Bibliotekspressen 6 by Bibliotekspressen

6 2 0 1 0

Forstå informationspraksis Hvorfor sagde Pernille Schaltz op? Kom tæt på Kim Fupz Aakeson

PRESSEN 08. april 2010

Er dette glas halvt fyldt eller halvt tomt?

eder

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15. BF’s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk Næstformand: Matthias Eiriksson Danmarks Statistiks Bibliotek Tlf: A: 39 17 37 24, P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com Øvrige hovedbestyrelse: Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek Tlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45 E-mail: jensdam@bib.sdu.dk Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95 E-mail: atho@grevebib.dk Line Frølich, Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94 E-mail: lfrl@sonderborg.dk Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kim@josefsen.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@bib.aarhus.dk Nina Thorsted Petersen, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24 E-mail: ntp@odense.dk Camilla Sejerøe, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61 E-mail: lcs@odense.dk Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38 E-mail: mesl01@frederiksberg.dk Luhr Løvdahl, studenterobservatør E-mail: luhr.dk@gmail.com Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Forhandlingsafdeling og Job&Profession: Bruno Pedersen, Forhandlingschef, bp@bf.dk Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, udviklingskonsulent, nb@bf.dk Ann Oliveira Borg, karriererådgiver, aco@bf.dk Sofie Plenge, udviklingskonsulent, sp@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk Lone Rosendal, København kommune, Kommuner i Region Sjælland, lr@bf.dk. Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk Helle Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl. København, hf@bf.dk Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk BF’s telefonrådgivning: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

Forsiden: Går det godt eller skidt for bibliotekarfaget. Det afhænger af øjet, der ser. Fotograf Jakob Boserup har leget med vand.

formanden har ordet

Nu kan du debattere Bibliotekarforbundets overenskomstkrav Så skal vi til det igen. Vi skal forhandle overenskomst på det offentlige arbejdsmarked. Faktisk er det først i januar og februar 2011, at arbejdsgivere og lønmodtagere mødes, og de reelle forhandlinger går i gang eller rettere bliver afsluttet. Men arbejdet med at finde frem til, hvilke krav vi vil stille, er skudt i gang allerede i februar måned i Bibliotekar-

forbundet og de andre fagforeninger. For det er ikke sådan, at hver enkelt fagforening kommer til forhandlingsbordet og smider sine krav på bordet. Overenskomstforhandlinger er som en tragt, hvor man arbejder fra de generelle krav, der vedrører størsteparten af alle de offentligt ansatte, indtil man langt senere i forløbet er helt nede og forhandle specielle krav, der kun vedrører et forbund eller faggruppe. Først dér kommer det enkelte forbund til forhandlingsbordet. Derfor begynder arbejdet henover foråret og sommeren, hvor Bibliotekarforbundets og Akademikernes Centralorganisations krav endelig besluttes. Den 14. april 2010 har Bibliotekarforbundet landsmøde med tillidsrepræsentanterne og repræsentanter for lederne, der diskuterer og prioriterer hovedbestyrelsens oplæg til krav. Derefter skal disse afleveres til Akademikernes Centralorganisation, hvor den endelige prioritering og kravspakke besluttes og gives videre til arbejdsgiverne i efteråret. Og derfra begynder så arbejdet hen mod målet, hvor det i sagens natur er lønforbedringer og forberede vilkår, der skal forhandles igennem. Som udgangs-

punkt skal man være ambitiøs i sit forhandlingsudspil, men der er også behov for et realistisk udgangspunkt. Siden overenskomsten i 2008 har forholdet mellem den private- og offentlige sektor ændret sig. Ved overenskomsten 2008 var temaerne fastholdelse og rekrutteringen til den offentlige sektor, samt de store lønforskelle sektorerne imellem. Nu er bøtten nærmest vendt helt rundt på ganske kort tid. Arbejdsløsheden, der ramte det private arbejdsmarked, gav igen fokus på det offentlige som en mere stabil sektor med større ansættelsestryghed. Og pludselig blev den store lønforskel udhulet på grund af medarbejdere, der blev tvunget ned i tid eller løn i det private. I marts kom forligsmandens oplæg til afslutning af overenskomstforhandlinger på det private område med meget små lønstigninger og primært med ændringer på de »bløde områder« i overenskomsterne. I forhold til rekruttering er der for første gang i en årrække en høj søgning til de uddannelser, der primært uddanner til ansættelse i den offentlige sektor - uddannelser der for bare to-tre år siden have massive problemer med at tiltrække studerende. Hovedbestyrelsen fremlægger en kravspakke set i lyset af den øjeblikkelige situation med finanskrise, nulvækst i den kommunale sektor, store besparelser på det regionale område samt krav om statslig tilbageholdenhed. Men stadig med det udgangspunkt, at de offentligt ansatte skal sikres gode og attraktive vilkår. Bibliotekarforbundets krav kan læses på www. bf.dk, og hovedbestyrelsen håber på en bred og nuanceret medlemsdebat og modtager meget gerne forslag og kommentarer fra medlemmer til det fremlagte materiale. Alle kommentarer vil indgå i den endelige udtagelse af krav som hovedbestyrelsen vedtager den 27.april 2010. PERNiLLE DROST

INDHOLD

6 8 14 22 27 30 32

Fem anbefalinger om Folkebibliotekerne i vidensamfundet Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt? Bibliotekarledigheden er lav, jobmarkedet er bredt, men alligevel har alt for få unge lyst til at blive bibliotekar. Pernille Schaltz om rejsen fra København til Christianshavn Efter flere turbulente år på Københavns Hovedbibliotek fik Pernille Schaltz nok og sagde op. Men lysten til faget er der stadig, og nu har hun fået nye udfordringer. Vi skylder børnene at tage dem alvorligt Børnebøger, filmmanuskripter og romaner. Kim Fupz Aakeson er mere produktiv end de fleste, og så vil han noget med sin kunst og mener, at børnelitteraturen skal tage sin målgruppe alvorligt.

Facebook – hvordan gør I andre? Hvordan skal bibliotekerne bruge facebook?, spørger Anette Thede, webredaktør fra Frederiksberg Bibliotek. Informationssøgning som socialt fænomen Interview med ph.d. Camilla Moring om begrebet informationspraksis. Informationspraksis – Når social praksis har betydning for informationssøgningen Camilla Moring, ph.d og lektor ved Danmarks Biblioteksskole introducerer begrebet informationspraksis, der sætter den klassiske opfattelse af informationssøgning ind i nye sammenhænge. I ØVRIgT

Debat 18 Del Din Viden 28 Nye stillinger 36 Personnyt 38 Nyt job profil 39

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 E-mail: bibliotekspressen@bf.dk internet: www.bibliotekspressen.dk

Annoncer: DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Bladudvalg: Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen, Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.

Redaktion: Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk. Journalister: Anette Lerche, lerche@bf.dk, Tania Kejser, kejser@bf.dk. Studentermedhjælp: Sara Maria Kohnagel, smk@bf.dk Del Din Viden: Tanja Blicher, tb@bf.dk

Trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S iSSN 1395-0401 Danske Specialmedier

Abonnement: Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503 Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF’s medlemsafdeling.

bibliotekspressen 6 · 2010

Strategisk maraton for chefer med 30 timers camp om folkebibliotekets fremtid

Her på Sørup Herregaard skal bibliotekslederne både lægge strategi og eksekvere og implementere den – eksempelvis med afsæt i anbefalingerne i rapporten om Folkebibliotekerne i Vidensamfundet. Foto: Sørup Herregaard.

De er vant til at lede, men i Bibliotekarforbundets og Bibliotekschefforeningens strategilaboratorium vil de også komme til at svede. Opfordringen til folkebibliotekernes ledere om at deltage i et ambitiøst topmøde for bibliotekschefer lyder: Vær med til at tegne fremtiden for Folkebiblioteket. Lederne skal over to dage udarbejde fuldt operationelle strategier, koncepter og forretningsmodeller. Kort sagt: lave nogle gode manualer, som kan udvikle og fremtidssikre folkebiblioteket. Bibliotekarforbundet og Bibliotekschefforeningen arrangerer sammen med Styrelsen for Bibliotek og Medier det ambitiøse lederseminar. Det sker 8. og 9. juni med deltagelse af adskillige eksperter og proceskonsulenter som vil coache og sparre med lederne, når Sørup Herregaard omdannes til strategisk laboratorium for omkring 100 særligt indbudte bibliotekschefer, som også har mulighed for at tage en medarbejder med strategisk ansvar med. Alt sammen på en 30 timers camp med afsæt i rapporten om Folkebibliotekerne i

vidensamfundet, som det såkaldte Carina Christensen-udvalg afleverede i marts. Konkret skal der udarbejdes operationelle løsninger på spørgsmål såsom »Hvad er vores opgaver, når borgerne har deres eget bibliotek i lommen?« Hvad skal svaret være i forhold til digitale biblioteksløsninger – biblioteket som et offentligt rum, nye koncepter til de udfordringer og dilemmaer, som bibliotekerne har – og så videre Lotte Hansen, som er tidligere spindoktor og nu direktør hos GCI Mannov, vil sparre med cheferne, og det samme vil Henrik Føns fra Danmarks Radios populære program Harddisken. Desuden har cheferne adskillige proceskonsulenter til rådighed ligesom en art director er klar til at tegne og synliggøre budskaberne. Om baggrunden siger direktør i Bibliotekarforbundet, Johnny Roj-Larsen: - Vi vil gerne udvikle formen for lederseminarer, og her skal lederne over flere dage arbejde meget intenst. De skal ikke bare udarbejde strategier, men de skal også eksekvere dem.

Og Bibliotekschefforeningens formand, Mogens Vestergaard, Roskilde Bibliotekerne mener, at det er vigtigt at tænke strategisk og handle nu – i en tid med så mange forandringer og udfordringer. - Derfor vil vi gerne være med til at arbejde strategisk med rapporten om folkebibliotekerne i vidensamfundet. Og når strategilaboratoriet åbnes igen for omverdenen 9. juni, og kulturministeren lige efter har modtaget manualerne, er det ikke slut. 2. september inviteres alle topmødedeltagerne til en opfølgningsdag. Igen med højt tempo – for at sikre, at resultaterne omsættes til handlinger i hverdagen. Selve planlægningen og udførelsen af seminaret ligger i hænderne på firmaet Bindslev AS, der blandt andet kalder sig producenter af samfundsforbedringer. Strategiseminaret støttes også af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Læs om anbefalingerne i rapporten om Folkebibliotekerne i vidensamfundet på side 6

LæLæs flere nyheder på www.bibliotekspressen.dk 4

bibliotekspressen 6 · 2010

hermann

TV på biblioteket?

For mange afbrydelser er ikke godt for medarbejdernes præstationer. For mange afbrydelser gør,at man kun præsterer 80 procent af sin egentlige formåen. Foto: Scanpix / Ulrik Jantzen

Indbakken stjæler din tid - og lidt af din hjerne Antallet af e-mails, der løber igennem en gennemsnitmedarbejders indbakke i løbet af en dag er chokerende. Og ofte er det de mails, som kolleger sender internt i virksomheden, der fylder mest. Det oplevede Anette Grønning, der er adjunkt ved Syddansk Universitet, da hun begyndte at forske i e-mailkommunikation. Gennem to måneder fulgte hun syv medarbejdere i en kommunikationsvirksomhed. Tilsammen nåede gruppen at håndtere mere end 10.000 e-mails på de to måneder – heraf var 95 procent interne. - Det er uhyggeligt mange. Selv i åbne kontorer og i tomandskontorer sender man hinanden mails. Jeg har gang på gang

oplevet, at ledelsen får et mindre chok, når vi får tallene frem, siger Anette Grønning, der også har undersøgt håndteringen af e-mails i forsikringsbranchen og andre private virksomheder til Djøf Bladet. - Vi kan ikke lade være med at åbne vores mails, og vi afbryder det, vi er i gang med for at besvare dem, Siger Anette Grønning. Og netop afbrydelserne er ikke gode for menneskets intellektuelle formåen. Hjerneforskning viser nemlig at den reduceres med op til 20 procent i løbet af en arbejdsdag med mange afbrydelser. kejser

Carina-udvalget og arbejdsgrupperne Det såkaldte Carina Christensenudvalg, der har udarbejdet rapporten Folkebiblitekerne i vidensamfundet, havde seks arbejdsgrupper som vi skrev i nr. 5. Desværre havde vi ved en fejl ikke

Styrelsen for Bibliotek og Medier er i gang med at lave aftaler med Koda og Copydan, så bibliotekerne i fremtiden kan få lov til at vise fjernsynsprogrammer og spille musik. Området er omfattet af så meget lovgivning, at et bibliotek i dag for eksempel ikke må vise Ramasjang Live - heller ikke selv om biblioteket selv medvirker i programmet. - Jeg håber på, at vi får lavet en aftale på tv-området inden udgangen af 2010. Aftalen om musik kommer nok i stand til efteråret, fortæller kontorchef Jakob Heide fra Styrelsen for Bibliotek og Medier. På musik-delen er aftalen ikke så besværlig. For et relativt lille beløb vil biblioteket kunne spille baggrundsmusik og bruge musik i forbindelse med arrangementer. - På tv-delen er det mere kompliceret. Vi vil jo ikke betale for at biblioteket kan vise alt, der bliver vist i fjernsynet, for så bliver det rigtig dyrt. Derfor forsøger vi at lave en aftale om nogle pakker, som biblioteket så kan melde sig til. Det kan for eksempel være, at man betaler for at vise programmer som Ramasjang, valgprogrammer og børne-tv. Jakob Heide ved endnu ikke noget om, hvad aftalerne kommer til at koste, men regner med, at bibliotekernes egenbetaling vil blive vurderet ud fra indbyggertal i kommunerne, så de mindre kommuner også får råd til at sætte et fjernsyn op på biblioteket. Området har fået ekstra politisk fokus efter flere biblioteker har påpeget paradokset i, at man ikke må vise Ramasjang, selv om biblioteket er en samarbejdspartner til DR.

korrekt nævnt, at formanden for arbejdsgruppen vedrørende partnerskaber er Lektor, dr. art Henrik Jochumsen fra Institut for Kultur og Medier på Danmarks Biblioteksskole.

kejser

Husk at sende en mail til bibliotekspressen@bf.dk, hvis du skifter job.

bibliotekspressen 6 · 2010

Fem anbefalinger om Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapporten om Folkebibliotekerne i vidensamfundet er kommet, og ganske symbolsk her i den digitaletidsalder, findes den kun som PDF, så værsgo og print – eller læs på skærmen. Vi optrykker alligevel her nogle af hovedtrækkene fra rapporten. af HENRIK HERMANN

Åbne Inspirere Digitalisere Partnerskab Professionalisere Fem anbefalinger fra Rapporten om Folkebibliotekerne i Vidensamfundet forsøgt kogt ned til fem ord. Men her skal vi ikke lave haiku-digte over det store og seriøse arbejde, som nu er blevet til rapporten om folkebibliotekernes fremtid. Dette er alene et forsøg på at give et overblik. Om kommissoriet er blevet besvaret må politikerne afgøre, men vi husker baggrunden: Over 130 lukkede filialer i 2007 på baggrund af kommunalreformen – oven i de 300 filialer, der i årene 20002008 er lukket. Her skal vi forsøge med ord at give et radarblik over hovedtrækkene i anbefalingerne: mere åbne biblioteker, mere inspiration og læring, grundlæggelsen af det fælles Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), flere partnerskaber og mere professionel udvikling.

At åbne bibliotekerne Udtrykket åbne biblioteker skal naturligvis forstås som andet og mere end længere åbent på biblioteket – måske ikke verdens bedste udtryk, men udvalget anbefaler, at biblioteksrummet får nye koncepter. Der står ikke noget om, at mange biblioteker stadig har lageropstillinger og 6

bibliotekspressen 6 · 2010

signalerer fortid, måske er det dét, der menes. Kan det udtrykkes således »Flere biblioteker a la Hjørring?« Udvalget mener, at der skal arbejdes med alternativer til det traditionelle biblioteksrum, herunder også integrerede biblioteker.

Inspiration og læring Den anden anbefaling handler om, at folkebibliotekerne skal arbejde mere systematisk på at videreudvikle og forstærke bibliotekernes lærings- og inspirationstilbud – med udgangspunkt i brugernes behov. Derfor anbefaler udvalget, at der etableres lokale partnerskaber med oplysningsforbundene (som på flere måder ser bibliotekerne som en alvorlig konkurrent, red.) Læring i en nation, hvor 40 procent ikke ved, hvad der er op og ned på en computer, handler også om it-kompetencer. Her anbefaler udvalget, at bibliotekerne intensiverer indsatsen. Det samme gælder at fremme læsning blandt læsesvage befolkningsgrupper. Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) Der skal kun være én portal fremover til fælles formidling af film, spil, musik og litteratur. Den vision er til at forstå, og måske er det derfor, at den ender med at stå som udvalgets vigtigste anbefaling. Faktisk var det altså Danskernes Digitale bibliotek som styrelsen for Bibliotek og Medier »vinklede« på i en pressemeddelelse, da rapporten blev offentliggjort 22. marts. Udvalget anbefaler en hurtig etablering af den organisation, som skal hedde DDB, akronymet for Danskernes Digitale Bibliotek. Folkebibliotekerne skal desuden udvide lånesamarbejdet med forskningsbibliotekerne til også at omfatte digitale materialer, og folkebibliotekerne skal styrke den frie adgang til information ved at understøtte creative commons og open access. Partnerskaber Flere partnerskaber – med både erhvervsliv, civilsamfundet og andre offentlige in-

stitutioner er godt, – fremgår det tydeligt af rapportens anbefalinger. Bibliotekerne bør systematisk etablere forpligtende partnerskaber – for at skabe en mangfoldighed af tilbud på tværs af den offentlige sektor Her lyder en af anbefalingerne, at Styrelsens for Bibliotek og Medier skal gå sammen med Kulturministeriet for at motivere bibliotekerne til at indgå i partnerskaber.

Professionel udvikling Mere og bedre uddannelse – af fagets udøvere. Anbefaling af forstærket fokus på kompentence- og organisationsudviklingen. Professionel udvikling: Især er gode it-kundskaber en basal medarbejderkompetence. Det enkelte bibliotek skal lægge en plan for, hvordan det kan understøtte medarbejdernes kompetenceudvikling, og at den fælleskompetenceudvikling udvides og intensiveres. Endelig skal der etableres skræddersyede moduler rettet mod ledere i kultursektoren. Hvad sker der nu? Rapportens videre skæbne er i skrivende stund ukendt. Udvalget hed uofficielt Carina-udvalget nedsat af daværende kulturminister Carina Christensen. Men det er kulturminister Per Stig Møller, der modtager rapporten. Vil den skabe politisk røre med sine fremadrettede visioner og anbefalinger om Danskernes Digitale Bibliotek, som er et oplagt emne og nemmere at diskutere end højnelse af bibliotekarernes kompetencer? Svarer den på sit kommissorium, altså anbefaler den løsninger til at undgå yderligere nedskæringer/lukninger af de filialer? Konkret sker der noget. Bibliotekarforbundet har i samarbejde med bibliotekschefforeningen taget initiativ til en 30 timers camp over to dage i juni, hvor bibliotekschefer skal komme frem med brugbare manualer til implementering af nogle af de strategier, der kan udvikles på baggrund af rapportens anbefalinger. n hermann@bf.dk

ENDNU EN GLAD LANER PROFESSIONEL DISC REPARATION PÅ 60 SEKUNDER!

Total Disc Repair Danmark er en afdeling af SUND SOUND og en del af den verdensomspændende organisation TOTAL DISC REPAIR, som er markedsledende indenfor disc-reparation. Med eneret for Danmark tilbyder vi professionelle disc-reparationsmaskiner dækkende ethvert behov - og enhver prisklasse - samt kvalitetsreparation af alle disc-formater. bibliotekspressen 6 · 2010 7 SUND SOUND APS | VED KLÆDEBO 18 | 2970 HØRSHOLM | 45 76 18 88 | MAIL@TOTALDISCREPAIR.DK | WWW.TOTALDISCREPAIR.COM

bibliotekspressen 6 路 2010

Er glassEt halvt fyldt EllEr halvt tomt? Det går rigtig godt for bibliotekarer og cand.scient.bibl’er. Ledigheden er lav og efterspørgslen stor. Men ansøgertallet til uddannelsen falder, og flere nyuddannede oplever, at det kan være svært

tekst: ANETTE LERCHE og TANIA KEJSER foto: JAKoB BoSERup

at finde arbejde. Bibliotekspressen undersøger paradokset og stiller

Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt? Det afhænger af øjnene, der ser. Det samme kan siges om de udfordringer, bibliotekarfaget står over for. På den ene side er bibliotekarerne og cand.scient.bibl’erne i en situation med masser af medvind og solskin. Ledigheden er lavere end blandt andre akademikergrupper. De privatansatte bibliotekarer har en høj startløn, når man sammenligner med andre akademikere på det private arbejdsmarked. Og så kan bibliotekarerne tilmed prale af at have styr på ligelønnen på det private arbejdsmarked. Efterspørgslen på bibliotekarer og cand. scient.bibl’er stiger i både staten og det private. Beskæftigelsesmulighederne er bedre end nogensinde, og de vil bare blive bedre og bedre i takt med, at store bibliotekarårgange går på pension. Samtidig vælger

lav ledighed Akademikerledigheden i december var på 3,8 procent. Blandt bibliotekarer var den 2,4 procent i følge Akademikernes Centralorganisation.

rigtig mange studerende at fortsætte deres uddannelse på biblioteksskolen til de kan kalde sig cand.scient.bibl’er, hvilket sikrer dem en højere livsløn. Det går altså virkelig godt. Eller gør det? Det spørgsmål har direktør i Bibliotekarforbundet Johnny Roj-Larsen stillet sig selv, og selvom han synes, at det går rigtig godt lige nu, så må han samtidig konstatere, at der ikke er særligt mange unge, der har lyst til at blive bibliotekarer. Og det er farligt for hele fagets eksistens. - Hvis vi bliver for lille et fag, så har vi ingen stemme. Kvaliteten af uddannelsen kan være nok så god, men det bliver en niche både forsknings- og uddannelsesmæssigt. Indtil nu er forskningen blandt den bedste i verden, men vi kan blive så få, at vi ikke har ressourcer til at drive en fortsat udvikling, konstaterer Johnny Roj-Larsen.

flere følelser i faget, tak Antallet af ansøgere til faget er faldet siden 1990’erne, og er dalet til under 200 i dag fordelt på både uddannelserne i Aalborg, Odense og København.

Denne tendens skal bremses, og antallet af optagne skal op på 600 studerende om året, mener Johnny Roj-Larsen. Både for at skabe et bedre rekrutteringsgrundlag for offentlige og private arbejdsgivere, men også for at skabe grundlag for at videreudvikle forskningstraditionen på bibliotekaruddannelserne. Forklaringen på det lave optag, til trods for et Danmark, der før finanskrisen indtraf var igennem en lang økonomisk opsvingsperiode, kan være, at bibliotekaruddannelsen ikke har været god nok til at reagere på markedet. - Det har buldret og braget på arbejdsmarkedet. For eksempel er behovet efter sundheds-it – altså elektroniske patientjournaler – enormt. Hvorfor har man ikke fået ansat bibliotekarer til at koordinere det område? Sundhedssektoren skriger på ekspertise og løsninger, og der var ikke behov for nye fag på uddannelsen for at dimittenderne kunne løse opgaven. De skulle bare sælge det, de allerede havde, konstaterer Johnny Roj-Larsen. Et andet bud på en forklaring på, hvorfor ansøgertallet til uddannelsen er blevet bibliotekspressen 6 · 2010

▼

spørgsmålet: Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt?

ved med at falde, kommer fra Birthe Lund, der er lektor ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. Hun genkender bibliotekarfagets udfordringer fra den naturvidenskabelige verden, som også kæmper med at sælge studiepladser til ungdommen. - De fag, der har svært ved at tiltrække unge, er dem, hvor man tilstræber objektivitet og systematik. Altså fag, som på sin vis kræver, at man sætter sine følelser til side. Men unge er meget følelsesprægede i deres uddannelsesvalg. De skal kunne se sig selv i faget, og vælger på sin vis uddannelse efter, om de får mulighed for selvrealisering i det. Jeg har en fornemmelse af, at bibliotekarer i dag er langt mere fremme og med på udviklingen end størstedelen af den danske befolkning aner, og det billede skal formidles til de unge, siger Birthe Lund.

Undskyld, vil du være bibliotekar? Metoden, der skal sikre et forhøjet optag og ændre den generelle opfattelse af, hvad en bibliotekar egentlig er og kan, er en kampagne. I første omgang afprøves en række pilotprojekter, men på sigt skal hele sektoren involveres. - Der er mellem fem og syv år før efterkrigsgenerationen går på pension, så det er vigtigt, at vi tager fat nu, siger Bibliotekarforbundets direktør Johnny Roj-Larsen. På spørgsmålet om, hvorvidt kampagnen sættes for sent i gang svarer han: - Det er svært at få fokus på et problem, der er alt for langt ude i fremtiden. Vi har hidtil koncentreret os om at få folk ud på et bredere arbejdsmarked, og det har næsten fjernet fagets ledighed. Kampagnen bliver ikke alene Bibliotekarforbundets projekt, for der er mange andre, der har interesse i at øge optaget på bibliotekaruddannelserne. Blandt andet den organisation, der repræsenterer bibliotekerne. Direktør i Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen kan konstatere, at bibliotekerne snart vil mangle arbejdskraft. Derfor ser han det i høj grad som et fælles projekt for Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekarforbundet at få fortalt hvor fantastisk det er at være en profession inden for bibliotekerne. 10

bibliotekspressen 6 · 2010

- Det handler om at brande, at det at arbejde på et bibliotek er et spændende arbejde, og at der er brug for mange forskellige kompetencer og ikke kun de traditionelle bibliotekariske kompetencer. For Danmarks Biblioteksforening er der nemlig to vigtige mål, der skal nås. Rekrutteringen til faget og uddannelserne skal øges, og så skal andre faggrupper få kendskab til de mange muligheder, der er på bibliotekerne. Netop snakken om, at der mangler bibliotekarer til folkebibliotekerne er en rød klud for de bibliotekarer, der aldrig har fået fodfæste på bibliotekerne. På bibliotekspressen. dk har flere skrevet indlæg om, hvor trætte de er af påstanden om, at der er masser af jobs, og at folkebibliotekerne er midt i et generationsskifte. Til det siger Johnny Roj-Larsen: - Vi har en konkret situation, hvor det

lønstatistik privatansatte med en bibliotekaruddannelse er lønførende blandt akademikere. Men hvor meget? En nyuddannet cand. scient bibl. som bliver ansat i det private erhvervsliv tjener i gennemsnit om måneden og inklusive pension: 1 år: 33.444 kroner 2. år 35.153 kroner 4. år 38.000 kroner En nyudannet DJØF-er har en gennemsnitlig startløn på 34.500 kroner om måneden inklusive pension, når han eller hun bliver ansat i det private. Dansk Magisterforening anbefaler sine medlemmer at de skal stile efter en startløn på 32.500 kroner om måneden inklusive pension ved en ansættelse i det private. IT-uddannedes fagforening pRoSA oplyser på deres hjemmeside, at den gennemsnitlige månedlige løn for en nyuddannet , der har arbejdet under tre år i det private erhvervsliv, ligger på 34.050 kroner inklusive pension.

de klassiske dyder bliver moderne Birthe Lund, fra Aalborg Universitet er også positiv, når det gælder biblioteksfagets overlevelse. Mængden af vidensamfundets informationer vokser hele tiden. Derfor bliver der også i fremtiden brug for klassiske bibliotekardyder – måske mere end nogensinde. - Rigtig mange unge tror, at de selv er i stand til at finde frem til den viden, de har brug for. Men den tid, hvor man udelukkende kan google sig frem til sine resultater, er forbi. Tendensen er, at vi i fremtiden kommer til at betale for meget information. Derfor tror jeg, at biblioteket vender tilbage til rollen som stedet, hvor vi finder vores information. Og netop derfor bliver der i høj grad brug for bibliotekarer, som er skarpe på informationssøgning og kildekritik, siger Birthe Lund. Det er vigtigt at bevare troværdigheden, når en uddannelsesinstitution forsøger at skaffe flere studerende. - Hvis jeg skulle foreslå en hurtig reklamekampagne, så ville jeg slå på det her med, at der er brug for nogen til at hjælpe med den

kæmpe mængde af informationer, vi er ved at drukne i hver dag. Bibliotekarfaget må skære ind til benet og finde ud af, hvor deres kernekompetencer ligger. De skal sættes ind i en kontekst, som afspejler vores tid. Og så skal de unge vide, at man som bibliotekar har mange jobmuligheder, og mulighed for at sammensætte sin biblioteksuddannelse med andre fagområder, siger Birthe Lund.

dB vejrer forårsluft Lige præcis det er, hvad Biblioteksskolen er i gang med. Gennem en intern brandingproces er skolen ved at finde frem til sine kerneværdier. Et nyt navn er lige om hjørnet, og ved at hejse det faglige flag, skal skolens ånd bygges op indefra. En del af de initiativer der er sat i gang for et år siden bærer nu frugt, ligesom organisationsændringer midt i marts introducerede medarbejderne for en ny og slankere skole med færre ledelses-lag. På trods af en hård proces med nedskæringer og fyringer af godt 10 procent af skolens personale, så vejrer rektor Per Hasle morgenluft. Fra hans kontor ser glasset ud til at være halvt fyldt. - Vi har været igennem en hård vinter. Det har krævet meget af hele skolen, at vi var tvunget ud i at fyre omkring 10 procent af medarbejderstaben, og det har naturligvis kostet tid og kræfter. Men vi må ikke sætte os passivt hen og sige, at »det gjorde ondt, men nu er det overstået«. Vi skal sætte kurs mod nye horisonter, siger Per Hasle. Han tror ikke på de hurtige løsninger. Tværtimod har han været så mange år i uddannelsesbranchen, at han har oplevet, hvordan en uddannelse gennem dyre kampagner kan tiltrække studerende et semester eller tre, for så at miste det hele igen. - Uddannelsen skal stå mål med det, vi lover. Derfor er det afgørende for mig at bygge et godt studiemiljø op. At skabe en faglig ånd blandt de ansatte, som smitter af på de studerende. Til juni står vi i spidsen for en international konference i Persuasive Design, og jeg synes i høj grad, at skolen har åbnet sig mod omverdenen i det sidste år. For nylig holdt vi et gå-hjem-møde i persuasive design. Det var fuldt overtegnet med 200 deltagere, siger Per Hasle. Samtidig med et udpræget fokus på fag-

▼

er svært at få job, hvis man eksempelvis vil ansættes på et bestemt folkebibliotek, men samtidig står vi med et jobmarked, hvor der er mange jobmuligheder, og statistikken viser, at vi har en lav arbejdsløshed, siger han. Jobbene i folkebibliotekerne vil altså komme, og hvis ikke kampagnen for at få flere til at tage bibliotekaruddannelsen hurtigt får succes, så vil der ikke kun være masser af job at få, der vil også være stor mangel på kvalificerede ansøgere. Kan det så lykkes? Er glasset så halvt fyldt eller halvtomt. For direktør Johnny Roj-Larsen er det helt bestemt halvt fyldt – for ingen af disse initiativer har endnu været i brug. Og derfor vil denne målrettede indsats virkelig kunne gøre en forskel, vurderer han. Michel SteenHansen ser også positivt på mulighederne. - 70 procent af befolkningen kommer på bibliotekerne, og de møder medarbejderne, der kan fortælle en ny historie om faget. Det samme skal forskningsbibliotekerne også gøre, for her møder de jo studerende, som kunne tænke sig at tage en overbygning på biblioteksskolen.

bibliotekspressen 6 · 2010

ligheden er målet også, at Biblioteksskolen skal være mere synlig i omverdenen. Gennem de sidste 12 måneder har skolens forskere været mere i medierne end tidligere. At skolens ansatte er proaktive betyder også, at journalisterne er begyndt at ringe til dem af sig selv. Flere skal vide, at Biblioteksskolen er leveringsdygtig i folk med indsigt. Og den plan er ved at lykkes. - Vi har nedsat en taskforce der snakker med forskerne om, hvordan deres forskningsresultater kan komme ud til en bredere omverden. Det fører til en skærpet profil i omverdenen, og vil med tiden vise, at biblioteksuddannelsen er med på den nyeste viden inden for en lang række områder, siger Per Hasle. Også for ham er det et paradoks at uddannelsen har svært ved at tiltrække de studerende, som i de sidste år har været en mangelvare. - Jeg tror på, at der sker noget, når samarbejdet med Aalborgs og Københavns Universiteter går i gang. Det vil give os en meget større synlighed i de studerendes øjne, og i første omgang vil flere forhåbentlig tage deres overbygning hos os. Hvis vi laver en god uddannelse, vil rygtet spredes, og så vil der komme endnu flere, fortæller Per Hasle. Andet ben af skolens strategi for at skaffe flere studerende er en decideret rekrutteringsplan. Her er annoncer på Facebook og via Google, en udbygget kontakt til studievalgscentrene, en rundtur på gymnasierne og et digitalt magasin nogle af de redskaber biblioteksskolen tager i brug for at få kontakt til ungdommen. - Jeg er en glad mand den dag skolen har 1000 studerende, men vi burde have 50 procent flere end vi har i dag. Nogle af de problemer vi står over for kan vi gøre noget ved, som for eksempel den synlighed, jeg har snakket om. Andet skyldes noget så udefinerbart som tidens ånd. Vi ved, at ordet »bibliotek« får de unge til at lukke ned med det samme. Og det er mærkeligt, for på et bibliotek har du netop muligheden for at være innovativ og kreativ. Der er et gabende dyb mellem biblioteksverdenen og de unges forestillinger, siger Per Hasle. 12

bibliotekspressen 6 · 2010

studerende fra odense på vej På Syddansk Universitet er de første studerende på uddannelsen snart færdige med andet semester. Professor Lars Ole Sauerberg glæder sig over, at det er lykkedes at fastholde det samme antal studerende fra studieårets start, og han håber, at uddannelsen efter sommerferien vil starte op med et nyt hold på35 studerende. Uddannelsen Bibliotekskundskab og videnskommunikation kan glæde sig over at have hele Syddansk Universitets markedsføringsværktøj i ryggen. - Det er især nettets virkemidler vi satser på. Som eksempelvis facebook, forklarer Lars Ole Sauerberg. Samtidig står uddannelsen i Odense dog over for en helt anden udfordring end at få opmærksomhed fra potentielle studerende, nemlig at få spredt budskabet om deres studerende til de arbejdspladser, der skal ansættes dem. Derfor arrangerer uddannelsen i april eksempelvis en temadag om e-bøger, hvor studerende og folk udefra kan deltage. Om formiddagen er der fokus på den videnskabelige del, mens eftermiddagen bliver med deltagelse af Gyldendals Forlag. Endelig glæder Lars Ole Sauerberg sig over, at han netop har ansat en lektor i biblioteksvidenskab, som skal være med til at sikre kvaliteten af uddannelsen i Odense. n kejser@bf.dk lerche@bf.dk

Kampagnen Kampagnen for at tiltrække flere til bibliotekaruddannelserne skal forløbe i tre faser. I første omgang har Bibliotekarforbundet sat et pilotprojekt i gang, hvor studerende fra bibliotekaruddannelserne har været ude og tale med over 400 mennesker fordelt på en række udvalgte biblioteker. Senere skal et pilotprojekt, der involverer fire eller fem biblioteker i Danmark også sættes i gang. Her skal man afprøve, hvordan biblioteket og dets medarbejdere kan formidle faget til bibliotekets brugere. Endelig skal der efter sommerferien sættes gang i en større kampagne, hvor Bibliotekarforbundet vil samarbejde med andre interessenter på området.

Spilogmedier dk *

Nu kan brugerne downlåne computerspil og pc-programmer fra biblioteket

Spilogmedier.dk er en ny service, der gør det muligt for jeres brugere at læse anmeldelser & nyheder om spil og downlåne computerspil og pc-programmer til børn og voksne. Alt hvad brugeren behøver for at downlåne er brugernummer og pinkode til biblioteket. Så kan brugerne spille derhjemme. Lige når det passer dem. Spilogmedier.dk er et samarbejde mellem bibliotekerne i Frederiksberg, Vejle, Roskilde, Herning, Odense og DBC.

Find det hele på:

Spilogmedier.dk - vi formidler viden

DBC as Tempovej 7-11 2750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk www.dBc.dk

Pernille Schaltz om rejsen fra København til Christianshavn Bibliotekaren og kulturformidleren sagde sit chefjob op på Københavns Hovedbibliotek efter flere år i orkanens øje med turbulens, sure forfattere og hårdt arbejde med at skabe forandringer. Nu har hun fået en skræddersyet stilling på Statsbiblioteket på Christianshavn som specialkonsulent, men arbejder også i det nye job med folkebibliotekerne. Nu med digitalisering og ophavsret inden for netmusik, lydbøger og streaming. Og hun har sine bud på, hvor bibliotekerne bør bevæge sig hen. tekst: HENRIK HERMANN foto: JAKOB BOSERUP

Pernille Schaltz er ikke i tvivl om, at ledelse i biblioteksvæsenet er spændende. Hun har ikke mistet modet, men hun tager en pause – en time out – efter nogle lærerige, men også hårde år på Køben14

bibliotekspressen 6 · 2010

havns Hovedbibliotek. Ingen tvivl om, at kritikken mod ledelsen og dermed hende var hård som også beskrevet her i Bibliotekspressen og på bibliotekspressen.dk. Rapporter talte om dårligt arbejdsmiljø

og medarbejderne var bestemt ikke tilfredse med alle forandringer og den nye ledelsesstil. Personligt har Pernille Schaltz fået meget med i bagagen og er blevet klogere.

”Jeg sagde op, fordi jeg havde brug for at være i en fagligt mere adræt, tillidsfuld og gensidigt forpligtende organisation.”

Kort før jul sagde Pernille Schaltz sit job op som chef for hovedbiblioteket i København og erklærede, at hun ville have en pause. Den blev dog ikke lang. Områdedirektør Flemming Munch fra Statsbiblioteket i Århus havde tidligere talt med Pernille Schaltz og set hendes potentiale, så i dag er hun ansat i en skræddersyet stilling på Statsbibliotekets »maritime« afdeling, som ligger på Christianshavn – maritime, fordi Statsbibliotekets afdeling for integration ligger i en skagensgul bygning lige ud til Christianshavns Kanal, og bygningen huser også Orlogsmuseet. Skræddersyet, fordi hun her har fået en stilling, hvor hun kan arbejde inden for nogle meget spændende områder. Hun har kontor her hos Statsbibliotekets afdeling, BiblioteksCenter for Integration, som blandt andet arbejdet med lydbøger og mange andre projekter. Nok har Pernille Schaltz skiftet sektor, men hun arbejder faktisk stadig for folkebibliotekerne, da hun er ansat som specialkonsulent i Overcentralvirksomheden for de danske folkebibliotekers lånesamarbejde. I daglig tale kaldes den Statsbibliotekets nationale overbygning, og det er reelt Århus-afdelingen, hun arbejder for. Det er især udvikling af nye tjenester, ikke mindst det digitale område, som interesserer Pernille Schaltz. Pernille Schaltz´ titel er specialkonsulent, og tillige er hun Flemming Munchs personlige assistent. En af opgaverne er at rejse rundt sammen med Flemming Munch og besøge bibliotekerne og høre om deres ønsker.

Netmusik og streaming En vigtig del af Pernille Schaltz’ arbejde går ud på at sikre, at netmusikken og andre digitale tjenester bliver udbredt til danskerne – det handler om ophavsret og forretningsmodeller.

Om Schaltz Pernille Schaltz er 38 år og blev i 1996 Bibliotekar DB fra Danmarks Biblioteksskole i Aalborg og dernæst cand. mag. i kulturformidling fra Syddansk Universitet med speciale i Børne- og Ungdomskultur. Her er et pluk fra et alsidigt CV: 2007-2009: Områdechef for Københavns Hovedbibliotek, hvor hun blev »verdensberømt« i Danmark for at udtale sig om at starte bogfejden. Arbejdede med forandringsledelse og organisationsændringer. 2005-2007: Udviklingschef på Aalborg Bibliotekerne. 2004-2005: Konstitueret udviklingschef på Herning Bibliotetekerne. 2002-2004: Leder af børneafdelingen og 3 lokalbiblioteker på Herning Bibliotekerne. Derudover har hun arbejdet som vikar på Randers børnebibliotek, været timelærer ved Danmarks Biblioteksskole og bibliotekar ved Middelfart Folkebibliotek.

- På det digitale område er der et enormt behov for, at vi får lavet nogle fælles løsninger for bibliotekerne. Så de løsninger skal baseres på nogle rentable modeller, siger Pernille Schaltz om en af de helt store udfordringer for folkebibliotekerne, som hun arbejder med: de digitale services og ydelser. - Med nogle fælles løsninger kan vi professionalisere vores arbejde og frigøre kræfter og udvikle i et hurtigere tempo. Men hvordan ser hun så de største udfordringer for folkebibliotekerne lige nu? - Jamen, det er jo det, vi alle sammen taler om, det er det Carina-udvalget også har beskæftiget sig meget med: Vi skal i gang med digitalisering og lave aftaler med rettighedshaverne nu, siger Pernille Schaltz. Baggrunden for at Statsbiblioteket arbejder med dette område er at Statsbiblioteket har en funktion som overcentral i relation til folkebibliotekerne. - Udfordringen er, at vi skal have lavet nogle løsninger, der omfatter forhandlinger med rettighedshavere, de rigtige prismodeller, og så skal vi lave markedsføring over for brugerne, siger hun. Men når TDC udbyder over fem millioner musiknumre til download med et telefonabonnement, hvad skal vi så med netmusik på bibliotekerne? - Jamen, der er jo nærmest flere downloads end der er besøg på bibliotek.dk, udbryder Pernille Schaltz og tilføjer: - Men vi arbejder med at udvikle netmusikken. Vi skal nu lave streaming, som man kender det fra netradio. Man downloader altså ikke, men hører musikken on-line. Du kan så tilgå musikken fra alle platforme, og du kan lave playlister - det er sådan unge mennesker hører musik i dag. Desuden arbejder hun med at få udvidet udbuddet af netmusik. - Vi vil gerne være nogle af de første, bibliotekspressen 6 · 2010

Der skal en anden indretning af bibliotekerne, hvis vi skal have flere talentfulde og sprudlende medarbejdere og nye studerende ind på uddannelserne, mener Pernille Schaltz, der nu er specialkonsulent for Statsbibliotekets »Christianshavner-filial«.

der går i luften med streaming af musik – og meget gerne i år. Derudover arbejder hun for at få gjort eksempelvis reklamefilm, tv-udsendelser og ældre musik digitaliseret.

Få lektiehjælp on-line Et andet vigtigt område for Statsbiblioteket og netmusik-konsortiet er lydbøger. Det nye projekt Lektiehjælp online er et integrations-projekt, hvor de unge kan få hjælp til deres lektier online. Det er et projekt, som skal køre til 2011 som et forprojekt. Hensigten er at lave en national ordning med on-line lektiehjælp. Pernille Schaltz taler med stolthed om projektet. - Vi skal ramme de unge. Det er typisk dem i 9.-10. klasse, og det er især drenge, siger Pernille Schaltz. Godt med ny uddannelse i Odense Pernille Schaltz er uddannet Bibliotekar DB fra Danmarks Biblioteksskole i Aalborg i 1996, og tog så til Odense og fik kandidatoverbygning i kulturformidling på Syddansk Universitet. - Det rykker på en helt anden måde, når man får tilført mere viden på den måde. 16

bibliotekspressen 6 · 2010

Om den nye uddannelse på Syddansk Universitet siger hun: - Jeg tror, det er godt for faget, at der kommer forskellige uddannelser, for det giver forskellige resultater – vi har jo også fået flere journalistuddannelser.

Provokerende og efterspurgt Da hun for et par år siden i et interview tillod sig at sige, at nogle af bøgerne på bibliotekerne godt kan komme i kælderen så andre materialer kan blive vist frem og udlånt, var adskillige forfattere nærmest rasende over dén udtalelse. Det blev nærmest starten til bogfejden, diskussionen om bogen er død eller ej og hvilket medie, der er det vigtigste på biblioteket. Det ændrer ikke ved, at Biblioteksloven fra 2000 ligestiller materialer på bibliotekerne, det være sig bøger, det være sig computerspil, det være sig musik. Men stor var forargelsen i visse kredse. Og debatten bølgede frem og tilbage blandt traditionalister, der mente, at bogen er det vigtigste medie på folkebiblioteket, mens fornyere som Pernille Schaltz, mente og stadig mener noget andet – og mere. - Det var en voldsom reaktion. Men

den har ført mig vidt omkring, for mange ville høre mig fortælle om mine synspunkter, siger Pernille Schaltz, der pludselig befandt sig i rollen som omrejsende rebel i både ind- og udland. - Jeg synes, det var fantastisk fedt med den debat. Jeg var overrasket over, at det jeg sagde, blev gjort til noget så stort og nyt – og fantastisk. Det var jo bare det, vi havde snakket om i biblioteksvæsenet i 100 år, som hun udtrykker det. - Men jeg er glad for den opmærksomhed bibliotekerne har fået. Hun mener ikke, at forfatteren Leif Davidsen fik ret i, at bibliotekerne skal være bogsamlinger – hun mener, at debatten har flyttet mange i retning af, at bibliotekerne skal være andet og mere. Et nyt paradigme. Hun har mødt mange – også forfattere og bibliotekarer – med en helt anden holdning end Leif Davidsens. - En sagde til mig: Jeg kan godt huske i 1970’erne, hvor vi i kælderen havde 80 eksemplarer af Dea Trier Mørchs bøger, og siderne hang sammen stadigvæk. Hun ser sin provokation som en katalysator for bibliotekerne i relation til, at de nu har nemmere adgang til medierne – at bibliotekernes rolle i højere grad diskuteres og endevendes i medierne. Men erkender, at hun i den grad blev udfordret på Københavns Hovedbibliotek, da visionerne skulle gøres til virkelighed.

Modstand mod forandring Pernille Schaltz ville som leder ændre meget på Københavns hovedbibliotek, et af projekterne var også at være med til at afskaffe den kollektive ledelse, som havde været kotume i mange år Men hvad var egentlig baggrunden for, at hun sagde sit job på Københavns Hovedbibliotek op? - Jeg følte, at jeg skulle gå på kompromis med mig selv og mine værdier, og det vil jeg ikke.

”Jeg vil tage vare om de indre værdier, jeg har. Jeg er i bund og grund af den opfattelse, at man selv er ansvarlig for, om man har et godt arbejdsliv.”

- Det, der er vigtigt for mig er at være »herre i eget hus« og passe på mig selv. Jeg vil tage vare om de indre værdier, jeg har. Jeg er i bund og grund af den opfattelse, at man selv er ansvarlig for, om man har et godt arbejdsliv. Mine værdier er, at der skal være en klar mening med det, vi laver. Det handler om engagement, passion og empati. Og der skal være ambitioner. Det handler om ordentlighed og ærlighed. Om modstand i organisationen blandt medarbejderne siger hun: - Jo, der var modstand mod forandring i nogle kredse. Der var nok et kæmpe engagement, men det var der i det, jeg vil kalde den meget traditionelle faglighed. - Der har været bølger, og det har også været hårdt. Men jeg vil være et sted, hvor jeg ikke hele tiden skal gå og tilpasse mig. - Jeg sagde op, fordi jeg havde brug for at være i en fagligt mere adræt, tillidsfuld og gensidigt forpligtende organisation. Inden hun tiltrådte jobbet på Københavns Hovedbibliotek var medarbejderne advaret. Hun sagde på forhånd, at hun på hovedbiblioteket i København ville gøre op med den kollektive ledelsesstil, som forgængeren Børge Sørensen praktiserede. Her var hun meget klar i mælet: - Jeg er af den klare overbevisning, at hvis alle har ansvaret, så har ingen ansvaret. Der skal være klare retningslinjer for, hvem der gør hvad. Jeg tror på, at når rammerne er sat, så giver det mere frihed til den enkelte medarbejder. Hun mener, at der politisk er en stor opbakning til det, hun kalder »det nye biblioteksbegreb« – at mere og mere bliver digitalt, men vi skal gøre det på en mere indbydende og kreativ måde end vores konkurrenter. Alting bliver gratis

lige om lidt, vi skal passe på at vi ikke bliver bypasset – men når mere og mere går fra at være fysisk til at være virtuelt, så skal rummet ændres. - Bøgerne skal stadig formidles, men det skal være noget andet end den der lageropstilling, som vi stadig ser på mange biblioteker. Vi skal arbejde hardcore med oplevelser og aktiviteter. Vi skal arbejde med formater og ikke kun med indhold på en reol. Det handler om læring, uddannelse og undervisning. Pernille Schaltz er ikke i tvivl om, at bibliotekarens rolle er udfordret: - Vi skal væk fra at »administrere samlinger« og forholde os til, at biblioteket i virkeligheden er det sidste, frie indendørs mødested i vores samfund.

Hun understreger, at det ikke var modstand alt sammen, der var bestemt også succeser, og det lykkedes organisationen at få bevilget 10 millioner kroner på budgettet til forbedringer på hovedbiblioteket i 2010. At Pernille Schaltz på et senere tidspunkt igen søger et lederjob er meget sandsynligt. Hun har netop afsluttet et kursusforløb i ledelse hos Copenhagen Coaching Center og taler om det i begejstrede vendinger. - Jeg synes stadig, det er spændende at arbejde med ledelse. Jeg ser en opgave i udvikling af organisationer og i at lede mennesker, siger Pernille Schaltz. n hermann@bf.dk

INFORMATIONSARKITEKTUR Dette videreuddannelsesforløb er for dig, der arbejder med opbygning og vedligehold af hjemmesider på dit bibliotek eller i en anden videnstung organisation. Du vil opnå dybtgående indsigt og praktiske færdigheder inden for Content management, Vidensorganisering og Informationsøkologi. Forløbet varer 1 semester og kan indgå i en ”Master i it” eller læses selvstændigt. Studiestart:

1. september 2010 Ansøgningsfrist: 1. juni 2010.

Yderligere information:

www.itev.dk

Faglig vejledning:

Lektor Tom Nyvang, 9940 9027 eller nyvang@hum.aau.dk

Ansøgning og optagelse: AAU Efter- og Videreuddannelse, 9940 9420 eller evu@aau.dk

bibliotekspressen 6 · 2010

ebat

Må lånere ikke søge kvalificeret?

Som barn af en bibliotekar har jeg aldrig bekymret mig meget om søgeteknik. Min mor har på bedste curling-maner sendt kuglen af sted og fejet banen, når jeg eller mine søskende skulle søge litteratur til opgaver eller fritidsinteresser. Men det kan jo ikke vare evigt, og forleden bad jeg hende om et lille søgekursus. Den aktuelle anledning var, at jeg skulle finde litteratur i bibliotek.dk om danske indvandreres forhold til ligestilling mellem kønnene, og min mor gik henrykt i gang med at forklare mig, at i sådan et tilfælde er kommandosøgning på decimalklassenumre helt oplagt. ”Prøv at søge på dk=30.1645? og ligestilling? ” foreslog hun, og det gav i første hug en masse relevante poster. ”Fint! Men hvordan ved jeg en anden gang, at det lige er det decimalklassetal?” spurgte jeg. Ganske kortvarigt mente jeg at se et medfølende glimt i det moderlige blik – men lynhurtigt fattede hun sig og indrømmede at folk, som ikke er bibliotekarer naturligvis ikke kan forventes at vide den slags. ”Nu skal du se”, lød det kækt - ”du kan finde en oversigt over hele decimalklassesystemet …. ” Her fadede mors muntre stemme ud, mens hun efter at have overtaget pladsen i skrivebords-

stolen febrilsk klikkede på tastaturet og mumlede stadig mere forbitrede kommentarer frem for sig. Der gik nogen tid, inden hun erkendte nederlaget. Hun prøvede ikke blot på bibliotek.dk, men også på bibliotekarernes egen version, Netpunkt, og hun googlede sig sågar desperat rundt på nettet, inden hun vantro gav op og meddelte mig, at tilsyneladende findes oversigterne og emneregistrene til bibliotekernes decimalklassesystem kun i de trykte bøger, som ligger på biblioteket. Hvis det er sådan, er der noget helt galt i bibliotekernes strategi. Mange steder nedlægger man filialer eller fjerner den professionelle betjening med den undskyldning, at lånerne let kan betjene sig selv på nettet – men hvordan kan vi det, hvis hjælpemidlerne til en kvalificeret søgning ikke findes? I det ovennævnte eksempel kunne jeg ikke på nogen anden måde få lige så gode søgeresultater. Også almindelige ”hobby-søgninger” kan have brug for klassemærker. Hvis jeg har lyst til at finde bøger med opskrifter på andre landes mad, er det da langt bedre at kunne søge på dk=64.102 end at kombinere mad? med alverdens lande efter tur… Og hvis jeg en dag skal finde noget om virksom-

hedsledelse er der kæmpemæssig forskel på om jeg bruger dk=60.1? eller bare søger på emnet. Selv hvis jeg sætter mig hen på biblioteket og låner de trykte dk5-kataloger, er bibliotek.dk ikke specielt velegnet til, at jeg bruger klassemærkerne. Når jeg har fundet et relevant klassemærke, kan jeg ikke få lov til at bruge det i bibliotek.dk´s almindelige søgning, hvor det kan kombineres med materialetype, sprog, udgivelsesår etc. i letanvendelige drop-down-menuer – nej, så skal jeg over i Kommandosøgning, hvor man KUN kan bruge søgekoder til alt. I avanceret søgning kan man ganske vist vælge at søge på dk5-placering, men kun hovedplaceringen – hvorfor får man ikke biplaceringer med? Og hvorfor skal man i de fundne poster ned i en ”Se mere”-underside for at se det vigtige klassemærke, som man kan klikke sig videre på? Det ligner næsten en fordummelsestaktik: Lånerne skal for enhver pris forhindres i at søge på professionel vis. Og så klager bibliotekarerne over, at lånerne ser Google som det indlysende valg! Mathilde Winkel Madsen Kandidatstuderende, RUC (sundhedsfremme/socialvidenskab)

Brugeren behøver ikke dk5 Kære Mathilde. Det er jo ikke alt man skal lære af sin mor ;-) Din beskrivelse peger på flere problemstillinger som det ikke er let at svare kort på, men her et forsøg. - er dk5 en vigtig ting at lære – og bruge – for bibliotek.dk-brugeren? Der er rigtig mange elementer i området ”informationskompetence”. Jeg finder det selv væsentligst, at elever og studerende lærer at bedømme de forskellige redskaber, at bedømme de kilder de finder og lærer nogle generelle metoder, som kan bruges i mange redskaber. Derimod at lære et ret kompliceret hjælperedskab som dk5 som kan være godt til nogle typer af søgninger i ét redskab, men som slet ikke kan bruges i andre, ville jeg være tøvende over for at prioritere. Du har sikker fået tilbudt flere kurser på RUB, men jeg ved, at de har fokuseret på mange andre ting end dk5 (som

bibliotekspressen 6 · 2010

de heller ikke bruger på RUB). Vi har nogle gange i årenes løb i det biblioteksfaglige udvalg for bibliotek.dk drøftet adgang til dk5 via bibliotek.dk, men fravalgt det fordi, det er svært tilgængeligt og ikke anvendeligt mange andre steder. For blot at tage et af dine eksempler får man 1733 poster ved en søgning på dk=64.102 – hvor nyttigt er det? Går man i Emneoversigt, er der færdiglavede søgninger på de mest søgte ”madlande”. Og hvis jeg skriver ”japansk mad” som emne, får jeg 19 poster. Det er da langt mere tilgængeligt end de 1733 poster med 64.102. I øvrigt findes dk5-web på netpunkt, men din mors bibliotek har ikke tegnet abonnement. - bibliotek.dk er ikke for bibliotekarer – og brugere kan ikke det samme som professionelle Lånerne skal ikke forhindres i at søge på

professionel vis, men der er ikke mange lånere, der behersker kommandosøgning, og hvis man ikke behersker det, så er der ikke megen ide i at kaste sig ud i dk5. Der er stor forskel på, hvordan man søger, hvis man er professionel, og hvis man er almindelig bruger. Og ideen med bibliotek.dk er ikke at forsøge at efterligne professionelle grænseflader, men at tilbyde flere forskellige tilrettelagte muligheder, så det bliver lettere for amatøren at søge. For eksemepl specialsøgesider som Musik eller Film som bliver meget brugt. Eller Emneoversigt som kan bruges, hvis man vil browse eller har svært ved at finde rigtige søgeord. Venlig hilsen Kirsten Larsen Produktchef Nationale Produkter Dansk BiblioteksCenter

Fra bibliotekspressen.dk

Kommentar til formandens leder »Overvågning af biblioteksbrugere - et overgreb« bragt i Bibliotekspressen nr. 13. 2009. »Ifølge datatilsyn skal biblioteker UDTRYKKELIG oplyse biblioteksbrugere, HVIS deres internetadfærd vil blive overvåget. I min lokale bibliotek afviser man i midlertid at være omfattet af denne oplysningspligt. Man mener, at formålet med overvågningen vil gå tabt, hvis brugerne på forhånd oplyses, at deres internetbrug bliver overvåget.« Mike, 11. marts 2010

Kommentar til nyheden »Randers markedsfører sig med e-magasin« lagt på hjemmesiden 9. marts.

Bibliotekerne og krigen Uden på nogen måde at tage Leif Kajberg til indtægt vil jeg godt benytte hans bemærkninger om bibliotekernes samfundsdebatterende rolle (Bibliotekspressen nr. 3 2010) som udgangspunkt for følgende betragtninger om »det politiske bibliotek«. Hvad der har undret mig i de senere år, er den passivitet, der har været i bibliotekerne omkring det forhold, at de agerer i en situation, hvor landet befinder sig i en krigstilstand. Bibliotekernes rolle under besættelse af en fremmed magt er debatteret i Demokratiets Krav til Bibliotekerne (1945), medens deres opgaver i den nuværende krigstilstand ikke ses debatteret eller på anden måde italesat. De tidligere bestemmelser i bekendtgørelsen, der kunne pege mod et folkeoplysende arbejde og engagement, ses ikke længere i de nuværende retsregler, og der er meget, der tyder på, at bibliotekerne i disse år langsomt, men sikkert distancerer sig fra et værdigrundlag, som tidligere har været betragtet som selve arvesølvet i sektoren. For mig at se handler dette blandt andet om oplysning om vort fjendebillede, så vi har mulighed for på et solidere grundlag at forholde os til det men-

neske- og samfundssyn, som vi er oppe imod. Jeg kan ud fra egen erfaring sige, at dette ikke var muligt i de første år af krigsindsatsen, hvor søgning på Osama bin Ladens samfundssyn var en illusion, da materialet ikke fandtes repræsenteret på danske biblioteker. Der kan være meget i dette, også det forhold at enhver kritisk oplysende virksomhed i disse år blev betegnet som »landsforræderi« og hvor modinformation og kritisk journalistisk arbejde blandt andet på Danmarks RAdio i flere tilfælde blev honoreret med en fratrædelse. Politisk dikteret. Dette fandt ikke sted inden for bibliotekerne af den simple grund, at deres engagement i disse forhold var ikke eksisterende. Måske er dette ikke noget, vi skal tage os af længere. Måske har persuasive design og det teknologiske imperativ i al sin vælde forrykket vort fokus derhen, hvor ingen vej fører tilbage. Eller måske mangler vi blot at erkende, at folkebibliotekerne ikke længere er de samfundsnødvendige institutioner, de tidligere var kendt som. Pierre Evald. Ass.prof. (Retired) Royal School of Library and Information Science

»Godt sprog, humor og fantasi. Fortsæt med det og forny indholdet løbende, så skal det nok blive godt. Man kommer næsten til at tænke tilbage til den tid, hvor lyrikere statistisk set var meget overrepræsenterede blandt bibliotekarfagets mandlige uddannelsessøgende.« Grete Munch, 18. marts 2010

bibliotekspressen 6 · 2010

Alt for dig.

NY!

Quattro Udstillingstårn 4455 Quattro, hvid 4456 Quattro, sort

NY! Märkpennor 2034 CD/DVD pennor 35;-/fp (4 stk./pkn.)

NU 3.099;NU 3.099;-

Vi gør forårsrent på lageret!

Bestilles separat (indgår ikke i Quattro) 34460 Eksponeringsholdere 53;34459 Eksponeringsholdere 36;-

Vi ”renser” ﬂere produkter ud i netbutikken!

2918

Bestseller!

Bærepose i papir 529;-/200 stk.

% på eksponering/ opbevaring

% Lappland bogvogn Bogvogn. Side 53 i vores katalog. 4396 Rød NU 3.657;4397 Hvid NU 3.657;-

50318 ErgoSpace NU 90;På podiet: 3424 Linnea NU 38;82392 Podier i to størrelser NU 281;-/2 stk.

KAMPAGNER & Bestil direkt www.eurobib.com Tel 76 78 26 11

Alt for dine besøgende. Forbedret udførelse

Larry AV-krybbe AV-Krybbe. Side 21 i vores katalog. 4341 Svart NU 4.633;4342 Vit NU 4.633;4343 Röd NU 4.633;-

Malmø CD/DVD-skab Nu kan du vælge Malmø skab med eller uden skuffer. Fås til CD og DVD.

Du kan ﬁnde ﬂere produkter i Larry-serien i

Ændringer: Bedre dybde i skufferne gør det lettere at bladre blandt titlerne. Uden skuffer: Opbevar bokse eller anden overskydende emballage på hylden.

vores netbutik:

Malmø er et godt køb, hvis du også har fokus på prisen!

www.eurobib.com

SMART OPBEVARING!

Slidstærk!

Spar plads!

Boks for hylden!

NY!

Birds Bærepose i non-woven, 100 stk. Slidstærk, vandafvisende og vaskbar med tryk på begge sider. Længden på stroppen gør det muligt at bære posen over skulderen eller i hånden. Format: 350 x 350 mm. Bund: 120 mm. OBS! Kan bestilles nu til levering medio maj! 2948

Bærepose i non-woven 1.222;-/100 stk.

Bestseller!

CD lommer/bokse Vi ændrer pakkestørrelserne på CD poserne! Vi giver 20% rabat på de tidligere pakkestørrelser. Tilbuddet gælder så længe lager haves. Pladsbesparende CD poser med plads til omslag, brochure, bibliograﬁsk etiket og farvemarkering. Velegnet til RFID aﬂæsning.

Mediaboks Med tre dobbeltlommer. Boks til effektiv opbevaring af CD/DVD eller lydbøger. Transparent indstikslomme til omslag. Boksen består af 100% genanvendeligt materiale.

Format: B135 x H175 mm. Materiale: Plast, polypropen (PP).

Format: D14 x B163 x H138 mm.

170606 170607 170608 170609 170610 170611

1 2 3 4 5 6

CD CD CD CD CD CD

NU NU NU NU NU NU

307;-/50 430;-/50 530;-/50 640;-/50 695;-/50 757;-/50

stk. stk. stk. stk. stk. stk.

3809

Mediaboks 5 NU 10;-/stk.

Biblioteksvarehuset

FORÅRSNYHEDER! Lammhults Biblioteksdesign A/S | Dalbækvej 1 DK-6670 Holsted | Tel. 76 78 26 11 | www.eurobib.com Priser gælder for 100531 Alle priser exkl. moms

Vi skylder børnene at tage dem "Børns hverdag er fyldt med dramatik. De bakser med store problemstillinger som venskab, forældres skilsmisser og mobning, og det skal børnelitteraturen sgu tage alvorligt." Mød Kim Fupz Aakeson, der gør sit for at give børn identifikationsmuligheder i litteraturen.

tekst: TANIA KEJSER foto: JAKOB BOSERUP

bibliotekspressen 6 · 2010

alVorligt som på, hvordan arbejdet nogle gange kan blive bedre ved at blive vendt en ekstra gang. - Ja da, det er rigtig godt for mig at have en redaktør der siger, at jeg liiiige skal prøve at kigge på den igen. For nogle gange er det ikke den bedste ide, der kommer første gang. Nogle gange er det måske tredje eller fjerde gang, man rammer historien, så den bliver rigtig.

Når alt klapper Han er god til hverdagen. Når han altså selv bestemmer over den. Når alting klapper, børnene kommer i skole i rette tid, og huset i kartoffelrækkerne på Østerbro summer af kun hans egne lyde, så er hverdagen dejlig. Når han kan lave kaffe og sætte sig ved sit skrivebord, åbne com-

Fakta om Fupz Født i København i 1958. Debuterede i 1984 med børnebogen Hvem vover at vække guderne?. Begyndte som illustrator og gik siden over til udelukkende at skrive sine børnebøger. Står bag et utal af slagsen, ligesom han skriver bøger til voksne og unge, og står bag manuskripter til både teater og film. På den nyligt afsluttede filmfestival i Berlin fik han stor ros for manuskriptet til den norske film, En ganske snill mann, som fik publikumsprisen. Han og kæresten, Pernille Fischer Christensen, havde sammen skrevet manuskript til filmen ”En familie”, der også var repræsenteret på filmfestivalen.

puteren og skrive. Aaah. Så er det verdens bedste job at være forfatter. Men hvis bilen bryder sammen, mælken er sur eller noget andet griber forstyrrende ind i hverdagen, så bliver han gal. - Jeg kan blive så rasende, at jeg råber. Jeg kan slet ikke have det, hvis jeg bliver forstyrret af sådan nogle praktiske ting, fortæller Kim Fupz og lader sin mund fylde det meste af ansigtet. Forfatterjobbet er uafhængigt, og dermed passende til en uafhængig personlighed. Men det kan også blive for ensomt at sidde alene og skrive. Det havde Kim Fupz Aakeson gjort i rigtig mange år, da han i 1996 blev færdig på Filmskolens manuskriptlinje. Mødet med filmbranchen satte nogle rammer op, som var gode at møde på dette tidspunkt i hans arbejdsliv. - Det var fedt at få sat nogle begrænsninger op, det skubber til kreativiteten. Mine børnebøger er fyldt med engle og elefanter, men den slags er der ikke råd til, når man laver film. Det er dyrt at optage udenfor, det er dyrt at optage om natten, så alt skulle helst foregå i en lejlighed om dagen. Det lægger op til et vist pres på manuskriptforfatteren om at lave en historie, der er noget ved. Der er også meget mere på spil, når man laver film. Man er konkurrenter på en helt anden måde, fordi der kun bliver lavet omkring 25 film om året – og er du sindssyg, hvor er man uvenner i den branche. Vi forfattere er mere høflige, sidder derhjemme og skriver og drikker the, og mødes til bogmessen. At komme over i filmbranchen, var som at kaste sig ud i en gigantisk havnefest, hvor der bliver råbt op og drukket igennem. Der er nid og nag, og ordsproget »den enes død er den andens brød«, får en meget konkret klang, fordi alle slås om den samme pose penge. Det skal man lige vænne sig til. - I begyndelsen havde jeg det også rigtig svært med, at jeg som forfatter ikke havde sidste ord at skulle have sagt over mit manuskript. Der er hele tiden andre,

▼

Fædre der bliver til drager, mødre der dør, og børn, der skal forholde sig til forældrenes til tider besynderlige beslutninger. Det er ofte barske historier, der udfolder sig, når siderne vendes i en børnebog fra Kim Fupz Aakeson. For livet er barskt - også for børn. - Jeg lader mig inspirere af alt fra dokumentarprogrammer til noget, et barn har sagt. Jeg er altid åben og lader langt det meste gå ind det sted, hvor mine historier opstår. Børn har brug for historier, som de kan se sig selv i, siger Kim Fupz Aakeson, der begyndte sin karriere som børnebogsforfatter med selv at tegne, og uden egentlig at kende nogle børn. - Derfor skrev og tegnede jeg de historier, jeg selv syntes, var spændende. Jeg mener stadig, at der i god børnelitteratur også er noget at komme efter for de voksne. Vi skylder børnene at tage dem alvorligt. Kim Fupz snakker. Hurtigt og meget. Det er ikke fordi, han ikke tænker over det, han siger – mere som om, der ikke er noget filter for hans tanker. Måske er det samme funktion, der er medvirkende til den enorme produktion af børnebøger, romaner, filmmanuskripter, noveller og teaterstykker, han står bag. Kim Fupz Aakeson tror på at arbejde. - Jeg visner, hvis jeg ikke får lov at arbejde. På et tidspunkt kunne jeg nærmest blive lidt flov over, hvor meget jeg producerede, og kunne finde på at vente med at sende noget ind til forlaget. Hvis jeg var en skovhugger, der uafbrudt fældede træer, ville folk sig »wow, han er god«. Men i min branche er fordybelse en dyd. Og den kan godt være svær at se hos en som mig, der altid har otte historier i gang, og samtidig måske arbejder på et filmmanuskript og en roman. I mange år sagde jeg til mig selv at »på mandag bliver det anderledes«. Men det gør det bare aldrig. Det er sådan jeg er, og det er jeg ved at komme overens med. Til gengæld er han også blevet opmærk-

bibliotekspressen 6 · 2010

”Vi forfattere er mere høflige, sidder derhjemme og skriver og drikker the.”

bibliotekspressen 6 · 2010

En gammel, tom ramme hos Kim Fupz Aakeson blev fyldt ud med dette interviews hovedperson.

om at blive ældre

- Med til at blive ældre hører også at komme overens med sig selv. Og det nyder jeg utrolig meget i den her tid. Jeg er blevet bedre til at nyde tiden, hverdagen, min familie og mit liv, som er privilegeret. Man ændrer jo ikke personlighed, fordi man bliver ældre - og jeg synes det gælder om at bevare nysgerrigheden og lysten til at opleve. Følelsen af, at man har ret til en plads i verden.

Kim Fupz Aakeson fotograferet på isen på søerne i København på en af årets sidste iskolde vinterdage.

der blander sig, og jeg følte egentlig, at det blev for meget. Men det nytter ikke noget at blive ved med at være den der sidder og brokker sig over, at de IGEN har ødelagt ens tekst. Med tiden er jeg blevet bedre til at stemme sindet til den type arbejde. Det er udmattende, men det er også sjovt. Og så finder man jo nogle personer undervejs, som er gode at arbejde sammen med. I dag er jeg kommet derhen, hvor jeg kan se, at de rigtige personer kan bringe mit arbejde videre, så det får andre dimensioner, end jeg kunne have givet det alene.

om at skrive til voksne - Jeg har vel skrevet en fem - seks romaner til voksne spredt fra 1990´erne og til nu. For mig er det en slags fristed, jeg kan give mig selv lov til at gå i gang med, når jeg har brug for at slippe væk fra filmbranchens evige skænderier og krav. Når jeg skriver en roman er det kun mig, der bestemmer. Og så synes jeg, det er sjovt og spændende at sætte mig ind i de personer, jeg skriver om. Jeg ved jo ikke, hvordan det er at være en kvinde på 54 med en psykisk syg søn (I bogen Jonna er 54 møder vi netop sådan en kvinde, red.) men jeg synes, det er interessant at forsøge at sætte mig ind i det ved at bruge mine egne erfaringer.

Historierne påvirker hinanden Kim Fupz Aakeson arbejder altid. Han har masser af halve historier liggende, som på mystisk vis lever deres eget liv, når han lægger dem fra sig. - Der sker en synergieffekt for mig, når jeg har flere historier i gang. De påvirker hinanden og rumler videre, når jeg er væk. Så kan jeg komme tilbage og se, at de lige pludselig er gået et stykke vej uden mig. Jeg bestemmer ikke selv, hvad jeg vil skrive om. Jeg kan for eksempel være rimelig sikker på, at når jeg møder en skolelærer, så siger han måske, at der virkelig mangler en bog om drenge med sukkersyge – men jeg kan ikke arbejde på bestilling. Jeg skal mærke, hvor historien går hen, og så følger jeg med. Og så skifter emnerne for, hvad jeg er optaget af naturligvis også. Jeg er blevet far igen for fire måneder siden, så lige nu opstår der en masse historier om livets tilbliven. - Generelt vil jeg sige, at jeg tror på at skrive. Det er synd for dem, der siger »engang skriver jeg en stor roman«. Jamen så kom da i gang. Skriv! Hvis man ikke sætter sig ned og forsøger, så kommer man ikke ud på alle vildvejene, og så kommer man ikke videre. Men det er også svært, for det er, når du sætter dig ned foran papiret, du finder ud af, om. Og så lurer nederlaget måske.. Nederlag og sejre fylder ikke så meget længere i Kim Fupz Aakesons eget uni-

Hvad driver Kim Fupz aakeson? - Jeg tror, at jeg, fra jeg var lille, eller i hvert fald ung, har været drevet af en kedsomhed og lyst til at komme ud, væk og videre. Jeg er opvokset på en villavej i Albertslund, og følte aldrig, at jeg passede ind. Så var jeg en tur omkring Tvinds rejsende højskole, det var i tiden før kritikken begyndte at vælte ned over dem. Jeg kan sige meget ondt om den tid, men også noget godt - nemlig at jeg lærte, hvor meget man selv kan gøre. Vi var 10 unge, der splejsede til en bus, pillede sæderne ud, så vi kunne sove i den, og så kørte vi til Afghanistan. Hvor svært kan det være? Den lære har jeg taget med mig videre i livet.

vers. Igennem årene har han fået sin del af priser, der kan bevise, at andre sætter pris på hans arbejde. - Og de er da dejlige at få. Men jeg kunne aldrig finde på at hænge dem op og lave et mausoleum ud af det. Jeg har i det hele taget rigtig svært ved at respektere, når folk hænger fast i fortidige succeser. Det kan da godt være, at man blev årets et-eller-andet i 1982 - men hvad med nu? Det er vel nuet, det drejer sig om, og ikke hvad der skete for år tilbage. n kejser@bf.dk bibliotekspressen 6 · 2010

Sidder de ikke bare der og skovler penge ind? Nogle ville kalde os grådige, for vi er temmelig glade for penge. Og vi passer godt på dem, indtil den dag du får brug for dem. Men vi er ikke begejstrede for bureaukrati og mærkelige omkostninger, og vi går målbevidst efter størst muligt overskud. Et overskud der kun går til dig og de tusinder af andre, der også sparer op til pensionen. De mange penge skal selvfølgelig yngle, så vi kan skovle endnu ﬂere penge ind. Men vi investerer ikke i hvad som helst. Vi skovler

Tuborg Havnevej 14

•

2900 Hellerup

ikke penge ind på landminer, børnearbejde eller virksomheder, der ikke tillader medarbejderne at organisere sig. Vi skal kunne se hinanden i øjnene, når pensionspengene skal nydes. Så når vi skovler penge ind, er det kun for at give dig den bedst mulige pension. Og du kan selv være med til at gøre det endnu bedre, hvis du udnytter de mange valgmuligheder. Ring, skriv eller mail. Og hør mere om, hvordan vi kan tilpasse din pension til dit liv.

