15 2 0 1 0
Persuasive design i Folketinget Den yngste chef hos Aller er bibliotekar FĂĽ metoden til flere stjernestunder
PRESSEN 23. september 2010
Lydbøger er den digitale revolution
L
eder
Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15. BF’s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk Næstformand: Matthias Engberg Eiriksson Det Informationsvidenskabelige Akademi Tlf. P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com Øvrige hovedbestyrelse: Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek Tlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45 E-mail: jensdam@bib.sdu.dk Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95 E-mail: atho@grevebib.dk Line Frølich, Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94 E-mail: lfrl@sonderborg.dk Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kim@josefsen.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@bib.aarhus.dk Nina Thorsted Petersen, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24 E-mail: ntp@odense.dk Camilla Sejerøe, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61 E-mail: lcs@odense.dk Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38 E-mail: mesl01@frederiksberg.dk Luhr Løvdahl, studenterobservatør E-mail: luhr.dk@gmail.com Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Forhandlingsafdeling og Job&Profession: Bruno Pedersen, Forhandlingschef, bp@bf.dk Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, udviklingskonsulent, nb@bf.dk Ann Oliveira Borg, karriererådgiver, aco@bf.dk Sofie Plenge, udviklingskonsulent, sp@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk Lone Rosendal, København kommune, Kommuner i Region Sjælland, lr@bf.dk. Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk Helle Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl. København, hf@bf.dk Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk BF’s telefonrådgivning: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33
Forsiden: De digitale fremskridt sætter dagsordenen. Pernille Mühlbach har illustreret den digitale lydrevolution.
formanden har ordet
Når krybben er tom… Når krybben er tom bides hestene. Det må være forklaringen på, at dele af fagbevægelsen bruger tid på, at kritisere hinanden og dele offentligt ansatte op i kolde og varme hænder. De såkaldte varme hænder er medarbejdere med direkte borgerkontakt, og de kolde er primært i forvaltningerne og rubriceres som akademikere og frontløbere for DJØF-ficering. De ”varme hænder” er med andre ord, dem der virkelig
gør noget godt for (velfærds)samfundet, hvorimod de ”kolde” nærmere er skrankepaver. Grelt bliver det, når man skal lytte til udsagn om, at de ”varme hænder er velfærdssamfundets fortropper” og det nærmest kun er i pleje- og børnesektoren, der er ”frontpersonale med borgerkontakt" . Endnu værre bliver det når forbundende FOA og 3F i Politiken den 3. september 2010 agiterer for, at akademikere ikke bør have samme procentuelle lønstigning som resten af de offentligt ansatte, fordi tillæggene lander i akademikernes lommer. Sikke noget vrøvl. Jeg ønsker ikke at fortsætte mudderkastningen – men lad denne leder være en mulighed for at nuancere billedet af akademiske medarbejdere i især kommunerne. Hvis vi ser på folkebiblioteksområdet er det svært at finde en bibliotekar, der ikke har borgerkontakt. Folkebibliotekerne er den institution, der møder borgeren fra vugge til grav. Vi er ude i børnehaverne, vi er på plejehjemmene - vi betjener alle
aldre og livsforløb. Folkebiblioteket er til stede fysisk og digitalt og er med til at sikre adgang til kultur og viden for alle udført med en høj grad af ”ansigt til ansigtservice” for nu at blive i den retorik. I de mindre byer er biblioteket en af de eneste institutioner, der er tilbage og som er med til at sikre noget liv og samlingspunkt. Derfor protesterer borgerne også de er i fare for at blive besparet væk. Samtidig er biblioteksområdet som fag blevet akademiseret ligesom mange andre uddannelser. Og gudskelov for det, for det giver bibliotekarerne (scient. bibl.’er) en større palet at søge arbejde på og deres livsløn bliver bedre. Hvilken fagforeningsformand kan synes, at det er en dårlig udvikling? At bibliotekarer har en kandidatuddannelse ,gør dem ikke mindre interesserede i borgerne eller udviklingen af gode institutioner. Men bibliotekarer tæller med i statistikken over en stigning af akademikere i kommunerne. Samme gør sig gældende for andre akademikergrupper. Det er svært at argumentere for, at skoletandlægen eller psykologen ikke har borgerkontakt eller er en borgernær service. Eller hvad med arkitekten, der er ansat som byplanlægger på forvaltningen og skal være med til at sikre gode omgivelser, grønne områder, cykelstier og bæredygtig byudvikling. Eller børne- og ungekonsulenter, der skal sørge for aktiviteter for vores børn og støtte op om foreningslivet. Og ikke mindst må man udfordre tankegangen om, at administrative medarbejdere ikke har en nytteværdi for borgerne og konstant rubriceres som skrankepaver. Deres arbejdsopgaver er ligeså væsentlige for borgerne og kommunen. At sige noget andet er en desavouering af akademikernes arbejde. Pernille Drost
INDHOLD
6 10
14 18 25
Folketingets Bibliotek gør baggrundsmateriale tilgængeligt for alle Besøgstallet på Folketingets Biblioteks hjemmeside er vokset betydeligt, siden hjemmesiden fik nyt indhold. Den digitale revolution er startet på lyd Folkebibliotekerne har altid haft lydbøger – men ny teknologi gør, at genren nu er blevet relevant for mange flere. Og det betyder, at bibliotekerne i disse år skal balancere mellem at tilgodese både de der læser, og de der lytter. Nye forlag til nye tider De store klassikere gør sig godt som lydbøger, konstaterer manden bag Bechs Forlag – Viatone, som har fundet sin helt egen niche. Stjernestunder på børnebiblioteket Skal bibliotekerne ændrer image skal blikket rettes mod bibliotekarerne. I Randers arbejder man målrettet med bibliotekarernes relationskompetencer.
10
Hvad lytter de til? Det kunne meget vel være en digital lydbog.
Fra anonymitet til loyalitet Få styr på din målgruppe og send dem de rette budskaber. Randers Bibliotek fortæller om sine erfaringer.
I ØvRIgT Boganmeldelse 16 Del Din Viden 22 Nyt fra det private område 26 Nye stillinger 27 Personnyt 28 Nyt job 29 Kalender 30
6
Bibliotekarerne på Folketingets Bibliotek sikrer, at vi alle har adgang til den viden, der lægger bag et aktuelt lovforslag.
Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk
Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72, 1264 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk
Udgiver: Bibliotekarforbundet
Bladudvalg: Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen, Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.
Redaktion: Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk. Journalister: Anette Lerche, lerche@bf.dk, Tania Kejser, kejser@bf.dk. Studentermedhjælp: Sara Maria Kohnagel, smk@bf.dk Del Din Viden: Tanja Blicher, tb@bf.dk
Trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S ISSN 1395-0401 Danske Specialmedier
Abonnement: Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503 Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF’s medlemsafdeling.
bibliotekspressen 15 · 2010
3
Frie bogpriser skaber oprør
Reception for Mette Kjeldsen Sloth
Mange boghandlere er så utilfredse med den kommende liberalisering af bogpriserne, at de nu indkalder til ekstraordinær generalforsamling i Boghandlerforeningen skriver Berlingske Tidende. Loven, som fra 2011 vil betyde en frigivelse af bogpriserne, blev vedtaget af et bredt politisk flertal i 2009, og boghandlerforeningens officielle politik har hidtil været, at man bakker op om en liberalisering af markedet. Spørgsmålet har dog aldrig været til afstemning i foreningen og derfor kræver 44 selvstændige boghandlere nu en urafstemning for at belyse, hvor medlemmerne står. haagensen
Lørdag den 6. november kl. 17.00 – 18.00 Best Western Nyborg Strand
Mette Kjeldsen Sloth træder ved årsskiftet ud af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse efter 16 år, heraf mange år som næstformand. Vi vil gerne takke Mette for de mange år, hun har været aktiv og give alle mulighed for at sige ordentlig farvel. Afskedsreception vil blive holdt i forbindelse med forbundets generalforsamling, hvor mange af forbundets medlemmer og tillidsrepræsentanter er samlet. Alle er velkomne – vi glæder os til at se jer. Med venlig hilsen Pernille Drost
Formand
Fra bibliotekspressen.dk
Flere store pladeselskaber tøver over for BibZooms »En forretningsmodel, vi overhovedet ikke kan sige god for«, så enkelt udtrykker administrerende direktør i Universal Music sin skepsis over for BibZooms streamingmodel til Dagbladet Børsen. Og han står ikke alene, de tre største pladeselskaber; Sony, MBO og Universal besluttede i sommer, at de ikke vil stille deres musik til rådighed for streaming. Men det skal nok lykkes at få dem ombord, vurderer områdedirektør Flemming Munch fra Statsbiblioteket, der ser frem til flere forhandlinger i de kommende dage. For et par dage siden sendte BibZoom konsortiet et nyhedsbrev ud, hvor der blandt andet stod, at BibZoom satte prisen på streaming ned fra 56 øre til 21 øre pr. kommunal borger. Bag prisreduktionen på mere end 60 procent gemmer sig
4
bibliotekspressen 15 · 2010
tre genstridige pladeselskaber, der ikke vil stille deres musik til rådighed for BibZooms streamingmodel. Og uheldigvis er det netop de tre største pladeselskaber, der har en stor andel af de meget populære navne i stald, som endnu ikke vil være med i legen. Til Dagbladet Børsen tirsdag den 7. september siger de blandt andet: ”Hvis bibliotekernes formål er at tilbyde en gratis streamingtjeneste til danskerne, må man gå ind på markedet på lige vilkår med private virksomheder. Vi har en forsat dialog, men det vi indtil videre har set, har vi ikke fundet interessant nok.” Ordene kommer fra MBO’s administrerende direktør Per Dam, og han bakkes op af sine kolleger i Universal og Sony. Det kunne se ud til, at pladeselska-
berne er blevet skræmte af en tjeneste, der vil gøre det svært for dem at sælge deres vare til andre udbydere. For bibliotekerne betyder det, at de nu står med et rigtig godt tilbud om download, mens streamingdelen mangler mange populære kunstnere. Omsat til tal er der cirka 3.500.000 musiknumre til download, mens streamingen har 2.500.000 numre. - Streamingdelen skal udvides, for ellers er det svært at se det tilbud som en fremtidens service, konstaterer Flemming Munch. Trods udfordringerne er han positiv: - Det behøver ikke være sådan, at hver enkelt dansker kan streame et ubegrænset antal numre om året, måske kunne en grænse på 5.000 numre være hensigtsmæssig. Det, det drejer sig om er at finde en model, så pladeselskaberne
Fremtidens forfattere findes på Holstebro Bibliotek Holstebro Bibliotek har allieret sig med Dansk Talentakademi og tilbyder nu et forfattergrundkursus for unge skribenter. Uddannelsens første årgang er netop startet.
af Tania Haagensen
Den 17. august bød Holstebro Bibliotek velkommen til 13 unge forfattertalenter. Biblioteket skal i fremtiden danne rammen om den nyligt oprettede forfatteruddannelse under Dansk Talentakademi, en treårig deltidsuddannelse, der tilbydes unge skribenter mellem 15 og 25 år. De studerende har alle været igen-
streamingmodel også stadig kan sælge deres såkaldte Premium Service. Vores mål er ikke at ødelægge deres business, men at opfylde vores public service forpligtigelser. Flemming Munch vurderer, at der for pladeselskaberne vil være et marked i de brugere, der ikke har nok i bibliotekernes tilbud. Lidt ligesom at bogforlagene i dag sælger deres bøger til de kunder, der enten ikke kan vente på, at biblioteket får bogen hjem på hylden eller som bare vil have deres egen private version. BibZoom regner med at have forhandlet sig frem til en løsning inden nytår. lerche
Denne pige er måske en kommende kursist på Holstebro Biblioteks forfatterkursus. arkivfoto: Heidi Maxmilling/scanpix.
nem en optagelsesprocedure og vil i de kommende år få mulighed for at udvikle og dygtiggøre sig som skribenter. Målet er at kvalificere eleverne til at videreuddanne sig på for eksempel journalist-, manuskript- eller forfatteruddannelsen. Holstebro Bibliotek er det første bibliotek i Danmark, der lægger hus til en sådan uddannelse og lederen af Dansk Talentakademi, Marie-Louise Høeg fortæller, at samarbejdet lå lige for. - Vores uddannelser lægges i levende miljøer, hvor de unge kan integrere sig, inspireres og møde professionelle med daglig gang i faget. Holstebro Bibliotek er i forvejen engageret i byens kulturelle miljø og er et spændende bibliotek med mange litterære arrangementer. Der er sket en ændring i brugernes opfattelse af, hvad et bibliotek er, og det er ikke mere et sted, man blot besøger for at låne en bog. Samtidig er hér en enestående mulighed for at få fat i de unge med talent og lyst til at skrive. Forfatteren Lene Rikke Bresson er ansat til at varetage selve undervisningen, som består af faste undervisningsdage,
kombineret med gæstelærere, workshops og projektperioder. Bibliotekschef Kirsten Marie Haugstrup er også begejstret for det nye samarbejde. - Vi har ikke været i tvivl om, at vores bibliotek skulle være med til at modne kommende forfattere. Forbillederne og inspirationen står i forvejen på hylderne og så er det utroligt givende for os som bibliotekarer med en praktiserende forfatter, som Lene Rikke Bresson, i huset. Biblioteket har flere planer om forfatterarrangementer, blandt andet en miniforfatterskole for de 12-15-årige som vil blive afviklet i efterårsferien. - Man kan sige, at vi på den måde holder gang i fødekæden til forfattergrundkurset og på langt sigt sikrer, at der bliver ved med at stå bøger på hylderne. Forfattergrundkurset er Dansk Talentakademis femte uddannelse som foruden førnævnte, også tilbyder talentlinjer inden for musik, billedkunst, scenekunst og dans. Uddannelserne foregår alle i Holstebro, på de af byens kulturinstitutioner som beskæftiger sig med den pågældende kunstart.
bibliotekspressen 15 · 2010
5
Persuasive Design:
Folketingets Bi b gør baggrundsmateriale tilgænge Tidligere var relevante informationer om det lovforberedende arbejde forbeholdt Christiansborgs politikere. Men da Folketinget skulle have ny hjemmeside, lavede biblioteket en undersøgelse, der viste stor interesse for at lægge det meste frem offentligt på sitet. Det er persuasive design, der virker, for besøgstallet på siden er steget markant. tekst: HENRIK HERMANN foto: JAKOB BOSERUP
6
bibliotekspressen 15 · 2010
mærkningerne til forslagene med referencer og links til tidligere debatter, lovforslag, betænkninger og rapporter. Efter en forsøgsperiode på et år er biblioteket nu klar til at berette om baggrunden og resultaterne, så flere vil gøre brug af muligheden. - Da Folketinget skulle have ny hjemmeside, havde vi på biblioteket et gammelt ønske om, at baggrundsmaterialet blev lagt offentligt frem på hjemmesiden, så det lå der, hvor brugerne har brug for det, forklarer bibliotekar Susanne Nylander fra Folketingets Bibliotek. Og biblioteket havde forberedt sig med en mindre undersøgelse og forespørgsler om interessen. - Det var klar interesse i offentligheden for at få adgang til baggrundsmaterialet, siger Susanne Nylander.
Fysisk fastform før 2002 Før 2002 udarbejdede bibliotekarerne baggrundsmaterialet i fysisk form og stillede materialet frem på læsesalen. Brugerne var dermed begrænset af bibliotekets åbningstider. Da politikerne er travle mennesker, og bibliotekets åbningstider i den sammenhæng kunne være en barriere, begyndte bibliotekarerne i 2002 at eksperimentere med at udarbejde baggrundsmaterialet i elektronisk form på intranettet. Fra folketingsåret 2003-04 tilbød biblioteket brugere baggrundsmaterialet både i elektronisk og fysisk form, men brugen af det fysiske baggrundsmateriale var stærkt nedadgående, og fra folketingsåret 2004-05 blev baggrundsmaterialet en ren elektronisk service. I forbindelse med lanceringen af Folketingets nye hjemmeside fra folketingsåret 2009-10 flyttede baggrundsmaterialet fra intranettet og ud på hjemmesiden i tilknytning til de enkelte sager - der hvor brugerne har brug for informationen, et eksempel på persuasive design. Biblioteket indledte i forbindelse med forarbejdet et større plan-
bliotek ligt for alle
Med lov skal land bygges, lyder et gammelt citat fra Jydske Lov, og på Christiansborg er det takket være Folketingets Bibliotek nu muligt for alle interesserede at få detaljerede oplysninger om lovgivernes arbejde. Siden Folketingssamlingen oktober 2009, har alle i princippet kunnet få bedre indblik i baggrunden bag diverse lovforslag og be-
Bibliotekarens lovgivningsarbejde Baggrundsmaterialet laves på Christiansborg af Folketingets Bibliotek, som udgøres af 10 bibliotekarer og én jurist samt chefen, der er historiker. Hertil kommer journalen, kontorpersonale og betjente samt bogbinder og studentermedhjælpere. De servicerer hver især et eller flere af Folketingets stående udvalg, dels med baggrundsmateriale, dels med materialeindsamling inden for udvalgsområdet. I daglig tale udvalgsbibliotekaren. Når et forslag, en redegørelse eller en forespørgsel optræder på Folketingets ugeplan, går udvalgsbibliotekaren i gang med at udarbejde baggrundsmaterialet. I reglen er der flere forslag på dagsordenen inden for samme udvalgsområde, og baggrundsmaterialet bliver derfor ofte udarbejdet under stramme deadlines. Konkret læses forslagene igennem, alle henvisninger og referencer verificeres (love, regler, rapporter, kommissionsbetænkninger med videre), og udvalgsbibliotekaren foretager en specialiseret informationssøgning i folketingets dokumenter, så folketingsmedlemmerne kan se tidligere debatter om det samme emne. Herefter lægges alle henvisninger og referencer ind i et CMS system, hvorfra baggrundsmaterialet publiceres på hjemmesiden. Baggrundsmaterialet finder du i forbindelse med oversigten over de enkelte sager på Folketingetshjemmeside ft.dk. Linket til baggrundsmaterialet findes under ved at klikke på rubrikken »Om lovforslaget«.
lægningsarbejde omkring; brugerdesign, ophavsretslige problemstillinger, tekniske guidelines, politisk neutralitet samt arbejdsprocesser, og nu melder Folketingets Bibliotek så officielt ud, at resultatet er, at materialet er offentligt tilgængeligt. Ideen er at kombinere klassiske bibliotekariske dyder som informationssøgning med organisering og præcision i fremstillingen. Bibliotekarerne laver det hele fra grunden og har også været med til at udarbejde kravspecifikationer til sitets CMSsystem.
Vigtig viden for kollegerne Borgerne får eksempelvis ved en søgning på hjemmesiden adgang til en specialiseret referenceliste, som knytter sig til et bestemt område inden for lovgivningen og den politiske debat. Og det virker. - Vores besøgstal på hjemmesiden er steget markant, siden vi har lagt materiabibliotekspressen 15 · 2010
▼
Susanne Nylander arbejder for Folketingets Bibliotek og for Folketingets Oplysning. Biblioteket tog initiativ til at få lagt baggrundsmateriale om lovgivningsarbejdet ud på ft.dk, og den stigende trafik viser, at det er persuasive design, der virker.
7
Bibliotekarerne samler baggrundsmaterialer, så du kan få links eller referencer til stort set alle lovforslag og spørgsmål til ministre. Her et eksempel fra ft.dk på en lovændring i forbindelse med debatten om kamphunde.
lerne ud, og jeg synes, at det er vigtigt at vore kolleger ude omkring i biblioteksvæsenet kender den mulighed, de har med baggrundsmaterialet på Folketingets hjemmeside, siger bibliotekar Susanne Nylander, der også arbejder for Folketingets Oplysning. - Dér, hvor offentligheden især vil have glæde af baggrundsmaterialet er ved søgninger på tidligere debatter. Folketingets dokumenter er svært tilgængelige, medmindre man kender lovgivningsprocessen og forstår selve flowet i dokumenterne. Der er så uhyrligt mange dokumenter på Folketingets hjemmeside, så det kan være vanskeligt selv af finde rundt. Der bliver hvert år stillet flere tusinde spørgsmål, forklarer Susanne Nylander. Det er også muligt at finde tidligere beslutningsforslag og hvornår en lov sidst er blevet ændret. Når Susanne Nylander arbejder med at besvare spørgsmål i Folketingets Oplysning, kan hun og kollegerne tydeligt mærke, hvilke emner, der interesserer befolkningen. Det er samfundsaktuelle emner som lovforslag om kamphunde, skatteindgreb, genopretningspakken eller Finansloven. 8
bibliotekspressen 15 · 2010
Intern og ekstern version Selv om langt det meste baggrundsmateriale nu er tilgængeligt for offentligheden, er der alligevel en intern version og en ekstern version, hvor den interne suppleres af en informationssøgning til Folketingets medlemmer, ligesom alle links her er aktive.
”Vi skal lave det, så brugerne oplever det, vi leverer som et ensartet produkt. Vi har arbejdet meget med at få gjort materialet ensartet.” - Vi har i forhold til ophavsretten måtte forholde os til, at vi ikke kan linke til alt. Så må vi lave referencer, forklarer Susanne Nylander. For eksempel er det ikke noget problem at linke til en rapport på nettet, men hvis Folketingets Bibliotek ønsker at have rapporten på sin egen server, så linket ikke »dør« betyder de ophavsretslige regler, at Folketingets Bibliotek ikke må linke til den for eksterne brugere.
- Ideen er så, at man får hele referencen, der knytter sig op til en lovgivning, så man selv kan arbejde videre med det. En vigtig opgave var at sikre en ensartet præsentation af baggrundsmaterialet, og det var et større stykke logistikarbejde. - Vi er mange mennesker, der arbejder med materialet. Lovgivningsarbejdet kommer i klumper, så der vil tit være stort tidspres. Der kan godt være fem forskellige lovforslag til det samme udvalg på én dag, Men vi skal lave det, så brugerne oplever det, vi leverer som et ensartet produkt. Vi har arbejdet meget med at få gjort materialet ensartet, fortæller Susanne Nylander. En anden ting er, at vi skal sørge for, at emnet er dækket bredt. Så når bibliotekarerne søger og henviser til de tidligere debatter, skal der være balance i reference-arbejdet. - Vi skal være politisk neutrale, siger Susanne Nylander. n hermann@bf.dk
Lille indsats - STOR GEVINST! Slut med den tidskrævende, langsommelige hyldekontrol! BiblioWand gør din hyldekontrol til den rene leg aldrig har det været så enkelt og samtidig så avanceret takket være RFID teknologien! Med BiblioWand - Bibliothecas nye trådløse hyldelæser i hånden støvsuges hylde efter hylde for efterlyste og fejlplacerede materialer. BiblioWand fodres med data fra bibliotekssystemet ”tryllestaven” føres hen over hylderne og giver signal, når der er bid!
BiblioWand i Gladsaxe:
Hurtigere recirkulation til glæde for borgerne færre udgifter til genanskaffelser - plus et gladere personale - der nu synes, at hyldekontrollen bliver en sjov opgave!
”På Gladsaxe Bibliotekerne scannede vi 40.000 titler på 4 timer ved hjælp af BiblioWand. Resultatet var 70 titler, der stod som bortkomne. BiblioWand har dermed sparet os for en del genanskaffelser og ikke mindst dyr arbejdstid, hvis vi skulle have gået alle hylderne igennem manuelt.” Citat: Hanne Ramsted - tidl. Gladsaxe
Kontakt os - så fortæller vi mere! Axiell Bibliotek A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com
10
bibliotekspressen 15 路 2010
S
t
R O
M
Den digitale revolution er startet på lyd t I bogbranchen ser man de seneste års vækst i brugen af lydbøger som intet mindre end en lille revolution. Historien om lydbøgerne er samtidig forhistorien til den digitale udfordring, bibliotekerne står overfor, hvor balancen mellem den gamle og nye biblioteksform kan blive en stor udfordring.
Når man kigger på det litterære landskab i dag, synes det længe siden, at lydbøger kun var noget for synshæmmede og ældre, som bibliotekerne havde monopol på. Dengang indlæsningen foregik i et meget anstændigt tempo for, at alle kunne være med, og den største kvalitet ved lydbogsoplæseren var, at vedkommende talte meget langsomt og tydeligt.
Den digitale revolution Uanset hvad det skyldes, er der enighed om, at MP3formatet spiller en afgørende rolle i historien om lydbøgerne. - Både fordi befolkningen har vænnet sig til at bruge MP3afspillerne, og fordi formatet egner sig så godt til lydbøger, forklarer Lasse Korsemann Horne, der er redaktør på Gyldendal Lyd. En af de andre forklaringer, der er på lydbøgernes store succes, er, at litteraturformen egner sig godt til et samfund, hvor mange har travlt og er på farten.
Om det er børnefamilierne, der tager kampen op med de tyske motorveje i deres sommerferie, eller pendleren der dagligt tilbringer timer i motorvejskøen, findes der i dag lydbøger til enhver alder, smag og behov. Lydbøgerne har da også formået at erobre nye brugere, som skønlitteraturen ikke har haft lige så stort held til at
Lydbogsprisen 2010 I august fik lydbøgerne sin egen pris. Prisen gik ikke til selve værket, men til indlæseren, og udgivelserne blev vurderet ud fra lydkvaliteten, indlæsningen, indlevelsen, fortolkningen og helhedsoplevelsen. Vinderen blev skuespilleren Nis Bank Mikkelsen med indlæsningen af En Landsbydegns Dagbog af Steen Steensen Blicher, udgivet på forlaget Momo.
tekst: SANNE ARVIN illustration: pernille mühlbach
S indfange tidligere. Eksempelvis er cirka 50 procent af dem, der køber lydbøgerne mænd, imens traditionel litteratur kun købes af 25 procent af mændene, og samme type mønster viser sig for udlån af lydbøger på bibliotekerne. Samtidig har lydbøgerne fået helt nye erhvervsgrupper til at interessere sig for litteratur på et niveau, der tidligere var helt utænkeligt. Et rigtig godt eksempel på det er truckerbiblioteket i Padborg, som 533 lastbilschauffører har lånerkort til. Begejstringen for lydbøger i bogbranchen er da heller ikke til at overse, og Lasse Korsemann Horne mener, der er tale om intet mindre end en digital revolution: - Mange går nu og snakker om, at ebøgerne er på vej, og de vil revolutionere markedet, men efter min mening har e-revolutionen allerede været her, fastslår Lasse Korsemann Horne. - Den digitale revolution startede med bibliotekspressen 15 · 2010
▼
U
11
B
K
H
D
”I sommeren 2008 var der allerede så mange udlån, at det oversteg alle forventninger. Siden har udlånene fordoblet sig selv hvert år.” Steffen Sørensen, direktør i Publizon
lydbøgerne. Det er den tendens, der vil fortsætte, kombineret med de nye muligheder såsom e-bøger og iPads.
Festen starter De danske forlag og biblioteker var faktisk længe om at opdage det store potentiale i lanceringen af lydbøger til den brede befolkning. Da man for tre-fire år siden begyndte at satse på lydbøger i Danmark, kunne man eksempelvis allerede købe lydbøger på enhver svensk eller tysk tankstation.
12
bibliotekspressen 15 · 2010
I samme periode som forlagene begyndte at få øjnene op for potentialet i lydbøger, gik nogle af landets største biblioteker sammen i et projekt om digitalt udlån af lydbøger, støttet af biblioteksstyrelsen. Leverandøren blev firmaet Publizon, der havde erfaring med digital distribution af e-bøger. Den 13. april 2008, gik netlydbog.dk i luften med omkring 200 titler, og fra starten blev sitet fulgt med stor interesse. Steffen Sørensen, der er direktør for Publizon fortæller, at de første kommentarer mest gik på det begrænsede indhold, og der var en tilvænningsperiode, hvor mange havde problemer med at overføre lydbøgerne til MP3afspillere og så videre. Der gik dog ikke længe, inden succesen stod mere og mere klart også for de mere kritiske røster. I slutningen af 2008 var der således 70 biblioteker tilmeldt sitet, og i dag er der kun fire biblioteker, der ikke er tilmeldt. Også på lånersiden gik det stærkt: - Lånerne var hurtige til at tage konceptet til sig. I sommeren 2008 var der allerede så mange udlån, at det oversteg alle forventninger. Siden har udlånene fordoblet sig selv hvert år, fortæller Steffen Sørensen. Statistikker viser, at der i 2009 var 54.000 unikke lånere, og der er fortsat mere og mere aktivitet
på sitet. Eksempelvis var der i første halvår af i år 112.000 udlån, mens tallet forventes at ligge på omkring 150.000 udlån i andet halvår af 2010. - Den store popularitet var faktisk lige ved at ødelægge festen, da det var ved at blive alt for dyrt for bibliotekerne, forklarer Steffen Sørensen. Bibliotekerne indførte en begrænsning på månedlige downloads, og det fik reguleret stigningen, så økonomien på de enkelte biblioteker igen kunne følge med.
Hvem har rettighederne? En af de faktorer, der får indflydelse på lydbøgernes fortsatte succes, er i hvilken grad, de forskellige forlag formår at skaffe rettighederne til de populære titler. Hele rettighedsspørgsmålet i Danmark løber ofte ind i en mur af forskellige interesser, og det betyder, at der er mange oplagte titler, der endnu ikke er udgivet på netlydbog. Steffen Sørensen fortæller, at problemet ofte er, at mange af rettighederne ligger hos de gamle special-lydbogsforlag, der før i tiden specialiserede sig i lydbøger til synshæmmede, og udelukkende var leverandører til bibliotekerne. De har indtalinger af bøgerne, men må ikke sælge dem til detailhandlen eller til digital distribution, fordi det ikke er en del af rettighedsaftalerne. De store forlag vil gerne have fat i rettighederne, men vil ikke betale for nye dyre produktioner, og specialforlagene forlanger flere penge for overdragelse af
S
t
L Y D
M
”Lydbogsmarkedet har slet ikke toppet endnu, og der er et stort potentiale i Danmark stadigvæk.” Steffen Sørensen, direktør i Publizon
produktioner og rettigheder, end forlagene mener, de tør betale. Samtidig er der selvfølgelig titler, hvor rettighederne skal hentes i udlandet, og forhandlingerne af disse kan ind imellem strække sig over længere tid.
Fremtidens dilemma Steffen Sørensen er overbevist om, at vi kun lige har set starten på lydbøgernes udbredelse og popularitet: - Lydbogsmarkedet har slet ikke toppet endnu, og der er et stort potentiale i Danmark stadigvæk. I dag udgør lydbøgerne cirka en procent af det samlede bogmarked, men i nabolande som Tyskland og Sverige udgør de fem til syv procent, og der er ikke noget, der tyder på, det skulle gå anderledes i Danmark. Samtidig venter udbredelsen af e-bøger og andre nye digitale tjenester formentlig lige rundt om hjørnet. - Den stigende digitalisering sætter faktisk bibliotekerne i et meget svært dilemma, påpeger Steffen Sørensen: - Begynder bibliotekerne at begrænse deres fysiske beholdninger, er der mange borgere, der får et forringet tilbud. Eksempelvis vil fru Hansen på 80 år – og mange andre – aldrig gå på nettet og downloade en lydbog eller benytte sig af andre digitale tjenester. Omvendt er bibliotekerne nødt til at følge med tiden, og et større og større antal brugere benytter de digitale tilbud i stedet for de fysiske. Derfor er der med den digitale udvikling pt. tale om, at bibliotekerne skal finan-
siere flere ydelser inden for samme budget, der oven i købet i disse år er truet af besparelser. Som Steffen Sørensen videre fremhæver, er der formodentlig tale om en overgangsperiode, men dilemmaet er ikke af den grund mindre nu og i de kommende år. Spørgsmålet om, hvordan man økonomisk kommer fra det ene til det andet, er derfor meget vigtigt at tage alvorligt fremover. n Sanne Arvin er freelancejournalist bibliotekspressen@bf.dk
Den perfekte indlæsning Diskussionerne om den perfekte indlæsning er mange og til tider heftige. Skal indlæsningen være meget eller lidt dramatiseret? Skal indlæseren eksempelvis ændre toneleje for de forskellige karakterer eller hellere forholde sig så neutralt som muligt? Kunsten at indlæse en lydbog bliver da også taget meget alvorligt af indlæserne. I et interview til DR sammenligner Jens Albinus eksempelvis indlæsningen med karakterarbejdet i en film: - Det er fuldstændig ligesom at spille med i en film. Hvis du spiller en lille birolle, som har fem minutters entré, så kan du godt karakterisere den og trække den temmelig hårdt op … det er der ikke udviklingsmuligheder nok i for hovedfigurens vedkommende. Herved eksemplificerer Jens Albinus, hvordan han i indlæsningen gør sig mange overvejelser for at servere historien på den helt rigtige måde og i forfatterens ånd. Morten Hesseldahl, der er direktør for DR Kultur siger: - Det væsentligste i litteraturen er immaterielt. Det findes kun et sted i hovedet på læseren og forfatteren... derfor er der også noget næsten smukt og logisk over de seneste års vækst i lydbøger. Her er selv teksten forsvundet, og det skrevne ord blevet til lyd - til lytteratur kan man sige. Nu er det en stemning, der møder modtageren og er blevet til forfatterens medium, og det er stemmen, der, når den er god, forstår at lægge ekstra dimensioner og en indlevet tolkning i forfatterens ord.
bibliotekspressen 15 · 2010
13
B
K
H
Nye forlag til nye tider Det er ikke kun projekter som netlydbog.dk eller Gyldendal Lyd, der kan tage æren for det succesfulde danske lydbogsmarked. Sideløbende med, at de store fik øje på lydbøgernes potentiale, dukkede en række mindre og visionære forlag op, der havde ét formål: at sælge og udbrede lydbøger. Et af disse forlag hedder Bechs Forlag – Viatone, og forlaget har specialiseret sig i at udgive klassiske værker på lyd. af SANNE ARVIN
Aksel Bech Christensen er redaktør og manden bag Bechs Forlag - Viatone. Skal historien om lydbogsforlaget fortælles helt rigtigt, startede det hele faktisk tilbage i 2000, da hans søn lancerede det digitale pladeselskab Viatone. Pladeselskabet måtte med tiden give op over for større konkurrenter, og Aksel Bech Christensen købte domænenavnet og sitet. Han var fascineret af ideen om at sælge downloads på internettet, og de følgende år lurede tanken om, hvad han kunne bruge sitet til, i baghovedet. Samtidig færdiggjorde Aksel Bech Christensen en bachelorgrad i litteratur ved siden af sit daglige arbejde. Da han i 2003 og årene frem var begyndt at blive opmærksom på den 14
bibliotekspressen 15 · 2010
store succes, lydbøger havde i udlandet, samlede trådene sig langsomt, og ideen til et lydbogsforlag tog endeligt form.
Klassikerne genopstår på lyd Ideen om at satse på klassikerne blev hurtigt en integreret del af forlagstanken. Forlagsredaktøren er selv stor fan af klassikerne, og samtidig så han en god forretningsmodel i konceptet: - Jeg ønskede for det første at lancere et godt tilbud inden for lydbøger som modvægt til de krimier og andre bestsellere, der ellers er meget udbredte, fortæller Aksel Bech Christensen. - For det andet ville jeg gerne udgive noget, der var langtidsholdbart og gav et støt salg gennem årene. Da de første udgivelser skulle findes, var oplagte titler nogle af redaktørens egne favoritter af Hemmingway, Dostojevskij og Steinbeck. At et værk er en klassiker, er dog ikke i sig selv nok til, at det er interessant for forlaget. Efter grundige genlæsninger overvejes potentielle titlers kvalitet som lydbøger: - Jeg overvejer meget, om værket er for tungt eller for langt til en lydbog, hvordan plottet fungerer, og hvor bred en målgruppe litteraturen vil henvende sig til, fortæl-
De mest populære titler fra Bechs forlag Viatone: Den gamle mand og havet af Ernest Hemingway Psykologi og eksistens af Victor E. Frankl Vredens druer af John Steinbecks Hvem ringer klokkerne for af Ernest Hemingway
D
ler Aksel Bech Christensen og uddyber: - Man kan også skele til, hvor godt værket tidligere har solgt, og hvor tit det bliver udlånt på biblioteket, hvilket også har betydning for, om værket er interessant på lyd. Forlaget udgav sine første tre lydbøger i september 2007, og var med blandt de første, der udsendte lydbøger til detailmarkedet. På det tidspunkt var der fra forskellige sider gjort forsøg på at lancere lydbogen til den brede befolkning, men markedet havde endnu ikke bidt sig rigtig fast. Bechs forlag - Viatone var med på netlydbog.dk næsten fra starten og oplevede generelt en interesse og velvilje for klassikerne fra bibliotekernes side: - Bibliotekerne har fra begyndelsen været en af mine bedste samarbejdspartnere, og titlerne fra forlaget sælges som regel til et bredt udsnit af de danske biblioteker, så snart de er udkommet, fortæller Aksel Bech Christensen. Forlagets udgivelser har også betydet en relancering og fornyet interesse for de klassiske værker fra brugernes side. Eksempelvis bliver forlagets mest populære bibliotekstitel, Den gamle mand og havet af Hemmingway udlånt op til 100 gange pr. måned via netlydbog.dk. Denne udlånsfrekvens var helt utænkelig, dengang titlen kun fandtes i papirudgave.
Jagten på rettighederne Da forlaget startede med at søge rettigheder i 2006, var det ikke specielt vanskeligt, da mange af de store forlag endnu ikke var begyndt at få øje på lydbogsmarkedet. Eksempelvis købte forlaget uden problemer rettighederne til to titler af Lindhardt og Ringhof, der ikke selv udgav lydbøger på det tidspunkt. Som tiden er gået, og lydbøger er blevet mere og mere populære, fortæller Aksel Bech Christensen, at der indimellem skal
t
S
M
O Bechs Forlag - Viatone har fået udarbejdet nye forsider til klassikerne
en del ihærdighed til for at få lov til at købe rettigheder af andre forlag. Selvom et forlag måske ikke planlægger en konkret udgivelse, sidder rettighederne bedre fast i dag, da de fleste hele tiden vurderer, hvilke titler, der bliver de næste salgssucceser på lyd. Andre rettigheder har været svære at få af helt andre årsager end konkurrerende interesser. Titlen, Psykologi og Eksistens af Victor E. Frankl er i dag en af de udgivelser, der sælger bedst på forlaget. - Det tog dog et års tid at få lov til at udgive den, husker Aksel Bech Christensen, rettighederne tilhørte forfatterens datter, og hun brød sig ikke om tanken om, at hendes fars oplevelser, blandt andet i en tysk koncentrationslejer skulle høres, mens folk kørte bil eller foretog sig andre ting end at læse. Et år efter den første kontakt rettede Aksel Bech Christensen dog igen henvendelse, og henviste til de sobre udgivelser forlaget havde præsteret det forgangene år. Det formildede datteren, og rettighederne blev alligevel indhentet.
Litteratur skal da downloades De nye digitale forbrugervaner, der bliver mere og mere aktuelle på bibliotekerne, mærkes også i forlagsbranchen. I de første år af Bechs Forlags historie solgte de fysiske udgivelser af lydbøgerne bedst. Den tendens er nu vendt, og salget af downloads på de største danske kommercielle lydbogssites, ennybog.dk og lytenbog.dk er nu lige så stort som det fysiske salg, og meget tyder ifølge Aksel Bech Christensen på, at downloads og streaming i fremtiden, kommer til at overtage store dele af markedet. n bibliotekspressen@bf.dk
Lydbogsforlag i Danmark Audioteket AV Forlaget - Den Grimme Ælling Bechs Forlag - Viatone Boglyd Forlaget Per Kofod Gyldendal Lyd Klims forlag
Lindhardt og Ringhof Modtryk Momo Rosinante
bibliotekspressen 15 · 2010
15
A
ktuelle bøger
Det der med service ... Uanset hvordan man vender og drejer det, er service alfa og omega på bibliotekerne. Folkebiblioteket er til for brugerne og afhængigt af, at brugerne oplever det som et sted, de har indflydelse på, hvor der er en god service, og hvor de kan få deres behov opfyldt. I en tid med bibliotekslukninger er tilfredse og dermed loyale brugere ikke at kimse ad, og dem skulle du gerne få mange af, hvis du designer din service. Formålet med servicedesign er at optimere eller udvikle serviceydelser og synliggøre dem. Servicedesign indebærer, at organisationen går ind i en proces, hvor den afdækker kunders og brugeres behov og adfærd for at forbedre deres tilfredshed. Medarbejderne er vigtige brikker i processen. De skal engagere sig og være bevidste om, at de repræsenterer organisationen i alt, hvad de gør. Når man involverer både brugere og medarbejdere, forholder de sig til organisationen og tager ansvar for den. Og vupti, servicen optimeres. Nej, helt så enkelt er det ikke, for det er en lang proces, og der er adskillige metoder at vælge imellem, når man skal kortlægge brugernes behov. Søren Bechmanns bog Servicedesign beskriver på overskuelig vis hvilke. Inddragelsen af både brugere og medarbejdere danner altså fundamentet for at tilrettelægge en serviceydelse, som er attraktiv for brugeren og for medarbejderen, og som også organisationen har gavn af. Metoden viser, at når man udvikler ét område, smitter det af på andre områder. Det er det helhedssyn, der karakteriserer servicedesign. Det at tænke service ind i en større sammenhæng, gerne ved hjælp af
eksterne samarbejdspartnere, kan åbne for nye muligheder. Når bibliotekerne kender til brugernes adfærd, kan de optimere alt fra arrangementer til selvbetjening. Også den eksterne kommunikation kan optimeres. Det slår mig for eksempel af og til, hvor mange brugere der ikke har nogen anelse om, hvad et ord som fjernlån betyder. Service er også at kommunikere relevant og forståeligt med brugeren, uanset om det er på nettet eller på det lokale bibliotek. Servicedesign er især skrevet som en lærebog. Af den grund har forfatteren gjort meget ud af strukturen. Søren Bechmann deler engageret ud af sin viden og har mange gode cases med fra det offentlige såvel som det private. Det er et svært emne, fordi det er så abstrakt. Alligevel formår han at præsentere svært tilgængelig teori på en lettilgængelig måde med et bredt udsnit af eksempler fra virkeligheden, og det endda i en forholdsvis ny disciplin. Når jeg af og til taber tråden, er det måske, fordi bogen sine steder er lidt lang i spyttet. Det kræver en indsats at læse den, fordi man let kommer til at læse hen over det, der ligner banaliteter, men som viser sig ikke at være det. Det lyder for eksempel ganske banalt, at den uhåndgribelige serviceydelse skal gøres så håndgribelig som mulig, men det er en væsentlig detalje, som blandt andet bibliotekerne kan være tilbøjelige til at overse i hverdagen. En serviceydelse skal være synlig for brugeren, ellers oplever brugeren det ikke som en serviceydelse. Bogen giver en god introduktion til emnet og har sat mange tanker i gang hos mig. Den fungerer nok også
godt som det, den er tænkt som, en lærebog, hvor man læser et par kapitler ad gangen. Jeg synes dog, at den trænger til en redaktionel stramning og en korrekturlæsning. Nanna Bresson, bibliotekar, Frederiksberg Bibliotekerne
Servicedesign Søren Bechmann Academica, 2010 288 sider, 395 kr. ISBN: 9788776757762
LET DIN JOBSØGNING MED EN JOBAGENT
Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk
16
bibliotekspressen 11 · 2010
Opgaver & projekter
W WW
W WW
W WW
Bogbusser
Samarbejde
Markedsføring
W WW W
W WW
Biblioteksindretning
W WW
Arrangementer Konferencer & kurser
Børnekultur
Ledelse IT
W WW
W WW
W WW
... og meget, meget mere...
De gode idéer skal op af skrivebordsskuffen ERFARING: En god idé i Sønderborg kan også bruges i Skive. På Bibliotekspressens website Del Din Viden kan du hurtigt og nemt dele ud af dine erfaringer fra et vellykket projekt. INSPIRATION: Har andre opfundet den dybe tallerken før dig selv? Hvilke faldgruber mødte de undervejs, og hvordan slap de forbi? Bliv inspireret af dine fagfællers gode idéer og afprøvede erfaringer. IDÉUDVEKSLING: Hjælp andre, der skal i gang med noget, du allerede har været igennem. Vær klar til at svare på spørgsmål online og kom i kontakt med fagfæller, der har samme interesseområde som dig selv. Del Din Viden er et virtuelt fagligt forum, udviklet af Bibliotekspressen. Når du uploader en artikel på Del Din Viden bliver artiklens resumé trykt i Bibliotekspressen, som i hvert nummer også bringer en artikel fra sitet i sin fulde længde. Gå ind på www.bibliotekspressen.dk og læs mere om Del Din Viden.
★
Stjernestunder på
★
Bibliotekaren kan fastholde barnets opmærksomhed ved at vise følelser og entusiasme. Arkivfoto: Jakob Boserup
Hvad kan bibliotekaren gøre, for at skabe stjernestunder på biblioteket? Det spørgsmål forsøger et pilotprojekt i Randers at svare på. Gennem feedback og analyser har personalet set på vellykkede samspilssituationer i det sidste halve år.
18
bibliotekspressen 15 · 2010
af Anne LinDeR, psykoLoG
★
børnebiblioteket
Børnebibliotekar fra Viborg
Mon ikke den lille fortælling får smilet frem hos mange. Måske bliver vi mindet om en lignende lille oplevelse fra jobbet, hvor vi selv var aktører. Vi kan alle sammen være medskabere af stjernestunder uden, at vi behøver at omlægge vagtplan eller skære ned på åbningstiden. Stjernestunder skabes ofte i samspillet mellem mennesker, mellem brugeren og den biblioteksansatte, mellem kollegaer eller i faglige fællesskaber. Børnebiblioteket i Randers har lige sluttet et pilotprojekt, hvor 24 biblioteksansatte, gennem et halvt år systematisk har sat fokus på at indsamle og analysere vellykkede samspilssituationer fra biblioteket. En undersøgelse fra 2008 af Bente Buchhave og Thessa Jensen konkluderer: »Bibliotekerne ønsker at ændre image, men måske retter vi ikke i tilstrækkelig omfang blikket på rollemodellen eller
bæreren af det moderne bibliotek: personalet«. Projektet i Randers tog denne stafet op og satte fokus på personalets relationelle kompetencer. Kompetenceforløbet bestod af 6 hele kursusdage, med fokus på teori, refleksion og videoanalyse.
Relationskompetence Pilotprojektet blev bygget på ICDP, der er en forkortelse for International Child Development Program, der handler om hvordan man kan skabe bedre relationer mellem mennesker. Programmet består af
”Det er et bærende princip i ICDP at have fokus på det vellykkede og ressourcerfyldte. Det er grundtanken, at vi lærer af vores fejl, men mere af vores succeser.”
nogle enkle og konkrete værktøjer, og er oprindeligt udviklet til at støtte relationen mellem børn og forældre. I Danmark anvendes ICDP primært i den pædagogiske verden – som en mulighed for at udvikle den professionelles relationelle kompetencer. Det særlige ved programmet er, at det ikke er barnet, der er i fokus, men den voksne. ICDP præsenterer en kommunikationsmanual, der består af otte samspilstemaer, som kan hjælpe den voksne med at skabe en god relation til barnet.
Videoanalyse og stjernestunder Et vigtigt redskab i ICDP er kollegial feedback. Grundlæggende består videoanalysen i at man skal »gribe sin kollega i at gøre noget godt«. Alle de biblioteksansatte er blevet videooptaget, mens de betjente børn og/eller deres forældre. Den
kollegiale feedback består i at fokusere på de samspilssituationer i klippet, der fungerer godt. Det er et bærende princip i ICDP at have fokus på det vellykkede og ressourcefyldte. Det er grundtanken, at vi lærer af vores fejl, men mere af vores succeser. Efter en del nervøsitet i opstarten, viste det sig hurtigt, at videoanalysen var et godt redskab til at sætte fokus på de relationelle kompetencer. De faglige stjernestunder stod ligeledes centralt i forløbet. En stjernestund er sekvenser af vellykket samspil, hvor den biblioteksansattes indre lykkehjul drejer en ekstra opgang, mens den frigiver en lille portion lykkehormon – også kaldet endorfiner. Når situationen opleves rigtig vellykket, får vi lyst til at sige »YES« og strække armene i vejret. Stjernestunder er øjeblikke af velvære, hvor vi oplever, at arbejdslivets faglige drømme går i opfyldelse. Disse øjeblikke frigiver psykologisk energi. En energi der gør det muligt at få kraft til også at arbejde med områder, der er ressourcetunge.
Otte samspilstemaer Det relationelle forhold kan være svært at beskrive. Vores mavefornemmelse kan fortælle om en ekspedition er vellykket, men den biblioteksansatte kan have svært ved at dele sine erfaringerne med andre, fordi der ikke har været et fagteknisk sprog for det relationelle forhold. ICDP præsenterer otte temaer for godt samspil, som kan støtte den voksne i at indgå, beskrive og analysere en god samspilssituation. I det konkrete samspil er mange af temaerne i spil samtidig. Den følelsesmæssige dialog • Vis glæde for barnet • Se barnets initiativ – juster dig • Inviter barnet til samtale – lyt og svar • Giv barnet anerkendelse
bibliotekspressen 15 · 2010
▼
Lille Anders kommer ind på biblioteket en stille sommerdag. Han vil vise mig sin skatkistes indhold af plasticguldmønter og facetslebne sten. Anders kører ned ad en rutsjebane på biblioteket, og skatkisten går op, så skatten flyver til alle sider. Moren og jeg får i fællesskab samlet skatten sammen, hvorefter de kører hjem fra biblioteket. Et kvarter senere kommer hele Anders' familie ind af døren iført pandelamper og lommelygter, da Anders er ulykkeligt overbevist om, at noget af skatten er glemt på biblioteket. Jeg kan godt se, det er en alvorlig situation og låner en af lommelygterne og går på diamantjagt med Anders og familien. De flytter borde og kigger inde i bøgerne, indtil Anders er overbevist om, at der ikke er glemt noget af skatten. Anders har efterfølgende sagt til sin mor »Hun var vel nok sød mor hende kunne vi godt invitere hjem på en kop kaffe«
19
★ Den lærende/meningsskabende dialog • Fang barnets opmærksomhed • Fasthold barnets opmærksomhed – ved at vise følelser og entusiasme • Fasthold barnets oplevelse – uddyb og forklar • Den guidende/vejledende dialog • Fortæl barnet hvad det må og skal. Trin for trin.
Atmosfære og relationer Alle kender begrebet atmosfære. Vi kender den gode atmosfære og den dårlige. Vi ved med hele vores sanseapparat, at vi påvirkes af atmosfære, men hvis vi bliver bedt om at beskrive vores oplevelse af en stemning eller en atmosfære, kan vi nemt blive lidt mundlamme. »Øh, altså det er noget med…« – ofte skal vi bruge mange ord og refleksioner, før vi kan beskrive det, vi fornemmer i et splitsekund. Atmosfæren kan være højtidelig, sørgmodig, munter, behagelige, ubehagelig. Atmosfæren er et usynligt forbindelsesled mellem mennesker. Trods sin usynlige karakter er atmosfæren meget vigtig i en biblioteksbetjening. Lysten og motivationen for at indgå i kontakten med bibliotekaren er direkte afhængig af atmosfæren i samspillet og bibliotekarens evner til samspil. Vi ved alle, at atmosfærerne på bibliotekerne er forskellige. Atmosfæren opstår ikke af sig selv, men er i høj grad resultatet af relationelle processer og derved en del af den faglige helhed og professionsansvar.
bibliotekspressen 15 · 2010
fordi den ikke består banalitetstesten i en faglig sammenhæng, men sætningen er alligevel medtaget, fordi den rummer en forståelsesmæssig selvfølgelighed og klart illustrerer nogle af de store udfordringer, fagområdet har. Generelt er det en stor udfordring for alle relationsprofessionerne at løfte det »banale og basale« ind i en professionel forståelsesramme. Mønsterbryder-forskningen dokumenterer, at »kvalitative relationer har mere end noget andet været udslagsgivende for det individuelle mønsterbrud« (Elsborg, 1999 ). Gode relationer er betydningsfulde på den korte banehalvdel – men også på den lange. I et samfundsmæssigt perspektiv kan relationen mellem en bibliotekar og et barn bidrage til, at der skabes et socialt mønsterbrud, men det kræver en sensitiv og relationskompetent biblioteksansat. »Overtager vagten klokken 15, hvor der virkelig er rock i synagogen. Går hen til flokken og siger på ironisk vis, at jeg er fuldstændig sikker på, at vores andre brugere synes, at det er herligt med al den larm. Saif, på 15 år, rejser sig og siger til mig: »Det, du bruger nu, er ironi. Og det ved jeg en masse om, for jeg får 7 i dansk! I danskere er slemme til at bruge ironien og tænker slet ikke på, at vi (udlændinge) kan have svært ved at forså, hvad I mener.« Det udmøntede sig i en god lang snak med ham, som de mindre børn sugede til sig. Hvor meget de forstod af samtalen, ved jeg ikke, men der er ingen tvivl om, at de forstod, at Saif og jeg havde en god og morsom snak. Jeg lærte i hvert fald, at jeg skal være meget mere bevidst om, at ironi ikke egner sig til alle børn" «
★
Inklusion Mange børnebibliotekarer har sandsynligvis valgt dette faglige område, fordi »de kan lide at arbejde med børn«. Formuleringen er sat i situationstegn, 20
★
Børnebibliotek fra Randers
De fleste kan sikkert genkende lignende situationer, hvor man tror, man er mor-
som og frisk, men hvor man reelt optræder ekskluderende. Det kræver sensitivitet, mod og ansvarlighed at reflektere over sig selv og sin egne muligheder for at bidrage positivt til et inkluderende miljø. Hvis de moderne børnebibliotekarer skal have held til at positionere deres egen betydningsfuldhed og med succes »være bærere af det moderne børnebibliotek« bør der ikke herske tvivl om, hvor de henter deres faglige vurderinger og argumentation fra. Det er en stor udfordring for biblioteksverdenen at udvikle en fælles og faglig terminologi for de usynlige, men virkelige relationelle kræfter, der er medskabere af vores sociale velfærdssamfund. Men en biblioteksforståelse, der bevidst og konkret tager det relationelle forhold alvorligt, vil alt andet lige have mulighed for at tage inklusionsbegrebet og sociale forankringen alvorligt. Barnets relation til de professionelle og de jævnaldrende, er afgørende for barnets oplevelse af at »høre til« i samfundet og oplever sig som betydningsfuld for fællesskabet. n Anne Linder er psykolog og deltager i projektet Relationer der rykker – mødet mellem mennesker i børnebiblioteket. Projektet er støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Randers Bibliotek står for projektet, hvor også børnebibliotekarer fra Viborg, Herning, Silkeborg og Århus deltager. bibliotekspressen@bf.dk
★
Relationskompetencer i praksis
★
Hvordan kan man udvikle den professionelle relationskompetence? i Randers, Viborg, Herning, silkeborg
og Aarhus Biblioteker har børnebibliotekarer brugt formiddagene på at deltage i en række workshops. Videoanalyse og kollegial feedback har været nogle af nøgleordene.
af AneTTe LeRCHe
Marlene Lønholdt, børnebibliotekar Viborg: Hvad har du fået ud af at deltage i projektet om relationskompetencer? - Jeg er blevet mere bevidst om de ting, jeg gør i forhold til børn og brugere. Blandt andet har brugen af videoanalyser været med til at gøre mig bevidst om det, jeg kunne gøre bedre. Helt konkret kunne jeg se på de videoklip, der blev optaget af mig, at jeg, når jeg talte med en låner, gik hurtigt hen til materialet, mens låneren trissede bagefter. Det virker ikke godt, at låner og bibliotekar ikke følges og får en snak fra bordet og hen til reolen. Så nu har jeg taget mig selv i nakken og sikrer mig, at vi følges. Det giver noget positivt i forhold til, at det jo som oftest er et meget kort samspil, vi har med lånerne. Det tager kun fem minutter at låne en bog, men de fem minutter skulle gerne give lyst til mere.
Birthe Eiersted, børnebibliotekar Silkeborg: Hvad har du fået ud af at deltage i projektet om relationskompetencer? - Vi var to børnebibliotekarer af sted. Og vi ser det her koncept som vanvittigt brugbart i alle relationer, så det vil vi gerne udbrede i Silkeborg. - Det var i høj grad en øjenåbner og noget, der gik lige i maven på én. Og den fælles adfærd, det sprog og den respekt modellerne bygger på, vil vi meget gerne brede ud. Både de otte elementer, filmoptagelserne og begrebet stjernestunder. - Helt konkret blev jeg bevidst om, da jeg så filmen med mig selv, at jeg sad bag en skærm, der ikke kan drejes, og dermed har jeg ikke været inviterende over for brugerne. Det gik også op for mig, at jeg er meget stille, mens jeg laver en søgning. Her skal jeg fortælle, hvad jeg gør. Og når jeg går foran låneren, så har jeg set mig selv som en guide, men det ville være meget bedre, hvis vi kunne følges og jeg dermed blev inkluderende.
★
I Viborg arbejder man videre med projektet – både ved sidemandsoplæring og ved, at de to bibliotekarer, der har deltaget i projektet laver en video, hvor man arbejder med relationskompetencerne. Det er meningen at andre bibliotekarer skal kunne låne filmen, som forventes færdig i foråret 2011.
Tina Lyngholm Thygesen, børnebibliotekar Århus Hvad har du fået ud af at deltage i projektet om relationskompetencer? - Jeg er blevet mere opmærksom på, hvordan vi er i udlånet. For eksempel når jeg taler med børn, så skal jeg ned på knæ, så jeg signalerer med min krop, at jeg gerne vil dem. - Meget af det som relationskompetenceprojektet handler om, er jo noget, jeg egentlig godt ved, men jeg er blevet mere opmærksom på det nu.
På Hovedbiblioteket i Århus arbejder man videre med relationskompetenceprojektet i forbindelse med etableringen af en spilleklub for de 8-12-årige. Her har man oplevet, at målgruppen har været svær at nå, og nu planlægger man at være mere synlig – for eksempel komme ud til de 8-12-årige i klubberne. Med i overvejelserne er også, om klubben skal være på en bestemt tid eller være mere fleksibel for bedre at matche målgruppens behov.
I Silkeborg vil man arbejde videre med at udbrede modellen til resten af biblioteket. I efteråret får biblioteket besøg af psykolog Anne Linder, der skal hjælpe med det projekt.
Anni Lauritsen, børnebibliotekar Herning Hvad har du fået ud af at deltage i projektet om relationskompetencer? - Jeg vil sige, at jeg nu har fået en bedre forståelse for, hvorfor vi gør de ting, vi gør. Vi har altid lavet relationer, nu har vi fokus på hvorfor. - Helt konkret kan jeg bruge det i mit arbejde med anden generationsindvandrere. Her har jeg i endnu højere grad fået sat ord på, hvorfor det er vigtigt, at jeg er inkluderende, fordi min indsats faktisk har betydning på et langt højere samfundsmæssigt plan. I Herning arbejder biblioteket generelt med relationskompetencer. De fire børnebibliotekarer, der har deltaget i relationskompetenceprojektet arbejder nu på at videreudvikle aktiviteter og tilbud til henholdsvis børn i tre til seks års alderen og de otte til tolvårige.
bibliotekspressen 15 · 2010
21
Resumeer fra Del Din Viden
W WW
DELDINVIDEN
Der kommer løbende nye artikler på Del Din Viden. Bibliotekspressen bringer i hvert nummer resumeer fra dem, der er kommet siden sidst. Læs artiklerne i deres fulde længde og deltag i debat og videndeling på www.bibliotekspressen.dk/del-din-viden
22
Fra anonymitet til loyalitet Af Dorte Rothmann Kommunikationskonsulent, Randers Bibliotek 30. august 2010
Ny mobilhjemmeside med integreret søgning i Silkeborg Af Jørgen Høst Webredaktør Silkeborg Bibliotekerne 26. august 2010
Vand i biblioteket er vand på mange måder Af Peter Thygesen og Søren Rafn NæstvedBibliotekerne 18. august 2010
Randers Bibliotek har arbejdet med Customer Relationship Management i projektet »Fra anonymitet til loyalitet«, hvor arbejdet har været centreret om et værktøj til struktureret, målrettet markedsføring af produkter og services over for definerede og registrerede målgrupper. Basale brugerdata er blevet registreret, tilladelser indhentet, og resultatet har været relevant og målrettet markedsføring ud fra brugernes egne ønsker. Desuden har effektmåling været en vigtig del af projektet både i forhold til evaluering og til opsamling af viden om brugernes adfærd. Der er ydermere arbejdet med et online brugerpanel på over 600 personer, som har givet input, deltaget i workshops eller fokusgrupper med videre for på den måde at kunne optimere services og kommunikation ud fra brugernes behov og ønsker. (Læs hele artiklen side 23)
Silkeborg Bibliotekerne lancerer en nyskabende mobilhjemmeside med ubegrænset adgang til bibliotekets hjemmeside. Dermed er Silkeborg Bibliotekerne de første i Danmark, der kan præsentere en mobilløsning, som viser indhold fra både hjemmeside og bibliotekets database i én samlet præsentation. Nyt er det også, at hjemmesiden til mobilen har samme adresse som hjemmesiden til pc.
En omfattende tekst- og litteraturudstilling om vand på Næstved Hovedbibliotek har bragt gamle og nye materialer, smalle og brede værker, ’høj’ og ’lav’ kultur i spil sammen. Idéen er at skabe et kulturelt fællesrum, hvor bibliotekets materialesamling først og fremmest gøres til genstand for både bibliotekarens og brugerens kreativitet.
bibliotekspressen 15 · 2010
W WW
W WW
W WW
W WW
DELDINVIDEN .DK
Denne artikel kan findes på www.bibliotekspressen.dk/Del-Din-Viden
Fra anonymitet til loyalitet KommuniKationsKonsulent, ranDers BiBlioteK
randers Bibliotek har gennem arbejdet med Customer relationship management fået et redskab til målrettet markedsføring til definerede målgrupper. Projektet har blandt andet arbejdet med et online brugerpanel på over 600 personer og har udsendt 21 nyhedsbreve i projektperioden. Randers Bibliotek har arbejdet med Customer Relationship Management i projektet »Fra anonymitet til loyalitet«, hvor arbejdet har været centreret om et værktøj til struktureret, målrettet markedsføring af produkter og services over for definerede og registrerede målgrupper. Basale brugerdata er blevet registreret, tilladelser indhentet, og resultatet har været relevant og målrettet markedsføring ud fra brugernes egne
ønsker. Desuden har effektmåling været en vigtig del af projektet både i forhold til evaluering og til opsamling af viden om brugernes adfærd. Der er ydermere arbejdet med et online brugerpanel på over 600 personer, som har givet input, deltaget i workshops eller fokusgrupper med videre for på den måde at kunne optimere services og kommunikation ud fra brugernes behov og ønsker.
Projektets formål Projektet »Fra anonymitet til loyalitet« har været centreret om afprøvning af et marketingværktøj, et såkaldt Customer Relationship Management (CRM) system. CRM bruges primært til struktureret, målrettet branding og markedsføring af produkter og services over for definerede og registrerede målgrupper. CRM bruges generelt inden for businessto-business og business-to-consumer marketing, men er ikke tidligere benyttet i dansk bibliotekssammenhæng. Visionen er derfor at afprøve CRM som et muligt marketingværktøj for folkebibliotekerne. Formålet med projektet har været at generere en oversigt over erfaringen med brug af CRM som værktøj i biblioteksmarkedsføringen til brug for alle landets biblioteker. Projektets indhold Arbejdet med CRM har samlet sig om et direct, online marketing-system, som
Randers Bibliotek har implementeret. Systemet indeholder en registrering af nogle basale brugerdata, det vil sige fødselsår, navn, postnummer og e-mail samt forskellige interesser hos brugeren. Systemet kan så generere direct mails baseret på en sortering af et relevant miks af data og interesser. Eksempelvis kan systemet sende en mail til alle mellem 25 og 45, der har interesse i bibliotekets arrangementer, når en ny aktivitet skal præsenteres. I systemet opsættes en mail, som informationerne »flettes« ind i, og som så sendes til relevante modtagere. Systemet kan endvidere bruges som måleværktøj – så biblioteket eksempelvis kan se, hvor mange, der har åbnet en bestemt, udsendt mail, eller hvor mange der har klikket på et bestemt link i en mail og så videre.
Resultater Det var målet, at Randers Bibliotek i løbet af projektperioden fik ca. 1000 registrerede brugere i marketingsystemet. Pr. 30. august 2010 er der 1101 registrerede brugere. I realiteten udsendes der mails til de 935 personer, idet systemet for eksempel sorterer fra, når nyhedsbrevet efter flere forsøg ikke kan leveres, eksempelvis fordi folk har skiftet mailadresse og har glemt at ændre det. Så målet er praktisk taget nået. I løbet af projektperioden var det des-
▼
af Dorte rothmann
bibliotekspressen 15 · 2010
23
W WW
W WW
W WW
W WW
fortsat ...
uden målet at udsende 17 nyhedsbreve, fordelt på forskellige kategorier: • Velkomstmails • Sommer- og nytårshilsner • Interesse-relaterede tilbud • Tilbud i relation til brugerindflydelse, eksempelvis deltagelse i fokusgrupper, spørgeskemaundersøgelser, idéudvikling med videre Resultatet har været, at 21 nyhedsbreve er blevet udsendt i perioden. Derudover var der opsat et mål om, at mindst 200 af de 1000 (det vil sige 20 %) skulle have benyttet sig af mindst ét af de tilbud, som stod beskrevet i nyhedsbrevene. Der har været en gennemsnitlig »Click-to-open rate« på mellem 30 og 65 %, det vil sige procent af dem der åbner, der reagerer ved at klikke sig videre på noget, for eksempel for at tilmelde sig et arrangement, benytte en service eller lign. Dette er første indikation på, at målet er opnået. Ydermere har 77 % fortalt i en tilfredshedsanalyse, at de har benyttet tilbuddene fra nyhedsbrevene én eller flere gange. Ved projektets start havde vi forestillet os, at vi ville samle en fast gruppe af »ambassadører«, på mindst 50 personer, som ville fortælle om biblioteket i deres netværk, lave frivilligt arbejde for biblioteket med videre. Men erfaring viste 24
bibliotekspressen 15 · 2010
os, at situationsbestemte brugergrupper fungerer langt bedre. Derfor har vi med stor succes for eksempel inviteret til en række »tænketanke« (fokusgrupper) i forbindelse med udviklingen af vores biblioteksstrategi. Vi har desuden oprettet en midlertidig gruppe, der hedder Musikbibliotekets Venner, som vi har brugt til at forbedre vores musikområde med videre. Nogle af disse grupper mødes kun én gang, andre mødes med må-
neders mellemrum, indtil »opgaven er løst« Derefter dannes nye grupper efter behov. Ydermere har vi et online brugerpanel, som vi kontakter med korte spørgeskemaer, tilfredshedsundersøgelser med videre Der er pt. (august 2010) 661 personer, der har tilmeldt sig panelet.
Yderligere resultater Statistikken fra systemet viser, at der er en gennemsnitlig »open rate« på 40-50 %, det vil sige at cirka halvdelen af alle nyhedsbreve bliver åbnet – og dermed læst. Flere marketingkilder indikerer, at den gennemsnitlige »open rate« for nyhedsbreve og andre direct mails generelt ligger på cirka 30 %. Så vi er godt tilfredse med vores, når man tager mængden af mails i de fleste personers indbakke i betragtning. Vi har lavet en tilfredshedsanalyse i slutningen af projektperioden, hvor vi blandt andet har spurgt til tilfredsheden med frekvens og indhold. 74 % svarede, at frekvensen passede dem fint. 75 % udtrykte, at nyhedsbrevene dækkede deres behov for information fra biblioteket. 86 % udtrykte, at nyhedsbrevene enten havde levet fint op til deres forventninger eller havde oversteget deres forventninger positivt. Derudover har vi – som nævnt ovenfor - benyttet lejligheden til at undersøge, hvor mange brugere, der har følt sig så inspireret af nyhedsbrevene, at det har ført til en handling, for eksempel tilmelding til et arrangement, benyttelse af en af bibliotekets services eller lign. 77 % svarede, at nyhedsbrevene havde inspireret dem til at benytte et eller flere af bibliotekets tilbud.
W WW
W WW
W WW
W WW
DELDINVIDEN .DK
Vind 10.000 Del Din Viden har snart været i luften et år, og der ligger nu et bredt udvalg af gode artikler på sitet. Det fejrer vi ved at præmiere den bedste artikel med 10.000 kroner. et fagligt repræsentativt udvalg af biblioteksfolk vil bedømme artiklerne og offentliggøre vinderen på Bibliotekarforbundets generalforsamling den 6.-7. november i nyborg. alle artikler som er indsendt inden den 30. september vil komme med i bedømmelsen.
Brugerinvolvering En del af vores CRM-projekt har også været at indsamle mere viden om vores brugere – ikke kun nogle faste data som alder, interesseområder med videre men også deres holdning til en række af bibliotekets services med videre. Registrerede brugere i vores CRMsystem har derfor skulle tage stilling til, om de vil være en del af vores online brugerpanel, hvor vi kontakter dem med spørgeskemaer, invitationer til fokusgrupper med videre. Vi har indtil videre benyttet os af denne mulighed 6 gange i løbet af det sidste 1½ år og har hver gang fået fin respons.
Fremtid Dels på grund af vores egne gode erfaringer med systemet og dels på grund af den positive feedback vi har fået fra brugerne, har det været et naturligt valg at fortsætte efter projektperiodens udløb. 17 % af brugerne har udtrykt, at de gerne vil modtage informationer oftere. Så vi vil overveje, om vi skal forhøje udsendelsesfrekvensen. Vi havde forestillet os, at vi i løbet af efteråret 2010 til foråret 2011 skulle introducere nyheder pr. sms. For øjeblikket tilbyder vi – ud over bibliotekssystemets sms’er om fornyelser, reserveringer med videre – varsling når bogbussen kommer samt påmindelses-sms’er før bibliotekets arrangementer. Ifølge vores undersøgelse er der imidlertid 88 % af de registrerede CRM-brugere, der ikke har lyst til at modtage nyheder på sms (hverken som supplement til mailen eller som erstatning). Det betyder dog ikke, at vi dropper idéen om nyheds-sms’er helt. Men vi skal nok undersøge markedet blandt andre målgrupper, inden idéen søsættes. Efter, at vi har fået over 550 fans af vores Facebook-fanside – og i øvrigt er til stede på MySpace, Twitter med videre – havde vi overvejet, om nyhedsstrømmen på de sociale medier gjorde nyhedsbrevene overflødige. Imidlertid viser undersøgelsen, at kun 10 % af nyhedsbrevsmodtagerne følger biblioteket
på Facebook eller andre sociale medier. Så igen må man konkludere, at forskellige målgrupper skal nås med forskellige kommunikationskanaler. Indtil videre mener vi derfor, at nyhedsbrevene stadig har deres berettigelse på trods af bibliotekets tilstedeværelse på sociale medier. Ydermere vil vi naturligvis se på mulighederne for at udvide CRM-arbejdet udover nyhedsmails og brugerpanel. Perspektiverne er meget store, hvis man overvejer optimeringsmulighederne på både services og kommunikation, hvis man registrerede flere informationer om brugerne (naturligvis med deres accept), for eksempel låneadfærd, deltagelse i undervisning eller arrangementer, brug af diverse services med videre.
