Perspektiv3/2013

Systems of engagement

– som teknologisk platform

➤

Medarbejderne imødekommes på deres kompetenceniveau.

➤

Borgeren – i sin individuelle sammenhæng – er i centrum.

➤

Rutineopgaver indlejres i systemet i tråd med bibliotekets forretningsgang.

➤

Bibliotekssystemet får et regulært ‘kompetenceløft’.

Smart living – effektivt, innovativt og med livskvalitet.

You dream We design United we advance Library Solutions www.dantek.dk

TEMA: partnerskab

Systemer, hvor brugerens nytte er i fokus:

f o rb u n d e t s Fagm ag a sin MA R TS

2 013

Nr. 03 · 2013

En smart biblioteksløsning tager afsæt i

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33

Bibliotek aR

03

Ingen kan høre, at han lytter til Chopins Nocturne i Es-dur.

Tak for de mange besøg hos Axiell og Bibliotheca på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde i Bella Center, København!

Vi havde blandt mange ting fornøjelsen at præsentere vores nye løsning Axiell Kulturnet den digitale genvej til den fælles kulturarv.

Axiell Kulturnet er løsningen, der tilgodeser arkiver, biblioteker og museer i et unikt, lokalt – og digitalt samarbejde.

Axiell Kulturnet tilbyder kommunerne en helt ny måde at præsentere bibliotekerne og de lokale arkivsamlinger i én samlet Internet-portal.

Lad de skjulte skatte fra biblioteker, arkiver og andre samlinger få liv på nettet i én flot fællesløsning. Det giver god mening for brugerne, da alt er tilgængeligt i samme søgning, og samtidig gavner det økonomien, da der kun skal vedligeholdes én webløsning.

Axiell Kulturnet inspirerer på denne måde brugerne til også at opdage samlinger, de måske slet ikke vidste eksisterede. Og samtidig får de enkelte kulturinstitutioner her en enestående mulighed for at eksponere deres egne digitaliserede samlinger for et bredere publikum.

Med Axiell Kulturnet kan den kulturelle sektor således styrke sin position som samlingspunkt for alle tænkelige kulturelle aktiviteter – og markedsføre et fælles lokalt udstillingsvindue for alle samlinger.

Axiell Kulturnet er baseret på bibliotekernes Internet-portal Axiell Arena - og arkivernes webbaserede registreringsværktøj Axiell CALM. Axiell har netop opkøbt den hollandske virksomhed Adlib Information Systems, hvilket gør Axiell til den største aktør i Europa i forhold til museer og arkiver.

Axiell Danmark A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com

eurobib direct har designet og udviklet en lang række møbler til biblioteker.

Lydmøblet Luna er et af disse møbler.

Her kan besøgeren lytte til musik eller lydbøger, uden at andre lytter med eller bliver forstyrret. Og uden selv at blive forstyrret af lyde udefra.

Ud over at lænestolen er ualmindelig komfortabel at sidde i, sørger den skulpturelle form for at skabe blikfang på ethvert bibliotek. Skind og nitter skal ganske vist specialbestilles, men hos Eurobib Direct er intet umuligt. Kontakt os gerne for mere information.

Netbutik: www.eurobib.com Tlf: 76 78 26 11 E-post: bci@bci.dk Part of Lammhults Design Group

”

Dagspressen skriver ikke om vores Nem id- eller it-kurser, men de skriver, når vi deler 1.000 tandbørster ud, og det sætter fokus på biblioteket generelt.

Sussi Nyled Heinrichson, bibliotekar og innovationskonsulent på Greve Bibliotek, om fordelene ved at samarbejde med detailhandlen.

Tema side 12

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf: 38 88 2233 · Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15 Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: 38 38 06 37 · Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 · Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Emma Nikander · Mail: enn@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72 1264 København K Tlf: 70 27 11 55 · fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier

12 tema: Bejlerne er der

Bibliotekerne har mange fordele ved at indgå i partnerskaber – hvad enten det er den lokale boghandler eller en it-gigant. Og rent lovgivningsmæssigt er der vide rammer for, hvad der kan lade sig gøre.

Design/Layout: Woer+Gregorius Abonnement: abonnement@bf.dk. Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet.

Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer.

Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk Forsiden: Biblioteket kan få meget ud af nye bekendtskaber. Illustration Pernille Mühlbach

44 Teamarbejde tager tid Teamarbejde kan være godt for både effektivitet og trivsel. Men kun hvis alle er enige om målet.

INDHOLD

i øvrigt HB-noter 38 Job og karriere 40 Nyt Job 47 Nye stillinger 48 Kalender 50

06

20

Aktuelt interview: Homo Digitalis

03

Tillidsrepræsentant i fire årtier Kirsten Rosenkrantz-Theil har været tillidsrepræsentant på Rødovre Bibliotek. Nu stopper hun og tegner i Perspektiv billederne af de seneste årtiers udfordringer og tendenser.

Natasha Friis Saxberg er forfatter til bogen Homo Digitalis. Hun fortæller blandt andet, at vores surfen på internettet svækker langtidshukommelsen.

24

GADGETs

08

Formandens leder

10

Overblik fra nettet

26 Bibliotekarerne deler ikke bibliotekets skæbne

Mens fremtidsudsigterne godt kan se noget dystre ud for

forskningsbibliotekerne, så vil der fortsat være brug for

bibliotekarernes kompetencer, spår forsker.

30 Det er jo sjovt det her

René Birkemark Olesen gik fra at være embedsmand til at

blive biblioteksleder. Et valg, der har givet masser af arbejdsglæde.

32 Dagplejerne som nye bibliotekskunder

Det giver pote at satse målrettet på bestemte brugergrupper.

Det viser erfaringer med målrettede indsatser over for dagplejemødrene.

36 Find en handling

Artikel fra Del Din Viden 37

Resumeer fra Del Din Viden

Marts 2013 · Perspektiv · 5

Natasha Friis Saxberg er direktør og stifter af Gignal, der hjælper virksomheder med at præsentere indhold på tværs af sociale netværk, på hjemmesider og storskærme. Siden 1996 har hun arbejdet med teknologi og siden digitale medier for nationale og internationale virksomheder.

Hun er forfatter og foredragsholder og skrev i 2009 bogen Twitter – Massekommunikation på 140 tegn.

Bogen Homo Digitalis.

Mennesker og organisationer fra forskning til digital praksis af Natasha Friis Saxberg er udgivet af Dansk Psykologisk Forlag i januar 2013.

Homo Digitalis – vi er stadig os selv på nettet

Aktuelt interview

Tekst Sabrine Mønsted Foto Jakob Boserup

Vores digitale liv er blot en afspejling af vores fysiske liv og behov, konkluderer forfatter Natasha Friis Saxberg i bogen Homo Digitalis. Hun maner myten om, at dem, der bruger oceaner af tid på sociale medier, mangler nære relationer i den fysiske verden, til jorden. Tværtimod.

H

Hvad har overrasket dig mest i din undersøgelse og interviews med forskere om vores færden på de sociale medier?

- At de basale behov fylder langt mere, end jeg troede. Vi taler altid om virkningerne – at vi er så og så længe på Facebook hver dag – men vi taler sjældent om, hvorfor vi er der og hvilke behov, vi får dækket. Retorikken har været, at vi har ændret adfærd og behov efter, at de sociale medier er blevet en del af vores hverdag, men det har vi egentlig ikke. Vi har blot rykket vores sociale adfærd online. Som i den fysiske verden er det behov som at finde en plads i det sociale hierarki, undersøge normer, få dagens sladder og pleje vores renommé, der driver os. Undersøgelser viser, at dem, der er meget online og dyrker relationerne der, ofte også har flere nære relationer end dem, der ikke er så meget på nettet. Det styrker altså vores relationer også at dyrke dem på nettet.

Hvad er konsekvensen ved, at en del af vores sociale liv er rykket på nettet?

- Det bliver tydeligt for alle, hvad vi gør, og det kan altid findes frem igen. Derfor er der også blevet talt meget om selviscenesættelse på de sociale medier og om, at det er for overfladisk, men det er ikke anderledes, end at vi også tænker over, hvad vi siger og gør i kantinen eller til familiefrokosten.

Du skriver i din bog, at vores brug af nettet gør os dårligere til at huske og lagre viden, at det ændrer vores hjerne, at vi altid har en mobil med et svar på alt i lommen?

- Alt efter om vi læser en bog eller læser på nettet, bruger vi forskellige dele af hjernen. Hvis man måler hjerneaktiviteten hos en person, der ikke er vant til at bruge internettet, når han læser en hjemmeside, er det den del af hjernen, der lagrer viden – langtidshukommelsen – der er i funktion. Hos en, der er vant

til at bruge nettet, er det derimod korttidshukommelsen, der arbejder, fordi vi skimmer og scanner de mange oplysninger, mens vi lige holder øje med, om der også er en mail eller en sms, der tikker ind. Vi multitasker, men gør vi det, når information skal læres og huskes, ender det i korttidshukommelsen, viser hjerneforskningen, og vi kan risikere at miste evnen til at bruge vores langtidshukommelse, hvis vi ikke også bruger den hjernefunktion, såsom at læse en bog – uden at lave andet.

Hvis du skal træne langtidshukommelsen, skal du øve dig i at gøre én ting ad gangen, være nærværende og koncentrere dig.

Det tager 20 minutter at komme ind i en opgave, og det kan give én stress, hvis vi ikke giver os selv lov til at fordybe os.

Mange i dag er trænede netbrugere og færdes hjemmevant på de sociale medier. Evner, som gør os til det, du kalder digitale medarbejdere. Hvilke udfordringer følger med den titel?

- Der er et clash mellem den digitale medarbejders evner, og den måde mange virksomheder og organisationer bliver drevet på. På de sociale medier er det at dele viden lig med magt, mens det i virksomheder ofte er lig med magt at holde på viden, enten så ens afdeling ikke bliver skåret i budgettet, andre tager æren eller lignende. Mange medarbejdere må ikke tale om deres virksomhed eller organisation i offentligheden. Det er henlagt til presse- eller kommunikationsafdelingen, men det er en forældet tankegang. De burde åbne op for viden og for at dele viden. Det kan betale sig blandt andet også som reklame for virksomheden. Mange medarbejdere har evnerne til at servicere og kommunikere med organisationens kunder på de digitale medier, men de har ikke altid de interne redskaber eller tilladelse til det. Hvis medarbejderne, ligesom på de sociale medier, fik anerkendelse for at dele viden og ideer og gøre deres arbejde synligt ét fælles sted internt i organisationen, så ville det virkelig batte i forhold til videndeling og samarbejde.

Marts 2013 · Perspektiv · 7

FORMANDENS leder

OK13-forhandlinger med aggressiv modpart »Same procedure as last year, James?« Man fristes til at spørge, om ikke februar måneds overenskomstforhandlinger bare har været en gentagelse af sidste overenskomst i 2011?

Umiddelbart kunne det godt virke sådan, men der er dog alligevel væsentlige ændringer.

Ser man på de konkrete økonomiske resultater, falder overenskomsten ikke bedre ud end forrige gang. Vi må endnu en gang acceptere en reallønsnedgang, idet der hverken i stat, kommune eller regionerne er givet lønforbedringer, der kan skabe balance mellem lønningerne og prisudviklingen.

For to år siden måtte vi konkludere, at vi havde forhandlet en vedligeholdelsesoverenskomst. I år må vi konkludere, at vi har forhandlet en overenskomst på skuldrene af en slankning af den offentlige sektor. Men den store forskel i forhold til sidste år var dog aggressiviteten fra arbejdsgiverne, hvis krav var målrettet arbejdstidsregler, tillidsrepræsentanternes vilkår og ikke mindst forhandlingsretten. Krav som berørte mange af fagbevægelsens kerneområder, men hvor modparten tydeligvis glemte, at en forhandling er »give and take«, og forhandlingerne startede ud med fronterne trukket op. Men hvad endte det så med? Økonomisk blev det til ganske få lønstigninger, blandt andet på grund af at lønmodtagersiden var i minus på grund af reguleringsordningen. På statens område forventes lønstigningerne at blive 1,1 procent i 2014, og i kommuner og regionerne forventes der cirka 1,91 procent i perioden, og der er givet 0,32 procent i pension på de to sidstnævnte områder. Samtidig lykkedes det, at fastholde reguleringsordningen, der skal sikre, at de offentlige ikke sakker for langt bagud i forhold til de privatansattes lønudvikling. Af væsentlige krav for AC lykkedes det at få en aftale på plads om AC’s dækningsområde, så næsten alle nye kandidatuddannelser hører under AC-overenskomsten uanset bachelorbaggrund.

Derudover fik vi indført introduktionsstillinger (80 procent løn, 20 procent uddannelse), som gælder for dimittender med mere end et års ledighed, hvor introduktionsstillingerne forhåbentligt kan hjælpe til at få hul på den store dimittendledighed.

AC’s betaling for disse krav blev til gengæld, at det skal være muligt, at det lokalt kan aftales, at medarbejdere selv kan forhandle løn med arbejdsgiveren – denne ordning har eksisteret som forsøgsordning gennem flere år i staten og gøres nu permanent. Kommunalt og regionalt indføres individuel forhandling som forsøgsordning for alle akademikere.

Desuden er plustid, hvor den enkelte medarbejder selv kan aftale en arbejdstid op til 42 timer, oprettet som forsøgsordning. For Bibliotekarforbundets medlemmer lykkedes det at få adgang til depotsikring i staten, hvilket blev en del af overenskomstresultatet.

Hvorfor er det så, at vi mener »same procedure« ikke gælder mere? Fordi dette års forhandlinger giver grund til at overveje, hvordan overenskomstforhandlingerne skal løses procesmæssigt fremover. Paradokset har været, at alle parter er gået til forhandlingerne som om, alt var ved det gamle, samtidig med at intet har været som før. Denne overenskomst var de muliges kunst. Men der er så absolut grund til at overveje, hvordan vi fremover griber arbejdet an.

Pernille Drost · pd@bf.dk

8 · Perspektiv · Marts 2013

Lydløs discreparation.

Helt enkelt.

Larmer ikke. Sviner ikke.

Discreparation på skranken eller på kontoret...? Du tror måske ikke, det er muligt, men det kan lade sig gøre med den nye, smarte, lille Hybrid, som repræsenterer den seneste udvikling inden for discreparation. Maskinen fylder intet, er næsten lydløs og kræver kun et minimum af vedligeholdelse og rengøring. – Og så altså en stikkontakt! Hybrid er samtidig den letteste maskine at bruge og kan derfor betjenes af alle. Bare læg disc'en i maskinen og tryk på knappen. Efter kort tid er disc'en som ny og klar til udlån igen.

Hybrid reparerer 98% af alle ridsede discs, uanset type. Også meget dybe ridser.

Så mange gange kan en disc repareres: Almindelig CD: .................. ca. 200 gange DVD: ..................................ca. 100 gange Blu-ray/PS3:................... ca. 20-30 gange 11 glade biblioteker har allerede valgt en Hybrid. Ring efter en referenceliste eller se mere på sundsound.dk.

reparationspris pr. disc fra

kr. 0,70 N Y H ED

SUND SOUND APS

|

ENDRUP BY VEJ 6

|

3480 FREDENSBORG

|

TELEFON 45 76 18 88

|

MAIL@SUNDSOUND.DK

|

SHOPFebruar ONLINE PÅ SUNDSOUND.DK 2011 · Perspektiv

· 9

o v e r b l ik f r a n e t t e t

p e r s p e k t i v. b f.d k

Nyheder bragt på perspektiv.bf.dk i forkortet version

27. februar

Mere kunst og kultur i folkeskolen Bibliotekarforbundet har længe ønsket langt mere samarbejde mellem folkeskoler og folkebiblioteker. Det ser ud til, at Socialdemokraterne nu trækker i samme retning. Den 5. april holder partiet debatten: Folkeskolen og Kunsten – hvordan styrker vi samspillet?

I regeringens folkeskolereform, hvor skoledagen skal være længere, lægger Socialdemokraterne op til flere timer til praktiske og musiske fag, så eleverne i højere grad møder kunst og kultur i deres skoledag.

- Det vil være oplagt i aktivitetstimerne at lave stærke lokale samarbejder med museer, biblioteker, teatre og spillesteder, som hermed også kan være med til at række ud mod deres kommende publikum.

Ligesom de kommunale kulturog musikskoler også er oplagte samarbejdspartnere og bør tænkes ind i den lokale udformning af en mere sammenhængende skoledag, skriver kulturordfører og næstformand for Socialdemokraterne Mogens Jensen og formand for Kulturudvalget Leif Max Hansen i invitationen til debatmødet.

til bibliotekerne, som så endeligt skal sige »ja tak« eller »nej tak« til et fælles dansk digitalt bibliotek.

Forventningen er, at bibliotekerne modtager materialerne til sommer.

Et af de forhold, som sekretariatet bag Danskernes Digitale Bibliotek er særligt opmærksom på, er, at bibliotekerne ikke skal risikere at komme til at betale for den samme vare to gange, fordi systemerne ikke spiller sammen.

Derfor arbejder sekretariatet på at sikre sig, at Danskernes Digitale Bibliotek genbruger så meget som muligt fra det nye fælles bibliotekssystem, DanBib og Bibliotek. dk, forklarer sekretariatschef i Danskernes Digitale Bibliotek Glenn Leervad-Bjørn.

- Min fornemmelse er, at bibliotekerne stadig er positive over for Danskernes Digitale Bibliotek. Men indholdet og prisen er afgørende, og det er også derfor, at vi bruger tid på afklaringen af genbrugsmulighederne. Vi ser på den samlede sektor, fordi vores vurdering er, at der er store muligheder for genbrug af de komponenter, der findes. Derfor skal vi sikre, at bibliotekerne ikke kommer til at betale dobbelt.

Lerche

Mønsted

26. februar

21. februar

Mens vi venter på Danskernes Digitale Bibliotek

Frederiksberg indfører åbningstimer uden bibliotekarbemanding

Bibliotekernes nye fælles itsystem sendes i udbud senest i slutningen af denne uge. Og netop det udbud er en af de mange ting, som Danskernes Digitale Bibliotek har skullet afklare snitfladerne til, før det kan sende materialet

Borgerne på Frederiksberg har nu adgang til biblioteket stort set alle døgnets vågne timer.

I forbindelse med at Frederiksberg Kommune indfører profilbiblioteker, udvides åbningstiderne, så

10 · Perspektiv · Marts 2013

borgerne har adgang til profilbibliotekerne fra 8-23. Samtidig bliver biblioteket på Danasvej et profilbibliotek med fokus på dialog og medborgerskab. Det hænger godt sammen med, at biblioteket ligger i samme bygning som en række af kommunens foreninger.

