Bibliotekspressen 4/2010 by Bibliotekspressen

4 2 0 1 0

MĂ¸d forfatteren der har gehĂ¸r for mord Er der liv i Second Life? Derfor droppes Biblioteksmagasinet

PRESSEN 25. februar 2010

I kamp for at beholde forskningsbibliotek

eder

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15. BF’s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk Næstformand: Matthias Eiriksson Danmarks Statistiks Bibliotek Tlf: A: 39 17 37 24, P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com Øvrige hovedbestyrelse: Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek Tlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45 E-mail: jensdam@bib.sdu.dk Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95 E-mail: atho@grevebib.dk Line Frølich, Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94 E-mail: lfrl@sonderborg.dk Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kim@josefsen.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@bib.aarhus.dk Nina Thorsted Petersen, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24 E-mail: ntp@odense.dk Camilla Sejerøe, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61 E-mail: lcs@odense.dk Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38 E-mail: mesl01@frederiksberg.dk Luhr Løvdahl, studenterobservatør E-mail: luhr.dk@gmail.com Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Forhandlingsafdeling og Job&Profession: Bruno Pedersen, Forhandlingschef, bp@bf.dk Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, udviklingskonsulent, nb@bf.dk Ann Oliveira Borg, karriererådgiver, aco@bf.dk Sofie Plenge, udviklingskonsulent, sp@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk Lone Rosendal, København kommune, Kommuner i Region Sjælland, lr@bf.dk. Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk Helle Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl. København, hf@bf.dk Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk BF’s telefonrådgivning: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

Forsiden: Op mod 200 studerende gik på barrikaderne og blokerede adgangen til Institut for Geografi og Geologi, fordi deres bibliotek nedlægges. Foto: Gitte Sofie Hansen

formanden har ordet

Biblioteker i bevægelse Det bobler. Det er ikke altid helt synligt, desværre. Men det bobler. Bobler på de offentlige biblioteker med nye løsninger, nye tilbud, ny indretning, ny teknologi. Det er bare ikke altid så synligt, fordi det kommer drypvis og noget får mere opmærksomhed end andet. Lad det også være en lille formaning om ikke at stirre sig blind på den på kommende rapport fra »Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet « også kaldet »Carina-

udvalget«. Ikke at udvalget ikke har gjort hvad det skulle – men det er væsentligt at huske, hvad udvalgets kommissorium var. Blandt andet, at alle løsninger og forslag til udviklingsområder /aktiviteter, skal være udgiftsneutrale. Udvalget blev heller ikke sat i verden for at lægge på til en lovrevision. Så hvis man tror, at rapporten vil gøre en forskel i kommunernes budgetter, må man tro om igen. Med finansministerens klare udmelding om økonomisk smalhals i både stat og kommune, kan vi ikke regne med flere midler på hverken uddannelsesområdet eller i kultursektoren. Men det må ikke stoppe de gode projekter. Hvilket det heldigvis heller ikke gør. Hvis man samler sine presseklip, Facebook-events, blogindlæg og snakken i netværk, tegner der sig en levende mosaik af forsknings- og folkebiblioteker, der er i bevægelse. Et betryggende billede i en tid, hvor det nogle gange kan være svært at se eller sætte retning efter brugere, ledelse og politikere. Og hvor vi i bibliotekskredsene måske ikke er helt så gode til at fejre og se suc-

ceserne, eller også i for høj grad kommer til at fokusere på ganske få højdepunkter, og ender med kun at sige »Ramasjang«. Man kan også tælle Bibliografen eller Demoteket blandt mange gode nye tiltag. Bibliografen åbnede officielt den 6. februar, hvor bibliotek og biograf er i samme hus, og er tænkt som en helt ny kulturinstitution. Et spændende eksempel på partnerskab mellem institutioner, som giver mulighed for medarbejdere at netværke og arbejde på tværs. I samme (netværks)boldgade er Demoteket, hvor fem københavnske biblioteker har skabt undergrundsbiblioteker, hvor man kan indlevere sine værker og sætte dem til udlån. Street art og Do It Yourself kulturen sat ind i en fysisk verden, hvor maleriet, digtet, musikken og værket kan opleves fysisk og ikke kun på Flickr eller YouTube. Og det kan sågar fjernlånes. Den klareste formulering skriver de selv: »Demoteket bygger videre på et godt gammeldags biblioteksprincip om, at kultur og viden skal være gratis og tilgængeligt for alle.« Forsknings- og uddannelsesbibliotekerne arbejder ud fra samme formel med teknologien – at få det legende element og sømløsheden ind i ressourcerne til studerende og forskere. At skabe netværk mellem brugerne inden for deres forskningsområder og interessefelter, hvor biblioteket er facilitator. At være det gratis, berigende forbindelsesled i studietiden, uanset om det er fysisk eller digitalt. Den gratiskultur biblioteksvæsenet ofte taler om som negativt bør vi vende til en positiv faktor og som samspil. Bibliotekerne indeholder den hotteste vare – nemlig gratis viden og kultur. PERNILLE DROST

INDHOLD

6 8

20 24

Biblioteksmagasinet opgives Idéen om et fælles gratis biblioteksmagasin bliver ikke til noget i denne omgang. Forskningsbibliotek bukker under for besparelser Forskere og studerende på Institut for Geologi og Geografi er rasende over ledelsens beslutning om at lukke instituttets bibliotek. I februar gik de studerende på barrikaderne i protest mod besparelserne – og Bibliotekspressen fulgte med. Gehør for mord Elsebeth Egholm ligger højt på udlånslisten på landets biblioteker. Mød forfatteren, der var tæt på at færdiggøre en uddannelse som pianist på Århus Musikkonservatorium, som fascineres af menneskers hemmeligheder og har absolut gehør for mord.

xxx

Newcomers kommer – men kommer de også på biblioteket? Hvert år kommer 20.000 arbejdsimmigranter til Danmark med deres familier for at arbejde på danske virksomheder. Hvordan får bibliotekerne fat på dem? Kulturmedarbejder Lotte Tøstesen fra Greve Bibliotek har forsøgt. Artikel fra Del Din Viden. Second Life er stadig i live De danske biblioteker har for længst forladt Second Life, men tiden i den virtuelle verden var ikke spildt. Viggo Kampmann på DB Det gav en del ballade, da den psykisk syge, tidligere statsminister, Viggo Kampmann, blev tilknyttet Danmarks Biblioteksskole. Ole Harbo beretter om det brogede samarbejde. I ØVRIGT Resume fra Del Din Viden 19 Debat 19 Anmeldelser 23 Stillinger 28 Nyt job profil 31

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk

Annoncer: DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Bladudvalg: Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen, Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.

Redaktion: Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk. Journalister: Anette Lerche, lerche@bf.dk, Tania Kejser, kejser@bf.dk. Studentermedhjælp: Sara Maria Kohnagel, smk@bf.dk Del Din Viden: Tanja Blicher, tb@bf.dk

Trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S ISSN 1395-0401 Danske Specialmedier

Abonnement: Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503 Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF’s medlemsafdeling.

bibliotekspressen 3 · 2010

Ingen sikring af offentliges ytringsfrihed Når det gælder retten til at drille andre med deres religiøse overbevisning står regeringen last og brast med ytringsfriheden. Den samme principfasthed gælder ikke, når det drejer sig om offentligt ansattes ret til at ytre sig om deres arbejdsplads. I hvert fald vil regeringen ikke, som flere fagforbund ellers har ønsket, være med til at oprette et råd, som skal sikre offentligt ansattes ret til at udtale sig. Ønsket om et sådant råd er opstået, fordi flere undersøgelser viser, at mange ansatte rundt omkring på offentlige arbejdspladser har undladt at ytre sig, fordi de var bange for repressalier. kejser

14 paller med biblioteksmaterialer brændt hos Landstrygeren Ifølge Styrelsen for Bibliotek og Medier Den 6. februar brændte Landstrygerens fortsatte udkørslen på regionale og nalager i Hvidovre ned. tionale ruter som sædvanlig – dog vil der Vognmandsfirmaet står for 90 procent kunne opstå mangelfulde leveringer, da af bibliotekernes fjernlånskørsel – og man først i dagedermed kunne ne efter branden branden heller skal skabe sig et ikke undgå at gå overblik over skaud over de bibdernes omfang. lioteksmaterialer, som firmaet kejser opbevarede på sit lager. 14 paller med bøger, spil, film og andre materialer gik desværre til i branden. Illustration: Pernille Mühlbach

Bibliotekschefer støtter fælles digitalt bibliotek Bibliotekschefforeningen vil støtte oprettelsen af

Fra bibliotekspressen.dk

Danmarks Digitale Bibliotek . Dermed tager foreningen lidt kontroversielt forskud på nogle af anbefalingerne i den kommende rapport fra Carina-Christensen udvalget. Allerede inden printerblækket er tørt på den snarlige rapport fra Carina Christensen-udvalget om folkebibliotekernes fremtid, arbejder Bibliotekschefforeningen aktivt for at få maksimal indflydelse på »Folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet« – som er rapportens omdrejningspunkt og titel. Formand for Bibliotekschefforeningen Mogens Vestergaard, chef for Roskilde

bibliotekspressen 4 · 2010

Bibliotekerne, sagde blandt andet på årsmødet i Vejle til de over 100 chefer fra 59 biblioteker: - Nu skal der snart slås søm i. Så nu gælder det. Jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke blev afsat penge til udvalgsarbejdet i modsætningen til arbejdet med »Biblioteksbetjening af børn.« Mogens Vestergaard fremhævede to vigtige spor fra Carina Christensenudvalget, som Bibliotekschefforeningen vil (for)følge: - Det ene spor hedder konsolidering: Fælles løsninger på det, vi kender. Og som brugerne ankerkender som godt. For eksempel bibliotekssystemer, netbiblioteker og Biblioteksvagten. - Det andet sport drejer sig om udvikling og eksperimenter: Sæt penge af til eksperimenter med biblioteksservice og indsamling af viden om brugerne, lød opfordringen fra Mogens Vestergaard. Formanden fremhævede også, at det er vigtigt at få slået fast, hvad biblioteket er for en størrelse – og at brugen af ordet KULTUR som bærende begreb bør diskuteres.

- Man skal jo hæfte en hulens masse ord på at forklare, at det ikke kun handler om skønlitterære romaner og forfatterarrangementer – læring indgår også. Jeg så gerne at man skippede ordet kultur som eneste bærende begreb til fordel for blot bibliotek. En af de mest kontroversielle anbefalinger fra den ventede rapport bliver anbefalingen af »opførelsen« af Danmarks Digitale Bibliotek – fordi der heri ligger, at der skal indføres fælles nationale løsninger på de mange digitale ting, bibliotekerne bruger tid og kræfter på. Bibliotekschefforeningen vil varmt anbefale samarbejde om nationale løsninger – så der bruges tid på kreativt arbejde og ikke det, nogle benævnte som »kedelige transaktioner«. I øvrig har Bibliotekschefforeningen i samarbejde med Bibliotekarforbundet planlagt et seminar, når rapporten med anbefalinger foreligger. Ideen er at udarbejde strategier for realisering af rapportens anbefalinger. hermann

Fyringer kom bag på biblioteksskolen Over to dage i februar blev i alt 11 ansatte på Danmarks Biblioteksskole fyret. Det kom bag på de ansatte, der indtil december troede, at skolen kørte med overskud. - Der er sket nogle ændringer på bevillingerne fra Finansloven, ligesom vi ikke har så mange masterstuderende, som vores resultatkontrakt tilsiger. Det har man ikke været opmærksom på tidligere, og derfor skal vi betale penge tilbage for 2008 og 2009, fortæller tillidsrepræsentant i Aalborg, Bo Gerner Nielsen. I alt skal skolen finde rundt regnet 30 millioner kroner på budgettet. 11,3 millioner stammer fra et hidtil skjult underskud der er oparbejdet i 2008 og 2009, blandt andet på grund af for få masterstuderende. Dertil kommer, at skolen har 200 færre studerende end budgetteret med. - Der er stor frustration hos både de fyrede, men også resten af medarbejderne, ikke mindst fordi underskuddet kommer

i en situation, hvor vi troede, at skolens økonomi var sund, fortæller Bo Gerner Nielsen. Medarbejderne fik beskeden om en kommende fyringsrunde midt i december sidste år. - Efter at det første chok har lagt sig, har medarbejderne også en forståelse for, at ledelsen har været nødt til at handle. Men de undrer sig over, hvordan biblioteksskolen så pludseligt er kommet i denne situationen, og ser frem mod en plan for, hvordan institutionen skal drives videre under de nye forhold. siger Bo Gerner Nielsen. De fyrede er blevet tilbudt krisehjælp og psykologhjælp gennem Falck Care, og tilbydes også hjælp til at komme videre i deres arbejdsliv gennem firmaet AS3. Af de 11 fyrede arbejder seks i Aalborg. Det drejer sig om fire undervisere/forskere, en it-medarbejder og en medarbejder

Arkivfoto: Jakob Boserup

i studieadministrationen. I København går fyringerne ud over en underviser/ lektor, en kontorfuldmægtig, ligesom en regnskabsmedarbejder og en international koordinator tilbydes nedsat tid. Desuden er der indgået aftale om frivillig aftræden med en professor. kejser

Kulturministeren vil hjælpe bibliotekerne med at få lov til at vise DR TV som Ramasjang og Danskernes Akademi Danmarks Radio sidder hårdt på rettigheder. Det har ført til den groteske situation, at bibliotekerne ikke må vise det indhold, som de selv er med til at producere til DRprogrammer som Danskernes Akademi, Deadline 17 og Ramasjang. Kulturminister Carina Christensen (K) lover Bibliotekschefforeningen, at hjælpe med at løse problemet. På Bibliotekschefforeningens årsmøde i Vejle lovede kulturminister Carina Christensen at prøve at løse det groteske problem, at bibliotekerne gerne i nye partnerskaber må producere indhold til Danmarks Radios programmer som Danskernes Akademi, Ramasjang og Deadline 17 – men ikke må vise udsendelserne på biblioteket. Det var Børge Søndergaard, udviklingschef på Hjørring Bibliotekerne, der rettede en bøn til kulturministeren og spurgte, hvad hun vil gøre ved det problem. Kulturminister Carina Christensen, der

var inviteret som taler på Bibliotekschefforeningens årsmøde i Vejle svarede hertil: - Det vil jeg gerne hjælpe med. Som jeg forstår det, skal det problem afklares med rettighedshaverne. Der arbejdes på at finde en løsning, og det understøtter jeg meget gerne, lovede kulturministeren. På årsmødet var der også paneldebat, mellem Christiansborgpolitikerne Pernille Frahm (SF) og Karin Nødgaard (DF), og her blev problemet med DR også diskuteret. Formanden for Bibliotekschefforeningen, Mogens Vestergaard, Roskilde Bibliotekerne, spurgte kulturministeren til et overbygningsråd og en sikring af samarbejde og arbejdsfordeling mellem statslige og kommunale biblioteker. Forslaget er stillet af Bibliotekschefforeningen. Kulturministeren ville ikke gå i detaljer om det arbejde, der lige nu foregår i det såkaldte Carina Christensen-udvalg om folkebibliotekernes rolle i vidensamfun-

det, men hun afviste ikke muligheden af et overbygningsråd og sagde om samarbejde mellem stat og kommune. - Det er helt afgørende, at vi har et tæt samarbejde. Vi skal respektere det kommunale selvstyre. Jeg vil være interesseret i næsten enhver model til et styrket samarbejde og dialog, lød det blandt andet fra kulturministeren. Der var over 100 deltagere, flere end i mange år på årsmødet. Læs mere om bibliotekschefforeningens generalforsamling og anbefalinger på Bibliotekschefforeningens hjemmeside. hermann

bibliotekspressen 4 · 2010

Biblioteksmagasinet kommer alligevel ikke Drømmen om et fælles Biblioteksmagasin til at markedsføre det samlede danske biblioteksvæsen er opgivet. af ANETTE LERCHE

Biblioteksmagasinet skulle have været et sublimt markedsføringsredskab. Et bibliotekernes svar på Ud & Se, med læseværdige artikler krydret med informationer om de mange, mange tilbud, der er på hylderne i det danske folkebiblioteksvæsen. Ideen opstod hos Henrik Dybdahl, der på det tidspunkt var studerende ved Danmarks Biblioteksskole. Med i processen var også Taarnby Kommunebiblioteker og Gentofte Bibliotekerne, som blev den ansvarlige drivkraft. Styrelsen for Bibliotek og Medier støttede projektet med knap en million kroner, og i foråret 2009 så alting lyst og lovende ud. I løbet af forsommeren iværksatte Henrik Dybdahl en forundersøgelse, der skulle afsløre om ideen holdt vand. Og det gjorde den, vurderede han. - Jeg var ude og præsentere ideen i tre regioner, og her var alle positive, også i forhold til, at bibliotekerne skulle betale et par kroner for hvert eksemplar af magasinet, de fik hjem til deres brugere. Derfor undrer jeg mig nu over, at pro-

jektet ikke bliver til noget, siger Henrik Dybdahl, der i dag arbejder med andre grafiske produktioner. Men han understreger, at han efter at have afsluttet forundersøgelsen ikke har været involveret i beslutningsprocessen omkring Biblioteksmagasinet. Han kender derfor ikke årsagen til, at Biblioteksmagasinet er droppet.

For mange gratismagasiner Den beslutning er truffet hos Gentofte Bibliotekerne, der netop har afsluttet projektet og betalt de resterende 877.000 kroner ud af de bevilligede 977.000 kroner tilbage til Styrelsen for Bibliotek og Medier. Det forklarer Thomas Angermann, der er ansat i Gentofte Bibliotekernes udviklingsafdeling. Han peger på flere grunde til, at man dropper Biblioteksmagasinet. - For det første har Litteratursiden. dk lavet et gratismagasin, og her måtte vi tænke over, hvor blandede signaler vi som biblioteksvæsen vil sende til brugerne. Kan markedet overhovedet bære to gratismagasiner? Vi vurderede, at det ville være dumt at starte de to magasiner parallelt. Vi vil hellere gøre nytte af Litteratursiders erfaringer, siger Thomas Angermann. Thomas Angermann oplevede, at alle producenter, der kunne være oplagte samarbejdspartnere syntes, at ideen om et Biblioteksmagasin var vældig god, men alligevel havde vi betænkeligheder. Blandt andet fordi vi så en udfordring i

at skabe et Biblioteksmagasin, der så at sige var alle folkebibliotekers. - Forundersøgelsen viste, at der skulle være et ejerskab hos bibliotekerne, hvis bibliotekerne skulle investere i indholdet. Det ville jo betyde, at alle skulle kunne sætte deres fingeraftryk på indholdet, siger Thomas Angermann. Det kunne også blive en udfordring, at bibliotekerne skulle betale et mindre beløb på omkring to kroner pr. eksemplar af Biblioteksmagasinet. Ville det være realistisk?, spurgte man sig selv på Gentofte Bibliotekerne. Noget af det, der var med til at sende Biblioteksmagasinet til tælling var også, at flere af de helt store biblioteker ikke ville være med. - Vi har nu betalt langt hovedparten af støttekronerne tilbage, og ideen er der jo stadig, og der er intet til hinder for, at vi eller andre kan tage den op igen, konkluderer Thomas Angermann. Ideen er da heller ikke ny. Tilbage i 2006 flirtede Gentofte Bibliotekerne også med en lignende ide, uden at den dog blev til noget på det tidspunkt. Både Henrik Dybdahl og bibliotekschef i Taarnby Jens Lauridsen er også stadig glade for ideen om et Biblioteksmagasin. - Jeg synes, at det er en skam, at det ikke er lykkedes, for jeg synes, at Biblioteksmagasinet var en god ide, siger Jens Lauridsen. n lerche@bf.dk

Forskningsbibliotekarer i nye roller Tidligere var al forskning bygget op omkring biblioteket. Sådan er det ikke længere, nu hvor internettet gør viden tilgængelig og søgbar for alle. Det giver nye muligheder for forskningsbibliotekarerne, der skal udnytte den nye teknologi, og skifte fra rollen som den traditionelle forskningsbibliotekar til at blive understøttende og formidlende i hele processen omkring forskningen. 6

bibliotekspressen 4 · 2010

Dette er bare en af konklusionerne i rapporten The Future of Research and the Research Library som blev udgivet i februar. Rapporten er bestilt af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek og udarbejdet af Hans Siggaard Jensen, professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. - Udviklingen betyder, at forskningsbibliotekerne skal træffe flere strategiske valg

og prioritere mellem forskellige roller og forskningsområder. Rapporten forsøger at belyse disse valg, siger Hans Siggaard Jensen. Du kan læse hele rapporten på Styrelsen for Bibliotek og Mediers hjemmeside, www.bibliotekogmedier.dk n kejser

DU SKJULER INTET MED DEN NYE Maxi View Booster® Den nyeste generation RFID Booster-etiket • Uden forstyrrende antenneelementer, der skjuler discens tekstflade • Lettere påsætning med stivere acetat • Specialklæber modvirker luftbobler under etiketten

Forskningsbibliotek bukker For ti år siden brugte Geografisk Institut i København 20 millioner kroner på at bygge og indrette et nyt bibliotek. Sidste år brugte instituttet et andet millionbeløb på at sammenlægge biblioteket med geologibibliotekerne og flytte til nye lokaler. Nu skal instituttet spare. Derfor nedlægges et af Europas fem største fagbiblioteker for geografi. Forskerne er rasende. De studerende bekymrer sig om, hvorvidt de overhovedet har en uddannelse om få år.

bibliotekspressen 4 · 2010

under For besparelser tekst: TANIA KEJSER foto: GITTE SOFIE HANSEN

20 millioner i skraldespanden Beslutningen om at lukke Geobiblioteket kommer 10 år efter, at Geografisk Instibibliotekspressen 4 · 2010

▼

- Det her er ikke bare klynk. Vi er inde og røre ved rødderne af vores kulturhistorie, siger Christian Wichmann Matthiessen, professor ved Geografisk Institut. Han står midt i Geobiblioteket på Institut for Geografi og Geologi på Øster Voldgade i København. Biblioteket spreder sig over syv etager, 2000 kvadratmeter og rummer over tre kilometer hylder med bøger. Der er knap nok en plet i verden, som du ikke finder i bibliotekets mangfoldige kortsamling. Her findes bøger, som har overlevet branden i Rundetårn i 1728, og bøger som var med, da samlingerne under Anden Verdenskrig blev udsat for sabotage. I øjeblikket bekymrer Christian Wichmann Matthiessen sig om, hvorvidt de samme sejlivede bøger kan overleve besparelserne på Københavns Universitet. Her mangler man nemlig 60 - 70 millioner kroner, og på institut for Geologi og Geografi betyder det, at otte millioner kroner skal spares væk. 20 stillinger er røget, og 18. januar blev det meldt ud, at Geobiblioteket lukker den 31. juni i år. - Jeg synes, det er kulturhistorisk lands-forræderi. Biblioteket har rødder tilbage til Ludvig Holbergs tid. Her er uvurderlige materialer, som ikke kan erstattes gennem digitalisering. Lukker biblioteket går en stor mængde af viden til spilde, og der vil være meget forskning, som vi ikke kan bedrive uden, siger professor Christian Wichmann Matthiessen

”Ledelsen har ikke undersøgt konsekvenserne ved en lukning overhovedet, og det er simpelt hen skandaløst” Christian Wichmann Matthiesen, professor

I februar gik de studerende på Geografisk Institut på barrikaderne i protest mod besparelserne på Københavns Universitet. 10

bibliotekspressen 4 · 2010

besparelser Der er forskellige måder man kan regne på, hvor mange penge bibliotekslukningen sparer for instituttet. I direkte lønudgifter er det en lille million. Desuden betaler fakultetet mellem seks og otte millioner kroner i husleje for det godt 2000 kvadratmeter store bibliotek. De penge spares altså også på det samlede budget. Heri er ikke indregnet den store opgave det bliver at flytte de godt tre kilometer hylder med bøger, biblioteket rummer.

vi forudset for et år siden. Der er ingen af de her beslutninger, jeg er glad for at skulle tage. På den anden side vil jeg også sige, at der er sket et skift i forhold til brugen af biblioteket. Omkring år 2000 begyndte meget af vores materiale at ligge elektronisk - og mange forskere har derfor ikke længere brug for biblioteket i samme omfang som tidligere, siger Lars Stemmerik. Forskere og ansatte ved instituttet er ikke enige i den vurdering. Bibliotekets ældre materialer bliver stadig benyttet i stor stil, selv om langt det meste nye faglitteratur udkommer elektronisk. John Bailey, som er lektor ved instituttet, har lavet en undersøgelse der viser, at der i halvdelen af de publikationer som medarbejdere ved instituttet udgav fra år 2000 – 2009, henvises til faglitteratur der har mere end otte år på bagen – og dermed ikke ligger i elektronisk form. Han konkluderer, at geografisk og geologisk faglitteratur har en tendens til en længere levetid.

studerende blokerer instituttet Mens forskere og ledelse er uenige, er de studerende frustrerede. En tredjedel af deres undervisere er blevet fyret, og når biblioteket lukker, mister de adgangen til en stor mængde viden og et system, der er skræddersyet til at betjene dem. Den 1. februar gik op mod 200 studerende på barrikaderne og blokerede adgangen til instituttet i protest mod de besparelser, som de er bange for kommer til at ødelægge deres studie. Bibliotekspressen mødte geografistuderende Julie Malmos, der iført pelshue og uldtrøje alligevel havde svært ved at holde varmen i snedriverne. - I øjeblikket spekulerer vi på, om vi overhovedet har en uddannelse om to år. Når biblioteket forsvinder, bliver det

Julie Malmos er geografistuderende på andet år. Når Geobiblioteket lukker, bliver studielivet mere presset.

meget svært for os at tilrettelægge undervisningen. Biblioteket er designet til os som studerende – for eksempel står bøgerne opdelt i emner, så vi nemt kan finde det relevante materiale til en opgave. Når materialerne bliver flyttet, bliver det meget sværere at bevare overblikket, og desuden skal jeg rundt til mange forskellige steder for at finde bøgerne. Det bliver tidskrævende i et i forvejen presset studie, siger Julie Malmos. Netop hvordan materialesamlingen skal bevares er et spørgsmål, som burde optage Institut for Geografi og Geologi. De over tre hyldekilometer bøger og kort er ikke bare noget, man stopper ind på overskydende lagerplads. - Hvad der skal ske med materialesamlingen er relativt kompliceret, da det ikke er Geobiblioteket, der ejer det hele. En bibliotekspressen 4 · 2010

▼

tut har brugt godt 20 millioner kroner på at nybygge biblioteket og et år efter en udgiftskrævende sammenlægning med bibliotekerne ved Geologisk Institut, Geologisk Museum og GEUS (De nationale undersøgelser for Danmark og Grønland). - I instituttets forslag til strategiplan fra marts 2009 står der, at man fortsat skal arbejde for at have et velfungerende Geobibliotek. Hvordan kan man så, mindre end et år efter, lukke det? Efter min mening er beslutningen taget på et useriøst og ufunderet grundlag. Ledelsen har ikke undersøgt konsekvenserne ved en lukning overhovedet, og det er simpelt hen skandaløst, siger Christian Wichmann Matthiessen. Sådan ser institutleder Lars Stemmerik ikke på det. Han står bag beslutningen om at lukke biblioteket. - Da vi lagde bibliotekerne sammen, var det, fordi vi skulle spare noget areal. Dengang var der ingen, der forestillede sig, at vi skulle spare så mange penge, som tilfældet er nu. Ud over biblioteket kommer vi til at nedlægge over 20 stillinger de næste tre år, og intet af det, havde

del tilhører Det Kongelige Danske Geografiske Selskab, andet tilhører GEUS (Den national Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) og noget ejes af Statens Naturhistoriske Museum. De må finde ud af, hvad der skal ske med deres del. Alt, der har udlånsværdi og historisk værdi bliver flyttet til fakultetets bibliotek, siger instituttets leder, Lars Stemmerik.

orden bliver til kaos Den del af materialesamlingen, der skal flyttes til fakultetsbiblioteket bliver fremover administreret af KUBIS – Københavns Universitets Biblioteks- og Informationsservice. Her har man endnu ikke modtaget nogen officiel meddelelse om,

at Geobiblioteket lukker – derfor vil leder Michael Cotta-Schønberg ikke udtale sig

”Når biblioteket forsvinder, bliver det meget svært for os at tilrettelægge undervisningen. Biblioteket er designet til os som studerende” Julie Malmos, studerende

om, hvordan man vil skaffe plads til den store materialesamling. Ifølge institutleder Lars Stemmerik vil

store dele af samlingen få plads på fakultetsbiblioteket. Men her bliver der ikke mulighed for at give den samme service til studerende og forskere, som Geobiblioteket yder i dag , og endnu er der ikke udmeldt nogen plan for, hvad der skal ske med den store samling af bøger og kort, som ikke tilhører instituttet. - Meget tyder på, at den vil blive splittet op og at meget vil blive kasseret. Ingen vil længere kunne anvende samlingen professionelt. Jeg vurderer, at konsekvensen bliver, at der er meget forskning, som ikke længere kan laves siger professor Christian Wichmann Matthiessen. n

kejser@bf.dk

bibliotekarerne på geobiblioteket Der er ansat tre bibliotekarer og en kontorfuldmægtig på Geobiblioteket på Geografisk Institut. De ansatte har endnu ikke fået nogen afklaring på, hvad der skal ske med deres stillinger når Geobiblioteket lukker, derfor har de ikke ønsket at deltage i artiklen.

- Man er inde og røre ved de kulturhistoriske rødder, når man lukker Geobiblioteket, siger forsker Christian Wichmann Matthiessen. 12

bibliotekspressen 4 · 2010

Online adgang til 170.000 artikler og anmeldelser

Det er sjældent den bibliografiske post, der er slutmålet for en brugers søgning. Ved artikelsøgning er det i langt de fleste tilfælde selve artiklen, brugeren efterspørger - Og har brugeren søgt på en bestemt bog, film eller musikudgivelse vil anmeldelser af materialet være relevant information at have adgang til. DBC og Infomedia har indgået en aftale, der giver fjernadgang til artikler og anmeldelser fra bibliotek.dk og andre brugergrænseflader. Adgangen omfatter de ca. 170.000 artikler og anmeldelser i Aktuelt (2000-2001), Berlingske Tidende 2004-, Information 1998-, JyllandsPosten 1998-, Kristeligt Dagblad 2004-, Politiken 1998- og Weekendavisen 2004-, der indtil nu er registreret i Danbib med link til Infomedia. Fremadrettet vil adgangen omfatte de artikler og anmeldelser i Infomedia, som DBC registrerer. Det udgør ca. 1.800 artikler og anmeldelser om måneden.

Enkelt og tidsbesparende

Låneradgang til artikler og anmeldelser via bibliotek.dk er en enkel og tidsbesparende måde at give bibliotekets brugere adgang til artikler og anmeldelser.

Adgangen forudsætter tre ting: At biblioteket har licens til Infomedia med publikumsadgang og abonnement på DBCs Infomedia webservice samt at brugeren logger sig på bibliotek.dk. Så klarer webservicen resten.

Læs mere om indhold og priser på WWW.DBC.DK PRODUKTER Brugeradgang til artikler og anmeldelser. Kontakt DBCs kundeservice på www.kundeservice.dbc.dk

- vi formidler viden

DBC as Tempovej 7-11 2750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk www.dBc.dk

Elsebeth Egholm: - Krimien som genre er fantastisk, fordi der sker noget, når folk oplever en ekstrem situation som et mord.

Forfatter med gehør for mord Elsebeth Egholm var med da krimibølgen ramte Skandinavien. Hun fascineres af de hemmeligheder, der vælter frem, når en forbrydelse skal efterforskes, og er optaget af, hvad der gør os til de mennesker vi er. Og så har hun gennem seks bøger med journalisten Dicte Svendsen i hovedrollen opbygget et gedigent gehør for mord. tekst: TANIA KEJSER foto: ANDREAS SZLAVIK

bibliotekspressen 4 · 2010

Egentlig skulle hun være pianist. Og nogle af hendes medstuderende fra Århus Musikkonservatorium er i dag at finde rundt omkring på Europas store scener, hvor de synger arier for kræsne publikummer. Sådan en fremtid så Elsebeth Egholm ikke for sig, da hun midt mellem lange dage foran klaveret sneg sig til at skrive en novelle om en medstuderende, der blev fundet død i sit Steinwayflygel. Og på fjerde år af det krævende studium, og efter hundredvis af øvetimer sprang Elsebeth Egholm fra for at søge ind og blive optaget på Danmarks Journalisthøjskole. Det var et mentalt tigerspring som passede hende helt fint. - Jeg kom fra en ekstremt indadvendt og egocentreret uddannelse til et sted, hvor det var helt ok at bruge en time på at læse avisen om morgenen, hvor udadvendthed var et plus og hvor grundighed nogle gange blev overhalet af deadline. Det passede rigtig godt til mig. Dermed ikke sagt, at jeg ikke brød mig om kon-

servatoriet. Jeg havde fire rigtig gode år der, og havde i de år en stor trang til at spille klaver. Men på et tidspunkt måtte jeg indse, at jeg aldrig ville komme til at lave andet end at undervise. Det var jeg ikke dygtig nok til, og jeg kunne ikke se mig selv i undervisningsjobbet. Jeg kan stadig have mareridt om, at jeg møder op til en time og opdager, at jeg ikke har øvet mig. Eller at jeg skal spille en stor koncert og noderne pludselig vender på hovedet. Det siger mig, at det valg jeg tog dengang var det rigtige, fortæller Elsebeth Egholm om det, hun i dag beskriver som en af de vigtigste beslutninger i sit liv.

Chokeffekter og plads til personerne Vi sidder på en café ved åen i Århus. Netop den å indledte læsernes bekendtskab med Elsebeth Egholms hovedperson, Dicte Svendsen, da et barnelig i Egholms første krimi flød op af åen, lige i armene

“Jeg tror at du som forfatter kommer langt, hvis du fra starten af indser, at det her er noget, du er alene om.”

undervejs. Det gør, at personerne får lov til at komme til deres ret, de bliver foldet ud uden at jeg behøver styre det så meget. Krimien som genre er fantastisk, fordi der sker noget, når folk oplever en ekstrem situation som et mord. Det giver mulighed for at bringe historien videre og for at hvirvle hemmeligheder op, som viser os noget om bogens personer. Intet er jo helligt i en efterforskning, og rigtig mange har noget de helst vil skjule, som kan have betydning for politiets arbejde

En bølge af krimier Meget tyder på, at Elsebeth Egholm har haft held til at vokse med opgaven som krimiforfatter. Hun har altid fået gode anmeldelser, men den seneste Dicte-krimi, Vold og magt, gik rent ind hos stort set alle anmeldere. Selv mener hun, at der er en del held med i spillet. Hun trådte ind på krimiscenen før den druknede i skandinaviske krimidronninger, der blev kronet og sat af tronen på skift – og har haft tid til at udvikle sin figur og sine historier.

Elsebeth Egholm om venskaber Jeg betragter mig selv som en trofast ven, og venskaber betyder meget for mig. Jeg har mange venskaber som strækker sig langt tilbage i tiden. Jeg har gode veninder fra konservatoriet og fra min tid i København og en veninde som jeg lærte at kende på Gozo, da jeg boede der. Et godt venskab betyder, at man kan tale frit og få vendt det, der lægger en på sinde. Min bedste veninde mistede jeg i april, da hun døde af kræft, og hun efterlader et stort hul i mit liv.

- Jeg var med til at starte bølgen af krimier og kom i gang på et godt tidspunkt, da vi ikke var så mange om buddet. Men jeg synes bestemt ikke, det er blevet nemmere med tiden. Faktisk bliver det sværere fra gang til gang jeg udkommer med en bog. Nok fordi forventningerne vokser, også dem jeg har til mig selv, og fordi jeg, når jeg skriver, gerne vil gøre det bedre end sidste gang. Så det er altså en ting, som erfaringen ikke hjælper på, siger Elsebeth Egholm. På overfladen har hun flere ting til fælles med sin hovedperson Dicte Svendsen. Dicte bor for eksempel i Elsebeths hus, de deler samme hund og er begge uddannet journalist. Betyder det, at Elsebeth Egholm også ville udsætte sig selv for livsfare for at få historien hjem til morgendagens avis? - NEJ. Jeg er slet ikke som Dicte. Heldigvis. Jeg er slet ikke modig og har aldrig haft det nyhedsdrive hun har som journalist. Tværtimod. Da jeg blev færdiguddannet i 1989 blev jeg bagsideredaktør hos Berlingske Tidende. Jeg har altid kunnet lide at skrive sjovt, og har aldrig tændt på at lave nyheder. De ting, jeg sender Dicte ud i, sker jo for at føre historien videre. Den skal drives frem og det bliver den i og med, jeg skaber et plot og en person, der reagerer og handler på de ting, hun oplever. Men jeg ville aldrig selv handle på samme måde.

En forfatter er altid alene Elsebeth Egholm forfølger altså ikke mordere og psykopater for at løse mordgåder. Og de valg hun har taget, har hun ikke været bange for, fordi de var åbenlyst rigtige for hende selv. At familie og venner så syntes det var i den risikable ende, da hun sagde sit job på Berlingske Tidende op for at flytte til den lille ø Gozo ved Malta og freelance hjem

▼

på journalisten Dicte. Siden har den hardcore nyhedsjournalist i indtil videre seks bøger været gennem lidt af hvert. For at skrive krimier kræver en spændingsmotor, der konstant skal fodres med hæsblæsende benzin. - Jeg forsøger hele tiden at udvikle mig. Jeg vil gerne bringe historien nogle steder hen hvor andre ikke har jokket rundt før mig, og skabe nogle personer, der ikke er klicheer. Derfor eksperimenterer jeg hele tiden med chokeffekter, plot og hvordan mine personer reagerer på det, de kommer ud for. Derfor kan man måske godt sige, at mine bøger er blevet mere rå med tiden – men faktisk er en af de allermest bestialske, nemlig Liv og legeme inspireret af en historie i det virkelige liv, fortæller Elsebeth Egholm. I Liv og legeme er temaet handel med organer fra døde mennesker – her findes en pige dræbt uden for Århus Stadion. Hendes øjne og hendes knogler er skåret ud af hende, og så går jagten i gang på mordere, der tjener penge på organerne. Historien fik Elsebeth Egholm fra en ven der er krimi-reporter for Associated Press i New York. For det meste kan hun dog bedst lide selv at bestemme over sine karakterer, deres sprog og deres opførsel. I takt med, at hendes erfaring er vokset, er hun blevet bedre til at komme historien i møde. - Da jeg skrev min første bog var jeg hele tiden meget bevidst om mine personer, også når jeg ikke skrev. Måske fordi jeg var bange for, at de skulle slippe væk for mig. Nu er jeg mere rolig når jeg er i gang med en bog, og jeg er nok også blevet mere løs omkring plottet. Det tror jeg gør mine bøger bedre. Hvor jeg før havde brug for ret stor kontrol over plottet, så er jeg blevet bedre til at gå handlingen i møde og komme ordentligt rundt om begivenhederne og personerne

bibliotekspressen 4 · 2010

”Jeg forsøger hele tiden at udvikle mig. Jeg vil gerne bringe historien nogle steder hen hvor andre ikke har jokket rundt før mig.”

til Danmark, rørte hende ikke. For det var rigtigt for hende. Her boede hendes mand, og Gozo blev i mange år hjemstedet for hendes andet liv. Krimien har fået et fantastisk tag i danskerne, og kigger man på listen over de mest bestilte bøger på bibliotekerne er Elsebeth Egholm ofte at finde i toppen. Alligevel er der stadig nogen, der skeler skævt til genren – og dens forfattere. - Jeg er i underholdningsbranchen og jeg betragter mig ikke som værende andet end det. Men fordi noget flyder let og læses let, så er det ikke ensbetydende med, at det er nemt at skrive. Selv om jeg skriver underholdende bøger, så kommer jeg stadig til at holde af mine personer, mens jeg skriver om dem. For mig er det at være forfatter som at have et parallelt liv, man kan gå ind i og møde de personer, som findes her. - Jeg er nok en, der holder mig lidt for mig selv i kollegiale sammenhænge. Jeg

Om fremtiden Jeg fylder 50 i år. Det er en milepæl. Når man bliver ældre får man den der med at »uha, der kan altså hurtigt ske noget«. Jeg er taknemmelig for mit helbred, og for, at jeg er det sted, jeg gerne vil være i mit liv. Jeg har ikke så meget andet at nå, end at jeg gerne vil blive ved med at skrive gode bøger og blive endnu bedre til det, jeg beskæftiger mig med. Jeg kan godt forestille mig, at jeg på et tidspunkt vender tilbage til at skrive romaner, der ikke er krimier, men jeg vil altid have en form for spændingsmotor i mine historier.

bibliotekspressen 4 · 2010

-Jeg er i underholdningsbranchen og jeg betragter mig ikke som værende andet end det.

kan såmænd godt lide de andre i branchen, der er mange søde mennesker. Men der er en tendens til, at der er mange meninger om hinandens arbejde. Vi vælger jo at skrive forskelligt, og tit kan man mærke en underliggende kritik. Men vi skriver jo hver især, hvad vi føler er rigtigt, og det interesserer mig ikke så meget at gå ind i den slags. Desuden synes jeg, at man kan tale sine historier ihjel. Jeg tror, at du som forfatter kommer langt, hvis du fra starten af indser, at det her er noget, du er alene om. Jeg kan ikke få svarene på min historie ved at snakke med andre om den.

Plads til detaljen En krimi skal underholde, og plottet der driver historien frem, behøver ikke være fuldstændig virkelighedstro. Til gengæld skal detaljerne i politiets arbejde gerne være på plads, ligesom Elsebeth Egholm

gør meget ud af researchen når hun beskriver temaer som organdonation. Faktisk blev Liv og legeme anmeldt i Ugeskrift for Læger og fik pæne ord med på vejen. - Jeg skrev ikke Liv og legeme med læger som målgruppe, men jeg bliver da glad, hvis en læge også kan få noget ud af bogen. Derfor er der visse ting jeg må undersøge i den virkelige verden. Jeg er i gang med researchen til en ny bog, og har en ide om, at jeg gerne vil beskrive, hvordan dykkere arbejder når de leder efter mennesker i vandet. Derfor har jeg været med en dag i gummibåd for at lede efter en forsvunden person. De fandt hende heldigvis ikke, da jeg var med. n kejser@bf.dk

Vi gør det enkelt for dig! Komplet sæt med bord og stole til et moderne og funktionelt studie- eller mødeområde. Den attraktive pris får du med i købet!

Rabat på samlet pakke:

Spar op til

3.000 kr

7.510,38091

Start CS I Indeholder 38087 CS II Indeholder 38088 CS III Indeholder 38091 CS IV Indeholder 38092

i forhold til at købe møblerne enkeltvis.

CS III, Start

4 Cope stole sorte, 38086 1 Sunon bord start, 4510 CS I start 4 Cope stole natur, 38085 1 Sunon bord start, 4510 CS II start

7.036,-

Efterfølgende sektion CS I Indeholder 4 Cope stole sorte, 38086 1 Sunon bord efterﬂg., 4511 38096 CS I efterﬂg. sektion CS II Indeholder

7.036,-

4 Cope stole m. armlæn sorte, 38090 1 Sunon bord start 4510 CS III start 7.510,4 Cope stole m. armlæn, natur, 38089 1 Sunon bord start, 4510 CS IV start 7.510,-

38097 CS III Indeholdler 38098 CS IV Indeholder 38099

4 Cope stole natur, 38085 1 Sunon bord efterﬂg., 4511 CS II efterﬂg. sektion

6.245,-

4 Cope stole m. armlæn, sorte, 38090 1 Sunon bord efterﬂg., 4511 CS III efterﬂg. sektion 6.720,-

7.036,38088

CS II, Start

4 Cope stole m. armlæn, natur, 38089 1 Sunon bord efterﬂg., 4511 CS IV efterﬂg. sektion 6.720,-

Biblioteksvarehuset Sunon bord B1600 x D1600 x H750 mm.

Cope stol B455 x D490 x H750 mm.

Cope stol m. armlæn B540 x D490 x H750 mm.

Bestil direkt. www.eurobib.com Tel. 7678 2611 Alle priser exkl. moms

Lammhults Biblioteksdesign A/S | Dalbækvej 1 DK-6670 Holsted | Tel. 76 78 26 11 | www.eurobib.com

Denne artikel har været bragt på www.bibliotekspressen.dk/Del-Din-Viden

Newcomers kommer – men kommer de også på biblioteket? af Lotte tøstesen, KuLturmeDarbejDer GreVe bibLioteK 08. februar 2010

Inspireret af en studietur til Canada satte Greve Bibliotek sig for at undersøge fænomenet newcomers. Forprojektet skulle undersøge, hvad der skal til for at tiltrække den ovennævnte målgruppe, og om biblioteket i det hele taget har nogle tilbud, der matcher netop denne potentielle brugergruppe. Projektet er mundet ud i et idékatalog, som kan rekvireres ved henvendelse til Greve Bibliotek og i en ansøgning til et egentligt projekt i samarbejde med SBCI, som netop har fået midler fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, og som løber af stabelen i 2010/2011. Hvert år kommer der 20.000 arbejdsmigranter til Danmark. De bosætter sig, tager ofte familien med og vi møder dem i supermarkedet, i daginstitutionerne og på villavejene. Men ikke på biblioteket. Hvorfor? Det undrede de ansatte på Greve Bibliotek, som derfor satte sig for at undersøge, hvad der skal til for at trække ovennævnte gruppe ind på bibliotekerne. Inspireret af en studietur til Toronto, hvor bibliotekerne arbejder meget målrettet med integration af nye borgere, sendte vi en ansøgning af sted til Styrelsen for Bibliotek og Medier, og fik i foråret 2008 midler til forprojektet ”Newcomers – også et dansk fænomen”. Newcomers har vi defineret som mennesker, der primært kommer til Danmark for at arbejde i kortere eller længere tid, og som evt. medbringer familie, der bosætter sig i landet. Med projektet ville vi finde ud af: • Hvordan kommer vi enklest i kontakt med newcomers? • Hvilke tilbud har biblioteket allerede, som vil være af interesse for newcomers? • Hvilke nye tilbud bør udvikles for at integrere denne gruppe i bibliotekets øvrige brugergrupper? • Hvordan gør vi bibliotekerne så omstillingsparate, at vi kan møde alle sprog og nationaliteter med et tilbud, der matcher netop deres behov? 18

bibliotekspressen 4 · 2010

Brug integrationskonsulenten Det første punkt - at få målgruppen i tale - skulle vise sig, at være sværere end først antaget, og vi brugte mange forgæves timer på at ringe til kommunen, erhvervsforeningen, integrationsministeriet, fagforeninger og større arbejdspladser i området. Det var først, da vi blev henvist til kommunens integrationskonsulent fra jobcenteret, at vi fik ”hul igennem”. Hun viste sig at have en bred kontaktflade til newcomers i kommunen, der her går under betegnelsen ”selvforsørgere”, og via hende fik vi skabt nogle gode, personlige kontakter. Hun kunne selvfølgelig ikke udlevere personlige oplysninger, men var meget aktiv i forhold til at rekruttere for os og uddele informationsmaterialer, og vi har siden hen i andre projekter haft stor glæde af integrationskonsulenten, så det kan varmt anbefales at indgå i den type samarbejder. For at involvere de af bibliotekets personale, der ikke var en del af projektgruppen, inviterede vi konsulenten Sabine Behrmann, indehaver af firmaet Deixis og selv tysk indvandrer, til et personalemøde, hvor hun fortalte om de forskellige faser, man som ny i Danmark gennemlever, fra ”den første forelskelse”, hvor alt er nyt og spændende til ”skilsmissefasen”, hvor man irriteres over ikke at kunne købe de samme madvarer som ”hjemme”, og hvor man føler sig overset og misforstået. Sideløbende meldte vi os ind i netværket Expat in Denmark (www.expatindenmark. dk) og deltog i netværkets events. Glæden ved at blive spurgt Da vi syntes, vi havde nok kontakter og

W WW

DELDINVIDEN

input til at kunne stille de rigtige spørgsmål, gik vi i gang med at arrangere et fokusgruppeinterview. Vi havde søgt penge til tolkebistand for at kunne ”møde alle sprog og nationaliteter”, men endte med at skære tolkeleddet væk og koncentrere os om dem, vi kunne kommunikere med på engelsk. På den måde kunne vi kommunikere direkte med dem, og de ville kunne forstå hinanden og reagere på hinandens input. Under vejledning fra analysemedarbejder Isabella Gothen fra Roskilde Bibliotek udarbejdede vi en interviewguide. Det var en lærerig proces, da vi måtte revidere vores oplæg adskillige gange – det er ikke så nemt at stille de rigtige spørgsmål, som man skulle tro. Isabella opfordrede os til at lade vores gæster fortælle frit om deres oplevelser med at komme til Danmark, og ud fra deres fortællinger udlede vores egne bud på, hvordan biblioteket kan støtte dem. Dette viste sig at være den rigtige strategi – de indbudte mødte vores opfordring med stor glæde og entusiasme, de var begejstrede for at få chancen for at blive hørt og muligheden for at påvirke biblioteket, og der blev knyttet bånd mellem biblioteket og deltagerne som stadig holder. Ud fra alle de input vi fik fra fokusgruppen, har vi samlet et idékatalog, som vi så småt er gået i gang med at implementere. Samtidig har vi i partnerskab med BiblioteksCenter for Integration søgt og fået midler fra Styrelsen til et egentligt projekt ved navn ”Newcomers og de nye udfordringer – bibliotekerne på forkant”, der skal køre i 2010-2011 med deltagelse af bl.a. det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Projektet skal være et nationalt projekt som vil inkludere fem regionale partnerbiblioteker, der i projektperioden bliver tovholdere med ansvar for etablering af lokale netværksgrupper blandt biblioteker og andre relevante parter. Læs mere herom på Statsbibliotekets nyhedsside. Deltag i debatten på Del Din Viden.

W WW

Resumeer fra Del Din Viden

DELDINVIDEN

Læs resumeer af de artikler, der er blevet uploadet på Del Din Viden og og klik ind på http://www.bibliotekspressen.dk/Del-din-viden.aspx og deltag i debat og videndeling. Projekt “Brug af bøger i børnehaven” blev en øjenåbner Af Bente Bruun Børnebibliotekar, Kolding Bibliotek 09. februar 2010 Projektets omdrejningspunkt var dialogisk højtlæsning a la Lotte Salling. Projektet blev til i samarbejde mellem Kolding Bibliotek og kommunens børnekulturelle netværk. Det lykkedes at få børnehaverne til at læse mere, læse på en anden måde og læse andre bøger end før.

Newcomers kommer – men kommer de også på biblioteket? Af Lotte Tøstesen Kulturmedarbejder Greve Bibliotek 08. februar 2010 Inspireret af en studietur til Canada satte Greve Bibliotek sig for at undersøge fænomenet newcomers. Forprojektet skulle undersøge, hvad der skal til for at tiltrække den ovennævnte målgruppe, og om biblioteket i det hele taget har nogle tilbud, der matcher netop denne potentielle brugergruppe. Projektet er mundet ud i et idékatalog, som kan rekvireres ved henvendelse til Greve Bibliotek og i en ansøgning til et egentligt projekt i samarbejde med SBCI, som netop har fået midler fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, og som løber af stabelen i 2010/2011. Læs hele artiklen på side 18.

Erfaringer med debatskabende arrangementer - få pressen OG borgerne med Af Tomas Hemmer-Hansen Daglig leder af Biblioteket i Midtbyen, Herning Bibliotekerne 05. februar 2010 God pressedækning kan være en rigtig god begyndelse, hvis man gerne vil have mange borgere til at komme til sine arrangementer, men den kommer ikke af sig selv. TV Midt&Vest sendte live fra et borgermøde på Biblioteket i Midtbyen, ligesom det blev nævnt i TV2 Nyhederne, i Ekstra Bladet og fik omfattende dækning i Herning Folkeblad. Baggrunden var det helt rigtige emne – uden det rigtige emne får man ikke mediernes opmærksomhed, slet ikke som bibliotek. Fra en verden, der kæmper med at skaffe presseomtale, har debatter med udgangspunkt i højaktuelle emner vakt mediernes interesse, og det giver blod på tanden. Erfaringerne viser dog også, at man godt kan vække mediernes interesse uden, at borgerne nødvendigvis følger trop – men hvordan finder man emnet og formen, der kan lokke begge parter?

Godt halvdelen af landets kommuner viste Klimakanalen på bibliotekernes storskærme Af Journalist Ane Locht og projektleder Dorthe Brandt Larsen, Århus Kommunes Biblioteker 3. februar 2010 Omkring 200 biblioteker downloadede den gratis klient til Klimakanalen og modtog over 300 indslag om alt lige fra

CO2 besparende forbrugertips til nyheder fra konferencens højdepunkter. Klimakanalen, Indholdskanalens tema om klima i forbindelse med COP15, blev en stor succes og der er kommet masser af positiv respons fra både bibliotekerne og brugere. ”Jeg er meget tilfreds med udfaldet af projektet” siger Rolf Hapel, forvaltningschef, Borgerservice og Biblioteker i Århus. ”Klimakanalen har demonstreret, hvordan en tradition for samarbejde i bibliotekerne kan omsættes til kampagneaktiviteter ved hjælp af nye værktøjer”.

Digital læring Af Lene G. Schrøder Uddannelsesansvarlig, Projektleder Herning Bibliotekerne 3. februar 2010 Står du med ansvaret for læring? Er du træt af lærerstyret hold-undervisning? Vil du gerne bruge IT men er i tvivl om hvordan? Er der en speciel IT-pædagogik? Disse spørgsmål er blevet behandlet i projekt Digital læring. Vi har arbejdet med læring via storskærm, podcast og mobiltelefon og har brugt værktøjer som Camtasia, Audacity, smartcodes, powerpoint og kamera. Du kan finde tips og tricks til brugen af værktøjerne, en pædagogisk drejebog, testresultater og læringsbidder på www.bibteach.dk under fanen Digital læring. Prøv f.eks. at følge skattejagten i skønlitteraturen ved hjælp af smartcodes. Kig også ind på vores mobsite www.minilaer.dk, hvor brugeren har mobiltelefonen som læringsværktøj. Har du noget andre kan bruge? Så send dine læringsresultater til projektet.

bibliotekspressen 4 · 2010

Second Life er stadig i live... De danske biblioteker har for længst forladt Second Life, men tiden i den virtuelle verden var ikke spildt. tekst: ThomaS SchmiDT NørgaarD illustration: SecoND Life

Sagte summen fra den virtuelle vind, der udgør lydtapetet i Second Life, understreger tomheden. At gå rundt på Info Island føles som at være Palle alene i den virtuelle verden. I midten af den fine arkitekturtegnede hovedbygning viser storskærmen i auditoriet stadig Litteratursidens forfatterinterviews fra DK4, og til venstre står bøgerne i række og venter på, at man klikker på dem og læser anmeldelserne. Men at se Gretelise Holm fortælle om Nedtælling til Mord og læse en anmeldelse af Thorstein Thomsens Den, der hvisker lyver er lidt som at opleve en hvisken fra fortiden. En hvisken, der umiddelbart også indeholder ord som »fiasko« og »spild af et års 20

bibliotekspressen 4 · 2010

arbejde« i et 3D-univers, som mange allerede har enten glemt eller begravet.

Positiv afslutning Men tomheden er ikke en fair vurdering af projektet, der sluttede i 2008, og det undrer da heller ikke projektlederen fra dengang, at der er mere end halvdødt på øen. - Second Life er om noget et socialt sted, hvor det handler om at være til stede. Hvis der ikke sker noget på en ø, som kan samle folk, har de jo ingen grund til at komme, siger Gitte Barlach, bibliotekar ved Borgerservice og Biblioteker ved Århus Kommune. Hun havde selv en række gode oplevelser, da Info Islands forfatterarrangementer med blandt andet Robert Zola og Kim Leine trak omkring 30 avatarer pr. gang. - Vi havde specialdesignet forfatternes avatarer, så de lignede sig selv i Second Life. Og så fungerede det ellers som en almindelig forfatteraften, hvor man kunne stille spørgsmål og diskutere litteratur, siger hun Ny bibliotekarrolle Den efterfølgende projektevaluering var

gennemgående positiv i forhold til projektbeskrivelsen og pointerede, at der var opstået nye måder for brugerne at interagere med bibliotekarerne på. Måder som bibliotekarerne har taget med sig ud i den virkelige verden: - I vores traditionelle verden er vi jo skrankepaver, mens det i Second Life handler om at agere og skabe sociale relationer, og det kan vores profession lære meget af, siger en af bibliotekarerne i evalueringen, mens en anden uddyber. - Mediet ophæver skranken mellem bibliotekar og bruger, også i metaforisk forstand. I Second Life er vi mere på lige fod, og det er nemmere at blande sig i diskussionerne. Vi har faktisk indfriet at skabe en anderledes rolle som bibliotekar.

Det sociale paradoks Men selvom styrken ved det nye univers viste sig i de sociale aspekter i mødet mellem avatarerne, kom åbent husarrangementerne, de guidede ture og byggesessionerne til at mangle tilslutning allerede efter nogle gange. - Det hele var nok mere tidskrævende,

gitte Barlach, Bibliotekar

end vi havde regnet med. Vi havde bemanding på et par timer to gange om ugen og forsøgte os også med at køre parallelt, så bibliotekarerne både var til stede på deres fysiske biblioteker og på biblioteket i Second Life. Men det var svært. Hvis det skal lykkes, skal man gøre det fuldt ud, og spørgsmålet er, om det kan betale sig på nuværende tidspunkt, siger Gitte Barlach og henviser til det begrænsede antal danskere, der reelt er i Second Life.

SL lever videre DBC har overtaget øen, som ligger i dvale, indtil de finder ud af, hvad der præcist skal ske med den. For ifølge Claus Frisenberg Povlsen, musikredaktør ved DBC, er der masser af muligheder for kulturformidling i Second Life. - Jeg har selv udviklet platformen Pop Art Lab, hvor jeg formidler musik ved at streame fire cd'er 24 timer i døgnet. Hver fjerde dag skifter vi dem ud, så dem, der

kommer ind i rummet får nye oplevelser at snakke om, fortæller han. Siden åbningen i september 2008 har 25.000 avatarer været forbi, og populær er også de musik-tv-shows, som han er med til at producere. De kombinerede livekoncerter og interviews trækker hver de 70 avatarer, som er systemets maksimale kapacitet, og har efterfølgende haft mellem 20.000 og 50.000 besøg til genudsendelserne på en tilhørende hjemmeside. - Mens bandet i den virkelige verden sidder alene i et studie og snakker og spiller, sidder deres avatarer i Second Life i samme rum med avatarerne til de brugere, der har valgt at være med til koncerten, forklarer han.

Man ER sin avatar For udenforstående kan det måske virke underligt, at folk vil sidde ved computeren og kigge på look-a-like avatarer i tvivlsom grafisk kvalitet, når de i stedet kunne se et live-feed i almindelig tv-kva-

Historien kort:

i 2007 gik syv kommuners biblioteker sammen i projektet info island DK. et eksperiment, der skulle tilbyde brugerne en alternativ måde at agere med deres bibliotek på i Second Life. Second Life er et virtuelt 3D-univers. Som bruger opretter man en avatar og kan herefter bevæge sig rundt i universet, der består af en masse 100 procent brugerskabte øer. man kan gå, flyve, tale og chatte med andre avatarer. Læs mere om Second Life på: www.mirrorworld.dk http://popartlab.blogspot.com/ Læs mere om den internationale sammenslutning af biblioteker i Second Life: http://infoisland.org/

litet. Men den dårligere kvalitet opvejes ifølge Claus Frisenberg Povlsen af den identifikation, man har med sin avatar. - Når man går rundt i et 3D-univers, ER man sin avatar. Derfor giver det en anderledes intimitet og en følelse af at være til stede til koncerten, som man ikke får ved at se den filmet. Men man skal nok være derinde for at forstå det, siger han. Derfor er han også ærgerlig over, at bibliotekerne har trukket sig ud af den virtuelle 3D-verden. - Vi er først lige ved at finde ud af, hvilke muligheder der er, og hvordan vi gebærder os i Second Life eller andre

bibliotekspressen 4 · 2010

▼

”Second Life er om noget et socialt sted, hvor det handler om at være til stede. Hvis der ikke sker noget på en ø, som kan samle folk, har de jo ingen grund til at komme.”

fremtidige 3D-universer. Hvorfor laver alle for eksempel bygninger med tag på derinde, når det aldrig regner, spørger han.

Lukning lig succes Hos Styrelsen for Bibliotek og Medier ærgrer konsulent Leif Andresen sig til gengæld ikke specielt over, at bibliotekerne har trukket sig ud. Heller ikke selvom Info Island fik en kvart million kroner fra styrelsens udviklingspulje. - Udviklingspuljen er lavet til at afprøve tiltag, der måske eller måske ikke kan bære sig selv. Det er risikovillig kapital, og et projekt forstået som afprøvningen af en ide kan være vellykket, både hvis ideen viser sig at være bæredygtigt, og hvis den viser sig ikke at være bæredygtig, siger han. n Thomas Schmidt Nørgaard er freelancejournalist. bibliotekspressen@bf.dk

KONFERENCE OM INFORMATIONSKOMPETENCE I GYMNASIET - Er Google god nok? Den digitale kompetence til at navigere i et uendeligt udbud af informationer er blevet en nødvendig del af gymnasieelevers studiekompetence. Men rustes eleverne godt nok til det i gymnasiet? Og hvordan underviser man i informationskompetence? DPU, Aarhus Universitet og Danmarks Biblioteksskole inviterer til konference på DPU, Aarhus Universitet i København den 22. april kl.10 - 15, hvor rapporten ‘Informationskompetence i gymnasiet’ bliver offentliggjort.

Se program og tilmeld dig på: www.dpu.dk/info

bibliotekspressen 4 · 2010

ktuelle bøger

Søgning skal ikke være nemt Nu skal den studerende ungdom hjælpes på vej. Når de sveder over deres projektopgaver og specialer, skal de bringes til at indse, at Google slet ikke er nok. Det er ikke gjort med at banke nogle søgeord ind i en boks og så ellers kaste sig over de første tilforladelige hits, som søgemaskinen kommer op med. Næ, hvis I dykker ned under havoverfladen, så skal I se løjer. Hernede i dybet venter et enormt informationsreservoir. Men for at kunne gafle godbidderne fra disse uanede mængder af information, må man have tilegnet sig nogle tips og tricks. Man må have fod på, hvordan man finder frem til databaser, specialiserede søgemaskiner og online-bibliotekskataloger. Og man må have sat sig ind i – med hjælp fra undervisere og bibliotekarer – hvordan disse supplerende redskaber og ressourcer fungerer og kan udnyttes. Derfor: Drop mageligheden, få jer nogle ordentlige søgevaner og bliv informationskompetente helt ud til fingerspidserne. Og lad os så lige få aflivet nogle myter, blandt andet den om, at søgning bare er totalt nemt. Det er i hvert fald det budskab, som hamres ind med syvtommersøm i Going Beyond Google. Intentionen er at bevidstgøre læseren (målgruppen er primært lærere og bibliotekarer) om den usynlige webs potentialer og vise, med eksempler og illustrationer, hvordan man får has på de web-informationer, som de kendte og gængse søgemaskiner går uden om. Bogens to forfattere er vældig glade for isbjergs-

metaforen til illustration af den stadigt voksende skjulte webs volumen sammenlignet med den synlige overfladeweb, som afmærkes og afsøges af Google, Yahoo og andre kendte kommercielle maskiner. Forventningsfuld går man i gang med bogen. Man tænder lidt på titlen – Beyond Google. Nysgerrigheden er vakt fra starten af, men jeg må erkende, at forventningens glæde dalede noget i takt med, at jeg fik arbejdet mig gennem kapitlerne. Og efterhånden fik en lidt for pædagogisk og pedantisk tone fra forfatternes side mig til at stejle. Der kan sine steder ligefrem være en tendens til moraliseren i påpegningen af overfladiske og lemfældige søgemønstre. Devine og Egger-Sider præsterer et velment og solidt forsøg på at karakterisere og anskueliggøre de to søgeuniverser: Den synlige web og den usynlige – deep web, hidden web – kært barn har mange navne. De argumenterer for sidstnævntes vigtighed. De analyserer søgestrategier og sammenligner søgemaskiner og søgeværktøjer, både de eksisterende og dem, som er i svøb. Hvor dækkende er de, hvad fanger de op? Jeg har en del indvendinger. Blikket mod fremtiden – de løfterige fornyelser og gennembrud, vi har i vente – i den afsluttende del virker for skitseagtigt. Det er lidt af et problem, at nogle af beskrivelserne ikke er tidsmæssigt på omgangshøjde (semantisk web og søgemaskinen hakia for eksempel).

Bogens format er et problem, og det er så som så med læsevenligheden. Tabellerne er gennemgående pauvre og et par stykker decideret lousy (og krævede derfor anvendelse af lup). Men OK, budskabet er gået ind: Google er så sandelig ikke det eneste alternativ! Leif Kajberg, freelanceskribent og projektevaluator.

Going Beyond Google. The Invisible Web in Learning and Teaching Jane Devine og francine egger-Sider Udgivet af facet Publishing, 2009, 156 s. iSBN 978-1-85604-658-9

LET DIN JOBSØGNING MED EN JOBAGENT

Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk

bibliotekspressen 4 · 2010

Viggo Kampmann: socialdemokrat med visioner, men fagleder med problemer. Foto: Scanpix

Viggo Kampmann på DB Den tidligere statsminister var fra 1969 til 1972 tilknyttet DB. En ansættelse som skabte en del ballade. Ole Harbo beretter om et broget samarbejde. af OlE HarBO

I 1969 blev Viggo Kampmann knyttet til Danmarks Biblioteksskole som timelærer inden for samfundsfag og fra 1970 blev han fagleder for området. Det var helt efter daværende rektor, Preben Kirkegaards hoved at få tilknyttet en i offentligheden kendt person med politisk indflydelse til skolen. Kampmanns formelle tiltrædelsesdato var 1. august 1970, men allerede ved tiltrædelsen var der problemer med hans helbred, så han kunne først begynde 24

bibliotekspressen 4 · 2010

i midten af september måned. Ud over Kampmanns helbred var også hans andre aktiviteter skyld i problemer med undervisningens afholdelse og kommunikationen med de studerende, idet han sjældent kunne træffes på skolen. Hertil kom, at han, der i hele sit professionelle liv havde været betjent af embedsmænd, sekretærer og chauffører, nu skulle gøre alting selv, herunder skrive sine kompendier med noter om de enkelte fagbøger på maskine, hvilket han troligt gjorde med anvendelse af de to pegefingre.

Klage til kulturministeren Der var specielt problemer, når eksamenstiden nærmede sig. Hvis undervisningen ikke havde fundet sted i det lovede omfang kom der studenterkrav om reducerede krav til eksamen. Disse år var studenteroprørets tid, og oprøret nåede også til Danmarks Biblioteksskole, hvor Viggo Kampmann, som

repræsentant for systemet, var et oplagt angrebsmål. I oktober 1970 sendte de studerende en klage over Kampmann til Kulturministeriet. Den gik på ledelsen af undervisningen inden for fagområdet og efter, at skolens ledelse havde overvejet klagen, foreslog man, at samfundsfagene skulle udgå af eksamens pensum, og sådan blev det så.

Generøse Kampmann Som et led i styrkelsen af fagområdet blev der i 1971 opslået en stilling som lektor, og denne blev fra efterårssemestret besat med undertegnede, selv om der også var problemer hermed, idet

Bibliotekshistoriske

G L I M T

Viggo Kampmann Olfert Viggo Fischer Kampmann (21. juli 1910 - 3. juni 1976) Socialdemokratisk statsminister fra marts 1960 til september 1962, hvor han måtte gå af på grund af sygdom. Forud for dette havde han været finansminister i 7 år og således haft stor indflydelse på den politisk-økonomiske udvikling i Danmark. Han udnævnes af Svend auken i bogen Dét, Svend mener er... som arkitekten bag den moderne velfærdsstat. Viggo Kampmann var maniodepressiv og måtte oven i denne sygdom slås med flere hjerteanfald.

Kampmann kun havde udarbejdet en ganske kort indstilling til skolerådet, der krævede en fyldigere en af slagsen. Et andet problem var lønnen, der var lavere end på universiteterne og end den jeg oppebar i forvejen. Kampmann foreslog generøst, at jeg kunne få halvdelen af hans faglederløn, men det statslige lønsystem er ikke gearet til så kreative løsninger. I stedet skaffede han mig et timelærerjob på universitetet gennem sit omfattende netværk.

Fødselsdagsfest i Israel Min ansættelse betød, at de fleste henvendelser fra de studerende og andre gik over mit bord. Men ansættelse af nye timelærere krævede en indstilling fra faglederen til rektor, så da jeg præsenterede Preben Kirkegaard for en indstilling om en sådan ønskede han faglederens påtegning. Nu var problemet, at jeg ikke kunne få kontakt med faglederen, selv om jeg havde listerne over, hvilke hverv han varetog i ugens løb samt telefonnumrene hertil. Efter en lille uges yderligere forgæves søgen måtte jeg bede rektor om at følge min indstilling, så en ansættelse kunne nås til tiden. Efter over 14 dage uden kontakt til sit bagland dukkede Kampmann op igen, frisk og

solbrændt. Han havde været til fødselsdagsfest hos Ben Gurion(Israels første og tredje premiereminister, Red.) i Israel, for som han sagde »Det var nok min sidste chance for at mødes med ham igen«.

Uholdbar situation Viggo Kampmann var hæmmet af flere sygdomme, og det betød, at en del af fagledervirksomheden foregik fra sygesengen, hjemme eller på hospital, og det blev ofte undertegnede, der efter sygebesøg eller telefonsamtaler skulle føre tingene ud i praksis. Dette var en uholdbar situation, og Kampmann indså det selv og skrev i januar 1972 til Preben Kirkegaard, at han efter samråd med sine læger, ønskede sig fritaget fra faglederstillingen med udgangen af marts 1972. Afskedssalut De studerendes blad, Biblioten, gav Viggo

Kampmann denne salut til afgangen: »Det lader endelig til at en vis fagleder her på skolen, har fundet ud af at hans tilstedeværelse – eller mere korrekt: hans konstante fravær – har irriteret de studerende gennem flere år. Sagen drejer sig om fagleder Viggo Kampmann, der på det sidste også har fået en næse af Skolerådet. Må redaktionen på de studerendes vegne bringe en dybtfølt tak til den forhenværende statsminister for hans menneskelige beslutning. TAK!!!!!« Indlægget blev fulgt op i Bibliotek 70 og citeret i Politiken. Det gik således ikke efter planerne, hvilket mange studerende var kede af. De kendte Kampmann fra medierne og hans bøger og artikler og havde set frem til spændende forelæsninger og holdtimer, som en udtrykte det » Jeg havde glædet mig til at lytte til den eneste socialdemokrat med visioner!« n bf@bibliotekspressen.dk

KOM TIL VORES GENERALFORSAMLING og hør om planerne for 2010. Generalforsamlingen afholdes onsdag den 24. marts klokken 17.00 i Musikhuset, Esbjerg. Vi byder alle fremmødte på vin og snacks. _______________________________________________________________________

Gammelsøhøj 9 2640 Hedehusene Tlf.: 46 59 55 20 e-mail: ndl@ndl.dk Internet: www.ndl.dk

bibliotekspressen 4 · 2010

ebat

Fra bibliotekspressen.dk Kommentar til artiklen »Brugerne bestiller, og fjernlånet vokser« fra Bibliotekspressen nr. 2 Bibliotek.dk – et statsligt EDB-system - , der bare virker, og så er man ikke engang tilfreds, for det var måske ikke meningen, at det skulle virke så godt. Antallet af fjernlån via bibliotekernes klassiske interurbansystem på tværs af kommunegrænserne bare vokser og vokser. Skyldes væksten at den virtuelle adgang til bibliotekernes fysiske materialer de sidste ti år har været en næsten al for stor succes? Medens virtuelle materialer kan bruges igen og igen, så har de fysiske materialer deres begrænsninger, de kan kun bruges af en person ad gangen, og de skal håndteres. Bibliotekernes personale føler sig under pres. Er det de tekniske muligheder, der er blevet for gode, eller skal man også lede efter andre årsager? Når jeg som gammel bibliotekar ser på de tal for materialebestand, udlån og indkøb, som Biblioteksstyrelsen har offentliggjort, så er det ikke et misbrug, jeg i første omgang får øje på, men derimod en mangel på tilstrækkelig fornyelse af de fysiske materialebestande, specielt af bøgerne. Det konstante fald i antallet af indkøbte materialer, samtidig med at det samlede udlån er nogenlunde konstant, må ikke kunne undgå at føre til, at man får flere af de dyre arbejdskrævende interurbanlån, der skal håndteres specielt. Styrelsen udtrykker sig ganske vist meget forsigtigt: ”Det kan ikke af de foreliggende materiale afgøres, om det faldende udlån af nogle materialetyper er en del af forklaringen”, men tallenes tale må alligevel være svære at komme udenom. Der hvor jeg bliver virkelig nysgerrig, men ikke umiddelbart kan finde nogen tal, er med hensyn til titeltallet. Hvordan har udviklingen i titeltallet været? Hvor stort har det årlige titelindkøb været, dels i de kommunale biblioteksorganisationer, dels på landsplan? Jeg har kunnet se på debatten, at nogle af de kommuner, der tidligere var væsentlige bidragydere, hvad angår antallet af titler, føler sig noget forfordelt i forbindelse med udmøntningen

bibliotekspressen 4 · 2010

af midlerne til materialeoverbygningen i folkebibliotekerne, og som derfor nu slår sig i tøjret. Derfor må jeg spørge om KKB og ÅKB i dag indkøber lige så mange titler, som de engang plejede vant?. Specielt har jeg lagt mærke til at norske og svenske titler er blevet sjældnere i de danske folkebiblioteker. Alle danskere har haft adgang til bibliotekernes store fælles materialesamling også før bibliotek.dk, men det var meget mere besværligt tidligere. Det begyndte med Statsbibliotekets pakker til enkeltlånere rundt om i det ganske land i årene efter 1902, en virksomhed, der senere blev overtaget af centralbibliotekerne, og som helt overgik til kommunerne i 1965. Dannmark var de 1000 selvstændige bibliotekers land, og derfor har man i lighed med de øvrige skandinaviske område altid gjort meget for at gøre de offentlige bibliotekers samlede materialbestand til fælles ejendom, og det var vigtigt at alle bidrog til det fælles, helt ned til de mindste heltidsbiblioteker. Allerede i 1926 oprettedes Bibliotekernes Oplysningskontor, og her opbyggedes de legendariske kartoteker over folkebibliotekernes udenlandske indkøb. En række folkebiblioteker havde et eller flere emneområder, inden for hvilke de fulgte særligt med og anskaffede lidt mere speciel litteratur. Det har altid har været sådan, at et folkebibliotek var forpligtet til at skaffe lånerne de bøger, som biblioteket ikke selv ejede, uden udgift for lånerne, dog kunne man, som det står i bekendtgørelsen fra 1950, forlange portoudgifter godtgjort for bøger lånt fra udenlandske biblioteker. Det har jeg aldrig oplevet at man gjorde, men muligheden var der. Er misbruget af interurbansystemet vokset i den udstrækning, som artiklen antyder? Alle offentlige systemer har nogle særligt energiske brugere, sådan har det altid været. Man kan få brugerne til at opføre sig lidt mere rationelt i forhold til systemerne, ved at snakke om problemerne. Bibliotekarerne må en tur ud på skolerne, for at fortælle elever og lærere om bibliotekssystemets muligheder og begrænsninger, inden eleverne skal skrive de store opgaver.

Interurbansystemet er en væsentlig del af bibliotekernes arvegods, som jeg er meget glad for at man har passet godt på og stadig har videreudviklet. Bliv ved med det! Grete Munch, 5.februar.

Kommentarer til nyheden »Der er ikke plads til os« lagt på hjemmesiden 21.januar. Baseret på en artikel fra Del Din Viden. Ja det synes håbløst til tider men bliv ved - blev selv uddannet for ca lidt over 10 år siden. Gik siden ca halvandet år og var siden halvdagsvikar ved et provinsbibliotek først et halvt år og senere halvdagsvikar ved et andet provinsbibliotek. Frustrationer opstod allerede her. Så rejste jeg til Norge i fire år og var her ansat to steder og rejste så hjem med store håb om ansættelse men efter et halvt år med masser af ansøgninger stadig intet. Og så blev det Grønland hvor jeg var et år og rejste så hjem igen og efter et halvt år fik jeg et lille vikariat på et lille uddannelsesbibliotek hvor vikariatet blev forlænget måned efter måned og dette gav virkelig frustrationer. Men så endelig var der bid og er nu i et fedt vikariat i en stor jysk kommune på det andet år og jeg er bare glad for dette og har nogle dejlige kollegaer og fine chefer. Men som i ser - vejen kan være lang Niels Ortmann, 27.januar. Jeg håber inderligt at I får job om ikke alt for længe! Jeg blev selv uddannet i 1984, havde været ansat (som biblioteksmedhjælper) i over 10 år da jeg var færdiguddannet, søgte ca. 115 jobs uden der var bid. Efter 6 år gav jeg op og tog uddannelse som folkeskolelærer, blev skolebibliotekar og har aldrig været arbejdsløs eller haft svært ved at få job som lærer. Men det sidder stadig i mig at jeg aldrig blev bibliotekar på et folkebibliotek. Jeg følte i mange år at systemet havde svigtet mig, men i dag vil jeg heldigvis ikke bytte! Jeg ønsker jer held og lykke i fremtiden! Sanne Bording, 3.februar.

Faggruppen Bibliotek og Uddannelse afholder

INSPIRATIONSDAG – MED MIDDAG fredag d. 16. april 2010 kl. 9.45 – i Torvehallerne, Vejle Kommuniker bedre – nutidens unge – boost arbejdsglæden! Dr. Margrethe holder fest på slottet, mens uddannelsesbibliotekarer mødes i Vejle. Tre oplægsholdere kommer med inspirationen, og dagen rundes af med middag og faglig networking. Charlotte Emmery: Workshop om bedre kommunikation gennem øget bevidsthed om de mange intelligenser Jesper Bo Jensen: Portræt af de digitale indfødte med deraf følgende udfordringer for fremtidens biblioteker og medier Freddy Meyer: Gå gladere hjem fra arbejde end da du kom: hvordan bevarer vi gejsten til at klare hverdagens udfordringer og forandringer? Læs mere på faggruppens hjemmeside: http://grupper.bf.dk/bibuddan/ Ret til ændringer forbeholdes. Pris medlemmer af B&U: 975 kr incl middag og 800 kr uden middag. Pris ikke-medlemmer af B&U: 1325 kr incl middag og 1150 kr uden middag. Tilmelding med angivelse om du ønsker at deltage i middagen eller ej senest 11.03.2010 via Kalenderen på www.bf.dk.

PRÆSENTERER

RDEN GER OM LIVET PÅ JO NE! - FOR BØRN OG VOKS ! 38103609 - GRATIS ADGANG

STILLIN 8 MUSIKALSKE FORE BILLETBESTILLING:

FOR MERE INFORMATION OG PROGRAM, SE WWW.BATIDA.DK

Mindeord Vicestadsbibliotekar Leif Døssing er død. Han blev 90 år gammel. Hermed siger vi farvel til en af bibliotekssagens front- og forkæmpere I mange år havde jeg æren og fornøjelsen af at arbejde sammen med Leif Døssing på Nykøbing Falster Centralbibliotek. Leif Døssing var vicestadsbibliotekar i en menneskealder og prægede flere generationer af bibliotekspersonale med sin integritet og biblioteksånd. Det var en skøn tid at være ansat på biblioteket med Leif Døssing som inspirerende vicestadsbibliotekar og personaleleder med vægten lagt på medarbejderindflydelse og nærdemokrati. Jeg startede som børnebibliotekar i 1975, hvor biblioteket udviklede sig med rivende hast. Før jeg blev bibliotekar havde jeg nemlig arbejdet en del i år i andet erhverv og oplevet en helt anden organisationskultur. Det man i dag vil kalde topstyring. På biblioteket var der flad struktur med medindflydelse på alle niveauer. Bibliotekslovens principper og formålsparagraf skulle man kunne i søvne, selvklart kæmpe for bibliotekets berettigelse og gratisprincippet dag og nat. I sidste ende gjaldt det jo demokratiet og de grundlovssikrede rettigheder. Ytringsfriheden for eksempel. Der blev vist én tillid, og den gjorde man sit bedste for at leve op til! Leif Døssing var urokkelig i sin tro på biblioteket som bærende kulturfaktor og medarbejderne som kvalificerede bærere af kulturstafetten. Han var til det sidste optaget af biblioteksudviklingen og til hver en tid god for en diskussion – om tidens tendenser, om samfundsmæssige problemstillinger, om historiens gang – klar i mælet og med aktiv politisk stillingtagen. At Leif Døssing derudover var en stor naturelsker, svampeekspert, fuglekender, altid velorienteret, videbegærlig, oprigtigt interesseret i sin næste - og læser af mange daglige aviser inkl. den spanske avis El Pais. Og så kunne han spille ’gnav’ - Hvor mange kan det? En stor personlighed – Vi der kendte ham har været meget privilegerede – Æret være hans minde. Bente Strand, tidl. børnebibliotekar på Nykøbing F. Centralbibliotek

(mindeordet er forkortet af redaktionen)

bibliotekspressen 4 · 2010

ye stillinger

Stillingsopslag Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer. Frister for stillingsopslag Bibliotekspressen 5 – Udkommer 18. marts Bestillingsfrist 2. marts kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 6. april Bibliotekspressen 6 – Udkommer 8. april Bestillingsfrist 23. marts kl 12 Tidligste ansøgningsfrist 22. april Bibliotekspressen 7 – Udkommer 29. april Bestillingsfrist 13. april kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 17. maj

Råd og anbefalinger ved ansøgning Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter: A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden. Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse. B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Forhandlingsafdeling Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat) BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsrepræsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant. Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal repræsentant kontaktes Forhandlingsafdelingen i BF. Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Forhandlingsafdelingen. NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet! Offentlig ansættelse Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet – har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samt staten. Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktionsog/eller kvalifikationsttillæg. Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen. Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens område (2-måneders-grænsen). Privat ansættelse AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgiver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dk BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Forhandlingsafdelingen for vurdering af kontraktens vilkår.

bibliotekspressen 4 · 2010

Bibliotekarer med mange flere sider Udviklingsorienteret, serviceminded, engageret, og en god formidler. Er det ord, du kan sætte på dig selv? Så kan du blive en af de to medarbejdere, som Slagelse Bibliotekerne søger. Arbejdsstedet er pt. Korsør Bibliotek / Vemmelev Bibliotek. Vi er en udviklingsorienteret virksomhed, hvor der er fuld fart på. Derfor kan du forvente en afvekslende hverdag, hvor du kommer til at indgå i kundebetjeningen, projekter og øvrigt bibliotekararbejde. Slagelse Bibliotekernes indsatsområder for 2010-2011 er: brugerinddragelse, selvbetjening, læring, borgerservice, kultur- og litteraturformidling og børn. Vi kan tilbyde et uhøjtideligt miljø, hvor du i det daglige vil være omgivet af inspirerende kollegaer på Korsør Bibliotek. Vi gør meget ud af det tværgående samarbejde med bibliotekerne i Slagelse og Skælskør og vi lever i hele virksomheden op til vores slogan ”Mange flere sider end du tror”. Vi forventer, at du er • bibliotekaruddannet • kundeorienteret • villig til at tage glæden og smilet med på arbejde • udadvendt og opsøgende Den ene stilling er på 37 timer hvor en del af arbejdsopgaverne vil være på Vemmelev Bibliotek og den resterende del på Korsør Bibliotek. Til denne stilling skal du påregne weekendvagt hver tredje fredag/lørdag og en ugentlig aftenvagt. Den anden stilling er på 30 timer her vil arbejdsopgaverne være koncentreret på Korsør Bibliotek. Til denne stilling skal du påregne weekendvagt hver fjerde fredag/lørdag og en ugentlig aftenvagt. Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn efter aftale med forhandlingsberettiget organisation. Har du brug for flere oplysninger så kontakt Kundechef Marianne Løje på maloj@slagelse.dk eller områdeleder Kirsten Slot på kslar@slagelse.dk Tiltrædelse 1. maj eller snarest derefter. Ansøgningsfrist er 11. marts kl. 12.00. Der afholdes samtaler 18. og 19. marts - 2010. Ansøgning vedlagt relevante bilag stiles til bibliotekschef Torben Jano og sendes til bibliotek@slagelse.dk. Skriv hvilken stilling du ansøger eller om du søger begge. Læs mere om Slagelse Bibliotekerne på www.slagelsebib.dk Ved alle ansættelser i Slagelse Kommune skal foreligge straffeattest.

Stillingsopslag Brøndby Kommune søger en udadvendt engageret cand. scient. bibl. eller bibliotekar med interesse for børnebiblioteksområdet til Brøndby-Bibliotekerne. Dine opgaver er bl.a: • • • • •

Du skal indgå i det daglige udlånsarbejde, hovedsagelig på hovedbiblioteket. Du skal betjene børn og voksne, da Brøndby-Bibliotekerne alle er etrumsbiblioteker. Du skal være med til at udvikle Brøndby-Bibliotekernes tilbud. Du skal deltage i projekt: Bogstart: www.brondby-bibliotekerne.dk/born Du skal indkøbe multimedier til børn.

Vi forventer: • • • • • •

At du er god til kommunikation i skrift og tale. At du vil have fokus på børn og medier. At du som person er serviceorienteret, udadvendt og engageret. At du kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre. At du er nysgerrig og ansvarsfuld. At du kan arbejde analytisk og strategisk.

Vi tilbyder • • • • • •

En fuldtidsstilling med start 1.april 2010. Et foranderligt job, hvor det, vi gjorde i går, ikke nødvendigvis er det, vi skal gøre i dag. Et biblioteksvæsen i udvikling. Vi åbnede kulturhus i 2009 i Brøndby Strand og forventer at åbne nyt hovedbibliotek i 2012. En arbejdsplads, hvor vi har fokus på arbejdsmiljø. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder. Løn - og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principper i Ny Løn.

Brøndby Kommune har en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest og børneattest. Yderlige oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til: Bibliotekschef Anette Jager Andersen – aja@brondby.dk / tlf. 43282006 eller mobil 3026165. Stedfortræder Merete Bachau - mba@brondby.dk / tlf. 43282026 eller mobil 30947247. Faglig leder Lene Serup: tlf. 43282023 Vi opfordrer alle uanset køn, alder, etnisk baggrund eller religion til at søge stillingen.

