Bibliotekspressen 13

13 2 0 1 0

Hvad med en udlånsvagt på stranden?

Gymnasiebibliotekarer vil gøre en forskel Kan unge bruge efterlønsordningen?

PRESSEN 26. august 2010

Kage og kærlighed lokker medarbejderne væk fra efterløn

L

eder

formanden har ordet

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15.

BF’s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk Næstformand: Matthias Engberg Eiriksson Det Informationsvidenskabelige Akademi Tlf: P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com Øvrige hovedbestyrelse: Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek Tlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45 E-mail: jensdam@bib.sdu.dk Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95 E-mail: atho@grevebib.dk Line Frølich, Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94 E-mail: lfrl@sonderborg.dk Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kim@josefsen.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@aarhus.dk Nina Thorsted Petersen, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24 E-mail: ntp@odense.dk Camilla Sejerøe, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61 E-mail: lcs@odense.dk Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38 E-mail: mesl01@frederiksberg.dk Luhr Løvdahl, studenterobservatør E-mail: luhr.dk@gmail.com Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Forhandlingsafdeling og Job&Profession: Bruno Pedersen, Forhandlingschef, bp@bf.dk Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, udviklingskonsulent, nb@bf.dk Ann Oliveira Borg, karriererådgiver, aco@bf.dk Sofie Plenge, udviklingskonsulent, sp@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk Lone Rosendal, København kommune, Kommuner i Region Sjælland, lr@bf.dk.

Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk Helle Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl.

København, hf@bf.dk Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk BF’s telefonrådgivning: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

Forsiden: Rigtig mange ville droppe efterlønnen, hvis arbejdsgiveren bad om det. Og hvem ville ikke føle sig værdsat, hvis der blev lokket med lækre kager? Foto: Jakob Boserup

Vi skal formidle det, vi kan Til en konference talte jeg under frokosten med sidemanden. Vi udvekslede erfaringer fra vores forskellige fagområder og talen faldt på værdien af bibliotekarer.

I dette tilfælde hvor vigtigt det er for en forskningsvirksomhed at have ordentlige researchere, fokuseret informationssøgning og overblik over informationskilderne, som i dette tilfælde er komplekse

data. Det viser sig desværre i løbet af samtalen, at netop biblioteksfunktionen skal kraftigt beskæres uden, at der fra ledelsens side er taget stilling til, hvordan de akademiske medarbejdere fremover skal supporteres. Blandt mange af medarbejderne er der dyb frustration over det, der opleves som en væsentlig forringelse af deres arbejdsvilkår, fordi der ikke længere vil være mulighed for at få foretaget kvalificerede søgninger og materialer.

Problemet er bare, at besparelsen er effektueret, og det er for sent at »lobbye« for en bevarelse af funktionen. Min sidemand var selv frustreret over beslutningen, men sagde så stille uden kritik, men nærmere ærgerligt: »at biblioteket heller ikke havde været så god til at reklamere for sig selv og vise, hvor meget det rent faktisk løftede for forskerne. Nogle gange var det næsten forskerne, der var de bedste til at forklare, hvad biblioteket leverede.» Og jeg måtte desværre svare, at det var en kendt problematik i mange organisationer og firmaer.

At når krisen kradser er det oftest biblioteks- og kommunikationsafdelingen, der bliver beskåret, fordi de afdelinger opfattes som fryns. En problemstilling, der også beskrives i Knowledge Management litteraturen – og en mikroudgave af nøjagtig samme problematikker som de offentlige biblioteker oplever. Det er svært at sætte tørre tal på videnstyring og research – hvilken værdi tilfører det organisationen og ikke mindst, hvad bliver det konkrete økonomiske tab, hvis funktionen nedlægges.

Det er svært at vise, at det er informationsspecialisten eller biblioteket, der gør en forskel for de andre medarbejdere, og at deres indsats er uundværlig.

Ofte bruger vi begrebet formidling om, at »formidle, hvad vi kan« – et begreb, der også bliver brugt flittigt i denne lederspalte.

Men det er også et diffust begreb over for en opgave, der kan virke uoverskuelig, og hvor man helst vil tro, at det gode arbejde taler for sig selv. Men det gør det desværre ikke altid. Så måske skal man gå endnu mere konkret til værks og arbejdes med »Stakeholder Relations«, som er kernen i lobbyarbejde. For det er reelt set det, det handler om – at positionere sig i en given organisatorisk sammenhæng og få maksimal opmærksom og fokus på det arbejde, man leverer. Det kan betale sig, at bruge lidt tid på at få klarhed over, hvem der er interessenter(stakeholders). At overveje hvordan, der skal kommunikeres til kollegerne i det daglige og lave konkrete planer for, hvordan man vil nå ud til de tre til fire vigtigste interessenter i organisationen. Man skal identificere de gode ambassadører for biblioteksfunktionen og ikke mindst have styr på hvem, der er ansvarlige for budgetterne. Min sidemands historie var endnu en gang en understregning af, hvor afgørende det er at kommunikere, prale, annoncere og reklamere for sit arbejde. Indsatsen er godt givet ud.

Pernille Drost

INDHOLD

6 10 15 18 20 23 25 27 30 32

Strandbiblioteket på Amager Fotoreportage fra en af de mange fantastiske sommerdage på strandbiblioteket på Amager.

Når biblioteket (også) er en varmestue Reportage fra biblioteket i Santa Cruz, hvor bibliotekarernes hverdag i høj grad er præget af bibliotekets mange hjemløse brugere.

Chefen kan holde medarbejderne væk fra efterløn Anerkendelse og en fornuftig seniorpolitik kan lokke mange til at droppe efterlønnen.

Jeg har ikke fortrudt et minut Dorte Olesen nyder selv at bestemme, hvad der skal stå i kalenderen. Hun gik på efterløn som 63-årig efter et langt og engageret arbejdsliv.

15

Store fordele ved at arbejde efter de 60 år Hvordan skruer du din efterlønsordning sammen, så den er mest økonomisk attraktiv? Få gode råd fra en økonomisk rådgiver.

Hvordan ser din verden ud i 2040?

Er du omkring de 30, skal du allerede nu forholde dig til, om du vil indbetale til efterløn. Læs gode råd til, hvad du skal vælge.

Hvad skal google-generationen med bibliotekarer?

It-revolutionen stiller nye krav til gymnasiebibliotekarerne.

Googling er ikke nok – heller ikke i gymnasiet Nyt DEFF-projekt sætter fokus på strategi og efteruddannelse.

Synspunkt: Gymnasiale uddannelsesbiblioteker Gymnasiebiblioteker bør anerkendes som særlig bibliotekstype.

E-læring som nationalt projekt på tværs af de gymnasiale uddannelser

6

I øvrIgt

Strandbiblioteket har haft en varm sommer med mange glade kunder.

Del Din Viden 24 Nye stillinger 33 Kalender 35

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk

Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72, 1264 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Bladudvalg: Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen, Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.

Redaktion: Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk.

Journalister: Anette Lerche, lerche@bf.dk, Tania Kejser, kejser@bf.dk.

Studentermedhjælp: Sara Maria Kohnagel, smk@bf.dk Del Din Viden: Tanja Blicher, tb@bf.dk

Trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S ISSN 1395-0401 Danske Specialmedier

Abonnement: Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr.

BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503 Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF’s medlemsafdeling.

bibliotekspressen 11 · 2010

3

Nominerede til BØFA-prisen Vinderen af børnebibliotekarernes faggruppes årlige kulturpris kåres den 10. november på Planetariet i København.

De nominerede i år er Maria Sjøblom, Ramasjang Live – biblioteksdelen, Finn Wraae Poulsen, boggnasker.dk og Steffen Larsen, børne- og ungdomslitteratur anmelder.

BØFA prisen har til formål at skabe opmærksomhed omkring et kvalitativt og originalt kulturprodukt, rettet mod børn og unge. Hvert år uddeles prisen til en person eller gruppe af personer, som har skabt værker indeholdende nyskabende og eksperimenterende kvaliteter eller som på anden måde har ydet en særlig indsats på det børnekulturelle område. haagensen

Foto: Jan Djenner, Scanpix

Morgenmøde om onlinegenerationen Hvad laver børnene, når de er online?

Hvilken funktion har sociale netværk som Facebook og Arto? Og hvad er bibliotekernes rolle, når der står Xbox, Youtube, Facebook, iPhone og Google på børnenes indre lystavle?

Få indsigt i børn og unges digitale liv, når Bibliotekarforbundet inviterer til morgenmøde om »Online Generationen« i Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg

den 29. september klokken 8.00.

Her holder den digitale trendekspert, Christiane Vejlø, et oplæg, som bliver efterfulgt af en kort workshop, hvor deltagerne kommer på banen med erfaringer og udfordringer.

Bibliotekarforbundet serverer kaffe, the, juice og en croissant. Meld dig til på www. bf.dk/kalender. bergmann

Mange MP3-afspillere kan ikke afspille fra BibZoom Flere biblioteker oplever i stigende

Fra bibliotekspressen.dk

grad brugere, der ikke kan afspille musik fra BibZoom på deres MP3-afspillere. Det er ofte nyere afspillere, der er problemer med – og det er til stor frustration for musikbibliotekarer, der ikke har mulighed for at hjælpe brugerne.

På Randers Bibliotek oplever Kasper Hagel Madsen og hans kolleger næsten dagligt brugere, der ikke kan afspille downloadede musikfiler fra BibZoom på deres MP3-afspiller. Mest frustrerende er det, at bibliotekarerne ikke har mulighed for at hjælpe brugerne.

- Vi oplever, at de ældre MP3-afspillere

4

bibliotekspressen 13 · 2010

virker, mens det er de nye, der har problemer. Det er et kæmpe problem, for vi ved ikke, hvilke mærker, vi kan anbefale brugerne. Ofte har de fået forkert vejledning i butikken, og kommer med et produkt, som alligevel ikke kan afspille musikken, siger Kasper Hagel Madsen.

Han tør ikke sige hvor mange BibZoom-brugere, der har problemer.

- Vi ser jo kun dem, der ikke kan få det til at virke – der sidder jo nok mange derhjemme, der er godt tilfredse, siger Kasper Hagel Madsen.

På Statsbiblioteket er Jens Hjørne, der blandt andet arbejder med support af BibZoom, helt opmærksom på problemet, som ikke kun findes i Randers, men over hele landet.

- Når man flytter musikken fra sin computer til sin MP3-afspiller eller mobiltelefon, er der en sikkerhedskomponent, som afspilleren skal understøtte – hos os hedder den DRM10. Den sikrer for eksempel, at lånetiden bliver overholdt. Problemet er bare, at det er et mindretal af de digitale

afspillere, der understøtter DRM10. Alle Apples produkter kan for eksempel ikke.

Og så er der en jungle af andre produkter, hvor nogle kan, og andre ikke kan, fortæller Jens Hjørne.

Hvad der er med til at mudre billedet endnu mere, er ifølge Jens Hjørne, at nogle afspillere, der tidligere fungerede glimrende på Netmusik og nu Bibzoom, efter en opdatering på nettet pludselig ikke længere virker her.

- For eksempel har Sony lavet en del produkter, som umiddelbart fungerer på BibZoom. Men når man så opdaterer sit styresystem, så gør opdateringerne, at de ikke længere understøtter vores musik.

Selv er Jens Hjørne helt holdt op med at anbefale specifikke produkter – det er han nemlig kommet i klemme med en gang.

- Jeg har selv en afspiller fra Creative som virker, og som jeg har brugt i fire år, så den mente jeg godt, at jeg kunne anbefale. Men da brugeren så havde anskaffet sig den, kunne hverken han eller hans bibliotek få den til at virke.

Gyldendal lancerer de første udgivelser til iPad på dansk Gyldendal satser på iPad og er ved at lægge sidste hånd på en række nye udgivelser, specialdesignet til iPads. Der er tale om »lyt og læs bøger« til børn, og man kan inden for de næste 1-2 måneder finde børneklassikere til iPad som Mis med de blå øjne, Palle alene i verden og Cykelmyggen Egon i iTunes App Store, hvor de allerede ligger til iPhone.

- Vi så en oplagt mulighed i at lancere Lyt og læs-produkterne som de første til iPads, da de er meget velegnede med deres kombination af billeder og lyd, fortæller Lasse Kosemann Horne, der er redaktør på Gyldendal Lyd. Ud over design og brugervenlighed er en fordel ved disse udgivelser blandt andet, at Gyldendal hele tiden kan opdatere og udvikle produktet, selvom det er solgt.

Lasse Kosemann Horne forklarer, hvordan den digitale form betyder, at Gylden-

dal løbende vil forbedre udgivelserne, og brugerne hele tiden har adgang til den nyeste version helt gratis. Det er ikke kun de danske børn, der får glæde af de nye produkter, for Gyldendal satser internationalt og lancerer også udgivelserne på engelsk.

Selvom bibliotekerne på grund af sikkerhedskrav om DRM (Digital Rights Management) ikke kan udlåne digitalt til Appels produkter, er det værd at bemærke, hvad der sker på de kanter. Apple danner ofte præcedens for nye forbrugertendenser, hvilket iPod’en var et eksempel på. Samtidig tyder meget på, at det i fremtiden vil blive muligt for bibliotekerne at udlåne materiale, der kan afspilles på eksempelvis iPad. Firmaet bag netlydbog. dk spekulerer blandt andet i, hvordan online streaming kan være en løsning, mens Lasse Korsemann Horne tror, at en udvikling af den populære onlinetjeneste

Android vil åbne op for biblioteksudlån til Apples produkter i fremtiden. arvin

Gyldendal leverer børneklassikere til iPhone.

Status på den amerikanske selvbetjening Der er ikke nogen enkel løsning på problemet. Ifølge Jens Hjørne har forhandlerne givet op, de har ikke nogen reel chance for at rådgiver kunderne godt nok. Producenterne er desuden ikke særlig åbne i forhold til hvilke formater, deres produkter understøtter. Tilbage er brugerne af for eksempel BibZoom og de bibliotekarer, der skal hjælpe dem.

- Rent lavpraktisk synes jeg det kunne være rigtig rart, hvis alle de frustrerede biblioteksmennesker begynder at dele erfaringerne med os og med hinanden. Som jeg ser det, er det eneste vi kan gøre, at gå community-vejen, hvor vi lærer af hinanden, siger han.

Netop til det formål er Statsbiblioteket i gang med at videreudvikle den blog, som tidligere lå på Netmusik.dk. Bloggen er stadig under udvikling, men du kan komme derhen via linket her www.bibzoom. wordpress.com. kejser

Det amerikanske tidsskrift Library Journal har undersøgt i hvor høj grad amerikanske biblioteker har taget selvbetjeningsløsningerne til sig. Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på niveauet og omfanget af selvbetjeningsløsninger.

Det amerikanske tidsskrift Library Journal har undersøgt i hvor høj grad amerikanske biblioteker har taget selvbetjeningsløsningerne til sig. Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på niveauet og omfanget af selvbetjeningsløsninger, og det er tydeligt, at især

store biblioteker er langt fremme.

Da der åbnede et stort, flot nyt bibliotek i Michigan, blev pressen ikke benovet over hverken den smukke park eller de smukke lokaler. Næ, det var selvbetjeningsmaskinerne og bibliotekets drive-in-funktion, der fik kameraerne til at blitze. Funktionerne er dog langt fra unikke – rigtig mange af de 834 offentlige biblioteker, der har svaret i Library Journals undersøgelse, har indført selvbetjeningsløsninger.

Som eksempler på gode selvbetjeningsløsninger nævnes de meget populære drive-in vinduer og små ubemandede centraler, hvor brugerne kan hente deres materialer, mens de venter på toget og bussen. Men nogle biblioteker kan også afsløre, at de har fået flere penge ind på kontoen ved at tilbyde, at borgerne kan betale deres gebyrer online.

Læs mere på http://www.libraryjournal.com/lj/home/885275-264/state_of_ self-service_2010_do-it-yourself.html.csp lerche

bibliotekspressen 13 · 2010

5

Strandbiblioteket har alt, hvad du har brug for. Gode bøger, mp3-afspillere, badetøj, strandlegetøj og solcreme. Nedenfor ses bibliotekarerne Lene og Cecilia.

Strandbiblioteket på Amager Københavns Kommunes Biblioteker har de sidste mange somre åbnet et strandbibliotek på Amager.

Hvem drømmer ikke om at rykke arbejdsdagen ud i solen? Jakob Boserup har fotograferet.

bibliotekspressen 13 · 2010

7

Cecilia klarer sig med en lille håndscanner, printer og computer, når hun låner materialer ud.

8

bibliotekspressen 13 · 2010

Dyk ned i det virtuelle bibliotek Med Axiell Arena kan brugerne når som helst og hvor som helst fordybe sig i bibliotekets skatte.

Samle bøger, musik og film i egne virtuelle biblioteker, skrive artikler, boganmeldelser, give tips videre, lære nyt, dele interesser og meget, meget mere.

Med Axiell Arena bliver bibliotekerne en del af Danskernes Digitale Bibliotek – og brugerne inspireres og involveres døgnet rundt.

Axiell Arena er skabt til at samle skatte fra mange forskellige kilder.

Brugerne skal så kun dykke ned ét sted og her gøre de interessante og tit overraskende fund - på både biblioteket, arkivet og museet.

Lad ankeret gå - og lad brugerne hoppe ud i den nye spændende virtuelle verden!

Kontakt os – så fortæller vi mere.

Axiell Bibliotek A/S Stamholmen 157 4. th · 2650 Hvidovre tlf. 3338 2525 · www.axiell.dk danmark@axiell.com

På biblioteket i Santa Cruz i USA er mange af brugerne hjemløse. Derfor har biblioteket blandt andet en regel om, at det ok at tage sig en lille lur hen over bordet men er brugerne så trætte, at de trænger til at ligge ned, skal de gå ud. Foto: Peter Zappel.

Bibliotekaren som socialarbejder:

Når biblioteket (også) er en varmestue For mange af USA’s hjemløse, psykisk syge og ensomme er biblioteket mere en varmestue end et sted, hvor de skaffer sig viden. Det giver nogle udfordringer for landets bibliotekarer, der bliver tvunget til at være en slags uofficielle socialarbejdere. af TINE SEJBÆK

En kvinde står på toilettet omgivet af plastikposer og kigger sig i spejlet. Trods høj sol og 25 graders varme er hun iført en rød strikket hue og en rulamsfrakke.

Hun snakker med sig selv og kigger sig forskrækket omkring, da en anden af bibliotekets gæster træder ind i rummet.

Inde i biblioteket sidder en gråhåret 10

bibliotekspressen 13 · 2010

mand iført en hat fuld af kulørte fjer - han virker halvfuld, og der opstår en højrøstet konflikt, da han vil tage computeren foran en anden bruger.

Uden for biblioteket på en bænk ligger en hjemløs med et sort skæg og sover.

De tre har det til fælles, at biblioteket for dem mere fungerer som en varmestue end et sted, hvor de søger information og viden.

Vi befinder os i den californiske by Santa Cruz, der ligger helt ud til Stillehavet – en by, der er kendt for at have mange hippier, økologiske supermarkeder og gademusikanter. Der er også mange hjemløse, cirka 1000 ud af en befolkning på 55.000.

En del af dem tilbringer dagtimerne på byens bibliotek, der ligger i Church Street, tæt ved hovedgaden Pacific Avenue.

Og de er ikke alene. USA har flere hundrede tusinde hjemløse – nok til at fylde 1000 af landets biblioteker. Og rigtig mange opholder sig på biblioteket i dagtimerne. Her må alle komme. Mange andre offentlige steder som for eksempel butikscentre er de hjemløse knap så velkomne.

Opfører sig pænt indenfor På biblioteket i Santa Cruz har bibliotekarerne Sarah Harbison, Deborah Liporna og Donna Swedberg henholdsvis 4, 13 og 34 år på bagen som bibliotekarer. Ingen af dem tog uddannelsen til bibliotekar (en 6-årig universitetsuddannelse, red.) for at blive socialarbejdere. Men det er, hvad de indimellem føler sig som.

Dét, at to procent af byens befolkning består af hjemløse – hvoraf nogle også er psykisk syge, alkoholikere eller har andre problemer – giver dem en særlig rolle.

- Brugergruppen af socialt udsatte betyder, at vi bliver nødt til at »patruljere« mere.

Vi er nødt til at være på vagt. Biblioteket skal jo være et trygt sted, hvor alle brugere føler sig godt tilpas, siger Deborah Liporna.

Og sådan er det ikke altid. En del af de mere »normale« brugere siger direkte, at de undgår at være der ret lang tid på grund af de hjemløse og mentalt forstyrrede.

Fordi biblioteket ligger midt i byen, har de flere udsatte brugere her end andre steder.

- Og koncentrationen af hjemløse og socialt udsatte bliver forstærket, fordi mange

Svært at bryde ind i konflikter De tre kvinder betegner biblioteket som byens dagligstue. De hjemløse og udsatte brugere kommer for at søge ly, sove, læse aviser, møde venner og spille spil.

Man må ikke være fuld på biblioteket, men det kan være svært at vurdere, om reglerne bliver overtrådt. For ofte ligger folk med hovedet på bordet, og det er sådan set ok. Man må godt lægge hovedet på bordet og tage sig en lur, men man må ikke ligge på gulvet og sove.

Hvis en hjemløs bruger af biblioteket lugter – nogle gange klager andre brugere over lugten - giver bibliotekarerne vedkommende et stykke papir, hvor der står, hvor man kan få et bad, og hvor man kan få vasket tøj.

- Det er svært at sige til en person, at han stinker. Selv om det foregår via et stykke papir, siger Sarah Harbison.

Donna Swedberg kan nogle gange føle sig som en sikkerhedsvagt. For eksempel er det sådan, at når vejret begynder at ændre sig – når der er en storm på vej – så begynder de udsatte brugere af en eller anden grund at opføre sig værre, og der opstår flere konflikter.

Sarah Harbison er ikke i tvivl om, at det sværeste for hende er at skulle blande sig, når nogle af brugerne er ved at komme op at slås.

- De kommer for det meste op at skændes om brug af internettet. Om hvem der skal først til.

For nogle måneder siden var der en situation med to mænd, hvor hun måtte gribe ind. Én af dem lyttede til musik via Ipod, og den anden syntes, det var for højt.

De begyndte begge at råbe.

- Jeg lod som om, jeg ikke vidste, hvad der foregik og spurgte: Er der et problem?

Den ene sagde, at den anden startede det.

De kunne ikke sidde ved siden af hinanden, så én af dem gik. For det meste går den ene. I det her tilfælde var den tilbageblevne bange, fordi den anden ventede udenfor. Jeg tilbød, at han kunne ringe 911, men det ville han ikke.

Sarah Harbison er bibliotekar på Santa Cruz Library. Foto: Peter Zapppel

San Francisco bibliotek har hyret socialarbejder Som det første amerikanske bibliotek har biblioteket i San Francisco taget konsekvensen af et voksende antal psykisk syge og hjemløse: de har ansat en socialarbejder til at tage sig af dem. Hundreder af hjemløse tilbringer hver dag dagen på biblioteket. Socialarbejderens opgave bliver at gøre sig synlig for dem, der har lyst til at få hjælp – uden at trænge sig på hos dem, der ikke vil.

I USA er økonomien (også) trængt, så mange byer skruer ned for de sociale programmer, som ellers skulle hjælpe de udsatte. Af den grund bliver bibliotekerne mere og mere opholdssted for dem, der er blevet afvist alle andre steder.

- Jeg håber, at dét, de har gjort i San Francisco, kan tjene som en model andre steder.

For socialarbejdere er uddannet til at hjælpe de udsatte brugere, som jo har al mulig ret til også at bruge det offentlige bibliotekssystem, siger Camila Alire fra ALA (American Library Association).

Der er også flere af USA’s biblioteker, der har hyret psykoterapeuter til at træne bibliotekarer i at håndtere vanskelige gæster. De bliver trænet i, hvordan man taler med brugere, der er psykisk syge og på stoffer – hvordan man forholder sig roligt, behandler alle med respekt, udstikker regler og får folk til at følge dem.

Kilde: The Salt Lake Tribune

Bliver mere tolerante - Nogle gange må jeg da sige til mig selv: Jeg tog ikke det her job for at blive socialarbejder, siger Deborah Liporna og uddyber: - I stedet for at hjælpe folk med deres behov for information og viden, støtter vi dem i at blive en del af samfundet. Jeg blev bibliotekar for at hjælpe folk med at finde den information, de har brug for!

Og de tanker kan Sarah Harbison og Donna Swedberg også genkende: - Når folk begynder at fortælle mig deres livshistorie, føler jeg mig som en socialarbejder og babysitter, siger Donna Swedberg, der understreger, at ikke alle de kontaktsøgende er psykisk syge. Nogle er bare ensomme. bibliotekspressen 13 · 2010

▼

af de mere »normale« så undgår at komme her. Eller de er her kun i kort tid. Nogle har direkte fortalt os, at de undgår at tage deres børn med hertil, siger Sarah Harbison.

Alle er velkomne på biblioteket, så længe de ikke forstyrrer. De alkoholiserede og psykisk syge forstår som regel godt reglerne. Selv dem, der taler med sig selv, prøver at beherske sig, når de befinder sige inde i biblioteket.

Når de samme personer derimod bevæger sig udenfor, kan situationen være en anden.

- Ude foran står de og skriger for at få deres indre spændinger ud. For eksempel er der en psykisk syg, der er meget optaget af dæmoner. Han kan godt blive meget oprevet, men så går han ud og skriger og kommer tilbage igen, forklarer Sarah Harbison.

Deborah Liporna synes, det er svært, når de udsatte brugere bliver vrede.

- Det er vanskeligt for mig at forblive rolig, når de reagerer voldsomt og aggressivt.

Mange er kortluntede og kan for eksempel blive vrede, hvis internettet ikke virker.

11

Og hun har sine måder at sætte grænser på.

- Når en person begynder på en lang historie, siger jeg: jeg kan hjælpe dig med at finde information, men derefter skal jeg lave noget andet. Hvis de bare bliver ved med at fortælle om deres problemer, siger jeg måske: Jeg er ked af, at dét foregår i dit liv. Hvilken information har du brug for?

Californien befinder sig i en dyb, økonomisk krise, så det er nok ikke sandsynligt, men Deborah Liporna mener, det kunne være en idé at lave varmestuer med internet til de hjemløse, så de havde et andet sted at være om dagen.

- Biblioteket fungerer ikke som et bibliotek for dem. Og de bruger pladsen. På en regnfuld dag er alle sæder optaget.

For et år siden fik biblioteket tilknyttet en socialarbejder fra kommunen.

- Det fratager os ikke de mange opgaver i det daglige med udsatte brugere, men det har da været en lettelse og et sikkerhedsnet, siger Donna Swedberg.

Men ud over at give ekstra arbejde, kan de hjemløse og psykisk syge så også være en gave til biblioteket?

- Det er godt at være bevidst om mangfoldighed, det gør os mere tolerante og medfølende. Mange af os ville ikke have omgang med den gruppe mennesker ellers, siger Deborah Liporna. n

Det mener American Library Association - Eftersom økonomien i USA er trængt, er der skåret ned mange steder – blandt andet på tilbud til psykisk syge. Og det har ført til, at der i dag er flere udfordrende gæster på USA’s biblioteker.

Historisk set har bibliotekarer haft mange roller, og det er vigtigt at prøve at imødekomme alle brugeres behov. Biblioteket er et sted, hvor de hjemløse har ret til at komme, men andre brugere skal selvfølgelig også føle, at det er trygt at være der.

Bibliotekarer er ikke uddannet i at være socialarbejdere, så vi opfordrer så vidt muligt de udsatte til at opsøge steder, der kan give dem den hjælp, de reelt har brug for.

Kilde: ALA (American Library Association).

12

bibliotekspressen 13 · 2010

En fredfyldt ø midt i verden I 35 år er Charles Jensen kommet fast på biblioteket i Santa Cruz.

Han holder af bibliotekarer.

67-årige Charles Jensen – hans fars forældre var danskere – har været hjemløs så længe, han kan huske. Nogle gange har han overnattet hos en kæreste eller på et motel. Men ellers sover han udenfor.

En stor del af dagen tilbringer han på biblioteket Santa Cruz. Og sådan har det været de sidste 35 år. Hver dag kommer han for at læse om historie, for eksempel 2. verdenskrig. Han har mange yndlingsforfattere og læser også romaner om kvinder. For at lære kvinder bedre at kende.

- Det er utroligt, hvor dybe kvinders hjerter er, siger han.

For ham betyder biblioteket husly, læ samt fred og ro. Han kommer her også for at hvile sig. Og han er meget tilfreds med bibliotekarerne, der tillader folk at sove på biblioteket. Altså ved at hvile hovedet på bordet.

- Det er meget rare mennesker. Det her bibliotek har sjæl. Bibliotekarerne har dybe følelser for andre mennesker, siger han.

- Biblioteket har været min base i mere end tre årtier. Jeg ville græde, hvis det ikke fandtes!

- For Charles er biblioteket også et sted, hvor han møder venner. Hvis hans ven Steve ikke drikker, så kommer han nemlig også hver dag.

- Charles Jensen betegner bibliotekarerne som rare, stille mennesker.

Charles Jensen, en af de trofaste brugere.

- Jeg har ikke haft en konflikt med dem i 35 år. Jeg har heller ikke været fuld derinde. De tillader ikke, at folk drikker. Og det skal man heller ikke.

Det går ikke an at kaste op, siger han.

Engang var han på et andet bibliotek i staten Oregon. Det var et fint bibliotek med smukke stole, men her måtte de hjemløse ikke hvile hovedet på bordet og sove lidt.

- Det må vi godt her. I biblioteket er der ro og ingen trafikstøj. På biblioteket er der en følelse af fred – det er en fredfyldt ø midt i verden, siger han.

Spilogmedier dk *

Nu kan brugerne downlåne computerspil og pc-programmer fra biblioteket

Tilmeld jer Spilogmedier downlån nu Spilogmedier.dk er en ny service, der gør det muligt for jeres brugere at læse anmeldelser & nyheder om spil og downlåne computerspil og pc-programmer til børn og voksne.

Alt hvad brugeren behøver for at downlåne er brugernummer og pinkode til biblioteket.

Så kan brugerne spille derhjemme. Lige når det passer dem.

Spilogmedier.dk er et samarbejde mellem bibliotekerne i Frederiksberg, Vejle, Roskilde, Herning, Odense og DBC.

Spilogmedier i Rabatten på DR1 i august Vær klar Tilmeld jer nu!

Find det hele på:

Spilogmedier.dk - vi formidler viden

DBC as Tempovej 7-11 2750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk www.dBc.dk

14

bibliotekspressen 13 路 2010

Chefen kan holde medarbejdere væk fra efterløn I stedet for at brokke sig over efterlønsordningen burde arbejdsgiverne koncentrere sig om at holde på deres medarbejdere. Det mener arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet. Hans forskning viser, at

tekst: TANIA KEJSER foto: JAKOB BOSERUP

mange efterlønnere vil blive i job, hvis de bliver bedt om det

Det er ikke så mærkbart i en finanskrise – men alligevel sikkert og vist, at Danmark kommer til at skrige på arbejdskraft i årene, der kommer. Det er bare en af flere grunde til, at langt de fleste økonomer og vismænd taler for, at Folketingets politikere bør handle ansvarligt og så snart som muligt skille sig af med efterlønsordningen. For hvilket samfund kan holde til at sluse velfungerende seniorer på 60 år væk fra et hungrende arbejdsmarked og ud på golfbanen?

Men ifølge Per H. Jensen, arbejdsmarkedsforsker og ekspert i efterløn på Aalborg Universitet, er der slet ikke så stor grund til at diskutere efterlønnen. Hvis virksomhederne bliver bedre til at fortælle

deres medarbejdere, at der er brug for dem, vil mange gerne arbejde i stedet for at gå på efterløn. Det viser hans forskning, hvor to grupper af danskere over 60 år er inddraget. Den ene gruppe består af folk, der er gået på efterløn – her svarer 80 procent, at der ikke er blevet gjort noget for at fastholde dem på arbejdsmarkedet.

Omvendt svarer 80 procent af dem i gruppen, der består af folk, der stadig arbejder, selv om de har et efterlønsbevis, at der ER blevet gjort noget for at fastholde dem. En simpel snak med medarbejderen er altså en god ide, hvis man som leder gerne vil beholde ham eller hende.

- Efterlønnen er et ambivalent gode, der ser bedre ud, jo længere væk du er fra

den. For de unge lyder det at få 90 procent af dagpengesatsen som sus og dus, og åbenbart også for nogle politikere. Men dem, der nærmer sig 60 år, og som står over for beslutningen, bliver derimod usikre, siger Per H. Jensen.

Usikkerheden kan bestå i alt fra, om medarbejderen nu har nok at fylde i sit liv, hvis han eller hun stopper på jobbet – til om arbejdspladsen overhovedet er interesseret i at beholde vedkommende. Derfor har ledelsen en vigtig opgave i at fortælle medarbejderen, at der er brug for ham eller hende. Svigter ledelsen den opgave er det nemt at skubbe til medarbejderens usikkerhed.

- Nogen bliver bange for, at de ikke er ønskede og usikre på, om de står over for bibliotekspressen 13 · 2010

▼

og anerkendt for deres arbejde.

15

Med en relativ lille indsats kan det lade sig gøre for arbejdsgiveren at holde på sin medarbejder - Bibliotekspressen foreslår kage som en mulighed.

en fyring. Så er det mere værdigt at gå selv.

Ofte er det bare en lille opfordring, der skal til for at få medarbejderen til at blive, siger Per H. Jensen.

de nedslidte går på efterløn I mange år har det heddet sig, at efterlønnerne primært bestod af den veluddannede og bestemt ikke nedslidte del af befolkningen, som ordningen var tiltænkt. Men sådan ser virkeligheden ikke ud. Færre end en ud af fem mænd over 60 år med en lang videregående uddannelse var på efterløn i første kvartal 2010, mens det blandt højtuddannede kvinder var hver fjerde.

Personer med et lavere uddannelsesniveau vælger meget oftere efterløn. Således valgte 67 procent af kvinderne og 50 procent af mændene med grundskole som højeste fuldførte uddannelse at være på efterløn i første kvartal af 2010.

- Dem, der går som 60-årige er folk i manuelle fag. Det er ofte mænd, og der er en høj dødelighed i den gruppe. Det er altså nedslidte mennesker, vi taler om. Blandt

16

bibliotekspressen 13 · 2010

dem, der går som 62-årige, ser vi funktionærerne som for eksempel bankansatte. De venter på det økonomiske incitament, der er i at blive lidt længere, fortæller Per H. Jensen.

De højtuddannede bruger meget sjældent ordningen.

- Det er ofte mennesker med et spændende job, god løn og gode relationer – og

”Medarbejderne bliver gerne, hvis de bliver anerkendt for deres arbejde, og hvis de føler, at der er brug for dem.”

Per H. Jensen

det er ofte medarbejdere, som virksomhederne gerne vil holde på, derfor ser man også flere tiltag i forhold til at fastholde medarbejdere på arbejdspladser med mange højtuddannede, siger Per H. Jensen.

Konklusionen på hans forskning er, at man kan fastholde medarbejdere, der ellers ville gå på efterløn, hvis man vil. Men bare to procent af virksomhederne i hans undersøgelse svarer ja til ofte at have gjort noget for at forhindre deres medarbejdere i at vælge efterlønnen.

- Derfor synes jeg, det er omsonst, når arbejdsgiverne bliver ved med at brokke sig over efterlønsordningen. Medarbejderne bliver gerne, hvis de bliver anerkendt for deres arbejde, og hvis de føler, at der er brug for dem, siger Per H. Jensen.

Presset ud af de unge?

Historisk set blev efterlønsordningen brugt til at give plads til yngre generationer på arbejdsmarkedet. Og her, midt i en finanskrise, er der en risiko for, at ældre medarbejdere føler, at de bliver presset ud i efterløn, for at redde yngre medarbejdere fra at blive fyret. En undersøgelse fra Ugebrevet A4 viser, at hver sjette dansker mellem 55 og 59 år oplever, at fyringer og manglen på job har skabt pres på dem for

befolkning og økonomer siger ja til efterlønsreform I marts i år foretog Gallup en undersøgelse for Berlingske Tidende, hvor befolkningen blev spurgt om deres holdning til efterløn. 48 procent var ifølge undersøgelsen indstillet på en reform af ordningen, 38 procent var imod, mens 14 procent var i tvivl.

En anden undersøgelse, som Ritzau og Børsen har foretaget blandt 35 økonomer viser desuden, at ni ud af ti (89 procent) forventer, at efterlønnen vil blive ændret, inden efterlønsalderen som aftalt begynder at stige med et halvt år fra 2019 og ender på 62 år i 2022.

Der er ikke noget flertal på Christiansborg for at røre mere ved efterlønsordningen – kun Radikale og Liberal Alliance taler for en efterlønsreform, mens enkelte konservative regeringsmedlemmer ind i mellem lufter tanken, uden det dog står som konservativ politik.

medlemmer i bibliotekarforbundet som er tilmeldt efterlønsordningen Procent 100 Er tilmeldt

Er ikke tilmeldt

80

60

Senere i temaet kan du læse mere om de økonomiske konsekvenser og overvejelser du skal gøre i forbindelse med efterlønsordningen.

40

20

0 23-29 år

30 år

31-37 år

38-44 år

45-51 år

52-59 år

Sådan bruger bf medlemmer efterlønsordningen Alder

Medlemstal

Heraf med ret til efterløn

Er gået på efterløn

60

150

139

29

61

152

147

32

62

152

146

55

63

157

151

84

64

154

154

109

i alt

765

737

309

▼

at trække sig tilbage tidligere, end de havde tænkt sig. Langt de fleste føler, at det største pres kommer fra ledelsen.

- For 20 år siden så mange det som samfundsgavnligt at trække sig tilbage, fordi de gav plads til en yngre generation, hvor arbejdsløsheden var stor. Hvis ledelserne rundt omkring i virksomhederne bruger den grund igen, kan de ikke også brokke sig over, at efterlønnen findes som en mulighed, siger Per H. Jensen.

I eftersommeren vil Bibliotekarforbundet gennemføre en undersøgelse for at høre medlemmerne om deres holdning til efterløn. Formålet er at finde ud af, hvilken retning medlemmerne ønsker, at forbundet skal agere i forhold til spørgsmålet om efterløn. Eksempelvis vil medlemmerne blive spurgt, om de ønsker efterlønsordningen afskaffet. n

bibliotekspressen 13 · 2010

17

jeg har ikke fortrudt et minut Dorte Olesen var 63 år, da hun for et år siden gik på efterløn fra sit job som bibliotekar på Albertslund Bibliotek. Hun havde halvandet år til at vænne sig til tanken, og selv om hun var nervøs, har hun ikke fortrudt et minut.

tekst: TANIA KEJSER foto: JAKOB BOSERUP

For nylig var Dorte Olesen på besøg hos sin datter i Frederikssund. Da hun på hjemvejen cyklede mod S-togsstationen fik hun lyst til at fortsætte cykelturen i stedet. Vejret var dejligt, fuglene sang, og markerne stod i fuldt sommerflor. Det endte med, at hun cyklede hele vejen til Jyllinge og siden til Albertslund. Og hun havde det pragtfuldt.

Cykelturen og beslutningen om at lade den fortsætte beskriver meget godt, hvad det er, 64-årige Dorte Olesen nyder ved at være gået på efterløn. Friheden til selv at bestemme over tiden og mærke efter hvad hun har lyst til i dag – uden at andre har krav på hendes tid og planer.

- Min have er blevet pænere, men jeg er ikke blevet en bedre husmor, og mit skrivebord er stadig lige så rodet, som da jeg arbejdede, griner hun ved spørgsmålet om, hvad hun bruger sin tid på.

- Men her i sommer har jeg været helt høj af lykke over at kunne sætte mig ud i solen med min morgenkaffe hver morgen, plukke skovjordbær til yoghurten, og bare have god tid. Mens jeg arbejdede følte jeg altid, at jeg gik glip af sommeren. Nu har jeg tid til at nyde den, siger hun.

18

bibliotekspressen 13 · 2010

”Det er utroligt hvor let det er at forlade et arbejdsliv fyldt med engagement.”

mellem medarbejdere og ledelse. Det slog farvel. Jeg har altid haft det sådan, at fravalg eller tilvalg? hovedet på sømmet, selv om en generel uanset hvad der sker i livet, så har man Dorte Olesen er heldig. Hun har masser at følelse af utilfredshed havde murret genda sit arbejde. Her har jeg følt, at jeg putte i sit nye liv uden arbejdet – og fylder nem længere tid. gjorde en forskel. Når jeg havde en eksnemt tiden ud. Sådan er det ikke for alle - De sidste år var ledelsen utrolig oppedition, hvor jeg gav en god service, og efterlønnere. Ifølge eksperter, der forsker taget af, at vi skulle udvikle noget nyt gav alt, hvad jeg havde i mig – det var i efterløn, er det for en del mennesker konstant. Men de var ikke så gode til at fedt. Der kommer jo også folk i svære mere et fravalg af arbejdet, end et tilvalg formulere i hvilken retning, de ønskede, situationer på biblioteket, og arbejdet af friheden, når de beslutter sig for at forhar fyldt rigtig meget, fortæller Dorte lade arbejdspladsen. Blandt Dorte Olesens vi skulle gå. Personligt efterlod det mig med en fornemmelse af, at det arbejde Olesen. bekendte er det heldigvis sædvane, at folk vi lavede, ikke var godt nok – at vi var Op til afslutningen begyndte hun at nyder friheden. Men der er ofte også en bagud, og ikke gode nok til at udvikle os tænke meget på de planer og ideer, som eller anden grund som gør, at beslutninog være på forkant. Samtidig oplevede ikke var blevet til noget, efterhånden gen blev taget. jeg, at vi havde et rigtig godt bibliotek, som hun fik tømt skrivebordet.

- Det kan være alt fra, at der skal komog at lånerne var glade for os, fortæller - For mig var det utrolig godt at have me nyt bibliotekssystem, som man bare Dorte Olesen. halvandet år til at vænne mig til tanken. ikke orker at sætte sig ind i, til at man er Det tager tid at fjerne sig fra et træt af ledelsen, fortæller hun. dybt engagement, men efterhånSelv forlader hun Alberts”Jeg kunne mærke, at jeg den som jeg gjorde det, følte jeg lund Bibliotek efter 38 år med masser af engagement og arbegyndte at se arbejdspladsen på en ny måde, mig mere og mere lettet. Det var en lettelse at finde ud af, at arbejdsglæde. Dog har hun mærda jeg pludselig stod med mit efterlønsbevis.” bejdet ikke var en nødvendig del ket gnisten gå på vågeblus de af mig – og at jeg godt kunne ersidste år, hun var ansat. statte det med andre ting. Og da - Jeg kunne mærke, at jeg jeg først stoppede, var jeg forbløffet over, Den lurende fornemmelse af utilfredsbegyndte at se arbejdspladsen på en ny hvor nemt det var at forlade et arbejdsliv hed kombineret med utroligt dårligt inmåde, da jeg pludselig stod med mit efterfyldt med engagement, uden at tænke deklima, som påvirkede Dorte Olesen og lønsbevis. Hvor jeg som yngre ville have meget mere over det. kollegerne i stor stil gjorde, at tanken om kigget efter et nyt job, hvis jeg blev utilfreds Som efterlønner er det svært ikke at efterløn med tiden blev mere og mere med forholdene, var det nu muligheden for forholde sig til debatten om, hvorvidt fristende. efterløn, der meldte sig. Med efterlønsbeefterlønnen skal afskaffes. Dorte Olesen - Jeg tog beslutningen om at stoppe viset behøver man ikke finde sig i det, hvis føler sig ikke specielt forkælet ved at halvandet år før det skete. Da jeg luftede forholdene ændrer sig til det dårligere. Så have sagt ja tak til muligheden. tanken for mine kolleger, fik jeg mange har man muligheden for at gå, siger Dorte - Jeg har arbejdet hele mit liv. Som søde reaktioner. Det var dejligt at mærOlesen. barn tjente jeg penge efter skole, og i ke, at folk ville savne mig. Jeg har aldrig min ungdom har jeg arbejdet alle mulige været bange for at sige min mening højt, frustrationer medvirkede til steder. Jeg kan faktisk ikke huske noget og nogle gange har jeg været træt af mig beslutningen tidspunkt, hvor jeg ikke arbejdede. Derselv, fordi jeg ikke kan tie stille. Det var For Dorte Olesen er valget af efterlønnen for synes jeg, at jeg fortjener min frihed rart at finde ud af, at det ikke var det heller ikke kun begrundet i lysten til at nu. Jeg elsker at have mine weekender eneste indtryk af mig, der stod tilbage, bruge livet på andet end arbejde. Økonofor mig selv, og at de ikke bliver brudt op og at jeg var værdsat blandt kollegerne. misk var der ikke megen motivation til at af en weekendvagt. At jeg kan rejse, hvis blive, da hendes tjenestemandsansættelse jeg har lyst, og blive hjemme, hvis jeg efterlod hende med en næsten lige så god Skræmmende at sige farvel har lyst. Min mand arbejder hjemme og økonomi, som da hun arbejdede.

Da Dorte Olesen møder Bibliotekspresbestemmer selv over sin tid – og vi nyder Beslutningen om at gå som 63-årig sen for at lade sig interviewe, er det tæt at have så meget frihed. n blev endelig slået fast, da biblioteket på et år siden hun sagde farvel til sin arhavde været igennem en organisationsbejdsplads og kollegerne. ændring, som skabte en større afstand - Det var skræmmende at skulle sige bibliotekspressen 13 · 2010

19

Store fordele ved at arbejde efter de 60 år Har du overskud til at arbejde efter du er fyldt 60 år – eventuelt på deltid – er der store økonomiske fordele at hente. Det er nemlig muligt at bruge efterlønsordningen, så man både kan få efterløn, skattefri bonus og arbejde.

Og for de særligt heldige er der et skattenedslag. af LISBETH BURGAARD CAND.POLIT OG øKONOMISK RåDGIvER

Nærmer du dig de 60 år og går og overvejer, hvordan du skal skrue din tilbagetrækning sammen, er det vigtigt at holde øje med de mange muligheder, offentlige ordninger kan tilbyde. Særligt hvis du kun trækker dig delvist tilbage, altså både fortsætter med at arbejde på deltid og får efterløn. Der er nemlig stor forskel på, hvordan efterlønsordningen kan udnyttes, alt efter om man går på efterløn lige så snart man kan, eller man venter, til man har opfyldt 2-årsreglen.

Hvis man går på efterløn på det tidspunkt, man når efterlønsalderen – altså når man bliver 60 år for personer født før 1.7.1959 – får man ganske vist efterløn, men det er til reduceret sats (91 procent af dagpengesatsen) og med modregning af de pensionsordninger man har, både arbejdsgiveradministrerede og private. Det gælder oven i købet uanset, om man får pensionerne udbetalt eller ej.

Har man kræfter og overskud til at vente 20

bibliotekspressen 13 · 2010

til, man har opfyldt 2-års-reglen får man gevinst i form af en række muligheder for at få mere ud af ordningen.

husk dit efterlønsbevis Under alle omstændigheder – uanset hvad du agter at gøre, imens du er i efterlønsalderen – er det altafgørende at få sit efterlønsbevis. Henvend dig derfor til A-kassen kort før du fylder 60 år, hvis A-kassen ikke har henvendt sig til dig. Efterlønsbeviset skal du bruge, uanset om du overvejer at gå på efterløn eller ej. Med det i hånden kan du nemlig få bonus for at arbejde.

For at få den høje sats i efterløn (100 procent af dagpengesatsen) skal man opfylde to kriterier: • Der skal være gået to år fra, man fik efterlønsbeviset. Derfor er det vigtigt, at få sit efterlønsbevis, så snart man kan.

Glemmer man at få det til tiden, starter optjeningen til 2-års-reglen alligevel, men først når man har fået beviset.

• Man skal have arbejdet i 3120 timer. Det svarer til 30 timer pr. uge i to år. Så man kan godt været gået lidt ned i tid på sit job, og alligevel opfylde reglen om »fuld« beskæftigelse i to år.

Begge kriterier skal være opfyldt for at opnå den høje sats, og hvad der er mindst lige så vigtigt – at man kan undgå modregning af ens pensionsordninger. arbejde og efterløn Det kan være svært at forlade sin arbejdsplads eller arbejdsmarkedet helt, selvom man når pensionsalderen, og synes man har brug for mere fritid. Ønsker man at reducere arbejdstiden lidt, kan man få efterløn samtidig med, at man er i beskæftigelse. Det gælder uanset om, man har opfyldt 2-årsreglen eller ej.

En »efterlønsuge« er på 37 timer. Altså kan man få efterløn for 37 timer. Vælger

man at arbejde samtidig med efterlønnen, får man bare ikke efterløn for de timer, man arbejder. Det vil sige, at arbejder man i 20 timer, får man efterløn for 17 timer. Hver times arbejde giver en times mindre efterløn.

Betingelsen er dog, at man ikke arbejder mere end 29,6 timer pr. uge. Arbejder man mere end 29,6 time pr. uge er efterlønnen lig nul.

efterløn og bonus Som nævnt kan man altså fortsætte med at arbejde, selvom man får efterløn. Men arbejder man efter, at man har opfyldt 2-årsreglen, kommer der ekstra fordele ved at arbejde. Så får man nemlig bonus for hver time, man har arbejdet. Helt præcist betyder det, at hver gang man har arbejdet 481 timer, får man en bonus på 11.731 kroner (2010-takster). Bonussen er oven i købet skattefri og vil altså lægge 24,39 skattefrie kroner pr. time oven i den løn, man får fra sin arbejdsgiver.

Man kan maximalt få den skattefrie bonus på 11.731 kroner 12 gange, det vil sige i alt 140.772 kroner. Det svarer til én bonus hvert kvartal i tre efterlønsår, altså først to, hvor man arbejder og optjener retten til at kunne arbejde og få bonus, derefter tre år til ens efterlønsperiode er forbi, og man kan få folkepension. Man kan nå 481 timer pr. kvartal, hvis man arbejder 37 timer pr. uge.

Det er altså muligt at bruge efterlønsordningen, så man stadig arbejder, får supplerende efterløn og oven i det en skattefri bonus. nedslag i skatten til særlig gruppe Er du født mellem 1946 og 1952 har du mulighed for et nedslag i skatten på mellem 60.000 og 100.000 kroner.

Har du planlagt at blive i beskæftigelse til du når 65 år og samtidig er født mellem 1946 og 1952, kan du godt betragte dig

bibliotekspressen 13 路 2010

21

år tjene mindst 159.000 kroner. (2008-niveau).

• Er man lønmodtager, skal man tillige hvert år have arbejdet 27 timer eller mere pr. uge, dvs. at der bliver indbetalt fuldt ATP-bidrag for beskæftigelsen.

Rigtig mange af Bibliotekarforbundets medlemmer står i disse år over for valget om at blive på arbejdspladsen, eller gå på efterløn.

som særlig heldig. Så kan du nemlig få et nedslag i din skat på op til 100.000 kroner. Første halvdel af skattenedslaget får du med årsopgørelsen fra skat vedrørende det år, du fylder 64 år, og anden halvdel med årsopgørelsen for det år du fylder 65 år.

Er man født i 1946 og 1947 er man dog knap så heldig, som de, der er født 1948 til 1952.

Er man født i 1946 er skattenedslaget kun på 60.000 kroner, og er man født i 1947 er det på 80.000 kroner. Alle beløb er i 2008-prisniveau, det vil sige, de reguleres hvert år.

Det er en ordning regeringen har vedtaget for at få flere til at blive længere på arbejdsmarkedet. Regeringen har dog 22

bibliotekspressen 13 · 2010

været opmærksom på, at der allerede var nogle grupper på arbejdsmarkedet, som i forvejen arbejdede til de nåede folkepensionsalderen eller længere. De er også karakteriseret ved at være blandt de højst lønnede. Derfor er der lavet begrænsninger, så de ikke kan få del i skattenedslaget.

betingelser for skattenedslag Der er selvfølgelig en række betingelser, der skal opfyldes: • Man må i gennemsnit højst have tjent 550.000 kroner. (2008-niveau) i de tre indkomstår, hvor man fylder 57 år, 58 år og 59 år.

• Fra det 60. år til og med det indkomstår, hvor man fylder 64 år, skal man i hvert

I princippet kommer skattenedslaget automatisk til den, der opfylder betingelserne.

Nedslaget skal altså ikke søges, og SKAT har jo sammen med ATP dokumentationen for, om betingelserne er opfyldt.

