Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33
Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere
Bru med g dit lems kab!
Få løn som fortjent konkurs
Faggrupper
Viden
Fag Psykologhjælp
Bonus på indkøb
Introduktion til Spilsæsonen sentanter
Netværk
Lønservice Bogsæsonen
Fagligt Landsmøde
VikariatMail
Bibliotekarjob.dk
Del Din Viden
Overenskomster
Kurser
KarriererådgivKontrakttjek
Fag
sæsonen
Psykologhjælp
Advokatbistand
Kurser
Arrangementer
01
CV-tjek
Introduktion til Bogsæsonen Viden JobsøgningsLønsikring ved konkurs
Bonus på indkøb
VikariatMail
Dimittendvejledning
Bibliotekarjob.dk
Overenskomster
Lønservice gør dig klar til lønforhandlingen
KarriererådgivTillidsrepræsentanNetværk
Del Din
Inden din lønforhandling får du oplysninger om løn- og prisudvikling og tips til selve forhandlingen.
Kurser
Send en mail til bf@bf.dk, skriv ‘Lønservice’ i emnefeltet og vedhæft en kopi af din ansættelseskontrakt. Så er du godt klædt på.
Fagmagasinet Perspektiv
Se mere på www.bf.dk/loenservice
Bibliotekarjob.dk Tillidsrepræsentanter
JobMail
Introduktion til Spilsæsonen
Advokat-
ning
Netværk Faggrupper
kurser Fagligt Landsmøde
JobMail Bonus
Lønservice
Fagmagasinet Perspektiv Generalforsamling
Faggrupper
Dimittendvejledning
Del Din Viden
for studerende
Digitalisering Job i det private Mobning
Introduktion til
Psykologhjælp
Lønservice
Læs også om
Tema: UDDANNELSE
Introduktion til Spil-
j a n u a r 2 0 12
Kontrakttjek
Fagligt Landsmøde
Fag
Fagm ag a sin
Karriererådgivning Tillidsrepræ-
Netværk
Viden
VikariatMail
Netværk
Advokatbistand
Fagmagasinet Perspektiv
Lønsikring ved konkurs
Overenskomster
Lønsikring ved
Arrangementer for studerende
Generalforsamling
på indkøb
JobMail
Dimittendvejledning
CV-tjek
Jobsøgningskurser
bistand
Jobsøgningskurser
f o rb u n d e t s
Nr. 1 · 2012
Netværk
Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv
Magasinpost MMP ID-nr. 42385
Bibliotek aR
Arrangementer for
Kontrakttjek Bogsæsonen
Lønservice Generalforsamling
ning ter Viden studerende CV-tjek Introduktion til Netværk
tema Sådan ser de studerende på deres uddannelse
Appetitvækker! 76220 hvid
76223 hvid
76221 sort
76224 sort
76222 rød
76225 rød
Drop alle dine bekymringer! Lad Axiells Managed Services tage hele besværet! Axiell kan med driftsstøttekonceptet Managed Services tilbyde: • • • • •
Drift Proaktiv overvågning Daglig kontrol af natkørsler Udvidet åbningstid Servicedesk - DDElibra support for alle bibliotekets medarbejdere
Med driftsstøttekonceptet behøver biblioteket ikke længere bekymre sig om driften af bibliotekssystemet - men kan overlade hele ansvaret til Axiell!
Managed Services kører allerede med stor succés i flere kommuner - kontakt os, så fortæller vi mere! Axiell Scandinavia A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com
DiSPLAymoDuL i 1 Eksponeringsmodul 2 Hylder 1 Bundhylde (Ekskl. topskilt)
Nu 12.560,-
Normalpris: 13.956,-
10
%
A T R A B
DiSPLAymoDuL ii 2 Eksponeringsmoduler 1 Bundhylde (Ekskl. topskilt)
Nu 10.924,-
Normalpris: 12.138,ToPSKiLT Blankt skilt til displaymodul. Skiltet, der fås i 2 farver bestilles separat 76226 hvid 76227 sort
Nu 1.659,-
Normalpris: 1.843,Bestillingsvarer. Leveringstid ca. 6 uger. Priser er inkl. fragt og ekskl. moms. Kampagnen gælder til og med d. 29/2 2012.
Vores nye displaysystem 60/30 Expo giver rig mulighed for at tiltrække de besøgenes opmærksomhed på en spændende og effektiv måde. Reolerne giver stor fleksibilitet i placering og gør dem meget anvendelige overalt i biblioteket. 60/30 Expo fås i mange forskellige kombinationer. Besøg www.eurobib.com og smag på mere. w e b s h o p : w w w.eurobib.c om L a mmhul ts Bi bl i ote k s de s i gn A /S , D a l bæk v e j 1, D K-6670 H ol s te d, Te l. 7 6 7 8 2 6 1 1 . P a r t o f L a m m h u lt s De s ig n Gro u p
”
Det er næsten halvdelen af de studerende, der synes, at de har for få timer. Det bør ikke være så mange, fordi sparring og interaktion med underviserne er afgørende for at sikre læring og fastholdelse. Camilla Hutters, lektor og udviklingschef ved Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.
tema side 14
Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf: 38 88 2233 · Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15 Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Konst. ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: 38 38 06 37 · Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 · Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del din Viden: Laura Kjestrup Nielsen · Mail: lkn@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72 1264 København K Tlf: 70 27 11 55 · fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius
14
tema
UDDANNELSE Hvad synes de studerende om deres uddannelse på IVA og SDU? Perspektiv har spurgt dem, og svarene viser blandt andet, at mange synes, at biblioteker fylder for meget i uddannelsen.
Abonnement: abonnement@bf.dk. Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet. Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer. Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk Forsiden: Perspektiv har bedt de studerende vurdere deres uddannelse. Jakob Boserup har fotograferet studerende på det Informations Videnskabelige Akademi i København.
28 Gadgets Thomas Vigild præsenterer de nyeste gadgets.
INDHOLD
i øvrigt HB noter 38 Job og karriere 40 Debat 43, 47 Nyt Job 48 Nye stillinger 49 Kalender 50
01 34
24
Projektleder hos IBM
Rigtige sømænd – går på biblioteket
I en ny serie skriver bibliotekarer ansat i det private om deres arbejdsliv. Første artikel er skrevet af Tine Jørgensen, ansat i IBM.
Navigations- og maskinmesterskolen ansatte en bibliotekar og fik et Open Learning Center med i købet. 08
Formandens leder
Aktuelt interview
10
Overblik fra nettet
På Amager spørger bibliotekarerne, hvad brugerne ønsker sig af deres bibliotek. Stine Hoffmeyer fortæller om Ønskebiblioteket.
12
Fusionen vil skabe en stærk Kulturstyrelse
21
Fremtiden er nu
Der er jobmuligheder i digitaliseringen af det offentlige. Læs om et bibliotekarisk jobområde med vækstmuligheder.
30
Resumeer fra Del Din Viden
32
Ung i Roskilde – om succesfulde partnerskaber og engagerede unge
Artikel fra Del Din Viden
37
Medlemsundersøgelse
44 Man bliver aldrig helt den samme Perspektiv sætter fokus på mobning på arbejdspladsen.
06 Januar 2012 · Perspektiv · 5
Sådan gør vi – Brugerne kan skrive deres ønsker på en tavle, sætte en post-it på en tavle, sige det til os eller skrive deres ønsker online. De første uger kom der over 150 ønsker. Både i det fysiske bibliotek og på nettet kan brugerne følge ønskerne og også se, hvordan biblioteket arbejder med ønskerne. Se mere på: www.bibliotek.kk.dk/bro www.twitter.com/bibliotekshuset www.bibliotekshuset.blogspot.com
06 · Perspektiv · Januar 2012
Vi vil opfylde brugernes ønsker
I Bibliotekshuset på Amager har bibliotekarerne lanceret konceptet Ønskebiblioteket, og på få uger kom brugerne med mere end 150 ønsker til deres bibliotek. Stine Hoffmeyer fortæller om konceptet.
H
Hvad går Ønskebiblioteket ud på? – I al sin enkelthed går konceptet ud på, at brugerne må ønske sig lige, hvad de vil, og så ser vi bagefter på, hvad der kan lade sig gøre. Vi har omrokeret vores ressourcer, så vi bruger vores kræfter på det, som brugerne ønsker, i stedet for at vi selv finder på tiltagene. I starten har det selvfølgelig givet mere arbejde, for vi vil jo gerne vise, at vi gør noget ved det, og så er det en ny måde at arbejde på. Vi skal give brugerne det, de ønsker sig, frem for at lave det, vi selv vil. Hvordan opstod ideen til Ønskebiblioteket? - Jeg blev inspireret af en tur til Stadsbiblioteket i Malmö. Stadsbiblioteket har en målsætning om at blive The Darling Library in the World, og har derfor iværksat en masse initiativer blandt andet i deres tween-afdeling, hvor de havde reserveret en hel væg til, at skoleklasserne kan komme med ønsker. Og den væg synes jeg var fed, og jeg var meget optaget af ideen om at få brugerne til at ønske. I Malmö er visionen at blive Darling Library. Det kan jo godt omskrives til at være et yndlingsbibliotek, og blev hos os til Ønskebiblioteket. Hvad er det så, jeres brugere ønsker sig? - Mange af ønskerne havde vi forventet ville komme. For eksempel en kaffeautomat, indkast til bøger uden for biblioteket og længere åbningstid, men der er også kommet overraskelser som ønsket om bøger på thailandsk og bengalsk. Det troede jeg ikke, at der var nogen, der havde behov for. Og så kom der forventeligt også ønsker om noget med Justin Bieber, så det er vi for eksempel i gang med at arrangere. Vi laver en eftermiddag, hvor vi viser dokumentaren om Justin Bieber. Der er også nogle piger, der har ønsket sig en neglebar på biblioteket, så nu har vi arrangeret, at de selv laver én, og vi har fået et firma til at sponsorere materialerne. Så det koster os ikke nødvendigvis flere ressourcer at opfylde ønsker, vi rykker bare rundt. Hvordan finder I ud af, om ønskerne er et udtryk for et reelt behov eller blot en enkelt låners behov? - Det kan vi ikke rigtigt vide. Vi forventer heller ikke, at der fortsat vil komme lige så mange ønsker som i de første uger. Men det, vi gør med ønskerne, er, at vi taler om dem på personalemøderne, og så sorterer vi i dem.
Aktuelt interview
Tekst Anette Lerche Foto Jakob Boserup
Er I ikke bange for at skuffe brugerne, hvis I ikke opfylder deres ønsker? - Vi har lister, hvor vi skriver, hvad vi gør nu. Også hvis brugerne har ønsket noget, vi allerede gør – for det er der mange, der har gjort. For eksempel, »at vi gør noget ved ridsede film« eller »at man må spise madpakker i biblioteket«. Ridsede film skal man jo bare give os, så vi ved, at de ikke dur, og madpakkerne har man hele tiden gerne måtte spise. Og så har vi en liste over, hvad vi arbejder med at opfylde, og en liste over det, vi ikke kan opfylde nu, men håber at ville kunne en dag. Hvad har I fået ud af at spørge jeres brugere? - Jeg synes, vi har lært vores brugere endnu bedre at kende. Vi havde allerede en fast skare af brugere, vi talte meget med, og som var meget aktive – og de har også taget Ønskebiblioteket til sig. Men de øvrige brugere, som vi ikke talte så meget med, bliver bedre inddraget nu. Og det er et frisk pust, at alle kan være med, for det er jo meget nede på jorden og kræver ikke så meget at komme med sit ønske. Har der være ønsker, der overraskede negativt? - Alle ønsker er velkomne, og man må ønske sig det mest vanvittige, for det giver jo et hint om et behov, og vi tager alt seriøst. Men vi tager det ned, der er plat eller som ikke er et ønske. For eksempel er det da sødt, at der var en låner, der skrev I love you, men det var jo ikke et ønske. Men ellers mener vi, at alle ønsker kan vinkles. For eksempel kunne vi ikke opfylde et ønske om at få besøg af Justin Bieber, men så kunne vi jo vise ham på film.
ØNSKEBIBLIOTEKET International interesse og branding Ønskebiblioteket har udviklet et logo for at brande sig. I forbindelse med, at en amerikaner ville skrive om Ønskebiblioteket på sin blog, fik biblioteket også lavet et internationalt logo. Bloggen kan ses på http://www.walkingpaper.org/ Januar 2012 · Perspektiv · 7
FORMANDENS leder
2012 med fokus på læring og viden Det er egentlig spøjst, at man har behov for at kigge i krystalkuglen, når året rinder ud, og et nyt år venter. Eller truer. Eller kommer som et friskt pust og med muligheden for at komme godt fra start. Hvert år synes at gå endnu hurtigere end det sidste, og mængden af forandringer stiger og stiger. Det er efterhånden en sjældenhed at høre nogen klage over et for langsomt tempo. Måske med ejendomsmæglerne som eneste undtagelse. Jeg skal holde mig fra at komme med spådomme og forudsigelser, de kommer med garanti alligevel ikke til at holde stik. Men jeg kan skrive om, hvad jeg håber for det nye år, og hvad Bibliotekarforbundet vil arbejde for. Jeg håber, at dimittendledigheden falder, og at de nyuddannede kan få hul på arbejdslivet. Alt for mange kvikke hjerner går rundt uden et arbejde, og det er spild for både den enkelte og for samfundet. Særligt håber jeg, at indsatsen for at få akademikerne ud at virke i de små og mellemstore virksomheder får endnu mere fokus. Vi ved, der er masser af disse virksomheder, der øger omsætningen, når de får tilført ekstra kompetencer. Og Da hil imodisarbejdskraft, re destemquam detof er omnias ikke kunaut akademisk der eripsande brug foraut i SMV’erne. enimusda lamogaut utemqua teniati ipiciam Det er i højcommolorem grad også viden adgang til forskningsbaseret aciam sequis remporio estiasp litteratur. I digital form conse er den secabor for dyr ogficil formagnias svær at tilgå som erspiciam adieller ant virksomhed. liam lab id utAlt porehent. privatperson for mange nyuddannede opleCiae inim atis ipsa Otatem dolo eum ver, at de kilder, de doluptatur? havde adgang til somendus studerende, forsvinder, ulpa que voluptatiam, tes estiasp adiryger ant liam når de afleverer studiekortet. Med erspiciam studiekortet retten til lab id utopdateret porehent.med den nyeste viden. Det er et område, som at blive Ciae strategi inim atisfor ipsa Otatem endus dolo eum vil vi også DEFF har fokus på i deres dedoluptatur? kommende år. I Bibliotekarforbundet ulpaarbejde que voluptatiam, testibe ruptionet etur, essi dolorem et fugiae as et res utabåde for at få flere informationsspecialister ud i de mindre virksomheder samtidig quisat mosame nihil ilmedlemmer, idelignate quiam nus. med, det er vores der skal sørge for, at der er adgang til konkret viden i de Ota niment autatenist quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam quis samme virksomheder. exces erepelibus autevil ducimus aut imillanisint autbliver doluptatia prepelitiate reicto Bibliotekarforbundet også arbejde for, at 2012 året, hvor der for alvor kommer quaspe velliam, quia quia nos at. Ovidit ped ullat labo. Rum facepernam quamundervisfokus på alle offentlige bibliotekers spidskompetence i forhold til at understøtte est,lige corrum accaepero quassequod quae nosa por atis eium er nam lacepudi invent ning fra børnehaveklassen til ph.d.-kurset. Bibliotekarerne nøglepersoner i forhold til id mellem ut Ciae inim atis doluptatur? Otatm estiasp erspiciam adi ant ateumquaspis få bygget bro læring ogipsa informationskompetencer. liam ideneste ut porehent.Ota quasperume seque dolorrum alibuHverlab evig dag bryderniment folke- autatenist og gymnasielærere og undervisere på universiteterne samom il ipsam quis exces erepelibus ducimus loven ophavsret på bøger, film og aute billeder. Eleveraut og imillanisint studerendeaut anerdoluptatia ikke, hvad der er prepelitiate quia quia nos at. er noget, man finder på Google og ret og rimeligt,reicto for dequaspe lærer i velliam, skolen, at billeder og tekst Ovidit ped labo. Rum quam est, corrum accaeperoog quassequod kopierer ind iullat Powerpoint. Såfacepernam har man en opgave blottet for referencer uden brug af de quaetilgængelige nosa por atis eium nam lacepudi eumquaspis Ciae inim atis ipsa har gode, e-ressourcer, som detinvent offentlige har købt id ogut betalt. Dette problem doluptatur? Otatemarbejdet endus dolo ulpa testibe etur,fortsat Bibliotekarforbundet medeum i 2011, ogque det voluptatiam, vil vi fortsætte med iruptionet 2012. Vi skal essiidolorem et quasperume dolorrumogalibusam ipsam tibe ruptionet være dialog med de relevante seque organisationer politikereil på området, der spænder over etur,ministerier. essi dolorem fugiaeogså as etbiblioteker, res utaquis mosame il idelignate quiamat de er en flere Detetkræver der får slåetnihil mure ned og fortalt, nus.dolorrum il ipsam . del af løsningenalibusam på problemet. På vegne af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse og medarbejdere vil jeg gerne ønske alle et godt nytår. Det bliver spændende at se, hvad året vil bringe.
Pernille Drost · pd@bf.dk
8 · Perspektiv · Januar 2012
Disc-Go-Roboto reparerer op til 100 discs i én arbejdsgang.
SPAR TID OG PENGE! LAD ROBOTO GØRE ARBEJDET... Forestil dig en robot, der hurtigt og
på markedet og vil på ingen tid arbej-
effektivt reparerer hver og én af biblio-
de sig igennem jeres stakke af ridsede
tekets ridsede CD’er og DVD’er, så de
discs. 100% fuldautomatisk og med
bliver som nye – til en utroligt lav pris...
op til 100 discs i én arbejdsgang – så
Du synes måske, at det lyder for godt til at være sandt, men det kan rent faktisk lade sig gøre! Disc-Go-Roboto er med sin unikke og
du kan fokusere på alle de mange andre
Se Roboto i brug hos blandt andre disse biblioteker: Albertslund, Herning, Roskilde, Helsingør, Holbæk, København, Frederiksberg, Egedal, Hjørring, Køge og Vordingborg.
opgaver i en travl hverdag. Roboto er hurtig, effektiv og ren – og desuden utroligt let at betjene.
banebrydende “Hydra-Shine” teknologi
Se mere på sundsound.dk eller kontakt
den absolut mest avancerede maskine
os for en uforpligtende demonstration.
SUND SOUND APS | ENDRUP BYVEJ 6 | 3480 FREDENSBORG | TLF. 45 76 18 88 | WWW.SUNDSOUND.DK
Februar 2011 · Perspektiv · 9
o v e r b l ik f r a n e t t e t
22. december 2011 Forsøg med biblioteket – lige ved hånden Bibliotekerne i Horsens, Viborg, Silkeborg og Randers har i de seneste tre år, med støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, afprøvet servicemodeller med det formål at bringe biblioteket tættere på borgerne. Forsøget i Viborg fortsætter i 2012, et projekt kuldsejlede i dårlig presseomtale, men alle fire gav nyttige erfaringer, som kan bruges videre frem. I Viborg arbejdede man med en model, hvor biblioteket rykkede ud til borgerne efter et klassisk homeparty-princip. I Horsens reklamerede man for biblioteket på utraditionelle steder – for eksempel på toiletdøre. I Silkeborg havde borgerne i Sinding ønsket sig et bibliotekstilbud, så Silkeborg arbejdede ud fra tanken om biblioteket som outpost, hvor det er frivillige, der driver biblioteket. I Randers forsøgte man sig med en abonnementsordning – og man ville samtidig gøre sig erfaringer omkring paragraf 20 i biblioteksloven. Biblioteket undersøgte, om der var et marked for at lave abonnementspakker til brugerne, så de kunne komme på biblioteket og få en bogpakke med de nyeste bøger, samt en overraskelse fra biblioteket. Da forsøget kom i gang, havde der også været ønske om, at når man købte en abonnementspakke til 200 kroner, så fik man ekstra lang lånetid, og derfor blev det også en del af pakken. Men sidstnævnte del af pakken betød sandsynligvis en overskridelse af rammerne for paragraf 19. Det var ok at lave bogpakker, som ikke stillede andre lånere ringere, men tilføjelsen med den forlængede lånetid holdt sig formentlig ikke inden for rammerne, konkluderede styrelsen sidenhen. Forsøget gav hurtigt meget presseomtale og politisk bevågenhed, og derfor
06. december 2011
besluttede man i Randers at lukke det ned. Læs mere om forsøgene på bit.ly/ ligevedhaanden Lerche 21. december 2011 Bogbranchen er uprofessionel i forhold til sin forretningsmodel Forfatterforeningens afgående formand, Lotte Garbers, har i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten taget et opgør med foreningens gamle hanelefanter, en forandringsforskrækket bogbranche og et Danmark, der bare lader bibliotek efter bibliotek lukke. »Halvdelen af vores biblioteker er blevet lukket. Det er bare sket, men ingen tager stilling. Der er ingen, der spørger, hvad vi skal med biblioteker.«. Det er et af de kritikpunkter, som forfatterforeningens afgående formand tager fat på. Udtalelsen kommer samtidig med, at hun har peget på, at hun synes, at det står sløjt til med litteraturpolitikken i Danmark. Den danske bogbranche kritiserer hun for at være »det mindst forandringsparate, som jeg nogensinde har oplevet. Parterne er direkte uprofessionelle i forhold til, at deres forretningsmodel er ved at forsvinde under dem.« Hun frygter, at det vil ende med, at forfatterne en dag vil skulle forhandle aftaler med Google, Apple eller Fona, hvis branchen ikke sadler om. De gamle hanelefanter i forfatterforeningen, som for eksempel Morten Sabroe, Jørgen Leth, Ib Michael og Carsten Jensen, der ifølge Lotte Garbers blandt andet stædigt kæmper for, at biblioteksafgiften ikke skal laves om, kritiserer hun også. Hele interviewet kan læses i Jyllands-Postens kulturtillæg fra den 21. december. Lerche
10 · Perspektiv · Januar 2012
p e r s p e k t i v. b f.d k
Slut med Styrelsen for Bibliotek og Medier Slut med Styrelsen for Bibliotek og Medier Fra årsskiftet bliver Styrelsen for Bibliotek og Medier lagt sammen med Kunststyrelsen og Kulturarvsstyrelsen. De tre styrelser bliver samlet i Kulturstyrelsen. I en pressemeddelelse skriver Kulturministeriet, at den nye Kulturstyrelsen blandt andet skal styrke samspillet mellem kunst, kulturarv, biblioteker og medier og samtidig styrke koordineringen af den statslige og kommunale indsats på kulturområdet. Læs artiklen om fusionen på side 12 Mønsted 06. december 2011 Styrelsen: eReolen handler efter reglerne Direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier, Jens Thorhauge, sagde i sidste uge til DR Kultur om eReolens prismodel: - Offentlige institutioner må ikke sælge bøger. Det gælder også bibliotekerne. De må justere den ordning med det samme, og hvis det ikke sker, vil vi hjælpe dem. Den udtalelse er nu modereret. Styrelsen skriver i en pressemeddelelse, at den er enig med konsortiet bag ereolen.dk i, at det ikke er bibliotekerne, men forlagene, der sælger e-bøgerne, og at der ikke er tale om, at biblioteker og forlag deler et eventuelt overskud fra salget. Købsknappen fungerer således, at køber brugerne en e-bog fra forlagene via købsknappen, bliver det modregnet i den pris, som bibliotekerne skal betale til forlagene. Jo flere bøger forlagene sælger, jo billigere bliver det for bibliotekerne at udlåne e-bøger.
Styrelsen understreger dog, at det er kommunerne, der er ansvarlige for folkebibliotekernes drift, og i sidste ende dem, der skal afgøre, om der er elementer i eReolens prismodel, der er i modstrid med reglerne. Mønsted
05. december 2011 Faglige termer oversat til dagligdagens sprog Det er svært at forklare faglige termer som indeksering og klassifikation, så nu forsøger Bibliotekarforbundets privatgruppe på LinkedIn at løse opgaven i fællesskab ud fra tankegangen; jo flere, der deltager, des bedre bliver forklaringerne. »Som privatansat er man ofte i en situation, hvor man skal forklare sine kompetencer til kolleger og chefer, der ikke er uddannet på IVA. Derfor synes vi, det kunne være interessant at lave en fælles kompetencetermkonkordans, hvor vi oversætter informationsvidenskabelige termer til gængs forretningssprog. Dette er et fællesprojekt, så byd endelig ind med definitioner og nye termer. Vi ser frem til Jeres input«, skriver Privatgruppens bestyrelse på LinkedIn. Indtil videre er termen klassifikation kommet under kærlig behandling. Et bud på en forklaring lyder: »Klassifikation er ikke kun noget, der relaterer sig til termer. Hvis du har en stor samling skruer, bolte, søm osv., så kan de også klassificeres og opdeles i klumper. Jeg ynder at bruge vendingen »at klumpe«.« Lerche
På disse sider får du et udpluk af de nyheder, der er blevet bragt på peRspektiv.bf.dk
01. december 2011 Styrelsen kendte ikke til eReolens endelige prismodel Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, undrer sig over, at Styrelsen for Bibliotek og Medier ikke har haft kendskab til modellen, før den blev sat i søen, og allerede der opdaget, at det stred imod lovgivningen, at bibliotekerne sparede penge, hver gang en bog blev solgt hos forlagene. - Det er et projekt, styrelsen har støttet med først 1,2 millioner kroner og for nylig en million kroner mere, så det kan undre, at styrelsen ikke har haft kendskab til den endelige udformning af modellen. Det er trods alt et projekt, der skal vise vejen for det fremtidige udlån af e-bøger, siger Pernille Drost. Ifølge kontorchef i Styrelsen for Bibliotek og Medier, Jakob Heide Petersen, har styrelsen ikke betinget sig, at den skulle være inde over den endelig model. - Det er vi sjældent i de projekter, vi støtter. Vi har mange projekter kørende, så ansvaret for at tjekke regler og så videre ligger hos de enkelte projekter, siger han. Modellen bag eReolen er blevet kritiseret for, at bibliotekerne tjente penge, hver gang forlagene solgte en bog gennem den såkaldte købsknap på eReolens hjemmeside. Direktøren for Styrelsen for Bibliotek og Medier, Jens Thorhauge, siger til DR Kultur: - Offentlige institutioner må ikke sælge bøger. Det gælder også bibliotekerne. De må justere den
ordning med det samme, og hvis det ikke sker, vil vi hjælpe dem. Han understreger, at det er i strid med kommunalfuldmagten. I Aarhus må man nu afklare, om modellen strider imod reglerne eller ej, mener Jakob Heide Petersen. Han håber dog, at man er villig til at gå langt i lyset af, at det er et forsøgsprojekt. Og umiddelbart ser han prissystemet, hvor prisen på e-bøgerne falder for bibliotekerne, hvis forlagene sælger e-bøger, for fair. - Bibliotekerne betaler jo forlagene for tabt salg, så hvis brugerne i stedet vælger at købe bogen, så er det jo fair nok, at bibliotekerne ikke skal betale helt så meget, siger han. Bo Fristed fra Aarhus Kommune, der er formand for konsortiet af biblioteker bag eReolen, mener ikke, der er et problem med modellen. Til DR Kultur siger han: - Vi tjener ikke penge på den aftale med forlagene. Det er en integreret del af prisaftalen. Vi får rabat, når der sælges en bog. Vi tjener altså ikke penge, vi sparer penge, siger han. Aftalen med forlagene er ifølge Bo Fristed indrettet, så bibliotekerne betaler 18,50 kroner pr. e-bogsudlån, men bliver bogen solgt via købsknappen, trækker forlagene halvdelen af indtjeningen fra salget fra den pris, som bibliotekerne betaler for at kunne låne bogen ud. Mønsted/ Lerche
Januar 2012 · Perspektiv · 11
Fusionen
Fusionen vil skabe en stærk kulturstyrelse Kulturarvsstyrelsen, Kunststyrelsen og Styrelsen for Bibliotek og Medier er nu fusioneret og blevet til Kulturstyrelsen. Tekst Anette Lerche
De tre styrelser, Kulturarvsstyrelsen, Kunststyrelsen og Bibliotek og Medier, har i flere år delt adresse. Men siden årsskiftet har de som kulturstyrelsen også delt navn og direktion. De tre direktører for styrelserne fortsætter i en samlet direktion, hvor Anne Mette Rabæk, tidligere direktør i Kulturarvsstyrelsen, bliver administrerende direktør. Selve Kulturstyrelsen består af fem centre, hvoraf Center for Bibliotek og Medier er et af dem. Direktør Jens Thorhauge (tidligere Bibliotek og Medier) skrev i sin blog i december om processen op til fusionen at skønt det var en spareøvelse, så ville reorganiseringen resultere i en styrket organisation. I din blog har du en positiv tilgang til fusionen. Hvorfor? - I udgangspunktet er fusionen opstået af en sparerunde - det, der i staten kaldes den fokuserede administration. I 2013 skulle der spares fem procent på drift og løn, og derfor var tiden inde til at tænke på en reorganisation. Da vi allerede bor under samme tag og løbende er i dialog, så var det naturligt at reorganisere os. Dermed kunne vi bedre tage højde for den udvikling, der fandt sted, og vende en sparerunde til et offensivt tiltag, der ville ruste os til bedre at håndtere den digitale udvikling. Kommer Center for Bibliotek og Medier til at indeholde det samme, som Styrelsen for Bibliotek og Medier gør i dag? - Nej, vi har for eksempel flyttet biblioteksafgiften over til Center for Kunststøtte, og børnekulturnetværket er flyttet over til Center for Kulturinstitutioner og Driftsstøtte, således, at vi samler betjeningen, så kommunerne kun behøver at henvende sig ét sted. Desuden er DEFF flyttet til Center for It og Digitalisering. Vi vil gerne organisere os mere skarpt i forhold til det digitale område. Blandt andet skal DEFF arbejde med indtægtsdækket virksomhed i forhold til digitale licenser, hvor vi starter en virksomhed, som skal forhandle licenser for regionale, private og statslige virksomheder, der ikke er dækket af de gældende aftaler. Man kan også tænke sig, at en indkøbsordning knyttet til Danskernes Digitale Bibliotek kan placeres i det center. Men ellers er kerneopgaverne stadig i Center for Bibliotek og Medier – man kan sige, at vi bevarer det, der skal bevares, og booster det, der skal boostes.
12 · Perspektiv · Januar 2012
Vil fusionen også medføre fyringer? - Ja, der vil komme en fyringsrunde i den nye organisation. Der skal spares 16 millioner årligt på løn og drift, og det meldes ud hvordan den 16. januar. Men alt i alt er jeg optimist, og jeg tror på, at når vi flytter rundt, så vil der opstå inspiration - og jeg fornemmer et stort engagement fra de kontorchefer, der skal lede områderne under de fem centre. Hvilke positive effekter forventer du, at fusionen vil få? - Jeg håber, at det her vil bane vejen for nye ideer og partnerskaber. Både kunstområdet og museerne er potentielle samarbejdspartnere for bibliotekerne, og museerne ser store perspektiver omkring licenssamarbejde. Alle har jo en udfordring omkring den digitale formidling, og her kunne formidlingen af den digitaliserede kulturarv være et af flagskibene. En anden effekt vil være, at den nye styrelse vil give hele kulturområdet og hele uddannelses- og læringsdelen større gennemslagskraft. Endelig, så har vi allerede nu gode erfaringer omkring mediepartnerskaber, hvor vi samarbejder med DR, og det ser jeg også stadig store potentialer omkring. Du skriver også i din blog, at der vil være en vis form for omstruktureringsturbulens. Hvad tænker du på her? - Det er en vanskelig øvelse at afgrænse de fem centre. Der er overlap, hvilket også ses i de cirkler, vi har tegnet i organisationsdiagrammet. Vi kommer derfor til at arbejde i et årshjul, hvor vi i første kvartal kommer på plads rent fysisk. I andet kvartal kan vi så rette til, hvis der er åbenlyse problemer. Dernæst arbejder vi året ud, hvorefter vi så evalurer den organisationsændring, vi har foretaget.
artesis
Artesis gør det nemt at være biblioteksbruger… og bibliotek
Skal jeres bibliotek have markedets mest brugervenlige og fremtidssikrede formidlingsplatform og ønsker I samtidig at slippe for en kompliceret og tidskrævende udvikling og et usikkert budget? Så er Artesis Databrønd og Artesis Web svaret. Artesis Web integrerer optimalt med Artesis Databrønd og supplerende indholdsservices. Vi tilbyder også at hoste jeres løsning. Artesis Web bygger på ding2 og er en del af TING-fællesskabet, der nytænker og udvikler fremtidens biblioteksformidling og er et konkret eksempel på den merværdi, der udspringer af udvikling i fællesskab. Næste bibliotek.dk version medio 2012 vil, som besluttet af Center for Bibliotek og Medier, bygge på samme software kerne.
Bedre biblioteksformidling med Artesis Web og databrønd Det skal være enkelt at søge i bibliotekets ressourcer. Artesis præsenterer brugeren for mange kilder i en og samme søgning og viser relaterede materialer, som brugeren måske ellers ikke ville have været opmærksom på. Det giver den mest optimale biblioteksformidling og eksponering af bibliotekets samlede ressourcer.
DBC A/S Tempovej 7-11 2750 Ballerup
Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk WWW.DBC.DK
3.018.447 brugere får deres biblioteksformidling via Artesis Databrønd Målt på indbyggertal svarer anvendelsen af bibliotekernes formidling via Artesis Databrønd til et befolkningsunderlag på godt 3 mio. indbyggere. Det er vi naturligvis glade for – og vi vil gerne have endnu flere kunder både på databrønden og på Artesis Web.
Artesis Web betyder, at I får: En nøgleklar løsning eller en pakkeløsning, som kan udbygges Adgang til kilder og relationer i databrønden Support, nye features og løbende forbedringer Et springbræt til TING med DBC som guide
Kom nemt i gang Både Artesis Databrønd og Artesis Web er standardløsninger, som hverken kræver jeres it ressourcer, eller at I deltager i udviklingsprojekter. Vi leverer en nøgleklar løsning til jer. Har I lyst til at se og høre mere om Artesis, så kontakt Bente Schade Poulsen for en præsentation og en demo på bsp@dbc.dk / 44 86 79 15 eller Mats Hernvall på mhe@dbc.dk / 40 49 89 09.
Januar 2012 · Perspektiv · 13
Uddannelse OM UNDERSØGELSEN I alt har 129 studerende fra IVA i København, én fra Aalborg og 13 fra SDU deltaget i Perspektivs undersøgelse af deres uddannelse. Spørgsmålene blev sendt til de cirka 750 studerende på IVA og 60 studerende på Bibliotekskundskab og videnskommunikation på SDU. 14 · Perspektiv · Januar 2012
– Og få så ændret den titel fra scient. bibl. til scient.inf. Hvordan ser fremtidens bibliotekarer på deres uddannelse? Perspektiv har sat fokus på kvaliteten af uddannelserne på IVA og SDU. De studerende føler sig klædt på til fremtidens arbejdsmarked, men efterlyser flere undervisningstimer, mere kultur, it og praktisk erfaring, og så skal der skrues ned for biblioteksfagene på IVA.
Januar 2012 · Perspektiv · 15
Uddannelse Tekst Sabrine Mønsted Foto Jakob Boserup
S
»Ser man på valgfagene, virker de mere som lektioner, man ville få på en bibliotekaruddannelse end på én, der beskæftiger sig med informationsvidenskab. Det nye navn tiltrak mange nye elever, men hvis I skuffer dem med bibliotekarpladder fra 1999, så nytter det ikke noget på lang sigt.« Sådan lyder en kommentar fra en bachelorstuderende ved Det Informationsvidenskabsholdige Akademi (IVA) i en undersøgelse, Perspektiv har foretaget af de studerendes opfattelse af deres studie. Netop det, at IVA har svært ved at ryste traditionerne fra tiden som biblioteksskole af sig, peger flere studerende på. En studerende skriver for eksempel: » IVA er stadig forankret i biblioteksverdenen og glemmer nogle gange at perspektivere til det private i undervisningen.« Debatten var også oppe på et temamøde i slutningen af december 2011 på IVA i København, afholdt af De Studerendes Råd. Her lød argumentet, at det er nødvendigt, at IVA
16 · Perspektiv · Januar 2012
retter blikket mod andre sektorer, blandt andet fordi prognoserne for folkebibliotekerne ser dystre ud. En undersøgelse fra Bibliotekarforbundet viser for eksempel, at bibliotekscheferne over de næste fem år forventer at ansætte omkring 100 – langt færre end det antal, der i samme periode vil forlade bibliotekssektoren. Biblioteksarven
Uddannelseschef på IVA, Jette Hyldegård, kalder det en løbende udvikling at gå fra at være en professionsrettet biblioteksskole til at blive et bredt universitetsstudie. IVA’s historie er forankret i biblioteksfaget, så det tager tid at ændre, mener hun. - Biblioteker bliver for eksempel ofte brugt som cases til at belyse et tema, og her skal vi blive bedre til også at inddrage andre cases, for eksempel private virksomheder, siger Jette Hyldegård. Hun mener dog, at de studerendes opfattelse af, at der er en overvægt af biblioteksrettede fag også kan bunde i misforståelser. - Vi slæber rundt på en arv, hvor der er stærke associationer til ordet bibliotek – også hos de studerende. For eksempel handler et kursus om digitale biblioteker reelt om opbygning af digitale databaser, som også er relevant i en privat virksomhed, siger Jette Hyldegård, der kalder navnskiftet til IVA en naturlig konsekvens af den udvikling, uddannelsen har taget. - I dag uddanner vi bredere. Ved at sammentænke informationsvidenskab og kulturformidling har vi et unikt produkt både i Danmark og internationalt, men vi kan kun brande os på den kombination, hvis fagene også står stærkt hver for sig, siger hun og understreger, at biblioteksområdet fortsat vil være blandt IVA’s omdrejningspunkter for forskning og undervisning. Blandt andet som ét af IVA’s seks forskningsområder, Innovation ved Biblioteker, og som et obligatorisk modul på bacheloruddannelsen. Privat fremtid
De studerende ser et bredt arbejdsmarked for sig. 40 procent af de adspurgte på IVA ser sig selv i en privat virksomhed, når de er færdiguddannede, mens kun 21 procent forestiller sig et job på et folkebibliotek. IVA’s karriererådgiver, Charlotte Vestergaard, mener, at tallene også er et udtryk for, at de studerende gerne vil satse på flere professioner end blot den biblioteksrettede. I tråd med den udvikling lyder en opfordring fra en studerende:
Forandring på SDU
Simon Bojesen, 25 år, femte semester. IVA København. Startede på en læreruddannelse, men fandt undervejs ud af, at han interesserede sig mere for fag som kommunikation og webudvikling. – Jeg fandt den her uddannelse og havde alle fordommene om bibliotekarer med briller og knold i nakken, men jeg læste op på det og fandt ud af, at det var meget mere end det, siger Simon Bojesen, der i fremtiden ser sig selv om iværksætter. I første omgang skal sjette semesters bacheloropgave være forarbejdet til en app, hvor folk kan dele billeder og musik – et interaktivt musikrum.