Vil du også skrive til Del Din Viden? er du tvivl om, hvordan du skal vinkle din historie, eller hvordan du skriver klart og fængende? Du er altid velkommen til at vende en ide med redaktionen eller få coaching undervejs i skriveprocessen. skriv til tanja på tb@bf.dk
bibliotekspressen 15 · 2010
25
N
yt fra det private område
Har du besvaret lønundersøgelsen? Overskrift Når du læser dette, har du sikkert allerede bidraget med din besvarelse af Bibliotekarforbundets lønundersøgelse 2010 på privatområdet. Hvis ikke kan det nås endnu. Det er vigtigt for kvaliteten af den årlige lønstatistik, at så mange som overhovedet muligt deltager i undersøgelsen, og de fem minutter, det tager at besvare spørgeskemaet, kan være rigtigt godt givet ud. Med en god lønstatistik i hånden er du bedre klædt på ved den kommende lønforhandling – og det kan jo give helt kontante resultater. Sidste år deltog 56 procent i undersøgel-
sen, og af disse svarede 84 procent elektronisk via den udsendte mail. I år har vi så valgt gå helt online med lønundersøgelsen. Hvis du er en af de få, som ikke har oplyst en mailadresse til Bibliotekarforbundet, vil du modtage et postkort med log-in oplysninger til lønundersøgelsen. I slutningen af november vil du på www.bf.dk kunne finde resultaterne af undersøgelsen, og omkring årsskiftet vil alle privatansatte medlemmer modtage Lønmagasin 2011 med posten. karin v. madsen
Nyt fra Bestyrelsen Privatgruppens bestyrelse vil fremover bruge denne side til at orientere om, hvad vi har bedrevet siden sidst. Vi håber dermed at kunne kaste lidt mere lys over, hvad det er bestyrelsen arbejder for og med.
Hvorfor disse indlæg? Privatgruppens bestyrelse har netop afsluttet en spørgeskemaundersøgelse blandt de privatansatte medlemmer, hvor over 200 personer har givet deres bud på, hvad vi som bestyrelse skal prioritere i vores arbejde for de privatansatte medlemmer. Undersøgelsen er endnu ikke færdigbehandlet – men én ting træder dog tydeligt frem: Medlemmerne ser gerne, at det private område er mere tydeligt repræsenteret i Bibliotekspressen. Og vil bestyrelsen starte med at prøve at råde bod på med disse indlæg. Men nok om baggrunden. Bestyrelse mødtes første gang efter sommerferien, mandag d. 23. august 2010, hvor hovedpunkterne på dagsordenen var: Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og møde med IVAs kursusafdeling vedrørende fremtidigt samarbejde. Spørgeskemaundersøgelsen Først en tak til alle jer, der har svaret på bestyrelsens spørgeskema. Vi er, som
26
bibliotekspressen 15 · 2010
nævnt, endnu ikke færdige med at bearbejde resultaterne, det arbejder vi videre med på de fremtidige bestyrelsesmøder. Der er dog allerede nogle klare indsatsområder fra undersøgelsen, som vi vil forsøge at inddrage i vores fremtidige arbejde: Prioritere arbejdet ligeligt mellem afholdelse af arrangementer, arbejde med efteruddannelse og sørge for større fokus på det private område i Bibliotekarforbundets regi samt give mulighed for netværksdannelse. I arbejdet med arrangementer og efteruddannelse vil vi sørge for, at der fokuseres på fagspecifikke emner, it og kommunikation. Formålet med mødet med kursusafdelingen var at etablere grundstenene til et fremtidigt samarbejde om afholdelsen af arrangementer. Meget af bestyrelsens tid og arbejde er hidtil gået med at arrangere, forberede og afholde arrangementer for gruppens medlemmer. Tid, som vi mener, kan bruges bedre til at repræsentere de privatansatte i Bibliotekarforbundet, hvor de privatansatte udgør knap 500 ud af de i alt cirka 4000 aktive medlemmer, men hvor vi desværre pt. ikke er repræsenteret i hovedbestyrelsen med et medlem. Et fortsat fokusområde for vores arbejde er at sørge for, at de privatansattes interesser varetages både i hovedbestyrelsen, men også via et stadigt samarbejde med Bibliotekspressen.
Jeg fratræder snart min stilling på en mindre privat virksomhed, og jeg har nu fået at vide, at jeg ikke kan få udbetalt de feriefridage, jeg ikke har fået holdt. Er det rigtigt? Om du har krav på at få feriefridagene udbetalt ved fratræden afhænger af, hvad der er aftalt, for der er ikke lovregler, der regulerer feriefridage. Er du omfattet af en overenskomst vil det være her, du kan finde reglerne. Er du – som de fleste privatansatte – ansat på individuel kontrakt bør det være beskrevet i kontrakten, hvordan feriefridagene optjenes og afholdes, og hvad der sker med dem ved opsigelse eller afsked. Står der ikke noget herom i din kontrakt, kan det være, at reglerne er nærmere beskrevet i virksomhedens personalepolitik. På det offentlige område udbetales ikke-afholdte feriefridage ved fratræden, mens praksis på det private område er meget forskellig. Spørgsmålet giver jævnligt anledning til diskussion, så det er klogt i forbindelse med ansættelsen at få præciseret hvordan feriefridagene administreres. karen v. madsen
Samarbejdet med kursusafdelingen kan aflaste det administrative arbejde, som vi har siddet med i bestyrelsen. Det vil dog stadigvæk være bestyrelsen, der leverer idéerne til emner/arrangementer – og husk, at du altid er velkommen til at sende ideer til os. Hvis du har et emne du mener vi bør tage op i bestyrelsen, så send os en mail, privatgruppen@bf.dk! Bestyrelsen består i øjeblikket af tre medlemmer: Thomas Elfing, formand for bestyrelsen, ansat hos KL (Kommunernes Landsforening). Louise Askhøj, ansat hos Novo Nordisk. Rune Tillark, ansat hos FL Smith. Thomas Elfing
N
ye stillinger
Stillingsopslag Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as, St. Kongensgade 72, 1264 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer. Frister for stillingsopslag Bibliotekspressen 16 – Udkommer 7. oktober Bestillingsfrist 21. september kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 20. oktober Bibliotekspressen 17 – Udkommer 21. oktober Bestillingsfrist 5. oktober kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 4. november Bibliotekspressen 18 – Udkommer 11. november Bestillingsfrist 26. oktober kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 25. november
Råd og anbefalinger ved ansøgning Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter: A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden. Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse. B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Forhandlingsafdeling Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat) BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsrepræsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant. Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal repræsentant kontaktes Forhandlingsafdelingen i BF. Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Forhandlingsafdelingen. NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet! Offentlig ansættelse Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet – har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samt staten. Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktionsog/eller kvalifikationsttillæg. Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen. Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens område (2-måneders-grænsen). Privat ansættelse AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgiver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dk BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Forhandlingsafdelingen for vurdering af kontraktens vilkår.
Dyhrs Skole søger engageret og kompetent Bibliotekar Stillingen er ledig pr. 01.12.2010. Arbejdstiden er hverdage fra kl. 8.00-15.00 i 42 uger pr. år, hvilket udløser en beskæftigelsesgrad på 90 %. Vi tilbyder dig: • En skole med højt fagligt niveau. • Læseglade og rare børn i alderen 5-17 år. • En skole med dygtige og hjælpsomme kolleger. • God dialog i en atmosfære af gensidig respekt. • Mulighed for at sætte præg på din hverdag i tæt samarbejde med lederen af biblioteket. • En stort, lyst og åbent bibliotek, som er en vigtig del af Dyhrs Skole. Vore forventninger til dig: • At du er uddannet bibliotekar. • At du har en faglig interesse i målgruppen 5-17 år. • At du formår at skabe tillid, respekt og ro. • At du vil støtte op om skolens målsætning. • At du er en erfaren IT-bruger, som ser IT- og medieudviklingen som en del af bibliotekets hverdag. • At du brænder for dit hverv. Lidt om Dyhrs Skole: Dyhrs Skole er en selvejende institution med 650 elever fra børnehaveklasse til og med 10. klasse, samt 80 medarbejdere. Til skolen er knyttet en SFO med 225 børn. Vi har en aktiv og positiv forældrekreds, et stabilt elevtal og en sund økonomi. Løn og ansættelsesvilkår: Efter aftale. Dyhrs Skole indhenter straffeattest. Yderligere information: Ansøgningsfrist mandag den 14. oktober kl. 12.00. Første runde af ansættelsessamtaler afholdes den 15. oktober. For yderligere oplysninger kan skoleleder Karin Tellerup Have kontaktes på skolen på tlf. 58 52 06 55 eller privat 28 19 48 19 eller leder af biblioteket Lotte Albæk på tlf. 30 11 19 17. Se også skolens hjemmeside: www.dyhrs-skole.dk.
bibliotekspressen 15 · 2010
27
e n f r e mti d på v e j l e h a n d e l s s ko l e ?
Bibliotekar til Vejle Handelsskole og VUC Vi søger en fuldtids bibliotekar, med lyst til at servicere elever, studerende og ansatte. Du trives i et travlt og positivt miljø, hvor du får alsidige opgaver, som du selv får stor indflydelse på. Arbejdsopgaver • Vejledning og servicering af elever, studerende og ansatte. • Undervisning af elever, studer- ende og undervisere i littera- tur- og informationssøgning . • Materialevalg, registrering, katalogisering, materialepleje og fjernlån.
Om dig Du er uddannet bibliotekar/cand. scient. bibl. Du er udadvendt, serviceminded, fleksibel, initiativrig, god til at samarbejde og arbejde selvstændigt. Du er god til engelsk og har lyst til at undervise. Måske har du prøvet at undervise tidligere. Noget for dig? For mere information, kontakt Margit Erdmann på tlf. 72 16 26 25
Ansøgning Send din ansøgning inden d. 11/102010, mrk. “Bibliotekar” i mailens emnefelt, til Margit Erdmann på e-mail: mer@vejlehs.dk. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Tiltrædelse pr. 1/12-2010.
Boulevarden 48 | DK 7100 Vejle | Tlf. +45 7216 2616 Fax. +45 7216 2699 | info@vejlehs.dk | www.vejlehs.dk
’
P
ersonnyt
Heidi Drasbek Martinussen, cand.scient.bibl. 2007, er fra 1. september 2010 ansat som Projektmedarbejder på Odense Centralbibliotek. Heidi Drasbek Martinussen kommer fra en stilling som Systembibliotekar på DTU Bibliotek. Jens Gram, bibliotekar.db 2009, tidligere Polfoto er fra 1. marts ansat som arkivchef hos All Over Press, Aller.
LET DIN JOBSØGNING MED EN JOBAGENT Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk Bibliotekarjob.dk er Bibliotekarforbundets egen jobportal. Her kan du oprette din personlige jobagent, som finder de jobannoncer, der passer præcis til dig og dine kvalifikationer.
Har du fået nyt job så send en e-mail til bibliotekspressen.dk, hvor du oplyser dit navn, eventuelle tidligere ansættelsessted og beskriver dit nye job samt ansættelsessted. Husk også at skrive, hvornår din ansættelse begynder.
