Bibliotekspressen 16/2010 by Bibliotekspressen

16 2 0 1 0

Udkantsbibliotekerne under pres Det digitale giver bare mere bøvl og brok Kom med til bogbustræf i Ribe

PRESSEN 0 7. ok tober 2010

Fordele ved at gå fra sektor til sektor

eder

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15. BF’s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk Næstformand: Matthias Engberg Eiriksson Det Informationsvidenskabelige Akademi Tlf. P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com Øvrige hovedbestyrelse: Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek Tlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45 E-mail: jensdam@bib.sdu.dk Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95 E-mail: atho@grevebib.dk Line Frølich, Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94 E-mail: lfrl@sonderborg.dk Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kim@josefsen.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@bib.aarhus.dk Nina Thorsted Petersen, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24 E-mail: ntp@odense.dk Camilla Sejerøe, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61 E-mail: lcs@odense.dk Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38 E-mail: mesl01@frederiksberg.dk Luhr Løvdahl, studenterobservatør E-mail: luhr.dk@gmail.com Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Forhandlingsafdeling og Job&Profession: Bruno Pedersen, Forhandlingschef, bp@bf.dk Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, udviklingskonsulent, nb@bf.dk Ann Oliveira Borg, karriererådgiver, aco@bf.dk Sofie Plenge, udviklingskonsulent, sp@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk Lone Rosendal, København kommune, Kommuner i Region Sjælland, lr@bf.dk. Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk Helle Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl. København, hf@bf.dk Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk BF’s telefonrådgivning: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

Forsiden: Det kan give et forspring at skifte sektor. Læs tema siden 14. Jakob Boserup har fotograferet.

formanden har ordet

Hvor går grænsen? Hvor går grænsen mellem, at man som medarbejder bliver anset for at være ufleksibel og for at hænge sig i faggrænser til at være professionel og sætte en klar faglig grænse for sit arbejde? Er det faglige demarkationslinjer eller fornuftige prioriteringer af kernefunktioner og kompetencer? Spørgsmålet opstår oftere og oftere blandt specielt folkebibliotekets medarbejdere, efterhånden som bibliotekerne i

denne sektor bliver sammenlagt med andre funktioner. Der er forskellige modeller fra folkebiblioteker, der huser eksempelvis borgerservice eller turistinformation til deciderede etableringer af medborger- og kulturhuse med værksteder, cafeer og biblioteker under samme tag. På biblioteksområdet arbejder vi ikke med deciderede standarder eller minimumskrav, hverken i forhold til bibliotekets indhold eller medarbejdernes kompetencer, men ud fra hvad der er kernefunktioner eller kerneydelser. Men man kan diskutere, om ikke det bliver mere og mere vanskeligt at definere kerneydelserne, netop som folkebibliotekerne forandrer sig og i højere grad bliver sammenlagt med andre institutioner. Samtidig er ønsket om de forjættede »partnerskaber« og samarbejder ikke nødvendigvis startet som en diskussion af, hvilke kompetencer og medarbejderprofiler man med fordel kunne sætte sammen, men har i højere grad handlet om åbningstid og rationaliseringer.

Som medarbejder er tiden kommet til ikke at sætte automatisk lighedstegn mellem bibliotekarernes og de akademiske medarbejderes opgaver og alle opgaver på det det enkelte bibliotek. At der er områder, hvor man som bibliotekar og akademisk medarbejder godt må sige, at det er man ikke uddannet til og derfor ikke vil have som fast opgave. Eller at det er en dårlig udnyttelse af ressourcerne på arbejdspladsen. Eksempelvis bør man sige nej til at stå i kulturhusets café – det er rimeligt at sige, at det er man ikke ansat til, og at det er dårlig udnyttelse af ressourcer. Man må gerne markere, at der er en faglig grænse og overligger uden, at det skal tolkes som værende ufleksibel. Men det kan være svært – specielt fordi man ikke har lyst til at fremstå hoven eller ukollegial, og man vil jo gerne hjælpe til. Men der er en grund til, at man tog en akademisk uddannelse, og der er en grund til, at man skal holde sine kompetencer ved lige. Ikke mindst på et område, hvor der fra omverdenen ikke altid er stor forståelse for behovet for et solidt teoretisk fundament og akademiske medarbejdere i folkebibliotekerne. For bibliotekarer er ikke sådan nogle »der bare langer bøger over disken«, ligesom de heller ikke bør være sådan nogle »der bare langer batterier til høreapparatet eller kaffe over disken«. Faren er, at hvis man ikke selv holder den faglige fane højt - hvordan skal omgivelserne så gøre det? Den samme faglige fane er også nødt til at blive holdt højt for at sikre sig de rigtige kompetencer. Man er nødt til at kunne udvikle sig i forhold til et arbejdsmarked og ikke kun orientere sig mod den enkelte institution. Man skal kende sit eget værd og stå ved det. Pernille Drost

INDHOLD

6 8 10 14 18 20 22 26

Digitaliseringens udrevne bogsider Bibliotekarerne kan lige så godt vende sig til, at teknikken driller, når brugerne downloader musik og bøger fra bibliotekernes nettjenester, vurderer eksperter. Ud med skrivebordet Børnebibliotekarerne i Herning har vinket farvel til skrivebordet for at sætte relationen til børnene i centrum. Landbibliotekerne skal genopfinde sig selv For de danskere der bor i yderområderne, er det lokale bibliotek ofte det eneste kulturtilbud. Men hvad er fremtiden for landbibliotekerne?

Større mobilitet vil gavne alle Skift job – og skift sektor. Større mobilitet ville gavne bibliotekarernes faglighed, vurderer Bibliotekarforbundets formand. Folkebiblioteket er min rette hylde Interview med Emilie Wieth-Knudsen om, hvad der gør folkebiblioteket til hendes foretrukne arbejdsplads. Den selvstændige med vikariat i staten Hanne Biehl Laursen fortæller om sine erfaringer med at arbejde både i det private, i staten og på folkebibliotekerne. Fra rutiner til frihed Hans Meinert mistede sit job som folkebibliotekar. Nu er arbejdsglæden mangedoblet som selvstændig. Optimisme på hjul Reportage fra september måneds bogbustræf i Ribe.

I DETTE NUmmER

Del Din Viden personnyt Nye stillinger

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk

Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72, 1264 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Bladudvalg: Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen, Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.

Redaktion: Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk. Journalister: Anette Lerche, lerche@bf.dk, Tania Kejser, kejser@bf.dk. Studentermedhjælp: Sara Maria Kohnagel, smk@bf.dk Del Din Viden: Tanja Blicher, tb@bf.dk

Trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S ISSN 1395-0401 Danske Specialmedier

Abonnement: Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503 Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF’s medlemsafdeling.

bibliotekspressen 16 · 2010

IVA biblioteket er (gen)åbnet Det Informationsvidenskabelige Akademi byder igen studerende, forskere og andre interesserede velkommen på skolens eget bibliotek, før kendt som Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek. Det skriver nyhedsbrevet Insight IVA. Som noget nyt introduceres blandt andet en katalog, der vil forbedre selvbetjeningsfunktionen, et nyt bookingsystem for studiegrupper i København og en bibliotekssatellit i Ålborg. Efter en noget omtumlet periode med først lukning, siden sammenlægning med Det Kongelige Bibliotek og tilslut en navneforandring, er IVA biblioteket, nu virkelighed. haagensen

En ikke-konference for bibliotekarer, cykler næste år fra København til Berlin. Arrangørerne vil sætte fokus på networking, miljø og sundhed, og håber samtidig, at eventen vil give bibliotekerne mere opmærksomhed. På billedet ses de finske bibliotekar-cyklister.

Cykl for dit bibliotek Alle cykelglade bibliotekarer og biblioteksglade cyklister er inviteret med på en cirka 10 dage lang cykeltur fra København til Berlin. Det, der startede som en idé hos to finske bibliotekarer, bliver til næste år realiseret, når projektet Cycling for libraries tager af sted fra København og lægger kurs mod IFLA konferencen i Berlin. Arrangørerne Jukka Pennanen og Mace Ojala havde et ønske om at kombinere motion med faglighed. De kalder Cycling for libraries en ikke-konference, der blandt andet har til

formål at sætte fokus på miljø, sundhed, networking og idéudvikling på tværs af landegrænser. Med den forventede mediedækning håber arrangørerne også at skabe opmærksomhed omkring biblioteker og bibliotekarers essentielle betydning for samfundet. Jukka Pennanen og Mace Ojala er i disse dage i København for at møde de danske bibliotekarer, sponsorer og andre interesserede. Læs mere om projektet på www.cyclingforlibraries.org haagensen

Open Access til videnskab Fra bibliotekspressen.dk

Videnskabsministeren vil sikre , at »den forskning, som Danmark investerer så mange penge i, kommer så mange som muligt til gode«, siger hun til dagbladet Berlingske Tidende. Hun er dermed helt i tråd med Open Access-udvalgets anbefaling om at give fri adgang til artikler fra forskningsprojekter betalt med offentlige midler. Ministeren ønsker i første omgang at indføre en såkaldt grøn open access, hvilket betyder, at samtidig med at forskningsartikler bliver udgivet i et tidsskrift, bliver de tilgængelige i databaser på de universiteter, hvor forskningen er produceret. Lektor i bibliotekskundskab og videnskommunikation på Syddansk Universitet Tove Faber Frandsen hilser ministerens initativ velkommen. - Det er glædeligt, at alle nu får større og nemmere adgang til forskning, siger hun.

bibliotekspressen 16 · 2010

Tove Faber Frandsen mener også, at de fleste forskere gerne vil gøre deres forskning tilgængelig, men at der er en vis træghed i det nuværende system. - Mulighederne for Open Access findes allerede mange steder, men ofte sker tingene ikke før, det er et krav, siger hun. Det handler blandt andet om, at forskerne er i tvivl om, hvad de må og ikke må og et spørgsmål om tid. - I dag er det for eksempel ofte muligt at lægge en version af en videnskabelig artikel på nettet, selv om den bliver udgivet i et tidsskrift, bare den ikke har tidsskriftets opsætning. Det sker bare ikke så ofte. Men når universiteterne skal til at kræve, at deres ansatte lægger deres forskning ud, så vil der naturligt komme nogle retningslinjer til forskerne, og det bliver et krav, der følger forskerens ansættelse eller bevilling, siger Tove Faber Frandsen Tove Faber Frandsen ser dog også en bagside af medaljen.

- En række mindre dansksprogede tidsskrifter kan blive klemte, hvis det bliver et krav, at artiklerne skal være frit tilgængelige efter et år. For deres økonomi er ofte mere skrøbelig end de store internationale tidsskrifters, og ikke mange skal fravælge at abonnere på tidsskriftet, før det kan true deres overlevelse. Nogle har foreslået at lade Forskningsrådene overtage det økonomiske ansvar for en række af tidsskrifterne, men så kræver det et grundigt forarbejde at beslutte hvilke tidsskrifter, der skal med i den ordning, og hvilke der ikke skal . Det er svært at sige lige nu, hvor stor en betydning, det får, siger hun, men håber, at det udvalg som ministeren vil nedsætte for at se på, hvordan implementeringen af Open Access bedst kan ske, er opmærksom på problemet. mønsted

USA: Når frivillige erstatter bibliotekarer I USA overlever økonomisk trængte biblioteker i stadigt stigende grad ved hjælp af frivillige. Skeptikere frygter, at det på sigt kan betyde en underminering af selve bibliotekets grundværdier. af tAnIA HAAgEnSEn

»Det er en skændsel. Intet vil ændre sig før bibliotekerne bider i det sure æble og lukker«. Sådan lyder en af kommentarerne på sitet libraryjournal.com, hvor diskussionen om frivillig arbejdskraft er i fuld gang. Nedlagte biblioteker, fyringsrunder og budgetbesparelser er hverdag for mange amerikanske bibliotekarer. For en hel del betyder det, at meget af den daglige drift

Læs og rejs

I Københavns Lufthavn er man positiv over for idéen om et bibliotek i afgangshallen, men kommunikationsmedarbejder Lene Hald understreger, at det ikke er noget, de aktuelt har på tegnebrættet. Det har de til gengæld haft i Amsterdams lufthavn Schiphol, hvor de rejsende kan bruge biblioteket, mens de venter. Især hollandsk kunst, kultur og litteratur er i fokus, men der er litteratur på 29 sprog samt musik og film. For ikke at støde ind i afleveringsproblemer, når lånerne rejser til den anden side af kloden, er det dog ikke muligt at låne bøgerne, men kun at læse dem på stedet. Biblioteket har åbent dagligt, så længe der er flyafgange og er baseret på 100 procent selvbetjening. Projektet er blevet en realitet gennem et samarbejde mellem lufthavnen og Hollands offentlige biblioteker.

må overdrages til frivillige ildsjæle fra lokalsamfundet. De frivillige holder liv i bibliotekerne i en økonomisk krise – en ordning der både vækker bekymring og begejstring. Library Journal skriver, at frivillige helt ned til 14 år rekrutteres til at assistere bibliotekarerne. Og i nogle tilfælde skal de frivillige helt eller delvist træde ind i nedlagte stillinger. På libraryjournal.com diskuterer brugerne, om brug af frivillige er et valg mellem pest eller kolera. For bliver de nedlagte stillinger nogensinde genoprettet efter krisen, eller sender man et signal til politikerne om, at bibliotekerne kan klare sig for mindre midler? Tilhængerne er derimod glade for, at det frigør de få re-

-Umiddelbart ser det enormt spændende ud. Det er et interessant initiativ, som vi vil undersøge nærmere, men på kort sigt har vi ikke planer om at åbne et bibliotek i Københavns Lufthavn, siger kommunikationsmedarbejder Lene Hald. mønsted

Læs flere nyheder på bibliotekspressen.dk

Foto: Kjeld Olesen/Scanpix

sterende midler til brug på andre trængte områder. De er begejstrede over, at biblioteket har en så stor plads i lokalbefolkningens hjerte: »De 14-årige vil føle sig som en del af noget større, de har hjulpet biblioteket med at overleve en massiv økonomisk krise. De vil opleve en ejerskabsfølelse for og loyalitet mod biblioteket. Både nu og imens de vokser op og bliver stemmeberettigede, politikere, erhvervsledere, etc. Jeg synes det er en god strategi«, skriver en anden bruger. Hos to afdelinger af Charlotte Mecklenburg Library i delstaten North Carolina, der de sidste måneder har måttet fyre omkring 183 ansatte, betyder rekrutteringen af frivillige en mulighed for at udvide bibliotekernes åbningstider. Ti af de fyrede bibliotekarer, er nu frivillige på bibliotekerne. »Det offentlige biblioteksvæsen vil ikke overleve dette årti«, kommenterer en bruger på libraryjournal.com. Chefjurist i Bibliotekarforbundet, Karin V. Madsen kender heldigvis ikke til lignende sager i Danmark, hvor frivillige på bibliotekerne hovedsagligt er beskæftiget med lektiecaféer og lignende. I Danmark er bibliotekarisk arbejde nemlig reguleret af overenskomster, der gør, at problemet ikke ville kunne nå samme omfang som i USA. Hvis tendensen breder sig, er det dog muligt at der kan opstå gråzoner, og man er altid velkommen til at kontakte Bibliotekarforbundet, hvis man er i tvivl.

bibliotekspressen 16 · 2010

Digitaliseringens Bibliotekarerne kan ligeså godt vænne sig til formatforviklinger, teknologisk bøvl og medfølgende brugerbrok. De mange nye digitale ydelser bliver formentlig aldrig helt perfekte. af THOMAS SCHMIDT NØRGAARD

- Egentlig svarer det jo lidt til dengang, man lånte en videofilm med ridser i eller en bog, hvor nogle af siderne var revet ud. Det er bare en hel del mere uhåndgribeligt at forholde sig til en bruger, der brokker sig over, at han ikke kan få sin mobiltelefon til at afspille en lydfil, som han har downloaded til sin computer, reflekterer Steffen Sørensen. Han er direktør i Publizon, der blandt andet står for it-platform og support på hjemmesiden netlydbog.dk. Efterhånden som musik- og lydbogscd'er, film og computerspil bliver digitaliseret, kan brugerne hente dem ned fra internettet til deres egne computere og transportable afspillere. En hel del lettere og langt mere tilgængeligt end dengang, de skulle stå i kø i måneder for at låne en lydbog, cd eller film. Men den tid er omme, hvor den teknologiske udfordring begrænsede sig til, om man havde en VHS eller Betamax-videomaskine stående under fjernsynet.

bibliotekspressen 16 · 2010

Nutidig formatforvikling Mac-computere, forskellige Windowsstyresystemer med forskellige hotfixes for ikke at tale om et hav af transportable mp3-afspillere og mobiltelefoner med hver deres styresystem betyder, at risikoen for formatforviklinger og teknologisk bøvl stiger. Og i øjeblikket er det særligt et problem, der driller udbyderne, og dermed også brugerne og dermed også bibliotekarerne. - Problemet med at flytte DRM-kodede filer til eksterne enheder udgør uden tvivl hovedparten af vores supportsager, siger Steffen Sørensen. Samme billede har Jens Hjørne, supportnetmusikmedarbejder på Statsbiblioteket, der administrerer den omdiskuterede bibzoom.dk. Drilsk DRM-kode Digital Rights Management-koden sikrer, at den lånte musikfil eller lydbogsfil netop kun er til låns, at den kun kan afspilles i et vist antal dage, og at den ikke umiddelbart kan kopieres. Derfor er koden helt central og nødvendig for, at bibliotekerne overhovedet kan få lov til at låne filerne ud. Problemet er bare, at det langt fra er alle mobiltelefoner og mp3-afspillere, som kan håndtere DRMkoderne. - Så når brugerne har hentet deres lydfiler ned på computeren og gerne vil have dem over på deres Ipod eller mobiltelefon, så de kan lytte til dem i bussen eller S-toget, får de en fejlmeddelelse, og så klager de deres nød til os gennem sup-

udrevne bogsider Klæd dig selv på til at hjælpe brugerne ved at læse på: - Bibzoom.dk under hjælpeguides - netlydbog.dk under hjælp

porten eller til bibliotekarerne på deres lokale bibliotek, forklarer Jens Hjørne.

Svær vejledning Men hvor bibliotekarerne tidligere kunne finde et nyt eksemplar af det ridsede videobånd eller en ny bog med alle sider, er det lidt mere indviklet i dag. - Både bibliotekarer og brugere har flere gange spurgt, om vi ikke kan lave en liste med afspillere og en vejledning til, hvordan man gør. Og selvom vi gør vores bedste, er det ikke lige sådan til, siger Jens Hjørne. For ud over de mange forskellige nye mobiltelefoner, der hele tiden bliver lanceret med hver deres brugerflade, kommer der også løbende nye udgaver af styresystemer til ældre modeller og nye DRM-kodeformater. Derfor er bibliotekarernes bedste mulighed at henvise til den information og vejledning, der er på henholdsvis bibzoom.dk og netlydbog.dk og til mobiltelefonproducenternes hjemmesider. - Desværre er det sjældent, at de oplyser, om mobiltelefonen kan håndtere den

DRM 10-kode, som filerne har, siger Jens Hjørne. Og bibliotekarerne kan ligeså godt øve sig på at sige de ord, der måske er de sværeste at sige for en ærekær bibliotekar: Som tingene er lige nu, kan vi desværre ikke hjælpe dig. Og meget bedre bliver det formentlig ikke i fremtiden.

Brugere hjælper brugere Der vil nemlig altid komme nye formater, nye komprimeringer, nye systemstandarder, som på den ene side giver nye tekniske muligheder og på den anden side giver nye kompatibilitetsmæssige udfordringer. Derfor mener Jens Hjørne, at bibliotekarerne skal have rusket op i deres Web 2.0-indstilling. - Selv de mange teknologidedikerede bibliotekarer, der er rundt i landet, kan ikke følge med. Til gengæld er der en hær af brugere, der ligger inde med masser af viden. Jeg kørte engang rundt i en gammel Citroen, og hver gang der var problemer med den, fandt jeg svaret på et netforum for Citroen-entusiaster. På samme måde kunne man forestille sig et forum, hvor brugerne lavede positivlister med vejledninger til de mobiltelefoner, der kan håndtere DRM-koderne, siger han. Strømlinet løsning Mens de problematiske DRM-koder i dag er så godt som uundværlige, fordi de sikrer, at låneren ikke laver en kopi, kan de i fremtiden blive overflødige. I hvert fald drømmer Steffen Sørensen om, at det mobile bredbåndsnet bliver så udviklet,

at alle kan streame indhold ned på deres afspiller. - På den måde undgår vi, at lånerne skal hente materiale ned på deres computer og mobiltelefon, men det kræver, at hastighed og dækning bliver større, og at teleselskabernes abonnementspriser bliver lavere, vurderer han og tilføjer: - Og så er der jo også lige aftalerne med forlagene og musikselskaberne, der skal forhandles på plads. De skal jo også kunne tjene penge på at sælge sangene og lydbøgerne, siger han. n Thomas Schmidt Nørgaard er freelancejournalist bibliotekspressen@bf.dk

Netbrugerne har kortere lunter Hvis du føler, at brugerne, der bøvler med de digitale ydelser, brokker sig hurtigere og surere end andre brugere, er der nok en grund til det. Netbrugerne er et meget utålmodigt folkefærd. En undersøgelse af 4000 nordiske netbrugere viser, at hver tredje bruger klikker videre, hvis de skal vente mere end 10 sekunder på, at en side loader. Opstår der en fejl på siden, forventer knap halvdelen at få den rettet inden et døgn, mens godt hver tredje kun vil give dig en time.

bibliotekspressen 16 · 2010

Ud med skrivebordet På Børnebiblioteket i Herning har de fjernet skrivebordet. Det har været angstprovokerende, men også en øjenåbner for, hvor mange spørgsmål lånerne egentlig har. af SABRINE MØNSTED

Kan jeg hjælpe med noget? Ja ofte kan du, hvis bare du spørger. Det er oplevelsen på Børnebiblioteket i Herning, hvor de har skrottet skrivebordet, så det ikke står imellem bibliotekarerne og lånerne. -Ved at være mere butiksorienteret og spørge de brugere, som ikke selv henvender sig, om de skal have hjælp, eller om de leder efter noget bestemt, har det vist sig, at de fleste faktisk har et spørgsmål. Dem fik vi ikke, da vi sad bag skrivebordet, siger børnebibliotekar på Biblioteket i Herning Anni Lauritsen. Det forsvundne skrivebord er en direkte udløber af projektet: Relationer i børnehøjde, der kort fortalt går ud på, at have mere fokus på at skabe gode oplevelse og relationer til de børn, der kommer i børnebiblioteket. Men at et skrivebord er mere end en bordplade med ben har bibliotekarerne erfaret, og det er ikke problemfrit at give slip på den faste base. -Det er dødsvært at ændre på noget så radikalt. Det har været et psykisk pres og fyldt rigtig meget at vide, at skrivebordet snart forsvandt. Vores tanker har været: »Nu kan vi ikke lave kontorarbejde på vagt«. »Hvordan skal folk finde os«, og »Hvad skal jeg foretage mig, når der ikke er børn i biblioteket – samle slikpapir op?«, siger Anni Lauritsen og understreger, at det er en proces, der er i gang, så løsninger på alle spørgsmålene har de ikke endnu. Ledelsens holdning er, ifølge Anni Lauritsen, at der ingen regler er, men at bib-

bibliotekspressen 16 · 2010

liotekarerne skal gøre det, der føles rarest for dem. Det har indtil videre resulteret i, at de har fået et skrivebord i det voksne betjeningspunkt – men uden at pladsen signalerer børnebibliotek. -Der kan vi sidde, når der ikke er nogle i børnebiblioteket. I stedet for skrivebordet har medarbejderne fået en række værktøjer til, hvad de kan gøre i stedet for at sidde bag skærmen. Og ledelsen har sendt fire af sted på kursus i relationskompetencer hos psykolog Anne Linder. - Det handler meget om at bruge sine indre vuggegaver. Hvad er jeg god til?, og hvordan kan jeg bruge det i mit arbejde?, siger Anni Lauritsen. Helt uden borde er de nu heller ikke, da de har beholdt et aktivitetsbord, som bliver brugt til de aktiviteter bibliotekarerne finder på fra digtskrivning til hønisser.

At skrivebordet er væk i børnebiblioteket er heller ikke gået helt ubemærket hen hos brugerne. -De er vant til at kunne stille sig og vente et sted, og nogle har spurgt, om vi ikke længere har børnebibliotekarer? Ikke død og pine i kontakt Bibliotekarerne er også blevet udfordret på, hvornår de skal henvende sig til brugerne. -Vi skal jo ikke død og pine i kontakt med alle børn, der kommer. Den vurdering skal vi selv foretage, og den er stadig svær. Men vi skal hele tiden overveje; kan jeg få lidt mere ud af den her situation? Normalt har børn, som kommer med

deres forældre måske ikke behov for, at vi blander os, siger Anni Lauritsen. Og så alligevel. - En af mine kolleger have en succesoplevelse, hvor en mor sad i børnebiblioteket og læste Femina, mens hendes barn lavede ulykker i biblioteket. Hun gik hen til barnet og sagde: »Se den her bog. Skal jeg ikke læse den for dig?« Både moren og barnet fik en god oplevelse på biblioteket, men det er en balancegang. For hvornår overskrider man en grænse, siger Anni Lauritsen. Voksenbibliotekarerne skal også vænne sig til børnebibliotekarernes nye rolle. -Det påvirker jo hele huset, at vi ændrer arbejdsgang. Vi skal fokusere mere på relationer, og for eksempel prioritere at spille en halv times computer med en flok drenge eller læse højt for et barn, imens må voksenbibliotekarerne så også svare på spørgsmål om børnebøger, siger Anni Lauritsen og medgiver, at for dem, der ikke har stillet skrivebordet væk og ikke er inde i den samme proces, som børnebibliotekarerne, kan det måske være svært at se meningen. -Nogle mener, at vi mister vores specialisering. Men vi ved, hvad vi arbejder hen imod. Det er at skabe gode relationer til gavn for den enkelte, biblioteket og i sidste ende samfundet. Det kan lyde stort, men for eksempel i forhold til integration, så er der meget at hente. Jo bedre relationer vi kan få til for eksempel den gruppe af andengenerationsindvandredrenge vi af og til har problemer med, jo mere kan den relation bære, at vi beder dem om at gå eller være stille. Det giver færre konflikter, hvis vi har haft en række gode oplevelser med dem om en bog eller et spil. Jeg synes, det er fascinerende, at hvis jeg bruger fem minutter ekstra på en dreng, kan det gøre, at han i sidste ende får et bedre liv. n sb@bf.dk

ÉT KLIK TIL MERE END 500

BIBLIOTEKSPRODUKTER

D E H NY NLINE PÅK

O ND.D P O SH DSOU SUN

SUND SOUND APS | VED KL ÆDEBO 18 | 2970 HØRSHOLM | TELEFON 45 76 18 88 | WWW.SUNDSOUND.DK

Landbibliotekerne skal gen Der bliver færre og færre

biblioteksfilialer i Danmark, og det betyder nye udfordringer for bibliotekarerne i yderkommunerne. To undersøgelser fra Syddansk Universitet peger på nogle af dem. tekst: THOMAS BRUNSTRØM foto: JAKOB BOSERUP

I de sidste 20 år er antallet af biblioteksfilialer i Danmark blevet mere end halveret. Alene efter kommunalsammenlægningen i 2007 lukkede 28 filialer på kun et år. 10

bibliotekspressen 16 · 2010

Hvad har det betydet for borgerne? Og for bibliotekarerne? Og ikke mindst: Hvad er fremtiden for bibliotekerne i Danmarks yderområder, der er hårdest ramt af lukninger? Det har to forskere fra Syddansk Universitet med hver deres undersøgelse nogle af svarene på. Professor Gunnar Lind Svendsen fra Center for Landdistriktsforskning har spurgt 62 biblioteksledere i yder- og landkommuner om deres erfaringer med kommunesammenlægninger, og hvilke konsekvenser det har haft for servicen i deres område. En ret overraskende konklusion i rapporten er, at 40 procent af bibliotekscheferne vurderede, at deres service var blevet bedre, mens kun 15 procent svarede, at den var blevet dårligere. Resten

mente, at servicen var uændret. Ifølge Gunnar Lind Svendsen skal man dog tage de tal med indtil flere gran salt. – Der er mange selvmodsigelser i de svar. Selvfølgelig har nogle biblioteker fået en mere tidssvarende materialesamling og har opnået stordriftsfordele efter sammenlægningen, men de mange lukninger har også betydet dårligere service for rigtig mange, siger professoren og fortsætter: – Mange (af de bibliotekschefer, der stadig sidder i chefstolen, red.) er bare glade for, at deres bibliotek ikke er lukket og erklærer sig tilfredse med status quo, men nogle steder har man overskredet smertegrænsen. Centraliseringsideologien har været hård ved bibliotekerne, og mange steder har man lukket vigtige mødesteder for borgerne.

Kulturhuse er ideelle Den store udfordring for bibliotekerne i landdistrikterne er i sagens natur at opretholde et fornuftigt serviceniveau på trods af nedskæringer og lukninger. Der er mange muligheder. Selvbetjente filialer er billige, og brugerne kan gå på biblioteket, når det passer dem. Til gengæld mangler de rådgivning, og biblioteket mister sin funktion som mødested. Afhentningssteder og depoter gør det umiddelbart nemt for brugerne at låne bøger, men biblioteksoplevelsen er ikke-eksisterende. Bogbusser er også forholdsvis billige, men de holder kort tid hvert enkelt sted, og det er sjældent på det tidspunkt, hvor folk har fri fra arbejde og skole. Ifølge Gunnar Lind Svendsens under-

søgelse er integrering i kulturhuse den absolut bedste løsning. – Det er ideelt, fordi biblioteket er der, hvor folk er i forvejen. Det bliver en del af en helhed. Når folk lige har været inde og spille badminton, kan de lige gå på biblioteket også. Men det er jo desværre ikke muligt at gøre i hver eneste flække, siger Gunnar Lind Svendsen, der også peger på, at kulturhuse er en dyr løsning.

Borgerservice og studiepladser Meget tyder også på, at bibliotekerne i yderområderne skal overveje at have flere varer på hylderne for at overleve. På flere biblioteker og bogbusser er der allerede implementeret borgerservice, så man udover at låne bøger for eksempel kan få fornyet sit pas eller skiftet batteri i sit

høreapparat. Dorthe Salling Kromann, videnskabelig assistent ved Syddansk Universitet, gik i marts 2010 i gang med en undersøgelse om folkebibliotekets rolle i landdistrikterne på baggrund af brugerinterviews. Ifølge Dorthe Salling Kromann er holdningen blandt brugerne overvejende positiv i forhold til brugerservice. – Nogle er skeptiske, men det er typisk dem, der ikke har prøvet det. Dem, der er tilknyttet et bibliotek med borgerservice, er som regel glade for løsningen. Dorthe Salling Kromann oplever også, at mange brugere efterspørger studiepladser og arbejdsrum på bibliotekerne. – Bøgerne er selvfølgelig altid det centrale, men det tyder på, at rigtigt mange godt kunne tænke sig, at folkebibliotekerne fik mere fokus på it og informabibliotekspressen 16 · 2010

▼

opfinde sig selv

”Nærhed er utrolig vigtigt for brugerne. Selv om de er nok så glade for deres bibliotek, så siger rigtig mange, at hvis det ligger for langt væk eller alternativet er hovedbiblioteket, så kan det ende med, at de i stedet køber billige bøger i Kvickly eller Bilka (...)” Dorthe Salling Kromann, videnskabelig assistent ved Syddansk Universitet

Biblioteket i landsbyen Eskebjerg på sjælland er et vigtigt holdepunkt for de lokale og deres protester forhindrede en lukning af biblioteket i 2006.

tionssøgning – lidt i stil med den rolle, som forskningsbiblioteker har nu, siger Dorthe Salling Kromann.

Kløften Tendensen med, at udkantsbibliotekerne skal løse flere og flere opgaver og finde på nye servicemodeller kan give en kløft mellem de store hovedbiblioteker, der har større budgetter og i højere grad kan koncentrere kræfterne om klassisk biblioteksarbejde. – Helt sikkert. Det er en klar tendens, siger Gunnar Lind Svendsen. – Bibliotekslederne i land- og yderkommuner synes i stigende grad, at det kan være svært at følge med. Hovedbibliotekerne bliver tit involveret i nye projekter og får dermed adgang til eksterne midler. Og den teknologiske udvikling kan være stressende for de små biblioteker. Nyt software er dyrt at investere i og tidskrævende at sætte sig ind i. 12

bibliotekspressen 16 · 2010

Dorthe Salling Kromanns undersøgelse om bibliotekets rolle i landdistrikterne forventes først færdig sidst på året, men hun kan dog nu drage et par konklusioner – som ikke nødvendigvis er opmuntrende for bibliotekarer i yderkommunerne.

Eskebjerg Bibliotek I 2006 beskrev Bibliotekspressen i nummer 14 den lille nordvestsjællandske landsby Eskebjergs kamp for at bevare sit lokale bibliotek. Billederne stammer fra denne artikel. Biblioteket består stadig – det er åbent seks timer om ugen, og det er udelukkende hkpersonale, der bemander biblioteket. På nær om lørdagen, hvor det er beboerforeningen, der holder biblioteket åbent.

– Nærhed er utrolig vigtigt for brugerne. Selv om de er nok så glade for deres bibliotek, så siger rigtig mange, at hvis det ligger for langt væk eller alternativet er hovedbiblioteket, så kan det ende med, at de i stedet køber billige bøger i Kvickly eller Bilka, når de alligevel er ude og handle, siger Dorthe Salling Kromann og fortsætter: – Det, jeg egentlig synes, er rigtig interessant ved de interviews, jeg har foretaget, er, at hvis man spørger brugerne, hvordan de godt kunne tænke sig bibliotekets rolle, hvis de helt selv kunne bestemme – så siger langt de fleste, at de slet ikke har lyst til forandring. De vil bare gerne have, at tingene forbliver, som de er lige nu. n Thomas Brunstrøm er freelancejournalist. bibliotekspressen@bf.dk

spilogmedier dk *

Nu kan brugerne downlåne computerspil og pc-programmer fra biblioteket

spilogmedier.dk understøtter bibliotekets digitale formidling og gør det muligt for bibliotekets brugere at downlåne computerspil og pc-programmer.

forbrugsmønster. Biblioteket fastsætter selv det månedlige budget, der må downlånes for samt antal downlån pr. bruger. Forbruget kan følges løbende i forbrugsstyringssystemet.

Alt hvad brugeren behøver for at downlåne spil eller pc-programmer til sin egen computer er brugernummer og pinkode til biblioteket. Når brugeren har aktiveret spillet eller pc-programmet, er der fra den pc, hvorfra det er aktiveret, adgang til at bruge det et ubegrænset antal gange på det samme lån i 7 døgn.

Tilslutning til Spilogmedier inkl. forbrugsstyring er gratis, men forudsætter indgåelse af en tilslutningsaftale mellem biblioteket og DBC. 40 biblioteker har allerede tilsluttet sig Spilogmedier.dk. Kontakt www.kundeservice.dbc.dk og indgå en tilslutningsaftale.

Forbrugsstyringssystemet i Spilogmedier gør biblioteket i stand til at holde styr på økonomien og lånernes

Læs mere om indhold, priser og forbrugsstyringen på www.dbc.dk > Produkter > spilogmedier.dk

spilogmedier.dk - vi formidler viden

DBC as Tempovej 7-11 2750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk www.dBc.dk

St酶rre mobilitet

bibliotekspressen 16 路 2010

Der er for få bibliotekarer, der tager springet fra en sektor til en anden, og alt for mange arbejdsgivere vil helst ansætte medarbejdere fra deres egen sektor. Men branchen ville få stor gavn af større mobilitet, vurderer Bibliotekarforbundets formand.

tekst: ANETTE LERCHE foto: JAKOB BOSERUP

pressen har talt med om deres jobskifteerfaringer. Også Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost og karriererådgiver i Bibliotekarforbundet Ann Oliveira-Borg ser mange fordele ved, at bibliotekarer tager springet fra en sektor til en anden.

et jobskifte handler ikke om utilfredshed - Jeg vil meget gerne skubbe på en større udveksling mellem sektorerne, konstaterer Pernille Drost. - Jeg synes, at det er vigtigt, at man får en forståelse for, at man har en uddannelse, der har givet nogle værktøjer, der er brugbare i mange forskellige sektorer. Pernille Drost har selv i sit arbejdsliv, inden hun indtog formandskontoret i Bibliotekarforbundet, arbejdet på Center for Etik og Ret, og her fik hun som nyuddannet meget ud af at arbejde sammen med så forskellige faggrupper som biologer og teologer. - Som nyuddannet kan man jo godt være i tvivl om, hvad det egentlig er, man kan. Men i samarbejdet med andre faggrupper, blev jeg meget skarpere på, hvad der lige var mine

▼

Kompetencer som formidling, organisering og vidensindsamling er nogle, alle bibliotekarer besidder. Nogle bibliotekarer bruger deres faglighed på biblioteker, andre i videncentre eller styrelser og andre igen i medicinalvirksomheder, patentbureauer og meget andet. Umiddelbart er en uddannelse fra Det Informationsvidenskabelige Akademi adgangsbilletten til en bred vifte af job i både det offentlige og private. Men virkeligheden er, at mobiliteten blandt bibliotekarer ikke er særlig stor, når det handler om at skifte job fra en sektor til en anden. Men skyldes den manglende iver til at skifte job, at bibliotekarerne ikke har lyst til at skifte sektor, når de først har fundet sig til rette inden for et område? Eller er arbejdsgiverne i de forskellige sektorer ikke særlig glade for at ansætte nye medarbejdere, der kommer fra en helt anden sektor? Lige meget hvilken forklaring der er den rigtige, så er der ingen tvivl om, at alle ville få stor gavn af, at bibliotekarerne oftere skiftede job mellem de forskellige sektorer. Det vurderer de bibliotekarer, som Biblioteks-

vil gavne alle

bibliotekspressen 16 · 2010

kompetencer, husker Pernille Drost. Hun understreger, at det er vigtigt, at man kommer væk fra en opfattelse af, at man skifter job, fordi der er noget galt med det sted, hvor man arbejder. - Der opstår let en opfattelse af, at man skifter job, enten fordi man ikke trives på arbejdspladsen, eller fordi man har lederambitioner. I stedet synes jeg, at man skal blive bedre til at tænke; det her er et spændende job. Det prøver jeg at søge. Man kan jo altid gå tilbage, det er jo ikke endegyldigt at skifte job. Pernille Drost har fuld forståelse for, at det kan være svært at få integreret videndeling bare i det daglige, så at dele viden på tværs af sektorer er en tung opgave at 16

bibliotekspressen 16 · 2010

løfte. Men hun konstaterer, at der helt sikkert vil være fordele, hvis man gjorde det i højere grad end i dag. For eksempel har forskningsbibliotekerne samarbejdet om »stop plagiat.nu«, og dette kunne folkebibliotekerne have draget fordel af.

Dit Cv låser dig hurtigt En af forklaringerne på den manglende mobilitet mellem sektorerne kan findes i de dårlige tider i 1980’erne og starten af 1990’erne. Her var der ingen jobs at søge, og dermed blev folk i deres faste stillinger. Nu kradser krisen igen, men er man ung, er det vigtigt at flytte sig. - Det gælder om at få nye kompetencer i forhold til de opgaver, man skal løse, siger Pernille Drost.

Spørger man karriererådgiver i Bibliotekarforbundet Ann Oliveira-Borg, så vurder hun, at det i den grad er vigtigt at være åben over for at skifte sektor. Hun oplever, at især bibliotekar db’erne hurtigt bliver låst på jobmarkedet. Det samme gælder sådan set også de bibliotekarer, der blev uddannet som enten sektion 1 eller sektion 2 bibliotekarer i sin tid altså enten folkeeller forskningsbibliotekar. - Hvis man har været i det samme job i tyve år, så vil man blive opfattet som om, at man er groet fast, siger Ann Oliveira-Borg Hun oplever, at de der har lettest ved at skifte job og sektor er cand.scient.bibl’erne. Men samtidig konstaterer hun, at det kan være svært for en kandidat, der har haft job i det private erhvervsliv at komme tilbage til et folkebibliotek. - Vi ser en tendens til at mange biblioteksledere ser det at være folkebibliotekar

som et håndværk, og de foretrækker klart de ansøgere, der har folkebibliotekserfaring. Kan man ikke skrive det på sit CV, så er sandsynligheden for at man bliver kaldt til samtale desværre mindre, forklare Ann Olieveria-Borg og tilføjer, at det er ærgerligt, fordi der ikke er tvivl om, at medarbejdere med andre erfaringer ville give et frisk pust, ideer til nye arbejdsgange og et nyt syn på mange ting. Som karriererådgiver oplever hun at have bibliotekarer til karrieresamtale, der har lang erfaring fra det private erhvervsliv, men hvis hjerte i virkeligheden banker for folkebibliotekerne. En høj løn har holdt dem tilfredse med jobbet i det private, men de har en idealisme omkring deres fag, der gør, at de gerne vil være folkebibliotekarer. - Og så er det ærgerligt, at de ikke får lov, synes hun.

En af de sektorer, hvor der ser ud til at være færrest, der skifter er fra forskningsbibliotekerne vurderer Ann Oliveira-Borg. - Man holder sig inden for sin egen verden og ved alt om et smalt emne. Det vil i nogen tilfælde blive opfattet som en snæver profil at have, og det gør bibliotekarer fra den sektor udsatte, hvis der kommer fyringer på deres arbejdsplads. Deres mulighed kan være, at de kan søge over i den private sektor, hvor der er behov for netop deres specialviden. Der er tydeligt skarpe faggrænser blandt bibliotekarerne. De har forskellige forestillinger om hinanden og synes til trods for, at de er uddannet fra samme sted, at de varetager helt forskellige opgaver. Den holdning kan godt undre Ann Oliveira-Borg, der sagtens kan se, at bibliotekarerne bringer de samme

kompetencer i spil trods deres job i forskellige sektorer. - For to år siden ville jeg have sagt, at de bare skal skifte sektor, og så ville det have været let. I dag er det blevet sværere. Og især har det nu betydning, hvornår man vælger at gøre det i sit arbejdsliv. Mange arbejdsgivere har den holdning, at det er svært at lære en gammel hund nye tricks, siger Ann Oliveira-Borg. Heldigvis viser virkeligheden, at det stadig er muligt at skifte job mellem de forskellige sektorer. Bibliotekspressen bringer på de følgende sider en række interviews med bibliotekarer, der med succes har skiftet mellem sektorer. Deres historier viser, at det er muligt at skifte også et stykke hen i karrieren, men det kræver en fleksibilitet og omstillingsparathed, der gør, at man evner at falde til i en verden, der måske er meget forskellig fra den, man forlod. n bibliotekspressen 16 · 2010

Folkebiblioteket er min rette hylde

bibliotekspressen 16 路 2010

Hvis der var noget, Emilie Wieth-Knudsen helt sikkert ikke skulle, så var det at ende på et folkebibliotek. Men efter en rundtur med job i både staten og det private, så er folkebibliotekets brogede

tekst: ANETTE LERCHE foto: JAKOB BOSERUP

brugergruppe det, som giver hende arbejdsglæde.