•

Tlf. 77 33 18 77

•

www.sampension.dk

W WW

DELDINVIDEN .DK Denne artikel kan findes på www.bibliotekspressen.dk/Del-Din-Viden

Facebook - hvordan gør I andre? Skal der være særlige tilbud på Facebook-profilen, som ikke er andre steder i biblioteket? Skal hvert bibliotek i kommunen have sin egen profil? Og hvor mange kræfter skal man bruge på Facebook-opdateringer? Det er nogle af de overvejelser, som vi har på Frederiksberg. Men lige her og nu trænger et akut spørgsmål sig på: Skal man have en fanside

lig mange fans, der var ingen dialog, og ingen kommenterede vores indlæg. Vi var faktisk kedelige bænkevarmere.

Populær venneside – men også kritik For et halvt års tid siden ændrede vi vores side til en venneside: Og så gik det stærkt.

”Og en anden mener, at vi er i farezonen for at få slettet hele profilen, fordi vi på den måde driver rovdrift på begrebet venskab.”

FreDerIkSberg bIblIOtek

Den første uge fik vi 330 venner og masser af feedback. Men der er kritiske røster over ændringen: Én undrer sig over, at vi ikke er mere ambitiøse, da man kun kan have 5000 venner. Og en anden mener, at vi er i farezonen for at få slettet hele profilen, fordi vi på den måde driver rovdrift på begrebet venskab. Vi har prøvet at oprette en test-fanside - og nej: Man kan stadig ikke invitere sine fans til en begivenhed. Hvad gør I andre?

Fanside som en bænkevarmer Først oprettede vi på Frederiksberg en fanside på Facebook, men vi fik ikke sær-

Om at være ven med en bygning Problematikken fan/venneside er akut, men vi har også andre overvejelser: Dækker bibliotekets profil »en bygning«? Vi

eller venneside? Der er fordele og ulemper ved begge dele. Hvad gør I andre ude i bibliotekslandskabet? af Anette tHeDe, WebreDAktør

har indtil videre besluttet, at bibliotekets tre filialer er dækket ind via en samlet Frederiksberg-profil. Men man kunne sagtens forestille sig, at filialerne eller musikbiblioteket gerne vil i kontakt med deres helt egne lånere. Er der nogen af jer andre, der har flere profiler, hvor det i højere grad er enten et fysisk hus eller et særligt tilbud, I brander?

Tid? Og så er det jo også altid interessant at høre, hvor mange kræfter I andre smider i Facebook. På Frederiksberg kommer det endelige Facebook-team til at bestå af fire personer. Vi er fortsat i en opstartsfase, så indtil videre lægger vi arrangementer på, fortæller om hightlights fra nyhedsbrev eller hjemmeside og går i dialog med brugerne. Men spørgsmålet er, om der skal være særlige tilbud for eksempel gratis arrangementsbilletter til den hurtigste, afstemninger, quizzer med præmier og så videre. Er der nogen af jer, der laver den slags? Kort sagt: Mon nogen af jer Facebookhajer vil øse af jeres erfaringer?

Del Din Viden er et brugerdrevent site, du finder via bibliotekspressen.dk, hvor du kan dele erfaringer, stille spørgsmål og debattere.

bibliotekspressen 6 · 2010

W WW

Resumeer fra Del Din Viden

DELDINVIDEN

Der kommer løbende nye artikler på Del Din Viden. Bibliotekspressen bringer i hvert nummer resuméer fra dem, der er kommet siden sidst. Læs artiklerne i deres fulde længde på www.bibliotekspressen.dk/del-din-viden Facebook - hvordan gør I andre? Af Anette Thede Webredaktør, Frederiksberg Bibliotek 23. marts 2010 Skal der være særlige tilbud på Facebook-profilen, som ikke er andre steder i biblioteket? Skal hvert bibliotek i kommunen have sin egen profil? Og hvor mange kræfter skal man bruge på Facebook-opdateringer? Det er nogle af de overvejelser, som vi har på Frederiksberg. Men lige her og nu trænger et akut spørgsmål sig på: Skal man have en fanside eller venneside? Der er fordele og ulemper ved begge dele. Hvad gør I andre ude i bibliotekslandskabet? Se side 27

Podcasting, musikbibliotekerne og den digitale musikbranche Af Niels Mark Musikbibliotekar / Podcast-producent ved Herlev-Bibliotekerne Podcast-redaktør / teknisk redaktør på Musikbibliotek. dk (Gentofte) 16. marts 2010 Internettet er i stigende grad den primære globale informationskilde, og risikoen for at drukne i information er overhængende, i takt med at den globale informationsmængde vokser i eksplosiv fart. Derfor er der behov for værktøjer til at målrette den relevante information ud til brugerne. I det seneste år har bibliotekerne udsendt musikpodcasts til brugerne via podcast-portalen HØRbar på Musikbibliotek.dk. Når Musikbibliotek.dk inden længe fusionerer med landets største onlinemusik-portal, Netmusik.dk, udvides podcast-portalen

bibliotekspressen 6 · 2010

til også at omfatte professionelle radioportrætter af store danske musikprofiler samt musikradio-udsendelser fra landets radiostationer. Artiklen her fortæller om det første års succes med musikformidling via podcast-teknologien i HØRbar, som også er en del af en udvikling, hvor bibliotekerne i høj grad bør markere sig som centrale musikformidlere i fremtidens online-baserede musikæra.

Refleksioner over et jobskifte Af Anita Bjerg Elleby Bibliotekar, Nationalmuseet, Bevaringsafdelingen i Brede 15. marts 2010 Nogle ting bliver lettere med alderen, men ikke fænomenet jobskifte. Efter mange år i samme organisation kan det være vanskeligt at skelne mellem den institutionelle viden og de bibliotekariske kompetencer.

Remee, Dell og SAS gør det – nu gør Randers Bibliotek det også Af Dorte Rothmann Kommunikationskonsulent, Randers Bibliotek 15. marts 2010 Flere store virksomheder som Danisco, Dell, IKEA og SAS har det seneste års tid udgivet online magasiner. Nu har Randers Bibliotek - som det første bibliotek i landet - også afprøvet det spændende medie. Online – eller digitale – magasiner er et helt nyt medie, der kombinerer video, flash, lyd, billede og tekst i én

indbydende pakke. Randers Biblioteks magasin kan ses på http://www.randersbib.dk/onlinemagasin. Randers Bibliotek har været igennem en spændende og lærerig proces med at udarbejde magasinet, og de ser et stort potentiale i mediet, som sagtens kunne bruges i et nationalt samarbejde.

Krimiwiki med flere artikler og nye ansigter Af Rune H. Jensen Kommunikationsmedarbejder, Horsens Bibliotek 11. marts 2010 Godt nyt til de krimiglade. Den særlige krimi-udgave af Wikipedia har fået et ansigtsløft og indeholder nu flere hundrede artikler om kriminallitteratur, forfatterne bag bøgerne samt forskellige nyheder fra krimiens verden. Også i Krimiwiki kan enhver oprette sig og redigere eksisterende artikler og selv skrive nye indlæg.

Mindfullness er det spirituelle svar på spelt. Egentlig er det bare hvede, men nu kalder vi det for spelt, og straks føler vi os mere mætte. Egentlig er det bare en mental pause, men nu kalder vi det Mindfullness, og pludselig er det ikke et udtryk for dovenskab, men en værdifuld handling at sidde med lukkede øjne og trække vejret. Nikolaj Lang den 5.3.2010 om den vellykkede branding af meditationsformen Mindfullness

Postboks 188, 1006 København K

Jeg vil gerne ha’ et forfriskende smæk til intellektet. Gratis 6 dage om ugen i 4 uger. Betragtninger og perspektiver, der rager op over hverdagsligegyldighederne. Både når det handler om politik og populærkultur, FN og fjernsynsfænomener. Samtid, samliv, samleje og alt det andet, der er værd at vide noget om. Information med dybde, tyngde og et helt nyt appetitvækkende weekendmagasin, Moderne Tider. Hver lørdag.

Prøv Information GRATIS i 4 uger RING 70 10 19 30 eller SMS* ”TILBUD” til 1241

Prøveabonnementet er uforpligtende og stopper automatisk efter 4 uger. Tilbuddet gælder til 31. maj 2010 og gælder kun husstande, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Bestil på SMS, telefon eller besøg www.information.dk/4ugergratis *Sms koster 0 kr. + alm. smstakst, betaling via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K

Dagbladet Information + + + 10383 + + + 0893 Sjælland USF B

Navn Adresse Postnr./By Telefon E-mail

Biblio

Informationssøgning som socialt fænomen Første dag på et nyt arbejdet er anstrengende. For at lære at begå os og skabe en plads i det nye fællesskab, har vi

FORSKNINGSFORMIDLING

brug for viden. Lektor ved

biblioteksskolen Camilla Moring har skrevet en ph.d. om nyansattes informationspraksis. Hun konkluderer, at informationssøgning ikke alene er en individuel proces, og den viden

digt feltstudie i DSB S-tog, hvor Camilla Moring har fulgt nyansatte i DSB’s kiosker under deres oplæring. Her har hun iagttaget, hvordan de lærer, hvordan de opsøger viden for at lære, men i høj grad også hvordan det fællesskab, de kommer til at indgå i, præger deres læring og måde at søge informationer på.

Camilla Moring Har været ansat som lektor på Danmarks Biblioteksskole siden 1999. Er uddannet bibliotekar i 1995 og cand.scient.bibl i 1999. I 2010 forsvarede hun sit ph.d.-projekt: Nyansattes informationspraksis - et praksislæringsperspektiv på informationssøgning i relation til læring i arbejdslivet

kan bibliotekarer også bruge. af ANETTE LERCHE

Som nyansat skal du tilegne dig viden for at kunne begå dig. Noget finder du måske på intranettet, noget slår du måske op i en manual, men rigtig meget viden opsøger du mere eller mindre ubevidst. For eksempel er du næppe bevidst om, at du i kontakten med dine kolleger forholder dig til, hvad der er god praksis på arbejdspladsen – også hvad angår informationssøgning. Men sådan er virkeligheden, konstaterer Camilla Moring. Hun har forsvaret en ph.d.-afhandling om nyansattes informationspraksis. Afhandlingen tager afsæt i et grun-

bibliotekspressen 6 · 2010

Udgangspunktet for hendes ph.d.er, at informationssøgning opfattes som et socialt fænomen, der integrerer sig til bestemte praksisformer. Informationssøgning er altså ikke kun en individuel og intellektuel proces. Camilla Moring vurderer, at informationspraksis er et begreb, som vil vække interesse hos bibliotekarer. - Det er ikke nok kun at se på hvordan der søges information og hvilke informationsressourcer, der bruges i søgeprocessen. I stedet ser jeg bredere på, hvordan informationssøgning og informationsressourcer tillægges bestemte betydninger i praksis. Jeg lægger således et yderligere analytisk lag ind og fortol-

ker de nyansattes informationssøgning i relation til den praksis, de skal lære at blive en del af, forklarer Camilla Moring. For Camilla Moring sker der nemlig i fællesskabet en social forhandling og fortolkning af informationssøgningens betydning i praksis. Denne viden er nyttig. Både for bibliotekaren, der underviser, men også for ledere eller andre, der er ansvarlige for oplæring og uddannelse af nyansatte i organisationer. - Det er ikke nødvendigvis noget, man kan eller skal styre. Men er man bevidst om det, når man ansætter nye medarbejdere, så kan man forsøge at facilitere en informationspraksis, der er hensigtsmæssig for virksomheden, konstaterer Camilla Moring.

Fra perifer til kompetent deltager Gennem sit feltstudie i DSB S-tog har Camilla Moring fået et indblik i, hvordan nye medarbejdere kommer ind i

Wengers teorier Den schweiziske læringsteoretiker Etienne Wenger har sat begreber på, hvordan mennesker lærer deltagelse i sociale sammenhænge som arbejde, fritid, på nettet og så videre. Alle steder indgår vi i det han kalder praksisfællesskaber. Den individuelle læring er involveret i fællesskaber og det er i forholdet til disse fællesskaber, at vores kompetencer kan tage form, mener Etienne Wenger.

et fællesskab, og hvordan læreprocessen fra at være perifer deltager til kompetent deltager i et praksisfællesskab foregår. Og det giver et indblik i, hvilke faktorer, der både hæmmer og fremmer læring. Teorien, som Camilla Moring har brugt i forbindelse med nyansattes informationsprakis, er Etienne Wengers sociale teori. Etienne Wenger sætter ord på, hvad der sker, når vi træder ind i nye fællesskaber, og teorien er nem at relatere til. - Vi har alle prøvet at være nye og op-

DSB om projektet »Det er interessant at få føjet dimensionen om praksis på, da det siger noget om, hvor vigtigt netværk og den tavse viden også er i relation til læring og informationssøgning. Vi har tidligere tænkt i viden- og erfaringsdeling, men er nu blevet opmærksomme på nye vinkler af betydningen af praksis« »Generelt ser jeg store muligheder for bibliotekarprofessionen i forbindelse med bevidstgørelse omkring ændring af kultur (og informationskultur) i arbejdsfællesskaber ved hjælp af informationssøgning. Opbygning af portaler er traditionelle bibliotekaropgaver, fordi bibliotekarer er dygtige til at lave strukturer og informationsarkitektur samt mestrer søge- og webmasterfunktioner.« Citat: Birgitte Pahl, Vidensschef i DSB 2006. Udtalt i forbindelse med Camilla Morings feltstudier i DSB S-tog. Kilde: BiblioteksskoleNyt, nr. 2., 2006

Det kan være på arbejdspladsen, uddannelsesinstitutionen eller omkring et interessefællesskab, som for eksempel rollespil eller sport, at der udvikler sig en informationspraksis, som man som medlem af det fællesskab, må forholde sig til. De forskellige praksisfællesskaber rummer forskellige informationspraksisser. På de følgende sider kan du læse Camilla Morings artikel om informationspraksis baseret på hendes ph.d. om samme emne. n lerche@bf.dk ▼

Camilla Moring ser ikke informationssøgning som en udelukkende individuel process. Det er viden, som bibliotekarer også kan bruge. Foto: Jakob Boserup

leve, at mens vi kan begå os i nogle sammenhænge, så går det knap så godt i andre sammenhænge, hvor vi mangler viden for at kunne deltage og udvikle vores position i fællesskabet. Vi skal finde ud af, hvem der ved hvad, og hvem vi skal spørge for at få adgang til fællesskabets viden. Det vil altid være forholdsvis foranderligt hvilke kompetencer, der er brug for i en given organisation. For eksempel er der her på biblioteksskolen nu andre krav til medarbejdernes kompetencer, end der var for bare nogle år siden, siger Camilla Moring. Det interessante ved begrebet informationspraksis er, at det rykker informationssøgningen hen, der hvor vi som mennesker erfarer den. - Vi foretager ikke vores informationssøgning ved siden af alt det andet, vi ellers gør, fordi vi ofte ikke ser det som en særlig opgave. Den fletter sig ind i vores gøremål, og dermed får vi med informationspraksis et lidt mere integreret perspektiv. Når fokus flyttes fra informationssøgning til informationspraksis, finder vi nogle andre svar på hvad informationssøgning handler om, siger Camilla Moring. Det at læse Etienne Wengers teori er ikke som at åbne en værktøjskasse. Men man kan som bibliotekar blive inspireret til at tænke på sine brugere som mennesker, der lærer i og på tværs af mange sammenhænge. Det vi forsøger at give dem på biblioteket omkring informationskompetence er bare en del af den læring, der omhandler informationssøgning. Brugerne er ikke bare biblioteksbrugere, men personer, der bevæger sig mellem forskellige informationspraksisser.

bibliotekspressen 6 · 2010

Informationspraksis - Når betydning for informations Informationspraksis er et nyt begreb, der sætter den klassiske opfattelse af informationssøgning ind i nye

FORSKNINGSFORMIDLING

sammenhænge. Læring er en

integreret del af social praksis og derfor er vores tilgang til informationssøgning i høj grad påvirket af vores relationer, og de sammenhænge hvori vi søger informationer. Hvad enten det er under uddannelse eller som nyansat i en virksomhed. tekst: CAMILLA MORING illustration: ANJA GRAM

Informationssøgning og læring i arbejdsliv Der er igennem de sidste 20 år gennemført mange studier af informationssøgning i relation til læring i uddannelse, men der eksisterer endnu ikke tilsvarende mange studier af informationssøgning i relation til læring i arbejdslivet. I lyset af den voksende interesse der har været omkring læring og kompetenceudvikling på arbejds-

bibliotekspressen 6 · 2010

pladserne, er det relevant at undersøge nærmere hvilken betydning informationssøgning kan have i sådanne praksisrelaterede læreprocesser. I min ph.d.-afhandling undersøger jeg hvorledes, man kan anvende Etienne Wengers sociale teori om læring til at iagttage informationssøgning i relation til læring i arbejdslivet. Wengers teori kendes måske af flere som teorien om praksisfællesskaber. Helt overordnet ses læring hos Wenger som en integreret del af social praksis. Læring sker gennem deltagelse i praksis på personligt meningsfulde måder. Adgang til at deltage og forhandle mening i praksis er derfor ganske afgørende for, at der kan ske læring. Omvendt kan man også sige, at den konkrete praksis har betydning for den læring, der kan finde sted, og for det som denne artikel handler om, nemlig hvilken funktion og betydning informationssøgning tildeles i praksis.

Litteratur Moring, C. (2009). Nyansattes informationspraksis – et praksislæringsperspektiv på informationssøgning i relation til læring i arbejdslivet. Ph.d.-afhandling. København: Danmarks Biblioteksskole. Wenger, E. (2004). Praksisfællesskaber: læring, mening og identitet. København: Hans Reitzels Forlag.

Fra informationssøgning til informationspraksis Når der tages afsæt i praksislæring betyder det, at informationssøgning må analyseres som en integreret del af sociale læreprocesser i praksis. Til at beskrive en sådan forståelse af informationssøgning foreslår jeg begrebet informationspraksis, som er et nyt begreb inden for biblioteks- og informationsvidenskaben. Informationspraksis er i de senere år blevet introduceret som et alternativ til, de for mange mere velkendte, begreber som informationsadfærd og informationssøgning. Informationspraksis dækker umiddelbart over aktiviteter som det at skabe, søge, anvende, genfinde og dele information, og man kan derfor med rette spørge hvad vi egentlig skal med et nyt begreb som informationspraksis? Svaret på dette spørgsmål er komplekst, men skal først og fremmest findes i den betydning informationssøgning tillægges i bestemte kontekster. Teorier om informationssøgning handler om hvordan individer gennem informationssøgningsprocesser søger svar på problemer eller løser opgaver de aktuelt står overfor. Informationssøgningen antages at bidrage til den enkeltes meningskonstruktion og herigennem også til udviklingen af individets viden. Fokus er derfor rettet mod hvordan, og hvor individer søger information, samt på, hvorledes de oplever informationssøgeprocessen. Når vi taler om informationspraksis er fokus ikke på individet, men derimod på individet som deltager i en social praksis. Informationssøgningen anses som værende et socialt og praksisrelateret fænomen,

social praksis har søgningen nye fællesskaber. Når man som nyansat starter i en virksomhed intensiveres ens læring, fordi man er nødt til at finde ud af, hvad der skal til for at blive et mere varigt medlem af det fællesskab. Det er normalt et ønske om at beholde jobbet, der driver den nyansatte til at engagere sig i den nye praksis. Og der er meget, man skal lære i den første tid. Man skal for eksempel finde ud af hvilke kompetencer, der efterspørges i organisationen, hvordan arbejdsopgaver skal løses, og hvordan arbejdsdeling, kommunikationsveje og beslutningsprocesser fungerer. Dertil kommer de sociale aspekter knyttet til det at blive en del af et nyt arbejdsfællesskab. For at kunne begå sig, skal man eksempelvis få en fornemmelse af, hvordan organisationen fungerer, herunder også af de eksisterende normer og værdier.

hvor selve betydningen med at søge information, samt de informationsressourcer og værktøjer, der anvendes i en given praksis hele tiden forhandles socialt.

Fokus på nyansattes læring I afhandlingen sættes der fokus på nyan-

sattes læring. Wenger ser i sin teori ikke læring som nogen særskilt aktivitet, der kan afgrænses til bestemte kontekster eller situationer, men han påpeger dog, at der er tidspunkter i livet, hvor læringen intensiveres, som for eksempel når vi ønsker at tage del i nye praksisser og træde ind i

Wengers begreber om deltagelse og meningsforhandling er således centrale for

bibliotekspressen 6 · 2010

▼

Kollegernes holdning til salg smitter af på den nyansattes. Her er det ikke ligefrem begejstring, der smitter

Forudsætningen for at lære er, at den nyansatte deltager i en given praksis. Fra det øjeblik den nyansatte træder ind i praksis, kan dennes læring ses som en bevægelse gående fra at være ny deltager til at blive en erfaren, kompetent og ansvarlig deltager i praksis. I praksis foregår der altid en løbende forhandling mellem deltagerne af, hvad det vil sige at være en kompetent udøver, samt hvilken viden det er nødvendigt at besidde i relation hertil. Man kan derfor også sige, at en given praksis udgør et lokalt forhandlet kompetencesystem, hvori det defineres hvilken viden og hvilke kompetencer, der er gangbare.

forståelsen af, hvad der sker i mødet mellem en nyankommen og så et eksisterende praksisfællesskab, men også til at pege på, hvad der kan være på spil i dette møde, der henholdsvis fremmer eller hæmmer læring.

Et studie blandt nyansatte salgsassistenter i DSB S-tog Konkret består afhandlingens empiri af et otte måneders feltstudie blandt nyansatte salgsassistenter i DSB S-tog. Salgsassistenterne er det personale, der varetager salgsarbejde i Kort&Godt butikker og billetsalg på S-togsstationer i hovedstadsområdet. Salgsassistenterne gennemfører en måneds introduktionsforløb i en vekselvirkning mellem undervisning og praktik før de ansættes på en station. De nyansatte salgsassistenter stifter bekendtskab med praksis i form af det daglige arbejde i Kort&Godt butikkerne allerede i den første uge, hvor de kommer ud i praktik. Praksis rummer en række læringsressourcer af betydning for den nyansatte. Hvad en nyansat salgsassistent lærer om salg eller salgsteknik afhænger af hvor, hvordan og med hvem de lærer at sælge. Med dette siges også, at hvad den nyansatte lærer, afhænger af i hvilket omfang og på hvilken måde den nyansatte får adgang til den information, viden og de erfaringer, der eksisterer i den pågældende praksis. Denne adgang bidrager de nyansatte selv til ved aktivt at søge information, der kan få dem videre i deres læreproces. Sælgerrollen For at lære sælgerrollen at kende, er den nyansatte nødt til prøve sig frem i praksis, i konkrete salgssituationer, der involverer rigtige kunder. At lære at sælge drejer sig også om at lære at

bibliotekspressen 6 · 2010

agere som sælger. I første omgang at finde ind i rollen som salgsassistent, og senere måske at udvikle sin egen stil i kundebetjeningen. Således lærer de nyansatte først og fremmest at sælge og yde service ved at observere deres kollegaer i salgssituationer, og ved at iagttage kundernes reaktioner på kollegaers, men også deres egen, salgsadfærd. Til sælgerrollen hører også nogle forestillinger om, hvad det vil sige at yde god service. I denne sammenhæng handler god service selvfølgelig om at være imødekommende over for kunder, men det handler i høj grad også om at kunne levere det produkt, som kunden efterspørger og herunder også at formidle de korrekte informationer til kunderne. Dette bliver især tydeligt ved billetsalg, da der knytter sig mange regler til udstedelse og brug af DSBbilletter. De nyansatte må derfor hurtigt lære de forskellige produkttyper at kende, men også hvordan de holder sig opdateret omkring aktuelle priser og kampagner.

De nyansattes informationspraksis På de forskellige stationer hvor de nyansatte salgsassistenter ansættes, møder de arbejdsfællesskabets normer og krav til at holde sig opdateret for at kunne yde kvalificeret service. De stifter i mødet med deres mere erfarne kollegaer bekendtskab med et kompetencesystem, der rummer forskellige tolkninger af den fælles virksomhed, men også forskellige tilgange til faglighed og kompetent deltagelse i praksis. Disse normer og værdier er ikke altid helt de samme på stationerne – nogle steder bliver den nyansatte ofte mindet om, at det er vigtig at holde sig opdateret ved aktivt at søge information, mens det andre steder ikke er noget, man

Etienne Wengers bog om praksisfællesskaber Ideen om praksisfællesskaber blev oprindeligt udviklet gennem Etienne Wengers samarbejde med Jean Lave i bogen Situeret læring som udkom på dansk i 2003. I bogen Praksisfællesskaber udvikler Wenger videre på disse ideer med det formål at udvikle en social teori om læring. Han ønsker således at udvikle en teori der kan forklare læring som et socialt fænomen. Udgangspunktet er, at vi mennesker er sociale væsener, og at vi tilegner os viden gennem deltagelse og meningsforhandling i sociale praksisfællesskaber. Praksis opstår i fællesskabet mellem mennesker gennem deres fælles aktiviteter og et gensidigt engagement og ansvarlighed i forhold til disse. Praksis er dog også forhandlet, hvilket grundlæggende betyder, at praksisfællesskaber er meningsproducerende, og at det er gennem meningsforhandling, at den fælles praksis etableres og udvikles. Det betyder dog også at praksisfællesskaber ikke bare kan ses som harmoniske enheder, men at der derimod ofte vil eksistere forskellige modsatrettede perspektiver, samt spændinger og konflikter inden for et praksisfællesskab. Derfor er praksisfællesskaber både dynamiske og foranderlige. Etienne Wenger er forfatter, selvstændig forsker og konsulent. Han er opvokset i Schweiz men er i dag bosat i Californien, USA. Læs evt. mere på: http:// www.ewenger.com/

taler lige så ofte om. Der er to interessante aspekter omkring det. Det første er, at kollegaernes holdninger til hvad god og kvalificeret service er, påvirker den nyansattes opfattelse af samme, og dermed også vedkommendes indlæ-

tilhørsforhold til den givne praksis for, at de nyansatte derigennem kunne udvikle sig til kompetente deltagere.

ring af nogle af de krav, der stilles til sælgerrollen. For det andet påvirker kollegaernes holdning til vigtigheden af at holde sig opdateret, den nyansattes holdning til hvor og hvor ofte, man søger efter information. Selve informationssøgningen er således underlagt den lokale meningsforhandling om, hvad der anses for at være kompetent deltagelse, hvilket i dette eksempel vil sige, hvad der anses som kompetent sælgeradfærd. Ved at anvende Wengers sociale teori

om læring åbnes der for en bred forståelse af informationssøgning i praksis. De nyansattes læring er et resultat af et komplekst samspil imellem forskellige praksis- og deltagelsesformer og så meningsforhandling. De nyansattes informationssøgning flettes ind i dette samspil og indgår både i og bidrager til forhandlingerne om, hvad der kendetegner kompetent deltagelse i praksis. De nyansattes informationspraksis udgjorde således et væsentligt element i at få etableret, udviklet og vedligeholdt et

FORSKNINGSFORMIDLING

Her er kollegernes engagement smittende.

Informationspraksis i et bredere perspektiv Informationspraksis er et velegnet begreb til at indfange informationssøgning som beskrevet ovenfor, da det netop henleder vores opmærksomhed på at informationssøgning bør anskues som integreret i de mange forskellige praksisformer som vi deltager i, hvad enten det så handler om uddannelse, arbejde, eller fritid. Begrebet fremhæver informationssøgningens situerede, sociale og forhandlede karakter, men kan i et bredere perspektiv pege på, at det at udvikle informationskompetencer også er knyttet til forskellige praksisformer. Når bibliotekarer således underviser brugere, har den konkrete kontekst som læringen finder sted i altså betydning for læringsudbyttet. Det er måske ikke så nyt, men pointen i denne sammenhæng er, at det at søge information i relation til læring i uddannelse ikke kan antages at være identisk med det at søge information i relation til læring i arbejdslivet. Informationssøgningens funktion og betydning er ikke nødvendigvis den samme i de to praksisformer, og det udfordrer synet på informationssøgning som bestående af en række generelle færdigheder, der kan tilegnes i en kontekst og derefter umiddelbart overføres og anvendes i andre kontekster. I stedet må vi nok nærmere se på det at søge information og udvikle informationskompetencer som noget, der sker i og på tværs af forskellige praksisformer – som informationspraksisser. n

bibliotekspressen 6 · 2010

ye stillinger

Stillingsopslag Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer. Frister for stillingsopslag Bibliotekspressen 7 – Udkommer 29. april Bestillingsfrist 13. april kl 12 Tidligste ansøgningsfrist 17. maj Bibliotekspressen 8 – Udkommer 13. maj Bestillingsfrist 27. april kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 27. maj Bibliotekspressen 9 – Udkommer 3. juni Bestillingsfrist 18. maj kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 17. juni

Råd og anbefalinger ved ansøgning Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter: A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden. Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse. B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Forhandlingsafdeling

Bibliotekar DB eller cand.scient.bibl. Esbjerg Kommunes Biblioteker

Job i Esbjerg Kommune

2 ledige stillinger. 1. Områdeleder for bogbusserne. Engageret bogbusansvarlig søges. (Stilling nr. 14.355) 2. Barselsvikar fra 17.5.2010 i Hovedbibliotekets børneafdeling. (Stilling nr. 14.356) Flere oplysninger: www.esbjergbibliotek.dk/Om biblioteket Ansøgningsfrist: 22.4.2010 kl. 12.00

Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg

Mærk ansøgningen: Stilling nr. 14.355 + 14.356

Læs mere på: esbjergkommune.dk/jobs

Bibliotekspressen 8.4.2010

Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat) BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsrepræsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant. Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal repræsentant kontaktes Forhandlingsafdelingen i BF. Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Forhandlingsafdelingen. NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet! Offentlig ansættelse Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet – har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samt staten. Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktionsog/eller kvalifikationsttillæg. Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen. Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens område (2-måneders-grænsen). Privat ansættelse AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgiver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dk BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Forhandlingsafdelingen for vurdering af kontraktens vilkår.

bibliotekspressen 6 · 2010

LollandBibliotekerne søger 2 bibliotekarer LollandBibliotekerne søger pr. 1. juli 2010 eller snarest herefter 2 friske bibliotekarer, som gerne vil arbejde i en kommune, hvor der er åbne vidder, god infrastruktur og hurtige forbindelser til omverdenen. LollandBibliotekerne er en velfungerende organisation, som omfatter hovedbiblioteket i Nakskov samt filialer i henholdsvis Maribo, Rødby, Holeby, Søllested, Horslunde, Fejø og Femø. Der er hele tiden mange spændende opgaver, der skal løses, og vi glæder os til at dele dem med de nye kolleger. Begge stillinger er på fuld tid. Læs mere om stillingerne på: www.lollandbib.dk

Børn, unge & arrangementer Vil du være koordinator/tovholder?

