Perspektiv9/2012

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33

Smart mobility

Nr. 9 · 2012

En smart biblioteksløsning fremmer

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv

Magasinpost MMP ID-nr. 42385

Bibliotek aR f o rb u n d e t s Fagm ag a sin ok t obe r 2012

tema

Skole- og folkebibliotek i et?

Biblioteket er der, hvor borgeren er. Digitaliseringen giver direkte adgang til bibliotekets ressourcer – uanset hvor vi er.

➤

Brugere frit kan bevæge sig i det virtuelle biblioteksunivers.

➤

Digitale ressourcer er tilgængelige – nu og her.

➤

Biblioteket understøtter brugerens kreative tiltag med at skabe, dele og remixe, på tværs af analoge og digitale værker.

➤

Sociale tiltag som litteraturgrupper mm. – også optræder som digitale fora.

➤

Bibliotekarens formidlingsrolle ekspanderes uden for bibliotekets vægge.

09

Tema: Skole- og folkebibliotek i et?

Unikt – og i fællesskab Bibliotekets forretningssystem er smart, når:

You dream We design United we advance Library Solutions www.dantek.dk

Bliv en bedre netværker | Debat om fri og lige adgang | Digitale supertankere

Mangfoldighed!

3.569:4470 Showalot Picture Book, hvid 4471 Showalot Picture Book, sort Pris ekskl. moms

Sys Sigurd er glad for at have outsourcet it-driften af både folke- og skolebiblioteker til Axiell.

Systemet kører optimalt og samtidig frigives ressourcer til den daglige biblioteksdrift.

Stabilitet og økonomisk sikkerhed – få en driftsløsning hos Axiell!

Axiell har i snart to år tilbudt at stå for drift og hosting af danske bibliotekers it-systemer.

Bibliotekerne i Hillerød Kommune har været med i knapt et år, og beslutningen om at vælge en driftsløsning hos Axiell, har stadsbibliotekar Sys Sigurd ikke fortrudt et eneste sekund: - Der har været flere gevinster ved at lade Axiell stå for drift og hosting. Vi har fået en meget stabil drift, vi har fået en økonomisk sikkerhed, fordi der ikke pludseligt dukker uventede udgifter op, og så har vi først og fremmest fået en masse tid. Vi skal ikke hele tiden tænke på opdateringer og sikkerhedskopier, men kan koncentrere os om det, vi er gode til, og som vi synes er sjovt, nemlig at drive selve biblioteket, siger Sys Sigurd.

Her kommer næste medlem i den succesfulde Showalot-familie fra Eurobib Direct.

Showalot Picture Book byder på en lang række muligheder for at exponere børne- og billedbøger.

Som enkeltsidet lænet mod en væg. Eller som fritstående når to enheder sammenkobles.

Så enkelt. Så smart.

Showalot er et nyt koncept fra Eurobib Direct og giver fantastisk mange muligheder.

Kig ind på www.eurobib.com og se mere.

Hun er desuden rigtig glad for den service, hun og hendes medarbejdere får.

- De ansatte, vi er i kontakt med, er meget kompetente. Vi får en rigtig god service, og som chef er det rart, at det bare virker. For hvis teknikken driller, så fylder det rigtig meget. Så kan vi ikke drive bibliotek.

Axiell Danmark A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com

N e t b u t i k : w w w. e u r o b i b . c o m Te l : 7 0 2 5 7 4 0 0 E - p o s t : b c i @ b c i . d k

Part of Lammhults Design Group

”

Det nytter ikke noget, at samarbejdet mellem skoler og biblioteker kun er båret af ildsjæle og personlige relationer. Det skal sættes i system og være en politisk beslutning.

Formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost

Læs tema på side 14

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf: 38 88 2233 · Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15 Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: 38 38 06 37 · Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 · Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del din Viden: Laura Kjestrup Nielsen · Mail: lkn@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72 1264 København K Tlf: 70 27 11 55 · fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius Abonnement: abonnement@bf.dk. Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet.

Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer.

Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk Forsiden: I otte år har folke- og skolebiblioteket været smeltet sammen på Dyssegård Bibliotek i Gentofte. I »elevmunde« kaldet »kombibib«. Jakob Boserup har fotograferet.

14

tema

Skole- og folkebibliotek i ét… eller to Bibliotekarerne er til stede i borgernes liv lige fra vuggestuen til gymnasieårene, den videregående uddannelse, og når pensionisterne skal lære it.

Men i folkeskoleårene burde bibliotekarerne også have en rolle at spille, mener Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost.

29 & 34 GADGETs Årets bedste spil

INDHOLD

i øvrigt HB-noter 36 Job og karriere 38 Debat 46 Nyt Job 47 Nye stillinger 48 Kalender 50

09

Der er for få bibliotekarer, der overvejer at blive ledere. Med tiltaget Leder in spe håber Bibliotekarforbundet at motivere flere.

Læs, hvad der kan få fire deltagere til at overveje at blive ledere.

30

24

7 gode grunde til at besøge..

Studiebiblioteket på VIA University College i Aarhus har gennemført en sammenlægning og fået nye lokaler.

Hvad kan skubbe dig mod et lederjob?

06 Aktuelt interview: Det bedste fra to verdener

Louise Holmquist deltog i Bibliotekarforbundets Leder in

spe-konference. Hun fortæller om det at være mellemleder,

men overvejer, om hun på sigt skal gå efter et toplederjob.

Er den fri og lige adgang blot en illusion?

Perspektiv inviterede til debataften.

22

08

Formandens leder

10

Overblik fra nettet

12

»Administrativt samarbejde er ok – når bare I holder den faglige fane højt«

Pernille Drost taler om Bibliotekarforbundets fremtid med tillidsrepræsentanterne.

26

På folkebibliotekerne venter it-medarbejderne på, at to store it-projekter realiseres. Nogle glæder sig, mens andre er bekymrede for, hvad et stort nationalt it-system og realiseringen af Danskernes Digitale Bibliotek vil betyde.

32

Solidaritet er kernen

40

»Hvem har slået Eskild ihjel?« - Innovativ mobilformidling af krimien

Artikel fra Del Din Viden

42

Resumeer fra Del Din Viden

43

Bliv en strategisk netværker

Bibliotekernes supertankere

Oktober 2012 · Perspektiv · 5

35-årige Louise Holmquist, områdeleder for børneområdet ved LollandBibliotekerne, var en af de 66 lederspirer, der deltog i Bibliotekarforbundets og KL’s projekt Leder in spe.

(Læs mere side 30)

Beslutninger om besparelser og prioriteringer, når man synes, man har prioriteret én gang, er det mindst sjove ved lederjobbet, mener Louise Holmquist.

- Jeg ville helst kunne give alle medarbejdere de muligheder, de ønsker sig, men de kedelige beslutninger er også en del af gamet ved at være leder.

Aktuelt interview

Det bedste fra to verdener Som mellemleder er der risiko for, at man bliver et par centimeter kortere i krydspresset mellem topledelse, politikere og kolleger, men Louise Holmquist har det perfekt lige dér – mellem magt og udlån af børnebøger.

Tekst Sabrine Mønsted Foto Jakob Boserup

H

Har du altid gerne ville være leder?

- Nej. Jeg har ikke altid vidst med mig selv, at jeg gerne ville være leder. Jeg har nok naturligt arbejdet mig hen imod det, fordi jeg har været omkring mange forskelige funktioner fra PR og kommunikation til it-undervisning, hjemmeside, arrangementer og børne- og voksenområdet og fik lyst til at prøve noget nyt. Så da jeg fik tilbud om at blive leder for børneområdet ved LollandBibliotekerne, tænkte jeg: »Ja det er nok der, jeg er nu«. Jeg havde kun erfaring som leder fra forskellige projekter, men har altid haft holdninger og idéer, og min tilgang er, at det kan jeg lære efterhånden.

Hvad er det mest interessante ved lederjobbet?

- Det er at være tæt på beslutningerne og få indflydelse og kunne gøre en forskel, kombineret med stadig at være tæt på medarbejderne og brugerne i hverdagen, fordi jeg har vagter og er med til arrangementer og så videre. Jeg har føling med, hvad der sker. For mig er det meget tilfredsstillende at blive hørt i topledelsen, men stadig have vagter i børnebiblioteket, hvor der er kontant afregning på ens arbejde. Børnene gaber bare eller rejser sig, hvis ikke de synes om det, du laver. Og så er det fedt som leder at se, hvor seje og dygtige kollegaer jeg har og vide, at jeg forhåbentligt har været med til at sikre de rette vilkår for, at de lykkes med det, de arbejder med. Så det handler også om motivation og begejstring hos medarbejderne. For det skal altså være sjovt at gå på arbejde.

Hvor er du om tre år?

- Jeg tror, jeg har den samme position eller funktion som i dag, da jeg trives rigtig godt med det, selvom det kan være, vores organisation ser anderledes ud. Jeg deltog i forløbet Leder in spe for at få indblik i, om topledelse kunne være noget for mig – ikke i morgen, men måske senere. Man udvikler sig jo hele tiden, og det kan være, at jeg på et tidspunkt søger nye udfordringer, selv om det ikke umiddelbart er mit mål nu.

Man hører tit om mellemlederrollen, at det kan være svært at navigere i presset mellem topledelsen og medarbejderne.

Hvilke udfordringer oplever du?

- Man bliver prikket til fra oven og fra neden. Medarbejderne forventer, at jeg sørger for at få nogle ting til at ske, mens der også er forpligtigelser og forventninger fra topledelsen om bestemte mål. Det er en balancegang at tilfredsstille alles forventninger samtidig med at skulle holde fast i sine egne tanker og idéer for området. Men jeg føler, jeg er præcis midt i og får det bedste fra de to verdener. Lige nu kunne jeg ikke tænke mig topledelse, fordi det er det daglige fælles arbejde med mine kolleger, der inspirerer og motiverer mig og os til at komme videre.

Hvorfor tror du, at du blev valgt af din leder til at deltage i projektet Leder in spe?

- Generelt er der et ledergenerationsskifte på vej i bibliotekerne, og jeg tror, min leder har kigget på, hvem der eventuelt kunne have talent for og lyst til ledelse. Ledelsesambitioner er ofte noget, der ikke bliver talt så meget om. Så for mig er det inspirerende at møde andre, der er ledere eller vil ledelse og høre om deres vej til lederjobbet. Der er mange, der ikke fra dag ét har tænkt, at de skulle til tops, men hvor det har været en løbende udvikling.

Hvorfor er der så få i biblioteksverdenen, der vil ledelse?

- Mange tror, ledelse handler om budgetter, der skal overholdes, og det gør det selvfølgelig også, men det er ikke synligt, hvad ledelse også er. Det er der, idéerne, visionerne og retningslinjerne for udviklingen af biblioteket bliver, og til det har stor betydning, hvilken retning man vælger. Det er der, forudsætninger for, at medarbejderne kan udføre deres arbejde og trives, bliver skabt.

Men de fleste kan også godt se, at det er et hårdt job. Det kræver en indsats, når man først har indflydelse, fordi det også er lig med et ansvar, som man skal være sig bevidst. I perioder kan der være et enormt arbejdspres, mens man i andre bedre kan nyde synet af det, man har været med til at stable på benene.

Oktober 2012 · Perspektiv · 7

FORMANDENS leder

Lad os nu bygge den bro I Politiken den 11. september 2012 angiver kulturminister Uffe Elbæk retningen for, hvor han ønsker at bære kulturpolitikken hen i de kommende år. Hvis der skal være fremdrift i den danske kulturpolitik i en tid, hvor den økonomiske krise sætter begrænsninger for budgetterne, er det helt afgørende, at vi i kulturinstitutionerne omstiller os og begynder at samarbejde på nye måder. Samtidig skal der være fokus på at opgradere digitale kompetencer, så kulturpolitikken og markedets forretningsmodeller ikke halter håbløst bagefter den virkelighed, som vi som brugere lever i.

Dette synspunkt er Bibliotekarforbundet enig i, og vi ønsker at slå til lyd for et tættere samarbejde mellem folkeskolen og folkebiblioteket og på tværs af faggrænser og givne strukturer arbejde sammen om at koble kompetencer og ressourcer. Der er et stort uforløst potentiale i et tættere samarbejde mellem folkeskolen og folkebibliotekerne, hvor man holder fokus på kompetencer og ikke mursten. Dette har jeg skrevet om før på denne lederplads, men det er et budskab, der kan tåle at blive gentaget. For vi ved, at samarbejdet virker.

Bibliotekarer skal stille viden og erfaring til rådighed

Erfaringerne fra forsknings- og uddannelsesbiblioteker har allerede vist, hvor frugtbart et samarbejde kan være, når bibliotekarerne for eksempel stiller deres viden inden for områder som ophavsret, kildevalg og studieteknik til rådighed for undervisere og administration. Sammen med afprøvede modeller for samarbejde kan disse erfaringer danne baggrund for at skabe en fælles vision og et mål for samarbejdet.

Både elever og lærere i folkeskolen har i disse år brug for at lære grundlæggende informationskompetencer, som informationsspecialister og bibliotekarer er eksperter i at undervise i. Samtidig ved vi, at et udvidet samarbejde mellem skolebibliotekets formelle rolle som formidler af pensum og folkebibliotekets rolle som lystlæserens legeplads kan være en løftestang for læsning.

Hvis man i et formelt samarbejde samler de pædagogiske og de informationsvidenskabelige kræfter, som henholdsvis skolebibliotekarer, folkeskolelærere og folkebibliotekarer besidder, mener vi, at man i langt højere grad kan lykkes med de målsætninger, der i øjeblikket sættes op for Ny Nordisk Skole, og det politiske ønske, der er, om at forene den formelle og den uformelle læring. Uden at bruge en krone ekstra.

Ved at samarbejde kan vi bygge bro

Samarbejdet mellem folkebiblioteket og folkeskolen åbner døre for store udviklingsmuligheder. Men lokale ildsjæle og gode intentioner alene gør det ikke. På nuværende tidspunkt er det meget forskelligt fra kommune til kommune hvor meget samarbejde, der er på området. Og det er på tide, at der skabes konkrete og formelle krav, der dækker nationalt - det kræver politisk vilje og ministeriel brobygning. Lad dette være en kraftig opfordring til Kulturministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og KL om reelt at bidrage til at skabe det samarbejde, de selv efterlyser.

Pernille Drost · pd@bf.dk

8 · Perspektiv · Oktober 2012

Discreparation fra kr. 0,70!

Hvad koster en ny?

reparerer 50 DISCS om dagen

reparerer 300 DISCS om dagen

Kvalitet og brugervenlighed.

N Y H ED

N Y H ED

Så præcist kan vores 2 helt nye disc-reparationsmaskiner beskrives!

En ny generation af maskiner, der er udviklet med stor fokus på, at disc-reparation skal være nemt – og rent! Læg disc’en i og tryk på start.

Efter kort tid er den ridsefri og klar til udlån! Ring til os i dag og hør mere.

VMI Hybrid. NYHED. Lille. Hurtig. Effektiv. REN! Kompakt og lydsvag maskine der reparerer selv dybe ridser på alle typer discs (også Blu-ray/PS3). Let at betjene og billig i drift.

CD’erne er rene og klar til udlån igen, når de tages ud af maskinen.

Kan reparere op til 300 discs om dagen.

Reparationstid pr. disc 30 sek.-4 min.

Reparationspris pr. disc fra kr. 0,70

VMI 2550i Buffer. NYHED. Kompakt. Billig. Nem. REN! Reparerer alle typer discs, også Blu-ray/ PS3. CD’erne er rene og klar til udlån igen, når de tages ud af maskinen. Markedets billigste professionelle maskine, uden at der er gået på kompromis med kvaliteten.

Kan reparere ca. 50 discs om dagen.

Reparationstid pr. disc 1-2 min.

Reparationspris pr. disc fra kr. 1,39 SUND SOUND APS

|

ENDRUP BYVEJ 6

|

3480 FREDENSBORG

|

TLF. 45 76 18 88

|

MAIL@SUNDSOUND.DK

|

SHOP ONLINE PÅ SUNDSOUND.DK

Februar 2011 · Perspektiv · 9

o v e r b l ik f r a n e t t e t

3. oktober

1. oktober

Chok på Odense Musikbibliotek

80 millioner til nyt bibliotek i Herning

Danmarks eneste selvstændige og Nordens største musikbibliotek i Odense blev med et politisk pennestrøg nedprioriteret.

Den 23. september kunne medarbejderne på Odense Musikbibliotek erfare, at der var taget en politisk beslutning om at placere et nyt studenterhus i det nuværende musikbibliotek.

- De blev dybt rystede og er det stadig, siger tillidsrepræsentant på Odense Hovedbibliotek, Nina Thorsted Petersen.

Det var ikke meldt ud på forhånd, at musikbiblioteket var på spil i årets budgetforhandlinger.

- Medarbejderne har ikke haft en chance for at gå ind i en konstruktiv dialog, opponere mod ideen eller kvalificere tankerne om et nyt studenterhus. Politikerne er jo i deres gode ret til at prioritere, men vi føler os taget på sengen, siger Nina Thorsted Petersen og understreger, at det er et fyrtårn, der forsvinder med musikbiblioteket.

Områdeleder for musikbiblioteket og konstitueret publikumschef, Jens Bang Petersen, ærgrer sig også over, at et fagligt laboratorium forsvinder med musikbiblioteket.

I de kommende par måneder skal de ansatte og ledelsen finde ud af, hvordan og hvornår flytningen konkret skal ske, og medarbejderne er blevet lovet at blive inddraget mest muligt. .

Mønsted

10 · Perspektiv · Oktober 2012

Et enigt byråd i Herning har besluttet, at Herning skal have et topmoderne bibliotek. Derfor flytter biblioteket ind i nye lokaler midt på gågaden.

- I en tid, hvor bibliotekssektoren nedskæres, er det helt enestående, at Herning Kommune giver os mulighed for udvikling af et bibliotek helt fra bunden, tilpasset de nye biblioteksbehov, siger bibliotekschef Pernille Schaltz i en pressemeddelelse.

Der er ikke tale om, at der bygges et helt nyt bibliotek. I stedet er det nyrestaurerede lokaler, der skal danne rammen om biblioteket. Det forventes, at biblioteket flytter i 2013, og samtidig lukker man det nuværende bibliotek. Allerede i år lukker man det bibliotek, der allerede ligger i bymidten. Det er et bibliotek, der havde en særlig profil som mediebibliotek.

Pernille Schaltz understreger, at man ser frem til at tage de nye lokaler i brug og tilbyde borgerne et centralt omdrejningspunkt for kulturelle aktiviteter, viden og læring.

Lerche 26. september Er Tintin god nok til biblioteket?

En ny leder af børne- og ungdomsafdelingen i biblioteket i kulturhuset på Sergels Torg i Stockholm kom i unåde, da han fjernede Tintin fra bibliotekets hylder.

p e r s p e k t i v. b f.d k

Behrang Miri, som er iranskfødt rapper og skuespiller og nu altså leder af børnebiblioteket, begrundede beslutningen med, at Tintin-tegneserierne er racistiske og krænkende, og at børn og unge ikke burde havde adgang til dem.

En massiv mediestorm i Sverige har dog formået at få tegneserierne tilbage på hylderne og Behrang Miri til at ændre mening.

- Jeg ville sætte gang i debatten om diskriminering, men har indset, at det er forkert at fjerne litteratur fra hylderne, siger han til dagbladet Politiken.

I Sverige har den lyshårede eventyrer Tintin dog været oppe at vende før, og det er blevet påbudt, at bøgerne har et forord, der forklarer, at bøgerne er skrevet i en anden tid.

Desuden har en domstol i Bruxelles vurderet, at forfatteren Hergé ikke havde racistiske hensigter med sine tegneserier.

På Horsens Kommunes Biblioteker bruger man frivillige til Nethood - bibliotekets nethjælp, hvor folk kan komme ind fra gaden og få hjælp til at søge på nettet.

Ordningen startede ved årsskiftet og er blevet en succes. Fra to til i dag syv frivillige. Helt afgørende, mener bibliotekschef Lisbeth Christensen, er, at personalet havde diskuteret en frivilligpolitik igennem, før de satte projektet i gang.

På Horsens kommunes Biblioteker oplever personalet også, at mange gerne vil det frivillige arbejde både unge som ældre. Og medarbejderne får langt mere igen end det arbejde, de lægger i oplæringen af de frivillige.

Mønsted

Er du statsansat akademiker og har overvejet at blive selvstændig, freelancer eller iværksætter, så kan du med fordel søge et Skift Sporstipendium, der kan klæde dig på til at komme videre.

En million kroner er der i 2012 afsat til projektet Skift Spor.

Baggrunden er høj ledighed og de seneste afskedigelser i staten. Det har fået AC’s og Moderniseringsstyrelsens udvalg (APU) og Fonden til Udvikling af Statens arbejdspladser (FUSA) under Statens Center for Kompetenceudvikling til at sætte fokus på, hvordan opsagte og uopsagte akademikere i staten kan starte egen virksomhed eller blive freelancere.

Der er mulighed for at få et

25. september De frivillige er klar Næsten halvdelen af danskerne har udført frivilligt arbejde inden for det sidste år og endnu flere er åbne overfor at arbejde frivilligt, viser en ny undersøgelse fra Momentum.

KL’s administrerende direktør Karsten Wendelboe opfordrer i en leder til at tænke kreativt og fordomsfrit og inddrage de frivillige langt mere i det offentlige arbejde.

Mønsted

24. september Få hjælp til at skifte spor

På disse sider Hvad aler får du et udplukbet du? af de nyheder, der er blevet bragt på peRspektiv.bf.dk

BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV

MELD DIG IND NU!

BIBLIOTEK AR FORBUNDETS FAGM AG A SIN 2 0 1 2

Studenter

:-)

magasin

29 kroner om måneden. Beløbet er fradragsberettiget og opkræves kvartaltsvis. Meld dig ind nu og betal først fra 2013.

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål.

Navn: Adresse:

SÆRNUMMER – STUDENTERMAGASINET

Hvad får du?

Som studentermedlem af Bibliotekarforbundet får du studie- og karriereindsigt. Det understøtter og forbedrer din indsats og dine fremtidige muligheder. Studerende får gratis medlemskab af forbundets faggrupper; brug muligheden og få det vigtige netværk på plads.

Og så kan du tjene på at være medlem – hvis du husker at bruge dine kontante fordele. Med billige forsikringer og bonusordninger i omkring 4500 butikker er du godt på vej til at spare penge, mens du investerer i din fremtid.

Postnr. og by: E.mail:

Tips til et bedre studieliv

Sådan søger du job

CPR nr.: Telefon:

Perspektiv lancerede i oktober en særudgave til de studerende på Det Informationsvidenskabelige Akademi og Syddansk Universitet.

Artiklerne handler blandt andet om studieliv og jobsøgning.

Det er muligt at se bladet på perspektiv.bf.dk.

Hvad kan Bibliotekarforbundet gøre for dig?

Forventet dimissionsdato/år: Dato og underskrift:

Inspiration til dine karrieredrømme

Bibliotekarforbundet

Lindevang Allé 2 · 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · bf@bf.dk · www.bf.dk www.facebook.com/bibliotekarforbundet

stipendium på 30.000 kroner til et forløb, der letter vejen mod en selvstændig karriere. Forløbet kan for eksempel hjælpe dig til at afklare din forretningsidé, styrke dit netværk og dine salgskompetencer.

Ansøgningsfristerne i 2012 er den 10. oktober og den 30. november.

Mønsted 18. september Mere kontrol på arbejdspladsen 41 procent af de offentligt ansatte oplever, at der er kommet mere kontrol af deres arbejde det seneste år, viser en ny undersøgelse, LO og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO) har fået lavet.

Ambitionerne hos både den tidligere og nuværende regering har været, at frihed og ansvar skulle tilbage til medarbejderne i den offentlige sektor. Der skulle spares tid og penge ved at slippe bureaukrati og kontrol. Derfor er det tankevækkende, at en ny undersøgelse fra Gallup viser, at fire ud af ti ansatte i det offentlige mener, at de i dag bliver udsat for endnu mere kontrol end tidligere.

Kun ni procent oplever mindre kontrol end for et år siden. Økonomi-og indenrigsminister Magrethe Vestager kommenterer undersøgelsen i Ugebrevet A4 og siger, at tingene tager tid at ændre og kræver en helt anden måde at tænke styring af den offentlige sektor på.

Lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS, Niels Thyge Thygesen, understreger, at der er enorme summer at spare på administration ved at slække

på kontrollen. Og lige så vigtigt vil det betyde større arbejdsglæde og initiativ fra medarbejderne.

11. september

29. august

Skal e-bøgerne med i biblioteksafgiftsordningen?

Organisering af DDB på plads

Mønsted 14. september Den lige adgang er utopi Skal bibliotekerne eje det digitale indhold? Og skal de digitale tilbud være ens på tværs af kommunegrænserne? Perspektivs debataften den 13. september løste ikke de digitale udfordringer. Til gengæld kom debatten rundt om eksempelvis digitalisering, e-ressourcer, materialevalg, karenstid og værdien af at eje eller ikke at eje.

Undervejs i debatten spurgte Perspektiv ud blandt de knap 60 tilhørere, om det er en biblioteksopgave at sikre den fri og lige adgang til alt digitalt indhold.

Her var det tydeligt, at de mange tilhørere var delte på spørgsmålet, og mange tilkendegav, at de var i tvivl.

Et andet spørgsmål gik på, om det er rimeligt, at der er så stor forskel på, hvilket digitalt tilbud borgerne får, blot fordi de bor i forskellige kommuner.

Et andet væsentligt emne, der blevet taget op i løbet af den to timer lange debat, var, hvorvidt bibliotekerne skal eje det digitale indhold, de stiller til rådighed for borgerne. Eller om bibliotekerne for eksempel kan formidle musik via Spotify.

Undervejs i diskussionen blev der også talt om, hvorvidt de ressourcer, der bliver brugt på digitale tjenester og databaser, egentlig er givet godt ud.

Lerche

Kulturminister Uffe Elbæk udpeger i midten af september et udvalg, der skal se på, om e-bøger også skal omfattes af biblioteksafgiftsordningen.

Udvalgets arbejde forventes at munde ud i en rapport senest 1. juli 2013.

Det har længe været et problem for bibliotekerne, at e-bøgerne ikke var omfattet af biblioteksafgiftsordningen. Blandt andet opstod der myter om, at bibliotekerne ville stille e-bøger til rådighed for borgerne uden at betale forfatterne, hvilket medførte en til tider hidsig debat i medierne. Men nu er det endelig blevet på tide at se på, om man enten kan inddrage de digitale udgivelser direkte i biblioteksafgiftsordningen eller lave en supplerende ordning.

Kulturminister Uffe Elbæk siger i en pressemeddelelse: - I lyset af den digitale udvikling er det nødvendigt at se på, hvordan biblioteksafgiftsordningen kan justeres, så udviklingen i bibliotekernes brug af e-bøger og e-lydbøger afspejles i ordningen. Derfor nedsætter jeg et udvalg, som får til opgave at overveje, hvordan den fremtidige biblioteksafgift skal se ud inden for den nuværende økonomiske ramme.

Lerche

Hovederne bag Danskernes Digitale Bibliotek er nu på plads. Styregruppen og koordinationsgruppen består af repræsentanter fra biblioteksvæsenet, KL og Kulturministeriet.

Med i styregruppen er blandt andre Lone Gladbo, kulturdirektør i Gentofte Kommune og Anne Mette Rahbek Warburg, direktør i Kulturstyrelsen. I koordinationsgruppen, der er udpeget af styregruppen, sidder Rolf Harpel, forvaltningschef i Aarhus Kommune som formand sammen med flere bibliotekschefer, som blandt andre tæller Anette Brøchner Lindgaard fra Esbjerg Kommune, Bodil Have, bibliotekschef i Aalborg Kommune, Flemming Munch, områdedirektør på Statsbiblioteket og Jakob Lærkes, biblioteksleder på Ørestad Bibliotek i København.

Nu hvor hovederne er på plads, handler det om at få overblik over det første, der skal tages fat på for at komme videre.

- Hvilke komponenter mangler der for eksempel i forhold til infrastrukturen for, at der kommer mere gang i det digitale bibliotek? Det vil dem, der sidder i sektoren, sikkert have gode bud på. Og hvad er de ti vigtigste problemstillinger, vi skal have gennemtænkt? I forhold til kommunernes frivillige tilslutning kunne det være ambitionsniveauet, for er det, at alle er med om tre år, eller skal man overveje prismodeller, der kan lokke flere til allerede nu, siger chefkonsulent i KL, Helle Kolind Mikkelsen.

Det første møde i styregruppen bliver afholdt 10. september.

Mønsted

Oktober 2012 · Perspektiv · 11

forbundets fremtid

»Administrativt samarbejde er ok – når bare I holder den faglige fane højt« Det var den besked, som Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost kunne tage med hjem fra en snak om forbundets fremtid med tillidsrepræsentanter fra Region Sjælland.

Tekst Anette Lerche

D

Det er hverken første eller sidste gang, at Pernille Drost forklarer, at Bibliotekarforbundets eksistens på sigt vil blive udfordret af faldende kontingentindtægter. I løbet af september måned har hun rejst Danmark rundt for at mødes med tillidsrepræsentanterne og tale om forbundets fremtid. Snakken vil hun tage igen den sidste weekend i oktober til forbundets generalforsamling.

Denne formiddag er det i et mødelokale i en kælder under Roskilde Bibliotek, at hun fortæller om hovedbestyrelsens planer.

Omkring mødebordet sidder tillidsrepræsentanter fra biblioteker på Sjælland og Bornholm.

-Vi har en stor del af medlemmer, der snart går på pension, og samtidig er der generelt færre stillinger i den offentlige sektor. Det betyder, at vi er kommet under 5.000 medlemmer, hvilket gør os meget konjunkturfølsomme. Det er ikke sådan, at vi lige nu står på en brændende platform, men laver vi en fremskrivning af tallene, så kan vi se, at vi skal gøre noget for at sikre Bibliotekarforbundet, forklarer Pernille Drost.

Hun fremviser tal, der viser, at Bibliotekarforbundet generelt har godt fat i de studerende, og at antallet af udmeldelser, der skyldes andet end alder, er på et stabilt niveau. Det er altså udefrakommende faktorer som den generelle økonomiske krise og en uheldig demografi, der presser forbundet.

Medlemmerne skal være med

Den debat, Pernille Drost gerne vil sætte skub i med sine møder med tillidsrepræsentanterne, er en debat med medlemmerne om, hvorfor det nu er nødvendigt at finde en administrativ samarbejdspartner, og hvis det ikke lykkes - at finde en fusionspartner. For hende er det

12 · Perspektiv · Oktober 2012

afgørende, at hun har mandat fra medlemmerne, før hun sætter sig til mødebordet for at tale med andre organisationer for at afklare, om de kan være potentielle samarbejdspartnere. »Har I nogen i kikkerten allerede nu?« lyder det første spørgsmål fra en tillidsrepræsentant ved mødet i Roskilde.

- Det har vi ikke. Det kan både være andre fagforeninger eller andre medlemsforeninger. Det eneste jeg kan sige er, at jeg ikke på nuværende tidspunkt tænker i fusion overhovedet, fordi det for mig er vigtigt, at der er nogen til at tale bibliotekarernes sag, svarer Pernille Drost.

Netop fordi forbundet er ude i god tid, vurderer hovedbestyrelsen, at forbundet godt kan finde en administrativ samarbejdspartner. Blandt andet står forbundet økonomisk stærkt med en egenkapital på ti millioner kroner.

Rundt om mødebordet er der ingen hævede øjenbryn. Vi er vant til at skulle spare, konstaterer de. En tillidsrepræsentant siger, at hun godt kan støtte tanken om et administrativt samarbejde, hvis det vil frigive midler til at holde den faglige fane højt. »Bibliotekarforbundet er det sted, hvor vi kan tale fag, og det er vigtigt også fremover. Jeg synes, det er en god ide, hvis det giver luft og plads til det faglige«, lyder det.

En anden tillidsrepræsentant er enig. Det faglige tæller, og det skal bevares, hvis vi går ind i noget nyt.

Bibliotekarforbundets generalforsamling finder sted den sidste weekend i oktober. Her vil forbundets hovedbestyrelse bede om et mandat til at gå videre i processen og lede efter potentielle samarbejdspartnere.

BIBLIOTEKERNES SPILTILBUD

DOWNLÅN Spilogmedier er vokset med mere end 50 stærke titler fra UbiSoft.

Alle spil og programmer er krypteret og kopisikrede. Alt hvad brugeren behøver for at downlåne spil og programmer, er brugernummer og pinkode til biblioteket.

Kontakt kundeservice.dbc.dk for at få tilsendt en tilslutningsaftale. I aftalen indgår, at I får Spilogmediers PR materiale til eksponering i biblioteket og på nettet.

Der er ingen tilslutningsafgift for Spilogmedier. Der betales kun for det faktiske forbrug.

SPILOGMEDIER.DK

– VE JE TIL VIDEN

Spilogmedier.dk er udviklet og drevet af DBC as

Oktober 2012 · Perspektiv · 13

Skole og bibliotek

- og folkebibliotek i ét… eller to Ø

Ørestad Bibliotek er et af landets første skole- og folkebiblioteker med kun én leder - en folkebibliotekar. Dispensationen fra reglen om, at et skolebibliotek skal ledes af en skoleleder, er givet indtil 2013, og kulturborgmester i Københavns Kommune Pia Allerslev håber, at politikere og biblioteksfolk til den tid har set lyset: At det fungerer så godt at have skole- og folkebibliotek under samme tag, at de paragraffer, der står i vejen for at lægge flere folke- og skolebiblioteker sammen under ét, bliver ryddet ad vejen.

- Med en politikers øjne handler det om at sikre borgerne den bedst mulige betjening. I Ørestad havde vi et begrænset areal, et nybyggeri og en bydel uden et folkebibliotek. Det har længe været en politisk vision, at skole- og folkebiblioteker skal udnytte hinandens ressourcer bedre, men her gav det for alvor mening at lægge dem sammen, og der var stor politisk enighed, siger Pia Allerslev, der ser en klar mulighed for at sammentænke endnu flere skole-og folkebiblioteker både i eksisterende

Tekst Sabrine Mønsted Foto Jakob Boserup 14 · Perspektiv · Oktober 2012

Samarbejdet mellem skoleog folkebiblioteker er mange steder båret af ildsjæle.

Regler, faggrænser og manglende politiske visioner står mange steder i vejen for et mere formelt samarbejde.

For otte år siden blev Dyssegård folke- og skolebibliotek i Gentofte lagt sammen. Fordelen for lokalsamfundet og skolen er blandt andet, at der er betjening fra klokken 8 til klokken 18 på hverdage. Ulemperne for nogle af de voksne lånere kan være, at det er et levende hus, der hele dagen er fuld af børn.

- Det deler vandene, men de fleste kan godt se, at det giver god mening og bruger et andet bibliotek, hvis de skal have ro. Vi har også en voksenafdeling, som børnene ikke må komme i efter klokken ti – heller ikke hvis de lover at sidde stille, for sidder der fire ottendeklasses elever med fødderne oppe, føler Fru Hansen sig ikke hjemme, siger biblioteksleder Marianne Skou Christensen.

Oktober 2012 · Perspektiv · 15

Skole og bibliotek

Op til ildsjæle I 2005 udkom rapporten Det Integrerede bibliotek – en såkaldt kogebog med opskrifter på et øget samarbejde mellem skole- og folkebiblioteker. »Øget samarbejde er væsentlig for at øge fagligheden i folkeskolen«. og »Det er et vigtigt partnerskab for at få en kvalitetsbaseret biblioteksservice«, står der i rapporten, der blev udgivet af Bibliotekarforbundet, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Skolebibliotekarer og Kommunernes Skolebiblioteksforening.

Men kigger man ud over landet, er der ikke ligefrem tale om øget samarbejde, nærmere er det mange steder gået i frø, og der hvor det lykkes, er det båret af personlige ildsjæle.

Fredericia Bibliotek er et af de steder, som ellers kom godt fra start og blandt andet stod bag det fælles mastermodul REBUS for skole-og folkebibliotekarer i 2008. I dag er samarbejdet ikke længere så fremtrædende, selvom intentionerne var gode.

– Men Rebus-projektet gav os erfaring med forskellige måder at samarbejde på, selv om det også blev tydeligt, hvor forskeligt vi arbejder, at vi har forskellige kulturer med hvert vores ståsted, siger publikumschefen på Fredericia Bibliotek, Anna Margrethe Nygaard.

– Skolebiblioteket skal understøtte børn i læring fra klokken 8 til 14. Det skal folkebiblioteket også, men vi har en langt større formidlingsforpligtelse, da folkebibliotekerne i princippet skal favne alle, fra morgen til aften, siger hun.

Der kom dog flere gode personlige relationer og projekter ud af Rebus-projektet. Blandt andet en nytænkning af biblioteksorienteringen som i dag sker i et større samspil med skolerne.

og i nyt byggeri.

Fagligt hysteri

Men selv med den politiske visionsfane hævet er underlægningsmusikken at få mest muligt ud af skattekronerne. Kommunerne er udfordret på den daglige drift, og mange skolebiblioteker kan løfte opgaver, som folkebibliotekerne ellers tager sig af og omvendt, mener kulturborgmesteren.

- Jeg har ikke meget til overs for det faglige hysteri, man nogle gange bliver mødt af. Det handler om at sætte sig sammen med medarbejderne og snakke om, hvad der skal til for at løfte opgaven med at servicere borgerne, om det så er Peter på syv år eller Mohammad på 65 år, siger hun.

Formand for Danmarks Skolebibliotekarer, C.C. Rasmussen, er uenig. Han mener, at skolebiblioteket og folkebiblioteket er så væsentligt forskellige, at det ikke giver mening at lægge dem sammen, og principielt er han imod kombibiblioteker som Ørestad Bibliotek.

- En skolebibliotekar har en læreruddannelse, og når eleverne er i skolebiblioteket, er de udsat for undervisning, læring og pædagogik. Når de er på folkebiblioteket, er de børn og lånere. Det er en

16 · Perspektiv · Oktober 2012

god ide at samarbejde, men rammerne og de faglige skel skal være helt klare, og jeg kan ikke se, at en anden end en skoleleder skal kunne lede lærere, siger han.

Skolebibliotekar bliver til læringsvejleder

I Aarhus Kommune, hvor der allerede er fire kombibiblioteker, kom der for nyligt et forslag fra et byrådsmedlem om at lægge alle folke- og skolebiblioteker sammen, fordi det var spild at have to biblioteksvæsener i en kommune.

- Men det er netop pointen, at det har vi ikke. Vi har ét biblioteksvæsen og ét skolevæsen, og skolebiblioteket hører under skolevæsenet, siger C.C. Rasmussen.

Et udvalg under Undervisningsministeriet er i gang med en ny lov og bekendtgørelse for skolebibliotekerne, og resultatet vil blandt andet være et nyt navn til skolebiblioteket og til skolebibliotekarerne. Hvad de kommer til at hedde, vil vise sig, når undervisningsminister Christine Antorini fremlægger den nye bekendtgørelse i efteråret, men C.C. Rasmussen, der sidder med i udvalget, kommer med et bud: læringscenter og læringsvejleder. Én plus én giver tre

Lektor og ph.d. på Center for Børnelitteratur, Anna Karlskov

Unge er ikke nødvendigvis digitalt kompetente Samarbejdet mellem skole-og folkebibliotek er afgørende og nødvendigt, mener professor på Aalborg Universitet og direktør for Laboratorium for forskningsbaseret Skoleudvikling og pædagogisk Praksis, Lars Qvortrup.

For selv om børn og unge er kompetente til at håndtere de digitale medier, så er det ikke ensbetydende med, at de har digitale kompetencer – altså at de kan forholde sig kritisk i forhold til den viden, de finder på nettet, og har den almene dannelse, der gør, at de kan sætte den ind i en kontekst.

- Det er en stor fælles opgave for skolen og skole- og folkebibliotekerne, sagde Lars Qvortrup på konferencen Skolebibliotek og folkebibliotek i digital tango den 27. september i Nyborg.

- Der ligger meget usorteret information på nettet.

Derfor er samarbejdet mellem de pædagogiske og de informationsvidenskabelige kundskaber enormt vigtig for, at eleverne lærer at kombinere de værktøjer, de har til rådighed, med kildekritik og almen dannelse.

Oktober 2012 · Perspektiv · 17

Skole og bibliotek

Skyggebjerg, står bogstavelig talt midt blandt skole- og folkebibliotekarer. Hun er koordinator på masteruddannelsen i børnelitteratur, som stort set lige mange folke- og skolebibliotekarer tager. Samarbejdet mellem de to faggrupper er potentielt meget frugtbart - hvis altså de lægger frygten for at miste opgaver og domæne fra sig, siger hun.

- I stedet for at frygte, at noget går tabt, hvis man går sammen, skal man have fokus på den udvikling, der opstår i dialogen med hinanden, blandt andet fordi der kommer overraskende pointer frem, når man har forskellig faglighed. Det både skærper ens egen faglighed og gør, at man udvikler og rykker sig. På masteruddannelsen diskuterer vi for eksempel om en ny dansk roman egner sig til fritid eller undervisning? Om der skal være fokus på bestsellere i undervisningen? Og om folkebibliotekarerne skal være offensive i forhold til smal litteratur? siger Anna Karlskov Skyggebjerg.

Hun mener, at det er afgørende, at de to faggrupper bevarer deres særegne opgaver og udnytter det, de hver især er gode til, hvis de lægges sammen i ét bibliotek.

- De steder, hvor samarbejdet fungerer godt, er der, hvor de netop udnytter hinandens ressourcer til at bygge bro mellem skole og fritidsliv. Det er to slags biblioteker med forskelige mål, og det skal respekteres. Der er opgaver, som folkebiblioteket aldrig vil kunne overtage fra skolebiblioteket og omvendt. Skolebibliotekarer ved noget om undervisning og didaktik. De er pædagogiske eksperter i, hvad der understøtter børns læring, og deres lærermæssige baggrund giver dem afgørende kendskab til fagene.

Folkebibliotekarernes kompetencer handler om formidling, kultur og informationssøgning, siger hun og er enig med C.C. Rasmussen i, at det ville være urimeligt, hvis det ikke er skolelederen, der leder skolebiblioteket.

Flere visioner, tak

For Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost er knasten ikke, om vi skal have kombibiblioteker eller ej, men derimod den helt åbenlyse mangel på samarbejde mellem folkeskolen og

Booktalks i 7. klasse Leder af børnebiblioteket på hovedbiblioteket i Gentofte, Henriette Ritz Kylmann, var med til at starte et samarbejde mellem folkeskolen og folkebiblioteket i Hvidovre og nu i Gentofte. I Hvidovre byder biblioteket hvert år alle elever på en kulturoplevelse eller en læringsoplevelse. Da Henriette Ritz Kylmann rykkede til Gentofte Bibliotekerne tog hun ideen med, og hun erfarer, at det tager tid at skabe et samarbejde. Indtil videre er et forsøg i gang med »kulturpakker« til udvalgte klasser. En af pakkerne er et tilbud om booktalks til alle kommunens 7. klasser. Det foregår ude i klasseværelserne, hvor skolebibliotekaren og folkebibliotekaren i fællesskab formidler gode bøger til aldersgruppen.

18 · Perspektiv · Oktober 2012

Børnene bliver fantastiske biblioteksbrugere, spår biblioteksleder Marianne Skou Christensen. De lærer fra 0. klasse selv at låne og aflevere bøger, og den dag, de får deres lånerkort, er en stor dag. På biblioteket kaldes de VIP-lånere og får ikke gebyrer og har ikke erstatningspligt som andre lånere. Det var en af aftalerne, da de to biblioteker gik sammen.

Lang vej til fælles kultur Seks af Aarhus Kommunes 18 lokalbiblioteker er på ti år flyttet sammen med et skolebibliotek – ikke på grund af økonomi, men med et håb om bedre kvalitet.

- Vi har været igennem utrygheden. Hvad med mine kompetencer?

Slår jeg til som folkebibliotekar, når jeg skal forholde mig til at betjene så mange børn? Og kan jeg som skolebibliotekar betjene en voksen låner? Det er en udfordring at slå to forskellige verdener og to forskellige kulturer sammen, og det er en proces, der skal have tid, siger Inge Daugaard, leder af område Nord i Aarhus, der blandt andet omfatter fire kombibiblioteker.

Tre ting er alfa omega for et godt samarbejde: At opstille fælles mål, have en åben dialog om, hvordan man når dertil, og have respekt for hinandens faglighed, mener hun.

- Vi skal ikke kunne det samme alle sammen. Tværtimod gælder det om at udnytte de forskellige fagligheder til at styrke samarbejdet og det tilbud, som kombibiblioteket kan give borgerne.

Reglerne er ikke fulgt med

Bevæggrundene for sammenlægningerne i Aarhus har, ifølge Inge Daugaard, heller ikke været besparelser, men en tro på synergi og bedre kvalitet ved at kunne udnytte lokaler, personale og materialer bedre.

Men der er visse praktiske forhold og traditioner, der spænder ben for synergien.

For eksempel kommer alle folkebibliotekets bøger i Aarhus Kommune skoleeleverne til gode, mens det går lidt trægt den anden vej. Skolebiblioteker deler nemlig ikke materialer, hverken med hinanden eller med andre, og kun til nød med folkebiblioteksbrugerne.

Skole- og folkebiblioteket har hver deres leder, da loven foreskriver, at en skoleleder skal lede skolebiblioteket. Fagligt giver det god mening for lederne at kunne sparre med hinanden, mener Inge Daugaard, men administrativt betyder det, at de to biblioteksformer skal afrapportere udlån og besøgstal hver for sig, hvilket er uhensigtsmæssigt. Inge Daugaard drømmer om fælles materialeindkøb og et fælles it-system.

- Men vi forsøger at lave aftaler, så folkebiblioteket for eksempel køber billedbøger, og skolebiblioteket køber romaner til større børn og så videre med henblik på at udnytte materialeressourcerne bedst muligt.

Et fælles it-system er måske på vej, da bibliotekernes it-system netop nu er i udbud, og mange kommuner sandsynligvis vil vælge samme system til skole-og folkebibliotek. I dag har halvdelen af landets kommuner forskellige systemer til skole- og folkebiblioteket.

Men selv om det er mange ting, der kan justeres, for at gøre det mere smidigt at lægge skole- og folkebiblioteker sammen, så kan Inge Daugaard ikke se nogen grund til ikke at gøre det i forhold til de små biblioteker, fordi hun mener, at det kommer alle borgere i lokalsamfundet til gode.

Oktober 2012 · Perspektiv · 19

Skole og bibliotek

folkebibliotekerne generelt.

- Bibliotekarerne er med fra børn går i vuggestue og børnehave og senere igen i gymnasiet, i studiecentre og på universitetet, hvor vi understøtter forskere og studerende, men i folkeskolen er vi usynlige i mange kommuner. Det er mig en gåde, for det er netop der, eleverne har brug for at lære grundlæggende informationskompetencer, hvilket vi som informationsspecialister og bibliotekarer er eksperter i.

Ligesom lærerne har behov for et løft i forhold til viden om digital formidling. Viden, som vi kan bidrage med.

Pernille Drost er godt klar over, hvad der mange steder spænder ben for samarbejdet. Det handler om faggrænser, hvor begge faggrupper er bange for at miste terræn.

- Men det handler om, at vi kan byde ind med noget forskelligt, som kan styrke eleverne og løfte niveauet i folkeskolen, siger Pernille Drost, der savner politiske visioner i kommunerne.

- Det nytter ikke noget, at det er et samarbejde, der kun er båret af ildsjæle og personlige relationer. Det skal sættes i system og være en politisk beslutning. I rapporten Folkebiblioteket i videnssamfundet er en af pointerne, at folkebibliotekerne skal indgå i partnerskaber med andre institutioner, og hvem er en mere oplagt samarbejdspartner end folkeskolen?

Pernille Drost er irriteret over, at debatten om samarbejde mellem folkeskolen og folkebiblioteket ofte bliver afsporet af diskussionen om, hvem der skal lede hvem, eller lander på, at det skal være et kombibibliotek eller ingenting.

- Vi skal se på indholdet og på, hvor et samarbejde kan være værdifuldt, siger hun, men tilføjer, at hun ikke kan se en skoleleder som leder at et folkebibliotek, fordi det ikke vil være fagligt godt nok.

Når Pernille Drost mødes med kulturminister Uffe Elbæk i efteråret, vil opfordringen til et øget formelt samarbejde mellem folkeskolen og folkebibliotekerne også være på hendes dagsorden.

- Det er en god udnyttelse af hver vores faglighed, og det ville ikke give mening, at der lå både et folke- og et skolebibliotek lige ved siden af hinanden i et lille lokalområde, siger Marianne Skou Christensen.

Elever underviser på biblioteket Højby Skole og Odense Centralbibliotek har i samarbejde gjort eleverne til de kloge i projektet Aktivt medborgerskab i øjenhøjde. Eleverne i 7.-9. klasse underviser ældre borgere på biblioteket i at bruge internet, Dropbox, Google og smartphones. 8. klasses elever underviser de mindre elever i at bruge apps, oprette en profil på Palles Gavebod og giver lettere biblioteksundervisning.

- Vi har givet dem ansvar for deres egen læring og for andres. De unge lærer at formidle og planlægge undervisning og sætte sig ind i nye gadgets. Skolen fik øjnene op for, hvor meget en iPad kan bruges til pædagogiske formål. Bibliotekarerne har været blæksprutter, stillet lokaler til rådighed og planlagt kontakten mellem elever og borgere, siger områdeleder på Odense Centralbibliotek Anne Lauridsen. Hun opfordrer alle biblioteker til at kontakte den lokale skole og kaste sig ud i et samarbejde.

20 · Perspektiv · Oktober 2012

TJEK PENSIONEN PÅ DIN IPAD

Vi ved godt, at det kan være svært at få overblik over din pension.

Derfor har vi udviklet PFA Pensionstjek til iPad. App’en tager dig igennem opsparing, investering og forsikring, og undervejs får du vores kvalificerede anbefaling. Se også hvad andre, der ligner dig har valgt, og lad dig inspirere. Hent Pensionstjek gratis i App Store, og få mere ud af din pension.

Pensionskunden får her gennemgået PFA Pensionstjek før rådgivningsmødet.

Juni 2012 · Perspektiv · 21

DEBATAFTEN

Tekst Anette Lerche Foto Jakob Boserup

Er den fri og lige adgang blot en illusion?

Kommercielle tjenester har på få år ændret mange danskeres vaner og påvirket markedet. Men hvordan skal bibliotekerne forholde sig til det digitale indhold?

D

Diskussionen om, hvordan bibliotekerne skal forholde sig til det hastigt voksende digitale indhold er ikke kun interessant for bibliotekarer. Derfor var der også repræsentanter for forlag og forfattere blandt de 60 tilhørere, der var mødt op for at deltage i Perspektivs debataften om bibliotekerne og det digitalte indhold den 13. september. I denne artikel får du et indblik i debatpanelets syn på bibliotekerne og det digitale indhold.

Lær af musikken

- Digitalisering betyder, at globaliseringen kommer hurtigere end forventet. Jeg har set, hvordan det i musikverdenen betød, at et pladeselskab som EMI gik fra at have 50 ansatte i Danmark til, at man nu skal henvende sig til et kontor i London.

Den udvikling ønsker jeg ikke på bogmarkedet i Danmark, sagde Trine Nielsen, der er områdedirektør i Kulturstyrelsen og i sit oplæg til debatten opfordrede til samarbejde Trine Nielsen tog udgangspunkt i musikbranchens vilkår, som hun har et indgående kendskab til fra sin tid som kommerciel direktør i KODA. - Der findes 28 millioner musiknumre i verden – og abonnerer man på en kommerciel tjeneste som Spotify eller TDC Play, har man nok adgang til mellem 14 og 17 millioner numre. Det kan

22 · Perspektiv · Oktober 2012

være svært at finde rundt i, og hvem skal hjælpe mig? Det er en fornem rolle, som bibliotekerne kan påtage sig. Bibliotekerne skal stå for en form for udvælgelse og kvalitetssikring, og man kan forestille sig, at bibliotekerne vælger at vise dansk materiale eller upcoming musik, eller som Bibzoom, der præsenterer det bedste inden for indisk eller tyrkisk musik, sagde hun i oplægget.

Biblioteket er besværligt

Thomas Angermann, vicebibliotekschef på Gentofte Bibliotekerne, tog fat i spørgsmålet om, hvorvidt begrebet fri og lige adgang overhovedet giver mening.

- Jeg vil gerne præsentere jer for tre hypoteser. Den første er, at vi aldrig har haft fri og lige adgang. Tænk over, hvor besværligt det er at gå på det fysiske bibliotek. Det har tit lukket, og når det er åbent, er der andre mennesker. De laver køer og låner de bøger, man gerne vil låne.

Desuden er der de lokale prioriteringer, der også gør, at der ikke er fri og lige adgang. Summen af alt det betyder, at det fysiske bibliotek er en perfekt forretningsmodel for indholdsleverandørerne, sagde Thomas Angermann.

Næste hypotese handlede om, at fri og lige adgang er et spørgsmål om kompetencer.

- Mere og mere indhold bliver gratis, nettet flyder over med information, og der er kultur alle vegne. Jeg tænker, at den situation kalder på, at borgerne skal have kompetencer for at begå sig i et sådant samfund. Mere end det handler om, at vi skal stille til rådighed.

Og endelig konstaterede Thomas Angermann, at vi er i gang med at bygge industrisamfundets bibliotek, bare digitalt.

Lad os diskutere indhold

Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen, understregede, at han synes, at diskussionen skal handle om indhold. Han tog fat i bibliotekernes rødder, nemlig biblioteksloven, og mindede om, at bibliotekerne skal fremme uddannelse, oplysning og kulturel aktivitet, og at spørgsmålet reelt bør handle om, hvordan bibliotekerne bedst gør det.

- I Bibliotekschefforeningen mener vi, at der skal være fri og lige adgang, og at det ikke skal ske på bekostning af rettighedshaverne, men at vi skal finde en måde at tilgodese begges behov.

Samtidig var Mogens Vestergaard opmærksom på, at der findes et spændingsfelt mellem de kommunale muligheder, de statslige ønsker og rettighedshavernes krav på området.

Eksempelvis er det en udfordring, at de fysiske materialer kan vandre på tværs af kommunegrænserne, mens de digitale ikke kan.

I diskussionen af det digitale indhold er der opstået en debat om materialevalget.

- Men fokus må ligge på formidling, udvælgelse og præsentationen. Bibliotekerne har altid været underlagt begrænsninger som økonomi og også krav om at sortere mellem skidt og kanel – og det er ikke kun kvalitet, men også aktualitet og alsidighed, der er kriterierne for materialerne.

Omkring de digitale ressourcer er der behov for andre aftaler end de fysiske, og dermed kan der opstå andre pakker, konstaterede Mogens Vestergaard.

Formidling starter ved materialevalget

For Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost er materialevalget også en del af formidlingen.

- Hvis man som bibliotek har besluttet ikke at købe Fifty Shades of Grey, så skal man også kunne beslutte ikke at købe den digitalt. Jeg er enig i, at det handler om indhold, men bibliotekerne er i fare for at undergrave de argumenter, vi har brugt på ypperste vis for at komme her, nemlig at det handler om indholdet og ikke materialet – fordi vi ikke tager stilling til, hvordan vi vil formidle digitalt.

For Pernille Drost har debatten om, hvorvidt Bibzoom var en konkurrent til det kommercielle marked, været en væsentlig øjenåbner. Det er vigtigt at være opmærksom på hvilken forskel, bibliotekerne gør i forhold til udlån og service. For bibliotekerne skal ikke være det samme som eksempelvis TDC Play. De skal fastholdes som det ikke-kommercielle rum for borgerne.

Til højre: Ved en prøveafstemning viste det sig, at rigtig mange tilhørere er i tvivl om, hvorvidt bibliotekerne skal stille alt digitalt materiale til rådighed.

Til venstres ses debatpanelet, som set fra venstre bestod af Mogens Vestergaard, Thomas Angermann, Trine Nielsen og Pernille Drost.

Debatten fortsætter Interessen for Perspektivs debataften om fri og lige adgang til det digitale indhold på bibliotekerne var stor. De 60 tilmeldte talte – udover bibliotekarer – også repræsentanter fra forlagsbranchen, forfatterne, ophavsretsadvokater med mere.

Panelet bestod af: • Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost • Områdedirektør i Kulturstyrelsen Trine Nielsen • Formand for Bibliotekschefforeningen Mogens Vestergaard • Vicebibliotekschef ved Gentofte Bibliotekerne Thomas Angermann.

På perspektiv.bf.dk fortsætter diskussionen. Et af diskussionens omdrejningspunkter er, hvorvidt det er i orden, at der vil være store forskelle mellem de kommunale bibliotekstilbud. Se mere på http://perspektiv.bf.dk/Nyheder_BPR/2012/PerspektivDebat

Oktober 2012 · Perspektiv · 23

Tekst Sabrine Mønsted Foto Martin Dam Kristensen

7

g o d e g run d e t il a t besøge

1

St ud ie bi bl io te ke t på V IA U ni ve r si t y Co lle ge A ar hu s N

Spritnyt bibliotek Arkitekterne bag er Schmidt Hammer Lassen, der har tegnet hele huset som en vindmølle med et atrium i midten og fire »vinger«. I alt 27.000 kvadratmeter.

Biblioteket er cirka 1.000 kvadratmeter.

Bibliotekarernes ønsker var blandt andet, at der skulle være lys og luft, forskelige rum i rummet og forskellige former for arbejdspladser. Det meste blev opfyldt.

2 24 · Perspektiv · Oktober

Panoptikon Indgangen til biblioteket har på den ene side et relativt lavt loft og en lav skranke, der giver et vue ned gennem biblioteket.

Mens der midt i rummet er tre etager op til tagvinduerne, hvor lyset strømmer ind. Et panoptikon, der går igen i alle fire »vinger« af den store campus.

Faglige mødesteder

3

4

Hver uddannelse har sit eget »mødested« – en fagreol i en bestemt farve, hvor de studerende altid kan finde deres pensum. Ud over bøger, har reolerne siddepladser, en opslagstavle og redskaber. På ergoterapeuternes reol står for eksempel en knoglekasse.

– De ergoterapeutstuderende spurgte, om deres redskaber kunne stå på biblioteket, så knoglekassen er ved hånden, når de læser anatomi. Det blev vi rigtig glade for, fordi det fortæller os, at de kan lide at sidde i biblioteket og bruger os, siger Karin Lodberg.

Fire biblioteker i ét Det nye campusbibliotek er en sammenlægning af fire biblioteker: Pædagogisk Bibliotek (tidligere Danmarks Lærerhøjskoles Bibliotek), Sundhedsfagligt Bibliotek (tidligere Danmarks Sygeplejehøjskoles Bibliotek), samt Ergoterapeut- og Fysioterapeutuddannelsernes Biblioteker. Sammenlægningen er sket i forbindelse med, at man har samlet de mellemlange videregående uddannelser i syv professionshøjskoler. For leder af VIA’s bibliotek på Campus Aarhus N og på Campus Randers, Karin Lodberg, har det været en udfordring at forene fire forskellige biblioteker med forskellige samlinger og arbejdskulturer - især i en økonomisk krisetid.

- Vi har ikke fået tilført nye ressourcer, men har skullet skabe en masse nyt og betjene nye brugere ud fra den økonomi og de materialer, vi tilsammen bragte ind i fællesskabet. På trods af, at vi nu betjener uddannelser, der ikke før havde et bibliotek. Pt. er der 5.636 lånere og et forventet udlån på 35.000 udlån om året.

5 Gamle tidskrifter Da de fire biblioteker blev samlet, dukkede en del gammelt materiale op, som personalet følte et ansvar for at sikre, fordi materialet ikke findes andre steder. Meget af det skønnes at være unikt.

For eksempel tidsskriftet Sygeplejersken i fuldstændig udgave tilbage til første årgang fra 1901 samt Jameison: Trends in Nursing History fra 1943.

Bibliotekarerne har lavet en simpel registrering, så titlerne kan ses i netpunkt.dk.

Ingen faste skriveborde

6

De syv medarbejdere har ikke deres eget skrivebord, men hver har et reolfag og en bogvogn til papirer og mapper. De deler tre store skriveborde på fælleskontoret og et projektkontor.

Vejledning i midten

7

Én til to bibliotekarer sidder midt i lokalet og er til rådighed for spørgsmål og vejledning hver dag fra klokken 9 til 15.

- Vores filosofi er, at vi ikke skal søge for de studerende, men lære dem at gøre det, og det er lettere at efterleve, når vi sidder blandt dem og kan gå til og fra, siger Karin Lodberg.

De syv medarbejdere underviser tilsammen cirka 400 timer om året i alt cirka 4.500 deltagere. Og så samarbejder de med gymnasiebibliotekerne.

- De unge er måske nok digitalt indfødte og kan bevæge sig på de sociale medier, men når det kommer til at udarbejde en systematisk litteratursøgning eller vurdere kilderne, har de stadig meget at lære. Jo længere de er kommet, når de møder ind på de videregående uddannelser, jo længere kan vi bringe dem i den digitale dannelse, mens de er hos os, siger Karin Lodberg.

Oktober 2012 · Perspektiv · 25

SUPERTANKER

Bibliotekernes supertankere Et nyt fælles bibliotekssystem er i udbud, og styregruppen for Danskernes Digitale Bibliotek er etableret. To store it-projekter, der vil ændre bibliotekarernes rutiner. Men på hvilken måde?

Tekst Anette Lerche

T

To supertankere har for længst lagt fra kaj. Den ene gigants mission er at etablere et fælles kommunalt bibliotekssystem. Den anden er kendt som Danskernes Digitale Bibliotek.

Men hvor sejler de to hen, hvad har de i lasten, og hvad kommer billetterne til at koste? Det er spørgsmål, der trænger sig på, og derfor inviterede Bibliotekarforbundets it-faggruppe i starten af september til temadag med titlen Hvad sker der med folkebibliotekernes it?

Monopol og besparelse

It-faggruppen havde trukket fulde huse til temadagen, hvor planerne om et fælles it-system blev mødt af en vis skepsis.

For er det ikke farligt at etablere et nyt it-system for at spare penge? Andre er bekymrede for, at man kommer til at etablere et monopol på et område, der allerede er domineret af få leverandører. Flere tvivler på, om systemet bliver ligeså godt som de lokale systemer, bibliotekerne har i dag. Der var dog også tilhørere, der havde positive forventninger. Til den gruppe hører Camilla Sejerøe, der er it- og projektkoordinator ved FaaborgMidtfyn Bibliotekerne: - Der bliver sikkert tekniske problemer, men i princippet tror jeg på, at det er et godt og holdbart produkt, vi får. For det er jo os, der har udbuddet. Selvfølgelig vil der mangle nogle tekniske løsninger, når det går i luften, men det må man tage højde for

26 · Perspektiv · Oktober 2012

undervejs. It-systemet er jo folks primære arbejdsredskab, og det at skifte it-system svarer jo lidt til at tage hakken fra minearbejderen og sige, at nu skal han bruge en skovl.

Vil systemet være godt nok?

Lone Søbye Andersen fra Høje-Taastrup Kommunes Biblioteker er mere skeptisk over for ideen om et stort it-system, som folke- og skolebiblioteker i øvrigt skal være fælles om.

- Jeg er bekymret for, at vi får et system, der kun har basisfunktioner. Mine kolleger vil se det som et voldsomt tilbageslag.

Hun er også bekymret for, at de forventede besparelser ved at indføre et fælles it-system, og som allerede er regnet ind kommunens budget, udebliver.

- Vi risikerer desuden at erstatte et monopol med et andet – nu gør vi det så bare i et fælles udbud, så det er næsten værre. Og selv om der så kommer en ny udbudsrunde om et par år, hvem er så tilbage på det danske marked til at byde ind, hvis de danske leverandører taber det nuværende udbud?

Per Kjær er afdelingsleder i Aarhus

Kommunes Bibliotekers afdeling for innovation, teknologi og kreativitet, og han stod på mål for det fælles kommunale bibliotekssystem til temadagen. For ham er det helt naturligt, at et stort it-system mødes af en vis skepsis.

- Med vores kravspecifikation, som jo har været til høring i kommunerne, sikrer vi, at systemet passer ind i det kommunale landskab og tager højde for Danskernes Digitale Bibliotek.

Vi stiller krav om, at det skal være nemmere og billigere at integrere med nye løsninger og platforme, forklarer han.

Systemet er tænkt sådan, at det skal automatisere så mange procedurer som muligt, så bibliotekarernes tid frigøres til eksempelvis formidling.

Der er mange, der er bekymrede for, om et fælles it-system vil tilgodese lokale behov?

- Vores udgangspunkt var, at systemets kerne skulle være simpel, men den er vokset sig stor undervejs, så jeg tror, at den vil dække langt de fleste behov, vurderer Per Kjær.

I vurderer, at der kan spares tid lokalt ved at indføre et fælles it-system. Men skal der ikke stadig være it-medarbejdere, der kender systemet?

- Der vil selvfølgelig være nogle, der skal arbejde lokalt, men udviklingen og den overordnede drift skal samles i udviklingscentre eller hos leverandøren. De vil have fordelen af hele tiden at arbejde i systemet og vil være gode til hurtigt at løse problemer eller udvikle nyt. Men det vil stadig være sådan, at hvis man for eksempel i Guldborgsund får en god ide og henvender sig til os i Aarhus, så kan vi godt betale for at få udviklet noget sammen, som så skal komme hele fællesskabet til gavn, forklarer Per Kjær.

Monopolbekymringer

Der er bekymring for, at dette udbud skaber et monopol?

- Min vurdering er, at det danske marked med et stort fælles udbud vil få en så stor volumen, at det vil kunne tiltrække både danske og udenlandske leverandører - også når udbuddet skal gentages om nogle år. Men det er klart, at i selve perioden vil det være monopolagtigt.

Der er nogle, der ser det som et problem, at der er et vist sammenfald i persongalleriet mellem det fælles it-udbud og Danskernes Digitale Bibliotek? Kan du forstå den bekymring?

- Jeg kan godt forstå, at man kan se det som lidt sammenspist, for der er personsammenfald, og det er da en kritik, vi vil være opmærksomme på. Lige nu er det en fordel, at der er et sammenfald i persongrupperne mellem det fælles it-system og Danskernes Digitale Bibliotek, så vores projekter ikke laver paralleludvikling. Den struktur, vi lægger op til, kommer til at være demokratisk, og i forhold til arbejdet med tilbagemeldingerne fra kravspecifikationen, så har øvelsen været at finde frem til, hvad flertallet mener, men det betyder ikke, at vi ikke

”It-systemet er jo folks primære arbejdsredskab, og det at skifte it-system svarer jo lidt til at tage hakken fra minearbejderen og sige, at nu skal han bruge en skovl” forsøger at få mindretallets ideer med i udbuddet, forklarer Per Kjær.

Danskernes Digitale Bibliotek

Den anden supertanker - Danskernes Digitale Bibliotek - kommer til at bestå af tre elementer, der kortfattet beskrives således: Data, som er eksempelvis e-ressourcer, anmeldelser, kulturarv og så videre.

Services, som er personalisering, rettighedsstyring, booking, betaling og så videre.

Præsentationsdelen, som er formidling og kanaler for formidling.

Kommunerne kan selv beslutte, hvor meget de vil købe i Danskernes Digitale Bibliotek, fordi en af betingelserne for projektet er valgfrihed. Som udgangspunkt er forventningen, at der bliver tale om at tilbyde en basispakke med forskellige tilkøbsmodeller.

For Camilla Sejerøe er Danskernes Digitale Bibliotek den fiskestang, der skal fiske indhold op og præsentere det for brugerne.

- Oprindeligt så jeg det nok som en hjemmeside, men det gør jeg ikke længere. Det er en oversætter, der gør det muligt at læse de data, der er i brøndene. Du kan også se det som en nøgle, der åbner døre.

Hun vurderer, at det er fornuftigt at gå ind i centrale løsninger, når det handler om at lave en simpel måde for brugerne at logge sig ind i de forskellige platforme og services. (Det, der populært kaldes WAYF, hvilket står for Where Are You From, red.). Hun ser det også som en klar fordel, at man fremover vil forhandle centralt i stedet for lokalt omkring eksempelvis licenser: - Jeg håber meget, at alle kommuner går med, så vi får en større ensartethed i det digitale udbud.

Hvad med os, der ikke har TING?

For Lone Søbye Andersen er det første indtryk af Danskernes Digitale Bibliotek også ændret: - Oprindeligt så jeg det som en fælles platform, som man skulle logge sig ind på, og som ville gøre det lettere for brugerne at bruge de nye medier. Men formålet ser ud til at blive meget

Oktober 2012 · Perspektiv · 27

SUPERTANKER

større. Der er tale om fælles låneregister, og man taler om roller og indkøb og licensstyring. Det lyder på mange måder godt, men jeg er ked af, at man igen ensretter i forhold til systemer og baserer det hele på TING (et open source-baseret community, red.), for det skaber jo et monopol, at man skal have TING, hvis man vil have det fulde udbytte af Danskernes Digitale Bibliotek.

Michael Anker fra Kulturstyrelsen har i de seneste år haft som hovedansvar at forberede Danskernes Digitale Bibliotek fra Kulturstyrelsen. Tidshorisonten siden Danskernes Digitale Bibliotek blev beskrevet i rapporten Folkebibliotekerne i videnssamfundet i 2010 har været lang.

Har udviklingen overhalet Danskernes Digitale Bibliotek indenom?

- Det, der kunne overhale os, var nok TINGtankegangen, men der er ting, der kun kan gøres i fællesskab mellem kommuner og stat.

Kommunalt har man kunnet lave lokale eksperimenter, men et driftsfællesskab kræver en konstruktion som Danskernes Digitale Bibliotek, og det har bibliotekerne ventet på, siger Michael Anker.

Hvad er tidshorisonten for, at brugerne kan opleve Danskernes Digitale Bibliotek?

- I teorien kan man måske allerede præsentere noget fra 1. januar. Det kommer dog fuldstændig an på, hvad man fokuserer på, for du vil ikke kunne gøre det hele på én gang.

”Jeg kan godt forstå, at man kan se det som lidt sammenspist, for der er personsammenfald, og det er da en kritik, vi vil være opmærksomme på” Der er biblioteker, der er bekymrede over, at Danskernes Digitale Bibliotek baseres på TING, så de ikke kan bruge deres eget CMS-system.

- Danskernes Digitale Bibliotek har aldrig været tænkt centralt, men som noget, der skal understøtte det lokale. Man kan jo sagtens bruge sit eget CMS, og det kan så kobles til eksempelvis databrøndene. Men samtidig så fravælger man så også en del af fællesskabet omkring formidlingen. Jeg mener, at platformen er vigtig for den succes, du har med din formidling. I dag er det sådan, at teknikken har begrænset formidlingen.

Hvad kommer Danskernes Digitale Bibliotek til at betyde for brugerne?

- Alt det, som bibliotekerne i forvejen køber, kommer i spil på en helt anden måde. I det fysiske bibliotek kan bibliotekaren se brugeren i en kontekst og formidle ud fra den, og det samme kommer til at ske i Danskernes Digitale Bibliotek. Det, bibliotekaren gør, kan vi systematisere, så den gode formidling, der sker i det fysiske rum, også kommer til at ske digitalt.

Bliver den digitale formidling centraliseret?

- I praksis bliver der nedsat forskellige grupper, som Danskernes Digitale Bibliotek så faciliterer, så der vil ske en centralisering, men man kommer også til at lave lokale systemer, hvor man kan eksperimentere. Danskernes Digitale Bibliotek skal understøtte de lokale behov, og der vil stadig være brug for lokal tilpasning.

Konference NonUsers - flere kunder i butikken?

Kan vi få flere kunder i butikken?

Den fynske ikke-brugerundersøgelse viste, at der er mange potentielle brugere af bibliotekerne.

På en national konference kan du blive klogere på, hvem disse potentielle brugere er, og hvad der skal til, for at bibliotekerne kan konvertere dem til brugere.

Oplev blandt andet Christine Feldthaus, der vil give sit bud på, hvordan bibliotekerne skal appelere til de potentielt nye brugere.

28 · Perspektiv · Oktober 2012

Information og tilmelding: www.odensebib.dk/nonusers

Dato Onsdag d. 28. november 2012 kl. 9.30 - 16.00 Sted Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Pris 750,- kr.

gadgets

Thomas Vigild Fast skribent på gadgets-siderne i Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København - Formand for Dansk Spilråd - Leder af Vallekilde Game Academy - Cand.mag i Musikvidenskab, Datalogi og Computerspil.

Danske biblioteker rykker på brættet Et kaos af brikker og pap, en uoverskuelig optælling og evig slitage – kan man overhovedet udlåne brætspil på et bibliotek? Selvom brætspil i teorien lyder som et kropumuligt udlånsmedie, så fungerer det over al forventning i praksis.

I løbet af 2012 har flere danske biblioteker kastet terningerne og forsøgt sig med udlån af spillene til stor succes hos lånerne. På Blågårdens Bibliotek på Nørrebro i København har man udlånt spil siden april, men også Holbæk og Helsingør har haft spil på hylderne: - Brætspil er et materiale på lige fod med alle andre, og derfor skal de udlånes ifølge biblioteksloven, siger John Holmgaard Ulletved Knudsen Larsen, tidligere spilbibliotekar på Blågårdens Bibliotek, og i dag områdeleder for bibliotekarerne i Frederikssund Bibliotekerne.

- Den mere uformelle forklaring er, at brætspillene er en forrygende analog måde at møde hinanden på, hvor man bliver inspireret, tænker og udfordrer hinanden, siger han.

Blågårdens Bibliotek startede med en udlånssamling på omkring 30 brætspil i april måned, men det største problem var, at udlånet blev så stor en succes, at udlånshylderne konstant var tomme: - Før det har den største udfordring været at komme ud over rampen. At slippe taget som bibliotekar og sige hvorfor ikke?. Mange har peget på, at vi så skal tælle brikker og gennemkatalogisere det hele, men hvorfor? Brug en ølkapsel, hvis der mangler en brik, og flere brætspil er allerede blevet katalogiseret under 79.49, siger han.

Hans bedste råd er at finde en lokal samarbejdspartner som for eksempel en brætspilsklub, og forfremme dem til ambassadører på området. Inspireret af Blågårdens Bibliotek starter også Gentofte snart udlån af brætspil: - Fra november stiller vi vores brætspilssamling ind på reolerne ved siden af bøger om rollespil og computerspil, og vi tror helt klart

interessen er der, fordi brætspil har en høj oplevelsesværdi, siger Lillian Nørgaard Holm, voksen- og ungebibliotekar på Gentofte Hovedbibliotek.

- Vi vil aldrig optælle brikkerne, for hvis der mangler en brik, opfordrer vi blot lånerne til at være kreative og erstatte den med noget andet.

Men gør en manglende brik spillet uspilleligt, så må vi selvfølgelige kassere det. Samtidig vil vi kun vedlægge fotokopier af de originale spilleregler, så disse ikke forsvinder, siger hun.

Gentoftes spilsamling starter også med 30 forskellige brætspil, der hovedsageligt er prisvindende spil til børn og familien såsom Woolfy, Match, Bezzerwizzer og Small World.

Begge understreger, at brætspil ikke blot er anledning til underholdning og hygge med familie og venner, men også kan ses som den fælles pause, brobyggeren mellem generationerne og det magiske rum, hvor alle i familien samles for en stund, slukker de digitale skærme og kigger på hinanden. Og hvorfor ikke gøre det på biblioteket?

Gratis brætspil til bibliotekerne r Er dit bibliotek nysgerrigt ove nyis grat der er så l, tspi bræ for heder at hente, hvis biblioteket deltager i Nordisk Spildag i år. e Se mere om brætspilstilbudden m y.co eda am icg ord w.n ww på

Tips til gode brætspil på biblioteke

rne

Få tips til de bedste og mest tidlø se brætspil til biblioteksbrug her: http://www.bf.dk/Spil/Braet spilTilBibliotekerne

Oktober 2012 · Perspektiv · 29

Leder in spe

Hvad kan skubbe dig mod et lederjob?

66 potentielle ledere mødtes den 5. september for at blive klar på, om ledelse er noget for dem. De er med i Bibliotekarforbundets projekt Leder in spe, der skal få flere med en biblioteksfaglig baggrund til at overveje ledelse. For snart sætter generationsskiftet for alvor ind på bibliotekerne, og mange andre faggrupper vil ikke tøve med at søge lederjobbene. Vi spurgte fire deltagere, hvad der kan skubbe dem mod et lederjob?

Sagt på konferencen: Tekst Sabrine Mønsted Foto Jakob Boserup

Mette Secher Hede

- Som mellemleder skal man både please opad og nedad, hvilket kan være en svær balancegang.

bibliotekar, Randers Bibliotekerne - Jeg skal blive afklaret med, om det er noget, jeg kan blive god til. For jeg synes helt sikkert, at det er spændende. Det er også grunden til, at jeg sagde ja til det her forløb. Jeg håber, de redskaber, vi får, vil gøre det klart for mig, om det er den vej, jeg skal gå. Det tror min leder på, men jeg skal lige have mig selv med. Jeg har været leder for et treårigt projektforløb, hvor jeg blev udfordret på det at være leder og kom i tvivl. Kan jeg for eksempel klare det uden at blive stresset, for jeg er meget engageret. Det er også en udfordring for mig at uddelegere opgaver, og kan jeg blive professionel nok, så ledelse bliver et fag for mig? Jeg mangler noget teori og en ramme at putte min erfaring som projektleder og tillidsrepræsentant ind i. Som tillidsrepræsentant er jeg vant til at servere tingene på en neutral måde, hvor jeg som leder skal være mere direkte.

Simon Brørup bibliotekar, Helsingør Kommunes Biblioteker, Kulturværftet - Forhåbentligt viser der sig en masse muligheder i forbindelse med det her forløb. Jeg vil gerne opleve forskellige typer af ledere og snuse mig frem til, om det er noget for mig, og hvordan jeg i så fald skal være leder. Ledelse som begreb er jo noget, der konstant er under forandring - så er det innovationsledelse, moderne ledelse, forandringsledelse, så skal det være ledelse i knæhøjde og øjenhøjde og så videre. Jeg så gerne, at der var noget rotation i regionerne, så man kunne komme rundt og erfare, hvordan ledelse konkret udføres rundt omkring. Lige nu er jeg teamkoordinator og har måske på den måde kortere vej til ledelsen, forstået på den måde, at jeg sparrer meget med min chef og ad den vej får indblik i ledelse. I bund og grund handler det jo om at skrælle meget væk og skabe dialog og samarbejde og være ydmyg og tillidsfuld. Jeg vil gerne ledelse i mit arbejdsliv, men skal have flere erfaringer både som medarbejder og ved at lære mere om ledelse og tale med forskellige ledere om, hvordan lederjobbet kan udfyldes.

30 · Perspektiv · Oktober 2012

Gode råd

Sagt på konferencen:

• A fprøv dine lederambitioner som teamleder, projektleder eller koordinator • Folkebibliotekerne har brug for ledere, der også har en bibliotekarisk baggrund – fordi man ofte må trække på sin faglige viden, når man læser ledelsesopgaverne • Tag ledelsesuddannelser • Afklar dine ambitioner med hjemmefronten

- Det gør en forskel, om man er leder, eller om man er bibliotekar med en lederopgave!

Jeanette Jensen cand.scient.bibl., Tårnby Kommunebiblioteker - Der er mere fokus på ledelse både i Bibliotekarforbundet og i min egen organisation.

Jeg nævnte selv i efteråret for min ledelse, at jeg godt kunne tænke mig at gå den vej, og det har de taget alvorligt. Jeg har været på to moduler på den offentlige lederuddannelse. Vi er tre på Leder in spe, og vi er to, der skal med på centralbibliotekets før-leder-forløb, som starter i januar. Jeg synes, det er vigtigt, at ledelse bliver taget alvorligt, og jeg tror, at det er godt at kunne snuse lidt til det og gøre sig nogle overvejelser, før man står midt i det. Jeg er forholdsvis afklaret med, at jeg gerne vil ledelse på et tidspunkt i min karriere. De forløb, jeg har været igennem, har været afgørende for, at jeg har kunnet finde ud af og mærke efter, hvad det indebærer at være leder, og om det nu også virkelig interesser mig. Jeg er blandt andet blevet præsenteret for problemstillinger og teori om, hvordan man motiverer medarbejderne og opnår de bedste resultater med de ressourcer, man har. Det, synes jeg, er virkelig interessant.

Michael Linde Larsen litteraturkonsulent, Odense Centralbibliotek - Det skal være sjovt, og jeg skal kunne bevare min faglighed i lederrollen. Det skal ikke bare være et lederjob for indflydelsens skyld. I dag har jeg lederansvar som litteraturkonsulent og projektleder.

Den form for lederskab er sjovt, fordi det er meget fagligt forankret. Jeg vil gerne se konkrete resultater af det, jeg laver, og ikke arbejde med en masse til skrivebordskuffen. Jeg har en klar, faglig mission og et engagement og kunne godt tænke mig at være biblioteksverdenens svar på Ulrik Wilbek og stå på banen med mine kolleger. Men ikke for enhver pris.

Det skal være den rigtige stilling, måske en udvidelse af projektlederstillingen med personaleansvar. Men drømmen er ikke så stor, at jeg for eksempel ville flytte efter det, men jeg er altid nysgerrig efter at lære noget nyt.

Sagt på konferencen: - Når man bliver leder, får man ikke samme feedback som før, så motivationen og energien skal komme fra en selv og ens netværk.

Tjek personaleweb.dk med nyheder og information om personalepolitik.

Oktober 2012 · Perspektiv · 31

STAFETTEN

Solidaritet er kernen For tillidsrepræsentant Aga Daugaard er solidaritet en af de bedste ting ved tillidsrepræsentantrollen. Det er vigtigt, at vi engagerer os i vores forhold på arbejdspladsen.

Tekst Anette Lerche Foto Jakob Boserup

Navn: Aga Daugaard Ansættelsessted: Biblioteket Rentemestervej Titel: Bibliotekar TR siden: 2008 Alder: 61 år

Hvorfor blev du tillidsrepræsentant?

- Vi havde ikke nogen på det tidspunkt, og da jeg hidsede mig op over det, sagde kollegerne: »Fint, du er valgt«. Men jeg mener faktisk, at det er vigtigt, at arbejdspladsen har en tillidsrepræsentant.

Hvor gør du som tillidsrepræsentant en forskel?

- Det er vigtigt, at når vi står over for nye beslutninger eller ændringer, så er der én, der kan holde fast i eller huske ledelsen på, at den her – den går ikke. Det giver en vis vægt, når det er tillidsrepræsentanten, der siger det.

Et spørgsmål fra Lisbeth Ramsgaard Carlsen, tillidsrepræsentant ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus University Library, der havde stafetten i sidste nummer: »Hvordan gik det på Rentemestervej, hvor I samlede bibliotek og borgerservice og flyttede ind i et nyt bibliotek. Fik du nye arbejdsopgaver, og hvordan forløb forandringerne?« - Det var det gamle Ørnevej/Lærkevej og så det gamle Bispebjerg Bibliotek, der blev samlet. I forvejen var vi en slags enhed med fælles leder, men det kom bag på os, at processen med at blive til én enhed er så langvarig, uanset hvor godt man kender hinanden. Man har kanter, der skal slibes, og man skal omfordele arbejdsopgaverne. Vi havde forskellige måder at gøre tingene på. Vi troede, at vi kendte hinanden godt, og det gjorde vi også som personer, men ikke som arbejdskammerater.

32 · Perspektiv · Oktober 2012

Generelt skal man være opmærksom på, at sådan en proces tager længere tid, end man umiddelbart ville tro.

Opstod der organisationsændringer som følge af sammenlægningen?

- Ja, og dårligt nok var vi flyttet, så kom der ny struktur igen. Vi åbnede det nye hus i maj 2011. Første struktur kaldte vi Kulturdiagonalen, hvilket dækkede over Bispebjerg og Lærkevej Bibliotekerne, Kulturhuset i Nordvest, børnekulturhuset Sokkelundlille og en del små huse. De fleste ubemandede. Dertil kom Kulturhuset Indre By. Derfor »diagonalen«. I januar i år blev vi yderligere sammenlangt med Brønshøj, hvilket blandt andet dækker over Brønshøj, Husum og Tingbjerg bibliotekerne. Sådan blev vi til KulturNord.

Har det været en forandring at få borgerservice ind?

- Det var meningen, at bibliotekarerne skulle være en del af borgerservice. Men fordi huset er på tre etager, så viste det sig, at det var umuligt. Så det er kun kontorpersonalet, der arbejder med borgerserviceopgaverne.

Hvordan oplever du klassiske tillidsrepræsentantopgaver, som for eksempel at forhandle tillæg?

- Det har jeg faktisk ikke prøvet mere end én gang. Biblioteket skulle på grund af kulturhuset holde åbent hver weekend. Altså lørdag og søndag. Det blev til et slags kompromis med, at kun stueetagen var tilgængelig i ydertider.

Den lokale aftale i København var kun til klokken 21.

Hvordan oplever du sådanne forhandlinger?

- Jeg ville ønske, jeg havde mere erfaring. Forbundet har en fantastisk grunduddannelse, men man skal bruge den jævnligt og mere, end der er behov for på de mindre arbejdspladser. Heldigvis har vi i København en fællestillidsrepræsentant, vi kan trække på.

Hvad er det bedste ved at være tillidsrepræsentant?

- For mig er det nok begrebet solidaritet. Jeg er ikke polak for ingenting.

Har du et spørgsmål til en anden tillidsrepræsentant?

- Jeg vil gerne give stafetten videre til Michael Lindal Andersen, der er tillidsrepræsentant i Helsingør. Jeg vil gerne høre om, hvordan de håndterer deres udvidede åbningstider, og hvordan de sikrer en ordentlig bemanding. Jeg vil også gerne høre om deres tillæg.

I denne stafet sætter Perspektiv fokus på tillidsrepræsentanternes rolle. I næste nummer sendes stafetten videre til Michael Lindal Andersen.

Privatgruppens generalforsamling 2013 Privatgruppen i Bibliotekarforbundet afholder generalforsamling

lørdag den 19. januar 2013.

Eventuelle forslag til vedtægtsændringer skal være Bibliotekarforbundet i hænde senest den 15. november 2012. Du kan finde Privatgruppens nuværende vedtægter på http://www.bf.dk/DitFag/Ansaettelsesgrupperne/Privatgruppen/PG-vedtaegter.aspx).

I forbindelse med generalforsamlingen vil der blive budt på brunch samt afholdt medlemsmøde. Nærmere program udsendes til Privatgruppens medlemmer i starten af december, men sæt allerede nu kryds i kalenderen lørdag den 19. januar kl. 10 -13.

Låner i et elektronisk spil kegler Temadag d. 22. november i Odense ved DF’s Forum for Registrering og fabita tilmelding og info via DF’s hjemmeside www.dfdf.dk

Oktober 2012 · Perspektiv · 33

gadgets

Thomas Vigild Fast skribent på gadgets-siderne i Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København - Formand for Dansk Spilråd - Leder af Vallekilde Game Academy - Cand.mag i Musikvidenskab, Datalogi og Computerspil.

Årets bedste brætspil er kåret Der uddeles årligt tre brætspilspriser i Danmark: den kritikerbaserede Guldbrikken, den forhandlerbestemte fra Legetøjsbranchens Fællesråd og den brugerbestemte fra boghandlerkæden Index Retail.

Resultaterne af alle tre konkurrencer blev: Tilt Lords of Waterdeep

Tactilo Loto

A la Carte

Guldbrikken Bedste børnespil: Tactilo Loto Bedste hovedbrud: Tilt Bedste familiespil: A la Carte Bedste voksenspil: Africana Juryens specialpris: Lords of Waterdeep Juryens digitale specialpris: Magic 2013: Duels of the Planeswalkers til iPad.

Africana

Legetøjsbranchens Fællesråd

Magic 2013

Årets Børnespil: Rasmus klump på dybt vand Årets Familiespil: A-Å Junior

A-Å Junior

Årets Voksenspil: LOGO Spillet Rasmus Klump

Index Retail Årets spil for børn: Vildkatten Master Årets familiespil: Bezzerwizzer Familie Plus Årets voksenspil: TimeOut Quiz TimeOut Quiz

Vildkatten

Bezzerwizzer Familie Plus

Nyt gratis brætspilsmagasin – også til bibliotekerne Hvilke spil er bedst til hygge i efterårsferien, hvordan vinder man hver gang i Matador, og hvad er historien bag terningen? Sådan lyder blot nogle af overskrifterne i et nyt gratis familiemagasin, der kun omhandler brætspillet og dets verden. Det danske magasin hedder Brikker&Bræt, og fås i butikker som Bog & Idé, Arnold Busck, Bøger & Papir, Toys’R’Us samt mindre, selvstændige forhandlere af brætspil: - Vores mål med Brikker&Bræt er at skrive om alt det sjove og overrumplende ved brætspil, så familierne ikke sidder og tærsker langhalm på klassikere som Trivial Pursuit eller Ludo. Der er så mange fantastiske, originale brætspil derude, som forbrugerne aldrig har hørt om. Madspil, hvor man sidder med små kasseroller. Krimispil, hvor man skal lytte sig frem til hvem, der er morderen. Herlige børnespil, hvor ungerne virkelig lærer noget nyt, siger Kim Dorff, der er chefredaktør på det nye gratis magasin.

Ifølge chefredaktøren kan også danske biblioteker få tilsendt gratis eksemplarer af magasinet, og man kan bestille dem portofrit på linket http://tinyurl.com/cb8pat6 Læs hele første nummer af Brikker&Bræt online på på www.brikkerogbræt.dk 34 · Perspektiv · Oktober 2012

5 ØMME PUNKTER De fleste får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Her er fem ømme punkter at arbejde med, når I vil skabe god fysisk trivsel på arbejdspladsen.

1

Hold kroppen i gang. Det er ikke farligt at bruge de muskler, der gør ondt. Tværtimod. De får det bedre af at blive brugt.

2

Det nytter at forebygge. Organiser arbejdet, indret arbejdspladsen, instruer hinanden og brug hjælpemidler – også når det ikke gør ondt. Så kroppen bruges fornuftigt.

3

Lav øvelser. Få minutters træning tre gange om ugen kan være nok. Træn gerne sammen med nogle kolleger.

4

Skab balance mellem job og krop. Det kan gøre ondt, hvis jobbet stiller større krav, end kroppen kan klare. Balancen skabes ved at justere opgaverne og styrke kroppen.

5

God fysisk trivsel er et fælles ansvar. Aftal med ledelse, kolleger og arbejdsmiljørepræsentant, hvordan I sammen forebygger og håndterer smerter i muskler og led.

Bevæg dig ind på jobogkrop.dk Oktober 2012 · Perspektiv · 35

Tekst Sabrine Mønsted

?

Etisk kodeks for bibliotekarer

Tre spørgsmål til

Tine Jørgensen Skal bibliotekarer og informationsspecialister have et fælles etisk kodeks, som IFLA (International Federation of Library Associations) opfordrer til?

- Jeg tror ikke, det kan lade sig gøre at lave et globalt etisk kodeks. Der er stor forskel på de udfordringer, som bibliotekarer og informationsspecialister i forskellige dele af verden oplever. I udviklingslandene har nettet åbnet en dør til ytringsfrihed og informationer, og jeg mener, at et land som Kina, hvor regeringen udøver censur på for eksempel bestemte søgninger i Google, har et kæmpe etisk problem. Men i et land som Danmark er ytringsfrihed og demokrati naturligt og skrevet ind i lovgivningen. Tanken med overordnede etiske regler for bibliotekarer er sympatisk, men urealistisk, netop fordi vi har så forskellige vilkår. Vi aflægger jo heller ikke, som læger eller sygeplejersker gør, et løfte. Det er historisk set ikke en del af vores fag. Ytringsfrihed og fri og lige adgang til information er vigtig, og vi skal konstant have debatten om etik, men ikke som fælles regler.

Hvis ikke du taler for et internationalt kodeks, bør lokale arbejdspladser så have et etisk kodeks?

- Det er fornuftigt at tænke over, hvordan man vil drive sin arbejdsplads, men det er også en udfordring at opstille fælles etiske regler. De fleste arbejdspladser har allerede nogle værdier, som man som ansat kan agere efter, og meget af det står allerede i den danske lovgivning såsom ligestilling, ytringsfrihed og så videre. Vi skal passe på, at det ikke bliver regler for reglernes skyld.

Du er ansat som projektleder i virksomheden IBM, har I et etisk kodeks?

- Der er et sæt retningslinjer, som vi skal følge, og alle ansatte bliver hvert år trænet i disse, hvor vi forholder os til eksempler på, hvad vi må og ikke må - for eksempel, hvordan vi lader information være tilgængeligt. Så primært handler det om regler for vores arbejde, men IBM har også et værdisæt, der for eksempel handler om diversitet - altså at der skal være plads til alle uanset køn, seksuel eller religiøs orientering eller handicap.

På IFLA’s møde i Helsinki i august 2012 godkendte de internationale biblioteksorganisationer et etisk kodeks for bibliotekarer og informationsspecialister. I Danmarks Biblioteker nummer 6, 2012 opfordrer konstitueret stadsbibliotekar for Odense Centralbibliotek, Kent Skov Andreasen til, at vi i Danmark også udarbejder et fælles etisk kodeks for bibliotekarer. I Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse er konklusionen klar. Bestyrelsen vil ikke vedtage et etisk kodeks på hele standens vegne, da etik er op til den enkelte bibliotekar. Der kan også være forskellige regler på ens arbejdsplads, alt efter om man er folkebibliotekar, statsansat eller arbejder i en privat virksomhed, hvor der er fortrolige dokumenter, der skal håndteres.

- Det giver ikke mening at give bibliotekarerne et fælles etisk værdisæt. At være bibliotekar er en uddannelse, ikke et kald, og jeg synes ikke, arbejdsgiverne skal blande sig i medarbejdernes etiske værdier. Det må i stedet være op til bibliotekerne at udarbejde etiske værdier for arbejdspladsen, sagde Pernille Drost på hovedbestyrelsesmødet.

- Guidelines på et område kan være okay, men så overordnede regler hænger absolut ikke samme med virkeligheden. Bibliotekarer har ikke et generisk fællesskab. Vi er ikke født af samme moder, pointerede Marie Ulletved Holmegaard.

- Det meste står allerede i dansk lovgivning, og etik er en personlig sag. Det er forskelligt, hvad vi mener, er etisk korrekt, supplerede Peter Brandsborg.

I IFLA’s oplæg står der, at det er regler, der aldrig kan og skal efterleves af alle bibliotekarer, og så er det jo regler bare for reglernes skyld, sagde Matthias Eiriksson, da emnet blev diskuteret på hovedbestyrelsesmødet.

For ti år siden var samme diskussion oppe at vende i Bibliotekarforbundet, og også her var resultatet, at Bibliotekarforbundet ikke går ind for et fælles etisk kodeks for bibliotekarer.

BF’s hovedbestyrelse Perspektiv bringer i hvert nummer udvalgte noter fra hovedbestyrelsens møder. Se hele referatet fra mødet på www.bf.dk

Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33 Tlf. P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk

36 · Perspektiv · August 2012

Næstformand: Søren Kløjgaard Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30 Tlf. P: 21 71 31 88 E-mail: skl@aarhus.dk

Anita Dürkop Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00 Tlf. P: 26 85 43 95 E-mail: atho@grevebib.dk

Jette Fugl Det biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, KU Tlf. P: 60662581 E-mail: jettefugl2@gmail.com

Line Frølich Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 42 00 E-mail: lfrl@sonderborg.dk

Marie Ulletved Holmgaard Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com

Bibliotekarforbundet har markeret sig i forårets debat om e-bøger i medierne. Blandt andet har Pernille Drost optrådt i et længere interview i Berlingske Tidende, der efterfølgende har givet mange reaktioner.

I hovedbestyrelsen følger man debatten, der kun lige er startet, fordi den reelt handler om, hvordan og hvor meget bibliotekerne i fremtiden skal give adgang til de digitale materialer med et budget, der de fleste steder ikke bliver større.

Perspektiv afholdt et debatmøde den 13. september 2012 med overskriften: »Skal bibliotekerne give fri og lige adgang til de digitale materialer?« Der var over 60 fremmødte, og Pernille Drost var en af de fire paneldeltagere i selskab med vicebibliotekschef i Gentofte, Thomas Angermann, formand for Bibliotekschefforeningen, Mogens Vestergaard samt Kulturstyrelsens nye områdedirektør for biblioteks- og medieområdet, Trine Nielsen. Læs mere om debatten på side 22.

HB NOTER

E-bøger til debat

Besøg i TR-kollegierne Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost har været rundt i alle Bibliotekarforbundets TR-kollegier de fem regionale og de tre statslige - for at diskutere Bibliotekarfor-bundets fremtid. De har oplevet stor forståelse for hovedbestyrelsens beslutning om at arbejde mod et administrativt samarbejde, blandt andet fordi prognoserne for forbundets økonomi i de kommende år taler deres tydelige sprog. De oplevede også en tilkendegivelse fra tillidsrepræsentanterne om, at det er den fagpolitiske interessevaretagelse, der er den vigtigste.

- Der var en positiv stemning og stor tiltro til formanden og hovedbestyrelsen til, at beslutningen er taget på et fornuftigt grundlag, sagde Jette Fugl, der sammen med Pernille Drost deltog i mødet med de tre statslige TR-kollegier.

Spørgsmålene fra tillidsrepræsentanterne lød blandt andet: »Hvis det ender med en fusion, hvilke forbund kan man så forestille sig at fusionere med?« og »Hvorfor går man ikke i første omgang efter en fusion?« Hovedbestyrelsen håber at få mandat på årets generalforsamling til at afsøge markedet for et administrativt samarbejde, og først efter at have fået mandatet vil hovedbestyrelsen begynde at se på mulighederne for administrative samarbejdspartenere. Og kun i tilfælde af, at et administrativt samarbejde ikke kan give den ønskede økonomiske gevinst, vil hovedbestyrelsen gå videre med at afsøge mulighederne for en fusion.

Afgørende er dog, at en fusion ikke sker uden en medlemsbeslutning på en ny generalforsamling.

11.10 Kim Jesper Josefsen Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kimjosefsen@gmail.com

11. oktober mødes Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost med kulturminister Uffe Elbæk, hvor hun talte med ham om samarbejdet mellem skole- og folkebiblioteker, og hvordan det kan styrkes.

Tine Jørgensen IBM Danmark Tlf. P: 51 92 00 37 E-mail: tinejoergensen.db@gmail.com

Matthias Engberg Eiriksson DONG Energy Tlf. P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com

Pia Olsson Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter Tlf. A: 35 86 02 20 Tlf. P: 35 43 64 65 E-mail: piaolsson1@gmail.com

Peter Brandsborg Vesthimmerlands Biblioteker Tlf. 99 66 85 10 E-mail: pbr@vesthimmerland.dk

Rasmus Bahnsen Studenterobservatør Tlf. 30 22 87 12 E-mail: rasmusbahnsen@hotmail.com

August 2012 · Perspektiv · 37

JOB OG KARRIERE

Opslag af stillinger i det offentlige Bibliotekarforbundet Lindevangs Allé 2 T: 38882233 E: bf@bf.dk www.bf.dk Ekspedition: mandag-fredag kl. 9-15

Bruno Pedersen Forhandlingschef T: 38 38 06 10 bp@bf.dk

Karin V. Madsen Chefjurist T: 38 38 06 16 kvm@bf.dk

Lone Rosendal Specialkonsulent T: 38 38 06 15 lr@bf.dk

Helle Fridberg Specialkonsulent T: 38 38 06 12 hf@bf.dk

Ulla Thorborg Specialkonsulent T: 38 38 06 17 ult@bf.dk

Det er et grundlæggende krav ved besættelse af stillinger i det offentlige, at stillingen skal besættes med den ansøger, der efter en samlet vurdering må anses for bedst kvalificeret til den konkrete stilling. For at dette skal kunne lade sig gøre, må myndigheden effektivt søge at tiltrække et bredt felt af ansøgere. Derfor skal en ledig stilling opslås på en måde, der er egnet til at gøre potentielle ansøgere bekendt med stillingen. Derudover er det et krav, at der gives en rimelig frist til at indgive en ansøgning, som udgangspunkt ikke mindre end 14 dage. Endelig skal egnede ansøgere indkaldes til en samtale.

Ovenstående er for nylig præciseret i en udtalelse fra Folketingets ombudsmand i anledning af en konkret sag om ansættelser i overborgmester Frank Jensens sekretariat på Københavns Rådhus. (Udtalelsen 2010 20-4 kan findes på www.ombudsmanden.dk).

Hvor skal stillinger slås op?

Det afhænger af det konkrete job, hvilke medier der er bedst egnede.

Elektronisk opslag, for eksempel på kommunens hjemmeside, er i dag udbredt, men bør suppleres med opslag i trykte medier, for eksempel relevante fagblade. Ombudsmanden fandt dog i den konkrete sag fra København ikke anledning til at kritisere, at der kun var

anvendt elektroniske opslag. Det er desuden et krav, at stillinger i det offentlige lægges på www.jobnet.dk.

Internt opslag En ledig stilling kan ikke annonceres alene ved internt opslag, da et sådant opslag ikke er bredt nok til at sikre, at potentielle ansøgere bliver bekendt med opslaget.

Internt opslag bruges dog også som betegnelse for den situation, hvor myndigheden giver medarbejderne mulighed for at afgive ønsker om at rokere til en ledig stilling. Disse ønsker kan så indgå i ledelsens vurdering af, om den ledige stilling skal opslås, eller om ledelsesretten skal anvendes til at rokere medarbejderne og opslå en anden eventuel ledig stilling. Medarbejdere, der er tidsbegrænset ansat, kan søge og rokere internt på lige fod med fastansatte, men de vil fortsat være tidsbegrænset ansat i den stilling, som de eventuelt rokeres til. Herefter skal stillingen slås op, og den tidsbegrænset ansatte kan så vælge at søge stillingen.

Undtagelser Vikariater af kortere varighed kræver ikke offentligt opslag. »Kortere varighed« forstås normalt som en periode på op til omkring tre måneder. I staten er der dog i 2010 givet mulighed for, at vikariater på op til et år kan besættes uden opslag.

Opslag af stillinger indenfor Det sociale kapitel, for eksempel fleksjob og job med løntilskud, skal ikke slås op.

Karin V. Madsen

Niels Bergmann Udviklingskonsulent/ Web-koordinator T: 38 38 06 32 nb@bf.dk

Husk...

Nanna Berg Karriere- og udviklingskonsulent T: 38 38 06 13 nbe@bf.dk

at der skal foretages valg/genvalg af tillidsrepræsentant og suppleant her i efteråret med virkning fra 1. januar 2013 på de kommunale og regionale arbejdspladser. Du har derfor mulighed for selv at stille op.

38 · Perspektiv · Oktober 2012

du er ansat i løntilskudsjob, er du ansat på overenskomstvilkår som andre bibliotekarer og ! Når har samme rettigheder og pligter, dog får du ikke overenskomstmæssig løn. Det betyder imidlertid, at du optjener anciennitet. Du skal også have indbetalt pension efter den aktuelle arbejdstid og den løn, du ville være berettiget til, hvis ikke der var et lønloft. I virksomhedspraktik udbetales der ikke løn, da du ikke er ansat og dermed omfattet af de regler, som gælder for lønmodtagere og overenskomst.

Dog er du omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Her optjener du altså ikke anciennitet.

Lone Rosendal

VIDSTE DU AT… med den seneste reform af efterlønnen med stigende efterlønsalder, vil det være muligt for nogle medlemmer at have en tidligere pensionsalder end efterlønsalderen. Eksempelvis kan man have ret til at gå på pension som 60-årig, men først have ret til at få efterløn som 63-årig. I de tilfælde er det faktisk muligt først at gå på pension og dernæst gå på efterløn, så længe man stadig overholder de krav, der er til at gå på efterløn, som lyder: • Du opfylder rådighedskravet, det vil sige du er i stand til at påtage dig et fuldtidsarbejde, men du kan godt nøjes med at arbejde på deltid, også selvom det er meget få timer om ugen, eller være jobsøgende, så længe du ikke helt træder ud af arbejdsmarkedet.

• Du opfylder arbejdskravet, det vil sige at du inden for de sidste tre år før du går på efterløn har arbejdet mindst 1.924 timer som fuldtidsforsikret og 1.258 timer som deltidsforsikret.

I det konkrete eksempel vil personen kunne arbejde til vedkommende er 61 år på fuld tid (arbejdskravet opfyldt).

Herefter kan vedkommende være to år på pension samtidig med enten der efter at søge arbejde eller arbejde på deltid, og gå på efterløn som 63-årig.

?

MEDLEMMERNE SPØRGER

Jeg har som ledig været i løntilskud og virksomhedspraktik på to forskellige folkebiblioteker og har nu fået tilbudt fast stilling på et bibliotek i Jylland. Kan jeg tælle ansættelserne i løntilskud og i virksomhedspraktik med i min anciennitet?

?

OK13 - Tidsterminer

På det kommunale område er der nu endelig aftalt tidsplan for, hvornår overenskomstforhandlingerne skal foregå.

Den 6. december udveksles alle krav mellem KTO og KL, hvor KTO har samlet alle organisationernes krav, herunder AC’s og Bibliotekarforbundets krav.

Forhandlinger påbegyndes herefter fra den 12. december, og såvel AC som Bibliotekarforbundet skal have været til første forhandlingsmøde den 21. januar 2013.

KTO-forhandlingerne forventes at slutte senest den 15. februar 2013, mens de enkelte organisationers forhandlinger skal være afsluttet senest den 28. februar 2013.

På det regionale område forhandles der tilsvarende, men med en uges forskydning i forhold til de kommunale forhandlinger.

På det statslige område forhandles der fortsat om en endelig tidsplan.

Bruno Pedersen

Helle Fridberg

Oktober 2012 · Perspektiv · 39

W WW

DELDINVIDEN

Tekst Kirsten Lund Formidlingschef, Koldingbibliotekerne

»Hvem har slået Eskild ihjel?« - Innovativ mobilformidling af krimien Koldingbibliotekerne har udviklet »Stol på Ingen!«, som er en ny app, der fungerer som en digital krimihistorie, der udspiller sig i Koldings gader i 1597. Med app’en kan brugerne deltage som detektiver i krimigåden ved at bevæge sig rundt til 12 historiske steder i Kolding bymidte og undervejs finde frem til sporene i en mordgåde.

WWW.

Formål

DELDINVIDEN .DK

Formålet med projektet har været at eksperimentere med nye formidlingsformer ved at kombinere krimigenren med nye digitale muligheder. Samtidig har det været et ønske at inddrage brugerne på mere aktive, legende og lærende måder i selve oplevelsen og at flytte aktiviteten udenfor de vante fysiske rammer i biblioteket. Endelig har det været væsentligt at bruge projektet til at skabe kompetenceudvikling for bibliotekspersonalet, så der kunne opnås nye erfaringer og færdigheder inden for digital mobilformidling.

Krimien er udviklet af Koldingbibliotekerne i samarbejde med Kolding Stadsarkiv og dramaturg Jakob Knudsen og følges af forsker ved Københavns Universitet, Kjetil Sandvik.

Smartphones er mange brugeres førstevalg

Smartphones er i stigende grad mange brugeres førstevalg for adgang til viden, information og oplevelser. Derfor har Koldingbibliotekerne i de senere år haft et særligt fokus på mobil formidling og mobile teknologier og har arbejdet med dette i to faser.

I første fase har fokus været på, at alle medarbejdere skulle have en smartphone, lære funktionaliteten og kunne guide bibliotekets brugere i at bruge en smartphone. I denne fase blev der også udviklet en mobil udgave af Koldingbibliotekernes website og senere en biblioteks-app, så brugerne kunne få adgang til at søge og bestille materialer via deres mobile enheder.

I anden fase har vi sat fokus på mobil kulturformidling. Vi indledte derfor et samarbejde med Kolding Stadsarkiv og besluttede, at vi i fællesskab ville lave en historisk byvandring i Kolding, hvor brugerne får mulighed for at bruge deres 40· Perspektiv · Oktober 2012

smartphone til at få viden og oplevelser på deres vandring gennem byen.

At udfordre klassiske genrer

Byvandringen skulle imidlertid ikke være i klassisk form med en person, der guider, eller foldere og brochurer, som man kan læse i på turen. Det skulle være en form, som ville gøre turen sjovere, involvere brugerne, være mere legende og samtidig give viden og information.

Krimien blev valgt som genre. Krimien er en klassisk genre, som er populær blandt mange af bibliotekets brugere. Vi kender krimien fra film, bøger og spil, men hvorfor ikke udfordre krimigenren, og gøre brugerne aktivt deltagende i krimihistorien samtidig med, at de får historisk viden og indsigt? Vi ville gøre brugerne til aktivt deltagende detektiver i en fiktiv krimihistorie, der blev sat ind i en historisk ramme i Kolding by.

Vi indledte derfor et samarbejde med dramaturg Jakob Knudsen, som har kompetencer inden for dramaturgien samt for nye mobile teknologier, som kan bruges til formidling og læring.

Vi designede et projekt, hvor vi ville udvikle en ny app, som eksperimenterer med nye formidlingsformer ved at kombinere krimigenren med augmented reality og lokationsbaseret teknologi.

Augmented reality kan oversættes til »forstærket virkelighed«, og dækker over, at teknologien tilføjer den virkelige, fysiske verden et nyt lag, som bliver synligt gennem for eksempel smartphones - og som giver mulighed for at se ting på nye måder.

Ved at anvende lokationsbaseret teknologi kunne vi tilknytte forskelligt indhold til konkrete geografiske steder i Kolding by.

Læs mere om Del Din Viden på perspektiv.bf.dk

Lokationsbaseret teknologi betyder, at man via smartphonens indbyggede GPS-funktion kan drage fordel af, at man ved, hvor personen befinder sig geografisk.

I praksis betyder det, at når brugeren bruger app’en og holder sin smartphone op, kan hun se en række puslespilsbrikker, som hver især er knyttet til en konkret geografisk destination i Kolding by. Hvert sted har tilknyttet fem »spillekort«, som giver brugeren mulighed for at få kendskab til forskellige spor i krimigåden.

Byens rum som spillebræt

Byrummet med dets nye og gamle huse fungerer som et spillebræt for krimifortællingen. Fortællingen udfolder sig i kraft af brugerens fysiske vandring gennem byen og de valg, der træffes undervejs.

Vigtige historiske lokationer sættes i spil med historiske personer og begivenheder, fiktive krimispor og handlinger. Disse danner de forskellige spilfelter (Points of Interest, PoI), der samlet set bliver til fortællingen om Koldings historie i renæssancen.

Ved at besøge spillefelterne opleves krimihistorien i en historisk ramme, og der gives en anderledes og engagerende introduktion til Kolding by. »Stol på ingen!« er med andre ord blevet en »on location«-krimi, hvor Koldings renæssancehistorie iscenesættes i byens rum gennem inspiration fra spil og via mobile medier, augmented reality og lokationsbaseret teknologi.

Brugeren som detektiv

Når brugeren på denne måde går rundt i Kolding by, bliver hun efterhånden klogere på det plot, der har udspillet sig.

Smartphonen fungerer som en slags lup for at finde de spor, der er lagt ud. Sporene kan være breve, film, sange med mere.

Alt sammen indhold, som giver et hint om, hvad der er foregået.

Brugeren får efterhånden en ide om, hvem morderen i krimien er, og når hun vil, kan hun stemme på, hvem hun tror, det er.

Resultatet af afstemningen kan desuden følges på en tilknyttet Facebookside.

Brugeren er aktiv, flytter sig fysisk rundt i byen, forholder sig til historiske steder og fiktive spor og får levendegjort historiske personer fra perioden, som er gjort til hovedpersoner i krimien.

Brugeren bliver med andre ord til detektiv i krimien.

Intern kompetenceudvikling

I udviklingsarbejdet har det været vigtigt, at det bibliotekspersonale, som deltog i projektet, skulle være med til at producere app’en og dermed opnå nye digitale kompetencer til at arbejde med mobil kulturformidling fremover.

Derfor blev projektet organiseret således, at dramaturg Jakob Knudsen stod for dels at vælge de mest hensigtsmæssige

Del Din Viden er dit faglige forum for videndeling med kolleger og fagfæller.

it-værktøjer til produktionen og dels at skrive selve krimihistorien med input fra bibliotekspersonalet.

Dernæst skulle han gennemføre en række workshops, hvor projektmedarbejderne blev undervist i, hvordan de skulle bruge it-værktøjerne til at producere krimien.

At dele udviklingsprocessen kan også være god PR

Helt fra starten i projektet valgte vi at etablere en åben Facebookside for projektet, som skulle give alle mulighed for at følge og kommentere projektet.

Man har kunnet se små videoklip, som er blevet optaget under udviklingsprocessen, fotos og snapshots fra forskelligt indhold, der er blevet produceret til app’en med mere.

Derudover fungerer Facebooksiden også som en intro til dem, der skal ud og prøve app’en.

Facebooksiden kan findes på http://facebook.com/Stolpaaingen.

Nåede vi det, vi ville?

Ja, vi gjorde. Projektet har givet spændende indsigt i, hvordan ny teknologi kan skabe helt nye formidlingsformer og skabe kompetenceudvikling for bibliotekspersonale. Herudover har projektet vist, at en klassisk og populær genre som krimien kan tage en form, der inddrager brugerne på mere aktive, lærende, og legende måder.

Projektet har også givet interessante erfaringer med at bruge sociale medier i udviklingsprocessen helt fra starten og dermed skabt god kommunikation og PR for et projekt over en længere periode.

Endelig er der skabt solide erfaringer med at arbejde med digital mobilformidling, som vil blive brugt i nye formidlingsaktiviteter. I øjeblikket arbejder vi på et nyt projekt, hvor vi bygger videre på erfaringerne og eksperimenterer med augmented reality-teknologien i det fysiske biblioteksrum.

Hvis du vil prøve at være detektiv i »Stol på ingen!«

Hvis du vil prøve app’en, anbefales det, at du starter med introduktionen her: http://stolpaaingen5.koldingbib.dk Her findes en introduktion til selve krimihistorien og anvisninger på, hvordan man henter app’en ned på sin smartphone.

God fornøjelse!

(Forkortet af redaktionen)

Oktober 2012 · Perspektiv · 41

W WW

resumeer fra del din viden

DELDINVIDEN

Af Kirsten Lund Formidlingschef, Koldingbibliotekerne 26. september 2012

Læs artikel på side 40

»Hvem har slået Eskild ihjel?« - Innovativ mobilformidling af krimien Med udgangspunkt i augmented reality og lokationsbaseret teknologi udfordres den klassiske krimi som genre og sætter brugeren i centrum på en lærende, sjov og legende måde. Koldingbibliotekerne har udviklet »Stol på Ingen!«, som er en ny app, der fungerer som en digital krimihistorie, der udspiller sig i Koldings gader i 1597. Brugere kan downloade en såkaldt Layar app til deres smartphone, søge efter »Stol på Ingen!«, og med den kan brugerne deltage som detektiver i krimigåden ved at bevæge sig rundt til 12 historiske steder i Kolding bymidte. Med deres egen smartphone som lup finder brugerne her sporene i en mordgåde. De kan være med til at finde ud af, hvem morderen er, og via en afstemningsmulighed i app’en kan de stemme på den person, som de tror, er morderen.

Af Janet Wilhjelm og Randi Drejsig Petersen Bibliotekarer, KøgeBibliotekerne 13. september 2012 Samtalesalon er det nye sort

Af Per Drustrup Larsen Hjørring Bibliotekerne 17. september 2012 DATE dit bibliotek Hjørring Bibliotek »goes to Hollywood« med reklamefilmen »Date dit Bibliotek«. Målrettet til unge markedsføres biblioteket med en kort film om alt det, man kan score på biblioteket som bl.a. gratis internet, bedre karakter(er), kondomer samt ham/hende. Selvfølgelig er der passende rockmusik til filmen: Love Radar med The Blue Van og Nabiha.

WWW.

DELDINVIDEN .DK

Af Bo Rasmussen Hjørring Gymnasium & HF-kursus 19. september 2012 Folke- og uddannelsesbibliotekarer gav en tur i høet Folke- og uddannelsesbibliotekernes samarbejde fik en ny drejning, da de gik sammen om en fælles indsats i forbindelse med Hjørring Kommunes event for nye studerende. Bibliotekarerne fik mulighed for at samarbejde på en ny måde, og de studerende fik lejlighed til at møde deres bibliotekarer i anderledes omgivelser i gågaden.

Skønlitterær inspiration og tværsektorielt samarbejde Kan en skønlitterær fortælling give nye vinkler på de studerendes faglige stof? Det mener Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Københavns Universitetsbibliotek, der i det forgangne semester og på det nuværende har indgået et samarbejde med Københavns Hovedbibliotek om udlån af skønlitterære værker fra betjeningsadressen Gothersgade 140.

Af Christian Lauersen Sektionsleder Det Kongelige Bibliotek/KUBIS 15. september 2012

Af Rita Jakobsen PR og kommunikation, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig 14. september 2012

Forskning, formidling og fernisering - erfaringer med forskningsformidling via kunstudstillinger

»Brænd« biblioteket - tænk nyt og strategisk

På Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek er man gået anderledes til værks i formidling af fakultetets forskning. Ved at lade sig inspirere af kunstudstillingen som form og genre formidles forskningen via udstillingskataloger, ferniseringer og artist talks.

Et af resultaterne er brugen af japansk manga og lyden af en bambusfløjte til formidling af Asien-forskning.

Et udpluk af de nyeste resumeer fra Del Din Viden.

Læs artiklerne i deres fulde længde og deltag i debat og videndeling på perspektiv.bf.dk/del-din-viden.

42 · Perspektiv · Oktober 2012

Af Christian Lauersen Sektionsleder, Det Kongelige Bibliotek/KUBIS 15. september 2012

Branding, ambassadør og kernefortælling. Det var begreber, der for ti år siden ikke triggede ret meget blandt almindelige biblioteksfolk. Men verden er anderledes i dag. Vi er afhængige af, at vore bevilgende myndigheder til stadighed synes vi har noget at berige omverdenen med, og er værd at bruge penge på. At vi kan tiltrække nye brugere og udbrede kendskabet til biblioteket. Finde på nyt og i det hele taget følge med udviklingen. Derfor blev der udarbejdet en vision for Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.

Herefter fulgte en ny visuel identitet, en kernefortælling, ny biblioteksindretning og en markedsføringsstrategi. Med alle disse tiltag har biblioteket fået et par effektive redskaber til markedsføring.

Samtalesalonen giver et alternativ til den polemiske debatkultur og til de sociale mediers kvikke ping-pong replikker. Den er mere inviterende end konfronterende. Her kan den enkelte byde ind med sine egne holdninger i samfundsdebatten uden risiko for at blive hængt ud.

Det er ikke meningen, at man skal overbevise sin samtalepartner eller søge konsensus. Tanken er, at samtalen skal åbne op for refleksion og udfordre vores vanetænkning og holdninger. Det »nye sort« er, at samtalesalonen er bygget op som en treretters menu med dans.

Idéen med samtalemenuen er, at retterne består af tankevækkende spørgsmål, der tvinger gæsterne ud over smalltalk, vanetænkning og stereotyp bekræftelse. Det må gerne være spørgsmål, der bringer dig lidt ud over »komfortzonen«.

Af Marie Sveistrup Studentermedhjælper hos Dansk Naturvidenskabsformidling 12. september 2012 Dansk Naturvidenskabsfestival 2012: Alt det vi ikke ved Hvert år i uge 39 afholdes Dansk Naturvidenskabsfestival, som har til formål at fremme begejstringen for naturvidenskab hos børn og unge gennem arrangementer på skoler, biblioteker, virksomheder m.m. landet over. I år er festivaltemaet »Alt det vi ikke ved«, og gennem det kan undervisere, bibliotekarer og erhvervsfolk finde inspiration til selv at deltage. Læs mere på www. naturvidenskabsfestival.dk.

Arbejdsmarked

Bliv en strategisk netværker Du skal være målrettet, når du netværker, ellers kan du lige så godt droppe smalltalken og nyde din vin i ro og mag.

Tekst Sabrine Mønsted

E

Ethvert kursus, gå-hjem-møde eller konference har i dag programsat tid til at netværke - og indrømmet, så kan det føles lidt påtaget, når man igen står med et glas vin sidst på dagen og skal mingle og netværke. For med mindre du er sælger, eller I skal dele faglig viden, hvad er det så lige, du skal netværke med de andre om? Og faktisk er det også ligegyldigt, hvis du ikke har en plan med det, du gør, siger Tanja Dinsen, udviklingskonsulent og partner i virksomheden AddRelation, der hjælper ledere og virksomheder til at få mere ud af deres relationer.

skal der være en strategi bag. Du skal sætte dig et mål, og derefter analysere dig frem til, hvem der er de rigtige at komme i kontakt med. Tit er det kun en håndfuld mennesker, der er relevante, siger hun.

Hvis dit mål for eksempel er et lederjob, så er det vigtigt, at du gør dig klart hvorfor? Er det for at lede andre mennesker, for at være frontløber eller noget helt tredje. Det er vigtigt at få defineret indholdet i det job, man gerne vil hen til, fordi en titel og position kan snyde. Det kan også være, at du er meget godt tilfreds med dit job, men at dit mål er at få mere anerkendelse for det, du laver.

Brug krudt på få

»At kende nogle, der kender nogle«, har vi til alle tider gjort brug af, men de sidste ti år er det at netværke blevet udråbt til at være den forkromede vej til de gode job, kunder og nye chancer, støttet op af de sociale mediers muligheder for at udvide bekendtskabskredsen og finde nye kontakter. Og vi hører, at vi helst skal netværke hele tiden, for man kan aldrig vide, hvem der har nøglen til den næste ellers lukkede dør. Tanja Dinsen har døbt fænomenet netværksstress. For hun mener ikke, at vi hele tiden skal tænke i netværk - i vuggestuen, i Netto og på jobbet.

- Hvis du i alle sammenhænge skal netværke med tanke for, at du skal få noget ud af dine relationer, så kører du hurtigt træt i at netværke - og bliver måske også ret anstrengende at være sammen med. Hvis det skal give mening at netværke, så

Ud med Janteloven

Når du har dit mål klart og kender bevæggrundene for det, så skal du overveje, hvem du skal vise dit værd til? Måden at finde de personer på kan være ved at tjekke LinkedIn og Facebook og se, hvem der kender dem, du gerne vil i kontakt med.

Virksomhedsrådgiver og netværksekspert Soulaima Gourani er et eksempel på, at det betaler sig at være målrettet, fræk og modig. Hun spurgte tidligere bestyrelsesformand for Parken Sport & Entertainment, Flemming Østergaard, også kaldet Don Ø., om han ville være hendes mentor, med den begrundelse, at hun gerne ville ind i den verden, han repræsenterede. Han afkrævede hende en gennemtænkt og målrettet beskrivelse af, hvad hun ville have ud af deres relation, før han endeligt sagde ja. I dag har hun skrevet bogen Tag magten over din karriere.

Oktober 2012 · Perspektiv · 43

Arbejdsmarked

Mindre kan gøre det, men det kræver, at du ikke er bange for at gøre dig sårbar ved at spørge andre om hjælp og udsætte dig for risikoen ved at få et nej. Det kan føles grænseoverskridende, men husk at de fleste bliver smigrede over at blive spurgt, så hvis de ikke selv kan hjælpe dig, vil de ofte sende dig videre. Hvis du vel at mærke tydeligt kan forklare, hvad det er, du ønsker hjælp til - og det er ofte dér, vi ikke er skarpe nok, oplever Tanja Dinsen.

- Hvis folk ikke kan forstå, hvad det er, du ønsker, skaber du utryghed om den forventning, du stiller til dem, og det gør os forbeholdne og usikre. Hvis du derimod er tydelig i din formulering af, at »det er det her, jeg ønsker - kan du hjælpe mig med det?«, så bliver det nemmere for os at sige ja eller nej.

Og hjælpe dig videre til de relevante mennesker. Vi skal frem til, at det er okay at bede om noget uden at give noget igen - lige på det tidspunkt - det kan jo være omvendt næste gang. Og hvis du ikke selv tager initiativ, kan du ikke forvente, at forandringerne nødvendigvis bliver i den rigtige retning, siger Tanja Dinsen.

Del din begejstring

Ønsker du for eksempel at forandre og udvikle din karriere, kan det være en god idé at finde

Køn og netværk Et netværk med andre i samme position kan du bruge til faglig sparring, men vil du rykke op i hierarkiet, kan det kræve andre former for netværk. Kvinder har ofte fokus på deres faglighed, mens beslutningerne bliver taget andre steder. Bemærkelsesværdigt er det ofte mænd, der er ledere i kvindefag. I bogen Knæk kønnets koder af Bettina Rennison er temaet, hvad det er, der gør sig gældende for kvinder i ledelse. For er kvinder selv med til at skabe muren, fordi de holder sig væk?

Støder de mod glasloftet, fordi mænd foretrækker mænd? Handler det om biologi, og vil kvinderne noget andet? Eller er det slet og ret et spørgsmål om talent?

Tanja Dinsen har 15 års erfaring som personalechef, konsulent, karrierecoach, underviser og foredragsholder. I dag er hun kvinden bag virksomheden AddRelation, der tilbyder virksomheder og ledere kurser i at få mere ud af deres relationer.

en mentor. Eller spørge folk, der allerede sidder i den slags stilling, du stræber efter, hvordan de er nået dertil? Her taler vi om langsigtede mål over et, to eller flere år.

Du skal også bringe dig selv i spil. Spørg ind til, hvad andre på din arbejdsplads kan bruge dig til, så du ved, hvad der er værdi i for dem. Overvej hvem, der definerer kvaliteten af dit arbejde? Dig eller modtageren? Og hvordan finder du ud af, hvis det kunne gøres bedre end nu? Aflever ikke bare dit arbejde, men gør opmærksom på det, du rent faktisk har gjort. »Jeg fandt det, du bad mig om, men så fandt jeg også lige det her og tænkte, at det var noget, du kunne bruge. Er det brugbart for dig? Hvad kunne ellers være værdifuldt for dig, som jeg kunne bidrage med?« og så videre.

- Men vær klar på dit mål med at byde ind med dig selv, så du ikke ender med en masse opgaver, du ikke er interesseret i, blot for at tilfredsstille dine relationer. Husk, at relationer skal være en win-win situation, understreger Tanja Dinsen.

Handler dit mål om, at du gerne vil have mere anerkendelse, så må du dele din begejstring. Andre reagerer meget på, hvad du bidrager med udover din faglighed. Dit engagement, smil og så videre: - Resultater bliver skabt i relationer mellem mennesker, så vi kan ikke lukke øjnene for, at vores adfærd påvirker de resultater, vi ønsker. For eksempel i forhold til anerkendelse for det, vi laver. Vi kan vente i stilhed på et lukket kontor, eller vi kan aktivt bede om det, vi ønsker. Der er ingen højere retfærdighed, medmindre vi selv skaber den.

Det kan lyde som om, det er lettere for udadvendte mennesker at kaste sig over at netværke, og ja - det ligger mere til højrebenet, hvis man er ekstrovert - måske kan man ikke lade være. Men det betyder ikke, at meget udadvendte mennesker er bedre til at være målrettede i deres networking. Har man valgt et vidensjob som bibliotekar eller informationsspecialist har man ofte gode evner for fordybelse og analyse, hvilket kan give et forspring i overvejelserne om, hvad man vil med de relationer, man involverer sig i, mener Tanja Dinsen.

Tanja Dinsen holder åbne workshops om strategisk networking flere gange om året. Næste gang den 8. november 2012.

Læs mere på www.addrelation.dk.

44 · Perspektiv · Oktober 2012

360 graders tjek – hvis du tør Nå du har sat dig et mål, er det en god ide, om end det kræver en portion mod, at lave en 360 graders netværksanalyse for at finde ud af, om du er på rette spor i at nå det. Konkret skal du spørge syv til otte mennesker i dit faglige netværk, såsom samarbejdspartnere og kolleger, hvordan de oplever dig. Spørgsmål som: Hvad var dit første indtryk af mig? Hvad tænker du nu? Hvad bidrager jeg med i relationen? Hvad er mine styrker og svagheder? Hvad kunne jeg arbejde med at udvikle?

Tanja Dinsen udførte selv øvelsen, da hun ville redefinere sin virksomhed, pille nogle opgaver fra og få andre til.

Hendes mål var at få flere opgaver, der handlede om ledelse.

- Helt banalt, så kom der en del tilbagemeldinger på min påklædning, som af flere blev betegnet som »farverig«.

Ikke ment kun som noget negativt, men som noget folk lagde mærke til og havde forskellige holdninger til. Én havde endda tolket det som mangel på faglighed, men måtte senere sande, at førstehåndsindtryk ofte er en tolkning. I to måneder havde jeg tøjkrise, for hver dag tænkte jeg over, om det var forstyrrende for mit mål, at jeg så ud, som jeg gør. Jeg har ikke ændret min tøjstil markant, men tænker på den på en anden måde nu, så det har været en god og lærerig feedback - selv om den var lidt »in your face-agtig« at få serveret, siger hun.

Ved en 360 graders netværksanalyse skal du være klar på at forholde dig til den feedback, du får. Det er ikke altid let for andre at give dig feedback, fordi de kan være bange for at skade jeres relation ved at være ærlige, men det er netop andres ærlighed, du skal bruge for at komme videre, så de fortjener, at du forholder dig til deres tilbagemeldinger.

Er du rustEt til at håndtErE ærEsrElatErEdE konfliktEr? Gratis kursus Social- og Integrationsministeriet tilbyder gratis kurser om æresrelaterede konflikter til kommunalt frontpersonale, herunder lærere, pædagoger, relationsmedarbejdere, socialrådgivere m.m. Kurset stiller skarpt på, hvordan fagfolk kan blive endnu bedre til at opdage, forebygge og håndtere unge, som er udsat for æresrelaterede konflikter som fx social kontrol og tvangsægteskaber.

For mere information kontakt konsulent Mutya Koudal, Social- og Integrationsministeriet på mail: myk@sm.dk eller læs mere på: www.sm.dk

1122124_annonce_ære_konflikter_183x117.indd 1

Social- og Integrationsministeriet Holmens kanal 22 1060 København K sm@sm.dk www.sm.dk

www.sm.dk 24/09/12 14.46

Oktoberr 2012 · Perspektiv · 45

DEBAT Forslag til kursus for færdiguddannede bibliotekarer/cand.scient.bibl’er Med dette indlæg vil vi anskueliggøre, hvorfor vi mener, at der er et behov for opdatering af færdiguddannede bibliotekarer og cand.scient.bibl’er.

Vi har erfaret, at IVA har lukket sin kursusafdeling pr. 1. januar 2012, og at Bibliotekarforbundet ikke har gjort sig overvejelser med hensyn til at udbyde kurser af en lignende art. Det mener vi er en mangel. Vores job og positioner er i konstant udvikling, og de krav, der stilles til os i erhvervslivet, er under stadig forandring, da både bibliotekernes position i samfundet samt it-bærende materialer, og krav til at kunne håndtere disse, i stigende grad vinder frem.Derfor mener vi, at det er hensigtsmæssigt at udbyde en art opdateringskursus for færdiguddannede.

Behovet er antageligvis til stede, da der, ud over ovennævnte fakta, er en stor ledighed blandt både nyuddannede og folk med erhvervserfaring og ældre uddannelse, der med en vis rimelighed kan vurderes som værende utilstrækkelig i forhold til de nye krav og positioner, der forventes af os. Ved at udbyde kurser kan Bibliotekarforbundet sikre, at dets medlemmer bliver opdateret uagtet jobsituation.

Formål: At blive opdateret i hele faget og dets mange facetter, det vil sige en gennemgang af de centrale arbejdsopgaver og det nyeste inden for netop disse. Det kunne for eksempel være: Informationssøgning, bibliografisk verifikation, formidling og IT og digital formidling (herunder de nye sites og muligheder, der hele tiden kommer flere af, blandt andet Spotify, Google Scholar, Google Books og generelt de sociale medier).

Hvorfor? Mens bibliotekarer i arbejde i forvejen får tilbudt kompetenceudviklende kurser, så er der ikke længere lignende tilbud til ledige. Lige præcis udviklingen af kompetencer har ledige i mindst lige så høj grad brug for, for at fastholde en position som en væsentlig spiller i jagten på de få job, der er.

Det er selvfølgelig et spørgsmål om økonomi, og i forbindelse med overgang til a-kasse er det i forvejen den lediges ret at udvikle kompetencer på et seksugers

Debat fra perspektiv.bf.dk 11. september 2012 selvvalgt kursus. Desværre udbydes der intet af det, vi ovenfor har anskueliggjort.

Denne skrivelse er tiltænkt Bibliotekarforbundet for netop at vende fokus mod denne mangel. Vi mener, at vores fagforbund bør tage op til overvejelse om det, eventuelt i samarbejde med IVA, vil forsøge at etablere noget lignende for dets medlemmer.

Kompetenceudvikling er et af tidens buzzwords, og vi mener, at det bør være i vort fagforbunds interesse at hjælpe medlemmerne på dette punkt.

Michael Jensen Cand.scient.bibl.

Morten Andersen Cand.scient.bibl.

Svar fra Bibliotekarforbundet Kære Michael og Morten Tak for jeres indlæg som bestemt er et relevant indspark i debatten om kompetenceudvikling, særligt for de ledige bibliotekarer. I dag har Bibliotekarforbundet i alt 3,9 procent af medlemmerne, der er berørt af ledighed.

Det svarer til 211 bibliotekarer. Dem er vi naturligvis meget opmærksomme på, og har derfor som en konsekvens af behovet for kompetenceudvikling taget initiativ til at afsøge muligheden for at lave målrettede kurser (de såkaldte seksugers selvvalgte uddannelser for arbejdsledige) særligt for Bibliotekarforbundets medlemmer. Det skal foregå i samarbejde med en eller flere af de andre AC-organisationer og også gerne i samarbejde med en af udbyderne af kurserne for at gøre administrationen billigere. Bibliotekarforbundet er i gang med det indledende samarbejde med AAK om kurserne i øjeblikket.

Venlig hilsen Nanna Berg, Karriererådgiver i Bibliotekarforbundet

Kvalitativ udvælgelse Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost mener ikke, at der foretages en kvalitativ udvælgelse af de materialer, der tilbydes via bibliotekernes digitale tjenester, og nævner i den forbindelse bibliotekernes filmtilbud, Filmstriben, som eksempel i artiklen i Berlingske.

Pernille Drost rejser en interessant diskussion, men hun tager fejl i sin kritik af de kriterier, der benyttes til udvælgelse af materialer til Filmstriben. Der sker nemlig en kvalitativ udvælgelse af film, og det er bibliotekarisk personale på DBC, der udvælger filmene ud fra begreber som kvalitet, alsidighed og aktualitet som foreskrevet i biblioteksloven.

For at der ikke skal være tvivl om principperne, er de også beskrevet på http:// www.filmstriben.dk/fjernleje/page/article. aspx?id=1609.

Læs også mere her: http://www.dbc.dk/ news/digitalt-materialevalg-eller-sanselosstreaming Kommentar til nyheden »Skal bibliotekerne prioritere?« Lone Rasmussen Bibliotekar og Redaktør for Filmstriben

Faggruppen bibliotek & uddannelse indkalder til generalforsamling torsdag d. 21. marts 2013 kl. 14-15.30 på statsbiblioteket i Århus Før Generalforsamlingen vil der blive afholdt en inspirationsdag om Det gode studiemiljø og indretning af biblioteket Dagsorden iflg. vedtægterne. Forslag til vedtægtændringer skal være faggruppen i hænde senest d. 21.12.12.

Forslag, der ønskes behandlet, skal sendes til dlp@aurehoej.dk senest d. 06.02.13.

Beretning for 2011-2012 offentliggøres på faggruppens hjemmeside www.bf.dk/ditfag/ faggrupperne/bibliotekoguddannelse d. 21.02.13.

Bestyrelsen for Bibliotek & Uddannelse

46 · Perspektiv · Oktober 2012

-

NYT JOB Tekst Anette Lerche Foto Jakob Boserup

-

Jeg har ikke lyst til at tage hjem om eftermiddagen Navn: Minna Giesel Stilling: Teamkoordinator for Team Oplevelse, Tårnby Kommunebiblioteker, med start 1. september.

Karriereforløb: 2003 ansat som bibliotekar i Slagelse, både som voksen- og børnebibliotekar samt i udviklingsafdelingen. I 2008 ansat som informationsspecialist ved Teologisk Fakultetsbibliotek, KUBIS. Uddannet: Bibliotekar DB i 2003 Hvad dækker titlen som teamkoordinator for Team Oplevelse over?

- Det betyder, at jeg står for den daglige ledelse af teamet. Vi arbejder med skønlitteratur og arrangementer for voksne. Især er arrangementsdelen stor, fordi det er noget, vi virkelig satser på. Stillingen er oprettet i forbindelse med, at biblioteket fik en helt ny organisation.

Den trådte faktisk i kraft, da jeg startede.

Blandt andet er ekspeditionen nedlagt, og et team rummer både HK’ere og bibliotekarer.

Selve opgaverne omkring ekspedition er så også mit ansvar.

Hvorfor skiftede du job fra et forskningsbibliotek til et folkebibliotek? Var det ledelse eller selve folkebiblioteket, du gerne ville?

- Jeg ville gerne ledelse, og jeg ville også gerne tilbage til folkebiblioteket. Og så betød det også noget for mig, at jeg kom til et større sted med mange kolleger. På en måde var det

en meget privilegeret situation, jeg stod i. Jeg var ansat i et godt job, og nu er jeg kommet til et andet rigtig godt job. Noget af det, der trak, var, at jeg gerne ville ledelse - og især personaleledelse. Det havde jeg en fornemmelse af, at jeg ville være god til.

Hvad er forskellen på at være ansat på Det Teologiske Fakultetsbibliotek og på et folkebibliotek?

- Jeg passer nok bedre ind på et folkebibliotek, hvor alsidigheden er så vigtig, fordi jeg ser mig selv som generalist. På teologi kunne jeg kun hjælpe på det bibliotekariske plan. Min kollega var teolog, så kom der en større faglig udfordring, så fik han den, fordi jeg ikke havde den viden, der skulle til for at løse udfordringer på det teologiske plan.

Hvordan er de første uger som leder gået?

- Alle har taget godt imod mig, og jeg kan mærke, at de har glædet sig til, at jeg kom, fordi de gik og ventede på, at organisationsændringen skulle træde i kraft. Men der er meget nyt at forholde sig til. Både ledelsesaspektet, men også små ting, som hvor papiret ligger. Alt det praktiske ved at starte et nyt job. Det hele er spændende. Jeg har ikke lyst til at tage hjem om eftermiddagen, for der er hele tiden mere, jeg gerne vil finde ud af.

Hvordan er det forløbet at lade forskellige fagligheder indgå i de samme teams og nedlægge ekspeditionen?

- Medarbejderne har været indstillet på det længe, men det er også noget, de skal vænne sig til. Nu går man til andre typer møder. Før holdt voksenbibliotekarerne møder, hvor de snakkede om voksenudlånet, og ekspeditionen holdt møder, hvor de talte om skranken. Nu skal de høre om hinandens emneområder. Det vil de gerne, men man kan også mærke, at det er nyt. Det handler selvfølgelig om at have respekt for hinandens fagligheder. Men jeg mener også, at det ikke altid er fagligheden, der er det vigtigste, fordi de personlige kompetencer også skal i brug.

Det skal ikke kun være ens fagområder, der skal afgøre, hvad man skal arbejde med.

Det skal være kompetencer og lyst, der driver det.

Oktober 2012 · Perspektiv · 47

NYE STILLINGER STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as St. Kongensgade 72 · 1264 København K tlf: 70271155 · fax: 70 27 11 56 email: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncerne:

www.hillerod.dk

Digital koorDinator til Hillerød Bibliotekerne

Nr. 10-2012: Udgivelsesdato 29.11 Bestillingsfrist 30.10 kl. 12 Materialefrist 15.11 kl. 12 Nr. 11-2012: Udgivelsesdato 13.12 Bestillingsfrist 09.11 kl. 12 Materialefrist 29.11 kl. 12

RÅD OG ANBEFALINGER VED ANSØGNING Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis du har spørgsmål.

Personnyt

Camilla Sejerøe, tidligere områdeleder ved Esbjerg kommunes Bibliotek, Esbjerg Øst, er pr.1.6. ansat som IT- og projektkoordinator i Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne.

Birgitte Andersen, tidligere Aabenraa Bibliotekerne, nu pr. 1. juli ansat ved Esbjerg Kommunes Biblioteker, Ribe Bibliotek som børnebibliotekar.

Anette Thede, tidligere Frederiksberg Bibliotek, nu digital redaktør Helsingør Kommunes Biblioteker.

Louise Stenholt, tidligere Viborg Bibliotekerne, er nu ansat som bibliotekar ved UC Syddanmark Biblioteket, Aabenraa.

John Holmgaard Ulletved Knudsen Larsen, tidligere voksenbibliotekar og tillidsrepræsentant på Blågårdens Bibliotek, nu områdeleder for bibliotekarerne i Frederikssund Bibliotekerne« Stine Randklev Nissen, tidligere Køge Handelsskole, MedieCentret, nu ansat som bibliotekar ved Niels Brock, Biblioteket.

Minna Giesel, tidligere informationsspecialist ved det Teologiske Fakultetsbibliotek, KUBIS, nu leder af Team Oplevelser på Tårnby Kommunebiblioteker.

48 · Perspektiv · Oktober 2012

Hillerød Bibliotekerne vil i de kommende år styrke udviklingen af det digitale bibliotek. Vi vil opprioritere formidlingen af digitale tilbud og kommunikationen med borgerne via sociale medier.

• Har du lyst til at arbejde med det digitale bibliotek?

• Har du viden om nye teknologier og er engageret i at bruge dem i et moderne bibliotekstilbud?

• Er du initiativrig og god til at formidle dine ideer, og har du lyst til at gå nye veje?

Så er denne stilling måske noget for dig.

Ansættelsesdatoen er den 1. januar 2013.

Du kan læse hele stillingsopslaget på www.hilbib.dk ansøgningsfrist 8. november.

Visionær og engageret leder til Team Børn og Bogbus Vi har pr. 1. januar 2013 en ledig stilling ved Viborg Bibliotekerne som teamleder for Team Børn og Bogbus Er du nysgerrig efter at vide mere - så se mere på www.viborgbib.dk

Faguddannet bibliotekar til AssensBibliotekerne Kan du holde flere bolde i luften, og har du begge ben på jorden?

Så er du måske vores nye kollega!

AssensBibliotekerne søger pr. 1. december 2012 eller snarest derefter en faguddannet bibliotekar til vore afdelinger i Aarup og Vissenbjerg. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Vi sætter fokus på formidling til brugerne på mange niveauer – både i det fysiske og det digitale bibliotek. Især åbne biblioteker giver særlige udfordringer i formidlingen. Vi har etrumsbiblioteker, så vores nye bibliotekar vil komme til at betjene brugere i alle aldre.

Vi søger en allroundbibliotekar, som samtidigt har interesse for det børnebiblioteksfaglige område. Som person skal du kunne holde flere bolde i luften, være i stand til at holde hovedet koldt og være fleksibel og energisk.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 23. november 2012.

Søg stillingen og læs det fulde stillingsopslag på www.assens.dk/job.

Visionær og engageret leder til Slagelse Bibliotekerne En væsentlig opgave for den nye leder af Slagelse Bibliotekerne bliver at udarbejde en vision for bibliotekerne, som viser mod og imødekommer de udfordringer, som bibliotekerne generelt oplever i dag. Det forventes, at du i udarbejdelsen af visionen er procesorienteret og på kompetent vis kan navigere i de forskellige interesser, som der er i en politisk organisation.

Du skal have lyst til ledelse, og du skal have fokus på din synlighed og dit nærvær i organisationen. Du skal kunne arbejde på tværs af faglige kulturer og have tydelige kommunikationsevner er nødvendige både internt, eksternt og i forhold til det politiske niveau.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesdirektør Vini Lindhardt på tlf. 58 57 91 41.

Ansøgningsfrist senest torsdag den 15. november 2012 kl. 12.00.

Ansøgningen sendes til sekretær Susanne Møller, Kultur & Fritid, Rådhuspladsen 7, 1., 4200 Slagelse på e-mail: susam@slagelse.dk Læs hele opslaget på www.slagelse.dk

Se også www.assensbib.dk.

Ved alle ansættelser i Slagelse Kommune skal foreligge straffeattest.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 8. november 2012.

Vil du udvikle biblioteksdriften i København?

Er du Perspektivs nye studentermedhjælp?

Perspektivs studentermedhjælp skal snart på barsel. Derfor søger vi en vikar fra den 1/12-2012 til 31/8-2013 med mulighed for forlængelse.

KøbenhaVns Kommune

Leder tiL bLågården Vi søger leder, der skal have ansvar for biblioteksfaglig udvikling. du har erfaring med biblioteksfaglig drift og udvikling, herunder udvikling af bibliotekets ungeprofil, og på udvikling og koordinering af kulturprojekter. Du har erfaring med personaleledelse og får ledelsesopgaver i forhold til hele Blågården.Vi lægger vægt på, at du har erfaring fra en politisk ledet organisation.

Blågården er en aktiv del af det sprudlende lokalområde Indre Nørrebro i København og består af Blågårdens Bibliotek, Kulturhuset Støberiet og Korsgadehallen. ansøgningsfrist den 12. november 2012 Læs det fulde opslag på www.kk.dk/job – under arbejdsområde “Ledelse”.

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne

Københavns Kommune

hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

www.kk.dk/job

Om jobbet: • Korrekturlæsning af Perspektiv, der udkommer 11 gange om året.

• Opdatering af Perspektiv og Del Din Viden på nettet. samt udsendelse af nyhedsbreve.

• Jobbet er 15 timer om ugen, fordelt over to til tre arbejdsdage pr. uge.

Om dig: • Du har blik for stavefejl og kommaer og skriver et korrekt dansk.

• Du har arbejdet med Sitecore eller lignende cms-systemer eller vil gerne have erfaring med cms-systemer.

• Du kan arbejde selvstændigt og sætter pris på gode kolleger og en afvekslende arbejdsdag.

Om os: • Fagmagasinet Perspektiv udgives af Bibliotekarforbundet.

• Redaktionen består ud over en studentermedhjælp af en journalist og redaktør.

For nærmere oplysninger: Kontakt redaktør Anette Lerche, tlf. 38 38 06 37 eller mail: lerche@bf.dk Ansøgningsfrist: Mandag den 12/11 klokken 12.

Send din ansøgning til Bibliotekarforbundet Fagmagasinet Perspektiv · Lindevangs Alle 2 2000 Frederiksberg · Eller på mail lerche@bf.dk

Oktober 2012 · Perspektiv · 49

NOVEMBER 2012 1.11. Temadag: Det digitale bibliotek – hvor er det på vej hen?

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Statsgruppen.

1.11. Effektiv jobsøgning.

2-dages workshop den 1. og 8. novemer 2012.

Sted: Kommunikation og Sprog, København.

Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog.

6.11. Tag med FaBuLær på udstilling om læring, it og medier.

Sted: Bella Center, København.

Arrangør: FaBuLær - Faggruppen for Biblioteksunderstøttet Læring.

7.11. Informationsmøde om din nye PFA Plus pensionsordning.

Sted: Ringe Bibliotek.

Arrangør: PFA i samarbejde med Bibliotekarforbundet.

7.11. Introduktion til Bogsæsonen 2012.

Sted: Hotel Prindsen, Roskilde.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

8.11. Gå-hjem-møde: Hvad sker der inden for forskningsfeltet vidensorganisation?

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Privatgruppen.

8.11. Introduktion til Bogsæsonen 2012.

Sted: First Hotel Copenhagen, København.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

13.11. Introduktion til Bogsæsonen 2012.

Sted: Aalborg Kongres og Kultur Center.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

14.11. Introduktion til Bogsæsonen 2012.

Sted: Scandic Aarhus City.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

15.11. Introduktion til Bogsæsonen 2012.

Sted: Scandic Jacob Gade, Vejle.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

19.-20.11. TR-uddannelse Modul D 2012.

Sted: ByggeCentrum Middelfart.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

50 · Perspektiv · Oktober 2012

21.11. Personas – skab en fælles forståelse af jeres brugere.

Sted: Aalborg Universitetsbibliotek.

Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med BF-klubben ved AUB. 22.11. Temadag: Det digitale bibliotek – hvor er det på vej hen?

Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus.

Arrangør: Statsgruppen.

22.11. Temadag: Brugerinddragelse.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: VidenDanmark i samarbejde med Privatgruppen.

22.11. Låner i et elektronisk spil kegler.

Sted: Mødecenter Odense.

Arrangør: Forum for Registering og Fabita.

29.11. Lønforhandling i krisetider.

Sted: Dansk Psykolog Forening, Aarhus.

Arrangør: Dansk Psykolog Forening og Bibliotekarforbundet.

KOMMENDE ARRANGMENTER: 15. januar 2013: Effektiv jobsøgning.

2-dages workshop den 15. og 22. januar 2013.

Sted: Kommunikation og Sprog, København.

Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog.

19. januar 2013: Privatgruppens Generalforsamling 2013.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Privatgruppen.

5. februar 2013: Effektiv jobsøgning.

2-dages workshop den 5. og 12. februar 2013.

Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus.

Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog.

25.-27. februar 2013: TR-uddannelse Modul A. Sted: ByggeCentrum, Middelfart.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

26. februar 2013: Lynkursus i præsentationsteknik.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

27. februar 2013: Lynkursus i præsentationsteknik.

Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

28. februar 2013: Lynkursus i præsentationsteknik.

Sted: Trekantsområdet – se www.bf.dk/kalender.

Arrangør: Fredericia Bibliotek 5. marts 2013: Effektiv jobsøgning.

2-dages workshop den 5. og 12. marts 2013.

Sted: Kommunikation og Sprog, København.

Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog.

5. marts 2012: Kursus: Billedbehandling i Photoshop – grundlæggende.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

9. marts 2013: Statsgruppens Generalforsam-ling 2013.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Statsgruppen.

12. marts 2013: Kursus: Layout med InDesign – grundlæggende.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

13. marts 2012: Kursus: Billedbehandling i Photoshop – grundlæggende.

Sted: Vejle Bibliotek.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

18. marts 2013: Introduktion til Spilsæsonen 2013.

Sted: Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk Spilråd.

21. marts 2013: Introduktion til Spilsæsonen 2013.

Sted: Vejle Bibliotek.

Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk Spilråd.

29.-31. maj 2013: TR-Uddannelse Modul C. Sted: ByggeCentrum, Middelfart.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

AKTIVITETSKALENDER 2012

I aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi.

Find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrangementer i Kalenderen på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. Abonner på »Bibliotekarforbundets nyhedsbrev« på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.

Mangfoldighed!

3.569:4470 Showalot Picture Book, hvid 4471 Showalot Picture Book, sort Pris ekskl. moms

Sys Sigurd er glad for at have outsourcet it-driften af både folke- og skolebiblioteker til Axiell.

Systemet kører optimalt og samtidig frigives ressourcer til den daglige biblioteksdrift.

Stabilitet og økonomisk sikkerhed – få en driftsløsning hos Axiell!

Axiell har i snart to år tilbudt at stå for drift og hosting af danske bibliotekers it-systemer.

Bibliotekerne i Hillerød Kommune har været med i knapt et år, og beslutningen om at vælge en driftsløsning hos Axiell, har stadsbibliotekar Sys Sigurd ikke fortrudt et eneste sekund: - Der har været flere gevinster ved at lade Axiell stå for drift og hosting. Vi har fået en meget stabil drift, vi har fået en økonomisk sikkerhed, fordi der ikke pludseligt dukker uventede udgifter op, og så har vi først og fremmest fået en masse tid. Vi skal ikke hele tiden tænke på opdateringer og sikkerhedskopier, men kan koncentrere os om det, vi er gode til, og som vi synes er sjovt, nemlig at drive selve biblioteket, siger Sys Sigurd.

Her kommer næste medlem i den succesfulde Showalot-familie fra Eurobib Direct.

Showalot Picture Book byder på en lang række muligheder for at exponere børne- og billedbøger.

Som enkeltsidet lænet mod en væg. Eller som fritstående når to enheder sammenkobles.

Så enkelt. Så smart.

Showalot er et nyt koncept fra Eurobib Direct og giver fantastisk mange muligheder.

Kig ind på www.eurobib.com og se mere.

Hun er desuden rigtig glad for den service, hun og hendes medarbejdere får.

- De ansatte, vi er i kontakt med, er meget kompetente. Vi får en rigtig god service, og som chef er det rart, at det bare virker. For hvis teknikken driller, så fylder det rigtig meget. Så kan vi ikke drive bibliotek.

Axiell Danmark A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com

N e t b u t i k : w w w. e u r o b i b . c o m Te l : 7 0 2 5 7 4 0 0 E - p o s t : b c i @ b c i . d k

Part of Lammhults Design Group

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33

Smart mobility

Nr. 9 · 2012

En smart biblioteksløsning fremmer

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv

Magasinpost MMP ID-nr. 42385

Bibliotek aR f o rb u n d e t s Fagm ag a sin ok t obe r 2012

tema

Skole- og folkebibliotek i et?

Biblioteket er der, hvor borgeren er. Digitaliseringen giver direkte adgang til bibliotekets ressourcer – uanset hvor vi er.

➤

Brugere frit kan bevæge sig i det virtuelle biblioteksunivers.

➤

Digitale ressourcer er tilgængelige – nu og her.

➤

Biblioteket understøtter brugerens kreative tiltag med at skabe, dele og remixe, på tværs af analoge og digitale værker.

➤

Sociale tiltag som litteraturgrupper mm. – også optræder som digitale fora.

➤

Bibliotekarens formidlingsrolle ekspanderes uden for bibliotekets vægge.

09

Tema: Skole- og folkebibliotek i et?

Unikt – og i fællesskab Bibliotekets forretningssystem er smart, når:

You dream We design United we advance Library Solutions www.dantek.dk

Bliv en bedre netværker | Debat om fri og lige adgang | Digitale supertankere