Biblioteket på Godthåbsvej bliver også et profilbibliotek med fokus på familier og især børn.

Bibliotekerne på både Danasvej og Godthåbsvej går, samtidig med at man udvider åbningstiderne fra at have fast bemanding til kun at være bemandet i de travle timer. På Danasvej vil der være bibliotekarer på vagt mellem klokken ni og et på hverdage, mens Godthåbsvej vil have bemanding både om formiddagen og igen sidst på eftermiddagen samt om lørdagen.

Hovedbiblioteket på Frederiksberg bliver ikke et profilbibliotek, men skal fortsat være det sted, der favner det hele.

Lerche

21. februar

Kvinder skal spare mere op til pensionen Når en kvinde i dag fylder 65 år, kan hun forvente at leve 20 år endnu. Det er i hvert fald, hvad statistikken siger. Men det er ikke sikkert, at hendes pensionsopsparing er beregnet til at holde helt så langt.

Ifølge Danica Pension skal en kvinde, der har en årlig indkomst på 450.000 kroner, have sparet 4,2 millioner kroner op, hvis hun går på pension som 65-årig.

Dette beløb inkluderer ud over pensionen også eventuel friværdi i bolig, opsparing i værdipapi-

rer med mere. For mændenes vedkommende kan de nøjes med et mindre beløb – ganske simpelt fordi de ikke kan forvente at leve helt så længe som kvinderne.

Danica Pension er ikke det eneste pensionsselskab, der i øjeblikket sætter fokus på, om danskerne sparer nok op til deres pension. PFA Pension har i en kampagne forsøgt at få danskerne til at beregne, om de sparer nok op til deres pension ved at få dem til at tage en test, der beregner deres såkaldte pensionstal.

Lerche

19. februar

Små lønstigninger i en toårig overenskomst Arbejdsgiverne havde udtrykt ønske om at slippe af med den reguleringsordning, der sikrer, at det offentlige arbejdsmarked ikke halter bagud i forhold til lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Men det lykkedes for fagbevægelsen at bevare ordningen både i kommuner og stat.

- Det var et kardinalpunkt for os at fastholde reguleringsordningen, konstaterede Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost, da forhandlingerne på det statslige område blev afsluttet natten til den 8. februar.

På det kommunale område er store dele af overenskomsten også forhandlet på plads. Her mangler Bibliotekarforbundet kun at forhandle for tjenestemændene. Det sker den 27. februar, hvor Akademikernes Centralorganisation også forhandler overenskomsten for akademikere ansat i regionerne.

Socialdemokraterne ønsker sig mere kunst og kultur i folkeskolen og vil styrke samspillet mellem blandt andet folkebibliotekerne og folkeskolen.

I Perspektiv, nr. 9/2012 satte Perspektiv fokus på folkebibliotekets rolle i forhold til skolebibliotekerne.

Overenskomsterne endte, ligesom ved de sidste forhandlinger, med at være to-årige. På det kommunale område er lønstigningerne på i alt 1,97 procent fordelt over de to. Derudover er det lykkedes for AC at forhandle en pensionsstigning på 0,32 procent – denne stigning kan også veksles til løn.

De statsansatte får en lønstigning på 1,62 procent i de kommende to år. Til sammenligning var inflationen i 2012 på 2,4 procent og i 2011 på 2,8 procent.

Du kan læse mere om overenskomstresultaterne på Job og Karrieresiderne i dette nummer af Perspektiv.

Lerche

14. februar

Ledere savner fælles digitalt fodslag På Bibliotekschefforeningens årsmøde i Vejle den 7. og 8. februar efterspurgte bibliotekslederne mere fælles fodslag i forhold til bibliotekernes digitale løsninger.

- Som det er i dag, er der rigtig mange, der byder ind på bibliotekernes digitale løsninger som DBC, Statsbiblioteket, Ting og nu Danskernes Digitale Bibliotek.

Hver har de et formål og nogle ideér om, hvordan det skal gøres, men det var meget væsentligt for mange af deltagerne på årsmødet, at vi arbejder for større fællesskab og entydighed omkring de digitale løsninger, forklarer Bibliotekschefforeningens formand Mogens Vestergaard.

Han oplevede en bred opbakning til Danskernes Digitale Bibliotek fra bibliotekslederne, men også en utålmodighed om

at komme i gang både med infrastrukturen og indholdet.

Udlån af e-bøgerne var også til debat på årsmødet. Forlagenes nye portal ebib.dk, hvor bibliotekerne kan købe adgang til e-bøger, var der ikke tilfredshed med.

Kritikken går på, at modellen er baseret på den analoge verden og ikke er fair overfor bibliotekerne.

Alligevel har Gentofte og Vejle Centralbiblioteker i første omgang valgt at forsøge sig med ordningen for at få nogle erfaringer, som andre biblioteker også kan have gavn af.

i høj grad bygger på misforståelser. Priserne er ikke anderledes end sidste år, men det er for eksempel nu muligt via AV-pakken lovligt at vise en meget lang række film fra blandt andet Nordisk Film, SF og Zentropa på bibliotekerne, hvad det ikke var tidligere. Desuden lovliggør AV-pakken, at biblioteker, der eksempelvis køber en MPLC-filmlicens (der dækker billedsiden), kan vise filmene i det offentlige run, hvilket ikke er lovligt uden AV-pakken.

Mønsted

Lerche

Arkivfoto Jakob Boserup

07. februar

06. februar

Det digitale er blevet for dyrt for kommunerne

Flere formidlere på Bibzoom

KL vil gerne drøfte den nyeste AV-pakke med Statsbiblioteket, Kulturstyrelsen og Copydan. Den er nemlig for dyr, vurderer KL efter at have talt med en række kommuner.

Chefkonsulent i KL, Helle Kolind Mikkelsen fortæller, at mange kommuner kan se, at de kommer til at betale mere i år for eksempelvis et par koncerter på biblioteket, end det kostede dem at afholde de samme aktiviteter sidste år. Forklaringen ligger i prismodellen i den nye AV-pakke, vurderer hun.

- AV-pakken passer nok bedst til de biblioteker, der giver den fuld gas, og det er fint nok. Men vi har også kommuner, der ikke ønsker at have eksempelvis Bamse og Kylling kørende i børnebiblioteket og musik i musikudlånet.

Flemming Munch, der som områdedirektør i Statsbiblioteket har været med til at forhandle AV-pakken, mener, at kritikken

- Vi vil gerne have flere biblioteker til at bruge og levere indhold til Bibzoom, forklarer ansvarshavende redaktør på Bibzoom og musikbibliotekar i Herlev. Niels Mark om ideén bag tiltaget om at betale for bibliotekarernes bidrag til Bibzoom.

- Hvis biblioteket får honorering for det indhold, som bibliotekarerne leverer til Bibzoom, så er man mere tilbøjelig til at give bibliotekarerne tid og mulighed for at skrive artikler og anmeldelser, siger Niels Mark.

Ud fra et tarifsystem honoreres artiklerne og modregnes næste års abonnement, og efter et par uger med det nye system kan Niels Mark notere sig, at flere end før leverer indhold.

Samtidig med at Bibzooms indholdsside vokser, vil Bibzoom også hjælpe bibliotekerne med en mere aggressiv markedsføring af Bibzooms tilbud overfor brugerne.

- Der må gerne komme en højere brugsstatistik, og det kræver en mere aggressiv markedsføring. Men den kommer ikke til at handle om at gøre opmærksom på, at Bibzoom findes. Det er mere interessant at markedsføre det indhold, der er på Bibzoom, så bibliotekerne eksempelvis på storskærme kan gøre reklame for, at man nu kan lytte til Vetos nyeste album via Bibzoom, forklarer Niels Mark.

Lerche

Marts 2013 · Perspektiv · 11

12 路 Perspektiv 路 Marts 2013

Tekst Sabrine Mønsted Foto Jakob Boserup illustration pernille mühlbach

Partnerskaber med lokale forretninger og større private virksomheder er nødvendige, hvis bibliotekerne vil udvikle sig, mener flere fagfolk.

Bejlerne er der

– og biblioteket har ikke råd til at være kræsen 1.000 tandbørster og 600 pakker tandpasta blev delt ud på Greve Bibliotek på den internationale Tandbørstebytningsdag den 14. februar. Ideen kom fra bibliotekar og innovationskonsulent på biblioteket Sussi Nyled Heinrichson.

Tandbørsterne og tandpastaen fra Bilka og Colgate.

- Detailhandlen vil rigtig gerne samarbejde, vi skal bare spørge dem, siger Sussi Nyled Heinrichson.

Bibliotekarer er slet ikke klar over, hvor godt et brand, de ligger inde med, og hvor mange der vil være interesseret i at samarbejde med bibliotekerne, mener hun.

Marts 2013 · Perspektiv · 13

Partnerskab

- Det handler om at se muligheder og ikke være kræsen. Det er en skam, hvis bibliotekerne synes, at de er for »pæne« til at indgå i et samarbejde med en sportsforretning eller et lokalt supermarked, siger Sussi Nyled Heinrichson, der mener, at de slet ikke har råd til at lade være.

- Der er dårligt råd til gratis kaffe til de ansatte på biblioteket, så hvis vi skal kunne opfylde brugernes behov og politikernes krav om nye og anderledes kulturoplevelser, så skal vi tænke i nye baner, siger hun.

Imageløft

De nye partnere kan mere end at donere en præmie og deltage i en event. De kan løfte bibliotekets image generelt og styrke bibliotekets legitimitet, mener lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi Henrik Jochumsen.

- Efterhånden som brugerne kan få materialerne mange andre steder fra, skal biblioteket kunne noget andet. Det kan partnerskaber hjælpe med.

Ikke kun med penge, men også med nye ideer og netværk, der kan øge bibliotekernes potentiale og give dem et skub, siger han.

Sussi Nyled Heinrichson mener, at partnerskaberne skal tænkes som PR for bibliotekets samlede tilbud.

- Dagspressen skriver ikke om vores Nem ideller it-kurser, men de skriver, når vi deler 1.000 tandbørster ud, og det sætter fokus på biblioteket generelt, siger hun.

Det giver dog ikke bibliotekerne carte blanche til ukritisk at tage hvilken som helst partner eller samarbejde med hvem som helst om hvad som helst. Henrik Jochumsen understreger, at der skal være en klar sammenhæng med bibliotekets formål.

- Det skal være foreneligt med bibliotekets mission om at formidle og yde public service.

Men hvis den lokale thehandel eller pølsemand vil servere til et arrangement på Lyngby-Taarbæk Bibliotek, så er der ikke noget i vejen med det.

Sussi Nyled Heinrichson er enig i, at formålet skal være klart.

- Når vi samarbejder med de lokale forretninger, er det i forbindelse med et tema, vi har sat i gang, og vi binder det altid op på vores samling. På byttedagen for tandbørster er der for eksempel tandplejere på biblioteket, der giver gode råd, mens bibliotekarerne præsenterer bøger om tandpleje,

14 · Perspektiv · Marts 2013

musik om rokketænder og så videre. Vi ligger i et område, hvor mange børn bruger meget tid alene, drikker meget sodavand og får usunde mellemmåltider, så det ligger i tråd med vores formål om at oplyse, siger hun.

Ingen regler

Lektor Henrik Jochumsen mener ikke, det på nogen måde er skadeligt for biblioteket at blive »set sammen med« detailhandlen og private virksomheder. Tværtimod ser han rigtig mange fordele.

- Det er en mulighed for bibliotekerne til at tænke ud af boksen og servicere brugerne på nye måder. Det styrker relationerne til lokalsamfundet og er et nødvendigt brud på den monokultur, der længe har hersket på bibliotekerne, hvor alle har været meget ens og enige om én måde at gøre tingene på, siger han og tilføjer, at bibliotekerne er hårdt ramt på økonomien, og at partnerskaber er en mulig adgang til ressourcer.

Han forudser flere partnerskaber i fremtiden i alle tænkelige udgaver.

Det vil også betyde flere diskussioner af, hvor grænsen går.

Som det er nu, er der ikke et egentlig regelsæt for biblioteker og partnerskaber, hvor private bidrager økonomisk for at opnå reklame, forklarer kontorchef for Biblioteker i Kulturstyrelsen Erik Thorlund Jepsen. Men »Lov om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklame for andre« er reelt den, der giver bibliotekerne mulighed for at indgå i partnerskaber med private, fordi den giver kommunale institutioner mulighed for at supplere finansieringen af opgaver ved reklame og modtagelse af sponsorater.

- Så længe reklamerne og sponsoraterne ikke har indflydelse på materialevalget, er der med loven forholdsvis vide rammer i dag, siger Erik Thorlund Jepsen, der peger på, at det er en lov, der lever en stille eksistens, og at mange biblioteker ikke gør brug af den.

Erik Thorlund Jepsen så gerne mere samarbejde.

- Bibliotekerne og erhvervslivet kan lære meget af hinanden, og Kulturstyrelsen bakker op om bibliotekernes samarbejder med erhvervslivet. For eksempel lægger vi blandt andet vægt på, om det ansøgende bibliotek har indgået partnerskaber, herunder med private aktører, når de søger Kulturstyrelsens Udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker, siger han.

På Greve Bibliotek er der en løbende diskussion af, hvor grænserne går. Der er dog visse områder, som Sussi Nyled Heinrichson ved, biblioteket vil afholde sig fra eksempelvis usunde produkter.

- Vi vil ikke indgå et samarbejde med en slikforretning eller uddele ansigtsmaling af dårlig kvalitet til børn. Netop fordi bibliotekets og virksomhedens brand smitter af på hinanden, skal ethvert samarbejde tænkes grundigt igennem, siger hun.

Biblioteket er en attraktiv partner for eksempel for private virksomheder, der ser biblioteket som et godt brand at blive 禄set芦 med.

Modelfoto.

Marts 2013 路 Perspektiv 路 15

Partnerskab

IBM og Microsoft byder sig til Når store private virksomheder smider penge og ekspertviden i puljen, og bibliotekerne deres kendskab til brugerne og formidling, så giver to og to pludselig fem.

N

Nethood og KidSmart er to it-projekter, der lever i kraft af partnerskaber mellem Kulturstyrelsen, Microsoft og IBM. Det første handler om at hjælpe it-svage borgere i udsatte boligområder, og det andet om at styrke børns læring ved hjælp af særlige computere.

Samarbejdet kom i stand og Kulturstyrelsen havde, ifølge projektleder Ann Poulsen, ikke de store betænkeligheder.

- Vi samarbejder med den del af virksomhederne, der har med social ansvarlighed at gøre. Begge virksomheder siger åbent, at de som it-virksomhed ser det som en del af deres ansvar at hjælpe folk med at kunne bruge den it, de udvikler, siger hun.

Små offentlige budgetter betyder, at vi fremover vil se mange flere partnerskaber både mellem store virksomheder og Kulturstyrelsen, men også mellem lokalbiblioteker og private, mener Ann Poulsen. Det gør det muligt at sætte projekter i verden, som der ellers ikke ville være råd til på bibliotekerne.

- Det giver bibliotekerne styrke at have en stor spiller i ryggen med penge og teknisk know how. IBM kom for eksempel ud over en viden om it også med en viden om børn og læring i forhold til it, som bibliotekerne har hentet inspiration i, siger Ann Poulsen.

I forhold til Nethoodprojektet er det muligt for biblioteket at spotte unge med anden etnisk baggrund, som trænger til støtte, og at tilbyde dem en mentor, fordi Foreningen Nydansker også er en del af partnerskabet.

Ann Poulsen mener, at det er sundt for biblioteksfolk at afprøve deres ideer i miljøer, som ikke nødvendigvis accepterer de præmisser, som er gængse i bibliotekssektoren. Det afgørende er, at partnerne er ligeværdige, og at bibliotekerne ikke »sælger deres sjæl«, som hun udtrykker det.

Nethood: Program under Kulturstyrelsen. Målet er gennem it-caféer på biblioteker og medborgercentre at hjælpe borgere i udsatte boligområder med deres it-problemer. I alt 22 biblioteker har i dag etableret Nethood-caféer. Styregruppen overvejer at udvide ordningen til landdistrikter.

KidSmart: Samarbejde mellem Kulturstyrelsen og IBM, der giver børnebibliotekerne mulighed for at få doneret og installeret børnevenlige computere og sætte fokus på it-læring.

Lektie Online: Et site, hvor elever kan få lektiehjælp online. Statsbiblioteket har projektledelsen, men samarbejder med en masse frivillige lektiehjælpere. It-virksomheden KMD har indgået et samarbejde med Lektie Online, og de frivillige medarbejdere sidder i et callcenter på arbejdspladsen og hjælper.

16 · Perspektiv · Marts 2013

For Microsoft var bibliotekets brand afgørende for, at de kastede en masse penge og ressourcer i projektet Nethood.

- Bibliotekerne er troværdige og vellidte i lokalsamfundet. Og vi ønsker på linje med bibliotekerne, at det er det sted i lokalsamfundet, man går hen, hvis man har svært ved it, siger politisk og strategisk direktør i Microsoft Anders Thomsen.

Det ligger også grundlæggede i de fleste store amerikanske virksomheder at tage et socialt ansvar, forklarer han.

- Vi har koblet det ansvar op på det, vi ved noget om – it – og vil gerne hjælpe folk med at udnytte de muligheder, som it giver. Vi kommer med viden om it, software og en pose penge, mens biblioteket har kontakten til brugerne og medarbejderne. Ingen af os kunne gøre det alene.

For Microsoft er der på den lange bane selvfølgelig også tale om markedsføring, for gode oplevelser med it gavner samfundet og it-branchen på sigt, men i forhold til de enkelte projekter, som virksomheden er involveret i, er der ingen krav om modydelser som reklamesøjler i bibliotekets hjørner eller lignende, forklarer Anders Thomsen.

Bibliotekschef på Københavns Hovedbibliotek Jakob Heide Petersen mener, bibliotekerne blandt andet skal bruge de kommercielle partnere til at sætte fokus på læring, som det sker med Nethood og KidSmart projekterne og for eksempel Lektie Online, der samarbejder med it-virksomheden KMD. - Bibliotekerne skal ikke bare stille materialer til rådighed eller være et neutralt rum. Vi skal have noget på hjerte og gøre folk klogere. Vi har en anden profil end et kulturhus og skal blive skarpere på biblioteks- og læringsvinklen, og det kan de private partnerskaber blandt andet hjælpe os med.

Hvad må biblioteket?

I udgangspunktet er der ikke særlige regler for private og offentlige partnerskaber.

Men »Lov om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre« giver bibliotekerne muligheder for at indgå i samarbejde, tage imod sponsorater og reklamere i langt højere grad, end de gør brug af i dag.

- Loven lægger op til, at kommunerne selv laver retningslinjer i forhold til sponsorater og reklamer, men mit indtryk er, at der ikke er så mange, som har haft behov for at tage stilling til det, siger kontorchef for Biblioteker i Kulturstyrelsen Erik Thorlund Jepsen, der dog mener, at en diskussion om retningslinjer kan blive mere relevant fremover, hvis loven bliver mere udbredt. For eksempel kan spørgsmålet om »lige adgang til reklamering og sponsorering« dukke op. For når man giver én virksomhed lov til at få sit navn nævnt eller være sponsor, så skal en anden virksomhed vel også have lov til det, hvis de vil?

Marts 2013 · Perspektiv · 17

Partnerskab

Brugerne får kontante fordele gennem biblioteket.

Særarrangementer, rabatter og gaver. Prisen er deres mailadresse, som har vist sig at være guld værd for biblioteket.

Har I fået flere penge?

F

Flere biblioteker har fået øjnene op for de såkaldte biblioteksklubber, hvor samarbejdet med lokale partnere har vist sig at være en rigtig god forretning – både for brugerne, de lokale forretningsdrivende og for biblioteket. Bibliotekar Signe Amalie Svenningsen, der står bag Biblioteksklubben i Hillerød, tegner et tydeligt før og efterbillede.

Før: - Måtte vi ofte aflyse vores arrangementer, fordi ingen købte billetter. Vi var igennem flere sparerunder, hvor der blev lukket filialer, men få brugere pippede op om, at »det var da ærgerligt«. Det var ikke tydeligt for folk, hvorfor de skulle savne os.

Efter: - Næsten alle vores arrangementer er udsolgt.

Sidste års nytårskur, der bare var et glas Asti en torsdag aften og udlevering af forårets program, hev 180 mennesker på biblioteket.

Det var aldrig sket, hvis vi bare havde sat en annonce i avisen eller hængt nogle plakater op.

Biblioteksklubben i Hillerød blev en realitet i

18 · Perspektiv · Marts 2013

januar 2011, og efter tre måneder havde 300 biblioteksbrugere meldt sig ind. Efter et år havde klubben 1.100 medlemmer, og i dag er der 1.900 medlemmer.

Signe Amalie Svenningsen kalder det »klub Lorry konceptet«. Et medlemskab »koster« ens mailadresse og giver til gengæld rabatter og adgang til særarrangementer. Hver uge får medlemmerne en mail fra biblioteket med tre faste indslag: en nyhed fra biblioteket om et arrangement, et kursus eller information om selvbetjening, åbningstider, filmstriben eller lignende. Et tilbud fra en lokal forretningsdrivende og et fra en lokal kulturinstitution. Det kan være 10 procent rabat på den lokale café eller biograf eller en særrundvisning på Nivaagaards Malerisamling.

Klar plan

- Det er vigtigt at gøre sig klart, hvorfor man vil starte en biblioteksklub, og hvem man henvender sig til, så man kan skræddersy sine tilbud. Vi gik benhårdt efter målgruppen af brugere, der allerede brugte biblioteket, men som ikke kom til vores arrangementer, siger Signe Amalie Svenningsen, der sammen med sin kollega Marianne Träff begyndte initiativet med at spørge de lokale boghandlere, om de ville være med, hvis de startede en biblioteksklub.

- En sagde ja til at give 10 procent på alt, og det betød, at vi inden længe kunne sige til de næste forretningsdrivende eller kulturinstitutioner, at vi havde 200 medlemmer, og at boghandleren allerede gav 10 procent rabat, siger Signe Amalie

Svenningsen. Hun understreger, at ligesom målgruppen skal være klart defineret, så skal ens profil også være skarp.

- Vi ville for eksempel sige nej til byens tøjbutikker, hvis de henvendte sig og ville give rabat.

Vi er meget bevidste om, at det skal handle om luksusting som vin, chokolade, mad og bøger samt kulturtilbud som museer, biograf og så videre. Det skal også være tilbud, der varer ved, for eksempel 10 procent på alt i cafeén, ikke kun på kaffen eller kun onsdag eftermiddag.

300 til kaffe

Signe Amalie Svenningsen og Marianne Träff bruger cirka seks timer tilsammen om ugen på at pleje klubbens samarbejdspartnere og medlemmer og især på at forfatte ugens klubmail. De to bibliotekarer er også blevet det personlige ansigt på klubben, og folk henvender sig til dem blandt andet med masser af spørgsmål om bibliotekets tilbud.

I Hillerød har det gjort en verden til forskel, at biblioteket nu kommer direkte hjem i brugerens mailboks, og folk aktivt har taget stilling til, at de gerne vil være medlem og have information fra biblioteket. For det ser ud til, at det er gået op for brugerne, at der sker rigtig meget på biblioteket.

- Da vi havde udlovet præmier en søndag, hvor der var åbent, og serverede kaffe og kage, var der kø ved døren, og der kom over 300 mennesker på få timer. Vi har ramt ind i et behov og får formidlet de tilbud, vi jo hele tiden har haft, og flere klubmedlemmer har spurgt: Har I fået flere penge?

Hillerød Biblioteksklub • Startede 1. januar 2011 • 1.900 medlemmer • Seks kommercielle samarbejdspartnere blandt andet den lokale café, bog- og blomsterhandler.

• O tte kulturinstitutioner blandt andet Slots Bio, Folkemuseet, Klaverfabrikken.

• Biblioteket har brugt 50.000 kroner på to år • Seks arbejdstimer ugentligt fordelt på to projektledere NB: Man er velkommen til at kontakte Signe Amalie Svenningsen, hvis man ønsker at vide mere om at starte en biblioteksklub.

– Det er vigtigt, at dem, der starter det, brænder for det og får opbakning fra både ledelse og kolleger.

Og det er ikke gratis, bare plastikkortet koster 13 kroner per medlem.

Leder af Tandplejen i Tune Liselotte Salomonsen var en del af den internationale Tandbørstebytningsdag på Greve Bibliotek, hvor hun og hendes kolleger kom med gode råd om tandpleje.

Marts 2013 · Perspektiv · 19

nterview Tekst Sabrine Mønsted

Tillidsrepræsenta i fire årtier Kirsten Rosenkrantz-Theil var 27 år i 1975, da hun blev ansat på Rødovre Bibliotek. Syv år senere blev hun tillids-repræsentant. I dag er hun 65 år og på vej på pension. Vi har bedt hende se tilbage på tillidsrepræsentantrollen, arbejdsmarked og bibliotekerne.

80’erne Nedskæringer, nedskæringer og nedskæringer. Jeg husker især en episode i 1989, som var det i går. Jeg havde været til møde i kommunens Med-udvalg i november, hvor budskaberne var, at ingen blev fyret, og ingen skoler lukket det år. Fjorten dage efter stiger jeg om bord på et fly på vej hjem fra en ferie i Marokko. På flysædet ligger en dansk avis, overskriften er med fede bogstaver: »Rødovre Kommune skal spare 32 millioner inden nytår og spare 64 millioner og lukke fire skoler næste år«. Og vi taler 11. december. Den aften lå der fire A4-sider fra min suppleant: »Du skal til møde i morgen der og der. Vi skal nedlægge en filial og 13 stillinger næste år. Det var chokerende og hårdt. Vi holdt mange møder med ledelsen om, hvordan

20 · Perspektiv · Marts 2013

vi gjorde det bedst muligt. Det endte med, at filialen Hendriksholm blev nedlagt, og 13 tjenestemænd blev fyret. Det viste sig at blive rigtig dyrt for kommunen.

Demonstrationer i regnvejr tegner også 80’erne. Vi demonstrerede imod den ene og den anden forringelse på arbejdsmarkedet.

Alle var meget solidariske, så det behøvede ikke handle om ens eget fag. Jeg stod engang i en hal på skibsværftet B&W til en stor demonstration og tænkte: »Hvad laver jeg egentlig her som bibliotekar?«. Hele samfundet talte meget om solidaritet, og Bibliotekarforbundet og dets generalforsamlinger var meget politiske med endeløse diskussioner, hvor forbundet i dag har et mere fagligt end politisk fokus.

Det var også en tid med flere arbejdsnedlæggelser på biblioteket. Som tillidsrepræsentant skulle jeg opfordre mine kolleger til at genoptage arbejdet og bagefter meddele ledelsen, »at det ville de desværre ikke.« Da jeg startede på Rødovre Bibliotek i 1975, var vi 100 ansatte. I dag er vi 36 og mange røg ud i løbet af 80’erne, så vi kæmpede blandt andet for tryghedsaftaler i den periode.

Kirsten Rosenkrantz-Theil mindes 1980’erne som solidariske og med et hav af demonstrationer i regnvejr. Her et billede fra en arbejdsløshedsmarch i 1980, dog uden regn.

Foto: Scanpix

tant

Rødovre Bibliotek er tegnet af arkitekt Arne Jacobsen og er stadig et tilløbsstykke for arkitektinteresserede. Selvom biblioteket på mange måder ligner sig selv i dag, så var i hvert fald tøjstilen en lidt anden i 1970’erne.

Foto: Eigil Malmer, leveret af Lokalhistorisk Samling Rødovre.

Marts 2013 · Perspektiv · 21

nterview

90’erne Antallet af folk til demonstrationerne ebbede ud op igennem 90’erne. Vi havde et par arbejdsnedlæggelser og skrev nogle protestskrivelser i Med-udvalget, men tiden blev en anden. Klubkassen, der før var blevet brugt til at sende støttebidrag til alle mulige organisationer, også ude i verden, blev i stedet brugt til lokale arrangementer og lignende.

Nedskæringerne fortsatte, men vi undgik fyringer på Rødovre Bibliotek blandt andet ved at lave indbyrdes aftaler med HK’erne, så vi »skyldte« hinanden stillinger. Kommunen havde gjort i nælderne i slutningen af 80’erne ved at fyre mange tjenestemænd, både bibliotekarer, men især lærere, så det afholdt de sig fra, men i 90’erne fik vi de første to overenskomstansatte bibliotekarer. I mange år hang de på med neglene, hver gang der blev meldt besparelser ud, fordi de var lettere at fyre, men de klarede sig igennem.

90’erne var også det årti, hvor vi blev generalister. I 1993 blev voksenafdelingen, læsesalen og musikafdelingen lagt sammen af økonomiske grunde, så vi kunne være færre på vagt. Nogle var ved at dø af skræk over at skulle tage læsesals- eller musikspørgsmål. Vi havde lukket i flere måneder for at planlægge, hvordan vi skulle gribe det an.

I 1998 kom sindene i kog med Ny Løn. Jeg var meget imod det, fordi jeg mente, at det var usolidarisk. Generelt var der mange, der protesterede. Jeg var bange for, at det blev alles kamp mod alle, og at dem, der talte bedst for sig, var dem, der fik, for hvad med dem på »gulvet«, der er super effektive, men som ledelsen ikke lægger mærke til? Vi, som tillidsrepræsentanter, fik forhandlingsretten, men det viste sig at dreje sig om meget få penge, så det er vildt, når man tænker på, hvor meget tid vi har brugt på forhandlinger om så lidt.

I dag er det sat mere i system. Vi ved, hvor mange penge der er og udveksler krav med ledelsen om, hvem der skal have hvilke tillæg.

For at tilgodese alle slags opgaver er det mest funktionstillæg.

22 · Perspektiv · Marts 2013

- Når jeg kigger tilbage, har det været rigtig sjovt og rigtig hårdt at være tillidsrepræsentant. Dengang jeg blev spurgt i 1981, om jeg ville være suppleant, overvejede jeg: »Kan og vil jeg det her?« Men det har været det hele værd.

Mange gange har jeg vidst mere end ledelsen om, hvad der var på tegnebrættet eller foregik i kommunen.

I de sidste ti år har det været mere sjovt end hårdt at være tillidsrepræsentant. Der er stadig nedskæringer, men det har ikke mundet ud i fyringer hos os.

Der har været en naturlig afgang, og for første gang siden 80’erne har vi ansat nye medarbejdere. I dag sidder jeg nærmest i et ungdomskollegie, og det er fantastisk med unge, nye, entusiastiske kolleger, hvor der er stor respekt for, at vi har forskellige styrker. Vi får flere med andre uddannelser ind på biblioteket og flere cand.scient.bibl.’er., og jeg opfordrer alle unge og mine kolleger til at tage så meget uddannelse som muligt. Det er nødvendigt i dag.

Solidariteten og fagforeningerne er til gengæld trængt. Opgangsårene før finanskrisen betød, at der ikke var de samme arbejdskampe som i 80’erne.

Fagforeningens betydning er gledet i baggrunden.

Sagen med Vejlegården sidste sommer, hvor en arbejdsgiver ikke ville ansætte folk på overenskomst og medarbejderne, der accepterede det, viser, at unge i dag ikke aner, hvad en fagforening er og kan. Hvorfor vi har seks ugers ferie, en 37 timers arbejdsuge (og ikke 42 en halv time, som da jeg startede) og gode barselsregler. Det er en stor fejl, at folkeskolen og gymnasierne ikke gør mere ud af at forklare i samfundsfag, hvordan det hænger sammen. Hvis ikke vi passer på, så mister folk interessen for fagforeningen og i værste fald ender forhandlingerne hos politikerne.

Jeg tror dog, der kan komme en fornyet interesse hos de unge. Jeg har i flere år forsøgt at få nogle interesseret i posten som tillidsrepræsentant, og nu er det lykkedes. De unge tillidsrepræsentanter i Bibliotekarforbundet virker som om, de synes, det er lige så sjovt, som vi syntes, dengang vi startede.

Biblioteket skal også nok klare sig. Politikerne ved, at vi er der og respekterer os, og lånerne kommer stadig på trods af digitaliseringen. Det skal bare finde sine ben i alt det nye.

Foto: Scanpix og Jakob Boserup

00’erne og 10’erne

Øverst: Demonstration foran arbejdsmarkedsretten 2. oktober 2012. Fagforeningen 3F er troppet op med røde faner i protest mod, at ejeren af restaurant Vejlegården har indgået aftale med den såkaldte gule fagforening Krifa, om en løn der ligger under 3F’s overenskomst.

Nederst: Generalforsamling i Bibliotekarforbundet 2012.

Foto Jakob Boserup

Kirsten Rosenkrantz-Theil Kirsten Rosenkrantz-Theil blev tillidsrepræsentant i 1982. Hun har gennem tiden været med i alverdens udvalg og arbejdsgrupper i Rødovre Kommune, blandt andet som bibliotekets, FTF’s og AC’s repræsentant i Med-udvalget i Rødovre Kommune.

Marts 2013 · Perspektiv · 23

GADGET

Thomas Vigild Fast skribent på gadgetssiderne i Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København - formand for Dansk Spilråd - leder af Vallekilde Game Academy - cand.mag i Musikvidenskab, Datalogi og Computerspil.

Nu retter kuglepennen på dig Mens flere institutioner, skoler og biblioteker indkøber tablets, så er træning af den læselige håndskrift stadig vigtig. Derfor har et tysk firma nu opfundet den digitale kuglepen Lernstift, der vibrerer let, hvis din håndskrift bliver for ulæselig, eller du er ved at lave en grammatisk bommert. Lernstift genkender præcist, hvad og hvordan du skriver via bevægelsessensorer, og målet er at give børnene direkte og øjeblikkelig feedback, mens de skriver. Senere udgaver af kuglepennen er WiFi-baseret, så skrift fra pennen kan sendes til ens smartphone.

Lernstift er endnu ikke på markedet, men firmaet bag forventer lancering i august 2013.

Se mere på www.lernstift.com

PlayStation 4 lander inden jul Med store tekniske forbedringer, mulighed for at streame såvel gamle som nye spil direkte via internettet og større fokus på deling af spiloplevelserne via de sociale medier, lancerer Sony inden jul sin PlayStation 4-spilkonsol.

De største nyheder er indtil videre en lettere redesignet controller, der har indbygget trykfølsom plade og mulighed for at optage og dele spillene på skærmen via Facebook med et enkelt knaptryk. Selve konsollen har også fået så meget hukommelse og processorkraft, at spillene nu starter uden ventetid. Slutteligt slår Sony meget på, at PlayStation 4-spil kan nydes på to skærme samtidig, for eksempel hvor en iPad eller Android-smartphone agerer sekundær hjælpeskærm i de kommende spil.

Læs mere på dk.playstation.com

24 · Perspektiv · Marts 2013

Kan smartphonen redde bog og avis?

Fold morgenavisen ud på bordet, og lad børnene læse deres egen version af dagens nyheder igennem deres smartphone. Sådan lyder ideen bag en ny børne-app, som den japanske avis The Tokyo Shimbun netop har lanceret sammen med et reklamebureau.

Målet er at gøre avisen læsbar for børn, for når de »ser« dele af avisen igennem smartphonens kamera, så ændrer teksten sig og nyhederne bliver formidlet i børnehøjde, for eksempel af en tegneseriefigur eller med andre visuelle hjælpemidler.

Mens ideen absolut lyder futuristisk, så er teknologien ikke ny, men kaldes »augmented reality«, hvor virkeligheden ændres set gennem en smartphone. Men det er første gang nogensinde, at en avis har eksperimenteret med en børne-app, og overfører man samme koncept til bøger, så kunne det være starten på en ny måde at fortælle både historier og nyheder på.

For ét er, om dagens nyheder overhovedet skal og kan formidles til børn, noget andet er, hvis hele bøger kunne genoplives til børn via hjælp fra smartphone-tech-magi.

Hermed kunne sværere, men universelt gribende litteratur som 1984, Odyseen eller sågar Shakespeare udkomme som ganske normal bog, men ved at børnene scanner siderne gennem smartphonekameraet, så bliver historierne forenklet og fortalt til netop deres aldersgruppe.

Den slags bøger tror jeg stadig er langt fra mainstreamhylderne. Udfordringen er dog ikke længere tekniske barrierer, men snarere kreativiteten og økonomien bag. Men jeg håber, at den fysiske bog eller avis på denne vis kan genopfinde sig selv og finde ny relevans i sin materialitet.

Se mere på videoen http://tinyurl.com/asndcqr

Hver måned guider Perspektiv til de bedste apps, bedste gratis browserspil og bedste brætspil. Klip ud!

