Perspektiv6/2013

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33

Smart living

Nr. 06 · 2013

Smart biblioteksløsning – en naturlig del af

Bibliotek aR f o rb u n d e t s Fagm ag a sin J UNI

2 013

tema

Hvor langt vil du gå for et job?

– hvor fællesskab understøttet af teknologi fremmer livskvalitet, effektivitet og bæredygtighed.

06

TEMA: Mobilitet

Unikt og i fællesskab Bibliotekets forretningssystem er smart, når: ➤

Smart people kan fokusere på kernekompetencer; kreativitet, formidling og livslang læring.

➤

Smart economy optimerer den enkelte forretning også i en større sammenhæng.

➤

Smart mobility flytter biblioteket hen hvor brugeren er og giver adgang til at skabe, dele og remixe.

➤

Smart environment gør udtrykket mangfoldigt og inspirerende.

➤

Smart governance baner vej for at centrale beslutninger udmøntes i lokal kontekst.

You dream We design United we advance Library Solutions www.dantek.dk

E-bogslæsere læser mere

forandringer stresser

God sommer!

Axiell & Bibliotheca ønsker alle kunder og samarbejdspartnere en rigtig god sommer!

et spændende forår

det har været et spændende første halvår i Axiell - hvor ikke mindst overvejelserne om biblioteksudbuddet har fyldt meget.

Vi har også haft travlt med alle vores nye driftskunder - hvor senest hele Aalborg-samarbejdet, samsø og sosU Fyn bliver en del af vores kraftigt voksende driftscenter.

Ny udviklingsstrategi

I Axiell er vi ved at lægge sidste hånd på en ny udviklingsplan for fremtidens bibliotekssystem - selvfølgelig baseret på ddelibra.

Vi glæder os til at dele planerne med alle vores kunder - men indtil da - ønsker vi alle en dejlig og afslappende sommer!

Axiell danmark A/s - stamholmen 157, 4. sal - 2650 Hvidovre - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk

Vores indretningsarkitekter Lykke Jørgin og Kirsten Brandt Jørgensen - her med unikke belysningsløsninger på Københavns Hovedbibliotek

VI HAR FINGEREN PÅ PULSEN Vort designteam kommer gerne på et uforpligtende besøg med ny og spændende indretningsinspiration til dit bibliotek.

Med mange års erfaring i biblioteksindretning samt bred viden om nye tendenser, møbeltyper, farver og lys kan vi være med til at skabe ny dynamik. Vi genopfrisker, omrokerer, nyindretter og skaber nyt miljø samt nye oplevelser for bibliotekets personale og brugere. Kontakt os og hør hvordan vi kan hjælpe dit bibliotek.

”

Og det nytter ikke, at vi tager den bedste af de dårligste, så vil vi hellere selv påtage os opgaverne og søge igen om tre måneder.

Souschef Jørn Aagesen, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, om at få for få ansøgninger til en opslået stilling.

Tema side 12

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf: 38 88 2233 · Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15 Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: 38 38 06 37 · Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 · Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Emma Nikander · Mail: enn@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72 1264 København K Tlf: 70 27 11 55 · fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier

12 tema:

Design/Layout: Woer+Gregorius Abonnement: abonnement@bf.dk. Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet.

Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer.

Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk Forsiden: Hvor langt vil du gå for et job?

Perspektiv har spurgt de ledige. Modelfoto Jakob Boserup

44 Udvikling og forandring er blevet plusord på chefgangene, men det er ikke altid, at forandringerne fryder.

Fordi jeg allerhelst vil arbejde!

Mens nogle biblioteker har tykke bunker af ansøgninger, når de skal ansætte en ny medarbejder, så oplever randområderne, at ansøgerfeltet er meget beskedent. Perspektiv sætter fokus på mobilitet og har blandt andet spurgt de ledige, hvor langt de vil rejse for et job?

Forandringer fryder ikke altid

INDHOLD

i øvrigt Boganmeldelse 31 HB-noter 38 Job og karriere 40 Debat 43 Nyt Job 47 Nye stillinger 49 Kalender 50

32

Jeg var ikke kommet ret langt, hvis jeg ikke kunne kinesisk Bent Lerbæk Pedersen, forskningsbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek, har dykket ned i bibliotekets samling af kinesiske plakater. Perspektiv fik lov at kigge ham over skulderen.

20

06

ledelse er også at stikke 24 God en finger i jorden Maia Louise Lunn Vonsbæk er leder af ARTS-bibliotekerne i Aarhus. En af hendes udfordringer er at øge brugertilfredsheden trods nogle vanskelige fysiske rammer.

06 Aktuelt interview: Flere japanske biblioteker er privat ledet

Den japanske ph.d.-studerende Naomi Wake er i Danmark for at studere,

hvordan danske biblioteker arbejder med at blive et socialt mødested.

08

Formandens leder

10

Overblik fra nettet

18 Bibliotekarer med kant er bibliotekets overlevelse

Synspunkt af Litteratursidens chefredaktør Lise Vandborg.

21

E-bogslæsere læser mere

22 Der er penge i det

Interview med Anders Breinholst, direktør i e-boghandlen Riidr.

Amazon har krammet på USA’s bogmarked

27

Drop de færdige ideer

28

Gadget

30

Bibliotekernes fælles brønd har udviklet sig

35

Resumeer fra Del Din Viden

36 Magiske møbler i børnebiblioteket

Artikel fra Del Din Viden Juni 2013 · Perspektiv · 5

Aktuelt interview

Flere japanske biblioteker er privat ledet Naomi Wake forsker i bibliotekets betydning for integration. Hun er i Danmark for at studere danske bibliotekers integrationsindsats, som hun mener kan være et forbillede for Japan.

Tekst Sabrine Mønsted Foto Jakob Boserup

H

Hvorfor har du valgt at tage til Danmark i forbindelse med din ph.d.?

- Min ph.d. vejleder var i 2008 gæsteprofessor på Det Informationsvidenskabelige Akademi og syntes, at det var oplagt for mig at tage til Danmark, fordi der er flere lighedspunkter i forhold til integrationsproblematikker mellem Danmark og Japan.

Hvad handler din ph.d. om?

- Om hvordan biblioteket kan bruges som en del af integrationsindsatsen. Jeg er interesseret i biblioteket som et særligt sted. Mange bruger bibliotekets services på nettet, men biblioteksrummet er i sig selv en funktion, der kan have stor betydning for integrationen i et lokalområde. Jeg laver feltstudier på Nørrebro Bibliotek i København, hvor jeg har interviewet immigranter fra arabiske lande. De fortæller, at de har internet og kan bestille bøgerne hjemmefra, men at de har behov for biblioteket som et sted, hvor de kan slappe af, mødes og snakke med andre. Det »sociale rum« er for mig at se en af de vigtigste biblioteksfunktioner i dag.

Hvordan er de erfaringer relevante for japanske biblioteker?

- Immigrationstallet er stigende i Japan, og biblioteket er pt. slet ikke et socialt mødested,

6 · Perspektiv · Juni 2013

som det er i Danmark. Man må ikke spise og drikke på biblioteket, og man skal være stille. Efter min mening kan japanske biblioteker vinde meget ved at blive mere som de danske. Enkelte steder er der dog ved at komme fokus på biblioteket som mødested. I Tokyo er der blevet bygget et nyt stort bibliotek kaldet Musashiho place. Navnet skal signalere, at det netop er et sted og ikke kun et bibliotek.

Hvordan er situationen generelt for biblioteker i Japan?

- Vi ser især to tendenser i udviklingen. Den ene er, at flere og flere offentlige biblioteker bliver styret gennem et såkaldt designatet administrator system. Det betyder, at det offentlige ejer bygningen, men det er private virksomheder, der driver biblioteket. Sådan er det for cirka 10 procent af bibliotekerne, og tallet stiger stille og roligt. Det er dog stadig kontroversielt, og der er indimellem demonstrationer uden for de privatdrevne biblioteker, fordi brugerne mener, at de er for kommercielle. For eksempel driver den store boghandlerkæde Tsutaya et bibliotek, hvor indgangen er blevet omdannet til butik, og brugerne møder en Starbucks Café, før de når ind til biblioteket. Men det er svært at kæmpe imod, fordi bibliotekerne er økonomisk pressede. Det er også en privat virksomhed, der udarbejder det katalog, som de fleste biblioteker tilpasser deres materialeindkøb efter.

Den anden tendens, der også ses som kontroversiel, er, at mere og mere personale på bibliotekerne kommer fra en slags bureauer. Ofte er det igen personale fra de tre største japanske boghandlerkæder Tsutaya, Maruzen og Kinokniya, der i perioder arbejder på biblioteket. Problemet er, at de ikke nødvendigvis er dedikeret til biblioteksopgaver.

Hvordan er uddannelsesog arbejdssituationen for bibliotekarer i Japan?

- I Japan kan man på sin bacheloruddannelse i andre humanistiske fag tage nogle fag i biblioteks- og informationsvidenskab, men du kan også få en »bibliotekarlicens« på et tremåneders sommerkursus, der bliver udbudt af 300 forskellige universiteter. Det er altså let at blive bibliotekar, og opfattelsen er, at alle kan blive det. Man betragter dem ikke som specialister, og problemet er, at de private virksomheder, der driver bibliotekerne, ikke opfatter det som vigtigt, at personalet er bibliotekarer. Uddannelsen burde være længere i Japan og lære de studerende meget mere om de forskellige funktioner, et bibliotek kan have, for eksempel hvad biblioteker kan gøre for integrationen eller kulturen.

Hvad kan danske biblioteker lære af japanske?

- Det kunne være samarbejdet med private virksomheder. Selv om der kan være problemer forbundet med det i Japan, så er der nye muligheder i det for bibliotekerne, hvis det gøres på den rigtige måde. Det kan både være økonomiske gevinster og ideer til nye måder at drive bibliotek på.

29-årige Naomi Wake er ph.d. studerende fra universitetet i den japanske

by Tsukuba hundrede kilometer fra Tokyo. Indtil videre har hun tilbragt syv måneder i Danmark, hvor hun blandt andet har talt med brugere på Nørrebro Bibliotek for at få et billede af, hvilken rolle biblioteket spiller for integrationen i et lokalområde. Hun håber på at kunne forlænge sit ophold til slutningen af august. Hendes ph.d. er færdig om cirka et halvt år, hvis alt går vel, som hun siger med et smil.

Juni 2013 · Perspektiv · 7

FORMANDENS leder

I år fylder Bibliotekarforbundet 90 år Vi startede som Biblioteksfunktionærernes Sammenslutning i 1923 og fortsatte i 1952 under navnet Bibliotekarforeningen for Folkebibliotekerne. Foreningen varetog medlemmernes interesser i økonomiske og faglige forhold, havde tillidsrepræsentanter og blev medlem af FTF, samtidig med at det var en undergruppe i Danmarks Biblioteksforening (DB).

Gennem 50’er og 60’erne kom der for alvor fokus på professionalisering af fagforeningsdelen, og der blev arbejdet for løntrin på tjenestemandsoverenskomsten og arbejdstidsregler.

Det pikante i den organisatoriske konstruktion med Danmarks Biblioteksforening som hovedforening var, at arbejdsgiverne var de dominerende medlemmer i den forening, og man derfor forhandlede med modparten inden for samme forening. Derfor havde der flere gange været tale om at løsrive sig, men først i 1968 skete der for alvor noget. Og det var ungdomsoprør. Foreningen Yngre Bibliotekarer gik i front i skrift og i handling: Ned med konventionerne og ud med de gamle. Det skulle være slut med, at det at være bibliotekar var et kald, der tilsidesatte krav til løn og fritid. Det at være bibliotekar skulle respekteres som et professionelt valg. Så i 1969 skete den fulde og endelige løsrivelse, og Bibliotekarforeningen blev en selvstændig fagforening. Og så kom der ellers fut i fejemøget i et årti præget af politiske doktriner og stærke faglige holdninger.

I 1975 kom navneskiftet til det nuværende navn, idet man fusionerede det statslige biblioteksforbund med den kommunale forening, og hermed var den statslige ansættelsesgruppe født i Bibliotekarforbundet.

1970’erne og 80’erne bød på en ivrig og glødende faglig debat, hvor de offentlige bibliotekers betydning samfundsmæssigt og for demokratiet var central. Og der var ingen tvivl om, at mange medlemmer tilhørte venstrefløjen. I 90’erne kæmpede en lille flok så den hårde kamp at få anerkendt blandt kollegerne, at det private arbejdsmarked også var legitimt, og Privatgruppen blev etableret. Bibliotekarforbundet fik for alvor sine »to ben« i denne 30 års periode – det faglige og det fagforeningsmæssige, som i dag er afgørende for måden, vi tænker på. Vi engagerer os i faglige diskussioner – ikke fordi vi skal bevare arbejdspladser, men fordi vi repræsenterer professionelle, dygtige informationsspecialister. Bibliotekarforbundet har sat sine tydelige spor i dansk biblioteksudvikling og historie, og det agter vi at fortsætte med. Vi fylder år i en tid, hvor formidling og digitalisering er omdrejningspunkt for debatterne, hvor monopolet uddannelsesmæssigt og institutionelt er brudt ned, med generations- og paradigmeskifte og med et uroligt arbejdsmarked. Og det har vores medlemmer en holdning til. Men måske gør vi det lidt anderledes end for 90 år siden. Det udtrykkes sødt og humoristisk i en hilsen til 90 års fødselaren fra IVA: »Til lykke med de 90, du holder dig fantastisk. I dine helt unge dage havde du knold i nakken, i dag er du helt oppe på stiletterne.« På bestyrelsens vegne vil jeg gerne sige tak for 90 gode år til alle Bibliotekarforbundets medlemmer og venner.

Resten af fødselsdagskortene kan læses på http://perspektiv.bf.dk/Bladet/2013/Perspektiv5/Bibliotekarforbundet90Aar

Pernille Drost · pd@bf.dk

8 · Perspektiv · Juni 2013

Discreparation har aldrig været lettere!

fra kr. 1,39 pr. disc

fra kun 70 øre pr. disc

VenMill VMI Hybrid.

Lille. Hurtig. Effektiv. REN! Kompakt og lydsvag maskine der reparerer selv dybe ridser på alle typer discs (også Blu-ray/PS3). Let at betjene og billig i drift.

CD’erne er rene og klar til udlån igen, når de tages ud af maskinen.

Kapacitet: Ca. 100 discs om dagen.

Reparationstid pr. disc 30 sek.-4 min.

Reparationspris pr. disc fra kr. 0,70

VenMill VMI 2550i Buffer.

Kompakt. Billig. Nem. REN! Reparerer alle typer discs, også Blu-ray/ PS3. CD’erne er rene og klar til udlån igen, når de tages ud af maskinen. Markedets billigste professionelle maskine, uden at der er gået på kompromis med kvaliteten.

Kapacitet: Op til ca. 50 discs om dagen.

Reparationstid pr. disc 1-2 min.

Reparationspris pr. disc fra kr. 1,39 SUND SOUND APS

|

ENDRUP BYVEJ 6

Udover at være billige i drift fylder de nyeste VMI discreparationsmaskiner meget lidt. De kan betjenes af alle, sviner ikke og kan uden problemer stå fremme i udlånet. Læg disc’en i og tryk på start. Efter kort tid er den ridsefri og klar til udlån! En alm.

CD kan repareres ca. 200 gange, og en maskine er derfor lynhurtigt tjent hjem! Ring til os i dag og hør mere.

|

3480 FREDENSBORG

|

TLF. 45 76 18 88

|

MAIL@SUNDSOUND.DK

|

SHOP ONLINE PÅ SUNDSOUND.DK

Februar 2011 · Perspektiv · 9

o v e r b l ik f r a n e t t e t

p e r s p e k t i v. b f.d k

06. juni

Planer om administrativt samarbejde I maj annoncerede Dansk Journalistforbund og Bibliotekarforbundet deres planer om at undersøge mulighederne for et administrativt samarbejde. De to forbund har afholdt det første indledende møde og her blev det besluttet, at der skal regnes mere konkret på de mulige gevinster ved et administrativt samarbejde efter sommerferien. Sideløbende er der en lige så vigtig proces i Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse, hvor man ser på, hvad man gerne vil opnå med et administrativt samarbejde. Det drejer sig om at se nærmere på de tre parametre: konkurrencedygtigt kontingent, flere medlemstilbud og en stærk interessevaretagelse.

Dansk Journalistforbund er netop nu i en proces med Kommunikation og Sprog, hvor man undersøger mulighederne for en fusion mellem de to forbund.

Denne fusion kan blive en realitet i 2015, men denne proces har ikke nogen indflydelse på det mulige administrative samarbejde, som Bibliotekarforbundet og Dansk Journalistforbund overvejer at indgå.

Lerche

04. juni

Lær at programmere Forståelse for programmering betaler sig, mener Codecademy, der er en online uddannelsesvirksomhed, som tilbyder gratis kurser i programmering.

På deres hjemmeside www.

10 · Perspektiv · Juni 2013

codecademy.com skriver Codecademy, at de vil gentænke måden, vi uddanner os på og åbne op for, at viden mellem mennesker bliver delt. De tilbyder en platform for undervisning, så folk kan undervise hinanden.

Mønsted

30. maj

Spotify for e-bøger er en realitet MOFIBO hedder den nye abonnementstjeneste, som for under 100 kroner om måneden giver læserne fri adgang til et stort antal e-bogstitler.

De fire store forlag: Politikens Forlag, Gyldendal, Lindhardt og Ringhof og People’s Press vil i varierende grad levere bøger til tjenesten, skriver Politiken. »Jeg tror, vi kommer til at kunne tilbyde halvdelen af de titler, som findes på de aktuelle bestsellerlister, siger idé- og pengemand bag tjenesten den 27-årige Morten Strunge.

Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, ser på ingen måde den nye tjeneste som en trussel mod bibliotekerne.

- Bibliotekerne lever af formidling og er ikke en konkurrent til det kommercielle marked.

Jeg synes, det er fint, at bogbranchen afprøver forskellige forretningsmodeller. Set fra en kulturpolitisk vinkel vil det kun glæde mig, hvis vi kan sikre, at dansk litteratur har en væsentlig platform på e-bogsmarkedet, som udenlandske tjenester jo ellers nemt kunne få monopol på, siger hun.

Mønsted

28. maj

Frivillige kræver også ledelse Så snart du lukker frivillige ind på arbejdspladsen, så skal du være klar til at slippe kontrollen. Det er en af pointerne i det inspirationskatalog, Væksthus For Ledelse har lavet om ledelse af frivillige.

Det er også vigtigt, at der er afsat ledelsesmæssige ressourcer til de frivillige, for frivillige har i høj grad brug for anerkendelse, og både personale og frivillige skal briefes grundigt omkring forventningerne til samarbejdet.

Rådene kommer fra ledere, der allerede har erfaring med arbejdet med frivillige, og de er blevet samlet i inspirationskataloget.

Lerche

omkring nødvendigheden af opgaverne.

Undersøgelsen viser nemlig, at ledelsesstilen har en betydning for oplevelsen af, hvor meget unødigt bureaukrati, der er. En ledelsesstil, hvor visionerne bliver kommunikeret klart ud, hvor problemerne bliver anskuet på nye måder, og hvor medarbejderne oplever, at de ikke skal henvende sig til en overordnet ved mindre beslutninger, mindsker oplevelsen af unødigt bureaukrati.

Mønsted

24. maj

IVA lancerer søgeguide til iPhone Det er nu muligt at downloade Det Informationsvidenskabelige Akademis søgeguide i en ny og opdateret version til iPhones.

28. maj

Lerche

Ledere skal gøre reglerne logiske 16 procent af arbejdstiden går med unødigt bureaukrati, vurderer en gruppe kommunalt ansatte i en ny undersøgelse fra Kora (Det Internationale Institut for Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning).

Det er ikke det samme som, at opgaverne rent faktisk er unødvendige, men medarbejdernes oplevelse har stor betydning for deres motivation, deres arbejdsglæde og entusiasme.

Derfor kan det være en gevinst for lederne at få ryddet op i de misforståelser, der kan være

21. maj

Farvel til boghandlernes brancheblad Et presset dansk bogmarked har fået konsekvenser for fagbladet BogMarkedet. Faldende annonceindtægter har betydet, at Pressto Fagblade, der udgav BogMarkedet, indgav konkursbegæring i begyndelsen af maj.

BogMarkedets redaktør Bjarke Larsen håber på, at det vil være muligt at finde nye partnere, der kan gøre det muligt at udgive

Nyheder bragt på perspektiv.bf.dk i forkortet version

Jakob Heide Petersen, leder af Københavns Hovedbibliotek, skal som formand for eReolen forsøge at skabe dialog mellem eReolen og de forlag, der forlod eReolen. Dengang var de to parter langt fra hinanden og kunne ikke nå til enighed, men nu håber Jakob Heide Petersen, at det er muligt at indgå en ny aftale. Arkivfoto: Jakob Boserup.

BogMarkedet igen som papirversion. Indtil da vil BogMarkedet fortsætter som et digitalt medie i form af nyhedsbreve.

Lerche

15. maj

Biblioteket som e-bogsforlag Hinnerup Historier er en e-bog udgivet af Favrskov Bibliotekerne i anledning af byens 150 års jubilæum. Biblioteket har allerede flere e-bogsudgivelser i støbeskeen, der skal kunne lånes både på eReolen og på ebib.dk.

Bibliotekets e-bøger skal være at finde på både eReolen og ebib. dk, og når bøgerne bliver lånt fra de to portaler, går pengene til biblioteket.

Den næste planlagte e-bogsudgivelse fra Favrskov Bibliotekerne er jubilæumsbogen fra Hadstens 150 års jubilæum.

Mønsted

14. maj

Ny formand for eReolen Chef for Københavns Hovedbibliotek Jakob Heide Petersen har sat sig i formandsstolen for eReolen og afløser tidligere formand Bo Fristed. Jakob Heide Petersen håber på nye forhandlinger med forlagene og ser gerne flere udlånsmodeller afprøvet.

Hvad bliver dine opgaver?

- Indadtil bliver det at prøve at

skabe enighed mellem bibliotekerne, og udadtil bliver det at få en dialog i gang med forlagene både om udlånsmodeller og om digitalisering af bagkataloget.

Forlagene har sagt i medierne, at de vil have erfaring med ebib.dk, før de forhandler igen. Hvad er din tidsplan for nye forhandlinger?

- Jeg vil gerne i gang med forhandlingerne snarest. Inden sommerferien vil jeg have taget kontakt til forlagene og håber, at vi kan genoptage dialogen.

Hvad tror du er et realistisk udfald af nye forhandlinger?

- Jeg tror, det er realistisk, at vi kan komme i gang med at afprøve andre modellen for udlån af e-bøger end dem, vi hidtil har set. Det er ikke sikkert, at alle forlag vil være med, men så kan det være, at nogle forlag er med på at afprøve nye modeller, og jeg tror, at de fleste forlag gerne vil i dialog omkring digitalisering.

Hvad håber du, at du kan gøre for samarbejdet mellem forlag og biblioteker?

- Jeg håber, at jeg kan skabe en dialog om udlånsmodeller, så det ikke er enten bibliotekernes eller forlagenes tilbud. Hvis det skal være bæredygtigt, skal vi i dialog. Vi skal også samle mere erfaring med forskellige modeller, hvilket også er det, der er efterspurgt politisk.

Hvorfor har Københavns Biblioteker valgt ikke at indgå aftale med ebib. dk og på den måde afprøve den model?

- Det handler om økonomi. Vi har ikke råd til den model.

Mønsted

02. maj

Du kan ikke sælge en brugt e-bog Kan en e-bog eller musikfil være brugt? Nej, lyder det fra en dommer i New York, der i marts afsagde dom i en retssag mellem Capitol Records og den digitale markedsplads ReDigi. Salg af en brugt ebog vil i teorien altid indebære, at man tager en kopi af den for at flytte den, og det er ikke lovligt efter den nuværende ophavsretslov. Kun hvis man sælger hele sin harddisk, iPod eller lignende, hvor filen ligger, kan man sælge digitale filer brugt.

Mønsted

Juni 2013 · Perspektiv · 11

Mobilitet

Tekst Sabrine Mønsted Foto Jakob Boserup

Fordi jeg alle vil arbejde!!

T

To opslåede bibliotekarstillinger på Biblioteket Sønderborg i maj måned resulterede i 15 ansøgninger fra bibliotekaruddannede, heraf tre nyuddannede. Og det er ikke godt nok, mener souschef på biblioteket Hanne M. Sørensen.

- Der er noget, der ikke hænger sammen, når vi kun får tre ansøgninger fra nyuddannede bibliotekarer, og man i det samme nummer af Perspektiv, hvor stillingerne er slået op, kan læse om skyhøj dimittendledighed, siger Hanne M. Sørensen, der både ærgrer og undrer sig over, at bibliotekarerne ikke søger de ledige stillinger længere væk fra de store byer.

- Konsekvensen er, at vi ansætter medarbejdere med andre uddannelser. Selv om jeg af hele mit hjerte gerne vil ansætte bibliotekarer og bevare vores faglighed, så må jeg som leder ansætte ansøgere med de bedste kvalifikationer, siger Hanne M. Sørensen.

På to år har biblioteket slået to vikariater og to faste bibliotekarstillinger samt en webkonsulentstilling op, og biblioteksfagligt har det været et magert ansøgningsfelt.

- Vi slog med vilje et årsvikariat op på det tidspunkt, hvor de nyuddannede kom ud fra skolen. Alligevel fik vi kun to ansøgninger fra nyuddannede og syv i det hele fra bibliotekaruddannede. Vi ansatte i stedet en cand.mag. i religionsvidenskab og en skolelærer i barselsvikariatet på børneområdet, fortæller hun.

12 · Perspektiv · Juni 2013

rhelst Er du villig til at flytte til den anden ende af landet eller bevæge dig ind på nye fagområder for at få et job? Perspektiv har spurgt Bibliotekarforbundets ledige medlemmer. Og vandene deler sig.

Juni 2013 · Perspektiv · 13

Mobilitet

Den bedste af de dårligste

På Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig er oplevelsen den samme. Her har de inden for halvanden måned søgt tre bibliotekarer – en børnebibliotekar, en teamleder til voksenområdet og en bibliotekar til den Slesvigske samling. Til de tre stillinger kom henholdsvis 14, 9 og 7 ansøgninger og kun halvdelen fra bibliotekaruddannede.

- Og det nytter ikke, at vi tager den bedste af de dårligste, så vil vi hellere selv påtage os opgaverne og søge igen om tre måneder, siger souschef Jørn Aagesen.

- Vi har heller ikke noget imod at lære nyuddannede op, men de er nødt til at have nogle grundlæggende kvalifikationer, og når vi kun får fire til ni ansøgninger, er der ikke meget at vælge imellem. Til en lederstilling er det også nødvendigt med et minimum af erfaring.

Desperat eller ej

Hvad er det, der gør, at der er steder i Danmark, hvor ansøgningsbunkerne tårner sig op og andre, hvor postkassen skal vrides? Perspektiv har spurgt de ledige, om de er villige til at flytte efter et job.

23 procent er klart med på at rykke sig geografisk, hvis det betyder, at de kan få et job.

Som en ledig kort skriver: »Fordi jeg allerhelst vil arbejde!!« 27 procent svarer, at de er villige til at flytte, men på betingelse af, at de føler, at det er det »rigtige job«. Tre ledige kommenterer det således: »Ja, hvis det ikke kun er endnu et vikariat eller en projektstilling, og jobbet er noget, jeg gerne vil«. »Et bibliotekarjob: Ja. Andre brancher: Nej«. »Ja, men ikke til midt- eller Nordjylland - kun til Syddanmark og Sjælland«.

34% har søgt job med mere end to timers transporttid.

14 · Perspektiv · Juni 2013

29 procent afviser blankt at søge et job, hvor de er nødsaget til at flytte. Begrundelsen er især familie som for eksempel: »Min mand har et godt og sikkert job i København« eller »Jeg har 3 børn ...«.

I Perspektivs undersøgelse siger 41,5 procent af de ledige, at de har søgt et job, hvor de var nødsaget til at flytte.

86 procent af de ledige har søgt et job, hvor transporttiden var over én time, og 34 procent har søgt job med mere end to timers transporttid. Som en skriver: »Jeg har søgt adskillige job, hvor transporttiden er godt to timer hver vej, altså over fire timers daglig transporttid« og en anden skriver: »Tre timers daglig transport i egen bil er min max-grænse. 11-timersdage, synes jeg, er lange nok«.

Arbejdsmarkedsparadoks

Ledende arbejdsmarkedsøkonom for den uafhængige tænketank Kraka, Andreas Højbjerre, peger på, at mobiliteten hos ledige generelt har været stigende de seneste år og vil fortsætte med at stige i de kommende år.

- Afmatningen af økonomien, det pressede arbejdsmarked og stramningerne i beskæftigelsespolitikken vil alt andet lige betyde, at det er nødvendigt at rykke sig både geografisk og fagligt. Der er i dag stor fokus på, at ledige skal søge intensivt og bredt både i forhold til kvalifikationer og geografi, siger han.

KL spurgte i marts måned de »akutledige«, der var kommet i arbejde, før deres dagpenge udløb, hvor de havde fået job. 57 procent havde skiftet branche og 54 procent arbejdede nu i en anden kommune end tidligere. »Undersøgelsen bekræfter, at både den geografiske og den faglige mobilitet er stor blandt de ledige. Og det er helt afgørende for både den enkeltes fremtidige beskæftigelsesmuligheder og væksten i Danmark«, siger Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus og formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, til KL’s nyhedsbrev Momentum.

Andreas Højbjerres forklaring på, at nogle biblioteker får meget få ansøgninger fra dimittender er, at mange nyuddannede stadig har et håb om, at ønskejobbet viser sig, både hvad angår fagligt indhold og geografi. De fleste uddannelsesinstitutioner ligger også i de store byer, og tager man en uddannelse på fem til seks år, så har man plantet sig godt i den by og måske fået børn. Han peger også på en generel tendens mod urbanisering, hvor flere gerne vil bo i nærheden af de store byer.

- Men det er et paradoks på arbejdsmarkedet, at der er høj ledighed blandt nogle faggrupper og samtidig ledige stillinger i visse dele af landet, siger han.

En undersøgelse fra 2010 om jobmobilitet af professor på Aalborg Universitet Michael S. Dahl viser, at den geografiske mobilitet er stærkt begrænset i forhold til en høj jobmobilitet i Danmark, altså at vi ofte skifter job. Uanset faggruppe foretrak folk at blive i den kommune, de boede i. De sociale faktorer som familie og venner betyder mere end for eksempel en høj løn, der altså ikke i sig selv kan lokke folk til andre steder i landet, skriver Michael S. Dahl i artiklen Om mobilitet på det danske arbejdsmarked fra 2011.

23% er klart med på at rykke sig geografisk, hvis det betyder, at de kan få et job.

Ledigheden for dimittender blandt bibliotekaruddannede lå i april 2013 på 65,6 procent og overgår dermed dimittendledigheden i alle andre AC-forbund, hvor de næste i rækken er arkitekterne med 53,9 procent. Dog falder ledigheden væsentligt efter to til fire år efter endt uddannelse, her er 10,5 procent stadig ledige. Den gennemsnitlige ledighed for bibliotekarer er 4,3 procent.

Kilde AC ledighedsstatistik, april 2013.

Juni 2013 · Perspektiv · 15

Mobilitet

29% afviser blankt at søge et job, hvor de er nødsaget til at flytte.

En luksus, vi ikke har råd til

Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, kalder det en luksus, vi ikke har råd til, hvis bibliotekarerne og især nyuddannede fravælger at søge job på grund af geografi.

- Jeg bliver virkelig frustreret, når jeg hører biblioteker, der slår reelle bibliotekarstillinger op og får så få ansøgninger. Vi taler så meget om ledighed, besparelser og mangel på reelle stillinger, også de klassiske bibliotekarstillinger, så man bør søge i hele landet, hvis man er ledig. Specielt hvis man ser på de nyuddannede. Erfaring er afgørende for også at få det næste job. Og der er jo ingen, der siger, at du aldrig kan flytte dig igen, siger Pernille Drost.

Hun erkender, at hvis man har en fast partner, der har et job eller skolebørn, så kan man være nødt til at kigge på geografi, men overordnet så handler det om at komme i gang og se det som en åbning ind på arbejdsmarkedet.

- I Norge skriger de for eksempel på folk, der har forstand på dokumenthåndtering og savner cand. scient. bibl.’er. I Bibliotekarforbundet vejleder vi jobsøgende til ikke at afgrænse sig geografisk, for det er en luksus, vi ikke har råd til.

Bryd fordommene

Souschef på Biblioteket Sønderborg Hanne M. Sørensen og souschef Jørn Aagesen fra Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig er begge parate til at gøre en indsats for at sælge deres biblioteker til de ledige.

Perspektiv har sendt spørgeskemaer ud til Bibliotekarforbundets cirka 226 ledige medlemmer. 70 har svaret på spørgsmålene.

16 · Perspektiv · Juni 2013

- Vi skal ikke læne os tilbage i en offerrolle. Vi skal have leveret det gode budskab om, at der er job derude, og vi faktisk ikke er så langt væk fra de store byer, siger Hanne M. Sørensen.

Jørn Aagesen er med på, at bibliotekerne må evaluere, hvad de selv kan gøre anderledes.

- Vi har åbenbart ikke været gode nok til at forklare, hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde. Der er en markedsføringsopgave forude, siger han.

På Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig har de i de kommende år en lang række stillinger, der skal besættes, så Jørn Aagesen håber, at en eventuel charmeoffensiv kan få nogle til at rykke teltpælene op og søge sydpå.

Netto, museer eller it-job

Hvor det kun er 23 procent, der ikke tøver med at rykke sig geografisk, så er langt flere klar på at bevæge sig ind på nye fagområder for at få et job. 69 procent af de ledige siger, at de er villige til at skifte fagområde, og 26 procent, at de måske er villige til at skifte fagområde.

En begrundelse lyder blandt andet: »Det er efterhånden næsten umuligt at få job på et bibliotek, specielt når man ikke har ret meget erfaring. Det giver en del stress og frustrationer i hverdagen. Så på nuværende tidspunkt vil jeg bare gerne have et arbejde, uanset om det hører til mit fagområde eller ej«.

81 procent af de ledige har søgt et job uden for deres fagområde, og det spænder fra rengøring, plejehjem, kassemedarbejder i Netto til akademiske job og it-stillinger.

Men det kan være en udfordring at træde ind på nye domæner, som en ledig skriver om det at skifte fagområde: »Næsten uanset hvilken branche man søger indenfor, findes der jo ansøgere, der HAR erfaring fra dén branche, så det bliver det nok ikke lettere af ...« - Det kan også for mange føles meningsløst at bevæge sig ind på et nyt fagområde og tage et job, der kræver et lavere kvalifikationsniveau, når man har brugt flere år på en uddannelse, siger arbejdsmarkedsøkonom Andreas Højbjerre. Desuden er mange job også så specialiserede i dag, at det ikke er hvem som helst, der kan søge dem, mener han.

Kun fem ud af de 70 ledige, der har svaret i undersøgelsen, siger kategorisk nej til at skifte fagområde, så den overordnede holdning blandt de arbejdssøgende kommer meget godt til udtryk i dette citat om viljen til at søge job i andre brancher: »Helst ikke. Men det er måske nødvendigt.«

s e g ø s r e r a k e t o i l b i b To ge og familier?

Er du vild med børn, un loftet, masser Her er frisk luft, højt til kollegaer og af børn og unge – gode samarbejdspartnere. rigtig mange Motorvej til byskiltet og ebiblioteket. ideer til at udvikle børn Er det dig, vi søger?

Vi ses på biblioteket!

rådet Bibliotekar til voksenomus er på:

or fok Vi tilbyder en stilling hv fysisk Formidling – digital og de og fremtidige Partnerskaber – nuværen ukendte Målgrupper – kendte og

lylnxjyi ngojssjx djakjxi Dansk ufjnvkeo bibliotek Central Sydslesvig for njgssjah njldgjxi ansøgninger 14 dnjleysh med 7ufjijlgo Perspektiv biblioteksfaglig har de kegljxni g.dk rborfire on spurgt uddannelse www.biblioteket.sbiblioteker, hvor njlydljx lydlnjyi mange der søgte de bibliotekar Ansat: njgojsjx stillinger, de havde Du brænder for litteratur og kultur - både djajjxi opslået i den nordiske og den i vores egen slesvigske yesdnjlh Perspektiv baghave.

Du ved hvad der rør’ og gør sig og ufkjnveo nr. 4 kan omsætte ideerne til praksis. lylnxjyi

Bibliotekar til Team Voksen/ Den Slesvigske Samling

ngojssjx Vi er det danske bibliotek i det danske djakjxi mindretal i Sydslesvig. Biblioteket er en ufjnvkeo markant brik i et rigt dansk forenings-, skolenjgssjah og institutionsliv, hvis vigtigste mission er at njldgjxi formidle dansk og nordisk sprog og kultur. dnjleysh Sydslesvig er mangfoldigt både sprogligt ufjijlgo og kulturelt – derfor er hver eneste dag en kegljxni spændende udfordring. njlydljx lydlnjyi Biblioteket drives med udgangspunkt i dansk njgojsjx bibliotekslovgivning og følger alle moderne djajjxi standarder for dansk biblioteksudvikling. yesdnjlh ufkjnveo Ha deom og se hele stillingsopslaget rslebiblioteket lylnxjyi BLæs v iblwww.dcbib.dk. iotek på erne ngojssjx djakjxi 73 an søgni nger mandag den 13. maj 2013. ufjnvkeo 37Ansøgningsfrist med b u njgssjah ddanne iblioteksf ag lig ls njldgjxi 2 nyu ddan e ne de dnjleyshA n ufjijlgo sat: en bib liote kar kegljxni Haderslev Bibliotekerne søger pr. 1. juni njlydljx lydlnjyi en bibliotekar DB/cand.scient bibl. (37 t.) njgojsjx djajjxi Du skal gerne: yesdnjlh ufkjnveo

Børnebibliotek ar med fl air for IT og formidling

Sønderborg Bi bliotek

69 ansøgninge r 15 med biblio teksfaglig uddann else 3 nyuddanned e

Ansat: en nyud dannet bibliotekar og en cand. mag i Relig ionsvi de nskab

www.hillerod.dk

(Akutjob) bibliotekAr Hillerød Bibliotekerne Vil du være vores nye stemme på hjemmeside og sociale medier? Er du opdateret på det digitale område og fyldt til randen med gode ideer? Er du en engageret formidler, der kan profilere biblioteket på de digitale platforme og øge dialogen med vores gæster? Har du drømme og visioner for folkebibliotekerne, og ser du muligheder i de digitale medier?

Så læs hele stillingsopslaget på www.hilbib.dk Bibliotek rød Hille

lig re ksfag nsøge 68 a d bibliote e m Der er tale om et akutjob. Ledige medlemmer 56 af en se elarbejdsløsdann anne de u dfor hedskasse, hvis dagpengeret udløber inden højst 13 uger i d d u 8 ny lor perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest bache me d infor n e ved udgangen af uge 26 i 2013, opfordres A særligt søge nsat: til eat - og ot ks nskab og bliakutjob, jobbet. Såfremt du er omfattet af målgruppen e bedes rne i bifor d i v ns o de matio du vedhæfte dokumentation herfor, når du søger jobbet. at i m turfor d i d ul kan k g r o kultu g in mi dl

Ansøgningsfrist 8. maj.

• Brænde for arbejdet med børn og unge • Være skarp inden for IT og nye medier d • Være god til at formidle bibliotekets tilbu elle virtu de og – både de fysiske • Have en udadvendt personlighed at afprøve nye ting • Være udviklingsorienteret og have mod på Læs hele stillingsopslaget på



Biblioteket Sønderborg søger pr. 1. juni eller snarest derefter to bibliotekarer på fuld tid (akutjob)

mtiden Børnebibliotekar til fre

Juni 2013 · Perspektiv · 17

SYNSPUNKT

Bibliotekarer med kant er bibliotekets overlevelse Hvis biblioteket skal være et reelt alternativ til de kommercielle tilbud, må det have en holdning til det materiale, det stiller til rådighed for brugerne.

J

Jo flere (digitale) materialer biblioteket kan give adgang til for brugerne, des bedre. Sådan synes opfattelsen at være i biblioteksverdenen. Men jeg mener, at det er på høje tid, at vi sætter større fokus på udvælgelsen af materialer i bibliotekerne - ikke mindst i en tid hvor bogmarkedet er i hastig forandring på grund af digitaliseringen. Hvis vi blot stiller materialer til rådighed, som det hed-der i Biblioteksloven, uden for alvor at tage stilling til kvaliteten af dem, og hvis biblioteket samtidig er spundet ind i forretningsmodeller, som ligner dem på det kommercielle marked, er der så overhovedet forskel på det kommercielle og det offentlige tilbud?

Vurderingen af materialerne ligger naturligvis i første omgang i lektørudtalelserne, men lektørudtalelserne er ikke fulgt med tiden.

Dels har lektørudtalelserne tilsyneladende en tendens til at blive mere og mere neutrale, nogle kalder dem ligefrem tandløse. Dels tager lektørudtalelserne ikke højde for digitaliseringen på bogmarkedet: Værker, som alene udkommer digitalt, får nemlig ikke en lektørudtalelse i dag. Det betyder, at en af årets nominerede bøger til Cavlingprisen, Kuppet af Line Holm, ikke fik en lektørudtalelse, da den udkom som e-bog. Samtidig får en række værker af svingende kvalitet, blandt andet fra forlag, hvor forfatterne betaler for udgivelsen,

18 · Perspektiv · Juni 2013

Af Lise Vandborg, chefredaktør Litteratursiden

en lektørudtalelse. Det giver for mig at se lektørudtalelserne langt mindre betydning, og jeg finder det dybt problematisk, at bibliotekerne bruger så mange ressourcer på lektørudtalelser, der ikke har taget højde for ændringerne i udgivelsesformerne.

Jeg mener, det er helt afgørende, at bibliotekerne – og herunder i første omgang lektørudtalelserne og materialevalget - begynder at tage konsekvensen af den stigende kompleksitet i litteraturverdenen: På den ene side udkommer flere og flere selvudgivelser af svingende kvalitet, på den anden side eksisterer mere og mere af vækstlaget uden for den trykte bog og uden om de etable-rede forlag. Disse værker er ikke indsluset i det litterære kredsløb som forlag, anmeldelser, lektørudtalelser og boghandlere, men lever deres eget liv på nettet i litterære blogs og så videre.

I disse uger diskuteres problematikken i forbindelse med den stigende betydning af selvudgivelser i flere dagblade og i forskellige fora på nettet, blandt andet på Litteratursiden, og ikke mindst på bibliotekerne må vi snarest finde en strategi for håndtering af selvudgivelserne. Biblioteket må være det sted, som skiller skidt fra kanel uanset udgivelsesform!

Nogle mener, at brugerne selv finder vej til den bedste litteratur på nettet via de sociale medier og så videre, men jeg tror ikke, man skal undervurdere »lemming-effekten«, hvor folk har tendens til at gå den samme vej. Her har bibliotekerne en kulturformidlende opgave i forhold til at filtrere og udvælge den gode litteratur, som brugerne ikke ser alle steder.

Så længe lektørudtalelserne og materialevalget ikke tager højde for bogmarkedets udvikling, synes det endnu vigtigere, at der sidder nogle ildsjæle rundt om på bibliotekerne, som sikrer, at nogle af de nye litterære tendenser bliver valgt ud og præsenteret for brugerne. Det kræver både traditionel bibliotekarisk kompetence og en fornemmelse for at se talent, samtidig med at man følger med i de nye tendenser, og at man har en holdning til det, man ser og hører.

Jeg mener også, at det i bibliotekarens personlige formidling er vigtigt at vise en holdning til indholdet. Her kan bibliotekaren tilbyde borgerne noget, de ikke møder på det kommercielle marked, da de via det direkte møde med læseren er tæt på hans læseoplevelse og ved, hvad der rører sig i ham. Det personlige møde mellem bibliotekar og borger skal vi dyrke og give mere kant, det er noget af det helt særlige, biblioteket kan. Hvis biblioteket skal overleve i fremtiden, skal vi for mig at se stå for noget andet end de kommercielle aktører, nemlig uafhængighed, troværdighed, holdning og professionalis­me.

KATTEMAD ELLER KAVIAR? Tjek din fremtid p氓 Pensionstallet.dk Maj 2013 路 Perspektiv 路 19

E-bøger

Tekst Sabrine Mønsted

Amazon har krammet på USA's bogmarked Professor i sociologi på Cambridge University John Thompson har i tre år fulgt USA’s største forlag tæt. I maj talte han om det, han kalder forlagsbranchens digitale revolution, på et forskerseminar om e-bøger på IVA. - Jeg vil ikke spå om fremtiden. For om papirbogen forsvinder, boghandlerne lukker, og hvilke opgaver der bliver for forlagene fremover, er der reelt ingen, der ved, sagde professor i sociologi John Thompson, da han gæstede IVA som hovedtaler på et forskerseminar om e-bøger.

- Forlagene lægger alle mulige strategier, ud fra hvad de tror, der kommer til at ske, men

20 · Perspektiv · Juni 2013

når man har dem på tomandshånd, så aner de ikke, hvad vej det går, siger han. Gennem de sidste tre år har han fulgt de store forlag i USA og England, og han mener, at forlagsbranchen står ved en kritisk skillevej, hvor de er nødsaget til at tænke i nye baner.

Kun 9,99 dollars for en bog

Prisen er den største udfordring, mener John Thompson.

- Jeg sad til møde hos en stor forlægger i USA, da han fik at vide i telefonen, at Amazon nu solgte e-bøger til 9,99 dollars sammen med en Kindle. »Hvordan kan de gøre De mindre, det?« spurgte han. lokale amerikanske boghandlere Men Amazon har jo en er som de danske bagtanke med at tabe også påvirket af penge. Når folk har købt forandringerne på bogmarkedet, en Kindle, er der kun et blandt andet den sted at købe e-bøger. større og større Selv om han ikke andel af bøger, der sælges som vil spå om fremtiden, e-bøger. så peger han på flere tendenser.

- Forlagene er pressede, og vi vil se flere Foto sammenlægninger af de Henning Bagger, boghandler i en store forlag som senest lille sidegade i Pinguin og Random Boston.

House, men samtidig

I slutningen af 1990’erne blev der investeret i e-bogsinitiativer i både England og USA uden held, men i november 2007 kom Amazon med sin Kindle. Det blev starten på dramatiske ændringer på bogmarkedet. I 2006 udgjorde e-bøgerne en procent af bogsalget i USA, og i 2011 var tallet 20 procent.

- Det var en seriøs vækst i betragtning af, at ikke meget andet i forlagsindustrien voksede på det tidspunkt. I England har stigningen været mindre markant med to procent i 2010 og otte procent i 2011, men det stiger hastigt, siger professor John Thompson.

E-bogslæsere læser mere Når først læserne har kastet deres kærlighed på e-bøger, læser de mere, end de gjorde før, viser en amerikansk undersøgelse.

41 procent af dem, der læser deres bøger på en tablet, læser mere, end de gjorde, da de kun læste papirbøger. Til gengæld lægger de færreste papirbøgerne helt væk.

De, der både læser fysiske og digitale bøger, foretrækker dog e-bøger, når det kommer til hurtigt at få fat på en bog, når de skal have bøger med på rejser, eller hvis de skal overskue en stor mængde af titler.

De fleste køber e-bøger

vil vi se flere helt små forlag og nye måder at sælge e-bøger på, siger han og tilføjer, at vi nok også vil se Amazon sælge endnu flere bøger.

Digitale fordele

Den digitale revolution, som John Thompson taler om, består hovedsagligt i, at information er blevet til en digital kode, at en bog i dag er en digital fil, og workflowet er digitalt. Men det har også mange fordele for forlagene. E-bøger kræver ikke indbinding og lagerplads, så ingen står tilbage med pallevis af bøger, der ikke kan sælges, og det åbner også op for et mere direkte salg fra forlag til læser.

E-bøger gør det muligt at give indholdet merværdi, såsom opdateringer af indholdet, mulighed for at søge mens man læser, multimedia elementer og så videre.

Og forlagene spiller stadig en vigtig rolle, mener John Thompson, selv om for eksempel Amazon gerne vil overtale forfatterne til noget andet.

- Forlagene gør bøger mulige ved at tilføre økonomiske ressourcer og stå for redigering af bøger og salg og marketing i en tid, hvor der er kamp om synlighed.

Masser af e-bøger

I Danmark er de fire store forlag Politikens Forlag, Gyldendal, Lindhart og Ringhof og People’s Press netop gået med på en abonnementstjeneste for e-bøger, MOFIBO, som skulle blive lanceret over sommeren. Manden bag det nye Spotify for e-bøger er rigmanden Morten Strunge, der har investeret i tjenesten, fordi han mener, at tidspunktet er helt rigtigt. Thomas Buus Madsen, medstifter af e-bogsforlaget Bookboon.com, medgiver i dagbladet Politiken, at timingen kan vise sig at være helt rigtig, fordi netop Amazon og også Google har øje på det danske marked og måske snart kunne finde på at købe sig ind.

E-bøgerne bliver i højere grad købt end lånt. 48 procent af deltagerne i undersøgelsen havde købt deres seneste e-bog, mens 14 procent havde lånt den fra biblioteket. I Danmark udgør e-bøgerne stadig kun to procent af det samlede bogmarked, mens hver femte voksne amerikaner har læst en e-bog inden for det sidste år. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at netboghandlen Amazon har deklareret, at deres mål er, at e-bøger skal udgøre 50 procent af bogmarkedet i USA i 2013.

E-bøger for de få

Herhjemme har professor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet Stig Hjarvard og lektor Rasmus Helles fra samme institut lavet en undersøgelse om danske e-boglæsevaner.

Det er stadig de få i Danmark, der læser e-bøger. 83 procent af de 1205 personer i undersøgelsen svarede, at de aldrig eller sjældent læser en e-bog. 6,5 procent svarede, at de læser en eller flere e-bøger om året, mens 2,6 procent dagligt læste e-bøger. Til sammenligning hørte 1,9 procent dagligt lydbøger og på spørgsmålet om, hvad de havde læst dagen før, svarede 32,9 procent en printbog og 6,1 en e-bog.

Ikke i vores bevidsthed endnu

Stig Hjarvard og Rasmus Helles konkluderer, at e-bøger i dag ikke kan ses som et alternativ til papirbøger, men som et supplement. De har også spurgt, hvad der kunne få folk til at læse flere e-bøger, og 70 procent svarede, at »det vidste de ikke«.

- Det er et udtryk for, at e-bøger simpelthen ikke eksisterer i manges bevidsthed endnu, sagde Rasmus Helles, da de to forskere fremlagde deres resultater på forskerseminariet om e-bøger på Det Informationsvidenskabelige Akademi den 10. maj.

Af dem, der læser e-bøger, gav 15 procent udtryk for, at det havde fået dem til at læse flere engelske bøger, men at det var de samme titler, som de ville have læst på print. Undersøgelsen viser også, at det i Danmark er forskellige devices, læserne bruger til at læse e-bøger på, hvilket er positivt ifølge de to forskere, fordi det netop ikke skaber monopol på salget af ebøger, som man har set det i USA, hvor Amazon sidder tungt

på e-bogslæseren Kindle og salget af e-bøger.

Juni 2013 · Perspektiv · 21

Tekst Sabrine Mønsted

Amazon-effekten

E-bøger

Tekst Sabrine Mønsted

Der er penge i det Direktør i e-boghandlen Riidr, Anders Breinholst, ser et e-bogsmarked i rivende udvikling, men bibliotekerne er nødt til at skabe deres egne nicher for ikke at ødelægge det kommercielle marked – og for selv at overleve, mener han. Vi har givet ham tre stikord.

3 år fra nu - Vil vi se et marked, der er helt forandret. I dag udgør e-bøgerne kun en til to procent af det totale bogmarked i Danmark, om tre år er det i hvert fald 10 procent. Allerede i år spår Amazon, at de vil ramme 50 procent af det samlede bogmarked i USA. Flere både ældre og yngre læsere vil bruge deres smartphone til at læse på. Et russisk telefirma er for eksempel begyndt at producere telefoner med en almindelig skærm på den ene side og en e-ink skærm på den anden. Ereaders vil også komme ned i et prisleje, hvor alle kan være med og for eksempel ligge som en gave i et ugeblad.

Der vil være flere nicher inden for e-bøger. I dag er der ikke så mange akademiske e-bøger, men med udviklingen af det nye epub-format, vil de akademiske e-lærebøger for alvor komme frem. Epub-formatet bygger på samme sprog som hjemmesider, så du kan lægge alt det ind i en e-bog, som du i dag kan lægge ud på en hjemmeside – videoklip, lyd og andet dynamisk indhold. Det vil være oplagt for akademisk litteratur, men også for eksempel kogebøger.

Om tre år »læser« vi på nye måder. Måske vil vi ikke længere kalde det e-bøger, men mediefiler eller noget andet, for ud over lyd, film og bevægelse kan vi selv blive en del af bogen enten ved at levere indhold eller deltage i læsegrupper med andre, der også læser bogen.

Foto Bjarke Larsen

bibliotekets rolle

Direktør i Riidr, Anders Breinholst, er barnebarn af forfatteren Willy Breinholst og har hele sit liv haft interesse for bogbranchen. Hans studiejob var for eksempel at styre sin farfars bogkontrakter med polske forlag.

22 · Perspektiv · Juni 2013

- Vi havde en stigende kurve i salget af e-bøger, indtil eReolen blev lanceret af bibliotekerne i november 2011. Salget er begyndt at stige igen, efter at de store forlag har trukket sig ud af eReolen, så vi kan konkludere, at e-Reolen havde en negativ effekt på salget.

Bibliotekerne har bestemt været med til at »uddanne« folk til at læse e-bøger. Problemet er bare, at hvis vi vænner folk til, at e-bøger er gratis, er der i sidste ende ikke penge til at producere bøgerne. Det er den udfordring avisbranchen står i. De vænnede os til, at vi kunne få nyheder gratis på nettet, og nu kæmper de med at introducere paywalls. Ingen kommer til at vinde hundrede procent, men vi skal finde den gyldne mellemvej.

Efter min mening skal bibliotekerne specialisere sig og finde deres nicher i e-bogsformidlingen. Undersøgelser viser for eksempel, at den typiske e-bogskunde i dag finder ud af, hvad han eller hun skal købe gennem familie, venner og online-interessefællesskaber.

Den form for litteraturformidling kommer til at spille en større rolle, end hvad bibliotekarerne mener om bøgerne.

hvor flytter pengene hen - Forlagene er dem, der kommer til at opleve den største ændring i deres forretningsgrundlag. De har hidtil taget et stort cut af indtjeningen af papirbøger, fordi de både har haft redaktørrollen og været markedsføringsbureau. Jeg tror, mange forlag nu må vælge, hvad de vil satse på, fordi der er alternativer til forlagene. Der er rene selvudgivere, men også forretningsmodeller, hvor forfatterne kan vælge, hvor meget eller hvor lidt hjælp, de vil have til deres udgivelse.

Vi kommer ikke i en situation, hvor forfatterne kun kan tjene penge på at holde foredrag på en café og ikke på salget af deres bøger. De nyeste tal for salg af musik på Spotify og Wimp viser, at pladebranchen har formået at finde en forretningsmodel, der virker. Der er stadig penge i at sælge musik, og det vil der også være i at sælge e-bøger.

Undersøgelser viser, at når først læsere begynder at læse e-bøger, så læser de flere bøger. Det, sammenholdt med at det yngre segment også kommer med på e-bogsbølgen, kan forsvare, at læserne kræver billigere e-bøger. E-bøgerne vil blive presset ned i pris enten i stykprisen eller i form af abonnementstjenester. Vi kan for eksempel se en markant forskel på salget i dag, om en bog koster 99 kroner eller 130 kroner.

Riidr - den største danske e-boghandler Riidr blevet startet i 2009 af fem unge iværksættere med Anders Breinholst som direktør.

- Jeg var lige blevet færdig som cand. merc., da et par venner kom med en forretningsidé – en dansk e-boghandel. Vi kunne se, der var gang i noget i udlandet, hvor Amazon solgte deres Kindle. Men de danske forlag havde i 2009 ikke store planer om at udgive e-bøger, »der er jo ikke noget marked for det«, som de sagde. Men i 2010 kom iPaden og forlagene begyndte at rykke på e-bogsudgivelserne.

I dag er Riidr den største danske e-boghandel med mere end 420.000 engelske og danske titler. Riidr har i dag otte ansatte.

Inlead byder ddb velkommen

Inlead leverer ddbs CmS inkl. drift, så I kan nøjes med én leverandør.

INLEAD Inlead leverer formidlingsløsninger, der virker på tværs af digitale platforme.

ved at betale lidt mere kan I få samme løsning med mere funktionalitet og design - det kalder vi easyWeb.

kontakt os for en præsentation, et tilbud – eller bare en kop kaffe og en snak om CmS-situationen.

70 20 12 20 eller info@inlead.dk

Implementeringsprisen er den samme - og afhængig af kommunens størrelse.

Juni 2013 · Perspektiv · 23

Jobskifte

Efter 12 år som bibliotekar og biblioteksleder på Arkitektskolen i Aarhus er Maia Louise Lunn Vonsbæk nu leder af ARTS-bibliotekerne i Aarhus under AU Library. Udfordringerne er blandt andet at få den interne organisation på plads og øge brugertilfredsheden.

God ledelse er også at stikke en finger i jorden Tekst Anette Lerche Foto Martin Dam Kristensen

H

Hvad var det, der fik dig til at søge jobbet?

- Jeg havde egentlig ikke planer om at skifte job. Mine tvillinger var halvandet år, og min tanke var, at mens drengene var små, ville jeg ikke køre karriereræs. Men sådan nogle stillinger kommer ikke ret tit og slet ikke i nærområdet, og så tænkte jeg, at jeg kunne da altid søge og se, hvad der skete.

Hvad kan du bruge af erfaringer fra din tid som leder på Arkitektskolen?

- Jeg havde lige skabt et studiemiljø på Arkitektskolens bibliotek, som havde en meget høj brugertilfredshed, og netop studiemiljøer er noget af det, jeg kommer til at arbejde meget med. Samtidig havde jeg et hjertebarn med forskningsregistrering, og både fakultetet og AU Library vil gerne løfte ARTS-medarbejdernes kompetencer på dette område.

Hvordan griber du det an at løfte medarbejdernes kompetencer?

- AU Library er en matrixorganisation. Forstået på den måde, at de forskellige hovedområder – altså fakulteter - udgør de lodrette søjler i organisationen, som eksempelvis ARTS, der er en samlet betegnelse for de humanistiske studier. På tværs i organisationen går så nogle biblioteksfaglige bånd, således at medarbejderne både er placeret i en hovedsøjle, der er det

24 · Perspektiv · Juni 2013

hovedområde og fysiske bibliotek, de er ansat på, og så er de tilknyttet et fagligt bånd, der eksempelvis kan være forskerservice. Så helt konkret er det de medarbejdere fra ARTS, der har valgt forskerservice og PURE som fagligt område, vi vil løfte. Selve processen forventer jeg bliver meget nede på jorden, og fordi vi er så stærk en organisation med de faglige bånd, så er der kolleger fra andre hovedområder, der har stor ekspertise på området. Helt konkret kan løftet ske eksempelvis med en føl-ordning.

Hvad har du lært om dig selv, efter at du skiftede job?

- Jeg har haft mere travlt end nogensinde, især da jeg har fået en bagkant, fordi jeg skal gå fra på barsel til sommer. Men jeg har kunnet konstatere, hvor rart det er at have faglighed med i bagagen. Også selv om jeg ikke har fingrene i den daglige drift, som jeg havde på Arkitektskolen. Dér var jeg den, der havde været der længst, og jeg kendte brugerne og praksis. På de områder er jeg fuldstændig blank nu, så på et eller andet

tidspunkt skal jeg selv ind i en føl-ordning og være med på vagter. Ellers ender jeg i et elfenbenstårn, hvor brugerne er for langt væk. Jeg har lært også at have fokus på at uddelegere, for ellers bliver jeg en flaskehals, der samler informationer.

Har jobskiftet lært dig noget nyt om ledelse?

- På et tidspunkt gik det op for mig, at i den fusion, ARTS-bibliotekerne har været igennem, har det været nødvendigt at bruge meget tid på at få det hele til at gå op fysisk. Men der manglede at blive taget hånd om medarbejderne. Der blev lavet en APV på Aarhus Universitet, kort før jeg blev ansat, der bestemt ikke var rar læsning for mit område. Og det blev klart for mig, at vi mangler en intern organisationsplan, en strategi for ARTS, og medarbejderne mangler funktionsbeskrivelser for, at de kan se sig selv og en fremtid i AU Library. Vi er nødt til at arbejde med alle områderne på én gang, fordi jeg går fra på barsel til sommer. Jeg har det ikke godt med, at jeg tegner en ny organisation og så er væk i det halve år, hvor det er kritisk. Men det er jo vilkårene. Jeg talte engang med en erfaren leder, der sagde, at som ny leder er det meget mere interessant at lande i kaos, hvor tingene ikke er på plads, for hvis du lander

Hvad motiverer ledere til at skifte job, og hvilken ledelsesstil bringer de med sig?

Maia Louise Lunn Vonsbæk Uddannet cand.scient.bibl. i 2000. Ansat på Arkitektskolen i Aarhus, først som koordinerende bibliotekar og dernæst som biblioteksleder indtil november 2012. Dernæst ansat i AU Library, der er en helt ny samlende biblioteksorganisation under Aarhus Universitet. Flere biblioteker under ARTS fusionerede desuden fysisk i 2012. Maia Louise Lunn Vonsbæk er biblioteksleder for ARTSbibliotekerne i Aarhus (det er bibliotekerne for det humanistiske område). Hun er også leder af det faglige bånd Learning Commons med ansvaret for den service, brugerne møder, og de fysiske forhold – eksempelvis studiemiljøer.

Jobskifte

i en veldrevet maskine, tager det lang tid, før du kan vise, at du gør noget, der gør en forskel. Her er der kaos i visse områder, og jeg synes, det er dødspændende at være landet her.

der skaber eksempelvis de biblioteksdrevne studiemiljøer. Det rykker for eksempel i USA og England, og jeg synes, at vi kan lære meget af at skabe studiemiljøer frem for at afskrive de fysiske rammer.

Du har nævnt mange udfordringer.

Hvad er den største?

- Det bliver i sidste ende at skabe tilfredse brugere med de fysiske rammer, vi har. På Arkitektskolen havde vi en enorm høj brugertilfredshed og fantastiske rammer, men her kan jeg godt være i tvivl om, hvordan vi for alvor skal øge tilfredsheden, fordi vi har nogle rammer, der aldrig bliver helt gode. For eksempel har vi en læsesal, der ligger i kælderplan med kompaktreoler, så folk skal stå i kø for at komme til. Jeg er virkelig taknemmelig for, at jeg er blevet båndleder for det faglige område, vi kalder Learning Commons, der handler om både de fysiske rammer og den service, vi tilbyder vores brugere, fordi vi i en tid, hvor alt bliver digitalt, kan få en rolle som dem,

Har du en ledelsesfilosofi?

- Mit udgangspunkt er, at hvis man vil være en god leder, så handler det om at stikke en finger i jorden. Jeg er sikker på, at mine medarbejdere kan løfte meget, hvis de får mulighederne og friheden. Det er jo dem, der har netværket, kompetencerne og kontakten til forskerne. Jeg tror på »en åben dør«, det at lytte og inddrage og på at gå ydmyg til opgaven. Jeg er nok ikke den store forhammer.

Hvad var din første ledelsesbeslutning på ARTS? - Den traf jeg faktisk, inden jeg overhovedet havde skiftet job.

Det handlede om, at jeg skulle give grønt lys for noget udsmykning, og her omdefinerede jeg projektet, så vi nu har fået doneret udstillingsplakater i rå mængder fra en række af landets kunstmuseer, som vi har fået indrammet. Resultatet er blevet, at vores læsesale har hvert deres kunstmuseum som tema.

Vidste du, at du som medlem af Bibliotekarforbundet kan tegne ekstra billige forsikringer?

Uanset om det er huset, bilen eller hunden, du vil forsikre, så er der mange penge at spare.

Samler du alle dine forsikringer gennem Bibliotekarforbundet, kan du blive kernekunde og få 10 % i samlerabat.

Se alle vores forsikringstilbud på www.bf.dk/forsikringer. Det er også her, du tilmelder dig.

26 · Perspektiv · Juni 2013

Det nytter ikke, at bibliotekarerne kommer med et færdigt, finpudset tilbud i de mobile biblioteker – ideerne skal skabes i samarbejde med de lokale ildsjæle, hvis de skal blive en succes. Det er erfaringerne i Nordjylland efter et toårigt projekt.

Tekst Sabrine Mønsted

B

Bibliotekarerne skal invitere sig selv til fællesspisning, trailermarked eller dagplejetræf for at finde ud af, hvor og hvordan der er brug for dem i lokalsamfundet.

- Vi skal ikke udtænke ideer og servere dem helt færdige, siger bibliotekschef på Brønderslev Bibliotek, Bente Kristoffersen.

Hun og hendes medarbejdere har fået mange erfaringer med at udvikle det mobile bibliotek gennem projektet Det gode liv i landområderne – udvikling af mobile biblioteker, hvor syv kommuner har deltaget. Sammen har de testet nye måder at være mobilt bibliotek på, og en af konklusionerne er altså, at brugerne skal inddrages.

- Vi skal invitere os selv med ud i lokalsamfundet og skabe projekterne i samarbejde med de ildsjæle, der er i foreningslivet, siger Bente Kristoffersen, der erkender, at det ofte er en stor udfordring for bibliotekarerne at komme ud af busken i stedet for at vente på, at brugerne kommer til dem.

For pæne

- Bibliotekarerne er »for pæne« og kan ikke lide at presse sig på og for eksempel invitere sig selv på fællesspisning i en lokal forening.

Men det er nødvendigt, at vi får kontakt til de lokale ildsjæle og bliver kloge på, hvad der er brug for, og hvordan vi bedst muligt kan komme i spil. Bibliotekarer har ofte for meget fokus på, at alt skal være helt i orden, før de præsenterer en idé, men sådan fungerer det ikke, hvis folk skal have glæde af det, siger Bente Kristoffersen.

Det kan være, at bogbussen skal holde foran hallen hver tirsdag efter håndbold eller foran den lokale kunstforening efter et foredrag.

- Vi er ikke bare en bus med bøger, men et mobilt kulturtilbud, og vi er rigtig gode til at være facilitatorer, siger Bente Kristoffersen.

De syv kommuners biblioteker i projektet holdt hinanden oppe på, at alle skulle prøve mindst to nye ting af, og de hjalp hinanden i styregruppen til at kvalificere ideerne. Ideerne blev blandt andet at pakke bussen efter en målgruppe og tage ud på efterskolerne i Aabenraa og Bisca kagefabrikken i Vordingborg.

Mobile biblioteker

Drop de færdige ideer

Én målgruppe ad gangen

En anden vigtig erfaring, projektet har bragt med sig, er, at det kan betale sig at have fokus på én målgruppe ad gangen.

- I stedet for at miste pusten på at skulle lave noget for alle, så tillader vi nu os selv at have fokus på efterskoleelever, dagplejemødre eller en bestemt by. Her er Klokkerholm læser sammen et godt eksempel, hvor hele byen læste samme bog og efterfølgende mødte forfatteren – det giver fællesskab og sammenhold lokalt.

Arbejde i marken

Det har krævet kompetenceudvikling af medarbejderne at arbejde på nye måder med det mobile bibliotek. Alle medarbejdere har været på kursus i, hvordan de kan arbejde »ude i marken« og skabe kontakter. For medarbejderne i busserne har der været et kursus i, hvordan man »sælger« sine services i det lille rum, der nu er til rådighed i en bogbus.

- Det mobile bibliotek er en vigtig del af kulturlivet i mange landkommuner, der tæller 63 af vores 98 kommuner. 1,2 millioner danskere bor i byer med under 1000 indbyggere, så det er en stor del af befolkningen. I Biblioteksloven står der, at biblioteket er for alle, også dem, der har svært ved at komme til biblioteket i de store byer.

Så det er afgørende, at vi også har fokus på at udvikle det mobile tilbud, for det kommer til at betyde mere og Tre gode ideer mere i takt med lukningen af filialer i de små byer og digitaliseringen af Inviter jer selv ud i det offentlige, mener Bente Kristoflokalforeninger for at få ideer fersen.

Projektet er beskrevet i publikationen Det gode liv i landområderne – udvikling af det mobile bibliotek, som kan bestilles på Brønderslev Bibliotek eller downloades på Kulturstyrelsens projektbank.

Gør det muligt at booke biblioteket Fokuser på én målgruppe ad gangen

Juni 2013 · Perspektiv · 27

GADGET

Thomas Vigild Fast skribent på gadget siderne i Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København - formand for Dansk Spilråd - leder af Vallekilde Game Academy - cand.mag i Musikvidenskab, Datalogi og Computerspil.

Hvor er bibliotekets rodekasse?

Bøger til højre, film til venstre og spil oppe på 1. sal. Det er mig til stadighed en gåde, hvorfor så mange danske biblioteker ynder at opretholde strenge skel mellem de forskellige typer af materialer. Som om at det er farligt og uoverskueligt at blande medierne, fordi så ryger overblikket, og kaos hersker. Men kaos er måske netop det, der skal til for at overraske. Fastholde.

Engagere. Mange har i årevis talt om »legende« design af bibliotekerne, og de skal være rum for tværkulturelle oplevelser og nye indtryk. Men leg er intet uden netop kaos, destruktion eller uorden. Det er den modstilling, der netop gør orden interessant og engagerende. Og faktisk er der en stærk spænding ved at trawle igennem en rodekasse med medier og pludselig opdage nye værker, nye indtryk, nye historier. Så min undren er, hvorfor biblioteker er slaver af orden, når netop uorden kan være med til at åbne brugernes øjne for nye indtryk. I al fald så længe at rammen er tryg. Så sig til, hvis dit bibliotek tør eksperimentere med en rodekasse eller en »prøvlykken-hylde«. Måske er det netop denne shuffle-mentalitet og tro på tilfældets magi, der giver brugerne et tiltrængt kick ud af deres ellers så ordnede hverdag.

Vinder af spil bliver nu digital gud Du er digital gud, du bestemmer spillereglerne, og du får en del af alle indtægterne fra spillet. Sådan lød hovedpræmien, da den engelske spilskaber Peter Molyneux (Dungeon Keeper, Populous og Black & White) afsluttede sit verdensomspændende spileksperiment Curiosity.

Spillet handlede blot om at hakke sig ind til kernen af en terning, og efter syv måneder og 25 milliarder hak fra spillere online blev hovedpræmien afsløret.

Vinderen får nu hovedrollen i Molyneuxs næste spil Godus, og kan dermed selv suverænt bestemme, hvordan spillet skal udformes.

28 · Perspektiv · Juni 2013

Fan-fiktion udgives nu af Amazon Hvad sker der med Harry Potter efter syvende bog? Og hvilke eventyr kan robotten R2-D2 komme ud for efter Star Wars? Når svarene ikke kommer fra de oprinde-­ lige forfattere, så træder mange tusind forfattere af fan-fiktion til, når der digtes videre på kendte universer. Nu har de ofte meget populære historier fået kommercielt rampelys via Amazons Kindle’s nye online-butik kaldet Kindle Words. Amazon har indgået licensaftaler med Warner Bros., så forfatteren modtager 35 procent af salget for historier længere end 10.000 tegn, og 20 procent for kortere fortællinger. Resten af pengene bliver delt mellem Amazon og den oprindelige rettighedshaver til universerne.

Hver måned guider Perspektiv til de bedste apps, bedste gratis browserspil og bedste brætspil. Klip ud!

Hæng op!

Månedens anbefalinger

App Heads Up! Til iPhone/iPad. Udvikler: Warner Bros. Pris: 7 kroner.

Kan du mime en giraf, Pirates of the Caribbean eller Justin Timberlake? Med Heads Up! er den kendte leg »Gæt og Grimasser« mesterligt overført til smartphones. Her sætter den ene spiller telefonen op på panden, mens den anden skal mime, hvad der står på skærmen. Gættes der korrekt vippes telefonen nedad, siger man pas, vipper man den opad. Og så er det ellers om at dyste i kategorier som film, dyr, popstjerner og musik. Et suverænt fysisk og herligt socialt spil, der bruger skærmen på en forfriskende ny måde. Findes i en gratis og uofficiel fanudgave til Android kaldet Tilt Up! Se mere på www.ellentv.com/headsup

Browser-spil Cardboard Box Assembler Hvis ens rumlige sans trænger til en omgang hård workout, så er Cardboard Box Assembler anbefalet hjernespinning. Hele spillet foregår i en seks-sidet terningeverden, der automatisk roterer, mens man styrer den lille mand rundt. Finten er at lure, hvordan man kommer fra punkt A til B, og dermed hvordan denne firkantede verden roterer omkring ens bevægelser. Veldesignet og charmerende puzzle-platformer - og helt blottet for vold.

Spil det gratis her http://armorgames.com/play/11845/cardboard-box-assembler

Brætspil Pandemic 2-4 fra 10 år. Spilletid: 45 min. Pris: 300 kr.

Udvikler: Matt Leacock/Zman Games Kun samarbejde kan redde vores verden, og det faktum beviser brætspillet Pandemic til fulde. For her tæller i høj grad de strategiske samtaler, da alle spiller mod spillet og skal flintre rundt over hele jordkloden for at bekæmpe vira.

Spillet har ganske vist fem år på bagen, men er netop genudgivet i en flot jubilæumsudgave, der til fulde viser, at spillet er tidsløst og en ægte klassiker.

Juni 2013 · Perspektiv · 29

Fælles databrønd

Den fælles databrønd for bibliotekerne er frontløber for Danskernes Digitale Bibliotek og skal gøre det lettere for bibliotekerne at dele ny udvikling. Datadirektør hos DBC Carsten H. Andersen har skrevet svarene på en række spørgsmål om den nye brønd.

Bibliotekernes fælles brønd har udviklet sig redigeret af Sabrine Mønsted

Hvad er det nye, der kommer til at ske med bibliotekernes databrønd?

- Databrønden bliver bibliotekernes nationale infrastruktur og er en platform, som DBC har udviklet i samarbejde med TING Community. Formålet er, at man kan dele og kombinere data på tværs af datatyper og beholdninger. Brønden bliver central i Danskernes Digitale Bibliotek og går fra kun at understøtte det enkelte biblioteks formidling til at blive fælles for alle biblioteker. Det sætter Danmark helt i front, hvad biblioteksinfrastruktur angår.

Hvad betyder det for bibliotekerne?

- Det betyder mere for pengene, og mulighed for mere fokuserede projektsamarbejder baseret på data, der kan deles.

Databrønden understøtter bibliotekernes samarbejde om innovative formidlingstiltag, og det bliver enklere for bibliotekerne at udvikle nye løsninger. Udvikling går ikke tabt, men kan genbruges og videreudvikles i åbne samarbejder.

Den nye nationale infrastruktur er udviklet som webservices i Open Source og er en videreudvikling af den Databrønd, som i dag anvendes i blandt andet Netlydbog, Palles Gavebod og af en række biblioteker lokalt. Drevet af migreringen af bibliotek.dk og DanBib til Databrønden bliver det, der var lukket og produktspecifikt, åbent og bredt anvendeligt. Altså: betal for

30 · Perspektiv · Juni 2013

udvikling én gang og genbrug resultaterne mange gange.

Det er en fundamental ny måde at tænke udvikling på, som er baseret på filosofien i TING Community. Traditionelt har fremgangsmåden for it-baserede biblioteksprojekter været at starte forfra: valg af database, etablering af datagrundlag i basen, opbygning af den ønskede funktionalitet og brugergrænseflade. Resultat: endnu en systemmæssig silo. Konsekvens: en del gode projekter, som aldrig har formået at tage springet fra prototype til nationalt skaleret, bæredygtige løsninger.

Hvad er der i brønden?

- Kernen er en masse metadata fra bibliotekerne, DBC og andre metadataproducenter.

Det vil sige traditionelle katalogdata. Disse metadata er suppleret med indsamlede og bearbejdede metadata fra bibliotekernes digitale tilbud og med forskellige beskrivende og vurderende data til kvalificering og inspiration. De forskellige datatyper er

BOGanmeldelser

relateret til hinanden, så den bibliografiske post er koblet eksempelvis med anmeldelser, materialevurderinger, Forfatterweb og Litteratursiden. Formidlingsmæssigt giver det bibliotekerne én samlet adgang til såvel den fysiske samling som til digitale tilbud og et rigere datagrundlag til yderligere kvalificering og inspiration for bibliotekets brugere.

Hvad betyder databrønden for brugerne?

- Via brønden præsenteres brugeren for fysiske og digitale kilder i én og samme søgning og får vist relaterede materialer, som man måske ikke ellers ville have været opmærksom på. Det giver den mest optimale eksponering af bibliotekets samlede ressourcer og gør søgningen enkel og intuitiv.

Integration af data betyder, at der skabes relationer mellem forskellige typer materialer, både digitale og analoge, fra forskellige kilder. Dermed får brugeren en samlet visning og et overblik over bibliotekets tilbud.

Hvorfor er den måde at gøre det på særligt for Danmark?

- Den tradition for samarbejde og deling, som det danske biblioteksvæsen er rundet af, er internationalt ganske enestående.

Udviklingen af en national infrastruktur, der stiller samme data og funktionalitet til rådighed for - i princippet- alle anvendelser, som bibliotekerne har behov for, ligger i naturlig forlængelse af denne ånd. Konceptet har allerede vist sin bæredygtighed i realiserede løsninger oven på infrastrukturen: Enkeltbibliotekers grænseflader, konsortiesamarbejder som eReolen og Netlydbog samt i den nationale platform for børnebibliotekerne, Palles Gavebod. På vej er bibliotek.dk, DanBib og nu også DDB. Hvad med de biblioteker der ikke er en del af TING? - DDB gør databrønden til en national infrastruktur, som alle biblioteker kan benytte. TING vil fortsat have en rolle som et community, hvor bibliotekerne samarbejder om at udvikle og afprøve nye løsninger i biblioteksformidlingen. TING fortsætter dermed som dynamo, hvor man kan være med til at drive udviklingen.

Hvilke videre perspektiver er der?

- Et Nyt Fælles BiblioteksSystem (NFBS) kunne være et spændende, nyt perspektiv for yderligere anvendelse af den nationale infrastruktur. I udbudsmaterialet stilles – ganske vist fravigelige – krav om anvendelse af den nationale databrønd og integration til de nationale webservices. Herved gives der mulighed for, at for eksempel den nationale databrønd vil kunne udgøre det enkelte biblioteks katalog- og søgebase, ligesom for eksempel den nationale fjernlånswebservice vil kunne udgøre bibliotekssystemets fjernlånsmodul.

Den nye nationale infrastruktur har en generel karakter og er ikke begrænset til bibliotekernes data. Et andet perspektiv vil derfor være en mulighed for i bibliotekskontekst at formidle kulturarv på tværs af biblioteker, museer og arkiver.

Læs mere om udviklingen på www.dbc.dk under Udvikling.

Google har magten Anmeldt af Kirstine Hagen Thomasen, Faktabibliotekar ved Helsingør Kommunes biblioteker Når internettet har magten - om forsvundne og findbare offentlige hjemmesider af Thomas Høgenhaven og Lasse Lundberg Andreasen er en lidt for lang bog med en vigtig pointe.

Pointen er enkel: At offentlig information og ditto selvbetjeningsløsninger kun har relevans, hvis borgerne kan finde dem! Og det kan borgerne kun, skriver forfatterne, hvis skaberne af offentlige hjemmesider forstår at optimere til Google og i nogen grad sociale medier. Bogen har dermed en anden vinkel end andre bøger om usability, der ofte fokuserer på, om en hjemmeside i sig selv lever op til standarder for tilgængelighed og informationsarkitektur. Når internettet har magten interesserer sig for, om siderne fungerer i sammenhæng og i konkurrence med resten af internettet.

Bogen er på 300 sider og illustreret med sort-hvide illustrationer. Jeg følte, at den var lidt massiv at komme igennem, måske fordi den første tredjedel om danskernes og den offentlige sektors forhold til digitale løsninger er kendt stof for bibliotekarer. Desuden udkom bogen i 2011 og er skrevet i en virkelighed, hvor det gjaldt om at give borgerne lyst til at anvende digital selvbetjening snarere end at tvinge dem. Bogens midterste tredjedel går i dybden med søgemaskineoptimering på et detaljeringsniveau, der gik over mit niveau, men som sikkert vil få seo-eksperter til at slikke sig om munden. Heldigvis opsummeres pointen og forfatternes gode råd på en lettere tilgængelig måde i bogens sidste del.

Jeg vil anbefale bogen for den fine pointe om findbarhed. Du kan med fordel skimme første del af bogen og plukke i de konkrete råd til sidst. Mange af rådene vil kunne give et nøk i retning af at kvalitetsløfte den kommende generation af integrerede løsninger mellem opac, e-ressourcer og hjemmeside, således at de også er tilgængelige via sekundære platforme.

Når internettet har magten - om forsvundne og findbare offentlige hjemmesider.

Thomas Høgenhaven og Lasse Lundberg Andreasen.

9788762903791 djøf forlag

Juni 2013 · Perspektiv · 31

kinesiske plakater

- Jeg var ikke kommet ret langt, hvis jeg ikke kunne kinesisk Sidste år fik forskningsbibliotekar Bent Lerbæk Pedersen chancen for at komme helt tæt på Det Kongelige Biblioteks samling af kinesiske plakater.

Her fortæller han om arbejdet med at analysere dem.

Tekst Jo Brand Foto Jakob Boserup

P

På Det Kongelige Bibliotek har vi siden sidst i 70’erne haft en samling kinesiske plakater med datidens politiske propaganda og instruktioner.

Samlingen blev købt i 1978 af en dansk studerende i Kina. Hun ville bruge dem i forbindelse med en universitetsopgave. Men opgaven blev aldrig til noget, i stedet blev plakaterne købt af biblioteket. Senere er flere plakater kommet til – blandt andet via Venskabsforbundet Danmark-Kina.

I dag tæller samlingen 458 plakater og 278 dubletter, der alle er fremstillet mellem 1950 og 1983. Hovedparten stammer fra Kulturrevolutionen, og det er jo nok også dem, der interesserer Vesten mest. Det er plakater med meget klare budskaber. Men generelt udgør hver af plakaterne et billede på den kultur og den tidsperiode, de blev fremstillet i.

krævet, at man kender til udviklingen i det moderne Kina og har en vis viden om den politiske baggrund og de kampagner, der har været ført.

Jeg har kendt plakaterne fra det øjeblik, de kom på biblioteket, fordi jeg har været med til at katalogisere dem. Ligesom jeg også har været involveret, når nogle en sjælden gang har været interesseret i dem i forbindelse med forskningsprojekter.

I 2011 blev det besluttet, at plakaterne skulle digitaliseres med det mål at få dem lagt på bibliotekets hjemmeside, så samlingen kan blive tilgængelig for alle. Det betød, at der skulle samles data i form af faktuelle oplysninger som titel, årstal for tryk, kunstner og så videre. Udover at tage mig af det blev jeg også bedt om at skrive en artikel om samlingen til Fund og Forskning, der er det Kongelige Biblioteks årlige tidsskrift. Det krævede, at jeg kiggede nærmere på plakaterne og deres indhold.

Jeg gik i gang med projektet med at samle data og analysere plakaterne i 2012. Men jeg har ikke arbejdet med det konstant – det har været, når der lige har været tid. Jeg vil tro, at det har taget 4-5 måneder fuld tid. Men når man er i gang, så kører det jo oppe i hovedet.

En plakat kan poppe op, mens man sidder og spiser aftensmad eller ser fjernsyn. Pludselig kommer man i tanke om, at den måske kan have en sammenhæng med et andet billede.

På den måde arbejder det jo i underbevidstheden hele tiden.

Jeg kan kinesisk og kinesiske skrifttegn. Havde jeg ikke kunnet det, var jeg ikke kommet ret langt. Projektet har også

Du kan kigge på plakaterne på forskellige måder. Jeg valgte ikke at gå så meget ind i det

32 · Perspektiv · Maj 2013

Om Bent Lerbæk Pedersen Er forskningsbibliotekar med speciale i Asien på Det Kongelige Bibliotek. Blev ansat på biblioteket i 1974.

Oprindeligt uddannet i kinesisk kunsthistorie på Københavns Universitet.

Tog i 1989/90 forskningsbibliotekar- og dokumentalist uddannelsen.

Et yndet motiv på de kinesiske plakater er soldater, der hjælper bønder – og bønder, der takker soldater. I begyndelsen af Kulturrevolutionen havde plakaterne ofte et temmeligt krigerisk udtryk.

Maj 2013 · Perspektiv · 33

kinesiske plakater

Da Mao kom op i årene, begyndte flere at sætte spørgsmålstegn ved hans sundhedsmæssige tilstand.

For at bevise sin vitalitet hoppede han i 1966 en tur i Yangtze-floden. Efterfølgende blev han – 72 år gammel – portrætteret som sund, rask og uden en rynke.

kunstneriske, fordi jeg følte, at det vigtigste, når materialet skal præsenteres, er plakaternes budskab.

Jeg startede med at finde litteratur om emnet: tiden, den førte politik og så videre. Og så gik jeg i gang med at sortere plakaterne ud fra årstal og fik dem sat ind i en tabel med emne og signatur.

Jeg har kigget på de originale plakater, når der har været brug for det. Ellers har jeg mest kigget på små kopier, som jeg har printet ud på A3- og A4-ark. Jeg har ledt efter mønstre og stillet mig selv spørgsmål om hver enkelt plakat: Hvad forestiller den? Hvad står der på den? Hvad vil den fortælle? Hvad skete der i Kina på det tidspunkt. For eksempel ønskede Mao i 1958 at udvikle industrien meget hurtigt, hvilket endte i en katastrofe med hungersnød. Men på plakaterne ser man det præcist modsatte budskab: Her går det godt.

Der er grundlæggende to typer af plakater, de politiske og de informative. På de politiske ser man for eksempel Mao portrætteret som en slags solgud, mens de informative viser alt fra landbrugsmaskiner til svømmeinstruktioner.

Det, jeg blev mest forbavset over, var, at der var så mange informationsplakater under Kulturrevolutionen. Jeg troede egentlig, at samfundet var så politiseret, at der ikke var overskud til den slags.

Men man har altså alligevel været klar over, at befolkningen havde brug for information vedrørende eksempelvis badehygiejne og elektromagnetisme. Men der er også gerne et element af propaganda i de informative plakater, i og med at de er blevet brugt til at vise, hvor godt systemet virkede, og hvilke ting og hvilken viden der var til rådighed.

Det har været interessant at se, hvilke midler der er anvendt i forbindelse med plakaternes udtryk. I forbindelse med portrætteringen af Mao har der været nogle konventioner, som altid er 34 · Perspektiv · Juni 2013

blevet overholdt: Han bliver aldrig fremstillet i en position som svag – han har aldrig en rynke, heller ikke selv om han er oppe i 70’erne. Derudover er der altid lys på hans hoved.

Efter at projektet er gennemført, og plakaterne er blevet lagt på hjemmesiden, er det meget nemmere for andre forskere at arbejde med dem. Det er jo en langsommelig proces at skulle finde plakaterne frem fysisk, og nogle af dem er også meget sårbare. Men nu er de tilgængelige for alle. Man kan for eksempel forestille sig, at der ville være nogle, der vil kigge nærmere på den kunstneriske side. Eller det kan være, at én, der interesserer sig for kinesisk turisme, bare skal bruge to-tre plakater med turistmotiver. Og nu ligger de der så, og det er jeg meget tilfreds med. Det at få informeret om materialet på en faglig baggrund er jo en vigtig opgave for biblioteket.

For mig har det været en personlig tilfredsstillelse at få lavet artiklen til Fund og Forskning. Og så har selve arbejdet med plakaterne været interessant. Billedmæssigt er de meget kraftfulde og farverige. På den måde er de fascinerende, uanset om man synes om dem eller ej.

Det næste projekt er et trykt katalog med koreanske bloktryk og håndskrifter. Og vi er netop blevet færdige med et trykt katalog med særlige kinesiske bloktryk og håndskrifter.

Et udpluk af de nyeste resumeer fra Del Din Viden.

Læs artiklerne i deres fulde længde og deltag i debat og videndeling på perspektiv.bf.dk/del-din-viden.

W WW

resumeer fra del din viden

DELDINVIDEN Af Erik Kierkegaard Viborg Bibliotekerne 27. maj 2013

Af Kasper Hagel Madsen, digital konsulent, og Christian Møller Blæhr, kulturmedarbejder, Biblioteket Frederiksberg 24. maj 2013

Villads fra Valby - Viborg Bibliotekerne kårer den populæreste højtlæsningsbog

Personaliseringsseminar 2013 – deltag i et seminar om personalisering til Danskernes Digitale Bibliotek

Flere hundrede børn og forældre i Viborg Kommune har deltaget i projektet »Godkendt af børn« De skulle finde den bedste nyere danske højtlæsningsbog. Fredag d. 24. maj blev vinderen: Villads fra Valby af Anne Sofie Hammer afsløret med champagne, blomster og hurraråb. Projektet er lavet i samarbejde mellem Viborg Bibliotekerne og Skolebibliotekerne i Viborg Kommune. 10 skoleklasser og 12 børnehavegrupper har haft 9 nominerede bøger stående i stort antal.

Forældre og børn har læst og givet stjerner - og Villads-bøgerne fik max af næsten alle. Kåringen er en del af et genelt pr fremstød for højtlæsning af kapitelbøger omkring skolestart.

Bibliotekerne i Aarhus, København, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Frederiksberg er nu klar til at gå i gang med næste udviklingsetape af en personaliseringsløsning til bibliotekshjemmesider og Danskernes Digitale Bibliotek. I den anledning afholdes en seminardag d. 20. juni, hvor du kan deltage og være med til at påvirke udviklingen.

WWW.

Af Karla Dons Jensen og Dorte Larsen Børnebibliotekarer på Biblioteket Sønderborg 23. maj 2013

Læs artikel på side 36

DELDINVIDEN .DK

Læs mere på www.viborg.dk/hoejtlaesning

W WW

W WW

Magiske Møbler i børnebiblioteket Dette er fortællingen om et biblioteks jagt på fortællestole. Hvordan får man møbler, der rummer og rammer formidling, fortælling, leg og kontakt til lånere? Hvor kan disse drømmestole findes, og hvilke tanker og overvejelser sætter muligheden for at få dem i gang? Hvordan bruger man dem i forbindelse med arrangementer og i hverdagen? Læs med og bliv inspireret!

W WW

W WW

W WW

DELDINVIDEN Juni 2013 · Perspektiv · 35

Læs mere om Del Din Viden på perspektiv.bf.dk

Del Din Viden er dit faglige forum for videndeling med kolleger og fagfæller.

Magiske Møbler i børnebiblioteket Dette er fortællingen om et biblioteks jagt på fortællestole. Hvordan får man møbler, der rummer og rammer formidling, fortælling, leg og kontakt til lånere? Hvor kan disse drømmestole findes, og hvilke tanker og overvejelser sætter muligheden for at få dem i gang? Hvordan bruger man dem i forbindelse med arrangementer og i hverdagen? Læs med og bliv inspireret!

Fortællestolens mange muligheder

Et bibliotek er et rum for oplevelse og inspiration. I børnebiblioteket skal der være rum for fordybelse, formidling, leg og spil.

