Bibliotekspressen nr. 11/2010 by Bibliotekspressen

11 2 0 1 0

Mød biblioteket der tænker som brugerne Ekspert: iPad’en er for det grå guld 80 chefer svedte på topmøde

PRESSEN 1. juli 2010

Fed dit bibliotek op på fundraising

eder

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15. BF’s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk Næstformand: Matthias Engberg Eiriksson Det Informationsvidenskabelige Akademi Tlf: P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com Øvrige hovedbestyrelse: Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek Tlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45 E-mail: jensdam@bib.sdu.dk Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95 E-mail: atho@grevebib.dk Line Frølich, Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94 E-mail: lfrl@sonderborg.dk Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kim@josefsen.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@aarhus.dk Nina Thorsted Petersen, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24 E-mail: ntp@odense.dk Camilla Sejerøe, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61 E-mail: lcs@odense.dk Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38 E-mail: mesl01@frederiksberg.dk Luhr Løvdahl, studenterobservatør E-mail: luhr.dk@gmail.com Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Forhandlingsafdeling og Job&Profession: Bruno Pedersen, Forhandlingschef, bp@bf.dk Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, udviklingskonsulent, nb@bf.dk Ann Oliveira Borg, karriererådgiver, aco@bf.dk Sofie Plenge, udviklingskonsulent, sp@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk Lone Rosendal, København kommune, Kommuner i Region Sjælland, lr@bf.dk. Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk Helle Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl. København, hf@bf.dk Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk BF’s telefonrådgivning: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

Forsiden: Der kan være jackpot at hente i fundraising. Grafiker Pernille Mühlbach har leget med ideen om projekter som pengemaskiner på forsiden.

formanden har ordet

Det kønsopdelte arbejdsmarked

Krav om ligeløn og »lige løn for lige arbejde« blev parolerne under overenskomstforhandlingerne og strejkerne hen over foråret i 2008. Men handlede det om ligeløn mellem kvinder og mænd, eller ligeløn mellem sektorer? Det var noget af begrebsforvirringen, der herskede, og der var ikke helt overensstemmelse mellem de strejkende forbund. Men der blev skabt to billeder i pressen – at kvinder i

den offentlige sektor var underbetalte, og at man i den private sektor tjente langt over de offentligt ansatte. Derfor nedsatte man en »(lige)lønskommision« der skulle gennemtrevle lønrelationerne mellem køn og sektorer for at undersøge, hvordan det reelt set ser ud. Og der viste sig et kønsopdelt arbejdsmarked, der udgør den store forskel – 7 ud af 10 offentligt ansatte er kvinder – omvendt er det 6 ud af 10 mænd, der arbejder i det private. Lønforskellen mellem det offentlige og private viste sig ikke at være så forskellig endda, når der måles ud fra præsterede arbejdstimer. Og mænd og kvinder, der arbejder i samme fag og med samme arbejdsfunktioner, har i gennemsnit en lønforskel på mellem en halv og tre procent. Altså stort set ingen. Den store udfordring er et kønsopdelt arbejdsmarked og forskel i ønsker til arbejdsforhold. Lønkommisionens analyse viser, at der er en tendens til, at kvinderne ønsker nedsat tid, faste arbejdstider og tryghed i ansættelsen,

hvorimod mændene omvendt prioriterer faglige udfordringer, ansvar og ledelse. Og denne forskel viser sig i valg af sektor og arbejdsområde. Vi som fagforeninger må gribe i egen barm i forhold til de overenskomstmæssige prioriteringer, vi har haft og har, når mange af vores krav ved de offentlige overenskomstforhandlinger har prioriteret fravær med løn. Vi har ofte fokuseret på de såkaldte »bløde krav«, eksempelvis omsorgsdage, barns sygedag, feriedage og så videre. Krav, der er vigtige for at få et fleksibelt arbejds- og familieliv, men som ikke skæpper i lønposen. Det er prioriteringer, der giver god mening, men der opstår en ubalance, når det primært er kvinderne, der er på dette arbejdsmarked, og dermed ender med en lavere livsløn end mændene. Hvad der maner til eftertænksomhed er, når man ser på lønforskellen i den offentlige sektor, hvor kvinder i omsorgssektoren tjener mindre end mændene på de tekniske områder, selvom de endda er i den samme fagforening eller hovedorganisation. Så fagbevægelsen må jo også tage sit ansvar for ikke at have opmærksomhed på den uligeløn, der er i egne rækker, om man så må sige. Lønkommissionens resultater og konklusioner åbner for nogle meget væsentlige kønspolitiske debatter. Debatter, hvor vi som fagforeninger også er nødt til at se indad. Blandt andet skal vi nuancere problematikken med rekruttering af kvindelige ledere, hvor argumentationen ikke kun kan være, at kvinderne ikke kan komme til fadet på grund af mændene. Men en ærlig debat om, at der måske er for mange kvinder, der ikke ønsker at være ledere. Det bliver interessant i den kommende tid at se, hvordan vi som fagforeninger vil adressere skævvridningen mellem den offentlige og private sektor, og forskellighederne i kønnenes prioriteringer. Pernille Drost

INDHOLD

6 11

15 18

Topmøde - en hård fødsel Frustrationer, kampgejst, træthed og vilje. De store følelser var i spil, da 80 biblioteksledere mødtes til Bibliotek Topmøde på Sørup Herregaard. Pengene er rykket fra faste budgetter til lunefulde fonde Fundraising rykker i stigende grad ind i kommunerne. Der er penge at hente til et trængt biblioteksbudget, ved at transformere ideer om til projekter, der kan søges støtte til. Fra bibliotekskundskab til informationsvidenskab Professor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi Birger Hjørland skriver om fagets udvikling.

Hvor godt har dit bibliotek styr på fundraising?

Gå fra bibliotekslogik til brugerlogik Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek ser det som sin opgave at give de studerende gode studievaner. Alt fra et køleskab til gode studiepladser er redskaber, der tages i brug.

Biblioteket giver kulturel identitet Kan et bibliotek redde en kultur, der næsten er gået tabt? Læs tataternes historie.

At tro på sin ide er det vigtigste Interview med lektor Hans Elbeshausen om projektkultur og tværfaglige møder.

Når grænseflader bliver kontaktflade Lektor Hans Elbeshausen skriver om nye projektkulturer og hvad der sker, når faglige grænseflader bliver til kontaktflader.

Bibliotekerne i filmbranchen Artikel fra sitet Del Din Viden. I øvrIgt

Debat 17 Del Din Viden 33 Nyt fra det offentlige 34 Nye stillinger 37 Personnyt 38 Kalender 39

Bibliotek Topmødet i Ringsted. Stående møde i styregruppen. Fra venstre Sine Egede, Bindslev, Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening, Mogens Vestergaard, Bibliotekschefforeningen og Johnny RojLarsen, Bibliotekarforbundet.

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk

Annoncer: DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Bladudvalg: Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen, Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.

Redaktion: Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk. Journalister: Anette Lerche, lerche@bf.dk, Tania Kejser, kejser@bf.dk. Studentermedhjælp: Sara Maria Kohnagel, smk@bf.dk Del Din Viden: Tanja Blicher, tb@bf.dk

Trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S ISSN 1395-0401 Danske Specialmedier

Abonnement: Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503 Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF’s medlemsafdeling.

bibliotekspressen 11 · 2010

Borgerpanel ønsker brugerbetaling på kultur

Pas på orme på Facebook

Selv om borgerne i Hørsholm ikke er repræsentative for den danske befolkning generelt, kan man nok alligevel aflæse en tendens i de forslag til kommunale besparelser, panelet udpeger. Ikke mindre end 600 borgere har deltaget i borgerpanelet, der er nedsat af Hørsholm Kommune. Halvdelen af deltagerne mener, at der kan spares på Folkeoplysningen, mens de færreste – otte procent – mener, at der kan spares på hjemmesygeplejen. En fjerdel synes godt, at biblioteket kan stå for skud – og af dem nævner 83 procent øget brugerbetaling i form af højere bøder som en oplagt mulighed. 68 procent synes, at biblioteket kan reducere udbuddet af tilbud, som for eksempel dvd’er og musik. Godt halvdelen synes, at åbningstiden skal indskrænkes, og 44 procent finder det oplagt, at man kan finde penge ved at fyre medarbejdere. Undersøgelsen kan ses på hjemmesiden, www.horsholm.dk.

Med adgang til mere end 400 millioner brugere, er Facebook et oplagt sted for hackere. Både dem, der mest hacker for sjov, men også de mere lyssky, som forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af din profil. Nogle vira er nemmere at spotte end andre. For eksempel lokker den seneste, ret uskadelige orm på Facebook med de 101 hotteste kvinder i verden. Ormen poster automatisk stien til de smukke kvinder på brugerens væg, hvis man klikker på linket. Vel at mærke uden at brugeren selv kan se det. Ormen er som sagt ikke skadelig – formålet er alene at tjene penge ved at folk klikker sig ind på linket. Men der er andre vira på Facebook, som ikke er lige så uskyldige. I marts forsøgte ukendte hackere at få adgang til brugernes netbank-data ved at få folk til at afsløre deres koder. Hackerne udnyttede altså, at en del benytter sig af den samme kode overalt på nettet.

kejser

Forbrugerrådet har udviklet nogle retningslinjer, der gør dig mere sikker på sociale netværk som Facebook: - Skift dit kodeord jævnligt, og slet alle oplysninger som privatadresse og telefonnummer. Brug ikke dit kodeord andre steder end på Facebook. - Brug aldrig applikationerne – altså de rundspørger, spil og gimmicks, som dine venner opfordrer dig til at deltage i. Det er svært at gennemskue, hvem der står bag, og hvem, der ved din tilmelding, får adgang til ikke bare dine, men også dine venners oplysninger. - Lad dig ikke lokke af højrespaltens annoncer, uanset hvor gode tilbuddene er. Tilbud, undersøgelser, konkurrencer eller helt gratis gaver er ofte, ligesom applikationerne, designet til at trække oplysninger ud af brugerne. kejser

Fra bibliotekspressen.dk

DR truer med lockout AC svarer igen med trusler om strejke Overenskomstforhandlingerne mellem en række ACorganisationer, herunder Bibliotekarforbundet, og Danmarks Radio, er gået i hårdknude.

bibliotekspressen 11 · 2010

Den 1. juni udløb DR´s overenskomst med en række organisationer under AC. Forhandlingerne har kørt over længere tid, og indtil nu har man ikke kunnet blive enige. AC vil nemlig ikke godtage DR´s tilbud om en samlet lønstigning på 1,39 procent over de næste to år. Chefjurist Karin Madsen er Bibliotekarforbundets repræsentant i forhandlingerne. Hun taler dermed på vegne af Bibliotekarforbundets 20 medlemmer i forhandlingerne. - Vi har forhandlet længe nu, og DR har ikke været til at rokke i deres udspil. Vores holdning er, at den samlede lønramme skal op, før vi går med på en ny overenskomst, siger Karin Madsen.

Da parterne ikke blev enige inden udgangen af maj, truede DR med lockout af medarbejderne. Det vil sige, at DR fra den 1. juli vil nægte medarbejdere uden en forhandlet overenskomst adgang til arbejdspladsen – og i samme periode ikke udbetale løn. Til den udmelding har AC svaret igen med trusler om strejke. Når der i en overenskomstforhandling bliver afgivet konfliktvarsel, som det er sket her, går en forligsmand fra staten ind og forsøger at mægle mellem parterne. - Nu har vi til den 1. juli til at blive enige. Bliver vi ikke det, kan konfliktvarslet udsættes 14 dage, fortæller Karin Madsen. kejser

Sommer med REVY

Arkivfoto: Jakob Boserup

Digitalisering skal redde kommunernes økonomi Digital selvbetjening bliver inden 2012 en kerneindsats i alle kommuner. Målet er, at antallet af digitale henvendelser fra borgerne, skal stige fra 20 til 30 procent. Øget digitalisering på en række kommunale områder er nemlig en del af den aftale, som kommunerne har indgået med Finansministeriet. Danmarks økonomi er dårlig, og forhandlingerne går slet og ret ud på at spare penge – jo flere penge, der findes gennem digitalisering, jo færre skal der spares på skoler, børnehaver og hjemmeplejen.

hermann

For at få flere danskere til at henvende sig digitalt, har kommunerne forpligtet sig til at udvikle mindst 15 nye fælleskommunale selvbetjeningsløsninger. Desuden er der indgået aftale om mere digitalisering inden for boligstøtte- og pensionsområdet, kontrol af sygefravær, syge- og barselsdagpenge samt post til og fra det offentlige. Ifølge aftalen kommer besparelserne ved at digitalisere næsten op på 600 millioner kroner. kejser

Overtalende design i København København dannede i starten af juni rammen om en internationale Persuasive Design-konference. 127 deltagere fra 15 forskellige nationer tilbragte tre dage sammen, hvor de hørte oplæg omkring forskning og praktiske erfaringer om og med Persuasive Design. Et nyt forskningsfelt, der handler om, hvordan man kan motivere sine brugere på nettet. Jette Hyldegaard fra Det Informationsvidenskabelige Akademi, der i samarbejde med Oulo University og Aalborg Universitet arrangerede konferencen, kalder konferencen en stor succes. Hun fremhæver blandt andet keynotespeaker Jennifer J. Preece, professor og dekan ved University of Maryland. - Hun talte om, hvordan vi med Persuasive Design kan få flere brugere til at bidrage kvalificeret, så de bliver medspillere og bidrager med kvalificeret indhold.

Bibliotekspressen nr. 11er det sidste nummer før sommerpausen. Vi udkommer igen med nr. 12 den 12. august. Vi har denne gang valgt at indgå samarbejde med Danmarks Forskningsbiblioteksforening og samsender derfor foreningens medlemsblad REVY til alle læsere af Bibliotekspressen – ligesom de faste abonnenter af REVY denne gang modtager Bibliotekspressen. REVY bringer i sit særnummer et tema om læring. Bibliotekspressen redaktion samarbejder fortsat med folkene bag Litteratursiden.dk om samsending med magasinet Litteratursider, hvor andet nummer i år udsendes efter sommerferien. God læselyst – og god sommerferie.

Arkivfoto: Jakob Boserup

En anden keynote speaker, Ph.d. Harri Oinas-Kukkonen fra University of Oulu fokuserede blandt andet på, hvor feltet er lige nu, og hvor det skal bevæge sig hen. - Det er virkelig vand på min mølle, at vi får opsat nogle kriterier og finder ud af, hvad der virker og hvad, der ikke virker, så vi kan lave noget ordentlig forskning, siger Jette Hyldegaard. Det Informationsvidenskabelige Akademi har stor fokus på Persuasive Design – i løbet af sommeren vil skolen besætte en ph.d.-stilling om netop Persuasive Design, og som noget nyt vil skolen tilbyde et modul i Persuasive Design på en af sine masteruddannelser. Næste år er det Ohio State University, der afholder d. 6. internationale Persuasive technology-konference, fra d. 2-5 juni 2011.

