Taktisk træning

Taktisk trĂŚning Danmarks Badminton Forbund

Taktisk trĂŚning

77

Taktisk træning

taktik er at spille lange dueller, vil spilleren skulle vælge mere ”sikre” løsninger, der minimerer risikoen for fejl.

Eller hvis f.eks. modstanderen generelt står langt fremme og dækker nettet, vil spilleren skulle vælge flere slag til bagbanen for at opbygge et pres.

Introduktion Dette afsnit handler om taktikken i single. Men principperne i taktisk træning er langt overvejende de samme i single og double, og der er givet eksempler fra både single- og double.

De få steder, hvor der er forskel mellem single og double, vil det blive beskrevet.

Som nævnt i indledningen handler taktik grundlæggende om at træffe et valg i den enkelte spilsituation med udgangspunkt i en forudgående analyse af den konkrete situation.

Taktisk træning har derfor primært til formål at lære at vurdere den enkelte spilsituation så ”korrekt” som muligt, og dernæst træffe det ”rigtige” valg i duellen.

Hele grundlaget for at træffe det mest optimale valg er altså baseret på, at spilleren kan analysere den givne spilsituation korrekt. Det kræver, at spilleren kan forholde sig til mange faktorer samtidig:

• Spillerens fart og balance inden slaget. Hvis spilleren kommer i høj fart hen til slaget, vil det tage længere tid at bremse op og nå hen til næste slag. Det samme vil være gældende, hvis spilleren er i dårlig balance før slaget. I begge tilfælde vil det oftest være fordelagtigt, at spille et langsommere mere defensivt slag, med mindre der er tale om en oplagt mulighed for at afgøre duellen.

Ovenstående faktorer skal spilleren forholde sig til før hvert slag i duellen uafhængigt af den overordnede taktiske spilleplan. Dette valg er altså helt situationsbestemt.

Derudover vil både spillerens egen- samt modstanderens overordnede taktiske spilleplan påvirke valget af de enkelte slag. Hvis f.eks. spillerens overordnede

• Spillerens egen position på banen. Hvis spilleren er placeret helt nede på baglinien er det ikke et godt taktisk valg at forsøge at afgøre duellen selv om spilleren har god tid og har et højt oplæg. Chancen for at det lykkes er for lille set i forhold til risikoen for at blive udplaceret af f.eks. en kort opsamling.

• Modstanderens placering på banen. Er modstanderen presset ud i et hjørne eller ude af balance? I så fald vil det ofte være en god idé at spille bolden over i den anden side af banen, så modstanderen får svært ved at nå den næste bold.

For at træffe det rigtige valg af slag skal spilleren kunne forholde sig til en række faktorer i spillet f.eks. boldens placering i rummet og spillerens egen position på banen.

Taktisk træning

Det er tydeligt for enhver, at det er en kompleks handling at træffe det rigtige valg i en kampsituation, hvor der ofte kun er brøkdele af et sekund mellem slagene.

Og man kan spørge, om det overhovedet er muligt at ”indsamle og analysere” alle de mange informationer i ”slagsituationen” og sammenholde dem med informatio-

Principper for taktisk træning Hvordan træner man så evnen til at foretage de rigtige valg i den givne spilsituation?

Som nævnt er en af metoderne at arbejde med ”mest hensigtsmæssige” løsninger i en given spilsituation. Det er det, man lidt populært kan kalde ”tommelfingerregler” i badminton, hvor man angiver den mest optimale måde at spille bolden på i en given spilsituation.

• Boldens placering i rummet (højde, længde, bredde) i forhold til spilleren afgør, hvorvidt spilleren kan spille et offensivt eller defensivt slag. Er bolden under nethøjde, er det umuligt at spille et nedadgående slag. Er bolden meget bag ved eller langt til siden for spilleren, er det ligeledes svært at spille et offensivt slag.

78

Ud over den overordnede taktik, der kan variere fra kamp til kamp, vil alle spillere have deres favorit slag og efterfølgende løbemønster, og den taktisk dygtige spiller vil være meget opmærksom på modstanderens ”spillemønster” og tage højde for det i sit valg af slag.

Hvis f.eks. modstanderen ofte trækker ud og dækker sin baghåndsside efter slag til spillerens korte forhåndsside, så vil det få betydning for spillerens valg af slag fra hans korte forhåndshjørne.

Taktik i badminton

ner om modstanderens styrke og svagheder, hans konkrete slag- og løbemønstre, ens valgte spilleplan samt de ydre omstændigheder (vind o. lign.)?

I de fleste tilfælde er svaret nej, og netop derfor er taktisk træning så vigtig, fordi der i den taktiske træning, trænes hensigtsmæssige taktiske løsninger, der kan lagres i spillerens bevidsthed. Målet er, at man i kamp skal være i stand til at ”genkende” spillesituationen, og ud fra den viden og erfaring man har fået i den taktiske træning af spillesituationen være bedre i stand til at vælge den mest optimale løsning.

Taktisk træning er således med til at ”automatisere” nogle af de processer, der foregår, når man træffer et komplekst valg.

For øvede spillere vil f.eks. de taktiske overvejelser omkring boldens placering i rummet i høj grad være automatiseret, således at de ikke behøver at bruge ”mentale ressourcer” på at vurdere boldens placering. De ved af erfaring, hvilke slag der er relevante ud fra boldens placering i rummet i forhold til dem selv. Dvs. de kan koncentrere sig om de øvrige faktorer, der har betydning for valg af slag så som modstanderens placering, egen spilleplan osv.

deren oftest vil have teknisk og fysisk svært ved at lave andre returneringer end en kort lige opsamling. Det skal spilleren udnytte til at følge med frem på sit smash og få mulighed for at afgøre duellen med et tap ved nettet.

Det vil altså være et taktisk mål i den offensive spilsituation at lære spilleren at følge med frem på gode offensive slag, hvis han er langt fremme i banen, fordi modstanderens returnering erfaringsmæssigt vil være en kort lige opsamling.

Ved at arbejde med tommelfingerregler hjælper man således spilleren på vej ved at ”forære” dem den taktiske løsning i en given spillesituation.

Ved at lære spillerne tommelfingerregler giver man dem således en ”taktisk basis”, som de kan udvikle deres spil fra. Det skal forstås sådan, at de taktiske tommelfingerregler kommer til at udgøre spillernes taktiske grundlag og giver dem en forståelsesramme at agere taktisk ud fra i duellen.

Ved at have en viden om de mest hensigtsmæssige løsninger i en given spilsituation, bliver spilleren også i stand til at bryde reglerne, når spilsituationen kræver det, f.eks. hvis modstanderen også har en viden om tommelfingerreglerne  Det er her, hvor spillerne går fra at have en taktisk base til at kunne improvisere i deres spil. Spillerne vælger bevidst at ”bryde reglerne” for at løse en given problemstilling i duellen.

Tommelfingerreglerne vil, i sagens natur, altid være baseret på den enkeltes viden, erfaring og holdninger til badminton men bør altid kunne forklares logisk ud fra enten en teknisk, fysisk eller mental synsvinkel eller en kombination af disse.

I single f.eks. vil en ”hensigtsmæssig løsning” efter et tungt smash langt fremme på banen være at følge lige frem efter boldens placering. Grunden er, at modstan-

Det er vigtigt at understrege, at de taktiske tommelfingerregler selvfølgelig ikke er 100% ufejlbarlige. Man vil altid kunne opleve, at det mest hensigtsmæssige valg ikke var det rigtige i situationen. I ovenstående eksempel havde modstanderen måske anticiperet, at smashet kom langs linien og derfor var trukket ud mod siden. Han kunne derfor spille en lang krydsopsamling i stedet for en kort lige.

Danmarks Badminton Forbund

Taktisk træning

79

Her er det vigtigt at holde for øje, at taktik også er ren matematik forstået på den måde, at ingen taktik vil give gevinst hver gang den bruges, men hvis den taktiske tommelfingerregel som oftest giver spilleren en fordel eller initiativ i duellen, så er det stadig en god regel.

Endvidere er man også nødt til at vurdere, om det var af taktiske årsager, at slaget ikke havde den ønskede effekt.

Det kunne også skyldes andre faktorer f.eks. en dårlig teknisk udførelse af det pågældende slag.

I bogens gennemgang af single- og doubletaktik vil vi give et bud på ”taktiske tommelfingerregler” i de enkelte spilsituationer. At angive den mest hensigtsmæssige løsning i en given spilsituation er ikke en eksakt videnskab med entydige svar, men jo mere man analyserer og observerer badminton, jo mere kvalificeret vil ens løsningsforslag være.

Tommelfingerreglerne i denne bog er opstillet uden at der tages hensyn til niveau, og det forudsættes, at spilleren ikke har nogle tekniske, taktiske eller mentale begrænsninger for at udføre tommelfingerreglerne. Det er meget få spillere, der ikke har nogle, ofte tekniske, begrænsninger, hvilket især gælder for børn og unge.

Taktik skal øves i sammenhæng med den tekniske træning. Derfor kan man sagtens træne børn eller seniorspillere på lavt niveau i at kende de optimale taktiske løsnin-

ger i en given spilsituation, uden at teknikken understøtter det fuldstændigt.

I næste afsnit præsenteres f.eks. en tommelfingerregel i single, der hedder; ”at man skal spille krydsopsamlinger på lige smash” Den regel vil det stadig give mening at træne, selv om spilleren ikke kan lave en præcis krydsopsamling med stor vinkel, men kun kan få opsamlingen spillet ind på midten af banen.

Når spilleren senere bliver i stand til at lave tekniske gode krydsopsamlinger, vil den taktiske forståelse, som træningen af denne tommelfingerregel har givet spilleren, give ham en stor spillemæssig effekt, da spilleren nu kan få fuldt udbytte af sin tekniske kunnen.

omkring den taktiske tommelfingerregel vil få dem til at forsøge at bruge reglen oftere, hvilket flytter deres mentale forestilling om, hvornår reglen kan bruges. Det vil ofte samtidigt være med til at skabe en teknisk og fysisk udvikling, da spilleren nu vil forsøge at udføre tommelfingerreglen fra sværere og sværere positioner.

Denne bog sigter altså mod at angive de ”endelige” optimale løsninger i badminton, men det er selvfølgelig også muligt at opstille tommelfingerregler for begyndere, som kan fungere ”optimalt” for dem med deres tekniske, fysiske og mentale kapaciteter, men som på lidt højere niveau vil være for simple taktisk set.

F.eks. vil en mulig taktisk tommelfingerregel for begyndere i single være: ”spil skiftevis kort og langt” Denne tommelfingerregel vil have til sigte, at få modstanderen ud at løbe og dermed øge muligheden for at modstanderen begår fejl, og den vil de fleste begyndere kunne håndtere teknisk, da det kun kræver, at man kan lave clear, drop og lob.

Denne form for taktisk træning kan udføres både som taktiske slagøvelser og taktiske spiløvelser.

Det afgørende i denne form for taktisk træning er, at den skal indeholde en valgsituation for spilleren og en vurdering af, om spilleren traf det rigtige valg.

Træning af tommelfingerregler Når tommelfingerreglerne er opstillet, kan man selvfølgelig give spillerne en overordnet forståelse for de enkelte regler ved at gennemgå og diskutere dem uden for banen, men de bliver kun indlært, hvis de efterfølgende bliver trænet på banen.

Her kan de trænes ved at lave øvelser eller kamptræning, hvor man skal forsøge at bruge den taktiske tommelfingerregel, når den givne spillesituation opstår.

Hvis man ønsker at øve den tommelfingerregel i single, der hedder; ”at man skal spille krydsopsamlinger på lige smash” (så modstanderen ikke kan lave lige fremløb til tap ved net – se defensiv situation under singletaktik), så kan man lave en regel om, at spilleren kun må bruge krydsopsamlinger på lige smash i en øvelse eller træningskamp.

Formålet med denne slags træning er at automatisere de enkelte tommelfingerregler, så spilleren kan huske og udføre dem pr. automatik, når muligheden for at bruge dem opstår under kamp.

Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at det ikke altid er teknisk eller fysisk muligt at udføre tommelfingerreglen i den givne spillesituation.

80

Taktisk træning

I ovennævnte tommelfingerregel, kan det f.eks. være teknisk umuligt at få vinklet ketsjeren nok til at spille en krydsopsamling, hvis modstanderens smash er helt ude langs sidelinien, da bolden vil være for langt til siden for spilleren.

Et vigtigt element i træning af tommelfingerregler er derfor, at man sammen med spilleren diskuterer de tekniske, fysiske og evt. mentale begræns­nin­ ger, der er for at kunne bruge reglen i den aktuelle spilsituation, så de er bevidste om, hvornår det er teknisk og fysisk muligt at bruge reglen.

Og generelt er det meget vigtigt, at spilleren er bevidst om, hvilke slag der er teknisk/fysisk mulige i en given situation. Det giver dem mulighed for at ”læse”, hvor bolden mest sandsynligt vil blive spillet hen. Hvis modstanderen er presset i sit dybe BH-hjørne, vil det være meget svært for vedkommende at spille en krydsclear, hvorfor spilleren ikke behøver at ”dække” det hjørne.

Erfaringsmæssigt vil den taktiske træning ofte udvide spillernes opfattelse af, hvornår det er teknisk og fysisk muligt at bruge tommelfingerreglen. Deres øgede bevidsthed

Taktik i badminton

Det er ikke muligt at opstille tommelfingerregler for alle de spillesituationer, der kan optræde i badmintonspillet. Selv

når det handler om tommelfingerregler, så skal der som nævnt også træffes et valg, om man skal bruge tommelfingerreglen eller ej i en given spilsituation.

Der er derfor også brug for taktisk træning, hvor det handler om at lære spilleren at træffe det mest hensigtsmæssige valg i spilsituationen blandt flere muligheder.

Træning af valg i spilsituationen Øvelsen eller spillet skal altså have et succeskriterium indbygget, der gør spilleren i stand til at få feedback på, om han valgte den rigtige taktiske løsning i den pågældende spillesituation.

Taktiske slagøvelser Et eksempel på en taktisk slagøvelse for herren i mixdouble kunne være, hvor spilleren skal lære at vælge det rigtige tidspunkt for at angribe i mellemspil.

Der spilles på de to store felter uden forreste og bagerste grøft. Spilleren spiller ene mand mod 2 oplæggere, der hver står i deres felt. Oplæggerne må spille frit både lige og kryds. Spilleren kun lige. Oplæggerne spiller kun ½-distance returneringer til spilleren. Når spilleren mener, at et af oplæggernes ½-distanceslag er høje nok, skal han angribe med en hård nedadgående returnering og følge med frem mod nettet. Når spilleren angriber skal oplæggerne spille fladt lige igen, hvorefter duellen spilles færdig på ½ bane.

Succeskriteriet for om spilleren valgte ”den rigtige bold” at angribe på er, om han kom i angreb i den efterfølgende ½-baneduel. Var han i stand til at spille bolden nedad og dermed tvinge oplæggerne til at spille opad i deres flade returnering. Hvis oplæggerne derimod kunne returnere spillerens hårde slag med et nedadgående slag, så ville spilleren have valgt det forkerte tidspunkt at angribe på.

Som nævnt tidligere er det vigtigt, at spilleren og træneren er opmærksomme på, om et ”forkert valg” skyldes en dårlig teknik i selve slaget. I ovenstående øvelse vil der f.eks. godt kunne være situationer, hvor det var korrekt taktisk at angribe og trække med frem, men hvor spilleren træffer bolden urent eller skævt, så den hårde nedadgående returnering bliver for flad eller opadgående, og oplæggerne kan spille offensivt tilbage.

