Fagbladet Billedkunstneren #2 2015

Billed kunst neren

Fagblad for Billedkunstnernes Forbund nr. 2 juni 2015

Tema: Samtidskunsten sprænger sine rammer — nye muligheder og udfordringer Læs bl.a. om: • Kunstscenen under forandring • Bud på ny kritisk praksis • Nye veje til indtægter

Billedkunstneren nr. 2

2

2015

Leder

Af Bjarne W. Sørensen, formand, Billedkunstnernes Forbund

Kære folketingspolitikere, vælg kunsten!

Når dette blad går i trykken, ved vi endnu ikke, hvornår Folketingsvalget kommer. Men valget er lige om hjørnet, og der er god grund til igen at minde politikerne om, at kunsten og kulturen spiller en rolle i valgkampen – og vigtigst: At kunsten bør stå højt på politikernes dagsorden, efter valget er overstået.

Her i bladet og i BKFs indlæg i den offentlige debat har vi i årenes løb igen og igen peget på, at kunsten er afgørende for dannelsen, uddannelsen og dialogen i samfundet. At kunsten er nødvendig for fordybelse, refleksion og kritik i en tid, hvor billederne flimrer forbi, og enkeltsager og økonomiske interesser i stadig højere grad styrer den offentlige samtale.

Vi har vist med konkrete eksempler fra kunstneres udstillinger, udsmykninger og projekter rundt om i landet, at billedkunst skaber nye fællesskaber på landet og i byerne, at kunsten øger kvaliteten i det offentlige byggeri, og at kunstnere peger på tidens vigtigste spørgsmål, eksistentielt og politisk. Og vi har efterlyst politisk handling, så kunstnere får rimelige arbejdsvilkår, både når de udstiller, og i forhold til de skatteregler og sociale sikringsordninger, som gælder andre faggrupper.

Hvad enten regeringen bliver rød eller blå efter valget, er der nok at tage fat på, hvis billedkunsten skal have ordentlige rammer. Kulturminister Marianne Jelved lancerede i maj måned i år en national handlingsplan for musikken. Arkitektur og design har allerede fået et løft, og scenekunstområdet ligesådan. BKF opfordrede i 2012 kulturministeren til at udarbejde en tilsvarende handlingsplan for billedkunsten. Den idé står stadig til fri afbenyttelse – såvel for Jelved som for en eventuel ny kulturminister.

Et konkret sted at starte ville være at se på vilkårene for uddannelsen af fremtidens billedkunstnere. I denne udgave af bladet peger Jesper Rasmussen, rektor for Det Jyske Kunstakademi på, at staten ikke løfter sit ansvar for kunstakade-

mierne uden for hovedstaden. BKF har i årevis påpeget det samme og kan her gentage opfordringen til folketingspolitikerne om at gøre kunstakademierne i Odense og Aarhus til højere, statslige uddannelser i lighed med kunstakademiet på Kgs. Nytorv.

De to kunstakademier i Odense og Aarhus har i henholdsvis 70 og 50 år skabt kunstneriske uddannelser på højt niveau, og de bidrager begge stærkt til det professionelle kunstliv – selvom de kæmper med miserabel økonomi og manglende strukturel ligestilling med kunstakademiet i København.

Det Kgl. Danske Kunstakademi i København er en statslig institution under Kulturministeriet og har status af ›højere uddannelse‹, mens Det Fynske og Det Jyske Kunstakademi er selvejende, kommunale institutioner med status af ›længere videregående uddannelse‹. De to provinsakademier er afhængige af skiftende kommunale tilskud og har hver især en driftsramme, som er under en tiendedel del af Det Kgl. Danske Kunstakademis.

Både i Aarhus og Odense er elevernes værkstedsfaciliteter utidssvarende, sådan som vi også tidligere har beskrevet det her i bladet. I Aarhus har akademiet selv udfærdiget et gennemarbejdet forslag om flytning til området omkring kulturproduktionscentret Godsbanen, på en ny kunstcampus sammen med Arkitektskolen og Det Jyske Musikkonservatorium.

Den plan fortjener al mulig politisk opbakning.

Folketingsvalget er en god lejlighed til at minde politikerne om, at kunstnerisk uddannelse på højt niveau og fri kunstnerisk forskning er vigtig, hvis man vil have et samfund, der fremmer innovation, stimulerer evnen til kritisk refleksion og er åbent for forandringer. Derfor har kunstakademierne en særlig rolle at spille, som politikerne bør bakke op om – også når valgtalerne er holdt, folketingsvalget er overstået, og hverdagen begynder.

Billedkunstneren nr. 2

2015

3

»Jeg tror slet ikke, vi endnu har begreb eller sprog for, hvor grundlæggende de forandringer er, som vi har oplevet i samtidskunsten de sidste 15-20 år!« — Kunsthistoriker Rune Gade. Læs mere s. 4

Kunstscenen under forandring

Land art indtager Nordjylland

Kunstscenen har de sidste 20 år

Stor festival og 10 kommunale

forandret sig grundlæggende på

værker på vej.

og kikker i krystalkuglen.

Læs mere s. 24

Læs mere s. 4

Fokus på kunstnerkollektiver Kunsthal Aarhus undersøger

Lev af din ikkekommercielle praksis Kunstrådgiver og tidligere

Kvindelige kunstnere kortlægges

gallerist Christina Wilson giver

KK15 laver statistik over

gode råd.

kvindeværker på jyske museer.

Læs mere s. 17

bkf@bkf.dk www.bkf.dk Virkarierende redaktør: Monica C. Madsen (DJ) mail@monicamadsen.dk

Tema: samtidskunsten har sprængt sine rammer

mange områder – vi gør status

Billedkunstneren udgives af: Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdstræde 21, 1. th.

1070 København K. Tlf. 33 12 81 70 Åbent mandag-torsdag Kl. 10-15

Læs mere s. 26

Tryk: BUCHS AS Deadline, Billedkunstneren nr. 3 2015: 7. august Annoncer i Billedkunstneren tegnes gennem Media Space: Tlf. 30 747 742 allan@wiberg.dk Abonnement på Billedkunst­ neren tegnes hos BKFs sekretariat. Pris: 300 kr. for fire årlige udgivelser.

Billedkunstneren er støttet af Statens Kunstråds Billed­ kunstudvalg

kollektive arbejdsformer

I kærlighedens og fællesskabets tjeneste

JURIDISK SET BKF vinder skattesag

Kenneth A. Balfelt har

Standardfradrag for

Kunstmuseet gentænkt

skrevet sig ud af galleriernes

rejseudgifter godkendt af

Fremtidens kunstmuseum

anerkendelsessystem og kan i

Landsretten.

på tegne­brættet i Esbjerg.

dag leve af sin sociale praksis.

i 2015-16.

Læs mere s. 7

Læs mere s. 10

Læs mere s. 27

Læs mere s. 18

Uddannelse giver bedre indtægt

Kort nyt

Honza Hoeck bruger formatering som medie i sin kritiske praksis.

Vi bør have flere statslige

Presseklip

Fx en udstilling om, hvordan

billedkunstakademier, mener

Nyt fra BKFs sekretariat

udstillingen er blevet til.

rektor Jesper Rasmussen,

Opslagstavlen

Det Jyske Kunstakademi.

Aktuelle ansøgningsfrister

Bud på en ny kritisk praksis

Læs mere s. 12

Læs mere s. 21

Museet som motor for samfundsudviklingen At få publikum til at tage stilling

Læs mere s. 27-31

Plus

til samfundsproblemer står højt på Museet for Samtidskunsts nye agenda.

Læs mere s. 16

Aktuelt på udstillingsscenen

Flere jobs til norske billedkunstnere Ny redegørelse om norske kunstneres økonomi.

Læs mere s. 23

På forsiden | The work around the work of art Denne installation mødte publikum, når de trådte ind i Honza Hoecks udstilling på Tranen i Gentofte her i foråret, A leaf growing into the ground, falling back on a branch.

ISSN: 1902-3618 ISSN, elektronisk publikation: t1901-7596 Artikelforslag, debatindlæg mm. kan sendes til redaktøren på ovennævnte adresse. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for materiale, der er sendt uopfordret og forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster.

BKFs redaktionsudvalg 2015 Agnete Bertram, billedkunstner Bjarne W. Sørensen, maler og grafiker Camilla Nørgård, billedkunstner Ida F. Ferdinand, maler Lise Skou, billedkunstner Pia Fonnesbech, maler Layout Åse Eg aase@hos-eg.dk

4

Billedkunstneren nr. 2

Tema: samtidskunsten sprænger sine rammer

2015

Samtidskunsten sprænger sine rammer:

Kunstscenen under forandring Af Monica C. Madsen

De sidste 20 år har den danske kunstscene ændret sig radikalt: Som stærke understrømme har den digitale revolution, globaliseringen og finanskrisen brudt vante skel og fikspunkter ned – og i kølvandet er et hav af nye formater, medier, roller og logistikker dukket op.

Billedkunstneren gør status og kikker i krystalkuglen.

»Siden 2000 er mange af de rammer, tiver, sociale projekter osv. – tit med fokus på det fælles prokunsten udfoldes i herhjemme, grunddukt, fremfor den personlige branding. læggende forandrede,« pointerer • Kunstnerisk forskning er et andet felt i vækst, hvor kunstnekunsthistoriker Martin Søberg. ren bruger sit værk som et laboratorium til at skabe videnHan er formand for Dansk Kunsthiskabelig viden. storiker Forening, som her i februar • De mange nye udtryk og formater eksponeres især via inviterede til konferencen Terræn på kunsthallerne og de kunstnerdrevne udstillingssteder, som Nationalmuseogså er blevet en central spiller på ud»Jeg tror slet ikke, vi endnu et i København, stillingsområdet. De trækker så stort hvor kunsthistoet publikum til, at kunstmuseerne har Kunsthistoriker har begreb eller sprog for, Martin Søberg. rikere, institutikopieret modellen og øremærker flehvor grundlæggende de onsfolk, forskere re og flere m2 til særudstillinger med forandringer er, som vi har samtidskunst. og enkelte kunstnere stillede skarpt på oplevet de sidste 15-20 år!« • Flere og flere kunstnere inviteres den markante udvikling på den danske Kunsthistoriker Rune Gade desuden til at kuratere udstillinger på samtidskunstscene. museerne og bidrager også ad den vej »Med konferencen ville vi gerne gøre med nye dimensioner til museets indhold. status over, hvordan den kraftige internationalisering har åb• Flere og flere har også sideindtægter fra andre kunstrelatenet et kæmpefelt af nye muligheder, øget mobilitet, stærkerede opgaver: For især mange unge kunstnere, der har søgt re kommercialisering og en parallel opblomstring af eksperinye veje, efter finanskrisen slog bunden ud af gallerimarkementerende, ikke-kommercielle udstillingsaktiviteter,« siger det, er den helt store udfordring at skabe sig et bæredygtigt han. indtægtsgrundlag.

Paletten er blevet meget større

Mange billedkunstnere mærker ikke meget til forandringerne. De har stadig fokus på de klassiske formater som fx maleriet og lever af gallerisalg. Men screener man feltet og kikker på den overordnede udvikling, har især mange yngre kunstnere valgt nye veje.

• Paletten af udtryk og formater er blevet udvidet markant; Mange traditionelle grænser og logistikker står for fald, og med større frihed end nogensinde før inddrages teknikker, genrer, medier, formater og paradigmer fra hele samfundsfeltet.

• Det er muligt at operere på langt flere platforme, fx på det demokratiske internet, som er blevet hvermandseje og et massemedie, alle har fri adgang til at kommunikere via.

• De sidste 25 års digitale revolution har sprængt rammerne for, hvordan man kan producere, kommunikere, udveksle og markedsføre kunst på tværs af landegrænser, kloden rundt.

• Flere og flere yngre kunstnere dropper en gallerikarriere og slår sig sammen i kunstnerdrevne udstillingssteder, kollek-

Krise giver kunstnerisk frihed Spørger man kunsthistoriker og kritiker Rune Gade, er de store udsving i samfundsøkonomien siden 2000 en af de vigtigste nøgler til at forstå udviklingen og den kursændring, mange kunstnere har foretaget: »Det er tydeligt, at konjunkturudsvingene har påvirket en del kunstneres måde at tænke og producere værKunsthistoriker og ker på – først med boligejernes løskritiker Rune Gade. slupne friværdifest og siden de økonomiske tømmermænd, der fulgte med den langvarige finanskrise, som først nu tegner til at ebbe ud. For gallerierne, som jo er mange kunstneres vigtigste indtægtskilder, er dybt konjunkturafhængige.« Derfor er antallet af gallerier steget og faldet seismografisk i takt med udsvingene i verdensøkonomien – først med en ko-

Billedkunstneren nr. 2

2015

lossal opblomstring under højkonjunkturen og siden en tilsvarende nedlukning, da krisen satte ind. I stedet eksperimenterer mange yngre kunstnere i dag på livet løs med usælgelige formater. Bl.a. i de mange uafhængige kunstnerdrevne udstillingssteder og kollektiver, der er dukket op i kølvandet på finanskrisen som en slags erstatning for de klassiske gallerier. »De er i fuld gang med at sætte en markant ny ikke-kommerciel dagsorden for samtidskunsten, som pt. vinder mere og mere terræn, også i de etablerede kunstinstitutioner,« siger han.

Værkbegrebet udvides pt.

Kikker man i det historiske bakspejl, er der en generel tendens til, at kunsten får bestemte udtryk, når der er højkonjunktur: »Når efterspørgslen er stor, er det for mange kunstnere et incitament til at producere værker på en bestemt salgbar måde, hvilket galleristerne også har en klar interesse i,« forklarer Rune Gade videre.

Fx gik olie- og akrylmalerier og grafik som varmt brød under højkonjunkturen, hvor almindelige mennesker fik råd til at købe kunst med hjem og hænge over sofaerne. Omvendt, når der i krisetider ikke er nogen, der køber kunst, udover de forpligtede kunstmuseer, begynder mange kunstnere at forholde sig langt mere frit til, hvordan kunst egentlig skal se ud: »Værkbegrebet bliver simpelthen udvidet, som vi oplever i øjeblikket, hvor mange kunstnerne søger radikalt nye udtryk og udfolder sig mere frit i formater, der ikke nødvendigvis kan passes ind i en privat bolig. For når værkerne alligevel ikke kan sælges, kan det være lige meget.«

Pengestrømmen styrer Fordi en karriere som gallerikunstner ikke længere ligger lige for, er mange yngre billedkunstnere også mere parate til at udfordre forestillingen om, hvad en kunstner er. Bl.a. Honza Hoeck, som hører til den nye generation af kunstnere, der blev udklækket fra akademiet under krisen.

Han har siden eksperimenteret med et hav af formater. På egen hånd og i flere kunstnerdrevne udstillingssteder og projektfællesskaber, bl.a. TOVES i København: »Da jeg kom ind på akademiet i 2003, fløj det rundt med Disney­ dyr og kulørt gestikulerende maleri i den oppustede økonomi – på gallerierne, i damebladene, overalt. Var man interesseret i erkendelse og den måde, man kritisk kan stille sig an i verden på, var det ganske forfærdeligt. Og efter krakket blev kunstscenen 10 gange mere interessant – ikke fordi der lige pludselig dukkede en masse nye kunstnere op – de havde bare været marginaliserede og usynlige under højkonjunkturen. Og magtforholdet ændrede sig simpelthen, da de hurtige penge forsvandt ud af markedet og gav plads til en helt anden dynamik, hvor antallet af kunstnerdrevne udstillingssteder er eksploderet, og kunstscenen har ændret sig radikalt, fordi pengestrømmen ændrer sig: Det dybest set absurd, for de mennesker, som nu er blevet synlige, var jo også tilstede før, men dengang var der noget andet, der fyldte diskursen, og der var mangel på offentlighed omkring den kritiske tilgang,« siger Honza Hoeck (læs mere side 12).

Nye rum til kunsten: • Randi og Katrine: M/F Ærøskøbing (2012) • Bank & Rau: Brutal Vitality (2015), The Cobra Museum Amstelven.

• Camilo Ontiverges (2014) I InstantHERLEVs udstilling By Invitation Only om flygtningeproblematikker, inddrog Anja Franke sit parcelhus i Herlev som udstillingsrum. Foto: Anja Franke.

• Kunsthallen DIAS Digital Interactive Art Space har hjemme på Vallensbæk Stog-station i København, her udstillingen Involuntary Resources 2014

Tema: samtidskunsten sprænger sine rammer

5

6

Tema: samtidskunsten sprænger sine rammer

Nyt krav om international karriere

Billedkunstneren nr. 2

2015

På den måde har internettet – li»Vi står midt i en teknologisk På plussiden har man i dag mulighed gesom økonomien – været et fuldmalstrøm, som suger os ned for at udvikle sit talent og sin erfastændigt determinerende vilkår for ring i langt flere retninger, fordi man den forandring i måden, kunsten og et eller andet sted, vi ikke ikke allerede som helt ung er blevet kunstnerne opererer på og producehelt ved, hvor er. Vi kan godt shanghajet af et galleri til at sælge rer på. fornemme, at vi er på vej ned i malerier, sådan som det fx skete for »De allerfleste kunstnere arbejder i det, men vi kan ikke overskue eller med nettet. Og vi er meget langt flere akademistuderende, da konjunkturerne var i top, og gallerierne fra at være nået til vejs ende i forhold konsekvenserne det.« var på konstant jagt efter nye navne, til at udforske nettets muligheder – Kunsthistoriker Rune Gade pointerer Rune Gade. det har fortsat et meget stort potenTil gengæld er det i dag vigtigere end nogensinde, at man tiale for at generere nye kunstneriske udtryk,« understreger som ung kunstner får en akademiuddannelse, hvis man uden han: et galleri i ryggen vil have gode odds for at skabe sig en bære»Jeg tror slet ikke, vi endnu har begreb eller sprog for, hvor dygtig indtægt på lang sigt, påpeger rektor Jesper Rasmussen grundlæggende de forandringer er, som vi har oplevet de sidfra Det Jyske Kunstakademi: ste 15-20 år! Vi kan jo sagtens se, at der er sket noget, men »De mange, der med finanskrisen har vendt ryggen til en tingene har udviklet sig meget hurtigt, og eftertænksomhepraksis, der ikke er målrettet på at producere salgbar galden har ikke rigtig fået lov til at indfinde sig. Vi står – ganske lerikunst, skal i dag tænke kreativt og entreprenant for at få typisk for mennesket – midt i en teknologisk malstrøm, som økonomien til at hænge sammen, og det er ret afgørende, at suger os ned et eller andet sted, vi ikke helt ved, hvor er. Vi de er koblet op på et vidtforgrenet netværk.« (Læs mere side 21.) kan godt fornemme, at vi er på vej ned i det, men vi kan ikke På samme måde er et internationalt fodfæste også i stigenoverskue konsekvenserne det.« de grad blevet et succeskriterium, siger Rune Gade: Ny politisk bevidsthed »Tidligere havde man slet ikke som dansk billedkunstner Et mere bevidst ideologisk praksis er en anden ny tendens på den forestilling om, at det skulle være afgørende for karriekunstscenen – måske som reaktion på finanskrisen. ren, om man kunne begå sig internationalt – at være kendt »Den diagnose er nok rigtig,« siger Rune Gade: i Danmark var et fuldt tilstrækkeligt grundlag for at blive en »Der er kommet en anden politisk bevidsthed, ikke kun stor kunstner. I dag har flere og flere af de store danske billedblandt kunstnerne, men i hele samfundet, som reaktion på kunstnere en international karriere, hvor de arbejder og bor i den lidt dårlige eftersmag i munden oven på de hæsblæsende udlandet det meste af tiden. Og de nye generationer af kunstår, hvor man fyrede friværdien af på racerbåder, samtalekøknere er fuldstændigt internationaliserede. I høj grad pga. de kener, firhjulstrækkere og hvad man ellers foretog sig af excesincitamentsstrukturer og økonomiske støttemodeller, som de ser. Mange har siden spurgt sig selv, hvad det egentlig handstatslige kulturinstitutioner har haft fokus på de sidste 20 år, lede om, og hvordan det egentlig blev finansieret. For boblehvor internationale fremstød og udvekslinger er blevet et cenøkonomien var jo baseret på, at vi tog lån i fremtiden og – ikke tralt indsatsområde i kunstpolitikken. Derfor er det også blemindst – på bekostning af andre. Vi var langt hen ad vejen vet et succeskriterium, at du som kunstner indgår i globale med til at fyre op under en ulighedsproblematik, hvor der skenetværk, at du deltager i residencies og besøgsprogrammer, te en udbytning globalt set. Og det har resulteret i de alvorlige og at din kunst kan begå sig internationalt: Den underliggenkriser, der nu står i fuldt flor rundt om i verden – både klimade dagsorden er, at den danske kunst ikke længere kun udkriser og politiske kriser, som giver tilbageslag langt ind i den spiller sig herhjemme – den skal have global udbredelse og såkaldt fredelige vestlige verden her i Europa og USA: Vi bliver kunne måle sig fuldstændigt på linje med den internationale lige pludselig ramt som en slags nemesis af vores eget overforkunst.« brug. Det tilskynder jo til, at man – også som kunstner – tænMidt i en teknologisk malstrøm ker ideologisk og politisk og spørger sig selv, om man burde Internettet spiller i den forbindelse en helt central rolle – via gentænke det hele helt fra bunden. Fordi der er noget, som er nettet er det nemt at holde sig opdateret, nemt at sende interfundamentalt galt i den måde, tingene har fungeret på.« nationale ansøgninger, og nemt at eksponere sine værker. FleFarvel til blingbling – goddag til outsidere re og flere kunstnere forholder sig desuden langt meget frit Birgitte Kirkhoff Eriksen, der i dag er direktør på Museet for til forestillingen om medier og tænker nettet med i deres proSamtidskunst, havde selv galleri under duktion og proces, forklarer Rune Gade højkonjunkturen: videre: »En del yngre kunstnere »Mange flere mennesker fik pludse»I gamle dage uddannede du dig i ét har i dag skrevet sig ud lig råd til ægte kunst, og rigtig manmedie på billedhuggerskolen eller maaf det rent modernistiske ge storbyer rundt om i verden fik sine lerskolen, og så havde du din metier paradigme og dermed åbnet egne kunstmesser – det gav et kæmpeindenfor det. I dag overskrider flere og boom i markedet, som påvirkede hele flere grænserne for, hvad et medie er, et kæmpestort nyt felt.« systemet. Der blev fx produceret en og gentænker det som en naturlig konKunsthistoriker Martin Søberg masse spektakulær blingbling-kunst, sekvens af, at virkeligheden også har som røg helt ud i kulden hos de fleste gallerier, da krisen rigændret sig. For uanset hvilket medie, du i dag arbejder i, vil tig foldede sig ud – der kom en ny saglighed, hvor kunstnerne rigtig meget af din formidling af det foregå via nettet, som vi fokuserede dybere. Og i dag har vi i stedet fået et fantastisk alle sammen er koblet op til.«

To år med fokus på kunstnerkollektiver Kunsthal Aarhus stiller i 2015-16 skarpt på de kollektive processer under overskriften Collective Making. »En af de vigtigste aktuelle vil vi gerne udforske de manudfordringer for den danske ge nye kollektive arbejdsforkunstscene er, hvordan vi mer, samtidig med at vi unhåndterer konsekvenserne af dersøger hvilke potentiale, globaliseringen og den teknomodellen med de klassiske logiske udvikling,« pointerer danske kunstnersammenJoasia Krysa, som er kunstslutninger rummer i forhold nerisk leder af Kunsthal Aartil kunst­scenen i dag.« hus: Kunsthallens første udstil»Det centrale spørgsmål ling, Extreme Sharing, stod det er, hvordan kunsten kan danske kollektiv N55 for: spille en relevant rolle i det De forvandlede kunsthalnye globale landskab, så den len til XYZ Open City – en proikke bare tilpasser sig, men totype på en by, der er baPrayWay (kunstnerkollektivet Slavs and Tartars 2012), er omdrejningspunktet også bidrager aktivt til at skaseret på nye måder at dele for Kunsthal Aarhus’ Collective Making, hvor nye kollektive arbejdsformer unbe nye globale diskussioner funktioner på, og hvor publidersøges gennem udstillinger, open calls, seminarer osv. Foto: Patricia Staffa på kulturområdet og i den kum fx blev inviteret med til kunstneriske praksis? Det vil at bygge cykler, borde, lamvi gerne give bud på via vores aktiviteter i Collective Making, per og bymoduler, inspireret af open source-tankegangen. hvor vi de næste to år vil diskutere de kollektive arbejdsforLige nu arbejder 9 unge københavnske kunstnere i et navnmer og afdække, hvilke nye praksisser og tankegange, der pt. løst kollektiv med projektet Venskaber, hvor de bruger vener i spil.« skabet som en kollektiv metode og giver bud på, hvad de nye De danske kunstnere har desuden særlige erfaringer at kunstnerfællesskaber kan, og hvorfor de er vigtige i den ellers byde ind med på feltet i en global kontekst, understreger hun: meget individorienterede kunstverden. Til sommer følger en »Internationalt er der de senere år dukket en lang række ny udstilling i samarbejde med bl.a. Aarhus Universitet, hvor kunstnerkollektiver op. Men de færreste lande har som Danen gruppe amerikanske og danske gæstekuratorer sætter fomark er historisk tradition for kunstnersammenslutninger kus på, hvordan de globale klimaproblemer, økosystemer og tilknyttet kunstinstitutioner som fx Aarhus Kunsthal. Derfor menneskets adfærd reflekteres i kunsten.

blomstrende udstillingsmiljø med de kunstnerdrevne steder, som vi ikke havde for 10-20 år siden.« Det er også en international tendens: På de seneste Venedigbiennaler har flere outsiderkunstnere deltaget, selvom de ikke har en stor stab af gallerier og samlere bag sig, og selvom de ikke nødvendigvis lever op til kravet om at jagte det nye og det friske. »Før i tiden kunne du være nok så dygtig en kunstner, men du kom ingen vegne, hvis du ikke var en del af smartness-miljøet. Nu er der mere fokus på kunstnere med en lang, vægtig produktion bag sig, fremfor hvem, der kender hvem, og er på de fede gallerier,« forklarer hun.

Kunstrådgiver Christina Wilson, der også er tidligere gallerist, ser de mange kunstnere, der finder alternative platforme til gallerierne, som en modreaktion på de kunstneriske begrænsninger, man ofte oplever som gallerikunstner, fordi man skal producere omsætbare værker: »Kunstnerkollektiverne er en sund reaktion på galleriernes kommercielle tilgang til kunsten, fordi de i deres projekter dekonstruerer historien om kunstnerens ejerskab til sit eget værk, og dermed den fortælling om det kunstneriske geni, som mange gallerier baserer deres salg på,« siger hun (læs mere side 17).

Kollektiverne ser fx ofte ikke sig selv som et springbræt eller en rekrutteringsplatform til en gallerikarriere. Istedet ud-

vikler de nye bud på, hvordan kunstinstitution­en kan tænkes anderledes. Flere vælger også at producere kollektive værker sammen, uden at bringe hver deres personlige kunstneridentitet på banen.

Skriver sig ud af modernismen »En del yngre kunstnere har i dag skrevet sig ud af det rent modernistiske paradigme og dermed åbnet et kæmpestort nyt felt,« tilføjer Martin Søberg.

Hvor modernismen primært ser kunsten som en æstetisk dimension, har de nye generationer i højere grad fokus på erkendelsesskabende kunst og spørgsmål som: Hvilke etiske problematikker og temaer kan kunsten behandle og spille en rolle i forhold til? Og hvis kunsten ikke bare er noget æstetisk, hvilke muligheder er der så for at gå ind på andre områder og tænke verden på nye måder? Ikke kun på det sociale felt i forhold til, hvordan vi er sammen og relaterer til hinanden, men fx også vores forhold til naturen, kroppen, køn osv.? »Dvs. man kan arbejde på nye og anderledes måder med mange af kunstens velkendte tematikker, hvis man ikke tænker i et rent modernistisk paradigme, fordi kunsten så også kan være erkendelsesskabende, og publikum kan involveres aktivt – fx via social praksis og cocreation, der er baseret på et

8

Tema: samtidskunsten sprænger sine rammer

Billedkunstneren nr. 2

2015

medskabende og deltagende publikum. Eller via kunstnerisk forskning, hvor kunstneren bruger kunsten som et laboratorium for videnskabelig forskning,« forklarer Martin Søberg.

Honza Hoeck tilføjer: »Det er det, krisen har givet os i min generation med – en ny bevidsthed om hvordan den ekstreme politiske virkelighed, vi nu lever i, former de kunstneriske praksisser. At det ikke længere giver mening at fastholde, at kunsten skabes i et transparent og neutralt rum, fordi alt i dag er så gennemstrømmet af effekter fra kapitalisme og teknologi og alt muligt andet, at vi ikke kan unddrage os at se i øjnene, hvordan det system, vi er en del af, fungerer.«

Realistiske mål afløser utopier Til forskel fra 1960’ernes avantgarde, opererer de kollektive kunstnergrupper anno 2015 langt mere realpolitisk. »60’ernes avantgardekunstneres selvforståelse er ikke længere mulig, for de er endt som professorer på det akademi, de opponerede imod, og ungdomsoprøret er for længst fuldt integreret i mainstream-kulturen,« siger Rune Gade: »Det ideologiske håb om at kunne revolutionere hele samfundet og lave det om i sit eget billede er kuldsejlet, og de unge i dag opererer i stedet som deloffentligheder i åbne småfællesskaber og kooperativer om fælles aktiviteter. De har en mere realistisk tilgang – og måske også en langt større social påvirkningskraft, fordi de sætter sig opnåelige mål indenfor de eksisterende rammer, pointerer han: »Mens produktionen i 60’erne var forbeholdt en lille snæver kreds af mennesker og kun nåede ud til den brede offentlighed som negativ avisomtale af provokerende happenings, så samarbejder kunstnerne i dag med udsatte mennesker om at forbedre deres vilkår. Måske kommer de ikke på forsiden af Ekstra Bladet, men de har faktisk influeret positivt på en række udsatte menneskers liv.«

Socialt udsatte som målgruppe En af dem er Kenneth A. Balfelt. Han har i 15 år arbejdet med kunst som social praksis sammen med socialt udsatte. Bl.a. i succesfulde projekter som Fixerummet, Mændenes hjem og senest Enghave Minipark på Vesterbro i København. »Jeg arbejder for at skabe mere fred og kærlighed i verden: Derfor besluttede jeg mig som nyuddannet for, at jeg ikke ville sælge min kunst via gallerier. For min kunst handler om at gøre noget ved virkeligheden ved at fremhæve andre registre i vores samfund, end det kapitalistiske handelsregister. Hvis jeg begyndte at indrette mig efter, at jeg skulle matche nogle kommercielle behov, ville det være en negation af alt det, min kunst handler om. Derfor har jeg valgt at have bijobs ved siden af mit kunstneriske virke, som har ligget meget langt fra det kunstneriske felt, så de ikke har lagt for meget beslag på min kreative tænkning. Og nu kan jeg leve af mit kunstneriske arbejde,« forklarer han.

Markant flere m2 til samtidskunsten »Der er en mindre subjektiv egodyrkelse i kunstnergrupperne i dag,« siger Birgitte Kirkhoff: »Der er en spirende tendens til at kunstnere fra et bredt felt indgår i alle mulige konstellationer med hinanden og laver kollektive værker. Det er en utroligt interessant tendens, som jeg tror kommer til at vokse. For den form for tværfaglighed, hvor man ophæver professioner og fagskel, giver mulighed

• Gruppen N55 omdannede med Extreme Sharing Kunsthal Aarhus til XYZ OPEN CITY – en by baseret på arbejdsfællesskaber og open source i foråret 2015. Foto: Jens Møller.

• Anja Franke: WASTE SERVICE Dinner Wear (2015) – et globalt genbrugsspisestel, malet af publikum i – indtil videre – Mexico, Indien, Tyskland og Danmark. I udstillingen bydes man også på the i en kop, malet af en verdensborger i et andet land. Foto: Anja Franke.

• Tove Storch: Reading Blue (2012) Performance, Louisiana.

Foto: Jan Søndergaard.

Billedkunstneren nr. 2

2015

Tema: samtidskunsten sprænger sine rammer

9

Skyder museerne sig selv i foden? for en langt friere arbejdsform, der både »Netop samtidskunsten Rune Gade er imidlertid kritisk overkan åbne værkerne og museerne langt trækker publikum til – for professionaliseringsbegrebets logik mere op.« om, at museerne er til for borgerne, og I hvilket omfang museerne kommer derfor bliver den nyeste at museerne ingen legitimitet har, hvis til at invitere de nye kunstnerkollektiver kunst inviteret indenfor borgerne ikke besøger dem: og eksperimenterende samarbejdspropå museerne i en grad, vi »Det har smuglet en ny form for marjekter ind i varmen, vil de kommende år aldrig har set før.« kedstænkning ind i museernes kunstnevise – under alle omstændigheder udviKunsthistoriker Martin Søberg riske dagorden: Hvor politikerne tidligeder museerne fortsat det antal m2, som re godt kunne se en værdi af museerne, er øremærket til samtidskunstnerne: selvom udstillingerne måske ikke trak mange tusinde besø»Det er en markant landevinding for samtidskunstnen: For gende hver måned, sætter de bevilgende myndigheder i dag 20 år siden var særudstillinger med samtidskunst et særsyn,« ret resolut lighedstegn mellem besøgstal og grad af nytte.« siger Rune Gade.

I dag er museerne derfor i høj grad nødt til at tænke i sikre En vigtig driver i den udvikling er professionaliseringen af publikumssucceser, som kan legitimere deres eksistens. Men kunstinstitutionerne, der har sat dem under pres, men derdermed risikerer de at skyde sig selv i foden, for det er en nytmed også åbnet museernes døre på vid gab for især den nyeste teideologi, som på den lange bane truer kunstens autonome samtidskunst. position i samfundet, advarer han: Begrebet professionalisering udspringer af den nye poli»De langt mindre målbare værdier, som er knyttet til kuntiske nyttetænkning, som har vundet terræn siden 2000, og sten og kulturarven, er i fare for at ryge ud med badevandet, hvor man tænker kulturarv som noget, der skal gøre nytte på hvis publikumstal er det afgørende succeskriterium. De helt en meget håndgribelig og målbar måde: store kunstmuseer som Louisiana og Aros vil fx ikke have råd »Det har smuglet en ny form for markedstænkning ind i til at eksperimentere med at lave udstillinger med andre sammuseernes kunstneriske dagorden, fordi deres bevillinger er tidskunstnere end de store blockbustere. Og selvom de trækblevet afhængige af deres besøgstal. Derfor er professionaliker 500.000 mennesker ind hvert år, er det ikke en garanti for, seringsbegrebet i høj grad med til at sætte dagsordenen for, at publikum har fået den kvalitative oplevelse og erfaring, hvilke kunstnere museerne inviterer indenfor.« som kunsten kan give os: Folk er ikke nødvendigvis blevet en Kopierer kunsthallernes model døjt klogere, fordi de er gået gennem en udstilling og har fået En af årsagerne til, at netop samtidskunsten har erobret udstilen god kop kaffe i caféen og shoppet i museumsbutikken. Der lingsrum fra museernes ældre samlinger, er at kunsthallerne er ikke sammenhæng mellem på den ene side antallet af gæmed stor succes har udviklet en model, hvor de udelukkende ster, og på den anden side de åndelige værdier og den viden, satser på skiftende særudstillinger med samtidskunst. som museerne skal videreformidle.« »Det er en model, der har tiltrukket så stort et publikum, at Skal andre institutioner tage over? mange kunstmuseer nu har kopieret den og nærmest har inSpørgsmålet er, om de traditionelle kunstmuseer er ved at tegreret små kunsthaller til samtidskunst i deres permanente have udspillet deres rolle, siger Martin Søberg: samling, som spiller en vigtig rolle i deres indsats for at sikre »Måske er det ikke nødvendigvis muså høje besøgstal, at de bevarer deres seerne, der fremover skal drive værket bevillinger,« forklarer Rune Gade. »Generelt er alle de institu­ i forhold til samtidskunsten – kultur»Professionalisering er blevet et tioner, der huser billedkunst, politisk kan man fx vælge i højere buzz­word,« tilføjer Martin Søberg: nødt til at reformulere hele grad at støtte andre udstillingsrum, »Museerne producerer nu skarpt vinklede særudstillinger som aldrig deres grundlag, så de i højere end de helt store institutioner. Siden 2000 er der postet mange penge ind før for at opnå de høje besøgstal. Og grad matcher den kunst, der i bygninger, og det er fint. Men nu er netop samtidskunsten trækker pubproduceres i dag,« vi måske nået til et punkt, hvor støttelikum til – derfor bliver den nyeste Kunsthistoriker Rune Gade kronerne i højere grad skal investeres kunst inviteret indenfor i varmen i en andre steder. Fx i initiativer, som har grad, vi aldrig har set før.« en mere flygtig karakter, og som udfordrer de vante udstilDet er også blevet almindelig udstillingspraksis at lade lingsformater. Der bliver allerede givet støtte til midlertidige kunstnerne kuratere udstillinger, fordi de bringer nye vinkler projekter, som potentielt rummer en lang række nye dimeni spil – fx får deres udstillinger ofte en mere æstetisk sensibilisioner og muligheder,« siger han. tet, hvor den sanselige oplevelse fremfor den kunsthistoriske Som svar på samme spørgsmål lyder et rungende nej fra Esviden er i centrum. bjerg Kunstmuseums direktør Inge Merete Kjeldgaard: Andre grunde til den voldsomme stigning i museernes in»Nej, vi spiller stadig en vigtig rolle – men vi skal holde os teresse for at udstille samtidskunst er bl.a., at vi generelt foråbne overfor, at vores rolle skifter. Her hos har vi de sidste 20 bruger mere kunst, og et besøg på en udstilling eller et muår forsket i, hvad publikum oplever i mødet med kunsten, og seum er blevet en del af oplevelsesøkonomien. Publikum opvi har nu taget de første skridt og fået skabt en kunstnerisk lever desuden tit samtidskunst som mere vedkommende og vision for en helt ny museumstype baseret på vores erfarininteressant end ældre værker, fordi den tematiserer de probleger indhentet via forskning i vores publikum, som vi skal i matikker, vi kender fra vores eget liv, på nye og interessevækgang med at skaffe penge til. En bygning, der mere er tænkt kende måder. som et kunstværk end som en traditionel institution, og hvor

Fremtidens kunstmuseum på tegnebrættet i Esbjerg:

Kunstmuseet gentænkt Af Monica C. Madsen

Skitserne til det nye museum ligger allerede klar sammen med projektvisionen på direktør Inge Merete Kjeldgaards skrivebord, og om kort tid går hun i gang med at begynde at søge penge til at realisere det – indtil da vil hun kun løfte en lille flig af planerne: »Vores nye museum er ikke tænkt som en traditionel institution, men som et kunstværk i sig selv, et særligt erkendelsessted, en form for virkelighedsmaskine, hvor du på samme tid træder ind en anden verden og i den verden, du kommer fra – du ser den bare på nye måder og får dermed noget andet med hjem end du er vant til.

Vores ambition er at skabe en overvældende oplevelse, så du vil blive ved med at vende tilbage, når du først har besøgt os én gang. Fordi rummet konstant forandrer sig – det, du færdes i, ændrer sig bogstavelig talt for dit blik, mens du bevæger dig igennem det, og du vil aldrig opleve præcist det samme igen.«

Esbjerg Kunstmuseum har i 20 år udviklet udstillinger sammen med kunstnere, forskere og en psykolog. Nu skal erfaringerne bruges som fundament for en ny type museum. arbejdsformer, hvor udstillinger kurateret af museets kunsthistorikere er det store formidlingsmæssige flagskib.

Men når vi åbner op og fx som i vores Kunst i kontekst-projekt giver forskere og billedkunstnere mulighed for sammen at kuratere udstillinger om livets grundlæggende spørgsmål, så får vi mulighed for lige at gnide øjnene og starte på en frisk, fordi vi bliver præsenteret for de væsentlige spørgsmål på den særlige åbne måde, som kun kunsten formår, kombineret med forskningsbaseret indsigt.«

Transdisciplinært lab

Esbjerg Kunstmuseum definerer sig selv som et æstetisk laboratorium, der afsøger nye veje: Bl.a. i Sofie Bird Møllers aktuelle soloudstilling. Foto: Sofie Bird Møller

Endt i hvert sit reservat Visionen om det nye museum udspringer af, at de klassiske skel på kunstscenen generelt står for fald. »Over alt i samtidskunsten ser vi i de her år en forfriskende, grænse­ nedbrydende tendens. Der­for er tidligere tiders skel mellem det eller dem, som var indenfor og udenfor – selve eksklusiviteten – under pres: Det klassiske fragmenterede blik på verden er dybt indlejret i vores institutioner, og det kan spænde ben for nye, frugtbare samarbejder på tværs. Derfor er vi så at sige endt i hvert vores reservat, selvom tiden jo egentlig for længst er løbet fra vores gængse

Astrid Kruse Jensen sprænger rammerne for, hvordan hun normalt viser sine fotografier i en ny installation i hendes aktuelle udstilling Out of focus på Esbjerg Kunstmuseum. Ved at projicere værkerne på baner af stof skaber hun en ny rumlighed, hvor fotografierne ikke kun fæstner sig ét sted, men gennem flere lag.

De 20 års konsekvente feltarbejde, som ligger til grund for det nye museum, har blandt andet omfattet samarbejder, hvor rollerne er blev ophævet mellem kunstakademi, universitet og museum, så man kan skabe, tænke og formidle kunst i fællesskab. »Vi bryder både med vores og de andres vante praksisformer: Man taler så meget om interdisciplinaritet – dvs. at der sker noget mellem de forskellige fag – men vi er helt omme på den anden side: Vores ambition med det nye museum er at skabe et transdisciplinært laboratorium, for der er ingen tvivl om, at der er store udviklingspotentialer i at arbejde videre med at samle folk i den form for kreative kompetenceklynger,« forklarer museums­direktøren.

Inge Merete Kjeldgaard og forsknings­ psykolog, professor Bjarne Funch fra RUC udgiver i 2016 en bog om Kunst i kontekst-projektet.

På www.eskum.dk kan du også læse mere om museets forskningsprojekter.

Billedkunstneren nr. 2

2015

vores ambition er at give publikum en overvældende kunstoplevelse af en kaliber, de ikke har prøvet før.« (Læs mere side 10.)

Ny politisk rolle til museerne På Museet for Samtidskunst i Roskilde er der også nye bolde i luften i den strategi, som den nyslåede direktør Birgitte Kirkhoff Eriksen er i færd med at formulere: »Verden i dag har afsindigt meget brug for, at vi tager ideologisk stilling. Samtidskunsten er en rigtig god indgang til det, fordi den giver os mulighed for at få indblik i mange af de aktuelle samfundsproblematikker. Derfor er tiden måske inde til, at vi smider den neutrale kappe af os og træder i karakter som en aktør, der genererer processer, som får publikum til at tage stilling,« siger hun.

I Kunsthal Aarhus arbejder man bevidst med, hvordan en mere flydende rollefordeling kan løfte institutionen ud af den traditionelle, modernistiske institutionsrolle, forklarer kunstnerisk leder, Joasia Krysa: »Udover at vi i øjeblikket undersøger kollektive arbejdsformer i vores toårige program Collective Making, så arbejder vores kunstnere også kuratorisk, vores kuratorer arbejder også kunstnerisk, og vores publikum er ofte medskabende af både værker og udstillinger. På den måde bliver rollerne til fleksible konktekster, fremfor låste funktioner.« (Læs mere side 7.)

En fælles udfordring »Generelt er alle de institutioner, der huser billedkunst, nødt til at reformulere hele deres grundlag, så de i højere grad matcher den kunst, der produceres i dag,« konkluderer Rune Gade.

Samtidig har både kunstnere og institutionerne en fælles udfordring og interesse i at styrke argumentationen for, hvorfor vi overhovedet har kunst, og hvilken forskel de åndelige og de eksistentielle værdier i tilværelsen kan gøre, selvom vi ikke kan tænke dem ind i en stringent nyttelogik, hvor besøgstal er det centrale parameter, understreger han: »Det er vigtigt, at vi holder fast i, at det stadig er essentielt for mennesker at kunne forstå sig selv som individer og eksistentielle væsener – de dimensioner, som ingen af nytteinstanserne i vores samfund tager sig af. Og hvor kunsten kan give os trøst og indsigt til at håndtere livskriser og andre situationer, hvor vi er eksistentielt udsatte. Men som man også kan forhåne som uinteressant, hvis det eneste, man dybest set er optaget af, er at få en Webergrill på altanen.«

Du kan læse indlæg fra Dansk Kunsthistoriker Forenings konference Terræn på www.kunsthistoriker.dk.

Konferencen blev holdt på Nationalmuseet i København 21.-22. februar 2015.

Eksempler på kunstnere, der går nye veje: • Maya Peitersen: Dansk Standardpoesi (2013) – et bud på en anderledes kulturinstitution, et mobilt art space, hvor hun kuraterer udstillinger, koncerter, performances og oplæsning, pt. i Vejen Kunstmuseums have.

• Chris Sugrue: Delicate Boundaries, 2007, DIAS, fra udstillingen Presenting DIAS – når man berører værket, kravler de digitale insekter på skærmen ud på ens hånd.

• Stense Andrea Lind-Valdan bruger kroppen som pensel, her Strech of Wings (2015) • Kenneth A. Balfelt og Fos: Campingvogn (mødelokale til Mændenes hjem 2007) • Torben Ribe: Untitled (2015) Foto: Jan Søndergaard.

Fra Honza Hoecks udstilling A leaf growing into the ground, falling back on a branch, Tranen 2015. Foto: Tranen.

»Nye tider kræver nye kritiske tilgange« Af Monica C. Madsen

»Vi er nødt til at finde nye måder at agere kritisk på,« mener Honza Hoeck: »Vil du i dag forholde dig kritisk som kunstner, har du ikke længere en alternativ scene eller protestgenre, du kan søge over i.

Vi lever i en postinstitutionel tid, hvor vi er nødt til at udvikle nye kunstneriske formater, hvis vi vil bidrage med en kritisk stemme.«

»En postinstitutionel praksis« – sådan karakteriserer Honza Hoeck sit arbejde med at udvikle nye kunstneriske formater med et kritisk indhold. Og ordstrømmen er sprudlende, dynamisk og indimellem tætstrikket kompleks, når han skal sætte ord på sin praksis, henover arbejdsbordet i værkstedsfællesskabet på Vesterbro i København. Lokaler som han bl.a. deler med andre kunstnere fra TOVES – det kunstnerdrevne udstillingssted, han også er med i. »Postinstitutionel kunst tager afsæt i, at vi alle sammen i dag er blevet institutioner,« forklarer Honza Hoeck: »Som kunstnere er vi selv hver især blevet til kunstinstitutionen, vi fungerer som vores egen kunsthal – vi skal ikke bare kunne male, vi skal også kunne kommunikere, tænke strategisk når vi søger støtte, markedsføre os selv osv. Dvs. vi performer selv alle kunstinstitutionens effekter, vi udøver alle dens agents. Alt ansvar bliver dermed lagt over på den enkelte. Ligesom vi som borgere administrerer vores offentlige liv online. Eller selv er skyld i, at vi får kræft, hvis vi ikke hele tiden optimerer vores kroppe hele tiden.

Derfor er vi på vej over i en postinstitutionel tilstand, hvor vi ikke længere har mulighed for at forholde os kritisk ved at indtage en anti-institutionel position. For vi kan ikke stille os i opposition til os selv.

Vil vi sætte en kritisk dagsorden i dag, er vi nødt til at finde nye måder at agere på, nye måder at problematisere systemet på: Derfor er jeg så optaget af formatering – mit kunstneriske drive handler om hele tiden at søge og udvikle nye formater, som forholder sig aktivt til de kræfter, der former den verden, vi lever i.«

The Work around the Work of Art Lige nu sidder han omgivet af genstande fra hans nylige udstilling på Tranen i Gentofte, A leaf growing into the ground, falling back on a branch, som blev vist her i foråret.

De minder umiddelbart lidt om rekvisitter – hvide, kvadratiske sokler og små hvide rammer uden indhold, men markeret med enkelte flygtige penselstrøg henover glas, ramme og sokkelkant. »Udstillingen handler om, hvordan den er blevet til – en idé, der udspringer meget direkte af min oplevelse med, hvor ufattelig meget tid jeg bruger på at muliggøre udstillinger: Både som solokunstner og som kurator på TOVES går 90 % af min tid med at sidde og skrive ansøgninger, opdatere på internettet, retouchere dokumentationsfotos, lave portofolio osv. Kun de sidste 10 % af min arbejdstid kan jeg rejse mig fra skrivebordet og være aktivt skabende. Det er meget utilfredsstillende. Derfor

Billedkunstneren nr. 2

2015

ville jeg gerne omsætte den proces til et kunstnerisk udtryk, en æstetisk totalinstallation, der synliggør de mange kræfter, som skaber den og er med til at forme den – fra den indledende støtteansøgning til dokumentationen af det færdige resultat.«

Kunstfondansøgning som pressemeddelelse Allerede i pressemeddelelsen op til udstillingens åbning slog Honza Hoeck tonen an – den var en direkte copypaste af den ansøgning, han i 2014 sendte til Statens Kunstfond: »Jeg, Honza Hoeck, søger hermed om produktionsstøtte til en soloudstilling, der skal realiseres på Tranen 21. februar til 12. april 2015 …,« lød indledningen.

Og når man trådte ind i det klassiske udstillingsrum på biblioteket i Gentofte, blev man mødt af en arkitektone med store dokumentationsfotos på en skærm, der bl.a. forestillede en mand, som betragtede et af udstillingens værker: De tomme hvide rammer med blå og sorte penselsstrøg henover væg og ramme, som publikum også rent fysisk kunne se på væggen bag skærmen – en markering af, at temaet var en udstilling om udstillingen. »Centralt midt i rummet placerede jeg desuden et meget iøjnefaldende 7 meter langt satinbanner med logoer fra Statens Kunstfond og de øvrige sponsorer, hvis økonomiske bidrag havde muliggjort udstillingen: Alle de credits, man ellers normalt forsøger at skjule eller placere diskret, var det æstetisk mest tilstedeværende element i hele udstillingen,« pointerer han.

På gulvet stod også tomme sokler med penselstrøg, der flød ned på gulvet, og rundt omkring stod eller lå store værkagtige titelskilte.

Ukendte formater åbner nyt land »Jeg skabte en fragmenteret udstillingslogistik, en animeret verden, hvor ingenting spillede sin egen rolle, men overdrev sin betydning, eller relaterede skævt til hinanden. Samtidig ville jeg gerne arbejde med at synliggøre, at den kunstneriske identitet er ligeså stor en konstruktion som den sokkel, værket står på, eller den pressemeddelelse, der kommer ud: Traditionelt opfatter man værkerne som kunstnerens særlige og genkendelige signatur. Men jeg arbejder jo meget anderledes, med fokus på formatering som en ny slags medie. På den måde hæver jeg det at give ting form op over mit eget identitetsniveau og arbejder med fx udstillingen som en totalinstallation – for mig er det essentielle altid at arbejde mig ind i ukendte formater. Det giver mening for mig at tænke min praksis som at hver eneste gang, jeg laver noget, så åbner jeg et nyt land for mig selv i forhold til, hvordan ting kan manifestere sig.«

Ni andre kunstnere deltog Som en kommentar til forestillingen om kunstnerens suveræne ejerskab til sit eget værk, havde Honza Hoeck også kommissioneret ni andre kunstnere til lave de fleste af elementerne i udstillingen, mens hans egen primære arbejdsopgave var at komponere dem i totalinstallationen. Og på et titelskilt krediterede han alle, der havde bidraget til den. »Jeg kaldte det lidt polemisk for en Honza Hoeck-soloudstilling. I virkeligheden er man jo altid mange om at realisere en udstilling. Og jeg er jo selv vant til at have andre produktionsroller, hvor jeg ikke står som kunstner.« Honza Hoeck har bl.a. kurateret, lavet udstillinger og drevet flere udstillingssteder, ligesom han i mange år har arbejdet som dokumentationsfotograf for andre kunstnere, gallerier og

Tema: samtidskunsten sprænger sine rammer

13

museer. Derfor har han også fra den side oplevet kunsten blive til og erfaret, hvor meget det er med til at forme resultatet.

