Forvaltning af de biologiske værdier s

Vurdering og behov for justeringer

Fig. 4

’Tundrabiotopen’ er led i fortællingen om vegetationshistorien i Danmark. Urtefloraen suppleres ved indplantning af krybende pil og tilsvarende, vedagtig tundravegetation. Desuden indlejres større ledblokke med angivelse af deres proveniens.

Forvaltning af de biologiske værdier

Områdets biologiske værdier, herunder variationen indenfor og mellem de vigtigste habitattyper samt deres biologiske kvalitet og regionale sammenhæng, er et fundament for visions- og udviklingsplanen. Således har etableringen af de store overdrev og de mindre skovenge gennem rydning, hegning og afgræsning skabt grundlaget for udvikling af en stor artsdiversitet, ligesom skovgræsningen, de dynamiske successionsforløb forskellige steder, samt udlæggene af urørt skov, bidrager til dette. Tilsvarende repræsenterer genopretningen og udviklingen af de 50 identificerede vådområder i ”Bjergene” klare forbedringer. I forhold til disse tiltag har sikring af hasselmusens biotoper haft en hovedrolle, hvilket er forståeligt. Fremover bør man i areal- og biotopforvaltningen brede spektret af arter mere ud.

Et helt centralt element i biodiversitetsudviklingen, som hidtil ikke synes at have haft særlig fokus, er sikring af træers henholdsvis skovens sene udviklingsfaser, herunder habitattræer samt liggende og stående dødt ved (fig. 5). Selv om der ligger en god historie i at skabe de imposante ”egetræsmøbler” af eget træ, så er det ud fra et biodiversitetssynspunkt problematisk hertil at fælde en række store, gamle og sparsomt forekommende veterantræer. Her er der behov for en strategi, som gennem udlæg af urørt skov, samt sikring af livstids- og veterantræer, skal skabe og sikre kontinuitet af disse biotoper. En sådan strategi bør omfatte udlægning af specielle habitatgrupper med fokus på store og gamle træer, træer i forfald samt stående og liggende dødt ved.

Svanninge Bjerge

Dels fordi sådanne habitatgrupper kunne skabe mere driftsmæssig fokus (bliver ikke så let overset) og vil være enklere at håndterer både ud fra et drifts- og sikkerhedsmæssigt synspunkt, dels fordi sådanne qua si ”urørte” områder vil fungere som trædesten i den dyrkede skov og dermed sikre habitatkontinuitet og den biologisk sammenhæng i skovlandskabet.

Fig. 5

Suserup Skov ved Sorø er eksempel på urørt skov. Stående og liggende dødt ved er stadier i dette modne økosystem

Store dele af Knagelbjerg Skov står med den oprindelige strategi i et vadested, med ønsket om både at tilgodese de naturmæssige værdier, og samtidig formidle skovdriftens historie helt op i nutiden. Her anbefales det fremover at koncentrere sig om naturindholdet ved at udfase den klassiske skovdrift, herunder pyntegrønt, som kan ses i de nærliggende skove. Derigennem kan man udvikle biodiversiteten ved at gennemføre en mere konsekvent omlægning til naturnær drift, herunder udlægge mere skov til naturlig succession (urørt skov), græsningsskov, løvenge og stævningsskov. Den planlagte udvikling af græsningsskov/overdrev omkring Teglværkshusene understøtter på bedste vis disse forslag. Desuden bør der udlægges arealer, hvor afgræsningen først sker efter afblomstring i august og kun i en begrænset periode for herved at skabe områder med eng-karakter. Som nyt element anbefales det på egnede steder at etablere egentlige løvenge med høslæt.

Landskabets vegetationshistorie, som beskrevet i den oprindelige vision, er blevet realiseret. Den bør dog tydeliggøres og udbygges yderligere og især tænkes ind i en ny formidlings strategi, da det er indtrykket, at den dertil konciperede vandrerute ikke fungerer. Fortællingen er unik, og det er enestående, at tiden umiddelbart efter isens afsmeltning (dryas-tiden) med stor indsats er blevet etableret. Selv om denne tilstand er meget svær at fastfryse, anbefales det af undervis-