Fagbladet Billedkunstneren # 3 2018

BILLED NR3 KUNSTNEREN Fagblad for BILLEDKUNSTNERNES FORBUND 2018

1

Når kunstneren vælger storbyen fra og udkanten til

2

3

Indhold

Kunstnere og politikere

dyrere og dyrere at bo i, er der brug for nye tiltag, der understøtter kunstners arbejdssteder og boliger. Et levende og fortættet kunstog kulturliv er en af årsagerne til storbyens vækst og tiltrækningskraft.

Det bringer mig til et aktuelt udviklingsområde i BKF. Hvordan kan vi forbedre forholdene for kunstnere i kommunerne i hele landet? Der sker allerede meget på billedkunstområdet lokalt. Men det er også meget forskelligt på hvilket niveau, der arbejdes med kunst, som BKFs undersøgelse af kunst i kommunerne i det forrige blad viste. Vi kan som forbund være dem, der er med til at kvalificere og kvalitetssikre kommunerne kunstpolitik, så kunstnerne får bedre vilkår og borgerne får bedre kunst. Den indsats bliver omdrejningspunktet for bestyrelsens arbejde i den kommende tid. Og vi hører meget gerne fra alle jer, der har erfaring med, holdninger til og interesse i det kommunale arbejde. Vi kommer til at lave en løbende start og justere indsatsen efterhånden, som vi bliver klogere og får input fra jer, fra kommunalpolitikere og fra borgere i hele landet.

Systematisk interessevaretagelse er vigtigt, fordi kunstnernes indtjening er under pres, selvom billedkunstens rolle måske aldrig har været vigtigere og den brede folkelige interesse er i top. Inden længe kommer indtægtsundersøgelsen, og vi ser frem til at få nogle mere præcise tal at arbejde med i vores arbejde for billedkunstnernes økonomiske interesser.

BKF er landets vigtigste faglige netværk for billedkunstnere. Vi har et stærkt panel med kunstnere og fagfolk, der står klar med sparring, kærlig kritik og refleksion i supplement til dit eget netværk. Brug det og tag ud og mød den kollega, du aldrig fik mødt. Du kan se mere på BKF under værkstedssamtaler. Mange har allerede gjort brug af muligheden, for gennem samtale bliver vi alle klogere.

Rigtig god læselyst.

30 VISNINGSVEDERLAG Visningsvederlagsordningen sikrer betaling til kunstnere

PÅ FOR- OG BAGSIDE Værker af kunstner Anne Sofie Meldgaard.

FOTO Anne Sofie Meldgaard

AF Nis Rømer, formand, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Forestil dig et samfund uden politikere. Ville vi være rådvilde og retningsløse uden ledere?

Kunne vi i stedet styres af en algoritme eller kunstig intelligens? Eller ville vi uden politikere skabe nye fællesskaber, styresystemer og meninger, uafhængig af politisk ledelse? Fylder politikken for meget i vores dagligdag? Bør kunsten fylde mere? At stille spørgsmål, selv ind i det utænkelige, er en vigtig del af kunstens væsen. Det kræver mod og fri tanke.

Jakob Jakobsens værk der oprindeligt var lavet til Pist Prottas jubilæumsnummer, en fremtidsudgave, der skal forestille at være udgivet i 2031 har været omdrejningspunkt i sommeren kunstdiskussion. Værket fortjener stadigt at blive diskuteret og politikere, der trykker på forargelsesknappen, kunne i stedet møde værket med refleksion. Vi skal kunne diskutere politikernes rolle frit, politikerne skal også gerne blande sig i kunstdebatten, men kunstens indhold skal ikke styres politisk.

Københavns Billedkunstudvalg, der indkøbte værket, er en fin konstruktion med politikere og kunstnere, der sammen indkøber værker til offentlige institutioner i Københavns kommune og støtter kunstprojekter i byen til gavn for Københavns indbyggere hver eneste dag.

Det er med til at skabe gensidig forståelse og respekt for hinandens fagligheder og kan være med til at skabe en mere levende og mangfoldig samfundsdebat. Der er meget at vinde for en kommune ved at have et billedkunstudvalg, og mange flere burde have det.

Sammenlignet med andre kommuner bruger Københavns Kommuner dog ikke særligt mange midler på Kunst og kultur, fordi man ligger i ly af de mange statslige institutioner. Men i takt med at kommunen bliver

6 NY FORTÆLLING Kan kunst skabe en ny fortælling i udsatte boligområder? Fire kunstnere er flyttet ind i Værebro Park for at finde svaret

10 KUNSTERLIV I UDKANTEN Hvad sker der, når man vender storbyen ryggen og tager sin kunst med til udkanten?

4 Kunstnerens værksted 16 Kunstnerstafet 18 Kunstnerøkonomi 21 Essay 24 Kunstnerdrevne udstillingssteder 28 Efteruddannelse 31 Nyt

KUNSTNERENS VÆRKSTED

4

Hvordan indretter man sig som kunstner?

Og hvordan ser der ud dér, hvor værkerne skabes?

Kunstnerens værksted

5

Kunstnerens værksted

Torben Ribe F. 1978 Det her er mit værksted. Der sker ikke så meget for tiden, da jeg er gået halvt på ferie, halvt på barsel og derfor har forsøgt at afslutte alle projekter inden. Men normalt laver jeg værker her eller hænger ud. Jeg bestræber mig på at komme på værkstedet alle hverdage sådan 8-16-agtigt, eller måske nærmere 1015, når sandheden skal frem.

Ofte sidder jeg på min kontorstol og kigger på det, jeg har gang i, mens jeg laver en masse overspringshandlinger eller laver research på min computer og telefon. Meget af tiden går også med at ordne praktiske ting, rydde op, pakke værker ind og ud og foretage general organisering af mit rod. Derudover er der selvfølgelig al det administrative arbejde i form af mails, aftale transporter, affotografering af værker, skrive fakturaer, lave regnskaber osv. Og så er der de resterende få timer om ugen, der rent faktisk går med at lave værker, fysiske dimser, malerier og sådan.

Midt i rummet står et Andro bordtennisbord (turneringsgodkendt), som jeg bruger som arbejdsbord, da det er stort og stabilt. Man kan selvfølgelig også spille bordtennis på det, men det bliver ikke til så meget, fordi det kræver, at det er ryddet. På bordet står der p.t. en emhætte, der var i overskud fra vores ombygning hjemme i lejligheden, men som jeg nu overvejer, om jeg skal bruge til et projekt. En anden mulighed er at sælge den, hvis nogen skulle være interesseret.

Det drejer sig om følgende:

SILVERLINE SL3120-60CV b: 60 d: 40 h: 63.

Stilren væghængt emhætte i rustfri stål til cen­tralventilation, dvs. den skal tilkobles et ventilationsanlæg i din ejendom. Er købt i december 2017 men er brugt meget lidt. Sælges, da vi er gået over til emhætte med filter.

Nypris 2.849 kr, sælges for 1.800 kr. inkl. flexslange i aluminium. mail@torbenribe.dk I loftet hænger der en pull up/ chin up bar i kraftig kvalitet.

Det tog en hel dag at sætte den op, da loftsbjælkerne er i armeret beton, og den skulle sikres behørigt. Jeg har dog kun fået brugt den én enkelt gang, men har ambitioner om at frekventere den oftere. I det hele taget overvejer jeg kraftigt at omdanne en del af værkstedet til fitnessrum (bl.a. med nyindkøbt TRX-system), som kan bruges efter fyraften til tiltrængt muskelforøgning. Men jeg havde også engang en ide om at omdanne værkstedet til ungdomsklub om aftenen, og det blev ikke rigtigt til noget, så nu må vi se.

Lyset på værkstedet er ret vigtigt for mig, ikke så meget for maleriernes skyld, men mere fordi jeg ikke kan holde ud at være i dårlig belysning med billige lysstofrør, sparepærer og den slags. Derfor har jeg for nyligt udskiftet mine gamle Philips Master TL-D 90 De Luxe rør med de væsentlig dyrere, men bedre JUST daylight 5000 proGraphic. De har

en Ra-værdi på hele 98, hvilket betyder, at farvegengivelsen er ret tæt på den gammeldags glødepære. Men det har betydet, at jeg skulle vænne mig til at arbejde i et noget koldere dagslys (5000 K) i stedet for det lidt hyggeligere ‘neutrale hvide lys’ (4000 K).

Det var weird i starten, men nu føles det helt naturligt og er perfekt at affotografere værker i.

På væggen med vinduerne hænger nogle skitser med gamle halvdårlige ideer, der formodentlig aldrig bliver realiserede, og jeg er faktisk ved at være lidt træt af at se på dem. Til gengæld er jeg virkelig glad for de solide tremmer for vinduerne, da de har holdt adskillige desperate folk ude og giver rummet en tiltrængt seriøs stemning. Gid jeg havde låst min cykel inde på værkstedet den anden dag, så var den helt sikkert ikke blevet stjålet.

FOTO Torben Ribe

6

Værebro Park

7

Værebro Park

Kan kunst være med til at udvikle og skabe en ny fortælling i almene boligområder?

Fire billedkunstnere har fået base i boligområdet Værebro Park for at finde svaret, når kunsten møder beboerne.

Af Johanne Ramskov Erichsen

‘ FOR MIG ER DET VIGTIGSTE, AT KUNSTEN KAN SKABE HANDLING’

De enorme betonbygninger kan skimtes gennem høje træer, der skaber en naturlig mur mellem det almene boligområde Værebro Park og Hillerødmotorvejen. Som sin egen lille by i byen ligger boligområdet isoleret fra resten af Bagsværd.

Selvom der bor omkring 3000 mennesker i betonblokkene, ser det denne formiddag mennesketomt ud. Men i kældergangene, der løber under blokkene, er der liv. Pensionister med trækvogne på vej ned i Værebro Centret for at handle, teenagere i retning mod skolen og familier med små børn på vej i institution. Siden 1. marts har kunstner Karoline H. Larsen gået mange ture i de lange betongange sammen med billedkunstnerne Jesper Aabille, Javier Tapia og Heine Thorhauge Mathiasen, der er blevet udvalgt til at udvikle kunst til Værebro Park. Ifølge dem er det vigtigste, at beboerne involveres, og der forhåbentlig kan ske en åbning af området, som vil arbejde imod den isolation, som både motorvej og betongange under jorden skaber. ”Der er både en ren fysisk isolation på grund af beliggenheden og motorvejen, der afskærer området fra resten af Bagsværd. Men der er også en

rent mental isolation,” siger Karoline H. Larsen.

Hun står i et næsten tomt butikslokale i Værebro Centret, hvor de hvide klinker på væggene er tegn på, at der lå en slagter her, før kunstnerne kom til. Projektet med kunstnerne er et samarbejde mellem Statens Kunstfond og afdelingsbestyrelsen i Værebro Park, der er en del af et

større samarbejde om at udvikle Værebro Park, som også Gladsaxe almennyttige Boligselskab, Gladsaxe kommune og DAB deltager i. Kunstprojektet gennemføres parallelt med et større, strategisk udviklingsprojekt i Værebro Park i sam­arbejde med Real­ danias kampagne ”By i balance,” som har fokus på at styrke udsatte boligområder.

FOTOS Søren Malmose

8

Værebro Park

By i balance?

— Hvordan kan kunstnere være med til at skabe et Værebro Park i balance?

I den gamle slagter i Værebro Centret sidder Jesper Aabille, Karoline H. Larsen og Javier Tapia og idéudvikler. Da jeg besøger dem første gang har kunstnerne kun været her i knap en måned, og projektet er stadig i sin spæde begyndelse uden helt klare mål. Det vil komme, når der skabes en kommunikation med beboerne ved hjælp af kunsten, forklarer Jesper Aabille, der arbejder med borgerinddragende kunst, illustrationer og happenings. ”Vi vil fokusere på at møde beboerne, og så skal de møde kunsten. Det er det, der bliver den største udfordring, men det er også det, der er hele grundstenen i det, vi skal lave. Det er beboernes sted. De skal involveres og være med til at skabe,” uddyber han. Ligesom Karoline H. Larsen og Javier Tapia er han uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Karoline H. Larsen har arbejdet med kunst i det offentlige rum i 15 år og ser frem til at lade kunsten blive en del af beboerne. ”For mig er det vigtigste, at kunsten kan skabe handling. Hvis man eksempelvis har gået på den samme sti i 20 år, og der så pludselig sker noget nyt på den sti, kan det måske skabe en ny impuls til handling hos dig,” fortæller hun. Det er langt fra første gang, at kunst bliver tænkt ind som redskab til at forny et belastet boligområde. I Urbanplanen på Amager i København malede man blandt andet øjne på mørke stier med et mål om, at det ville få beboerne til at føle sig mere trygge. Men ifølge Javier Tapia kan det ende med at virke nedsættende. ”Det er ekstremt vigtigt, at man ikke taler ned til folk. Det frygter jeg, at man kan komme til, når man vil lave tryghedsskabende kunst. Jeg tror ikke, at kunst kan undgå at være tryghedsskabende, men det må ikke blive forceret,” fortæller Javier Tapia.

Karoline H. Larsen fortsætter: ”Vi vil prøve at åbne op for andre måder at se verden på og binde den her verden sammen med resten,” siger hun og forklarer, at en af hendes ideer er en kunststi, der skal binde Værebro sammen med resten af Bagsværd. ”Jeg vil integrere området med andre områder i samarbejde med børnehaven her i Værebro og de andre børnehaver ovre på den anden side.

Så børnene og deres familier kan blive en del af kunsten,” fortæller hun. Javier Tapia, der har erfaring med at arbejde med kunst i udsatte boligområder fra andre lande som

9

eksempelvis USA og Chile, hvor han selv oprindeligt er fra, fortæller, at det vigtigste er, at den kunst, de ender med at producere, bliver til i samarbejde med beboerne. ”Konteksten er ekstrem vigtig. Vi skal lave noget, der kan bruges, og som hænger sammen med området,” fortæller han.

I det samme går døren til det lille butikslokale op, og en ældre kvinde træder ind.

Hun er for nylig flyttet til Værebro Park og har været på ejendomskontoret for at låne en slagboremaskine til at hænge hylder op. Nu kommer hun for at hilse på kunstnerne og fortæller, at hun er meget begejstret for projektet og glæder sig til at følge kunstnernes arbejde i hendes nye boligområde.

Og det er netop det, der er et af målene med projektet, fortæller Carina Seifert, som er direktør i Dansk Almennyttigt Boligselskab (DAB), som administrerer Værebro Park. ”Vi skal løfte boligområdet og gøre det endnu mere attraktivt, og det her er en af brikkerne.

Jeg synes, det er vigtigt, at beboerne får mulighed for at skabe noget sammen, og jeg tror, at kunsten kan være med til at skabe ejerskab,” siger hun og fortsætter: ”I et område som Værebro Park er det vigtigt med projekter, der kan kitte beboerne sammen. Noget der

Værebro Park

skaber fælles interesse og kontakt. Noget man kan brænde for,” siger hun. ”Kunstnerne kommer med deres bud på kunst i Værebro Park, og hvad det vil sige at være herfra, og så vil beboerne skulle stemme om, hvilket projekt de foretrækker. Dermed er der også en demokratisk proces i det,” fortæller hun og forklarer, at hun håber, at kunsten vil skabe nye fælleskaber blandt beboerne.

Hvor er kunsten?

At undersøge, hvad der sker, når man integrerer en nutidig kunstpraksis i et boligkvarter og bruger området som et sted for kulturel og kunstnerisk produktion, er en af grundene til, at man har fået kunstnere ind over fornyelsen af området. Det fortæller Søren Taaning, formand for legatudvalget for billedkunst hos Statens Kunstfond. ”Jeg har besøgt Gellerupparken i Aarhus, hvor man er i gang med et byfornyelsesprogram til mange hundrede millioner kroner, men her havde man slet ikke tænkt kunst ind.

Jeg tænkte: Hvorfor er kunst ikke tænkt ind i et sådant projekt, som netop arbejder med at skabe nye ideer, vaner og social adfærd?” fortæller han og forklarer, at de ikke har bestemte forventninger om, hvad kunsten i Værebro Park skal kunne, men forhåbningen er, at det kan opstå møder, hvor nye ideer, meninger og erfaringer udveksles. ”Vi kan se fra eksempler i udlandet, at kunst og kultur kan være en vigtig dimension til udviklingen af et område som Værebro. Det handler om menneskerne og at bidrage til nye ideer om, hvad vil det sige at være fra Værebro.

Kunstnerne kommer direkte og indirekte med nye måder til, hvordan vi kan være sammen, og hvad vi er sammen om.” ”Jeg ved ikke om kunsten kan noget her. Det må mødet mellem beboerne og kunsten afgøre. Vi må bare vente og se,” siger Søren Taaning.

Da jeg taler med Karoline H. Larsen igen, er arbejdsopholdet i Værebro nær enden ”måske med udvidelse,” indskyder hun. Vi er i begyndelsen af august måned og de mange ideer og forventninger begynder at forme sig til konkrete kunstprojekter i området. ”D 1. september skal jeg realisere mit kunstprojekt i samspil med området, så nu er vi i fuld gang med at få tilladelser. Det er en vildt spændende proces, når man som os arbejder på tværs af Statens Kunstfond, DAB, Gladsaxe Kommune og lokale aktører,” fortæller hun.

Hun har brugt sin energi på den kunststi, hun allerede havde i tankerne, da projektet begyndte for fire måneder siden. ”Jeg har holdt workshops med alle pædagogerne fra frem børneinstitutioner, hvor tre børnehuse ligger i Værebro Park og to ovre i Taxhøj i Bagsværd. Pædagogerne har kommenteret og tegnet på mit første skitseoplæg til den sti, som vi nu er klar til at etablere.”

Karoline H. Larsen har mødtes med pædagogerne på hver side af motorvejen i en fælles kunstgruppe, hvor de har samarbejdet om at udvikle interaktionen i kunstværkerne ud fra temaerne krop og bevægelse og kreative udtryk.

Stien skal bygges op omkring små og store cirkler som asfaltmaling på belægningen i en bestemt blå farve, der er toneangivende i Værebro Park og Gladsaxe og derfor passer til arkitekturen. Cirklerne skal fungere som åbne scener eller lærreder, så man kan lave aktiviteter som eksempelvis gademaleri, dans eller andre former for performance.

” Jeg tror ikke, at kunst kan undgå at være tryg­ hedsskab­ende, men det må ikke blive forceret” Der skal være omkring 25 blå cirkler, som kan guide folk fra Bagsværd over motorvejen og ind i Værebro Parken, hvor Zigzagbroen bliver bygget. Flere blå cirkler vil føre folk ud af området over til et lille skovområde, hvor Cirkelbroen bygges, og på den måde binder det hele sammen. ”Opdag din by” kalder hun stien. Hun håber, at hendes kunstværk kan skabe fællesskab for bagsværdgenserne, når de med cirklerne inviteres til både fysisk og kreativt at udtrykke sig på og omkring kunstværkerne på stien. ”Vi har arbejdet med de oversete steder, hvor der kan skabes mere liv. Eksempelvis er der en selvtrådt sti i Værebro Park, der kaldes Barbecuestien. Den bliver en del af den større sti, vi laver, og så bliver den med tiden til en sansesti.” ”Jeg har inviteret billedkunstner Benny Henningsen til at bygge to store broer i træ. Vi har især arbejdet med interaktionen omkring de store trækonstruktioner, som har flere udfordringer og funktioner i sig til glæde for både børn og voksne.” I Værebro Park bygger Benny og Kbh Bureau Detours den 12 meter lange Zigzagbro og på den anden side den 15 meter lange konstruktion, Cirkelbroen. ”Målet med alle konstruktionerne er at vække nysgerrighed og lyst til udfolde sig fysisk og kreativt og samtidig besøge hinandens områder,” forklarer Karoline H. Larsen, før hun haster tilbage til arbejdet.

Der er masser, der skal ordnes, før byggeriet kan gå i gang.

10

Kunstnerliv

Af Julie Elmhøj

‘ Det er, som om, vejen hen til lærredet er blevet kortere’

Anne Sofie Meldgaard FOTO Jesper Westley

I en nedlagt stationsbygning i Østermarie på Bornholm cirka 20 kilometer fra Rønne bor maleren Anne Sofie Meldgaard sammen med sine to børn. Hun har atelier i stueetagen i det store gule hus, der er omkranset af en parklignende have, hvor de høje, gamle træer kan fortælle om dengang huset som en del af Gudhjembanen fragtede folk og gods rundt på Bornholm og bandt øen sammen.

Men sådan har Anne Sofie Meldgaard ikke altid boet. Indtil for ni år siden boede hun i en lejlighed på Amager sammen med sin mand og deres to små børn.

Hun mødte sin mand, da de begge gik på kunstakademiet i København.

Anne Sofie Meldgaard er som medlem af Billedkunstnernes Forbund en sjælden race i Østermarie, der ligger i den østlige del af Bornholm. Hun er nemlig én af de ni medlemmer af BKF, der bor i Bornholms Regionskommune. Sammenholdt med kommunens indbyggertal på cirka 39.000 er Bornholms Regionskommune en af de kommuner i Danmark, der er tyndest befolket med kunstnere, der også er medlem af Billedkunstnernes Forbund.

Det viser en beregning af, hvordan Billedkunstnernes Forbunds godt 1500 medlemmer fordeler sig på landets 98 kommuner, som Billedkunstneren har sammenholdt

11

med indbyggertallene i de pågældende kommuner. Kunstnere, der er medlem af BKF, er i høj grad et byfænomen og alene i Københavns kommune bor omkring 44 procent af alle forbundets medlemmer.

Anne Sofie Meldgaard kalder sin beslutning om at flytte fra København til Bornholm et forsøg på at manifestere sine grundværdier.

Både som kunstner og som menneske. ”Bornholm har været en billet til at organisere mit liv på en ny måde. Jeg har atelier i vores hus og har derfor mulighed for at være i nærheden af mine børn på en anden måde end i København, hvor jeg havde atelier ude i byen.

Samtidig har flytningen også været en generobring af, hvad det vil sige for mig at være kunstner,” fortæller Anne Sofie Meldgaard, der kun havde besøgt Bornholm en gang, inden hun sammen med sin mand, der sidste sommer blev til eksmand, tog beslutningen om at flytte til øen.

Hun fortæller, at hun i København oplevede, at der fandtes nogle bestemte forestillinger om, hvordan man er kunstner, som hun havde brug for at frigøre sig fra. ”På akademiet herskede der konsensus om, at vi som kunstnere ikke må promovere os selv. Ord som marketing og salg var fyord, og det var, som om man helst bare skulle vente på, at galleri­s ­ten på den hvide hest kom og hjalp én ud af det hårde kunstnerliv. På Bornholm har jeg væ­ret nødt til at gøre tingene på min egen måde.

Jeg er for tiden ikke repræsenteret af et galleri og er derfor nødt til selv at finde ud af, hvordan jeg sælger mine værker,” siger Anne Sofie Meldgaard.

Kunstnerliv

Untitled, Anne Sofie Meldgaard

Maler Anne Sofie Meldgaard valgte for ni år siden at flytte fra København til Bornholm. For hende har flytningen ikke kun været et forsøg på at få mere ro.

Den har også været et forsøg på at generobre, hvad det vil sige at være kunstner.

12

Kunstnerliv

13

Optursfølelse at gøre det selv

” Jeg drømte om at bo et sted, hvor jeg ikke skulle forholde mig til så mange ting”

Derfor har Anne Sofie Meldgaard blandt andet holdt åbent atelier, hvor man har mulighed for at komme og besøge hende atelier og høre hende fortælle om sine malerier. ”Folk vil gerne have en historie om de værker, de køber, og det får de, når de får lov til at kommer her i mit atelier,” siger Anne Sofie Meldgaard.

Hun kalder det en ‘opturfølelse’ at finde ud af, at hun kan selv; at hun ikke nødvendigvis behøver at være afhængig af en gallerist for at tjene penge på sin kunst.

Samtidig understreger hun, at hendes valg om at flytte fra København ikke skal lyde som en kritik af hovedstaden: ”Jeg elsker stadig at komme til byen og mødes med mine venner og kolleger, se udstillinger, gå ud og spise og alt det, man kan i København. Jeg drømte om at bo et sted, hvor jeg ikke skulle forholde mig til så mange ting,” siger Anne Sofie Meldgaard.

Og netop ønsket om større økonomisk frihed var også en afgørende faktor, da Anne Sofie Meldgaard og hendes eksmand traf beslutningen om at flytte til Bornholm. En arv, der ikke rakte langt på det københavnske boligmarked, gjorde det muligt for dem at købe et hus på Bornholm. Derfor var det heller ikke svært at tage springet fra København, fordi behovet for byen ikke længere var så present som tidligere. ”Vi fandt ud af, efter vi fik børn, at vi ikke længere havde brug for seks forskellige take away-steder, hvor vi kunne købe aftensmad. Vi havde ikke tid til at gå til udstillinger og ferniseringer i det omfang, vi havde tidligere, og efterhånden føltes byen som noget, der begrænsede os fra at få arbejdsro,” siger Anne Sofie Meldgaard, der med egne ord søgte efter et mere enkelt liv, end hun synes var muligt i København. ”Jeg savnede at have mere arbejdsro.

Og det kan man så spørge sig selv om, hvad betyder det? Er det mere konkret tid? Er det mental tid? For mig handlede det nok mest af alt om, at jeg gerne ville bo et sted, hvor jeg ikke hele tiden følte, at jeg skulle forholde mig til unødvendige ting samtidig med at være tvunget til tjene en masse penge” siger Anne Sofie Meldgaard. ”Efter akademiet skulle jeg finde ud af, hvordan man får et liv som kunstner til at hænge sammen. Det er ikke alle, der tager afgang fra akademiet, der bliver hypet og kommer i stald hos de mest inflydelsesrige gallerier med det samme. Jeg havde en følelse af, at jeg skulle finde ud af, hvad jeg ville,” siger Anne Sofie Meldgaard. ”Mange spurgte, hvordan vi bare kunne hive stikket ud. Men jeg har aldrig tænkt, at der kun findes én stikkontakt. Jeg har en grundlæggende opfattelse af, at tingene sker, der hvor man selv er. Man må tage ansvar for at være med til at skabe det selv,” siger Anne Sofie Meldgaard.

Afkald giver overskud Hun oplever, at hendes overskud og lyst til at skabe er blevet større, efter hun er kommet tættere på naturen og længere væk fra bymiljøet.

Kunstnerliv

14

Kunstnerliv

15

Kunstnerliv

”Jeg lever med de konskvenser, der følger med, når man ikke har byens pulserende væld af muligheder til rådighed hele tiden. Jeg kan ikke se de nyeste udstillinger hele tiden. Jeg kan ikke på samme måde tage et smut forbi en af mine gamle venner. Til gengæld er det, som om der er blevet kortere hen til lærredet. Jeg har givet afkald på noget for at få overskud til noget andet.”

Hendes malerier be­ væger sig i tre spor. Det ene spor er stilleben – såkaldte blomster i krukker. Det andet afbilder hverdagsgenstan­de, en blomst, en tromme, en pøl­ se­mad, et stykke regn­bue­is på en tallerken. Og det tredje afbilder kvinden i forskel­lige situationer og er led­saget af titler som ‘Goddess of Affection’ og ‘Goddess of Permisson’.

Hendes værker bliver til i huset i modsætning til i København, hvor hun til hverdag tog frem og tilbage til sit atelier, som hun delte med kunstnerne Julie Nord, Peter Land, Jeanette Schou Land og Jens Thegler – til i huset. Hun understreger, at det at være mor, menneske og kunstner for hende smelter sammen. ”For mig kan tingene ikke adskilles. Mit arbejde med kunsten og mit familieliv er to ting, som jeg elsker, og som jeg lever med hver eneste dag. Derfor er det vigtigt for mig at tale om begge dele, når jeg skal forklare, hvorfor jeg har indrettet mig, som jeg har,” siger hun.

Hun forklarer videre, at en af de ting, der har undret hende, er, at hun med det samme, til trods for, at hun stort set intet vidste om Bornholm, inden hun flyttede hertil, har følt sig hjemme fra første færd.

”Jeg har tænkt en del over, hvordan det kan være, at jeg har følt mig hjemme fra begyndelsen her. Det hænger nok sammen med, at jeg har fået så meget tid som muligt til at beskæftige mig med det, som for mig giver mening, nemlig mit arbejde med kunsten,” siger hun.

— Kan du forestille dig at flytte tilbage til København? ”Lige nu fungerer Born­holm for mig. Men jeg ved også, at alting forandrer sig, og det er en af de gode ting ved livet. Jeg havde ikke regnet med, at man kan have det så godt, inden jeg flyttede hertil.. Bornholm er fantastisk. Jeg har det som om, at jeg står med en stor krukke, der bliver ved med at være fuld af alt det bedste.

— Men er der slet ikke noget dårligt ved at bo i udkanten som kunstner? ”Jeg tror ikke, livskvalitet hænger sammen med byliv kontra livet på landet.

Min plænetraktor er lige gået i stykker. Heldigvis har min nabo lovet at slå min plæne.

Når den slags sker, så springer den indre legesyge abe frem og spørger, om jeg ikke burde flytte i noget mindre. Men der vil altid være en vis mængde af ting, der vil være svære at håndtere, ligegyldigt hvor man er. Det gælder om at skabe tid til det, der er vigtigt, og som giver mening for én selv.

Og for mig er det at skabe og vise min kunst.”

16

Kunstnerstafetten

17

BECAUSE YOU'RE WORTH IT.

I KUNSTNERSTAFETTEN kommenterer et BKF-medlem aktuelle tendenser i kunstlivet.

Kunstnerstafetten

BECAUSE WE'RE WORTH IT.

Pernille Kapper Williams --- F. 1973

18

Arbejdsvilkår

19

Arbejdsvilkår

AF Miriam Katz

‘ Politisk set er det vigtigt at skabe forståelse for, at kunst også er et arbejde’

FOTO Katrine Møbius

I hvor høj grad kan man leve af at være kunstner? Det spørgsmål vil et stort forskningsprojekt fra Copenhagen Business School om danske billedkunstneres arbejdsvilkår, der bliver offentliggjort til oktober, forsøge at finde svar på. Billedkunstneren har som optakt til undersøgelsen, der er den største af sin slags i 20 år, talt med Kristoffer Ørum og Tina Maria Nielsen om deres arbejdsliv.

‘Billedkunst er et enestående dårligt betalt område’ Billedkunstneren Kristoffer Ørum.

”Jeg synes i stigende grad, at det er svært at få tid til den kunstneriske proces i forhold til det bureaukratiske, administrative og kommunikative arbejde. Mange af mine arbejdsdage går med at skrive pressemeddelelser, svare på forespørgsler fra kunstinstitutioner eller opdragsgivere eller på at søge midler til mit næste projekt. Det, der er mindst tid til, er den kunstneriske arbejdsproces i klassisk forstand.” ”For mig er billedkunst et fantastisk felt, fordi man kan kombinere mange forskellige ting. Ingen dage ligner hinanden. Jeg kan både arbejde med tekst, programmering, politisk aktivisme og meget andet. Billedkunst er et rodet felt uden klare grænser.

Det kan jeg rigtig godt lide.

Den ene dag står jeg og taler om et kunstnerisk projekt foran en fondsbestyrelse, den næste er jeg på dagpengekontoret for at få en praktikant.

Som kunstner bevæger man sig i alle dele af samfundet.”

”I dag arbejder mange andre faggrupper på måder, der ligner kunstneres, hvor man er 100 procent engageret og forventes at være ’på’ hele tiden.

Det har både fordele og ulemper, men efter jeg har fået barn for nogle år tilbage, er jeg blevet bedre til at sætte grænser for mit arbejde, så det ikke fylder det hele.” ”Billedkunst er et enestående dårligt betalt område.

Jeg kender ingen andre med så lang uddannelse bag sig, der tjener så lidt, som vi billedkunstnere gør. Eller er så dårlige til at forhandle løn.

Men jeg synes jo, det er nogle vigtige ting, jeg laver. Det vil jeg gerne opgive noget økonomisk tryghed for.” ”Og så er jeg heldig, at jeg kan skaffe mig indtægter på opgaver, der ligger relativt tæt på min kunstneriske praksis, f.eks. programmeringsopgaver og undervisning. Der, hvor jeg især mærker, at kunstnerøkonomien er besværlig, er, når jeg skal have med offentlige myndigheder at gøre. De har svært ved at håndtere, at mine indtægter er sammensatte: Lidt honorar, lidt B-indkomst, lidt rettighedsindtægter, lidt løn fra ansættelser – og så indtægterne

fra mit firma. Den der rodede økonomi, som billedkunstnere deler med freelancere i andre brancher, den er ofte svær at forstå i det offentlige system.” ”Det kunne være rart, hvis lovgivningen fulgte med kunstscenen. Så f.eks. tids­ baserede kunstformer som performance- og videokunst blev lagt ind under kunstnermomsordningen. Det ville forbedre vores arbejdsvilkår betydeligt.” ”Jeg savner en fornemmelse af positiv udvikling i kulturlivet i stedet for af­ vikling. Jeg drømmer om et sa m fu nd , hvor f lere va r kunstnere. Hvor der var plads til, at flere kunne lave aktiviteter, der ligner kunst. I stedet for nu, hvor politikere tænker meget i elite og entreprenørskab, når de taler om kunstpolitik. Jeg synes hellere, at kunsten skal endnu bredere ud, mere ud i uddannelserne – mere ud i alle mulige andre institutioner end bare i kunstinstitutionerne. Jeg vil gerne opløse den lidt defensive kasse, som jeg synes kunsten ofte kommer i, og få kunsten ud i alle mulige sammenhænge.” ”Det er vigtigt, fordi kunstnere arbejder og tæn­ker

21

helt anderledes end erhvervsfolk, politikere og andre faggrupper gør. Vi arbejder ikke ud fra idéer, der er besluttet fra centralt hold, eller som er økonomisk gangbare, men ud fra helt andre typer af idéer om den verden vi lever i. Det er vigtigt for hele samfundet, mener jeg, at der er mange forskellige positioner og fortællinger i omløb, heriblandt kunstneriske. Så vi får et bredt verdensbillede, i stedet for et fladt verdensbillede hvor alle tænker på samme måde.

’Det bedste og det sværeste som kunstner er friheden’ Billedhugger Tina Maria Nielsen ”Min arbejdsdag spænder vidt – lige fra klassisk værkstedsarbejde til forskellige former for research, projektforslag og faglig rådgivning. En dag arbejder jeg f.eks. med bronzestøbning, den næste opsøger jeg inspiration ved at gå til foredrag og på udstillinger eller stiller min faglighed og erfaring til rådighed i bestyrelser og organisationer som f.eks. Akademiraadet. Jeg arbejder også som censor på forskellige kunstuddannelser og udarbejder kunststrategier og skitseforslag til udsmykningsopgaver. Derudover forsøger jeg at finde tiden til at rydde op, lave regnskab - og til også af og til bare at sidde og kigge ind i væggen, hvilket jo også kan være en vigtig del af den kunstneriske arbejdsproces.” ”Det bedste ved arbejdslivet som kunstner er friheden.

Og glæden når den kreative energi får en til at tro på det hele.

Det sværeste er også friheden. Den usikre økonomi. Og tvivlen når man ikke har nogen ideer.”

”Jeg lever af min kunst i dag, men har i perioder taget arbejde som modelstøber hos en tandteknikker eller undervist unge handikappede på en kunstskole for at få økonomien til at hænge sammen. Alt for mange kunstinstitutioner og udstillingssteder betaler ikke honorar til udstillende kunstnere men dækker kun transport og f.eks. opholdsudgifter. Derfor kan det være forbundet med store udgifter overhovedet at deltage i udstillinger, som ikke er skabt med salg for øje. Mange må tage diverse sidejobs for at dække leve- og produktionsomkostningerne for at kunne fortsætte med at arbejde med kunst.” ”Kunstneres arbejdsvilkår kunne f.eks. forbedres ved, at politikerne tilpassede skattereglerne, så de passer til os freelancere. Og man kunne gøre arbejdslegater skattefri. Desuden kunne man udvide det statslige kunstcirkulære, så det også omfatter kommunale og offentligt-private byggerier. Og etablere en pensionsordning for billedkunstnere. Det ville gøre en stor forskel for mange af os.” ”Politisk set er det vigtigt at skabe forståelse for, at kunst også er et arbejde, der tager tid. Jeg kunne ønske mig, at der blev skabt en større bevidsthed om, hvor vigtigt det er at få den bedste kunst ud i hele samfundet. Det er svære vilkår, når kunstnere skal bruge tid på at sno sig i et rigidt dagpengesystem, file hjørner af sig selv for at tilpasse sig udsmykningskonkurrencer eller være ’salesmanagere’ i deres egne firmaer. Jeg tror også, at meget handler om anerkendelse: Ligesom andre faggrupper leverer kunstnere bedst, hvis deres arbejde møder anerkendelse. Og anerkendelse hænger også sammen med økonomi.”

På bkf.dk kan du se tre korte bkf-film, hvor kunstnerne Lea Gulditte, Tina Maria Nielsen og Kristoffer Ørum fortæller om deres arbejdsliv.

Forskningsprojektet om danske billedkunstnernes arbejdsvilkår er udarbejdet af Copenhagen Business School, finansieret af Ny Carls­bergfondet og Statens Kunstfond. Forskningsprojektets resultater bliver offentliggjort til oktober. Den seneste lignende undersøgelse af billedkunstneres økonomi blev lavet i 1998.

Essay

JEG HAR SET EN BEKENDT VÆRE ET HUS et essay af Marie Vedel Østre Skøjtehal er en oplyst halvcylinder, da jeg kommer cyklende i mørket en januarsøndag. Jeg oplister for mig selv: Stille skulpturer ud på isen, lægge pigsåler frem på den blå bænk, afprøve de røde lasermålere. Der er et par timer til, at stykket Blidvejr begynder. Et participatorisk teaterstykke jeg har skrevet manuskript til og lavet i samarbejde med kunstneren Emilie Bausager. Det er første gang, jeg bruger manuskriptformen i min praksis. Som regel anbringer jeg objekter i et rum eller fremsætter dem efter performative strategier, men denne gang har jeg arbejdet med kroppe, stemmer og skulpturer på en nu mere udskiftelig måde. Som var kroppen en skulptur, stemmen et materiale. I dag skal deltagerne læse mine sætninger op, de skal bevæge sig i og give folder til Emilies jakker, tænker jeg, mens jeg hænger metalbøjler op på banens bander.

Hvad er et kunstmøde? Én ting er mødet med andre kunstneres kunst og den afsmitning og påvirkning, som det kan have på ens egen praksis. ”Da jeg første gang læste Inger Christensen...” for eksempel – den slags forandrende møder. En anden ting er mødet som kunstnerisk arbejde og bestræbelse i sig selv. Mødet hvor forskellige kunstneres individuelle praksisser smelter sammen, hvor de bliver fællesskab, deltagelse og program. Den brasilianske altmuligmand i teatret Augusto Boal taler et sted om ”tilskuespilleren” eller på engelsk: ”the spect-actor.” Hvad sker der, hvis man overfører denne sammensmeltning til billedkunsten? Jeg forestiller mig kunstværket, der dropper sin posering og træder ud blandt publikum. Eller nærmere: værket der begynder at vinke publikum til sig, værket der flyder sammen med publikum, så folk selv må kropsliggøre de erfaringer, de stofligheder, de ideer, den materialitet, som kunstværket indeholder. I deltagelsesteatret får de medvirkende et manuskript i hånden og inkarnerer nu hver især delelementer i værket. De spiller

I denne serie fortæller skiftende kunstnere om møder med kunst, der betyder noget særligt for dem. Hvilken betydning har kunstmøder, der opstår med kollegaer på tværs af tid, rum, medier og genrer? Hvad vil det sige at forstå et værk eller et materiale? Og hvad gør kunsten ved os som kunstnere?

FOTO Privat

Arbejdsvilkår FOTO Jeppe Sorgenfri

20

22

Essay

23

i manuskriptet, som vi havde fået udleveret.

Teksten var svær og smuk. Vi talte om den.

Alle var på en god måde i tvivl om, hvad vi havde gennemspillet. Jeg tænkte over, at kritikken, som kvinden rettede, var forståelig – ingen af os var skuespillere – men også at kritikken formentlig opstod, fordi hun forventede at se teater. Rigtigt teater. Hendes oversidning gjorde hende til publikum og dermed fik hun en vurderende, kommenterende rolle, som publikum gerne indtager. For mig handlede det om indsigt gennem deltagelse. Brackmans tekst og koreografi var møntet på deltagelse, det var på dén baggrund værket måtte indoptages, på den baggrund det virkede.

hviskende væsner på et bib­ liotek. De bliver objekter: nogle spiller en klump ler, nogle et himmellegeme, andre får kærlighedens stemme. De historiske perspektiver i denne kunstform forgrener sig let.

Tænk på agitproppen, som de sovjetiske kunstnere kaldte det og som Bertolt Brecht senere populariserede. Tænk på psykodramaets radikale pædagogik og dets bestræbelse på at pode sine deltagere med bestemte erfaringer. Tænk på den a merika nske da nser Anna Halprins praksis. Tænk på den dansk-amerikanske kunstner Yvette Brackman.

Danske Kunstakademi som har produceret stykkerne i samarbejde med Aske. De tilmeldte er kunstnere og øvrige interesserede.

Vi, nogle venner og jeg, tog til Odense for at spille med i kunstneren Yvette Brackmans to stykker Agit Mem og The Catalyst. Manuskriptet til Agit Mem havde været

udstillet og opvist før. Det er skrevet til elleve personer, og vi var tretten. To sad over. Da vi var færdige, forklarede den ene af de to, en teaterinteresseret kvinde, hvad hun syntes manglede ved vores optræden: noget ba-dam-bau sagde hun og understregede trommesalutten med hænderne.

Vores optræden var for livløs.

I toget på vej hjem læste jeg

Tilbage i Østre Skøjtehal er Blidvejr gået i gang.

En gruppe mennesker går rundt på isen i kostumer. De læser deres replikker højt for hinanden, så både tekstens billeder og de omvandrende billeder, som de selv er, støder sammen i deres hjerner. Eller sådan forestiller jeg mig det i hvert fald. Jeg er ikke til stede denne aften, hvor det er mit manus, der skal spilles.

Jeg sidder udenfor. Det en frostklar aften på Østerbro. Gasværksgrunden foran mig i vinterkulden, stille og skarpt defineret. Kun replikkerne gentages med forskellige stemmeføringer i mit hoved. Jeg har lyst til at gå ind og instruere. Samtidig føles det tryggere end nogensinde ikke at være i kontrol, ikke at være

alene om at sende et værk af sted. Min praksis er pludselig blevet befolket, den er blevet et mødested, en åben plads.

Sætningerne er ikke længere kun mit materiale. De er stykkets og de deltagendes.

En veninde skriver: Havet lægger sig på maven og vender sig om på ryggen. At åbne en skulptur op, give den stemme, kødeliggøre den. Glem skulpturen. Jeg har har været en årstid i Borup Rådhus. Spillet én, der talte med sig selv i en mønttelefon. En dækkeserviet, en stjernehimmel. Jeg har diskuteret med en grædekone.

Jeg har set en bekendt være et hus. Man kan deltage i denne bygning. Man kan deltage i opløste ekspeditioner. Ud­ stillingsteksten fremsiges af sidst ankomne. Udstillingsteksten er et kor. Du er hermed inviteret til at falde ind i en oplæsning med os andre. Medlemskab, andel som kunstnerisk bestræbelse. Til Rundgang i Malmö starter et nyt familiedrama. Jeg er publikum, der rejser sig og klapper af det øvrige publikum. Man kan række sin hånd i vejret og være omfattet.

FOTO Privat

MARIE VEDEL F. 1990 FOTO Privat

Blidvejr er lavet til dét, der hedder Udsigt, som er en slags rammesætning af et deltagelsesteater, der er skabt af kunstneren Aske Høier Olsen.

Det fungerer sådan, at forskellige kunstnere inviteres til skrive et manuskript, sætte en scene og gennemspille et stykke under den forudsætning, at de følger fire retningslinjer. Kort fortalt består retningslinjerne i, at der ikke må være et publikum, at stykket ikke må filmes, manuskriptforfatteren må ikke deltage, og manuskriptet må ikke ses af deltagerne, før stykket går i gang. Desuden har stykkerne ingen instruktør og ingen casting. Rollerne fordeles efter et tilfældighedsprincip. På den måde undgår man, at de medvirkende kroppe tilpasses bestemte roller, de identifikatoriske skillelinjer ophæves, alle kan spille alle. Indtil videre er det studerende fra Det Fynske Kunstakademi, Malmö Konsthögskola og Det Kongelige

Essay

Bachelor fra Det Fynske Kunst­akademi, 2018. Masterstuderende på Malmö Konsthögskola (2018-2020).

BKF-prisen

25

‘JEG HAR MULIGHED FOR AT VÆRE

BKF-prisen

normalt finder ved en kunsthal.” siger Lone Just Andersen om kunsthallen, der har huset 47 udstillinger i de fire år, udstillingsstedet har eksisteret.

Kan du beskrive — dit arbejde med at drive Silkeborg Kunsthal? ”Jeg kalder mig selv for både direktør, kurator, pedel, kunstner og kommunikationsmedarbejder. Det er mig, der står for udstillingerne, både når det er mig selv, der udstiller, men også når jeg har gæsteudstillere. Det er den sjove del af arbejdet, som jeg rigtig godt kan lide. Derudover er der en masse andre opgaver, som er nødvendige, for at kunsthallen består. Jeg driver kunsthallens hjemmeside og dens instagramkonto, og den del af arbejdet er jo ikke det, jeg er bedst til. Jeg er bedst til at lave kunst og kuratere, men alt det andet er jo nødvendigt for, at kunsthallen eksisterer. Det allervigtigste for mig er, at arbejdet skal være lystbetonet. Det skal være seriøst og sjovt. Derfor har jeg heller ikke en lang udstillingskalender.

Det er vigtigt for mig, at kunsthallen er et dynamisk og aktuelt sted, hvor jeg kan ændre udstillingerne, som det passer mig.”

FOTO Silkeborg Kunsthal

24

FOTO Silkeborg Kunsthal

LANGT MERE DYNAMISK

Hvad oplever du som den største udfordring ved — at drive et kunstnerdrevet sted? ”En af de største udfordringer er uden tvivl økonomien.

Jeg bruger mine egne penge til at drive stedet, og jeg vil gerne

have råd til at have bedre vilkår til at invitere gæstekunstnere. Men selvom økonomien er en udfordring, så bliver det opvejet af alt det gode, der kommer ud af mit arbejde. Interaktionen med dem, der kommer og ser udstillingerne, er uden tvivl noget af det bedste ved at drive Silkeborg Kunsthal. Jeg oplever mange søde og interesserede mennesker, der stopper og siger, at de altid glæder sig til at se, hvad der nu bliver udstillet. Jeg talte bl.a. med et par, der havde gæster med fra USA og som

In a State of Flux Stefanie Meyer FOTO Kirstine Mengel

Silkeborg Kunsthal, som Lone Just Andersen selv kalder for en upassende hybrid mellem gadekunst og kunsthal, har eksisteret i fire år. Og netop fordi ordet kunsthal giver associationer til store, åbne rum med højt til loftet, bliver de fleste overraskede, når de opdager, at Silkeborg Kunsthal består af en trækasse på halvanden gange halvanden meter, der er placeret foran Lone Just Andersens hus i Silkeborg. ”Jeg tror på, at humor har et stort, kritisk potentiale, og Silkeborg Kunsthal har bestemt en humoristisk dimension, som jeg tror på kan tiltrække publikum, der måske kan være lidt ‘bange’ for kunst. Jeg hægter mig på de store, fine kunsthaller ved at mime deres navn, og samtidig er stedet alt andet end det, man

AF Julie Elmhøj

Silkeborg Kunsthal er en af de 50 kunstnerdrevne udstillingssteder, der er nomineret til BKF-prisen. For kunstner og kurator Lone Just Andersen, der står bag kunsthallen, er det væsentligste, at det skal være sjovt at drive kunsthallen. Derfor har hun heller ikke en lang udstillingsplan. I stedet lægger hun vægt på, at Silkeborg Kunsthal skal være et dynamisk udstillingssted, hvor mødet mellem kunstner og udstiller er et møde uden mellemled.

END DE ‘RIGTIGE’ KUNSTHALLER’

26

BKF-prisen

havde slået et smut forbi kunsthallen, fordi de ville vise stedet frem. Den slags historier bliver jeg glad for. Så ved jeg, at det betyder noget for nogen, at jeg gør det her. Jeg synes, det er fantastisk, når folk stopper op og betragter udstillingen. Det er virkelig det, der driver mig. Jeg er meget interesseret i at høre, hvad folk tænker, uden at de føler, at de skal please mig, og jeg står tit og betragter folk igennem vinduet og drømmer om at være en flue på væggen.

Fordi kunsthallen forstyrrer folk ufrivilligt i det offentlige rum, har den kun sin berettigelse så længe, jeg sikrer, at den kunst, der bliver udstillet, er af høj kvalitet. Selvom jeg ikke kan tilbyde store honorarer, oplever jeg en stor imødekommenhed, og jeg har bl.a. udstillet værker af Poul P og af Ovartaci. Fordelen ved at drive et lille udstillingssted er, at her ingen mellemled er. På de store steder kan man indimellem opleve, at kunsten bliver teoretiseret og institutionaliseret. I Silkeborg kunsthal er mødet mellem kunsten og publikum uden mellemled. Kunsten er ikke sat i scene af andre, og det, synes jeg, har sine fordele. Den form for forlegenhed, man kan opleve, når man går op ad rampen på Aros, den oplever man ikke på samme måde her. En anden fordel ved et lille dynamisk sted som dette er, at jeg meget hurtigt kan kommentere direkte på aktuelle situationer og mediebegivenheder. Som for eksempel da HEART udstillede et værk af Wim Delvoye, en levende tatoveret mand, Tim, som har solgt sin ryg til en kunstsamler for 150.000 Euro. Jeg mimede begivenheden ved at arrangere en udstilling med en flot tatoveret lokal tatovør, som straks var med på at performe i Silkeborg Kunsthal.

Hvilke reaktioner — oplever du fra publikum? ”Vejens beboere som jo på en måde er tvangsindlagt til at se på kunsthallen har heldigvis taget rigtig godt imod den. Det betyder meget, for ellers har den ikke rigtig nogen berettigelse. Jeg får mange positive tilkendegivelser, men derudover oplever jeg indimellem også en form for forlegenhed blandt dem, der stopper op for at se udstillingerne. Det er, som om de er bange for, at de ikke forstår kunsten. Det vil jeg selvfølgelig gerne være med til at ændre.

— Hvad er den største fordel ved at drive et lille, kunstnerdrevet udstillingssted?

Kunsthallens dimensioner og placering gør, at jeg kan fastholde intentionen om det eksperimenterende og den direkte dialog. Den fungerer som en lille uventet forstyrrelse af normaliteten, som måske kan anspore til samtale og forundre, fornøje eller forarge. Desuden når Silkeborg Kunsthal et andet publikum end de store kunstinstitutioner.

‘Vi vil udvide mulighederne for kunstoplevelser i Odense’ Odense har brug for et kunstnerdrevet udstillingssted, mente kunstnerne Mikkel Larris og Vivi Christensen. Derfor tog de initiativ til M100, der præsenterer eksperimentel, legende samtidskunst, og som et halvt år efter åbningen er blevet nomineret til BKF-prisen.

M100 skal være et mødested for samtidskunst og sætte Odense på det kunstneriske landkort. Det er ambitionen for udstillingsstedet M100, der åbnede sine døre i januar i år.

For Odense manglede ifølge de to kunstnere Mikkel Larris og Vivi Christensen, der begge bor i Odense, et kunstnerdrevet udstillingssted som viste kurateret kunst. ”Vores ønske har været, at vi gerne vil skabe en ny platform for kunstnerisk dialog og udfoldelse på tværs af generationer og genrer, som kan udvide mulighederne for kunstoplevelser i Odense. Vi har sagt fra starten, at vi gerne vil vise kunst, som har et sanseligt greb.

Vi er interesseret i kunst, som vil deres publikum noget, som er eksperimenterende og som har en legende tilgang til, hvad kunst vil sige.

Vi bor begge på Fyn, og vi har længe talt om,

27

BKF-prisen

at der er stor mangel på alternative udstillingssteder i Odense. Vi har Brandts, som jo er en stor, veletableret og forkrummet institution.

Vi har de kommercielle gallerier, og så findes der det fynske kunstakademis projektrum, hvor de studerende udstiller. Vi synes, at der manglede et sted, som er drevet af professionelle kunstnere, og som ikke er afhængigt af kommercielle interesser og høje billetsalg.

Det har været en kæphest for os i lang tid.”

— Hvorfor har en by som Odense brug for et kunstnerdrevet sted?

Vi oplever, at det tilfører identitet til et sted, at der findes et samlingssted for professionel kunst. Vores håb er, at M100 kan blive et samlingssted for mange forskellige generationer og for flere forskellige lag her i byen. Vi vil rigtig gerne være et samlingssted for kunstnerne, men det er lige så vigtigt for os, at vi når ud til nogen af dem, der måske ikke normalt bruger deres tid på kunst. Vi oplever, at der er mange, der føler en afstand til kunsten og som synes, det kan være svært at vide, hvad man skal stille op, når man ser på kunst.

Dem vil vi gerne have ind i vores udstillingsrum. Vi vil gerne hjælpe dem med at åbne deres øjne for, hvad kunst kan.”

— Hvordan har lokalområdet taget imod jer? ”Vi synes generelt, at opbakningen har været stor. Vi er glade, når Fyns Stiftidende og Ugeavisen har skrevet om os, for det betyder noget for os at være lokalt forankret. Vi har også brugt meget energi på at samarbejde med lokalmiljøet og gøre os synlige over for nogle grupper, der måske ikke er vant til at gå på udstillinger, og det er dejligt, når vi kan mærke, at det arbejde bærer frugt.”