Princippet i taktisk slagtræning er altså, at man starter med at udvælge den taktiske spilsituation, man ønsker at

Danmarks Badminton Forbund

træne (mixherres angreb fra mellemspil). Dernæst beslutter man, hvilke valgmuligheder, der skal være i øvelsen (½-distance samt hårde returneringer), og forklarer/diskuterer hvilke faktorer i spilsituationen, der har indflydelse på det valg, spilleren skal træffe (boldens placering over nettet). Dette punkt er vigtigt, da det er faktorerne i spilsituationen, spilleren skal lære at ”vurdere rigtigt”. Endelig opstiller man et succeskriterium for, om spilleren træffer det rigtige valg (nedadgående slag – spiller i angreb).

Ovenstående øvelse er et eksempel på den mest ”simple” taktiske øvelse forstået således, at spilleren kun kan vælge mellem 2 løsninger (½-distance blødt slag og hårdt fladt slag).

Men der er i princippet ingen grænser for antal valgmuligheder i en taktisk slagøvelse, blot det stadig er muligt at opstille et succeskriterium for de enkelte valg. Øvelsen kunne f.eks. udvides til, at spilleren også må spille ½-distance krydsslag, men kun når han er i ”korrekt” position til det. Han skal være tæt nok på bolden til at kunne få ordentlig ”vinkel” på sit krydsslag. Nu skal spilleren altså både vurdere boldens placering over nettet og boldens placering i forhold til ham selv. Succeskriteriet for om han vælger det rigtige tidspunkt til at lave krydsslag på er, at hans krydsslag skal lande helt over i den modsatte side-grøft. Oplæggeren på kryds skal lade bolden falde, hvis han vurderer, at slaget ikke er vinklet nok.

Taktisk træning

81

Nu indeholder øvelsen flere valgmuligheder, og jo flere valgmuligheder en taktisk øvelse indeholder, jo mere funktionel (dvs. spillignende) vil den være og på den måde mere relevant.

Men samtidigt bliver øvelsen mere kompleks. Som ved al træning skal man være opmærksom på, om udøverne er i stand til at magte den større kompleksitet i øvelsen eller det blot skaber forvirring med forkerte valg til følge. Øvelserne skal altså tilpasses det aktuelle niveau.

På langt de fleste niveauer vil det være passende og udfordrende nok at lave taktiske øvelser, der kun indeholder 2 valgmuligheder. Selv på eliteniveau vil man ofte starte træning af et nyt taktisk emne med ”simple” taktiske øvelser med få valgmuligheder.

Det er vigtigt at understrege, at taktiske slagøvelser ikke bør tænkes som ”enkeltstående” øvelser, men altid tænkes som en del af en øvelsesrække, hvor øvelserne bliver stadig mere komplekse, så det til stadighed er muligt at lave øvelser, der er udfordrende for spillerne.

Samtidigt skaber udviklingen af en øvelsesrække for en given spilsituation et overblik over og en rød tråd for den taktiske træning lige fra den første simple øvelse til det funktionelle taktiske spil.

I nedenstående afsnit om de enkelte spilsituationer i single og double vil der til sidst i hvert afsnit være givet et eksempel på en øvelsesrække, der træner det aktuelle taktiske element.

Både taktiske slag og spiløvelser har det samme mål, og overgangen fra taktiske slagøvelser til taktiske spil er glidende. Forskellen mellem de to træningsformer skal primært ses i forhold til deres funktionalitet, hvor taktiske spil er tættere på det endelige spil end taktiske slagtræningsøvelser. En taktisk øvelsesrække vil således starte med ”simple” taktiske slagøvelser og ende med taktiske spiløvelser.

Her belønner man altså den spiller, der følger sit gode angrebsslag op ved nettet. Dermed får man fremmet den ønskede taktiske adfærd.

I denne øvelse er der lavet en restriktion på valg af opsamlinger. Men øvelsen kunne også godt fungere med helt frie opsamlinger. Det vil blot stille større krav til spillerne for at vælge deres fremryk til nettet, fordi modstanderen nu også har mulighed for lange opsamlinger.

Forskellene består f.eks. i, at man som udgangspunkt, men ikke nødvendigvis, skal forholde sig til en modstander under taktisk slagtræning.”Modstanderen” vil fungere som oplægger i stedet. Ved taktisk slagtræning er der altså en ”øver” og en ”oplægger”, mens der i det taktiske spil er en spiller og en modstander. De vil begge ”øve” samtidigt, fordi de konkurrerer mod hinanden. Det er altså ikke nok kun at forholde sig til boldens placering i rummet. Man skal også vurdere modstanderens og sin egen position inden slaget, da det handler om at vinde det pågældende spil.

I dette tilfælde var det en ændring af tællesystemet, der skabte den specifikke regel, der var grundlaget for øvelsen, men det kan også godt være en ændring/restriktion af slag- eller banestørrelse.

Den klassiske ¼-bane single er et eksempel på en taktisk spiløvelse, hvor det er ændringen i banestørrelse, der fremmer den ønskede taktiske adfærd.

I ¼-bane single spiller man på ½ bane men uden den forreste og bageste grøft. Det betyder, at spillet bliver meget fladt og præcist over nettet med en veksling af bløde ”fedte-slag” og hårdere slag, hvis man er i offensiven.

Denne øvelse træner doublespilleren i at stå langt fremme og hele tiden vurdere, om han kan spille offensivt, eller han skal forsøge at spille en blød fedtebold tilbage. Endvidere træner den spilleren i at forsøge at få og bevare angrebet, fordi banens korte længde gør det ufordelagtigt at lægge op til smash.

Hvis man f.eks. ønsker at træne spillernes evne til at følge med frem til nettet efter gode angrebsslag, så kunne en taktisk spiløvelse være denne: Spillerne spiller normalt single på hel bane men må kun samle kort op (frit lige eller kryds) på smash og stik. Hvis en spiller kan afgøre duellen ved nettet efter et angrebsslag, giver det 2 point til vedkommende.

82

Taktisk træning

I den første version af singleøvelsen ville det være svært.

Den udvidede øvelse, hvor der er frie opsamlinger vil man være ude over det problem.

Det er generelt svært at lave 100 % vandtætte regler. Derfor er det vigtigt at understrege over for spillerne, at det primære mål er, at de lærer de taktiske overvejelser i den aktuelle spilsituation og sekundært at de vinder spillet. Spillerne skal forstå ideen med spillet og være ærlige over for hinanden. Duellen spilles om ved evt. tvivlsspørgsmål 

Taktisk feedback under kamptræning

Taktiske spiløvelser

Ved taktiske spiløvelser vil der således spilles om point.

Det vil ikke være et spørgsmål om at vælge mellem 2 eller 3 løsningsmuligheder, men i stedet vil man belønne eller straffe den rigtige ”taktiske adfærd” Når man arbejder med taktiske spiløvelser handler det derfor om at konstruere småspil, med specifikke regler, der fremmer det ønskede taktiske valg.

er som udgangspunkt godt, da den som vinder spillet forhåbentlig også er den, der har ageret bedst taktisk. Men det betyder også, at man skal være omhyggelig med at have så objektive kriterier for de opstillede regler i spillet som muligt. Ellers vil der kunne opstå tvivl undervejs.

I ovennævnte singleøvelse vil der måske kunne opstå uenighed om, hvorvidt et stikslag nu også er et stikslag eller et drop. Det har betydning for, om man skal samle kort op eller må spille frit.

Det er vigtigt, at træneren forsøger at definere spillets regler så præcist som muligt, så det ikke levner mulighed for talrige fortolkninger.

Taktik kan også trænes via feedback under kamptræning.

Det er nok den mest udbredte form for taktisk træning, der foregår og mange steder er det desværre også den eneste!

Det foregår ved, at træneren observerer spilleren og giver ham feedback på, om han vælger de rigtige løsninger undervejs i spillet.

For at den metode skal fungere godt, kræver det, at træneren eller spilleren inden kampen begynder har aftalt at have et taktisk fokus på en eller få spilsituationer. De skal samtidig diskutere de aktuelle valgmuligheder og mest hensigtsmæssige løsninger. Det er så disse og kun disse spilsituationer, der skal evalueres på, m.h.t. om spilleren træffer de rigtige valg. Hvis træneren blot kommenterer på spillet i flæng uden at have et bestemt fokusområde, vil der være lille chance for, at spilleren opnår en vedvarende taktisk indlæring, da feedbacken bliver tilfældig.

Det fremgår også, at en forudsætning for at kunne bruge denne metode optimalt er, at spilleren har et kendskab til de faktorer, der indvirker på hans valg i den enkelte spilsituation. Han skal besidde en viden om de mest hensigtsmæssige løsninger.

Det får han gennem taktiske slag- og spiløvelser!

For at fremme den taktiske indlæring, er det ligeledes vigtigt, at træneren giver umiddelbar feedback på spil-

lerens valg, når den aktuelle spillesituation er forekommet i spillet. Træneren skal ”bryde ind” straks efter duellen er spillet færdig og gå i dialog med spilleren.

Træneren kan vælge at give sine observationer straks, men i en træningssituation vil det være fordelagtigt, hvis træneren bruger principperne i coaching som kommunikationsform. Det sikrer, at spilleren selv reflekterer over situationen og ikke blot modtager trænerens informationer. Se afsnittet om coaching for at få en kort beskrivelse af principperne.

Erfaringsmæssigt vil denne form for taktisk træning af og til lede til frustration hos spillerne p.g.a. de mange afbrydelser i spillet undervejs. Det er derfor vigtigt at forklare spillerne forskellen mellem ”frit spil” og træningskampe, der har et taktisk træningsmål. Under de sidstnævnte vil der naturligt forekomme relativt mange afbrydelser i spillet, hvor den foregående duel diskuteres.

Når det så er sagt, skal det understreges, at der selvfølgelig ikke altid behøver at være en lang dialog efter hver duel. Hvis spilleren er taktisk trænet, og træneren ved, at spilleren er bevidst om sine valg, kan feedbacken også blot være et bekræftende tilråb under eller efter duellen, når spilleren vælger en taktisk god løsning i en given spilsituation.

Taktiske spiløvelser er erfaringsmæssigt meget motiverende for spillerne, både fordi de indeholder et konkurrenceelement, men også fordi spillerne ganske hurtigt kan overføre den taktiske viden/indsigt, de får ved taktiske spiløvelser til deres spil.

Man skal være opmærksom på at alle spillere, der synes, det er sjovt at konkurrere, vil forsøge at vinde spillet. Det

Taktik i badminton

Danmarks Badminton Forbund

Taktisk træning

83

At opstille en overordnet taktik før kampen – at lægge en kampplan Som nævnt i indledningen vil de fleste spillere og trænere nok forbinde begrebet taktik med de taktiske råd, der gives før og under en kamp.

De taktiske råd før kampen kan være få eller mange og af større eller mindre relevans. De har alle det samme sigte, nemlig at give spilleren ”en plan” for hvorledes han skal spille taktisk i kampen, og de har normalt også det samme mål - at hjælpe spilleren til at vinde kampen.

Når man lægger en kampplan sammen med en spiller, er man i realiteten med til at hjælpe spilleren til at træffe de mest hensigtsmæssige valg i kampen.

Hvor tommelfingerregler og taktiske slagøvelser giver retningslinier for valg af slag i den enkelte spilsituation, så er kampplanen en mere overordnet strategi for, hvorledes man skal agere taktisk i kampen.

En kampplan vil forholde sig til, om spilleren overordnet skal spille hurtigt/langsomt, offensivt/defensivt, bruge nettet ofte, spille bolden ofte i et bestemt område etc., men ikke bestemme hvilke slag, der bør vælges i de enkelte situationer.

Overordnet handler en kampplan om at: • Udnytte egne styrker • Forhindre modstanderen i at udnytte egne svagheder • Udnytte modstanderens svagheder • Forhindre modstanderen i at udnytte sine styrker

Udnytte egne styrker samt forhindre modstander i at udnytte egne svagheder Styrkerne og svaghederne kan være af teknisk eller fysisk karakter. Det kan være en spiller, der er svag i baghånden eller en spiller, der ikke er i god kondition. Det kan også være en spiller, der er god på nettet eller god til at springe.

Den første del af kampplanen handler altså om at optimere spillerens eget spil. Den vil derfor tage udgangspunkt i spillerens specifikke kapaciteter.

Da badminton primært er en teknisk idrætsgren, vil spillerens kampplan primært være forankret i hans tekniske styrker og svagheder. Hvis spilleren har et godt netspil, vil det være et mål i hans kampplan at forsøge at fremtvinge meget netspil i kampen.

Omvendt, hvis spilleren er svag i det flade spil, så vil det være et mål i kampplanen at undgå dueller med fladt spil.

En kampplan skal også tage hensyn til spillerens fysiske kapaciteter. Hvis spilleren er stærk og eksplosiv med et hårdt smash men ikke konditionsstærk, vil det betyde, at spilleren vil anlægge et mere offensivt spillemønster end en spiller med de modsatte kapaciteter. Ønsket er at udnytte sine offensive kvaliteter og undgå lange dueller, der vil kunne udtrætte ham.

Spillerens mentale kapaciteter vil som udgangspunkt ikke være en del af kampplanen.

Dermed ikke sagt, at det mentale ikke spiller nogen rolle.

84

Taktisk træning

Tværtimod har spillerens mentale kapacitet stor betydning for forløbet af en kamp. Både overordnet fordi han skal ”vinde den mentale kamp” i kampen dvs. udvise selvsikkerhed og kampgejst over for modstanderen og kunne takle nervøsitet og forstyrrelser undervejs. Det er også vigtigt at have evnen til at træffe de rigtige valg i spilsituationen som beskrevet i indledningen.

Spillerens mentale kapaciteter er grundlaget for, hvad spilleren kan, teknisk, taktisk og fysisk, men de vil normalt ikke have indflydelse på den specifikke taktiske plan for kampen.

Et spørgsmål rejser sig i forbindelse med udarbejdelsen af denne del af kampplanen. Hvad er vigtigst at være opmærksom på? Spillerens styrker eller spillerens svagheder?

Det er et holdningsspørgsmål, men jeg mener, at træneren helt overvejende skal fokusere på det, spilleren gør godt. Derved udnytter og fremhæver træneren det, spilleren kan, hvilket giver spilleren en følelse af selvtillid.

Samtidigt retter træneren spillerens fokus på det, spilleren skal gøre, frem for det han skal passe på med at gøre.

Kampplanen bliver en offensiv og initiativorienteret strategi frem for en defensiv og forsigtig strategi.

Kun markante svagheder der kan få en stor betydning i kampen, bør berøres, og det på en proaktiv (fremadrettet) måde, hvor der opstilles konkrete løsningsforslag.

Dermed ikke sagt at spillerens svagheder ikke skal dis-

Taktik i badminton

kuteres, men det bør primært ske i andre sammenhæng end i kamp. Generelt skal spillerens svagheder forbedres i træningslokalet.

Den første del af kampplanen handler om at få det bedste ud af spillerens egne kapaciteter, og det er udgangspunktet for alle kampplaner.

Den anden del af kampplanen ”at udnytte modstanderens svagheder og begrænse hans styrker” er den variable del, der selvfølgelig er helt afhængig af modstanderen.

I ungdomsbadminton og for let øvede seniorer er det relativt let at finde ud af en spillers styrker og svagheder, da

de ofte er meget synlige og oftest af slag- eller benarbejdsteknisk karakter.

Spillere på lavere niveauer vil ofte have nogle markante tekniske eller bevægelsesmæssige svagheder, der kan udnyttes taktisk.

For spillere på højere niveauer er det sværere, fordi de har færre markante tekniske eller bevægelsesmæssige svagheder.

I det tilfælde er det nødvendigt at lave en mere systematisk taktisk analyse af spilleren for at få de relevante informationer om spillerens styrker, svagheder og især spillemønstre.

Taktisk analyse af spiller I en taktisk analyse vil man forsøge at kortlægge en modstanders styrker og svagheder men også hans spillemønstre. Dvs. vaneslag og løbebaner i bestemte spilsituationer.

Badminton er som nævnt en meget kompleks sport med mange handlinger (slag), og det er en stor opgave at registrere alle handlinger i en kamp og derefter uddrage essensen af de mange informationer.

Hvis man ønsker en fuldstændig taktisk analyse af en spiller, bør man for hvert slag i kampen registrere: Hvor slår spilleren bolden hen?

Fra hvilket sted på banen?

• Hvilken position? presset/upresset • Med hvilket slag? forhånd/baghånd, forsvar/angrebsclear • Med hvilken effekt? taber/vinderslag • Registrerer spillerens løbemønster efter hvert slag.

For langt de fleste trænere også på eliteplan er det ikke en realistisk mulighed at lave en så omfattende analyse, på alle de modstandere hans spillere møder.

Omvendt er der nok mange trænere, der har taget sig i at give en spiller et taktisk råd om en modstander, der var baseret på meget få og ustrukturerede observationer. Det er meget uheldigt. Risikoen for at rådene er ubrugelige og måske endda til skade for spilleren er store. F.eks. er det dokumenteret, at trænere (og andre mennesker!) i den grad er påvirket af deres umiddelbare indtryk af en situation. Der findes nok ikke en træner, der ikke har oplevet, at ens umiddelbare indtryk af en spiller baseret på 5-10 dueller, ikke holdt stik, efter man havde studeret spilleren nøjere.

Ved at give taktiske råd baseret på de forkerte antagelser, er der risiko for, at det får betydning for udfaldet i den pågældende kamp. Hvad værre er, træneren risikerer, at

Danmarks Badminton Forbund

spilleren mister tillid til træneren, og det vil påvirke deres samarbejde ikke blot til kamp men også generelt.

Så kunsten ved at lave en taktisk analyse består i at begrænse den, så den er overskuelig og praktisk håndterlig men samtidig detaljeret nok til, at den kan danne baggrund for de taktisk råd om modstanderen.

Da det ikke er muligt at bruge alle tilgængelige informationer fra en kamp, er et vigtigt aspekt i en taktisk analyse derfor: Relevansen af informationer.

Det er helt centralt, at træneren gør sig klart, hvilke handlinger i kampen der er vigtigst at få informationer om..

Hvad er så vigtigt i kampen? Det er selvfølgeligt en individuel bedømmelse, men for at begrænse opgaven kan det være en hjælp at tage udgangspunkt i nogle definerede spillesituationer, f.eks. dem, der er gennemgået i denne bog. Inden for disse kan man opstille nogle taktiske ”fokuspunkter”, der analyseres nærmere.

I single f.eks. vil det være relevant at analysere: Servesituationen: • Servemønster: Kort/svip/lang serv, kort serv – hvor • Modtagningsmønster på kort serv Offensiv situation: • Smashmønster: Tunge smash/stik, lige/kryds • Opfølgning på offensive slag • Slagmønster ved net Defensiv situation: • Opsamlingsmønster: Korte/lange opsamlinger, lige/ krydsopsamlinger • Slagmønster når presset på bagbanen

Taktisk træning

85

I double vil det f.eks. være relevant at analysere: Servesituationen: • Servemønster: Kort/svip/lang serv, kort serv – hvor?

• Modtagningsmønster på kort serv • 3. bold.

Offensiv situation: • Opstilling (klassisk, forskudt,) • Smashmønster (lige/midt/kryds) • Bevægelse efter offensive slag Defensiv situation: • Opsamlingsmønster: Korte/flade/lange opsamlinger, lige/krydsopsamlinger I begge tilfælde skal man ideelt set opdele analysen i henholdsvis baghåndssiden og forhåndssiden og lige/ulige felt for servesituationen. I double vil det endvidere være relevant at observere, om modstanderparret har en ”favoritopstilling”, om den ene part er væsentlig svagere end den anden især i defensiven.

Fokuspunkterne er udvalgt med baggrund i, hvad der erfaringsmæssigt er vigtige områder inden for de enkelte spilsituationer i single, under hensyntagen til, at mængden af informationer skal være håndterlige.

Når de taktiske fokuspunkter er udvalgt, skal træneren efterfølgende beslutte sig for sit taktiske ”analyseniveau”.

Hvor detaljeret skal analysen være?

Analysen bør selvfølgelig som minimum indeholde en registrering af, hvor bolden spilles hen (returneringsmønster) samt en vurdering af, i hvilke spilsituationer spilleren primært vinder og taber sine bolde.

Analysen af returneringsmønster giver informationer om spillerens ”vane- og favoritslag” og dermed informationer om hans ”spillemønster”. Det giver ens egen spiller mulighed for at anticipere modstanderens slag og dermed få initiativet i duellen.

Analysen udarbejdes ud fra de taktiske fokuspunkter, træneren har opstillet for de enkelte spilsituationer – som beskrevet i ovenstående.

Registrering af i hvilke spilsituationer spilleren primært vinder og taber sine bolde er med til at give et overblik over, hvor spilleren har sine styrker og svagheder. Det kan danne udgangspunkt for den overordnede strategi i.f.t., hvordan modstanderen ”skal spilles”. I hvilke spilsituationer, er chancen størst for henholdsvis at vinde eller at tabe duellen.

86

Taktisk træning

I taktisk analyse af double er det meget vigtigt at registrere serve- og returneringsmønster.

Til denne del af analysen kan man lave en fuld registrering af vinder- taberslag (medfører flere informationer + tager mere tid!). Det kan også godt begrænses til en registrering af, i hvilke spilsituationer fejlene begås.

Den ”overordnede” registrering af vinder-tabersituationer er også med til at skabe fokus i analysen af returneringsmønsteret, da den angiver, i hvilke spilsituationer duellerne og dermed kampen afgøres.

Når det er fastslået, kan træneren derefter koncentrere sig om at analysere de(n) enkelte spilsituation(er) nærmere.

Hvis vinder-taber analysen viser, at ganske få dueller afgøres omkring serve/modtagningssituationen, bør træneren ikke bruge energi på at analysere denne spilsituation.

I denne analysemodel behøver træneren ikke at registrere alle slag i duellen, men ”blot” dem der indgår i de centrale spilsituationer!

Det kan indvendes, at den taktiske analyse også bør skele til, om det aktuelle slag er slået under pres eller upresset.

Det er en relevant indvending, fordi det påvirker både valg af slag, og hvorvidt der laves et vinder- eller taberslag. Problemet er, at det forøger mængden af informationer, der skal analyseres væsentligt, og det kræver en subjektiv vurdering i forhold til, hvor presset spilleren er i slagøjeblikket.

Taktik i badminton

Problemet bliver til dels løst ved at opdele den taktiske analyse i nogle spilsituationer, hvor vurderingen om spilleren er presset/upresset er indbefattet. I den offensive situation er det f.eks. en forudsætning, at spilleren er upresset, mens det forudsættes, at spilleren er under pres, når man er i en defensiv situation.

Endvidere vil mange spillere stadig have tendens til at bruge de samme slag i en situation (vaneslag) uafhængigt af, om de er presset eller upresset.

tativ for vedkommende, og at man bør analysere spilleren mod flere forskellige modstandere.

