1 minute read

beholdninger

Vi har gennemlyst Bikubenfondens portefølje for investeringer i de typiske kontroversielle produktområder for danske pensionskasser og sammenholdt med en peer group med samme aktiv sammensætning.

Alle tre forvaltere overholder Bikubenfondens eksklusionskrav i henhold til investeringspolitikken. Den eneste potentielle kontroversielle eksponering i porteføljerne kommer fra fossile brændstoffer, som inkluderer udvinding og energigenerering fra Termisk Kul og udvinding og energigenerering fra Olie & Gas.

• Baillie Giffords eksponering til fossile brændstoffer er steget marginalt fra 3,7% til 3,9%. Dette er deres investering i Ørsted. Grundet energikrise og stigende energipriser udgør virksomhedens aktiviteter fra Olie & Gas samt termisk kul en større andel af dens omsætning end tidligere, men de har ingen planer om at udvide deres aktiviteter indenfor fossile brændstoffer, så vi betragter eksponeringen som en midlertidig undtagelse

• Danske Bank har også en eksponering mod fossile brændstoffer på 5,2% fra både udvinding og energigenerering fra Olie & Gas samt energigenerering af Termisk Kul. Sidste år, var eksponeringen her 5,8%, hvilket betyder en positiv udvikling

• SEB har de sidste to år haft 8% af deres portefølje eksponeret mod kontroversielle beholdninger. I år er den faldet markant til 4,3%, som ligeledes består af både udvinding og energigenerering fra Olie & Gas samt energigenerering af Termisk Kul

Peer Group har øget sin eksponering mod kontroversielle beholdninger markant det sidste år. Dette kommer fra fossile brændstoffer, hvor efterspørgslen efter energi grundet krigen i Ukraine samt højere energipriser har medført at selskaberne indenfor denne industri har en højere vægt i porteføljerne.

This article is from: