Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33
Få mere for pengene og bestil bøger hos SAXO
f o r b u ndets Fagmagas i n september 2011
Nr. 8 · 2011
• Op til 38% rabat på nyheder • Levering 1-5 hverdage • Indkøb uden binding • Fuld returret • SKI-godkendt
Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv
Magasinpost MMP ID-nr. 42385
B i bl i otekaR
DIN PRIS
199,96 Eks. moms
159,96 Eks. moms
Jonas T. Bengtsson
Haruki Murakami
Ny roman om livet i udkanten af samfundet fra forfatteren bag Submarino.
Første bind i ny trilogi fra Murakami.
Et eventyr
1Q84 Bog 1
Justin Bieber
Justin Bieber - Min historie
Tema: HVAD SKAL E-BOGEN KOSTE?
DIN PRIS
08 TEMA HVAD SKAL E - BOGEN KOSTE bibliotekerne?
Historien om stjernen, der har taget teenagepigernes hjerter med storm.
DIN PRIS
127,97 Eks. moms
DIN PRIS
159,96 Jo Nesbø
lgschef Kontakt sastensen Niels Chri ation på for inform o.com niels@sax
Eks. moms
Genfærd
9. bind i spændingsserien om politimanden Harry Hole. Udkommer 10. oktober.
www.saxo.com
Bøger på nettet
Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne gælder minimum til d. 31. oktober 2011. Alle bestillinger tillægges 29,95 kroner i forsendelse i Danmark. Ved køb over 500 kr. er leveringen gratis.
tænk som en digitalt indfødt | optimisme på IVA | bibliometri | Åbne kontorlandskaber deler vandene
OKTOBER 2011 1.-2.10. Fagligt Landsmøde 2011: Født digital. Sted: First Hotel Copenhagen, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
Lad andre tage sig af besværet.... – Axiells Managed Services leverer varen! Axiell kan med driftsstøttekonceptet Managed Services tilbyde: • • • • •
2.10. BØFA’s Generalforsamling 2011. Generalforsamling med uddeling af årets BØFA-pris. Sted: First Hotel Copenhagen, København. Arrangør: BØFA - børnebibliotekarernes faggruppe.
november 2011 2.11. + 9.11. Sådan effektiviserer du din jobsøgning. 2-dages workshop med den nyeste viden inden for jobsøgning samt værktøjer til at implementere den i din egen søgning. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Forbundet Kommunikation og Sprog og Bibliotekarforbundet.
Drift Proaktiv overvågning Daglig kontrol af natkørsler Udvidet åbningstid Servicedesk - DDElibra support for alle bibliotekets medarbejdere
9.11. Introduktion til Bogsæsonen 2011. Sted: Quality Hotel Høje Taastrup. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 10.11. Introduktion til Bogsæsonen 2011. Sted: Clarion Hotel Copenhagen, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 15.11. Introduktion til Bogsæsonen 2011. Sted: Aalborg Kongres og Kultur Center. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 16.11. Introduktion til Bogsæsonen 2011. Sted: Turbinehallen, Aarhus. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 17.11. Introduktion til Bogsæsonen 2011. Sted: Quality Hotel Park Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
23.11. Roadshow: På arbejde som underviser. En workshop for dig, der underviser, hvor du får gode råd til at blive bedre. Sted: Odense Centralbibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 28.11. Roadshow: På arbejde som underviser. En workshop for dig, der underviser, hvor du får gode råd til at blive bedre. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
AKTIVITETSKALENDER 2011
I aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi. Find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrangementer i Kalenderen på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. Abonner på »Bibliotekarforbundets nyhedsbrev« på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.
30.11. Roadshow: På arbejde som underviser. En workshop for dig, der underviser, hvor du får gode råd til at blive bedre. Sted: Aalborg Bibliotekerne, Hovedbiblioteket. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
21.-22.11. TR-uddannelse Modul D. Sted: ByggeCentrum, Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
Lad din personlige jobagent på Bibliotekarjob.dk finde de jobmuligheder, der matcher dine ønsker og kvalifikationer.
Med driftsstøttekonceptet behøver biblioteket ikke længere at bekymre sig om driften af bibliotekssystemet - men kan overlade hele ansvaret til Axiell!
Opret hurtigt og nemt din jobagent på Bibliotekarjob.dk. Jobagenten finder de relevante stillinger og sender dig løbende e-mails med de nyeste jobannoncer. Jobagenten giver dig tid til at slappe af.
I en fælles foranalyse identificeres de områder, som Axiell skal overvåge, drifte og kontrollere.
Bibliotekarjob.dk tilbyder dig en række funktioner, der hjælper til at planlægge din karriere. I udviklingen af Bibliotekarjob.dk har vi udnyttet vores viden til at udvikle en jobportal, der er tilpasset dig og dine jobønsker.
Frigiv på denne måde vigtige personaleressourcer til andre kerneopgaver!
HOLD FRI MENS JOBAGENTEN FINDER ET JOB TIL DIG
Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk
Kontakt os - så fortæller vi mere! RELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER
Axiell Scandinavia A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com
Bibliotekarjob.dk er en del af Profiljob.dk netværket, som er et samarbejde mellem 14 af Danmarks faglige organisationer. Deltagelsen i Profiljob.dk netværket betyder, at du ikke alene modtager relevante jobannoncer fra Bibliotekarjob.dk, men også fra de øvrige jobportaler, når du har oprettet din jobagent på Bibliotekarjob.dk. Mere end 15.000 personer har allerede oprettet deres personlige jobagent på Profiljob.dk netværket.
PARTNER I PROFILJOB.DK
September 2011 · Perspektiv · 51
”
Det er ikke optimalt for bibliotekerne at vælge markedets største forlag og gøre dem til Kongelig Hofleverandør.” Flemming Munch, områdedirektør på Statsbiblioteket, i debatten om e-bøger
Læs artikel side 14
Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf: 38 88 2233 · Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15 Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Henrik Hermann Tlf: 38 38 06 37 · Mail: hermann@bf.dk Koordinerende journalist: Anette Lerche Tlf: 38 38 06 38 · Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 36 · Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur: Laura Kjestrup Nielsen · Mail: lkn@bf.dk Studentermedhjælp, Del Din Viden: Tanja Blicher · Mail: tb@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72 1264 København K Tlf: 70 27 11 55 · fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius
14
tema
Hvad skal e-bogen koste? Bibliotekerne skal finde en forretningsmodel for udlån af e-bøger. Det bliver en kæmpe udfordring at finde en model, som forlag og biblioteker kan leve med, og allerede nu i opstartsfasen er der heftig kritik af, hvem der er inviteret med til forhandlingsbordet.
Abonnement: abonnement@bf.dk. Årsabonnement 600 kr. Udland 960 kroner. BF-medlemmer modtager automatisk bladet. Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer. Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk Forsiden: Fremtiden vil byde på nye måder at opbevare og bevare bøger på. Fotograf Jakob Boserup har illustreret temaet om, hvad e-bøgerne skal koste.
36 Gadgets Thomas Vigild præsenterer de nyeste gadgets
Boganmeldelser 35 HB noter 40 Job og karriere 42 Nyt Job 47 Nye stillinger 48 Kalender 51
INDHOLD
i øvrigt
08 Vi har vendt udviklingen Interview med rektor på IVA, Per Hasle.
32
22 Tænk som en digitalt indfødt De digitale indfødte udgør en stadigt større del af den danske befolkning. Læs hvad Danmarks første internetpsykolog har at sige om dine kommende brugere.
06 Aktuelt interview Kent Skov Andreasen fra Odense Centralbibliotek beretter om sin nye post i IFLA’s øverste organ. 08
Formandens leder
10
Overblik fra nettet
12
Redaktørens spalte
26 Bibliometri – giver det mening? Brugt forkert kan den bibliometriske forskningsindikator resultere i mainstreamforskning. 29
Klummen af Jens Hofman Hansen
30 7 gode grunde til at besøge spilmuseet i Ikast 38
Resumeer fra Del Din Viden
Kontroversen om det åbne kontorlandskab
44
De åbne kontorlandskaber deler vandene i tilhængere og modstandere. Nu nuancerer Perspektiv debatten. September 2011 · Perspektiv · 5
Kent Skov Andreasen, 55, har arbejdet internationalt for folkebibliotekerne i otte år i IFLA’s sektion for folkebiblioteker. Han har været formidlingschef på Odense Centralbibliotek, før han blev konstitueret stadsbibliotekar efter Lene Byrialsen.
national Federation of Library Associations and Institutions. IFLA er en verdensomspændende organisation af nationale biblioteksfaglige organisationer, biblioteker og andre institutioner inden for alle arter af biblioteksvirksomhed. Formålet er på ikkekommerciel basis at fremme forståelse, samarbejde og diskussion af biblioteksarbejdet. IFLA blev grundlagt i Skotland i 1927. Kent Skov Andreasen er netop valgt til det styrende organ, Governing Board. 06 · Perspektiv · Maj 2011
“
IFLA er forkortelsen for Inter-
Der er meget langt fra en udlånsvagt i Nørre Snede, hvor man taler med byens borgere, og så til en stor konference i for eksempel Puerto Rico med IFLA.
Internationalt udsyn fra Odense
Kent Skov Andreasen er konstitueret stadsbibliotekar i Odense. Han er netop valgt ind i det øverste organ, Governing Board, i den verdensomspændende biblioteksorganisation IFLA. Hvad skal han der?
H
Hvad betyder det for dig, at du nu er kommet med i den øverste ledelse i IFLA? - Jeg synes, det er et godt afsæt, fordi jeg vil prøve at skabe sammenhæng mellem det internationale samarbejde og det lokale. Konkret betyder det, at jeg kan vise, at Odense også er med internationalt. Jeg lægger vægt på, at de ting følges ad. Det synes jeg, man skylder, når man bruger så relativt meget tid på det, som jeg gør. Jeg har været med i det internationale arbejde i mange år, og det er en del år siden, Danmark har haft en repræsentant i Governing Board. Først blev du konstitueret stadsbibliotekar, og nu er du oven i købet valgt til en international post på højt niveau? - Ja, men der har ikke været en overordnet plan i det fra min side. Jeg vil kalde det et spændende og interessant sammenfald. Men de to ting er principielt uafhængige af hinanden. Jeg har i otte år været med i IFLA’s Standing Committee for Public Libraries og dér arbejdet for folkebibliotekernes sag. Det er ulønnet arbejde, men det er vigtigt, fordi vi kan få inspiration – og inspirere hinanden. For mig er folkebibliotekerne stadig en hjørnesten i det lokale, oplysende demokrati, og vi skal hele tiden udvikle os. For mig handler det om at positionere folkebibliotekerne – for eksempel når det drejer sig om indførelse af borgerservice på bibliotekerne, hvor vi samtidigt skal holde fast i de nuværende kerneydelser. Hvorfor er det vigtigt at være med i IFLA? - Jeg synes, der er en utrolig god dynamik og en spændende vekselvirkning. Jeg behøver jo ikke argumentere for, hvorfor jeg skal være nationalt engageret, når jeg arbejder på et centralbibliotek som i Odense. Men i disse år, hvor vi taler om den globale landsby, og om at de fysiske strukturer betyder mindre og mindre, så er international udveksling inden for et fag som vores utrolig vigtigt. Der er meget at give, fordi vi står stærkt i de nordiske lande, men der er også megen inspiration at hente. Derfor er jeg også tilhænger af at involvere vores politikere i det internationale samarbejde.
Aktuelt interview
tekst Henrik Hermann foto Heidi lundsgaard
en udlånsvagt i Nørre Snede, hvor man taler med byens borgere, og så til en stor konference i for eksempel Puerto Rico med IFLA. Jeg kan godt forstå, hvis nogen spørger, om det er en eller anden olympisk komite – og vil vide, hvor dyrt det er. Til det vil jeg sige: Det er bureaukratisk, det er nogle gange tungt. Det er ligesom EU og FN – men IFLA arbejder jo sammen med FN og har sit eget manifest. Og det er vigtigt, at man har en international stemme, som taler for at styrke bibliotekernes sag. Hvis du skal placere Danmark på ranglisten, hvor højt ligger Danmark så fagligt? - Danmark ligger meget højt. Det skyldes især, at vi har så veludbygget en struktur, og at vi samarbejder. Nogle af de andre steder er der enkeltprojekter, der topper det, vi laver. For eksempel i Seattle og Singapore, men det er ofte enkeltstående fyrtårne. Også blandt landene i Skandinavien ligger vi meget højt, selv om finnerne laver nogle biblioteksbyggerier, som er foran os. Hvordan sikrer vi fornyelse, så flere unge danskere også kommer med? - Jeg synes, der burde være flere med, fordi mange af de unge er internationalt orienterede. Det faglige engagement i IFLA er blevet større, så der er et større potentiale, end der var før for de unge. Der er lidt old boys network over det, og det er et problem. Hvad er vigtigt for dig at arbejde med lokalt i Odense? - Jeg synes, der er et oplagt potentiale i at arbejde med en samlet funktion for biblioteker og borgerservice, og det arbejder vi med lige nu. Og jeg siger netop funktion og ikke nødvendigvis en fælles organisation, det må man afgøre i de enkelte kommuner. Men jeg synes, der er et stort potentiale i det. For borgerne er det fint, at de kan komme ét sted hen og blive betjent, og så er der hele det digitale perspektiv, som udfordrer bibliotekerne. Strategisk giver det en mulighed, måske også en risiko, men jeg synes i hvert fald, det er en mulighed for at positionere bibliotekerne stærkere.
Må du nogen gange forklare, hvad bibliotekarerne i Danmark får ud af, at du sidder i IFLA’s øverste magtorgan? - Ja, og det kan jeg sagtens forstå. For der er meget langt fra
September 2011 · Perspektiv · 7
Den digitale vej til fremtidens velfærd«. Sådan lyder titlen på den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015, der blev offentliggjort i august. Strategiens mål er, at alle borgere i 2015 skal gå ad de digitale veje, når de skal kommunikere med det offentlige. Fokus er rettet mod borgerkommunikation, digitalisering af sundhedssektoren og forbedring af den fælles, digitale infrastruktur og datalovgivning. Der skal udvikles velfærdsteknologi, sygehusene skal op på de digitale lakridser, folkeskolerne skal indkøbe digitale læringsmidler og der skal sættes mål for, hvordan de bliver brugt. Man vil også sætte forskere til at se på, hvordan digitale læringsmidler bedst understøtter læring og læringsforløb. Alt sammen fint og flot. Jeg mener dog, det er betimeligt at sætte spørgsmålstegn ved det økonomiske rationale; at jo mere vi digitaliserer, jo mere sparer vi. Helt præcis tre milliarder i 2015. Umiddelbart lyder det som en veritabel pengemaskine, men der er op til flere usikre variable, og den allerværste er borgerne. Problemet med dem er, at de ikke Da omnias aut hil imodis ipsande autikke kan gør,ofhvad de bliver bedt om –reogdestemquam det er ikke kun fordi, de enimusda commolorem lam aut utemqua teniati ipiciam eller tilhører den ældre del af befolkningen. Ifølge Itog Telestyaciam sequis conse secabor ficil magnias relsen er nogleremporio af de mest uregerlige borgere faktisk estiasp nogle, der erspiciam adi ant liam id ut porehent. har en uddannelse, ikkelab er ældre og som har gode it-kompetencer. Ciae atis ipsa dolo eum Knapinim 20 procent afdoluptatur? befolkningenOtatem passer endus ind i denne gruppe, og de ulpa queatvoluptatiam, tesløsninger, estiasp erspiciam adi ant godt liam nok. nægter bruge digitale der ikke fungerer lab ut porehent. Her id kommer bibliotekarerne og informationsspecialisterne på Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eumog det banen. For det er os, der møder slutbrugerne; kollegerne, borgerne, de studerende, queopdager, voluptatiam, etur,som essiulogiske doloremeller et fugiae et reserutaerulpa os, der når detestibe opleverruptionet systemerne tunge.as Derfor det nu, nihil ilog idelignate quiam viquis skalmosame kridte skoene komme ind på etnus. arbejdsområde i vækst. Vi skal søge de jobs, der Otaindenfor niment autatenist sequeidolorrum ipsam quis findes udvikling afquasperume centrale løsninger offentligtalibusam regi eller ilvia udbud, og vi skal exces erepelibus aute ducimus aut bliver imillanisint autcentralt doluptatia prepelitiate reictoFag- og sørge for, at de offentlige biblioteker placeret i udviklingsarbejdet. quaspe velliam, quia quia Ovidit labo. Rumog facepernam quam forskningsbibliotekerne har nos storat. viden omped bådeullat undervisning digitale læringsmidest, corrum accaepero quassequod nosa atis eium nam lacepudi inventhar ler, som folkeskolen kan have gavn af. quae Tro ikke, atpor KL eller Undervisningsministeriet eumquaspis idom, ut Ciae atisviden, ipsa doluptatur? erspiciam gjort sig begreb hvorinim meget der allerede Otatm findes.estiasp Der hersker stadigadi for ant meget liam lab id ut porehent.Ota niment quasperume dolorrumchance alibu- for silotænkning mellem områderne. For autatenist folkebibliotekerne er derseque en enestående quis exces erepelibus aute autopgaven imillanisint aut doluptatia atsam væreil ipsam bindeleddet mellem forvaltning ogducimus borger, og er langt mere avanceret prepelitiate reicto quaspe velliam, quia quia at.på borger.dk. I september udsendte end at vise, hvordan man opretter NemId eller nos logger Ovidit pedBiblioteksforening ullat labo. Rum facepernam quam est,hvori corrum quassequod Danmarks en pressemeddelelse, deraccaepero stod, at folkebibliotekerne quaeen nosa atis eium nam lacepudi invent eumquaspis ut Ciae inim atis spiller storpor rolle i digitaliseringsopgaven ved at udbyde en id masse it-kurser og ipsa burde gøre doluptatur? Otatem enduserdolo ulpa que voluptatiam, testibe ruptionet etur, i uddet endnu mere. I min optik det eum ikke ambitiøst nok. Folkebiblioteket skal involveres essi dolorem etog quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam tibeer ruptionet viklingsarbejdet give den viden, vi har om brugerne, videre. For det os, der ved, hvor etur, essi dolorem fugiae asmed et res mosame nihilproces il idelignate quiam systemerne driller. Vietskal være til utaquis at løfte en innovativ i en digital offentlig nus.dolorrum ipsam sektor, og vi skalalibusam byde indilmed de .kompetencer og de erfaringer, vi har. Det er kompetent faglighed, der peger fremad.
«
FORMANDENS leder
Bibliotekarer skal løfte den digitale proces
Pernille Drost · pd@bf.dk
8 · Perspektiv · September 2011
FULDAUTOMATISK DISCREPARATION
Disc-Go-Roboto®
- brug personalet til vigtigere opgaver - lad Disc-Go-Roboto klare reparationen af 100 discs non-stop
Se maskinen i brug hos: Frederiksberg, Helsingør, Herning, Hjørring, København, Roskilde og Vordingborg biblioteker, eller ring til SUND SOUND for en demonstration. Februar 2011 · Perspektiv · 9
SUND SOUND APS | ENDRUP BYVEJ 6 | 3480 FREDENSBORG | TELEFON 45 76 18 88 | MAIL@SUNDSOUND.DK | WWW.SUNDSOUND.DK
o v e r b l ik f r a n e t t e t
06. september Fagleder på SDU får nyt job Efter et halvt år som fagleder på den nye uddannelse i videnskommunikation på Syddansk Universitet, SDU, har Tove Faber Frandsen skiftet lederjob. Ny leder af uddannelsen i Odense er mag.art og ph.d. Rasmus Thorning Hansen. Tove Faber Frandsen er netop tiltrådt en stilling som leder af Videncentret på Odense Universitets Hospital. Hermann
06. september Bibliotekarernes risikopræmier sættes ned Da bibliotekarerne for få år tilbage fik sin egen bibliotekar-gruppe hos Sampension, var det svært at vurdere hvilket skadeniveau, den nye ordning ville få. Derfor blev den præmie, som bibliotekarerne betalte til deres gruppelivsordning sat på et niveau, der betyder, at bibliotekarerne nu som gruppe har sparet 38,5 millioner kroner op. Den opbyggede pulje betyder, at bibliotekarerne ikke pludselig risikerer, at medlemsbetalingen sættes op, hvis der kommer et år med høje skadesudgifter. Puljen fungerer altså som en stødpude. Samtidig med at puljen har nået et tilpas højt niveau, har Sampension fået et så godt kendskab til bibliotekargruppen, at selskabet fremover kan fastsætte et niveau for medlemsbetalingen, som passer til de skadesudgifter, som man på nuværende tidspunkt forventer i bibliotekargruppen. Derfor har Bibliotekarforbundets forretningsudvalg besluttet at nedsætte præmien således, at der ikke fremover akkumuleres så stort et beløb. Ændringen gælder alle medlemmer, men vil få størst 10 · Perspektiv · September 2011
effekt for dem, der er omfattet af 3 i 1 Livspension. Ændringen sker allerede fra 1. september og vil kunne ses på pensionsoversigten fra oktober måned. Lerche
31. august Stigning i college – og universitetsbiblioteker i USA I Danmark er antallet af forskningsbiblioteker blevet mindre i de seneste år. I USA peger pilen angiveligt den anden vej. Det viser tal fra the American Library Association (ALA), som har lavet opgørelsen »Trends in Academic Libraries, 1998 to 2008«. Her viser det sig nemlig, at antallet af akademiske biblioteker er steget med 6,9 procent fra 1998 til 2008, og antallet af ansatte bibliotekarer er steget med 10,1 procent. Også blandt materialerne er der vækst. Bestanden af papirbøger voksede med 20, 2 procent i perioden, mens e-bøgerne voksede med næsten 900 procent.
p e r s p e k t i v. b f.d k
undervisning om sundhed i Nairobi og 11 øvrige områder i Østafrika. Fonden er en af verdens største, stiftet i 2000 og donerer især penge til projekter, der har til formål at skabe lige adgang til informationsteknologi. Fra Danmark deltog omkring 40 biblioteksfolk og politikere, blandt andre konstitueret stadsbibliotekar i Odense, Kent Skov Andreasen, der blev valgt ind i IFLA’s styrende organ, Governing Board. Kent Skov Andreasen har i de seneste otte år arbejdet for folkebibliotekerne i Standing Committee for Public Libraries. Finland, som næste år afvikler IFLA-konferencen, har fået valgt Sinikka Silpliä som præsident for IFLA, så Norden dermed får den næste IFLA-præsident fra 2013. Hermann
Lerche
30. august
29. august 2011
IFLA i Finland i 2012
DBC går fra fire til to ejere
Årets internationale konference i IFLA (International Federation of Library Assosiations and Institutions) blev i år holdt i Puerto Rico den 13.-18. august med omkring 2.500 deltagere fra hele verden Næste års konference bliver i Helsinki i august, mens Singapore er udpeget til afviklingen af den verdensomspændende konference i 2013. På konferencen uddelte Bill and Melinda Gates Foundation én million dollars til det videre arbejde med et projekt med brug af smarthpones og computere til
DBC har købt Gyldendal og Københavns Kommune ud af sin ejerkreds. Prisen for at slanke ejerkredsen lød på 16,3 millioner. Frem over er de to hovedaktionære i DBC Staten (Kulturministeriet) og KL (Kommunernes Landsforening). Formålet med at forenkle ejerkredsen er i følge DBC at styrke indsatsen med at skabe digitale løsninger til bibliotekssektoren. Lerche
23. august Biblioteket som urbant kontor På hovedbiblioteket i Helsinki er udlån af kontorpladser blevet en stor succes. Ambitionen er at udbrede ideen internationalt, så du kan booke en arbejdsplads i Paris eller Berlin, før du tager hjemmefra. It-specialist Roberto Corsini er ansvarlig for udviklingen af Helsinki Biblioteks initiativ med de såkaldte Urban Offices, der startede i maj 2010. Han ser det som en ny og effektiv måde at udnytte biblioteksrummet. - Biblioteker ligger ofte centralt, og mange har brug for hurtigt og effektivt at kunne komme til en computer og printer eller have et sted at holde møde. Det er rigtig god og brugbar service, siger Roberto Corsini. Det er også muligt at holde videomøder, låne webkameraer, headset og hvad der ellers hører til moderne kontorfaciliteter. I dag er der 70 til 100 daglige brugere. I første omgang er planen, at der skal åbnes Urban Offices i de finske bibliotekers filialer, men Roberto Corsini drømmer om en international service. - Biblioteker skal ikke konkurrere, men arbejde sammen og tænke i open source, siger han. Han er i gang med at udvikle en »pakke«, som alle biblioteker kan få og bruge som inspiration til at opbygge egne urbane kontorer. Biblioteker i Malmö, Aarhus og Stockholm har allerede henvendt sig og er interesseret i erfaringerne fra Helsinki. Mønsted
På disse sider får du et udpluk af de nyheder, der er blevet bragt på pespektiv.bf.dk
23. august Flere indvandrere end etniske danskere besøger biblioteket 72 procent af alle indvandrere og 83 procent af deres efterkommere har været på biblioteket det seneste år. Tallet for etniske danske er 65 procent. Det viser nye tal fra Integrationsministeriet, der netop har udsendt rapporten: Medborgerskab i Danmark. Generelt bruger indvandrere i langt mindre grad de forskellige kultur- og fritidstilbud end etniske danskere. Det gælder ting som at tage en tur på museum, kunstudstilling eller til koncert eller foredrag. Derfor er det også ifølge rapporten Medborgerskab i Danmark så meget mere bemærkelsesværdigt, at der er flere indvandrere end etniske danskere, der har været på biblioteket det seneste år. 72 procent af indvandrerne mod 65 procent af de etniske danskere. Hele 83 procent af efterkommerne har været på biblioteket en eller flere gange det seneste år. Mønsted
22. august Sampensions kunder vil have garantien tilbage Hos Sampension kan man ikke forstå, hvorfor en gruppe kunder nu vil trække selskabet i retten, fordi det har ophævet sin ydelsesgaranti og erstattet den med en hensigtserklæring. Men hos kunderne er der ingen tvivl om formålet med en retssag. De vil have deres ydelsesgaranti tilbage, og derfor har 55 utilfredse kunder nu stiftet foreningen Ydelsesgarantiforeningen og fået en advokat til at føre deres sag, skriver Politiken. Striden er opstået som følge af et krav fra EU om, at pensionsselskaber, der tilbyder ydelsesgarantier, skal hensætte en vis mængde penge pr. kunde som garanti. Det krav fik Sampension til at droppe garantien og erstatte den med en hensigtserklæring. I følge Finanstilsynet er Sampensions kunder ikke stillet ringere økonomisk af den grund, og de fagforeninger, hvis medlemmer har deres pension i Sampension, har da også godkendt beslutningen. Dog har Bibliotekarforbundet sat en udbudsrunde i gang for at undersøge, om bibliotekarerne har det bedst mulige pensionstilbud på markedet. Lerche
Mange indvandrere er glade for at gå på biblioteket. Foto: Jakob Boserup
September 2011 · Perspektiv · 11
redaktørens spalte
Kom forbi de unge – med noget relevant indhold
12 12
Henrik Hermann · hermann@bf.dk
Bibliotekarerne rasler med ravkæden på Facebook. Så provokerende lød en kommentar på nettet til en artikel, Perspektiv bragte i foråret med titlen »Bibliotekerne famler på Facebook«. I dette nummer af Perspektiv har vi fokus på digitalisering. Vi tager blandt andet afsæt i e-bøof omnias aut hil imodis re destemquam ipsande aut enimusda commolorem ger, og viDa bringer et interview med Danmarks første internetpsykolog, Anders Colding-Jørgensen. aut utemqua teniati aciam conse secabor ficil magArtiklenlam om e-bøger handler ogsåipiciam om, at det gårsequis trægt remporio for forlagene med at omstille sig, selvom nias estiasp erspiciam adi antJens liam lab id ut porehent. forandringens vinde blæser kraftigt. Hofman Hansen fra Statsbiblioteket skriver i sin kluminimApple atis ipsa doluptatur? endus dolo ulpa voluptatiam, tes me om, Ciae hvordan og iPad udfordrerOtatem bibliotekerne med eum noget, derque kunne ligne et voldsomt estiasp erspiciam adi ant liamforretningsmodel lab id ut porehent. bypass af bibliotekerne – fordi Apple’s nærmest er et lukket økosystem. Ciae nok inimeratis dolo en eum ulpabog, queder voluptatiam, Paradoksalt detipsa reeltdoluptatur? væsentligt Otatem billigere endus at (ud)låne trykt er kørt fra den ene ruptionet etur, essi dolorem fugiae as downloadet et res utaquis nihil ende af testibe landet til den anden med lastbil, endet det er at få en mosame pdf-version afilen bog. quiam Hvorfor idelignate skal det koste 26 nus. kroner, hver gang en låner downloader en lydbog fra et bibliotek? Det er jo uhørt. Ota niment autatenist quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam quis erepelibus aute ducimus aut imillanisint prepelitiate reicto Fagligtexces Landsmøde i Bibliotekarforbundet handler i åraut omdoluptatia digitalisering og de udfordringer, quaspe velliam, quia vil nosbringe. at. Ovidit ped labo. Rum quam som de såkaldte digitalt quia indfødte Dem, derullat er født med enfacepernam computer i den ene hånd est, corrumi den accaepero quassequod por atis eium nam lacepudi invent og en smartphone anden. Noget af det,quae en afnosa landsmødets oplægsholdere, Anders Coldingeumquaspis id sine ut Ciae inim atis ipsa Otatm har estiasp ant Jørgensen, ser gennem psykologbriller er,doluptatur? at de unge virkelig brugerspiciam for at bliveadi understøtliam lab id Tænk ut porehent.Ota niment autatenist quasperume sequeerdolorrum tet på internettet. blot på Nem ID og adgang til SKAT. Rent teknisk det nemtalibunok for il ipsam erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia de ungesam at komme på,quis menexces så opstår problemerne, der handler om formidling. Det er, hvad flere prepelitiate quaspe velliam, quia quiagloser, nos at.der er sat sammen på mange offentlige undersøgelser viser, reicto nærmest komplet uforståelige Ovidit Usability ped ullat er labo. RumHer facepernam est, corrum accaepero quassequod hjemmesider. elendig. venter en quam stor formidlingsopgave, for kommunikationen til quaefungerer nosa porikke atisordentligt. eium nam lacepudi invent eumquaspis id ut Ciae inim atis ipsa modtagerne doluptatur? dolo Colding-Jørgensen eum ulpa que voluptatiam, testibe etur, En anden væsentligOtatem pointe endus fra Anders er, at mange ungeruptionet tænker internettets essi dolorem et quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam ruptionet indhold således: Hvis noget er interessant nok, så kommer det forbi mig. tibe Dette udfordrer også bibetur, essi et fugiae as etmaterialer res utaquis nihil il idelignate quiam liotekarfaget, for dolorem det handler om at gøre såmosame let tilgængelige som muligt og at skubbe nus.dolorrum alibusam il ipsam . indholdet ud som e-pushere - helst så indholdet kan deles. Ja, hvornår kan man få lov til at dele et par kapitler fra en e-bog? Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse har nedsat en arbejdsgruppe om digitalisering, som har udført interviews og er kommet frem med en undersøgelse, der viser, at rigtig mange bibliotekarer nu befinder sig i job med en helt anden titel end bibliotekar. Men de bruger i høj grad den tillærte bibliotekariske færdighed med en systematisk tilgang og som formidler-advokat i relation til de brugere, som skal kunne anvende de alt for ofte rent sprogligt uforståelige forklaringer, der skæmmer og hæmmer brugen af de digitale løsninger.
artesis
Biblioteks- og brugerbestemt indhold i brønden styrker formidlingen
Det er jer, der prioriterer hvilke kilder, der skal være i Artesis databrønd Aktiv biblioteksformidling gør biblioteket til et videnscenter, hvor vi bliver klogere, og hvor alle de dyre ressourcer bliver endnu mere levende. Biblioteket udvælger og sætter ressourcerne sammen. De fremhæver, anmelder og producerer formidlingsartikler, der inspirerer brugerne til at forstå tingene i nye perspektiver. Som kunde på Artesis databrønd har I medindflydelse på hvilke ressourcer, I vurderer, der skal være i brønden. Ikke i form af surt merarbejde, som I er nødt til at påtage jer - men som en mulighed i samarbejde med andre biblioteksprofessionelle. Databrøndens kildegruppe anbefaler nye kilder, udarbejder forslag, tager stilling til brugsscenarier og tester kilder, der er på vej i brønden. I dialog med TING’s kildegruppe ”content.TING” udarbejder DBC brugsscenarier, analyserer indkomne data og skaber relationerne mellem kilderne.
DBC A/S Tempovej 7-11 2750 Ballerup
Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk WWW.DBC.DK
Det hele præsenteres i Artesis Web og i andre brugergrænseflader. Enkelt og intuitivt. Læs mere om kildegruppens arbejde på http://ting.dk/groups/contentting
Artesis Web betyder, at I får: Adgang til kilder og relationer i databrønden En færdig standardløsning eller pakkeløsning, som kan udbygges Support, nye features og løbende forbedringer Et springbræt til TING med DBC som guide Har I lyst til at se og høre mere om Artesis, så kontakt Bente Schade Poulsen for en præsentation og en demo på bsp@dbc.dk / 44 86 79 15 eller Mats Hernvall på mhe@dbc.dk / 44 86 77 75. Læs mere om Artesis Web på www.artesis.dk
Juni 2011 · Perspektiv · 13
Tema Hvad skal e-bogen koste?
forlagenes Strid omrhan dlingerne rolle i fo om e-bogen
Gyldendal er inviteret med, når bibliotekerne skal finde en ny forretningsmodel for udlån af e-bøger. Det er at bede ræven vogte gæs, lyder kritikken. Styrelsen for Bibliotek og Medier forsvarer hensynet til forlagene, og kalder det nødvendigt, hvis en aftale skal på plads.
14 · Perspektiv · September 2011
Tekst Sabrine Mønsted Foto: Jakob Boserup
F
Fremtidens bog er digital. Forskere spår papirbogen død inden for ti år. Det gør prisen på e-bøger helt afgørende for bibliotekernes kommende budgetter. I dag koster det bibliotekerne to en halv gang mere at udlåne en e-bog end en fysisk bog. Det vil betyde op mod én milliard kroner mere i materialeudgifter om året, hvis alle udlån med ét blev digitale. Politikere og biblioteksorganisationer kalder det en af de kommende års største udfordringer – at finde en forretningsmodel, som både biblioteker, forfattere og forlag kan leve med. Aarhus Kommunes Biblioteker har fået to år og 1,2 millioner kroner fra Styrelsen for Bibliotek og Medier til at komme op med en sådan
model. Afgørende for at de fik opgaven var, at de blandt andet vil samarbejde med forlagene. I bibliotekernes ansøgning til »Folkebibliotekernes e-bogs projekt« står om formålet: »At etablere et nationalt tilbud med adgang til danske skøn- og faglitterære e-bøger ved anvendelse af TING-brønden (senere DDB), der tilgodeser både forlagenes og bibliotekernes interesser«. Men det er et hensyn, der har mødt kritik. For er det de økonomisk trængte bibliotekers opgave at pleje forlagenes interesser? Statsbibliotekets områdedirektør Flemming Munch mener, taktikken er forkert. - Det er ikke optimalt for bibliotekerne at vælge markedets største forlag og gøre dem til Kongelig Hofleverandør. Bibliotekerne låser sig selv til Gyldendal, der er så stor en spiller, at resultatet vil bære præg af forlagets interesser og ikke bibliotekernes, siger Flemming Munch. Han mener, det kan føre til et usundt monopol at indgå i tæt alliance med så stort et forlag, som han mener, har en urimelig pris- og afsætningspolitik. Han forudser, at Gyldendal
September 2011 · Perspektiv · 15
Tema Hvad skal e-bogen koste?
og Publizon, der sandsynligvis bliver teknisk distributør, ender med at bestemme det hele, fordi der bliver tale om en slags skinforhandlinger om priserne på e-bøger. Det er uhensigtsmæssigt at bruge masser af ressourcer og tid på at skabe ny infrastruktur. Typisk vil det blot skabe barrierer i forhold til leverandører. Kontorchef i Styrelsen for Bibliotek og Medier, Jakob Heide Petersen, mener, det er afgørende, at forlagene er med til de indledende øvelser, så man ender med en model, som begge parter kan leve med. - Når styrelsen vælger at give så mange penge til forhandling af en prismodel for e-bøger, er det vigtigt, at forlagene er interesserede. Det er spild af statens penge og kommunernes tid at formulere en teoretisk model, hvis forlagene bagefter siger »nej tak«, siger Jakob Heide Petersen. E-bøger ad libitum
Hvert år sælger forlagene trykte bøger for 3-4 milliarder kroner, og det er det salg, der er på spil, hvis bibliotekernes udlån af e-bøger bliver lige så godt som et køb, pointerer Jakob Heide Petersen. Han ser forlagenes økonomiske interesser som legitime og mener, at bibliotekerne må tage deres bekymring for e-bøger alvorligt. - Vi er nødt til at finde en model, hvor der stadig er en fornuftig omsætning til forlagene, siger han.
Flemming Munch mener derimod, at forlagene selv er i stand til at varetage egne interesser. Og hans argumenter for at holde forlagene ud i en armslængde handler ikke kun om økonomi, men også om de tekniske løsninger, der ender med at blive mulige. Han forudser, at der er større risiko for, at for eksempel »Overdrive konceptet« fra blandt andet USA bliver et dominerende element i den nye forretningsmodel, når forlagene så tidligt er inde over modellen. Det betyder, at bindingerne fra de fysiske udlån bliver overført til den nye teknologi. Køber biblioteket for eksempel fem e-bøger af Paul Auster, kan de kun udlåne fem eksemplarer ad gangen. - Det er ikke at udnytte de digitale muligheder. Når e-bøgerne først er i bibliotekernes katalog og i BibZoom, så skal de kunne bruges ad libitum, mener Flemming Munch. Statsbiblioteket havde, med Flemming Munch som projektansvarlig, også søgt om projektpenge til at komme med deres bud på en forretningsmodel for e-bøger. Men fik afslag. I ansøgningen fra Statsbiblioteket blev der blandt andet lagt vægt på en stærk forhandlingsposition overfor forlagene. Om projektets formål står blandt andet: »Sikre at sektoren selv får afgørende indflydelse på e-bogsudviklingen i Danmark«. Og om projektets unikke karakter står, at folkebibliotekerne skal: »kunne tale med en fælles stemme overfor forlag og rettighedshavere og dermed stå stærkere i en forhandlingssituation«. Differentierede digitale priser
Bo Fristed er it-ansvarlig på Aarhus Kommuners Biblioteker og ansvarlig for det, der er blevet det nationale e-bogs projekt. Han er hverken bekymret for forlagenes involvering eller overdrivemodellen. Sidstnævnte mener han faktisk kan være et godt supplement til andre prismodeller.
Hvad koster det i dag? Det vil koste bibliotekerne en milliard mere i materialeudgifter om året, hvis de fortsatte med den eksisterende forretningsmodel for e-bøger, og alle udlån blev digitale. Det viser udregninger fra KL. Pris pr. udlån/download Fysisk bog 7 kroner
e-bog 16,70 kroner
Cd 2,25 kroner Netmusik pr. download/streaming 5 kroner Dvd 5,50 kroner Netfilm 14,50 kroner Tidsskrift 7 kroner Digital artikel 10,50 kroner Multimediespil (ikke oplyst) Digitalt spil 27 kroner Lydbog på cd 13 kroner Digital lydbog 26 kroner Sammenlagt pris for digitale udlån: 1,2 milliarder kroner mod 371 millioner kroner for materialer i dag. Kilde: KL har brugt tal fra Styrelsen for Bibliotek og Medier for det samlede udlån og de samlede materialeudgifter i 2009.
16 · Perspektiv · September 2011
Han tror nemlig ikke, det er muligt at finde én ultimativ forretningsmodel for e-bøger, men at det er nødvendigt med en kombination af flere prismodeller. - En fagbog koster måske 800 kroner, hvor vi kan købe en bestseller for 150 kroner. Også aktualiteten af materialerne er et parameter, der kan differentieres på i forhold til prisen, siger han. Bo Fristed understreger, at forhandlingsgruppen arbejder med uopdyrket land, og at det er komplekst at lande på en model, som både forfattere, forlag og biblioteker er tilfredse med. - Bibliotekerne vil gerne have en økonomisk overkommelig aftale, mens forlag og forfattere ønsker at sikre deres indtjening. Vi er næsten i mål, men som med netlydbøger må vi lave aftaler, der løbende bliver genforhandlet i takt med, at vi bliver klogere, siger han. Isoleret dansk model
De to forlag, der er med til at forme modellen, er Gyldendal og Lindhardt og Ringhof. Ifølge Bo Fristed drøfter forhandlingsgruppen, der er nedsat af centralbibliotekerne og bibliotekerne i København, Frederiksberg og Aarhus, de forskellige modeller med de to forlag, men ikke konkrete priser. - Når vi har valgt en eller flere modeller, bliver de lagt frem som et tilbud til alle danske forlag, siger han. Ifølge Flemming Munch giver det ikke mening at udvikle en isoleret dansk model, fordi brugerne i lige så høj grad efterspørger udenlandske e-bøger. - Løsningen bør være efter internationale standarder og ikke kun i forhold til danske forlag, siger han. Kontorchef i Styrelsen for Bibliotek og Medier, Jakob Heide Petersen, kalder det udford-rede nok at finde en dansk løsning og mener, det er nødvendigt at tage én ting ad gangen. - Det er rigtigt, at den udenlandske skønlitteratur ikke er så repræsenteret i det nuværende projekt, det må komme senere, siger han. Flere forsøg nødvendige
Det kan undre, hvorfor Styrelsen for Bibliotek og Medier ikke selv har stillet sig i spidsen for så central en opgave som at finde en prismodel for e-bøger. Især når der åbenlyst er stor uenighed om hvilke veje, der er de rigtige at gå? Og det kan med rette diskuteres, medgiver Jakob Heide Petersen. - Men vi mener, at vi har valgt den rigtige fremgangsmåde, for hverken forlag eller biblioteker
September 2011 · Perspektiv · 17
Tema Hvad skal e-bogen koste?
Status på Folkebibliotekernes e-bogsprojekt Første fase: 1. oktober 2011 lanceres en ny e-bogsservice, baseret på netlydbog.dk. Da TING-brønden er integreret, vil e-bøgerne, for eksempel via DANBIB, kunne overføres til de lokale kataloger og blive integreret i bibliotekernes egne hjemmesider. Samtidig lanceres en mobilløsning, så e-bøgerne kan læses på iPhone og iPad. Anden fase: Løsningen for e-bøger skal baseres på den infrastruktur, der bliver bygget op omkring Danskernes Digitale Bibliotek (DDB). Tidshorisonten for anden fase er ukendt, da der endnu ikke foreligger en udviklingsplan for DDB. Bo Fristed forventer maksimalt et år. Samarbejdspartnere for Folkebibliotekernes e-bogs projekt: Netlydbog.dk (København, Gentofte, Frederiksberg, Århus), Litteratursiden.dk, Bibliotekernes LicensGruppe, Gyldendal, Lindhardt og Ringhof, alle seks centralbiblioteker (Roskilde, Aalborg, Vejle, Gentofte, Herning, Odense). Leverandørpartnere: Publizon og DBC
har en færdig model, vi kan præsentere i Kulturministeriet. Vi er nødt til at afprøve forskellige modeller i mindre målestok for at finde den rigtige. Og det er det, de gør i Aarhus. Hvordan reagerer brugerne på 14 dages lån? Kan forlagene stadig sælge e-bøger, hvis det er månedsudlån og så videre. Vi kan ikke bare tage de amerikanske eller engelske erfaringer, fordi den danske forlagsstruktur er helt anderledes, siger Jakob Heide Petersen. Spørgsmålet er, om man ikke kunne have taget det bedste fra begge projektforslag og gjort det til ét fælles projekt, da resultatet jo får betydning for hele biblioteksvæsenet? - Det var med i vores overvejelser, men vores vurdering var, at der allerede var mange samarbejdspartnere i projektet i Aarhus, og at det kan komplicere et projekt, jo flere man er. Der vil altid være forskellige opfattelser af, om et stort projekt er grebet rigtigt an. Hvor er de små, kreative forlag?
Og i dette tilfælde er det forkert grebet an, mener Damián Arguimbau, der er selvstændig it-konsulent, forfatter og kommentator af bogbranchen i Weekendavisen. Først og fremmest mener han ikke, det er de rigtige, der sidder med ved forhandlingsbordet. - Man kan ikke kalde det et eksperiment eller et forsøg på at afprøve forskellige forretningsmodeller, når man forhandler med de to største forlag i Danmark. Resultatet vil derimod få karakter af en endelig model, fordi der ikke er nogen, der har økonomiske muskler til at gøre det anderledes senere, heller ikke bibliotekerne, pointerer han. Damián Arguimbau mener, vi ender med en model, hvor de små, kreative forlag, hvoraf nogle endda udelukkende beskæftiger sig med e-bøger, ikke har haft mulighed for at gøre indsigelser og udfordre de store forlag. - Store forlag har fortsat et protektionistisk syn på e-bøger og en interesse i at udskyde udviklingen, blandt andet fordi deres omkostninger er lagt an på fysiske udgivelser, siger han. Han forslår, at man afprøver flere parallelle modeller på samme tid, for eksempel én prismodel i forhold til store forlag og én i forhold til de små, for at se, hvad der fungerer bedst. I et svar til Damián Arguimbau, der også har fremsat kritikken i Weekendavisen, skriver Jens Thorhauge i BogMarkedet: Der er fortsat behov for forsøg og plads til at eksperimentere, før man lægger sig fast på en endelig model. (…) Vi har altså endnu ikke nået det tidspunkt, hvor noget der ligner endelige modeller for biblioteksudlån skal fastlægges. Han understreger, at efter styrelsens opfattelse er det naturligt, at det er de store kommunale folkebiblioteker, der varetager forhandlingen, fordi det er dem, der betaler for udlånet. Fælles løsning vigtig
Kilde: Bo Fristed og projektansøgningen til Folkebibliotekernes e-bogs projekt
18 · Perspektiv · September 2011
Direktør i Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen, så også gerne, at Styrelsen for Bibliotek og Medier havde sat flere projekter i gang samtidigt for at afprøve forskellige modeller. Han mener dog, det er fornuftigt tidligt at drage
forlagene ind i forhandlingerne, så man undgår, at de går i hårdknude på et senere tidspunkt, men understreger, at alle forlag skal være repræsenteret. Og så er det vigtigt, at bibliotekerne finder en fælles løsning, mener han: - Der er alt for stor forskel på kommunernes digitale tilbud. Vi oplever for eksempel kommuner, der lukker et digitalt tilbud i en periode, fordi budgettet er brugt op. Sælg selv bøger på nettet
Blandt forfattere og forlagsfolk kan e-bøger også skille vandene. Forfatterne Jussi Adler-Olsen og Leif Davidsen frygter piratkopiering og dermed faldende indtjening. »Det handler om litteraturens overlevelse«, siger Jussi Adler Olsen til Jyllands Posten. Bliver boghandlerne og forlagene pressede, vil nye forfattere ikke få mulighed for at udgive deres bøger i samme omfang som før. Jussi Adler Olsen, der selv udgiver på Politikens Forlag, argumenterer for en karenstid på otte måneder, før en bog kan sælges eller udlånes digitalt. Leif Davidsen, der har udgivet sine bøger hos Lindhardt og Ringhof, er bekymret for, om nogle vil købe en e-bog, hvis de gratis kan låne den via biblioteket. Forlagene kan også med rette frygte, at forfatterne selv vælger at sælge deres bøger på nettet. Netboghandlere som Saxo.com, Storybag.dk og Riid.dk er ved at etablere digitale platforme, hvor forfatterne vil få 70 procent af indtjeningen mod de 15 til 18 procent, de er vant til fra de traditionelle forlag.
Hvad gør forskningsbibliotekerne? Forskningsbibliotekerne har forholdsvis simple licensaftaler med store internationale forlag om e-bøger, der bliver forhandlet gennem DEFF. - Vi betaler en pose penge for at få adgang til en hel årgang e-bøger fra et bestemt forlag, uden begrænsninger og i teorien for tid og evighed, siger specialkonsulent på Det Kongelige Bibliotek, Christian B. Knudsen. I en årgang er det også muligt at pille fagområder ud og på den måde få pakken billigere. Ingeniør- og businessmaterialerne bliver for eksempel valgt fra på Det Kongelige Bibliotek, fordi Københavns Universitet ikke dækker de fagområder. I forhold til e-bøger fra danske forlag må forskningsbibliotekerne vente på, at folkebibliotekerne har forhandlet en model på plads. Og Christian B. Knudsen tror ikke, det bliver muligt at finde en tilsvarende simpel model: - De store internationale forlag sælger til hele verden og har ikke samme frygt for, at piratkopiering kan ødelægge et helt marked. Danske forlag sælger til et marked med kun fem millioner læsere.
September2011 · Perspektiv · 19
Farvestrålende Halland, Ven
Bogvogn Ven Plus har kapacitet til ca. 200 normalbøger. 4603 hvid/hvid 4604 sort/sort
4605 orange/hvid 4606 lime/hvid
3.965,- kr. ekskl. moms
Bogvogn Øland Plus har kapacitet til ca. 100 normalbøger. 4625 hvid/hvid 4626 sort/sort
4627 orange/hvid 4628 lime/hvid
3.845,- kr. ekskl. moms
20 · Perspektiv · August 2011
De er blandt nogle af vores klassiske favoritter – dem der kører flest af. Og de har ingen planer om at stoppe foreløbig! Det er os en fornøjelse at præsentere vores nye Plus udgaver af bogvognene Halland, Ven og Øland! Bogvognene er udført i en slidstærk laminat (HPL Polyrey), der tåler stød og er ridsefast (ikke skærefast), hvilket gør at overfladen holder sig flot meget længe.
nyheder fra og Øland! Bogvogn Halland Plus har kapacitet til ca. 70 normalbøger. 42162 hvid/hvid 42163 sort/sort
42164 orange/hvid 42165 lime/hvid
3.435,- kr. ekskl. moms
Men det bedste af alt er farverne! Vælg mellem elegant hvid, kæk orange, frisk limegrøn og stilig sort. I nærmeste fremtid lancerer vi en flot grå variant samt nogle af vores billedbogskrybber i en smart Plus udgave. Hvis du er mere til de klassiske udgaver i finér, så findes de naturligvis stadig i sortimentet. Klik ind på www.eurobib.com og læs mere.
www.eurobib.com Lammhul ts Bi bl i oteks de s i gn A /S , D al bækvej 1, DK-6670 H ol sted, Tel . 76 78 26 11. Part of Lammhul ts D esi gn G rou p.
August 2011 · Perspektiv · 21
Digitale indfødte
Tænk som en digitalt indfødt Anders Colding-Jørgensen mener, at bibliotekarer og biblioteker skal understøtte de unge, såkaldt digitalt indfødte, i at søge og finde viden og information. De unge ser internettet som en arena – ikke som et postkontor. De vil dele indhold for at styrke deres identitet. Virksomheder skal holde op med at smiske efter dialog på Facebook. Tekst Henrik Hermann foto jakob Boserup
N
Når nye generationer efterhånden er vokset op med en computer i den ene hånd og en mobiltelefon i den anden, så kan det være noget af en opgave at skulle betjene disse superbrugere på nettet. Men de unge er også selv udfordrede. Når de skal navigere i et stadigt voksende univers af viden og information på nettet, har de brug for vejledning. Det mener internetpsykologen Anders Colding-Jørgensen. Han har beskæftiget sig med internettet siden 1995 og med Facebook siden 2008. Han er tilknyttet både IT-Universitetet og Instituttet for Fremtidsforskning. Perspektiv har bedt ham forholde sig til den nye generation af superbrugere, der tilsyneladende er som fisk i vandet på internettet. Og han mener ikke, at bibliotekarer eller andre faggrupper har grund til at frygte noget. - Jeg ser et billede for mig af en faggruppe, der sidder afventende og tror, at der kommer en hel masse superkompetente unge mennesker og kræver en hel masse. Men det er ikke kun bibliotekarerne, der er udfordrede af digitaliseringen og de unges tilgang til verden, siger Anders Colding-Jørgensen fra sin udsigtspost på Instituttet for Fremtidsforskning lige ved siden af det gamle Kommunehospital i København.
22 · Perspektiv · September 2011
- De unge er heller ikke superklare på alt med computere og internettet. De unge er rigtig gode til den del, der handler om kommunikation med hinanden på de sociale medier. Men i det øjeblik, det handler om at finde viden, information og indhold, så er de, slet, slet ikke så meget på hjemmebane som eksempelvis min generation, siger internetpsykologen. Han mener, at bibliotekarer fortsat skal møde de unge på de præmisser, som biblioteker og bibliotekarer nu en gang har, og det mener han i højere og højere grad vil handle om at udvælge og stille godt indhold til rådighed for dem. Det kalder han kurateret, altså udvalgt, indhold. Definitionen på de såkaldt digitalt indfødte – the digital natives – er, at det er unge, der kom til verden sidst i 1980’erne. De er altså vokset op med internettet, som for alvor blev udbredt i midten af 1990’erne. Er det vigtigt, så finder det mig
Anders Colding-Jørgensen understreger, at det i forhold til disse unge er nødvendigt at tænke på en helt anden måde, eller som han udtrykker det: Ændre vores mindset og prøve at sætte sig ind i de unges tankegang. Anders Colding-Jørgensen kom selv til verden i 1967, det var året hvor eksempelvis The Beatles udkom med deres analoge vinyludgivelse af et af verdens mest berømte albums: Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band. Dengang var man tvunget til at købe et helt album, det hele hang jo fysisk sammen. Nu kan man sample og købe enkelte musiknumre, og det gør mange. Anders Coliding-Jørgensen forudser, at de unge også vil kunne plukke løs af bidder af litteratur, film og alt muligt andet.
Anders Colding-Jørgensen har beskæftiget sig med internettet siden 1995. I en alder af 44 år, og med stor erfaring på nettet, mener han, at selv om de unge sagtens kan finde ud af at oprette en digital signatur og er ferme til mange ting teknisk, kan de også hurtigt komme til kort på nettet.
- Det er vigtigt, vi sætter os ind i, hvordan unge mennesker tænker indhold på nettet. De opsøger ikke nødvendigvis indhold. Der er en grundlæggende holdning hos dem, der hedder: Hvis noget er vigtigt, så finder det mig. - Det er også klart, at de unge har en social tilgang til internettet. De vil gerne have nyheder og indhold serveret, og det må gerne på forhånd være valideret af vennerne på eksempelvis Facebook. Anders Colding-Jørgensen gør opmærksom på, at de unges adfærd påvirkes af, at de konstant bliver præsenteret for rigtig mange informationer, de skal tage stilling til. - Den måde, de unge håndterer information overload på, er, at de opererer med sociale søgninger. Altså: Hvis noget er fedt, så er der nogen, der viser mig det. Det kommer forbi mig i strømmen, hvis det er vigtigt. Og så tænker de: Det er så noget, jeg måske vil interessere mig for. De har valgt et filter, for de magter ikke at sætte sig ind i alt muligt. Man
kunne kalde det social udvælgelse af informationer, siger Anders Colding-Jørgensen. Gør indholdet nemt at dele
Uanset om man er enig i, at dette er konstruktiv adfærd eller ej i forhold til informationssøgning, så er adfærden sådan blandt mange unge, mener Anders Colding-Jørgensen. Det sociale element er vigtigt, mange unge er eksempelvis også online med hinanden, når de laver lektier. Og i relation til indhold og informationer på nettet betyder venners bedømmelse meget. Han mener at alle, der opererer på nettet, bør tage denne tilgang ad notam og tænke på, hvordan den kan anvendes konstruktivt. - Her er en helt håndgribelig opgave, hvis man har noget indhold på nettet: Gør det til at finde, og gør det nemt at dele, siger han og betegner dette fænomen som peer kuration, altså at nogen, for eksempel venner på nettet, vælger tingene ud. - I den forbindelse kan man spørge: Hvad er et bibliotek? Er det et sted? Eller er det ideen om at levere »kurateret indhold betalt af skatteyderne«. Man kan forestille sig, at bibliotekerne skal ud at leve andre steder og være der, hvor brugerne er.
Født digital De digitalt indfødte er en betegnelse for unge, der er født cirka 1990 og populært sagt nærmest er kommet til verden med en computer i den ene hånd og en mobiltelefon i den anden. I år handler Bibliotekarforbundets Fagligt Landsmøde om digitalisering og de digitalt indfødte om og hvordan bibliotekarer og biblioteker skal møde udfordringerne med mere og mere digitalisering. Anders Colding-Jørgensen vil her tale om, hvordan vi kan reflektere og agere i relation til de digitalt indfødte.
September 2011 · Perspektiv · 23
Digitale indfødte
At købe to kapitler af en bog
Han mener også, at de unge gerne vil sætte et aftryk og være med til at producere indhold - Mange unge har en anden opfattelse af et værk, end vi har. For eksempel synes vi, at det vil være en dødssynd kun at købe to kapitler af en bog. Det kunne være de to fede kapitler, som en eller anden har anbefalet. Det kan være, at de kapitler kan få et eget liv, hvor de unge så kan danne en individuel kontekst omkring dem og lave deres egen samling, som de deler med andre, siger Anders Colding-Jørgensen, der lige her ikke lader sig distrahere af den virkelighed, der hedder ophavsret, licenser og droit morale. Han har sat sig i de unges sted. Og her er vi tilbage ved Beatles i 1967 og deres helstøbte værk med Sgt. Peppers-albummet. - Tidligere var man teknologisk nødt til at have en række musiknumre ved siden af hinanden på en lakplade. Nu viser det sig, at folk bare vil plukke det bedste, og så deler de numrene. Det er en anden måde at se værket på. Måske er de unge i virkeligheden bare interesseret i at kunne plukke alle de interessante, relevante eller saftige kapitler ud af 16 bøger og lave deres egen kompilation. - Umiddelbart vil mange af os nok tænke: Nej, det skal de da ikke. Det må vi hjælpe dem til ikke at gøre. Det vil være grimt. Fuldstændig som man tænkte om et album. Men måske er det det, de vil, siger Anders ColdingJørgensen.
»Jeg tror, der er en grundlæggende holdning hos unge, der hedder: Hvis noget er vigtigt, så finder det mig«. optræde anonymt på internettet til at det, vi lægger ud eller skriver, skal kunne holde til at alle andre ser, hvad vi laver. - Så fra at internettet skal forstås som et postkontor, hvor vi bruger nettet til at give folk en fil, så skal vi mere se nettet som en arena. En stor arena for dannelse af vores identitet og vores selvfremstilling. Anders Colding-Jørgensen mener, at grænsen mellem, hvad vi foretager os i virkeligheden, og hvad vi foretager os i arenaen på internettet, er nærmest ikke eksisterende. Så når vi bliver venner med nogen, bliver fan af noget – så gør vi det altså i virkeligheden. Det er noget, der vil sige noget om os, andre vil mene noget om os, på baggrund af de valg, vi træffer på internettet. Det bliver en slags social økonomi, som alle disse kulturelle artefakter optræder i. - Så hvis jeg kan komme til at profilere mig som en bedre udgave af mig ved at dele noget på nettet, så gør jeg det. Jeg deler det ikke for de andres skyld. Det er udelukkende for min egen skyld. Og her går grænsen ikke ved, om noget er kommercielt eller ej. Grænsen går snarere mellem relevant og brugbart eller irrelevant og ikke-brugbart. Vi deler rigtig mange ting, som andre har lavet, men som siger noget om os – eller om siger noget om den, vi ønsker at være. Det er et kredsløb.
De ser internettet som en arena
En anden megatrend, han peger på, er opfattelsen af internettet som et sted, hvor man opbygger sin identitet. Vi er gået fra at kunne
Anders Colding-Jørgensen kalder det at virksomheder skulle være sociale for en fuser. Han tror ikke, at brugerne er interesseret i at blive påduttet dialogen med virksomhederne.
24 · Perspektiv · September 2011
Vi møblerer vores identiet
- Mange mennesker, og især de unge, møblerer deres identitet på nettet med en hel masse kulturelle objekter, som de ikke
Internetpsykologen Anders Colding-Jørgensen, født 1967, er cand. psych. fra Københavns Universitet. Han kalder sig Danmarks første internetpsykolog. Ekstern lektor i tværmediale studier ved ITuniversitetet i København, tilknyttet Instituttet for Fremtidsforskning. Foredragsholder, rådgiver og flittig blogger om internetet.
selv har lavet. Dem, der forstår at lave disse kulturelle objekter til dem, ryger direkte ind i disse sociale feeds, forklarer Anders ColdingJørgensen. Dermed mener han også, at bibliotekarer og biblioteker kan udnytte måden, de tilgår de unge på, og i måden, bibliotekerne markedsføres på. Det vil sige, at fordelen for eksempelvis for biblioteker er, at de i højere grad kan præsentere indhold på en måde, så de unge vil dele indholdet ud fra følgende betragtning: Se hvad jeg har fundet. Det siger noget om dem. - Hvorfor viser folk et billede af deres aftensmad på Facebook? Altså hvad er informationsværdien af, at jeg viser dig, at jeg skal have sushi? Informationsøkonomisk har det ingen værdi. Men ser man det som et spørgsmål om identitetsøkonomi, så er det vigtigt for mig at vise, om jeg er til en stor beskidt bøf bearnaise, eller om jeg er til hjemmelavet sushi. - At vi tager alle mulige stumper af indhold, vi ikke selv har lavet og lægger det ud i feedet med navnløse modtagere for at møblere vores egen identitet. Det er den økonomi, man i det mindste skal forstå, for i det mindste at kunne gøre sig fortjent til, at nogen gider dele ens indhold på de her medier. Han uddyber, hvad det er for en psykologisk faktor hos os, der her kommer i spil. - Helt fundamentalt er mennesket et dyr, der er afhængig af, at andre kan lide os. Vi er wired til at være enormt interesseret i, hvad andre synes om os. - Så det er vigtigt, at et bibliotek kan lægge indholdet ud, så de unge vil møblere deres identitet ved at dele indhold. Men man skal være klar over, at man tilfører folk nogle emblemer, som de kan pynte sig med, og at det til at starte med kan være ret overfladisk. - Jeg tror omvendt, at mange unge mennesker har en sult efter substans. Men de tænker: Hvad skal jeg bruge tid på. Der er så meget indhold derude, vis mig noget og gør det på en måde, jeg kan forstå. Så det kan være, at markedsføringen faktisk først begynder, når de unge har fået fat i et produkt eller en bog. Måske skal man sige til dem: Læs denne bog, for den er god. - Vi skal tænke i nogle loops, der hænger sammen. Når nogle unge deler nogle klassikere på nettet, fordi de mener, at det får dem til at se sofistikerede ud, så skal nogen vende tilbage og sige: Hør her, du kan faktisk komme her og låne den og den bog, se en film og så videre.
Tre gode råd 1 Læg relevant indhold ud på nettet. 2 Gør det nemt at dele indhold. 3 Smisk ikke for dialog, men vær klar til at svare.
Hold op med at smiske på Facebook
Men Anders Colding-Jørgensen advarer mod at fedte for dialog, når man henvender sig til brugerne af de sociale medier. Dette gælder ikke kun, når man henvender sig til de unge. Men han har set så mange dårlige og misforståede eksempler på virksomheder, der prøver at lægge op til dialog, så han har skrevet artiklen »Stop Facebook-smiskeriet« på sitet Kommunikationsforum. - Jeg vil sige: Afblæs nu det her sociale paradigme. Det var en fuser, det med, at virksomheder skulle være sociale. Det er i øvrigt også en meget dyr måde at have transaktioner med folk på. Jeg vil langt hellere have nogen, der viser mig noget, jeg kan bruge, end jeg vil påduttes en masse smisken og dialog. - Det her med at et bibliotek eller andre virksomheder skal have en Facebook-side for at få folk i dialog ender i en værre gang smiskeri og fedteri, hvor virksomhedens ansatte tænker: Gad vide om jeg får flere kommentarer og »likes«, hvis jeg nu formulerer mig på en bestemt måde. Anders Colding-Jørgensen har skrevet artiklen med den baggrund, at han har arbejdet med Facebook siden 2008. - Jeg kan ikke se noget behov overhovedet fra brugere og forbrugere for at have en særlig inderlig dialog eller relation med virksomheder. Jeg bliver bare nødt til at sige: Behovet er der ikke. Og næsten alle, som prøver at drive en Facebookside ud fra præmisser om, at folk rigtig gerne vil i dialog, de undrer sig over, hvorfor fanden folk ikke gider snakke med dem. Det mener han, at der kun kommer noget grimt ud af med folk på virksomhederne, der stiller alle mulige morgenfriske spørgsmål til brugerne. Når man ser på det, har det blot karakter af én fæl gang lefleri. - Jeg vil gerne have at folk holder op med at lade sig forføre af de her sociale mediers harakrisnaer, som kommer i deres orange gevandter og deres lille tromme og fortæller, at dialog er enormt vigtig. Det er det muligvis for nogen, men for de fleste mennesker er en fornuftig måde at bruge Facebook på ikke at smiske. Anders Coliding-Jørgensens angreb gælder ikke de Facebookansvarlige, men mere de evangelister, der går og fortæller, at dialog bare er det eneste fede. Facebook-ansvarlige har han mest ondt af, når de prøver at lefle sig til respons. - Du skal ikke være bange for at envejs-kommunikere om det, du laver. Og hvis fok spørger om noget, så skal du være klar til at svare. Gør du det, er du nået langt, for det handler ikke om smiskeri.
September 2011 · Perspektiv · 25
Bibliometri
Bibliometri – giver det mening?
I bedste fald er det harmløst at bruge den bibliometriske forskningsindikator til at fordele penge til landets universiteter, men brugt forkert kan den betyde ringere kvalitet og mainstreamforskning. Alt andet lige skal der flere penge i spil, hvis det skal give mening at bruge så mange kræfter på at måle forskernes publikationer. Tekst sabrine Mønsted
75
millioner kroner. Det er cirka, hvad der hvert år bliver fordelt efter den bibliometriske forskningsindikator. Det lyder måske af meget, men set i forhold til universiteternes milliardbudgetter er det forsvindende lidt. I 2010 fik Copenhagen Business School (CBS) for eksempel 1,5 millioner dryppet oven i det årlige budget på over én milliard.
Bibliometrisk forskningsindikator En del af midlerne til landets universiteter bliver fordelt efter fire indikatorer, hvoraf den ene er den bibliometriske forskningsindikator. Her bliver der givet point til universitetet, hver gang en forsker får udgivet en artikel i et tidsskrift. De 20 procent mest anerkendte tidsskrifter inden for et fagområde udløser tre point, de resterende 80 procent udløser et point.
26 · Perspektiv · September 2011
- Så det at få del i puljen er ud fra en økonomisk synsvinkel fuldstændig ligegyldigt, siger chefkonsulent på CBS, Leif Hansen. - Det er i den sammenhæng underordnet, om vi ingen artikler skrev, eller om vi skrev ti gange så mange. Bevillingsmæssigt ville det ikke have en effekt for hverken CBS eller de andre universiteter med enorme budgetter. Hvis målemetoden skal have en reel effekt på forskningen, skal modellen bruges til at fordele mange flere penge, understreger Leif Hansen, der i mange år har beskæftiget sig med bibliometri og været med til at debattere effekten af målemetoden. - Mange forskere bliver forbløffede, når de hører, at det kun er 1,5 millioner kroner, CBS for eksempel tjener ind på den måde og spørger: Hvorfor gør vi det så?, siger Leif Hansen. Han understreger dog, at for de fleste forskere er dynamoen i at udgive deres forskningsresultater ikke penge, men derimod prestigen i en lang publiceringsliste, kampen om stillinger og muligheden for flere spændende forskningsprojekter. Så bibliometrisk forskningsindikator eller ej: De ville alligevel udgive deres forskning. Øget fokus på kvalitet
Men reelt er svaret på spørgsmålet om, hvorfor forskerne skal bruge kræfter på at udgive deres resultater de »rigtige steder«, en politiske aftale fra 2009, der betyder, at midler til universiteterne, ud over basismidlerne, skal fordeles efter fire indikatorer: antal færdige studerende, der tæller 45 procent, universitetets evne til at tiltrække eksterne midler, der tæller 20 procent, antallet af færdige Ph.d. studerende, der tæller 10 procent og
sidst den bibliometriske forskningsindikator, der tæller 25 procent. Politikernes ønske er at styrke kvaliteten af dansk forskning ved at give forskerne en ekstra økonomisk gevinst, hvis de formidler deres forskning i et anerkendt tidsskrift. Og netop den øgede fokus på, hvor vigtigt det er at formidle sin forskning, mener lektor på IVA, Jeppe Nicolaisen, er styrken ved den bibliometriske forskningsindikator. - Det er vigtigt, at forskerne publicerer, og det kan betyde en kvalitetsudvikling af forskningen, hvis de bliver opmærksomme på at få deres forskning ud i så gode kanaler som muligt, siger han. Jeppe Nicolaisen mener dog som Leif Hansen, at det skal dreje sig om flere penge, hvis det for alvor skal virke adfærdsregulerende. Fantasiløs forskning
Den bibliometriske forskningsindikator har altså sine kvaliteter - brugt rigtigt. Både Jeppe Nicolaisen og Leif Hansen mener, det problematiske opstår, når metoden bliver misbrugt - og det sker. På flere af universiteterne overvejer man eller er allerede begyndt på at lade de penge, de bibliometriske point udløser, flyde direkte tilbage til det fakultet eller ligefrem til den enkelte afdeling, som forskeren sidder i. - Metoden er skabt til at måle store universiteter, så det er dybt problematisk, hvis man begynder at måle på de enkelte fakulteter eller sågar den enkelte forsker. Der kan være stor forskel på en forskers produktion af artikler fra år til år, så det giver ikke mening at lave statistik ud fra ét års forskning, siger Jeppe Nicolaisen. Leif Hansen mener, det kan føre til mainstreamforskning, hvor forskerne begynder at
tænke i, hvilke projekter, der kan munde ud i en artikel i et bestemt tidsskrift, fordi deres værd bliver lig med, hvor mange artikler de skriver. Og den innovative og nytænkende forskning vil derfor svinde ind. - For hvem vil bruge tre år på nye eksperimenter og ende med 800 døde rotter og ingen artikel at publicere? En undersøgelse for nogle år siden viste, at flere nobelprismodtagere indenfor økonomi ikke havde kunnet få deres første banebrydende artikler optaget i de mest anerkendte tidsskrifter, fordi deres resultater netop brød med den gængse tankegang. Så vi kan ende med jævn forskning uden fantasi, advarer Leif Hansen. Diamanter og guld
Bibliometri bliver brugt til at måle forskningskvalitet i de fleste europæiske lande og til at uddele midler. Australien var et af de første lande til at bruge bibliometri som grundlag for at uddele forskningsmidler. Australierne niveauinddelte ikke tidsskrifter – alle artikler var lige gode. Det førte til en lodret stigning i antallet af forskningsartikler og et lodret fald i kvaliteten. I Danmark er metoden kopieret fra Norge, hvor tidsskrifterne er inddelt i niveauer, så artikler i de 20 procent bedste tidsskrifter udløser tre point, mens artikler i de resterede 80 procent udløser et point. Niveauinddelingen skal dog tages med et gran salt, mener lektor Jeppe Nicolaisen: - Økonomerne mente for eksempel ikke, det gav mening at klassificere 20 procent af deres tidsskrifter i niveau 1, fordi man så ville blande »diamanter« og »guld«. Men det er vilkårene med en model. Den kan være rigid. Hvad er egentlig bedst?
Men kan man egentlig sammenligne et fag
som økonomi med arkæologi, når der er tale om to fag med vidt forskellige publiceringstraditioner? Og skal en artikel i Historisk Tidsskrift – danske historikeres mest anerkendte tidsskrift tælle lige så meget som en artikel i Journal of Medicin – et stort internationalt, anerkendt tidsskrift? Der er også fag, som for eksempel computervidenskab, hvor konferenceartikler er den førende måde at formidle på, mens andre fag ikke regner den slags artikler for noget. Ifølge kontorchef i Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Claus Beck-Tange, forsøger styrelsen at tage højde for fagområdernes forskelle. Hvert år tager 67 fagudvalg med forskere stilling til hvilke tidsskrifter, der skal give point indenfor deres specifikke område. Pt. er der cirka 18.500 tidsskrifter på listerne. I styrelsen arbejder man også på at skabe bedre muligheder for konferencer og danske bogudgivelser, fordi det er vigtige publiceringskanaler for nogle fagområder, ligesom videnskabelige forlag også indgår i modellen. Claus Beck-Tange bekræfter, at den bibliometriske forskningsindikator kræver et omfattende arbejde, men
September 2011 · Perspektiv · 27
Bibliometri
håber at arbejdsbelastningen, særligt for faggrupperne, bliver mindre fremover, fordi de kan tage udgangspunkt i tidligere års lister. Om der på sigt vil blive fordelt flere penge ud fra den bibliometriske indikator, ved han ikke. Den bibliometriske forskningsindikator bygger på en bred politisk aftale og skal evalueres efter tre år, så man kan drøfte en eventuel revision af modellen senest i 2013. - Og så det er op til politikerne at beslutte, hvad der skal ske, siger han.
Bibliometri [bibliometrics]: Anvendelse af statistiske metoder til at undersøge forfatterskabsmønstre, publikationsmønstre og litteraturens brug. Kilde: Informationsordbogen
Bland jer bibliotekarer
Jeppe Nicolaisen opfordrer forskningsbibliotekarerne til at følge med og være en kritisk opposition på universiteterne i forhold til den bibliometriske forskningsindikator, og hvordan den bliver brugt. - Bibliotekarer kan forstå begrænsningerne og mulighederne i bibliometrien, og kan forklare forskerne, hvorfor resultatet ser ud, som det gør, så de skal blande sig i debatten, opfordrer han.
Politisk hensigt Den bibliometriske forskningsindikator skal fremme publicering i de mest anerkendte udgivelseskanaler og styrke kvaliteten af dansk forskning. Den skal kunne måle dansk forskningspublicering på tværs af forskningsinstitutioner. Kilde Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Følg udviklingen og læs mere om bibliometri i blandt andet Journal of Informetrics og Scientometrics.
Media Biblioteksreol Leveres fritstående på søjler med eller uden hjul, eller som væghængt system Alle ståldele er epoxylakerede, mens tilbehør kan leveres i træ, glas og stål Stort hyldeprogram med tidsskrift- og displayhylder Er kompatibel med Reska-reolen. Mange referencer i hele Danmark.
Handelsskolen Sjælland Syd
A Member of the Constructor Group www.constructor.dk
Perspektiv 4_2011.indd 1
28 · Perspektiv · September 2011
Reoler til arkiv, kontor & bibliotek 13-09-2011 15:03:57
skrives på skift af Morten bay · Jens lauridsen · JENS HOFMAN Hansen
uvenngen kommer gerne fra llets regler sig, og ændri spi r som dre æn den em ser ell Du im er. g Engan game chang iPad i mange brancher en s ple byråd Ap rs er bye nu e dre Lig an og nt. s’ tet fro nest har Aarhu Se . der mø til og et tog i øj er statussymbol og værkt alt – alle byrådsmedlemm mod at eliminere papir tot idt skr ige yld r. eg ove t end t de de lan taget nge skolebørn ds. Det samme gælder ma bliver udstyret med iPa er dramatisk, fordi re udbredelsen af e-bøg elle acc at til d me ret et. BiblioteksiPad’en har i sig selv væ e-bogs-butik præinstaller lig ven ger bru og e end bliver biblioteapparatet har en indbyd er til folket«. Imidlertid øg »b t ge no om er tte de iBookstore, og folk burde være glade – ligt at låne bøger ud via mu e ikk er t de – ivt ekt e præsentation, ker bypasset ganske eff trollerer den dominerend kon nu ple Ap at , tum vi kan ikke ændre det fak af e-bøger. formidling og distribution dring ld Apps er også en udfor bøger og for den sags sky ve kti ven. era slo int ng er, eri øg lev e-b taf ns plig iPad’e , som varetager ket ote ibli tsb Sta og ek i praksis svært, for for Det Kongelige Bibliot es for eftertiden. Det er var be arv tur kul s ark teknologiens Den skal sikre, at Danm er omfat tet af loven – og tem sys øko le ita dig s ple intet af materialet i Ap hente materialerne. r os fak tisk i aktivt at ind dre hin for er akt kar e ked luk hellere straks trænge den – men spring for at e oft er ng dri an vi som bibliotek får Første reaktion på en for spørge os selv, hvordan me sam t de d me l ska gsplat form for over i accept-fasen. Vi d. Er det en ny formidlin iPa som i log no tek dt bre en smalle e-bogsmest ud af en ny og ud platformen for vores eg t de Er øj? rkt væ ste os? Er det vores nye bed k til værks. ien, og gå derefter kritis hylde? Omfavn teknolog gligt oteket og forholder sig da cialkonsulent på Statsbibli spe er n med i nse ett Ha gh an spa fm st Ho spi s r Jen nologi. Jens ha tek der ven an st bed t eke indvis af histokritisk til, hvordan bibliot r en privat samling på tus eje og ak zni Wo ve Ste er t interesseret i Apples medgrundlægg selv som »kun almindelig sig er egn bet n ha n me riske Apple-produkter ihistorien« Apples bidrag til teknolog
KLUMMEN
r e l g e r s t e l l i p Når s ændrer sig
Jens Hofman Hansen Specialkonsulent, Statsbiblioteket jhh@statsbiblioteket.dk Perspektiv · 29
Tekst Thomas Vigild
7
g o d e g run d e t il
a t b e sø g e S p ilm u se e t i Ik a st
Nostalgi og plastikfigurer Spilmuseet er et privat dansk spilmuseum, der har til huse i Ikast. Der hviler en indadvendt, seriøs og næsten hellig intensitet over stedet, for ganske som de klassiske arkadespil udleverer Spilmuseet tydeligvis ikke sine hemmeligheder til de uværdige, men er forbeholdt dem, der kan og kender fortidens spilpensum. Går du ind, mødes du af en lang væg af farvede danske reklameplakater for spil, og for enden står fire glasmontrer med sjældne plastikfigurer og spil.
30 · Perspektiv · September 2011
En tidsrejse gennem spilkonsollerne På Spilmuseet udstilles de vigtigste stationære spillekonsoller gennem tiden fra de første mere primitive mørkebrune Pong-arkademaskiner og Atari 2600 til alle de nyere grå og sorte plastikkonsoller som Nintendo 64, Sony PlayStation og SEGA Dreamcast.
30 arkadespilsperler
2
3
Museets perler er de godt 30 fuldt restaurerede arkademaskiner, som står samlet skulder mod skulder i museets hovedrum. For mellem to og fem kroner kan man prøve de mest betydningsfulde arkadespilmaskiner fra 80´erne og 90´erne som for eksempel fire-spiller-eventyret Gauntlet, det klassiske Pac-man i en sjælden dansk udgave, og det genreskabende actionspil Space Invaders. Alt er vedligeholdt og restaureret til perfekt stand, så man får den samme oplevelse, som da spillene blev skabt.
Gemmer alt det, andre glemmer
4
Spilmuseets vigtigste mission er at indsamle og bevare de arkademaskiner og den spilkultur, som andre netop ikke indsamler. Private samlere indkøber oftest populære arkademaskiner med kendte spil som Pac-man og Space Invaderes, hvilket redder dem fra glemslen, men mange andre spil ville få game over og ryge i glemmebogen uden Spilmuseets indsats. - Problemet med spil er, at mediet har udviklet sig for hurtigt til lovgivningen og museerne. Vi kan simpelthen ikke vente på, at den naturlige respekt for spilmediet og arkademaskinerne indfinder sig. Vi venter på politikerne, for jeg tror, at det bliver mere naturligt også at bevare disse spil, når vores generation kommer til magten om nogle år, siger Rune Keller.
Bevaring som mission
5
Spilmuseet er privatejet og åbnede for offentligheden i 2001. For den daglige leder Rune Keller er det en kombination af samlermani og ærgrelsen over spilbranchens tendens til at skrotte alt det gamle til fordel for det nye, der satte ham på sporet af livsmissionen: at indsamle og bevare dansk som udenlandsk spilkultur i alle de med tiden glemte arkademaskiner. Kun ved at indsamle og bevare de originale spil, får man den rigtige oplevelse af, hvordan de gamle spil var tænkt. Der er også åbnet spilmuseer i USA, Italien og senest i Berlin i Tyskland, men disse er oftest mere brede og mainstream-orienterede. Spilmuseet i Ikast er det eneste af sin art i verden, da museet fokuserer både på bevaring af de ægte originale arkademaskiner og af alle nutidens pc- og konsolspil. Museet har kostet omkring fem millioner at bygge, hvilket i dag rækker til en samling på langt over 1000 arkademaskiner, hvoraf kun en tredjedel virker. Resten afventer restaurering eller tidens tand.
6
Tusindvis af spil på vej i glemslen
Spilmuseet har langt over 1000 gamle arkademaskiner, men langt hovedparten af dem er på lager. Spilmuseets lager er en teknologisk kirkegård af brugte og i mange tilfælde opsplittede arkademaskiner, der blot venter på enten en dyr reparation eller på, at hullerne i det tynde tag for oven gør det endeligt af med dem. Eneste bolværk mod forfaldet er Eddie Keller, en autodidakt spiltekniker, der over årene har lært sig selv at reparere og istandsætte alle de gamle arkademaskiner.
7
Husk mønterne Spilmuseet åbnede første gang i 2002 under navnet Sporup Arcade Museum og er til dagligt drevet af Rune Keller og hans far Eddie Keller. I efteråret 2007 lukkede Keller-familien museet i Sporup efter uenighed med Favrskov Kommune, men genåbnede i 2008 under navnet Spilmuseet i Ikast. Et spil koster enten to eller fem kroner, og der er oftest kun åbent for publikum i weekenden. Læs mere og se åbningstiderne på www.spilmuseet.dk September 2011 · Perspektiv · 31
Interview Per Hasle
Vi har vendt udviklingen Rektor Per Hasle ser lys forude med stigende optag af studerende. Vægten er lagt på både nationalt og internationalt samarbejde. IVA har lavet en aftale med Humboldt-Universität i Berlin og måske rykker IVA snart ind på Campus ved KU. Tekst Henrik Hermann Foto Michael Bo Rasmussen, Baghuset
Per
Hasle er som rektor for Det Informationsvidenskabelige Akademi optimistisk efter tre begivenhedsrige år på posten. Efter adskillige år med faldende optag, går det atter fremad for IVA med flere studerende. IVA samarbejder til mange sider og går nye veje, for eksempel har IVA visioner om at rykke ind på Campus ved Københavns Universitet. Det er helt konkret lykkedes IVA at foretage en vending i forhold til ni »onde år« med konstant faldende optag, nemlig i perioden 2000-2009. Men i 2010 kom så den første og markante fremgang i optaget i et årti, en stigning på 45 procent. Og i 2011 er der igen en markant fremgang, denne gang på 55 procent, vel at mærke oven i fremgangen for 2010. Det er en veloplagt Per Hasle, Perspektiv møder på rektorkontoret på Amager. - Vi tør godt tro på, at det er en robust vending, siger Per Hasle. I år har IVA fået 246 nye studerende. – Vi har det højeste ansøgertal siden år 2000. Jeg er selvfølgelig glad, for jeg synes, det er en fantastisk udvikling. Universiteterne har rigtig nok haft en fremgang i 2010 og 2011, men vores fremgang på IVA er cirka tre gange så stor. Der må naturligvis ligge noget andet i det ud over tidens trend, siger Per Hasle.
Internationalisering og bedre studiemiljø
Hvad tror du er baggrunden for det højere optag? 32 · Perspektiv · September 2011
- Jeg vil pege på den åbning af IVA, vi har arbejdet for. Vi har indgået et meget intenst samarbejde med først og fremmest Københavns Universitet. Det har betydet, at et betydeligt antal studerende fra Københavns Universitet bliver undervist hos os. Omvendt er der en stor del af vore studerende, der har fulgt kurser på Københavns Universitet. Vi har holdt fælles seminarer, vi har defineret et kandidattilvalg sammen. Det er en betydelig og historisk åbning af IVA i forhold til omverdenen, siger Per Hasle, der også fremhæver det internationale samarbejde, hvor IVA har status af iSchool, som blandt andet betyder, at IVA følger en række internationale, akademiske programmer og standarder. - Vi har fået den der internationale plads i verden. Vi er nogen, andre gerne vil lege med. Det er med til at øge selvbevidstheden for os alle – og for de studerende. Hvordan samarbejder I mere konkret udadtil? - Vi har defineret et kandidattilvalg på 30 ECTS-point, som foregår halvt hos Institut for Nordiske studier og Sprogvidenskab og halvt hos os. Desuden har vi indledt et særligt tæt samarbejde med Humboldt-Universität i Berlin. Det har allerede ført til en vis faglig udveksling, og den vil vi udbygge. Per Hasle fremhæver også, at studiemiljøet er forbedret, ikke alene rent fysisk på akademiet, men også ved at han som rektor har intensiveret samarbejdet med De Studerendes Råd. Blandt andet ved at aftale faste rektormøder med de studerende. Han mener også, at det er af stor betydning, hvilken holdning ansatte og studerende giver udtryk for, når de taler om IVA »ude i byen«, fordi mund-til-mund-metoden, ifølge rektoren, er noget af det mest afgørende, når unge står over for deres studievalg. - Studerende og ansatte på IVA har bakket kolossalt op om denne udvikling og gjort en ekstraordinær indsats, siger Per Hasle.
Ny søjle: Forskningskommunikation
Per Hasle peger på, at IVA har fået en ny søjle. Foruden de to søjler undervisning og forskning indenfor informationsvidenskab og kulturformidling har IVA sat forskningskommunikation i højsædet. Det ligger i en ny rammeaftale, der er lavet med Kulturministeriet. Rammeaftalen er en slags resultatkontrakt, blot mere fleksibel. Hvad er baggrunden for den tredje søjle? - Forskningskommunikation er en meget bevidst satsning. Vi satser på baggrund af de seneste to års arbejde og siger nu: Vi er en fuldgyldig, almen forskningsinstitution. Det er de sidste skridt fra den hæderkronede professionsskole til først og fremmest at være en selvstændig videnskabelig disciplin og institution, siger Per Hasle. - Der har altid foregået en væsentlig og værdifuld forskning her på stedet. Men den forskning har været lidt usynlig. Derfor vil vi nu gøre den mere synlig. Blandet andet lægger vi nu alle forskningsprojekter ud på vores hjemmeside, ligesom vi arbejder mere med at kommunikere vores forskning ud. Hvordan er forskningskommunikationen i relation til bibliotekssektoren tænkt her? - Vi vil kontakte vore interessenter i biblioteksvæsenet og andre steder og gøre opmærksom på, at vi aktivt arbejder på at tilgængeliggøre vores forskning. Vi starter med at lave en oversigt over de forskningsprojekter, vi har gang i nu. Så kan man som bibliotekschef gå ind og se på de relevante projekter. Nogle vil være mere teoretiske, andre har en mere umiddelbar relevans for bibliotekerne. Det kan være projekter som Walking the library og evidensbaseret biblioteksudvikling. Ifølge Per Hasle har IVA blandt andet stadigt fokus på at uddanne kandidater til bibliotekssektoren. - Og det er vigtigt, at vi her fra IVA leverer kandidater, som er på forkant med udviklingen. Det skal være kandidater, som er i stand til at gå foran og agere under det store udviklingspres, der er på bibliotekerne. Vi kender til behovet fra vores aftagerpanel, men vi har for eksempel også relationer til Bibliotekschefforeningen, ligesom vi samarbejder med Bibliotekarforbundet. Samarbejde med Kaj Munk Museet
Per Hasle mener, at man som bibliotekar og forsker bør lade sig lede af de emner, der er vigtige for fagets udvikling. - For eksempel har vi et samarbejde med Kaj Munk Museet, hvor vi skal bruge mobilteknologi i forbindelse med kulturformidling. Det er konkret, og det drejer sig om formidling af Kaj Munks forfatterskab, Det er et projekt, som undersøger nogle fundamentale sammenhænge mellem information og kultur. Jeg nævner det som et eksempel, fordi dialogen med sektoren er vigtig, men det er også vigtigt, at vi siger: Vi kan gå foran og udforske og udpege nye veje for kulturformidling. - Vi er interesseret i andre kulturplatforme, for eksempel museer og arkiver og hele event-kulturen. Men biblioteker er vigtige for os. Det er en del af vores strategiske målsætning, at vi fortsat er det primære uddannelsessted i relation til
- Vi tør godt tro på, at det er en robust vending, siger Per Hasle. Vi har det højeste ansøgertal siden år 2000.
bibliotekssektoren. Og det sted, hvor der foregår mest biblioteksrelevant forskning. Historisk var vi oprindeligt defineret af, at vi skulle uddanne til bibliotekerne. I dag er vi defineret af et fag, der hedder informationsvidenskab og kulturformidling. Og på den basis leverer vi gode kandidater. Hvordan ser du uddannelsen på længere sigt – skal bibliotekar DB-uddannelsen udfases? - De fleste går videre med en kandidatuddannelse, og vi tilråder også de studerende at gå kandidatvejen. Men jeg vil godt sige, at DB-uddannelsen nok kommer til at forsvinde en dag, fordi kravene til akademisk uddannelse er stigende. Jeg tror, at kravene på bibliotekerne og andre institutioner, vi leverer til, er sådan, at du skal have en fuld kandidatuddannelse. Jeg ved godt,at der for nylig fra politisk hold har været forsøg på at genoplive tanken om, at bachelorer er fuldt erhvervsdygtige, men jeg vil sige, at erfaringerne herfra er, at aftagerne primært ønsker kandidater. Visioner om placering på Campus
I forhold til samarbejdet med Københavns Universitet – skal vi se en placering af IVA der og måske en sammenlægning? - Jeg er kulturministeriets embedsmand og loyal over for mit ministerieum. Det er et politisk spørgsmål, men det primære er ikke, hvilket ressort IVA er under. Det vigtige er derimod, at vi har den åbenhed og den fulde udveksling med den øvrige universitære verden. Der er nogle administrative udfordringer ved det. Så det er vigtigt, at vi har det tætte samarbejde med September 2011 · Perspektiv · 33
Interview Per Hasle
VTU-verdenen. Og så er det samtidig afgørende, at vi bevarer vores rod i kulturlivet og vores relation til biblioteksvæsenet. Det har vi brug for, for det er en del af vores identitet og den viden, vi har bygget op. Desuden er det vigtigt, at vi kan have en fundamental nærhed til kulturområdet, og så må politikerne afgøre, hvor vi placeres – det var måske et rigtigt politikersvar… Overvejer I at flytte derind? - Det er en livsbetingelse for IVA som institution, at der er en tæt udveksling, og kan vi få kalkulerne til at gå op, så vil vi være interesseret i at flytte på Søndre Campus. Det synes jeg, tiden taler for. På den måde vil IVA i København være placeret som IVA i Aalborg, der også ligger på campus. Per Hasle understreger, at en indflytning på campus ikke nødvendigvis betyder, at IVA skal flyttes som ressort fra Kulturministeriet til VTU. Stort optag – hvad med frafald?
Midt i begejstringen over dette års store optag – og oven på et rigtig godt optag i 2010, drypper vi lidt malurt i bægeret og hører rektor, om frafaldet blandt de studerende på IVA. Er det ikke for stort? - Vores frafald tegner til at bliver »bedre«. Ud fra de tal, vi har nu, ser det ud til, at frafaldet langsomt nedbringes. Men jeg er enig i, at frafald er noget, man skal være meget opmærksom på. Jeg synes, frafaldet er for stort, selvom det er på niveau med sammenlignelige fag på humaniora og samfundsvidenskab. Men det er større, end jeg finder tilfredsstillende. Det er afgjort en målsætning at nedbringe det. Hvordan kan det ske? - Dels ved studiemiljøet. Det arbejder vi med at forbedre. Vi har også arbejdet meget med pædagogisk udvikling, og det, tror jeg, vil sætte sig spor. Konkret arbejder vi med teamorganisering. Koordinering er vigtigt, så vi undgår ting som, at tre undervisere alle lægger en meget stor opgave til aflevering i den samme uge. - Det, at vi får flere førsteprioriteter blandt ansøgerne, vil måske sætte sig spor i form af, at frafaldet mindskes. Faglig udvikling af stedet, at stedet markerer sig i universitetsbilledet i Danmark, og at vi markerer os internationalt er med til at give de studerende en berettiget følelse af, at IVA er et godt sted at være. At se KU-studerende tage de samme klasser, som man selv går i, er en bestyrkelse af værdi og relevans. Det er nu tre år siden, Per Hasle flyttede fra Aalborg til København for at tage over efter Lars Qvortrup, som blot var på den daværende Danmarks Biblioteksskole i 10 måneder.
34 · Perspektiv · September 2011
Der var ikke helt vindstille, da du startede? - Nej, men jeg føler, at det var en rigtig, rigtig stor udfordring. Uden at støde nogen: Der var meget at rette op på indadtil og et stort pres udefra. Der var allerede et pres på bibliotekssektoren, der blev skrevet meget om sektoren, blandt andet at det bare havde været en lang nedtur i 10 år. Så der har været meget at stå igennem - også et meget barskt år med afskedigelser og tilpasninger. Per Hasle funderer over, at han ved sin tiltræden sagde, at nu havde huset brug for ro, at han ville se tiden an og ikke sætte så meget nyt i gang. Og at han ville bruge meget tid indadtil i huset. - Men jeg må konstatere, at vi kom til at sætte overordentligt mange ting i gang: Vi har forandret navn, vi har ændret organisationsstruktur, personalepolitik, indgået samarbejder – you name it. Blandt de mange nye initiativer på IVA er et samarbejde med universitetet i Wuhan i Kina, hvorfra en professor skal være gæsteprofessor på fuld tid på IVA i et år. I det hele taget er internationalt samarbejde meget vigtigt for rektor, der her får de sidste ord: - Jeg tror, at internationalisering er meget, meget vigtig. Hvis du vil være en førsteklasses institution, så skal du vise, at dine forskere og dine studerende kan gå andre steder hen og være fuldt på omgangshøjde. Og du skal vise, at din institution er attraktiv nok til, at andre vil komme her. Internationalisering er fremtiden, og så skal man være med i den liga.
Vagtplanlægning for biblioteker Aplanner for Windows anvendes i dag på en række større biblioteker. Det skyldes især, at løsningen kan håndtere de komplekse vagtstrukturer, som benyttes i biblioteker med mange forskellige opgaver fordelt mellem hovedkontor og filialer. Desuden er løsningen meget hurtig at anvende for den øvede bruger. Løsningen er integreret med Web, Office og Outlook kalender. Prøv Aplanner for Windows med et biblioteks eksempel! Det kan downloades fra hjemmesiden www.planahead.dk, menupunkt: Demo. Send en mail til info@planahead.dk, hvis du ønsker en præsentation. PlanAHead A/S er en dansk software virksomhed, som er ejet af en kreds af erfarne IT folk. Virksomheden har mere end 10 års erfaring i udvikling og levering af planlægningsløsninger.
Pragmatisk sociologi
H a n s R e i t z e l s F o R l a g
En smagfuld perle
Inspiration til videre tænkning
Af John Larsen
Af Mikkel Fabritius Sørensen
Af Ole Olesen-Bagneux
Relationer på biblioteket er en informativ, smagfuld og forstyrrende antologi om relationer, inklusion og oplevelser i børnebiblioteket. Den er udgivet af Randers Bibliotek og Aalborg Universitetsforlag. I mødet med forsiden var min skepsis ellers på plads (Don’t judge the book by its cover!), for den hører til den grimmeste af slagsen. Men så ophører kritikken også. Det fremgår tydeligt, at skribenterne (som er lige fordelt forskere og praktikere) ønsker at dele deres viden. Den er velafbalanceret med videnskabelige artikler og indlevende fortællinger. Desuden er der relevante referencer, så der er mulighed for at fordybe sig yderligere. Bogen udviser i sin helhed den distance et værk skal have, samtidig med, at en kender sine begrænsninger. Det går glimrende hånd i hånd med den ydmyghed, der er at spore, og jeg fandt heller ikke en løftet pegefinger eller belærende kommentarer. Smagfuldt. Jeg endte med at blive pirret til at reflektere og perspektivere i forhold til mig selv og mit eget bibliotek. Det er nærmest umuligt at føle, at bogen er uvedkommende. Den forstyrrer. Stiller de rigtige spørgsmål på en kærlig og interessant måde. Og på 127 sider er det godt gået. Relationer på biblioteket bør læses af bibliotekarer på folkebiblioteker. Udgangspunktet er børnebiblioteksområdet, men bogens nærvær og aktualitet gør, at alle kan drage nytte af den. Den er en lille perle. Læs den.
Andreas Beck Holm gennemgår med sikker hånd videnskabsteoriens retninger og opererer knivskarpt mellem de tre vidensniveauer: Praktisk viden, videnskab og videnskabsteori. Som læser føler man sig i trygge hænder, når man bliver ledt fra forfatterens intentioner med bogen og ind i del 1, klassisk videnskabsteori. Det er fornuftigt at starte fra begyndelsen i grundbogen, men trangen efter at nå til socialkonstruktivismen i del 2 bliver hurtigt stor. Man kan sagtens springe i bogen, og den fungerer dermed fint som håndbog. Som grundbog fungerer videnskab i virkeligheden ok, hvis formålet er at give læseren en pragmatisk kobling mellem dagligdag og diverse eksempler på videnskabsteori. Hvis formålet derimod er at levere kernen i videnskabsteori, er opgaven kun lykkedes til dels. Dette går ud over bogens perspektiverende kapitler, som leverer ellers udmærkede temaer om viden og politik med konkrete samfundseksempler. Manglen på minimum introduktion til system- og diskursteori gør, at jeg føler mig lidt snydt. Potentialet er til meget mere. Hvis en grundbog med ambition om at tage videnskabsteori med ud i læserens konkrete virkelighed ikke åbner mere op for den frigjorte videnskab, social viden, NQ med mere, har den ikke fuldt ud accepteret den virkelighed, som læseren, vidensmedarbejderen, iagttager og kommunikerer i. Her kunne forfatteren godt have haft mere mod. Bogen udgiver sig for at have vidensmedarbejderen for øje, men med eksempler primært relateret til erhvervslivet følte jeg mig ramt – lidt ved siden af. Til gengæld giver bogen inspiration til videre tænkning og videnskabsteorien ender dermed alligevel med at komme ud af bogen og ind i virkeligheden, og det har virkeligheden rigtig godt af.
Pragmatisk Sociologi er opløftende læsning – bogen giver ligefrem én troen på at kunne påvirke samfundet tilbage. Bogen undersøger, hvad mennesket selv vil og kan. Ikke hvad det bliver tvunget til. Sproget er tilgængeligt, med klare, skarpe pointer. Fordommen om snørklede sætninger hos europæiske tænkere kommer fuldstændig til skamme i Pragmatisk sociologi. Den kritiske sociologi, som Bourdieu vandt så stor indflydelse med – på verdensplan – er i yderste konsekvens et studie i, hvad magt tvinger mennesker til. Hos Bourdieus elev Boltanski er det modsat, og heldigvis for det. Sociologien som kritisk undersøger, hvordan det enkelte individ kæmper for at påvirke samfundet gennem kritik. Boltanski påpeger, at der er særlige tidspunkter – kritiske øjeblikke – hvor et fællesskab på en eller anden måde indser, at noget er gået galt. Herefter vil fællesskabets individer kæmpe om at vurdere, hvad fejlen er udtryk for, og hvilken sammenhæng den skal ses i. Det fik mig til at tænke på, om ikke den danske bibliotekssektor kunne trænge til et skud Boltanski... Boltanski selv analyserer blandt andet kritikken af Médecins sans frontières (Læger uden grænser) i 1990’erne med et format, så situationen og dens aktører står spillevende. Personligt tror jeg, at Boltanskis sociologi modsiges af retorik og psykologi. Men der er alligevel noget på spil i denne bog, som er meget grundlæggende for vores tilværelse, noget som alle kan nikke genkendende til netop fra de kritiske øjeblikke, der findes i hvert enkelt menneskes livsbane. Læs den – men spring forordet over.
John Holmgaard Ulletved Knudsen Larsen, Bibliotekar på Blågårdens Bibliotek, Bestyrelsesmedlem i Dansk Spilråd og bogredaktør på Perspektiv.
BOGanmeldelser
En tEkstsamling
Luc BoLtanski
Vi er ikke bare slaver
Ole Olesen-Bagneux er cand. Scient. bibl med speciale i biblioteksutopier. Han arbejder som Corporate Records Manager (CRM) i Novo Nordisk.
Mikkel Fabritius Sørensen er bibliotekar ved Produktionshøjskolen Metropol og arbejder primært med fusioner af biblioteker, brugerforespørgsler og sociale systemer. September 2011 · Perspektiv · 35
gadgets
Thomas Vigild Fast skribent på gadgets-siderne i Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København - Formand for Dansk Spilråd - Leder af Vallekilde Game Academy - Cand.mag i Musikvidenskab, Datalogi og Computerspil.
Nyt batteri holder dobbelt så længe Ingen varmeudvikling, længere levetid og dobbelt så meget kapacitet. Sådan lyder et bud på fremtidens batteri, som et amerikansk elektronikfirma nu har opfundet. Batteriet er døbt lithium-imide og kan klare over 1000 opladninger og stadig bevare over 80 procent af sin oprindelige kapacitet. Dette er et markant fremskridt i forhold til de nuværende lithium-ion batterier, der løbende mister ladning efter hver opladning, og ofte udvikler varme, der har ført til eksplosioner og regulære nedsmeltninger i mobiltelefoner og computere. Det nye batteri forventes på markedet i løbet af 2012. Kilde: Gizmodo.com http://tinyurl.com/3jygc3f
iPad erstatter lærebøger Fremtidens skoletaske er kun otte millimeter tyk og vejer 600 gram, men gemmer til gengæld på mere end tusind skolebøger tilsammen. I år er alle elever i en 1.g klasse på Odder Gymnasium blevet udstyret med iPads, som bliver deres eneste digitale hjælpemiddel resten af året. Ifølge gymnasiets rektor Lars Bluhme skal iPads minimere den digitale støj, så der kommer mere fokus på undervisningen og mindre på teknikken, da tabletcomputerne ikke er plaget af samme tekniske bøvl som bærbare pc´ere. Derudover kan iPads ligge fladt på bordet i undervisningen og skaber dermed ikke en mur mellem lærer og elev. Kilde: Comon http://tinyurl.com/3uk6ah7
Sony lancerer ny bærbar PlayStation-konsol Ved den tyske spilmesse GamesCom fremviste Sony i august deres kommende PlayStation Vita-spillekonsol, der er en markant forbedring af Sonys forrige PSPkonsoller. Dels har konsollen nu to joysticks, hvilket betyder, at spillene føles mere som de »normale« PlayStation-spil, dels er skærmen gjort trykfølsom. Største nyskabelse er dog, at også bagsiden af skærmen er trykfølsom, så man kan styre spillene uden at skygge for forskærmen med sine fingre. PlayStation Vita bliver formentlig lanceret i Danmark i starten af 2012 og vil koste 250 euro – cirka 2000 kroner. Læs mere om PlayStation Vita på us.playstation.com/psvita/
Den amerikanske brætspilskritiker Scott Nicholson har forfattet både en undersøgelse om brugen af spil på de amerikanske biblioteker samt en bog med tips og tricks til brug af brætspil. Artikel http://www.boardgameswithscott.com/pulse2007.pdf Bog http://books.infotoday.com/books/Everyone-Plays-At-The-Library.shtml
36 · Perspektiv · September 2011
Månedens udenlandske link
Woolfy
Sæt biblioteket på brættet Er brætspil blot en nostalgisk hyggesyssel i sommerhuset med familien, eller kan de også bruges som engagerende værktøj til socialisering, uddannelse og underholdning i biblioteksregi? Mens de digitale spil til pc og konsol er rykket ind i de fleste biblioteker i Danmark, så har brætspillene ikke nydt samme udbredelse. I USA er det pudsigt nok lige omvendt – her udlåner bibliotekerne brætspil og arrangerer tusindvis af turneringer i bræt- eller kortspil. Udviklingen inden for brætspil er eksploderet de seneste år, så spillene i idag rummer langt mere end lutter heldbetonede terningkast eller sjælløse variationer over traverne som Matador og Ludo. I dag fås brætspil i alskens opfindsomme former, såsom spil uden ture, uden held, uden konkurrence og mange med stærkt fokus på samarbejde. Herhjemme udbyder for eksempel Holbæk Bibliotek brætspil til udlån i børnebiblioteket, i både Helsingør og Næstved har bibliotekerne inviteret til brætspilsdage ofte i samarbejde med den lokale brætspilforretning, og i Aarhus afholdt biblioteket sidste år en brætspilsudviklings-workshop: - Brætspil har en rigtig god evne til at samle folk på tværs af generationer. Hvor computerspil måske stadig godt kan virke fremmedgørende for nogle, så kan alle samles om et brætspil, siger spilbibliotekar Steen Nielsen fra Aarhus Hovedbibliotek, der nu har planlagt to legedage til efteråret med brætspil i fokus. Disse projekter er kun begyndelsen. For i mine øjne er koblingen mellem brætspil og biblioteket indlysende, idet den indbyggede socialisering i brætspil i højeste grad iscenesætter biblioteket som netop »det tredje sted« mellem hjemmet og arbejdet/uddannelsen. På den måde bliver spillene katalysatorer for fri leg, legende socialisering og naturlig inddragelse af brugerne. Samtidig har alle brætspil
5
en form for undervisningssnit, idet de kræver overblik, strategisk tæft og fremsynethed – og derudover kommer de åbenlyse fordele, at brætspil er befriende udigitale og kræver vores tilstedeværelse i nuet. Det er i dette nu, hvor vi får lejlighed til at kigge på hinanden, tale sammen og ikke føle os fremmedgjort via en tv-skærm. Udvalget af brætspil er enormt. Det er en af årsagerne til, at jeg på tredje år sammen med fem kollegaer har fundet årets bedste brætspil til kritikerprisen Guldbrikken. Så vil man starte en brætspilssamling på biblioteket, så er der oplagte biblioteks-brætspil i tidligere års vindere som Klikado, Bezzerwizzer+ og Woolfy.
Se de tidligere års vindere og dette års nominerede på www.guldbrikken.dk
Klikado
Bezzerwizzer
Roadblock
Fem bud på brætspil til biblioteksbrug: • Klikado • Bezzerwizzer+ • Woolfy • Alle Smart Games logik-spil såsom Hide & Seek: Pirates, Roadblock eller Anti-Virus. • A-Å September 2011 · Perspektiv · 37
W WW
resumeer fra del din viden
DELDINVIDEN
Af Marianne Dybkjær DBC as 31. august 2011
Af Jon Aslak Plitt Hansen Bibliotekar DB og stud.scient.bibl. 13. august 2011
Nyt fra bibliotek.dk Nyt fra bibliotek.dk – find spil, søg og bestil på mobilen mm. DBC laver hvert kvartal en afrapportering til Styrelsen for Bibliotek og Medier om udviklingen og driften af bibliotek.dk og DanBib. Der er løbende mange nyheder, som vi gerne vil fortælle jer om. Læs denne gang om bl.a. spilsøgeside, mobil version og NemId/WAYF.
Af Mette Sahl Larsen Bibliotekar, Ballerup Børnebibliotek 22. august 2011 Ramasjang på biblioteket At få besøg af Ramasjang er en enestående mulighed, som vi varmt kan anbefale at tage imod. Det er en sjov og givende oplevelse både for de deltagende børn, publikum og de ansatte på biblioteket.
WWW.
DELDINVIDEN .DK
Af Annette Brøchner Lindgaard Bibliotekschef, Esbjerg Kommunes Biblioteker 26. august 2011
Af Ditta Nielsen og Berit Vang Bibliotekarer, Struer Bibliotek 15. august 2011 Læsning med succes
DDB - hvad er det? De fleste er med på, at der med DDB er tale om et paradigmeskift, hvor vi skal lære at tænke i at bidrage, før vi modtager. Så for mig er det vigtigste ved DDB, at vi arbejder sammen. Det, vi skal samarbejde om, er primært at etablere grundlaget, rammerne, præmisserne for, at det overhovedet kan lade sig gøre. Selve indholdet i DDB er der ikke så meget tvivl om. Et vigtigt sted at begynde er på det politiske felt, hvor der skal skabes forståelse for nødvendigheden af fri og lige adgang i det demokratiske perspektiv. Der ligger i de »nye« samarbejdsformer et stort sammenfald mellem de offentlige og de private virksomheders interesser. Det er vigtigt at forstå, at samarbejdet kræver gensidig forståelse for de vilkår, der gives i henholdsvis offentlig og privat virksomhed.
38 · Perspektiv · September 2011
Forsiden på Struer dagblad den 24. juni 2011 var: »Nu elsker børnene at læse bøger«. Baggrunden for denne gode overskrift stammer fra et samarbejde mellem børnebibliotekarerne på Struer Bibliotek og to klasselærere på en af kommunens skoler. For to år siden blev ideen født til et bredere samarbejde med et par klasser med mange tosprogede børn med det formål at styrke børnenes læsekompetencer. Hver uge brugte børnene og klasselærere 1-2 timer på biblioteket sammen med børnebibliotekaren. Efter 2 år er børnene blevet testet i læsning inden sommerferien, og elevernes resultater er blevet vurderet til følgende: »Læsningen er sikker og prøveresultatet uproblematisk«. På landsplan klarer de sig langt bedre end gennemsnittet.
An Introduction to HumanComputer Interaction (HCI) »An Introduction to Human-Computer Interaction (HCI)« er en engelsksproget artikel, som tilstræber at introducere begrebet HCI ved at præsentere nogle grundlæggende fakta samt baggrundsviden om emnet. Artiklen er skrevet på engelsk primært, fordi mange af de omtalte emner og termer er af engelsksproget oprindelse. HCI er både et selvstændigt videnskabeligt område og en del af informationsvidenskaben. Der er en udbredt enighed om, at HCI er grundlagt som videnskab i 1982. Omkring samtidigt med de første personlige computere. I 2011 interagerer millioner af mennesker dagligt med computere i forskellig henseende. I.e. et højaktuelt forskningsområde. Hensigten med min artikel er skabe øget fokus på HCIs betydning og mål: øget indsigt og forståelse af interaktionen mellem menneske og computer.
Af Tone Lunden Udviklingskonsulent ved Hjørring Bibliotekerne 12. august 2011 På skolebænken - sammen! Praktikere og studerende på skolebænken – sammen! IVA, Aalborg og bibliotekerne i Aalborg og Hjørring har etableret et samarbejde omkring kandidatuddannelsen i efterårssemesteret. Det er på området: vidensmedier i kultur og samfund. Samarbejdet består i 3 trin. Trin 1: Bibliotekarer forelæser for studerende om udfordringer og konkrete tiltag. Trin 2: Biblioteksansatte inviteres til forelæsninger om læring og digital storytelling. Trin 3: Studerende fremlægger projekter og får feedback fra praktikere.
Af Anette Thede Kommunikationsmedarbejder, Frederiksberg Bibliotek 12. august 2011 Mandehørm på Frederiksberg Under overskriften »Mandehørm« satte Frederiksbergs biblioteker i vinter fokus på mænd og deres interesser. Målet var at få flere mænd ind på biblioteket. Det kom de.
Af Leif Schou Bibliotekar, cand it Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne 12. august 2011 Mobile teknologier - fremtiden er nu Ved at beskrive udvikling, teknik og funktioner klæder denne artikel læseren på til den nye mobile verden. Fremkomsten af de mobile teknologier er det nyeste eksempel på ryk i den informationsteknologiske udvikling, der medfører en gennemgribende betydning for samfund og mennesker. Konkurrencen mellem især iPhone og Android har medført en voldsom udvikling for smartphones. De kan personificeres med programmer, man selv vælger, og de er fyldt med sensorer, gps og kommunikationsmuligheder, som disse programmer udnytter. Dette giver online kommunikationsmuligheder 24/7, som vi aldrig har set før.
Et udpluk af de nyeste resumeer fra Del Din Viden. Læs artiklerne i deres fulde længde og deltag i debat og videndeling på perspektiv.bf.dk/del-din-viden.
Af Bettina Hartmann Ingeniør, coach, projektleder og proceskonsulent 9. august 2011 Minimer antallet af løft - og få bøgerne hurtigere tilbage på hylderne! Det forventes at blive resultatet af et projekt på Gladsaxe Hovedbibliotek, hvor en medarbejdergruppe har udført en værdistrøms-analyse i efteråret 2010 og nu er ved at planlægge implementering af de nye processer. »Overraskende enkelt«. »Hvorfor har vi ikke tænkt på det noget før«. »Vi har allerede fået mere energi i hverdagen, selv om de nye processer ikke er ført ud i livet endnu.« Det er nogle af udtalelserne fra medarbejdergruppen, der i løbet af efteråret har arbejdet med at indføre nye og bedre processer i afleveringsområdet på Gladsaxe Hovedbibliotek
Af Jes H. Andersen Bibliotekar, Fredericia Bibliotek 3. august 2011 BIBMIX To-Go - En ny måde at tænke sommerferieposer Fredericia Bibliotek har med afsæt i tidsåndens fokus på begreber som »On Demand« og »To Go« lavet et nyt koncept for ferieposer, BIBMIX To-Go, hvor den enkelte bruger i høj grad selv har indflydelse på indholdet. Ved at lade brugerne bestille og skræddersy en pose via en webformular, vil biblioteket appellere til travle feriefamilier, som med BIBMIX kan få, hvad de vil have, når de vil have det, uden at skulle stresse over at finde det selv. Artiklen gennemgår konceptet og ser på de markedsføringstiltag, der er anvendt for at sælge projektet overfor bibliotekets brugere.
Af Mette Lindstrøm Nielsen Bibliotekar, Randers Bibliotek 3. august 2011 Om at arbejde med netværk og partnerskaber på Randers Bibliotek Bibliotekerne skal indgå i og arbejde systematisk med partnerskaber, står der i rapporten om Folkebibliotekerne i vidensamfundet. Ja, men hvordan gør man så lige det? På Randers Bibliotek har vi for alvor taget fat på at arbejde med begrebet, selv om vi altid har deltaget i partnerskaber. Vi skal til at opfatte os selv som de professionelle partnere, vi er. I denne proces er det tydeligt, at partnerskabsbegrebet ikke er så mystisk som først antaget, men sætter ord på vores arbejde og gør det klart for os selv, at arbejdet med partnerskaber er en metode til at nå de mål, vi har sat for vores bibliotek. Ved bevidstgørelse af denne type arbejde kommer bibliotekets strategi mere i spil – vi kan se, at vores handlinger har rødder i strategien, og at vi har klare mål for vores arbejde.
Af Sara Jørgensen Udviklingschef på Herning Bibliotekerne 6. juni 2011 Markedsføring og formidling af digitale ressourcer Lad mig sige det med det samme: Jeg er ikke specialist i bibliotekernes digitale ressourcer (også kaldet licenser). Jeg kender ikke licenserne i dybden, og jeg ville aldrig kunne svare på spørgsmål om, hvad der adskiller den ene artikelbase fra den anden. Alligevel vover jeg at kaste mig over en artikel – netop om bibliotekernes digitale ressourcer – ud fra den præmis, at et drys uvidenhed tilsat lidt branchekendskab og en god skefuld research er den rette kombination til at bringe interessante perspektiver i spil.
Læs mere om Del Din Viden på perspektiv.bf.dk
Af Rie Clemmensen Børnebibliotekar på Stadsbiblioteket i Lyngby 1. august 2011 Sommerbogen - afleveringsfrist Det er en god ide at sætte en »tidligste dato for aflevering« i Sommerbogskonkurrencen. Af Thomas Elfing Konsulent, KL 1. august 2011
Del Din Viden er dit faglige forum for videndeling med kolleger og fagfæller.
nysgerrigheden, der skal motivere den undersøgende tilgang. Bibliotekernes og bibliotekarernes opgave er at indgå i et forpligtigende samarbejde på tværs. Vi stiller værktøjer til rådighed for eleverne, ikke som tankpassere, men som hjælpere på sidelinjen i et uformelt læringsrum. Vi hjælper ved at bringe dem på sporet og til at udfolde den verden af muligheder, der er for at finde viden de steder, hvor den er. »Klog på husbyggeri« står på skuldrene af projekt »Klog på den Fede Måde». Du kan se meget mere her: klogfed.blogspot.com.
Den mobile videnmedarbejder Den mobile videnmedarbejder er et begreb, som endnu ikke er forsøgt afdækket. På engelsk eksisterer begrebet »The Mobile Knowledge Worker«. Hovedparten af artiklerne beskriver mobilitet som medarbejdere, der ikke arbejder på kontoret, men enten har en hjemmearbejdsplads til rådighed, eller er sælger, reparatør eller andet som sjældent har brug for et kontor i deres virke. Mobilitet dækker dog over meget mere end dette. I takt med at andre medier og mobile enheder som smartphones og tablets bliver mere udbredte blandt videnmedarbejderne, udvides begrebet og mulighederne for udnyttelse. Fokus i denne artikel er derfor at definere og meningsudfylde begrebet »Den mobile videnmedarbejder«. Af Anne Tvedesøe og Hans-Jørn Riis Børnebibliotekar og skolebibliotekskonsulent, Silkeborg 21. juni 2011
Af Lene G. Schrøder Projektleder, Uddannelsesansvarlig Herning Bibliotekerne 28. juli 2011 Læsesvag: Nu tør jeg komme på biblioteket igen »Jeg har ikke været på biblioteket i mere end 20 år, men efter det jeg har set i dag, så tør jeg godt komme på biblioteket igen.« Sådan udtalte en kvinde sig efter en rundvisning på Biblioteket i Herning, hvor et nyt koncept for bibliotekets betjening af læsesvage i løbet af 2010 er blevet udviklet og testet. Konceptet er et fysisk og virtuelt koncept, der både retter sig mod bibliotekerne og målgruppen af unge og voksne læsesvage. Det gennemprøvede koncept blev markedsført landsdækkende til bibliotekerne i juni 2011. Det viser sig, at emnet har haft stor interesse, og siden markedsføringen har mange biblioteker besøgt projektets hjemmeside www.letbib.dk.
Klog på husbyggeri: Fra dims til gesims 100 energiske elever fra 8. klasse er ved at undersøge nogle dimser fra brancher, der alle vedrører husbyggeri. Opgaven er at udfolde hele branchen med alt fra lokalplaner over hulmursisolering til nøgleklart hus. Dimsen er katalysator i forløbene, og det er September 2011 · Perspektiv · 39
?
Tekst Henrik Hermann
Tre spørgsmål om digitalisering til
Marie Ulletved Holmgaard Du er med i den arbejdsgruppe i forbundet, der beskæftiger sig med digitalisering. Hvad er udfordringerne her? - Hvis der ikke kommer flere traditionelle stillinger de kommende år på bibliotekerne, må vi gøre os bemærket i en grad, så vi i større omfang bliver attraktive at ansætte andre steder, også på det private arbejdsmarked. Det er vigtigt at søge job, som ikke har betegnelsen bibliotekar, det kan være i rollen som mediator eller brobygger. Og bibliotekerne arbejder i stigende grad med digitalisering. Et eksempel er Danskernes Digitale Bibliotek. I har lavet en undersøgelse, hvor I også har talt med medlemmer om digitalisering. Hvordan er mulighederne jobmæssigt? - Ud fra de interviews, vi lavede, fik vi indtryk af, at en del medlemmer ikke arbejder i traditionelle bibliotekarjob, men at de tager fagligheden med sig til nye job. Med en grunduddannelse som bibliotekarer har vi både en systematisk tilgang og en forståelse, der handler om at se digitaliseringen ud fra brugerens vinkel. Vi har kvalifikationerne til at oversætte det, der nogle gange er uforståeligt på en hjemmeside som SKATs, så både ungre og ældre bedre kan finde ud af at bruge de digitale løsninger. Ifølge undersøgelsen svarer en del, at de ikke mener, at de har tilstrækkelige kompetencer til at søge job, hvor opgaverne handler om digitalisering? - Det tror jeg simpelthen handler om, at vi er de pæne drenge og piger i klassen. Hvis et medlem læser et jobopslag og ser, at der er fem ting, man skal kunne, så tænker medlemmet måske: Jeg kan kun de tre ting til perfektion, så jeg lader være med at søge. Her skal vi mere frem i skoene. I stedet for at være perfektionist, så skal man søge jobbet og tro på, at man kan tilegne sig flere kompetencer hen ad vejen.
Vidste du at... 400 er tilmeldt og over 100 står på venteliste til Fagligt Landsmøde. På landsmødet uddeler Bibliotekarforbundets formand Perspektivs pris for årets bedste artikel på Del Din Viden.
Pension i udbud Med to milliarder af medlemmernes pensionskroner i en pengetank og den kendsgerning, at bibliotekarer er gode liv, har Bibliotekarforbundet lavet en begrænset udbudsrunde til forskellige pensionsselskaber. Det nuværende pensionsselskab, Sampension er med i denne udbudsrunde. Baggrunden er blandt andet, at bibliotekarforbundet ønsker at sikre, at medlemmerne får det bedst mulige afkast, og med så mange penge i tanken, er det attraktivt for pensionsselskaberne at afgive tilbud. Bibliotekarforbundets forretningsudvalg har besluttet at sætte præmien for gruppelivsdækning ned og i stedet allokeres nogle af disse penge til opsparing. Det er sket med virkning fra 1. september. Læs nyheden om pensionsudbud på side 10-11.
BF’s hovedbestyrelse Perspektiv bringer i hvert nummer udvalgte noter fra hovedbestyrelsens møder. Se hele referatet fra mødet på www.bf.dk
Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33 Tlf. P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk
40 · Perspektiv · September 2011
Næstformand: Søren Kløjgaard Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30 Tlf. P: 21 71 31 08 E-mail: skl@aarhus.dk
Anita Dürkop Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00 Tlf. P: 26 85 43 95 E-mail: atho@grevebib.dk
Jette Fugl Det biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, KU Tlf. A: 36 30 81 28 E-mail: jettefugl2@gmail.com
Line Frølich Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 42 00 Tlf. P: 43 52 43 94 E-mail: lfrl@sonderborg.dk
Marie Ulletved Holmgaard Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com
En arbejdsgruppe med tre hovedbestyrelsesmedlemmer har udarbejdet en rapport om digitalisering, og her er nogle af konklusionerne: • Bibliotekarer har gode muligheder på det digitale arbejdsmarked • En del tror ikke på, at de kan sætte deres kompetencer i spil på området • Arbejdsgiverne skal gøres opmærksomme på bibliotekarerne som arbejdskraft
HB NOTER
Bibliotekarer skal digitalisere
Generelt svarer respondenterne i undersøgelsen, at de er klar til at varetage opgaver indenfor digitalisering af den offentlige forvaltning, den såkaldte borgernære digitalisering. Flere privatansatte svarer, at de ikke ser signifikante vækstmuligheder, mens de offentligt ansatte generelt ser, at der kommer flere opgaver i kølvandet på digitaliseringen, og de mærker også, at der er behov for deres kompetencer. Kompetencer som ud over en systematisk tilgang også handler om evner til at indrette systemer, så brugerne forstår dem. Da hovedbestyrelsen diskuterede rapporten i august, fremhævede formand Pernille Drost blandt andet, at det er vigtigt at få forklaret begrebet onlinebibliotekar og få fortalt, hvordan bibliotekarer arbejder digitalt. Blandt forslag, der skal synliggøre bibliotekarerne, er en kampagne rettet mod arbejdsgiverne samt et samarbejde med Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek, DEFF. Arbejdsgruppen vil nu brede budskaberne ud via forskellige platforme, herunder digitaliser.dk samt Del Din Viden. For konkret at styrke troen på bibliotekarers muligheder og evner i den borgernære digitalisering, foreslår gruppen eksempelvis en arrangementsrække om digitalisering for medlemmerne. Arbejdsgruppen består af Marie Ulletved Holmgaard, Liv Fugl og Line Frølich. Læs også her på siderne interviewet med Marie Ulletved Holmgaard om digitalisering.
Frivilligt arbejde nej tak Bibliotekarforbundet anbefaler sine tillidsrepræsentanter på landets biblioteker at sige nej til at inddrage frivillige i driften af bibliotekerne. Det gælder for eksempel transport af materialer, pasning af en filial eller vejledning af brugerne. Baggrunden er forårets debat om brug af frivillige på folkebibliotekerne og en undersøgelse fra forbundet blandt tillidsrepræsentanterne. Syv svarede, at der på deres biblioteker er frivillige, der har overtaget opgaver, som førhen blev løst af uddannet personale. Og seks ud af syv svarede, at de frivillige har overtaget bibliotekarernes arbejde, mens en enkelt svarede, at det nu er kontorpersonalets arbejde, der klares af frivillige hænder. Forbundet anbefaler dog, at bibliotekerne arbejder sammen med frivillige organisationer.
Kim Jesper Josefsen Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kimjosefsen@gmail.com
Tine Jørgensen IBM Danmark Tlf. P: 51 92 00 37 E-mail: tinejoergensen.db@gmail.com
Matthias Engberg Eiriksson Det Informationsvidenskabelige Akademi Tlf. P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com
Folkebiblioteker under hårdt pres Bibliotekarforbundet har spurgt tillidsrepræsentanterne om situationen på folkebibliotekerne, og det er ikke opløftende læsning. 80 procent svarer, at der er sket besparelser, stillinger er blevet nedlagt eller ikke genbesat. 25 procent svarer, at åbningstiden er blevet beskåret. Bibliotekarforbundets næstformand Søren Kløjgaard mener, at budgetterne for 2012 kommer til at se lige så slemme ud som i 2011. Formand Pernille Drost sagde blandt andet: - Folkebibliotekerne skal ikke længere være under Kulturministeriet, men under Videnskabsministeriet. Det handler om læring, ikke om krimier, og det har Videnskabsministeriet bedre forstået. Kommunerne forstår ikke, hvilken institution, de har mellem hænderne. En anden undersøgelse i form af en rundspørge til bibliotekscheferne viser, at cheferne ser mørkt på de fremtidige ansættelser på bibliotekerne. Lederne tror ikke på mere end – samlet – 80 nye ansættelser i biblioteksvæsenet de kommende fem år.
Pia Olsson Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter Tlf. A: 35 86 02 20 Tlf. P: 35 43 64 65 E-mail: piaolsson1@gmail.com
Camilla Sejerøe Kvaglund bibliotek Tlf. A: 76 16 20 31 Tlf. P: 23 34 95 39 E-mail: casej@esbjergkommune.dk
Rasmus Bahnsen Studenterobservatør Tlf. 30 22 87 12 E-mail: rasmusbahnsen@hotmail.com
41
JOB OG KARRIERE
Bibliotekarforbundet Lindevangs Allé 2 T: 38382233 E: bf@bf.dk www.bf.dk Ekspedition: mandag-fredag kl. 9-15
Bruno Pedersen Forhandlingschef T: 38 38 06 10 bp@bf.dk
Helle Fridberg Konsulent T: 38 38 06 12 hf@bf.dk
Karin V. Madsen Chefjurist T: 38 38 06 16 kvm@bf.dk
Lone Rosendal Specialkonsulent T: 38 38 06 15 lr@bf.dk
Susanne H. Thomsen Konsulent T: 38 38 06 11 sht@bf.dk
Ulla Thorborg Konsulent T: 38 38 06 17 ult@bf.dk
Sofie Plenge Karriere- og udviklingskonsulent T: 38 38 06 42 sp@bf.dk
42 · Perspektiv · September 2011
Udbud af de offentligt ansattes pensionsordninger Hovedbestyrelsen har i foråret besluttet at sende forbundets offentligt ansattes pensionsordninger i udbud. Udbud er det bedste redskab til at undersøge kvaliteten af, hvad man har lige nu, og hvilke muligheder markedet ellers kan tilbyde. Kort før sommerferien hyrede Bibliotekarforbundet derfor det uafhængige konsulenthus Olympic Pension til at forestå et begrænset pensionsudbud for forbundets offentligt ansattes pensionsordninger. Udbuddet vil sikre, at bibliotekarer både kan få en god service og rådgivning hos deres pensionsselskab samt den bedst mulige forrentning af deres pension. Det forventes, at udbuddet og en efterfølgende forhandlingsperiode mellem en- eller flere af budgiverne vil være ovre omkring årsskiftet. Såfremt et andet selskab end Sampension vinder udbuddet, vil der derefter være en implementeringsfase, så blandt andet lønsystemerne er opdateret med hvilket selskab, der fremover skal modtage pensionsindbetalingerne. Udbuddet gælder kun for overenskomstansatte i beskæftigelse eller med en fripolice (personer med en hvilende pension fra Sampension). Det vil sige at alle, der enten er gået på pension eller modtager invalidepension, ikke er omfattet og under alle omstændigheder bliver i Sampension. Der gælder en række regler, der sikrer kunderne, såfremt et andet selskab vinder udbuddet, og et skift af pensionsselskab bliver en realitet. Udgangspunktet er, at det nye selskab skal overtage alle som er omfattet af udbuddet, så ingen »falder ned mellem to stole«. Alle vil komme over på enslydende (eller bedre) forsikringsbetingelser, end hvad de har nu. Det indebærer blandt andet også, at der ikke afkræves nye helbredsoplysninger ved indgang i et nyt pensionsselskab. Nye helbredsoplysninger kan dog godt komme på tale, såfremt man ved skiftet ønsker en højere dækning, end hvad man havde før. Endelig er der heller ikke nogen former for karens, som man ser i nogle pensionsordninger. Til sidst skal det nævnes, at alle bevarer råderet over sit eget opsparede depot, idet kun fremtidige pensionsindskud ”flyttes over”. Man bestemmer altså selv, om man for eksempel ønsker at lade sit depot blive i Sampension. Helle Fridberg
Husk at...
Statslige arbejdspladser kan søge om midler fra Fonden til Udvikling af Statens Arbejdspladser (FUSA). Formålet med fonden er at støtte konkrete udviklings- og omstillingsinitiativer – herunder indsatser, der fremmer arbejdspladsernes og medarbejdernes udvikling gennem personalepolitiske tiltag. Der er afsat 42,5 millioner kroner i overenskomstperioden 2011-2013. For at få støtte skal indsatsen som udgangspunkt fremme kompetenceudvikling for en eller flere personalegrupper, eller der skal være tale om et tværgående udviklings- og omstillingsprojekt på arbejdspladsen. Ansøgningsfrist er 15. november 2011 klokken 12.00. Det er en god ide at kontakte Statens Center for Kompetence (SCK) forinden vedrørende rådgivning om ansøgning og proces.
Det er rigtigt, at en mundtlig aftale er bindende. Problemet med mundtlige aftaler er imidlertid, at de kan være svære at bevise. Det er den part, der mener at have indgået en bindende aftale, der har bevisbyrden herfor. I din situation kan der muligvis også være tale om, at den, der indgår aftalen ikke har kompetencen til det, og hvorvidt en sådan aftale er bindende kan være en kompliceret problemstilling. Uanset omstændighederne er det gode råd altid at få tilsagnet/aftalen på skrift hurtigst muligt. Det kan for eksempel være i form af en mail, hvor det aftalte oplistes. Sørg for at få en bekræftelse retur og gem korrespondancen, også på papir. KVM
!
?
MEDLEMMERNE SPØRGER
Jeg er ansat i et vikariat, der snart udløber. For en måneds tid siden sagde min chef, at en kollega havde søgt orlov, og at jeg derfor kunne fortsætte i hendes vikariat - og det sagde jeg »ja tak« til. Nu har jeg lige spurgt min chef, hvornår jeg får et ansættelsesbrev, og han fortalte så, at det desværre ikke kunne blive til noget alligevel. Den øverste chef havde nemlig andre planer med den stilling. Jeg mener helt bestemt, at vi havde en aftale, og er det ikke rigtigt, at en mundtlig aftale er ligeså bindende som en skriftlig aftale?
?
VIDSTE DU…
at du kan hente hjælp og inspiration til tidens udfordringer i tre nye ledelseshæfter? Branchearbejdsmiljørådet har udarbejdet værktøjer til at sætte ind med en proaktiv indsats på områder, der ikke altid er de nemmeste at tage fat på, og som har afgørende betydning for trivsel på arbejdspladsen: ”Når samtalen er nødvendig” (den uformelle og den formelle). ”Hvis konflikten trapper op”. Og ”før arbejdspresset bliver for stort”. Hæfterne er udarbejdet til ledelsen, men kan med fordel også læses af TR og medarbejdere. Hent dem på www.arbejdsmiljoweb.dk/samtale www.arbejdsmiljoweb.dk/konflikt www.arbejdsmiljoweb.dk/arbejdspres
Hjælp os til at hjælpe dig! Deltag i lønundersøgelsen som udsendes i slutningen af september måned på mail til både de privat- og offentligt ansatte. Lønstatistikken er et vigtigt redskab, når der skal forhandles løn. Jo flere, der besvarer undersøgelsen, jo bedre bliver grundlaget for de almindelige årlige lønforhandlinger, samt for de lønforhandlinger, der skal til ved nyansættelse, stillingsændringer og avancement. Helle Fridberg September 2011 · Perspektiv · 43
ARBEJDSMILJØ
Kontroversen om
Det åbne kontorlandskab Folk, der sidder i åbne kontorlandskaber, er oftere syge og generet af støj, end folk der sidder på mindre kontorer. Men fordelene overskygger ulemperne. Nogle gange. Tekst Jo Brand
M
Mobiltelefoner der ringer, og folk der taler højt. Det er det værste ved åbne kontorlandskaber, hvis man spørger de ansatte, der sidder i dem. Men ligesom de åbne kontorlandskaber har deres ulemper, har de også deres fordele. Anskuer man problematikken teoretisk, findes der to teorier om adfærd i de åbne kontorlandskaber eller storrumskontorer, som det hedder i fagsprog. Det fortæller tidligere arbejdsmiljøforsker i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Jan Pejtersen. – Den første går på, at storrumskontorer skaber flere sociale relationer, øget arbejdsglæde og giver mulighed for at videndele, hvilket gør, at det bliver lettere at udføre sit arbejde.
Den anden og mere negative teori siger, at storrumskontorerne skaber mindre mulighed for privathed, og den fortrolige og personlige samtale forsvinder. Man er mindre tilbøjelig til at tale sammen, fordi man er bange for at forstyrre eller blive overhørt. Man har færre venskaber, og føler sig i højere grad overvåget og arbejder derfor mindre selvstædigt, siger Jan Pejtersen. Han er i dag ansat hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, men har hos NFA forsket i arbejdsmiljø, blandt andet i forbindelse med storrumskontorer.
Definitionen på et storrumskontor Der er ingen fast definition af, hvor mange mennesker, der skal sidde i et lokale, før det kan kaldes et storrumskontor, men ifølge tidligere arbejdsmiljøforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Jan Pejtersen, har man blandt andet arbejdet ud fra følgende definition: Et cellekontor består af en til to personer. Et flerpersonerskontor består af tre til seks personer. Et storrumskontor består af syv eller flere personer
44 · Perspektiv · September 2011
– De fleste undersøgelser peger i retning af, at de negative konsekvenser fylder mest i praksis, siger Jan Pejtersen og fortæller, at det blandt andet har vist sig, at folk i storrumskontorer i højere grad føler sig generet af støj, og at de har langt flere sygedage, end folk der sidder alene på kontor. – En national undersøgelse blandt 2.400 tilfældigt udvalgte kontorfolk viser, at folk, der arbejder i storrumskontorer har 60 procent flere sygedage, siger Jan Pejtersen og fortæller, at sygefraværet dog allerede stiger med 50 procent, når man sidder to på et kontor. Alligevel mener han, at omkostningerne ved at sidde i storrumskontorer er størst i forbindelse med det fysiske arbejdsmiljø. – En undersøgelse, vi foretog blandt 22 bygninger med forskellige typer af kontorer, viste, at folk i storrumskontorer i højere grad var generet af indeklimaet i form af blandt andet øget støjniveau, mens det psykiske arbejdsmiljø var det samme uanset hvilken type kontor, man befandt sig i.
Succes med storrumskontoret COWI har udarbejdet en storrumsguide, der blandt andet indeholder tre øvelser, der kan hjælpe virksomheden og medarbejderne med at finde frem til det ideelle storrumskontor. Øvelse 1: Principper for placering i storrumskontoret Medarbejderne diskuterer, hvordan pladserne i storrumskontoret skal placeres. Der vælges nogle overordnede retningslinjer og vedtages en handlingsplan, der sikrer, at de bliver ført ud i livet.
Brug rummet rigtigt
Seniorprojektleder og arbejdsmiljøkonsulent hos COWI, Gitte Arnbjerg, har arbejdet sammen med Jan Pejtersen i forbindelse med udgivelsen af rapporten Generende Støj i Storrumskontorer, og hun mener, at storrumskontorerne tjener et godt formål, hvis man bruger dem rigtigt: Til videndeling og samarbejde. – Storrumskontorer er ikke altid godt. Men de giver mulighed for samarbejde på tværs og videndeling ud over den information, man får fra databaser og intranettet. Bare det, at man hører en kollega diskutere et produkt med en kunde, kan jo give en ny viden. En anden fordel er, at der altid er nogen at vende tingene med. Hvis man selv taler med en kunde, og kommer i tvivl om noget, kan man lige spørge kollegaen ved siden af. Men der er selvfølgelig også ulemper. Folk bliver i højre grad forstyrret. Derfor skal man kun etablere storrumskontorer, hvis fordelene overskygger ulemperne. Altså skal man vurdere hvilket stykke arbejde, man skal have udført. Er der behov for videndeling eller koncentration? siger Gitte Arnbjerg, der mener, at storrumskontorer kun er berettiget, hvis der skal videndeles og samarbejdes, og ikke fordi man fra ledelsens side for eksempel ønsker en fleksibel organisation, hvor der kan rykkes rundt på kontorpladserne efter behov. Derudover gælder det om at sørge for, at de fysiske rammer er optimale: – Indeklimaet og akustikken skal være i orden, og så skal der være møderum, stillerum og flexrum, hvor man kan sætte sig ind, hvis man har brug for at tale i telefon, har en samtale der udvikler sig til et »minimøde« eller har brug for at koncentrere sig, siger Gitte Arnbjerg. Og så er der jo også dem, der aldrig kommer til at holde af storrumskontorerne. Dem skal man også tænke på. – Der sidder nogle få, som trives rigtigt dårligt, og dem må man tage hensyn til. For eksempel kan de få lov til at sidde med hovedtelefoner på eller få en plads nede i hjørnet, hvor der er mere ro. Når det er på plads, skal der etableres nogle aftaler for, hvordan rummet bruges.
Øvelse 2: Holdninger til arbejdet i storrumskontoret I fællesskab diskuterer og drøfter medarbejderne, hvilke holdninger der er til storrumskontoret. For eksempel: Respekt handler om at dele sin viden med sine kolleger. Opgaverne er organiseret sådan, at samarbejde om arbejdet ikke er naturligt. Når der er brug for koncentration, forventes det, at man arbejder hjemme. Det er forstyrrende at få information, man ikke selv har efterspurgt og så videre.
D
Øvelse 3: Aftaler om leveregler Medarbejderne formulerer et sæt regler, der gælder i storrumskontoret. For eksempel: Mobiltelefoner samles ind, hvis de ringer eller vibrerer i storrumskontoret og udleveres igen mod en bøde. Der holdes fælles personalemøder for alle medarbejdere i kontoret. Det undersøges, hvilke muligheder der er for at anvende eller etablere koncentrationsarbejdspladser væk fra storrummet. Opfølgning på leveregler på fælles personalemøde og så videre.
September 2011 · Perspektiv · 45
ARBEJDSMILJØ
Som medarbejder i et storrumskontor skal du hele tiden forholde dig til, hvordan det gode arbejdsmiljø bevares. Arkivfoto: Scanpix
Problemerne ved storrumskontorer er… Ansatte i storrumskontorer har i højere grad end ansatte i cellekontorer almene symptomer og slimhindeirritation og klager oftere over temperaturen, luftkvaliteten og støjen. De mest generende støjkilder er telefoner, der ringer, og andre personers samtaler. Folk oplever mindre privathed, fordi de er tilgængelige hele tiden, og de synes, at det er svært at føre samtaler – specielt fortrolige samtaler. Kilde: Indeklima og psykosocialt arbejdsmiljø i storrumskontorer i Miljø og Sundhed af Jan Pejtersen, Arbejdsmiljøinstituttet
Sådan skal et storrumskontor indrettes • Der skal være rigeligt med stillerum, mødelokaler og steder, hvor man kan tale uforstyrret i telefon. • Fleksibiliteten skal sikres i form af alternative arbejdsstationer, bærbare computere, trådløst netværk, mobiltelefoner, udskrivning fra nærmeste printer osv. • Der skal være uformelle mødesteder som caféer og bibliotek, der understøtter spontant opståede møder. • Der skal være bevidsthed om ganglinjers placering i forhold til arbejdspladserne. Kilde: COWIs storrumsguide
46 · Perspektiv · September 2011
D Fra idealer til kaffekasse
– Der er ikke kun organisationen, der må gøre sig tanker om, hvad man vil med storrumskontoret. Også dem, der sidder i kontoret, må forholde sig til, hvordan rummet skal bruges, og der skal laves nogle aftaler: Må man snakke højt? Hvad gør vi med mobiltelefoner? Må vi bruge mødebordet til at spise fødselsdagskage ved? Man er nødt til at tale sammen, siger Gitte Arnbjerg og understreger, at det er en proces, der aldrig bør slutte, men som alligevel ofte gør det, når hverdagen kommer snigende. – Når indkøringsfasen er slut, er det som om, at alle parter glemmer at forholde sig til, hvordan det går, og hvordan der skal være på kontoret. Det bliver glemt til fordel for de enkelte projekter og ting som kaffekassen. Erfaringen viser også, at stillerum og flexrum med tiden bliver inddraget til andre formål, siger Gitte Arnbjerg. Hvilket ifølge hende er en fejl: – Det er kompliceret at sidde i storrumskontor. Hvis man for eksempel kom til at grine meget højt med Gurli i går, hvad gør man så i dag, når man bliver irriteret over, at nogle andre gør det samme? Er det så okay at sige det? Den slags skal man forholde sig til igen og igen. Hvem irriterer mest?
Når man selv mærker en snert af irritation over larmen i det åbne kontorlandskab, kan det måske være en hjælp at tænke lidt over hvorfor. – Man kan overveje, om man sidder blandt de rigtige. Ville det give bedre mening for ens arbejde, at man sad sammen med nogle andre? Derudover har det også vist sig, at dem, man bliver mest generet af i storrumskontoret, er dem, man kender dårligst. Så sidder man i en bordgruppe, er det de andre bordgrupper, man bliver mest irriteret på, selvom de larmer ligeså meget som dem, der sidder i ens egen bordgruppe, siger Gitte Arnbjerg. Og det kan man jo så tænke over, næste gang en irriterende ringetone fra en mobiltelefon gjalder ud i det åbne kontorlandskab.
NYT JOB
Tekst anette lerche Foto Jakob Boserup
Bibliotekaren, der ville kommunikere
Hvordan fik du jobbet som teamleder i en kommunikationsafdeling? - Der var en stor reorganisation på CBS i foråret 2011. I den forbindelse ville nogle miste deres job, men man kunne også lægge billet ind på et helt nyt job, og det gjorde jeg. For mig var der tale om et aktivt tilvalg af kommunikation. Det er et område, som interesserer mig, og som jeg arbejdede med i mit tidligere job på designskolen. Hvad laver den afdeling, du nu er leder for? - Vi er et team på syv medarbejdere plus en håndfuld studentermedhjælpere, og afdelingen arbejder meget bredt med kommunikation – både intern og ekstern. Lige nu arbejder vi meget med CBS´ web og offline design. Vi er ved at opdatere brevskabelonerne til hele CBS, og vi håndterer henvendelser fra pressen. Et andet eksempel kan være deltagelse i en
kampagne over for de studerende, der sætter fokus på reglerne for plagiering, og det er jo meget tæt på noget af det, som biblioteket på CBS også arbejdede med. Hvordan oplever du at skifte arbejdsområde, mens du stadig er på samme arbejdsplads? - Jeg bygger jo videre på de relationer, jeg havde fra tiden i biblioteket. Og det, jeg ved omkring håndtering af data, forskning og forskningspublicering, har jeg også gavn af nu. Og så er jeg meget bevidst om, at både bibliotekets og kommunikationsafdelingens opgave er at understøtte kerneydelserne, nemlig de studerende og forskningen. Hvordan er det at være teamleder på et arbejdsområde, som du er ny i? - Det er klart, at mine medarbejdere er dygtigere, end jeg er. Men den situation tror jeg jævnligt, at man er i som leder. Min opgave er at understøtte miljøet og sørge for, at vi laver gode løsninger, og jeg ser meget mine kolleger som sparringspartnere. Har du haft en plan med din karriere? - I mit første job på designskolen havde jeg meget med kommunikation at gøre, fordi kommunikation og bibliotek var samme afdeling. Jeg tror også, at jeg lærte meget om, at det er vigtigt, at man føler sig knyttet til moderorganisationen. For designskolen var
så lille et sted, at jeg havde med alle de ansatte at gøre og ikke kun kollegerne på biblioteket. Hvis man er på et stort forskningsbibliotek, så kan man måske godt komme til at lukke sig lidt om sig selv, og for mig har det hele tiden været vigtigt at have fokus på, hvorfor vi er sat i denne verden. Nemlig for at understøtte uddannelsen og forskningen.
“
Navn: Henriette Louise Jakobsen Nyt job: Teamleder af Communications og Marketing, Copenhagen Business School Karriereforløb: : Uddannet Bibliotekar DB i 2000, Bibliotekar på Danmarks Designskoles Bibliotek 2000-2006. Herefter leder samme sted fra 2006 til 2007. Ansat som førstebibliotekar på CBS Bibliotek i 2007, Master i informations- og biblioteksvidenskab i 2007, teamleder af Communications og Marketing i maj 2011.
Hvis man er på et stort forskningsbibliotek, så kan man måske godt komme til at lukke sig lidt om sig selv, og for mig har det hele tiden været vigtigt at have fokus på, hvorfor vi er sat i denne verden. Nemlig for at understøtte uddannelse og forskning. September 2011 · Perspektiv · 47
NYE STILLINGER STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as St. Kongensgade 72 · 1264 København K tlf: 70271155 · fax: 70 27 11 56 email: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncerne: Nr. 9: Udgivelsesdato 27.10 Bestillingsfrist 30.09 kl. 12 Materialefrist 13.10 kl. 12 Nr. 10: Udgivelsesdato 24.11 Bestillingsfrist 28.10 kl. 12 Materialefrist 10.11 kl. 12 Nr. 11: Udgivelsesdato 15.12 Bestillingsfrist 17.11 kl. 12 Materialefrist 01.12 kl. 12
RÅD OG ANBEFALINGER VED ANSØGNING Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis du har spørgsmål.
Vejle BiBliotekerne søger BiBliotekar til team Fakta pr. 1. decemBer 2011 Brænder du for biblioteket på nettet og synes formidling af e-ressourcer er hot? Så er Team Fakta på Vejle Bibliotek tændt på at vide mere om dig! Vi søger en ildsjæl med passion for digitale medier, der kan være med til at styrke formidlingen til borgerne, når det handler om bibliotekets mange fantastiske tilbud i det fysiske rum og på nettet. Vores nye kollega skal også være med til at udvikle biblioteket som læringsrum og indgå i undervisningen af borgerne. Team Fakta er en del af Voksenbiblioteket. Vi har fokus på referencearbejde, formidling af e-ressourcer og offentlig information, på undervisning af borgere og på betjening af studerende. Se hele stillingsopslaget på www.vejlebib.dk eller kontakt Birthe Mogensen, leder af Central Formidling, tlf.: 7643 1118 eller e-mail: bm@vejlebib.dk for yderligere oplysninger. Ansøgningsfrist den 10. oktober 2011 kl. 8.00.
Willy Sørensens Plads 1 DK-7100 Vejle www.vejlebib.dk
GENOPSLAG
Bibliotekar og informationsformidler Brænder du for informationsformidling? Er du lidt en IT-nørd og synes det er helt fantastisk at være med til at udvikle vores bibliotekssystem? Har du det drive, som kan løfte bibliotekets informationssøgning ind i fremtiden? Så har vi jobbet til dig. Du er bibliotekar med gode it-kompetencer. Dine opgaver vil veksle mellem systemadministration, dagligt arbejde med lånesamarbejde og Danbib, biblioteksvagter og andre biblioteksfaglige opgaver. Lyder det som noget for dig, så klik ind på vores hjemmeside og læs mere. Ansøgningsfrist: 16. oktober 2011
Udviklings- og mediechef til Silkeborg Bibliotekerne Har du lyst til at blive en del af et spændende og udviklingsorienteret bibliotek? Så er vores ledige stilling som udviklings- og mediechef måske noget for dig. Vi har brug for en leder, der med udgangspunkt i et brugerperspektiv kan knytte de nye medier og de nye platforme sammen til et attraktivt bibliotekstilbud for borgerne i Silkeborg. Læs mere på www.silkeborgbib.dk Se hele annoncen på www.silkeborgkommune.dk (Job ved Kommunen)
www.randersbib.dk/biblioteket/job www.silkeborgkommune.dk 48 · Perspektiv · September 2011
Webkonsulent/projektkoordinator
Årets Europaby 2011
Biblioteket Sønderborg søger pr. 1. november eller snarest derefter en webkonsulent/projektkoordinator på 37 timer. Jobindhold: • Opgaver inden for bibliotekets digitale portefølje herunder projektkoordinering, idégenerering og videreudvikling af det digitale bibliotekstilbud • Ansvar for at koordinere og gennemføre Ting-konceptet i bibliotekets digitale løsninger Ansøgningsfrist fredag den 14. oktober 2011 kl. 12.
Sønderborg Kommune har 76.000 indbyggere, der nyder godt af den smukkeste natur med skov, strand og vand lige om hjørnet. Det vrimler med kulturelle tilbud i form af kunst, teater og musik. Sønderborg Kommune er kandidat til at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017, vil være CO2-neutral i 2029 og er i gang med at realisere Frank Gehry´s masterplan for Byens Havn. Vi kan, hvad vi skal, og vi har også brug for dig.
Læs mere på www.biblioteket.sonderborg.dk
Børne- og ungebibliotekar til Gladsaxe Bibliotekerne Ved Gladsaxe Bibliotekerne er der pr. 1. november eller snarest derefter en fuldtidsstilling som bibliotekar DB/ cand.scient.bibl. ledig. Stillingen har basis i Team Børn og Musik på Hovedbiblioteket og med 2-3 dage ugentligt i Værebro Bibliotek. Vi søger • en engageret børnebibliotekar med viden om børne/unge området • en, som er god til at komme i kontakt med både brugere og kolleger • en, som har lyst til at arbejde i 2 afdelinger og er opsøgende i forhold til lokalområdets samarbejdspartnere
For nærmere oplysninger om stillingens indhold og om biblioteket, se www.gladsaxe.dk/bibliotek. Ansøgning sendes til bibliotekjob@gladsaxe.dk Ansøgningsfrist 13. oktober kl. 12.00.
Gladsaxe Kommune – en levende arbejdsplads med mange muligheder
September 2011 · Perspektiv · 49
Hvem skrev Champagnegaloppen? Nu tilbydes et Efteruddannelsesforløb/Musikkursus på Odense Musikbibliotek fordelt på syv dage i foråret 2012.
Første kursusdag er mandag den 23. januar 2012. Trænger du til et grundforløb eller en bare en brush-up dag i Musikformidling, Musikhistorie, (klassisk-, rytmisk-, folke-, og rockmusik) og Musik og nye Medier er det nu, du skal slå til. DMBF og MUFA har i samarbejde med Odense Musikbibliotek planlagt en kursusrække, der kommer vidt omkring og med de bedste undervisere. Pris, tilmeldingsfrist m.m. se nærmere på DMBF’s hjemmeside eller MUFA’s hjemmeside.
Personnyt Maria Kristensen, uddannelsesbibliotekar, hidtil Tietgenskolen – HG er fra 1. august ansat som bibliotekar ved Odense Katedralskole i Odense. Hans Meinert er pr. 22. september ansat som leder af og ansvarlig for studiecenter og bibliotek på Erhvervsakademiet København Nord i Hillerød. Henriette Louise Jakobsen, tidligere førstebibliotekar CBS Bibliotek, er fra 1. maj ansat som teamleder af Communications og Marketing.
http://www.dmbf.nu/ eller http://www.bf.dk/DitFag/Faggrupperne/MUFA.aspx
Universitetet for miljø- og biovitenskap Universitetet for miljø- og biovitenskap (UMB) deltar i den internasjonale kunnskapsutviklingen om verdens naturressurser, og har kompetanse som bidrar til å sikre dagens og fremtidens livsgrunnlag. UMB har konsentrert utdanning og forskning om biologi og bio- produksjon, natur og miljø, utviklingsstudier, ressursforvaltning, økonomi, samfunnsvitenskap og teknologi. UMB har 3800 studenter, 400 doktorgradsstudenter og 1050 ansatte med en årlig omsetning på nær 1 mrd. kroner. UMB ligger i Ås kommune, ca 30 minutter sør for Oslo. Mer informasjon på www.umb.no
Leder - Universitetsbibliotek (nr.2011/578)
Stillingen som leder for biblioteket er direkte organisert under universitetsdirektøren. Leder for biblioteket er faglig og administrativt ansvarlig for universitetsbiblioteket med personalansvar for bibliotekets ansatte (ca 14 årsverk). Universitetsbiblioteket er lokalisert på tre steder som samlet sett skal dekke UMBs faglige profil. Leder for biblioteket samarbeider med bibliotekrådet om overordnede mål og prioriteringer for virksomheten.
50 · Perspektiv · September 2011
UMB søker en engasjert person med faglig autoritet og bibliotekfaglig eller annen relevant høyere utdanning. Du bør ha god kjennskap til universitetssektoren og vitenskapelig arbeid og må ha relevant ledererfaring. Det legges stor vekt på at du er målrettet og resultatorientert og kan skape resultater i samarbeid med andre i en moderne kunnskapsorganisasjon i utvikling. Du må ha høy arbeids-kapasitet og gode kommunikasjonsog samarbeidsevner. Den som blir tilsatt i stillingen må regne med endringer i arbeidsoppgaver som følge av fusjonsprosessen. Fullstendig beskrivelse av stillingen finnes på www.umb.no/stillinger
Jobbnorge.no
UMBs hovedbibliotek og instituttbibliotek skal bli én organisasjon. Universitetet faglige ambisjonsnivå, den digitale utviklingen og endringer i studentatferd og studentmengde skaper nye rammevilkår og utfordringer for biblioteket. Det samme gjør fusjonen mellom Norges veterinærhøgskole (NVH) og UMB. Vil du være med å utvikle et fremtidsrettet universitetsbibliotek på campus Ås?
OKTOBER 2011 1.-2.10. Fagligt Landsmøde 2011: Født digital. Sted: First Hotel Copenhagen, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
Lad andre tage sig af besværet.... – Axiells Managed Services leverer varen! Axiell kan med driftsstøttekonceptet Managed Services tilbyde: • • • • •
2.10. BØFA’s Generalforsamling 2011. Generalforsamling med uddeling af årets BØFA-pris. Sted: First Hotel Copenhagen, København. Arrangør: BØFA - børnebibliotekarernes faggruppe.
november 2011 2.11. + 9.11. Sådan effektiviserer du din jobsøgning. 2-dages workshop med den nyeste viden inden for jobsøgning samt værktøjer til at implementere den i din egen søgning. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Forbundet Kommunikation og Sprog og Bibliotekarforbundet.
Drift Proaktiv overvågning Daglig kontrol af natkørsler Udvidet åbningstid Servicedesk - DDElibra support for alle bibliotekets medarbejdere
9.11. Introduktion til Bogsæsonen 2011. Sted: Quality Hotel Høje Taastrup. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 10.11. Introduktion til Bogsæsonen 2011. Sted: Clarion Hotel Copenhagen, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 15.11. Introduktion til Bogsæsonen 2011. Sted: Aalborg Kongres og Kultur Center. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 16.11. Introduktion til Bogsæsonen 2011. Sted: Turbinehallen, Aarhus. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 17.11. Introduktion til Bogsæsonen 2011. Sted: Quality Hotel Park Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
23.11. Roadshow: På arbejde som underviser. En workshop for dig, der underviser, hvor du får gode råd til at blive bedre. Sted: Odense Centralbibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 28.11. Roadshow: På arbejde som underviser. En workshop for dig, der underviser, hvor du får gode råd til at blive bedre. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
AKTIVITETSKALENDER 2011
I aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi. Find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrangementer i Kalenderen på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. Abonner på »Bibliotekarforbundets nyhedsbrev« på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.
30.11. Roadshow: På arbejde som underviser. En workshop for dig, der underviser, hvor du får gode råd til at blive bedre. Sted: Aalborg Bibliotekerne, Hovedbiblioteket. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
21.-22.11. TR-uddannelse Modul D. Sted: ByggeCentrum, Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
Lad din personlige jobagent på Bibliotekarjob.dk finde de jobmuligheder, der matcher dine ønsker og kvalifikationer.
Med driftsstøttekonceptet behøver biblioteket ikke længere at bekymre sig om driften af bibliotekssystemet - men kan overlade hele ansvaret til Axiell!
Opret hurtigt og nemt din jobagent på Bibliotekarjob.dk. Jobagenten finder de relevante stillinger og sender dig løbende e-mails med de nyeste jobannoncer. Jobagenten giver dig tid til at slappe af.
I en fælles foranalyse identificeres de områder, som Axiell skal overvåge, drifte og kontrollere.
Bibliotekarjob.dk tilbyder dig en række funktioner, der hjælper til at planlægge din karriere. I udviklingen af Bibliotekarjob.dk har vi udnyttet vores viden til at udvikle en jobportal, der er tilpasset dig og dine jobønsker.
Frigiv på denne måde vigtige personaleressourcer til andre kerneopgaver!
HOLD FRI MENS JOBAGENTEN FINDER ET JOB TIL DIG
Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk
Kontakt os - så fortæller vi mere! RELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER
Axiell Scandinavia A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com
Bibliotekarjob.dk er en del af Profiljob.dk netværket, som er et samarbejde mellem 14 af Danmarks faglige organisationer. Deltagelsen i Profiljob.dk netværket betyder, at du ikke alene modtager relevante jobannoncer fra Bibliotekarjob.dk, men også fra de øvrige jobportaler, når du har oprettet din jobagent på Bibliotekarjob.dk. Mere end 15.000 personer har allerede oprettet deres personlige jobagent på Profiljob.dk netværket.
PARTNER I PROFILJOB.DK
September 2011 · Perspektiv · 51
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33
Få mere for pengene og bestil bøger hos SAXO
f o r b u ndets Fagmagas i n september 2011
Nr. 8 · 2011
• Op til 38% rabat på nyheder • Levering 1-5 hverdage • Indkøb uden binding • Fuld returret • SKI-godkendt
Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv
Magasinpost MMP ID-nr. 42385
B i bl i otekaR
DIN PRIS
199,96 Eks. moms
159,96 Eks. moms
Jonas T. Bengtsson
Haruki Murakami
Ny roman om livet i udkanten af samfundet fra forfatteren bag Submarino.
Første bind i ny trilogi fra Murakami.
Et eventyr
1Q84 Bog 1
Justin Bieber
Justin Bieber - Min historie
Tema: HVAD SKAL E-BOGEN KOSTE?
DIN PRIS
08 TEMA HVAD SKAL E - BOGEN KOSTE bibliotekerne?
Historien om stjernen, der har taget teenagepigernes hjerter med storm.
DIN PRIS
127,97 Eks. moms
DIN PRIS
159,96 Jo Nesbø
lgschef Kontakt sastensen Niels Chri ation på for inform o.com niels@sax
Eks. moms
Genfærd
9. bind i spændingsserien om politimanden Harry Hole. Udkommer 10. oktober.
www.saxo.com
Bøger på nettet
Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne gælder minimum til d. 31. oktober 2011. Alle bestillinger tillægges 29,95 kroner i forsendelse i Danmark. Ved køb over 500 kr. er leveringen gratis.
tænk som en digitalt indfødt | optimisme på IVA | bibliometri | Åbne kontorlandskaber deler vandene