Hæng op!

Månedens anbefalinger

App Pudding Monsters Til Android, iPhone, iPad. Udvikler: Zeptolabs. Pris: 6-7 kroner Buddingerne i køleskabet har et problem: De står på menuen til at blive spist. Men tænker man sig godt om, så kan buddingemonstrene redde hinanden og flygte. Den uhøjtidelige historie bag Pudding Monsters dækker blot over et usædvanligt stramt designet gådespil, som man fanger øjeblikkeligt, men aldrig nogensinde kan mestre. Selvom det ikke overgår sin forgænger Cut the Rope, så har Pudding Monsters præcis samme lette og meget smittende effekt, da man bliver ved med at kaste rundt med de stakkels buddingemonstre for at løse gåderne.

Se mere på www.puddingmonsters.com

Browser-spil Folds Papirfoldning er nuvel en afstressende fritidssyssel, men i gådespillet Folds er det også benhård hjernegymnastik. Her består spillets mange brillante gåder i, at man skal folde et stykke papir et bestemt antal gange og ende med en bestemt form - og det stiller ikke kun krav til ens rumlige sans, men i høj grad også til ens tålmodighed. Til gengæld er spillet på ingen måde afstraffende, da der ikke er nogen stressende tidsfrist, og det er derfor snarere digital meditation med musen. Dertil er grafikken lydefri og styringen eksemplarisk intuitiv, så søger man et browserspil med Zen, er Folds sagen.

Spil Folds her http://jayisgames.com/games/folds/

Brætspil Blitz 2-8 spillere fra 5 år. Pris: 200 kroner.

Der skal både tænkes og handles hurtigt i reaktionsspillet Blitz, der udfordrer både børn og voksne. Med de fem genstande spøgelse, mus, bog, stol og flaske på bordet gælder Blitz om at tage den genstand, der ikke er vist på billedet i hverken farve eller form. Viser det øverste kort, som her, en hvid mus i en grøn lænestol, er den rigtige genstand den blå bog, fordi hverken farven blå eller bogen er vist på kortet.

Blitz er suverænt i korte spurter, udført i en lækker holdbar finish velegnet til udlån og meget inkluderende, fordi alle spillere er med hele tiden. Og selv 5-6 årige unger kan nemt banke de voksne af banen, hvilket er et stort plus.

Marts 2013 · Perspektiv · 25

Forskningsbibliotek

Tekst Anette Lerche

Bibliotekarerne deler ikke bibliotekets skæbne »Forskerne mødes i digitale netværk og deler den nyeste viden længe før, den når biblioteket, der reduceres til at være lokal licensforvalter«. Men der er andre veje – især for bibliotekarerne – vurderer Hans Jørn Nielsen, lektor ved IVA og en af redaktørerne til antologien Viden i spil. Forskningsbibliotekers funktioner i forandring.

F

Forskningsbibliotekernes eksistensberettigelse som den institution, der samler og formidler dokumenter og informationer, er ikke længere en selvfølgelighed.

Det er en af konsekvenserne af digitaliseringens tidsalder. Men hvad kommer det til at betyde for forskningsbibliotekernes fremtid? Hvis de overhovedet har en? Det spørgsmål satte tre forskere fra Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) sig for at undersøge nærmere. De har peget på nødvendigheden af fortsat forskning, der kan være med til at løse de problemstillinger, der opstår, når forskningsbiblioteket som institution skal oversættes fra trykkekulturen til den digitale kultur.

- Vi mener ikke, at vi er kommet frem til præcist, hvad forskningsbibliotekerne skal gøre, men i antologien er der ideer til, hvordan de kan udvikle sig. Intentionen er, at vi gerne, sammen med interessenterne omkring forskningsbibliotekerne, vil have en mere præcis forestilling og bevidsthed om, hvor udviklingen er på vej hen, siger Hans Jørn Nielsen. Han er en af de tre forskere fra IVA, der har bidraget til og redigeret antologien Viden i spil. Forskningsbibliotekers funktioner i forandring.

26 · Perspektiv · Marts 2013

Antologien peger ikke på et entydigt svar på, hvad forskningsbibliotekerne skal gøre for at overleve. Er der slet ikke nogen svar?

- Jo, og vi er også stødt på løsninger og ideer til veje, man kan gå. For eksempel tanken fra både engelsk og amerikansk forskning omkring The Embedded Librarian, som vi kan kalde udvikling af partnerskaber med læringsinstitutioner og forskernetværk og så videre. Man kan sige, at det er den ene vej: at man kan genetablere kontakten med forskere og studerende, som i dag ikke længere har det behov for biblioteket, som de havde tidligere.

Lokale licensforvaltere

Kontakten til brugerne er nemlig ikke længere en selvfølge.

- Digitaliseringen betyder, at dokumenterne ikke befinder sig i bibliotekets samling. De lagres eksempelvis i digitale netværk hos forlag eller i

Open Access Repositories. Dermed reduceres forskningsbibliotekerne – lidt hårdt sagt – til at være licensforvaltere, og det kunne lige så vel være en økonomiafdeling, der sad og forvaltede de licenser, siger Hans Jørn Nielsen.

Brugerne er – ligesom dokumenterne - placeret i digitale netværk, hvor de finder og deler viden uden for biblioteksregi. Og i dag har forskere på grund af de sociale netværk meget mere kontakt med hinanden også globalt set, end de havde tidligere.

- I den sammenhæng mister det lokale universitetsbibliotek også sin betydning. Man har talt om disintermediation, som betyder, at forskeren får mindre og mindre brug for formidleren eller gatekeeperen, fordi forskeren hele tiden får meddelelser strømmende ind via alerts og rss-feeds og preprints fra andre forskere. Forskerne er orienteret om det, der foregår, før biblioteket overhovedet kommer ind i billedet. Distributionen af viden har forandret sig fundamentalt, og i den sammenhæng kan bibliotekernes rolle blive mere perifer. Man kan sige, at der nu er rigtig mange spillere på banen i det her vidensspil, hvor biblioteket før havde monopolet og var den eneste spiller.

”Man kan sige, at der nu er rigtig mange spillere på banen i det her vidensspil, hvor biblioteket før havde monopolet og var den eneste spiller.”

Datasyndflod

På det traditionelle bibliotek bestod en samling før af nogenlunde ensartede dokumenttyper. Nu er der et stigende behov for adgang til forskningsdata, der skal være en integreret del af forskningspublikationerne. Hvor man før kunne nøjes med bøger og tidsskrifter, vil man nu have adgang til de store mængder af data, der produceres i moderne videnskab som eksempelvis klimaforskning og genetik. Viden er blevet et flydende begreb, der er mere knyttet til kontinuerlige processer end til faste dokumenter, og det er netop denne tendens, som betyder, at man sammen med forskningsresultater også har brug for at publicere forskningsdata. En udfordring, som man diskuterer, hvordan man skal håndtere, fordi der er tale om en »syndflod af data«.

Men netop håndteringen af forskningsdata kan blive en ny funktion for forskningsbibliotekerne, mener nogle. Andre vurderer, at opgaven er så stor, at den måske snarere er national, og at det kræver stor faglig viden at arbejde med de data.

- Og det er nok humlen i det hele, at meget af den her udvikling kræver nye kompetencer af forskningsbibliotekarerne. For at kunne fungere som eksempelvis databibliotekar i forhold til forskningsgrupper skal man have en uddannelse inden for relevante fagdomæner og blive The Blended Librarian. Amerikanske undersøgelser viser, at når bibliotekarerne integreres i forskningsmiljøerne, har de en bachelor eller en master inden for det fagdomæne, de tilknyttes.

Så selv om forskningsbibliotekets fremtid er usikker, så er forskningsbibliotekarerne det ikke i samme grad?

- Der er i høj grad brug for informationsspecialister og kompetencer, mens der måske ikke er helt så meget brug for det centrale bibliotek, som er ude for en form for

funktionstømning. Spørgsmålet er, om biblioteket bliver et kompetencecenter eller et konsulentbureau, der ansætter folk, som det kan lease ud til forskellige læringsmiljøer. Eller om informationsspecialisterne bliver løsrevet fra biblioteket og ansat i forsknings- eller læringsmiljøerne.

- Det kunne gøre en forskel at gøre informationskompetencer til en del af den akademiske læring. Traditionelt går bibliotekarerne ind i læringsmiljøet for at lære de studerende, hvordan biblioteket fungerer. I stedet kunne man lave en indsats omkring læringen af informationskompetencer. Hvis det er den vej, man går, så er man ved at løsrive bibliotekaren fra biblioteket. Så er bibliotekaren ikke længere bibliotekar, men informationsspecialist, der underviser i informationskompetencer.

Kompetencerne er der brug for

Det lyder til, at du ikke føler dig sikker på, at forskningsbibliotekerne vil overleve?

- Jeg er lidt pessimistisk i min vurdering af forskningsbibliotekernes fremtid, og her tænker jeg specifikt på universitetsbibliotekerne. Man kan godt se det, som at glasset er halvtomt, og at det måske bliver heltomt. Funktionerne er på vej væk fra biblioteket, og jeg oplever dem som truede. Jeg hører forskningsbibliotekschefer sige, at når de forsøger at knytte bibliotekarerne tættere til forskerne, så er der ingen interesse for det. Men ligeså vigtigt det er, at informationskompetencerne bliver en del af de studerendes læring, ligeså vigtigt er det, at informationsspecialisterne kommer ind i forskergrupperne.

Der findes eksempler på miljøer, hvor forskere og bibliotekarer arbejder tæt sammen. Eksempelvis i virksomheder som

Marts 2013 · Perspektiv · 27

Forskningsbibliotek

”Dermed reduceres forskningsbibliotekerne – lidt hårdt sagt – til at være licensforvaltere, og det kunne lige så vel være en økonomiafdeling, der sad og forvaltede de licenser.”

Tekst Anette Lerche

De eftertragtede kompetencer De bibliotekariske kompetencer vil sikre, at der fortsat vil være brug for bibliotekarer i forskningsmiljøerne, spår forskere. Men hvordan står det til med kompetenceudviklingen?

Kompetenceudvikling er ikke kun lange masterforløb, nydelige diplomer og ects-point.

Hvad venter vi på?

Det er en af de vigtigste pointer i rapporten Hvad venter vi på? om kompetenceudvikling i fag,- forsknings- og uddannelsesbibliotekerne. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Bibliotekarforbundet og HK Stat. Selve rapporten er bygget op om en række interviews med medarbejdere på bibliotekerne, der fortæller om deres kompetenceudvikling. For mange af dem har det været ændrede eller helt nye arbejdsopgaver, der har betydet, at de måtte kaste sig ud på dybt vand og tilegne sig de kompetencer, de havde brug for. Der er dog også eksempler på medarbejdere, der har udviklet sig ved eksempelvis at tage en master.

Rapporten peger på, at det i høj grad er, når medarbejdere påtager sig nye arbejdsopgaver, nedbryder faggrænser, deler viden eller læres op af sidemanden, at nye kompetencer tilegnes. Rapporten peger også på, at det ikke kun er et arbejdsgiveransvar, at man udvikler sine kompetencer. Som medarbejder skal man også være indstillet på forandringer og indstillet på at investere tid i at tillære sig nye kompetencer.

Endelig er rapporten også med til at identificere de væsentligste kompetencer, som fag,- forskningsog uddannelsesbibliotekerne skal arbejde med. Læs mere på bf.dk under Dit Fag. Kompetenceudvikling på bibliotekerne er mangfoldig

En rapport om kompetenceudvikling udarbejdet af en arbejdsgruppe fra Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Bibliotekarforbundet og HK Stat.

januar 2013

• 1

28 · Perspektiv · Marts 2013

Novo Nordisk knytter man bibliotekarer til forskergrupper. Her arbejder de med informationssøgning og registrering og organisering af forskningsdata. Et lignende behov vil også være blandt nogle af universiteternes forskningsgrupper.

- Men det er måske ikke det enkelte universitetsbibliotek, der skal gå den vej. Vi må skelne mellem biblioteket som sted og institution og så de kompetencer, som informationsspecialisterne besidder, for det er ikke dem eller deres kompetencer, der bliver mindre brug for. Tværtimod, dem bliver der mere og mere brug for.

I antologien peger du på, at bibliotekaren skal gøre sig til en del af den samtale, der finder sted virtuelt. Hvordan ser du den rolle?

- Hvis kendsgerningen er, at brugerne bevæger sig ud på de virtuelle platforme og udveksler viden og ikke har brug for biblioteket, så kunne den mere positive synsvinkel være, at de har brug for, at nogen kan overskue og vejlede dem i, hvordan de skal bruge de her collaborative og sociale teknologier. Derfor

kan det være en vej for bibliotekaren at gøre sig til ekspert i de platforme og sociale teknologier, ligesom integration i lærings- og forskningsmiljøer kunne være veje for bibliotekarerne.

Her ville forskningsbibliotekaren blive specialist i forskningskommunikation i vidensprocesser frem for at være specialist omkring dokumentbevaring og formidling.

Der er dog også områder, hvor forskningsbibliotekerne har sat sig på opgaver og processer, som ikke skylles væk af en syndflod af data. Eksempelvis gør flere universitetsbiblioteker et nyt positivt arbejde med forskningsregistreringen og opbygningen af repositorier, hvor den lokale forskning gøres tilgængelig.

En af de strategier, som Hans Jørn Nielsen peger på for forskningsbibliotekerne er at samarbejde på tværs, ligesom man gør det i Danmarks Forskningsbiblioteksforening og DEFF, for at opveje, at det enkelte biblioteks skæbne er meget tæt knyttet til universitetets velvilje. Der er brug for en fælles strategi for sektoren omkring nye arbejdsopgaver og arbejdsdelinger.

- Universitetsbiblioteket kan meget let miste sin identitet som en central del af forsknings- og læringsmiljøet, fordi det er så afhængigt af midlerne fra moderinstitutionen, risikoen ved det er, at det let kan blive presset til at skære ned og i højere grad fungere som en administrativ enhed, som er let at tømme for funktioner.

PInK, TCHAIKOVSKY, Blue nOTe, SeeBACH & Red SnAPPeR

Alle disse og 18 mio. andre tracks kan I nu tilbyde jeres brugere som stream og højkvalitets download.

INLEAD

Vi tilbyder, at bibliotekerne kan udlåne WiMP abonnementer til 14 dages udlån.

Kontakt os for at høre nærmere 70 20 12 20 eller info@inlead.dk

Inlead leverer formidlingsløsninger, der virker på tværs af digitale platforme.

Marts 2013 · Perspektiv · 29

Jobskifte

En søndag aften ser René Birkemark Olesen, at de søger en bibliotekschef i Slagelse. Halvanden uge senere siger han sit job op i Kulturstyrelsen.

Det er jo sjovt det her Tekst Sabrine Mønsted Foto Jakob Boserup

J

Jeg overvejede da, om jeg skulle blive på den administrative embedsmandsvej, men jeg havde lyst til at prøve mig selv af på en anden måde. Få alt det, jeg havde lært i spil, og selv slå det gode an som leder.

Jeg opdagede stillingen en søndag aften på nettet. Der var deadline om torsdagen, og halvanden uge efter sagde jeg op.

Det var en mærkelig situation, for mellem første og anden ansættelsessamtale i Slagelse blev jeg konstitueret som kontorchef i Kulturstyrelsen i stedet for Jakob Heide Petersen. Jeg kunne jo ikke sige op, før alt var på det rene, men det var ikke en helt rar situation.

Ledelse handler om at skabe frihed og rum for medarbejderne til selv at tage ansvar. Før jeg blev ansat, var det blevet besluttet, at der ikke skulle være mellemledere på bibliotekerne i Slagelse, men kun teamkoordinatorer. Selv om det ikke er min beslutning, så er det den ultimative test på mine tanker om at lægge beslutningerne ud til medarbejderne. Jeg kan ikke være inde over alt. Beslutningerne skal træffes af dem, der er tæt på.

Hvert af de tre biblioteker i Slagelse får et selvstyrende team, som selv skal stå for vagtplanlægning, materialepleje og fordeling af faglige opgaver. De skal for eksempel selv afgøre, om de vil arbejde lange eller korte vagter, og om nogle gerne vil

30 · Perspektiv · Marts 2013

have flere vagter end andre. Det stiller store krav til medarbejderne, men giver dem også stor indflydelse på deres arbejde. De kan altid komme til mig, men jo mindre jeg skal ind over, jo mere indflydelse får de.

Som leder skal jeg være et redskab, der kan hjælpe dem og ruste dem til at træffe de rigtige beslutninger.

Jeg tror på, at gennem frihed får vi den bedst mulige kvalitet. Der er måske nogle, der ikke forstår at håndtere friheden eller udnytter den til at lave så lidt som muligt, men det er et fåtal.

Ingen bestemmer mere end andre i de selvstyrende grupper. De skal på demokratisk vis diskutere sig frem til beslutningerne og blive enige. Som kardinalerne til pavevalget kommer ingen ud, før man er enig. Det kræver, at man arbejder meget med arbejdspladsens kultur, og hvordan man samarbejder. Er tavshed for eksempel lig med samtykke? Hvad gør man, hvis der bliver truffet en beslutning, man ikke bryder sig om? Tier jeg stille nu, men lader det komme ud mellem sidebenene, når

vi forlader lokalet? Det er da en stor udfordring, men det er spændende som leder at være med til at facilitere den proces.

Jeg kan ikke forestille mig nogen situationer, hvor jeg generelt ved bedst. Hvordan skulle jeg kunne det, når der er 50 medarbejdere med hver deres opgaver.

CV Uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.

Flyttede til København på grund af sin nuværende kone og fik job i Kulturstyrelsen i 2004, hvor han overvejende har beskæftiget sig med bibliotekssektoren.

Skal man som leder ind over alt, bliver man en flaskehals, som er meget værre end den risiko, der er ved stor frihed – at medarbejderne kører i hver deres retning. Jeg skal sikre mig, at medarbejderne ved, at jeg er til for dem, og ikke omvendt. Jeg skal sikre, at de kan løse deres opgaver bedst muligt. Der kan selvfølgelig være situationer, hvor jeg vil bruge mere klassisk ledelse og sige, at det skal være A, fordi det er den løsning, jeg mener, er den bedste.

Det er en god fornemmelse selv at være i spil. Jeg får lov til at præge kulturen og skabe en struktur, hvor alle tager ansvar for deres egne opgaver og netop ikke går med livrem, fordi de tror, de andre fucker up.

