Smart living
f o rb u n d e t s Fagm ag a sin FE B R UA R
2013
Nr. 02 · 2013
Smart biblioteksløsning – en naturlig del af
Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33
Bibliotek aR
– hvor fællesskab understøttet af teknologi fremmer livskvalitet, effektivitet og bæredygtighed.
➤
Smart people kan fokusere på kernekompetencer; kreativitet, formidling og livslang læring.
➤
Smart economy optimerer den enkelte forretning også i en større sammenhæng.
➤
Smart mobility flytter biblioteket hen hvor brugeren er og giver adgang til at skabe, dele og remixe.
➤
Smart environment gør udtrykket mangfoldigt og inspirerende.
➤
Smart governance baner vej for at centrale beslutninger udmøntes i lokal kontekst.
You dream We design United we advance Library Solutions www.dantek.dk
TEMA: NETTET – PUSLESPIL TIL MILLIADER
Unikt og i fællesskab Bibliotekets forretningssystem er smart, når:
02
tema
Nettet puslespil til milliarder
Ikke alt arbejde skal være meningsfyldt Positive forventninger til IVA-fusion Kaos er en god ting
Mød Axiell og Bibliotheca Mød Axiell og Bibliotheca på Dan marks Biblioteksforenings Års møde – den 13. og 14. marts 2013 – denne gang i Bella Center København! Få en præsentation af Axiell Kul turnet, der er baseret på Axiell Arena. Axiell Kulturnet tilbyder kommunerne en helt ny måde at præsentere biblio tekerne og de lokale arkivsamlinger i én samlet løsning. Lad de skjulte skatte fra biblioteker, museer, samlinger og arkiver få liv på nettet i én flot fællesløsning. Det giver god mening for brugerne, da alt er tilgængeligt i samme søgning, og sam tidig gavner det økonomien, da der kun skal vedligeholdes én webløsning. Alle vores løsninger har åbne snit flader, så hvorfor ikke søge i 4 baser samtidig? Systemerne understøtter flere løsninger, og flere typer data. Som fagsystem til arkiver og museer tilbyder vi løsningen Axiell CALM, der holder styr på arkivalier og præsenterer dem på nettet, f.eks. i Arena.
Sammen med Bibliotheca leverer vi Åbne Biblioteker og RFIDløsninger. Det Åbne Bibliotek er blevet en stor suc ces, og vi vil vise jer, hvordan I med modulet SmartAdmin effektivt og enkelt kan monitorere brugen og effektiviteten på jeres automater, gates og andet ud styr. På standen er Bibliotheca parat til at vise jer seneste nyt. Vores drifts center er i kraftig udvikling, og Axiell står for drift og proaktiv over vågning for en lang række kunder. Kom og hør om de mange mulig heder, vi kan tilbyde! Senest har Kø benhavn forlænget sin driftsaftale med Axiell, og Dragør starter som helt ny drifts kunde her i starten af 2013. Find Axiell og Bibliotheca på Årsmødet – og deltag i vores konkurrence om en Københav ner Kulturweekend! Og hør vores svar på, hvordan biblioteker, arkiver og museer kan blive ved med at være et at traktivt tilbud i fremtiden og samtidig spille en vigtig rolle i vidensamfundet – til gen gæld vil du ikke høre et ord om KOMBIT.
Mød os i
KØBENHAVN den 13. og 14. marts 2013 Axiell Danmark A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com
MØD OS PÅ ÅRSMØDET 13. + 14. MARTS Bag vores unikke biblioteksindretninger står vores stærke designteam med indretningsarkitekterne Camilla Larsen, Lykke Jørgin og Kirsten Brandt Jørgensen. Mød dem på Årsmødet i Bella Centret og bliv inspireret af deres kreative og effektive biblioteksmiljøer.
”
Alle oplysninger om os bliver gemt og kan graves frem, hvis nogle finder det nødvendigt. Professor i datalogi ved Lunds Universitet Thore Husfeldt om, at vi ikke kan fortryde og slette det, vi gør på nettet.
Tema side 14
Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf: 38 88 2233 · Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15 Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: 38 38 06 37 · Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 · Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del din Viden: Emma Nikander · Mail: enn@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72 1264 København K Tlf: 70 27 11 55 · fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier
14 tema: NETTET
Puslespil til milliarder
Design/Layout: Woer+Gregorius Abonnement: abonnement@bf.dk. Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet. Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer. Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk Forsiden: Fotograf Jakob Boserup har lagt nogle af de brikker, der på nettet gør os alle til et ”guldpuslespil”.
28
GADGETs
INDHOLD
i øvrigt HB-noter 40 Job og karriere 42 Nyt Job 47 Nye stillinger 48 Kalender 50
02
Om få måneder bliver IVA og Københavns Universitet forenet. Læs om forventningerne til at gå fra rollen som selvstændigt akademi til institut på Københavns Universitet.
32
Ledelse handler ikke om at bestemme alting Jakob Heide Petersen om sit jobskifte fra Kulturstyrelsen til Københavns Hovedbibliotek.
44
Jagten på mening skal give mening
22
David og Goliat
06 Aktuelt interview: Drop den negative tone Loke Daugbjerg Andersen er de studerendes repræsentant i hovedbestyrelsen. Han efterlyser mere optimisme på bibliotekarfagets vegne. 08
Formandens leder
10
Overblik fra nettet
12
Privatgruppen har fået ny bestyrelse
25 Bibzooms tid er forbi Synspunkt: Jakob Wandam mener, at gratis tjenester som Spotify har overflødiggjort Bibzoom. 30
Kaos er sundt Lotte Lykke Simonsen har som koordinator på Ramasjang hver uge fyldt børnebiblioteker med glade børn, når Ramasjangbussen kom på besøg. Men ikke alle bibliotekarer er lige trygge ved det kaos, der følger med live-tv.
34 Faggrupperne Lær Bibliotekarforbundets faggrupper at kende. 38 Hvor går vi hen? Artikel fra Del Din Viden 39
Resumeer fra Del Din Viden Februar 2013 · Perspektiv · 5
Om Loke • L oke Daugbjerg Andersen er 28 år. • H an har tidligere læst til elektroingeniør og historie. • H erefter arbejdede han først et år på et Danida-projekt i Vietnam og siden som selvstændig it-konsulent halvandet år i Vietnam. • V endte herefter tilbage til Danmark og startede på IVA, hvor han nu læser på 6. semester. - Jeg er især optaget af viden i e-læring og kultur med fokus på internetkultur. Og jeg er meget glad for IVA, studiet og studiemiljøet, der tiltaler mig meget. Som studenterobservatør har Loke Daugbjerg Andersen taleret, men ikke stemmeret til hovedbestyrelsesmøderne i Bibliotekarforbundet.
Drop den negative tone
Aktuelt interview
Tekst Anette Lerche foto Jakob Boserup
Nyvalgt studenterobservatør i Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse Loke Daugbjerg Andersen er ked af, at mange taler om faget, som om det er ved at uddø. Han ser masser af muligheder for kommende kandidater fra IVA.
H
Hvorfor stillede du op til posten som studenterobservatør? - Jeg stillede op for at se, om det var muligt for en studerende fra Aalborg at blive valgt ind og især for at gøre debatten om fag- og folkebiblioteker mere positiv. Tonen omkring eksempelvis fagbibliotekerne er meget negativ. Det lyder til, at mange har den holdning, at »når vi går på pension om fem år, så lukker bibliotekerne«, og det provokerer mig. Det er vores fremtidige arbejdspladser, de fraskriver, fordi de ikke kan se en mening med det længere. Og det samme sker med folkebibliotekerne, det er som om, at hvis man ikke låner bøger ud, hvad så? Mit ønske er, at man venter med at afskrive bibliotekerne, til vi nyuddannede får lov til at komme til. Vi ved en masse om formidling af viden og kultur. Vi ved også, hvordan brugerne har lyst til at bruge kulturtilbud, og hvordan de foretrækker at tilgå viden. Jeg er samtidig fuldstændig enig i det arbejde, man har gjort fra Bibliotekarforbundets side med at vise, at bibliotekarer har en rolle at spille i det private, og det er også noget, der skal arbejdes videre med og holdes fast i. Du mener altså, at der generelt i faget er for negativ en tilgang til fremtiden? - Ja, præcis. Jeg ser masser af muligheder og hele IVA’s fokus på brug af viden og kultur gør, at vi kan rigtig meget. Derfor er det ærgerligt med al den her negativitet. Man skal se meget mere på, hvad vi kan i stedet for at lukke det hele ned, og den retorik må Bibliotekarforbundet gerne være med til at skubbe til. Fremtiden handler om, hvordan folk finder og bruger den rigtige viden, og at vi kan formidle den tværfaglige viden, som der i høj grad vil være brug for.
Du har også været meget engageret i det studenterpolitiske liv i Aalborg? - En del af det studenterpolitiske arbejde, jeg til stadighed har i Aalborg, er at være med til at sørge for, at Aalborg ikke hægtes af og køres ud på et sidespor. IVA’s ledelse er i København, og det betyder, at der ikke så ofte bliver taget udgangspunkt i Aalborgskolens forhold. Arbejdet handler også om at gøre uddannelsen endnu mere relevant med det fokus, at det ikke kun skal være med udgangspunkt i biblioteker i dag, men også hvad biblioteker kan blive til. Og så vil jeg gerne gøre op med snakken om, at hvis man er en ambitiøs studerende på IVA, så vil man søge job inden for den private sektor. Det er vigtigt at holde fast i, at man også kan være ambitiøs, hvis man vil noget med almindelige biblioteker. Hvordan ser du på den kommende fusion mellem IVA og KU? - Det bliver spændende at være med til at sætte dagsordenen. Aalborg bliver den første KU-filial uden for København, hvis man ser bort fra nogle få eksempler omkring landbrug og fiskeri. Som studerende ser vi det som en fordel, at der står universitet og ikke akademi på eksamensbeviset. Det er med til at fremtidssikre vores uddannelse. Hvordan oplever du Bibliotekarforbundet? - Som studerende opfatter jeg det som meget relevant, selvom emner som pension og fratrædelsesordninger er fjernt fra min dagsorden. Både Bibliotekarforbundet og fagmagasinet er med til at sætte ord på, hvad vi kan i forhold til samfundet, og Bibliotekarforbundet er god til at formidle synspunkterne.
Februar 2013 · Perspektiv · 7
FORMANDENS leder
Fokus på kompetenceudvikling I januar 2013 udkom rapporten: Hvad venter vi på? – Kompetenceudvikling på bibliotekerne er mangfoldig. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe fra Bibliotekarforbundet, Danmarks Forskningsbiblioteksforening(DF) og HK Stat. En rapport, der blandt andet fortæller historien om 9 personers kompetenceudvikling - de valg, de har truffet, og de tanker, de har gjort sig i deres arbejdsliv. For alle tre organisationer bag rapporten har kompetenceudvikling været et centralt emne de seneste år både set fra arbejdsgiver- og medarbejderside. Området har også været i fokus både på folke- og forskningsbiblioteksområdet, hvilket er resulteret i rapporten Folkebibliotekerne i videnssamfundet fra 2010 udarbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier og DEFF-rapporten The Future of Research and the Research Library fra 2009 udarbejdet af Limeguild. De to styrelsesrapporter forsøgte at forudse udviklingstendenserne for deres sektor og i den forbindelse, hvilke kompetencer, der var behov for blandt medarbejderne. Udgangspunktet for kompetenceudvikling udsprang af institutionernes behov og kom dermed til at bevæge sig i meget generelle betragtninger. I Bibliotekarforbundets optik har det i for høj grad handlet om, at medarbejdernes kompetenceudvikling skulle følge organisationens udvikling. Men i Bibliotekarforbundet mener vi ikke, at bibliotekarens udvikling nødvendigvis er lig med bibliotekets udvikling. Det er afgørende, at man som medarbejder er opmærksom på, at man skal være på arbejdsmarkedet i over 30 år, og det er afgørende at holde fokus på, hvordan man bliver ved at være en attraktiv arbejdskraft. Det gør man ved at holde en god balance mellem både at udvikle sig i forhold til sin arbejdsplads, men i høj grad også sørge for at udvikle sig individuelt og tage chancer, der fører andre steder hen, end man troede. Derfor er det inspirerende at læse interviewene med de 9 engagerede medarbejdere på fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker(FFU). Rapporten er ikke en større analyse eller udredning af området, men et forsøg på at skabe indblik og større interesse for kompetenceudvikling hos medarbejdere og ledere. Helt generelt trives de interviewede med forandringer og nye arbejdsopgaver. De ser nye opgaver som en udfordring og oplever, at de udfordringer gør deres arbejde mere interessant og tilfredsstillende. De er alle glade for forandringer og er med til at bryde med den opfattelse, at medarbejdere ikke er omstillingsparate. Kompetenceudvikling foregår i høj grad i det daglige arbejde med videndeling, men det handler også om at turde påtage sig nye opgaver uden sikker grund under fødderne. Rapporten kan bruges, uanset hvilken organisation eller sektor man arbejder i, og vi håber, at så mange som muligt vil læse og debattere rapporten og lade sig inspirere af fortællingerne i forbindelse med deres arbejde. Rapporten kan læses på Bibliotekarforbundets hjemmeside: http://www.bf.dk/DitFag/HvadVenterViPaa
Pernille Drost · pd@bf.dk
8 · Perspektiv · Februar 2013
Brug musen og spar 10%
alle varer*
-10% i mar ts Det er nemt og hurtigt at bestille i Sund Sounds webshop. Og lige nu er der en ekstra god grund til at gøre det! Hele marts måned giver vi nemlig 10% online rabat på alle varer*. CD/DVD-lommer og -bokse, RFID- og stregkodeetiketter, tidsskriftomslag, etiketprintere, farvebånd, discreparationsmaskiner og alle vores mange andre produkter til biblioteket. For at se priserne skal du have et password. Har du ikke allerede ét, så bestil login på www.sundsound.dk. Her vælger du blot “anmod om login” i topmenuen og indtaster din e-mail og det personlige password, du ønsker at benytte. Har du brug for hjælp, så ring til os på telefon 45 76 18 88, så guider vi dig igennem. * ) Gælder 1.-31. marts 2013. Kun for biblioteker – og kun varer, der bestilles online.
SUND SOUND APS | ENDRUP BYVEJ 6 | 3480 FREDENSBORG | TLF. 45 76 18 88 | MAIL@SUNDSOUND.DK | SHOP ONLINE PÅ SUNDSOUND.DK Februar 2011 · Perspektiv
· 9
o v e r b l ik f r a n e t t e t
29. januar 2013
31. januar 2013
31. januar 2013
Kompetenceudvikling er mere end du tror
Virtuelt bibliotek erstatter hjemmeside
»Det kan være livsomvæltende og dejligt at få et skub ud over kanten til noget nyt«, sådan lyder et citat i rapporten Hvad venter vi på? fra cand. scient. bibl. Joshua Kragh Bruhn, ansat på CBS Bibliotek. Han oplevede pludselig at få besked på at skulle undervise. Det var grænseoverskridende, men i dag er han glad for »skubbet«, som har givet hans kompetencer et løft. Bibliotekarforbundet, Danmarks Forskningsbiblioteksforening og HK Stat står bag rapporten, der skal skabe et indblik i, hvor alsidig kompetenceudvikling kan være. I rapporten fortæller ni biblioteksansatte om, hvordan de har grebet deres karriere og kompetenceudvikling an. - Kompetenceudvikling er nemlig ikke kun diplom- eller masteruddannelser, og det er en vigtig pointe i rapporten, siger Pernille Drost, Bibliotekarforbundets formand. - Vi skal have fokus på den indbyggede kompetenceudvikling i de opgaver, vi allerede har. Det kan være måden, vi gør tingene på, der udvikler sig, eller nye opgaver, der kommer til. Det kan også være sidemandsoplæring. Der er allerede en masse muligheder, og det er vigtigt at huske, at vi selv kan skabe dem, siger hun. I rapporten bliver det også understreget, at det både er ledelsen og den enkelte, der har ansvar for kompetenceudviklingen. Rapporten skal danne baggrund for videre diskussioner i de faglige organisationer. Læs rapporten på Bibliotekarforbundets hjemmeside under Dit fag Mønsted
Frederiksberg Bibliotek har skrinlagt den tidligere hjemmeside og i stedet skabt et virtuelt bibliotek. Biblioteket husker brugerne og giver dem boganbefalinger ud fra deres interesser. - Brugerne forventer, at de kan gå på biblioteket på nettet og bruge de fordele, der følger med at søge virtuelt i stedet for fysisk. For eksempel at man hurtigt kan finde det, man skal bruge uden at tænke i områder og emner. På nettet kan »tingene« stå ti steder og behøver ikke være så opdelt som på det fysiske bibliotek, forklarer bibliotekschef på Frederiksberg Bibliotek Tina Pihl. Det nye virtuelle bibliotek skal ses som en selvstændig indgang til biblioteket, og ikke som den tidligere hjemmeside, der var det fysiske bibliotek »lagt« på nettet. Det virtuelle bibliotek er inddelt i fem universer: inspiration, bøger, musik, film og spil, e-biblioteket og børn. Brugernes præferencer bliver husket, og de vil få inspiration og boganbefalinger ud fra deres tidligere søgninger. Inspirationen til det virtuelle bibliotek og til formidlingen kommer fra de sociale medier, og bibliotekarerne skal udvikle nye måder at formidle på. De skal være guider og historiefortællere i en, som Tina Pihl udtrykker det.
10 · Perspektiv · Februar 2013
p e r s p e k t i v. b f.d k
Se det virtuelle bibliotek på www.fkb.dk Mønsted
Kritik af lovet Kombit-besparelse Vil bibliotekernes nye store fælles it-projekt leve op til de udmeldte forventninger om en besparelse i kommunerne på 25 til 40 procent? Det tvivler formand for Bibliotekschefforeningen Mogens Vestergaard på. Han opfordrer til, at forventningerne dæmpes. På Kombits egen hjemmeside skriver man: »De økonomiske gevinster for kommunerne forventes at kunne blive betydelige og vil primært kunne hentes inden for områderne it-infrastruktur, systemadministration, licens-, drifts- og udviklingsomkostninger.« Tallene, der har været fremme på området blandt andet i en artikel fra Danske Biblioteker skrevet af en Kombit-medarbejder, har lydt på besparelser fra 25 og helt op til 40 procent i kommunerne på landsplan, men den vurdering er alt for usikker, skriver Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen, i en leder i foreningens nyhedsbrev. »Det er vanskeligt at se, hvad der kan retfærdiggøre en så stor gevinst. Kravspecifikationen var ikke færdig på det tidspunkt, man sendte tilslutningsaftalen ud til kommunerne. Der er intet i økonomimodellen, der viser det, fordi omtrent alle tal er meget løse.« Chefkonsulent og projektleder på Kombits it-projekt for bibliotekerne Niels Højer-Pedersen er ikke enig i det synspunkt. - Vi har gjort Mogens Vestergaard opmærksom på, at vi ikke på noget tidspunkt har omsat vores business case resultater til et løfte om garanterede besparelser for den enkelte kommune, siger han. Niels Højer-Pedersen forklarer,
at rammen for den mulige besparelse er udtryk for det potentiale, der er på landsplan. - På grund af meget store forskelle fra kommune til kommune vil gevinsterne variere. Desuden vil gevinsten variere i forhold til hvor mange, der tilslutter sig - og i forhold til den pris, kommunerne kan opnå. Men han vurderer, at med en tilslutning på mere end 88 procent af befolkningsgrundlaget til itprojektet, så er projektet sikkert over »worst case scenariet«. - Derfor er vi nu på vej i udbud på en forventning om, at rigtig mange kommuner kan opnå besparelser på den rigtige side af 25 procent, forklarer han. Lerche
24. januar 2013
Fortsat filiallukninger Køge Kommune tøvede længe med at lukke filialer, men pr. 1. februar har kommunen kun fire filialer i stedet for de nuværende seks. Det er filialerne i Bjæverskov og Ejby, der må lukke. - De to filialer, der skal lukkes, er de to mindste filialer i kommunen, og en lukning af dem var allerede med i drøftelserne i forbindelse med kommunesammenlægningerne, men man har tænkt sig længe og grundigt om, før man har gennemført dem. Både fordi der har været generelle protester mod lukningerne, og fordi de to filialer begge ligger i den mindre kommune, som Køge Kommune blev lagt sammen med. Jeg havde gerne set, at vi stadig havde seks gode
Ingen køreplaner, men til gengæld kan borgerne ringe efter bogbussen. Det er en udløber af projektet Det gode liv i landområderne – udvikling af mobile biblioteker. Arkivfoto: Jakob Boserup biblioteker, men når man ikke har økonomi til det, så er det de rigtige, man nedlægger, konstaterer biblioteksleder Jytte Dahl. Desværre har filiallukningerne også ført til personalereduktion, fordi 0,8 årsværk er blevet skåret væk. For at borgerne i Bjæverskov og Ejby ikke står fuldstændig uden bibliotekskontakt, så tilbyder man nu afhentning og aflevering i Bjæverskov i et lokalt supermarked, og man arbejder også på at etablere et bibliotekspunkt i Ejby, der forventes knyttet til et foreningshus i det tidligere bibliotek. Lerche
22. januar 2013
Bibliotek uden bøger Hvis du skulle åbne et helt nyt bibliotek, ville du så satse på papirbogen eller e-bogen? I Texas er valget faldet ud til e-bogens fordel, og derfor er der ikke en eneste bog at finde på det offentligt tilgængelige bibliotek BiblioTech. Det åbner i efteråret 2013 og slår dørene op for rækker med computere, tablets og andre gadgets, 100 e-bogslæsere til udlån til voksne og yderligere 50 e-bogslæsere til børn. Lånerne kan låne e-bogslæsere med hjem, eller medbringe deres egne e-bogslæsere og downloade e-bøger. Samlingen forventes at blive på 10.000 titler, og der er etableret samarbejde med Amazon og Barnes & Noble. Lerche
17. januar 2013
16. januar 2013
Bibliotek on demand
Forlag åbne for interurbaneudlån
Hvordan er man bibliotek i et tyndtbefolket landområde? Det har projektet Det gode liv i landområderne – udvikling af mobile biblioteker skulle finde ud af. - Formålet har blandt andet været at komme med et bud på, hvordan det mobile bibliotek kan have en betydning for folk i landområderne, og hvordan kommunens services kommer ud til borgerne, også når bussen er trillet væk igen, siger Hanne Marie Knudsen fra virksomheden Knudsen Syd, der har været initiativtager og evaluator af projektet. Resultatet af projektet er meget konkrete idéer til de mobile biblioteker. For det første er det slut med at køre efter et fast skema. - Bibliotekerne skal i stedet omlægge driften til at være on demand. Vi kalder det »du ringer, vi ruller«. Det kan være foreninger, institutioner eller grupper, der gerne vil have bogbussen ud, og biblioteksmedarbejderne kan så pakke bussen efter målgruppen. Børn skal også opprioriteres i bogbussens services, fordi de netop ikke selv er så mobile. På Brønderslev Biblioteks hjemmeside kan man finde en elektronisk rapport om projektet.
Interurbant udlån har været lukket land for digitalt materiale til stor ærgrelse for både folke- og forskningsbiblioteker. Nu ser der ud til at være lys forude. Forlagenes nye portal til udlån af e-bøger til folkebibliotekerne, ebib.dk, giver bibliotekerne mulighed for et »lånesamarbejde, hvor slutbrugeren får adgang til bibliotekernes samlede kataloger«, står der i det materiale, som bibliotekerne har fået tilsendt fra ebib.dk. Formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost kalder det interessant, at man i modellen har givet mulighed for interurbanudlån, hvor folkebibliotekerne kan låne hos hinanden. - Det er der ingen forlag, der har givet lov til tidligere, og det kan være en løsning på de kæmpe store problemer, som vi oplever med ikke at kunne udlåne materiale mellem forskningsbibliotekerne og mellem forsknings- og folkebiblioteker, siger Pernille Drost, der håber, at den nye model med interurbanudlån kan åbne op for en udvikling på hele forlagsområdet. - Når forlagene ser, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at dele filer mellem beskyttede miljøer som forsknings- og folkebibliotekerne, kommer det forhåbentlig, siger hun. Mønsted
Nyheder bragt på perspektiv.bf.dk i forkortet version
Mønsted
Februar 2013 · Perspektiv · 11
o v e r b l ik f r a n e t t e t
p e r s p e k t i v. b f.d k
10. januar 2013
Blandet modtagelse af ebib.dk Forlagene tilbyder nu bibliotekerne at udlåne e-bøger gennem en licensmodel. Bibliotekerne skal indkøbe det antal eksemplarer af en titel, de ønsker at udlåne samtidig, og kan herefter låne e-bogen ud fire gange, før de igen skal købe en licens. »Umiddelbart nej tak«, lyder det fra fritids- og kulturchef i Solrød Mona Madsen. Ikke fordi hun er imod alternative modeller til eReolen eller ebib.dk, men fordi det bliver for dyrt. - Min umiddelbare reaktion efter at have læst pressemeddelelsen fra Forlæggerforeningen om ebib. dk er, at prismodellen ser ud til at være uspiselig. Vi skal kun have otte klik på en e-bog, før den koster det samme som en fysisk bog, som jo i hvert fald har 40 til 50 udlån i sig. Jeg kan godt forstå, at ebib.dk bygger på en licensmodel, det kan der være fin rimelighed i, men priserne skal afspejle, at det er billigere at producere en
e-bog end en papirbog, siger Mona Madsen. Chef for hovedbibliotek i København Jakob Heide, siger til dr.dk/ kultur, at han tvivler meget på, at biblioteket vil være interesseret i forlagenes nye portal. Hans begrundelse er, at han forudser lange ventelister, hvis biblioteket kun har få licenser til en bog og ikke må udlåne den igen, før udlånet er ophørt. Han vil dog ikke afvise ebib.dk helt, før han har haft en dialog med forlagene. Biblioteksleder på Ishøj Bibliotek Hans Peter Rasmussen er også betænkelig ved tilbuddet fra forlagene, men mener ikke folkebibliotekerne er i en situation, hvor de kan takke nej. - Vi kan ikke gå uden om det her tilbud, hvis vi mener, at der skal være e-ressourcer i bibliotekerne. Biblioteksmæssigt var det en katastrofe, at forlagene Gyldendal og Lindhardt og Ringhof trak deres titler ud af eReolen. Det gjorde det mindre attraktivt for brugerne, og vi kan se, at udlånstallene for e-bøgerne er dalet kraftigt, siger
Hans Peter Rasmussen. Selv om han ikke ser, at folkebibliotekerne kan undslå sig ebib.dk, så mener han, at licensmodellen kan blive rigtig dyr. Formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost mener, at bibliotekerne er nødt til at vurdere tilbuddet som alle andre tilbud og ikke på forhånd afvise forlagenes model. - Det er positivt, at forlagene har arbejdet videre på at finde en model for udlån, da forhandlingerne med eReolen brød sammen, og ikke som for eksempel i Sverige, hvor samarbejdet er gået helt i stå, siger Pernille Drost, der principielt er imod licensmodellen. - Men folkebibliotekerne er nødt til at have en forståelse for forlagenes udfordringer i forhold til e-bøger. Jeg kan frygte, at hvis forlagene oplever, at folkebibliotekerne nægter at afprøve modellen, vil forlagene droppe deres ønske om at udlåne e-bøger og udelukkende have fokus på det kommercielle marked. Mønsted
08. januar 2013
Forlagenes ebogsportal klar Snart vil bibliotekerne igen kunne udlåne e-bøger fra de store forlag - vel og mærke uden om eReolen. Forlag som Lindhardt og Ringhof og Gyldendal er klar med deres egen portal ebib.dk, der ifølge digital direktør i Lindhardt og Ringhof, Cliff Hansen, sandsynligvis bliver lanceret i denne uge. Det er ingen overraskelse, at portalen bygger på en licensmodel. Det var netop det, der skilte parterne i forhandlingerne mellem forlagene og eReolen, der brød sammen i oktober 2012. Forlagene ville kun være med til en licensmodel, mens konsortiet bag eReolen holdt på en klikmodel for betaling til forlagene for udlån af e-bøger. På ebib.dk kan bibliotekerne udvælge hvilke titler, de vil give lånerne adgang til og købe et vist antal licenser til netop de e-bøger. Mønsted
Privatgruppen har fået ny bestyrelse Vellykkede arrangementer og etableringen af en række netværk. Det var nogle af de resultater, den afgående bestyrelse for Privatgruppen så tilbage på, da den gjorde status i forbindelse med generalforsamlingen i januar. Tekst Anette Lerche
Det er afgørende, at der er gode arrangementer, som er målrettet bibliotekarer og cand.scient. bibl’er ansat i den private sektor. Derfor er et af Privatgruppens bestyrelses fokusområder netop at udvikle arrangementer, og den havde i forrige periode lavet arrangementer om eksempelvis lønforhandlinger, LinkedIn og Enterprice Search. Samtidig har bestyrelsen etableret flere Erfagrupper samt en LinkedIngruppe for Privatgruppens medlemmer, fordi netop netværk blev efterspurgt blandt medlemsskaren. I forbindelse
12 · Perspektiv · Februar 2013
med sin beretning kunne bestyrelsen konstatere, at det ikke er alle Erfagrupper, der er kommet lige godt fra start. Det betyder dog ikke, at bestyrelsen har givet op. Arbejdet med netværk fortsætter og er derfor også en del af Privatgruppens Princip- og arbejdsprogram for 2013 og 2014, der blev vedtaget på Privatgruppens generalforsamling den 19. januar. Til generalforsamlingen var der også valg til Privatgruppens bestyrelse. Her genopstillede to af bestyrelsesmedlemmerne, nemlig Jeppe Guilford Manuel (ansat i Lundbeck), og Louise Askhøj Larsen (ansat i Novo Nordisk). Simon K. Friberg (ansat i Rambøll Danmark) genopstillede ikke, han fortsætter dog sit politiske arbejde i Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse. Privatgruppens formand, Thomas Elfing Johansen (ansat i KL) valgte også at sige stop. To nye kandidater meldte sig på banen, Joachim
Eriksson (ansat i KL) og Sarah Kretzschmer (ansat i Boghandlerforeningen). Bestyrelsen konstituerer sig på sit første bestyrelsesmøde i februar.
Fakta om Privatgruppen Privatgruppen har 429 medlemmer, 29 procent af dem er kandidater. Bestyrelsen mødes cirka 10 gange om året.
Nyetablerede Erfagrupper: • Informationssøgning og analyse • Én-mandsbibliotekarer • Kommunikation og web
Brugerne tester det nye bibliotek.dk Mens udviklingen ruller afsted med nye beta releases hver 14. dag, har vi i januar gennemført de to første af en række brugertests på det nye bibliotek.dk
Et design skal ikke bare se godt ud
De mystiske facetter
Det skal også fungere. Så når vi tester bibliotek.dk’s nye design, er vi naturligvis glade for, at brugerne generelt synes, at det nye design er lækkert og indbydende.
De gennemførte brugertest viser også, at facetteret søgning ikke er selvindlysende. Det gælder fx for lidt ældre brugere. I den kommende tid vil vi derfor teste videre på brugen af facetter og arbejde på at tydeligøre, hvad det går ud på, og hvordan de vælges til og fra.
Men det, som testen først og fremmest går ud på, er at holde øje med brugernes adfærd foran skærmen og lytte til brugernes forbedringsforslag, så sitet derved bliver bedre og mere intuitivt at anvende.
Tydelig typografi, mere kontrast Det er nogle af de forslag til forbedringer, som vi arbejder videre med. Et af forslagene er afstanden mellem elementer i visformaterne, hvor de samhørende elementer skal placeres tættere, så man som bruger visuelt opfatter samhørigheden.
Hvad er et netdokument? Et tema er navngivning, hvor især begrebet ”netdokument” kan volde vanskeligheder, for hvad dækker det egentlig over? Her bliver opgaven at finde yderligere informationer i den konkrete post og ud fra den præcisere indholdet mere, der hvor det er muligt.
– VE JE TIL VIDEN
Genbrug på nye formler – lokalt og i DDB Et af de vigtige elementer i nyudviklingen af bibliotek.dk er, at næsten alle funktioner baseres på services, som kan genbruges fx i bibliotekernes lokalsystemer og i Danskernes Digitale Bibliotek. Alle services stilles til rådighed for TING og andre open source communities.
Fra Beta til drift Driftsversionen lanceres sommeren 2013, hvorefter udvikling af Danbib i samme arkitektur følger i 2013-2014.
Besøg det nye bibliotek.dk på: www.bibliotek.dk/beta
DBC as Tempovej 7-11 2750 Ballerup
Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk WWW.DBC.DK
Januar 2013 · Perspektiv · 13
Overvåget
Nett –puslespil milliarder
til
14 · Perspektiv · Februar 2013
Tekst Sabrine Mønsted Foto Jakob Boserup
et Og du leverer brikkerne. For hvert klik på nettet efterlader du et lille digitalt spor, som virksomheder støvsuger op, fordi de er guld værd. Når virksomhederne har tilstrækkelig mange brikker, ved de nemlig mere om dig, end du selv gør.
V
Virksomheder, der lever af at samle og sælge information om dig, ved med stor sandsynlighed, at du er gravid, før du fortæller det til din familie, at du overvejer at købe ny bil eller føler dig lidt deprimeret. Vi bliver i dag overvåget, fulgt og gemt på nettet – for det er en milliardforretning at kende os. Hvis du ikke før har betragtet dig selv som et puslespil, så er det tid nu. For dine indkøb, din adresse, de steder, du befinder dig, de venner, du har, de sider, du klikker på, de ord, du søger efter, de e-bøger, du læser, de passager, du highlighter, for ikke at tale om det,
Februar 2013 · Perspektiv · 15
Overvåget du »liker« og skriver på Facebook, er alt sammen små brikker i det digitale puslespil om dig. Når det er lagt, fortæller det ikke bare, hvem du er, men også hvad dit næste »træk« med stor sandsynlighed er. Når virksomheder kan målrette deres annoncering – ikke bare mod vores interesser, men også det præcise tidpunkt i vores liv, hvor vi har behov for medicin mod søvnløshed, en ny bil eller graviditetstøj og lade annoncerne lande akkurat på det tidspunkt af dagen, hvor vi er mest modtagelige – så er det, at big data, den samlede mængde information om os, bliver den digitale tidsalders olie. Bogen Fake it - din online identitet er guld værd. Sådan passer du på den, skrevet af strategisk rådgiver i Berlingske Media Pernille Tranberg og it-korrespondent for tyske og britiske medier Steffan Heuer, giver et indblik i virksomheders overvågning og massive brug af vores data, men kommer også med flere bud på, hvad vi kan gøre for at forblive herrer over vores online identitet med »digitalt selvforsvar«, som de kalder det. Det vender vi tilbage til. Vi skal først og fremmest indse, at privatliv ikke eksisterer på nettet - selv ikke med de mest restriktive privatlivsindstillinger på for eksempel Facebook. - Så det, du ikke vil råbe fra et hustag, skal du som grundregel ikke lægge ud på nettet. I hvert fald ikke under din sande identitet, siger Pernille Tranberg. For det andet skal vi forstå, at vores oplysninger er en milliardforretning - af eksperter kaldet vor tids olie – og at kampen om at udvinde data og sælge dem kun lige er begyndt. Nettet er et spejl af os selv
De fleste har opdaget, at de annoncer, de møder på nettet, er relateret til deres tidligere søgninger, om det er skiudstyr eller slankeprodukter. Det betyder også, at de hits, vi får på Google, er forskellige fra de hits vores
16 · Perspektiv · Februar 2013
kollega, nabo eller mor får, fordi de afspejler ord og emner, vi tidligere har søgt på og ikke er en ny objektiv søgning hver gang. Nettet er så at sige et spejl af os selv, hvis vi altså lader os spise af med det. De to forfattere til bogen Fake it har interviewet sikkerhedsekspert og cand. merc. dat. Stephan Engberg, der kalder det manipulation med vores syn på verden, når vi får søgeresultater baseret på vores tidligere adfærd. »Google har indsamlet så meget viden om dig, at de ved mere om dig, end du selv gør, og de kan vælge at tilbyde dig det, de ved, du vil synes bedst om. Du tror, dine søgeresultater er, hvad du gerne vil have, men du får det, Google beslutter at give dig«, siger han. Annoncer efter humør
Men de kommercielle virksomheder er nået meget længere end til skræddersyede annoncer efter dine søgninger. For når de digitale brikker, vi efterlader på nettet, samles, er virksomhederne i stand til at forudsige, hvordan vi vil agere – også når vi er offline. Et eksempel fra bogen er den amerikanske supermarkedskæde Target, der havde sendt værdikuponer til babytøj og babyudstyr til en teenagepige, hvis far forarget henvendte sig i butikken. Han vidste ikke, hun var gravid. Det gjorde supermarkedet. Target registrerer, hvad kunderne køber, hvornår de åbner en reklamemail, ringer til kundeservice og så videre. Det, kombineret med de data, de lovligt kan købe om, hvor kunderne bor, hvad de laver, deres køn og så videre, betyder, at de med stor sandsynlighed kan forudsige for eksempel graviditet. Omvæltninger i vores liv fører nemlig ofte til indkøb af den ene eller anden art, så der er penge i at ramme os der. Ligesom der er penge i at lure, hvad vi kunne have brug for, alt efter hvor vi befinder os eller efter vores humør. Google har allerede optaget et patent, der gør dem i stand til at vise annoncer i forhold til omgivelser som lys, kulde og luftfugtighed, så
Digitalt selvforsvar Et helt kapitel i bogen Fake It er dedikeret til værktøjer, der kan forsvare din online identitet. De første ti råd lyder: • Slet dine cookies og historik • Brug Googles privatlivsværktøjer • Del ikke noget på sociale netværk, du ikke ønsker hele verden skal vide • Brug flere browsere • Brug pseudonymer for dit private jeg for eksempel på Facebook • Basal Facebook sikkerhed. Husk, at alt hvad du lægger på, også billeder, tilhører Facebook • Basal mobilsikkerhed. Brug password og en app, der kan slette dine data, hvis mobilen bliver stjålet • Sikr din e-mail. Brug for eksempel en engangsadresse, hvis du ikke har tillid til en side. Tjek guerrillamail.com eller spambox.us • Brug og husk dine passwords • Brug dit kreditkort sikkert, der skal for eksempel stå »https« i hjemmesidens adresse Februar 2013 · Perspektiv · 17
Overvåget
vi kun får annoncer for vinterjakker, når vi befinder os et sted med faldende temperaturer. Annoncer, der lægger sig op ad vores humør, er heller ikke langt forude. Det kaldes Persuasion profiling (overtalelsesprofilering), hvor ens data bliver kædet sammen med ens humør. It-virksomheden Microsoft har taget patent på et system, der kan genkende en brugers følelsesmæssige status ud fra ansigtsgenkendelse, talemønstre og gestikulation. Snyd, snyd, snyd
Ordbog: Big data: Indsamling, opbevaring, analyse og fortolkning af enorme mængder af data. Cookies: En cookie er data, der bliver gemt på din computer, når du besøger et websted. Siden kan så huske dig, næste gang du klikker ind. Det kan være en hjælp, at siden kan huske, hvad du for eksempel købte sidst, men cookies bruges også af annoncefirmaer og statistikmoduler til at holde øje med din adfærd på nettet. Algoritmer: Små mekaniske programmer, der gemmer, sorterer og leder efter informationer. IP-adresse: Et unikt nummer som netværksenheder som computere, bruger til at kommunikere med.
Bøger: Fake it – din online identitet er guld værd. Sådan passer du på den. Skrevet af strategisk rådgiver i Berlingske Media Pernille Tranberg og it-korrespondent for tyske og britiske medier, journalist Steffan Heuer, 2012. Bogens hjemmeside er www.digital-selfdefense.com The Filter Bubble: What the Internet Is Hiding From You af Eli Pariser, 2011 Talking Back to Facebook: A Common Sense Guide To Raising Kids in the Digital Age af James Steyer, 2012
18 · Perspektiv · Februar 2013
Men hvordan skal vi beskytte vores onlineprofil og data? For Pernille Tranberg handler det på ingen måde om at holde sig væk fra nettet og de sociale medier, men om at bruge dem med omtanke og om at gøre det smart. Hendes råd til at bevare privatlivet på nettet er at bruge falske identiteter, skjule sin IP-adresse, blokere og slette cookies og bruge forskellige browsere og open source kilder for på den måde at forvirre og snyde de millioner af algoritmer, der suser rundt i cyberspace for at få styr på os. - Når Facebook beder os om at bruge vores rigtige navn, er det jo ikke lov, det er Facebooks regler, siger Pernille Tranberg og påpeger, at der i Tyskland er lagt sag an mod Facebook for deres »real name policy«. Og der er flere fordele ved at »snyde« nettet. Konkret kan det være at spare penge på en flybillet. For jo flere gange du søger på en billet, jo højere bliver prisen, fordi det bliver registreret, hvor interesseret du er i en bestemt destination, hvorfra du søger og så videre. Bogens forfattere har gjort forsøget gentagende gange. Et eksempel er en billet fra New York til San Francisco, der ved en søgning gennem den »normale« browser koster 5.200 kroner, mens prisen ved at søge gennem open source programmet TOR, der leder ens trafik gennem en labyrint af internetsider og skjuler ens IP-adresse, lander på 3.600 kroner. Din karriere er på spil
Men en af de mest afgørende grunde til at være smart på nettet handler om din karriere, mener Pernille Tranberg. I en undersøgelse fra USA siger 70 procent af arbejdsgiverne, at de har afvist en kandidat på grund af dennes onlineprofil. Pernille Tranberg mener, at flere og flere danske arbejdsgivere også tjekker deres kommende ansatte ud på eksempelvis de sociale medier, fordi det fortæller dem noget om alt det, der ikke står på CV’et. Hun ved godt, at det er at lægge låg på begejstringen over, at man har et sted at dele opskrifter, hovedpine og drukbilleder med sine venner, men tænk dig om, råder hun. For privatliv findes ikke på nettet. Helbredsoplysninger kan for eksempel koste en dyrt i forsikringer. »Hold dem langt væk fra nettet«, råder hun. Pernille Tranberg forudser i fremtiden, at de, der er villige til at lade sig overvåge, vil blive belønnet. Det engelske forsikringsselskab Progressive tilbyder i stil med det danske selskab ALKA en overvågningsgenstand til bilen, hvor du får rabat efter, hvor ansvarligt du kører. - Det kan man også forestille sig i forhold til vores helbred, så
dem, der lader sig overvåge og lever op til kravene, får 25 procent rabat på livs- eller helbredsforsikringer. Det vil skabe et A og B hold, for det vil være de unge, sunde og raske, der har interesse i at lade sig overvåge. Luksus at blive glemt
Ord som »fortryde«, »slette« og »glemt« er ikke gangbare i forhold til nettet, og det skræmmer professor i datalogi ved Lunds Universitet Thore Husfeldt mere end overvågningen af os. - Alle oplysninger om os bliver gemt og kan graves frem, hvis nogle finder det nødvendigt. Også om 1015 år, når der er algoritmer, der kan filtrere og sortere data endnu mere finmasket, end vi forestiller os i dag, siger han. Ansigtsgenkendelse bliver for eksempel en automatisk feature på sider som Facebook og Instagram, forudser han, så hver gang et billede bliver lagt ud, bliver det holdt op mod big data og alle navne dukker op – også manden på ens feriefoto, der tilfældigvis sad ved siden af en på caféen i Rom, bliver tagget, om han vil det eller ej, og det samme bliver vi selv.
Nyttige kilder: TOR: Gratis open softwear, der leder din trafik gennem en labyrint af internetadresser og på den måde skjuler din IP-adresse. Fakenamegenerator.com: En side, hvor man kan få en falsk identitet, så man kan oprette en profil eller en e-mailadresse uden at bruge sit eget navn
Logget på amerikansk lovgivning
Kommercielle virksomheder som Facebook, Amazon, Google og Acxiom, der lever af at indsamle informationer om os, har en handelsvare, som verdens stater gerne betaler dyrt for. Der opstår en hel ny industri af såkaldte databrokers. En af dem er virksomheden Axciom, der siges at have 500 mennesker i deres bank, og at de i gennemsnit ved 1500 ting om hver person, helt ned til deres feriedrømme og helbredsbekymringer. FBI, det amerikanske forbundspoliti, fik hjælp af Acxiom efter terrorangrebene den 11. september 2001, hvor 11 af terrornetværkets 19 medlemmer fandtes i virksomhedens databaser. En meningsmåling fra Eurobarometer i juni 2011 viste, at 70 procent
Dine søgeresultater på nettet er et spejl af dine tidligere søgninger. Nettet sender så at sige dine præferencer tilbage i hovedet på dig. Objektive søgninger findes ikke.
Februar 2013 · Perspektiv · 19
Overvåget
af alle europæere er bange for, at deres personlige data bliver brugt til andre formål, end det, de er indsamlet til. Men det er som om, at det ikke er gået op for os i Danmark, hvor stor en business vores personoplysninger er en del af, mener både Pernille Tranberg og Thore Husfeldt. I USA er bekymringen større. Meningsmålinger viser, at 90 procent af amerikanerne er bekymret for deres privatliv online. 76 procent afviser, at virksomheder må sælge deres persondata, og 90 procent sletter cookies i deres browser, viser tal fra virksomheden TRUSTe. Pernille Tranberg mener, at det er den europæiske persondatalov, der har lullet os lidt i søvn, fordi vi ikke er vant til at skulle være på vagt, som man er i USA. - Men europæisk lovgivning gælder jo ikke for amerikanske virksomheder som Google, Facebook, LinkedIn, Twitter og så videre. Når vi logger os ind der, logger vi ind i den amerikanske lovgivning, som tillader virksomheder at dele og sælge vores oplysninger, siger hun. I Tyskland og til dels Frankrig har Facebook og Google mere trange kår for deres dataindsamling. Thore Husfeldt kalder det en »refleksagtig reaktion«, hvor tyske myndigheder prøver at beskytte privatlivet og forbyde overvågning for eksempel ved at sagsøge Facebook for deres regel om, at man skal bruge sit rigtige navn og ved åbent at anbefale børn at bruge et andet navn end deres eget på Facebook. Det burde også være anbefalingen i Danmark, mener Pernille Tranberg. - Børn kender hinanden fra den analoge verden. De skal ikke bruge Facebook til at finde venner fra første klasse. Børn ved ikke, hvilke konsekvenser det kan have, når de poster noget. De skal have mulighed for at dumme sig og starte forfra mange gange. På andre sider, som børn bruger på nettet som World of Warcraft, Sims og Habbo Hotel, kan de bruge et pseudonym. Hvorfor skal de fortælle deres fulde navn på Facebook? Fordi det er en kæmpe forretning at kunne målrette markedsføring til børn. Programmering på skoleskemaet
Allerede i folkeskolen skal børn og unge lære, hvordan de passer på sig selv online, og de skal have en forståelse af, hvad nettet er i stand til inde bag de pæne, sjove sider, mener både Pernille Tranberg og Thore Husfeldt. - Vi taler om, at børn i dag er digitalt indfødte, men de er reelt stadig digitale analfabeter. Fordi man tager en vitaminpille, er det ikke ensbetydende med, at man forstår kemien bag, så fordi børn og unge kan bruge en iPad og komme på Facebook, er det ikke det samme, som at de ved, hvordan de skal agere på nettet. De er blevet selve produktet, siger Thore Husfeldt. Han mener, at børn skal undervises i programmering for at få en basal forståelse af, hvad computerprogrammer er i stand til at gøre med de oplysninger, vi giver dem, på samme måde som de skal lære mere om informationssøgning og kildekritik.
20 · Perspektiv · Februar 2013
Bibliotekarer som netguider – I den ideelle verden burde det være muligt at søge efter information på nettet om alt fra seksualitet til religion uden, at man ti år efter kan blive hængt op på det. Problemet er bare, at overvågningen fra de store kommercielle, amerikanske virksomheder betyder, at den danske persondatalov reelt kan smides i skraldespanden, siger formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost. Bibliotekarernes opgave er oplagt, mener hun. I forlængelse af, at bibliotekarer skal undervise børn og unge i informationssøgning, kildekritik og i, hvad de må og ikke må på nettet, skal de også give eleverne en forståelse af, hvad det er for et miljø, de bevæger sig i på nettet – at det ikke er neutral grund, og at de efterlader sig spor efter alt, hvad de gør. Bibliotekarerne skal give de unge redskaber til at slette eller sløre sporerne og passe på deres online identitet, mener Pernille Drost. – Bibliotekarforbundet arbejder for et tættere samarbejde mellem folkeskolen og folkebibliotekerne netop for at give børn den viden så tidligt som muligt, siger hun og understreger, at det også er en oplagt vejledningsopgave for forskningsbibliotekarerne at hjælpe de studerende med at begå sig på nettet.
Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere
Vi håber, at det ikke sker...
Bru med g dit lems kab!
Vi hjælper dig ved konkurs, hvis uheldet er ude Hvis den virksomhed, du er ansat i, går konkurs eller i betalingsstandsning, så hjælper vi dig. Hvis ikke du får din løn, giver Bibliotekarforbundet dig et lån, mens vi ordner sagen med Lønmodtagernes Garantifond. Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling på tlf. 38 88 22 33 eller på email bf@bf.dk, hvis du har spørgsmål om konkurs.
Se mere på www.bf.dk/konkurs
Januar 2013 · Perspektiv · 21
IVA’s fremtid
Tekst Sabrine Mønsted
David og Goliat Første april bliver Det Informationsvidenskabelige Akademi en del af Københavns Universitet på papiret og i 2016 også fysisk, når IVA flytter til det nybyggede KUA3. Men hvad betyder det for uddannelsen? Underviserne? Biblioteket? Og de studerende?
REKTOR Rektor for IVA, Per Hasle, kommende direktør for instituttet Det Informationsvidenskabelige Akademi på Københavns Universitet. Det hedder, at IVA og KU fusionerer, men bliver IVA ikke reelt opslugt af Københavns Universitet? - Det er et spørgsmål, jeg har hørt igen og igen, men det er fuldstændig udelukket. Hvad i alverden ville KU få ud af at tage IVA’s fag og sprede dem ud på de fag, de har i forvejen i stedet for at skabe et nyt institut. De ville miste en vidensmasse, den særlige profil og adgangen til den internationale library- og information science, og de ville ikke få flere studerende ud af det. Det har KU en krystalklar forståelse af. KU er oprigtig interesseret i IVA’s faglighed. Fusionen er ikke en administrativ beslutning hentet ned fra himlen med et fingerknips. Den er vokset frem gennem tætte faglige relationer. Man skal heller ikke undervurdere IVA’s størrelse med knap 1000 studerende og knap 100 medarbejdere og en markant international profil, hvor vi »fylder« mere end vores størrelse tilsiger.
22 · Perspektiv · Februar 2013
Hvad vinder IVA ved at fusionere? - Et bredere udbud af fag til de studerende uden indviklede udvekslingsaftaler. Vi får adgang til en masse relevant forskning og vores forskning kan gøre større nytte, når de 11.000 studerende på det humanistiske fakultet har mulighed for at tone deres uddannelse på IVA. Hvordan vil man kunne spore sammenlægningen hos de kommende kandidater? - Kandidaterne vil have en skarpere toning i deres uddannelse ud fra deres interesseområde. Så grundstammen cand.scient.bibl.uddannelsen er suppleret med fag fra de andre fag som litteraturvidenskab, retorik eller kommunikation og it. Der vil også være flere sporskift, hvor man tager en bachelor på IVA og en kandidat på et andet fag og omvendt. Hvordan vil IVA’s uddannelse ændre sig? - IVA’s udbud af informationsvidenskabelige og kulturformidlende fag er unikke i Danmark. Det vil bestå. De er et ekko af biblioteksloven og to komponenter, som IVA gør meget for skal spille sammen. Uddannelsen vil udvikle sig mod, at de to fag også spiller tættere sammen med it og de andre fag på Humaniora. Hvorfor er det netop nu, der skal fusioneres? - Der har været en udvikling med tætte faglige relationer med KU. Så kom beslutningen om at flytte IVA over på KU’s campus, og den sidste katalysator var ressortflytningen fra Kulturministeriet til Uddannelsesministeriet.
Til venstre den nye bygning, der skal huse IVA på KU. Til højre IVA’s nuværende bygning på Amager i København.
Foto fra IVA – studerenes tur til KUA 3, der er ved at blive bygget.
Hvilke overvejelser har du gjort dig om at blive rektoren, der nedlægger IVA som selvstændig institution? - På mange måder er det her en solstrålehistorie, men jeg er ikke ude i et salgsærinde, hvor jeg siger, at det her ikke gør ondt. Vi opgiver noget selvstændighed. Jeg fortsætter ikke som rektor, men som direktør. Nu skal jeg ind og spørge om lov til ting, vi før bare gjorde. Til gengæld får vi meget igen, som en institution af vores størrelse ikke selv kan løfte både forskningsmæssigt og administrativt. Hvad kan det være, du nu skal spørge om lov til? - Så sent som i november var jeg i Kina og indgik en udvekslingsaftale med en i-school, som vi samarbejder med. Fremover skal dekanen for det Humanistiske Fakultet godkende den slags først. Hvad går tabt ved fusionen for IVA? - Fagligt går der ikke noget tabt, men en del administration vil komme ind under KU, og skal man være ærlig, så vil vi alle sammen nogle gange opleve, at servicen ikke er helt så nær som på IVA. Selvstændigheden og den »gloire«, der er ved at være den her ærværdige institution, Danmarks Biblioteksskole og nu Det Informationsvidenskabelige Akademi går også lidt tabt. Det er så en æra, der er slut. Hvordan føles det at være den, der har »skrevet under« og slutter den æra? - Der er måske nok en æra, der er slut, men også en æra, der begynder, og frem for alt en æra, der fortsætter. Vi har stadig en unik uddannelse med en særlig relation til biblioteksvæsenet. Jeg hæfter mig ved, at vi fortsætter og fremtidssikrer faget. Hvad var der sket, hvis ikke i havde indgået en fusion? - Da vi rykkede ind under Uddannelsesministeriet, blev vi de facto Danmarks mindste universitet, hvilket ikke var bæredygtigt på længere sigt. Det er gået godt de senere år med flere studerende og et højt forskningsoutput, men kigger jeg i krystalkuglen, så skulle noget af denne art ske. Og hellere gøre det, mens vi er stærke og har noget tydeligt at tilbyde. Nu gør vi det frivilligt, men det er et skridt, som var nødvendigt på den lange bane for at bevare vores faglighed.
BIBLIOTEKSLEDER
Lisbeth Rasmussen, leder af IVA’s bibliotek Hvad betyder fusionen for biblioteket på IVA? - Biblioteket bliver en sammenhængende del af biblioteksbetjeningen på KU og skal samtidig være et fagspecifikt bibliotek for kulturformidling og informationsvidenskab. Vi får helt nye fysiske rammer og mulighed for at udvikle et nyt bibliotek eller videncenter, hvor vi har en stor organisation i ryggen til nogle af de mere bagvedliggende opgaver. Hvilke udfordringer ser du? - Det bliver at fokusere vores biblioteksfaglige ressourcer til gavn for IVA og fortsætte den nære betjening af forskningen og uddannelserne. Vi skal gå på to ben, fordi vi bliver en del af den brede biblioteksbetjening på KU. Vi skal også fortsat understøtte det samlede biblioteksvæsen ved at formidle ny viden på det biblioteksfaglige område. Vi låner for eksempel en masse ud til biblioteker, og det skal vi blive ved med. Hvilke fordele ser du ved fusionen? - Strukturen og økonomien med udlån af elektroniske ressourcer er uhensigtsmæssig i en lille organisation for eksempel i forhold til e-bøger, der ikke kan interurbanlånes. Det er dyrt og kræver mange tekniske ressourcer, men det kan vi samarbejde om i den nye organisation. Biblioteket kan, som hele IVA, spille en positiv rolle for de andre biblioteker og institutter på KU. Jeg forestiller mig, at vi skal være aktive i udviklingsprojekter på tværs af fagområder. Vi skal ikke være et traditionelt institutbibliotek, men et fagligt bibliotek i KUBIS. Kan noget gå tabt ved fusionen? - Det kan være svært at fastholde et steds viden og kultur, fordi der i en sådan proces altid er medarbejdere, der rejser. Der er også en lille snert, der går tabt, når vi skal uddanne bredere, men vi skal kere om stadig at være den vigtigste uddannelsesinstitution for bibliotekssektoren. Det er vigtigt, at vi husker, at vi har tre hele år, hvor IVA stadig ligger på Birketinget, selv om det er KU på papiret. Der skal være liv og udvikling, så vi skal have fokus på, at både studerende og ansatte ikke er så forhippede på det, der skal ske, at vi glemmer nuet. Der er studerende, der får hele deres bachelortid her på Birketinget, så det nytter ikke at sige: »Den idé gemmer vi, til vi flytter«.
Februar 2013 · Perspektiv · 23
IVA’s fremtid
LEKTOR Hans Elbeshausen, lektor på IVA, tillidsrepræsentant for undervisere og forskere Hvad betyder fusionen for underviserne på IVA? - Umiddelbart betyder det nye spændende perspektiver for os som forskere. Der bliver flere samarbejdsplatforme i forhold til undervisning og forskning og større mulighed for at skabe netværk og samarbejde både internt og eksternt. Hvilke udfordringer ser du ved fusionen? - Der er en del praktiske og tekniske spørgsmål, vi skal have afklaret. For eksempel har vi et katalog over, hvordan vi omregner undervisningstimer, aktiviteter og forberedelse til arbejdstid. Det kan være, Københavns Universitet gør det på en anden måde. Hvordan vi forhandler løn kan også være anderledes, hvilke aktiviteter, der udløser tillæg og så videre. Ting, man først begynder at tænke over, når man får en ny samarbejdspartner. Der har været stor åbenhed omkring fusionen, og jeg håber, at den positive ånd, der har været i processen, fortsætter. Det kræver også, at vi er bevidste om vores identitet og organisationskultur for at være synlige og forklare, hvem vi er, hvad vi står for, og hvor vi vil hen. Og så skal vi bevare et stærkt bånd til bibliotekssektoren, da det også er identitetsskabende og profilerende for IVA. Går der noget tabt ved fusionen? - Ja, vores selvstændighed. I knap 60 år har vi været en selvstændig, autonom enhed. Den autonomi forsvinder. I stedet bliver vi en del af det humanistiske fakultet og langt fra det største institut. Det kræver et andet mindset. For eksempel kommer der nok andre måder at kommunikere på. Vi har på IVA haft en meget direkte adgang til ledelsen, det bliver nok ikke det samme på et stort fakultet. Hvilke fordele er der? - Vi bliver mere synlige som en del af Københavns Universitet. Som en lille enhed kan vi ikke konkurrere i forhold til for eksempel markedsføringsbudgetter. Hvordan vil kandidaterne mærke fusionen? - Fremover står der Københavns Universitet på eksamensbeviset. Det er en god ting, når der desuden står cand.scient. bibl., så indikerer det både tradition og fornyelse, fortid og fremtid. Hvordan vil uddannelsen ændre sig? - Det bliver nødvendigt med præciseringer, fokusering og tilpasning. For når vi og KU tilbyder nogle af de samme fag, betyder det, at vi skal være skarpe i vores profil, så vi ikke bare udbyder to ens fag. Vidensmedier kunne for eksempel være et fag, vi dyrkede mere.
24 · Perspektiv · Februar 2013
STUDERENDE Michael Pallisgaard, studerende på sjette semester, bestyrelsesmedlem i De Studerendes Råd, DSR, på IVA Hvordan påvirker fusionen de studerende? - Generelt er stemningen omkring fusionen positiv. Vi opfatter det som en god idé og en fremtidssikring af vores studie. Det åbner en masse nye muligheder som studerende. På sigt vil der komme større tværfaglighed og flere muligheder, end vi har i dag, for at specialisere os. På kort sigt vil der selvfølgelig være en masse børnesygdomme ved at fusionere. Det vil især være lavpraktiske problemer med administration, når vi på gamle studieordninger, skal ind i et nyt system. Hvad betyder fusionen for studiemiljøet? - Vi har fokus på, at vores kultur skal flytte med. På IVA er der stor diversitet, og der er plads til alle. Vi har boet meget isoleret her på Birketinget, så i de nye bygninger på KU skal vi åbne op for de andre studiemiljøer og også vænne os til meget mindre plads.
Sebastian Barslev, studerende på første semester Hvad betyder det for dig, at IVA bliver en del af Københavns Universitet? - Det er positivt, at vi kan tage nogle fag på KU, og det kan gøre os mere attraktive som færdiguddannede kandidater, at der står KU på eksamensbeviset. Hvad betyder det for dig, at I fysisk skal flytte? - Det intime på IVA kan godt gå lidt tabt. Her kender alle hinanden også på tværs af årgange. Jeg ved ikke, om de har samme kultur og sammenhold på KU.
Navnet på det kommende Institut er uændret, både på dansk og engelsk: Det Informationsvidenskabelige Akademi Royal School of Library and Information Science
Synspunkt
»Bibzooms tid er forbi« Jakob Wandam skriver dette synspunkt som privatperson. Han har tidligere været musikbibliotekar i Odense, og er nu ansat i DBC. Tekst Jakob Wandam, bibliotekar
D
Der har i den seneste tid raset en heftig og spændende debat i flere af landets dagblade som følge af Aarhus og Københavns kommuners opsigelse af Bibzoom-abonnementet. Debatten har blandt andet handlet om solidaritet i biblioteksverdenen, hvad der er bibliotekernes kerneopgaver, farerne ved at gøre sig afhængig af kommercielle udbydere og om bibliotekslovens krav. Undervejs i debatten er en del misforståede og fejlagtige argumenter blevet præsenteret. I Politiken siger Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen: »Jeg tror, at det er meget vigtigt at holde fast i bibliotekslovens ord om, at alt skal stilles til rådighed. Også alt det, der udgives digitalt.« (Politiken, 7. januar 2013). Han sekunderes i Berlingske af Vagn Ytte Larsen, formand for Danmarks Biblioteksforening: »Hvad sker der den dag, de kommercielle tjenester ikke længere udbyder alt?« (Berlingske, 13. januar 2013).
Men er det virkelig rigtigt, at biblioteksloven siger, at alt skal stilles til rådighed? Lad os se på lovens to første paragraffer: § 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier. § 2. Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse kriterier […] være afgørende. Bibliotekerne skal altså netop ikke stille alt til rådighed, men derimod udvælge materialer – uanset materialetype - alene ud fra kriterierne kvalitet, alsidighed og aktualitet. Loven citeres da også i Berlingske i et indlæg fra 14 biblioteksledere, heriblandt Mogens Vestergaard. Nu er det pludselig væsentligt, at bibliotekerne tilbyder et udvalg – netop foretaget efter de i biblioteksloven fastsatte kriterier: »Bibliotekerne har aldrig kunnet stille alt til rådighed, der har været tale om et udvalg […] Bibliotekernes udvalg skal ifølge loven ske ud fra kriterier om alsidighed, kvalitet og aktualitet«. (Berlingske, 13. januar 2013).
Februar 2013 · Perspektiv · 25
Synspunkt
Bibzoom er også kommerciel
Mogens Vestergaard udtrykker i Politiken bekymring over, at det er udbyderne af de privatejede tjenester, der bestemmer indholdet af disse – »for så er det tjenesterne, der bestemmer, hvad vi må læse« (Politiken, 7. januar 2013). Det er således kommercielle interesser og naturligvis ikke hensyn til de lovfæstede selektionskriterier, der bestemmer, hvad disse udbydere stiller til rådighed af musik og litteratur. Hvad Mogens Vestergaard, der er medlem af Bibzooms ledelse, undlader at nævne er, at præcis det samme gør sig gældende med hensyn til Bibzooms indhold. Bibzooms filbeholdning består af musik, som pladeselskaberne vælger skal være tilgængelig ad den vej. Vel at mærke de pladeselskaber, som har indgået aftale med Basepoint Media, firmaet, som leverer musikken til Bibzoom. Der foregår ingen biblioteksfaglig selektion, trods lovens krav herom. »Skal markedet alene bestemme, hvilke materialer borgerne skal have adgang til?«, spørger Vagn Ytte Larsen (Berlingske, 13. januar 2013). Ja, må svaret være, hvis Bibzooms model fortsat skal anvendes. Bibzoom bliver i medierne fremstillet som »bibliotekernes egen musiktjeneste« og »bibliotekernes store digitale musiksatsning« (Berlingske, 13. januar 2013). Det er dog en sandhed med modifikationer. For ihvorvel tjenesten er udviklet inden for biblioteksverdenen, er det nok de færreste biblioteker, der vil betegne Bibzoom som »deres egen«, når de modtager abonnementsopkrævningen. Og der er som nævnt ingen biblioteker, der har indflydelse på musikindholdet. At fremstille Bibzoom som en kontrast til de kommercielle udbydere er således ikke korrekt. Bibzoom er en kommerciel udbyder.
”At fremstille Bibzoom som en kontrast til de kommercielle udbydere er således ikke korrekt. Bibzoom er en kommerciel udbyder. Der opkræves abonnement, og indholdet er styret af kommercielle interesser.”
26 · Perspektiv · Februar 2013
Døm ikke cd’en ude, skriver Jacob Wandam blandt andet i dette synspunkt om bibliotekerne og den digitale musik. Arkivfoto Jakob Boserup
Der opkræves abonnement, og indholdet er styret af kommercielle interesser. Det er imidlertid korrekt, at musikken i Bibzoom stilles vederlagsfrit til rådighed for slutbrugeren. Regningen samles op af hans/hendes hjemkommune og skal således blot betales over skatten. Det vil de 14 biblioteksledere gerne holde fast i: »[…] spørgsmålet er, om den digitale udvikling tvinger bibliotekerne til at bryde med fundamentale principper om at stille materiale vederlagsfrit til rådighed for borgerne? Det mener vi ikke« (Berlingske, 13. januar 2013). De fæle reklamer
Men er Bibzoom mere vederlagsfrit end for eksempel Spotify eller WiMP? Nej, tværtimod er de to sidstnævnte gratis for såvel slutbruger som bibliotek. Til gengæld må man så finde sig i reklamer. Og det er da en smuk tanke, hvis Bibzoom vil befri brugerne for de fæle reklamer. Men lad os lige prøve at følge den tanke til ende. For hvis bibliotekerne skal have en parallel filbeholdning, som også er gratis tilgængelig andetsteds på nettet, men hos Bibzoom er befriet for reklamer, svarer det til, at man laver en parallel biblioteksadgang til udvalgte hjemmesider, hvor man har fjernet bannerreklamerne. Og ikke hjemmesider, der er udvalgt efter biblioteksrelevans, vel at mærke, men sider, som er udvalgt af kommercielle interessenter! Bibzoom – og før det Netmusik.dk – var banebrydende. Der var intet Spotify, intet WiMP, intet TDC Play, da bibliotekernes online musiktilbud blev etableret. Samtidig var Netmusik.dk og Bibzoom del af et større musiktilbud, som blandt andet også omfattede et meget levende cd-medie. Derfor var vi mange, der var begejstrede for Bibzoom i begyndelsen (jeg sad selv i Bibzooms redaktion de første måneder). Men i vores begejstring var vi ikke gode nok til at stille krav til selektionen, til katalogiseringen, til søgefunktionaliteterne – på trods af at det netop er på de punkter, bibliotekerne kan og skal udmærke sig. Dét betaler Bibzooms brugere nu prisen for.
Formidling er mere end selektion
Det er let at grine ad Bibzoom. Det er da morsomt at se Statsbibliotekets områdedirektør Flemming Munch stå frem som en anden Komiske Ali og fremlægge samtlige brugsstatistikker, udmeldelser og tekniske problemer som succeser. Man kan da klukle over, at Bibzooms indhold er opdelt i tre faner, der hedder Musik, World (som også omfatter musik fra indvandrerlande) og Kultur (som musik åbenbart ikke er). Det er da ganske skægt at se, hvordan Bibzoom »relancerer« sig hvert andet år med stor gennemslagskraft i medierne, fordi alle i de mellemliggende år har glemt, at tjenesten eksisterer. Men kære venner, nu er det ikke sjovt længere. Bibliotekerne er i krise, og Bibzoom undergraver branchens eksistensberettigelse ved at lade hånt om såvel bibliotekslov som grundlæggende bibliotekariske principper. Der er ingen grund til at skamme sig over Bibzoom; tjenesten har haft sin tid, og dengang var den et interessant, om end usagligt, supplement til det øvrige, professionelle musikudbud på bibliotekerne. Nu er den, med sin insisteren på at tilsidesætte biblioteksloven i stedet for at tilbyde en biblioteksfaglig vinkel, blevet overhalet indenom af bedre og billigere alternativer. Det bør vi glæde os over og bruge pengene mere rationelt. Der er ingen skam i at erkende, at et produkt ikke længere er nødvendigt. Så er det tid til at leve op til sit økonomiske ansvar.
”Der er ingen grund til at skamme sig over Bibzoom; tjenesten har haft sin tid, og dengang var den et interessant, om end usagligt supplement til det øvrige, professionelle musikudbud på bibliotekerne.”
Replik fra Mogens Vestergaard, bibliotekschef hos Roskilde Bibliotekerne og formand for Bibliotekschefforeningen
Cd'en lever endnu
Men hvad med det redaktionelle indhold på Bibzoom, vil nogen måske indvende. Er det ikke eksistensberettiget? Jo, bestemt. Formidling er ikke kun selektion og katalogisering, og der kan være god brug for anbefalinger, genreguides og lignende. Og undertegnede kan da heller ikke lade være med at glædes, når mine åregamle Musikbibliotek.dk-artikler dukker op som nyt indhold på Bibzoom.dk. Så lad os endelig blive ved med at guide brugerne igennem såvel vore fysiske samlinger som den megen musik, som står gratis til deres rådighed på nettet, så længe vi har læsere nok. Og lad os i samme åndedrag give dem adgang til den digitaliserede kulturarv, World-sektionen(!) og det øvrige unikke indhold på Bibzoom. dk. Men lad os nu droppe den tåbelige parallelsamling! Og lad os så lige tøve en kende med at lægge cd’en i graven. Selv hvis vi ser bort fra diskussioner om lydkvalitet og informationstunge booklets, er cd’en stadig relevant i kraft af, at der fortsat udgives biblioteksrelevant musik, som kun forefindes på cd og i kraft af, at der stadig er et lånerbehov for mediet. Cd’en er ubestrideligt ved at blive udfaset, men det er ikke bibliotekernes rolle at foregribe et fremtidigt behov, hvis de samtidig negligerer det aktuelle behov. Der bliver stadig udlånt masser af cd’er på bibliotekerne. Vi skal berede os på, hvordan vi lever op til vores lovfæstede forpligtelser, tager vores musiklåneres behov alvorligt og behandler musikken anstændigt og fagligt forsvarligt, når cd’en dør. Men vi skal ikke selv medlidenhedsdræbe den før tiden.
1. I citatet fra Politiken (som jeg ikke har haft til gennemsyn) var min pointe ikke alt, men til rådighed. Hvordan sikrer vi samfundets og borgernes interesser i forhold til adgang til videns-, informations- og kulturbærende medier? 2. J eg er helt tryg ved det valg og de forhandlinger, der foretages af sektorens folk, i forhold til hvad der kan gives adgang til. Det gælder Bibzoom, det gælder eReolen, det gælder Filmstriben og så videre. Jeg ved, at de kæmper for, at bibliotekerne kan opfylde deres formål. 3. J eg anerkender, at vi lever i en tid, hvor udviklingen på det digitale felt i bred forstand påvirker bibliotekernes måde og muligheder for at opfylde bibliotekslovens formål. Jeg anerkender ikke, at bibliotekerne er i krise – og da slet ikke på grund af Bibzoom! Bibliotekerne har fortsat 35 millioner besøg om året. 4. M aterialevalg af cd’er som lokal disciplin og som kerneydelse på musikområdet er ikke en farbar vej, hvis man vil sikre musikkens position på bibliotekerne.
Jakob Wandam er bibliotekar.
Februar 2013 · Perspektiv · 27
GADGET
Thomas Vigild Fast skribent på gadgetsiderne i Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København - Formand for Dansk Spilråd - Leder af Vallekilde Game Academy - Cand.mag i Musikvidenskab, Datalogi og Computerspil.
IBM:
Steampunk hitter i 2014 Find forfattere som Jules Verne, H. G. Wells og William Gibson frem fra hylderne, fordi genren steampunk bliver den næste helt store trend. Sådan lyder forudsigelsen fra techgiganten IBM, efter at de har analyseret over en halv million indlæg fra sociale netværk, blogs, debatfora og nyhedstjenester. Ifølge Comon har flere af de store mode- og smykkefirmaer steampunk inspirerede kollektioner på vej. IBM's forudsigelser er samtidig et bevis på, hvordan deres teknik automatisk kan analysere online-tendenser og derved forudse forbrugernes adfærd i fremtiden. Se mere om IBM og steampunk her http:// www-03.ibm.com/ press/us/en/photo/40122.wss
28 · Perspektiv · Februar 2013
Kickstarter ændrer verden Køb en gadget, en film eller et spil, før de er færdige og støt dermed udviklerne og kunstnerne direkte uden fordyrende mellemled. År 2012 blev et år, hvor forholdet mellem forbrugere og opfindere blev minimeret via den amerikanske crowdfunding tjeneste Kickstarter. I alt støttede over to millioner mennesker Kickstarter-projekter for samlet set 320 millioner dollar, hvilket gav penge til 911 spil, næsten 4000 film og 312 teknikprojekter. De mest succesrige opfindelser i den digitale verden blev eksempelvis den smartphonestyrede pære LIFX, et nyt eventyrspil fra veteranen Tim Schafer, det e-ink-baserede ur Pebble og den åbne Android spillekonsol OUYA. Kickstarter har nu lavet en fængslende præsentation af hele deres 2012 – se mere her: Kickstarter 2012 i tal http://www.kickstarter.com/year/2012
Sig smartphone til din hverdag Altid tændt i lommen, i tasken eller i jakken. Altid klar til at styre termostaten, racerbilen, lyset eller dørlåsen, uanset hvor i verden man befinder sig. Den moderne smartphone er for længst blevet uundværlig for store dele af den vestlige verden, hvor særligt teenagere tager den til sig i forrygende fart i forhold til mere almindelige »dumme« telefoner. Samtidig vælter det ud med hverdagsgadgets, som gør smartphonen til livets fjernbetjening: Er der for koldt på børneværelset, så kan et enkelt svirp på skærmen ændre temperaturen. Eller babyalarmer, køleskabe og vaskemaskiner, der kan overvåges og sættes i gang fra en app. Udviklingen hen mod den smartphonestyrede hverdag er uundgåelig, og de største fordele bliver, hvis vores »smarthomes« bliver bedre til at tilpasse sig vores livsstil og energibehov, så der automatisk bliver sparet på ressourcerne. Men med disse både grønne og praktiske fordele følger også en hverdag med distancen som en selvfølge. Når alt kan klares med netop fjernbetjening - med tryk under »fjern«. Jeg vil knuselske, når dele af min hverdag kører skarpere med en app, men jeg ikke glemmer værdien ved »nærbetjening«. For netop her skal man være til stede i egen krop, og sådan skal hverdagen også leves.
Hver måned vil Perspektiv guide til de bedste apps, bedste gratis browserspil og bedste brætspil.
Månedens r anbefalinge
Spil Hundreds (iPhone/iPad). Pris: 30 kroner http://playhundreds.com/ Tryk på boblerne på skærmen og få dem samlet set op på 100. Det lyder nemt på papiret, men så snart boblerne begynder at bevæge sig, tumle rundt på skærmen og samtidig skal undgå hinanden samt utallige fælder, så bliver ens frontallapper godt gennemstegt. Hundreds ligner et abstrakt, minimalistisk og snobbet utilnærmeligt kunstværk – vel at mærke kun indtil man selv prøver det. Lydefrit stramt design gør Hundreds til et af de mest geniale og tidsløse gådespil til dato.
Browser-spil Jelly Escape. Platformsspil Det bugner med platformsspil i stort set alle afskygninger, spilmekanikker og tematiseringer, men i denne enorme masse formår Jelly Escape alligevel at skille sig positivt ud. Her tæller ikke kun en humoristisk historie med gode twists, men også lækker styring og et suverænt banedesign, når man som en lille klat gelé skal undslippe banerne i én klump. Oplagt til et lille snackspil, selvom de senere baner dog tager rum, tid og gode reflekser at gennemføre. Spil Jelly Escape på http://jayisgames.com/games/jelly-escape/
Brætspil Swish. 1-flere spillere fra 7-8 år. Pris: 180 kroner I kortspillet Swish er det bandlyst at læne sig tilbage og bare vente på ens tur, for her er alle spillere i ilden samtidig. På bordet lægger man nemlig transparente kort med enten prikker eller cirkler i forskellige farver, og spillerne skal så hurtigst muligt gennemskue sæt – det vil sige, hvor to eller flere kort passer sammen, når de lægges oven på hinanden. Swish kræver derfor god rumlig sans og mønstergenkendelse, så er man vild med spil som SET er Swish en brillant fortsættelse. Og tilmed i en hel eminent finish med solide farverige kort. Februar 2013 · Perspektiv · 29
Ramasjang / Interview
I to år guidede bibliotekar Lotte Lykke Simonsen sine kolleger i at tage imod tv-hold og hundredevis af børn, når Ramasjang kom forbi. Hun opfordrer til mere mod og hjerteblod og mindre bekymring.
Kaos er sundt Tekst Sabrine Mønsted
Y
- »Yes« lød det fra ni ud af ti bibliotekarer, når jeg ringede og fortalte, at Ramasjang kom til deres bibliotek. Alligevel lå mange søvnløse af bekymring bagefter, og jeg har brugt lang tid i telefonen på at berolige børnebibliotekarerne, siger Lotte Lykke Simonsen, der selv er uddannet bibliotekar DB i 1992 og i 2009 blev bibliotekskoordinator for Ramasjang, ansat af Kulturstyrelsen. Men bekymringerne er unødvendige, mener hun. I forhold til Ramasjang klarer tv-holdet det meste. - Bibliotekarerne skal flytte nogle reoler og skaffe kontakt til børnene. Alligevel ryster det mange bibliotekarer, når der sker noget, som ikke er planlagt, og som de ikke har hundrede procent styr på. Men kaos er sundt, siger Lotte Lykke Simonsen.
Kodeordet er planlægning
Hun mener, at »frygten for kaos« bliver grundlagt under uddannelsen, hvor kodeordet for de kommende bibliotekarer er planlægning. Det ligger også i bibliotekarernes faglighed – lysten til at systematisere og organisere. - Men når man samarbejder med andre, som bibliotekerne gør og skal mere og mere, så kan man ikke forvente, at de planlægger på samme måde. For eksempel har en virksomhed som DR andre deadlines og andre måder at gøre tingene på rent praktisk.
30 · Perspektiv · Februar 2013
Og planlægge kan man i realiteten heller ikke, når man arbejder med børn og unge, mener hun. - Alt kan ikke være i skemaer, for så går de spontane idéer tabt, fordi pengene og tiden er brugt, når der kommer noget ind fra højre. Engang troede jeg, at behovet for at have styr på alting, havde med alder at gøre, men der kommer lige så mange unge ud fra skolen i dag, som ikke bryder sig om kaos, men det karambolerer altså med børn og unge og tiden i dag, siger Lotte Lykke Simonsen. Ind med kaos
Hendes erfaring er også, at kaos ender med at skabe glæde. På de evalueringsmails hun fik tilbage, når Ramasjang havde været på biblioteket, skrev flere, hvor glade de var for, at deres bekymring var gjort til skamme, og at »kaos skulle være en del af deres nye liv«. For eksempel ved at droppe at fastlægge arrangementskalenderen et halvt år ud i fremtiden. - Andre skrev, at de ville snakke om, hvordan de kunne blive mere spontane, og det er da et skridt på vejen.
Hjerteblod tilbage
Selv om hun kalder det en generalisering, så oplever Lotte Lykke Simonsen, at mange børnebibliotekarer har mistet modet i en tid, hvor de oplever besparelser og få ressourcer. De er kørt trætte, mener hun. - Men de skal finde noget, de selv går op i. Er man vild med børneteater, så er det det, man skal formidle. Vi skal tilbage til kerneydelserne og have modet til at kaste os ud i hjerteblodsprojekter. Lederne skal også være opmærksomme på, at det er det, der skal drive værket. For lige meget hvad biblioteket skal være i dag og fremover – kulturhus, læringssted eller noget tredje–, så bliver bibliotekets liv skabt nede fra af engagerede bibliotekarer, siger hun. - Man kan jo mærke, når bibliotekarerne bliver grebet af noget, så ruller det. For eksempel Danmarks Indsamlingen, hvor de gerne vil være med og kan udfolde deres kreativitet. På de områder, hvor de ikke brænder lige så meget, skal de finde deres egen vinkel, deres egne darlings. Prioriter formidling
Efter to år på posten som Ramasjangs ansigt på bibliotekerne er Lotte Lykke Simonsen blevet marketings, biblioteks- og redaktionskoordinator på Forlaget Carlsen/Lindhardt og Ringhof. Hun skal markedsføre materialer til skoler, biblioteker og virtuelt til børn og unge. - Det er en drømmestilling, fordi jeg brænder for at hjælpe bibliotekarerne med at blive bedre til at formidle. Jeg synes ikke, der bliver formidlet godt nok på børnebibliotekerne i dag. Vi har været superstærke i formidlingen til børn og unge, og det kan vi blive igen. Vi skal tilbage til kerneydelsen formidling og på den måde inspirere børn og unge.
I slutningen af 2012 blev børnebibliotekarer fem steder i landet inviteret til en gratis kompetencedag i forbindelse med Ramasjang. - Der kom bare ikke ret mange. Det er super ærgerligt. Forklaringen fra mange var, at de ikke havde tid, men biblioteket skal passe på ikke at lukke sig om sig selv. De skal have tid til at få inspiration udefra, ellers ender det med, at børnene ikke gider komme, siger Lotte Lykke Simonsen, der før jobbet som bibliotekskoordinator for Ramasjang har været børnebibliotekar på Hørsholm og Hillerød Bibliotek og ledende børnebibliotekar på Gentofte Hovedbibliotek.
Lotte Lykke Simonsen har også skrevet artiklen Spontanitet og bekymring i virkelighedens køreplan på Del Din Viden, 27. juni 2012.
Gensynsglæde og nye bekendtskaber
Vi udstiller på DBs årsmøde 13. og 14. marts på stand 21-22 i Bella Center. Gammel ven eller nyt bekendtskab — kom forbi til en lakridspibe og en snak om digitale formidlingsløsninger. Du kan også høre om Artmoney projektet (artmoney.org), som Inlead sponserer i 2013. Vi giver jer mulighed for at få en vandreudstilling til jeres bibliotek. På gensyn!
INLEAD Inlead leverer formidlingsløsninger, der virker på tværs af digitale platforme.
Februar 2013 · Perspektiv · 31
Jobskifte
Tekst Sabrine Mønsted Foto Jakob Boserup
Ledelse handler ikke om at bestemme alting Jakob Heide Petersen skiftede 2. januar stillingen som kontorchef i Kulturstyrelsen ud med ledelsen af Københavns Hovedbibliotek. Han vil blandt andet gerne tættere på biblioteksbrugerne.
H
Hvorfor søgte du stillingen som leder af Københavns Hovedbibliotek? - Efter fem år som kontorchef i styrelsen ville jeg gerne prøve noget andet. Tonen i stillingsopslaget lagde op til et stort ledelsesmæssigt råderum og en flad struktur, hvilket tiltalte mig og ramte ind i min ledelsesfilosofi. Jeg havde også lyst til at komme tættere på brugerne og arbejde med biblioteker på en anden måde end gennem nationale strategier. På Københavns Hovedbibliotek er der ikke så langt fra tanke til handling og dermed større mulighed for at se effekten af det, man sætter i gang. Samtidig med at jeg stadig skal arbejde med biblioteksstrategi – nu for Københavns Kommune. Du siger, en flad ledelsesstruktur tiltaler dig. Hvad er din ledelsesfilosofi? - Lederen er til for medarbejderne og skal sætte retningen og skabe rammerne. Når man som leder cykler på arbejde om morgenen, skal man ikke tænke på sine konkrete opgaver: »Jeg skal have skrevet den artikel og det notat, lagt det budget og ringet til den og den. I stedet skal ens fokus være: »Hvordan kan jeg hjælpe mine medarbejdere med at løse deres opgaver«. Vi diskuterede engang i styrelsen (Kulturstyrelsen, red.), om vi som ledere skulle reservere to timer om formiddagen til at skrive i fred, fordi det var mere effektivt. Men vi kom frem til, at lederens opgave er medarbejderne, og hvis det er forstyrrende, at de kommer ind ad døren, så er det måske, fordi lederen ikke
32 · Perspektiv · Februar 2013
skal sidde og skrive et eller andet. Det er trukket skarpt op, for selvfølgelig er der drift og opgaver som leder, og har jeg en deadline, er det også det, der fylder, men vi skal minde hinanden om, at det, vi leder er mennesker, ikke opgaver. Der skal være plads og tid til ledelse, og er den god, kan man ikke få for meget af det. Ledelse handler jo ikke om at bestemme alting. Det handler om at understøtte medarbejderne i at løse deres opgaver. Det spillede også ind på dit jobskifte, at du gerne ville tættere på brugerne, hvorfor? - De næste fem til ti år skal bibliotekerne lave mange forsøg og projekter for at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker for bibliotekerne. Det er spændende at være tæt på borgerne og se effekten af de projekter. Bibliotekerne er i en tid med en masse udfordringer, men også muligheder. Vi har brug for en national strategi for at få talt om, hvad det er, bibliotekerne bidrager med, men det er også vigtigt, at det enkelte bibliotek har et råderum og kan være fleksibelt og dynamisk i forhold til den digitale udvikling og brugernes vaner, der hurtigt ændrer sig.
Hvilke reaktioner har du fået på at have skiftet Kulturstyrelsen ud med Københavns Hovedbibliotek? - Kun positive, hvor nogle har sagt, at det er utraditionelt at skifte fra staten til kommunen. Jeg kan mærke en masse forventninger. Nu skal der vises noget retning for hovedbiblioteket, og det er fint nok. Jeg var meget bevæget over min afsked fra styrelsen, hvor flere medarbejdere sagde nogle pæne ting. Det giver en et rygstød til de forventninger, man skal ind og møde både fagligt og personligt i et nyt job. Hvilke fordele giver det dig at komme fra et job som kontorchef i Kulturstyrelsen? - I forhold til det politiske niveau er jeg trænet i at skrive notater og sagsfremstillinger, og jeg kender de nationale strategier for biblioteksvæsenet. Hvilke ulemper er der? - Jeg har ikke en praktisk erfaring fra det kommunale eller biblioteket, som hvis jeg havde arbejdet mig op fra bibliotekar til mellemleder og til biblioteksleder. Så ville jeg formodentlig have en bedre fornemmelse af biblioteket og borgernes behov.
Jakob Heide Petersen Uddannet fra Københavns Universitet i Statskundskab i 1996. Ansat i et konsulentfirma, hvor han lavede efteruddannelse for bibliotekarer, kom til Biblioteksstyrelsen (senere kaldet Styrelsen for Bibliotek- og Medier og senest Kulturstyrelsen) i 2000. Har arbejdet med fag- og forskningsbiblioteker, men de sidste fem år som kontorchef, har han især haft fokus på folkebiblioteker og Danskernes Digitale Bibliotek.
Hvilken opgave bliver den største udfordring for dig? - Selv om styrelsen ikke er helt det samme som et departement, så var jeg i bund og grund embedsmand som kontorchef, hvilket er en mere tilbagetrukket rolle end rollen som leder af Københavns Hovedbibliotek. Her forventes det, at jeg bruger mig selv og kommer med biblioteksfaglige udmeldinger om, hvad vi mener i København.
Hvad var din første ledelsesbeslutning? - At finde ud af, hvordan ledelsesstrukturen skulle være, blandt andet om vi skal ansætte en souschef, og det skal vi. Den første uge handlede også om, hvordan vi i pressen ville tale om satsningen på eMusik.dk i stedet for Bibzoom, og hvordan vi forholder os til forlagenes tilbud om ebib.dk. Det illustrerer meget godt yderpunkterne i mine opgaver. Min næste opgave bliver at tale med lokalbibliotekerne i København om en fælles strategi.
Hvad er din vision for Københavns Hovedbibliotek? - Visionen skal vi formulere sammen på hovedbiblioteket, men der er en helhedsplan, der handler om, at hovedbiblioteket skal bygges om, så brugerne i langt højere grad inviteres indenfor. Jeg forestiller mig også mere frivilligt arbejde for eksempel på det digitale område. Det kunne være en ingeniør eller studerende fra IT-Universitetet, der hjalp med at lave digitale løsninger, der gav børn og unge lyst til at læse. Mit fokus vil være på læring – den uformelle og lystprægede - og aktiviteter, der understøtter læring. En udfordring i dag er for eksempel globaliseringen, der betyder, at livslang læring er nødvendig. Det kan biblioteket bidrage til.
Februar 2013 · Perspektiv · 33
Faggrupperne
Faggrupperne – for nørder, netværkere, ildsjæle og videbegærlige fagfolk. Bibliotekarforbundet har 12 faggrupper, hvor det er muligt at dykke ned i præcis det snævre faglige fællesskab, som ens hjerte banker særligt for. Det er gratis at melde sig ind i en faggruppe, og medlemsskabet af faggruppen giver dig adgang til eksempelvis faglige arrangementer og et bredere netværk. Nogle af faggrupperne udsender også medlemsblade eller nyhedsbreve. Faggrupperne drives af engagerede medlemmer, og der er altid plads til én til i bestyrelserne. Læs mere om faggrupperne på www.bf.dk. Tekst Faggrupperne og Anette Lerche
Faggruppen Bibliotek & Uddannelse
Bibliotekarforbundets Seniorgruppe
Hvor mange medlemmer har faggruppen Bibliotek og Uddannelse? - Vi har 209 medlemmer.
Hvor mange medlemmer har Bibliotekarforbundets Seniorgruppe? - 280 medlemmer.
Hvad er jeres formål? - Faggruppen Bibliotek & Uddannelse er det biblioteksfaglige forum til fremme og udvikling af biblioteker på uddannelsesinstitutioner i Danmark og til støtte for de ansatte bibliotekarer. Hvad har I som bestyrelse haft fokus på i det sidste år? - I 2012 har B&U prioriteret at udgive bladet Uddannelsesbibliotekaren, et vigtigt medie til erfaringsudveksling, videndeling og inspiration for alle, der arbejder på små og større uddannelsesbiblioteker. Hvad er faggruppens største succes inden for det seneste år eller to og hvorfor? - B&U er meget stolte over at kunne udgive Uddannelsesbibliotekaren to gange om året. Hvad er faggruppens største udfordringer? - B&U var tæt på lukning i 2010, da der ikke var nok kandidater til bestyrelsen. Faggruppen bestod efter en god debat om B&U’s formål og berettigelse. B&U er en bred paraplyorganisation for bibliotekarer på alle uddannelsesinstitutioner med travle medlemmer, der har mange andre fora at forholde sig til i hverdagen. B&U har på denne baggrund fravalgt temadage og koncentrerer sig om at formidle nyheder på tværs af uddannelsesbibliotekssektoren via Uddannelsesbibliotekaren. Hvornår er jeres generalforsamling? - Faggruppen Bibliotek & Uddannelse afholder generalforsamling torsdag d. 21. marts 2013 kl. 14 – 15.30 på Statsbiblioteket i Aarhus. Vi starter dagen kl. 10.30 med en inspirationsdag om indretning og Det Gode Studiemiljø.
34 · Perspektiv · Februar 2013
Hvad er faggruppens formål? - Seniorgruppen har til formål at samle pensionerede bibliotekarer om en mødevirksomhed af fagligt orienterende og mere almen karakter og samtidig virke som sparringspartner over for Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse. Hvad har I som bestyrelse haft fokus på i det sidste år? Bestyrelsen har fokus på at arrangere og gennemføre faglige og kulturelle arrangementer. Hvad er faggruppens største succes inden for det seneste år eller to og hvorfor? - Faggruppens sommertur til Lolland og Falster var en succes. Vejret var fint, vi var indkvarteret i Maribo og var blandt andet på interessante besøg på Fuglsang Kunstmuseum, det økologiske landbrug Rønnebæksholm, herregården og museet Pederstrup, byvandring i Nakskov, orientering og forevisning på Maribo bibliotek af den historiske samling Stiftsbiblioteket fra 1796. Hvad er faggruppens største udfordringer? - Vi har et stadigt stigende medlemstal, og det giver et større praktisk og administrativt arbejde eksempelvis omkring regnskabsførelsen af vores arrangementer. Hvornår er jeres næste arrangement og generalforsamling? - 13. februar i år planlægger vi et besøg til Ørestadsbiblioteket. Generalforsamlingen afholder vi den 23. april på Biblioteket Rentemestervej.
FAGGRUPPEN FILIBUSSEN Hvad er faggruppens formål? - Filibussens formål er at virke som et forum for debat om faglige spørgsmål for at fremme en decentralisering af bibliotekstilbuddet, afholde kurser og konferencer og udbygge kontakten mellem medarbejdere på mindre biblioteker, filialer og bogbusser samt tilgodese medlemmernes specielle interesser og virke som sparringspartner over for Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse. Hvad har I som bestyrelse haft fokus på i det sidste år? - I det sidste år har Filibussen haft fokus på innovation i forhold til udviklingen af faggruppen. Samtidig er det vigtigt at have fokus på kerneopgaverne, som blandt andet er det/de årlige arrangementer og opdatering af hjemmeside og blog samt at følge udviklingen inden for vores område i vores nabolande. I denne forbindelse har dele af bestyrelsen været i Finland for at netværke og udforske deres nye bogbusser ved deres bogbustræf. Endvidere fokuseres specielt på at fastholde (mindst) et arrangement i en valgperiode, men gerne mindst et arrangement om året. Det ene kunne være et bogbustræf og det andet et aktuelt arrangement, gerne mere målrettet filialbibliotekarerne. Hvad er faggruppens største succes inden for det seneste år eller to og hvorfor? - Den store begivenhed i 2012 var bogbustræffet, som afholdes hvert andet år. Denne gang med Randers Bibliotekerne som vært. Der var mødt næsten 100 deltagere op samt 18 bogbusser for at deltage i dette store nationale træf. Til denne lejlighed blev der desuden fremstillet et sæt bogbusspillekort til deltagerne på Bogbustræffet som forskud på faggruppen Filibussens 40 års jubilæum. Bogbustræffene har i de seneste år været kernen i Filibussens arbejde, og fordi Randers Bibliotekerne har været fantastiske organisatorer, er dette arrangement blevet en stor succes. Nu ser vi med glæde frem mod det næste bogbustræf 2014, som Rebild Bibliotekerne skal være vært for. Hvad er faggruppens største udfordringer? - Som andre faggrupper bliver vores udfordring at overleve i en tid, hvor der er masser af opbakning om os som faggruppe, men hvor der er mangel på bestyrelsesmedlemmer. Desuden er der planer om at stå for to arrangementer i stedet for et i en valgperiode. Denne ene er vores faste arrangement, nemlig bogbustræffet, og det andet kunne være et arrangement mere for filialbibliotekarerne. Udfordringen er, at mange af dem, der i de seneste år har siddet i bestyrelsen, har været bogbusentusiaster og derfor kan der let blive meget fokus på bogbusserne i bestyrelsen. Faggruppen søger med lys og lygte efter specielt filialbibliotekarer, som har lyst til at engagere sig i bestyrelsesarbejde. Hvornår er jeres næste arrangement og generalforsamling? Den 2. marts i år har vi generalforsamling i Vejle. I 2014 planlægger vi bogbustræf ved Rebild Bibliotekerne. Man kan læse mere om os på nettet: Om Filibussen: www.bf.dk/filibusssen Nyheder, arrangementer etc.: http://filibussen.blogspot.dk
MUFA – faggruppen for musikbibliotekarer Hvor mange medlemmer har MUFA? - 116. Hvad er MUFA’s formål? - MUFA er Bibliotekarforbundets faggruppe for musikbibliotekarer og andre, som har musikken som en del af deres arbejdsområde. MUFAs formål er at styrke det faglige netværk og skabe udvikling, kvalitet og debat i arbejdet med musik på biblioteker blandt andet ved at arrangere kurser, konferencer og netværksmøder. MUFA ønsker at få alle bibliotekshjerter til at banke for musikken. Hvad har I som bestyrelse haft fokus på i det sidste år? - Vi har haft fokus på videreuddannelse og netværksdannelse. Debatten om bibliotekernes digitale musiktilbud har også fyldt meget. Hvad er faggruppens største succes inden for det seneste år eller to og hvorfor? - Vores samarbejde med DMBF (Danmarks Musikbiblioteksforening) om kurser i musikgenrer, musik og nye medier og musik på biblioteket i foråret 2012 var en stor succes. Efter IVA’s nedtrapning på kursusområdet, og fordi Centralbibliotekerne ikke altid har musik på kursusprogrammet, oplevede vi, at der var et uopfyldt behov for viden om arbejdet med musik. Især nu hvor musikafdelinger på mange biblioteker er sammenlagt med andre afdelinger og medarbejdere, som ikke tidligere har beskæftiget sig med det, og som nu skal svare på spørgsmål om becifringer, tonearter og andet godt. Hvad er faggruppens største udfordringer? - Helt klart musikkens plads på bibliotekerne i dag. I forbindelse med at bibliotekernes digitale tilbud som Bibzoom og eReolen får mere opmærksomhed i medierne, skabes der debat om rettigheder, konkurrence med private udbydere og bibliotekets funktion. I den forbindelse stiller nogle spørgsmål ved om musikken overhovedet bør have en plads på/ via bibliotekerne. Det mener MUFA selvfølgelig, at den skal, da musik er et af de mest brugte kulturprodukter overhovedet – et universelt sprog. MUFA oplever, at diskussionen om de digitale bibliotekstilbud ofte drukner i en diskussion om formater – cd’en er håbløst umoderne og (stadig) ved at dø, Bibzoom er ikke lige så smidigt som de kommercielle tjenester og så videre. MUFA vil gerne have fokus tilbage på selve musikken og arbejde for, at den stadig spilles live på bibliotekerne, at det lokale musikliv understøttes, at vi har kompetent personale til at hjælpe biblioteksbesøgende med musikspørgsmål, og at musikken (på fysiske og digitale formater), noderne, instrumentskolerne, sangbøgerne, instruktionsdvd’erne, musiker- og bandbiografierne fortsætter med at være en vigtig del af et moderne bibliotekstilbud. Vi er også meget bevidste om, at musikken har en meget lille, hvis overhovedet, plads på uddannelsesstederne, der leverer medarbejdere til bibliotekerne. Derfor er det også en udfordring at vise de studerende, at der stadig er spændende musikarbejde at kaste sig ud i på de danske biblioteker. Hvornår er jeres næste arrangement og generalforsamling? -MUFA’s næste generalforsamling er den 15. maj 2013 kl. 17 i Bibliotekarforbundets lokaler. Vi opfordrer medlemmer fra hele landet til at stille op til bestyrelsen og engagere sig i arbejdet for musikken på bibliotekerne. I forlængelse af generalforsamlingen har vi et arrangement med komponist, musiker og kreativ entreprenør Maiken Ingvordsen. Vi ses d. 15. maj! Februar 2013 · Perspektiv · 35
Faggrupperne
Referencefaggruppen Hvor mange medlemmer har referencefaggruppen? - Faggruppen har cirka 250 medlemmer, der består af bibliotekarer og informationseksperter fra både den offentlige- og den private sektor. Hvad er faggruppens formål? - Faggruppens formål er at være med til at skabe kvalitet og udvikling i referencearbejdet. At udbrede kendskabet til og brugen af biblioteket som indgang til samfundets samlede informationsmængde. Faggruppen arbejder med at skabe et forum for debat om referencearbejdet, at påvirke centrale beslutningstagere i forhold til bibliotekerne, at medvirke til forbedring af uddannelse og efteruddannelse inden for referenceområdet samt at påvirke bibliotekerne, så det udførte referencearbejde bliver så kvalificeret som muligt. Hvad har I som bestyrelse haft fokus på i det sidste år? - Faget og dermed også vores medlemmer er i udvikling. Derfor har vi haft stor fokus på udviklingen, og hvad den betyder for os som faggruppe. Det handler dels om den teknologiske udvikling, der gør, at vi skal formidle gennem nye kanaler og lære nye måder at formidle på, men også om hvordan vi fastholder et fagligt fokus samtidig med, at vi skal opøve nye generelle færdigheder på tværs af arbejdspladser og sektorer. Kursus- og videreuddannelsesmuligheder inden for referencearbejdet har også fyldt meget i kølvandet på IVA’s nedlæggelse af deres kursusafdeling i 2012. Hvad er faggruppens største succes inden for det seneste år eller to og hvorfor? - Faggruppens største succes er oprettelsen af den nye blog, der skal fungere som debatforum og videndelingsforum for referencearbejdet, fordi den skaber et rum for den faglige debat og videndeling, som vi er nødt til at have i disse år. Vi har også skudt snakken om formidling via nye kanaler i gang med
36 · Perspektiv · Februar 2013
to arrangementer om faglig formidling på nettet. Arrangementerne ser vi som startskuddet til at få taget hul på snakken om, hvordan vi bedst muligt udnytter de muligheder, som nettet har i forhold til referencearbejdet. Den snak er allerede i fuld gang rundt omkring på landets biblioteker og videncentre, men vi kunne godt tænke os at tage en fælles snak og diskussion om, hvad der fungerer og ikke fungerer på tværs af biblioteker, videncentre og landsdele. Hvad er faggruppens største udfordringer? - Vores største udfordring er at finde det rette niveau og den rette måde at være faggruppe på i dag, og finde ud af, hvordan faggruppen bedst giver mening for vores medlemmer. Vi har haft, og har stadigvæk, mange snakke om, hvad vi skal fokusere på og hvordan, og den snak glæder vi os til også at tage fat på sammen med vores medlemmer på bloggen. Faggruppen er et stort netværk af bibliotekarer og informationsspecialister, der har et fælles fagligt interessefelt, og det giver en kæmpe force og et unikt forum at diskutere og videndele i på tværs, men det kræver også involvering, ikke kun fra bestyrelsens side, men også fra medlemmernes, hvis det skal give mening. Derfor skyder vi nu pilen af sted med en opfordring til vores medlemmer om at være med til at videreudvikle faggruppen og deltage i diskussionerne på bloggen om, hvordan vi sammen får skabt det faglige netværk, som kan bringe både os og vores fagområder videre. Hvornår er jeres næste arrangement og generalforsamling? - Vores næste arrangement bliver i forbindelse med vores generalforsamling, der finder sted den 9. april 2013 i Bibliotekarforbundets hus på Frederiksberg. Emnet for arrangementet vil vi gerne finde sammen med vores medlemmer på bloggen, så det ligger ikke fast endnu.
BØFA – faggruppen for børnebibliotekarer Hvor mange medlemmer har BØFA? - Vi har cirka 450 medlemmer og kunne godt tænke os flere studentermedlemmer. Hvad er faggruppens formål? - BØFA’s formål er at fremme børnebiblioteksarbejdets og børnekulturens placering i det samlede biblioteksvæsen, at udbygge den faglige kontakt mellem børnebibliotekarer og at skabe kontakt til andre, der beskæftiger sig med børn og børnekultur. Hvad har I som bestyrelse haft fokus på i det sidste år? - Vi har arbejdet med vores konference: Nedslag i børnebiblioteket; om bredden af det børnebibliotekariske arbejde og om relationer i vores arbejde. Hvad er faggruppens største succes inden for det seneste år eller to og hvorfor? - Ved sidste generalforsamling havde vi kampvalg! Det er både fagligt og arbejdsmæssigt en kæmpe gevinst at være fuldtallig i bestyrelsen. Vi har også fået en facebookgruppe op at stå. Den bruges meget aktivt til alle former for spørgsmål, videndeling og formidling. Man skal ansøge om medlemskab af gruppen. Hvad er faggruppens største udfordringer? - I en tid hvor der er meget pres på vores resurser, og hvor vi arbejder både som generalister og med flydende faggrænser, synes vi, det er vigtigt at fastholde respekten for, at vi også er specialister med en bestemt målgruppe og nogle bestemte materialer. Hvornår er jeres næste arrangement og generalforsamling? - BØFA afholder generalforsamling lørdag d. 20. april 2013 i den gamle filmby i Nordisk Film i Valby, hvor der er omvisning før generalforsamlingen.
FaBuLær – faggruppen for Biblioteksunderstøttet Læring Hvor mange medlemmer har FaBuLær? - Cirka 115. Hvad er FaBuLærs formål? – Formålet for Faggruppen for Biblioteksunderstøttet Læring (FaBuLær) er på tværs af sektorer, at: • arbejde for at synliggøre bibliotekarens rolle som underviser og vejleder samt at udbrede og forankre opfattelsen af, at understøttelse af læring er en kerneydelse for bibliotekerne. • fremme udforskningen og diskussionen af biblioteket som læringsrum og af, hvilke særlige kompetencer underviser- og vejlederfunktionen kræver. • befordre tilegnelse af undervisnings- og vejledningskompetencer blandt faggruppens og Bibliotekarforbundets medlemmer. • være et biblioteksorienteret forum for udveksling af nyheder, teorier, teknikker og værktøjer inden for interesseområderne undervisning, vejledning og læring. FaBuLær har under hensyn til vedtægter for Bibliotekarforbundet og Retningslinjer for faggrupper til formål at tilgodese medlemmernes specielle interesser og virke som sparringspartner over for Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse. Hvad har I som bestyrelse haft fokus på i det sidste år? – Vi har haft tre hovedfokusområder: • at udtænke interessante bibliotekarvinkler på læring. • samarbejdspartnere – for faggruppen og for bibliotekernes arbejde med læring. • at holde faggruppens skrue i vandet.
Hvad er faggruppens største succes inden for det seneste år eller to og hvorfor? – Arrangementet i DR-byen om, hvordan DR arbejder med læring, var en succes, hvor koblingen af input og lokalitet var god. Arrangementet var på et relativt tidligt tidspunkt med til at sætte fokus på relationen mellem bibliotek og DR i forhold til læring. Workshoppen med tegneren Jens Hage var også god, fordi den udfyldte (eller måske snarere synliggjorde) et hul, som det nationale Lær mere om it-netværk har skabt med Bjarne Herskins fordring om, at bibliotekernes (i nogle tilfælde uvante) undervisere skal tegne på tavlen fremfor at fremvise på skærmen. Hvad er faggruppens største udfordringer? – Vores udfordringer er: • at involvere, engagere og aktivere medlemmerne, herunder at få medlemmerne til at møde frem ved arrangementer og generalforsamlinger. • a t bestyrelsens medlemmer finder tid til at sætte konkrete skibe i søen. • a t der er stor »konkurrence« med hensyn til udbud af faggruppens traditionelle ydelse: én- eller halvdagsarrangementer og temadage om læring. • a t øge hovedbestyrelsens opmærksomhed på faggrupperne som mulige sparringspartnere. Hvornår er jeres næste arrangement og generalforsamling? Generalforsamling foregår i maj 2013.
Kompetenceudvikling og netværk for ledere
Morgenmøder for ledere
Inspiration og værktøjer til dig som er leder
Som leder er hverdagen ofte meget travl - og desværre også ofte for travlt til at kunne rive hele dage ud af kalenderen til at få ny viden og inspiration til lederrollen. Men det ændrer ikke ved, at det er vigtigt. Bibliotekarforbundet udbyder nu, sammen med fem andre AC-organisationer, en række kortere morgenmøder for ledere, hvor der er fokus på netop inspiration og værktøjer til dig, som er leder. Det gælder uanset, om du er leder i det offentlige eller i det private og uanset hvilket felt, du er leder inden for - eller om du bare interesserer dig for ledelse. Det første morgenmøde for ledere finder sted onsdag den 13. marts 2013 i København, hvor vi byder på et oplæg om “God mødeledelse” ved Kirsten Andersen, konsulent, facilitator m.m. Det andet morgenmøde i rækken handler om “Lederen som konfliktløser” og finder sted tirsdag den 14. maj 2013 i København. Oplægsholder er her Marianne Munis, underviser og proceskonsulent fra Center for Konfliktløsning.
Underviser på kurset er Jesper Winther, partner og stifter af Connection Management Kom med til vores række af korte morgenmøder, hvor der er fokus på inspiration og værktøjer til dig, som er leder. Få noget med hjem, som kan understøtte og udvikle din ledelsesrolle og få mulighed for at networke med andre ledere på tværs af brancher og sektorer. Læs mere om ledelse på www.bf.dk/ledelse
Møderækken “Inspiration og værktøjer til dig som er leder” er et samarbejde mellem:
Tilmeld dig via www.bf.dk/kalender. Det er gratis for medlemmer at deltage.
Februar 2013 · Perspektiv · 37
Læs mere om Del Din Viden på perspektiv.bf.dk
Del Din Viden er dit faglige forum for videndeling med kolleger og fagfæller.
Hvor går vi hen? Med en titel direkte hugget fra en Lars HUG klassiker lægges der op til debat om, hvordan biblioteket fremadrettet skal håndtere den digitale materialesituation – og hvis der er et budskab i artiklen, så er det primært, at vi bør tage vores beslutninger bevidste om, hvilken retning vi gerne vil gå. For lige nu er der taget hul på en vej, der kan forandre biblioteket som materialecenter temmelig radikalt.
Tekst: Jens B. Petersen Odense Centralbibliotek
M
Man kan spørge sig selv om dette indlæg egentlig hører hjemme på Del Din Viden – for primært er det egentlig mere et oplæg til debat end formidling af viden. Jeg har ikke afgjort med mig selv, hvad jeg endeligt mener om nedenstående - men jeg ved, at vi bliver nødt til at være skarpe på den kurs, vi er ved at tage. Nu deler jeg dette debatoplæg med jer og håber, at en efterfølgende debat kunne være bare en lille hjælp til at kvalificere det samlede kompleks der hedder: Hvordan skal biblioteket se ud og hvad skal det indeholde fremadrettet? Lige nu er der rigtig mange, der har en mening om det i pressen, og det ville klæde os som fag at være skarpere på det selv. Jeg vil tage udgangspunkt i Bibzoom contra Emusik debatten. Århus og København står bag tjenesten Emusik. dk, der efter lanceringen vil være en tjeneste, der fokuserer på at formidle og henvise til andre musiktjenesters musik. Altså en online bibliotekstjeneste uden egen materialebestand/
38 · Perspektiv · Februar 2013
egen materialekatalog bagved. Idéen er, at vi skal formidle vores viden i forhold til de tjenester, hvor brugerne allerede er. Jeg kan have min tvivl om tjenestens gennemslagskraft, hvis de unikke sellingpoints er vores egen formidlingsartikler og en metasøger. Og som halvgammel musikbibliotekar med tæt involvering i Musikbibliotek.dk ved jeg, hvor svært det kan være at trække nok formidling frem til at gøre en online formidlingsside interessant nok for den brede brugerskare (og mange biblioteker investerer allerede ressourcer i at formidle på Bibzoom). Men det glæder da mit hjerte, at idéerne fra Musikbibliotek.dk igen vækker genklang og på en måde genopstår. Og det bliver rigtig spændende at se, om der kan trækkes et tilfredsstillende antal brugere i butikken. Så held og lykke – under alle omstændigheder bliver vi nogle værdifulde erfaringer rigere. Men mit ærinde er i virkeligheden et andet. Det er hele idéen om ikke at have sit eget katalog bagved sin onlinetjeneste. Eller med andre ord: skabe et bibliotek, hvor der henvises til varer på andres hylder. Er det den vej vi som biblioteker skal gå? Det er dette, jeg endnu ikke har dannet mig min fuldfærdige mening om – men jeg kan i hvert fald se, at der er nogle konsekvenser. Udviklingen omkring musik som netmedie er der, hvor udviklingen er gået stærkest, og der er rigtig mange store spillere på markedet. Sites som Soundcloud har meget gratis musik, Spotify har en gratis del og en næsten gratis del, og mange får musik med i deres data-abonnementer. Så sent som i går har jeg læst en artikel i pressen, hvor det nævnes, at når prisen er så lav som 100 kroner for musik om måneden, så kan alle være med og biblioteket skal satse i en anden retning. Mit spørgsmål er så: Hvor er smertegrænsen på månedsprisen? 100? 200? 300? Lige meget hvad, så er det et delvist opgør med gratisprincippet – og kan vi være sikre på, at tjenesterne holder priserne nede? Men musik er kun et af mange medier. Og det helt nærliggende spørgsmål er derfor som konsekvens: Hvad bliver det næste bibliotekskatalog, der ikke længere er brug for? Filmstriben? For vi kan vel lige så godt formidle til Netflix, HBO og hvad de ellers hedder. Vi skal som fag være helt skarpe på de beslutninger, vi tager, for det får stor betydning for fremtidens
Et udpluk af de nyeste resumeer fra Del Din Viden. Læs artiklerne i deres fulde længde og deltag i debat og videndeling på perspektiv.bf.dk/del-din-viden.
W WW
resumeer fra del din viden
DELDINVIDEN Af Jens B Petersen Odense Centralbibliotek 20. januar 2013
biblioteksindhold. For det kommer til at gå samme vej med lydbøger og e-bøger. Det er kun et spørgsmål om tid, før der oprettes en ”Spotify” for lydbøger og for e-bøger, eller at de materialer indlemmes i eksisterende kommercielle tjenester. Der ventes kun på den rigtige forretningsmodel, og at forlagene får modet til at gennemføre den. Det er sket for musik og for film – forlagene skal lige igennem den samme erkendelsesproces som labels og filmproducenter, så kører vi også der. Og når det sker, så må konsekvensen være, at vi også på de to områder vælger, at vores nettjenester skal være formidlingstjenester oven på et katalog, der ikke er vores eget – altså at Netlydbog.dk og Ereolen.dk også begynder at henvise til en kommerciel aktørs ikke-helt-men-næsten gratis katalog. På sigt kunne vi stå uden egne digitale materialer og basere os rent på andres materialekataloger – og vi må gøre op med os selv, om det er den vej, vi ønsker at gå. For på lidt længere sigt, så bliver vi et bibliotek uden egne materialer – undtagen nogle rester fysiske materialer – og vi siger endegyldigt farvel til idéen om biblioteket som en redigeret materialesamling. Måske skal fremtidens bibliotek slet ikke basere sig på (egne) materialer, men det er i hvert fald et paradigmeskifte, vi bliver nødt til at italesætte over for os selv og ikke mindst over for brugeren, der for de flestes vedkommende stadig forbinder os primært med materialedelen af biblioteksvirksomheden. Så kort og godt må opgaven fremadrettet være at finde tiltrækningskraften og indholdet i det materialeløse bibliotek – for vejen derhen er vi begyndt at gå ud af. Og jeg tror vi skal komme op med mere end ordet Formidling.
Læs artikel på side 38
Hvor går vi hen?
Af Ilse Christensen Bibliotekar, projektleder. Ikast-Brande Bibliotek 20. december 2012 Aktivt medborgerskab. Udvikling og evaluering af samarbejdsmodeller med frivillige
WWW.
Med en titel direkte hugget fra en Lars HUG klassiker lægges der op til debat om, hvordan biblioteket fremadrettet skal håndtere den digitale materialesituation - og hvis der er et budskab i artiklen, så er det primært, at vi bør tage vores beslutninger bevidste om, hvilken retning vi gerne vil gå. For lige nu er der taget hul på en vej, der kan forandre biblioteket som materialecenter temmelig radikalt.
Projektafslutning. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Tirsdag d. 26. februar afholdes afsluttende konference om projektet Aktivt medborgerskab. Udvikling og evaluering af samarbejdsmodeller med frivillige. Programmet for afslutningskonferencen er endnu ikke helt klart, men følgende vil være en del af dagen: 3 oplægsholdere blandt andet Frederik C. Boll, forfatter til bogen: Frivillig koordinering, hvorfor og hvordan? Præsentation af projektet med "manual".
DELDINVIDEN .DK
Af Charlotte Stoltenberg og Jan Holmquist Aarhus og Guldborgsund 17. januar 2013 Bibliotekar - kend din tablet Fremtidens bibliotekararbejde og biblioteksservices kræver, at alle medarbejdere har viden om og erfaring med de nyeste tablets. Den opkvalificering er Hovedbiblioteket i Aarhus og Guldborg-bibliotekerne netop gået i gang med. Kursusforløbene er forskellige ligesom de tablets, der anvendes på de respektive biblioteker. Hvis du har lyst til at vide mere, kan du se nærmere på kurserne her: Guldborgsund-bibliotekerne: http://23mobileting.org samt deres Twitter profil: https://twitter.com/23mobileting. Der kommer en engelsksproget version af Guldborgsunds projekt i samarbejde med State Library of New South Wales i Australien http://www.sl.nsw.gov.au/. Planlagt premiere er medio marts 2013. Hovedbiblioteket, Aarhus: http://tabletkursus.blogspot.dk/
Af Birgitte S. Skov Bibliotekar ved Biblioteket Sønderborg 25. januar 2013 'Så vær dog gode ved bøgerne, børn!' Børn har ikke altid lige megen forståelse for, hvordan man bør behandle bøger. Det gælder måske fortrinsvist, hvis de kommer fra hjem uden tradition for højtlæsning. I Biblioteket Sønderborgs syv børnehavebiblioteker opstår der nu og da uheldig brug af bøger. Både pædagoger og børnebibliotekarer bliver ærgerlige og kede af det, når op til flere bøger bliver afleveret som »samlesæt« i en bærepose. I Sønderborg har vi taget konsekvensen og med succes afholdt Bogvogterkurser i adskillige børnehaver. To børnebibliotekarer fik idéen til at udforme konceptet og afholde kurserne i børnehaverne.
Februar 2013 · Perspektiv · 39
?
Fokus på kompetenceløft og ledige
Tekst Anette Lerche
Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole
Tre spørgsmål til
Kim Jesper Josefsen Hvad er vigtigt i forhold til hovedbestyrelsens arbejde i de kommende to år? - De arbejdsløses situation og forhold er vigtigt. Det var noget af det, den nu afgåede bestyrelse drøftede på sit sidste hovedbestyrelsesmøde i december – både på grund af den generelle beskæftigelsessituation og på grund af forringelserne på dagpengeområdet. Jeg forventer, at vi i den nye hovedbestyrelse ser på, hvad vi har af tilbud på nuværende tidspunkt til de ledige og enten iværksætter nye tilbud eller øger omfanget af de allerede eksisterende tilbud. Er ledighedssituationen noget, der også bekymrer bibliotekarer, der har et arbejde? - Ja, og når jeg møder nogle af de bibliotekarer, der står uden arbejde, så bliver jeg påvirket af det. Det er tydeligvis noget, der optager folk, og der var jo eksempelvis også en ledig, der valgte at stille op til hovedbestyrelsen på sidste generalforsamling. Er der andre dagsordener, der kommer til at optage dig i de næste to år? - Der er selvfølgelig Bibliotekarforbundets fremtid, hvor jeg håber, at bestyrelsen har is i maven til at træffe de rigtige beslutninger, og ikke bare bide til bolle, hvis der er nogen, vi kan arbejde sammen med. Det skal være en langsigtet løsning, vi lander på. Jeg tænker på det lidt konservative slogan »vi skal forandre for at bevare«.
