1 minute read

GENERELLE BESTEMMELSER

2

GENERALLE BESTEMMELSER

Advertisement

INDLEDNING Bestemmelserne i dette reglement gælder for alle frivillige og ansatte i Beredskabsforbundet, der har fået udleveret uniform, samt for frivillige der for egen regning har anskaffet uniform. Uanset bestemmelserne i nærværende reglement har bestemmelser for anvendelse af værnemidler og beskyttelsespåklædning forrang.

Reglementet består af afsnit, der nøje beskriver de enkelte uniformseffekters udseende og anvendelse, samt et enkelt afsnit af mere forklarende karakter. Teksten er suppleret med billeder for at tydeliggøre hensigten med den skrevne tekst.

GENERELT Beredskabsforbundets uniformssystem er baseret på følgende principper:

• Der anvendes to uniformstyper i Beredskabsforbundet: En pæn uniform og en hverdagsuniform.

• Det er den enkelte frivilliges eller ansattes funktion og opgaver, der er afgørende for, hvilke uniformstyper og ekstra tilbehør der udleveres.

• Den enkelte har ret til at bære reglementerede uniformsgenstande udover de tildelte, såfremt de indkøbes for egen regning.

Såfremt en frivillig ændrer opgaver eller forlader en funktion, hvortil der er en særlig uniformering og afmærkning, skal uniformen afstemmes i overensstemmelse hermed. Eventuelt skal uniformen suppleres eller dele heraf afleveres, herunder ændring/fjernelse af distinktioner og andre funktionsafmærkninger.

Det er, jf. Borgerlig Straffelov § 132, ulovligt at bære uniformer, hvortil man ikke har bæringsret. Når der bæres uniform, har bæreren officiel status som repræsentant for Beredskabsforbundet og er dermed ansvarlig for at bære uniformen i henhold til gældende bestemmelser.

This article is from: