UNIFORMSTILBEHØR, DISTINKTIONER, MÆRKER OG DEKORATIONER

4

UNIFORMSTILBEHØR

4.1.1 FORBUNDSMÆRKET Forbundsmærket bæres af alle frivillige og ansatte i Beredskabsforbundet, og signalerer det overordnede tilhørsforhold til Beredskabsforbundet.

Mærket består af et hovedskjold i blå farve, hvorpå der nederst er anbragt et dannebrogsskjold omgivet af gyldne vinger. Øverst i hovedskjoldet er anbragt en gylden brændende bombe. Oven over mærket er i hvide bogstaver på rødt bånd angivet ordet BEREDSKABSFORBUNDET.

Forbundsmærket anvendes i forbindelse med uniform som tilhørsmærke, reversmærke, huemærker og anciennitetstegn. Mærket anvendes på uniformen uden det røde bånd.

4

4.1.2 TILHØRSMÆRKE Tilhørsmærket er et forbundsmærke i farvet emalje. Mærket er 30 mm x 36 mm. Mærket bæres midt på højre brystlommes springfold på pæn uniform samt monteret i læderhænger tilsvarende på skjorte til pæn uniform og hverdagsuniform (se afsnittet om påklædningsbestemmelser).

Tilhørsmærke på jakke, pæn uniform

Metalknap på pæn uniform Tilhørsmærke i læder-/plastikhænger på skjorte, pæn uniform

Trykknap på hverdagsuniform M/99

4.1.3 KNAPPER

Knapper til pæn uniform er sprøjtestøbte i mat guld med børstet overflade med forbundsmærket. Knapper til hverdagsuniform M/99 er trykknapper i metal med mørk overflade. På knappen er en 8-takket ”Brandmajor-stjerne” i relief.

4

4.1.4 REVERSMÆRKE Reversmærket er et forbundsmærke i farvet emalje, hvor de gyldne vinger og bomben er fremhævede. Mærket er 20 mm x 23 mm, og findes med og uden flammekrans. Mærket bæres på reversen på pæn uniform. Alle ledere, og alle medlemmer af Beredskabsforbundets Musikkorps, bærer mærket med flammekrans, øvrige bærer mærket uden flammekrans.

Reversmærke for menige Reversmærke for ledere

4.1.5 BRODERET NAVNETRÆK Beredskabsforbundets navnetræk er broderet på skjorter, trøje, sweater og hverdagsjakke umiddelbart over højre lomme eller tilsvarende. Navnetrækket er med teksten BEREDSKABSFORBUNDET broderet med gul tråd. ”BEREDSKABS” er broderet med fed skrift. Teksten er med blokbogstaver i to rækker uden bindestreg. På hvid skjorte og trøje er broderiet udført direkte på stoffet. På hverdagsskjorte, sweater og hverdagsjakke er broderiet udført på en stofbadge, som er påsyet. Stofbadgen er af marineblåt stof, og måler 70 x 30 mm.

Broderet navnetræk på pæn skjorte Navnetræk på stofbadge til hverdagsuniform M/99

4

4.1.6 TRYKT BF-SKJOLD OG BF-LOGO BF-skjoldet består af et blåt skjold med åben venstre kant, trekant og 2 skråtstillede linjer i hvidt tryk. Skjoldet er 30 mm x 38 mm. BF-skjoldet anvendes på cap til hverdagsuniform M/20.

4.1.7 HUEMÆRKE Kasketmærket er et forbundsmærke i emalje. Emaljemærket er 28 mm x 37 mm, og anvendes på kasket/ damehue til den pæne uniform. Cap-mærket er et trykt BF-skjold.

BF-Skjold på cap BF-logo på skaljakke

BF-logoet består af et BF-skjold og teksten BEREDSKABS FORBUNDET. Teksten er i hvid farve med blokbogstaver i to rækker uden bindestreg. ”BEREDSKABS” er trykt med fed skrift. Mærket findes i 2 størrelser. Lille BF-logo er 78 mm x 28 mm og stort BF-logo er 246 mm x 85 mm.

Lille BF-logo anvendes på højre bryst på skaljakke, fleecetrøje og polo-shirt på hverdagsuniform M/20. Stort BF-logo anvendes på ryggen på skaljakke, fleecetrøje og polo-shirt på hverdagsuniform M/20. Lille og stort BF-logo anvendes desuden på overtræksveste i blå eller sort farve.