Hovedbestyrelsen talte i forbindelse med en overordnet gennemgang af Princip- og arbejdsprogrammet for 2013 og 2014 om, hvilke områder, der vil få særligt politisk fokus i 2013 og 2014. Pernille Drost pegede på kompetenceområdet. - For mig fylder kompetencedelen rigtig meget. Jeg har oplevet bibliotekarer, der hverken synes, at de er fugl eller fisk, og jeg oplever, at problemet bliver større og større. Vi skal i højere grad arbejde med kompetencer, og vi skal have fokus på det i vores arrangementer. Det er vigtigt, at vores medlemmer skaber sig et arbejdsliv, hvor de ikke er hjælpeløse, hvis de mister deres arbejde. Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek, erklærede sig enig. - Jeg oplever, at man ikke længere kan komme på kursus i alt muligt. Nu skal det passe ind i arbejdspladsens behov. Men det giver ikke jobsikkerhed på længere sigt, hverken til at søge andre jobs eller bevare sit eget, for kurserne handler jo også om, at man skal kunne bestride noget om ti år, som man ikke ved, hvad er. Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole, pegede på en anden vigtig dagsorden. - Vi skal have fokus på vores arbejdsløse. Virkeligheden er jo, at hvis vores dimittender ikke kommer i arbejde, så mister vi dem som medlemmer. Vi skal have fokus på, hvad vi gør for dem, og hvilke redskaber, vi tilbyder dem. Pernille Drost understregede, at hun havde svært ved at forestille sig, at man som forbund kunne opfinde nye tiltag over for de ledige. - AAK (Akademikernes a-kasse) har mange kurser, vi tilbyder selv karriererådgivning og hjælp til ansøgninger og CV. Vi har også afholdt et arrangement målrettet de medlemmer, der risikerer at falde ud af dagpengesystemet. Det synspunkt var Søren Kløjgaard enig i, men han mente samtidig, at det var vigtigt, at forbundet fandt sin rolle i krisetider. - Jeg taler ikke om flere kurser i jobansøgninger, og jeg har ikke den endelige løsning, men vi skal give de ledige følelsen af, at de ikke sidder alene, og at de også er medlem af et fællesskab.
BF’s hovedbestyrelse
Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33 Tlf. P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk
40 · Perspektiv
Næstformand: Søren Kløjgaard Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30 Tlf. P: 21 71 31 88 E-mail: skl@aarhus.dk
Jesper Betak Lund Lollandbibliotekerne Tlf. A: 54 67 75 00 Tlf. P: 22 84 84 85 E-mail: Jeblu@Lolland.dk
Jette Fugl Det biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, KU Tlf. P: 60662581 E-mail: jettefugl2@gmail.com
Karen-Margrethe Revsbæk Roskilde Bibliotekerne Tlf.: 46 31 50 48 E-mail: karenmr@roskilde.dk
Marie Ulletved Holmgaard Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com
På sit første hovedbestyrelsesmøde den 24. og 25. januar fordelte bestyrelsen en lang række af ansvarsposter mellem sig. Forbundets forretningsudvalg består nu af Tine Jørgensen (IBM), Marie Ulletved Holmgaard (Gentofte Bibliotekerne), Søren Kløjgaard (Hasle Bibliotek) og formand Pernille Drost. Søren Kløjgaard er, ligesom i forrige periode, valgt som næstformand i bestyrelsen.
HB NOTER
Søren Kløjgaard næstformand igen
Du kan læse mere om fordelingen af poster i referatet fra hovedbestyrelsesmødet på www.bf.dk
Overenskomstforhandlinger i gang
Vidste du, at...
Overenskomstforhandlingerne på både det kommunale og statslige område er i gang, og Bibliotekarforbundets formand er tæt på forhandlingerne, da hun sidder i AC’s forhandlingsudvalg. Dialogen med arbejdsgiverne er gået i gang, og forventningen er, at der vil foreligge resultater i løbet af foråret – sandsynligvis i april. Disse resultater vil blive sendt til vejledende urafstemning blandt forbundets medlemmer.
Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, sidder med i UBVA (Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde). Som en del af dette arbejde fik hun sidst i januar foretræde for Biblioteksafgiftsudvalget, nedsat af Kulturministeriet. UBVA repræsenterer 200.000 akademikere, der har faglig produktion.
3 Hovedbestyrelsen nedsatte et nyt bladudvalg for perioden 2013 og 2014. Bladudvalget er et rådgivende organ for redaktion og hovedbestyrelse omkring forbundets fagmagasin Perspektiv.
Nyt Bladudvalg
Kim Jesper Josefsen Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kimjosefsen@gmail.com
Tine Jørgensen IBM Danmark Tlf. P: 51 92 00 37 E-mail: tinejoergensen.db@gmail.com
kroner i kvartalet. Det er, hvad ledige uden dagpengeret betaler i kontingent til Bibliotekarforbundet. Den symbolske betaling sikrer, at medlemmer kan bevare tilknytningen til faget, selv om de falder ud af dagpengesystemet.
Bladudvalget består af: Stine Hoffmeyer, Bibliotekshuset på Amager Serena Borsello, Aarhus Kommunes Biblioteker Jette Meelby, Sundhedsvidenskabeligt Bibliotek, Hillerød Torben Nymand, Hvidovre Hovedbibliotek Minna Giesel, Tårnby Bibliotek Simon Friberg, Rambøll Danmark, der er udpeget som hovedbestyrelsens kandidat i bladudvalget.
Mette Madsen Holbæk Bibliotek Tlf.A: 72 36 70 53 E-mail: mm@holb.dk
Pia Olsson Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter Tlf. A: 35 86 02 20 Tlf. P: 35 43 64 65 E-mail: piaolsson1@gmail.com
Simon Friberg Rambøll E-mail: smf@ramboll.dk
Loke Daugbjerg Andersen Studenterobservatør E-mail: lokedandersen@gmail.com
August 2012 · Perspektiv · 41
JOB OG KARRIERE
Depotsikring på vej Bibliotekarforbundet Lindevangs Allé 2 T: 38882233 E: bf@bf.dk www.bf.dk Ekspedition: mandag-fredag kl. 9-15
Bruno Pedersen Forhandlingschef T: 38 38 06 10 bp@bf.dk
Karin V. Madsen Chefjurist T: 38 38 06 16 kvm@bf.dk
Lone Rosendal Specialkonsulent T: 38 38 06 15 lr@bf.dk
Helle Fridberg Specialkonsulent T: 38 38 06 12 hf@bf.dk
Ulla Thorborg Specialkonsulent T: 38 38 06 17 ult@bf.dk
Niels Bergmann Udviklingskonsulent/ Web-koordinator T: 38 38 06 32 nb@bf.dk
Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner har ved årsskiftet godkendt, at kommunalt og regionalt ansatte bibliotekarers livspension kan blive omfattet af depotsikring i PFA. Depotsikring betyder, at dine efterladte får udbetalt hele din pensionsopsparing, hvis du dør, før du når pensionsalderen. Bibliotekarforbundet har med sin pensionsaftale med PFA udfordret de hidtidige regler for offentlige pensionsordninger, der indebar, at kun rate- og/eller kapitalpensionen var sikret. Det betyder, at den livsvarige pension, som udgør 2/3 af din samlede pensionsopsparing, ikke var sikret. I stedet har man været nødt til at sætte dødsfaldsdækningen op (fra standard på 500.000 kroner) for at opnå den ønskede dækning. Dette har dog krævet afgivelse af helbreds-oplysninger i modsætning til depotsikringen, hvor der ikke skal afgives helbredsoplysninger. Det er forventningen, at Moderniseringsstyrelsen i forbindelse med overenskomstfornyelsen i foråret 2013 giver sin accept til depotsikring for statsansatte bibliotekarer. Det betyder, at en samlet depotordning for alle overenskomstansatte bibliotekarer kan implementeres forhåbentlig medio 2013. Depotsikring bliver fra da af obligatorisk for alle og kan ikke fravælges. Den samlede opsparing går ved død før pensionsalderen til nærmeste pårørende, det vil sige følger nedenstående rækkefølge, med mindre du selv aktivt via PFA vælger hvem, der skal have pengene. 1. Ægtefælle/registreret partner. 2. Samlever i ægteskabslignende forhold, hvor et af følgende gælder: • I har boet sammen i mindst to år ved dødsfaldet. • Ved dødsfaldet bor i sammen og har, har haft eller venter barn sammen. 3. Livsarvinger, det vil sige børn og børnebørn. 4. Arvinger efter testamente. Depotsikringen på din livspension varer til du går på pension - senest ved det 67. år. Du kan herefter sikre din opsparing med en opsparingsgaranti og/eller en ægtefællepension. Ikke udbetalte summer fra ratepensionen og kapitalpension/alderspension udbetales altid til pårørende uanset tidspunkt for dødsfald.
PRIV AT Helle Fridberg ANSATTE
Ny bestyrelse for Privatgruppen På Privatgruppens generalforsamling lørdag den 19. januar 2013 blev der valgt en ny bestyrelse for de kommende 2 år: Louise Askhøj Larsen, Novo Nordisk a/s Jeppe Guilford Manuel, H. Lundbeck a/s Sarah Kretzschmer, Boghandlerforeningen Joachim Eriksson, KL
PRIVAT ANSATTE
Bestyrelsen udpeger selv sin formand på det førstkommende møde.
Hvem kan være med i Privatgruppen? Nanna Berg Karriere- og udviklingskonsulent T: 38 38 06 13 nbe@bf.dk
Er du ansat i en privat virksomhed og medlem af Bibliotekarforbundet, så er du »født medlem« af Privatgruppen. Du kan dog også vælge at være med i Privatgruppen, selv om du p.t. ikke er privatansat, for eksempel hvis du er jobsøgende inden for det private område. Du kan i så fald kontakte medlemsafdelingen og oplyse, at du gerne vil være interessemedlem af Privatgruppen. Interessemedlemmer har de samme rettigheder som andre medlemmer af Privatgruppen. Medlemmer af Privatgruppen er altid velkomne til at kontakte bestyrelsen på privatgruppen@bf.dk med forslag, ideer med videre.
42 · Perspektiv · Februar 2013
?
”Jeg overvejer at gå ned i tid, er der noget, jeg skal være særligt opmærksom på? Jeg er overenskomstansat på 37 timer og arbejder på et folkebibliotek i en kommune.”
Ja, der er flere områder, som berøres indirekte ud over den direkte effekt, som er den mindre månedsløn. Den månedlige lønnedgang beregnes som ((Månedsløn i kr./antal timer før)*antal timer fremover). Nedenfor ser du en liste over de områder, hvor der er konsekvenser afhængig af din alder og det antal timer, du ønsker at arbejde fremadrettet:
!
1) Ferieretten, det vil sige antal ferietimer du har til afholdelse, er knyttet til den nye ansættelsesnorm (nye antal ugentlige arbejdstimer) og ikke det antal timer, du har optjent som fuldtidsansat. I praksis er en feriedag, som før svarede til 7,4 timer, nu en feriedag, der svarer til de timer, du fremover arbejder den dag, du går på deltid.
?
2) P ensionsindbetalingen nedsættes tilsvarende som lønnen. Den nye månedlige pensionsindbetaling beregnes som ((Månedlig pensionsindbetaling/antal timer før)*antal timer fremover). Du har som kommunalt ansat ret til at forhøje din pensionsindbetaling mod en tilsvarende lønnedgang. Der vil være lokale kommunale tidsfrister for, hvornår en ændring kan sættes i værk. 3) Invalidedækningen i PFA i kroner og ører falder, fordi dækningen er en procentdel af din løn – og ikke et fast beløb. Du kan kontakte PFA på telefon 70 80 82 40 for at forhøje din invalidedækningsprocent, så invalideudbetalingen er den samme, som før du gik ned i tid. Ved forhøjelse af dækninger skal du afgive helbredsoplysninger. 4) Dagpengeforsikringen i din A-kasse – Du behøver ikke at arbejde på fuld tid for at være fuldtidsforsikret, men hvis du bliver ledig, skal du for at få dagpenge som fuldtidsforsikret have arbejdet 1924 timer i løbet af de seneste tre år, hvilket svarer et års arbejde på fuld tid. 5) Hvis du har en alder, hvor du er fra årgang 1955 eller tidligere og skal på efterløn inden længe og ikke har fået dit efterlønsbevis endnu, så er der et krav om, at du skal have arbejdet mindst 1924 timer de seneste tre år, før du kan gå på efterløn. Har du fået dit bevis og gerne vil på efterløn på højeste efterlønssats så snart du fylder 62 år, skal du fra modtagelsen af beviset arbejde mindst 30 timer om ugen to år frem (=3.120 timer i alt). Hvis du arbejder under 30 timer pr. uge vil du først kunne få den høje efterlønssats, når du har opnået 3.120 timer. For årgange 1956 og op gælder andre regler. 6) H vis du har en alder, hvor du optjener efterlønsbonus, vil du samlet set få en mindre bonus ved at gå ned i tid. Når du er i gang med at optjene efterlønsbonus, kan du vælge at få udbetalt fleksibel efterløn for de timer, du går ned i tid, uden at det koster dig noget. Kontakt AAK herom. Hvis du ikke er med i efterlønsordningen og er født før den 1.1.1959 kan du ansøge din bopælskommune, om du kan supplere din lønnedgang med delpension, indtil du bliver 65 år. Delpension fungerer analogt til efterlønsordningen. 7) H vis du er i målgruppen, der fylder 64 år i perioden 2013-2016, kan du opnå en betydelig skatterabat på op til 100.000 kr. (skattenedslag for 64-årige). Kravet er dog, du arbejder mindst 27 timer om ugen i 90 procent af tiden. Ordningen administreres af ATP. Helle Fridberg
Du kan se filmene med Jens Arentzen på lederweb.dk
God kommunikation – hvor svært kan det være? Få hjælp! Alle kommunikerer på den ene eller den anden måde hver dag og i mange forskellige fora og situationer. Der er skrevet mange bøger om emnet, og alligevel kan det være svært. Væksthus for ledelse har i samarbejde med skuespiller og instruktør Jens Arentzen udarbejdet en række små film, der demonstrerer og giver idéer og øvelser til, hvordan man kan blive bedre til at kommunikere i forbindelse med konkrete udfordringer fx "den vanskelige samtale". Værktøjet er rettet mod ledere, men kan fint bruges af andre på arbejdspladsen.
Februar 2013 · Perspektiv · 43
ARBEJDSLIV
Jagten på mening skal give mening For mange af os er arbejdet blevet det sted, hvor vi realiserer os selv som mennesker. Men hvis alt, hvad vi foretager os på arbejdspladsen, skal give personlig mening, har vi et problem, mener en arbejdsmarkedsforsker. Tekst Jo Brand illustration Pernille Mühlbach
M
Måske går du efter et job, hvor kollegaerne er søde. Måske er det afgørende for dig interessante arbejdsopgaver. Eller måske er det vigtigste, at du kan få dit arbejdsliv til at hænge sammen med dit privatliv. En ting er i hvert fald sikkert: Du vil gerne have et job, der giver mening for dig. Men hvad det lige præcis er, der gør det, varierer fra menneske til menneske. – Folk oplever mening i arbejdslivet gennem en lang række forskellige ting. Det kan være via status, løn, gode kollegaer, eller fordi man leverer et produkt af en høj kvalitet. Det kan også være muligheden for personlig eller faglig udvikling, siger filosof og ph.d. studerende på Aarhus Universitet Cecilie Eriksen, der er medforfatter og redaktør af bogen Det Meningsfulde Arbejdsliv. Hun kan også fortælle, at det står godt til med meningen, når det kommer til arbejdslivet i Danmark – en undersøgelse fra 2008 konkluderede, at hele fire ud af fem danskere oplever, at deres job giver god mening for dem. Men ifølge Michael Pedersen, der er ph.d. og adjunkt fil. på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School, kan jagten på mening gå hen og blive et problem, hvis du i for høj grad fokuserer på dig selv og går efter et arbejde, hvor du skal kunne udleve dig selv som menneske, og hvor alle opgaver skal give personlig mening for dig. – Arbejdspladsen er jo på mange måder blevet den moderne
44· Perspektiv · Februar 2013
katedral. Arbejdet er blevet det sted, vi realiserer os selv og finder vores mening i livet, siger Michael Pedersen, der mener, at det meningsfulde arbejde ikke længere er noget, du kun kan drømme om, men noget du forventes at have. – Normen i samfundet er, at du skal have et arbejde, der er meningsfuldt for dig. I dag er det jo ligefrem illegitimt at have et arbejde, du ikke bryder dig om – hvis du har det, forventes det i hvert fald, at du stopper og går til en coach, der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilket arbejde, der så passer til dig. Og hvis du ikke kan finde dit kald, må du finde kaldet i det, du laver – du kan ikke tillade dig at hvile i det meningsløse arbejde, siger han og mener, at den holdning kan gå hen og blive problematisk. Risiko for at brænde ud
– Hvis du gennem dit arbejde prøver at få besvaret de store spørgsmål som »hvem er jeg?«, giver det jo en enorm skrøbelighed, når arbejdet af og til ikke giver mening. For hvis
det så ikke går godt på arbejdet, er du jo heller ikke en succes som menneske, lyder det fra Michael Pedersen. En anden risiko, der er forbundet ved at lade dit selvbillede smelte for meget sammen med dit arbejde, er, at du risikerer at miste dig selv, hvis du mister dit arbejde. – For 100 år siden, da vi stod ved samlebåndet, var der en meget højere grad af usikkerhed, fordi du kunne blive fyret med en dags varsel. Men der var slet ikke samme grad af stress, som man ser i dag, hvor arbejdet er koblet så meget til dit ego, at når du mister arbejdet, mister du også dig selv. I dag kan det
jo være direkte traumatisk at blive fyret, hvor det før i tiden i højere grad var et økonomisk problem frem for et eksistentielt, siger Michael Pedersen. Hvis du i dit arbejdsliv fokuserer for meget på de opgaver, der giver personlig mening for dig, er en anden fare, at du risikerer at brænde ud, advarer Cecilie Eriksen. – I dag har vi jo store problemer med stress og udbrændthed, blandt andet fordi folk har for travlt og arbejder for mange timer, så tiden til at koble fra og lade op bliver for kort. Og når du har et meningsfuldt arbejde, er det ofte spændende, og derfor arbejder du også gerne ekstra, siger hun. Michael Pedersen er enig i, at det meningsfulde arbejde kan være en kilde til stress. I forbindelse med bogen Strategisk selvledelse, som han netop har skrevet sammen med en kollega,
Februar 2013 · Perspektiv · 45
ARBEJDSLIV
talte han blandt andet med en medarbejder i en virksomhed, der fortalte, at han gerne tog arbejdet med hjem, hvis han syntes, en opgave var sjov. – Faren er, at det kan tage overhånd. Hvis nu for eksempel opgaven viser sig at være mere omfattende, end medarbejderen havde regnet med, går det i sidste ende ud over ham selv: Han bliver stresset, fordi han ikke synes, at han kan tillade sig at give opgaven fra sig igen, da han jo selv har påtaget sig den, fortæller Michael Pedersen og påpeger, at en sådan medarbejder ikke kun risikerer at være en byrde for sig selv, men også for sine kollegaer og hele virksomheden. – Det kan også komme til at gå ud over ham socialt, hvis han nu er en del af en arbejdsgruppe, der har brug for hans hjælp til andre ting, og han ikke har tid til det. Og for organisationen kan det blive et problem, hvis opgaven slet ikke skaber værdi, siger Michael Pedersen. På den måde kan selv en dedikeret medarbejder blive en gene for virksomheden. Mening for hvem?
– Arbejde er jo en kollektiv proces, men hvis du gør alt til et spørgsmål om personlig mening og skal stå inde for alt det, du laver, så bliver det problematisk. Det nytter altså ikke, at du definerer mening indefra. Du er nødt til at gøre det udefra: Hvad er det for nogle opgaver, vi som organisation skal løse? Ifølge Michael Pedersen er kunststykket for ledelse og medarbejdere i dag derfor at få den personlige mening til at stemme overens med den organisatoriske. – Det er en fordel, hvis man som leder og medarbejder får klarlagt, hvad det er, der giver mening for den enkelte medarbejder, og hvad der giver mening for virksomheden. Hvis der ikke er fokus på, hvad der giver mening på organisatorisk plan, opstår der konflikter. Medarbejderne forstår ikke, hvorfor de ikke får de ressourcer, de skal bruge til at løse deres arbejdsopgaver, ledelsen bliver presset og siger, at opgaverne jo ikke behøver blive løst til et 12-tal, men bare til et 7-tal, og så går det jo helt galt, påpeger Michael Pedersen. Når det kommer til, hvad du som medarbejder selv kan gøre, lyder et råd, at du vil gøre dig selv en tjeneste på lang sigt ved at acceptere, at nogle arbejdsopgaver bare ikke giver mening. – I stedet for at køre dit arbejde som et selvrealiseringsprojekt, må du forpligte dig på værdiskabelse og finde en måde at kanalisere din lyst hen i noget kollektivt. Og så nogle gange bare gøre noget, fordi det skal gøres. Og måske kommer det til at ske helt af sig selv. For noget tyder på, at arbejdets rolle som scenen for vores selvudvikling er blevet udfordret af den økonomiske situation. – Finanskrisen har nok givet os et realitytjek, hvor du ikke længere kun kan tillade dig at se arbejdet som et udviklingsprojekt. Der er i højere grad kommet fokus på det kollektive formål, mener Michael Pedersen.