En stor del af de studerende i undersøgelsen fra Bibliotekskundskab og videnskommunikation på SDU, 46,2 procent, ser sig selv på et folkebibliotek i fremtiden. Det overrasker fagleder Rasmus Thorning Hansen, fordi SDU henvender sig til den samme målgruppe som IVA, hvor kun 21 procent ser sig selv i bibliotekssektoren. - Vi arbejder også på at udvide aftagerpanelet med de private virksomheder, siger Rasmus Thorning Hansen. I 2013 flytter Bibliotekskundskab og videnskommunikation fra Syddansk Universitet i Odense til afdelingen i Kolding, og studieordningen skal gentænkes. Det vil gøre uddannelsen mere helstøbt, mener faglederen: - Underviserne på den nuværende uddannelse bliver hentet ind fra mange forskellige fag fra kommunikation til filosofi og pædagogik. Det giver en bred faglighed, men også forvirring hos de studerende, fordi de oplever meget forskellige læringsformer, siger han. I Perspektivs undersøgelse svarer 46,2 procent af de studerende for eksempel, at det faglige niveau af undervisningen er svingende, og det vil en ny struktur dæmme op for, mener Rasmus Thorning Hansen. Som på IVA er der en stor del af de studerende, der mener, at de har for få timer, i alt 38,5 procent. - Det er selvfølgelig noget, jeg vil drøfte med de studerende, for i udgangspunktet er de sikret de timer, de skal have, siger han.
Januar 2012 · Perspektiv · 17
Uddannelse
»Og få så ændret den titel fra scient. bibl til scient. inf. Den ligger jo lige for!« Karriererådgiver Charlotte Vestergaard medgiver, at der er en pointe i, at titlen cand.scient.bibl. signalerer en relation til biblioteket, hvor »inf.« handler om information. Men hun understeger, at udover at det er en beskyttet titel og dermed en ministeriel beslutning, så kan titlen cand. scient. inf. virke ekskluderende, fordi den ikke vil være dækkende for kulturformidlere. Meget mere kultur og it
Netop kombinationen af de to fag, information og kultur, har tiltrukket mange nye studerende. De sidste to år er ansøgerantallet til IVA for alvor steget for første gang siden år 2000. Og størstedelen af de studerende på IVA, nemlig 77 procent, svarer, at de oplever mulighed for at tone deres uddannelse gennem valgfag. På SDU er det tal oppe på 92 procent. Alligevel mener halvdelen af de studerende på IVA, at der er fag, IVA burde udbyde. På SDU er det tal kun 15 procent. De fag, som bliver efterlyst på IVA, er flere kulturfag og flere tekniske fag som programmering, udvikling af informationsteknologi og webdesign. Det undrer Jette Hyldegård, at flere studerende efterspørger kulturfag. Hun mener, at kulturdimensionen er dækket ind under valgfagene, men vurderer, at det kan handle om ordlyden af kurserne. - Jeg ser på, om der er toningsmuligheder inden for kulturområdet i det samlede udbud af kurser, og ikke på om der står for eksempel kultur i titlen, siger hun. Jette Hyldegård er til gengæld ikke overrasket over, at nogle studerende savner de mere tekniske fag som programmering. Det er et bevidst fravalg fra IVA’s side. - På IVA er kommunikations- og formidlingsdelen helt central. De studerende skal for eksempel kunne gå i dialog med programmører og være brobyggere, men reelle færdigheder i programmering er noget, man må få på for eksempel ITU, siger Jette Hyldegård. Hun understreger, at det altid er interessant at høre de studerendes ønsker til kommende kurser, og at det da ville være dumt ikke at bruge den viden, uden at det skal komme til at handle om udbud og efterspørgsel.
Flere cand.scient.bibl’.er på vej 71 procent af de adspurgte studerende på IVA forventer at afslutte med en kandidatuddannelse. Og det er den vej, det går, mener lektor på DPU, Camilla Hutters. Hun kalder det en selvforstærkende udvikling. - Det vil ofte være dem med den højeste uddannelse, der får job først, så når flere kommer ud som kandidater, går der inflation i uddannelsen. Det betyder enten, at det bliver nødvendigt at være cand. scient. bibl., eller at vi får et opdelt arbejdsmarked, så bibliotekar DB’erne bliver ansat til at varetage bestemte job.
18 · Perspektiv · Januar 2012
Studerende tænker kreativt
Og det er oplagt at involvere de studerende i udviklingen af en uddannelse, mener Camilla Hutters, lektor og udviklingschef på Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. De studerende er gode til at se nye fagkombinationer og relevante erhvervskompetencer – ofte før underviserne, mener hun. - Hvor underviserne tit ser fagene i kasser, ser de studerende på konkrete kompetencer og karrieremuligheder. Så at udvikle nye fag i samarbejde og dialog med de studerede og aftagerne giver rigtig god mening, siger Camilla Hutters. De studerende skal også se IVA som én brik i et fleksibelt uddannelsessystem, og Jette Hyldegård opfordrer de studerende til at kombinere deres uddannelse med fag fra andre uddannelsesinstitutioner både i Danmark og i udlandet. IVA samarbejder for eksempel med Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet og Humboldt-Universität i Berlin. Tanken er, at de studerende aktivt skal være med til at forme og tage ansvar for deres uddannelse blandt andet ved at vælge valgfag og projektemner. Og selv om der overordnet er tre toningsretninger på bacheloruddannelsen på IVA, informationsformidling, kulturformidling og medier, så er valgfagene ikke lagt an på én retning. - Vi ønsker ikke at sige, at hvis du tager det og det fag, så bliver du usability-konsulent, kulturformidler, eller noget tredje. De skal selv sætte sig ind i fagene og planlægge deres studie, siger Jette Hyldegård. Flere timer, tak
På IVA har de studerende i gennemsnit 15 timer om ugen, hvilket er tre timer mere end på mange andre videregående uddannelser. Alligevel mener 48 procent af de adspurgte på IVA, at de har for få undervisningstimer. En krydstabulering af resultatet viser, at det især er bachelorstuderende, der efterspørger flere timer. Camilla Hutters mener, at det er et udtryk for, at de studerende ikke oplever nok interaktion med underviserne, og konsekvensen kan blive, at de studerende bliver usikre på, om de lærer det, de skal. - Det er næsten halvdelen af de studerende, der synes, at de har for få timer. Det bør ikke være så mange, fordi sparring og interaktion med underviserne er afgørende for at sikre læring og fastholdelse, siger Camilla Hutters. Ugebrevet A4 gennemførte i efteråret 2011 en lignende undersøgelse blandt studerende på videregående uddannelser. Her svarede 32 procent, at de mente, at de havde for få timer.
Maj Andersson, 22 år, tredje semester. IVA København. –Jeg vil gerne arbejde med kommunikation og kulturformidling, gerne børneorienteret kultur. Sidste år skrev Maj Andersson opgave om DR’s børneprogrammer Ingrid og Lillebror og Hr. Skæg. Indtil nu har studiet levet op til hendes forventninger og mere til. – Jeg har været positivt overrasket over niveauet af undervisningen og fagene.
Undersøgelsen i tal Hvordan vurderer du antallet af undervisningstimer på dit studie? Tilstrækkelig 61,5 % (IVA) 51,9 % (SDU) For få 48,1 % (IVA) 38,5 % (SDU)
Hvordan vurderer du antallet af studerende på undervisningsholdene? For mange 4,7 % (IVA) Tilpas 83,6 %(IVA) 76,9% (SDU) For få 1,7 (IVA) 23,1% (SDU)
Oplever du mulighed for at tone din uddannelse i den retning du gerne vil? Ja 76,6 % (IVA) 92,3 (SDU) Nej 14,8 % (IVA) Ved ikke 8,6 % (IVA) 7,7 % (SDU)
I hvilken grad mener du, at IVA/SDU ruster dig til fremtidens arbejdsmarked? I høj grad 14 % (IVA) I nogen grad 68,2 % (IVA) 84,6 % (SDU) I mindre grad 16,3 % (IVA) 7,7% (SDU)
Hvor ser du dig selv i fremtiden? I det private (virksomheder) 39,5 % (IVA) I staten (forskningsbiblioteker) 10,9 % (IVA) I kommuner (folkebiblioteker) 20,9 % (IVA) Ved ikke 28,7 % (IVA)
23,1 % (SDU) 7,7 % (SDU) 46,2 % (SDU) 23,1 % (SDU)
Hvordan vurderer du det faglige niveau af undervisningen? Højt 31 % (IVA) 7,7 % (SDU) Jævnt 31 % (IVA) 38,5% (SDU) Svingende 35,7 % (IVA) 46,2 % (SDU) Lavt 2,3 % (IVA) 7,7 % (SDU)
Heidi Stoklund Larsen, 25 år, tredje semester. IVA København - Det var kombinationen af det tekniske og formidling, der gjorde, at jeg valgte IVA, men lige nu er jeg begravet i informationsvidenskab, og jeg kan se, hvor vigtigt det er at forstå teorien bag de redskaber, vi bruger i for eksempel bibliometri, siger Heidi Stoklund Larsen.
Januar 2012 · Perspektiv · 19
Uddannelse
Camilla Hutters kalder det en klar tendens på de videregående uddannelser, men understreger, at timetallet skal ses i sammenhæng med, hvordan studiet ellers er organiseret. - 12-15 undervisningstimer kan være nok, hvis den faglige interaktion bliver tilfredsstillet gennem workshops, studiegrupper, faglig vejledning, praktiske øvelser og så videre, men de 48 procent antyder, at det ikke helt er tilfældet her, mener hun. Mødes i tekøkkenet
Det sociale aspekt ved undervisningen kan dog også spille ind. En bachelorstuderende skriver i en kommentar til antallet af undervisningstimer: »(…) Samtidig ville det også forbedre det sociale miljø, at man sås mere regelmæssigt med sit hold – og et socialt netværk på studiet har for mig vist sig at være altafgørende for mit engagement og lyst til studiet.« Camilla Hutters er enig i, at både det faglige og sociale er vigtigt for et godt studiemiljø. Derfor nytter det heller ikke at boome antallet af undervisningstimer, hvis skolen alligevel ligger øde hen bagefter. De studerende skal føle, at lokalerne er deres, og at de kan bruge dem uden for »åbningstid«. Gode studiepladser, tilgængelighed til et bibliotek, og mulighed for at støde på underviserne i et fælles tekøkken til en uformel snak, er alt sammen med til at skabe et godt studiemiljø, mener forskeren. Netop studiemiljøet har IVA haft fokus på og oprettede i efteråret 2010 obligatoriske studiegrupper og i 2011 frivillige øvelsesgrupper, hvor ældre studerende står for praktiske øvelser, og rigtig mange studerende møder op til de frivillige øvelser. Camilla Hutters ser det som et godt supplement, som vinder frem på mange uddannelser, fordi der generelt er kommet færre ressourcer til undervisning. - Der skal bare stadig være en samlet plan for studiet, også for dem, der ikke dukker op til de frivillige øvelser, siger hun. Hvordan gør man i virkeligheden?
Flere studerende savner praktisk erfaring undervejs i studiet. En kandidatstuderende sætter det på spidsen: »Selvom der er kommet mulighed for praktik på kandidatuddannelsen, så er det meget lidt praktisk uddannelse. Man kan risikere at stå som et teoretisk velfunderet, men praktisk fjols, når man er færdig.« En anden skriver: »Praktisk erfaring efterlyses, mere fokus på det, som er unikt for skolen, og på det private.« 20 · Perspektiv · Januar 2012
I slutningen af december 2011 holdt De Studerendes Råd på IVA i København debatmøde om alternative undervisningsformer. En studerede efterlyste flere private virksomheder som cases i undervisningen, og at bibliotekssektoren fyldte mindre? Lektor Trine Schreiber argumenterede for, at de studerende ser bibliotekssektoren som en ressource. - I bliver mødt med en særlig velvilje på bibliotekerne, og det skal I drage fordel af. Den viden og erfaring I får der, kan I sagtens bruge mange andre steder, sagde hun blandt andet.
Men der er kommet mere praktik. I efteråret 2011 blev IVA’s studieordning revideret, og kandidatstuderende fik ret til en måneds praktik. Tidligere var praktik noget, der skulle søges dispensation til, men nu kan dispensationen i stedet handle om at forlænge praktikken, hvilket foreløbig én har gjort. - Nu må vi se, hvor mange der i det hele taget vælger praktik på deres kandidatuddannelse, siger karriererådgiver på IVA, Charlotte Vestergaard, men tilføjer, at fødder flytter ting, så hvis rigtig mange søger om længere praktik, er det noget, man må tage op igen. Vi er klædt på
Ønsker om mere praktik, kultur og it betyder dog langtfra, at de studerende ikke er tilfredse med de kompetencer, de tilegner sig på IVA og SDU. Hele 82 procent på IVA vurderer, at deres uddannelse i høj eller i nogen grad ruster dem til fremtidens arbejdsmarked. På SDU er tallet 84 procent. En bachelorstuderende skriver i en kommentar: »IVA tilbyder en bred, alsidig, grundig, nytænkende, grænsebrydende undervisning.« Og det er rigtig flot, at så få tvivler på, at de får de nødvendige kompetencer, mener Camilla Hutters. Til sammenligning tvivlede 39 procent af de studerende på en række længere videregående uddannelser på deres kompetencer, i en undersøgelse lavet af Ugebrevet A4. Karriererådgiver i Bibliotekarforbundet, Sofie Plenge, bekræfter, at de studerende fra både IVA og SDU står med meget relevante kompetencer, når de er færdiguddannede. - De bliver klædt på både til det private og det offentlige arbejdsmarked, og vi kan se, at vores medlemmer gør en kæmpe forskel. De får kompetencer, der giver dem adgang til områder og brancher, der rent faktisk er i vækst, for eksempel inden for videnservice og rådgivningsvirksomheder, hvor flere cand.scient.bibl.’er allerede er ansat, siger Sofie Plenge.
- Bibliotekarerne og det digitale
DIGITALISERING
Fremtiden er nu!
De forkromede strategier for digitalisering af den offentlige sektor rummer en oplagt mulighed for at sætte bibliotekarernes kompetencer i spil i spændet mellem system og bruger. Flere bibliotekarer arbejder allerede med området, og nu skal den gode historie ud. Tekst: Jette Fugl, Tine Jørgensen og Marie Holmgaard, medlem af hovedbestyrelsen Illustration: pernille Mühlbach
B
Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse har i 2011 taget stilling til en række rapporter med fremtidens digitale Danmark som omdrejningspunkt. Politisk er der også efter folketingsvalget i september stor fokus på digitalisering, og regeringsskiftet gav anledning til flere strukturelle forandringer på området. IT- og Telestyrelsen blev nedlagt, og digitaliseringen af Danmark er nu lagt under Finansministeriet i Digitaliseringsstyrelsen. Denne prioritering kan forhåbentlig opfattes som en endnu skarpere markering af digitaliseringsområdet. I 2011 har et af de politiske indsatsområder for Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse været beskæftigelse, og på den baggrund blev der i foråret nedsat en arbejdsgruppe med det
formål at undersøge hvilke muligheder, digitalisering af den offentlige sektor bringer med sig for forbundets medlemmer. Arbejdsgruppen udarbejdede en kort spørgeskemaundersøgelse, der blev sendt ud via kendte online kanaler: Facebook og LinkedIn. Undersøgelsen, der efterfølgende blev fulgt op af otte kvalitative interviews, blev besvaret af 58 personer, og kan derfor blot give os et fingerpeg om, hvor forbundet kan sætte ind på dette område. Svarene efterlader dog et klart indtryk af, at netop vores faglighed i spændet mellem systemerne og brugerne står stærkt i digitaliseringsfeltet. Offentligt ansatte forventer flere opgaver
Generelt hælder de adspurgte mod at føle sig mere klar til at varetage opgaver inden for digitalisering af den offentlige forvaltning end den borgernære digitalisering, der er lagt op til fra officielt hold. Dette virker umiddelbart ganske naturligt, idet strategierne for digitalisering af den offentlige sektor først i den seneste digitaliseringsstrategi for perioden 2011 til 2015 lægger vægt på digitalisering af det konkrete møde med borgeren. For eksempel gennem telemedicin, opfølgning og vejledning af kronikere via digitale medier eller digitalisering af læremidlerne i folkeskolen. Disse målsætninger føler de adspurgte privatansatte sig mere klædt på til at varetage end deres offentligt ansatte fagfæller. De privatansatte, vi spurgte, ser dog ikke signifikante vækstmuligheder, mens de offentligt ansatte over en bred kam ser, at der kommer flere opgaver til i kølvandet på digitaliseringen, og at der bliver brug for flere med deres kompetencer.
Januar 2012 · Perspektiv · 21
DIGITALISERING Om forfatterne: Jette Fugl er ansat ved Det biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, KU Tine Jørgensen er ansat i IBM Danmark Marie Holmgaard er ansat ved Gentofte Bibliotekerne. Alle tre er medlemmer af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse og har været en del af den arbejdsgruppe, der har undersøgt beskæftigelsesmulighederne inden for digitalisering blandt Bibliotekarforbundets medlemmer.
22 · Perspektiv · Januar 2012
En interessant pointe i undersøgelsen er, at de kompetencer, der bliver sat i spil på det digitale arbejdsmarked, til forveksling ligner de klassiske, bibliotekariske kompetencer, og de adspurgte lægger vægt på, at de tilsyneladende gnidningsfrit kan gå fra det ene arbejdsfelt til det andet. Halvdelen af de adspurgte i de opfølgende interviews mener at have tilegnet sig de relevante kompetencer gennem deres uddannelse, resten mener, de har hentet dem andre steder. Som vi har læst resultaterne af undersøgelsen og udsagnene i de otte interviews, ser vi et klart billede af bibliotekaren som brobygger mellem system og bruger. Vi arbejder allerede med digitale løsninger og brugervenlighed, brugerundervisning i form af it-værksteder, systemdesign, analyse, kvalitetssikring og informationsarkitektur. Digitalisering som drivkraft
Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2015 fokuserer overordnet på tre områder: slut med papirblanketter og brevpost, ny digital velfærd og tættere offentligt samarbejde. De tre områder spænder vidt, fra digital kommunikation mellem borger og det offentlige, til robotter i ældreplejen og oplevelsen af fælles løsninger, der genbruger data. Særligt i forhold til sidstnævnte peger respondenterne i vores miniundersøgelse på de kompetencer, som bibliotekarer har for struktur og opbygning af brugervenlige systemer. Men også på andre områder kan bibliotekarerne spille ind. Når det gælder den digitale dannelse af danskerne og de danske virksomheder, har bibliotekarerne i særlig grad en mulighed for at bidrage med et kompetenceløft. Det gælder både fag- og forskningsbiblioteker, professionsskoler, såvel som gymnasieog folkebiblioteker, hvor der er stort behov for at få læring og digitalisering til at spille sammen. På den måde kan digitalisering fortsat være drivkraften i det danske videnssamfund.
blandt andet over for private virksomheder og offentlige instanser, som endnu ikke har opdaget, at det er en bibliotekar, der kan løse deres digitaliseringsopgaver. Bibliotekarforbundet arbejder derfor blandt andet med at kontakte virksomheder og jobportaler for at understøtte denne fortælling. Som vi ser det, skal Bibliotekarforbundet blive bedre til at fortælle om bibliotekarernes kompetencer og erfaringer inden for digitalisering. Vi har udviklet og gennemarbejdet digitale løsninger i årevis og vi skabte »kanalstrategi-løsninger«, før ordet overhovedet var tænkt. Det gjorde vi ved at samle og formidle bibliotekernes mangeartede ressourcer og produkter igennem fælles digitale indgange. Et meget synligt og godt eksempel er bibliotek.dk, en digitaliseringsløsning som har forbedret danskerens adgang til viden. Og netop dette står højt på samfundets prioriteringsliste for dermed at sikre, at videnssamfundet kan blive en realitet. Det fysiske møde
Vi skal fortælle historien
Når de store ord er sagt, er det dog essentielt, at man husker vigtigheden i det fysiske møde med brugeren, så digitaliseringen ikke bruges til at trække tæppet væk under dette møde eller endnu flere af de små biblioteker. Den tætte kontakt med lokalsamfund, forskning og uddannelse er jo netop med til at sikre den digitale dannelse for de mange små virksomheder og ikke mindst de borgere, der har behov for kontakt og hjælp for ikke at blive sat udenfor i det digitale Danmark. Fremtidens digitale Danmark skaber behov for indsamling af data, opbygning af digitale systemer og brugervenlige løsninger. I de forskellige digitaliseringsrapporter nævnes behovet for biblioteksfaglige kompetencer derfor også igen og igen – omend indirekte. Så vores opfordring lyder, at vi alle sammen skal blive langt bedre til at fortælle om vores faglige kunnen uden for egne rækker. Vi må blive bedre til at blande os i digitaliseringsdebatten og dermed blive synlige, så ingen kan være i tvivl om, at bibliotekaren besidder fremtidens kompetencer.
På den ene side har vi altså de forkromede strategier om digitalisering af den offentlige sektor, og på den anden side har vi vores faggruppe, der klart besidder de kompetencer, der skal til for at få dem til at blive til virkelighed. Som vi ser det, er problemet bare, at dette ikke er tydeligt for folk uden for vores egne fagmiljøer. Derfor er det et vigtigt fokusområde for Bibliotekarforbundet at få synliggjort og italesat vores kompetencer,
Relevante links Digitaliseringsstyrelsen: http://www.oes.dk/Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2015: http://www.oes.dk/Digitaliseringsstyrelsen/~/media/ Files/Offentlig%20udvikling/Digitaliseringsstrategien/ digitaliseringsstrategi_2011_2015.ashx
Døssingudvalget har nu indledt jagten på at finde en modtager af Døssingprisen, der uddeles på Bibliotekarforbundets generalforsamling i oktober 2012. Har du et forslag til potentielle prismodtagere, så send en mail til Bruno Pedersen, Bibliotekarforbundet på bp@bf.dk - senest den 10. februar 2012.
Har du navnet på Døssingprismodtageren 2012? Døssingprismodtager 2012 Døssingudvalget, der består af Jeppe Manuel, Lundbeck, Laila Bach Sørensen, Højbjerg Bibliotek i Aarhus og Jens Ludvigsen, Københavns Universitet, har indledt jagten på en kommende prisvinder. Bibliotekarforbundet uddeler hvert andet år Døssingprisen til en person eller gruppe, der har ydet en bemærkelsesværdig indsats indenfor det kultur- eller bibliotekspolitiske område - eller som har værnet om ytringsfriheden i Døssings ånd. Uddelingen foregår igen i år i forbindelse med Bibliotekarforbundets generalforsamling på Nyborg Strand i slutningen af oktober måned. Har du et forslag til en prismodtager, er du velkommen til at indsende navnet - gerne med en kort begrundelse - til Bruno Pedersen, Bibliotekarforbundet på bp@bf.dk frem til 10. februar 2012. Se tidligere prismodtagere her: http://www.bf.dk/Bibliotekarforbundet/OmBF/Doessingfonden/prismodtagere.aspx Januar 2012 · Perspektiv · 23
Reportage
Tre grundpiller i Open Learning Centret Formidling – Bøgerne skal ikke bare vente på hylden, til nogen kommer efter dem. De skal formidles. – Nu er der kommet en ny bog hjem, bare så du ved det! Nursing – Ingen får nogensinde bare beskeden: Bogen står derovre. De bliver hjulpet hele vejen. Tutoring – Understøtte læring ved at være med i timerne – så eleverne kan spørge om alt muligt undervejs.
Rigtige 24 · Perspektiv · December 2011
»Hvad skal du her? Vi ville hellere have haft en underviser«. Sådan lød en bemærkning, da bibliotekar Trine Toft i 2008 blev ansat på SIMAC, navigationsog maskinmesterskolen i Svendborg. I dag har hun omdannet biblioteket til et Open Learning Center, og ingen er i tvivl om, hvorfor hun er der. Tekst Sabrine Mønsted Foto Heidi Lundsgaard
A
sømænd – går på biblioteket
Allerede når man tager i dørhåndtaget på vej ind til Svendborg International Maritime Academy, SIMAC, fornemmer man en anden verden. Messinghåndtagene formet som delfiner er blot en af de håndgribelige detaljer, der sammen med store modelskibe, indrammede fotos af olietankere og vægmalerier i blå og grønne nuancer sender tankerne mod havet. Midt i denne verden af teknik, søkort og navigationsudstyr ligger bibliotekar Trine Tofts hjertebarn – skolens Open Learning Center. Da Trine Toft blev ansat i 2008 var hun den første bibliotekar indenfor skolens døre, og fra dag ét havde hun en plan. Hun ville skabe et læringscenter i stedet for det klassiske bibliotek med reoler og udleveringsskanke, hun var sat til at bestyre. I 2010 blev planen så ført ud i livet, da Trine Toft fik et lokale stillet til rådighed og kunne indrette det, som hun ville. Hun fik specialbygget en rød disk, hvor hun kan stå sammen med de studerende og søge materialer og hun fik lavet et projektrum med et smartboard. Bøgerne gav hun god plads på hylderne, som de deler med gamle skibsklenodier fra
Januar 2012 · Perspektiv · 25
Reportage
kælderen. Hun købte tre store fatboys, der ligger foran en fladskærm, hvor de studerende kan holde pause med kaffe og slik fra de to automater med chokolade, Trine Toft har stillet op. For her må man snakke, spise og drikke kaffe. I det hele taget har hun skabt et rum, hvor man har lyst til at opholde sig – og lære. Men chokolade og fatboys har ikke gjort det alene. Det har krævet et stort stykke opsøgende arbejde for Trine Toft at overbevise både de studerende og underviserne om, at hun og Open Learning Centret kan gøre en forskel. - Det er ikke en verden med en lang akademisk tradition, hvor man formidler viden for eksempel gennem et bibliotek. Traditionen har været at spørge sin mester eller kollega, hvis der var noget, man ikke vidste. De studerende har også skulle finde ud af, at her kan de få en viden, som ikke står i pensum, og som de ikke vidste, de havde brug for, siger Trine Toft. De bliver nurset
Trine Toft blev inspireret til at skabe Open Learning Centret, da hun blev undervist af Camilla Moring og Annette Skov på Biblioteksskolen (nu IVA), hvorfra hun blev færdiguddannet i 2004. Hun holder kurser for de studerende, men hun deltager også i deres undervisning, så de kan bruge hendes kompetencer i timerne.
Open Learning Centret på SIMAC er også det eneste bibliotek på de maritime skoler, der uddanner søofficerer, maskinmestre og skibsførere. Ud over SIMAC i Svendborg ligger der skoler i Fredericia, Frederikshavn og København, og i Aarhus er der netop blevet bygget en ny stor maskinmesterskole, men selvom skolen er spritny, er et bibliotek ikke tænkt ind. Ny viden har man altså hentet i de praktiske fag, så det var ikke så underligt, at spørgsmålet, da Trine Toft startede i 2008, lød: »Hvad skal du her?« Den undren er væk nu. Med en masse nysgerrige spørgsmål blandet op med kaffe og kage kom Trine Toft ind på livet af underviserne. - Jeg har stillet alle mulige spørgsmål: Hvad underviser du i? Hvad handler denne her bog om? Er der andre gode bøger om emnet? For at kunne hjælpe dem, skal jeg kende deres faglighed bedst muligt, siger Trine Toft, der også registrerer alt, hvad underviserne har på hylderne, så hun kan holde dem opdateret med nye udgaver. - De bliver nurset ud i det ekstreme, siger Trine Toft og smiler. I døråbningen støder vi ind i studierektoren, der på vej ud da også når at sige: »Hold da op, der er sket meget, siden Trine er kommet«. IKEA-guide til informationssøgning
Også for Trine Toft er der sket meget. Hun har netop skrevet bogen Informationssøgning til bachelorprojektet, der bliver udgivet på forlaget Samfundslitteratur til juni 2012. En slags IKEA-guide til informationssøgning, som hun kalder den. Trine Toft fik ideen til at skrive bogen efter i flere år at have undervist i informationssøgning ikke kun i Svendborg, men også på maskinmesterskolerne i København og Fredericia. - Nu har jeg i tre et halvt år svaret på de samme spørgsmål, og der mangler et uddybende alternativ til hæftet Søg og du skal finde, siger Trine Toft, hvis næste bogprojekt bliver informationssøgning til masterprojekter. Åben samling
Bogsamlingen på SIMAC er med sin 2.500 bøger Danmarks største samling af nutidig anvendt litteratur om søfart og den
26 · Perspektiv · Januar 2012
De studerende har lært, hvordan man bruger en bibliotekar. »Når man skal have et svar fra Trine, skal man ikke spørge, hvad er svaret, men hvor finder jeg den viden, jeg skal bruge?« siger en af de studerende.
eneste, efter at Søfartens Bibliotek i København lukkede i 2011. Fra 1. januar 2012 bliver samlingen, som får status af videnscenter for nutidig søfart, åben for offentligheden, og det bliver muligt for alle at søge i materialet gennem bibliotek.dk. - Vi har et ansvar for, at den viden, vi har her, bliver tilgængelig. Vi lever i et videnssamfund, hvor det er nødvendigt at holde sig opdateret inden for sit felt. Det kan være tidligere studerende, der i dag arbejder som skibsførere eller maskinmestre, der nu får mulighed for at få den viden gennem os, siger Trine Toft. Strip og pølser
På SIMAC går der 550 studerende, heraf kun 50 af hunkøn, så Trine Toft skulle vænne sig til tonen i den mandsdominerede verden.
- Blandt andet mindst én sjofel vittighed om dagen, siger hun og griner. I sin research til jobbet som bibliotekar på SIMAC, faldt hun over en reklame på Facebook for et arrangement på skolens bar Los Lagos med titlen »Strip og Pølser«. Men det er kun én side af de studerende, der stadig holder fast i den traditionsbundne dans på Sygeplejerskeskolen i Svendborg hver onsdag, og så er alle de studerende nogle, der godt kan lide at gå foran – for det er det, de skal som skibsførere, maskinmestre og skibsofficerer. - De er nogle hårde halse, der ved, hvad de vil. Til gengæld får man som kvinde heller ikke lov til at slæbe rundt på tunge kasser. De er rigtige sømænd, siger Trine Toft.
SIMAC Svendborg International Maritime Academy er Danmarks største maritime uddannelsesinstitution med 550 studerende og 65 undervisere. Uddannelsesretningerne er skibsofficer, skibsfører og maskinmester.
Kom til vores generalforsamling og hør om, hvad vi lavede i 2011 og hvilke planer, vi har for 2012. Generalforsamlingen afholdes: onsdag den 28. marts kl.17 på Hotel Scandic The Reef, Frederikshavn. Vi byder alle fremmødte på vin og snacks. Gammelsøhøj 9 · 2640 Hedehusene · Telefon: 46 59 55 20 www.ndl.dk · email: ndl@ndl.dk
Januar 2012 · Perspektiv · 27
gadgets
Thomas Vigild Fast skribent på gadgets-siderne i Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København - Formand for Dansk Spilråd - Leder af Vallekilde Game Academy - Cand.mag i Musikvidenskab, Datalogi og Computerspil.
IT-ekspert: E-mailen vil uddø E-mailen er en tidsrøver. E-mails fremmer vrøvl, fordi de er for lette at sende, og slutteligt giver e-mails let kludder i dokumenterne, hvis flere skal arbejde sammen om samme fil. Derfor har Thierry Breton, chef for den franske it-kæmpe Atos med 80.000 ansatte, nu bandlyst brugen af interne mails. I stedet skal de ansatte bruge personlige møder, chat og dialog a la Facebook. Om det virker, ved tiden kun, men den danske it-ekspert Jon Lund bakker op om ideen i Politiken, hvor han også forudser, at mailen, som vi kender den i dag, vil uddø.
Google forudser Danmarks fremtid »Google er en kæmpemæssig database over folks intentioner. Alt, hvad der sker i vores hverdag, afspejles på nettet. Hvis man forstår at læse de intentioner, erstatter det forbrugerundersøgelser og spørgsmålet til manden på gaden«. Sådan siger Google Danmarks chef Peter Friis, efter søgegiganten nu har offentliggjort årets mest populære søgeord. For eksempel blev Medina årets danske kendis, iPhone 5 det hurtigst voksende søgeord og paradoksalt nok Facebook og Youtube de to mest populære søgeord i 2011. Ifølge Peter Friis kunne Google også se, hvornår influenza-epidemier ramte Danmark, idet folk søger på sygdommen via Google først. Google kunne også præcist forudsige, hvem der ville vinde Melodi Grand Prix baseret på folks søgninger. Se Danmarks mest populære søgninger på Google Zeitgeist 2011 http://www.googlezeitgeist.com/en/top-lists/dk/fastest-rising-searches
Retro-spil rykker Der er stadig saft og kraft i de spil, der hittede fra 80´erne og frem. Flere biblioteker har succes med retro-spilevents, og nu er flere af de ældre spil gratis tilgængelige direkte i browseren. Her er alt lige fra klassikere som Doom og Wolfenstein 3D, men også de mindre voldelige perler som Loom, Indiana Jones and The Last Crusade, Lemmings og Prince of Persia. Og er man skudt i Nintendo, så findes også alle de gamle Mario-spil kvit og frit til browserspilleri. Spil de 504 gratis DOS-spil her www.classicdosgames.com/online.html Spil de gamle Super Mario spil m.m. her www.nintendo8.com
28 · Perspektiv · Januar 2012
Månedens udenlandske link
Diskplads bliver som vand Rummer din mobiltelefon 8 GB hukommelse, hele 32 GB eller aner du det ikke? Svarer du det sidste, så er du enten ligeglad med prisen eller har allerede taget forskud på fremtiden. For hvor priserne i dag på smartphones, computere og mp3-afspillere ofte afgøres efter størrelsen af den indbyggede diskplads, så bliver den faktor allerede inden næste nytår mere ligegyldig. Årets største streaming og cloud-tjenester som Spotify, Netflix, OnLive, Dropbox, Apples iCloud og Nokias Skydrive har allerede taget teten og tilbyder dels streaming af musik, film og spil, dels dynger af mere eller mindre gratis lagerplads på nettet, hvor ens filer kan tilgås fra alle computere – uanset type, tid og sted.
Danske afgangsspil er klar I slutningen af december udkom årets seks danske afgangsspil fra den danske spilskole DADIU (Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning), og her er perler imellem, hvis jeres bibliotek vil give borgerne anderledes, nye og friskere spiloplevelser. Særligt rost blev spillet Back to Bed, der blander M.C. Eschers umulige konstruktioner og optiske paradokser med surrealisme, mens man skal redde en søvngænger i drømmeland tilbage i sin seng.
Vi nærmer os med syvmileskridt punktet i historien, hvor »nok« diskplads bliver en selvfølgelighed på linje med elektricitet, gas og vand. Og ligesom vi ikke selv behøver at tænke over, hvor meget strøm, vi får smidt ind i huset, eller hvor meget vand, vi kan trække igennem hanerne på et minut, ligeså bliver diskplads og hastigheden på vores internetforbindelser. Farvel til tekniske termer som gigabyte og megabit-beregninger – der vil i fremtiden altid være rigeligt af begge dele. Vores fremtidige mobiler og computere bliver derfor i højere grad passive terminaler, der tilgår hovedparten af deres indhold direkte fra internettet – og det lige fra computerens centrale programmer og mediefiler til selve styresystemet. Diskplads vil flyde som vand i fremtiden, og i løbet af 2012 vil producenterne gå fra at måle antallet af gigabytes i deres gadgets til snarere at konkurrere om, hvad de reelt udnytter al den diskplads til.
Alle spillene fungerer i en browser og kan spilles på http://dadiu.dk/
Januar 2012 · Perspektiv · 29
W WW
resumeer fra del din viden
DELDINVIDEN
Af Thomas Angermann Vicebibliotekschef på Gentofte Bibliotekerne 20. december 2011 E-bøgerne kommer I 25 af regionens 28 kommuner kan borgerne fremover gratis låne e-bøger og læse dem på computer, tablet eller smartphone. Den nye service hedder e-reolen.dk. og erstatter de tidligere e-bogs-services ebib.dk og ebogsbibliotek.dk.
deres vision om det Selvbetjente Bibliotek i Gjern. Det var endnu kun på projektstadiet i 2005, men i 2007 var det første selvbetjente bibliotek en realitet. Ideen bag biblioteket var at give liv til de små landbiblioteker ved at øge tilgængeligheden. Det var ikke et besparelsesforslag, men en ny måde at sikre små bibliotekers fremtid på og give borgerne et nyt og fleksibelt tilbud. I Frederikssund lød de første røster om selvbetjente biblioteker i 2007, så Mogens Larsen blev straks inviteret til et personalemøde, da jeg var meget på linje med hans tanker om at øge tilgængeligheden til biblioteket.
WWW.
DELDINVIDEN .DK
Af Jytte Albrektsen Bibliotekar, Brønderslev Bibliotek 16. december 2011 Brønderslev Bogbus har nu iPad med på alle holdepladser
Der er indkøbt iPad til bogbussen, så lånerne kan møde op på holdepladsen og se hvor let det er at bruge. Personalet er klar til at vise de mange gode tilbud. Af Allan Thomsen Volhøj og Line Schmidt Sørensen Roskilde Bibliotekerne 15. december 2011 Ungiroskilde.dk - om succesfulde partnerskaber og engagerede unge
Af Kirstine Lundsgaard Bibliotekschef på Frederikssund Bibliotekerne 15. december 2011 Åbne biblioteker i Frederikssund Første gang jeg hørte om åbne biblioteker var i 2005, hvor Mogens Larsen fra Silkeborg Bibliotek holdt et inspirerende foredrag om
30 · Perspektiv · Januar 2012
Det er et velkendt problem, at bibliotekerne gerne vil være bedre til at få fat i de unge. Gang på gang er det mislykkedes. I Roskilde er det imidlertid lykkedes - 25 unge blogger nu for fuld damp om kommunens kulturtilbud for unge. Se selv på www.ungiroskilde.dk
Af Marie Ulletved Holmgaard Udviklingskonsulent, Gentofte Centralbibliotek 30. november 2011 Biblab-tænketank
Af Pernille Carneiro Iuel Kommunikationsmedarbejder, Roskilde Bibliotekerne 13. december 2011 Service i blinde »Vi mødes ved trappeindgangen til Frederiksberg Allé 11. Herfra fører en tjener os ind til restauranten, hvor der er dækket op til tre retters menu med højstilkede glas. Rummet vil være bælgragende mørkt og tjenerne blinde!«
Som nyere ansvarlig for Biblabkataloget, inviterede jeg i foråret en gruppe regionskolleger til en workshop med det formål at skabe nye kurser og temadage, undersøge hvilke interesser og faglige »huller«, der findes i regionen, samt indhente nye navne til rækken af undervisere. Den 1. juni deltog lidt over 20 mennesker i workshoppen, som i første omgang var tænkt som et værksted, hvor det færdige katalog næsten skulle ligge køreklar efter formiddagen. Men som dagen udviklede sig, var det nødvendigt at blive i ideudviklingsfasen, da der simpelthen var for mange gode ideer at arbejde videre med.
Af Anne Lauridsen og Jens Bang Petersen Områdeledere, Odense Centralbibliotek 13. december 2011
Af Per Salicath tidligere Hvidovre Bibliotekerne 29. november 2011
Odense Centralbibliotek redder regnskoven
I Texas ligger en by ved navn Fort Worth. Den har siden 2010 markedsført sig som »The City of Cowboys and Culture«. Den er statens femtestørste, ligger lige vest for Dallas og blev grundlagt 1849 under den amerikanske borgerkrig. I cowboy-landets kulturby ligger et bibliotek, Fort Worth Library. Før 2008 hed det Fort Worth Public Library. Det ny logo blev først og fremmest betalt af et stort olieboringsfirma. Nu er ordet »public« altså pist væk! Der er perspektiv i historien. Bibliotekets navneskifte bekendtgjordes i en pressemeddelelse af 11.6.2008. Alle bliver heri selvfølgelig budt velkommen som lånere, men der forekommer også en mystisk passus om at man ville undgå »potentially negative connotations«: et dårligt omdømme.
Odense Centralbibliotek redder regnskoven - eller hvordan der lige nu kører forsøg med at fremfinde reservationer via tablet computere på Odense Centralbibliotek.
Rejsebrev fra USA, 20.11.2011
Et udpluk af de nyeste resumeer fra Del Din Viden. Læs artiklerne i deres fulde længde og deltag i debat og videndeling på perspektiv.bf.dk/del-din-viden
Læs mere om Del Din Viden på perspektiv.bf.dk
Del Din Viden er dit faglige forum for videndeling med kolleger og fagfæller.
Af Rebekka Kinimond Carlson Udviklingschef, Hvidovre Bibliotekerne 23. november 2011
Af Søren Mørk Udviklingschef, Albertslund Bibliotek 21. november 2011
Vokseværk i den grå litteratur - en udfordring for bibliotekerne
Creative Commons, det danske bogmarked og bibliotekerne
Hvad gør man, når man har en historie, der bare vil ud? Håbefulde forfattere er ikke længere afhængige af, at et etableret forlag vejer deres værker og finder dem tunge nok til publicering. I dag er der rige muligheder for at selvudgive; enten på eget forlag eller via et selvpubliceringsforlag. Og når Amazon har uafhængige forfattere, der via Kindle har solgt mere end en million eksemplarer - ja, så vil vi nok ikke se mindre til de selvpublicerede bøger fremover. Især ikke, når man på Amazon’s bestsellerliste nu også kan finde titler som »How I Sold 1 Million eBooks in 5 Months!« og »How to Make, Market and Sell Ebooks - All for Free«.
Den danske afdeling af Creative Commons (CC) inviterede den 8. juni i år til debatarrangement på Cafe Teatret under overskriften Some Rights Reserved Session #1: Creative Commons og det danske bogmarked. Med store forventninger om at få en status på, hvor langt det danske bogmarked er nået i forhold til at udgive under CC-licenser, var jeg mødt op i troen på, at jeg efter aftenens oplæg ville kunne tage på arbejde dagen efter og snakke vidt og bredt om, hvad forlagene og forfattere gør herhjemme.
Arrangement om mindfulness
Mindfulness i hverdagen •
Hvordan kan du bruge mindfulness som redskab i en travl og stresset hverdag?
Kom og find ud af det torsdag den 1. marts 2012 kl. 17.00 – 20.00 i Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg. Mindfulness er en måde at tænke eller være på – det handler om at være til stede i nu’et. Mindfulness-træning kan bl.a. give den enkelte forbedret evne til at håndtere stress. Bibliotekarforbundet tilbyder en introduktion til mindfulness ved Carina Lyall, som er uddannet Mindfulness- og MBSR-instruktør med 5 års praksis bag sig. Carina fortæller om, hvad mindfulness er, hvordan du kan være mere mindful i din hverdag og giver en guide til nogle praktiske øvelser. Du kan komme og bare lytte eller deltage mere aktivt.
Carina Lyall Mindfulness- og MBSR-instruktør
Stemningen er helt nede på jorden, og der er plads til både skepsis og nysgerrighed. Målet er, at du går hjem med en klarhed om, hvad mindfulness er, og at du får et indblik i, hvordan det kan bruges i praksis. Interesseret? Tilmeld dig via www.bf.dk/kalender. Deltagelse koster kun 250,- kr. Alle er velkomne – og du er meget velkommen til at tage en kollega, ven eller veninde med. Vi serverer en kop kaffe/the og en sandwich med lidt at drikke. Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere
Januar 2012 · Perspektiv · 31
W WW
DELDINVIDEN
Ung i Roskilde – om succesfulde WWW. partnerskaber og DELDINVIDEN engagerede unge .DK
Det er et velkendt problem, at bibliotekerne gerne vil være bedre til at få fat i de unge. Gang på gang er det mislykkedes. I Roskilde er det imidlertid lykkedes – 25 unge blogger nu for fuld damp om kommunens kulturtilbud for unge. Se selv på www.ungiroskilde.dk Tekst Allan Thomsen Volhøj og Line Schmidt Sørensen, Roskilde Bibliotekerne
B
Biblioteksstyrelsen afslog sidste år at bevilge penge til et ungeprojekt i Roskilde. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. I løbet af ansøgningsprocessen havde vi snakket og netværket med så mange aktører i Roskilde Kommune, at der viste sig at være basis for et samarbejde - trods afslaget. Roskilde Kommunes børnekulturkonsulent søgte penge til en blog/hjemmeside, hvor unge skriver til unge om kultur i Roskilde Kommune. Både Center for Kultur og Oplevelsesøkonomis »Reach Out pulje« og Kultur- og Idrætsforvaltningen imødekom ansøgningen, og Spillestedet Gimle, Museet for Samtidskunst samt Roskilde Bibliotekerne gik med på ideen - og så var det ellers bare om at komme i gang!
32 · Perspektiv · Januar 2012
Vi fik hurtigt afklaret, hvem der skulle gøre hvad, og hvordan rammerne skulle være. Som supplement til redaktionsmøder, ville vi tilbyde workshops om forskellige emner, hvor de unge skulle have indflydelse på indholdet. Og som tak for de unges indsats og bidrag til bloggen - der fik titlen Ungiroskilde.dk ville de få VIP-adgang til byens kulturliv og erfaringer, de kunne skrive på deres cv. Nu manglede kun to store opgaver, inden arbejdet kunne begynde: Hvervning af unge til redaktionen og oprettelsen af hjemmesiden. Hvervning og hjemmeside
Flyers blev omdelt på de lokale uddannelsesinstitutioner, og flere fra styregruppen var ude at fortælle om projektet på skolernes morgensamlinger. Især skolebesøgene viste sig at være særlig givtige, da man her stod ansigt til ansigt med de unge. Vi fik også lavet en video, der viste en cykeltur med to piger
Læs mere om Del Din Viden på perspektiv.bf.dk
på ladet af en Christianiacykel, hvor de fortalte om projektet. Flyers og videoen inviterede til intromødet, hvor man kunne høre om redaktionen. Til intromødet mødte ca. 30 unge op og hørte om projektet, og de 20 af dem meldte sig under fanerne. Første redaktionsmøde blev holdt allerede en uge efter intromødet med henblik på at fastholde den gode energi og begejstring, der var på intromødet. Første redaktionsmøde
Mængden af indlæg de første uger var overvældende, og kvaliteten af indlæggene var høj. Der har været alt fra indlæg om Roskildes nye rockmuseum til anmeldelser af dvd’er og historier om at leve på et SU-budget. Ideerne til indholdet kommer udelukkende fra de unge selv, der er meget interesserede i at samarbejde på tværs af uddannelse og alder. Et fast punkt på redaktionsmøderne er en briefing om, hvad der sker af kulturelle aktiviteter i kommunen. På den måde forsøger vi at informere om kulturtilbud i kommunen, de måske ikke lige har hørt om. De unge vælger så, om det er noget de vil dække. Redaktionel linje
Vi har lagt meget vægt på, at det er de unge, der bestemmer hvad der skal ske på redaktionen. På den måde vil vi gerne
Del Din Viden er dit faglige forum for videndeling med kolleger og fagfæller.
undgå, at det bliver en kommunal blog, de unge ikke føler ejerskab til. Redaktionsmøderne ligger også på kulturinstitutionerne i kommunen, så de unge kommer på besøg på steder, de normalt ikke ville komme. Da vi fra bibliotekets side gik med i projektet, var det primært for at styrke samarbejdet mellem kulturinstitutionerne og for at støtte op om arbejdet med unge i kommunen. Men gennem arbejdet med projektet har vi fundet ud af, at biblioteket heldigvis også er en del af de unges liv. De har skrevet om nogle af bibliotekets services, anmeldt bøger og efterlyst at være synlige på biblioteket. De har derfor fået deres egen udstillingsplads. Alt sammen på deres initiativ. Håbet er lysegrønt
Projektet er afgrænset til at køre til september 2012, men vi håber meget på, at det kan fortsætte. Et projekt som Ungiroskilde.dk kan ikke løftes af en institution alene. Styrken er netop, at det er Roskildes samlede kulturinstitutioner, der går sammen - frem for at forsøge noget hver især. Kulturinstitutionerne er også på den måde blevet tættere knyttet til hinanden. Projektet er præget af en utrolig god energi og entusiasme, og når man går hjem fra et redaktionsmøde, er det altid med et smil på læben. Den entusiasme er det vigtigt at holde i live.
Ringsted Bibliotek vælger easy.T!NG Stadsbibliotekar Jens-Erik Korntved: Jeg var allerede ved den første præsentation af easy.T!NG begejstret for konceptet... Vores grænseflade mod borgerne er individualiseret og har først og fremmest fået et løft, der gør det meget nemmere og tiltalende for brugeren at benytte vores website. Vi er også glade for at arbejde sammen med de øvrige easy.T!NG biblioteker, som arbejder meget målrettet med bl.a. fordeling af opgaverne med at producere indhold af fælles interesse til vores websites. Jeg synes, at easy.T!NG er velegnet til biblioteker, der nok er ambitiøse, men som ikke kan eller vil bruge mange penge og resurser på at være det.
Webmaster Palle Fast Christensen: ... Selvom vi også selv har haft travlt med at nå vores del, har kommunikationen med Inlead i hele forløbet foregået afslappet, præcist og nogle gange ligefrem humoristisk. Vi kan i det hele taget godt lide at arbejde sammen med Inlead. De er lydhøre, innovative og arbejder hurtigt.
Kontakt
Chefkonsulent Carsten Dibbern • 4084 7900 • cd@inlead.dk
Direktør Peter Rodenberg • 4075 0500 • pr@inlead.dk
Januar 2012 · Perspektiv · 33
PROJEKT JOB I en ny serie beder Perspektiv ansatte i det private om at fortælle om deres arbejdsliv og faglighed. Første skribent er Tine Jørgensen, medlem af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse og ansat hos IBM.
Projektleder hos IBM 34 · Perspektiv · Januar 2012
Tine Jørgensen, ECM Service Konsulent hos IBM, blev ansat efter at have deltaget i firmaets Graduate Program. Læs om vejen til jobbet og de fokusområder, hun har i dag.
perspektiv var, hvordan organisationer har behov for at forholde sig til, at de data, der genereres i struktureret og ustruktureret form, skaber et bevidst og ubevidst vidensgrundlag for de strategier, der bliver lagt. Som studiet nærmede sig sin afslutning, havde jeg et ønske om at fortsætte i det private. Derfor tilmeldte jeg mig jobmails og begyndte at kigge efter jobopslag på virksomheders hjemmesider for at holde øje med sprogbrug og særlige ønsker til kompetencer. Deltagelse i gå-hjem-møder hos Bibliotekarforbundet og Dansk Kommunikationsforening inden for intranet, videndeling, karrierearrangementer med mere var også med til at udvide horisonten. Virkeligheden, da jeg stod som nyuddannet i januar 2010, var dog, at krisen havde bidt sig godt fast på både det offentlige og private jobmarked. Derfor var jeg utrolig glad, da jeg blev tilbudt en plads i IBMs Graduate Program, hvor der var fokus på salg. Et område, jeg ikke var helt sikker på lige var mig, men udfordringen lød spændende. Jobbets indhold
Tekst Tine Jørgensen foto jakob boserup
T
Tilbage ved studiestarten i 2004 havde jeg ikke forestillet mig at være ansat i en privat virksomhed, når studierne engang var slut. Min indgang til studiet var at blive folkebibliotekar, men da jeg i informationsmaterialet også havde læst om forskningsbiblioteker og det private erhvervsliv, traf jeg dog hurtigt en beslutning om at lade alle døre være åbne. Undervejs i studiet fokuserede jeg en del på kulturelle fag, men et semester i England på bachelor-delen åbnede for alvor øjnene for de muligheder, der var ved at arbejde med informationssystemer og informationsmængder. Det blev skærpet gennem kandidatuddannelsen, sideløbende med studiejobs hos Politiken og brancheorganisationen ITB – hvor jeg også åbnede mine øjne op for de mange stærke kompetencer, vi som bibliotekarer/cand.scient. bibl’er kan byde ind med i et samfund, hvor informationsmængder eksploderer, og der aldrig tidligere har været så store behov for hjælp til at sortere og systematisere disse informationsmængder. Emnevalget for mit speciale faldt på Business Intelligence, og mit overordnede
Graduate-programmet varede ti måneder, og her var der især fokus på uddannelse inden for salg og oplæring i IBMs systemer og forretningsprocesser. Da der i januar var omrokering og etablering af nye afdelinger, blev jeg tilbudt et job inden for området Enterprise Content Management (ECM), som blandt andet dækker over sags- og dokumenthåndteringssystemer, søgeportaler, arkivering og records management. Kort sagt et område, hvor baggrunden som cand.scient. bibl. giver et teoretisk fundament. Jobbet består en del af projektledelse i forbindelse med implementering eller opgradering af de systemer, som kunderne har købt. Derudover foregår en del salg også via udbud, hvor min rolle er at koordinere input fra salg og den tekniske del, når et udbud skal besvares. Som konsulent er det vigtigt at holde mig opdateret indenfor mit område, ECM – både internt og eksternt, så det kan blive nemmere at forstå de udfordringer, som vores kunder står overfor, og de behov som opstår i en verden, hvor datamængder eksploderer. Udfordringer
Der er ingen tvivl om, at det også i de næste år er styring af informationer og data, der bliver en af de store udfordringer for virksomheder. Samtidig bliver der øgede lovkrav inden for mange brancher, som gør, at virksomhederne skal kunne dokumentere i langt højere grad end tidligere. Personligt vil mine udfordringer relatere sig til at forstå de udfordringer, som kunderne står overfor. Det kræver en endnu større indsigt i området ECM, og det har jeg tænkt mig at udbygge via netværk og kurser. Samtidig kan jeg også se en fordel i at sætte mig ind i it-arkitektur. Som projektleder er det ikke en egentlig del af mine opgave, men det er jo altid en
Januar 2012 · Perspektiv · 35
Privat job
fordel at forstå, hvad it-specialisterne laver, idet jeg koordinerer deres opgaver. I forhold til hele projektledelsen satser jeg da også på at gennemføre en formel projektlederuddannelse, så jeg kan supplere det praktiske arbejde med teoretisk viden. Dette hænger godt sammen med, at løbende læring er på dagsordenen i IBM. Det er et krav at forholde sig til det arbejde, man vil udføre for virksomheden, og hvert år skal man som ansat udfylde en såkaldt PBC (Personal Business Commitments), hvor en række foruddefinerede mål, der relaterer sig til forretningen er listet, men hvor der også er plads til at udfylde udviklingsmål i forhold til nuværende job og videre karriere. Så det at skabe, udvikle og udfylde rollen som konsulent, med alt hvad det indebærer omkring at forstå domæne, forretningssprog og processer, vil fylde meget for mig i den næste tid.
Fakta om Tine • Cand.scient. bibl fra IVA, januar 2010 • 30 år – bor på Frederiksberg • Medlem af Bibliotekarforbundets Hovedbestyrelse siden januar 2011 (tidligere studenterobservatør 2007-2009)
Underviser på kurset er Jesper Winther, partner og stifter af Connection Management
Kursus i forretningsforståelse
Forstå forretningen og kommuniker effektivt Er du nyuddannet, ledig eller søger du nyt job? Vil du gerne ind på det private arbejdsmarked? Dette kursus er din nøgle til at forstå forretningen og få viden om økonomi og målrettet kommunikation. På dette kursus får du en grundlæggende forståelse for de begreber og spilleregler der er i en virksomhed. Du lærer at kommunikere effektivt og målrettet samt “tale sproget”, så du bliver forstået. Vi vil arbejde med at: • • •
Forstå forretningen Udarbejde en business-case Blive bedre til bundlinje og salg
• • •
Vælge det rette forretningssprog Vælge de rette salgs- og kommunikationsværktøjer Tænke holistisk og helhedsorienteret
Onsdag den 21. marts 2012 kl. 10.00 - 16.00 i Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg og Tirsdag den 27. marts 2012 kl. 10.00 - 16.00 i Studenterhusfondens lokaler i Aarhus
Underviser på kurset er Jesper Winther, partner og stifter af Connection Management Kurset henvender sig til dig, der vil have værktøjerne til at afkode virksomhedernes behov og forstå, hvordan dine kompetencer kan skabe værdi på bundlinjen.
Deltagelse er gratis - alle medlemmer af Bibliotekarforbundet er velkomne. Tilmeld dig via www.bf.dk/kalender.
Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere
36 · Perspektiv ·Januar 2012
Kurset udbydes i samarbejde mellem
Kvinder er mere tilfredse end mænd. De unge og de ældre er mere tilfredse end dem mellem 30 og 50 år, og de medlemmer, der bruger Bibliotekarforbundet, er også de mest tilfredse. Tekst Anette Lerche
Jo mere du som medlem bruger Bibliotekarforbundet, des mere tilfreds er du. Det er én af konklusionerne i medlemsundersøgelsen fra 2011. Billedet er nemlig, at tilfredsheden stiger i takt med antallet af gange, et medlem har fået personlig rådgivning. Medlemmer, der ikke har modtaget rådgivning i løbet af det seneste år, har en tilfredshed, der ligger på indeks 61, mens tilfredsheden er oppe på indeks 70 hos de medlemmer, der har været i kontakt med forbundet mere end tre gange på et år. Tilfredshed på linje med andre organisationer
- Det gode ved den undersøgelse, vi har gennemført er, at vi får benchmarket Bibliotekarforbundet med andre faglige organisationer i AC, og her er vi på linje med de andre på parametre som tilfredshed og medlemsloyalitet. Det er rart at se, fordi jeg jo er i kontakt med medlemmer, der peger på, at hos andre organisationer, der gør de sådan og sådan, konstaterer Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost. Undersøgelsen viser, at alder og køn har betydning for tilfredsheden. Kvindernes samlede tilfredshed ligger på indeks 63, mens tallet for mændene er 59. De unge under 30 år har en tilfredshed på indeks 62, som så falder lidt for de 31-40-årige, men stiger igen med alderen. Mest tilfredse er medlemmer over 60 år, hvor tilfredsheden er på indeks 64. - Det billede er normalt for organisationer. Folk er mere tilfredse i starten og i slutningen, mens de er mindre tilfredse midt i deres karriere, siger Pernille Drost. Bibliotekarforbundet har specifikt kunnet undersøge, hvordan bestemte medlemsgrupper opfatter deres fagforening. Her viser det sig som en positiv overraskelse, at de privat ansatte medlemmer er en aktiv medlemsgruppe. For eksempel har hele 54 procent af de private medlemmer deltaget i gå-hjem-møder og lignende, hvor det generelle tal for medlemmer er på 37 procent. - Et stigende antal af dimittenderne går ud på det private arbejdsmarked, og her kan vi se, at de private medlemmer bruger os meget, siger Pernille Drost. Hvad øger tilfredsheden?
I undersøgelsen spørges til, hvad medlemmerne synes, er Bibliotekarforbundets primære opgave. Her svarer 76 procent, at
primæropgaven er »at sikre gode løn- og ansættelsesvilkår«. Altså det, der kan kaldes klassiske fagforeningsopgaver. 13 procent synes, at primæropgaven er at »påvirke den politiske dagsorden og udvikle fagligheden«, mens 10 procent svarer »at levere konkrete ydelser og services til medlemmerne« Bibliotekarforbundet har med udgangspunkt i undersøgelsen udpeget nogle indsatsområder, hvor man vil arbejde med at øge medlemstilfredsheden. Blandt andet vil Bibliotekarforbundet i højere grad end tidligere gøre medlemmer opmærksomme på særligt relevante tilbud til netop deres situation, for eksempel i form af jobmails til ledige eller lønservice til privatansatte. - En af de ting, vi kan se ud af undersøgelsen er, at vores medlemmer ikke nødvendigvis ved, hvad de kan få via deres medlemskab. Der er vi ikke stærke nok i vores kommunikation, og det er en udfordring, som alle organisationer har. Der er for mange, der ikke ved, hvad de får for deres kontingent, og det skal vi hele tiden arbejde med, siger Pernille Drost. Bibliotekarforbundet vil også tilbyde kurser, der rammer akutte behov, og øge den generelle kommunikation til medlemmerne omkring de tilbud, der allerede er tilgængelige.
MEDLEMSUNDERSØGELSE
Bibliotekarforbundets medlemsundersøgelse
Medlemsundersøgelsen Medlemsundersøgelsen er gennemført i 2011 i samarbejde med MSI Research. 4.026 medlemmer blev inviteret til at deltage, 2.337 svarede, hvilket giver en svarprocent på 58. Undersøgelsen indeholder en benchmarking med andre faglige organisationer. Skalaen går fra 0 til 100 point.
Tilfredshed: Bibliotekarforbundet: 62 point Gennemsnittet for AC-organisationer: 62 point
Loyalitet: Bibliotekarforbundet: 71 point Gennemsnittet for AC-organisationer: 70 point
Januar 2012 · Perspektiv · 37
Tekst anette Lerche
Tre spørgsmål til
?
Gør medlemstilbuddene synlige
Marie Ulletved Holmgaard På hovedbestyrelsesmødet talte du om, at det er vigtigt, at Bibliotekarforbundet har fokus på det generationsskifte, der er på vej i bibliotekerne, fordi mange biblioteksledere går på pension inden for de næste fem til ti år. - Jeg synes, at det er virkelig vigtigt, at der bliver ansat bibliotekarer eller cand. scient.bibl’er som ledere eller mellemledere på folkebibliotekerne. Det er vigtigt, at lederne har den faglighed, der skal til, for at forstå og lede et bibliotek. Desværre er det generelle billede bare, at der er for få bibliotekarer, der søger de leder- og mellemlederstillinger, der bliver slået op. Men hvis vi ikke søger dem, så kan vi heller ikke banke i bordet og sige, at vi vil have en faglig ledelse. Hvorfor tror du ikke, at bibliotekarerne søger lederstillinger? - Jeg tror, at problemstillingen er den samme, som den vi kender fra dimittendområdet, hvor dimittenderne kan have svært ved at beskrive deres kompetencer. Når det handler om lederstillinger, så tror jeg, at folk er for beskedne. Et andet problem er, at vi ikke er gode nok til at prikke hinanden på skuldrene, hvis vi i vores netværk eller blandt vores kolleger kan se en bibliotekar med lederpotentiale. Netop det, at andre kan se potentialet i dig, kan jo være med til at give dig det skub, som får dig til at søge. Hvad kan Bibliotekarforbundet gøre? - Bibliotekarforbundet kunne udbyde enten en mentorordning eller et forløb med kompetenceudvikling, hvor du kan blive afklaret omkring dine lederambitioner. Mange kommuner har leder-in-spe-forløb, men her kræves det ofte, at du er prikket af din leder eller mellemleder, og at du er åben om dine ambitioner. Der er også brug for, at du i din fagforening kan prøve det af lidt mere i det skjulte, hvis du går med en leder i maven.
Bibliotekarforbundets medlemsundersøgelse viser, at forbundets medlemstilfredshed og loyalitet er på højde med andre medlemsorganisationer. Samme undersøgelse viser, at medlemstilfredsheden stiger i takt med, at man som medlem bruger forbundets tilbud. Problemet er dog, at mange medlemmer ikke kender til alle forbundets tilbud, og det er ikke nogen ny problemstillig, påpegede næstformand Søren Kløjgaard. - Det viste den forrige medlemsundersøgelse også – derfor er det også vigtigt at se på, hvilken kommunikation, der virker, og hvad der ikke virker. Peter Brandborg kaldte problemstillingen for påfaldende. - Vi er en fagforening af formidlere, der ikke kan formidle fagforening, konstaterede han. Helt så galt stod det dog ikke til, mente andre, og hovedbestyrelsen blev enig om, at Bibliotekarforbundets sekretariat fortsat skal arbejde målrettet med at øge medlemmernes tilfredshed. Blandt andet ved at synliggøre de tilbud, der allerede eksisterer.
BF’s hovedbestyrelse Perspektiv bringer i hvert nummer udvalgte noter fra hovedbestyrelsens møder. Se hele referatet fra mødet på www.bf.dk
Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33 Tlf. P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk
38 · Perspektiv · Januar 2012
Næstformand: Søren Kløjgaard Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30 Tlf. P: 21 71 31 08 E-mail: skl@aarhus.dk
Anita Dürkop Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00 Tlf. P: 26 85 43 95 E-mail: atho@grevebib.dk
Jette Fugl Det biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, KU Tlf. A: 36 30 81 28 E-mail: jettefugl2@gmail.com
Line Frølich Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 42 00 E-mail: lfrl@sonderborg.dk
Marie Ulletved Holmgaard Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com
HB NOTER
Fortsat fokus på ledere Bibliotekarforbundet har i forbindelse med medlemsundersøgelsen set isoleret på gruppen af ledere og mellemledere for at kunne vurdere, om ledergruppen overordnet er tilfreds med Bibliotekarforbundet. I alt har 321 ledere svaret, og det generelle billede er, at ledernes tilfredshed er på niveau med de øvrige medlemmers. Ledernes tilfredshed er på indeks 62, hvilket den samlede medlemstilfredshed også er. Dog efterlyser en del ledere flere tilbud til netop deres gruppe. Hovedbestyrelsen drøftede, hvad forbundet kan gøre for de medlemmer, der har lederambitioner, eller allerede arbejder som ledere. Pernille Drost pegede på, at det er vigtigt ikke kun at lave tilbud til ledere i det kommunale, men også at huske ledere i staten. Hun pegede på, at kurser om motivation af medarbejdere er en ledelsesudfordring, som alle ledere kender til. - Vi skal i forhold til lederne ikke tale sektor men ledervilkår og arbejdsliv, sagde hun. Den betragtning var Søren Kløjgaard enig i. Han pegede på, at det også er vigtigt, at fagforeningen taler fag, fordi det også har betydning for både stat og kommune. Flere bestyrelsesmedlemmer mente, at mentorordninger er en god ting, som man godt kan tage op igen. Marie Ulletved Holmgaard nævnte, at i forhold til lederne er det også vigtigt at fokusere på det generationsskifte, der er på vej især i den kommunale sektor.
VIDSTE DU… at Bibliotekarforbundet i 2011 forhandlede 3.733.000 kroner hjem til medlemmerne. Pengene er udbetalt som bod eller erstatninger, typisk i forbindelse med sager om afsked.
Fagmagasinet Perspektiv evalueret I efteråret gennemførte Perspektiv en såkaldt Page Traffic-undersøgelse. Det er en undersøgelse, der både måler, hvordan annoncer og redaktionelle artikler opfattes. Undersøgelsen er en benchmark-undersøgelse med andre medlemsblade. 82 procent af Perspektivs læsere kan betegnes som loyale læsere, hvor gennemsnittet for andre medlemsblade er 75. 90 procent synes, at de enten i høj grad eller i mindre høj grad kan bruge den viden, de får fra deres fagmagasin. 60 procent af læserne synes, at Perspektiv er blevet bedre i forhold til Bibliotekspressen, mens 19 procent synes, at det er blevet værre. Peter Brandborg mente dog, at det er svært at sammenligne det nye Perspektiv med det gamle Bibliotekspressen: - Det gamle Bibliotekspressen kunne jeg læse i frokostpausen, mens det nye Perspektiv er som Weekendavisen, det læser man over længere tid. Jeg synes, at det er blevet dejligt seriøst, men det ser useriøst ud. Rasmus Bahnsen pegede på, at magasinet er et magasin, man kan have liggende fremme på sofabordet. Han vurderede, at Perspektiv er et godt argument for at blive studentermedlem, og at det er populært blandt de studerende på IVA.
Kim Jesper Josefsen Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kimjosefsen@gmail.com
Tine Jørgensen IBM Danmark Tlf. P: 51 92 00 37 E-mail: tinejoergensen.db@gmail.com
Matthias Engberg Eiriksson Det Informationsvidenskabelige Akademi Tlf. P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com
Pia Olsson Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter Tlf. A: 35 86 02 20 Tlf. P: 35 43 64 65 E-mail: piaolsson1@gmail.com
Peter Brandsborg Vesthimmerlands Biblioteker Tlf. 99 66 85 10 E-mail: pbr@vesthimmerland.dk
Rasmus Bahnsen Studenterobservatør Tlf. 30 22 87 12 E-mail: rasmusbahnsen@hotmail.com
Perspektiv · 39
JOB OG KARRIERE
Bibliotekarforbundet Lindevangs Allé 2 T: 38382233 E: bf@bf.dk www.bf.dk Ekspedition: mandag-fredag kl. 9-15
Bruno Pedersen Forhandlingschef T: 38 38 06 10 bp@bf.dk
Helle Fridberg Konsulent T: 38 38 06 12 hf@bf.dk
Karin V. Madsen Chefjurist T: 38 38 06 16 kvm@bf.dk
Lone Rosendal Specialkonsulent T: 38 38 06 15 lr@bf.dk
Susanne H. Thomsen Konsulent T: 38 38 06 11 sht@bf.dk
Ulla Thorborg Konsulent T: 38 38 06 17 ult@bf.dk
Sofie Plenge Karriere- og udviklingskonsulent T: 38 38 06 42 sp@bf.dk
OK13
– hvad venter forude? 2012 er overenskomstår. I løbet af årets første måned mødes forhandlingsparterne på det private arbejdsmarked til overenskomstforhandlinger. Her har LO’s formand allerede være ude med et signal om, at han forventer en vis løntilbageholdenhed. Forhandlingerne sker på baggrund af en historisk lav lønudvikling på det private arbejdsmarked gennem de sidste par år. Hertil kommer usikkerheden om den generelle økonomiske udvikling i samfundet generelt. Og endeligt sker forhandlingerne i en situation, hvor der foretages store afskedigelsesrunder i den private sektor. Baggrunden for de private forhandlinger er således ret dystre. Tilsvarende kan konstateres om de offentlige forhandlinger, som blandt andet Bibliotekarforbundet tager fat på forberedelserne af i løbet af de første tre måneder af 2012. Inden 1. maj skal Bibliotekarforbundet have udtaget krav gældende for alle medlemmer på de tre ansættelsesområder stat, kommuner og regioner. OK11-forhandlingerne på det offentlige område var præget af krisen og indeholdt historisk lave lønstigninger og en kun to-årig ramme. At resultatet alligevel blev stemt hjem med et pænt flertal skyldes nok, at der i medlemskredse var en erkendelse af den svære økonomiske situation, resultatet blev forhandlet hjem under. Problemet ved OK13-forhandlinger er imidlertid endnu mere dystre. Økonomien har det endnu dårligere, ledigheden stiger, og for første gang oplever vi, at antallet af offentligt ansatte er faldet. Dette gælder også bibliotekarer. Drømmen om lønstigninger og sikring af reallønnen er således måske en kende urealistisk i en tid, hvor mange – også offentligt ansatte - blot håber på, at de kan beholde deres job. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt fagbevægelsen samlet set evner at udtænke en anden type krav, hvis vi skal have et resultat stemt hjem. Spørgsmålet er, hvilke andre krav vi som akademikere/bibliotekarer kan finde på at stille, som kan gøre fyldest i en overenskomst og gøre en reel forskel ude på arbejdspladserne. Nogle emner er nærliggende, nemlig krav om en øget indsats omkring stress og omkring arbejdsmiljø, krav om øget indflydelse, krav om kompetenceudvikling og efteruddannelse, krav om styrket faglighed og så videre. Altså krav, der ikke nødvendigvis koster (mange) penge. Op imod organisationernes krav står arbejdsgivernes krav. Her kan man sikkert forvente en række ideologiske krav, der kan vise en dynamisk arbejdsgiverside. Det kan være krav om forenkling af samarbejdsregler, anden medarbejderinddragelse og formentlig også om forenkling af forhandlingsforholdene omkring lokal løndannelse, ændring af TR-rolle og så videre. Netop nu fylder spørgsmålene mere end svarene. Efter de private forhandlingers afslutning i starten af 2012, er vi lidt klogere. Herefter igangsætter Bibliotekarforbundet en medlemsdebat omkring forslag til krav. Alle forslag og kreative ideer vil her være velkomne. Bruno Pedersen
40 · Perspektiv · Januar 2012
Jeg har hørt, at man kan få en ydelse fra Forenede Gruppeliv, hvis ens barn får en kritisk sygdom. Er det rigtigt, og hvad skal jeg så gøre for at få den udbetalt?
Ved de sidste overenskomstforhandlinger blev det aftalt, at man kan få 50.000 kroner fra Forene! de Gruppeliv, hvis man som statslig tjenestemand har et barn med en kritisk sygdom. Det gælder PRIVAT således kun for tjenestemænd på det statslige område. A Nhar SA TTEet samarbejde, så hvis man selv får en kritisk sygdom, Sampension og Sundhedsstyrelsen indgået får man automatisk besked om, at man kan have ret til udbetaling af en ydelse. Når der er tale om kritisk sygdom hos børn skal man imidlertid selv søge hos Forenede Gruppeliv på www.fg.dk.
?
Ulla Thorborg
MEDLEMMERNE SPØRGER
?
PRIVAT ANSATTE
Lønstigning i krisetider Også i år viser lønundersøgelsen på privatområdet, at det trods krisen er lykkedes forbundets privatansatte medlemmer at opnå pæne lønstigninger. Den gennemsnitlige lønstigning for alle privatansattte medlemmer var på 3,9 procent fra september 2010 til september 2011. I samme periode har prisudviklingen været på 2,52 procent. Den gennemsnitlige månedsløn (inklusiv eventuel pension) var på 42.670 kroner. Dette gennemsnit dækker dog over en stor lønspredning – afhængig af anciennitet, branche, stilling og uddannelse med videre. Branchen er afgørende
Den højest lønnende branche er fortsat IT/Data med en gennemsnitsløn på 48.941 kroner. Den laveste gennemsnitsløn findes i år i branchen copyright- og patentbureauer, hvor gennemsnitslønnen er på 36.728 kroner. Branchen må generelt siges at være den parameter, der er mest afgørende for lønniveauet. Højere uddannelse giver højere løn
32 procent af deltagerne i årets lønundersøgelse er kandidater, og blandt dimittenderne fra 2005 og herefter er hele 83 procent kandidater. Tendensen er derfor tydelig – det er kandidaterne der søger ud på det private arbejdsmarked. Kandidaterne opnår typisk en højere løn i det første job og har en hurtigere lønudvikling.
Vejledende mindsteløn 2012
For en nyuddannet, der ansættes på det private arbejdsmarked i 2012, har Bibliotekarforbundet fastsat en vejledende mindsteløn på 36.300 kr. Beløbet er inklusiv eventuel pension. Beløbet er blandt andet fastsat ud fra, hvad dimittendårgangene 2010 og 2011 rent faktisk opnåede i løn i deres første job. Det er dog vigtigt også i denne sammenhæng at være opmærksom på de ret store lønforskelle brancherne i mellem. For at vurdere hvad der er et realistisk lønkrav, skal der derfor også kigges på lønniveauet i den konkrete branche. Derudover kan individuelle forhold, herunder uddannelse, have betydning for lønnen. Brug derfor Bibliotekarforbundet til at få individuel sparring, inden du skal til jobsamtale på en privat virksomhed. Tilmeld dig lønservice
Næsten halvdelen af forbundets privatansatte medlemmer er tilmeldt BF’s Lønservice. Det indebærer, at den pågældende lidt før den årlige lønforhandling får tilsendt materiale med en række relevante oplysninger om den aktuelle løn- og prisudvikling, sammenlignelige gruppers løn, gode råd om forhandling mv. Hvis du ikke allerede er tilmeldt denne (gratis) service, kan du tilmelde dig ved at sende en mail til bf@bf.dk med titlen Lønservice. Karin Madsen
41
JOB OG KARRIERE
Få en højere folkepension Vidste du, at du kan udskyde din folkepension i et til flere år, dog maksimalt 10 år, og derved senere få en højere folkepension? Det kræver, at du stadig arbejder på det tidspunkt, hvor du ellers ville få folkepensionen. Du skal arbejde mindst 1.000 timer om året i den tid, du udskyder folkepensionen. Det kan være en fordel at udskyde folkepensionen, fordi din udbetalte folkepension reguleres i forhold til størrelsen af din lønindkomst, så du måske kun får en lille eller slet ingen folkepension i arbejdsperioden. Ved at udskyde folkepensionen bliver din samlede pension/indkomst også større, når du forlader arbejdsmarkedet. Det kan være en fordel, hvis du ikke selv har nået at spare så meget op via din egen pensionsordning. Hvis du bliver 65 år i år og udskyder din folkepension til du bliver 66 år, så bliver din udbetalte folkepension forhøjet med seks procent i resten af dit liv, når du går på pension. Hvis du udskyder i to år, tre år, fire år eller fem år, så bliver din udbetalte folkepension forhøjet med henholdsvis 12 procent, 19 procent, 27 procent og 35 procent, når du går på folkepension. Du kan også udskyde folkepensionen, selvom du i en periode allerede har modtaget din folkepension. Tidspunktet for, hvornår du kan få folkepension, afhænger af, hvornår du er født. Du kan få folkepension, når du fylder 65 år, hvis du er født den 31. december 1958 eller tidligere. Alderen for folkepension bliver gradvis forhøjet, hvis du er født den 1. januar 1959 eller senere. Kommunen sender et ansøgningsskema senest en måned før, du når pensionsalderen. Det er også ved din bopælskommune, du skal ansøge om at få udskudt din folkepension. Helle Fridberg
Årets vindere Om skattenedslag for seniorårgange 1946-1952
Vinderne i årets lønundersøgelser på det offentlige og det private område er: Camilla Meyer Statsbiblioteket Birthe Krogh Roskilde Bibliotek
For at få dit skattenedslag på op til 100.000 kroner skal du opfylde en række betingelser i forhold til indkomst både tre år før du blev 60 år, samt i perioden 60-64 år. Du kan læse mere om indkomstgrænserne på www.atp.dk. Der er også et arbejdskrav, der skal opfyldes for at få skattenedslaget. Du skal i snit arbejde 27 timer pr. uge. ATP holder øje med, hvor meget målgruppen for skattenedslaget arbejder, gennem deres atp-indbetalinger. Hvis du er født i 1947, 1948, 1949 eller 1950 har du fået brev fra ATP i juni 2011 om ordningen. Årgang 1951 og 1952 vil først modtage et brev fra ATP i juni 2012. Helle Fridberg
Bodil Hårbøl Nyborg Bibliotek Olav Haugen Monrad Hillerød Bibliotekerne Dorte Raae Sørensen Køge Bibliotekerne Brian Kirkegaard Lunn Aalborg Universitetsbibliotek Anette Plastaras Feldthus TDC Bjarne Borregaard Jensen Ferring
Vinderne har fået tilsendt et gavekort på 1.000 kroner til Inspiration. Bibliotekarforbundet siger tillykke – samt tak for alle besvarelserne. Helle Fridberg og Karin Madsen 42 · Perspektiv · Januar 2012
DEBAT
Reaktion på artiklen »Dansk kulturarv svigtes« Perspektiv 11.
Svigt i kulturarvsdigitaliseringen? I forrige nummer af Perspektiv bragtes en artikel, »Dansk kulturarv svigtes«, som angiveligt siges at være en debatartikel, der skal rejse en debat om digitalisering af den danske kulturarv. Som udgangspunkt for en sådan er artiklens faktuelle oplysninger og tal næsten alle fejlagtige, og et debatindlæg skal således desværre bruge al spalteplads på at gendrive både disse og de ejendommelige postulater og uholdbare vurderinger, der drages. Vi starter med oplysningerne om Norge, der angiveligt siges at have digitaliseret 195.000 ud af den samlede samling på 450.000 bøger. Det er forkert. Der er på nuværende tidspunkt digitaliseret knap 60.000 værker, nemlig et tværsnit i form af alle bøger fra fire tiår, 1690-99, 1790-99, 1890-99 og 1990-99 (fejl i artiklen!). Hvad man glemmer at oplyse, er, at Nasjonalbiblioteket – i modsætning til KB – har fået en tocifret ekstrabevilling til retrodigitalisering i tillæg til, hvad biblioteket selv bidrager med over driften. Til sammenligning har KB på nuværende tidspunkt gennem drift og partnerskab – alt efter definitionen – digitaliseret ca. 8.000 bind uden tilskud, repræsenterende et noget højere antal titler, hvoraf 1/3 ligger før 1600. Det burde også have været oplyst, at den norske ophavsrettighedsafgift for digitalisering af tiåret 1990-1999 efter dansk opfattelse er alt for høj, og at man har fået ekstramidler til at dække den, så slutbrugeren ikke skal punge ud. Hvem skal betale afgiften til en udvidet kollektiv licensaftale for hele Danmark for digitalisering af litteratur efter 1914? Vil folkebibliotekerne bidrage? Eller mener man, at KB skal betale over sin nuværende drift – ud over at have afholdt digitaliseringsinvesteringen - på alles vegne? For perspektivets skyld tilføjes, at KB’s tilsvarende samling omfatter mindst 1.500.000 bøger. Dernæst Google: blogbibliotekaren Erik Høy citeres for følgende vrøvl: »Man har afvist Googles tilbud om at indscanne bøgerne med det argument, at Google ikke skulle have rettigheder til
den danske kulturarv. I stedet har Det Kongelige Bibliotek indgået en aftale med firmaet Proquest, der også vil få en række rettigheder, siger Erik Høy, der ikke forstår frygten for Google i Danmark.« Høy ved tydeligvis intet om problemstillingerne i Google-digitaliseringen eller partnerskabet med ProQuest. KB har selv taget initiativ til at indlede forhandlinger med Google, som ikke er afsluttede – og KB er i givet fald prioriteret langt nede i den europæiske kø – for vor ambition er ikke bare at digitalisere bøger før 1870, som Google alene gør det i Europa, men helt frem til år 2000, og det kræver for det meste af det 20. århundrede en licensaftale imellem KB, Google og Copydan. Dernæst ProQuest: Høy »er heller ikke imponeret over de bøger, Proquest og Det Kongelige Bibliotek har valgt at starte med at digitalisere. Det er bøger fra 1600-tallet ... Nok er der flotte billeder, men det er ikke noget, som den almindelige biblioteksbruger vil få ret meget ud af«. Er han slet ikke klar over, hvorfor vi er begyndt der? Naturligvis, fordi vi gennem dette partnerskab får betalt 85 procent af en investering, der er mindst ligeså stor som den norske, når vi i løbet af de næste 3-4 år får hele 1600-tallets dansk-norsk-islandske nationallitteratur, alle inkunabler (som det første nationalbibliotek i verden) og ca. 10.000 udenlandske bøger før 1700 med. Årsagen er, at der for den ældre europæiske litteratur er et marked, mens Google har ødelagt dette for perioden efter 1700! Sluttelig er der misforståelserne omkring KulturPerler: KulturPerler er en nationalbibliografisk guide til alle slags retrodigitaliserede materialesamlinger, som KB påbegyndte i 2009. KulturPerler indskanner således ikke noget som helst, men registrerer samlinger, som institutioner og andre har digitaliseret. Det kan være KB selv, et folkebibliotek, et museum, eller andre offentlige eller private institutioner. I KulturPerler kan
man finde en indholdsbeskrivelse af hver esamling – og klikke videre til den. I øjeblikket kan man finde beskrivelser af ca. 250 samlinger, der tilsammen indeholder mere end 1 mio. digitale objekter, uden at det kan siges nøjagtigt, for der findes ikke en statistik ud fra vedtagne, operationelle optællingskriterier på området. KulturPerler er et hjælpemiddel til at følge med i udviklingen af det (retro)digitaliserede Danmark, ikke en base over alle de digitaliserede objekter eller en digitaliseringscentral. Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek
Artiklen »Dansk kulturarv svigtes« blev bragt i Perspektiv (nr.11/2011) og kan ses på perspektiv.bf.dk. Perspektiv medgiver, at der i Norge er digitaliseret cirka 60.000 værker, hvilket også fremgår af artiklens manchet. Redaktionen beklager, at der er opstået misforståelser omkring KulturPerler, og at Det Kongelige Bibliotek ikke fik mulighed for at medvirke direkte i artiklen.
På redaktionens vegne Ansvarshavende redaktør Anette Lerche
Kommentar til nyheden »Slut med Styrelsen for Bibliotek og Medier« bragt på perspektiv. bf.dk den 6. december 2011 Er bibliotekerne ved at blive udfaset? Selv om der ikke nødvendigvis behøver at være en kransekagefigur med ordet ’bibliotek’ som en del af titlen ligger det snublende nært at biblioteker er ved at blive udfaset som selvstændig funktion. Gad vidst om befolkningen synes dette er godt eller skidt? Ellen Grande, 6. december 2011 Januar 2012 · Perspektiv · 43
mobning
Man bliver aldrig helt den samme Mobning kan knække et menneske på få måneder, så det vigtige spørgsmål er: Hvorfor er der nogle, der mobber, og hvorfor er der nogle, der ser til? Tekst Jo Brand
E
En mand kommer ind i et lokale, hvorefter alle rejser sig og går. En kvinde stiller et spørgsmål og ingen svarer. En kollega laver en fejl og oplever derefter at blive råbt og skreget ad. Mobning kan have mange ansigter, men et fællestræk i dem alle er den sociale eksklusion. – Kernen i mobningen er altid den samme: Man bliver sat uden for gruppen, siger lektor i arbejdspsykologi på Københavns Universitet, Annie Høgh. Hun er ansvarlig for rapporten Mobning og negativ adfærd på arbejdspladsen, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udgav i 2009. Heri definerer man mobning, som »når man igennem længere tid bliver udsat for negativ og krænkende adfærd, som man ikke har mulighed for at forsvare sig i mod.« Derudover skelner man mellem mobning i form af arbejdsrelaterede handlinger og personrelaterede handlinger - Arbejdsrelaterede handlinger kan være, at man gentagne gange ikke får den information, man skal bruge. At man altid er den, der sidder med en uoverkommelig arbejdsbyrde. At man vedvarende bliver udsat for kritik. At man bliver mindet om bommerter, der er sket for længe siden. Eller at man bliver presset til ikke at tage i mod det, som man har ret til – for eksempel feriedage, siger Annie Høgh. Et eksempel på personrelateret mobning kan være, at der bliver spredt sladder om ens person.
44 · Perspektiv · Januar 2012
Den værste form for mobning
Spørger man ofrene for mobning, er det at blive ignoreret langt det værste, fortæller en anden af forfatterne bag rapporten, lektor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet, Charlotte Bloch, der har interviewet både mobbere, vidner og ofre. – Hvis ens kollegaer lader som om, at man ikke eksisterer, eller hvis folk ikke responderer på det, man gør, er det svært at spørge: »Hvad er det, der sker her?« Det samme gælder sladder, for når folk taler bag ens ryg, er det svært at konfrontere dem med det, der bliver sagt. Derfor er det hårdere end for eksempel at blive råbt og skreget ad. Depression efter få måneder
Søvnproblemer, stresssymptomer og dårligere helbred er nogle af konsekvenserne for ofrene for mobning. Og ifølge Annie Høgh kan selv et velfungerende menneske knække efter at have været udsat for mobning i blot nogle få måneder. – Selv mobning, der kun finder sted af og til, kan have alvorlige konsekvenser. Og der er eksempler på velfungerende mennesker, der
mister selvtilliden og udvikler depression allerede efter tre-fire måneder med mobning. Med så alvorlige konsekvenser kan det undre, at der overhovedet er nogle, der mobber. Og for nogle af mobberne kommer det da også som en overraskelse, at det er det, de har gjort. – Nogle mobbere bliver reelt overraskede over, at det, de gør, bliver opfattet som mobning, mens andre slår det hen, og så bliver det en del af mobningen. Hvis et offer for eksempel konfronterer dem, siger de: »du må have hørt forkert«. Det er nedbrydende, da offeret mister troen på sig selv, siger Annie Høgh. Mobberen ser sig selv som offer
Der er endnu ikke gjort mange forsøg fra forskningens side på at finde ud af, hvad mobberne oplever. Men Charlotte Bloch er i gang med at kortlægge, hvad der foregår inde i både mobbere, ofre og vidner. Dog har hun ikke undersøgt, de tilfælde hvor mobningen finder sted oppefra og ned i hierarkiet (eller omvendt), men kun fokuseret på mobning mellem kollegaer. – Mobberne oplever, at ofrene kræver særhensyn – at de ikke lever op til normerne. Mobberne fortæller for eksempel, at de mobbede krænker reglerne og truer mobbernes position. Det kan være, at et offer tit er væk, og at mobberen derfor oplever, at han eller hun får for meget arbejde. Så på den måde ser mobberne sig selv som ofre. De ved godt, at noget af det, de gør, er mobning, men de forsvarer det – for eksempel med at offeret var meget fraværende. Når det gælder vidnerne, har man i forskningsøjemed tidligere hovedsageligt fokuseret på dem som ofre, i og med at de ligesom ofrene også oplever en højere frekvens af depression og stress. Men billedet er mere nuanceret, hvis man spørger Charlotte Bloch. – Vidnerne spiller en vigtig rolle i mobningen. For at der kan ske en social eksklusion, skal vidnerne acceptere det. Mobberne kan jo ikke klare det alene, de skal hente legitimitet. Så gennem deres accept og manglende handling, har vidnerne med eller mod deres vilje en stor betydning. Så det er ikke kun mobberne, man moralsk kan klandre for mobning. Vidnerne spiller også en rolle. Alt efter hvilken undersøgelse, man tager
7 facts om mobning 1. 1 ,6 procent af den arbejdende befolkning har været udsat for mobning en gang om ugen eller oftere. 6,7 procent har oplevet det engang imellem. 2. Ufaglærte er oftest udsat for mobning (10,7 procent), faglærte er mindre udsatte (9,5 procent) og ledere er mindst udsatte (5 procent). 3. Der ses oftere mobning på arbejdspladser, der er domineret af ét køn. 4. D e, der blev mobbet af og til eller månedligt, havde 61 procent flere sygedage end de ikke-mobbede. 5. Ignorering er særligt belastende at blive udsat for. 6. P å arbejdspladser uden mobning mente medarbejderne ikke, at man skulle »tærske langhalm på problemerne«. I stedet skulle man konfrontere de medarbejdere, man havde problemer med, så man kunne nå til enighed eller komme videre med sit arbejde. 7. På arbejdspladser med mobning ønskede medarbejderne at få sat ord på problemerne og diskutere dem i fællesskab. Det gjaldt, hvad enten der var tale om konflikter, som den enkelte var direkte eller ikke direkte involveret i.
Kilde: Mobning og negativ adfærd på arbejdspladsen. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2009
Januar 2012 · Perspektiv · 45
mobning
udgangspunkt i, varierer antallet, der siger, at de har været vidner til mobning. I undersøgelsen, der ligger til grund for rapporten Mobning og negativ adfærd på arbejdspladsen, var tallet på omkring 35 procent, andre undersøgelser siger 30 procent, mens en enkelt har været helt oppe på 80 procent. Men som Charlotte Bloch siger, kommer det an på, hvordan man definerer mobning, og hvor tæt man skal være på situationen for at opfatte sig som vidne.
Husk at Du altid kan kontakte Bibliotekarforbundets forhandlingsafdeling ved ethvert problem på arbejdspladsen.
Det kræver energi at forstå
Én ting ligger dog fast, og det er, at vidnerne kan inddeles i tre grupper: Dem, der identificerer sig med og forsvarer ofret, dem, der tager mobberens parti, og så den største gruppe, nemlig dem, hvis sympati svinger frem og tilbage. – Dem, der føler medfølelse med offeret, er ofte dem, der selv har oplevet eller været udsat for mobning. De har nogle erfaringer, de trækker på. Dem, der tager mobberens parti, forklarer gerne, at de ikke går ind for mobning, men at de også synes, at offeret har været irriterende. Charlotte Bloch vil ikke udtale sig om, hvad man skal gøre, hvis man er vidne til mobning, for tager man offeret i forsvar, gør man nødvendigvis ikke ham eller hende en tjeneste:
”Vidnerne spiller en vigtig rolle i mobningen. For at der kan ske en social eksklusion, skal vidnerne acceptere det. Mobberne kan jo ikke klare det alene, de skal hente legitimitet. Så gennem deres accept og manglende handling, har vidnerne med eller mod deres vilje en stor betydning. Så det er ikke kun mobberne, man moralsk kan klandre for mobning. Vidnerne spiller også en rolle.” Charlotte Bloch, lektor på Københavns Universitet 46 · Perspektiv · Januar 2012
– Når man forsvarer offeret, kan man komme til at gøre ham eller hende endnu mere svag. I og med at man implicit siger, at offeret ikke kan forsvare sig selv, kommer man til at nedgradere vedkommende, siger hun. Hun mener, virksomheden skal sætte ind, der hvor det er gået galt: i kommunikationen mellem mennesker. – Når folk gør noget, som andre ser som forkert eller et normbrud, er det nemt at forklare det ud fra, at personen er kvinde, har en anden etnisk baggrund, er ny, HK’er eller noget helt andet. Det er meget sværere at forholde dig til personen og prøve at sætte dig i dennes sted. Det kræver energi at prøve at forstå. Men skal problemerne løses, handler det om accept af forskelligheder. Om at lytte lidt mere til hinanden og justere handlinger. Det er i samspillet mellem vidners, mobberes og ofres oplevelser, følelser og handlinger, at mobningen eskalerer, så det er også i det samspil, at man skal sætte ind. Der er altid en anledning til mobning, men anledningen behøver ikke at føre til mobning. Mobningen er kun en mulig konsekvens, siger Charlotte Bloch. Når skaden er sket
Men har mobningen først krævet sit offer, skal der meget arbejde til for at komme ud af rollen, fortæller Annie Høgh. – De mobbede kan udvikle en aparte adfærd, fordi de er blevet udelukket socialt. Nogle bliver frembrusende, mens andre holder sig for sig selv. De mister deres sociale færdigheder. Så når man har været udsat for mobning, skal ens sociale færdigheder opbygges igen, ellers er der risiko for, at man bliver mobbet igen – også selvom man skifter job. Men får man hjælp og kommer ud af mobningen, er risikoen for, at man bliver udsat for mobning igen, mindre, siger Annie Høgh. Hun mener, at man som offer er bedst tjent med at finde sig en ny arbejdsplads. – Folk skal ikke blive det sted, hvor de er blevet mobbet. De skal have hjælp til at finde tilbage til deres eget jeg – eller rettere: deres reviderede jeg, for de er jo blevet nogle erfaringer rigere, understreger hun.
Hvorfor biblioteksvidenskab? Hvorfor er det biblioteksvidenskab der skal være i fokus på IVA? og hvor smalt vil du definere biblioteksvidenskab? Anna, 9. december 2011
Omstruktureringer kan betyde tab Hvor vil det fremtidige ansvar for idéudviklingen indenfor biblioteksområdet komme til at ligge? I ret mange år lå meget af det i Bibliotekstilsynet, men det er mit indtryk, at meget efterhånden blev flyttet til IVA. Det gælder vist i øvrigt også en del af de historiske materialer, der tidligere blev opbevaret i Tilsynet. Pas på, at der ikke går for meget tabt i forbindelse med omstruktureringerne! Grete Munch, 9. december 2011
Biblioteksvidenskab er IVA’s fagområde Kære Anna Jeg mener, det er vigtigt at bevare et biblioteksvidenskabeligt fokus på IVA af den simple grund, at der ikke er andre uddannelsesinstitutioner, der har det fagområde. IVA har igennem årene opbygget en solid forskningsmæssig ballast på dette område, som i parentes bemærket står ud som en velanset institution i internationale sammenhænge. At fastholde et biblioteksvidenskabeligt fokus betyder dog på ingen måde, at jeg mener, at fokus ensidigt skal være på institutionerne, men på de teoretiske og metodiske discipliner, der knytter sig til faget – ligegyldigt hvor det udøves. Mange hilsener Pernille Drost 12. december 2011
Kommentarer til nyheden » Kulturministeren vil Danskernes Digitale Bibliotek« bragt på perspektiv.bf.dk den 16. november 2011
Hvad med materialerne? Ud fra referatet virker det som om vi (endnu engang) ser en minister fokusere på hele det administrative i biblioteksvæsnet: Udlån, reservering, osv. Det er også vigtigt. Men hvad med »den varme grød«, vores materialer. Bøgerne, musikken osv. Hvad sker der med dem? Skal de ikke også digitaliseres? Og, for nu at sætte sagen på spidsen, er det ikke vigtigere end det andet? Eller i hvert fald, lige så vigtigt?
DEBAT
Kommentarer til formandens leder »Bevar IVA’s unikke profil« fra Perspektiv nummer 10 udgivet den 24. november 2011
Erik Høy, 18. november 2011
Hul i lovgivningen Kulturministeren fokuserer på, at han godt kan låne en fysisk bog, men ikke en e-bog i en fremmed kommunes bibliotek. Den frie låneret, som vi fik 1.4.1965 med biblioteksloven af 1964, gælder åbenbart stadig ikke for alle biblioteksmaterialer, selv om vores verden er ved at blive digital og grænseoverskridende. (læs resten af indlægget på perspektiv.bf.dk) Grete Munch, 5. december 2011
introduktion til spilsæsonen
2012
Et brugskursus om årEts nyE spiL og om tEndEnsEr og trends indenfor spil, rettet mod formidlere af computerspil og bibliotekarer, der håndterer udlån og formidling af spil. Få et samlet overblik over, hvad der er kommet af nye spil til pC, mobilen, konsollerne og online – og prøv flere af spillene selv i kursets praktiske del. kom og hør om: • årets mest markante spil – både de store kommercielle spil til konsollerne og de mere eksperimenterende independent spil. • Få anbefalingerne til hvad der topper og hvad der flopper. • Et kig i krystalkuglen. Hvad sker der på udstyrsfronten, og hvad er lige om hjørnet? • sådan får du flere folk i biksen! Få tips, cases og inspiration til, hvordan du konkret fremmer formidlingen af både spil og andre medier på biblioteket. • prøv årets mest interessante spil og nye spilkonsoller selv.
du kan møde: • thomas Vigild, spilredaktør ved politiken, og spilkonsulent for det danske Filminstitut • kasper nesager-Hansen, spil- og techskribent ved datatid og t3, samt indehaver og kreativ chef ved spilfirmaet based on Experience • ... og komme en tur i Game-zonen og prøve „spil i praksis“ • mandag 26. marts 2012 i bibliotekarernes Hus på Frederiksberg • onsdag 28. marts 2012 på Vejle bibliotek • onsdag 11. april 2012 i bibliotekarernes Hus på Frederiksberg Alle dage fra kl. 9.00 til 16.00 deltagerpris inkl. morgenbrød, frokost, kaffe/te med kage: kr. 950,– i år særlig rabatpris for studentermedlemmer af bibliotekarforbundet.
Læs mere på www.bf.dk/spil introduktion tiL spiLsæsonEn Er ArrAngErEt AF bibLiotEkArForbundEt i sAmArbEjdE mEd dAnsk spiLråd Januar 2012 · Perspektiv · 47
Tekst Anette Lerche Foto Jakob Boserup
NYT JOB
Praktikanten, der gjorde sig uundværlig Navn: Camilla Würtz Ny stilling: 1. november 2011 ansat som it-konsulent, Foss Danmark Karriereforløb: 1997 ansat som marketingassistent ved Sygeforsikring Danmark, hvor hun udviklede deres første website, 1998 ansat i Finanssystem med ansvar for blandt andet dokumenthåndtering og i 2001 ansat som webassistent hos Danmarks Apotekerforening med arbejdsområder som ESDH. Fritstillet i efteråret 2009 i forbindelse med en større fyringsrunde som en konsekvens af den økonomiske krise. Uddannelse: Uddannet bibliotekar DB i 1997 Alder: 41 år Du er blevet ansat i Foss Danmark. Hvad skal du lave? - Jeg er ansat som it-konsulent. Jeg skal dokumentere it-processer og it-procedurer med fokus på Foss IT, så det lettere kan interagere med slutbrugerne og dermed gøre it mere effektivt, struktureret og dokumenteret. Jeg skal også opdatere deres Sharepoint-system. Mit fokus er at bruge standardapplikationer på den mest effektive måde, så vores brugere får mest ud af vores produkter. Hvad er Foss A/S for en virksomhed? - Det er en virksomhed, der sælger måleinstrumenter, som kan analysere for eksempel kvaliteten af mælk, korn eller den præcise fedtprocent i kød. Det er en stor, international
48 · Perspektiv · Januar 2012
virksomhed og de fleste ansatte arbejder i afdelinger udenfor Danmark. Vi er 1.200 medarbejdere alt i alt. Min afdeling, som er itafdelingen, er også spredt over flere lande. Jeg har altid tidligere udelukkende arbejdet i organisationer, og da jeg var jobsøgende, var jeg klar over, at jeg nu rigtigt gerne ville arbejde i en privat virksomhed med et internationalt sigte, og det har Foss. Hvordan fik du dit job hos Foss? - Jeg startede med at være hos Foss i fire uger i virksomhedspraktik. Da jeg blev fritstillet i 2009 fra Apotekerforeningen, blev jeg efterfølgende gravid, og det gjorde det svært at finde et nyt arbejde lige med det samme. Mens jeg var på barsel, lavede jeg en liste over virksomheder, jeg meget gerne ville arbejde for, og her stod Foss øverst på listen. Så da jeg efter endt barsel kom på et »kom-i-gangigen-kursus«, så fortalte jeg om min liste, og min virksomhedspraktik blev arrangeret hos Foss, blandt andet fordi, jeg havde erfaring med Sharepoint, og det havde Foss netop brug for. Hvad skulle du lave i din praktik hos Foss? - Da jeg kom den første dag, havde de skrevet en lang liste over ting, de gerne ville have lavet, så jeg måtte spørge ind til deres førsteprioritet og så se, hvor meget jeg kunne nå. I de fire uger, hvor jeg var i virksomhedspraktik, skulle jeg reorganisere deres interne site i
HR-afdelingen, og jeg stillede en masse spørgsmål til processer og procedurer. Det var ikke best practise, man brugte, og jeg havde mange ideer til, hvordan det kunne blive bedre, og det blev hørt af mine kolleger. Jeg restrukturerede sitet, så det blev delt ind efter lokale og globale forhold. Da min praktik var ved at være slut, kom it-chefen og spurgte, om jeg ville over i hans afdeling i en fast stilling. Hvordan fik du virksomheden til at se den værdi, der var ved at ansætte dig? - Jeg mener, at min funktion er at understøtte forretningen, så andre kan yde deres optimale. Jeg er en del af en stabsfunktion, der sørger for, at der ikke er nogen hindringer. Desuden tænker jeg, at jeg skal være ambassadør for slutbrugerne. Det passer meget godt at beskrive bibliotekaren som én, der oversætter. Vi lytter til, hvad brugerne siger og får it til at køre. Vi præsenterer it’s output til brugernes gavn. Og så stillede jeg spørgsmål fra første dag, hvilket jo viser, hvad jeg kan, og hvordan jeg tænker.
NYE STILLINGER STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as St. Kongensgade 72 · 1264 København K tlf: 70271155 · fax: 70 27 11 56 email: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncerne: Nr. 02-2012: Udgivelsesdato 23.02 Bestillingsfrist 27.01 kl. 12 Materialefrist 09.02 kl. 12 Nr. 03-2012: Udgivelsesdato 29.03 Bestillingsfrist 02.03 kl. 12 Materialefrist 15.03 kl. 12 Nr. 04-2012: Udgivelsesdato 26.04 Bestillingsfrist 26.03 kl. 12 Materialefrist 12.04 kl. 12
RÅD OG ANBEFALINGER VED ANSØGNING Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis du har spørgsmål.
Formidlere af gode oplevelser til børn og voksne KøgeBibliotekerne søger snarest 2 fuldtids bibliotekarer. Den ene stilling er som børnebibliotekar i Team Herfølge på Herfølge Fællesbibliotek. Den anden stilling er som bibliotekar inden for skønlitteratur, musik og film i Team Oplevelse på Køge Bibliotek. Begge stillinger indeholder vagtdækning 1 dag om ugen på Ølby Bibliotek, hvor fokus især vil være på børnebiblioteket.
Vejen Kommunes Biblioteker Vi søger en bibliotekar på 35 t/u primært til vores afdeling i Brørup. Vi leder efter en person, der har lyst til at formidle biblioteksmaterialer bredt og på nye måder og som også interesserer sig for de ikke-boglige materialer. Vi lægger samtidig vægt på at vores nye medarbejder med godt humør og samarbejdsvilje vil indgå i et mindre biblioteks mange opgaver. Brørup Bibliotek er et etrums bibliotek med borgerservice. Nærmere oplysninger hos Lene Clausen Christensen, lcc@vejenkom.dk eller Anette Månson, anm@vejenkom.dk Se det fulde stillingsopslag på www.vejenkom.dk
Bibliotekar – barselsvikar
Har du lyst til at arbejde med en bred vifte af biblioteksopgaver lige fra udlånsarbejde, opsøgende betjening til arrangementer og undervisning, så har du chancen nu.
Ansøgning sendes til Tine Lindgreen tlind@ frederikssund.dk
Frederikssund Bibliotekerne søger en barselsvikar fra 10. april til 31. december 2012 med mulighed for forlængelse.
Se de fulde stillingsopslag på www.koegebib.dk
Timetallet er pt. 30 timer pr. uge. Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund.
Ansøgningsfrist senest 10. februar 2012 kl. 12.00.
www.frederikssund.dk
www.koege.dk
Januar 2012 · Perspektiv · 49
Februar 2012 1.2. TR-arbejdet i BF – det handler også om pension. Kursusdag for tillidsrepræsentanter. Sted: Aalborg Bibliotekerne. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Sampension. 6.2. Introduktion til klassisk musik II – Yngre musik. Perioder, store komponister, værker og branche. Arrangør: Musikfaggruppen og DMBF i samarbejde med Odense Musikbibliotek. Sted: Odense Musikbibliotek. 6.2. Jobsøgning for dimittender og andre interesserede. Workshop for dig, der er ny på jobmarkedet. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 7.2. Jobsøgning for dimittender og andre interesserede. Workshop for dig, der er ny på jobmarkedet. Sted: IVA, Aalborg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 8.2. Photoshop-kursus for studerende. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 9.2. TR-arbejdet i BF – det handler også om pension. Kursusdag for tillidsrepræsentanter. Sted: Kulturøen Middelfart Bibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Sampension. 20.2. På vej mod pensionstilværelsen. Få viden om tilbagetrækningsreformen og andre emner, der er relevante for dine overvejelser om seniortilværelsen. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Sampension. 27.2. Introduktion til rytmisk musik I – Jazz. Perioder, store musikere, værker og branche. Arrangør: Musikfaggruppen og DMBF i
50 · Perspektiv · Januar 2012
samarbejde med Odense Musikbibliotek. Sted: Odense Musikbibliotek.
samarbejde med Odense Musikbibliotek. Sted: Odense Musikbibliotek.
28. 2. Lær at skrive journalistisk – arrangement for studerende. Få redskaberne til at blive en bedre skribent. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
22.3. På vej mod pensionstilværelsen. Få viden om tilbagetrækningsreformen og andre emner, der er relevante for dine overvejelser om seniortilværelsen. Sted: Odense Centralbibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Sampension.
29. 2 - 2.3. TR-uddannelse Modul A 2012. Sted: ByggeCentrum Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
MARTS 2012 5.3. Introduktion til rytmisk musik II – Rock/Pop. Perioder, store musikere, værker og branche. Arrangør: Musikfaggruppen og DMBF i samarbejde med Odense Musikbibliotek. Sted: Odense Musikbibliotek. 6.3. På vej mod pensionstilværelsen. Få viden om tilbagetrækningsreformen og andre emner, der er relevante for dine overvejelser om seniortilværelsen. Sted: Aalborg Bibliotekerne. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Sampension. 9.-10.3. Statsgruppens internatmøde 2012: Kreativitet og nytænkning i dit arbejdsliv. Sted: Sinatur Sixtus Hotel, Middelfart. Arrangør: Statsgruppen. 12.3. Introduktion til folkemusik/roots. Historie, musikere, branche. Arrangør: Musikfaggruppen og DMBF i samarbejde med Odense Musikbibliotek. Sted: Odense Musikbibliotek.
26.3. Introduktion til Spilsæsonen 2012. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk Spilråd. 28.3. På vej mod pensionstilværelsen. Få viden om tilbagetrækningsreformen og andre emner, der er relevante for dine overvejelser om seniortilværelsen. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Sampension. 28.3. Introduktion til Spilsæsonen 2012. Sted: Vejle Bibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk Spilråd.
APRIL 2012 11.4. Introduktion til Spilsæsonen 2012. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk Spilråd. 17.4. På vej mod pensionstilværelsen. Få viden om tilbagetrækningsreformen og andre emner, der er relevante for dine overvejelser om seniortilværelsen. Sted: Roskilde Bibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Sampension.
14.3. På vej mod pensionstilværelsen. Få viden om tilbagetrækningsreformen og andre emner, der er relevante for dine overvejelser om seniortilværelsen. Sted: Viborg Bibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Sampension.
17.4. TR-uddannelse Modul B 2012 (Vest). Sted: Scandic Bygholm Park Horsens. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
19.3. Musik og nye medier (Iphone, Ipod, podcasts og musikprogrammering). Arrangør: Musikfaggruppen og DMBF i
25.4. TR-OK Landsmøde 2012 (Kravudtagelse). Sted: Kulturøen Middelfart Bibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
19.4. TR-uddannelse Modul B 2012 (Øst). Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
AKTIVITETSKALENDER 2012
I aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi. Find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrangementer i Kalenderen på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. Abonner på »Bibliotekarforbundets nyhedsbrev« på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.
Appetitvækker! 76220 hvid
76223 hvid
76221 sort
76224 sort
76222 rød
76225 rød
Drop alle dine bekymringer! Lad Axiells Managed Services tage hele besværet! Axiell kan med driftsstøttekonceptet Managed Services tilbyde: • • • • •
Drift Proaktiv overvågning Daglig kontrol af natkørsler Udvidet åbningstid Servicedesk - DDElibra support for alle bibliotekets medarbejdere
Med driftsstøttekonceptet behøver biblioteket ikke længere bekymre sig om driften af bibliotekssystemet - men kan overlade hele ansvaret til Axiell!
Managed Services kører allerede med stor succés i flere kommuner - kontakt os, så fortæller vi mere! Axiell Scandinavia A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com
DiSPLAymoDuL i 1 Eksponeringsmodul 2 Hylder 1 Bundhylde (Ekskl. topskilt)
Nu 12.560,-
Normalpris: 13.956,-
10
%
A T R A B
DiSPLAymoDuL ii 2 Eksponeringsmoduler 1 Bundhylde (Ekskl. topskilt)
Nu 10.924,-
Normalpris: 12.138,ToPSKiLT Blankt skilt til displaymodul. Skiltet, der fås i 2 farver bestilles separat 76226 hvid 76227 sort
Nu 1.659,-
Normalpris: 1.843,Bestillingsvarer. Leveringstid ca. 6 uger. Priser er inkl. fragt og ekskl. moms. Kampagnen gælder til og med d. 29/2 2012.
Vores nye displaysystem 60/30 Expo giver rig mulighed for at tiltrække de besøgenes opmærksomhed på en spændende og effektiv måde. Reolerne giver stor fleksibilitet i placering og gør dem meget anvendelige overalt i biblioteket. 60/30 Expo fås i mange forskellige kombinationer. Besøg www.eurobib.com og smag på mere. w e b s h o p : w w w.eurobib.c om L a mmhul ts Bi bl i ote k s de s i gn A /S , D a l bæk v e j 1, D K-6670 H ol s te d, Te l. 7 6 7 8 2 6 1 1 . P a r t o f L a m m h u lt s De s ig n Gro u p
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33
Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere
Bru med g dit lems kab!
Få løn som fortjent konkurs
Faggrupper
Viden
Fag Psykologhjælp
Bonus på indkøb
Introduktion til Spilsæsonen sentanter
Netværk
Lønservice Bogsæsonen
Fagligt Landsmøde
VikariatMail
Bibliotekarjob.dk
Del Din Viden
Overenskomster
Kurser
KarriererådgivKontrakttjek
Fag
sæsonen
Psykologhjælp
Advokatbistand
Kurser
Arrangementer
01
CV-tjek
Introduktion til Bogsæsonen Viden JobsøgningsLønsikring ved konkurs
Bonus på indkøb
VikariatMail
Dimittendvejledning
Bibliotekarjob.dk
Overenskomster
Lønservice gør dig klar til lønforhandlingen
KarriererådgivTillidsrepræsentanNetværk
Del Din
Inden din lønforhandling får du oplysninger om løn- og prisudvikling og tips til selve forhandlingen.
Kurser
Send en mail til bf@bf.dk, skriv ‘Lønservice’ i emnefeltet og vedhæft en kopi af din ansættelseskontrakt. Så er du godt klædt på.
Fagmagasinet Perspektiv
Se mere på www.bf.dk/loenservice
Bibliotekarjob.dk Tillidsrepræsentanter
JobMail
Introduktion til Spilsæsonen
Advokat-
ning
Netværk Faggrupper
kurser Fagligt Landsmøde
JobMail Bonus
Lønservice
Fagmagasinet Perspektiv Generalforsamling
Faggrupper
Dimittendvejledning
Del Din Viden
for studerende
Digitalisering Job i det private Mobning
Introduktion til
Psykologhjælp
Lønservice
Læs også om
Tema: UDDANNELSE
Introduktion til Spil-
j a n u a r 2 0 12
Kontrakttjek
Fagligt Landsmøde
Fag
Fagm ag a sin
Karriererådgivning Tillidsrepræ-
Netværk
Viden
VikariatMail
Netværk
Advokatbistand
Fagmagasinet Perspektiv
Lønsikring ved konkurs
Overenskomster
Lønsikring ved
Arrangementer for studerende
Generalforsamling
på indkøb
JobMail
Dimittendvejledning
CV-tjek
Jobsøgningskurser
bistand
Jobsøgningskurser
f o rb u n d e t s
Nr. 1 · 2012
Netværk
Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv
Magasinpost MMP ID-nr. 42385
Bibliotek aR
Arrangementer for
Kontrakttjek Bogsæsonen
Lønservice Generalforsamling
ning ter Viden studerende CV-tjek Introduktion til Netværk
tema Sådan ser de studerende på deres uddannelse