bibliotekspressen 14/2010

14 2 0 1 0

Arkitekter om uoverskuelige biblioteker S v e n d b o r g B i b l i o t e k s e r f a r i n g e r m e d Yo u Tu b e Synspunkt: Drop magtkampene!

PRESSEN 9. september 2010

Open Access: Hvem skal betale for fri og lige adgang?

L

eder

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15.

BF’s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk Næstformand: Matthias Engberg Eiriksson Det Informationsvidenskabelige Akademi Tlf: P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com Øvrige hovedbestyrelse: Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek Tlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45 E-mail: jensdam@bib.sdu.dk Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95 E-mail: atho@grevebib.dk Line Frølich, Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94 E-mail: lfrl@sonderborg.dk Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kim@josefsen.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@aarhus.dk Nina Thorsted Petersen, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24 E-mail: ntp@odense.dk Camilla Sejerøe, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61 E-mail: lcs@odense.dk Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38 E-mail: mesl01@frederiksberg.dk Luhr Løvdahl, studenterobservatør E-mail: luhr.dk@gmail.com Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Forhandlingsafdeling og Job&Profession: Bruno Pedersen, Forhandlingschef, bp@bf.dk Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, udviklingskonsulent, nb@bf.dk Ann Oliveira Borg, karriererådgiver, aco@bf.dk Sofie Plenge, udviklingskonsulent, sp@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk Lone Rosendal, København kommune, Kommuner i Region Sjælland, lr@bf.dk.

Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk Helle Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl.

København, hf@bf.dk Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk BF’s telefonrådgivning: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

Forsiden: Open Access-udvalget er kommet med 14 anbefalinger til, hvordan forskningen gøres tilgængelig for alle. Kirsten Gjerding har illustreret.

formanden har ordet

Rullepølse og strikketøj Generalforsamling. Det er nok, for de fleste, essensen af en fagforening på godt og ondt. Røde faner, rullepølsemadder, gymnastikhal og socialdemokratisk morgensang er nogle af de faste associationer.

Måske findes der stadig generalforsamlinger af den karakter, men mit bedste bud vil være, at det er ved at være en saga blot.

Det er det i hvert fald i Bibliotekarforbundet, og har været det i mange år. Med et glimt i øjet må man konstatere, at der

nok altid har været mere strikketøj end håndbajere på Bibliotekarforbundets generalforsamlinger. Men der er blevet debatteret, og blandt mange tillidsfolk er der stadig anekdoter om håndklæder, der blev kastet fra talerstolen og hovedbestyrelser i strid modvind på podiet. Det er fra de år, hvor man kunne samle 5-600 tillidsfolk og medlemmer til en generalforsamling og hvor den var båret af en retorik og indstilling til, at generalforsamlingen var instrumentet til indflydelse. Vi er ikke længere så mange til generalforsamlingerne – i 2008 var der 250. Bør det så give grund til stor bekymring for engagementet i Bibliotekarforbundet og medlemsdemokratiet?

Ikke nødvendigvis - spørgsmålet er, om det nødvendigvis er eller var udtryk for en højere grad af medlemsindflydelse og demokrati, bare fordi der var mange mennesker? I dag giver man sin mening til kende i Bibliotekspressen, på hjemmesiden, via faggrupperne eller ved at kontakte hovedbestyrelsen og formanden.

Og som fagforening er det afgørende at

kunne være relevant for medlemmerne uden, at de skal være aktive i foreningen for at forstå, hvad de får for kontingentet.

Tiderne hvor vi samlede 600 mennesker er slut, men det er vigtigt, at det er en bred medlemsskare, der træffer beslutningerne.

Derfor vil vi gerne have høj deltagelse ved generalforsamlingerne, fordi der bliver truffet beslutning om, hvordan medlemmernes kontingent skal forvaltes.

Bibliotekarforbundets styrke er, at forbundet har en meget flad struktur og ikke er delt op i regioner eller repræsentantskaber. At hovedbestyrelsesmedlemmer og formand er direkte valgt ved urafstemning af medlemmerne og ikke er afhængige af stillerlister, arbejdspladsstørrelser eller valg på generalforsamlingen.

Men en meget væsentlig del af Bibliotekarforbundets generalforsamling er diskussionen af både beretningen for de 2 forudgående år og ikke mindst Princip- og arbejdsprogrammet samt budgettet for de to kommende år. Og det er kun på generalforsamlingen, at der er mulighed for at ændre på tekst og tal. Det er her, der bliver givet kritik, ros og tilkendegivelser af det arbejde der er blevet lavet og meget væsentligt: At der bliver sagt god for de strategiske mål, politikområder og økonomiske beslutninger hovedbestyrelsen ligger frem. Og så er det faktisk også hyggeligt og sjovt at tage på generalforsamling og diskutere og netværke med kolleger, venner og gamle studiekammerater. Det er som om, det ikke er helt legitimt at bruge dette argument for at tage på en generalforsamling, men det er der intet odiøst i. Tværtimod.

Vel mødt til Bibliotekarforbundets generalforsamling 6.-7. November 2010.

Pernille Drost

INDHOLD

6 10 11 14 24 26

Biblioteket: et offentligt pulterkammer To arkitekter beskriver deres syn på bibliotekerne i forbindelse med projekter på bibliotekerne i Ishøj og Albertslund.

De mindre biblioteker er glade for Palles Gavebod Endelig gik Palles Gavebod officielt i luften, og bibliotekerne er glade for det, der beskrives som et rigtig godt site.

Fra YouTube til mediemøllen I det tidlige forår lagde Svendborg Bibliotek tre klip ud på YouTube, nu fortæller biblioteket om sine erfaringer.

14

Danmark tager første skridt mod Open Access Fri og gratis adgang til viden – det er den grundide, som Open Access hviler på. Men regningen skal alligevel betales, og prisen kan blive høj for de danske tidsskrifter.

Open Access kan meget simpelt forklares som fri adgang til viden.

Men virkeligheden er mere kompliceret.

Goddag, jeg vil gerne låne en danseforestilling I Helsingør har man i august udlånt levende kunst i form af en danse-trio. Brugerne har taget godt imod det anderledes tilbud.

Synspunkt: Far, far krigsmand Lars Bornæs chef for Silkeborg Bibliotekerne kommenterer på balladen om BibZoom og ser frem mod Danskernes Digitale Bibliotek

I øvrIgt

6

Debat 28 Nye stillinger 29 Personnyt 30

På Ishøj Bibliotek er magasinerne taget op af krybberne og stillet til frit skue på en lang magasinvæg.

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk

Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72, 1264 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Bladudvalg: Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen, Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.

Redaktion: Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk.

Journalister: Anette Lerche, lerche@bf.dk, Tania Kejser, kejser@bf.dk.

Studentermedhjælp: Sara Maria Kohnagel, smk@bf.dk Del Din Viden: Tanja Blicher, tb@bf.dk

Trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S ISSN 1395-0401 Danske Specialmedier

Abonnement: Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr.

BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503 Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF’s medlemsafdeling.

bibliotekspressen 14 · 2010

3

Hvem skal være projektleder for Danskernes Digitale Bibliotek?

I disse dage bliver det besluttet, hvem der skal stå i spidsen og koordinere opgaven med at udvikle Danskernes Digitale Bibliotek. Der er kommet 100 ansøgninger til stillingen, som Styrelsen for Bibliotek og Medier slog op før sommerferien. Ansøgningsfristen var den 10. august, og samtalerne blev holdt i uge 34.

De ønskede kvalifikationer hos projektlederen er blandt andet erfaring med projektledelse og it-projekter, gode kommunikative evner, gennemslagskraft og evner for at motivere andre. kejser

Fælles nordisk temadag om spil Nordisk Spildag 2010 sætter fokus på at styrke bibliotekernes rolle i samfundet. Efterhånden som computerspil får en mere og mere central placering på biblioteket, gælder det om at kvalitetssikre udbuddet og formidle spillene til publikum.

På den fælles nordiske temadag den 13. november, sætter de deltagende folkebiblioteker fokus på forskellige spil, lige fra offline bræt- og kortspil til computer-, konsol- og onlinespil.

Forberedelserne er i gang, og styregruppen bag leder efter biblioteker, der har lyst til at bidrage med arrangementer og indslag. Det kan for eksempel være foredrag, brætspil, udstilling af bibliotekets spil eller spilinitiativer i samarbejde med lokale organisationer.

Palle fik 37.000 besøg på en måned Fra bibliotekspressen.dk

I går var der åbningsfest for Palles Gavebod på landets biblioteker.

Indtil nu har gaveboden ligget som en demoversion, som langtfra alle biblioteker har taget til sig.

Alligevel fandt 37.000 besøgende frem til sitet over en måned i sommerferien.

Fra den 13. juli til den 12. august har Palles Gavebod haft i alt 37.047 besøg. Små 70 procent har fundet gaveboden direkte, altså ved simpelt hen at taste adressen direkte ind i browseren. En lille femtedel er kommet derhen via Google, og så er der

4

bibliotekspressen 14 · 2010

Større »fyrtårnsbiblioteker« kan arrangere nordiske biblioteks-mesterskaber i klassiske eSport-spil.

Kontakt styregruppen for inspiration til, hvad dit bibliotek kan bidrage med.

Det er enten Siri Tidemann-Andersen på siri.tidemann-andersen@abmutviling.no eller Thomas Vigild på thomas@nordicgameprogram.com Tilmelding til dagen foregår på https://web.questback.com/abmutvikling/spilldag/ kejser

Lille fald i ledigheden

dem – 11 procent - der har fundet frem til Palle og hans venner gennem andre webmedier som for eksempel politiken.dk, bibliotek.kk.dk og aakb.dk Statistikken, som Styrelsen for Bibliotek og Medier står bag, viser en voksende interesse for at besøge Palles Gavebod.

Kurven over besøgende er støt stigende i løbet af den måned, statistikken er målt.

Perioden begynder den 13. juli – 17. juli, hvor 2.255 unikke besøgende tjekker ind hos Palle. Og slutter med den 8. august til 12. august med små 6.000 besøgende. kejser

Ledigheden blandt bibliotekarer og cand.scient.bibl’er er faldet en lille smule hen over sommeren.

I løbet af den varme sommer er ledigheden blandt bibliotekarer og cand.scient. bibl’er faldet en smule. Oversat til procenter betyder det, at mens den gennemsnitlige ledighed i juni var på 3,0 procent, så var den faldet til 2,8 procent i juli.

Desværre er ledigheden for bibliotekarer under 30 år steget i samme periode fra 5,1 procent til 5,8 procent, og dette tal falder næppe i løbet af sensommeren, når de nye dimittender fra Det Informationsvidenskabelige Akademi skal søge deres første job. lerche

Bibliotekarforbundet skaffer penge til medlemmerne Foto: Scanpix, Rune Johansen

Bibliotekarforbundet har allerede med udgangen af juli måned 2010 hentet flere kroner i erstatning til medlemmerne end i hele 2009. Beløbet dækker for eksempel medlemmers erstatning i forbindelse med uberettiget afskedigelse, manglende feriepenge og manglende lønudbetaling.

Med udgangen af juli 2010 har Biblio-

tekarforbundets Forhandlingsafdeling hentet i alt 2.835.000 kroner i erstatninger til medlemmer mod 2.607.478 kroner i hele 2009. Forhandlingschef i Bibliotekarforbundet, Bruno Pedersen, understreger, at det kan betale sig at bruge Bibliotekarforbundet, så man ikke står alene med et krav til en arbejdsplads.

Uenighed om kopimøbler Det er ikke ulovligt, når RUCs bibliotek har købt og udstillet kopimøbler – heller ikke selv om biblioteket er offentligt tilgængeligt. Det mener det engelske internetfirma, Voga.com, der står bag salget.

I sidste uge kom biblioteket på RUC i klemme, da flere advokater i forskellige aviser slog til lyd for, at det er ulovligt, når biblioteket har kopier af ellers dyre designmøbler stående. Biblioteket har fjernet møblerne, indtil sagen er afklaret.

Nu tager firmaet Voga.com, der i sin tid solgte møblerne til RUC, til genmæle. I en pressemeddelelse skriver firmaet: - Efter at have vendt situationen med

- Hvis man som medlem er i tvivl, om man er blevet behandlet korrekt, er det vigtigt at henvende sig til BF, så der ikke går for lang tid, inden en sag behandles, siger Bruno Pedersen. kejser

Trues den danske model?

vores advokat, som er specialist i ophavsret, lyder konklusionen imidlertid, at det ikke er ulovligt at have de pågældende møbler stående et offentligt tilgængeligt sted. Dette skyldes at det helt grundlæggende EU-retlige princip om varernes frie bevægelighed overtrumfer reglen om den omtalte visningsret. Endvidere følger der af den danske ophavsret, at visningsretten er konsumeret, det vil sige udtømt, i forbindelse med Voga Furnitures lovlige møbelsalg.

- Overordnet set betyder dette, at møblerne gerne må placeres på offentligt tilgængelige steder – og dermed fremvises til offentligheden - og vi står derfor uforstående over for de trusler om erstatningskrav, der er rejst mod RUC, som har handlet helt efter bogen, og altså har loven på sin side, står der i pressemeddelelsen. kejser

Tænketanken Cevea har fremskrevet medlemstallene for fagforeninger og Akasser. Holder beregningerne stik, så vil medlemstallene falde støt i løbet af de næste 40 år, skriver Politiken.

Der er flere grunde til, at centrumvenstre tænketanken Cevea er bekymret, først og fremmest danskernes generelle faldende interesse for at være organiseret. Men de seneste dagpengereformer kan også betyde, at danskerne mister tilliden til, at det nytter noget at være medlem af en A-kasse. I stedet vil lønmodtagerne stille krav om længere opsigelsesvarsler og jobgaranti, hvilket kan presse den model, som det danske arbejdsmarked har opbygget de seneste 100 år.

Cevea har udelukkende fremskrevet medlemstal for de fagforeninger, der hører under LO. De akademiske fagforeninger oplever ikke en lignende medlemsflugt. lerche

bibliotekspressen 14 · 2010

5

Ishøj Bibliotek - som model. Fotograferet hos Polyform Arkitekter.

Biblioteket: et offentligt pulterkammer Alt må ikke være ligeværdigt på et bibliotek. Der skal skabes et hierarki, så brugerne kan få overblik. Ryd op og skab rum, hvor man har lyst til at hænge ud, siger arkitekterne bag nyindretningen af to biblioteker. tekst ANETTE LERCHE foto: jAKOB BOSERUP

Det ville nok komme bag på de fleste bibliotekarer at høre deres biblioteks vel6

bibliotekspressen 14 · 2010

ordnede hyldemeter blive beskrevet som et stort kaos. Men de ord er nu alligevel nogle af de første, som arkitekt Thomas Kock kommer på, når han skal beskrive sit første møde med Ishøj Bibliotek.

- Det hele var ligeværdigt. Et stort kaos, der trængte til at blive ryddet op.

Det var svært at orientere sig i. Der var bogreoler og krybber over det hele.

Han sidder for bordenden af et hvidt mødebord i et stilrent mødelokale ved siden af Polyform Arkitekternes åbne kontorlandskab i København. På bordet står to hvide modeller af den genindretning, som han og Nikolaj Frølund Thomsen har været hjernerne bag på henholdsvis Ishøj Bibliotek og Albertslund Bibliotek.

- Det er klassisk ved mange af de of-

fentlige rum, at man bliver ved med at sætte mere ind i dem. Det kan sammenlignes med et pulterkammer, og til sidst kan man ikke se skoven for bare træer, forklarer Thomas Kock.

Og udfordringen med at gentænke biblioteksindretningen var en gave til de to kreative hjerner.

- Alle kender biblioteket, og man har lyst til, at det skal forny sig. Hvis det bliver ved med at være det samme, så forsvinder det. Der skal være forandring, som gør én nysgerrig, siger Nikolaj Frølund Thomsen.

I Albertslund bliver bibliotekets genindretning færdig i september eller oktober, mens man i Ishøj er ved fase to af i alt fem planlagte faser, der skal løbe over adskillige år.

Det er klassisk ved mange af de offentlige rum, at man bliver ved med at sætte mere ind i dem. Det kan sammenlignes med et pulterkammer, og til sidst kan man ikke se skoven for bare træer.

Slut med det permanente Ideen om at nyindrette Ishøj Bibliotek opstod blandt personalet til et personaleseminar – selve biblioteket blev renoveret i 2004, men da håndværkerne forlod bygningen, stillede man reolerne de samme steder, som de altid havde stået.

Det samme var tilfældet med personalets skriveborde.

- De sad med ryggen mod muren, mens materialerne hobede sig op bag dem, siger Thomas Kock om indgangspartiet ved Ishøj Bibliotek.

Som en del af opgaven gentænkte arkitekterne indgangspartiet. Blandt andet har de nye møbler, som blev tegnet til biblioteket, fået graden af selvbetjening til at stige. Og den fælles info-point, hvor både HK’ere og bibliotekarer står, har ændret på de to faggruppers forhold. Før sendte man brugerne fra skranke til skranke, nu kan de to faggrupper godt overlappe en smule på hinandens fagområder, forklarer bibliotekschef i Ishøj, Hans Peter Rasmussen. Godt for brugerne, og godt for et bibliotek, der ikke har uanede ressourcer.

- Det er en ændring, der har betydet meget på de interne linjer – og vi har skullet trække vejret dybt et par gange. Men det at have arkitekter inde over har klart bidraget med noget, vi aldrig selv havde fundet på. For eksempel det de kalder flying info, som er en skranke, som vi kan flytte rundt efter behov, siger Hans Peter Rasmussen.

For arkitekterne har opgaven i høj grad været at vende de små ting til brugernes fordel. Før stod magasinerne i krybber på Ishøj Bibliotek, nu præsenteres de på en kæmpe magasinvæg, når brugerne træder ind.

Et stort rundt bord inviterer til avislæsning, kaffedrikning eller måske en strikkeklub.

I Albertslund er der blevet udviklet fleksible møbler, der kan flyttes rundt. Det er slut med permanente løsninger.

At skabe attraktive rum For arkitekterne var udfordringen at omforme biblioteksrummet til et stramt og enkelt rum, hvor brugerne nemt kan orientere sig. For at kunne gøre det, valgte arkitekterne at se det offentlige rum som en by, som i stedet for bygninger bestod af reoler med bøger. Ambitionen var at lave et fundament for et socialt bibliotek, hvor ikke kun materialer, men også oplevelser og mødet med andre mennesker, var centralt.

Ved at rokere rundt på opstillingen, skabte arkitekterne mange små attraktive byrum i biblioteket. Arkitekterne lod sig

inspirere af oplevelsen af en slentretur i gennem Rom, hvor den ene plads efter den anden er et åndehul med fontæner, som byens borgere kan læne sig op ad eller sidde ved, inden de går videre.

I biblioteket skal der også skabes pladser, som brugerne får lyst til at blive stående ved – og gå på opdagelse i, og fra hver plads kan man skimte den næste, så man naturligt føres længere ind i biblioteket. Endnu er disse tanker kun gennemført på modelplanet – hvilket også gælder planerne om verdens længste sofa. Og hvor gerne man i Ishøj end vil gennemføre det hele, så ved Hans Peter Rasmussen ikke, om han har pengene til det. Derfor er genindretningen planlagt, så den gennemføres en fase ad gangen – og allerede her har den første fase gjort

▼

Thomas Kock

Arkitekterne Thomas Kock og Nikolaj Frølund Thomsen.

bibliotekspressen 14 · 2010

7

en forskel for personalet og brugerne.

Thomas Kock fortæller, at en ansat i Ishøj har sagt, at hun før genindretningen ikke havde lyst til at komme på arbejde, og det har hun nu.

Den øgede arbejdsglæde kan skyldes, at personalet er kommet meget mere i spil. Det er ikke længere muligt at gemme sig – brugeren mødes lige med det samme, og skrivebordspladsen med ryggen mod muren er fortid.

Til den nysgerrige mormor Det biblioteket, der er relevant i dag, er et bibliotek, der bruges. Folk skal kunne snakke på skype og spille wii, men der skal også være stille-områder. Biblioteket skal rumme begge dele, ellers er det ikke nutidigt.

- Det er usundt, hvis biblioteket specialiserer sig. Det skal være en moderne plads, hvor alle er. Og hvor man kan se, hvad de andre laver. Min mormor skal kunne komme ned og se, hvad en Playstation er, mens min lillebror skal møde nogen, der læser avis, siger Nikolaj Frølund Thomsen.

Biblioteket er på vej til at blive et kulturhus – der rummer mange forskellige kulturer. Eller en udstillingsbank af viden, hvor bibliotekarerne udstiller viden, som de plukker ud. Der skal være noget nyt, man ikke kan opleve derhjemme.

Men et er, at der er noget nyt, biblioteket skal også præsentere det, så brugerne opdager det. Thomas Kock fremhæver eksemplet med magasinerne, der blev taget op af krybberne og præsenteret på en reolvæg.

- Det er ofte små ting, der skal til for, at man når ud over rampen. n lerche@bf.dk

8

bibliotekspressen 14 · 2010

Alle møblerne er specialdesignet til Ishøj Bibliotek.

Det runde bord kan bruges af alt fra strikkeklubber til avislæsere.

ÉT KLIK TIL MERE END 500

BIBLIOTEKSPRODUKTER

ED PÅ H Y N NLINE K

O ND.D P O SH DSOU SUN

SUND SOUND APS | VED KL ÆDEBO 18 | 2970 HØRSHOLM | TELEFON 45 76 18 88 | WWW.SUNDSOUND.DK

De mindre biblioteker er glade for Palles Gavebod Nedskæringer og travlhed på landets biblioteker gør bare børnebibliotekarerne endnu gladere for at benytte Palles Gavebod i kommunikationen med de 8 – 12-årige. af TANIA KEJSER

Da Palles Gavebod slog dørene op den 16. august efter i nogle måneder at have eksisteret i en demoversion, var der glæde på børnebibliotekerne rundt omkring. Palles Gavebod dukker nemlig op midt i en krisetid, hvor mange biblioteker oplever, at der kun er råd til det absolut mest nødvendige.

På Thisted Bibliotek fejrede man åbningen med muffins i muntre farver, saftevand og livechat på storskærm.

- Jeg fornemmer, at gaveboden er gået rent ind hos børnene. De synes, at figurerne er sjove, og da jeg forleden kørte bogbus, hvor jeg havde siden åben, trak de små film børnene til. For os på biblioteket er det superfint at få muligheden forærende. Vores hjemmeside er ikke så udviklet på børnefronten, derfor er det et godt tilbud til os, siger Tenna Bregendahl, børnebibliotekar på Thisted Bibliotek.

10

bibliotekspressen 14 · 2010

På Slagelse Bibliotekerne har man, ligesom mange andre biblioteker, ikke slået så meget på tromme for sitet før den 16. august.

- Vi ville vente til muligheden for at bestille materialer var på plads, og kunne ikke lide ideen om at præsentere børnene for noget, som de ikke helt kunne bruge fuldt ud, fortæller Lone Arevad, som er bibliotekar i Skælskør og Slagelse.

- Til gengæld kørte vi et rigtig fint arrangement i både Korsør, Skælskør og Slagelse, da sitet officielt åbnede. Det gik rigtig godt, især i Korsør, hvor mange af de børn, som holdt ramadan, mødte op, fortæller hun.

Også i Slagelse oplever man Palles Gavebod som en dejlig mulighed for at hente kvalitet ind i børnebiblioteket uden at skulle udtænke det hele selv.

- Sitet virker rigtig godt. Det er pædagogisk og nemt at gå til. Vi bibliotekarer

er rigtig glade for det, for børnebiblioteket kan bare hoppe med på alt det, der ligger færdigt. Det er en stor hjælp i en presset hverdag, siger Lone Arevad.

Tekniske udfordringer blev løst Mange biblioteker har fulgt Slagelses eksempel, og ventet med at lancere Palles Gavebod over for brugerne til den officielle åbning. Alligevel har sitet oplevet en stigende søgning hen over sommeren. Fra den 13. juli til den 12. august har Palles Gavebod således haft i alt 37.047 besøg.

Hos Copenhagen Bombay har man brugt demo-perioden til at færdiggøre nogle af de tekniske udfordringer, der drillede.

Blandt andet har det været en stor opgave at få alle 98 kommuners forskellige bibliotekssystemer til at spille sammen i ét samlet system.

- Bestillingssystemet blev færdigt op til åbningen, og vi har fået åbnet op for modulerne »mobil« og »internet«. Udfordringen har især været at få bibliotekssystemets måde at arbejde med værker på til at spille sammen med den digitale verden. På Palles Gavebod skal man for eksempel kunne foromtale en film eller en bog, som endnu ikke er lagt ind i systemet – og få det til at spille sammen med systemet, når bogen eller filmen så udgives, forklarer Klaus Støvring fra Copenhagen Bombay. n kejser@bf.dk

Fra YouTube til mediemøllen Svendborg Bibliotek satte sig i det tidlige forår for at afprøve viral markedsføring. En række film lagt ud på YouTube fik 63.000 seere, og så tog Svendborg Bibliotek sig en tur i mediemøllen. Et halvt år efter fortæller Svendborg Bibliotek om deres erfaringer. af ANETTE LERCHE

Hvad har kæmpebryster i kopimaskinen med biblioteker at gøre?

Umiddelbart måske ikke så meget.

Men i marts måned i år fik netop bare bryster alt med biblioteker at gøre, da Svendborg Bibliotek satte dagsordenen og blev ombejlet af så forskellige medier som P3, Politiken, Ekstra Bladet og TV2.

63.000 klikkede sig ind på de tre film, biblioteket lagde ud på YouTube.

I den første video løber en pige ind på biblioteket og fotokopierer sine bryster.

I et andet klip sidder en ung mand og synger højt og bliver slået af stolen af en bibliotekar. I det sidste klip er det en bibliotekar, der falder og vælter en bogreol. Klippene sluttes med teksterne »Enhver idiot er velkommen på biblo« og »Enhver idiot kan få job på biblo«.

Snart et halvt år efter kan markedsføringschef på Svendborg Bibliotek Jens Christian Horn Andersen se tilbage på en markedsføringskampagne, der har delt vandene, men som han bestemt vil kalde en succes.

Ideen var at gøre de 16-25-årige opmærksomme på bibliotekerne, og de

tre klip på YouTube gik rent ind hos målgruppen.

Ikke forstået sådan, at biblioteket fik ekstra mange unge besøgende, men snarere sådan, at de unge syntes, at klippene var sjove, og at de rykkede ved deres opfattelse af biblioteket. Om tiden efter offentliggørelsen af klippene siger Jens Christian Horn Andersen: - Det var fantastisk spændende. Vi troede, at YouTube-videoer havde en levetid på 14 dage, men så rullede snebolden, og hold da op, så kom der gang i mediemøllen. Det var spændende, men også frygtindgydende – jeg blev ringet op af journalister – og de ypperste reklamefolk og medieforskere ytrede sig i sagen, husker Jens Christian Horn Andersen.

Videoerne var – forklarede han - inspireret af en anden omtalt sag i den tid – nemlig VisitDenmarks Karen-video.

Svendborg ville prøve noget lignende, men modsat VisitDenmark, så var man som seer ikke i tvivl om, at det, man havde set, var konstrueret. Afsenderen var tydelig, og budskabet var klart: Enhver idiot er velkommen på biblioteket.

Vred låner i udlånet Det var ikke alle, der var lige pjattede med de tre YouTube-klip. En enkelt låner var så utilfreds, at Jens Christian Horn Andersen måtte en tur ned i udlånet for at forklare sig.

- Vi vidste godt, at der ville komme reaktioner. Nogle ville synes, at det var sjovt og forstå humoren, og andre ville ikke. De her klip deler helt klart vandene, men 9 ud af de 10 reaktioner, vi har fået, har været positive.

Til spørgsmålet om, hvorvidt man i Svendborg går og pønser på noget lignende næste forår, kan Jens Christian Horn Andersen klart svare nej.

- Vi har lavet det her, og det kan ikke laves igen. Det var en provokation at gå ud og sige, at enhver idiot er velkommen på biblioteket, og det kan ikke laves igen.

Men klippene har gjort noget for biblioteket som brand, og det kan personalet arbejde videre med i det daglige.

Pengene til projektet fik Svendborg Bibliotek af Styrelsen for Bibliotek og Medier, der havde oprettet en særlig pulje til markedsføringstiltag. Projekterne skal evalueres i starten af oktober.

Men internt i Svendborg Kommune har man allerede forholdt sig til det. Kommunikationschef Kim Barren mener klart, at YouTube er et brugbart redskab for kommunerne, og Svendborg Bibliotek har også i forbindelse med en ansættelsesrunde oplevet, at ansøgerne på grund af YouTube-filmene så Svendborg som et sted i udvikling. Om Svendborg Biblioteks You Tube-klip siger Kim Barren: - Et spændende projekt og en anderledes måde at markedsføre sig på – og helt sikkert en måde og et medie som også kommunerne kan og skal bruge i fremtiden. De sociale medier bliver i høj grad kommunikationskanalerne til fremtidens borgere. Facebook, Twitter, YouTube, og hver der ellers findes, er medier, der rammer mange flere mennesker end de traditionelle medier.

Samtidig er der en anden og langt billigere økonomi i at bruge de medier. Men Kim Barren ser dog også en risiko.

- Når først indslaget eller artiklen er lagt ud, på for eksempel You Tube eller Facebook, er der ingen styring fra afsenderens side. Det aspekt skal med, men det ændrer ikke ved bundlinjen. Virale reklamer er kommet for at blive. n lerche@bf.dk

bibliotekspressen 14 · 2010

11

Biblioteksvarehuset

F Å L Æ S E LY S T E N T I L AT G R O !

Flotte bogudstillinger kan få læselysten til at spire og gro.

Med Eurobib Direct sortimentet har du alle muligheder for at skabe et levende miljø og øge læselysten hos dine besøgene.

Eurobib Direct – Vi giver dig råd!

Klik ind på eurobib.com og se de nyeste tilbud!

Læn dig tilbage og nyd koncerten.

Kan en lænestol bringe dig til alle scener i hele verden? Selvfølgelig!

Ihvertfald hvis den hedder Luna, har indbyggede højtalere og et design, der lukker omverdenen ude. Det eneste du skal gøre er at læne dig tilbage, vælge det du vil høre og trykke på play. Den perfekte mulighed for din egen musikalske oplevelse på biblioteket.

Hos Eurobib Direct finder du Luna og mange andre produkter, der dækker alle behov på biblioteket. Med erfaring, viden og sortiment gør vi hverdagen nemmere for besøgene og bibliotekarer. Eurobib Direct – Vi giver dig råd!

Alt det du behøver, altid åben – eurobib.com Lammhults Biblioteksdesign A/S PART OF L AMMHULTS DESIGN GROUP

Dalbækvej 1, DK-6670 Holsted

Tel. 76 78 26 11

www.eurobib.com

Biblioteksvarehuset

14

bibliotekspressen 14 路 2010

Danmark tager første skriDt moD Open Access Når en forsker publicerer sine resultater i et tidsskrift, afskriver han sig samtidig rettighederne til sin artikel. Forlagene tager sig dyrt betalt for at give adgang til tidsskrifterne, der indeholder resultater, som i første omgang er betalt af det offentlige. I EU-sammenhæng har man siden 2007 arbejdet for fri og lige adgang for alle til den offentligt finansierede

tekst: TANIA KEJSER og ANETTE LERCHE illustration: KIRSTEN GJERDING

forskning – og i juni barslede Danmarks eget Open Access Udvalg med 14 anbefalinger, der skal få Danmark med på Open Access. Udvalget er næsten udelukkende sammensat af biblioteksfolk – og det er et stort

- Open Access kan i den bredest mulige forståelse oversættes til åben adgang eller fri adgang til viden. Det er lige som frit sygehusvalg eller frit skolevalg. Det kan man ikke have noget imod, det går jeg også ind for. Sådan beskriver Tove Faber Frandsen, lektor ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet begrebet Open Access.

I dag betaler det offentlige ifølge DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek) over 90 procent af den forskning, der bedrives i Danmark.

Men når forskningen publiceres, bliver adgangen og rettighederne til den overdraget til andre - ofte store udenlandske forlag, der dermed får lov at tjene penge på forskningen. Det betyder så, at institutioner og virksomheder skal betale de

kommercielle forlag for at få adgang til forskningspublikationerne igen. Begrebet Open Access ønsker at gøre op med den forretningsmodel. I 2007 besluttede EU-landene i fællesskab til et ministerrådsmøde i Lissabon at arbejde for, at alle skal have fri og uhindret adgang til offentligt finansieret forskning. Den beslutning er grundlaget for en rapport, som Open Access-udvalget under Videnskabsministeriet offentliggjorde i juni måned, og som netop har været i høring blandt de danske parter, som har interesse i sagen. Rapporten lancerer 14 anbefalinger til, hvordan Open Access kan blive til virkelighed i Danmark.

DEFF sidder på formandskabet i udvalget, der ud over at have Bo Öhrström, daglig leder af DEFF, som formand, blandt andet består af en række ledere

inden for forskningsbibliotekssektoren (se udvalgets sammensætning i boksen her i temaet). Netop bibliotekssektorens markante repræsentation har været kritiseret af folk uden for forskningsbibliotekernes sfære. Tove Faber Frandsen forholder sig ikke til den kritik, der er rejst af udvalgets sammensætning, men siger: - Når man ser på, hvem der har siddet i udvalget, så er det ikke overraskende, hvilke anbefalinger udvalget kommer med. Andre ville have andre interesser, men set fra bibliotekernes synspunkt, så giver rapportens anbefalinger 100 procent mening, konstaterer Tove Faber Frandsen, lektor ved Syddansk Universitet.

Jørgen Burchardt, der er formand for Foreningen af Danske Videnskabsredakbibliotekspressen 14 · 2010

▼

problem, mener tidsskriftsredaktørerne.

15

tører undrer sig over udvalgets sammensætning.

- Formuleringen fra mødet i Lissabon var, at alle parter skulle høres, og det er ikke sket her, siger han.

For ét er bibliotekarernes ønsker til Open Access. Noget helt andet kan være forskernes og forlagenes ønsker. Mere om det senere.

I øjeblikket venter Bo Öhrström, leder af DEFF, og resten af udvalget på at få leveret de samlede høringssvar. Herefter skal Videnskabsministeriet tage stilling til, hvilke tiltag Danmark skal sætte i gang i forhold til Open Access. De 14 anbefalinger kan altså risikere alt fra at gå lige igennem nåleøjet, til at blive kasseret – eller at blive vedtaget med visse modifikationer.

Temadag i Odense Syddansk Universitet afholder i samarbejde med Odense Centralbibliotek en temadag om Open Access den 27. oktober. Nærmere informationer følger.

16

bibliotekspressen 14 · 2010

Forlagene gør en forskel For en udenforstående kunne det lyde fristende nemt at droppe forlagene som det dyre mellemled, og lade staten tjene pengene selv ved at udgive den forskning, som bliver bedrevet i offentligt regi. Når Open Access overhovedet er en diskussion, skyldes det, at der er både penge og prestige på spil. Store internationale forlag tjener rigtig mange penge på at udgive tidsskrifter, som universiteter og firmaer verden over betaler for at abonnere på. Et eksempel er et af de meget store forlag, Elsevier, der i 2009 havde en fortjeneste på 693 millioner pund på at udgive 1.100 videnskabelige tidsskrifter med 200.000 forskningsartikler.

Danmarks bidrag til overskuddet er 50 millioner kroner, som betales for, at samtlige universiteter og nogle mindre uddan-

nelsesinstitutioner får adgang til Elseviers tidsskrifter. Men forlagene sidder også på en stor ekspertise i formidling, og ikke mindst kvalificeringen af den forskning som offentliggøres. Forlagene sørger for, at der bliver udført en peerreview på den offentliggjorte forskning – hvilket vil sige, at forskningens resultater og metode kommer til gennemsyn hos en udvalgt gruppe af andre forskere, der skal sige god for artiklen, før den bliver trykt.

Jørgen Burchardt er en af dem, der er god til at sætte ord på forlagenes betydning i den redaktionelle proces.

- Det er jo ikke ligegyldigt, om der for eksempel regnes på de tal, en forsker bruger, så man kan få rettet, hvis en forsker kommer til at skrive 3 milligram i stedet for 0,3 milligram. Det har da ret stor betydning i for eksempel en medicinsk artikel, siger han.

Den opgave, som forlagene i dag varetager, kan de forskellige landes offentlige myndigheder ikke bare gå ind og løfte.

Formålet med at etablere en Open Accessmodel er ifølge Bo Öhrström heller ikke at overflødiggøre forlagene, eller undvære det formidlingsarbejde, som bliver udført her.

Derimod er ønsket at komme uden om de restriktioner, som forlagene lægger på de dyrt indkøbte licenser.

- Vi slår på tromme for en model, hvor forskningen stadig offentliggøres på forlagene, og hvor universitetsbibliotekerne stadig betaler for adgang til dem. Til gengæld vil vi gerne udvide hvem, der kan få adgang til at

”Vi er nærmest blevet beskyldt for at ville slå dansk forskning ihjel, og det er bestemt ikke vores mening.”

Bo Öhrström, daglig leder af DEFF og formand for Open Access Udvalget

To modeller for Open Access

Medlemmer af Open Access Udvalget Bo Öhrström, vicedirektør, DEFF, Styrelsen for Bibliotek og Medier (Formand).

Birte Christensen-Dalsgaard, vicedirektør, Det Kongelige Bibliotek.

Niels-Henrik Gylstorff, overbibliotekar, Aalborg Universitetsbibliotek.

Carsten Riis, dekan, Aarhus Universitet, Det Teologiske Fakultet.

Mogens Sandfær, direktør, Danmarks Tekniske Informationscenter (DTU).

Grete M. Kladakis, kontorchef, Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Anders Bjørneboe, chefkonsulent, Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Morten Rosenmeier, formand for Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde.

Nikolaj Borg Burmeister, chefkonsulent, Danske Universiteter (Observatør).

Lise Mikkelsen, specialkonsulent, DEFF, Styrelsen for Bibliotek og Medier (Sekretær).

naturligt gode for den studerende, bliver til ren drømmeverden når studiet er afsluttet.

Her forsvinder muligheden for fjernadgang til universiteternes databaser – og når den studerende får et job, er det slet ikke sikkert at virksomheden har råd til at betale de dyre licenser for adgang til tidsskrifterne.

- Det er jo svært at måle på, men min vurdering er, at der må være noget forskning og udvikling som ikke sker, simpelt hen fordi det er rigtig dyrt for virksomhederne at få adgang til den nyeste viden. I vores model af Open Access foreslår vi, at alle i Danmark, der ønsker det, kan få adgang til tidsskrifterne. For eksempel ved at universiteterne kan give flere adgang til de databaser, der indeholder tidsskrifterne, siger Bo Öhrström.

De danske forlag er truet De store udenlandske forlag er et perspektiv.

De tjener mange penge, og vil nok blive ved med det i mange år fremover. Noget andet er de danske tidsskrifter, der udgives af forskerne selv. Her vurderer Jørgen Burchardt, at de fleste vil komme til at lide under Open Access-udvalgets anbefalinger.

Trods sin kritik af Open Access-udvalgets arbejde, understreger han, at han er stor tilhænger af Open Access, - Jeg er den danske redaktør, der har længst erfaring med Open Access, konstater han og fortæller, at han lagde Tidsskrift for Arbjdsliv gratis på nettet i 2001. Men han forudser, at man i Danmark vil lande på en model, som vil betyde dødsstødet for danske videnskabelige tidsskrifter af høj kvalitet,

Grøn Open Access: Refererer til parallelpublicering i for eksempel universitetets egen database. Artiklen bliver altså både udgivet på et forlag og gemmes i en anden udgave i en database, der er frit tilgængelig.

Gylden Open Access: Dækker over tidsskrifter, hvor forskeren eller forskningsinstitutionen betaler et engangsbeløb for at publicere en artikel, der så igennem tidsskriftet bliver gjort online.

fordi bibliotekerne presser en model igennem på et tidspunkt, hvor der ikke er råd til den rigtige løsning.

Og Bo Öhrström fra DEFF er med på, at der er danske forlag, der vil få det svært.

- Der er nok ingen tvivl om, at de små forlag vil få det svært i en verden med Open Access. De er i forvejen trængt af bibliotekernes dårlige økonomi, og som det ser ud nu, bliver abonnementerne på deres tidsskrifter ofte valgt fra, fordi bibliotekerne er nødt til at vælge nogle fra i takt med, at priserne fra de større forlag stiger. Hvis deres publikationer bliver gratis at læse er spørgsmålet om der stadig vil være nogen, som har lyst til at betale for et abonnement, siger Bo Öhrström.

Netop derfor er der i de 14 anbefalinger indbygget en åbning over for de små forlag, der inviteres til at beskrive, hvilken model de kan se sig selv overleve i i en Open Acces-sammenhæng. Men Bo Öhrström synes ikke, at åbningen er blevet opfattet rigtigt. bibliotekspressen 14 · 2010

▼

læse artiklerne. Som det er i dag, er kredsen af modtagere for snæver set i forhold til, hvilken pris vi betaler, siger Bo Öhrström.

I dag har enhver studerende på et universitet adgang til en lang række databaser fyldt med viden og tidsskrifter om den nyeste forskning. Men hvad der kan opfattes som et

17

Så langt er udlandet EU kommissionen er meget aktiv omkring Open Access. Et konkret eksempel er rammeprogrammet FP7, som har et budget på 50 millioner EURO. Kommissionen forlanger Open Access inden for 16-12 måneder til alle peerreviewede artikler som stammer fra forskningen inden for udvalgte områder (svarende til 20 procent af FP7 budgettet).

Tyskland er langt fremme inden for Open Access blandt andet på grund af Deutsche Forschungsgemeinschaft, som eksempelvis via finansiering af projekter omkring udvikling af Open Access arbejder aktivt for etablering af Open Access tidsskrifter, forretningsmodeller for elektronisk publicering og digitalisering med mere.

I Holland arbejdes der også aktivt med Open Access. 2009 var af DEFFs hollandske samarbejdspartner udnævnt til at være Open Access år, og i den forbindelse blev der sat øget fokus på Open Access, og alle interessenter var indblandet i debatten. Flere hollandske forlag (blandt andet Amsterdam University Press og Utrecht University Press) er særdeles aktive i at udvikle nye forretningsmodeller for publicering af videnskabeligt materiale og er meget aktive i OAPEN (Open Access Publishing in European Networks) sammen med det danske forlag Museum Tusculanum.

Holland er desuden en af spydspidserne i forhandlingerne om Open Access i licenser, og forhandlede som de første en aftale igennem med forlaget Springer, hvor hollandske forskere kan publicere Open Access-artikler i Springers portefølje.

- Vi er nærmest blevet beskyldt for at ville slå dansk forskning ihjel, og det er bestemt ikke vores mening. Der er meget hjerteblod i det her, og forlagene synes naturligvis, at de er uundværlige i denne proces. Det er der så nogle, der må tage stilling til, om de er. Der kan jo laves alle mulige særordninger og tilskud, hvis det er det, man vil fra politisk side. Men det er ikke DEFFs opgave at tage stilling til det, siger Bo Öhrström.

Jørgen Burchardt mener, at man har sat ræven til at vogte gæs, når det er biblioteksfolk, der udarbejder anbefalingerne til 18

bibliotekspressen 14 · 2010

Open Access. Bibliotekssektoren kæmper for sin egen overlevelse og har sat sig på løsningen af spørgsmålet om Open Access – et spørgsmål som tidsskriftsredaktørerne, altså forskere, ifølge Jørgen Burchardt ville være langt bedre til at løse i et samarbejde med forlæggere, internetfolk, journalister og bibliotekarer. Han peger på flere eksempler på, at Open Access uden kompensation ikke er nogen ligetil løsning for danske tidsskrifter.

Blandt andet har Ugeskrift for Læger måtte opgive Open Access, fordi de mistede abonnenter på den.

Jørgen Burchardt peger på en model for Open Access, hvor det offentlige betaler et abonnement for danske borgere, så de og erhvervslivet kan få adgang til forskningen.

For det er her, at Open Access er relevant.

- Vi, der har adgang til forskningsbibliotekernes databaser, har jo allerede adgang til det hele, og det fungerer virkelig godt, siger han.

Samtidig påpeger han, at det jo ikke er bibliotekerne, men de store videnskabelige forlag, der i dag udvikler de digitale oplysninger, som gør, at der er adgang til viden i glimrende databaser. De har overtaget bibliotekernes arbejde med at »skrive kartotekskort«, konstaterer Jørgen Burchardt.

Open Access giver en regning Tove Faber Frandsen tror ikke på, at der findes en model for Open Access, der vil gøre alle lykkelige.

- I bund og grund er der tale om en forretningsmodel – og dermed hvem, der skal

samle regningen op? Skal det være dem, der læser, dem der producerer eller forskningsrådene? Men uanset hvilken model du vælger, så vil der være nogen, der kommer til at sidde hårdere i det, siger hun.

Som eksempel på en institution, for hvem Open Access vil være en decideret dårlig forretning, nævner hun den europæiske forskningsgigant CERN. Her har man regnet på, hvad det vil betyde, hvis adgangen til al forskning er gratis, fordi forskernes institutioner skal betale for offentliggørelsen.

- Og CERN producerer faktisk så meget viden, at det vil koste dem mere, med den nye model, siger hun.

Set fra sit eget synspunkt som forsker, har hun også visse bekymringer om, hvorvidt om man lander på en fornuftig Open Access-model.

- Jeg fik som studerende på Danmarks Biblioteksskole en artikel offentliggjort i et

Open Access og den bibliometriske forskningsindikator Det er vigtigt for både forskerne og forskningsinstitutionerne at få publiseret forskning.

25 procent af basismidlerne til forskningen skal fra 2012 uddeles efter den bibliometriske forskningsindikator. Her tildeles midlerne efter, hvor forskningen publiseres, og det er ikke alle publiseringsformer, der godkendes. Se mere på http://www.fi.dk/forskning

De truede danske tidsskrifter

kum ved at have et velestimeret forlag i ryggen, uanset om det er Open Access eller ej.

Det er dog muligt at finde mange af de artikler, som Tove Faber Frandsen har skrevet, frit tilgængeligt i Open Access-arkiver. Her er der tale om selvarkiverede versioner af artikler, der er udgivet i traditionelle, abonnementsbaserede tidsskrifter.

Danmark er bagud Skeler man til udlandet vil man opdage, at Danmark er langt bagud, når det gælder Open Access. I England er det normalt, at store fonde har som krav, at forskning skal publiceres i Open Access-tidskrifter, og her er der afsat penge til at betale for det. I Danmark har det samarbejdende biblioteksvæsen gjort, at man har haft langt mindre

fokus på spørgsmålet. Alle kan gå fra gaden og ind på et forskningsbibliotek og søge i databaserne, og folkebibliotekerne samarbejder også med forskningsbibliotekerne.

Dermed har presset for Open Access været langt mindre.

I Danmark er man indtil videre kun nået til de 14 anbefalinger fra Open Access Udvalget. Her arbejder man blandt andet med en model, hvor forskningsrådene skal kræve, at en forsker får lagt sin publicerede artikel ud i en Open Acces database, hvis forskeren skal gøre sig håb om økonomisk støtte til sin forskning. Den økonomiske motivation bibliotekspressen 14 · 2010

▼

videnskabeligt tidsskrift, og det var ikke nødvendigvis sket, hvis Biblioteksskolen skulle have betalt for det. Så ville de nok hellere have brugt pengene på deres ansatte forskere, siger hun.

Rent praktisk har Tove Faber Frandsen ikke megen erfaring med Open Accesstidsskrifter. Hun har fået en artikel offentliggjort i et, og her måtte hun selv lave hele arbejdet med opsætning og lignende. Noget helt andet end når hun får offentliggjort artikler i traditionelle, abonnementsbaserede tidsskrifter.

- Det kan dog godt variere fra tidsskrift til tidsskrift og fag til fag, hvor godt Open Access fungerer. Grundlæggende kan man sige, at forskerne er interesseret i det størst mulige publikum, og er man en forholdsvis ny forsker, så får man nok det største publi-

Er der nogen, der vil redde de danske videnskabelige tidsskrifter? Det spørgsmål er blevet ekstra relevant nu, hvor Open Access Udvalget er udkommet med sine 14 anbefalinger.

I forvejen føler Foreningen af Danske Videnskabsredaktører sig ramt af forskellige tiltag, der berører deres område. I et notat fra foreningen fra august 2010 opsummeres de mange udfordringer. Foreningen oplever, at universiteterne ikke længere støtter den tværinstitutionelle danske forskningspublicering. I stedet forsøger hvert universitet selvstændigt at promovere egen forskning.

Den øgede politiske bevågenhed på forskningsområdet er heller ikke kommet de videnskabelige tidsskrifter til gavn. For de penge, der bevilges, er til forskning og ikke forskningsformidling. Samtidig har bibliotekerne effektiviseret, og dermed er de begyndt at opsige abonnementer på de videnskabelige tidsskrifter – og denne betaling er nødvendig for, at de videnskabelige tidsskrifter kan gennemføre deres grundige arbejde med de videnskabelige artikler – hvor korrektur, bearbejdning, peerreview og layout bare er nogle af de processer en videnskabelig artikel skal igennem for at opnå den høje kvalitet, som læseren forventer. Øgede krav om Open Access kan føre til yderligere abonnementsnedgang, og dermed lukker mange af de videnskabelige tidsskrifter, der siden 2004 også har måttet kæmpe med, at de mistede det offentlige tilskud til porto.

19

openaccess-udvalgetsanbefalinger

kan være nødvendig for at forskerne får øjnene op for værdien af Open Access. I dag er mange nemlig mere fokuserede på den prestige, der er i at få sine resultater publiceret i anerkendte tidsskrifter, som efterfølgende kan fremme karrieren.

I Forsknings- og Innovationsstyrelsen ser kontorchef Grete Kladakis Open Access som et gode for udbredelsen af forskningsresultater. Det er en udvikling, som hun mener, vil ske over en længere årrække.

- For mindre virksomheder og forskningsinstitutioner rundt omkring i verden, der i dag ikke har råd til at købe adgang til de dyre tidsskrifter, vil Open Access betyde større kontakt med de nye forskningsresultater, siger Grete Kladakis.

- Forskerne vil med Open Access komme ud til en meget bredere kreds af mennesker, der kan bruge deres resultater til noget. Nu er det vigtigt at holde balancen i det videre arbejde, så alle parter, herunder forskerne og bibliotekerne, bliver hørt, så alle aspekter af sagen bliver inddraget i den udvikling, som vi vil arbejde videre med, siger hun. n kejser@bf.dk lerche@bf.dk

20

bibliotekspressen 14 · 2010

1: 2: 3: 4: 5:

6: 7: 8: 9: 10: 11: 12: 13: 14:

En national Open Access-politik etableres af Videnskabsministeriet.

Forskningsråd og fonde etablerer Open Access-politikker.

Universiteter og andre forskningsinstitutioner etablerer Open Access-politikker.

Den bibliometriske forskningsindikator bør koordineres med den nationale Open Access-politik.

Al dansk offentligt finansieret forskning bliver tilgængelig i universiteternes forskningsdatabaser og via en ny fælles internetportal, som formidler de samlede forskningsresultater med klar angivelse/kreditering af det udførende universitet.

Danske videnskabelige forlag udarbejder oplæg om omstilling til Open Access.

DEFF koordinerer implementeringen af Open Access Udvalgets anbefalinger i en projektperiode på fire år. Hertil hører også rollen som national støtte for universiteternes lokale rådgivere.

Professionel gennemførelse af oplysning, debat og dialog gennem samarbejde med et medie- og kommunikationsbureau.

Koordinering af den danske Open Access-indsats i internationale fora. Øget fokus på Open Access i DEFF konsortielicenser. Der skal sættes fokus på forhandling af forfatterafgifter i forbindelse med gylden Open Access, frihed til grøn Open Access, fradrag for købte artikler og transparente forretningsmodeller for Open Access-publicering mod betaling.

Dansk medlemskab af Confederation of Open Access Repositories (der står for det internationale samarbejde, red.)

Etablering af en dækkende langtidsbevaringstjeneste for universiteternes publikationer – det skal sikres, at de digitale publikationer kan læses og udnyttes over tid.

National planlægning af fri adgang til samt langtidsbevaring af primære forskningsdata.

Dansk medlemskab af centrale internationale samarbejdsfora for håndtering og langtidsbevaring af videnskabelig information i bredeste forstand.

biblioteket dér hvor brugerne er. naturligvis.

open library solution

præsentér alle bibliotekets digitale ressourcer og indholdstilbud for brugeren. i ét hug.

Gør det på brugerens platform. På bibliotekets hjemmeside, på nettet, på mobilen, storskærmen, musikafspilleren. Gør det i ét samlet overblik. Open Library Solution giver sømfri adgang til forskellige administrative systemer, eksterne sites og blogs. kom nemt i gang med en nøglefærdig dBc databrønd løsning.

Læs mere på www.dbc.dk > Open Library Solution > Nøglefærdig løsning.

PS. Løsningen er baseret på open source i fællesskab med mange danske biblioteker.

Læs mere på www.ting.dk

DBC as Tempovej 7-11 2750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk www.dBc.dk

Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2010 Nyborg Strand • den 6. - 7. november 2010

Kom og vær med

til at sætte dagsordenen for BF’s fremtid!

I dagene lørdag den 6. og søndag den 7. november 2010 kan du komme med til Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2010, der lige som for to år siden bliver afholdt på Best Western Nyborg Strand på Fyn. Generalforsamlingen er Bibliotekarforbundets øverste myndighed og er stedet, hvor du som medlem kan være med til at sætte dit præg på, hvilken retning forbundet skal udvikle sig. Her kan du give din mening til kende og helt konkret få indflydelse på, hvad BF skal arbejde med de kommende år.

Det er her, udviklingsplanerne for den kommende periode bliver lagt fast. Vær med til at diskutere og stemme om, hvordan Bibliotekarforbundets Princip- og arbejdsprogram for 2011 og 2012 skal se ud.

Generalforsamling 2010 starter lørdag kl. 13.00 og afsluttes søndag kl. 13.00. 24 timer med gode debatter om Bibliotekarforbundet og fremtidens udfordringer, med mange muligheder for at pleje og udvide dit netværk med kolleger fra hele landet. Det hele krydres med en festmiddag lørdag aften med dans og live musik samt overrækkelse af Døssingprisen – Bibliotekarforbundets hæderspris.

Hvis det er første gang, du er med til en generalforsamling i Bibliotekarforbundet, kan du få en introduktion af BF’s formand, Pernille Drost, til tanken bag generalforsamlingen: hvad der besluttes og hvorfor – hvilke muligheder har du for selv at få indflydelse. ”Informationsmøde for førstegangsdeltagere” finder sted lørdag kl. 12.30.

Tilmeld dig Generalforsamling 2010 senest den 7. oktober 2010 via www.bf.dk/gf2010

Program Lørdag den 6. november 2010

Søndag den 7. november 2010

Kl. 11.30 Indskrivning starter

Vi serverer en sandwich ved ankomsten

Kl. 07.30 Morgenmad

Kl. 12.30 Informationsmøde for førstegangsdeltagere Kl. 13.00 Åbning af Generalforsamling 2010

Kl. 09.30 Præsentation af kandidater til

hovedbestyrelsen

Kl. 17.45 Valg til AAK's repræsentantskab

Kl. 10.30 Generalforsamlingens øvrige punkter

Kl. 19.30 Festmiddag

Kl. 13.00 Generalforsamling 2010 afsluttes

Lunchpakke udleveres til deltagerne

Kl. 20.00 Uddeling af Bibliotekarforbundets Døssing

pris 2010 Kl. 22.30 Musik og dans

”Morphar and the Ladykillers” spiller Kl. 01.30 Festen slutter

22

Kl. 09.00 Generalforsamling 2010 genoptages

bibliotekspressen 14 · 2010

Bibliotekarforbundets generalforsamling er åben for alle medlemmer af BF. Generalforsamlingsmateriale og stemmekort udleveres ved indskrivningen (stemmekort udleveres kun én gang).

Forslag til vedtægtsændringer pr. 1. januar 2011 Hovedbestyrelsen stiller en række forslag om ændring af Bibliotekarforbundets vedtægter.

Du kan se forslagene til vedtægtsændringer på www.bf.dk/gf2010. Ændringer af Bibliotekarforbundets vedtægter skal sendes til urafstemning hos samtlige aktive medlemmer, hvis et flertal på generalforsamlingen støtter ændringsforslaget.

Mere information om generalforsamlingen Bibliotekarforbundets beretning, forslag til generalforsamlingen, forslag til Princip- og arbejdsprogram, regnskab, budget m.v. bliver udsendt til alle medlemmer af forbundet ca. 4 uger før selve generalforsamlingen.

Praktiske oplysninger

Generalforsamlingen er åben for alle medlemmer af Bibliotekarforbundet. Kontingent for juli kvartal 2010 skal dog være betalt.

Tilmelding, ophold og forplejning Alle deltagere ved generalforsamlingen indkvarteres på enkeltværelse på Best Western Nyborg Strand. Udgifterne til enkeltværelse mellem den 6. og 7. november 2010 – reserveret af Bibliotekarforbundet – bliver dækket.

Du skal tilmelde dig senest den 7. oktober 2010. Tilmeldingen er bindende. Ved afbestilling senere end 7. oktober 2010 betaler du et afbestillingsgebyr på 500 kr. Ved udeblivelse vil du blive faktureret prisen for et enkeltværelse på 845 kr.

Bibliotekarforbundet betaler måltider under generalforsamlingen. Dvs. sandwich ved ankomsten og festmiddag lørdag samt morgenmad og lunchpakke søndag. Til festmiddagen byder vi på et glas vin. Hvad du drikker derudover, er for egen regning.

Rejserefusion for tillidsrepræsentanter Rejseomkostninger for Bibliotekarforbundets tillidsrepræsentanter og kontaktpersoner dækkes af Bibliotekarforbundet (billigste offentlige transport – svarende til 2. klasse

Er du kandidat til hovedbestyrelsen?

Har du lyst, tid og mod på en spændende og indflydelsesrig post, som ud over at hjælpe Bibliotekarforbundet videre også giver dig og din arbejdsplads masser af input og inspiration til faglig udvikling?

Vil du være med til at fastlægge Bibliotekarforbundets politik og indsatsområder?

Det er på generalforsamlingen, du kan stille op som kandidat til Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse.

Eller måske kender du én, som du vil opfordre til at stille op til hovedbestyrelsen?

Hvis du vil vide mere om hovedbestyrelsens arbejde og om, hvordan det er at være medlem, så kontakt en eller flere af medlemmerne af vores ”Kandidatudvalg”.

Læs mere på BF’s website på www.bf.dk/gf2010.

DSB). Du kan hente en refusionsblanket ved indskrivningen til generalforsamlingen. Pengene bliver indsat på din bankkonto umiddelbart efter generalforsamlingen.

Kun hvis du som TR ikke deltager, kan TR-suppleanten i stedet få refunderet transportudgiften.

Når du ankommer til Nyborg Strand Indskrivning er mulig fra kl. 11.30 lørdag den 6. november 2010. Indskrivningsbordene finder du i Foyeren på Nyborg Strand. Her udleverer vi generalforsamlingsmaterialet og stemmekort (stemmekort udleveres kun én gang). Du kan checke ind på hotellet fra kl. 14.00.

Festmiddag Lørdag aften er Bibliotekarforbundet vært ved en festmiddag. Under middagen vil årets Døssingpris blive uddelt. Efter middagen spiller ”Morphar and the Ladykillers”, et af landets mest alsidige partybands, op til dans.

Deltagerliste Ved tilmeldingen kan du give tilladelse til, at dit navn bliver offentliggjort på deltagerlisten på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/gf2010. Brug f.eks. deltagerlisten til at finde rejsefæller til/fra generalforsamlingen!

bibliotekspressen 14 · 2010

23

Goddag, jeg vil gerne låne en danseforestilling På Helsingør og Fredensborg Biblioteker kunne man i en uge i august låne danseforestillingen Dans i lejlighed og få den opført i sit private hjem. af LOTTE LUND

Der lyder musik ude fra opgangen. Døren til lejligheden går op. En muskuløs, ung, sort mand i hiphop-tøj bevæger sig med robotagtige bevægelser ind i entreen. Efter ham kommer to andre dansere – en 183 centimeter høj romapige i løst tøj og en drenget thailænder. Musikken stopper. De tre dansere fortsætter lydløst deres dans rundt i alle lejlighedens rum.

Vi er hjemme hos Susanne Gomolka /6CG > A:?A><=:9 :F :H :@G:BE:A E* 8DBBIC>HL$6FH# GDB @6C DJ:FG%4:G B:9 ;%AA:GG@67G@ICGH' /:H =6C9A:F DB 6H ;* B:CC:G@:F H>A 6H ;DFH%AA: =>GHDF>:F# GDB :F J><H><: ;DF 9:B# D< G>9:C ;DFB: D< DE;&F: 9:B > G6BGE>A B:9 9:C EFD;:GG>DC:AA: @ICGH' .DBBIC>HL$6FH :F :C JD@G:C9: >CH:FC6H>DC6A 7:J%$ <:AG: " GDB B:9 /6CG > 0:?A><=:9 D<G* B6F@:F:F G>< > /6CB6F@' -DH@LF@6 .DBBIC>HL 2=:6HF: 7A:J :H67A:F:H 6; ,B:F>86 3:F6$5:J6A6 > )((+ D< =6F H>A =IG: > -DH@LF@6 @DBBIC: H%H J:9 1HD8@=DAB' 1DB EFD;:GG>DC:AH H:6H:F ;IC<:F:F =DA9:H 76< H:6HF:H GDB GH&4: D< 9F>J@F6;H ;DF @ICGH:C > 7DA><DBF*9:H' 1: B:F: E* KKK'7DH@LF@68DBBIC>HLH:6H:F'DF<

9:7><84820; =47 7(80;08+ -MQITOI? .MKKRLGQT =FC?QOC+ /?LP G 7CHJGEFCB 5CE F?O @CPQGJQ "/?LP G 7CHJGEFCB# FHCK QGJ KGL @MJGE+ ,BOCPPC+ &&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&& &&&&B?E BCL &&&&& ?RERPQ *')' IJ& &&&&& 5CE F?O S?JEQ D%JECLBC PQTIIC KRPGI+ &&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&&& 1 1OGSGJJGEQ+ 5CE ?AACNQCOCO$ ?Q BCO IMKKCO CQ N?O QROGPQCO PMK QGJPIRCOCO 5,

805

5CE ?AACNQCOCO$ ?Q NOCPPCL GLSGQCOCP KCB QGJ DMOCPQGJJGLECL G KGQ FHCK 5, 5CE F?O @MMICQ DMOCPQGJJGLECL ECLLCK 3CJPGLE%O 6MKKRLCP -G@JGMQCICO+

Kvitteringen ser lidt anderledes ud, når der er tale om et udlån af levende kunst.

24

bibliotekspressen 14 · 2010

805

og hendes 18-årige datter i deres lejlighed i det almennyttige boligbyggeri Vapnagaard, et par kilometer fra Helsingørs centrum. Susanne Gomolka har lånt en danseforestilling på biblioteket, og nu er øjeblikket kommet, hvor mor, datter og deres inviterede gæster skal opleve Dans i lejlighed, som forestillingen hedder.

Den levende kunst kan lånes Dans i lejlighed er et af de første eksempler på, hvordan man i Danmark har kunnet låne »levende kunst« til opførelse i sit private hjem. Forestillingen indgår i kulturprojektet Hjemstavn.com, der med udgangspunkt i Helsingør i disse år blandt andet forsøger at finde svar på kunstens rolle i provinsen.

– Konceptet er et godt eksempel på, hvordan bibliotekerne på mange fronter prøver at tænke ud af boksen, siger Dorte Skot-Hansen, centerleder på Center for Kulturpolitiske Studier ved Det Informationsvidenskabelige Akademi og en af Danmarks førende kulturforskere.

Hun bemærker, at forestillingen bringer biblioteket ud over de tre M’er: Mad, Mode og Mavedans, der har domineret mange bibliotekers kulturelle integrationstiltag.

- Inddragelsen af unge dansere med indvandrerbaggrund, får ikke blot biblioteket til at fremstå som en scene for et vækstlag, men også som et mangfoldigt kulturelt rum, der ved hjælp af kunsten kan bringe det globale ind i det lokale, siger Dorte Skot-Hansen. – I en stigende globaliseret verden er det vigtigt, at vi åbner os og ikke lukker os inde i et nationalt bur, hvor alt fremmed ses som en trussel, fortsætter hun.

Efterspurgt koncept Ideen med at låne en danseforestilling ud via biblioteket er hentet fra Sverige.

Her har koreografen bag Dans i lejlighed, Paloma Madrid, tidligere haft stor succes

med udlån af en tilsvarende forestilling i og uden for Stockholm. Hendes ambition er at gøre op med fordommen om, at dans i almennyttige boligområder kun handler om streetdance. Over sommeren har hun arbejdet med de tre unge dansere. Hun har trænet dem i kunsten at være i tilstede i nuet og improvisere historier gennem dansen. Historier, som er vigtige for dem. Og det fornemmes, når de danser gennem stuerne og i deres bevægelser og udtryk, når de ser på bestemte bøger, fotografier, i skabe og skuffer, prøver tøj og forholder sig til de øvrige genstande i hjemmet. For danserne har forestillingen, både forberedelserne og selve opførelserne, derfor også bidraget til en stærk personlig udvikling, hvor de for første gang føler, at deres kunst er blevet taget alvorligt.

Susanne Gomolka var en af de brugere af bibliotekerne i Helsingør og Fredensborg kommuner, som tidligt reserverede forestillingen.

- Jeg er selv danser, og jeg synes, det er en knaldgod idé at bringe teatret hjem til folk. For mig var det en måde at samle mine venner, efter de var kommet hjem fra sommerferie. Jeg synes, det er fantastisk, at man kan få kulturen hjem til sig selv, og at man ikke behøver at opsøge den rent fysisk, siger Susanne Gomolka efter forestillingen om sin motivation for at låne forestillingen hjem. Andre lånere brugte forestillingen som en anledning til at prøve noget nyt og invitere naboerne indenfor.

Bibliotekets udlån af forestillingen blev styret fra centralt hold, hvor én person sad med overblikket over hvilke tidspunkter, den var booket. For at låne en forestilling skulle man ud over navn og adresse og telefonkontakter oplyse hvilken type bolig, der var tale om, og cirka hvor mange personer, man forventede ville være til stede under forestillingen.

Man kunne også give tilsagn om, at tu-

rister og presse måtte overvære forestillingen. Når tidspunktet for udlån var bekræftet, fik låneren en kvittering med oplysninger om forestillingen. I dagene op til forestillingen blev låneren kontaktet for at sikre, at alt var i orden og bekræfte, at danseforestillingen kom på det angivne tidspunkt. Forestillingen blev hurtigt så efterspurgt, at der måtte oprettes en venteliste.

Må man ikke smide med bøgerne?

Det var områdechef Dorthe Lykkegaard fra Helsingør Kommunes Biblioteker, der fik sin organisation med på ideen med Dans i lejlighed. Hun så med udlånet af forestillingen en ny mulighed for biblioteket for at være krumtap i lokalsamfundet og nytænke bibliotekets formål og relevans i forhold til kunst- og kulturformidling.

– Alt er jo tilgængeligt for de fleste i dag, men ikke den levende kunst, siger hun. En generalprøve på Hovedbiblioteket i Helsingør blev dog lidt for ’levende’ for nogen. Da ikke alle på biblioteket den pågældende dag var klar over, at der var tale om en performance, blev danserne i første omgang mødt med skepsis og hovedrysten fra nogle af brugerne, og en ansat syntes, det var meget grænseoverskridende, da en danser tog bøgerne ned fra hylden og smed dem på gulvet og begyndte at skælde ud.

– Vi havde gjort meget ud af den interne information omkring udlånet af forestillingen, men vi havde ikke på forhånd aftalt denne generalprøve, så her var medarbejderne ikke blevet klædt ordentligt på. Og episoden viste, at man ikke bare kan overføre oplevelser, der er beregnet på det private hjem til det offentlige rum, siger Dorthe Lykkegaard.

I Susanne Gomolkas lejlighed er forestillingen efter cirka 40 minutters intens sansning hos både dansere og publikum ved at være slut. De tre dansere bringer

Plakaten, der reklamerer for danseforestillingen Dans i lejlighed.

forestillingen til ophør ved at rappe og fremsige deres mantraer.

– God you gave me reason, rapper romapigen.

– Jeg vil lave en dans, der handler om at sprede glæde, siger thailænderen.

– Hvad nu, hvis der hvor jeg er, er det, jeg skal bruge?, siger den unge sorte mand inden de forsvinder ud af entredøren igen.

Det har været en stor, men også grænseoverskridende oplevelse at opleve de tre dansere så tæt på. Susanne Gomolka føler, at hendes lejlighed og liv er blevet blotlagt af den måde, hendes ting har været inddraget i forestillingen på en måde hun ikke havde kunnet forestille sig.

Inde i stuen diskuterer gæsterne efterfølgende deres oplevelse med danserne, som er kommet ind i lejligheden igen og har ryddet pænt op efter sig. Der tales om nærvær, om at turde åbne sit sind, om at være både tilskuer og deltager i forestillingen. Samtalen viser, at dansen og kunsten har vist sin styrke i at kunne tale til både intellekt og følelse på samme tid. Susanne Gomolka siger, at hun gerne vil låne en forestilling hjem igen. Næste gang vil hun overveje at invitere naboerne. n Lotte Lund er freelancejournalist bibliotekspressen@bf.dk

bibliotekspressen 14 · 2010

25

SynSpunkt:

Far, far krigsmand nu må det være slut med interne magtkampe i biblioteksbranchen og tid til at arbejde sammen. Danskernes Digitale Bibliotek skal i gang nu.

Sådan skriver Lars Bornæs, chef for Silkeborg Bibliotekerne. af LarS BornæS BiBLiotekSchef SiLkeBorg BiBLiotekerne

Jeg skal da love for, at krigsmetaforerne får lov at blomstre i det seneste nummer af Bibliotekspressen.

Ganske kækt postuleres det i en overskrift til en artikel, at »Den store danske digitale krig føres på biblioteket«.

Man ranker ryggen og spænder sablen om lænden i forvisning om, at den krig kræver éns deltagelse.

Men så melder forvirringen sig. For hvor er slagmarken? Og hvem skal man egentlig kæmpe imod? – og hvad skal man kæmpe for? Og hvordan undgår man at hugge sin egen fod af?

Omtalte artikel, om end fint skrevet, handler ikke om en vigtig digital krig, som man heroisk kan kaste sig ud i, fordi målet for krigen er eftertragtelsesværdigt.

Næh, næh den handler såmænd om det interne branche-fnidder, en måbende biblioteksverden har kunnet iagttage på nettet, i blogs, i salgskampagner, i mails og i den skrevne presse sommeren over.

Vi har været til opvisning i pardans for alfahanner, vi har set nye variationer indenfor disciplinen afpisning af territorier.

Vi har set smukke visioner blive dumpet i mørke, dybe og tilsyneladende tomme databrønde. Vi har set virksomheder og kon26

bibliotekspressen 14 · 2010

sortier, som stiler målrettet imod de nye markedsområder, og systemleverandører som vejrer morgenluft. Vi er blevet mindet om, at det kommunale selvstyre og dets suverænitet i visse sammenhænge vægtes højere end et sammenhængende, rationelt drevet, bibliotekstilbud til danskerne. Og sidst men ikke mindst, har der været en kurre på tråden i centralbiblioteks-kredsen, som ingen rigtig vil kommentere.

Og vi har set dem alle sammen blive pigesure, når de hver især drog hinandens motiver i tvivl.

Ingen nævnt – ingen glemt.

Fint nok – for som bekendt er der ikke noget, der er så skidt, at det ikke kan blive værre.

Hvordan når vi i mål?

Worst case i dette her tilfælde ville have været tavshed. Tavshed i forhold til den vision om fælles nationale indsatser, som fik overskriften »Danskernes Digitale Bibliotek« (DDB) under arbejdet med rapporten om »Folkebibliotekerne i vidensamfundet«. En vision der lang tid før denne rapports tilblivelse begyndte at vokse ud af danske bibliotekers stræben efter at kunne levere den moderne og

tidssvarende ydelse til brugerne.

For det er jo netop omridset af denne ambitiøse vision, der ud fra vidt forskellige motiver har fået alle disse aktører på banen. Og med de positive briller på, må man sige, at ud over virak og underholdning, har foretagsomheden kastet mange interessante ting af sig. Jeg nævner i flæng: nye uprøvede forretningsmodeller, lavere priser på både lydbøger og musik, to til tre forskellige realiseringsscenarier for Danskernes Digitale Bibliotek, bud på den nye digitale infrastruktur og meget mere. Blot fik vi ingen bud på, hvordan et samarbejdende biblioteksvæsen kunne nå i mål.

Men nu må det første, formodentlig uundgåelige, stadie i realiseringen af Danskernes Digitale Bibliotek være forbi.

For ude i landets godt 90 helt almindelige folkebiblioteker har vi ikke brug for to – tre forskellige versioner af DDB. Vi har ganske enkelt ikke længere råd til fortsat pendling imellem en række usammenhængende og uigennemskuelige tilbud på det digitale område – hvis vi samtidig skal transformere det klassiske bibliotek til det, som i ovennævnte rapport defineres som det relationelle bibliotek.

En ny arbejdsdeling Folkebibliotekerne har ganske enkelt brug for rum, fokus og ressourcer til at udvikle den nye efterspurgte relationelle biblioteksydelse og den ændrede medarbejderrolle, som notorisk forekommer svær at håndtere.

Og det kan vi skaffe os, hvis vi introducerer en ny national arbejdsdeling imellem centrale, kollektive, fælles indsatser og så det lokale fokus – den lokale indsats.

Hvis der lige skal sættes overskrifter på, så skal den centrale indsats langt hen ad vejen

handle om indhold – medens den lokale indsats handler om relationer, formidling og kontekst. Sådan cirka.

Vi skal generobre dagsordenen fra it-nørderne, som taler sort og siger, at det de andre laver er forældet, fra forretningsfolkene som tænker i bundlinjer, og fra alle dem, som ingen skal bestemme over.

Og vi må frem for alt anskueliggøre, at det er brugernes dagsorden, det drejer sig om – ikke interne slagsmål i en meget lille branche.

Jeg vil et kort sekund, helt ubeskedent, forestille mig, at jeg repræsenterer de helt almindelige bibliotekers vision i forhold til Danskernes Digitale Bibliotek og så lige repetere de væsentligste elementer i denne: - DDB er et forpligtende nationalt fællesskab, hvor fællesskabets interesser vejer tungest.

- DDB er et sammenhængende dansk biblioteksvæsen.

- DDB er en fælles målrettet eksponering, markedsføring og formidling af alle bibliotekernes digitale ressourcer.

- DDB er distribution af digitale ressourcer på alle kanaler og platforme og i alle sammenhænge.

- DB er masser af fuldtekst og oplevelsesuniverser.

- DDB er synliggørelse af alle bibliotekernes fysiske samlinger.

- DDB er fri og lige adgang til bibliotekernes digitale ressourcer (af national betydning) uanset borgerens geografiske tilhørsforhold.

- DDB er et nationalt individualiseret bibliotekstilbud, som gælder på tværs af kommunegrænser.

- DDB er håndtering af lokale administrative biblioteksrutiner.

- DDB er lokalkatalog og national katalog i et hug.

- DDB er nationale og lokale bibliotekshjemmesider i et hug.

- DDB er brug af de sociale teknologier med afsæt i et nationalt lånerregister.

- DDB er central og professionel forhandling, indkøb og formidling af nationale licenser.

- DDB er billigere indkøb af digitale ressourcer.

- DDB er frisætning af udviklingsressourcer i folkebibliotekerne.

- DDB er national arbejds- og videndeling.

- DDB er central drift og distribueret udvikling.

Det er det, vi har brug for – i den virkelige virkelighed. Det er det, brugerne vil få glæde af.

Og så har vi brug for en instans, der har mod og gennemslagskraft til at tage en førertrøje på.

Kom i gang Hvis der skal en databrønd til for at realisere drømmen – så lav da en (men helst kun en)!

Hvis både Summa og Ting har potentiale – så udnyt det dog!

Hvis Kommunernes Landsforening skal inddrages så inddrag dem og lav en business case, så de ser lyset!

Hvis der mangler midler til realisering, så betragt DDB som en overbygningsopgave og lav en fødekæde fra centralbiblioteksmidlerne!

Hvis organisationen fordrer en instans med overblik, så opret et Overbygningsråd!

Hvis der skal høvles nogle knaster blandt nuværende og kommende aktører, så gå i enrum og giv dem høvl!

Hvis de it-arkitektoniske forudsætninger hedder SOA, OA, OLS og OC, så fint med det!

Den økonomiske situation i kommunerne fordrer hurtig aktion.

Det haster med at få skrevet en fælles national dagsorden og handlingsplan for bibliotekernes digitale fremtid – og det er tvingende nødvendigt, at de hidtidige aktører bliver konstruktive medspillere på det samme hold.

Hold hovedet koldt Afslutningsvis vil jeg henlede opmærksomheden på Styrelsens kommende ansættelse af en »Projektleder til udvikling af Danskernes Digitale Bibliotek«. Det kan vise sig at være et rigtigt skridt på vejen til realiseringen af visionen.

Projektlederen skal være god til at kommunikere, have gennemslagskraft og samarbejdsevner hedder det i stillingsopslaget.

Ja, det tror jeg da nok, han skal. Her har vi vist at gøre med efterårets underdrivelse.

Denne visionsbestyrer skal have endog meget gode evner for at kunne manøvrere igennem et landskab af organisatoriske interesser, politiske interesser, it-interesser og så selvfølgelig økonomiske interesser.

Der skal lyde et held og lykke – samt et ønske om, at det lykkes den udvalgte at holde hovedet koldt og hjertet varmt i en passende afstand fra sine opdragsgivere.

Her fra gives et løfte om konstruktiv støtte. n

Lars Bornæs, er bibliotekschef i Silkeborg Bibliotekerne. arkivfoto: Jakob Boserup

bibliotekspressen 14 · 2010

27

D

ebat

Fra bibliotekspressen.dk Kommentarer til artiklen »Bibliotek i borgernes tjeneste«, bragt i Bibliotekspressen nummer 12 Er det her jeg kan få udleveret batterier til mit høreapparat? Målt dæktrykket på min rollator? Få booket en pc, købe print-klip og blive hjulpet med at udskrive mine hotmails?

Det bliver da en leg at rekruttere studerende til Det Informationsvidenskabelige Akademi med udsigt til den type arbejdsopgaver...

Kommentar til artiklen »Trues den danske model?«, bragt på Bibliotekspressen.dk den 19. august.

Hvad er det problematiske i, at borgeren har andre præferencer end a-kasserne?

Hvad er det for en udfordring som CEVEA, Politiken og LO ser?

Forandring generelt?

Færre penge til a-kasserne?

Individet ikke kan klare sig uden akasserne?

Bent Hansen, 14.august 2010

Kasper, 19. august 2010

Kommentar til artiklen »De fem grundprincipper ved LEAN« fra Del Din Viden Jeg har i foråret/sommeren været projektleder for et projekt der med udgangspunkt i LEAN- tankegangen skulle beskrive afdelingens faste opgaver og dertil hørende processer samt, om muligt, optimere processerne. Vores afdeling er en analytisk stabsfunktion.

Jeg kan kun anbefale at bruge LEAN i arbejdet med processer og noget af det bedste vi fik ud af projektet var, at afdelingen fik diskuteret opgaver og processer. LEAN lægger nemlig meget op til at hele afdelingen, såvidt muligt, inddrages i beskrivelse af nuværende og fremtidige processer. Og vores erfaring er, at selvom mange af medarbejderne har været i afdelingen i mange år, så var der vidt forskellige meninger om og opfattelser af hvem vores kunder er og hvad vores opgaver går ud på. Så bare det at tage sig tid til at tale kunder og opgaver igennem gav os rigtig meget og forhåbentligt har projektet betydet, at afdelingens kunder fremover for en mere ensartet service.

Louise Askhøj Larsen 23. august

28

bibliotekspressen 14 · 2010

Kommentar til artiklen »Googling er ikke nok – heller ikke i gymnasiet« fra Del Din Viden Et øget samarbejde mellem bibliotekarer og lærere vil uden tvivl skabe øget informationskompetence - det er dog vigtigt at begge faggrupper reformulerer roller og funktion, så faggrupperne ikke krydser klinger på en uhensigtsmæssig måde. Ofte kan mødet med en studerende resultere i snitflade-problematikker hvis den studerende ikke ved, hvordan man skriver en problemformulering, søger viden om emnet og kan skabe et endeligt akademisk produkt, på baggrund af et grundigt forarbejde.