Det kan selvfølgelig være tilfældet, og det vil helt klart være ideelt at analysere modstanderen flere gange, men det er ikke realistisk for andre end trænere på absolut topniveau (og selv her er det en kæmpe opgave!), og erfaringsmæssigt er det altid muligt at finde nogle spillemønstre, der er permanente hos en spiller uafhængigt af modstanderen.

Ovennævnte taktiske analysemodel forsøger at begrænse mængden af informationer, der skal registreres og bearbejdes ved fra starten af, at udvælge nogle spilsituationer og fokuspunkter for den taktiske analyse.

Ideelt set skal træneren registrere spillerens relevante returneringsmønster i et skema sammen med en angivelse af, hvor duellerne vindes/tabes. Derved sikrer træneren sig, at alle relevante informationer bliver registreret.

Det er tidskrævende, og det kræver, at træneren kun har én kamp at kigge på og er koncentreret.

Det hænder, at træneren har de forudsætninger, men i mange tilfælde er virkeligheden for træneren, at der er flere kampe i gang samtidigt (holdkampe), eller der er begrænset tid til at lave analysen (turneringer) I de tilfælde må træneren hurtigt forsøge at skabe sig et overblik over, hvilke spillesituationer der er centrale (vinder- taber situationer). Derefter koncentrerer han sin observation om de en eller to spillesituationer. Det betyder, at træneren ikke danner sig et overblik over hele kampen, men til gengæld skabes der mulighed for at give kvalificerede råd til spilleren omkring de udvalgte spilsituationer.

Dette afsnit har været fokuseret på at lave en taktisk analyse af en modstander, der kan indgå som en del af en overordnet kampplan, At lave en taktisk analyse, er relevant for alle trænere, da den kan give værdifulde informationer om en kommende modstander. Den kan også bruges til at analysere sine egne spillere taktisk.

Men i forhold til den overordnede kampplan er det relevant at spørge: Skal planen primært tage udgangspunkt i ens egen spillers styrker og svagheder eller i modstanderens?

I begge tilfælde er det vigtigste, at træneren kigger efter tendenser i spillet. Det er de mønstre eller gentagelser spilleren laver, der er interessante, og som kan ”udnyttes” taktisk. Enkeltsituationer i spillet er ikke interessante.

Hvis alle relevante slag for en hel kamp er blevet registreret på papir, vil man relativt nemt kunne se, om spilleren udviser et bestemt spillemønster i de enkelte spilsituationer. Det er straks sværere, hvis man kun ser dele af en kamp og ikke registrerer de enkelte slag.

I de situationer, hvor det ikke er muligt at observere en hel kamp, kan det diskuteres, hvor mange dueller skal man have set, før man har nok observationer til at udtale sig kvalificeret om kampen?

Det kan der ikke gives nogle klare retningslinier for. Det er klart, at jo flere observationer man har, jo mere kvalificeret er ens konklusioner. Erfaringsmæssigt kræver det minimum ét sæt for at få nok observationer til at kunne ”finde” de relevante tendenser hos spilleren Det kan hævdes, at man ikke kan udtale sig med sikkerhed ud fra analysen af blot én kamp, fordi spilleren kan have spillet efter en speciel taktik, der ikke var repræsen-

Danmarks Badminton Forbund

Som udgangspunkt skal kampplanen tage afsæt i spilleren selv og som nævnt primært i spillerens styrker.

Det giver de samme fordele. Spilleren føler selvtillid ved at fokusere på, hvad han er god til, og han prøver aktivt at ”spille sit spil”. Derved får spilleren en offensiv og initiativsøgende indgangsvinkel på kampen, hvor han prøver at udnytte det, han er god til, frem for at have alt sin fokus på hvad modstanderen kan/vil gøre.

To spillere kan sagtens vælge hver sin taktik mod den samme modstander og begge få succes!

Det har også en sekundær fordel. På nær absolut eliteniveau, er det i realiteten umuligt for en træner at have viden og kendskab til alle de modstandere, som hans egne spillere møder i holdkamp og turnering. Ved at tage udgangspunkt i sin egen spillers kapaciteter vil det altid være muligt for en træner at lave et taktisk oplæg til en kamp.

Når det så er sagt, er det klart, at har man haft mulighed for at observere en modstander, skal man selvfølgelig med udgangspunkt i sit eget spil forsøge at udnytte de svagheder og spillemønstre, man har analyseret sig frem til.

Det sidste element i kampanalysen er modstanderens styrker.

Hvor meget vægt skal man lægge på dem? Skal spilleren forsøge at undgå at spille modstanderen de steder, hvor han er stærk? Eller skal han blot være opmærksom på modstanderens styrker?

Spilleren skal som udgangspunkt ikke forsøge at undgå at spille modstanderen der, hvor han er stærk.

Der er flere grunde hertil. For det første risikerer spilleren at have for meget fokus på, hvad han ikke skal/må gøre,

Taktisk træning

87

Brug af video til taktisk analyse

frem for hvad han skal. Det fører som nævnt ofte til, at spilleren får en uheldig mental indgangsvinkel til kampen.

For det andet er der risiko for, at spilleren bliver for taktisk begrænset i kampen, når man fratager spilleren nogle handlemuligheder i spillet.

For det tredje kan en modstanders stærke sider ofte bruges fordelagtigt. Gode slag er ofte vaneslag. Modstanderen kan have et godt smash fra sin RTH, men hvis han næsten hele tiden slår lige, så kan spilleren i princippet godt lægge op mod det dybe RTH-hjørne, såfremt han derefter dækker primært lige i sin defensiv.

Når man arbejder med taktisk analyse, er video en næsten uundværlig medhjælper.

Det er nu klart for enhver, at en taktisk analyse indeholder mange informationer, selv når træneren forsøger at begrænse og fokusere analysen.

Hvis man derfor ønsker at kende en modstander eller ens egen spiller nøjere, så er det en god idé at videofilme den pågældende spiller.

Herefter kan træneren og spilleren i fred og ro gennemse båndet og gennemgå centrale spilsituationer flere gange.

Rent indlæringsmæssigt er det væsentligt mere effektivt for en spiller at se spillesituationerne frem for blot at tale om dem.

Man skal som udgangspunkt ”blot” være opmærksom på modstanderens styrker og have en plan for sit spil, når de spillesituationer opstår, hvor modstanderen er stærkest.

Der kan være situationer, hvor modstanderen har så mange skarpe og varierede slag fra en bestemt position ofte fra offensiven, at det ikke er muligt for spilleren at ”dæmme op” for modstanderens styrke. I de få tilfælde kan det være fordelagtigt at begrænse hans muligheder ved ikke at spille bolden i det pågældende område.

Endelig skal træneren være opmærksom på, om modstanderens styrke også er han egens spillers styrke?

Det kan f.eks. godt være, at modstanderen er god på nettet, men hvis ens egen spiller også er stærk på nettet, så kan det godt være, at spilleren skal tage kampen op på nettet i tiltro til, at han er bedre end modstanderen.

Under holdkamp eller turnering, kan det være svært for en træner både at skulle varetage trænerrollen og optage video samtidigt.

Her er det vigtigt at være opmærksom på, at en taktisk spilleranalyse giver værdifulde informationer om, hvor bolden spilles hen, men den kan ikke forklare hvorfor? Den kan

88

Taktisk træning

Et praktisk råd omkring videooptagning! Optag kun selve duellerne og stop kameraet under pauserne. Fordelen ved det er, at det er MEGET nemmere at se tendenser i spillet, hvis pauserne er væk, fordi man får duellerne lige efter hinanden uden mellemliggende ”støj” Pauserne kan også godt redigeres væk efterfølgende, men det kræver et redigeringsprogram og vigtigere; det tager væsentlig mere tid.

Pauserne i spillet er i realiteten kun vigtige at kigge på, hvis man ønsker at bedømme spillerens mentale kapaciteter og reaktioner. Her er de til gengæld de vigtigste!

Taktik under kamp En kampplan skal tage udgangspunkt i spillerens stærke sider.

Ovennævnte afsnit beskrev hvorledes man kunne arbejde med at opstille en plan for en given kamp herunder at lave en taktisk analyse. Det handlede altså om taktisk forberedelse før en kamp. Men kampplanen har også en funktion i forbindelse med selve kampen.

Kampplanen bør således være udgangspunktet for den taktiske rådgivning, der gives under kampen.

Brug af taktisk analyse i forhold til egne spillere Den beskrevne taktiske analyse har været fokuseret på at analysere en kommende modstander, men den kan også bruges til at analysere trænerens egne spillere for at blive klogere på deres styrker, svagheder og spillemønstre.

Den bedste måde at løse det problem er at lave aftaler med enten ledere/ungdomsspillere (til holdkamp) eller øvrige spillere (turnering) om, at de skal forestå videooptagningen af deres kammerater og omvendt, at en spiller er med til at optage kammeraterne.

f.eks. registrere, at spilleren ikke slår mange krydssmash fra RTH, men den forklarer ikke hvad årsagen er.

Her må træneren bruge sin viden om badminton og spilleren for at afgøre, hvad der er årsagen til, at spilleren ikke slår krydssmash. Er spilleren ikke i balance til slaget (fysisk årsag)? Er spilleren ikke er i stand til at udføre slaget (teknisk)? eller skyldes det, at spilleren har et (andet) vaneslag fra sit RTH?

Taktik i badminton

Når træneren sidder og observerer kampen, skal hans fokus være på, hvordan kampen udvikler sig i forhold til den lagte kampplan. Hvad fungerer, og hvad fungerer ikke i planen?

Kampplanen har haft nogle fokuspunkter inden for de enkelte spilsituationer. Det er dem træneren selektivt skal

Danmarks Badminton Forbund

holde øje med, da det er dem, der vurderes til at være af afgørende betydning for kampens forløb.

Samtidigt er det som nævnt ikke muligt at have overblik over alle kampens facetter.

Ved at gøre ovenstående opnår træneren flere fordele.

Han får struktur og fokus på sin observation under kampen. Når han giver taktisk feedback til spilleren, vil spilleren være i stand til at relatere feedbacken til allerede kendte og diskuterede taktiske fokuspunkter.

Dermed ikke sagt at træneren ikke må give spilleren ”nye” informationer, men det skal så vidt muligt relateres til den givne plan, så spilleren ikke risikerer at blive forvirret eller skal bruge unødvendige ressourcer på at forholde sig til en ”ny” taktisk overvejelse.

Taktisk træning

89

Taktisk rådgivning under kamp

At forudsige modstanderens slag – ”at kunne læse spillet”

Det der kendetegner badminton er bl.a., at træneren har meget få muligheder for at give taktisk feedback, og der er kort tid til at give dem i – 1 min. undervejs i sættet samt 2 minutter mellem sættene. Det er nu også tilladt for træneren at tale til spillerne mellem de enkelte dueller, men det vil i sagens natur kun kunne blive i form af korte tilråb af taktisk karakter.

Ud over at kunne træffe det rigtige valg i en given spillesituation, vil en spillers succes på banen også ofte være afhængig af vedkommendes evne til at forudsige modstanderens slag. Det der populært kaldes ”at læse spillet” Spillere, der læser spillet godt, vil ofte placere sig rigtigt på banen og dermed kunne nå modstanderens bolde tidligere med brug af færre kræfter. Spillere, der læser spillet godt vil både bruge mindre kræfter og i højere grad få initiativet i duellen end spillere, der ikke læser spillet godt.

De fleste trænere har den erfaring, at nogle spillere er gode til ”at læse spillet”, mens andre spillere ikke besidder evnen til ”at læse spillet” Det er sandt, at der er stor forskel på de enkelte spillere i deres evne til at kunne læse spillet. Det behøver ikke at hænge sammen med deres øvrige tekniske, taktiske, fysiske og mentale kapaciteter. Det er næsten som om, at det er en selvstændig evne at kunne læse spillet.

Den korte tid, der er til taktisk rådgivning undervejs i kampen, stiller nogle store krav til træneren om både at kunne udvælge den relevante taktiske information og kunne formidle den til spilleren, så han forstår den.

Den første del tager som nævnt udgangspunkt i kampplanen, men ud over det er det vigtig, at træneren begrænser sig i sin rådgivning!

Træneren bør som udgangspunkt berøre max. 3 forskellige taktiske punkter i sin rådgivning. Det er hvad spilleren er i stand til at modtage i den korte tid, der er til rådighed!

Træneren skal huske på, at spilleren måske er mentalt frustreret, fysisk udmattet, har brug for at drikke og tørre sveden af panden. Det sætter en begrænsning for den mængde informationer, han kan modtage og forstå i den korte tid, der er til rådighed.

Erfaringsmæssigt kan det af og til godt lade sig gøre at berøre 4-5 taktiske ”punkter”, men det kræver, at spillerne er taktiske og mentalt dygtige, og at nogle af de taktiske punkter er relaterede og har været en del af kampplanen.

Træneren skal være helt sikker på, at de ekstra punkter er essentielle for kampens forløb!

Desuden er det meget vigtigt, at rådgivningen er fremadrettet. Det kaldes også feedforward, og det er grunden til, at vi bruger begrebet ”taktisk rådgivning” og ikke ”taktisk feedback”, da feedback indikerer, at man giver folk informationer om, hvad de har gjort. Det kan være anvendeligt i træningen eller efter en kamp, men i selve kampen skal alle råd være fremadrettede.

Det betyder, at fokus er på, hvad spilleren skal gøre, frem for hvad der er hændt tidligere. Det kan man alligevel ikke gøre noget ved i denne situation. Spilleren har brug for at få råd om, hvad der skal gøres i resten af sættet/ kampen.

Sig ikke ”Du har satset alt for meget i dette sæt og er blevet overspillet, når du har smashet tungt”, men sig i stedet: ”Vent med at angribe til du er omkring eller foran grøften og brug så dine stiksmash.”

Rådgivningen skal også være konkret. Spilleren skal have at vide præcis, hvad han skal gøre og hvordan.

90

Taktisk træning

Det er vigtigt, at slutte den taktiske rådgivning af med, at indgyde spille­ ren gejst.

I ovennævnte eksempel vil det ikke have været konkret nok, hvis træneren havde sagt ”Du skal spille mere henholdende i dette sæt og passe på med dine smash”. Det giver spilleren en overordnet forståelse af, hvad han skal gøre, men ikke informationer om hvad han præcis skal gøre, og hvordan han skal gøre det.

Endelig er det vigtigt, at træneren har forståelse for den situation, spilleren befinder sig i.

Uanset om spilleren er bagud eller foran, har vundet eller tabt sættet, har han behov for at få lidt at drikke, tørre sveden af panden og lige puste ud (både fysisk og mentalt!).

Træneren skal ikke ”overfalde” spilleren med det samme men lige lade spilleren få lidt tid til sig selv (10-15 sek.)

Hvis spilleren har tabt sættet, vil det ofte være i den fase, at frustrationerne kommer til udtryk. Hvis spilleren ikke falder til ro af sig selv i løbet af denne fase, må træneren ”skære igennem” og få spilleren til at lytte og være fokuseret på, hvad han skal foretage sig når spillet genoptages..

Derefter kan træneren give sin taktiske rådgivning. Nogle spillere vil automatisk selv komme med deres analyse, og så skal træneren tage udgangspunkt i deres iagttagelser og supplere med hans egne observationer.

Endelig er det vigtigt, at man slutter rådgivningen af med at indgyde spilleren gejst og kampvilje ved at give opmuntrende kommentarer.

