4 minute read

TILDELING AF UNIFORMSGENSTANDE OG ANSVARSBESTEMMELSER

8

TILDELING AF UNIFORMSGENSTANDE OG ANSVARSBESTEMMELSER

Advertisement

8.1 TILDELING AF UNIFORMSGENSTANDE Beredskabsforbundets frivillige forsynes med uniformsgenstande jf. nedenstående skema og som udgangspunkt kun en gang. I tilfælde af tjenstlig beskadigelse eller slitage kan denne regel dog fraviges. Afgørelse herom træffes af regionens uniformsassistent eller Landssekretariatet, der også afholder udgifterne i denne forbindelse. En frivillig får supplerende uniformsgenstande i de tilfælde, hvor vedkommende efterfølgende skal bestride opgaver, der kræver anden uniformering.

Tildeling af uniform sker for lederes vedkommende i forbindelse med udpegning og for undervisere og koordinatorer i forbindelse med aftale om sådan tjeneste. Udleveringen vil ske hurtigst muligt efter tildelingen, og vil afhænge af bestillingstidspunkt og leveringstider. Tildeling sker gennem regionens uniformsassistent eller Landssekretariatet.

Hverdagsuniform M/99 er kun udleveret i enkelte kredse med særlig aftale, og den genanskaffes ikke.

Fremover udleveres kun hverdagsuniform M/20.

Regler for udlevering af uniformsgenstande til ansat personel fastsættes af direktøren.

8

UNIFORMSEFFEKTER, DER UDLEVERES

Effekter • Landschef • Vicelandschef • Regionsleder • Viceregionsleder • Kredsleder • Vicekredsleder • FRV konsulenter • Koordinations udvalgsformand • BB-Koordinator • BB-Underviser • Frivillig

Pæn uniform Jakke Bukser/nederdel Bælte Skjorte Slips Trøje Kasket/damehue Hverdagsuniform M/20 Skaljakke Bukser Fleecetrøje Polo-shirt Cap Bælte

* Frivillige i Musikkorpset 1 1 1 2 1 1 1

1 1 1 2 1 1 1 1 1 2 1 1

1 1 1 2 1 1 1 1 1 2 1 1 1* 1* 1* 1* 1* 1* 1*

8

8.2 ANSVARSBESTEMMELSER Udleverede uniformer skal opbevares på forsvarlig måde, og effekterne må ikke afhændes. Den enkelte er erstatningspligtig for skader eller bortkomst af effekter som følge af forsætligt eller groft uagtsomt forhold.

Ved ændring af funktion kan den udleverede uniform beholdes, men afmærkningen skal ændres, så den passer med den nye funktion.

Ved udtræden af Beredskabsforbundet, skal de udleverede uniformsgenstande afleveres til den regionale uniformsassistent eller Landssekretariatet. Såfremt genstandene ikke er afleveret 2 måneder efter udtræden, vil der blive fremsendt en faktura på erstatningsprisen for de udleverede uniformsgenstande.

8.3 TILKØB Den enkelte frivillige kan for egen regning købe de i nedenstående skema nævnte effekter efter følgende principper:

• Alle kan købe en pæn uniform og en hverdagsuniform M/20. • De i kapitel 3 under ”Uniformen kan suppleres med” nævnte genstande kan købes, hvis man har fået udleveret/købt en pæn uniform hhv. hverdagsuniform. • Der kan købes erstatning for genstande, der ikke mere passer den enkelte. • Der kan ikke købes enkeltdele – der kan kendetegne Beredskabsforbundet -, såfremt den pågældende ikke har en ”grund-uniform” F.eks. kun en hue. • Kredse og regioner kan købe effekter til uddeling til bestemte personelgrupper.

Vedrørende profiltøj henvises til kapitel 8. Tilkøb foretages gennem regionens uniformsassistent.

8

UNIFORMSEFFEKTER, DER KAN KØBES

Effekter Alle frivillige og ansatte

Pæn uniform Jakke Bukser/nederdel Bælte Skjorte Slips Trøje Kasket/damehue Trenchcoat Hverdagsuniform M/20 Skaljakke Bukser Fleecetrøje Polo-shirt Cap Bælte X X X X X X X X

X X X X X X

8

8.4 ADMINISTRATION OG BESTILLING AF UNIFORMER

8.4.1. ADMINISTRATION AF UNIFORMER Til at administrere indkøb og udlevering af uniformer er der opbygget et netværk af frivillige og ansatte. Der er på landsplan udpeget en uniformsansvarlig konsulent og en frivillig konsulent. Desuden er der i hver region udpeget en uniformsassistent. Endelig har Landssekretariatet udpeget en uniformsassistent, der varetager præsidiets, BorgerBeredskabet og de ansattes interesser på området.

Den uniformsansvarlige konsulents opgave er at holde sig à jour med de gældende indkøbsaftaler samt om, hvad der til enhver tid er tilladt at købe som tilkøb.

Uniformsassistenternes opgave er at formidle informationer om uniformsforhold, herunder aftale tid og sted for måltagning med leverandørerne. De skal være behjælpelig med måltagning til såvel pæn uniform som hverdagsuniform M/20. De skal indsamle bestillinger på pæn uniform fra kreds- og regionsledelse, og videresende disse til leverandørerne. De skal godkende bestillinger af hverdagsuniform M/20 fra frivillige i online bestillingssystemet MASCOT SmartStore. Pæn uniform og hverdagsuniform M/20 leveres direkte fra leverandørerne til den frivillige. Endelig skal de lave fakturakontrol inden betalinger må finde sted.

Måltagning skal søges arrangeret i forbindelse med arrangementer i regionen. Det vil f.eks. være praktisk at arrangere måltagning i forbindelse med årsmøder i regionerne. Der skal være min. 8 personer ved hver måltagning. Såfremt der ønskes uniformer, der skal anvendes til Landsrådsmødet, skal bestilling være afgivet inden den 1. april.

Reklamationer skal være uniformsassistenten i hænde senest 14 dage efter levering. Særlige forhold gør sig gældende for de kredse, der anvender hverdagsuniform M/99.

8.4.2. UNIFORMSUDVALG Der er nedsat et uniformsudvalg bestående af frivillig konsulenten for uniformsområdet (formand), den uniformsansvarlige konsulent samt de regionale uniformsassistenter. Udvalgets opgave er i samarbejde at samle forslag til justeringer på uniformsområdet fra frivillige, ansatte og Landssekretariatet. Formandens opgave er at koordinere udvalgets forslag, og fremlægge det for Landsledelsen og Landssekretariatet. Desuden skal formanden ajourføre uniformsreglementet. Den uniformsansvarlige konsulents opgave er i samarbejde med formanden at holde den løbende kontakt med uniformassistenterne samt med leverandørerne.

This article is from: