Perspektiv05/2011 by Bibliotekspressen

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33

Få mere for pengene og bestil bøger hos SAXO

Nr. 5 · 2011

Eks. moms

79,96

95,96

P.C. Cast & Kristin Cast

Forbrændt

7. bind i Nattens hus-serien om Zoey Redbird.

Kenneth Bøgh Andersen

Tissemyren vender tilbage - Antboy 4 Pelle Nørhmann alias Antboy er tilbage!

f o rb u n d e t s Fagm ag a sin MA J

2011

Forudsigelighed på Facebook Det står sløjt til med formidlingen af skønlitteratur er du

Eks. moms

tidsoptimist? Tema: viden og information

• Op til 38% rabat på nyheder • Levering 1-5 hverdage • Indkøb uden binding • Fuld returret • SKI-godkendt

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv

Magasinpost MMP ID-nr. 42385

Bibliotek aR

Mød en SDU-studerende i praktik

Mari Jungstedt

Den mørke engel 6. thriller om kommissær Knutas fra en af Sveriges store krimidronninger. Udkommer 9. juni.

TEMA

Eks. moms

159,96 Eks. moms

191,96 Frank Erichsen

algschef Kontakt S for mere Joel Havivon på informati .com joel@saxo

Det enkle liv

DR’s Bonderøvs egen bog om at leve selvforsynende.

www.saxo.com

Bøger på nettet

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne gælder minimum til d. 12. maj 2011. Alle bestillinger tillægges 19,00 kroner i forsendelse i Danmark.

VIDEN OG INFORMATiON – Du bliver snydt af informationer

Styrk formidlingen med Axiell Arena! – og lad Axiell tage sig af systemudviklingen........

stræf0 1 1! k e t o i l Bib 6 . juni 2 s halvdag

t dig til e otek in vitere e n r rt B ibli e a g lf e d id Vi vil os M entere m en t h il præs e v g i n V a . r r 11 a vi n i 20 og h vad d. 6 . ju sdesign k mandag e t s o n li tide ults B ib og frem Lammh tidens u n il t yde kan tilb g k. e t tilmeldin biblio tion og a m r o f Mere in .com .eurobib w w w på

Jytte Dahl, Bibliotekschef, KøgeBibliotekerne, fortæller om valget af Axiell Arena: “KøgeBibliotekerne valgte helt klart Arena, fordi vi hellere vil prioritere ressourcerne på formidlingen af indhold i stedet for på systemudviklingen, som vi forventer at Axiell vil initiere på betryggende vis for os. Ved at gøre, hvad vi hver især er bedst til, kan KøgeBibliotekerne hurtigere levere en borgerrettet effekt, som samtidig ikke lægger ’unødigt’ pres på vores personaleressourcer.”

Bogvogn Halland Plus Hylderne har afrundede hjørner, hvoraf to er flytbare. Kapacitet: Ca. 70 normalbøger Format: B530 x D480 x H1115 mm

KøgeBibliotekerne har valgt Axiell Arena som fremtidens biblioteksportal - både hjemmeside og publikumsweb.

Pris: 3.435;- ekskl. moms

hvid, ig om er passer. d ryder d ikke bde en farve, u d is Hv kkert fin si kan vi

Kontakt os - så fortæller vi mere!

i biblioteks sig efter r af vores retter mange du, at som de er. Andre ønske profil, Vidste ialfarve. tation tning. en farve eller søges deres indre og i en spec oteker har gsmøbler bibli eden i Visse inalborde eksponerin personligh , term blomsten, bogvogne, blikfanget og rne, bogvogne e med farve at styrk skasser, bogtå er markeret fem styk. Billedbog ngstårne, som farve. er kun egen ialfarver ninger. eksponeri lle i din for spec oplys besti kan du sbestillingen ice for flere kundeserv Minimum gerne Kontakt

sliotek Dit bib varehus 12 0 /2 2011

spareMen penge.vi synes selv, at det bedste er farverne! Vælg Vi har markedets bedste sortiment af bogplast, hjælhvid, kæk orange, frisk limegrøn og stilig sort. pemidler og værktøj. I vores nye katalog og webshop finder du en komplet guide til hvordan du bedst passer på dine bøger, samt praktiske tips og råd til både nybegyndere og professionelle. Vi lover, at det betaler sig! Lige nu er der ekstra meget at spare eftersom vi giver 10% rabat på økonomiplast og økonomiplaststrimler (gælder hele maj måned). N e tbuti k : w w w.eurobib.c om Te l .: 7678 2611 M a i l : bc i @bc i . d k

10% R LIGE NABAT U!

mellem elegant Gæld er hele

maj m åned

P a r t o f L a m m h u lt s De s ig n Gro u p .

w e b s h o p : w w w.eurobib.c om L a mmhul ts Bi bl i ote k s de s i gn A /S , D a l bæk v e j 1, D K-6670 H ol s te d, Te l . 7 6 7 8 2 6 1 1 . P a r t o f L a m m h u lt s De s ig n Gro u p

bestilles

kan møbler

m robib.co

2011 /201

Axiell Scandinavia A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com

www.eu

g al

Art nr: 42162 hvid/hvid 42163 sort/sort 42164 orange/hvid 42165 lime/hvid

Axiell skal samtidig stå for driften af KøgeBibliotekernes Axiell Arena en mulighed mange biblioteker vælger for også her at udnytte egne ressourcer til andre relevante formål.

Vi synes, at vi skylder vores mest solgte bogvogn, at den får noget ekstra opmærksomhed. Halland er en rigtig slider, der udfører sit arbejde dag efter dag uden besvær. klogt Halland fås nu også i smarte farver og med en ny finish.tHalv E land er beklædt med en laminat, der tåler stød og beholder sin flotte overflade mange år.forEn lille detalje er, at hylderne nu er Hos Eurobib Direct finderi du alt inden bogpleje, forlænget, hvilket giver en større hyldedybde. så du kan beholde dine bøger lidt længere og dermed

Lamm

hults

Biblio

teksd

esign

.euro www 26 11 76 78 A/S Tel.

bib.com

B R U H N

Godt nyt til Halland i nye farver! alle bogelskere.

”

Hvis Kant og oplysningskompagniet havde vidst, at forøget adgang til information bare gjorde os mere snæversynede, så havde de drømt sig tilbage til den mørke middelalder, som de netop havde sat sig for at forlade. Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og Columbia University New York

Læs tema fra side 14 til 21

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf: 38 88 2233 · Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15 Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Henrik Hermann Tlf: 38 38 06 37 · Mail: hermann@bf.dk Koordinerende journalist: Anette Lerche Tlf: 38 38 06 38 · Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 36 · Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur: Laura Kjestrup Nielsen · Mail: lkn@bf.dk Studentermedhjælp, Del Din Viden: Tanja Blicher · Mail: tb@bf.dk Praktikant: Tania Haagensen · Mail: th@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72 1264 København K Tlf: 70 27 11 55 · fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 Tryk: CO2-neutralt hos KlS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier

tema Hvad ved du egentlig? Interview med Professor Vincent F. Hendricks, der er træt af at se, hvordan vi bliver snydt med informationer. I dette tema fremhæver han, hvad viden egentlig er.

Design/Layout: Woer+Gregorius Abonnement: abonnement@bf.dk. Årsabonnement 600 kr. Udland 960 kroner. BF-medlemmer modtager automatisk bladet. Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 – 30.6.2005 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer. Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk Forsiden: Vincent Hendricks, professor, illustrerer sammen med fotograf Jakob Boserup bystander-effekten, der forklarer, hvorfor vi er villige til at ignorere faresignalerne i et røgfyldt lokale, bare fordi andre omkring os heller ikke reagerer.

Skønlitteraturen er bibliotekernes stedbarn

INDHOLD

i øvrigt HB-noter 44 Debat 49 Job og karriere 50 Nye stillinger 55 Kalender 58

32 Ph.d. Rune Eriksson fortæller om sine ideer til, hvordan bibliotekarerne kunne forbedre deres formidling af skønlitteraturen.

Sæt biblioteket i scene Tre bud på hvordan biblioteket kan tiltrække brugere

06 Aktuelt interview Jens Steen Andersen håber på at få mange millioner til Københavns Hovedbibliotek. 08 10

Formandens leder

7 gode grunde til at besøge Library Bar

Overblik fra nettet

24 Registrering giver bedre formidling Mød en studerende fra SDU, som er i praktik i Kulturarvsstyrelsen.

Kend din tidstype og øg din tolerance

28 Biblioteker famler på Facebook Ligesom store firmaer har også bibliotekerne det svært på Facebook.

26 Gadgets Thomas Vigild præsenterer de nyeste gadgets. 31

Klummen af Jens Lauridsen

34 Hvad er der inde i Rødby-Puttgarden? Rune Eriksson giver et indblik i sin forskning om klassifikation og indeksering af skønlitteratur. 37

Redaktørens spalte

Resumeer fra Del Din Viden

42 Tilbage til musikken Artikel fra Del Din Viden. 54 Virtuelle visioner på Frederiksberg Bibliotek Kapser Hagel Madsen om den nyoprettede stilling som koordinator for Det Virtuelle Bibliotek, Frederiksberg. Maj 2011 · Perspektiv · 5

Københavns Hovedbibliotek blev i 2010 renoveret for 10 millioner kroner. Cafe, læsezoner med lækre møbler og studiepladser fik førsteprioritet. Nu har biblioteket fået 15 millioner mere og flere arkitektfirmaer er med i opløbet om at ombygge biblioteket.

Med ny indretning følger nye måder at formidle på. Fremover skal der stå bibliotekarer ved indgangen og henvende sig til brugerne. Jens Steen Andersen understreger dog, at ingen bliver pålagt den slags opgaver, hvis de ikke har lyst. – Det kommer, der kun dårlig service ud af. Når der opstår nye funktioner »slår jeg stillingen op«. Så kan dem, der har lyst melde sig.

To kasketter Jens Steen Andersen blev i juni 2010 ansat som chef på Københavns Hovedbibliotek. 1.april 2011 blev han også biblioteksfaglig chef for Københavns Kommunes Biblioteker og afløser dermed Jens Ingemann, der i stedet bliver drifts og it-chef i Kultur og Fritidsforvaltningen i København. 06 · Perspektiv · Maj 2011

De sidste 100 millioner er på vej

Aktuelt interview

tekst Sabrine Mønsted foto Jakob Boserup

Jens Steen Andersen, Københavns Hovedbibliotek

Du har sagt, at hovedbiblioteket efter renoveringen bliver Europas flotteste. Men det er stadig kun halvt så mange kvadratmeter som biblioteker i andre storbyer, og bygningen er oprindeligt tænkt som et varehus. Så hvordan kan det lade sig gøre? - Det er rigtigt, at en by som Amsterdam har 27.000 kvadratmeter bibliotek og Århus 16.000 mod vores 10.000 kvadratmeter. Men jeg mener, det er muligt at have det hele alligevel, blandt andet ved at indrette sig ud af det. For eksempel kan vi give et digitalt overblik over tidsskrifter og andre lignende materialer. Flere og flere materialer bliver også digitaliseret. Det vil gøre behovet for magasinering af fysiske materialer mindre. Faglitteratur er oplagt at have digitalt, da det hele tiden skal opdateres, og det meste forskning allerede ligger digitalt. Det betyder bestemt ikke, at bøgerne er på vej ud. Det tror jeg ikke sker i min tid. Vi er stadig et bibliotek. Men vi kan prioritere, hvad vi fysisk vil have stående. I forhold til et nybygget bibliotek får vi også meget forærende ved at ligge i en gammel bygning midt i København. Bygningen og omgivelserne har sjæl og atmosfære. Vi kan udnytte, at vi er nabo til rundetårn og domkirken og har kig til byens tage ved at lave store vinduespartier og tagterrasse. Er der ingen ulemper ved at renovere det gamle hovedbibliotek i stedet for at bygge et nyt? - Det eneste jeg ærgrer mig over er, at vi ikke har plads til en konferencesal. På sigt kan vi bruge torvet ved indgangen til større arrangementer, men det kan kun ske efter lukketid. I dag har vi i snit 150-200 mennesker til hvert arrangement, og der er udsolgt. Er det ikke et problem, hvis I ikke kan imødegå efterspørgslen fra brugerne? - Arrangementerne kan også blive for store, men selvfølgelig skal vi give flest mulige en oplevelse. Så må vi i stedet fordoble antallet af arrangementer. Det hele behøver måske heller ikke altid foregå på biblioteket. Jeg kunne godt forestille mig forskellige kurser og arrangementer ud af huset.

Der skal bruges 110 millioner kroner til hele renoveringen. Indtil videre har I fået 10 millioner kroner i 2010, og nu har politikerne »fundet« 15 millioner kroner yderligere. Der er stadig langt op til de 110 millioner. Er politikerne for uambitiøse? - Jeg er ikke i tvivl om, at de sidste 100 millioner er på vej, det kan jeg fornemme på de politiske signaler. Så de er ikke uambitiøse i forhold til at investere i en modernisering af hovedbiblioteket på Krystalgade. Nogle vil sige, at det er uambitiøst ikke at bygge et helt nyt hovedbibliotek. Men lige nu er der voldsom befolkningstilvækst i København, hvor skoler og daginstitutioner bliver prioriteret. Det er forståeligt nok. Vores tid skal nok komme. Måske kommer der et nyt hovedbibliotek om 15 år. Hvis Københavns Hovedbibliotek efter renoveringen bliver Europas flotteste, hvorfor skulle politikerne så ønske at bygge et nyt? - Jeg forventer, at besøgstallet stiger med langt over 20 procent, når vi er færdige med renoveringen, så det kan være, at succesen sprænger rammerne, og skaber behov for et nyt og større kulturhus. Desuden tror jeg, at biblioteket i fremtiden bliver et endnu mere attraktivt tilbud. I 2009 skrev Bibliotekspressen (nu Perspektiv) en reportage fra Københavns Hovedbibliotek, som viste dårlige arbejdsforhold for personalet, små kontorer, dårligt lys og ditto luft. Hvilke forbedringer er der sket for medarbejderne under renoveringen? - Visionen er at modernisere kontorerne back stage så meget, som de gamle bygninger nu tillader det. Vi er startet med publikumsdelen og har ikke lagt os fast på, hvornår vi tager fat på det bagved. Men noget af det, vi vil prioritere mest, er lys –og klimaforholdene. Vi laver også forbedringer for personalet løbende. For eksempel er der sat et nyt køkken op. Men lige så vigtigt for arbejdsglæden er indholdet i arbejdet, og det udvikler vi hele tiden på. Et nyt materialehåndteringssystem skal for eksempel frigive mere tid til formidling.

Maj 2011 · Perspektiv · 7

FORMANDENS leder

Voldsom vækst i antallet af job med løntilskud »Kæmpestigning i virksomhedsaktivering«. Sådan lød det i april måned fra KL, der begejstret kunne berette om en stigning på 112 procent i virksomhedsrettet aktivering – det der også hedder offentligt eller privat job med løntilskud – fra første kvartal 2010 til første kvartal 2011. Det lyder som en god nyhed, men set fra Bibliotekarforbundets synsvinkel er det også nødvendigt at tage de kritiske briller på. For hvorfor stiger tallet så meget netop nu? Kan den virksomhedsrettede aktivering blive ved at have de positive effekter på beskæftigelsen, som vi hidtil har set? Og hvilke konsekvenser har det for lediges og nyuddannedes løn- og ansættelsesvilkår på den lange bane, at så mange lægger et reelt stykke arbejde til gengæld for dagpenge eller kontanthjælp? Analyser viser, at sandsynligheden for at få et fast job stiger, når den ledige kommer i job med løntilskud. Det giver en tilknytning til arbejdsmarkedet, og det er et kendt faktum, at det er lettere at lande et job, når man er i job. Umiddelbart er tallene også meget positive. På basis af tal fra andet kvartal 2010 konkluderede ArbejdsmarkedsstyrelDa of omniasi aut imodis re destemquam ipsande aut sen i februar år, athil55 procent af dagpengemodtagere i job med enimusda icommolorem lam aut utemqua teniati ipiciam løntilskud private virksomheder kom i beskæftigelse efter tre aciam sequis remporio blev conse secabor magnias hvor estiasp måneder. To tredjedele ansat i denficil virksomhed, de havde erspiciam adi ant liam labsidste id ut porehent. været i aktivering og den tredjedel i en anden virksomhed atis ipsavilkår. doluptatur? endus doloarbejdsmarked eum –Ciae alleinim på ordinære TalleneOtatem for det offentlige ulpa voluptatiam, estiasp erspiciam at adidenne ant liam er lidtque lavere, men alt i tes alt viser resultaterne, form for lab id ut porehent. aktivering oftere end andre giver pote, når det handler om at få Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum folk i job. que testibeer, ruptionet etur,resultater essi dolorem et fugiae et KL resbegejstret utaSåulpa langt såvoluptatiam, godt. Spørgsmålet om de gode kan blive ved. as Som quis mosame il idelignate quiam nus. skrev, er antalletnihil af virksomhedsrettede aktiveringer steget til mere end det dobbelte i autatenist sequeom dolorrum alibusam il ipsam quis 2011.Ota Er niment stigningen baseretquasperume på forventningen tilsvarende gode resultater for de ledige? exces aute ducimus aut imillanisint autnærmere doluptatia reicto Det kan erepelibus man have sin tvivl om. Stigningen skal nok sesprepelitiate i lyset af nye refusionsquaspe quia nosrefusioner at. Ovidit ped ullat labo. Rum facepernam regler, dervelliam, forhøjerquia de statslige til kommunerne og dermed giver quam et kraftigt est, corrum accaepero quae por atis eium nam lacepudi invent økonomisk incitament til quassequod jobcentrene om at nosa prioritere virksomhedsrettet aktivering. eumquaspis id ut Ciae inim atis ipsa doluptatur? estiaspsåerspiciam adi ant Når en ordning som virksomhedsrettet aktiveringOtatm ekspanderer kraftigt som nu, liam labviid porehent.Ota niment autatenistikke quasperume seque dolorrumeffekt alibu- på risikerer tout ting. For det første, at ordningen længere har den gavnlige sam il ipsam quis exces erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia beskæftigelsen, som den har i en slankere udgave, fordi virksomhederne forventer at få prepelitiate reicto quaspe velliam,og quia quialøbende nos at. skifter den ene løntilskudsjobber ud kvalificeret arbejdskraft til spotpris derfor Ovidit ullatDet labo. est, corrum accaepero quassequod med denped anden. gørRum det facepernam meget sværtquam at sikre især de nyuddannede ordentlige løn- og quae nosa por atis eium eumquaspis id ut Ciae inim atisiver ipsa ansættelsesvilkår. For det nam andetlacepudi er der eninvent reel risiko for, at jobcentrene i deres for at doluptatur? Otatem endus glemmer, dolo eum at ulpa que voluptatiam, testibe ruptionet etur, score den forhøjede refusion ordinær ansættelse altid er målet for aktivering, dolorem et quasperume alibusam il ipsam tibe ruptionet ogessi at kompetenceudvikling ligeseque så vel dolorrum kan være svaret. etur, doloremer etdet fugiae as et res utaquis nihil il idelignate Somessi fagforening en balancegang, at vi mosame på den ene side ønsker de quiam bedste mulignus.dolorrum alibusam heder for de ledige, mens ilviipsam på den. anden side må se kritisk på tiltag, der på den lange bane kan vise sig at koste dyrt. I denne sag mener jeg, vi skal være mere end almindeligt årvågne.

Pernille Drost · pd@bf.dk

8 · Perspektiv · Maj 2011

VI HAR KØBT STORT IND AF DEN NYE Maxi View Booster® - derfor kan vi lige nu tilbyde dig en fantastisk kampagnepris. • • • •

RFID CD-etiket uden forstyrrende antenneelementer, der skjuler discens tekstflade Lettere påsætning med stivere acetat Specialklæber modvirker luftbobler under etiketten Leveres også med printet ejermærke mod merpris

SPECIEL

KAMPA

GNEPRI S på Maxi View Bo oster® Log ind og se p risen www.su ndsound .dk

Februar 2011 · Perspektiv · 9

o v e r b l ik f r a n e t t e t

29. april 2011

ikke mange, der gør det. Men teoretisk har de muligheden.

Frivillige som gratis arbejdskraft Billund og Ikast-Brande kommuner er snart klar med fire nye selvbetjenings-filialer med hjælp fra frivillige. Bibliotekschef i IkastBrande, Martin Lundsgaard-Leth, ser mange fordele i at få flere frivillige til at holde bibliotekerne åbne. Midt i maj bliver i alt tre filialer i Ikast-Brande selvbetjente med hjælp fra frivillige. Hvordan kan du fagligt forsvare, at tre af kommunens biblioteker drives som selvbetjente og af frivillige? - Du kan se filialerne som hentebringe stationer, hvor der også er adgang til det fysiske bibliotek og internettet. Og det er altid muligt at ringe til en bibliotekar. Realistisk set er det vel få mennesker, der vil ringe op for at spørge om noget, når de står på biblioteket? - Det kan du have ret i. Der er heller Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost ser hellere, at man lukker biblioteker frem for at lade dem blive drevet af frivillige.

Signalerer I ikke, at faglighed er ligegyldigt, når frivillige kan passe biblioteket? - Vi skelner skæg fra snot. I dag er mange selvhjulpne og har ikke behov for faglig hjælp på biblioteket. I stedet kan bibliotekarerne bruge kræfterne på at formidle, komme ud i daginstitutioner, lave lektiecafeer og så videre. Det er der, bibliotekarerne skal træde i karakter – i formidlingen. Jeg tror, at flere medarbejdere er lettede, fordi de får frigjort tid til de mere meningsfyldte opgaver. Saver I ikke den gren over, I selv sidder på? Hvis lokalpolitikerne oplever tre filialer, der fungerer som selvbetjeningsfilialer med frivillige, er der vel risiko for, at politikerne tænker »fint«, det er den vej vi skal gå? - Det tænker de allerede. Det er frivillighedens år i 2011. Ideen til frivillige på biblioteker er født af lokalpolitikerne. Men vi hverken kan eller skal kæmpe imod den udvikling, men i stedet samarbejde og indgå i alliancer. På Ikast-Brande Bibliotek kommer der for eksempel et nyt frivillighedscenter, og det samarbejde forventer vi os meget af for eksempel i forhold til læsekredse. Generelt er der stigende ledighed blandt bibliotekarer og HK’ere. Kan du som bibliotekschef forsvare at sætte frivillige til at betjene biblioteksbrugere med at lære søgesystemer og udlevere materiale. Opgaver som traditionelt har hørt til det faste personale? - Ledigheden blandt HK’erne er kob-

Arkivfoto: Jakob Boserup

10 · Perspektiv · Maj 2011

p e r s p e k t i v. b f.d k

let sammen med en øget automatisering. 80 procent af de opgaver, HK’erne tidligere lavede, er der ikke mere. De frivillige skal for eksempel ikke oprette nye lånere, men ringe til en HK’er på hovedbiblioteket. De frivillige er også bevidste om, hvor deres grænser går, og at de skal henvise spørgsmål til en bibliotekar. Men vil de fleste frivillige alligevel ikke forsøge at vejlede ud fra deres egne kompetencer? - Jeg kan ikke se noget forgjort i, at de hjælper, hvis nogle spørger efter Turen går til Prag eller »hvor er krimierne?«. Men de prøver ikke at give den som barfodsbibliotekar. Det svarer til den gamle diskussion om, hvorvidt bogopsættere eller HK’ere måtte vise hen til Helle Helles bøger, afslutter Martin Lundsgaard-Leth. Formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost mener, at det er bedre at lukke små filialer end at lade selvbetjening og frivillige redde dem. - Så vil borgerne kunne forholde sig til, hvilket kommunalt tilbud de reelt kan få, siger hun. Hun mener, at det i den grad forringer bibliotekstilbuddet, og at selvbetjente filialer drevet af frivillige på ingen måde kan kaldes et bibliotek, men er en lagerhal eller bogsamling. - Det svarer til at lade en gruppe frivillige tage sig af undervisningen i folkeskolen eller af omsorgen for børnene i vuggestuen, siger hun og understeger, at trods de gode intentioner kan frivillige ikke løfte den opgave, det er at betjene brugerne på et bibliotek. Mønsted

15. april 2011 Københavns Universitet brænder sig på gamle bøger Når bibliotekerne på fire institutter under det humanistiske fakultet ved Københavns Universitet i 2013 bliver lagt sammen til ét stort videncenter, er der begrænset hyldeplads. Derfor flytter cirka en tredjedel af bogsamlingen ikke med, men hvor den skal ende, er endnu ikke afklaret. - Lige nu, er vi i gang med at undersøge mulighederne for at afsætte dem til anden side. Da det er statens ejendom, må vi ikke forære dem væk. Dog er det sandsynligt, at vi vil kunne tilbyde de studerende at købe dem billigt, siger dekan ved det humanistiske fakultet Kirsten Refsing. Lektor ved Saxo-Insituttet, Ulf Hedetoft, forstår ikke, hvordan rygterne om massive bogafbrændinger er opstået: - Vi er først nu i gang med at planlægge, hvordan vi griber sorteringsprocessen an. Det Kongelige Bibliotek skal først vurdere bøgerne. Når det er gjort, vil det blive besluttet, hvad der skal ske med de resterende bøger. Saxo-Instituttet skal kassere omkring 70.000 bøger, eller hvad der svarer til 2.000 hyldemeter, og Ulf Hedetoft påpeger, at han håber de kan komme til at tjene et andet sted. Blandt de ansatte er der ærgrelse og frustration over beslutningen om at kassere en tredjedel af bogbestanden og sammenlægge institutbibliotekerne til et udlånsbibliotek. Der er frygt for, at fagligheden forsvinder til fordel for dyre kvadratmeter og dårligere

På disse sider får du et uddrag af de nyheder, der er blevet bragt på pespektiv.bf.dk siden sidst.

adgang til de bøger, der er tilbage. - Mange føler ikke, at vi er blevet hørt i tilstrækkeligt omfang, siger tillidsmand og lektor ved SaxoInstituttet Christian Troelsgård og fortæller, at personalet gerne havde set, at institutbibliotekerne blev bevaret . - Katastrofen er ikke kun, at rigtig mange bøger skal kasseres eller brændes. Katastrofen er, at det er tilfældige, praktiske omstændigheder, og ikke de faglige hensyn, der har været afgørende for beslutningerne. Som planerne ligger nu, vil det medføre en markant dårligere biblioteksfunktion for vores studerende og for os som undervisere og forskere, siger han. Også videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) stiller sig uforstående overfor beslutningen. Via sin kommunikationschef Anders Frandsen meddeler Charlotte SahlMadsen:

- Som udgangspunkt bør de ikke brænde bøgerne. Ting med værdi bør hverken kasseres eller brændes. Ting uden værdi må gerne foræres væk. Mediestormen i anledning af sagen har medført, at studerende på Facebook har oprettet protest-gruppen: Red bøgerne på humaniora. Her lyder eksempelvis ét af indlæggene: »For det første må man ikke bare brænde papir - det skal sendes til korrekt behandling og genbrug. For det andet må den mest korrekte handling, næst efter ønsketænkning (fx at man i næste etape af KUA lader være med at bruge 1/3 af det samlede areal på to etager på en café og i stedet bygger et bibliotek) være at en studenterinteresseorganisation overtager bøgerne og stiller dem til rådighed for studerende.« Mønsted

Københavns Universitet samler en række institutbiblioteker til et stort videnscenter i den nye KUA-bygning, KUA2. Her ses den første nye KUA-bygning. Foto Københavns Universitet.

Maj 2011 · Perspektiv · 11

o v e r b l ik f r a n e t t e t

ne og AXO

Colum McCann

Lad kun verden tumle sig 2009 National Book Award Winner (USA). Udkommer 22.02.

TEMA: DIGITALISERING

• Op til 38% rabat på nyheder • Levering 1-5 hverdage • Indkøb uden binding • Fuld returret • SKI-godkendt

BIBLIOTEK AR FORBUNDETS FAGM AG A SIN F E BRUA R 2011

TEMA

DIGITALISERING

NR. 2 · 2011

DIN PRIS

349,95

estsellerbørn.

BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV

Magasinpost MMP ID-nr. 42385

9 ting du bør vide om

AKTUELT INTERVIEW:

overenskomsten 2011

DIN PRIS

239,20

Balladen om efterlønnen

nettet

Michael Anker

Stress:

Stop op i tide

9,00 kroner i forsendelse i Danmark.

13. april 2011 Perspektiv nomineret til designpris Danske Specialmediers Anders Bording Pris-jury for grafisk design har nomineret Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv til årets designpris sammen med to andre magasiner: Samvirke og InBusiness. Hvilket af de tre nominerede magasiner, der tildeles designprisen, afsløres den 17. juni ved den årlige uddeling af Anders Bording-priserne på Københavns Rådhus. Da Perspektiv fra januar 2011 trådte i stedet for Bibliotekspressen, var det under forarbejdet afgørende for redaktionen, at journalistikken forblev i højsædet, så design og layout hele vejen igennem understøtter journalistikken og den faglige formidling.

063747 Hermann

12. april 2011 Kritik af forbundets hvervekampagne Bibliotekarforbundet har her i foråret sendt en pjece ud til landets gymnasier. Formålet er at få de unges øjne op for en karriere som bibliotekar på et folkebibliotek. Kampagnens budskab er, at når man bliver bibliotekar, bliver man

12 · Perspektiv · Maj 2011

w w w. p e r s p e k t i v.b f. d k

også orakel. Pjecen fremhæver de mange jobmuligheder, der er som bibliotekar, også uden for folkebibliotekssektoren. Men den er altså primært tænkt som et forsøg på at rekruttere til en sektor, der om få år vil opleve et massivt behov for nyuddannet arbejdskraft. Pjecen er sendt ud, men til sidste hovedbestyrelsesmøde i marts gav studenterobservatør i hovedbestyrelsen Rasmus Bahnsen den en hård medfart. Efterfølgende sagde han til Perspektiv: - I Bibliotekarforbundets mission taler man om at ville styrke medlemmernes position og udvikling på arbejdsmarkedet. I min optik gør kampagnen kun det første: Den har det ene formål at bekræfte en bestemt gruppe på arbejdsmarkedet i sin egen selvforståelse, og kampagnen tegner således et noget bagudrettet og unuanceret billede af den virkelighed, man møder på for eksempel IVA. Hvis folkebibliotekerne vil have akademikere til at erstatte den mangel på arbejdskraft, de om få år vil opleve, bliver de nødt til at kigge andre steder hen end netop til IVA og SDU´s uddannelser. Jeg vil gerne forberede de studerende på den konkurrence, der vil opstå, og ikke bidrage til vedligeholdelse af et gammelt syn på bibliotekerne og bibliotekarrollen. Derfor mener jeg, at man kunne have fået bedre udbytte ved at bruge pengene anderledes, end man har gjort. I forhold til de medlemmer jeg repræsenterer, nemlig de studerende på IVA, rykker kampagnen ikke en meter. Formand i Bibliotekarforbundet Pernille Drost kender godt til kritikken. - Sagt med et glimt i øjet, må de studerende acceptere, at der findes bibliotekarer og biblioteker i Danmark, og at det er noget, som Bibliotekarforbundet gerne vil stå ved. Vi er bare forskellige steder. Når man er studerende, så er man i gang med en teoretisk uddannelse, og man er meget søgende, og det forstår jeg godt. Men som forbund skal vi kunne favne alle. Lige nu

har vi en kampagne, der rammer folkebibliotekerne, men vi har jo også tiltag både på det statslige og private område. Det handler ikke om en uddannelsestitel – bibliotekar er også en arbejdstitel. Lerche

11. april 2011 Del Din Digitale viden og vind Digitaliseringen er over os med apps, smartphones og måske snart Danskernes Digitale Bibliotek. Deltag i Perspektivs artikelkonkurrence, hvor du kan udbrede dig om dine tanker og ideer om digitalisering. Nye platforme kalder på tekniske løsninger, og det er også spændende at rode rundt nede i maskinrummet. Men digitalisering kalder også på formidling, og hvordan synes du for eksempel, at digitaliseringen udfordrer rollen som bibliotekar? Hvordan skal danskerne bruge de stadigt flere digitale løsninger, når 40 procent af os groft sagt ikke ved, hvad er er op og ned på en computer og er mere eller mindre fortabte, så snart vi virtuelt bevæger os videre end Facebook og Google? Find selv på flere vinkler til din besvarelse. Du kan fra nu af lægge din artikel eller artikler ud på Del Din Digitale viden her – deadline er mandag den 1. august klokken 12.00. Perspektivs redaktion udvælger efter sommerferien bedste artikel, som vi også bringer i den trykte udgave af Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv. Præmien for bedste artikel er en iPad. Hermann

11. april 2011 Den Blå Abe til Kerstin Bergendal Kunstneren Kerstin Bergendal modtog den 7. april Kunstfaggruppens pris, som uddeles hvert andet år. Det er Kerstin Bergendals arbejde med udformningen af biblioteksrummet, der har imponeret Kunstfaggruppen. I 2007 blev Kerstin Bergendal involveret i nyindretningen af Brønshøj Bibliotek, og samarbejdet mellem kunstnere, medarbejdere og faglige konsulenter har vist, hvordan netop en kunstners måde at tænke på kan få stor betydning for biblioteket. I forbindelse med indvielsen sagde Kerstin Bergendal: - Biblioteket er indrettet sådan, at mine forandringer formentlig gradvist vil forsvinde til fordel for noget andet. Men det er netop mit arbejde at være årsag til, at man fortsat tænker sig om. Derfor er det ikke kun en biblioteksindretning, jeg har lavet. Det er billede, der viser, hvordan det kan se ud, hvis biblioteket optræder som en lokal kulturel fælled. Kerstin Bergendal har haft til mål at gøre biblioteket til et lokalt offentligt rum og give brugerne et lokalt ejerskab til biblioteket. Kunstneren har i sit virke som kunstner kredset om bibliotekerne. I kunstværket Mit Drømmebibliotek, der har været udstillet i Kunsthallen Nikolaj i København, har hun lavet et konkret forslag til omorganiseringen af Hovedbiblioteket i Holte. Projektet består blandt andet af en lang række interviews med fagfolk, der har beskrevet deres drømmebibliotek, og det har Kerstin Bergendal samlet til et endeligt bud. Lerche

artesis

Det samarbejdende biblioteksvæsen på nye formler

Artesis Web

Artesis Web i dit bibliotek

Bibliotekernes styrke og drivkraft har altid været sam

Vi betatester Artesis Web i samarbejde med

arbejde. Det er det stadig!

Odense og Aabenraa og lancerer til efteråret.

Artesis Web, som DBC udvikler i samarbejde med

Artesis Web betyder, at I får:

bibliotekerne og TING Community, er et eksempel på den merværdi, der udspringer af fælles udvikling og videndeling. Artesis Web er en bibliotekshjemmeside, der tilbyder en samlet præsentation af alle bibliotekets fysiske og elek

En åben pakkeløsning, I kan bygge videre på Adgang til kilder i databrønden Support, nye features og løbende forbedringer

troniske ressourcer kombineret med nyheder, blogs og arrangementer. Intuitivt og letforståeligt for brugeren.

Fordel af den fælles udvikling i Artesis og bibliotek.dk

Mere end en bibliotekshjemmeside

Et springbræt til TING med DBC som guide

DBC’s Artesis produkter, der består af Artesis Web, data brønden, indholdskilder, addon services og support er forankret i den udviklingsfilosofi og innovative bevægel se i de danske biblioteker, der nytænker og redefinerer det samarbejdende biblioteksvæsen.

DBC A/S Tempovej 7-11 2750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk WWW.DBC.DK

Har I lyst til at se og høre mere om Artesis Web, så kontakt Bente Schade Poulsen for en præsen tation og en demo. bsp@dbc.dk / 44 86 79 15. Læs mere om Artesis Web på www.artesis.dk

Maj 2011 · Perspektiv · 13

Tekst Anette Lerche Foto Jakob Boserup

TEMA OM viden og information

Hvad ved du egentlig?

Du skal være opmærksom hele tiden, for vi bliver konstant snydt med informationer. Vincent Hendricks giver ingen lette genveje til viden, for de findes ikke. Det kræver hårdt arbejde at tilegne sig viden, sådan er det bare.

Vi er truet af uvidenhed. Det er let at snyde med informationer, og det kan true vores demokrati, som hviler på et fundament af oplyste beslutninger. Vores eneste redning er viden. Mød professoren, der elsker sandheden og har defineret en formel for viden.

Maj 2011 · Perspektiv · 15

TEMA OM viden og information

D Det er blevet et dagligdags fænomen, at politikerne ikke forholder sig til kendsgerninger, og at folk forsøger at manipulere dig ved hjælp af de informationer, de giver dig. Professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og Columbia University i New York, Vincent F. Hendricks er en af de to forfattere til bogen Oplysningens blinde vinkler, og han er træt af at se almindeligt godt tænkende mennesker blive fornærmet på deres intelligens gang på gang. I 2008 modtog han EliteForsk-prisen for at sætte viden på formel, og det er også med formler og eksempler, at han sammen med Pelle G. Hansen i sin nye bog påviser, hvor let vi bliver snydt med informationer. - På sin vis var det enormt beskæmmende at skrive denne bog. Det var nedslående, fordi alle teorier om, hvor stupide mennesker kan komme til at opføre sig, når de opererer i grupper, holder stik. Ordene falder som afrunding på halvanden times samtale med Vincent F. Hendricks. En samtale, der fører os rundt om alt fra Lene Espersens letsindige forhold til sandheden, statsministerens uheldige sammenblandig af danske og engelske ord, et smut tilbage til de gamle grækere, forbi Stein Bagger og 50 år frem mod en udsigt til tiltagende naturkatastrofer. Bare for at nævne lidt af det, Vincent F. Hendricks trækker frem, når han skal pege

16 · Perspektiv · Maj 2011

på de fire måder, hvorpå vi mennesker kan blive snydt med information. - Du kan blive snydt med for lidt information. Du kan blive snydt af for meget information. Du kan blive snydt med måden, informationen bliver præsenteret på, og endelig kan du snydes af, hvordan information selekteres. Der er ingen krav til sandfærdigheden af informationer, det er rart, hvis den er sand, men det er ikke noget erkendelsesteoretisk krav, siger Vincent F. Hendricks. Omvendt er der krav til sandfærdigheden af viden. - Med viden kan du altid blive afkrævet en struktur, der retfærdiggør forholdet mellem det du tror, det der er sandt og forbindelsen derimellem. Viden er karakteriseret ved sandfærdig information plus metode, således, at du altid kan blive sat til at redegøre for, hvorfor du har den viden, du har. Det samme krav kan du ikke stille til information, det er desværre nok blot at sige; det synes jeg, det tror jeg eller det føler jeg. Men når du siger, det ved jeg, så kan jeg spørge, hvorfor ved du det, og det skal du kunne gøre rede for. Information gør os ikke oplyste

I adskillige år har vi sagt, at vi lever i informationssamfundet, for det har aldrig været så let for os at få information, som det er nu, og mængden af information er større end den nogensinde har været. Men selvom vi har mere end rigeligt af information, så bliver vi ikke nødvendigvis mere oplyste, påpeger Vincent F. Hendricks. Han peger på, at de mest besøgte portaler i verden i 2010 var Google, Facebook og YouTube, hvoraf to sidste, ifølge professoren, nærmest er rendyrket forfængelighed og underholdning.

- Hvis Kant og oplysningskompagniet havde vidst, at forøget adgang til information bare gjorde os mere snæversynede, så havde de drømt sig tilbage til den mørke middelalder, som de netop havde sat sig for at forlade, siger Vincent F. Hendricks. - Det svære er, at jo mere information der er, jo sværere er det at navigere i den. Og det er derfor, at denne bog kommer: for at sige, pas nu lige på, når du navigerer i informationsstrømmen, for hvis du ikke bearbejder informationerne korrekt, så kan du ligge dig lige i slipstrømmen og få en på låget af dem – altså informationerne. Bearbejdet information plus sandhed, det er viden, og derfor bliver processen for, hvordan du får informationer, og hvordan du bearbejder dem afsindig vigtig, understreger Vincent F. Hendricks. Samtidig med, at vi vælter os i informationer som aldrig før, og måske netop fordi de er så let tilgængelige, så er de fleste mennesker ikke klar til at acceptere, at informationer ikke gøres til viden med et snuptag. - Når mine studerende siger, at det er svært, så siger jeg ja, det er tough, men det er for fanden ikke min skyld. Sådan er verden. Tag en kiks og læs. Det er tungt at få viden, man bruger årevis på det, og det kræver omgang med stoffet. Den tålmodighed er blevet klart mindre. Men stadig er der en smule håb for os individer. For vi er med Vincent F. Hendricks egne ord »suckers for truth«. Vi vil gerne have et sandfærdigt grundlag for vores beslutninger, så vi ved, at vi også kan stå inde for dem dagen efter og en måned efter, at vi har truffet vores beslutning. Sandheden er altid populær, selvom den kan være til besvær. - Vi vil ikke gribes i en løgn, og vi vil gerne tage oplyste beslutninger, men vi gør det ofte på et grundlag af informationer, og dem kan man snyde folk med, hvis man vil. Og blandt de grupper, der skal hjælpe os i navigationen på informationshavet nævner Vincent F. Hendricks ikke overraskende bibliotekarerne. - Det er blandt andre dem, der står med sekstanten. Det er derfor, at man skal have respekt for dem, de er navigatørerne, fordi de har fagligheden til at arkivere og sikre, at folk kan søge så gennemsigtigt som muligt. Følsomt demokrati

Ét er, at du som individ bliver snydt af informationer. Værre er det, at selve demokratiet også er følsomt over for snyd med informationer, fordi information og demokrati er nært forbundet med hinanden, forklarer Vincent F. Hendricks. - Det at kunne tage informerede beslutninger er jo en af de ting, som karakteriserer demokratiet, og det, der gør demokratiet robust er, at vi kan indsamle informationer fra mange forskellige steder og kilder, før vi vælger at træffe en beslutning. Det drøftende demokrati er idealet i den vestlige verden, hvor vi udveksler informationer og drøfter dem, inden vi går ned og sætter krydset. Og derfor skal informationerne være pålideligt afledt. Men informationer kan også bruges til at manipulere både mennesker, marked og meninger. For Vincent F. Hendricks, der er logiker, har udgangspunktet for bogen været at se på blandt andet demokratiske processer

Hvad for et overskæg? Hvordan kan flødeskum på overlæben illustrere begrebet fællesviden? Forestil dig to kvinder, der drikker kakao på en café. Begge har de flødeskum på overlæben, men ingen af dem gør hinanden opmærksom på det hvide overskæg. Først da en tjener halvhøjt siger flødeskumsskæg, får kvinderne røde kinder og tørrer sig om munden. I et splitsekund har de hørt tjenerens bemærkning, noteret sig, at den anden ikke tørrer sig om munden og kommet frem til, at så må det jo være mig, der har det overskæg.

som informationsoverførsler mennesker imellem. Han har igennem forarbejdet til bogen afprøvet en række teorier med sin medforfatter Pelle G. Hansen, og det har vist sig, at teorierne ofte holder stik. Og tilmed behøvede de to forfattere ikke at lede længe efter meget let forståelige eksempler fra den virkelige verden på, hvor vildledende informationer kan være. Stein Bagger og Lene Espersen

Et eksempel på en beslutning med for lidt information – som i bogen beskrives som pluralistisk ignorance – er fænomenet Stein Bagger, eller rettere sagt alle hans medløbere, der mistede millionbeløb på at investere i Stein Baggers luftkasteller. Samstemmende var forklaringen efterfølgende fra medløberne, at Stein Bagger virkede så intelligent og karismatisk, at man ikke kunne lade være med at tro ham. Så de troede ham alle. De agerede ikke på viden, for den var der ingen, der havde, og i mangel på viden henviste de til den information, som alle andre angiveligt havde, og den var som bekendt fejlagtig: Alle troede på Bagger, præcis fordi alle troede på Bagger.

