2 minute read

BORGERBEREDSKABET

Next Article
Ø-BEREDSKABET

Ø-BEREDSKABET

HVAD HVIS MAN IKKE VED, HVOR MAN ER - OG IKKE KAN KOMME UD…?

Christian S. Mogensen er en af de godt 50 frivillige i BorgerBeredskabet, som i 2020 har bidraget til at uddanne efterskoleelever og andre borgere i at forebygge og håndtere ulykker og kriser.

Advertisement

Af Christian Strande Mogensen, underviser i BorgerBeredskabet

”Hvad gør man, hvis man vågner op; man ved ikke, hvor man er – og man kan ikke komme ud?” Et lidt voldsomt scenarie og et meget specifikt spørgsmål. Ikke desto mindre er det et spørgsmål, jeg har fået af en interesseret efterskoleelev ved en BorgerBeredskabs-undervisning.

Som underviser i BorgerBeredskabet har jeg lejlighed til at komme ud i landet både øst og vest for Bæltet og blandt andre møde unge mennesker på efterskoler og i udskolingerne. Disse unge mennesker er en udfordring og en gave. En udfordring, da ikke alle elever er lige så vågne og deltagende, som man forventer - og en gave, fordi hovedparten netop er. Når jeg som underviser, alene og andre gange i samarbejde med andre undervisere, kommer i gang med emnerne i undervisningsforløbet, oplever jeg, at deltagerne tør op og kommer med bidrag til undervisningen, både frivilligt og når man spørger ind til, hvad de selv har at fortælle om egne erfaringer og oplevelser. Alt efter antallet af deltagende elever er der altid et antal lærere med, der undervejs også kommer med indspark til emnerne.

Bedre rustet til udfordringer Et tre timers kursus indeholder emner såsom forebyggelse af og opførsel ved brand og evakuering, faldgruberne på

DE UNGE ER INVOLVEREDE OG HAR FOR MANGES VEDKOMMENDE ET GODT GRUNDKENDSKAB TIL TINGENE

sociale medier og gruppepres i forbindelse med alkohol og stoffer.

Det spænder altså bredt, men de unge er involverede og har for manges vedkommende et godt grundkendskab til tingene. Undervisningen indeholder flere elementer, hvor de unge skal rundt og undersøge, hvordan og hvor der er tegn på “beredskab”, ligesom der er diskussioner i mindre grupper ud fra dilemma-kort. Her er det opløftende at cirkulere blandt eleverne og høre dem snakke åbent og nysgerrigt og blive bedre rustet til hændelser og udfordringer i livet.

Mit svar til spørgsmålet, som jeg indleder med, var i øvrigt, at man skal gøre opmærksom på sig selv og arbejde på at komme væk. Og så gentog jeg ét af hovedbudskaberne fra BorgerBeredskabet: Vigtigheden af at identificere de mest sandsynlige hændelser for én som individ og for den sammenhæng, man er i - familie, skole, arbejde og så videre. Derefter kan man fokusere på at forberede sig på disse hændelser.

Christian Strande Mogensen i aktion som undervisere for BorgerBeredskabet på et kursus på Grejsdalens Efterskole ved Vejle.

BorgerBeredskabet i 2020

BorgerBeredskabet er et permanent projekt under Beredskabsforbundet, som blandt andet uddanner borgere i at blive mere kriseparate.

BorgerBeredskabet er et permanent projekt under Beredskabsforbundet, hvor frivillige uddanner borgere i at blive mere kriseparate. Se mere på www.borgerberedskabet.dk

UDDANNEDE BORGERE

Der er i 2020 uddannet 2550 borgere, hvoraf 2208 er under 30 år.

AFLYSNINGER

Der har været aflysninger svarende til ca. 2.000 borgere.

OPFØLGNING PÅ AFLYSNINGER

Der har været opfølgning på aflysningerne særligt i form af personlig kontakt med det formål at skabe et godt afsæt for genbestillinger, når det igen bliver muligt at gennemføre kurserne. Ved udgangen af 2020 var der rykket aftaler til 2021, der svarede til ca. 900 borgere.

NYUDDANNEDE UNDERVISERE

I alt er der i 2020 uddannet 52 undervisere.

FRIVILLIGES ENGAGEMENT

I alt har 53 frivillige deltaget i efteruddannelses- og fastholdelsesaktiviteter i 2020.

This article is from: