2 minute read

Den interne organisation og samarbejde med omgivelserne s

Svanninge Bjerge

vil kunne sikre dette, hvorfor Bikubenfonden her burde træde til med finansiering af en sådan basismonitering. En dokumentation af start-/udgangspunktet er afgørende for videnskabeligt at kunne bedømme effekten af de forskellige indgreb og plejetiltag og hermed bidrage til en evidensbaseret naturforvaltning.

Som vi har fået oplyst er der et – omend muligvis beskedent - potentiale i at anvende feltstationen til kurser indenfor landskabshistorie og kartografi, som der forskes og undervises i på SDU, ligesom der med udgangspunkt i feltstationen/Svanninge Bjerge kan skabes grundlag for aktiviteter indenfor lokalhistorie og topografiske studier - f.eks. omkring reformlandskabets kulturhistorie

Tilsvarende burde der også være muligheder for et samarbejde med andre biologiske, kulturhistoriske, geografiske og geologiske forsknings- og moniteringsaktiviteter i regionen (kursusaktiviteter mv.).

Undervisningslokalet i Høbbet bruges p.t. 3-4 gange om året. Det er velfungerende med plads til 60 personer og kunne bruges meget mere.

Den interne organisation og samarbejde med omgivelserne

Ansvarsfordelingen mellem drift af skoven (Susanne Frederiksen) og kvæget (Anders Pedersen) fungerer godt. Derimod synes fordelingen af formidlingsopgaverne mellem Susanne Frederiksen og Tessa Buchwald at være noget uklar. Der er ingen tvivl om, at de lokale medarbejdere vil få gælde af de fælles kontorfaciliteter – ikke mindst socialt.

De 5 mennesker i ”Bjergene” synes at have et velfungerende samarbejde med direktionen i København (ugentlige Skype-møder). Man udvikler i fællesskab initiativer, som herefter sendes til København til vurdering og godkendelse. Med yderligere ansættelser er der dog et behov for en mere formaliseret ledelse lokalt. Måske er det en svaghed for eksterne samarbejdspartnere, at der ikke er én person, der tegner firmaet lokalt?

Svanninge Bjerge bliver generelt betragtet meget positivt af omverdenen. Bortset fra Naturstyrelsen, enkelte større jordejere og Syddansk Universitet synes der dog ikke at være meget konkret samarbejde med de andre aktører i regionen. Der synes således at være et behov for en mere organiseret og inddragende dialog for herved at sikre større opbakning fra lokalsamfundet. Vi anbefaler derfor at man gennemføre en række informationsaktiviteter, der giver offentligheden et løbende indtryk af driften og de planlagte aktiviteter. Dette kunne ske i form af årlige åbne-hus arrangementer, som faktisk er blevet afholdt i 2010 som led i ”Skovens Dag”.

Bikubenfonden har i den forløbne periode med succes brugt en række eksterne konsulenter, hvis arbejde til dels har haft overlappende karakter. Dette har medført et tab af kontinuitet i forvaltningen og viden er ikke blevet systematisk dokumenteret og er til dels gået tabt. Fremadrettet bør dette løses dels gennem et mere formaliseret samarbejde med de lokale forskningsaktører (SDU, NATURAMA), dels via etablering af in-house naturforvaltningskompetence på et akademisk niveau (fast stilling/konsulent).

This article is from: