Bibliotekspressen 19/2010

19 2 0 1 0

Mød 12 kandidater til hovedbestyrelsen Generalforsamlingen 2010 Bydelsmødre på Nørrebro

PRESSEN 25. november 2010

Kommunale besparelser suger kraften ud af bibliotekerne

L

eder

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15.

BF’s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk Næstformand: Matthias Engberg Eiriksson Det Informationsvidenskabelige Akademi Tlf. P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com Øvrige hovedbestyrelse: Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek Tlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45 E-mail: jensdam@bib.sdu.dk Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95 E-mail: atho@grevebib.dk Line Frølich, Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94 E-mail: lfrl@sonderborg.dk Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kim@josefsen.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@bib.aarhus.dk Nina Thorsted Petersen, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24 E-mail: ntp@odense.dk Camilla Sejerøe, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61 E-mail: lcs@odense.dk Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38 E-mail: mesl01@frederiksberg.dk Luhr Løvdahl, studenterobservatør E-mail: luhr.dk@gmail.com Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Forhandlingsafdeling og Job&Profession: Bruno Pedersen, Forhandlingschef, bp@bf.dk Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, udviklingskonsulent, nb@bf.dk Ann Oliveira Borg, karriererådgiver, aco@bf.dk Sofie Plenge, udviklingskonsulent, sp@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk Lone Rosendal, København kommune, Kommuner i Region Sjælland, lr@bf.dk.

Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk Helle Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl.

København, hf@bf.dk Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk BF’s telefonrådgivning: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

Forsiden: De besparelser, der fejer over landet, minder mest af alt om en orkan, der efterlader bibliotekerne i et kaos. Illustration Llustra

formanden har ordet

»Light biblioteker« kan forringe bibliotekarernes faglighed Er bibliotekets eller organisationens udvikling afgørende for medarbejdernes faglige udvikling? På det bibliotekariske område må man sige, at bibliotekernes udvikling i høj grad har sat retning for bibliotekarernes fag- og kompetenceudvikling, hvilket er ganske naturligt. Men

hvad sker der, når bibliotekernes opgaver forandrer sig i en grad, så medarbejderne ikke kan se deres uddannelsesbaggrund og kompetencer blive brugt? Når arbejdsopgaver fjerner sig så meget fra interesse og uddannelsesniveau, at medarbejderne ikke føler, de får brugt deres evner eller deres faglige redskaber og tværtimod er bange for at gå i stå. Jeg har skrevet om faggrænser og faglig udvikling i ledere før og gør det igen, for det er en stadigt større problematik for mange af Bibliotekarforbundets medlemmer. Dette kom tydeligt til udtryk på den netop afholdte generalforsamling den 6.-7. november, hvor meget af debatten på talerstolen handlede om fagligt indhold, og "hvor går grænsen?".

Mangfoldighed eller kerneydelse bliver også et stærkt fokus i Princip- og arbejdsprogrammet for 2011-2012. Og som det ganske rigtigt blev sagt fra talerstolen, så er det ikke kun en problematik, der relaterer sig til folkebiblioteket - det gælder også uddannelses- og forskningsbibliotekerne.

Forandring er ikke altid til det værste, og

forandring er en konstant faktor. Men der er områder, hvor forandringerne risikerer at have en slagside.

Mest tydeligt og presserende står vi i en situation, hvor borgerservice og omdannelsen til kulturhuse og medborgerhus, ofte etableret på grund af besparelser, kan risikere at udvikle sig til en form for »light biblioteker«. Biblioteker, der ressourcemæssigt ganske enkelt ikke kan opretholde et normalt bibliotekstilbud, og hvor andre kommunale opgaver kommer til at fylde mere og mere. Hvor udgangspunktet om borgerserviceopgaver som led i folkeoplysning er drejet over til praktiske opgaver og konkret klargørelse af pas. Er det en fornuftig udnyttelse af bibliotekarernes kompetencer?

Vi oplever i Bibliotekarforbundet, at vi har medlemmer, der ønsker at søge væk fra deres bibliotek, fordi de simpelthen ikke føler, de bliver udfordret fagligt i tilstrækkeligt grad. Derudover bør det nævnes, at der også er en ressourcemæssig vinkel, hvor der er risiko for at organisationerne ikke får den viden, medarbejderne har. I værste fald risikerer man, at medarbejderne ikke udvikler sig og får sværere ved at bidrage til udviklingsopgaver og idéer.

Jeg sagde på generalforsamling, at jeg blev beskyldt for at stå på bremsen, fordi jeg advarer mod de faldgruber, der er ved, at biblioteker skal udføre borgerserviceopgaver og dække vagter i Medborgerhuset.

Hvis det at advare om, at bibliotekets unikke position som (kommunalt) frirum og kulturelt mødested kan være i fare, er at stå på bremsen, så fint med mig. Jeg oplever nu mere, det handler om at råbe vagt i gevær.

PERNILLE DROST

INDHOLD

8 10 14 19 20 22 23 24 30

Succeshistorier fra Ydre Nørrebro Integrationsprojekt åbner nye døre for biblioteket.

Besparelser hærger landet Mere end 50 bibliotekarstillinger er forsvundet, og biblioteksbudgetterne drænes for millioner. De kommunale besparelser suger energien ud af bibliotekerne.

20

Flere penge er ikke altid lig med mere kvalitet Bibliotekspressen har lavet en rundspørge blandt en række politikere fra de kommuner, der bruger henholdsvis flest og færrest penge på bibliotekerne.

Sådan kommer arbejdspladsen videre efter en fyringsrunde Når kollegerne er væk efter en fyringsrunde kan det være svært for de tilbageblevne.

En skilsmisse til mor og fra og en børnebog til ungerne Bibliotekarforbundets generalforsamling satte blandt andet fokus på bibliotekarernes faglighed, når borgerservice rykker ind på bibliotekerne. Læs et udpluk af debatten.

Regnskabet stemte, og kontingentet fastfryses Generalforsamlingen godkendte forbundets budget og regnskab.

Farvel til Mette Kjeldsen Sloth Efter 16 år forlader Mette Kjeldsen Sloth hovedbestyrelsen.

Formanden om finanskrise og ledighed Læs Pernille Drosts mundtlige beretning fra generalforsamlingen 2010

10

Præsentation af kandidaterne til hovedbestyrelsen

I ØvRIgT

Nyt fra det offentlige område 34 Nye stillinger 37 Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk

Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72, 1264 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Bladudvalg: Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen, Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.

Redaktion: Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk.

Journalister: Anette Lerche, lerche@bf.dk, Tania Kejser, kejser@bf.dk.

Studentermedhjælp: Sara Maria Kohnagel, smk@bf.dk Del Din Viden: Tanja Blicher, tb@bf.dk

Trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S ISSN 1395-0401 Danske Specialmedier

Abonnement: Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr.

BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503 Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF’s medlemsafdeling.

bibliotekspressen 19 · 2010

3

Aftrædende politikere stikker af fra regningen I staten Michigan i USA holdes bibliotekarerne for nar. Det er i hvert fald den følelse mange af dem har, efter de første chokbølger har lagt sig oven på nyheden om, at bibliotekerne bliver frataget et årligt tilskud på tre millioner dollars.

For at sætte gang i erhvervslivet, har staten Michigan siden 1996 fritaget firmaer i visse geografiske områder skattebetaling. Det har betydet, at beskatningsgrundlaget er blevet mindre og skattemidler til institutioner som biblioteker og skoler kraftigt reduceret. Som kompensation for de tabte penge, har forpligtet staten sig til at tilføre de 103 biblioteker lidt over tre millioner dollars hvert år.

Nu har tre aftrædende politikere, blandt andet Michigans guvernør, valgt at se stort på deres retslige forpligtelser. Pengene forvinder fra 2011 og er altså allerede regnet ind i næste års budgetter. haagensen

Kolding laver tv til DR2 Kolding Bibliotek står bag to udsendelser, der skal vies Danskernes Akademi på DR2 6. og 13. december klokken 14-16.

Programmerne er finansieret med midler fra Jens Holms Biblioteksfond, og det er Syddansk Universitet, der har filmet og klippet.

Programmernes udgangspunkt er komponisten Robert Schumans 200 års fødselsdag, og det er den danske komponist, forfatter og professor Karl Aage Rasmussen, der formidler og spiller.

Ideen til tv-udsendelserne opstod, fordi biblioteket vurderede, at to arrangementer med Karl Aage Rasmussen fortjente et bredere publikum. Den vurdering var Danskernes Akademi enig i.

- Som kulturinstitution vil vi dels markere 200-året for Robert Schumanns fødsel, og dels vil vi med disse udsendelser føje tv-mediet til den række af vidt forskellige medier og metoder, vi benytter i formidlingen af viden og oplevelser, siger bibliotekschef Nicolai Dupont Heidemann.

Kolding Bibliotek har ikke planer om flere landsdækkende udsendelser – til gengæld overvejer man et samarbejde med TV Kolding, der er en lokal tv-station. Her vil biblioteket bruge lokal-tv som en platform til at få eksponeret sine mange tilbud, og senere vil klippene også kunne bruges på bibliotekets egen hjemmeside. lerche

Finsk konference om biblioteket og arkitekturen Det moderne biblioteks rolle i byudviklingen og dets nytteværdi i et demokratisk samfund, er nogle af de temaer som en arkitekturkonference til februar vil stille skarpt på.

The New Library – Design and Function løber af stablen i Helsinki fra den 10. til

den 12. februar, 2011. Programmet byder blandt andet på paneldebat med Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, oplæg af den danske arkitekt Helle Juul og biblioteksanmeldelser af Jens Lauridsen, bibliotekschef i Tårnby Kommunebiblioteker. haagensen

Bibliotekarer skal hjælpe os med at navigere i vidensamfundet Fra bibliotekspressen.dk

Bibliotekarerne skal prioritere læring og fordybelse samt dialogen med brugerne på biblioteket sagde kulturminister Per Stig Møller på Biblioteksledermødet 2010.

En veloplagt kulturminister lagde vægt på bibliotekernes klassiske dyder og kerneydelser, og ministeren formulerede bibliotekernes ufodringer i relation til læring: - I den kommunikationsteknologiske revolution, som vi måske befinder os midt i, er det en fortløbende og stadig mere krævende proces for os borgere at navigere rundt i det, vi kalder vidensamfundet. Derfor har vi brug for bibliotekarerne, sagde Per Stig Møller på ledermødet, som var arrangeret af Styrelsen

4

bibliotekspressen 19 · 2010

for Bibliotek og Medier i dagene 9.-10. november. Ministeren understregede vigtigheden af læring med følgende omskrevne citat: - Aldrig har så mange vidst så lidt om så meget. Derfor skal bibliotekerne hjælpe os og skabe retning i dette virvar for alle os forskellige mennesker, der står i så forskellige situationer i livet. Det er jo svært at forestille sig en vanskeligere opgave, det er også svært at forestille sig en mere fornem opgave for demokratiet og kulturen.

Fra Borges til Per Højholt Kulturministeren indledte med at strø om sig med forfattercitater fra Herman Bang over Tom Kristensen til Jorge Louis Borges novelle om Biblioteket i Babel. Ministeren fortalt om sin barndoms glæde ved at opsøge skolebibliotekaren og få tasken fyldt med bøger – og senere om hvordan

forfatteren Per Højholt som bibliotekar i Nærum havde betydet meget for ministerens dannelse.

Per Stig Møller fremhævede bibliotekarens vigtige rolle i relation til dannelse: - Det er helt afgørende, at der fortsat er dialog med bibliotekaren, at det kan føre til noget, og at man kan påvirkes af bibliotekaren. Men det er altså også afgørende at der, ligesom Per Højholt gjorde det, skrives ny dansk litteratur og at den er tilgængelig i vores biblioteker.

Ministeren understregede derfor, at regeringen har besluttet at afsætte 16 millioner kroner ekstra til litteraturstøtten, og de vil nu være fast indarbejdet på Finansloven i stedet for at være en åremålspulje.

Danskernes Digitale Bibliotek er en udfordring - Danskernes Digitale Bibliotek handler om muligheder, men så sandelig også

Del Din Viden prisen til wiki-artikel fra Silkeborg Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost uddelte på Bibliotekarforbundets generalforsamlingen den første weekend i november Del Din Viden-prisen til årets bedste artikel på det brugerdrevne site Del Din Viden.

Prisen er sponsoreret af Litteratursiden og Jakob Boserup Fotografi.

Prisvinderen kunne desværre ikke være til stede ved prisuddelingen, fordi han få dage forinden var blevet far til sit tredje barn. I stedet ringede Bibliotekspressen vinderen, Claus Juhl Knudsen op. Og det var en glad vinder, der forklarede, hvad artiklen Brugerindragelse, videndemokratisering og wikiteknologi handler om: - Min artikel beskriver kort og godt de muligheder og udfordringer, der er med brugerinddragelse. Vi beder brugerne om selv at skrive deres artikler, og det stiller krav til dem. Stort set alle biblioteker arbejer med brugerinddragelse, hvor brugerne for eksempel skal skrive kommentarer eller rate noget, vores projekt er så bare i den hårdere ende, fordi brugerne skal skrive artikler.

I begrundelsen for nomineringen skrev dommerpanelet: »En fyldig, grundig og ærlig artikel om et aktuelt emne – wiki’er – som mange i faget

om udfordringer. Udfordringer som vi blandt andet sammen med Kommunernes Landsforening er ved at analysere i dybden. Der er i høj grad brug for, at kommunerne finder et fælles afsæt for om muligt at finde en fælles løsning.

Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen, påpegede de mange nedskæringer på landets biblioteker og spurgte også ministeren til, hvordan ministeren kan hjælpe med at finansiere bibliotekerne.

Det lidt kontante svar fra Per Stig Møller var, at vi lever i en tid med en økonomi der gør, at besparelser er nødvendige, men at Danmark er det af de lande, der sparer mindst på kulturområdet. Eksempelvis spares der i England mellem 25-41 procent, mens Danmark kun sparer 0.6 procent. Ministeren pegede på, at der er mulighed for at gå nye veje og søge penge fra kulturregionerne.

kigger på. Artiklen gennemgår et konkret projekt og indeholder både teori, diskussion og konkrete erfaringer. Artiklen videreformidler erfaringer fra et wiki projekt på en fyldestgørende og meget ærlig måde. Der er medtaget både de gode og de mindre gode erfaringer, og artiklen vil være en stor hjælp for kollegaer, der leger med tanket om egne wiki projekter.

Mht. formidling er artiklen godt struktureret. Artiklen er lang men godt opdelt med underafsnit, og den er skrevet i et godt og forståeligt sprog.« Pengene, der følger med prisen, skal ikke umiddelbart gå til babytøj.

- Jeg har talt med min kone om, at det da er mine penge, så de skal bruges på noget særligt, måske bliver det til nogle nye højtalere, siger Claus Juhl Knudsen.

Sitet Del Din Viden er vokset siden det gik i luften for et år siden, og nu rummer det knap 100 artikler.

Næste år vil Del Din Viden-prisen blive uddelt på bibliotekarernes Fagligt Landsmøde.

Øverst: Pernille Drost afslører videren af Del Din Viden-prisen 2010.

Nederst: Claus Juhl Knudsen, foto Dott Ovesen

lerche

- Lad nu kulturen blive en del af kommunalpolitikken, lød det fra ministeren.

Svaret på penge til Danskernes Digitale Bibliotek er, at ministeren er villig til at skaffe penge til løsning af udfordringerne, men først i relation til finansloven i 2012, da finansloven for 2011 lige er vedtaget.

Ministeren tog imod et godt råd fra næstformand i Danmarks Biblioteksforening, Kirsten Boelt, Aalborg om at lade bibliotekerne og deres kompetencer med integrering af nydanskere indgå i arbejdet med ghetto-planerne.

Forvaltningsopgaver udvander Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost opfordrede ministeren til at gå i dialog med kommunerne og KL’s kulturudvalg og også at tale om bibliotekerne ud fra en indholdsmæssig ramme og ikke kun en økonomisk ramme.

- Min oplevelse er, at vi er ved at få nogle convenience-stores med bibliotekerne kommunalt, og de får flere og flere forvaltningsopgaver, som udvander nogle af de kulturopgaver, der er rigtig væsentlige for os.

Desuden opfordrede Pernille Drost ministeren til at understøtte et bedre samarbejde mellem skolebiblioteker og folkebiblioteker og at forskningsbibliotekerne lærer de unge rigtig god studieteknik.

- Det er desværre stadfæstet i Folkeskoleloven, at det skal være skolelederen, der er leder af skolebiblioteket. Det betyder, at det er sværere at skabe samarbejde, sagde Pernille Drost.

Kulturministeren lovede at se nærmere på disse problemer og bad om at få flere oplysninger fra Bibliotekarforbundet i disse sager. hermann

bibliotekspressen 19 · 2010

5

Og prisen går til…

Foreningen Menneskebiblioteket blev ved årets generalforsamling præmieret med Bibliotekarforbundets Døssingpris. af Tania Haagensen

- Det her er en lorte-idé.

Sådan lød det fra den unge andengenerationsindvandrer, som var en af de »bøger« man kunne låne på Roskilde Festivalen i 2000. Dagen var gået, uden at en eneste låner havde lånt ham og den unge mand fik bekræftet sine fordomme om, at de fleste danskere var racister.

Overrækkelsen af Døssingprisen fandt sted den 6. november og Ronni Abergel, en af foreningens stiftere, modtog prisen.

I den forbindelse fortalte han ovenstående historie om den unge indvandrer, som på sin første dag som udlånsmateriale,

sad sur og tvær i et hjørne af biblioteket.

De fleste besøgende havde derfor valgt et andet menneske at låne med. Dagen efter, var den negative holdning heldigvis skiftet ud med et mere åbent sind og den unge mand kunne forlade biblioteket med en køn, kvindelig låner under hver arm. Og et stort smil på læben.

Historien viser, at fordomme virker begge veje, og at der ikke skal meget til at ændre dem. Det kræver blot modet til at turde konfrontationen.

Bibliotekarforbundet: en genial idé Som før nævnt i Bibliotekspressen, har de danske biblioteker ikke været blandt de flittigste brugere af Menneskebiblioteket.

Bibliotekarforbundet håber derfor, at Døssingprisen kan være medvirkende til, at Menneskebiblioteket bliver mere udbredt, og at flere danske biblioteker melder sig som lokale ambassadører.

- Det er et utroligt vigtigt signal at få fra jer og en stor anerkendelse, sagde Ronni

Abergel da han modtog prisen på 25.000 kroner.

At det netop blev Menneskebiblioteket der løb med prisen, begrundede Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, blandt andet således: - I skal have prisen, fordi Menneskebiblioteket på bedste Døssing-vis, har formået at udbygge biblioteket med en ny idé og gjort mennesket lig med materialet. Vi betragter det som genialt.

Ronni Abergel opfordrede i sin takketale de danske bibliotekarer til at tage projektet til sig dér, hvor de i det daglige i forvejen gør en forskel: - Vi ser bibliotekarerne som vores primære partnere.

Han havde i dagens anledning medbragt foreningens håndbog for arrangører som kan bruges som inspiration. Bogen kan downloades gratis via hjemmesiden humanlibrary.org. bibliotekspressen@bf.dk

En god ide

Til generalforsamlingen bad Bibliotekspressen og Del Din Viden om medlemmernes ideer.

Redaktionen har nu trukket lod mellem de ideer, der blev afleveret på generalforsamlingen. Vinderen af to flasker god vin, blev Jytta Eriksen fra Jammerbugt Bibliotekerne. Hun ønskede sig, at Biblio-

6

bibliotekspressen 19 · 2010

tekspressen lavede »en artikelserie om åbne biblioteker, og især om gode og mindre gode erfaringer, samt fakta om valgte produkter og løsninger.« Tillykke til Jytta Eriksen, og tak for de gode ideer til artikler i Bibliotekspressen og forbedringer på sitet Del Din Viden. lerche

Dyk ned i det virtuelle bibliotek Med Axiell Arena kan brugerne når som helst og hvor som helst fordybe sig i bibliotekets skatte.

Samle bøger, musik og film i egne virtuelle biblioteker, skrive artikler, boganmeldelser, give tips videre, lære nyt, dele interesser og meget, meget mere.

Med Axiell Arena bliver bibliotekerne en del af Danskernes Digitale Bibliotek – og brugerne inspireres og involveres døgnet rundt.

Axiell Arena er skabt til at samle skatte fra mange forskellige kilder.

Brugerne skal så kun dykke ned ét sted og her gøre de interessante og tit overraskende fund - på både biblioteket, arkivet og museet.

Lad ankeret gå - og lad brugerne hoppe ud i den nye spændende virtuelle verden!

Kontakt os – så fortæller vi mere.

Axiell Bibliotek A/S Stamholmen 157 4. th · 2650 Hvidovre tlf. 3338 2525 · www.axiell.dk danmark@axiell.com

Succeshistorier fra Ydre Nørrebro Skal biblioteket være en aktiv medspiller, når der tales integration? Stiller man det spørgsmål på Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter, er svaret et klart ja. Siden 2009 har biblioteket været base for 17 bydelsmødre, som med stor succes bygger bro mellem hjem og bibliotek. Den økonomiske støtte til projektet ser dog ud til at bortfalde ved årsskiftet. af: Tania Haagensen

Med en placering på Ydre Nørrebro i København, er Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter et af få kulturtilbud i kvarteret. Befolkningssammensætningen

Mød en mor Sirene: fra Palæstina, 38 år og mor til tre. Synes det bedste ved at være bydelsmor er at opleve lighederne kvinder imellem, på tværs af kultur og baggrund.

Har boet i Danmark i 16 år.

Asmae: fra Marokko, 26 år og mor til to. Drømmer om at tage en uddannelse og at kunne fortsætte arbejdet som bydelsmor.

Har boet i Danmark i 7 år.

Samar: fra Libanon, 43 år og mormor til otte.

Arbejder også som kommunikationsambassadør i Mjølnerparken og natteravn.

Har boet i Danmark i 25 år.

8

bibliotekspressen 19 · 2010

er fordelt på mere end 45 forskellige nationaliteter, og det i sig selv stiller en række udfordringer til bibliotekarerne. For hvordan når man ud til de borgere, som måske ikke er naturlige brugere af biblioteket? Og hvordan synliggør biblioteket sig selv som en neutral formidler af viden og information?

- Dét er vores bydelsmødre med til at sørge for, siger Jane Andersen, bibliotekar og koordinator for Bydelsmødrene Nørrebro.

Bydelsmødre er ressourcestærke kvinder med anden etnisk baggrund end dansk.

Deres primære opgave er at fungere som rollemodeller og skabe kontakt til socialt isolerede indvandrer-kvinder.

I socialt belastede boligområder er der mange nydanske kvinder, som isolerer sig selv fra samfundet. De er usikre på sprog, uddannelses- og jobmuligheder. Samtidigt bliver børnene ikke nødvendigvis sendt i daginstitution, hvilket kan være med til at forstærke den negative spiral, fordi det heller ikke giver børnene en følelse af at tilhøre det danske samfund.

Undersøgelser peger på, at hvis kvinden i nydanske familier er velintegreret, har det en positiv effekt på resten af familien.

De 17 kvinder fra Nørrebro har gennemgået et kortere uddannelsesforløb for at blive klædt på til rollen. De vejleder om emner som børneopdragelse, kontakten til det offentlige, job, kvinderettigheder og sundhed. Arbejdsmetoden er opsøgende kontakt via hjemmebesøg og brug af egne netværk.

Idéen er, at bydelsmødrene fungerer som empatiske tolke. De ved, hvordan livet foregår, og hvordan det leves uden for bibliotekets døre.

- Vores bydelsmødre bevæger sig frit ind i et slags parallelsamfund, som vi bibliotekarer aldrig ville kunne komme ind i. Simpelthen fordi vi ikke har nøglen, siger Jane Andersen. Hun glæder sig samtidigt over, at biblioteket får en uvurderlig føling med, hvad der rører sig i lokalområdet.

Pilotprojekt efter berlinsk forbillede Idéen med bydelsmødre opstod på et forældrecenter i den socialt belastede bydel

Neukölln i Berlin, og succesen herfra har været forbilledet.

Projekt Bydelsmødre er et pilotprojekt under regeringens kvindeprogram Nydanske kvinders ressourcer i fokus og er støttet af Integrationsministeriet.

I dag findes der bydelsmødre 13 steder i Danmark og blandt andet Vollsmose, Kolding og Århus hører med under ordningen.

I de fleste andre byer er bydelsmødrene forankret i frivillig arbejdskraft og har ikke nødvendigvis tilknytning til biblioteket.

De 17 kvinder fra Nørrebro er derimod ansat på biblioteket, under samme vilkår som enhver anden biblioteksansat. To er timelønnede og femten er lønnet 10 timer om ugen. Pilotprojektet kører fra start 2008 til og med 2010, hvor støttepuljen løber ud.

Fremtidsudsigterne ser derfor noget uklare ud for bydelsmødrene på Nørrebro.

Netværk som nøglen til succes Men kan og bør integrationen starte på biblioteket?

- Ja, i de lokalområder hvor der er behov for integration. Og det er der i vores kvarter, svarer Jane Andersen.

For mange af brugerne, er det danske system forvirrende og uigennemskueligt. Det betyder en hel del frustration og at mange trækker sig fra samfundet. Også fra biblioteket, som ofte ses som endnu én i rækken af offentlige institutioner.

På Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter oplever man, at bydelsmødrene har været med til at styrke brugernes tillid til, at kontakt til det offentlige kan være positiv.

Og at biblioteket nok er et offentligt, men samtidig neutralt sted.

Ud over bydelsmødrene har biblioteket tilknyttet en integrationsmedarbejder og Projekt Sprogporten, et projekt hvis formål er at understøtte og stimulere sproget hos børn fra belastede boligområder.

- Det giver en fantastisk synergi-effekt.

På to år har vi høstet et væld af erfaringer.

Det er nu, vi kan se, at der begynder at ske noget, siger Jane Andersen, som ærgrer sig over, at det succesrige projekt ser ud til at måtte lukke ved årsskiftet. bibliotekspressen@bf.dk

Bibliotek.dk har igennem de sidste 10 år været igennem en fantastisk udvikling.

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Første version i luften 31.10.00

Nyt matchprogram fjerner omkring 1 million dubletter

Personalisering: Startside, foretrukket bibliotek samt antal viste poster

Den første million bestillinger via bibliotek.dk nås • Nyt design • Artikelsøg • Kurv

Den anden million bestillinger via bibliotek.dk • Titler der ligner • Nyhedslister • Musiksøg

Værkvisning Værkbestil • Emneoversigt • Nodesøg • Netsøg • Nyt design

Visning af udlånsstatus • Videresøgning i Google • Link til bibliotek.dk fra Google Scholar

Stavehjælp • Første blog • Links til lektørudtalelser • Automatisk fjernlån Forsidevisning • Filmsøgeside • Kopi-service (tidsskriftartikler) • bibliotek.dk som opslagskilde i referenceprogrammer Adgang til Infomedia artikler • Forny og annullér via bibliotek.dk • Ratings og omtaler • Andre-der-har-lånt • Poster med links til Den Store Danske Nyt design, Netmusik/Bibzoom i bibliotek.dk • Nyt bestilsystem baseret på web-services • Mobilløsning til at se lånerstatus, forny og annullér

Vi glæder os til nye nationale løsninger de kommende år.

Læs mere om bibliotek.dks historie på: http://bibliotek.dk/bibdk_historie.php

- vi formidler viden

DBC as Tempovej 7-11 2750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk www.dBc.dk

10

bibliotekspressen 19 路 2010

Besparelser hærger landet Otte ud af ti biblioteker skal spare i 2011, og der skæres 50 bibliotekarstillinger. Bibliotekarer skal fremover løbe hurtigere

tekst: SABRINE MØNSTED illustration: lluSTRA

og får mindre tid til brugerne og til faglig udvikling.

vil ramme personale, materialeudbud og åbningstider. Hos de kommuner, der oplyser, at de skal spare, oplever 77 procent besparelser på personalet, 32 procent besparelser på materialet, 30 procent på åbningstiderne og 20 procent på filiallukninger. Besparelserne i 2011 vil altså betyde færre ansatte, og ifølge Danmarks Biblioteksforening kan det ikke længere klares med frivillig afgang.

Det er hårdt derude lige nu Det er også den oplevelse specialkonsulent i Bibliotekarforbundet Lone Rosendal sidder med. Hun og hendes kolleger er for tiden i kontakt med flere medlemmer, der er blevet fyret og tillidsrepræsentanter, der skal støtte deres kolleger.

- Det er hårdt derude lige nu. Fyringerne kan ikke undgå at berøre både den fyrede, dem der bliver tilbage og de tillidsrepræsentanter, der står mellem ledelsen

▼

I oktober udkom Bibliotekspressen uden et eneste stillingsopslag. Et billede på, at cirka 140 stillinger på landets biblioteker står til at blive nedlagt, heraf 50 bibliotekarstillinger. Samtidig skal 24 filialer lukke. Altsammen et resultat af kommunernes budgetforhandlinger for 2011, der endte med en besparelse på bibliotekerne på mere end 50 millioner.

En undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening viser, at besparelserne især

bibliotekspressen 19 · 2010

11

”Der er sket meget inden for biblioteksverdenen, og disse besparelser er jo bare én af de seneste års nedskæringer. Hvis man tæller sammen er det alvorlige summer, der er sparet.”

Formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte larsen Berlinske Tidende, den 4. november 2010.

og de enkelte medarbejdere, siger Lone Rosendal.

De sidste mange års besparelser på bibliotekerne betyder, at ledelsen på landets biblioteker nu er ude i marginalerne, når de skal vælge hvilke medarbejdere, der skal afskediges.

- Vi oplever frustration og medlemmer, der har svært ved at forstå, hvorfor netop de skal fyres. De har gjort deres arbejde godt i mange år, har aldrig fået en advarsel, og har været fleksible og stået på hovedet for det bibliotek, siger hun.

”Besparelserne betyder, at bibliotekarerne ikke kan levere den kvalitet, der forventes af dem. Der vil være aktiviteter, som de må lukke ned.”

Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost i DR2’s nyhedsmagasin Deadline den 4. november 2010.

Udvandede opgaver For de bibliotekarer, der bliver tilbage, kan Lone Rosendal frygte, at de vil opleve, at deres arbejdsopgaver bliver udvandet.

- Besparelserne rammer jo også det administrative personale, og nogle af deres opgaver kan havne hos bibliotekarerne, der får mindre tid til deres kerneopgaver.

Det kan også være, at der bliver mindre af det bibliotekarerne brænder for i deres arbejde for eksempel udvikling, siger Lone Rosendal.

12

bibliotekspressen 19 · 2010

Hun taler løbende med tillidsrepræsentanter på landets folkebiblioteker om, hvad de kan gøre.

8 ud af 10 skal spare

Bibliotekarforbundet har spurgt ind til besparelserne i 2011 i 72 kommuner. Her er svarene fra de kommunale tillidsrepræsentanter: Er der besparelser på budgettet for 2011?

Ja 68,1 % Nej 18,1 % Ved ikke 2,8 % Ja, men udmøntningen er ikke fastlagt endnu 11,1 % Bliver der nedlagt lokalbiblioteker/betjeningssteder?

Ja 13,9 % Nej 75 % Ved ikke 5,6 % Det forventer vi 5,6 % Vil der blive nedlagt/ikke blive genbesat stillinger?

Ja 56,9 % Nej 29,2 % Ved ikke 8,3 % Det forventer vi 5,6 % Vil der blive kortere åbningstid i 2011?

Ja Nej Ved ikke Det forventer vi Kilde: Bibliotekarforbundet

13,9 % 62,5 % 15,3 % 8,3 %

- De er nødt til at foretage en benhård prioritering og holde fast i, at der skal være et ordentligt arbejdsindhold, ellers går det ud over arbejdsglæden siger hun.

Hvor mange fyringer besparelserne vil resultere i er svært at sige.

- Mange steder prøver man at komme ud af det ved naturlig afgang, senioraftaler og så videre, siger Lone Rosendal, der kalder det lidt som at tisse i bukserne.

- For der kommer også en dag i morgen, hvor arbejdsgangen skal tilrettelægges efter dem, der er væk, siger hun.

Lone Rosendal har en fornemmelse af, at besparelserne for nogle ældre bibliotekarer kan opleves som et pres.

- De har mulighed for at gå på efterløn eller pension og overlade pladsen til de yngre. Men vi gør meget ud af at understrege, at det er deres beslutning.

Fyring eller ned i tid Allerød Kommune er en af de kommuner, der skal spare mest i 2011 – rundt regnet 100 millioner kroner. Det kan i den grad mærkes på biblioteket. Tre en halv stilling er blevet nedlagt. Værst er det gået ud over HK’erne, hvor to har valgt at gå på pension før tid, og en er blevet opsagt. Den sidste halve stilling skulle findes blandt bibliotekarerne, der valgte kollektivt at gå ned i tid for at undgå en fyring.

- Vi diskuterede det længe. Som tillidsmand synes jeg principielt ikke, det er en god ide, men jeg synes heller ikke om en fyring. Det var et valg mellem pest eller kolera. Vi er kun 12 bibliotekarer, så hvem skulle fyres? Det var en meget ubehagelig situation, der hurtigt kom til at handle om, hvorvidt man ville hjælpe en

”KL’s kulturudvalg har ikke været markant på det her, og det er deres ansvar i sidste ende, det er deres politikere. KL må melde ud, hvad det er for biblioteker, de ønsker.”

Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost om Kommunernes landsforenings (Kl) rolle i besparelserne til Berlinske Tidende, den 4. november 2010.

”Vi troede, at politikerne ville skumme fløden og hente, hvad der kunne hentes på kommunalreformen. Men den øvelse kan man jo ikke blive ved med at lave.”

Direktøren for Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen til Politiken 3. november 2010

kollega eller ej, siger tillidsrepræsentant og børnebibliotekar Christine Christensen.

Det er ikke kun personalet, der er barberet kraftigt ned. Materialer, arrangementer og åbningstider er skåret, selv kursuskontoen er blevet suspenderet i 2010.

Konsekvenserne er ifølge Christine Christensen et tilbud til brugerne, der ikke er nær så bredt og nuanceret, som bibliotekarerne ønsker det. Og brugerne skal betale for flere arrangementer.

Udvikling på stand by Men et er brugerne, for bibliotekarerne betyder nedskæringerne, at de skal løbe hurtigere og ikke når at opdatere sig fagligt.

- Vi er færre på vagt, så der er mindre tid til de indviklede spørgsmål fra lånerne og til sparring og videndeling med kollegerne. Drift kommer til at fylde for meget og udvikling for lidt. Vi når ikke den faglige opdatering i databaser og på hjemmesider. Det er virkelig ærgerligt, siger Christine Christensen, der understreger, at bibliotekarerne er mere pressede, end de har været før.

Det har også slugt meget energi for Christine Christensen og hendes kolleger ikke at vide, hvor besparelserne ville ramme.

- Det skaber en enorm usikkerhed, når man får at vide, at man skal spare halvanden million i 2011 og 2012 uden at vide hvordan. Jeg oplevede en markant ændring i vores ellers gode arbejdsmiljø.

Folk blev mere stressede og nærtagende.

Vi blev også mindre effektive, fordi det slugte energi at tænke på, hvad der kom til at ske, og hvad nu hvis det bliver mig, der bliver fyret?

Nu håber de på Allerød Bibliotek, at politikernes slagord, »Nu er der sparet nok«, holder stik og ser fremad. Blandt

Overblik for 2011 I seks kommuner stiger budgettet på biblioteksområdet I 16 kommuner er budgettet status quo, det vil sige budgettet fremskrives med 1 procent.

73 kommuner reducerer budgettet I 28 kommuner er besparelsen mellem 4 og10 procent i forhold til 2010.

I 45 kommuner er besparelsen mellem 0,1 til 4 procent i forhold til 2010. lukning af filialer sker i 12 kommuner, mens otte kommuner endnu ikke ved om det ender med at blive tilfældet.

Kilde: Danmarks Biblioteksforenings tendensundersøgelse med svar fra 95 af landets 98 kommuner.

andet skal de renovere biblioteket med penge, der kommer fra en særskilt pulje.

Der er også kommet noget positivt ud af alle spareøvelserne. Selv om det er af nød, så blomstrer kreativiteten.

- Vi må bruge os selv endnu mere. Til Halloween var vi alle samme klædt ud som hekse. Vi skal finde kreative alternativer til dyre forfatterarrangementer og teaterstykker, siger Christine Christensen. n sb@bf.dk

▼

- Den bredde og dybde vi gerne vil have, er der ikke råd til. Det bliver benhård prioritering. Det er også rigtig øv, at brugerne skal betale for arrangementerne, især børnearrangementer, hvor vi gerne vil være et alternativ til børnefamilier, der måske ikke har råd til at gå i biografen, siger hun.

bibliotekspressen 19 · 2010

13

»Flere penge er ikke altid lig med mere kvalitet« »Kultur er et af de letteste steder at spare« »En hel klar prioritering« Politikerne har forskellige bud på, hvorfor der er stor forskel på det beløb kommunerne bruger på bibliotekerne.

tekst: SABRINE MØNSTED illustration: lluSTRA

Femhundredeogenkrone pr. indbygger.

Det er, hvad der skiller den kommune, der brugte mest på biblioteksområdet i 2009 fra den, der brugte mindst. I Albertslund Kommune gik 973 kroner 14

bibliotekspressen 19 · 2010

pr. indbygger således til bibliotekerne, hvorimod det kun blev til 272 kroner pr. indbygger i Hedensted. »Det er en klar prioritering«, lyder det fra Helsingør og Herlev, der er de to kommuner, der sammen med Albertslund brugte flest penge i 2009 på biblioteksområdet.

Og det er ikke altid en prioritering, der giver ros. I Helsingør Kommune åbnede de i oktober 2010 et nyt kulturhus, Kulturværftet, med et nybygget hovedbibliotek. Under åbningsceremonien demonstrerede forældre og dagplejere mod, at pengene var gået til det nye byggeri i stedet for til børneområdet.

Kulturudvalgsformanden i Helsingør Mette Carmel står fast på prioriteringen.

-Nu har vi lavet et nyt hovedbibliotek, så ville det være fuldstændig hul i hatten, at skære ned fra dag et, siger hun, men understreger, at biblioteksområdet ikke er fredet på sigt.

- Jeg vil ikke foregribe begivenhe-

derne, men heller ikke udelukke, at vi vil tale om at skære ned på området, siger hun, I Hedensted og Odder, der er to af de mindst gavmilde kommuner, når det gælder bibliotekerne, handler det om, at bibliotekerne er et »let« sted at spare.

-Det ville være svært at sige, at biblioteket ikke skulle spare, når vi var inde og pille ved minimumstimer på skoler og rengøringshjælp til ældre, siger medlem af Børne- Unge- og Kulturudvalget i Odder Kommune Marianne Hundebøll (SF).

Et udsagn der går igen hos politikerne i de tre kommuner, der bruger færrest penge på bibliotekerne er også, at de »får det de skal have for få midler».

-Det er vigtigt, at man har nogle dygtige medarbejdere, og det er ikke altid pengene, der er udslagsgivende for kvaliteten, siger Marianne Hundebøll (SF) fra Odder Kommune.

Medlem af Kultur og Fritidsudvalget Jeanette Lauenborg (K) I er en af de kommuner, der bruger mest på biblioteket pr. indbygger. Hvorfor?

Vores bibliotek er placeret i bykernen og er tit udgangspunkt for de aktiviteter, der sker i byen, såsom kulturarrangementer og debatter. Vi prioriterer at information skal være let tilgængeligt.

Hvorfor tror du, at I prioriterer biblioteket højere end andre kommuner?

I Herlev satser vi på kultur og fritid. Vi har en biograf, et teater, en musikskole og sportsaktiviteter som bliver støttet. I tilbuddet til børn og unge er biblioteket en central del. For eksempel har vi et satellitbibliotek, der ligger i udkanten af kommunen, som en base for de unge, der ikke har så mange andre steder at gå hen. Et samlingssted, hvor der er lidt overvågning som et alternativ til en klub.

Har I ikke skulle spare på samme måde som andre kommuner?

Vi har klaret os nogenlunde igennem krisen i forhold til mange andre kommuner. Derfor har vi også kunnet fastholde bibliotekstilbuddet uden at skære. Men det handler helt klart også om prioritering.

Hvorfor tror du, det ofte er biblioteket, der står for skud?

Det er kransekagetoppen, der ryger først.

Hvis valget står mellem at skære på udgiften til mad til de ældre eller på udlånsmulighederne. Så er det klart, at politikerne vælger brød på bordet.

Hvad er bibliotekets vigtigste opgave?

Formidle information og give alle muligheder for at indhente information.

Har biblioteket et socialt ansvar?

Ja, det synes jeg. Det er et samlingssted for unge, som ikke er så bemidlede. Biblioteket har for eksempel åbent alle søndage og har computere.

Har biblioteket et kulturelt og uddannelsesmæssigt ansvar?

Ja. Biblioteket skal være behjælpelig med at søge litteratur. Igen handler det også om økonomi, mange studerende har ikke råd til at købe bøger.

Bruger du selv biblioteket?

Det gør jeg da og bestiller og fornyer hjemmefra.

Hvilke argumenter ser du for ikke automatisk at spare på biblioteket?

Det er et vigtigt tilbud til unge, gamle, rige, fattige, kloge og mindre kloge – en måde at give alle lige muligheder i et samfund.

Odder Kommune brugte 282 kroner på biblioteksområdet pr indbygger i 2009 Medlem af Børne- Unge- og Kulturudvalget Marianne Hundebøll (SF) I er en af de kommuner, der bruger mindst på biblioteket pr indbygger. Hvorfor?

De sidste år har der ikke været penge til udvidelser, men vi har et bibliotek, hvor medarbejderne er utrolig dygtige til selv at effektivisere, og de klarer rigtig meget inden for det budget, de har.

Kan man forsvare at lægge bibliotekstilbuddet an på, at man har ansat folk, der brænder for det?

Det er vigtigt, at man har nogle dygtige medarbejdere, og det er ikke altid pengene, der er udslagsgivende for kvaliteten.

Men biblioteket er heller ikke et sted, jeg ser, at vi skal ind og skære mere, snarere at der skal flere penge til på sigt. Når man har et sted, der er så dynamisk, så skal man ikke udsulte det.

Hvad er visionen for Biblioteket i Odder Kommune?

I 2010 har vi ikke haft tid til at tale om visioner på noget som helst område. Vi er et nyt byråd som startede i januar og begyndte at spare i februar, så det der med at sætte os ned og kigge hinanden i øjnene og sige, hvad er det, vi vil? Det er vi ikke nået til.

Det har været én lang sparerunde, der også har ramt biblioteket. De har været ude i en fyring og har fået borgerserviceopgaver med fornyelse af pas og kørekort.

Hvad er bibliotekets vigtigste opgave?

At være et samlingspunkt for formidlingen af alverdens ting og have fingeren på pulsen. Hjælpe brugerne, hvad enten de er studerende eller ældre.

Har biblioteket et socialt, kulturelt og uddannelsesmæssigt ansvar?

Ja. Jo mere netbaseret hele vores sam-

fund bliver, jo mere skal biblioteket være det sted, man kan få hjælp, så man ikke bliver hægtet af, hvis man ikke har en computer. Der har biblioteket fremadrettet en stor rolle og et ansvar med socialt sigte.

Hvorfor er biblioteket tit det område, der rammes af besparelser?

Den sparerunde vi har haft, har ramt alle. Skoler, musikskoler, hjemmeplejen, biblioteket alle er blevet beskåret. Det ville være svært at sige, at biblioteket ikke skulle spare, når vi var inde og pille ved minimumstimer på skoler og rengøringshjælp til ældre. Sådan er det med al kultur.

Det er et af de steder, hvor det er lettest at spare, men nu har Odder Kommune også skåret helt ind på det område. Og det er farligt at spare der og ikke noget, vi ynder at gøre.

Hvori ligger det farlige?

Det er vigtigt, at vi nu siger: Hvad er det vi vil fremadrettet med biblioteket?

Kulturen er vigtig for at få nye tilflyttere til byen, for at skabe liv i byen som igen er afgørende for, at man har det godt.

Bruger du selv biblioteket?

En til tre gange om måneden. Jeg har også børn, der kommer der og køber indimellem billetter til arrangementer.

Rebild Kommune brugte 301 kroner på biblioteksområdet pr indbygger i 2009 Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Lene Aalestrup (K) I er en af de kommuner, der bruger mindst på biblioteket pr indbygger. Hvorfor?

Det handler selvfølgelig om økonomi.

Det var det, der kunne lade sig gøre ved sammenlægningen (af Nørager, Støvring og Skørping Kommuner, red.), og de penge som vi vurderede, vi kunne drive et fornuftigt biblioteksvæsen for.

Vi er en mindre kommune med 29.000 indbyggere, men vi har stadigvæk fire biblioteker og en bogbus. Vi får det, vi skal have, og der sker meget for få midler. Vi har for eksempel haft fremgang i besøgstallene, selv om vi ligger i bunden. Det er sket takket være en god ledelse og et godt personale. Gode medarbejdere skaber mere, end pengene viser.

▼

Herlev Kommune brugte 947 kroner på biblioteksområdet pr indbygger i 2009

bibliotekspressen 19 · 2010

15

Thomas Winther Jensen Bibliotekar, Holstebro Kommunes Biblioteker, 34 år Er du berørt af besparelser?

- Ja. På Holstebro Bibliotek skal vil til at spare 283.000 kroner næste år. Det er hovedsagligt på materialekontoen, vi kommer til at mærke det.

Hvad er dine forventninger til overenskomstforhandlingerne 2011?

- Jeg håber, at vi får en lille fremgang i lønnen. Men jeg frygter lidt, at det ender på et rundt nul eller et minus i udviklingen af bibliotekarernes løn.

Marlene Andkjær Christensen Bibliotekar, Herlev-Bibliotekerne, 36 år Er du berørt af besparelserne?

- Min arbejdsplads er, men ikke mig personligt. Vi har, som mange andre, skullet spare og i den forbindelse er der to ansatte, som valgte at gå på pension.

Hvad forventer du af overenskomstforhandlingerne 2011?

- Jeg tror, det ender på status quo.

16

bibliotekspressen 19 · 2010

Hvad er bibliotekets vigtigste opgave?

- At være et bibliotek. Et serviceorgan hvor du kan låne en bog og få hjælp til at finde materialer. Men det skal også følge med tiden og udlåne e-bøger, musik og film, og man skal kunne sætte sig ved en computer.

Har biblioteket et socialt, kulturelt og uddannelsesmæssigt ansvar?

Ja. Der skal være plads til, at brugerne kan lære at bruge en computer eller for eksempel, at ældre kan komme på kursus i at sende sms. Biblioteket er et godt socialt redskab, bare det, at du gratis kan låne en bog, og at det er tilgængeligt for alle.

Biblioteket laver også tværfagligt samarbejde med kulturskoler, Kunstrådet og teatre. Biblioteket favner utrolig bredt, og gør det for få midler. Der skal nogle folk til som brænder for det for, at det kan lykkes.

Eftersom I er en af de kommuner, der bruger mindst, har I så overvejet at sætte mere af til bibliotekerne? Økonomien taget i betragtning har vi ikke mulighed for at gøre noget i den retning nu. Lige nu er det en stor opgave bare at holde området fri for besparelser.

Tal er også taknemmelige, der kan være flere ting under »biblioteksposten« i de kommuner, der bruger mere. Men der er ingen tvivl om, at hvis vi havde flere penge, ville vi måske gøre andre ting. For eksempel holde længere åbent.

Hvad er visionen for Biblioteket i Rebild Kommune?

Bibliotekerne skal ligge samme med andre aktører, der kan være med til at skabe liv på biblioteket. For eksempel er vi ved at bygge en tilbygning til vores kulturhus i Nørager, hvor der skal være et bibliotek i april 2011. Så kan forældre sidde i biblioteket og læse, mens børnene er til sport.

Vi vil samle tingene for at skabe synergi.

Det er vigtigt, at bibliotekerne ligger centralt, og folk skal kunne komme, når de har tid. Det digitale åbner for eksempel op for mere selvbetjening, som skal være et supplement til den service, man kan få i åbningstiden. Vi vil udvide servicen for de samme midler, kan man sige.

Hvorfor er biblioteket tit det område, der rammes af sparekniven?

I budgetforhandlingerne for 2011 har vi ikke lavet besparelser på biblioteket, der er det andre, der har stået for såsom fritidsklubber og ungdomsskoler. Vi har skullet spare rigtig meget i kommunen, men har været opmærksomme på, at vi får meget

for pengene på biblioteksområdet. Nogle gange er vi nødt til at holde ting i ro for at udvikle dem.

Hvilke argumenter kan der være for ikke at spare på biblioteksområdet?

Det er en social medspiller. Biblioteket er vigtigt for profilen i en kommune og i samfundet generelt, fordi folk, der ikke har midlerne til at købe bøger, film eller musik, kan låne det.

Bruger du selv biblioteket?

En gang imellem, men ikke så tit.

Helsingør Kommune brugte 808 kroner på biblioteksområdet pr indbygger i 2009 Formand for Kulturudvalget Marlene Carmel (K) I er en af de kommuner, der bruger mest på biblioteket pr. indbygger. Hvorfor?

Vi har to mindre biblioteker i Espergærde og Hornbæk ud over Helsingør Hovedbibliotek. Det er en bevidst prioritering, men kræver større personaledækning og flere lønkroner.

I 2010 og 2011stiger det samlede beløb til bibliotekerne også, fordi vi har bygget et helt nyt hovedbibliotek.

Vores budget for bibliotekerne er af nogle borgere blevet kritiseret for at ligge for højt. Men nu har vi lavet et nyt hovedbibliotek, så ville det være fuldstændig hul i hatten, at skære ned fra dag et. Det har været et stort ønske fra byrådet, at bygge et nyt hovedbibliotek, da det gamle er bygget til en anden befolkningsmængde.

Kommer der til at ske noget med budgettet fremover?

Det er svært at spå, men vi er en kommune under pres rent økonomisk. Det er ikke hensigten, at vi har bygget et nyt kulturhus, på bekostning af andre områder.

For eksempel må vi se, hvordan forbrugsmønsteret er på det nye store hovedbibliotek, om det trækker kunder til fra filialerne. Jeg vil ikke foregribe begivenhederne, men heller ikke udelukke, at vi vil tale om at skære ned på området.

Hvad er bibliotekets vigtigste opgave?

God gammeldags biblioteksbetjening, der har foldet sig ud til en bredere vifte af multimedie.

Har biblioteket et socialt ansvar?

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er der brugere, der kommer der for at få

Hedensted Kommune brugte 272 kroner på biblioteksområdet pr indbygger i 2009 Næstformand Børne- og Undervisningsudvalget Fridtjof Stidsen (K) I er en af de kommuner, der bruger mindst på biblioteket pr indbygger. Hvorfor?

Vi synes, vi får meget ud af de midler, vi bruger, men det handler om sparehensyn. De sidste tal viser gode udlån og gode besøgstal, og det er positivt. Det er selvfølgelig ikke så positivt, at vi må lukke biblioteker i mindre byer. Vi har foretaget en prioritering af midlerne og lukket dem, hvor besøgstallet ikke var så stort.

Hvad er bibliotekets vigtigste opgave?

Formidle viden til borgerne.

Hvad er visionen for Biblioteket i Hedensted Kommune?

Vi skal udvikle mere med, at borgerne selv kommer og forretter deres ærinde.

I Tørring har vi et forsøg, hvor borgerne selv kan aflevere deres bøger uden personale. Det er spændende at prøve af.

Jeg kan også godt se nogle muligheder i mere samarbejde mellem skoler og folkebiblioteker.

Har biblioteket et socialt, kulturelt og uddannelsesmæssigt ansvar?

Det fornemmer jeg ikke med det kend-

skab, jeg har til dagligdagen på biblioteket.

Jeg tror ikke, de har den store rolle der, men jeg er da vidende om, at der kommer borgere og læser dagens avis.

Hvorfor er biblioteksområdet ofte det sted, der først bliver sparet på?

Vi kigger, hvor potentialet er. Hvordan kan vi gøre tingene mest skånsomt over for vores borgere. Vi kan vælge at skære på undervisningen eller hjemmehjælpen eller på nogle biblioteker, der ikke har de store besøgstal, og så har vi har valgt at lukke nogle små biblioteker.

I forhold til at søge viden, så er der også kommet helt andre muligheder i dag.

Børn og unge søger for eksempel viden på nettet.

Skal biblioteket ikke kunne hjælpe med det?

Går de i skole, får de hjælpen der. Det forventer jeg, og det er også den erfaring, jeg har fra mine egne børn.

Kan du se argumenter for ikke automatisk at spare på biblioteket?

Biblioteket er et vigtigt kultursted, hvor man kan søge viden om forskellige ting, så undvære bibliotek kan vi ikke, men det handler hele tiden om at få mest muligt ud af de kroner, vi har at gøre godt med.

Bruger du selv biblioteket?

Ikke så meget. Det er ikke uvilje, behovet er bare ikke så stort.

Louise Askhøj Informationsspecialist i en statsfunktion, Novo Nordisk, 35 år Er du berørt af besparelser?

- Nej. Medicinalindustrien har ikke været specielt berørt af finanskrisen. Det er jo en af de industrier, hvor nedskæringer tager lang tid, og som konjunkturer er lang tid om at påvirke.

Har du nogen forventninger til overenskomstforhandlingerne 2011?

- Nej. Vi har ikke overenskomst, så jeg forhandler selv min løn.

Albertslund Kommune brugte 973 kroner på biblioteksområdet pr indbygger i 2009 Medlem af Kulturudvalget Paw Østergaard Jensen (S) I er en af de kommuner, der bruger mest på biblioteket pr. indbygger. Hvorfor?

Det er et valg. Vi vil have et bibliotek på første klasse, blandt andet for at give børn fra hjem, hvor der ikke er reoler med bøger og computere en chance for at bryde den sociale arv. I Albertslund har vi en særlig befolkningssammensætning.

For eksempel er vi den kommune med næst flest borgere med anden etnisk baggrund. Det er typisk familier, hvor børnene og de unge ikke har egen computer og bøger og slet ikke bøger på dansk i hjemmet. De har ofte heller ikke deres eget værelse. Det giver særlige udfordringer og forpligtelser, hvis vi vil udligne den forskel.

Peter Fjerbæk Bibliotekar, Rebild Bibliotekerne 42 år Er du berørt af besparelser?

- Der er nogle besparelser, men vi er ikke så hårdt ramt. Det meste er noget med opsparingen. Vi skulle have haft et nyt hovedbibliotek, som blev sparet væk. Og de penge vi har opsparet, må vi ikke bruge af.

Hvad er dine forventninger til overenskomstforhandlingerne 2011?

- Jeg tror ikke, der sker det store. Hverken i den ene eller den anden retning. Vi har jo fået noget, og jeg synes ikke, det lyder som om, der er penge i kassen til noget som helst.

▼

en social oplevelse. Jeg oplever, at bibliotekarerne er vældig gode til at smalltalke på en venlig måde.

Har biblioteket et uddannelsesmæssigt ansvar?

Ja, og det lever de op til ved at hjælpe folkeskoleelever, erhvervslivet og studerende med oplysninger.

Hvorfor er biblioteksområdet ofte det sted, der først bliver sparet på?

Man sparer der, hvor man som politiker mener, det gør mindst ondt. Det er vanvittig svært at skulle foretage de prioriteringer. Og så er der mange, der ikke ved, hvad der foregår på biblioteket, og hvad det betyder for lokalsamfundet. Biblioteket bliver jo brugt som forsamlingshus.

Det kan være svært at få synliggjort, hvilken betydning det har, og så kommer det ikke med i betragtning.

Bruger du selv biblioteket?

Ikke så meget, men tror jeg kommer til at bruge det mere nu med det nye kulturhus.

bibliotekspressen 19 · 2010

17

Henrik Wendt Leder af it-afdelingen, Tårnby Kommunebiblioteker, 55 år Er du berørt af besparelser?

- Ikke personligt, men mit bibliotek er berørt af besparelserne.

Vi har mistet en filial i år og så ryger der nogle medarbejdere i den forbindelse. Men jeg synes ikke, jeg er berørt af det direkte, for det har ikke nogen indflydelse på mit arbejde, at der lukker en filial.

Hvad er dine forventninger til overenskomstforhandlingerne 2011?

- De er lave. Nu fik vi jo rimelig meget sidste år, og forrige år var jeg også så heldig som akademiker at få en rimelig klat. Så jeg forventer ikke at få så meget denne gang.

Helle Laursen Bibliotekar, NOTA, 47 år Er du berørt af besparelser?

- Ikke direkte men der er besparelser i vores organisation og der har også været fyringsrunder. Så ja, et eller andet sted er jeg jo.

Hvad er dine forventninger til overenskomstforhandlingerne 2011?

- Jeg håber selvfølgelig, at jeg får mere i løn, men mine forventninger er ikke ret store i forhold til, hvad der kan komme ud af forhandlingerne. Måske kunne man få andre ting end lige netop penge- for eksempel nogle blødere ting.

18

bibliotekspressen 19 · 2010

Udover et socialt ansvar har biblioteket et kulturelt og uddannelsesmæssigt ansvar?

Helt klar, det er vi meget bevidste om.

En af de gode ting fra kulturministeriet er Carina rapporten (rapport om folkebibliotekernes fremtid, red.). Der er gode anvisninger til, hvad man kan lave i et bibliotek. For eksempel at der skal være et kreativt rum og et læringsrum. Vi er en by med 1.500 ungdomsboligere og har prioriteret at indrette flere studierum.

Hvad er bibliotekets vigtigste opgave?

Det er svært at skille en opgave ud, men for mig er det at tilbyde alle børn og unge et læringsmiljø på en god og afslappet måde på deres niveau. Hvor der er kvalificeret uddannet personale.

I hvilken retning ser du udviklingen for Albertslund Kommunes bibliotek?

I retning af de anbefalinger, der er i Carina rapporten. Vi har også overvejet borgerservice, men aftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen, hvor den digitale borgerservice bliver flytter til centrale centre spænder lidt ben for de tanker. Min holdning er, at folk alligevel vil komme på for eksempel biblioteket og stille spørgsmålene.

Hvordan ser bibliotekets budget ud fremover?

I 2011 til 2012 skal vi spare 2,6 millioner på biblioteket. Det betyder blandt andet, at omkring seks stillinger nedlægges. Vi er ude i en slem sparerunde på alle felter også på kulturen. De borgerlige krævede, at vi skulle skåne børneområdet og i stedet skære massivt på kulturen. Socialdemokraterne er uenig i, at besparelser på kultur ikke rammer børnene.Kultur og børn hænger uløseligt sammen, ikke mindst her i Albertslund. Det synes vi ikke, men det er en stående diskussion i vores lokale andedam.

Hvorfor er biblioteksområdet ofte det sted, der først bliver sparet på?

Det er fordi, der er nogle, ikke mindst borgerlige partier, der mener, at biblioteksvæsenet er elitært og noget, der appellerer til dem, der i forvejen har ressourcer. Der er også mennesker, der mener, at biblioteket kun bør være bøger.

Men vi er nødt til at følge med tiden og tilbyde de ting, der er efterspørgsel på og som er nødvendige, hvis vi skal gøre en forskel for unge menneskers uddannelse.

Bruger du selv biblioteket?

Jævnligt. sb@bf.dk

Højdespringere 1.Albertslund Kommune 2009: 973 2010: 946 2.Herlev Kommune 2009: 947 2010: 1000 3. Helsingør Kommune 2009: 808 2010: 867 4. Tårnby Kommune 2009: 778 2010: 796 5.Glostrup Kommune 2009:775 2010:732

Bundskrabere 1.Hedensted Kommune 2009: 272 2010: 285 2.Odder Kommune 2009: 299 2010: 300 3. Rebild Kommune 2009:301 2010: 305 4.Ikast-Brande Kommune 2009: 324 2010: 335 5.lejre Kommune 2009:326 2010: 339 Tallene fra 2010 er endnu kun de budgetterede tal. Det endelige tal vil ifølge Danmarks Statistik sandsynligvis se anderledes ud. Da ekstra bevillinger, projektpenge og så videre ikke er regnet med. Baggrunden for denne artikel er derfor tallene for 2009.

Kilde: De Kommunale Nøgletal fra Indenrigsog Sundhedministeriet.

Sådan kommer arbejdspladsen videre efter en fyringsrunde Er det de »rigtige« kolleger, der er tilbage? Kommer der flere fyringer? Og kan man stole på ledelsen igen? Spørgsmålene er mange efter en fyringsrunde, men klare svar gør det lettere at komme videre. af SABRINE MØNSTED

En fyringsrunde gør altid ondt. Ofte ikke kun på dem, der må forlade deres job, men også på dem, der bliver tilbage.

Erhvervspsykolog cand. psych.aut. fra ArbejdsmiljøCentret i Randers, Mette Mikkelsen har hjulpet mange virksomheder og institutioner efter, at en fyringstornado har fejet igennem arbejdspladsen og efterladt medarbejdere tilbage med en masse spørgsmål og en tabt tillid til ledelsen.

- Der opstår usikkerhed om, hvorvidt kaptajnen overhovedet er i stand til at styre skuden sikkert i havn, eller om der ryger flere over bord undervejs, siger hun for at give et billede af de følelser, man kan have, når en fyringsrunde har ramt ens arbejdsplads.

- Det kan få folk til at søge væk fra arbejdspladsen, selv om fyringerne i realiteten er overstået, men tilliden er væk.

Hun peger på Danmarks Radio som et eksempel på et sted, hvor hun ser mange dygtige medarbejdere forlade stedet oven på sparerunder og fyringer.

- Der kan være efterdønninger i en organisation i lang tid efter en fyringsrunde. Dem på gulvet er bange for, om det er dem næste gang. Der kommer også mere skyllerumssnak, højere sygefravær,

det psykiske arbejdsmiljø bliver dårligere, og folk søger væk fra den synkende skude, siger Mette Mikkelsen.

Med fagtermer forklarer hun det med, at den sociale kapital bliver mindre.

Altså alt det, der er imellem os, som ikke har med penge at gøre, men som gør os i stand til at arbejde sammen, tro på hinanden og dele viden. Den svinder ind.

- Folk begynder at rage opgaver til sig og passe på deres egen lille produktion.

Alt det moderne ledelse går på - at dele viden, støtte hinanden og danne netværk forsvinder, når man er truet på sit levebrød, siger hun.

Men hvad skal der så til for at rejse sig efter en fyringsrunde?

Klar besked Det vigtigste for at komme videre er ifølge Mette Mikkelsen, en god forklaring på, hvorfor fyringerne sker. For kender man ikke præmissen, så ved man praktisk taget ikke, hvornår det kan ske igen.

Problemet er ofte, at de sande forklaringer ikke kommer frem i dagens lys.

- Nedskæringer, færre ordrer og finanskrise er alle rationelle forklaringer, vi kan forstå, men de giver ikke svar på, hvorfor det lige er mig eller min kollega, der må bøde for det. HR chefer har en forbandet vanskelig opgave i at få formidlet en fyring med en så klar præmis som mulig. De må holde sig til den overordnede forklaring, for de kan ikke gå ind i det felt, der handler om for højt sygefravær, eller at kollegerne eller chefen er trætte af dig. Det vil jo aldrig blive godtaget af en fagforening som reel fyringsgrund, siger Mette Mikkelsen, der selvfølgelig mener, at der skal være en god grund til en fyring, og at det er de arbejdsmarkedsretlige regler, der definerer, hvad der er en fyringsgrund. Men samtidig ser hun, at det kan spænde ben for, at den enkelte og de tilbageværende

kolleger kan finde mening i opsigelsen, fordi man får en anden forklaring end den, der reelt er grunden. For dem, der er tilbage, ender det med at blive gætværk. »Hun blev fyret, fordi hun brokkede sig, eller hun blev ikke fyret, fordi hun er venner med chefens lillesøster.« Og i realiteten kan det hindre folk i at forbedre sig.

- Jeg vil hellere vide, hvad det egentlig handler om end ikke at vide det, så kan jeg gøre noget ved det. Personlighed kan måske ikke ændres, men det kan adfærd.

Udover, at grunden til fyringerne skal være klokkeklar, skal ledelsen give plads til, at medarbejderne snakker om det, der er sket, ellers opstår spøgelseshistorierne.

Ledelsen kan for eksempel sige »virksomheden er i chok nu, og hele næste uge har I mulighed for at ringe og snakke om det.», siger Mette Mikkelsen, der også peger på, at arbejdspladsen bør få en jobkonsulent eller en erhvervspsykolog ud, som kan pege på, hvad der skal ske nu. For dem, der er blevet fyret handler det konkret om, hvorvidt de er medlem af en a-kasse, og at acceptere det gør ondt. Men samtidig skal de også se hvilke muligheder en fyring kan åbne op for, så de kan begynde at bevæge sig ind i fremtiden. n

bibbibli sb@bf.dk

Gode råd til ledere • Giv plads til at snakke om det • Gør klart for alle hvad der er den relle grund til fyrringen.

• Få en jobkonsulent eller ervervspsykolog ud på arbejdspladsen

bibliotekspressen 19 · 2010

19

Generalforsamlingen vedtog efter en livlig debat at foretage en lille ændring i princip og Arbejdsprogrammet. Den handlede om, at forbundet også skulle arbejde for at etablere netværk for tillidsrepræsentatnerne.

En skilsmisse til mor og far og en børnebog til ungerne Hvad sker der med bibliotekarernes faglighed, når de også skal arbejde i borgerservice? Hvordan skaffer vi nye ledere? Og hvad med ytringsfriheden? Det var nogle af de emner, der blev taget op på generalforsamlingens talerstol. tekst: ANETTE LERCHE Foto: JAkOb bOsERup

Efter en ganske stille lørdag, hvor hverken den mundtlige eller skriftlige beretning gav anledning til kommentarer, var talelysten væsentlig større søndag formiddag, da Bibliotekarforbundets Princip- og Arbejdsprogram skulle debatteres.

Princip- og Arbejdsprogrammet er det program, som hovedbestyrelsen skal arbejde ud fra i 2011 og 2012. Det er formuleret af den nu afgående hovedbestyrelse, 20

bibliotekspressen 19 · 2010

og det skal godkendes af generalforsamlingen.

Bibliotekspressen har samlet et udpluk af de over 40 indlæg, der kom fra talerstolen. Dagens temaer var især: tillidsrepræsentanter, arbejdsløshed, bibliotekaruddannelsens kvalitet, lederrekruttering, Bibliotekarforbundets økonomi og medlemstal og fagligheden, der er under pres på grund af borgerservice.

Per Kjær, Århus Kommunes Biblioteker - Det er stadig dejligt at være medlem af Bibliotekarforbundet. Men jeg er ikke sikker på, at Bibliotekarforbundet er realistisk omkring rekruttering af nye medlemmer.

De budgetterede tal for medlemsfremgang overstiger det antal nye bibliotekarer, der vil blive uddannet på bibliotekaruddannelserne. Og hvis vi mangler 100 medlemmer, så mangler der en halv million i budgettet.

Helle Mortensen, Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne - Jeg vil minde om, at vi ikke kan tage retten til fri og lige adgang til information for givet.

Vi har haft et debatarrangement om krigen i Afghanistan i Lyngby, og her fik vi ordre om at fjerne plakaterne for arrangementet, fordi plakaterne var faldet nogle borgere fra brystet. I kan læse om alle sagens detaljer i Bibliotekspressen.

Det er en vigtig sag, og vi drøfter blandt kommunens personale, hvordan vi skal håndtere den.

Det er derfor vigtigt at understrege, at Bibliotekarforbundet kæmper og står for den fri og lige adgang til information.

Jytta Eriksen, Jammerbugt Bibliotekerne - Vi skal have fokus på vores faglige integritet. Det er vigtigt, at Bibliotekarforbundet og hovedbestyrelsen står bag os, der arbejder på bibliotekerne.

Det, at være bibliotekar, er et fag, vi gør godt. Men det er vigtigt, at vi fastholder vores troværdighed over for lånerne. Vi kan ikke diskutere skilsmisse med forældrene om formiddagen og låne børnebøger ud til deres børn om eftermiddagen.

Jytta Eriksens indlæg fik blandt andet Pernille Drost på talerstolen.

- Jeg er glad for Jytta Eriksens kommentar, for det emne hun tager op bliver en af mine kæpheste de næste to år. Folkebib-

lioteket er hårdt prøvet, og der er mange besparelser, og så tør man måske ikke sige fra, når der kommer opgaver omkring borgerservice. Men vi skal holde fast i, at vi skal gøre det, vi er gode til. Der er forskel på en blanket og en bog. Jeg er blevet anklaget for at stå lidt for meget på bremsen over for borgerservice. Men det her er netop et område, hvor jeg som formand bedre kan sige nej, end I kan på bibliotekerne. Min holdning er, at det er ok med borgerservice, men det skal gøres intelligent, og der er ingen tvivl om, at en del borgerserviceopgaver gøres bedre af hk-personale.

Finn Petersen, Københavns Biblioteker - Lederforum er væk, og det er helt i orden, for der kom kun én til den generalforsamling, hvor det vedtog at nedlægge sig selv. Det ved jeg, for det var mig, der mødte op. Men mit spørgsmål er, hvad gør I nu for lederne?

Kasper Bøgh Pedersen Danmarks Tekniske Info.center - Jeg savner mere om tillidsrepræsentanterne i Princip- og Arbejdsprogrammet.

Tillidsrepræsentanterne er forbundets trumfkort, og de er sindssygt dygtige.

Det er ikke nok, at hovedbestyrelsen siger, at Bibliotekarforbundet prioriterer tillidsrepræsentanterne. Det skal også kunne læses.

Kasper Bøgh Pedersens indlæg fik flere hovedbestyrelsesmedlemmer på talerstolen. Blandt andet understregede både Mette Kjeldsen Sloth og Søren Kløjgaard vigtigheden af tillidsrepræsentatnerne.

Simon K. Friberg, Rambøll - Vi skal tænke nyt og se på, hvad brugerne og erhvervslivet kræver af os. Skolen er for dårlig – vi skal skabe innovative bibliotekarer, der kan producere viden og ikke bare administrere den. Bibliotekarer, der skaber kultur og ikke bare bevarer den.

- Det Informationsvidenskabelige Akademi er starten af værdikæden, og hele værdikæden er en faldende kurve. Vi kan ikke skabe værdier og producere viden uden at udvikle vores faglighed.

Simon Fribergs indlæg startede en debat om IVA’s kvalitet, hvor blandt andet hbkandidat Tine Jørgensen gik på talerstolen og understregede, at en god uddannelse også er de studerendes ansvar.

Lone Hedelund Henriksen Århus Kommunes Biblioteker - Det bliver svært at finde de kommende biblioteksledere, når der ikke længere er et vækstlag på bibliotekerne at rekruttere fra.

Vækstlaget er væk, fordi mellemlederne er ved at forsvinde nu, hvor man indfører teamledere i stedet, som hverken har personale- eller økonomiansvar. Mentornetværket var godt, men vi skal gøre endnu mere.

Og hvad med et netværk for de arbejdsløse? Jeg har oplevet, at vi får jobansøgninger fra unge, der har haft en periode, hvor de helt har forladt faget for at gå med post eller stå i en butik, som så søger tilbage nu.

Dengang jeg var ledig, havde jeg stor gavn af et netværk, og det synes jeg, at vi skal skabe for de ledige igen.

Lone Hedelunds indlæg fik flere hbmedlemmer til at komme med deres holdning til de arbejdsløse. Og her var forbundets hjælp og karreirerådgivning vigtigt, sagde de. n

▼

Har man overvejet administrative fællesskaber? Hvad gør man for at undgå, at Bibliotekarforbundet på sigt bliver en for lille fagforening?

bibliotekspressen 19 · 2010

21

Regnskabet stemte, og kontingentet fastfryses Også de kommende to år holder bibliotekarforbundet kontingentet i ro, og efter gennemgangen blev der spurgt til forbundets overlevelse i forbindelse med det faldende medlemstal.

Finanskrisen sætter sit præg og ved gennemgangen af regnskabet for 2008 kunne formand Pernille Drost konstatere, at kursfald har betydet manglende indtægter på 600.000 kroner, ligesom færre stillingsopslag i 2009 har givet 500.000 kroner færre i indtægter.

Hovedbestyrelsen har vedtaget, at kontingentet skal holdes i ro, og det er også en udfordring. I den forløbne periode er der sket tilpasning i form af et par afskedigelser i sekretariatet.

Da Pernille Drost havde aflagt regnskab, gik Karen Marie Iversen, Det Kongelige Bibliotek på talerstolen og spurgte: - Når man ser på revisorernes kommentarer, så er medlemstallet et problem. Hvad gør vi for at overleve som forbund? Og kan vi overleve som forbund?

Hertil svarede formand Pernille Drost: - Det er en præmis, vi hele tiden arbejder med i Bibliotekarforbundet. Vi sætter hele tiden ind mange forskellige steder. Som det 22

bibliotekspressen 19 · 2010

er lige nu har der været en medlemsnedgang på grund af pensionering, men den har faktisk været lidt lavere, end vi havde forventet.

Folk trækker den lidt længere med pensionering. Men vi skal være opmærksomme på, hvor mange vi får ind i forbundet i forhold til, at der nu er flere, der tager uddannelsen. Vi følger dette, rigtig, rigtig tæt.

Vi holder øje med det kvartalsvis. Jeg hører folk sige, at »vi vil gerne have vores egen fagforening«. Men der er ingen tvivl om, at den kontingentfastfrysning, vi har, betyder, at det strammer mere til økonomisk . Vi ligger blandt de højere kontingenter, fordi vi er en lille forening. Det har faktisk betydet, at vi har måttet afskedige to administrative medarbejdere i 2010.

Men vores brandingkampagne er et af de steder, hvor vi siger: Lad os bygge nogle vindmøller i stedet for at bygge læhegn.

Så vi får brandet vores uddannelse og fagområde, og hvis de synes vores fagområde er interessant, så er jeg ikke i tvivl om, at de også finder os interessante.

Vi kan ikke ændre på, at folk går på pension.

Camilla Sejerø, hb-medlem og ansat på Odense Centralbibliotek sagde: - I ved ligeså godt som jeg, at mange af de nyansatte ikke er bibliotekarer. Prøv at lokke dem med ind i klubberne, så vi gør en indsats for at få de nye ind i folden.

Aktionsfondens regnskab blev også godkendt. Aktionsfonden har som følge af kurstab haft et ikke realiseret tab på tre millioner i 2008.

Aktionsfondens er forbundets strejkekasse, og den ejer Bibliotekarforbundets hus, så forbundet reelt betaler husleje til strejkekassen.

På generalforsamlingen fremhævede Aage Hedley Petersen fra Fredensborg Bibliotekerne de politiske revisorers anmærkning til det årlige driftstilskud på 570.000 kroner fra Aktionsfondet til Bibliotekarforbundet.

Den overførsel blev dog vedtaget i sin tid af generalforsamlingen, og nu vedtog generalforsamlingen igen, at sådan skal det også fortsat være, så dermed bliver der ikke fremover kritiske anmærkninger om dette i regnskabet. hermann

Vedtægter til urafstemning Når Bibliotekarforbundets medlemmer skal vælge den kommende hovedbestyrelse, skal de samtidig tage stilling til en lang række forslag til vedtægtsændringer. De samles dog under ét afstemningspunkt, så man som medlem slipper for at krydse af i for mange felter.

Bibliotekarforbundets generalforsamling havde ingen indsigelser mod hovedbestyrelsens vedtægtsændringer, der langt hen ad vejen handler om at ændre små detaljer i vedtægterne uden nogen praktisk betydning. Et af de vigtigste ændringsforslag vil dog fremover, hvis det vedtages, give generalforsamlingen mere magt. Et rettidigt forslag til vedtægtsændringer vil kunne vedtages af generalforsamlingen, hvis 2/3 af generalforsamlingen er for forslaget uden, at skulle sendes til urafstemning. Men hvis blot 20 procent af generalforsamlingens deltagere forlanger det, skal forslaget alligevel til urafstemning blandt medlemmerne.

Du kan læse mere om vedtægtsændringerne i Bibliotekspressen nummer 17 på side fem. lerche

Farvel til Mette Kjeldsen Sloth Ikke færre end 16 år som medlem af hovedbestyrelsen, heraf 11 år som næstformand blev det til. Men så mener Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Bibliotek også, at det er på tide at holde op. Derfor havde forbundet på festlig vis arrangeret en reception i forbindelse med generalforsamlingen i Nyborg.

- Jeg tror ikke, jeg kender ret mange andre end dig, der har så meget politisk tæft, sagde formand Pernille Drost blandt andet til Mette Kjeldsen Sloth, der var tydeligt rørt over både blomster og verbale roser.

- Du er i den grad gået i brechen for tjenestemændenes lønforhold, og du har fået forbedret lønforholdene, sagde Pernille Drost, mens der lød et »yes« fra Statsgruppen.

Pernille Drost fremhævede også, at hun venter at se Mette Kjeldsen Sloth som aktiv i den stadigt voksende seniorfaggruppe, ikke mindst på kommende generalforsamlinger.

Også Lis Nielsen fra Det Kongelige Bibliotek fremhævede et godt samarbejde gennem seks år i hovedbestyrelsen og sagde, at Mette Kjeldsen Sloth har været med til at uddanne rigtig mange tillidsrepræsentanter.

- Mette, du har lært os alle noget om tjenestemænd og om pension, og du har lært os at agere. Du har sagt, at tjenestemænd ikke levner, når de er ude offentligt, så der er blevet spist op!

- Jeg har haft det som en fisk i vandet, og jeg har altid godt kunne lide at forhandle, sagde Mette kjeldsen sloth glad og tydeligt rørt under receptionen i Glassalen på Hotel Nyborg strand. Foto: Jakob boserup

Også Marit Skovbakke Juhl fra HerlevBibliotekerne gav Mette Kjeldsen Sloth rosende ord med på vejen på vegne af TRkollegiet og sagde blandt andet: - Jeg ved godt, at du fortsætter på Frederiksberg Bibliotek. Så nu bliver det interes-

sant at se, om du kan finde ud af at være bibliotekar.

Bibliotekspressen bringer i et kommende nummer et interview med Mette Kjeldsen Sloth. n hermann

HOVEDTELEFONER BREDT UDVALG TIL SMÅ OG STORE ØRER www.sundsound.dk

NY MUSIK BØR IKKE GEMMES VÆK - KØB LYTTEPOSTER, CD AFSPILLERE OG HOVEDTELEFONER HOS SUND SOUND Sund Sound ApS tilbyder professionel rådgivning samt salg af alle former for audio- og videosystemer til bibliotekerne

SUND SOUND APS VED KLÆDEBO 18 | 2970 HØRSHOLM 45 76 18 88 | MAIL@SUNDSOUND.DK

bibliotekspressen 19 · 2010

23

De røde stemmekort blev brugt på Generalforsamlingen om søndagen. Pernille Drost var i sin egenskab af formand en flittig gæst på talerstolen hele weekenden.

Formanden om finanskrise og Økonomisk krise, stigende ledighed og en kampagne for at øge optaget på bibliotekaruddannelserne.

Det var blot nogle af emnerne, som Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost berørte i sin mundtlige beretning, som vi her bringer uforkortet.

Samtidig satte hun også fokus på bibliotekarernes faglighed og både danskernes digitale bibliotek og borgerservice blev nævnt.

På sidste generalforsamling fremlagde den daværende bestyrelse forslag til et nyt navn til forbundet. Der var diskussion om, hvorvidt »en bibliotekar, er en bibliotekar er en bibliotekar« og hvad der skulle stå på gravstenen, når den tid kom. Navnet Viden & Kultur blev ikke stemt hjem, men det gav en vigtig debat, hvor faglig identitet, generationsforskelle, uddannelsesbaggrund og forbundets fremtid blev hvirvlet op. Og det 24

bibliotekspressen 19 · 2010

har helt sikkert været et væsentligt element i de tiltag, forbundet har taget de seneste to år i forhold til medlemsrekruttering og fastholdelse og branding af forbundet generelt. For vores udfordringer som forbund og som fagområde er ikke til afstemning – de er konstante faktorer, vi er nødt til at reagere på.

Det er næsten skræmmende, så anderledes vores hverdag og arbejdsliv ser ud i dag i forhold til for to år siden, hvor vi sidst havde generalforsamling. For to år siden kunne jeg aflægge beretning for de forudgående år og fortælle om en overenskomstforhandling, der gav 12,8 procent i lønstigninger og medlemmer, der på det private arbejdsmarked stod med to job på hænderne. Og selvom den økonomiske stagnation havde sat ind i 2008 tror jeg ikke, vi kunne forestille os, hvor hurtigt det ville gå ned af bakke.

I dag oplever vi, at finanskrisen eller den økonomiske krise, har sat sine tydelige spor rundt omkring på arbejdspladserne. Det mærker vi alle mere eller mindre i hverdagen uanset arbejdsplads. På det offentlig område er bremsen trukket, og specielt den kommunale sektor skal spænde livremmen ind.

I oktober 2010 udmeldte KL besparelser på mindst 5.000 stillinger blot på det administrative område i kommunerne i 2011. Danmarks Lærerforening taler eksempelvis om nedlæggelse af 1.000 lærerstillinger – og sådan kunne man fortsætte.

Også folkebibliotekerne er skåret ind til benet – både i 2008 og 2009 blev der

skåret drastisk, og det er fortsat i 2010 og senest i budgetterne for 2011, hvor 80 procent af kommunerne har planlagte besparelser på området. Bibliotekarforbundet følger udviklingen tæt – blandt andet takket været indberetninger fra vores tillidsrepræsentanter. Her og nu siger vores tal, at i hvert fald 45 bibliotekarstillinger forventes sparet væk enten ved naturlig afgang eller ved deciderede afskedigelser.

Samtidig lægges der op til, at der spares 24 fysiske biblioteker væk.

Samme situation ser vi på de statslige biblioteker, der sammen med resten af undervisningsområdet skal spare, nedlægge stillinger enten ved afskedigelser eller frivillige ordninger. Og netop afskedigelser har været den ubehagelige forskel i forhold til sidste generalforsamlingsberetning, hvor jeg kunne sige, at det var stillinger, der ikke blev genbesat. Nu oplever vi så begge dele. Jeg ved godt, at det er hele den offentlige sektor, der skal spare.

Men det er stadig nødvendigt, at vi arbejder og kæmper for bibliotekerne generelt.

Finanskrisen har også ramt Bibliotekarforbundets medlemmer på det private arbejdsmarked. Hvor det private for få år siden var det forjættede land med høje lønninger, hjemmearbejdsplads og frugtordning er det nu blevet til et ustabilt arbejdsmarked med markant downsizing.

Heldigvis er vores medlemmer ikke ramt i ligeså stort omfang, som man kunne have frygtet, når man sammenligner med eksempelvis ingeniører og konsulentbranchen.

Salen var stille og lyttede koncentret på generalforsamlingens første dag. Hovedbestyrelsen havde også tid til at hygge sig lidt undervejs i programmet.

Men der har været både små, mellemstore og større virksomheder blandt dem, der har afskediget bibliotekarer.

- Så det er ikke overraskende, at ledigheden er steget støt igennem 2009 og 2010.

Bibliotekarerne var forskånet et langt stykke hen ad vejen, men i foråret 2010 steg dimittendledigheden. I efteråret 2010 holdt ledigheden for alle Bibliotekarforbundets medlemmer sig på omkring 3,1 procent, og igennem hele krisen har ledigheden ikke sneget sig højere op end 3,2 procent.

De, der har været hårdest ramt af krisen, har været medlemmer, der er under 30 år samt dimittenderne. Men det er vigtigt at huske, at de nedskæringer, der generelt har præget biblioteksverdenen, også er blevet camoufleret ved naturlig afgang, manglende genbesættelse af ledige stillinger og ansættelsesstop. Samtidig er der mange forskellige aktiveringstilbud, der også camouflerer den forholdsvis lave ledighed. Alle berørte medlemmer får rådgivning og vejledning i forbindelse med eventuel afsked, og Bibliotekarforbundet har deltaget i en række forhandlinger for nogle af de afskedigede medlemmer. Derudover har vi et tæt samarbejde med vores a-kasse AAK. Og derfor kommer det til at lyde yderst mærkværdigt, når jeg fortæller at samtidig med, at vi registrerer en stigning i ledigheden, arbejder vi samtidig for at øge antallet af studerende på de bibliotekariske uddannelser, fordi der vil komme en mangel på medarbejdere, når den store pensionsbølge sætter ind.

biblioteker, som var en god prøveballon for det videre arbejde og fik rigtig god opbakning af bibliotekarerne på de pågældende biblioteker. I 2010 øgede IVA deres indsats i forhold til at få flere til at søge ind på bibliotekaruddannelsen og fik øget antallet af ansøgere med 37 procent. Derudover er der ansøgerne på Syddansk Universitet. Så vi håber, at den øgede tilgang fortsætter, så vi har nok nyuddannede til at erstatte dem, der går på pension.

Stigende efterspørgsel på Bibliotekarforbundets rådgivning I de sidste to år har Bibliotekarforbundet mærket en stigende efterspørgsel på vejledning om jobmuligheder og jobskift. Derfor har vi øget ressourcerne til karriererådgivning, så vi nu har to karriererådgivere. Med stadig flere jobskift internt i organisationerne og flere skift mellem sektorer, mærker vi et stigende behov for rådgivning i forbindelse med karrierevalg. Omkring 100 medlemmer benytter hvert år vores tilbud om individuel karriererådgivning. Hertil kommer MentorNetværk, Dimittendmøder, jobworkshops og andre tiltag, som også handler om job og karrierevalg.

Men det der fortsat fylder mest, når det drejer sig om rådgivning og vejledning, er naturligvis stadig rådgivning om lønog ansættelsesvilkår, hvor vore juridiske medarbejdere i de seneste to år har haft kontakt med over 1.200 medlemmer. I nogle tilfælde har det været nødvendigt, at Bibliotekarforbundet har ført sager mod arbejdsgiverne.

Helt konkret – i kroner og ører - har Bibliotekarforbundet hentet 3,6 millioner kroner til medlemmer i forbindelse med afsked, manglende løn eller pension i generalforsamlingsperioden.

▼

ledighed

På længere sigt skal vi rent faktisk forberede os på en mangel på bibliotekaruddannede, selvom vi ser en nedgang af stillinger i øjeblikket. Om fem år vil cirka 30 procent af medarbejderne i de fleste offentlige biblioteker være 60 år og derover, svarende til omkring 1.400 personer. Og det er ikke sandsynligt, at alle disse stillinger bliver nedlagt.

Samtidig udklækkes der på nuværende tidspunkt omkring 120 bibliotekarer/kandidater pr. år, fra bibliotekaruddannelserne.

Af disse forventes cirka halvdelen at gå til privatsektoren med videre. Det vil sige, at der produceres 60 dimittender pr. år til den offentlige bibliotekssektor eller i alt 300 bibliotekarer på fem år. Så der vil være mange bibliotekarstillinger, der ikke uden videre kan erstattes af andre bibliotekaruddannede. Derfor bliver man nødt til at rekruttere blandt andre akademikere, men det er ikke nok. For bibliotekssektorerne bliver ikke alene om at mangle arbejdskraft. Alle andre offentlige arbejdspladser for eksempel gymnasier, folkeskoler, socialrådgivere og universitetsområdet kommer også til at mangle og institutionerne komme alle konkurrere mod hinanden. Det er også en problematik, der anerkendes og bliver diskuteret hos de offentlige arbejdsgivere. For der bliver rift om de dygtige medarbejdere. Der er derfor behov for at skabe et bedre rekrutteringsgrundlag for folke- og forskningsbibliotekerne, selvom det er et paradoks.

Konkret har Bibliotekarforbundet det seneste år samarbejdet med Danmarks Biblioteksforening om at få fokus på problemet hos bibliotekslederne og planlægger en kampagne i det kommende år for at få flere til at vælge en karriere som bibliotekar eller informationsspecialist. Samtidig lavede Bibliotekarforbundet en minikampagne på fire

bibliotekspressen 19 · 2010

25

På generalforsamlingens første dag blev de vedtægtsændringer, der nu er sendt til urafstemning gennemgået.

Desværre er det ikke alle medlemmer, der er opmærksomme på den rådgivning, som Bibliotekarforbundet giver i forhold til job og arbejdsliv. Og får derfor heller ikke fuld valuta for kontingentet. Det gælder især de medlemmer, som ikke har nogen tillidsrepræsentant eller ikke har fagfæller blandt kolleger, typisk på det private område. Dette har været et indsatsområde i sekretariatet, og i foråret 2010 kontaktede Bibliotekarforbundets konsulenter så vidt muligt alle privatansatte medlemmer på telefonen og fortalte om de rådgivningsmuligheder, der er.

Samtidig mindede vi om Privatgruppens fyraftensmøder og lancerede samtidigt et nyt produkt – en lønservicepakke, som vi udsender fra Bibliotekarforbundet, når man står over for at skulle forhandle løn.

I alt 75 medlemmer har indtil nu tilmeldt sig denne service. Samtidig kunne vi registrere en klar fremgang i tilmelding til de nævnte arrangementer. Og netop arrangementerne er en væsentlig del af Bibliotekarforbundets arbejde og supplement til den traditionelle rådgivning.

Bibliotekarforbundets arrangementer Når mennesker mødes, så sker der noget.

Når man er med til et af vores arrangementer, oplever man helt konkret, at man er en del af et fagligt fællesskab: Bibliotekarforbundet som et samlingspunkt, hvor man mødes på tværs af sektorer, arbejdsopgaver og alder. Det kan også være en god inspiration netop i en tid, hvor kursuskontoen ikke bugner af penge. Jeg tror, det er vigtigt at give sig tid til en sådan faglig refleksion – måske især i en krisetid – hvor det gælder om at tænke nye veje for sig selv og andre.

I generalforsamlingsperioden har der været over 5.000 deltagere til fyraftensmøder, fag26

bibliotekspressen 19 · 2010

gruppekonferencer, TR-kurser og mange andre arrangementer.

Der er flagskibet, Fagligt Landsmøde, som hvert andet år mønstrer cirka 400 deltagerne. Her hører vi fra deltagerne, at de både får et fagligt boost, bliver udfordret og overrasket, og at de samtidig nyder det sociale samvær med kollegerne: god faglig fællesnak og networking.

Og når op imod 500 deltagere samles til vores kurser Introduktion til Bogsæsonen rundt omkring i landet, får man her »en litterær blodtransfusion«, som en deltager formulerede det ved sidste års arrangement.

Et værdifuldt input, som man kan bruge umiddelbart i sin formidling i mødet med brugerne. 80 procent af deltagerne har været med til arrangementet tidligere – og har altså valgt at komme igen.

Som mange andre, der afholder kurser, konferencer og gå-hjem-møder, har vi godt kunne mærke, at det kræver noget særligt for at tiltrække deltagere. Vi er opmærksomme på, at der er behov for, at der også bliver holdt arrangementer i provinsen – desværre har vi oplevet, at vi har måttet aflyse på grund af for få tilmeldinger. Vi arbejder hele tiden på at udvikle vores arrangementskoncepter, og som noget helt nyt har vi prøvet at indføre morgen-arrangementer til at supplere gå-hjem-møderne, og det er blevet rigtig godt modtaget. Hverdagen er for mange, både privat og arbejdsmæssigt, præget af stor travlhed, mange projekter og fuldt tryk på kedlerne.

Netop i det lys er det altid en fornøjelse, både for os som arrangører og forhåbentlig også for jer, som deltagere, at være en del af en god fælles oplevelse, hvor man konkret får og giver ny viden, inspiration og indsigt.

Vi er glade for, at så mange medlemmer kommer til vores arrangementer – både

til Bibliotekarforbundets og til de mange arrangementer, som vores faggrupper og ansættelsesgrupper står for. Det vidner om et stærkt fagligt engagement, og vi vil fortsætte med at tilbyde et varieret udbud af arrangementer i Bibliotekarforbundets regi og dermed give vores bidrag til jeres kompetenceudvikling, som i sidste ende kan være afgørende for nye jobmuligheder og udvikling af dit nuværende job.

Bibliotekarforbundets overenskomster Nu kommer vi så til nogle af knasterne i generalforsamlingsperioden, som også trækkes med ind i den næste periode. De kommende overenskomstforhandlinger i 2011 ser ud til at blive under de vanskeligste betingelser i mands minde. Hovedbestyrelsen har i 2009 og 2010 og senere sammen med vores tillidsrepræsentanter udtaget krav til de kommende overenskomstforhandlinger.

Kravene er udtaget i lyset af den nuværende økonomiske situation og vil få forhandlingerne i 2008 med en samlet ramme på 12,8 procent til at ligne en jubelfest.

En yderligere udfordring – og nu bliver det teknisk dette her – er, at vi som lønmodtagere på forhånd har en gæld til de offentlige arbejdsgivere på grund af den såkaldte reguleringsprocent. Reguleringsordningen skal sikre, at det offentlige område ikke sakker bagud i forhold til det private arbejdsmarked. Men på grund af den bratte opbremsning i økonomien overhalede de offentligt ansatte, de private i den procentvise lønudvikling.

Så organisationerne »skylder« inden starten på forhandlingerne 1,5 procent på det kommunale/ regionale område, mens det på statens område forventes, at vi her skylder mellem 1,1 og 2,3 procent. Denne gæld betyder, at der stort set ikke er noget at

forhandle om i år et af den næste overenskomstperiode.

Det er Bibliotekarforbundets såvel som AC’s forventning, at vi og arbejdsgiverne samlet har en fælles interesse i at få lavet en overenskomst, der i det andet år giver nogle resultater til vores medlemmer, som gør, at medlemmerne alt andet lige vil stemme resultatet hjem.

Mit bud vil være, at vi får en toårig overenskomstperiode ved denne forhandling. Så følger vi dels det private område, dels er der større mulighed for, at der så kan være håb om, at den økonomiske situation er ændret til det bedre, når vi når til næste forhandlingsrunde.

Lønkommissionens redegørelse Under overenskomstforhandlinger i 2008, blev ligeløn et centralt tema for de forbund, der strejkede. For eksempel om politibetjente og sygeplejersker fik samme løn – og som en landingsbane mellem parterne nedsatte regeringen en Lønkommission. Her i foråret 2010 kom så deres rapport, hvor kommissionen slår fast, at der er lige løn for lige arbejde men, at der ikke er lige løn for forskelligt arbejde.

Men endnu vigtigere pointer blev trukket frem, som er meget væsentlige for vores medlemmer. Det er kvinderne, der uddanner sig til den offentlige sektor, mens mænd uddanner sig til den private sektor. Det offentlige arbejdsmarked domineres af kvinder – i kommuner er otte ud af ti ansatte kvinder, mens det på den private område, er fire ud af ti ansatte, der er kvinder.

Det er bekymrende, at vi har udviklet os så markant mod et kvindedomineret offentligt arbejdsmarked og et mandsdomineret privat arbejdsmarked. Samtidig er deltidsarbejde i meget vid udstrækning et

kvindefænomen, og mere end hver anden offentligt ansat kvinde er således på nedsat tid. Så når vi taler om lønforskelle mellem mænd og kvinder, bliver vi nødt til at gribe i egen barm og erkende, at kvindefagene selv har arbejdet for de »bløde« familievenlige krav i stedet for kroner og ører. På denne baggrund diskuterede hovedbestyrelsen også problemerne ved deltid – for det har sin pris. Ud over mindre i løn og dermed mindre i livsløn, resulterer deltidsarbejde også i mindre pension.

En anden stor knast er vores pensionsselskab Sampension Det er naturligt at nævne Sampension i tæt relation til overenskomst-forhandlingerne. For fælles valg af pensionsselskab er faktisk et krav fra arbejdsgiverne – og derfor er det fagforeningen, der sidder som tovholder og forhandler af pensionsprodukterne på vegne af medlemmerne.

I sommeren 2010 opstod der stærk kritik af Sampension, da de meldte ud, at de ikke længere kan opretholde pensionsgarantierne pr. 1.1.2011. Så sent som i går blev denne kritik gentaget i hårde vendinger i Børsen.

Jeg vil gerne kort fortælle jer om baggrunden for dette skridt, og hvad formålet har været med ændringen.

I maj 2009 besluttede EU, at medlemslandene inden oktober 2012 skal implementere et direktiv (Solvens II), der pålægger pensions- og forsikringsselskaber at have endnu mere fokus på risiko-elementer i deres forretning, end hvad kravene er i dag.

Fremover skal selskaberne så at sige opbygge langt større reserver end hidtil, når det drejer sig om kunder, som har fået garanti på en bestemt ydelse/rente. Da Sampension har en meget høj andel af kunder med garanterede ydelser rammer de nye EU-krav Sampension meget hårdt, og efter

de nye regler skulle Sampension fremskaffe og hensætte et tocifret milliardbeløb.

Ved at følge de nye regler og bibeholde garantierne vil resultatet dog blive mindre pensioner, fordi det er dyrt at fremskaffe og hensætte mange ekstra milliarder. En anden måde at slippe for at opbygge nye store reserver er at omlægge investeringerne til noget mere sikkert – så som statsobligationer. Her er der til gengæld udsigt til så små afkast, at det kan blive et problem at opfylde de høje garantier.

Sampension har i stedet ønsket at finde en løsning, hvor de udbetalte ydelser vil svare til de tilsagn, der er givet, altså en uændret pension. Ved at ændre fra garanti til hensigtserklæring kan Sampension undgå at opbygge store økonomiske reserver, som medfører mindre pensioner.

I praksis betyder ændringen, at Sampension fortsat vil drive forretningen og investeringsmiljøet ud fra en hensigt om at kunne leve op til de ydelser, der er meldt ud til kunderne på forskellige tidspunkter.

Bibliotekarer, der kom ind i ordningen før den 1. januar 1997, fik tilsagn om en ydelse baseret på en grundlagsrente på 4,5 procent.

Bibliotekarer, der trådte ind senere, fik et tilsagn om en rente på 2,5 procent. Andre pensionsselskaber, så som JØP (DJØF’s), overvejer lige nu, om de også skal følge i Sampensions spor.

Det har givet en del uro hos Bibliotekarforbundets medlemmer, at ydelsesgarantien bortfalder, og jeg anerkender mistroen over for en hensigtserklæring. Men vi er nødt til at have tillid til, at Sampension overholder deres egne ord om, at det er en teknisk omskrivning. Der har været medlemmer, der har skrevet til hovedbestyrelsen og bedt om, at vi ankede EU beslutningen. Men Bibliotekarforbundet kan altså ikke tage kampen bibliotekspressen 19 · 2010

▼

I forgrunden ses hovedbestyrelsesmedlem Camilla Sejerøe. Blandt tilhørerne sås alt fra barnevogne til strikketøj.

27

Da Døssingprisen blev uddelt lørdag aften, havde prismodtageren Menneskebiblioteket taget t-shirts med. Det var populært. (tv)

op mod EU, og vi må også sige, at de andre forbund i Sampension har godkendt beslutningen, og derfor kan vi ikke ændre ved det.

Men jeg synes med rette, man kan diskutere, om ikke Sampension burde have gjort noget meget tidligere, da EU-direktivet har været under vejs gennem en del år. Hovedbestyrelsen har derfor besluttet at se på om Sampension er den bedste pensionskasse for de offentligt ansatte medlemmer og give pensionsområdet en kritisk gennemgang.

Afslutningsvis vil jeg tale lidt om udviklingen på det faglige område og de primære arbejdsmarkeder, medlemmerne er på.

Fag- og forskningsbibliotekerne Fag- og forskningsbibliotekerne har i de sidste år gennemgået en kolossal forandring. Der er sket fusioner både på universitetsområdet og på de mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner i form af etablering af professionshøjskoler, og det har også afspejlet sig i biblioteksstrukturen, hvor mange enmandsbetjente biblioteker er blevet lagt sammen til større enheder.

Især universitetsbibliotekernes udlån af bøger er faldende, men til gengæld er der sket en eksplosiv vækst i anvendelse af e-ressourcer, som langt overstiger faldet i udlån af fysiske materialer. Og det er vel egentligt meget rammende, når man som deltager på Danmarks Forskningsbiblioteksforenings årsmøde i 2010, skulle svare på, om man regnede med at forskningsbibliotekerne var uddøende, eller man turde tro på dem lidt endnu.

Forskningsbibliotekerne har ændret sig fra bogsale til studiemiljøer, og antallet af besøgende på bibliotekerne er stigende. I kraft af at bibliotekerne ændrer sig fra traditionelle bogsale, kan man håbe, at bibliotekarerne i højere grad bliver knyttet tættere 28

bibliotekspressen 19 · 2010

til forskningsmiljøerne og indgår som partnere i forbindelse med produktion af viden og i forbindelse med formidling af viden.

Sammenlægning af mindre uddannelsesbiblioteker har betydet, at de fusionerede biblioteker er blevet styrket og har fået en langt mere central placering på institutionerne.

Uddannelsesbibliotekerne har i mange år arbejdet med at øge de studerendes informationskompetencer, og bibliotekarerne ved uddannelsesbibliotekerne er ikke bare leverandører, men også samarbejdspartnere omkring udvikling af undervisningen. Specielt med kampagner som stopplagiat.nu og samarbejdet på forskningsnettet.dk byder forskningsbibliotekerne ind på et stadigt stigende problem med plagiering og overtrædelse af ophavsretten, både hvad angår studerende og forskere. Men det er nærliggende at spørge, hvor længe de fysiske ramme som bibliotek vil eksistere. Ligesom det kommunale er området ramt af besparelser, og meget paradoksalt varsles universiteterne nu yderligere besparelser, fordi der kom 6.000 flere studerende end tidligere år.

Det er det rene galimatias.

Folkebibliotekerne i vidensamfundet Folkebiblioteksområdet står over for forandringer af, hvad et bibliotek er. Udviklingen i kommunerne med at samle institutionerne under samme tag præger også planerne for bibliotekerne. Dette sker ikke mindst for at pulje ressourcerne. Vi ser det tydeligt med sammenlægning af biblioteker og Borgerservice og en stigende grad af kulturhuse. Partnerskaber er blevet mantraet, og partnerskaber er der mange gode takter i.

Men desværre ser det for ofte ud til at partnerskaberne er skjulte besparelser, og folkebiblioteket skal løfte flere og flere forskellige

opgaver. Med det resultat, at bibliotekarerne til tider føler, at de er hverken fugl eller fisk. Netop området med Borgerservice er en god prøveklud for de udfordringer, det bringer med sig.

Bibliotek og borgerservice Afstand og slukne kommune kasser har givet en del sammenlægninger af bibliotek og borgerservice. Nogle steder som et samarbejde om digitale løsninger, andre steder som et rent lokalefællesskab, og atter andre steder har man givet sig i kast med den opgave det er at sammentænke såvel personale som opgaveløsning.

Oveni kommer, at der i 2012 vil blive flyttet 1.500 ud af 2.000 kommunalt beskæftigede borgerservicemedarbejdere fra kommunerne til fem store statslige centre.

Det kan måske skabe øget fokus på bibliotekerne som det sted, borgerne kommer med spørgsmål og konkrete sager til borgerservice.

I debatten om biblioteker og borgerservice har der været ridset to standpunkter op. På den ene side står det synspunkt, at borgerservice er en kærkommen udvidelse af bibliotekernes opgaveportefølje og ligger i forlængelse af bibliotekernes oplysningsopgave. På den anden side af debatten står det synspunkt, at denne udvikling vil så tvivl om, hvad der er bibliotekets kerneydelse.

Bruges bibliotekarernes kompetencer ordentligt, hvis de skal lave borgerservice, og hvad sker der med biblioteket som frirum?

I hovedbestyrelsen har vi taget nogle gevaldige diskussioner om emnet og fundet fælles fodslag i, at det er vigtigt, at man lokalt tager stilling til, hvordan man vil håndtere borgerserviceopgaverne, uden at biblioteket mister sin skarpe profil. Helt konkret mener vi for eksempel ikke, at det er en god idé at

Sitet Del Din Viden delte også t-shirts og slik ud i pauserne, og Del Din Viden-prisen på 10.000 kroner blev uddelt af Pernille Drost lørdag eftermiddag.

Alle fotografierne fra generalforsamlingen er taget af Jakob Boserup.

satse på en fuldstændig integration af de to funktioner. Bibliotekarerne skal samtidig vide, hvad de er bedst til og holde fast i det.

Udvalget om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, der kom med sin rapport i foråret 2010 havde også partnerskaber som et af sine fokusområder. Jeg var med i udvalget på vegne af Bibliotekarforbundet, og vi arbejdede gennem hele 2009 med at få skrevet og defineret en rapport, hvor jeg ikke kan lade være med at nævne, at der ikke var afsat midler til analyser og arbejdet og beroede i høj grad på, at frivillige deltog som ressourcepersoner. Derudover var jeg formand for et af udvalgets arbejdsgrupper, der beskæftigede sig med kompetenceudvikling og professionel udvikling på bibliotekerne.

Udvalgets opgave var at se på, hvordan bibliotekerne kan bidrage til at føre regeringens globaliseringsstrategi ud i livet med fokus på folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet. Mindre pompøst sagt skulle arbejdet give overblik over allerede opnåede resultater og erfaringer samt gode idéer til fortsat udvikling af bibliotekerne. Der har været store forventninger og måske en lidt naiv forestilling om, at rapporten nærmest skulle give opskriften på folkebibliotekernes udvikling og ikke mindst løsningen. Der står mange gode ting i rapporten, men den løser ikke problemerne.

Specielt idéen om Danskernes Digitale Bibliotek har vakt stor interesse i biblioteksvæsnet og også i et vist omfang i den brede offentlighed. Idéen om en fælles databrønd kan være fornuftig nok, men det er svært at se hvor pengene skal komme fra. Problemet er, hvis Danskernes Digitale bibliotek bliver til Mens vi venter på Godot og kommer til at fylde så meget, at man ikke får fat på de mange andre udfordringer, der skal findes løsninger på.

Bibliotekarforbundet i pressen Biblioteksudvikling, besparelser, faglige temaer og prioriteringer er diskussioner, der også skal tages med interessenterne. Og debatteres offentligt.

Vi har efterhånden slået vores position fast blandt journalister som én af de kilder, der har noget at byde på, når det drejer sig om biblioteker. Det viser antallet af citationer i dagbladene (uden webkilder), som ligger på 54 inden for de sidste 12 måneder (pr. 13.10.2010). Herudover har Bibliotekarforbundet også været nævnt og interviewet i radio og tv. Det er et meget bevidst valg, at vi primært taler og skriver om folkebiblioteker – det er den type af biblioteker, der har den største offentlige bevågenhed, og det er inden for det område, vi kan gøre os gældende på en stærk og overbevisende måde.

Den landspolitiske interesse for folkebibliotekerne er stor, og det er derfor, vi i år har målrettet presseindsatsen mod det område. Her kan vi gøre en forskel. Der har specielt været en stor interesse for bibliotekernes tilbud om borgerservice, og så har der været interesse for at skrive om de besparelser, der stadig rammer folkebibliotekerne landet over. Vi har naturligvis også udtalt os og blandt andet skrevet læserbreve om andre sager, som for eksempel debatten om ansættelse af for mange akademikere (de kolde hænder) på bekostning af personale med ansvar for omsorg (de varme hænder). Der er ingen tvivl om, at netværk, interessentpleje og medielobbyisme er vigtige redskaber som faglig organisation.

tiden. Hver gang tænker man, at nu kan man ikke stramme skruen mere. Men det er vigtigt at bevare udsynet og arbejdsglæden. Når forandringens vinde blæser, dur det ikke at bygge læhegn, det er langt mere hensigtsmæssigt at bygge vindmøller. Men vi skal finde ud af, hvad der er vores vindmølle, hvad enten vi er ansat i en forskningsenhed i den private sektor, i et folkebibliotek eller på et forsknings- og fagbibliotek eller et helt fjerde sted.

Til slut vil jeg sige tak til vores samarbejdspartnere, der har spillet med i de seneste to år. Tak til hovedbestyrelsen for mange konstruktive debatter og timer sammen.

Specielt vil jeg dog benytte denne lejlighed til at takke vore tillidsrepræsentanter, der hver dag gør en kæmpe indsats for at gøre dagen lettere for kollegerne og sikre en god og konstruktiv forandringsproces på arbejdspladserne. Jeg vil blot understrege – der bliver brug for jer i den kommende tid. For jeres erfaring og vilje til at gøre en forskel. Vi vil fortsat støtte jer, alt det vi kan fra Bibliotekarforbundet centralt.

Tak til bestyrelser for faggrupper og ansættelsesgrupper samt andre, der har gjort et stort stykke arbejde for fortsat at udvikle Bibliotekarforbundet til gavn for medlemmerne.

Dette var min mundtlig beretning og nu giver jeg ordet videre til salen så der kan kommenteres på både de emner, jeg lige har berørt og den skriftlige beretning.

Talerstolen er jeres. n bibliotekspressen@bf.dk

Afslutning Det er svære tider lige i øjeblikket og svært at opleve afskedigelser og besparelser hele bibliotekspressen 19 · 2010

29

Præsentation af kandidaterne til hovedbestyrelsen Hvem skal sidde i Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse de næste to år?

Blandt de 12 kandidater, der stiller op til bestyrelsen, findes adskillige gengangere fra den forrige bestyrelse, men der er også

Anita Dürkop, 45 år Bibliotekar DB 1994 Greve Bibliotek/ Lokalbibliotek Tune.

TR suppl. Siden 2003 Hvor ofte mærker du stress-knuden i maven? Det skønnes, at 35.000 sygemeldinger hver dag skyldes stress!

Den projektorienterede arbejdskultur i vore organisationer har mange steder udviklet sig til rene stressfælder, og det psykiske arbejdsmiljø er en regulær helbredsmæssig trussel for mange af os.

Psykisk arbejdsmiljø er det, jeg brænder for. Jeg synes, at samfundet har taget en uheldig drejning, når det gælder menneskelig omsorg, og jeg ønsker at være med til at få vendt den udvikling, så vi kan være os selv bekendt som medmennesker.

Vore arbejdspladser kan indrettes, så de er en større hjælp, når livet er svært for den enkelte. Derfor vil jeg arbejde for i højere grad at få trivsel tænkt ind i for eksempel personalepolitik, kompetenceudvikling og arbejdsmiljøindsats.

Manglende kompetencer er en af de ting, der kan udløse stress – derfor synes jeg, at det er vigtigt at arbejde videre med bedre efteruddannelsesmuligheder for DB’erne. »Bløde«krav og to årlige familieomsorgsdage til alle er på min ønskeliste til næste overenskomst.

30

bibliotekspressen 19 · 2010

fire helt nye kandidater, der har lyst til at yde en indsats i Bibliotekarforbundet.

Valget af hovedbestyrelsesmedlemmer foregår ved urafstemning, og valgresultatet bliver offentliggjort den 6. december.

Camilla Sejerøe, 39 år Bibliotekar DB 1995 Ansat på Odense Centralbibliotek siden 1998.

Her har jeg haft mange forskellige funktioner, og arbejder for tiden mest med nye medier. Desuden bruger jeg meget tid på min rolle som tillidsmand.

Jeg blev valgt til arbejdet i hovedbestyrelsen i 2008, og har dermed arbejdet med fagforeningspolitik i et par år. Det har været spændende, og det er fantastisk at være med, hvor tingene sker, og hvor man kan gøre en forskel.

Jeg vil arbejde for, at uddannelse bliver en del af vores overenskomst. Det mest sandsynlige er en efteruddannelsespulje, som jeg vil kæmpe for kommer i spil ved næste overenskomst. Jeg tror, det er den eneste måde, vi kan sikre, at efteruddannelsesniveauet bliver højt nok, især for os bibliotekar DB'ere, der har været på arbejdsmarkedet i nogle år.

Derudover er det vigtigt for mig at bruge BF til at gøre arbejdsgiverne klart, at selvom vi har krise i bibliotekerne, betyder det ikke, at man kan opgive lønforhandlingerne år efter år. Vi har en løn, der består af mere end grundløn, og det skal vi holde fast i.

Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, er allerede genvalgt. Det blev hun på generalforsamlingen i Nyborg den første weekend af november under taktfaste klapsalver.

Jette Fugl, 51 år Bibliotekar DB, sektion 1, 1988 Ansat ved LIFE biblioteket (BVFB) på Københavns Universitet. Koordinator for blandt andet accession, e-ressourcer, E-læring, undervisning og formidling. TR fra 2010.

Medlem af Licensgruppen for Universiteter og Forskningsinstitutioner (LUF) i DEFF. 1. suppleant i Statsgruppens Bestyrelse fra 1996 til 1997.

Arbejdet som enebibliotekar i Telcom MCI, Forskningscentret for Skov & Landskab Miljøministeriet og Skov & Landskab Københavns Universitet.

Jeg stiller op til hovedbestyrelsen, fordi jeg gerne vil bidrage til den videre udvikling af vores fag. Blandt andet på baggrund af egne erfaringer med anderledes undervisningsmetoder og samarbejdspartnere.

Jeg vil gerne være med til at udbrede og synliggøre bibliotekernes stadige udvikling og bibliotekarens faglighed, både internt og eksternt, ved at fortælle om oplevelsen af et fag, der er åbent og parat til igen og igen at kaste sig ud i nye og ofte svære forandringer.

Jeg vil arbejde på, at der tænkes i fælles faglighed inden for bibliotekerne. Fordi

vi har meget mere til fælles, end vi er forskellige.

Ny Løn skal til stadighed kikkes på med kritiske øjne, evalueres og diskuteres. En løbende opkvalificering af tillidsrepræsentanterne er med til at sikre en stabil lønmæssig udvikling for alle medlemmer.

Kim Jesper Josefsen, 41 år Bibliotekar DB, Aalborg 1997.

Ansat på Roskilde Handelsskole, valgt til BF’s hovedbestyrelse siden 2007, tidligere ansat på DBC /as og Odense Tekniske Skole Vi er midt i en forandringsproces. En forandringsproces, der skal fremtidssikre vores fagforening, så den også om seks år er stærk og handlekraftig.

Hovedbestyrelsen arbejder målrettet med en ændret strategi om, hvor vi skal hen, og hvordan vi kommer det. Hvis vi handler i tide, er det en udviklingsstrategi, hvis ikke, så en overlevelsesstrategi.

Udfordringerne er der nok af, blandt andet: • Bibliotekarernes demografi: Der er langt flere på vej ud af arbejdsmarkedet, end der er på vej ind.

• Efteruddannelse: Der er en stor gruppe bibliotekar DB’er med mange erhvervsaktive år tilbage. Vi skal sikre dem bedre muligheder for kompetencegivende efteruddannelse.

• At sikre at vores offentlige pensioner er konkurrencedygtige i forhold til sammenlignelige pensionsordninger.

Som fagforening skal vi arbejde på at blive bedre til at åbne os. Til at inkludere, frem for at ekskludere. Til at rekruttere, samarbejde og synliggøre. Ellers dør vi som selvstændig fagforening! Vi skal blive bedre til at fortælle om, hvad man får for kontingentet. Og ikke mindst at

gøre opmærksom på, hvorfor det er en fordel at være medlem af vores fagforening. Både fagligt og lønmæssigt.

Line Frølich, 37 år Bibliotekar DB, København 1999 Bibliotekar ved Biblioteket Sønderborg TR siden 2007 Tidligere ansat ved Gladsaxe Bibliotekerne Biblioteket, The European University Institute, Firenze, Italien Hvis faget fortsat skal have en central rolle i samfundet og skal være med til at præge de nye og endnu ukendte arbejdsopgaver, er efteruddannelse vigtig. Jeg vil gerne være med til at påvirke, at der er midler til relevante uddannelsestilbud, og at Bibliotekarforbundets medlemmer benytter dem optimalt. Konstant faglig udvikling er også med til at generere nye arbejdspladser, der tidligere ikke har været oplagte.

Høj grad af viden, faglig stolthed og synlig arbejdsglæde er det bedste brand for et bibliotek, når befolkningen i stigende grad bliver selvbetjent. Hvis Bibliotekarforbundet skal overleve og faget fortsat udvikles, er det nødvendigt med fokus på nydefinering af kerneopgaverne. For, kan bibliotekarerne ikke vejlede brugerne i de mangfoldige tilbud, forsvinder fagets troværdighed. Samtidig er manglende faglig kompetence ikke motiverende for arbejdsglæden og det psykiske arbejdsmiljø. Derfor vil jeg arbejde for, at der ikke kommer for stort misforhold mellem dagligt arbejde, efteruddannelse og arbejdsglæde.

Marie Ulletved Holmgaard, 31 år cand.scient.bibl. fra 2005 Konsulent i udviklingsafdelingen på Gentofte Centralbibliotek. Tidligere ansat på Blågårdens Bibliotek (KKB) og Guldborgsund Bibliotekerne.

Jeg har siddet i Hovedbestyrelsen i en enkelt periode.

I de to år har jeg arbejdet for at skabe bevågenhed omkring vores fag og vores kompetencer. Både over for potentielle studerende, over for ledelsesgrupper og ikke mindst bibliotekernes eksterne samarbejdspartnere. Jeg har i kraft af min plads i HB talt med studerende og kolleger om nødvendigheden af og goderne ved et stærkt fagligt netværk som vi har igennem BF. Og ligeledes har vi i bestyrelsen arbejdet meget med kendskabet til bibliotekernes kerneområder og til bibliotekerne som brand. Og netop sidstnævnte er et af mine personlige hjertebørn. Igennem sammenlægninger af borgerservice og biblioteker landet over, mister folkebibliotekerne en del af sin stærke identitet. Og vi som bibliotekarer skal kere om vores faglighed og vores professionalisme i en tid, hvor mange politikere mener, at det bedre kan betale sig at være generalist. Vi skal holde på bibliotekernes råmateriale og vise, at formidling ikke blot er et servicebegreb.

Matthias Engberg Eiriksson, 32 år Konsulent ved Det Informationsvidenskabelige Akademi.

Tidligere ansat ved Danmarks Statistiks bibliotek, i DONG Energy A/S og GN Store Nord A/S. Cand.scient.bibl. 2004.

Medlem af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse siden 2007 og næstformand siden 2009. bibliotekspressen 19 · 2010

31

I de kommende to år vil jeg især prioritere tre ting højt: løn, kompetenceudvikling og rekruttering.

De kommende overenskomstforhandlinger bliver om meget små beløb, og jeg vil arbejde for, at de så vidt muligt bliver brugt til at bevare reallønnen – hvad enten man er på trin 7, 8 eller tjenestemand.

Kompetenceudvikling er afgørende for, at man kan fastholde sin position på arbejdsmarkedet. Bibliotekarforbundet skal arbejde for midler til kompetenceudvikling, både centralt ved overenskomstforhandlinger og på det lokale niveau, hvor det er vigtigt, at medarbejdernes mulighed for kompetenceudvikling fastholdes. Men vi skal også opfordre medlemmerne til at gribe de muligheder der er for kompetenceudvikling.

For at Bibliotekarforbundet kan overleve, skal der ske en øget rekruttering til faget og til forbundet, samt en bedre fastholdelse af medlemmerne. Vi skal være det foretrukne netværk for folk, der arbejder indenfor kultur- og vidensformidling, informationshåndtering og videnstyring.

Nina Thorsted Petersen, 29 år cand.scient.bibl.

Ansat ved Odense Centralbibliotek siden 2005.

Har været TR og næstformand i afdelingsudvalget for Kultur siden 2009.

BF HB-medlem 2009-2010.

I 2008 gik jeg på valg til på at få kontingentet fastfrosset. Det er lykkedes.

Nu går jeg til valg på at videreføre et meget vigtig og spændende stykke arbejde - nemlig at holde BF stærk på sine kerneopgaver, løn og ansættelse, fastholde BF’s gode samarbejde i AC, samt få sat fokus på begrebet omsorgsdage og hjælpe med at styrke TR’ernes netværk til andre ACTR’ere lokalt.

Kort sagt, vil jeg arbejde for: • Medlemmernes fleksibilitet på arbejds32

bibliotekspressen 19 · 2010

markedet ved at få sat fokus på et udvidet omsorgsdagsbegreb • at sikre BF til hver en tid holder fast i at være stærk på kerneopgaverne løn og ansættelse, samt når det gælder uddannelsen af og opbakningen til TR’erne.

• at TR’erne bliver styrket i lokale netværk med andre AC-TR’ere.

• at BF bibeholder og udvikler samarbejdet i AC, samt fremmer samarbejdet med andre AC-ansatte på arbejdspladsen, så der skabes en god synergieffekt frem for at skabe kløfter mellem parterne.

Peter Brandsborg, 32 år cand.scient.bibl, 2004 Ansat ved Vesthimmerlands Biblioteker, 2007 - Tidligere konsulent i og medejer af Dansk Arkivtjeneste ApS Medlem af det Nordjyske TR-kollegie siden 2008.

Jeg stiller op til BF’s hovedbestyrelse, fordi jeg ønsker at arbejde for en mere offensiv formidling af BF-medlemmernes ekspertise over for det private arbejdsmarked.

Jeg vil arbejde for, at denne formidling får karakter af direkte markedsføring målrettet specifikt definerede virksomheder og virksomhedsgrupper.

Jeg vil ligeledes arbejde for, at BF fortsætter sin aktive rolle i forhold til bevarelsen af bibliotekarjobs på de offentlige arbejdspladser.

Jeg ønsker at fremme og understøtte det arbejde, TR’er og kontaktpersoner udfører, herunder tydeliggøre hvad BF er, hvad BF tilbyder sine medlemmer, hvad man får for sine kontingentkroner, og hvorfor det er vigtigt, at vi har en stærk fagforening.

Jeg vil arbejde for at øge BF’s medlemstilgang ved at opsøge andre faggrupper, der traditionelt har søgt andre fagforeninger, men hvis jobindhold peger på et naturligt fagfællesskab i BF. BF er et fagforbund for informationsspecialister og kulturformidlere. Jeg ser

ingen forskel på, om man er bibliotekar DB, cand.scient.bibl, magister fra SDU eller noget helt fjerde, der ligger inden for området. BF bør organisere os alle.

Pia Charlotte Olsson, 42 år.

Københavner.

Bibliotekar på Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter, nu en del af 2200Kultur.

Bibliotekarer gør en forskel! Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer i de kommende år. Uanset om vi arbejder i det private, den statslige eller kommunale sektor er vi med til skabe værdi. Det kræver tilstrækkelige ressourcer i forhold til økonomiske rammer i institutionerne og faglige kompetencer hos os. Vi skal blive endnu bedre til at skabe forståelse for dette på samtlige politiske niveauer. Vi må ikke ende som en skraldespand for de opgaver og funktioner, som spares væk andre steder. Vi må ikke sætte vores integritet over styr ved at påtage os myndighedsudøvelse og sagsbehandling i et ellers værdineutralt rum. Vi må fortsat fastholde kravet om fri og lige adgang til viden og kultur. Alle borgere skal, uanset økonomiske eller kulturelle forudsætninger, have mulighed for at deltage aktivt i det danske samfund. Det skal vi fortsat sikre ved at tilbyde et højt fagligt niveau, uanset hvor i landet det foregår. Vi skal ikke have berøringsangst over for nye tiltag, men de skal implementeres på en fornuftig og fagligt forsvarlig måde.

Bibliotekar DB 1980 Ansat ved Århus Kommunes Biblioteker, Hasle/Gellerup.

Tillidsrepræsentant siden 1994. I Hovedbestyrelsen 1997-2002 og 2005-2010.

Udfordringerne for Bibliotekarforbundets kommende hovedbestyrelse er store. Der er krise i samfundet og på det bibliotekariske arbejdsmarked. Vi oplever fyringer, ansættelsesstop, rationaliseringer og organisationsændringer, det presser såvel den enkelte som BF. I sådanne tider er det vigtigt med en stærk fagforening.

Jeg genopstiller til Hovedbestyrelsen fordi jeg gerne vil gøre mit til at sikre Bibliotekarforbundets beståen som stærk fagforening. Hvis vi skal det, er det vigtigt at skabe gode resultater og have gode tilbud til alle medlemsgrupper. Samtidig med at vi forsøger at rekruttere bredere.

Bibliotekarforbundet er ikke kun et kontor i København, uden det decentrale niveau ingen fagforening. Arbejdet for gode løn- og arbejdsvilkår og indflydelse på eget arbejde foregår for en stor del lokalt på de enkelte arbejdspladser. En af forbundets vigtigste opgaver er derfor at servicere, uddanne og skabe netværk for tillidsrepræsentanterne og støtte op om det lokale klubarbejde. Denne opgave brænder jeg for at styrke og videreudvikle.

Tine Jørgensen, 29 år cand.scient.bibl, januar 2010 Graduate Sales Trainee, IBM Danmark Studenterobservatør i BF’s Hovedbestyrelse 2007-2009. Har som studerende været ansat ved Frederiksberg Bibliotek, Københavns Hovedbibliotek, Ærø Bibliotek, Politiken Research, IT-Branchen (ITB).

Det perfekte match.

Reparér ALLE ridser*

Giv nyt liv til bibliotekets ødelagte discs.

Før reparation.

Efter reparation!

Jeg stiller op til hovedbestyrelsen af flere årsager. Først og fremmest ser jeg Bibliotekarforbundet som et vigtigt netværksog samlingspunkt for alle os, der arbejder med kultur, viden og information. Jeg vil være med til at sikre og udvikle BF som knudepunktet, der binder medlemmerne sammen på tværs af fagligheder og sektorer.

Udfordringer er mange i den næste valgperiode: fortsatte besparelser i bibliotekerne, pres på faggrænserne, ændringer i medlemsdemografien og stigende dimittend-arbejdsløshed er blot nogle.

Som medlem af BF’s Hovedbestyrelse vil jeg: - arbejde for at BF’s medlemmer fortsat får tilbud om at sætte ord på deres kompetencer - være med til at forbedre og synliggøre BF’s tilbud til medlemmerne - sætte fokus på bredden af det arbejdsmarked, som BF’s medlemmer matcher - arbejde for, at BF Studenterforum fortsat formår at skabe bro imellem BF og de studerende.

Læs mere om kandidaterne på www.bf.dk

* Datafejl i informationslaget kan ikke repareres.

Søren Kløjgaard, 52 år

SUND SOUND APS | VED KLÆDEBO 18 | 2970 HØRSHOLM | 45 76 18 88 | WWW.SUNDSOUND.DK

bibliotekspressen 19 · 2010

33

N

yt fra det offentlige område

EU-dom om aldersdiskrimination Det er i strid med EU-retten, at opsagte medarbejdere med lang anciennitet og mulighed for alderspension afskæres fra godtgørelse efter funktionærlovens § 2a, når de ønsker at fortsætte på arbejdsmarkedet.

EU-domstolen har netop afsagt dom i en sag, hvor Vestre Landsret har bedt EU-domstolen om hjælp til fortolkning af direktivet om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, der indeholder forbud mod aldersdiskrimination.

Sagen handler om en ingeniør, der i en alder af 63 år og med mere end 18 års ansættelse, blev opsagt fra sin stilling i Region Syddanmark. I forbindelse med afskedigelsen rejste han krav om fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a, men det blev afvist af arbejdsgiveren med henvisning til, at

lønmodtageren havde mulighed for at gå på alderspension.

Den pågældende havde imidlertid ikke planer om at gå på pension, og tilmeldte sig i stedet Arbejdsformidlingen som ledig.

Vestre Landsret spurgte derfor EUdomstolen, om det var i strid med forbuddet mod aldersdiskrimination at afskære adgangen til godtgørelse efter funktionærlovens § 2a, når der var adgang til alderspension.

