5 minute read
RAMMEAFTALE
CORONA GAV RØDE PLETTER PÅ 2020
Beredskabsforbundet har haft trange kår, når det gjaldt mulighederne for at opfylde rammeaftalen med Forsvarsministeriet – trods ihærdig indsats og nye ideer.
Advertisement
Af Carsten Iversen, direktør for Beredskabsforbundet
Opfyldelsesgrad: Opfyldt (grøn), Næsten opfyldt (gul), Ej opfyldt (rød)
RAMMEAFTALE - AKTIVITETER OG MÅL 2020
Bilag 1 Aftale om foreningsmæssigt ståsted og sekretariatsopgaver Udgive minimum 6 numre af FRIVILLIG (årligt)
To årlige regionale faglige aktiviteter (i hver region) målrettet frivillige i beredskabsenhederne. Dato, aktiviteter og deltagere registreres
Et årligt samlet relationsmøde med direktørerne for de kommunale redningsberedskaber og et årligt samlet møde med cheferne for Beredskabsstyrelsens centre. Formålet med møderne er at rådgive om nyttiggørelse af frivillige i redningsberedskabet. Dato og deltagere registreres
Hvervekampagner for rekruttering af frivillige i de redningsberedskaber, som ønsker en kampagne. Antal hvervekampagner, behov (antal frivillige) og effekt (antal fremmødte og antal, der lader sig hverve) registreres
Løbende vedligeholdelse af et dynamisk katalog med opgaver, som kan nyttiggøre frivillige i redningsberedskabet. Revisioner registreres
Afholde Beredskabsforbundets Landsstævne (i lige år)
Projekt 2.1.1
Projekt 2.1.2
Projekt 2.2.1
Projekt 2.3.1
Projekt 2.3.2
Projekt 2.3.3
Projekt 2.3.4 Udmøntning af Beredskabsforbundets nye kommunikationsstrategi
Aftale om foreningsmæssigt ståsted og sekretariatsopgaver
Rekruttering og fastholdelse af deltidsansatte m.fl. Markedsføring og branding ifm. den nye visuelle identitet, herunder udarbejdelse af en ny profilfilm om Beredskabsforbundet med udgangspunkt i den nye visuelle identitet
Planlægning og afvikling af to mindre symposier for myndigheder, beredskabsinteressenter, forsyningsselskaber etc. med fokus på enkeltstående emner. Dato, emne og antal deltagere registreres, og der udgives et skriftligt materiale
Planlægning og afvikling af en national konference (112-dag) om civilbeskyttelse med fokus på borgere og civilsamfundet. Dato, emne og antal deltagere registreres, og der udgives et skriftligt materiale
Udarbejdelse af fælles strategi i følgegruppen for projektet BlivBrandmandNu
Udvikle kampagner, der retter sig mod virksomheder ift. at have medarbejdere, som er deltidsbrandfolk eller frivillige i SFB. Antal stationer, der har anvendt materialet registreres
Opgøre og dele relevant data omkring kampagner og rekruttering
Drive BlivBrandmandNu og den tilhørende hjemmeside
Igangsætte kampagner hos alle redningsberedskaber som henvender sig til Beredskabsforbundet. Kampagnetype og behov registreres
Uddannelse af borgere inden for BorgerBeredskabet Uddannelse af minimum 6.000 inden for BorgerBeredskabet. De yngre medborgere (under 30 år) skal udgøre minimum 2.000 personer pr. år. Der sættes fokus på uddannelse af personalegrupper, der har berøring med særligt udsatte borgere
Uddannelse af undervisere til BorgerBeredskabet Fastholdelse, og efteruddannelse af ca. 50 undervisere i BorgerBeredskabet
Rekruttering, uddannelse og certificering af minimum 40 nye undervisere årligt, herunder skal minimum 20 af undervisere være fra Professionshøjskolen København (Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen)
Forundersøgelse vedr. mulighederne for pilotprojekt for oprettelse af BorgerBeredskabet i Grønland og på Færøerne Beredskabsforbundet retter via relevant ressort myndighed henvendelse til Selvstyret i Grønland og Lagtinget på Færøerne om interessen for projektet, da beredskabsområdet er hjemtaget
I samarbejde med de stedlige beredskaber og andre aktører analyseres lokale forhold og behov samt juridiske rammer for projektet (hjemtaget område)
Samarbejde med Arktisk Kommando om projektudvikling
Udarbejde koncept og projektbeskrivelser for BorgerBeredskabet (godkendes i Forsvarsministeriet)
Pilotprojekt for BorgerBeredskabet på øer I samarbejde med et stedligt redningsberedskab (herunder det kommunale redningsberedskab) og eventuelle andre aktører analyseres lokale forhold på pilot-øen
Udarbejde projektbeskrivelser for BorgerBeredskabet på øen
I samarbejde med det stedlige redningsberedskab og/eller lokale interessenter oprettes en BorgerBeredskabsorganisation på pilot-øen til styrkelse af borgernes engagement ved større og mindre beredskabshændelser
Påbegynde hvervning og uddannelse af frivillige borgere til BorgerBeredskabet på pilotøen
Fortsat fra side 8-9
Når man taler om Beredskabsforbundets vilkår, ja så kan man ikke undgå at tale om rammeaftalen. Rammeaftalen er udarbejdet i et forbilledligt samarbejde mellem Forsvarsministeriet og Beredskabsforbundet og med Beredskabsstyrelsen som tilsynsmyndighed. I 2020 og i begyndelsen af 2021 har vi haft trange kår for at opfylde alle dele af aftalen.
Rammeaftalen handler især om opgaver som hvervning og fastholdelse af frivillige. Og netop den opgave kræver næsten, at vi kan mødes med kolleger og kammerater - og det har jo ikke været muligt i flere måneder nu.
Imidlertid har vi fundet en vej i den nedlukning, som vi reelt har været i gennem mange måneder. Det har vi gjort ved at bruge andre metoder end de fysiske møder, hvor vi kunne mødes og dyrke fællesskabet, så nu er vi ofte bundet sammen af vores skærme hjemme i stuen. Vi oplever trods vanskelighederne stor mødeaktivitet, foredrag, årsmøder i kredse og regioner, ja sågar undervisning i vores nye BF Akademi Campus, hvor vi kan arbejde med et væld af online-kurser.
Vi lægger os ikke fladt ned Paradokset i den krise, vi er i nu, er, at vi underviser befolkningen i krisehåndtering - og når så krisen endelig kommer, ja så sendes vi hjem. Vi har med andre ord nogle vilkår, som gør vores muligheder for at gennemføre vores opgaver meget vanskelige.
Det betyder ikke, at vi lægger os fladt ned. Nej, vi klemmer på med at udvikle nye kurser, og vi afprøver undervisning af borgere på digitale platforme. Vores mange tusinde kursister har længtes efter at komme tilbage i klasselokalerne for at deltage i kurserne for unge på efterskolerne eller som beboer i en boligforening. Desværre kunne vi ikke opfylde hverken deres ønsker eller rammeaftalens antal af kursister på 6000 underviste. Vi måtte markere opgaven som ikke opfyldt med en skrigende rød farve i skemaet på side 9. En rød farve, som vi ikke har set mange eksempler på i vores tid med rammeaftalen.
Underviserne har holdt sig klar til, at den dag skulle komme, da vi igen kunne komme i gang. Forberedelse, certificering og rekruttering af mindst 40 undervisere nåede vi i mål med, inden corona-restriktionerne begrænsede vores muligheder.
Heldigvis lyser den grønne farve op og viser os, at den opgave er opfyldt. BlivBrandmandNu har også haft sine udfordringer med at opfylde aftalerne som planlagt. Ikke desto mindre er alle opgaver gennemført eller delvist gennemført, og den grønne og den gule farve på indberetningsskemaet viser et tilfredsstillende resultat.
Ø-beredskabet: Helt i grønt Som det fremgår andetsteds, har vi brugt meget energi på at lave et godt projekt i ø-beredskabet. En succes af de helt store, hvis vi selv skal sige det. Projektet udviklede sig ganske vist i en anden retning end den kurs, vi først havde sat, men det blev et ukompliceret, effektivt og brugbart projekt. Grønt på hele pladen og klar til endnu mere i 2021 - om corona vil.
Kun én opgave har vi markeret med rødt i alle felter: Det lykkedes os ikke at udvikle BorgerBeredskabs-kurser og -projekter sammen med vores kolleger i Grønland og Færøerne. Der måtte vi ty til den blodrøde farve. Men selv om vinden ikke har blæst vores vej, så kan vi alligevel konstatere, at vi har sat alle sejl for at opfylde rammeaftalens vigtigste områder for alle frivillige i beredskaberne og Beredskabsforbundet.