46 · Perspektiv · Februar 2013
7 historiske skridt mod det meningsfulde arbejde 1. I antikken repræsenterede arbejde det stik modsatte af en meningsfuld aktivitet. Arbejde blev anset som vulgært og noget, der gjorde mennesker ufri, og det blev kun udført af slaver, fattige og kvinder. Dog blev aktiviteter som krig, politik, kunst, videnskab og filosofi heller ikke anset som arbejde. Med kristendommens udbredelse blev arbejde blandt andet betragtet som en straf for, at mennesket havde spist af kundskabens træ. 2. I senmiddelalderen i Firenze begyndte holdningen til arbejde at ændre sig. Datidens håndværkere var rige og indflydelsesrige, hvilket gav arbejdet en højere status. 3. E fter reformationen blev arbejdet forbundet med yderligere status. Blandt andet så protestanterne de materielle goder, man fik som en konsekvens af arbejdet, som et tegn på, at man havde guds nåde. 4. I oplysningstiden blev arbejdet endnu mere værdifuldt. Bland andet kom den engelske filosof John Locke med det budskab, at al økonomisk værdi i virkeligheden bygger på arbejde. 5. S enere under den industrielle revolution hævdede den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel, at arbejdet er det, der adskiller os fra dyrene. Det er gennem arbejde, at det enkelte menneske realiserer både sin åndelighed og sit sande væsen, som er frihed. 6. I 1920’erne fandt man ud af, at effektiviteten i arbejdet øgedes, hvis man som medarbejder oplevede mening i form af for eksempel fællesskab og anerkendelse i arbejdet. 7. I 1990’erne begyndte man at fokusere på den personlige mening i arbejdet. Hvor man tidligere så sin ansættelse som et langt ægteskab, så man nu sit arbejdsliv som en række one night stands i forskellige virksomheder, hvor man som individ skabte mening i arbejdsopgaverne. Kilder: Det Meningsfulde Arbejdsliv, Århus Universitetsforlag (2009), redigeret af Cecilie Eriksen samt Michael Pedersen, ph.d. og adjunkt fil. på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School.
NYT JOB Tekst Sabrine Mønsted Foto Jakob Boserup
-
Faglig feedback er guld værd Navn: Tanja Kate Jensen Stilling: informationsspecialist i Småtrykssamlingen på Det Kongelige Bibliotek fra 1. februar 2013 og et år frem. Karriereforløb: har haft studiejob som arkivmedhjælper på Carlsberg det sidste år af sit studie og blev ansat samme sted som arkivmedhjælper i et halvt år efter sin uddannelse. Derefter på barsel. Uddannelse: cand.scient.bibl. august 2012 Alder: 28 år Hvordan fandt du jobbet på Det Kongelige Bibliotek? – Jeg så stillingen på nettet, mens jeg var på barsel. Det er den eneste stilling, jeg har søgt, mens jeg var på barsel, det var bare lige mig, og så var jeg så heldig at få den. Du kontaktede Bibliotekarforbundets karriererådgiver, før du sendte din ansøgning, hvorfor? – Jeg var i tvivl, om jeg skulle skrive, at jeg var på barsel i min ansøgning. Og jeg endte med at få hjælp til hele ansøgningen. Blandt andet med at få vinklet den rigtigt, det kan være rigtig svært. Jeg har mange veninder, der synes, det med at skrive ansøgning er svært, så nu har jeg anbefalet til alle, jeg kender, at når du skal søge job, så ring til din fagforening. Hvad var det konkret, du fik hjælp til? – Specifikt var det hjælp til at skrive, hvad det var, jeg kunne tilbyde Det Kongelige Bibliotek,
hvis jeg fik stillingen. For man skal ikke gentage alt det, der står i ens CV eller remse alt det op, man har lavet tidligere, men det kan være svært at se, hvad man så skal skrive. Et af rådene fra Nanna (Nanna Berg, Bibliotekarforbundets karriererådgiver, red.) var for eksempel, at du skal tænke på din ansøgning som et kærestebrev. Ens nye kæreste gider ikke høre om ens ekskærester, men om hvad du kan tilbyde i det nye forhold. Hvorfor tror du, at du fik jobbet? – Jeg ved det ærlig talt ikke, men jeg oplevede samtalen som meget hyggelig, afslappende og nede på jorden, selv om jeg selvfølgelig var nervøs før samtalen. Du er blevet ansat som informationsspecialist i Småtrykssamlingen, hvad bliver dine opgaver? – Jeg skal hjælpe med at systematisere og arkivere de småtryk, de får ind i afdelingen, der er en del af pligtafleveringen. Det er reklamer, brochurer, pjecer, teaterprogrammer og så videre. Der er cirka 175.000 småtryk om året, der skal arkiveres. Hvorfor var den stilling lige dig? – Det lød spændende. Jeg kan godt lide at nørkle og arbejde med at indeksere og organisere. Og så er Det Kongelige Bibliotek et spændende sted at arbejde med mange forskellige samlinger. Der er også hele kulturarvsaspektet, der tiltaler mig. Gennem mit studie har jeg
haft flere fag om kulturarvsformidling, selv om jeg nok mest har beskæftiget mig med formidling af skønlitteratur. Jeg havde forestillet mig, at jeg ville få job på et folkebibliotek, men gennem mit studiejob på Carlsberg, hvor jeg arbejdede i arkivet, fik jeg lyst til den slags arbejde, fordi man hele tiden støder på nye, spændende, sjove historier for eksempel i form af gamle dokumenter. Det er det samme på Det Kongelige Bibliotek. Stillingen er kun for et år, hvad kunne du tænke dig efter det? – Umiddelbart ville jeg gerne fortsætte på Det Kongelige Bibliotek, hvis det kunne blive en mulighed på den ene eller anden måde, men ellers er jeg åben overfor lidt af hvert. Det kunne for eksempel være spændende at prøve kræfter med noget litteraturformidling i folkebiblioteksregi. Har du et råd til andre, der søger job? – Brug din fagforening. Det er guld værd at få noget fagligt funderet feedback både til ansøgning og CV, men også nyttigt forud for en jobsamtale.
Februar 2013 · Perspektiv · 47
NYE STILLINGER STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as St. Kongensgade 72 · 1264 København K tlf: 70271155 · fax: 70 27 11 56 email: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncerne: Nr. 03-2013: Udgivelsesdato 21.03 Bestillingsfrist 21.02 kl. 12 Materialefrist 07.03 kl. 12 Nr. 04-2013: Udgivelsesdato 25.04 Bestillingsfrist 25.03 kl. 12 Materialefrist 11.04 kl. 12 Nr. 05-2013: Udgivelsesdato 30.05 Bestillingsfrist 30.04 kl. 12 Materialefrist 16.05 kl. 12
RÅD OG ANBEFALINGER VED ANSØGNING Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis du har spørgsmål.
Lyst til undervisning? Kunne du tænke dig at arbejde med undervisning og digital formidling i et omskifteligt uddannelsesmiljø, så er chancen der nu. University College Lillebælt søger pr. 1.5. en cand.scient. bibl. / bibliotekar DB til ét af vore biblioteker i Odense. Se hele opslaget på ucl.dk/job Ansøgningsfrist: 11.3.2013
Bibliotekar Barselsvikar til Gladsaxe Bibliotekerne Ved Gladsaxe Bibliotekerne er et fuldtidsbarselsvikariat som bibliotekar ledig pr. 3. april. Vikariatet er delt mellem 2 filialer, og ansøgere med erfaring og lyst til boligsocialt arbejde vil blive prioriteret. Vi søger en profil, som • Har erfaring med boligsocialt arbejde, herunder arbejde med utilpassede unge, samarbejde med SSP m.v. • Har erfaring med arbejde på filialbibliotek • Har erfaring med alle typer af bibliotekariske opgaver (materialevalg og pleje, vagtdækning m.v.) • Er selvstændig og fleksibel med gode samarbejdsevner, og kan hurtigt indgå og medvirke til løsning af alle typer af opgaver i hverdagen • Er forandringsvillig og har evne til at have mange bolde i luften samtidig Læs mere om biblioteket og jobbet på gladsaxe.dk/bibliotek Yderligere oplysninger om stillingen hos udviklingschef Esben Fjord 39 57 63 06 eller leder af Bibliografen Maiken Ellegaard Madsen 39 57 64 65. Ansøgning sendes senest 14. marts kl. 12 til bibliotekjob@gladsaxe.dk
Gladsaxe Kommune – en levende arbejdsplads med mange muligheder
48 · Perspektiv · Februar 2013
»Når man har gået på det samme bibliotek i 20 år, kan man jo godt være uenige om noget, men man kender hinanden så godt, at man ved, hvad man er uenige om.« Souschef til Frederikssund Bibliotekerne Har du lyst til at være en del af Frederikssund Bibliotekernes ledelse? Har du lyst til at arbejde både med ledelse, udvikling og driftsopgaver?
Ansøgning sendes til Kirstine Lundsgaard, tlind@ frederikssund.dk
Tid: Onsdag den 20. marts kl. 10-17. Sted: Godsbanen i Aarhus.
Har du overblik? Har du blik for fremtiden? Er du god til at se helheder? Har du en uddannelsesmæssig baggrund inden for biblioteks- og/eller kulturområdet? www.bibliotekerne.frederikssund.dk
Konference om formidling af nye litteraturformer med internationale oplægsholdere
Tilmelding: Senest 11. marts på www.centralbibliotek.dk, hvor du også kan se dagens program. www.frederikssund.dk Konferencen er støttet af “Tilskud og støtte til internationale bibliotekskonferencer i Danmark” / Styrelsen for Bibliotek og Medier.
Bibliotekar til Kombi-biblioteket på Samsø Samsø Kommune søger pr. 1.maj 2013 en engageret og udviklingsorienteret bibliotekar til øens Kombi-bibliotek. Kombi-biblioteket er under etablering og forventes klar til åbning 1. juli 2013. Det nye bibliotek er placeret ved Tranebjerg skole midt på Samsø. Sammen med det nyudviklede idrætscentrum og en kommende kultursal er det nye bibliotek en væsentlig brik i Samsø Kommunes vision om et samlet aktivitetscentrum. Du vil komme til at indgå i et biblioteksteam bestående af skolebibliotekarer samt 1,75 medarbejdere. Du vil i høj grad kunne medvirke til udviklingen af din kommende arbejdsplads. Vi vil prioritere erfaring, samarbejdsevner og en lyst til innovation. Det overordnede ledelsesmæssige og økonomiske ansvar ligger hos skolelederen. Løn og ansættelse i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst indenfor området. Yderligere oplysninger fås hos Skoleleder Anders Jespersen; mobil 51377140, Bibliotekar Ilse Frederiksen; 87922354 og skolebibliotekar Karin Birkmand; 30105493. Du er ligeledes velkommen til at besøge os efter aftale. Ansøgning med relevante bilag sendes til Samsø Kommune, Løn- og personalekontoret, Søtofte 10, Tranebjerg, 8305 Samsø og skal være os i hænde senest den 15.marts 2013. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21.marts 2013.
Personnyt Cecilie Juel Hansen, tidligere løntilskudsstilling ved Vesterbro Bibliotek – Kulturanstalten, Københavns Biblioteker er ansat i et barselsvikariat på Jyllinge Bibliotek, Roskilde Bibliotekerne. Line Dalbro, tidligere Aalborg Bibliotekerne som tilkaldevikar og UCN som studentermedhjælp, nu bibliotekar Aalborg Bibliotekerne. Tanja Kate Jensen, fra barsel, nu ansat som informationsspecialist i Småtryksafdelingen, Det Kongelige Bibliotek i et-årig stilling.
Filibussens Generalforsamling Dato: Lørdag den 2. marts 2013 Tid: 11.00 – 13.00 Sted: Vejle Bibliotekerne Willy Sørensens Plads 1, 7100 Vejle Der bydes på frokost. Alle er velkomne. Februar 2013 · Perspektiv · 49
MARTS 2013 2.3. Filibussens Generalforsamling 2013. Sted: Vejle Bibliotek. Arrangør: Filibussen - Faggruppen for Filial og Bogbusarbejde. 5.3. Effektiv jobsøgning. 2-dages workshop den 5. og 12. marts 2013. Sted: Kommunikation og Sprog, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog. 5.3. Kursus: Billedbehandling i Photoshop – grundlæggende. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 6.3. Opstartsmøde til erfa-gruppe om ESDH. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg Arrangør: Privatgruppen og Statsgruppen. 7.3. Morgenseminar: Introduktion til SharePoint. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 8.3. Faggruppemøde i Faggruppen for Medicinsk Information. Sted: KUB Nord, København. Arrangør: Faggruppen for Medicinsk Information. 9.3. Statsgruppens Generalforsamling 2013 og medlemsmødet "Inspiration til din innovative værktøjskasse". Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Statsgruppen. 12.3. Kursus: Layout med InDesign – grundlæggende. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 13.3. Kursus: Billedbehandling i Photoshop – grundlæggende. Sted: Vejle Bibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 13.3. Morgenmøde for ledere: God møde-ledelse. Sted: JA's lokaler, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med DM, Dansk Psykologforening, Den Danske Dyrlægeforening, JA samt Forbundet Kommunikation og Sprog. 50 · Perspektiv · Februar 2013
18.3. Introduktion til Spilsæsonen 2013. Sted: Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk Spilråd. 18.3. TR-OK Landsmøde omkring OK-resultatet 2013. Sted: KulturØen Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 21.3. Introduktion til Spilsæsonen 2013. Sted: Vejle Bibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk Spilråd. 21.3. Faggruppen Bibliotek & Uddannelses Generalforsamling 2013. Sted: Statsbiblioteket, Aarhus. Arrangør: Faggruppen Bibliotek & Uddannelse. 21.3. Gå-hjem-møde: Tutorials. Sted: Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, København. Arrangør: Statsgruppen.
april 2013 3.4. Kunstfaggruppens Generalforsamling 2013. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Kunstfaggruppen. 5.4. TR-OK Landsmøde om overenskomstresultatet 2013. Sted: Kulturøen Middelfart Bibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 9.4. Referencefaggruppens Generalforsamling 2013. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Referencefaggruppen. 10.4. Gå-hjem-møde: Referenceværktøjet Mendeley. Sted: Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, København. Arrangør: Statsgruppen. 16.4. TR-uddannelse Modul B 2013. Sted: Scandic Bygholm Park Horsens. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
18.4. TR-uddannelse Modul B 2013. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 18.4. BITA’s Generalforsamling 2013. Sted: Vejle Bibliotek. Arrangør: BITA – Bibliotekarer i Tværkulturelt Arbejde. 19.4. Seminar: Introduktion til SharePoint. Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 19.4. Kursus i ophavsret for biblioteker og bibliotekarer. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet og AC's Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA). 20.4. BØFA’s Generalforsamling 2013. Sted: Nordisk Film, København. Arrangør: BØFA - børnebibliotekarernes faggruppe. 23.4. Seniorgruppens Generalforsamling 2013. Sted: Biblioteket Rentemestervej, København. Arrangør: Bibliotekarforbundets Seniorgruppe. 30.4. Gå-hjem-møde: App – hvordan kommer du i gang! Sted: Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, København. Arrangør: Statsgruppen.
MAj 2013 14.5. Morgenmøde for ledere: Lederen som konfliktløser. Sted: Forbundet Kommunikation og Sprog, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med DM, Dansk Psykologforening, Den Danske Dyrlægeforening, JA samt Forbundet Kommunikation og Sprog. 15.5. MUFA’s Generalforsamling 2013. Arrangør: Musikfaggruppen MUFA. 16.5. IT-faggruppens Generalforsamling 2013. Arrangør: IT-faggruppen.
AKTIVITETSKALENDER 2013
I aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi. Find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrangementer i Kalenderen på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. Abonner på »Bibliotekarforbundets nyhedsbrev« på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.
Mød Axiell og Bibliotheca Mød Axiell og Bibliotheca på Dan marks Biblioteksforenings Års møde – den 13. og 14. marts 2013 – denne gang i Bella Center København! Få en præsentation af Axiell Kul turnet, der er baseret på Axiell Arena. Axiell Kulturnet tilbyder kommunerne en helt ny måde at præsentere biblio tekerne og de lokale arkivsamlinger i én samlet løsning. Lad de skjulte skatte fra biblioteker, museer, samlinger og arkiver få liv på nettet i én flot fællesløsning. Det giver god mening for brugerne, da alt er tilgængeligt i samme søgning, og sam tidig gavner det økonomien, da der kun skal vedligeholdes én webløsning. Alle vores løsninger har åbne snit flader, så hvorfor ikke søge i 4 baser samtidig? Systemerne understøtter flere løsninger, og flere typer data. Som fagsystem til arkiver og museer tilbyder vi løsningen Axiell CALM, der holder styr på arkivalier og præsenterer dem på nettet, f.eks. i Arena.
Sammen med Bibliotheca leverer vi Åbne Biblioteker og RFIDløsninger. Det Åbne Bibliotek er blevet en stor suc ces, og vi vil vise jer, hvordan I med modulet SmartAdmin effektivt og enkelt kan monitorere brugen og effektiviteten på jeres automater, gates og andet ud styr. På standen er Bibliotheca parat til at vise jer seneste nyt. Vores drifts center er i kraftig udvikling, og Axiell står for drift og proaktiv over vågning for en lang række kunder. Kom og hør om de mange mulig heder, vi kan tilbyde! Senest har Kø benhavn forlænget sin driftsaftale med Axiell, og Dragør starter som helt ny drifts kunde her i starten af 2013. Find Axiell og Bibliotheca på Årsmødet – og deltag i vores konkurrence om en Københav ner Kulturweekend! Og hør vores svar på, hvordan biblioteker, arkiver og museer kan blive ved med at være et at traktivt tilbud i fremtiden og samtidig spille en vigtig rolle i vidensamfundet – til gen gæld vil du ikke høre et ord om KOMBIT.
Mød os i
KØBENHAVN den 13. og 14. marts 2013 Axiell Danmark A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com
MØD OS PÅ ÅRSMØDET 13. + 14. MARTS Bag vores unikke biblioteksindretninger står vores stærke designteam med indretningsarkitekterne Camilla Larsen, Lykke Jørgin og Kirsten Brandt Jørgensen. Mød dem på Årsmødet i Bella Centret og bliv inspireret af deres kreative og effektive biblioteksmiljøer.
Smart living
f o rb u n d e t s Fagm ag a sin FE B R UA R
2013
Nr. 02 · 2013
Smart biblioteksløsning – en naturlig del af
Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33
Bibliotek aR
– hvor fællesskab understøttet af teknologi fremmer livskvalitet, effektivitet og bæredygtighed.
➤
Smart people kan fokusere på kernekompetencer; kreativitet, formidling og livslang læring.
➤
Smart economy optimerer den enkelte forretning også i en større sammenhæng.
➤
Smart mobility flytter biblioteket hen hvor brugeren er og giver adgang til at skabe, dele og remixe.
➤
Smart environment gør udtrykket mangfoldigt og inspirerende.
➤
Smart governance baner vej for at centrale beslutninger udmøntes i lokal kontekst.
You dream We design United we advance Library Solutions www.dantek.dk
TEMA: NETTET – PUSLESPIL TIL MILLIADER
Unikt og i fællesskab Bibliotekets forretningssystem er smart, når:
02
tema
Nettet puslespil til milliarder
Ikke alt arbejde skal være meningsfyldt Positive forventninger til IVA-fusion Kaos er en god ting