1 minute read

Porteføljernes ESG risikofordeling

Sustainalytics udarbejder en bæredygtighedsscore for de enkelte selskaber, som angiver graden af ESG risiko i selskaberne. Til højre ses fordelingen af disse bæredygtighedsscores for de enkelte selskaber i Bikubenfondens samlede portefølje.

Den største del i både SEBs, Danske Banks og Baillie Giffords portefølje samt benchmark fordeler sig i Middel og Lav ESG risiko.

Danske Bank har en relativ stor andel (8%) med Alvorlig ESG Risiko. Denne eksponering kommer stort set kun fra deres emerging market obligationer (Nye Markeder). Denne andel er steget med omkring 1%-point fra ultimo 2021. Forvalteren har også en relativ stor eksponering indenfor Høj risiko (8%). Denne skyldes stadig investeringerne i EM obligationer, men også EM aktie-eksponering (Global Emerging Markets Restricted), hvor 13% af denne fond har en høj risikoscore.

Overordnet for Bikubenfonden er ESG-risikoen reduceret i forhold til ultimo 2021.

Grafen nederst til højre viser forvalternes bæredygtighedsscores fordelt indenfor Miljø, Sociale forhold og Ledelse. De er sammenlignet med kvartiler fra en peer group bestående af mere end 6.000 globale strategier, hvilket betyder, at hver kvartil indeholder 1.500 fonde. Tallene i søjlerne indikerer, hvilken kvartil de ligger i blandt denne peer group. Et 1-tal betyder derfor, at porteføljen ligger i den bedste kvartil blandt peers.

Indenfor miljømæssige risici opnår Danske Bank den dårligste score blandt forvalterne og placerer sig i 2. kvartal i forhold til peer group. Men da det brede aktiebenchmark ligger i 4. kvartil, er dette ikke alarmerende. Baillie Gifford placerer sig i 4. kvartil indenfor de sociale risici, hvilket er markant dårligere end de andre forvaltere og på niveau med benchmarket. Ligeledes placerer de sig dårligst på de ledelsesmæssige risici, hvor de ligger i 3. kvartil. Samlet let placerer Bikubenfonden sig dog i 1. kvartil indenfor alle tre områder, både Miljø, Sociale forhold samt Ledelse.

ESG Risikofordeling

This article is from: