Fagbladet Billedkunstneren #1 2014

Billed kunst neren Fagblad for Billedkunstnernes Forbund nr. 1 marts 2014

Tema: Kunstforeninger Læs bl.a. om: Svenske og norske kunstforeninger satser på kvalitet Ny undersøgelse af danske kunstforeninger Kunsthaller og kunstnere enige om ny udstillingsaftale

Billedkunstneren nr. 1

2

LEDER

2014

Af Bjarne W. Sørensen, formand, Billedkunstnernes Forbund

»Fremover vil jeg spørge, om kunstnerne får betaling, før jeg siger ja til at åbne en kunstudstilling,« sagde kulturminister Marianne Jelved (R) ved lanceringen af Den Ny Udstillingsaftale. Her ses hun med: Marie Thams (UKK), Kirse Junge Stevnsborg (FKD), Bjarne W. Sørensen (BKF) og Christine Buhl Andersen (ODM).

Foto: Karsten Weirup.

En historisk aftale Der var absolut anledning til at skåle i champagne og lykønske os selv og hinanden i kunstlivet, da kulturminister Marianne Jelved og en stor flok kunstnere og kunstprofessionelle mødtes på Statens Værksteder for Kunst sidst i februar måned.

Champagnepropperne sprang, fordi vi fejrede, at en fælles standardaftale er kommet i hus, den første af sin art herhjemme: Den Ny Udstillingsaftale.

Aftalen er et resultat af et samarbejde mellem Billedkunstnernes Forbund (BKF), Foreningen af Kunsthaller i Danmark (FKD) og Unge Kunstnere og Kunstformidlere (UKK). Organisationen Danske Museer (ODM) bakker også op om aftalen.

Den Ny Udstillingsaftale sikrer, at alle forhold i forbindelse med realisering af kunstudstillinger på landets kunsthaller lægges i professionelle rammer, lige fra spørgsmål om udstillingens økonomi, herunder evt. udstillingshonorar til kunstnerne, over transport, ophængning, formidlingsarbejde osv.

Det er et kæmpe skridt fremad. Både for os kunstnere, der ofte forlader os på mundtlige aftaler og håndslag om vigtige beslutninger, når vi samarbejder med kunstinstitutioner om udstillinger. Og for kunstinstitutionerne, der nu får et redskab til at skabe klare linjer fra starten af udstillingsforløbet.

Tvister, misforståelser og uklarhed over, hvad der er aftalt, undgås. Og kvaliteten af vores samarbejde styrkes.

Den Ny Udstillingsaftale sikrer ikke, at kunstnerne honoreres for alle de timer, de bruger på at tilrettelægge en udstilling. Men den sikrer, at der er rene linjer om, hvor vidt der betales honorar eller ej, og hvem der i øvrigt står for at løse hvilke opgaver. Det er ikke kun en fordel for kunstnerne. Det kommer alle parter til gode at vi på denne måde professionaliserer samarbejdet. Og det er et resultat, vi i BKF er stolte over at have opnået, efter vi i en årrække har peget på, at vi i Danmark burde lade os inspirere af den aftale, de svenske billedkunstnere har indgået om udstillinger på statslige kunstinstitutioner, den såkaldte MU-aftale.

I den kommende tid, når Den Ny Udstillingsaftale tages i brug, vil vi fortsætte den positive proces, vi har haft med vores samarbejdspartnere i FKD, UKK og ODM. Sammen vil vi følge op på de erfaringer, kunstnere og kunstinstitutioner får med aftalen i praksis, og BKF vil arrangere workshops for medlemmer med udgangspunkt i konkret brug af aftalen.

Det her er – forhåbentlig – begyndelsen til en ny skriftlig aftalekultur, der vil få afsmittende effekt i hele kunstlivet.

Hent Den Ny Udstillingsaftale på www.bkf.dk eller rekvirer den fra BKFs sekretariat.

Billedkunstneren nr. 1

2014

3

»Kunstforeningsbevægelsen har et stort ansvar for hvilken kunst, der hænger på folks vægge« – Kalli Klement, formand for Riksförbundet för Sveriges Konstföreningar. Læs mere s. 4

Billedkunstneren udgives af: Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdstræde 21, 1. th.

1070 København K. Tlf. 33 12 81 70 Åbent mandag-torsdag Kl. 10-15 bkf@bkf.dk www.bkf.dk Redaktør: Miriam Katz (DJ) Tlf. 33 12 81 72 mk@bkf.dk

TEMA: KUNSTFORENINGER

Tryk: Prinfo Hobro Deadline, Billedkunstneren nr. 2 2014: 9. maj

Vi vil vise kunst, der rykker

Annoncer i Billedkunstneren tegnes gennem Media Space: Tlf. 47 74 27 42 info@mediaspace.dk www.mediaspace.dk

Hillerød Kunstforening har styrket sit fokus på den professionelle billedkunst.

Nordiske kunstforeninger viser vejen frem

Læs mere s. 16

Abonnement på Billedkunst­neren tegnes hos BKFs sekretariat. Pris: 300 kr. for fire årlige udgivelser.

får kunstforeningerne

Ind imellem får vi nogle verbale bank

statsstøtte, hvis de viser og

Langt fra alle hjemlige

køber professionel billedkunst.

kunstforeninger skelner mellem

Plus

I Danmark er statsstøtten til

professionelle og amatører. Når

Meningen med kunst

kunstforeningernes anerkendte

Politiets Kunstforening vælger

»At åbne sindet, så begejstring

vandreudstillinger sløjfet.

udstillinger, er det ikke et

kan finde indpas, og vi løftes ud

kunstner-CV med professionelle

af middelmådighedens tyranni«.

meritter, der tæller.

Essay af professor i idéhistorie

I vores nordiske søsterlande

Læs mere s. 4

Læs mere s. 18

Kunstnerne til kunst­ foreningerne: Sats på kvalitet!

og æstetik Dorthe Jørgensen om Uskyldens Museum i Istanbul.

Seks BKFere om deres erfaringer

Udemokratisk på den folkelige måde

med at udstille i kunstforeninger.

Foreningen Kunst På

Læs mere s. 8

Kunstforeninger er et vigtigt salgsvindue De fleste kunstforeninger

Læs mere s. 19

Arbejdspladsen fylder 60 i

Kunst skærper evnen til at se på verden

år, men er stadig en vital

Interview med Karsten Ohrt

leverandør af noget af det bedste

om skiftet fra direktørstolen

af den hjemlige samtidskunst.

i Statens Museum for Kunst

Læs mere s. 16

til formandsposten i Ny

garanterer kunstnerne et mi-

Carlsbergfondet, den måske

nimumssalg i forbindelse med

tungeste magtpost i dansk

udstillinger, men mange skelner

kunstliv.

ikke mellem professionelle og

Læs mere s. 21

amatører, viser ny undersøgelse.

Kort nyt

Læs mere s. 10

Presseklip

Holbæk sætter barren højt

Nyt fra BKFs sekretariat

At der både er publikum og

Opslagstavlen

økonomi i at satse lokalt på

Aktuelle ansøgningsfrister

den professionelle billedkunst,

Aktuelt på udstillingsscenen

beviser Holbæk Kunstforening.

Nyt om navne

Læs mere s. 14

Læs mere s. 26-31

På forsiden | Marthe Elise Stramrud: Untitled (Livingroom Poetics No 9), 2013. Billedkunstneren Marthe Elise Stramrud vandt paraplyorganisationen Norske Kunstforeningers Pris 2012. Hendes vandreudstilling Crooked Trinkets, hvor værket på forsiden indgår, følger med prisen, der uddeles i samarbejde med grossistog detailvirksomheden NorgesGruppen. Vandreudstillingen blev vist i fem norske kunstforeninger sidste år.

Læs mere om de meget forskellige vilkår, kunstforeninger har i Norden, på s. 4-6.

Billedkunstneren er støttet af Statens Kunstråds Billed­ kunstudvalg

ISSN: 1902-3618 ISSN, elektronisk publikation: t1901-7596 Artikelforslag, debatindlæg mm. kan sendes til redaktøren på ovennævnte adresse. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for materiale, der er sendt uopfordret og forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster.

BKFs redaktionsudvalg 2014 Anders Werdelin, billedkunstner Ida Ferdinand, maler Bjarne W. Sørensen, grafiker og maler Marianne Jørgensen, billedkunstner Signe Vad, billedkunstner Layout Åse Eg: aase@hos-eg.dk

Billedkunstneren nr. 1

4

2014

Kunstforeninger i Norden viser vejen frem Af Ida Sofie Minke Anderson

Medlemstallet i Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger er mere end halveret siden Kulturministeriet sløjfede støtten til sammenslutningens anerkendte vandreudstillinger. I vores nordiske søsterlande derimod, får kunstforeningerne statsstøtte, hvis de køber og viser professionel billedkunst.

»Vi har desværre nogle økonomiske betingelser, som gør det at finansiere udstillingsarbejdet. Men vilkårene for de udstilvanskeligt at opfylde det, vi gerne vil – også i forhold til kunstlende kunstnere er ikke gode nok, erkender SDKs formand: nerne.« »Jeg kan godt forstå, hvis nogle kunstnere ikke vil være med Ordene kommer fra Finn Mikkelsen, formand for Sammenpå de betingelser. Men jeg håber, at de trods alt stadig vil udslutningen af Danske Kunstforeninger (SDK), en forening, der stille i vores regi. For det er vigtigt, at den professionelle bilhar haft det svært de senere år. ledkunst kommer ud i kunstforeningerne I 2005 mistede Sammenslutningen af »For at lære at se kunst, og dermed ud i lokalsamfundene i alle Danske Kunstforeninger støtten fra Kulaf landet. Kunstforeningerne kan noskal man hele tiden have dele turministeriet til Sekretariatet for Vanget særligt, de er en frivillig sektor et sted adgang til noget, der er mellem staten, dvs. museerne, og virkdreudstillinger, der hidtil havde gjort det muligt for foreningen at tilbyde sine medlidt sværere. Det kræver, somhederne, dvs. gallerierne. Her kan lemmer et fornemt udbud af kvalitetsudkunstnerne afprøve nogle ting, og folk får at det er professionelle mulighed for at møde den professionelle stillinger med værker af en lang række anerkendte danske billedkunstnere – og det billedkunst i deres hverdag,« siger han. kunstnere, man viser« til en overkommelig pris. Da støtten bortBedre kår i Norden faldt, måtte sekretariatet lukke.

Og selvom finanskrise og de lokale medlemsforeningers Danske kunstforeninger spænder som bekendt over et bredt dårlige økonomi også er en del af forklaringen på nedturen, felt – lige fra små firmakunstforeninger uden nævneværdigt så er det tydeligt, at det siden da er gået endog meget stærkt budget eller interesse i at skelne mellem skidt og kanel, til vined ad bakke for sammenslutningen: dende og engagerede bestyrelser og udvalg i kunstforeninger, For år tilbage, inden fratagelsen af støtten fra Kulturminider kan være organiseret på en virksomhed eller omkring en steriet, havde SDK rundt regnet 100 medlemsforeninger, hoby eller et lokalområde. vedsageligt bestående af almene kunstforeninger med en enFælles for dem er, at de i høj grad bæres frem af lokale kræfkelt firmakunstforening som undtagelse. I dag er medlemstalter med et stort engagement og en dertilhørende lyst til at let mere end halveret. arbejde frivilligt. Vilkår, der som nævnt ovenfor også gør sig Og hvor SDK tidligere udbød 10-12 vandreudstillinger om gældende for de arbejdende bestyrelsesmedlemmer i kunståret fordelt over ca. 100 udstillingsperioder, er tallet nu nede foreningernes sammenslutning, SDK. på 6-8 årlige vandreudstillinger fordelt på ca. 25 udstillingsSer man derimod på SDKs nordiske søsterorganisationer, perioder. eksisterer de på et noget anderledes grundlag: Både i Sverige Pga. af manglende økonomi kan SDK heller ikke længere tilog Norge har kunstforeningerne professionelle sekretariater, byde honorar til de udstillende billedkunstnere: samt støttekroner fra staten – men frivilligheden er stadig en »Vi kan ikke tilbyde kunstnerne andet end det salg, der evt. drivkraft lokalt, ude i de enkelte kunstforeninger. er ude i kunstforeningerne. Det er problematisk, og personSvenskerne styrker kvaliteten ligt synes jeg ikke, at man skal formidle kunst på den måde, men vi har desværre ikke andre muligheder lige nu,« siger Efter at have ligget stille i en årrække, er interessen for at samFinn Mikkelsen. arbejde de nordiske kunstforeninger imellem nu genopstået: SDKs aktive bestyrelsesmedlemmer, der alle arbejder ulønPå initiativ fra Riksförbundet för Sveriges Konstföreningar net, tilbyder dog de udstillende kunstnere hjælp til at søge blev der i november 2013 afholdt en stor konference i Malmø midler i forskellige offentlige og private billedkunstpuljer for under titlen ›Framtidens Kunstföreninger‹, hvor repræsentan-

Både i Sverige og i Norge får kunstforeningernes paraplyorganisationer statstilskud til at arrangere vandreudstillinger. Ovenfor er det Norske Kunstforeningers vandreudstilling Crooked Trinkets (2013), Kunsthall Stavanger, med værker af Marthe Elise Stramrud. Til venstre ses Light finder af Ellen Ehk Åkesson fra vandreudstillingen ›1 kubik konsthantverk‹, arrangeret af Riksförbundet för Sveriges Konstforeninger (2014).

ter fra individuelle kunstforeninger og kunstforeningernes organisationer i Sverige, Norge og Danmark samledes om et fælles mål: At styrke og synliggøre kunstforeningernes position i Norden. »Kunstforeningerne skal ses mere, der skal skabes nysgerrighed omkring dem, og de skal udvikles – også i forhold til at kunne formidle,« siger Kalli Klement, formand for Riksförbundet för Sveriges Konstföreningar.

Billedkunstneren møder den svenske formand efter konferencen, på Riksförbundets sekretariat i Limhamn. Her arbejder seks ansatte med at arrangere kurser, tilrettelægge vandreudstillinger med forskellige temaer inden for samtidskunsten samt en mængde andre tiltag, som har fokus på at højne kvaliteten af den kunstformidling, kunstforeningerne står for.

Riksförbundet råder over ca. 4,5 mio. svenske kroner på årsbasis, der uddeles til kunstforeninger over hele Sverige. Pen-

Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger

Stiftet 1944. 41 medlemmer. Tilrettelægger vandreudstillinger med professionelle kunstnere, som medlemsforeningerne kan leje. Ingen statsstøtte siden SDK blev taget af Kulturministeriets 12 % cirkulære i 2005. Der søges midler hos Statens Kunstfond og sponsorer til udstillingerne, hvor der kalkuleres med vederlag til kunstnerne i budgettet. Der sælges i et vist omfang fra de fleste udstillinger. www.sdkunst.dk

gene kommer fra en statslig pulje, og kriterierne for at få tildelt støtte er høje. Først og fremmest kræves et professionelt niveau hos de udstillende kunstnere, fortæller Kalli Klement: »Det bunder i en beslutning om, hvad det er for en slags kunst, man vil vise. Hvilken kunst er det, folk skal i kontakt med,« siger hun. »Ligesom man skal lære at læse og regne, så skal man også lære at se på kunst. Og for at lære at se kunst, skal man hele tiden have adgang til noget, der er lidt sværere. Det kræver, at det er professionelle kunstnere, man viser,« siger hun.

Et af de elementer, det svenske Riksförbund har fokus på, er at højne kvaliteten af de indkøb, kunstforeningerne foretager til de årlige udlodninger. »Vi arbejder med at give kunstforeningernes bestyrelser viden om kunst. For det er vigtigt, at de gør gode indkøb. Kunstforeningsbevægelsen har et stort ansvar for, hvilken kunst der hænger på folks vægge derhjemme,« siger Kalli Klement, der i

Riksförbundet för Sveriges Konstföreningar

Stiftet 1973. 816 medlemmer. 3 mio. SEK i årligt statsbidrag til sammenslutningens arbejde. Tilrettelægger vandreudstillinger. Tilbyder bl.a. kurset ›Samtidskonst, publik og arrangörskap‹ og andre kunstfaglige kurser. Administrerer statsfinansieret udstillingspulje på 4,5 mio. SEK. Medlemsforeninger, som modtager støtte fra denne, skal betale vederlag til kunstnerne. www.sverigeskonstforeningar.nu

Norske Kunstforeninger

Stiftet 1978. 172 medlemmer. 5,3 mio. NOK i årligt statsbidrag. Vandreudstillinger, både egne og sammen med Norske Malere, Tegnerforbundet o.a.. Tilbyder bl.a. kurser i at kuratere. Ved udstillinger, som NK har produceret eller videreformidlet, betales der vederlag til kunstnerne. www.kunstforeninger.no

Billedkunstneren nr. 1

6

2014

Paraplyorganisationen Norske Kunstforeninger tilbyder i år bl.a. sine medlemmer en udstilling med videokunst af Shwan Dler Qaradaki: Salte Kyss, I, II og II. I udstillingspakken indgår besøg af kunstneren, der kommer ud til kunstforeningerne og fortæller om sit arbejde.

samarbejde med Folkbildningsförbundet Sensus har udarbejdet et informationsmateriale, som går i dybden med, hvordan man ude i de lokale kunstforeninger kan højne kvaliteten af indkøbene og formidlingen af samtidskunsten.

Ambitiøse nordmænd Det svenske Riksförbund organiserer både almene kunstforeninger og firmakunstforeninger. Sådan er det ikke i Norge: Organisationen Norske Kunstforeninger skiller sig ud ved udelukkende at repræsentere de almene kunstforeninger.

Med et medlemstal på 172 foreninger fra det sydlige Oslo til verdens nordligste by Hammerfest dækker de det langstrakte land og tegner en profil af et ambitiøst kunstforeningsbegreb.

Igennem landsorganisationen har de norske kunstforeninger mulighed for at deltage i kurser, de kan få en kunstfaglig kurator tilknyttet – og de kan få tilskud til at uddanne bestyrelsesmedlemmerne i at kuratere. Norske Kunstforeninger tilbyder også en række vandreudstillinger, bl.a. i samarbejde med Nasjonalgalleriet, og medlemmerne kan søge støtte til udstillinger på samme måde, som det foregår i Sverige.

Dertil kommer, at flere kunstforeninger i Norge den senere tid har ændret karakter til at være regulære kunsthaller, hvilket også betyder, at en del af dem har professionelt personale ansat.

Kunstforeningerne i Oslo og Tromsø har netop i år fået status som kunsthaller og er kommet på det norske statsbudget med et tilskud på 400.000 norske kroner hver, en udvikling som også Bergen Kunstforening/Bergen Kunsthall gennemgik for år tilbage. »Det er en sejr for kunstforeningerne og for os, som arbejder politisk med at sikre foreningerne,« siger direktøren for Norske Kunstforeninger, Susanne Svenseid.

Men hun fortæller også, at der også i Norge blæser køligere økonomiske vinde henover kunstforeningerne: »Den nye regering lægger op til, at vi i højere grad skal samarbejde med erhvervslivet – og tilsvarende finde anden støtte ad den vej, for gradvist at frigøre os fra statsstøtten. Vores opgave er at holde politikerne fast på, at kunstforeningernes økonomiske sikkerhed er en forudsætning for, at kunstfor-

eningerne kan opretholde og videreudvikle kvaliteten af deres programmer og udstillingssteder,« siger hun.

Fællesnordisk satsning Trods forskellige vilkår og organisationsformer stod det klart på efterårets stort anlagte konference i Malmø, at kunstforeningerne i de nordiske lande har oplagte fælles interesser. Konferencen mundede da også ud i planer om nye samarbejder: En fællesnordisk konference er under planlægning til afholdelse i Norge i 2016, ligesom en fællesnordisk vandreudstilling er lagt i støbeskeen af de nordiske kunstforeningers organisationer i kølvandet på Malmø-konferencen.

På den måde håber initiativtagerne at skabe større opmærksomhed om den vigtige rolle, kunstforeningerne spiller som formidlere af den professionelle samtidskunst. Og de svære vilkår for de danske kunstforeninger maner til eftertanke både i Sverige og Norge. Som den svenske Riksförbundschef Kalli Klement siger: »Vi er meget opmærksomme på, at det er nødvendigt konstant at bevise vores værdi over for politikere og offentlighed.« Norske Kunstforeningers direktør Susanne Sveinseid siger: »Det, vi bl.a. kan lære af hinanden, er at blive mere professionelle og mere kompetente. Alt hvad vi arbejder med – seminarer og at kuratere og at producere udstillinger – handler om at professionalisere medlemsforeningerne.« Herhjemme forsøger SDK og formand Finn Mikkelsen stadig at sikre økonomiske midler, skaffe politisk velvilje og helst også nye medlemmer til den skrantende sammenslutning. Men de danske kunstforeninger må også kigge indad, mener han: »Vi må tage hul på en diskussion af den profil, kunstforeningsbevægelsen har i Danmark. Måske skal vi i SDK lægge mere systematisk vægt på afholdelse af seminarer og kurser omkring praktiske ting for kunstforeningerne. Det kan være formidling og aktiviteter for forskellige aldersgrupper, fx omkring udstillingsteknik, annoncering, PR, økonomi og medlemspleje. Og så skal vi måske også gå i endnu tættere samarbejde med kunstnerne omkring udstillingerne,« siger Finn Mikkelsen.

Billedkunstneren nr. 1

2014

7

Kunstnerne til kunstforeningerne:

Sats på kvalitet!

Af Miriam Katz

Thomas Lunau (f. 1971), uddannet på Det Fynske Kunstakademi 2001: »Jeg udstiller i kunstforeninger fra tid til anden men oplever, at udstillingsvilkårene svinger meget i kvalitet og seriøsitet.« »Nogle kunstforeninger er seriøse og bruger BKFs vedtægter eller har deres egne vedtægter, der forholder sig både til mindstesalg og udgifter i forbindelse med udstillingen. Andre kender intet til BKF og er meget forundrede, når man præsenterer de mindstekrav, der skal være opfyldt i følge BKFs vedtægt.« »Det er meget frustrerende at stå i en situation, hvor man føler, at man stiller urimelige krav, når man jo i virkeligheden burde tale om helt andre og for mig at se vigtigere ting – nemlig: kunsten og hvordan den kommer bedst ud til modtageren.« »Om det kan betale sig for mig økonomisk? Det kommer an på hvor seriøs kunstforeningen er. Hvis der er mindstekøb og dækning af udgifter, kan det løbe

Mange kunstnere oplever, at udstillingsvilkårene i kunst­for­ening­erne er forringet de senere år.

Her fortæller seks BKFere om deres erfaringer. rundt, men det bliver ikke nødvendigvis en god forretning for mig.« »Jeg betragter kunstforeninger som en mulighed for en ekstra bonus fra tid til anden, men ikke noget man kan leve af.

Jeg supplerer min kunst med kunstundervisning – er skoleleder og underviser på Sønderjyllands Kunstskole.«

Inge Ørtoft (f. 1953), uddannet på Det Jyske Kunstakademi 1993: »Generelt har jeg rigtigt gode oplevelser med at udstille i kunstforeninger. De aktive i kunstforeningerne lægger et kæmpe stykke arbejde i at formidle kunsten, og giver os kunstnere mulighed for at komme i direkte kontakt med publikum.

Det har jeg stor respekt for.« »Når jeg hænger mine værker op på arbejdspladserne, er folk ofte nysgerrige og spørger ind til det, jeg laver. Det giver anledning til fine møder og små samtaler om kunst.«

Thomas Lunau: Whatever kind of moonlight is going to render the flies 1 (2013).

»Jeg møder mange forskellige mennesker i kunstforeningerne – lige fra de søde og hjælpsomme frivillige, til de mere engagerede og vidende kunstinteresserede.

Og det er virkelig et stort publikum, man når ud til: flere hundreder når jo at se ens arbejde, hvis værkerne hænger en månedstid i en kantine eller i en foyer på en virksomhed. Min erfaring er også, at udstillinger i kunstforeninger ofte fører til nye udstillingsopgaver eller salg.« »Jeg udstiller tre-fire gange om året i kunstforeninger. Økonomisk har det betydning for mig som supplement til de indtægter, jeg bl.a. har fra undervisning.

Jeg stiller krav om, at kunstforeningen minimum køber for 4-5.000 kr. og ikke tager procenter af salget. Salg i kunstforeninger udgør ca. en fjerdedel af min årlige omsætning, hvilket svarer til at sælge for det dobbelte via et galleri, hvor der skal betales procenter af salget til galleristen. Så kunstforeningerne er en indtægtskilde, jeg ikke kimser ad.«

Billedkunstneren nr. 1

8

2014

Helle Bang: Die Königin (2009), Agnetre Bertram: Blade (2012), Inge Ørntoft: Atelier. Fotos: privat samt Per Bille.

»Selvom mange kunstforeninger ikke bruger BKFs standardkontrakt, så oplever jeg oftest, at der er ordentlige udstillingsvilkår i kunstforeningerne, med skriftlige kontrakter og aftaler omkring transport, forsikring, ophængning og salg. Men jeg kan da af og til blive overrasket over, hvad kunstforeningerne piller ned fra væggene, når jeg kommer for at hænge mine malerier op. Der er virkelig meget amatørarbejde derude, og det ville være dejligt, hvis kunstforeningerne i højere grad satsede på den professionelle billedkunst. Men i stedet for at ærgre os over det, må vi professionelle kunstnere jo bare gøre os endnu mere umage med at lave god kunst, så folk kan se, at der er forskel på kvaliteten!«

at købe værker. Jeg stiller krav om mindstesalg på kr. 8.000-10.000. Alene der falder mange fra.«

Helle Bang (f. 1947), uddannet på Århus Kunstakademi 1997:

»Da jeg var på barsel, tænkte jeg, at kunstforeninger kunne være det, der fik min nye hverdag til at hænge sammen.

Derfor kontaktede jeg omkring 60 kunstforeninger landet over fra BKFs liste. Der var ingen positive svar på hverken telefonsnakke, breve eller mails. De tilbagemeldinger jeg fik, gik bl.a. på, at programmet var booket flere år ud i fremtiden, og at de ›skam havde mange dygtige kunstnere, der var taknemmelige for at få lov til at udstille gratis!‹ Efter tre uger, hvor jeg kontaktede kunstforeninger, blev jeg træt af at forsøge at skabe en dialog, ingen ønskede at føre.«

»Økonomisk betyder kunstforeninger stort set intet for mig i dag. Som kunstner bruger man alt for mange ressourcer i forhold til økonomien i det. Når jeg en enkelt gang udstiller ude i virksomheder, har vi blot almindelig mailkorrespondance som aftalegrundlag, ikke BKFs udstillingsvedtægt. Jeg stiller ikke et egentligt krav om udstillingsvederlag, det er urealistisk overfor en kunstforening, der i forvejen har et stramt budget. Kunstforeningen ›betaler‹ ved

»Det giver anledning til fine møder og små samtaler om kunst« »Det er mit indtryk, at flere kunstforeninger i dag er tvunget til at tænke mere i økonomi end i kunst. Det afgørende for dem er, at de kan få et maleri til kr. 3.000-5000 kr.. Budgettet er stramt.«

Agnete Bertram (f. 1983), uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi 2008:

»Siden jeg tog afgang fra kunstakademiet, har jeg udstillet tre gange i kunstforeninger – og haft meget forskellige oplevelser. Det første sted var de super tjekkede, jeg fik udstillingshonorar, og fik også dækket transportudgifter til fragt af værker.« »Det andet var i et advokatfirma i København, hvor advokaten, der kontaktede mig, er helt vidunderlig og en person, jeg siden har solgt flere værker til.« »Den sidste kunstforening var den værste oplevelse, jeg har haft i forbindelse med udstillingsarbejde. Der var ingen betaling, og det tog en måneds arbejdstimer alene at kommunikere frem og tilbage mellem kunstforeningen og de deltagende udstillere. Jeg vil ikke have været nogle af disse oplevelser foruden, men når alt kommer til alt, er min samlede oplevelse af at udstille på kunstforeninger, at jeg ikke vil gøre det igen, med mindre dialogen og betalingen er helt i top.«

»Der er virkelig meget amatørarbejde derude«

Billedkunstneren nr. 1

2014

9

Joseph Salamon: Udstilling i kunstforeningen hos Haldor Topsøe (2014), Pia Brix-Thomsen: Uden titel (2009).

Joseph Salamon (f. 1932), autodidakt: »Udstillinger i kunstforeninger er en vigtig indtægtskilde for mig. Jeg har otte-ni udstillinger i kunstforeninger om året, salget dér udgør mellem en tredjedel og halvdelen af min årlige omsætning. Jeg kræver et minimumskøb på 5.000 kr. for at udstille i kunstforeninger. Det er med til at give mig smør på brødet.« »De senere år er det blevet sværere at afsætte udstillinger i kunstforeninger, fordi de bliver oversvømmet af tilbud fra fritidsmalere, som er tilfredse med at sælge for 300 kr. Tidligere var kunstforeningerne mere kræsne, de insisterede på at bruge professionelle kunstnere for at vise medlemmerne, at der er forskel på kunst og ikke-kunst. Men sådan er det ikke længere, måske fordi kunstforeningerne selv kører dårligere og har færre medlemmer.« »Når jeg forhandler udstillingsvilkår med kunstforeningerne, forklarer jeg dem, at jeg lever af at lave kunst, og at jeg derfor ikke kan acceptere, at kunstforeningerne fx vil have høje procenter af salget. Jeg mener, hvad ville de selv sige til, at direktøren tog 35 procent af deres løn?« »Jeg ved godt, at nogle rynker på næsen af at udstille i kunstforeningerne, men det har jeg aldrig gjort. Det er en måde at komme ud med sin kunst på, og vise den til folk, som måske ikke selv ville opsøge kunstmuseer og gallerier. Det

giver mange gode møder med mennesker og gode samtaler om kunst.«

Pia Brix-Thomsen (f. 1964), uddannet på Det Fynske Kunstakademi 1992: »Jeg siger ja til at udstille i kunstforeninger, når jeg fornemmer, at kontaktpersonen er engageret i kunst generelt og i kunstforeningens formidling til medarbejderne. De steder har jeg generelt gode oplevelser. For 20 år siden og vel små 8-10 år frem udstillede jeg meget i kunstforeninger og havde meget blandede oplevelser. Efterhånden begyndte jeg at stille større krav om garantikøb, og at man brugte BKFs vedtægt, og det højnede helt klart mine positive oplevelser.«

»Nogle rynker på næsen af at udstille i kunstforeningerne, men det har jeg aldrig gjort« »Jeg kan godt lide tanken om, at kunsten møder almen mand og at den skaber dialog og debat på en arbejdsplads. Men jeg har mange gange haft fornemmelsen af, at seriøsiteten omkring udstillinger landede ved ›kan lide eller ikke lide‹, og at udstillingerne i højere grad var en form

for dekoration af firmaets lokaler end det var interesse for kunst og kunstformidling.« »Jeg har blandede følelser i forhold til at udstille i kunstforeninger. Vil gerne se det som et idealistisk foretagende omkring mødet mellem kunst/kunstnere og arbejdspladser, men oplever også, at der i dag er mange flere ›kunstnere‹ om buddet. For 15 år siden var der vel 3-4 tusinde aktive udøvende kunstnere i Danmark, i dag er der omkring 60.000 såkaldte kunstnere, der har en hjemmeside, hvorfra de tager kontakt til kunstforeningerne. Det er en jungle.« »Samtidig skyder kunstmesser op, hvor kunstforeninger finder deres kommende udstillere. Markedet er efterhånden uigennemskueligt. For 15 år siden oplevede jeg også mere seriøsitet fra de kunstforeninger, jeg blev kontaktet af. I dag har de fleste større firmaer en kunstforening, fordi det hører til et godt arbejdsklima etc., men det er der ikke nødvendigvis kommet større kunstforståelse ud af. Altså er udstillingerne ikke et behov for dialog og formidling, men snarere et udtryk for at det er dejligt at have noget hængende på væggene.« »Jeg vil skyde på, at jeg solgte for mellem 25.000 og 50.000 kr. om året i de år, jeg udstillede i kunstforeninger. For 12 år siden indledte jeg et samarbejde med et galleri i Chicago og et Norge, og derefter har jeg haft færre udstillinger i kunstforeninger.«

Billedkunstneren nr. 1

10

2014

Kunstforeninger er et vigtigt salgsvindue Af Miriam Katz

De fleste kunstforeninger garanterer kunstnerne et minimumssalg i forbindelse med udstillinger, men mange skelner ikke mellem professionelle og amatører. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, Billedkunstneren har foretaget.

Udstiller man i en kunstforening, er man i langt de fleste tilfælde sikker på at få solgt nogle af sine værker. Til gengæld er det yderst sjældent, at BKFs udstillingsvedtægt, der bl.a. garanterer kunstnerne betaling for udlån af værker til kunstforeninger, kommer i brug.

Samtidig skelner de færreste kunstforeninger mellem professionelle og amatører, når de vælger, hvem de vil udstille værker af.

Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse, Billedkunstneren har foretaget blandt ca. 300 kunstforeninger herhjemme.

Med en svarprocent på 16,5 er undersøgelsens resultater ikke statistisk repræsentative, men giver dog et indblik i en lokalt forankret og hidtil underbelyst del af dansk udstillingsliv, udenfor den institutionelle kunstscene.

Således viser undersøgelsen bl.a., at kun ca. en ud af ti kunstforeningerne anvender BKFs vedtægt, når de indgår udstillingsaftaler med kunstnere, mens ca. syv ud af ti kunstforeninger altid aftaler minimumskøb med de udstillende kunstnere.

Desuden oplyser næsten ni ud af ti af kunstforeningerne, at de udelukkende vælger udstillende kunstnere ud fra en vurdering af, hvilke værker, de mener, egner sig til kunstforeningen – ikke ud fra, om kunstnerne er anerkendte og professionelle eller ej.

Dog ser det ud til, at det alligevel er professionelle kunstnere, der i sidste ende løber af sted med flest udstillinger i de kunstforeninger, der har deltaget i Billedkunstnerens undersøgelse: Omkring seks ud af ti kunstforeninger svarer nemlig ja til, at de overvejende udstiller kunstnere med en anerkendt kunstnerisk baggrund – i denne sammenhæng defineret som kunstnere, der ›fx er repræsenterede på museer og kunsthaller, som har en kunstnerisk uddannelse og/eller som er medlemmer af kunstens professionelle organisationer‹.

Se alle resultater fra spørgeskemaundersøgelsen på: www.bkf.dk

85%

63%

87%

Vi vælger kunstnere, der efter vores skøn egner sig til at udstille hos os. Uanset om de er anerkendte, professionelle kunstnere, eller om der er tale om folk, der ikke har en anerkendt kunstnerisk baggrund.* Ja: 85 %

Vi udstiller overvejende kunstnere, som har en anerkendt kunstnerisk baggrund.* Ja: 63 %

Vi anvender BKFs udstillingsvedtægt, når vi indgår aftale med kunstnere om udstilling. Nej: 87 %

* Anerkendte professionelle kunstnere defineres i undersøgelsen som kunstnere, der fx er repræsenterede på museer og kunsthaller, har en kunstnerisk uddannelse og/eller er medlemmer af kunstens professionelle organisationer, (red).

Billedkunstneren nr. 1

2014

11

Nogle kunstforeninger er firmabaserede, andre er organiserede omkring et lokalt eller regionalt fællesskab, som fx kunstforeningen Det Ny Kastet, der udstiller i Det Gamle Rådhus på Store Torv i Thisted. Her ses forberedelser til ophængning af værker af Ken Denning på Multhy-mini 2013. Foto: Det Ny Kastet.

Kunstforeninger er forskellige

Kunstforeninger køber for millioner

Kunstforeningerne i Danmark udgør en broget flok. Fælles for dem alle er, at deres bestyrelser arbejder ulønnet og er båret af stærkt lokalt og personligt engagement. Kunstforeninger er fx: • Mindre firmakunstforeninger med beskedne budgetter uden interesse i at skelne mellem professionelle og ikkeprofessionelle kunstnere • Større, kvalitetsbevidste kunstforeninger, som fx kan være organiseret om en by eller et lokalområde • Traditionsrige kunstforeninger med offentlige udstillingssteder og betydelige beløb at vise og købe kunst for.

I BKFs database over aktive kunstforeninger er der pt. ca. 300, både almene og firmakunstforeninger. Det skønnes, at der i alt er 500-800 kunstforeninger i Danmark.

Hvis man anslår, at disse i gennemsnit har et indkøbsbudget på 100.000 kr., køber kunstforeningerne herhjemme for ca. 50 mio. kr. billedkunst om året.

Til sammenligning råder Statens Kunstfonds to billedkunstudvalg årligt over ca. 70 mio. kr..

Kunstforeninger og skat Flere firmakunstforeninger måtte neddrosle aktiviteterne tilbage i 2011 pga. skærpede regler om indberetning af personalegoder til Skat. Efter kritik fra blandt andre Billedkunstnernes Forbund blev de skærpede regler dog blødt op, så firmaer nu kan give et tilskud på op til kr. 1.000 årligt pr. medarbejder til en kunstforening uden at skulle indberette dette til skat.

Dermed undgik firmakunstforeningerne et stort ekstra administrativt arbejde, som truede mange – især mindre – kunstforeninger på livet.

I dag er tilskud fra virksomheder til kunstforeninger på arbejdspladsen fortsat kun skattepligtige, hvis der er tale om tilskud til indkøb af kunst til udlodning bland de ansatte.

Kunstudstillinger og kunstarrangementer på arbejdspladsen betragtes således som skattefrie personalegoder.

BKF anbefaler, at kunstforeningerne på arbejdspladserne gør brug af BKFs udstillingsaftale. På denne måde kan virksomheden afholde udgifterne til en kunstudstilling på arbejdspladen, uden af dette medfører skattepligt for den enkelte medarbejder.

Se BKFs udstillingsaftale for kunstforeninger på www.bkf.dk

Udspringer af oplysningsprojekt Danmark er et foreningsland. Det gælder også på kunstens område, hvor de første almene kunstforeninger blev stiftet i begyndelsen af 1800-tallet: Kunstforeningen i København, der i dag hedder Kunstforeningen Gl. Strand, blev stiftet i 1825 af C.W. Eckersberg med det formål at udbrede det almene kendskab til kunsten og skabe et bindeled mellem kunstakademiet og et bredere folkeligt publikum. Målet var at oplyse og skabe debat via kunsten og at sætte en ny kulturpolitisk dagsorden herhjemme.

Også firmakunstforeningerne udspringer af oplysningstanker.

Ingen ved om det var på NESA eller Tuborg, den første firmakunstforening i Danmark blev oprettet – men i hvert fald er det snart 80 år siden. På NESA skete det i 1936, da maleren Osmund Hansen fik lov til at hænge nogle af sine billeder op i funktionærernes rygeværelse. Efterfølgende blev han drivende kraft i NESAs kunstforening. I en artikel i Berlingske Tidende 50 år senere fortalte Osmund Hansen, hvorfor han lagde så meget arbejde i en firmakunstforening: »Det var for at udbrede kendskabet til og skabe interesse for den moderne kunst. Dengang var der ikke mange, der gik på museer eller på Charlottenborg, og hvor skulle de ellers møde kunsten, hvis det ikke skulle være på arbejdspladsen.« Kilder: Gyldendals Store Danske Encyclopædi, Wikipedia, Berlingske Tidende.

Billedkunstneren nr. 1

12

2014

Holbæk sætter barren højt Af Ida Sofie Minke Anderson

At der både er publikum og økonomi i at satse lokalt på den professionelle billedkunst, beviser Holbæk Kunstforening, der har fået ry som ›Holbæks kunstmuseum‹. Udstillingerne i kunstforeningen, der har til huse i et gammelt æglager, bliver aldrig så smalle, at det brede publikum står af.

»I al sin enkelthed er vores formålsparagraf, at vi skal formidle alsidige kunstoplevelser,« fastslår formand Jan Ibsen, og næstformand Tove Fisker nikker bekræftende. »Vi skal tilbyde nutidig og kendt kunst. Og så er det selvfølgelig vores ypperste formål at få så mange mennesker som muligt ind ad døren, for at de kan se og opleve,« siger hun.

Vi sidder i et hjørne af Æglagerets store udstillingsrum, mens den lave vintersol står ind gennem vinduerne. På væggene hænger værker af Tina Uhrskov, og i haven kan man skimte et par skulpturer af billedhugger Søren Schaarup. Vi befinder os centralt i den vestsjællandske by i en gammel ægforretning grundlagt i 1886. Siden 1980 har det dog ikke været æg, men kunst, man har kunnet se i huset, herunder navne som Bodil Manz, Frodo Mikkelsen, Viggo Lynge Larsen, Bente Polano og Mette Rishøj.

På Æglagerets hjemmeside kan man se, at kunstforeningens krav er, at kunstnere, der søger om at udstille, som hovedregel enten skal have en af de anerkendte uddannelser inden for deres kunstneriske virkeområde, eller have deltaget i en af de an-

erkendte censurerede udstillinger. Hverken Jan Ibsen eller Tove Fisker kan huske, at kriterierne har været anderledes i den tid, de har siddet i bestyrelsen. Hvilket drejer sig om henholdsvis 20 og 16 år. »Vi skal have et niveau. Vi er jo Holbæks lille kunstmuseum,« siger Jan Ibsen, mens næstformanden iler med at sige, at der også har været kunstnere igennem tiden, som ikke har opfyldt kravene, men at det som hovedregel er de kriterier, man opererer efter.

Med i ny kunstsatsning Desuden har bestyrelsen en række interne kriterier for, hvad man vil vise. Tove Fisker forklarer: »Vi vil gerne have både de helt unge og de ældre kunstnere og forskellige genrer: noget koloristisk, noget naivistisk og noget ultramoderne.« Kunstforeningen opererer med et rimelig fast udstillingskoncept, som indebærer otte udstillinger om året. I kontrakten med kunstnerne er indskrevet et garantisalg på 7.000 kr. pr. ud-

Billedkunstneren nr. 1

2014

13

Æglageret, hvor Holbæk Kunstforening holder sine udstillinger, er også med, når John Kørner sammen med en række anerkendte kunstnere senere i år forvandler Holbæk bymidte med kunst. Det sker i forbindelse med dette års store satsning Holbæk Art, fortæller Jan Ibsen og Tove Fisker, henholdsvis formand og næstformand i Holbæk Kunstforening. Foto: Privat.

stilling, uanset hvor mange kunstnere der er med, og foreningen køber selv fra hver eneste udstilling.

Sidste år blev Æglagerets faste koncept dog brudt, da foreningen i tre måneder lagde rum til den store sanseudstilling ›Hotel Aurelia‹. En udstilling, som tidligere har været at finde i Nikolaj Kunsthal og på Skovgårdsmuseet. »Så der kom vi også på Danmarkskortet,« siger Tove Fisker.

I år har foreningen koblet sig på det ambitiøse Holbæk Art, som finder sted i august. Med John Kørner som kurator og med deltagelse af en række anerkendte kunstnere bliver Holbæk bymidte forvandlet til et udendørs museum – og Æglageret er med i projektet. »Vi aner ikke, hvad der kommer til at ske hernede, men vi har hægtet os på rent strategisk,« griner Jan Ibsen.

For nogle år siden gjaldt det et samarbejde med Holbæk Kunsthøjskole og Peter Land, og bestyrelsen vil blive ved med at tænke denne type projekter ind, fordi de ser det som udviklende for stedet. Men der er visse dilemmaer forbundet med at tænke ud af den traditionelle udstillingsboks: »Vi er en kunstforening, men vi er også en købmandshandel: Vi skal sælge, vi skal betale husleje, varme, vand og forsikring, og vi skal sikre en løbende indtægt, for at det skal balancere.

Jeg synes, det kunne være sindssygt spændende at have langt mere skulptur og performance, men vi skal jo også ramme noget, som interesserer medlemmerne,« siger Tove Fisker, og Jan Ibsen tager over: »Vi er nødt til at tænke lidt strategisk. Det kan ikke nytte noget kun at udstille hovedstadsavantgardekunst. Det falder til jorden. Derfor prøver vi at sprede os lidt,« siger han.

BKFere udstiller jævnligt i Holbæk Kunstforening. Her og på modsatte side installationsview fra Tina Uhrskov: ›Jeg er dit første landskab‹ Æglageret 2014. Fotos: Privat.

Holbæk Kunstforening Stiftet i 1933, en af landets ældste kunstforeninger. Har ca. 500 medlemmer. Foruden de professionelle udstillinger tilbydes årlig medlemsudstilling. Ved hjælp af midler fra Holbæk kommune er der ansat en daglig leder i Æglageret. Foreningen bæres af medlemskontingenter, provision ved salg i udstilling og butik samt sponsorer. Indkøbsbudget ca. 50.000 kr. om året. Udstillende kunstnere garanteres mindstesalg på 7.000 kr..

Læs mere på wiki.aeglageret.dk/wiki13/doku.php?id=start

Vi vil vise kunst, der rykker Af Ida Sofie Minke Anderson

Da Hillerød Kunstforening for et par år siden fik stillet den fredede bygning Annaborg til rådighed af kommunen, gik et mangeårigt ønske om at få et velegnet udstillingssted i opfyldelse for de engagerede bestyrelsesmedlemmer. Det styrkede også kunstforeningens fokus på den professionelle billedkunst.

Det kan godt afføde nogle diskussioner, når der skal udvælges kunstnere til at udstille i Hillerød Kunstforening. »Men det er frugtbart. Der behøver ikke være konsensus om alting,« siger næstformand Lone Hansen om de forskellige holdninger til kunst, som findes i kunstudvalget.

Knud Cornelius, mangeårigt medlem af bestyrelsen og nu en del af det fire mand store kunstudvalg, peger ud ad vinduet på to geometriske stålskulpturer af billedhugger Helge Holmskov, der står i haven foran Annaborg. Skulpturer, der deler vandene hos de besøgende: »Alle kan ikke lide alting. Alle kan jo heller ikke lide tolvtonemusik. Men nu står de der, og så kan man se til den anden side, hvis det er,« siger han.

Siden stiftelsen i 1984 har kunstforeningen holdt til forskellige steder, men efter lang tids lobbyarbejde kunne den i 2010 flytte ind i den fredede bygning Annaborg, der har Frederiksborg Slot som nærmeste nabo. I skrivende stund er det kunstnere med tilknytning til Huset i Asnæs, som udstiller, men kunstforeningen har lagt rum til både akvarelkunst, keramik,

russisk kunst, kunstnergrupper som Maj 93 og Cirrus samt adskillige medlemmer af Billedkunstnernes Forbund i regionen.

Hillerød Kunstforenings udstillingsprofil afspejler både det lokale, det regionale og det nordiske sigte. På Annaborg skal der dog vises billedkunst ›på højt professionelt niveau‹, fordi stedet skal være et ›kulturelt fyrtårn‹, som det hedder i Hillerød Kommunes perspektivplan for huset. Men hvordan kombineres det professionelle sigte med foreningens lokale forpligtelser? Knud Cornelius forklarer: »Vi diskuterer at få en blanding, som kan være interessant for stedet her. Det er en kommune, der ikke plejer at have et kunsthus. Nu har den et kunsthus. Skal vi så tage hensyn til dem, der lever og bor her eller bor lige uden om? Eller skal vi tværtimod tage ind fra øst og vest for at illuminere byen? Det skal være det helt nye, vi skal have historien med, vi skal tilgodese dem, der er tilknyttet her rent geografisk, og så skal vi i øvrigt plukke af de fristende træer rundt omkring,« siger han.

Varetagelsen af det lokale har kunstforeningen fundet en løsning på:

Billedkunstneren nr. 1

2014

15

Hillerød Kunstforening Medlemstal ca. 400. Foreningen har 30 års jubilæum i 2014. Der afholdes 10-12 udstillinger på årsbasis. Økonomien er båret af medlemskontingent samt provision ved salg i forbindelse med udstillingerne. I 2012 beløb det samlede salg sig til 270.000 kr. inkl. foreningens egne indkøb.

Hillerød kommune betaler for udgifterne til Hillerød Kunstforenings udstillingssted Annaborg.

Kunstforeningen er med i det kulturelle netværk ›Byens Hjerte‹ samt medarrangør af Hillerød Kunstdage og den Censurerede Forårsudstilling.

Læs mere: www.hillerodkunstforening.dk

Modsatte side: Annaborgs særlige fokus på professionel billedkunst får nu Hillerød Kunstforening til at søge kunstfaglig bistand i udstillingsarbejdet.

Foto: Allan Nørregaard.

BKFere inviteres ofte til Hillerød Kunstforening – Mette Hannemann og Jesper D. Lund er aktuelle på Annaborg frem til 23. marts. Mette Hannemann: ›Hende der hænger‹, olie på krydsfiner. (2014).

»I forbindelse med Hillerød Kunstdage har vi en udstilling på det lokale Uddannelsescenter. Den eneste betingelse for at deltage dér er, at man har tilknytning til Hillerød,« siger formand for kunstforeningen, Børge Jensen. Lone Hansen supplerer: »Perspektivplanen for Annaborg er udgangspunktet for, hvad vi skal og må og kan her. Derfor kan vi kun udstille de Hillerød-kunstnere, der lever op til visionen om professionalisme.«

Kontrakter med kunstnerne Kunstudvalget modtager op mod 15 henvendelser om dagen, men laver også opsøgende arbejde og trækker på deres netværk. Formandens personlige kunstinteresse og kontakter har også indflydelse på den profil, som er særlig for foreningen, nemlig akvarellerne. »Det er de udstillinger, der kommer allerflest til, fordi der er så mange, der selv maler akvareller,« fortæller Lone Hansen.

Når det kommer til selve udstillingerne, så sørger Hillerød Kunstforening for alt, også forsikring, ophængning og for-

midling. Og der bliver altid indgået præcise kontrakter med kunstnerne omkring provision og andet, understreger Børge Jensen.

Kunstforeningen har ikke noget garantisalg til de udstillende kunstnere, men den indkøber for mellem 70-80.000 kr. på årlig basis. Værker, som bliver udloddet på den årlige generalforsamling.

Annaborgs særlige fokus på at vise professionel billedkunst får nu Hillerød Kunstforening til at gå et skridt videre og søge kunstfaglig bistand i udstillingsarbejdet: »Så vi kan få inspiration fra nogen, der ved, hvad det handler om. Nogen, der ved, hvordan man får fat i nogle af de kunstnere, som måske er sværere at få fat i, end dem vi får i øjeblikket,« siger Lone Hansen og understreger med henvisning til kunstforeningens medlemmer og publikum: »Vi skal have fat i kunst, som rykker lidt ved dem, som er lidt grå i toppen.«

Billedkunstneren nr. 1

16

2014

Ind imellem får vi nogle verbale bank Af Ida Sofie Minke Anderson

Langt fra alle hjemlige kunstforeninger skelner mellem professionelle og amatører. Når Politiets Kunstforening vælger udstillinger, er det ikke et kunstner-CV med professionelle meritter, der tæller. Man går hellere efter det ukendte. Er værkerne dertil lidt provokerende, gør det bestemt ikke noget, fortæller formanden for indkøbsudvalget.

»Vi viser helst nye, ukendte kunstnere. Mange af dem har dårligt nok udstillet før,« siger Lars Christian Borg, formand for indkøbs- og arrangementsudvalget i Politiets Kunstforening.

Billedkunstneren møder ham på Politigården i København, hvor turen går gennem de nyklassicistiske omgivelser via runde gange med en afstikker til politidirektørens kontor, hvor portrætterne af politidirektører gennem tiden kigger ned fra væggen. Vi ender et par etager længere oppe, hvor en lang gang fører hen mod kantinen.

På væggene hænger sidste års investeringer for foreningens kontingentkroner, og her kan medlemmerne se, hvad de kan forvente ved generalforsamlingens lodtrækning: Mange malerier i forskellige formater, men også et par skulpturer, noget keramik og et stykke glaskunst er repræsenteret.

Når årets særudstillinger løber af stablen, foregår det ikke i kantinegangen, men i arealet uden for politidirektørens kontor. En udstillingsplads, som er med til at skabe opmærksomhed om foreningen, der har en vis medlemstilgang, når de unge fra politiskolen kommer over i det regulære politiarbejde. Men det er stadig en kamp at tiltrække medlemmer, fortæller Lars Christian Borg: »Vi har et hårdt arbejde med lange vagter og kan opleve voldsomme ting i tjenesten, som måske gør, at der ikke altid er tid og overskud til at tænke på kunst og kultur,« som han siger.

Selv bruger formanden dog en del af sin fritid på at gå til ferniseringer og besøge kunstnerværksteder. Desuden modtager han hver uge fem-seks mailhenvendelser fra kunstnere, der vil udstille på Politigården: »Det er lige fra hjemmeamatøren til den professionelle, men meget sjældent de superprofessionelle,« fortæller Lars Christian Borg. »Vi vil ellers gerne vise, hvad de professionelle kan, men det er for dyrt. Hvis vores medlemmer skal have råd til at købe værkerne, skal prisen ligge i et leje fra 500-800 kr. pr. værk.« Politiets Kunstforening betaler ikke de udstillende kunstnere for ophængning eller lån af værker, men garanterer dem et minimumssalg på 6.000 kr. Kunstforeningen selv køber for max 12.000 kr. pr. udstilling. »Kunstnerne er altid sikret et vist salg, når de udstiller her.

Det synes vi er fair,« siger Lars Christian Borg.

»Vi diskuterer livligt, hvad god kunst er,« siger Lars Christian Borg fra Politiets Kunstforening.

Foto: Karsten Weirup.

Selv om vedtægterne fastslår, at Politiets Kunstforening satser på den unge kunst, så menes der ikke ung i en aldersmæssig forstand, forklarer formanden.

Personlig smag »Kunstneren kan for den sags skyld være 70 år gammel, men han eller hun skal helst være forholdsvis ukendt. Det er mere kunsten, end det er CV’et, vi kigger på. Og så spiller vores personlige smag også ind.« Indkøbs- og arrangementsudvalget i kunstforeningen består af otte personer, og bølgerne kan gå højt, når udvalget diskuterer, hvilke kunstnere de skal vælge at udstille. »Personligt er jeg fx ikke vild med glaskunst, jeg vil hellere købe et litografi eller en god akvarel, så det prøver jeg at spore mig lidt ind på. Vi diskuterer livligt, hvad god kunst er,« siger Lars Christian Borg.

Bølgegangen når også af og til kollegerne uden for indkøbsudvalget: »Politifolk siger jo deres mening højt. Så ind i mellem får vi da nogle verbale bank for de udstillinger, vi viser. Men det gør ikke noget. Kunst må gerne være lidt provokerende. Det vil jeg i hvert fald gerne have.«

Politiets Kunstforening

Stiftet i 1983 og har i dag ca. 450 medlemmer. Foreningen viser op til 12 udstillinger om året på Politigården i København og sørger for særophængninger i enkeltafdelinger. Indkøbsbudgettet er 150.000200.000 kr. årligt.

Læs mere på www.politietskunstforening.dk

Billedkunstneren nr. 1

2014

17

»Som seriøs virksomhed må man også forholde sig seriøst til den kunst, man har hængende«

Foreningen Kunst På Arbejdspladsen (KPA) råder over landets største private kunstsamling, som udlånes flittigt til udstillinger på virksomheder landet over. Her ses: Kasper Bonnén: Jeg ønskede bare (2004), Peter Holst Henckel: Double Blid (2013), Søren Bjørn: On tape, gennemsigtig (2008) Eva Roel: Thriller (2009). Fotos udlånt af KPA.

Ud med kunsten Af Miriam Katz

Foreningen Kunst På Arbejdspladsen fylder 60 i år, men er stadig en vital leverandør af noget af det bedste af den hjemlige samtidskunst. »Hvis folk ikke en gang imellem bliver stødt på manchetterne og kræver, at vi piller et værk ned fra væggen, er vi gået galt i byen,« siger foreningens kunstneriske leder Peter Bonnén.

Landets største og travleste firmakunstforening – det er Foreningen Kunst På Arbejdspladsen (KPA), der nu går ind i sit tresindstyvende år som fast leverandør af fortrinsvis dansk samtidskunst til kantinter, kontorlandskaber og direktionsgange landet over.

Over 100 private og offentlige virksomheder landet over får som medlemmer af Kunst På Arbejdspladsen en ny udstilling leveret, hængt op – og taget ned igen efter to måneder. Hvert år producerer KPA over 600 udstillinger, men i modsætningen til almindelige firmakunstforeninger vælger medlemmerne af Kunst På Arbejdspladsen ikke selv, hvilken kunst, de skal kigge på henover frokosten eller i kaffepausen: »Nej, sådan fungerer det ikke,« siger billedhugger Peter Bonnén, der i over 40 år har tegnet Kunst På Arbejdes kunstneriske linje.

»Det er mig, der køber værker og sammensætter udstillinger, som jeg selv synes er interessante, og så leverer vi dem til virksomhederne. Vores medlemmer er netop medlemmer hos os, fordi de ved, at man som seriøs virksomhed også må forholde sig seriøst til den kunst, man har hængende. Derfor lader de en professionel vælge kunsten,« siger han, der længe har været en central figur i dansk kunstliv, lige fra tiden på Eks-skolen i begyndelsen af 1960erne, over årene som formand for Sommerudstillingen og senere som markant medlem af Grønningen, aktiv i Kunstnersamfundet og præsident for Akademiraadet i begyndelsen af 1980erne.

At han også er en central figur i foreningen Kunst På Arbejdspladsen lægger han ikke skjul på: »Her er det mit blik, der bestemmer. Almindelige firmakunstforeninger ødelægges tit af, at der sidder tre personer

Billedkunstneren nr. 1

18

2014

Vellykket oplysningsprojekt

Poul Gernes: Cirkler III (1965) Modsatte side: Samtidskunsten skabte overskrifter, da den kom ud på arbejdspladserne. BTs avisside fra 1963 er udlånt af KPA.

i en bestyrelse, som skal blive enige. Det bliver kompromiser, uden bid. Men kunst er ikke demokratisk. Det giver de bedste resultater, at der kun er én, der træffer de kunstneriske valg,« siger han, der i årenes løb har udbygget KPAs samling betragteligt. I dag er den yderst værdifuld og udgør med sine ca.

4.000 værker, hvoraf mange har museal værdi, landets største private kunstsamling.

Personligt blik Hvert år køber Peter Bonnén ny kunst til KPA for ca. 800.000 kr., pengene kommer fra medlemskontingenter og fra lejlighedsvise salg fra samlingen. Udstillingerne er enten tematiske eller præsenterer én eller flere kunstnere, der indbyrdes belyser hinanden, og de er alle tilrettelagt af Peter Bonnén selv. »Jeg går efter kunst, som rammer mig i hjertet. Hvis det rammer mig personligt, rammer det sandsynligvis også dem, der skal se på værkerne ude på arbejdspladserne,« siger han.

Ledesnoren for indkøbene er kravet om høj kunstnerisk kvalitet, og ønsket om at kunne tilbyde et bredt udsnit af det mest spændende, der findes i dansk kunstliv lige nu, på tværs af generationer og udtryk. Med den begrænsning, selvfølgelig, at kunsten skal kunne hænge på væggene – virksomhederne kan ikke have skulpturer og installationer stående på gulvet. »Når man har beskæftiget sig professionelt med kunst i en menneskealder, kan man kende kvalitet, når man ser det.

Men ligesom på landets kunstmuseer, hvor direktørerne hver især lægger deres egen linje, så er Kunst På Arbejdspladsen præget af mit personlige blik på kunsten. Og ja, jeg synes fx at Peter Bonde er et lysende talent, så vi har en del af hans malerier i samlingen. Han er en af mine præferencer. Men de senere år har vi også købt flere yngre fotokunstneres værker, som jeg finder vældigt interessante, og som indgår i nogle af de udstillinger, vores medlemmer er allermest interesserede i at se i disse år,« siger han med henvisning til udstillinger af fx Nicolai Howalts, Trine Søndergaards, Sophia Kalkaus og Astrid Kruse Jensens arbejde.

Det var den legendariske grosserer og kunstmæcen Knud W. Jensen, der i 1954 stiftede Kunst På Arbejdspladsen med penge i ryggen fra bl.a. LO og DA. Siden hen, da Knud W. Jensen fik travlt med sit nye museum i Humlebæk, overtog maler og billedhugger Flemming Rosenfalck jobbet, som Peter Bonnén så har haft siden 1972.

Dengang som nu var formålet at købe ung, lovende billedkunst og udleje det til en billig pris til medlemmerne, så medarbejdere på landets arbejdspladser kunne få mulighed for at opleve samtidskunst af høj kvalitet. Og i dag er det oplysningsprojekt, Kunst På Arbejdspladsen voksede ud af i 1950erne og 1960erne, på mange måder lykkedes, mener Peter Bonnén: »KPA har haft en tydelig pædagogisk effekt derude, men samtidig er der også sket en bred samfundsudvikling, som har styrket interessen for kunst. I dag ved folk meget mere om kunst end for 40 år siden. Danskerne strømmer jo til kunstmesser og på kunstmuseer. Det betyder, at det er blevet sværere for os at finde kunst, som er helt nyt for folk. Medlemmerne efterspørger også oftere bestemte kunstneres værker, som de fx har læst om, og gerne vil se. Det stiller nye krav til vores formidling,« siger han.

Men er kunsten også blevet mere ufarlig, i takt med at den brede efterspørgsel på kunst er øget? Tilbage i 1965 vakte Statens Kunstfonds indkøb af netop Peter Bonnéns ›Skulptur i seks dele‹ en sådan vrede, især hos en vis lagerforvalter fra Kolding, Peter Rindal, at det skabte grobund for en helt ny isme, Rindalismen. Kan billedkunst stadig vække så stærke følelser, ude i folks arbejdsliv? »Ja, det sker da, at medlemmer ringer og beder os om at hente et værk, fordi det provokerer dem. Sådan skal det også være. Vi vil gerne vise, at kunst skaber debat. Hvis alle altid kan lide al den kunst, vi giver dem, er vi gået forkert i byen,« siger han, der i årenes løb fx har måttet køre ud til virksomheder og hjemtage Nina Kleivans fotografi af en baby (kunstnerens egen datter) udklædt som Adolf Hitler, og Sven Dalsgaards maleri ›Gud og Sven Dalsgaard‹, som modtagerne fandt anstødelige. Men i langt de fleste tilfælde sætter folk stor pris på den kunst, de får, understreger Peter Bonnén: »Af og til siger folk, at ›det er da noget tovligt noget‹, når vi hænger værkerne op. Men når vi kommer igen to måneder efter, spørger de, hvorfor vi allerede skal pille dem ned, nu hvor de er blevet så glade for det.« Læs mere om Kunst På Arbejdspladsen på: www.kunst-paa-arbejdspladsen.dk

Peter Bonnén. Foto: Suste Bonnén.

Billedkunstneren nr. 1

2014

 19

Billedkunstneren nr. 1

20

2014

Meningen med kunst Af Dorthe Jørgensen, professor i filosofi og idéhistorie ved Aarhus Universitet

Min mand forsvinder, når vi går på museum. Efter et kvarter har han fået nok, efter en time er han forsvundet. Heldigvis ved jeg dog, hvor jeg kan finde ham, nemlig i museets café. Her tjener oplevelsesøkonomiens indtog i museumsverdenen trods alt et formål. Jo bedre museets kaffe er, des renere er min samvittighed, når jeg lader min mand forsvinde.

Da vi besøgte Pamuks museum i Istanbul, forsvandt han imidlertid ikke. Han blev tværtimod grebet af begejstring.

Det var et held, for der findes ingen café på dette museum, ved hvis indgangsdør man derimod bliver pålagt tavs betragtning – man må højst hviske. Her har oplevelsesøkonomien ikke holdt sit indtog.

Tværtimod er alt på dette sted kunst: ikke kun de udstillede genstande, der oprindeligt var almindelige brugsting, men af Pamuk er anvendt som ingredienser i den totalinstallation, som hans museum udgør, men dermed også museet som helhed.

Det er den tyrkiske forfatter og Nobelprisvinder Orhan Pamuks ›Uskyldens museum‹ i Istanbul, jeg sigter til. Pamuk udgav i 2008 romanen Uskyldens museum, der narrativt betragtet handler om forholdet mellem den velhavende forretningsmand Kemal og hans yngre fattige slægtning Füsun. Kulturhistorisk betragtet handler bogen også om tyrkisk kultur i de sidste årtier af det 20. århundrede, idéhistorisk omhandler den periodens brydninger imellem tradition og modernitet, og filosofisk handler den om erindring, liv og fortælling, samt ikke mindst tings betydning for os og vor forståelse af os selv og verden.

I museet med samme navn som romanen finder man genstande, man som læser af romanen allerede kender fra sin læsning, for eksempel Füsuns ørering.

»Her har oplevelses– økonomien ikke holdt sit indtog« Disse genstande er udstillet som tableauer i montrer sammen med andre genstande, der med denne udstilling selv bliver hentet ind i historien – i romanens fortælling og dens efterliv i læserens erindring. Samtidig har Pamuk også udfærdiget et katalog med titlen Genstandenes uskyld, hvor man ud over billeder fra museet finder hans refleksioner over tings betydningsfylde: »Hvis genstande ikke rives op med rode fra deres omgivelser og deres gader, men er placeret med omhu og opfindsomhed i deres naturlige hjem, vil de allerede skildre deres egne historier.« Ifølge romanens og museets fremstilling af Kemals og Füsuns kærlighedshistorie kendte de hinanden som børn. Som voksen genser Kemal kun to måneder før sin planlagte forlovelse med den jævnaldrende Sibel, der i lighed med ham er fra det bedre borgerskab, tilfældigvis Füsun, og han forelsker sig. Alligevel forlover Kemal sig med Sibel, og Füsun bliver gift med Feridun, men Kemals forelskelse i Füsun varer ved, og han begynder at samle på ting, der er forbundet med hende. Det er disse genstande, der er udstillet på ›Uskyldens museum‹, for

eksempel i form af en væg med 4.213 cigaretskod med rester af læbestift. Under hvert skod har Pamuk på Kemals opfordring sirligt skrevet Kemals lille notat om den pågældende dag.

Museet er indrettet i det hus, som Füsun beboede sammen med sine forældre og sin mand, og hvor Kemal selv boede alene i sine sidste mange år. Ifølge romanen, museet og kataloget består udstillingen ikke blot af de af Kemal samlede genstande, men museet er også hans idé. Til gengæld er romanen skrevet af Pamuk, og museet er opført af ham – men altså på opfordring fra Kemal. Det er vist kun kataloget, Pamuk er helt ene om (for så vidt som han nu også er det). »I løbet af tre timer i en restaurant fortalte Kemal mig første gang [vi mødtes], hvad han havde været igennem,« skriver Pamuk således i kataloget. »Da jeg besluttede at skrive en roman om hans kærlighed til Füsun, blev vi uundgåeligt venner. Mangen en nat i løbet af de syv år imellem marts 2000 og februar 2007 sad jeg på loftet i stolen til højre og lyttede til hans historie.« Det loft, Pamuk nævner, er den øverste etage i den lille bygning, der rummer museets tre små niveauer. Jeg havde læst romanen, inden min mand og jeg besøgte museet, men det havde han ikke. Ligesom han hurtigt får nok af museer, fik han nok af romaner som ung, da han læste alt skrevet af danske forfattere siden det moderne gennembrud.

Nogle dage fristes jeg til at sige, at han måske ikke gik til litteraturen med den

Billedkunstneren nr. 1

2014

21

Dette er det andet af tre essays, som lå til grund for Dorthe Jørgensens oplæg om kunstens synlighed på BKFs generalforsamling i november. Det første ›Æstetisk erfaring‹ kunne læses her i bladet i december 2013, det næste bringes i juni-udgaven af Billedkunstneren.

»Handler det slet ikke om ham?,« spurgte min mand vantro.

Og ikke nok med det! Værket holdt til, at illusionen bristede. Begejstringen forsvandt ikke, blot fordi han erkendte, at det ikke var Pamuks historie, eller at det er svært at afgøre, hvad der er liv, og hvad der er fortælling, og at det er en pointe i sig selv. Begejstringen fik blot en dimension mere, en intellektuel dimension.

Det kan lyde, som om min mand er det, Pamuk i essayet Den naive og den sentimentale romanforfatter kalder en ›naiv‹ læser: én der bare oplever. Eller måske snarere, at han foretrækker at være sådan en læser efter som ung at have været lidt for ›sentimental‹, hvilket her betyder intellektuel. Altså at min mand hellere vil gribes af kunsten, når han besøger et museum, end han vil studere den intellektuelt reflekterende. Men så naiv er han nu slet ikke, og ifølge Pamuk er pointen heller ikke at være enten naiv eller sentimental, men derimod begge dele: både at kunne give sig hen til kunsten og at kunne tænke over den, nærmere bestemt at kunne tænke som grebet.

Fotos: Museum of Innocence, Istanbul.

rette indstilling. At glæden ved romaner kan vare længere, hvis man læser på en anden måde. Men alt håb er ikke ude; det erfarede jeg på museet i Istanbul.

Min mand og jeg havde ikke vekslet mange ord i løbet af den times tid, vi efterhånden havde tilbragt der, da vi nåede op på loftet. Vi var jo også blevet pålagt tavshed. Men hver på vor måde havde vi nu faktisk også været optaget af at studere montrerne og indoptage totalinstallationen som helhed. På loftet stod den seng, Kemal havde sovet i, efter at han flyttede ind, og ved siden af sengen stod den stol, Pamuk havde siddet i, når

Kemal fortalte ham sin historie. Endvidere fremgik det af en tekst på væggen, hvad jeg siden læste i kataloget, nemlig at det som sagt var her, Kemal overdrog sin historie til Pamuk, og ved siden af så vi – som en installation i sig selv – en montre med alverdens oversættelser af Pamuks roman.

Først der bristede illusionen for min mand. »Men er det slet ikke rigtigt?,« spurgte han. Det var lykkedes Pamuk at gribe ham i en sådan grad, at han under sin gang fra montre til montre havde været overbevist om, at det var Pamuks kærlighedshistorie, han blev fortalt.

›Uskyldens museum‹ i Istanbul er et vellykket værk. Havde jeg ikke selv kunnet se det – men det kunne jeg – havde jeg blot kunnet iagttage min mand for at vide besked. Med museet lykkedes det Pamuk at hensætte ham i en tilstand af begejstring kendetegnet ved både naivitet og sentimentalitet, både følelse og refleksion. Noget sådant kræver såvel en stor kunstner som villighed hos modtageren til at lade kunstneren øve sit virke. Men det er netop også det, der er meningen med kunst: at åbne sindet, så begejstring kan finde indpas, og vi løftes ud af middelmådighedens tyranni.

Læs mere om Pamuks museum på Uskyldens Museums egen hjemmeside: www.masumiyetmuzesi.org

Billedkunstneren nr. 1

22

2014

Kunst skærper evnen til at se på verden Af Daniel Øhrstrøm

Karsten Ohrt har skiftet sin titel som direktør for Statens Museum for Kunst ud med titlen som formand for Ny Carlsbergfondet, af mange betragtet som den mest magtfulde post i dansk kunstliv.

Her fortæller han om sine visioner for fondets fremtid.

Statens Museum for Kunsts forhave ligner i øjeblikket én stor byggeplads. Der er flere grådige gravkøer, der gnasker i mudderet foran museet, og hovedindgangen er midlertidigt reduceret til en lille dør omgivet af simple spånplader.

Det står i malende kontrast til den pompøse romerske triumfbue i midten af bygningen, og det øvrige byggeri, der – forfra – er inspireret af italiensk renæssance.

Men til august vil den nye museumshave blive indviet med udendørsservering og en endnu mere indbydende indgang til nationalgalleriet end tidligere.

For den gamle bygning er tilsyneladende i konstant forandring.

Det ser man særligt tydeligt indvendigt, hvor den gamle arkitektur allerede er smeltet sammen den nye tilbygning i glas og stål, som om bygningen er skabt til at forene tradition og fornyelse. Fortid og fremtid. Samme idé har museets direktør gennem de seneste seks år, Karsten Ohrt, haft, da han i sin tid overtog museet som et kunsthistorisk håndværkertilbud, som han ville forny, så det kunne mærkes. Og det er gået stærkt de seks år, hvor ombygningen af museumshaven blot er ét af Karsten Ohrts mange ambitiøse projekter.

Museets faste samling er blevet fuldstændig nyophængt. Alene dette udløste Bikuben Fondens museumspris. Og museets brand er i det hele taget blevet styrket med mere forskning, større digital formidlingssatsning, store internationale samarbejder og store succesudstil-

linger med Jorn, Matisse og Hammershøi og flere revitaliserede udstillinger fra museets kobberstiksamling. »Jeg har nået mere de seneste seks år, end jeg gjorde på 19 år som leder af kunstmuseet Brandts i Odense. Men det her er også et større sted, hvor man kan få sat skub i tingene på en anden måde,« siger Karsten Ohrt, der ikke når at indvie museumshaven til august.

For som den første danske kunsthistoriker nogensinde kan han skrive de to største topposter i dansk kunstliv på sit cv, nu hvor han har skiftet sin titel som direktør for Statens Museum for Kunst ud med titlen som formand for Ny Carlsbergfondet.

Hvert år deler fondet omkring 60 millioner kroner ud til dansk kunst. Og med ny lovgivning kan fondet i fremtiden komme til at dele yderligere 50 procent ud til danske kunstmuseer, kirker, hospitaler og kunstformidling. Da fondets nuværende formand, Hans Edvard Nørregård-Nielsen, pludselig valgte at fratræde sin stilling to år før planlagt, kunne Karsten Ohrt ikke modstå tilbuddet om at blive hans efterfølger:

Ohrt, der kommer til at savne udsigten fra sit kontor til museets baghave med en lille sø og omgivet af træer, der næsten ligner et lille idyllisk guldaldermaleri i sig selv.

Det er en moderne tænkning, Karsten Ohrt vil tage med sig i sit nye job: »Jeg glæder mig enormt meget til at dele penge ud i stedet for at skulle skaffe dem. Jeg har faktisk skaffet 217 millioner fondskroner i de seks år, jeg har været her. Men her bruger jeg også over 60 procent af min tid på at skaffe penge til museet, fordi der hele tiden er blevet skåret ned på kunst og kultur fra statens side. Og på den måde kan det godt

Sidste opsang til politikerne

Ny Carlsbergfondet

»Jeg havde ellers besluttet at blive på Statens Museum for Kunst. For hvis jeg skulle vente yderligere to år med at blive formand for fondet, synes jeg ikke, at jeg ville kunne nå at forny det. Men nu har jeg pludselig ni år, til jeg når pensionsalderen, og det kunne jeg ikke lade være med at sige ja til,« siger Karsten

Uddeler årligt ca. 60 millioner kroner til dansk kunst. Fremover kan fondet pga. ny lovgivning komme til at dele yderligere 50 procent ud til danske kunstmuseer, kirker, hospitaler og kunstformidling. I fondets bestyrelse sidder nu, udover Karsten Ohrt, Morten Kyndrup og Maria Fabricius Hansen.

Blå Bog: Karsten Ohrt Født 1952. Har de seneste seks år været direktør for Statens Museum for Kunst.

Tidligere direktør for Kunsthallen Brandts (1988-2007), museumsinspektør på Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg (19791988). Bestyrelsesmedlem i Ny Carlsbergfondet (1993-2007), hvor han i år tiltrådte som ny formand.

»Carl Jacobsen talte om at udvikle trangen og lysten til at se på kunst, og det gør man ikke kun ved at købe kunst eller støtte kunstpublikationer. Man kunne også give penge til forskning i formidling og formidling i digitalisering,« siger Karsten Ohrt, ny formand for Ny Carlsbergfondet. Foto: Joachim Adrian, Polfoto.

være slidsomt at skulle arbejde for staten,« siger Karsten Ohrt, der ville ønske, at politikerne ville prioritere kunst højere i fremtiden.

Til gengæld er han gennem sit arbejde som direktør for Statens Museum for Kunst blevet klædt godt på til sit nye job: »Jeg tror, at jeg med min erfaring fra mine år her på stedet kan være med til at give fondet en fornyelse og samtidig ære fondets fine tradition, som Hans Edvard Nørregård-Nielsen også har ført flot videre. Carl Jacobsen talte meget om at udvikle trangen og lysten til at se på kunst, og det gør man ikke kun ved at købe kunst eller støtte kunstpublikationer. Man kunne også give penge til forskning i formidling og formidling i digitalisering. Og det er en af de ting, jeg vil gøre,« siger Karsten Ohrt og fortsætter: »Hans Edvard Nørregård-Nielsen har kørt fondet videre på de præmisser, han syntes var vigtige, hvor stofligheden var i centrum. På den måde har han også været forfatter i sin tilgang til det, hvor jeg er yngre end ham, og jeg har siddet i en anden institution, hvor vi har forsøgt at formidle kunsten på en anden måde ved hele tiden at spørge, hvem vores brugere er, og hvordan vi skal tale til dem. Det er en af de ting, som jeg godt kunne tænke mig at få noget mere fokus på.«

Karsten Ohrt tøver et øjeblik, inden han tilføjer: »Han skrev i sin Ribe-bog, at rockmusikken var som et nattog, der kørte forbi Ribe Station, uden at nogen opdagede den. Og dér mener jeg også, at den digitale tid er et tog, der er kørt forbi Hans Edvard Nørregård-Nielsen om natten, uden at han har opdaget det. Men vi lever bare i en digital tidsalder, der flytter sig hurtigt. Det interesserer ikke Hans Edvard Nørregård-Nielsen på samme måde som mig. Han er til gengæld både kunstner og kunsthistoriker, hvor jeg

»Jeg glæder mig enormt meget til at dele penge ud i stedet for at skulle skaffe dem« blot er kunsthistoriker. Han har et romantisk syn på billedkunst, der er meget smukt og også har givet ham mange idéer til ny kunst, som han har fået placeret rundt omkring i landet for at glæde folk.

Det har jeg lært enormt meget af, men jeg har også en baggrund, hvor vi hele tiden har været i dialog med brugerne.« Samtidig mener Karsten Ohrt dog også, at han på mange måde kommer til at føre Ny Carlsbergfondets tradition vi-

dere med sit grundlæggende syn på, at kunst nytter:

Et kritisk blik »Kunstnere er en særlig art i menneskeheden, som siden hulemalerierne har set på verden og fortolket den billedligt.

Det har givet en masse kulturhistoriske kunstværker, men fordi de er skabt af kunstnere med et særligt sindelag og håndelag, tolker de også altid verden med et kritisk blik. Og jeg mener faktisk, at man kan skærpe sit eget syn på verden ved at se på kunst og beskæftige sig med billedkunst. Guldalderkunsten har for eksempel ændret vores syn på den danske natur. Vi ser den stadigvæk med guldalderbriller, og kunstnere har på den måde været med til at præge vores syn på verden. Og derfor er kunsten også vigtig. I dag lever vi så i en digital tidsalder med smartphones, store flotte fjernsyn, hurtige billeder og treårige, der roder rundt på en computer uden problemer. Men netop derfor er det vigtigt, at der er en pauseknap, der hedder kunst med al dens stoflighed og materialitet. For kunst kalder på fordybelse og skærper ens evne til at se på verden. Det er min meget enkle grundidé.« Daniel Øhrstrøm er kulturjournalist på Kristeligt Dagblad, hvor denne artikel tidligere har været bragt.

Billedkunstneren nr. 1

24

Stue har samlet kræfterne om at danne et netværk for kunstnere i Gellerup, på tværs af kunstarterne. Læs mere på www.bkf.dk og www.aabkc.dk

Se alle aktuelle nyheder på www.bkf.dk Presseklip Billedkunst for børn og unge får et løft Mange års politisk lobbyarbejde er gået i opfyldelse: Billedkunst for børn og unge får nu for første gang herhjemme sin egen selvstændige platform.

I januar måned etableredes det nye Kompetencecenter for Børn, Unge og Billedkunst (KBUB), der samler repræsentanter fra hele billedkunstområdet, heriblandt Billedkunstnernes Forbund, for at styrke feltet fagligt og politisk. Hele billedkunstens fødekæde er repræsenteret i styregruppen for det nye Kompetencecenter, se oversigt over styregruppens medlemmer og læs om centrets opgaver på www.bkf.dk Nye projekter for inter­ kulturelle kunstnere søsat Billedkunstnernes Forbund og Aarhus Billedkunstcenter har i februar lanceret hver sit mentor- og netværksprojekt, der skal forbedre vilkårene for kunstnere med interkulturel baggrund. I BKFs mentorprojekt er i alt 18 billedkunstnere matchet i mentor-mentee par, mens man på Aarhus Billedkunstcenter på Godsbanen og kunstplatformen Sigrids

Webtyve går efter kunstnere En særlig variant af ›Nigeriabreve‹ spredes i denne tid via e-mail blandt danske kunstnere. Svindlerne kontakter kunstnere for at købe et eller flere kunstværker, og svindlen består i, at der betales med falske udenlandske checks: Indløser man en falsk check eller en check, som der ikke er dækning for, hæfter man selv for beløbet. Der kan ofte gå en måneds tid eller mere, før det viser sig, at checken er falsk. »Kunstnere risikerer at stå tilbage med regninger på flere tusinde kroner fra de udenlandske banker, som bliver brugt af websvindlerne,« fortæller BKFs jurist Klaus Pedersen, der har fået flere henvendelser fra medlemmer, der har været udsat for fupmagerne. Læs mere på www.bkf.dk PISA: TV trækker ned – kunst trækker op Børn med eget skrivebord, bøger i hjemmet og kunst på væggene klarer sig bedre i skolen end unge, der kommer fra hjem med mange fjernsyn, og som bruger deres tid på computerspil og chat på sociale medier. Det viser den nye PISA-undersøgelse ifølge DR Kultur. »Det er et udtryk for ens kulturelle smag om dine forældre vælger at bruge 10.000 kroner på et maleri eller på det sidste nye fjernsyn på markedet eller en spillekonsol,« siger professor i

BKF 2014 | Billedkunstnernes Forbund er Danmarks faglige organisation for professionelle billedkunstnere med over 1300 medlemmer.

Forbundets hovedformål er at varetage billedkunstneres faglige, sociale, økonomiske og juridiske interesser og at fremme en så bred anvendelse af billedkunst som muligt. Flere oplysninger på www.bkf.dk BKFs bestyrelse 2014 | Formand: Maler/grafiker Bjarne Werner Sørensen. Næstformand: Billedkunstner Marianne Jørgensen.

Kasserer: Billedhugger Kit Kjærbye. Billedkunstner Anders Werdelin, maler Ida Ferdinand, billedkunstner Lene Leveau, billedkunstner Signe Vad, billedkunstner Agnete Bertram, billedkunstner Lise Skou.

KUNSTNERE FÅR LANGT OM LÆNGE DERES PENGE

2014

Over ti år har det taget for Økonomistyrelsen og Kulturministeriet at rette op på den regnefejl, som BKF i 2003 gjorde dem opmærksom på: Nemlig at der var noget helt galt i beregningen af Statens Kunstfonds livsvarige ydelser. Det var Ole Sporring, tidligere bestyrelsesmedlem i BKF, der opdagede regnefejlen tilbage i 2003, og siden da har han og BKFs jurist Klaus Pedersen holdt myndighederne fast på, at kunstnerne skulle have de penge, de havde ret til.

I 2007 kom det store gennembrud, da 90 kunstnere – heraf 31 billedkunstnere – endelig fik de penge, de var blevet snydt for: I alt næsten otte mio. kr.. Problemet var bare, at der stadig manglede nogle penge: Nemlig de morarenter, som tilkom pga. den forsinkede udbetaling. Nu er sidste akt i det økonomiske tovtrækkeri endelig afgjort: Kulturstyrelsen oplyser, at udbetalingen af morarenter langt om længe er blevet gennemført. Resultatet er, at 41 kunstnere har modtaget en udbetaling af morarenter svarende til en samlet værdi af i alt ca. to mio. kr.. Det kan betale sig at være stædig!

– mir medievidenskab ved Syddansk Universitet, Kirsten Drotner til DR Kultur.

Nye top-10 lister over kultur i kommuner Helsingør er den af landets kommuner, der satser mest på kultur. Hedensted ligger stabilt i bunden. Det viser webmagasinet Søndag Aftens årlige opgørelse over kommunernes kulturudgifter.

På de nye top-10 lister over topscorere og bundskrabere har Helsingør overtaget sidste års 1. plads fra Albertslund som den kommune, der bruger flest penge til kultur pr. indbygger. Helsingør bruger 1.690 kr. pr. indbygger i 2014, hvor landsgennemsnittet er 921 kr. Hedensted har i mange år været den kommune med

det laveste kulturforbrug pr. indbygger, og den sydøstjyske kommune fastholder sin bundposition ved kun at bruge 447 kr. på kultur pr. indbygger, fremgår det af den nye opgørelse, der kan ses på http://søndagaften.dk Kommuners kultur­­ budgetter i ro Størstedelen af landets borgmestre har ikke planer om at hæve støtten til lokale museer, teatre og biblioteker i de kommende fire år. Det viser en rundspørge, som webavisen Altinget.dk har lavet. Det er et tegn på, at kulturen bliver nedprioriteret i kommunerne, siger kommunalforsker Roger Buch til avisen, mens museernes landsorganisation ODM fokuserer på, at kommunerne,

Sekretariatsleder: Klaus Pedersen. Koordinator: Vibeke Rostrup ­Bøyesen. Redaktør/informationsmedarbejder: Miriam Katz.

BKFs regioner 2014 | Udvalgsformænd/kontaktpersoner: Fyn: Billed­ hugger Frank Fenriz Jensen. København: Billedkunstner Lise Seier Petersen. Midt­jylland: Billedhugger Pia Græsbøll Ottesen. Nordjylland: Maler Jette Wistoft Noyes. Storstrøm: Maler/grafiker Claudio Bannwart.

Sydjylland: Billedkunstner Anne Lildholdt Jensen. Midt- og Vestsjælland: Billedkunstner Finn Lerkenfeld. Nordsjælland: Grafiker/billedhugger Jørgen Willerup. Bornholm: Maler Klaus Thommesen.

Billedkunstneren nr. 1

2014

trods den økonomiske krise, ikke har planer om kulturnedskæringer. »Det er et bevis på, at der investeres og tænkes i kultur ude i kommunerne.

Det glæder mig,« siger ODMs direktør Nils M. Jensen.

To nye initiativer vil sætte kultur på dagsordenen Kunst og kultur fylder alt for lidt på den politiske agenda.

Det mener folkene bag ›Kulturtanken‹, og ›SACRE‹, to uafhængige projekter, der er etableret i årets første måneder. Bag Kulturtanken står blandt andre Jens Nielsen, kulturkonsulent i Greve Kommune og kommunikationsmanden Christian Have, der med den nye tænketank vil styrke forskning i og formidling af kunstens betydning for samfundsudviklingen. Den ambition har man også i ›SACRE‹, et projekt der undfanget af professor Preben Melander på Copenhagen Business School, og som man kan læse mere om på www.sacre.dk Kunst skaber trivsel Kunst kan lindre stress og afhjælpe livets eksistentielle udfordringer, fremgår det af en undersøgelse på Kunstmuseet Trapholt. Sidste år deltog 77 danskere i et forløb, hvor de analyserede deres liv ved hjælp af kunstmuseets samling. Ideen var at undersøge, hvordan oplevelser med kunst påvirker folks velbefindende. Og resultaterne peger på, at mødet med kunsten har en positiv effekt. »Jeg kan bruge værkerne til at forholde mig til, hvad jeg er, og hvor jeg er på vej hen,« lyder et citat fra undersøgelsens spørgeskemaer. Læs mere på www.trapholt.dk/udstillinger/ kunst-trivsel/

25

Nyt fra BKFs sekretariat Nye medlemmer og genindmeldelser Billedkunstner Anne Østergaard Tekstildesigner Annette Maj Fredberg Billedkunstner Astrid Mette Raba Billedkunstner Heidi-Anett Haugen Billedkunstner Jeanette Sætre Billedkunstner Johanne Skovbo Lasgaard Billedhugger Jørn Hansen Billedkunstner Karin Birgitte Lund Billedkunstner Lis Bramsen Billedkunstner Louise Lagoni Billedkunstner Maria Bojsen Billedkunstner Morten Barker Billedkunstner Orsolya Bagala Maler Ulla Mørch Billedkunstner Øssur Mohr

Lille Skiveren Ansøgningsfrist den 1. april.

I år råder BKF over Jens Otto Krags bolig i Lille Skiveren i uge 32 (1.-8. august 2014). Lille Skiveren er beliggende i Aalbæk mellem Frederikshavn og Skagen. I huset er der 9 sengepladser, 2 badeværelser, 2 atelierer, sauna, klaver, stort køkken og 2 stuer. En uges ophold koster 4.000 kr. Skiftedag er fredag. Ansøgning om ophold i Lille Skiveren i uge 32 i år skal være BKFs sekretariat i hænde senest den 1. april.

Der er intet ansøgningsskema og ansøgningen kan sendes elektronisk på bkf@bkf.dk eller med post.

Ledige perioder på Hirsholmene I marts, april, september og oktober 2014 er der mulighed for arbejdsophold af mindst

BERLIN & FANØ: ANSØGNINGSFRIST DEN 1. APRIL Der er ansøgningsfrist den 1. april for ophold i perioden julidecember 2014 i både Fanø-huset og BKFs lejlighed i Berlin.

Ansøgningsskemaer (skal anvendes) og mere info findes på www.bkf.dk/boliger eller kan rekvireres ved henvendelse til BKFs sekretariat.

en måneds varighed i kunstnerboligerne på Hirsholmene.

For BKFs medlemmer er prisen 2.500 kr. / 2.000 kr. pr. måned. Læs mere om kunstnerboligerne på www.bkf.dk Ansøgninger om ophold skal indeholde de nødvendige personlige data samt en kort beskrivelse af intentionerne med arbejdsopholdet, samt angivelse af den ønskede periode og sendes til: Dansk Kunstnerråd Kronprinsessegade 34 B, 2.

1306 København K eller til dkr@dansk-kunstnerraad.dk

Aktuelle ansøgnings­ frister Legatboliger/ residencies Huset i Provence Anne Gretes hus i Fox-Amphoux, dept. Var, Frankrig, er bestemt til arbejdsophold for skønlitterære forfattere og digtere, tegnere og grafikere samt arkitekter og fotografer, og med undtagelse af udgifter til el og telefon stilles huset til rådighed for kr. 4.500,- om måneden samt et tillæg på kr. 500,- for rengøring. November, december, januar og februar er lejen nedsat til kr. 3.500,-.

Ophold i huset skal være af mindst en måneds varighed – maksimalt 4 måneder – og

Frister for legater og fonde BKFs medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

i øvrigt vil sådanne ansøgere blive foretrukket, som har behov for arbejdsro uden for vante omgivelser, og som inden for et begrænset tidsrum har et større arbejde at udføre. Ansøgerens økonomiske forhold er ikke af afgørende betydning. Huset må højst bebos af to personer. Yderligere oplysninger tilsendes ved skriftlig henvendelse til Tegneren Anne Gretes Fond.

Ansøgningsfrist: 31. marts for perioden 1. september 2014 til 31. august 2015.

Tegneren Anne Gretes Fond Forlaget Brøndum Nansensgade 41 1366 København K San Cataldo Klostret San Cataldo ligger ved Amalfi i Syditalien. Der kan søges om ophold alene eller ophold med stipendier, som giver frit ophold og forplejning. Der ansøges samtidig om stipendier og ophold, der kan være af to el. fire ugers varighed. Ansøgere uden internetadgang kan kontakte Anita Møller på tlf. 99 68 70 41. Ansøgningsskema på www.sancataldo.dk.

Ansøgningsfrist: 31. marts (ophold i perioden 1. august-14. december 2014).

Skandinavisk Forenings Kunstnerhus i Rom Via della Lungara 231 00165 Roma Tlf. +39 066875705 www.circoloscandinavo.it Et 1400-tals palads i Trastevere er rammen om fem legatboliger med arbejdsmuligheder og fælles faciliteter.

Nordiske skabende kunstnere, kunstformidlere og

Billedkunstneren nr. 1

26

kulturarbejdere kan søge om ophold på 1-6 måneder.

Ansøgningsskema på hjemmesiden. Frist: 1. april (for ophold for perioden september 2014 - juli 2015).

Lademoen Kunstner­verksteder Mellomveien 5 7042 Trondheim Tlf. + 47 949 78 301 www.lkv.no Det store værksteds- og atelierhus rummer bl.a. 2 gæsteatelierer og i nabobygningen er gæstelejligheder (hver med plads til 2 personer). Man kan søge om gratis ophold af 1-3 måneders varighed. Ansøgningsskema på hjemmesiden.

Frist: 1. juni

Opslagstavlen — se alle aktuelle opslag på www.bkf.dk/opslagstavle Fjordens Dag 2014 – plakatkonkurrence Vinderforslaget præmieres med 10.000 kr. og vil bl.a. blive brugt som blikfang på programmer, hjemmeside og i annoncer. Sidste frist er 28. april 2014. Se reglerne på www.fjordensdag.dk Send forslag til: Fjordens Dag Danmarksgade 10 5000 Odense C Eller på: fjordensdag@fjordensdag.dk Møstings Hus inviterer til ny ansøgningsrunde Næste ansøgningsfrist er torsdag d. 1. maj 2014 for perioden sommer 2015 – sommer 2016. Læs mere om ansøgningsproceduren på www.moestingshus.dk. For yderligere oplysninger kontakt kunstnerisk leder Astrid la Cour: Tlf.: 28 98 01 12 / e-mail: asla01@frederiksberg.dk Ny kunstbolig på Tranum Strandgård Fra d. 1. april 2014 tilbyder Tranum Strandgård Kunst og Kulturcenter to kunstnerboliger til udlejning.

Der er også mulighed for at leje sig ind på Kunstværkstedet. Tranum Strandgård ligger 300 m. fra Vesterhavet i Jammerbugten. Der er 3 km til Lien bakker og ca. 20 km til Blokhus. Mere info på: www.tranumstrandgaard.dk og på www.bkf.dk/opslagstavle Sommerkursus i tegning og maleri i Spanien v/Åse Højer. Højt i bjergene, sol, varme, fred og ro til at fordybe sig i streger og farver.

7 dages sommer-workshop i tegning og maleri 22. juni - 28.juni 2014. Læs mere på www.artbag.dk Kurser på Fyns Grafiske Værksted Marts: Farve-Træsnit - kursus v/ Jens Bohr Træsnit på finerplader med flerfarveteknik, kurset er både for øvede og nybegyndere. Fra d. 14.-18. marts, 4 dage, Max 10 deltagere.

April: Fotogravure v/ Teresa Larsen Der undervises i fotogravure med fotopolymer plader ud fra et fotografisk oplæg. Der må påregnes en udgift til materialer. Fra d. 4.-6. april, 3 dage, Max 4 deltagere.

Tilmelding på værkstedet på tlf.: 66 13 99 73 / fynsgrafiskevaerksted@gmail.com. Pris: 1.100,- pr. kursus.

Workshop på Højbjerg Foto­ Grafiske Værksted: 16.-19. juni 2014, daglig kl.

10-17.

Mørkekammerteknikker, v. fotograf Stuart Mcintyre Lær et analog kameras funktioner at kende; blænde, lukker, lys og tid – at fremkalde negativer, at kopiere dem i mørkekammeret og at give dem dit personlige udtryk.

Opdag sammenfaldet mellem analog og digital fotografi.

Lær at kombinere dem og bliv klogere på fotografiet i krydsfeltet mellem analog og digital fotografi. Fire dages intensiv workshop, hvor der begyndes med at fotografere

2014

SPLID OM UDSTILLING AF KOPIER ENDTE I FORLIG Kunstnergruppen A Kassen krænkede ophavsretten ved at vise kopier af to malerier uden at have kunstnerens tilladelse til det. Parterne fandt dog en mindelig løsning på striden: Kopierne blev destrueret direkte efter udstillingens afslutning.

En strid om krænkelse af ophavsret mellem kunstnergruppen A Kassen og kunstneren Ib Monrad Hansen endte i februar i et mindeligt forlig mellem parterne.

Forhistorien er, at den nordiske kunstpris Carnegie Art Award i år løb ind i så alvorlige økonomiske problemer, at prisen blev nedlagt og årets turnéudstilling, der bl.a. skulle have været vist i Den Frie Udstillingsbygning, blev aflyst.

Men Den Frie Udstillingsbygning inviterede alligevel de danske vindere af tredjepræmien i Carnegie Art Award 2014, kunstnergruppen A Kassen, til at udstille deres vinderbidrag i januar måned. Og kunstnergruppen valgte en utraditionel tilgang: A Kassen lavede nemlig en kopi af hele årets Carnegie Art Award-udstilling fra Stockholm i form af billige kinesiske maleri-kopier, som de bestilte og fik udført i Xiamen Painting Village i Kina. På den måde ønskede A Kassen at belyse forholdet mellem original og kopi, om globaliseringens indflydelse på de kunstneriske produktionsbetingelser og maleriet som udtryksform.

Problemet var bare, at en af de kunstnere, Ib Monrad Hansen, hvis oliemalerier ›Triptykon‹ og ›Evolusion Loop‹ blev kopieret i Kina og udstillet i Den Frie Udstillingsbygning i januar og februar, udtrykkeligt havde takket nej til at medvirke i A Kassens kopi-udstilling.

Den ulovlige kopiering og visning førte til intens brevveksling mellem kunstnerne og deres advokater, for Ib Monrad Hansens vedkommende BKFs jurist Klaus Pedersen.

BKF påpegede, at Monrad Hansens ophavsret var blevet krænket, men afstod på kunstnerens opfordring fra at gøre erstatningskrav gældende, fordi Ib Monrad Hansen ikke ønskede yderligere opmærksomhed om sagen. BKF og Ib Monrad Hansen foreslog derimod et mindeligt forlig, som A Kassen tiltrådte: Kunstnergruppen erkendte, at der ikke var indhentet tilladelse hos Ib Monrad Hansen til gengivelse af hans værker.

Og lovede, at kopierne umiddelbart efter udstillingens afslutning ville blive overgivet til Ib Monrad Hansen med henblik på destruktion. Dermed afsluttedes sagen.

– mir

analogt udendørs. Begrænset deltager antal. Deltager betaling 1200 kr.

Tilmeldingsfrist 5. juni 2014.

Information og tilmelding: Tlf. 86 72 54 39 / hoejbjerg. foto@mkb.aarhus.dk / www.aarhus.dk/hfv

Open Call for Submissions The MAC International is a major open submission exhibition which aims to present the very best of contemporary visual art practice across all disciplines including sculpture, painting, photography, film, audio,

Billedkunstneren nr. 1

2014

27

RUNDE FØDSELSDAGE 30 Billedkunstner Sandra Blichert Christensen, 1. maj 40 Billedkunstner Anne Sofie Meldgaard, 8. marts | Billedkunstner Honza Hoeck, 13. marts | Skulptør Helene Høie, 14. marts | Billedhugger Anne Maria Hornshøj Jensen, 18. april | Billedkunstner Jesper Dalgaard, 13. maj 50 Maler/Grafiker Ole C. Hansen, 9. marts | Billedhugger Lars Waldemar, 9. marts | Billedkunstner N.G. Hammer, 10. marts | Maler Pia Brix-Thomsen, 26. marts | Billedhugger Laila Westergaarda, 13. maj | Maler Per Adolfsen, 19. maj | Billedkunstner Iben Grünbaum, 6. juni 60 Billedhugger Pontus Kjerrman, 10. marts | Maler/Grafiker Doris Bloom, 22. marts | Tekstilkunstner Lone Simone Simonsen, 2. april | Maler/Grafiker Emmy Lund, 9. april | Maler Lisbet Groth-Jensen, 13. april | Maler Thomas Brunbjerg Hansen, 25. april | Tekstilkunstner Randi N. Lium, 1. maj | Billedkunstner Annette Abrahamson, 6. maj | Billedkunstner Ebbe Laurs Sørensen, 15. maj | Billedhugger Jens Galschiøt, 4. juni

70 Væver Lene Helmer Nielsen, 12. marts | Maler Sys Hindsbo, 12. marts | Billedkunstner Jan Lohmann, 29. marts | Billedhugger Marianne Schepelern, 6. april | Maler Niels Witten, 17. april | Billedkunstner Bøje Prejsler Hansen, 1. maj | Billedkunstner Kirsten Ernst, 13. maj | Væver Vibeke Gregers, 18. maj | Billedkunstner Carl Henning Aarsø, 23. maj | Billedkunstner Simon Jørgen Simonsen, 30. maj 75 Maler Erik Pedersen, 10. marts | Maler Peer Strande Hansen, 22. marts | Maler Hans Chr. Rylander, 4. april | Maler Poul Erik Mikkelsen, 10. april | Maler/Grafiker Jette Bille, 2. maj | Billedhugger Hanne Varming, 13. maj | Billedkunstner Birgit Dalum, 22. maj | Grafiker/Maler Johanne Foss, 28. maj | Billedhugger Kent Holm, 31. maj | Maler Søren Birk, 10. juni 80 Maler/Grafiker Bjarne Winther Troelstrup, 6. april | Maler Ole Heerup, 8. april | Maler Ole Bjørn, 16. april 85 Grafiker Ingemann Andersen, 30. marts 90 Maler Knud Laursen, 23. april Døde Billedhugger Jørgen Lang Petersen, 3. november

installation and performance art. The exhibition is open to professional artists working in any country internationally. Following the submission of applications, a shortlist of artists for exhibition will be selected by the jury, and one substantial prize of £20,000 will be awarded to an artist deemed to have made an outstanding contribution to the exhibition.

Deadline for Submissions: 30.04.2014.

Exhibition runs from 30th October 2014 – 18th January 2015. For more information: www.themaclive.com Open Call for Young Artists XX CSAV – Artists Research Laboratory is a project where dialogue and exchange among artists of different generations and nationalities stand at the heart of a unique artistic and learning experience. The lab is open to fifteen young artists of all nationalities, selected among the applicants by a jury. More info and application form at www.fondazioneratti.org

Application and all required materials must be sent by the 31st of March 2014.

Kunstnerhus til salg i Ramløse Frederiksværkvej 148, 3200 Helsinge. Smuk gammel kunstnerbolig med bindingsværk, dejlig have og godt atelier (billedhuggeren LuckowNielsens gennem over 40 år) og naturskøn beliggenhed nær Kattegat, Tisvilde Hegn, Tibirke Bakker og Arresø.

Læs mere her: http://home.dk/boligkatalog/gribskov/3200/ huse-villaer/frederiksvaerkvej_148_157-00593.aspx Aktuelle ansøgningsfrister i Kulturkontakt Nord 1. april: Projektstøtte (NORDBUK børne- og ungdomsprogram).

9. april: Mobilitetsstøtte (rejser).

Søg støtte og læs mere på www.kulturkontaktnord.org eller kontakt Kulturkontakt Nord på: info@kulturkontaktnord.org / tlf. + 358 (0)9 686 43 107

Billedkunstneren nr. 1

28

2014

Aktuelt på kunstscenen Medlem af BKF? Send et par linjer og foto, så kan din udstilling gratis annonceres her.

Gemischten Hintergrund. 2013

Anne Sofie Meldgaard: Oase Udstillingen kan ses frem til 30. marts 2014 på Randers Kunstmuseum, Stemannsgade 2, 2. Kulturhuset 8900 Randers.

Lone Plaetner: Works Nye malerier og tegninger.

Udstillingen kan ses frem til 22. marts 2014 på Galleri Jytte Antzen, Østerbrogade 52, 2.tv., 2100 København Ø. Åben tirs. – lør. kl. 15 – 18.

Tine Louise Kortermand: bog og dvd Kunstneren Tine Louise Kortermand fejres med bogog dvdudgivelsen ›Kunsten tæt på hverdagslivet‹, der dokumenterer 12 af performancekunstneren værker fra de seneste 12 år. Bogen er skrevet af kunsthistoriker Trine Ross og komponist, musiker og dirigent, Torben Sminge, der sætter Kortermands virke i perspektiv i forhold til musikhistorien.

Bogen er på 140 sider og rigt illustreret med fotos og en dvd med live performances og videoværker udført af Tine Louise Kortermand.

Mere om bogen på: www.kortermand.dk

Syv kunstnere på Kunst­centret Silkeborg Bad På udstillingen ›7‹ undersøger syv kunstnere tallet 7 fra hver deres vinkel og gennem hver deres kunstneriske udtryksform: Maj-Britt Boa (f. 1963), Ole Sporring (f. 1941), Mogens Pøhlsgaard (f. 1947), Daniel Svarre (f. 1976), Jo Møller (f. 1947), Pernille With Madsen (f. 1972) og Camilla Reyman (f. 1981).

Kunstnerne spænder over to generationer, og publikum kan møde såvel fotografi, grafik og maleri, som collage, konceptuel skulptur, videoinstallation og tegning.

Udstillingen er initieret og kurateret af grafiker Jo Møller, og kan ses på Kunstcentret Silkeborg Bad frem til den 21. april 2014, hvorefter den kan opleves i Skovhuset ved Søndersø i Værløse 3. maj til 22. juni 2014.

Pompeji. 2011

Gitte Harslev: Collage, grafik og skulptur Udstillingen er åben 1., 2. og 9. marts kl. 14-17 i Albertslund kunstforening, Birkelundgård, Damgårdsvej 25, 2620 Albertslund, www.albkunst.dk

Nedstigning fra El Deir

Inger Lise Rasmussen: REQEM. Vandringer i ørkenen Udstillingen kan ses frem til 28. april på Antikmuseet, Aarhus Universitet, Victor Albecks Vej 3, 8000 Aarhus C.

Billedkunstneren nr. 1

2014

29

Jobim Jochimsen: 21 stedsspecifikke Fortovssouvenirs.

Nedlagt i fortove på Sundholmsvej og tilstødende gader. Skabt i samarbejde med Områdeløft Sundholmskvarteret, Københavns kommune samt SubVerse Tekst og Tone.

Se mere på CYF: Evighedsblog og #Fortovssouvenirs, hvor de præcise placeringer er geotagged.

Uden titel. 2007

Frodo Mikkelsen: Big Cities don’t cry – Frodo Mikkelsen Retrospektiv Udstillingen kan ses frem til 27. april 2014 på Museum Krydsfelt Skive, Havnevej 14, 7800 Skive.

BRDR. E., S. OG A. LARSENS REJSELEGAT FOR BILDENDE KUNSTNERE

Iris Fridriksdottir: Uden titel, 2013

Vibeke Jerichau: Through the city – between the hard and soft. 2012

BKFere i Sydjylland: Sydvendt 2014 17 kunstnere – alle medlemmer af BKF Sydjylland – præsenterer bud på samtidskunst fra Danmarks sydvestlige hjørne. Det sker på gruppeudstillingen Sydvendt 2014, der kan ses torsdag, fredag og lørdag frem til 20. april 2014 på det sønderjyske Galleri Nexus i Uge, syd for Aabenraa.

Udstillingen er resultat af et samarbejde mellem Galleri Nexus og BKF Sydjylland, som siden en sammenlægning i 2013 af BKF Vejle, BKF Vestjylland og BKF Sønderjylland nu repræsenterer professionelle billedkunstnere i hele Syd- og Sønderjylland.

De udstillende kunstnere er: Viggo Böhrnen Jensen, Heike Jakobsen, Niels Vollertsen, Trine Høj, Karin Mohrdieck, Iris Fridriksdottir, Jørgen Rosengaard, Hanne Knudsdatter, Nis Schmidt, Hakon Lund Jensen, Lise Frølund, Vibeke Jerichau, Kate Skjerning, Lars Waldemar, Jørgen Steinicke, Per Oscar Jensen, Pia Brix Thomsen. Yderligere oplysninger på www.gallerinexus.dk

Modtager du BKFs elektroniske nyhedsbrev?

Hvis ikke, så er det nok fordi du ikke har opgivet din aktuelle email-adresse til os. Send en mail til sekretariatet på bkf@bkf.dk med den rigtige adresse.

Legatet kan iflg. fundatsen tildeles bildende kunstnere bosat på Bornholm, der med en legatportion ønsker at rejse ud i verden, eller til danske kunstnere i øvrigt, der ønsker et ophold på Bornholm for gennem en periode på ikke under 3 måneder, at kunne gennemarbejde et projekt eller hente inspiration og udvikle det kunstneriske udtryk.

Det er en betingelse for modtagelsen af legatet, at legatnyderen i perioden udarbejder et værk, som legatet eventuelt kan erhverve til overdragelse til Bornholms Kunstmuseum.

Ansøgningen skal ud over C.V., budget og øvrige relevante oplysninger indeholde en redegørelse for planer om legatets anvendelse.

Legatet kan alt efter bestyrelsens skøn anvendes til en eller flere legatportioner.Direktøren for Bornholms Kunstmuseum fungerer som ekstern rådgiver for bestyrelsen.

Der skal anvendes ansøgningsskema. Ansøgningsskema hentes og udfyldes på legatets hjemmeside www.larsenslegat.dk Det udfyldte ansøgningsskema samt bilag sendes med post til Brdr. E., S. og A. Larsens Legat, v/Retten på Bornholm, Damgade 4 A, 3700 Rønne senest den 1. maj 2014.

Ansøgninger pr. e-post behandles ikke.

Henrik Engell Rhod, formand for bestyrelsen

Gratis medlemsannoncering Send en mail og evt. foto til: mk@bkf.dk hvis du er medlem af BKF og vil annoncere aktuelle udstillinger/projekter, har nyt om priser/ udnævnelser eller lignende her i bladet.

Billedkunstneren nr. 1

30

2014

<^ ϮϬϭϰ Ͳ <ƵŶƐƚŶĞƌŶĞƐ ^ŽŵŵĞƌƵĚƐƟůůŝŶŐ Ͳ ϭϰ͘ ũƵŶŝ Ͳ ϭϬ͘ ĂƵŐƵƐƚ ϮϬϭϰ

ďĞŶ ĐĞŶƐƵƌĞƌĞƚ ƵĚƐƟůůŝŶŐ ĨŽƌ ŵĂůĞƌŝ͕ ŐƌĂĮŬ͕ ƐŬƵůƉƚƵƌ͕ ĨŽƚŽ ŽŐ s ͕ ŬƵŶƐƚŚĊŶĚǀčƌŬ Θ ƚĞŬƐƟůŬƵŶƐƚ ƐĂŵƚ ďůĂŶĚĨŽƌŵ͘ dŝůŵĞůĚŝŶŐ͗ <ĂŶ ƐŬĞ ŝ ƉĞƌŝŽĚĞŶ ϭ͘ ŵĂƌƚƐ Ͳ ϱ͘ ŵĂũ͘ /ŶĚůĞǀĞƌŝŶŐ͗ sčƌŬĞƌŶĞ ƐŬĂů ǀčƌĞ ĨƌĞŵŵĞ ƐĞŶĞƐƚ ϭϱ͘ ŵĂũ ĞůůĞƌ ŝŶĚůĞǀĞƌĞƐ ƉĞƌƐŽŶůŝŐƚ ƐƆŶĚĂŐ ϭϴ͘ ŵĂũ ĞůůĞƌ

ŵĂŶĚĂŐ ϭϵ͘ ŵĂũ Ŭů͘ ϭϬͲϭϲ͘

ƌĞƚƐ ĐĞŶƐŽƌĞƌ͗ <ƌŝƐƟĂŶ ĞǀĂŶƟĞƌ͕ ƐƚƌŝĚ <ƌƵƐĞ :ĞŶƐĞŶ͕ WŽŶƚƵƐ <ũĞƌƌŵĂŶ͕ DŽƌƚĞŶ ^ĐŚĞůĚĞ͕ ,ĞůůĞ ŽǀďũĞƌŐ͕

>ŝƐďĞƚŚ ƵŐĞŶŝĞ ŚƌŝƐƚĞŶƐĞŶ͕ ǀĂ ^ƚĞĞŶ EŝĞůƐĞŶ͘ /ŶĨŽ͗ 'ĞďLJƌ ŽŐ ƟůŵĞůĚŝŶŐƐŽƉůLJƐŶŝŶŐĞƌ ĨŽƌĞĮŶĚĞƐ ƉĊ <ƵŶƐƚŶĞƌŶĞƐ ^ŽŵŵĞƌƵĚƐƟůůŝŶŐ ƐŝĚĞ ƉĊ

ǁǁǁ͘ũĂŶƵƐďLJŐŶŝŶŐĞŶ͘ĚŬ

<ƵŶƐƚŶĞƌŶĞƐ ^ŽŵŵĞƌƵĚƐƟůůŝŶŐ :ĂŶƵƐďLJŐŶŝŶŐĞŶ

>čƌŬĞǀĞũ Ϯϱ͕ ϲϴϲϮ dŝƐƚƌƵƉ͕ ƚůĨ͘ ϲϭϲϱ ϵϴϮϱ ĞůůĞƌ ƚůĨ͘ ϳϱϮϵ ϵϴϮϱ͕ ŬŽŶƚŽƌƟĚ ƟƌƐĚĂŐͲĨƌĞĚĂŐ Ŭů͘ ϭϯͲϭϲ͘ ĂŵĚŚΛũĂŶƵƐďLJŐŶŝŶŐĞŶ͘ĚŬ ĞůůĞƌ ŵĂŝůΛũĂŶƵƐďLJŐŶŝŶŐĞŶ͘ĚŬ͘ ǁǁǁ͘ũĂŶƵƐďLJŐŶŝŶŐĞŶ͘ĚŬ

Nyt om navne Nye medlemmer i BKFs bestyrelse Efter urafstemning i december er tre nye kunstnere valgt ind i BKFs bestyrelse: Ida Ferdinand (genvalg), Lise Skou og Agnete Bertram.

Det blev resultatet efter optællingen af brevstemmer fra de ca. 450 medlemmer af forbundet, som valgte at give deres besyv med i spørgsmålet om, hvem der skal sidde i BKFs bestyrelse de næste år. Stemmeprocenten lå på 33,5 procent. Det er flot – til sammenligning havde fx Arkitektforbundet en stemmeprocent på 11,6 ved deres seneste urafstemning.

De tre kunstnere, der ikke blev valgt til BKFs bestyrelse i denne omgang, oplistes nu som suppleanter i prioriteret rækkefølge: Bine Sørvin, Kim T. Grønborg og Smike Käszner.

Se hele BKFs bestyrelse 2014 på www.bkf.dk

Alle navne på plads i Statens Kunstfond Museumsdirektør Gitte Ørskou fra Kunsten i Aalborg er udpeget som formand for det nye Statens Kunstfond, der er resultat af den kunststøttereform, som trådte i kraft ved årsskiftet.

Her er samtlige billedkunstens repræsentanter i kunstfonden 2014-2017: Statens Kunstfonds Billed­ kunstneriske Legatudvalg: Morten Stræde, billedkunstner, udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab (formand).

Birgitte Anderberg, kunsthistoriker, udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab.

Jesper Fabricius, billedkunstner, udpeget af kulturministeren.

Katja Bjørn, videokunstner, udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab.

Mette Winckelmann, billedkunstner, udpeget af kulturministeren.

Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Projektstøtteudvalg: Gitte Ørskou, museumsdirektør, udpeget af kulturministeren (formand).

Bodil Nielsen, billedkunstner, udpeget af Statens Kunstfonds RepræsentantskabClaus Andersen, gallerist og kurator, udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab.

Jacob Tækker, billedkunstner, udpeget af kulturministeren.

Lilibeth Cuenca Rasmussen, billedkunstner, udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab.

Læs mere på www.bkf.dk og www.kunst.dk Nye kunstnere i Aarhus Kommunes kunstfaglige råd Tre nye kunstfaglige udvalg er tiltrådt 1. januar 2014 i Aarhus Kommune: Et Kunstråd (seks medlemmer), et Musikudvalg (fire medlemmer) og et Billedkunstudvalg (tre medlemmer). Aarhus

Byråd har udpeget følgende billedkunstnere til Billedkunstudvalget og Kunstrådet: Iben West (Billedkunstudvalget), Lene Desmentik (Billedkunstudvalget), Bo Mølgaard (Billedkunstudvalget og Kunstrådet) og Signe Klejs (Kunstrådet). Læs mere på www.aarhus.dk Nye kunstnere i Københavns Billedkunstudvalg Borgerrepræsentationen i København har udpeget nye medlemmer af kommunens Billedkunstudvalg. De fem kunstkyndige medlemmer er: Jacob Fabricius, Kunsthal Charlottenborg (udpeget af Foreningen af Danske Kunsthaller).

Iben Overgaard, Storm P Museet (udpeget af Organisationen Danske Museer).

Peter Holst Henckel, billedkunster (udpege af Billedkunstnernes Forbund).

Jytte Høy, billedhugger (udpeget af Akademiraadet).

Bettina Camilla Havskov

Billedkunstneren nr. 1

2014

31

BKF udbyder følgende kurser i forår/sommer 2014: • Storformatsfotografi

• Selvangivelse, skat og moms

Tid og sted: Torsdag den 22. og fredag den 23. maj kl. 10-16 (begge dage) Fotoværkstedet på Statens Værksteder for Kunst Gammel Dok, Strandgade 27 b, 4. sal, 1401 København K

Tid og sted: Tirsdag den 8. april kl. 10-16 Dansk Kunstnerråd Kronprinsessegade 34 B, 2. sal, 1306 København K

To-dages workshop v/ Piotr Topperzer

Denne workshop vil give en grundig introduktion til 8x10 tomme universet: kameraets opbygning, linser, bælge, tips og tricks. Over to dage følges processen fra portrætoptagelse i studie til fremkaldelse af filmene, for at ende med det færdige print i mørkekammeret.

Deltagelse i kurset forudsætter forhåndskendskab til storformatsfotografi og mørkekammerarbejde.

Underviser:

Egenbetaling:

Piotr Topperzer, som siden 1969 har arbejdet inden for kunst og reklame.

Læs mere på www.piotr.dk kr. 300 inkl. en let frokost. (For ikke BKF-medlemmer er prisen kr. 600).

Tilmeldingsfrist: 1. maj 2014 (max. 10 deltagere).

Endags kursus v/Bent Malinovsky

Vi gennemgår skatte- og momsreglerne og fortæller om de særlige forhold som gælder for en kunstnervirksomhed. Hvordan griber jeg selvangivelsen an? Hvad kan jeg trækker fra i skat? Hvordan fungerer kunstnermomsen?

Underviser: Bent Malinovsky, som driver egen

revisionsvirksomhed specialiseret i

kunstneres forhold, og er udøvende

musiker. Læs mere på www.bent- malinovsky.dk Egenbetaling: kr. 150 inkl. en let frokost. (For ikke

BKF-medlemmer er prisen kr. 300).

Tilmeldingsfrist: 1. april 2014 (max. 12 deltagere).

Tilmelding til et af eller begge kurserne foretages skriftligt pr. brev til BKFs sekretariat eller til bkf@bkf.dk. Kurserne gennemføres ikke ved for få tilmeldinger. NB! Vær opmærksom på muligheden for eventuel kursusstøtte fra Jobcentret.

Vestergård, billedkunstner (udpeget af Unge Kunstnere og Kunstformidlere).

Billedkunstudvalgets politiske repræsentanter er: Rune Dybvad (A), Jens Kjær Christensen (Ø) og Andreas Pourkamali (B).

Udvalget sidder frem til 2017 og har ca. 1,5 mio. kr. årligt til indkøb og projektstøtte.

nærmeste omegn. Bl.a. gennem udstillingsvirksomhed, kurser, foredrag, besøg på museer og hos kunstnere, oprettelse af værksteder – her tænker vi i første omgang

projekter og evt. give en hånd med i ny og næ. Derfor håber jeg I vil besøge vores hjemmeside og har lyst til at melde jer ind: www.kunstnerlaugetaf-2013.dk

• Støbning i alle metaller • Patinering • Restaurering • Afformning • Rådgivning Du møder hos os et støberi med et erfarent, fagligt kompetent hold, der sikrer dig det bedste resultat til tiden.

Fra medlem til medlem Vær med til at fremme kunsten lokalt Nynne Savery, formand for Kunstnerlauget 2013: Foreningen Kunstnerlauget 2013 arbejder for at fremme kunsten og kunstnernes vilkår i Frederiksberg og

på et grafisk værksted. Vi arbejder for enhver aktivitet, der kan fremme forståelse for kunst i videste betydning.

Men vi har brug for medlemmer, der vil støtte op om

Vi anvender den moderne cire perdumetode “shellcasting”, der præcist gengiver den professionelle kunstners ideer og tanker i alle metaller.

Derfor kalder vi os et af skandinaviens førende skulpturstøberier.

Det forpligtiger!

SKULPTUR STØBERIET Detalje af “Tor” Kunstner: Tore Nørby Hansen

www.shellcasting.dk Tel. (+45) 7022 0040 joern@shellcasting.dk

Københavns Kunstnerartikler Ryesgade 58, 2100 Kbh. Ø Tlf. 35354826 man-fre:10.00–17.30 www.kunstnermaterialer.dk

Afsender: Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K

ANSØGNINGSFRISTER

For vejledning se www.kunst.dk/kunststoette eller kontakt Kulturstyrelsen på tlf. 33 73 33 73

11. marts

• Huskunstnerordningen 10. april

• Den åbne residencypulje • Produktion, udstilling og formidling • DIVA – Danish International Visiting Artists Programme • Udstillingsprogram • Kommunale billedkunstråd 15. april

• Faste residencies Løbende ansøgning:

• Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser • Det internationale researchprogram • Billedkunstneres egne hjemmesider • Visningsvederlag