Bibliotekspressen 20/2010 by Bibliotekspressen

20 2 0 1 0

Fotoreportage fra Bogmessen Mette Kjeldsen Sloth siger farvel efter 16 år Kan man bare forbyde bøger?

PRESSEN 9. december 2010

Ferring nytænker bibliotekarrollen

eder

formanden har ordet

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15. BF’s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk Næstformand: Matthias Engberg Eiriksson Det Informationsvidenskabelige Akademi Tlf. P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com Øvrige hovedbestyrelse: Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek Tlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45 E-mail: jensdam@bib.sdu.dk Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95 E-mail: atho@grevebib.dk Line Frølich, Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94 E-mail: lfrl@sonderborg.dk Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kim@josefsen.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@bib.aarhus.dk Nina Thorsted Petersen, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24 E-mail: ntp@odense.dk Camilla Sejerøe, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61 E-mail: lcs@odense.dk Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38 E-mail: mesl01@frederiksberg.dk Luhr Løvdahl, studenterobservatør E-mail: luhr.dk@gmail.com Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Forhandlingsafdeling og Job&Profession: Bruno Pedersen, Forhandlingschef, bp@bf.dk Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, udviklingskonsulent, nb@bf.dk Ann Oliveira Borg, karriererådgiver, aco@bf.dk Sofie Plenge, udviklingskonsulent, sp@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk Lone Rosendal, København kommune, Kommuner i Region Sjælland, lr@bf.dk. Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk Helle Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl. København, hf@bf.dk Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk BF’s telefonrådgivning: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

Forsiden: Informationsspecialisterne i virksomheden Ferring vil være med, hvor beslutningerne træffes. Jakob Boserup har fotograferet dem med udsigt over Ørestad.

Forandring fryder Forandring er ikke noget, man kan skrue op og ned for. Det er et vilkår på godt og ondt. Selvfølgelig skal man forandre sig, og det er det, der gør, at man privat og professionelt bliver udfordret og inspireret. Men det kan også give lidt åndenød, og der er ingen tvivl om tempoet for for-

andring er steget en del de seneste år. De fleste arbejdspladser skal producere mere for samme eller færre ressourcer i forhold til året før, og vi har alle teknologi i vores arbejdsliv, der konstant pulserer og forandrer. Det høje tempo mærker man også, når man skal gøre status for året, der gik – det kan være svært at se skoven for bare træer, og hvad man egentlig har udrettet. Men tager man papiret frem og skriver ned, hvad der har været af opgaver og projekter gennem året, forstår man ofte, hvorfor det er, at man er ved at være lidt træt. Så er det måske slet ikke så slemt, at mørket falder på, og man kommer lidt ned i gear op til jul. I Bibliotekarforbundet tog vi den store status på november måneds generalforsamling, hvor vi aflagde beretning for de seneste to år. Der er i 2010 blevet arbejdet målrettet med rekruttering og fastholdelse af medlemmer og fokus på branding af Bibliotekarforbundets aktiviteter over for nuværende og kommende medlemmer. Et arbejde man tydeligt vil se udfoldet i 2011, hvor vi også

visuelt vil ændre hist og her. Ligesom alle andre organisationer skal vi hele tiden justere og tune ind på, hvordan vi bedst kommunikerer. Både til medlemmerne og på vegne af medlemmerne. Også for Bibliotekspressen er det nødvendigt at røre lidt i gryden, ligesom der hele tiden er ændrede krav til et fagblad både som print og online. Medlemmerne vil gerne have længere og mere dybdegående artikler, der kan være til faglig inspiration. Samtidig er det vigtigt, at Bibliotekarforbundets fagblad afspejler de mange forskellige medlemmer og bredden i vores uddannelser og arbejdsmarked. Derfor er denne december 2010 sidste gang jeg skriver leder til bladet under dets nuværende navn: ”Bibliotekspressen”. Fra januar 2011 skifter fagbladet navn, layout og udgivelsesfrekvens. Fremover vil bladet udkomme 11 gange om året og vil til gengæld være et fyldigere fagblad eller magasin om man vil. Vi håber, at læserne vil tage godt imod det nye blad og navn. På vegne af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse og sekretariatet vil jeg gerne takke alle medlemmer og samarbejdspartnere for de gode debatter, bidrag til Del Din Viden, tillidsrepræsentantkurser, faggruppemøder, deltagelse i faglige arrangementer og generalforsamling for bare at nævne en lille håndfuld af de mange aktiviteter i Bibliotekarforbundet i 2010. PERNILLE DROST

INDHOLD

6 10 15 16 17 20 24 26 28 32

Tank(e)station på Bogmessen Fotoreportage fra Bogmessen i november Professionen formely known as bibliotekar På Ferring skal informationsspecialisterne til at forudse virksomhedens behov, før de opstår. En ny leder har vendt op og ned på arbejdsprocesserne og sat skub i medarbejdernes personlige udvikling. Ny studenterobservatør med fokus på progression og det kreative netværk Derfor ophæver Sampension garantien

Take it or leave it BibZoom har afholdt salgsmøde i København. Mens streamingdelen stadig halter, kommer der andre nye produkter med i tilbuddet til bibliotekerne. Tjenestemændenes kvinde Efter 16 år i hovedbestyrelsen stopper Mette Kjeldsen Sloth. Bibliotekspressen tager afsked med et hovedbestyrelsesmedlem med styr på forhandlinger, løn og ikke mindst tjenestemænd. Den forbudte litteratur Det er sjældent, at en bog i Danmark kan få vrede borgere til at stifte protestforeninger. Men i USA er den slags helt almindeligt.

Ledermøde 2010 i Nyborg Svalbard – et liberalistisk idealsamfund BibZoom.dk – en udbyder af e-ressourcer

I ØvRIgT Debat 27 Del Din Viden 31

Nye stillinger 34

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk

Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72, 1264 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Bladudvalg: Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen, Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.

Redaktion: Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk. Journalister: Anette Lerche, lerche@bf.dk, Tania Kejser, kejser@bf.dk. Studentermedhjælp: Sara Maria Kohnagel, smk@bf.dk Del Din Viden: Tanja Blicher, tb@bf.dk

Trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S ISSN 1395-0401 Danske Specialmedier

Abonnement: Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503 Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF’s medlemsafdeling.

bibliotekspressen 20 · 2010

Podcasts: ikke et hit endnu De fleste kender til begrebet podcasts, men de færreste benytter sig af dem. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, som peger på, at kun 14 procent af de danske internetbrugere benytter sig af podcasts. Det er hovedsagligt de unge, som har taget mediet til sig, men undersøgelsen viser også, at forskellene ikke kun fordeler sig imellem aldersgrupperne. Faktorer som køn, geografi og etnisk oprindelse spiller også ind. Blandt podcastbrugerne tegner mænd sig således for 62 procent og det kan forklares med, at kvinder hovedsagligt bruger nye medier til kommunikation, imens mændene bruger dem til information og fordybelse. Undersøgelsen viser også, at indvandrere og efterkommere af indvandrere er et lille skridt foran etnisk danskere, når det gælder benyttelsen af mediet. I 2008 var antallet af danske podcastbrugere kun syv procent, så der er sket en fordobling på to år, og den udvikling vil sandsynligvis fortsætte.

»Ser her nu ordentligt ud?« Tag Walk your library i hånden og gå gennem din arbejdsplads. Sådan lyder opfordringen fra Århus, hvor man har haft fokus på visuel markedsføring. Det har resulteret i publikationen Walk your library, som projektgruppen kalder for guidelines til visuel markedsføring. Det cirka 35 sider lange hæfte er tænkt som en tjekliste, du kan tage i hånden og gennemgå din arbejdsplads med. Punkterne dækker hele brugerens rute. Fra parkeringspladsen, igennem indgangsparti og velkomstområde, til de forskellige zoner i biblioteket og indtil brugeren igen forlader biblioteket. Tjeklisten kan både bruges ved det

daglige tjek: »Ser her ordentligt ud?«, »Er vi klar til dagens kunder?«, samt den mere grundige gennemgang: »Hvordan udnytter vi vores eksponeringsmuligheder?«, »Hvordan er vores medarbejdersynlighed?« og så videre. Århus Kommunes lokalbiblioteker deltog i udviklingsarbejdet i samarbejde med blandt andet arkitekter og scenografer. Walk your library kan hentes fra kommunens hjemmeside, aakb.dk under publikationer. haagensen

haagensen

Sådan får du bibliotekets e-bøger på Ipad og Iphone Fra bibliotekspressen.dk

De digitale fremskridt medfører desværre ofte tekniske forhindringer og skuffelser. Det er ikke kun i Danmark, at de tekniske udfordringer irriterer. I USA er problemet det samme. Men i et nyhedsbrev fra Library Journal er der nu kommet en opskrift på, hvordan du kan afspille bibliotektes e-bøger på iPad og iPhone. Og det virker også i Danmark.

58 nye studentermedlemmer

»Den dag bibliotekets brugere kan læse en af bibliotekets e-bøger direkte på en mobil enhed bliver den dag, jeg kan dø lykkelig.« Sådan indleder Josh Hadro sit indlæg i Library Journals nyhedsbrev, hvor han beskæftiger sig med det paradoksale i, at det sjældent kan lade sig gøre at hente digitale tilbud ned direkte på en mobil enhed. Og med vanlig bibliotekarisk ildhu har han nu fundet frem til en del af løsningen. I hvert fald hvis man er en lykkelig ejer af en iPhone eller iPad. Læs nyheden på www.bibliotekspressen. dk og find linket til Library Journal, der bringer et guide til, hvordan du eller dine biblioteksbrugere skal gøre. lerche

Kampagnen rettet mod de studerede, med tilbuddet om et års gratis medlemskab, gav pote. 58 nystartede studerede på det Informations Videnskabelige Akademi har meldt sig ind i Bibliotekarforbundet. Karriererådgiver i Bibliotekarforbundet Ann Oliveira-Borg er godt tilfreds med resultatet. -Vi er glade for, at mange af de nye studerende har meldt sig ind. Det faglige fællesskab starter allerede i studielivet, og det er vigtigt, at de kan se, at de står stærkere, hvis de står sammen. Det eneste krav til de studerende var, at de meldte sig ind i Bibliotekarforbundet inden den 1. november 2010. Om der til næste år også vil være en kampagne med et års gratis medlemsskab til de studerende, er der endnu ikke taget stilling til i Bibliotekarforbundet. mønsted

bibliotekspressen 20 · 2010

Fra Bibliotekspressen til:

Perspektiv – Bibliotekarforbundets fagmagasin Fra januar 2011 får du et fagmagasin med flere sider, du får flere nyheder på nettet, og vi udsender flere nyhedsbreve med både stillingsopslag og annoncer. af HenrIk HerMAnn, reDAktør

Dette nummer af Bibliotekspressen er det sidste nogensinde. Fra januar får du et nyt fagmagasin. Vi vil mere i dybden og bredden, og navnet bliver Perspektiv – Bibliotekarforbundets fagmagasin. Du vil finde nye typer stof i det nye magasin Perspektiv, som skal udkommer 11 gange årligt, hvor Bibliotekspressen hidtil er udkommet 20 gange årligt. Redaktionen har i det seneste år arbejdet med dette udviklingsprojekt, som vi har døbt »fra fagblad til fagmagasin«. Vi har også arbejdet med samspillet mellem det trykte medie og webmedierne. Navnet Perspektiv er valgt af redaktionen og godkendt af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse. Perspektiv er valgt som navn, fordi det er det, vi vil. Sætte tingene i perspektiv og

gå mere i dybden med emnerne. Redaktionen får mulighed for at arbejde mere grundigt, når bladet udkommer færre gange årligt. Til gengæld vil vi lave flere nyheder på nettet for at holde vores læsere opdateret. På redaktionen vil vi med det nye blad fortsat arbejde ud fra Bibliotekarforbundets værdier, som blandt andet handler om at give indsigt og at dyrke det faglige fællesskab.

Nyt magasin der går i dybden For redaktionen har dette været et spændende og udfordrende arbejde. Det er et udviklingsprojekt, hvor kvaliteten er i højsædet. Vi har diskuteret indhold og journalistiske formater. I en tid med megen medieturbulens og inflation i journalistikken mange steder, også på fagbladsredaktioner, er vi stolte af at arbejde på en redaktion, hvor Bibliotekarforbundet bakker op om en fri og uafhængig redaktion og faktisk nogle gange efterlyser mere kritisk journalistik. Det vil vi gerne levere. For det er jo indholdet, det handler om. Ideen med det nye fagmagasin er at komme mere op på metaniveau med emnerne – mere i dybden. Vi er ikke bange for ord, vi tror på at det levende ord skaber dåd, og der vil være lange læsehistorier i bladet, men også billedreportager. Det har altid heddet sig at først Bibliotek 70, så Bibliotekspressen og nu Perspektiv – Bibliotekarforbun-

dets Fagmagasin skal være båret af kvalitet i såvel indhold som form. Det trykte blad er forbundets visitkort, og der gås ikke på kompromis med kvaliteten. På webben er Del Din Viden vokset meget hurtigt med over 100 artikler i løbet af et år. Vi har uddelt Del Din Viden prisen til Silkeborg Arkiv og Silkeborg Bibliotek. Også i 2011 uddeler vi Del Din Viden prisen, og du kan skrive med på web og print. Det, medlemmerne og brugerne skriver, bliver også vigtigt indhold i det nye fagmagasin. Vi vil fortsat give overblik over Del Din Videns artikler i det trykte blad i enten resumeform eller i fuldtekst, og det er ambitionen at opprioritere dette stofområde. Som designere på opgaven med at udvikle Perspektiv – Bibliotekarforbundets Fagmagasin har vi i en udbudsrunde valgt designfirmaet Woer og Gregorius, som står for design og layout af det nye magasin. Trykkeriet er fortsat efter en udbudsrunde KLS Grafisk Hus i Hvidovre. KLS er præmieret for sin miljøbevidsthed og trykker naturligvis Perspektiv – Bibliotekarforbundets Fagmagasin på miljørigtigt og svanemærket papir. n hermann@bf.dk

Udgivelsesdatoer med Perspektiv Perspektiv – Bibliotekarforbundets fagmagasin udkommer 11 gange i 2011 med udgivelsesdato første gang 27. januar. Biblioteks-

pressen udkom 20 gange årligt. Foruden det trykte blad kan du både få stillingsopslag og produktannoncer på nettet samt i det

nyhedsbrev, vi fra januar sender ugentligt. Det trykte blad udgives på følgende datoer:

Nummer 1: 27.01 Nummer 2: 24.02 Nummer 3: 31.03 Nummer 4: 28.04

Nummer 5: 26.05 Nummer 6: 30.06 Nummer 7: 31.08 Nummer 8: 29.09

Nummer 9: 27.10 Nummer 10: 24.11 Nummer 11: 15.12

bibliotekspressen 20 · 2010

bibliotekspressen 20 路 2010

Besøgstallet på Danmarks største bogbegivenhed nåede op på 26654 i løbet af de tre åbningsdage.

Tank(e)station på Bogmessen Tank op. Informationsstanden på Årets Bogmesse i Forum var som vanligt bemandet af bibliotekarer. Standen var i år dekoreret som en tankstation, og bibliotekarerne var uniformeret i skjorter, der ledte tankerne hen på tankstationspassere i 1960´erne. Den lille tilføjelse (e) opfordrede messegæsterne til at tanke op på standeren. - Det er jo det man gør på et bibliotek, fylder tanken med informationer, fortæller Naja Von Sehested fra Allerød Bibliotek.

De voksne kunne deltage i en litteraturkonkurrence, hovedpræmien var en e-bogslæser.

▼

tekst og foto: JAKOB BOSERUP

bibliotekspressen 20 · 2010

Børnene kunne deltage i en tegnekonkurrence.

Som den eneste stand på bogmessen, havde Spørg Biblioteket ingen bøger, men ved benzinstanderen demonstrede bibliotekarerne Bibzoom og Netlydbog for interesserede forbipasserende.

På standen kunne man få demonstreret e-bogslæsere, hele fire forskellige.

bibliotekspressen 20 · 2010

ÉT KLIK TIL MERE END 800

BIBLIOTEKSPRODUKTER

IL E T S BE S O N L I GPÅ

ER GIN P T L O D.DK DI P N S H O DSOU SUN

SUND SOUND APS | VED KL ÆDEBO 18 | 2970 HØRSHOLM | TELEFON 45 76 18 88 | WWW.SUNDSOUND.DK

bibliotekspressen 20 路 2010

Professionen formerly known as bibliotekar Informationsspecialisterne i medicinalfirmaet Ferring vil bruge deres faglighed på en helt ny måde. Fra 2011 vil de ikke længere vente på at blive spurgt, men selv finde svar på vigtige spørgsmål for virksomheden

tekst: SABRINE MØNSTED foto: JAKOB BOSERUP

En god beslutning kræver viden, hvad enten det handler om, hvor sommerferien går hen, en ny bil eller en millioninvestering. Derfor er viden ikke noget, man skal gemme på. De ni informationsspecialister i medicinalfirmaet Ferring Pharmaceuticals vil fra 2011 bruge deres viden og kunnen på en ny måde og give svarene endnu før spørgsmålene dukker op. - Vores viden fører til bedre beslutninger, derfor skal vi være proaktive. Vi kan ofte se det, som kunderne, Ferrings ansatte, ikke selv kan se, at de har behov for. Vores opgave er at afdække, hvor de svære beslutninger bliver truffet i virksomheden

og levere informationer til den proces, siger chef for informationsafdelingen Click Rasmus Rask Eriksen. Det er hans forklaring på, hvorfor informationsspecialisterne ikke længere - som i en »klassisk« informationsafdeling – pænt skal vente med at finde svarene, til de bliver spurgt. De ni informationsspecialister, der er en blanding af cand.scient.bibl.’er, bibliotekar DB’er, og cand.it’er sidder på 16. etage i Ferrings sorte glasbygning i Ørestad mellem Rådhuspladsen og lufthavnen. Udsigten, der i klart vejr sender blikket til Malmö, symboliserer meget godt det overblik, afdelingen er ved at skabe sig over

virksomheden. For at finde frem til, hvor de kan byde ind med deres kompetencer, har de kortlagt, hvem der træffer de vigtige beslutninger og i hvilke sammenhænge og netværk - formelle som uformelle, de bliver truffet. Et tænkt eksempel kunne være, at de afdækker et problem med at finde de rette folk til at lede kliniske studier af Ferrings lægemidler. Konsekvensen kunne i sidste ende være et ringere produkt. I sådan en situation vil de ni informationsspecialister i fremtiden proaktivt bidrage med viden til en løsning. -Nogle steder kan vi flytte meget i en

▼

og sende informationerne de rigtige steder hen.

bibliotekspressen 20 · 2010

Transparens er blevet et nøgleord i afdelingen. For eksempel hænger hver enkelt medarbejders personlige kontrakter, så kollegerne kan se dem. Løn og bonusser er også noget man taler åbent om.

beslutning, andre steder mindre, men det er det, vi skal afdække. Hvor der er mest brug for os, siger Rasmus Rask Eriksen, der tidligere har været projektleder for store it-projekter. Han har en bachelorgrad fra Danmarks Biblioteksskole og en master fra IT-Universitetet. Desuden har han udviklet sit eget ledelseskoncept, som vi vender tilbage til.

Søg selv – uDecide Målet for informationsspecialisterne er at kanalisere informationer til de rigtige steder i virksomheden. Men det er ikke den eneste service, der fra 2011 vil adskille dem fra informationsafdelinger verden over. De eksisterende services, hvor forskere blandt andet kan få svar på konkrete spørgsmål og løbende information om et bestemt emne, bliver suppleret med i alt

Ferring Medicinalvirksomheden Ferring Pharmaceuticals har 4.200 ansatte fordelt på 40 lande. Virksomheden forsker i medicinsk behandling blandt andet inden for barnsløshed.

bibliotekspressen 20 · 2010

fire nye services i løbet af 2011. Blandt andet copyright rådgivning og informationsanalyse, og så har medarbejderne med Rasmus Rask Eriksen i spidsen udviklet uddannelsesprogrammet uDecide. Her er ambitionen at uddanne Ferrings 4.200 ansatte til selv at søge den rette information og analysere den. - Vi er ni ansatte til at betjene 4.200 kunder, heraf sidder 2.800 med videntunge opgaver. 90 procent af dem indgår i beslutninger, der har betydning for firmaets succes. Vi vil aldrig kunne mandsopdække de mennesker med de relevante informationsanalyser. I stedet har vi lavet et koncept, der skal udbredes til medarbejderne, siger Rasmus Rask Eriksen. Programmet består af syv moduler, der munder ud i, at den enkelte opbygger en værktøjskasse. De ansatte skal blandt andet lære selv at lave søgeprofiler, der kan fodre dem med informationer. Det er også tanken, at de skal blive mere opmærksomme på, hvad der sker før og efter dem i virksomhedens fødekæde, så de sætter deres arbejde og beslutninger i perspektiv. Men først skal alle kunderne have et wake up call i form af en kampagne som afdelingen sætter i gang i 2011. - De skal vide, at information management er meget mere end Google. Og at

der er en direkte sammenhæng mellem deres evne til at finde, analysere og dele information og deres evne til at træffe sunde beslutninger. Men vigtigere end det, vi skal sørger for, at de både får indsigten og evnerne, siger Rasmus Rask Eriksen.

Ikke et glansbillede For enhver topleder må det lyde forjættende, at en afdeling på ni ansatte kan øge antallet af ydelser markant uden at få ekstra hoveder eller hænder. Og det har heller ikke været uden omkostninger. Rasmus Rask Eriksen understreger under interviewet, at artiklen ikke skal være et glansbillede, for sådan er det ikke. Det kan ifølge ham kun lade sig gøre, fordi medarbejderne er med på at kaste alle bolde i luften – måden at arbejde på, måden at være kollega på og ikke mindst måden at se sig selv på. Især det med at kigge på sig selv er et nøgleord for Rasmus Rask Eriksen, der har gjort selvudvikling til en afgørende del af sin ledelsesstil og ledelseskoncept. Det er ifølge ham helt afgørende for al udvikling. - For at kunne skabe innovation i dit professionelle liv er du nødt til at arbejde med dig selv. Hvem er jeg? Hvad er mine værdier? Hvad vil jeg med mit professionelle liv? Det er et helt menneske, der

Innovation kan være ret opslidende. Man går en vej ofte for at finde ud af, at det var den forkerte vej, så må man vende om og gå en anden vej og sådan kan det fortsætte mange gange”. Morten Skovvang

Det gør ondt Det kan lyder rart med en chef, der kræver, at man kigger på sin egen navle, men flere af de ansatte kalder det også rigtig hårdt og frustrerende, fordi det åbner op for ting, som de fleste er vant til at lægge låg på, især på arbejdet. Morten Skovvang er cand. scient. bibl.

Han kalder det skræmmende og frustrerende at blive konfronteret med spørgsmål om sig selv. – Det gør ondt, for hvad kan jeg egentlig? og hvad kan jeg ikke? Der har været situationer, hvor jeg har tænkt, »nu gider jeg ikke det pis her. Jeg vil bare passe mit job,« siger Morten Skovvang, der dog føler, at alle spørgsmålene har ført ham til at handle og ikke bare stille sig tilfreds. - Automatpiloten er slået fra, siger

uDecide Informationsspecialisterne i Ferring har udviklet et uddannelsesprogram med syv moduler, der skal gøre deres kunder i stand til at træffe bedre beslutninger. Definér dit informationsbehov Søg intelligent - på nettet og andre steder Opret informationsprofiler der proaktivt leverer relevant information Informationsanalyser Kommuniker og del din information Naviger i organisationens beslutningsnetværk Forstå forretningen

Morten Skovvang, der netop var kommet tilbage fra barsel, da afdelingen blev »kastet op i luften«. For ham var det det helt rigtige tidspunkt. - Der skulle ske noget nyt, der gjorde det værd at gå på arbejde. Og hvor mange chefer siger, »du skal bruge en dag om måneden på at tænke på dig selv?« Jeg har heller ikke hørt om andre steder, hvor de får bonus i forhold til selvudvikling, siger Morten Skovvang. Jakob Thunbo, der er cand. it., havde meget svært ved at se, at selvudvikling og den kontrakt med personlige mål, han skulle lave med chefen, havde noget med hans arbejde at gøre. - Jeg kunne ikke se, hvorfor jeg skulle bruge tid på det, og der gik lang tid, før tiøren faldt, siger han. »Tiøren« var, at det gik op for ham, at det var et privilegium at kunne gå på arbejde og udvikle sig personligt på samme tid. Selv om Rasmus Rask Eriksen er innovator med stort I, kan det også for ham være udfordrede at smide det hele op i luften. For der kan komme mange skeletter ud af skabet, når man beder folk om at kigge dybt i sig selv. - Den største udfordring er at skabe en bæredygtig balance. Vi arbejder med selvudvikling, men vi skal stadig sikre, at den enkelte medarbejder finder sin egen

▼

går på arbejde, og det private og professionelle hænger sammen, siger Rasmus Rask Eriksen. Han kalder den udvikling medarbejderne er i gang med for en rejse. En rejse, som starter et helt andet sted end med virksomhedens behov, men i stedet i den enkelte medarbejders behov. - Der skal låses op for potentialet i medarbejderne for at skabe den fornødne begejstring. Og hvis man kan se potentialet i sig selv, kan man nemmere se potentialet i forretningen, siger Rasmus Rask Eriksen, der sætter medarbejdernes selvudvikling proportionalt med afdelingens succes. Han har blandt andet indført begrebet I-time (egen tid, red.) og med det følger en lodret ordre om, at den enkelte medarbejder bruger 10 procent af sin arbejdstid på sin egen udvikling. Én dag om måneden skal medarbejderne for eksempel være hjemme og ikke arbejde, men reflektere.

bibliotekspressen 20 · 2010

opskrift. Jeg agerer både som leder, coach og kollega. Men aldrig som psykolog, siger han.

Disciplin og frihed Et er begejstrede medarbejdere, der gerne yder mere, men helt lavpraktisk, hvordan bevarer man det samme serviceniveau, når ni ansatte skal levere mange flere ydelser end tidligere? Ifølge Jakob Thunbo er disciplin og it-løsninger vejen frem. - Vi får mere at lave, men vi behøver ikke at løbe hurtigere. Det handler om at arbejde smartere. Vi vil for eksempel oprette mindre communities for vores kunder. På den måde kan vi dels skubbe målrettet information ud til bestemte grupper og dels få et indblik i, hvad der rør sig blandt dem, siger Jakob Thunbo. Med disciplin følger også regler om, at et åbent kontorlandskab ikke betyder, at man bare kan afbryde hinanden. Medarbejderne har fået en »stillekupé«, de kan booke og bliver opfordret til at gå på café eller et andet sted hen med deres laptop for at få luft og blive inspireret. Cathrine Kvåle, bibliotekar DB, sidder med forespørgsler for Ferrings ansatte hver dag. For hende har det også virket at stille krav tilbage til forskerne. - Jeg skriver for eksempel tilbage, at jeg har booket tid til opgaven på torsdag i to timer. Og de er meget tålmodige. Så jeg kan godt tænke, hvorfor har jeg ikke gjort det noget før? Jeg er også blevet god til at booke mig selv. Min udfordring er selv at styre tiden. Jeg fordyber mig ned i detaljen og skal øve mig i at bruge én time på en søgeopgave og ikke en hel dag, så der bliver plads til innovation og selvudvikling, siger Cathrine Kvåle, der også taler om en hel ny kultur i afdelingen. - Det bedste er, at vi har fået en læringskultur, hvor alle fejl er gode fejl, fordi vi kan lære af dem. n sb@bf.dk 14

bibliotekspressen 20 · 2010

Mottoet der er kommet ud af hele udviklingsarbejdet i afdelingen er ikke uambitiøs, men lyder: Vi vil skabe en bedre verden.

Ny studenterobservatør:

Med fokus på progression og det kreative netværk 23-årige Rasmus Bahnsen er Bibliotekarforbundets nye studenterobservatør. Netværk, kreativitet og tværfaglighed er noget han håber at integrere, både i sit arbejde som hovedbestyrelsesmedlem, men også i sine forestillinger om fremtidens bibliotek

I hvilken retning skal det bibliotekariske fag bevæge sig? Spørgsmålet debatteres en del i disse tider og for Bibliotekarforbundets kommende studenterobservatør, Rasmus Bahnsen er det også et vigtigt emne. For mange studerende på landets bibliotekaruddannelser, har biblioteket altid haft en særlig status, men at Rasmus Bahnsen skulle blive så engageret i den verden, lå ikke lige for. Indtil den dag, han som ung salgsleder i detailbranchen pludselig følte, at det var tid til at skifte retning. Hans personlige interesser tæller kunst, kultur og musik og det var dem, der ledte ham i retning af Det Informationsvidenskabelige Akademi.

- At jeg skulle være med til at udvikle biblioteket som institution, havde jeg aldrig forestillet mig, men jeg er blevet fuldstændigt bjergtaget, fortæller Rasmus Bahnsen. Rasmus Bahnsen er i gang med tredje semester på bachelordelen og har allerede en idé om, hvor han gerne så Bibliotekarforbundet bevæge sig hen i fremtiden. Og det bør være mod et endnu større fokus på udvikling af tværfagligheden og partnerskaberne med andre faggrupper. - I jo højere grad vi kan involvere forskellige akademiske faggrupper, jo stærkere vil vi blive som forbund, siger Rasmus Bahnsen. Som studerende har han også fokus på kvalitet i uddannelsen og de efter-

Det perfekte match. Reparér ALLE ridser*

Giv nyt liv til bibliotekets ødelagte discs.

Før reparation.

Efter reparation!

følgende jobmuligheder. Derfor ser han det som afgørende for de studerende, at have mulighed for at skabe mere unikke profiler med mere tværfaglighed og kompetencer opnået fra andre universiteter. I sin fritid, arbejder Rasmus Bahnsen også med fremtidens bibliotek. Han er stifter og leder af projektet Library Lab, der eksperimenterer med biblioteksrummet. Library Lab giver forskellige bud på, hvilket indhold bibliotekerne i fremtiden vil kunne tilbyde brugerne og præsenterer dem for kulturelle oplevelser, der skal fremme deres innovation og kreativitet. Projektet afvikles for første gang på Roskilde Festival 2011. th@bf.dk

* Datafejl i informationslaget kan ikke repareres.

af TANIA HAAGENSEN

SUND SOUND APS | VED KLÆDEBO 18 | 2970 HØRSHOLM | 45 76 18 88 | WWW.SUNDSOUND.DK

bibliotekspressen 20 · 2010

Derfor ophæver Sampension garantien Fra den 1. januar 2011 ophæver Sampension rentegarantien for pensionsydelser. Det betyder, at man ikke længere er garanteret en bestemt ydelse, når man går på pension. Garantien erstattes af en hensigtserklæring, og Sampension lover at gøre alt, hvad det kan for at leve op til det, der før blev lovet som en garanti. af Sabrine MønSteD

Begrundelsen for Sampensions beslutning om at ophæve rentegarantien er et nyt EU-direktiv, det såkaldte Solvens II, der træder i kraft 1. januar 2013. Direktivet kommer efter, at EU har besluttet, at medlemslandende skal pålægge pensions- og forsikringsselskaberne at have mere fokus på risiko, end de har i dag. Derfor lyder kravet til blandt andet Sampension, at selskabet skal opbygge meget større reserver i forhold til de kunder, som de har garanteret en bestemt pensionsydelse. Valgte Sampension at følge kravet, ville det betyde, at selskabet skulle lægge ydeligere 18 milliarder i reserve. Konsekvensen ville ifølge Sampension være mindre pensioner, da det vil koste dyrt at hensætte så mange penge. Sampension kunne også vælge at investere mere sikkert i for eksempel statsobligationer for at omgå kravet om at hensætte et så stort beløb, men det vil blot betyde et lavere afkast og dermed, at Sampension ikke kan opfylde garantierne. Ved at ændre en garanti til en hensigtserklæring undgår Sampension at skulle underlægge sig de nye regler.

Hvad betyder det for mig? Hvem får det betydning for? Er du på Den Kollektive ordning eller på 3 i 1 Pension er du en af de cirka 1.000 medlemmer af Bibliotekarforbun-

bibliotekspressen 20 · 2010

det, der vil opleve at din rentegaranti forsvinder. De kunder, der er på 3 i 1 Livspension vil ikke blive berørt, da de i forvejen ikke er garanteret en fast rente. Hvad betyder en hensigtserklæring? - Med en hensigtserklæring vil Sampension sige, at de har til hensigt at give dig det, som du i sin tid er blevet lovet. Konsekvensen er selvfølgelig, at du ikke længere er garanteret en bestemt rente, men der ikke noget der indikerer, at det ikke skulle være muligt, at leve op til det, der før var en garanti. Kan man bare ophæve en garanti? Finanstilsynet har i en afgørelse skrevet, at Sampension har ret til at ophæve garantien. Sampensions aftalepartnere, som ud over Bibliotekarforbundet blandt andet tæller HK/Kommunal og HK/ Stat, har også sagt god for at ophæve garantien for Sampensions cirka 290.000 kunder. Bibliotekarforbundet har også sagt god for at fjerne garantien, hvorfor? -Vi vurderede, at det var den bedste løsning på problemet med det nye EU-direktiv, og den eneste løsning, når målet er at sikre pensions størrelse, siger formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost. Konsulent Helle Fridberg vurderer også, at langt de fleste pensionselskaber vil følge trop og fjerne garantien, fordi de nye regler gør, at en garanti i sidste ende ikke er til gavn for kunderne. I oktober måned kørte Sampension en omvalgskampagne. Hvorfor? - Nogle medlemmer kan være blevet på de gamle ordninger Den Kollektive og 3 i 1 Pension netop fordi, der var en garanteret rente. Nu da den bortfalder, kan det være de vil revurdere deres beslutning. De har så mulighed for at flytte over på markedsrente produktet 3 i 1 Livspension uden at afgive helbredsoplysninger, som man skal, hvis man flytter over på et andet tidspunkt. Hvem kan have interesse i at blive på Den Kollektive ordning og 3 i 1 Pension? - Dem, som af forskellige årsager ikke ønsker at tage lidt større risiko eller har behov for at kende sin pensionsydelse, når de går på pension. Man skal dog huske, at risikoen på 3 i 1 Livspension er tilpasset i forhold til alder. Aktieandelen falder støt fra 50 procent fra man er 25

år og ned til 20 procent, når man fylder 65 år. Det er dog fra aktierne, man kan få et tilstrækkeligt godt afkast til at bevare eller forhøje sin købekraft, og skulle aktierne falde, vil obligationerne typisk stige. På gennemsnitsrenteprodukterne er aktieandelen blot fem procent. Desuden skal man huske, at selv om man er tæt på sit pensionstidspunkt skal pensionen række i mange år frem. Sampension regner for eksempel med, at en 65-årig kvinde kan forvente at blive 85 år, siger Helle Fridberg.

Tag hensyn til alder At der bliver taget hensyn til alder, når Sampension investerer er afgørende, mener Professor ved Erhvervsøkonomisk Institut ved Aarhus Universitet Peter Løchte Jørgensen. Til HK Stat siger han blandt andet: »Hvis den enkelte opsparer selv skulle vælge, måtte valget afhænge af vedkommendes alder. For den, der snart skal på pension, vil det nok være smartest at bevare garantien. Mens yngre har en længere investeringshorisont og dermed råd og tid til at tage noget risiko, siger Peter Løchte Jørgensen. Han understreger, at fordi det i Sampension nu ikke bliver muligt at vælge en garanti, er det vigtigt, at selskabet tager hensyn til alle kunder og aldersgrupper, når de fastlægger investeringsstrategien. Kritisk blik på Sampension På Bibliotekarforbundets generalforsamling den 6. november 2010 sagde formand Pernille Drost, at hovedbestyrelsen har besluttet at se på om »Sampension er den bedste pensionskasse for de offentlige ansatte medlemmer og give pensionsområdet en kritisk gennemgang.« Det sker blandt andet på baggrund af en erkendelse af, at Sampension burde havde reageret før på direktivet, der har været undervejs i nogle år. Formanden anerkendte også, at der kan være en mistro overfor en hensigtserklæring, men sagde, at »vi er nødt til at have tillid til, at Sampension overholder deres egne ord om, at det er en teknisk omskrivning.« Læs mere på bf.dk eller sampension.dk

Take it or leave it bibZoom udvider fra 2011 sin pakke.

Med i købet får bibliotekerne for eksempel også bibZoom World og dansk kulturarv og mere vil følge, lover bibZoom. Flere bibliotekarer udtrykte skepsis over for en model, hvor de ikke selv kan vælge til eller fra. af anette LerCHe

deller koster. Og der var også bibliotekarer, der tilføjede, at BibZoom World ikke var et tilbud, de umiddelbart havde lyst til at betale for. - Måske vil vi hellere bruge de penge anderledes, konstaterede de. Til mødet kom BibZoom også ind på de fremtidige udfordringer – blandt andet er selve modellen, hvor BibZoom ikke sælger

Nye tilbud til brugerne BibZoom har gjort et arbejde for at intensivere det redaktionelle indhold, hvor det er redaktører, der sørger for, at der eksempelvis er relevante artikler på siden. - Vi tror på, at formidlingsdelen er vigtig, og derfor betaler vi redaktører for at sikre den del, forklarede Flemming Munch. Alternativt ville folkebibliotekerne selv skulle levere indholdet gratis. Som noget nyt introducerer BibZoom i 2011 også det, der har fået navnet BibZoom World. Her tilgodeses de mange biblioteksbrugere, der ikke er dansksprogede og for eksempel foretrækker litteratur eller film på deres eget modersmål. Samtidig nedfases Statsbibliotekets portal Finfo. I sig selv er prisen for disse ekstra tilbud meget lille, og derfor er de automatisk med i pakken, forklarede Flemming Munch. Men adskillige bibliotekarer efterlyste til mødet en mere gennemskuelig regnskabsmodel, så man kan se, hvad de enkelte mo-

BibZoom bibZoom er defineret som et samarbejde med en ledelse. i ledelsen sidder lige nu Odense, Herning og Statsbiblioteket. bibZoom har et samlet budget på 9 millioner i 2011. Prisen pr. borger er i 2011 1,65 kroner ekslusiv moms.

forbrug, men brugsmulighed under pres på grund af krav fra pladeselskaberne. En anden udfordring er de tekniske problemer, der er ved at få tilbuddet til at fungere på de mobile platforme. n lerche@bf.dk

Leopold er tilbage! Tegnet og fortalt af Dina Gellert

blev... Leopold Den dag

ert Dina Gell

Dina Gell ert

DEN DAG BANGE

LEOPOL

D BLEV

DEN DAG

LEOPOL

D BLEV

Den dag Leopold blev...

Dina Ge

llert

KET

FORELS

Dina Gellert LD BLEV OND

DEN DAG LEOPO

Den dag Leopold

OND

blev... Dina Ge

Den dag Leopold

Dina Gellert

llert

blev...

DEN DAG LEOPO

”... De kan være udgangspunkt for en snak om stærke følelser, eller de kan være ren og skær frydefuld underholdning. Både tekst og billeder er fulde af humor … Et herligt gensyn med Leopold.” Lektørudtalelse uge 30 2010, Ulla Møller

Bestil på salg@forlagetbolden.dk (kr. 129,95 pr. bog + porto) eller der, hvor du plejer at bestille børnebøger.

NYHED LD BLEV SUR

- Vi tvinges jo til at købe hele pakken, var en af kommentarerne da BibZooms tilbud til bibliotekerne i 2011 blev præsenteret til BibZooms salgsmøde i København. Men andre var begejstrede for tanken om, at BibZoom nu også tilbyder dansk kulturarv i form af for eksempel gamle danske reklamefilm. - Det er virkelig godt, sagde en bibliotekar. Igen i 2011 er BibZooms smertensbarn streamingdelen. Her forhandler Flemming Munch, der er områdedirektør på Statsbiblioteket stadig med de store pladeselskaber. - Vi har et godt forhold til pladeselskaberne, når det gælder download. Men det er lidt mere fodkoldt, når det gælder streaming, konstaterede han på mødet. Umiddelbart ser tallene pæne ud. BibZoom har 3.500.000 musiknumre til download, og sammenholder man det udbud med Danmarks Radios spillelister, så dækker BibZoom 97 procent på downloaddelen. Det ser langt fra så godt ud, når det gælder streaming. Her har BibZoom 2.500.000 numre, og det betyder, at BibZoom på streamingdelen kun dækker 27 procent i forhold til Danmarks Radios spillelister. Fordi streamingmodellen er så mangelfuld, er den automatisk en del af den samlede BibZoom-pakke. Så snart tilbuddet på streaming bliver bedre – og dermed mere omkostningstungt – vil det være muligt at vælge det til og fra, som det også var i den første BibZoom-model. BibZoom har over en længere periode forhandlet direkte med pladeselskaberne, men Flemming Munch har visse betænke-

ligheder ved at gå ind på vilkår, der enten er for dyre eller for begrænsende for at få den sidste million numre med i streamingpakken.

Dina Gellert

B L DEN

bibliotekspressen 20 · 2010

Har du været sød i år...? På www.eurobib.com finder du mange spændende overraskelser, både små og store, bløde som hårde til stærkt reducerede priser! Til alle Jer – fra alle os hos Eurobib Direct. Vi giver dig råd!

Alle tilbud ﬁndes i netbutikken under denne annonce; åbn lågen og vælg dine julegaver. Skynd dig... begrænset lager. Eurobib Direct – Vi giver dig råd!

Alt hvad du behøver, altid åben – eurobib.com Lammhults Biblioteksdesign A/S PART OF L AMMHULTS DESIGN GROUP

Dalbækvej 1

DK-6670 Holsted

Tel. 76 78 26 11

www.eurobib.com

Biblioteksvarehuset

- Man skal stoppe mens legen er god. Jeg har altid haft stor opbakning blandt medlemmerne, og derfor er jeg blevet ved så længe, siger Mette Kjeldsen Sloth.

Mette Kjeldsen Sloth:

Tjenestemændenes kvinde Efter 16 år som medlem af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse og 11 år som næstformand, takker Mette Kjeldsen Sloth af ved årsskiftet. Vedholdenhed, humor og hurtige bemærkninger er blandt hendes varemærker. Hun glæder sig til at nyde den tredje alder med tjenestemands-pension. tekst: HEnriK HErMann foto: JaKoB BoSErup

bibliotekspressen 20 · 2010

»Nu må vi jo ikke glemme tjenestemændene«. Mette Kjeldsen Sloth vil blive husket for den bemærkning, for utallige gange har hun sagt de ord. Hun har gennem alle sine år som både næstformand i Bibliotekarforbundet og medlem af forretningsudvalget kæmpet tjenestemændenes sag. Efter 16 år på magtens tinde i Bibliotekarforbundet, har Mette Kjeldsen Sloth valgt ikke at stille op til hovedbestyrelsen igen. I de seneste 16 år har hun arbejdet i forbundet sammen med tre formænd, været involveret i et formandsopgør mellem Bibliotekarforbundets nuværende formand Pernille Drost og den daværende formand Jakob Winding, og senest har hun været en tur i Grønland for at tale med medlemmerne af forbundet. For to år siden afgav hun næstformandsposten til Matthias Eiriksson, men fortsatte som medlem af forretningsudvalget. Men

hvorfor ønsker Mette Kjeldsen Sloth at holde op som politiker netop nu?

Stop mens legen er god - Man skal stoppe, mens folk stadig spørger hvorfor? Man skal ikke vente, til de spørger, hvornår? Det råd har jeg fået af en af mine venner, siger Mette Kjeldsen Sloth. Hendes valg om ikke at stille op er velovervejet. - 16 år i hovedbestyrelsen er lang tid. Der kan måske også opstå en vis træthed hos medlemmerne i forhold til mig, siger Mette Kjeldsen Sloth og slår en latter op. - Jeg har planer om at gå på pension, og det gør jeg, inden næste generalforsamling i Bibliotekarforbundet. Jeg stiller ikke op til noget, jeg ikke fuldfører. - Jeg har haft en fantastisk opbakning blandt medlemmerne, og det har gjort, at jeg har haft lyst til at fortsætte så længe. Jeg har følt, at mine projekter har haft

”Måske har jeg gjort mig selv en lille smule overflødig på lønområdet. For jeg synes, vi har fået løst rigtig mange af de knaster, der har været på lønområdet.” Mette Kjeldsen Sloth, tjenestemand

Kampen for tjenestemændene Vi er ikke nået mange minutter ind i interviewet, før Mette Kjeldsen Sloth for alvor kommer ind på sin hjertesag: Løn og lønpolitik, som hun i alle årene har kæmpet for. Ikke mindst tjenestemændene, hvis sag hun i den grad har talt under lønforhandlinger og udtagelse af overenskomstkrav, og hun mener at have fuldført sin mission. - Måske har jeg gjort mig selv en lille smule overflødig på lønområdet. For jeg synes, vi har fået løst rigtig mange af de knaster, der har været på lønområdet. Vi er kommet mere på niveau med de øvrige AC-organisationer, når vi skal udtage overenskomstkrav, siger Mette Kjeldsen Sloth. Men bibliotekarer er ikke ligefrem lønførende i Danmark? - Nej, det er vi ikke, erkender Mette Kjeldsen Sloth. Men vi har jo fået trin 7, og det gør, at der er nogle udviklingsmuligheder, når man skal forny overenskomsterne. Så der har vi fået en lønforbedring, og så er der kommet et større spænd i forhold til forbedringer, altså der er luft op til 8. Det er meget vigtigt for mig, siger Mette Kjeldsen Sloth. - Men det er rigtigt, at bibliotekarer ikke er lønførende generelt. Det har vi nok heller aldrig troet på, at man blev som bibliotekar DB, og det er også derfor, vi i Bibliotekarforbundet har kørt hele vores akademiseringsprojekt, siger Mette Kjeldsen Sloth. Hun mener, at det har været et nødvendigt og et helt rigtigt projekt – at få de bibliotekarer, der har gennemgået en

akademisk uddannelse på samme niveau lønmæssigt som de øvrige akademikere på AC-området. Hun mener, at tanken om – og kampen for – at højere uddannelse betyder en højere livsløn har vist sig at være rigtig. Det kan betale sig at læse til cand.scient.bibl eller eksempelvis at tage en overbygning i kulturformidling. - Når du ser på vores kandidater i dag, så er der ikke noget problem med deres løn målt i forhold til de øvrige AC’ere på arbejdsmarkedet. Men ikke alle medlemmer var begejstret for tanken om akademisering – langt fra.

Modstand mod akademisering Kort efter at Mette Kjeldsen Sloth var valgt ind i hovedbestyrelsen i 1994 var der rig lejlighed til at møde medlemmerne, for der blev holdt mange møder i forbindelse med overgangen til ACoverenskomsten i 1995. Det var ikke et let projekt at sælge Akademikernes Centralorganisation til medlemmerne. Hvad er Mette Kjeldsen Sloths udlægning af den store uvilje mod akademiserings-tanken? - Der var modstand mod det, fordi mange bibliotekarer hellere identificerede sig med folkeskolelærere frem for akademikere. Og den modstand er der stadigvæk blandt nogle. Men det var vigtigt, at vi kom over på den overenskomst, så kandidaterne ville blive i vores fagforening. Mange så nok mere uddannelsen som en professionsuddannelse, og mange havde svært ved at se formålet, siger hun. Til gengæld kunne hun hurtigt se, at der dengang i 1990’erne manglede en strategi for tjenestemændenes lønudvikling i forbindelse med overgangen til AC-overenskomsten. Over halvdelen af medlemmerne var på det tidspunkt tjene-

stemænd, og deres aldersgennemsnit var 40-45 år. - Ny Løn kom i 1998 som en gave i forhold til at kunne få tjenestemændene på Ny Løn og på den måde få mere lønudvikling. I dag kalder vi det lokal løndannelse. Personligt er jeg altid gået ind for Ny Løn. Det har ikke været en ubetinget succes, men med Ny Løn kunne man bedre lave en kobling mellem kompetencer, ansvar og løn, siger Mette Kjeldsen Sloth. - Men vi fik også lavet noget, der var individuelt, og det har nok været svært for bibliotekarer at acceptere og er det måske stadigvæk. Måske fordi vi, der er rundet af 1970’erne og 1980’erne nok har en solidarisk tilgang til tingene. Det vil sikkert ændre sig med genrationsskiftet, siger Mette Kjeldsen Sloth, der gennem alle årene som hovedbestyrelsesmedlem også har arbejdet med lønspørgsmål som tillidsrepræsentant på Frederiksberg Bibliotek. Noget af det, der har tændt hende er de mange lønforhandlinger, hun har deltaget i. - Der har jeg været som en fisk i vandet. Jeg elsker spillet, og jeg synes, det er spændende at forhandle – også at se, hvordan man kan rykke modparten med gode argumenter. Man skal være ærlig og redelig, og der tror jeg, at jeg har kunnet give noget videre til de tillidsrepræsentanter, jeg har undervist. Der har jeg altid sagt, at vi er ligeværdige parter, man skal ikke lade sig presse af ledelsen. For der er jo ikke nogen aftale, før begge parter er enige.

Formandsopgøret For nylig var der afskedsreception under Bibliotekarforbundets generalforsamling i Nyborg, mere præcist den 6. november om eftermiddagen, og her fik Mette Kjeldsen Sloth mange varme ord med på vejen. Især fremhævede Bibliotekarforbundets for-

▼

vind i sejlene. Hun tilskriver sin store opbakning, at hun altid har været ærlig om både det positive og det negative i sit politiske arbejde.

bibliotekspressen 20 · 2010

Lis nielsen talte på Statsgruppens vegne for tjenestemændenes kvinde, og forinden havde formand pernille Drost fremhævet Mette Kjeldsen Sloths politiske tæft.

mand Pernille Drost den tidligere næstformands politiske tæft. Mette Kjeldsen Sloth anerkender, at Pernille Drost har markeret sig i medierne. - Jeg synes, vores nuværende formand er brændt godt igennem i forhold til synlighed – også i pressen. Der synes jeg virkelig, der er sket noget. Og det tror jeg, medlemmerne synes er vigtigt. Mette Kjeldsen Sloth synes også, at det er vigtigt at prioritere, at hovedbestyrelsens politikere er synlige i forhold til medlemmerne og kommer ud blandt dem. I 2004 var der kampvalg om formandsposten mellem udfordreren Pernille Drost og den siddende formand Jakob Winding. Mette Kjeldsen Sloth valgte at støtte den siddende formand, men hvordan oplevede Mette Kjeldsen Sloth den situation? - Jeg havde det sådan, at jeg under et formandsvalgt måtte støtte den siddende formand. Jeg kunne ikke gå ud og »begå

”Jeg synes, vores nuværende formand er brændt godt igennem i forhold til synlighed – også i pressen. Der synes jeg virkelig, der er sket noget. Og det tror jeg, medlemmerne synes er vigtigt.” Mette Kjeldsen Sloth, tjenestemand

mord« på formanden. Sådan vurderede jeg det i hvert fald. Jeg havde et fantastisk godt samarbejde med Jakob. Jakob Winding havde på det tidspunkt siddet i næsten syv år som formand, da Pernille Drost i 2004 stillede op til det kampvalg, hun vandt stort. Det er nu fem år siden.

- Jeg kan huske, at Pernille Drost dengang gik ud og sagde, at syv år er længe at sidde som formand, så man kan vel også sige, at Pernille nok må afslutte sin formandskarriere efter de kommende to år – altså hvis man skal følge hendes egen retorik fra dengang, siger Mette Kjeldsen Sloth. Mette Kjeldsen Sloth siger, at det ikke var planen, at hun efter formandsopgøret skulle fortsætte som næstformand, men hun var igen blevet valgt med et meget stort antal personlige stemmer. - Vi fik talt om tingene, og vi kom over det. Man skal ikke bære nag, det har jeg aldrig gjort, siger Mette Kjeldsen Sloth. Hun valgte selv at forlade næstformandsposten efter hb-valget i 2008 for at give plads til et generationsskifte, og ny næstformand blev Matthias Eiriksson. Når hun snart får mere tid vil Mette Kjeldsen Sloth gerne ud at rejse noget mere sammen med sin mand. De bor i Hareskoven i Værløse Kommune.

under talerne var Mette Kjeldsen Sloth både glad og rørt. Billedet til højre: Et knus fra den nuværende formand til den tidligere næstformand. 22

bibliotekspressen 20 · 2010

Mette Kjeldsen Sloth stopper med udgangen af dette år som medlem af hovedbestyrelsen. Hun har forberedt sin tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet grundigt.

Og økonomien er der styr på. - Det har jeg regnet meget grundigt på, for det skal man. Og så skal man trappe ned, siger hun. Men det hele er ikke aftrapning og afslapning, for der kommer et nyt medlem af familien i Hareskoven. - Vi skal have en ny hundehvalp. En Golden Retriever, og det bliver Rufus den fjerde, slutter Mette Kjeldsen Sloth. n hermann@bf.dk

Tjenestemand MKS En tjenestemand er en medarbejder i stat, region eller kommune, hvis ansættelsesvilkår i udgangspunktet indebærer, at vedkommende ikke kan afskediges før pensionering, med mindre det skyldes alder, svagelighed, stillingens nedlæggelse eller åremålsansættelsens udløb. Tjenestemandsansatte har en forpligtelse til at stå til rådighed for arbejdsgiveren ved alle forhold og har derfor ingen strejkeret, ligesom de heller ikke kan lockoutes. Tjenestemænd kan være ansat på prøve, varigt eller på åremål.

Søg ind i Bladudvalget Bibliotekarforbundets bladudvalg er et dynamisk forum, hvor du fire gange årligt deltager i diskussioner med redaktionen om journalistik og dækningen af dig og dit fag i Bibliotekspressen, som 1. skifter navn til Perspektiv – Bibliotekarforbundets Fagmagasin ligesom hjemmesiden og brugeruniverset Del Din Viden får adressen www.perspektiv.bf.dk . Bring dine meninger og holdninger til torvs og få indflydelse. Vi søger seks kandidater fra eksempelvis private virksomheder, folkebiblioteker og forskningsbiblioteker. Vi refunderer naturligvis dine udgifter til transport med videre og er under møderne vært ved en frokost. Mail din ansøgning senest torsdag 10. februar klokken 12.00 til bibliotekspressen.dk Bladudvalget sammensættes af forbundets hovedbestyrelse efter indstilling fra redaktøren. Henrik Hermann Redaktør

bibliotekspressen 20 · 2010

Den forbudte litteratur Amerikanske bibliotekarer er siden 2000 blevet mødt med over 4.000 krav om at fjerne bøger fra hylderne. af THOMAS BRUNSTRØM

Hvad er ligheden mellem Harry Potter, en billedbog om homoseksuelle pingviner og klassikere som Mus og mænd og Farven lilla? Ud over at de alle sammen er bøger, er det også værker, der har en høj placering på den amerikanske bibliotekssammenslutning ALA’s liste over de bøger, der er blevet forbudt eller forsøgt forbudt flest gange de sidste ti år. Censur eller forsøg på samme er ikke noget, danske bibliotekarer bruger meget tid på, men i USA er det helt bogstaveligt dagligdag, at vrede lånere forlanger, at udvalgte bøger bliver fjernet fra hylderne. Fra 20002009 er amerikanske bibliotekarer 4.312 gange blevet mødt med krav om at fjerne

en eller flere bøger fra hylderne – og det er kun de gange, hvor forsøgene på censur er blevet rapporteret til American Library Association (ALA). Den amerikanske bibliotekssammenslutning anslår, at det reelle tal er fire-fem gange højere. Forældre er langt de mest aktive, men også religiøse grupper, politikere og foreninger som Parents Against Bad Books in Schools og Familiy Friendly Libraries forsøger at forbyde bøger på USA’s biblioteker.

Kontroversielle pingviner Når man læser American Library Associations lister over de 100 bøger, der er blevet forsøgt forbudt flest gange i 2010, kan det – selv om censur er et alvorligt emne – være svært ikke at trække på smilebåndet. Andenpladsen indtages eksempelvis af billedbogen And Tango Makes Three, der handler om to pingviner i zoologisk have, der udklækker et æg... to han-pingviner vel at mærke. Bogen er faktisk baseret på en sand historie om Roy og Silo, to hanpingviner fra Central Park Zoo, der i fællesskab udrugede et æg og opfostrede en unge, men det afholdt ikke en lang række forældre og

organisationer fra at forlange, at bogen blev fjernet fra hylderne på grund af homoseksualitet samt det, der angiveligt er antifamilie- og antireligiøse temaer. J.K. Rowlings Harry Potter-bøger indtager førstepladsen på listen over kontroversiel litteratur. Potter er blevet beskyldt for at opfordre til heksekunst og satanisme, ligesom Harrys anspændte forhold til sin onkel og tante skulle promovere forkerte familieværdier. Som pastor Jack Brock fra Christ Community Churh i Alamagordo sagde til et arrangement i 2001, hvor menigheden brændte Harry Potter-bøger af: »Behind that innocent face is the power of the satanic darkness. Harry Potter is the devil and he is destroying people.«

Klassikere Men det er ikke kun bebrillede troldmænd og homoseksuelle fugle, der kan få amerikanerne op på barrikaderne. Også klassikere som John Steinbeck Mus og mænd, Mark Twains Huckleberry Finn og Farven lilla af Alice Walker ligger i top 20 over de mest kontroversielle bøger i USA de sidste ti år.

Vi er nok mere pragmatiske i Danmark Herhjemme har vi haft debatter om blandt andet tegneserier og voldelige computerspil, men forbud er det aldrig blevet til Hvor det i USA bogstaveligt talt er hverdagskost, at forældre, politikere eller organisationer forsøger at fjerne bøger fra bibliotekets hylder, skal man i Danmark endog meget langt tilbage i tiden for at finde lignende tilfælde. – En del af forklaringen er nok, at vi ikke

bibliotekspressen 20 · 2010

har så stærke religiøse grupper i Danmark som i USA. Meget af kritikken af for eksempel Harry Potter handler jo om religion, siger Gitte Balling, som er Ph.d.-stipendiat på Det Informationsvidenskabelige Akademi. Hun fortsætter: – Men i det hele taget er vi er nok mere pragmatiske og afslappede i Danmark i forhold til i USA. Uanset hvor mange sager om pædofili, der dukker op, er der jo ikke nogen, der forlanger at Lolita bliver fjernet fra bibliotekerne, og man kan låne Hitlers Mein Kampf på de fleste biblioteker – hvilket i øvrigt er noget, tyskere synes er mærkeligt. De gange, der har været verbale slagsmål

i Danmark, har det som regel handlet om nye medier, uden at det dog er kommet til censur. – I 50’erne var der meget debat om, hvorvidt tegneserier gjorde børn voldelige, og de seneste år har der været debat om voldelige computerspil, men der er jo ikke nogen, der har fjernet Skipper Skræk eller Hitman fra bibliotekerne, siger Gitte Balling. – Måske har det fået bibliotekarerne til at tænke over, hvad de køber hjem. Men der er mange ting, der spiller ind der. Der er jo også nogle, der ikke køber Barbara Cartland-bøger, bare fordi de synes, det er noget bras.

Mus og mænd anklages for at være racistisk, sexistisk, indeholde anstødeligt sprog samt for at promovere aktiv dødshjælp. Huckleberry Finn har været kontroversiel siden den udkom første gang i 1884 (hvilket fik Mark Twain til at udbryde de nu berømte linjer »Censur er at fortælle en mand, at han ikke må få en bøf, bare fordi en baby ikke kan tygge den«), men bogen er stadig genstand for hed debat og bliver hvert år forsøgt forbudt af bekymrede forældre. Og Farven lilla blev så sent som i 2008 forsøgt forbudt af en gruppe forældre i Burke County, North Carolina, der var bekymrede for det anstødelige sprog, de seksuelt explicitte scener og brug af narkotika og alkohol.

Imod censur Uanset hvilke bøger, det drejer sig om, uanset hvem der klager over dem, og uanset hvilke grunde de har, er American Library Associations holdning lige så stejl, som den er klar. Alle bibliotekarer, der bliver mødt med krav om at fjerne bøger, bliver opfordret til at henvende sig til biblioteksforbundets Office of Intellectual Freedom. Der hver gang vil meddele, at ALA er imod enhver form for censur. Som det hedder i en erklæring fra biblioteksforbundet:

»Det er i offentlighedens interesse, at biblioteker og forlæggere gør flest mulige synspunkter og holdninger offentlige – også dem, der er uortodokse, upopulære og regnes som værende farlige af et flertal af befolkningen. Kreative tanker er pr. definition nye, og alt, der er nyt, er anderledes. Totalitære regimer forsøger at holde sig til magten ved hensynsløst at undertrykke idéer, der udfordrer det etablerede. Demokratiets evne til forandring bliver styrket, når borgerne har adgang til forskellige holdninger. At kvæle ikke-konforme idéer ved fødslen er enden på demokratiet«. Ud over at rådgive bibliotekarer og skolelære i konkrete sager, arrangerer Office of Intellectual Freedom også hvert år Banned Book Week i samarbejde med blandt andet det amerikanske journalistforbund og den amerikanske sammenslutning af boghandlere, hvor der er foredrag og højtlæsninger af forbudt litteratur over hele landet. I kraft af ALA’s arbejde mod censur er det langtfra alle anmodninger om at fjerne bøger, der rent faktisk fører til forbud – men det sker dog jævnligt. Salomons sang af den Pulitzer-vindende Toni Morrison blev for eksempel fjernet fra pensum på en skole i Shelby, Michigan sidste år efter pres fra forældre, ligesom Harper Lees Dræb

De 20 mest kontroversielle bøger 2000-2009 Følgende er de bøger, der er blevet forsøgt fjernet fra bibliotekshylderne flest gange i de sidste ni år 1. Harry Potter-serien af J.K. Rowling 2. Alice-serien af Phyllis Reynolds Naylor 3. The Chocolate War af Robert Cormier 4. And Tango Makes Three af Justin Richardson og Peter Parnell 5. Mus og mænd af John Steinbeck 6. I Know Why the Caged Bird Sings af Maya Angelou 7. Hårrejsende historier af Alvin Schwarz 8. Det Gyldne Kompas-serien af Phillip Pullman

9. ttyl, ttfn and l8r g8r af Lauren Myracle 10. The Perks of Being a Wallflower af Stephen Chbosky 11. I dødens skygge af Walter Dean Myers 12. Kend din krop af Robie Harris 13. Kaptajn Underhyler-serien af Dav Pilkey 14. Huckleberry Finn af Mark Twain 15. Blå blå øjne af Toni Morrison 16. For evigt af Judy Blume 17. Farven lilla af Alice Walker 18. Spørg bare Alice af Anonym 19. Forbandede ungdom af J.D. Salinger 20. Kongen og kongen af Linda de Haan

ikke en sangfugl blev fjernet fra bibliotekshylderne på et skolebibliotek i Ontario, Canada. n Thomas Brunstrøm er freelancejournalist bibliotekspressen@bf.dk

For 20 år siden udkom bogen »Daddy’s Roommate« i USA. Nu er bogen udkommet på dansk og har fået titlen Fars nye ven. Bogen handler om en dreng, hvis far får sig en ny kæreste, der er mand. Og bogen beskriver der helt almindelige familieliv, som far nu har med sin nye ven. Bogen har været forsøgt forbudt i USA – blandt andet af Sarah Palin, tidligere amerikansk guvenør og vicepræsidentkandidat. Ligesom den katolske kardinal i New York har fordømt den. Forfatteren Michael Willhoite har været i Danmark for at fortælle om bogen. Til Søndagsavisen siger han, om de amerikanske bibliotekarer, der har kæmpet for at få bogen på hylderne. »Faktisk plejer jeg at kalde bibliotekarerne for ’ytringsfrihedens fodsoldater’. Jeg har endda mødt nogle, som har mistet deres job på grund af min bog. Jeg er meget stolt af bibliotekarernes støtte.«

bibliotekspressen 20 · 2010

Biblioteksledermøde 2010:

Digitalisering i fokus Danskernes Digitale Bibliotek var på programmet på Ledermøde 2010, som styrelsen for Bibliotek og Medier afviklede i Nyborg i november i en tid, hvor den digitale udfordring ændrer bibliotekets roller og kalder på nye organisationsformer. af HENRIK HERMANN

Danskernes Digitale Bibliotek stod der nærmest bøjet i neon som overskriften for Biblioteksledermøde 2010 i Nyborg i november arrangeret af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Slagets gang blev ledet af styrelsens direktør Jens Thorhauge, og efter paneldebat, netværksøvelser og vægtige bidrag i form af eksperter fra ind- og udland, kunne direktøren afsluttende og helt overordnet konkludere følgende: - Den digitale udvikling ændrer bibliotekets roller og skaber behov for nye organiseringsformer. Der var indlæg fra oplægsholdere som Lorcan Dempsey fra Online Computer Library Center, OCLC der blandt andet havde følgende pointe: - Fokusér på nye målrettede leverancer til kunden som den ”business you are really in”, og specialisér, hvor du kan gøre en forskel. Finlands nationale digitale bibliotek blev fremvist på informationstætte powerpoints af chefen Minna Karvonen. Her var det finske projekt meget stort, nemlig at samle alle digitale ressourcer fra biblioteker, arkiver og museer. En af de væsentlig pointer: 26

bibliotekspressen 20 · 2010

- Lad ét interface erstatte 500 eksisterende interfaces.

Vær præcis med strategien Kulturminister Per Stig Møller (K) talte tidligere på mødet om bibliotekerne som ”sjælens apotek”, som vi skal passe godt på, og som alle skal have adgang til. Kulturministeren fremhævede, at dialogen med brugerne stadig er lige vigtig. Af de fem anbefalinger fra rapporten om folkebibliotekerne i vidensamfundet greb ministeren dog ikke som det første fat i lige netop anbefalingen om Danskernes Digitale Bibliotek, men i inspiration og læring. Ministeren fremhævede evnen til at læse som forudsætning for al læring. Sammen med udviklingsdirektør Annette Winkel Schwarz fra DTU og formand for bibliotekschefforeningen Mogens Vestergaard, deltog direktør for Bibliotek og Medier, Jens Thorhauge i en paneldebat om strategiske pejlemærker. Konklusionen var blandt andet, at det er nødvendigt at præcisere de strategiske pejlemærker i forhold til de målgrupper, der udvikles nye services for. Udfordringen er et spekter, der går lige fra de små og mellemstore virksomheder til de mange ”borgersegmenter”, som det lidt teknokratisk blev udtrykt. Konklusionen var også, at det er nødvendigt at nå frem til en klar arbejdsdeling og koncept for fælles infrastruktur. Sidstnævnte konklusion gælder ikke mindst Danskernes Digitale Bibliotek, som der i øjeblikket forhandles om, og som igen og igen blev nævnt på ledermødet. Formand for bibliotekarforbundet, Pernille Drost, efterlyste en markedsundersøgelse forud for eksempelvis en massiv investering i et projekt som Danskernes Digitale Bibliotek.

Bibliotek uden bøger, og hvad så? En af landets mest erfarne eksperter i ledelse, Steen Hildebrandt holdt ledermødets meget klare tale om nye måder at lære og lede på. Med indirekte adresse til snakken og planerne om Danskernes Digitale Bibliotek og om Finansmininsterets planer om sammentænkning og genemdigitalisering, sagde Hildebrandt det, mange nok tænker: If technology is the answer – then, what was the Question? Eller sagt på en anden made: Hvad vil vi med ditalisering, og hvad vil I helt præcist med Danskernes Digitale Bibliotek? Han erkendte at bibliotekerne er udfordret, for som han sagde: Ordet bibliotek betyder bogsamling, men hvad skal et bibliotek, hvis der ikke længere er nogle bøger? Hvordan skal et bibliotek se ud, og hvad skal det kunne? Opfordringen til lederne fra Hildebrandt var klart at finde strategi og visoner frem og ikke straks at gå ned i ”maksinrummet”. Han fremhævede også en svær øvelse for ledere om ikke kun at basere fremtidens udvikling på fortidens erfaringer – men at lære af fremtiden, mens vi former den. Alle oplæg fra Biblioteksledermøde 2010 ligger på video på Styrelsen for Bibliotek og Mediers hjemmeside, og i hvert faldfald tre videoseancer fra Biblioteksledermødet er værd at se igennem, nemlig kulturminister Per Stig Møllers veloplagte tale om bibliotekarerne som det moderne vidensamfunds apotekere, og paneldebatten Biblioteket i vidensamfundet – strategiske pejlemærker samt ikke mindst indlægget Innovationssamfundes ledelsesparadigme ved Steen Hildebrandt fra Aarhus Universitet. n hermann@bf.dk

ebat

De arbejdsløses ønske om netværk skal tages alvorligt Nogle tanker efter min 28. generalforsamling/faglige landsmøde. Det var dejligt at være med endnu en gang – jeg er stadigvæk glad for, at jeg i 1981 og vist også i 1982 var på talerstolen for at forsvare den generalforsamlingsform, vi har i Bibliotekarforbundet, hvor alle kan møde op. Hvor var det så lige, jeg fik modet til som helt nyuddannet at gå på talerstolen i en forsamling, der var rundt regnet fem gange så stor som den generalforsamling, jeg var en del af i år? I BAU (Bibliotekarernes Arbejdsløshedsudvalg) selvfølgelig! Altså der, hvor jeg trådte mine fagpolitiske børnesko. A propos sko: Er der nogen der kan huske skoprincippet, som vi BAU'ere: »den, der har skoen på, ved, hvor den trykker?«

Hvordan kan det være, at jeg nu efter en hektisk arbejdsuge har energi til at skrive et indlæg til Bibliotekspressen? Jo, fordi jeg stadigvæk ikke er kommet mig over, at Pernille Drost, min formand, udtalte, at hun ikke vil støtte netværksdannelser blandt arbejdsløse – og at hun endda havde taget Søren Kløjgaard i ed på den udtalelse! »Fordi det får de arbejdsløse ikke job af«. Som erfaren på området vil jeg sige, Nej, men det kan gøre, at man overlever og bevarer selvrespekten! Det er fint med karriererådgivning, men der er nu noget helt særligt ved at være sammen med andre, der har de samme sko på som en selv – især når det er nogle sko, som man ikke lige kan tage af, selvom man har lyst til det. Det er i de situationer, man kan opleve et så gammeldags

begreb som solidaritet. Tænk hvis nogen begyndte at tro på det igen – så kunne det være, at fagbevægelsen har en lang fremtid foran sig så. Derfor: Hvis de arbejdsløse beder om støtte til netværksdannelser, så lyt til dem!

Svar: Jeg er fuldstændig enig med Anne Marie Busch-Petersen i, at hvis de arbejdsløse medlemmer ønsker et netværk, skal det tages alvorligt. Men faktum er, at de ikke efterlyser det. Vi gør et stort arbejde for at lave jobsøgningskurser for de arbejdsløse, udsender JobMail og vejleder dem bedst muligt, blandt andet ved at se deres ansøgninger igennem. Samtidig er karriererådgivning en meget

væsentligt del af at støtte de arbejdsløse, og vi oplever et stigende behov. Specielt når man er blevet fyret, er det vigtigt at få talt det igennem i et fortroligt rum og få tro på, at det nok skal gå. Jeg underkender ikke det gode arbejde, der skete i BAU og Længst Ledig Listen i 1980’erne og 1990’erne. Men arbejdsmarkedet ser anderledes ud for dimittender og ledige i dag, og de gamle netværk var centreret om folkebibliotekerne og deres vilje til

at besætte vikariater via lister i Bibliotekarforbundet. I dag er det afgørende, at man søger så bredt som muligt og ikke kun på det traditionelle bibliotekariske arbejdsmarked og det kræver forskellig sparring. Som fagforening skal vi selvfølgelig være solidarisk og støtte medlemmerne bedst muligt, herom er der ingen tvivl.

Anne Marie Busch-Petersen Bibliotekar ved UCC Biblioteket

PS: Og så vil jeg da også gerne lige oplyse Pernille om at det var BAU, der opfandt Længst Ledig Listen - og om, at os, der var med i arbejdsløshedsarbejdet sammen med andre faggrupper, var stolte af at være medlemmer af en fagforening, som støttede os rigtigt meget.

Pernille Drost Formand, Bibliotekarforbundet

bibliotekspressen 20 · 2010

Longyearbyen er Svalbards største by og fungerer også som det administrative centrum. Foto: Kai Jensen, Scanpix Norway

Biblioteker under ekstreme forhold:

Svalbard – et liberalistisk ideal Biblioteker er alle præget af det samfund, de er en del af. Historien om bibliotekerne på Svalbard starter for næsten 100 år siden, hvor en virksomhed gerne ville sikre sine ansatte underholdning i de mørke vinteraftner. af OLE HARBO

Biblioteker afspejler de samfund, de betjener og som de er en del af. Det gælder også samfund, der befinder sig langt fra det, vi betragter som sædvanligt. På Svalbard, der ligger på breddegrader med Nordgrønland, men som på grund 28

bibliotekspressen 20 · 2010

af Golfstrømmen har et mildere klima, er der opstået samfund, der er karakteriseret ved, at de er opbygget af europæere, idet der aldrig har eksisteret nogen oprindelig befolkning der. Først hvalfangst og jagt, siden hen kulminedrift, har været samfundenes centrale aktiviteter. Svalbard hører under Norge, men har en helt speciel status, som gør, at borgere fra de lande, der har underskrevet Svalbardtraktaten af 1920, kan slå sig ned der og udøve erhvervsvirksomhed. Til gengæld må man klare sig selv. Man skal have en hjemadresse et andet sted i verden, som man kan vende tilbage til, hvis det ikke lykkes at skabe en tilværelse på Svalbard. Man må selv skaffe sig bolig, og kan man ikke klare sig selv, er der ikke noget velfærdssystem til at tage over. Ud over cirka 2000 nordmænd befinder der sig cirka 400 russere og ukrainere,

cirka 100 tyskere og cirka 100 thailændere samt et mindre antal af andre nationaliteter fra danskere til kinesere på øgruppen.

Longyearbyen Langt de fleste mennesker bor i Long-_ yearbyen, der også er det administrative centrum. Trods udgangspunktet med, at man skal kunne klare sig selv, er der opbygget samfundsinstitutioner, der svarer til, hvad der findes i det øvrige Norge, og siden 2002 har der været et valgt lokalstyre. Der er vuggestuer og børnehaver, et akuthospital, skole med skolebibliotek, og der er et universitet med tilhørende bibliotek. Longyearbyen har også et moderne folkebibliotek, der drives efter samme retningslinjer som norske folkebiblioteker, selv om Svalbard er uden for kommuneinddelingen. Biblioteket har

Bibliotekshistoriske

G L I M T

samfund en afdeling for børn og en for voksne og derudover en særlig polarsamling, der har vægten på temaer vedrørende de arktiske områder. Denne samling bruges blandt andet af tilflyttere, men også af turister og andre besøgende. Folkebibliotekshistorien minder på mange måder om den øvrige norske. De første samlinger er fra begyndelsen af det 20. århundrede. Store Norske Spitsbergen Kulkompani A/S (SNSK)var i mange årtier den reelle ejer af Svalbard. Det var i dette selskab, man fik arbejde og bolig, men der var også brug for læsestof til de lange, mørke vintre. I selskabets funktionærmesse var der en stor bogsamling til brug for denne gruppe, men for minearbejderne var der ikke noget. Dette blev ændret i 1919, hvor Spitsbergen Arbeiderforbund og SNSK indgik en aftale om et arbejderbibliotek, for hvilket der blev fastlagt følgende love:

Bibliotheket er aapent: Söndag Kl. 1011 fm. og 2 -5, Onsdag 4 -5 Utlaan av böker er frit og for alle i selskapets tjeneste. Der laanes kun en bok ad gangen. Utlaanstid en uke, dog kan laanet fornyes ved ukens utgang. Beholdes boken længer uten at laanet fornyes, betales kr. 0,50 pr. overskytende dag. Denne böte trækkes av kontoret og kommer bibliotheket til gode. Utlaante böker maa leveres tilbake i samme stand. Skadede,tilsmudsede og bortkomne böker erstattes i forhold til bokens værdi, efter bibliothekskomiteens skjön, og bliver at inddrive som under 2. bestemt. Fremlaan maa ikke finde sted. Til at passe at disse regler bliver overholdt vælger Spitsbergen Arbeiderforbund en komitee paa tre medlemmer. Av disse bliver den ene bibliothekar. De andre to har at kontrollere at bibliothekaren gjör sin pligt og ikke gjör sig skyldig i overgrep. Disse love er vedtat av Spitsbergen Arbeiderforbund og approberet av Store Norske Spitsbergen Kulkompani A/S. Longyear City 12. oktober 1919

At trække folk i løn for bøder er altså ikke nogen ny opfindelse! Også kirken påtog sig biblioteksopgaver, og da en kirke blev bygget i 1921 åbnedes i forbindelse hermed et læseværelse og udlån fandt også sted med præsten som bibliotekar. Biblioteket bestod blandt andet af gaver fra hele Norge og havde cirka 1100 bind fra begyndelsen. Kirken og dermed biblioteket blev ødelagt af de tyske bombardementer under 2. verdenskrig, og da der efter krigen blev udbetalt krigsskadeerstatning for bøgerne overgik denne til den da etablerede folkebogsamling. Minedrift er stadig en hovedaktivitet i Longyearbyen, men nye erhverv har udviklet sig. Det gælder således turisme. Ud over folkebibliotekets polarsamling, som turister har glæde af, findes der tillige, i byens galleri, Svalbardsamlingen, oprindelig samlet af en privatperson, der havde været ansat i SNSK. Samlingen indeholder andet end bøger. Der er en stor kortsamling, hvori befinder sig Barentz´ kort fra 1598, som er det første kort, der viser Svalbard, og der findes en samling

af såvel norske som russiske pengesedler, der har været anvendt på øerne. Et tredje erhverv, som er i rivende vækst er højere undervisning og forskning. I 1993 startede universitet meget småt, men det har nu cirka 400 studerende fra 26 forskellige lande inden for fire emneområder: arktisk biologi, arktisk geologi, arktisk geofysik og arktisk teknologi. Der er et moderne universitetsbibliotek i den nyeste bygning fra 2006. Mange opgaver løses elektronisk, men biblioteket råder kun over ét årsværk til løsning af alle faglige og praktiske opgaver.

Barentsburg Det største samfund uden for Longyearbyen er det russiske samfund i Barentsburg. Nu er der cirka 400 indbyggere her, men der har tidligere været russisk kulminedrift to andre steder på øerne. Både i Barentsburg og i Pyramiden havde russerne oprettet biblioteker, men efter nedlæggelsen af minedriften i Pyramiden er alle bøger nu samlet i nydelige lokaler i Barentsburg sammen med et museum og en turistbutik. Barentsburg opleves som en slags tidslomme. Der er en stor femtakket sovjetstjerne på bjergsiden med teksten MIR O MIR, Fred på Jorden, og midt i byen er der en stor buste af Lenin, og der er slagord på væggene, men husene ser forfaldne ud. Biblioteket rummer cirka 30.000 bind, og det lykkedes at få adgang til det ved hjælp af de ansatte i museum og butik. Det viste sig nemlig, at biblioteket var lukket, fordi der ikke længere var nogen ansat til tage vare på det, og ingen vidste om eller hvornår det eventuelt måtte åbne igen. Det afspejler et samfund under afvikling. Efter en minebrand i 2008 er der kun så megen kulproduktion, at det kan holde lokalsamfundet i gang. Eksporten er endnu ikke kommet i gang, og i modsætning til Longyearbyens kul er den i Barentsburg af lav kvalitet på grund af højt svovlindhold. Danmark var et af de steder, man tidligere havde eksporteret til. n Ole Harbo bibliotekspressen@bf.dk bibliotekspressen 20 · 2010

På bare et år har næsten 100 valgt at lægge en artikel ind på Del Din Viden. Måske overvejer du det også. Læs her, hvad to bibliotekarer har fået ud af det. ”Der er mange rapporter, som bare dør hen. Her kommer de ud til en meget større målgruppe” Ann Marie Dreyer, bibliotekar

Astrid Tang

Åby Bibliotek

bibliotekar ved Biblioteket Sønderborg

Ann Marie Dreyer, bibliotekar Åby Bibliotek. Har skrevet artiklen Rigtige Venner – om samarbejdet mellem frivillige og biblioteket

Astrid Tang og Birgitte Skov, bibliotekarer ved Biblioteket Sønderborg har sammen skrevet artiklen Succesfuld markedsføring af e-bøger i Sønderborg.

Hvorfor valgte du at skrive på Del Din Viden? - Jeg blev kontaktet af Tanja Blicher fra Bibliotekspressen om en rapport, jeg havde sendt til Bibliotekspressen, da den udkom. Hun må have fået øje på den et sted i bunkerne. Jeg fik fin støtte af hende. Hun kom med forslag til, hvordan artiklen kunne skrues sammen og læste den igennem.

Hvorfor valgte I at skrive på Del Din Viden? - Ideer til markedsføring er ikke kun noget, der kan bruges lokalt. Andre kunne lære af vores erfaringer og få inspiration. Vi ville vise, at det ikke behøver at koste de store midler at give sig i kast med markedsføring.

Hvordan var det at lægge artiklen på sitet? - Jeg husker det ikke som noget problem. Vi lagde også billeder ind. Har du oplevet respons på din artikel? - Jeg ved ikke, om det er, fordi jeg skrev om det på Del Din Viden, eller fordi det står i Bogmarkedet, men flere har efterfølgende bestilt rapporten. Vil du bruge sitet igen? - Ja, hvis det bliver aktuelt, hvis vi laver et nyt projekt eller får nogle nye erfaringer. Men det er lige det der med at være opmærksom på det i en travl dagligdag. Har du brugt sitet til at læse andres artikler? - Jeg har været inde og kigge. Det er en god måde at følge, hvilke tendenser der er på bibliotekerne, som for eksempel det jeg skrev om frivillige

W WW

DELDINVIDEN 30

“Vi har manglet et forum, hvor vi nemt kunne trække på hinanden og få kontaktoplyninger.“

bibliotekspressen 20 · 2010

Hvad synes du om ideen? - Godt initiativ. Der er mange rapporter, som bare dør hen. Her kommer de ud til en meget større målgruppe. Andre arbejder tit med det samme, hvor man kan dele erfaringer.

Hvordan blev I opmærksomme på sitet? - Vi fik en henvendelse fra Bibliotekspressen, da Del Din Viden lige var startet. Vi synes, det er en rigtig god kanal til at nå ud til mange. Hvorfor opfinde den dybe tallerken, hvis andre har gjort nogle gode erfaringer? Hvordan var det at lægge artiklen på sitet? - Nemt. Og sådan skal det være, det må ikke være besværligt. Dejligt, at man får en mail, når der er kommet kommentarer til ens artikel, så man kan gå ind og svare. Så I har fået respons på jeres artikel? - Vi har fået rigtig god respons og mange henvendelser fra bibliotekarer, der stod på vippen til at gå i gang med markedsføring af e-bøger. Det har været alt fra praktiske spørgsmål om, hvordan vi havde produceret tingene til de mere vidtløftige om vores bevæggrunde, Vil I bruge sitet igen? - Helt sikkert. Vi læser det også selv flittigt. Jeg kan kun opfordre andre til at skrive om store som små ting. Vi kæmper jo med de samme ting rundt omkring, og her kan vi dele både gode og dårlige erfaringer. Hvad synes I generelt om et initiativ som Del Din Viden? Super godt. Det er i tråd med det, der ellers sker i biblioteksverden med Open Access og »brøndtankegangen«. Vi har manglet et forum, hvor vi nemt kunne trække på hinanden og få kontaktoplyninger.

Resumeer fra Del Din Viden

W WW

DELDINVIDEN

Der kommer løbende nye artikler på Del Din Viden. Bibliotekspressen bringer i hvert nummer resumeer fra dem, der er kommet siden sidst. Læs artiklerne i deres fulde længde og deltag i debat og videndeling på www.bibliotekspressen.dk/del-din-viden

BibZoom.dk - en blandet landhandel Af Kalle Nielsen, Referencens redaktion 22. november 2010

BibZoom.dk 2011 - én udbyder af e-resurser Af Kalle Nielsen, Referencens redaktion 18. november 2010

Shop i Luxemborg.com, ny Worldkategori, og All rights reserved (SB) bibliotekar-ressourcer. Referencen skrev i sidste nummer om det daværende digibib.dk – tidligere netmusik.dk - og nu BibZoom.dk. Nedenstående artikel er blot en ganske kort opfølgning med spot på nogle enkelte punkter i Statsbibliotekets nye abonnementsservice for musik og film, som de pt. tilbyder danske folkebiblioteker.

Fra overbygningsopgave til markedsudbud. Fra offentligt fællesskab til lukket konsortium? BibZoom.dk (bibzoom. dk) er med reduceret ejerkreds, nyt handlegrundlag, nye leverandører og nye produkter klar til sæsonen 2011. Denne artikel kigger lidt tilbage og vurderer status ud fra nettilgængelig information med fokus på udbyderens udfordringer. Læs artiklen på side 33.

Hvordan ser det ud med læseglæden? Af Barbara Rugholm Graversen & Stine Bang Iversen Gladsaxe Bibliotekerne 18. november 2010 Der læses derude - i træerne, på toilettet og i togene. Bedsteforældrene læser, børnene læser, og de unge læser såmænd også. Du ved sikkert også at heste læser, men vidste du at også hunde og katte undertiden åbner en bog?! I efteråret satte Gladsaxe Bibliotekerne fokus på læseglæde med en fotokonkurrence. Det blev til halvtreds flotte, sjove og mærkværdige bidrag, der alle illustrerer læseglæde på forskellig vis.

Børns biblioteker. Børns mediedannelse og ny professionsindsigt Af Ingelise Nielsen, Pia Schack Pedersen og Henriette Ritz Kylmann Projektleder, Projektejer. Københavns Biblioteker og Strategisk udvikler. Hvidovre bibliotekerne. 10. november 2010 Samarbejde mellem skole og folkebiblioteker har længe været et mantra. Og spørgsmålet “Hvordan kommer vi i gang?” har lydt. I projekt Børns Biblioteker har vi samarbejdet med fokus på børnene og nedprioriteret de forskellige praksistilgange i de 2 bibliotekstyper. Vi har gennemført 18 konkrete aktiviteter i krydsfeltet mellem skole- og folkebibliotek.

Glem Paradise Hotel – Viden er det nye sex! Af Marco Malcorps, cand.scient.bibl 2. november 2010 Empowerment af børn i Tingbjerg bydel Af Erdal Colak Cand Scient Bibl og Charlotte Pedersen Bibliotekar DB og MA Tingbjerg Bibliotek 15. november 2010 Artiklen beskriver forskellige kurturtilbud for børn på Tingbjerg Bibliotek sat ind i en teoretisk ramme, kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn. Tingbjerg Bibliotek spiller en social og kulturel rolle i lokalsamfundet og er med til at bedre integrationen gennem sit målrettede arbejde for identitetsskabelse hos børn og unge i det multikulturelle samfund.

Viden er sexet. Viden er attraktivt. Gode idéer gør os klogere, og viden skal være for alle. Det lyder som en floskel, og det er det sikkert også, men uden for dit vindue, kære læser, er en revolution i gang. En gruppe unge radikale kulturalister pusler i krogene med et projekt, der skal sætte viden og tilegnelse af den på den kulturelle dagsorden. ”Det skal være lige så attraktivt at vælge at tage til et foredrag, som at gå i biografen”, lyder en af deres korte og fængende paroler.

bibliotekspressen 20 · 2010

W WW

BibZoom.dk – én udbyder af Fra overbygningsopgave til markedsudbud. Fra offentligt fællesskab til lukket konsortium? BibZoom.dk (bibzoom.dk) er

BibZoom.dk (bibzoom.dk) er med reduceret ejerkreds, nyt handlegrundlag, nye leverandører og nye produkter klar til sæsonen 2011. Denne artikel kigger lidt tilbage og vurderer status ud fra nettilgængelig information med fokus på udbyderens udfordringer. Bibzoom.dk må ikke forveksles med det tidligere digi-bib.dk – der er nemlig sket væsentlige ændringer siden da.

Knas i biksen Ønsket fra styrelsen med den brede CBdeltagelse fra start var naturligvis at få startet en indkøbs- og formidlingsplatform op, som der var bred tilslutning og ejerskabsfølelse til i folkebiblioteksvæsenet. Måske skulle man fra start have valgt samme model som i den for tekst-licenser fungerende Bibliotekernes LicensGruppe, hvor der sidder en repræsentant for hvert af de seks centralbiblioteker (CB’er). I stedet valgte man den samme lille gruppe af biblioteker, som havde banket netmusik.dk projektet op og over i driftfase. Der var uenighed i styregruppen - desværre en uenighed, som pga. manglende offentlige referater næppe mange kendte til, og derfor ikke kunne reagere på.

Lidt historie En CB-opgave starter Digi-bib.dk startede som et foreløbigt resultat af en centralbiblioteks-opgave, hvor Odense Centralbibliotek, Gentofte Centralbibliotek og Herning Centralbibliotek i samarbejde med Statsbiblioteket havde til opgave at samle netmusik.dk og musikbibliotek.dk – og skabe et musikfagligt netværk der kunne sikre formidlingens aktualitet, kvalitet og alsidighed. Opgaven skulle løses, så dens infrastruktur gav mulighed for at indgå i nye partnerskaber og udvide mængde og

2010 salg af digi-bib.dk produkter Digi-bib.dk kom katastrofalt fra land i sommeren 2010. Forløbet, og mange af de selvforskyldte problemer er allerede omtalt i fagpressen bl.a. Referencen årg.40, nr. 2 ( goo.gl/7NFoZ ), og skal ikke gentages her. Styrelsen griber ind Opstartssalget beviste så store strukturelle problemer og så klart en misforstået opgaveudførelse, at Styrelsen for Bibliotek og Medier (B&M) på baggrund af forløbet udarbejdede et notat, der forandrede hele grundlaget for folkebibliotekernes arbejde

med reduceret ejerkreds, nyt handlegrundlag, nye leverandører og nye produkter klar til sæsonen 2011. af ReFeRencenS ReDAkTion (kAlle nielSen)

repertoire for e-produkter. Konkret skulle der ske en teknisk og organisatorisk samordning af netmusik.dk og netlydbog.dk m.fl., herunder en afklaring af netmusiks strategiske placering og rolle i udbuddet af e-produkter. Tidshorisont: 2010-2013.

bibliotekspressen 20 · 2010

med fælles indkøb og formidling af eressourcer.

B&M notatet – CB-opgaven trækkes Notatet med titlen ”Centralbibliotekernes deltagelse i konsortium for netmusik, lydbøger mv.”, af 28. juni 2010, beskriver den daværende situation, vurderer potentialet i den daværende konstellation – og trækker hele CB-opgaven tilbage. ”Det [’Det’ udfoldes senere]indebærer efter styrelsens opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt, at biblioteker deltager i den nuværende konstruktion, i kraft af deres funktion som centralbiblioteker. Styrelsen vil derfor fjerne denne forpligtelse fra alle tre bibliotekers cb-kontrakter og stille dem frit med hensyn til deltagelse i organiseringen omkring Digi-bib.” Reorganisering og frit konsortium Gentofte Centralbibliotek har derefter trukket sig ud af det daværende digi-bib. dk konsortium. Digi-bib.dk ændrede hurtigt navn til bibzoom.dk, primært for at rette op URL-fadæsen (digibib.dk var allerede i brug i en forlags-tjeneste). Bibzoom.dker derfor i dag en helt anden tjeneste end daværende digi-bib.dk – et konsortium drevet af Herning Centralbibliotek, Odense Centralbibliotek og Statsbiblioteket, med Statsbiblioteket som juridisk og økonomisk ansvarlig for indholdet på bibzoom.dk Da den styrende CB-opgave er trukket, så er konsortiets forretningsområde i dag åbent, og kun fremtiden kan vise hvordan det udvikles eller afvikles. Det første fingerpeg er salget af 2011 produkter, som netop er startet.

W WW

e-ressourcer Bibzoom.dk og offentlighed Bibzoom.dk er ejet af de tre biblioteker og det burde være naturligt, at netop biblioteker viste vejen for transparent organisationsudøvelse. Det er dog ikke tilfældet – i hvert fald har en gennemgang af sitet og infosider på statsbiblioteket.dk ikke givet adgang til hverken forretningsgrundlag, referater eller regnskaber. Der er nok ikke andet for end at søge aktindsigt – om ikke andet af alle de biblioteker, som hælder penge i biksen. Da B&M som nævnt i notatet løste CB’erne for den tidligere stillede opgave, talte Bibliotekspressen med Herning Centralbiblioteks repræsentant i konsortiet, bibliotekschef Mogens Fog. ”I Herning undrer bibliotekschef Morten Fogh sig over, at et notat fra Styrelsen for Bibliotek og Medier er havnet hos Bibliotekspressen. - Jeg har absolut ingen kommentarer til et notat, som jeg undrer mig meget over, at du har fået i hånden. Vi har i konsortiet ikke truffet nogen beslutninger om at ændre på vores struktur, og hvad andre gør, må du snakke med dem om, siger Morten Fogh.” Bibliotekspressen, 2010 nr. 12 s. 19 Vi har altså en centralbibliotekschef i Danmark, som mener, at B&M’s vurderinger og handlinger i forhold til centralbibliotekernes opgaveløsning ikke kommer den frie presse ved – at han ikke behøver at kommentere et notat, der fritager hans eget centralbibliotek for en stillet opgave – det er da skræmmende, at en dansk bibliotekschef anno 2010 har et så nærmest middelalderligt forhold til den frie presse. Bibzoom.dk – udbyder, ikke opkøber Baggrunden for, at B&M trak opgaven tilbage var primært, at digi-bib.dk agerede

i forhold til bibliotekerne i et udbyderkunde-forhold. Det kan næppe undre, da Statsbiblioteket i flere år aktivt har brugt formuleringen kunder i forhold til besøgende bibliotekskollegaer ved fx kontaktog informationsdage. I notatet er det fx udtrykt således: ”Ny markedsføring, nye betalingsmodeller og en ændret produktportefølje har i stigende grad etableret en leverandørkunderelation mellem det enkelte bibliotek og konsortiet; For bibliotekerne fremstår konsortiet mere som udbyder eller sælger af en række ydelser end som indkøber på vegne af bibliotekerne.” […] ”Det er Styrelsens opfattelse, at en beslutning om at lade Gentofte Central-bibliotek udtræde af konsortiet ikke vil skabe den fornødne konsensus om udviklingen af Digi-bib hos folkebibliotekerne. Styrelsen opfatter i højere grad Digi-bib som leverandør til bibliotekerne end som indkøber. Det indebærer efter styrelsens opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt, at biblioteker deltager i den nuværende konstruktion, i kraft af deres funktion som centralbiblioteker.” Der er tale om en klar vurdering og tillige et vink med en vognstang til de deltagende centralbiblioteker – hvis 2011 produktsalget ikke viser afgørende ændringer – så er ovenstående stadig en klar og åbenlys fornuftig vurdering.

Forlad – eller reorganiser B&M notatet vurderer ”at det er uhensigtsmæssigt, at biblioteker deltager i den nuværende konstruktion, i kraft af deres funktion som centralbiblioteker.” Det er et meget tydeligt vink med en flagstang om at forlade skuden – men notatet giver dog de involverede central-

W WW

DELDINVIDEN .DK biblioteker mulighed for at legitimere en fortsat deltagelse: ”Når centralbibliotekerne på denne måde stilles frit, kan man tænke sig bredere organisering, der f.eks. også kan omfatte bibliotekerne i Århus og København. Styrelsen vil hilse enhver reorganisering velkommen, hvis den kan bidrage til at realisere anbefalingen fra udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet om: ’at folkebibliotekerne skaber en endnu tættere koordinering af indkøbet af digitale materialer’.” Som bekendt fortsatte Herning og Odense og har været med til at skabe den nye organisering. Desværre er der deltagermæsigt tale om en endnu mere snæver biblioteksrepræsentation end før, som faktisk er dårligere end før B&M notatet, som konkluderede: ”Mange folkebiblioteker har været noget usikre overfor tilbuddet fra Digi-bib. Det er Styrelsens opfattelse, at det kan give anledning til bekymring, hvis bibliotekerne ikke føler, at de har indflydelse på udviklingen af Digi-bib. Styrelsen har derfor været modvillig overfor ideen om at lade Gentofte Centralbibliotek udtræde af konsortiet; Gentofte Centralbibliotek repræsenterer en række andre bibliotekers synspunkter og en udtræden vil dermed ikke bidrage til at skabe det fornødne ejerskab blandt bibliotekerne i forhold til udviklingen af Digi-bib.” Vurderet ud fra notats vinkel, så er der altså tale om en reorganisering, der stiller bibzoom.dk ringere i forhold til de kaotiske tilstande før notatet – det er faktisk også svært at komme til anden konklusion. (fortsættes....) Du kan læse hele artiklen på Del Din Viden - via www.bibliotekspressen.dk bibliotekspressen 20 · 2010

ye stillinger

Nr. 1 udkommer 27. januar Bestillingsfrist 17. december klokken 12.00 Nr. 2 udkommer 24. februar Bestllingsfrist 28. januar klokken 12.00 Nr. 3 udkommer 31. marts Bestillingsfrist 25. februar klokken 12.00

Råd og anbefalinger ved ansøgning Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter: A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden. Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse. B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Forhandlingsafdeling Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat) BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsrepræsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant. Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal repræsentant kontaktes Forhandlingsafdelingen i BF. Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Forhandlingsafdelingen. NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet! Offentlig ansættelse Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet – har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samt staten. Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktionsog/eller kvalifikationsttillæg. Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen. Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens område (2-måneders-grænsen). Privat ansættelse AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgiver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dk BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Forhandlingsafdelingen for vurdering af kontraktens vilkår.

bibliotekspressen 20 · 2010

Anstalten ved Herstedvester

Fængselsbibliotekar Pr. 1. februar 2011 eller snarest derefter 15 timer ugentligt. Vi forventer, at du har en biblioteksfaglig uddannelse eller tilsvarende. Anstaltens bibliotek er åbent for udlån tirsdag og fredag eftermiddag/ aften og fungerer som både skolebibliotek og almindeligt bibliotek. Endvidere samarbejdes der med Albertslund Bibliotek, hvorfor noget af arbejdet vil foregå der. Vi tilbyder en stilling i et tværfagligt samarbejdsmiljø. Desuden vil du få en stor berøringsflade med vores klienter, f.eks. vil du fungere som arbejdsleder for to indsatte medhjælpere. Vi forventer derfor, at du • er indstillet på og har evner for tværfagligt samarbejde med mange forskellige faggrupper • ser udfordringer frem for begrænsninger • er ansvarsbevidst og beslutsom • er psykisk robust • er åben og engageret • har et positivt menneskesyn. Løn i henhold til gældende overenskomst. Nærmere oplysninger kan fås hos beskæftigelsesleder Per Hansen tlf. 72 55 65 70. Anstalten har 138 pladser og 15 pladser på den åbne afdeling på Holsbjergvej. Af særlige afdelinger findes blandt andet en kvindeafdeling, en grønlænderafdeling og en visitationsafdeling for personer dømt for sædelighedskriminalitet. Anstalten modtager mænd og kvinder fra hele landet, der skal observeres eller har behov for psykiatrisk bistand, samt grønlandske domfældte, der er dømt til anbringelse i Anstalten ved Herstedvester. Find flere oplysninger om anstalten på www.kriminalforsorgen.dk. Ansøgning, vedlagt relevante bilag, sendes til Anstalten ved Herstedvester, Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund, att.: Sanne Myllerup eller pr. mail til: sanne.myllerup@kriminalforsorgen.dk senest mandag den 27. december 2010. Samtalerne forventes afholdt i uge 2.

BF-note B

Stillingsopslag Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer. Fra 2011 udkommer vi 11 gange årligt. Udgivelsesdato for nummer 1 i januar bliver 27. januar. Kontakt DG Media for nærmere information om annoncering på 7027 1155

Bibliotekar på 37 timer Kalundborg biblioteker søger en bibliotekar DB eller cand. scient. bibl. på fuld tid til ansættelse snarest mulig. Nærmere bestemt har vi brug for en udlånsbibliotekar til formidling og borgerservice på hovedbiblioteket i Kalundborg og lokalbiblioteket i Høng. Kalundborg biblioteker er midt i en gennemgribende udvikling med hensyn til struktur og serviceniveau, så vi ønsker en kollega, der kan og vil være med til at forme både biblioteket og egen stilling. Læs mere på kommunens hjemmeside www.kalundborg.dk eller kontakt bibliotekschef Mette Caspersen tlf. 59 53 55 60 eller souschef og daglig leder i Høng, Karen Olsen tlf. 59 53 50 45. Ansøgningsfrist den 10. januar 2011

Biblioteksleder – markant lederprofil til Rødovre Rødovre Kommune søger en ny biblioteksleder. Du skal stå i spidsen for vores samlede biblioteksvæsen, og lede den fortsatte udvikling af organisationen. Her skal du styrke det kulturpolitiske arbejde, udvikle en klar brugerorienteret strategi og fortsætte den markante profilering af bibliotekerne som udviklingsorienterede. Vores nye biblioteksleder skal have en videregående uddannelse med en solid biblioteksfaglig baggrund. Vi fokuserer desuden på, du har drive, ved hvad service er og at du har erfaring med ledelses- og organisationsudvikling. Se hele jobannoncen på www.rk.dk under job. Du kan også få et link direkte til din indbakke - sms RKJOB BIBLED efterfulgt af din e-mailadresse til 1969. Endelig kan du kontakte kulturchef Peter Rysz Jensen på 36 37 76 30. Ansøgningsrist: 5. januar 2011. Vi ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge job hos os. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivselsordning med gratis motionsfaciliteter samt en sundhedsordning med fysioterapi, helbredstjek og massage.

Læs hele opslaget på rk.dk

FaBuLær workshop om visuel formidling og tavletegning på fri hånd

Tegn det!

Vi lytter med øjnene. Mandag den 24. januar

på Roskilde Centralbibliotek Hvordan skaber du forståelse og overblik, når du underviser? Tegneren Jens Hage arbejder under mottoet ”hvad der kan tænkes kan tegnes” og har mange års erfaring med at tegne foran store forsamlinger. På workshoppen vil han lære dig, hvordan du danner billeder og tegner dine budskaber hurtigt og sjovt. Se workshopbeskrivelsen og tilmeld dig via Bf’s kalender

Statsgruppens generalforsamling 2011 Statsgruppen afholder generalforsamling lørdag den 19. marts 2011 kl. 11.00 -13.00 i Bibliotekarforbundet, Lindevangs Alle 2, 2000 Frederiksberg Forslag, der ønskes til behandling på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen. Forslag til ændring i gruppens vedtægter skal dog være bestyrelsen i hænde senest d. 2. januar 2011. Gældende vedtægter kan ses på Statsgruppens hjemmeside www.bf.dk. Efter generalforsamlingen afholdes medlemsmøde fra kl. 13.00-ca. 15.00. Indholdet heraf annonceres senere.

bibliotekspressen 20 · 2010

Afsender: Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Redaktion: Bibliotekspressen@bf.dk. Abonnement: Abonnement@bf.dk Uregelmæssigheder i leveringen meddeles det lokale postkontor. Magasinpost UMM ID-nr. 42385

FrIIs

Efter grundige overvejelser er det nu besluttet at Vort Organ skal omdøbes..

redaktørens spalte

Farvel og på gensyn med Perspektiv Bibliotekspressen har dette fagblad heddet lige siden 1995, hvor bladet skiftede navn fra Bibliotek70. Redaktøren har gamle eksemplarer stående, indbundne naturligvis. På forsiden af blad nr. 1 af Bibliotek70 er et rovdyr – en sort panter – med blottede tænder og røde øjne. Det signalerer fagblad med kant, og kant skal et fagblad have, og det vil dit nye fagblad også få. For vi er nemlig på trapperne med noget nyt til dig. Bibliotekspressens redaktion har det seneste år forberedt en relancering af det trykte blad, som indebærer et blad på flere sider end nu. Fra fagblad til fagmagasin har vi døbt projektet. Vi vil mere i dybden og mere i bredden med fag og faglighed. Vi vil have flere artikler og behandle flere emner. Vi skal op i helikopteren på metaniveau. Et fagblad med kant, men også med klogskab. Læserne ønsker mere stof om it, det vil I få. Vi satser også på at give jer noget af det, I ikke vidste, I gerne vil have. Det arbejder vi på. Vi døber bladet om fra Bibliotekspressen

til Perspektiv – Bibliotekarforbundets Fagmagasin. Hvorfor døbe om og hvorfor lige et navn som Perspektiv? Fordi et godt fagblad kan perspektivere tingene, kan løfte overliggeren og signalere andet og mere end bibliotek. Fordi mange af medlemmerne arbejder i mange forskellige funktioner, fordi vi skriver om emner, der rækker uden for det fysiske bibliotek. Men også fordi Bibliotekarforbundets politikere gerne ville et nyt navn, når bladet nu relanceres. Men det ville redaktionen også, og det er os, der har fundet på det. Vi kaster ikke vrag på ordet bibliotek eller bibliotekar, og netop derfor indgår bibliotekar også i bladets titel. Og ja, nogle vil sikkert Google og finde frem til, at der findes andre blade, der hedder noget med Perspektiv – men vi er det eneste fagmagasin og fagblad med navnet Perspektiv - Bibliotekarforbundets fagmagasin. Du vil få et magasin med flere sider, du vil kunne læse flere netnyheder på www.perspektiv.bf.dk og på bf.dk. Perspektiv - Bibliotekarforbundets Fagmagasin

udkommer 11 gange i 2011. Men hvad med stillingsopslag? Her vil vi nu ugentligt udsende et nyhedsbrev med links til de stillingsopslag, som ligger på nettet – ligesom det naturligvis stadig er muligt at få jobopslag i den trykte udgave. Vi glæder os til at komme på gaden med gode historier, vi skriver, men også med dem, I skriver til os på det stadigt voksende site Del Din Viden, hvor vi hver gang bringer artikler skrevet af medlemmer og andre brugere. Også i 2011 uddeler vi Del Din Viden-prisen. Vi fortsætter vores forskningssamarbejde med blandt andre Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA, og vi arbejder sammen med uddannelsen på Syddansk Universitet i Odense – alt i alt giver det mening at gøre noget mere og noget nyt med et nyt magasin. Glædelig Jul og Godt Nytår og på gensyn med et nyt Perspektiv den 27. januar 2010. Henrik Hermann hermann@bf.dk