2 minute read

Forvaltning af de kulturhistoriske værdier s

Vurdering og behov for justeringer

nings- og formidlingsmæssige grunde at opretholde udtrykket med lav buskvegetation (dværgbirk, dværgpil) og supplere dette med en sten-/ledebloksamlingen, som tidligere beskrevet.

Den foreslåede plan for genopretning og udvikling af vådområderne i Svanninge Bjerge (Grontmij/Carl Bro) er central for udviklingen af biodiversiteten knyttet til vådområderne og bør følges op.

Forvaltning af de kulturhistoriske værdier

Græsningsdrift er fundamental for udvikling og sikring af de lysåbne naturtyper. Kvæget er således ved at få en ikonisk status i ”Bjergene”. Med den store indsats der hidtil er gjort på dette område, og med den opbyggede in-house kompetence, kan Svanninge Bjerge fremover udvikles til at blive et nationalt kompetencecenter for naturpleje via græsning (fig. 6). Det leder hen til en vision for Svanninge Bjerge om ”dyr i naturplejens tjeneste”, hvor introduktion af andre nøglearter som bæver, vildsvin, heste og krondyr på længere sigt kunne komme på tale. En sådan re-wilding strategi bør dog forberedes nøje, herunder tages op til lokal/regional/national diskussion.

Fig. 6

Welsh Black køerne er et kendemærke for ”Bjergene” og en attraktion i sig selv. I græsningsskoven bliver terrænnets bevægelser let aflæselige fordi træopvæksten bliver afgræsset.

På Høbbet synes fordelingen af forpagtning og egen drift at være velfungerende. I dag er det kun på Høbbet at vedvarende græsarealer gødes. Af hensyn til biodiversiteten vil det være ønskeligt også her at undlade gødskning.

Kulturminderne bør fremhæves bedre i den løbende pleje. Stendigerne er væsentlige kulturspor som mange steder trænger til istandsættelse og til at blive mere synlige. Sognediget mellem Stensgaard Skov og Knagelbjerg Skov, som danner rygrad i hele området, er sine steder i dårlig forfatning og en bræmme neden for diget er under tilgroning. Med respekt for særlig vigtige habitater for hasselmusen, bør kvæghegnet flyttes ind til diget, så kvæget kan holde stendiget fri for træopvækst (fig. 7-9).

Svanninge Bjerge

Fig. 7

Stendiget i ejendomsskellet øst for Brændelung er synligt og i god stand. Foldhegnet står tilstrækkelig tæt på diget til at træopvæksten holdes nedgræsset. Noget tilsvarende kunne gøres ved Sognediget

Fig. 8

Opvæksten skjuler mange steder sognediget.

Vurdering og behov for justeringer

Fig. 9

Sine steder er Sognediget mellem Stensgaard og Knagelbjerg Skov i så dårlig forfatning at en genopbygning fra grunden er nødvendig

De højryggede agre bør tilsvarende synliggøres bedre fx i området SØ for Lerbjerg. Med græsning eller højskov, uden busklag og med passende formidling, vil agrene kunne blive en tilgængelig kulturhistorisk attraktion.

Fig. 10

Rækken af avnbøg har oprindeligt været en hæk ved husmandsstedet Peju (fig. 3). Bøgene til venstre bør fældes, da de overskygger avnbøgene.

This article is from: