Smart governance
Nr. 11 · 2012
En smart biblioteksløsning styrker
Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33
Bibliotek aR f o rb u n d e t s Fagm ag a sin de c e mbe r 2012
Interview Ane Cortzen
Brug dig selv i din formidling
– som handler om fremtiden for de offentlige tjenester. Og om hvordan vi skaber effektivitet, bedre beslutningsgrundlag og lederskab, mobilt arbejde og forbedringer gennem innovation.
➤
Teknologien bruges til at lette og støtte bedre planlægning og beslutningstagning.
➤
Systemet medvirker til at forbedre de demokratiske processer.
➤
Biblioteket understøttes med e-forvaltning og effektiv procesforvaltning herunder mobilt arbejde.
You dream We design United we advance Library Solutions www.dantek.dk
Interview: Formidling
Unikt – og i fællesskab Bibliotekets forretningssystem er smart, når:
11
Det grænseløse arbejde har brug for grænser Medborgercentre – nyt liv på biblioteket
Fantasien vokser
Plusserien. Nu med endnu større styrke. Farveglæde, kreativitet, inspiration. Det er nogle af de plusser du får med vores Plusserie. Der findes reoler, billedbogskrybber og eksponeringstårn, som indbyder til fantasi og læselyst. Og nu udvider vi serien med vores nye børnebord. Se mere på www.eurobib.com.
Axiell Danmark A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com
Netbutik: www.eurobib.com Tel: 70 25 74 00 E-mail: bci@bci.dk
Part of Lammhults Design Group
”
Hvis vi ikke kan mærke, hvad den person, der formidler, selv synes, så har vi en tendens til ikke at høre særlig godt efter. Ane Cortzen, vært TV!TV!TV!
Læs Interview på side 12
Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf: 38 88 2233 · Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15 Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: 38 38 06 37 · Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 · Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del din Viden: Laura Kjestrup Nielsen · Mail: lkn@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72 1264 København K Tlf: 70 27 11 55 · fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier
12 Interview:
Design/Layout: Woer+Gregorius
Det bedste, en bibliotekar kan gøre, er »at tage dig i hånden«
Abonnement: abonnement@bf.dk. Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet.
Ane Cortzen er formidler til fingerspidserne. Vi kender hende fra tv-programmet TV!TV!TV!, hvor hun guider dig igennem alt fra Forbrydelsen til De unge mødre.
Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer. Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk
22
Forsiden: Fotograf Jakob Boserup fulgte Ane Cortzen en formiddag under optagelserne til TV!TV!TV! Det kom der mange gode billeder ud af.
GADGETs
INDHOLD
i øvrigt HB-noter 36 Job og karriere 42 Nyt Job 47 Nye stillinger 48 Kalender 50
11 06
Central drift – lokal forandring Glenn Leervad-Bjørn sekretariatschef for Danskernes Digitale Bibliotek. Hvad er hans tanker om den store digitale satsning?
26 32
Den sidste lukker og slukker Jesuitterordenen lukker sit bibliotek i Danmark. Perspektiv var blandt de sidste besøgende.
Er biblioteksbaserede medborgercentre vejen frem? Kristian Delica har skrevet en ph.d. om Biblioteksbaserede medborgercentre i udsatte boligområder. Læs om hans bud på bibliotekets rolle i fremtiden.
08
Formandens leder
10
Overblik fra nettet
20 Opdragelsen skal ud på nettet Det er ikke længere nok at opdrage børnene i den fysiske verden, for der er lige så mange faldgruber og fristelser i den virtuelle. 24 Men bibliotekerne har godt fat i børnene Nedslag i rapporten om danskernes kulturvaner. 25
Ingen behøver være eksperter i alt
29 Perspektiv og læserne Perspektiv har gennemført en læserundersøgelse i efteråret. læs om hovedtrækkene. 30 Biblioteket skal række ud for at overleve Interview med Kristian Delica om ph.d.-afhandlingen Biblioteksbaserede medborgercentre i udsatte boligområder 38 Bibliotekarforbundets kommende 40 Klar til den digitale verden Artikel fra Del Din Viden
hovedbestyrelse
41
Resumeer fra Del Din Viden
44
Sæt grænser for det grænseløse arbejde December 2012 · Perspektiv · 5
Om Glenn Leervad-Bjørn: Oktober 2012 – Sekretariatschef, Danskernes Digitale Bibliotek. 2006-2012: Enhedschef, Sundhed.dk med ansvar for samarbejdet med sundhed.dk’s parter, samt for strategisk udvælgelse og modning af projekter til portalen. 2002-2006: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, blandt andet som chefkonsulent i departementet og sekretariatschef i It- og Telestyrelsen. Desuden også ansat i private virksomheder, blandt andet fire år i TDC. Uddannelse: Økonom fra Aarhus Universitet.
Fakta om Danskernes Digitale Bibliotek Fra Kulturstyrelsens hjemmeside: »Med Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) etableres et forpligtende samarbejde mellem kommunerne og staten om indkøb af netbaserede materialer, fælles infrastruktur samt fælles formidlingsinitiativer, idet DDB vil fungere som et supplement til det lokale fysiske bibliotek. Sekretariatet er organisatorisk forankret i Kulturstyrelsen, Center for Bibliotek, Medier og Digitalisering.«
Glenn Leervad-Bjørn er sekretariatschef for Danskernes Digitale Bibliotek. Et digitalt projekt, som mange har savnet den overordnede vision for. Tekst Anette Lerche Foto Jakob Boserup
H
Hvordan forklarede du Danskernes Digitale Bibliotek til din familie og venner, da du blev ansat som sekretariatschef? - De fleste kan godt forstå ideen om et digitalt bibliotek, så det var relativt let at forklare, at jeg skulle opbygge et digitalt bibliotek, så det blev lettere for borgerne at få adgang til de digitale materialer. De fleste kender allerede digitale tjenester som for eksempel Spotify, så de kan godt forstå, at vi skal have opbygget noget tilsvarende for biblioteker, samt en infrastruktur, der støtter op om det. Jeg mødte så den holdning fra nogle, at bibliotekerne ødelægger markedet for e-bøger. Det er jeg ikke enig i. Det er bare ikke så let at få gang i e-bogsmarkedet. I de fleste lande i Europa er udbredelsen af e-bøger mindre end i Danmark, og her har de ikke tjenester som eReolen. Det er derfor mere sandsynligt, at bibliotekerne via eReolen har været med til at udbrede kendskabet til e-bøger. Og jeg håber, at vi snart kommer hen til en model, hvor der et trade-off. En balance, hvor vi som biblioteker kan tilbyde vores lånere hele pamfletten af bøger, men hvor der er restriktioner af en eller anden grad, så der ikke bare er frit valg på alle hylder. Det kan booste markedet og være med til at øge læselysten også hos danskere, vi i dag ikke har fat i i de fysiske biblioteker. Det er jo en strid mellem eReolen og forlagene, som Danskernes Digitale Bibliotek nu arver? - Konstruktionen Danskernes Digitale Bibliotek skal på sigt ind og støtte op om de forhandlinger, der er om e-bøger og andre digitale materialer. I første omgang vil vi gå ind og se på, hvad det er, bibliotekerne ønsker af os. Det er det vigtige. Om det så lige er Danskernes Digitale Bibliotek, der skal forhandle på vegne af bibliotekerne, eller om vi skal levere statistikker, foreslå forretningsmodeller og sikre en teknologi, der understøtter de modeller, det er ikke afklaret. Netop det, at vi har en infrastruktur, der understøtter forskellige modeller, er vigtigt, så vi ikke er afhængige af bestemte modeller. Hvad er dine succeskriterier for Danskernes Digitale Bibliotek inden for det første halve år? - At vi får næsten alle kommuner med i samarbejdet – og gerne mindst 50 procent, allerede når Danskernes Digitale Bibliotek går i luften. Vi skal også klarlægge, hvad vi egentlig kan levere de første år og lave en plan for det.
Aktuelt interview
Central drift - lokal formidling
Vi begynder ikke forfra, men går ind og bygger videre på det, der allerede er skabt i sektoren for eksempel via TING-samarbejdet. Her vil TING-deltagerne allerede have en stor del af Danskernes Digitale Biblioteks infrastruktur i forvejen. Vi skal i samarbejde med it-leverandørerne også sikre, at infrastrukturen forbliver velfungerende og etablere samarbejde med indholdsleverandørerne om indkøb af digitale materialer, og vi skal finde en god model for netbibliotekernes fremtid. Jeg er opmærksom på, at vi kan få for mange samarbejdskonstruktioner, der reelt har samme funktion og derfor er der grund til at stoppe op og se på, om det kan være en fordel eksempelvis at aflaste netbibliotekerne omkring driften, så de kan koncentrere sig om indhold og formidling. Det er succeskriterierne i forhold til folkebibliotekerne, at Danskernes Digitale Bibliotek skal aflaste dem, så de kan koncentrere sig om formidlingen og tilpasse den deres lokalområde. Det er også væsentligt for mig, at vi finder en model for TING-samarbejdet, så vi bevarer innovationskraften på bibliotekerne, men samtidig undgår, at vi bliver for sårbare, hvis for eksempel en større partner vælger at trække sig ud. Der er mange, der ikke synes, at det helt er forklaret, hvad Danskernes Digitale Bibliotek er. - Danskernes Digitale Bibliotek er fundamentet, der skal gøre de digitale materialer lettere tilgængelige for borgerne og nemmere og forhåbentlig også billigere at formidle for bibliotekerne. På sigt skal vi også have en fælles vision for Danskernes Digitale Bibliotek. Det er dog mindst lige så vigtigt, at der er en vision for formidlingen af de digitale materialer i de lokale biblioteker. Vi støtter sådan set bare op om en formidling, der skal være forankret lokalt. Hvad bliver fordelene for brugerne? - At de har et sted, hvor de lokalt eller nationalt kan få adgang til bibliotekernes digitale tilbud. At det hænger sammen, så man ikke skal kende hundrede navne på hjemmesider. Men også at der er målrettede formidlingstilbud til bestemte grupper som børn, unge og ældre. Danskernes Digitale Bibliotek er ikke nødvendigvis nye produkter, men forhåbentlig en mulighed for endnu bedre formidling, tilbud om mere funktionalitet, bedre sammenhæng på tværs og ikke mindst genbrug på tværs. December 2012 · Perspektiv · 7
FORMANDENS leder
Fuldstændig fantastiske biblioteker Min historie begynder i Den Sorte Diamant. I Center for Manuskripter og Boghistorie, etage F. Egentlig starter historien nok lidt før i informationsskranken på 1. sal, hvor jeg sætter mig på den lille puf foran referencebordet og siger til bibliotekaren: »Hej- jeg håber du kan hjælpe mig...«. En sætning som samme dag er blevet sagt mindst hundrede gange overalt på de danske biblioteker. Min anledning er, at jeg skal holde tale ved Forlæggerforeningens 175 års jubilæum og har behov for at læse lidt tilbage i historien og måske være heldig at falde over nogle gode citater. Jeg har lavet en »quick and dirty« søgning hjemmefra, men jeg vil gerne lige have en erfaren bibliotekar indover. Vi finder frem til tre relevante titler – én på magasin, der bliver bestilt op til læsesalen, en titel som udleveres i manuskriptafdelingen og en titel, jeg efterfølgende selv bestiller hjem til afhentning på Life, der ligger tæt på hjemmet. I Manuskriptafdelingen skriver jeg mig ind i protokollen, får udleveret den ønskede titel af A.G. Hassø fra 1937, sætter mig ved læsepladsen og kan frit (naturligvis kun til personlig brug, og det bliver slettet efterfølgende) fotografere de sider, jeg skal bruge. Dér sidder jeg så – på læsesalen med andre, der sidder med håndskrevne dokumenter taget fra sirlige dokumentmapper. På læsesalen overfor kan jeg se en kvinde sidde med hvide handsker og se på fotografier. Rundt om os sidder studerende fordybet, og uden for læsesalen er der summende aktivitet. Som jeg sidder dér, bliver jeg mindet om, hvor fuldstændig fantastisk det er, at vi har offentlige biblioteker. Hvor fantastisk det er, at alle borgere i Danmark har adgang til offentlige biblioteker, hvor vi kan søge viden og kultur og enten i arbejdslivet eller privat kan få lov til at blive klogere og dykke ned i det, der interesserer os. Uden at skulle betale, uden at skulle forklare hvorfor eller til hvilken brug. I mit tilfælde får jeg lov til at sidde koncentreret og uforstyrret og finde information og viden, jeg aldrig kunne finde på nettet, og som kræver det ekstra spadestik. For at det kan lade sig gøre, har der været en masse mennesker og processer i gang. Mit eksempel er taget fra Det Kongelige Bibliotek, men samme oplevelse får tusindvis af borgere, studerende, ansatte, forskere og kolleger rundt om i landet, når de bliver hjulpet på vej af dygtige bibliotekarer og informationsspecialister. Måske bliver de ikke lige så rørstrømske som jeg, og måske synes de ikke, at en stille læsesal er lige så tryg og befriende, som jeg gør. Måske er de ikke klar over, hvor unik en mulighed de får stillet til rådighed. Men de ved, at biblioteker uanset hvilken slags, gør dem klogere og kan åbne deres horisont for viden og kultur. Og det er Bibliotekarforbundets medlemmer, der gør det muligt. På vegne af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse vil jeg gerne ønske rigtig god jul til alle medlemmer og samarbejdspartnere og håber, at alle kommer godt ind i det nye år.
Pernille Drost · pd@bf.dk
8 · Perspektiv · December 2012
l u J ! r å t g y i N l e t d d o Glæ - og g
I kan stadig nå det...
Står der en ny discreparationsmaskine på bibliotekets ønskeseddel, kan I stadig nå at få den leveret inden nytår. Klik ind på sundsound.dk og se de mange muligheder, der dækker ethvert behov og matcher de fleste budgetter, uanset størrelsen. Vi har alle modeller på lager til omgående levering – enkelte endda til gammel pris. Ring til os i dag og hør mere. Vi ønsker jer alle en god jul og et godt og lykkebringende nytår. Tak for året, der gik!
SUND SOUND APS
|
ENDRUP BYVEJ 6
|
3480 FREDENSBORG
|
TLF. 45 76 18 88
|
MAIL@SUNDSOUND.DK
|
SHOPFebruar ONLINE 2011 PÅ SUNDSOUND.DK · Perspektiv ·
9
o v e r b l ik f r a n e t t e t 22. november Betal hvad du vil Sitet humblebundle.com har stor succes med selv at lade læserne bestemme prisen på en pakke e-bøger. På to uger har de tjent 6,3 millioner kroner på den strategi, skriver Fagbladet Journalisten. Du bestemmer prisen og hvordan pengene skal fordeles. Hvor meget skal gå til forfatterne? Til sitet humblebundle.com? Og hvor meget skal der gå til velgørende organisationer? Det har vist sig at være et koncept, der får folk til lommerne. E-bogspakken er blevet solgt mere end 84.000 gange på mindre end to uger. Mønsted
21. november Bibliotekerne kan drage fordel af gratis musiktjenester WiMP lancerede den 20. november en gratis version af sin musikstreamingstjeneste med mere end 18 millioner sange. Måske en oplagt samarbejdspartner for bibliotekerne, mener udviklingschef på Gladsaxe Bibliotek, Esben Fjord. Bibliotekernes musiktjeneste Bibzoom bliver dog ikke overflødiggjort af, at der kommer flere gratis, kommercielle tjenester som Spotify og nu i forklædning af en ny, gratis version af WiMP. – Det afgørende er formidlingen af den gode historie om musikken, og det er det, bibliotekerne skal satse på, siger Esben Fjord, udviklingschef på Gladsaxe Bibliotek. Det er ikke nok at stille et katalog af de samme musiknumre til rådighed som WiMP, Spotify og Bibzoom gør. Formidlingen er altafgørende i forhold til at komme udover rampen og tiltrække brugerne, siger Esben Fjord. Og så er det op til brugerne at vælge det, de vil bruge. - For mig handler det om at give mit personale de bedste værktøjer og muligheder for at bruge deres 10 · Perspektiv · December 2012
faglighed. Derfor kan de kommercielle udbydere også være fremtidige samarbejdspartnere for bibliotekerne. Dagbladet Politiken har eksempelvis fået en aftale om at kunne bruge musik fra WiMP i forbindelse med anmeldelser og omtale. Det samme kunne man forestille sig bibliotekerne gøre i forhold til playlister og anbefalinger, siger han. Den økonomisk og juridiske ansvarlige for Bibzoom, Flemming Munch, ser ikke det nye WiMP som en ny type konkurrent, men snarere en kollega som Bibzoom allerede samarbejder med. - Det er som Spotify en tjeneste med masser af afbrydelser, begrænsninger og reklamer, siger han. Bibzoom er i gang med at forbedre bibliotekarernes muligheder for at skabe og dele indhold på Bibzoom. - Hovedprojektet for Bibzoom i 2013 er at sikre Bibzoom en fuldstændig open source baseret formidlingsplatform, så bibliotekarerne naturligt og indlysende kan skabe og dele formidlede indhold, siger Flemming Munch. Mønsted
16. november Bibliotek.dk skal kunne mere Bibliotek.dk skal ikke kun være udstillingsvindue for bibliotekernes katalog, men for deres samlede tilbud. Første december går en ny version af siden i luften, og inden sommeren 2013 vil den have erstattet den gamle. 1. december vil der på bibliotek.dk være en annonce på forsiden, der kan lede dig hen til den nye version af sitet. Tanken er at få afprøvet den nye version og eventuelt rettet den til inden sommeren 2013, hvor den skal overtage rollen som samlet brugergrænseflade for forskningsog folkebibliotekerne. Chefkonsulent i Kulturstyrelsen, Leif Andresen, kalder opgraderingen af bibliotek.dk et led i det para-
p e r s p e k t i v. b f.d k
digmeskifte, som bibliotekerne er i gang med, hvor katalogen kun er en del af det samlede bibliotekstilbud. - Bibliotekerne har licens til en masse information og kilder, som brugerne er nødt til at gøre en ekstra indsats for at finde. Med den nye version af bibliotek.dk, får de adgang til bibliotekernes forskellige kilder og bliver oplyst om, hvordan og på hvilke vilkår de kan få adgang til dem, siger han. Kulturstyrelsen og DBC holder informationsmøder rundt i landet om det nye bibliotek.dk. Mønsted
Bibliotekar og sektionsleder på Syddansk Universitetsbibliotek, Jens Dam, efterspurgte en »indgang« for bibliotekerne til de ophavsretlige organisationer, så man ikke skal henvende sig flere steder. Forlagsbranchen er påvirket og udfordret af den digitale udvikling både, hvad angår det at finde nye forretningsmodeller, så økonomien er bæredygtig og ved at skulle imødekomme de krav, som kommer med de digitale udgivelser som interaktivitet og hyppig redigering, sagde direktør i Forlæggerforeningen, Christine Bødtcher-Hansen, i sit oplæg. Læs mere på www.ubva.dk Mønsted
14. november Ophavsretten får stadigt større kulturpolitisk betydning Ophavsrettens udfordringer var til debat på årets UBVA-symposium den 8. november. Flere efterspurgte mere simple regler og én indgang til rettighedsorganisationerne. Formand for Bibliotekarforbundet og medlem af UBVA, Pernille Drost, holdt oplæg om ophavsrettens udfordringer set fra brugernes synsvinkel: - Bibliotekerne har en samfundsforpligtigelse til at stille viden og kultur til rådighed, men det betyder også konstante udfordringer i forhold til ophavsretten. Pernille Drost pegede blandt andet på, at aftaler med de forskellige organisationer kan være svære at gennemskue, fordi de er skrevet med et »højt juridisk lixtal«, så der er et behov for bedre information på området. Pernille Drost opfordrede Copydan til at kigge på priserne i forhold til volumen. - Bibliotekerne må sige nej til digitaliseringsprojekter, fordi de ikke har råd til at betale for tilladelse til at digitalisere en række tidsskrifter, der for eksempel indeholder tusindevis af illustrationer, sagde hun.
14. november Kunstauktion for unges kunst Den 15. november afholder Bruun Rasmussen kunstauktion over alle de originale værker fra bogen Ordskælv - en bog skrevet af unge, der har mistet en forælder. Organisationen Hygge Factory står bag en række projekter, der giver unge mulighed for at lave kunst og kultur. Det sidste projekt var en bog, hvor unge, der havde mistet en forælder, skrev noveller, der blev illustreret af etablerede kunstnere. Nu holder organisationen auktion over illustrationerne for at rejse penge til det næste projekt. Alt overskuddet går nemlig til at realisere projektet Vinyl, der skal udfordre unge i asyl til at udgive en professionel plade sammen med musikere eller bands. Bag organisationen står Karen Siercke, der i 2009 blev uddannet cand.scient.bibl. Hun fik ideen til at starte Hygge Factory efter sin mors død, hvor hun oplevede, hvor meget det hjalp hende at skabe noget - for eksempel ved at skrive og tegne. Mønsted
8. november
7. november
5. november
Kulturministeren opfordrer til at genoptage forhandlinger om eReolen
Kom tilbage til forhandlingsbordet
Hver anden kommune vil spare på bibliotekerne i 2013
Sådan lød opfordringen til biblioteker og forlag fra kulturordførerne til høringen på Christianborg den 7. november om situationen på bogmarkedet. »Kan I da ikke snart finde en løsning?« lød det fra Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, om de sammenbrudte forhandlinger mellem forlag og eReolen. - Jeg synes, det er ekstremt vigtigt, at vi får en aftale på plads, så eReolen bliver et online alternativ til det fysiske bibliotek, men jeg forstår godt, at der skal være plads til et kommercielt marked, sagde Michael Aastrup Jensen og understregede, at han ikke kunne følge det argument, der har været fremført fra eReolens side om, at brugerne ikke ville kunne acceptere at vente på en e-bog. Flere kulturordførere gav udtryk for, at bibliotekerne måtte rykke sig mod forlagene. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, der selv er forlægger, mener, at bibliotekerne i højere grad må indrette sig efter og understøtte det private marked. Han kaldte eReolens indstilling »lidt stædig« og opfordrede forhandlerne til at vende tilbage til forhandlingsbordet og lave en aftale alle kan leve med, ellers vil konsekvensen på sigt være færre danske bøger, sagde han. Stridspunktet mellem forlagene og konsortiet bag eReolen, som forhandlingerne faldt på, er modellen for udlån. Forlagene ville gerne afprøve en licensmodel, mens konsortiet ville fortsætte med den hidtidige klikmodel.
I 2012 skulle seks biblioteker ud af ti spare som en konsekvens af de kommunale budgetforlig. I 2013 er det fem biblioteker ud af ti, der igen skal finde besparelser. Det kommer nogle steder til at betyde personalereduktion og lukkede filialer. Danmarks Biblioteksforening har spurgt bibliotekslederne i landets kommuner, hvordan deres budgetter ser ud for 2013. 95 kommuner deltager i undersøgelsen, og heraf har seks kommuner endnu ikke budgettallene klar. Ud af de 89 kommuner, der kender til budgetterne, sparer 55 procent på bibliotekernes budgetter. 12 procent oplever en stigning i budgettet, og den resterende del oplever samme budget som sidste år. Sidste år var det tallet af biblioteker, der skulle spare på budgetterne, større - nemlig 62 procent. Der er enkelte få biblioteker, der skal gennemføre store sparerunder i 2012 med godt 11 procent i besparelse på det kommende budget. Det går ud over personale, materialeindkøb og åbningstid. Der er også to kommuner, der lukker filialer, og to kommuner, der nedlægger bogbusser. Lerche
Kulturminister Uffe Elbæk holdt et kort oplæg til årets biblioteksledermøde i Nyborg den 6. november. Han roste bibliotekerne for deres innovationskraft og for at have godt fast i gruppen af nydanskere, men påpegede samtidig, at der er et fald i antallet af brugere generelt i følge den nye kulturvanerapport. Uffe Elbæk pegede på digitalisering af kulturen som et vigtigt indsatsområde sammen med ønsket om et kulturelt dannelsesløft af danskerne. Og så kom en stor del af hans oplæg også til at handle om eReolen og de sammenbrudte forhandlinger. - Digitaliseringen kommer til på mange områder at være spændende og konfliktfyldt. Jeg nævner eReolen, og så bliver jeg helt træt, for her bliver jeg uafbrudt udfrittet omkring min holdning til de sammenbrudte forhandlinger, konstaterede Uffe Elbæk. - Jeg dømmer ikke forløbet omkring forhandlingerne. Der er sikkert en god grund til, at de brød sammen. Men vi skal se det i et digitalt mellemtidsperspektiv. Vi er nødt til at lave nogle forsøg. Jeg har da, når jeg har talt med forlagene, drillet dem og sagt: »I løb det selv i gang og ville opdrage danskerne til at læse e-bøger«, fortalte Uffe Elbæk. Kulturministeren påpegede, at der under hele konflikten omkring eReolen gemmer sig en lang række dilemmaer, der følger i kølvandet på digitaliseringen. Han nævnte blandt andet hele distributionen, udfordringen af eksisterende forretningsmodeller, samt mellemled og aktører, der kommer til at forsvinde. Lerche
På disse sider får du et udpluk af de nyheder, der er blevet bragt på peRspektiv.bf.dk
Mønsted
2. november Politisk kritik af sammenbruddet i forhandlingerne om eReolen Konflikten mellem forlag og eReolen skal løses, konstaterer flere kulturordførere, der samtidig udtrykker forståelse for forlagenes krav. »Kulturministeren må træde
ind, så e-bøgerne kommer tilbage på bibliotekshylderne.« Sådan lyder opfordringen fra Anita Bay Bundegaard, redaktionschef for kultur, debat og kritik på Politiken, i en kommentar til konflikten mellem eReolen og forlagene. En konflikt, hun kalder uværdig for både biblioteker og forlag. Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, ærgrer sig også over konflikten, og hun er særligt ærgerlig over, at eReolen i medierne beskrives som samtlige biblioteker. - Jeg synes ikke, at eReolen er lig det samlede danske biblioteksvæsen, og det er problematisk, når diskussionen om eReolen bliver til en diskussion af forlagene mod folkebibliotekerne, for det er det, jeg oplever, sker i øjeblikket, og den opfattelse vil jeg gerne nuancere. Pernille Drost konstaterer, at sagen ikke er så sort/hvid: - Nu får vi flere modeller på området, og jeg synes ikke, at man kan kalde det et problem, at vi får konkurrence. For eReolen kunne man jo godt kalde en monopolagtig tilstand, og det tror jeg ikke gavner nogen. Jeg tror, det kan være til bibliotekernes fordel, at forlagene må stille nogle gode produkter til udlån. Forlagene løber reelt set en risiko for at miste en fast jævn indtægt ved at trække sig ud af eReolen, og de risikerer at må gå tilbage til en model, de ikke kan lide, hvis de ikke får ret. Jeg tror, at det er en kalkuleret risiko, som forlagene tager, vurderer Pernille Drost. Forlagene har dog indtil videre kunnet glæde sig over politisk forståelse for deres beslutning om at trække sig fra eReolen. Den forståelse har kulturordførerne fra Socialdemokratiet og Venstre luftet i Dagbladet Politiken. Her mener begge, at det burde være muligt at få en ny prøveperiode på eReolen, hvor man tester den model, som forlagene anbefaler – nemlig en såkaldt »overdrive-model«, som bibliotekerne kategorisk har afvist. Lerche
December 2012 · Perspektiv · 11
Interview
Det bedste, en bibliotekar kan gøre, er »at tage dig i hånden« Tekst Sabrine Mønsted Foto Jakob Boserup
12 · Perspektiv · December 2012
Det ville være fantastisk at møde en bibliotekar, der tør sige, at noget er bedre end andet, siger Ane Cortzen, der mener, at personlige holdninger og begejstring er altafgørende for at være en god formidler.
A
Ane Cortzen tog for tre år siden et hovedspring ud i værtsrollen for tvprogrammet TV!TV!TV! Hun tog til casting som en vennetjeneste, selv om hun fire måneder forinden var startet på drømmejobbet som designredaktør for hele DR. Castingen endte med, at en samlet programledelse så lyset i hendes umiddelbarhed og underfundige smil. Det var et svært valg, der efterlod en mildt sagt utilfreds chef, der havde ventet på hende et år, mens hun var på barsel. - Men jeg har været i tv-branchen længe nok til at vide, at hvis så mange er overbevist om, at det her bliver godt, så er det fordi, der er noget om det. Ane Cortzen sagde sit faste job op i DR for en etårig kontrakt som vært. - Og det kunne være gået den helt anden vej, siger hun.
December 2012 · Perspektiv · 13
Interview - Enhver kan sige, at et program er godt eller dårligt, men en holdning skal ikke bare være en holdning, den skal underbygges af argumenter. På redaktionen er det, vi kalder »syns’ning«, ikke tilladt.
Men i dag har holdet bag programmet lavet 50 udsendelser og fortsætter en sæson mere med TV!TV!TV! Og fastansættelsen er igen på plads. Klar i spyttet
Men lad os lige vende tilbage til ordet værtsrolle, for én af Ane Cortzens pointer er, at for at være en god formidler, så skal alt, hvad der hedder roller, påtagethed, særlige regler og objektivitet, lægges pænt væk. Du skal være dig selv. - Folk kan mærke, om du er dig selv, eller om du spiller en rolle. Hvis vi ikke kan mærke, hvad den person, der formidler, selv synes, så har vi en tendens til ikke at høre særlig godt efter. De bedste anmeldelser er dem, der er klare i spyttet. Hvis det hele er »på den ene side og på den anden side«, så bliver det uinteressant.
mere i deres arbejde, mener hun. De har fagligheden til at kunne tillade sig at være smagsdommere. - Men de bibliotekarer, jeg er stødt på, har været meget »nyhedsværtsagtige« i deres måde at være på, sådan at »al litteratur sådan set er lige fint«. Men det ville være fantastisk at møde en, der virkelig brændte og ikke var bange for at sige, at noget var bedre end andet. Den der neutrale holdning, synes jeg, er forkert. Det bedste, en bibliotekar kan gøre, er »at tage dig i hånden«. Ikke sådan, at man skal overfaldes med personlige holdninger, fordi man spørger, hvor krimierne står, men man skal kunne sige: »Jeg mangler en god læseoplevelse, hvad har du læst for nyligt?« Og så møde én, der begejstret fortæller om noget fantastisk, vedkommende har læst. Det er meget stærkere at få anbefalet noget personligt af én, der sporadisk interesserer sig for, hvem man er, end at læse en anmeldelse i en avis. Biblioteker bør have samme tilgang som butikker, hvor man spørger: »Kan jeg hjælpe dig med noget?« Så kan man svare »nej tak, jeg kigger bare« eller »jo, det ville være dejligt.« - Men jeg aner selvfølgelig ikke, om bibliotekarer må være subjektive?
Må bibliotekarer være subjektive?
Bibliotekarer kunne også sagtens bruge sig selv og deres personlige begejstring meget
14 · Perspektiv · December 2012
Se tingene indefra - ikke udefra
Ane Cortzen mener, at vi i den grad har brug for
- Jeg er drevet af kærlighed og kritisk begejstring for tv. Ikke af indignation, vrede og forargelse. Når jeg anmelder noget, lægger jeg alle fordomme bag mig og ser, om det man gerne vil med programmet lykkes.
December 2012 · Perspektiv · 15
Interview
smagsdommere. Ikke til at fortælle os, hvad vi skal eller ikke skal se eller læse, men for at oplyse os, så vi selv kan tage stilling på et sagligt grundlag. - Der er så enorme mængder af bøger, tv, film og informationer på nettet i dag. Da jeg var ung, var der hverken mobiltelefoner eller internet med Facebook og Twitter. Verden er mere kompleks i dag. Det er vigtigere end nogensinde at have guider eller vejledere - som jeg synes er et mere rammende ord end smagsdommere - der kan filtrere indholdet for én. Med TV!TV!TV! vil vi fortælle folk, hvad der sker bag ved programmerne. Vi vil ikke sige: »Det her skal du ikke se«, men vi ønsker at give folk viden til at bedømme selv. Så hvis de vælger noget fra, så er det ikke kun fordi, de har en fordom om, at det er noget lort. Hvad gør dig til en god smagsdommer?
- Helt klart min faglighed. Jeg ved noget om det, jeg taler om. Jeg har arbejdet med tv hele mit professionelle liv og brænder for det. Det sekund, man mærker, at nogle gør sig til eksperter på et område, de ikke ved noget om, så mister det sin berettigelse. Derfor tager Ane Cortzen og redaktionen bag TV!TV!TV! de programmer, de anmelder, alvorligt. - Jeg lægger alle fordomme bag mig, når jeg ser og anmelder et program. Det afgørende er nemlig, om programmet lykkedes med det, der er intentionen bag. Det har fået Ane Cortzen til, i den bedste sendetid på DR2, at sige: »Da du er DR2-seer, har du nok aldrig set Paradise Hotel, men så er du gået glip af noget.« - For det program holder, hvad det lover, og fungerer på dets egne præmisser, siger hun. Hun gav også en politidokumentarserie på TV3 en rigtig god anmeldelse, selv om det er hendes hadegenre nummer et. Fordi serien fungerede inden for genren og holdt det, den lovede. - En god smagsdommer ser på tingene indefra – ikke udefra. Ord på følelser
Om det er gener eller social arv, så ligger det i hvert fald naturligt til Ane Cortzen at have en holdning til det meste, som datter af tidligere chefredaktør på Dagbladet Børsen, Jan Cortzen og journalist Ingeborg Brügger og søster til journalist og blandt andet tidligere kanalchef på Radio 24syv, Mads Brügger. - Vi har altid diskuteret meget derhjemme, og man skulle være god til at underbygge sine argumenter. Jeg kunne ikke bare sige, at noget var godt eller skidt eller »jeg synes«, uden at skulle forklare hvorfor. Vi blev tvunget til at reflektere over tingene, fra vi var helt små, og det kommer mig til gode nu.
16 · Perspektiv · Oktober 2012
Ane Cortzen, 38 år, gift og har tre børn, to piger på ti og syv år og en dreng på tre år.
Ane Cortzen har altid den samme »uniform« på som vært for TVTVTV – selvfølgelig helt bevidst. – Jeg vil være en let genkendelig figur, og der skal være fokus på det, jeg siger, og ikke på hvordan jeg ser ud.
Hver tirsdag optager holdet ugens program. Denne gang var temaet Breaking News. Og en anmeldelse af Forbrydelsen. Ane Cortzens bud på morderen var »butleren« Reinhardt. Måske nok en kliché, men navnesammenfaldet er markant med den krimiforfatter, som siges at have skabt klicheen Mary Roberts Rinehart.
Oktober 2012 · Perspektiv · 17
Interview
Arkitektskolen, hvor jeg blev uddannet som grafisk designer, er også et sted, hvor man øver sig i at sætte ord på ting, som er svært definerbare. Arkitektur er jo en meget subjektiv og følelsesmæssig oplevelse - ligesom tv. Før Ane Cortzen overhovedet blev færdiguddannet som grafisk designer fra Arkitektskolen i 1996, blandede hun tv og design sammen. Hun var i praktik på TV2 og blev forelsket i al slags design og grafik til tv. I 1998 blev hun ansat til at lave et nyt logo til DR1 og DR2 og alt det, der bevæger sig mellem programmerne. Pausefiskene var døde. Efter fire år startede hun og hendes tidligere chef et firma med speciale i tv-identitet. Et firma, der eksploderede. - Ikke mange andre i Norden lavede det, vi gjorde, og vi havde sindssygt travlt. Så travlt, at Ane Cortzen, da hun skulle på barsel med sit andet barn, måtte sande, at det var for hårdt og for stressende at være selvstædig, hvor ingen kendte næste opgave eller løncheck. DR stod heldigvis klar med et fast job som kreativ designchef, og efter tre år blev hun designredaktør for hele DR - dog kun i fire
måneder - for så var det, at en gammel ven i DR bad om en vennetjeneste - bare lige en casting, fordi han havde på fornemmelsen, hun ville være god foran et kamera. Begejstring smitter
Ane Cortzen opfatter sig selv som formidler, og for hende er begejstring et af nøgleordene - for det smitter. - Tag et program som Bonderøven, hvor det lykkes Frank Erichsen at få os til at sidde en hel aften og se ham slibe en gammel kælk - noget, der måske slet ikke burde interessere os. Det samme med Price-brødrene. Entusiasme, autenticitet og begejstring smitter helt vildt. Værter som Anders Breinholt og Clement Kjærsgaard har også en evne til at brænde igennem, fordi de giver meget af sig selv. Ane Cortzen lægger også vægt på at være sig selv foran kameraet. - Jeg forestiller mig at have øjenkontakt med seerne, når jeg står foran kameraet. De kan hurtigt fornemme, hvis man ikke er der hundrede procent. Derfor lærer hun også sine manuskripter udenad, så hun ikke skal læse op fra en teleprompter. Sproget, sørger hun for, er mundret, enkelt og billedrigt. - Der er en tendens til at få tingene til at lyde akademiske eller velovervejede, fordi man tror, at man får mere autoritet. Det gør man ikke, man mister bare folk undervejs i sin formidling.
- Jeg opfatter mig selv som formidler og en holdningsbaseret vært. Jeg kunne aldrig være vært for programmer som X Factor, hvor jeg bare skulle være en vært uden min egen mening.
18 · Perspektiv · December 2012
Kan ham fra Tv gøre dig Klogere på din fremTid? Nej, men det kan Pensionstallet
PFA introducerer nu Pensionstallet. Det enkle tal, der viser styrken af din pension. Har du fx et Pensionstal på 72, kan du – som pensionist – forvente at have 72 % af din nuværende indtægt til rådighed. Tag med ud i fremtiden og få et smugkig på dit liv som pensionist i selskab med Anders Breinholt. Bagefter udregner vi dit personlige Pensionstal. Det hele sker på pensionstallet.dk
Juni 2012 · Perspektiv · 19
Sociale medier
M
Opdragelsen skal ud på nettet L e YouTub
Når børn er på Facebook, Wikipedia, Twitter og YouTube skal man som forældre være med på sidelinjen som i den fysiske verden. For i den virtuelle er der på samme måde brug for vejledning, støtte og opdragelse. Tekst Sabrine Mønsted
N
- Når jeres søn vil gå til fodbold, så undersøger I, hvor klubben ligger, og hvem der er træner. I kører ham måske derhen og sidder nogle gange med til kampe. Det kan de fleste nikke ja til. Men de samme forældre aner ofte ikke, hvad deres børn laver på nettet tre timer om dagen, fortæller bibliotekaruddannede Néné La Beet, der som selvstændig konsulent rådgiver om sociale medier og holder foredrag om voksnes rolle i forhold til børn og sociale medier.
Kend de basale funktioner
Hun mener, at forældre og voksne, der arbejder med børn, skal betragte børns færden på nettet som noget parallelt med den fysiske verden. - Det er nødvendigt, at vi som voksne er med et stykke hen ad vejen, når børn begiver sig ud på de sociale medier, af flere årsager. Vi skal vide, hvad de sociale medier går ud på og kende til de mest basale funktioner, så vi blandt andet
20 · Perspektiv · December 2012
kan hjælpe dem, hvis det går galt. Hvis de får behov for at skifte password eller slette venner, der pludselig ikke længere opfører sig som venner, men for eksempel skriver grimme kommentarer på barnets Facebookside, eller hvis ens barn bliver udsat for decideret mobning. Som voksen skal man kunne træde i karakter, men det kan man kun, hvis man kender noget til universet, siger Néné La Beet. Hun oplever, at mange voksne mangler en forståelse for og lyst til at sætte sig ind i børnenes virtuelle verden. Især hvis de ikke selv er fortrolige med computeren. - Der findes mange, hvor en computer ikke er en naturlig del af arbejds- eller hverdagslivet, som eksempelvis rengøringsassistenter eller lastbilchauffører, men jeg har også mødt gymnasielærere, der er computerfremmede, siger Néné La Beet, der kalder det uansvarligt, hvis man som voksen ikke forsøger at sætte sig ind i det. Snak om konkrete eksempler
- Al forskning om børn og internettet kan samles i ét vigtigt råd: Sæt dig sammen med dit barn og forstå, hvad han eller hun laver. Det er ikke nok, du er i samme stue.
Du skal være med. Hvis dit barn for eksempel er på Facebook, så kig strømmen af meddelelser igennem sammen og snak om det. Der kan for eksempel være en grov besked, hvor man kan snakke om omgangstone og om, hvad barnet synes om, at nogle skriver sådan? Det kan også være beskeder a la: »Hvis du hader den og den fodboldspiller, så del det her link« eller »vil du vinde dit eller dat, så del det her link«, som man kan tale om. Hvis man ikke snakker om de konkrete eksempler og kan argumentere for og forklare sine børn, hvorfor det ikke er en god ide at sende den slags beskeder eller reagere på dem, hvordan skal de så lære det? Néné La Beets pointe er, at en del af børnenes liv er rykket ud på nettet, og det er afgørende, at de voksne og opdragelsen rykker med. Det handler især om tiden, fra børn tager deres første skridt ud på de sociale medier og til de bliver teenagere. - For selvfølgelig er der en aldersgrænse for alting, selv om den er individuel. Og man skal have respekt for, at ens 16-årige datter ikke vil være venner på Facebook. Men har du først været fraværende de første år, så er det svært at komme og sige »nu vil jeg godt være med«, forklarer hun. Rigtigt og forkert
Ét er omgangstone på de sociale medier. Noget andet, børn skal hjælpes til at lære, er, hvordan de bedømmer de informationer, de finder på nettet. At der er forskel på påstande og facts. - Der er forskel på den viden, man får om menstruationsbind på sundhed.dk og på producentens hjemmeside. Wikipedia er et godt sted at tage fat for at lære børn dynamikken i udvikling af viden og kildekritik, mener Néné La Beet. - Alle klasser burde sammen lave en Wikipedia-artikel for at forstå, at skal man skrive noget leksikalt, kan man ikke bare skrive det, men skal have dokumentation. Det kunne være en oplagt opgave for bibliotekarer i samarbejde med folkeskolerne. For det handler om at vide, hvordan man skal bruge de sociale
O
- Når vi taler om, at børn i dag er digitalt indfødte, så ja. De kan trykke på knapperne, spille spil og håndtere en iPad, som var det legetøj, men det betyder ikke, at de kan håndtere indholdet af det, de finder. Mange voksne er til gengæld digitale indvandrere og er usikre. Derfor tror de, at deres børn kan det hele, fordi de håndterer teknologien naturligt.
medier. Mange tror, at man kun kan bruge YouTube til at se nogle, der falder på halen, eller søde kattekillinger, men det er en guldgrube af viden. For eksempel Khan Academy, der er en bangladeshisk-amerikansk matematiker, der begyndte med at lave videoklip til at forklare matematik, som hans niece havde svært ved. I dag er der 22 ansatte i Californien til at producere klip til YouTube. Der kommer også mere og mere af den slags på dansk. Som forælder kan du oprette en konto på YouTube, så du kan følge med i, hvad der bliver set, og ved at søge på klip, der kan interessere dine børn, så det er dem, der bliver foreslået næste gang, de går derind. På den måde kan du skubbe dem i en bestemt retning på en mere subtil måde. NB: Forældre kan finde gode råd og information på www.dfi.dk under »børn & unge«
INLEAD Giv Brugerne en WagnerGUIDE i julegave – så kan de selv finde rundt i biblioteket Gør brugerne selvhjulpne WagnerGUIDE integrerer med bibliotekssystemet Bibliotekerne i Kolding og Vejle bruger WagnerGUIDE WagnerGUIDE kan også bruges på mobilen Kontakt Carsten Dibbern +45 40 84 79 00 - www.inlead.dk
December 2012 · Perspektiv · 21
gadgets
Thomas Vigild Fast skribent på gadgets-siderne i Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København - Formand for Dansk Spilråd - Leder af Vallekilde Game Academy - Cand.mag i Musikvidenskab, Datalogi og Computerspil.
Wonderbook får dinosaurer og detektiveventyr Sony har netop lanceret et bud på fremtidens bog med det digitale »bog-spil« Wonderbook, hvis første historie, »Book of Spells,« er skrevet af J. K. Rowling. Den nye bog vækkes til live på skærmen via en PlayStation 3-konsol med tilkoblet kamera og bevægelses-controller, hvorved læseren/spilleren selv kaster besværgelser i Potter-universet. Men allerede næste år barsler Sony med Wonderbook-bøgerne »Walking with Dinosaurs« lavet i samarbejde med BBC og film-noir-krimien »Diggs Nightcrawler«, hvor man skal rotere bogen og vippe den til siden for at opklare handlingen. På sigt håber Sony, at også tredjepartsudgivere vil lancere bøger til Wonderbook-platformen.
Guides til Danmarks bedste film-streaming Filmfans har kronede dage, for alene inden for de sidste par måneder er det væltet ud med onlinetjenester til at streame nye som gamle film. Udfordringen er så blot, hvilken, der er den bedste. Her guider blandt andet Elektronista og Søndagsavisen, hvad enten man er til bibliotekernes egen Filmstriben, smalle film på Movieurope, Nordens største udvalg i Headweb eller amerikanske konkurrenter som Netflix eller HBN Nordic. Senest er også norske Telenor kommet på banen med tjenesten Comoyo, der også går efter at være et onlinefilmmagasin kaldet Filter med egen dansk redaktion. Se de to guides her: http://tinyurl.com/bzrd5dm http://tinyurl.com/bc8pgt8 Comoyo Filter: http://www.comoyo.com/dk/filter/ 22 · Perspektiv · December 2012
Nordisk Spildag samlede 122 nordiske biblioteker
Apple censurerer to danske hippiebøger spilldag plakat dansk.pdf 9/1/2010 8:30:03 PM
Selvom både apps og e-bøger har ligget til køb i Apples App Store og iBooks i over et år, så har firmaet med øjeblikkelig virkning valgt at kyle »Hippie«-bøgerne af Peter Øvig Knudsen ud af sine onlinebutikker. Afvisningen skyldes ifølge Apple, at bøgerne indeholder fotografier, der viser kønsdele, bryster og seksuelle motiver. Sagen har fået flere politikere på banen, og EU-parlamentarikerne Morten Messerschmidt (DF) og Morten Løkkegaard (V) vil bringe sagen videre til EU-kommissionen. »Netop nu dannes mønstret for det digitale kulturforbrug i Danmark, og pludselig skal vi forholde os til, at store udenlandske koncerner kan censurere eller simpelthen forhindre salget af dansksprogede bøger til de danske læsere«, siger Peter Øvig Knudsen.
C
M
Y
CM
MY
CY
CMY
K
Kan man lære at spille bridge på et bibliotek? Og hvordan passer retrospil fra 1980’erne, blinkende arkademaskiner, brætspil til børn eller en omgang Bezzerwizzer ind i bibliotekets kulturtilbud? De spørgsmål besvarede 20 danske biblioteker, da de lørdag den 10. november deltog i fjerde udgave af Nordisk Spildag, der viser spil som et populært udlånsmedie, men også understreger, at de nordiske biblioteker er verdensførende som formidlere af nye interaktive udtryksformer. I år deltog i alt 122 nordiske biblioteker i dagen, hvor alle biblioteker tolkede »spil« i bredest mulige forstand. For eksempel var der på Gentofte Hovedbibliotek dyst i både computergolf mod komikeren Uffe Holm, Magic-kortspil og masser af brætspil: »Nordisk Spildag er en dag, hvor vi fejrer spil, og jeg har medarbejdere, der frivilligt tager ekstravagter den dag, fordi de elsker spil og får lov at lege«, siger bibliotekar og arrangør Lillian Nørgaard Holm. »Det er ekstremt givende at kunne dele spiloplevelserne med kollegaerne, og samtidig elsker jeg at se, når forældrene går helt vildt op i spillene, selvom det oftest er børnene, der har lokket dem i gang.« På Aarhus Hovedbibliotek var der også et fint rykind af familier, hvor fokus også lå på at forklare, hvordan et computerspil bliver til via den landsdækkende spiludviklingskonkurrence Årets Junior Spiltalent 2012, der kører frem til 1. december. »De mest populære aktiviteter var nok Kinect og vores Pallesgavebod-arkademaskine, og derudover var der børn, der fik lært lidt om spiludvikling i vores spiludviklingsworkshop,« fortæller spilbibliotekar Steen Nielsen. Læs mere om Nordisk Spildag 2012 og se billeder på www.nordicgameday.com Læs mere om Årets Junior Spiltalent 2012 på www.pallesgavebod.dk/spil/junior-spiltalent-2012/
Oktober 2012 · Perspektiv · 23
Kulturvaner
Besøgstallet er gået ned
Men bibliotekerne har godt fat i børnene Det er lykkedes bibliotekerne at øge andelen af børnebrugere, men samlet set er der færre danskere, der går på biblioteket end i 2004. Tekst Anette Lerche
K
Kulturministeriets store kulturvaneundersøgelse var dugfrisk, da Kulturminister Uffe Elbæk talte til biblioteksledernes årsmøde i Nyborg den 6. november. Han kunne lidt nedslående konstatere, at det samlede besøgstal på bibliotekerne er dalet. Men der var også positive tendenser i undersøgelsen. Blandt andet at bibliotekerne har rigtig godt fat i nydanskerne og har fået vendt en ellers nedadgående kurve og nu har flere unge brugere end i de forrige år.
Øget forbrug af musik
Den generelle tendens i undersøgelsen er, at nye medier og nye apparater har øget danskernes kulturforbrug. De største stigninger er sket inden for musik, men andelen af danskere, der bruger tid på frivilligt arbejde, sport og motion, er også steget. Og det samme gælder - ikke overraskende - forbruget af internet. En anden tendens i undersøgelsen er, at en stigende andel af befolkningen læser skønlitteratur og endda gør det hyppigere end tidligere. Endnu bedre er det, at undersøgelsen viser, at børn læser mere end i 2004, hvor den sidste kulturvaneundersøgelse blev gennemført. Færre læsere og færre biblioteksbrugere
Men selv om tendensen peger på, at flere danskere læser skønlitteratur, så er gruppen af danskerne, der slet ikke læser bøger, steget fra 10 procent i 2004 til hele 18 procent i 2012. Det viser sig også, at andelen af danskere, der benytter biblioteket mindst en gang om året, er faldet. I 2004 var det 65 procent af alle danskere, der havde været en tur på biblioteket mindst én gang i løbet af året. Nu er tallet faldet til 54 procent. Og dykker man længere ned i statistikken, så er antallet af hyppige biblioteksbrugere - det er dem, der besøger biblioteket mindst en gang om måneden - faldet fra 29 procent i 2004 til 25 procent i 2012. Børnesucces
Men der er altså også kurver, der ikke er faldet fra 2004 til 2012. Her tæller børnene rigtig pænt i statistikken. Den forrige 24 · Perspektiv · December 2012
kulturvaneundersøgelse i 2004 viste, at alarmerende få børn brugte biblioteket. Tallet var nede på ni procent mod over 16 procent i 1987. Det satte gang i en lang række af initiativer, og nu i 2012 er tallet oppe på 19 procent. Ud over hos børnene, så er bibliotekerne også populære hos nydanskerne. 36 procent af nydanskerne bruger nemlig biblioteket mindst en gang om måneden, og de kommer blandt andet for at bruge borgerservice, pc’er og kopimaskiner. Og hele 20 procent angiver, at biblioteket er et rart sted at være. Faktisk er der rigtig mange, der holder så meget af biblioteket, at de kommer der en gang om ugen. Blandt nydanskerne er det tal oppe på 10 procent, mens det samme tal for den danske befolkning generelt er på lidt over fem procent. Et af de steder i statistikken, hvor man kan aflæse et øget forbrug, er i brugen af bibliotekernes digitale løsninger. I 2004 var det 20 procent af befolkningen, der brugte dem en gang om året. I 2012 er tallet steget til 25 procent. Men selv om bibliotekernes digitale tilbud bliver benyttet af flere danskere, så har de fleste ganske forudsigelige biblioteksvaner. Det fysiske bibliotek har 36 millioner besøgende om året - og her er det hele 89 procent af biblioteksbrugerne, der angiver, at de kommer for at låne bøger eller blade.