— Hvad har overrasket jer mest ved at drive et kunstnerdrevet udstillingssted? ”Det, der nok har overrasket os mest, er, hvor meget arbejde det rent faktisk kræver at drive et udstillingssted. De første to-tre måneder var der hele tiden noget nyt, vi skulle forholde os til. Det kræver stor opmærksomhed at indlede samarbejder og søge fonde, og det kræver nok også mere opmærksomhed, end vi i begyndelsen havde regnet med. Der er også mange praktiske ting, man skal holde sig til, når man skifter udstillinger mange gange i løbet af en sæson. Det at drive et

Sønder & Sammen 2018 Nanna Katharina Jensen og Simon Fiil. Værk af Nanna Katharina Jensen FOTO Kirstine Mengel

udstillingssted handler jo ikke kun om at udvælge den kunst, der skal udstilles, men i lige så høj grad om hvordan man får alt det rundt om udstillingen til at virke. Der skal tages billeder af udstillingen, der skal skrives pressemeddelser. En anden ting, vi har brugt meget tid på, er rent fysisk at være til stede i udstillingslokalet, når vi har åbent. Især i starten var vi til stede hele tiden, indtil det gik op for os, at vi blev nødt til at få hjælp for at få det hele til at gå op. Vi har jo også vores egen praksis og arbejde ved siden af, som vi også har brug

for tid til, og derfor blev det til sidst for krævende at skulle være til stede hele tiden.”

— Hvad håber I, frem­tiden vil bringe for M100? ”Vi har fået støtte fra Statens Kunstfond, Odense Kommune og Det Obelske Familiefond, hvilket betyder, at vi har finansiering til at drive stedet i to år. Det ville være rigtig fedt, hvis vi kan fortsætte efterfølgende, forudsat at det fortsat fungerer, som det gør nu. Vores indstilling er, at vi prøver os frem og så må vi se, hvor vi ender.”

Her er de nominerede til BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2018: Age of Aquarius Annual Reportt Astrid Noacks Atelier CAMP – Center for Art and Migration Politics C4 Projects CPH Flip Books Nest Du.al.

Hospital Prison University Archive Danske Grafikeres Hus Diakron Eksrummet ET4U Future Suburban Society Galleri Heike Arndt GrafikGalleriet, Næstved Grafikken, Fyns Grafiske Værksted Huset i Asnæs Hygum Kunstmuseum JeppeArt Kbh_kabinet KH7 Artspace Kiosk 7 Koldinggade 12 KRÆ Syndikatet Kunsthal 44Møn Kunsthal Ulys Kunsthal Ved Siden Af Kvadrat16 Kældergalleriet, Torup Meter Mogens Otto Nielsens Udstillingscontainer M100 OK Corral Organon PIRPA Pist Protta Projektrum D7 RØM Silkeborg Kunsthal SixtyEight Art Institute Skagen Kunsthal Skovsnogen Deep Forrest Artspace Sondrup Kunsthal Spanien 19C Sydhavn Station Svends Bibliotek SØ Ta * da Tegn Artspace Aabenraa Kunsthandel

VVÆR MED TIL AT FEJRE KUNSTNERNES EGNE UDSTILLINGSSTEDER De kunstnerdrevne udstillingssteder spiller en vigtig rolle for udviklingen i hele kunstlivet og fortjener anerkendelse og synlighed. Derfor uddeler Billedkunstnernes Forbund nu for tredje år i træk BKF-prisen Årets Kunst­nerdrevne Udstillingssteder.

Prisen består af tre uddelinger på hver 25.000 kr., som i år uddeles ved en festlig sammenkomst: Fredag d. 26. oktober 2018 kl. 16-18 i Carlsberg Akademiets Pompejisal i København.

Vi håber at se mange til festen igen i år – alle er inviterede! bkf.dk/kunstnerdrevne

28

Efteruddannelse

29

Efteruddannelse

BKF KURSER VÆRKSTEDSSAMTALER

BRUG SOCIALE MEDIER STRATEGISK TID 9. oktober 2018 kl. 10-16 STED København Hvordan kan du som billedkunstner bruge sociale medier strategisk til at promovere dit arbejde? I løbet af dagen vil der være oplæg, workshop og individuel vejledning, så du får praktisk erfaring og kommer fra kurset med gode idéer og en personlig strategi til, hvordan du som billedkunstner kan trænge igennem på de sociale medier.

UNDERVISER Frida Gardorsdottir EGENBETALING 300 kr. inkluderer en let frokost.

TILMELDINGSFRIST 15. september 2018.

MENTORFORLØB

Som BKF-medlem kan du ansøge om en værkstedssamtale med en sparringspartner fra et panel, der består af 40 udvalgte billedkunstnere, kuratorer og kunstformidlere. I værkstedssamtalerne er det kunsten, udstillingen og værket, der er i centrum. Værkstedssamtalerne kan bruges i forbindelse med en kommende udstilling eller et projekt. Du bestemmer selv, hvor i processen du vil have sparring – det kan være til afprøvning af de første idéer, midt i processen eller i installations- og ophængningsfasen. Værkstedsamtalen varer to timer og afholdes løbende. Bemærk, at du kan højest have én årlig værkstedssamtale og ikke samtidigt med et mentorforløb eller en karrieresamtale.

Som medlem af BKF kan du få et mentorforløb med en erfaren billedkunstner eller kunstprofessionel. Du kan bruge det til at blive skarpere på kunstneriske problematikker og få feedback på dine værker, på at udvikle en karriereplan eller på at drøfte, hvordan du får et bedre arbejdsliv. Som udgangspunkt består et mentorforløb af tre møder. Du kan læse mere om ordningen på www.bkf.dk/medlem/bkfs-mentorordning, hvor du også tilmelder dig.

EGENBETALING 500 kr.

TILMELDINGSFRIST Løbende tilmelding

PANELDELTAGERE Anders Gaardbo Jensen, Ann Lislegaard, Anne Sofie Meldgaard, Astrid Kruse Jensen, Bodil Sohn, Cai Ulrich von Platen, Carina Jo Sivager, Christian Vind, Claus Ejner, Claus Haxholm, Elsebeth Jørgensen, Finn Reinbothe, Jacob Tækker, Jakob Jakobsen, Jeanette Ehlers, Jesper Kristiansen, Jesper Olsen, Jesper Rasmussen, Jette Gejl Kristensen, Jette Hye Jin Mortensen, Johanne Løgstrup, Kristina Ask, Lars Kærulf Møller, Lise Skou, Marianne Grønnow, Marianne Hesselbjerg, Marie Laurberg, Mette Rix, Michael Bank Christoffersen, Mikkel Larris, Milena Bonifacini, Morten Plesner, Nicolai Howalt, Pia Skogberg, René Holm, Sophie Hjerl, Susan Hinnum, Svend-Allan Sørensen, Tove Storch, Ulrich Heltoft.

EGENBETALING 200 kr for BKF-medlemmer.

TILMELDINGSFRIST Løbende tilmelding.

Send en mail til kmfp@bkf.dk

ÅRHUS VEJLEDER Jacob Fabricius TID 11. oktober 2018, kl. 10-16 STED Kunsthal Aarhus, J. M. Mørks Gade 13, 8000 Aarhus TILMELDINGSFRIST 15. september 2018

HÅNDTERING AF PAPIRARBEJDER TID 2. oktober 2018, kl. 10-16 STED Statens Værksteder for Kunst, Strandgade 27B, 1401 København K Kom til et introducerende kursus med fokus på de mest basale retningslinjer for, hvordan du bedst håndterer og passer på dine papirarbejder. Dagen veksler mellem praktik og teoretisk baggrundsviden om f.eks. materiale- og monteringsvalg m.m., og der vil på dagen både være oplæg og mulighed for personlig vejledning.

UNDERVISER Mette Krag Nørgaard EGENBETALING 300 kr. inkl. en let frokost. For ikke BKF medlemmer 600 kr.

TILMELDINGSFRIST 15. september 2018

CV- OG PORTFOLIOTJEK

KØBENHAVN VEJLEDER Helene Nyborg Bay TID 6. november 2018, kl. 10-16 STED BKFs sekretariat Vingårdstræde 21, 1 th. 1070 Kbh K. TILMELDINGSFRIST 9. oktober 2018

KARRIERESAMTALE

HOLD ØJE MED www.bkf.dk/bkf-efteruddannelse samt med BKF’s Facebook, hvor vi løbende annoncerer nye kurser.

TILMELDING Foretages skriftligt via mail på kmfp@bkf.dk. Kurserne gennemføres ikke ved for få tilmeldinger.

Har du forslag til kurser?

KONTAKT BKF’s kursus- og projektkoordinator Karen Mette Fog Pedersenpå kmfp@bkf.dk

TID 4. oktober 2018, én times varighed i tidsrummet kl. 10-16. Opfølgende session: 25. oktober 2018, i tidsrummet kl. 10-16 STED Statens Værksteder for Kunst, Strandgade 27B, 1401 København K Som medlem af BKF har du mulighed for at komme til en karrieresamtale, der kan hjælpe dig videre i dit arbejdsliv. Samtalen varer én time og tager udgangspunkt i din situation. Den kan f.eks. fokusere på dine styrker, muligheder, udfordringer eller mere langsigtede fremtidsperspektiver.

UNDERVISER Karen Abrahamsen EGENBETALING 200 kr.

TILMELDINGSFRIST 15. september 2018.

SKETCHUP FOR BEGYNDERE TID 30. oktober og 1. november 2018, begge dage kl. 17-21 STED København Lær at bruge de grundlæggende redskaber i SketchUp til at visualisere dit udsmykningsforslag i 3D. Kurset gør dig i stand til at visualisere dit projekt til endelig præsentation over for bygherrer og arkitekter..

UNDERVISER Stefan Kaplan TILMELDINGSFRIST24. september.

BLIV EN BEDRE UNDERVISER DIDATISK METODIK TID 27.-28. oktober 2018, kl. 10-16 STED Odense Kurset er tilrettelagt med henblik på at opkvalificere dig, så du kan blive en (endnu mere) pædagogisk bevidst og formidlende billedkunstner. Der lægges vægt på at styrke din faglige formidlingsevne og dine evner til at udvikle andre menneskers kunstneriske udtryk.

UNDERVISER Hanne Munk EGENBETALING 300 kr. inkluderer en let frokost.

TILMELDINGSFRIST 20. september 2018.

Visningsvederlagsordningen

31

Visningsvederlagsordningen sikrer betaling til kunstnere Visningsvederlagsordningen, der skal sikre, at danske kunstnere får betaling, når de udlåner deres værker til museer og kunsthaller, virker efter hensigten.

Det viser en ny undersøgelse, der har kortlagt de 148 institutioner, der er omfattet af ordningen.

AF Julie Elmhøj

Når en dansk kunstner udlåner et værk til et statsstøttet museum og kunsthal i Danmark, skal den såkaldte visningsvederlagsordning sikre, at kunstneren får betaling for at udlåne sit værk. Samtidig skal ordningen sikre, at museerne og kunsthallerne kan få deres udgifter for betaling af lån af værker refunderet hos staten. Og kunstnerne får rent faktisk betaling for at udlåne deres værker. Det viser en ny undersøgelse, som Billedkunstnernes Forbund står bag. Den konkluderer, at danske kunstnere med enkelte undtagelser har fået betaling for de værker, de har udlånt til en af de i alt 148 institutioner, der er omfattet af visningsvederlagsordningen, i årene 2015-2017.

