Beredskabsforbundets årsberetning 2020

Page 18

HVAD HVIS MAN IKKE VED, HVOR MAN ER - OG IKKE KAN KOMME UD…? Christian S. Mogensen er en af de godt 50 frivillige i BorgerBeredskabet, som i 2020 har bidraget til at uddanne efterskoleelever og andre borgere i at forebygge og håndtere ulykker og kriser. Af Christian Strande Mogensen, underviser i BorgerBeredskabet

”Hvad gør man, hvis man vågner op; man ved ikke, hvor man er – og man kan ikke komme ud?” Et lidt voldsomt scenarie og et meget specifikt spørgsmål. Ikke desto mindre er det et spørgsmål, jeg har fået af en interesseret efterskoleelev ved en BorgerBeredskabs-undervisning. Som underviser i BorgerBeredskabet har jeg lejlighed til at komme ud i landet både øst og vest for Bæltet og blandt andre møde unge mennesker på efterskoler og i udskolingerne. Disse unge mennesker er en udfordring og en gave. En udfordring, da ikke alle elever er lige så vågne og deltagende, som man forventer - og en gave, fordi hovedparten netop er.

Når jeg som underviser, alene og andre gange i samarbejde med andre undervisere, kommer i gang med emnerne i undervisningsforløbet, oplever jeg, at deltagerne tør op og kommer med bidrag til undervisningen, både frivilligt og når man spørger ind til, hvad de selv har at fortælle om egne erfaringer og oplevelser. Alt efter antallet af deltagende elever er der altid et antal lærere med, der undervejs også kommer med indspark til emnerne. Bedre rustet til udfordringer Et tre timers kursus indeholder emner såsom forebyggelse af og opførsel ved brand og evakuering, faldgruberne på

DE UNGE ER INVOLVEREDE OG HAR FOR MANGES VEDKOMMENDE ET GODT GRUNDKENDSKAB TIL TINGENE

18

sociale medier og gruppepres i forbindelse med alkohol og stoffer. Det spænder altså bredt, men de unge er involverede og har for manges vedkommende et godt grundkendskab til tingene. Undervisningen indeholder flere elementer, hvor de unge skal rundt og undersøge, hvordan og hvor der er tegn på “beredskab”, ligesom der er diskussioner i mindre grupper ud fra dilemma-kort. Her er det opløftende at cirkulere blandt eleverne og høre dem snakke åbent og nysgerrigt og blive bedre rustet til hændelser og udfordringer i livet. Mit svar til spørgsmålet, som jeg indleder med, var i øvrigt, at man skal gøre opmærksom på sig selv og arbejde på at komme væk. Og så gentog jeg ét af hovedbudskaberne fra BorgerBeredskabet: Vigtigheden af at identificere de mest sandsynlige hændelser for én som individ og for den sammenhæng, man er i - familie, skole, arbejde og så videre. Derefter kan man fokusere på at forberede sig på disse hændelser.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.