Jeg vil gerne vide, hvis der er en hvepserede, jeg kan komme til at stikke hånden i, men det er jo organisationen, der skal fungere, så jeg kan ikke lade mig styre af det.

Det nye for mig er det konkrete. Hvor skal denne her reol stå? Og den direkte borgerkontakt. Jeg skal mere i spil end før. Nu er det mig, der skal op på ølkassen. Jeg har da holdt oplæg og foredrag før, men det var som repræsentant for styrelsen, nu er det mig selv som bibliotekschef, der er på.

Jeg har fået et mere snævert fokus. Før var det samarbejdende biblioteksvæsen mit fokus. Det fokus har jeg stadig, men jeg forstår også, at ens kommunalpolitikere kan have en holdning til en sag, som så bliver den vigtigste. Det er også derfor, vi ser så mange forskellige projekter i bibliotekerne, fordi vi har så mange forskellige roller i lokalsamfundet. Biblioteket skal være et redskab i kommunens større strategi og ikke et mål i sig selv.

Det er bunden af Maslows behovspyramide, at vi får dækket vores vagter, alt andet kommer efter. Det vidste jeg nok godt, men jeg havde ikke tænkt så meget over det, før jeg startede. Det gør det til en konkret udfordring at finde rum til udvikling i en presset økonomi. Jeg fik et tilbud om et nyt mødebord til 10.000 kroner, men det gav ikke mening, når jeg samtidig prøver at finde penge til at løse projekter. Nu er jeg hundrede procent ansvarlig for økonomien. Alt koster penge og skal prioriteres.

Marts 2013 · Perspektiv · 31

Dagplejerne

Tekst Anette Lerche

Dagplejerne som nye bibliotekskunder Betyder det egentlig så meget, hvad en dagplejer læser højt for de børn, hun passer? Tilsyneladende ja. Flere biblioteker oplever en gevinst ved at satse målrettet på dagplejemødrene.

K

Køge Kommune har haft fokus på de helt små børns sprog og sociale kompetencer. Som en del af dette fokus har 72 dagplejere fra Køge Kommune været på et kursusforløb sammensat af biblioteket i et tæt samarbejde med Dagplejen, Dagtilbudsafdelingen og PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Kursusrækkens formål har været at lære dagplejerne om børns hjernemæssige og sproglige udvikling, og hvordan det giver en positiv effekt at inddrage billedbøger i arbejdet med udviklingen af de små børns sproglige og sociale kompetencer.

Gitte Vahl-Madsen er koordinerende dagplejekonsulent i Køge Kommune og en af tovholderne på projektet. Hun ser det som en stor fordel, at dagplejerne har fået øjnene op for bibliotekets tilbud.

- Biblioteket er jo en gratis fornøjelse, som dagplejen har brugt for lidt. Det er en klar sidegevinst ved projektet, at dagplejerne får øjnene op for, at de kan bruge biblioteket, og at bibliotekarer er ressourcepersoner, man kan ringe til for at få råd og vejledning, som de er vant til med eksempelvis kommunens tale- og hørepædagog.

De trygge 70’ere

Hanne Mathiesen er en af de dagplejere, der har deltaget i kursusforløbet, og hun bekræfter, at hun har fået øjnene op

32 · Perspektiv · Marts 2013

for bibliotekets tilbud, og hvad det er for en læseoplevelse, hun tilbyder sine dagplejebørn.

Hun har fået sat ansigt på bibliotekarerne, og biblioteket er et sted, hun gerne vil komme med børnene fremover, selv om det er flere kilometer væk.

På kurset hjalp bibliotekarerne blandt andet med at sætte ord på, hvad der skaber en god billedbog. For Hanne Mathiesen var det en »aha-oplevelse« i forhold til, at der er en god grund til, hvorfor nogle billedbøger er en større fornøjelse at læse for børn end andre.

- Det har været en total øjenåbner. Jeg har læst masser for børnene, og jeg vidste godt, hvad jeg kunne lide. Men nu har jeg fået en bevidst holdning til bøgerne og kan for eksempel konstatere, at jeg har haft for mange bøger om bondegårde.

For mens de fleste dagplejere er trygge ved børnebøgerne fra 70’erne, hvor Totte rydder op eller Cirkeline lever i et trygt univers, så er nutidens børnebøger ofte mere politisk ukorrekte og handler eksempelvis om, hvordan børn smider med mad, de ikke gider spise.

Nogle af dagplejerne var utrygge ved at læse den slags ukorrekte bøger op, fortæller Pia Knudsen, børnebibliotekar i Køge. Men netop når man har en bevidst holdning til, hvad man læser for børnene, så kan en bog eksempelvis føre til en god snak om det at smide med maden.

Det viste sig for bibliotekarerne, at det ikke kun var indholdet i bøgerne, der kunne afholde dagplejerne for at læse dem højt, fortæller Britta Overgaard Jensen, der er børnebibliotekar i Køge.

- Dagplejerne har fortalt, at der er bøger, der er for grimme til, at de vil lukke dem op.

Og der kan vi jo godt give dem ret i, at bogen muligvis er grim, men også forklare, at det er der en mening med, fordi tekst og billeder spiller sammen. Det har været interessant at få modspil, fordi dagplejerne har tvunget os til at argumentere for, hvorfor vi synes, at noget er godt, forklarer hun.

- Det har været en total øjenåbner.

Jeg har læst masser for børnene, og jeg vidste godt, hvad jeg kunne lide.

Men nu har jeg fået en bevidst holdning til bøgerne og kan for eksempel konstatere, at jeg har haft for mange bøger om bondegårde.

Den gode læseoplevelse

På kurset fokuserede børnebibliotekarerne også på selve højtlæsningen. Blandt andet blev dagplejerne sat til at læse op for hinanden. Den øvelse har ændret ved Hanne Mathiesens måde at læse på.

- Før snakkede jeg tit med, når jeg læste eller kom med eksempler. Nu læser jeg stille og roligt op med betoning. Jeg er blevet opmærksom på, at der skal være forskel på at læse og snakke om en bog.

Læseoplevelserne blev lanceret i en kursusrække, der også indeholdt meget andet.

Blandt andet om hjernens udvikling hos små børn, hvordan barnet forholder sig til omverdenen, og hvordan børnene har brug for at udvikle sig trin for trin og blive mødt på det trin, de befinder sig på .

Derfor blev bøgerne sat ind i en større sammenhæng, og målet ved at læse blev større end bare lige at læse.

- Bøger er gode til læring, til sociale kompetencer og til nærvær, forklarer Pia Knudsen.

Denne tankegang har også vundet indpas hos koordinerende dagplejekonsulent i Køge, Gitte Vahl-Madsen.

- Før kursusrækken var det generelle billede i dagplejen nok, at bøgerne især var noget,

Kan man læse grimme bøger om uartige børn? Ja, men først når bibliotekaren åbner ens øjne for den genre.

Foto: Istock.

Marts 2013 · Perspektiv · 33

Dagplejerne

man lige hyggede med, når man trængte til en rolig stund. Nu ser dagplejerne bøgerne som et middel til pædagogisk udvikling.

Vi bliver også klogere

I Kolding har man også haft alle dagplejerne til foredrag omkring læsning. 500 dagplejere deltog fordelt over tre foredragsaftener, som var arrangeret af dagplejen, med fokus på dialogisk læsning og gode tips fra børnebibliotekarerne. For Bente Bruun, der er leder af børnebiblioteket i Kolding, er der ingen tvivl om, at det er nødvendigt for børnebiblioteket at samarbejde med de netværk, som har den daglige kontakt til børnene. Det er jo det, vi skal leve af, konstaterer hun.

- Vi fik en rigtig god respons fra dagplejerne. De er nemlig en svær gruppe, fordi det for dem er besværligt at komme på biblioteket med deres store barnevogne, som skal med busserne og så videre.

Der er mange benspænd. Men de aftener har virkelig betydet, at de har fået øjnene op for vores tilbud.

De bestiller flere bogposer, og de kommer mere på biblioteket, hvor vores udvidede åbningstid også hjælper, fordi de kan komme allerede fra klokken otte om morgenen. De har også fået et intranet, der gør, at vi lettere kan kommunikere til dem. De timer, vi brugte om aftenen, har vist sig at være en rigtig god investering, forklarer Bente Bruun.

Hendes erfaring er, at mange dagplejere og pædagoger holder fast i de bøger, de selv kender, når de skal læse højt. Og de udfordrer ikke sig selv eller børnene med de nyere billedbøger, medmindre de får inspiration fra en bibliotekar.

- Vi blev også selv klogere, fordi vi jo skulle give konkrete forslag.

Det gav os et større bogkundskab.

Desuden får vi også feedback fra dem, i forhold til hvorvidt bøgerne så fungerede eller ej, og det gør os jo bedre i vores daglige formidling.

34 · Perspektiv · Marts 2013

Kurser i Køge Køge Kommune udarbejdede en strategi for udviklingen af små børns sprog og sociale kompetencer – i strategien indgik, at dagtilbudsområdet skulle samarbejde med lokale kulturinstitutioner. Det gav biblioteket lyst til at byde ind med et projekt, hvor dagplejerne blev inviteret ind på biblioteket. I samarbejde med ressourcepersoner fra dagplejen samt kommunens tale- og hørepædagog på området udarbejdede biblioteket en programrække. Et af punkterne i programrækken var, at bibliotekarerne bød ind med deres bedste bøger samt fokus på, hvordan man kan læse højt. Kursusrækken blev afsluttet med, at alle dagplejere præsenterede et projekt, de havde arbejdet med på baggrund af kurserne.

Kurser i Kolding I Kolding arrangerede dagplejen et foredrag for alle kommunens dagplejere. I alt 500 dagplejere deltog fordelt over tre aftener. Her blev bibliotekarernes boganbefalinger suppleret med et oplæg om dialogisk læsning.

Dialogisk læsning I stedet for en traditionel oplæsning, hvor børnene kun lytter, betyder den dialogiske læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sprogligt samspil med børnene. Ved at stille spørgsmål og engagere børn under læsningen bliver børnene udfordret, hvilket resulterer i at børn udvikler flere sproglige færdigheder.

Dialogisk læsning kan inddeles i tre dele: før læsning, under læsning og efter læsning:

Før læsningen • L æs bogen, før du læser den med dit barn og dan dig et billede af, hvad du vil tale om og spørge ind til i historien, når i læser den sammen.

• Gør læsningen til noget trygt og særligt.

• Præsentér bogen for dit barn: vis forsiden og bagsiden frem og fortæl, hvem der har skrevet og tegnet bogen.

• Stil spørgsmål til barnet om bogens udseende.

• L ad eventuelt dit barn sidde med en lille genstand, som har en særlig betydning i historien.

Under læsningen • Vær altid åben for spørgsmål undervejs. Når dit barn stiller spørgsmål så stop op og besvar.

• Følg dit barns nysgerrighed, vær nærværende, spørg ind til dit barns interesse og lyt til dets svar. Inddrag dit barn som medfortæller.

• Ved genlæsning skal du vise bogen frem og opfordre dit barn til at fortælle det, det kan huske, for eksempel ud fra billederne.

Tilføj gerne ny viden til dit barns viden.

Efter læsning • Samtal om indholdet, også efter at bogen er lukket. Brug de nye ord, som bogen indeholder - jo flere gange dit barn hører ordene, jo større sandsynlighed er der for, at barnet husker dem og selv vil anvende dem.

Kilde: Sprogpakken.dk

Kurser i webanalyse

Kom i gang med Google Analytics – grundlæggende kursus Få en generel forståelse af og en grundlæggende introduktion til Google Analytics.

Hvordan får du mere ud af trafikken fra søgemaskinerne? Lær om de vigtigste rapporter – og om hvad du skal gøre for at forbedre udbyttet. Hands-on-kursus med en vekslen mellem teori og praktiske øvelser.

•

Torsdag den 23. maj 2013 kl. 9.00 – 15.00 i Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg

•

Onsdag den 29. maj 2013 kl. 10.00 – 16.00 Studenterhusfondens lokaler i Aarhus

Kom videre med Google Analytics – avanceret kursus Få en dybere forståelse for hvordan du bruger Google Analytics, så du forvandler tal til optimering af dit website.

Underviser på kurset er Jesper Winther, partner og stifter af Connection ManageUnderviser er ment Jacob Kildebogaard, webanalytiker, forfatter, blogger, konsulent og foredragsholder.

Deltagerpris: Kun 495 kr. for en hel kursusdag.

Særpris for ledige medlemmer af Bibliotekarforbundet: 295 kr.

Læs mere og tilmeld dig på www.bf.dk/kalender

Kurserne er arrangeret af:

Kom et spadestik dybere og få viden om, hvordan du udnytter Google Analytics til at forstå brugerne på et højere niveau. Få redskaber til at udvælge de tal, der er vigtige ikke kun for dig, men også for dine kollegaer. Få indsigt i hvordan data skal forstås, og hvordan du forvandler tal til optimering.

•

Torsdag den 6. juni 2013 kl. 9.00 – 15.00 i Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg

Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere

STYRK DIT NETVÆRK Som medlem af Bibliotekarforbundet kan du også blive medlem af vores faggrupper.

Som medlem af en faggruppe kan du: • være med til at udvikle faget • udvikle din egen faglige profil • netværke med kolleger inden for dine faglige interesseområder • udvikle din karriere • få gode oplevelser Vær aktiv i faggrupperne og få direkte indflydelse ved at blive en del af faggruppens bestyrelse.

Du melder dig ind i de enkelte faggrupper ved at kontakte bestyrelserne direkte.

Læs mere på www.bf.dk/faggrupper

Marts 2013 · Perspektiv · 35

Læs mere om Del Din Viden på perspektiv.bf.dk

Del Din Viden er dit faglige forum for videndeling med kolleger og fagfæller.

Af Mogens Larsen, Silkeborg Bibliotek

Find en handling Et samarbejde mellem Horsens, Randers, Silkeborg og Viborg bibliotekerne er endt ud i et spændende projekt, der kombinerer GPS-koordinater og skønlitteratur. På adressen www.bogatlas.dk kan interesserede finde en bog ud fra geografisk lokalitet, knyttet til bogens handling, og der er mulighed for selv at bidrage med GPS-koordinater, der har en relation til en bestemt roman.

G

GPS-koordinater og skønlitteratur er nu blevet forenet via et projekt som Horsens, Randers, Silkeborg og Viborg bibliotekerne har realiseret over 2 år - støttet af Kulturstyrelsens Udviklingspulje.

På adressen www.bogatlas.dk kan interesserede finde en bog ud fra geografisk lokalitet, knyttet til bogens handling.

Sitet kan bruges til at formidle skønlitteratur, når for eksempel skoleelever skal på udflugt til en del af Danmark, hvor man i undervisningen ønsker at flette info om stedet ind i en undervisningsmæssig sammenhæng. Eller man kan se, om der er skrevet romaner fra et sted, man selv har relation til – for eksempel i familiemæssig sammenhæng.

For at skabe volumen i databasen har gruppen bag projektet skabt mulighed for at alle kan bidrage til sitet. Opret dig som bruger - og bliv selv en del af bogatlas.dk. Man kan uploade bog, tildele GPS-koordinat, supplere med relevante links, kategori og andre informationer for at tydeliggøre sammenhæng mellem bog og GPS. Sitet linker til bibliotek.dk, hvorfra der hentes bibliografiske data, ligesom der hentes forsider fra DBC’s forsideservice. Forsiderne vises sammen med træffere på kortet.

Der er mulighed for at zoome ind på bibliotekets nærområde.

For eksempel Viborg, hvor der p.t. er registreret 10 romaner.

Sitet har egen væg på Facebook, hvortil brugere direkte - fra sitet - kan slå indhold op.

36 · Perspektiv · Marts 2013

Som bruger kan man - udover selv at oprette bøger - kommentere på andres bøger. Ligeledes kan man uddybe egen brugerprofil og bestemme, hvad andre brugere må se om én.

Projektet er lavet sammen med TinX. Selve sitet er lavet via CMS med integration til Googles korttjeneste (Google Maps).

Web-delen er stylet, så bogatlas.dk også kan bruges på tablets og smartphones. TinX har anvendt 100 % open source værktøjer i udvikling af sitet.

Ligesom teknologien - i form af Endomondo, skridttællere og lignende - har gjort det sjovere at motionere, tror vi på, at denne nye måde at formidle skønlitteratur på er med til at styrke området - også i bibliotekssammenhæng.

Næste skridt i sitets udvikling er at koble bogatlas.dk sammen med GPS tracking på brugerens smartphone. På tur gennem landet vil man blive gjort opmærksom på, hvis de steder man besøger, relaterer til opslag på bogatlas.dk. Efterfølgende vil brugeren kunne se opslaget i telefonens vindue.

Brug sitet - oplev en ny sjov måde at læse bøger på. Vi opfordrer desuden andre biblioteker til at linke til sitet eller integrere bogatlas.dk i den virtuelle skønlitterære profil på egen hjemmeside.

GoCards kan rekvireres - hvis du ønsker at markedsføre denne nye service på dit bibliotek.

Projektet blev støttet af Kulturstyrelsens Udviklingspulje

Et udpluk af de nyeste resumeer fra Del Din Viden.

Læs artiklerne i deres fulde længde og deltag i debat og videndeling på perspektiv.bf.dk/del-din-viden.

W WW

resumeer fra del din viden

DELDINVIDEN

Af Pernille Carneiro Juel Roskilde Bibliotekerne 21. februar 2013

Af Mogens Larsen Silkeborg Bibliotek 07. februar 2013

Konference om formidling af nye litteraturformer med internationale oplægsholdere

Find en handling

I to år har projektet Litteraturen finder sted undersøgt og eksperimenteret med nye litteraturformer, med særligt fokus på Konference om formidling af nye litteraturformer med internationale oplægsholdere performancelitteratur og digital litteratur. Onsdag den 20. marts inviteres alle biblioteksansatte til at høre om erfaringerne og - ikke mindst - få konkrete tips til, hvordan vi formidler de nye litteraturformer på bibliotekerne. Tilmelding senest 11. marts.

Tid: Onsdag den 20. marts kl. 10-17.

Sted: Godsbanen i Aarhus.

Tilmelding: Senest 11. marts på www.centralbibliotek.dk, hvor du også kan se dagens program.

Konferencen er støttet af “Tilskud og støtte til internationale bibliotekskonferencer i Danmark” / Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Af Stig Seidenfaden Skive Bibliotek 21. februar 2013 Omtale af Unesco-samlingerne fra Moesgård Museum

WWW.

Moesgård Museum tilbyder nu landets biblioteker en række spændende etnografiske samlinger til lån og udstilling i perioder á tre uger.

DELDINVIDEN .DK

Læs artikel på side 36

Et samarbejde mellem Horsens, Randers, Silkeborg og Viborg bibliotekerne er endt ud i et spændende projekt, der kombinerer GPS-koordinater og skønlitteratur. På adressen www.bogatlas. dk kan interesserede finde en bog ud fra geografisk lokalitet, knyttet til bogens handling. Sitet kan bruges til at formidle skønlitteratur til for eksempel skolebørn eller til at finde ud af, om der er skrevet romaner fra et sted, man selv har en relation til. På sitet er der mulighed for selv at bidrage med GPSkoordinater, der har en relation til en bestemt roman.

Af Karl Posselt, Bibliotekschef - Tønder Kommunes Biblioteker 29. januar 2013 Af Sara Mosberg Iversen Adjunkt, Institut for Kulturvidenskaber Medievidenskab, Syddansk Universitet 19. februar Af Per Drustrup Larsen Bibliotekar på Hjørring Bibliotekerne 21. februar 2013 »Sleeps with the fishes« Under overskriften »Sleeps with the fishes« med reference til mafiaens metode til at skaffe sig af med folk på har Hjørring Bibliotekerne netop udgivet ny udgave af en folder med oversigt over 254 krimiserier. Grafisk er temaet bøger druknet i havet, og billederne af druknede krimier bruges som illustrationer. Det er også emnet for den korte reklamefilm, der også er lavet af Hjørring Bibliotekerne, som har tilbudt landets biblioteker at købe hele medie- og formidlingspakken i individuelt tilrettet version til lokal brug. Materialet kan ses på www.hjbib.dk Folderen er i alle udgaver blevet brugt flittigt af de lokale lånere i Hjørring, og nu har vi lokalt valgt denne måde at dele vores viden på, så den kan komme til gavn og fornøjelse for endnu flere krimilæsere over hele landet.

Inddragelse af unge i spilskabelse og biblioteksformidling Hvad kommer der ud af at inddrage unge i formidlingen biblioteket igennem mobilspil?

Det er et af de centrale spørgsmål, som projekt SimLibrary har belyst igennem et års arbejde. Projektet, der er et samarbejde mellem Odense Centralbibliotek, Herning Bibliotekerne og Aalborg Bibliotekerne samt system- og ideudvikler Euman, henvender sig til 8.-9. klassetrin og har som formål at inddrage de unge i udviklingen af mobile, 3D-baserede biblioteksspil på PlayingMondo platformen. Undervejs har de unge været inde på biblioteket til nogle intensive workshopdage, ligesom bibliotekets personale har arbejdet sammen med de unge ude i deres skolemiljø. Artiklen fokuserer både på de positive resultater og på de erfaringer, SimLibrary har givet anledning til, som giver grobund for læring og videre udvikling af denne type inddragende projekter med unge.

Historisk Atlas – et ABM-projekt på nettet Historisk Atlas er resultatet af et omfattende ABM-samarbejde, der omfatter ca. 170 arkiver, biblioteker og museer. Hver for sig bidrager de med beskrivelser af – indtil videre – cirka 5.000 historiske lokaliteter, der dækker en stigende del af danmarkskortet. Det sker ved hjælp af tekst, fotos, kort og eventuelt videoer. Mange lokaliteter har også en »litteraturfane« med links til elektronisk bestilling af supplerende litteratur om lokaliteten i http://bibliotek.dk. Indholdet i Historisk Atlas er tilgængeligt via www.historiskatlas. dk og nu også (gratis) søgbart via DBCs databrønd. Prøv selv at checke indholdet på HA. Læs mere på www. historiskatlas.dk, på bloggen http:// blog.historiskatlas.dk/, hvor der også findes en indmeldelsesblanket - eller følg HA på Facebook eller Twitter.

Marts 2013 · Perspektiv · 37

?

Tekst Sabrine Mønsted

Mette Madsen, Holbæk Bibliotek

Tre spørgsmål til

Mette Madsen Hvad er din holdning til frivillige på bibliotekerne?

Personligt synes jeg, det er en god idé med frivillige. Jeg tror fremtiden for bibliotekerne er at være tæt på brugerne, og vi får adgang til mange nye brugere gennem de frivillige og deres netværk. På Holbæk Bibliotek har vi stor succes med en it-café drevet af frivillige. De har måske ikke ekspertisen, men de har god tid til at hjælpe brugerne med stort og småt.

Hvad er udfordringerne ved at have frivillige?

De frivillige skal skabe merværdi og klare opgaver, som vi ikke selv kan løfte, så det er vigtigt at få defineret, hvilke opgaver, det drejer sig om.

Det skal også være synligt for brugerne, hvem der er biblioteksmedarbejdere og hvem der er frivillige, og hvad de kan forvente. På Orø har vi en tidligere biblioteksfilial, der i dag stort set er drevet af frivillige. Det er på sin vis godt, at der stadig er et bogudlån på øen, men folk skal vide, at det ikke er et professionelt tilbud, og det kan være svært at få formidlet.

Hvad skal man overveje, før man samarbejder med frivillige?

Det er vigtigt at få lavet klare aftaler både mellem ledelse og medarbejdere og mellem biblioteket og de frivillige. Man skal have snakket igennem, hvor det er, det vil give mening at bruge frivillige og på hvilken måde, for når de er kommet ind, så skal man også være villig til at lytte til deres ideer. Ledelsen skal være bevidst om, at det kræver en stor indsats at arbejde med frivillige, de kommer ikke bare af sig selv, og personalet skal være i dialog med dem om opgaverne. Hos os har vi aftalt, at itcaféen lukker, hvis der pludselig ikke er frivillige til at drive den.

Frivillige er kommet for at blive Hovedbestyrelsen diskuterede de problemstillinger, der ofte opstår på arbejdspladser i forhold til frivillige. I mange kommuner lyder parolen i de her år: »Vi skal bare have flere frivillige«, og nedskæringer bliver lappet med frivillig arbejdskraft. Bibliotekarforbundets holdning er klar. Frivillige skal give merværdi og ikke erstatte den ordinære arbejdskraft eller overtage medarbejdernes faglige opgaver.

Flere tillidsrepræsentanter oplever, at de mangler argumenter over for deres ledere, når det handler om frivillige, fordi det i mange kommuner er et politisk ønske, at der kommer flere frivillige. Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse vil arbejde på en vejledning til blandt andet tillidsrepræsentanterne, så de har konkrete argumenter og en vejledning at forholde sig til i forhold til den frivillige arbejdskraft.

- Vi oplever, at det vokser, at flere og flere tilbyder deres hjælp. Vi tager imod dem, men mangler nogle rammer for, hvordan vi skal gør det, sagde Jesper Betak Lund fra LollandBibliotekerne.

- Vi skal gøre det klart, hvilken merværdi vi skaber, altså hvad får brugerne mere og bedre, når det er faguddannet personale og ikke en frivillig, der klarer en opgave, siger Tine Jørgensen, IBM Danmark.

BF’s hovedbestyrelse

Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33 Tlf. P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk

38 · Perspektiv · Februar 2013

Næstformand: Søren Kløjgaard Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30 Tlf. P: 21 71 31 88 E-mail: skl@aarhus.dk

Jesper Betak Lund LollandBibliotekerne Tlf. A: 54 67 75 00 Tlf. P: 22 84 84 85 E-mail: Jeblu@Lolland.dk

Jette Fugl Det Biovidenskabeligt Fakultetsbibliotek, KU Tlf. P: 60662581 E-mail: jettefugl2@gmail.com

Karen-Margrethe Revsbæk Roskilde Bibliotekerne Tlf.: 46 31 50 48 E-mail: karenmr@roskilde.dk

Marie Ulletved Holmgaard Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com

En enig hovedbestyrelse anbefaler medlemmerne at stemme ja til årets overenskomstresultat. »Det er dog ikke med armene over hovedet, og det er vigtigt at understrege«, sagde Jette Fugl fra Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek. Næstformand Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek, kaldte det en kriseoverenskomst, og formand Pernille Drost kaldte det en pragmatisk overenskomst. Men hovedbestyrelsen var enig om, at det var det bedste resultat, der kan opnås på det her tidspunkt. Overenskomsten gælder for to år.

Læs om overenskomstresultatet på side 40.

Hvad venter vi på?

– rapport om kompetenceudvikling Bibliotekarforbundet har i samarbejde med Danmarks Forskningsbiblioteksforening og HK Stat udarbejdet rapporten: Hvad venter vi på? Kompetenceudvikling på bibliotekerne er mangfoldig. Rapporten tager fat på, hvilke nye kompetencer der er i spil på bibliotekerne, hvad kompetenceudvikling er og kan være. I rapporten er der ni interviews med medarbejdere på forskningsbiblioteker, der beskriver, hvad de har gjort i deres arbejdsliv, der har givet dem nye kompetencer, eller hvordan kompetenceudvikling har flyttet dem nye steder hen. Kompetencer er nemlig ikke kun én ting, men alt fra kurser til den uformelle daglige kompetenceudvikling i form af sidemandsoplæring eller nye opgaver.

– En vigtig pointe i rapporten er, at vi som medarbejdere selv har et ansvar for at finde ud af, hvordan vi kan videreudvikle og opkvalificere os, sagde Pernille Drost og understregede, at det samtidig er et signal til lederne om at have fokus på de mange ressourcer og kompetencer, der er blandt medarbejderne og få sat dem i spil og få brugt dem optimalt.

Rapporten er en konkret værktøjsrapport, der også er relevant for medarbejdere i folkebibliotekerne.

Læs hele rapporten på www.bf.dk

Kim Jesper Josefsen Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kimjosefsen@gmail.com

Tine Jørgensen IBM Danmark Tlf. P: 51 92 00 37 E-mail: tinejoergensen.db@gmail.com

Mette Madsen Holbæk Bibliotek Tlf.A: 72 36 70 53 E-mail: mm@holb.dk

HB NOTER

Ja til OK 2013

123 nye studerende meldte sig ind i Bibliotekarforbundet i 2012

64 41

ledige medlemmer af Bibliotekarforbundet fik arbejde i 2012. I 2011 var tallet 50

medlemmer blev ledige i 2012 mod 60 i 2011

Pia Olsson Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter Tlf. A: 35 86 02 20 Tlf. P: 35 43 64 65 E-mail: piaolsson1@gmail.com

Simon Friberg Rambøll E-mail: smf@ramboll.dk

Loke Daugbjerg Andersen Studenterobservatør E-mail: lokedandersen@gmail.com

Februar 2013 · Perspektiv · 39

JOB OG KARRIERE

Bibliotekarforbundet Lindevangs Allé 2 T: 38882233 E: bf@bf.dk www.bf.dk Ekspedition: mandag-fredag kl. 9-15

Resultaterne af overenskomstforhandlingerne 2013 – kaldet OK13 – på det statslige, kommunale og regionale område foreligger nu.

Bruno Pedersen Forhandlingschef T: 38 38 06 10 bp@bf.dk

Karin V. Madsen Chefjurist T: 38 38 06 16 kvm@bf.dk

Lone Rosendal Specialkonsulent T: 38 38 06 15 lr@bf.dk

Helle Fridberg Specialkonsulent T: 38 38 06 12 hf@bf.dk

Ulla Thorborg Specialkonsulent T: 38 38 06 17 ult@bf.dk

Niels Bergmann Udviklingskonsulent/ Web-koordinator T: 38 38 06 32 nb@bf.dk

Nanna Berg Karriere- og udviklingskonsulent T: 38 38 06 13 nbe@bf.dk

40 · Perspektiv

Overenskomstforhandlinger 2013 Forhandlingerne har været ført i lyset af den økonomiske situation, hvor den offentlige sektor har været udsat for store besparelser og nedskæringer. Arbejdsgivernes udgangspunkt har været at resultatet skulle være økonomisk ansvarligt, ligesom de har skelet til, at der blev indgået et meget smalt overenskomstforlig på det private område i 2012.

Organisationerne har på den anden side været helt bevidste om de ydre rammer og har derfor fremsat meget få, men realistiske krav. Samtidig har man holdt fast ved, at offentligt ansatte også fremover skulle sikres en positiv lønudvikling.

Overenskomsternes dækningsområde / oprettelse af introduktionsstillinger

Der er gennemført to væsentlige krav på AC’s område. Dels et krav om at kunne sikre større automatik i, at medarbejdere med en akademisk kandidatgrad omfattes af AC-overenskomster, hvis de udfører akademisk arbejde.

Samtidig er der indgået en aftale om introduktionsstillinger, som kan bidrage til at fremme beskæftigelsen for ledige akademikere, herunder særligt dimittender. Disse kan nu efter 1 års ledighed ansættes i såkaldte introduktionsstillinger i et år til en løn svarende til 80 procent af begyndelseslønnen og med en samtidig sikkerhed for, at der afsættes tid til uddannelse og oplæring.

Reguleringsordning

Det er lykkedes at få bevaret reguleringsordningen på alle områder. Hermed er de offentligt ansatte sikret garanti for, at lønudviklingen i den offentlige sektor fortsat vil følge den private lønudvikling.

Løn- og pensionsforbedringer

Staten: Generelle lønforhøjelser pr. 1.4.2013 svarende til 0,82 procent - hvilket dog modsvares af en gæld på 0,82 procent, således at der reelt ikke sker nogen forhøjelse i 2013.

Pr. 1.4.2014 gives en generel lønforbedring på 0,80 procent samt en forventet udmøntning via reguleringsordning på 0,30 procent. Således alt i alt en lønforbedring på forventet 1,10 procent.

Der var ikke på statens område midler til øvrige lønforbedringer til overenskomstansatte eller til Bibliotekarforbundets tjenestemandsgruppe.

Kommuner: Generelle lønforhøjelser pr. 1. April 2013 på 0,50 procent, pr. 1. Oktober 2013 på 0,60 procent, pr.1. Januar 2014 på 0,50 procent og pr. 1. Oktober 2014 ydes en generel lønforhøjelse på 0,37 procent. Reguleringsordning kan dog påvirke disse lønforhøjelser.

For overenskomstansatte er der aftalt en forhøjelse af pensionsprocenten pr. 1.1.2014 med 0,32 procent til i alt 17,82 procent.

Forhøjelsen kan veksles til løn i stedet for pension. Hermed er der nu en samlet mulighed for på det kommunale område at veksle i alt 1,42 procent af ens pension til løn. Den enkelte ansatte beslutter selv, om man ønsker løn eller pension.

Gammelt AC-lønsystem afskaffes pr. 1.4.2014 på det kommunale område. Der er ved overgangen til Ny Løn sikret, at den enkelte bevarer sin nuværende samlede løn.

Til Bibliotekarforbundets tjenestemænd er der aftalt ét løntrin til mellemledere på grundløn 36 – ligesom der til samtlige basisbibliotekarer ydes et tillæg pr. 2.200 kroner (31.3.00-niveau). Dette med virkning fra 1.1.2014.

Regioner: Generelle lønforhøjelser pr. 1. April 2013 på 0,50 procent og den 1. Oktober 2013 på 0,21, pr. 1. April 2014 på 0,50 procent og den 1. Oktober 2014 på 0,71 procent. Reguleringsordning kan dog påvirke disse lønforhøjelser.

For overenskomstansatte er der aftalt en forhøjelse af pensionsprocenten pr. 1.1.2014 med 0,31 procent til i alt 17,97.

Forhøjelsen kan også her veksles til løn ligesom i kommunerne.

Til Bibliotekarforbundets tjenestemænd er der aftalt et løntrin til mellemledere på grundløn 36. Dette med virkning fra 1.1.2014.

Pension i øvrigt

Det er på alle områder aftalt, at produktet »delpension« kan lægges ind i de kollektive pensionsordninger. Der skal således indgås særskilt aftale herom, førend denne mulighed kan tages i anvendelse. Delpension er en mulighed for at gå ned i tid betalt af den enkeltes egen pensionsopsparing.

På statens område er der aftalt mulighed for depotsikring i forbindelse med ens individuelle pensionsaftale. Dette betyder, at alle Bibliotekarforbundets overenskomstansatte medlemmer nu har denne mulighed, idet KL og Danske Regioner allerede fra årsskiftet har accepteret denne mulighed i forbindelse med Bibliotekarforbundets nye PFA-pensionsaftale.

Lønforhandlinger

Både i stat, kommune og regioner er der aftalt mulighed for, at der mellem tillidsrepræsentanten og arbejdsgiver

kan indgås aftale om individuelle lønforhandlinger, hvilket vil sige, at den enkelte ansatte selv kan forhandle egen løn. Organisationen skal godkende aftalen før ikrafttræden.

I staten er der tale om en permanentgørelse af en tidligere forsøgsordning, mens der på det kommunale og regionale område er tale om helt nye forsøgsordninger.

På det kommunale/regionale område er det endvidere præciseret, at tillidsrepræsentanten fortsat forhandler løn i forbindelse med nye ansættelser.

Plustid

Bestemmelserne om individuel arbejdstid (den såkaldte plustid).

I staten permanentgøres den nuværende forsøgsordning, mens der på det kommunale/regionale område er aftalt en helt ny forsøgsordning i perioden, således at aftale om højere individuel arbejdstid på op til 42 timer pr. uge kan indgås direkte mellem den enkelte ansatte og arbejdsgiveren uden forudgående tiltrædelsesaftale mellem arbejdsgiver og tillidsrepræsentant. På alle områder er det aftalt, at aftaler om plustid skal være frivillige for den enkelte medarbejder.

Tilkaldevikarer

Bibliotekarforbundets såkaldte tilkaldevikaraftale (Aftale om aflønning af løst ansatte bibliotekarer) med KL fortsætter på det kommunale område, men bestemmelserne bliver fremover udsendt som et protokollat til AC-overenskomsten.

Samarbejdsudvalg og tillidsrepræsentanter

Samarbejdsaftalerne i stat, kommune og region er blevet ændret med henblik på at skabe en større mulighed for lokalt selv at fastlægge, hvilke opgaver samarbejdsudvalgene skal beskæftige sig med.

På det kommunale område er der aftalt at gennemføre et projekt vedrørende fælles partsrådgivning til at understøtte det lokale MED-arbejde.

Samtlige TR-regler fortsætter uændret på alle områder. Det betyder, at samtlige organisationer har afvist kravet fra arbejdsgiverne om, at TR-beskyttelsen specifikt ikke længere skulle gælde for tillidsmandssuppleanter. Det gør den fortsat.