Undersøgelsens resultater glæder formand for Billedkunstnernes Forbund, Nis Rømer: ”Vi er i Billedkunsternes Forbund meget opmærksomme på, at kunstnere får betaling for at udlåne deres værker, og derfor er jeg selvfølgelig glad for, at det ikke kun er en ordning, der virker på papiret, men også i praksis. Vi oplever desværre ofte i vores branche, at kunstnerne ikke får den betaling, som de burde, og derfor er det positivt, at netop visningsvederlagsordningen lever op til det, den er sat i verden for, nemlig at sikre, at kunsterne får betaling for at udstille deres værker til glæde for offentligheden.”

Også Anette Østerby, der er enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen, der administrerer ordningen, er tilfreds med undersøgelsens resultater:

”Ordningen blev i sin tid skabt af Kulturministeriet for at give kunstnerne bedre vilkår, når de udstiller. Det glæder mig meget, at BKFs undersøgelse viser, at ordningen fungerer, og at såvel kunstnere som udstillingssteder kender til rettigheder og forpligtelser. Og skulle det vise sig, at der er nogen, der oplever, at ordningen ikke fungerer optimalt, så vil vi i Slots- og Kulturstyrelsen være meget lydhøre over for det,” siger hun.

Minimumsgrænser for værkets værdi Visningsvederlagsordningen fungerer på den måde, at udstillingsstedet og den enkelte kunstner bliver enige om, hvilken værdi det eller de udlånte værker har. Herefter beregnes vederlaget, som udstillingsstedet, senest 14 dage efter at udstillingsstedet har taget udstillingen af plakaten, skal udbetale til kunstneren. For at undgå at enkelte værker lægger beslag på en stor del af midlerne, er der fastsat en minimumsgrænse for både værkets værdi og udstillingsperioden. Kulturministeriet afsætter årligt 3,4 mio. kroner på finansloven til ordningen, og alle institutioner under Kulturministeriet, de statslige og statsanerkendte museer, samt de statslige og statsstøttede kunsthaller og udstillingssteder er omfattet af ordningen. Det betyder også, at undersøgelsen, som Billedkunstnernes Forbund står bag, har omfattet alle de 148 institutioner, der er omfattet af ordningen. Undersøgelsen viser, at omtrent halvdelen af alle statsinstitutioner og statsstøttede institutioner

i perioden 2015-2017 har arrangeret en eller flere kunstudstillinger af nulevende, danske kunstnere, og den konkluderer samlet set, at visningsvederlagsordningen er godt integreret i den danske kunstbranche. ”Undersøgelsens konklusioner viser, at institutionerne, udstillingsstederne og resten af branchen er bekendt med ordningen. Generelt er man også bevidst om, hvilke kunstværker der er omfattet af ordningen og, hvilke kunstnere der skal betales visningsvederlag til. Det har stor betydning for kunstnerne, og derfor er det rigtig positivt, at ordningen er kendt i branchen” siger formand for Billedkunstnernes Forbund, Nis Rømer.

Samtidig viser undersøgelsen, at to ud af de 148 institutioner og udstillingssteder ikke har været opmærksomme på ordningen. Derudover har seks institutioner ikke fået ansøgt om refusion i tide, og derfor er de gået glip af de penge, som de allerede har betalt til kunstnerne som tak for lån af deres værker. Og endelig har to udstillingssteder misforstået grundlaget for ordningen, hvilket betyder, at de ikke har betalt visningsvederlag til kunstnerne.

Billedkunstnernes Forbund har været i kontakt med de pågældende steder, der oplyser, at de fremover vil være opmærksomme på ordningen. ”Det er vigtigt, at vi hele tiden er opmærksomme på, om reglerne bliver overholdt, så kunstnerne får den betaling, de har krav på. Derfor har vi også været i kontakt med de få steder, der af den ene eller anden grund ikke har givet kunstnerne betaling eller søgt om refusion for at sikre, at der forhåbentligt ikke sker flere fejl i fremtiden,” siger Nis Rømer.

Se alle aktuelle nyheder på www.bkf.dk

Nyt

Runde fødselsdage

NYE MEDLEMMER OG GENINDMELDELSER

25 30

Studerende C. Clement, 11. november Studerende Mark Tholander, 28. september Billedkunstner Signe Boe - 29. september Studerende Kamil Dossar Franko, 7. oktober Studerende Marie Rosenkilde Lindberg, 25. oktober Billedkunstner Anne Elisabeth Eckersberg, 30. oktober Billedkunstner Bine Sørvin, 11. sep­tember Billedkunstner Torben Ribe, 27. oktober Billedkunstner Kavena/Tina Ngima B. Kristensen, 6. novem­ber Billedkunstner og cand.arch.

Ida Marie Lebech Jørgensen, 13. november Billedkunstner Lars Sarto Hempler, 15. november Studerende Anja Cecilie Petersen, 26. november Billedkunstner Marie Bonfils, 1. december Billedkunstner Camilla Howalt, 23. september Billedkunstner Paule Jeanne Ducourtial, 5. oktober Billedkunstner Liselotte Justesen, 18. oktober Billedkunstner Victor 'Ash' M. Petersen, 30. oktober Billedkunstner Thomas Seest, 12. november Billedhugger Karin Lorentzen, 12. december Maler Efie Beydin, 19. september Billedkunstner Birgitte Nymann Eriksen, 24. september Grafiker/ Maler Annette Brix, 30. september Maler/Grafiker Alice Outzen, 5. oktober Billedhugger Tine Hecht-Pedersen, 20. oktober

40

50

60

Billedkunstner Henrik M. Andersen, 11. november Fotograf Ulrich Møllgaard, 22. november Skulptør/ Glaskunstner Lene Bødker, 29. november Billedkunstner Linda Weiss Drescher, 7. december

Fotograf/Billedhugger Suste Bonnén, 25. oktobert Billedkunstner Jette Botschinsky, 21. september Maler Knud Ryg Olsen, 23. september Maler Tytte Andersson, 13. oktober Keramiker Karen Bennicke, 27. oktober Maler Agnete Bjørneboe, 31. oktober Maler Jytte Loehr, 11. november Billedkunstner Hanne Galschiøt, 22. november Billedkunstner Mikael Hansen, 18. december Maler Viggo Bentzon, 7. oktober Maler/Tegner Bjørn Bursel, 2. december Maler Viggo Strange, 25. september Billedkunstner Jeppe Jeppesen, 12. oktober Væver Ruth Malinowski, 30. september Grafiker Ib Agger, 7. oktober Maler Kirsten Kildegaard Høj, 17. november

70 75

80 85 90

DØDE: Billedkunstner Baukje Zijlstra, 23. maj Maler Gert Rune Sundien, 29. maj Billedhugger Niels Rhod Larsen, 9. august Maler/grafiker Bo Halbirk, 10. august

Billedkunstner André Lundquistv Studerende Anna Elisabeth Dupont Hansen Billedkunstner Anna Skov Hassing Billedkunstner Camilla Howalt Billedkunstner

Christian Elovara Dinesen Studerende Christine Due Jacobsen Studerende Erik Hjorth Billedhugger Espen Brandt-Møller Studerende Filip Robin Vest Studerende Hans Kjær-Hansen Billedkunstner Javier Tapia Maler Jørgen B. Rud Billedkunstner Karen Petersen Billedkunstner Karin Laux Billedkunstner

Kaspar Oppen Samuelsen Billedkunstner

Katrine Würtz Hansen Studerende Kim Laybourn Billedkunstner Kirsten Otzen Keck Billedkunstner Kirstine Aarkrog Keramisk billedhugger

Krestine Harboe Studerende Maria Maarbjerg Kunstner og arkitekt Marie Jagd Studerende

Marie Hartmann Christensen Billedhugger/Maler

Martin Enggaard Pedersen Studerende Max Gam Iversen Studerende Niels Østergard Munk Designer og billedkunstner

Pernille Behrend Studerende

Rasmus Myrup Mortensen Billedkunstner Sune Lysdal Jakobsen Lydkunstner Søren Lyngsø Knudsen Billedkunstner Tina Birch Chimenti Studerende Tora Schultz Larsen Billedkunstner

Tulle Ruth Koefoed-Jespersen Studerende Victor Miklos Andersen

Kontakt BKFs sekretariat min. 3 måneder inden din runde fødselsdag, hvis ikke du ønsker den offentliggjort her.

30

32

Ansøgningsfrister

1. OKTOBER BKF’S LEJLIGHED I BERLIN OG MALERHUSET PÅ FANØ.

Der er ansøgningsfrist den 1. oktober for ophold i: — BKF’s lejlighed i Berlin januar-juni 2019.

— Malerhuset på Fanø januar-juni 2019.

Yderligere info og obligatoriske ansøgningsskemaer findes på bkf.dk/boliger.

17. SEPTEMBER DET DANSKE INSTITUT I ROM Instituttet råder over fem enkeltværelser, et dobbeltværelse og tre mindre toværelses lejligheder samt et medierum, et professionelt fotoværksted, et professionelt grafisk værksted og to atelierer. Det forudsættes, at man ønsker at beskæftige sig med et konkret emne, som alene eller med fordel kan studeres i Rom. Ansøgningsskema: Ja Accademia di Dinamarca Via Omero 18 00197, Roma Tlf. +39-06 32 65 931 acdan.it/stipendier

20. SEPTEMBER DET DANSKE INSTITUT I ATHEN Instituttet råder over to gæs­teboliger med flere rum – men ikke noget atelier. Man kan søge om ophold alene eller ophold med stipendium.

Ansøgningsskema: Ja Tlf. +30 210 32 44 644 diathens.gr/ophold

NORDISK KULTURFOND 1. OKTOBER

LØBENDE BEHANDLING:

— Projektstøtte — Handmade

— Opstart

CHARVIN FARVER I OLIE OG AKRYL

Københavns Kunstnerartikler Ryesgade 58, 2100 Kbh. Ø Tlf. 3535 4826 man-fre: 10.00–17.15 www.kunstnermaterialer.dk

Mere info på nordiskkulturfond.org/soeg-stoette eller på tlf. 33 96 02 42.

33

Ansøgningsfrister

1. OKTOBER STATENS LEGATBOLIG I PARIS — RUE DE LA PERLE

1. OKTOBER JECKELS HOTEL, GL. SKAGEN V/FONDEN TIL BEVARELSE AF JECKELS HOTEL

Ansøgere, hvis projekt har en konkret tilknytning til Paris, vil blive prioriteret.

Boligen m/opholdsstue, sove­alkove, badeværelse og køkken i 3, Rue de la Perle, 75003 Paris, er fuldt møb­le­ret og udstyret til 2 personer (ikke handicapvenlig). Hus­lejen er 1150 euro pr. måned inkl. varme, lys og tlf.abb. Der tildeles som regel kun ophold af én måneds varighed.

Ansøgningsskema: Ja

Hvert år udlodder Fonden nogle ugers arbejdsophold i en af hotellets mindre lejlig­heder med eget køkken. Ugerne er 46-49 i 2018 samt 2-6 i 2019. Normalt tildeles ophold af 1-2 ugers varighed, men principielt kan man søge ubegrænset tid. Opholdene er gratis, og man får et fast beløb på kr. 500 til dæk­ning af rejseudgifter. Man er på egen kost. I forbindelse med hotellet er der et atelier.

Ansøgningsskema: Nej, men ansøgningen skal indeholde kort redegørelse for, hvad opholdet tænkes anvendt til.

Jeckelsvej 9990 Gl. Skagen info@jeckels.dk jeckels.dk

Ludvig PreetzmannAggerholm og Hustrus Stiftelse, Den Danske Ambassade i Paris v/ Marius Hansteen Tlf. +33 (0)1 44 31 21 14 frankrig.um.dk

14. SEPTEMBER Karriereprogram Den Unge Kunstneriske Elite

15. SEPTEMBER Tidsskriftstøtte

2. OKTOBER Huskunstnerordningen

10. OKTOBER — Lån af kunst — Kunst i det offentlige rum

18. OKTOBER — Opstart af nye udstillingsplatforme — Produktion, udstilling og formidling — Kommunale billedkunstråd — Børn og unges billedkunstkompetencer

7. NOVEMBER Refusion af udgifter til visningsvederlagsordningen

30. SEPTEMBER KLITGÅRDEN

30. NOVEMBER INSTITUTIONEN SAN CATALDO

Klitgården er et refugium for bl.a. kunstnere, som er medlemmer af Dansk Kunst­nerråds medlemsorganisationer – herunder BKF – og har brug for koncen­trere sig om et projekt eller et værk. Den enkelte gæst får et værelse med arbejdsbord og adgang til fællesrum.

Derudover er der tre atelierer – hvoraf det ene nu er blevet forsynet med keramikovn på 100 liter og en elektrisk drejeskive. Tre daglige måltider bliver serveret. Klitgård­fonden kan søges om legat, der dækker opholdsudgifterne i 2 uger, på nær en egenbetaling på 110 kr/dag.

Ansøgningsskema: Nej, men ansøgningen skal indeholde beskrivelse af intentionerne med opholdet og CV.

Klostret San Cataldo ved Amalfi i Syditalien er et studiehjem for videnskabs­ mænd, kunstnere og andre åndsarbejdere. Stipendiet består i 2-4 ugers ophold med fuld forplejning inden for tidsrummet 1.-28. i den pågældende måned – dog skal stipendiater betale 35 euro pr. uge. Ubemidlede kunstnere kan samtidig med ansøgning om ophold ansøge om en portion af Arne Meyers Legat på 3.000 kroner som tilskud til rejseudgifter.

Ansøgningsskema: Der skal udfyldes elek­tronisk ansøgnings­ske­ma på sancataldo.dk

Klitgården Fonden Damstedvej 39 9990 Skagen info@klitgaarden.dk klitgaarden.dk

STATENS KUNSTFOND

LØBENDE BEHANDLING: — Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser — Det internationale researchprogram — Residency – egne aftaler Mere info på kunst.dk/kunststoette eller kontakt Slots- og Kulturstyrelsen (Billedkunstenheden) på tlf. 33 95 42 00.

Ansøgere uden adgang til internettet kan kontakte Anita Møller på tlf. 99 68 70 41. — sancataldo.dk

NORDISK KULTURKONTAKT

8. OKTOBER

20. SEPTEMBER

10. OKTOBER

Kultur- og kunstprogrammet

Mobilitetsstøtte (rejser)

27. SEPTEMBER

Mere info på nordiskkulturkontakt.org eller kontakt Nordisk Kulturkontakt på mail: program@nordiskkulturkontakt.org eller tlf. +358 (0)10 583 1029.

Kortvarig netværksstøtte

NORDBUK Støtteprogram

FRISTER FOR LEGATER OG FONDE BKFs medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

34

Opslagstavlen

35

Kolofon

REDAKTØR Julie Elmhøj julie@bkf.dk

WORKSHOP ARTISTS BOOKS PÅ HØJBJERG FOTOGRAFISKE VÆRKSTED

KUNSTNERNES EFTERÅRSUDSTILLING 2018

Kunstnernes Efterårsudstilling afholdes den 3.-18. november 2018 i Den frie Udstillingsbygning.

Digital tilmelding og upload af billeder kan ske i perioden d. 7.-21. september. www.ke-udstilling.dk

NY NORDISK REJSESTØTTE

Som en del af projektet ”Inkluderende kulturliv i Norden,” finansieret af Kulturdepartementet i Norge og Nordisk ministerråd, kan man søge rejsestøtte til rejser i Norden for op til to personer. Målet er at facilitere erfaringsudveksling og vidensdeling i Norden vedr. tiltag, metoder og organisering for et mere inkluderende kulturliv. kulturradet.no/stotteordning

OPHOLD I KUNSTNERBOLIGEN ”GAMMEL HAVE”

I landsbyen Sødinge ved Ringe på Midtfyn ligger huset ”Gammel Have,” hvor nordiske forfattere og andre kunstnere, der har brug for ro og inspiration, kan søge om ophold. Allerede fra oktober er det muligt at leje ”Gammel Have” med kort varsel – også for en længere periode. gammelhave.dk

22–25 oktober. Workshop Artists Books med bogbinder Lars Hedegaard. Tilmelding: hoejbjerg.foto@mkb.aarhus.dk www.bogbinderietaarhus.dk

NYE RABATAFTALER MED MEDIEGRAFISK VÆRKSTED OG TEKSTILVÆRKSTEDET PÅ KULTURMASKINEN I ODENSE:

BKF har indgået nye rabataftaler med Mediegrafisk Værksted, der tilbyder BKF’s medlemmer 20% rabat på alt, hvad man kan bruge i værkstedet – både pc-tid, print og fotostudie. Tekstilværkstedet tilbyder BKF’s medlemmer gratis leje af værkstedet til kunstneriske projekter/eksperimenter. Værkstedet er åbent for at tale om særlige aftaler og muligheder i forhold det enkelte projekt. kulturmaskinen.com

KURSER PÅ FYNS GRAFISKE VÆRKSTED I EFTERÅRET

Kursus i æstninger og dybtryk 3–5 november ved Anja Percival Kursus i Artist Book 23–26 november ved Estelle Lacombe Kursus i farvetræsnit 30 november – 3 december ved Jens Bohr fynsgv.dk/kurser/ Læs mere på bkf.dk

GENERALFORSAMLING 2018 Generalforsamlingen afholdes i år lørdag den 3. november på Statens Værksteder for Kunst Gammel Dok Strandgade 23B 1401 København K Kl. 14 Debat Kl. 16 Generalforsamling Efter generalforsamlingen byder forbundet på middag.

Dagsorden samt information om program, tilmelding mv. sendes til alle medlemmer i oktober. Forslag, der ønskes optaget på den ordinære generalforsamlings dagsorden, skal være forbundets sekretariat i hænde senest den 1. oktober.

PORTRÆT NU! 2019

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot indbyder alle kunstnere i Norden til at deltage i den internationale portrætkonkurrence Portræt Nu! Carlsbergfondets Portrætpris.

Tilmeldingsfrist: 31. december 2018. dnm.dk/dk/PORTRAET_NU

BKF-SALONER I KØBENHAVN Husk at BKFs Region København/Frederiksberg stadig holder saloner for alle interesserede kl. 18 den første tirsdag hver anden måned hos BKF Vingårdstræde 10, 1.th., 1070 København K Førstkommende møde er tirsdag den 6. november kl. 18. Der vil være ost, pølse og kaffe, og tilmelding er ikke nødvendigt.

OPEN CALL – KLIMAKUNST 2019

Kunstnere fra Grønland, Island, Færøerne, Finland, Sverige, Norge og Danmark indbydes til at bidrage med værker til udstillingen KLIMAKUNST 2019 – nordiske udtryk, som vises i Rebildcentret fra den 26. maj 2019 til den 31. august 2019.

Tilmeldingsfrist den 25. marts 2019 www.rebildcentret.com/klimakunstforside

BKFS BESTYRELSE 2018 FORMAND/BILLEDKUNSTNER Nis Rømer NÆSTFORMAND/BILLEDKUNSTNER Camilla Nørgård BILLEDKUNSTNER Hannibal Andersen BILLEDKUNSTNER Mille Kalsmose-Hjelmborg MALER Pia Fonnesbech BILLEDKUNSTNER Søren Martinsen MALER Julie Sass BILLEDHUGGER Kim Grønborg BILLEDKUNSTNER Ulla Hvejsel

• Støbning af skulpturer • Patinering • Restaurering • Afformning • Rådgivning Vil du have topkvalitet og samtidig være miljøbevidst? Så er vi dit naturlige valg!

Vi bruger den mest moderne støbemetode, som sikrer dig den bedste kvalitet og sparer miljøet for affald og CO2 udledning.

Metoden udleder 80% mindre CO2 end den gamle metode.

Vi anvender cire-perdu metoden “shellcasting”, der præcist gengiver den professionelle kunstners ideer og tanker i alle metaller.

www.aartdevos.dk Tlf. 86 13 55 66

Vi leverer Danmarks største udvalg af kunstnerartikler til døren! *Som BKF medlem får du 10% rabat

Christian Lemmertz “Adam”

SKULPTUR STØBERIET

www.shellcasting.dk Tel. (+45) 7022 0040 joern@shellcasting.dk

Klosterport 4C stuen DK - 8000 Aarhus C

Åbningstider: Ma-To: 10.00-17.30 Fr: 10.00-18.00 Lø: 10.00-14.00

BKFS REGIONER 2018 KONTAKTPERSONER BORNHOLM/BILLEDKUNSTNER Anne Sofie Meldgaard FYN/BILLEDHUGGER Frank Fenriz Jensen, KØBENHAVN/BILLEDKUNSTNER Lise Seier Petersen MIDTJYLLAND/BILLEDKUNSTNER Mette Skriver MIDT- OG VESTSJÆLLLAND/BILLEDKUNSTNER Finn Lerkenfeld NORDJYLLAND/MALER Jette Wistift Noyes NORDSJÆLLAND/BILLEDKUNSTNER Jørgen Willerup STORSTRØM/MALER Claudio Bannwart SYDJYLLAND/BILLEDKUNSTNER Søren Møller

BKFs REDAKTIONSUDVALG Nis Rømer, Camilla Nørgård, Søren Martinsen, Ulla Hvejsel, Hannibal Andersen, Julie Sass DEADLINE Billedkunstneren nr. 4, 2018 3. november, 2018 ANNONCER Tegnes igennem Media Space allan.wiberg.dk ABONNEMENT 300 kr. for 4 årlige udgivelser ISSN 1902-3618 ISSM elektronisk publikation TL901-7596 TRYK BUCHS AS LAYOUT Mai Boline Bjerre og Laura Silke UDGIVER Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdsstræde 21, 1 th., 1070 Kbh K. T 33 12 81 70 Åbent man-tors kl. 10-15 SEKRETARIATSLEDER Klaus Pedersen KOORDINATOR Vibeke Rostrup Bøyesen KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER Miriam Katz KURSUS- OG PROJEKTLEDER Karen Mette Fog Pedersen

36

AFSENDER Billedkunstnernes Forbund Vingårdstræde 21, 1.th.

1070 København K

Kolofon

ID-NR. 46798