Maj 2011 · Perspektiv · 17

TEMA OM viden og nformation

Faren for pluralistisk ignorance opstår, når de enkelte beslutningstagere i en gruppe af individer mangler den nødvendige information for at løse et givent problem og i stedet for at undersøge sagen selv, observerer de andre i håbet om at blive klogere. Men når alle andre gør det samme, observerer alle blot manglen på reaktion og slutter derfor let fra den manglende reaktion til det forkerte. Lene Espersen skulle i 2010 forsvare sin letsindige omgang med sandheden i folketingssalen i forbindelse med overbetalingen til privathospitalerne, og hun brugte samme tvivlsomme ræsonnement, som medløberne i Stien Bagger-sagen. Hun forklarede sig således til Politiken den 30. september 2010: »Hvis du går ned og lytter til, hvordan debatten er i folketingssalen, så vil du opleve, at politikerne i forbavsende høj grad ikke svarer på det, de bliver spurgt om.« - Fordi ingen andre gjorde det, så var hun altså ikke tvunget til at fortælle sandheden, trods ministeransvarsloven. Og det er da enormt bekymrende, at det er så let for os at skifte standpunkt, fordi alle andre gør det. Det er først, når der er en, der siger, at der er et problem, at alle andre også siger det. Det viser sig altså, at det er let at manipulere folk med information, dog er den manipulation enormt skrøbelig. For der skal bare en kontrainformation til, så vælter du hele læsset. Tænk blot på den lille dreng i Kejsernes nye klæder. Kaskaderne manipulerer

Det er også let at trække gulvtæppet væk under manipulation med for mange informationer – som i bogen beskrives som en informationskaskade. Et godt eksempel på det er når vi alle myldrer ud af et fly lige i hælene på hinanden. Vælger mange nok foran os at gå til venstre, selvom vi egentlig har en personlig fornemmelse af, at højre er det mere korrekte,

så vil vi typisk gå til venstre. Men så snart alle står i den gang, der endte blindt, og ham, der egentlig mente, at den anden vej var mere rigtig, tør sige sin mening højt, så kan informationskaskaden blive brudt – den lille dreng står igen på »sandhedens smalle vej«. Langt vanskeligere er det at bryde den form for manipulation, der bygger på, hvordan informationerne selekteres eller præsenteres. Netop selektion af informationer, som i bogen beskrives som et fænomen, der kan føre til polarisering, kommer Vincent F. Hendricks ind på, da Perspektiv spørger til, hvordan han oplevede den debat, som opstod i kølvandet på Hizb ut-Tahrirs arrangement på Det Kongelige Bibliotek. En debat han sidestiller med den diskussion, der kørte de aprildage, hvor dette interview fandt sted, og som drejede sig om, hvorvidt den muslimske prædikant Sheikh Abu Ameenah Bilal Philips skulle have lov til at rejse ind i Danmark efter at være blevet inviteret af Islamisk Trossamfunds ungdomsafdeling. - Nuvel, hvis du vælger at sige, at du har ytringsfrihed, som man jo siger, man har i Danmark, så er vi tilbage til Muhammed-tegningerne. Og hvis vi lige starter dér, var der så nogen i Danmark, der var i tvivl om, at vi havde ytringsfrihed i Danmark, før Muhammed-tegningerne, mig bekendt nej, men så ville man godt demonstrere atter en gang, at det har vi så, hvorefter verden brænder sammen på Danmark. Hvis du har valgt at sige, vi har fuld ytringsfrihed, men ikke for dem, vi ikke bryder os om, så er det i hvert fald inkonsistent. Hvis vi ikke tillader standpunkter, vi ikke er enige i, så er det et klart eksempel på polariseringseffekten. Og det virkelige problem opstår, når staten begynder at autorisere polarisering ved indrejseforbud og andre foranstaltninger for personer med standpunkter, der ikke er kongruente med statapparatets, understreger Vincent F. Hendricks. Et andet eksempel på den problematik, hvor informationer selekteres, så de passer i gruppens overbevisning er, at regeringen nu vil nedsætte en værdikommission for at finde ud af, hvad de danske værdier præcis er. For det vil i sidste ende blive retningslinjer for, hvad det vil sige at være dansk. Ligesom det at indføre en danskhedstest i sin tid viste sig at give visse problemer, fordi seks ud af ti etniske danske slagteriarbejdere i Nordjylland dumpede testen. - Ideen om en danskhedstest og ideen om at afklare, hvad

Fire metoder til snyd med information • Pluralistisk ignorance – manipulation via for lidt information • Informationskaskader – manipulation via for meget information • Rammeeffekter – manipulation via informationspræsentationen • Polarisering – manipulation via informationsselektion

18 · Perspektiv · Maj 2011

Hvis jeg venter længe nok, så må den da komme. Den logik, der får os til at vente og vente ved et busstoppested, er den samme logik, der bruges, når man skal argumentere for, hvorfor de danske soldater skal blive i Afghanistan. Vi bliver stædigt ved med at vente på en bus (selvom vi kunne have været fremme allerede nu, hvis bare vi var gået), fordi vores ventetid jo vil være spildt, hvis vi nu begynder at gå, og bussen så overhaler os om lidt. Og politikerne konstaterer, at de danske tab vil være forgæves, hvis vi trækker soldaterne ud og ikke gør opgaven færdig. Endnu et eksempel på, hvordan Vincent F. Hendricks forklarer nutidens problemstillinger med logiske eksempler fra dagligdagen.

Bogen Oplysningens blinde vinkler udkommer på Forlaget Samfundslitteratur den 15. august 2011.

TEMA OM VIDEN OG Information

Lugter her af røg? Undersøgelser viser, at hvis en person sidder i et lokale, der fyldes af røg, så vil 75 procent rapportere røgen, hvis de er alene. Men sidder der to andre i lokalet, som ikke reagerer, så vil kun 38 procent rapportere røgen. Det viser sig, at når der er andre til stede, så opstår der ansvarsforvirring, og i sidste ende er der ingen der gør noget, præcis fordi ingen gør noget. Det kaldes bystander-effekten.

Condorcets juryteorem Condorcets juryteorem bygger blandt andet på antagelsen om, at vi har mere end 50 procent chance for at have ret. Dermed vil en stor gruppe, der mener det samme, være lig sandheden. »Teoremet har en betragtelig slagside, hvis man blot vender én af antagelserne om: Antag, at hver af de adspurgte har mere end 50 procent sandsynlighed for at svare forkert frem for korrekt (mens antagelsen om majoritetsreglen forbliver uændret). I så fald vil sandsynligheden for, at majoriteten når det korrekte svar gå mod nul i takt med, at der kommer flere og flere til!« Kilde: Vincent F. Hendricks klumme i Ingeniøren oktober 2010 20 · Perspektiv · Maj 2011

danske værdier er, er hen ad en statspolarisering. Det kalder man i andre lande formørkelse eller i yderste potens diktatur, hvor man fortæller, hvilke værdier du skal have for at være her. Der er vi slet ikke endnu og kommer det næppe, men mekanismerne er de samme, konstaterer Vincent F. Hendricks. Præsentationen får os til at ændre mening

Vincent F. Hendricks lægger ikke skjul på, at hans respekt for politikere generelt kan ligge på et meget lille sted. - Det er et stort ansvar at have en ministertaburet og for mig at se har de fleste ministre ikke et begreb om det ansvar, de har fået i hænderne. Det der taler imod et repræsentativt demokrati er, at du kan få de mest uduelige mennesker til at sidde og styre et land. Og frem trækker den veltalende Vincent F. Hendricks en episode, som statsminister Lars Løkke Rasmussen næppe holder af at tænke tilbage på. Hvor han, træt og opgivende til Cop15-mødet slår sin hammer tre gange i bordet og siger noget famlende: »I know I banged…, I made this banging. But I am not familiar with the regulations in this system«. - Og der sidder hele journalistverdenen og måber og spørger, om de hørte det samme. Sagde han virkelig, »undskyld jeg knepper bordet, men jeg er ikke bekendt med, hvordan vi holder møder i dette forum«. Det er derfor, at denne bog bliver skrevet, fordi vi konstant og hele tiden bliver fornærmet på vores intelligens, fordi folk bruger informationer på en forkert måde. En af de metoder, som politikerne også tyer til, når de skal manipulere med vælgerne, er præsentationen af informationer, det beskrives i bogen som rammeeffekten. Den form for manipulation forekommer i det tilfælde, hvor der egentlig er nok informationer til rådighed for at træffe en beslutning, men de præsenteres på en bestemt måde. For eksempel når du snart skal til at sætte et kryds og vælge en rød eller blå regering. - Du kan vælge at betone det negative ved en rød eller en blå regering, når du beskriver det valg, vælgerne skal til at foretage. Men reelt set er det stadig det samme, de vælger i mellem. Alligevel viser forskningen, at du kan få folk til at foretage inkonsistente valg ved bare at ændre perspektivet lidt. Og det er netop noget som politikere, reklamefolk og for eksempel forsikringsbranchen benytter sig af. I et eksperiment som omtales i bogen, blev det meget tydeligt. En gruppe deltagere skulle vælge mellem to forskellige indgreb (A) og (B) i behandlingen af 600 patienter med en dødelig sygdom. Behandling A ville redde 200 menneskeliv, mens behandling B med 33 procent chance ville redde samtlige 600 og med 66 procent risiko ikke redde nogen. 72 procent valgte behandling A. Skiftede man så perspektivet i spørgsmålene, således at man valgte mellem behandling C, hvor 400 mennesker ville dø, og behandling D, hvor der var 33 procent chance for, at ingen døde, men 66 procent chance for at alle 600 gik en dødelig udgang i møde, så valgte 78 procent behandling D. Altså det modsatte end flertallet i første eksperiment til trods for, at grupperne valgte mellem det akkurat samme, bare præsenteret på en anden måde. Og med den viden bliver den politiske debat i Danmark ekstra

farlig af, at det nu er blevet fuldstændig legitimt at betvivle kendsgerningerne. Derfor slynger politikerne ikke bare om sig med tal – de slynger om sig med de tal, der lige passer dem bedst. - Betvivl bare, det er potent relativisme, og det er farligt, for så er der ingen pejlemærker længere. Politikerne er blevet vant til ikke at forholde sig til præmissen, de forholder sig bare til det budskab, de vil have ud. Derfor er det også forfriskende, når der er en journalist, der bliver ved og ved med at spørge, for vi sidder jo derhjemme og tænker, at det svar ikke havde været godt nok hjemme ved middagsbordet. Og det er netop en lakmusprøve, som min kollega professor Christian Kock har argumenteret for: Når du er i tvivl om, at du kan æde det en politiker siger, så er lakmusprøven, om du kan slippe af sted med det hjemme ved middagsbordet. Derfor er det også vigtigt, at vi netop drøfter politikernes synspunkter med mennesker, vi ellers ikke er enige med, så der ikke opstår det, som Vincent F. Hendricks kalder en ekkokammer-effekt, jo mere du hører din egen stemme og dem, der ligner den, jo mere overbevist bliver du om, at du holder på sandheden, mens alle andre har knald i potten. På vej mod afgrunden

Får manipulationen lov til at stortrives, lige som den gør i dag, så er vi på vej mod afgrundens rand. Det er Vincent F. Hendricks overbevist om. For der er opgaver, som menneskeligheden skal løse i fællesskab, men som vores »frie valg« spænder ben for. Både når det gælder små hverdagsproblemer som hundelorte på fortovet til de stigende klimaproblemer, så vil vi som individer alene og hver især ikke kunne løse problemerne. Hver for sig er vi en dråbe i havet, og netop det får os til at gøre ting, der strider imod, hvad vi egentlig synes er mest fornuftigt. For selvom vi alle tænker, at det ville være dejligt at være fri for alle hundelortene i græsset, så er de der jo alligevel. Simpelthen fordi hundeejerne enten tænker, at de ikke behøver at samle op, fordi alle andre gør det. Eller fordi de tænker, at når alle andre ikke samler op, så behøver jeg heller ikke, da mit bidrag med den varme klat i hånden forslår som en skrædder et vist sted. Vi er en dråbe i havet, og dermed gør vores individuelle handlinger ikke den store forskel. En skræmmende tanke, fordi den også gør sig gældende, når det handler om at løse verdens klimaproblemer. Hvis alle andre sparer, så behøver jeg ikke at gøre det, og hvis alle andre forbruger, så betaler det sig ikke for mig at spare alligevel, så lad os bare bruge løs! Endnu mere trist bliver det, at Vincent F. Hendricks stiller spørgsmålstegn ved den teori, der siger, at jo flere der mener det samme, des større er sandsynligheden for, at det de mener er sandt. Den er også kendt som Condorcets juryteorem. Den teori kan nemlig vendes på hovedet påpeger Vincent F. Hendricks. Og så bliver den pludselig et bevis for, at masserne tager fejl. Den tanke fører tilbage til det citat af amerikaneren Derek Bob, der springer én i øjnene, når man åbner Vincent F. Hendricks og Pelle G. Hansens bog: Hvis du tror uddannelse er dyrt, så prøv uvidenhed.

Maj 2011 · Perspektiv · 21

Tekst sabrine mønsted foto: jakob boserup

g o d e g run d e t il

a ge n Pl a za nh pe Co på r Ba y ar br Li ge sø at be

Et herreværelse midt i byen Library Bar kan bedst beskrives som at træde ind i alle ens lagrede billeder af engelske herregårde med røgfyldte herreværelser. Brideshead, Downtown Abbey, Winston Churchill og Sherlock Holmes i skøn forening. Det på trods af, at Library Bar først blev indrettet i 1970’erne. Men ånden fra det gamle firstjernede hotel fra 1913 hviler alligevel over baren. Lysekronerne i loftet er da også fra det oprindelige hotel og møblerne originale engelske. Det er dog slut med røgen efter rygeforbuddet, og det rullende cognacbord stå også stille. Klientellet har i den grad udvidet sig fra ældre herrer til alle typer af gæster. Frimurelogen og Det Kongelige Skydeselskab er dog stadigt årlige stamgæster.

22 · Perspektiv · Maj 2011

Læs bøgerne Dickens’ David Copperfield og Oliver Twist side om side med Det Tabte Paradis af John Milton, Ugeskrift for Landmænd og Juridisk Formidling. Reolernes mange bøger er til fri afbenyttelse. Ingen ved præcis, hvilke bøger der står på hylderne eller om der skulle gemme sig en førsteudgave eller en raritet. Bøgerne er aldrig blevet vurderet.

Champagnecocktail

4 Omvendt juletræ

Det var også i en gammel bog, man fandt opskriften på det, der er blevet én af barens hotteste drinks: Champagnecocktailen. Mørk rom og Ginger Ale, en sukkerknald der langsomt går i opløsning mens en tynd sløjfe af appelsinskræl flyder på overfladen. Priserne er ikke i den lave ende, til gengæld, så kan alle drinks både mærkes og smages. 6 cl. er minimum i cocktailene, og baren bruger kun friskpresset frugt. En White Russian på Library Bar har selvfølgelig også fået skiftet mælken ud med letpisket fløde.

Hvert år bliver der hængt et stort juletræ op under ovenlysvinduerne med toppen nedad. Det er en fast juletradition for mange at nyde et glas af barens hjemmelavede hvide glögg, mens de beundrer julen på hovedet. Det næsten 100 år gamle hotel bærer på mange historier. I 20’erne og 30’erne havde hotellet, der dengang hed Hotel Terminus, egen skrædder, der kunne reparere gæsternes tøj før audiens hos kongen.

En af verdens bedste barer

Det amerikanske magasin Forbes kårede i 2004 Library Bar til en af verdens fem bedste hotelbarer, blandt andet på grund af indretningen. Og stilen er gennemført med bordservering af tjenere med hvid skjorte og vest.

Lyden af Jazz Agnes Obel flyder ud af højtalerne og fornemmelsen af, at man ikke kan gøre andet end at give sig hen til den bløde lænestol og musikken, indfinder sig hurtigt. Der bliver ikke spillet andet end jazz på baren efter et kort forsøg med 80’er pop, og en lørdag om måneden er der livejazz. Thomas Blachman har indspillet sin cd ved flygelet, og Rasmus Seebach har indspillet en musikvideo i de herskabelige omgivelser. De er ikke de eneste kendisser, der har set potentialet i Library Bar. Satireduoen Rytteriet har lavet optagelser med deres figurer »snobberne« i baren og sidste års Bodilfest blev holdt i baren.

Tæt på Tivoli og Strøget

Library Bar ligger centralt. Som en hemmelig hule bag hotellobbyen på Copenhagen Plaza Hotel ved Københavns Hovedbanegård. Baren har åbent mandag til torsdag kl.16.00 -24.00, fredag og lørdag dog til 01.00. Adressen er: Bernstoffsgade 4 København V

Maj 2011 · Perspektiv · 23

Praktikant i kulturarvsstyrelsen

Registrering giver bedre formidling Stine Lindbjerg Kjær er studerende på SDU og i praktik i Kulturarvsstyrelsen. Hun binder kunsthistoriske arkiver sammen med digitale muligheder og skaber derved ny formidling. Og så drømmer hun om at udvikle et nyt indekseringssystem for kunst. tekst Sabrine Mønsted foto Jakob Boserup

Meet the Artist, står der på et hvidt konferencebord i Kulturarvsstyrelsens reception. Og står det til Stine Lindbjerg Kjær, skal endnu flere mennesker møde både kunstnere og kunst – og gerne på nettet. Hun er i to måneders praktik i Kulturarvsstyrelsen som en del af sin uddannelse i Biblioteksvidenskab og Videnskommunikation på Syddansk Universitet. Hendes primære opgave er da også at få museumsfolk til at udnytte de muligheder, der opstår, når kunstarkiver bliver digitaliserede og endnu flere kan få adgang til samlingerne. - Der bliver brugt millioner på at digitalisere den danske kulturarv, og meningen er, at så mange som muligt skal have glæde af det. Derfor skal museerne være bedre til at bruge de digitale muligheder, når de formidler. De skal indse, at de for eksempel kan bruge registreringen af kunstgenstandene til meget mere end at opfylde et krav i museumsloven, siger 35-årige Stine Lindbjerg Kjær, der oprindeligt er uddannet cand.mag. i kunsthistorie. Men efter fire år som gymnasielærer fik hun øjnene op for Biblioteksvidenskab og Videnskommunikation på Syddansk Universitet. - Jeg elsker at organisere og systematisere og har altid gerne ville arbejde med arkiver, siger Stine Lindbjerg Kjær. For at kunne kombinere sine interesser: kunst, arkivering og formidling lavede hun et større lobbyarbejde for at komme i praktik i netop Kulturarvsstyrelsen.

de kan dele erfaringer og stille spørgsmål. Værktøjerne gør det for eksempel muligt for museerne at trække informationer fra hinandens samlinger. - De kan lave komplekse virtuelle udstilling, hvor de linker til andre kunstgenstande, litteratur, websider, forskning, og databaser, forklarer hun. - Museerne kan også hurtigt sætte en genstand ind i en sammenhæng, og på den måde skabe mere interessant formidling, siger Stine Lindbjerg Kjær. Før har der været en tendens til, at registreringen blev nedprioriteret, fordi den ikke er synlig og ikke tiltrækker publikum og dermed heller ingen penge. Kulturarvsstyrelsen håber at vende den tendens og gøre registreringen til en del af formidlingen. Ud fra et politisk ønske om mere turisme og fokus på oplevelsesøkonomi, så kan det på sigt betyde en bedre markedsføring af Danmark. – Hvis en familie i Holland skal på ferie i Roskilde, kan den med ét klik få billeder, links og historier om byen, siger Stine Lindbjerg Kjær.

Brug registrering til formidling

Garant for brugervenlighed

Her står Stine Lindbjerg Kjær i spidsen for at udbrede de digitale værktøjer, som styrelsen har udviklet til museernes registreringssystem, REGIN. Hun skal blandt andet undervise museumsfolk i at bruge dem og står bag et debatforum, hvor

Til sommer bliver hun efter to år den første studerende, der bliver bachelor i Biblioteksvidenskab og Videnskommunikation fra SDU. Hendes 13 medstuderede fortsætter på deres

24 · Perspektiv · Maj 2011

Stine Lindbjerg Kjær interesserer sig for nye måder at indeksere og registrere billeder på. - Traditionelt indekserer man billeder efter motiv, men det kan være problematisk, når det handler om abstrakt kunst. Det kunne være interessant, hvis billedindekseringen lagde sig op af tendenserne i kunsthistorieverdenen med forskellige analysetilgange til et billede. For eksempel en formanalytisk tilgang, hvor man indekserer efter farver og maleteknik eller en socialanalytisk tilgang, hvor man indekserer efter politiske, økonomiske eller religiøse forhold, der gælder for værkets samtid, siger hun.

overbygningsfag, men da hun har læst kunsthistorie, skal hun i stedet ud og søge job. - Jeg kan sagtens forestille mig at arbejde på et fagbibliotek eller et folkebibliotek, siger Stine Lindbjerg Kjær, der ikke overvejede at blive bibliotekar, før hun begyndte på kunsthistorie. - Jeg havde lyst til at fordybe mig i ét fag, siger hun. Men nu er den lyst skiftet ud med lysten til at formidle og binde det faglige og tekniske sammen. - Som bibliotekar har jeg lært ting, som ikke er bundet op på ét fag. Jeg har lært at være mellemled mellem fagfolk og it-folk og være brugernes garant for, at informationerne bliver formidlet brugervenligt. - Mange er ikke opmærksomme på de muligheder, der åbner sig, når man digitaliserer. Og at samme viden kan og skal formidles forskelligt, alt efter om man henvender sig til en gymnasieelev eller en forsker, siger Stine Lindbjerg Kjær. Én brønd flere indgange

Sidstnævnte kommer hendes afsluttende bacheloropgave til at handle om – idéen om at have én kulturarvsdatabrønd, men med flere indgange. - Forskere skal præsenteres for den nyeste litteratur og forskningsnetværk, mens gymnasieelever skal kunne søge på emneord, og få ideer til opgaver, siger Stine Lindbjerg Kjær. Ud af de 14 studerende på Biblioteksvidenskab og Videnskommunikation på SDU har kun fire valgt at komme i praktik, resten læser et valgfag i stedet. Stine Lindbjerg Kjær fortryder ikke sit valg og råder andre til at vælge i praktik. - Jeg har fået mulighed for at pejle mig ind på det, jeg godt kan lide. Jeg har fået et netværk og en erhvervserfaring, jeg kan bruge, når jeg skal ud og søge job, siger hun.

Som en del af sin praktikopgave laver Stine Lindbjerg Kjær sin egen virtuelle udstilling, der kommer til at ligge på Kunstindeks Danmark. Se: http://www. luftark.net/ formidling/ indeks.html

gadgets

Thomas Vigild Fast skribent på gadgets-siderne i Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København - Formand for Dansk Spilråd - Leder af Vallekilde Game Academy - Cand.mag i Musikvidenskab, Datalogi og Computerspil.

Styr computeren med øjnene Glem musearm og håndledskramper, for kig blot til højre, og musepilen på skærmen følger automatisk med. Det svenske firma Tobii har opfundet en ny måde at styre computeren på i det kamerabaserede musesystem PCEye. Først tilkobles et diskret kamera til USB-porten i computeren, hvorefter man kan styre musepilen alene ved at kigge rundt på skærmen - og det virker uanset øjenfarve, antallet af blink eller graden af belysning. Dermed håber Tobii, at handicappede og sklerose-patienter får nye muligheder for at interagere med computeren, men systemet kan på sigt også anvendes til f.eks. interaktive præsentationsskærme på biblioteket. Eneste synlige ulempe er den skyhøje pris, der ligger over 30.000 kr.

Se mere på http://www.tobii.com/pceye

Kig på hele krigen med iPad

Í–

Til højre eksploderer en mortér-granat, der sender dynger af støv i hovedet på dig, og til venstre dundrer oprørernes maskingevær-kugler hen over den golde ørken. Med den kommende journalistiske video-app, Condition One, håber den garvede krigsfotograf Dafung Dennis at sætte os i midten af kampzonen i alverdens krige. I Condition One kan du ved at bevæge iPad´en rundt udforske en livekrigsreportage, og dermed løbende selv vælge de vinkler, du vil se krigsscenerne fra. Dafung Dennis håber, at app´en opfinder et nyt journalistisk formsprog, der gør krigsreportager mere interaktive og vedkommende. Condition One er på www.conditionone.com

Nintendo trykker interaktivt spilmagasin

26 · Perspektiv · Maj 2011

Læs spilmagasinet gennem kameraet på en Nintendo 3DS, og pludselig hopper virtuelle figurer op fra siderne og ind på din skærm. For at cementere lanceringen af Nintendos håndholdte spillekonsol 3DS kan man i den nye udgave af Official Nintendo Magazine indsamle 100 læseres avatarer kaldet Mii ved at bruge det indbyggede kamera i 3DS. Ganske som Perspektiv bruger Nintendo-magasinet de såkaldte QRkoder, der i dette tilfælde får læsernes avatarer til at komme til live. Senere vil magasinet også indføre mini-spil og filmklip i magasinet som QR-koder.

–

Minecraft er fremtidens virtuelle byggeplads Vil du helst lege i sandkassen eller på rutsjebanen? Umiddelbart kan suset i maven trække ved rutsjebanen, men på sigt er sandkassen mere alsidig. Særligt hvis du vil lege på legepladsen i over en måned. Hvis World of Warcraft er den sjove, men forudbestemte rutsjebanetur, er det svenske online-spil Minecraft den mere frie sandkasse, hvor rammerne er så meget desto større, men ligeså er kravet til egen opfindsomhed og originalitet. Blandt andet derfor tager det svenske indie-spilfænomen Minecraft lige nu verden med sandstorm, mens den kommercielle mastodont World of Warcraft udviser stagnation i antallet af aktive, betalende spillere. Minecraft lægger i modsætning til World of Warcraft ansvaret for spillets univers, mål og mening i hænderne på spillerne. Spillet er basalt set blot en gigantisk virtuel byggeplads udelukkende bygget op af kvadratiske LEGO-lignende klodser, der alle repræsenterer forskellige byggematerialer så som træ, metal eller sten. I Minecraft er der ingen specifikke mål, ingen faste missioner, og intet man partout skal. Det gør spillet til en interessant revolution i relation til nutidens onlinespil, der sætter spillerne ind i forudbestemte figurer og mere trange rammer. Den store frihed i Minecraft kan være skræmmende, fordi du skal kæmpe for hver eneste byggeblok: Vil du have tømmer til at bygge dit hus, er det ud og finde træer, du kan fælde, og er ønsket metal til dit nye fort, skal du selv manuelt hakke det ud af en mine i spillets verden. At bygge er dermed hårdt arbejde, men så meget større er glæden og stoltheden også, når ens bygningsværker står funklende og færdige. Så når spillerne har bygget virtuelle kopier af Triumfbuen, U.S.S. Enterprise eller Keops-pyramiden i ægte størrelsesforhold, så har det krævet samarbejde, tid og koordinering.

Månedens udenlandske link

Den 20. maj bliver hele New Yorks Hovedbibliotek lavet om til et stort spil. Læs om projektet Find the Future: http://www. digitalbookworld. com/2011/ find-thefuture-thegame-atthe-newyork-publiclibrary/

Minecraft er mindre spil og mere kreativ leg med et let værktøj beregnet til kreativ selvudfoldelse, hvilket flere skoler og SFO´er i både Danmark og i udlandet nu bruger som led i deres undervisning. Set i biblioteksøjemed er potentialet bag spillet også store. Byg for eksempel dit bibliotek op i Minecraft’s verden eller bedre endnu: lad lånerne/brugerne gøre det, så de selv kommer med nye ideer til, hvordan I kan forbedre jeres bibliotek og opstillinger fremover. Læs mere om Minecraft på www.minecraft.net Spillet koster et engangsbeløb på 20 euro og fungerer til både Windows og Mac.

Maj 2011 · Perspektiv · 27

FACEBOOK

Biblioteker famler på Facebook Forarmede, forudsigelige og for kedelige. Mange biblioteker famler rundt i blinde på Facebook, men leder man længe nok, er der masser af små lys i mørket. tekst Thomas Schmidt Nørgaard

- Er rystet! Så kort og skidt ville webjournalist Lisbeth Scharling skrive i sin statusopdatering, hvis den skulle handle om bibliotekernes brug af Facebook. Som forfatter til e-bogen Facebook og Forretning og daglig blogger om den sociale nettjeneste vil hun gerne løbe risikoen og kalde sig selv for Facebook-ekspert. - Det største problem er, at bibliotekerne måske nok har forstået, at Facebook er et socialt medie. De viser det bare ikke, vurderer hun. Kigger man ned over opremsningen af begivenheder, der præger langt de fleste bibliotekers væg, er der også langt mellem brugernes kommentarer. For hvad skal man lige skrive til: Musikleg for de fem til syvårige på torsdag i..., Netop nu udstiller den kendte danske instrumental-solist... eller Kom til strikkecafe på... - Ikke at der er noget i vejen med at skrive,

28 · Perspektiv · Maj 2011

hvad der sker. Det kan være god og nyttig information om spændende arrangementer. Men der skal også være noget andet, siger Lisbeth Scharling, der ikke er overrasket over sidernes til- og stilstand. Alle famler rundt

Bibliotekerne er nemlig langt fra ene om at famle rundt på Facebook. De store multinationale virksomheder og alverdens reklame- og kommunikationsbureauer kæmper i øjeblikket med at knække koden til, hvordan man bruger »fjæsbogen« bedst. For potentialet i forhold til blot at bruge ens egen hjemmeside er enormt. Mere end 2,5 mio. danskere har en profil, og forskellige undersøgelser viser, at vi i gennemsnit logger ind 2,5 gange og bruger siden i cirka 20 minutter om dagen. - Det er simpelthen dér, vi er. Og det gør Facebook til en slags moderne bogbus, der kan komme ud til de brugere, der ellers ikke kommer på biblioteket, siger Lisbeth Scharling. Det store spørgsmål er bare, om vi overhovedet gider få biblioteker og virksomheders begivenheder, tilbud og reklamer blandet sammen med de åbenbart meget vigtige

opdateringer fra venner, kolleger og gamle klassekammerater. Nej, siger en et år gammel undersøgelse fra webstrategifirmaet Dwarf, der har spurgt 1775 facebookbrugere. Faktisk vil to ud af tre ikke have tilbud og applikationer, mens hver anden ikke vil forstyrres af annoncer og kampagner. Blandet nyhedsslik

Men det behøver bibliotekerne ikke at bekymre sig om, mener Søren Storm Hansen, konsulent og underviser i sociale medier: - Det er et spørgsmål om, hvad man skriver, og hvordan man gør det. Hvis det har relevans, løser et problem eller gør brugerne klogere, vil de gerne have det, siger han og understreger, at relevansen hænger nøje sammen med, hvordan Facebook fungerer som medie, og hvad bibliotekerne mener, at de kan tilbyde. Selvom det er et socialt sted, betragter han Facebook som en stor pose blandet nyhedsslik, hvor hver bruger hele tiden får stykker af nyheder fra venner og de sider, de er fans af. Ved at lægge sig i nyhedsstrømmen kan bibliotekerne perspektivere og give dybde til den virkelighed, som brugerne oplever. - Når der er jordskælv i New Zealand, laver man et link til en børnebog, der forklarer, hvad et jordskælv er. Når A. P. Møller aflægger rekordregnskab, linker man til Berlingskes nyhed og lokker med en biografi om Mærsk Mc-Kinney. Og når Coenbrødrene laver en western, linker man til filmanmeldelsen og fortæller, at bogen bag filmen kan lånes på biblioteket, sprudler Søren Storm Hansen, der også har en været en tur omkring bibliotekernes sider. Revolution i Silkeborg

Man skulle næsten tro, at han havde holdt foredrag for de fem bibliotekarer i Silkeborg Bibliotekernes Facebookgruppe. For blandt de obligatoriske begivenhedsopdateringer fik bibliotekets 300 fans denne statusopdatering fra Thomas Kolborg den 1. februar 2011: »Apropos den egyptiske revolution«, efterfulgt af fem bud på skønlitteratur, der udspiller sig i Egypten. - Det var bøger, der normalt står og samler støv, men da jeg tjekkede et par dage efter opdateringen, var de alle blevet lånt ud. Så måske har det virket, siger han. Efter at have hoppet ud i universet mere eller mindre blindt lagde gruppen en egentlig strategi i sommer. En strategi, som de løbende revurderer, fortæller webredaktør Jørgen Bech Pedersen. - Vi havde en forestilling om litteraturdebat og om at køre forskellige temaer, men vi har måttet sande, at det er svært at få reaktioner. Derfor er de begyndt at fokusere mere på aktualitet, hvilket også har resulteret i et Libyen-tema. Og om det er links til egen hjemmeside eller nogle andres betyder ikke så meget. - Vi er gået fra at tænke Facebook kun som en reklame for bibliotekets tilbud til også at tænke det ind som en del af vores formidling, forklarer Jørgen Bech Pedersen. Dermed rammer han nærmest hovedet på sømmet i forhold til eksperternes anbefalinger.

Fem tips til flere fans • Opret begivenheder i stedet for statusopdateringer. Hvis en fan svarer ja til begivenheden, dukker den op på alle hendes venners profiler, og så ruller snebolden. •N år I holder forfatterarrangement, så få forfatteren til at lave en begivenhed eller statusopdatering på hans egen facebookside. Eller få hende til at skrive på jeres side. •L æg jer i slipstrømmen på de dagsaktuelle nyheder og perspektiver dem via opdateringer •G å ind på andres sider og skriv om arrangementer eller perspektiver, hvor det er relevant. •F orsøg at opfordre brugerne på de fysiske biblioteker til at blive fans og til at kommentere og lave indhold på jeres side.

FÅ hænderne Fri nÅr du læser!

Nu i 9 skønne farver. Se dem alle på www.bookseat.dk

“Hvilken super idé med sådan en læsepude, der tilmed kan holde fast i en hæftet bog. Det er den bedste investering, jeg har gjort længe. For en der læser meget, er det skønt ikke at skulle holde bogen hele tiden – nogle er jo temmelig tunge. Man kan strikke eller andet samtidig, og så vejer den ingenting.” Lise Melchior Andersen, Bibliotekar.

– designet til lækker læsning. Find den på: www.bookseat.dk eller hos din lokale boghandler. udsalgspris: kr.: 299,-

Maj 2011 · Perspektiv · 29

FACEBOOK

Forstå dit medie

Det vigtigste er nemlig at bruge mediet på dets præmisser, og for at kunne det, skal man kende sin Facebook. For eksempel tænker mange ikke på, at fansene stort set kun kommer på et biblioteks side én gang. - Det er, når de skal melde sig til. Resten af tiden dukker opdateringerne op på deres egen private side, og derfor er opdateringerne vigtige, siger Søren Storm Hansen. Han bliver lidt harm, når han ser, hvordan mange biblioteker ikke har sat sig ind i Facebooks tekniske funktioner og forskelligheder. Eksempelvis når de vil lave reklame for en begivenhed og bare opretter en statusopdatering. - Hvis du i stedet opretter en begivenhed, ender den også på fansenes væg, men forskellen er, at dine fans så kan melde sig til begivenheden. Og hvis en fan gør det, kommer det ud på væggen hos alle hans venner, og så ruller snebolden, siger Søren Storm Hansen og bakkes talmæssigt op af Webjournalist Lisbeth Scharling. - Hvis du har 1400 fans med hver 300 venner, giver det 420.000 potentielle brugere, minus selvfølgelig dobbeltgængerne. Og når vi nu er så praktisk indrettet, at vores venner i mange situationer er interesserede i nøjagtigt de samme emner, som vi selv er, så er der virkelig noget at komme efter, siger hun. Julesang og vinterbrok

I jagten på flere fans er den hellige gral altså blandt andet at få fansene til at reagere og kommentere på bibliotekernes opdateringer. Men selvom dialogen er en central del af Facebooks sociale dna, er kunsten at få fans til at dialogisere langt fra let.

Perspektiv har fået to facebookeksperter til at tage et kig på tilfældige bibliotekers facebookprofiler. Få mere inspiration og flere tips på deres blogs: www.webwoman.dk www.dseneste.dk

Vidste du, at: • 6680 personer kan lide bøger • 8020 personer kan lide at læse bøger • 9300 kan lide krimier • 1260 kan lide tegneserier kilde: Facebook Advertisement

- Op til jul lavede vi en »hvad er din bedste julesang«-opdatering, der gav god respons. Men da vi lavede en tilsvarende opdatering om bedste filmatisering af en bog, kom der ikke en eneste kommentar. Så det er svært at trække noget lovmæssigt ud af, siger Jacob Hoff fra Frederiksberg Bibliotekernes facebookgruppe, der ligesom gruppen i Silkeborg prøver sig lidt frem. Egentlig dialog skal man da også lede længe efter, og nogle gange dukker den op de underligste steder. - Jeg havde lagt et vinterbillede op af den statue, som står uden for biblioteket, og det udviklede sig til en diskussion om adgangsforholdene i snevejret, fortæller Jacob Hoff. Hos Roskilde Bibliotekerne var det en vanlig kedelig begivenhedsopdatering, der kom til at vise, hvordan Facebook også kan bruges til at skabe engagement og kontakt. En bruger over 18 år brokkede sig over, at en videoaften om steampunk var aldersbegrænset. - Nyd, at I er en del af VIP-eliten, 15-18-årige!, skrev Lise lettere fornærmet. Dagen efter var Roskilde Bibliotekerne klar med en forklaring og to dage efter klar med en ændring: - Lises kommentar er blevet taget op til overvejelse, og den øvre aldersgrænse er slettet - arrangementet er for alle over 15 år! Fortvivl ikke

Midt i den svære kunst det er at skabe dialog og engagere, er der dog grund til trøst. For brugernes stilhed og manglende kommentarer er ikke nødvendigvis et udtryk for, at opdateringerne ikke bliver læst. - En af mine kolleger havde skrevet en provokerende statusopdatering om morgenen. Lidt overraskende fik hun ingen kommentarer, men da hun skulle mødes med nogle kolleger og veninder om aftenen, gik de første 15 minutter med at diskutere det, som hun havde skrevet. De havde altså læst opdateringen, siger Lisbeth Scharling. Og sådan er det ofte. Ligesom folk kan være svære at hive op ad sofaen, er det også svært at få dem til at være aktive og kommentere. Men det er vigtigt bare at blive ved. - Det kan let føles som at invitere til en fest, uden at der kommer nogen. Men de er derude. Og de skal nok se, hvad I skriver, opmuntrer hun. Og den tanke kan Jørgen Bech Pedersen fra Silkeborg Bibliotekerne så varme sig lidt ved, mens han i sit stille sind overvejer, hvordan det kan være, at gorillahannen Samson fra Givskud Zoo har mere end 10 gange så mange fans som hans bibliotek. perspektiv@bf.dk

30 · Perspektiv · Maj 2011

KLUMMEN

. eks potentielle benyttere t op i relation til et bibliot kke du er« tnd en »ku t gem be na gre Ma blic De senere år er be er en udløber af New Pu i en bibliotekskontekst tor. sek e tlig en off Ideen om kundebegrebet dsliggørelse af den rke ma en tryk af s ven sek der og segmenter et ud tænkningen, en kon ørelsen og talen om kun igg dsl rke ma ud er d ivt me t sit po eke udvikle bibliot Opfat tet mest og professionel måde, at iv ens off re me en på for et ønske om de behov, kunderne har. temt ifølge Lov om bibliogangspunkt i lige præcis rnes formål er politisk bes eke liot bib at t, fas slå at 2000 - som et udtryk for Det er vig tig t biblioteksvirksomhed fra om Lov igt øvr i rk mæ Be teksvirksomhed. sk af folkebiblioteket. ige i et åbent, demokrati en ønsket modernisering ens er, at de er nødvend ist eks s rne sk eke ati liot okr bib d dem el og Perspektivet me rm for en løbende kultur er et rum eller en platfo samfund. Bibliotekerne bruen vare og de potentielle bevægelse. fat ter vores indhold som op vi is igt hv , tyd ulig en og um t er for simpel Den udvikling everandør-forholdet er alt e-l nd Ku . der s. kun oce spr som e ling gere af denne var mang foldig kulturudvik l håndtere en kompleks og el som ikke-brugere, ska fokuseret på handel til at , det være sig brugere såv rne rge rolbo til rne on rge ati bo rel s te overtager Bibliotekerne ren er medproducent. Of rge bo t ide og , en isk vid log e, dia els og kultur, oplev være ligeværdig iviteter, der handler om akt e llig r ske kte for du af pro re tte nye rkedsføring og len som iscenesæ eket glemme alt om ma liot ebib liot kan e bib På æld r. tilf sse se lovens præmi demokrati. I dis ator på samfundets og ilit fac re væ at er ven ga på hylderne; op bestemmer. alet eller markedet, der biblioteksvæsenet. ket er det hverken person og markedsliggørelse af fer che de kun fra d tan omkostningsbevidsthed, Jeg tager afs e virksomheder: Ledelse, vat pri m ste bed de af e lær det helt centrale, uden hve Vi kan givetvis stheden om kunden som vid be r, ate ult res på us innovation, fok eksistere. de traditioner for god og virksomheden ikke ville se således, at mange af tel fat op n mi par tnerer eft sig r Det forholde den enkelte borger og i viklet i samarbejde med ud rne eke hvad r liot ige bib rst på e ove eder ofte offensiv ser vic tioner og andre virksomh titu ins re, rge bo af . er der pp skaber med gru nd til at tilbyde deres kun else, r supermarkedet er i sta ig udtryk for en for fladig banken, teleselskabet elle ts virksomhed er samtid eke liot ebib liot af bib lse af øre ft igg dri egentlig En markedsl om en reduk tion eller en ske øn sk liti po et til g rin der kan give næ kerne på markedsvilkår. dt fast i borgerne! r det ganske land: Hold go Derfor gode kolleger ove

skrives på skift af Morten bay · Jens lauridsen · JENS HOFMAN Hansen

r e g u r b , r e n å l , e d n Ku eller borger?

rnes e k e t biblio vendige i d e m d ktivet t de er nø mfund. e p s r Pe s er, a kratisk sa n e t s i eks demo , t n e et åb Jens Lauridsen Bibliotekschef i Tårnby Kommune jnl.hb.uk@taarnby.dk Maj 2011 · Perspektiv · 31

FORSKNING

Skønlitteraturen er bibliotekernes stedbarn Det står sløjt til med bibliotekernes formidling af skønlitteraturen i det fysiske rum. Brugerne er ofte på herrens mark, når de skal vælge en god bog med hjem, og derfor ender mange med at låne tidens bestsellere. Tekst Anette Lerche Foto Jakob Boserup

Faglitteraturen er let at formidle. Bogens titel beskriver som regel præcist bogens indhold, og emneinddelingen gør det nemt at lave en udstilling om alt fra påskepynt til golf. Ingen lånere er i tvivl om, hvad de får med hjem, når de tager en fagbog ned fra hylden. Men når det gælder skønlitterære bøger, er det langt mere vanskeligt som bruger at gennemskue, hvad man får med hjem, konstaterer Rune Eriksson, lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA. Han har afsluttet sin ph.d. om klassifikation og indeksering af skønlitteratur og beskriver emnet i en artikel på de følgende sider. - Ved skønlitteratur oplyser klassifikationen for eksempel bare, at den her bog var oprindeligt skrevet på på fransk, nu dansk, og at den er epik, og så er den potte ude. Og hvad der skærper problemet yderligere er, at skønlitterære titler sjældent siger noget om, hvad der er inde i bogen. Både fordi det er svært at formidle med bare et par ord, og fordi det er tilladt at lave fængende titler a la Frøken Smillas fornemmelse for sne. Det lyder godt, det ligger godt i munden, men det siger ikke meget om indholdet.

Vag formidling giver ensidig efterspørgsel

Derfor har skønlitteraturen brug for en ekstra håndsrækning i form af god formidling. - Men meget af det, der foregår i det fysiske bibliotek, er en vag form for formidling. Når man vender forsiden udad på skønlitterære bøger, så gør man ikke andet end at gøre opmærksom på bogens eksistens. Brugerne aner stadig ikke, hvorfor netop den bog skulle være spændende. Og i stedet for at låne det ukendte med hjem, så vender brugerne sig om mod det trygge og kendte. De låner det, de

32 · Perspektiv · Maj 2011

plejer. Forstået på den måde, at de går efter at læse de samme forfattere eller det, der er øverst på bestsellerlisten, og resultatet er uheldigt af flere grunde. - Tendensen er, at der er stor efterspørgsel efter få titler og lange reservationskøer, mens bøger der var bestsellere for bare ti år siden bliver glemt, siger Rune Eriksson. Et eksempel er Hundehoved af Morten Ramsland. Den bog var for få år siden meget efterspurgt og et tjek på Frederiksberg Bibliotek viste Rune Eriksson, at biblioteket havde købt mere end 60 eksemplarer af titlen, som altså om bare få år risikerer at samle støv. - Man bruger op mod 20.000 kroner på en bestemt titel, og set fra et økonomisk synspunkt ville det være bedre at fordele udgifterne mere jævnt, siger han. Emneord som formidlingsmulighed

Et bud på, hvordan man kan ændre brugernes meget ensidige efterspørgsel, er ved at formidle de mange skønlitterære titler, der står på hylderne, men som få kender til. Alligevel ser Rune Eriksson meget få eksempler på rigtig god formidling af skønlitteratur i det fysiske bibliotek. Og en del af forklaringen er, at man kun i ringe grad lader sig inspirere af emneordene. I Danmark er skønlitteratur blevet indekseret siden 1990, men bortset fra genreangivelser udnyttes dette potentiale stort set ikke i formidlingen.

Dermed er brugerne temmelig udfordrede, når de skal finde en skønlitterær bog, og det gælder både, når der skal lånes gode bøger til ferierne, men også når skoleelever eller studerende skal finde skønlitteratur til en opgave. Rune Eriksson nævner også et eksempel med en journalist fra DR. Journalisten skulle i forbindelse med research til en udsendelse om industrialiseringen af Danmark finde romaner om emnet. Men romaner fra den tid blev slet ikke indekseret, og da ord som industri eller industrialisering heller ikke indgår i titlerne, var de vanskelige at finde. Og det er et tab ikke at kunne supplere sin litteraturliste med skønlitterære titler, for netop skønlitteraturen kan tilføje et emne en ekstra dimension, som faglitteraturen ikke kan. - Det som skønlitteraturen kan er ikke kun at beskrive, hvordan tingene er, men også hvordan de blev oplevet og følt. Håbet hos journalisten var altså, at forfattere fra den tid netop havde berørt dette, forklarer Rune Eriksson. Udstillinger der fremhæver elementer

I England har firmaet Opening the Book eksperimenteret med at lave udstillinger, der fokuserer på et indholdselement i bogen. - Mit favoriteksempel er udstillingen »Hovedpersoner, der har det dårligere end dig«. De bøger gik som varmt brød. Og det er det, der er så spændende ved skønlitteratur – for bøgerne kan formidles på så mange måder. Udstillingerne kan gå på bogens emne, hvilken tid den handler om, skrivestilen og meget mere. Men desværre er man ikke særligt god til at gribe chancen – man gør bare det, der er nemmest, man vender bogens forside ud, siger Rune Eriksson. Bibliotekerne i Danmark har forsøgt sig med at formidle bøgerne med metoder a la, »vi anbefaler«. - Det er en måde at synliggøre bogens eksistens, men det er ikke formidling af indholdet, mener Rune Eriksson. Og i stedet for at komme med en lang beskrivelse af bogen kunne bibliotekarerne med fordel overveje bare at give den nogle stikord med på vejen – selvfølgelig i en fængende form. Men det er et problem, hvis de fængende stikord er afhængige af den enkelte bibliotekars viden om bøgerne. Dermed risikerer den lille dreng, der gerne vil læse om fodbold, at gå hjem med en roman hvor atletik er en del af handlingen, fordi det trods alt er sport. I stedet handler det om at udvikle den bibliografiske beskrivelse af de skønlitterære bøger. - Jo bedre den bibliografiske beskrivelse bliver, jo bedre et værktøj er den til at lave udstillinger – og dermed bliver udstillingerne bedre, og formidlingen hænger ikke længere kun på den enkelte bibliotekars viden. Det bliver et formidlingsværktøj.

Rune Eriksson efterlyser bedre litteraturformidling. Gode emneord ville hjælpe både brugerne og bibliotekarerne.

Læs Rune Erikssons artikel om indeksering og klassifikation af skønlitteratur på de følgende sider

FORSKNING

Rune Eriksson Har forsket i bibliografiske systemer og vidensproblematikker i forbindelse med skønlitteratur. Forsvarede i april 2010 sin ph.d.afhandling Klassifikation og indeksering af skønlitteratur – et teoretisk og historisk perspektiv. Ansat ved IVA i 1995, uddannet mag. art. i litteraturvidenskab 1992. 34 · Perspektiv ·Maj 2011

FORSKNINGSFORMIDLING

Hvad er der inde i Rødby-Puttgarden?

Tekst Rune Eriksson llustration Pernille Mühlbach

Mens faglitteraturen for mere end hundrede år siden fik et velfungerende klassifikationssystem, så har skønlitteraturen længe manglet et system, der kunne tage højde for, at skønlitteratur jo handler om noget. Rune Eriksson, lektor på IVA, har skrevet en ph.d om klassifikation og indeksering af skønlitteratur. To titler med færgefornemmelse

Lad os tage to bogtitler: Ærøfærgerne og Rødby-Puttgarden. Den første er en fagbog og handler om netop det, som titlen udsiger: Ærøfærgerne. Den anden er en roman af Helle Helle, men selv om færgefarten Rødby-Puttgarden spiller en vis rolle i handlingen, er det ikke rimeligt at betegne samme færgefart som et hovedemne. Det er ikke en bog om Rødby-Puttgarden. Dette eksempel er symptomatisk for forholdet mellem faglitterære og skønlitterære titler. Hvor de faglitterære tydeligt angiver emnet, relaterer de skønlitterære ofte så diffust til indholdet, at det kan være helt umuligt at afgøre, hvad sagen egentlig drejer sig om. Har man læst Christian Jungersens Undtagelsen, ved man, hvad det er for en undtagelse, der refereres til, men inden da er det et skud i tågen. Alene af den grund har bibliotekerne en særlig rolle at spille i forhold til skønlitteratur. Også faglitteratur har naturligvis brug for en fokuseret formidlingsindsats, men det er dog således, at en søgning på relevante termer i titelfeltet meget ofte vil give et nyttigt resultat. Derimod vil en tilsvarende søgning i forhold til skønlitteratur ofte være ganske ubrugelig, netop på grund af titlernes karakter. Selv den mest glødende kærlighedsroman skilter ikke nødvendigvis med denne egenskab. Ikke desto mindre er bibliografiske beskrivelser af skønlitteratur traditionelt veget uden om indholdet. Således afgjorde Dewey helt tilbage i 1876, at hvor faglitteratur skulle klassificeres efter emne, skulle skønlitteratur udelukkende klassificeres efter sproglig oprindelse og storgenre – en tilgang, der mere eller mindre uantastet lever videre i alle de universelle klassifikationssystemer, herunder DK5, den dag i dag. Dog har moderne indekseringsmetoder prøvet at rette op på denne skævhed. På den anden side er der fortsat mange bibliotekssystemer, som ikke emneindekserer skønlitteratur. Herhjemme gælder det eksempelvis forskningsbibliotekerne, hvor en indeksering af skønlitteratur i bedste fald er noget, der overlades til brugerne – i øvrigt uden nævneværdig succes.

En model til skønlitteratur

I min ph.d.-afhandling, Klassifikation og indeksering – et teoretisk og historisk perspektiv, beskriver jeg, hvordan denne udvikling er forløbet fra 1800-tallet til i dag. Hvordan man så at sige har krabbet sig ind på skønlitteraturens indhold frem for blot at reflektere formelle forhold såsom sprog og storgenre eller helt ydre forhold som for eksempel udgivelsesår. Problemet er, hvordan en sådan udvikling kan skildres klart. Hvis man siger, at skønlitteratur nogle steder i verden, blandt andet Danmark, begyndte at blive emneindekseret fra omkring 1990, har man selvfølgelig sagt noget. Men da »emne« som bekendt kan opfattes på mange måder, er det stadig uklart, hvad praksis er, og hvor dækkende skønlitteraturens mange karakteristika egentlig reflekteres. Det forudsætter en teori om, hvad skønlitteratur egentlig består af, både med hensyn til form og indhold. Som udgangspunkt faldt valget på en model af litteraturprofessor Jørgen Dines Johansen. Denne model er egentlig skabt med henblik på tekstanalyse, men da dens enkelte elementer i udpræget grad har karakter af facetter, er den også velegnet i bibliografisk sammenhæng. I den forbindelse er det endvidere en fordel, at modellen ikke hviler på en bestemt verdens- eller menneskeopfattelse, men forsøger at være så åben og objektiv som mulig. Dog var modellen rigelig kompleks til formålet,

Maj 2011 · Perspektiv · 35

FORSKNING

Model til skønlitteratur

6/ Ved hjælp af hvilke midler? (Intertekstualitet) a. Specifikke titler b. Navngivne forfatterskaber c. Undergenre

fra folkebibliotekernes aktuelle materialeopstilling. I forhold til denne litteraturtype er en sådan kategorisering naturligvis nyttig, men den gør ikke noget for »almindelig« litteratur eller de finere genrer. Den dag i dag er det ganske normalt at udtrykke genren i forbindelse med for eksempel krimier eller fantasy, men ikke i forbindelse med dannelsesromaner eller metafiktion. Med hensyn til 2: Hvad har der som nævnt været stor forsigtighed. Det hænger formentlig sammen med, at den enkelte roman kan siges at indeholde et væld af »emner«, og det kan forekomme lidet objektivt at uddrage nogle af disse som særligt vigtige. På den anden side siger man ikke ret meget om en bog, hvis man ikke tør komme ind på dette, og siden 1990 har hvad da også spillet en vigtig rolle i indekseringen af skønlitteratur. Imidlertid er det uheldigt, at denne dimension i det store hele behandles, som om det var faglitteratur. I faglitteratur er hvad typisk noget, der bliver holdt ud i strakt arm, og som bliver beskrevet eller diskuteret, men i skønlitteratur er det ikke så meget en selvstændig kategori som noget, der fremkommer gennem figurernes handlinger. Med andre ord reflekteres 2a: Emne, men ikke 2b: Handling, og ej heller hvordan denne handling er forbundet med bogens personer, hvad der kan være helt afgørende.

7/ Hvorfor?

muligheder for udvikling

1/ Hvem? 2/ Hvad? a. Emne b. Handling 3/ Hvor? 4/ Hvornår? 5/ Hvordan? a. Storgenre og andre ’rene’ formbetegnelser b. Narrativ struktur c. Fortælleforhold d. Sproglige kendetegn

hvorfor den blev beskåret til dens syv basale facetter, hvoraf de tre dernæst blev opdelt i mere præcise underfacetter. Den endelige model er vist i Figur 1, og som det fremgår, er der ingen svar, kun spørgsmål. Påstanden er, at praktisk talt et hvilket som helst indholdselement i et litterært værk på meningsfuld vis kan indplaceres under en af de syv hovedfacetter, og i forhold til bibliografiske systemer er opgaven så blot at overveje, hvilke facetter det konkrete system reflekterer. Det er faktisk overraskende let. Indeksering kræver mod

Således er det indlysende, at den ovennævnte førsteudgave af Dewey Decimal Classification kun reflekterede 5a: Storgenre og ved udgaver på originalsproget tillige 5d: Sproglige kendetegn. Alle andre dimensioner ved værket henligger i mørke. Det var mange bibliotekarer stærkt utilfredse med allerede i slutningen af 1800-tallet, for litteraturen handler jo om noget. På den anden side havde de ikke mod på at gå i gang med det mest oplagte i den forbindelse, nemlig hvad-facetten. I stedet prøvede man at reflektere 3: Hvor og 4: Hvornår, men det er jo ofte kun rammen om historien, ikke den tematiske substans. Fordelen er, at det er nemt at reflektere. I begyndelsen af det 20. århundrede blev interessen så rettet mod 1: Hvem og 6c: Undergenre. Heraf refererede hvem især til historiske personer og mytologiske figurer, mens undergenrer var afgrænset til populærlitteraturen, som man kender det

36 · Perspektiv · Maj 2011

Hermed er de væsentligste facetter i moderne bibliografiske beskrivelser af skønlitteratur blevet skitseret. Sammenligner man med facetterne i den valgte model, er det tydeligt, at nogle dimensioner reflekteres, mens andre er nedprioriterede eller helt fraværende. Således udmønter 5: Hvordan og 6: Intertekstualitet sig typisk kun i genrebestemmelser, og tekstens hvorfor – det vil sige hvad det hele egentlig skal gøre godt for – bliver næsten altid ignoreret. Dermed er der helt overvejende fokus på hvem, hvad, hvor og hvornår, men blandt disse kategorier er behandlingen af hvad ikke desto mindre temmelig mangelfuld. Spørgsmålet er, hvad man kan gøre ved det, og i forhold til klassifikation og indeksering er svaret nok: Ikke ret meget. Klassemærker og emneord er velegnede til at reflektere relativt simple facetter som hvem, hvor og hvornår, men er tilsvarende dårlige til at tackle relationer og komplekse helheder. Her er naturligt sprog så langt at foretrække, og derfor er det fint, at DBC (i modsætning til de fleste andre udbydere af lignende services) har valgt at bibeholde den indholdsbeskrivende note. I øjeblikket er den dog både for kort og for usystematisk, men efter min opfattelse er prosabeskrivelsen et uomgængeligt middel, hvis den bibliografiske beskrivelse af skønlitteratur fortsat skal udbygges. Udfordringen er, at den ikke kun skal være nyttig i forbindelse med relevansbedømmelse, men også ved informationssøgning. Rune Eriksson: Klassifikation og indeksering – et teoretisk og historisk perspektiv. Danmarks Biblioteksskole, 2010. Læs mere på: www.iva.dk

redaktørens spalte

Skal du være på Facebook?

Henrik Hermann · hermann@bf.dk

For få år siden gik diskussionen på, om det overhovedet skulle være tilladt at benytte Facebook i arbejdstiden. Nu er det snarere omvendt, det er lige før, mange virksomheder nærmest opfordrer deres ansatte til at være på Facebook og andre sociale medier for at skabe netværk og promovere sig selv og virksomheden. Fra forbud til påbud – måske har det noget at gøre Damange of omnias aut hil imodis re destemquam autFacebook. enimusda commolorem med de millioner – også danskere – som hveripsande dag er på lam aut utemqua teniati ipiciam aciam sequismeget remporio secabor magAt netværke er rigtig godt, det kan der ikke siges ondtconse om. Men der erficil også en form nias estiasp erspiciam adi ant liam ut porehent. for moderne »guldfeber« på Facebook, somlab erid med til at udvande mediet. Ciaeikke inimmindst atis ipsa doluptatur? Otatem doloog eum ulpa que voluptatiam, Mange, virksomhedsejere, river endus sig i håret tænker: Hvordan kan vi få tes mest adi ant liam lab id ut porehent. muligtestiasp ud af aterspiciam være på Facebook? Spørgsmålet er bare forkert formuleret – det burde i stedet Ciae inim atisviipsa doluptatur? Otatem endus dolo ulpatilque voluptatiam, hedde: Hvordan giver flest mulige brugere nytteværdi vedeum at være stede med relevante testibe ruptionet etur,på essi dolorem Det et fugiae as et res utaquis nihil il og interessante oplysninger Facebook? er jo straks sværere endmosame blot at »reklamere« for quiam nus. sig selvidelignate og sit fantastiske produkt. Ota niment autatenist seque dolorrum alibusam ipsam quis Fascinationen af Facebook er quasperume dog på visse områder aftagende. Og heltil ærligt: Hvor fantaexces erepelibus ducimus aut imillanisint autom doluptatia prepelitiate reicto stisk berigende eller fedtaute er det for 117.000 gang at læse bekendte, der »Lige har været ude quaspe quia quiaEller nosviser at. Ovidit ullat heste labo. Rum at smøre sig envelliam, nutella-mad?« fotosped af deres eller facepernam andre husdyr.quam Det vil jeg da quaeuinteressant. nosa por atisSiden eium Mark nam lacepudi invent gerne est, svarecorrum på: Detaccaepero er ganske quassequod u-fedt og ganske Zuckerberg i begynid ut Ciae inim atis doluptatur? Otatmbare estiasp erspiciam adi–ant delseneumquaspis af 2004 lancerede Facebook, er ipsa denne sociale tjeneste vokset og vokset den er liamkommerciel, lab id ut porehent.Ota seque også dybt den brugesniment til godeautatenist ting og til quasperume lyssky affærer – rendolorrum wild westalibupå nettet. sam il ipsam er quis erepelibus aute ducimus aut især imillanisint aut doluptatia Først og fremmest detexces interessant at se, hvordan mange virksomheder overhovedet prepelitiate reicto quaspe velliam, quia quia nos at. ikke evner at tænke modtagerrettet. OviditFacebook-kirkegård ped ullat labo. Rumdækker facepernam quam est, corrum quassequod Begrebet over en facebookside, deraccaepero er blevet oprettet uden quaemen nosa porom, atisat eium nam lacepudi eumquaspis id ut Ciae inim atis ipsa omtanke, i håb nogen gad besøgeinvent den. Hvis ikke vi som brugere får oplysninger, doluptatur? Otatem endus dolobiblioteker eum ulpa que testibe der giver bare lidt nytteværdi? Mange er påvoluptatiam, Facebook, og nogle ruptionet ryger af ogetur, til i essi dolorem et quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam ruptionet »pusherfælden« – altså trangen til at proppe ting ned i halsen på andre.tibe Arrangementer et fugiae asfor etnogle res utaquis mosame nihiltilil irritation idelignatefor quiam pushesetur, i ét essi væk,dolorem måske interessant – men sikkert også mange. alibusam og il ipsam Måskenus.dolorrum er der mere formidling snilde.i at tilføje information og viden på Facebook, når for eksempel Japan rammes af en tsunami og dernæst en truende atomkatastrofe på niveau med Tjernobyl. Facebook handler for mange om at have det sjovt, et frikvarter i hverdagen, men her kan man jo også udfordre den faglige nysgerrighed og stolthed. Skal en virksomhed have glæde af Facebook, handler det om at kunne og ville tænke modtagerrettet – hvorfor skal brugerne ellers være der, hvis budskaberne ikke vedkommer dem?

BIBLIOTEKET SOM SCENE

Sæt biblioteket i scene tekst Sanne Arvin FOTO JAKOB BOSERUP

Fremtidens udfordringer består blandt andet i at iscenesætte og markedsføre biblioteket på nye, kreative måder. Med dette fokus samlede Statsbiblioteket for nylig omkring 130 biblioteksansatte til en workshop i Århus og København for at inspirere til kreativitet i det daglige arbejde. Inspirationen kom blandt andet fra reklamemand og livsstilsekspert Niels Folmann, scenograferne Marianne Nilsson og Anne Mette Drivsholm og repræsentanter fra Statsbiblioteket i Århus, der med stor succes har ændret biblioteksrummet og tiltrukket nye brugere. Få i denne artikel tre aktuelle indspark til, hvordan der kan arbejdes kreativt med nye målgrupper og iscenesættelse af biblioteket. Indspark nummer 1: Biblioteksrummet: en scene for nye brugere

- Med få virkemidler og uden store omkostninger kan et biblioteksrum ændres, så det får et kreativt udtryk og fortæller en relevant historie. 38 · Perspektiv · Maj 2011

Ordene kommer fra scenograf og arkitekt Anne Mette Drivsholm, der sammen med Marianne Nilsson har stiftet firmaet MAAM. De to kvinder har gennem mange år specialiseret sig i oplevelsesdesign for børn og voksne, og bibliotekerne har ifølge MAAM oplagte muligheder for at designe nye slags oplevelser i biblioteksrummet. Som Anne Mette Drivsholm forklarer, tager scenografiske virkemidler udgangspunkt i de rum, der er at gøre godt med. Gennem lyssætning, vægprojektioner og enkelte materialer kan der skabes rammer for foranderlige funktioner, fortællinger og nye muligheder for brugeren. Et tema som tiltrækker

Det kreative arbejde med et rum kan blandt andet baseres på et tema, der appellerer til en ønsket målgruppe. Vil man tiltrække unge, kunne man eksempelvis lave et rum om »kropsidealer og ungdom«, hvor projektioner, grafik og indretning skaber en helhed, der centrerer sig om emnet. Under temaet kunne alt fra make-up, mode og sexsymboler til skønhedsoperationer og anoreksi behandles, og det vil være en oplagt måde at få præsenteret en masse af bibliotekets forskellige typer materialer på tværs af skønlitteratur, faglitteratur, film og musik. Anne Mette Drivsholm ser store muligheder for at

Statsbiblioteket i Århus har ændret indretningen og øget besøgstallet med 25 procent.

Danske biblioteker tiltrækker mere end 36 millioner besøgende om året. Skal fremtiden tegne lige så lys, kræver det dog kreativitet og nye input at fastholde de kræsne kunder og tiltrække nye – særligt i en tid præget af stigende digitalisering og øget konkurrence om brugernes fritid.

tiltrække nye brugere på denne måde: – Når der foregår noget særligt, skaber det en nysgerrighed og fornyet interesse. Man får lyst til at tage hen på biblioteket - måske dele oplevelsen med sine venner eller sammen med klassen. Hun fremhæver, at scenografiske virkemidler også kan bruges til at markere forskellige dagligdagsfunktioner i rummet. - Hyggebelysning, varme farver og dæmpet musik kan skabe en atmosfære, der lægger op til samvær og afslapning, mens skarpere lys, enkelte borde og ro lægger op til fordybelse.

Indspark nummer 2: funktion og markedsføring: Støv det gamle image af

Inspiration udefra

Omfavn den digitale udvikling

Inspirationen til et kreativt arbejde med biblioteksrummet kan findes mange steder: i en aktuel samfundsdebat, ungdomskulturen, nye trends, en historisk begivenhed og så videre. Man kan også invitere inspirationen ind udefra, eksempelvis i form af scenografer, lyd -eller lysdesignere, arkitekter eller lokale kunstnere, og på den måde få helt nye ideer og vinkler på biblioteksrummet, fremhæver Anne Mette Drivsholm. En anden ide er at inddrage den målgruppe, man gerne vil have fat på: Inviter en skoleklasse, lav en idékonkurrence om udnyttelsen af biblioteksrummet, inviter en bestemt faggruppe eller lignende. Bliv inspireret på www.maam.dk

Niels Folmann mener, at den digitale udvikling kan være et kærkomment redskab til at servicere de målgrupper, bibliotekerne ellers er bange for at miste. Bibliotekerne skal blive det sted, hvor man får kompetent vejledning i de digitale medier og den nyeste udvikling, og der hvor man ved, man kan få sikker viden i den jungle af mere eller mindre pålidelig information, som google-generationen kan finde ved egen hjælp. Med denne rolle kan biblioteket ifølge Niels Folmann blive et meget centralt sted for de unge, man frygter bliver hjemme foran computeren: - Jo mere information, der er tilgængeligt online, jo større er behovet for, at der er et sted, der kan garantere sikker viden.

- Danske biblioteker klarer sig godt, men har stadig et lidt støvet image hos mange målgrupper, fortæller Niels Folmann reklamemand og livsstilsekspert, der i mange år har beskæftiget sig med biblioteker og deres måde at markedsføre sig på. - Dette image kan bibliotekerne gøre op med blandt andet ved at udnytte den digitale udvikling og arbejde med kreativ markedsføring som et led i konkurrencen om brugernes fritid.

Maj 2011 · Perspektiv · 39

BIBLIOTEKET SOM SCENE

En af de målgrupper, bibliotekerne har dårligst fat i, er blandt andet butiksansatte HK’ere. - Uanset hvor spændende tilbuddet er, vil de aldrig kunne stå nede på biblioteket klokken fem om eftermiddagen, fremhæver Niels Folmann, men peger på, at de nye digitale tilbud derimod giver en masse muligheder for at nå denne målgruppe, når de kommer hjem fra Føtex klokken 21.30: - Begynder de at bruge bibliotekerne der, er der også basis for, at de finder ud af, at der foregår noget spændende om søndagen, når de har fri.

man kan finde en masse baggrundsinformation om filmens emne, eller der kunne holdes små arrangementer i forbindelse med en premiere. Indspark nummer 3: nye besøgende – et fokuseret design

Statsbiblioteket i Århus har længe stået over for den udfordring, som folkebibliotekerne vil møde i fremtiden: Næsten alle ressourcerne er digitaliseret, og på årsbasis har de mere end dobbelt så mange digitale udlån som folkebibliotekerne tilsammen. Derfor har statsbibliotekets største udfordring været brugere, der blev hjemme. Ny indretning af biblioteksrummet og kreativ markedsføring har dog allerede øget besøgstallet med 25 procent.

Kreativ markedsføring

Kreativ markedsføring målrettet de ønskede brugere er ifølge Niels Folmann et helt centralt redskab, som bibliotekerne med stor fordel kan bruge mere. - Vil man have fat i butiksansatte, hvorfor så ikke eksempelvis kontakte HK Handel med henblik på et samarbejde, hvor målrettede tilbud kunne formidles i HK’s næste nyhedsbrev eller på deres hjemmeside? spørger Niels Folmann. Det er kun fantasien, der sætter grænser for mulighederne for alliancer og nye samarbejdspartnere. Er det biografen, der er populær for en ønsket målgruppe, er det den, man skal have fat i hos biblioteksvagten var der eksempelvis en utrolig stor søgning på modstandskampen, efter filmen Flammen & Citronen. I forbindelse med populære film kunne biblioteket markedsføres som det sted,

Designet til studier

En af hemmelighederne bag succesen er en fokuseret indsats på at tiltrække flere studerende fra byens store studiemiljø. - Vi fandt ud af, at mange studerende gerne vil ud af deres kollegieværelse og ud blandt andre, men samtidig have mulighed for at fordybe sig og søge viden, fortæller Gry Dinesen, der er projektansvarlig for implementeringen af det nye koncept. I dag har Statsbiblioteket mange flere studiepladser, der er opdelt i zoner på en måde, der tilgodeser forskellige behov: - Der er helt stille studiepladser for dem, der har brug for ro og koncentration, og her har vi blandt andet sat hjul på stolene, så de ikke larmer. Så er der nogle mellemstille pladser, hvor man stadig sidder hver for sig, men med mere rum til samtale, og sidst er der de knap så stille studiepladser med mulighed for at tale mere frit. Vi er også i gang med at etablere grupperum, hvor man kan sidde sammen om et projekt eller lignende. Zonerne er et vigtigt led i det nye design og bliver flittigt brugt af mange studerende. Der er lavet andre tiltag som en tydelig skiltning på forskellige sprog, der tilgodeser internationale studerende, og informationsskrankerne har fået et nyt design, der bedre præsenterer bibliotekarens mange funktioner. I nærmeste fremtid kommer der også en livsstilscafe og et loungeområde, der skal få de studerende til at bruge biblioteksrummet endnu mere. Hvis Muhammed ikke vil komme til bjerget…

Niels Folmann: de digitale tilbud kan give biblioteket nye brugere.

En af nøglerne til de vellykkede forandringer er et godt kendskab til målgruppen, baseret på brugerundersøgelser blandt studerende. - Vi spurgte eksisterende og potentielle brugere, hvad de var utilfredse med, og hvordan de kunne tænke sig at bruge os mere. Vi fandt ud af at, der var mange, der brugte biblioteket digitalt, men ikke vidste, hvad de kunne bruge os til fysisk. En anden metode var at tage ud blandt de studerende, besøge kollegier og spørge, hvem der kendte Statsbiblioteket, give dem brochurer og høre, hvad der skal til, for at de vil komme, fortæller Gry Dinesen. Som tallene viser, har indsatsen allerede været en stor succes og skaber håb for brugen af biblioteksrummet også i fremtidens mere digitaliserede verden. Se www.statsbiblioteket.dk

40 · Perspektiv · Maj 2011

W WW

resumeer fra del din viden

DELDINVIDEN

Af Erling Lykke, Frank Helenius og Vita Andersen Aalborg Bibliotekerne 20. april 2011 Fremtidens musikformidling i bibliotekerne

WWW.

Alle med en PC eller en mobiltelefon har allerede eller vil købe sig/få adgang til et meget stort katalog af digital musik af høj lydkvalitet i løbet af de næste år. Bibliotekerne er nødt til at træffe nogle valg i prioriteringen mellem det fysiske indkøb og det digitale - og finde nye måder at formidle på. Mantraet må være, at musikformidlingen tager udgangspunkt i formidling af indhold - uanset medie. Det kræver nytænkning - og bibliotekerne råder over en ekspertise på musikområdet, som fremover skal udnyttes i endnu højere grad. Med oplægget her vil vi gerne bidrage til en diskussion af, hvor musikken på bibliotekerne går hen, når den bliver digital.

DELDINVIDEN .DK Af Astrid Tang Bibliotekar på Biblioteket Sønderborg 26. april 2011 Præsentation af e-bogslæsere er en succes Det er altid en udfordring at fremhæve og demonstrere de digitale medier i det fysiske biblioteksrum, da disse ressourcer ikke umiddelbart lader sig materialisere andre steder end på en storskærm i rummet eller på nettet. Ved at demonstrere og gøre e-bogslæsere tilgængelige har Biblioteket Sønderborg med succes skabt kobling mellem det fysiske og det digitale (e-bogs)bibliotek.

Læs artiklen på side 44 W WW

Af Marianne Ljungberg Musikbibliotekskonsulent, Rudersdal Bibliotekerne 5. april 2011

DELDINVIDEN

Oplæg: Tilbage til musikken – et musikformidlingsbillede Trods et bugnende musikbibliotek og velbesøgte arrangementer falder musikudlånet. En undersøgelse på Rudersdal Bibliotek viste, at brugerne vægter professionel vejledning og bedre overblik over bibliotekets tilbud og service højt. Vi skal ikke konkurrere på kvantitet, men på kvalitet, og musikbibliotekarerne må være nøglepersoner i formidlingen. Vi skal sælge varen og formidle glæden ved musikken.

De nyeste resumeer fra Del Din Viden. Læs artiklerne i deres fulde længde og deltag i debat og videndeling på perspektiv.bf.dk/ del-din-viden.

WWW.

DELDINVIDEN .DK

Læs mere om Del Din Viden på perspektiv.bf.dk

Del Din Viden er dit faglige forum for videndeling med kolleger og fagfæller.

Maj 2011 · Perspektiv · 41

W WW

tekst Marianne Ljungberg Musikbibliotekskonsulent, Rudersdal Bibliotekerne

DELDINVIDEN

Oplæg:

Tilbage til musikken – et musikformidlingsbillede WWW.

Trods et bugnende musikbibliotek og velbesøgte arrangementer falder musikudlånet. En undersøgelse på Rudersdal Bibliotek viste, at brugerne vægter professionel vejledning og bedre overblik over bibliotekets tilbud og service højt. Vi skal ikke konkurrere på kvantitet, men på kvalitet, og musikbibliotekarerne må være nøglepersoner i formidlingen. Oplæg på temadagen »Musikbibliotekernes fremtid – tilbage til musikken« arrangeret af Centralbibliotekerne og DBC i Odense den 31. marts 2011.

DELDINVIDEN .DK

Rudersdal er et smørhul. Vores brugere er veluddannede og krævende, og der er masser af musikliv i kommunen. Vi har af historiske grunde to særdeles velassorterede musikafdelinger med alt, hvad hjertet begærer af cd’er, dvd’er, noder og musiklitteratur, og vi har - indtil videre - et pænt budget og fem musikbibliotekarer fordelt på to lokalbiblioteker. Men musikudlånet falder. Vi har god kontakt til det lokale musikliv, bl.a. et fint samarbejde med musikskolen, som holder koncerter på biblioteket, og med det lokale operakompagni, jazzklubben, kor og musikforeninger. Et par gange om året afholder vi Rudersdal Backstage med unge bands i samarbejde med »Ung i Rudersdal«. Men musikudlånet falder. Vi arrangerer musikforedrag og koncerter, og vi sætter os selv i spil med musikcafeer, hvor vi causerer om et musikemne og serverer vin eller kaffe eller champagne. Vi har lavet musikcafeer om klassisk for begyndere, om himmelsk musik, om filmmusik, om sæsonens operaer og Ladies’ Room om kvinder i musik, og vi har bidraget med musik til en brasiliansk cafe og en New Yorker-café. Vi har kulturnætter, hvori der indgår musikarrangementer, og vi forsøger stadig at finde på nye ideer. Til efteråret satser vi på at etablere lytteklubber i samarbejde med BibZoom og Danmarks Radio. Men musikudlånet falder.

42 · Perspektiv · Maj 2011

Vi har nyindrettet begge musikafdelinger, indkøbt digitale klaverer, som man kan booke, hvis man mangler et sted at øve sig eller bare har lyst til at spille klaver. De unge kan slå sig ned og høre musik og spille Xboks, og vi har indrettet et afslapningshjørne - vi kalder det Zen! - med en lækker hvilestol, hvor man kan ligge og høre afstressende musik omgivet af cd’er med new age musik og bøger om meditation og mindfulness og engle. Men musikudlånet falder. Borgerne vil have vejledning

Besøgstallet i bibliotekerne har i de senere år været stigende overalt i landet. Der er stadig masser af liv og omsætning i bibliotekernes musikudlån, men biblioteksbrugere i dag har nye vaner, der er ny teknologi, nye medielandskaber, og vi konkurrerer om opmærksomheden med andre udbydere af musik. Det gør ikke musikbibliotekerne - og med musikbiblioteker mener jeg her små og store musikudlån og al den musikformidling, der sker i bibliotekerne - overflødige. Tværtimod. Rudersdal lavede sidste år en stor biblioteksundersøgelse. Det var lidt af en øjenåbner. Blandt de vigtigste konklusioner var, at borgerne ønskede professionel vejledning og inspiration af en bibliotekar (93 %), og frem for alt, at mange savnede synliggørelse af bibliotekets tilbud. Alt for mange gav udtryk for, at de slet ikke kendte omfanget af, hvad de kunne få på biblioteket af materialer og service.

Og hvad er det så, man kan få? Der er musik alle vegne, så bibliotekerne kan ikke konkurrere på kvantitet. Men bibliotekerne kan noget andet: vi kan tilbyde mangfoldigheden, valgfriheden, inspirationen, læringen, indsigten, den nye musik, musikhistorien, musik for de mange, musik for de nysgerrige, musik for lytteren, musik for udøveren, musikoplevelser, frirummet, det uformelle mødested - alt sammen på én gang. Men det er bibliotekerne selv, der skal sælge varen. Formidling er fremtiden

Musikbibliotekerne har måske været lidt forkælede siden obligatoriet blev indført i 2003. Udlånstallet steg og steg, vi fik fat i de unge, vi var en succes fra starten. Nu kommer de unge ikke mere for at hente musiknyheder på biblioteket - det har nettet og ikke mindst den ulyksalige karens sørget for. Der er ikke mange selvstændige musikafdelinger tilbage, musikbibliotekarer er en uddøende race, og vi er blevet generalister alle sammen. Man har nedlagt musiksektionen på Statsbiblioteket, de har lige nedlagt musiklærerstillingen på Biblioteksskolen/ IVA, musikken er ikke rigtigt i fokus som nationalt indsatsområde, og politikerne vejrer morgenluft ved tanken om, at man lige om lidt kan hente det hele fra nettet (tror de). Sikke man kan spare. Min kommune vil gerne have et fremtidssikret biblioteksvæsen. Det kan jeg ikke give dem, for det findes ikke. Men vi må stille de store spørgsmål som for eksempel: Er det nødvendigt med store fysiske samlinger for at formidle musik? Musikken kan jo hentes på nettet eller skaffes hjem i fjernlån? Er der en smertegrænse for en musiksamlings størrelse? Behøver den overhovedet at være der? Det kan vi jo diskutere i dette forum. Jeg opstillede musikbiblioteks-scenarier i forskellige størrelser og udformninger og nåede hver gang frem til den samme konklusion: Uanset om vi formidler musik i digital eller fysisk form, og uanset hvilken model man vælger for en fremtidig musikbiblioteksvirksomhed, så er det formidlingen af musikken, der er omdrejningspunktet. Vi, der brænder for musik, skal formidle den ved konstante små og store initiativer. Vi skal have lys - og lyd - på musikken. Vi skal måske blive bedre til at gribe nuet og bedre til at fortælle folk, hvad de ikke vidste, de havde brug for. Nogle af os skal måske omlægge nogle vaner. Måske skal vi løfte hovedet fra materialesamlingen og se det hele lidt mere fra brugernes vinkel. Måske skal vi ud af huset og finde nye partnere? Måske skal der flyttes ressourcer fra materialekonti til arrangementer, udstillinger, indretning, pr-materialer? Ups! Vi har forskellige vilkår og ressourcer, og det behøver ikke at være stort alt sammen. Vi behøver heller ikke at være specialister i al slags musik, men vi må gerne tilstræbe at blive specialister i musikformidling. Forhåbentlig vil musikudlånet så stige. Men det er måske også et problem. Min borgmester udtalte i al fald følgende til Berlingske Tidende den 25. marts:

- I sidste uge var jeg på skiferie med mine børnebørn og så, at de kunne downloade al den musik, de ville til to kroner stykket. Er det så rimeligt, at biblioteket skal opretholde en pladesamling, og hver gang der kommer en og henter en gammel skive, så koster det kommunen 50 kr.? Musikkens store værdi

Som gammel musikbibliotekar har jeg mange års erfaring i at argumentere for musikkens værdi og dermed dens berettigelse på bibliotekerne. Jeg troede, det ville blive lettere, efter at musik blev obligatorisk i bibliotekerne, men noget tyder på, at det går den forkerte vej. Jeg tror, vi igen skal til at kæmpe for musikken i bibliotekerne, både indadtil og udadtil. Og hvis vi skal det, skal vi holde op med at fokusere så meget på mediet og gå tilbage til musikken. Og måske skal vi helt tilbage til at spørge os selv, hvorfor musik er så vigtig. Hvis vi ikke selv kender svaret, kan vi heller ikke argumentere for musik på bibliotekerne. Det er ikke nogen nem opgave, for i et samfund hvor man lægger vægt på målbare færdigheder i globalt perspektiv, og hvor musikundervisningen i skolerne er nærmest ikke-eksisterende, kan musikken nemt komme til kort. Så er det, man griber til musikkens overførte nytteværdi: Hvis man dyrker musik, bliver man meget bedre til sprog og sport og matematik eller hvis dit barn hører musik, bliver det klogt, og hvis det hører Mozart, bliver det dobbelt så klogt. Men musik har også en værdi i sig selv, for det enkelte menneske og for mennesker imellem. Den er en kilde til oplevelser, samvær, dannelse i ordets bedste forstand og indsigt i det at være menneske. Musik er fundamental for både krop og sind. Den kan dyrkes på mange måder. Men der findes intet samfund uden musik. Hvordan skal man få overbevist ignoranterne om det? I sin afmagt griber man til digterne: »Musik gør en svag på en måde, så man bliver stærk« - eller til Carina-rapporten: »Kulturen spiller en vigtig rolle for borgerens mulighed for at navigere i et samfund, som bliver stadig mere komplekst«. Eller man kan ty til den afgående formand for Statens Kunstråd, Mads Øvlisen: »Kunst kan skabe erkendelse, bryde grænser, åbne rum. Den fremtvinger nye tanker og perspektiver. Det er derfor, den er så vital for demokratiske samfund«. Måske kan det ikke overbevise alle bevilgende myndigheder og bibliotekschefer. Men vi må gøre en indsats for at komme musikelskerne i møde. Vi skal tilbage til musikken, og vi skal have turbo på musikformidlingen. Lad os hjælpes ad. Amen! (Forkortet af redaktionen) Se hele artiklen på Del Din Viden via Perspektiv.bf.dk

Maj 2011 · Perspektiv · 43

Tekst Henrik Hermann

3 spørgsmål til

Sampension under lup

Line Frølich

Når det bibliotekariske arbejdsmarked ændrer sig, hvad skal man så være opmærksom på som jobsøgende bibliotekar? - Der er en tendens til, at man skal være mere generalist – man skal kunne flere ting. Omvendt bliver de enkelte områder mere og mere specialiserede. På mit eget område som børnebibliotekar bliver der flere og flere aspekter, lige fra bogstart og børnehavebiblioteker og så videre. Faren ved udviklingen i retning mod det generelle er, at det hele bliver for overfladisk. En fordel er, at vi kan klare os på flere områder og kan søge arbejde vidt forskellige steder. Arbejdsmarkedet er i dag ikke så stationært, som det var for 15 år siden. Man skal ikke gå efter at bliver 40 år det samme sted og opnå Dronningens fortjenstmedalje.

Hvad er vigtigt, når en nyuddannet bibliotekar skal søge job? - Som jobsøgende er det vigtigt at have noget erfaring. Især for de nyuddannede er det vigtigt, at de har haft studierelevante job, mens de læste. Hvad er det, der gør forskellen? - Når de skriver deres ansøgninger, har de, der har haft studiejob mere at byde ind med. Og under jobsamtalen kan de langt bedre reflektere over de faglige udfordringer i det pågældende job, så de ikke blot siger, at deres forventning til jobbet er deres egen personlige udvikling. Det er tydeligt for os, når vi ansætter folk, at der er stor forskel på, om en jobsøgende har erfaring fra et studiejob eller ej.

Bibliotekarforbundet forhandler i øjeblikket med flere forskellige konsulentfirmaer om at se på, hvordan forbundets medlemmer kan få deres pension bedre forrentet. Efter kritik af Sampensions sløje afkast og uro om ydelsesgarantien er det hensigten at lade et konsulentfirma gå tallene igennem og se, om der er mulighed for at finde en bedre løsning.

Hvor skal vi hen? Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse holdt 27. og 28. april udviklingsseminar og hovedbestyrelsesmøde på Hotel Phønix i København. Den nye hovedbestyrelse diskuterede blandt andet arbejdsformen, og det enkelte hovedbestyrelsesmedlem skulle forholde sig til sin rolle som hb-medlem. Forbundet havde hyret konsulent Torben Jakobsen fra Kjerulf og Partnere, og workshoppen handlede også om at turde træffe nødvendige valg og om at eksekvere. Om aftenen den 27. april var professor Anker Brink Lund fra Copenhagen Business School på banen og gennemførte en livlig workshop med hb-medlemmerne om, hvordan Bibliotekarforbundet kan agere og markere sig som organisation i en tid med nedskæringer på det kulturelle område.

BF’s hovedbestyrelse Perspektiv bringer i hvert nummer udvalgte noter fra hovedbestyrelsens møder. Se hele referatet fra mødet på www.bf.dk

Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33 Tlf. P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk

44 · Perspektiv · Maj 2011

Næstformand: Søren Kløjgaard Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30 Tlf. P: 21 71 31 08 E-mail: skl@aarhus.dk

Anita Dürkop Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00 Tlf. P: 26 85 43 95 E-mail: atho@grevebib.dk

Jette Fugl Det biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, KU Tlf. A: 36 30 81 28 E-mail: jettefugl2@gmail.com

Line Frølich Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 42 00 Tlf. P: 43 52 43 94 E-mail: lfrl@sonderborg.dk

Marie Ulletved Holmgaard Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com

De seneste to årtier er antallet af akademikere på det danske arbejdsmarked fordoblet, og der er mange muligheder for bibliotekarer, ikke mindst i det private erhvervsliv. Det var i korthed oplægget fra Bibliotekarforbundets direktør Johnny Roj-Larsen og næstformand Søren Kløjgaard, da hovedbestyrelsen holdt temadebat om fremtidens arbejdsmarked. Fra 1990 til 2009 er antallet af akademikere steget fra 100.000 til 200.000, og det er især inden for de humanistiske områder, at der har været kraftigst vækst. Under debatten sagde Søren Kløjgaard blandt andet: - Vi mangler en analyse eller prognose af, hvordan arbejdsmarkedet bliver fremover. Vi bør også spørge bibliotekscheferne, hvilke typer medarbejdere, de får brug for de kommende år. Debatten handlede også om, hvorvidt det private arbejdsmarked bliver en større aftager fremover – frem for bibliotekerne. Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost konkluderede, at forbundet skal analysere mulighederne nærmere, herunder afklare, hvilke typer stillinger, der kan søges af medlemmerne. Også en styrkelse af karriererådgivningen er derfor nødvendig. - Det er vigtigt at huske kompetencerne, for der kommer i mange af stillingsopslagene ikke til at stå »cand.scient.bibl. søges«, sagde Pernille Drost. Forretningsudvalget vil nu planlægge det videre arbejde med fremtidens arbejdsmarked.

Så mange faggrupper har Bibliotekarforbundet – lige fra musikfaggruppen, MUFA til IT-faggruppen. De to ansættelsesgrupper Statsgruppen og Privatgruppen er også en del af Bibliotekarforbundets organisation. Forbundets udgifter til at drive faggrupperne er knap 200.000 kroner årligt.

Maskinel Magasinpost (MMP) via Al henvendelse til Bibliotekarfor Post Danmark bundet, abonnement@bf.dk, Telefon:

38 88 22 33

BIBLIOTEKAR FORBUNDETS

Maskinel Magasinpost MMP ID-nr. 42385

FAGM AG A SIN 2011 MARTS

• Op til 38% rabat på nyheder

Eks. moms

• Levering 1-5 hverdage

Eks. moms

• SKI-godkendt

Jean M. Auel

Mette J. Blomsterberg

Blomsterbergs søde sager Nye opskrifter fra konditoren. Udkommer 14.04.

Hulernes sang

serien

Sidste bind i bestsellerom Jordens børn.

Omslag perspektiv jan4.indd

AKTUELT INTERVIEW:

Tove Faber Frandsen

9 ting du skal vide om Wikileaks

Tilmeld dig nu på www.bf.dk eller www. perspektiv.bf.dk

HED TEMA: YTRINGSFRI

• Indkøb uden binding • Fuld returret

TEMA

YTRINGSFRIHED

NR. 3 · 2011

Fra 25. januar udsender Bibliotekarforbundet og fagmagasinet Perspekti v et nyt fælles nyhedsbrev.

TEMA: FAGGRÆNSER

TS FAGMAGASIN PERSPEKTIV

Aktuelle faglige nyheder, information om kommend e arrangementer og overblik over ledige stillinger – direkte i din mailboks hver uge.

TEMA

Faggrænserne forsvinder mellem hænderne på os

NR. 1 · 2011

Magasinpost MMP ID-nr. 42385

Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv har fået nyt bladudvalg for de næste e for pengene og to år. Fra hovedbestyrelsen er det Line Frølich, Sønderborg, derFå ermer bindeled. PåO sit bestil bøger hos SAX seneste møde udpegede hovedbestyrelsen desuden følgende fem repræsentanter 160,for bibliotekarfaget: Caroline Enghoff Mogensen, bibliotekar og kommunikations6 medarbejder, Gladsaxe Bibliotekerne, Lone Kvist Madsen, vicebibliotekschef, 279,9 Tårnby Kommunebiblioteker, Anders N. Didriksen, bibliotekar ved Frederiksberg Bibliotek, Simon Friberg, privatansat bibliotekar hos Rambøll, Niels Mark, musikbibliotekar, Herlev Bibliotekerne. Udvalget mødes fire gange om året med redaktionen for at sparre fagligt om ideer og udvikling samt for at give kritik på redaktionens arbejde med det trykte magasin 199,96 159,96 Perspektiv, hjemmesiden perspektiv.bf.dk og med det brugerinvolverende site Del Din Viden.

BIBLIOTEK AR FORBUNDETS

BIBLIOTEK AR FORBUNDETS FAGM AG A SIN J A N U A R 2 0 11

FAGMAGASIN PERSPEKTIV

BIBLIOTEKA RFORBUNDE

@bf.dk · Telefon: 38 88 22

rbundet · abonnement Al henvendelse til Bibliotekarfo

Vil du være opdateret?

Perspektivs bladudvalg

HB NOTER

Fremtidens arbejdsmarked til debat

LEDELSE:

Brug anerkendelsen TENDENS:

Giganternes netkrig

Alyson Noël

Sort ild

4. bind i Alyson Noëls internationale bestsellerserie. Udkommer 09.03.

Eks. moms

Natascha Kampusch

3096 dage

ef t Salgsch Kontak viv for mere Joel Ha tion på informa xo.com joel@sa

Kim Jesper Josefsen Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kim@josefsen.dk

Tine Jørgensen IBM Danmark Tlf. P: 51 92 00 37 E-mail: tinejoergensen.db@gmail.com

Matthias Engberg Eiriksson Det Informationsvidenskabelige Akademi Tlf. P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com

Natascha KamDen sande historie om pusch. Udkommer 05.06.

www.saxo.com Der tages forbehold for

trykfejl og udsolgte varer.

Bøger på nettet

Priserne gælder minimum

til d. 1. marts 2011. Alle

bestillinger tillægges 19,00

kroner i forsendelse i Danmark.

Pia Olsson Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter Tlf. A: 35 86 02 20 Tlf. P: 35 43 64 65 E-mail: piaolsson1@gmail.com

Camilla Sejerøe Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 81 Tlf. P: 64 47 29 61 E-mail: lcs@odense.dk

Rasmus Bahnsen Studenterobservatør Tlf. 30 22 87 12 E-mail: rasmusbahnsen@hotmail.com

Maj 2011 · Perspektiv · 45

VEL T FAG

DE TRE TIDSTYPER

Kend din tidstype

og øg din tolerance

Pessimist, optimist eller bare realist? Ifølge forfatter og coach Trine Kolding kan mennesker inddeles i tre tidstyper, der har svært ved at blive enige, når det kommer til planlægning. Tekst Jo Brand Foto Hanne Hvattum

Du kan ankomme til et møde på tre måder: for tidligt, for sent eller til tiden. Hører du til dem, der sidder klar med blok, slukket telefon og spidset blyant femten minutter før, mødet går i gang, er du sandsynligvis tidspessimist. Typen der elsker at planlægge, som tager højde for alt, hvad der kan gå galt, og oftest afleverer sine opgaver før tid. Er du omvendt en af dem, der kommer forpustet ind i lokalet fem minutter for sent, fordi du troede, at du lige kunne nå at skrive en mail færdig og skænke dig en kop kaffe, inden mødet begyndte, er du nok tidsoptimist. Hvilket betyder, at du sjældent medregner alt det, der kan forstyrre din (manglende) planlægning, og at du har svært ved at overholde deadlines. Til gengæld arbejder du godt under pres. Ankommer du altid til møder på slaget eller lidt før, er du tidsrealist. Du ved, hvor lang tid tingene tager, du kommer til tiden og overholder deadlines. Det er coach, foredragsholder og forfatter Trine Kolding, der efter at have undervist i effektivitet og planlægning i mange år, fandt ud af, at mennesker kan inddeles i de tre tidstyper. – Jeg opdagede, hvor forskelligt folk egentlig har det med planlægning. Nogle har behov for, at alting lægger fuldstændig fast, mens andre på ingen måde bryder sig om, at tingene er skemalagt, siger Trine Kolding og fortæller, at man blandt den første gruppe finder pessimisterne, mens optimisterne tilhører den sidste gruppe. Realisterne ligger et sted midt i mellem. Uforudsigelig arbejdsdag

– Optimister har evnen til at glemme alt omkring sig og være

46 · Perspektiv · Maj 2011

til stede i nuet. De bliver revet med og tror, at de »lige« kan nå noget, »fordi det kun tager fem minutter.« Det tager som regel bare lidt længere … Derudover kalkulerer optimisterne ikke med alle de uforudsigelige ting, der sker i løbet af en dag. Hvilket kan være et problem, eftersom at op til 40 procent af en arbejdsdag går med ikke planlagte opgaver. Realisterne og pessimisterne er derimod helt klar over alt det, der kan forstyrre planlægningen i løbet af en arbejdsdag. De ved, at der kommer mails, at der skal spises frokost, at de bliver forstyrret af en kollega, indkaldt til et møde af chefen og så videre, siger Trine Kolding, der blandt andet har skrevet bogen Få styr på tiden, og snart er aktuel med bogen Den effektive leder. På baggrund af hendes erfaring vurderer hun, at mellem fem og ti procent af befolkningen er tidspessimister, mens realisterne og optimisterne fordeler sig ligeligt mellem de resterende procent. Nogle fag har dog en overvægt af den ene eller den anden type. – Mange ikke-stringente job som for eksempel sælger eller journalist er besat af tidsoptimister. Mens man blandt bogholdere og andre job med struktur og planlægning, finder flere tidsrealister og -pessimister. Og jeg vil tro, at det sidste også gør sig gældende

Tid til tidsestimering Det er nemt at finde ud af, hvor god du er til at estimere din tid: Lav en to do-liste over dine opgaver. Inden du går i gang med opgaverne, skriver du, hvor lang tid, du tror, du skal bruge på hver enkelt. Efterfølgende noterer du, hvor lang tid du reelt brugte. – Under et lederkursus bad jeg en gang en chef om at lave øvelsen. Hans kollegaer havde udpeget ham som tidsoptimist, hvilket han nægtede. Men efterfølgende fandt han ud af, at han skulle gange sine opgaver med en tidsfaktor på to. Det er jo dyrebar viden. Også i forhold til hans medarbejdere, siger Trine Kolding.

for bibliotekarfaget, hvor man som regel også arbejder struktureret, siger Trine Kolding. Ingen kan undværes

Selvom ordet tidsoptimist umiddelbart klinger bedre i ørerne end tidspessimist, er der ikke noget, der er bedre eller finere end det andet. – I ordet optimist ligger det jo, at der er tale om en ja-siger, mens en pessimist er en nej-siger. Så der er nogle ladninger i ordene, men det er ikke fair, for der er brug for alle typer. Man skal jo huske, at pessimisterne kun siger nej, hvis de ikke tror, at deadlines kan overholdes. Og står man i en situation, hvor en opgave skal være færdig til et bestemt tidspunkt, er det godt at have en tidsrealist eller -pessimist med på holdet. Til gengæld er en optimist uundværlig, hvis en opgave dukker op i sidste øjeblik. Optimisten vil nemlig sige »det skal vi nok nå« mens pessimisten går i sort, siger Trine Kolding. Men selvom typerne er lige gode, og ingen kan undværes, betyder det ikke, at de har let ved at samarbejde. Tværtimod. – Hvordan vi har det med tid, betyder meget for vores relationer og måde at samarbejde med andre på, og det giver sig selv, at de forskellige typer ikke har det lige nemt med at arbejde sammen. For eksempel oplever

Februar 2011 · Perspektiv · 47

DE TRE TIDSTYPER

tidspessimisterne det som respektløst, når tidsoptimisterne gang på gang kommer for sent. Men det er vigtigt at pointere, at de forskellige tidstyper ikke ønsker at genere hinanden. De har bare et ekstremt forskelligt forhold til tid, forklarer Trine Kolding. Chefen er tidsoptimist

Et absolut skrækscenarium er en tidspessimist, der har en tidsoptimist som chef. Og det sker slet ikke så sjældent. – Der er faktisk en overvægt af optimister blandt chefer. Hvilket giver god mening, da man jo ikke kan have en chef, som siger »det når vi nok ikke.« Som chef er man nødt til at tro på, at man nok skal nå det hele, men det skal selvfølgelig kombineres med en vis form for tidsrealisme. Hvis chefen ikke formår at gøre det, så har man en chef, der underestimerer mængden af opgaver, og så har man også et problem, især hvis man selv er tidspessimist, siger Trine Kolding. Heldigvis kan typerne opnå en større tolerance og forståelse over for hinanden, hvis de altså vil. Til at begynde med handler det blot om at kortlægge sin egen og kollegaernes typer. – Typerne er et fantastisk redskab, når det kommer til at give folk en forståelse for deres eget og andres forhold til tid. Og bare det, at

Den fjerde tidstype Efter at have arbejde med tidsoptimister, -pessimister og -realister i en længere periode fandt coach og forfatter Trine Kolding ud af, at der også findes en fjerde tidstype: Den planlæggende tidsoptimist. Typen er en tidsrealist, der grundet et øget arbejdspres er tvunget til at agere optimistisk.

man på arbejdspladsen har en fælles referenceramme og kender de forskellige tidstyper, gør, at man kan tale om det – og måske endda lave lidt fis med det. Og som bekendt fremmer samtale forståelsen, siger Trine Kolding. Selvom det ifølge forfatteren er svært at forestille sig, at en tidsoptimist med tiden skulle kunne udvikle sig til en tidspessimist og omvendt, er det muligt for de to typer at nærme sig hinanden. – Fordi man finder ud af, at man er den ene eller den anden type, får man ikke carte blanche til at sige »sådan er jeg.« Man må tilpasse sig hinanden. Optimisten kan øve sig i at tidsestimere og skærpe sit fokus på planlægning og deadlines, mens pessimisterne kan løsne lidt op og tænke »hvad er det værste, der kan ske?« og indse, at uanset hvor meget de planlægger, så kan de altså ikke tage højde for alt. Realisten er den, der har det nemmest, for hun har forståelse for begge sider, siger Trine Kolding, der selv er tidsrealist med en snert af pessimisme.

TRINE KOLDING 4 bøger om tid og vaner anbefalet af Trine Kolding Førstehjælp til travle medarbejdere og Førstehjælp til travle børnefamilier af Trine Kolding. – Jeg vil anbefale to af mine egne bøger, da de beskæftiger sig direkte med tidstyperne. I Førstehjælp til travle medarbejdere findes der et helt kapitel om de tre tidstyper. I Førstehjælp til travle børnefamilier er der et afsnit om den planlæggede tidsoptimist. Slug frøen af Brian Tracy – Bogen handler om hvordan man får stoppet overspringshandlingerne og får tingene gjort! Kaizen – et lille skridt kan ændre dit liv af Robert Maurer – Det er en af de bøger, der har gjort størst indtryk på mig. Man tror, at man skal ændre sig på en gang, men bogen fortæller, at det er de små skridt, der skal til.

48 · Perspektiv · Maj 2011

Hvad med de ledige? Hvad gør BF for de mange ledige bibliotekarer? Bendt Hansen, 13. april 2011

Ironisk at tale om mangel på arbejdskraft Jeg synes, det er så ironisk, at forbundet hele tiden siger, at der om få år vil blive mangel på arbejdskraft på folkebibliotekerne, når der i øjeblikket er høj ledighed blandt de unge. A. Hansen, 13. april 2011

Hvornår kommer generationsskiftet? Jeg er uddannet bibliotekar DB og i gang med min kandidat. Jeg gik i gang med kandidaten, fordi der endnu ikke har været et job jeg kunne søge, siden jeg blev uddannet i 2010 og flyttede fra KBH til Århus.. Hvornår kommer det meget omtalte generationsskifte? Hvorfor bruger vi så mange penge på murstenene omkring bøgerne? Hvor lukkes filialer overalt og erstattes af store videnskatedraler? Jeg har hele tiden gerne villet være folkebibliotekar. Ringer I ikke, når I støder på et job, jeg kan søge? Astrid, 26. april 2011

Et mangfoldigt arbejdsmarked. Som et supplement til denne informative artikel vil jeg henlede opmærksomheden på kampagnens hjemmeside www.blivorakel.dk. På hjemmesiden har man mulighed for at kigge ind i bibliotekarernes verden. Ser man de tre videoeklip på siden, vil man opdage, at ikke en af dem handler om et bibliotekarjob på et folkebibliotek. Kampagnen forsøger netop at vise mangfoldigheden i uddannelsen ved ikke at lægge sig op af den klassiske stereotype opfattelse, som Rasmus Bahnsen frygter. Rasmus udtaler til Perspektiv: »I forhold til de medlemmer jeg repræsenterer, nemlig de studerende på IVA, rykker kampagnen, ikke en meter.« Meningen med kampagnen er ikke at få studerende på IVA til at søge job på et folkebibliotek. Kampagnen har i stedet de fremtidige studerende som målgruppe. Derfor fortæller vi i kampagnen, at en bibliotekaruddannelse netop fører til et mangfoldigt arbejdsmarked med beskæftigelse inden for bl.a. IT, finansområdet, jura, medicinalindustrien og medieverdenen. Med venlig hilsen Mikkel Dahlbæk Sigurdsson Karrierekonsulent i Bibliotekarforbundet 14. april 2011

Samme kedelige sang Glem alt om generationsskiftet, det er en gammel kedelig sang, som vi har hørt igennem de seneste 20-25 år. Hele tiden har det været lige om få år, bare vent og se. Og hver eneste gang er der ikke sket en skid. Jeg har ikke set det endnu. Og det kommer aldrig, for udviklingen går hen imod biblioteker med færre ansatte og alt digitaliseret. Tilbage er rengøringen og pedellen. Og et godt råd til Astrid m. fl. er at kigge på anden uddannelse og HELT anden branche. Find noget, hvor der sker mere og hvor der er udvikling i stedet for afvikling. Et sidste indspark skulle lige være at droppe medlemskab af BF, det er spild af tid og penge! Hvorfor? Her har man kun de offentligt ansatte i fokus. De privatansatte og de arbejdsløse er nærmest ikkeeksisterende i BF-verdenen. Thomas Pedersen 26. april 2011 Der vil blive brug for flere bibliotekarer Tak for jeres indlæg i debatten. Fra forbundets side er vi opmærksomme på, at det kan virke paradoksalt, at der på den ene side opleves arbejdsløshed i faget, og samtidig iværksætter fagforeningen en kampagne for at øge interessen for faget. Men det er vores vurdering, at der er behov for at synliggøre faget og dets udøveres kompetencer mere offensivt, end det hidtil er blevet gjort. Arbejdsmarkedsanalyserne viser, at der vil blive mangel på

arbejdskraft i den private og offentlige sektor når de små ungdomsårgange kommer til og de store pensionsårgange går fra. Derfor er der behov for at få flere til at søge uddannelserne. Derudover er kampagnen også et ønske om at inspirere jer, der er bibliotekarer og cand. scient.bibl.’er, til at sætte nye ord på jeres kompetencer og nye mål for jeres arbejdsliv rettet mod et bredt arbejdsmarked. Mht. ledighed er der ingen tvivl om, at en periode med ledighed er en belastning for den enkelte såvel økonomisk som psykisk. Det anerkender jeg fuldt ud, og Bibliotekarforbundet har også af den grund i de seneste 7-8 år udviklet området karriererådgivning, så det i dag er muligt både at gå til jobworkshops og få individuel rådgivning og vejledning som ledig. Samtidig er det vigtigt at sige, at den generelle nettoledighed blandt bibliotekarer og cand.scient.bibl.’er ligger på et forholdsvist stabilt leje på omkring tre procent. Sammenlignet med tidligere tiders ledighed er det fortsat lavt. Samme billede får man, hvis man sammenligner med faggrupper som fx cand. it’er og kommunikationsfaglige. For disse grupper ligger ledigheden på 8-9 procent. Dermed ikke sagt, at Bibliotekarforbundet kan sove trygt om natten, når det gælder de ledige medlemmer. Jeg er ked af, hvis det bliver opfattet sådan, at vi ikke varetager de lediges interesser. Det tager vi til os og drøfter, hvordan vi kan ændre den opfattelse. Vi er altid åbne for nye, konstruktive idéer og forslag.

DEBAT

Kommentarer til nyheden »Kritik af forbundets hvervekampagne« bragt på perspektv.bf.dk den 12. april

Med venlig hilsen Pernille Drost Formand for Bibliotekarforbundet 28. april 2011 Kommentarer til nyheden »Københavns Universitet brænder sig på gamle bøger« bragt på perspektiv.bf.dk den 15. april. Usandsynligt at alt kommer på nettet Politikere og beslutningstagere mener åbenbart, at alt kan findes på nettet, at alt er eller bliver digitaliseret. Det forekommer for det første usandsynligt, og for det andet ender vi vel alle som blinde, hvis vi skal læse alt på en skærm. Jeg græmmes ved tanken om den litteratur, som nu bliver utilgængelig eller i bedste fald vanskeligt tilgængelig herefter. Samordning og rationalisering er fint, men grønthøstermetoden ender med at kappe de forkerte hoveder Mette Hald Hundewadt 15. april 2011 Maj 2011 · Perspektiv · 49

ANSATTE

JOB OG KARRIERE

Bibliotekarforbundet Lindevangs Allé 2 T: 38382233 E: bf@bf.dk www.bf.dk Ekspedition: mandag-fredag kl. 9-15

Bruno Pedersen Forhandlingschef T: 38 38 06 10 bp@bf.dk

Helle Fridberg Konsulent T: 38 38 06 12 hf@bf.dk

Karin V. Madsen Chefjurist T: 38 38 06 16 kvm@bf.dk

Lone Rosendal Specialkonsulent T: 38 38 06 15 lr@bf.dk

Susanne H. Thomsen Konsulent T: 38 38 06 11 sht@bf.dk

Ulla Thorborg Konsulent T: 38 38 06 17 ult@bf.dk

Sofie Plenge Karriere- og udviklingskonsulent T: 38 38 06 42 sp@bf.dk

Mikkel Dahlbæk Sigurdsson Karrierekonsulent T: 38 38 06 14 mds@bf.dk

50 · Perspektiv · Maj 2011

PRIVAT ANSATTE

Flere klausuler i kontrakterne

Flere undersøgelser tyder på, at brugen af klausuler som konkurrence- og kundeklausuler er vokset under krisen. På det seneste har Bibliotekarforbundet også som noget nyt set kontrakter for helt nyuddannede, der indeholdt en konkurrence og/eller kundeklausul. Pt. er det omkring seks procent af forbundets privatansatte medlemmer, der har en klausul i deres kontrakt. Uanset hvilken type klausul der er tale om, er en klausul en væsentlig begrænsning i den enkeltes karrieremuligheder, og det må derfor altid forsøges at få forhandlet den ud af kontrakten. Fastholder arbejdsgiver, at klausulen er et krav i den pågældende stilling, er næste skridt at forsøge at få omfanget af klausulen begrænset mest muligt. På www. bf.dk (Din ansættelse/jobklausuler) kan du finde en vejledning om emnet. Præsenteres du for en kontrakt er det bedste råd dog at ringe til Bibliotekarforbundet, inden du skriver under – så hjælper vi med at forstå klausulens rækkevidde og finde de argumenter, du kan bruge over for arbejdsgiveren. Karin V. Madsen

VIDSTE DU… At KTO (forhandlingsfællesskabet for kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte) netop har udgivet en håndbog i rekruttering, som er målrettet kommunale ledere og ansættelsesudvalg, der skal i gang med at rekrutHåndbog i tere? Håndbogen er Håndbog i rekruttering bygget op om fire faser Håndbog i rekruttering i rekrutteringen: foku- rekruttering Håndbog i sering, annoncering, rekruttering mødet med ansøger og mødet med den nye kollega. Find den på www.personaleweb.dk/ rekrutteringshaandbog HÅNDBOG I REKRUTTERING

Lone Rosendal

Vent med at gå på pension til efter 1. januar 2012 og forhøj din pension Som resultat af OK11 lykkedes det Bibliotekarforbundet at forhandle et ekstra løntrin pr. 1.1.2012 til flertallet af forbundets kommunale tjenestemænd. Formålet med grundlønsforhøjelsen er både den konkrete lønforbedring her og nu, som typisk ligger mellem 1.500 kroner - 4.700 kroner pr. år afhængig af det samlede løntrin og geografiske arbejdssted, men især den varige pensionsforbedring, som et ekstra løntrin giver. De kommunale tjenestemænds pension afhænger nemlig af to ting; 1. det samlede løntrin på pensioneringstidspunktet og 2. a ntallet af hele år i tjenesten

Gruppelivsordning for statstjenestemænd Alle offentligt ansatte bibliotekarer er omfattet af en gruppelivsordning, der giver dækning ved dødsfald, invaliditet og kritisk sygdom. Ved overenskomstforhandlingerne har parterne aftalt en forhøjelse af forsikringssummerne for statslige tjenestemænd under 70 år: • Forsikringssum ved dødsfald forhøjes fra 300.000 kroner til 370.000 kroner. • Forsikringssum ved dødsfald for efterladte børn under 21 år forhøjes fra 15.000 kroner pr. barn til 30.000 kroner • Endvidere udbetales der som noget nyt en forsikringssum på 50.000 kroner til børn under 18 år, der pådrager sig en kritisk sygdom. • Forsikringssummen ved kritisk sygdom hos den ansatte er uændret 100.000 kroner Ændringerne har virkning fra 1. april 2011. Dækningen for de overenskomstansatte i staten er uændret. Her er forsikringssummen ved dødsfald på 500.000 kroner, men der er ikke aftalt en forsikringssum til efterladte børn, ligesom der heller ikke udbetales forsikringssum til børn, der pådrager sig kritisk sygdom.

Det er derfor også vigtigt at kende sin nøjagtige oprykningsdato til næste pensionsalderår, når man planlægger sit pensioneringstidspunkt. Personaleafdelingen kan oplyse dig om din oprykningsdato.

Ulla Thorborg

Trinforhøjelserne pr. 1.1.2012 gælder for kommunale tjenestemænd indplaceret på grundløn 24 og grundløn 36 specialister.

Jubilæumsgratiale – staten

Det betyder at:

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne er der sket en forenkling vedrørende jubilæumsgratialer, som udbetales til ansatte, der har været ansat i staten i 25, 40 eller 50 år.

• Grundlønnen for bibliotekarer forhøjes pr. 1. januar 2012 fra trin 24 + 3.100 kroner (31/3 2000 niveau) til trin 25. • Grundlønnen for bibliotekarer på Frederiksberg forhøjes pr. 1. januar 2012 fra trin 27 + 3.100 kroner (31/3 2000 niveau) til trin 28. • Grundlønnen for specialister forhøjes pr. 1. januar 2012 fra trin 36 + 3.100 kroner (31/3 2000 niveau) til trin 37. Grundlønsforhøjelsen bevirker, at grundlønstillægget på 3.100 kroner (31/3 2000 niveau) bortfalder pr. 1.1.2012 og hermed også den fremtidige pensionsindbetaling af tillægget.

Beløbet er blevet en smule forhøjet og det er nu aftalt, at beløbet procentreguleres i lighed med alle øvrige løndele. Gratialerne udgør følgende: Efter 25 års ansættelse: Efter 40 års ansættelse: Efter 50 års ansættelse:

6.029 kroner. 7.602 kroner. 9.044 kroner.

Der er samtidig givet ansættelsesmyndigheden mulighed for lokalt at fastsætte et større gratiale. Ud over gratialet får den ansatte en fridag med løn i anledning af jubilæet. Ulla Thorborg

Helle Fridberg

Maj 2011 · Perspektiv · 51

JOB OG KARRIERE

Husk at... er du 64 år og i arbejde, vil du kunne få et særligt skattenedslag for seniorer på op til 100.000 kroner, hvis du har arbejdet minimum 27 timer pr. uge, siden du var 60 år og har haft en gennemsnitlig arbejdsindkomst under 550.000 kroner (2008-niveau) fra 57-59 år. Gælder kun for de personer, der fylder 64 i perioden 2010-2016. Se mere på ATP´s hjemmeside www.atp.dk, eller på Skatteministeriets hjemmeside www.skm.dk

Samlet ja til OK11-resultatet Bibliotekarforbundets offentligt ansatte medlemmer har nu stemt om det samlede overenskomstresultat 2011, der gælder for såvel kommunale, regionale og statslige ansatte. Der er afgivet i alt 1.556 stemmer, hvilket svarer til en stemmeprocent på 49,0 procent. Af de afgivne stemmer stemte 1.277 ja, hvilket giver en ja-procent af de afgivne stemmer på 82,2 procent. 159 medlemmer (10,2 procent) stemte nej til resultatet – mens 118 (7,6 procent) valgte at stemme blankt/ugyldigt. Efterfølgende har AC-organisationerne også samlet stemt ja til OK11-resultatet. Resultatet blev et klart ja, idet 93,1 procent har stemt ja og 6,9 procent nej. Den gennemsnitlige stemmeafgivningsprocent på urafstemningsområdet udgjorde 31 procent. KTO’s bestyrelse (forhandlingsfællesskabet for kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte) har endeligt godkendt det samlede kommunale og regionale resultat den 13. april 2011, ligesom såvel KL som Danske Regioner har tiltrådt resultaterne. På statens område har CFU (Centralorganisationernes fællesudvalg) og Finansministeriet den 15. april 2011 på tilsvarende måde godkendt det samlede statslige resultat. Alle kommunale, regionale og statslige overenskomstresultater er således godkendt – og vil træde i kraft i henhold til de bestemmelser, der er aftalt på de enkelte områder. Bruno Pedersen 52 · Perspektiv · Maj 2011

Nye regler om ferie under fritstilling Medarbejdere, der bliver fritstillet i opsigelsesperioden, er hidtil blevet anset for at have holdt eventuelt ubrugt ferie i fritstillingsperioden – forudsat at de normale varsler for ferieafholdelse kunne indeholdes i perioden (3 måneder for hovedferien og 1 måned for restferien). En ændring af ferielovens §16 betyder, at ferie fremover som hovedregel kun kan anses for afholdt, hvis medarbejderen har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens længde efter udløbet af varslingsperioden. Det betyder for eksempel, at en fritstillet medarbejder, der starter nyt arbejde umiddelbart efter tre måneders fritstilling skal have sin ikke afholdte hovedferie med sig. Der er mulighed for at fravige den ny bestemmelse ved kollektiv overenskomst. Lovændringen skal nu implementeres i den kommunale ferieaftale. Ændringen gælder for fritstillinger, der meddeles efter 1. maj 2011. Karin V. Madsen

Jeg er nyuddannet, fuldtidsansat og er i mit først job på en offentlig arbejdsplads. Jeg kom til at tænke på, hvad der mon sker, hvis jeg bliver syg. Bliver jeg trukket i løn?

Når du er ansat på AC-overenskomsten, er du omfattet af funktionærlovens §5, som siger, at »hvis en funktionær på grund af sygdom bliver ude af stand til at udføre sit arbejde, betragtes den deraf følgende tjenesteforsømmelse som lovligt forfald, med mindre han har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller ved grov uagtsomhed eller ved stillingens overtagelse svigagtigt har fortiet, at han led af den pågældende sygdom«. Det betyder i praksis, at du får din sædvanlige løn under sygdom, hvis du ikke er i stand til at udføre dit arbejde, og derfor må melde dig syg. Du skal imidlertid huske at meddele din arbejdsplads, at du er syg, og du skal gøre det i henhold til de lokale bestemmelser, der er for eksempel inden klokken 9 og til afdelingslederen/ ekspeditionen. Det er nemlig dit ansvar, at din arbejdsgiver får beskeden rettidigt og korrekt. Såfremt du ikke overholder reglerne om meddelelse, vil du kunne blive betragtet som ulovlig udeblevet, der vil kunne betyde løntræk eller i værste tilfælde bortvisning, fordi man betragter udeblivelsen som en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet. Du er ikke forpligtet til at oplyse, hvad du fejler, men du må selvfølgelig gerne, hvis du har lyst.

MEDLEMMERNE SPØRGER

Lone Rosendal

Karriereklumme

Ledig? Undgå stress Kan man være ledig og stresset? Hvad enten årsagen er ledighedsmaskineriets kontrol, regler og procedurer, en oplevelse af tabt fremtidsperspektiv, økonomisk usikkerhed eller manglende mulighed for at bruge sine erfaringer og kompetencer, så er svaret ja. Udefra kan det være svært at se, at en hverdag uden logistik og opgavemængder kan give hjertebanken, søvnbesvær eller svære stresssymptomer som for eksempel depression. Sandheden er desværre, at rigtig mange ledige oplever stress. Både dimittenden, der lige har afsluttet et studieliv med alt hvad det indebærer af aktivitet og identitet og den, der bliver fyret og mister den daglige kontakt til kolleger og arbejdspladsens projekter og deadlines, kan opleve ledigheden som så belastende, at stressen gør dem syge. Dermed rykker de endnu længere væk fra det arbejdsmarked, som de ellers ønsker sig at komme ind på eller tilbage til. Vil man undgå at komme dertil, er der tre forholdsregler, der kan virke som et bolværk mod ledighedsstress. Er man først ramt af alvorlig ledighedsstress, er der ingen lette løsninger, men holder man sig til de tre forholdsregler, er man godt på vej til at undgå den. For det første skal man tage den kontrol, man kan. Ledighedssystemet med dets skov af regler om møder, attester, jobsøgning, rådighed og så videre er for den tidligere studerende eller fuldtidsarbejdende et ukendt territorium. Her gælder

det om at tage kontrol over de dele af maskineriet, hvor det kan lade sig gøre. Det kan for eksempel være ved selv at give sig i kast med at finde en virksomhedspraktik eller et job med løntilskud, oprette en netværksgruppe med andre ledige inden for éns faglige interesseområde eller andet, der kan give en fornemmelse af at være i kontrol. For det andet er det vigtigt at kende sine rettigheder og bruge dem. Som ledig har man ret til at holde ferie, tage på kursus, komme i praktik eller job med løntilskud. Følelsen af uoverskuelighed og manglende kontrol, som kan være en medvirkende faktor til at give ledighedsstress, kan afhjælpes ved at være klar over, hvad man har ret til hvornår – og benytte sig af det. Sidst, men absolut ikke mindst, skal man holde struktur på hverdagen. Som ledig har man en fem-dages arbejdsuge lige som alle andre, arbejdet består blot i at pleje sin jobsøgning. Det tager tid at skrive ansøgninger, og oplever man gentagne afslag, kræver det en mængde mental energi at svinge sig op til den næste »salgstale«. Derfor er det vigtigt at sætte tid af til både at skrive ansøgninger, skabe kontakter i sit netværk, pleje sin online-profil og andre jobsøgningsaktiviteter hver dag. Det giver et bedre resultat, og man kan holde fri til fyraften.

Sofie Plenge

Maj 2011 · Perspektiv · 53

NYT JOB

TEKST tania haagensen FOTO JAkOB BOSERUP

Virtuelle visioner på Frederiksberg Bibliotek Navn: Kasper Hagel Madsen Stilling: Koordinator for Det Virtuelle Bibliotek, Frederiksberg Karriereforløb: Bibliotekar DB i 2004 fra biblioteksskolen i Aalborg, cand. it i multimedier 2007 fra Aalborg Universitet. Herefter ansat som koordinator i musikgruppen på Randers Bibliotekerne. Alder: 32 år Hvad laver man som koordinator for det virtuelle bibliotek? - Det er en nyoprettet stilling, som jeg selv skal være med til at præge og definere. Jeg står for alle bibliotekets repræsentationer på de digitale platforme. Det vil sige, at jeg sørger for, at det rigtige indhold findes på de relevante kanaler afhængig af, hvilke brugere vi vil henvende os til. Hvad skal på hjemmesiden, hvad egner sig bedst til Facebook, de mobile platforme og så videre. Hvorfor har Frederiksberg Bibliotek oprettet stillingen? - Der er store tanker i gang på it-området. Det er blandt andet Danskernes Digitale Bibliotek og hele open-source tankegangen eksempler på, og her vil Frederiksberg Bibliotek gerne være en aktiv medspiller. Biblioteket har traditionelt haft en mere passiv og afventende rolle på it-området, og visionen er nu at være i front med udviklingen. Vi er netop blevet en del af Ting-samarbejdet og er i gang med at planlægge hele 54 · Perspektiv · Maj 2011

udviklingsforløbet. Min rolle er at koordinere hvilke instanser, der skal inddrages; herunder også personale, brugere og eksterne leverandører. Jeg glæder mig til at være med til at præge den teknologiske udvikling, både lokalt på min arbejdsplads og på et større, nationalt plan. Det er et område, der kræver stor bevågenhed, hvis biblioteket som institution skal blive ved med at have en vigtig rolle i samfundet. Hvad er dine opgaver? - Jeg koordinerer blandt andet bibliotekets nye store website-projekt. Vores ønske er at gøre personalisering til en vigtig del af hjemmesiden, for eksempel ved at anvende registrerende søgeadfærd eller anden teknologi. Som det er nu, har hjemmesiden ingen primær målgruppe, da dens formål er at ramme så mange som muligt. Det vil vi lave om på. Visionen er at ændre den anonyme formidling og gøre indholdet mere vedkommende og målrettet den enkelte bruger. Endvidere er jeg koordinator i Frederiksberg Biblioteks gruppe for skriftlig formidling. Her koordinerer jeg, at der er samarbejde og konsistens i de emner, der skrives om; for eksempel i bibliotekets foldere, brochurer og på de digitale platforme. I modsætning til min primære rolle som koordinator for det virtuelle bibliotek der er tværgående gennem organisationen, er skriftlig formidlings-gruppen forankret i Sektion for Formidling og Oplysning.

Har din uddannelse klædt dig på til jobbet? - Ja, kombinationen af min bibliotekaruddannelse og min cand.it, har været et bevidst valg. Jeg har målrettet min uddannelse så den passer til det jeg helst vil beskæftige mig med, nemlig it og web. Uddannelsen er dog meget teoretisk, så kort tid efter jeg blev færdiguddannet, stiftede jeg mit eget webudviklingsfirma. Det kan klart anbefales at holde sin viden ved lige ved hjælp af relevant og praktisk erfaring. Hvordan fik du jobbet? - Det har været kombinationen af tre ting, der afgjorde det. Jeg har en solid faglig viden inden for web og it og ved, hvad der rører sig på området. Endvidere har jeg gennem mit firma oparbejdet en hel del erhvervserfaring på området. Til slut kan nævnes, at jeg havde den bibliotekariske baggrund med mig. Som bibliotekar på Randers bibliotek, hvor jeg arbejdede meget med handleplaner, opnåede jeg en god forståelse og indsigt i bibliotekets formål og intentioner.

NYE STILLINGER STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as St. Kongensgade 72 · 1264 København K tlf: 70271155 · fax: 70 27 11 56 email: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncerne: Nr. 6: Udgivelsesdato 30.06 Bestillingsfrist 27.05 kl. 12 Materialefrist 16.06. kl. 12 Nr. 7: Udgivelsesdato 31.08 Bestillingsfrist 29.07 kl. 12 Materialefrist 18.08. kl. 12 Nr. 8: Udgivelsesdato 29.09 Bestillingsfrist 01.09 kl. 12 Materialefrist 15.09. kl. 12

RÅD OG ANBEFALINGER VED ANSØGNING Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis du har spørgsmål.

Bibliotekar til Gladsaxe Bibliotekerne til Team Voksen Ved Gladsaxe Bibliotekerne er der pr. 1. september eller snarest derefter en fuldtidsstilling som bibliotekar DB/cand.scient.bibl. ledig i Team Voksen. Vi søger en bibliotekar • som har det tværgående ansvar for tilrette- læggelse og koordinering af det opsøgende arbejde herunder betjening af BK-lånere og seniorcentre • som kan arbejde selvstændigt, har gode sam arbejdsevner og kan kommunikere profes- sionelt og personligt • som har lyst til at formidle bibliotekets tilbud i både det fysiske og digitale bibliotek For nærmere oplysninger om stillingens indhold og om biblioteket, se gladsaxe.dk/bibliotek. Ansøgningsfrist 10. juni kl. 12.00. Ansøgning sendes til bibliotekjob@gladsaxe.dk

Bibliotekar og teamleder med fokus på IT til Brønderslev Bibliotek Brønderslev Bibliotek søger bibliotekar og teamleder med interesse i og flair for IT. Stillingen er på 37 timer og ønskes besat 15. august eller snarest derefter. Vi forventer, at du • Indgår i bibliotekets ledergruppe og tager del i drift og udvikling af bibliotekstilbuddet. • Er eksperten på bibliotekssystem, netværk m.m. • Deltager i publikumsbetjening og undervisning både internt og eksternt. • K an tackle en kompleks hverdag med mange udfordringer. Vi kan tilbyde • Et tværfagligt team med god energi og mod på at udvikle fagområdet • Et bibliotek hvor IT er en vigtig del. Vi er nytænkende i forhold til at finde på nye løsninger med brugeren i centrum. • En spændende hjemmeside, som integrerer bibliotekssystem og web. • En levende arbejdsplads med gode kolleger og en uformel omgangstone. Ansøgningsfristen er 15. juni kl.12 Læs mere om biblioteket og jobbet på www.bronderslevbib.dk

Lejre Bibliotekerne har 2 ledige stillinger Lejre Bibliotekerne søger fra den 1. juli eller snarest derefter en bibliotekar 37 t/u i fast stilling samt en bibliotekarvikar 31 t/u indtil 1. oktober. Vi søger selvstændige, fleksible, udadvendte og servicemindede bibliotekarer DB, der kan lide at samarbejde og skabe relationer. I begge stillinger vil de primære arbejdsopgaver være: Publikumsbetjening af børn og voksne i et étrumsbibliotek. Deltagelse i materialevalg og -pleje Samarbejde med institutioner og kulturlivet i Lejre Kommune Læs mere om stillingerne på www.lejre.dk/bibliotek eller kontakt Ledende bibliotekar Gunvor Møller på 46 46 16 46 eller E-mail: gunm@lejre.dk Ansøgningsfrist: 10. juni kl. 12.00 Samtaler vil blive gennemført i uge 25 Ansøgningen sendes til gunm@lejre.dk

Gladsaxe Kommune – en levende arbejdsplads med mange muligheder

Maj 2011 · Perspektiv · 55

Personnyt Anni Jensen, tidligere Svendborg Bibliotek, er nu Bibliotekschef ved Langeland Bibliotek Louise Holmquist, tidligere bibliotekar ved Næstved Bibliotekerne er pr. 1. marts ansat som områdeleder for børneområdet i Lolland Bibliotekerne. Tine Jørgensen er pr. 1. marts 2011 ansat som Case Management Service Konsulent i IBM Danmark. Tine Jørgensen var tidligere ansat som Graduate Trainee samme sted i perioden 1. maj 2010-28. februar 2011. Kasper Hagel Madsen, tidligere koordinator i musikgruppen på Randers Bibliotek, nu koordinator for Det Virtuelle Bibliotek. Frederiksberg.

Husk at fortælle om dit nye job. Send en mail til perspektiv@bf.dk.

Netværket for Åbne Biblioteker holder møde den 21. juni klokken 10 i Ringe. Temaerne for mødet er: • De Åbne Biblioteker i besparelsesøjemed. • Personalet i de Åbne Biblioteker. • Hvordan håndterer vi »uønskede« personer i de Åbne Biblioteker? Interesserede, som ikke er med i netværket endnu kan tilmelde sig på chst@haderslev.dk / tlf. 74347777 eller lha@faaborgmidtfyn.dk

Lad din personlige jobagent på Bibliotekarjob.dk finde de jobmuligheder, der matcher dine ønsker og kvalifikationer. Opret hurtigt og nemt din jobagent på Bibliotekarjob.dk. Jobagenten finder de relevante stillinger og sender dig løbende e-mails med de nyeste jobannoncer. Jobagenten giver dig tid til at slappe af.

Bibliotekarjob.dk tilbyder dig en række funktioner, der hjælper til at planlægge din karriere.

HOLD FRI MENS JOBAGENTEN FINDER ET JOB TIL DIG Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk

RELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER

56 · Perspektiv · Maj 2011

I udviklingen af Bibliotekarjob.dk har vi udnyttet vores viden til at udvikle en jobportal, der er tilpasset dig og dine jobønsker. Bibliotekarjob.dk er en del af Profiljob.dk netværket, som er et samarbejde mellem 14 af Danmarks faglige organisationer. Deltagelsen i Profiljob.dk netværket betyder, at du ikke alene modtager relevante jobannoncer fra Bibliotekarjob.dk, men også fra de øvrige jobportaler, når du har oprettet din jobagent på Bibliotekarjob.dk. Mere end 15.000 personer har allerede oprettet deres personlige jobagent på Profiljob.dk netværket.

PARTNER I PROFILJOB.DK

DET ER IKKE KUN VIDEN, DER ER EFTERSPURGT ...DET ER OGSÅ DEM, DER FORMIDLER VIDEN Kender du en, som kunne blive et godt orakel? Har du et ‘orakeltalent’ i din omgangskreds?

Så giv en hånd og vis vejen derhen på blivorakel.dk

Man ﬁnder ikke andre uddannelser, som giver lige så mange værktøjer og muligheder for at arbejde med viden og kommunikation.

Bliv orakel BiBliotekar Maj 2011 · Perspektiv · 57

AKTIVITETSKALENDER 2011

I aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi. Find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrangementer i Kalenderen på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. Abonner på »Bibliotekarforbundets nyhedsbrev« på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.

ANDRE KOMMENDE ARRANGEMENTER:

JUNI 2011

SEPTEMBER 2011

6.-7.6. BØFA-konference 2011: Play, Partnerships and Possibilities. Sted: Hotel Legoland Billund. Arrangør: BØFA - børnebibliotekarernes faggruppe.

5.9. Servicetjek - når du vil sikre din levestandard. Sted: Frederikshavn Bibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet og Sampension.

9.6. TR-arbejdet i BF - det handler også om pension (For det statslige område). Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Sampension i samarbejde med Bibliotekarforbundet.

5.9. På vej mod pensionstilværelsen. Sted: Viborg Bibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet og Sampension.

9.11. Introduktion til Bogsæsonen 2011. Sted: Quality Hotel Høje Taastrup. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

6.9. TR-arbejdet i BF - det handler også om pension (For KL/regionsområdet). Sted: Aalborg Bibliotekerne. Arrangør: Bibliotekarforbundet og Sampension.

10.11. Introduktion til Bogsæsonen 2011. Sted: Clarion Hotel Copenhagen, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

12.9. Klubbestyrelsesseminar for medlemmer på det kommunale, regionale og statslige område. Sted: Sinatur Sixtus Hotel, Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

15.11. Introduktion til Bogsæsonen 2011. Sted: Aalborg Kongres og Kultur Center. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

9.6. Individuelle karriererådgivningssamtaler. Rådgivningssamtaler om dine personlige ressourcer, og hvordan du bruger dem i din karriere. Sted: FOA, Kolding. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

AUGUST 2011 25.8. Temaaften om mentoring. For mentorer og mentees i mentorprogrammet »Dimittendmentor«. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 30.8. Servicetjek - når du vil sikre din levestandard. Sted: Kolding Bibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet og Sampension.

15.9. På vej mod pensionstilværelsen. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet og Sampension. 19.9. TR-arbejdet i BF - det handler også om pension (For KL/regionsområdet). Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet og Sampension. 19.9. Temaaften om mentoring. For mentorer og mentees i mentorprogrammet »Dimittendmentor«. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

58 · Perspektiv · Maj 2011

1.-2.10. Fagligt Landsmøde 2011. Sted: Clarion Hotel Copenhagen, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

16.11. Temaaften om mentoring. For mentorer og mentees i mentorprogrammet »Dimittendmentor«. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 16.11. Introduktion til Bogsæsonen 2011. Sted: Turbinehallen, Aarhus. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 17.11. Introduktion til Bogsæsonen 2011. Sted: Quality Hotel Park Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 21.-22.11. TR-uddannelse Modul D. Sted: ByggeCentrum, Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

Styrk formidlingen med Axiell Arena! – og lad Axiell tage sig af systemudviklingen........

stræf0 1 1! k e t o i l Bib 6 . juni 2 s halvdag

Bogvogn Halland Plus Hylderne har afrundede hjørner, hvoraf to er flytbare. Kapacitet: Ca. 70 normalbøger Format: B530 x D480 x H1115 mm

KøgeBibliotekerne har valgt Axiell Arena som fremtidens biblioteksportal - både hjemmeside og publikumsweb.

Pris: 3.435;- ekskl. moms

hvid, ig om er passer. d ryder d ikke bde en farve, u d is Hv kkert fin si kan vi

Kontakt os - så fortæller vi mere!

sliotek Dit bib varehus 12 0 /2 2011

10% R LIGE NABAT U!

mellem elegant Gæld er hele

maj m åned

P a r t o f L a m m h u lt s De s ig n Gro u p .

w e b s h o p : w w w.eurobib.c om L a mmhul ts Bi bl i ote k s de s i gn A /S , D a l bæk v e j 1, D K-6670 H ol s te d, Te l . 7 6 7 8 2 6 1 1 . P a r t o f L a m m h u lt s De s ig n Gro u p

bestilles

kan møbler

m robib.co

2011 /201

Axiell Scandinavia A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com

www.eu

g al

Art nr: 42162 hvid/hvid 42163 sort/sort 42164 orange/hvid 42165 lime/hvid

Axiell skal samtidig stå for driften af KøgeBibliotekernes Axiell Arena en mulighed mange biblioteker vælger for også her at udnytte egne ressourcer til andre relevante formål.

Lamm

hults

Biblio

teksd

esign

.euro www 26 11 76 78 A/S Tel.

bib.com

B R U H N

Godt nyt til Halland i nye farver! alle bogelskere.

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33

Få mere for pengene og bestil bøger hos SAXO

Nr. 5 · 2011

Eks. moms

79,96

95,96

P.C. Cast & Kristin Cast

Forbrændt

7. bind i Nattens hus-serien om Zoey Redbird.

Kenneth Bøgh Andersen

Tissemyren vender tilbage - Antboy 4 Pelle Nørhmann alias Antboy er tilbage!

f o rb u n d e t s Fagm ag a sin MA J

2011

Forudsigelighed på Facebook Det står sløjt til med formidlingen af skønlitteratur er du

Eks. moms

tidsoptimist? Tema: viden og information

• Op til 38% rabat på nyheder • Levering 1-5 hverdage • Indkøb uden binding • Fuld returret • SKI-godkendt

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv

Magasinpost MMP ID-nr. 42385

Bibliotek aR

Mød en SDU-studerende i praktik

Mari Jungstedt

Den mørke engel 6. thriller om kommissær Knutas fra en af Sveriges store krimidronninger. Udkommer 9. juni.

TEMA

Eks. moms

159,96 Eks. moms

191,96 Frank Erichsen

algschef Kontakt S for mere Joel Havivon på informati .com joel@saxo

Det enkle liv

DR’s Bonderøvs egen bog om at leve selvforsynende.

www.saxo.com

Bøger på nettet

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne gælder minimum til d. 12. maj 2011. Alle bestillinger tillægges 19,00 kroner i forsendelse i Danmark.

VIDEN OG INFORMATON – Du bliver snydt af informationer