EU-domstolen fandt, at det er i strid med forbuddet mod aldersdiskrimination, at ordningen fratager de lønmodtagere, der ikke ønsker at gå på pension, retten til godtgørelse. Derimod er det ikke i strid med forbuddet mod aldersdiskrimination at afskære muligheden for fratrædelsesgodtgørelse, hvis den pågældende rent faktisk går på alderspension.

Vestre Landsret skal nu på baggrund af EU-domstolens fortolkningsbidrag afgøre den konkrete sag.

Er du omfattet?

Da afgørelsen må antages efterfølgende at få konsekvenser, vil Bibliotekarforbundet allerede nu gerne høre fra overenskomstansatte medlemmer, og medlemmer, der har været privatansatte, der inden for de sidste fem år er blevet afskediget efter de fyldte 60 år og på fratrædelsestidspunktet havde 12, 15 eller 18 års anciennitet, og ikke gik direkte på pension, og heller ikke fik udbetalt fratrædelsesgodtgørelsen efter funktionærlovens § 2a på henholdsvis en, to eller tre måneder. Henvendelse kan ske til specialkonsulent Lone Rosendal. lr

Overenskomst med Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig OK-Grønland Det lykkedes i oktober Bibliotekarforbundet, at indgå en overenskomst for bibliotekarerne ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Biblioteket er et dansk folkebibliotek for mindretallet i Sydslesvig og er beliggende i Flensborg. Bibliotekarerne er privatansatte men har fulgt de danske statslige ansættelsesregler, mens de var aflønnet som danske tjenestemandslignende ansatte bibliotekarer på det gamle lønsystem. Det har betydet, at bibliotekarerne er sakket lønmæssigt mere og mere bagud set i forhold til bibliotekarerne i Danmark.

Bibliotekarforbundet indledte i 2005 forhandlinger med biblioteket om indgåelse af en overenskomst, som følger den statslige AC-overens-

34

bibliotekspressen 19 · 2010

komst. Efter at have holdt en længere pause i forhandlingerne blev de genoptaget i maj måned i år, og der foreligger nu en aftale med virkning fra 1. januar 2011. Aftalen gælder for alle både nuværende ansatte og nyansatte, men selve aftalen om overgang til ny løn er frivillig for allerede ansatte.

Aftalen betyder, at bibliotekarerne kommer på nyt lønsystem og de får dermed et hurtigere lønforløb, samt en slutløn, der er højere end den nuværende slutløn. Derudover er det også blevet meget klarere, hvilke ansættelsesretlige regler, som gælder for bibliotekarerne. ult

Også i Grønland foregår der p.t. overenskomstforhandlinger. Her skulle en ny overenskomst have været trådt i kraft 1.4.2010 – men forhandlingerne har været afbrudt hen over sommeren. Der er endnu ikke opnået enighed om den økonomiske ramme for forhandlingerne.

Forhandlingerne blev dog genoptaget primo november, hvorfor det forventes, at overenskomsten nu snart er på plads.

Bibliotekarforbundet har 15 medlemmer bosiddende i Grønland. bp

I 2008 gik mange af de offentligt ansatte på barrikaderne og ville have mere i løn. Til overenskomstforhandlingerne i 2011 må lønmodtagerne nok indstille sig på et noget ringere resultat. Arkivfoto: Brian Bergmann/Scanpix.

OK11 – Overenskomstforhandlingerne påbegyndes De offentlige overenskomster på såvel det kommunale, det regionale og det statslige område skal fornyes med virkning fra 1. april 2011.

For Bibliotekarforbundets vedkommende drejer det sig bland andet om alle aftaler gældende for tjenestemænd og overenskomstansatte.

Hovedbestyrelsen har i april måned udtaget Bibliotekarforbundets krav til de kommende overenskomstforhandlinger.

Kravene er siden da blevet koordineret i kredsen af AC-organisationer.

AC (Akademikernes Centralorganisation) fører forhandlinger vedrørende AC-overenskomsterne på det kommunale, regionale og statslige område. Disse forhandlinger starter her i november måned: 23/11 er der det første forhandlingsmøde med Regionernes Lønnings- og Takstnævn, der forhandler på vegne af Danske Regioner – og 30/11 påbegyndes forhandlinger med KL. På disse møder præsenteres AC for arbejdsgivernes forhandlingsudspil (krav).

De statslige forhandlinger starter først

til december. Bibliotekarforbundets egne forhandlinger med KL (om blandt andet tjenestemandsaftalen) påbegyndes den 1. december.

Vanskelige forhandlinger venter Bibliotekarforbundets krav er udtaget i lyset af den nuværende økonomiske situation. Og som formand Pernille Drost sagde det i sin mundtlige beretning på generalforsamlingen den 6.-7. november: »De kommende overenskomstforhandlinger i 2011 vil blive under de vanskeligste betingelser i mands minde. Kravene er udtaget i lyset af den nuværende økonomiske situation og vil få forhandlingerne i 2008 med en samlet ramme på 12,8 procent til at ligne en jubelfest.« Udgangspunktet for forhandlingerne er, at man fra organisationsside allerede forlods har en gæld til det offentlige på baggrund af den såkaldte reguleringsordning.

Reguleringsordningen er det regelsæt, der sikrer, at offentligt ansatte altid har en lønudvikling, der er mindst 80 procent af lønudviklingen på det private arbejdsmar-

ked. Men i 2010 har reguleringsordningen konkret udmøntet mere end lønudviklingen rent faktisk har været på det private område.

Organisationerne skylder således inden starten på forhandlingerne 1,5 procent på det kommunale/regionale område, mens det på statens område forventes, at vi skylder mellem 1,1 og 2,3 procent.

Denne gæld betyder, at der stort set ikke er noget at forhandle om i det første år af den næste OK-periode.

Det er Bibliotekarforbundets forventning, at såvel organisationer som arbejdsgivere alligevel kan se en fælles interesse i at få lavet en overenskomst, der vil udmønte sig i nogle konkrete resultater, som gør, at medlemmerne, alt andet lige, vil stemme resultatet hjem. Det er derfor spændende at se, hvilke konkrete krav arbejdsgiverne stiller op med. Dette ved vi mere om efter de første forhandlingsmøder ultimo november.

bp

bibliotekspressen 19 · 2010

35

N

yt fra det offentlige område

Efterløn og ferie Aldersgrænse på 65 år for rådighedsløn er ikke alders-diskrimination Østre Landsrets har taget stilling til, at ophør af rådighedsløn til tjenestemænd, når de fylder 65 år, ikke er i strid med reglerne om forbud mod aldersdiskrimination, fordi man siger, at ordningen opfattes som en særlig sikrings- eller beskyttelsesordning, der blandt andet sikrer tjenestemanden i en overgangsperiode og sikrer mod at tvinge tjenestemanden til i en høj alder at skulle overtage en anden

stilling. Sagen har været anlagt af DJØF, som nu har anket sagen til højesteret. Ved lovændring der trådte i kraft den 1. juli 2009 er aldersgrænsen for rådighedsløn i dag den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Når Højesteret har behandlet sagen vil der blive orienteret om udfaldet. lr

Jeg skal fratræde min stilling for at gå på pension og efterløn pr.

1. januar 2011.

Hvordan skal jeg forholde mig med hensyn til den ferie, jeg har optjent i 2010. Får jeg den udbetalt? For man kan da ikke holde ferie, når man er på efterløn?

Almindeligvis vil du ved fratrædelsen få et feriekort, hvoraf det fremgår, hvor mange feriedage du har optjent og har til gode.

En anden mulighed er, at du ved fratræden kan få udbetalt al optjent og tilgodehavende feriegodtgørelse, såfremt du erklærer helt at ville forlade arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige grunde.

Men uanset om du fratræder din stilling med feriekort eller har fået feriegodtgørelsen udbetalt, skal der ske modregning i efterlønnen. Modregning for tilgodehavende ferie vil ske dag til dag (og ikke krone for krone). Hvis du ikke arbejder på ferietidspunktet, skal A-kassen underskrive feriekortet.

En ny lov, der trådte i kraft pr. 1. juli 2010, og som netop er implementeret i de offentlige ferieaftaler betyder nemlig, at man ikke længere kan undlade at holde ferie, og dermed udskyde feriepengene, til man går på pension, for på den måde at undgå at blive modregnet i efterlønnen.

De nye regler betyder også, at du inden seks måneder efter fratrædelsen skal bede din tidligere arbejdsgiver om udbetaling af feriegodtgørelsen. Ellers mistes retten hertil. sht

Nyt fra det offentlige område er denne gang skrevet af: Bruno Pedersen, forhandlingschef, (bp) Lone Rosendal, konsulent, (lr) Susanne H. Thomsen, konsulent, (sht) Ulla Thorborg, konsulent, (ult)

36

bibliotekspressen 19 · 2010

N

ye stillinger

Stillingsopslag Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as, St. Kongensgade 72, 1264 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer.

Job i Esbjerg Kommune Bibliotekar/områdeleder til Verdensbiblioteket.

Esbjerg Kommunes Biblioteker – Kvaglund Bibliotek

Frister for stillingsopslag Bibliotekspressen 20 – Udkommer 9. december Bestillingsfrist 23. november kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 3. januar 2011 Fra 2011 udkommer vi 11 gange årligt. Udgivelsesdato for nummer 1 i januar bliver 27. januar. Kontakt DG Media for nærmere information om annoncering på 7027 1155

Nu har du muligheden for at søge en rigtig spændende stilling. Vi skal bruge en bibliotekar, der vil være med til at opbygge og lede et slagkraftigt bibliotek i Esbjerg Øst kendetegnet af rummelighed, inklusion og integration.

Stillingen er på 37 timer med start fra 1.1.2011.

Flere oplysninger: Bibliotekschef Annette B. Lindgaard tlf. 7616 1900 eller lokalbibliotekschef Poul H. Pedersen tlf. 7616 2945 Ansøgningsfrist: 9.12.2010 kl. 12.00

Råd og anbefalinger ved ansøgning Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter: A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden.

Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.

B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge.

C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Forhandlingsafdeling

Mærk ansøgningen: Stilling nr. 14.804

Læs mere på: esbjergkommune.dk/jobs

Bibliotekspressen 25.11.2010

Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat) BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsrepræsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.

Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal repræsentant kontaktes Forhandlingsafdelingen i BF. Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Forhandlingsafdelingen.

NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet!

Offentlig ansættelse Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet – har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samt staten.

Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktionsog/eller kvalifikationsttillæg.

Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen.

Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens område (2-måneders-grænsen).

Privat ansættelse AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgiver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dk BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Forhandlingsafdelingen for vurdering af kontraktens vilkår.

VEJEN KOMMUNES BIBLIOTEKER

Leder af børneområdet Vi søger en fuldtids børnebibliotekar, der også skal være leder af det samlede børnebiblioteksområde ved Vejen Kommunes Biblioteker.

Stillingen er knyttet til hovedbiblioteket i Vejen.

Vi leder efter en person som har lyst til at ledelsesarbejde og som vil indgå aktivt i ledelsesgruppen.

En person som er vild med børn og børnekultur og som med godt humør og samarbejdsvilje vil indgå i bibliotekets mange opgaver.

Hør mere ved biblioteksleder Anette Månson, anm@vejenkom.dk eller 7976 5250.

Se det fulde stillingsopslag på www.vejenkom.dk

bibliotekspressen 19 · 2010

37

LollandBibliotekerne søger bibliotekar på fuld tid

Frederiksberg Kommunes Biblioteker søger en Bibliotekar (37 t/u) som koordinator for filialbiblioteket Danasvej

LollandBibliotekerne søger pr. 1.1.2011 eller snarest herefter en ny kollega med særlig interesse for børnebiblioteksarbejde.

Vi søger en Bibliotekar fra 1. februar 2011 som koordinator for filialbiblioteket Danasvej med Medborgerhus, som er i stadig udvikling.

LollandBibliotekerne er en velfungerende organisation, som omfatter hovedbiblioteket i Nakskov samt filialer i henholdsvis Maribo, Rødby, Holeby, Søllested, Horslunde, Fejø og Femø.

Der er hele tiden mange spændende opgaver, der skal løses, og vi glæder os til at dele dem med dig.

Foretrækker du dynamikken på et mindre bibliotek?

Formår du at se helheden i forhold til hovedbiblioteket og kan koordinere filialens arbejde?

Har du et ønske om at arbejde med formidling til alle generationer med særlig vægt på familier og voksne brugere?

Så er denne stilling lige noget for dig.

Læs mere på: www.lollandbib.dk

Se hele stillingsopslaget på www.frederiksbergbibliotek.dk.

Ansøgningsfrist 9.12.2010.

Frederiksberg Kommunes Biblioteker søger en Koordinator (37 t/u) for Det Virtuelle Bibliotek Vi søger en koordinator for Det Virtuelle Bibliotek fra 1. februar 2011.

Har du en holdning til, hvad god faglig formidling er for bibliotekerne i den virtuelle verden?

Har du et godt overblik og kan se, hvordan det samme indhold kan formidles forskelligt på forskellige platforme?

Kender du forskel på back-end, front-end og en application, og kan du formidle dine ønsker, så både udviklere og bibliotekarer kan forstå det?

Så er denne stilling lige noget for dig.

Se hele stillingsopslaget på www.frederiksbergbibliotek.dk.

Ansøgningsfrist 9.12.2010.

38

bibliotekspressen 19 · 2010

Frederiksberg Kommunes Biblioteker søger Børnebibliotekar Vi søger en bibliotekar gerne cand. mag, eller Master i Børnelitteratur 37 timer ugentligt fra 1. februar 2011. Ønsker du at være en bibliotekar i et travlt børnebibliotek med fokus på formidling til tweens på vej til teens?

Synes du, at kontakten med tweens og formidling er det bedste ved at være bibliotekar, og er du fyldt med gode ideer til formidling, inspiration og oplevelse i udlånet?

Så er denne stilling lige noget for dig.

Se hele stillingsopslaget på www.frederiksbergbibliotek.dk.

Ansøgningsfrist 9.12.2010.

Få mere for pengene og bestil bøger hos SAXO SKI PRIS

SKI PRIS

199

199

95

Jussi Adler-Olsen

Journal nr. 64

Journal nr. 64 er Jussi Adler-Olsen fjerde og længe ventede krimi i serien om Afdeling Q og Carl Mørck.

SKI PRIS

199

95

Kathryn Stockett

Niceville

En rørende historie om hvordan de sorte havde det i 60ernes USA. En FANTASTISK god læseoplevelse. ★★★★★★SAXO brugeranmeldelse

95

Alaa Al Aswany

Bokserhunde i alle farver

Ny bog af forfatteren bag Yacoubians hus! Kontroversielle, sexede, fortvivlende og fashinerende fortællinger fra det moderne Egypten.

rabat på % 8 3 il t p O • nyheder rdage e v h 5 1 g in r • Leve binding n e d u b ø k d • In ret • Fuld retur ndt • SKI-godke

SKI PRIS

24995 Ken Follett

Giganternes Fald

Ken Follett kan sit kram. ”Giganternes fald” er første del af et epos om en internationalt forgrenet familie i det 20. århundrede.

Jyllands-Posten

SKI PRIS

19995 Hjorth Rosenfeldt

Manden der ikke var morder

Effektiv, velskrevet og fejlfri er tre nogenlunde præcise etiketter at hæfte på den svenske forfatterduo Michael Hjorths og Hans Rosenfeldts første kriminalroman, ’Manden der ikke var morder’. ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken

Danmarks største internetboghandel www.saxo.com Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne gælder frem til 30. november 2010

bibliotekspressen 19 · 2010

39

Afsender: Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Redaktion: Bibliotekspressen@bf.dk. Abonnement: Abonnement@bf.dk Uregelmæssigheder i leveringen meddeles det lokale postkontor.

Magasinpost UMM ID-nr. 42385

FrIIs

I Vort Tillæg antydes det at lokalpolitikerne mangler visioner på biblioteksområdet. Vi beklager...

redaktørens spalte

Besparelser igen og igen Biblioteket er et frirum, og bibliotekerne i Danmark invaderes af mennesker, der elsker at opholde sig på bibliotekerne – hvad de så end laver, når de ikke låner materialer. De er nysgerrige, de mødes, de læser eller laver opgaver eller noget helt femte.

Forskningsbibliotekerne har for længst transformeret sig om fra bogsale til studiemiljøer. Politikerne er begejstrede for bibliotekerne, når der holdes skåltaler. Men når politikerne skal til lommerne, rammes de ofte af kortsyn i forhold til visioner. For så handler det om kroner og ører og om, at der er flere stemmer i mere (eller mindre nedskæring) på hjemmehjælp og omsorg end i at give flere penge til udvikling af vidensamfundet.

I dette nummer af Bibliotekspressen kan du blandt andet læse forskellige kulturudvalgsformænds bud på, hvad biblioteket skal.

En politiker svarer »at være et serviceorgan«.

Ja, tak, men er det så også borgerservice, og er det så med eller uden sagsbehandling, forhåbentlige uden, tak. Men hvor er visionerne? En politiker svarer, at de ikke har haft tid til at se på visionerne. Jamen, så er der jo heller ikke megen strategi, så bliver det jo hurtigt de forhåndenværende søm – eller knive – der kommer i brug. Valget kommer i yderste konsekvens til at stå mellem en lydbog eller et ugentligt brusebad – i det moderne vidensamfund. Det duer jo ikke.

Bibliotekarforbundet har lavet en undersøgelse, der viser, at 80 procent af alle biblioteker skal spare næste år. Kun seks kommuner agter at øge budgettet. Og det bliver nok kun værre. Men hvor er så visionerne om vidensamfundet og om, at bibliotekerne skal understøtte livslang læring?

Sandheden er nok, at de fleste politikere

ikke aner ret meget om, hvad biblioteker og bibliotekarer arbejder med. I hvert fald finder de ikke arbejdet med læselyst og livslang læring vigtigt nok. I den ene Pisaundersøgelse efter den anden fremgår det, at rigtig mange danskere læser alt for dårligt.

På andre områder viser det sig, at mange unge dropper ud af deres uddannelser, måske igen fordi de er læsesvage og ikke så boglige.

Danskernes Digitale Bibliotek er det, der tales meget om lige nu – det skulle gerne være visionen om fri og lige og hurtig adgang til digitale ydelser som film og spil og bøger.

Forhåbentlig bliver Danskernes Digitale Bibliotek ikke blot endnu en spareøvelse eller den ultimative centralisering?

Henrik Hermann hermann@bf.dk