Taktik i badminton

Hvad kan de spillere, der læser spillet godt? Kan evnen til at læse spillet trænes?

Som det kan ses i nedenstående, kan der svares ubetinget ja til det sidste spørgsmål, selv om det er en udbredt fordom, at evnen til at læse spillet ikke kan trænes.

De spillere, der læser spillet godt, er selvfølgelig dygtige til at registrere modstanderens spilmønstre. De registrerer hurtigt tendenser i modstanderens returneringsmønster og kan derefter udnytte modstanderens vaneslag og svagheder.

Her vil en forudgående taktisk analyse og en viden om de taktiske tommelfingerregler selvfølgelig være en hjælp.

Men spilleren skal stadig selv kunne registrere, hvad der sker undervejs i kampen, da analysen kan være mangelfuld, eller modstanderen kan skifte taktik undervejs.

Og den dygtige spiller kan opfange langt flere informationer end selv den mest omfattende taktiske analyse, fordi spilleren ”er i situationen” og kan ”opleve den kropsligt” frem for at skulle beskrive den skriftligt.

Det lyder meget luftigt, men f.eks. vil spilleren ofte kunne ”registrere”, hvor presset modstanderen har været i den givne spillesituation, og hvilken betydning det har for modstanderens valg af slag.

Den dygtige spiller vil således kunne se, ”at når spilleren er under dét pres i denne situation, så kommer der dét slag” Spilleren vil også kunne genkende tendenser i spillet i

Danmarks Badminton Forbund

forhold til slagkombinationer dvs. rækkefølgen af slag i en given spilsituation.

Det kan f.eks. være, at modstanderen altid slår lige smash på (for korte) krydsløft til hans forhånd. Det vil en taktisk analyse normalt ikke registrere, fordi den som udgangspunkt ikke forholder sig til rækkefølgen af slag, men registrerer de enkelte slag individuelt.

Endvidere skal spilleren have en viden om, hvilke slag der er teknisk/fysisk mulige i en given situation. Det giver dem mulighed for at forudsige, hvor bolden mest sandsynligt vil blive spillet hen. Hvis f.eks. modstanderen er presset i sit dybe BH-hjørne, vil det være meget svært for modstanderen at spille en krydsclear, hvorfor spilleren ikke behøver at ”dække” det hjørne, men kan koncentrere sig om de øvrige 3 hjørner.

Endelig vil der ofte ligge informationer i optakten til slaget, der indikerer, hvor bolden slås hen.

Det lyder umiddelbart kompliceret, men det er i realiteten, det spillerne gør hele tiden på et mere eller mindre avanceret niveau. Det er ofte helt indlysende undtagen på eliteniveau om modstanderen ønsker at slå et clear eller smash. Svingsløjfen til smashet er væsentlig hurtigere og større, og ofte vil spilleren hoppe samtidigt. Eller hvis modstanderen ønsker at slå et krydsnetdrop. Ketsjeren vinkles i slagretningen i god tid inden slaget.

Denne information registrerer og agerer spilleren på helt automatisk.

Når det er sagt, så er denne form for taktiske træning nok primært relevant for elitespillere, hvor enhver information der kan hjælpe til at forudsige, hvor modstanderen slår bolden hen er relevant.

Det er primært relevant at kunne ”læse” modstanderens offensive slag samt slagene ved nettet.

Når spilleren selv er i offensiv, er det erfaringsmæssigt svært at nå at registrere forskelle i teknikken i modstanderens defensive slag.

For spilleren selv vil det selvfølgelig være et mål ikke at give modstanderen nogen informationer om, hvor slaget slås hen. Derfor bør spillere på lidt højere niveau også træne på at få de enkelte slagkategorier til at ligne hinanden så meget som muligt f.eks. clear, smash, drop eller netdrop, krydsnetdrop og lob.

Taktisk træning

91

Træning af ”at læse spillet” Som nævnt er det muligt at træne spillerens evne til at forudsige modstanderens slag, og det er en meget vigtig del af taktisk træning, der bør have samme fokus som den øvrige del af den taktiske træning.

Den første del af træningen relaterer til at forbedre spillerens evne til at registrere tendenser i modstanderens spilmønster.

Det kan trænes under kamptræning, hvor modstanderen får en tvungen taktisk opgave/regel, som spilleren ikke bliver oplyst om. Den taktiske regel kan være mere eller mindre specifik afhængigt af spillernes niveau. Det kan f.eks. være, at modstanderen kun må samle kort op på alle smash eller alternativt kun på krydssmash.

Kampen startes, og spilleren opgave er nu at finde ud af, hvad modstanderens taktiske opgave er.

Erfaringsmæssigt vil det i starten af et sådant træningsforløb ofte være nødvendigt at oplyse spilleren om, i hvilken spillesituation den taktiske regel optræder, så spilleren kan fokusere sin opmærksomhed på denne spillesituation.

Træneren kan vælge hvilken som helst taktisk regel men skal blot sikre sig, at det ”altid” er muligt for modstanderen at opfylde reglen. Det er som nævnt ikke altid muligt at samle kort kryds op. Derfor vil det være problematisk at have en taktisk regel om, at der skal samles kort kryds op på alle lige smash.

Træningen kan sagtens kombineres med en konkurrence, f.eks. at spilleren har tre ”gæt” undervejs i sættet. Er spillerens gæt korrekt, skal træneren tage 10 armstrækninger.

Gætter spilleren ikke reglen, inden sættet er slut, er det derimod spilleren, der laver fysisk.

Denne form for taktisk træning udvikler spillerens evne til at observere og registrere modstanderens slag, så de bliver bevidste om, hvad modstanderen foretager sig undervejs i kampen.

Den bedste måde til at træne spillerens forståelse af hvilke slag, der er mulige i en given situation er, at lade spilleren

92

Taktisk træning

prøve selv. F.eks. at spilleren skal forsøge at slå baghåndsclear på kryds under pres i baghånden eller samle kort kryds på oplæg langt ude til siden for dem.

Ved at ”lade spillerne prøve selv” øges deres forståelse af, hvilke slag der er mulige i de givne spillesituationer.

Erfaringsmæssigt vil spillerne ofte ubevidst besidde denne viden, da de bliver konfronteret med den, hver gang de spiller. Det er ikke alle spillere, der bruger deres ”tavse viden” aktivt og drager taktisk fordel af den i deres spil ved f.eks. at ”udelukke” et hjørne eller lave et temposkift, når modstanderen er i den specifikke spillesituation.

Træningen vil således ofte handle om at gøre spillerne bevidste om deres viden, og især hvordan det kan udnyttes taktisk i kampen.

Evnen til at ”se” informationer i selve optakten til slaget er som nævnt trænérbar.

Det kan trænes i øvelser, hvor spilleren skal prøve at forudse, hvor slaget slås hen ud fra en aktiv observation af teknikken i modstanderens slag.

Det kunne f.eks. være en defensiv øvelse 1 mod 1 eller 2 mod 1, hvor spilleren skal vælge side i sin defensiv lige, inden modstanderen rammer bolden.

I starten af denne træning, kan modstanderen instrueres i at gøre sine slag tydelige ved at markere med kropposition, arm og ketsjer, om han slår lige eller kryds. Selvfølgelig uden at slaget bliver urealistisk. Senere kan modstanderen prøve at gøre sine slag mere og mere ensartede og derved gøre det sværere for spilleren at ”læse slaget” Øvelsen kan selvfølgelig udvikles til også at inkludere clear og drop.

I denne form for taktisk træning er det vigtigt, at spilleren fokuserer på de relevante ”informationskilder” i modstanderens teknik. Det er primært slagarmen og ketsjervinklen, sekundært spillerens kropsposition, der er afgørende for, hvor slaget slås hen. Derfor skal spilleren fokusere sin observation på disse elementer i optakten til slaget.

Taktik i badminton