- Folkebiblioteket er et bevidst valg. Jeg kan rigtig godt lide den klassiske tanke om, at folkebibliotekerne skal kunne favne alle, og at der skal være noget for alle. Her er brug for meget forskellige niveauer af hjælp, og det tiltaler mig. Ordene er Emilie Wieth-Knudsens. Hun har siden juni måned i år været ansat som musik- og kunstbibliotekar på Stadsbiblioteket i Lyngby. Inden sin ansættelse var hun en af fire cand.scient.bibl’er som i et særligt traineeforløb blev ansat et år hos henholdsvis DBC, Det Humanistiske Fakultetsbibliotek, Hovedbiblioteket i København og CBS Biblioteket. Ordningen opstod som et samarbejde mellem Bibliotekarforbundet og de pågældende arbejdspladser. Og det var på denne rundtur i sektorerne, at Emilie Wieth-Knudsen konstaterede, at det var jobbet som bibliotekar på et folkebibliotek, der gav hende mest arbejdsglæde. - Jeg fik lov til rigtig meget på hovedbiblioteket i København. Jeg var med til at nyindrette indgangspartiet, jeg var med i et stort formidlingsprojekt, og så arbejdede jeg i afdelingen for kunst og musik, som er mine to store interesser.

to forskellige biblioteker Emilie Wieth-Knudsen har også stiftet bekendtskab med forskningsbibliotekernes verden. - Der er et meget højt niveau af faglig service, og alle brugerne er på et meget højt niveau. Men jeg oplevede ikke hver-

emilie Wieth-Knudsen

Alder: 30 år Uddannet cand.scient.bil i 2007. Jobforløb fra 2006-2010: DBC i en 15 timers studenterstilling Det Humanistiske Fakultetsbibliotek Københavns Hovedbibliotek CBS Bibliotek

dagen som særlig varieret, hvor folkebibliotekerne byder på meget mere forskelligt som foredrag, skuespil og koncerter. Der er plads til, at man eksperimenterer, og det, man gør på et folkebibliotek, er meget fysisk til stede i rummet, forklarer Emilie Wieth-Knudsen Forskningsbibliotekerne kunne godt lære noget af folkebibliotekerne, når det handler om at formidle de fysiske samlinger. Også når det gælder organiseringen er der store forskelle mellem forsknings- og folkebibliotekerne. Forskningsbibliotekerne er opbygget omkring specialister, hvor man blandt andet har fagreferenter fra andre fag. Alle har hver deres opgave, og holder måske lidt på egen viden. På folkebibliotekerne deler man i højere grad viden og har nemmere ved at gå ind på andres banehalvdel. En af de mest synlige forskelle, som Emilie Wieth-Knudsen iagttog mellem forsknings og folkebiblioteket var brugerkontakten. På forskningsbibliotekerne skelner man meget mellem hvilken type brugere, man har, og mens de vil gøre alt for deres forskere, så forlanger de meget mere, at deres studerende retter ind og lærer at søge selv. - Der er nok lidt berøringsangst over for forskerne, fordi man ikke vil støde dem fra sig. Og her kunne man måske godt kræve, at de selv indtastede noget data til forskningsregistreringen i stedet for at give bibliotekaren et håndskreven stykke papir, mener Emilie Wieth-Knudsen. På folkebibliotekerne har man en meget serviceorienteret tilgang til alle brugere. Her er det faglige niveau, som folk skal have hjælp til som regel ikke så højt, men så skal man som bibliotekar til gengæld bruge andre kompetencer for at løse opgaverne - Man har i højere grad brug for sine menneskekundskaber, fordi jobbet handler om at betjene folk.

lær af hinanden - Et arbejdsliv er langt, så det er selvfølgelig ikke til at sige, hvor jeg er om nogle år. Inden jeg fik øjnene op for, at jeg ville på et folkebibliotek, så tænkte jeg, at jeg ville arbejde som en researcher på et højt niveau, eller måske være en organisationskonsulent, men hvor jeg er nu, og hvor folkebibliotekerne er lige nu, synes jeg, at det er en kæmpe udfordring at arbejde på et folkebibliotek, siger Emilie WiethKnudsen. Til trods for de kulturelle og faglige forskelle, som hun har oplevet mellem de statslige og de kommunale biblioteker, så ser hun også lighedstegn. - Alle de steder jeg har arbejdet, har man enten bygget om eller flyttet rundt. Vi prøver hele tiden at opfinde den dybe tallerken, og her kunne vi måske godt lære af hinanden. Og netop at have arbejdet forskellige steder har givet Emilie Wieth-Knudsen en god ballast og en masse gode erfaringer. - Jeg kunne godt anbefale folk at gøre noget lignende. Lav din egen ordning, hvor du tager nogle vikariater for at få lov til at snuse til de mange muligheder. For turen rundt i sektoren har vist Emilie Wieth-Knudsen, at hendes jobskifte ikke er hverdagskost. - Min fornemmelse er, at de fleste af mine kolleger, hvor jeg er nu, har været det samme sted eller i hvert fald på et folkebibliotek, det meste af deres karriere. n lerche@bf.dk

om trainee-ordningen

Bibliotekarforbundet oprettede i 2006 et traineeprogram for at fremme mobiliteten på arbejdsmarkedet. Fire stud.scient.bibl.’er, blev ansat som trainees på henholdsvis Københavns Kommunes Biblioteker, Det Kongelige Bibliotek, Dansk BiblioteksCenter og CBS Bibliotek.

bibliotekspressen 16 · 2010

Den selvstændige med vikariat i staten Hanne Biehl Laursen startede på et folkebibliotek. Hun servicerer lige nu politikerne på Christiansborg og har som selvstændig bibliotekar haft opgaver for private virksomheder. tekst: ANETTE LERCHE foto: JAKOB BOSERUP

- Vi har som bibliotekarer nogle kerneydelser, der kan bruges mange steder. Hanne Biehl Laursen har sin egen virksomhed og har gjort et arbejdsliv ud af sin fleksibilitet og evne til at fungere i nye sammenhænge. Hendes CV er en lang liste over erfaringer, der begynder på et folkebibliotek, men som har ført hende vidt omkring, og som lige nu placerer hende i et vikariat på Folketingets Bibliotek, samtidig med at hun har sin egen virksomhed. For hende er det tydeligt, at bibliotekarer kan lide at gøre en forskel, og at de gerne vil bruges. - Vi har et servicegen, og vi vil gerne gøre noget for de faggrupper, vi arbejder sammen med. Bibliotekarernes store kompetence er, at de kan komme ind i alt fra en stor virksomhed til mekanikerværkstedet nede om hjørnet og se virksomhedens strukturer og begrebsverden. Noget andet, som bibliotekarer tager med sig sammen med deres eksamensbevis er evnen til at formidle. - Formidling handler om modtageren og modtagerens behov. Vi kan bearbejde en information og linke mellem afsender og modtager, siger Hanne Biehl Laursen. - Det er kompetencer, som man kan bruges alle steder, mener hun. 20

bibliotekspressen 16 · 2010

tryghed eller det ukendte? Hanne Biehl Laursen er vant til at stilleskarpt på sine egne kompetencer. Det har givet hende mange opgaver i det private erhvervsliv, hvor hun for eksempel hjælper virksomheder med at få organiseret viden og opbygget databaser og systemer. Hanne Biehl Laursen kan se fordele og ulemper ved at arbejde i alle tre sektorer. Når det gælder folkebibliotekerne fremhæver hun den plads, de har i samfundet. At alle kommuner har et bibliotek, og at de er gratis. - Og når man kommer her som nyansat, så har man et klart billede af hierarkiet og organisationen. Alle ved, hvad det handler om, og man kan forholde sig til opgaverne og projekterne. I det private er faren som bibliotekar, at man kommer i en afdeling, hvor de andre faggrupper måske slet ikke forstår, hvad det er, man kan. - Her skal man differentiere sig og kæmpe for sin berettigelse. Men fordelen er, at man er meget frit stillet i forhold til at tilrettelægge sit arbejde, og at man ofte selv kan bestemme, hvordan en given opgave skal løses, siger Hanne Biehl Laursen. I staten – hvor Hanne Biehl Laursen er ansat lige nu i et vikariat – fremhæver hun tiden til den høje faglighed. - Det er en luksus at være i staten, hvor man kan fordybe sig, men man skal som bibliotekar nok kæmpe for, at opgaverne ikke bliver overtaget af andre AC grupper. Netop fagligheden og kollegial sparring er også en af grundene til, at hun vælger at tage et vikariat, selvom hun har egen virksomhed. - Jeg får en pause fra at være meget opsøgende på nye opgaver, og så får jeg opdateret mig rent biblioteksfagligt. når man skifter stiller man skarpt For Hanne Biehl Laursen er der intet farligt

Hanne biehl laursen Alder: 52 år Uddannet bibliotekar i 1982 Jobforløb: Første job var på Ringsted Bibliotek i 11 år, herefter en række af ansættelser på så forskellige arbejdspladser som 3F, Køge Bibliotek, Haldor Topsøe og Google. Stiftede i 2009 virksomheden Freelance bibliotekar med hjemmesiden BookBibliotekaren.dk Se mere på Hanne Biehl Laursens profil på linkedin.

eller usædvanligt i at tage store spring, når det gælder arbejdslivet. - Jeg tager gerne en chance og tænker, hvad er det værste, der kan ske, ved det, jeg gør. Hanne Biehl Laursen beskriver sig selv som et menneske med en god portion nysgerrighed, og det er vigtigt, når man skifter job. - For hver gang du tager et nyt arbejde, så skal du oparbejde de privilegier, du havde før. Du skal bevise dit værd, og du skal være god til at stikke en finger i jorden og fornemme det sted, du er. Det giver dig også muligheden for at iscenesætte dig selv på en ny måde, og du får skærpet dit syn på dine kompetencer, forklarer hun. Netop evnen til at tilpasse sig er vigtigt. På et folkebibliotek kan man sprælle mere – måske er det endda et must, hvis man er børnebibliotekar.

- Men arbejder man i en virksomhed og har for eksempel ingeniører som kollegaer, så skal man nok ikke sætte små sjove klistermærker på brevene, griner hun. Hun vurderer, at der er mere rummelighed i folkebibliotekerne, men at enhver bibliotekar vil have sider, der kan bruges i de forskellige sektorer. - Ens kreativitet kommer jo også til udtryk, når man skal lære en ny arbejdskultur at kende, identificere magthaverne i en virksomhed og så videre, forklarer Hanne Biehl Laursen. Hun oplever, at hun mødes af en vis portion skepsis, når hun fortæller andre bibliotekarer, at hun er selvstændig. - Bibliotekarer tænker ikke normalt, at man kan kombinere bibliotekarfaget med noget kommercielt. Et af de billeder Hanne Biehl Laursen bruger for at få folk til at forstå, hvor værdifuld

hendes ydelser er, er ved at sammenligne sig med en virksomheds bogholder. Ingen sætter spørgsmålstegn ved, at der i en virksomhed er en medarbejder, der skal have styr på, hvad der sker med pengene. Det samme burde gælde virksomhedens videnskapital, siger hun.

Hvor tit er der kaffepause? For Hanne Biehl Laursen er det vigtigt at tilpasse sig et nyt arbejde – lige meget hvilken sektor det er i. - Jeg tænker da over, hvilket tøj jeg har på, hvordan jeg formulerer mig og så videre. Et gammelt mundheld siger, at man skal hyle som de hunde, man er iblandt, og det gælder nok også, når man skal indgå i en ny arbejdskultur. Og jeg lurer de usagte vaner af; er der tid til sjov, taler man privat og så videre. En sektor tror hun dog ikke, at hun ven-

der tilbage til længere. For skønt Hanne Biehl Laursens hjerte bestemt banker for folkebibliotekerne, så føler hun, at de er ved at tabe de svageste. - Mange af de digitale tiltag peger i den rigtige retning, og det er vigtigt med centraliserede løsninger, men det bliver for eliten. Jeg har arbejdet i 3F, og der havde fire ud af ti aldrig rørt en computer, og de har ikke en chance i et digitaliseret samfund, siger hun og peger på, hvor vigtigt det er, at folkebibliotekerne kender deres rolle som folkeoplysningens arne. - Samtidig går meget faglighed tabt ved, at man centraliserer materialevalget, så bibliotekarerne ikke kender de materialer, de har eller har fravalgt at have på hylderne. Det skader formidlingen, siger hun – den formidling, som vi som bibliotekarer er så gode til. n lerche@bf.dk bibliotekspressen 16 · 2010

Fra rutiner til frihed En fyreseddel sendte Hans Meinert ud i et frit fald, indtil han fik øjnene op for de mange muligheder faget giver. tekst: ANETTE LERCHE foto: JAKOB BOSERUP

Sidste år blev Hans Meinert afskediget fra sit job som bibliotekar på Odsherred Bibliotek. I en periode søgte han arbejde, men fik ikke noget. - Jeg havde en meget traditionel vinkel på, hvad jeg skulle, og det ændrede sig først, da jeg talte med karriererådgivningen i Bibliotekarforbundet og fik et vikariat i virksomheden Coloplast, fortæller Hans Meinert. Det vikariat betød et farvel til både arbejdsløshed og det traditionelle syn på de muligheder, man har som en bibliotekar. For det ene projekt i virksomheden førte det andet med sig, og i dag ved Hans Meinert, at han har opgaver til et godt stykke ind i 2011. - Jeg har etableret min egen virksomhed, som jeg kalder Meinert Consult Infomation and Search Solutions, og jeg har fået opgaver 22

bibliotekspressen 16 · 2010

uden at udføre et egentlig stykke marketingarbejde for det. Jeg var bare den rette person på det rette sted på det rette tidspunkt, konstaterer Hans Meinert. Og virksomheden har forgrenet sig. Ud over de videnstunge opgaver for Coloplast, har Hans Meinert nu også en aftale om at skulle skrive til online magasinet Nomono, der beskæftiger sig med hifi og musik. - Jeg skal skrive om rockmusik – og det passer rigtig godt med min baggrund som musikbibliotekar og medstifter af Danmarks Rockmuseum. - Jeg synes det viser, hvor bredt vi bibliotekarer kan favne. At jeg både kan varetage opgaver som seriøs vidensafdækning for en stor international virksomhed og samtidig skrive artikler, som i bund og grund er et stykke kulturformidlingsarbejde.

For firkantede rammer - I dag er jeg glad for, at jeg blev fyret. Det gav mig nye udfordringer og nye oplevelser. Jeg var blevet for bundet til min faste stilling som kommunalt ansat bibliotekar i en sektor, hvor der hele tiden blev skåret ned. Jeg vil selvfølgelig ikke brænde broer, men umiddelbart kan jeg ikke se mig selv vende tilbage til folkebibliotekerne. Jeg har fået blod på tanden, og nu synes jeg, at rammerne der var for firkantede.

Hans Meinert mener, at besparelserne betyder, at der er for lidt tid og overskud til det sjove og kreative formidlingsarbejde. Set på afstand synes Hans Meinert, at der på folkebibliotekerne er for meget leflen for ungdommen og børnene i kampen for at få kunder i butikken. - Bibliotekerne kommer til at ligne et fritidshjem med spil og wii. Selvfølgelig skal vi tiltrække de unge, de er jo fremtidens brugere, men vi skal gøre det ved at vise, hvad vi kan og yde den gode bibliotekariske service. Der er bibliotekarer med en viden, der kan udnyttes meget bedre, end den bruges i dag. Hans Meinert er rigtig ked af det billede, som mange har af hans kolleger fra folkebibliotekerne. At en folkebibliotekar blot er den, der står og bipper bøger ud og sætter bøger på plads. I dag har Hans Meinert mange forskellige kolleger, lige fra læger til ingeniører. Og de har fået øjnene op for hans faglighed. - Vi kan bruge hinanden på forskellige måder, og vi kan give hinanden en ny vinkel på tingene. Det er meget givende. På folkebiblioteket havde Hans Meinert også kolleger, han var rigtig glad for. Men overordnet set er det hans fornemmelse, at alle tænkte meget traditionelt, ham selv inklusiv.

Hans meinert Alder: 46 år Uddannet bibliotekar i 2001 Jobforløb: Blandt andet Greve Bibliotek, Videns- og Formidlingscenter for socialt udsatte, leder af indsamling og registrering i Danmarks Rockmuseum og Odsherred Biblioteker

Nu hvor han ser tilbage, mener han, at det var lidt et tilfælde, at han havnede på et folkebibliotek i sin tid. - Jeg har været ansat i forskellige brancher – både folkebibliotek og videnscentre – og jeg har altid været omstillingsparat. Og set i bakspejlet så var jeg nok aldrig helt på rette hylde i folkebiblioteket – jeg trivedes ikke med de meget faste rammer, mødepligterne, vagterne der skulle dækkes og lignende. Det var belastende for arbejdsglæden, så man gjorde mig nok en tjeneste, da man fyrede mig.

alt at vinde I dag har Hans Meinert en anden tilgang. Nu går han på arbejde for sig selv, og som arbejdsplads er Coloplast enormt spændende. - Men egentlig er branchen ligegyldig. Det med at afdække viden er en teknik, som man kan bruge hvorsomhelst. Om det er medicinske artikler eller græsk litteratur man søger i er lige meget, det er processen, der er det interessante, siger Hans Meinert. Og han har samme holdning, når det gælder formidlingsarbejdet, hvor det handler om at identificere målgruppen, hvad enten man skriver om rockmusik eller formidler en afdelings viden til en anden afdeling . Skiftet fra en forholdsvis forudsigelig tilværelse som lønmodtager på et folkebibliotek til en tilværelse som selvstændig har ikke været skræmmende. - Hvor jeg er nu, så er det at søge nye udfordringer bare om at hoppe ud, hvor man ikke kan bunde. Hvis man ser traditionelt på sig selv, er det svært at formidle, hvem man er. Man skal ville noget nyt, for man har alt at vinde og intet at tabe.

En af gevinsterne ved Hans Meinerts liv er den kulturforskel, som han har oplevet mellem det private og det offentlige. - Forskellen er himmelråbende stor. I kommunalt regi går folk og brokker sig lidt i krogene, og det lader man sig rive med af. I det private er folk dynamiske, udadvendte og fremadrettede. Der er ingen muggen, der er glæde og entusiasme, som jeg ikke har set før. Det er en retning på tingene, og en deadline. Det kunne der også være på et bibliotek, men så blev deadlinen måske udskudt. Det sker ikke i det private, siger Hans Meinert. En anden gevinst er den store personlige frihed, Hans Meinert nu oplever. Han har stadig sin bopæl i Rørvig og kører fire gange om ugen til Humlebæk. Transporttiden er lang, men fredagene er til gengæld fridage. - Min dagligdag er blevet sjovere. Før var jeg ikke skingrende lykkelig, men det var da ok, fordi arbejde var tæt på og lønnen i orden. Nu kører jeg flere timer hver dag, men jeg har et meget bedre arbejdsliv. n lerche@bf.dk

Bibliotekarer begejstrede for mobile håndscannere

“

Det gik superfint den dag vi skulle udlåne bøgerne med håndterminalerne - især da alle mistede forbindelsen til det trådløse netværk, men det ikke påvirkede udlån af bøger. Havde vi brugt bærbare, var jeg nok blevet grebet lidt af panik - især ved tanken om at skulle registrere samtlige bøger manuelt og bagefter taste det hele ind. Vi udlånte omkring 5000 bøger på mindre end fire timer.

1560

MLA8300

Lykke Kyllesbech Holm Bibliotekar, cand.scient.bibl. Greve Gymnasium

“

Spar både tid og tunge løft! Læs mere på www.draupnir.dk

“

Det rykker for vildt med den trådløse scanner. Vi har lettet arbejdsgangen gevaldigt - vi skal ikke flytte bøgerne for at scanne dem. Herligt, tak for hjælpen.

Lise Rasmussen Gråsten Skole

“

Draupnir A/S • Solvang 5 • DK-3450 Allerød • Tlf.: 70272554 • Fax: +45 70272564

bibliotekspressen 16 · 2010

Resumeer fra Del Din Viden

W WW

DELDINVIDEN

Der kommer løbende nye artikler på Del Din Viden. Bibliotekspressen bringer i hvert nummer resumeer fra dem, der er kommet siden sidst. Læs artiklerne i deres fulde længde og deltag i debat og videndeling på www.bibliotekspressen.dk/del-din-viden Lær mere om IT: IT er for alle Af Nina Stentebjerg-Hansen Svendborg Bibliotek. Publikumschef

Jordemoderkaffe og svære fødsler på Silkeborg Bibliotek Af Lise Søelund Filosof på Silkeborg Bibliotek I det antikke Grækenland havde man den skik at mødes om aftenen og diskutere livets store spørgsmål. For at få diskussionen i omdrejninger, drak mændene, som det handlede om, en masse god vin. Det var den berømte filosof Sokrates, der var foregangsmand for disse symposier, som deres møder kaldtes, og diskussionerne havde et andet sigte, end det, der normalt sker, når vi diskuterer, at den mest veltalende overbeviser den, der ikke har talegaverne i orden. På symposiet lod man ethvert argument få lige vægt, og enhver taler have samme betydning. Alle udtalelser blev gennemprøvet ved argumenter for og imod, og såfremt man nåede til en uimodsigeligt påstand, havde man fundet sandheden. Vi har taget symposiet til os på Silkeborg Bibliotekerne - læs hvordan vi filosoferer efter sokratisk mønster.

Svendborg Bibliotek kører i år undervisning næsten hver uge for mindre hold, og det er blevet noget af et tilløbsstykke. Vi starter med begynderundervisning i Musetræning og Word, men ellers er der frit slag med Lær mere om Google, bestil og betal på nettet, Nem id, Bibzoom, Netsikkerhed, Pensionsinfo, SMS kursus, Dokumentboks, Motion med WII og meget mere. Vi underviser selv i de fleste kurser og rigtig mange ansatte på biblioteket har hver sit kursus i deres uge. Men nogle kurser har vi rekvireret undervisere udefra f.eks. Skat, Nem id, Netbank mv. hvor vi har skønnet, at det kunne vi ikke magte selv.

Prisen for den bedste artiklen på Del Din Viden bliver uddelt på Bibliotekarforbundets generalforsamling den 6. november 2010.

Hvordan bliver jeg dansk statsborger? Af Anne Grete Jacobsen Aabenraa Bibliotek Biblioteket stiller lokaler til rådighed og Integrationsministeriet stiller sin viden til rådighed = et godt arrangement for alle parter. Mandag den 13. oktober besøgte en repræsentant fra Integrationsministeriet Aabenraa Bibliotek for at fortælle om, hvordan man bliver dansk statsborger.

bibliotekspressen 16 · 2010

Det klarer jeg lige på nettet - Odense Centralbibliotek går i front med projekt for IT-svage borgere Af Anne-Mette Kjærbye Jakobsen Kommunikationskonsulent, Odense Centralbibliotek ”Læs mere på www…”. ”Din lønseddel kommer fremover kun elektronisk”. ”Det kan du da bare finde på nettet”. Vi hører det ofte, men det der siges at være så let og enkelt, kan for mange være svært og uoverskueligt. I samarbejde med Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense satte Odense Centralbibliotek sig for, at vende ”Øh…?” til ”Det klarer jeg lige på nettet”.

BØFA on the road! - På jagt efter de ti bud i Guds eget land Af Julie Arndrup, Anine Kaas, Rikke Skuldbøl og Anne Christine Seidelin Børnebibliotekarer, BØFA´s bestyrelse Den 18.9. drager BØFA's bestyrelse af sted mod nye horisonter, mod vest, mod vest! Studieturen går til USA, hvor vi besøger relevante børnekulturelle steder, med henblik på at blive klogere og finde ny inspiration til at udføre de 10 bud herhjemme. Vi vil gerne dele turen med vores medlemmer og andre interesserede, og derfor har vi bl.a. oprettet en blog til formålet på adressen www.boefa. blogspot.com.

Læn dig tilbage og nyd koncerten. Kan en lænestol bringe dig til alle scener i hele verden? Selvfølgelig! Ihvertfald hvis den hedder Luna, har indbyggede højtalere og et design, der lukker omverdenen ude. Det eneste du skal gøre er at læne dig tilbage, vælge det du vil høre og trykke på play. Den perfekte mulighed for din egen musikalske oplevelse på biblioteket.

Hos Eurobib Direct ﬁnder du Luna og mange andre produkter, der dækker alle behov på biblioteket. Med erfaring, viden og sortiment gør vi hverdagen nemmere for besøgene og bibliotekarer. Eurobib Direct – Vi giver dig råd!

Alt det du behøver, altid åben – eurobib.com om Lammhults Biblioteksdesign A/S PART OF L AMMHULTS DESIGN GROUP

Dalbækvej 1, DK-6670 Holsted

Tel. 76 78 26 11

www.eurobib.com

Biblioteksvarehuset

Optimisme på hjul

Gerhard Grann, aalborg Bibliotekerne: ”Den dag der ikke længere findes fastformsmedier, så dør bogbussen. Men indtil da, så er bussen et godt tilbud”.

En gang var der 100, så dalende antallet voldsomt, men de seneste år har Danmark fået to bogbusser mere, så der nu kører 35 rundt. Tag med til nordisk bogbustræf. tekst: HEnrik BrocH-Lips foto: Lars aarø

Som en farverig karavane af cirkusvogne kommer de gyngende ind over den danske grænse – fra Uppsala, Lindås, Turku og Jammerbugten. 25 nypolerede busser. Pertentligt proppet med bøger, pindemadder frisk kaffe og bibliotekarer. De er alle på vej til parkeringspladsen mellem Føtex og Kvickly i Ribe. Under den knivskarpe septembersol slår de lejr på de nyfejede chausséfliser og åbner dørene for nordisk bogbustræf 2010. For blot 30 år siden mønstrede den danske bogbuspark over hundrede bib26

bibliotekspressen 16 · 2010

lioteker på hjul, men siden er antallet af bogbusser skrumpet ind. I Danmark kører der nu blot 35 biblioteker rundt og forsyner de tyndest befolkede områder med litteratur, musik og film. Men alligevel er det som om, en lille optimisme og en stor pioneerånd denne eftermiddag svæver over parkeringspladsen, der nu er præget af dannebrogsflag, klapstole og caféborde udstyret med lyserøde skumfiduser og brune karameller. Måske skyldes optimismen, at antallet af busser er steget med to styk inden for de sidste tre år. - Vi ved jo ikke, hvad der sker med e-bøger og andre digitale tiltag, men i en overskuelig fremtid er bogbusserne et rigtigt godt tilbud. I en tid, hvor mange filialer er skåret væk, sikrer busserne, at alle uanset bopæl får adgang til biblioteket, siger Gerhard Grann fra Aalborg Bibliotekerne.

Ekstra til borgerne Det er ikke kun i Aalborg, at man udvider sin bogbuspark. Også i Vejle og se-

nest i Esbjerg Kommune har man bestilt nye rullende biblioteker til priser i omegnen af tre millioner kroner. Ifølge Esbjerg Kommunes administrationschef, Kurt Lund, sker det som et led i en udvidelse af de større biblioteker i Kvaglund, Sædding, Bramming og Ribe. - Da det er planen at lukke bibliotekerne i Hjerne, Gjessing og Hjerting, har vi købt en ny bogbus, der skal ud at køre 1. april 2011. Borgerne får noget ekstra, for bussen kommer flere steder og skal have åbent 30-32 timer om ugen. Det er mere end, hvad de tre lukkede filialer havde tilsammen, siger Kurt Lund. - Det har været en dyrere løsning at lukke filialerne og købe en bus i stedet. Og jeg garanterer, at ingen bibliotekarer er sparet væk. Tværtimod, siger Kurt Lund og sender et blik over mod den sorthårede kvinde Lissi Møller, der for tre måneder siden blev ansat som bibliotekar og områdeleder for bogbusserne i Esbjerg. Hun er netop troppet op på pladsen sammen med en stor gruppe kolleger, der har været til foredrag om

Man lukker og køber I samarbejde med BF's faggruppe Filibussen har Lissi Møller været bogbustræffets tovholder. Hun har selv været bogbusbibliotekar i tre år. Nu har hun kun to ugentlige vagter på hjul. I forhold til beslutningen om at lukke tre filialer i Esbjerg, mener hun, at det altid er en politisk beslutning at lukke et bibliotek. - Der er ingen, der køber en bogbus og lukker en filial. Man lukker derimod en filial og så finder man senere ud af, at man er nødt til at købe en bogbus, siger hun. Ingen glemt Midt på pladsen holder en lille Mercedes Vario. Den vækker opsigt med sine klare røde, gule og blå farver. Siderne er udsmykket med figurer inspireret af danske børnesange som »Bro, Bro brille« og »Der bor en bager«. Alligevel har køretøjet tyske nummerplader. Bussen hører nemlig til det danske centralbibliotek i Flensborg og kører ud til det danske

mindretal syd for grænsen for at forsyne dem med dansk kultur og sprog. - Det er en af vores opgaver at støtte børnenes sproglige udvikling, så vi gør ekstra meget ud af dansk børnemusik, siger bibliotekar Karl Fischer. Sammen med sin chauffør kører han ofte ned til Rendsburg og Kiel og kommer endda også ud på øerne Sild og Föhr. Ofte blot for at besøge én enkelt låner. - Vi har jo lovet ikke at glemme én eneste dansker syd for grænsen, forklarer han. Da man skal betale for at låne materialer i Tyskland, kan det danske biblioteksvæsen godt provokere nogle tyskere. - Med princippet lige adgang for alle er vi selvfølgelig med til at sælge dansk kultur. Men på den gode måde i folkeoplysningens navn. Vi er ikke missionærer, pointerer Karl Fischer.

Kedelig indretning Nordtyskere i udkantsområderne bliver også forsynet med bøger, musik og film. Stærkt inspireret af det danske biblioteksvæsen, begyndte de tyske bogbussers historie i 1962. Til trods for nedskæ-ringer kører der stadig 13 biblioteksbusser

rundt i Slesvig/Holstein. I en af dem er Manfred Jensen Biblioteksleiter: - I Tyskland er kultursager landsdelsanliggender. I de andre Bundesländer er der ikke samme tradition for bogbusser. Ærgerligt for bibliotekarerne, for der er ikke noget bedre end at køre på landet og kigge på de mange smukke landskaber. Vi kommer ud til de små samfund, og det er næsten som at være hjemme, siger han.

Multimediebibliotek i miniature Den lille knaldrøde bogbus, der til daglig kører rundt i den lille Lindås kommune nord for Bergen i Norge, er ikke kedelig. Den ombyggede Renault varevogn blev købt for et år siden og har været så stor en succes, at hovedbibliotekets eneste filial nu skal lukkes. - Her i Norge køber man en bogbus og lukker en filial, smiler bibliotekar Erik Vollmer, der selv kører rundt med bussen. Han begræder ikke filiallukningen, for han holder meget af sit arbejde, som han kalder praktisk, varieret og kreativt. - Jeg er virkelig glad for min nye bus med storskærm og små røde skamler, og derfor er det let for mig at sige, at det

▼

blandt mobile biblioteker på seks kontinenter - og om kampen mellem land og by.

Det er Bo odgård iversen, der med motiver fra danske børnesange har dekoreret den danske bogbus i nordtyskland. bibliotekspressen 16 · 2010

Lissi Møller, Esbjerg: ”Hver dag har vi mellem 50-150 reserverede materialer med. Vi stopper typisk 3-5 steder. når jeg er bogbusbibliotekar har jeg potentielt mange flere lånere og brugere.

er en god idé med bogbusser. Men jeg har da oplevet unge, der spørger til den gamle bus, fordi den havde et enormt bagsæde, hvor de kunne slænge sig og hygge sammen, siger han. Bussen kan kun rumme 1.000 materialer, så Erik Vollmer skal pakke bussen minutiøst hver dag. - Den fleksibilitet og kreativitet, der ligger i bogbus konceptet, er en form for fremtidssikring af bibliotekerne. Faktisk er min lille bus et multimediebibliotek i miniaturestørrelse. Vi kan både tilbyde foredrag, vise film og forskellige spil på storskærm samt give brugerne mulighed for at gå på nettet via vores publikumscomputer, forklarer Erik Vollmer. I Danmark er enmandsbetjente biblioteker på hjul også ved at vinde indpas. Randi Bueje fra Jammerbugt Biblioteker fremviser også gerne sin lille, lilla bus, som hun selv pakker, kører og betjener helt alene. - Vi er tre bibliotekarer, der deler bussen, men vi er altid alene med brugerne. Jeg har dog aldrig følt mig utryg. 28

bibliotekspressen 16 · 2010

Når nogen slår ihjel her oppe, så myrder de som regel nogle de kender rigtigt godt, siger hun.

Den ægte vare Solen er ved at gå ned og Karen Sejerø fra Filibussens bestyrelse har sat sig på

FAKTA på det nordiske bogbustræf i ribe i weekenden 4-5 september var der 101 deltagere, der kom kørende i næsten 30 bogbusser fra blandt andet sverige, norge og Tyskland. De kunne blandt andet høre ian stringers foredrag om Mobile Laibraries in 6 continents og Johs. nørregård Frandsens indlæg på Herrens mark. om dansen mellem land og by 1950-2010. siden 1987 har der været et bogbustræf hvert andet år, og et nordisk hvert fjerde år.

en træbænk for at reflektere lidt over dagen: - I halvfjerdserne var bogbusserne et positivt tillæg til filialerne. Sådan er det ikke længere, hvor busserne kan beskyldes for at være udtryk for besparelser. Alligevel vil jeg hævde, at det er bedre, der kommer en bogbus, hvis den erstatter en kedelig filial med meget få titler, siger hun og fortsætter: - Jeg synes faktisk, at bogbusser på samme tid er historie og fremtid. Hvis man blot sørger for at busserne har en fagligt bred betjening, og de ellers tager de rigtige materialer med ud til lånerne, så kan man tilbyde akkurat det samme som et almindeligt bibliotek. n Henrik Broch-Lips er freelancejournalist. bibliotekspressen@bf.dk

ye stillinger

Stillingsopslag Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as, St. Kongensgade 72, 1264 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer. Frister for stillingsopslag Bibliotekspressen 17 – Udkommer 21. oktober Bestillingsfrist 5. oktober kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 4. november Bibliotekspressen 18 – Udkommer 11. november Bestillingsfrist 26. oktober kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 25. november Bibliotekspressen 19 – Udkommer xx. november Bestillingsfrist xx. xxxxxx kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist xx. xxxx

Råd og anbefalinger ved ansøgning Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter: A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden. Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse. B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Forhandlingsafdeling Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat) BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsrepræsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant. Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal repræsentant kontaktes Forhandlingsafdelingen i BF. Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Forhandlingsafdelingen. NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet! Offentlig ansættelse Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet – har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samt staten. Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktionsog/eller kvalifikationsttillæg. Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen. Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens område (2-måneders-grænsen). Privat ansættelse AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgiver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dk BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Forhandlingsafdelingen for vurdering af kontraktens vilkår.

Bibliotekar Mariagerfjord Bibliotekerne søger snarest muligt en bibliotekar på fuld tid med primært arbejdssted på Arden Bibliotek. Har du lyst til at arbejde på et mindre, men meget aktivt bibliotek, hvor der lokalemæssigt måske ikke er så højt til loftet, men det er der så til gengæld i vores tilgang til arbejdet. Her er der mulighed for udvikling i et spændende samarbejde med erfarne kolleger i et miljø, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Vi savner en engageret medarbejder med et hjerte, der især banker for børnene. Du vil få mulighed for både at fortsætte vores mangeårige tradition for engagement i børnebiblioteksarbejde og samtidig sætte dit helt eget præg på udviklingen med dine ideer. Vi forventer, at du er faglig velfunderet, udadvendt og god til at arbejde selvstændigt. Har du også gode samarbejdsevner og et legegen i forhold til IT, så har du chancen for et udfordrende job i et tæt og udviklende samarbejde med gode kolleger. Vi ligger centralt placeret i byen i et aktivt Kulturhus, hvor der hver dag færdes mange mennesker. Biblioteket er omdrejningspunkt i huset, der rummer Lokalhistorisk Arkiv, Borgerservice, Rehabiliteringscenter, Værested, Kulturhusforening og mødefaciliteter. Vi har en travl hverdag, hvor biblioteksarbejde kombineres med mangeartede opgaver af både kulturel og praktisk karakter. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder Marianne Mark Christensen, tlf. 97 11 42 00 eller mschr@mariagerfjord.dk Ansøgningen sendes til Mariagerfjord Bibliotekerne, Store Torv, 9500 Hobro, att. Bibliotekschef Hans Ulrich Hansen, huhan@mariagerfjord.dk Ansøgningsfrist: 20. oktober 2010 Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d. 27. oktober fra kl. 9.00. Stillingen opslås under forudsætning af byrådets godkendelse af budget 2011.

bibliotekspressen 16 · 2010

BARSELVIKAR 1:

BARSELVIKAR 3:

Børnebibliotekar (37 t/u) til Frederiksberg Kommunes Biblioteker

Bibliotekar (30 t/u) til Frederiksberg Kommunes Biblioteker

I sektionen Familie & Kultur er der et barselvikariat ledigt fra 1.11.2010 til og med 1.9.2011.

I sektionen for Formidling & Oplysning vil der være et barselvikariat ledigt fra den 1.11.2010 til og med den 31.8.2011.

Arbejdsområderne er bl.a. børnekulturelt arbejde med planlægning og afvikling af arrangementer, ansvar for indkøb af pc- og konsolspil til børnebiblioteket, superbrugerfunktion, publikumsbetjening, biblioteksorientering, udlånsarbejde og materialepleje. Se hele stillingsopslaget på www.frederiksbergbibliotek.dk. Ansøgningsfrist 20.10.2010.

Brænder du for biblioteksfagligt arbejde: formidling, udstillinger og web-arbejde, samt faste vagter på to ﬁlialer og hovedbiblioteket? Se hele stillingsopslaget på www.frederiksbergbibliotek.dk. Ansøgningsfrist 20.10.2010.

BARSELVIKAR 2:

Bibliotekar (37 t/u) til Frederiksberg Kommunes Biblioteker I sektionen for Formidling & Oplysning er der et barselvikariat ledigt fra den 1.11.2010 til og med den 28.2.2011. Har du lyst til at arbejde med formidling og de solide biblioteksfaglige opgaver: udlånsvagter, materialepleje og Biblioteket Kommer-lånere? Har du passion for det opsøgende arbejde og plejehjemsbetjening, er der mulighed for at blive involveret i udviklingen af dine områder. Se hele stillingsopslaget på www.frederiksbergbibliotek.dk.

LET DIN JOBSØGNING MED EN JOBAGENT Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk Bibliotekarjob.dk er Bibliotekarforbundets egen jobportal. Her kan du oprette din personlige jobagent, som finder de jobannoncer, der passer præcis til dig og dine kvalifikationer.

Ansøgningsfrist 20.10.2010.

RELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER

bibliotekspressen 16 · 2010

Jobagenten sender dig løbende e-mails med links til de jobannoncer, der er relevante for dig og dine ønsker. Opret din personlige jobagent på bare 30 sekunder

PARTNER I PROFILJOB.DK

Få mere for pengene og bestil bøger hos SAXO

DIn prIS

rer

199

Du Spa

Christian Dorph & Simon Pasternak

33%

Jeg er ikke her

Et fyrværkeri af en krimi - POLITIKEN Gedigent underholdende … Der er tryk på - WEEKENDAVISEN Er udkommet

DIn prIS

249

Karl Ove Knausgård

Min kamp 2

rer

Du Spa

28%

Første bind af Karl Ove Knausgårds selv-biograﬁske romanserie ﬁk fantastiske anmeldelser blandt et helt enigt anmelderkorps. Udkommer 26. oktober 2010

DIn prIS

rer

199

Du Spa

33%

Lotte Hammer & Søren Hammer

Alting har sin pris

Opfølgeren til “Svinehunde’ fra søskeneparret Lotte & Søren Hammer. Udkommer 1. oktober 2010

• Op til 3

DIn prIS

rer Du Spa

239

Ian Rankin

Den sorte bog

20%

8 på nyhed % rabat • Leverin er g 1-5 hverd • Indkøb age binding uden • Fuld re t • SKI-go urret dkendt

DIn prIS

rer Du Spa

199

Richard Yates

Easter Parade

20%

Endnu en litterær klassikerfra forfatteren af “Revolutionary road”. Udkommer oktober 2010

Fortsættelsen af “Døden har en årsag”. Er udkommet

Danmarks største internetboghandel www.saxo.com

Kontakt Salgschef Joel Haviv for mere information på joel@saxo.com

bibliotekspressen 16 · 2010

Afsender: Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Redaktion: Bibliotekspressen@bf.dk. Abonnement: Abonnement@bf.dk Uregelmæssigheder i leveringen meddeles det lokale postkontor. Magasinpost UMM ID-nr. 42385

FrIIs

Man skal dele sin viden & man har kun godt af at prøve mange forskellige ting..

redaktørens spalte

Del Din Viden med fagfællerne I dette nummer af Bibliotekspressen kan du læse om folk, der har arbejdet i forskellige sektorer i biblioteksvæsenet. Det har ikke alle. Rigtig mange i faget bliver i den samme sektor, som de nu blev ansat i. Ingen tvivl om, at vi lærer noget nyt ved at skifte job. Heller ingen tvivl om, at vi lærer noget nyt, når vi tvinges ind i nye roller – når eksempelvis et bibliotek ikke længere er et bibliotek i klassisk forstand, men ændres til et kulturhus med hvad det indebærer af nye funktioner og andre ændringer, for eksempel arbejdstider. Den gamle talemåde med at »alle vil udvikling, men ingen vil forandring« gælder ikke for en specifik faggruppe, men noget er der om det. Interessant at høre en af fire trainees, som Bibliotekarforbundet for nogle år siden var med til at få ansat i job vidt forskellige steder i biblioteksvæsenet. At høre hende fortælle, at hun har lært rigtig meget, men af de steder hun var, her-

under CBS, foretrak hun altså at arbejde på et folkebibliotek. Her sker der nemlig rigtig meget, her er mangfoldighed og masser af udfoldelsesmuligheder. Alligevel er det et personligt videndelingsprojekt at have arbejde forskellige steder inden for samme fag, man opnår en langt større forståelse, det kan ikke være nogen bagdel, når man skal samarbejde og dele viden. Apropos videndeling. For snart et år siden startede vi det nye forum Del Din Viden på bibliotekspressen.dk, og mange skriver om deres projekter. Vi har fået artikler om, hvordan man etablerer en wiki med et konkret eksempel på en lokalhistorisk wiki i Silkeborg. Eller hvordan man udvikler bibliotekets site, så man kan tilgå det fra mobiltelefonen og dernæst arbejder med nye applikationer eller på moderne dansk blot »apps«. Ideen med Del Din Viden er netop, at fagets udøvere skal kunne fortælle om nogle af de

mange spændende opgaver og projeker, der er sat i søen. På Del Din Viden kan du berette om de projekter og ideer, der fagligt optager dig. Du kan spørge kolleger om hjælp, for at tage et konkret eksempel »Hvordan gør I med Facebook?«. For redaktionen er det en fornøjelse i hvert trykt nummer at kunne præsentere én artikel i fuldtekst samt resumeer af samtlige artikler, du og dine kolleger skriver på sitet. Og funktionen med at uploade fotos har mange også benyttet sig af. I november på Bibliotekarforbundets generalforsamling vil redaktionen uddele en pris til den bedste artikel på Del Din Viden kåret af et dommerpanel med repræsentanter for de forskellige sektorer. Ud over æren, som er det fagreste træ i skoven, får vinderen overrakt Del Din Videnprisen af forbundets formand Pernille Drost. Vil du være med, så fat pennen og skriv. Henrik Hermann hermann@bf.dk