Penge & Privatøkonomi tema om bolig-energi

særtema

Tjen på boligens

energi Læs om Termografiske kameraer sparer dig for tusinder.

Få lavenergiruder i din bolig.

Brug haven som stor varmekilde.

Nye LED-pærer tjener sig hurtigt hjem

Xxxxtema

bolig energi

Grønne gevinster i

boligen Den grønne teknologibølge er blevet værd at ride med på. Stort set enhver husstand kan i dag dirigere ­energibesparelser direkte tilbage på familiens bundlinje – og samtidig sætte plusser ind på samvittighedskontoen.

G

røn samvittighed er sjældent en gratis fornøjelse. Men formår du at identificere de svage punkter i din boligs energiforbrug, ligger vejen åben for en kontinuerlig strøm af gevinster lige ned på din privatøkonomiske bundlinje.

Energieffektiviseringer er en investering i dit fremtidige rådighedsbeløb, og du kan i dag investere i en bred vifte af attraktive produkter: Lige fra jordvarme- og solcelleanlæg til lavenergivinduer og LED-pærer. Fælles for alle tilbuddene er, at du i første omgang skal investere et større beløb, før du ser hjemmets kilowatt-timetæller sænke farten. På de følgende sider præsenterer Penge & Privatøkonomi fire af de mest farbare ruter, du kan tage for at udnytte din boligs energi optimalt.

2

p en g e & p r i v a t ø k o n o m i SÆRTEMA 2013 penge.dk

Tekst: John Albertsen Foto: Tuala Hjarnø og Nils Lund Pedersen

Mød familien Reus og Rytter Pedersen fra Odense, der har investeret tid og penge i at skifte al hjemmets belysning til LEDpærer.

penge.dk SÆRTEMA 2013 Pen g e & p r i v a t ø k o n o m i

3

Xxxx tema

bolig energi

4

p en g e & p r i v a t ø k o n o m i SÆRTEMA 2013 penge.dk

På fotoskattejagt i hjemmet

D Boligens blå bog Antal kvadratmeter: 350 Adresse: Vanløse Beboer: Anders Ehlers Alder: 34 år Arbejde: Jurist Antal beboere: Ni voksne og tre børn, hvor familierne kender hin­anden fra studietiden.

Anders Ehlers, hans ­kæreste Astrid Rasch og Panteha Khodadadeh deler alle ­huset i Vanløse. Her betalte de 7.500 kroner for termo­graferingen. Det gav en 18 sider lang rapport, som viser, hvor hjemmet kan ­blive efterisoleret og dermed spare på energien.

et er ikke til at se på det arkitekt­ tegnede villapalæ fra 1912, at det gemmer på skjulte skatte. Men knipser du hele vejen rundt langs bygningen med et såkaldt termografisk kamera, finder du dem. Varmen strømmer ud visse steder. Så meget at det årlige forbrug løber op i 45.000 til 50.000 kroner efter skat.

Sådan bliver det dog ikke ved med at være.

For den 34-årige jurist Anders Ehlers, der deler det 350 kvadratmeter store hus sammen med ­venner og bekendte fra studieårene – i alt ni voksne og tre børn, modtog for få måneder siden en udførlig rapport fra den sjællandske virksomhed NiiR Termografering. Her viste de termografiske billeder med skiftevis blå og gule farver, hvor huset var dårligt isoleret. Prisen for den termografiske fotoinspektion og den 18 sider lange rapport lød på under 7.500 kroner. »Termografirapporten har virkelig fået os til at finde lommeregnerne frem. For det overraskede os, hvor meget der kan optimeres på huset. Så det besøg har allerede tjent sig selv hjem mange gange,« vurderer Anders Ehlers.

Han bestilte oprindeligt en termografirapport på grund af en mistanke om byggesjusk.

Nærmere bestemt i forhold til isolering af en dobbeltmur, som har kostet 30.000 kroner at få gennemført. Mistanken viste sig at holde stik. Rapporten afslørede, at der i det hele taget mangler isolering i nogle hulrum, mens andre ikke er fyldt tilstrækkeligt ud. Så nu er kursen stukket fornuftigt ud mod en reklamation.

Hullet i køkkenet

Det mest overraskende var imidlertid, at det termografiske skattekort over villapalæet inde­ holder mange flere krydser end forventet. Termografikameraer adskiller sig fra almindelige

Termografiske ­kameraer kan være din genvej til flere tusinde kroner ekstra på kistebunden om året. Hos Anders Ehlers afslørede de ­høj­teknologiske billeder uanede isoleringspotentialer. kameraer ved at registrere og affotografere varmeudstråling. Teknikken gør det eksempelvis muligt at konstatere, hvorfra huset konkret taber varme, uanset om det skyldes mindre god iso­lering af sokler, mure, vinduer, døre, udsugnings­kanaler eller noget helt sjette.

De kolde måneder er naturligvis de mest velegnede til en inspektion. På Herlufsholmvej i Vanløse, hvor Anders Ehler og kompagnis hus ligger, blev der konstateret voldsomme varmetab fra husets sokkel, dørkarme, de gamle og oprindelige vinduer samt en ydermur til køkkenet.

Ikke mindst sidstnævnte gav anledning til overraskelse. For husets nuværende beboere anede intet om, at der engang har eksisteret en ældre udsugningskanal i den ene køkkenmur, hvorfra kontanterne bogstaveligt talt fossede ud. »De infrarøde billeder taget udefra viste nærmest mere hvidglødende end gult der, hvor udsugningskanalen har siddet. Bagefter fandt vi ud af, at den kun var blevet muret sløset op indefra,« siger Anders Ehlers.

Patina eller penge

Renoveringsprojekter på villapalæer fra ­be­gyndelsen af det tyvende århundrede forløber sjældent fredeligt. På Herlufsholmvej diskuterer beboerne, om det kan betale sig at gøre noget ved varmetabet fra husets sokkel og vinduerne.

Anders Ehlers fortæller, at han har indhentet flere bud på, hvad en efterisolering af soklen vil koste bofællesskabet. Prisen vil ifølge hans kilder formentlig lande på 150.000 kroner. Skal investeringen tjenes hjem over varmeregningen i løbet af et årti – med en gennemsnitlig varmeregning på 47.500 kroner pr. år – skal efter­isoleringen med andre ord reducere varme­ forbruget i villapalæet med lidt mindre end 32 procent. Dette giver nemlig en besparelse penge.dk SÆRTEMA 2013 Pen g e & p r i v a t ø k o n o m i

5

Xxxx tema

bolig energi

Med i alt 12 beboere er det svært at blive enige om, hvor meget de skal investere i energiforbedringer i forhold til de forslag, som termografirapporten giver.

på ­cirka 15.000 kroner pr. år. Derudover vil ­projektet sandsynligvis påvirke husets poten­ tielle salgsværdi positivt, men den slags prog­ noser er sjældent så sikre som penge i banken.

Beslutningen om bevarelse eller ej af de oprindelige vinduer i enkeltlagsglas er om muligt endnu mere kompliceret. »Vi skal jo huske at varetage husets historik og egenart. Patinaen. Vi har naturligvis ikke købt det her hus, fordi vi ønsker at bo i et topmoderne lavenergihus. Men varmeudgifter er nu en gang mindre morsomme at afholde end så mange ­andre. Det dilemma understreger en termografirapport selvfølgelig,« siger Anders Ehlers.

Han håber, at en mindre gennemgribende isoleringsindsats omkring vinduer og ­karme kan tilbyde noget, der minder om det potentiale, en komplet udskiftning repræsenterer: Det vil sige en besparelse på varmeregningen på cirka 30 procent om året til en pris på 40.000 kroner.

Lunende lappeløsninger

Termograferingsmanøvren har imidlertid alle­ rede ført til et par lunende lappeløsninger til lavpris. Såvel fysisk som finansielt. Herlufsholmvej havde for nylig besøg af murere, som var hyret til at renovere husets trappe. De ind­vilgede imidlertid i at mure den gamle udsugnings­ kanal fra køkkenet ordentligt til gratis. Murer­ jobbet ­varede ikke mere end en times tid, og ifølge ­Anders Ehlers er det allerede blevet mere behage­ligt at opholde sig i rummet. For voldsomme varmetab fra bygninger er som regel lig med træk og kuldebroer. Derudover er der fore­ taget tætning af en hoveddør og nogle vinduer. »Det er rart at komme ind i køkkenet og ikke 6

p en g e & p r i v a t ø k o n o m SÆRTEMA 2013 penge.dk

På kolde dage fosser energien ud af specielt soklen og karmene på huset i Vanløse. Men de små energiforbedringer, som beboerne har lavet, har allerede nu gjort temperaturen mere behagelig i huset – specielt i køkkenet.

som det første overveje at regulere temperaturen.

Det er blevet meget mere, ja, tempereret,« siger Anders Ehlers.

Han tør ikke skyde på, hvor mange procent lappeløsningerne tilfører beboernes rådighedsbeløb fra varmeregningen. Men han er sikker på, at den beskedne investering snart har tjent sig ind. »Vi har jo ikke brugt ret meget mere end nogle få tusinde kroner indtil videre. For mureren ordnede den gamle udsugningskanal gratis i for­bindelse med trappearbejdet. Så selv hvis vi antager, at der kun er opnået et mindre varme­ forbrug på tre procent, er den investering alle­ rede tjent hjem om to til tre år. For det vil – med et gennemsnitligt forbrug på 47.500 kroner – betyde, at der fyres 1.425 kroner mindre for fuglene hvert eneste år,« siger han.

Og den er god nok, hvis du selv skulle finde på at finde lommeregneren frem.

termografi

Tjen investeringen hjem

Er det noget for dig?

Termografiske rapporter afslører, hvor dit hus især taber varme. Derfor bør du vælge denne løsning, hvis du for eksempel har mistanke om, at der mangler isolering, soklen er unormalt kold, eller det trækker fra vinduer og døre.

Pris:

2.000-7.500 kroner.

Tidspunkt på året: Optimalt fra november til april, da der minimum skal være 12 graders forskel på temperaturen inde i huset og udenfor.

Boligtype: Alle. Både helårshuse, sommerhuse og lejligheder.

Specielt relevant ved ældre boliger fra før 1970'erne, hvor isolering endnu ikke var så udbredt.

Gevinstpotentiale:

4

Omkostninger: lille

stort

Kan give store plusser på bundlinjen afhængigt af, hvor stort et varmespild termografien afslører.

Sværhedsgrad:

5

Hvornår en termografiundersøgelse med efterfølgende udbedringer tjener sig hjem, afhænger af dit varme­forbrug og investeringens størrelse. I dette regneeksempel er udgangspunktet en villa med et varmeforbrug på 25.000 kroner om året.

Termografirapport:

5.000 kr.

Håndværkerudgifter:

37.000 kr.

I alt:

42.000 kr.

Energimæssig gevinst: nemt

svært

Termografirapporten er i sig selv ikke vanskelig at få udført, men de efterfølgende isolerings­ projekter kan være vanskelige. Her må du indhente håndværkertilbud, sætte dig ind i materialer og dobbelttjekke dine reklamations- og forsikrings­ betingelser. Derudover må du ofte acceptere bygge­rod i en længerevarende periode.

25% mindre varmeforbrug pr. år I alt (0,25*25.000):

6.250 kr. pr. år

Tilbagebetalingstid (42.000/6.250):

6,7 år

penge.dk SÆRTEMA 2013 Pen g e & p r i v a t ø k o n o m i

7

Xxxx tema

bolig energi

Solstråler på varmeregningen Lavenergivinduer er varmekraftværkernes værste skræk. Trænger dine gamle vinduer til at blive skiftet, kan løsningen barbere dit energi­ forbrug ned med op til 25 procent.

N

ye energieffektive vinduer er en af de største udskrivninger, du som boligejer kan komme ud for. Men det er sjældent en spejlblank investering.

For det er også her, der kan være mest at komme efter, når kilowatt-timetælleren skal stilles i bero. Ikke mindst hvis vinduerne har et par årtier på bagen eller mere.

Hos Anne-Cathrine Blegvad Gottlieb og ­hendes mand førte en totaludskiftning af alle vinduer til, at parrets kystnære Skodsborg-villa fra 1959 blev kanoniseret direkte op i energiklasse A. »Om morgenen mærkes vinduerne nu markant varmere indvendigt end udvendigt. Ja, vi ­begyndte faktisk først at skrue op for varmen i midten af november,« siger den 40-årige 8

p en g e & p r i v a t ø k o n o m i SÆRTEMA 2013 penge.dk

Boligens blå bog Antal kvadratmeter: 160 Adresse: Skodsborg Beboer: Anne-Cathrine Blegvad Gottlieb Alder: 40 år Arbejde: Psykolog Antal beboere: To voksne og to børn.

­ sykolog, hvis nye lavenergivinduer blev leveret p og installeret i løbet af et par dage af Velfac.

Vinduerne bidrager blandt andet til, at fri­ værdien er steget, selv om købsaftalen blev under­skrevet midt under finanskrisen.

Dyr effektivisering

Energieffektivisering gennem vinduerne er en dyr omgang i omegnen af 1-200.000 kroner. ­Prisen afhænger af, hvor mange kvadratmeter der skal udskiftes samt af kvaliteten. Det mest energieffektive træk er typisk at skifte alt ud – vinduesglas og rammer – til lavenergi­vinduer med såkaldt koblede rammer. Det k ­ oster 8-8.500 kroner pr. kvadratmeter. Inden da må du huske, at der kan sidde ældre som nyere vinduer i dit

lavenergivinduer

Er det noget for dig?

Har du termovinduer eller termoruder, der er mere end 10 år gamle, bør du overveje ­udskiftning af vinduerne. Det samme gælder, hvis vinduerne er angrebet af råd eller svamp.

Har du vinduer med almindeligt et- til tolags enkeltglas, bør de altid energirenoveres.

Pris:

8.000-8.500 kr./m2 Tidspunkt på året: Hele året. Dog vælger mange at gøre det i efteråret inden fyringssæsonen.

Datteren Rosa Nor er også glad for varmen indenfor.

hus. Så begynd med glasset, og tjek, om det betaler sig at skifte ­rammerne. Ellers kan du risikere at smide penge ud med vinduet. Den risiko eksisterede ikke for familien i Skodsborg. »Huset er godt nok arkitekttegnet, men hverken vinduesglasset eller de nedslidte rammer var værd at samle på. Så jeg fokuserede mest på at finde nogle nye vinduer og rammer, der kunne komplementere og løfte husets arkitek­toniske udtryk. Det var vigtigere for os end ­måske at s­ pare nogle tusinde kroner,« siger Anne-­ Cathrine Blegvad Gottlieb.

Prioriteringen havde været vanskeligere, hvis husets ejermænd havde boet i en klassisk ­murermestervilla med bevaringsværdige vinduer fra før 1950erne. Her kan du få såkaldte forsatsvinduer med energiglas monteret foran dem til en pris på 5.500-6.500 kroner pr. kvadratmeter. Ønsker du i stedet udelukkende at bevare vindues­rammer eller vinduesglas, kan det også lade sig gøre. Nye ­vinduesglas i eksisterende vindues­rammer står som regel i 4.500-5.500 kroner pr. kvadrat­meter. Husk dog også på, at en energiløsning også kan have æstetisk karakter. »Vi elsker udsigten til haven fra de nye store panoramavinduer, og så er stuen og spisestuen selvfølgelig blevet meget mere lyse at opholde sig i,« siger Anne-Cathrine Blegvad Gottlieb.

Gevinstpotentiale:

lille

stort

Vil næsten altid give et stort økonomisk afkast efter en årrække. Nye vinduer vil også højne boligens samlede værdi.

3

Sværhedsgrad: Boligtype: Alle. Både helårshuse, sommerhuse og lejligheder.

5

nemt

svært

Udskiftningen af vinduer varer typisk et par dage.

Det vanskelige ved projektet er det indledende arbejde, hvor du må indhente håndværkertilbud og sætte dig ind i de værdier og mærkeordninger, der garanterer vinduernes kvalitet. Vinduerne skal som udgangspunkt have en lav U-værdi på mindst under 1,1 og en højst mulig G-værdi mellem 0 og 1. Derudover bør modellen være GS-mærket.

Inkludér også vinduernes garantiperiode i din bedømmelse af håndværkertilbuddet. Branchens minimumsperiode er fem år.

Tjen investeringen hjem De økonomiske fordele ved lavenergivinduer af­hænger primært af tre faktorer: ­Størrelsen på din årlige varmeregning, varmetabet fra dine nuværende vinduer samt prisen på og kvaliteten af de nye lavenergivinduer. I dette regneeksempel er udgangspunktet en årlig varmeregning på 30.000 kroner.

Omkostninger: Antal m2, der skal udskiftes:

19 8.000 kr.

Pris pr. m inklusive montering: 2

152.000 kr.

I alt (19*8.000):

Energimæssig gevinst 30% mindre varmeforbrug pr. år I alt (0,3*30.000):

9.000 kr. pr. år

Tilbagebetalingstid (152.000/9.000):

Broget marked

Ved en udskiftning af vinduerne køber hånd­ værkeren som regel alle materialerne, men før det kommer så vidt, bør du høre, hvilke vinduer det drejer sig om. Der findes således en del mærke­ordninger, du skal have styr på. Ligesom der findes et hav af håndværkere. »Det tog noget tid at finde rundt i tilbuddene og begreberne. Men det er indsatsen værd, når man kan mærke, hvordan solen varmer ­rummet op,« siger Anne-Cathrine Blegvad Gottlieb.

16,8 år

Om morgenen mærkes ­vinduerne nu markant ­varmere indvendigt end udvendigt.

Anne-Cathrine Blegvad Gottlieb, husejer i Skodsborg.

penge.dk SÆRTEMA 2013 Pen g e & p r i v a t ø k o n o m i

9

tema

bolig energi

Høst havemuldens varme

P

er Andersen er såvel fysisk som ­finansielt en lettet mand. Indtil for fire år siden måtte den 49-årige bygge­ sagkyndige hvert år hente og kløve, hvad der svarer til tre Ford Transit-­varevogne med brænde for at forsyne huset med energi.

I dag er det kun to brønde i haven, der vidner om, at det forurenende oliefyr og et supplerende brændefyr er blevet byttet ud med et miljøvenligt jordvarmeanlæg. Anlæggets slanger i jorden trækker energien ud af haven og kanaliserer den videre til lune stunder inden for de fire vægge.

Teknologien betyder, at det årlige energiforbrug er faldet fra 22.000 kroner om året til cirka 10.000 kroner. Ganske godt gået i en almindelig Birkerød-villa på omkring 150 kvadratmeter. »Det er jo ikke sikkert, at jeg gider eller kan holde til at hente, kløve og stable brænde om 10 år. Så det virkede som det rigtige tidspunkt at lede efter et alternativ. Det har jeg absolut ikke fortrudt,« fortæller Per Andersen, der arbejder for Øllgaard Rådgivende Ingeniører A/S og har specialiseret sig inden for VVS. Jordvarme­ anlægget dækker nu hele husstandens behov.

Med et jordvarmeanlæg ­høster slanger den varme, der ­gemmer sig i din græsplæne. ­Anlægget kan nedbringe op mod halvdelen af dit energiforbrug, hvis du bor i en energislugende villa.

Vær parat til haverod

Per Andersens jordvarmeanlæg blev installeret på et par dage. Men det er absolut ikke for ­Søren Ryge-folket med sarte blomsterbede, for i Birke­ rød-villaen måtte Bp Jordvarme grave m ­ eget af haven op, da slangerne skulle graves ned.

De fleste producenter lover, at slangerne holder i 40-50 år, mens kompressoren i varme­ pumpen forventes at fungere i 20-25 år. En udskiftning koster i omegnen af 20-25.000 nutidskroner. Du bør i den forbindelse være opmærksom på en række forhold, når den står på en sammenligning mellem de forskellige ­leverandører. Tilbuddene bør inkludere nedgravning af jordslanger, opstart og indregulering af varmepumpen samt diverse ydelser i forhold til betingelser og vilkår på din bopæl. Eksempelvis eventuel installering af supplerende radiatorer, hvis det er nødvendigt, og bortskaffelse af det gamle olie- eller brændefyr. Helt lydfrit er jordvarmeanlægget heller ikke. Det larmer på niveau med et køleskab eller et gasfyr. Så tænk over placeringen. »Den dyre del af projektet var nedgravningen af jordslangerne. For det Immun over for olie kræver selvfølgelig en del løntimer.

Med en pris på cirka 160.000 kroner for Men de holder jo også resten af min jordvarme­anlægget fra Vølund svarer det til, at tid,« siger Per ­Andersen. det i bedste fald har tjent sig hjem omkring Per Hvornår investeringen tjener sig Andersens pensionsalder. Men sådan vrider hjem, afhænger af dit nuværende husejeren ikke sit hoved omkring investeringen. varmeforbrug, og der er klart mest at For ham er det nu blevet en fornøjelse at slå op komme efter, hvis du fyrer med olie på erhvervssiderne og følge med i olieprisen. eller gas. I så fald er det ikke urealistisk at opnå en halvering af din For den er kun gået op, siden han fik installeret varmeregning. Derudover fungerer sit jordvarmeanlæg. Derudover har han sparet jordvarmeanlæg især godt – som i ef25.000 kroner ved at udnytte statens såkaldte fektivt og billigt – i kombination med »skrot-dit-oliefyr«-ordning, der udløb i 2011. »Men jeg ville stadig vælge et jordvarme­anlæg vandbåren gulvvarme. Husk derudover, at der kan være store prisrabati dag. Nu er min privatøkonomi i hvert fald immun over for oliepriserne, og jordvarme­anlægget ter at få på investeringsdelen, hvis du er sandsynligvis også et plus, når h ­ uset engang bygger nyt. skal sælges,« siger Per Andersen.

10

p en g e & p r i v a t ø k o n o m i februar 2013 penge.dk

Boligens blå bog Antal kvadratmeter: 150 Adresse: Birkerød Beboer: Per Andersen Alder: 49 år Arbejde: Byggesagkyndig Antal beboere: To voksne.

Per Andersen med sin kone Birgit ­Andrup og deres barnebarn Pil.

Per Andersen kan selv i vinterhalvåret nyde ­synet af, at hans have i Birkerød producerer energi til huset.

jordvarme

Tjen investeringen hjem

Er det noget for dig?

Nedenstående beregningseksempel tager kraftigt udgangspunkt i Per Andersens ­virkelighed før installeringen af jordvarme­ anlægget. I dette regnestykke forbruger du således 18.000 kilowatt-timer om året.

Jordvarme kræver, at du har en have, hvor slangerne til anlægget kan blive gravet ned. Regn med, at du skal have dobbelt så mange kvadratmeter have, som det antal kvadratmeter bolig, du skal varme op. Jordvarme er specielt attraktivt, hvis du har olie- og gasfyr. Derudover fungerer det specielt godt sammen med vandbåren gulvvarme.

Pris:

cirka 150.000 kroner.

Tidspunkt på året: Lettest at installere i forår, sommer og efterårsmånederne.

Boligtype: Boliger med have.

Specielt relevant for boliger, der har olieeller gasfyr.

Gevinstpotentiale:

3

Omkostninger: lille

stort

Udskifter du olie- eller gasfyr med jordvarme, er det stort, mens det er mindre ved andre energiformer.

Sværhedsgrad:

2

Jordvarmeanlæg:

160.000 kr.

I alt:

160.000 kr.

Energimæssig gevinst: Forbrug af fyringsolie i gammelt oliefyr1: 22.000 kr.

- Årligt elforbrug til jordvarmeanlæg2: 12.000 kr.

nemt

Årlig besparelse i alt (22.000-12.000): 10.000 kr.

svært

Jordvarmeanlæg kommer som regel som en komplet pakke inklusive nedgravningen af slanger i din have samt opsætning og opkobling af selve anlægget. Det tager en dag eller to. Når anlægget er installeret, skal du være opmærksom på, at det skal have et service­ eftersyn mindst en gang om året. Det er lovbestemt.

Det sværeste er at beregne, hvor meget du sparer kWh-mæssigt om året i forhold til din nuværende løsning og holdt op mod anlæggets forventede levetid på omkring 14-20 år. Her kan det være en god ide at svinge regnskabet forbi en byggesagkyndig.

Tilbagebetalingstid (160.000/10.000):

16 år Noter: 2.000 liter til 11 kr. pr. liter.

2 Fremtidigt elforbrug i forbindelse med drift af jordvarmeanlægget (18.000 kWh)/3 (et jordvarmeanlæg bruger typisk én el-kWh til at producere tre kWh-varmeforbrug): 6.000 kWh til en cirkapris pr. el-kWh på 2 kr.

1

penge.dk SÆRTEMA 2013 Pen g e & p r i v a t ø k o n o m i

11

tema

bolig energi

12

p en g e & p r i v a t ø k o n o m i SÆRTEMA 2013 penge.dk

En pærelet idé

At være energirigtig behøver ikke være så svært. Hos Michael Rytter Pedersen s­ ponsorerer ­omkring 50 LED-pærer således et par fine restaurant­middage om året.

D

Boligens blå bog Antal kvadratmeter: 120 Adresse: Odense Beboer: Michael Rytter Pedersen Alder: 38 år Arbejde: Salgsmedarbejder Antal beboere: To voksne og et barn.

For tre år siden udskiftede Michael Rytter Pedersen samtlige halogenpærer i ­boligen med LED-pærer. Det kommer nu hele familien med hustruen Majbritt Reus og sønnen Mathias Rytter Reus økonomisk til gode.

rej de gamle lyspærer ud af deres sokler. Indsæt i stedet LED-modeller, og skub efterfølgende tusindkronerne løbende ned i lommen. Så let kan energieffektiviseringer i hjemmet også være.

38-årige Michael Rytter Pedersen besluttede for tre år siden at udskifte samtlige halogenpærer i sin og hustruens hus i Odense. Det har de absolut ikke fortrudt. »LED-pærerne har barberet 2.000 kroner af vores årlige elregning. Så det kan vist ikke gøres ret meget bedre,« siger Michael Rytter Pedersen, der arbejder med indkøb og salg hos Carl Ras A/S, som formidler værktøj og beslag til pro­ fessionelle håndværkere.

Parrets 120 kvadratmeter store hus med et tilsvarende kælderareal blev totalrenoveret for fem år siden. Men der gik et par år, før Michael Rytter Pedersen så lyset i LED-pærer. En bekendt i branchen overbeviste ham imidlertid om, at der var noget at komme efter. For salgsmedarbejderens daværende halogenpærer forbrugte mellem 25 og 35 watt pr. styk pr. tændte time mod de cirka 5 watt, LED-pærerne sluger. »Egentlig ønskede vi først og fremmest en mere balanceret lyssætning i vores hus. Så besparelsen kom oveni som en ekstra bonus,« fortæller han.

De fleste producenter lover i den forbindelse, at deres produkter kan holde i minimum 25.000 tændingstimer – altså godt 23 år, hvis pæren i gennemsnit er tændt 3 timer om dagen året rundt. Men det holder ikke altid stik. Derudover mister de fleste LED-pærer gradvis deres lysstyrke, hvorfor det alligevel kan komme på tale at udskifte dem, før de helt ryger. Der eksisterer i den forbindelse adskillige test på nettet, som kan guide dig uden om de dårligste modeller.

Levetiden afgørende

Din research foran computerskærmen kan hurtigt tjene sig hjem. For LED-pærer er absolut ikke billige. De koster som regel mellem 180 og 300 kroner pr. pære. Michael Rytter Pedersen anslår i den forbindelse, at han har betalt omkring 220 kroner pr. styk for de omkring 50 nye LED-pærer i Odense-villaen. Og det svarer rundt regnet til en samlet udgift på 11.000 kroner. »Så pærerne skal selvfølgelig holde i en rum tid, før udgiften er hentet hjem igen. Men 25.000 timer og højst sandsynligt flere er jo også lang tid, når man tænker på, at lyset selvfølgelig ikke står tændt hele tiden,« ræsonnerer han.

LED-pærer er uden diskussion den mest energi­effektive belysning, du kan vælge til dit

Mange bække små

Michael Rytter Pedersens pæreprojekt betød, at der måtte udskiftes 50 pærer indenfor og udenfor. Selv emhætten stod for skud. Han købte dem løbende på internettet hos Dansk LED Teknik.

Energieffektivisering gennem nye pærer fungerer nemlig efter »mange bække små«-princippet, hvor en enkelt traditionel 40 watt glødepære eksempelvis forbruger otte gange så meget el pr. tændt time som en 5 watt LED-pære. »Det bedste er næsten, at ikke en eneste af vores pærer er gået i stykker, siden vi skiftede til LED-pærer. Det skete jævnligt før,« siger Michael Rytter Pedersen om den forholdsvis lange levetid, LED-pærer er kendt for.

LED-pærerne har ­barberet 2.000 ­kroner af vores årlige ­elregning.

Michael Rytter Pedersen, husejer i Odense.

penge.dk SÆRTEMA 2013 Pen g e & p r i v a t ø k o n o m i

13

tema

bolig energi

LED-pærer

Er det noget for dig?

Har din bolig gammeldags glødepærer eller halogenlys, kan det som udgangspunkt altid betale sig at skifte til LED-pærer. Lyskilden med de tre bogstaver står for light emittingdiode og giver et lidt andet lys end de ældre og mere energislugende modeller. hjem. Men de er, som eksemplet fra Odense også illustrerer, forholdsvis dyre. Så du skal være sikker på, at de kan nå at tjene sig selv hjem gennem deres levetid. Benytter du gammeldags glødepærer eller halogenlys, kan det som udgangspunkt altid økonomisk betale sig at skifte til LED-pærer.

Regnestykket ser mere tvivlsomt ud i forhold til såkaldte sparepærer i form af A-pærer. De koster typisk mellem en fjerde- ­eller femtedel af prisen for en LED-pære med en tilsvarende lysstyrke, men holder så til gengæld i noget kortere tid. Uanset hvad bør du kun købe et mindre parti LED-pærer eller sparepærer ad gangen, for det er jo ikke sikkert, at lyskvaliteten matcher dine behov. Adskillige hjemmesider f­ ører i den forbindelse et forholdsvis bredt udvalg. Derudover gælder det om at udskifte de ældste pærer først.

Så maksimerer du nemlig værdien af den udgift, pærerne i dit hus repræsenterer.

Familiens LED-pærer kan køre i 25 år, mens de gamle halogen­ pærer kun holdt i cirka 2 år.

14

p en g e & p r i v a t ø k o n o m SÆRTEMA 2013 penge.dk

Pris:

180-300 kroner pr. stk.

Tidspunkt på året: Hele året.

Boligtype: Alle. Både helårshuse, sommerhuse og lejligheder.

Gevinstpotentiale:

2

lille

stort

I forhold til investeringens størrelse er gevinstpotentialet stort, men sammenlignet med større projekter er gevinsten lille.

Sværhedsgrad:

1

nemt

svært

Energibesparelser ved hjælp af LED-pærer er noget af det nemmeste, du kan foretage dig.

Du skal blot skrue de gamle pærer ud og skifte dem med de nye – tjek dog, at de forholdsvis dyre LED-pærer er af en høj kvalitet og i øvrigt matcher dine sokler til pærer.

Tjen investeringen hjem Hvornår dine indkøb af LED-pærer tjener sig hjem ­afhænger af, hvor mange pærer du skifter, og hvilken type pærer du har haft tidligere. I dette regnestykke bliver 30 nyere halogenpærer med et watt-forbrug pr. time på 35 udskiftet med 30 LED-pærer med et til­svarende forbrug på 5 watt pr. time. Pærerne bliver i gennemsnit brugt i tre timer i døgnet, og halogen­ pærerne bliver udskiftet hvert andet år, mens LEDpærerne har en levetid på omkring 25 år.

Omkostninger: Halogenpærer: Watt-forbrug i alt pr. år:

1.149,75 kWh 2.299,50 kr.

Udgifter til kWh-forbrug pr. år:

tips til

byggeriet Energieffektiviserende projekter er ofte lig med håndværkerarbejde.

Før du beder håndværkerne trække værktøjet frem, må du derfor gå grundigt til værks i forhold til papirarbejdet. Følg som minimum disse fem råd: 1

Dobbelttjek det regnestykke, der umiddelbart lover dig attraktive energibesparelser kontra prisen for projektet. Eventuelt i samråd med en bygge­sagkyndig.

2

Sørg for, at håndværker­tilbuddene og de materialer, de inkluderer, sammen­lignes på et ensartet grundlag. Ring rundt, indhent tilbud, og husk at spørge håndværkerne om deres foretrukne materialevalg. Spørg eventuelt en byggesagkyndig, om sidstnævnte er kvalitet.

3

Anmod om referencer fra tidligere kunder, og tjek håndværkervirksomhedens renommé på sider som anmeld-haandvaerker.dk.

4

Kontakt dit forsikringsselskab, og sæt dig ind i dine nuværende forsikringsforhold i forhold til bygge­ projekter i din privatbolig. Der skal eventuelt inkluderes og betales for en supplerende dækning. For eksempel i forbindelse med isoleringsprojekter eller udskiftning af vinduer. Derudover bør håndværker­firmaet være omfattet af byggegarantiordningen.

5

Tjek, om din forsikring dækker dig imod skader på byggematerialer og tyveri. Det er det ikke alle indbo­ forsikringer, som gør.

Udgifter til køb af pærer pr. år med en levetid på to år: 180 kr.

Udgifter i alt pr. år:

2.479,50 kr.

LED-pærer: Watt-forbrug i alt pr. år:

164,25 kWh 328,50 kr.

Udgifter til kWh-forbrug pr. år:

Udgifter til køb af LED-pærer pr. år med en levetid på 25 år: 7.500 kr.

Forbrug af LED-pærer pr. år (7.500/25):

300 kr.

Udgifter i alt pr. år:

628,50 kr.

Energimæssig gevinst: 1.851 kr.

Årlig besparelse ved LED-pærer:

Tilbagebetalingstid (7.500/1.851):

4,1 år

Forudsætninger: Prisen på halogenpæren er 12 kroner pr. styk, mens LED-pæren koster 250 kroner. Prisen pr. kilowatt time er 2 kroner.

Pærerne skal selvfølgelig holde i en rum tid, før udgiften er hentet hjem igen.

Michael Rytter Pedersen, husejer i Odense.

penge.dk SÆRTEMA 2013 Pen g e & p r i v a t ø k o n o m i

15

Intro-tilbud!

3 numre kun

99,-

DANMARKS FØRENDE OG STØRSTE BOLIGMAGASIN

Få ideer til dit hjem Besøg Danmarks mest inspirerende boliger med BO BEDRE. Vi tager dig med indenfor i de mest spændende hjem i Danmark, og hver måned giver BO BEDRE dig hundredvis af konkrete tips og idéer til, hvordan du kan forny og udvikle dit hjem.

Bestil på www.bobedre.dk/tilbud BO BEDRE/Benjamin Publications, en del af Bonnier Publications International AS, kundeservice, postboks 413, 0900 København C, tlf. 39 10 30 16.