Fagbladet Billedkunstneren #1 2015 by Billedkunstnernes Forbund

Billed kunst neren

Fagblad for Billedkunstnernes Forbund nr. 1 marts 2015

Tema: Kunstneren i byggemaskinen Læs bl.a. om: • Nye vejledninger giver kunstneren bedre rammer • Nye kunstkonsulentjobs? • Sådan lykkes processen, når byggeri skal udsmykkes

Billedkunstneren nr. 1

2015

Leder

Af Bjarne W. Sørensen, formand, Billedkunstnernes Forbund

Hvorfor reducerer DR kunsten til staffage? Mens DRs tv-serie Arvingerne igen er rullet over skærmen gennem denne milde vinter, er det opløftende, at en historie, der tager udgangspunkt i en billedkunstner og hendes værk, danner baggrund for et rigt drama, der også opnår stor opmærksomhed og er populært i den brede befolkning. Det er et godt eksempel på, at billedkunst kan skabe en stærk og dyb ramme for fortællinger, der når bredt ud – og det giver fingerpeg om, at der er meget mere at komme efter: At der er store potentialer i flere fortællinger med billedkunst som omdrejningspunkt. Men hvorfor må vi ikke se kunst i Arvingerne? Det er påfaldende, at vi ikke får mulighed for at opleve billedkunsten i tv-serien: Billedkunstneren Veronika karakteriseres som en af de største danske samtidskunstnere, men samtidig pakkes hendes værker kunstfærdigt ind i scenografiske kollager, der mystificerer udtrykket og reducerer det til baggrundsstøj: Der lægges simpelthen et slør over kernen i dramaet, som er Veronika og hendes kunstværker. Der er sikkert dramaturgiske grunde til ikke at låse Veronikafiguren fast til en specifik og genkendelig kunstner fra fx dansk kunstliv. Men hvorfor skal det udelukke, at man tager det fulde skridt og bygger reelle, nyskabte kunstværker op omkring den fiktive hovedperson? Det er et oplagt potentiale, som ikke tidligere er set dyrket. Hvorfor prioriterer DR ikke at vise mere billedkunst, når der er så oplagt en mulighed for at nå meget bredt ud i primetime? Hvorfor giver DR ikke befolkningen bedre mulighed for at opleve billedkunst, når den nu spiller en hovedrolle i serien? Hvorfor reducere den til staffage? Det kan ikke være af økonomiske grunde, at man fravælger at gå den vej: Den rene gengivelse af billedkunst i DR

er omfattet af aftale med Copydan Billedkunst, så for DR koster det ikke ekstra at bruge gengivelser af billedkunst i tv-serien. Det er meget muligt, at det havde kostet ekstra at inddrage kunstnere til at fremstille nye værker, men en sådan udgift ville næppe tynge stort i det samlede produktionsbudget. Så det er nok heller ikke her, skoen trykker. Museernes publikumssucces og den store tilstrømning til kunstkurser viser, at der er en bred interesse for billedkunst i befolkningen – men hvorfor bredes det ikke langt mere ud på tv? Når det endelig sker, er det typisk på yderkanalerne, fx på DR K. Den langvarige tradition for at lade danske komponister komponere kendingsmelodier til tvserier har ikke smittet af på billedkunsten. Der er heller ikke gjort nogen helhjertede nyskabende forsøg på at udvikle billedkunst til de bredere underholdningskoncepter, som fx i X-Faktor og andre talentkonkurrencer. Derimod er det påfaldende, at den populære kunstquiz fra 1980’erne er genopstået på DR K i en retroudgave. Som der står i den mediepolitiske aftale: »Borgerne får en stor del af deres oplysninger og kulturelle samt kunstneriske oplevelser i dagligdagen gennem medierne. Det er også i medierne, at en væsentlig del af den demokratiske debat foregår, og dermed bidrager til den demokratiske dannelse. Det er derfor afgørende, at medierne har tilbud med betydning og værdi for befolkningen.« Der er store potentialer i at inddrage billedkunst mere direkte i tv-produktion, og derigennem bidrage til at skabe fremtidens tv. Der er mange muligheder, der ikke er prøvet, og som kan vise helt nye veje at gå. Det handler bare om at gribe dem.

Billedkunstneren nr. 1

2015

»Kunstnerne har noget vigtigt og unikt at bidrage med til samfundet. Derfor er det afsindigt vigtigt, at vi kommer på banen i udformningen af det offentlige rum.« — Billedhugger Morten Stræde, formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg. Læs mere s. 21

Tema: Kunstneren i byggemaskinen Bedre rammer til kunstneren i byggeriet

Også ny kunstkonsulent vejledning i støbeskeen

Plus

Ny vejledning til Kunstcirkulæret

Kulturstyrelsen vil profession

Nedrivning truer

på trapperne, som sikrer kunst

alisere konsulenternes rammer.

Kunstnerværkstederne i

neren bedre rammer i byggeriet.

Læs mere s. 18

Højbjerg truet af storcenter. Læs mere s. 24

Læs mere s. 4

Nye vinde blæser på kunstkonsulentområdet Kunstkonsulenterne vinder

En hval strandet i Odense by

Interview med Michael Mørk

pt. nyt terræn, men skal kon

Søren Hillerup har udsmykket

om at udsmykke nybyggeri,

sulentjobbene også i fremtiden

12 meter byggehegn – en kritisk

bl.a. på Københavns Universitet.

øremærkes til billedkunstnere?

kommentar til byggeriet bag

Og hvordan skal de ansættes?

hegnet.

»Gør en dyd ud af at være fleksibel«

Læs mere s. 8

Læs mere s. 19

Læs mere s. 25

Kronik: Spænder vejledningen ben for nogle kunstnere?

»Kun billedkunstnere bør ansættes som konsulenter«

Kunsthal på højskolen

Den nye vejledning kan være

Formanden for Statens

lingsbygning i verdensklasse.

svær at efterleve, hvis man ikke

Kunstfond Legatudvalg for

arbejder ud fra arkitektens

Billedkunst melder klart ud.

fasetænkning, advarer arkitekt

Læs mere s. 21

Læs mere s. 26

Grønningen fylder 100 Jubilæumsbog på vej – læs

Camilla Hedegaard Møller. Læs mere s. 11

Krabbesholm har fået udstil

Kunstneren som bymedplanlægger

uddrag. Læs mere s. 28

»Insistér på en mellemmand«

Urban Lab har tilknyttet billed kunstneren Morten Stræde som

Debat

Interview med Ane Mette

konsulent for byplanlæggerne i

3 spørgsmål fra Jørgen Minor

Ruge om kunstkonsulentens/

Hammel. Frem til 2017 skal flere

om medlemsdemokrati, kurser

projektlederens vigtige rolle og

kunstnere involveres.

og faglig respekt i BKF

hendes aktuelle arbejde på Nyt

Læs mere s. 22

Læs mere s. 29

Sygehus Sønderjylland. Læs mere s. 14

4 skarpe til formanden Statens Kunstfond nedlagde

Kort nyt

Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum i 2013. Forman

Presseklip

den for udvalget, som har

Nyt fra BKFs sekretariat

overtaget området, gør status.

Opslagstavlen

Læs mere s. 23

Aktuelle ansøgningsfrister Aktuelt på udstillingsscenen Læs mere s. 31-35

På forsiden | Malene Landgreen, indgangsparti i glas, Laboratoriekompleks, iNANO Centret, Aarhus Universitet (2012) Foto: Erik Balle Povelsen.

Billedkunstneren udgives af: Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdstræde 21, 1. th. 1070 København K. Tlf. 33 12 81 70 Åbent mandag-torsdag Kl. 10-15 bkf@bkf.dk www.bkf.dk Virkarierende redaktør: Monica C. Madsen (DJ) mail@monicamadsen.dk Tryk: BUCHS AS Deadline, Billedkunstneren nr. 2 2015: 1. maj Annoncer i Billedkunstneren tegnes gennem Media Space: Tlf. 30 747 742 allan@wiberg.dk Abonnement på Billedkunst neren tegnes hos BKFs sekretariat. Pris: 300 kr. for fire årlige udgivelser. Billedkunstneren er støttet af Statens Kunstråds Billed kunstudvalg

ISSN: 1902-3618 ISSN, elektronisk publikation: t1901-7596 Artikelforslag, debatindlæg mm. kan sendes til redaktøren på ovennævnte adresse. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for materiale, der er sendt uopfordret og forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster. BKFs redaktionsudvalg 2015 Agnete Bertram, billedkunstner Bjarne W. Sørensen, maler og grafiker Camilla Nørgård, billedkunstner Ida F. Ferdinand, maler Lise Skou, billedkunstner Pia Fonnesbech, maler Layout Åse Eg aase@hos-eg.dk

Billedkunstneren nr. 1

Tema: Kunstneren i byggemaskinen

2015

Ny vejledning om Kunstcirkulæret på trapperne:

Når kunstneren arbejder på byggepladsen – sådan lykkes processen Af Monica C. Madsen

For at sikre en optimal proces, når kunstnere skal udsmykke statens byggerier, barsler Bygningsstyrelsen nu med en vejledning til Kunstcirkulæret. Den giver strategier til, hvordan bygherre og arkitekter griber opgaven an, så kunstneren får de bedste arbejdsbetingelser.

Takket været Kunstcirkulæret er vi sikret, at der altid bruges penge på kunstnerisk udsmykning, når staten bygger nyt eller om i større skala: Essensen i Kunstcirkulæret er, at 1,5 % af håndværkerudgifterne skal øremærkes til kunst, hvis de overstiger 1 mio. kr. Cirkulæret så dagens lys i 1983, og den nuværende version fra 2004 fylder kun en enkelt kortfattet side, som er meget overordnet formuleret – og som dermed kan fortolkes meget forskelligt. Mange af de embedsmænd, der har det overordnede bygherreansvar for byggeriet, har derfor tit været usikre på, hvordan de i praksis skal forstå og efterleve cirkulæret. Men nu er Bygningsstyrelsen på trapperne med en 10 sider lang vejledning, der giver en meget detaljeret opskrift på, hvordan man griber opgaven an med at udsmykke nybyggeriet.

Kunstkronerne skal bruges bedst muligt Bygningsstyrelsen er pt. statens største bygherre og har derfor formuleret vejledningen i samarbejde med Kulturstyrelsen. Den har i efteråret været til høring hos bl.a. BKF og Akademiraadet, som overordnet har taget meget positivt imod initiativet. »Med vejledningen ønsker vi at udstikke en klar og entydig strategi, så kunstpengene bliver brugt bedst muligt,« siger jurachef Bo Petersen fra Bygningsstyrelsen: »Derfor forklarer vejledningen meget konkret, hvordan man sikrer en høj kunstnerisk kvalitet og en effektiv samarbejdsproces, hvor kunstneren får gode rammer for at udvikle værker, der spiller optimalt sammen med arkitekturen og bygningens funktion.«

Billedkunstneren nr. 1

2015

Samtidig kan den nye vejledning også inspirere andre bygherrer og arkitekter, som er involveret i ikke-statsligt byggeri, men som frivilligt ønsker at følge Kunstcirkulærets retningslinjer.

Krav om stedsspecifikke værker Den nye vejledning understreger bl.a., at kunstkronerne skal bruges til værker, som kunstneren skaber til det nye byggeri, så kunsten får en kvalitativ rolle i oplevelsen af bygningen, og ikke blot købes ind som forproducerede værker via fx gallerier, når bygningen står færdig. Derfor er det vigtigt, at kunstnernes proces koordineres med arkitektens. Fx ved at bygherren nedsætter et kunstudvalg, som formulerer en kunststrategi, og/eller ved at bygherren bruger en del af kunstkronerne på en kunstkonsulent, som kan sikre en optimal proces. Vejledningen pointerer også, at det er Statens Kunstfond, som har ansvaret for at sikre, at bygherrer, arkitekter og brugere får den nødvendige kunstfaglige rådgivning undervejs – enten i form af direkte sparring med Kunstfondens Legatudvalg for Billedkunst, eller ved at legatudvalget udpeger kunstkonsulenter til de større udsmykningsprojekter, som finansieres via de øremærkede kunstkroner fra 1,5%-puljen. Hvis der er afsat mere end 250.000 kr. til den kunstneriske udsmykning, skal Kunstfonden altid godkende den. Er der afsat under 250.000 kr., står det bygherren frit for, om Kunstfonden skal involveres, eller om fx bygherren selv eller en arkitekt skal stå for processen med at udvælge kunstner og værk.

Statens Kunstfond har ansvaret Når der hidtil har skullet vælges kunstnere og værker til stort statslige nybyggeri med over 250.000 kr. øremærket til kunst, har den håndfuld styrelser og statsinstitutioner, som bygger nyt på statens vegne, valgt forskellige strategi til at sikre den kunstfaglige kvalitet i de kunstværker, som er blevet bestilt til nybyggeri. Bl.a. fordi nogle bygger rigtig meget, mens andre bygger meget lidt. Mange har brugt Statens Kunstfond som sparringspartner – i dag via Legatudvalget for Billedkunst, før 2014 via Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum, som nu er nedlagt. Andre har hyret erfarne billedkunstnere som kunstkonsulenter, bl.a. statens største bygherre her i det nye årtusinde, Bygningsstyrelsen (før 2011 Universitets- og Bygningsstyrelsen), og nu også Forsvaret, hvor en arkitekt tidligere havde ansvar for alle kunstindkøb.

Tema: Kunstneren i byggemaskinen

Ph.d. om Kunstcirkulæret på vej

Lotte Lederballe Pedersen skriver frem til 2016 ph.d. om forvaltningen af Kunstcirkulæret. Ph.d’en er bestilt i 2013 af Statens Kunstfonds tidligere Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum. Hun forsker bl.a. i, hvordan Kunstcirkulæret spiller sammen med kulturpolitikken i øvrigt, hvordan det er med til at sikre, at den kunstfaglige dimension tænkes med, når staten bygger, og hvordan man sikrer en vidensdeling med Statens Kunstfond som anker.

I udkastet til den nye vejledning understreges det, at opgaven med at give styrelserne kunstfaglig rådgivning og udpege egnede kunstnere ved større byggeri alene ligger hos Statens Kunstfond, eller hos kunstkonsulenter, som fonden udpeger. Vejledningen præciserer også en række tekniske detaljer – fx hvad der skal regnes med som håndværkerudgifter; hvilke typer kunst, der kan købes; hvordan kontrakten udformes, og hvordan man indgår klare aftaler om vedligehold og holdbarhed. I udkastet til vejledningen foreslås det desuden, at der skal indgås aftale om forventet levetid – dvs. at det er muligt at købe fx digitale værker med begrænset holdbarhed. Det er en markering i en ny retning i forhold til den udbredte praksis med at foretrække værker med ubegrænset holdbarhed.

BKF: Flere åbne konkurrencer BKFs formand Bjarne W. Sørensen hilser vejledningen velkommen: »Overordnet er det meget positivt, at der nu fastsættes en fælles standard for statens udsmykninger – en standard, som også er en god rettesnor for andre udsmykningsopgaver i offentligt og privat byggeri. Det sikrer gode rammer fremover for billedkunstnernes samarbejde med bygherrer, arkitekter og brugere,« siger han. I sit høringssvar pointerer BKF, at der bør være flere åbne konkurrencer, så en større mangfoldighed af kunstnere får mulighed for at byde ind på udsmykningsopgaverne. »Det vil give langt flere billedkunstnere mulighed for at byde ind på udsmykningsopgaverne fremover. I modsætning til i dag, hvor det nogle gange kan opfattes som et lukket selskab, det er ret umuligt at få adgang til, når man ser på, hvem der får mulighed for at bidrage med udsmykning i det offent-

Fra venstre mod højre: René Schmidt: Bjerget, Institut for Idræt, SDU (2013). | Elisabeth Toubro: Speakers Corner for Future Wisdom, Nørre Gymnasium, København (2014). Foto: Torben Petersen. | Peter Holst Henckel, Årscyklus, fængselsmur udsmykket indefra, Anstalten ved Herstedvester (2014). | Ane Mette Ruge: Samtalebassiner 1/4, plejecenter, Ballerup (2012) | Eva Koch: Time is a River which Sweeps Me Along, KUA 2 (2013). Foto: Anders Sune Berg. | Kristoffer Hultenberg: Arrangement for Mindre Afvigelse, Handelshøjskolen, AU (2012).

Tema: Kunstneren i byggemaskinen

Billedkunstneren nr. 1

2015

Hvornår er det bedste tidspunkt at invitere kunstneren med om bord? Af Miriam Katz og Monica C. Madsen

Billedkunstner Ane Mette Ruge har oplevet, hvor stor forskel en løbende dialog, der tidligt baner vejen for kunstneren, kan gøre, i forbindelse med hendes aktuelle udsmykning af Nyt Sygehus Sønderjylland: »Ugen efter at jeg havde vundet konkurrencen, arrangerede bygherren et indledende møde. Gravemaskinerne var endnu ikke færdige med at grave ud, men det var en virkelig fin strategi, at de så tidligt introducerede mine projekter til alle parter i byggeriet, så de kunne tænke det med i deres langsigtede planlægning,« siger hun i interviewet side 12. Som at arbejde på en supertanker Billedkunstner Michael Mørk har omvendt ofte oplevet at blive involveret i byggeri, hvor bygherrer og arkitekt på forhånd har besluttet præcist hvor og hvordan hans værk skal indgå i bygningen. Fx for at løse et praktisk eller æstetisk problem: »Desværre risikerer kunsten at blive spændt for en vogn med andres dagsordener. Og selvom man måske inviteres med helt fra det første byggemøde, vejer arkitektens, ingeniørens og håndværkerens stemme tit tungere end kunstnerens. Men lykkedes det at finde et godt greb, er der spændende muligheder i at arbejde kunstnerisk med de funktioner, der allerede er i en bygning,« siger han i interviewet side 8. Billedkunstner Peter Holst Henckel har både udviklet værker til nybyggeri og arbejdet som kunstkonsulent i Bygningsstyrelsen siden 2010: »Det er et dilemma: Jo tidligere du som kunstner involveres, des bedre forståelse får du for den ramme, dit værk skal indgå i – men

lige rum, og hvem der ikke gør, Vejledningen bør derfor navigere efter værdier som variation og bredde, også i måden opgaverne udbydes på,« siger Bjarne W. Sørensen. I praksis er det Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst eller kunstkonsulenterne, der – via dialogen med den styrelse eller institution, som skal bygge – finder frem til, hvordan egnede kunstnere skal inviteres. Dvs. gennem åbne, lukkede, delvist åbne eller delvist lukkede konkurrencer – eller ved personlig udpegning, hvis det er mest oplagt på grund af særlige omstændigheder, forklarer legatudvalgets formand, Morten Stræde: »I nogle situationer er en åben konkurrence den rette løsning – i andre vil rigtig mange kunstnere bruge rigtig meget tid på projekter, der ikke bliver til noget, og bagefter være frygteligt frustrerede over ikke at være blevet valgt. Hvis man i stedet for gør en indsats for at blive synlig i udstillingslivet og løbende forny sit udtryk, er man langt bedre seedet til at komme i betragtning, end hvis man vælger en mere usynlig og tilbagetrukket karriere og satser på at deltage i åbne konkurrencer med måske flere hundrede deltagere. Ikke fordi man ikke er dygtig, men fordi mange andre også er dygtige.«

Kunstnerne skal tidligt på banen BKF understreger også i høringssvaret, at det er er særligt vigtig, at billedkunstnerne så tidligt som muligt inviteres med i

samtidig er det også vigtigt, at du har en forståelse for, at dit kunstneriske bidrag tit kun er en meget lille del af et gigantstort byggeprojekt. At du arbejder på en supertanker, som du ikke lige kan stoppe, selvom det måske ville være bedst for værket. Derfor vil du ofte stå i den situation, at du kan vælge at hoppe på toget, når du bliver inviteret om bord, og så sørge for at mobilisere den rette timing og indstilling. Eller sige nej tak til opgaven. For det er ikke realistisk, at du kan stoppe tidsplanen og kræve, at byggeriet tænkes om. Men erfaringen viser, at de rammer, kunstneren i første omgang opfatter som en hæmsko, ofte ender med at virke ansporende, fordi afgrænsede muligheder tit giver et mere præcist fokus. Ligesom når man skaber værker til museer og gallerier,« siger Peter Holst Henckel. Dialog fra starten er vigtigst Billedhugger Morten Stræde har også arbejdet som kunstkonsulent for Universitets og Bygningsstyrelsen og selv udført en lang række udsmykninger. Han tilføjer: »Det væsentligste er, at bygherren ved helt fra starten, mens der tegnes på huset, at der skal være plads til kunst – om det så er kunstkonsulenten eller kunstneren, der går i dialog om det. Problemet i dag er, at byggeprocesserne i dag ofte er voldsomt optimeret – dvs. det skal gå lynhurtigt. Eller at det oprindelige byggeprojekt pludselig ikke længere findes. Eller er halveret eller vendt om af hardcore økonomiske grunde. Derfor kan det godt være en fordel for kunstneren, at man først kommer ind i processen, når rammerne er faldet på plads: Det er til unytte for kunstneren, hvis man arbejder intenst på et projekt, og så forsvinder rammen pludselig, og al arbejdet må kasseres.«

planlægningen af den kunstneriske udsmykning i byggeriet, så deres kunstfaglige kompetencer kommer optimalt i spil. Bjarne W. Sørensen pointerer: »Det er vigtigt, at kunstnerne inddrages i det overordnede arbejdet med at formulere en kunststrategi – både for det enkelte byggeri og for større områder. Det er også nævnt i udkastet til vejledningen, men vi opfordrer til, at den tydeligere understreger betydningen af, at kunstneren inddrages i alle faser af den kunstneriske beslutningsproces.« At der udarbejdes en standardaftale for statslige udsmykninger er et andet centralt punkt i BKFs høringssvar: »Det vil sikre de involverede kunstnere imod uklare aftaler om fx betalingsterminer, forsikringsforhold og ophavsret, som vi hidtil har set nogle eksempler på,« siger formanden. Vejledningen er først klar i sin endelige form omkring 1. marts, men til BKFs ønske om, at vejledningen understreger betydningen af åbne konkurrencer, og af at få kunstnerne på banen så tidligt som muligt i byggeprocessen, svarer Bo Petersen fra Bygningsstyrelsen: »Vi har valgt at lade vejledningen stå åben for en vis metodefrihed: Nogle gange er det optimalt at få overvejelserne om den kunstneriske udsmykning i spil meget tidligt i processen – andre gange har arkitekter og bygherrer behov for at udvikle de grundlæggende rammer for byggeriet, før det giver mening at invitere kunstneren med om bord.«

Billedkunstneren nr. 1

2015

Billedkunstneren påduttes arkitektens metode For nogle billedkunstnere er det problematisk, at den nye vejledning i for høj grad ser på processen med arkitektens øjne fremfor billedkunstnerens, påpeger Camilla Hedegaard Møller i kronikken side 11. Hun er arkitekt, ekspert i kunstnerisk udsmykning af byggeri og ph.d.-studerende: »Vejledningen griber i for høj grad den kunstneriske proces an ud fra arkitektens metodik fremfor billedkunstnerens: Mens arkitekten arbejder meget faseorienteret og udtænker sine bygninger ved tegnebordet, udvikler en del kunstnere deres stedsspecifikke værker på stedet. Den arkitektinspirerede fasetænkning, som præger vejledningens anvisninger til billedkunstneren, kan derfor spænde ben for kunstneres proces – og dermed gøre det sværere for bestemte former for samtidskunst at vinde fodfæste i nybyggeriet,« pointerer hun.

Nye takter i Bygningsstyrelsen I Akademiraadet har man også taget positivt imod udkastet til den nye vejledning til Kunstcirkulæret: »Det er glædeligt, at vi nu får en vejledning med mange gode og hensigtsmæssige forklaringer og uddybninger, som kan inspirere både bygherrer, kunstnere og de øvrige samarbejdsparter,« siger Akademiraadets formand, Johnny Svendborg. Akademiraadet beklager imidlertid i sit høringssvar, at Bygningsstyrelsen har fravalgt at fortsætte ordningen med to faste treårige kunstkonsulenter, som har rådgivet styrelsen i alle større byggeprojekter på bl.a. universitetsområdet siden 2003. I stedet bruger styrelsen nu en håndfuld kunstkonsulenter, som tilknyttes ad hoc. Det vil sige fra sag til sag. »De faste kunstkonsulenter har været garant for, at der sker en løbende erfaringsdeling og sikres en bred variation i udvalget af værker og kunstnere,« understreger rådet.

Fakta om Kunstcirkulæret • I marts 2015 offentliggøres den nye vejledning til Kunstcirkulæret. • Vejledningen og Kunstcirkulæret (Cirkulære om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri mv.) gælder for større statsligt byggeri og for byggeri, der får min. 50% i driftstilskud fra staten. • Når håndværkerudgifterne ved byggeriet overstiger 1 mio. kr., skal 1,5% øremærkes til kunstnerisk udsmykning. • De kunstværker, som indkøbes, skal være unika: De bestilles hos kunstneren, som udformer dem til det konkrete sted. • Statens Kunstfond er ansvarlig for at sikre den kunstfaglige rådgivning i forbindelse med udsmykningen af statslige byggeri. • Ved udsmykningsopgaver over 250.000 kr. skal Kunstfonden involveres – under 250.000 kr. kan Kunstfonden involveres. • Kunstfonden kan vælge at udpege kunstkonsulenter til større byggeprojekter, som ansættes af den styrelse, der bygger. • Kunstfonden/kunstkonsulenten indstiller en / flere kunstnere til at løse udsmykningsopgaven. Bygherren / et kunstudvalg nedsat af bygherren vælger de kunstnere, der skal udføre opgaven. • Kunstfonden anbefaler, at bygherren henvender sig til fonden så tidligt som muligt i byggeprocessen, så man får det bedst mulige udgangspunkt for at skabe sammenhæng mellem arkitektur og kunstnerisk udsmykning. • De 1,5 %, som er øremærket til kunstnerisk udsmykning, skal også dække mødeudgifter, honorar til kunstkonsulent mv.

Tema: Kunstneren i byggemaskinen

Bygningsstyrelsen er pt. i en overgangsperiode, hvor man er ved at finde frem til en ny model for kunstkonsulentordningen, forklarer Bygningsstyrelsens jurachef: »Vi er en ny styrelse, hvor flere styrelser er fusioneret. Det betyder, at flere forskellige praksisser er fusioneret i forhold til den kunstfaglige rådgivning ved byggeri: Den gamle Universitets- og Bygningsstyrelse har kørt med faste treårige kunstkonsulenter, mens den gamle Slots- og Ejendomsstyrelse har brugt Statens Kunstfond som sparringspartner fra sag til sag.« Egentlig så Bygningsstyrelsen helst, at Statens Kunstfond fremover tog sig af alt vedrørende den kunstfaglige rådgivning ved byggeri, men det har fonden ikke ressourcer til. I stedet henviser fonden til, at Bygningsstyrelsen ansætter kunstkonsulenter for en del af de øremærkede kunstpenge i 1,5%-puljen i de større byggesager. »Derfor er vi nu inde i en mellemfase, hvor vi overvejer, hvordan vi på sigt kan udvikle en ny praksis på kunstkonsulent-området,« fortsætter Bo Petersen: »Set med vores øjne er den gamle model med to konsulenter, der starter forfra hvert 3. år, sårbar. Både i forhold til kompetencetab og flaskehalsproblemer, fordi vi har så mange byggesager i de her år. Det er mere optimalt, at vi kan tilknytte konsulenter ad hoc til enkelte sager, så de får mulighed for at følge dem til dørs, selvom de tager 4-5 år.«

Svækker løse konsulenter kunstens sag? Camilla Hedegaard Møller advarer imidlertid om, at en ny praksis med løst tilknyttede kunstkonsulenter vil gøre det sværere at kæmpe kunstens sag ude på byggepladserne, når der opstår problemer: »Fastansatte konsulenter sikrer en bedre faglig kontinuitet. Og samtidig skal man være opmærksom på, at kunstkonsulenterne varetager en potentielt kontroversiel opgave. Derfor bør deres arbejde beskyttes via lange ansættelser, så de har fast grund under fødderne i de sager, hvor bygherrer, bruger og kunstner står langt fra hinanden. For deres opgave er at sikre den allerbedste kunst, også når der er knaster: De arbejder først og fremmest arbejder i kunstens tjeneste. Men det er let ikke at genansætte en freelancer, som kun er tilknyttet fra enkeltopgave til enkeltopgave.«

Ny konsulentvejledning i støbeskeen I Kulturstyrelsen har man også særligt fokus på kunstkonsulentfunktionen i øjeblikket. Kulturstyrelsen er sekretariat for Statens Kunstfond og skal bl.a. sikre, at de principper, som statens kunststøtte skal uddeles ud fra, bliver efterlevet. Hidtil har kunstkonsulenten været en praktisk strategi, som lokalt er blevet brugt på forskellige måder. Men i takt med at Statens Kunstfond nu har overtaget hvervet med at udpe ge kunstkonsulenter, og der blæser nye vinde i Bygningsstyrelsen, har Kulturstyrelsen taget de første skridt mod at formulere en vejledning til kunstkonsulenter: »Ligesom der har været behov for at få en ensartet praksis i styrelsernes fortolkning af Kunstcirkulæret, vil en ny kunstkonsulentvejledning sikre en professionalisering af den ramme, kunstkonsulenterne arbejder i,« forklarer kontorchef Anette Østerby fra Billedkunstområdet i Kulturstyrelsen. Læs mere om udviklingen på kunstkonsulentområdet s. 18-21.

Billedkunstneren nr. 1

2015

Billedkunstner Michael Mørk færdiggjorde i 2014 to udsmykninger i offentlige byggerier: Et stort integreret værk i en ny bygning til Københavns Universitet, og en transformation af en udsmykning på Regionshospitalet Randers. Her fortæller han om sit syn på de muligheder og begrænsninger, han oplever i arbejdet med bygningsintegreret kunst.

›Jeg gør en dyd ud af at være fleksibel‹ Af Miriam Katz

Arkitekterne vil gerne have kunsten med – men helst på bagtrappen – sådan lyder anekdoten, og selvom der måske er tale om en stramning, der fremmer underholdningsværdien, så er der noget om snakken, mener billedkunstner Michael Mørk: »Arkitekterne er nervøse for deres værk. Det er jo deres hus! Mens ambitionen for kunstneren er at få det bedst mulige kunstneriske resultat ud af samspillet med arkitekturen. Og når man skaber kunst til offentligt byggeri, kan man af og til opleve det som om, man er koblet på projektet imod arkitektens vilje. Jeg tror, at udfordringen for os kunstnere er at være yderst bevidste både om vores egen og andres faglige roller for at kunne navigere sikkert i samarbejdet,« siger Michael Mørk, da Billedkunstneren møder ham i værkstedet på Fabrikken for Kunst og Design på Amager i København. »Interessemodsætningerne er et vilkår, når man arbejder med kunst i byggeriet. Det gælder om at fastholde de forskel-

lige faglige roller og den respekt, der er om dem, for så er der mulighed for at mødes,« siger han. Michael Mørk afsluttede for nylig to store udsmykningsopgaver til offentlige byggerier, og er samtidig aktuel med en ny publikation om denne del af sin praksis (se boks s. 10). Ligesom flere kolleger i feltet er han opmærksom på, at kunsten risikerer at blive klemt i det komplicerede maskineri, som et byggeri er. »Man skal kunne stå fast på sin kunstneriske idé – også under pres. Men det er lige så vigtigt, at man er fleksibel og evner at tilpasse sig, når det er nødvendigt,« siger han. Denne balancegang har Mørk selv måttet praktiseret i de forgangne år, hvor han har skabt et gennemgribende bygningsintegreret værk til Ny Fødevarebygning, KU Science, på den tidligere Landbohøjskoles område på Frederiksberg i København. Bygningen huser Institut for Human Ernæring, Institut for

Billedkunstneren nr. 1

2015

Fødevarevidenskab og Levnedsmiddelcentret under Københavns Universitet, og er tegnet af Pia Wiberg Arkitekter. Husets bygherre var Bygningsstyrelsen, og de kunstkonsulenter, der ved byggeriets start var tilknyttede styrelsen, pegede i sin tid på Michael Mørk som udførende kunstner. Arbejdet med kunstprojektet har taget fire-fem år og er foregået i samarbejde med brugerne via et lokalt kunstudvalg og forskellige dele af universitetet – alt sammen i kraft af Kunstcirkulæret, der sikrer at 1,5% af håndværkerudgifterne ved statsligt byggeri går til kunst (se boks s. 7).

Kunsten forandrer rummet Michael Mørks værk til Ny Fødevarebygning er todelt: Den ene del er en billedfrise/relief i gips og træ, der som en stedsspecifik udsmykning forholder sig til Levnedsmiddelcentrets funktioner og opgaver. Den anden del består af 57 vippeplader bemalet på begge sider, de fleste i kunstnerens egen håndblandede farveskala. Vippepladerne er monteret i vinduesnicher udenfor bygningens kontorer, der alle har glasvægge vendt ud mod en fælles atriumgård. Når forskerne i de enkelte kontorer vipper deres vinduesplader op eller ned, skifter farven. Dermed forandres rummet konstant hele vejen op igennem den fem etager høje atriumgård, som et stort, fælles maleri, hvor dagslys og kunstnerens unikke farvetoner spiller sammen og skaber nye stemninger og udtryk. Samtidig signalerer vippepladens position – åben eller lukket – om kontorets ›beboere‹ er til stede og vil have besøg. På den måde har Michael Mørk gjort kunsten til en interaktiv, uadskillelig del af husets indre, nøje tilpasset den kontekst, som arkitekturen og livet i huset udgør. At det lykkedes at skabe et så omfattende bygningsintegreret værk skyldes ikke mindst, at han var indstillet på at tilpasse sig byggeriets krav og skiftende vilkår undervejs i processen, mener Mørk selv: »Det er et samarbejde, hvor mange forskellige fagpersoner har krav og ønsker. Jeg gør en dyd ud at være fleksibel, men står selvfølgelig også fast på de idéer, som jeg tror, vil fungere bedst,« siger han.

Klemt kunst Og helt friktionsfrit var samarbejdet ikke: Undervejs i byggeprocessen stod det klart, at vinduesnicherne, hvor Mørks vippeplader skulle monteres, ikke ville holde de oprindelige mål. De arkitekttegninger, som han baserede sine skitser på, angav, at vinduesnicherne var 25 cm brede. Men et godt stykke inde i processen fik kunstneren at vide, at nicherne pga. diverse byggetekniske regler kun kunne blive to cm brede. »Dér rev jeg mig godt nok i håret,« husker han med et skævt grin. Da Mørk påtalte sin utilfredshed overfor arkitekter og teknikere, dukkede der dog pludselig ti ekstra centimeter op, hvilket var tilstrækkeligt til, at idéen om vippepladerne kunne realiseres. For Michael Mørk er historien et eksempel på den blanding af uforudsigelighed og strikte regelsæt, kunsten er nødt til at kunne håndtere i store byggeprojekter. Bygningsintegreret værk af Michael Mørk, Ny Fødevarebygning, Københavns Universitet (2014). Værket består af 57 bemalede vippeplader på atriumfacade i fem etager, som skifter udtryk, når de vippes.

Billedkunstneren nr. 1

Tema: Kunstneren i byggemaskinen

»Det er jo ikke fordi, arkitekterne er ›onde‹ eller modarbejder kunsten. Det handler bare om, at de er underlagt bestemmelser om givne mål, fx når de tegner kontorlokaler, og at planer ændrer sig undervejs. Som kunstner er udfordringen at undgå at drukne i de regler og konstante justeringer, som præger et stort byggeprojekt, og at tage de kampe, der måtte kommer undervejs, på en konstruktiv facon,« siger han.

At få en fod til jorden Selvom det lykkedes at skaffe et par afgørende centimeter til kunsten i vinduesnicherne, så viser Michael Mørks erfaringer i Ny Fødevarebygning, hvor svært det er for kunsten reelt at præge byggeriets udformning på lige fod med arkitekterne. Også selvom kunstneren inddrages tidligt i byggeprojektet. For hvad angår selve placeringen af værket, så fik Mørk faktisk aldrig et valg, fortæller han: »Selvom jeg var med på de første byggemøder, stod det ret tidligt klart for mig, at man allerede havde besluttet sig for, hvor kunsten skulle være. Man så gerne, at jeg lavede noget kunst til vinduesnicherne. Først tænkte jeg: Hvad skal jeg dog med det, hvor er pladsen? Men da jeg begyndte at undersøge bygningens funktioner og talte med brugerne, fik jeg ideen til vippepladerne. Pludselig kunne jeg se, hvordan jeg kunne tilføje en ekstra dimension til bygningen,« fortæller han. »På byggemøderne vejer arkitekternes, ingeniørernes og håndværkernes stemme altså tungere end kunstnerens. Sådan er det bare, fordi de har så stærke økonomiske, tekniske og sikkerhedsmæssige aktier i byggeriet. Kunsten kommer i sidste række,« siger han, der drømmer om, at flere bygherrer fremover afsætter plads til kunsten allerede i planlægningsfasen. Det ville gøre en stor forskel, og det er da også sket i enkeltstående pionérprojekter i statsligt og kommunalt regi de senere år – bl.a. på Kunstcampus Holmen i København. »På den måde kunne man undgå, at kunsten tvinges til at tilkæmpe sig en plads i byggeriet og måske ender med at stå i et hjørne og være i vejen. Man ville have et fælles udgangspunkt, hvor man er enige om, at kunsten er en lige så vigtig del af bygningen som arkitekturen,« siger Michael Mørk.

2015

Men det viste sig, at værket levede et usikkert liv. Sidste år blev noget af gangen revet ned som led i en større ombygning, og Mørk blev efterfølgende bedt om at renovere og transformere de resterende dele af værket. »Det var en svær opgave. Men det var nødvendigt, fordi mange praktiske funktioner var forsvundet fra den oprindelige udsmykning, og værket var på den måde blevet tømt for noget af sit indhold. I udsmykningens nye etape har jeg derfor både skulle afslutte den første fase, og skabe noget nyt, som forholdt sig kunstnerisk til den nye sammenhæng,« fortæller han.

Kompromis og integritet Spændvidden i Mørks seneste bygningsintegrerede værker – Ny Fødevarebygning og Randers Regionshospital – viser, hvor forskellig karakter og hvor forskellige vilkår, den bygningsintegrerede kunst har: I det første tilfælde er værket en uadskillelig del af bygningens arkitektur og rumlige udtryk og vil kunne holde i hele bygningens liv, uanset hvilke nye funktioner, bygningen eventuelt måtte få. I det andet tilfælde er den bygningsintegrerede kunst underlagt bygningens foranderlighed. Når rummets funktioner forsvinder, må kunsten forandres. Det funktionsbestemte maleri forvandles til et maleri i det udvidede felt uden funktionsbestemt indhold. »Det kan være frustrerende, men når man arbejder med bygningsintegreret kunst, må man være parat til at gå på kompromis. Ikke dermed sagt, at man giver køb på sin kunstneriske integritet. Men i den slags projekter kan man ikke insistere på at være autonom kunstner og udelukkende gå efter ens egne idéer. Nogle kunstnere bliver rystede, men arbejdet med bygningsintegreret kunst passer mit temperament udmærket. Præmissen om, at folk lever med ens kunst til daglig, og ambitionen om at kunsten skal spille sammen med arkitekturen og tilføje nye dimensioner til bygningen, det kan jeg godt lide.«

Kunst som problemknuser Der er dog langt til dette fremtidsscenario eventuelt bliver virkeligt. For når man ser på kunstens aktuelle vilkår i offentligt byggeri, er det et særsyn, at kunstnerne overhovedet inddrages, før bygningen står færdig. »De fleste af de udsmykningsprojekter, som jeg har været med i, har været til bygninger, der allerede er bygget. Ofte bliver man bedt om at skabe et værk, der kan ›løfte‹ husets kvalitet – måske med den implicitte dagsorden, at kunsten skal løse et praktisk eller æstetisk problem. Fx at kunsten skal fungere som stifinder, så brugerne bedre kan finde rundt i en uoverskuelig bygning. Desværre risikerer kunsten i den slags opgaver at blive spændt for en vogn med andres dagsordener. Men hvis det lykkedes at finde et godt greb, kan der også være spændende muligheder i at arbejde kunstnerisk med de funktioner, der allerede er i en bygning,« siger han. Det sidste har han selv gjort i en udsmykning, som han oprindeligt udførte 2012 på Randers Regionalhospital, på anmodning fra Statens Kunstfond: Et 130 meter langt maleri, der fejrer og fremhæver en ellers anonym hospitalsgangs praktiske funktioner, bl.a. i forbindelse med betjeningen af hospitalssenge.

Michael Mørk (f. 1959) er aktuel med publikationen Op og Ned – kunstneriske udsmykninger. Ny Fødevarebygning, KU Science, Regionshospitalet Randers 20082014. Mere info om bogen på www.michaelmoerk.dk Michael Mørk arbejder i krydsfeltet mellem arkitektur, installation, foto og maleri. Udsmykningsopgaver udgør et af flere tyngdepunkter i hans praksis. Han er medlem af Grønningen, og hans værker kan i denne tid ses på kunstnersammenslutningens 100 års jubilæumsudstilling frem til 12. april (se s. 26). Mere info: www.gronningen.dk Foto: Atli Thor Alfredsson

Billedkunstneren nr. 1

2015

Tema: Kunstneren i byggemaskinen

kronik Vejledningen kan spænde ben for kunstnerens proces Den nye vejledning er et stort og vigtigt skridt, som understreger, at kunsten i det offentlige rum er mere og andet end pynt. Men vejledningen griber i for høj grad processen an ud fra samme fasetænkning, som arkitekterne bygger hus ud fra. Det spænder ben for de kunstnere, som ikke udtænker deres kunst hjemme ved tegnebordet. Af Camilla Hedegaard Møller, Arkitekt maa, mdl, Ph.d.-stipendiat KADK

Michael Mørk: Relief med gipsafstøbninger af tallerkner og glas, nedfældet i trævæg, Levnedsmiddelcentret, Københavns Universitet (2014)

Det er uden tvivl særdeles positivt, at staten nu udarbejder en vejledning til Kunstcirkulæret, hvor Byggestyrelsen og Kulturstyrelsen forklarer, hvordan det i praksis bør foregå, når kunstnere skaber værker til statsligt ny- og ombyggeri: Statens tolkning af cirkulæret og anbefalinger bliver dermed beskrevet og kan diskuteres. Helt overordnet er det vigtigste, at den nye vejledning fører til en professionalisering af udsmykningsområdet – det er et signal om, at staten tager kunstens betydning i offentligt byggeri alvorligt: Vejledningen er i høj grad udtryk for den praksis, som i hvert fald Bygningsstyrelsen har udviklet med gode resultater igennem de sidste godt 10 år.

Der er altså velafprøvede processer bag, og de mange vellykkede nyere offentlige udsmykninger er et overbevisende argument i sig selv. De er desuden et udtryk for, at man har kunnet håndtere relativt forskellige arbejdsmetoder fra kunstnernes side. Det vender vi tilbage til. For samtidig med at jeg nu giver staten en smuk buket roser for den kommende vejledning, er det også på sin plads at kaste et kritisk blik på den. Vel at mærke set fra den professionelle kunstners synspunkt. Når jeg efterfølgende omtaler ›vejledningen‹, er det altså høringsudkastet, der er tale om. Når den endelige vejledning kommer, kan den være justeret, og derfor skal mit indlæg her opfattes som en principiel diskussion. Det skal

også for god orden nævnes, at vejledningen ikke er en lov i sig selv, men er, som ordet siger: En vejledning.

Gør ikke billedkunstneren til arkitekt Ved læsning af vejledningen er det slående, at den er skrevet for at indpasse kunstnere effektivt i byggeriets eksisterende faser og samarbejder. Det virker umiddelbart helt rimeligt og fornuftigt, da det hele jo dybest set går ud på at få opført en bygning – det er den statslige bygherres legitime interesse. Men, og det er et stort ›men‹: Pointen med kunstnerens deltagelse (og kunstens tilstedeværelse) er jo netop, at der er forskel på kunstnerens og arkitektens bidrag. Derfor er det problematisk, at vejledningen

Billedkunstneren nr. 1

Tema: Kunstneren i byggemaskinen

lægger op til, kunstneren skal producere værkerne ud fra samme fasetænkning, som arkitekterne bygger huse ud fra. Det spænder ben for de mange kunstnere, som skaber vigtige dele af deres bygningsintegrerede værker på stedet, og ikke via skitser udtænkt ved tegnebordet hjemme i atelieret. Ifølge vejledningen bestiller bygherren et unikt kunstværk, der indgår som en del af bygningens værdi. Det kan være integreret i bygningen eller ikke, men det skal være stedsspecifikt. Hvad kunsten derudover er og kan være, er mindre relevant i denne sammenhæng. Det er nok at holde fast i, at der er forskel, og at der derfor skal være plads til forskelle på kunstneres og arkitekters arbejdsprocesser og bidrag. Her er altså en iboende spænding mellem at få kunstneren med ind i processen, samtidig med at vedkommendes faglige integritet respekteres og ikke udvandes. For hvis forskellen mellem kunstneren og arkitekten udviskes, er samarbejdet principielt meningsløs, sådan som det også tidligere er bemærket fra kunstkonsulentside.

Byggeriets faser vs kunstneres arbejdsmetoder Arkitekter arbejder naturligvis forskelligt, men overordnet følger byggeprojekter normalt disse faser: program, forslag, projektering, udførsel og drift. Faserne og deres indhold er reguleret af standardaftaler, der ikke er love men såkaldt aftaledokumenter, som byggeriets parter er blevet enige om: Fase for fase tager projektet form og konkretiseres trinvist i tegning, tekst og tal. Erfarne arkitekter ved meget vel, på hvilke måde de forskellige faser forpligter, og hvad

der er klogt at tegne og tage stilling til hvornår. Det handler om at kontrollere processen og de mange dimensioner af det kommende projekt. Den nye vejledning til Kunstcirkulæret overfører nærmest arkitekters måde at arbejde på som forudsætning for kunstneres arbejde. Den anbefaler, at et kunstudvalg – i dialog med en kunstkonsulent eller Statens Kunstfond – udarbejder en »kunststrategi«. Den skal beskrive så forskellige emner som »typer af kunst«, »placeringer« og »kunstværkernes levetid« for at nævne nogle eksempler. Man må konstatere, at det ligner de krav, som stilles til arkitekten, når der udarbejdes et byggeprogram, hvor de tekniske forudsætninger for byggeprojektet, bygherrens krav, arealbehov og meget andet er beskrevet, beregnet og koordineret i begyndelsen af processen. Det vil betyde, at mange beslutninger træffes, før kunstneren, der skal udføre en udsmykning, kommer med råd. Man må derfor håbe, at kunststrategierne ikke bliver ›bestillingslister‹, men derimod produktive afsæt for kunsten. På baggrund af kunststrategien vælges en eller flere kunstnere også til at udarbejde et skitseforslag. En velkendt term for arkitekter, som i deres skitseforslag laver en overordnet skitse på baggrund af programmet. Skitseforslaget til udsmykningen skal bl.a. indeholde »Visualiseringer i flere skala der (…) formidler den kunstneriske idé (…) detaljer om f.eks. tekniske installationer (…)«, »Produktions- og tidsplan (…)«, »estimat for drift (…)« og budget. Men selvom mange kunstnere kan nikke genkendende til, at idé og skitse går forud for, at værket kan udføres eller pro-

2015

duceres, er der nok mange, der ikke er bekendte med at anvende fx byggeriets traditionelle skalaer og med på forhånd at kende det kommende kunstværk så godt og præcist, som skitseforslag typisk kræver. Forhåbentlig kan termen skitseforslag derfor i praksis fortolkes bredt og i bedste fald kan kunstnere selv aktivt give udtryk for, hvad et skitseprojekt bør være, i forhold til den enkeltes kunstners arbejdsmetoder.

Når fasetænkning spænder ben Lad os se på nogle eksempler: Da kunstneren René Schmidt skabte sit værk Bjerget til Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet (se s. 4), arbejdede han i høj grad på samme måde som arkitekterne. Han delte deres tegneredskaber og tegnede videre i deres filer. Og værket blev senere støbt på stedet. Altså et eksempel på en kunstner, der metodisk og redskabsmæssigt passer godt ind i den arkitektoniske proces, og hvis resultatet vidner om et tæt samarbejde. I Ny Fødevarebygning på Københavns Universitet, hvor kunstneren Michael Mørk har skabt et bygningsintegreret værk (se s. 8), har han derimod ikke tegnet sit projekt sammen med arkitektens tegninger. Han har skabt prøver i modeller, der vel at mærke ikke er i skala, og vigtigst af alt: Han har foretaget meget store tilpasninger og ændringer af sit værk ude på stedet. Værket er altså ikke fuldt udviklet på forhånd i skitser og tegning. De fungerer nærmere som et slags afsæt for det egentlige: At få værket til at fungere i huset selv. Andre kunstnere arbejder med selve processen som værk eller simpelthen ved at skabe situationer og begivenheder –

Billedkunstneren nr. 1

2015

Tema: Kunstneren i byggemaskinen

Michael Mørk: Relief med gipsafstøbninger af tallerkner og glas, nedfældet i trævæg, Levnedsmiddelcentret, Københavns Universitet (2014)

metoder, hvor det bliver ekstra svært at forestille sig, at de i fremtiden udarbejder skitseprojekter og driftsplaner.

Barrierer i vejledningen og cirkulæret Nogle kunstnere vil altså metodisk let kunne indgå i en byggeproces, som den nye vejledning lægger op til. Andre kunstnere vil have brug for også at kunne arbejde frit på selve stedet, i rummet, med det aktuelle dagslys, og i relation til den udførte arkitektur og dens materialer. De har, på samme måde som de kunstpraksisser, der bogstaveligt talt ikke kan skitseres på forhånd, en stor udfordring i forhold til vejledningen. Det gælder også den midlertidige kunst, der logisk set ikke kan ligge indenfor hverken vejledningen eller cirkulæret, da den kunstneriske udsmykning omtales som en værdigskabelse i bygningen. En tredje barriere handler ikke så meget om arbejdsprocessen, men om de typer af kunst, der fx bruger energi og indeholder teknik: I konkurrence med andre potentielle værker, der ikke koster noget i drift, står fx et eldrevet værk dårligere, fordi bygherren kan let opfatte det som en ekstra udgift, der ikke kan dækkes af de midler, som er afsat via kunstcirkulæret. Et aktuelt og oprørende eksempel er kunstneren Eva Kochs’s installation Time is a River which Sweeps Me Along (se s. 5) på KUA 2, nærmere bestemt trappe 12, der nu har været slukket i omkring et år, da pæren – ikke overraskende – brændte ud. Eksemplet taler sit eget tydelige sprog.

Tænk på at… Processen med møder, dokumentation, strategi etc. må ikke pustes for meget op, så ressourcer kanaliseres unødigt ud til andre parter i byggeriet. Der er mange, der vil have en bid af kagen. Kunstudvalget har meget magt til at definere kunstnerens opgave! Kunstkonsulenterne er på en krævende opgave, hvis værkerne skal bevæge sig uden for trapper, atrier og foyerer, og – for bygherren – koster ekstra på budgettet. Kunststrategien må være til efterfølgende forhandling. Den er klog på den måde, at den definerer opgaven, før kunstneren vælges – det modvirker tænkning i trofæer. Omvendt forhindrer det kunstneren i at komme ind i processen tidligere, som nogle kan være interesseret i. Skitseprojektets omfattende krav vil – alt efter kunstnerens praksis – virke afklarende eller som en klods om benet. Vær opmærksom på, hvordan det forpligter, og hvor stort kunstnerens råderum til ændringer er. Man bør absolut ikke altid forvente, at værk og skitse er identiske. Typerne af kunst, som kan finde vej gennem systemet, er begrænsede. Der er både lovgivningsmæssige og organisatoriske barrierer. Hvis kunst i statsligt byggeri skal følge med samtidskunsten, så kræver det fortsat eksperimenter. Kunstkonsulenterne varetager en potentielt kontroversiel opgave. Derfor bør de beskyttes via lange ansættelser. Dette vil også sikre faglig kontinuitet. Det er let ikke at genansætte en freelancer.

Eftertanke Mens den kommende vejledning til Kunstcirkulæret er udviklet af staten i relation til lovgivningen, er byggeriets aftaler skabt af dets parter. Her må det konstateres, at BKF ikke regnes som en selvfølgelig part i aftalerne. Måske er det også at gå for vidt? Hvor om alting er, er det på høje tid, at vi får gjort effektivt op med den indgroede tendens til at betragte kunsten som noget ekstra, og ikke som en integreret, essentiel dimension i statsligt byggeri. Staten er i arbejdet med vejledningen gået foran og hatten af for det; Kunstnerne er først i de sidste 10 år kommet (mere) med på råd i den statslige forvaltning på området; Hurra for den dag, da Bygningsstyrelsen i 2003 besluttede sig for at ansætte kunstkonsulenter til at rådgive både bygherren, arkitekten og kunstneren. En praksis, som nu også Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, har taget op. Forhåbentligt kan den nye vejledning nu bidrage til, at de ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang. Forhåbentligt vil man heller ikke være bleg for at fravige den, når der er en god kunstfaglig begrundelse. Derfor er og bliver den kunstfaglige rådgivning vigtigere end nogen vejledning. Camilla Hedegaard Møller er Ph.d.-stipendiat på Arkitektskolen i København. Hun har i en årrække arbejdet med kunstplanlægning og som bygherrerådgiver i integreret kunst. Hun er desuden medforfatter til Op og Ned. Michael Mørk, kunstneriske udsmykninger, som netop er udkommet på Paintbox (se s. 10).

Tema: Kunstneren i byggemaskinen

Billedkunstneren nr. 1

2015

›Insistér på at få en mellemmand‹ Af Monica C. Madsen

»Gør, hvad du kan, for få en kunstkonsulent / projektleder tilknyttet, når du udsmykker offentligt byggeri. Ellers afhænger succesen i for høj grad af personlig kemi og engagement hos brugere og bygherre!« lyder billedkunstner Ane Mette Ruges råd. Hun har pt. et eminent samarbejde med Nyt Sygehus Sønderjylland. Men hun har også prøvet det modsatte.

»Jeg har et eksemplarisk samarbejde med projektafdelingen ved Nyt Sygehus Sønderjylland – det har ikke givet anledning til konflikter eller mavepine i de to år jeg indtil nu har været i gang med mit udsmykningsprojekt i deres nye byggerier,« forklarer Ane Mette Ruge, mens hun hjemme i det højloftede atelier viser rundt i den store model af den udsmykning, hun lige nu er i færd med at udføre til sygehusets nye psykiatriske fløj.

Moderne karyatider i linoleum Udsmykningen på sygehuset i Aabenraa består af tre dele: Når man træder ind gennem hovedindgangen i velkomsthallen, bliver man mødt af 25 bærende søjler med hver sin figur af en lokal borger eller sygehusmedarbejder i overskala. Figurerne er baseret på fotografier og udført i linoleum-intarsia. »De 23 figurer bærer i fællesskab bygningen som en slags nutidige karyatider,« forklarer Ane Mette Ruge:

Ane Mette Ruge har brugt teknikken linoleum-intarsia til både søjlemotiver og gulvmosaikker på Nyt Sygehus Sønderjylland: “Linoleum er et materiale, der naturligt hører hjemme på et hospital. Jeg har valgt at udfolde dets ikkefunktionelle muligheder,” siger hun. Foto: Dorthe Krogh

»Jeg ser dem som en metafor for det nødvendige fællesskab, der findes omkring et sygehus i et demokratisk samfund. Vi er alle både brugere og ejere af sygehuset. Derfor skal vi føle os genkendt, når vi bevæger os indenfor. På den måde fungerer figurerne også som en slags værter: De spejler de mange forskellige mennesker, der kommer og går, og de bevidner den særlige fortælling, som hver enkelt besøgende medbringer.« I skadestuens reception og venterum, som er præget af uro, travlhed og ventetid, har hun skabt ro og behagelig adspredelse for øjet med linoleumsmosaikker på gulvet i rolige farver, som en slags flettede løbere og tæpper. Glaspartierne ud mod den travle gang er afskærmet med trykte træmotiver i to lag fra den nærliggende fredsskov. I det nye psykiatriske hospitals ankomsthal går træmotivet igen i 1. sals højde i en 25 meter lang lysinstallation: En laserudskåret træskærm ses på baggrund af en LED-væg, der

Billedkunstneren nr. 1

2015

Når man træder ind af hovedindgangen på Nyt Sygehus Sønderjylland, mødes man af 25 motiver af lokale borgere, der som moderne karyatider bærer hovedbygningen. Foto: Dorthe Krogh

uendelig langsomt skifter farve i organiske lysforløb, som er variable i forhold til skift i dagslys, tid på døgnet og årstider. »Det psykiatriske hospital er nybygget, mens hovedindgangens ankomsthal og skadestuen er en udbygning af det eksisterende Aabenraa Sygehus – et udpræget funktionelt gulstensbyggeri fra 1980’erne med en klinisk og praktisk arkitektur med lange lavloftede rum. Derfor har jeg der tænkt i løsninger, som skaber en fornemmelse af højere rum med en varmere stemning, hvor man føler, at man kan trække vejret, trods de omstændigheder, der er årsagen til, at man opholder sig her.« At det er lykkedes at skabe en udsmykning, der gør en positiv forskel både internt på hospitalet og i lokalsamfundet, viser den overvældende reaktion og de mange roser, som byens borgere og sygehusets medarbejdere modtog udsmykningerne med, da der var fernisering i velkomsthallen og skadestuen her i januar »Det er tydeligt, at udsmykningerne får gæsterne til at føle sig velkomne, og at de kan genkende sig selv i figurerne på søjlerne, der tæller både kendte og ukendte borgere fra gadebilledet og blandt medarbejdere fra hospitalet,« siger hun.

Alt for sårbart selv at lede processen Ane Mette Ruge har tidligere udsmykket flere plejehjem og andre kommunale nybyggerier. Bl.a. et kompleks med både plejehjem og bofælleskab for psykisk udviklingshæmmede. Og selvom opdraget fra bygherren var det samme, udviklede de to delprojekter sig vidt forskelligt. »Fordi lederen af plejehjemmet grundlæggende var imod, at det nøgterne, funktionelle byggeri skulle udsmykkes, vendte hun tomlen ned for stort set alle mine forslag og skitser. Det var en stor begrænsning i forhold til, hvordan jeg havde mulighed for at udforme udsmykningen: De ældre beboere kunne have fået et langt mere levende miljø i de lange gange og øde fællesområder, hvis forstanderen havde været positiv.«, forklarer hun. Omvendt var både medarbejdere og udviklingshæmmede i bofællesskabet inde ved siden af vildt begejstrede og gik så engagerede ind i projektet, at Ane Mette Ruge endte med at være en slags huskunstner hos dem; »Vi udviklede sammen udsmykning i en tæt og legende proces. Og resultatet blev en serie indgreb, der spændte fra større

bygningsintegrerede udsmykninger til personlige visuelle signaturer for hver enkelt beboer; et omfattende fotogalleri, der dokumenterer de ti beboeres fælles historie som ›familie‹, og et ›skuffeprojekt‹ i køkkenet, som hjælper beboere og personale til at finde det, de skal bruge, uden at de behøver at trække samtlige skuffer ud. De to vidt forskellige forløb, trods den samme overordnede ramme, viser, hvor sårbar og personafhængig arbejdsprocessen er, når der ikke er en konsulent eller projektleder, der formidler projektet på kunstnerens vegne, understreger hun; »Man kan ikke forvente at kunstnere skal kunne påtage sig den pædagogiske opgave, det kan være at overbevise skeptiske medarbejdere om, at et byggeri skal rumme og integrere et kunstprojekt. Den opgave bør ligge hos en kunstkonsulent eller hos bygherren.« Ane Mette Ruge har også haft en fint forløb med en arkitekt som sparringspartner i en tredje udsmykningsopgave i nyt byggeri: »Det fungerede godt, fordi både bygherre og tegnestue gerne ville prioritere kunstprojektet. Jeg blev præsenteret for nogle bud på placeringer for indgreb inde og ude, og så udviklede vi i fællesskab, mens arkitekten tog overordnet ansvar for den tekniske udvikling og produktion, og for samarbejdet med entreprenøren.«

Topengageret facilitator har givet arbejdsro Også på Nyt Sygehus Sønderjylland har enkeltpersoner været afgørende for, hvordan processen med at udvikle og implementere kunstprojektet er forløbet: »Fra allerførste dag fik jeg en dygtig praktisk sparringspartner i den procesfacilitator, der var blevet ansat til at projektlede samarbejdet mellem byggeriet, beslutningstagerne og medarbejderne på sygehuset. Hun har med stor forståelse skabt rum og plads til mit kunstneriske projekt: På en meget diskret og intuitiv måde har hun taget ansvar for at integrere byggeprojektet på en god måde ved at formidle det til de øvrige aktører og givet mig arbejdsro ved at skærme mig for en masse beslutninger, jeg ikke behøvede at forholde mig til, og som måske kunne have udviklet sig til konflikter.«

Tema: Kunstneren i byggemaskinen

Fotografiske optagelser af borgere i Aabenraa og medarbejdere på hospitalet er forlægget for søjlemotiverne. Foto: Dorthe Krogh

Facilitatoren og byggechefen tog fx på egen initiativ snakken med entreprenøren og medarbejderne, når byggeriet blev forsinket pga. udsmykningsprojektet, og skabte dermed forståelse for, at det ville værd værd at vente på, selvom det kostede lidt ekstra besvær eller penge. »Det har betydet, at jeg ikke er blevet ringet op af sure håndværkere kl. 7 om morgenen, der forventer, at jeg forholder mig til tekniske forhold, jeg måske ikke har indblik i.« Facilitatoren har også løbende bedt arkitekter og andre rådgivere om at drøfte æstetiske beslutninger med Ane Mette Ruge. Fx vedrørende indretninger og farvevalget i sygehusets designmanual, der tidligt i processen blevet afstemt med kunstprojektets farveskala.

Billedkunstneren nr. 1

2015

I december 2012 tog politikerne i Region Syds bedømmelsesudvalg endelig stilling og valgte Ane Mette Ruges forslag. »Og allerede ugen efter inviterede facilitator og byggeledelse mig til et indledende møde med arkitekter, relevante rådgivere og ledende medarbejdere, hvor mit oplæg blev præsenteret: Gravemaskinerne var endnu ikke færdige med at grave ud, men det var en virkelig fin strategi, at de allerede så tidligt introducerede mine projekter til alle de parter i byggeriet, der senere hen ville blive berørt af mit arbejde, så de allerede fra det tidspunkt kunne tænke det med i deres langsigtede planlægning.« Kort efter det indledende møde tog hun desuden på studietur til Holland sammen med projektledelsen og repræsentanter for sygehusets drift for at besøge en linoleumsfabrik og en lysfabrik. Her blev de introduceret til de materialer og teknikker, der indgik i installationerne, og hun gik i uformelle dialoger med dem om de tekniske behov, de havde – fx at det ville være nødvendigt at fuge linoleumsbelægningerne på gulvene med silikone, af hensyn til rengøringen.

Ingen svære kompromisser undervejs Det konkrete arbejde med at etablere udsmykningerne gik i gang i starten af 2013, og siden har Ane Mette Ruge fulgt byggeriets rytme og leveret udsmykningens elementer ud fra facilitatorens tidsplan. »Jeg kom ind i processen på det rette tidspunkt. Det var fint, at jeg tidligt fik mulighed for at skabe en teknisk forståelse for mit projekt og min proces. Men derudover havde det ikke givet så meget mening at involvere mig i arkitekttegninger – jeg har lidt svært ved at aflæse dem. Så det passede mig fint, at væggene stod færdige, da jeg kom på banen.« På spørgsmålet om, hvorvidt hun undervejs har måtte indgå nogle svære kompromisser, ryster hun på hovedet:

Sygehusets samarbejde med Kunstfonden Region Syd tog de indledende skridt i udsmykningsprojektet allerede i foråret 2012, hvor de bad Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum om hjælp til at finde frem til et kunstnerisk vartegn for det nye store regionssygehus i Aabenraa. Kunstfonden pegede på kunsthistoriker Lars Grambye, der hjalp regionen med at formulere en kunststrategi og pegede på tre egnede kunstnere, som frem til november 2012 udarbejdede skitseforslag, hvorefter de blev sendt til vurdering både i Kunstfonden, i sygehusets kunst-arbejdsgruppe og i diverse ledelsesgrupper.

3 mio. kr. har Region Syd øremærket til Ane Mette Ruges kunst neriske udsmykning af Sygehus Sønderjylland, heraf 400.000 kr. i kunstnerhonorar. Sygehusbyggeriet er ikke omfattet af Kunst cirkulæret, da det ikke er statsligt byggeri, men politikerne i Region Syd har besluttet at øremærke 0,5 % af det samlede anlægsbudget til kunstnerisk udsmykning, i alt 4,825 mio. kr. Det svarer cirka til, hvad et statsligt byggeri af samme omfang ville skulle øremærke, jf. Kunstcirkulæret krav om, at 1,5% af håndværkerudgifterne bruges på kunst.

Billedkunstneren nr. 1

2015

Tema: Kunstneren i byggemaskinen

27 meter lang udskåret træskærm med LED-baggrund, der via sensorer påvirkes af dagslyset og genererer organiske lysforløb i Psykiatrisk Hospitals velkomstområde på Nyt Sygehus Sønderjylland (afsluttes sommer 2015).

»For mig har kompromisserne været et acceptabelt vilkår, fordi jeg er blevet involveret og har forstået, hvorfor de har været nødvendige. Fx at jeg har skulle bruge marmoreret linoleum på gulvene, fordi blodpletter mm. er langt mere synlige på ensfarvet linoleum. Eller at de udskårne og lidt sårbare figurer på søjlerne er nødt til at svæve 20 cm over gulvet, da de ellers hurtigt vil blive skrammede, hvis rengøringsmaskinerne støder ind i søjlerne ved uheld.« Der har også været besparelser undervejs, men hun selv har fået mulighed for at byde ind med, hvad der kunne udgå: »Af samme grund havde jeg fra starten formuleret et relativt åbent projektoplæg, fordi der er så mange ukendte faktorer, når man laver skitseforslag til nybyggeri: Det er indlysende, at noget vil blive anderledes. Samtidig var det umuligt for mig at prissætte projekterne præcist. Derfor udformede jeg mit forslag som en slags værksuite eller katalog, vi kunne vælge til og fra i. Og fordi jeg blev taget med på råd, følte jeg ikke, at det var en forringelse, at noget blev valgt fra.«

Insistér på en mellemmand Ane Mette Ruges vigtigste råd til andre, der skal udsmykke nybyggeri, er enkelt: Insistér på at få med i din kontrakt, at du skal have tilknyttet en kunstkonsulent eller en anden form for sparringspartner, der kan fungere som mellemmand mellem dig og de øvrige partere, der er involveret i byggeriet. »På den ene side kan den rette repræsentant for bygherre sikre, at der skabes forståelse for projektet internt i organisationen. På den anden side har en kunstkonsulent større indsigt i og forståelse for dit projekt. Derfor kan konsulenten sikre, at kunstprojektets idé og behov bliver prioriteret optimalt, hvis bygherre ikke har mulighed for det, ikke ønsker det, eller er under pres fra brugergrupperne. Så egentlig er der behov for både en kunstkonsulent og en facilitator i bygherres organisation, som sammen med kunstneren kan danne team omkring processen,« konkluderer hun.

Ane Mette Ruge (f. 1955) Har arbejdet i video og installation med digitale medier siden 1980’erne, og i de senere år med en række offentlige udsmykninger, bl.a. i Ballerup, Vordingborg og Lyngby Taarbæk kommuner. Modtog i 1999 Eckersberg medalje og i 2008 Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Sidste del af udsmykningen på Nyt Sygehus Sønderjylland indvies i juni 2015.

Billedkunstneren nr. 1

Tema: Kunstneren i byggemaskinen

2015

Vejledning til kunstkonsulenter i støbeskeen Af Monica C. Madsen

I kølvandet på den nye vejledning til Kunstcirkulæret er Kulturstyrelsen nu også på vej med en vejledning til de kunstkonsulenter, som Statens Kunstfond kan vælge at udpege som fondens forlængede arm, når staten har brug for kunstfaglig rådgivning til store udsmykningsopgaver i nyt byggeri.

Statens Kunstfond har overtaget hvervet med at udpege kunstkonsulenter, når statens nye, store byggerier skal udsmykkes. Samtidig blæser nye vinde både i Bygningsstyrelsen, hvor en revideret kunstkonsulentordning er på vej, og i Forsvaret, hvor de første to kunstkonsulenter netop er blevet ansat. Derfor har Kulturstyrelsen taget de første skridt mod at formulere en vejledning til kunstkonsulenter i samarbejde med Bygningsstyrelsen.

Konsulenter klædes professionelt på Kulturstyrelsen er sekretariat for Statens Kunstfond og skal derfor sikre, at de øremærkede kunstkroner i statens byggerier bruges ud fra de principper, det danske kunststøttesystem hviler på. »Vi vil gerne klæde de nye kunstkonsulenter optimalt på til deres arbejde ved at skabe en mere formaliseret, professionel ramme omkring deres arbejde,« forklarer Inger Krog fra Kulturstyrelsen. Hun er udvalgssekretær for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst, som udpeger kunstkonsulenterne: »Ligesom den nye Kunstcirkulære-vejledning sikrer en ensartet praksis, når de øremærkede kunstpenge fra 1,5% puljen skal bruges, så vil vi også gerne sikre optimale rammer om konsulenternes rådgivning. Bl.a. ved at gøre dem mere bevidste om, at de er Statens Kunstfonds forlængede arm og derfor skal leve op til Kunstfondens grundlæggende principper om ligebehandling, bredde, objektivitet, habilitet osv.« Den nye vejledning skal bl.a. definere kunstkonsulentens konkrete arbejdsopgaver, og hvordan de klædes på til den via oplæring og sparring. Hvordan de skal dele deres viden og erfaring med de 5 udvalgsmedlemmer i legatudvalget, så der sikres kontinuitet, og hvornår de bør udskiftes med nye konsulenter for at sikre variation er andre centrale emner. Vejledningen skal også udstikke klare retningslinjer for, hvordan kunstkonsulenten inviterer kunstnere og skriver kontrakter; Hvordan konsulenten formidler kunstprojektet og det overordnede formål med kunst i det offentlige rum til samarbejdspartnerne; Og hvordan konsulenten griber den store opgave an med at orkestrerer samarbejdet med bygherrer, arkitekter, håndværkere osv.

»Vejledningen kan blive et godt redskab til at sikre en fortsat professionalisering af kunstkonsulent-funktionen, fordi den sætter fokus på erfaringsopsamling, kontinuitet og en løbende udskiftning af konsulenterne, så vi sikrer en variation,« siger Morten Stræde, formand for Legatudvalget, der udpeger kunstkonsulenter.

Skæver til norsk forbillede I arbejdet med formulere vejledningen vil Kulturstyrelsen og Bygningsstyrelsen bl.a. kikke nærmere på den kunstkonsulentordning, som den norske Statens Kunstfonds KORO (Kunst i Offentlige Rom) har udviklet: »Åbenhed, variation og vidensdeling er centrale strategier i den norske model, som vi også gerne vil tænke ind i den danske kunstkonsulentmodel,« forklarer Inger Krog og kontorchef Anette Østerby: »KORO har fx en meget åben struktur, hvor alle, der gerne vil arbejde som kunstkonsulent kan ansøge om at komme med i den store fælles database, og dermed kvalificere sig til at lægge billet ind på alle de konsulentopgaver, de er interesserede i. Samtidig deltager alle kunstkonsulenter i introkurser, idéværksted og seminarer og bliver del af et netværk, hvor der er fokus på erfarings- og vidensdeling. Det har en enorm positiv effekt, som tydeligt har kvalificeret og professionaliseret dem.« Kulturstyrelsen regner med at have et udkast til den nye kunstkonsulentvejledning klar i løbet af 2015.

Den norske model Kunst i Offentlige Rom er det organ i den norske Statens Kunstfond, som engagerer kunstkonsulenter til statsligt nybyggeri. Alle interesserede kunstkonsulenter kan ansøge om at komme i KOROs database, som kaldes Netværk af kunstfaglige rådgivere og kuratorer. Læs mere på koro.no.

Billedkunstneren nr. 1

2015

Tema: Kunstneren i byggemaskinen

Nye konsulentjobs til billedkunstnere? Af Monica C. Madsen

Nye vinde blæser på kunstkonsulentområdet. Praksissen med at bruge kunstkonsulenter i statens store ny-og ombyggerier vinder land. Nu har Forsvaret også etableret en ny ordning med faste, toårige kunstkonsulenter. Og i Bygningsstyrelsen er man i færd med at afklare, hvordan styrelsens kunstkonsulentordning fremover skal se ud.

Forsvaret har fået en ny kunstkonsulentordning: Billedkunstnerne Elisabeth Toubro og Marie Markman har netop taget over som de første efter den arkitekt, der hidtil har haft ansvaret for Forsvarets indkøb af kunst. De er udpeget af Statens Kunstfond for en toårig periode og skal rådgive i kasernebyggerier, renoveringer og andre store, aktuelle byggesager her i 2014-15. Samtidig er Bygningsstyrelsen i færd med at overveje, hvordan kunstkonsulentordningen i forbindelse med styrelsens universitetsbyggerier mv. skal se ud i fremtiden. I Kulturstyrelsen prioriterer man derfor nu at skrive en vejledning til kunstkonsulenterne, der rent professionelt skal klæde dem bedre på og sikre en mere ensartet praksis i deres virke som Statens Kunstfonds forlængede arm. Statens Kunstfond skal yde kunstfaglig rådgivning til alle store statslige byggerier, hvor der er afsat over 250.000 kr. til kunst jf. Kunstcirkulæret (se s. 7). Det kan ske på to måder – gennem direkte sparing med Kunstfondens Legatudvalg for Billedkunst, eller via en kunstkonsulent, udpeget af Kunstfonden og betalt via Kunstcirkulære-pengene.

Klare fordele ved konsulenter

Kristoffer Hultenberg: Arrangement for Mindre Afvigelse, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (2012).

René Schmidt: Bjerget, Bygningsintegreret værk, Institut for Idræt, Syddansk Universitet (2013).

Og der er klare fordele ved at få udpeget en kunstkonsulent, pointerer kontorchef Anette Østerby fra Kulturstyrelsen: »Den helt store fordel for bygherren er, at konsulenten følger byggeriet tæt i det daglige og er mere fleksibel. Derfor kan han eller hun yde er en langt mere effektiv rådgivning, også i akutte situationer. Mens kunstfaglig rådgivning via Legatudvalget kan være en meget langsommelig proces, da de kun mødes otte gange om året. Det stiller helt anderledes krav til byggeriets tålmodighed i forhold at få afklaret spørgsmål og problematikker vedrørende den kunstneriske udsmykning.«

Praksis har rødder tilbage til 2003 Hidtil har staten kun på få områder, bl.a. i universitetsbyggeriet, haft tradition for at bruge erfarne billedkunstnere som kunstkonsulenter: I 2003 skulle den daværende Universitetsog Bygningsstyrelsen i gang med at bygge nyt for milliarder på Universitetsområdet. Det betød, at der hvert år skulle afsættes 1,5% af håndværkerudgifterne til kunstnerisk udsmykning af de nye bygninger, svarende til et tocifret millionbeløb.

Billedkunstneren nr. 1

Tema: Kunstneren i byggemaskinen

2015

Morten Stræde, der dengang var med i udredningsarbejdet. Nu er han som formand for Legatudvalget for Billedkunst i Statens Kunstfond med til at sikre den videre professionalisering af ordningen via den nye kunstkonsulentvejledning.

Fra treårige til ad hoc-kunstkonsulenter I 2011 blev universitetsbyggerierne m.fl. nemlig lagt ind under den nye store megastyrelse, Bygningsstyrelsen, sammen med store dele af Slots- og Ejendomsstyrelsen, politiet, domstolene og ministerierne. Det betød, at Statens Kunstfond overtog opgaven med at udpege kunstkonsulenter, og kort efter besluttede den nye styrelse, at man ikke længere ville ansætte konsulenterne for en fast periode, men fra sag til sag. Pt. har Bygningsstyrelsen derfor en håndfuld billedkunst nere ansat som konsulenter på en række enkeltsager, der tidligere hørte under Universitets- og Bygningsstyrelsen. I andre af de byggerier, Bygningsstyrelsen har overtaget ansvaret for, har man fortsat praksissen med at bruge Statens Kunstfond som direkte sparringspartner. I en del mindre byggesager har de arkitektfaglige rådgiver desuden stadig ansvaret for udsmykningen. Kun når mere end 250.000 kr. er øremærket til kunstnerisk udsmykning, har styrelsen pligt til at involvere Kunstfonden, jf. Kunstcirkulæret. Malene Landgreen, indgangsparti i glas, Laboratoriekompleks, iNANO Centret, Aarhus Universitet (2012). Foto: Helene Høyer Mikkelsen.

Fra Kunstcirkulæret så dagens lys i 1983 og frem til 2003 var det udbredt praksis i styrelserne, at arkitekter stod for den kunstneriske udsmykning og pegede på de kunstnere, de gerne ville have. Ikke alle var lige kvalificeret til opgaven, og nogle havde tendens til vælge favoritkunstnere igen og igen. Derfor bad Universitets- og Bygningsstyrelsen Akademirådet om at udrede, hvordan de kunstpenge, Kunstcirkulæret akkumulerede, blev brugt. Styrelsen besluttede derefter at lave kunstkonsulentordningen, hvor to erfarne billedkunstnere blev ansat som kunstkonsulenter i treårige perioder, hvor de tog sig af alle styrelsens sager. De blev udpeget af Akademiraadet, aflønnet via kunstcirkulære-pengene og udviklede udsmykningsprojekterne i et tæt samarbejde med bygherre, arkitekter, brugere og kunstnere. »Vores pointe var, at den kunstneriske udsmykning i byggerier skulle behandles på samme professionelle måde, som når der skulle indlægges gas og vand!« pointerer billedhugger

De syv billedkunstnere, der i 2003-2014 har haft hvervet som fast treårig kunstkonsulenter i Bygningsstyrelsen/Universitetsog Bygningsstyrelsen er Morten Stræde og Niels Erik Gjerdevik, Ruth Campau og Martin Erik Andersen, Peter Holst Henckel og Lone Høyer Hansen, og sidst Eva Koch. I Forsvarsministeriets Ejendomstjeneste er Elisabeth Toubro og Marie Markman i efteråret 2014 blevet ansat som kunstkonsulenter i en toårig periode, hvor de rådgiver om udsmykningsopgaverne i alle forsvarets aktuelle byggesager. Læs mere om kunstkonsulentordningen i Billedkunstneren nr. 2 2012

Kunstfonden har taget over »Med de forskellige byggeområder, som nu er fusioneret her hos os i den nye styrelse, er flere forskellige modeller for kunstfaglig rådgivning i byggesagerne også blevet fusioneret,« forklarer jurachef Bo Petersen fra Bygningsstyrelsen: »Derfor er vi nu i en mellemfase, hvor vi skal finde frem til en ny praksis: Vi så egentlig helst, at Statens Kunstfond tog sig af alt vedførende den kunstfaglige rådgivning ved nybyggeri, sådan som Kunstcirkulæret lægger op til. Men det har Kunstfonden ikke ressourcer til. Derfor har vi valgt at bevare kunstkonsulent-funktionen som en mulighed i de større byggesager på bl.a. universitetsområdet, hvor vi så bruger en del af de øremærkede kunstkroner til at tilknytte kunstkonsulenter ad hoc, dvs. konsulenter, som Statens Kunstfond udpeger fra byggesag til byggesag.«

Ikke-kunstnere som konsulenter? Bygningsstyrelsen ser klare fordele ved at satse på konsulenter, som knyttes ad hoc til enkeltsager fremfor treårige fasttilknyttede konsulenter: »Set med vores øjne er en model med to konsulenter, der starter forfra hvert 3. år, langt mere sårbar. Både i forhold til kompetencetab og flaskehalsproblemer. Med ad hoc-løsningen sikrer vi, at erfaringen spredes ud på flere hoveder, og at vi får en bred variation i værker og præferencer,« forklarer jurachefen. Bo Petersen peger også på, at det måske kunne være interessant åbne mulighed for at andre end udøvende billed kunstnere kan hyres som konsulenter: »Den ydelse, vi efterspørger, er både kunstnerisk, styringsmæssig og procesmæssig – derfor er det ikke et afgørende kriterium for os, at de er udøvende kunstnere. Fx kunsthistorikere, kuratorer og kunstjournalister kan også have de rette kompetencer,« forklarer han. BKFs formand Bjarne W. Sørensen pointerer imidlertid, at kun billedkunstnere bør hyres som kunstkonsulenter:

Billedkunstneren nr. 1

2015

Tema: Kunstneren i byggemaskinen

»Pengene fra 1,5%-pulmeget bekymrende, at jen er øremærket til billed man vil erstatte en velafkunstnere, og man skal prøvet og succesfuld moikke være blind for, at kondel med en ny model, som Morten Stræde, Formand for sulentindtægten er med på flere centrale områder Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst: til at sikre dygtige billeder stærkt kritisabel.« »Rent ideologisk sker der det i øjeblikket, at kunstnerne bliver kunstnere en indtægt, så Først og fremmest skal kørt på røv og albuer ud af samfundet – der er ingen, der gider de kan leve af deres kunst. en kunstkonsulent have høre på os, vi bliver ikke taget ad notam, og vi får ikke de tjanser, Mens pengene hurtigt kan praktisk erfaring som som gør det muligt for os at leve af at lave kunst. få ben at gå på i forkerte kunstner, og dernæst kun Men vi har et særligt fag og en særlig indsigt at byde ind med. retninger, hvis ikke-kunstne formidle og kende faDerfor er det vigtigt, at vi bliver respekteret på linje med alle annere skal have betalt deget, pointerer hun: dre. Og derfor skal vi være inde i de samfundsmæssigheder, hvor res konsulenthonorar med »Det er en praktisk øvelde her ting foregår. Vi har en særlig viden om udvikling af kunstkunstkronerne,« advarer se af skabe kunst i den her nerisk udsmykning i offentligt byggeri, som en kurator eller en BKF-formanden: sammenhæng – det handkunsthistoriker ikke har: Vi har et personliggjort kunstsyn og er »Konsulenthonorarerler ikke først og fremmest uddannet indenfor en akademisk disciplin, der bygger på 2000 ne bør kun gå til uddanom projektledelse, kunstårs viden. Dermed har vi noget vigtigt og unikt at bidrage med til nede eller anerkendte bilfaglige analyser og kurasamfundet, som det er afsindigt vigtigt, at vi kommer på banen ledkunstnere, for de er gatering, men om dyb og med, så vi ikke bare reduceres til vareproducenter, der forsyner ranter for, at de kunstneriindgående indsigt i skagallerier med varer, som damer og herrer kan købe: Jeg er så meske udsmykninger får den belse af kunst og evnen get frelserpige, at jeg mener, at kunsten hører til helt inde i kerbedst mulige kvalitet: De til at tænke nyt, der så nen af samfundet. Ikke som en underholdningsparentes udenom, kan fungere som kollegiale skal sættes i relation til men helt inde i kernen. Derfor skal vi rent ideologisk prioritere sparringspartnere overfor byggeprocessen. Derfor er kunstnere på centrale poster som konsulenter og den slags!«. de kunstnere, der skaber det en opgave for erfarne værkerne, og de har samtikunstnere. Den praktiske dig et indgående kendskab dimension skiller vandetil den kunstneriske arbejdsproces, så de kan sikre kunstneren ne!«, siger hun og peger videre på, at fastansatte konsulenter optimale arbejdsvilkår, når de planlægger processen sammen sikrer en bedre faglig kontinuitet. med bygherre, håndværkere og arkitekter,« siger Bjarne W. Konsulenten bør beskyttes Sørensen. »Staten skal være opmærksom på, at kunstkonsulenterne vaKunstfonden foretrækker pt. billedkunstnere retager en potentielt kontroversiel opgave. Derfor bør deres Mens det er Bygningsstyrelsen, der beslutter, hvordan kunstarbejde beskyttes via lange ansættelser, så de har fast grund konsulenterne skal ansættes, er det Statens Kunstfonds Legatunder fødderne i de sager, hvor bygherrer, bruger og kunstudvalg for billedkunst, der udpeger, hvem der er egnede kanner står langt fra hinanden. Det er for let ikke at genansætte didater. en freelancer, hvis der opstår problemer. Konsulentens vigtigDet siddende udvalg har hidtil kun peget på erfarne billedste opgave er jo at sikre den allerbedste kunst, også når der er kunstnere som konsulenter til de statslige byggerier. Det tidknaster. De arbejder først og fremmest i kunstens tjeneste. De ligere udvalg pegede også på kunsthistorikere og kuratorer til skal også selv være opfindsomme, idérige og innovative for at de regionale sygehusbyggerier – som ikke er statslige byggefå et komplekst forløb til at lykkes, så både penge, tid, byggeri rier, men som frivilligt ønsker at øremærke penge til kunstneog kunstfaglig kvalitet går op i en højere enhed. Deres primærisk udsmykning. re opgave er at sikre, at vi – staten og samfundet – får de bedPå spørgsmålet om hvorvidt det siddende udvalg fortsat ste kunstneriske udsmykninger med byggeprojekterne som kun vil ansætte billedkunstnere som kunstkonsulenter, falder præmis. Derfor må staten ikke blive for magelig i sit valg af formanden, billedkunstner Morten Strædes svar prompte: konsulentmodel: En kunstkonsulent skal ligesom tillidsman»Det kan jeg love dig for! Vi er jo fem, så jeg kan ikke beden sikres rammer, så han eller hun tør være både upopulær, stemme det alene. Men vi er temmelig enige om, at billednytænkende og skubbe på. Ellers risikerer vi, at området ikke kunstnere ved noget om det her felt, andre ikke ved. Vi har et udvikler sig.« advarer hun. personliggjort kunstsyn og en særlig indsigt at byde ind med – kunst er et fag og en akademisk disciplin, der bygger på 2000 års viden. Derfor skal vi rent ideologisk prioritere kunstnere på centrale poster som konsulenter og den slags!«. Bygningsstyrelsen har pt.:

»Kun billedkunstnere bør ansættes som kunstkonsulenter!«

Hvorfor afskaffe velfungerende ordning? Camilla Hedegaard Møller, som er arkitekt, ekspert i kunstnerisk udsmykning af byggeri og ph.d.-studerende, advarer både mod ad hoc-løsningen og ønsket om at hyre kunstteoretikere, kuratorer mv. som konsulenter: »Helt overordnet har jeg ikke hørt ét eneste godt argument imod den gamle kunstkonsulentordning, og jeg finder det

• I alt næsten 300 byggesager med samlet budget på 14 mia.kr. • 21 mio. kr. øremærket til kunst i 2015 • Tilknyttet 6 kunstkonsulenter i 30-40 byggesager på områderne universiteter, retsvæsen, politi og centraladministration. Styrelsens kunstkonsulenter har siden 2003 rådgivet om udsmykning i 100 kunstsager.

Tema: Kunstneren i byggemaskinen

Billedkunstneren nr. 1

2015

Jyske kommuner går nye veje:

Kunstneren som bymedplanlægger Af Monica C. Madsen

Den midtjyske by Hammel får hjælp af billedkunstneren Morten Stræde til at skabe et levende byrum i området omkring byens gamle slagteri. Projektet er den del af Urban Lab – et projekt, hvor otte midtjyske kommuner bruger kunstnere til at udvikle nye byrum frem til 2017.

Hvordan bevarer man et byrums særlige kvalitet og identitet, når man renoverer og bygger nyt? Så området indgår som en levende del af byen, man har lyst til at opholde sig, så snart det står færdigt? Det er et centralt omdrejningspunkt i billedkunstner Morten Strædes oplæg til, hvordan Favrskov Kommune skal gå til opgaven med at anlægge en ny bypark på den gamle slagterigrund midt i Hammel by. »Indledningsvist har jeg valgt slet ikke at snakke om billedkunst. For det giver ikke mening at placere et forudbestemt værk eller to i så stort og voldsomt et industriområde. I stedet er jeg gået i dialog med kommunen om, hvad det er for en karakter, området skal have. Og peget på, at den ideelle løsning måske ikke er at jævne alt med jorden og starte helt forfra. Først når det er afklaret, kan vi tale om, hvordan konkrete kunstværker kan være med til at intensivere stedets identitet.«

At arbejde udenfor reservatet Morten Stræde har de sidste 15 år arbejdet målrettet med små og store projekter i det offentlige rum – fra stedsspecifikke skulpturer til anlæggelse af pladser og landsskabsplanlægning i meget stor skala. »Det er hammersjovt! Fordi det handler om kunstens rolle og funktion udenfor reservatet – om kunstens direkte omgang med verden. Og man kan jo ikke leve af alene at være billedhugger, så jeg har meget bevidst bygget en faglighed op på feltet,« siger han og peger på, at det også kan være et oplagt nyt arbejdsfelt for andre billedkunstnere, hvis man fx på akademiet vil prioritere at opkvalificere det. For det kræver en anderledes faglighed end de sædvanlige kunstneriske plastikmetoder.

Helt konkret har Morten Stræde bl.a. gået rundt på den gamle slagterigrund med byplanlæggerne og udpeget de små og store elementer, som han anbefaler, at man bevarer. Fx den gamle industrihal. »Jeg har simpelthen gjort opmærksom på de elementer, jeg ser en kvalitet i: »Pas på den og pas på den«. For man kan hurtig komme til at rive det forkerte ned – derfor har jeg rådet til, at man giver tid og plads til nølen og proces.«

Guerillaaktiviteter inddrager borgerne Han har også foreslået, at man anlægger et stisystem gennem området, når renoveringen går i gang, så borgerne kan følge, hvordan parken udvikler sig og vænner sig til at passere gennem området i det daglige. Og hver gang man fjerner et element, der giver stedet karakter, anbefaler han, at man øjeblikkeligt erstatter det med et andet, så de forbipasserende oplever, at området hele tiden er i forvandling, og at nye herligheder løbende kommer til. Fremfor at gemme byggepladsen væk bag et fremmedgørende hegn og sige »Bare vent til 2018 – så bliver det hele pænt«. Med i Morten Strædes forslag til processen i udviklingen af Hammels nye bypark er også guerilla-aktiviteter, som han kalder dem. Dvs. aktiviteter med fokus på leg, sjov og diskussion, hvor man som borger kan sætte sit aftryk i kortere perioder og dermed blive inddraget i udviklingen af stedets identitet, indtil den efterhånden falder på plads. »Det er ikke sikkert, at mine forslag kan lade sig gøre, eller at kommunen vil følge dem, men rammen om Urban Lab-projektet er jo laboratoriet, hvor det er tilladt at eksperimentere og søge nye veje i arbejdet med at udvikle byrummet, bl.a. ved at indtænke temporære strategier undervejs,« slutter han.

Fokus på processen På spørgsmålet om, hvad det særlige, han som billedkunstner kan bidrage med, når der byplanlægges, svarer han: »Jeg har fokus på, hvordan man griber processen med at forny et byrum an. Jeg går til opgaven på en anderledes måde: Ofte foretrækker politikere og arkitekter at rydde hele arealet og anlægge nyt i ét hug. Også fordi det er nemmest rent udbudsmæssigt. Men på den måde kommer man let til at slette de spor i byrummet, som giver stedet den særlige identitet, som er central, hvis byrummet skal kunne generere en stemning, som giver borgerne lyst til at opholde sig i det.«

Urban Lab er et innovationsprojekt støttet af Aarhus 2017. Målet er – sammen med bl.a. billedkunstnere – at finde værktøjer til at skabe levende byrum. Fx via seminarer, workshops og kunstneriske nedslag, som giver borgerne medindflydelse på, hvordan konkrete byomdannelsesprojekter skal udvikles i de otte Urban Lab-kommuner: Favrskov, Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg og Aarhus. Morten Stræde er en af de første billedkunstnere, som er involveret i Urban Lab. Læs mere om de konkrete projekter på urbanlab.dk.

Billedkunstneren nr. 1

2015

Tema: Kunstneren i byggemaskinen

4 skarpe til formanden Hvordan trives Statens Kunstfonds arbejde med kunst i det offentlige rum, efter at feltet er blevet lagt ind under Legatudvalget for Billedkunst? Billedkunstner Morten Stræde er formand for det nye udvalg i 2014-15, og gør status over det første år med den nye struktur. Hvordan har I rent praktisk håndteret den ekstra arbejdsbyrde, I har fået i det nye udvalg? »På den ene side er det ikke en ekstra byrde, for vi er jo nu er fem medlemmer i samme udvalg, mens vi før var fem mennesker fordelt på to udvalg. På den anden side er besparelserne meget åbenlyse, hvis vi taler on økonomi, for vores timetal er halveret med den nye struktur. Dét er en begrænsning, selvom vi arbejder alt det, vi kan: Vi forsøger at være afsindigt effektive og tænke på nye måder at håndtere sagerne på. Fx ved ikke at nurse dem alle så tæt, som man gjorde tidligere, hvis opgaven til kunstneren er meget enkel, eller kunstneren er meget erfaren. Men vi diskuterer det løbende og grundigt, for effektiviseringen må ikke røre det, som er hele grundlaget, nemlig kunsten. Betingelserne for kunstnerens arbejde skal være så intakte som overhovedet muligt.«

Ser du den nuværende udvalgsmodel som bæredygtig på sigt? »Jeg synes, at den fungerer rigtig, rigtig godt! Dels kan vi tænke mere helhedsorienteret, fordi vi nu har fået hele paletten med indkøb, præmiering, legatuddelinger og udsmykninger samlet i et udvalg: Fx hvis en person søger et arbejdslegat og ikke får det, så har vi vedkommende i baghovedet, når der sidenhen kommer en egnet opgave, hvor vi siger »det passer lige til Per der, han får den.« Og så har vi samtidig friheden til helt selv at lægge snittet, når vi fordeler kagen med vores samlede budget mellem de 4 områder Dels er fordelen ved et stort femmandsudvalget, at vi skal debattere meget. Det styrker den demokratiske proces og gi-

ver en fin produktiv uenighed, fordi vi har forskellige synspunkter, men samtidig er i stand til at bøje os mod hinanden, når vi ikke er helt enige.

Hvor har I lagt jeres fokus i forhold til kunst i det offentlige rum? »Vi sætter ikke satsninger i gang, sådan som de tidligere udvalg gjorde. Det kan vi ikke mere på grund af nedskæringen, for det tager mange timer at udtænke og udføre dem. Så vi har ikke fokus på særlige indsatsområder. Men vi er selvfølgelig opmærksomme på nye kunstformer. Fx digital kunst, som vi ikke har fundet nogen løsning på og som stadig er i kataloget over uløste problemer, men som er et opmærksomhedsfelt, vi diskuterer, fordi det har et andet indhold, en anden fysisk fremtræden og en anden offentlighedsform, end vi er vant til.«

Ærgrer det dig, at I ikke selv kan tage initiativer? »Personligt mener jeg, at jo mindre en institution som Kunstfonden styrer, segmenterer, retter ind og definerer af satsningsområder i kunstens verden, des bedre. For det er kunstnerne, der ved bedst, og ved hvor der skal rykkes. Som institution er vi altid lidt bagud: Der sker ting derude, som typisk er nogle år om at slå igennem institutionelt. Derfor er det vigtigere, at vi er meget velinformerede, end at vi tager initiativer.« I Legatudvalget for Billedkunst sidder i 2014-15 også billedkunstnerne Katja Bjørn, Jesper Fabricius, Mette Winckelmann og kunsthistoriker Birgitte Anderberg. Udvalget råder over 34,5 mio.kr. i 2015, og har øremærket 10-12 mio. kr. til udsmykninger i det offentlige rum.

Nyt LinkedIn-netværk for kunst i offentlige rum

Inspirationskatalog fra Statens Kunstfond

Kulturstyrelsen har oprettet en ny LinkedIn-gruppe: Kunst i offentlige rum i Danmark, som er en professionelle netværksgruppe, der vil styrke den tværfaglige videndeling og sparring om produktion af kunst i offentlige rum. Du får også information om danske og udenlandske konferencer, seminarer, konkurrencer osv. Du er velkommen i gruppen, hvis du arbejder med kunst, arkitektur og byplanlægning. Du skal have en LinkedIn-profil for at kunne tilmelde dig – gå ind på linkedin.dk, søg efter gruppen og anmod om optagelse i netværket.

Statens Kunstfond og Kulturstyrelsen står bag et nyt inspirationskatalog om forankring af kunst i det offentlige rum med titlen »Kunsten at skabe forankring«. I kataloget er 20 store og små kunstprojekter samlet som eksempler på, hvordan man kan arbejde med deltagelse i og formidling af kunstprojekter, og hvad man kan få ud af det. Kataloget giver også gode råd til, hvordan man som projektmager kan arbejde med forankring. Kataloget publiceres som pdf på vores.kunst.dk og via den nye LinkedIn-gruppe, Kunst i offentlige rum i Danmark.

Billedkunstneren nr. 1

2015

Kunstnerværkstederne i Højbjerg truet af nedrivning De kommunale kunstnerværksteder på Oddervej i Højbjerg ved Aarhus er truet af nedrivning: Kommunen barsler igen med planer om at sælge grunden til en privat investor, der vil bygge indkøbscenter. I april tager kommu nalpolitikerne endelig stilling til, om værk stederne skal flyttes.

Af Monica C. Madsen

»Det vil være et meget stort tab for de midtjyske kunstnere, hvis vi mister værkstederne i Højbjerg,« understreger Pia Græsbøll Ottesen fra BKF Region Midt. Hun er gået ind i kampen for at bevare kunstnerværkstederne i Højbjerg, fordi BKFs midtjyske medlemmer er flittige brugere – både af de 11 individuelle atelierer, det fotografiske værksted og de workshops, foredrag og efteruddannelseskurser, som bl.a. BKF gennem årene har været medarrangør af.

Katastrofale konsekvenser for kunstnerne »Det er helt unikt, at vi gennem de sidste 15 år har formået at skabe et topprofessionelt kunstnerisk miljø midt i et beboelsesområde. Det giver kvarteret en særlig kreativ energi og nerve, som det vil tage mange år at genskabe på et nyt sted. Der vil komme en lang periode, hvor de kunstnere, der bruger værkstederne, ikke kan producere værker og planlægge udstillinger. Det vil have katastrofale økonomiske konsekvenser for kunstnerne, medmindre kommunen har tænkt sig at kompensere dem for deres manglende indtægter,« pointerer hun.

Absurd Kulturby-paradoks Billedkunstner Ole C Hansen er bruger af Højbjerg FotoGrafiske Værksted; med til at arrangere foredrag og workshops, og tidligere formand for BKF Region Midt. Han og de øvrige brugere er også rystede over, at politikerne nu igen har trukket storcenterplanerne op ad skuffen, efter de i 2013 blev skrinlagt ovenpå en lokalplanshøring, som resulterede i kraftige protester fra beboerne i området. »Det er absurd, at Aarhus Kommune lige nu liner op til kulturbyåret 2017 med et tårnhøjt ambitionsniveau, samtidig med at de er klar til at give grønt lys for, at en privat investor kan bulldoze de lokale kunstneres velfungerende værksteder – med økonomisk gevinst som eneste formål,« siger han. Kunstnerværksteds-miljøet i Højbjerg så dagens lys i forbindelse med en kommunal kulturplan i 1990’erne, hvor man ønskede at styrke de lokale kunstneres produktionsmuligheder. Det Blå Hus lagde i forvejen lokaler til 15-20 scenekunstgrupper, der arbejdede med teater, dans, ny cirkus, gøgl og gadeperformance. Derfor var det oplagt at indrettet atelierer og etablere et fotografisk specialværksted til billedkunstnere og kunsthåndværkere. »Vi har skabt et unikt minikulturcenter, hvor kunstarterne og kunstnerne trives sammen i en fin symbiose, der både be-

riger hele regionens kulturliv og det boligkvarter, værkstederne er en del af,« forklarer Ole C Hansen.

Nej tak til intetsigende indkøbscenter I de nyeste storcenterplaner er kunstnerværkstederne medtænkt, mens den femkantede teaterbygning, Det Blå Hus, er forsvundet. »Vi kan slet ikke se os selv som en amputeret del af den fremmedgørende betonmastodont, ejendomsinvestoren har præsenteret os for,« understreger han: »De store kulturby-ambitioner hænger ikke sammen med, at man bogstavelig talt vil jorde et berigende kunstnermiljø til fordel for et intetsigende indkøbscenter. Vi har et stort potentiale, som kan berige kulturbyen, hvis vi ellers får chancen. Hvorfor kun investere i dyre kortvarige kulturby-events? Er det ikke mindst lige så vigtigt, at kulturbyen er med til at forankre og sikre Aarhus et levende kunst- og kulturmiljø på lang sigt? Borgerne her i området er ikke i tvivl. Men spørgsmålet er, om politikerne vægter den økonomiske gevinst højere end nærdemokrati, trivsel og et rigt kulturliv, også efter 2017,« påpeger Ole C Hansen.

Kunstnerne bærer byrden Til kritikken svarer kulturrådmand Rabin Azad-Ahmad: »Vi er fuldt ud opmærksomme på problematikken. Det er en ufravigelig forudsætning for Aarhus Kommune, at kunstnermiljøet i området skal sikres en samlet genhusning, med samme funktioner og faciliteter, og ikke længere fra centrum end nu, både hvis værkstederne skal midlertidigt eller permanent genhuses.« Hertil siger Pia Græsbøl: »Det bliver kunstnerne, som kommer til at bære byrden og ulemperne ved flytning eller genhusning, og det vil langt ind i fremtiden være ødelæggende for deres kunstnerisk produktion, planlægning af udstillinger og andre projekter.« Den Blå Hest er 11 individuelle kunstnerværksteder i en toetagers hovedbygning. Højbjerg Fotografiske Værksted har lokaler i nabohuset. Teaterbygningen huser 15 teatergrupper. Området og bygningerne ejes af Aarhus kommune, som for få år siden satte det til salg.

Billedkunstneren nr. 1

2015

Søren Hillerup Vaag brugte ti finérplader til at skabe den tolv meter lange grafik af kaskelothvalen. Foto: Ole Friis.

En hval er strandet i Odense by Af Miriam Katz

Ofte får kunsten blot en midlertidig plads i offentligt byggeri. Det sker fx på hegn ved Metrobyggeriet i København, og også i Odense, hvor billedkunstner Søren Hillerup Vaag her i vinter skabte et tolv meter langt grafisk værk til byggehegnet ved Th. B. Thrigesgade. Hans strandede kaskelothval er ikke ›kun‹ kunst – det er også en kritisk kommentar til politikernes prestigebyggeri.

For et par år tilbage så Søren Hillerup Vaag tre strandede kaskelothvaler, der var skyllet i land på Fanøs Sydstrand. Synet af de store sorte arrede kroppe har siden ligget på lager i hans erindring. Det er hidtil kun blevet til små arbejder, der ikke ydede oplevelsen retfærdighed. Men da Odense Kommune sidste år henvendte sig til Fyns Grafiske Værkested for at høre, om kunstnerne dér ville involveres i udsmykningen af byggehegnet ved Th. B. Thrigesgade i Odense, så han sit snit til endelig at få hvalen ud af hovedet: »Jeg sagde friskt: ›Send mig blot en 10-15 plader‹, og da der lå 10 finérplader på min gårdsplads indså jeg, at hvalen var det helt rigtige motiv. Det er ikke så ofte, man får lov til at lave et grafisk værk på 12 meter!«. Dimensionerne i værket har givet ham lejlighed til at arbejde med træsnittet på en anderledes måde: »Især i overgangene og dybderne er der særlige potentialer. Og formatet giver også mulighed for at skabe den ro, som motivet fordrer,« forklarer han.

Kunst i politisk rum Byggehegnet indkranser ombygningen af Th. B. Thrigesgade – et prestigeprojekt for byens politikere. Fyns Grafiske Værksted er nabo til projektet, som Søren Hillerup ser kritisk på: »Byplanlæggere og politikere har leveret forblommede skåltaler om, at byen skal møde havet via den akse, Th. B. Thrigesgade udgør. Men deres bidrag har været at erstatte søværts aktiviteten på havnen med kontorbyggeri og luksuslejligheder. Med mit værk ville jeg slæbe en hval den modsatte vej, op i centrum og lade den ›forgå‹ der. 5 mm finér af billig kvalitet holder jo ikke evigt, og jeg ser frem til, at unge mennesker med spraydåser går i gang med at give den tunge, døde krop på hegnet et nyt liv,« siger han. Søren Hillerups værk kunne ses på byggehegnet ved Th. B. Thriges gade her i vinters. Andre kunstnere fra Fyns Grafiske Værksted arbejder nu videre med udsmykninger til hegnet. Få mere info om byggeriet på: www.fragadetilby.dk.

Billedkunstneren nr. 1

2015

KBH Kunsthals nye udstillingsbygning Four Boxes Gallery har særegne rum med mærkelige hjørner i tre etager.

Fremtidens kunstnere i kasser Af Karen Torp-Pedersen Fotos: Krabbesholm Højskole

Den kunstnerinitierede KBH Kunsthal har i syv år haft permanent ophold på Krabbesholm Højskole i Skive. Og selvom højskolen nu har fået en arkitekttegnet udstillings bygning i verdensklasse, fortsætter samarbejdet mellem professionelle billedkunstnere og højskolens talenter i den alternative kunsthals slidte montrer.

En japansk madkasse og trange boligforhold i Tokyo har styret stregerne til Krabbesholm højskoles kunsthal. Resultatet er Four Boxes Gallery af den japanske tegnestue Atelier Bow-Wow. Galleriet består af fire kasser præfabrikeret beton, der er stablet ovenpå hinanden. Indeni er galleriet opdelt i tre etager, som bliver mindre og mindre. Udenpå er der to gårdrum med et stykke græs på hver side af galleriet. Det er en enkel og stærk bygning, der trækker havnen fra Limfjorden ind i rummene. I disse rammer udstiller både inviterede, professionelle kunstnere og højskolelever. For her på skolen spiller kunsten en central rolle, fortæller forstander Kurt Finsten:

»Vores formål med undervisningen er tosporet. På den ene side lærer vi vores elever noget fagligt. Vi har kunst, arkitektur og design som linjefag. Og så har vi livet, døden og kærligheden som det andet. Den dannelsestænkning, vi praktiserer, tager afsæt i, at kunsten kan forandre verden. I den sammenhæng er det væsentligt, at de værker, der kommer ud af højskoleopholdet, tages alvorligt,« siger han.

Ingen hvid boks Derfor har højskolen investeret i en udstillingsbygning i verdensklasse. Intentionen med Four Boxes Gallery er at rummene skal præsentere sit indhold så elegant som muligt ved hjælp af enkle fysi-

ske rammer. Udfordringen er at mange kunstneriske produktioner er i spil – video, lyd, lys, fotografier, installationer og malerier. »Vi ønskede et udstillingsrum, som ikke bare var en hvid boks med lysstofrør uden vinduer. Bygningen er formelig, forstået på den måde, at den kan tages i brug på mange forskellige måder. De kunstnere og elever, der bruger den, skaber mening og betydning i rummene. Der sker noget særligt, når man træder herind. Man bliver udfordret. Hvert rum har sin særegne karakter med mærkelige hjørner, som har betydning for, hvordan man disponerer en udstilling,« siger Kurt Finsten.

Billedkunstneren nr. 1

2015

Four Boxes Gallery, Krabbesholms nye udstillingsbygning, er i arkitektonisk verdensklasse og tegnet af japanske Atelier Bow Wow, inspireret af Tokyos trange boligarkitektur og en madkasse.

Det er vigtigt, mener forstanderen, at elevernes udstiller i professionelle rammer, hvis de skal udvikle sig kunstnerisk. »De værker, der kommer ud af undervisningen, skal ikke bare være noget, man har stående i et hjørne på et værksted, og som man kigger lidt på engang imellem. Man skal give rum til erkendelse og fordybelse. Ideen med vores udstillinger er netop at skabe dette rum til samtaler. Derfor er det væsentligt, at professionelle kunstnere også udstiller her, så eleverne får sat tingene i perspektiv.«

Talenter møder professionelle Vekselvirkningen mellem etablerede kunstnere og nye spirer skaber ånden på Krabbesholm. Men højskolen har aldrig søgt en stram kunstnerisk profil. »Vi inviterer store internationale navne, ukendte og førsteårsstuderende på akademiet. Det giver et godt spænd. De er alle udvalgt efter et tilfældighedsprincip, ud fra hvad vi synes, der er interessant. Vi har ingen ansøgningsprocedurer. Det er venner og bekendte i vores netværk, som har en eller anden forbindelse til højskolen. Vi har ikke sat os ned og vedtaget en bestemt profil i forhold til andre kunsthaller, sådan som man gør i det etablerede kunstmiljø. Det interesserer os ikke. Vi søger heller ikke penge til udstillinger, vi finansierer dem selv,« siger Kurt Finsten.

I nærkontakt med kunsten Nogle af de kunstnere, som har været med til at udklække nye talenter, er Michel Auder, Jacob Dahl Jürgensen, Dan Graham, Vladimir Tomic og Ulrik Heltoft, som alle har udstillet på højskolen og har bidraget til elevernes kunstneriske dannelse. Enten har de undervist et semester, lavet en workshop eller holdt et foredrag. De har boet og spist sammen med højskolens elever og lærere. »Det er værdifuldt for eleverne, at de kommer så tæt på kunstnerne. I stedet for at se en udstilling i byen, hvor der hænger lidt tekst på væggene, får de et helt andet forhold til en kunstners værker, fordi de lærer mennesket at kende. Det er også meningsfuldt for kunstnerne, tror jeg. De får en respons, som de nok ikke normalt får – naive spørgsmål og spørgsmål om valg og fravalg. Kort sagt: Respons fra helt almindelige mennesker.«

kunst på Vesterbrogade foran Københavns Hovedbanegård. Montrerne kunne være endt på lossepladsen, da kunsthallen blev tvunget til at lukke af Københavns Kommune, men i stedet tog Krabbesholm imod. Og nu har eleverne på højskolen overtaget kurateringen i de slidte montrer. Her udstilles efter samme princip som i Four Boxes Gallery: I halvdelen af udstillingsperioden vises værker af professionelle kunstnere, og i resten af tiden vises arbejder af skolens elever. Hverken udstillingerne i Four Boxes Gallery eller i KBH Kunsthal er dog overrendte, og det vil højskolen nu ændre på. Derfor har de nu ansat billedkunstner Jacob Dahl Jürgensen som deltidskurator, fortæller Kurt Finsten: »Vi skal ud af vores private rammer og ind i en professionel sammenhæng. Ved at blive mere synlige kan vi løfte niveauet yderligere.«

Huser hjemløs kunsthal Den knivskarpe, japansk tegnede udstillingsbygning er ikke det eneste udstillingsrum, Krabbesholm Højskole råder over: Tilbage i 2007 overtog den nordjyske højskole KBH Kunsthal. Kunsthallen består af fem udstillingsmontre i glas, som kurator Jacob Fabricius i sin tid etablerede som alternativt rum for samtids-

Krabbesholm Højskole Grundlagt 1885. Hvert år bliver 75% af skolens tidligere elever optaget på et af de tre kunstakademier, Arkitektskolen, Danmarks Designskole eller Journalisthøjskolens fotolinje. Mere info: www.krabbesholm.dk

Billedkunstneren nr. 1

2015

100 år med Grønningen I forbindelse med jubilæet lanceres en særlig Grønningen-snaps, og udgives en bog om Grønningens 100 år lange historie, Solister og sammenhold – et essay om Grønningen, skrevet af Torben Weirup og illustreret med billeder fra sammenslutningens store arkiv. Bogen fortæller Grønningens historie fra kunstnergruppens brud med Den Frie i 1915 med nedslag op gennem det 20. århundrede. Bogen diskuterer desuden sammenslutningens exit fra Charlottenborg, udviklingen i organiseringen af det danske udstillingsliv, og sammenslutningernes eventuelle fremtid som en del af dét. I dobbeltudstillingen deltager medlemmerne Poul Agger, Merete Barker, Jens Birkemose, Peter Bonnén, Peter Brandes, Stig Brøgger, Morten Buch, Ronald Burns, Ruth Campau, Eva Steen Christensen, Viera Collaro, Mads Gamdrup, Hjördis Haack, Anette Harboe Flensburg, Leonard Forslund, Erik A. Frandsen, Lone Høyer Hansen, Ib Monrad Hansen, Nicolai Howalt, Paul Janus Ibsen, Frithioff Johansen, Anita Jørgensen, Steffen Jørgensen, Astrid Kruse Jensen, Eske Kath, Eva Koch, Tom Krøjer, Malene Landgreen, Carl Magnus, Lise Malinovsky, Seppo Mattinen, Loui Michael, Michael Mørk, Allan Otte, Hans Pauli Olsen, Bjørn Poulsen, Tonning Rasmussen, Peter Sedgley, Alev Ebüzziya Siesbye, Gerald Steffe, Ole Sporring, Trine Søndergaard, Arne Haugen Sørensen, Jørgen Haugen Sørensen, Svend Erik Tanggaard og Jette Thyssen.    Inviterede kunstnere er Kristofer Hultenberg, Karin Lorentzen, Tina Maria Nielsen, Kirstine Roepstorff, Mette Winckelmann og Troels Wörsel. Udstillingen kan ses 7. marts – 12. april tirsdag – søndag kl. 12-18, torsdag til kl. 21 i Den frie Udstillings bygning, Oslo Plads og Museums bygningen på Kastelsvej i København. Læs mere på www.gronningen.dk.

I 2015 fejrer Grønningen 100 års jubilæum med en stor dobbeltudstilling i Den Frie Udstillingsbygning på Oslo Plads og i Museumsbygningen på Kastelsvej.

Her ses billedhugger Kai Nielsen ved en af sine granitskulpturer på Blågårds Plads sammen med arki tekt Ivar Bentzen, der tegnede pladsen. Projektet var med på Grønningens udstilling i 1915. Kai Nielsen var medstifter af Grønningen sammen med bl.a. Harald Giersing, Sigurd Swane og Peter Rostrup Böyesen.

Uddrag af Torben Weirups forord til jubilæumsbogen

Solister og Sammenhold – et essay om Grønningen »Det har været en glæde at skrive om Grønningen i anledning af sammenslutningens 100-års jubilæum. Arbejdet har kun styrket opfattelsen af, at Grønningen har en vigtig plads i dansk kunst. Om det er på Charlottenborg eller et andet sted, udstillingerne fremover må finde sted, er et af de spørgsmål, der bliver diskuteret mange steder i det danske kunstliv. Og selvfølgelig også i denne bog. Måske er det uhensigtsmæssigt at knytte sig stærkt til et hus. Måske kan andre bygninger give nye muligheder. Men man kommer ikke udenom, at netop nogle af de kunstneriske udtryksmidler, en betragtelig del af Grønningens kunstnere arbejder med, på mange måder passer godt til Charlottenborgs sale. Grønningen har i nogle årtier mere end andre levet op til rummene ved Kongens Nytorv – men sammenslutningen, dens sammensætning og selvforståelse er også blevet formet af udstillingsbygningen. Og det er ironisk, at Grønningen blev eksileret fra Charlottenborg på et tidspunkt, da sammenslutningen vitterlig gjorde en betragtelig indsats for at udvide kredsen af udstillere med kunstnere med andre udtryk end de, der traditionelt har domineret Grønningen. Der har været perioder i Grønningens historie, da det ville have været et mindre tab, hvis sammenslutningen var blevet opløst. Til gengæld var Grønningen tidligere en uomgængelig institution i dansk kunstliv. Antallet og kvaliteten af udstillingsmuligheder var indtil for ikke så mange tiår siden væsentligt mindre, og sammenslutningernes betydning derfor tilsvarende større. I de senere tiår er der heldigvis opstået et meget stort antal forskelligartede udstillingsplatforme. Museerne har i langt højere grad fokuseret på samtidskunsten. Der er åbnet interessante kunsthaller. Nogle af de kommercielle gallerier er blevet langt mere dristige. Og de kunstnerdrevne udstillingssteder er stadig åndehuller fulde af overraskelser. Både det aspekt og begrebet »fornyelse« er blandt de emner, der bliver berørt i bogen. Torben Weirup er kunstanmelder ved Berlingske Tidende og forfatter til en række bøger; bl.a. om Bjørn Nørgaard, Ingvar Cronhammar og Peter Bonnén. Arbejder pt. på en bog om Peter Bonde.

Billedkunstneren nr. 1

deb at

2015

3 spørgsmål til BKFs nye bestyrelse

Jørgen Minor, billedkunstner: I en centralstyret organisation som BKF er det ikke altid let for menige medlemmer langt fra Vingårdsstræde at danne sig et indtryk af, hvad de enkelte bestyrelsesmedlemmer hver især står for. Der er ingen regionale valgkampe, ingen mødereferater, ingen markante synspunkter. Valgoplæg til bestyrelsesposter er i reglen løfter om at være positive, solidariske og arbejdsomme. Det får næppe modkandidater op af stolen. Som menigt medlem kunne jeg godt tænke mig, at bestyrelsesmedlemmerne markerede sig konkret på væsentlige områder. Det kunne fx være emner som foreningens eksistensberettigelse, medlemsdemokrati og kursusvirksomhed. Er der et bestyrelsesmedlem, der vil arbejde for, at vi også fra øverste po litiske hold regnes for professionelle kunstnere? BKFs eksistensberettigelse og selvforståelse er at være en sammenslutning af professionelle kunstnere. I foreningens programerklæring Kunstpolitik til Tiden står der direkte: »BKF samler og tegner i dag billedkunstfaget udadtil som den professionelle billedkunsts fagpolitiske organisation i Danmark med det klare sigte at styrke professionelle billedkunstneres arbejdsvilkår«. Når BKFs bestyrelse agerer kunstpolitisk, postulerer den altså at gøre det på vegne af professionelle folk, og sådan opfatter medlemmerne givet sig selv. Men sådan ser samfundets højeste og mest magtfulde ekspertise, Statens Kunstfond, ikke på sagen. Efter Kunstfondens Billedkunstråds mening er en professionel kunstner uddannet på et af de tre akademier eller har udstillet tre gange på højtrangerede, kuraterede udstillinger. Det anføres udtrykkeligt, at censurerede udstillinger ikke betragtes som adgangsgivende til det professionelle selskab. Det store flertal af autodidakte BKFere, vil i dag ikke kunne honorere Kunstfondens krav til at kalde sig professionelle. Kunstfondens åbenlyse desavouering af BKF som en professionel partner anbringer medlemmerne på niveau med vrimlen af amatører og dilettanter, deres kunstmesser, lokalpresseanmeldelser,

Jørgen Minor: Dialog uden ører

kunstneriske sammenslutninger, åbne atelierdøre og beåndede programerklæringer fra aftenskole-picassoer (google fx »dilettanterne kommer«). Medlemmernes selvforståelse siger, at vi er professionelle. Fra øverste politiske hold siges – oven i købet med støtte i armslængdeprincippet – noget andet. Er vi til grin? Mit medlemskab af BKF er ikke alene betinget af retten til at kalde mig professionel. Men især de første år spillede det en rolle for selvforståelsen og en lettere adgang til gode udstillingssteder. Senere som en bekvem undskyldning for høfligt at sige nej tak til at deltage i lokalpatriotisk kunsthalløj, gratis arbejde, gågadekreativitet og instrumentaliseret kunst. Men uden en bred anerkendelse af foreningen som »den professionelle billedkunsts fagpolitiske organisation« bliver der ikke så meget mere end den glimrende hjemmeside tilbage. Og den kan jeg jo også læse uden at være medlem. Er der et bestyrelsesmedlem, der vil arbejde for at give foreningen en poli tisk og organisatorisk struktur, hvor regionerne respekteres med pligter og rettigheder og en selvfølgelig position som foreningens demokratiske rygrad? Tanken om BKF som en forening med medlemsdemokrati blev til varm luft og festtalepludren, da bestyrelsen uden modsigelse og vedtægtsændring på årets generalforsamling i 2006 de facto afskaffede regionerne som foreningens demokratiske rygrad, det fornuftige mellemled i kommunikationen mellem de enkelte medlemmer rundt om i landet og hovedforeningens bestyrelse. Eneste krav til de nuværende BKF-regioner er, at

de udnævner en formand eller kontaktperson, så regionen i det mindste har en adresse. Et falsk alibi for foreningens decentrale virke. En kontaktperson uden formelle kompetencer eller pligter? Det er en uværdig og ligegyldig position, nærmest svarende til en automatisk telefonsvarer! Kvaliteten af det kunstpolitiske og organisatoriske arbejde i regionerne må blive derefter. Medlemmernes engagement og solidaritet ligeså. At bidrage med kunstpolitisk og organisatorisk uerfarne medlemmer til lokale billedkunstråd kommer til at fungere stik imod den gode hensigt. Her har BKF virkelig en kursusopgave. Seriøse landsdækkende foreninger henter deres styrke i et medlemsdemokrati med velorganiserede lokalafdelinger, hvis folkevalgte repræsentanter over for hovedbestyrelsen taler med vægt – de har jo de menige medlemmer lige bag sig. Fagforeninger og politiske partier drager også nytte af lokalafdelingerne som »skoler«, hvorfra man rekrutterer erfarne folk med et solidt bagland til hovedstyrelse og partitop. BKFs bestyrelse bør alvorligt overveje at give forbundet en struktur, hvor medlemmerne via regionerne formelt og reelt er i direkte kontakt med hovedbestyrelsen, og spørgsmål og svar udveksles løbende i åben dialog. Er der et bestyrelsesmedlem, der vil arbejde for, at BKF får et aktivt kursus udvalg, der – på eget initiativ og efter medlemsønsker – arrangerer kurser, som opdaterer kunstnernes tekniske kunnen? Årets kursusvirksomhed i BKF indskrænkede sig til et kursus i Selvangivelse, Skat og Moms samt et kursus i Storformatsfotografi. Det er det hele! Alle andre fag- og brancheforeninger har uddannelse, innovation og omstilling til nye tider som væsentlige elementer i deres kursustilbud til medlemmerne. Det må BKFerne klare på egen hånd, vi er vel som individuelle kunstnere både kreative og handlekraftige, med på noderne og helt på niveau med det fremmeste i tiden? Vel er vi ej! Tager man en lystvandring på BKFs udmærkede Kunstnerportal, ser man en sprudlende vrimmel af kreativitet og talent. Det siger sig selv, foreningen har jo

Billedkunstneren nr. 1

skrappe adgangsbetingelser. Men uden at fornærme nogen er der også et anstrøg af yesterday-mainstream. Måske ikke så mærkeligt, når medlemmernes gennemsnitsalder betænkeligt nærmer sig andre branchers pensionsalder. Mange ville givet have nytte og fornøjelse af kurser i de materialer og teknikker, en ny tid hastigt byder på. Fiberbeton, shellcasting, plasmaskæring, land-art, plastmaterialer, 3D copying, pc tegne- og fototeknik, video, lyd og lys og hele mylderet af digitale muligheder. Virkelig et spændende felt for videreuddannelse af billedkunstnere. Mange større opgaver kræver simpelthen, at kunstnerne enten selv mestrer tidens teknik eller er i stand til i øjenhøjde at samarbejde med folk, der gør. Enkeltvis kan kunstnerne have vanskeligt ved at skaffe det nødvendige overblik og ved at skaffe sig adgang til avanceret ny teknik. Men ved kurser i BKF-regi eller på BKF-initiativ vil mange døre stå åbne, flere steder er man ligefrem glade for at få professionelle, kreative legekammerater i huset. For år tilbage arrangerede BKF kurser i støbejern, bronzestøbning og fiberbeton. Jeg deltog med glæde og har siden flittigt benyttet, hvad jeg dér lærte – og glædet mig over de varige kontakter til kolleger og virksomheder, der fulgte med som en bonus. Det var ikke gratis, men jeg fik virkelig noget for pengene.

Frister for legater og fonde BKFs medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

REPLIK: BKF har fint fokus på demokrati, respekt og kursusbehov Bjarne W. Sørensen, Formand for BKF: Kære Jørgen Minor. Tak for dit opråb! Jeg vil gerne knytte nogle kommentarer til dit debatindlæg, hvor du efterlyser mere medlemsdemokrati, flere medlemskurser og mere respekt om BKF som faglig organisation. Jeg er enig med dig i, at det ikke er en opgave for Statens Kunstfond at definere, hvem der kan betegnes som en professionel billedkunstner. Jeg mener dog heller ikke, at Statens Kunstfond har påtaget sig denne rolle. Statens Kunstfond har fastsat nogle aktivitetskriterier indenfor forskellige støttepuljer for at sikre, at kunststøtten tildeles de kunstnere, som er aktive på kunstscenen. Dette mener jeg ikke, at der er noget odiøst ved: Vi skal også her huske på, at Legat- og Projektudvalget for Billedkunst under Statens Kunstfond er et armslængdeorgan, hvor det er vores kollegaer, der uddeler kunststøtten. Det nedlagte Statens Kunstråd udgav i 2013 en ellers god og oplysende pjece om at arbejdet med kunst i kommunerne. I pjecen var der dog et afsnit om, hvordan man udvalgte professionelle kunstnere til de kunstneriske udsmykningsopgaver. Efter min og bestyrelsens opfattelse var der her tale om en alt for snæver adgang til de-

Københavns Kunstnerartikler Ryesgade 58, 2100 Kbh. Ø Tlf. 3535 4826 man-fre: 10.00–17.30 www.kunstnermaterialer.dk

BKF 2015 | Billedkunstnernes Forbund er Danmarks faglige organisation for professionelle billedkunstnere med ca. 1350 medlemmer. Forbundets hovedformål er at varetage billedkunstneres faglige, sociale, økonomiske og juridiske interesser og at fremme en så bred anvendelse af billedkunst som muligt. Flere oplysninger på www.bkf.dk BKFs bestyrelse 2015 | Formand: Maler og grafiker Bjarne Werner Sørensen: Næstformand: Billedkunstner Camilla Nørgård. Kasserer: Maler Ida F. Ferdinand. Billedkunstner Agnete Bertram, billedkunstner Lene Leveau, billedkunstner Lise Skou, billedkunstner Mille KalsmoseHjelmborg, billedkunstner Nis Rømer, maler Pia Fonnesbech.

2015

finition af en professionel billedkunstner, hvilket vi også påpegede overfor det daværende udvalg under Statens Kunstråd. BKF er i løbende dialog med Statens Kunstfond og andre samarbejdspartnere om vores hovedopgave; at sikre bedre vilkår for professionelle billedkunstnere. Jeg oplever generelt, at BKF opfattes som en selvfølgelig samarbejdspartner, og at vi bliver taget alvorligt. Jeg kan derfor ikke genkende det billede, som du tegner af BKF og BKF-medlemmer. Du stiller endvidere spørgsmål ved BKFs medlemsdemokrati: I BKF har vi fastlagt et rotationsprincip i vores vedtægter, som betyder, at bestyrelsesmedlemmer og formand skal vige pladsen efter maksimum 6 års virke. På det overordnede plan er denne ordning god for medlemsdemokratiet, fordi den sikrer, at mange BKFmedlemmer får mulighed for at prøve kræfter med bestyrelsesarbejdet. Efter generalforsamlingen i 2014 er BKFs bestyrelse udskiftet på godt og vel halvdelen af pladserne. Medlemsinddragelse er et af fokusområderne for den nye bestyrelse. I første omgang vil vi gennemføre en medlemsundersøgelse og drøfte medlemsinddragelse på vores årlige bestyrelsesseminar. Vi har også besluttet, at referater fra bestyrelsesmøder fremover offentliggøres på hjemmesiden. Du skriver, at BKFs generalforsamling i 2006 besluttede at afskaffe BKF-regionerne som foreningens demokratiske rygrad. Det mener jeg ikke er rigtigt: Ændringen drejede sig tværtimod om at styrke regionernes stilling, bl.a. arbejdet i kommunerne. Du efterlyser også et aktivt kursusudvalg i BKF. Jeg er helt enig med dig i, at vi fra BKFs side gerne skal udbyde flere faglige kurser, end vi tidligere har gjort. Et udvalg under bestyrelsen arbejder sammen med sekretariatet om denne opgave. Et langsigtet mål er, at vi får oprettet en egentlig efteruddannelsesordning for billedkunstnere. Dette vil vi også arbejde med i de kommende år.

Sekretariatsleder: Klaus Pedersen. Koordinator: Vibeke Rostrup Bøyesen. Redaktør/informationsmedarbejder: Miriam Katz. BKFs regioner 2015 | Udvalgsformænd/kontaktpersoner: Fyn: Billedhugger Frank Fenriz Jensen. København: Billedkunstner Lise Seier Petersen. Midtjylland: Billedhugger Pia Græsbøll Ottesen. Nordjylland: Maler Jette Wistoft Noyes. Storstrøm: Maler/grafiker Claudio Bannwart. Sydjylland: Billedkunstner Anne Lildholdt Jensen. Midt- og Vestsjælland: Billedkunstner Finn Lerkenfeld. Nordsjæl land: Grafiker/billedhugger Jørgen Willerup. Bornholm: Billedkunstner Anne Sofie Meldgaard

Billedkunstneren nr. 1

2015

Se alle aktuelle nyhe der på www.bkf.dk Presseklip Nye i BKFs bestyrelse Fire nye kunstnere – og en genvalgt – vil de næste to år arbejde for at styrke billed kunstens vilkår som med lemmer af BKFs bestyrelse. Stemmerne fra urafstemnin gen er nu talt op, og følgende fem kunstnere er valgt ind i bestyrelsen: Camilla Nørgård Lene Leveau (genvalgt) Mille Kalsmose-Hjelmborg Nis Rømer Pia Fonnesbech I alt 395 BKFere deltog i uraf stemningen, hvilket svarer til en valgprocent på 29. Det er lidt lavere end sidste års stem meprocent på 33 – men dog stadig højere end i mange andre fagforbund. Bestyrel sen har konstitueret sig med Camilla Nørgård, som næst formand og Ida Ferdinand, som kasserer. Fordeling af udvalgsposter, referater fra bestyrelsesmøder mv. kan ses på BKFs hjemmeside. BKF beklager kunsthal direktørs afgang Kunsthal Charlottenborg står igen uden direktør, efter Jacob Fabricius uventet har forladt jobbet efter kun to år pga. uenighed med Kunstakade miets rektor om kunsthallens økonomi og virke. BKF beklager, at Jacob Fabri cius forlader Charlottenborg. Og peger på, at situationen desværre endnu engang viser, at de organisatoriske og øko nomiske vilkår, som Kultur ministeriet har valgt at give Charlottenborg, ikke funge

rer, jf. BKFs kritik i 2012, hvor kunsthallen blev fusioneret med akademiets billedkunst skoler. BKF håber, at Jacob Fabricius’ afgang vil få Kultur ministeriet til at genoverveje kunsthallens organisatoriske og økonomiske vilkår, bl.a. så Charlottenborg atter kan blive et af de vigtigste udstillings steder i dansk kunstliv, hvor kunstnere igen kan ansøge om at realisere egne udstil lingsprojekter. Læs mere på www.bkf.dk 75 nye huskunstnerprojekter i 2015 Statens Kunstfond har bevilget tilskud til 75 huskunstnerpro jekter i dagog skoletilbud for børn og unge i 2015. Kunstne risk undersøgelse af økosyste mer, våd beton som alternativ format til skærm og A4-papir samt digital dialog med unge kunstnere fra Mellemøsten og virtuel rundvisning i et iransk galleri – det er temaerne for nogle af de mange nye projekter. Ansøgningsfristen for nye huskunstnerprojekter er i år 3. marts og 1. september. Læs mere om ordningen og ansøgningskriterierne på www.kunst.dk Norge afsætter millioner til udstillingshonorar I årets finanslov har Norges regering afsat 2 mio. kr. til udstillingshonorarer til kunstnere på statsligt støttede kunstinstitutioner. Og i løbet af 2015 følger yderligere 4 mio. kr. Pengene går til et pilotprojekt, hvor 12 kunst institutioner, udvalgt af det norske Kulturministerium, får økonomisk råderum til at ho norere udstillende kunstnere. »Det vil gøre det lettere for kunstnere at få løn for det arbejde, de udfører i forbin delse med udstillinger,« siger Lisbeth Dahl Lundgren, daglig leder af det norske udstillings sted Kunstnerforbundet, til avisen Aftenposten. Læs mere på www.bkf.dk

Kunstmuseer opfordres til at købe mere kunst af kvinder Akademiraadet opfordrer de statslige kunstmuseer til at gøre op med underrepræ sentationen af kvindelige kunstnere på museerne. Rådet har sendt et brev til samtlige statsanerkendte og statslige kunstmuseer i Danmark: »Der uddannes lige mange mandlige og kvindelige kunst nere fra kunstakademierne. Derfor er det virkelig proble matisk, at kønsfordelingen er så skæv,« siger billedkunstner og næstformand i Akademi raadet Milena Bonifacini, Kritikken af den skæve ind købs- og udstillingspraksis er omtalt i Billedkunstneren #3 2014. Læs mere på www.bkf.dk Rejsebrev fra Kochi-Muziris Biennale Billedkunstner Anne Vilsbøll har besøgt Indiens første international biennale for samtidskunst, der placerer Indien stærkt på kunstens verdenskort med sin særegne organiske struktur. Biennalen slog 12. december 2014 dø rene op for anden gang under overskriften Whorled Explora tions. Frem til 29. marts 2015 udstiller 94 internationale kunstnere fra 30 lande på 8 historiske steder i biennalens hjemby, Kochi i delstaten Kerala. Læs mere om bienna len i Anne Vilsbøll artikel på kunsten.nu

Nyt om navne Hanne Nielsen og Birgit Johnsen præmieret Statens Kunstfond har præmi eret den århusianske kunst nerduos ARoS-udstilling Inklu sion/Eksklusion med 100.000 kr. Udstillingen sluttede 18. januar og bestod af 18 video værker fra de sidste 20 år. »Hanne Nielsen og Birgit Johnsen har en særegen evne til at indfange eller iscene sætte situationer som billeder og åbne deres filosofiske og formelle potentiale gennem videomediets tidslighed og rumlighed,« lyder det bl.a. i Kunstfondens begrundelse. Jens Søndergaards minde legat til Mette Winkelmann Danmarks største malerpris, Jens Søndergaard og Hustrus Mindelegat, er blevet tildelt Mette Winckelmann: »Du har med stor konsekvens og med lige så stor eksperi mentérlyst og undersøgende lidenskab trukket dit maleri i mange forskellige retninger. Du har fastholdt interessen for fladen, men vist os, at fladen ikke behøver at være flad som et udspændt og godt spartlet lærred, men derimod sagtens kan være blødt og følsomt over for bevægelser i rummet – ligesom et flag eller ligesom løst hængende tøj,« lyder begrundelse for hædersbevisningen, som blev overrakt på Statens Museum for Kunst 19. november.

Billedkunstneren nr. 1

Ny inspektør på Sorø Kunstmuseum 1. januar tiltrådte kunsthisto riker, mag.art Helle Brøns som inspektør på Sorø Kunstmu seum efter Birgitte Kirkhoff Eriksen, der er blevet leder på Muset for Samtidskunst i Roskilde. Helle Brøns har tidligere været ansat som kunstfaglig medarbejder i Kulturstyrelsens billedkunst center, på Overgaden Institut for Samtidskunst, som udstillingsassistent på Arken, Museum for Moderne Kunst og senest som ph.d. stude rende på Statens Museum for Kunst og Museum Jorn. Hun har her i december forsvaret sin ph.d.-afhandling om Asger Jorns kunstpraksis.

Nyt fra BKFs sekretariat Påskelukket i sekretariatet Sekretariatet i Vingårdstræde holder påskelukket i perio den 27. marts-6. april (begge dage inkl.). Nye medlemmer og genindmeldelser Billedkunstner Anna Skov Hassing Arkitekt/Kunstpædagog Anne-Mette Cortsen Billedkunstner Charlotte Krogh Billedkunstner Frank Mundt Billedkunstner Herdis Jensen Billedkunstner Hussein Tai Billedkunstner Jacob Juhl Billedkunstner Kari Storø Billedkunstner Katrine Würtz Hansen Billedkunstner Laima Puntule Billedkunstner Louise Holmgren Billedkunstner Michael Würtz Overbeck Billedkunstner Sisse Hoffmann Billedkunstner Tine Tvergaard Berlin & Fanø Ansøgningsfrist 1. april for ophold i juli-december 2015 i Fanø-huset og BKFs lejlighed i Berlin. Ansøgningsskemaer (skal anvendes) og mere info

2015

på www.bkf.dk / boliger eller ved henvendelse til BKFs sekre tariat. Huset i Provence Ansøgningsfrist 1. april (for ophold i perioden 1. juli 2015 – 31. juni 2016) Tegneren Anne Gretes hus ligger i Fox-Amphoux – en middelalderlandsby i hjertet af Provence – ca. 90 km fra Mar seilles og 110 km fra Nice. Huset er et tre-etagers byhus med et samlet beboelsesareal på ca. 50 m2. Huset er indret tet til 1-2 personer. Det er ikke egnet for børn eller personer med gangbesvær – og er ret spartansk indrettet. Se fotos mm. på www.bkf.dk/huset-iprovence. Månedlig leje (inkl. el og varme) er: •4.000 kr. i lavsæsonen (januar, feb., nov. og dec.) •5.000 kr. i mellemsæsonen (marts, april, sep. og okt.) •6.000 kr. i højsæsonen (maj, juni, juli og aug.) Ophold i huset kan søges af bil ledkunstnere, arkitekter, skøn litterære forfattere og digtere. Der kan søges ophold af 1-4 måneders varighed – og ansø gere med behov for arbejdsro uden for vante omgivelser, og som inden for et begrænset tidsrum har et større arbejde at udføre, vil blive foretrukket. Der er intet ansøgningsskema. Ansøgninger sendes til: Tegneren Anne Gretes Fond c/o Billedkunstnernes Forbund Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K bkf@bkf.dk

Tegning fra januar-mødet af Jeff Ibbo

Oktober 2015 ledig på Hirsholmene Begge kunstnerboligerne i Bovins Hus på Hirsholmene er ledige for arbejdsophold i ok tober. Hirsholmene ligger tre kvarters sejlads fra Frederiks havn og er et naturreservat med 40.000 ynglende måger i forsommeren. Læs mere om øen og boligerne på www.bkf.dk/hirsholmene. Pris for BKF medlemmer 2.700 (andre 4.900 kr.) for stue

lejligheden og 2000 (andre 3.700 kr.) for lejligheden på 1. sal. Ansøgning med nødven dige personlige data, en kort beskrivelse af intentionerne med arbejdsopholdet, samt angivelse af ønsket periode sendes til: dkr@dansk-kunstnerraad.dk eller Dansk Kunstnerråd, Kronprinsessegade 34 B, 2.,1306 København K. BKF København/Frederiks berg inviterer til saloner BKFs Region København/Frede riksberg inviterer hermed alle interesserede til deres saloner, der afholdes den første tirsdag i hver måned (dog sommerfe rie i juli-august) – dvs. 7. april, 5. maj og 2. juni i Kunstnerforeningen 18. nov., Frederiksgade 8, 4. sal, 1265 København K (man kan kun komme ind i gaden fra Bredgade ved Marmorkirken). Der vil være ost, pølse og kaffe (man kan også tage mad med). Tilmelding ikke nødvendig.

Billedkunstneren nr. 1

2015

Runde fødselsdage 30 Billedkunstner Nanna Riis Andersen, 2. marts | Billedkunstner Sisse Holmberg, 3. april | Billedkunstner Anna Bak, 24. april | Billedkunstner Anne Kathrine Sørup, 24. april | Billedkunstner Katrine Würtz Hansen, 15. maj 40 Billedkunstner Mia Helmer, 14. marts | Billedkunstner Louise Holmgren, 18. april 50 Billedkunstner Michael Dunk, 3. marts | Tatovør Colin Dale, 14. marts | Billedkunstner Till Junkel, 19. marts | Billedhugger Liné Ringtved Thordarson, 25. marts | Billedkunstner Lotte Agger, 28. marts | Billedhugger Lena Søeborg, 3. april | Maler Vivian Berg, 4. april | Billedkunstner Susanne Wellm, 7. maj | Maler Gritt Gjellerod, 13. maj 60 Kunstformidler/Billedkunstner Vibeke Stilling Larsen, 16. marts | Billedhugger Kit Kjærbye, 17. marts | Keramisk billedkunstner Kjeld Slot, 24. marts | Billedkunstner Bodil Sohn, 7. april | Billedkunstner Dorte Marcussen, 29. april | Maler Svend Danielsen, 4. maj | Maler Mikael Bødtkjer Hansen, 8. maj Billedkunstner Hanne Sie, 9. maj | Maler Allan Axelsen, 13. maj | Billedkunstner Pernille Koch, 19. maj | Billedkunstner Lis Bramsen, 24. maj | Maler Lillian Polack, 27. maj | Maler Ingela Skytte, 29. maj | Glasmager Karen Lise Krabbe, 9. juni

Aktuelle ansøgnings frister Legatboliger/ residencies Det Danske Institut i Athen www.diathens.gr Instituttet råder over to gæste boliger med flere rum. Man kan søge om ophold alene eller ophold med stipendium. Instituttet kan hverken huse børn eller husdyr. Instituttet råder ikke over noget atelier. Ansøgningsskema: Ja Ansøgningsfrist: 13. marts for ophold i perioden september 2015-januar 2016. San Cataldo www.sancataldo.dk Klostret San Cataldo ligger ved Amalfi i Syditalien. Der kan søges om ophold alene el ler søges samtidig om ophold med stipendier, som giver frit ophold og forplejning i 2/4 uger. Ansøgere uden internet adgang kan kontakte Anita Møller på tlf. 99 68 70 41. Ansøgningsskema: Ja. Ansøgningsfrist: 31. marts (ophold 1.8.-14.12. 2015).

Skandinavisk Forenings Kunstnerhus i Rom Via della Lungara 231 00165 Roma Tlf. +39 066875705 www.circoloscandinavo.it Et 1400-tals palads i Traste vere er rammen om fem legatboliger med arbejdsmu ligheder og fælles faciliteter. Nordiske skabende kunst nere, kunstformidlere og kulturarbejdere kan søge om ophold på 1-6 måneder. Ansøgningsskema: Ja. Ansøgningsfrist: 1. april (for ophold i september 2015 – juli 2016). Lademoen Kunstnerverksteder Mellomveien 5 7042 Trondheim Tlf. + 47 949 78 301 www.lkv.no Det store værksteds- og atelier hus rummer bl.a. 2 gæstea telierer og i nabobygningen er gæstelejligheder (hver med plads til 2 personer). Man kan søge om gratis ophold i 1-3 måneder.

70 Maler Pierre Beskow, 19. marts | Kunstmaler/Billedhugger Børge Christiansen, 23. marts | Grafiker Mogens Nørgård, 30. marts | Keramiker Buller Hermansen, 4. april | Maler Dan Thuesen, 17. april | Kunstner Helle Scharling, 23. april | Maler Pia Birkholm, 25. april | Maler/Grafiker Kirsten Antonie Sørensen, 25. april | Billedkunstner Charlotte Brüel, 28. april | Grafiker Tove Dehn, 28. maj 75 Billedkunstner Jørgen Svenstrup, 4. marts | Væver Jette Kai, 9. marts | Maler Anders Glob, 15. marts | Maler Hanne Mailand, 13. april | Maler Bent Katzeff, 8. juni 80 Grafiker/Billedhugger Jørgen Willerup, 14. april | Grafiker Helle Bøhler Aamand, 28. april | Skulptør Agnete Brittasius, 27. maj | Maler Leif Lemmiche, 5. juni 85 Maler/Grafiker Allan Nilsson, 2. april 90 Maler/Grafiker Jytte Marie Posselt, 5. april Døde Stoftrykker og grafiker Bodil Krogh, 30. oktober | Billedhugger Harvey Martin, 24. november | Maler Hanne G. Salamon, 17. januar | Væver Jette Kastberg, 12. februar Kontakt BKFs sekretariat min. 3 måneder inden din runde fødselsdag, hvis ikke du ønsker den offentliggjort her.

Ansøgningsskema: Ja Ansøgningsfrist: 1. juni Jyllands-Postens legatbolig i Berlin Jyllands-Postens Fond v/formand Sven Bedsted Grøndalsvej 3, 8260 Viby J. www.jp.dk Denne moderne udstyrede lejlighed kan søges for en måneds frit ophold samt tilskud til rejseomkostninger. Udgifter til forplejning står legatmodtageren selv for. Ansøgningen skal indeholde angivelse af det foretrukne tidsrum samt en kort beskri velse af formål og levnedsbe skrivelse. Mrk. brevet: »Berlin« Ansøgningsfrist: 15. juni 2015

Opslagstavlen — se alle aktuelle opslag på www.bkf.dk/opslagstavle Møstings Hus inviterer til ny ansøgningsrunde Næste ansøgningsfrist er man dag 4. maj 2015 for perioden

sommer 2016 – sommer 2017. Læs mere om ansøgningspro ceduren på www.moestings hus.dk. For yderligere oplys ninger kontakt kunstnerisk leder Astrid la Cour, tlf. 2898 0112 eller astrid@moestings hus.dk Ansøgningsfrist til Statens Værksteder for Kunst 4. maj Læs mere på www.svfk.dk Sommer-workshop i maleri og tegning i Andalusien 7 dages workshop i maleri og tegning 20.- 27. juni 2015 Højt oppe i bjergene i Sierra Nevada, Spanien, sol, varme, fred og ro til at fordybe sig i streger og farver. Læs mere på www.artbag.dk (under Åse Højer og kurser). Kontakt Åse Højer, aase.hojer@gmail.com, mobil 4141 3907. Workshop på Højbjerg FotoGrafiske Værksted Mørkekammerteknikker II ved fotografen Stuart Mcintyre 1.- 4. juni 2015, dagligt 10-17.

Billedkunstneren nr. 1

2015

BKF kurser i forår/sommer 2015: Selvangivelse, skat og moms

Fundraisingkursus

Tid og sted:

Tid og sted: Onsdag den 20. maj kl. 10-16 Dansk Kunstnerråd Kronprinsessegade 34 B, 2. sal 1306 København K

En-dags kursus v / Bent Malinovsky

København Tirsdag den 14. april kl. 10-16 Dansk Kunstnerråd Kronprinsessegade 34 B, 2. sal 1306 København K

Aarhus Torsdag den 16. april kl. 10-16 Aarhus Billedkunstcenter Godsbanen Skovgaardsgade 3 8000 Aarhus C

Vi gennemgår skatte- og momsreglerne og fortæller om de særlige forhold, som gælder for en kunstnervirksomhed. Hvordan griber jeg selvangivelsen an? Hvad kan jeg trækker fra i skat? Hvordan fungerer kunstnermomsen? Underviser: Bent Malinovsky, som driver egen revisionsvirksomhed specialiseret i kunstneres forhold, samtidig med at han er udøvende musiker. Læs mere på www.bent-malinovsky.dk Egenbetaling: kr. 150 inkl. en let frokost. (For ikke BKF-medlemmer er prisen kr. 300) Tilmeldingsfrist: 1. april

En-dags workshop v / Dennis Hørmann

Kampen om fondspengene er blevet hårdere de seneste år, og BKF sætter derfor spot på fundraising og giver gode bud på, hvordan du trænger igennem med din ansøgning. På kurset får du konkrete redskaber til at skrive en målrettet og støtteværdig ansøgning, indsigt i hvordan støtteyder tænker på den anden side af bordet, og indblik i, hvad du helt præcist skal gøre for at komme igennem nåleøjet. Endelig får du på dagen mulighed for at få feedback på din projektidé. Underviser: Dennis Hørmann er certificeret fundraiser og lobbyist med en baggrund i det private erhvervsliv. I 2010 startede han fundraiseren.dk, og er forfatteren bag Håndbog i Fundraising. Læs mere på www.fundraiseren.dk Egenbetaling: kr. 150 inkl. en let frokost. (For ikke BKF-medlemmer er prisen kr. 300) Tilmeldingsfrist: 4. maj

Tilmelding foretages skriftligt pr. brev eller e-mail til BKF. Kurserne gennemføres ikke ved for få tilmeldinger! NB! Vær opmærksom på muligheden for eventuel kursusstøtte fra Jobcentret.

Workshoppen henvender sig både til let øvede og dem, der ønsker at genopfriske erfaringer. Nybegyndere kan også deltage. Med fokus på grundelementer i fotografiet vil man arbejde hen mod et personligt udtryk og samtidig lære, hvordan man med kend skab til analogfotografi kan forbedre det digital fotografi. Fire dages intensiv workshop. Begrænset deltagerantal. Teknisk-praktiske spørgsmål kan rettes til Stuart Mcintyre, stuart@mcintyre.dk www.pinholephoto.net Deltagerbetaling 1200 kr. Tilmeld (senest 18. maj) og mere information: Højbjerg FotoGrafiske Værksted, Oddervej 80 C, 8270 Højbjerg, tlf. 86 72 54 39, hoejbjerg. foto@mkb.aarhus.dk www.aarhus.dk/hfv

DATA RUSH is the theme of the festival. We are seeking to present photographers from every continent. Submissions and suggestions of photogra phers and curators are wel come. Application deadline: March 30, 2015. More info on www.noorderlicht.com

af dine videoprojekter. Mange års erfaring i digital billedbe handling, videoproduktion for billedkunstnere og som underviser på Kunstakade miet i København. Ring og få en snak og et tilbud: Jeanette Land Schou, tlf. 21 47 88 38, jeanette_schou@hotmail.com

Residency at Gleis70 in Zu rich, Switzerland, 2015/16 The Cooperative Gleis70 pro vide a residential artist studio, including a living/working space as well as a grant. Ar tists have the opportunity to stay 4/5 months in the guest studio Gleis70 while pursuing their own projects and to network with inhouse artists or the art scene in Zurich. Application deadline March 20, 2015. More info: www.gastateliergleis70.ch

Noorderlicht International Photofestival 2015 – Call for submissions

Driller din video? Jeg kan filme, redigere og efterbehandle hele eller dele

Kunstnerbolig til salg i Lynæs Søndergade 44, 3390 Hunde sted. Velholdt, smuk ejendom m. 50 m2 lyst, nordvendt, højloftet atelier med egen indgang, tilbygget i 1999. Gen nem mange år tekstilkunst ner Bodil Kroghs værksted. Naturskøn beliggenhed nær Isefjord og Kattegat. Lille hyg gelig have, bus til Hundested foran døren. Kontantpris 1.050.000, månedlig ejerudgift 2.229 kr. Henvendelse til ejendoms mægler Peter Sødring. Tlf. 70157010, ps@soedring.dk www.soedring.dk

Sommerhus / atelier i Island udlejes i forår / sommer I naturskønne omgivelser mellem fjeld og vand, 50 km fra Reykjavík: Dobbelthus ca. 60 m2. Den ene halvdel har køkken, toilet/bad og sovevæ relse med dobbeltseng. Den anden halvdel er et åbent rum med en seng, spisebord, 3 arbejdsborde og udgang til stor terrasse med udsigt over vandet. 10 min gang til café / landhandel drevet af bøn derne. Udlejes på uge / månedsbasis 1. maj –15. juni og 15.-31. august 2015. Henvendelse til piarakel.s@gmail.com Gehringsklipper og div. kunstnerartikler sælges Gehringsklipper med hjul sælges, 5000 kr. Div. kunstnerartikler sælges efter min mand Flemming Rodians død i 2014 Henvendelse Gitte Rodian, tlf. 23609493

Billedkunstneren nr. 1

2015

Trykpresse sælges Bordpladens højde er 93 cm og bredden er 87 cm. Valsens bredde er 80 cm. Pris 5.000 kr., afhentes i Valby. Henvendelse til Gudbjörg Benediktsdottir, tlf. 28979337. Staffeli sælges Stabilt, tungt og smidigt staffeli på låsbare hjul, med brugsspor (farvepletter) ellers i fin stand. Muligt billedfor mat i arbejdshøjden 260 cm, pris 2800 kr. Henvendelse til Ernst Anders Rasmussen Storkens Kvt. 6 C, 2620 Albertslund, tlf. 51419196, ear@rasmussen.mail.dk

Aktuelt på kunstscenen Medlem af BKF? Send et par linjer og foto, så kan din ud stilling gratis annonceres her. JENS GALSCHIØT: Kunstprojekt om fundamentalisme. Kunstcentret Silkeborg Bad, Gjessøvej 40, 8660 Silkeborg frem til 19. april 2015. Jens Galschiøt adresserer med en helt ny dialog- og

kunstinstallation, ABRAHAMS BØRN, fundamentalismens rod, som han ser den. Værket undersøger, hvordan løsrevne citater fra de monoteistiske religioners centrale bøger fremstår mørke eller lyse, som man vælger det, og dertil synes vældigt ens. Værket er hans hidtil fysisk største og har en 3,5 m høj skulptur med en diameter på 9 m som det centrale element. www.silkeborgbad.dk PERNILLE KLØVEDAL HEL WEG: Skildpadde-arkivet Rønnebæksholm, Rønne bæksholm 1, 4700 Næstved, 29. marts - 7. juni 2015 Gennem værker i forskellige grafiske teknikker, skulp tur og videokunst bliver vi konfronteret med skildpad demotivets historiske, religiøse og kunstneriske aspekter på en spektakulær, humoristisk og underfundig måde. En kunstvideo om den romerske skildpaddefontæne, Fontana delle Tartarughe, og et rigt illustreret katalog med bidrag fra kritikere og kunsteksperter, er også en del af udstillingen. www.roennebaeksholm.dk

Jens Galschiøt: Abrahams Børn

Pernille Kløvedal Helweg

JOHN REUSS & JACOB JUHL Please Destroy This Exhibition GalleriV58, Hans Hartvig See dorffs Stræde 12, 8000 Aarhus C, 17. april – 16. maj 2015. Gennem et par år har John Reuss & Jacob Juhl arbejdet på hinandens værker ud fra ganske få regler: Værkerne skal være i A3-format så de kan sendes med posten, og alle mo difikationer er tilladt: afbræn ding, overmaling, opskæring, alt! Når man modtager et værk med posten, kan man erklære det færdigt, eller bearbejde det og sende det retur. Udstillin gen dokumenterer også vær kernes løbende udviklingstrin.

Inger Lise Rasmussen

INGER LISE RASMUSSEN Reqem – Vandringer i Ørkenen Museet Holmen, Østergade 13, 6240 Løgumkloster til 3. maj 2015 Fotogravure: Reqem er både en vandring i den jordanske oldtidsby Petra og en rejse tilbage i tiden med de første rejsefotografier. Værkerne er udført som fotogravure på analog basis, og deres tonali tet tilfører værkerne en tidløs hed, der skaber sammenhæng mellem fortid og nutid. www.museetholmen.dk

John Reuss og Jacob Juhl

KS 2015 - Kunstnernes Sommerudstilling - 20. juni - 9. august 2015

Åben censureret udstilling for maleri, grafik, skulptur, foto og DVD, kunsthåndværk & tekstilkunst samt blandform. Tilmelding: Indlevering:

Kan ske i perioden 1. marts - 25. maj. Værkerne skal være fremme senest 29. maj eller indleveres personligt fredag 5. juni eller lørdag 6. juni kl. 10-16. Årets censorer: Morten Schelde, Pontus Kjerrman, Astrid Kruse Jensen, Birgitte Thorlacius og Helle Hansen. Info: Gebyr og tilmeldingsoplysninger forefindes på Kunstnernes Sommerudstillings side på www.janusbygningen.dk

Kunstnernes Sommerudstilling Janusbygningen

Lærkevej 25, 6862 Tistrup, tlf. 6165 9825 eller tlf. 7529 9825, kontortid tirsdag-fredag kl. 13-16. amdh@janusbygningen.dk eller mail@janusbygningen.dk. www.janusbygningen.dk

Afsender: Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K

ID-nr. 46798

ANSØGNINGSFRISTER

14. april

• • • • • •

Faste residencies Den åbne residencypulje Produktion, udstilling og formidling DIVA– Danish International Visiting Artists Programme Udstillingsprogram Kommunale billedkunstråd

Modtager du BkFs elektroniske nyhedsbrev? Hvis ikke, så er det nok fordi du ikke har opgivet din aktuelle emailadresse til os. Send en mail til sekretariatet på bkf@bkf.dk med den rigtige adresse.

Løbende ansøgning

• Visningsvederlag • Billedkunstneres egne hjemmesider • Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser

• Det internationale researchprogram Mere info på www.kunst.dk/kunststoette eller kontakt Kulturstyrelsen (Billedkunst) på tlf. 33 73 33 73

BRDR. E., S. OG A. LARSENS REJSELEGAT FOR BILDENDE KUNSTNERE

Kulturkontakt Nord 13. april

Legatet kan tildeles bildende kunstnere bosat på Bornholm, der med en legatportion ønsker at rejse ud i verden, eller til danske kunstnere i øvrigt, der ønsker et ophold på Bornholm for gennem en periode på ikke under 3 måneder, at kunne gennemarbejde et projekt eller hente inspiration og udvikle det kunstneriske udtryk. Det er en betingelse for modtagelsen af legatet, at legatnyderen i perioden udarbejder et værk, som legatet eventuelt kan erhverve til overdragelse til Bornholms Kunstmuseum.

• Mobilitetsstøtte (rejser) 4. maj

• NORDBUK støtteprogram Mere info på www.kknord.org eller kontakt Kulturkontakt Nord på mail: program@kulturkontaktnord.org eller tlf. +358 10 583 1023

Ansøgningen skal ud over cv., budget og øvrige relevante oplysninger indeholde en redegørelse for planer om legatets anvendelse. Direktøren for Bornholms Kunstmuseum fungerer som ekstern rådgiver for bestyrelsen. • • • • •

Det største af sin art i Skandinavien. Cire-perdue støbning af op til 800 kg bronce svarende til 16m2 overflade på én gang. Specialist i direkte støbning af mere eller mindre brændbare materialer. Restaurering/løbende vedligeholdelse af kulturarv. To kranbiler med fuldt udstyrede mobilværksteder.

BRONCESTØBERIET LEIF JENSEN ApS v/Peter Jensen · Vadstrupvej 67 · DK-2880 Bagsværd · Tlf. 44 44 99 87 · pj@ljbronce.dk · www.ljbronce.dk

bw Broncestøberiet - RED- Billedkunstneren 94x65.indd 1

02/09/14 13.26

Der skal anvendes ansøgningsskema. Ansøgningsskema hentes og udfyldes på legatets hjemmeside www.larsenslegat.dk. Det udfyldte ansøgningsskema samt bilag sendes med post til Brdr. E., S. og A. Larsens Legat, v/Retten på Bornholm, Damgade 4 A, 3700 Rønne senest den 1. maj 2015. Ansøgninger pr. e-post behandles ikke. Bestyrelsen