Heidi Dahl 23. august

THE STASI ARCHIVES DOCUMENTATION FOR WHAT PURPOSE? Dr. Karsten Jedlitschka

ABM-INSTITUSJONENES

SAMFUNNSROLLE

EUROPEANA - THE KEY TO IT ALL

Nick Poole

Die Bundesbeauftragte für die Unterlagen des Staatssicherheitsdienstes der ehemaligen DDR

Stein Slyngstad ABM-utvikling

The Europeana Council of Content Providers

HVEM ER DE FINN NÅLA I

FRÅ EIN

MUSEENE ERTILFOR?

OG HVOR GÅR DE?

BRUKERADFERD I STORBYBIBLIOTEK

Anne Kristin Undlien

Kristiansand folkebibliotek

HØYSTAKKEN

BIOGRAFS

Robert Engels

Sigrun Slapgard

ER SEMANTISKE TEKNOLOGIER SVARET?

Esis

STÅSTAD NRK

NASJONAL BRUKER UNDERSØKELSE

OleWinther

Kulturarvsstyrelsen

ABM-konferansen / 11.-12. oktober 2010 / Radisson Blu Plaza Hotel, Oslo

ABM-INSTITUSJONENES SAMFUNNSROLLE Meld deg på! www.abm-utvikling.no

Statens senter for arkiv, bibliotek og museum

N

ye stillinger

Stillingsopslag Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as, St. Kongensgade 72, 1264 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer.

Frister for stillingsopslag Bibliotekspressen 15 – Udkommer 23. september Bestillingsfrist 7. september kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 6. oktober Bibliotekspressen 16 – Udkommer 7. oktober Bestillingsfrist 21. september kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 20. oktober Bibliotekspressen 17 – Udkommer 21. oktober Bestillingsfrist 5. oktober kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 4. november

Råd og anbefalinger ved ansøgning Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter: A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden.

Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.

B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge.

C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Forhandlingsafdeling Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat) BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsrepræsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.

Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal repræsentant kontaktes Forhandlingsafdelingen i BF. Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Forhandlingsafdelingen.

NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet!

Offentlig ansættelse Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet – har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samt staten.

Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktionsog/eller kvalifikationsttillæg.

Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen.

Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens område (2-måneders-grænsen).

Bibliotekar til Hovedbiblioteket i Århus Er du uddannet bibliotekar?

Er du udadvendt og kan lide at være i kontakt med brugerne?

Vil du være med til at forme det nye Multimediehus?

Vil du etablere partnerskaber og netværk – og sammen med dem skabe aktiviteter i fremtidens bibliotek? …. så er det måske lige dig, vi kan bruge på Hovedbiblioteket i Århus.

Pr. 1. november eller snarest derefter skal vi bruge en ny kollega, som er bibliotekaruddannet, der kan lide at arbejde på en arbejdsplads, hvor der er travlt, og hvor der konstant er nye udfordringer.

Du skal kunne • lide at betjene brugerne • samarbejde med frivillige, brugere og netværk • arbejde i projekter • få gode ideer - og realisere dem • bruge og formidle via forskellige web 2.0 tjenester.

Hvis du har andre interesser indenfor biblioteks- og kulturområdet, så fortæl om dem i din ansøgning. Måske du er interesseret i at arbejde med musik, integration eller andre specielle områder af biblioteksarbejdet?

Du bliver ansat i et af Hovedbibliotekets team og skal desuden indgå i forskellige arbejdsopgaver på tværs af organisationen.

Du skal også deltage i udviklings- og projektarbejde. Men du vil også skulle deltage i brugerbetjening og andre mere driftsorienterede opgaver. Så du må populært sagt gerne kunne flyve – men også have begge ben på jorden.

Vil du vide mere om stillingen så kontakt publikumschef Charlotte Stoltenberg på cst@aarhus.dk eller 89409210.

Send din ansøgning til Borgerservice og Biblioteker, Hovedbibliotekets Sekretariat, Møllegade 1, 8000 Århus C eller bej@aarhus.dk Ansøgningsfrist er 27. september.

Samtaler forventes afviklet 11. oktober.

Privat ansættelse AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgiver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dk BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Forhandlingsafdelingen for vurdering af kontraktens vilkår.

Hovedbiblioteket er en del af Borgerservice og Biblioteker i Århus Kommune.

I 2014 flytter vi til det nye bibliotek på havnen: Multimediehuset. Vi er i fuld gang med at forberede byggeriet og udvikle fremtidens bibliotek. Læs mere på www.multimediehuset.dk

bibliotekspressen 14 · 2010

29

’ BIBLIOTEKET SØNDERBORG

2 bibliotekarer til børnebiblioteket

P

ersonnyt

Tina Holst, tidligere COWI, er fra 1. september ansat på DTU’s bibliotek.

Kirsten Grøngaard, tidligere Herning Bibliotekerne, er pr 1. august ansat på Brønderslev Bibliotek

Brænder du for børn, bibliotek og børnekultur anno 2010?

Og kan du bedst li’ Kuno, JohnJohn eller hva’ med Ophelia?

Vi søger to kreative og initiativrige børnebibliotekarer, der færdes hjemmevant i de nye digitale medier, pr. 1. oktober 2010 eller snarest derefter.

Begge stillinger er på 37 timer.

Se hele stillingsopslaget på www.sonderborg.dk under Job. Ansøgningsfrist: 23. september 2010 kl. 12.

Har du fået nyt job så send en e-mail til bibliotekspressen.dk, hvor du oplyser dit navn, eventuelle tidligere ansættelsessted og beskriver dit nye job samt ansættelsessted. Husk også at skrive, hvornår din ansættelse begynder.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte børnebiblioteksleder Birgitte Ulstrup, tlf. 8872 6005 / 8872 4200, bult@sonderborg.dk eller bibliotekschef Birgit Bjerregård Jessen, tlf. 8872 4200.

0 8 4 !9 G 2010

introduktion til bogsæsonen

Et brugskursus om årets nye bøger, tendenser og trends i tiden.

Få et samlet overblik over den nyeste litteratur inden for skønlitte­ ratur, krimier, klassikere, børne­ og ungdomslitteratur, biografier, debat og kultur.

Mød fem kompetente foredragsholdere: Bo Tao Michaëlis, Carsten Berthelsen, Liselotte Wiemer, Lone Kühlmann og Steffen Larsen, som på levende og underholdende vis gennemgår et udvalg af årets nye bøger og giver dig deres personlige bud og vurderinger. introduktion til bogsæsonen er et enestående tilbud til bogfolk, der arbejder med at formidle litteratur: bibliotekarer, boghandlere, litteraturjournalister, forlagsfolk og andre bogelskere.

• • • • •

10. november 2010 på Quality Hotel Høje Taastrup 11. november 2010 på Clarion Hotel Copenhagen 15. november 2010 i Aalborg Kongres og Kultur Center 16. november 2010 på Helnan Marselis Hotel i Århus 17. november 2010 på Quality Hotel Park Middelfart

Alle dage fra kl. 9.00 til kl. 16.30 Deltagerpris inkl. morgenbrød, frokost, kaffe/te med kage og frugt: kr. 1.700 (inkl. moms) / kr. 1.360 (ekskl. moms)

Læs mere på www.bf.dk/itbs Tilmeld dig senest den 10. oktober 2010

InTroDuKTIon TIL BogSæSonEn ArrAngErES AF BIBLIoTEKArForBunDET I SAMArBEjDE MED DEn DAnSKE BogHAnDLErForEnIng

30

bibliotekspressen 14 · 2010

Få mere for pengene og bestil bøger hos SAXO RER

DU SPA

ER

20%

R DU SPA

15%

DIN PRIS

DIN PRIS

296

239

65

20

Alaa Al Aswany

Tom Buk-Swienty

Dommedag Als

Er udkommet Opfølgeren til bestselleren Slagtebænk Dybbøl.

Begge bøger danner forlæg for en ny, stor dramaserie som DR skal til at producere.

Vejl. pris: 349,00 kr.

Bokserhunde i alle farver

Er udkommet Ny bog af forfatteren bag Yacoubians hus!

Vejl. pris: 299,00 kr.

RER

DIN PRIS

24995 Ken Follett

DU SPA

37,5%

Giganternes Fald

Udkommer den 28. september Vejl. pris: 399,95 kr.

bat • Op til 38% ra r

DIN PRIS

22496

RER

DU SPA

Kathryn Stockett

Niceville

25%

på nyhede • Levering ge 1-5 hverda • Indkøb uden binding • Fuld returret • SKI-godkendt

DIN PRIS

199

95

Peter Høeg

RER

DU SPA

33%

Elefantpassernes børn

Udkommer den 10. september Peter Høegs Elefantpassernes børn er en af de allermest ventede bogudgivelser i 2010.

Vejl. pris: 299,95 kr.

Er udkommet ★★★★★ SAXO brugeranmeldelser Vejl. pris: 299,95 kr.

Danmarks største internetboghandel www.saxo.com

Kontakt Salgschef Joel Haviv for mere information på joel@saxo.com Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne gælder minimum frem til 24.09.2010

Afsender: Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Redaktion: Bibliotekspressen@bf.dk. Abonnement: Abonnement@bf.dk Uregelmæssigheder i leveringen meddeles det lokale postkontor.

Magasinpost UMM ID-nr. 42385

FrIIs Fri og lige adgang til viden - hvornår og hvordan og hvor meget og ikke mindst: Hvad skal det koste?

redaktørens spalte

Fri og lige adgang til viden – hvornår?

Fri og lige adgang til information er et grundvilkår for borgere i et moderne samfund, ikke mindst i det såkaldte vidensamfund. Men der er langt fra lige adgang til alt for alle, heller ikke i Danmark – for eksempel ikke til online tidsskrifter.

I dette nummer af Bibliotekspressen kan du læse nærmere om rapporten om Anbefalinger til implementering af Open Access i Danmark. Open Access defineres her som fri – gratis – adgang til on-line materiale, hvoraf mange er tidsskrifter med forskningsresultater. Udvalget om Open Acces har lavet 14 anbefalinger, hvoraf nummer ét lyder: En national Open Access-politik etableres af Videnskabsministeriet. Rapporten er udgivet af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek og Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Men du kan også læse, at det udvalg, der

har udarbejdet rapporten er meget snævert sammensat – domineret af biblioteksfolk, og dette problem kritiseres eksempelvis af Jørgen Buchardt, der er formand for foreningen af Danske Videnskabsredaktører. Sammensætningen af udvalget er måske snæver, men problematikken er meg-et bred og hyperkompleks. Store internationale forlag tjener på at publicere de forskningsresultater som den danske stat har finansieret – hvorefter resultaterne dyrt må købes tilbage, når forskerne har publiceret i de prestigefyldte internationale tidsskrifter. Eksempelvis har det store forlag Elsevier på ét år fået 50 millioner kroner fra Danmark.

De store forlag bliver større, og mindre, forskerredigerede tidsskrifter – ikke mindst danske – er under pres. Der er altså mange og nogle gange modsatrettede interesser. Derfor

vil det være fint fremover at sammensætte sådanne udvalg mere bredt, mere paritetisk – så alle kan sidde med bordet og kan give deres besyv med.

Hvis eksempelvis visionen om Danskernes Digitale Bibliotek skal realiseres, er det nødvendigt at tænke bredt og at inddrage interessenter og samarbejdspartnere også uden for biblioteksvæsenet i snæver forstand. Det kan vel diskuteres om fri og lige information for alle også betyder, at det skal være gratis – fri og lige adgang koster penge – uanset om det hedder Open Access eller ej. Måske kunne en forretningsmodel baseres på, at eksempelvis studerende fortsat har »gratis« adgang, mens eksempelvis virksomheder må betale.

Henrik Hermann hermann@bf.dk