Bogbusserne mødes i Ribe

Til september ruller landets bogbusser til Nordisk Bogbustræf. Det foregår i Ribe den 4. – 5. september, og her har landets bogbusentusiaster muligheden for at tjekke hinandens busser ud og møde kolleger fra andre biblioteker. Anette Brøchner Lindgaard, bibliotekschef i Esbjerg, kommer og fortæller om projektet »Biblioteksbetjening i landdistrikterne«, og Johannes Nørregaard Frandsen, institutleder på Syddansk Universitet, holder oplægget »På herrens mark! Om dansen mellem land og by 1950 – 2010«. Det koster 700 kroner at deltage, og du melder dig til på www.bf.dk/kalender. Overnatning skal du selv betale, Danhostel Ribe Vandrehjem er forhåndsbooket til arrangementet. kejser

lerche

bibliotekspressen 11 · 2010

Topmøde - en hård fødsel Bibliotek Topmøde 2010 med 30 timers tour de force i strategi på Sørup Herregaard. Tænkt som en tænketank for 80 bibliotekschefer i retning af fremtidens folkebibliotek, men set ude fra og ind. Altså: Samfundet stiller klare, konkrete krav til udvikling, og dem skal I honorere. Det provokerede mange af de 80 chefer, og kravene med proceskonsulenter som skarpe indpiskere gav hektisk aktivitet blandet med arbejdsglæde og frustration.

tekst: HENRIK HERMANN foto: JAKOB BOSERUP

Hvordan laver man et Bibliotek Topmøde på 30 timer, så det bliver en helt konkret tænketank for chefer, der både skal udvikle fremtidens folkebibliotek samtidig med at de her og nu skal kunne lave oprationelle planer og eksekvere? Her

er et bud. Man skal bruge: 80 bibliotekschefer 30 timer i træk, et par håndfulde skarpe og pågående proceskonsulenter, som vil have cheferne til at løse helt konkrete samfundskrav – til deres bibliotek. Et panel udfordrer ved at kommentere delresultater, og undervejs hjælper en tekstforfatter og en tegner cheferne med at formidle.

Resultat: En række konkrete forslag til styrkelse af fremtidens folkebibliotek, som der arbejdes videre med på en opsamlingsdag 2. september. Biprodukt: Frustration og træthed, men også kampgejst og viljen til succes blandt mange. Bibliotekarforbundets lederseminar, det første af denne art over flere dage, og denne

Sanne Caft, leder, Københavns Biblioteker :

Vi arbejdede med nationale indsatser med lokalt islæt .Jeg synes, det er spændende, at arbejde sammen i så mange timer. De meget talende og de ikke så talende får alle mulighed for at komme på banen, fordi der er processtyring på. Vi har mere tid – også tiden til at lande et helt andet sted end vi startede. Den refleksion, som undervejs sker hos den enkelte og i gruppen er vigtig. Det er med til at frembringe et mere spændende resultat. Vi havde tilstrækkelig lang tid til at få konkretiseret det vi ville og fik et klart billede af, hvad vi skulle gøre. Vi formåede at arbejde med strategisk overblik og samtidig at komme med konkrete forslag. Vi kunne både tale om programsætning, men havde også tid til at konkretisere det, så vi kunne tilgodese begge måder at tænke på. Dog var vi på dag to om formiddagen usikre på, om vi kunne nå at få det hele kondenseret tilstrækkeligt til deadline om eftermiddagen, men vores refleksioner på dag ét gjorde, at det hele faldt nemmere på plads end jeg havde troet. Vi vil tage resultatet op på en personaledag, sætte ord på, hvad vi skal – og starte en refleksion i vores egen organisation.

Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg Kommunes Biblioteker: Vi havde emnet »Oplevelse og fællesskab til flest« og brugte koncepttitlen »Vi skaber biblioteket sammen med borgeren.«

Vores overordnede budskab er, at vi skaber biblioteket sammen med borgeren. Vi går fra FOR borgeren til MED borgeren. Biblioteket skal styrke medborgerskabet, det kan kun det medskabende bibliotek, for medborgerskabet er drivkraften i samfundet. Vores resultat vil jeg beskrive som de første spadestik til et strategiværktøj for bibliotekerne og bibliotekslederne. De stringente og fokuserede omdrejningspunker for det moderne folkebiblioteks virke lader vi i vores arbejde følge af kravet om en metodeudvikling i forhold til medskabende processer. Gerne som kommende forskningsprojekt på en af fagets uddannelsesinstitutioner. Jeg kan meget godt lide denne arbejdsform. Det er provokerende og udfordrende, at andre har bestemt, hvad man skal arbejde med, at grupperne er dannet på forhånd, at en proceskonsulent styrer gruppen med hård hånd, at man skal være sammen i så lang tid – og så bliver udsat for et panel, som ikke ved, hvad de taler om. De hårde deadlines er også en udfordring. Gruppen fungerede godt, bølgerne gik højt, og vi havde kriser, men det var kollektive kriser, og her kom vores glimrende proceskonsulent og indpisker os til hjælp gentagne gange.

bibliotekspressen 11 · 2010

gang med cheferne isoleret på Sørup Herregård, blev en udfordrende omgang for de 80 deltagere, der hver havde betalt over 8.000 kroner for retten til at blive heglet igennem som ledere – eller til selv at hegle løs. Bibliotek Topmøde 2010 var arrangeret af

Bibliotekarforbundet i samarbejde med Bibliotekschefforeningen og støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Samfundskrav til cheferne Opgaven var givet på forhånd: Eksekver og

▼

Bibliotekerne skal have tidligt fat i de unge, meget tidligere end nu, lød en af de mange konklusioner på topmødet. En af grupperne fik »scannet« denne meget unge læser i moders liv. Ved mikrofonen er det kulturchef Mona Madsen, Solrød.

skab resultater, lav strategier, der er operationelle – samfundet stiller krav til jer – om eksempelvis at gøre danske unge langt bedre til at læse, at understøtte livslang læring og så videre. Da Bibliotekspressen kom forbi på andet døgn, var Sørup Herregaard en summende hvepserede af travle chefer. Det gamle ordsprog om, at glæde og sorg bor under samme tag passer, for der var både høj stemning og dyb frustration i de otte forskellige sammenbragte grupper. Én af disse havde holdt krisemøde med topmødets styregruppe den første aften. Et par chefer eller tre forlod herregården, da de ikke kunne klare mosten – eller i hvert fald ikke syntes, at det var på den måde, de skulle bedrive innovation. Vi har valgt i dette nummer af Bibliotekspressen at lade nogle af Bibliotekscheferne selv fortælle om deres forelø-

Thomas Angermann, udviklingschef, Gentofte:

Helt overordnet synes jeg, det er en rigtig proces, at vi bruger to dage og arbejder hele natten, men jeg kunne måske godt have savnet noget i forhold til styringen. Vi blev sat i otte grupper, og allerede dér var scenen sat, men jeg ville gerne have været med inde over og definere, hvad der er den eller de brændende platforme for fremtidens bibliotek. Helt konkret ville jeg gerne have haft en diskussion om Danskernes Digitale Bibliotek. Når det drejer sig om at lægge strategi, så kunne man styre diskussionen på et mere strategisk niveau. Men det er nok lidt svært, fordi vi diskuterer tingene på forskellige niveauer. Nogle vil diskutere mere visionært, andre mere operationelt. Som typer er ledere jo også forskellige. Der har været nogle gode kommentarer, der var én (projektchef Tobias Golodnoff, DR-BYEN, red.) der sagde: »Det er ligegodt utroligt, at der findes en branche, der får tre milliarder kroner og ikke helt ved, i hvilken retning den skal gå.«

Jens Steen Andersen, chef for Københavns Hovedbibliotek;

Vores emne var livslang læring for de fleste. Hvordan kan det »nye, større«bibliotek bidrage til, at alle voksne har lyst og mulighed for at lære hele livet? Vores gruppe udviklede kimen til et koncept »Drop-in.« Borgernes partner i den digitale tidsalder. Det er programsatte læringsaktiviteter i og uden for biblioteket, der skal sikre borgerne færdigheder og rettigheder i forhold til det digitale samfund. I dag er der cirka 40 procent såkaldte »it-svage« – efter to år med det nationale bibliotekskoncept »Drop In« må der kun være cirka 20 procent – det er en rigtig og en flot ambition. Campen har fungeret rimeligt ok, men lidt hektisk og derfor ind imellem lidt ureflekteret. Der skal bruges tid og ressourcer på at kvalitetssikre og udvikle resultaterne inden mødet den 2. september. Jeg synes gruppen fungerede godt, og det er herligt med deltagere udefra, vi havde en projektchef med fra DR-Byen.

bibliotekspressen 11 · 2010

”Vi vil tage resultatet op på en personaledag, sætte ord på, hvad vi skal – og starte en refleksion i vores egen organisation.” Sanne Caft, leder, Københavns Bibliotekerr

bige resultater og deres holdninger til topmødet. Topmødet er ikke en omgang skrivebords-arbejde – der er reelt afsat et millionbeløb af Styrelsen for Bibliotek og Medier til at igangsætte udvalgte projekter – blandt de otte, der blandt drejer sig om at - Lære danskerne at læse bedre - Undgå at mange unge dropper deres uddannelse og aldrig får nogen.

Sikre livslang læring. Nogle af resultaterne er håndgribelige: Børnenes medborgerhus med titlen MyBarry. En biblioteksklub hvor børnene nærmest er meldt ind fra fødslen – eller før. Nye paradigmer blev også præsenteret: Lad de unge blive ansat på biblioteket, for at fortælle om alt det, de gerne vil og som biblioteket ikke ved noget som helst om.

Måske var noget af det der trickede og frustrerede bibliotekscheferne, at de ikke denne gang skulle sidde og udvikle indefra og ud – men omvendt. Altså sådan forstået, at denne gang var det »samfundet«, der stillede krav, og sagde: Vi ønsker af jer, kære bibliotekschefer, at I er med til at lægge en operationel og eksekverbar strategi for disse meget vigtige og store samfundsproblemer. Gå i gang med det! Dermed var banen måske nok kort, men det var tilladt at bruge allehånde metoder, tanker for at opnå resultater – herunder at ansætte nye faggrupper, eksempelvis skolelærere, på bibliotekerne. Du kan i detaljer læse meget mere om oplæggene og finde de samlede præsentationer på bibliotekspressen.dk og på bf.dk. n hermann@bf.dk

Camp Topmøde På forhånd havde de 80 bibliotekschefer fået defineret følgende samfundskrav om udvikling inden for følgende fire emner:

Læselystne børn Mere uddannelse til flere unge Livslang læring for de fleste Oplevelse og fællesskab til de fleste

Blandt de operationelle forslag er Børnenes Biblioteksklub, Børnenes medborgerhus, hvor leg og læring smelter sammen og forslag til, at Campen afsluttes med opsamlingsdag i Jylland den 2. september. Du kan finde gruppernes oplæg og læse mere baggrundsstof og se video fra topmødet bibliotekspressen dk og bf.dk.

Marianne Olsen, bibliotekschef, Greve Bibliotek:

Metoden er interessant og spændende. Opgaverne, der var stillet på forhånd, kunne godt have været stærkere formuleret. At dele os op i otte grupper og arbejde med større og mindre biblioteker er lidt kunstigt. Men metoden er udmærket, og jeg tror, at vi har godt af at blive presset, det synes jeg er sjovt. I min gruppe var det vigtigste, vi kom frem til, at vi ikke bare skal være der FOR borgerne, men vi skal være der MED borgerne – det er virkelig godt, for det indbefatter, at vi skal ud til borgerne. Vi skal ikke være i vores elfenbenstårne. Men nogle af de tilbagemeldinger, der kom fra de andre grupper, var meget fokuseret på biblioteket som hus. Men for mig er hele biblioteksbegrebet under forvandling Det er jo borgerne, der gør, at biblioteksbegrebet er under forvandling, fordi borgerne stiller nye krav. Og det skal vi spille med på, for borgerne er hele tiden på vej nye steder hen. Vi siger, at det er bibliotekerne, der ligger inde med de og de kompetencer, men hvad gør du, når du skal søge: Du googler, ikke? Vi skal ud og finde de enkelte målgrupper og finde ud af, hvad folk virkelig ønsker.

Hans Peter Rasmussen, bibliotekschef, Ishøj Bibliotek:

Jeg ved ikke nu, hvad udbyttet er for mig. Otte grupper har fremlagt nogle resultater, der er meget spændende, men jeg ved ikke helt, hvad jeg kan bruge det til. I min gruppe arbejdede vi med børns læselyst, vi fik os boret godt ned i emnet. Men jeg havde nok regnet med, at det skulle være mere strategi – vi var meget nede i maskinrummet, og dér ved vi ikke så meget som biblioteksledere. Vi brugte for meget tid på det i forhold til den tid, vi kunne bruge på Carina-udvalgets rapport, selv om vi dog også brugte lidt tid på den. Men jeg havde håbet på, at nogen her kunne give mig et svar på, hvordan jeg skal prioritere på mit bibliotek i min kommune. Men jeg er enig i at biblioteksbegrebet er under forandring, og den med de nationale løsninger som Palles Gavebod og Danskernes Digitale Bibliotek køber jeg på stedet.

bibliotekspressen 11 · 2010

Ta’ biblioteket – PÅ ARBEJDE Verdenspremiere på bibliotekets egen APP!

Axiell Arena åbner det virtuelle bibliotek – nu endda på mobilen!

Hvor du end er – på vej på arbejde, hos frisøren eller i sommerhuset – kan du nu besøge biblioteket via din iPhone eller Android-mobil.

Du downloader blot appen Axiell – My library – og nu kan du søge efter musik, ﬁlm og litteratur og gemme titler, reservere og forny.

Biblioteket har du med i lommen!

Løsningen understøtter iPhone, Android, Windows Phone og Symbian.

Axiell Bibliotek A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com

Pengene er rykket fra faste budgetter til lunefulde fonde Siden kommunalreformen er fundraising for alvor kommet på dagsordenen i kommunerne. Flere og flere penge bliver nemlig gemt i puljer, som kommunerne skal konkurrere om. På forskningsbibliotekerne

tekst: TANIA KEJSER illustration: PERNILLE MÜHLBACH

har de for længst vænnet sig til at søge om penge til særlige projekter. Og det kommer langt de fleste offentlige institutioner til i fremtiden,

I maj måned bragte Frederiksborg Amts Avis en historie, hvor næstformanden i Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin, brokkede sig. Han er træt af, at flere og flere af de penge, som tidligere automatisk tilfaldt kommunerne, nu bliver gemt væk i statslige puljer. Puljerne kræver tid og penge at søge – og det gør livet besværligt for kommunerne. Erik Fabrins egen kommune, Rudersdal, har været nødt til at ansætte en fundraiser, der på fuld tid arbejder på at få projektpenge hjem til kommunen.

Og Rudersdal er ikke den eneste kommune, der gør sådan. Mange andre kommuner har fået øjnene op for, at pengene ikke længere kommer af sig selv. I Varde har kommunen således uddannet 60 medarbejdere i, hvordan de bedst muligt søger fonde. I Vesthimmerlands Kommune er 16 medarbejdere på sagen. Andre kommuner ansætter en professionel fundraiser, der skal hjælpe kommunens institutioner med ansøgninger og udvikling af ideer til projekter. Det har de for

eksempel gjort i Middelfart Kommune. Her er netop dumpet 225.000 kroner ind fra Landdistriktspuljen. Pengene skal bruges til at skabe netværk blandt kommunens mindre byers frivillige ildsjæle og foreninger. Biblioteket har fået rollen som projektleder, og biblioteksleder Charlotte Pedersen synes generelt, at det giver et løft at finde penge gennem fonde. - Det giver mulighed for at tænke i udvikling, og det tror jeg kommer borgerne til gavn i sidste ende. Naturligvis sker det på bibliotekspressen 11 · 2010

▼

mener en rådgiver i fundraising.

”At dele penge ud er også en form for værdikamp.” Nanna Kalinka Bjerke, rådgiver i fundraising

bekostning af en klar viden om, hvordan budgettet ser ud, siger Charlotte Pedersen. Generelt er hun overrasket over, hvor tit det lykkes at få ja – og dermed penge – til et projekt. - Vi har søgt fonde i en del år, og har både fået tilskud til foredrag, indretning af biblioteket, arrangementer og større projekter fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, siger hun.

konkurrencen er ikke så hård Selv om flere kommuner er begyndt at fokusere på statslige fonde, opleves konkurrencen ikke så hård endnu. Hos de fonde, som Bibliotekspressen har talt med, oplever man ikke nogen væsentlig stigning i antallet af ansøgninger. Faktisk er antallet af ansøgninger hos for eksempel Landdistriktspuljen faldet fra 391 ansøgninger i 2008 til bare 244 ansøgninger i 2010. Presset ligger tværtimod i den anden

ende. For når budgetterne bliver beskåret på bekostning af statslige puljer, bliver det alt andet lige sværere at få enderne til at nå sammen. Det oplever Lone Hedelund, som er leder af Gellerup Bibliotek. Her er traditionen for at søge fonde stor – blandt andet har biblioteket fået puljemidler til at etablere Community Center Gellerup. Det betyder, at biblioteket huser en række andre institutioner som for eksempel et sundhedshus, jobhjørne og folkeinforma-

Videncenter - om fundraising Hanne Munch kristiansen, leder af Psykiatrisk Videncenter Midtjylland - Vi har netop stablet et arrangement på benene i samarbejde med Afdeling for Sygeplejevidenskab på Aarhus Universitet, hvor vi har fået penge til at dække udgifterne fra medicinalbranchen. Det er første gang, jeg har været med i noget, hvor vi har samlet penge ind på den måde – men jeg tror helt klart, at vi skal til at tænke

bibliotekspressen 11 · 2010

meget mere i fonde og legater. Budgetterne bliver ikke større, selv om opgaverne vokser, derfor må vi til at tænke alternativt. Jeg tror på, at der ligger mange penge og gemmer sig, hvis vi tænker os om. Mange af vores serviceydelser kan vi blive bedre til at lave til projekter, som vi kan søge om penge til, i stedet for at de blot indgår i vores daglige drift. Generelt synes jeg, at det er blevet mere legitimt at søge midler og

grants i for eksempel medicinalbranchen. Det er nok en effekt af det store pres, vi oplever på budgetterne. Selv er jeg ikke bange for at blive påvirket i min faglighed, ved at søge penge hos nogen, der har økonomiske interesser i vores område. Medicinalfirmaerne er underlagt meget strikse regler for, hvad de må og ikke må i forbindelse med for eksempel arrangementer, som de sponsorerer.

medfinansiering på 15 – 20 procent, som langt de fleste projekter kræver. Derfor er fundraising ikke nogen guldgrube, siger Lone Hedelund. For hende er det afgørende, at der ikke bliver sat projekter i verden, som ikke kan leve videre, når pengene stopper med at rulle ind. - Man skal ikke sætte alt muligt i gang, som ikke kan overgå til drift bagefter. De erfaringer man får i løbet af et projekt,

skal bruges. Ellers har man gjort sit arbejde dårligt. Desværre ser vi det ske her i lokalområdet, hvor der er rigtig mange projektmagere, der får penge til projekter uden om områdets samarbejdspartnere. Når pengene løber ud, er projektmagerne væk – og beboerne står tilbage uden mere at komme efter. Det er problematisk, siger Lone Hedelund. Hun ser hellere, at statens fondsmidler tilfalder de institutioner, der er konsolide-

▼

tion. Det er altså ikke fordi, at biblioteket har problemer med at søge fonde, at advarselslamperne blinker. - Det gode ved fondene er, at du får muligheden for at afprøve nogle af de ideer, som ellers kan komme til at ligge i skuffen. Det får medarbejderne ud af hverdagens rammer, og det bibringer en ny måde at arbejde på. Men når der bliver ved med at blive skåret i budgetterne, så kan det godt være svært at lægge den

det kongelige - om fundraising anette faaborg, direktionskonsulent på det kongelige bibliotek - Siden vi fik udvidet med Diamanten i 1999 er Det Kongelige Bibliotek blevet mere udadrettet. Vi har fået koncertsal og flere udstillingslokaler, og der kommer masser af mennesker i huset. Det har sat fart på fundraisingen, selv om jeg ved, at vores direktør også har arbejdet med det tidligere. Beløbet svinger fra år til år, men

vi får nok mellem 10 og 20 millioner kroner om året gennem fundraising og sponsorer. Fondene er nemmest – Danmark har et væld af almennyttige fonde, som det er værd at holde øje med. Og hvor fondene jo skal af med deres penge hvert år, er det noget andet med sponsorerne. Der skal man oprette partnerskaber, hvor begge får noget ud af samarbejdet. Man skal møde folk, lære dem at kende og lytte – og det er

rigtig spændende. Det er sjældent – selv om det er sket – at en stor virksomhed kommer og gerne vil give nogle penge. Derfor kræver det også, at vi er opsøgende. Nogle af de tætteste samarbejdspartnere vi har, som sponsorerer os, er Siemens, Montana og Gads forlag Vi er to, der arbejder med fundraising og sponsorater på Det Kongelige Bibliotek – min kollega Anne Holmfred og mig.

bibliotekspressen 11 · 2010

ret i området, og som i forvejen samarbejder om at gøre et sted som Gellerup til et bedre sted at bo.

Puljer til forskningsbibliotekerne Forskningsbibliotekerne har en tradition for at søge midler fra puljer, der i hvert fald strækker sig tilbage til 1997. Her blev Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) oprettet, og blandt andet sat til at administrere en pulje penge, som forskningsbibliotekerne hvert år kan søge om. I 2010 er der godt 10 millioner kroner i den pulje, som bestyres af DEFF’s styregruppe. Pengene kan ikke søges til hvad som helst. I samråd med styregruppen defineres søgeområderne af DEFF’s fire nationale samarbejdsråd, programgrupperne. Det sker for at sikre, at forskningsbibliotekerne stabler de projekter på benene, som et bredt udsnit i forskningsbibliotekskredse mener, er relevante. Netop samarbejdet på tværs er, hvad DEFF gerne vil have ud af at udbyde puljer. Hvis de 10 millioner kroner blev fordelt ligeligt imellem forskningsbibliotekerne, ville der ikke komme den synergieffekt ud af det, som der ligger i samarbejdet. En del af betingelserne for at søge 14

bibliotekspressen 11 · 2010

På www.boernogkultur.dk/stoette-fonde/offentlige/ kan du finde puljer der giver midler til projekter, der har med børn og kultur at gøre. www.kunst.dk samler alle informationer om puljer under Statens Kunstfond, Statens Kunstråd og Kunststyrelsen. Tips- og Lottomidlerne giver støtte til en række forskellige projekter. Der ydes især støtte til formidling af projekter relateret til uddannelse og folkeoplysning. Se mere om de specifikke krav på www.uvm.dk/ For%20institutioner/Finanslov%20og%20tilskud/Tilskud/Tips.aspx Københavns Kommune har udarbejdet en glimrende oversigt over en lang række statslige puljer. Den kan du se på www.kk.dk/Borger/KulturOgFritid/Stoetteguide/Puljer_udenforKK/MinisterierOgStyrelser. aspx

puljen er nemlig, at projektet, der søges penge til, opstår i et samarbejde og gavner et større antal af forskningsbibliotekerne. For at forhindre, at det kun er de store og stærke forskningsbiblioteker, der får del i puljemidlerne, har DEFF en strategi, som skal få de mindre og uprøvede institutioner med. - Da professionshøjskolerne var nye, blev der lavet en pulje, som var oplagt for dem at søge, ligesom der blev taget kontakt til gymnasierne, som blev hjulpet til et samarbejde, der skaffede dem penge fra puljen. Puljerne finansieres tilsammen af Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet, og det er et krav, at der skal være en vis diversitet i hvem, der får del i pengene, fortæller Bo Öhrström, leder af DEFF.

Vi bliver alle fundraisere Fundraising er et amerikansk fænomen. Som det ser ud i dag, er begrebet blevet oversat til en dansk kontekst. Mange af de store puljer, bibliotekerne og andre offentlige institutioner kæmper om, er styret af staten. Og fundraising bliver ikke mindre i årene der kommer, er ekspert i fundraising, Nanna Kalinka Bjerke, overbevist om.

- I USA ser man for eksempel, at en del af et bibliotek kan være sponsoreret af en rig, privat person. Stiger presset på de offentlige institutioner herhjemme, kan det godt være, at den tendens også viser sig i Danmark, siger hun. Når statslige institutioner sidder på puljemidlerne, centraliseres magten. - Statens brug af puljemidler, som oprettes på bekostning af kommunernes budgetter, er en form for stærk topstyring, der dikterer, hvad der skal gives penge til. At dele penge ud er også en form for værdikamp, siger Nanna Kalinka Bjerke. Dem, der sidder på pengene, sidder på magten. Og det afspejles i fondene. Afhængig af den siddende regering, samfundets dagsorden og befolkningens fokus, ændrer fondene også udtryk. - Det er i hvert fald en god ide at sætte sig ind i, hvilken tanke, der ligger bag fonden. Hvilken type projekter har de givet til før? Hvilken ideologi bygger fonden på? I dag er fundraising blevet utrolig professionaliseret, og der er mange rundt omkring, der er dygtige til at læse mellem linjerne. Derfor skal man gøre sig umage, siger Nanna Kalinka Bjerke. n kejser@bf.dk ▼

links til gode puljer

På uddannelsesmesserne er der kamp om de unges opmærksomhed. Med navneskiftet til Det Informationsvidenskabelige Akademi håber den tidligere biblioteksskole, at øge sit optag. Arkivfoto Jakob Boserup

fra bibliotekskundskab til informationsvidenskab navn – og hvor er uddannelsen og bibliotekarerne på vej hen? af BIRgER HJøRLAND,PROFESSOR, DET INFORMATIONSvIDENSKABELIgE AKADEMI (IvA)

Den 17. Maj 2010 modtog Danmarks Biblioteksskole en meddelelse fra Kulturministeriet om, at man havde godkendt skolens ansøgning om navneskifte til Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA). Danmark følger hermed den dominerende internationale trend i udviklingen fra bibliotekskundskab over biblioteks- og informationsvidenskab til informationsvidenskab, der blandt andet er relateret til de såkaldte »i-schools«. Denne udvikling er overordnet set også en udvikling gående fra en professionsuddannelse til en uddannelse i et videnskabeligt baseret fag. Men hvad er informationsvidenskab? Og hvad er dets samfundsmæssige relevans og perspektiver?

det videnskabelige kommunikationssystem Det hører til informationsvidenskabens historie, at den udviklede sig fra det, der betegnes dokumentation. Hvor biblioteksforskning i sagens natur beskæftiger sig med biblioteker, deres samfundsmæssige funktioner og interne processer, herunder med deres systemer, standarder, regler og rationalisering, så er dokumentation studiet af for eksempel databaser over videnskabelig litteratur, og den måde litteraturen registreres og indekseres på, og den effektivitet, der er knyttet til søgning i sådanne databaser. Dokumentation og informationsvidenskab har i langt højere grad fokus på blandt andet hele det videnskabelige kommunikationssystem, dets mange aktører, dokumenttyper, institutioner og processer, herunder for eksempel forskningsevaluering og bibliometri. Informationsvidenskab omfatter imidlertid ikke kun studiet af det videnskabelige kommunikationssystem (herunder forskningsbibliotekerne), men også studiet af bredere formidlende institutioner som

internettet, Wikipedia, folkebibliotekerne og studiet af almindelige menneskers brug af information.

sociale teknologier Informationsvidenskab forveksles ofte med informationsteknologi, it. Faget har da også altid været karakteriseret ved en interesse for nye teknologier. I dag er for eksempel interessen for Wikipedia og de såkaldte »sociale teknologier« fremtrædende. Dokumentation skiftede navn til informationsvidenskab, da elektroniske databaser vandt frem på bekostning at trykte bibliografier. Det interessante er imidlertid, at netop teknikken i langt højere grad muliggør en interesse for de indholdsmæssige aspekter og for problemstillinger, der i langt højere grad lægger op til humanistiske og samfundsvidenskabelige teorier på bekostning af teorier, der i højere grad er knyttet til it. Det er derfor ufrugtbart at forveksle informationsvidenskab med it, selvom fokus som regel er på informationsformidling i digitale medier, og selvom der naturligvis er en vis overbibliotekspressen 11 · 2010

▼

Hvorfor skifter biblioteksskolen

lapning for eksempel i studiet af søgemaskiner på internetet.

fra profession til videnskab Som sagt har tendensen også været en bevægelse fra en professionsuddannelse hen imod en uddannelse i et videnskabeligt fag. I en professionsuddannelse er det naturligt blandt andet at tage udgangspunkt i de processer, som uddannelsen skal kvalificere til at udføre. Det drejer sig for eksempel om at anskaffe bøger og andre materialer, om at katalogisere

Birger Hjørland er professor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi.

og klassificere dem, om at formidle dem til brugere, om at besvare spørgsmål fra brugere (referencearbejde) og at udføre egentlige dokumentationsopgaver. Endelig kan der være tale om undervisning i litteratursøgning og om udarbejdelse af bibliografier og litteraturlister. Alle disse processer foregår altid inden for et emne, for eksempel musik, historie, psykologi, biologi eller matematik, hvorfor funktionerne dels foretages på generalistniveau (typisk i folkebibliotekerne) eller på specialistniveau (typisk i forskningsbibliotekerne). Specialistniveauet kan også knytte sig til folkebibliotekerne, for eksempel i børnekultur eller musik. Disse processer forsvinder ikke ud af horisonten i den informationsvidenskabelige kontekst, men de generaliseres. 16

bibliotekspressen 11 · 2010

library bypass Informationsvidenskab interesserer sig naturligvis også for biblioteker som informationsformidlende institutioner. Uddannelsen ved IVA sigter stadigvæk også på at kvalificere til arbejde i biblioteker, det vil sige til arbejdet som bibliotekar eller informationsspecialist. Inden for såvel forskningsbiblioteker som folkebiblioteker rejser den teknologiske udvikling imidlertid spørgsmålet om »library bypass«, det vil sige om biblioteker er nødvendige i den digitale verden, eller om forfattere og læsere kan interagere direkte via internetet og dermed overflødiggøre biblioteket som institution? Uanset det fysiske biblioteks skæbne er der behov for personer, der har forstand på informationsvidenskab. Enhver person, der skal skrive en faglig opgave, har behov for vejledning med hensyn til relevante databaser og opslagsværker. Google alene er ikke nok, og når man bruger Google, må man vide noget om dens relative styrker og svagheder, hvilket er et informationsvidenskabeligt spørgsmål. Der er også brug for viden om kildekritik i relation til brug af information, hvad enten den ligger på Internetet eller andet steds. Der er for eksempel brug for viden om primære, sekundære med flere dokumenttyper. Informationskompetence er derfor et vigtigt satsningsområde. Hvad enten de fysiske biblioteker forsvinder eller ej, er der brug for viden om bibliografiske databaser, og hvordan de beskriver, indekserer og klassificerer dokumenter. Der er brug for viden om tidsskrifter, om lødigheden af deres rangordning, og betydningen af fagfællebedømmelse. Der er brug for viden om vidensproduktion, genrer, vidensformidling og –brug. Der er brug for viden om børnekultur og computerspil og så videre og så videre. Udbredelsen af sådan viden forudsætter, at der er nogen, der forsker og underviser i informationsvidenskab, og at denne viden viderekommunikeres blandt andet til alle uddannelsesniveauer,

hvor der laves projektarbejde. Der er også i det private erhvervsliv stor efterspørgsel efter blandt andet informationsarkitekter, der for eksempel kan være med til at optimere firmaers informationsressourcer og designe hjemmesider.