Rudersdal Bibliotekerne søger en idé - og initiativrig medarbejder, som kan være med til at udvikle vores arrangementer for børn og unge, planlægge, koordinere og afholde arrangementer på Hovedbiblioteket og de tre lokalbiblioteker, samt iværksætte og gennemføre tværgående initiativer i og udenfor biblioteket i samarbejde med Børnebibliotekskonsulenten. Din base bliver Hovedbiblioteket i Birkerød. Rudersdal Bibliotekerne er en innovativ og ambitiøs virksomhed med borgerne i centrum og med fokus på udviklings- og projektkultur. Vi lægger vægt på helhedstænkning og samarbejder i netværk på alle niveauer såvel i Rudersdal Kommune som på tværs af kommuner.

Rudersdal Bibliotekerne er

• Et hovedbibliotek samt et stort og to mindre lokalbiblioteker • En velfungerende teamorganiseret virksomhed med professionelle og engagerede medarbejdere (ca. 60 årsværk) og en høj grad af uddelegering af ansvar og kompetence

Læs mere om Rudersdal Kommune på www.rudersdal.dk og Rudersdal Bibliotekerne på www.rudersdalbibliotekerne.dk

Dine primære arbejdsopgaver

• Tværgående planlægning, koordinering og afholdelse af arrangementer for børn & unge i alle ﬁre biblioteksafdelinger • Produktion af tekster til arrangementsfoldere, plakater, pressemeddelelser, hjemmeside, kalendere m.m. • Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere • Aktiv medspiller i udvikling af biblioteket for børn og unge • Formidling i det fysiske rum • Deltagelse i børnebibliotekets daglige drift • Publikumsbetjening af børn og voksne med aften- og weekendvagter i fælles betjenings-ø • Der må påregnes ekstra aften- og weekendarbejde i f. m. afholdelse af arrangementer

Faglige kvaliﬁkationer

• Bibliotekar DB/cand. scient. bibl. eller anden relevant videregående uddannelse • Har ﬁngeren på pulsen i relation til børn & unge og har bred viden om børne- og ungdomskultur • Er god til at planlægge, koordinere og afholde arrangementer, events og lign. • Kan møde børn og unge ”i øjenhøjde” • Stærke kommunikative evner herunder kreativ og inspirerende tekstforfatning • God til korrekturlæsning • Sans for PR • Kan arbejde systematisk, struktureret og effektivt i f. m. administrative opgaver • Kan bringe Børnebiblioteket ud til børn og forældre og agere ude i marken • Gode IT-færdigheder på brugerniveau

Personlige kompetencer

• Er kreativ og nytænkende, udadvendt og ﬂeksibel • Har lyst til tværgående samarbejde • Har gå-på-mod, overblik og kan holde hovedet koldt • Kan overholde deadlines • Har gode samarbejdsevner • Er god til og kan lide at arbejde under pres og er vild med at have mange bolde i luften • Er dynamisk og idé- og initiativrig • Har gode formidlingsevner • Har begge ben på jorden i en dagligdag med mange praktiske gøremål • God fysik (afholdelse af arrangementer)

Vi tilbyder

• Et alsidigt job, hvor du selv kan være med til at skabe et spændende og interessant jobindhold • Samarbejde med kompetente og engagerede kolleger • Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder • Løn i henhold til overenskomst • Arbejdstid: 37 t/ugl • Tiltrædelse pr. 1. maj eller snarest derefter Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Udviklingschef og teamleder Lene Holmstrøm på tlf. 4611 5751 eller Børnebibliotekskonsulent Kirsten Havelund på tlf. 4611 5741. Ansøgning vedlagt kopi af relevante papirer sendes til edmo@rudersdal.dk, så den er modtaget senest den 22. april 2010 kl. 12.00.

bibliotekspressen 6 · 2010

Bibliotekar DB eller cand. scient. bibl.

4 bibliotekarer

To fuldtidsstillinger som bibliotekar ved Brønderslev Bibliotek.

Ved Gladsaxe Bibliotekerne er der pr. 1. juni eller snarest derefter 4 fuldtidsstillinger som bibliotekar ledige.

Gladsaxe Bibliotekerne

Bibliotekar til voksenområdet

Den ene stilling med fokus på børneområdet er ledig fra 1.5. eller snarest derefter. Ud over de almindelige bibliotekariske arbejdsopgaver kommer du bl.a. til at arbejde med events, projekter og formidling – både fysisk og virtuelt.

Bibliotekar til voksenområdet/Høje Gladsaxe Bibliotekar til musikområdet Bibliotekar til Mørkhøj (børn og unge)

Den anden stilling med fokus på voksenområdet er ledig fra 1.8. eller snarest derefter. Ud over de almindelige bibliotekariske arbejdsopgaver kommer du bl.a. til at beskæftige dig med brugerdreven innovation og udvikling af aktiviteter. For begge stillinger gælder, at fokus er på de faglige områder, mens vi arbejder på tværs af de fysiske steder. Arbejdstiden indeholder to aftenvagter pr. uge samt deltagelse i turnus omkring lørdagsvagter og i vinterperioden også søndagsvagter. Se hele stillingsopslaget på www.bronderslevbib.dk

For nærmere oplysninger om stillingernes indhold, biblioteket og kommunen se www.gladsaxebibliotekerne.dk Ansøgningsfrist er 22. april kl. 12.00.

Gladsaxe Kommune – en levende arbejdsplads med mange muligheder.

ersonnyt

BF’s Lederforums bestyrelse

indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling fredag d. 23. april 2010 k. 14.00 i BF’s hus Lindevangs Alle 2, Frederiksberg. med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Forslag fra bestyrelsen om nedlæggelse af BF’s Lederforum. Læs evt. artikel på www.bfslederforum.dk ”Hvad skal der ske med BF’s Lederforum”

Jens Gram er den 1. marts ansat som arkiv-chef hos billedbureauet All Over Press. Han kommer fra et job som indeksør hos Polfoto, og blev uddannet bibliotekar db i januar 2009. Christoffer Kiilerich er den 1. februar ansat som bibliotekar ved biblioteket på University College Syddanmark i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som bibliotekar på Slagelse Bibliotekerne, og er uddannet bibliotekar DB i 2005. Karin Lademann har fra den 1. marts fået job som afdelingsleder ved Sygeplejefagligt Bibliotek, Professionshøjskolen Metropol. Hun kommer fra en stilling som leder af VidensCentret og Market Intelligence Researcher i PricewaterhouseCoopers.

3. Eventuelt

Tilmelding til generalforsamlingen (med henblik på fortæring) kan ske til bestyrelsesmedlem Birgit Vesth e-mail: bve@hvidovre.dk senest fredag d. 16. april 2010.

bibliotekspressen 6 · 2010

Har du fået nyt job så send en e-mail til bibliotekspressen.dk, hvor du oplyser dit navn, eventuelle tidligere ansættelsessted og beskriver dit nye job samt ansættelsessted. Husk også at skrive, hvornår din ansættelse begynder.

Foto: Palle Skov

Til fals for krøllede hjerner Navn: Vibeke Meng Nyt job: Leder af biblioteket på Designskolen i Kolding. Karriereforløb: Uddannet bibliotekar i 1987. Har blandt andet arbejdet på Herning Centralbibliotek, Erhvervsinformation på Århus Kommunes Bibliotek, Th. Langs HF og Silkeborg Bibliotek, Silkeborg Handelsskole samt Center for Aktiv Beskæftigelses Indsats i Århus. Tog desuden en masteruddannelse i Vidensorganisation i 2009.

Hvorfor søgte du jobbet? - På min tidligere arbejdsplads var vi så heldige at få lavet en personlig analyse af vores styrker og potentialer. Her fandt jeg ud af, at den retning som biblioteket bevægede sig, ikke matchede det, jeg brænder for, og jeg savnede den direkte kontakt med brugerne. Så begyndte jeg at tænke over, hvad jeg gerne ville i stedet, og jeg fandt frem til, at der for mig var to drømmejobs. Derfor var det helt fantastisk da det ene, jobbet her på Designskolen, blev ledigt. Jeg er til fals for krøllede hjerner, og kommer nu til at sidde over for de studerende, når de er i gang med spændende opgaver, og det er en fantastisk og givende proces at være en del af. Hvilke udfordringer står du over for? - Designskolen er i gang med en akkreditering til universitetsstatus, hvilket gør, at biblioteket skal udvikle sig til et forskningsbibliotek. Materialesamlingen skal ikke længere udelukkende understøtte den kunstneriske proces, men også den forskningsmæssige del inden for design. Det betyder også ændringer af det fysiske bibliotek, og vi er allerede i gang med de første ombygninger til et studiemiljø. Det er en stor omvæltning, der ligger forude, og jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af denne udvikling. Jeg er god til at sætte ting i værk og få ting til at ske. Til gengæld kan jeg godt gå lidt død, når der går for meget drift i den, men her kan jeg se frem til masser af udvikling, og det er jeg vild med. Hvad for et bibliotek er det, du overtager? - Det er et bibliotek, hvor hovedstolen bare er i orden. Jeg overtager ansvaret efter en, som har været her i 40 år. En, der faktisk

ikke er uddannet bibliotekar, men som har haft stor tæft for at opbygge biblioteket. Hun begyndte med at tage sine egne bøger med, og har simpelt hen bygget det hele op fra grunden. Når hun var i udlandet købte hun bøger, og hun fik de studerende til at tage bøger med hjem, når de var på studietur. På den måde er der opbygget en meget inspirerende og unik samling.

Hvordan bruger de studerende biblioteket? - Jamen der kan komme nogle med ideer om at koble tekstiler og strik med de syv dødssynder eller dogme 95. Skal nogen lave en sko, har vi måske fat i en bog om kager, fordi skoen skal ligne en marengs, eller ideer til vævning kan kommer fra en bog om betonoverflader. De studerende er meget kreative og tænker i fornemmelser og sanser, som de kobler på materialer og rum. Og det skal materialesamlingen understøtte! Hvordan havde du det med at søge en stilling med lederansvar? - Jeg har nu ikke så meget personaleansvar, vi er en HK’er på deltid og mig. Men der er meget ansvar i forhold til den udvikling, vi skal igennem, og det havde jeg ikke nogen problemer med. Jeg har prøvet noget lignende på biblioteket på blandt andet Silkeborg Handelsskole, og det ryster mig ikke lige så meget som for 20 år siden. I dag ved jeg, at alting udvikler sig, og at ingen forventer, at man kan alt i det øjeblik, man sætter sig i stolen. Derimod er det vigtigt at have mod på opgaven og en forståelse for processen. Desuden har jeg samlet nogle gode erfaringer op fra de organisationer, jeg har været i. Hvorfor tror du, at det blev dig, der fik jobbet? - Jeg tror, at jeg havde svært ved at skjule min begejstring. Og så tror jeg, at de troede på, at jeg kunne løfte opgaven. Jeg har på et tidspunkt taget en master, og underkender ikke fordelen i at have ajourført min gamle uddannelse. Til samtalen var der en god kemi, både med hende, der nu er min kollega, og med de andre. Vi ville gerne hinanden. kejser@bf.dk bibliotekspressen 6 · 2010

Afsender: Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Redaktion: Bibliotekspressen@bf.dk. Abonnement: Abonnement@bf.dk Uregelmæssigheder i leveringen meddeles det lokale postkontor. Magasinpost UMM ID-nr. 42385

”Det handler om at få forklaret, at jobbet som bibliotekar er meget alsidigt og spændende og tilmed godt aflønnet.”

redaktørens spalte

Bibliotekaren og oraklet Flere i uddannelse udvider det bibliotekariske arbejdsmarked, med specialister, der skal styre viden og information i vidensamfundet. Og flere med en højere akademisk uddannelse betyder en højere livsløn for den enkelte. Ledigheden i faget er lav, i december i fjor kun 2,8 procent. Så de unge burde stå i kø for at blive uddannet til bibliotekar. Men det gør de jo ikke, så hvad er galt? Der er især det galt, at det ikke er hipt at være bibliotekar, derfor optages alt for få unge på uddannelserne. Andre fag er mere »spændende« og har en mere forjættende aura - eksempelvis er det rigtig populært at søge ind som journalist, selv om dette fag også er i kraftig turbulens i disse år. At der er for få bibliotekarstuderende, vil Bibliotekarforbundet gøre noget ved – også i kampagneform. »Bibliotekar = orakel« lyder sloganet i den kampagne, som Bibliotekarforbundet står bag. Ideen er at punktere diverse myter om faget og dermed få flere unge til at tage en

bibliotekar-uddannelse, helst skal bibliotekaruddannelserne op på et samlet optag på 600 om året. Det handler om at få forklaret, at jobbet som bibliotekar er meget alsidigt og spændende og tilmed godt aflønnet. Det er nødvendigt, selv om de seneste tal viser, at Danmarks Biblioteksskole tilsyneladende får fremgang i optaget næste gang – efter flere år med det, der nærmest må betegnes som styrtdyk. På den nye uddannelse på Syddansk Universitet er der optimisme, her spår lederen af uddannelsen i biblioteksvidenskab og videnskommunikation, Lars Ole Sauerberg optaget til at blive 35 næste gang – det første hold er på 18. På biblioteksskolen er rektor Per Hasle i gang med at modernisere udannelsen og lave noget, der kunne minde om en dekonstruktion af organisationen – for så at bygge op og ikke mindst udbygge eksempelvis samarbejde og udveksling af studerende, herunder et samarbejde med Københavns Universitet og andre universiteter, og det er

rigtig set. Nu skal det så blot realiseres. Men alle i faget har vel interesse i et højere optag på uddannelserne? Som det fremgår af temaet i dette nummer af Bibliotekspressen er fagets eksistens i farezonen til trods for lav arbejdsløshed. En lektor siger, at de unge i dag vælger fag, der tydeligt taler til deres ønske om selvrealisering. Hertil kommer, at de unge, nyuddannede ikke ligefrem oplever at kunne vælte sig i nye job – sagen er, at rigtig mange job, bliver ledige nu på grund af naturlig afgang, men de genbesættes langt fra altid. Så selv om arbejdsløshedstallene er lave, så kradser krisen, der er en form for understrøm, så det er vigtigt at brande faget og få forklaret alt det spændende, faget har at byde på.

Henrik Hermann hermann@bf.dk