28
bibliotekspressen 15 · 2010
RELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER
Jobagenten sender dig løbende e-mails med links til de jobannoncer, der er relevante for dig og dine ønsker. Opret din personlige jobagent på bare 30 sekunder
PARTNER I PROFILJOB.DK
Allers yngste chef Navn: Jens Gram Nyt job: Ansat hos Aller som arkivchef fra 1. marts 2010 Alder: 28 år Karriereforløb: Uddannet bibliotekar db i januar 2009, herefter ansat ved Polfoto. Fik i marts 2010 stillingen som arkivchef hos Aller.
Hvorfor søgte du en stilling som arkivchef hos Aller? - Jeg så opslaget på nettet og bed mærke i, at Aller lagde stor vægt på vigtigheden i at arkivere billeder. Det var helt eksplicit et område, man havde stor fokus på, og det tiltalte mig. Stillingen var også en opprioritering af området, for arkivet havde ikke før haft sin egen chef.
om, hvad det var jeg ville med jobbet og hvilke håndtag, jeg ville skrue på. Mit udgangspunkt har været, at jeg ikke ville stille mig op på en ølkasse og tordne nye ideer ud: I starten skulle jeg snarere lære, og i dag ser jeg mig som en guide, der er med til at sikre, at vi alle bevæger os i den samme retning.
”I starten skulle jeg snarere lære, og i dag ser jeg mig som en guide, der er med til at sikre, at vi alle bevæger os i den samme retning.”
Hvor stor er den afdeling, du er chef for? - Der er seks ansatte, hvoraf fire er bibliotekarer, og de to andre har arbejdet i huset i mange år. Arkivafdelingen er en del af All Over Press, som også rummer en fotoafdeling og en salgsafdeling. Du er Allers yngste chef. Hvordan kvalificerede du dig til jobbet? - Jeg er uddannet bibliotekar db og havde under mit studie job hos Polfoto. De ansatte mig to uger før, jeg blev færdiguddannet. Jeg havde altså relevante faglige erfaringer, og så havde jeg nogle tanker om, hvad jeg ville med jobbet.
Gjorde du dig nogen tanker om, hvordan d0lle være at være chef, inden du søgte jobbet? - Jeg tænkte selvfølgelig over, hvordan jeg ville få mine kolleger til at lytte til mig, og den første jobsamtale handlede også meget om mig som person. Den anden del af samtalen handlede mere
Foto: Jakob Boserup
Hvordan er dine faglige ambitioner? - En af mine helt store kæpheste er, at et arkiv har brug for en meget redaktionel tilgang – så man arkiverer de billeder, der er mest brug for i stedet for at tage det, der har ventet længst tid. Så de billeder, der er mest aktuelle er tilgængelige først.
Kan du give et eksempel på det? - Hvis for eksempel der er taget billeder til et blad, der udkommer om torsdagen fra Vild med Dans eller X-factor, så må vi hurtigt lægge de billeder i arkiv, så de er klar mandagen efter. Billederne vil så normalt have en levetid fra mandag til torsdag, for så vil der komme nye billeder med det næste blad, der udkommer. Billederne bruges internt i Aller, men vores salgsafdeling sælger dem også, og de er ikke synlige for køberne, før vi har arkiveret dem. Så på grund af billedernes korte levetid er det vigtigt, at vi er hurtige med dem. Et arkiv er mest interessant, hvis det er aktuelt, og der kan være flere måder at gøre billeder aktuelle på. Vi har et stort fysisk arkiv på over fire en halv million billeder, og de billeder kan vi finde frem og gøre aktuelle i forbindelse med for eksempel runde fødselsdage – vi kan puste nyt liv i dem på den måde og formidle dem i eksempelvis et særligt nyhedsbrev. lerche
bibliotekspressen 15 · 2010
29
A
ktivitetskalender
BF’s aktivitetskalender giver en oversigt
OKTOBER 2010
over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i BF’s regi. Find flere oplysninger i Kalenderen på BF’s website, www.bf.dk. Abonner på ”BF’s nyhedsbrev” på www. bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring BF’s arrangementer.
27.10. Præsentationsworkshop - bliv bedre til at holde oplæg. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
NOVEMBER 2010
16.11. Introduktion til Bogsæsonen 2010. Sted: Helnan Marselis Hotel, Århus. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 17.11. Introduktion til Bogsæsonen 2010. Sted: Quality Hotel Park Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
SEPTEMBER 2010 23.9. BF’s JobWorkshop. Søger du efter nyt job, og trænger du til inspiration, inputs og gode råd, så er BF's JobWorkshop noget for dig. Sted: Det Informationsvidenskabelige Akdademi, Aalborg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 23.9. TR-arbejdet i BF - det handler også om pension. Kursusdag for BF's statslige tillidsrepræsentanter. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Sampension og Bibliotekarforbundet. 29.9. Morgenmøde: Online Generationen – få indsigt i børn og unges digitale liv. Hvad er det, børnene laver, når de er online? Og hvad er bibliotekernes rolle? Morgenmøde med oplæg af den digitale trendekspert Christiane Vejlø. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 29.9. Hovedbestyrelsesmøde. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. 30.9. Temamøde med Naser Khader. Hvordan kan vi omsætte Naser Khaders kendskab til etniske minoriteter til bibliotekernes praktiske virkelighed med formidling/anskaffelse af litteratur og medier til brugerne? Sted: Odense Centralbibliotek. Arrangør: BITA - Bibliotekarer i Tværkulturelt Arbejde.
30
bibliotekspressen 15 · 2010
5.11. Hovedbestyrelsesmøde. Sted: Best Western Nyborg Strand, Nyborg. 6.-7. 11. Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2010. Sted: Best Western Nyborg Strand, Nyborg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 10.11. Introduktion til Bogsæsonen 2010. Sted: Quality Hotel Høje Taastrup. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 11.11. Introduktion til Bogsæsonen 2010. Sted: Clarion Hotel Copenhagen. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 11.11. Karriereudvikling - er du på rette vej? Måske trænger du til at rykke en tand videre i det job, du sidder i, måske overvejer du at søge nye veje? Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 11.11. Udnyt data bedre. Temadag om løsninger til optimering af katalogbeskyttelse og søgemuligheder. Sted: Vejle Bibliotek. Arrangør: Fabita - faggruppen vedr. kataloger. 15.11. Introduktion til Bogsæsonen 2010. Sted: Aalborg Kongres og Kultur Center. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
24.11. Hovedbestyrelsesmøde. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. 29.11. Karriereudvikling - er du på rette vej? Måske trænger du til at rykke en tand videre i det job, du sidder i, måske overvejer du at søge nye veje? Sted: Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 29.-30.11. TR-uddannelse Modul D 2010. Sted: ByggeCentrum Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet. ANDRE KOMMENDE ARRANGEMENTER: 28. februar - 2. marts 2011: TR-uddannelse Modul A 2011. Sted: ByggeCentrum Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 12. april 2011: TR-uddannelse Modul B 2011 (Vest). Sted: Scandic Bygholm Park Horsens. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 14. april 2011: TR-uddannelse Modul B 2011 (Øst). Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 25.-27. maj 2011: TR-uddannelse Modul C 2011. Sted: ByggeCentrum Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
Få mere for pengene og bestil bøger hos SAXO
199 DIn prIS
95
rer
Du Spa
Christian Dorph & Simon Pasternak
33%
Jeg er ikke her
249 DIn prIS
95
Karl Ove Knausgård
Min kamp 2
rer
Du Spa
28%
Første bind af Karl Ove Knausgårds selv-biografiske romanserie fik fantastiske anmeldelser blandt et helt enigt anmelderkorps. Udkommer 26. oktober 2010
Et fyrværkeri af en krimi - POLITIKEN Gedigent underholdende … Der er tryk på - WEEKENDAVISEN Er udkommet
199 DIn prIS
95
Lotte Hammer & Søren Hammer
rer
Du Spa
33%
Alting har sin pris
Opfølgeren til “Svinehunde’ fra søskeneparret Lotte & Søren Hammer. Udkommer 1. oktober 2010
• Op t il 38 på nyhed % rabat • Leve er ring
239 DIn prIS
rer
95
Du Spa
20%
Ian Rankin
Den sorte bog
1-5 hverd • Indk age øb binding uden • Fuld r • SKI- eturret godkend t
199 DIn prIS
95
Richard Yates
Easter Parade
rer
Du Spa
20%
Endnu en litterær klassikerfra forfatteren af “Revolutionary road”. Udkommer oktober 2010
Fortsættelsen af “Døden har en årsag”. Er udkommet
Danmarks største internetboghandel www.saxo.com
Kontakt Salgschef Joel Haviv for mere information på joel@saxo.com
Afsender: Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Redaktion: Bibliotekspressen@bf.dk. Abonnement: Abonnement@bf.dk Uregelmæssigheder i leveringen meddeles det lokale postkontor. Magasinpost UMM ID-nr. 42385
FrIIs
Fremtiden er trådløs - og nogle gange troløs.
redaktørens spalte
Mobil mig her og mobil mig der I gamle dage hed den en mobiltelefon, fordi man faktisk var nødt til at have en bil for at kunne fragte »mobilen« med sig. Nogenlunde sådan faldt et citat på konferencen MOBILTECH 2010, som blev arrangeret i august af KnowledgeLab på Syddansk Universitet i Odense. På et slide så man en gigantisk mobil, og den var alvorligt tungere end TDC’s snart afdøde fastnettelefoner. I dag er mobiler mindre end tændstikbiler for at blive i billedsproget, og de kan stort set alt. Faktisk så meget, at mulighederne langt fra udnyttes. Der er altså et gab mellem, hvad der (forretningsmæssigt) kan lade sig gøre, og hvad der udnyttes. I forretningssproget kaldes dette gab kort og godt for tab. Rigtig mange vil sikkert mene, at mobiltelefoner i dén grad allerede udnyttes til rigtig meget. Måske alt for meget. I denne tid er mange biblioteker med på bølgen om at udvikle den mobile platform ud fra udgangspunktet, at det er fra mobilen, at
vi danskere fremover især vil tilgå internettet. Mange spændende og nyttige projekter ser dagens lys – eksempelvis kan du på silkeborgbib. dk nu søge og reservere materialer via mobilen. Der eksperimenteres med både nyttige og fiffige ting såsom indscanning af stregkoder på en bog, altså mobilen »trylles om« til en scanner. I stedet for at købe bogen, kan du altså blot indscanne stregkoden og så via mobilen blive ledt til nærmeste bibliotek. Næppe noget boghandlerne bliver vilde med, men virkeligheden trænger sig på. Fotohandlerne er næppe heller vildt begejstrede for mobilen som det nye lommekamera, der også kan optage video. Dette blot nævnt som et par af utallige muligheder som »den mobile platform« kan udnyttes til – ud over nyhedsmedie, biograf, radio og så videre. På IT-Universitetet i København forsker de i brugen af den mobile platform. IT-Universitetet tillader sig midt i al hypen om mobiltelefonen at
stille spørgsmålstegn ved eksempelvis penetrationen. Lige nu bruger kun 18 procent af alle danskerne mobilen til at tilgå nettet. Ingen tvivl om, at tallet vil vokse kraftigt for ikke at sige nærmest eksplodere i takt med faldende priser på at surfe. Gratis wifi-adgang findes mange steder nu, men er en mangelvare andre steder i vidensamfundet. På Syddansk Universitet skal man nærmest vise pas for at opnå »gratis« adgang til internetopkobling. Begrebet fri og lige adgang til information må sandelig udvides til alle offentlige institutioner og områder, så vil det også være slut med DSB’s klovnerier, hvor monopol-etaten i ledtog med TDC indfører begrænsende betalingsmodeller for opkobling på internettet under togtransporten. Nettet skal naturligvis være frit tilgængeligt overalt i det offentlige rum i et samfund, hvor viden er det råstof, vi alle sammen skal leve af. Ellers må de ansvarlige politikere have besked. Send dem gerne en sms. Henrik Hermann hermann@bf.dk