Læs om danskernes kulturvaner på Kulturministeriets hjemmeside: http://www.kum.dk/Temaer/DanskernesKulturvaner-2012/
Herning
Ingen behøver være ekspert i alt Fagmedarbejderne blev usikre på, hvornår de havde gjort deres arbejde godt nok, da de blev samlet i én betjeningsø på Herning Bibliotekerne. Et kodeks over de områder, som de bør kende til, har genskabt trygheden. TEKST HENRIK STANEK
N
Når man altid har arbejdet med jura og lovstof og pludselig skal til at svare på spørgsmål om musik, kan man blive usikker på, om man betjener brugerne godt nok. Det var den situation, bibliotekar Vera Daugaard og hendes kolleger fra skønlitteratur, faglitteratur og musik på Herning Bibliotekerne stod i, da de blev samlet i en betjeningsø. Det fik biblioteket til at udvikle et kodeks med de grundkompetencer, frontpersonalet skal kunne på enten beherske-niveau eller ekspertniveau. - Kodekset gør det mere trygt at være i en betjeningsø. Hvis en låner stiller mig et musikspørgsmål, forventer han, at jeg kan svare. Derfor skal jeg vide noget om musik. Men hvis spørgsmålet kræver specialviden, er det i orden, at jeg henviser til en kollega, der ved bedre, siger Vera Daugaard. Det er netop de mange krav til, hvad man skal kunne i betjeningen, der har affødt »Herning Bibliotekernes kompetencekodex«, fortæller uddannelsesansvarlig Lene Schrøder. - Kodekset definerer de krav, vi finder vigtigst. Så ved medarbejderne, hvad vi forventer af dem, og de kan koncentrere sig om at udvikle deres kompetencer inden for kravene. Formålet har været at løfte alle medarbejdere, så de kan besvare spørgsmål på mindst beherske-niveau, siger hun. Alle skal for eksempel kende tekstlicenser som Danske dyr, EBSCO og Credo, og eksperterne skal kende indholdet særligt godt, så de kan afholde introduktioner for brugerne og besvare vanskelige spørgsmål. - Tidligere angav vi kompetencerne i den enkeltes jobprofil. Nu tager vi udgangspunkt i brugernes behov ved at angive vores fælles viden i kodekset, siger Lene Schrøder.
Lærerigt at definere basisviden
område på henholdsvis behersket niveau og som ekspert. Det er en sund øvelse, siger Vera Daugaard, der har været med til at beskrive jura og lovstof. - Det er lærerigt at tænke igennem, hvad man forventer af basisviden hos sine kolleger. Kunsten er at begrænse sig. For eksempel skriver vi om trykte kilder, at alle skal vide, at vi har Lovtidende A, B og C. Men vi forventer ikke, at de kan bruge Dansk Lovregister. Selv er Vera Daugaard blevet opgraderet på en række licenser. - Her har kodekset virkelig rykket for os, så nu husker jeg at henvise brugerne til vores licenser. Kodekset giver en ramme
Biblioteket har haft kompetencekodekset i halvandet år. Det fylder to A4-ark plus nogle bilag, der uddyber de enkelte elementer. Frontmedarbejderne har kodekset stående på deres skriveborde, så de bliver mindet om det. - Medarbejderne er glade for det. De er blevet kompetenceudviklet inden for kodeksets elementer, og det har jeg fået positive tilbagemeldinger på. Hvis man skal være ekspert på noget nyt, er det selvfølgelig en ekstra opgave, men alle er eksperter i noget. Kodekset er også et styringsredskab for mig, fordi jeg kan følge med i, om nogle skal opgraderes i for eksempel en licens. Det sker ved, at en ekspert udbyder minikurser til sine kolleger. Kodekset ligger som en ramme, vi bliver ved at udvikle på i takt med, at den viden, frontmedarbejderne skal have, naturligt ændrer sig, siger Lene Schrøder. Herning Bibliotekerne har et kodeks for de medarbejdere, der servicerer aldersgruppen 11 til 99 år, og et kodeks med lidt andre elementer for dem, der betjener de yngste brugere. Her skal alle for eksempel være eksperter i Palles Gavebod.
Bibliotekets eksperter definerer, hvad man skal kunne på et
December 2012 · Perspektiv · 25
Billedreportage
Fotografiet er taget oppefra og viser en kartoteksskuffe. Det er hjemmelavede skillere med emneord ovenpå.
Jesuiterordenen i Danmark lukker sit bibliotek og dermed ophører et lille stykke katolsk historie. Jesuitterkommunitetet ved Jesu Hjerte Kirke i Stenosgade nåede at eksistere i 125 år. Selve Jesu hjerte menighed er overgået til Det katolske Bispedømme København og ordenen er stadig aktiv. Nogle af samlingens bøger er solgt, men hvad der skal ske med resten af samlingen er endnu ikke afgjort. Biblioteket har ligget i Stenogade i København siden starten af 1900-tallet. Selve Jesuiterordenen har sit udspring i den katolske kirke tilbage i 1580’erne, og den bredte sig dengang over hele verden. I Danmark var der kun to jesuitter tilbage til at holde liv i biblioteket - August og Gerhard. August har nu forladt landet, mens Gerhard er sidste mand, der lukker og slukker. Perspektiv har foreviget jesuitternes bibliotek i Danmark. Biblioteket har aldrig været offentligt tilgængeligt.
26 · Perspektiv · December 2012
Tekst anette lerche Foto Jakob Boserup
Den sidste lukker og slukker
Hæretica står der på døren til et rum, der i gamle dage var aflåst. I rummet opbevares de kætterske bøger - det vil sige bøger om protestantismen. Det var bibliotekets forstander, der havde ansvaret for brugernes åndelige udvikling, og derfor var det ham, der gav tilladelse til, at døren blev låst op, så man kunne læse i de forbudte bøger. Det er længe siden, at man holdt op med at låse døren, men man har ikke pillet sedlen ned, måske som en form for selvironi.
December 2012 · Perspektiv · 27
Billedreportage
»Bladet har fået et lækkert look og format, hvilket gør det meget indbydende, og jeg får lyst til at bladre i det allerede samme dag, jeg modtager det. Det sætter fokus på mange aktuelle emner inden for hele fagpaletten. Virker som om, redaktionen har fingeren på pulsen« Kommentar til undersøgelsen
Jesuitternes biblioteket er beliggende i lokaler fra begyndelsen af 1900-tallet. Biblioteket er bygget til Jesuitternes kirke i Stenosgade.
»Jeg synes generelt, der har manglet fokus på ledelse og forskningsbiblioteker, men det er man kommet efter på det sidste« Kommentar til undersøgelsen
Kittel: August Ziggelaar, den næst sidste bibliotekar i Jesuitternes bibliotek, har efterladt sin kittel hængende på en dør i biblioteket. Hans navn står i nakken på kitlen. Han er uddannet fysiker og underviste på den daværende Danmarks Pædagogiske Højskole. Han er nu pensionist og er flyttet tilbage til Holland. Han passede biblioteket i mange år - men han var ikke ansat. Jesuitterne har typisk et borgerligt hverv.
»Jeg syntes bedre om Bibliotekspressens artikler og layout - der er ikke nogen debat og »oprør« hos læserne - alt er for pænt« Kommentar til undersøgelsen
28 · Perspektiv · December 2012
Er du tilfreds med Perspektiv? Hvordan er prioriteringen af indholdet? Og er der noget, du savner? Perspektiv gennemførte i slutningen af september en læserundersøgelse. De vigtigste resultater kan du læse her. Tekst Anette Lerche
Det er snart to år siden, at Bibliotekarforbundets fagblad Bibliotekspressen blev til Perspektiv. I stedet for at få bladet 22 gange om året, får medlemmerne nu et noget tykkere fagmagasin 11 gange om året. Den relancering har ført til en øget tilfredshed. • 8 1 procent af de adspurgte i undersøgelsen er overvejende eller meget tilfredse med artiklerne i Perspektiv. Ved forrige læserundersøgelse i 2007, hvor medlemsbladet hed Bibliotekspressen, var det tilsvarende tal på 74 procent. • 7 3 procent svarer her i 2012, at de er overvejende eller meget tilfredse med layoutet af Perspektiv. Det tal lå i 2007 på 70 procent. • Og endelig er 75 procent i dag overvejende eller meget tilfredse med Perspektiv generelt, her var det tilsvarende tal i 2007 på 69 procent. Undersøgelsen viser også, at Bibliotekarforbundets medlemmer brugere længere tid på Perspektiv end på Bibliotekspressen. Mens det i 2007 var 24 procent, der læste i bladet i mere end 30 minutter, så er tallet nu vokset til 34 procent. Til gengæld er der også medlemmer, der ikke får læst alle blade, og det tal er vokset siden 2007. I 2012 er det 62 procent, der har læst ti ud af ti numre, mens det tal i 2007 var noget højere: nemlig 74 procent.
LÆSERUNDERSØGELSE
Perspektiv og læserne
I læserundersøgelsens kommentarer - der fylder 84 A4-sider - er det tydeligt, at Bibliotekarforbundets medlemmer til stadighed er beskæftiget på et bredere arbejdsmarked. Det betyder, at der er stor forskel på, hvad man savner mere af i bladet - lige fra mere kulturstof til meget fagligt nørdede artikler til henholdsvis mere eller mindre om enten det private, statslige eller folkebiblioteksområdet. Med relanceringen af Perspektiv blev den redaktionelle linje lagt på at lave flere overordnede artikler, som har en bredere samfundsmæssig relevans. For netop at ramme målgruppen mere bredt, således at der nødigt skulle være læsere, der slet ikke kan finde noget af interesse for dem i Perspektiv. I kommentarerne udtrykker flere læsere en bekymring over, hvorvidt Perspektivs papirkvalitet eller tryksværte er skadelig for miljøet. Perspektiv forsøger at mindske påvirkningen af miljøet så meget som muligt, tryksværten er af organiske materialer og papiret er »Svanemærket« (det nordiske miljømærke). Perspektivs trykkeri, KLS, er netop i år modtager af Hvidovre Kommunes miljøpris. Tak til de 1.000 medlemmer, der brugte tid på at deltage i Perspektivs læserundersøgelse. Undersøgelsen bruger vi til at lave et endnu bedre fagmagasin. Selve undersøgelsen er lagt ud på perspektiv.bf.dk.
Mere om uddannelse og kompetencer
Med relanceringen af Perspektiv var målet at skabe et magasin, der ville give anledning til flere faglige diskussioner, og med de månedlige udgivelser og flere sider blev muligheden for at gå i dybden med temaer væsentligt forbedret. I forrige læserundersøgelse i 2007 blev der blandt læserne markant efterspurgt flere artikler om it og teknologi. I dag er prioriteringen af stoffet bedre i tråd med læserne. Der er ikke nogen bestemte stofområder, som man ønsker markant mere af. Dog er der en svag tendens til, at flere gerne vil læse mere om uddannelse og kompetenceudvikling, samt at flere efterspørger flere historier fra folkebibliotekerne.
Vi modtager i øvrigt altid gerne gode ideer og kommentarer på mailen perspektiv@bf.dk
»Er vild med designet. Har læst bladet siden 1970, og først nu har jeg lyst til at læse det hele« Kommentar til undersøgelsen
December 2012 · Perspektiv · 29
Forskning
Biblioteket skal ræk Hvad skal biblioteket i fremtiden? Tænketanke, konferencer og projekter skyder op som paddehatte på en fugtig skovbund for at komme med et bud. Ph.d.-studerende Kristian Delica synes at pege på en mulig trøffel. Tekst Sabrine Mønsted
B
Bibliotekssektoren står ved en skillevej, hvor der bliver kigget langt efter udviklingskoncepter, der kan sikre sektorens fremtidige eksistens i en tid med besparelser, betjeningsløse biblioteker og filiallukninger. Ekstern lektor og ph.d. på Roskilde Universitet, Kristian Delica, har fulgt 16 forsøgsprojekter i udsatte boligområder, hvor medborgercentre er blevet en del af biblioteket. Han mener, at det er en oplagt grundsten i fremtidens bibliotekskoncept. - Bibliotekerne har i de 16 forsøgsprojekter vist sig som en central institution, de andre gerne vil lege med, og det giver god mening at åbne bibliotekerne op for andre faggrupper, institutioner og initiativer. Biblioteket er en konstant, der ligger det samme fysiske sted og på den måde kan være bindeled mellem alle de andre projekter, frivillige og organisationer, der opererer i for eksempel et udsat boligområde, siger Kristian Delica.
kommunen i Odense C, hvis man bor i Vollsmose, og kommunen er i øvrigt også den, der sidder på ens kontanthjælp eller boligsikring, hvor biblioteket og medborgercenteret er en mere neutral zone, siger Kristian Delica. Han mener, at det er nødvendigt, at bibliotekerne rækker ud og i højere grad afspejler de behov, som lokalsamfundet har. På Nørrebro Bibliotek, som har været et af de 16 forsøgssteder, har personalet eksempelvis opstillet et whiteboard, hvor brugerne kan skrive ønsker til biblioteket. - Biblioteket skal gøre sig uundværligt, for helt kynisk og strategisk, så er det nemmere at lukke et bibliotek end en skole.
Det samme i større skala
Blæksprutter
Opgaverne i medborgercentrene er i virkeligheden opgaver, som mange biblioteker længe har taget på sig. Konkret kan det handle om uvildig rådgivning og hverdagsrådgivning. I udsatte boligområder er det ofte breve fra kommunen, brugerne ikke forstår, eller spørgsmål som »hvad betyder 450-timers-reglen for mig?« - Der kan være fysisk, men også mentalt langt op til
Tanken med de biblioteksbaserede medborgercentre er ikke, at det er de faguddannede bibliotekarer, der skal lave socialrådgiverarbejde, men bibliotekarerne skal i højere grad være bindeled og facilitere en helhedsindsats over for brugerne. De skal have en øget viden om, hvad der findes af tilbud i lokalområdet. Fordi
30 · Perspektiv · December 2012
ke ud for at overleve aktiviteterne bindes sammen eller foregår på biblioteket, bliver bibliotekarerne i stand til at henvise til advokathjælpen i højre hjørne, foreningsguiden i venstre hjørne eller lektiecafeen og spisningen for de enlige mødre på 1. sal. Bibliotekarerne bliver personerne i midten, der holder netværket i live, tager referater, opdaterer hjemmeside, kommunikerer ud og har oveblik over aktiviteterne og de frivillige. En blækspruttefunktion.
Kristian Delica er klar over, at det både vil udvikle, men også udfordre bibliotekararbejdet. Det er tidskrævende, og i de 16 forsøgsprojekter har man taget mange diskussioner om, hvad der er bibliotekarernes mission og opgave. Hvad skal tiden gå fra? Og hvor går grænsen mellem bibliotek og medborgercenter? - Det kræver, at bibliotekarerne er åbne og tager imod opgaverne, men hvis ikke tror jeg, de forpasser chancen for at fastholde det bibliotekstilbud, som vi gerne vil bevare, men som i dag ikke kan stå alene. Det er nødvendigt at give køb på darlings, siger Kristian Delica, der mener, sektoren får en banehalvdel foræret, hvor man kan gentænke sin faglighed. - Det er et hybridkoncept, hvor bibliotekarerne kan tænke biblioteket ind i medborgercenterets tilbud. Når man i Korskærparken ved Fredericia for eksempel laver fællesspisning for minoritetsgrupper, og 150 til 200 mennesker møder op med deres egnsret, kan man jo sagtens oplyse om sund kost eller stille nye kogebøger frem, man kan låne.
medborgercenteret på biblioteket på vidt forskellige måder, og det er netop pointen, at det kan gøres i lokale udgaver, hvor man kan skrue op og ned for antallet af partnerskaber, frivillige og aktiviteter. På Nørrebro Bibliotek arbejdede man allerede med en lektiecafe, mens Korskærparken i Fredericia ikke engang havde et bibliotek i det udvalgte boligområde, så her skulle både bibliotek og medborgercenter bygges op fra bunden. På Biblioteket Rentemestervej i Københavns Nordvestkvarter har man derimod bygget biblioteket efter medborgercenterprincipperne og har funktionsopdelte rum. Det er ikke kun udsatte boligområder, der vil kunne bruge det nye bibliotekskoncept, mener Kristian Delica. Det vil være en relevant model for alle biblioteker, der oplever, at økonomien bliver mere presset, og så er det en måde at nå borgere, der ellers er svære at nå – ensomme, enlige mødre, grupper med anden etnisk baggrund og så videre. - Nu er det meget op til de lokale politikere at støtte det her koncept. Bibliotekerne har vist, at det kan lade sig gøre i praksis.
Kristian Delica har været følgeforsker på de 16 forsøgsprojekter og skrevet sin ph.d. Biblioteksbaserede medborgercentre i udsatte boligområder – om praksisformer, strategier og social innovation i arbejdet med avanceret marginalitet, som han forventer at forsvare i januar eller februar 2013. Derudover er han Kulturstyrelsens evaluator på projekterne. Hans evaluering af projekterne kan læses på Kulturstyrelsens hjemmeside.
Designet lokalt
De 16 forsøgsprojekter har integreret
December 2012 · Perspektiv · 31
Forskning
Er biblioteksbaserede medborgercentre vejen frem? Et medborgercenter placeret i det lokale bibliotek kan være en tiltrængt vitaminindsprøjtning til bibliotekskonceptet, mener ekstern lektor på Roskilde Universitet, Kristian Delica, der har fulgt 16 forsøg med lokale biblioteksbaserede medborgercentre. I denne artikel giver han sit bud på, hvorfor han mener, det er en styrke, og hvad det betyder for bibliotekarernes arbejde. Tekst Kristian Nagel Delica, ekstern lektor på Roskilde Universitet Illustration Pernille Mühlbach
32 · Perspektiv · December 2012
I
I 2008 modtog den daværende Styrelsen for Bibliotek og Medier (nu Kulturstyrelsens Center for Bibliotek, Medier og Digitalisering) en SATS-puljebevilling på 18 millioner kroner til arbejdet med det nationale udviklingsprogram: Etablering og videreudvikling af medborgercentre i udsatte boligområder. Formålet var, at folkebiblioteker i udsatte boligområder skulle udvikles til biblioteker og medborgercentre. Der blev givet støtte til 16 projekter spredt ud over forskellige udsatte boligområder i Danmark. Jeg har fulgt projekterne som programevaluator og som følgeforsker. Mine overvejelser i denne artikel, citater og fakta bygger hovedsageligt på evalueringen af projekterne.
En hybrid institution
Et biblioteksbaseret medborgercenter kan ses som en hybrid institution, der via sammensætningen af forskellige fagprofessionelle såsom bibliotekarer, socialrådgivere og kulturmedarbejdere samt frivillige og brugere, etablerer en platform med tråde til både den offentlige og den frivillige sektor. Ad denne vej udvikles, udfordres og udvides både folkebibliotekets traditionelle opgaveportefølje og det traditionelle biblioteksarbejde. Udgangspunktet er, at en oplysningsinstitution - biblioteket -fungerer som base for både frivilligt arbejde, fremskudte
offentlige services, kollektive organiseringer og uvildig rådgivning og har links til boligsociale indsatser og iværksættermiljøer. Men hvad betyder det mere konkret for det bibliotekariske arbejde? Og hvordan kan dette koncept ses som et tiltrængt bud på et revitaliseret bibliotekskoncept? Jeg vil i det følgende stille skarpt på de af medborgercentrenes funktioner, der udvider og overskrider det traditionelle biblioteks funktioner. Fokus er at se centrene som socialt innovative rammer for et øget fokus på brugernes behov i forhold til det bibliotekariske arbejde, (u)formel læring, at være knudepunkt i lokalsamfundet og biblioteket som et frirum til uformel rådgivning og vejledning. Fokus på brugernes behov
Det er ingen ny pointe, at biblioteker, der formår at aflæse og indrette deres virke efter lokalområdets behov, står stærkere - måske særligt i udsatte boligområder præget af forskellige former for marginalisering. Strategier
December 2012 · Perspektiv · 33
Forskning
rettet mod arbejdet med social inklusion i det bibliotekariske arbejde har været genstand for masser af opmærksomhed og debat for eksempel i England. Interessant nok har det ikke været tilfældet i Danmark, hvor debatten om bibliotekernes sociale rolle ikke fylder så meget, hverken i praksis eller i forskningen. Med udviklingen af biblioteksbaserede medborgercentre i udsatte boligområder kommer der en tiltrængt synliggørelse af denne behovsorienterede, sociale side af det bibliotekariske arbejde. Det sker først og fremmest i praksis via det mangefold af aktiviteter, der bliver sat i gang på baggrund af lokalsamfundets behov, men også på et mere strategisk niveau i form af evalueringen af aktiviteterne. Hvad vil du have på biblioteket?
Evalueringen viser, at centrene udgør en glimrende ramme til et øget fokus på brugernes behov, hvor publikumsinvolveringen gøres til et centralt element i det daglige arbejde. På Nørrebro Bibliotek har man for eksempel gennem projektperioden arbejdet med, at bibliotekets tilbud i stigende omfang skulle tilpasses brugernes sociale såvel som kulturelle behov. Udover hjemmebesøg i relation til Bogstartsprogrammet eller Bydelsmødre-projektet har man taget et andet initiativ for at anerkende brugernes ønsker og inddrage dem: Hver fjerde måned bliver en whiteboard-tavle opstillet i indgangspartiet med overskriften: Hvad vil du have på biblioteket? Her kan folk byde ind anonymt med forslag og ideer til aktiviteter og arrangementer. Der er blevet givet mere end 400 forslag i løbet af de år, projektet har kørt. Nogle af de mange forslag er blevet besvaret, nogle er der handlet på, og nogle publiceres på bibliotekets hjemmeside. Arena for læring
Bibliotekerne har altid lagt hus til læringsaktiviteter – formelle såvel som uformelle. Erfaringer fra for eksempel Vollsmose Biblioteks udvikling af et læringscenter, udviklingen af
Community Center Gellerup og udbygningen af lektiecaféen på Nørrebro Bibliotek med 5.000 brugere pr. år - hvor brugen er steget med over 275 procent over de tre år, medborgercenterprojektet har kørt - understreger bibliotekernes potentiale. De kombinerede biblioteker og medborgercentre fremstår som helt centrale arenaer for læring. Man har simpelthen ramt et uforløst, socialt behov for understøttelse af formelle såvel som uformelle læringsaktiviteter. Det er tydeligt, at bibliotekerne i takt med udviklingen af medborgercenteraktiviteterne i større omfang end før er blevet en central ressource for de interessenter, der til daglig arbejder med at forbedre forholdene i de udsatte boligområder: fra borgerne i områderne, de forskellige institutionelle samarbejdspartnere, de kommunale forvaltninger til den frivillige sektor. Det skyldes blandt andet den fysiske nærhed til borgerne, men også at man inden for rammerne af den samme fysiske institution samler et miks af forskellige ydelser og services, der fremstår som en helhedspræget, attraktiv platform for samarbejde, netværksudvikling, kulturel oplysning og uformel rådgivning. På den måde bliver biblioteker, der inkorporerer medborgercenterfunktioner, i stigende omfang »dem, de andre gerne vil lege med« og deres strategiske betydning i og for lokalsamfundet cementeres. Frirum mellem forvaltning og socialt arbejde
Et sidste aktivitetsområde, der skal fremhæves som karakteristisk for de biblioteksbaserede medborgercentre, er, at de danner rammen om uvildig rådgivning og vejledningsservices, der, parret med bibliotekets rolle som frirum, etablerer et trygt rum for borgerne, der kan få hjælp til stort og småt, uden at det involverer en myndighedsudøvende funktion. I evalueringen er det helt tydeligt, at de biblioteksbaserede medborgercentre har ramt et markant behov. Både for, at der findes ikke-kommercielle, offentlige mødesteder i de udsatte boligområder, men også for uvildig rådgivning og vejledning af forskellig karakter. Alene opblomstringen og anvendelsen af de forskellige, uvildige rådgivnings- og vejledningsinstanser peger på, at der er god ræson i at have dem som supplement til de allerede eksisterende offentlige services. Det betyder helt tydeligvis noget for borgerne, at de ved, de kan henvende sig med spørgsmål uden at blive mødt af en repræsentant for kommunen. En biblioteksmedarbejder siger blandt andet: »Så vidt muligt hjælper vi – foretager opringninger til sagsbehandlere og lægehus eller henviser til andre. Samlet set har det klart været en fordel, at borgerne har kunnet komme ind ad døren og få hjælp, da der er
læs mere • John Andersen & Martin Frandsen: Fra bibliotek til lokalsamfundscentre: evaluering af Community Centre Gellerup. • K ristian Delica & Nilsson: Medborgercentre – et fremtidigt bibliotekskoncept. Evaluering af det nationale udviklingsprogram »Etablering og videreudvikling af medborgercentre i udsatte boligområder«. Er tilgængelig på Kulturstyrelsens hjemmeside. • Anne Goulding: Engaging with Community Engagement: public libraries and citizens involvement. • John Pateman: Developing a Needs Based Library Service. 34 · Perspektiv · December 2012
stor mistro til systemet. Her har bibliotekerne, hvis de ønsker det og griber muligheden, fremadrettet et stort potentiale som værende et trygt »tredje sted«, der også formår at række ud og hjælpe socialt marginaliserede borgere. Fremtidens bibliotekskoncept?
Når jeg ovenfor har anvendt og fremhævet betegnelsen »social innovation« om de biblioteksbaserede medborgercentre, er det for det første fordi, det særlige institutionelle set up, som medborgercentrene udgør, repræsenterer en ramme, der er velegnet til at arbejde med konkrete borgeres konkrete kulturelle såvel som sociale behov. For det andet samler centrene de forskellige professioner, der i det daglige såvel som i strategiske samarbejder kan udvikle en bred tværfaglighed møntet på både arbejdet med borgernes forskellige behov og med udviklingen af biblioteket som samfundsmæssig institution. For det tredje repræsenterer centrene i lokalsamfundet en mulig, stabil konstruktion, hvor samtidigt eksisterende, men normalt uafhængige indsatser for unge, sundhed, udsatte og så videre rent faktisk kan relateres til hinanden og skabe synergi på tværs. Afslutningsvist kan man med rette spørge: »Jamen, hvad er det nye? Har bibliotekssektoren ikke altid gjort sådan? Arbejdet ud af huset og forsøgt at favne borgerne bredt?« Og jo, der er da ikke tvivl om, at bibliotekerne og bibliotekarerne historisk set altid har skullet hjælpe borgerne med spørgsmål om stort og småt - også sociale spørgsmål, der rækker langt ud over bred kulturel oplysning. Det nye er, at
medborgercenterprojekterne, på baggrund af evalueringerne, kan ses som indeholdende ansatser til et samlet socialt, sensitivt, behovs- og områdeorienteret bibliotekskoncept, der ikke alene cementerer bibliotekets rolle for lokalsamfundet, men også fortsat fastholder og udbygger bibliotekets rolle som kulturel oplysningsinstitution. En projektleder siger meget rammende om medborgercenterkonceptet: »Man prøver at samle en hel del professionelle, altså folk og ansatte med forskellig professionalitet, som så tilsammen faktisk kan hjælpe borgerne bedre end man kunne før, da man kun var bibliotek og faktisk blev spurgt om de samme ting.« Set i dette lys er udviklingen af bibliotekerne i retning af et mere hybridt medborgercenterkoncept én mulig vej frem for sektoren i en tid, hvor nedskæringer på de kommunale kulturbudgetter er reglen, og der netop samtidigt higes og søges efter hvilken retning, udviklingen af fremtidens bibliotek bør stræbe mod.
Kompetenceudvikling | grafiske kurser
Billedbehandling i Photoshop - grundlæggende Bliv fortrolig med at optimere billeder på mange forskellige måder med Adobe Photoshop. Gennem teori og praktiske øvelser lærer du om de vigtigste og mest grundlæggende funktioner i Photoshop i forbindelse med billedbehandling: bl.a. beskæring, justering af kontrast, farver og opløsning, krydret med tips og tricks, som gør dig i stand til for alvor at komme godt i gang. Hands-on-kursus for dig, der i dit daglige arbejde har brug for at foretage basale billedbehandlinger i Photoshop til print og/eller web. •
Tirsdag den 5. marts 2013 kl. 9.30 – 15.00 i Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg
•
Onsdag den 13. marts 2013 kl. 9.30 – 15.00 på Vejle Bibliotek
Layout med InDesign - grundlæggende På kurset får du et grundlæggende kendskab til Adobe InDesign, som giver dig fuld kontrol over design og typografi. Lær om brugergrænseflade, menuer og paletter - og lær lidt om de grundlæggende grafiske principper. Hands-on-kursus for dig, der i dit daglige arbejde har brug for at opbygge og redigere publikationer, lige fra brochurer og nyhedsbreve til kataloger og bøger. •
Underviser på kurset er Jesper Winther, partner og stifter af Connection ManagementKursusleder ved kurserne er Klaus Jakobsen, seniorkonsulent og certificeret Adobeinstruktør fra 4D Konsulenterne
Deltagerpris Kun 795 kr. pr. kursusdag, inkl kaffe/te, frokostsandwich samt hotline, bog og andet kursusmateriale. Pris for ledige medlemmer: 295 kr. Du skal være medlem for at deltage. Læs mere og tilmeld dig på www.bf.dk/kalender
Tirsdag den 12. marts 2013 kl. 9.30 – 15.00 i Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg
Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere
December 2012 · Perspektiv · 35
Fremtidens Forskningsbibliotek Danmarks Forskningsbiblioteksforening kom i september i år med en rapport om Fremtidens Forskningsbiblioteker. I rapporten beskriver arbejdsgruppen blandt andet ni scenarier. Rapporten spørger, om der overhovedet er behov for biblioteker om ti år? Rapporten lufter også tesen, at bibliotekerne ikke vil bestå som selvstændige institutioner, men være en del af moderinstitutionens generelle administrative område.
58
af deltagerne til Bibliotekarforbundets generalforsamling i oktober deltog for første gang. I alt deltog149 medlemmer, hvilket er nogenlunde på niveau med generalforsamlingen i 2010. - Det var den bedste generalforsamling, vi har haft i mange år. Og den viste, at hvis dagsordenen er vigtig nok, så gider folk godt at gå på talerstolen, sagde Søren Kløjgaard. - Vi har fået et mandat til at gå videre med et administrativt samarbejde. Men det var også tydeligt, at medlemmerne vil inddrages og vil høres. Vi har fået frihed til at gå videre i processen, men det er under ansvar, og jeg synes, at det var præget af en vis form for usikkerhed. Der kom nuancer frem i debatten, og det er bedre end bare at være for eller imod.
- Rapporten er lidt negativ, og på forskningsbibliotekerne er vi lidt trætte af vinklen om, at forskningsbibliotekerne er væk om ti år. Vi gider ikke den snak mere, sagde Jette Fugl. Bestyrelsen vurderede, at det var vigtigt, at Bibliotekarforbundet er med til at fremme scenarier, der er interessante for forbundets medlemmer. - Meget af det, de taler om i rapporten, er allerede virkelighed på mange mindre fagbiblioteker. Jeg oplever, at ting foregår rigtig hurtigt, og hvis vores eget fag taler om, at vi lukker om ti år, så bærer vi brænde til det bål. Det er lidt uheldigt, at vi fortæller historien om, at vi lukker om lidt som et hypotetisk spørgsmål, for det er der jo folk, der tror og tænker allerede nu, sagde Kim Josefsen. Pernille Drost var enig og vurderede, at problemet er, at man altid ser på, hvordan det vil se ud om ti år, mens det virkelige problem er at finde ud af, hvad der egentlig sker nu og her, og hvad der er behov for lige nu eller om blot få år. - De kompetencer, der er brug for, handler om teknologiforståelse, formidling og læring, sagde hun. Flere fremførte det argument, at man skal huske, at bibliotekarernes skæbne ikke nødvendigvis er den samme som bibliotekets. Rapporten kan downloades på www.dfdf.dk
BF’s hovedbestyrelse Perspektiv bringer i hvert nummer udvalgte noter fra hovedbestyrelsens møder. Se hele referatet fra mødet på www.bf.dk
Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33 Tlf. P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk
36 · Perspektiv · August 2012
Næstformand: Søren Kløjgaard Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30 Tlf. P: 21 71 31 88 E-mail: skl@aarhus.dk
Anita Dürkop Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00 Tlf. P: 26 85 43 95 E-mail: atho@grevebib.dk
Jette Fugl Det biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, KU Tlf. P: 60662581 E-mail: jettefugl2@gmail.com
Line Frølich Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 42 00 E-mail: lfrl@sonderborg.dk
Marie Ulletved Holmgaard Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com
I begyndelsen af november offentliggjorde Kulturministeriet en kulturvaneundersøgelse, der beskriver danskernes kulturvaner på en lang række områder. Rapporten viser, at bibliotekerne har godt fat i nydanskerne, at man har øget andelen af børnebrugere, men at danskerne generelt bruger biblioteket mindre. - Der er færre biblioteker og derfor færre besøgende. Der er blevet længere til biblioteket, og dér hvor der er blevet langt, er biblioteket ikke længere et værested, som man lige kommer forbi. Mulighederne for at bruge biblioteket har ændret sig. Jeg arbejder for et »ghettobibliotek«, og der kommer rigtig mange og en af grundene til, at bibliotekerne har succes med at tiltrække brugere er, at bibliotekerne har været godt til at lave integrationsprojekter. Så hvis kommunerne, som der er tale om i øjeblikket, stopper det, kunne man godt frygte, at de vil bruge biblioteket mindre, sagde Søren Kløjgaard. Flere oplevede deres bibliotek være et værested for børn, der ikke har andre steder at gå hen. Pernille Drost pegede på, at det vil være relevant at undersøge, om man kan påvise, at de færre filialer har ført til mindre brug. Den holdning delte Søren Kløjgaard, og han havde mere, han gerne ville have undersøgt: - Jeg vil gerne se på børns brug af biblioteket. Det kan vise sig, at der en stigning i bestemte dele af landet, mens andre dele ikke oplever samme tendens. Bibliotekernes rolle handler om oplysning og uddannelse. Vi skal ikke være socialkontorer, men lektiecaféer og for eksempel oplyse om sundhed til indvandrekvinder, det er helt i vores ånd og noget, som ingen andre gør.
HB NOTER
Kulturvaneundersøgelse
Fleksjobreform Med al sandsynlighed har Folketinget vedtaget en regulering af fleksjobordningen den 13. december. Dermed træder reformen i kraft 1. januar 2013 til trods for, at både fagforeninger og handicaporganisationer har kæmpet imod. Reformen medfører nemlig en række ændringer, der gør det vanskeligere at komme i fleksjob for potentielle fleksjobbere. Blandt andet kompenseres virksomhederne ikke fremover på samme måde, og der indføres en 12-månedersregel, der kommer til at betyde, at man, når man er godkendt til et fleksjob, skal arbejde 12 måneder på fuld tid på almindelig vilkår. Bibliotekarforbundet har via Akademikernes Centralorganisation været med til at protestere over den kommende lov. - Vi er blandt forbundene blevet enige om, at især 12-månedersreglen er et problem. Det er utroligt, at man overhovedet kan formulere den, og det handler jo om, at man vil afskaffe ordningen, sagde Pernille Drost. Hovedbestyrelsen var opmærksom på, at de nye regler betyder, at forbundets tillidsrepræsentanter skal opdateres, når loven træder i kraft, og man kender konsekvenserne fuldstændig. - Det er sørgeligt, og det er et opgør med en socialpolitik, der har sikret, at syge og handicappede kan være på arbejdsmarkedet. Derfor bliver vores arbejde omkring arbejdsmiljø ekstra vigtigt. Vi skal i højere grad kæmpe for, at man ikke bliver syg af at gå på arbejde, sagde Søren Kløjgaard.
Kim Jesper Josefsen Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kimjosefsen@gmail.com
Tine Jørgensen IBM Danmark Tlf. P: 51 92 00 37 E-mail: tinejoergensen.db@gmail.com
Matthias Engberg Eiriksson DONG Energy Tlf. P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com
Pia Olsson Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter Tlf. A: 35 86 02 20 Tlf. P: 35 43 64 65 E-mail: piaolsson1@gmail.com
Peter Brandsborg Vesthimmerlands Biblioteker Tlf. 99 66 85 10 E-mail: pbr@vesthimmerland.dk
Rasmus Bahnsen Studenterobservatør Tlf. 30 22 87 12 E-mail: rasmusbahnsen@hotmail.com
August 2012 · Perspektiv · 37
NY hovedbestyrelse
Mød Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse for 2013 og 2014 Bibliotekarforbundets medlemmer har ved urafstemning valgt de ti, der kommer til at udgøre forbundets hovedbestyrelse i 2013 og 2014. I alt stillede 12 kandidater op til valget. Stemmeprocenten ved valget var på 37,7 procent, hvilket er en stigning i forhold til valget i 2010, hvor stemmeprocenten lå på 32,9 procent. Samtidig med valget til forbundets hovedbestyrelse valgte de studerende også en studenterobservatør til bestyrelsen. Perspektiv bringer her et citat fra hver af de taler, som kandidaterne holdt til generalforsamlingen, da de meddelte deres kandidatur.
Kim Josefsen, Roskilde Handelsskoles Bibliotek - Vi har en spændende, men også hård fremtid foran os. Vi skal nedbryde siloer med de organisationer, vi samarbejder med og vise dem, at man kan samarbejde på nye måder. Ikke kun backoffice, men også ved at skabe flere og bedre medlemstilbud i fællesskab.
Jesper Betak Lund, Lolland Bibliotekerne - Det er uhyre vigtigt, at diskussionen om organisationsforandringerne kommer helt ud til medlemmerne. Det er også vigtigt at arbejde for at få, ikke bare flere medlemmer, men også at fastholde dem vi har.
Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek - Generalforsamlingen tilkendegav, at den gerne vil bevare Bibliotekarforbundet. Så hovedbestyrelsen skal arbejde mod et administrativt samarbejde. Jeg vil bruge mine kræfter i hovedbestyrelsen på de tre indsatsområder: flere og bedre medlemstilbud, lavere kontingent og at sikre interessevaretagelsen. 38 · Perspektiv · December 2012
Pia Olsson, Nørrebro Bibliotek - Vi skal turde tage ordet solidaritet i vores mund igen, og det er ok med mig, at mit kontingent også går til de ledige og til dimittender. Vi har brug for forbundet til at holde det fagfaglige fokus, når ledelsen mange steder ikke gør det. Jeg har for eksempel supertravlt med bare at bruge noget af min tid på relevante faglige opgaver og ikke kun på at hente printerpapir og udlåne USB-stik.
Mette Madsen, Holbæk Bibliotekerne - Biblioteket er ikke kun flødeskum og luksus, men en helt nødvendigt del af demokratiet. Jeg har set besparelser, stressreaktioner og konflikter og er blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er at have et forbund, som kan rådgive og støtte tillidsrepræsentanterne. Det skal vi værne om.
Karen-Margrethe Revsbæk, Roskilde Bibliotekerne - Jeg vil slå et slag for vores faglighed, som vi skal holde højt. Den er vores fællesnævner, det er den, vores fremtid hviler på især i en brydningstid, som nu. Den skal vi værne om.
Tine Jørgensen, IBM - Mine fokusområder er bredden af arbejdsmarkedet, at synliggøre sammenhænge i sektorerne og synliggøre vores kompetencer internt og eksternt.
Simon K. Friberg, Rambøll - Jeg vil være med til at decimere det skel, som skiller sektorerne unødigt ad. Den skaber unødige risikoer for fejlslagne projekter. Det er et skel, der understøtter arbejdsløshed og som bygger på misforståelser.
Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Centralbibliotek - Jeg arbejder fortsat på at styrke det faglige fællesskab og det solide netværk, som binder os sammen som forbund. Det er en kæmpe styrke, at vi med al vores specialviden og faglige yderpunkter, stadig kan knyttes sammen af nogle kernearbejdsområder og nogle kompetencer, som alene er vores. (citatet er taget fra Marie Ulletved Holmgaards valgudtalelse)
Jette Fugl, Københavns Universitet - Der er brug for sådan nogle som os – endnu mere fremadrettet. Vi skal sparke hul i muren, det nytter ikke, at vi sidder til temadage og taler om, hvad vi kan. Vi skal sparke hul i muren og sige, se hvad vi kan.
1. suppleant: Peter Brandsborg, Vesthimmerlands Biblioteker - Arbejdsmarkedet er i forandring, vi skal finde nye stillinger andre steder, for der er ikke så mange offentlige jobs. Men der er andre muligheder, og det skal vi sige til medlemmerne.
2. suppleant: Cecilie Juel Hansen, løntilskudsstilling Vesterbro Bibliotek - Jeg vil gerne repræsentere de ledige. Jeg vil arbejde på, hvordan overgangen fra studieliv til arbejdsliv bliver nemmere. Jeg vil se på, hvad Bibliotekarforbundet kan gøre for de ledige – for eksempel at hjælpe med at sætte ord på kompetencerne.
Ny studenterobservatør Loke Daugbjerg Andersen, 5. semester IVA Aalborg - Et af fokuspunkterne for mit eget studie er digital formidling og vores rolle inden for denne. Her vil jeg arbejde for, at vi så vidt muligt arbejder for, at BF gør, hvad de kan for ikke bare at sikre bibliotekarrollen nu, men også sikrer vores rolle i fremtidens formidling, både i biblioteksregi og udenfor. (citatet er fra Loke Daugbjerg Andersens valgudtalelse)
December 2012 · Perspektiv · 39
W WW
Tekst Louise Eltved Krogsgård Udviklingsmedarbejder, Brønderslev Bibliotek
DELDINVIDEN
Klar til den digitale verden Brønderslev Bibliotek startede i september projekt »æld-it« op sammen med 10 frivillige. Projektet skal sikre, at selv de svageste borgere i Brønderslev Kommune kan blive klar til den digitale verden. Projektet samarbejder med borgerservice om at nå ud til de borgere, der ikke selv har mulighed for at deltage i regulære it-undervisningstilbud. Undervisningen afholdes af de frivillige ildsjæle, og bibliotekets rolle er at klæde de frivillige på til undervisningen – og dermed sikre, at it er for alle. Brønderslev Bibliotek har som et af de eneste biblioteker i Danmark fået del i satspuljemidler fra Social- og Integrationsministeriet, som skal komme ældre it-svage til gode. Under puljen »Klar til den digitale verden - styrkelse af ældres digitale færdigheder« har biblioteket fået midler til at sikre, at alle kan blive klar til, at digitaliseringsstrategien for alvor træder i kraft fra 2015. Pengene skal bruges til at undervise ældre i eget hjem, der ikke har mulighed for at deltage i eksisterende undervisningstilbud fra for eksempel Ældre Sagen, lokale itcentre eller på biblioteket. Projektet sikrer dermed, at alle kan få hjælp til at komme i gang med at bruge internettet, også selv om de ikke har mulighed for selv at komme ud til et decideret it-kursus. Danmarks Statistik har netop offentliggjort tal, der viser, at hver anden kvinde over 65 år aldrig har været på internettet, mens det samme gælder for hver tredje mand.
WWW.
DELDINVIDEN .DK
It for alle
De ældre vil blive undervist i eget hjem af projektets frivillige. Det forudsættes selvfølgelig, at de ældre har eller anskaffer sig en computer og adgang til internettet. Det er projektets håb, at flere ældre vil få lyst til at prøve kræfter som digital borger, når de kan få undervisning hjemme. Projektet bakkes op af 10 frivillige ildsjæle fra Brønderslev Kommune, som tilsammen har en bred erfaring med såvel foreningslivet som it-undervisningen. Det er de frivillige, der skal besøge og stå for undervisningen af de ældre. Eddy Marrup, som er frivillig i projektet, fortæller: »Jeg har siden november sidste år undervist folk på min egen alder i brug af PC. Det er vigtigt for mig, at så mange ældre som overhovedet muligt kommer i gang med NemID og lærer at bruge nettet. Det er det fordi, det forventes, at alle kan gå på nettet og hjælpe sig selv med henvendelser til det offentlige fra 2015. Det kan man kun, når man har og
40· Perspektiv · December 2012
kan bruge NemID. Har man ikke adgang til nettet, svarer det til at ligge under 10 kilometer is. Du kan se, der sker noget deroppe, men du aner ikke, hvad det er, og du har ingen mulighed for at deltage. Derfor er det vigtigt, at ældre kommer i gang, og derfor meldte jeg mig som frivillig.« Projektet startede den 24. september 2012 med en workshop på Brønderslev Bibliotek. Her fik de frivillige udleveret en projekt-PC med 3G-internetforbindelse, som de kan bruge gennem projektet. Biblioteket og borgerservice gav undervisning og gode råd til, hvordan den bedst mulige undervisning gives. Sammen udarbejdede gruppen en linksamling, og arbejdet kan begynde. Nu håber alle på, at »kunderne« vil vælte ind og få glæde af projektet. Bryde social isolation
Teamleder fra Brønderslev Bibliotek, Hans Jørgensen, fortæller om projektet: »Bibliotekets opgave bliver sammen med de frivillige at lære de ældre at bruge it på en måde, så de kan bruge selvbetjeningsløsninger fra det offentlige. Der er dog også i projektet fokus på at lære de ældre at bruge eksempelvis Facebook eller andre sociale medier, så de får brudt social isolation og ensomhed, som kan være knyttet til en tilværelse, hvor ældre ikke kan forlade hjemmet uden hjælp. Desuden er bibliotekets digitale tilbud som eReolen, Netlydbog og Filmstriben også en del af undervisningen. Alle tilbud, der giver god mening, hvis du som ældre ikke har mulighed for at forlade hjemmet.« Biblioteket samarbejder med borgerservice og kommunens ældrekonsulenter om at få budskabet ud. Projektet henvender sig til ældre, der har svært ved at komme ud af eget hjem, så det er vigtigt, at der bruges mange kanaler til at finde frem til de borgere, der kan få glæde af tilbuddet. Det handler at om at skabe kontakt via pårørende, andre faggrupper og de ældre selv. Projektet kører over de næste fire år, og det er et forløb, hvor mange forskellige kræfter samler sig om at give et rigtig godt tilbud til de svageste ældre.
Læs mere om Del Din Viden på perspektiv.bf.dk
Del Din Viden er dit faglige forum for videndeling med kolleger og fagfæller.
resumeer fra del din viden Af Anette Øster redaktions- og marketingsmedarbejder hos Rosinante & Co. 7. november 2012
Af Jette Blåstedt Specialkonsulent, Vollsmose Bibliotek 2. november 2012
Af Søren Mørk Petersen Udviklingschef, Albertslund Bibliotek 30. oktober 2012
Udviklingsperspektiverne og det kommercielle marked for billedbøger
»Dansk på biblioteket« - frivillig sprogtræning på Vollsmose Bibliotek
Magasiner og tidsskrifter - fremtidsperspektiver
På mange måder er billedbogen den børnebogstype, der har det sværest. Den er dyr at producere og sælger ofte i ganske små oplag. Som det er i dag, tror jeg, at de fleste børnebogsforlag ville ønske, at billedbogen solgte mere, end tilfældet er. Der er en generel tendens til, at voksne køber og låner de billedbøger, de kender i forvejen, de gode klassiske billedbøger fra deres egen barndom.
Vollsmose Bibliotek tilbyder frivillig sprogtræning for voksne. Tilbuddet er et supplement til de etablerede danskuddannelser. Brugerne kan få hjælp til opgaver, forberede en prøve eller træne deres kommunikative færdigheder i almindelighed. De frivillige introduceres til metoder inden for sprogtilegnelse af bibliotekets sprogkonsulent, som også hjælper med at fastlægge rammerne for sprogtræningsforløbet. I sprogtræningen fokuseres derfor både på mundtlig kommunikation, udtale og læsetræning. Erfaringen fra Vollsmose Bibliotek viser, at biblioteket besidder de ressourcer og kompetencer, der skal til for at påtage sige rollen som en signifikant medspiller inden for den frivillige sprogtræning og dermed som en oplagt samarbejdspartner for sprogcentrene og voksenuddannelsescentre.
Dette handler om mulige fremtidsscenarier for de glitrede magasiner, og altså ikke de videnskabelige tidsskrifter. I Danmark er der nogle specielle forhold som gør sig gældende, da vi er et lille sprogområde. Derfor kan vi ikke bare kigge til de lande - primært USA - hvor tendensen har slået mest an med e-magasiner og andre distributionsplatforme for magasiner. Når det så er sagt, vil jeg alligevel starte med at kigge til USA, da vi jo alle har en del udenlandske tidsskrifter stående på hylderne, og fordi tendenser i USA i et eller andet omfang vil inspirere branchen herhjemme til nyudviklinger.
Af Mette Gregersen og Anne-Mette Nielsen Odense Centralbibliotek 2. november 2012 Læseklubben – arbejdspladsen som læsearena Odense Centralbibliotek har i et samarbejde med Vandcenter Syd og AOF etableret en læseklub for nogle af firmaets læsesvage medarbejdere. Læseklubben mødes cirka en gang om måneden i arbejdstiden. Læseklubben har to formål: dels at stimulere læselyst og dels at forbedre læseevne. Biblioteket introducerer deltagerne til litteraturens verden gennem deltagelse i litteraturarrangementer, læsning af lettere tekster både i trykt form og via andre medier som MP3-afspillere og iPads. Vi diskuterer de læste/hørte tekster, hvilket for deltagerne er en helt ny måde at arbejde med en tekst på. AOF understøtter den mere konkrete læring ved hjælp af staveog læseøvelser. Vi oplever, at denne kombination er en god model, som giver deltagerne mere lyst til at arbejde med læsning.
Et udpluk af de nyeste resumeer fra Del Din Viden. Læs artiklerne i deres fulde længde og deltag i debat og videndeling på perspektiv. bf.dk/del-din-viden.
Skal fremtidens Magasiner og tidsskrifter læses online ?