Afslutning

Tilsvarende er en række øvrige arbejdsgiverkrav samt organisationskrav ikke blevet imødekommet. Blandt andet havde arbejdsgiverne på det kommunale område krævet en senere iværksættelse af mulighed for seniordage, ligesom de også havde et krav om færre rettigheder for de ansatte i forhold til den 6. ferieuge.

Bibliotekarforbundet vil løbende orientere på hjemmesiden og i nyhedsbreve om de enkelte konkrete delelementer af overenskomstresultaterne.

Bruno Pedersen Marts 2013 · Perspektiv · 41

JOB OG KARRIERE

?

Jeg er offentligt ansat og på barselsorlov, og ugerne med løn slutter snart.

Hvordan er jeg økonomisk stillet i resten af perioden?

Når du er offentligt ansat, har du ret til pensionsindbetaling efter din nuværende løn, når du går over i de ulønnede dele af forældreorloven – dog maksimalt op til 20 uger, hvis du er ansat i en kommune eller region og i samtlige ulønnede uger, hvis du er ansat i staten, dog ikke ved forlængelse til 40 eller 46 uger. Tjek derfor din lønseddel, så du kan se, at der indbetales pension. Havde du været privatansat afhang det af din kontrakt. Barselsdagpenge skal du selv sørge for at få ansøgt om via Udbetaling Danmark. Husk, at du skal ansøge om det senest 8 uger efter, at du går over i de ulønnede perioder. Søg derfor i god tid.

Ellers får du først penge fra det tidspunkt, hvor du ansøger. Selvom du ikke oppebærer løn i de ulønnede dele af forældreorloven, så har du alligevel ret til i det efterfølgende ferieår at holde ferie med løn, fordi der er indbetalt pension. Fratræder du imidlertid, inden ferien er afviklet i det efterfølgende ferieår, vil du kun få udbetalt feriegodtgørelse af dit egetbidrag af pensionen. Og det giver en pæn økonomisk forskel. Det skal du være opmærksom på, hvis du ønsker at skifte job.

!

?

Lone Rosendal

Vidste du... at din nyvalgte tillidsrepræsentant er på kursus her i foråret – så vis din interesse!

Musikkonference

LIVE

Fremtidens Musikbibliotek - musikformidling Deltag på den landsdækkende musikkonference, der sætter fokus på den aktuelle musikformidlings strømninger og tendenser. Hovedtemaet for konferencen er ‘Biblioteket som fremtidens musikalske formidlingsrum’ og ‘Bibliotekerne og den digitale musik’.

Fredag den 3. maj 2013 kl. 11.00 - 16.30 på Godsbanen i Aarhus, lige ved Musikhuset Aarhus Vi har samlet et hold af fagligt kompetente oplægsholdere, der alle beskæftiger sig med udforinger og muligheder indenfor musikbranchen. Konferencen indeholder også en paneldebat om ‘Biblioteket som spillested for upcoming bands og smal musik’, hvor der deltager repræsentanter fra bibliotekerne og fra Dansk Live.

Konferencen er for dig der dagligt arbejder med bibliotekernes musikformidling - et område der har gennnemgået en rivende udvikling i de seneste årtier.

42 · Perspektiv · Marts 2013

!

Deltagerpris: 675 kr (+ gebyr) der inkluderer deltagelse i konferencen samt adgang til SPOT Festival i Aarhus den 3. - 4. maj 2013.

Læs mere på www.bf.dk/spot og tilmeld dig via www.spotfestival.dk/ bibtemadag

Skal det nu være musikformidling?

Ved godt at siden er beta-beta, men hold kæft hvor det ligner l.o.r.t... Og omtalerne af »ugens nye plader« ser ud til at bestå af tekster cut'n'pasted fra pladeselskabernes pressemateriale - skal det nu være musikformidling?

Bibzoom kan sove roligt om natten...

Måske vokser eMusik med opgaven Kære Mads I skal naturligvis have en chance held og lykke med det. Det, der i dag er overfladisk og lidt ligegyldigt, kan jo vokse med opgaven;-) PS. Kan det passe, at man ikke finder Gentofte blandt de medvirkende biblioteker?

Bendt Hansen 17. februar 2013

Bendt Hansen 5. februar 2013

Løbende forbedringer

Inspiration, men ingen musik

Kære Bendt eMusik får artikler fra både musikbibliotekarer fra landets folkebiblioteker, og der hentes indhold fra en række eksterne blogs, pladeselskaber, DBC (Dansk BiblioteksCenter) og andre musikfora i form af små »snips« herfra. Vi har konkrete aftaler med alle indholdsleverandører, og vi giver præcise kildeangivelser. eMusik er et udviklingsprojekt, og vi vil løbende arbejde på at få flere artikler på eMusik. dk, og vi vil ligeledes løbende forbedre artikelvisningen, søgeresultater med mere. eMusik er, som du også selv nævner, lige blevet lanceret i en beta-beta version. Vi har ønsket at udsende eMusik direkte i test, så vi kan komme i tæt dialog med brugerne. Det er vigtigt for os at inddrage og få feedback fra brugere til fortsat udvikling af eMusik. Hvis du har yderligere forslag til forbedring, vil vi meget gerne have dem på mail. Du finder alle relevante kontaktoplysninger her: http://emusik.dk/page/kontakt

Jeg har brugt en del tid på at sammenligne musiktjenester, især Spotify og Bibzoom har jeg analyseret ud fra nyhedskriterier, bredde, og lydkvalitet. Da eMusik.dk kom på banen, var det naturligt at kigge den efter i sømmene for at se, om den nu fanger det, den skal. Søgefeltet er meget beta, men det, I præsenterer på siden, virker som noget, der bliver interessant på lidt længere sigt.

Grundlæggende mangler stort set alle nuværende streamingtjenester inspiration til at lytte. Man sidder der med hele verdens musik foran sig, og så ved man ikke, hvad man skal lytte til. Så eMusik er interessant ud fra den betragtning. Det vil jeg bruge meget mere. Der, hvor problemet opstår, er, at deltagerne i udviklingen af eMusik ikke samtidig deltager i Bibzoom-samarbejdet. Man lokker med godbidder, og så må man stå foran butikkens glasrude uden at kunne komme ind. Det er da lidt trist, så jeg synes, I skal se at komme tilbage til de andre Bibzoom-deltagere, så Jeres borgere ud over en masse inspiration også kan få lov til at lytte til det, I lokker med.

Læs endvidere mere om emusik.dk her: http://emusik.dk/page/om Mange hilsner, Mads Gaml, Københavns Biblioteker, projektejer, eMusik.dk 6. februar 2013

Henrik Wendt 21. februar 2013

Kommentar til artiklen »Drop den negative tone« bragt i Perspektiv nr. 2/2013

DEBAT

Kommentarer til artiklen »Hvad er eMusik.dk?« bragt i Perspektiv 1/2013

Se gennem røgen Dejligt at høre, at der sker noget på den studenterpolitiske front, også i Aalborg. Det er vigtigt, for stort set kun studerende har modet til at kæmpe, når det gælder, af den simple grund, at de er svære at true på deres eksistensgrundlag;) Jeg er enig i, at der siges meget internt og eksternt om bibliotekernes fremtid, som kan tolkes som om, at der er styrelsesfolk, ledere og debattører, der er bekymrede for for eksempel folkebibliotekernes fremtid. Her må man huske at se gennem røgen: Styrelsesfolk er ansatte i et statsapparat, og derfor så svinger deres rammebetingelser og dermed også deres udtalelser, rapport udsagn med mere med skiftende regeringer/ ministre - der er ikke andet end at tro på den gode vilje og den sunde fornuft mellem linjerne. Bibliotekernes ledere er jo netop ledere - og det har i flere år været nærmest dagligdag at se serveret diverse »brændende platforme« lanceret forud for simple organisatoriske ændringer - stor ståhej og afgjort skabende stor usikkerhed internt såvel som eksternt i biblioteksvæsenet - men, ikke desto mindre tå-krummende gennemskuelige ledelses-øvelser (man glemmer konsekvent, at vi jo er bunker af medarbejdere der også har læst både den gode og den dårlige ledelseslitteratur). Undskyld det tilsyneladende sidespor - substansen er, at ingen ved deres fulde fem vil påstå andet, end at fx folkebibliotekerne er en kæmpe succes - på ingen måde truet, tværtimod. Men absolut enig det er da belastende at høre på spin'et. »Mit ønske er, at man venter med at afskrive bibliotekerne, til vi nyuddannede får lov til at komme til.« - Udtrykket står en smule svagt og glemmer i hvert fald årgangenes kværnende kendsgerning - der er jo kommet nyuddannede til hvert eneste år i mange år, det glemmer man måske egentligt bare let, når man studerer. Men, sagt på anden måde og i forlængelse af ovenstående, der er næppe nogen inden for væsenet, der i ædru tilstand afskriver folkebibliotekerne (uanset om vedkommende nærmer sig pensionen eller ej).

Dejligt med nyuddannede, dejligt med nye input og kompetencer - og sådan er det hvert år:) »Det er vigtigt at holde fast i, at man også kan være ambitiøs, hvis man vil noget med almindelige biblioteker.« - ... almindelige biblioteker? Vi har skam ikke andet end almindelige biblioteker i Danmark;) Kalle Nielsen 28. februar 2013 Marts 2013 · Perspektiv · 43

ARBEJDSLIV

Teamarbejde tager tid Teamarbejde kan føre til øget effektivitet, arbejdsglæde og trivsel, men det kræver, at alle er enige om målet og arbejdsmetoderne, og det er desværre ikke altid tilfældet.

Tekst Jo Brand Illustration Pernille Mühlbach

N

Når der opstår fejl og forsinkelser i det amerikanske flyselskab Southwest Airlines, er det ikke en enkelt person, der er ansvarlig, men derimod et helt team, der står til regnskab. Og når tingene spidser til, eller der opstår problemer, hjælper de ansatte hinanden på tværs af faggrænser. Det vil for eksempel sige, at hvis det kniber med at få bagagen ombord til tiden, kan kaptajnen finde på at trække i kedeldragten og hjælpe med at læsse kufferter på flyet for at undgå en forsinkelse. Måske er det en af forklaringerne på, at flyselskabet har oplevet stor succes.

– I andre flyselskaber vil kaptajnen nok sige: »Det er ikke mit job«, men i Southwest Airlines har man skabt en kultur, hvor det forventes, at du hjælper kollegerne og hvor holdningen er: »Når du lykkedes, så lykkedes jeg, og så lykkedes vi«, siger erhvervspsykolog Michael Martini Jørgensen, der er medforfatter til bogen Teamledelse med det rette twist, og som har erfaring med at understøtte teamudvikling på aarhusianske skoler.

– Et team er en succes, når medlemmerne ser sig selv som en enhed, der komplementerer hinanden, får det bedste frem i hinanden og arbejder sammen mod et fælles mål. Og hvor der er fokus på kommunikation, videndeling og det fælles ansvar.

Er det sådan, opstår der mulighed for synergi og innovation, og så er der gevinster at hente – også når det kommer til arbejdsglæde og trivsel, siger Michael Martini Jørgensen. Han mener, at arbejdet i teams især giver god mening, når opgaverne er komplekse og kalder på flere kompetencer. Hans korte definition på et team er: »en gruppe mennesker, der arbejder sammen

44· Perspektiv · Marts 2013

om at fuldføre en fælles, afgrænset opgave, som er afhængige af hinanden for at fuldføre opgaven, og som bidrager til opgaveløsningen med både komplementære og overlappende færdigheder«. Selvom det lyder forholdsvist ukompliceret, er teamorganisering ikke altid lige nemt at realisere i virkeligheden.

Team eller gruppe

På mange af de biblioteker, hvor teamarbejde er en udbredt måde at organisere medarbejderne på, hersker der for eksempel en vis terminologiforvirring, fortæller specialkonsulent i Bibliotekarforbundet Lone Rosendal, der oplever udfordringerne, når hun diskuterer forandringsledelse, omorganisering og teamledelse med forbundets tillidsrepræsentanter.

– Drøftelserne viser, at begreber som teams og grupper bliver blandet sammen. Det kan være et problem og føre til usikkerhed, for der er stor forskel på at være en del af et team eller en del af en gruppe, siger hun. Michael Martini Jørgensen er enig.

– Det at kalde en gruppe medarbejdere for et team afstedkommer ikke per automatik en team-organisering og team-ånd, hvilket jeg oplever en del eksempler på, at man måske lidt

har troet. Helt konkret kan det for eksempel handle om, at man i for høj grad sammensætter en gruppe af folk med mere eller mindre de samme kompetencer og kalder det et team. Men folkene i et team skal have kompetencer, der komplementerer hinanden, fortæller Michael Martini Jørgensen og påpeger, at det kræver en indsats at gå fra gruppe til team.

Hvem er chef?

En anden ting, der ifølge Lone Rosendal også er en kilde til forvirring blandt nogle teammedlemmer på bibliotekerne, er spørgsmålet om, hvem der egentlig bestemmer. Og hvad er forskellen på en teamleder og en teamkoordinator?

– Selvom det fungerer fint mange steder, er det ikke alle steder, det giver sig selv. Så uanset om den ansvarlige hedder en teamleder eller teamkoordinator, er det vigtigt at få defineret, hvad der ligger i rollen, og hvilke kompetencer og ansvarsområder personen har. Hvem skal medlemmer af teamet gå til, hvis der opstår faglige eller personalemæssige problemer? Er det teamlederen, eller er det chefen?

Vil du som øverste leder sikre dine teams succes, handler det ifølge Michael Martini Jørgensen blandt andet om at skabe klarhed om kompetencer og retningslinjer.

– Først og fremmest skal du som chef sammensætte et team, hvor både de faglige og de sociale kompetencer spiller sammen. Derudover

Team i nød?

Hvis I på jeres arbejdsplads oplever udfordringer med arbejdet i teams, har Bibliotekarforbundet lanceret tilbuddet Stop-Op, hvor I kan få besøg af forbundets konsulenter, der afholder en workshop, som blandt andet kan hjælpe jer med at sætte rammerne for refleksion over teamsamarbejdet. På den måde kan I få en bedre forståelse for, hvad der sker omkring jer. Se mere på www.bf.dk

Marts 2013 · Perspektiv · 45

ARBEJDSLIV

skal du være bevidst om, at arbejdet med teams kræver noget særligt. Hele kulturen skal skabes: Hvem refererer til hvem? Hvordan bruger vi hinanden bedst? Hvorfor arbejder vi i teams? Hvilke arbejdsmetoder skal vi arbejde efter?

Derudover skal teamkoordinatoren eller -lederen vælges med omhu.

– Som teamkoordinator skal du kunne kommunikere, inspirere og samarbejde. Og samtidig skal du være i stand til at håndtere det krydspres, der er fra ledelsen og dine kolleger, siger Michael Martini Jørgensen.

Sidst men ikke mindst handler et velfungerende team om, at man som team med mellemrum tør kigge på sig selv og den måde, man arbejder på.

– Som team skal man blive ved med af og til at tage en tur op i helikopteren og give sig tid til at reflektere over teamets måde at arbejde på rent fagligt, forklarer Michael Martini Jørgensen, der også mener, at man jævnligt er nødt til at fokusere på det sociale kit, der binder det hele sammen.

– Når der er den gensidige afhængighed, er det i sagens natur også vigtigt, at medarbejderne får talt om, hvordan arbejdsklimaet er, og at folk får lejlighed til at fortælle, hvilken rolle de ser sig selv spille i teamet. Han mener ikke, at man skal omorganisere til teams medmindre, man har tænkt sig at gøre en indsats for at få dem til at fungere.

– Teams kan bidrage til både øget trivsel og effektivitet, men det modsatte ses også, specielt hvis man ikke er bevidst om de mulige faldgruber. Hvis medlemmerne i det enkelte team for eksempel ikke er enige om arbejdsmetoderne eller den fælles opgave, vil det før eller siden påvirke trivslen og opgaveløsningen.

Det er også vigtigt, at man som chef forstår, hvilken ledelsesstil der fremmer et godt teamsamarbejde. Det handler mere om at understøtte og facilitere end om at styre og kontrollere, så hvis du som ledelse alligevel har tænkt dig at blive ved med at uddelegere benhårdt, er en omorganisering til teams nok ikke det, du skal prioritere, siger Michael Martini Jørgensen og gør opmærksom på, at to plus to kun bliver til fem, hvis alle investerer i det.

Ansvaret står soleklart

Hvad er fordelene og ulemperne ved teamledelse? Perspektiv har spurgt Minna Giesel, der er teamkoordinator for Team Oplevelse, der består af hende selv og 13 bibliotekarer og HK’ere, på Tårnbybibliotekerne. Vi starter med ulemperne: – Helt lavpraktisk er der meget koordineringsarbejde.

Mit team er fordelt på to biblioteker, og nogle er deltidsansat, og når man så også skal tage hensyn til weekendvagter og lange åbningstider, er det besværligt at få samlet alle, forklarer hun og fortæller, at der også er en

46 · Perspektiv · Marts 2013

del udfordringer forbundet med den høje grad af samarbejde, der er på tværs af bibliotekets i alt fem teams, der ud over Team Oplevelse blandt andet udgøres af Team Viden og Team Børn og Medier.

– Selvom hvert team har sine ansvarsområder, er der områder, hvor funktioner og interesser smelter sammen. For eksempel er mit teams ansvarsområder udstilling, formidling og arrangementer, men det er jo også ting, de andre teams har en interesse i, hvilket betyder, at der også er en høj grad af koordination på tværs i organisationen, siger hun.

De flydende grænser er også noget, medarbejderne mærker. Minna Giesel fortæller eksempelvis, at hun har en i sit team, der arbejder med PR, og som også løser opgaver for et andet team. Men selvom man kunne tro, at det ville føre til forvirring om, hvem der så er leder, sker det ikke.

– Der er stor klarhed over, hvem der har ansvaret i sidste ende. Hvis den pågældende medarbejder for eksempel har en idé eller er utilfreds med noget, er det mig og ikke den anden teamleder, som hun skal gå til. På den måde er der altid en teamkoordinator, der er ansvarlig, når der er opgaver, der går på tværs af forskellige teams, siger hun.

I det hele taget er problemer om, hvem der bestemmer hvad ikke et problem, som Minna Giesel oplever i praksis på hendes arbejdsplads.

– Selvom det hedder sig, at jeg er teamkoordinator og ikke teamleder, ligger det fast, at jeg har det ledelsesmæssige ansvar for det personale og den økonomi, der er i mit team.

Ligesom det også er soleklart, hvem jeg selv refererer til.

