Perspektiv250413

Systems of engagement Systemer, hvor brugerens nytte er i fokus: ➤

Åbne grænseflader på det teknologiske niveau giver fleksibilitet og innovationskraft.

➤

Åbner for interaktion og inddragende fællesskab for brugere og borgere.

➤

Ingen begrænsninger på anvendelsen af devices.

➤

Realiserer kvalitetsløft på alle administrative processer.

➤

Bibliotekssystemet får et regulært ‘kompetenceløft’.

Fagm ag a sin A P R IL

2 013

04

TEMA: Kompetencer

– som teknologisk platform

f o rb u n d e t s

Nr. 04 · 2013

En smart biblioteksløsning realiseres med

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33

Bibliotek aR

Smart living – effektivt, innovativt og med livskvalitet.

You dream We design United we advance

tema

Lederne kræver flere kompetencer

Library Solutions www.dantek.dk

Gør dine møder effektive · Mød Privatgruppens nye formand

Hello!

www.eurobib.com

Så kom foråret - og skolernes nye formidlingsside faceBIB! faceBIB er hele tre ting • elevernes nye sted på nettet • skolebibliotekets nye muligheder for at eksponere biblioteket • lærernes mulighed for at inddrage skolebiblioteket i undervisningen faceBib er først og fremmest elevens nye sted - hvor de bliver inspireret, anmelder og rater bøger - oploader fotos og meget mere. faceBIB er en ekstra bonus til DDElibra Web Professionel bibliotekssystemet, der benyttes på halvdelen af landets skolebiblioteker.

Vi glæder os til at komme rundt i landet her i foråret og vise faceBIBs muligheder!

Den glade, runde stol Hello, er oprindeligt designet til Kylie Minogue. En både formskøn og komfortabel lænestol med drejefunktion.

Hos Eurobib Direct er vi glade for at have Hello og alle de andre fantastiske siddemøbler

fra danske Softline, i vort sortiment. Bløde former, der appellerer til at slå sig ned og slappe af, kombineret med robuste materialer i skønne farver. Værsgo’ og sid ned!

Kig ind på www.eurobib.com og lad dig inspirere!

Velkommen til vores nye og forbedrede webshop Axiell Danmark A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com

www.eurobib.com I Tel 76 78 26 11 I Email bci@bci.dk I Part of Lammhults Design Group

�

Det er nødvendigt selv at tage ansvar og se, hvor der er behov for, at man udvikler sig hen, ogsü selvom ens interesse ligger et andet sted.

Specialkonsulent i Bibliotekarforbundet Lone Rosendal om kompetenceudvikling

Tema side 14

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf: 38 88 2233 · Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15 Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: 38 38 06 37 · Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 · Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Emma Nikander · Mail: enn@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72 1264 København K Tlf: 70 27 11 55 · fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius Abonnement: abonnement@bf.dk. Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet.

14 tema:

»Der er brug for evnen og modet til at stå frem og »sælge« bibliotekets services« Perspektiv har spurgt bibliotekslederne, om deres ansatte har de kompetencer, der er brug for på biblioteket i dag.

Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer.

Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk Forsiden: Pernille Mühlbach har illustreret temaet om ledernes ønskeliste til medarbejderens kompetencer.

26 I skal facilitere en fest Indholdet på Facebook skal være så godt, at brugerne kommer af sig selv.

INDHOLD

i øvrigt Debat 30 Boganmeldelse 31 Job og karriere 38 Nyt Job 44 Nye stillinger 45 Kalender 50

28

24

22

Spring, når det er rigtigt Interview med Jakob Lærkes, nyansat biblioteksleder i Gladsaxe.

GADGETs

04

Skyhøj dimittendledighed Dimittender må ruste sig med tålmodighed, når jagten på jobbet går i gang. For bibliotekarfaget har den højeste dimittendledighed blandt akademikere.

06

Aktuelt interview: »Sæt fokus på faget og ikke på, hvor folk arbejder«

Louise Askhøj Larsen er formand for Privatgruppen. Hun tror på, at Bibliotekarforbundet skal satse på nørdede arrangementer og utraditionelle metoder.

08

Formandens leder

10

Overblik fra nettet

31

Statsgruppen har fået ny bestyrelse

32 Debat om digitale principper

Danmarks Biblioteksforening har vedtaget en række digitale

principper. Men principperne vil skabe splid, lød kritikken til

foreningens årsmøde i marts.

34

Næsten 2.000 har fået rådgivning om deres pension

35

Resumeer fra Del Din Viden

36 Agora – bibliotekets

Artikel fra Del Din Viden

rolle i fremtidens samfund

40 Vel mødt!

Mange møder er spild af tid. Men det kan I gøre noget ved.

April 2013 · Perspektiv · 5

Privatgruppens formand: Louise Askhøj Larsen har siddet i Privatgruppens bestyrelse i fire år og har nu taget hul på sin tredje periode, denne gang som formand.

Hun blev uddannet bibliotekar DB i 1998 og cand.scient.bibl. i 2000. Hun har været ansat i Novo Nordisk i 12 år.

Privatgruppen har 429 medlemmer.

»Sæt fokus på faget og ikke på, hvor folk arbejder«

Louise Askhøj Larsen er nyvalgt formand for Bibliotekarforbundets Privatgruppe.

H

Hvad er dine mål som formand for Privatgruppen?

- Personligt kunne jeg godt tænke mig, at vi fik skabt et forum, hvor der er bedre mulighed for dialog medlem til medlem, hvor folk kunne skrive, hvis de ser en ledig stilling eller stille spørgsmål om et fagligt problem. Det var med samme formål, at vi i Privatgruppen dannede vores LinkedIngruppe, og her er alle velkomne til at melde sig ind. Det ville være rart at få medlemmerne mere i spil.

Hvad kendetegner en privatansat, og har I noget til fælles?

- Vi arbejder alle inden for området Information Management.

Hvad enten vi arkiverer information, genfinder information, bygger systemer eller lignende, så er håndtering af information og data et omdrejningspunkt. Forskellene er så, om vi sidder alene eller sammen med andre, og om vi er i en lille eller stor virksomhed. Vi har i bestyrelsen valgt at sige »lad os fokusere på faget og ikke i så høj grad på, hvor folk arbejder«. Der er få privatansatte, der arbejder på biblioteker, og derfor er det ikke det fysiske arbejdssted, der skaber vores identitet. Det er indholdet i vores arbejde, der hægter os sammen.

Hvad er Privatgruppens største succes?

- Vi har fundet ud af, at jo mere fagnørdede arrangementerne er, jo flere kommer der. Folk kommer til de ting, som de ikke kan få andre steder. I sidste periode lykkedes det os at lave en aftale med VidenDanmark om en netværksgruppe. Der gik vi nye veje for at skaffe bedre medlemsfordele, og jeg kunne godt tænke mig, at vi prøvede at ruske lidt op i de traditionelle måder, vi har gjort tingene på i Bibliotekarforbundet.

I har også forsøgt at etablere Erfagrupper, er det noget, bestyrelsen vil arbejde videre med?

- Erfagrupperne var efterspurgte, men de er svære at få gang i, men netværk er noget, vi arbejder videre med. Vi sørger også for, når vi laver arrangementer, at der er tid til at udveksle erfaringer og lære hinanden at kende. Et eksempel er, at vi til nogle arrangementer har inviteret folk til at drikke et glas vin sammen efter arrangementet.

Aktuelt interview

Tekst Anette Lerche Foto Jakob Boserup

Har folk ikke så meget tid til at engagere sig?

- Der findes mange tilbud, og i en travl hverdag kan det være svært at være opsøgende, og derfor er det vigtigt, at vi gør opmærksom på vores arrangementer. Hellere sende en ekstra mail ud for at være sikker på, at folk har set det. Der er enormt mange tilbud i Bibliotekarforbundet, og jeg er ikke sikker på, at medlemmerne opdager dem alle. Vi skal synliggøre alle de gode initiativer, der er. Der er også en tendens til, at vi tænker i siloer.

At hvis de privatansatte laver arrangementer, så er det for de private og så videre. Men alle arrangementer er jo for alle, og det er en succes, hvis vi får andre end privatansatte med til vores arrangementer. Lad os sætte fokus på faget og ikke på, hvor folk arbejder.

Privatgruppen vil sikre de privatansattes interesser i forhold til Bibliotekarforbundets fremtid. Hvorfor det?

- Det er vigtigt, at de privatansatte bliver hørt. Jeg frygter, at vi vil miste mange privatansatte medlemmer, hvis vi bliver fuldt indsluset i et andet forbund. De er medlemmer i Bibliotekarforbundet, fordi det er deres fagområde, og derfor er det ikke ligegyldigt, om forbundet går sammen med eksempelvis psykologerne, journalisterne eller Djøf. Vi har ikke en bestemt holdning til spørgsmålet, og vi synes, det lyder fornuftigt med et administrativt samarbejde. Men vi vil nok være skeptiske over for en fusion. Man taler om at ville bevare en fagpolitisk profil i en eventuel fusion, men det fagpolitiske har en tendens til at fokusere omkring biblioteker. Og i så fald er jeg bange for, at de privatansatte ikke har samme interesse i at være medlem.

Hvorfor er du selv medlem af Bibliotekarforbundet?

- Det er primært for at følge med i, hvad der sker i faget. Og så er der en sikring i, at jeg ved, at jeg kan få hjælp, hvis der opstår noget med arbejdsforhold. Jeg har desuden brugt karriererådgivningen et par gange, og det er helt vildt rart at få en udeforståendes øjne på nogle valg, man skal tage. Som en sidegevinst benytter jeg mig også af forsikringsordningen og forbrugsforeningen.

April 2013 · Perspektiv · 7

FORMANDENS leder

Giv bibliotekarerne en aktiv rolle i opgøret med copy-paste-kulturen I Bibliotekarforbundet vil vi gerne sætte større fokus på den rolle, som bibliotekarer på både folke- uddannelses- og forskningsbiblioteker kan spille i forhold til digital dannelse.

Bibliotekarer har nemlig lige præcis den viden, der skal til for at sætte gang i den digitale læring og udvikling.

I Information den 5. april opfordrede it-ordfører Trine Bramsen (S) til, at der startes en debat om digital dannelse, så vi kan undgå, at digital analfabetisme bliver en ny folkesygdom. I min optik en helt igennem rigtig og kærkommen opfordring.

Jeg hører fra mange medlemmer, at de hver eneste dag oplever, at især folkeskole- og gymnasieelever mangler redskaber til at sortere i og anvende de tusindvis af informationer, de søger sig frem til på internettet. Der er et stort behov for at lægge en indsats fra første færd i folkeskolen og hele vejen op igennem uddannelsessystemet for at give børn og unge god digital studieteknik og viden om, hvad man må ophavsretligt.

Der hersker i dag en copy-paste-kultur, fordi de fleste tror, at man kan plukke frit i de tekster, de billeder og den musik, der findes på internettet. De fleste tror også, at alt på internettet er gratis, og at det er tiltrækkeligt at skrive Google på som reference. Netop Google bliver blandt mange børn og unge - og voksne for den sags skyld - brugt som alvidende orakel, og mange forholder sig ikke kritisk til den information, de finder. Digital faglitteratur, både tidsskrifter og bøger, kan ikke læses gratis på nettet. Den findes i betalingsdatabaser, som folkeskolen og uddannelsesinstitutionerne abonnerer på og betaler for, men de bliver ikke brugt i tilstrækkelig grad, fordi eleverne ikke ved, hvordan man gør.

Der er i høj grad behov for, at vi hjælper vores børn og unge, som vi har døbt digitalt indfødte, og som vi dermed fejlagtigt tror har exceptionelle digitale informationskompetencer. Bibliotekarer på forsknings- og uddannelsesbiblioteker har i årevis undervist studerende i studieteknik og informationssøgning og har erfaringer og ekspertise, som det vil være både dyrt og dumt ikke at bygge videre på. Lad disse erfaringer blive indarbejdet i folkeskolen og gymnasiet, så udnytter vi både eksisterende viden og ressourcer og undgår at opfinde den dybe tallerken én gang til.

Digital dannelse handler ikke blot om at have teknologien i orden og viden om, hvordan man betjener en iPad. Det handler i lige så høj grad om at kende de spilleregler, der gør, at man fungerer godt i de nye sociale og studiemæssige kontekster, som digitaliseringen medfører. Det er en proces, som starter i uddannelsesinstitutionerne, og som fortsætter ud i de mindre formelle læringsrum, som folkebiblioteket eksempelvis er.

Trine Bramsen opfordrer i sit indlæg til, at de digitale danskere tager del i debatten og er med til at definere, hvem der har ansvaret for at gøre danskerne digitalt dannede. Som bibliotekarer må vi derfor melde os ind i debatten med al den viden og erfaring, vi som fagpersoner har.

Pernille Drost · pd@bf.dk

8 · Perspektiv · April 2013

webshop

supertilbud: UniKeep mapper

â

Shop online NU MERE END 1000 BIBLIOTEKSPRODUKTER! Det er nemt og hurtigt at bestille i Sund Sounds webshop. Her er du kun ét klik fra gode tilbud og vores store sortiment: CD/DVD-lommer og -bokse, RFID- og stregkodeetiketter, tidsskriftomslag, etiketprintere, farvebånd, discreparationsmaskiner og meget mere til biblioteket.

Med et personligt login kan du se priserne på alle varer og desuden gemme udvalgte pro-

SUND SOUND APS

|

ENDRUP BYVEJ 6

|

dukter på din egen favoritliste til senere brug.

Du kan også se alle tidligere ordrer bestilt i shoppen. Har du ikke allerede et password, så bestil login på sundsound.dk. Her vælger du blot “anmod om login” i topmenuen og indtaster din e-mail og det password, du ønsker at benytte. Har du brug for hjælp, så ring på 45 76 18 88, så guider vi dig igennem.

3480 FREDENSBORG

|

TLF. 45 76 18 88

|

MAIL@SUNDSOUND.DK

|

· Perspektiv · SHOPFebruar ONLINE 2011 PÅ SUNDSOUND.DK

9

o v e r b l ik f r a n e t t e t

04. april

Pris til forlag for eksperimenterende tegneserier Kunstfaggruppens pris Den Blå Abe går i år til forlaget Aben Maler for deres udgivelser af danske og udenlandske tegneserier. »Post-it-monstre af John Kenn Mortensen og 676-serien er unikke og nytænkende danske tegneserieudgivelser fra forlaget Aben maler. Udgivelsernes kvalitet er noget, vi på biblioteket er stolte over at kunne tilbyde og formidle til vores brugere«, lyder det i begrundelsen for prisoverrækkelsen, der fandt sted den 3. april i Bibliotekarforbundets hus på Frederiksberg.

Forlaget har også oversat og udgivet en række udenlandske tegneserier og graphic novels blandt andet den anmelderoste Asterios Polyp af David Mazzucchelli.

Bibliotekarforbundets Kunstfaggruppe uddeler Den Blå Abe hvert andet år til bemærkelsesværdige projekter på kunstscenen. Prisen blev uddelt første gang i 1988.

I 2009 var prismodtageren Lars Kræmmer for hans Art Money, og i 2011 gik den til billedkunstner Kerstin Bergendal.

Se mere om forlaget Aben maler på abenmaler.dk Mønsted

03. april

IVA-fusion godkendt Sidste formalia er på plads, efter at Folketingets finansudvalg i marts godkendte fusionen mellem Det Informationsvidenskabelige Akademi og Københavns Universitet.

10 · Perspektiv · April 2013

Fra 1. april bliver det muligt at læse Informationsvidenskab og kulturformidling på universitetet, når IVA bliver et institut på Det Humanistiske Fakultet.

- Vi kombinerer solid biblioteksvidenskabelig faglighed med universitetets styrke på hele det humanistiske felt og skaber en ny humanistisk it- videnskab, siger IVA’s rektor Per Hasle til IVA’s nyhedsbrev Insight.

IVA bliver dog liggende på Birketinget på Amager i København indtil 2016, hvor de nye bygninger på Københavns Universitet står klar. IVA’s afdeling i Aalborg bliver, hvor den er.

IVA har cirka 900 studerende og 85 medarbejdere. I 2012 startede 253 nye studerende på IVA. Cirka 30 procent af dimittenderne får beskæftigelse i den private sektor, og 70 procent i det offentlige.

Mønsted

26. marts

Amerikanske børn skal lære at skelne mellem fakta og holdninger The American Library Association (ALA) er – som Bibliotekarforbundet – opmærksom på, at den stadigt stigende mængde af information kræver en styrkelse af børns informationskompetencer.

Derfor har den amerikanske forening taget initiativ til projektet News Know-How og støtter blandt andet San Antonio Public Library med 50.000 dollar, så biblioteket i samarbejde med blandt andet journalister kan støtte skolebørn i at lære at skelne fakta fra meninger, tjekke nyheds- og informationskilderne og kende forskel på nyheder og propaganda.

Lerche

p e r s p e k t i v. b f.d k

19. marts

14. marts

Ledelse i globalt perspektiv

Lad os bare komme i gang

Ledelsesstilen på danske biblioteker er kendetegnet ved at have mindre struktur, være mere personaleorienteret og have flere impulsive opgaver end for eksempel i Tyskland, konkluderer professor på IVA Niels Ole Pors, medredaktør og forfatter til bogen Library Leadership in the United States and Europe.

Bogen er ikke en bog i ledelse, men om ledelse understreger Niels Ole Pors.

Målet har været at undersøge ledelsesteori på tværs af lande, og hvordan viden om ledelsesteori kan bidrage i forhold til bedre ledelse i den virkelige verden. I alt er 160 studier om ledelse fra over 100 lande inddraget i bogen.

Der tegner sig et billede af en skandinavisk ledelsesstil, hvor der er hurtigere til beslutningerne om for eksempel nye projekter end for eksempel i Tyskland, hvor vejen er længere og tungere. Der er en større grad af kontrol, hvor man som leder sikrer sig, at resultatet af et projekt opvejer arbejdet, før man går i gang.

Personalet i de tyske undersøgelser vurderer også, at lederens og mellemlederens faglige baggrund er afgørende, altså at de er uddannet inden for det fag, de leder i.

- Den tankegang forlod vi til en vis grad i Danmark omkring år 2000, hvor ledelse mere blev set som et fag i sig selv, og vi så en erkendelse af, at man ikke nødvendigvis er en god biblioteksleder, fordi man er en god bibliotekar, siger Niels Ole Pors.

Bogen Library Leadership in the United States and Europe: A Comparative Study of Academic and Public Libraries udkom i januar 2013.

Mønsted

»Hvorfor har vi overhovedet to biblioteksvæsener i Danmark?« Det var det indledende spørgsmål, som Henrik Vestergaard (V), medlem af byrådet i Aarhus, stillede til Danmarks Biblioteksforenings årsmøde, hvor eftermiddagens debatemne var Hvordan samarbejder folkebiblioteker og skolebiblioteker optimalt?

Indtil videre er de få eksempler på et kombineret folke- og skolebibliotek, der eksisterer i Danmark, hovedsageligt opstået i forbindelse med store ombygninger eller nybyggeri af folkeskoler som eksempelvis i Kolding og København.

Men det bør ikke være mursten, der forhindrer samarbejdet, slog flere årsmødedeltagere fast. Især ikke når digitaliseringen vil betyde, at det fysiske rum ikke længere er en nødvendighed.

Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost, nuancerede debatten om skole- og folkebiblioteket ved at fortælle om, hvordan digitaliseringen havde forandret forskningsbibliotekerne, hvor fokus ikke længere er det fysiske rum, men kompetencerne.

- Jeg vil gerne have folkebibliotekarerne ind i klasselokalerne på bestemte klassetrin, hvor de skal være med i undervisningen, og de skal undervise lærerne i eksempelvis ophavsret, sagde hun.

Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, så flere fordele i et tættere samarbejde mellem skole- og folkebiblioteker, og han talte om en sammensmeltning af de to. Han advarede også mod at bruge modeller, hvor man lod skole- og folkebibliotek have to forskellige ledere, fordi samarbej-

Nyheder bragt på perspektiv.bf.dk i forkortet version

På Danmarks Biblioteksforenings årsmøde diskuterede man på Ørestad Bibliotek, som både er skole- og folkebibliotek, om folkebibliotekerne skal spille en større rolle på skolebibliotekerne. »Hvorfor har vi overhovedet to biblioteksvæsener i Danmark«, spurgte en politiker. Foto Danmarks Biblioteksforening. det så ikke ville være forpligtende nok.

- Men inden vi gør det her, så skal vi vide, hvad der er vores mål. Det er ok, hvis det er for at spare penge, men der kunne også være udviklingsmuligheder i det, konstaterede Anders Balle, som afslutningsvis konkluderede, at eventuelle barrierer skal fjernes, fordi det nu bare handler om at komme i gang.

Lerche

11. marts

Unge vil gerne gøre digital kultur bæredygtig Rettighedsalliancen og UVBA har undersøgt unges forhold til netmedier, musik, film og litteratur. Og konklusionen er klar. De unge ønsker at tage ansvar for, at kulturen kan gå en bæredygtig digital fremtid i møde, lyder det i en pressemeddelelse.

Rapporten Unges normer for brug af kreative produkter på internettet bliver offentliggjort og fremlagt den 20. marts på det Juridiske Fakultet i indre København. Den giver blandt andet svar på spørgsmål som: Vil de unge gerne guides til lovlige online tjenester for musik, film og litteratur?

Hvor vigtigt er det at være ærlig og gennemsigtig omkring sin agenda online?

Mønsted

07. marts

Centralbiblioteker ønsker fælles indkøb i ebib.dk Forlagene bag ebib.dk har åbnet op for, at bibliotekerne kan »fjernlåne« e-bøger på tværs af kommunegrænser. Gentofte Centralbibliotek vil gerne tage modellen lidt videre og stå for centralt indkøb af e-bøger på ebib.dk og derefter udlåne dem til de øvrige biblioteker. Bibliotekerne betaler så centralbiblioteket pr. udlån og er ikke nødsaget til at købe fire licenser på en gang, som det kræves på ebib.dk. Det gør det blandt andet muligt for små kommuner, der ellers ikke havde budget til at stille så mange titler til rådighed, at være med.

- Det er en oplagt opgave for os som centralbibliotek at facilitere et indkøbssamarbejde, men det er stadig en model under udvikling og forhandling. Det afgørende er, at vi får en aftale, som er håndterbar og ikke kræver for meget administration, siger vicebibliotekschef på Gentofte Centralbibliotek, Thomas Angermann.

Indtil nu har 21 ud af region Hovedstadens 28 biblioteker sagt ja til at indgå i et sådan indkøbs- og lånesamarbejde. Det afgørende er nu om Publizon, der står bag platformen, er med på modellen.

Thomas Angermann ser en eventuel aftale med ebib.dk som et forsøg på at få nogle erfaringer med licensmodellen på samme måde, som man fik erfaringer med eReolens klikmodel i 2012.

- Vi er i en digital mellemtid. Og vi vil give det et år og se, hvordan det går. Grunden til, at vi gør det, er jo at ebib.dk har noget interessant indhold, siger han.

Ifølge Forlæggerforeningens direktør, Christine Bødtcher-

Foto: Claus Starup

Hansen, er der indtil nu fem biblioteker tilmeldt ebib.dk ud over den proces, der er i gang med centralbibliotekerne i region Midtjylland og region Hovedstaden.

Mønsted

04. marts

Flere digitale ydelser – men hold også fast i bogen Mere end hver tredje amerikaner vurderer, at de med stor sandsynlighed vil bruge en online service, der gav dem mulighed for at spørge bibliotekarerne til råds.

Det er et af eksemplerne fra The Pew Research Center's Internet & American Life Project, der belyser amerikanernes forventninger og holdninger til bibliotekerne.

Undersøgelsen viser, at der blandt amerikanerne er efterspørgsel efter flere digitale ydelser fra bibliotekerne, men samtidig siger flertallet, at kerneydelserne stadig er de vigtigste. I hvert fald er det 80 procent af de adspurgte, der mener, at det er meget vigtigt, at biblioteket udlåner bøger.

I undersøgelsen spørges også ind til, hvorfor biblioteksbrugerne enten angiver, at deres biblioteksbrug er steget eller faldet. Her forklarer 26 procent af de brugere, der har øget deres biblioteksbrug, at det skyldes, at de kommer på biblioteket med deres børn eller børnebørn. 14 procent siger, at det er for at researche, mens 12 procent siger, at de låner flere bøger. Blandt de brugere, der bruger biblioteket mindre end tidligere, angiver 40 procent, at deres forbrug er faldet, fordi de nu kan bruge internettet i stedet.

Lerche

April 2013 · Perspektiv · 11

Nyt fra Det Informationsvidenskabelige Akademi

20. marts

7. marts

Fortsat flere ansøgere til kvote 2

Ny bog om bibliotekslederskab

Med IVA på uddannelsesmesse

IVA har igen oplevet en stigning i antallet af ansøgere til bacheloruddannelsen via kvote to.

Stigningen er samlet set på otte procent i forhold til sidste år.

Det er især IVA i Aalborg, der har oplevet en stor stigning.

IVA har siden 2010 oplevet en årlig stigning i antallet af kvote to ansøgere. I år har København dog oplevet en nedgang på en procent, men til gengæld er der i Aalborg en stigning på 58 procent, hvilket giver en samlet stigning på otte procent.

Det samlede antal ansøgere til IVA i København er i år 142 mod 143 sidste år. I Aalborg har 41 søgt ind, mens 26 søgte ind sidste år.

På begge institutter er der også et øget antal ansøgere, der har valgt IVA som førsteprioritet. I København er tallet steget fra 61 i 2012 til 63 i 2013, en stigning på tre procent. I Aalborg oplevede man sidste år en nedgang på 42 procent, men i år er antallet af førsteprioriteter steget fra 11 til 17 svarende til en stigning på 55 procent. Det giver en samlet stigning på 11 procent.

Det skal understreges, at tallene ikke kan bruges til at forudsige, hvordan det vil se ud til sommer.

Professor Niels Ole Pors er medredaktør og forfatter til mange af bidragene i bogen, Library Leadership in the United States and Europe: A Comparative Study of Academic and Public Libraries, der behandler bibliotekslederskab i USA og Europa.

- Det er vigtigt at understrege, at bogen ikke er en bog i, men om ledelse, siger Niels Ole Pors.

- Det er altså ikke en bog, der giver opskrifter på god ledelse, hvad det så end ellers er. Det er derimod en bog, der belyser og analyserer ledelsesteorier, ledelsesundersøgelser og udvalgte problemområder.

Hovedvægten i bogen ligger på ledelsesmuligheder og ledelsespraksis i samspil med en række faktorer, der blandt andet involverer nationale kulturtræk og organisationskulturelle forhold. Bogen har elementer af komparativ analyse, og den beskæftiger sig også med emner som bibliotekers indflydelse og betingelser for valg af strategier og ledelsesværktøjer. En vigtig del af bogen er nye komparative analyser af ledere i Sverige og Norge, der sammenholdes med tidligere danske lederundersøgelser.

Den 9 -10. januar 2013 åbnede Bella Centret dørene for den årlige uddannelsesmesse Uddannelse Uden Grænser. Studerende fra IVA stod klar til at møde de mange besøgende til en snak om IVA's uddannelser og den kommende fusion med Københavns Universitet.

- Nogle stopper lidt forsigtigt op og prøver at finde ud af, hvem vi er, og så må man ligesom forsøge at fange deres blik og være den, der tager kontakt, fortæller Lea, der var en af de IVA-studerende, der stod på standen. Hun påpeger, at den lidt forsigtige tilgang blandt de unge, der stopper op ved IVA’s stand, blandt andet handler om, at de er usikre på, hvad et akademi er.

- Flere ved simpelthen ikke, hvem vi er, og akademibetegnelsen forvirrer dem lidt, men lige så snart jeg fortæller dem, at vi snart fusionerer med Københavns Universitet, så har de nemmere ved at placere os i uddannelseslandskabet.

Det er Lea's opfattelse, at de besøgende tog positivt imod nyheden om den kommende fusion, især fordi det giver et billede af, hvilken type uddannelser IVA udbyder.

12 · Perspektiv · April 2013

Perspektiv bringer et udpluk af det nyeste fra IVA. Du kan læse mere på IVA’s hjemmeside www.iva.dk

BIBLIOTEK.DK/BETA VOKSER FREM Et af de vigtige elementer i nyudviklingen af bibliotek.dk er, at næsten alle funktioner baseres på services, som kan genbruges fx i bibliotekernes lokalsystemer og i Danskernes Digitale Bibliotek.

Nye features • kurv med de fleste funktioner • bruger-initieret sortering • flere muligheder på specialsøgesiderne Vi har gennemført tænke-højt-test med en række brugere, og er i gang med tilretning af stort og småt.

Kurven skal også igennem en brugertest.

Navngivning af netmaterialerne Det er vanskeligt at lave betegnelser, som alle forstår.

Vi spørger brugerne. En igangværende brugerundersøgelse peger på, at netmaterialerne bør betegnes fx: e-lydbøger, e-noder og e-musik.

Undersøgelsen afsluttes i april. Herefter implementerer vi de foretrukne betegnelser.

Mange poster, der ligner hinanden Værkvisningen giver store fordele – fx, at man kan bestille på værkniveau og ofte få materialet hurtigere.

Men det er ikke let af forstå: i øjeblikket afprøver vi, om der kun skal vises én udgave af hver materialetype med mulighed for at klikke sig frem til de andre.

– VE JE TIL VIDEN

Materialetyper på et værk i oversigtsformatet Brugerne ønsker at kunne se materialetyper i oversigtsformatet, i stil med de små materialetypeikoner som er på bibliotek.dk nu.

Vi arbejder på en opdatering af ikonerne på hovedmaterialetyperne.

Genbrug på nye formler – lokalt og i DDB Alle bibliotek.dk services stilles til rådighed for TING og andre open source communities.

Fra Beta til drift Driftsversionen lanceres sommeren 2013, hvorefter udvikling af Danbib i samme arkitektur følger i 2013-2014.

Besøg det nye bibliotek.dk på: www.bibliotek.dk/beta

DBC as Tempovej 7-11 2750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk WWW.DBC.DK 13

Kompetencer Spørger man bibliotekslederne, har deres medarbejdere kun i nogen grad de kompetencer, der er brug for på biblioteket i dag. Over halvdelen har ansat folk med andre uddannelser for at få nye kompetencer ind. Men er lederne selv gode nok til at udnytte og udvikle medarbejdernes kompetencer?

14 · Perspektiv · April 2013

Tekst Sabrine Mønsted illustration pernille mühlbach

»Der er brug for evnen og modet til at stå frem og »sælge« bibliotekets services« H

»Helt generelt må de gerne alle sammen være initiativrige og idérige, så længe de også samtidig passer det almindelige arbejde og får udrettet noget – altså ikke bare en flok flyvske fantaster. Og de skal være indstillet på fremtiden, men også have fortiden og nutiden med.« Sådan svarer en biblioteksleder på spørgsmålet: Hvilke kompetencer så du gerne, at flere medarbejdere havde?

Perspektiv har spurgt 70 biblioteksledere, om de mener, at deres medarbejdere har de kompetencer, der er brug for på biblioteket i dag. 32 har svaret. 6,3 procent svarer klart »ja«, men 84,4 procent svarer »i nogen grad« og 9,4 procent svarer »i mindre grad«.

April 2013 · Perspektiv · 15

Kompetencer

Sælg varen

Generelt tegner der sig et billede af, at lederne savner medarbejdere med flere digitale kompetencer og med mere mod på formidling og på at være opsøgende. En leder udtrykker det sådan her: »Alt for mange føler sig usikre over for de digitale medier. De sætter sig ind i dem, fordi de skal, men ønsker alligevel ikke at benytte det i deres formidling og gør alt for at slippe for en ekspedition, hvor en låner beder om hjælp til for eksempel eReolen eller lignende.« En anden så gerne, at flere havde: »evnen og modet til at stå frem og »sælge« bibliotekets services.« Men lederne er også splittede, fordi vi er i en digital mellemtid, hvor der måske nok er behov for nye kompetencer, men de »traditionelle« er stadig nødvendige for biblioteket, som artiklens indledende citat også understreger. En leder efterspørger for eksempel »flere medarbejdere med flair for at opsøge og tiltrække nye brugergrupper, samarbejde med unge, lave nyskabende arrangementer og nyindrette biblioteket«, men siger samtidig: »Så har de nuværende medarbejdere så mange vigtige kompetencer på mere traditionelle områder, som heller ikke kan undværes.« Løft hovedet fra drift

Konsulent i Bibliotekarforbundet Lone Rosendal oplever, at medarbejderne på bibliotekerne rigtig gerne vil varetage de nye opgaver – men det kræver altså nye kompetencer.

»Først og fremmest er der brug for ud-af-boksen tænkende medarbejdere.

Og medarbejdere, der selvfølgelig stadig har en bred faglig viden, men i højere grad end nu har formidlingskompetencer, hvor man også giver af sig selv.«

- Og det er ikke nok med en halv dag hist og et gå-hjem-møde pist, siger hun. Selvom det i kommunerne også er en stram økonomi, der trækker i bremsen, oplever hun ikke, at kompetenceudvikling og efteruddannelse bliver prioriteret højt nok.

- Det er helt afgørende, at ledelse og medarbejdere får talt om, hvordan de kan lave kompetenceudvikling uden, at det koster så meget. Hvordan bliver vi for eksempel bedre til systematisk at tænke »det her er jeg god til, det kan jeg lære mine kolleger«, siger Lone Rosendal.

Hun mener, at det handler om prioritering, for det er ledelsen, der skal sige: »nu skal i løfte hovedet fra drift og bruge kræfter på noget nyt«. Lone Rosendal foreslår, at man også i MEDudvalget (samarbejdsudvalg mellem medarbejdere og ledelse) diskuterer bibliotekets overordnede mål og strategi, og hvilke kompetencer det kræver at føre dem ud i livet.

Historisk blik 2000 2000 Fokus på kompetenceudvikling og uddannelse af ledere.

16 · Perspektiv · April 2013

2004 2001-2004 Der sker et opbrud i de skandinaviske lande, hvor ledelse anerkendes som et fag i sig selv, og nødvendigheden af en leder med specifik faglig baggrund nedtones. For eksempel at en god bibliotekar ikke nødvendigvis gør en god biblioteksleder.

Tanker skal frem på bordet

Professor på Center for Uddannelsesforskning på Aalborg Universitet Palle Rasmussen er enig i, at ledelsens tanker og mål skal frem på bordet, for gennemskuelighed er helt afgørende for, at forandringer lykkes.

- Hvis ledelsen siger: »det her er vores plan for de næste to år. Vi har tre store projekter, og ti skal på efteruddannelse«, så kan medarbejderne byde ind og i nogen grad selv sætte retning på, hvor deres kompetencer skal flytte sig hen og stadig brænde for opgaverne og være engageret, siger han.

Palle Rasmussen mener, at lederne har gode muligheder for at udnytte medarbejdernes kompetencer blandt andet gennem MUS-samtalerne, hvor de kan holde sig ajour med, hvilke kompetencer medarbejderne har, hvad de har behov for, og hvad de selv ønsker.

Spørgsmålet er dog også, om ledernes vilkår gør det vanskeligt at udnytte medarbejdernes kompetencer.

- Jeg tror, at vi har undervurderet finanskrisens konsekvenser i forhold til ledelse. Vi havde ikke forudset, hvor hårdt arbejdsklimaet blev ramt. Krav fra kommuner og regering indskrænker ledernes frihed og ændrer hele ledelsessituationen. Det betyder også mindre beslutningsfrihed for de ansatte, og det gør det sværere at gennemføre forandringer, siger professor på IVA Niels Ole Pors. Han er medforfatter til bogen Library Leadership in the

United States and Europe, der udkom i januar.

En af hovedkonklusionerne er, at der ikke er en rigtig eller forkert ledelsesstil, etik eller adfærd, fordi det kommer an på den kontekst, man arbejder i.

Fagre nye fag

59,4 procent af de ledere, der har svaret i vores undersøgelse, nikker ja til, at de har ansat medarbejdere med anden baggrund end bibliotekarisk for at få nye kompetencer på biblioteket. Det er især folk med kommunikations- og it-kompetencer, men der er også blevet ansat en dekoratør, en socialpædagog og en læsepædagog.

Lone Rosendal mener, at det er problematisk, hvis løsningen pr. automatik bliver, at lederen ser sig om efter nye medarbejdere, der har de kompetencer, der er brug for her og nu.

- Det er et fælles ansvar, at de medarbejdere, man har, kan udføre opgaverne, også de nye. Det kan være godt at få folk med andre uddannelser ind, men det skal ikke være løsningen hver gang. Medarbejderne kan sagtens lære nyt, udvikle sig og få nye kompetencer, siger Lone Rosendal.

I 2012 var hun sammen med formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, på turne i TR-Kollegierne for at tale om kompetencer.

- Tillidsrepræsentanterne er klar over, at der er brug for nye kompetencer, og medarbejderne vil gerne have dem. Det skaber jo stor

»Vi konstaterer, at (for) mange studerende og nyuddannede har en meget klassisk opfattelse af roller og opgaver.«

Kilde: Professor på IVA Niels Ole Pors

2007 2004-2007 En bevægelse væk fra individuel kompetenceudvikling til fokus på læring i organisationen, for eksempel fælles workshops eller foredrag, i erkendelse af at det ikke giver nok at sende en medarbejder på kursus i 14 dage, hvis det handler om at skabe forandring i hele organisationen.

2 01 2 2012 Sammenligner man Danmark og de andre skandinaviske lande med andre lande i Europa, for eksempel Tyskland, så har vi en ledelsesstil, der er kendetegnet ved mindre struktur, mere personaleorienteret og flere impulsive beslutninger om nye tiltag. I Tyskland er forberedelsestiden længere, så man er sikker på, at resultatet opvejer arbejdet.

April 2013 · Perspektiv · 17

Kompetencer

»Vi skal uddanne vores personale til fortsat at være de bedste til at finde information og de bedste til at formidle, men nu bare i de digitale medier. Derfor skal der i fremtiden bruges mange ressourcer på at gøre personalet til digitale informationsspecialister og formidlingsspecialister og herudover til mennesker, der er super gode til at, promovere og vise deres kompetencer til borgerne.«

frustration, hvis man oplever, at brugerne er langt dygtigere, fordi man ikke har været på forkant, siger Lone Rosendal og understreger, at når man ansætter medarbejdere med andre kompetencer, så skal ledelsen være god til at få deres viden brugt i organisationen, så det ikke ender med, at det »kun« er den nye udviklingskonsulent, der udvikler, og læsepædagogen, der laver læsearrangementer.

Professor Palle Rasmussen er med på, at der kan være situationer, hvor man har behov for en it-specialist eller andre med specifikke evner, der ikke er dækket af det nuværende personale, men filosofien i det offentlige er og bør være, at lederne generelt udvikler deres medarbejdere til også at varetage nye opgaver.

- Vi er presset på tid og penge, men de fleste er interesserede og engagerede i deres job og vil gerne udvikle det, siger han.

Grib i egen barm

Filosofien hos den enkelte bør så til gengæld være selv at tage ansvar for at udvikle sig. Det kan være trygt at holde fast i gamle opgaver, men vi har selv et ansvar for vores employability – at holde os attraktive, også i forhold til at kunne skifte job.

- Det er nødvendigt selv at tage ansvar og se, hvor der er behov for, at man udvikler sig hen, også selvom ens interesse ligger et andet sted. Daglige driftsopgaver gør det let at skubbe de opgaver væk, der ellers kan udfordre og udvikle ens kompetencer, siger Lone Rosendal.

18 · Perspektiv · April 2013

Nye kompetencer på biblioteket 59,4 procent af lederne har ansat medarbejdere med anden baggrund end bibliotekarisk. Her er et udpluk af de nye medarbejderes uddannelser: • Kommunikation og medier • Filosofi • It- uddannelser • Kunstfaglig viden • Dekoratør • Læsepædagog • Grafiker • Historie • Formidling • Markedsføring

Læs mere Hvad venter vi på? Kompetenceudvikling på bibliotekerne er mangfoldig, rapport af Bibliotekarforbundet, Danmarks Forskningsbiblioteksforening og HK Stat Library Leadership in the United States and Europe, bog af Niels Ole Pors og Peter Hernon Statens Center for kompetenceudvikling www.kompetenceudvikling.dk

April 2013 路 Perspektiv 路 19

Kompetencer

Og som en leder i undersøgelsen udtrykker det: »Medarbejderne er generelt kompetente og ansvarsfulde, men det er svært at aflære og aflægge gamle arbejdsopgaver for nye.« Ønskeliste

53, 1 procent af lederne giver udtryk for, at der er projekter, der ikke bliver gennemført, fordi medarbejderne mangler kompetencer, særligt på de digitale medier. »Vi bliver hængende i en tidligere virkelighed på grund af manglende viden om nye medier, nye formidlingsformer og så videre« siger en leder i undersøgelsen. »Medarbejderne er simpelthen for »bange« for ikke at være dygtige nok. (…)

Vi har ikke folk nok, der kan it, så eksperimenterende opgaver med it er der aldrig tid til. (…) For mange holder sig tilbage for »mersalg« og for direkte opsøgende publikumskontakt. Det er helt forkert, for det er netop det, der skal til, for at lånerne skal have lyst til at komme, og for at vi kan sælge alle vores tilbud til dem« siger en anden bibliotekschef.

Et svar lyder dog også: »Svaret er snarere et »nja« - der er ting, jeg gerne ville have gennemført, som mere handler om prioritering og kærlighed til gamle arbejdsopgaver end manglende kompetencer.« Palle Rasmussen mener ikke, at man som leder kan sige: »Det her vil jeg gerne, men der er ingen, der gør det, fordi de ikke har kompetencerne.« Det er ledelsens ansvar at tilrettelægge opgaver, så medarbejderne kommer ind i dem og prioriterer dem.

Professor Niels Ole Pors tolker det som om, at der ikke er sat nok magt bagved, eller at opgaverne ikke er klart nok defineret, og at lederne ikke har formået at skabe en forståelse for meningen med opgaven.

- Hvis rammerne er klare, og opgaven veldefineret og opleves som meningsfuld, så er der sjældent modstand mod forandring.

Du kan selv Kompetenceudvikling er meget mere end forkromede masteruddannelser eller kurser. Det er hverdagens videndeling, sidemandsoplæring, kollegiale tips, nye opgaver og så videre. I rapporten Hvad venter vi på?

Kompetenceudvikling på bibliotekerne er mangfoldig fortæller ni biblioteksansatte på forskningsbiblioteker, hvordan de ser på kompetenceudvikling. En række udsagn fra rapporten lyder således: »Min erfaring er, at kompetenceudvikling trives bedst i arbejdsmiljøer, hvor man ikke bekymrer sig om at begå fejl.« Jette Fugl, bibliotekar på Det Biovidenskabelige Fakultet »Grib de chancer, du får – vær ikke bange for at kaste dig ud i nye opgaver. Vær aktiv og opsøgende – vent ikke på, at opgaverne kommer til dig af sig selv.« Susanne Dalsgaard Krag, biblioteksleder for Aarhus University Library »Tag på besøg hos kolleger andre steder i institutionen eller i andre institutioner og lær, hvordan de arbejder.« Lis Nielsen, uddannelseskoordinator på Det Kongelige Bibliotek »En god leder kan spotte de medarbejdere, som kan mere, end de selv tror, og som bare lige har brug for et puf i den rigtige retning.

Tøv ikke med at give det puf!« Maia Lunn Vonsbæk, biblioteksleder for AU Library Arts »Det er helt i orden at træde et skridt tilbage og sige: »Jeg kan ikke tage mere ind lige nu – jeg må have en pause.«« Karen Marie Iversen, informationsspecialist på KUB City, Københavns Universitet

Rapporten er udarbejdet af Bibliotekarforbundet, Danmarks Forskningsbiblioteksforening og HK Stat. Du finder den på www.bf.dk

Perspektiv har sendt spørgeskemaer ud til 70 bibliotekschefer på både kommunale, regionale og statslige arbejdspladser. 32 har svaret.

20 · Perspektiv · April 2013

Højt pensionstal 80 og derover: Dit liv som pensionist matcher dit nuværende liv, når dit Pensionstal er højt.

pFa’s anbeFalede pensionstal Mellem 70 og 80: Du har lidt færre udgifter som pensionist, så en lidt mindre indtægt er acceptabelt.

laVt pensionstal 70 og derunder: Din levestandard forringes som pensionist, når dit Pensionstal er lavt.

PFA introducerer Pensionstallet Pensionstallet er det enkle tal, der viser styrken af din pension.

Har du fx et Pensionstal på 72, kan du – som pensionist – forvente at have 72 % af din nuværende indtægt til rådighed.

Tag med ud i fremtiden og få et smugkig på dit liv som pensionist i selskab med Anders Breinholt. Bagefter udregner vi dit personlige Pensionstal.

Det hele sker på pensionstallet.dk April 2013 · Perspektiv · 21

ledighed Tekst Anette Lerche

Ledighedsprocenten for de nyuddannede er på 66,5 procent, hvilket giver bibliotekarerne en førsteplads på listen over ledige, nyuddannede akademikere.

Skyhøj dimittend ledighed D Vi har fokus på, at dimittenderne skal møde nogle, der er i job, og vi opfordrer dem til at deltage i arrangementer for at etablere et netværk.

Nanna Berg, karriererådgiver i Bibliotekarforbundet

- Der er flere i samme båd, for det er desværre et generelt billede hos mange akademikergrupper, at der er rigtig høj dimittendledighed. Det er en del af konjunkturen, konstaterer karriererådgiver i Bibliotekarforbundet Nanna Berg om den seneste ledighedsstatistik fra januar 2013 fra Akademikerne, tidligere Akademikernes Centralorganisation (AC), hvor bibliotekarerne har en førsteplads over de mest ledighedsramte med en bruttoledighedsprocent for kandidater, der er dimitteret inden for det sidste år på 66,5 procent.

Et år efter – altså når dimittenderne har været uddannet i mere end et år – ser tallene lidt bedre ud. Bibliotekarledigheden er faldet til 31,1 procent, mens arkitekterne og teologerne slås med en højere ledighedsprocent på henholdsvis 40,1 procent og 32,5 procent. Ledighedstallene for bibliotekarer er generelt på 5,4 procent, hvilket svarer til det gennemsnitlige ledighedstal for akademikere, der er på 5,3 procent.

Særlig indsats for dimittender

Netop den høje dimittendledighed for de nyuddannede bibliotekarer betyder, at Bibliotekarforbundet har særligt fokus på de studerende og nyuddannede.

- Vi prøver at imødegå tendensen ved at have fokus på

22 · Perspektiv · April 2013

dimittenderne og de studerende og hjælpe dem med at komme ind på arbejdsmarkedet, siger Nanna Berg.

Blandt tilbuddene til de to grupper er dimittendworkshops, besøg af karriererådgiveren på uddannelserne i Odense, Aalborg og København, men også mere uformelle tiltag som eksempelvis en fredagsbar på Det Informationsvidenskabelige Akademi, hvor de studerende kan møde bibliotekarer, der er i arbejde, og få tips til, hvordan man kan få en fod inden for eksempelvis en særlig branche.

- Vi har fokus på, at dimittenderne skal møde nogle, der er i job, og vi opfordrer dem til at deltage i arrangementer for at etablere et netværk. En del af forklaringen på den høje ledighedsprocent er også, at især det offentlige arbejdsmarked er hårdt ramt, og derfor opfordrer vi vores medlemmer til at se på jobmuligheder andre steder end i det offentlige. Blandt andet udbyder vi kurser i forretningsforståelse til de studerende for også at ruste dem til det private arbejdsmarked, siger Nanna Berg.

Det er ikke usædvanligt, at jagten på det første job tager mere end et år.

Læs hvordan det er gået disse tre dimittender, der optrådte første gang i Perspektiv i 2012.

Arkivfoto Jakob Boserup

Svær vej til jobbene

I marts 2012 satte Perspektiv fokus på den høje dimittendledighed blandt bibliotekarer og talte med tre ledige dimittender, der dengang havde søgt job siden sommeren 2011 – altså i trekvart år. Et år efter er Perspektiv vendt tilbage til de tre bibliotekarer for at høre, hvordan det er gået dem. Status er, at alle tre har været ansat i job med løntilskud. En af dem er på barsel, en anden fik fast job, der hvor hun havde været i løntilskud, og den tredje er ansat i den private sektor.

På barsel

Ansat i Novo Nordisk

Mette Kjær Ovesen, (til venstre) cand.scient. bibl. i 2011, har desuden en toårig designteknologiuddannelse. Har været i praktik og løntilskud på Roskilde Bibliotek og er nu på barsel.

- Jeg var i en løntilskudsstilling på Roskilde Bibliotek, hvilket jeg var rigtig glad for, men det har desværre ikke ført til fast arbejde – her kom min barsel nok også lidt i vejen. Situationen er altså den, at når min barsel slutter, så er jeg på jobjagt igen – med kun et års dagpengeret tilbage.

Bonnie Ranvild, (i midten) cand.scient.bibl. i 2011. Har en bachelor i Litteraturvidenskab og Kulturformidling.

Ledig fra sommeren 2011 indtil marts 2012, hvor hun blev ansat i løntilskud på Det Kongelige Bibliotek. Er efterfølgende blevet ansat i en fast stilling hos Novo Nordisk.

- Min løntilskudsstilling på Det Kongelige Bibliotek endte som en kombinationsstilling af ordinære timer og løntilskudstimer. Jeg arbejdede især med udvikling af formidling, brugervejledning og betjening, og var også begyndt at undervise, så det var alt sammen ret sjovt og spændende. Stillingen udløb den 31. januar i år, og siden er jeg blevet fastansat hos Novo Nordisk, hvilket jeg er meget glad for.

Ansat på Københavns Erhvervsakademis bibliotek Stine Lian Olsen, (til højre) cand.scient.bibl. i 2011. Født og opvokset i Norge. Har læst litteraturvidenskab og engelsk ved NTNU i Trondheim.

Ledig fra sommeren 2011 indtil april 2012.

- Jeg var så heldig at få en løntilskudsstilling i april, der efter fire måneder blev til en fast stilling hos KEAs bibliotek (København Erhvervsakademi). Der er rivende udvikling på KEA for tiden, så jeg får masser af ansvar og glæder mig til at gå på job hver morgen.

Så løntilskud kan altså føre til fastansættelse!

April 2013 · Perspektiv · 23

GADGET

Thomas Vigild Fast skribent på gadgetssiderne i Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København - formand for Dansk Spilråd - leder af Vallekilde Game Academy - cand.mag i Musikvidenskab, Datalogi og Computerspil.

Biblioteket er fremtidens legeplads for alle Ding dong – kan biblioteket komme ud og lege? Jeg håber det, fordi leg i det fysiske rum bliver nødvendigt, hvis biblioteket skal reformere sin position i fremtidens vidensamfund som et folkeligt fysisk samlingspunkt. For mens formidlingen, betjeningen og store dele af udlånsmaterialerne rykker til de digitale marker, så ændrer netop betydningen og meningen med deres fysiske rum sig. Det er længe siden, at biblioteket gik fra »boglager« til »oplevelsescenter«, men jeg tror, at der skal mere til. Og her kommer leg og spil ind i billedet. Lige nu synes flere nye digitale spiloplevelser at bunde i netop det fysiske møde og samvær mellem mennesker, og der kommer i stigende grad fokus på, hvordan spillerne foran skærmene socialiserer. Teknik og skærme bliver mindre vigtige, og netop denne »uteknologiske« tendens kan fremtidens bibliotek udnytte. Et par forslag er at inddrage biblioteksrummene til skattejagt, opdagelsesrejser, brætspil, hinkeruder og andre fysiske spil, men også indbygge legen, overraskelserne og udfordringerne i selve rummenes indretning og arkitektur. Jeg tror, at leg er den korteste vej til et smil, som igen er den korteste vej mellem mennesker. Og tænk, hvis fremtidens bibliotek formidlede mediekultur på mere legende vis, så vi brød fastlåste forestillinger og medievaner og tog på biblioteket for ikke blot at nyde roen, men også indtage et legende pusterum væk fra hverdagens mere rigide dagsordener.

Gyldendal lancerer streaming af lydbøger Ud med online-boghandel og salg af e-bøger. Ind med en kæmpe digital tjeneste af lydbøger. Gyldendal satser nu på en ny tjeneste for lydbøger, hvor man streamer og dermed køber adgang til samtlige lydbøger på samme måde som musiktjenesterne TDC Play, Spotify og WiMP fungerer i dag. Lydbogstjenesten hedder Storytel.dk og vil indeholde både spritnye samt ældre klassiske titler og lydbøger fra både udenlandske og danske forlag.

Tjenesten åbner senere på året, så hvordan udvalget er i forhold til bibliotekernes Netlydbog.dk er endnu uvist.

Læs mere på www.storytel.dk 24 · Perspektiv · April 2013

Næste iPhone falder som en kat Et sekunds klodsethed og skærmen på den splinternye iPhone splintrer mod flisegulvet. Men snart kan den slags ulykker undgås automatisk. Apple har netop tegnet patent på en art rotationsmekanisme, der beskriver, hvordan fremtidens iPhone automatisk vender sig i luften som en kat, hvis telefonen registrerer, at den er i frit fald.

Og dermed knalder den optimalt set ned i gulvet på bagsiden eller siden, hvilket er mere skånsomt for skærmen.

Rotationsmekanismen afhænger ifølge patentet af en række indbyggede sensorer baseret på telefonens indbyggede gyroskop og accelerometer, men også af en sensor, der på millisekunder beregner telefonens hastighed og afstand til gulvet. En indbygget vægtmekanisme forskyder dermed telefonen, så den ændrer position i luften. Tidligere har Amazon tegnet patent på en særlig airbag til smartphones, så fremtiden er lys for fumlefingre.

Hver måned guider Perspektiv til de bedste apps, bedste gratis browserspil og bedste brætspil. Klip ud!

Hæng op!

Månedens anbefalinger

App Year Walk Til iPad/iPhone. Udvikler: Simogo. Pris: 25 kroner.

Hvem anede, at de svenske skove kunne være så uhyrligt skræmmende? Med opfindsomt udgangspunkt i skandinavisk overtro og det gamle ritual »Årsgang« tryllebinder det modigt dogmatiske gyserspil Year Walk fra første skærmtryk. Stilen er stilet sort/hvid og kan virke fremmedgørende, men som fortælling er spillet et mesterværk af klaustrofobisk uhygge, når man vandrer igennem skovene og møder skandinaviske mytologiske væsner som Natteravnen, Huldra og Bäckhästen. Med til spillet hører et gratis opslagsværk som app, der forklarer væsnerne og ritualet, så derfor er Year Walk et suverænt spil, der pifter gysergenren op.

Se mere på www.yearwalk.com

Browser-spil Windosill Windosill er en lille historie om en blå kassebil, der slipper væk fra sin hylde i skabet. På en række små baner skal man åbne døren til højre ved at eksperimentere med alt på banen - og alt reagerer ved, at man hiver, flår, trækker og løfter tingene med musen. Windosill åbner døren til en syret og fabelagtig forunderlig fantasiverden. Den grafiske stil og hele styringen går lige i hjertet, for alt har en medrivende renhed i udtrykket.

Fås også til iPad, hvor spillet fungerer endnu bedre.

Spil det gratis her http://windosill.com/online/

Brætspil Enigma Fra 8 år. 2-4 spillere. Pris: 250 kroner.

Hader du langtrukne brætspil, hvor turene tager evigheder, så er Enigma en frisk brise. Her dyster alle spillere samtidig om at knække både rumlige, logiske og matematiske gåder. Når man at løse sin egen gåde i tide, vanker der mulighed for gradvist at udbygge et kæmpe tempel på bordet. En velfungerende blanding mellem hardcore hjernegymnastik og taktisk tænkning, men kun velegnet, hvis man netop nyder gåder af mere logisk karakter.

April 2013 · Perspektiv · 25

Facebook

I skal facilitere en fest Det kan betale sig for stort set alle virksomheder at være på Facebook, mener David Ledstrup, rådgivende konsulent i sociale medier hos Bigum&Co. Men det kræver en indsats, for indholdet skal få brugerne til at komme af sig selv. Og så skal succesen ikke nødvendigvis måles i antal »likes«.

Tekst Sabrine Mønsted

V

- Vi er blevet vant til at kigge efter bølger i stedet for at surfe. Vi venter på, at der kommer interessante ting forbi os på nettet og de sociale medier, i stedet for at opsøge dem selv, siger David Ledstrup fra det rådgivende konsulentfirma Bigum&Co. Det er blandt andet derfor, at det for de fleste virksomheder og institutioner kan betale sig at være på Facebook. Der kan de nemlig let sende bølger af sted.

Indholdet af det, du som virksomhed sender ud, er til gengæld afgørende, for konkurrencen er benhård. David Ledstrup kalder det »digital darwinisme« og kun dem, der virkelig har noget at byde på og formår at formidle det, bliver set.

- For et par år siden havde jeg sagt til alle: »bare kast jer ud i det. I skal være på Facebook«. I dag vil jeg sige: »se hvordan andre gør og gør det kun, hvis I føler, at I har noget at bidrage med«.

Til gengæld mener han, at det kan betale sig for stort set alle virksomheder at gøre indsatsen.

Facebook kan noget, og det er stadig billigere for mange virksomheder at lade en medarbejder arbejde med at skrive på Facebook end at indrykke annoncer i avisen. Men det er

26 · Perspektiv · April 2013

vigtigt at understrege, at det at skrive på Facebook ikke bare er noget, man kan. Det kræver en form for oplæring at formidle professionelt på Facebook.

- Man kan ikke bruge samme sprog som i et nyhedsbrev eller i en mail. Tonen skal være uformel, og man skal ikke være bange for at tale direkte med medlemmerne eller kunderne. Nogle virksomheder er ræd for eksempelvis at få kritik på Facebook, men så længe man ikke har en masse skeletter i skabet, så er det ikke dårlig reklame at svare på kritik ved at skrive »Hej Henrik, vi er da kede af, at du har haft en dårlig oplevelse, men skriv til os på mail, så tager vi os af sagen«.

Som grundregel må man ikke slette noget, slet ikke kritik. Hellere være ærlig og transparent.

For bibliotekerne handler det med at være på Facebook om oplysning, mener

David Ledstrup, og det skulle gerne få folk ind ad døren både digitalt og fysisk.

- Men bibliotekerne skal ikke forstyrre unødigt. De skal give brugerne en følelse af at høre til. For alle virksomheder på Facebook gælder det, at de skal skabe en fest for dem, som er der. Alle brugere tænker »whats in it for me«. Bibliotekerne har noget, som mange gerne vil høre om. Cocktailen af viden om ny litteratur, og at der er jazz på torsdag, er værd at få i sin nyhedsstrøm. Det er mit lokale bibliotek. Men det betyder også, at de, der sidder med Facebook, skal give noget af sig selv, det må ikke være venstrehåndsarbejde.

Og så er det ikke længere »likes«, der er afgørende.

- Det ville jeg måske have sagt for et år siden, men i dag handler det om at blive set af så mange som muligt, så det afgørende er, hvor mange der har været forbi ens opdateringer. For har du det gode indhold, så kommer opbakningen også.

Facebook huskes Hvis et budskab virkelig skal huskes, skal man udtrykke sig, som man gør på Facebook, Twitter og andre sociale netværk, viser en undersøgelse fra det britiske University of Warwick og det amerikanske University of California i San Diego, som Politiken beskriver i en artikel den 20. januar. Folk har lettere ved at huske sætninger fra de sociale medier end fra bøger. Umiddelbart skulle man tro, at vi glemmer det trivielle, men det er ikke tilfældet.

Forklaringen er ifølge hukommelsesforsker Laura Mickes fra University of Warwick, at mennesker husker socialt betinget information ekstra godt, fordi vi har været afhængige af at leve i grupper, og den uformelle og uredigerede form svarer godt til den type information, vi biologisk er udviklet til at huske.

DING, DONG

INLEAD Inlead leverer formidlingsløsninger, der virker på tværs af digitale platforme.

I en tid med flere ding’er end dong’er, og måske flere ting end tanker vil vi stilfærdigt tillade os at minde dig om, at det trods alt stadig handler om formidling.

Du skal vide, at vi leverer digitale formidlingsløsninger, der præsenterer

udbuddet og frigør potentialet.

Løsninger der arbejder med dig og brugeren. Med blikket stift rettet mod slutproduktet løser vi digitale formidlingsudfordringer i ding - og med dong.

Se Inlead.dk eller ring 70 20 12 20.

April 2013 · Perspektiv · 27

Jobskifte

Jakob Lærkes er ny bibliotekschef for Gladsaxe Bibliotekerne. Springet fra det nybyggede Ørestad Bibliotek krævede overvejelser. Men når noget føles rigtigt, skal man ikke tøve.

Spring, når det er rigtigt Tekst Sabrine Mønsted Foto Jakob Boserup

J

Jeg er blevet mere klar på, hvad jeg synes er spændende. Det er at udvikle bibliotekets tilbud. I Gladsaxe skal jeg arbejde med flere biblioteker med et stort udviklingspotentiale i en kommune, der prioriterer kulturen højt.

opgaverne. Et indsatsområde kunne være at trække det virtuelle bibliotek ind i det fysiske og formidle de digitale tilbud, hvor brugerne er fysisk. Det kunne også være samarbejde med folkeskolerne eller ubemandede biblioteker.

Det krævede mange overvejelser at forlade Ørestad Bibliotek.

Jeg har været utrolig privilegeret ved at få lov til at være med til at opbygge biblioteket fra bunden og sammentænke kulturtilbuddene i en hel bydel. Det var også først, da jeg følte, at grundstenen til biblioteket var på plads, og vores tanker var sat i søen og forankrede, at jeg overhovedet begyndte at overveje at søge noget andet. Jeg ville være sikker på, at jeg ikke svigtede biblioteket. Man skal springe, når det er rigtigt.

Som leder kræver det, at man er skarp på kompetenceudvikling. For har vi de og de indsatsområder, skal vi også målrette kompetencerne til det. Vi skal have »kompetenceudviklingspakker« klar og høre medarbejderne, hvor de har behov for at blive bedre.

»Hvorfor har du dog forladt Ørestad Bibliotek, det er et fantastisk sted?« har flere spurgt mig. Det gør mig enormt glad at høre, at folk har »set« biblioteket og mener, at der er gjort nogle rigtige ting.

Min tilgang til ledelse er baseret på tillid. Det handler om at lægge ansvaret ud og se fejl som noget positivt. For når vi udvikler os selv og vores tilbud, så vil der ske fejl, som vi kan lære af. Målet er selvfølgelig ikke at lave den samme fejl to gange.

Som leder skal man sætte nogle klare rammer, hvis tillidsbaseret ledelse skal fungere. Inden for de rammer og indsatsområder kan medarbejderne så være med til at definere

28 · Perspektiv · April 2013

Friheden til at forme opgaverne stiller i virkeligheden meget høje krav til medarbejderne.

Vi taler tit om tillid og frihed som fagre nye verden, men det er ikke bare slaraffenland. Det kræver, at medarbejderne selv kan agere og tage ansvar.

Medarbejderne skal ikke sidde på deres kontor. De skal ud og skabe netværk. Hvis partnerskaber skal forankres, så er det ikke kun lederen, der skal tale med de lokale partnere. På Ørestad Bibliotek fik en medarbejder en idé, der endte med et samarbejde om et kulturprojekt med shoppingcentret Fields, der hang portrætter af børn fra bydelen op på hele deres facade.

Den største og bedste ressource i bibliotekerne er medarbejderne.

Hvad motiverer ledere til at skifte job, og hvilken ledelsesstil bringer de med sig?

Man taler om, at biblioteket står på en brændende platform, men jeg synes, at vi er nået langt. Biblioteket har en super central funktion, og vi kan så meget mere, end det, der bliver italesat.

Borgerne skal inddrages, når vi i Gladsaxe skal arbejde med ubemandede biblioteker.

For vi skal fortælle dem, hvad de kan bruge biblioteksrummet til. I Ørestad Bibliotek holdt vi en workshop, hvor en gruppe borgere gerne ville synge kor, men ikke havde et lokale. Det resulterede i et Ørestad kor, der selv låste sig ind på biblioteket en gang om ugen, mens der andre dage var tangoundervisning om aftenen på biblioteket.

Biblioteket skal udfordre grænserne, udtænke nye partnerskaber og skabe en kultur, hvor det er ok for medarbejderne selv at agere.

Som ny leder er der plads til at stille undrende spørgsmål: Hvorfor gør vi tingene på den her måde? Ofte er der en god grund, men nogle gange er det historik, og så kan der være en bedre løsning. Jeg vil tale med alle medarbejdere for at få deres ufiltrerede input om, hvor der er plads til forbedring. En af grundpillerne i tillidsbaseret ledelse er, at det er ok at vende tingene, og at ledelsen er tilgængelig.

Det er nødvendigt at arbejde med sit lederskab hele tiden. Det kan være uddannelse, coaching eller dialog med lederkolleger. For mig er det lige nu, at jeg er med i et internationalt netværk, hvor vi taler om forandringsledelse, og hvor biblioteket er på vej hen. Det er meget givende at få input om hvad de gør og tænker ude i verden.

CV • Uddannet bibliotekar fra Danmarks Biblioteksskole, nu Det Informationsvidenskabelige Akademi, i 2002.

• Tre år på Helsingør Biblioteket, hvor han blandt andet havde turister og arresthuset som ansvarsområder.

Herefter leder af Blågårdens Bibliotek, hvor han var i seks år til han blev leder af folke- og skolebiblioteket Ørestad Bibliotek med ansvar for at bygge biblioteket op fra bunden.

• Marts 2012 ansat som leder af Gladsaxe Bibliotekerne, der består af et hovedbibliotek og fire filialer.

Jeg har været den underlige fugl, der altid har villet ledelse. Helt tilbage i studietiden vidste jeg, at jeg ville den vej. Min motivation og drivkraften er at ville påvirke udviklingen i bibliotekerne.

Marts 2013 · Perspektiv · 29

DEBAT

Kommentar til artiklen »Det er jo sjovt det her«, bragt i Perspektiv nummer 3.

Det var dog en inspirerende artikel i en ellers mørk public management tid.

Der er mange ting i artiklen, som det er værd at fremhæve og knytte en kommentar til: Drop mellemlederlaget og indfør selvstyrende teams For hvorfor ansætte eller efteruddanne kompetente medarbejdere, hvis de alligevel skal behandles som var de børn, der har brug for forældre.

Kompetente medarbejder kan godt selv udvikle, drifte og styre egne budgetter. Beslutningerne bliver bedre - om ikke andet, så er det folk, der ved noget om det, som de tager beslutninger om.

Selvstyrende betyder selvstyrende inden for det lovlige »Ingen bestemmer mere end andre i de selvstyrende grupper.« - En vigtig pointe er, at selvstyrende grupper kan beslutte at uddelegere og decentralisere arbejdsopgaver, funktioner, roller og kompetencer. Det er den slags, der gør gode selvstyrende teams meget svære at slå.

Menneskesynet: Hav tillid »Som leder skal jeg være et redskab, der kan hjælpe dem og ruste dem til at træffe de rigtige beslutninger. Jeg tror på, at gennem frihed får vi den bedst mulige kvalitet. Der er måske nogle, der ikke forstår at håndtere friheden eller udnytter den til at lave så lidt som muligt, men det er et fåtal.« - Det er altid en lakmusprøve på en leder - har man tillid til folk, så tør man decentralisere. Hvis man tror folk vil snyde, så udbygger man ledelses-, kontrol-, kommissorie- og kontraktlaget.

Realistisk forestilling om egen person »Jeg kan ikke forestille mig nogen situationer, hvor jeg generelt ved bedst.

Hvordan skulle jeg kunne det, når der er 50 medarbejdere med hver deres opgaver.« - Det kan ikke siges mere præcist - tak for det. Det, som gør megen ledelseslitteratur til så klam læsning, er jo netop, at den her nævnte logiske præmis negligeres - og den alfaderlige Leder opstår i sine nye klæder. Renés position er derimod en realistisk position, og en robust position for dagligdags gode og nuancerede beslutninger, hvor tvivl ikke er et svaghedstegn, men et udviklingspotentiale.

Giv slip på udviklingsretningerne »Skal man som leder ind over alt, bliver man en flaskehals, som er meget værre end den risiko, der er ved stor frihed – at medarbejderne kører i hver deres retning.« - Det er en helt central pointe. Hvad er risikoen hvis engagerede medarbejdere får lov at udvikle frit indenfor det budget de har? Ville folkebibliotekerne være kørt i sænk hvis dette havde været normen i de sidste 10 år? Ville biblioteksbilledet have set ud cirka som i dag? Eller ville vi have set fantastiske innovationer i udviklingsretninger vi ikke havde forestillet os muligt? Vi ved det ikke og vi får det aldrig at vide. Men jeg er helt enig i Renés position - og det er min vurdering, at vi har et hav af helt unødvendige flaskehalse i dansk biblioteksvæsen.

Stor respekt for artiklens position.

BF/KL og sikkert også mange andre kunne lære meget ved at erkende artiklens centrale logiske pointer.

Kommentarer til artiklen »Drop den negative tone«, bragt i Perspektiv nummer 2.

Godt at de unge vil udvikle Hvis ikke bibliotekerne - hvem så? Bibliotekerne har traditionelt spillet en stor rolle i demokratiprocessen. Det ser vi stadigvæk hver dag, hvor vi faktisk hjælper vores brugere med at være borgere i et samfund som det danske. Det sker ved at finde relevant litteratur til dem. Det sker ved den traditionelle biblioteksbetjening. Det sker ved at etablere læringsmiljøer for borgerne. Det sker ved at arrangere gode og relevante arrangementer, som skærper interessen for samfund, for kultur og for den omverden, der nu er vores.

Godt at der er unge bibliotekarer, vordende og dem på bibliotekerne, som har lyst til at udvikle konceptet!

Sagt af én som har været i faget i godt 40 år og elsker det endnu.

Anne-Meta Brunsborg 11. marts

Fordybelse og rådgivning Fin artikel, det er vigtigt at vi ikke mister gode solide jobs som netop disse. Mange taler om at ungdommen i dag kun kan zappe rundt og ikke behøver vide noget, fordi alt kan slås op på wikipedia, men det vil være fatalt, hvis der ikke længere er stillinger med dygtige folk, som kan fordybe sig og hjælpe til med at rådgive og oplyse os alle med deres viden! ...og vigtigt at sites som www.bibliotek.dk holdes varmt, for der er masser af folk der elsker vores biblioteker!

Morten Storgaard 14. marts

Kalle Nielsen 28. marts Redaktionen har forkortet indlægget.

Du kan læse det hele på www.perspektiv.bf.dk

Deltag eller følg med i debatten på www.bf.perspektiv.dk 30 · Perspektiv · April 2013

BOGanmeldelser

Tekst Sabrine Mønsted

Vi kan lære af hinandens kompetencer, lød et af budskaberne på Statsgruppens generalforsamling i marts. Bestyrelsen lancerede en række gå-hjem-møder, hvor gruppens egne medlemmer holder oplæg om blandt andet apps, Adobe Connect og tutorials.

Statsgruppen har fået ny bestyrelse De overordnede linjer for Statsgruppens arbejde de næste to år blev skitseret på generalforsamlingen i marts.

Det var blandt andet et ønske om at få medlemsarrangementer spredt ud flere steder i landet, fokus på faglige arrangementer og netværk og i højere grad samarbejde med Privatgruppen og andre faggrupper i Bibliotekarforbundet.

- Der er mange emner, der har interesse og relevans på tværs af ansættelsessteder. Vi ligner hinanden rigtig meget på mange punkter, sagde Lis Nielsen, ansat ved det Kongelige Bibliotek.

Til generalforsamlingen var der valg til statsgruppens bestyrelse for de næste to år.

Statsgruppen måtte sige farvel til Anne Thorst Melbye, ansat ved Syddansk Universitet, som formand for Statsgruppe. Et hverv hun har påtaget sig gennem otte år.

Birgitte Sass, ansat ved University College Sjælland, genopstillede heller ikke til bestyrelsen.

De nyvalgte bestyrelsesmedlemmer er Lis Nielsen, Det Kongelige Bibliotek, Lise Alsted Henrichsen, Professionshøjskolen UCC, Linda Vabbersgaard Andersen, Aalborg Universitet, Karen Marie Iversen, Det Kongelige Bibliotek og Sofie Wodschow, Det Administrative Bibliotek. Lene Kvist, Københavns Universitet, og Rune Rosenborg Rasmussen, Danmarks Kunstbibliotek, blev valgt som suppleanter.

Bestyrelsen udpeger en formand på sit første bestyrelsesmøde.

249 af de 816 stemmeberettigede statsansatte medlemmer stemte ved valget, hvilket svarer til en stemmeprocent på 30,5 procent.

Uskyldigt overblik Af John Holmgaard Ulletved Knudsen Larsen Når overblik og indføring i tidens medietrend koges ned til knap 200 sider, må man spørge sig selv: Hvad mere kan man forlange?

Bo Kampmann Walther, ph.d. og lektor ved Center for Medievidenskab på Syddansk Universitet, introducerer computerspillet som et centralt og dominerende medie. Ligefrem mediekonvergerende. Computerspil og de nye mediefortællinger veksler mellem at være teoretisk eller analytisk funderet. Enkelte steder diskuterende. Det er med til at fastholde overblikket og giver samtidig den grundige indføring i nyere mediebegreber, ikke alle er vante i; for eksempel gameplay, hyperdiegesis eller ludificering.

På den måde henvender bogen sig meget præcist til studerende, undervisere og folk i mediebranchen.

Bo Kampmann Walther kender sit publikum. Det er desværre med til at skræmme potentielle læsere væk. Med rette. Som svar på mit indledende spørgsmål: Man kan forlange en mere polemisk tilgang.

Behovet for at løfte diskussionen om mediekonvergens eller ludificerende konvergens op på et filosofisk og principielt niveau, synes eklatant, når man er færdig med de knap 200 sider. Teorierne og de mange analyser får lov til at flagre i et tomrum. Som en halvfærdig bog eller første del af en serie.

Computerspil og de nye mediefortællinger er en god indføring i nye medietendenser, men bogen efterlader samtidig et behov for udforskning af et nyt medieområde, og det i særdeleshed med en polemisk tilgang. Bo Kampmann Walther er dygtig og i dette tilfælde lidt for uambitiøs.

April 2013 · Perspektiv · 31

digitale principper

Debat om digitale principper På Danmarks Biblioteksforenings årsmøde præsenterede foreningen en række digitale biblioteksprincipper.

De principper delte vandene.

Tekst Anette Lerche

B

Borgernes fri og lige adgang til relevante kulturog informationsressourcer skal sikres. Også på e-området. Sådan skriver Danmarks Biblioteksforening om baggrunden for en række digitale principper, som alle handler om, at bibliotekerne skal kunne udvælge og købe digitale ressourcer på et frit marked og sikre borgerne adgang til alle offentliggjorte formater. Men da principperne blev forelagt årsmødedeltagerne i marts måned – samtidig med at principperne i øvrigt blev offentliggjort – var det ikke alle medlemmer, der tog lige godt imod dem.

Flere medlemmer af Danmarks Biblioteksforening ærgrede sig over, at de digitale principper ikke havde været sendt til debat blandt medlemmerne, inden de blev offentliggjort. Marc Perera Christensen, der er medlem af byrådet i Aarhus for De Konservative, gik blandt andet på talerstolen og argumenterede for, at de opstillede digitale principper ville skabe mere splid end godt var.

- Danmarks Biblioteksforening vil være den samlende platform for digitaliseringsdebatten, men jeg tror, de her principper vil skabe uro, vække kritik og ikke gøre Danmarks Biblioteksforening til den samlende kraft, som man gerne vil

32 · Perspektiv · April 2013

være. Det, vi skal diskutere på dette område, er snarere forretningsmodeller, vi skal holde fast i en sober debat med rettighedshaverne – så vi undgår, at det bliver stat og kommuner, der betaler for udviklingsarbejdet, og så vi ikke krænker rettighedshaverne. Vi i den konservative gruppe kan ikke billige de principper på så svag en debat.

Erland Kolding Nielsen, direktør for Det Kongelige Bibliotek, understregede, at han ikke gik på talerstolen for at diskutere politik.

Han kom blot for at understrege, at han er enig i, at borgerne skal have adgang til digitale ressourcer, uanset hvor de bor. Han sagde blandt andet: - Men skærpes formuleringen i de digitale principper til at hedde al digital information, så er man ude på et skråplan. For det kan ikke lade sig gøre, hverken af økonomiske, ophavsretsmæssige eller datamæssige grunde.

Problemet er jo ikke adgangen til det, man

Foto: Claus Starup

Marc Perera Christensen, Rådmand for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice, var blandt de digitale princippers skarpeste kritikere.

Vagn Ytte Larsen, formand i Danmarks Biblioteksforening, stod ved foreningens digitale principper, selv om han medgav, at de ikke nødvendigvis var nogle, der alle kunne gennemføres.

kan finde på Google, men adgangen til det, der koster penge og er beskyttet af ophavsret eller af datalovgivningen.

Forslaget fandt dog også medvind – blandt andet hos Sine Heltberg (TJEK), medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg.

- Vi er ikke ret glade for de store forlag, som sætter ublu priser på e-bøger. Vi er her alle sammen i dag, fordi vi elsker bibliotekerne, og vi skal stå sammen politisk og bekæmpe dem, der har magten derude og modarbejder bibliotekerne. Omkring digitaliseringen skal vi stå sammen og varetage borgernes interesser og give dem adgang til digitale materialer. Det er tid til at skrue bissen på og vælge klar side.

Ved debattens afslutning gik formand for Danmarks Biblioteksforening, Vagn Ytte Larsen, på talerstolen. Han konstaterede, at digitalisering og ophavsret er svært stof, og derfor konsulterer Danmarks Biblioteksforening altid en ekspert. Han medgav, at principperne godt kunne have været sendt til debat.

- Vi er meget påpasselige med at udtrykke os i et klart sprog, så alle kan se, hvad vi mener, så kan det godt være, at vi ikke kan komme igennem med det, men vi mener det alligevel, konstaterede Vagn Ytte Larsen.

Ny struktur opfordrer til solidaritet Danmarks Biblioteksforening har kunnet aflæse de kommunale sparerunder i antallet af medlemskommuner, og foreningen har sagt farvel til syv kommuner, så der nu kun er 78 medlemskommuner. Det har givet anledning til selvransagelse i foreningen, og i sin beretning konstaterede Vagn Ytte Larsen, at det nu var tid til at gøre op med den mangel på solidaritet, som han opfattede de kommunale udmeldelser som. Samtidig anerkendte han, at biblioteksområdet har været særligt hårdt ramt af besparelser. Derfor bliver kontingentet for kommunerne sat ned med 10 procent. Det svarer til de kommunale besparelser på bibliotekerne, konstaterede Vagn Ytte Larsen.

Samtidig bliver kontingentet sat op for de personlige medlemmer, der ikke er ansat i enten medlemskommuner, medlemsinstitutioner eller medlemsorganisationer. Medlemmer, der falder ind under den kategori, har heller ikke længere stemmeret. Ændringerne indføres for at bremse en tendens, hvor kommunen melder sig ud, mens eksempelvis bibliotekslederen i stedet nøjes med et billigere personligt medlemsskab. De sidste ændringer fik flere på talerstolen, men deres protester ændrede ikke ved, at den fornyede struktur bliver gennemført.

April 2013 · Perspektiv · 33

pension

Næsten 2.000 har fået rådgivning om deres pension Bibliotekarer er mønsterelever, når det gælder opmærksomhed omkring deres pension. Siden bibliotekarerne skiftede pensionsselskab fra Sampension til PFA har næsten 2.000 modtaget rådgivning hos PFA.

Tekst Anette Lerche

I

I PFA’s hovedkontor i Københavns Nordhavn er man meget tilfredse med, at fire ud af fem bibliotekarer interesserer sig så meget for deres pension, at de har deltaget i en rådgivningssamtale med PFA’s forsikringsrådgivere. For det giver bibliotekarerne det pensionsprodukt, der passer bedst til deres livssituation nu og til deres fremtidige ønsker til deres økonomiske forhold som pensionister.

En af de bibliotekarer, der har taget imod pensionsrådgivningen, er Lene Schaumann, der er tillidsrepræsentant på Gentofte Bibliotekerne. Hun oplevede det som meget positivt at sidde over for en pensionsrådgiver fra PFA. - Jeg følte ikke, at hun var ude på at sælge et produkt. Det vigtige for hende var, at det passede til mig.

Nogle af de ting, som Lene Schaumann lavede om på i forhold til den pensionsordning, hun havde tidligere, var, at der blev skruet op for forsikringsdelen af ordningen.

- Jeg er gift og har en søn, og det var især spørgsmålet om, hvordan jeg sikrer mine efterladte, der var vigtigt for mig. Og her havde pensionsrådgiveren nogle gode råd. Hvis jeg eksempelvis vil sikre min mand godt, hvis jeg skulle dø, så er det fint med en engangsudbetaling på et beløb svarende til tre gange min årsløn, forklarer Lene Schaumann.

De fleste er forsigtige

En samtale med pensionsrådgiveren var også med til at afklare, hvor risikovillig Lene Schaumann var villig til at være omkring sin pension. Og her viste det sig, at hun var mere forsigtig, end hun havde regnet med. Hvilket i øvrigt passer til det generelle billede

Du kan stadig kontakte PFA, hvis du har lyst til at modtage rådgivning.

Læs mere på http://pensionssite.pfa.dk/bibliotekarforbundet_90__site

34 · Perspektiv · April 2013

blandt bibliotekarer, hvor 1.938 valgte profil B, som ikke er specielt risikovillig, men med mulighed for et fint afkast. 342 valgte den endnu mindre risikovillige profil A, hvor andelen af aktieinvesteringer kun er 25 procent. 236 valgte profil C, hvor 75 procent af investeringerne er i aktier, og 19 valgte profil D, hvor alt investeres i aktier. Det gælder for alle fire profiler, at jo tættere man er på ens pensionsalder, jo mere sikkert investeres der.

Tag imod rådgivning

Som tillidsrepræsentant har Lene Schaumann været opmærksom på, om kollegerne også tog imod tilbuddet om rådgivning.

- De tilbagemeldinger, jeg fik fra kollegerne efter rådgivningen, var, at de var rigtigt glade for at få styr på pensionen. Brevene fra ens pensionsselskab er jo tit nogle, man lægger i bunken af mindre gennemlæste breve.

Et at tvivlsspørgsmålene hos flere af hendes kolleger var, om de skulle flytte deres depoter fra Sampension til PFA. Selv benyttede Lene Schaumann lejligheden til at få samlet to pensioner fra to tidligere ansættelser i forbindelse med skiftet til PFA. Og Lene Schaumann er blot en af mange bibliotekarer, der valgte at flytte deres depoter fra Sampension til PFA. I alt forventer PFA, at der vil blive flyttet depoter for over en milliard kroner.

resumeer fra del din viden

Et udpluk af de nyeste resumeer fra Del Din Viden.

Læs artiklerne i deres fulde længde og deltag i debat og videndeling på perspektiv.bf.dk/del-din-viden.

W WW

DELDINVIDEN

Af Toke Leth Laursen Udviklings- og mediechef 08. marts 2013

Af Mogens Larsen Silkeborg Bibliotekerne 28. februar

Tal på Ebib og Ereolen

Det mobile lånerkort

I artiklen præsenteres udregninger af prisforskellen mellem Ereolen og Ebib. Udregningerne viser, at Ebib generelt set er mellem 7,9 og 11,5 procent dyrere. Men hvis man ser på, hvad Silkeborg Bibliotekernes brugere lånte på Ereolen, og omsætter det til Ebibs priser, er forskellen helt op til 22,9 procent. Derudover vil Ereolens første års udlån omsat til Ebib lån betyde, at der var næsten 50.000 kroner bundet op i ubrugte licenser.

Som de første i Danmark introducerer Silkeborg Bibliotekerne Det mobile lånerkort som ny digital serviceydelse til glæde for de mange brugere, som har efterlyst flere services til mobiltelefonen.

WWW.

Læs artikel på side 36

Af Dorthe Brandt Larsen Projektleder, ITK, Aarhus Kommunes Biblioteker 22. februar 2013

Indholdskanalen 2.0 afholder workshop Den 7. marts afholder projekt Indholdskanalen 2.0 en workshop på Odense Centralbibliotek, hvor deltagerne kan blive præsenteret for systemet og lære at benytte det.

DELDINVIDEN .DK Folkeskole & folkebibliotek

Af Peter Hanke og Sandra Paldrup 04. marts 2013 Agora – bibliotekets rolle i fremtidens samfund?

Hvad er bibliotekets rolle i fremtidens samfund? Hvordan kan bibliotekets indhold iscenesættes og levendegøres på nye måder, der fanger borgernes interesse? De spørgsmål bliver sat til debat i det to-årige udviklingsprojekt Biblioteket som scene for ny formidlingspraksis på Herlev Bibliotek. Som del af projektet inviterede Herlev Bibliotek i september 2012 forfatter og forsker Peter Hanke til at give sit bud på, hvad bibliotekets rolle er i fremtiden. Peter Hanke præsenterede begrebet Agora – markedspladsen som en mulig vej for biblioteket. En vej, hvor biblioteket aktivt indtager rollen som katalysator af nye former for værdiskabende møder, videnudveksling og idébaserede fællesskaber. Læs essayet, der uddyber Peter Hankes tanker.

Skriv om dine projekter på Del Din Viden og gør dine kolleger klogere!

Kom til debataften med Perspektiv 11. juni kl. 17-19 Hvordan får vi bibliotekarernes kompetencer i spil i folkeskolen?

Viden om kildekritik, informationssøgning og hvordan vi agerer på nettet, er afgørende for, at vi kan begå os i et demokratisk samfund. En viden, som bibliotekarer har, og som elever i folkeskolen burde få med sig gennem deres skolegang.

Er et forpligtigende samarbejde mellem folkeskoler og folkebiblioteker løsningen til at give vores børn de bedst mulige redskaber til at begå sig i en digital verden?

Kom og deltag eller hør debatten, der indledes med et oplæg fra paneldeltagerne, der tæller kulturborgmester i Københavns Kommune Pia Allerslev (V), formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost, redaktionel udviklingschef på Berlingske Media og forfatter Pernille Tranberg samt medlem af KL’s Børne- og Kulturudvalg Laura Hay (V), medlem af byrådet i Aarhus.

Sted: Bibliotekarforbundets Hus, Lindevangs allé 2, 2000 Frederiksberg.

Tid: 17-19 Alle er velkomne, der vil blive serveret en let anretning og drikkevarer.

Tilmelding gennem Bibliotekarforbundets kalender. www.bf.dk/Aktuelt/Kalender April 2013 · Perspektiv · 35

Læs mere om Del Din Viden på perspektiv.bf.dk

Del Din Viden er dit faglige forum for videndeling med kolleger og fagfæller.

Af Peter Hanke og Sandra Paldrup

Agora

– bibliotekets

I forbindelse med udviklingsprojektet Biblioteket som scene for ny formidlingspraksis på Herlev Bibliotek giver forfatter og forsker Peter Hanke sit bud på, hvad bibliotekets rolle er i fremtiden. Han præsenterer her begrebet Agora – markedspladsen som en mulig vej for biblioteket. En vej, hvor biblioteket aktivt indtager rollen som katalysator af nye former for værdiskabende møder, videnudveksling og idébaserede fællesskaber. Læs essayet, der uddyber Peter Hankes tanker.

K

Kan biblioteket hente inspiration i antikkens særlige markedsplads og blive en katalysator for nye former for værdiskabende møder, videnudveksling og idébaseret fællesskaber?

Lad os spole tiden tilbage til det gamle Athen i antikken, hvor togaklædte filosoffer sammen med deres lærlinge, politikere, officerer og forfattere samt nysgerrige folk fra byen gik rundt på en særlig plads - agoraen - og blev klogere af hinandens selskab. Disse mennesker delte viden, ideer og erfaringer, som vi i dag gør på forskellige mødesteder med forskellige formål, som for eksempel cafeer, uddannelsesinstitutioner, biblioteker og andre formelle mødesteder. Skriftkulturen var ikke moden som medie dengang, det vil sige, at de ting, man talte om - og kunne huske efterfølgende - blev meget betydningsfulde. Dialogens dybere mening og iscenesættelsen af samtalerne havde afgørende betydning for den viden, der blev givet videre, og den livsklogskab, som grækerne var eminent dygtige til at fokusere i deres retorik, blev en norm.

De dygtige talere og reflekterede praktikere blev opsøgt og holdt hof på agoraen. Nye retoriske talenter blev udfordret, og de mange disputter skabte en interessant konkurrence om at bidrage med visdom, intellektuel styrke og idébaseret fællesskab.

36 · Perspektiv · April 2013

Agoraens princip er blevet gentaget mange gange i historiens løb. For eksempel i kirken (pavenavnet Gregor kommer af Agora) eller markedspladsen i små og store byer, parlamenterne senere i historien og så videre. Men skriftens erobring af den intellektuelle meningsudveksling har reduceret den mundtlige dimension og gjort mødestederne meget mere formelle og mindre åbne over for nye, overraskende input. Dermed er den anden vigtige del af agoraens princip, nemlig friheden til at tænke, ytre sig og bevæge sig rundt, blevet hæmmet. Ordet »agere« er også rundet af agora, og det er en meget betydningsfuld dimension, der er blevet filtreret bort af institutionel praksis for eksempel i kirkerne eller de politiske mødesteder.

I hele det 20. århundrede har vi for eksempel brugt aviser som intellektuelt mødested, som domineres af en central redaktion i modsætning til agoraens princip. Forsamlingshuset eller foreningstraditionerne i Danmark er andre interessante agora-lignende mødesteder, som dog har den begrænsning, at deltagelse kræver en eller anden form for medlemsskab eller detaljeret social orden, ligesom konferencer og salgsmesser er beregnet for særlige segmenter i samfundet.

I dag har vi en eksplosion af digitale sociale medier og byrum med muligheder for planlagte og tilfældige møder mellem kendte og mindre kendte ansigter som aldrig før, og denne

rolle i fremtidens samfund? tilstand udfordrer stort set alle andre medier og mødesteder, virtuelle som fysiske. Denne udfordring ses mest som en trussel mod forretningen og den sociale logik, og vores samfund skal for alvor lære at bruge disse muligheder rigtigt.

Don Tapscott og Anthony D. Williams introducerede i bogen Wikinomics: How Mass Collaboration Changes Everything (Portfolio, 2006) ordet »ideagoras«, der henviser til steder - både virtuelle og fysiske - hvor store mængder mennesker, akademikere, kunstnere, erhvervsdrivende og så videre mødes for at udveksle problemer og løsninger. Internettet og den digitale revolution fjerner filtreringen igen. Denne nye markedsplads for ideer er i sin natur meget tæt på den oprindelige agora.

Derfor er der grund til at se nærmere på den helt særlige intensitet og medmenneskelige værdiskabelse, der kan opstå, hvis man ser udfordringerne fra medierne som en ny mulighed i stedet for en trussel mod traditionelle hierarkier og måder at organisere samfundet på. Der ligger en stor og åben mulighed for biblioteket som institution i at gøre agora til sin udtryksform i indretning, formidling, videndeling, digitale forlængelser og dermed skabe flerspors dialoger med befolkningen, som få andre institutioner har mulighed for.

Biblioteket er bredere end uddannelsesinstitutionerne, mere alvorlig end cafeerne og mindre fokuseret på seer- og læsertal end medierne, mindre kommerciel end messe- og konferencecentre.

Agoraen indeholder tre slags bevægelser på samme tid: Kroppen bevæger sig ved at gå rundt eller strejfe i digitale rum, tanken og ideerne bevæger sig gennem talen og ytringerne, og sanserne bevæges af tilstedeværelse og nærvær med en ny intensitet.

Hvor langt kan man forestille sig, at biblioteket kan udvikle sig som nyt mødested, hvor nærvær, viden og samtaler kan forenes? Hvad skal der til, for at personalet kan rumme denne udvikling?

Der er ingen tvivl om, at biblioteket skal forandre sig organisatorisk og skabe en ny selvforståelse for at mestre denne transformation. At udvælge og præsentere information, tekster og materialer fra forskellige medier for brugerne vil fremover kun være en lille del af opgaverne. Evnen til at være katalysator for livgivende og værdiskabende møder mellem mange forskellige mennesker bliver en ny opgave - bibliotekets ansatte bliver iscenesættere og kan med fordel lære mere om, hvordan dette gøres - sammen med brugerne.

Peter Hanke deler sin gerning mellem klassisk musikudøvelse, forskning i lederskab, undervisning i executive education og entrepreneurship til ære for kunstens udfoldelse både inden for og uden for det konventionelle kulturliv. Han er desuden forfatter til bogen Kulturens skjulte styrker, 2010.

Læs mere på perterhanke.com eller exart.dk.

Om projekt Biblioteket som scene Udviklingsprojekt støttet af udviklingspuljen, Kulturstyrelsen under indsatsområdet; Det inspirerende og performative biblioteksrum.

Projektet har til formål over en to-årig periode at eksperimentere med at udvikle nye formidlingsformer og -metoder med inspiration fra kunsten og kunstneriske metoder.

Projektperiode: Marts 2012 – Marts 2014.

Projektet udvikles i samarbejde med Glostrup Bibliotek samt Rødovre, Fredensborg og Furesø Bibliotekerne. Læs mere om projektet i projektbanken på Kulturstyrelsens hjemmeside.

April 2013 · Perspektiv · 37

JOB OG KARRIERE

Bibliotekarforbundet Lindevangs Allé 2 T: 38882233 E: bf@bf.dk www.bf.dk Ekspedition: mandag-fredag kl. 9-15

Bruno Pedersen Forhandlingschef T: 38 38 06 10 bp@bf.dk

Karin V. Madsen Chefjurist T: 38 38 06 16 kvm@bf.dk

Lone Rosendal Specialkonsulent T: 38 38 06 15 lr@bf.dk

Helle Fridberg Specialkonsulent T: 38 38 06 12 hf@bf.dk

Ulla Thorborg Specialkonsulent T: 38 38 06 17 ult@bf.dk

Om delpension Akademikere, heri bibliotekarerne, får med den nye AC-overenskomst (OK-13) mulighed for at vælge delpension. Det blev for nogle år siden en mulighed for en række andre mindre faggrupper. Delpension giver den enkelte mulighed for at bruge af sin egen pensionsopsparing i forbindelse med nedgang i arbejdstid.

Tilbagetrækningsreformen fra 2011 har medført en forringet efterløn, og at pensionsalderen gradvist hæves, så den ender med at være 69 år for årgang 1967 og yngre. Ideen med delpension er derfor at give medarbejdere et ekstra redskab til at planlægge en fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i takt med en stigende pensionsalder og en for flertallet amputeret efterlønsordning.

Der gælder en række betingelser for anvendelsen af delpension: • Din arbejdsgiver skal skriftligt godkende ønsket om nedsat tid, idet denne godkendelse skal vedlægges en ansøgning om delpension i PFA. • Du kan først anmode om delpension – det vil sige bruge af din pension – fra det tidspunkt, hvor pensionen tidligst kan komme til udbetaling.

Det er typisk enten som 60- eller 62-årig.

• Det vil maximalt være 1/3 af din pensionsopsparing, der kan udløses som delpension. Det er den valgfrie 1/3 – enten rate-, kapitalpension eller livspension (på nuværende tidspunkt antages det, at du ikke kan anvende en alderspension, selvom den oprindelig var en kapitalpension).

• Delpension skal udbetales som livspension; det betyder, at den rate- eller kapitalpension, der måtte bruges som delpension, først skal konverteres til livspension.

Sædvanligvis kan man ikke være omfattet af AC-overenskomsten, når der sker udbetaling fra en pensionsordning, som en offentlig arbejdsgiver har ydet bidrag til, men denne bestemmelse undtages altså, når det drejer sig om delpension. Man bliver derfor ved med at indbetale til pensionsordningen, samtidig med at man bruger af den.

For dem, der har en arbejdsmarkedspension af en vis størrelse, kan det give mening at benytte denne mulighed. Ordningen åbner nemlig op for perspektivet omkring at arbejde langt forbi folkepensionsalderen, og derved mindskes behovet for den store pensionsopsparing, der skal række i mange år.

Inden de første bibliotekarer kan benytte sig af muligheden for delpension, skal PFA først have afklaret en række tekniske forhold. På nuværende tidspunkt sigtes der efter at implementere delpension, som en del af pensionsaftalen i løbet af efteråret 2013.

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at mulighed for delpension ikke gælder for tjenestemænd.

Helle Fridberg

Niels Bergmann Udviklingskonsulent/ Web-koordinator T: 38 38 06 32 nb@bf.dk

Nanna Berg Karriere- og udviklingskonsulent T: 38 38 06 13 nbe@bf.dk

38 · Perspektiv

Vidste du... at du nu kan se kundetilfredsheden med de private firmaer, der tilbyder aktivering til ledige? Det foregår på www.ledigeuddelersmiley.dk, hvor du også selv har mulighed for at give din mening til kende om dit eget aktiveringsforløb hos en privat virksomhed.

Jeg blev for et par måneder siden opsagt fra en stilling i en større privat virksomhed på grund af besparelser.

Nu har jeg så lige set et stillingsopslag i en anden afdeling i virksomheden. En stilling, jeg mener, jeg godt kan bestride. Er afskedigelsen af mig så ikke usaglig? Jeg er stadig i opsigelsesperioden.

?

Jeg kan sagtens forstå, du reagerer på den nyopslåede stilling. Umiddelbart virker det jo urimeligt, at der nu er en ledig stilling, uden at du har fået den tilbudt.

Juridisk set er det imidlertid sådan, at sagligheden af en afsked vurderes ud fra forholdene på opsigelsestidspunktet, det vil sige ud fra forholdene, som de er og tegner sig på sigt, den dag du modtog opsigelsesbrevet. Hvis arbejdsgiver på dette tidspunkt vidste, at der ville blive en ledig stilling, er opsigelsen ikke saglig, hvis det er en stilling, du kunne bestride (eventuelt efter en kortere oplæring).

Det vil ofte blive et bevismæssigt spørgsmål, hvad arbejdsgiver vidste på opsigelsestidspunktet. Hvis der kort efter opsigelsen opslås en stilling, skærpes kravene til virksomhedens dokumentation af, at den givne begrundelse for opsigelsen var saglig på opsigelsestidspunktet.

En virksomhed kan selvfølgelig godt vælge at tilbyde en stilling, der efterfølgende bliver ledig, til en opsagt medarbejder, selv om der ikke juridisk er pligt til det. Det vil være god og fornuftig personalepolitik. Der er da også en del virksomheder, der følger dette princip, eventuelt ved at oprette en jobbank eller lignende i forbindelse med større besparelsesrunder.

!

?

Karin Madsen

Ændrede arbejdsforhold, når du vender tilbage fra barsel Ligebehandlingsloven er nu ændret, så en forælder efter tilbagevenden fra barsel- eller forældreorlov skriftligt kan anmode sin arbejdsgiver om ændrede arbejdsvilkår for en begrænset periode. Arbejdsgiveren skal overveje og besvare denne anmodning under hensyn til både arbejdsgiverens og lønmodtagerens behov. Arbejdsgiveren er forpligtet til at besvare anmodningen skriftligt inden for rimelig tid.

Endvidere er der i loven præciseret, at lovens beskyttelse mod afskedigelse af lønmodtagere i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption også omfatter beskyttelse mod »anden mindre gunstig behandling«. Udsættes du som lønmodtager for »anden mindre gunstig behandling« i strid med loven, vil du være berettiget til en godtgørelse. Reglen om omvendt bevisbyrde vil ligeledes omfatte »anden mindre gunstig behandling«.

Det forventes, at ændringerne snarest bliver indarbejdet i de offentlige barselsaftaler.

Lone Rosendal

Frihed 1. maj og Grundlovsdag På det kommunale område er 1. maj og Grundlovsdag fridage fra klokken 12, bortset fra Frederiksberg, hvor 1. maj er en arbejdsdag. Lokalt kan man have aftaler om, at enten den 1. maj eller Grundlovsdag er en hel fridag, idet man har valgt at lægge de to halve fridage sammen til én fridag.

I regionerne er 1. maj og Grundlovsdag som udgangspunkt ikke fridage, medmindre det specifikt fremgår af en lokal aftale.

I staten kan 1. maj som udgangspunkt blive en fridag, såfremt man selv begærer ønske om frihed på dagen, og såfremt tjenesten tillader det. I staten betragtes Grundlovsdag ikke som en søgnehelligdag og er dermed ikke en fridag. Har man dog lokale aftaler/kutymer, personalepolitiske retningslinjer og lignende, der siger noget andet, følger man disse lokale regler. Af den grund har flertallet af de statsansatte ret til at holde fri Grundlovsdag som halv eller hel fridag, og 1. maj er normalt en halv fridag efter begæring, og hvis tjenesten tillader det.

Helle Fridberg

Fik du ikke tre års rådighedsløn, da din stilling blev nedlagt?

Højesteret har bedt EU-domstolen om at afklare, om de danske regler omkring rådighedsløn er forenelige med EU-retten. Rådighedsløn gives til tjenestemænd, hvis stilling bliver nedlagt, og som følge deraf bliver afskediget. Efter de danske regler har en tjenestemand, hvis hans stilling bliver nedlagt, kun ret til at få rådighedsløn til han når folkepensionsalderen, som på nuværende tidspunkt er 65 år. Det gælder også personer, der var 64 år, da deres stilling blev nedlagt, og som så ikke har fået rådighedsløn i tre år, men kun i et år til de fyldte 65 år. Der er meget, der tyder på, at EU-domstolen vil komme frem til, at dansk ret ikke er i overensstemmelse med EU-retten, og at der er ret til rådighedsløn også efter, man er fyldt 65 år. Hvordan en afgørelse præcis vil blive, og hvilke konsekvenser det vil få for de, der måtte blive berørt, vides endnu ikke. Men vi hører allerede gerne nu, hvis du mener at kunne blive berørt. Du skal således have været mere end 62 år på fratrædelsestidspunktet. Kontakt Karin Madsen kvm@bf.dk eller Lone Rosendal lr@bf.dk i Bibliotekarforbundet.

Lone Rosendal

April 2013 · Perspektiv · 39

ARBEJDSLIV

Vel mødt!

Møder koster penge og tager tid. Mange penge. Og meget tid. Derfor kan det være en særdeles god idé at give mødekulturen på arbejdspladsen et servicetjek.

Tekst Jo Brand

B

Bevæbnet med kaffe, ringbind og papirer marcherer vi ind og ud af mødelokaler. Ting skal besluttes, aftales og videreformidles. Men når mødelederen indleder seancen med at sige: »Ja, der er jo egentlig ikke så meget nyt at sige«, og når deltagerne sidder med foldede arme og fjerne blikke, og konklusionen på det to timer lange møde er: »Den tager vi lige igen på næste møde«, kan det være en nærliggende tanke, om det nu virkelig også var nødvendigt at mødes.

– Hvor mange møder, der er helt ligegyldige, ved man jo ikke. Men det er mange. Og hvis du kigger på de møder, der afholdes i Danmark i dag, vil jeg vove den påstand, at de fleste kunne have varet den halve tid, hvis de havde været planlagt ordentligt, fortæller Povl Christian Henningsen. Han er cand. ling. merc. og står bag konsulentvirksomheden Empower, der beskæftiger sig med ledelsesrådgivning og kommunikation, og så har han skrevet bogen Gode Møder, der udkom sidste år. På trods af titlen på hans bog, kender han dog også til de dårlige af slagsen.

– Hvis du tager et foto af deltagerne til mange af de møder, der bliver holdt, vil du se, at folk sidder og er ved at falde ned af stolen. De har lidt det dér udtryk »Hvad i alverden laver jeg her?«, siger han og fortæller, at et godt møde giver energi, mens dårlige møder virker drænende. Også for økonomien.

40 · Perspektiv · April 2013

– Mange møder er spild af penge. Bare tænk, at hvis 30 mennesker sidder en time for meget til et møde, svarer det jo til 30 arbejdstimer! Det er mange penge.

Alligevel er vi ifølge Povl Christian Henningsen så glade for møder, at vi af og til holder møder bare for mødernes skyld.

– Det giver måske en tryghed at have et fast mandagsmøde, fordi du får fornemmelsen af, at der er styr på tingene. Men hvorfor holde et møde, hvis det ikke er nødvendigt?

Så er det jo bare en dårlig vane, siger han.

En anden væsentlig faktor, når det kommer til ligegyldige møder, er dårlig mødeledelse.

– Hvis mødelederen ikke har kontrollen, får deltagerne lov til at sidde med deres private dagsordener. Der er risiko for afbrydelser, manglende respekt for hinanden, og at folk taler om det, der lige falder dem ind.

Dovne mødedeltagere

Det er dog ikke kun mødelederen, der er ansvarlig, når et møde ender som en fiasko.

– kunne lukke munden på dem, der snakker for meget, og få dem, der ikke siger noget, til at åbne op, lyder det.

Sidst, men ikke mindst, skal et godt møde slutte til tiden.

– Folks kalendere er spækket med ting, de skal, og man skal have respekt for hinandens tid. Så hvis der er sat to timer af til et møde, skal der ikke bruges to timer og 15 minutter, lyder det fra mødeeksperten.

Et godt og vellykket møde er også et fælles ansvar. Det vil sige, at du som mødedeltager ikke bare kan tillade dig at møde op, tage for dig af kaffe og croissanter og så ellers sige, hvad der falder dig ind, når det falder dig ind.

– Som mødedeltager skal du møde op forberedt. Du skal have læst de udleverede dokumenter og forholdt dig til dagsordenen inden mødet. Det nytter ikke, at du bare sidder og finder på din mening til mødet. Vær også bevidst om, at du selv er med til at skabe dagsordenen – du kan jo godt foreslå relevante ændringer til den inden mødet. Under selve mødet handler det om at være en engageret og positiv medspiller, der kommer med konstruktiv kritik, roser andre og kritiserer på en respektfuld måde. Og så skal du ellers holde din mund, hvis du ikke har noget relevant at bidrage med.

Det gælder ifølge Povl Christian Henningsen også om at have en respekt for dynamikken til mødet. Som han siger: – Lad være med at rejse et tungt spørgsmål, fem minutter inden mødet slutter, som det vil tage 40 minutter at diskutere.

Men hvad så med hyggesnakken, er der slet ikke plads til den?

– Jeg har fuld respekt for, at folk gerne vil snakke privat. Men hvis der er et socialt behov, der skal dækkes, så afsæt en halv time til snak og en halv time til møde, siger Povl Christian Henningsen, der altså ikke mener, at hyggesnak hører til på møder.

– Det er ret sandsynligt, at mindst halvdelen af mødedeltagerne vil synes, det er irrelevant, når en eller anden begynder at fortælle, hvad han fik at spise til aftensmad i går, eller hvad han så i fjernsynet.

Stefan Vladimirov/Black Squid

– Problemet er også ofte, at deltagerne er dårligt forberedte og dovne. Hvor tit er du ikke – fem minutter før et møde – blevet spurgt »Gider du ikke også lige printe dagsordenen ud til mig?« Og så har I begge lige skimmet den igennem og tænkt »Nå, det er det, vi skal snakke om. Fint, fint«. Det er spild af tid. Folk skal møde op velforberedt, siger Povl Christian Henningsen.

Trods de mange faldgruber er møder dog ifølge ham helt nødvendige.

– Det er vigtigt at mødes. Du får vist, hvem du er, du bliver engageret, finder ud af, hvor virksomheden skal hen og så videre. Og hvis alle bruger hovedet, bliver møderne en fornøjelse. Man mærker den der energi: Vi vil gerne noget sammen, og vi vil gerne noget hver for sig, siger han, der mener, at vejen til succes hedder intelligent mødeplanlægning.

Vil man praktisere det, er der ifølge Povl Christian Henningsen mange ting, der skal tages stilling til: Hvem inviterer til mødet?

Hvor mange skal med? Hvem skal med? Er det nødvendigt, at alle er med under hele mødet?

Og så videre. Derudover skal der selvfølgelig være en god grund til at mødes. Og den grund skal tages alvorligt.

– Formålet med mødet skal afdækkes af mødeindkalderen. Afholdes mødet for eksempel for at informere? Så skal personen, der informerer, være toptunet og velforberedt.

Og hvis der ikke er lagt op til, at informationen skal diskuteres, skal der ikke diskuteres.

Hvis mødet går ud på at diskutere strategi, skal mødelederen have forberedt deltagerne, hvilket vil sige, at der skal være sendt den nødvendige data og informationsmateriale ud.

Ifølge Povl Christian Henningsen skal information og dagsorden sendes ud 4-5 dage inden mødet, så folk kan nå at forberede sig.

Derudover skal der forinden også udpeges en mødeleder, og det behøver ikke nødvendigvis være mødeindkalderen. Men det skal være et menneske med visse kompetencer.

– Mødelederen skal sørge for en god stemning og skal kunne få folk til at snakke om det, mødet drejer sig om. Han eller hun skal forstå, at der er tale om en gruppe individer med hver deres kæpheste, og skabe god kemi mellem dem. Personen skal også – på en pæn måde

April 2013 · Perspektiv · 41

ARBEJDSLIV

Gode råd om god mødeledelse Tips til god mødeledelse var, hvad Bibliotekarforbundets medlemmer kunne få med hjem, da der blev holdt morgenmøde for medlemmerne.

N

Når det kommer til møder, er det vigtigste for os, at der bliver taget og gennemført beslutninger.

Mindre afgørende er kaffen og kagen, der bliver serveret. I realiteten er det desværre det første, der fungerer dårligst, og det sidste, der fungerer bedst. Det fortalte selvstændig konsulent og forfatter til bogen Bedre Mødekultur, Kirsten Andersen, da Bibliotekarforbundet i samarbejde med blandt andre Dansk Magisterforening og Den Danske Dyrlægeforening i marts havde inviteret medlemmer til morgenmøde om god mødeledelse.

Her stod det også klart, hvor mange penge, der kan være at spare, hvis møderne bliver effektiviseret. Et eksempel havde

Alle jobportaler er ens …

Bortset fra én!

På jobbing.dk ser du ikke kun job, du forventer at se — vi viser dig også job, du ikke i forvejen vidste var noget for dig. www.jobbing.dk

jobbing_183x117.indd 1

42· Perspektiv · April 2013

3/19/13 11:44 AM

10 veje til et godt møde Kirsten Andersen fra en økonomisk beregning, hun havde foretaget i en virksomhed med 48 ansatte, hvoraf mange var højtlønnede. På en uge holdt de 329 møder, hvilket svarer til 552 timer. På et år blev det til en arbejdsløn på 13,5 millioner kroner. Hvilket vil sige, at der kunne spares 4 millioner, hvis møderne blev reduceret med 30 procent. En reducering, virksomheden selv mente, ville være realistisk.

– Og man vil ikke kun spare penge, man vil også ofte nå frem til nogle bedre beslutninger, fordi man i højere grad har forberedt sig, inden man afholder møderne, lød det fra Kirsten Andersen.

En af tilhørerne var Ilse Linde, der er uddannet bibliotekar og er ansat som webredaktør på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Som projektleder for flere hjemmesideprojekter holder hun mange korte og konkrete møder med både administrativt personale og forskere.

– Jeg synes generelt, at vi er gode til at styre møderne på min arbejdsplads. Jeg har ikke den dér fornemmelse af bare at sidde, sidde og sidde. Men derfor kan møderne jo godt blive bedre og mere effektive, sagde hun og fortalte, at en ting, hun tog med sig fra mødet, var opskriften på en mere præcis mødeindkaldelse.

– Udover bare at sende en dagsorden ud, er det nok en god idé også at få skrevet, hvad det overordnede formål med mødet er. Og det gælder også de forskellige delmål: Hvad skal bare diskuteres, hvad skal der orienteres om, og hvor skal der træffes en beslutning, sagde hun.

1 2 3 4

5

6

7 8 9 10

Situationen. Tænk over, om et møde overhovedet er det rette forum? Kunne det, der skal formidles eller diskuteres, ordnes på en anden måde? Spørg for eksempel dig selv, om du ville rejse 400 kilometer for at deltage i mødet.

Formålet. Gør det klart, hvad mødet skal bruges til. Er det et udviklingsmøde eller et driftsmøde? Skal der genereres ideer? Skal der orienteres?

Resultatet. Hvad skal mødet munde ud i? Skal der nedsættes en styregruppe? Skal der deles informationer? Eller skal der træffes en beslutning? Inden mødet slutter, skal konklusionerne italesættes: Hvad er I blevet enige om? Hvad skal der gøres? Hvem skal gøre det og hvornår? Det går altså ikke bare at sige: »Det lyder til, at vi er enige«.

Varigheden. Sæt tid af til de enkle ting, der skal diskuteres.

Det signalerer, hvor vigtige de er – og du får samtidig en idé om, hvilke punkter, der er realistiske at nå.

Tidspunktet. Mange holder møder på samme tidspunkt af ren vane, men overvej, om det er det mest hensigtsmæssige.

Deltagerne. Tænk over deltagernes roller, og hvordan de skal forberedes. Inviter kun folk med til det, der er relevant for dem. Der er ingen grund til, at folk bliver til mødet, hvis det der bliver diskuteret, ikke involverer dem. Sørg også for, at folk har de informationer til rådighed, de skal bruge, så de kan forberede sig.

Dagsordenen. Skriv ned og send ud: Hvilke ting skal diskuteres, og hvor længe skal de diskuteres? Skriv tidsangivelse på mødeindkaldelsen. Gør det også klart, hvilke delmål der er, og hvilke beslutninger I skal nå frem til.

Mødetypen. Overvej, hvordan I skal mødes. Måske kan I nøjes med det helt korte møde, hvor I står op i et kvarter og får talt om det, I skal tale om. På den måde bruger I ikke tid på »lige« at sætte jer og »lige« at hente en kop kaffe.

Metoderne. Der er mange måder at holde møder på. Sørg for at få noget energi ind i dem og tænk kreativt. Overvej, om det for eksempel kan være en idé at få folk op af stolene og skrive på en flipover.

Rammen. Tænk over de fysiske rammer. Bare det, at folk skal sidde lidt anderledes, end de plejer, kan være med til at overraske og tilføre energi.

Kilde: Selvstændig konsulent og forfatter til bogen Bedre Mødekultur, Kirsten Andersen.

April 2013 · Perspektiv · 43

NYT JOB Tekst anette lerche

Foto Jakob Boserup

Karrieren fik fokus på børn Navn: Mie Aksglæde Olsen Stilling: Børnebibliotekar pr. 1. februar på Herfølge Fællesbibliotek, KøgeBibliotekerne Karriereforløb: Barselsvikariat på Gentofte i børnebiblioteket. Studiejob på Frederiksberg Bibliotek Uddannelse: Uddannet cand.scient.bibl. i 2011 Alder: 27 år Vidste du som nyuddannet, at du ville være børnebibliotekar?

- Da jeg blev færdiguddannet, havde jeg udelukkende fokus på, at jeg skulle have job og erfaring.

Mit første job var som barselsvikar i børnebiblioteket i Gentofte, og her fandt jeg ud af, at det var sjovt at have med børn at gøre og fik lyst til at arbejde mere med området. Efter Gentofte var det helt bevidst, at jeg søgte stillinger med fokus på børn.

Hvordan er du blevet taget imod?

- Rigtig positivt. I KøgeBibliotekerne arbejder vi i teams, hvilket passer mig godt. Vi er syv ansatte i teamet i Herfølge, så til samtalen lagde de meget vægt på, at jeg passede ind ved at supplere både fagligt og personligt. I sig selv er biblioteket som fælles skole- og folkebibliotek også ret nyt. Det blev etableret i 2011, og her fik det også selvbetjent åbningstid i perioder, så det er fortsat under udvikling og har en spændende profil.

Måtte du søge mange stillinger, før du fik jobbet i Herfølge?

- Nej, det var den anden stilling, jeg søgte. Inden da havde jeg sendt en ansøgning til Hvidovre, 44 · Perspektiv · April 2013

hvor jeg ikke kom til samtale. Men så blev jeg kaldt til samtale i Herfølge og fik stillingen. Jeg havde ikke selv troet, at det ville gå så hurtigt, for jeg har jo ikke så meget erfaring. Jeg synes, at det er super godt, at man turde lukke sådan en som mig ind.

Det, som gjorde udslaget, var blandt andet at jeg havde godt styr på forskellen mellem skole – og folkebibliotek og en brugerinddragende tankegang.

Hvilke tanker havde du gjort dig om at arbejde på et fællesbibliotek?

- At skolefunktionen er væsentlig i et skolebibliotek, og at skolefunktionen er noget, som biblioteket skal støtte op om. Der er en god blanding af læring og almindelige folkebiblioteksaktiviteter i Herfølge, som fungerer rigtig godt. Eksempelvis er kombinationen af folke- og skolebibliotek en måde at få børnene til at synes, det er sjovt at lære på, fordi biblioteket kan gøre det lidt mere legende og let end bare en traditionel, ren undervisningssituation. Vi har et tværgående samarbejde med lærerne, hvilket er vigtigt for, at de vil bruge biblioteket.

Hvordan er hverdagen på et fællesbibliotek?

- Klasserne har faste dage, hvor de kommer på skolebiblioteket, og det går stærkt, mens de er der. Der er ansat en skolebibliotekar, som refererer til skolelederen.

Hun er der hver dag, og det er via hende, vi har den tætte kontakt i forhold til

arrangementsplanlægning med skolen. I starten var det hende, skoleeleverne henvendte sig til, mens de i højere grad føler nu, at de kan komme til alle bibliotekarerne. Nærheden til børnene er vigtig, og den fordel har man som skolebibliotek. Vi får et forhold til eleverne og har lettere ved at tiltrække dem til arrangementer end et almindeligt folkebibliotek har. Ved et-tiden bliver alt så mere roligt og folkebiblioteksagtigt med almindelige lånerspørgsmål.

Hvad synes du er fordelene ved et fællesbibliotek?

- Der er fællestræk mellem folkeskolen og folkebiblioteket, fordi det handler om viden og dannelse, og det gør, at det spiller ret godt sammen. Samtidig tror jeg, at biblioteket kan løfte det til noget, der er lidt lettere, end skolen kan, fordi vi har skønlitteraturen, som er hygge og sjov og nydelse frem for bare læring, som man kender det fra skolen. Vi har andre kompetencer end lærerne, fordi vi ved noget om skønlitteratur og nye tendenser, som børnene kan lide, og som lærerne ikke nødvendigvis kan nå at følge med i.

Mindeord om professor Niels Ole Pors Den 19. marts afgik professor Niels Ole Pors ved døden efter pludseligt opstået sygdom, 64 år gammel.

Niels Ole Pors var gennem næsten 40 år en central kraft på Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), tidligere Danmarks Biblioteksskole.

Niels Ole Pors var næsten selv en institution i institutionen, hvor han var kendt og elsket under navnet NOP. NOP var oprindeligt uddannet cand. phil. i historie fra september 1974 fra Odense Universitet. Senere supplerede han med bifag i samfundsfag fra Aarhus og Aalborg universiteter. Tidligt lagde han vægt på, hvor vigtigt det er at stille spørgsmålstegn ved en fortolkning af en kilde, hvis ikke kilden sættes i relation til en holdning.

I 1974 søgte NOP stilling som lektor ved Danmarks Biblioteksskole i Aalborg og tiltrådte denne den 1. januar 1975. Fra 1978 og nogle år frem fungerede NOP som afdelingsleder i Aalborg, samtidig med at han varetog undervisning både i Aalborg og København.

På senere trin i sin løbebane blev NOP i 1987 udnævnt til undervisningsleder og i 1998 konstitueredes NOP desuden som rektor for en periode.

I 1999 fik Danmarks Biblioteksskole ny struktur, og stillingen som undervisningsleder blev nedlagt. NOP udtrådte af ledelsen for at hellige sig gerningen som underviser og forsker, i første omgang som lektor fra 1. januar 2000 og fra 1. juli 2005 som professor.

NOP’s akademiske fortjenester inden for forskning og undervisning er store og mange. NOP var en hovedkraft i udviklingen og etableringen af IVA’s – dengang naturligvis Danmarks Biblioteksskoles – nye kandidatuddannelse. Han var ligeledes en flittig forsker, der fik mange anerkendelser – for eksempel så nyligt som i 2011 fik han hele to gange særlig udmærkelse (Excellent Paper Award) fra Emerald Publishing Group.

Han var en internationalt anerkendt kapacitet inden for ledelse og særligt biblioteksledelse; så sent som i denne måned har IVA’s hjemmeside markedsført hans og Peter Hernons nye bog Library Leadership in the United States and Europe.

NOP var en venlig mand og ofte munter, så sent som dagen før han døde.

Og få dage forinden blev han set ved sit bord i kantinen, hvor han med vanlig humor og klogskab delte sine erfaringer med de yngre forskere på IVA. NOP var en fremragende mentor og forsker og dertil et rart og beskedent menneske.

NOP satte sig meget tydelige og positive spor på IVA og også bredt ud i bibliotekssektoren. Han planlagde at lade sig pensionere i 2015. Dette skulle så desværre aldrig komme til at ske. IVA og biblioteksverdenen har mistet NOP i et par produktive år endnu, og det er beklageligt nok i sig selv. Langt tungere er det dog, at NOP således ikke kom til at nyde det højt fortjente otium, som vi alle inderligt ville have ønsket ham; og hans familie og venner må undvære ham. Men mindet lever – og det står så værdigt og varmt som tænkes kan.

Niels Ole Pors efterlader sig hustruen Lis Trantel og fire sammenbragte børn.

Per Hasle, Rektor for IVA

Perspektiv interviewede i marts måned Niels Ole Pors i forbindelse med dette nummers tema om ledelse.

NYE STILLINGER STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as St. Kongensgade 72 · 1264 København K tlf: 70271155 · fax: 70 27 11 56 email: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncerne: Nr. 05-2013: Udgivelsesdato 30.05 Bestillingsfrist 30.04 kl. 12 Materialefrist 16.05 kl. 12 Nr. 06-2013: Udgivelsesdato 27.06 Bestillingsfrist 30.05 kl. 12 Materialefrist 13.06 kl. 12 Nr. 07-2013: Udgivelsesdato 29.08 Bestillingsfrist 01.08 kl. 12 Materialefrist 15.08 kl. 12

RÅD OG ANBEFALINGER VED ANSØGNING Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis du har spørgsmål. lylnxjyi ngojssjx djakjxi ufjnvkeo njgssjah njldgjxi dnjleysh ufjijlgo kegljxni njlydljx lydlnjyi njgojsjx djajjxi yesdnjlh ufkjnveo lylnxjyi ngojssjx djakjxi ufjnvkeo njgssjah njldgjxi dnjleysh ufjijlgo kegljxni njlydljx lydlnjyi njgojsjx djajjxi yesdnjlh ufkjnveo lylnxjyi ngojssjx djakjxi ufjnvkeo njgssjah njldgjxi dnjleysh ufjijlgo kegljxni njlydljx

Bibliotekar til Team Voksen/ Den Slesvigske Samling Du brænder for litteratur og kultur - både den nordiske og den i vores egen slesvigske baghave. Du ved hvad der rør’ og gør sig og kan omsætte ideerne til praksis.

Vi er det danske bibliotek i det danske mindretal i Sydslesvig. Biblioteket er en markant brik i et rigt dansk forenings-, skoleog institutionsliv, hvis vigtigste mission er at formidle dansk og nordisk sprog og kultur.

Sydslesvig er mangfoldigt både sprogligt og kulturelt – derfor er hver eneste dag en spændende udfordring.

Biblioteket drives med udgangspunkt i dansk bibliotekslovgivning og følger alle moderne standarder for dansk biblioteksudvikling.

Læs om biblioteket og se hele stillingsopslaget på www.dcbib.dk.

Ansøgningsfrist mandag den 13. maj 2013.

April 2013 · Perspektiv · 45

Børnebibliotekar med flair for IT og formidling Haderslev Bibliotekerne søger pr. 1. juni en bibliotekar DB/cand.scient bibl. (37 t.)

vejle bibliotekeRNe BiBliotekar - 37 timer til team Fiktion i VeJle Få afløb for dine skæve idéer, din lyst til at lave udadvendt og kreativ litteraturformidling og arrangementsvirksomhed, samtidig med at du kan sætte dine bibliotekariske færdigheder på spil i formidlingen til unge og voksne under uddannelse.

Tiltrædelse 1/7 2013. Ansøgningsfrist 14/5 2013.

Du skal gerne: • Brænde for arbejdet med børn og unge • Være skarp inden for IT og nye medier • Være god til at formidle bibliotekets tilbud – både de fysiske og de virtuelle • Have en udadvendt personlighed • Være udviklingsorienteret og have mod på at afprøve nye ting Læs hele stillingsopslaget på www.haderslev.dk/topmenu/job-hos-os hvor du også kan søge stillingen elektronisk via knappen ”Send ansøgning” nederst i annoncen.

BiBliotekar - 32 timer til BØrkoP BiBliotek & team BØrn i VeJle Du er nysgerrig på verden og medierne, og du er parat til at bruge dig selv ved at skabe relationer til børn og voksne og til samarbejdspartnere. I samarbejde med Team Børkop og Team Børn skal du være med til at udvikle formidling af kultur, leg og læring - såvel på nettet som i byens rum.

Tiltrædelse 1/9 2013. Ansøgningsfrist 21/5 2013.

Se de fulde stillingsopslag på vejlebib.dk

Willy Sørensens Plads 1 DK-7100 Vejle www.vejlebib.dk

Ansøgningsfrist er onsdag den 8. maj 2013.

www.hillerod.dk

Genopslag: Souschef

(Akutjob) bibliotekAr

Frederikssund Bibliotekerne søger souschef.

Har du lyst til at være en del af Frederikssund Bibliotekernes ledelse?

Har du lyst til at arbejde både med ledelse, udvikling og driftsopgaver?

Ansøgning sendes til tlind@ frederikssund.dk

Vil du være vores nye stemme på hjemmeside og sociale medier? Er du opdateret på det digitale område og fyldt til randen med gode ideer? Er du en engageret formidler, der kan profilere biblioteket på de digitale platforme og øge dialogen med vores gæster? Har du drømme og visioner for folkebibliotekerne, og ser du muligheder i de digitale medier?

Så læs hele stillingsopslaget på www.hilbib.dk

Har du overblik? Har du blik for fremtiden? Har du en baggrund inden for biblioteks- og/eller kulturområdet?

Ansøgningsfrist 8. maj.

Yderligere oplysninger fås hos bibliotekschef Kirstine Lundsgaard, 40 11 46 56. www.frederikssund.dk

46 · Perspektiv · April 2013

Hillerød Bibliotekerne

Der er tale om et akutjob. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013, opfordres særligt til at søge jobbet. Såfremt du er omfattet af målgruppen for akutjob, bedes du vedhæfte dokumentation herfor, når du søger jobbet.

Bibliotekar & barselsvikar til Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne fra d. 1.6.2013 (akutjob) Vi søger to bibliotekarer på fuld tid til Danmarks smukkest beliggende bibliotek. Har du lyst til at arbejde med formidling, borgerbetjening, undervisning, arrangementer m.m., så kan vi tilbyde en spændende arbejdsplads med engagerede kolleger og muligheden for at udvikle fremtidens bibliotekstilbud.

Læs hele stillingsopslaget på bibliotekets hjemmeside www.lyngbybib.dk.

Ansøgning elektronisk via www.job.ltk.dk.

Ansøgningsfrist d. 6. maj 2013

Bibliotekar, DB eller Cand. Scient.

Bibl. til voksenbiblioteket søges til Nunatta Atuagaateqarfia – Det Grønlandske Landsbibliotek Tiltrædelsesdato er den 1. juni 2013 eller efter nærmere aftale.

Vi tilbyder • et centralt beliggende bibliotek, der bruges flittigt af byens borgere • et godt arbejdsklima med gode kolleger, der også gerne er sammen i fritiden • spændende udfordringer i dit arbejde, som du selv vil have stor indflydelse på • et smukt land med mulighed for en aktiv fritid og fantastiske naturoplevelser Voksenbiblioteket består af 5 bibliotekarer, som varetager driften og udviklingen af betjeningen af voksne, og som deles om at tage lukke- og weekendvagterne.

Landsbiblioteket laver mange spændende ting. Vi er bl.a. drivkraften bag den årlige kulturnat og markerer os gerne i byens kulturliv i øvrigt. Alt efter lyst og interesse vil du derfor også få mulighed for at beskæftige dig med andet end basisopgaver.

Vi ønsker, at du • brænder for at lave arrangementer for vore brugere • er fyldt med gode ideer til indretning af biblioteksrummet • er udadvendt, kreativ og serviceminded og har gode samarbejdsevner • gerne har kendskab til DDElibra • med respekt for den grønlandske kultur vil engagere dig i samfundet • har lyst til at formidle bibliotekets materialer bredt og på nye måder • er interesseret i videreudvikling af bibliotekets udbud af forskellige medier og brug af sociale platforme.

Løn - og ansættelsesvilkår Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/ overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdstiden er 40 timer om ugen

Bibliotekschef til Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne fra 1.8.2013 Vi søger en chef, der fastholder og fornyr bibliotekets udvikling på det fysiske og det digitale område.

Vi ønsker en leder, der formår at gøre biblioteket til kommunens centrale mødested for borgerne. Biblioteket har et meget dygtigt og engageret personale og et stort, aktivt publikum. Vores nye chef sikrer, at bibliotekets samarbejdsklima fortsat er i top, og er derfor involverende, synlig og stærkt inspirerende.

Læs hele stillingsprofilen på bibliotekets hjemmeside www.lyngbybib.dk Ansøgning elektronisk via www.job.ltk.dk Ansøgningsfrist d. 6. maj 2013 Første samtalerunde d. 17 maj

Bolig Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der betales husleje og depositum efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Personalebolig skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør. Der kan være ventetid på permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder.

Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte landsbibliotekar Elisa Jeremiassen elisa@katak.gl – på telefon + 299 32 11 56 eller bibliotekar og teamleder i voksenbiblioteket Søren Jensen – sorenj@katak.gl – på telefon + 299 34 89 31 (efter kl. 13.00 dansk tid). Ønsker du yderligere information om Grønland og Selvstyret, kan du læse mere på www.nanoq.gl, under Job. Ansøgningen med relevante bilag sendes med luftpost til: Nunatta Atuagaateqarfia Postboks 1011 3900 Nuuk eller online via nanoq.gl Ansøgning Ansøgningsfristen er den 8. maj 2013 Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 20

April 2013 · Perspektiv · 47

To bibliotekarer søges Børnebibliotekar til fremtiden

Bibliotekar til voksenområdet

Er du vild med børn, unge og familier?

Her er frisk luft, højt til loftet, masser af børn og unge – gode kollegaer og samarbejdspartnere.

Motorvej til byskiltet og rigtig mange ideer til at udvikle børnebiblioteket.

Er det dig, vi søger?

Vi ses på biblioteket!

Vi tilbyder en stilling hvor fokus er på: Formidling – digital og fysisk Partnerskaber – nuværende og fremtidige Målgrupper – kendte og ukendte



Biblioteket Sønderborg søger pr. 1. juni eller snarest derefter to bibliotekarer på fuld tid (akutjob)

www.biblioteket.sonderborg.dk

Langeland Bibliotek søger digital redaktør / bibliotekar på fuld tid.

Vi forventer, at du: • Har den nødvendige faglige baggrund til at udvikle vores ny hjemmeside i DingTotal i samarbejde med andre fynske biblioteker og Odense Centralbibliotek • Har indblik i de digitale udfordringer og kan udvikle det digitale felt hos os • Vil være med i arbejdet med at undervise borgerne i Det digitale Danmark • Er frisk på at arbejde på tværs og med formidling i mange sammenhænge – både sammen med os og ud af huset Vi tilbyder: • Et tværfagligt team med god energi og mod på at udvikle • Varieret opgaveløsning og god kontakt til borgerne • Et omstillingsparat og up to date biblioteksvæsen med moderne faciliteter • Talrige muligheder for at samarbejde med de mange initiativrige og kreative borgere på Langeland Stillingen opslås også som akutjob, ansøgningsfrist: 13/5 Se mere på www.langelandkommune.dk og www.langelandbibliotek.dk.

Skriv om dine projekter på Del Din Viden og gør dine kolleger klogere!

48 · Perspektiv · April 2013

Big Data og bibliotekerne Big data er et af tidens mest hypede begreber, men hvad er Big Data, og kan vi bruge Big Data i bibliotekerne? Det vil It-faggruppen forsøge at give et svar på. Vi inviterer derfor til temaeftermiddag om Big Data.

Torsdag den 16. maj kl. 13:00-15:30 i Bibliotekarforbundets lokaler på Frederiksberg.

Jens Hofman, specialkonsulent på Statsbiblioteket og tidligere user experience konsulent hos Creuna, vil introducere os for Big Data og give sit syn på, hvordan han mener, at bibliotekerne kan positionere sig i en verden med Big Data. På baggrund af oplægget fra Jens Hofman vil Henrik Wemb fra Devoteam lede en workshop om Big Data i bibliotekerne - Kan vi bruge Big Data og til hvad?

Her får I mulighed for at bidrage aktivt med ideer og synspunkter.

Tilmelding via kalenderen på Bibliotekarforbundets hjemmeside senest 6.maj.

Efter mødet – klokken 16 - afholder It-faggruppen generalforsamling med efterfølgende middag.

Se dagsorden med mere på www.it-faggruppen.dk.

Personnyt Stine Nørgaard, tidligere Herning Bibliotekerne, er pr. 1. marts ansat som børnebibliotekar, Hedensted Bibliotekerne.

Christian Lauersen, tidligere sektionsleder på Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Det Kongelige Biblioteker er pr. 15. april ansat som souschef/førstebibliotekar på Københavns Universitetsbibliotek Syd, Det Kongelige Bibliotek, herunder funktion af afdelingsleder på Det Juridiske Fakultetsbibliotek.

Vidste du, at du som studentermedlem af Bibliotekarforbundet kan tegne en af markedets billigste indboforsikringer?

Vælg mellem STUD BASIS og STUD PLUS

STUD BASIS • Aalborg 45 kroner om måneden • København eller Aarhus 70 kroner om måneden • Odense 63 kroner om måneden

STUD PLUS • Aalborg 68 kroner om måneden • København eller Aarhus 108 kroner om måneden • Odense 95 kroner om måneden

Begge forsikringer dækker indbo, rejsegods, ansvar, retshjælp og psykologisk krisehjælp.

Se alle vores forsikringstilbud på www.bf.dk/forsikringer. Det er også her, du tilmelder dig.

April 2013 · Perspektiv · 49

APRIL 2013 30.4. Gå-hjem-møde: SEO – søgemaskineoptimering på dit website.

Sted: IVA Aalborg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog.

30.4. Gå-hjem-møde: App – hvordan kommer du i gang!

Sted: Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, København.

Arrangør: Statsgruppen.

maj 2013 2.5. Morgenmøde: Er sladder godt for arbejdspladsen!?

Sted: Café Panorama, Aarhus.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

2.5. Gå-hjem-møde: Få den kreativeproces til at lykkes!

Sted: IVA Aalborg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet 3.5. Musikkonference: Fremtidens Musik-bibliotek - musikformidling.

Sted: Godsbanen, Aarhus.

Arrangør: SPOT Festivalen, Bibzoom og Bibliotekarforbundet.

14.5. Gå-hjem-møde: Drop ansøgningen – og få job i mindre og mellemstore virksomheder.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

14.5. Morgenmøde for ledere: Lederen som konfliktløser.

Sted: Forbundet Kommunikation og Sprog, København.

Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med DM, Dansk Psykologforening, Den Danske Dyrlægeforening, JA samt Forbundet Kommunikation og Sprog.

15.5. MUFA’s Generalforsamling 2013.

Arrangør: Musikfaggruppen MUFA. 16.5. IT-faggruppens Generalforsamling 2013 med fagligt arrangement: Big Data og bibliotekerne.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: IT-faggruppen.

50 · Perspektiv · April 2013

22.5. Gå-hjem-møde: Adobe Connect.

Sted: Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, København.

Arrangør: Statsgruppen.

23.5. Kom i gang med Google Analytics – grundlæggende kursus.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog.

23.5. FaBuLærs Generalforsamling 2013 med fagligt arrangement: At arbejde med service i en kultur- og vidensinstitution.

Sted: Experipentarium, København.

Arrangør: FaBuLær – faggruppen for biblioteksunderstøttet læring.

24.5. Faggruppen for Medicinsk Informations Generalforsamling 2013.

Sted: Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg.

Arrangør: Faggruppen for Medicinsk Information.

august 2013 23.8. Kursus i ophavsret for biblioteker og bibliotekarer.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med UBVA.

september 2013 11.9. Projektstyring med Microsoft Project – grundlæggende kursus.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

17.9. Roadshow: Lær at bruge din stemme rigtigt!

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

19.9. Kom videre med Adobe Indesign – avanceret kursus.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

27.5. Fabitas Generalforsamling 2013.

Sted: DBC, Ballerup.

Arrangør: Fabita.

23.9. Klubbestyrelsesseminar 2013.

Sted: Signatur Hotel Sixtus, Middelfart.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

29.5. Kom i gang med Google Analytics – grundlæggende kursus.

Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus.

Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog.

25.9. Roadshow: Lær at bruge din stemme rigtigt!

Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

juni 2013 6.6. Kom videre med Google Analytics – avanceret kursus.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog.

10.6. TR-Temadag: Fleksjob og job med løntilskud.

Sted: Kulturøen Middelfart Bibliotek.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

11.6. Debataften: Hvordan får vi bibliotekarernes kompetencer i spil i folkeskolen?

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv.

26.9. Microsoft SharePoint 2010 – grundlæggende brugerkursus.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

oktober 2013 1.10. Roadshow: Lær at bruge din stemme rigtigt!

Sted: Aalborg Bibliotekerne.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

3.-6.10. Studierejse med Kunstfaggruppen til La Biennale di Venezia.

Sted: Venezia, Italien.

Arrangør: Kunstfaggruppen.

10.10. Adobe Illustrator – grundlæggende kursus.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

AKTIVITETSKALENDER 2013

I aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi.

Find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrangementer i Kalenderen på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. Abonner på »Bibliotekarforbundets nyhedsbrev« på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.

Hello!

www.eurobib.com

Så kom foråret - og skolernes nye formidlingsside faceBIB! faceBIB er hele tre ting • elevernes nye sted på nettet • skolebibliotekets nye muligheder for at eksponere biblioteket • lærernes mulighed for at inddrage skolebiblioteket i undervisningen faceBib er først og fremmest elevens nye sted - hvor de bliver inspireret, anmelder og rater bøger - oploader fotos og meget mere. faceBIB er en ekstra bonus til DDElibra Web Professionel bibliotekssystemet, der benyttes på halvdelen af landets skolebiblioteker.

Vi glæder os til at komme rundt i landet her i foråret og vise faceBIBs muligheder!

Den glade, runde stol Hello, er oprindeligt designet til Kylie Minogue. En både formskøn og komfortabel lænestol med drejefunktion.

Hos Eurobib Direct er vi glade for at have Hello og alle de andre fantastiske siddemøbler

fra danske Softline, i vort sortiment. Bløde former, der appellerer til at slå sig ned og slappe af, kombineret med robuste materialer i skønne farver. Værsgo’ og sid ned!

Kig ind på www.eurobib.com og lad dig inspirere!

Velkommen til vores nye og forbedrede webshop Axiell Danmark A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com

www.eurobib.com I Tel 76 78 26 11 I Email bci@bci.dk I Part of Lammhults Design Group

Systems of engagement Systemer, hvor brugerens nytte er i fokus: ➤

Åbne grænseflader på det teknologiske niveau giver fleksibilitet og innovationskraft.

➤

Åbner for interaktion og inddragende fællesskab for brugere og borgere.

➤

Ingen begrænsninger på anvendelsen af devices.

➤

Realiserer kvalitetsløft på alle administrative processer.

➤

Bibliotekssystemet får et regulært ‘kompetenceløft’.

Fagm ag a sin A P R IL

2 013

04

TEMA: Kompetencer

– som teknologisk platform

f o rb u n d e t s

Nr. 04 · 2013

En smart biblioteksløsning realiseres med

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33

Bibliotek aR

Smart living – effektivt, innovativt og med livskvalitet.

You dream We design United we advance

tema

Lederne kræver flere kompetencer

Library Solutions www.dantek.dk

Gør dine møder effektive · Mød Privatgruppens nye formand