Børnebibliotekar til Skive Bibliotek Brænder du for at arbejde med børnekultur og biblioteksudvikling? Skive Bibliotek søger en bibliotekar eller cand.scient. bibl. 37 timer pr. uge pr. 1. april 2010 eller snarest derefter. Du bliver en del af bibliotekets Børn/bus-gruppe, som har hovedansvaret for betjening af bibliotekets børneog unge brugere. Skive Bibliotek er en arbejdsplads med stor mulighed for, at du kan påvirke din egen stilling ud fra dine interesser og kompetencer. Hos os vægtes et godt arbejdsmiljø og du vil blive en del af en velfungerende medarbejdergruppe. Vi arbejder med nye formidlingsformer, og stræber mod et tættere samarbejde med andre kulturaktører i kommunen. Vi ønsker et bredere tilbud af aktiviteter for børn og unge i Skive kommune og her bliver du en vigtig brik. Arbejdsopgaverne vil blandt andet bestå i: • • • • • • •

arbejde med børn og unge arbejde med it, bøger og andre medier deltagelse i arrangements- og udstillingsvirksomhed vejledning og undervisning af skoleklasser materialevalg deltagelse i publikumsbetjening – også i bogbusserne deltagelse i gruppens øvrige arbejdsopgaver i forhold til dine kompetencer og ønsker

Vi forestiller os, at du • • • • •

er udadvendt, energisk og fuld af idéer er interesseret i at arbejde med børn og unge er god til at samarbejde har erfaringer med projektorienteret arbejde har lyst til at bidrage med videreudviklingen af et spændende biblioteksvæsen

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Send din ansøgning med kopi af relevante bilag til Brøndby-Bibliotekerne Brøndbyøster Boulevard 22, 2605 Brøndby Mærk: Bibliotekar eller helst via mail til mba@brondby.dk.

Hvis du har brug for at vide mere, så kontakt TR Kirsten Schandorff, tlf. 9915 7040 eller publikumschef Ejvind Mikkelsen, tlf. 9915 7074 / vicestadsbibliotekar Vibeke Galsbo, tlf. 9915 7072.

Ansøgningsfristen er d. 14 marts 2010 kl. 12.00 Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 22. marts 2010

Send din ansøgning med relevante bilag til: stadsbibliotekaren, Skive Bibliotek, Østergade 25, 7800 Skive, så vi har den senest den 15. marts 2010.

bibliotekspressen 4 · 2010

Musikbibliotekar til Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Fuldtidsstilling som musikbibliotekar på konservatoriets bibliotek i Esbjerg er ledig pr. 1. april eller snarest herefter. Læs mere om stillingen på vores hjemmeside: www.vmk.dk eller kontakt Anne Helle Jespersen, 76 10 43 07 eller Inge Bering Sørensen på telefon 76 10 43 08.

REMINDER: It-Faggruppen inviterer til temadag.

"Biblioteket i skyen – Temadag om Cloud Computing" Cloud Computing er den nye store trend, men hvad er det egentlig og ikke mindst hvad kan vi bruge det til? Kom og hør de inspirerende oplæg om de udfordringer og muligheder der er forbundet med at benytte Cloud Computing. Dato: 15. marts 2010 kl.9.00-16.00 Sted: DGI-Byen, Tietgensgade 65, 1704 København V Tilmelding og program: via kalenderen på www.bf.dk

imittender

Bachelor (BSc) i biblioteks- og informationsvidenskab Sisse Godsk

Bibliotekar DB

Bibliotekar ved Roskilde Universitetsbibliotek Ved Roskilde Universitetsbibliotek er et 6-måneders barselsvikariat som bibliotekar ledig pr. 1. april 2010 eller snarest herefter. Vikariatet løber i et halvt år frem til 30. september 2010, men med mulighed for forlængelse udover denne dato. Stillingen er primært placeret i bibliotekets Procesområde, hvor du forventes at indgå i teamarbejde med indkøb, registrering og administration af bøger, såvel i papir som i digitale formater. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til funktionsleder Lene Stampe Mortensen, tlf. 4674 2203, e-mail: lest@ruc.dk. eller til planlægningschef Claus Vesterager Pedersen, tlf. 4674 2239, e-mail: cvp@ruc.dk. Stillingen skal søges på baggrund af det fulde opslag som ﬁndes på www.ruc.dk/ledigestillinger/ Ansøgningsfristen er mandag den 8. marts 2010.

bibliotekspressen 4 · 2010

Jonas Børsting Rikke Eckhardt-Hansen Mads Egtved Andersen Rie Gøgsig Petersen Stine Hove Nielsen Lisbeth Priebe Kjær Tina Andrea Kristensen Kenneth Lund Christensen Henning Pedersen Heidi Philipsen Anders Christian Sivebæk Henrik Skadhauge Clausen Marianne Høiriis Videbæk

ersonnyt

Jørgen Madsen, tidligere Det Kongelige Bibliotek, er nu ansat ved Ex Libris i Jerusalem som Product Manager.

Har du fået nyt job så send en e-mail til bibliotekspressen.dk, hvor du oplyser dit navn, eventuelle tidligere ansættelsessted og beskriver dit nye job samt ansættelsessted. Husk også at skrive, hvornår din ansættelse begynder.

Foto: Jakob Boserup

På vej til Jerusalem

Navn: Jørgen Madsen Nyt job: Product Manager i Ex Libris’ hovedkontor i Jerusalem Karriereforløb: Uddannet bibliotekar i 2002, et år som folkebibliotekar og dernæst ansat på Det Kongelige Bibliotek, blandt andet som projektleder på Primoprojektet.

Hvad er det for en organisation du skal til at arbejde for? Ex Libris har godt 400 ansatte, og de 250 har til huse i Jerusalem. Firmaet er ekstremt internationalt og meget konkurrencepræget. Jeg kommer til at arbejde sammen med israelere i det daglige, men der vil hele tiden være besøg af kunder og medarbejdere fra afdelinger i andre lande, så arbejdssproget er hovedsageligt engelsk.

samarbejdsopgaver, men jeg skal også lave analyser af det, vores konkurrenter laver.

Hvorfor er det blevet søgesystemer, du har beskæftiget dig så meget med? Da jeg blev færdiguddannet, som første årgang på den nye uddannelse, så vidste jeg egentlig ikke, hvad en bibliotekar lavede. I første omgang blev jeg ansat på et folkebibliotek og var rigtig glad for det. Efter et år blev jeg så gjort opmærksom på, at Det Kongelige Bibliotek søgte en medarbejder. Jeg husker, at stillingsannoncen havde en formulering, hvor der stod, at man søgte én, der kunne omforme biblioteksfaglige problemstillinger til tekniske løsninger.

Hvad er det, der trækker ved at komme til udlandet? Blev du headhuntet til Ex Libris eller søgte du et job? Det, der gør jobbet særskilt interessant er, at al udviklingen hos Svaret er nok midt i mellem. Igennem mit arbejde var jeg meget Ex Libris foregår i Jerusalem. Det er her, alt bliver lavet. i kontakt med Ex Libris, der er leverandør af Primo, som er Det Og så er det en enestående chance. Hvis det så ikke fungerer, så Kongelige Biblioteks søgesystem. Det Kongelige Bibliotek var har jeg prøvet det, og Ex Libris har også afdelinger i andre lande, development partner, og altså blandt de første til at bruge Primo, hvor jeg kunne arbejde. og derfor var jeg ofte med på konferencer og fortalte om vores erfaringer med systemet. Og så Du flytter alene til Jerusalem. Har du var det jo meget naturligt, at vi Det, der gør jobbet særskilt interessant noget netværk? talte sammen om, at hvis der var Nej, jeg tror ikke, der er en eneste det rigtige job, så kunne jeg godt er, at al udviklingen hos Ex Libris skandinav ansat i Ex Libris kontor i være interesseret. Men initiativet foregår i Jerusalem. Jerusalem, men jeg tager min hund kom fra mig, faktisk var Ex Libris Nanny med. Hun bliver mit bindeled noget tilbageholdende, da de ikke til normaliteten – når hun er derhjemme, så vil jeg ikke arbejde ønskede at »stjæle« en medarbejder fra en kunde. mig selv ihjel, for jeg har en hund, der skal luftes. Hvorfor tror du, at de så gerne ville ansætte dig? Gør du dig tanker om, at du flytter til en hovedstad med en dramaEn af mine styrker er, at jeg tænker meget og konstant forsøger at tisk historie? forudsige udviklingen. Jeg ser, hvor vi er om for eksempel et år, og Jeg skal bo meget centralt i Jerusalem, og det er tydeligt, at det er så er jeg god til at forklare tingene helt enkelt, og det skal jeg bruge en meget religiøs by. Lige nu er den et fredeligt og sikkert sted, men i mit nye job. det går jo i bølger, og det kan hurtigt ændre sig. Jeg er politisk interesseret, så jeg glæder mig til at kunne komme Du skal være Product Manager. Er det en lederstilling? til at danne mig min egen mening om tingene baseret på mine Det er på mange måder en høj stilling – men uden personaleanegne oplevelser. svar. Jeg sidder med ansvaret for produktsiden og skal være binhttp://www.exlibrisgroup.com/category/World deled mellem udvikling og kunder, hvor jeg altså også skal være lerche@bf.dk produktets ansigt udadtil. Min jobbeskrivelse vil give mig mange bibliotekspressen 4 · 2010

Afsender: Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Redaktion: Bibliotekspressen@bf.dk. Abonnement: Abonnement@bf.dk Uregelmæssigheder i leveringen meddeles det lokale postkontor. Magasinpost UMM ID-nr. 42385

FrIIs Publikum forventer at blive opsøgt og rådgivet - forlyder det fra Carina-udvalget. Så kan bibliotekarerne også lære at blive noget mere ekstroverte kan de!

redaktørens spalte

Hvor lander Carina-udvalget? Folkebibliotekets rolle i vidensamfundet vil snart blive åbenbaret. I hvert fald har der i det såkaldte Carina Christensen-udvalg om Folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet været holdt syv møder i seks nedsatte udvalg, ligesom der er holdt to høringer. Alt sammen for at lave rapporten om Folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet. Udvalget må klare sig med mere kreativitet end kontanter – der er ikke afsat penge til analyser med videre. Alligevel er der allerede nu, før rapportens offentliggørelse, kommet væsentlige anbefalinger fra udvalget. For eksempel, at Danmark skal have ét virtuelt bibliotek, som formentlig kommer til at hedde Danmarks Digitale Bibliotek. Flere af udvalgets anbefalinger om, at der skal »løftes mere i flok« peger mod en form for centralisering. Dermed er det kontroversielt,

da folkebibliotekerne jo er placeret midt i det (hellige) kommunale selvstyre. Men mon ikke mange bibliotekarer har tænkt den tanke, at meget dyrt lokalt udviklingsarbejde med god mening kunne komme fra et samlet sted. De såkaldte »kedelige« transaktionsopgaver kunne vel løses centralt – i stedet kan der frigøres kræfter til mere kreativt arbejde. Hvad for eksempel? Udvalget beskæftiger sig med det faktum, at hele bibliotekssektoren er kraftigt udfordret – herunder bibliotekarens rolle. Derfor arbejdes der med begrebet »fra transformation til relation«. Det stiller store krav til personalet – at publikum forventer at blive opsøgt og rådgivet. Formanden for Bibliotekschefforeningen Mogens Vestergaard mener, at bibliotekarer er »professionelt« ekstroverte – men i virkeligheden er bibliotekarstanden – groft generaliseret - introvert. Ifølge Vestergaard. Han ønsker, at faget skal deale med det problem og løse det.

Et andet problem i forandringen og udviklingen af folkebiblioteket er manglen på arbejdskraft. Også bibliotekarer med akademisk uddannelse vil i stigende grad blive efterspurgt og efterlyst arbejdskraft, når over 30 procent af bibliotekarerne de kommende år går på pension. Det lave – faldende – optag på Danmarks Biblioteksskole og det relativt beskedne optag på den nye uddannelse i Odense kan ikke løse problemet. Kulturminister Carina Christensen vil ikke under selve udvalgsarbejdet kommentere på arbejdet, men hendes eget forbillede er biblioteket på Kulturøen i Middelfart, hvor hun selv er en flittig bruger – kulturministeren anbefaler, at bibliotekerne placerer sig tæt sammen med andre kulturinstitutioner – altså en anbefaling af partnerskaber, som også er en af udvalgets anbefalinger. Henrik Hermann

hermann@bf.dk