1 minute read
FORORD
1
FORORD
Advertisement
Beredskabsforbundet er et uniformeret forbund. Vi bærer Redningsberedskabets uniform tilpasset Beredskabsforbundets brug. Det forpligter.
Det er vigtigt, at vi optræder i korrekt uniform - for vi repræsenterer alle Beredskabsforbundet, når vi tager uniformen på. Derfor er dette dokument også et reglement - og ikke kun en vejledning. Reglementet indeholder regler, som vi alle skal overholde.
Målet med uniformsreglementet er derfor også at give dig svar på alle de spørgsmål, du måtte have om uniformerne, som Beredskabsforbundet anvender. Både, hvilke uniformer vi har, hvordan uniformen sammensættes korrekt, og hvordan den bruges.
Reglementet er i vid udstrækning søgt koordineret med andre myndigheder og organisationers påklædningsbestemmelser.
Reglementet vil løbende blive vedligeholdt og revideret af Præsidiet, hvortil ønsker og forslag til ændringer/ supplerende forhold kan rettes via Landssekretariatet.
Ved større ændringer skal reglementet godkendes i Landsledelsen, før det kan træde i kraft.
Reglementet indgår i Organisationshåndbogen som afsnit 8.0.0 på
BFmedlem.dk/BF Drev/Håndbøger/Organisationshåndbog
Denne udgave er godkendt af Landsledelsen den 10. september 2021 på Landsledelsesmøde nr. 181.
Niels Bonde Jensen
LANDSCHEF