Huemærke i emalje BF-skjold på cap

4

4.1.8 EGELØV

Egeløv bæres på kasket/damehue til den pæne uniform rundt om forbundsmærket og findes i 3 størrelser:

• Størrelse 1 består af 2 x 3 egegrene (stor model) i guldtrækkerarbejde. Anvendes af landschefen. • Størrelse 2 består af 2 x 3 egegrene i guldtrækkerarbejde. Anvendes af ledere samt formand, dirigent og tamburmajor i Beredskabsforbundets Musikkorps. • Størrelse 3 består af 2 x 1 egegren i guldtrækkerarbejde. Anvendes af musikere i Beredskabsforbundets Musikkorps og menige.

4.1.9 HUESNOR Som huesnor anvendes en dobbelt snoet gul silkesnor. Huesnoren bæres foran på kasketten, og er fæstet til kasketten med en lille uniformsknap i hver side. Anvendes af alle ledere og menige. Se billeder under 4.1.8.

Egeløv, størrelse 2 Egeløv, størrelse 3

4.1.10 KOKARDE Kokarden er oval og fremstillet af rødt stof med en krans af sølvtråd. Kokarden bæres på kasket/damehue over huemærket.

4

4.1.11 NAVNEMÆRKER

Navnemærker findes i treudformninger:

• Navneskilt er udført i messing med låsestifter eller sikkerhedsnål. Navnet er graveret og trukket op med sorte bogstaver. • Navnebånd er udført i mørkeblåt burremateriale med broderede bogstaver i gult. • Etui til navnekort.

Skiltet anvendes på pæn uniform umiddelbart midt over højre brystlomme på jakken og skjorten, og kan bæres på tilsvarende sted på trøje. Båndet anvendes på hverdagsuniform M/99 over venstre brystlomme på jakken og tilsvarende på sweater. Etuiet anvendes på hverdagsuniform M/20 under højre lommeklap på jakken eller på venstre lårlomme på bukser.

Navneskilt til pæn uniform

Navnebånd til hverdagsuniform

Etui til navne-kort

4

4.1.12 NATIONALITETSMÆRKE

Nationalitetsmærket består af et Dannebrogsflag udformet som et stutflag, hvor kvadraterne vender fremad. Mærket findes som vævet med mørk og med lys sy kant samt som tryk.Mærket er 37 mm x 31 mm.

• Mærke med lys sykant anvendes på hvid skjorte. • Mærke med mørk sy kant anvendes på jakke til den pæne uniform samt på jakke til hverdagsuniform M/99. • Mærke i tryk anvendes på skaljakke og fleecetrøje til hverdagsuniform M/20.

Mærket er monteret fra fabrik. Påsyet nationalitetsmærke bæres på venstre ærme 2 cm under skuldersømmen.

Nationalitetsmærke

4.1.13 FANGSNOR Fangsnoren er en dobbelt rundgående snor fremstillet i guldtrækkeri med blåt islæt. Fangsnoren bæres på jakken til pæn uniform om venstre skulder. Fangsnoren kan ligeledes anlægges til skjorteuniform.

Anvendes kun af medlemmer af musikkorpset.

Fangsnor på Musikkorpsets uniform

4

4.2. DISTINKTIONER

4.2.1 DISTINKTIONER Som distinktioner anvendes 5-takkede rosetter, lyrer og BorgerBeredskabs-mærke. Gradstegn er udført som rosetter, og findes i 3 forskellige størrelser, benævnt A-, B-, og C-rosetter. Som funktionsafmærkninger for henholdsvis Musikkorpset og undervisere i BorgerBeredskabet anvendes lyrer med og uden egekrans samt BorgerBeredskabs-mærke.

Gradstegn og lyrer udført i gyldent metal bæres direkte på skulderstroppen på jakke til pæn uniform. Rosetter, lyrer og BorgerBeredskabs-mærke udført som mørk marineblå skydesløjfer med gylden indvævning og kantstriber bæres på øvrige jakker, bukser, trøjer, skjorter og polo-shirt på alle uniformstyper. Gradstegnene vendes med den ene tak mod halsen.

Skydesløjfe Metallyre på pæn uniform Metallyre på pæn uniform

Metalgradstegn på pæn uniform

4

Skydesløjfer med lyre – Musikkorpset Skydesløjfer med lyre – Musikkorpset Skydesløjfe - BorgerBeredskabet

4.3. MÆRKER OG EMBLEMER Med mindre der af Præsidiet er givet tilladelse, må andre mærker og emblemer end de nedenfor nævnte, IKKE bæres på uniformen.

4.3.1. DET INTERNATIONALE CF-MÆRKE Orange emaljemærke med blå trekant, 27 mm x 27 mm. Mærket kan bæres på venstre brystlommes springfold på jakken til pæn uniform (se afsnittet om påklædningsbestemmelser s. 34-41).

Det internationale Civilforsvarsmærke

4

4.3.2. ANCIENNITETSTEGN Anciennitetstegn kan tildeles frivillige og ansatte efter 10, hhv. 20 års tjeneste i Redningsberedskabet. Anciennitetstegn tildeles af den myndighed eller organisation, som den pågældende er tilknyttet. Tegnet er et forbundsmærke i farvet emalje. Mærket er 20 mm x 23 mm.

20 års tegnet er kantet med en snoning i forgyldt metal. Tegnet bæres midt på venstre brystlommes springfold på pæn uniform og hverdagsuniform M/99. Frivillige, der ikke har udleveret jakke til pæn uniform, kan bære tegnet over broderiet på trøje til pæn uniform eller over BF-logo på fleecetrøje til hverdagsuniform M/20.

Der bæres kun det sidst modtagne tegn.

20- års anciennitetstegn

4

4.3.3. BRANDVÆSNETS ANCIENNITETSTEGN Brandvæsnets anciennitetstegn for h.h.v. 10, 20 og 40 års tjeneste kan bæres midt på venstre brystlommes springfold på pæn uniform.

Der bæres kun det sidst modtagne tegn (se afsnittet om påklædningsbestemmelser s. 34-41).

4.3.4 LOKALE MÆRKER Lokalafmærkning af metal kan bæres på venstre brystlommes springfold på jakken til pæn uniform (se afsnittet om påklædningsbestemmelser s. 34-41).

Brandvæsnets 20-års anciennitetstegn Lokalafmærkning fra Mariagerfjord Beredskab sammen med anciennitetstegn

4

4.3.5. CIVILE MÆRKER Der må anlægges højst 4 af følgende mærker:

• Idrætsmærket • Selvforsvarsmærket • Dansk Livrednings-Selskabs Livredderskjold • Bloddonorerne i Danmarks donornål • Veteranmærket

Mærkerne bæres på venstre overærme på pæn uniform 2 cm under nationalitetsmærket. Mærkerne bæres med 1 cm mellemrum i en vandret række midt under nationalitetsmærket. Ved anlæggelse af 4 mærker, placeres det fjerde 1 cm under det midterste mærke.

Livredderskjoldet kan ikke længere erhverves.

Idrætsmærket og selvforsvarsmærket

4

4.3.6. EMBLEMER FRA ANDRE ORGANISATIONER Emblemer, der er tildelt af danske og udenlandske organisationer som anerkendelse eller som tak for en særlig indsats, kan ved besøg i eller fra den pågældende land/organisation, bæres på jakken til pæn uniform over højre brystlomme over navneskiltet.

Mærke fra THW i Tyskland

4.4. DEKORATIONER Dette afsnit omhandler en kort beskrivelse af dekorationers inddeling, tildeling og retningslinjer for bæring. Der vil blive lagt vægt på de dekorationer, frivillige og ansatte i Redningsberedskabet oftest vil blive tildelt. De fuldstændige retningslinjer fremgår af ”Hofmarskallatets reglement af august 2003 for bæring af dekorationer” samt relevante afsnit i Kongelig Dansk Hof- og Statskalender, hvorfor der henvises til denne, hvis der ønskes yderligere oplysninger om emnet.

4.4.1. INDDELING Dekorationer inddeles i:

• Ordener (bl.a. Ridder af Dannebrogordenen) • Medaljer (bl.a. Fortjenstmedaljen og Den Kongelige Belønningsmedalje) • Hæderstegn (bl.a. Redningsberedskabets Hæderstegn)

Dekorationer tildeles som store dekorationer. Små dekorationer – ”en miniature” - kan anskaffes ved modtagerens egen foranstaltning.

4

4.4.2. SÆRLIGT OM BEREDSKABSFORBUNDETS HÆDERSTEGN, REDNINGSBEREDSKABETS MEDALJE, HÆDERSTEGNET FOR GOD TJENESTE I REDNINGSBEREDSKABET, OG HÆDERSTEGNET FOR GOD TJENESTE I BRANDVÆSENET

Beredskabsforbundets Hæderstegn Redningsberedskabets Medalje Hæderstegnet for god tjeneste i Redningsberedskabet

BEREDSKABSFORBUNDETS HÆDERSTEGN Beredskabsforbundets Hæderstegn kan tildeles personer, som gennem længere tid har udført anerkendelsesværdigt arbejde inden for Beredskabsforbundets arbejdsområde eller på anden måde i særlig grad har gjort sig fortjent ved deres virke for redningsberedskabssagen i Danmark. Det kan endvidere i særlige tilfælde tildeles andre personer, der har gjort en indsats af betydning for redningsberedskabssagen.

Hæderstegnet tilbageleveres Beredskabsforbundet ved modtagerens død.

REDNINGSBEREDSKABETS MEDALJE Redningsberedskabets Medalje tildeles ansatte, værnepligtige og frivillige, der har udført en fortjenstfuld indsats uden for Danmark under usædvanlige betingelser.

Medaljen tildeles som personlig ejendom.

4

HÆDERSTEGNET FOR GOD TJENESTE I REDNINGSBEREDSKABET Hæderstegnet for god tjeneste i Redningsberedskabet kan tildeles personer, der har ydet en særlig fortjenstfuld og uselvisk indsats til gavn for redningsberedskabet samt i øvrigt har vist sig agtet til at bære et offentligt vidnesbyrd om denne indsats. Tegnet kan tildeles alle personelgrupper i redningsberedskabet samt samarbejdspartnere uden for beredskabet herunder udenlandske statsborgere. Hæderstegnet tildeles enhver, som har forrettet god tjeneste ved redningsberedskabet i henholdsvis 25, 40 og 50 år.

Hæderstegnet/-tegnene tilbageleveres Beredskabsstyrelsen ved modtagerens død.

Hæderstegnet for god tjeneste i Brandvæsenet Hæderstegnet for god tjeneste ved Københavns Brandvæsen Jubilæumstegnet for god tjeneste i Frederiksberg Brandkorps

HÆDERSTEGNET FOR GOD TJENESTE I BRANDVÆSENET Hæderstegnet for god tjeneste i Brandvæsenet kan tildeles enhver, der har forrettet god tjeneste i dansk, grønlandsk eller færøsk brandvæsen i henholdsvis 25, 40 og 50 år.

Hæderstegnet tilbageleveres Beredskabsstyrelsen ved modtagerens død.

4

HÆDERSTEGNET FOR GOD TJENESTE VED KØBENHAVNS BRANDVÆSEN Hæderstegnet for god tjeneste ved Københavns Brandvæsen kan tildeles enhver, der har forrettet god tjeneste i Københavns Brandvæsen i henholdsvis 25, 40 og 50 år.

Hæderstegnet tildeles som personlig ejendom.

JUBILÆUMSTEGNET FOR GOD TJENESTE I FREDERIKSBERG BRANDKORPS Jubilæumstegnet for god tjeneste i Frederiksberg Brandkorps kan tildeles enhver, der har forrettet god tjeneste ved Frederiksberg Brandkorps i henholdsvis 25, 40 eller 50 år.

Jubilæumstegnet tildeles som personlig ejendom.

For ovenstående fire hæderstegn/jubilæumstegn gælder, at en person kun kan modtage et af tegnene. Desuden gælder, at ved i alt 40 og 50 års god tjeneste tildeles henholdsvis et egeblad af sølv og guld, der påhæftes tegnets bånd.

Tidligere tildelte hæderstegn/jubilæumstegn beholdes, men der bæres kun det sidst modtagne.

4.4.3. ANLÆGGELSE AF DEKORATIONER Dekorationer bæres normalt altid, når påklædningen er galla og/eller festdragt samt ved audiens og kur. I andre tilfælde bæres dekorationer kun, når det fremgår af befaling eller invitation.

Store dekorationer bæres:

• Når Hendes Majestæt Dronningen eller evt. Regenten er til stede. • Ved kirkelige højtideligheder (bryllupper, begravelser, mindegudstjenester o.l.). • Ved officielle galla- og festforestillinger i Det Kgl. Teater.

Store dekorationer kan bæres:

• Ved militære/beredskabsmæssige højtideligheder og parader, hvor det uniformerede personel anlægger dekorationer. • Ved jubilæumsfester, mindehøjtideligheder og tilsvarende sammenkomster arrangeret af foreninger, sammenslutninger, broderselskaber og lignende. • Ved større familiefester.

4

4.4.4. ORDENSBÅND Når dekorationer ikke er anlagt, er det tilladt at anlægge det til dekorationen svarende ordensbånd. Ordensbåndet monteres på et 10 mm højt metalspænde og betegnes som ordensspænde. Ordensspændet kan bestå af ét eller flere ordensbånd, der hver er 27 mm brede. Båndene monteres ved siden af hinanden i samme indbyrdes rækkefølge som store dekorationer. Efter behov kan de monteres i flere rækker med en indbyrdes afstand på 1 mm.

Ordensspænde anlægges over venstre lommeklap på jakke og skjorte til pæn uniform samt på jakke til hverdagsuniform M/99. Ordensspænde anlægges ikke til hverdagsuniform, når der udføres praktisk tjeneste.

Ordensspænde i to rækker

4

4.4.5. PLACERING AF DEKORATIONER Dekorationer bæres som regel i krydsbånd. Dekorationer anlægges på jakken til såvel pæn uniform som hverdagsuniform. Ved indendørs arrangementer kan dekorationer anlægges på fleecetrøje M/20.

Store dekorationer bæres i én vandret række på venstre side af brystet.

To eller flere dekorationer skal anbringes således, at de dækker noget over hinanden. Båndet af den inderste, længst til højre værende dekoration skal i så fald ligge over det nærmest til venstre værende bånd. På den pæne uniform placeres dekorationerne symmetrisk over venstre jakkelomme med den nederste spids af båndet lige over overkanten af lommeklappen. På hverdagsuniform M/99 og M/20 placeres dekorationer tilsvarende.

Dekorationer på fleecetrøje til hverdagsuniform M/20

Dekorationer på hverdagsuniform M/99

4

4.4.6. BÆRINGSRÆKKEFØLGE Kongeligt tildelte dekorationer bæres før alle andre dekorationer.

Øvrige danske dekorationer, der er godkendt til bæring, skal bæres i den rækkefølge, det fremgår af Kongelig Dansk Hof- og Statskalender. Dekorationer, der ikke er nævnt heri må ikke bæres. Dette gælder bl.a. Sønderjyske Brandværns Medalje og Falcks hæderstegn og årstegn.

Danske dekorationer bæres altid før udenlandske dekorationer.

For de i Redningsberedskabet oftest tildelte dekorationer er rækkefølgen:

• Hæderstegn for god tjeneste ved Københavns Brandvæsen eller • Jubilæumstegn for god tjeneste ved Frederiksberg Brandkorps eller • Hæderstegn for god tjeneste i Brandvæsenet eller • Hæderstegnet for god tjeneste i Redningsberedskabet. • Redningsberedskabets Medalje. • Beredskabsforbundets Hæderstegn. • Fortjenstkors for marchdygtighed tildelt af ”Nederlandsche Bond voor Lichamelijke Opvoe-ding” (Nijmegen medaljen). • Mindemedalje tildelt af ”Nederlandsche Bond voor Lichamelijke Opvoeding” (Ordonansmedaljen).

Danske statsborgere, der er dekoreret i Danebrogordenen, eller som beklæder en statstjenestemandsstilling, skal søge om tilladelse til at anlægge og bære en tildelt udenlandsk dekoration. Ansøgningen stiles til Dronningen, og indsendes til Ordenskapitlet.

FN-, NATO- og Nijmegen medaljer kan bæres uden særlig tilladelse.

4.4.7. MINIATUREDEKORATIONER Indehaveren af en dekoration kan for egen regning anskaffe en mindre udgave af dekorationen betegnet ”miniaturedekoration”. De til dekorationerne tilhørende ordensbånd knyttes på samme måde som ordensbånd på store dekorationer. Miniaturedekorationerne bæres i samme indbyrdes rækkefølge som store dekorationer, og bæres kun til civilt tøj.

4.4.8. MARCHMEDALJER Marchmedaljer, hvortil der ikke er givet bæretilladelse og de dertil svarende ordensspænder, må kun bæres på uniformen ved deltagelse i marcharrangementer.