December 2012 · Perspektiv · 41
JOB OG KARRIERE
Bibliotekarforbundet Lindevangs Allé 2 T: 38882233 E: bf@bf.dk www.bf.dk Ekspedition: mandag-fredag kl. 9-15
Bruno Pedersen Forhandlingschef T: 38 38 06 10 bp@bf.dk
Karin V. Madsen Chefjurist T: 38 38 06 16 kvm@bf.dk
Lone Rosendal Specialkonsulent T: 38 38 06 15 lr@bf.dk
Helle Fridberg Specialkonsulent T: 38 38 06 12 hf@bf.dk
Ulla Thorborg Specialkonsulent T: 38 38 06 17 ult@bf.dk
Niels Bergmann Udviklingskonsulent/ Web-koordinator T: 38 38 06 32 nb@bf.dk
Nanna Berg Karriere- og udviklingskonsulent T: 38 38 06 13 nbe@bf.dk
Lov om akutjob Lov om akutjob blev vedtaget i Folketinget den 6. november og trådte i kraft den 8. november 2012. Der har været meget politisk blæst om disse akutjob, og hvad effekten reelt bliver, må tiden vise. Et faktum er dog, at det er begrænset, hvad der er i loven af egentlige rettigheder for de ledige, der står til at miste dagpengeretten. Opslag af akutjob Både offentlige og private arbejdsgivere kan opslå ordinære stillinger af mindst 13 ugers varighed som akutjob. Det skal i så fald ske på Jobnet.dk, og ordet akutjob skal fremgå af opslaget. Målgruppen er ledige, der er medlemmer af en a-kasse, og hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest den 30. juni 2013. En ledig, der søger et akutjob, skal med en erklæring udstedt af a-kassen dokumentere, at disse betingelser er opfyldt. Erklæringen må højst være fire uger gammel. Fortrinsret? Af lovens § 2 fremgår, at arbejdsgivere kan give kvalificerede ledige, der opfylder betingelserne for akutjob, fortrinsret til stillinger, der opslås som akutjob. Offentlige arbejdsgivere skal jo ellers altid ansætte den bedst kvalificerede, men der er i loven skabt mulighed for, at en offentlig arbejdsgiver kan fravige kravet om alene at lægge vægt på en ansøgers kvalifikationer. Efter loven er det altså i sidste ende arbejdsgivers beslutning, om der
skal gives fortrinsret til en kvalificeret ansøger i målgruppen. Stillingen kan således godt besættes med en ansøger, der ikke indgår i målgruppen. Jobpræmie til arbejdsgiver For at motivere arbejdsgivere til at oprette akutjob, er der indført en jobpræmie (dog ikke til statslige arbejdsgivere). En arbejdsgiver, der har haft en ledig i målgruppen ansat i et akutjob i mindst 26 uger, og med mindst 32 timer om ugen i gennemsnit, får udbetalt 12.500 kroner. Varer ansættelsen mindst 52 uger udbetales yderligere 12.500 kroner. Det er a-kassen, der udbetaler jobpræmien. Løn- og ansættelsesvilkår De almindelige ansættelsesretlige regler er gældende. Løn- og ansættelsesvilkår i et akutjob skal således være på ordinære vilkår. Reglerne om tidsbegrænset ansættelse betyder, at akutjob kun kan slås op tidsbegrænset, hvis der er en saglig begrundelse herfor - for eksempel hvis der er tale om et vikariat. At et job er et akutjob, er ikke i sig selv en saglig begrundelse for at gøre ansættelsen tidsbegrænset. Forskelle fra kommune til kommune En kommune kan godt politisk beslutte at gå længere, end loven kræver. For eksempel har Norddjurs Kommune, samme dag som loven blev vedtaget, besluttet, at alle ledige stillinger i kommunen frem til 1. juli 2013 skal opslås som akutjob. Karin V. Madsen
42 · Perspektiv · December 2012
En tillidsrepræsentant (TR) er din repræsentant på arbejdspladser, hvor der er en overenskomst, og det er der på hele det offentlige område og på enkelte private arbejdspladser som DR og DBC. TR har automatisk en plads i jeres lokale samarbejdsudvalg/MED-udvalg og repræsenterer måske også dig og andre AC’ere i hovedsamarbejdsudvalg. TR kan derfor viderebringe dine og kollegernes synspunkter/forslag til ideer eller ændringer af forhold på arbejdspladsen - for eksempel til genforhandling af aftaler om honorering og placering af arbejdstid eller til nye organisationsformer i forbindelse med besparelser. TR har en formel forhandlings- og aftalekompetence og kan via sin funktion få ledelsen i tale og drøfte konkrete forhold. TR gennemgår en basisuddannelse i Bibliotekarforbundet, hvor han blandt andet får kendskab til det store regelsæt, der gælder på området, og lærer at forhandle, så han er parat til for eksempel lønforhandlinger. Derudover er der løbende kurser i konflikthåndtering, psykisk arbejdsmiljø, ytringsfrihed med videre. Din TR er ligeledes knyttet til et netværk af andre tillidsrepræsentanter i regionen, hvor de kan sætte faglige emner på dagsorden, der også i sidste ende kan kvalificere dem til at indgå i dialog og sparring på din arbejdsplads. Din TR er også dit bindeled til Bibliotekarforbundet, hvor TR kan informere om forhold blandt medlemmerne. Du kan bruge din TR som bisidder, hvis du skal til sygefraværssamtale eller tjenstlige samtaler med ledelsen. Din TR har et godt overblik over din arbejdsplads og ved ofte, hvem man skal have fat i. Din TR har altid mulighed for at søge råd og vejledning i Bibliotekarforbundet, hvis han ikke lige har svar på det, du spørger om. Endelig vil jeg anbefale, at du tager en snak med din TR, hvis du er i tvivl om hans rolle og funktion. Din TR vil helt sikkert synes, at det er rart, at kollegerne viser interesse for hans opgaver, og at han har jeres opbakning.
!
?
MEDLEMMERNE SPØRGER
Der er valg til tillidsrepræsentant på min arbejdsplads i kommunen her til 1. januar 2012, men nogle gange er jeg i tvivl om, hvad jeg egentlig skal/kan bruge ham til? Jeg ved, han går til en masse møder, men vedrører det mig?
?
Lone Rosendal
Hvilken metode er bedst til stressbehandling? Det er svært at svare entydigt på, men overlæge Bo Netterstrøm, leder af forskningsprojektet »COPEstress«, hvor blandt andet arbejdsmedicinsk klinik på Bispebjerg Hospital deltager, har netop offentliggjort foreløbige resultater omkring effekten af behandling af stress. Projektet viser indtil videre, at en kombineret stressbehandlingsindsats bestående af samtaler, gruppeforløb, mindfulness og kontakt til arbejdspladsen giver større effekt end traditionel psykologbehandling. Fokus i projektet er at få de stressramte tilbage på deres arbejde så hurtigt som muligt. Ifølge projektets resultater var 65 procent af de stressramte, som fik den kombinerede stressbehandling, tilbage på fuld tid efter tre måneder, mens 35 procent af dem, der udelukkende fik psykologbehandling, og blot 22 procent af dem, der ingen behandling fik, var tilbage på arbejdsmarkedet. Det anføres i rapporten, at 35.000 danskere dagligt melder sig syge på grund af stress. Læs mere på www.copestress.dk Den optimale stressindsats vil dog altid være den forebyggende indsats, hvor arbejdspladserne har fokus på medarbejdernes trivsel, så de ikke bliver syge af at gå på arbejde.
Køreplan for OK-forhandlinger 2013? Tidsplanen for forhandlingerne omkring OK13 er nu fastlagt på det statslige område. Kravene udveksles mellem parterne den 17. december 2012, og umiddelbart herefter forventes de første forhandlinger gennemført. Kravene udveksles mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), som har samlet alle organisationernes krav, herunder AC’s og Bibliotekarforbundets. Øvrige områder (KL og Regioner) udveksler, som tidligere beskrevet her i bladet, krav den 6. december 2012. Såvel AC som Bibliotekarforbundet har herefter første forhandlingsmøde med KL den 20. december, og AC har samme dato også første forhandling med Danske Regioner. Bibliotekarforbundets første forhandlingsmøde med regionerne er endnu ikke fastlagt, men forventes at blive kort efter årsskiftet. Alle krav skal være færdigforhandlet og sendt til urafstemning cirka 1. marts 2013, således at en ny overenskomst vil kunne træde i kraft den 1. april 2013, hvis resultatet godkendes. Bruno Pedersen
Lone Rosendal December 2012 · Perspektiv · 43
ARBEJDSLIV
Sæt grænser for det grænseløse arbejde Fleksibilitet er en fantastisk ting. Men den kan blive for meget af det gode, hvis arbejde og fritid flyder sammen og ender med kun at blive arbejde. Tekst Jo Brand illustration Pernille Mühlbach
D
Det grænseløse arbejde har sine fordele: Du kan arbejde hjemme, hente dine børn tidligt fra institution og ordne indkøbene, når du har lyst. Men det grænseløse arbejde kan også betyde, at din mobiltelefon ringer midt i aftensmaden, at du tjekker mails, når du burde sove, og at du sidder ved computeren, når din familie gerne vil være sammen med dig. Og så går det, der skulle være så godt, hen og bliver temmelig dårligt. Men hvorfor går det galt? Ifølge ledelsesforsker Anders Raastrup Kristensen, der har skrevet bogen Det Grænseløse Arbejdsliv, er en af årsagerne, at vi gerne vil yde en ekstra indsats, når vi fra chefens side oplever fleksibilitet og tillid. - Når medarbejdere har stor frihed, føler de mere ansvar, siger han og fortæller om en undersøgelse, han har lavet på et callcenter, hvor nogle af medarbejderne fik lov til at arbejde hjemmefra, men skulle gøre det indenfor et bestemt tidsrum. - Det gjorde de. Men det, der med tiden skete, var, at de også begyndte at tjekke mails uden for deres arbejdstid. Ligesom de i højere grad var tilbøjelige til at arbejde, når de var syge og var mere villige til at overarbejde og arbejde i weekenderne, siger Anders Raastrup Kristensen, der er uddannet cand. merc. og ansat som adjunkt på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School (CBS). Han fortæller, at det derfor i høj grad kan betale sig for en virksomhed at tilbyde sine ansatte fleksibilitet, men at man som ansat kan risikere, at den medfølgende øgede følelse af ansvar tager overhånd.
44 · Perspektiv · December 2012
- Folk er generelt utroligt pligtopfyldende. Og risikoen er, at man som medarbejder ender med at tro, at man har ansvar for det hele. Man begynder for eksempel at svare på alle mails, fordi man tror, at det hele er vigtigt, og man handler på alt på en gang, og til sidst mister man fokus, forklarer han. At man risikerer at komme til at arbejde for meget, er også noget psykolog og arbejdsmiljøforsker Karen Albertsen oplever. Hun har tidligere været ansat på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor hun blandt andet har forsket i det grænseløse arbejdsliv. I forbindelse med en undersøgelse fra 2008 fandt hun sammen med sine kollegaer blandt andet ud af, at 42 procent af vidensarbejderne oplevede, at deres arbejde tog så meget af deres energi, at det gik ud over deres privatliv, mod 34 procent i befolkningen generelt. I en anden undersøgelse fra NFA fra 2007 viste det sig, at personer med flydende arbejdstider som læger og ingeniører arbejdede mellem 42 og 48 timer i stedet for de 37 timer om ugen, som de fleste var ansat til. - Hvis man som medarbejder siger ja til for mange opgaver, er risikoen, at det, der startede lystbetonet, ender med at blive en belastning, fordi man i højere og højere grad bruger tiden, hvor man skulle slappe af på at
arbejde og dermed ikke får tilstrækkelig tid til at restituere. Samtidig tror man måske heller ikke, at det vil være en belastning for eksempel at tjekke de tre mails, man kan se, at man har modtaget i løbet af aftenen. Men det kan det jo godt være, hvis en af dem er ubehagelig, siger Karen Albertsen, der i dag er ansat i konsulentfirmaet TeamArbejdsliv. Find grænsen
Hun mener, at man selv skal gøre en aktiv indsats for hele tiden at vurdere, hvornår ens grænse er nået, for når den først er overskredet, bliver det rigtig svært at sige fra. - I dag er der meget, der presser os i mange retninger. Og samfundet er indrettet på en måde, der betyder, at vi bliver nødt til at overhøre mange af kroppens signaler. Men når man først begynder at blive stresset, slipper man i endnu højere grad kontakten til sig selv og kroppens signaler. Så begynder man at arbejde mere og mere, og det bliver en selvforstærkende proces, fortæller hun. Ifølge Karen Albertsen er problemstillingen dog så kompleks, at det ikke kun kan være den enkelte medarbejders opgave at sørge for, at det grænseløse arbejde ikke overskrider hans eller hendes grænser. - Det er jo ikke så simpelt, at man som medarbejder bare kan ringe til sin arbejdsgiver og sige: »Jeg tror, jeg har bedre af at gå en tur i skoven i dag i stedet for at arbejde.« I de her år er mange jo bange for at miste deres job, og derfor føler man sig ofte nødsaget til at arbejde ekstra meget.
Det grænseløse arbejde er … … et arbejde, som du har mulighed for at udføre uafhængigt af tid og sted, fordi dine opgaver ikke kræver, at du skal være et bestemt sted inden for et bestemt tidsrum. Samtidig vil det også ofte være svært for dig præcist at definere, hvilke af dine arbejdsopgaver, som du egentlig får penge for. Graden af grænseløshed kan svinge fra absolut ingen - hos for eksempel en rengøringsmedarbejder, der ikke oplever nogen form for fleksibilitet, fordi han eller hun hver dag skal være det samme sted i det samme tidsrum for at udføre sit job - til den totale, hvor for eksempel en konsulent udelukkende arbejder efter deadlines og kan gøre det når som helst og hvor som helst. Men i det øjeblik, der kommer en grad af udvikling i dit arbejde, og hvor du for eksempel tager noget materiale med hjem, som du skal læse, begynder dit arbejde at blive grænseløst. Kilde: Ledelsesforsker Anders Raastrup Kristensen
December 2012 · Perspektiv · 45
ARBEJDSLIV
Samtidig er man i dag på arbejdsmarkedet afhængige af hinanden i flere led, og der er mange opgaver, der skal nås til bestemte deadlines. Og som virksomhed kan man jo heller ikke bare sige til og fra, for man skal jo levere efter planerne, siger Karen Albertsen. Det betyder ifølge Anders Raastrup Kristensen, at problematikken omkring det grænseløse arbejde også er noget, der skal tages alvorligt fra arbejdsgiverens side. Men det sker langt fra altid. - Man ser ofte, at ledelsen giver medarbejderen en telefon, og så får han eller hun selv ansvaret for at sætte grænserne. Samtidig læsser man som ledelse ofte opgaver i hovedet på folk, mens man siger: »Husk at holde fri«. Man forventer engagement, men ikke så meget, at medarbejderen går ned med stress. Og hvis medarbejderen så bliver stresset, får han at vide, at han er »for ambitiøs« eller »vil for meget«. Det bliver som om, at det næsten er en sygdom, at medarbejderen ikke siger fra, siger ledelsesforskeren, der ikke har meget til overs for den form for ledelse. - Det er skammeligt, at det i dag ofte er sådan, at man lader folk komme helt ud til grænsen, hvor de ikke kan sove om natten, og hvor de har hjertebanken på grund af stress. Fokus på opgaven
Dog er der noget, der tyder på, at der er nye toner på vej i arbejdslivet, fordi det grænseløse arbejdsliv i stigende grad bliver et selvfølgeligt vilkår. - I mange virksomheder tager man først fat om det grænseløse arbejde, når det bliver et problem, og medarbejderen går ned med stress. Men i virksomheder som Microsoft og ATP er det grænseløse arbejde i dag en naturlig del af virksomhedskulturen. Her arbejder man med målstyring og afholder medarbejderudviklingssamtaler hver eneste måned, så der altid er en dialog omkring målene, siger Anders Raastrup Kristensen, Ifølge ham betyder det, at man ikke støder på medarbejdere, der føler sig forpligtet til at tjekke og sende mails om natten af angst for, at chefen mener, at de ikke arbejder nok. - Medarbejderne er meget bevidste om, hvad de skal nå, hvad de ikke skal nå, og hvad rammerne for arbejdet er. Og ud fra målene kan medarbejderne se, om de gør det godt nok. Derudover bliver kulturen hele tiden italesat. Ledelsen er virkelig flintrende ligeglad med, hvor meget folk arbejder og hvornår. Og de medarbejdere, der bliver rost, er ikke dem, der sidder på kontoret altid eller som sender mails midt om natten. Det er dem, der når deres mål, og det kan de fleste
46 · Perspektiv · December 2012
sagtens gøre inden for en arbejdsuge på 37 timer, siger Anders Raastrup Kristensen. Men så er spørgsmålet, om man som medarbejder ikke risikerer at ville nå for mange mål, og dermed igen ender i samme suppedas, hvor arbejdet kommer til at fylde det hele? Det mener Anders Raastrup Kristensen ikke - hvis man altså sørger for at afstemme sine mål med både chef og familie. - Det er selvfølgelig vigtigt at finde ud af, om målene passer til ens familieliv. Så derfor skal man ikke bare sige ja, når man er til medarbejderudviklingssamtale, siger han og foreslår, at du altid drøfter målene med din familie, inden du forpligter dig til at nå målene for dit arbejde. På den måde kan du nemlig sikre dig, at det grænseløse arbejde ikke bliver grænseoverskridende.
-
Den korte historie om det grænseløse arbejde Det grænseløse arbejde har altid eksisteret i en eller anden form. For eksempel har selvstændige, præster, læger og lærere altid haft mere eller mindre flydende grænser mellem fritid og arbejde. Før 1960’erne, hvor de fleste var beskæftiget inden for industrien, var der oftest en skarp adskillelse mellem arbejde og fritid. Men i løbet af 60’erne og 70’erne, hvor kvinderne kom på arbejdsmarkedet, blev arbejdet i stigende grad fleksibelt, hvilket var en nødvendighed for at få hverdagen til at hænge sammen i familierne. Samtidig blev arbejdet i højere grad vidensbaseret, hvilket gjorde det muligt at arbejde andre steder end på selve arbejdspladsen og at gøre det på tidspunkter uden for den almindelige arbejdstid. I 90’erne kom teknologien, der gjorde arbejdslivet endnu mere grænseløst: internet, mail og mobiltelefon. Globaliseringen har også spillet en afgørende rolle for graden af det grænseløse arbejde. I dag modtager du som medarbejder i internationale virksomheder mails midt om natten fra kollegaer i udlandet, ligesom det kan være påkrævet, at du afholder telefonmøder uden for den normale arbejdstid eller går på arbejde, når de fleste andre i Danmark holder ferie. Kilde: Ledelsesforsker Anders Raastrup Kristensen
NYT JOB
»Når man har gået på det samme bibliotek i 20 år, kan man jo godt være uenige om noget, men man kender hinanden så godt, at man ved, hvad man er uenige om.«
Tekst Anette Lerche Foto Palle Peter Skov
-
Nu skulle der ske noget andet Navn: Lone Pedersen Stilling: Digital formidler, Esbjerg Bibliotek Karriereforløb: Ansat ved Fredericia Bibliotek i 21 år som voksenbibliotekar med fokus på skønlitteratur og det digitale. Uddannelse: Bibliotekar i 1989 fra biblioteksskolen i Aalborg, samt gennemført en fjerdedel af en masteruddannelse i børn og kultur. Alder: 46 år Hvorfor ville du have en ny stilling efter ellers at have været det samme sted i 21 år? - Nu skulle der ske noget andet. Jeg har prøvet at blive lånt ud til Horsens Bibliotek i en periode, og det var også sjovt, men nu skulle jeg prøve noget helt nyt. Og dér kom jobopslaget fra Esbjerg, der lød spændende, og så tænkte jeg »okay, det prøver jeg.« Jobbet indeholdt noget af det, jeg allerede havde lavet, og så har jeg også arbejdet mit fokus på skønlitteratur ind i det. Hvad skal du lave som digital formidler? - Det er vi ikke helt kommet i gang med endnu. Jeg har været her i tre måneder, og i de måneder er jeg blevet involveret i »Bogen Kommer«, hvor vi har lagt ruterne om. Samtidig skal hovedbiblioteket nyindrettes, og det er jeg også med til. I den forbindelse tænker vi digitale løsninger ind, og mit job kommer til at handle om, hvordan vi kan gøre de digitale
ressourcer mere synlige både i det fysiske rum, men også uden for biblioteket. Pr. 1. december er der også ansat en digital konsulent, som jeg kommer til at arbejde sammen med, og det glæder jeg mig til. Inden længe skal jeg også være med i brugerundervisning, hvor folk kommer ind direkte fra gaden. Vi har noget, der hedder »Spørgetime«, hvor folk kommer med deres iPad og eksempelvis ikke kan finde eReolen, og så hjælper vi dem. Hvordan oplever du så at være de nye øjne i forhold til en nyindretning af biblioteket? - Jeg kan godt have skrevet fem spørgsmål ned på et papir, og så får jeg svar på dem. Nogle gange ser andre også samme problem, når jeg nævner det, og siger: »hov, det har du ret i«. Andre steder tænker jeg »nå ja, det er en logisk forklaring, det er bare i orden.« Hvordan er det at få nye kolleger? - Det var lige så meget det, der er det sjove i at skifte arbejde. Jeg har fået en times transport hver vej - det vidste jeg godt - men tænk, hvor mange bøger, man kan nå at læse i toget. Det har da været sjovt at møde nogle nye kolleger og se verden på en anden måde. Når man har gået på det samme bibliotek i 20 år, kan man jo godt være uenige om noget, men man kender hinanden så godt, at man ved, hvad
man er uenige om. Nu står jeg her og ved ikke, hvad de andre mener. Det, synes jeg, er sjovt, og jeg bliver også udfordret fagligt, for der er ting, der gøres forskelligt. Er der store forskelle mellem Esbjerg og Fredericia? - Ja, det er der. Esbjerg Kommune er dobbelt så stor - det siger jo noget i sig selv. Der er også mange uddannelsessøgende herovre i forhold til i Fredericia, så der er også databaser, jeg skal have fundet frem fra baghjernen. Så der er nogle faglige ting, der er anderledes. Der er selvfølgelig også en anden kultur, men i sommer lavede man en organisationsændring, så selv om man har været kolleger i forvejen, så er det nyt på en ny måde, og det er alle ved at lære. Og så er jeg i øvrigt blevet taget super godt i mod helt fra dag ét af.
December 2012 · Perspektiv · 47
NYE STILLINGER STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as St. Kongensgade 72 · 1264 København K tlf: 70271155 · fax: 70 27 11 56 email: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncerne: Nr. 01-2013: Udgivelsesdato 31.01 Bestillingsfrist 03.01 kl. 12 Materialefrist 16.01 kl. 12 Nr. 02-2013: Udgivelsesdato 28.02 Bestillingsfrist 24.01 kl. 12 Materialefrist 06.02 kl. 12 Nr. 03-2013: Udgivelsesdato 21.03 Bestillingsfrist 21.02 kl. 12 Materialefrist 07.03 kl. 12
Personnyt Lone Pedersen, tidligere Fredericia Bibliotek, pr. 1.9. ansat som Digitalformidler ved Esbjerg Kommunes Bibliotek – Voksen/Info. Line Yde Astorp, nyuddannet bibliotekar DB, IVA Aalborg, ansat pr. 1 december på Galten Bibliotek som bibliotekar.
RÅD OG ANBEFALINGER VED ANSØGNING Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis du har spørgsmål.
Redaktionen ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår!
KunstfaggruppenS Generalforsamling 2013 Kunstfaggruppen afholder generalforsamling onsdag d. 3. april 2013 klokken 18 i Bibliotekarforbundet, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg. Forslag til vedtægtsændringer skal være faggruppen i hænde senest 3. januar. Se vedtægterne på www.kunstfaggruppen.dk Øvrige forslag senest l8.februar.
s se Vi 3 01 i2 48 · Perspektiv · December 2012
I forbindelse med generalforsamlingen vil Kunstfaggruppens pris Den Blå Abe blive uddelt. Vi byder på et let traktement.
Bibliotekar/Biblioteksassistent til fleksjob søges! Bibliotekarer til udvikling Vil du være med til at præge ’Fremtidens Bibliotek’? KøgeBibliotekerne søger: • Børnebibliotekar til integreret folke- og skolebibliotek i Herfølge. Du trives med tværfaglighed, samarbejde og masser af børn. • Barselsvikar til Team Oplevelse, som arbejder med udvikling af musikformidling i en brydningstid. Du er alsidig kulturformidler og stærk på klassisk musik og noder. Begge stillinger er på 30 timer ugentlig. Se hele stillingsopslaget på www.koegebib.dk
Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens søger snarest en fag-uddannet bibliotekar eller biblioteksassistent som er tilkendt fleksjob, til varetagelse af biblioteksfunktionerne på skolens afdeling i Vejle. Stillingen er på 20 timer pr. uge og er foreløbig tidsbegrænset fra 1. februar 2012 frem til 31. juli 2013. Arbejdstiden vil blive fordelt på ugens dage efter nærmere aftale med ansøger.
Om skolens biblioteker:
Skolen har et uddannelsesbibliotek placeret på hver af skolens tre afdelinger. Bibliotekerne betjener skolens elever og ansatte, og indgår dermed som en vigtig del af skolens læringsmiljø. Social- og Sundhedsskolens Vejle afdeling har et mindre bibliotek, der er under opbygning. Vi søger en bibliotekar eller biblioteksassistent, der sammen med skolens to øvrige biblioteksansatte vil være med til at understøtte opbygningen og udviklingen af biblioteksafdelingen. På afdelingen i Vejle er der grundforløbselever, social- og sundhedshjælperelever og pædagogiske assistentelever. Der afholdes ligeledes forskellige aktiviteter via skolens Efter- og Videreuddannelsesafdeling. Stillingen indgår i et samarbejde med skolens to øvrige biblioteksansatte samt med biblioteksudvalget. Der refereres organisatorisk til skolens direktør.
Dine opgaver:
www.koege.dk
JOBMULIGHED PÅ GULDBORGSUND-BIBLIOTEKERNE Guldborgsund-bibliotekerne giver vores gæster merværdi, uanset hvor de befinder sig fysisk og digitalt, indenfor områderne kulturoplevelse, læring og viden. Vi giver plus på kompetenceregnskabet og gør kommunen til mindre udkant end du tror - ved at give borgerne mere bibliotek end de tror. Lyder det som din biblioteksvision og vil du hjælpe os med at gøre det endnu bedre, ser vi frem til at byde dig velkommen som vores nye bibliotekar kollega pr. 1. februar 2013. Vi søger en visionær kollega, der ligesom os, mener at læring er et kerneområde for det moderne bibliotek. Har du spørgsmål kan du kontakte biblioteksfaglig chef Jan Holmquist, jho@guldborgsund.dk, tlf. 5473 1617 Ansøgningsfrist er den 6. januar 2013 Læs mere om stillingen på www.guldborgsundbib.dk
BIBLIOTEKERNE - MERE END DU TROR
• S amarbejde med de øvrige biblioteksansatte om biblioteksafdelingens udvikling • Betjening og vejledning af elever og ansatte • K largøring af indkøbt materiale (beholdningsregistrering og katalogisering) • Bog opsætning og oprydning i biblioteket • Informationssøgning, vejledning og udlån/aflevering • Biblioteksintroduktion samt undervisning i informationssøgning og kildekritik for alle skolens nye elever • Rykkeradministration • Formidling til elever og ansatte om nye materialer • B asal IT hjælp til eleverne
Nøglekompetencer i stillingen er:
Fleksibilitet og selvstændighed, initiativ og kreativitet og ikke mindst lyst til direkte brugerkontakt og formidling til både unge og voksne.
Vi tilbyder:
• E t afvekslende arbejde med mulighed for stor selvstændighed i opgavevaretagelsen • Et tæt samarbejde med bibliotekernes to øvrige ansatte • Et spændende undervisningsmiljø • Et godt arbejdsmiljø med masser af udfordringer og forandringer • Mulighed for at, sætte præg på nyudviklingen af biblioteksfunktionerne herunder specielt funktionerne på Vejle afdelingen. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsestidspunkt: 1. februar 2013 eller hurtigst muligt derefter. Yderligere oplysninger kan fås hos direktør Hanne Helleshøj eller bibliotekar Peter Anker Kusk på tlf.: 79 211 200. Ansøgning sendes pr. mail: job@sosufh.dk til Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, 6. Julivej 67, 7000 Fredericia, mærket ”Bibliotekar/biblioteksassistent”. Ansøgningsfrist: 7. januar 2013 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes den 16. januar 2012. Social- og Sundhedsskolen Fredericia - Vejle – Horsens er en selvejende institution under staten med egen bestyrelse. Skolen er omfattet af Erhvervsskoleloven (EUD), og uddannelserne er en af de tolv indgange i erhvervsskoleregi. Social- og Sundhedsskolen udbyder social- og sundhedsuddannelsen, den pædagogiske assistentuddannelse samt efter- og videreuddannelser. Vi har 830 årselever og beskæftiger 125 medarbejdere. Se nærmere om skolen på http://www.sosufh.dk
December 2012 · Perspektiv · 49
Januar 2013 15.1. Effektiv jobsøgning. 2-dages workshop den 15. og 22. januar 2013. Sted: Kommunikation og Sprog, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog. 19.1. Privatgruppens Generalforsamling 2013. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Privatgruppen. 21.1. Fabita gå-hjem-møde: Besøg i Kulturstyrelsen. Sted: Kulturstyrelsen, København. Arrangør: Fabita - faggruppen vedr. kataloger. 22.1. LinkedIn – netværk og dit personlige brand. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Statsgruppen. 30.1. Introduktion til patenter og patentsøgning. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Privatgruppen.
februar 2013 5.2. Gå-hjem-møde: Hvorfor er bibliotekerne så vigtige for demokratiet!? Kom med til foredrag med Lene Andersen, modtager af Døssingprisen 2012. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 5.2. Effektiv jobsøgning. 2-dages workshop den 5. og 12. februar 2013. Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus. Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog. 5.2. Gå-hjem-møde: Hvorfor er bibliotekerne så vigtige for demokratiet!? Kom med til foredrag med Lene Andersen, modtager af Døssingprisen 2012. Sted: Café Panorama, Aarhus. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 25.-27.2. TR-uddannelse Modul A. Sted: ByggeCentrum, Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 50 · Perspektiv · December 2012
26.2. Lynkursus i præsentationsteknik. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 27.2. Lynkursus i præsentationsteknik. Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 28.2. Lynkursus i præsentationsteknik. Sted: Fredercia Bibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
marts 2013 5.3. Effektiv jobsøgning. 2-dages workshop den 5. og 12. marts 2013. Sted: Kommunikation og Sprog, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog. 5.3. Kursus: Billedbehandling i Photoshop – grundlæggende. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 7.3. Morgenseminar: Introduktion til SharePoint. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 9.3. Statsgruppens Generalforsamling 2013. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Statsgruppen. 12.3. Kursus: Layout med InDesign – grundlæggende. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 13.3. Kursus: Billedbehandling i Photoshop – grundlæggende. Sted: Vejle Bibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 18.3. Introduktion til Spilsæsonen 2013. Sted: Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk Spilråd.
18.3. TR-OK Landsmøde omkring OK-resultatet 2013. Sted: KulturØen Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 21.3. Introduktion til Spilsæsonen 2013. Sted: Vejle Bibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk Spilråd.
april 2013 9.4. Referencefaggruppens Generalforsamling 2013. Generalforsamling og fagligt arrangement. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Referencefaggruppen. 16.4. TR-uddannelse Modul B 2013. Sted: Scandic Bygholm Park Horsens. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 18.4. TR-uddannelse Modul B 2013. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 18.4. BITA’s Generalforsamling 2013. Sted: Vejle Bibliotek. Arrangør: BITA – Bibliotekarer i Tværkulturelt Arbejde. 20.4. BØFA’s Generalforsamling 2013. Sted: Nordisk Film, København. Arrangør: BØFA - børnebibliotekarernes faggruppe. 23.4. Seniorgruppens Generalforsamling 2013. Sted: Biblioteket Rentemestervej, København. Arrangør: Bibliotekarforbundets Seniorgruppe.
maj 2013 24.5. Faggruppen for Medicinsk Informations Generalforsamling 2013. Sted: Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg. Arrangør: Faggruppen for Medicinsk Information. 29.-31.5. TR-Uddannelse Modul C. Sted: ByggeCentrum, Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
AKTIVITETSKALENDER 2012
I aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi. Find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrangementer i Kalenderen på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. Abonner på »Bibliotekarforbundets nyhedsbrev« på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.
Fantasien vokser
Plusserien. Nu med endnu større styrke. Farveglæde, kreativitet, inspiration. Det er nogle af de plusser du får med vores Plusserie. Der findes reoler, billedbogskrybber og eksponeringstårn, som indbyder til fantasi og læselyst. Og nu udvider vi serien med vores nye børnebord. Se mere på www.eurobib.com.
Axiell Danmark A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com
Netbutik: www.eurobib.com Tel: 70 25 74 00 E-mail: bci@bci.dk
Part of Lammhults Design Group
Smart governance
Nr. 11 · 2012
En smart biblioteksløsning styrker
Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33
Bibliotek aR f o rb u n d e t s Fagm ag a sin de c e mbe r 2012
Interview Ane Cortzen
Brug dig selv i din formidling
– som handler om fremtiden for de offentlige tjenester. Og om hvordan vi skaber effektivitet, bedre beslutningsgrundlag og lederskab, mobilt arbejde og forbedringer gennem innovation.
➤
Teknologien bruges til at lette og støtte bedre planlægning og beslutningstagning.
➤
Systemet medvirker til at forbedre de demokratiske processer.
➤
Biblioteket understøttes med e-forvaltning og effektiv procesforvaltning herunder mobilt arbejde.
You dream We design United we advance Library Solutions www.dantek.dk
Interview: Formidling
Unikt – og i fællesskab Bibliotekets forretningssystem er smart, når:
11
Det grænseløse arbejde har brug for grænser Medborgercentre – nyt liv på biblioteket