Når det kommer til, hvilke fordele, der er ved at arbejde i teams, er en af de største ifølge Minna Giesel, at de enkelte faggrupper bliver blandet, så HK’ere og bibliotekarer arbejder sammen.

– Det giver jo en alsidighed. I det hele taget mener jeg, at det at arbejde i team gør, at man arbejder mere helhedsorienteret, fordi der er så meget samarbejde på tværs, at man er bredt orienteret om, hvad der sker. Og samtidig har folk mulighed for at lave flere forskellige ting. Selvom man er i Team Oplevelse, kan man for eksempel sagtens arbejde med fjernlån eller lokalhistorie sammen med Team Viden, siger Minna Giesel.

NYT JOB Tekst anette lerche Foto Jakob Boserup

-

Netværk åbnede nye karrieremuligheder Navn: Gitte Skindstad Christensen Stilling: Content Management Specialist hos Karnov Group Karriereforløb: Schultz Information fra 2006 – 2012, tidligere blandt andet medieovervåger ved Observer Uddannelse: Bibliotekar DB i 1998, desuden master i Biblioteks- og Informationsvidenskab fra IVA Alder: 39 år Du har været ansat ved Schultz i seks år.

Hvad var dine arbejdsopgaver?

- Jeg var blandt andet redaktør hos Schultz, hvor jeg havde ansvaret for at opdatere emnedelte lovportaler og bygge cms-produkter. Jeg hjalp kunderne, som typisk er kommuner eller fagforeninger, med råd og vejledning om deres cms-system og brugen af portalerne. Jeg har ikke haft en egentlig karriereplan, men når jeg ser tilbage på mine tidligere jobs, så har den røde tråd været forædling af viden. Jeg har været ansat i virksomheder, som har taget noget, som er tilgængeligt for alle, for eksempel aviser og lovgivning, hvor jeg så har været med til at lægge et lag af ekstramateriale i form af metadata og struktur, og så bliver det en vare, der kan sælges.

Hvorfor skifter du så job nu?

- Schultz blev ramt af krisen, og jeg blev fyret sidste år. Min chef sagde, at det var svært at vælge, hvem der skulle fyres. Vi var seks

kolleger, der kunne nogenlunde det samme og var blevet ansat samtidig, men det blev så mig. Jeg tænkte bagefter over, at nu hvor jeg ikke skulle være hos Schultz, hvad ville jeg så? Jeg kontaktede blandt andet en tidligere kollega, som nu er chef i Karnov. Jeg gjorde det helt uformelt via LinkedIn, hvor jeg bare skrev til hende, og jeg havde ikke regnet med, at det ville føre til noget. Men flere måneder efter, så kom der noget. I første omgang var det et treugers vikariat, hvor jeg skulle starte den følgende mandag. Men nu kan jeg i hvert fald blive til juni i år, og så håber de, at det kan forlænges yderligere.

Hvordan var det at starte med så kort varsel?

- Fordi det var i samme branche, kunne jeg komme ind fra gaden og få mine opgaver vist en eller to gange, og så kunne jeg det. Det var dejligt for dem og dejligt for mig, at jeg kunne bruge mine erfaringer fra Schultz. Et kort vikariat er i øvrigt en god måde at finde ud af, om man har lyst til at arbejde i den pågældende virksomhed.

Hvad skal du lave hos Karnov?

- Jeg arbejder med de gule hæfter, der er supplementsbind til Karnovs lovsamlinger. Der mærker jeg tekster op, gør dem søgbare og sætter links ind. Jeg laver også manuskripter, som sendes til de juridiske konsulenter.

Mens du var jobsøgende, havde du så en jobsøgningsstrategi?

- Da jeg blev ledig kontaktede jeg tidligere kolleger og samarbejdspartnere og fortalte, at jeg var blevet ledig, for at høre, hvad de vidste om jobmuligheder eller lignende. Jeg har haft det privilegium at have både dygtige og søde kolleger i min karriere, og det kan ikke værdsættes nok, for det er meget privilegeret i disse tider at have et netværk. Derfor var jeg meget bevidst om, hvordan jeg tog kontakt til folk. Jeg sagde ikke bare, »jeg er arbejdsløs, giv mig et job«. Det var mere, om de kunne have brug for mig eller måske kendte nogle, der havde brug for mine kompetencer.

Jeg har været rimelig bevidst om at have en flerstrenget strategi, men vidste også, at det ikke var til at vide, hvor jeg havnede henne, så jeg søgte både generaliststillinger og så ønskejobbet, som var meget specialiseret. Derfor havde jeg også to CV’er, jeg kunne bruge.

Et, der gik meget på min viden, og så et, der gik på mine allround kvalifikationer.

Marts 2013 · Perspektiv · 47

NYE STILLINGER STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as St. Kongensgade 72 · 1264 København K tlf: 70271155 · fax: 70 27 11 56 email: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncerne: Nr. 04-2013: Udgivelsesdato 25.04 Bestillingsfrist 25.03 kl. 12 Materialefrist 11.04 kl. 12 Nr. 05-2013: Udgivelsesdato 30.05 Bestillingsfrist 30.04 kl. 12 Materialefrist 16.05 kl. 12 Nr. 06-2013: Udgivelsesdato 27.06 Bestillingsfrist 30.05 kl. 12 Materialefrist 13.06 kl. 12

RÅD OG ANBEFALINGER VED ANSØGNING Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis du har spørgsmål.

www.hillerod.dk

BiBliotekar [akutjoB] til Hillerød bibliotekerne Hillerød Bibliotekerne søger bibliotekar til et vikariat pr. 1. maj til 15. december 2013 (Akutjob) Har du lyst til at arbejde i et folkebibliotek?

Brænder du for formidling og publikumsbetjening?

Er du serviceminded og fleksibel, så er dette vikariat måske noget for dig.

Du kan læse hele stillingsopslaget på www.hilbib.dk ansøgningsfrist 5. april

Bibliotekar til VIA Biblioteket ved Læreruddannelsen i Århus Netværksorienteret børnebibliotekar

En 30 timers stilling som bibliotekar (cand.scient.bibl. e.l.) er ledig til besættelse snarest muligt.

KøgeBibliotekerne søger pr. 1. juni 2013 en børnebibliotekar på 30 timer ugentlig. Ansættelsen er knyttet til Borup Bibliotek, der er et étrumsbibliotek.

DINE OPGAVER vil være vejledning, undervisning, mate­ rialevalg, deltagelse i VIA bibliotekernes tværgående arbejdsgrupper og projekter, udlånsarbejde, formidling af e­ressourcer, arbejde med PURE/UCviden, studienet mv.

Vi forventer, at du • har faglig baggrund knyttet til større børn og unge • er stærk på nye medier • har gennemslagskraft og empati • er frisk på at bringe dig selv i spil i formidlingen.

VI FORVENTER, at du er god til at formidle på dansk og engelsk, samarbejde, arbejde selvstændigt, udviklings­ orienteret og holder af at undervise.

Stillingen opslås også som akutjob.

Se hele opslaget på www.viauc.dk/job

Se hele stillingsopslaget på www.koegebib.dk.

Ansøgningsfrist: Onsdag den 27. marts 2013 kl. 12.00.

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund.

www.koege.dk

48 · Perspektiv · Marts 2013

VIA Bibliotekerne er samlet i en tværgående organisation i VIA University College. Bibliotekerne har til opgave at være et centralt element i uddannelsernes samlede fysisk og virtuelle lærings- og studiemiljø. VIA Bibliotekerne har 14 uddannelsesbiblioteker over hele Region Midtjylland, hvoraf en del er samlet i campusser.

Teamleder med fokus på IT & udvikling til Brønderslev Bibliotek Vi forventer, at du • Som teamleder indgår i bibliotekets ledergruppe og tager del i drift og udvikling af bibliotekstilbuddet i Brønderslev kommune • Kan sætte gang i udviklingsprojekter som idémager og projektansvarlig • Er ansvarlig for implementering af nyt bibliotekssystem og sammenkobling med Danskernes Digitale Bibliotek • Er eksperten og bibliotekets repræsentant i netværk og samarbejder omkring IT • Tager del i bibliotekets opgaver på ledelsesniveau og i kontakten med publikum • Kan tackle en kompleks hverdag med mange udfordringer Vi kan tilbyde • Et tværfagligt team med god energi og mod på at udvikle fagområdet • En organisation hvor IT er et vigtigt omdrejningspunkt • Et bibliotek hvor brugerne inddrages i biblioteksudviklingen • En levende arbejdsplads med gode kolleger og en uformel omgangstone • Et spændende og afvekslende job i en travl og uforudsigelig hverdag med opgaver i front og i baglandet, hvor vi arbejder på tværs af de fysiske steder Ansøgningsfrist den 12. april kl. 12 Læs mere om biblioteket og jobbet på www.bronderslevbib.dk

Bibliotekar D.B./Cand.scient. bibl.

Esbjerg Kommunes Biblioteker – Sædding Bibliotek Allround bibliotekar søges til stort lokalbibliotek med uhøjtidelig atmosfære, højt engagement, fokus på personlig formidling og god betjening af biblioteksbrugere i alle aldre, mange spændende udfordringer og alsidige opgaver.

Stillingen er på 37 timer om ugen og er ledig pr. 1.5.2013.

Flere oplysninger: Læs mere om stillingen på www.esbjergbibliotek.dk Ansøgningsfrist: 4.4.2013 Mærk ansøgningen: Stilling nr. 15.995 Perspektiv 21.3.2013

Se kommunens annoncer på www.esbjergkommune.dk/annoncer

lylnxjyi ngojssjx djakjxi ufjnvkeo njgssjah njldgjxi dnjleysh ufjijlgo kegljxni njlydljx lydlnjyi njgojsjx djajjxi yesdnjlh ufkjnveo lylnxjyi ngojssjx djakjxi ufjnvkeo njgssjah njldgjxi dnjleysh ufjijlgo kegljxni njlydljx lydlnjyi njgojsjx djajjxi yesdnjlh ufkjnveo lylnxjyi ngojssjx djakjxi ufjnvkeo njgssjah njldgjxi dnjleysh lylnxjyi ufjijlgo ngojssjx kegljxni djakjxi njlydljx ufjnvkeo lydlnjyi njgssjah njgojsjx njldgjxi djajjxi dnjleysh yesdnjlh ufjijlgo ufkjnveo kegljxni njlydljx lydlnjyi njgojsjx djajjxi yesdnjlh ufkjnveo lylnxjyi ngojssjx djakjxi ufjnvkeo njgssjah njldgjxi dnjleysh ufjijlgo kegljxni njlydljx lydlnjyi njgojsjx djajjxi yesdnjlh ufkjnveo lylnxjyi ngojssjx djakjxi ufjnvkeo njgssjah njldgjxi dnjleysh ufjijlgo

Dansk Centralbibliotek for syDslesvig søger to nye meDarbejDere leder af team voksen Du har overblik, indblik og blik for fremtiden. Du er en frontløber på formidling - i såvel det fysiske som det digitale bibliotek.

bibliotekar til team børn Du er initiativrig, udadvendt og opsøgende. Du har næse for brugernes behov - før de selv kender dem. og så er du på forkant med digital formidling. vi er det danske bibliotek i det danske mindretal i sydslesvig. biblioteket er en markant brik i et rigt dansk forenings-, skole- og institutionsliv, hvis vigtigste mission er at formidle dansk og nordisk sprog og kultur. sydslesvig er mangfoldigt både sprogligt og kulturelt – og derfor er hver eneste dag en spændende udfordring. biblioteket drives med udgangspunkt i dansk bibliotekslovgivning og følger alle moderne standarder for dansk biblioteksudvikling. læs om biblioteket og begge stillinger på www.dcbib.dk. ansøgningsfrist: onsdag den 10. april 2013.

Marts 2013 · Perspektiv · 49

Se alle arrangementer og tilmeld dig via kalenderen www.bf.dk/kalender.

3.4. Kunstfaggruppens Generalforsamling 2013.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Kunstfaggruppen.

9.4. Gå-hjem-møde: SEO – søgemaskineoptimering på dit website.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog.

9.4. Referencefaggruppens Generalfor-samling 2013.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Referencefaggruppen.

10.4. Gå-hjem-møde: Referenceværktøjet Mendeley.

Sted: Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, København.

Arrangør: Statsgruppen.

12.4. Forstå forretningen og kommuniker effektivt.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

16.4. Gå-hjem-møde: SEO – søgemaskineoptimering på dit website.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog.

18.4. BITA's Generalforsamling 2013 med temadagen HUB eller trampolin?

Sted: Vejle Bibliotek.

Arrangør: BITA – Bibliotekarer i Tværkulturelt Arbejde.

19.4. Seminar: Introduktion til SharePoint.

Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

19.4. Kursus i ophavsret for biblioteker og bibliotekarer.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet og AC's Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA).

20.4. BØFA’s Generalforsamling 2013.

Sted: Nordisk Film, København.

Arrangør: BØFA - børnebibliotekarernes faggruppe.

23.4. Gå-hjem-møde: SEO – søgemaskine-optimering på dit website.

Sted: Café Panorama, Aarhus.

Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog.

23.4. Seniorgruppens Generalforsamling 2013.

Sted: Biblioteket Rentemestervej, København.

Arrangør: Bibliotekarforbundets Seniorgruppe.

14.5. Morgenmøde for ledere: Lederen som konfliktløser.

Sted: Forbundet Kommunikation og Sprog, København.

Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med DM, Dansk Psykologforening, Den Danske Dyrlægeforening, JA samt Forbundet Kommunikation og Sprog.

15.5. MUFA’s Generalforsamling 2013.

Arrangør: Musikfaggruppen MUFA. 16.5. IT-faggruppens Generalforsamling 2013.

Arrangør: IT-faggruppen.

22.5. Gå-hjem-møde: Adobe Connect.

Sted: Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, København.

Arrangør: Statsgruppen.

30.4. Gå-hjem-møde: SEO – søgemaskine-optimering på dit website.

Sted: IVA Aalborg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog.

30.4. Gå-hjem-møde: App – hvordan kommer du i gang!

Sted: Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, København.

Arrangør: Statsgruppen.

23.5. Kom i gang med Google Analytics – grundlæggende kursus.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog.

24.5. Faggruppen for Medicinsk Informations Generalforsamling 2013.

Sted: Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg.

Arrangør: Faggruppen for Medicinsk Information.

maj 2013

27.5. Fabitas Generalforsamling 2013.

Sted: DBC, Ballerup.

Arrangør: Fabita.

3.5. Musikkonference: Fremtidens Musik-bibliotek - musikformidling.

Sted: Godsbanen, Aarhus.

Arrangør: SPOT Festivalen, Bibzoom og Bibliotekarforbundet.

29.5. Kom i gang med Google Analytics – grundlæggende kursus.

Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus.

Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog.

Personnyt Gitte Christensen, tidligere Schultz Information, er pr.

1. januar ansat som Content Management Specialist hos Karnov Group, hvor jeg er involveret i de gule hæfter, som siden samles til Karnovs lovsamling.

Rikke Skuldbøl, tidligere leder af Faxe Kommunes Biblioteker er pr. 1. februar 2013 leder på Blågården – Nørrebro, København.

50 · Perspektiv · Marts 2013

Fabita holder generalforsamling kl.12.30 mandag d.27. maj hos DBC, Ballerup. Dagsorden mm. på www.fabita.dk Tilmelding via BFs kalender.

AKTIVITETSKALENDER 2013

april 2013

Ingen kan høre, at han lytter til Chopins Nocturne i Es-dur.

Tak for de mange besøg hos Axiell og Bibliotheca på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde i Bella Center, København!

Vi havde blandt mange ting fornøjelsen at præsentere vores nye løsning Axiell Kulturnet den digitale genvej til den fælles kulturarv.

Axiell Kulturnet er løsningen, der tilgodeser arkiver, biblioteker og museer i et unikt, lokalt – og digitalt samarbejde.

Axiell Kulturnet tilbyder kommunerne en helt ny måde at præsentere bibliotekerne og de lokale arkivsamlinger i én samlet Internet-portal.

Lad de skjulte skatte fra biblioteker, arkiver og andre samlinger få liv på nettet i én flot fællesløsning. Det giver god mening for brugerne, da alt er tilgængeligt i samme søgning, og samtidig gavner det økonomien, da der kun skal vedligeholdes én webløsning.

Axiell Kulturnet inspirerer på denne måde brugerne til også at opdage samlinger, de måske slet ikke vidste eksisterede. Og samtidig får de enkelte kulturinstitutioner her en enestående mulighed for at eksponere deres egne digitaliserede samlinger for et bredere publikum.

Med Axiell Kulturnet kan den kulturelle sektor således styrke sin position som samlingspunkt for alle tænkelige kulturelle aktiviteter – og markedsføre et fælles lokalt udstillingsvindue for alle samlinger.

Axiell Kulturnet er baseret på bibliotekernes Internet-portal Axiell Arena - og arkivernes webbaserede registreringsværktøj Axiell CALM. Axiell har netop opkøbt den hollandske virksomhed Adlib Information Systems, hvilket gør Axiell til den største aktør i Europa i forhold til museer og arkiver.

Axiell Danmark A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com

eurobib direct har designet og udviklet en lang række møbler til biblioteker.

Lydmøblet Luna er et af disse møbler.

Her kan besøgeren lytte til musik eller lydbøger, uden at andre lytter med eller bliver forstyrret. Og uden selv at blive forstyrret af lyde udefra.

Ud over at lænestolen er ualmindelig komfortabel at sidde i, sørger den skulpturelle form for at skabe blikfang på ethvert bibliotek. Skind og nitter skal ganske vist specialbestilles, men hos Eurobib Direct er intet umuligt. Kontakt os gerne for mere information.

Netbutik: www.eurobib.com Tlf: 76 78 26 11 E-post: bci@bci.dk Part of Lammhults Design Group

Systems of engagement

– som teknologisk platform

➤

Medarbejderne imødekommes på deres kompetenceniveau.

➤

Borgeren – i sin individuelle sammenhæng – er i centrum.

➤

Rutineopgaver indlejres i systemet i tråd med bibliotekets forretningsgang.

➤

Bibliotekssystemet får et regulært ‘kompetenceløft’.

Smart living – effektivt, innovativt og med livskvalitet.

You dream We design United we advance Library Solutions www.dantek.dk

TEMA: partnerskab

Systemer, hvor brugerens nytte er i fokus:

f o rb u n d e t s Fagm ag a sin MA R TS

2 013

Nr. 03 · 2013

En smart biblioteksløsning tager afsæt i

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33

Bibliotek aR

03