Man kan i sin skattemappe på SKATs hjemmeside finde oplysninger om, hvorvidt man opfylder betingelserne, hvis man er heldig at tilhøre de rigtige årgange. Det er en rigtig god ide at tjekke det hvert år. Det vil jo være ærgerligt, om man kom til at overskride indkomstgrænsen for årene hvor man er 57,58 og 59. For overskrides den blot det mindste er der ingen mulighed for skattenedslag.

Det samme med arbejdskravet fra man er 60 til og med 64 år. Har man svært ved at opfylde kravet om 27 timer pr. uge, kan det jo være, at man – om end i en kort periode – skal overveje jobs man ellers ikke ville søge, bare for at overholde timekravet.

Er man uheldig og mister sit job imens man arbejder for at opnå skattenedslaget, behøver man ikke fortvivle fuldstændigt.

Der er i reglerne for skattenedslaget taget højde for, at man ikke straffes unødigt hårdt i den forbindelse. Det er således »kun« 90 procent af tiden, at beskæftigelseskravet skal opfyldes. Det vil sige, at et halvt år uden arbejde i perioden, fra man er fyldt 60 til og med man er 64, kan accepteres, og man vil stadig få nedslaget.

optimalt Sammenlagt er der altså både ved efterlønsordningen og skattenedslagsordningen muligheder for at få pæne belønninger fra de offentlige ordninger ved at fortsætte på arbejdsmarkedet. Helt optimalt vil det være, hvis man opfylder 2-års-reglen og får den høje efterlønssats, arbejder mere end 27 timer pr. uge så man kan få skattenedslag, men mindre end 29,6 timer pr. uge så man kan få supplerende efterløn og bonus for arbejdstimerne. n Lisbeth Burgaard yder privat, uvildig rådgivning i firmaet Burgaard Rådgivning ApS. Hun er uddannet økonom, og har i en årrække repræsenteret forbrugerne i Pengeinstitutankenævnet. bibliotekspressen@bf.dk

hvordan ser din verden ud i 2040?

Efterløn eller ej?

Det kan virke som ren science fiction når man som bare 30årig skal forholde sig til en efterlønsordning, som mange tvivler på overhovedet eksisterer i fremtiden. Seniorøkonom i Danske Bank anbefaler alligevel ordningen som en fin forsikring, og alternativt en udmærket opsparing. af TANIA KEJSER

Måske er du næsten nyuddannet og i gang med dit første job, når et brev om efterlønsordningen fra din a-kasse dumper ind med posten. Når du bliver 30 år er det sidste udkald, hvis du vil være med i efterlønsordningen – den skal du nemlig betale til i 30 år, for at være berettiget til efterløn.

Ifølge tal fra Akademikernes A-kasse har hele 61,4 procent af Bibliotekarforbundets medlemmer, der netop har rundet de 30 år, sagt ja tak til efterlønsordningen. Og det er et udmærket valg, mener Christian Hilligsøe Heinig, seniorøkonom i Danske Bank.

- Når man melder sig til efterlønsordningen er det en form for forsikring.

Ingen kender fremtiden og de behov, der kan opstå. Og vælger du ikke at bruge efterlønnen, når du har mulighed for det, så får du stadig flere penge tilbage, end du har betalt ind, siger Christian Hilligsøe Heinig.

For de, der til gengæld er helt sikre på, at de vil arbejde indtil folkepensionen, er efterlønnen ikke nødvendigvis den bedste opsparingsmodel.

- Så kan man nok via en god investeringsstrategi få en lidt bedre forrentning af pengene. Men forskellen er lille, og der er naturligvis aldrig nogen garanti i investeringer, siger Christian Hilligsøe Heinig.

overlever efterlønnen?

Et andet aspekt som er aktuelt at tage stilling til er, om efterlønnen overlever.

Danmark mangler arbejdskraft, og ofte kan man læse historier om økonomer og vismænd, der som minimum anbefaler en reform af efterlønnen, hvis ikke helt

at droppe ordningen. Ifølge en rundspørge, som Ritzaus Bureau lavede i juli, siger ni ud af 10 økonomer, at de regner med, at der bliver ændret ved efterlønnen inden 2019. Det behøver dog ikke være en grund til at fravælge ordningen, mener Christian Hilligsøe Heinig.

- I Danmark har vi ikke tradition for at straffe dem, der har valgt at indbetale penge til en ordning, som siden bliver lukket. Så plejer man at finde en god overgangsordning, og så kan indbetalingerne jo i stedet ses som en opsparing, siger han.

Igennem tiden har der været et væld af mindre ændringer af efterlønsordningen. Den seneste betyder, at det fra 2019 først bliver muligt at gå på efterløn som 62-årig, hvor efterlønnen i dag kan påbegyndes allerede ved de 60 år. Der er dog stadig mulighed for at bruge fulde fem år på efterløn, da folkepensionsalderen i samme omgang forlænges til 67 år. Desuden er der et væld af særregler, afhængig af hvornår man er født. De kan alle ses på Akademikernes A-kasses hjemmeside, www.aak.dk. n kejser@bf.dk

efterlønnens historie Efterlønsordningen blev indført i 1979 som en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, hvis mål var en omfordeling af arbejdet. Ældre lønmodtageres tilbagetrækning fra arbejdsstyrken skulle give mulighed for beskæftigelse af yngre arbejdsløse. Samtidig skulle efterlønsordningen give nedslidte arbejdstagere, der gennem en årrække havde været beskæftiget ved særligt fysisk og psykisk krævende arbejde, mulighed for at

forlade arbejdsstyrken nogle år før pensionsalderen uden en stor indtægtsnedgang.

Ordningen omfattede 60-66-årige medlemmer af arbejdsløshedskasser.

Siden er der flere gange foretaget ændringer i ordningen. Den helt store reform af ordningen trådte i kraft i 1999. Ændringerne er et udtryk for, at synet på tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er skiftet siden 1979.

Da efterlønnen blev introduceret, var begrundelsen for en høj startydelse, at den øgede det økonomiske incitament til at gå på efterløn frem for at blive i arbejdsstyrken. Ændringerne i 1999 søger derimod at øge det økonomiske incitament til at blive i arbejdsstyrken.

Kilde: 3F

bibliotekspressen 13 · 2010

23

Resumeer fra Del Din Viden

W WW

DELDINVIDEN

Der kommer løbende nye artikler på Del Din Viden. Bibliotekspressen bringer i hvert nummer resumeer fra dem, der er kommet siden sidst. Læs artiklerne i deres fulde længde og deltag i debat og videndeling på www.bibliotekspressen.dk/del-din-viden

E-læring som nationalt projekt på tværs af de gymnasiale uddannelser Af Susanne Nielsen Master i informations- og biblioteksvidenskab, Uddannelsescenter Holstebro Inden for de gymnasiale uddannelser, htx, hhx og stx, har der længe været et ønske om et system, der har fællestræk med både SWIM og UB-testen, men målrettet gymnasieelever. Ansvaret for udviklingen af elevernes informationskompetence er en opgave, der ikke kan løses alene af bibliotekaren. For at udvikle elevernes informationskompetence bedst muligt skal det bredes ud og integreres i såvel den faglige undervisning som i udviklingen af elevernes studiekompetence generelt. Biblioteksfunktionen skal med andre ord ind i uddannelserne. Lib-guide er et forsøg på at skabe netop et sådant system til at udvikle informationskompetencer i undervisningen på de gymnasiale uddannelser.

Gymnasiale uddannelsesbiblioteker - en særlig bibliotekstype med egen profil!

Af Else Marie Andersen og Sune Mølgaard Faber Uddannelsesbibliotekarer ved henholdsvis Thisted Gymnasium & HF-Kursus og EUC Nordvestsjælland Holbæk handelsog tekniske gymnasium Det er på høje tid, at Undervisningsministeriet og Styrelsen for Bibliotek og Medier i DEFF-regi samler de mange velunderbyggede dokumenter om informationskompetence i gymnasiet for at bestemme, hvordan de gymnasiale uddannelser skal betjenes informations- og

24

bibliotekspressen 13 · 2010

biblioteksfagligt. De gymnasiale uddannelsesbiblioteker skal have deres helt egen profil som en særlig bibliotekstype på lige fod med folkebiblioteker og fagog forskningsbiblioteker.

Hvad skal google-generationen med bibliotekarer?

Af Knud Holch Andersen Lektor ved Thisted Gymnasium & HF-Kursus og medlem af DEFFs styregruppe.

It-revolution og gymnasiereform har grebet dybt ind i ungdomsuddannelsernes undervisning. Artiklen sætter fokus på behovet for veludbyggede studiecentre og udvikling af bibliotekarrollen i samspil med lærere og elever.

Læs hele artiklen på side 25

Faggruppe ta' springet til netværksgruppe Af Berit Sandholdt Jacobsen Bestyrelsesmedlem i BITA, formidlingschef, Greve Bibliotek Danskerne er så sjove - synes vi selv!

Det kan du høre mere om den 30. september 2010, hvor Netværksgruppen BITA-Bibliotekarer I Tværkulturelt Arbejde holder temamøde i Odense. Temamødet vil indeholde et oplæg af Naser Khader, der udgiver en bog til ef-

teråret om netop dansk humor og udfordringerne ved ikke være født ind i den danske ironi og humor. Derudover vil BITA gerne diskutere netværksgruppens fremtid med deltagerne. Se hele programmet på http://grupper.bf.dk/indvan

Googling er ikke nok - heller ikke i gymnasiet Af Trine Schreiber, lektor, IVA og Pia Hvid Tønnesen, bibliotekar, DPU Faciliterer gymnasielærere og -bibliotekarer udviklingen af gymnasieelevers informationskompetence i gymnasiet?

Opstiller de sammen centrale mål og udvikler de relevante pædagogiske og didaktiske måder at arbejde med kompetencen på?

W WW

W WW

W WW

W WW

DELDINVIDEN .DK

Denne artikel kan findes på www.bibliotekspressen.dk/Del-Din-Viden

Hvad skal google-generationen med bibliotekarer? leKtor VeD tHisteD GymnAsium & HF-Kursus og meDlem AF DeFFs styreGruppe.

it-revolution og gymnasiereform har grebet dybt ind i ungdomsuddannelsernes undervisning. Artiklen sætter fokus på behovet for veludbyggede studiecentre og udvikling af bibliotekarrollen i samspil med lærere og elever. »Digital Natives« eller »Google-generation«. Kært barn har adskillige navne. Dagens gymnasieungdom har mobiltelefon, iPod og bærbar pc som næsten medfødt værktøj. Lektierne tjekkes og opgaverne afleveres i skolens konferencesystemer. En voksende del af undervisningsmaterialet hentes via links på nettet. Kulturarven digitaliseres, og e-bogen venter lige henne

om hjørnet. Svimlende informationsressourcer i skrift, lyd og billeder er kun et par klik væk.

Undervisningsministeriet anbefaler omlægning til ”virtuel undervisning” og iværksætter forsøg med brug af it ved skriftlige eksaminer og med ”bogløse” 3-årige gymnasieforløb på udvalgte gymnasier.

Det er nok forhastet at forkynde Gutenberg-epokens afslutning. Det ene medie udelukker jo ikke det andet. Men hen over et lille tiår har en sand it-revolution fejet hen over den danske gymnasieskole.

Spontan, ustruktureret og uafvendelig, sådan som ægte revolutioner har for vane at opføre sig. Et hvert forsøg på at videreføre den traditionelle undervisningskultur i den nye virkelighed er dømt til at mislykkes.

Der skal møbleres ganske meget om i de gymnasiale huse, hvad enten de hedder stx, htx, hhx eller hf.

Studieforberedelse De gymnasiale ungdoms- og voksenuddannelser hviler fortsat på disse to grundpiller. Det er imidlertid også værd at bemærke, at gymnasiereform 2005 – den mest omfattende reform siden 1903 – i høj grad satsede på at styrke det studieforbe-

redende sigte. Reformen har opprioriteret selvstændige, elevcentrerede arbejdsformer og dermed flyttet undervisningen fra klasserummet til studierummet. Samtidig er det traditionelle pensum blevet erstattet af kompetencemål, og samspillet mellem fagene og deres metoder har fået høj prioritet.

It-revolution og gymnasiereform har i et historisk parløb og i et kompliceret samspil grebet dybt ind i den traditionelle gymnasiekultur.

En af de interessante følgevirkninger af såvel it-revolution som gymnasiereform er, at behovet for professionel, kvalificeret biblioteksbetjening er rykket helt ind i centrum af skolens virksomhed.

Informationskompetence Google-generationen svømmer tilsyneladende ubesværet rundt i de digitale oceaner. Men det store spørgsmål er, hvor veludviklet navigationsevnen egentlig er.

Det kræver veludviklet strukturel viden og indsigt i fagenes muligheder og grænseflader at arbejde kritisk og selektivt med informationssøgning og at lade disse informationer indgå i et dialektisk samspil med problemformuleringer og videreudvikling af et projektforløb. Det er bestemt ikke godt nok blot at spørge mr. Google. For-

▼

af KnuD HolcH AnDersen

bibliotekspressen 13 · 2010

25

Det er ikke alle gymnasieelever, der har glæde af en kompetent gymnasiebibliotekar. Det er nemlig ikke et lovkrav, at gymnasiet har et bibliotek.

skellige undersøgelser tyder på, at evnen til kvalificeret informationssøgning på ingen måde matcher den nye virkeligheds potentiale. At læse, at skrive, og at regne var det gamle samfunds fundamentale kompetencer. De må i det ny vidensamfund suppleres med en fjerde nøglekompetence: at søge relevant og tilstrækkelig information og at omsætte denne til operationel viden.

Her venter en meget stor udfordring, som bør angribes på langs gennem uddannelsessystemet, men som de gymnasiale ungdomsuddannelser med det studieforberedende sigte har et særligt ansvar for.

Samspillet elev-lærer-bibliotekar Der eksisterer ikke noget lovkrav om biblioteksfunktioner ved de gymnasiale ungdomsuddannelser. Derfor spænder gymnasiernes tilbud til eleverne på dette område over et meget stort register fra det absolutte nulpunkt hen over forskellige samarbejdsaftaler med folkebiblioteker til veludbyggede studiecentre bemandet med uddannelsesbibliotekarer. Det har den alvorlige konsekvens, at danske gymnasieelever faktisk er meget ulige stillet med hensyn til biblioteksmæssig service.

Og allerværst: Udviklingen af den fjerde nøglekompetence er overladt til mange tilfældigheders spil.

26

bibliotekspressen 13 · 2010

Al erfaring peger i retning af, at man ikke når ret mange resultater ved små hurtige kurser i informationssøgning eller korte besøg på et nærliggende folkebibliotek. Den eneste holdbare vej frem er, at eleverne udvikler deres informationskompetence i tæt samspil med projektopgaver i de faglige og mellemfaglige forløb. Det veludstyrede studiecenter skal være kernen i skolens studiemiljø, og den professionelle bibliotekar skal integreres i selve vejledningsprocessen og gerne også i evaluering af resultaterne. Den enkelte elev skal opleve en kompetenceudvikling, der står sin endelige prøve ved det eksamensrettede studieretningsprojekt midt i 3.g.

Det stiller ganske betydelige krav til uddannelsesbibliotekaren, der dels skal indgå i mange faglige sammenhænge på et rimeligt højt niveau, dels skal være en aktiv medspiller i den pædagogiske proces.

DEFF og det innovative Danmark Med virkning fra 2009 er gymnasierne blevet medlem af Det Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF), der dermed spænder fra universitetsbibliotekerne og professionshøjskolerne til ungdomsuddannelserne. Medlemskabet af DEFF har for første gang skabt en fælles udviklingsplatform for de gymnasiale biblioteksfunktio-

ner, og det har allerede sat sig adskillige spor. Der er udviklet et tilbud om licenspakker, tilpasset det gymnasiale niveau.

Det har haft stor gennemslagskraft. Indtil videre har 75 skoler købt den første pakke.

Der udvikles netop nu et tilbud om et fælles bibliotekssystem til gymnasier, VUC og SoSu-skoler. Og ikke mindst bliver der i samarbejde med DPU udviklet et tilbud om efteruddannelse i informationskompetence både for lærere og bibliotekarer.

DEFF ser det som sin væsentligste opgave i de kommende år at bidrage til udviklingen af hele Danmark som et innovativt samfund. Som led i denne strategi vil DEFF arbejde for, at informationskompetence – som noget nyt – indgår som et eksplicit delmål i den studieforberedende kompetence i ungdomsuddannelserne og at der udvikles en sammenhængende progression fra ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser. Samtidig vil DEFF styrke den digitale videndeling mellem de forskningsbaserede uddannelser og ungdomsuddannelserne.

På det lokale plan vil et styrket samarbejde og en dialog mellem folkebiblioteker, gymnasier, VUC og Sosu udgøre et meget værdifuldt supplement til denne nationale bestræbelse. n

Googling er ikke nok

– heller ikke i gymnasiet

Faciliterer gymnasielærere og -bibliotekarer udviklingen af gymnasieelevers informationskompetence i gymnasiet? opstiller de sammen centrale mål og udvikler de relevante pædagogiske og didaktiske måder at arbejde med kompetencen på? Både dansk og international forskning peger på, at det ikke er tilfældet. Via et DeFF-projekt giver denne artikels skribenter et bud på en løsning med fokus på strategi og efteruddannelse.

af trine scHreiBer, leKtor, Det inFormAtionsViDensKABeliGe AKADemi oG piA HViD tØnnesen, proJeKtleDer, DAnmArKs pÆDAGoGisKe BiBlioteK

Eleverne i en gymnasieklasse skal skrive en danskopgave om en kendt roman fra 1950´erne. It-drengene i klassen foretager en »cost-benefit analyse« af den opgave, de står overfor. Resultat er klart. Det er for besværligt og tidskrævende at læse en roman på 187 sider. De søger i stedet materiale på biblioteket om romanen, downloader artikler og andre elevers opgaver og ser filmatiseringen. De ved godt, at plagiering er forbudt, men samler alle deres informationer og tilføjer nogle citater fra romanen for at højne troværdigheden af opgaven. Arbejdet boner ud med høje karakterer, selvom de aldrig har læst bogen. Stræber-pigerne i klassen læser romanen, analyserer og skriver opgaven på traditionel vis og opnår samme høje karakterer.

Denne lille fortælling er hentet fra Erik Kruse Sørensen og Michael Paulsens forskning i gymnasiepædagogik på Syddansk Universitet. Fortællingen skitserer et centralt dilemma i gymnasiet i dag mellem lærernes DeFF-projektets rapport Informationskompetence i gymnasiet – Et debatoplæg af claus Holm, trine schreiber, pia Hvid tønnesen og Annegret Friedrichsen kan hentes på www.dpu.dk/info.

fokus på elevernes kvalifikationer målt på produkter og elevernes interesse i at anvende egne læringsstrategier og selverhvervede digitale kompetencer i opgaveforløbet. Lærerne taler med de studerende om produktet, men måske ikke om selve opgaveforløbet set ud fra en læringstilgang. De når på den måde aldrig frem til en diskussion af, hvilken vej der er til det mål, de ønsker opfyldt, og hvorfor vejen ser ud, som den gør.

Hvordan besvarer man en opgave på en velbegrundet måde? Hvad er velbegrundet viden? Hvordan finder, behandler og formidler man relevant information, som kan føre frem til en sådan viden? Hvilke kriterier skal opfyldes for, at informationen er relevant? Alle disse spørgsmål handler om processen frem til den gode opgave. I det 21. århundrede er denne proces tæt forbundet med it og digitale kompetencer, og der er i danske skoler generelt brugt mange ressourcer på informationsteknologisk

isenkram. Noget tyder dog på, at det går meget langsomt med implementeringen i en pædagogisk og didaktisk sammenhæng.

Men hvorfor?

Er det fordi lærere og elever i gymnasieskolen er for dovne og dumme? Dovenskabsforklaringen går på, at de informationer, det kræver mindst anstrengelse at få fat i, anvendes. At google sættes lig med denne mindste anstrengelses princip. Dumhedsforklaringen er, at vi ikke har taget den nye digitale basisfærdighed tilstrækkeligt alvorligt.

Men måske er der også en anden måde at forklare situationen på – en måde, hvis udgangspunkt ikke er, at nogle er dovne eller dumme, men derimod en måde, der tager udgangspunkt i forskellige pædagogiskdidaktiske tilgange til at forstå undervisning og læring i forhold til informationskompetence. Konsekvensen af et sådant alternativt udgangspunkt er, at man i første omgang får øje på noget andet end dovenskab og dumbibliotekspressen 13 · 2010

▼

»Er de dovne eller dumme i gymnasiet?«

27

Gymnasieelever kan have forskellige studiestrategier. nogle læser en hele romanen grundigt, hvis de skal lave en litteraturanmeldelse - andre ser filmatiseringen og googler sig til resten. Arkivfoto: Jakob Boserup

hed – nemlig på forskellige og konfliktende opfattelser af undervisning og læring i relation til informationskompetence.

Behov for samlet strategi og efteruddannelse Informationskompetence er udråbt som det 21. århundredes nye nøglekompetence.

Vi ved fra udenlandske og danske undersøgelser, at det kniber med at udvikle denne kompetence på et tilstrækkeligt højt niveau for tilstrækkeligt mange. Fra undersøgelsen Gymnasieelever og biblioteker ved vi, at langt de fleste gymnasieelever foretrækker at søge efter information i Google eller lignende søgemaskiner. Alle kan google, og det går hurtigt, men googling er ikke et mål i sig selv. I stedet handler det om at forstå information, søgning og de digitale ressourcer i forhold til konteksten. Det vil sige i forhold til den opgaveformulering, eleverne i det konkrete tilfælde står over for.

Har gymnasieskolen en tilstrækkelig strategi for udvikling af informationskompetencen hos eleverne, så de er i stand til 28

bibliotekspressen 13 · 2010

at begå sig på vidensamfundests arbejdspladser eller universiteter? Hvilke krav er der til elevernes vidensniveau og kvalifikationer, når det gælder studiekompetence og i særdeleshed informationskompetence i gymnasiet? Disse spørgsmål er blevet stillet i DEFF-projektet. På den ene side eksisterer der vejledning til, hvordan progression (en række af led mellem hvilke der består et vist forhold) i omgangen med information og viden kan knyttes til gymnasieskolens AT-forløb. På den anden side er der blot tale om vejledning – og altså ikke krav – og der er risiko for en udvanding af vejledingens indhold i fagbeskrivelsernes specificering af det. Der mangler med andre ord en samlet, tydeligere og kravspecifik officiel målsætning for gymnasieskolen generelt såvel som en målsætning for det enkelte gymnasium, når det gælder informationskompetence.

Arbejdet kan starte med at lærere og bibliotekarer på det enkelte gymnasium sætter sig sammen og udarbejder en målsætning for og en indholdsbeskrivelse af den infor-

mationskompetence, som de vurderer som tilstrækkelig for eleverne.

Som den lille fortælling fra artiklens begyndelse antyder, har elever selverhvervede digitale kompetencer, som de anvender i læringssammenhænge – vel at mærke ofte ud fra deres egen læringsstrategi. Gennem DEFF-projektet fortalte gymnasielærere hvordan elever – ofte ved tilfældigheder – bidrog med deres medieviden. Men også hvordan de påtog sig arbejdet med for eksempel at podcaste relevante film og radioudsendelser til brug i undervisningen, så læreren ikke behøvede at være ekspert på det tekniske område. Det er derfor vigtigt, der gives tid til, at også eleverne på det enkelte gymnasium bliver inddraget som aktører i udviklingen af nye pædagogiske og didaktiske måder at arbejde med informationskompetence på.

Det er DEFF- projektets vurdering, at gymnasielærere og bibliotekarer i høj grad kan drage nytte af et efteruddannelseskursus, hvor emner som videnskabsteori, nye digitale medier og elektroniske ressourcer

er omdrejningspunktet. Hvordan kan de forskellige fags videnskabsteori sættes i forbindelse med bestemte måder at håndtere information? Hvilke elektroniske ressourcer og nye medier kan i særlig grad benyttes i forhold til de forskellige fag og deres forståelse af viden, opgaveformer og problemløsning? Og hvordan anvender man så de elektroniske ressourcer og digitale medier? De spørgsmål er centrale for både lærere og bibliotekarer i gymnasieskolen, hvis de skal opstille mål for elevernes informationskompetence samt vurdere hvilke pædagogiske og didaktiske former, der kan bidrage til at indfri de mål. Sammen vil de to faggrupper kunne bidrage til et fokus på informationens betydning og anvendelse.

Det optimale for gennemførsel af et kursus med indhold af ovennævnte art er, at en gruppe lærere og en bibliotekar fra samme gymnasium deltager på samme kursus. Der er nemlig ikke nødvendigvis

behov for de generelle introduktioner til de nævnte problemstillinger. Der er snarere brug for, at man som et team gennemgår og arbejder med problemstillingerne. Det vil give den største gevinst for det enkelte gymnasium. Et sådant kursus er som følge af DEFF-projektet på tegnebrættet, og vi forventer kursusafholdelse i foråret 2011.

I løbet af kurset kommer et team omkring videnskabsteoretiske antagelser, anvendelsen af digitale medier og elektroniske ressourcer knyttet til pædagogiske og didaktiske undervisnings- og læringsformer samt får øvet sig i at formidle indsigten videre til kolleger. Et sådant kursus er DEFF-projektets bud på en efteruddannelse for både lærere og bibliotekarer med det formål at udvikle elevernes informationskompetence i gymnasieskolen. n bibliotekspressen@bf.dk Artiklen er kortet af redaktionen. Se hele artiklen på Del Din Viden

Litteratur: Holm, claus; schreiber, trine; tønnesen, pia Hvid; Friedrichsen, Annegret (2010). Informationskompetence i gymnasiet – Et debatoplæg. Danmarks pædagogiske universitetsskole, København. www.dpu.dk/info langager, søren (2009). De digitale mediers potentialer og skolens træghed. i: Tilt: mediepedagogisk tidsskrift, nr. 1. pors, niels ole (2007). Gymnasieelever og biblioteker. En undersøgelse af 998 elevers brug af biblioteker og informationsressourcer.

Biblioteksstyrelsen, København. http://www. bs.dk/publikationer/rapporter/pors/index.htm Zeuner, lilli; Beck, steen; Frederiksen, lars F.; sørensen, erik Kruse og michael paulsen (2010).

Ret og gyldighed i gymnasiet. serien Gymnasiepædagogik, nr.76, institut for Filosofi, pædagogik og religionsstudier. syddansk universitet.

0 8 4 !9 G 2010

introduktion til bogsæsonen

Et brugskursus om årets nye bøger, tendenser og trends i tiden.

Få et samlet overblik over den nyeste litteratur inden for skønlitte­ ratur, krimier, klassikere, børne­ og ungdomslitteratur, biografier, debat og kultur.

Mød fem kompetente foredragsholdere: Bo Tao Michaëlis, Carsten Berthelsen, Liselotte Wiemer, Lone Kühlmann og Steffen Larsen, som på levende og underholdende vis gennemgår et udvalg af årets nye bøger og giver dig deres personlige bud og vurderinger. introduktion til bogsæsonen er et enestående tilbud til bogfolk, der arbejder med at formidle litteratur: bibliotekarer, boghandlere, litteraturjournalister, forlagsfolk og andre bogelskere.

• • • • •

10. november 2010 på Quality Hotel Høje Taastrup 11. november 2010 på Clarion Hotel Copenhagen 15. november 2010 i Aalborg Kongres og Kultur Center 16. november 2010 på Helnan Marselis Hotel i Århus 17. november 2010 på Quality Hotel Park Middelfart

Alle dage fra kl. 9.00 til kl. 16.30 Deltagerpris inkl. morgenbrød, frokost, kaffe/te med kage og frugt: kr. 1.700 (inkl. moms) / kr. 1.360 (ekskl. moms)

Læs mere på www.bf.dk/itbs Tilmeld dig senest den 10. oktober 2010

InTroDuKTIon TIL BogSæSonEn ArrAngErES AF BIBLIoTEKArForBunDET I SAMArBEjDE MED DEn DAnSKE BogHAnDLErForEnIng

bibliotekspressen 13 · 2010

29

synspunKt:

Gymnasiale uddannelsesbiblioteker - en særlig bibliotekstype med egen profil!

Det er på høje tid, at undervisningsministeriet og styrelsen for Bibliotek og medier i DeFF-regi samler de mange velunderbyggede dokumenter om informationskompetence i gymnasiet for at bestemme, hvordan de gymnasiale uddannelser skal betjenes informations- og biblioteksfagligt. De gymnasiale uddannelsesbiblioteker skal have deres helt egen profil som en særlig bibliotekstype på lige fod med folkebiblioteker og fag- og forskningsbiblioteker, skriver uddannelsesbibliotekarerne else marie Andersen og sune mølgaard Faber i dette synspunkt.

Bibliotek og Medier i DEFF-regi samler de mange velunderbyggede dokumenter om informationskompetence i gymnasiet med henblik på at få bestemt, hvordan de gymnasiale uddannelser skal betjenes informations- og biblioteksfagligt. Hvem skal varetage denne opgave? I hvis regi? Hvordan?

Hvilket formål? Er det en del af elevernes studiekompetence? Hvori består denne kompetence? Hvordan bedømmes den?

af else mArie AnDersen oG sune mØlGAArD FABer

Gymnasierne har været med i Danmarks Elektroniske Fag og Forskningsbibliotek, DEFF siden 2004. I starten var det kun gymnasierne på handelsskolerne (HHX) og de tekniske skoler (HTX), men i 2009 kom de almene gymnasier (STX) også ind i varmen. For første gang blev alle gymnasier synlige i bibliotekslandskabet og blev altså placeret blandt forskningsbiblioteker og andre uddannelsesbiblioteker.

Mange gymnasier har et bibliotek med faguddannede bibliotekarer, hvis fornemste opgave er at samarbejde med underviserne om at klæde eleverne på til en videregående uddannelse, og vi er ikke i tvivl om, at det skal foregå i skolens daglige og faglige kontekst. Vi er heller ikke i tvivl om, at de gymnasiale uddannelsesbiblioteker skal have deres helt egen profil som en særlig bibliotekstype på lige fod med folkebiblioteker og fag- og forskningsbiblioteker.

Derfor skal folkebiblioteker og fag- og forskningsbiblioteker ikke være gæsteundervisere i de gymnasiale uddannelser, men være samarbejdspartnere med gymnasiebibliotekerne.

Mange spillere, få regler Det er helt tydeligt, at der mangler en koordinering og formidling af det arbejde, der foregår i forskellige regi med henblik på udvikling af gymnasiernes biblioteks30

bibliotekspressen 13 · 2010

betjening. Det er også klart, at biblioteksbetjeningen på gymnasierne er meget, meget forskellig. Endelig er det også klart, at der er mange spillere på banen, uden at der er formuleret nogle spilleregler.

Alle gymnasieelever skal hvert år skrive et antal opgaver og har brug for at finde og fremskaffe relevant materiale. Siden gymnasiereformen i 2005 er opgaverne – især de større projekter – på én og samme gang blevet både mere tværfaglige og specialiserede. Eleverne går derhen, hvor de kan få hjælp: gymnasiets bibliotek (hvis der er ét), folkebiblioteket, Biblioteksvagten eller forskningsbiblioteket (hvis der er ét i nærheden). Elevernes forudsætninger for en kvalificeret informationssøgningspraksis er meget forskellige, og det bærer deres henvendelser selvfølgelig præg af.

Hvem konkluderer?

Efter vores mening er det på høje tid, at Undervisningsministeriet og Styrelsen for

Lokale teams som tovholder Vores drøm er, at der bliver oprettet et team, som arbejder teknisk, pædagogisk og informationsfagligt med informationsforsyningen på hver skole, både til opgaver, til projekter og til undervisningen. Et sådant team kunne samarbejde med det nærliggende universitets- eller professionshøjskolebibliotek med henblik på at klæde eleverne på informationsfagligt til en videregående uddannelse. Teamet kunne samarbejde med folkebiblioteket med henblik på at koordinere betjeningen af eleverne, og endelig kunne teamet deltage i besvarelsen af gymnasiespørgsmål i Biblioteksvagten. Et sådant team skulle bestå af lærere, bibliotekarer og skolernes it-administratorer.

Hvis en sådan drøm skal realiseres på alle gymnasieskoler (STX, HHX & HTX), vil det være nødvendigt med et initiativ på nationalt plan, som udarbejder for eksempel en bekendtgørelse, der definerer indsatsen, og som giver en national bevilling til dette område.

Det er under alle omstændigheder vigtigt, at uddannelsesbiblioteket på gymnasierne får en tydelig plads i bibliotekslandskabet, og at opgaven for uddannelsesbibliotekerne både er at klare det biblioteks- og informationsfaglige arbejde på skolen, samspillet med folke- og forskningsbibliotekerne og med DEFF; men det er mindst lige så vigtigt at arbejde integreret i skolen med udvikling af elevernes informationskompetence i et tæt samspil med underviserne.

Megen viden er samlet I alle disse referencer (se links og henvisninger på Del Din Viden på bibliotekspressen.dk, red.) lægges der vægt på det tætte samspil mellem lærer, elev og bibliotekar i en faglig kontekst. Det er svært at opnå ved en kort kontakt med en bibliotekar, der kommer nogle få gange på skolen som gæsteunderviser, selv om både folkebibliotekers og universitetsbibliotekers tiltag over for gymnasierne

”Det er under alle omstændigheder vigtigt, at uddannelsesbiblioteket på gymnasierne får en tydelig plads i bibliotekslandskabet” naturligvis er fagligt kompetente og båret af et ønske om at imødekomme gymnasieeleverne.

Der er i forbindelse med mastermodulet Informationskompetence og Læring samlet megen viden om dette område på Det Informationsvidenskabelige Akademi, og for nylig har DPU, IVA og DPUB udgivet et debatoplæg baseret på tidligere undersøgelser og projektgruppens egne undersøgelser som forberedelse til den nye efteruddannelse for gymnasielærere og gymnasiebibliotekarer.

En erfaren underviser med stor viden

om dette felt, Knud Holch Andersen, har i sin artikel Hvad skal google-generationen med bibliotekarer? samlet argumenterne for »veludbygggede studiecentre og udvikling af bibliotekarrollen i samspil med lærere og elever«. Se side 25 i dette nummer.

Else Marie Andersen er uddannelsesbibliotekar ved Thisted Gymnasium & HFKursus, medlem af bestyrelsen for Biblioteksforeningen for de almene Gymnasier, B.A.G. og af DEFF´s programgruppe Nye Institutioner.

Sune Mølgaard Faber er uddannelsesbibliotekar ved EUC Nordvestsjælland Holbæk handels- og tekniske Gymnasium og formand for Erhvervsskolernes Biblioteksforening, EB. Synspunktet er en forkortet udgave af en artikel bragt i »Synsfeltet« i Uddannelsesbibliotekaren, 2010, nr. 1. Du kan læse en udvidet version i fuldtekst på Del Din Viden.

Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2010 Nyborg Strand • den 6. - 7. november 2010 Generalforsamlingen er Bibliotekarforbundets øverste myndighed og er stedet, hvor du som medlem kan være med til at sætte dit præg på, hvilken retning forbundet skal udvikle sig. Her kan du give din mening til kende og helt konkret få indflydelse på, hvad BF skal arbejde med de kommende år.

Vær med i gode debatter om Bibliotekarforbundet og fremtidens udfordringer for faget.

Generalforsamlingen starter lørdag den 6. november kl. 13.00 og afsluttes søndag den 7. november kl. 13.00.

Kom og vær med til at sætte dit præg på fremtidens fagforening!

Tilmeld dig Generalforsamling 2010 senest den 7. oktober 2010 via www.bf.dk/gf2010 Alle deltagere får enkeltværelse på Hotel Nyborg Strand, “Danmarks foretrukne mødested”.

Vær med til at diskutere, hvordan BF’s Princip- og arbejdsprogram for 2011 og 2012 skal se ud.

24 timer med mange muligheder for at pleje og udvide dit netværk med kolleger fra hele landet.

Festmiddag med uddeling af Døssingprisen 2010 og musik med “Morphar & The Ladykillers”.

bibliotekspressen 13 · 2010

31

E-læring som nationalt projekt på tværs af de gymnasiale uddannelser af susAnne nielsen, BiBlioteKAr uDDAnnelsescenter HolsteBro

Inden for de gymnasiale uddannelser, htx, hhx og stx, har der længe været et ønske om et system, der har fællestræk med både SWIM og UB-testen, men målrettet gymnasieelever. Ansvaret for udviklingen af elevernes informationskompetence er en opgave, der ikke kan løses alene af bibliotekaren. For at udvikle elevernes informationskompetence bedst muligt skal det bredes ud og integreres i såvel den faglige undervisning som i udviklingen af elevernes studiekompetence generelt. Biblioteksfunktionen skal med andre ord ind i uddannelserne.

Lib-guide er et forsøg på at skabe netop et sådant system til at udvikle informationskompetencer i undervisningen på de gymnasiale uddannelser.

Der blev i fase 1 udviklet en e-læringsplatform på adressen www.lib-guide.dk.

Og på nuværende tidspunkt er der er en del forløb og tests, der er udviklet af bibliotekarer og lærere.

Lib-guide skal i bedste web 2.0-ånd fungere som en platform for videndeling for gymnasiebibliotekarer og undervisere ved

at give adgang til det materiale, der bliver lagt ind, og give mulighed for at bruge, redigere og videreudvikle det.

Fungerer videndelingen?

Fase 1 viste, at den ene del af programmet, der fungerer som en platform for videndeling, allerede på nuværende tidspunkt ser ud til at styrke integrationen mellem bibliotekar og lærere om et fælles mål: styrkelse af elevernes informationskompetence.

En underviser og en bibliotekar har afprøvet Lib-guide på fem 1. års htx. klasser a 30 elever.

Nogle af elevernes evalueringer kom bag på os. Lib-guide er endnu en betaversion og med mange mangler. Det skyldes både manglende tid, penge og viden om, hvordan vi laver et fancy design og features.

High-score funktionen er heller ikke helt klar endnu. Men eleverne ønskede faktisk ikke det fancy. De synes, det var rart, at designet var minimalistisk, da det virkede nemt at bruge og mere reelt og seriøst.

Elevernes overordnede vurdering var, at de synes, de fik noget ud af undervisningsforløbet, og at det var en anderledes måde at lære på.

Lærerne sagde blandt andet, at det var

Oplev mulighederne på Bokmässan!

Nordens største mødested for det skrevne ord sætter i år fokus på Afrika.

Det spændende seminarprogram giver gode muligheder for videreuddannelse. Vel mødt den 23.-26. september på Svenska Mässan i Gøteborg! www.bokmassan.se

32

bibliotekspressen 13 · 2010

et netbaseret produkt, der gav mulighed for at ramme eleverne, når de har behov for at søge information, og at Lib-guide fungerer fint som redskab til samarbejde mellem lærere og bibliotekar, samt giver et godt samspil, så man bedre kan bruge hinandens kompetencer.

Behovsanalyse og kravspecifikation En videreudvikling af en e-læringsplatform som Lib-guide er nu i gang. Projektet er i fase 2, som arbejder videre på resultaterne af afklaringsprojektet »E-læringsprogrammet Lib-guide« og indbefatter behovsanalyse og kravspecifikation.

Fase 2 ventes afsluttet i oktober 2010 med en kravspecifikation til en ny Libguide til de gymnasiale uddannelser. Så håber og tror vi på, at der bliver en fase 3 til projektmodning, der tænkes som en afprøvning og en formulering af det endelig projekt, som kan starte i februar 2011.

Artiklen er kortet af redaktionen og kan læses i en længere udgave på www.bibliotekspressen.dk/deldinviden. n bibliotekspressen@bf.dk Artiklen er kortet af redaktionen. Se hele artiklen på Del Din Viden

N

ye stillinger

Stillingsopslag Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as, St. Kongensgade 72,1264 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer.

Frister for stillingsopslag Bibliotekspressen 14 – Udkommer 9. september Bestillingsfrist 24. august kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 23. september Bibliotekspressen 15 – Udkommer 23. september Bestillingsfrist 7. september kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 7. oktober Bibliotekspressen 16 – Udkommer 7. oktober Bestillingsfrist 21. september kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 21.oktober.

Råd og anbefalinger ved ansøgning Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter: A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden.

Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.

B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge.

C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Forhandlingsafdeling

Bibliotekar / cand. scient. bibl. til voksenområdet – Rudersdal Bibliotekerne

Ved Rudersdal Bibliotekerne er en 30 timers stilling som bibliotekar i Hovedbibliotekets voksenområdet ledig, pr. 1. oktober eller snarest derefter.

Vi søger en bibliotekar, som • har lyst til at arbejde med kulturelle arrangementer for voksne • brænder for formidling og har lyst til at udvikle og eksperimentere med publikumsbetjeningen • har bred viden om og lyst til at arbejde med biblioteks­ tilbud i ”Det ny bibliotek” • er udadvendt og kan kommunikere professionelt og personligt Ansøgningsfristen den 9. september 2010, kl. 12.00.

Læs mere om biblioteket og jobbet på www.rudersdalbibliotekerne.dk.

Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat) BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsrepræsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.

Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal repræsentant kontaktes Forhandlingsafdelingen i BF. Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Forhandlingsafdelingen.

NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet!

Offentlig ansættelse Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet – har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samt staten.

Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktionsog/eller kvalifikationsttillæg.

Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen.

Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens område (2-måneders-grænsen).

Privat ansættelse AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgiver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dk BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Forhandlingsafdelingen for vurdering af kontraktens vilkår.

LET DIN JOBSØGNING MED EN JOBAGENT Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk Bibliotekarjob.dk er Bibliotekarforbundets egen jobportal. Her kan du oprette din personlige jobagent, som finder de jobannoncer, der passer præcis til dig og dine kvalifikationer.

RELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER

Jobagenten sender dig løbende e-mails med links til de jobannoncer, der er relevante for dig og dine ønsker.

Opret din personlige jobagent på bare 30 sekunder

PARTNER I PROFILJOB.DK

bibliotekspressen 13 · 2010

33

STRUER BIBLIOTEK

BIBLIOTEKAR Idé- og initiativrig bibliotekar, som kan se sig selv plantet i den nordvestjyske muld.

Vi kan tilbyde udstrakt grad af indflydelse i jobbet, gode kolleger og et godt arbejdsklima.

Vi søger en engageret medarbejder, som har lyst til at arbejde med arrangementsplanlægning, filial- og bogbusarbejde samt deltage i det almindelige biblioteksarbejde i øvrigt.

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdstiden er 30 ¼ time om ugen. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, at du er fleksibel og har mod på at præge din arbejdsplads med spændende nye ideer.

Biblioteket er en del af Infocenter Struer som består af Borgerservice, turistformidling, Struer International Living og bibliotek.

Arbejdsopgaverne er af denne grund varierede og mangeartede og forudsætter samarbejde med mange forskellige kolleger.

Med 23.000 borgere og 2.300 ansatte har Struer Kommune en overskuelig størrelse med nærhed i service, omsorg og livskvalitet.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til bibliotekschef Bent Birk Kristensen, og ved at se nærmere på bibliotekets og kommunens hjemmeside (www.struerbibliotek.dk og www.struer.dk).

Har dette din interesse så send en ansøgning med bilag til Struer Bibliotek, bbk@struer.dk. eller Smedegade 1, 7600 Struer, så vi har den senest den 6. september 2010 kl. 10.00.

Vi er ikke større end at den enkelte kan gøre en forskel - og det gør vi med vestjysk handlekraft i samspil med omverdenen.

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

WWW.STRUER.DK

Bibliotekarjob.dk er Bibliotekarforbundets egen jobportal.

Her kan du oprette din personlige jobagent, som finder de jobannoncer, der passer præcis til dig og dine kvalifikationer.

Jobagenten sender dig løbende e-mails med links til de jobannoncer, der er relevante for dig og dine ønsker.

Opret din personlige jobagent på bare 30 sekunder.

Bibliotekarjob.dk tilbyder dig en række funktioner, der hjælper til at planlægge din karriere.

LET DIN JOBSØGNING MED EN JOBAGENT Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk

RELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER

34

bibliotekspressen 13 · 2010

I udviklingen af Bibliotekarjob.dk har vi udnyttet vores viden til at udvikle en jobportal, der er tilpasset dig og dine jobønsker.

Bibliotekarjob.dk er en del af Profiljob.dk netværket, som er et samarbejde mellem 14 af Danmarks faglige organisationer.

Deltagelsen i Profiljob.dk netværket betyder, at du ikke alene modtager relevante jobannoncer fra Bibliotekarjob.dk, men også fra de øvrige jobportaler, når du har oprettet din jobagent på Bibliotekarjob.dk.

Mere end 15.000 personer har allerede oprettet deres personlige jobagent på Profiljob.dk netværket.

PARTNER I PROFILJOB.DK

A

ktivitetskalender

BF’s aktivitetskalender giver en oversigt over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i BF’s regi. Find flere oplysninger i Kalenderen på BF’s website, www.bf.dk.

Abonner på ”BF’s nyhedsbrev” på www. bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring BF’s arrangementer.

AUGUST 2010 31.8. Servicetjek - når du vil sikre din levestandard.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Sampension og Bibliotekarforbundet.

SEPTEMBER 2010 1.9. TR-arbejdet i BF - det handler også om pension.

Kursusdag for BF's kommunale tillidsrepræsentanter.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Sampension og Bibliotekarforbundet.

2.9. TR-arbejdet i BF - det handler også om pension.

Kursusdag for BF's statslige tillidsrepræsentanter.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Sampension og Bibliotekarforbundet.

4.-5.9. Nordisk Bogbustræf 2010.

Sted: Ribe Fritidscenter.

Arrangør: Filibussen.

7.9.Servicetjek - når du vil sikre din levestandard.

Sted: Vejle Bibliotek.

Arrangør: Sampension og Bibliotekarforbundet.

9.9. Servicetjek - når du vil sikre din levestandard.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Sampension og Bibliotekarforbundet.

22.9. Gå-hjem-møde om sags- og dokumentstandarder.

Bliv opdateret på de nye standarder fra IT- og Telestyrelsen, hvis du arbejder med eller er interesseret i ESDH-systemer eller sags- og dokumentstyring.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Privatgruppen.

23.9. BF’s JobWorkshop.

Søger du efter nyt job, og trænger du til inspiration, inputs og gode råd, så er BF's JobWorkshop noget for dig.

Sted: Aalborg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

23.9. TR-arbejdet i BF - det handler også om pension.

Kursusdag for BF's statslige tillidsrepræsentanter.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Sampension og Bibliotekarforbundet.

29.9. Morgenmøde: Online Generationen – få indsigt i børn og unges digitale liv.

Hvad er det, børnene laver, når de er online? Og hvad er bibliotekernes rolle?

Morgenmøde med oplæg af den digitale trendekspert Christiane Vejlø.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

29.9. Hovedbestyrelsesmøde.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

30.9. Temamøde med Naser Khader.

Hvordan kan vi omsætte Naser Khaders kendskab til etniske minoriteter til bibliotekernes praktiske virkelighed med formidling/anskaffelse af litteratur og medier til brugerne?

Sted: Odense Centralbibliotek.

Arrangør: BITA - Bibliotekarer i Tværkulturelt Arbejde.

OKTOBER 2010 27.10. Præsentationsworkshop - bliv bedre til at holde oplæg.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

NOVEMBER 2010 5.11. Hovedbestyrelsesmøde.

Sted: Best Western Nyborg Strand, Nyborg.

11.11. Dit første job.

Det kan være en udfordring at komme videre fra det første job. Bibliotekarforbundets karrierekonsulenter og jurister hjælper dig videre.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

15.11. Introduktion til Bogsæsonen 2010.

Sted: Aalborg Kongres og Kultur Center.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

16.11. Introduktion til Bogsæsonen 2010.

Sted: Helnan Marselis Hotel, Århus.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

17.11. Introduktion til Bogsæsonen 2010.

Sted: Quality Hotel Park Middelfart.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

24.11. Hovedbestyrelsesmøde.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

29.11. Dit første job.

Det kan være en udfordring at komme videre fra det første job. Bibliotekarforbundets karrierekonsulenter og jurister hjælper dig videre.

Sted: Odense.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

29.-30.11. TR-uddannelse Modul D 2010.

Sted: ByggeCentrum Middelfart.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

ANDRE KOMMENDE ARRANGEMENTER: 28. februar - 2. marts 2011: TR-uddannelse Modul A 2011.

Sted: ByggeCentrum Middelfart.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

6.-7. 11. Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2010.

Sted: Best Western Nyborg Strand, Nyborg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

12. april 2011: TR-uddannelse Modul B 2011 (Vest).

Sted: Scandic Bygholm Park Horsens.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

10.11. Introduktion til Bogsæsonen 2010.

Sted: Quality Hotel Høje Taastrup.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

14. april 2011: TR-uddannelse Modul B 2011 (Øst).

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

11.11. Introduktion til Bogsæsonen 2010.

Sted: Clarion Hotel Copenhagen.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

25.-27. maj 2011: TR-uddannelse Modul C 2011.

Sted: ByggeCentrum Middelfart.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

bibliotekspressen 13 · 2010

35

Afsender: Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Redaktion: Bibliotekspressen@bf.dk. Abonnement: Abonnement@bf.dk Uregelmæssigheder i leveringen meddeles det lokale postkontor.

Magasinpost UMM ID-nr. 42385

FrIIs

Sig JA til efterløn, men BLIV i jobbet - snapshot fra Fagligt Landsmøde 2025.

redaktørens spalte

Sig ja til efterløn, men bliv i jobbet Efterlønnen er fyldt 30 år. Fungerer den ordning, eller er det snart på tide at sende denne velfærdsordning på ”førtidspension”? Én ting er helt sikkert og vigtigt for dig: Du skal holde tungen helt lige i munden, når du skal tage stilling til, hvad lige netop du vil med den ordning. Der er flere muligheder i efterlønsjunglen, men også fæle faldgruber, som kan koste dig dyrt.

Derfor sætter vi i dette nummer af Bibliotekspressen fokus på efterløn for medlemmer af Bibliotekarforbundet, for den ordning er ikke så lidt af en jungle, og vi gennemgår regler og muligheder. Vi har allieret os med en ekspert på området, nemlig cand. polit.

Lisbeth Burgaard, ligesom vi naturligvis taler med eksperter og et medlem, der har været igennem ”efterlønsmøllen”.

Som statsminister havde Anker Jørgensen gode intentioner, da han i 1979 indførte ordningen. Fysisk nedslidte arbejdere skulle fem år før

den egentlige pensionsalder kunne gå på efterløn. Siden er meget ændret – mange har ikke fysisk hårdt arbejde, vi lever generelt længere. Et andet parameter: Vi bliver færre til at betale for den samfundsmæssigt relativt dyre efterlønsordning, som alene i 2009 var en direkte udgiftspost på finansloven på 23 milliarder kroner. Men for den enkelte er det virkeligt billigt at betale til efterlønnen via a-kassen, for pengene kan trækkes fra i skat og kommer mangefold igen. Der er tale om en god forretning for den enkelte.

Et blik på de lidt uhyggelige tabeller hos Danmarks Statistik, som hedder ”Dødelighed og erhverv” viser næppe overraskende, at bibliotekarer, informationsspecialister og kulturformidlere og andre i faget har en vis ”underdødelighed” i forhold til mange andre faggrupper. Det er med andre ord ikke så farligt for helbredet at arbejdet som bibliotekar, mens eksempelvis journalister har en højere overdødelighed – dog klart overgået at tjenere, kokke og taxachauffører, som

har en signifikant overdødelighed. Tallene viser, at bibliotekarer har en lav dødelighed på og formentlig en høj gennemsnitslevealder. Hvis vi kobler disse fakta med oplysningen om, at din offentlige eller private pension næppe er særligt fyrstelig – apropos finanskrise og de pludseligt fjernede rentegarantier hos Sampension eller andre selskaber - så er en god idé at blive på arbejdsmarkedet i hvert fald indtil du er 62 år.

Opfylder du kriterierne, og ønsker du en skattefri præmie på rundt regnet 140.000 kr. i hånden ved ikke at bruge efterlønsordningen, er den en endnu bedreidé at blive ved med at arbejde til du er 65. Men planlægningen og blikket i den helt personlige krystalkugle kræver , at vi meget håndgribeligt forholder os til store eksistentialistiske spørgsmål – og tvinger os til at gøre i hvert fald én overvejelse, der for mange af os er ubehagelig: Hvor længe lever jeg mon?

Henrik Hermann hermann@bf.dk