Børnebiblioteker har altid forsøgt at appellere til børn. Med kendte figurer i naturlig størrelse hængende ned fra lofterne, med fine farver, med legetøj. Fortællestole er heller ikke noget nyt fænomen.

Egentlig er det vel et af de mest klassiske billeder. Den voksne i en dejlig lænestol (gerne med øreklapper) med et barn eller barnebarn på skødet og en god bog. Derfor ser man også ofte i både børnehaver og på biblioteker det, man kan kalde en oplæsningsstol.

Sådan en havde vi også på Biblioteket i Sønderborg. En meget slidt lænestol. Højt elsket af forældre især, men virkelig udskiftningsmoden.

Vi ledte efter noget behageligt, men også gerne sjovt og anderledes. Noget, der kunne sætte kolorit på rummet og gang i fantasien. En lidt sjov stol, der kunne tale til både børn og voksne, var behagelig at sidde i, og som vi også kunne bruge formidlingsmæssigt til højtlæsning, fortælling eller som en isbryder i det daglige arbejde i biblioteket.

Kender du den butik

… der sælger dem? Nej, kunne vi meget præcist svare efter at have søgt rundt længe efter den rigtige stol. Skulle vi give op?

Altså, du kan jo godt finde billeder af fortællestole, det er jo

36 · Perspektiv · Juni 2013

ikke noget ukendt fænomen, men har de syet dem selv?

Vi synes, vi er kreative, men en professionel ompolstring…. Den lader vi lige stå et øjeblik.

Gode råd var dyre, men vi var hooked på ideen

Karla fandt butikken, som ikke var en butik. I maj 2012 var hun på Odense HavneKulturFestival og forelskede sig fuldstændig i havfruestolen, som var udstillet på KoFaUM Designs stand med kostumer og fortællestole. KoFaUM Design er en socialøkonomisk virksomhed i Odense, som hører under KFUMs Sociale Arbejde i Danmark. Her arbejder aktiverede og frivillige sammen med professionelle tekstilformgivere og kostumedesignere om at sy kostumer og restaurere møbler.

Gang i fantasien - brainstorm

Når man får frie hænder til at udvikle en stol, der skal formidle den gode fortælling, skal det virkelig gennemtænkes. Vi overvejede også, om vi måske skulle købe mere end én, når vi var i gang. Det var vigtigt, at stolene kunne bruges mest muligt, at de var solide og kunne holde til den kraftige brug af mange forskellige mennesker. Vi havde også lyst til at bruge stolene både i forbindelse med vores arrangementsvirksomhed og i det daglige arbejde.

Biblioteket Sønderborg har 9 betjeningssteder, så det ville være optimalt, hvis alle kunne få glæde af projektet. Dermed kunne vi også forstærke lånernes oplevelse af, at rummene

Af Karla Dons Jensen og Dorte Larsen Børnebibliotekarer på Biblioteket Sønderborg

forandrer sig fra gang til gang, og at der altid er nye oplevelser at komme efter på biblioteket.

Temaer

Temaerne skulle gerne være både velkendte og samtidig kunne inspirere, overraske og åbne nye verdener. Vi drøftede for eksempel kort en H.C. Andersen stol, men fravalgte den igen, fordi H.C. Andersen også kan præsenteres i forbindelse med havfruestolen. Mens Rasmus Klump fortællingen »Skæg og havfruen« næppe kan præsenteres i forbindelse med en H.C. Andersen stol. Ønsket om at sætte gang i lånernes fantasi udfordrede i høj grad vores egen.

Vi besluttede at bestille en bamsestol, en dragestol, en rim og remse stol, og så købte vi havfruestolen. Vi drøftede farver og stilarter, og Karla besøgte KoFaUMs værksted, hvor hver stols udtryk blev nøje diskuteret og udvalgt i samarbejde med Anja Møller. Et vigtigt kodeord var robusthed, så fortællestolene kunne tåle at blive brugt.

Det praktiske

Så stod tilbage at formulere, hvordan stolene skulle bruges i hverdagen og til arrangementer. Til hver stol har vi lavet en idébank med inspirationsliste med billedbøger inden for temaet samt en del fysiske rekvisitter, man kan bruge til sin historiefortælling.

Til havfruestolen har vi for eksempel skaffet tre lækre hånddukker: en krebs, blæksprutte og krabbe, en lille fiskestang, en kæmpe konkylie og en masse lækre havsanddyr. Desuden har vi til hver stol købt et rundt tæppe. Det rammer ligesom stolen ind, manifesterer den i rummet til hverdag og skaber mulighed for - i fortællesituationer – at bruge det som scene for fortællingen. Åbning

Til jul kom de længe ventede fortællestole, og

i tre uger stod de foran chefens kontor, fordi de ikke skulle tages i brug før den formelle åbning. Det skortede ikke på kommentarer fra de forbipasserende. Imens arbejdede vi med konceptet.

Det var med glæde og stolthed, at dørene blev åbnet d. 11. januar 2013 for fortællestole universet. Dagen startede med, at bibliotekets personale blev præsenteret for fortællestolene og fik en kort introduktion til tankerne bag projektet. Kollegerne blev også indbudt til at deltage i det efterfølgende arrangement for børnehavebørn, og det var der en del, der benyttede sig af.

I bibliotekssalen var hver stol med tilhørende rekvisitter sat op i spotlight. Lyset var dæmpet, og en film med rullende bølger og vandlyde kørte på projektoren. Og så blev der ellers fortalt havhistorier. Vores kollega Jørgen havde meldt sig til at læse højt fra Dragestolen (af hvad andet end Jørgen og Dragen). Der blev sluttet af med en masse rim og remser og en rimesang, vist nok en meget fjollet en.

Børnene levede sig helt ind i historierne, der blev fortalt, og gik efterfølgende på opdagelse og sansede universet, som kun børn kan.

Hverdagen

Det er målet, at der i hver sæson skal være mindst ét annonceret arrangement med fortællestolene. I første halvår har vi haft »Fortællinger fra Havfolkets verden« i Gråsten.

Desuden kan stolene bruges i mange af de arrangementer, som Biblioteket Sønderborg har hver sæson: »Baby Tju-hej« og »Book en historie«. Den kan være rammen for en kort fortælling, eller man kan bruge hele stolen som rygrad i repertoiret.

Men stolene bliver samtidig brugt hele tiden. Af børn og forældre, bedsteforældre og endda unge, der meget målrettet har besøgt børnebiblioteket for lige at tjekke dragestolen ud. Stolene er et iøjnefaldende element, der kan flyttes efter behov. Ligesom de er gode

til at skabe kontakt mellem bibliotekar og besøgende.

Man kan fortælle historier fra dem på en rolig udlånsvagt, og mange steder genererer de også leg. I Biblioteket Gråsten, der er et af kommunens fem Åbne Biblioteker, er der ofte hele tableauer, når bibliotekarerne møder mandag morgen. Havfruestolen har i Gråsten været udgangspunkt for både hulebygning, lege og udstilling af bøger, sirligt lavet af børnene. Fortællestolene understøtter dermed visionen om leg i biblioteksrummet, som fremført i rapporten »Fremtidens biblioteksbetjening af børn«.

Vi vil dele

Vi er stolte af og glade for de nye fortællestole, og vi vil gerne dele denne fortælling om, hvilken resurse fortællestolene er. Vi manglede en ny lænestol, men fik så meget mere. Fortællestolene formidler, i samspil med bibliotekets mange andre spændende tiltag, den gode historie på den bedste måde. Og skulle I få lyst til en fortællestol på jeres bibliotek, så ved I nu, hvor butikken er!

Juni 2013 · Perspektiv · 37

?

Tekst anette lerche

Er det i orden selv at forhandle sin løn?

Karen-Margrethe Revsbæk, Roskilde Bibliotekerne

Tre spørgsmål til

Karen-Margrethe Revsbæk På hovedbestyrelsesmødet i maj blev der talt om, at der blandt folkebibliotekarerne er en oplevelse af, at det kan være svært at få sine kompetencer i spil. Hvordan oplever du den situation på din arbejdsplads?

- Det er i hvert fald noget, vi snakker meget om. Vi taler om, hvorvidt vi er klædt på til fremtiden, og at det er vigtigt, at man er opmærksom på sit fag. Hvad er det, vi kan?

Hvad er det, vi skal sælge os på, og er vi klædt godt nok på til det? Spørgsmålet kan være, om vi har de kompetencer, vi har brug for. Jeg tror, at de er der – vi kommer måske ikke på kurser hele tiden, men vi klæder for eksempel hinanden på til møder og ved sidemandsoplæring. Men der mangler fremtidsperspektivet, så vi har et billede af, hvad vi skal kunne om fem år eller bare om to år. Jeg oplever det lidt som om, at vi halser bagefter.

Skyldes det, at I hele tiden får nye opgaver?

- Ja, det er en af tingene, men det er også, fordi hele samfundet omkring os ændrer sig.

Flere og flere tror, de kan selv, hvilket de jo ikke kan. Mange af frustrationerne handler om at få lov til at vise, hvad vi kan og få vores kompetencer i spil. Det at være bibliotekar handler om mere end blot at gå i magasinet og hente en bog. Hvordan får vi hele faget sat i spil – og vist befolkningen, at det hele er mere end en »googlesøgning«.

Er det din vurdering, at alle folkebibliotekarer har samme type frustrationer?

- Jeg tror, det primært vil være på de større steder, man oplever det, som jeg gør. For bibliotekarer, der er ansat mindre steder, kan det lige så meget handle om, hvor de overhovedet skal få de faglige kompetencer fra. Der er steder, hvor de ikke har samme adgang til at komme på kurser eller blive oplært af en kollega, fordi de er så få.

Den nye overenskomstaftale, der er gældende fra 2013, har gjort det til en permanent mulighed for den enkelte selv at forhandle sin løn, hvis man er ansat i staten. Samtidig har man på det kommunale område som forsøg åbnet op for, at også kommunalt ansatte kan få lov til at forhandle deres egen løn. Disse nye muligheder gjorde det aktuelt for hovedbestyrelsen at drøfte, hvordan Bibliotekarforbundet ser på individuelle lønforhandlinger. Adgangen til individuelle lønforhandlinger kræver nemlig, at fagforeningen siger ja til ønsket.

Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse besluttede, at hvis man på en arbejdsplads ønsker at forhandle sin løn selvstændigt, så skal hele klubben sige ja til dette ud fra logikken, at det er en samlet lønsum, man forhandler om. Erfaringerne omkring individuelle forhandlinger skal evalueres inden næste overenskomst.

BF’s hovedbestyrelse

Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33 Tlf. P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk

38 · Perspektiv

Næstformand: Søren Kløjgaard Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30 Tlf. P: 21 71 31 88 E-mail: skl@aarhus.dk

Jesper Betak Lund LollandBibliotekerne Tlf. A: 54 67 75 00 Tlf. P: 22 84 84 85 E-mail: Jeblu@Lolland.dk

Jette Fugl Det Biovidenskabeligt Fakultetsbibliotek, KU Tlf. P: 60662581 E-mail: jettefugl2@gmail.com

Karen-Margrethe Revsbæk Roskilde Bibliotekerne Tlf.: 46 31 50 48 E-mail: karenmr@roskilde.dk

Marie Ulletved Holmgaard Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com

Det Informationsvidenskabelige Akademi blev fra 1. april i år fusioneret med Københavns Universitet. Rent formelt hører uddannelsen, der stadig har det samme navn, under Det Humanistiske Fakultet og har status som et institut.

Uddannelserne fortsætter, og IVA’s bibliotek bliver en del af KUBIS. For Bibliotekarforbundet er håbet, at studerende fra andre uddannelser får lyst til at læse overbygningen på IVA, da forbundet har forhandlingsretten for cand.scient. bibl.’er.

Folkevalgt med fokus på digital dannelse

Medlemsmøder om bibliotekarernes nye roller Til Bibliotekarforbundets generalforsamling i 2012 ønskede flere medlemmer, at der skulle sættes gang i en medlemsdebat om bibliotekarernes kernekompetencer. Baggrunden for det ønske var, at mange – især folkebibliotekarer – oplever, at deres arbejdsindhold ændrer sig meget i takt med bibliotekernes udvikling, hvor bibliotekerne påtager sig mange forskellige opgaver som eksempelvis borgerservice.

Hovedbestyrelsen drøftede, hvorvidt debatten kan sættes i gang på en række medlemsmøder om bibliotekarernes kompetencer og udviklingsmuligheder med fokus på folkebibliotekarerne. Pernille Drost mener, at følgende spørgsmål skal debatteres på møderne: Hvor er folkebibliotekerne på vej hen? Hvad skal jeg gøre for at finde en dagsorden, hvor jeg trives bedre og kan finde min plads?

Næstformand Søren Kløjgaard sagde: - Udgangspunktet er et ønske om, at fagforeningen sætter gang i en debat om, hvad man skal gøre, når man står i et svært arbejdsliv.

Hvis der skal komme noget mere konkret ud af de møder, så skal de tage udgangspunkt i de her frustrationer.

Netop frustrationerne satte Mette Madsen ord på: - Hvordan får man den enkelte bibliotekar til at tænke over, hvordan de skaber sig et arbejdsliv, hvor de får lov til at bruge de kompetencer, de har. Folkebiblioteket er rystet i grundvolden. Alle andre synes, vi er overflødelige, at vi er flødeskum, hvad er det for noget?

Kim Jesper Josefsen Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kimjosefsen@gmail.com

Tine Jørgensen IBM Danmark Tlf. P: 51 92 00 37 E-mail: tinejoergensen.db@gmail.com

Mette Madsen Holbæk Bibliotek Tlf.A: 72 36 70 53 E-mail: mm@holb.dk

HB NOTER

IVA's fusion med KU

Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, mødtes den 27. maj med folketingsmedlem Trine Bramsen (A). Hun er lige som Bibliotekarforbundet optaget af, hvordan vi som samfund sikrer borgernes digitale dannelse. Hun lyttede blandt andet interesseret til Bibliotekarforbundets forslag om at bruge bibliotekarernes viden og erfaring fra eksempelvis de videregående uddannelser i Folkeskolen.

Share with care Kulturministeriet, Telebranchen, Forbrugerrådet og RettighedsAlliancen har iværksat en fælles oplysningsindsats, som skal styrke kendskabet til de mange muligheder for lovlig adgang til musik, film, bøger og spil, og samtidig få danskerne til at bruge de lovlige digitale tjenester.

Bibliotekarerne kan komme til at spille en vigtig rolle i udbredelsen af kendskabet til kampagnen, der modsat tidligere kampagner fokuserer på det, man gerne må, i stedet for at fokusere på det, der er forbudt. Kampagnen iværksættes til efteråret.

Pia Olsson Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter Tlf. A: 35 86 02 20 Tlf. P: 35 43 64 65 E-mail: piaolsson1@gmail.com

Simon Friberg Rambøll E-mail: smf@ramboll.dk

Loke Daugbjerg Andersen Studenterobservatør E-mail: lokedandersen@gmail.com

Maj 2013 · Perspektiv · 39

JOB OG KARRIERE

Bibliotekarforbundet Lindevangs Allé 2 T: 38882233 E: bf@bf.dk www.bf.dk Ekspedition: mandag-fredag kl. 9-15

Bruno Pedersen Forhandlingschef T: 38 38 06 10 bp@bf.dk

Karin V. Madsen Chefjurist T: 38 38 06 16 kvm@bf.dk

Lone Rosendal Specialkonsulent T: 38 38 06 15 lr@bf.dk

Helle Fridberg Specialkonsulent T: 38 38 06 12 hf@bf.dk

Ulla Thorborg Specialkonsulent T: 38 38 06 17 ult@bf.dk

Niels Bergmann Udviklingskonsulent/ Web-koordinator T: 38 38 06 32 nb@bf.dk

Nanna Berg Karriere- og udviklingskonsulent T: 38 38 06 13 nbe@bf.dk

Kom til Klubbestyrelsesseminar Bibliotekarforbundet afholder klubbestyrelsesseminar den 23.-24. september 2013 i Middelfart BF-klubben kan være et væsentligt lokalt frirum for alle bibliotekarer. Et sted, hvor man kan diskutere udvikling ud fra en faglig synsvinkel. Dette kan være med til at styrke ens egen faglige bevidsthed, men også være med til at styrke arbejdspladsens samlede faglige profil. Derfor er et aktivt klubarbejde en gevinst for alle – såvel medarbejdere som ledelse.

Klubben er også en væsentlig sparringspartner for tillidsrepræsentanter og gruppens repræsentanter i de lokale samarbejdsudvalg. Klubbens medlemmer giver input til tillidsrepræsentanten. Disse input betyder, at tillidsrepræsentanten over for ledelsen og i de lokale samarbejdsfora kan tale på vegne af hele sin gruppe og ikke kun på vegne af nogle få. Tilsvarende gælder tillidsrepræsentantens rolle i forbindelse med de lokale lønforhandlinger. Her er det klubben, der diskuterer, hvordan udmøntning af midler kan ske bedst muligt i forhold til arbejdspladsens fremadrettede målsætninger og lægge rammen for tillidsrepræsentantens ageren i den forbindelse. Disse opgaver er med til at gøre tillidsrepræsentantrollen interessant – også for ledelsen, idet en repræsentant for at være troværdig skal have sit bagland i orden.

Bibliotekarforbundet oplever, at mange biblioteksledere da også indirekte bakker op om klubbernes arbejde på flere måder. Enten ved at give lov til klubmøder i arbejdstiden, eksempelvis når klubberne klæder tillidsrepræsentanten på til at varetage deres interesser i samarbejdsudvalgene med videre, dels gennem at stille lokaler og andre faciliteter til rådighed. Bibliotekarforbundet er overbevist om, at biblioteksledere godt kender værdien af at give plads til et godt arbejdsmiljø, gode diskussioner og ikke mindst af at have en lokal repræsentant i tillidsrepræsentanten, der kan tale på vegne af alle – og som også kan formidle holdninger og beslutninger fra ledelsen tilbage til egne kolleger. Derfor er klubarbejdet også vigtigt for den lokale ledelse.

Klubbestyrelsesseminar På arbejdspladser af en vis størrelse anbefaler Bibliotekarforbundet, at klubben vælger en klubbestyrelse. Dette kan styrke klubarbejdet og være med til at fordele arbejdsbyrden for tillidsrepræsentanten – men også være med til at styrke tillidsrepræsentanten i sin daglige rolle i forhold til ledelsen.

Bibliotekarforbundet understøtter klubbestyrelsesarbejdet gennem afholdelse af seminarer for medlemmer af disse. Næste klubbestyrelsesseminar afholdes i Middelfart den 23.-24. september 2013. Bibliotekarforbundet betaler samtlige konkrete udgifter under forudsætning af, at arbejdsstedet betaler arbejdstiden. Vi håber, at såvel kolleger som medarbejdere vil bakke op om, at også nogle fra jeres klubbestyrelser kan deltage i dette seminar.

Der er tilmelding via kalenderen på www.bf.dk – frist senest den 20. august 2013.

Ulla Thorborg

40 · Perspektiv · Juni 2013

?

Jeg er ansat i et løntilskudsjob i en kommune, hvor jeg også skal have aftenvagter. Er jeg berettiget til vagttillægget, som de andre får?

Som ansat i et løntilskudsjob er du omfattet af AC-overenskomsten som dine kolleger, bortset fra lønnen, som svarer til dine individuelle dagpenge.

Dog kan der efter bekendtgørelse om aktiv beskæftigelsesindsats, ud over lønnen pr. arbejdstime, ydes: 1.) omkostningsdækkende ydelser, 2.) arbejdstidsbestemte tillæg og 3.) arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen. Det forudsætter, at der er hjemmel i overenskomsten.

Efter AC-overenskomsten skal der lokalt indgås aftale om tillæg til de medarbejdere, der har tillagt funktion med aften-, lørdags-, bogbus- eller søndagstjeneste. Endvidere er der særlig bestemmelse om at der for hver times tjeneste på søndage ydes en halv times frihed, der som udgangspunkt skal afspadseres.

Disse tillæg er som udgangspunkt knyttet op på arbejdstiden, så derfor vil du være berettiget til tillægget, hvis du bliver pålagt at arbejde på disse tidspunkter. Hvor meget tillægget udgør, afhænger af den konkrete aftale, der er indgået i kommunen.

!

?

Lone Rosendal

Uddannelsesstillinger Lavkonjunkturen og nedskæringer på det offentlige arbejdsmarked de seneste år har betydet at dimittender og arbejdsløse med en længere ledighedsperiode bag sig har sværere ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Akademikerne (AC), tidligere Akademikernes Centralorganisation, har derfor ønsket at introducere en ny type uddannelsesstilling - kaldet Introduktionsstilling - på det offentlige arbejdsmarked i denne overenskomstperiode, som løber til 31.3.2015. Muligheden eksisterede tidligere i staten og havde en god beskæftigelseseffekt.

Målet med uddannelsesstillingerne er, at den ledige, herunder særligt dimittender, gennem uddannelsesstillingen erhverver sig nye og aktuelle kompetencer, således at de efterfølgende på mere lige vilkår kan søge og komme i betragtning til ordinære jobs. Der er fra Akademikernes side et særligt fokus på dimittender, fordi erfaringer fra 1980/90’erne viser, at især dimittender har et stort behov for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet inden for de første år efter afsluttet eksamen for overhovedet at komme ind på det arbejdsmarked, som de har uddannet sig til.

Vilkår i stillingen

En forudsætning for at søge disse stillinger er, at man har en ledighedsperiode bag sig på mindst et år. Stillingen udløber efter et år, men i ansættelsesperioden optjenes både fuld dagpengeret og fuld lønanciennitet, som medregnes ved en efterfølgende ordinær ansættelse.

Da stillingen er en uddannelsesstilling kan man påregne at udføre ordinært arbejde i ca. 80 procent af tiden, mens cirka 20 procent af tiden skal bruges på uddannelse og oplæring. Lønnen i uddannelsesstillingen udgør 80 procent af den overenskomstmæssige begyndelsesløn, det vil sige: • Bibliotekar DB/bachelorer indplaceres med 80 procent af lønnen på trin 1 • Kandidater indplaceres med 80 procent af lønnen på trin 4

Derudover kan lokale tillæg aftales. Der ydes sædvanlig overenskomstmæssig pension af alle løndele.

I stillingsopslag vil denne type stilling være tydeligt mærket Introduktionsstilling.

Helle Fridberg

Juni 2013 · Perspektiv · 41

JOB OG KARRIERE

Dine pensionsmæssige forsikringer Siden skiftet til PFA fra Sampension i 2012 er flertallet af overenskomstansatte bibliotekarer blevet rådgivet af PFA om, hvorvidt niveauet af deres forsikringer svarede til deres konkrete behov. Et stort antal bibliotekarer har efterfølgende valgt at ændre deres dækninger, så de matcher individuelle behov.

Idealer for dækninger

PFA´s rådgivningsideal for den vigtige dækning ved nedsat erhvervsevne (invaliditet) er 60 procent af nuværende årsløn. Har man en stram økonomi eller er hovedforsørger med hjemmeboende børn, stiger idealet til 80 procent.

PFA´s rådgivningsideal for kritisk sygdom ligger på 150.000 kroner, og højtlønnede, der betaler topskat, anbefales at forhøje til hele 300.000 kroner.

Endelig er der PFA liv (dødsfaldsdækningen), hvor PFA idealet er 300 procent af årslønnen. Idealet vil være højere for hovedforsørgere, og hvis der er gæld, der ønskes indfriet af en ægtefælle. Har man børn, anbefales det at sætte den obligatoriske børnepension op fra 12.000 til 31.500 kroner (frikortsgrænsen).

Er ens PFA Liv p.t. sat højere end 500.000 kroner og denne forhøjelse kan dækkes ind af pensionsopsparingens aktuelle størrelse, kan det være en idé at sætte PFA Liv ned til basissummen igen (500.000 kroner). Det skyldes, at hele pensionsopsparingen fra 2013 er fuldt sikret for overenskomstansatte bibliotekarer, idet depotsikring blev et element i bibliotekarernes pensionsaftale med PFA. Sikringen gælder indtil den forsikrede går på pension.

Nyansatte bibliotekarer

Standarddækningen for nyansatte bibliotekarer på det offentlige arbejdsmarked er:

Hjælp – vi står igen over for forandringer på arbejdspladsen!

De bibliotekariske arbejdspladser er ikke ene om løbende at skulle igennem omorganiseringer, besparelser og ændringer i driften. Forandringer på arbejdspladserne er efterhånden et grundvilkår.

Derfor har Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter sammen med Arbejdsmiljørådet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Videncenter for Arbejdsmiljø lavet en fælles indsats med anbefalinger til gode forandringsprocesser, hvor også det psykiske arbejdsmiljø tænkes ind fra starten.

Dels er der udarbejdet en pjece med 22 anbefalinger, og dels er der udarbejdet en hjemmeside, der samler en masse gode råd og information.

Temaerne i anbefalingerne er: • På forkant med forandringerne • Inddragelse af medarbejderne • Kommunikation i hele forandringsprocessen • Støtte og kompetencer Anbefalingerne bygger på forskning, som Danmark har deltaget i sammen med Finland, Polen og Holland.

Forskningsresultaterne dokumenterer, at omstruktureringer ofte har en negativ indvirkning på medarbejdernes helbred og trivsel, for eksempel at »medarbejderne ikke vænner sig til omstruktureringer, selvom de oplever omstruktureringer flere gange i træk.«

•N edsat erhvervsevne: 50 procent af nuværende løn samt 100.000 kroner i engangssum • Kritisk sygdom: 100.000 kroner som engangssum • PFA liv: 500.000 kroner som engangssum •B ørnepension: 12.000 kroner pr. barn pr. år til det 24. år (ved forsikredes død) Nyansatte har et halvt år fra ansættelsestidspunktet til at vælge at sætte forsikringsdækninger op uden at skulle afgive helbredsoplysninger. Bibliotekarforbundet vil gerne opfordre alle til at gøre brug af denne mulighed. Hvis man venter for længe med at få justeret sine dækninger, kan man risikere at få afslag, hvis helbredsoplysningerne ikke længere er i orden. For eksempel kan en stresssygdomsperiode betyde et afslag.

Derudover er det vigtigt at søge rådgivning i PFA, hvis ens livssituation ændrer sig (bliver gift, får børn, økonomiske ændringer, deltidsansættelser og så videre). Disse begivenheder vil ofte give anledning til at ændre dine dækninger - både op og ned.

Forskningen viser også, at omstruktureringer kan have en »positiv effekt på medarbejderes trivsel, når medarbejderne opnår øget selvstændighed, større mulighed for at deltage i beslutningsprocesser og mere støtte fra ledelsen.« Læs mere på: www.skabgodeforandringer.dk Lone Rosendal

Helle Fridberg 42· Perspektiv · Juni 2013

Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv lægger den 16. maj 2013 spalteplads til en artikel af Jakob Wandam (JW), bibliotekar hos DBC. JW påstår, med henvisning til Danmarks Biblioteksforenings digitale biblioteksprincipper, vedtaget af Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg i marts 2013, at »Biblioteksforeningen dumper Bibzoom«.

En sådan tolkning af Danmarks Biblioteksforenings Digitale principper er i bedste fald en fejlfortolkning.

Danmarks Biblioteksforening bakker op om tilbud, der giver borgerne adgang til digitale materialer via bibliotekerne, sådan som for eksempel BibZoom og andre tjenester gør det. Nøjagtig på samme vis som Danmarks Biblioteksforening synes, at det er godt, at der er mulighed for, at bibliotekerne kan købe adgang til e-bøger via eReolen og netop nu også via eBib. Danmarks Biblioteksforenings digitale principper udtrykker ikke modstand mod de enkelte tilbud, men advokerer for, at man bør finde samlede løsninger for fremtiden i regi af Danskernes Digitale Bibliotek. Desuden at man bør evaluere alle de eksisterende tilbud for at høste erfaringer og finde en god samlet løsning til fordel for borgerne.

Det er vist klart for de fleste, at der p.t. afprøves forretningsmodeller på forskellige vilkår og med forskellige muligheder for de involverede parter.

De giver alle værdifulde erfaringer til bibliotekernes fremtidige arbejde, netop på grund af de forskellige grundlag, tilbud og forsøg skrues sammen på.

DEBAT

Danmarks Biblioteksforening bakker op om digitale bibliotekstilbud

Kommentar Jakob Wandams indlæg om Danmarks Biblioteksforenings digitale principper har ikke været trykt i Perspektiv, men kan læses på det brugerdrevne site Del Din Viden under overskriften »Biblioteksforeningen dumper Bibzoom«. På Del Din Viden er der højt til loftet, og her kan alle dele faglige erfaringer, spændende projekter eller komme med deres synspunkter. Der har i forbindelse med indlægget »Biblioteksforeningen dumper Bibzoom« været en spændende debat, som jeg opfordrer Perspektivs læsere til at gå ind og følge.

Del Din Viden er tilgængelig via Perspektiv og Bibliotekarforbundets hjemmeside.

Venlig hilsen Anette Lerche Perspektivs redaktør

Vil du være med i arbejdsgruppen om internationale jobs?

Har du lyst til at være med til at øge kendskabet til internationalt arbejde? Har du viden om, erfaring med eller blot interesse for at arbejde i udlandet? Er du studerende, jobsøgende eller i arbejde? Så er det dig, vi søger til en arbejdsgruppe om internationale jobmuligheder.

Hvordan kan man bruge sin uddannelse inden for biblioteks- og informationsvidenskab internationalt? Andre fagområder som for eksempel sygeplejersker, læger og undervisere har professionelle organisationer, som formidler og arrangerer arbejde i udlandet.

Også i forhold til hjælpearbejde i den tredje verden kan der være jobs for bibliotekarer. Ved kontakt til etablerede hjælpeorganisationer kan vi blive inddraget i opbygning af biblioteker (såvel folkebiblioteker, som universitetsbiblioteker).

Danmarks Biblioteksforenings digitale biblioteksprincipper udtrykker foreningens ønsker til og bud på, hvordan man fremover kan sikre borgerne adgang til de digitale materialer, og alle igangværende forsøg er vigtige bidrag til den nødvendige indsamling af erfaring på området.

Danmarks Biblioteksforening »dumper« således ingen af de nuværende tilbud og forsøg.

Arbejdsgruppen Arbejdsgruppen vil holde cirka tre møder efter fyraften, og derudover skal man påregne at bruge lidt tid til at afdække de eventuelle opgaver, man påtager sig på møderne.

Læs Danmarks Biblioteksforenings digitale biblioteksprincipper på www.db.dk/biblioteksprincipper

Hvis du vil høre mere eller ønsker at melde dig til arbejdsgruppen så kontakt karrierekonsulent Nanna Berg på telefon 38380613 eller mail nbe@bf.dk.

Venlig hilsen Vagn Ytte Larsen Formand for Danmarks Biblioteksforening

Med venlig hilsen Tine Jørgensen og Jette Fugl, Bibliotekarforbundets Hovedbestyrelse

Arbejdsgruppen, der ideelt består af fire til seks medlemmer, starter i oktober og forventes at kunne præsentere informationer, der kan danne grundlag for et gå-hjem-møde, information på www.bf.dk samt forslag til en artikel i Perspektiv om emnet.

Juni 2013 · Perspektiv · 43

ARBEJDSLIV

Forandring fryder ikke altid

Aldrig før har vores arbejdsliv været præget af så mange forandringer som nu. Det stiller krav til både ledere og medarbejdere, hvis vi vil undgå stress og stadig have forandringer, der fryder.

Tekst Jo Brand illustration pernille mühlbach

N

Nej, alting var ikke bedre i gamle dage. Men når det kommer til forandringer, kan man vist alligevel godt tillade sig at sige, at der var engang, hvor der ikke var så mange af dem.

Der var engang, hvor det hele var lidt mere enkelt, og hvor ord som omstrukturering, fusion og ændrede arbejdsgange hørte til sjældenhederne.

I hvert fald viser undersøgelser, at der siden 1950’erne kun er sket én ting med antallet af forandringer på arbejdsmarkedet: Det er steget, fortæller chefjurist i Bibliotekarforbundet, Karin V. Madsen.

– Dengang var det sådan, at når der skete en forandring, havde man efterfølgende en længere periode, hvor der ikke var nogen forandringer. Der var pauser. I modsætning til i dag, hvor det er sådan, at forandringerne overlapper hinanden eller kører parallelt.

Ofte sker der også det i dag, at man som medarbejder oplever, at forandringerne forandrer sig undervejs. Alt i alt betyder det, at billedet er meget komplekst, siger Karin V. Madsen, der udover at rådgive Bibliotekarforbundets medlemmer også jævnligt holder oplæg og underviser tillidsrepræsentanter i, hvordan man tackler blandt andet forandringer på arbejdspladsen.

En af de afgørende faktorer for, at vores arbejdsmarked har bevæget sig i den retning, som det har, er den teknologiske udvikling, fortæller Steen Scheuer, professor og forskningsleder på Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi på Syddansk Universitet.

– Siden 60’erne og 70’erne er innovationshastigheden bare

44 · Perspektiv · Juni 2013

steget og steget. Det er en løbende forandring, som i de fleste tilfælde gør livet lettere, men som også bevirker, at flere og flere rutinejob forsvinder, og at arbejdets karakter hele tiden ændrer sig. Det, der var en god bibliotekar for 20 år siden, er jo ikke nødvendigvis det, der er en god bibliotekar i dag, siger han og fortæller, at man inden for forskningen skelner mellem to former for forandring: De planlagte forandringer som omstruktureringer og ændrede arbejdsgange (som når to biblioteker bliver slået sammen til et) og de såkaldt emergente, som er de forandringer, der løbende finder sted, fordi samfundets krav, behov og forbrugsmønstre ændrer sig (som når det takket være den teknologiske udvikling bliver muligt at downloade en bog i stedet for at låne den på biblioteket).

– Det er to forskellige ting. I det øjeblik, du som virksomhed gennemfører en planlagt forandring, har du jo mulighed for at være proaktiv og diskutere fordele og ulemper, tage medarbejderne med på råd og planlægge. Mens man med de emergente forandringer kun kan reagere mere reaktivt som ledelse

De sværeste forandringer

Som medarbejder er det oftest de planlagte forandringer, der fører flest problemer med sig. Det oplever Karin V. Madsen i hvert fald, når hun rådgiver Bibliotekarforbundets medlemmer.

– De forandringer, som vores medlemmer oplever i deres dagligdag, og som er en naturlig del af udviklingen, er de generelt gode til at håndtere. Den slags er de vant til. Der, hvor det kan være svært, er, når der kommer nogen udefra eller ovenfra og siger: Nu skal vi fra A til B. Og hvis forandringerne på en eller anden måde samtidig piller ved personens selvforståelse og lader ham sidde tilbage med en følelse af ikke at være god nok, fordi han måske

har fået nye typer af opgaver, som han ikke føler sig kompetent til, kan det ligefrem føre til dårlig trivsel og ende med stress og et fald i arbejdskvaliteten, siger hun.

Steen Scheuer ser også en kobling mellem stress og forandringer, men mener ikke nødvendigvis, at forandringerne er selve problemet.

– Mange af de problemer, vi ser i forbindelse med forandringer, skyldes, at medarbejderne bliver udsat for overload. Folk, der i forvejen har et krævende job, får at vide, at de også skal til at lave noget nyt, men får ikke hjælp til at prioritere mellem opgaverne, og så får de stress. Men det er ikke selve forandringen, der stresser, det er håndteringen af den.

Kommunikation, tak!

I et nyere forskningsprojekt, PSYRES-projektet, lyder en af konklusionerne da også, at arbejdsgiverens håndtering af forandringerne er af afgørende betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Og

Juni 2013 · Perspektiv · 45

ARBEJDSLIV

her er især tre faktorer afgørende: Inddragelse af medarbejderne, støtte til medarbejderne og kommunikation mellem medarbejdere og ledelse. Hvilket også er det, Karin V. Madsen oplever i praksis blandt Bibliotekarforbundets medlemmer.

– Kommunikation kan man ikke få for meget af. Man hører tit fra ledelsens side, at der ikke er nok tid, men jeg vil sige, tiden er en god investering. Der er jo også mange måder at kommunikere på, siger hun og fortæller til eksempel, at nogle kommuner under kommunalreformen sendte et ugentlig nyhedsbrev ud, men at mindre også kan gøre det. For eksempel kan man forestille sig, at man på en arbejdsplads, hvor man står over for nogle omstruktureringer, har et ugentlig morgenmøde, hvor omstruktureringerne får deres eget faste punkt på dagsordenen. Og selv om der ikke er noget nyt at sige, skal de kommende forandringer alligevel nævnes.

– Det er altid vigtigt at få sagt, når der ikke er noget nyt at sige. Hvis man som ledelse bare tier stille, begynder fantasien at køre blandt medarbejderne. Der bliver dannet myter, og de er ofte endnu værre end virkeligheden, siger Karin V. Madsen Steen Scheuer er enig i, at informationsniveauet under forandringer bør være højt.

– Medarbejderne har ikke brug for at vide alt. Men som medarbejder skal man have den viden, man har behov for i forhold til, hvad forandringen har af konsekvenser for ens job. Derudover er det selvfølgelig rart at kende det overordnede formål med forandringen og forstå nødvendigheden af den. Hvis man som medarbejder ikke gør det, vil ens engagement også være meget begrænset.

Reel medarbejderinddragelse

Et andet vigtigt element, når det kommer til en positiv forandringsproces, er medarbejderinddragelse. Men kun når der i realiteten er tale om medarbejderinddragelse, for ifølge Karin V. Madsen

Facts om forandringer • Medarbejdere, der er udsat for omstruktureringer, oplever en højere grad af jobusikkerhed end dem, der ikke er.

• En langvarig omstrukturering fører til lavere tilfredshed, lavere engagement, dårligere helbred og højere sygefravær.

• Medarbejdere vænner sig ikke til omstruktureringer, selv om de oplever flere i træk • Forandringer kan dog også have en positiv effekt og føre til mere trivsel, når medarbejdere for eksempel opnår en bedre jobposition eller oplever at få bedre mulighed for at deltage i beslutningsprocesser eller øget selvstændighed.

Kilde: Et godt psykisk arbejdsmiljø – Når der sker forandringer på arbejdspladsen. Udgivet af Arbejdstilsynet.

46 · Perspektiv · Juni 2013

ser man nemlig eksempler på virksomheder, der står over for nogle forandringer, og som beder om medarbejdernes input til en løsning, selv om en sådan allerede er vedtaget.

– Man skal ikke stille spørgsmål som: »Har i nogen forslag?«, hvis man som ledelse reelt allerede har truffet beslutningen. Det fører kun frustration med sig hos medarbejderen. Men hvis medarbejderen reelt kan have indflydelse på forandringen, skal hun selvfølgelig inddrages, siger hun.

En anden ting, der ifølge Karin V. Madsen er afgørende, er, at man fra både ledelse og medarbejderes side accepterer, at alle er forskellige, og at forandringer håndteres forskelligt.

– Nogle har det nemmere med forandringer end andre. En person vil reagere stærkt på bare det at skulle skifte kontor og sidde med en ny kollega, mens det for en anden vil være piece of cake, siger hun og fortæller om fire typer af roller, vi kan indtage, når vi står over for en forandring: Lyntoget, der drøner af sted uden at sætte spørgsmålstegn ved noget som helst. Lokomotivet, der stiller et par opklarende spørgsmål for derefter hurtigt at rykke. Godsvognen, der som udgangspunkt ikke kan se, hvad forandringen skal gøre godt for, og som først kører, når der er styr på bagagen. Sidst men ikke mindst er der også bremseklodsen, der med korslagte arme fortæller, at hun helst vil have, at tingene fortsætter, som de er. Og selv om sådan en bremseklods kan virke irriterende på ledere og kolleger, er hun alligevel nødvendig for forandringsprocessen.

– Bremseklodsen tænker jo over alt det, de andre ikke tænker på. Derfor er der stor værdi i at lytte til hende. Hvis der kun var lyntoge, ville der være meget, der gik galt i forandringsprocessen.

For ledelsen har lyntogene og lokomotiverne dog stor værdi, mener Steen Scheuer.

– Som ledelse er det vigtigt, at man allierer sig med ildsjælene. Dem, der synes, at en given forandring er spændende. For det er også dem, der kan nedbryde meget af den uformelle modstand, der kan være i organisationen.

Når det kommer til vores eget udgangspunkt for at tackle forandringer, mener Steen Scheuer, at vi lige så godt kan indstille os på en ting: Forandringerne er kommet for at blive.

– Når du i dag starter i et job og får at vide, hvad dine arbejdsopgaver er, skal du ikke regne med, at det også ser sådan ud om nogle år. Dit job kommer til at forandre sig. Derfor kan du lige så godt deltage i processen og få så meget medindflydelse som muligt. På den måde kan du måske skabe dig et endnu bedre job, lyder hans råd.

NYT JOB

Tekst anette lerche Foto Jakob Boserup

-

Headhuntet researcher Navn: Anne-Marie Torpe Stilling: Associate Researcher hos Spencer Stuart Karriereforløb: Bibliotekar ved IFU (Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene), Zacco A/S som Project Manager Uddannelse: Bibliotekar DB i 1999 og cand.scient. bibl. i 2002 Alder: 37 år Du kommer fra en stilling i Zacco, hvor du har været de sidste ti år. Hvad indeholdt det job?

- Zacco er et firma, der er eksperter inden for intellectual property (det dækker både patenter, varemærker, licenser og så videre). I første omgang blev jeg ansat som informationsspecialist, hvor jeg lavede research og opbyggede en biblioteksdatabase. Men efter nogle år ville jeg gerne lave noget andet, og der var Zacco en god virksomhed at være i, fordi den har en størrelse, hvor man ikke ansætter eksempelvis en projektleder, hvis man skal have et nyt intranet. Man ser sig i stedet om i organisationen efter en medarbejder, der kan løse opgaven. Der fik jeg lov til at tage en projektlederuddannelse og kørte i nogle år flere store it-projekter for alle Zaccos kontorer fordelt på fem lande. Jeg var også inde over HR, fordi jeg hele tiden havde været involveret i Zaccos arbejdsmiljøudvalg og vist interesse for området, og endte med at være interim HR Manager, lige inden jeg stoppede. Jeg har nok altid været god til at fortælle, hvad jeg gerne vil.

Hvad er det for et firma, du nu skal arbejde i?

- Spencer Stuart er et internationalt firma, der laver det, som man i daglig tale vil kalde for executive search eller headhunting. Det vil sige,

at firmaet hjælper virksomheder med at finde nye ledere, bestyrelsesmedlemmer eller lignende.

Blev du så også headhuntet?

- Ja, jeg blev kontaktet. Jeg blev meget glad for at blive ringet op på den måde og var efterfølgende igennem en meget grundig og professionel proces. Jeg havde været i Zacco i ti år, og der var grænser for, hvor meget mere jeg kunne prøve der.

Men det er da grænseoverskridende efter ti år at skulle et nyt sted hen, og det er hårdt at skulle vende sig til en ny rolle, hvor jeg ikke længere er den, der ved det hele. Men det er også fedt at rykke sig, opleve en anden arbejdskultur og få nye faglige udfordringer. Og heldigvis finder man jo ud af, at man har noget at bidrage med – i mit tilfælde kombinationen af basis bibliotekarkompetencer, projektledelse og HR. Hvorfor var det dig, de gerne ville ansætte?

- De havde allerede en cand.scient.bibl. ansat og vidste, at de gerne ville have endnu én, som var stærk omkring research og strukturering af information og som samtidig kendte til erhvervslivet. Min titel er Associate Researcher, og jeg er med i det meste af processen, der sætter i gang, når en virksomhed eksempelvis skal finde en ny direktør. Det handler både om at beskrive virksomhedens krav til kandidaten, men også at beskrive virksomheden

over for de mulige kandidater. Og så selvfølgelig at sammensætte en bruttoliste af egnede mulige kandidater på baggrund af søgestrategi, branchekendskab og krav til erfaring. Derefter skal mulige kandidater ringes op, og den del af opgaven kan godt være en udfordring, fordi det er vigtigt at skabe en fortrolighed, når man ringer op. Herefter tager man folk ind til interviews, en slags screening kan man sige, hvor man matcher kompetencer, personlighed og forskellige parametre mod stillingsspecifikationen, og det er super spændende. Jeg lærer meget omkring kompetencer, og hvordan man spørger ind. Hele processen tager typisk to-tre måneder.

Det lyder som om, at det er et job, hvor du skal bruge dig selv.

- Der er meget at lære, både hvordan man opbygger et netværk, hvordan man formulerer sig, og så er det meget synligt, om man har ramt rigtigt i sin research. Det er et job, hvor man har meget med mennesker at gøre, og det er super spændende. Så hvis man er interesseret i samfundet og dansk erhvervsliv og samtidig har flair for mennesker, så er det faktisk et oplagt sted at være for cand.scient.bibl.’er, som har mod på at være udadvendte og har lyst til at styre en proces.

Juni 2013 · Perspektiv · 47

NYE STILLINGER STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as St. Kongensgade 72 · 1264 København K tlf: 70271155 · fax: 70 27 11 56 email: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncerne: Nr. 07-2013: Udgivelsesdato 29.08 Bestillingsfrist 01.08 kl. 12 Materialefrist 15.08 kl. 12 Nr. 08-2013: Udgivelsesdato 26.09 Bestillingsfrist 29.08 kl. 12 Materialefrist 12.09 kl. 12 Nr. 09-2013: Udgivelsesdato 31.10 Bestillingsfrist 26.09 kl. 12 Materialefrist 10.10 kl. 12

RÅD OG ANBEFALINGER VED ANSØGNING Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis du har spørgsmål.

Innovationskoordinator til KøgeBibliotekerne Innovationskoordinatoren skal – sammen med den øvrige ledergruppe: • styrke bibliotekets udviklingskraft og innovation • implementere ny projektbaseret organisation gennem udstrakt grad af situationsbestemt ledelse • udvikle og implementere idéudviklingskoncept for biblioteket Er du den udviklingsorienterede projektleder eller innovatør, som brænder for at skabe forandring med værdi for borgerne, er du måske vores nye innovationskoordinator?

Se hele stillingsopslaget på www.koegebib.dk.

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund.

www.koege.dk

Personnyt Anne-Marie Torpe, tidligere Project Manager hos Zacco A/S, er pr. 1. april ansat som Associate Researcher hos executive search firmaet Spencer Stuart.

Buster Björkman, bibliotekar DB, er ansat i barselsvikariat i Bibliografen Bagsværd og Værebro Bibliotek.

Marie Ulletved Holmgaard, tidligere udviklingskonsulent på Gentofte Bibliotekerne er pr. 1. august ansat som vidensmedarbejder i Madkulturen.

Anita T. Olesen, uddannet bibliotekar og cand.mag i Kultur og Formidling, tidligere gymnasiebibliotekar på Rysensteen Gymnasium, er pr. 1. april ansat som bibliotekar på Ørestad Bibliotek, blandt andet som tovholder for betjeningen af Ørestad Gymnasium.

Camilla Duvald, børnebibliotekar Taastrup Bibliotek Rikke Lehmann, er ansat som bibliotekar, Nota

48 · Perspektiv · Juni 2013

Brug Bibliotekarforbundets karriererådgiver som sparringspartner, og få individuel feedback på din ansøgning og dit cv, når du søger job.

Send ansøgning, cv og jobopslag til karriere@bf.dk, så hører du fra os.

HvidovreBibliotekerne

Bibliotekar til voksenudlån søges Hvidovre Hovedbibliotek søger en engageret og dynamisk bibliotekar DB/ Cand. Scient.bibl. på 37 timer til voksenudlånet til besættelse 1. september eller snarest derefter.

Lyst til undervisning?

Kunne du tænke dig at arbejde med undervisning og digital biblioteksudvikling i et omskifteligt uddannelsesmiljø, så er chancen der nu.

University College Lillebælt søger pr. 1. september en cand. scient.bibl./bibliotekar DB til ét af vore biblioteker i Odense og en cand.scient.bibl./bibliotekar DB som barselsvikar til vore biblioteker i Vejle og Jelling.

Vi søger en bibliotekar med: • Gode samarbejdsevner • Engagement og gå-på-mod • God til brugerkontakt • Stor fleksibilitet • Lyst til at være med til at udvikle HvidovreBibliotekerne Ansøgningsfrist 2.8.2013

Se hele opslaget på ucl.dk/job

Læs hele stillingsopslaget på www.job.hvidovre.dk

Ansøgningsfrist 1. august 2013

Kompetencegivende kursus

Certificeret IT-formidler Få papir på dine kompetencer som underviser og IT-formidler Kursus som giver dig et grundlæggende kendskab til voksenpædagogik og sætter dig i stand til at målrette din undervisning.

Du får metoder og redskaber til bl.a. : • at udvikle og styre egne læringsforløb ud fra netop din arbejdssituation.

• konstruktiv evaluering og effektmåling.

• at dokumentere et undervisningsforløb.

• at afdække deltagernes ”læringsgap”.

Læs mere på www.bf.dk

Kurset afholdes to gange: • Mandag den 30. september 2013 kl. 9.30 – 16.30 i Studenterhusfondens lokaler i Aarhus • Mandag den 7. oktober 2013 kl. 9.30 – 16.30 i Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg Deltagerpris: 1.995 kr. inkl. undervisningsmateriale i form af bogen ”IT-formidling i praksis – systemisk udvikling af undervisningsforløb”, certificering samt morgenbrød, kaffe/te , frokost med en vand og eftermiddagskage.

Særpris for ledige medlemmer: 495 kr. (begrænset antal pladser).

Certificering: Kurset afsluttes med en certificering, som består af 30 online spørgsmål.

Kurset CERTIFICERET IT-FORMIDLER er arrangeret af Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk IT

Juni 2013 · Perspektiv · 49

AUGUST 2013 23.8. Kursus i ophavsret for biblioteker og bibliotekarer.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med UBVA.

19.9. Kom videre med Adobe Indesign – avanceret kursus.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

23.9. Klubbestyrelsesseminar 2013.

Sted: Signatur Hotel Sixtus, Middelfart.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

september 2013 4.9. Morgenmøde: Brugertest af websites i praksis.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

4.9. Effektiv jobsøgning - 2-dages workshop.

Heldagsworkshop den 4.9. og 11.9.2013.

Sted: Kommunikation og Sprogs lokaler, København.

Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog.

9.9. Gå-hjem-møde om Business/competitive Intelligence.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Privatgruppen.

10.9. Morgenmøde: Kunsten at udtrykke et behov - om sprogbrugen i søgning.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

11.9. Projektstyring med Microsoft Project – grundlæggende kursus.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

16.9. Effektiv jobsøgning - 2-dages workshop.

Heldagsworkshop den 16.9. og 23.9.2013.

Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus.

Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog.

17.9. Roadshow: Lær at bruge din stemme rigtigt!

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

50 · Perspektiv · Juni 2013

25.9. Roadshow: Lær at bruge din stemme rigtigt!

Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

november 2013 5.-6.11. TR-uddannelse Modul D 2013.

Sted: ByggeCentrum Middelfart.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

6.11. Effektiv jobsøgning - 2-dages workshop.

Heldagsworkshop den 6.11. og 13.11.2013.

Sted: Kommunikation og Sprogs lokaler, København.

Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog.

26.9. Microsoft SharePoint – grundlæggende kursus.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

13.11. Introduktion til Bogsæsonen 2013.

Sted: Prindsen i Roskilde.

Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Biblioteksmedier og Boghandlerforeningen.

30.9. Kursus: Certificeret IT-formidler.

Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus.

Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk IT.

14.11. Introduktion til Bogsæsonen 2013.

Sted: First Hotel Copenhagen.

Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Biblioteksmedier og Boghandlerforeningen.

oktober 2013

19.11. Introduktion til Bogsæsonen 2013.

Sted: Helnan Phønix Hotel, Aalborg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Biblioteksmedier og Boghandlerforeningen.

1.10. Roadshow: Lær at bruge din stemme rigtigt!

Sted: Aalborg Bibliotekerne.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

3.-6.10. Studierejse med Kunstfaggruppen til La Biennale di Venezia.

Sted: Venezia, Italien.

Arrangør: Kunstfaggruppen.

7.10. Kursus: Certificeret IT-formidler.

Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus.

Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk IT. 10.10. Adobe Illustrator grundlæggende kursus.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

20.11. Introduktion til Bogsæsonen 2013.

Sted: Scandic Aarhus City.

Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Biblioteksmedier og Boghandlerforeningen.

21.11. Introduktion til Bogsæsonen 2013.

Sted: Hotel Park, Middelfart.

Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Biblioteksmedier og Boghandlerforeningen.

Arrangementskalender 2013

I arrangementskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi. Find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrangementer i Kalenderen på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. Abonner på »Bibliotekarforbundets nyhedsbrev« på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.

God sommer!

Axiell & Bibliotheca ønsker alle kunder og samarbejdspartnere en rigtig god sommer!

et spændende forår

det har været et spændende første halvår i Axiell - hvor ikke mindst overvejelserne om biblioteksudbuddet har fyldt meget.

Vi har også haft travlt med alle vores nye driftskunder - hvor senest hele Aalborg-samarbejdet, samsø og sosU Fyn bliver en del af vores kraftigt voksende driftscenter.

Ny udviklingsstrategi

I Axiell er vi ved at lægge sidste hånd på en ny udviklingsplan for fremtidens bibliotekssystem - selvfølgelig baseret på ddelibra.

Vi glæder os til at dele planerne med alle vores kunder - men indtil da - ønsker vi alle en dejlig og afslappende sommer!

Axiell danmark A/s - stamholmen 157, 4. sal - 2650 Hvidovre - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk

Vores indretningsarkitekter Lykke Jørgin og Kirsten Brandt Jørgensen - her med unikke belysningsløsninger på Københavns Hovedbibliotek

VI HAR FINGEREN PÅ PULSEN Vort designteam kommer gerne på et uforpligtende besøg med ny og spændende indretningsinspiration til dit bibliotek.

Med mange års erfaring i biblioteksindretning samt bred viden om nye tendenser, møbeltyper, farver og lys kan vi være med til at skabe ny dynamik. Vi genopfrisker, omrokerer, nyindretter og skaber nyt miljø samt nye oplevelser for bibliotekets personale og brugere. Kontakt os og hør hvordan vi kan hjælpe dit bibliotek.

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33

Smart living

Nr. 06 · 2013

Smart biblioteksløsning – en naturlig del af

Bibliotek aR f o rb u n d e t s Fagm ag a sin J UNI

2 013

tema

Hvor langt vil du gå for et job?

– hvor fællesskab understøttet af teknologi fremmer livskvalitet, effektivitet og bæredygtighed.

06

TEMA: Mobilitet

Unikt og i fællesskab Bibliotekets forretningssystem er smart, når: ➤

Smart people kan fokusere på kernekompetencer; kreativitet, formidling og livslang læring.

➤

Smart economy optimerer den enkelte forretning også i en større sammenhæng.

➤

Smart mobility flytter biblioteket hen hvor brugeren er og giver adgang til at skabe, dele og remixe.

➤

Smart environment gør udtrykket mangfoldigt og inspirerende.

➤

Smart governance baner vej for at centrale beslutninger udmøntes i lokal kontekst.

You dream We design United we advance Library Solutions www.dantek.dk

E-bogslæsere læser mere

forandringer stresser