for dårlig informationssøgning På trods af Google og andre fantastiske informationsteknologiske fremskridt er mulighederne for informationssøgning ofte forbavsende dårlige. Den nyeste Ph.dafhandling fra Det Informationsvidenskabelige Akademi handler om, hvordan klassifikation og indeksering af skønlitteratur kan forbedres. I dag har brugere dårlige muligheder for at søge efter netop den slags litteratur, de værdsætter højest: Der er simpelthen for få og for usystematiske facetter at søge i. Selvom der på nogle områder findes faglige databaser af meget høj kvalitet, er det vigtigt at være opmærksom på, at tingene altid kan forbedres. At ethvert informationssystem bygger på en række valg, der igen er relateret til nogle grundlæggende antagelser og værdier. Ofte er arbejdet med forbedring blot et trivielt behov for mere arbejdskraft, men den optimale anvendelse af denne arbejdskraft er baseret på de mere grundlæggende teoretiske informationsvidenskabelige spørgsmål. den neutrale illusion Det ligger i ordet, at informationsvidenskab er studiet af information. Men hvad er information? I sin søgen efter svar på dette spørgsmål når informationsforsker Michael Buckland i en bog fra 1991 frem til, at man ikke kan sige om noget, at det ikke er information. Der er imidlertid noget ubehageligt ved et begreb, der på denne måde bliver altomfattende. Det leder jo til spørgsmålet: Er vi, der studerer information, eksperter i alting eller i ingenting? Det synes absolut nødvendigt at finde et tilfredsstillende svar på, hvad informationseksperter er eksperter i, hvilke

opgaver Det Informationsvidenskabelige Akademi uddanner studerende til at varetage. Mit bud er, at information er det, der informerer nogen om noget. For eksempel er en tekst i sig selv ikke information, men kan besvare forskellige spørgsmål for forskellige brugere, der hermed informeres forskelligt. Dette betyder i praksis, at det samme dokument ideelt set bør repræsenteres forskelligt i forskellige faglige databaser. At KVINFO for eksempel bør indeksere en bog om Napoleon anderledes end Det kongelige Bibliotek, fordi KVINFO i kraft af sit formål skal synliggøre den information, der kan besvare de spørgsmål til bogen, som er væsentligte set ud fra kønsforskningens perspektiv. Dette eksempel vedrører et grundlæggende filosofisk problem, som udtrykt af Per Hasle og Pernille Drost:

”Opfattelsen af bibliotekaren som den neutrale vidensformidler er forældet og har dybest set altid været en illusion.” Det Informationsvidenskabelige Akademis uddannelser er i informationsvidenskab og kulturformidling. Kulturbegrebet står centralt af to forskellige grunde: For det første er især folkebibliotekernes traditionelle rolle i høj grad kulturformidling. Fra et informationsvidenskabeligt perspektiv kan man sige, at kulturområdet er et vigtigt domæne at forske og undervise i - ved siden af andre domæner, for eksempel naturvidenskaberne. For det andet er kulturteori et væsentligt grundlag for informationsvidenskaben selv. Det er især her, at forskellen fra it kommer ind. Al informationsformidling foregår i en bestemt kulturel kontekst, som på meget væsentlige måder bestemmer, hvad der opleves som informativt og relevant. Bibliotekerne

er hovedhjørnestene i oplyste og demokratiske samfund. Det er vigtigt at have dette perspektiv med i bagagen, også når det handler om fremtidens digitale medier og samfundets informationsmæssige infrastruktur. Hermed er ikke blot beskrevet hvad informationsvidenskab er, men også

en ønskelig retning for dens videre udvikling og samfundsmæssige perspektiver. n bibliotekspressen@bf.dk Læs en længere udgave af artiklen på bibliotekspressens hjemmeside under blad nummer 11.

kommentarer til nyheden om, at biblioteksskolen skifter navn til det informationsvidenskabelige akademi Navnet indeholder to aspekter, information og videnskab, som nogle af bibliotekets kerneområder. Der mangler lige det med kulturen. Jeg går ind for et navneskift og osse på bibliotekerne, så det hedder et info- og videnscenter. Thomas, 20 maj.

Når det nu skal være, er det et godt navn, som sikkert også dækker uddannelsen bedre end det nuværende. Men hvor kommer bibliotekarer - classic så fra i fremtiden? Altså sådan nogen, som er indstillet på at arbejde i et folkebibliotek, f.eks. Henrik, 26. maj

hm. ikke enig i at det er en ubetinget god ting at fraskrive sig et solidt cementeret brand. virksomheder der har gjort det skal rebrande og det koster for alvor tid og penge. Men det kan jo også være det er den mirakelkur på optag og dimmitendledighed vi går og døjer med. Jeg mener prisen er for høj. Simon, 21. maj

Et meget langt og meget anonymt navn, der giver meget lidt information fra sig, om hvad det egentligt drejer sig om. Der bliver brug for nogle undertitler.

Mon ikke fremtidens bibliotekarer bliver cand. scient.bibl.’er med et biblioteksfagligt speciale?. Dagbladet Politiken antyder i en enkeltspaltet artikel om navneskiftet i 2.sektion s.2 den 27.5 noget i den retning med ordene: ”På IvA, som skolen hedder i forkortet form, læser man nu fremover informationsvidenskab og kulturformidling på bachelor- eller kandidatniveau og hvis man insisterer på at kalde sig bibliotekar, kan man læse yderligere et halvt år.” grete Munch, 27. maj

grete Munch, 24. maj

bibliotekspressen 11 · 2010

Gå fra bibliotekslogik til brugerlogik Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek under KUBIS er tæt på sine brugere. Markedsføringen af biblioteket er massiv – selv toilettet er en reklamesøjle. Og hvad enten brugerne efterspørger tæpper, køleskabe eller en ny database til forskernes primærdata, så løser biblioteket opgaven. tekst ANETTE LERCHE foto JAKOB BOSERUP

»Mere i løn til informationsspecialisterne!« »Sæt senge op på biblioteket.« »Rengøringen er for dårlig.« På det samfundsvidenskabelige bibliotek gør man en dyd ud af at kommunikere med sine brugere. Blandt andet ligger der en gæstebog fremme, som Bibliotekspressen har hentet artiklens indledende sætninger i. Og på en tavle 18

bibliotekspressen 11 · 2010

kan de studerende skrive beskeder til biblioteket, som biblioteket svarer på med det samme. Bag tiltagene ligger en klar strategi – hele tiden at insistere på – via bibliotekets indretning og de ansattes adfærd – at biblioteket er til for brugernes skyld. - Fra bibliotekslogik til brugerlogik, forklarer Tina Pipa. Hun er fakultetsbibliotekar og leder af Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Resultatet udebliver da heller ikke, for biblioteket scorer højt i de brugertilfredshedsmålinger, der netop er blevet foretaget blandt Københavns Universitets biblioteker.

Biblioteket som mødested Det samfundsvidenskabelige bibliotek, flyttede ind i et renoveret hus i Botanisk Have i København sidste år. I den forbindelse har Tina Pipa været fortaler for, at der i bibliotekets indretning blev lagt væk på variation. Nogle studerende har brug for stille rum som gammeldags læsesale, mens andre foretrækker caféstemning og musik i baggrunden. Især studiepladser, hvor de studerende kan fordybe sig, bliver prioriteret højt, for bibliotekerne er jo pr. tradition eksperter i studiemiljø. - Studiepladser har fået en renæssance – måske fordi det er et af de få

steder, hvor man kan fordybe sig i den almindelige samfundstravlhed, foreslår Tina Pipa. Hun er uddannet cand.scient.pol og kom til biblioteksbranchen i 2001, da hun blev ansat på Det Kongelige Bibliotek. Indtil da havde hun i mange år brugt både folke- og forskningsbiblioteket som helt almindelig bruger. Hun har ikke glemt, at hun dengang ikke anede, at der var noget, der hed fagreferenter eller fagsider, og det har gjort, at hun er meget opmærksom på bibliotekets formidling. - Det nytter ikke at have en masse viden, hvis man ikke kan formidle den, siger hun. - Vi skal forstå brugernes hele liv og ikke bare spørge, hvad de vil have, at biblioteket gør anderledes. Det kan de ikke svare på. Vi skal selv finde svaret på, hvor biblioteket kan passe ind. Ikke kun med en effektiv levering af vidensressourcer, men også ved at sikre, at studerende ikke føler sig isolerede, for netop det sociale miljø og studievanerne er de to faktorer, der påvirker de studerendes frafald mest, siger Tina Pipa. Derfor er studiestimulering og studiedisciplinering vigtige opgaver for et forskningsbibliotek. Disciplineringen foregår blandt andet via det sociale fæl-

Biblioteket flyttede ind i disse smukke gamle bygninger i Botanisk Have for et år siden. (foto til venstre) De studerende efterlyste et køleskab til deres madpakker. Det fik de selvfølgelig, også et der signalerede, at biblioteket gjorde sig umage med at finde et. På billedet til højre ses en af bibliotektes populære læsesale.

Offensiv professionalisme Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek er en del af KUBIS, Københavns Universitets Bibliotek og Informationsservice – som er et samarbejde mellem Det Kongelige Bibliotek og Københavns Universitets mange institutbiblioteker og fire fakultetsbiblioteker. En stor organisation, der kan oprette specialafdelinger som Vivikom – Videnscenter for Videnskabelig Kommunikation, og samtidig har nogle

meget fagligt specifikke biblioteker som Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek. Netop denne konstellation giver bibliotekerne en særlig status – de hører under Kulturministeriet, mens

”Vi skal forstå brugernes hele liv og ikke bare spørge, hvad de vil have, at biblioteket gør anderledes. Det kan de ikke svare på. Vi skal selv finde svaret på, hvor biblioteket kan passe ind.” Københavns Universitet hører under Videnskabsministeriet. Netop disse to forskellige verdener betyder i praksis, at det ikke er en selvfølge, at bibliotekets leder bliver inviteret med til fakultetsmøderne. Det skal der arbejdes for. Men netop at rykke fra en beskeden position, der er tilfreds med at stille informationer til rådighed til at blive en mere aktiv medspiller, er noget af det Tina Pipa arbejder med.

I sit arbejde med socialrådgivere har Helle Johansen, lektor ved Professionshøjskolen Metropol, benyttet et begreb, der også er relevant for bibliotekarer og informationsspecialister, nemlig »offensiv professionalisme«. - Groft sagt kan man sige, at det, der har kendetegnet bibliotekaren er det introverte og beskedenhed omkring egen faglighed, og nu skal vi være opsøgende, netværksskabende, modige og synlige i vores faglighed. Men kun inden for områder vi ved noget om, det vil sige inden for den informationsvidenskabelige håndtering af studieliv og forskning. - Biblioteket er ikke i sig selv en autoritet – man hvis anerkendte forskere, undervisere eller andre siger, at biblioteket kan noget, så bliver vi netop en del af et akademisk supportapparat. Det, at biblioteket er en del af så stor en enhed betyder, også, at biblioteket skal holde sig til sine kernekompetencer. Andre forskningsbiblioteker tager opgaver som konferencer og it til sig. Det er ikke sandsynligt for et bibliotek som Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek. - Det handler helt specifikt om biblioteksudvikling, konstaterer Tina Pipa. Hun peger på et konkret projekt, som har kørt som pilotprojekt på Det Sam-

▼

lesskab, som biblioteket tilbyder. At man sidder sammen med andre, der gør det samme – og at man ikke er hjemme, hvor der er et væld af overspringshandlinger. Samtidig er der også en gevinst ved, at man sidder sammen med andre, der måske er længere fremme på studiet og kan lære af deres adfærd. Ambitionen er at genoplive biblioteket som et uformelt mødested. Både på tværs af fag og studietrin, men også som et sted, hvor de studerende og forskerne møder hinanden. Men mødet behøver ikke kun at være fysisk – det digitale mødested er også oplagt. - Tænk, hvad det kan betyde, at man kan lægge sig i sporet på dygtige medstuderende og se, hvad de har gjort i en søgning eller opgave.

bibliotekspressen 11 · 2010

Tina Pipa (foto til venstre) går som leder af biblioteket meget op i sin dialog med brugerne. På det miderste foto ses en af de tavler, hvor hun kommunikerer med sine brugere.

fundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek. Her stiller biblioteket et system til rådighed for forskerne, så de kan gemme deres rådata og primærdata, mens de sidder og arbejder med det. Fordelen er, at de kan udveksle data, men også, at man hjælper forskerne, så de ikke længere skal gemme flere års arbejde på eksempelvis en usb-nøgle.

Tilfredse brugere Samlet set er resultaterne fra brugerundersøgelsen af KUBIS bibliotekerne udmærkede. Mellem 89 og 97 procent af brugerne på fakultetsbibliotekerne svarer, at de enten er »Ok«, »Godt« eller »Meget godt« tilfredse med bibliotekerne. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbiblioteket i Gothersgade scorer den næsthøjeste score blandt samtlige fakultetsbiblioteker på KU. Hele 96 procent af brugerne er enten »Ok«, »Godt« eller »Meget godt« tilfredse med det nye bibliotek. Humaniora scorer lidt højere, her er hele 97 procent af brugerne tilfredse brugere.

bibliotekspressen 11 · 2010

Ren selvopholdelsesdrift Der er en klar bevægelse fra de trykte materialer til e-materialer. Internt i KUBIS diskuteres, hvordan tallene skal læses og hvor stort faldet i udlånet af fysiske materialer er. Men det er en klar tendens, at der købes massivt ind af eressourcer – samtidig er det dog stadig sådan, at man blandt undervisere og særligt de studerende kan finde en holdning om, at papir er det bedste Holdningen på biblioteket er dog ikke ligesådan – for her står man jo for eksempel over for et krav om at nedbringe ventetiden på lånet af en populær titel. Selv om Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek rent organisatorisk ikke har så meget til fælles med mange andre forskningsbiblioteker, så mener Tina Pipa alligevel, at forsknings- og sådan set også folkebiblioteker har meget til fælles. - Går man bare lidt op eller hen ad abstraktionens trappestige, så har vi jo for eksempel markedsføringen til fælles. Og når man taler om en national databrønd, så giver det jo ikke mening, at vi hver især sidder og udvikler. - Holdningen blandt biblioteksledere er ofte, at vi hver især er meget forskellige, og det tror jeg blandt andet skyldes en selvopholdelsesdrift. For hvis man

Om KUBIS KUBIS er oprettet efter aftale mellem universitetet (KU) og Det Kongelige Bibliotek (KB). Den består dels af Københavns Universitetsbibliotek, som er en del af Det Kongelige Bibliotek, dels af de fakultets- og institutbiblioteker, som KU selv ejer.

holder fast i tanken om, at vi er så forskellige, så bliver man umulige at lukke eller fusionere – men det er en konservatisme, som branchen ikke har godt af. Måske kan de gøre det, vi gør, bedre og billigere, og det skal man have med i sine overvejelser. Generelt bør vi arbejde mere tværstrukturelt, siger Tina Pipa og nævner, at KUBIS og Københavns Hovedbibliotek udveksler medarbejdere. Denne tro på det gode ved udveksling ses også i Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbiblioteks indretning. Der er endnu ikke hængt noget på væggene på kontorerne, for også internt kan medarbejderne forvente at skulle flytte sig, ud fra en filosofi om, at nye øjne på driften, opgaverne og hinanden kan betyde, at der sker noget nyt, der måske er bedre.

Biblioteket er indrettet med stor variation. Der er højtidelige læsesale og uhøjtidelige sofa-arrangementer, så de studerende kan føle sig godt til rette. Netop at være en god base for de studerende og dermed hjælpe dem i deres studieliv er et af bibliotekets fornemmeste opgaver.

Helt almindeligt med en sparerunde Udvikling og nytænkning prioriteres højt, også selv om det er forventeligt, at Københavns Universitet skal spare meget de kommende år. - Hvis jeg skulle svare lidt kynisk, så kunne jeg sige, at det er der ikke noget nyt i. Jeg har været tilknyttet Det Kongelige Bibliotek i 10 år, og det ville være den tredje sparerunde, jeg var vidne til, så er det ikke snarere normalen? Men det interessante spørgsmål vil være, om universitetet ser bibliotekerne som tung administration eller dynamsik og relevant forsker – og studenterservice, for det vil få afgørende betydning for, hvor meget de skæres, siger Tina Pipa. - Efter en sparerunde er det bare endnu mere nødvendigt at se på udvikling og se fremad. Måske skal man slanke sig, men der skal stadig være overskud og plads til udvikling, slår Tina Pipa fast. - En af de måder hvorpå vi sikrer os at have plads til udvikling, er ved at bruge studentermedhjælpere til at holde biblioteket åbent om aftenen og på søndage. De har også friske øjne på vores service og stiller de gode »dumme« spørgsmål, forklarer Tina Pipa. Et andet område, hvor man som bibliotek kan prioritere er, hvis man stiller

Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek er en del af KUBIS, Københavns Universitets Bibliotek og Informationsservice. Biblioteket er bibliotek for fagene Antropologi, Psykologi, Politologi, Sociologi, Økonomi og Samfundsvidenskab. Der er 22 medarbejdere.

sig selv spørgsmålet, hvor gode skal de databaser, vi udvikler til brugerne, være? - Hvor meget skal vi for eksempel gå bag om ryggen på lånerne med samsøgning og filtre, og hvor meget skal de have stillet til rådighed. Måske skal man opgive jagten på det sande og fuldstændige svar, for mange af vores brugere synes, at det er godt nok med de to første sider af google eller svarene fra de to første databaser. Hvor ofte er der nogen, der stiller sig selv den videnskabelige opgave, at de vil finde alt, der er skrevet om et emne inden for en given periode? Det er en bibliotekarisk tankegang, hvor man som bruger ofte synes langt tidligere, at

det er godt nok. Det behøver ikke at være fuldstændigt. Igen vender Tina Pipa tilbage til sit udgangspunkt. Fra bibliotekslogik til brugerlogik. n lerche@bf.dk

bibliotekspressen 11 · 2010

Kan iPad’en erstatte det daglige morgenritual med at bladre i dagens avis? Foto: Martin Stampe/Scanpix.

iPad: Frelser eller flop Det er længe siden, der har været mere blæst om en ny dims fra forbrugerelektronikkens verden, end der har været om Apples iPad. Men kan den virkelig redde bogen og avisbrancherne? af Morten bAy

Hypen omkring iPad er først og fremmest et resultat af et fantastisk dygtigt stykke PR-arbejde fra Apples side, hvor det er lykkedes dem at puste iPad’en op til nærmest overnaturlige proportioner. Men det skyldes også, at to brancher med store problemer håber på at blive reddet af Apple. På samme måde, som Ap22

bibliotekspressen 11 · 2010

ple (påstås det) reddede musikbranchen ved at skabe den første, brugervenlige løsning på digital netmusik med iPod’en og iTunes Music Store. Der er tale om avisbranchen og bogbranchen. Deres forretningsmodeller afhænger af at sælge indhold på papir, ligesom musikbranchen er/var afhængig af at sælge indhold på runde plastikskiver. Da disse to brancher samtidig er dem, som i høj grad styrer nyhedsstrømmen til befolkningen, var de omkring iPad-lanceringen i stand til at sætte en dagsorden, hvor iPad’en blev hypet op til at være den store frelser. Men iPad’en kommer ikke til at redde aviserne. Eller bremse bogbranchens fald i indtægter. Det er der flere årsager til. Og ikke ret mange af dem har noget at gøre med iPad’en i sig selv.

Frelser-gadget? Hovedårsagen til at, iPad’en forventedes at

være frelser-gadgeten for printmedier, er dens fysiske format. Når man holder den, er det et utroligt nemt at læse en netnyhed på en avis’ website. Og dertil kommer, at rigtig mange printproducenter har lavet programmer, eller apps, der er dedikerede til det enkelte printmedie. Man kan få en fuld New York Times i sin iPad. Det samme gælder eksempelvis herremagasinet GQ, hvis iPad-app anses af mediefolk for at vise vejen frem. Det, der gør GQs app så god, er ikke bare, at billederne fra magasinet står lækkert og klart i app’en, og at man kan læse i bladet på en lige så intuitiv måde, som havde det været papir. Men så kommer alle de andre ting oven i: Man kan forstørre billeder, der i bladet kun fylder en lille kasse i hjørnet af siden. Der er lagt videoer ind, optaget under de fotosessions, der lavet til bladet. Man kan fritekst-søge i bladet. Og man kan lagre det, så det ikke længere behøver stå at fylde på

en hylde. På den måde har iPad’en en stor fordel, når den skal konkurrere med eReaders som Amazons Kindle og Barnes and Nobles Nook. Men det elektroniske blæk, som for eksempel gør Kindle læsevenlig i mange timer ad gangen, findes ikke i iPad, som blot har en almindelig computerskærm til at læse på. Nogle mennesker vil ganske enkelt blive træt i øjnene hurtigere af at læse på en iPad. IPad’en er også næsten dobbelt så dyr som en Kindle, så hvis man skal have en iPad, skal det være på grund af alle de andre ting, den kan. Har man dog en iPhone i forvejen, har man allerede adgang til alle de funktioner, som iPad’en kan, ja endda flere. IPad’en har ikke noget kamera og selv de 3G-versioner der findes, kan man ikke ringe fra. Som videoafspiller er den større skærm en oplagt fordel, men fordi man har villet gøre iPad til en konkurrent til Kindle, har man brugt et format, der er mere bogvenligt end filmvenligt. IPad er ikke i widescreen, og det betyder, at der med de fleste film, man kan se på den, kommer tykke, sorte striber i top og bund. Derudover skal iPad’en lades oftere op end en Kindle, og er tungere, større og generelt mere uhåndtérbar.

En gadget til det grå guld Men iPad’en har et helt andet problem i forhold til at være fremtidens bog- eller avisgadget. Sandheden er, at den gruppe af mennesker, der køber så mange bøger og læser så mange aviser, at det kan betale sig for dem at samle det hele i en iPad, er ret lille. Der er tale om en højtuddannet, velhavende og moden del af befolkningen. Det er dem, der køber 12 bøger, når de er i udlandet på rejse. Det er dem, der bruger lørdag formiddag på at gå i boghandelen i stedet for Bilka. Det er dem, der aldrig

kunne finde på at købe en bog i Bilka, når de så endelig var der. Det er dem, der stadig holder adskillige aviser i hjemmet, og som kan lide roen omkring sig, når de folder papiravisen ud. Det er IKKE dem, der er vant til de små skærme: De unge og dem i trediverne, for hvem mobiliteten er vigtigere end en stor skærm. Og det viser sig også, at det netop er det modne publikum, der køber iPad’en. Når man går rundt på gader og stræder i USA, hvor denne artikels forfatter bor, ser man ikke unge mennesker med deres iPads på samme måde som man ser dem med deres iPods. Men man ser til gengæld masser af mennesker i 50-års-alderen og opefter, der bruger iPad’en, går til kurser i at få det bedste ud af den i Apple-butikkerne og som i lufthavne, i toge og på offentlige steder bruger iPad’en til avis-læsning, emails, web og boglæsning. Med andre ord vil bogforlagene og aviserne bare erstatte deres nuværende kunder med iPad-brugere, hvis de satser på iPad’en som deres redning, og det vil ikke ligefrem gøre deres indtægter bedre. Og det samme gælder bogbranchen. Apple bliver derimod vinderen her. De har fået åbnet døren til et marked, de slet ikke havde adgang til før, nemlig det grå guld.

En meget kort redningsplanke Og for dem, der stadig håber på, at iPad kan gøre for printmedier, hvad iPod gjorde for musikken, så skal man bare huske: Alle har et forbrug af musik. Ikke alle har et forbrug af printmedier – faktisk langt fra. Du kan vaske op og køre bil og andre ting, mens du hører musik på din iPod. Det kan du ikke, mens du læser på din iPad. Og det store spørgsmål er, om en iPad kan bruges som lokumslæsning? Vil man have en iPad liggende i sommer-

Blå bog Morten bay er cand.mag i Medievidenskab og Filsofi fra Københavns Universitet. Han er bosiddende i USA og arbejder som ekspert i new-media og trendspotter. Udgav i 2009 bogen Homo Conexus - netværksmennesket. Skrev i 2003 bogen Generation netværk.

huset i stedet for bøgerne? Nogle vil. Men masserne, som printmedierne i et eller andet omfang er afhængige af, vil ikke. Men måske vil de, hvis de får deres tavlepc billigere. Allerede inden iPad version 2 kommer på banen, vil markedet være oversvømmet af billige alternativer, der kan mere. For eksempel Asus’ EEEpad, der kommer til januar, bliver langt billigere end iPad, som har alle de ting, iPad mangler og som koster langt mindre. Den vil du kunne købe i din lokale Føtex eller Kvickly, og den er billig nok til at alle kan være med på den. Med andre ord bliver iPad-monopolet brudt hurtigere end iPod-monopolet, hvilket er endnu et argument imod at iPad’en bliver for printmedier, hvad iPod var for musikken. Tavlecomputeren er her for at blive. Men iPad’en er bare eet produkt af mange, og den er hverken magisk eller revolutionende eller den megasucces, Apple påstår. Bog- og avisbranchen skal stadig se sig om efter nye forretningsmodeller, der appellerer til et ungt publikum, hvis de skal overleve. bibliotekspressen@bf.dk bibliotekspressen 11 · 2010

Tataterne var i fare for at miste deres kultur. Børnene kunne knap sproget, derfor har biblioteket fået en stor betydning i lokalsamfundet.

Biblioteket giver kulturel identitet Tatarerne på den ukrainske halvø Krim bruger biblioteker som et samlested og en vej til at genoplive tatarisk kultur og national identitet. tekst og foto: OTA TIEFENBÖCK

Tatarerne på den ukrainske halvø Krim er glade for bøger og læsestof generelt, men til forskel fra mange andre folkeslag i verden, har tatarerne et problem. Der findes nemlig kun ganske få bøger skrevet på tatarernes eget sprog. En stor del af de gamle tatariske bøger er blevet brændt eller ødelagt efter Anden Verdenskrig og at udgive nye bøger koster penge, som tatarerne ikke har mange af. Derfor er biblioteker med tatariske bøger vigtige kulturinstitutioner for tatarerne, og ligefrem livsnødvendige for tatarernes kulturelle identitet. Bøgerne er med til at 24

bibliotekspressen 11 · 2010

holde tatarisk kultur og sprog i gang. Tatarerne blev efter Anden Verdenskrig anklaget for at samarbejde med tyskerne og deporteret af Stalin til Uzbekistan, men fik efter Sovjetunionens opløsning lov til at vende tilbage og bosætte sig på Krim igen. Stalin ønskede at udslette tatarerne og deres kulturelle identitet og gik grundigt til værks. - Vi fik 15 minutter til at pakke vores ting, og det var naturligvis de færreste af os, der tænkte på, eller havde overskud til at tage bøger med. Det der blev tilbage, heriblandt bøger, blev brændt, fortæller Zamir Khaybullayev, viceborgmester i den tatariske by Bakhhchisaray.

Byens stolthed Byen Bakhchisaray ligger i det sydlige Krim, og er hovedsageligt beboet af tatarer. En tatarisk bebyggelse i udkanten af byen kan brøste sig med et helt nyt bibliotek, og Zamir Kahybullayev skjuler ikke sin begejstring, da hans russisk fremstillede Volga standser på grusvejen ved bibliotekets ind-

gang. Biblioteket er bebyggelsens stolthed. -Vi er meget glade for vores bibliotek, siger han, mens hans ansigt stråler som en lille sol. Bebyggelsen er en af de omkring 300 bebyggelser på Krim, tatarerne grund-lagde efter, at de fik lov til at vende tilbage fra deres ufrivillige eksil. Biblioteket er blevet til af midler, tatarernes leder og medlem af det ukrainske parlament Mustafa Jemilev forærede til byen, da han modtog Nansensprisen, som er den internationale humanitære flygtningepris. Han ville have, at de 100.000 dollar, der følger med prisen, kom hans landsmænd til gode, og det er også sket. - Vi har mange besøgende hver dag. Forældre kommer her med deres børn og insisterer på, at børnene skal læse tatariske bøger. Børnene er født i Uzbekistan og taler kun dårligt tatarisk, så det er en måde, de kan tilegne sig sproget på igen, fortæller bibliotekar Khalide Kipchakova. Bakhchisaray Bibliotek kan ikke hamle op med et bibliotek efter dansk standard. Her er ingen computere til de besøgende,

Biblioteket er en central bygning og institution for tatarisk kultur. Biblioteket håber på at skaffe flere materialer til sine lånere. Især må der gerne komme flere børnebøger på hylderne.

ingen smarte udlånsscannere, dvd-film, cd`er eller legerum til børn. Antallet af bøger på hylderne er lille, men det har ingen betydning for lånernes interesse. -Der er en stor interesse for vores bøger, og vi får hele tiden større og større udvalg på hyldene. Folk forærer os deres gamle bøger, fordi de synes, det er vigtigt, at så mange som muligt får glæde af bøgerne. Derudover er vi kommet i gang med genoptrykningen af gamle tatariske bøger, så vi udvider hele tiden vores sortiment, siger Khalide Kipchakova.

Bibliotek som samlested Khalide Kipchakova er ikke i tvivl om, at byens bibliotek og andre tatariske biblioteker på Krim spiller en vigtig rolle for genoplivelsen af tatarernes kultur og gamle traditioner. Flere unge

tatarer, som er født i eksil i Usbekistan, har genfundet deres tatariske rødder, og er begyndt at skrive litterære værker på tatarisk. Tatarisk kultur og sprog er på vej mod bedre tider, og her spiller biblioteket en vigtig rolle, mener Khalide Kipchakova. Biblioteket er samtidigt blevet til et kulturelt samlested for byens beboere og er med til at sætte nye initiativer i gang. -Vi holder jævnligt forfatteraftener og arrangerer oplæsninger, som altid er velbesøgte. Det sidste skud på stammen er opførelser af skuespil på tatarisk, indstuderet efter gamle tekster, som er dukket op hos folk. Aktiviteterne er med til at samle byens borgere og skabe interessen for bøger og læsning generelt, og det er jo vores biblioteks hovedformål, fortæller Khalide Kipchakova. Khalide Kipchakova håber, at den

positive udvikling vil fortsætte i fremtiden, så biblioteket får mulighed for flere udvidelser af sortimentet. Det er især bøger til småbørn, der er i bibliotekets søgelys. De er dyrere i fremstilling og er en mangelvare på Bakchisaray Bibliotek. Men Khalide Kipchakova er optimistisk og håber, at biblioteket snart får mulighed for at indrette en særlig hylde med bøger til denne aldersgruppe. -Vi har haft flere prominente personer på besøg på det sidste. Blandt andre den svenske udenrigsminister og den tyske og canadiske ambassadør i Ukraine. De har alle vist en stor interesse for tatarernes kultur og lovet os økonomisk støtte, siger Khalide Kipchakova. n Ota Tiefenböck er freelancejournalist med speciale i Balkan og øst- og centraleuropa.

bibliotekspressen 11 · 2010

At tro på sin ide er det vigtigste Hvad får så forskellige faggrupper som sygeplejersker, uddannelseskonsulenter og bibliotekarer ud af at være til den samme workshop om

FORSKNINGSFORMIDLING

integration? Det har projektet

Eksperimentarium for Integration svaret på. af aNETTE LERCHE

Eksperimentarium for Integration stillede sig selv opgaven at sætte forskellige faggrupper sammen til en række workshops om integration – målet var at skabe mere dynamik og udvikling på integrationsområdet. - Vi havde brug for at skabe en anden kultur på området – en der var mere eksperimenterende, forklarer lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, Hans Elbeshausen. Så for fire år siden besluttede Odense Centralbibliotek og den daværende Danmarks Biblioteksskole med støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier at sætte gang i det projekt, der fik navnet Eksperimentarium for Integration. Håbet var, at en fjerdedel af deltagerne ville komme fra andre faggrupper end bibliotekarer – men faktisk endte det med, at halvdelen af deltagerne havde en anden faglig baggrund end bibliotekarfaget.

bibliotekspressen 11 · 2010

- Det var en tillidserklæring til bibliotekerne, at der kom så mange. Og det viste også, at folk er klar over, at man ikke kan udføre integrationsarbejdet i fagopdelte domæner længere. Der er brug for integrationsnetværk, der kan være koordinerende for indsatsen. Det er et af de centrale resultater ved projektet, forklarer Hans Elbeshausen.

Hans Elbenhausen Lektor ved Det Informationsvidenskabelige akademi siden 2000. Har været tilknyttet Eksperimentarium for Integration i samarbejde med Odense Bibliotek.

Større nysgerrighed Den første workshop havde »det interkulturelle møde« som tema, og her deltog blandt andet sygeplejersker fra Odense Universitetshospital. De arbejdede med et interkulturelt projekt, men havde brug for noget mere viden på området. Og netop det behov var sygeplejerskerne som faggruppe langt fra alene med. - Der var mange, der følte, at de i dagligdagen manglede værktøjer, der gjorde det muligt at reflektere over det, de lavede, siger Hans Elbeshausen. Derfor var det vigtigt, at der blev præsenteret teoretisk og begrebsmæssig

viden på de forskellige workshops. Men samtidig var der også brug for beretninger fra de virkelige liv også fra brugerne – i dette tilfælde borgere fra Vollsmose, der stillede op og fortalte, hvordan de brugte eksempelvis biblioteket eller andre aktører på integrationsområdet. En af de klare effekter ved at have forskellige faggrupper som projektdeltagere var, at der opstod en større nysgerrighed på, hvor grænserne og kontaktfladerne mellem de forskellige fagligheder var. Deltagerne kunne for eksempel få en førstehåndsforklaring på, hvad en uddannelseskonsulent eller boligkonsulent laver. Et andet tilbud til projektdeltagerne var følordninger. - Når man går i gang med projekter, der er nye, så skal man have en fornemmelse af, at det kan lade sig gøre. Meget kan man læse sig til, men man skal også se det, opleve det og kunne afprøve sine ideer i forhold til det, man har set. Dermed kom følordningen til at fungere mere som videndeling, siger Hans Elbeshausen.

Ny viden giver dynamik Troen på projekter er vigtig i arbejdet med integration. Derfor var der også mange af deltagerne i Eksperimentarium for Integration der ikke kun kom for at få teoretisk viden – de kom lige så meget for at få belyst spørgsmålet om, hvordan man laver projekter, og hvordan en ide omsættes til konkrete aktiviteter. I forbindelse med evalueringerne af projektet skulle deltagerne svare på, hvordan de ville arbejde videre med den viden, de havde fået. Blandt andet meldte en deltager tilbage, at hun er blevet op-

taget af begrebet »kultur midt i mellem«, altså at integration ikke nødvendigvis handler om, at en kultur skal integreres i en anden, men snarere at to kulturer mødes og så opstår der noget nyt. Andre svarede, at de vil skabe netværk med deltagere fra mange forskellige faggrupper. - Der er jo ingen garanti for, at de her ting sker. Men ideen er i hvert fald plantet, konstaterer Hans Elbeshausen. For ham har det været interessant at udvide projektdeltagernes erfaringshorisont – fordi det giver plads til det, som han kalder mulighedsviden. At man får øje på noget andet, der opstår undervejs.

For det er på den måde, at der kan skabes ny dynamik i et felt, der i høj grad hidtil har bygget på, at man har set på, hvad andre har gjort og så forsøgt at gøre det samme.

Forandringskultur fryder Hans Elbeshausen vil også gerne rykke lidt ved den traditionelle måde, som bibliotekarer ofte griber et projekt an på. - Bibliotekarer er glade for at søge og kategorisere informationer. Når de går i gang med et nyt projekt, så samler de informationer ind, og beslutter på det grundlag hvilken vej, de vil gå. Det er vidensbaseret udvikling. Men det er også

▼

Hans Elbeshausen er født i Tyskland, men har boet i Danmark det meste af sit voksne liv. Han har beskæftiget sig meget med bibliotekernes integrationsindsats. foto: Jakob Boserup

vigtigt at tage det andet med. Hvor du spørger, hvordan skaber jeg egentlig en identitet, en kultur, der skaber forandring, udvikling, gåpåmod og nytænkning, forklarer Hans Elbeshausen. - Hvis du er overbevist om, at ideen er god, så er det nemmere at få andre med på den og skaffe de informationer og ressourcer, der skal til. Man kan sige, at det, jeg taler om, er en motivationskultur – den udelukker ikke, at du også indsamler informationer – men du skal først selv tro på din ide. Hans Elbeshausen tror selv på sin ide om, at det er muligt at gå nye veje, når det gælder integrationsarbejdet. Og en af de veje, han gerne vil gå, er en vej, der giver ham flere svar på, hvad der sker, når forskellige faggrupper sættes sig sammen og skal samarbejde i netværk. Hvordan finder de frem til de faglige berøringsflader, og hvordan sikrer man, at de har de værktøjer, de skal bruge for at kunne koordinere et samarbejde. I det hele taget kunne der godt bruges et projekt, der meget oplagt kunne kaldes Eksperimentarium for Integration II – for hvordan omformer man grænseflader mellem forskellige faggrupper til kontaktflader? Når svaret er fundet – og måske endda imens det findes, vil der helt sikkert opstå ny viden. n lerche@bf.dk

bibliotekspressen 11 · 2010

Når grænseflader blive Der findes flere metoder til at analysere nytteværdien af en ide til et projekt. I denne artikel gennemgår forsker ved Det Informationsvidenskabelige

FORSKNINGSFORMIDLING

akademi, Hans Elbeshausen

projektet Eksperimentarium for Integration og introducerer metoder, der sætter identiteter på spil og forandrer. tekst HaNs ELBENHausEN illustration RuNa sTEPPINGE

Siden projektkulturen holdt sit indtog på biblioteksområdet, har der været brug for gode ideer til nye projekter. Projekter giver penge, prestige og påskønnelse. Tit sættes lighedstegn mellem nytænkning og projekter. En ny måde at anskue tingene på, er drivkraften bag mange innovationer. Det er dog ikke altid nok at have en ide, den skal også udvikles. Lad os gå ud fra, at du er integrationsbibliotekar og har fået ideen til et nyt projekt; du synes selv godt om ideen, men er usikker på, om den vil fungere i praksis og om der i det hele taget er et behov. Behovsspørgsmålet er der ingen, der kan besvare for dig; ideen er jo ny. Derfor er du nødt til skabe en efterspørgsel efter den service, det produkt

bibliotekspressen 11 · 2010

eller koncept, du er ved at udvikle. Det lykkes dig at få ledelsen overbevist om, at ideen fører til en kreativ nyskabelse og kan implementeres. Ledelser kan også lide penge og prestige. Men hvordan får du liv i projektet, og hvordan finder du ud af, om ideen er ny, nyttig og gennemførlig? Der findes to metoder – nemlig informationsvejen og kulturvejen. Vælger du informationsvejen, så starter du med det analytiske blik - ud fra en overbevisning om, at nye og innovative tiltag ikke baserer sig på andet end systematisk informationssøgning og en forstandsbestemt afvejning af alternative muligheder. Den viden og de færdigheder, der er nødvendige for at lade ideen blive til praksis, systematiseres og kategoriseres. Der vil være dele af viden, der er kendte, og andre, der er nye. Tager vi et efterhånden kendt eksempel på en vellykket nyskabelse på integrationsområdet Vi læser avisen – Sammen, så var der brug for to slags viden for at gennemføre projektet: viden om læring gennem formidling af et bestemt kulturelt medie og viden om inklusion af etniske minoriteter. Der tegnes et kort over kendt og ny viden; der samles systematisk informationer om de områder, der er nye. Er vidensbasen endelig opdateret, tages der en dyb indånding og den endelige beslutning træffes ud fra spørgsmålet: Lader den nye ide sig implementere? Informationsvejen fører til videnbaserede innovationer. Men der er også kulturvejen; den er ikke så analytisk, men mere pragmatisk. Her starter man et andet sted. Nye ideer og innovative projekter opfattes altid som værende forankret i et landskab med en

specifik kultur; samtidigt er de en tilskyndelse til forandring. Forandringen foregår i netværk, der rummer værdier og holdninger, enighed og uenighed, arbejdsrutiner og interaktionsformer. Nye ideer forandrer både den eksisterende kultur og de involverede mennesker, så snart der tales om dem. Der er identiteter på spil. Bruges det ovennævnte eksempel en gang til, så har avisprojektet været en aktivitet, der har fremtvunget nye selvforståelser – både hos etniske minoriteter og blandt bibliotekarerne. »Skal informationsformidling udvides, således at den også omfatter læring og undervisning?« – har været et af de mange spørgsmål, der fulgte med projektet. Fordi innovationer ændrer vaner og påvirker identiteter, skal den oprindelige ide forsynes med visionær styrke og den skal være konkret; ellers kan den ikke overbevise. På kulturvejen kommer visionen først; der er brug for mentale billeder, der viser, hvor forandringen fører hen. Samtidig skal man kunne se sig selvsom en del af forandringsprocessen, ellers kan man ikke være med. Informationer og viden bruges til at gøre visionen konkret og overbevisende.

Folkebibliotekernes eksperimentarium for integration Integration af etniske minoriteter har en dynamik, der har udfordret bibliotekernes kompetenceprofil i fyrre år. Der har været mange små og en del store udviklingsprojekter, hvis formål har været at afstemme individuelle kvalifikationer, organisatorisk læring og tværinstitutionelt samarbejde med brugernes mere differentierede vidensbehov og de skiftende politiske rammebetingelser. Eksperimentarium

ver kontaktflader

Mange bibliotekarer vil nok benytte sig af Informationsvejen, når de afprøver en projektide.

for Integration var et udviklingsprojekt, der skulle understøtte bibliotekarer og andre faggrupper i at udvikle nye ideer på integrationsområdet – eller hvis ideerne allerede fandtes – gøre dem visionære og konkrete. Det var oplagt at bruge kulturvejen som metode. Eksperimentarium for Integration var et samarbejdsprojekt mellem Odense Centralbibliotek og Det informationsvi-

denskabelige Akademi (tidligere Danmarks Biblioteksskole) og blev støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Projektet havde tre overordnede mål. Der skulle udvikles nye koncepter for biblioteksbetjeningen af etniske minoriteter. Her tænkes der navnlig på aktivt medborgerskab og New Audience Development. Så skulle man ud fra partnerskabstanken styrke samarbejdet med andre faggrupper og udvikle mulighederne for

Den eksperimenterende videnspraksis Videndeling spiller en stor rolle i mange integrationsprojekter og har været et centralt emne i Eksperimentarium for Integration. Tavs viden, sidemandsoplæring, coaching og facilitering af personlig integreret viden er kendte begreber; de retter fokus på den læring, der finder sted, når man stopper op og sætter ord på den viden, der er indlejret i den daglige videnspraksis. Best practice har været modellen for, hvordan man finder frem til den succesrige videnspraksis og hvordan den kan anvendes flere steder. Videndeling baserer sig på to antagelser: 1. Der kan findes én optimal måde at organisere tingene på; det er den, der skaber størst merværdi. 2. Den optimale måde er realiseret et sted, men kan overføres og anvendes andre steder.

bibliotekspressen 11 · 2010

▼

samproduktion af viden. Og endelig skulle folkebibliotekerne gennem projektet bidrage til den udforskende og informelle læring i integrationsnetværk. Eller som det så fint hedder i projektmagersproget: den overordnede hensigt var udvikling af en innovativ og entreprenant organisationskultur både i folkebibliotekerne og de lokale integrationsnetværk. Projektet, der startede i 2007 og sluttede i efterår 2008, var huset i Vollsmose Kulturhus og foregik på Vollsmose Bibliotek. Der blev afholdt en workshoprække og såkaldte følordninger. Der deltog omkring 200 personer, hvoraf cirka halvdelen var bibliotekarer. Den anden halvdel arbejdede som boligkonsulenter, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere eller repræsenterede de frivilliges organisationer. Projektet bliver i øjeblikket evalueret; der forventes at foreligge en rapport i begyndelsen af juli 2010.

I Eksperimentarium for Integration har man ikke villet skabe forbilleder, man ønskede at lægge op til udforskning og refleksion. For i en kompleks og mangfoldig verden findes der formentlig mange gode måder at organisere tingene på. Meget er afhængigt af lokale konstellationer. Interessen lå derfor på nye ideer og udvikling af ny viden, som på sigt kan forventes at føre til bedre koncepter og produkter. Der blev med andre ord ledt efter svar på spørgsmålet: »Hvordan kan man gennem en åben og eksperimenterende læringskultur hjælpe nye ideer på vej og gøre dem robuste.« Det betød ikke, at der ikke også var plads til videndeling i projektet; perspektivet var dog et andet. Det drejede sig ikke om at udbrede viden, men om at inspirere til udviklingen af ideer og gøre dem til konkrete visioner. Eksperimentarium for Integration har brugt den finske forsker Yrjö Engeströms teorier om ekspansiv læring til at gøre sine ideer om læring og videndeling konkrete og robuste. Yrjö Engeström understreger, at man i en omskiftelig verden især har brug for mulighedsviden. Med begrebet mulighedsviden mener han den viden, man ikke målrettet kan lede efter, fordi den viser sig i processen. Et eksempel på mulighedsviden er begrebet kultur midt imellem, fordi begrebet åbner op for et nyt syn på kulturmødet. Mødet belyses ikke længere ved hjælp af assimilation eller integration. Mulighedsviden afgrænses af det, som Yrjö Engeström kalder stabiliseringsviden. Stabiliseringsviden er ligeledes nødvendig for at få bugt med en ellers kompleks verden. Den bruges til at sætte en parentes om udviklingens dynamik for bedre at kunne klassificere og forstå realiteten.

bibliotekspressen 11 · 2010

Hvad angår Eksperimentariets koncept for kompetenceudvikling har denne skelnen mellem muligheds- og stabiliseringsviden betydet, at der blev fokuseret noget mere på det eksperimentelle. Den ekspansive udforskning af ny viden er dog ikke tænkt som erstatning, men som supplement til i forvejen kendte strategier for videndeling. Dialektikken mellem ekspansiv læring og reflekteret udnyttelse af kendt viden har bidraget til udviklingen af en læringskultur, der bygger på den eksperimenterende udforskning og erstatter imitationstænkningen i best practice med den vedvarende refleksion, der fører til next pratice (Poulfelt). Samproduktion af viden - en ny udfordring Mens projektet stod på, dukkede der nye udfordringer op; årsagen hertil er antagelig deltagelsen af ikke-biblioteksfaglige grupper. Normalt betragter man kompetenceudvikling ud fra et fagligt, ikke fra et tværfagligt perspektiv. Hvert fagligt domæne har sin læringskultur. Medarbejdernes færdigheder, kvalifikationer og kompetencer udvikles inden for en fagspecifik videnspraksis. Her starter den enkelte i bunden af videnshierarkiet og bliver med tiden til ekspert. Den fagspecifikke tilgang til arbejdsrelateret læring kan kaldes vertikal kompetenceudvikling. En gængs metafor herfor er Lave og Wengers legitim perifer deltagelse, hvor den lærende begynder i periferien af og bevæger sig i sin uddannelse imod et videnscentrum. Samproduktion af viden – for eksempel blandt forskellige faggrupper i integrationsnetværk – kræver derimod horisontal kompetenceudvikling. I tværfaglige netværk er det ikke på forhånd givet, hvem eksperten er, og hvem der er lærling. Her

New Audience Development Begrebet New audience Development er et engelsk udtryk for den indsats og udvikling, der over en årrække har præget det engelske kulturlandskab, og som i dag er et helt centralt element af både engelsk kulturpolitik og i kulturstøtten på tværs af kulturlivet. En indsats, som har til formål at: • tage fat på de barrierer, som forhindrer befolkningsgrupper med anden religiøs, etnisk og/ eller kulturel baggrund fra at engagere sig i kulturlivet • forøge omfanget og antallet af personer og befolkningsgrupper med anden religiøs, etnisk og/ eller kulturel baggrund som deltagere i kulturlivet • udvikle nye muligheder for overstående befolkningsgrupper for at involvere sig i kunst og kultur i forskellige rum og på forskellige steder • sikre erfaringsudveksling mellem institutioner for at forbedre praksis på området.

finder adspredt viden og separate fagligheder sammen. Ekspertens loyalitet over for de fagligt accepterede regelsæt udfordres i mødet med de andres regelsæt, ritualer, værdier og selvforståelser. Erfaringerne fra Vollsmoses mange integrationsprojekter viser, at der først skabes et system af interagerende fagligheder, når de faglige grænseflader bliver til kontaktflader. Kompetenceudvikling på tværs har derfor på den ene side betydet at samle og at stabilisere allerede eksisterende færdigheder og kvalifikationer. På den anden side

at udfordre og udvikle den eksisterende praksisviden ved at reflektere over nye samarbejdsrelationer. Et vigtigt værktøj til at få klarhed på betingelserne for samproduktion af viden var begrebet boundary zone. Derved forstås overgangszoner eller samtalerum, hvor ideer, handlingsmønstre og mennesker fra forskellige faglige domæner mødes, udfordrer og beriger hinanden. Overgangszoner er mødesteder for de mange kontekster, mange regel-

sæt og stemmer, der har fundet sammen i lokale integrationsnetværk.

Fra anvisning til udforskning I Eksperimentariet var den ekspansive læring i centrum. Projektets aktiviteter har været efterspurgte og tilfredsheden stor. Det lykkes desuden i uventet omfang at tiltrække mange faggrupper, der arbejder med integration, og der er banet vej til tværinstitutionelle samarbejdsrelationer.

bibliotekspressen@bf.dk

FORSKNINGSFORMIDLING

Kulturvejen sender bibliotekaren ud på lidt mere gyngende grund, men på den måde sikrer de sig troen på projektet, og den er vigtig.

To resultater var overraskende og skal derfor fremhæves. Det har vist sig, at behovet for videndeling ikke var så stort som ventet. Deltagerne kom ikke for at udfylde videnshuller eller lede efter forbilleder; de kom for at søge efter inspiration og udvikling af egne ideer. I følordningerne og den efterfølgende samtale fyldte deltagernes ideer og projekter til tider mere end de præsenterede projekter. Sagt med kulturvejens ord: det var ikke den konkrete viden, men den energi, der er drivkraften i innovative projekter, der var essensen for den eksperimenterende praksislæring. For det andet lægger erfaringerne fra Eksperimentariet op til en drøftelse af, hvordan man bedst fremmer udvikling og nytænkning på integrationsområdet. Megen udvikling er tidligere blevet skubbet i gang ved hjælp konsulenter, videndeling og mimetisk pres (forbilledets overtalelseskraft). Når behovet for tværinstitutionelt samarbejde for eksempel i de nye medborgercentre skal optimeres, er der nok brug for en modificeret strategi. I lokale integrationsnetværk har vi med en mangfoldighed af viden og ressourcer at gøre, der hæmmer muligheden for at overføre viden og kompetencer fra et sted til et andet og fra en faggruppe til en anden. Ekspansiv udforskning og samarbejde på tværs af fag understøttes bedst ved at få etableret en åben iværksætterkultur og overgangszone, der inviterer til fælles udvikling af viden. Når grænseflader bliver til kontaktflader, vil muligheden for samproduceret viden være tilstede. n

bibliotekspressen 11 · 2010

W WW

DELDINVIDEN .DK Denne artikel kan findes på www.bibliotekspressen.dk/Del-Din-Viden

Bibliotekerne i filmbranchen af Lene BoLL, projektmeDarBejDer VoLLsmose BiBLiotek

Filmselskabet Zentropa har inviteret bibliotekerne med i et samarbejde om et helt unikt integrationsprojekt, hvor en gruppe unge rødder går til filmen, tager på dialogrejse igennem Danmark og endelig - men ikke mindst - får mulighed for uddannelse eller job. Efter filmpremieren rejser de unge skuespillere rundt i landet, hvor de stiller op til debat om filmen og de emner, den berører. Bibliotekerne bliver platform for Limboland karavanen, og deres opgave er at inddrage borgerne i lokalområderne og skabe dialog om integrationsspørgsmål, ungdomskriminalitet og kultursammenstød. Zentropa har sammen med bibliotekerne i København, Århus og Odense udviklet en gratis, grydeklar arrangementspakke til de biblioteker, der gerne vil være holdeplads for karavanen.

En drejebog for arrangører. ”De drømmer om det samme som alle andre. Et spændende job, en familie, gode venner og måske en lækker bil. Det er bare mere op ad bakke for dem at få drømmene opfyldt. Men de er nogle dygtige og kloge unge mennesker, der sagtens kan bestride job, som er til gavn for samfundet. Vi kan forhåbentlig hjælpe dem lidt på vejen”, siger producer Carsten Holst fra Zentropa om idéen med at 32

bibliotekspressen 11 · 2010

lade de unge rødder fortælle om deres liv på det store biograflærred.

Projekt Limboland Zentropa har arbejdet tæt sammen med de unge nydanskere om at formidle deres historie. Gennem workshops har de sammen med den engelske instruktør Jeremy Weller fundet frem til det endelige manuskript baseret på personlige erfaringer. Det er historier fra en gruppe af unge, som føler sig sat uden for samfundet. En gruppe som befinder sig i et ingenmandsland – limboland – mellem den kultur, de har med sig fra forældrene, og den kultur de møder i det danske samfund. Filmen skildrer de unges liv meget tæt på, og det har betydet en personlig rejse i deres eget indre. De spiller selv rollerne, og det har resulteret i en vedkommende, stærk og debatskabende film. Dialogrejsen Efter filmpremieren rejser de unge skuespillere rundt i landet, hvor de stiller op til debat om filmen og om at være ung i dagens Danmark. Med på dialogrejsen følger en medarbejder fra filmholdet, der sammen med de unge håber at få vendt og drejet de emner, som filmen berører, med beboerne rundt omkring i bibliotekerne i lokalområderne. Bibliotekerne bliver platform for Limboland karavanen, og deres opgave er at

inddrage borgerne i lokalområderne og skabe dialog omkring integrationsspørgsmål, ungdomskriminalitet og kultursammenstød.

Læg hus til et unikt arrangement om integration Zentropa har sammen med bibliotekerne i Århus, København og Odense udviklet en gratis arrangementspakke til interesserede biblioteker, som indeholder: - fremvisning af filmen - dialogmøde med de unge rødder - opsætning af teknisk udstyr - div. PR- og markedsføringsmateriale - idékatalog med forslag til forskellige former for arrangementer - muligheder for at lave lokale samarbejder med politikere, virksomheder, skoler etc. Bibliotekerne får med denne film chance for at være base for en samfundsdebat om integration på et særdeles kvalificeret og inspirerende grundlag. Samtidig er Projekt Limboland alle tiders chance for bibliotekerne for at afprøve et arrangementskoncept af et så stort omfang. Et koncept der giver mulighed for at skabe aktuelle arrangementer af høj kvalitet om vigtige emner. Et koncept der kan give stor bevågenhed i befolkningen og i medierne og samtidig spare ressourcer for bibliotekerne rundt om i landet. Arrangementerne får et omfang, som det

er vanskeligt – nærmest umuligt – for et enkelt bibliotek at skabe alene. Med dette samarbejde har bibliotekerne fået en mulighed for at udvikle en ny prototype for arrangementer i bibliotekssektoren, der gerne skulle inspirere til gentagelse. Projekt Limboland kan derudover være med til at brande bibliotekssektoren som kvalificeret medspiller på integrationsområdet i partnerskab med et

filmselskab, der er kendt for at levere kvalitet med skarpe kanter.

Hør mere om Limboland Vil du høre mere om Projekt Limboland, og hvordan dit bibliotek bliver holdeplads for karavanen, der turnerer i oktober og november, så kontakt: Projektleder Kambiz K. Hormoozi på kkal@odense.dk eller 65 51 43 47 og

Projektmedarbejder Lene Boll på lebol@ odense.dk eller 65 51 43 44 Det er stadig muligt at tilmelde sit bibliotek til at få besøg af Limboland karavanen. Se mere om Projekt Limboland på www.odensebib.dk/limboland

Resumeer fra Del Din Viden

W WW

DELDINVIDEN

Der kommer løbende nye artikler på Del Din Viden. Bibliotekspressen bringer i hvert nummer resuméer fra dem, der er kommet siden sidst. Læs artiklerne i deres fulde længde på www.bibliotekspressen.dk/del-din-viden

Kassation af dvd’er Af Line Schmidt Sørensen Hjælp til kassationskriterier for dvd’er. Hvem har gode råd?

Bibliotekerne i filmbranchen Af Lene Boll Projektmedarbejder, Vollsmose Bibliotek Filmselskabet Zentropa har inviteret bibliotekerne med i et samarbejde om et helt unikt integrationsprojekt, hvor en gruppe unge rødder går til filmen, tager på dialogrejse igennem Danmark og endelig - men ikke mindst - får mulighed for uddannelse eller job. Efter filmpremieren rejser de unge skuespillere rundt i landet, hvor de stiller op til debat om filmen og de emner den berører. Bibliotekerne bliver platform for Limboland karavanen, og deres opgave er at inddrage borgerne i lokalområderne og skabe dialog om integrationsspørgsmål, ung-

domskriminalitet og kultursammenstød. Zentropa har sammen med bibliotekerne i København, Århus og Odense udviklet en gratis, grydeklar arrangementspakke til de biblioteker, der gerne vil være holdeplads for karavanen. En drejebog for arrangører. Se hele artiklen på side 32

Mobilen – fremtidens formidlingsmedie? Af Jørgen Høst Projektleder, Silkeborg Bibliotekerne Hvad kan bibliotekerne fremover tilbyde brugerne af relevante services til mobiltelefon? Der er nok at se til, når bibliotekerne fremover skal tilpasse deres tilbud til brugerne i en verden, hvor mobiltelefonerne spiller en større og større rolle. Bibliotekerne bør fremover tilbyde brugerne både basale og mere avancerede mobile services, hvis de vil møde brugernes ønsker og behov. Ud fra brugerundersøgelser har Silkeborg Bibliotekerne og Statsbiblioteket udviklet

en række mobile services, blandt andet applikationer til iPhone og Androidtelefoner, en mobil hjemmeside og en søgeside til mobiler. De fem grundprincipper ved LEAN Af Jon A. P. Hansen Bibliotekar DB, Glostrup Bibliotek LEAN er betegnelsen for et administrations- og ledelsesbegreb indenfor virksomhedsdrift. LEAN indeholder bl.a. et sæt af metoder, som bruges til at: 1. Identificere hvem brugerne er i en given sammenhæng. 2. Identificere hvilke aktiviteter der skaber størst mulig værdi for disse brugere. 3. Planlægge arbejdsprocesser der skaber den ønskede værdi. 4. Reducere ressourcespild i arbejdsprocessen frem mod det ønskede output. LEAN har fem grundprincipper. Hvis LEAN skal blive en succes, er det altafgørende, at man altid holder sig til disse.

bibliotekspressen 11 · 2010

yt fra det offentlige område

Ny HOTLINE om mobning Mobning forebygges og håndteres bedst på arbejdspladsen ved inddragelse af personalet på det pågældende sted. Arbejdstilsynet har imidlertid for nylig oprettet en hotline, der kan give råd og vejledning om mobning på arbejdspladsen. Du kan ringe, hvis du selv bliver mobbet, en af dine kolleger, en ven eller et familiemedlem bliver mobbet. Du kan også ringe, hvis du og din arbejdsplads har akutte problemer med mobning, eller du og din arbejdsplads ønsker at forebygge mobning på arbejdspladsen. Arbejdstilsynets hotline kan hjælpe med generel vejledning om forebyggelse og håndtering af mobning, rådgivning eller klager til Arbejdstilsynet. Når du kontakter hotlinen, er du anonym. Arbejdstilsynet kan dog ikke være part i en sag, tilbyde mægling eller konkret bistand på arbejdspladsen eller behandling. Læs mere www.at.dk eller ring 70121288, tryk 4. lr

Foto: Lars Bahl, scanpix

Skattenedslag for seniorer (64-årige i arbejde) Regeringens jobplan fra 2008 indeholdt en midlertidig ordning forbeholdt årgangene 1946-52 om en skattepræmie på op til 100.000 kroner til de 64-årige, der bliver i arbejde, til de er 65. Præmien er reelt en tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidraget. Til ordningen er knyttet en række indkomst- og beskæftigelseskrav. Alle, der er berettiget til skattenedslaget får automatisk besked fra ATP om, at de opfylder betingelserne. Belønningen udbetales automatisk af skat til NemKontoen. Pengene udbetales af to omgange; den første del i forbindelse med

bibliotekspressen 11 · 2010

årsopgørelsen for det indkomstår, hvor man fylder 64 år. Den anden del sker i forbindelse med årsopgørelsen for det indkomstår, hvor man fylder 65 år. Belønningen kommer første gang til udbetaling i år (2010) for årgang 1946, som i år runder 64 år. Præmien stykkes sammen af års-portioner på højst 20.000 kroner optjent i de fem leveår fra 60 til og med 64 år. Eftersom ordningen først er vedtaget i 2008, når årgang 1946 kun at optjene års-portioner i 20082009-2010, i alt 60.000 kroner Årgang 1948 derimod, bliver første årgang, der kan opnå det maksimale beløb på

100.000 kroner, mens årgang 1952 bliver den sidste årgang, som er med i ordningen og som også kan opnå i alt 100.000 kroner ved stadig at være på arbejdsmarkedet ved det 65. år. Jobplanen har til formål at få flere seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet i stedet for at gå på efterløn eller selvpension. I 2010 bliver det besluttet om ordningen skal fortsætte i én eller anden form. Du kan læse mere om Skattenedslag for seniorer på www.ATP.dk eller på www.skat.dk hf

Ferie og sygdom:

Hvad gør jeg når min kone er blevet alvorligt syg

Sygdom opstået før ferien Det fremgår af ferieloven, at ferien begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag, og at en lønmodtager, der er syg når ferien begynder, ikke har pligt til at påbegynde ferien. Hvis du er syg, når din planlagte ferie begynder, for eksempel mandag morgen, har du altså ikke pligt til at begynde din ferie. Du kan vælge at holde ferien som planlagt, - eller du kan sygemelde dig, hvorved den planlagte ferie suspenderes. Sygemelding til din arbejdsgiver sker efter de almindelige regler på din arbejdsplads. Hvis ferien suspenderes, »fastsætter arbejdsgiver efter en drøftelse med den ansatte, hvornår erstatningsferien kan holdes«. Dette gælder for kommunalt og regionsansatte. Statsansatte, hvis ferie er suspenderet på grund af sygdom, kan ved raskmelding inden udløbet af den planlagte

Tjenestemænd og pension af vagttillæg

ferie selv beslutte, om den resterende del af den planlagte ferie holdes, eller om arbejdet genoptages. Tidspunktet for afholdelse af erstatningsferie for den udskudte ferie (suspensionsperioden), fastlægges efter de almindelige regler. Dog kan varslet på tre måneder forkortes, hvis det er nødvendigt for, at hovedferien kan holdes inden ferieperiodens udløb den 30.9.10

Min kone har fået konstateret en alvorlig sygdom. Hvordan er jeg stillet, hvis jeg gerne vil med hende på hospitalet til de kommende undersøgelser. Er der nogle rettigheder omkring frihed?

Sygdom opstået under ferien Hvis du bliver syg, efter ferien er begyndt, vil sygedagene som udgangspunkt blive betragtet som afholdt ferie, og der er ikke krav på erstatningsferie. Ferien kan dog i særlige tilfælde – efter arbejdsgiverens skøn – helt eller delvis suspenderes, hvis særlige omstændigheder taler for det (eksempelvis alvorligere sygdom, længerevarende sygdom eller lignende) sht

Jobworkshop

Ved en gennemgang af kommunale tjenestemænds lønsedler har Bibliotekarforbundet et par gange konstateret, at der ikke er indbetalt supplerende pension af vagttillægget. Det fremgår af lønsedlen, hvor meget supplerende pension, der bliver beregnet pr. måned af de tillæg, som tjenestemanden har udover løntrin. Der skal beregnes 17,5 procent af alle tillæg til en supplerende pensionsordning. Der kan dog være enkelte, der har gamle lokallønstillæg, der ikke er gjort pensionsgivende. Grundlønstillægget på årligt 3.100 kroner (31.3.00-niveau), overgangstillæg og vagttillæg blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 gjort pensionsgivende pr. 1.4.2006. Næste gang du kigger på din lønseddel, så tjek lige, at det er i orden. lr

Hvad kan du, og hvordan får du sat ord på det? Hvad skal der stå i et CV, og hvordan skriver du en ansøgning, der får dig til samtale? Disse og mange flere spørgsmål får du svar på i Bibliotekarforbundets jobworkshop. Der er jobworkshop i København den 23.august og i Aalborg den 23.september. Læs mere og tilmeld dig i kalenderen på www.bf.dk. sp

Som offentligt ansat er der en række bestemmelser omkring ret til fravær i forbindelse med børns sygdom og børns hospitalsindlæggelser. Dernæst findes der regler omkring pasning af alvorligt syge pårørende. Deltagelse i planlagte undersøgelser for ægtefæller er ikke reguleret i overenskomster og aftaler, hvorfor du må indgå en konkret aftale med din arbejdsgiver omkring afspadsering, tjenestefrihed uden løn, brug af særlig feriefridag eller feriedag. Tjek også om der skulle være særlige familieomsorgsdage i jeres personalepolitik på din arbejdsplads. lr

Tilkaldevikarer og feriekort Den kommunale ferieaftale er nu ændret, så også tilkaldevikarer, der ikke er i arbejde, og som ikke modtager overførselsindkomster bortset fra SU, nu selv kan underskrive deres feriekort.

Nyt fra det offentlige område er denne gang skrevet af: Sofie Plenge, karriererådgiver, (sp) Lone Rosendal, konsulent, (lr) Susanne H. Thomsen, konsulent, (sht) Helle Fridberg, konsulent, (ult)

sht

bibliotekspressen 11 · 2010

Opgaver & projekter

W WW

Bogbusser

Samarbejde

Markedsføring

W WW W

W WW

Biblioteksindretning

W WW

Børnekultur Arrangementer Konferencer & kurser

Ledelse IT

W WW

... og meget, meget mere...

De gode idéer skal op af skrivebordsskuffen ERFARING: En god idé i Sønderborg kan også bruges i Skive. På Bibliotekspressens website Del Din Viden kan du hurtigt og nemt dele ud af dine erfaringer fra et vellykket projekt. INSPIRATION: Har andre opfundet den dybe tallerken før dig selv? Hvilke faldgruber mødte de undervejs, og hvordan slap de forbi? Bliv inspireret af dine fagfællers gode idéer og afprøvede erfaringer. IDÉUDVEKSLING: Hjælp andre, der skal i gang med noget, du allerede har været igennem. Vær klar til at svare på spørgsmål online og kom i kontakt med fagfæller, der har samme interesseområde som dig selv. Del Din Viden er et virtuelt fagligt forum, udviklet af Bibliotekspressen. Når du uploader en artikel på Del Din Viden bliver artiklens resumé trykt i Bibliotekspressen, som i hvert nummer også bringer en artikel fra sitet i sin fulde længde. Gå ind på www.bibliotekspressen.dk og læs mere om Del Din Viden.

ye stillinger

Stillingsopslag Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer. Frister for stillingsopslag Bibliotekspressen 12 – Udkommer 12. august Bestillingsfrist 27. juli kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 26. august Bibliotekspressen 13 – Udkommer 26. august Bestillingsfrist 10. august kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 9. september Bibliotekspressen 14 – Udkommer 9. september Bestillingsfrist 24. august kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 23. september

Råd og anbefalinger ved ansøgning Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter: A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden. Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse. B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Forhandlingsafdeling

Team-player til aktivt bibliotek med højt til loftet Brænder du for arbejdet med børn og unge? Er du på udkig efter et sted at prøve dine gode ideer af? Så har vi et fuldtidsjob til dig som børnebibliotekar ved Aabenraa Bibliotekerne. Kontakt souschef Bente F. Mortensen, tlf. 73 76 80 80 eller udviklingsleder Hanne Trøstrup, tlf. 73 76 80 40, hvis du vil vide mere om stillingen. Se mere på aabenraabib.dk. og send ansøgningen, så vi har den senest den 2. august 2010 kl. 12:00

Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat) BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsrepræsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant. Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal repræsentant kontaktes Forhandlingsafdelingen i BF. Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Forhandlingsafdelingen. NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet! Offentlig ansættelse Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet – har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samt staten. Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktionsog/eller kvalifikationsttillæg. Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen. Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens område (2-måneders-grænsen).

Ny kollega på Biblioteket Et barselsvikariat med mulighed for fastansættelse er ledigt til besættelse pr. 1. oktober eller snarest derefter på Biblioteket Arkitektskolen Aarhus. Se hele stillingsopslaget på aarch.dk Ansøgningsfrist: fredag d. 23. juli kl. 12

Privat ansættelse AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgiver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dk BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Forhandlingsafdelingen for vurdering af kontraktens vilkår.

Arkitektskolen Aarhus er en højere uddannelsesinstitution under Kulturministeriet og har ca. 850 indskrevne studerende og ca. 190 medarbejdere

bibliotekspressen 11 · 2010

ersonnyt

3 bibliotekarer søges til nyt Hovedbibliotek

Stine Elisabeth Marcussen, tidligere bibliotekar ved Viborg Bibliotekerne, er per 1. juni 2010 ansat som børnebibliotekar ved Brønderslev Bibliotek.

Vi åbner nyt Hovedbibliotek d. 10. oktober på Kulturværftet, som bliver Helsingørs nye kulturcenter, der samler en lang række aktiviteter under fælles tag i de renoverede værftsbygninger. Hovedbiblioteket er Helsingørs mest brugte kulturinstitution med op mod 300.000 besøgende om året og vil med sine mange brugere skabe liv på værftsområdet. Vil du være med til at præge dette nye kulturelle centrum, så læs mere om stillingerne på www.helsbib.dk Ansøgningsfrist er d. 9. august 2010.

Har du fået nyt job så send en e-mail til bibliotekspressen.dk, hvor du oplyser dit navn, eventuelle tidligere ansættelsessted og beskriver dit nye job samt ansættelsessted. Husk også at skrive, hvornår din ansættelse begynder.

Herning Bibliotekerne søger nye medarbejdere Har du fokus på service og formidling af bibliotekets kerneydelser? Har du lyst til at arbejde på Biblioteket i Midtbyen, et nyt og anderledes lokalbibliotek? Brænder du for at koordinere og planlægge arrangementer for bibliotekerne i Herning Kommune? Så ansøg online via ansøgningsskema på Herning Kommunes hjemmeside www.herning.dk Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Vi har en uformel og uhøjtidelig omgangstone og vi tror på, at et godt arbejdsliv opnås gennem løbende dialog, medansvar, sparring og fokus på den enkeltes kompetencer. Ansøgningsfristen er den 6. august 2010 kl. 12.00. Med hovedbibliotek i Herning, 6 lokalbiblioteker og 16 afhentningssteder i landdistrikterne leverer Herning Bibliotekerne biblioteksbetjening til ca. 85.000 indbyggere i primærkommunen. Herning Bibliotekerne er centralbibliotek for bibliotekerne i Region Midtjylland og visionen er at styrke de muligheder, disse har for at fungere og udvikle sig fagligt og ressourcemæssigt samt initiere implementeringen af en national udviklingsstrategi i bibliotekerne.

bibliotekspressen 11 · 2010

LET DIN JOBSØGNING MED EN JOBAGENT Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk Bibliotekarjob.dk er Bibliotekarforbundets egen jobportal. Her kan du oprette din personlige jobagent, som finder de jobannoncer, der passer præcis til dig og dine kvalifikationer.

RELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER

Jobagenten sender dig løbende e-mails med links til de jobannoncer, der er relevante for dig og dine ønsker. Opret din personlige jobagent på bare 30 sekunder

PARTNER I PROFILJOB.DK

ktivitetskalender

BF’s aktivitetskalender giver en oversigt over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i BF’s regi. Find flere oplysninger i Kalenderen på BF’s website, www.bf.dk. Abonner på BF’s nyhedsbrev på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring BF’s arrangementer.

JULI 2010 8.7. Individuelle karriererådgivningssamtaler. Sted: Aalborg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

AUGUST 2010 23.8. BF’s JobWorkshop. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 24.8. Servicetjek - når du vil sikre din levestandard. Sted: Vejle Bibliotek. Arrangør: Sampension og Bibliotekarforbundet. 25.8. Hovedbestyrelsesmøde. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. 31.8. Servicetjek - når du vil sikre din levestandard. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Sampension og Bibliotekarforbundet.

SEPTEMBER 2010 1.9. TR-arbejdet i BF - det handler også om pension. Kursusdag for BF's kommunale tillidsrepræsentanter. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Sampension og Bibliotekarforbundet. 2.9. TR-arbejdet i BF - det handler også om pension. Kursusdag for BF's statslige tillidsrepræsentanter. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Sampension og Bibliotekarforbundet. 4.-5.9. Nordisk Bogbustræf 2010. Sted: Ribe Fritidscenter. Arrangør: Filibussen. 7.9.Servicetjek - når du vil sikre din levestandard. Sted: Vejle Bibliotek. Arrangør: Sampension og Bibliotekarforbundet. 9.9. Servicetjek - når du vil sikre din levestandard. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Sampension og Bibliotekarforbundet. 23.9. BF’s JobWorkshop. Sted: Aalborg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

ANDRE KOMMENDE ARRANGEMENTER: 6.-7. november 2010: Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2010. Sted: Best Western Nyborg Strand, Nyborg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 10. november 2010: Introduktion til Bogsæsonen 2010. Sted: Quality Hotel Høje Taastrup. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 11. november 2010: Introduktion til Bogsæsonen 2010. Sted: Clarion Hotel Copenhagen. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 15. november 2010: Introduktion til Bogsæsonen 2010. Sted: Aalborg Kongres og Kultur Center. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 16. november 2010: Introduktion til Bogsæsonen 2010. Sted: Helnan Marselis Hotel, Århus. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 17. november 2010: Introduktion til Bogsæsonen 2010. Sted: Quality Hotel Park Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 29.-30. november 2010: TR-uddannelse Modul D 2010. Sted: ByggeCentrum Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

23.9. TR-arbejdet i BF - det handler også om pension. Kursusdag for BF's statslige tillidsrepræsentanter. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Sampension og Bibliotekarforbundet. 29.9. Hovedbestyrelsesmøde. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

bibliotekspressen 11 · 2010

Afsender: Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Redaktion: Bibliotekspressen@bf.dk. Abonnement: Abonnement@bf.dk Uregelmæssigheder i leveringen meddeles det lokale postkontor. Magasinpost UMM ID-nr. 42385

FrIIs

Fundraising er vejen frem. Så nu må biblioteksfolket ud med tiggerposen!

redaktørens spalte

Søg og find – penge til det sjove »Da jeg var ung, troede jeg at penge var det vigtigste her i livet. Nu hvor jeg er gammel ved jeg, at det er rigtigt.« Forfatteren Oscar Wilde siges at stå bag dette citat, som jeg har valgt, fordi vi i dette nummer af Bibliotekspressen beskæftiger os med fundraising – det gode danske ord for at søge og skaffe penge. For penge fra fonde og puljer er i stigende grad nødvendige for at drive også folkebibliotekerne på det høje niveau, som naturligvis er ønskeligt i et moderne vidensamfund. Flere kommuner har nu ansat fundraisers som skal hige og søge hos diverse fonde og puljer, og så er der brug for en »moneymaker« eller flere. Ingen kan betvivle eller beklikke de danske bibliotekers innovationskraft gennem

mange år – talrige projekter i folkeoplysningens tjeneste har set dagens lys, Palles Gavebod er et eksempel – forude vinker visionen om Danskernes Digitale Bibliotek. Disse store projekter bliver som regel finansieret nationalt, men mange biblioteker har egne projekter, som de nu i stigende grad må søge private midler til: Amerikanske tilstande vil nogle måske sige.Men hvad skal vi gøre, når krybben er tom? Kommunerne er her holdt i et jerngreb under det såkaldte kommunale selvstyre – nulvækst er ikke realistisk, når allehånde udgifter stiger. Når der så ikke kommer flere penge fra stat og kommune, men derimod betrageligt færre, så er det om at søge midler – ikke alene hos Styrelsen for Bibliotek og Medier, men også fra diverse fonde og puljer. Og det er jo fint

nok med tilskud, men hvad gør bibliotekerne, når bevillingerne til stadighed bliver skåret ned? Udsigterne lige nu er ikke lyse. Rigtig mange kommuner har genåbnet budgetterne, og desværre lige så meget tyder på, at også kulturen kommer til at holde for, når besparelserne skal realiseres. Et faktum er det, at siden kommunalreformen blev realiseret er fundraising vundet frem, så der er noget om udtrykket: »Money makes the world go around« – penge regerer verden. God Sommer. Henrik Hermann hermann@bf.dk