Gøgl eller ej? »Nogle vil måske mene, at min form for praksis er sådan en, der altid skal gøgle, fordi jeg skriver mig ud af den traditionelle måde at udstille på. Men i mine øjne er traditionelle udstillinger lige så gøglede, bare på en måde hvor vi alle sammen er blevet enige om, at nu lader vi som om, at kunstneren er den eneste skabende kraft, der har været på spil, og som om konteksten er en neutral faktor, der ikke spiller aktivt ind og former det færdige resultatet: Når man går man ind på et museum og ser kunst i et hvidt rum med vægtekster, er det efter min mening en performance, der er lige så konstrueret som min udstilling på Tranen – jeg synliggør bare konstruktionen fremfor at dække over den. Så for mig at se, er min udstilling ikke så meget anderledes end mange andre udstillinger – den har de samme transmissionsvilkår, den reagerer bare bevidst på dem og gør dem til sit genstandsområde og sit tema, ved at jeg skaber et hyperartificielt rum, som forholder sig til det.

Man kan se den som et stykke land art, placeret inde i den klassiske kunstinstitution – i land art er konteksten også værket, alt indgår i det, både turen derud, søen, himlen, og turen hjem igen. På samme måde indbefatter jeg hele den horisont, der er omkring udstillingen, så værket er udstillingen er institutionen – der er ingen forskel på de niveauer.«

Den alternative scene er forsvundet Lige nu arbejder Honza Hoeck – som vanligt – med en håndfuld forskellige formater på samme tid. Han har fx netop været på Venedig Biennalen med TOVES og lave et radioshow for Hannah Heilmanns radiostation General Booty Of Work; han og Jacob Jessen redigerer en scifi-roman, som skal munde ud i et performativt kunstobjekt udgivet af TOVES; han kuraterer en soloudstilling med LOL Beslutning; og han arbejder med et TOVES-projekt til et udstillingssted i Berlin.

Men selvom man traditionelt ville karakterisere det felt, han arbejder indenfor, som den alternative kunstscene, giver det begreb ikke mening for ham: »I dag findes der kun ét økonomisk samfundssystem – det kapitalistiske system, som vi alle sammen er blevet del af. Efter 1989, hvor alternativerne brød sammen, var det slut med at kunne indtage en modposition til det kapitalistiske system.

Det mærker vi effekterne af nu – der er sket en voldsom kapitalisering efter murens fald, for det kapitalistiske system er blevet enerådende. Vi lever simpelthen i en global enhedssfære.« På samme måde har vi nu inden for kunsten kun ét rum at tænke os ind i og operere i – ét tankerum, én form, og det er den institutionelle form, og alt foregår inden for den. Som konsekvens lever vi i en konform verden, der kun opfører sig på én måde: »Vi forbruger os selv i oplevelsessamfundet i dag, og der er ikke længere en institution eller instans uden for dig selv, der misbruger dig – du misbruger dig selv, og det er meget ondere. Det er blevet uhyre komplekst og uigennemskueligt, hvordan magten opererer i det nye kapitalistiske enhedssystem.«

Bud på en ny kritisk tilgang Den store udfordring er derfor, hvordan vi inden for det felt kan tænke kritisk: »Hvad gør vi, når vi ikke længere kan læne os op ad et koldkrigsaksiom, hvor vi er for eller imod? Når vi har fået samme

14

Tema: samtidskunsten sprænger sine rammer

Billedkunstneren nr. 2

2015

»Fordi alt handler om, at problem som NSA og PET, der man skal kunne simplificere ikke længere ved, hvem der ting ned i én sætning, ét eleegentlig er fjenden? Når vi vatorpitch som kan gencirkuleikke længere kan finde den res konstant. Og har du som kritiske agens ved at vælge kunstner et projekt, som du en bestemt genre eller et med et fingerknips kan kombestemt medie? Jamen så munikere, så systemet kan må vi sno os på alle mulige forstå det, bliver du belønforskellige måder og finde vonet, fordi tingene kan rejse res egne måder at være kritiog cirkulere i kommunikatiske på,« pointerer han. ve netværk – hvad enten det Fx ved at man som maler handler om, at det er kuraholder fast i en kritisk og torer, der lynhurtigt kan se politisk praksis og bliver ved det: »Gud, du arbejder med at male, som man plejer, den position, så kan jeg tage uden at hoppe på den første dig ind i den udstilling!« – elden bedste diskurs, selvom ler en gallerist, der udbryder man måske risikerer at blive »Det der kan jeg sælge, for det usynlig. kan jeg pitche sådan her!«.

Eller ved at man som konOmvendt, går du ikke ind på ceptkunstner eksperimenteden præmis, bliver du virkerer med formatering: lig straffet af systemet.« »En postinstitutionel prakDerfor er den hurtige komsis handler først og fremmunikation blevet en eksmest om, at du forholder dig tremt determinerende faktor: aktivt til det paradigmeskift, »Kunst er et mulighedsrum der ligger i tiden, og til det for nye erkendelser. Kunstens nye verdensbillede, hvor de mulighedsrum er alt det, du gamle positioner og modikke allerede ved om den. Det sætningsforhold, vi før i tier den centrale erfaring, du den orienterede os efter, ikke kan opnå i mødet med kunst. længere eksisterer,« forklarer Men den mulighed tager man han: væk, hvis man på forhånd sim»Til forskel fra fx protestplificerer og brander tingene, bevægelsen i 1960’erne, skal 7 meter satinbånd med sponsorlogoer. Det var omdrejningspunktet i A leaf for at de kan cirkuleres.« vi ikke på samme klassiske growing into the ground, falling back on a branch, Honza Hoecks installation måde være imod noget, vi på Tranen i Gentofte her i foråret, der satte fokus på de kræfter, som skaber Kunstens reaktionære skal ikke protestere, vi skal en udstilling. Foto: Tranen. transmissionsrum ikke abstrahere ind i et moEn anden central problematik er, at kunstens transmissionsdernistisk formsprog – nej vi skal eksemplificere. Være symprum er ekstremt reaktionært, mener Honza Hoeck: tomer på de voldsomme dynamikker, der er i spil, og som vi »Kunsten er det fagfelt, som bryster sig af at have sprængt har så svært ved at gennemskue. Skabe realistiske og sansesine grænser allermest. Men kunstscenen opfører sig tit som lige billeder af dem. For kikker vi på verden i dag, genererer om den har nogle meget gamle klæder på: Vi sælger stadig kapitalismen en enorm abstraktion i vores samfund – vi ved kunst som for 100 år siden, vi viser stadig kunst som for 50 år ikke længere, hvordan genstandene i vores hverdag bliver prosiden, og kunstkritikken mimer en gammel form. Man kan duceret, hvilke rum de bliver til i, hvilket gør verden diffus stille spørgsmål ved, hvorfor det er sådan? Se fx på musikken, – du aner ikke, om du ved at drikke den flaske vand, du har hvor Kanye West agerer i en producerrolle, når han komponei hånden, er i gang med at udnytte et barn i den anden ende rer. Ham har jeg haft i baghovedet i mit arbejde med udstilaf verden eller svine havene til med plast. Vi har mistet en lingen på Tranen: Som billedkunstner er du også en producer, sanselig, skinbarlig forbindelse mellem årsag og virkning. For der sidder og skruer på nogle knapper. Men på billedkunstens mig som kunstner giver det derfor mening at arbejde med, område holder man fast i, at der stadigvæk kun står én kunsthvordan systemer virker, og hvordan deres kræfter trækker i ner bag det her værk.« tingene. Fx som når jeg med min udstilling vil synliggøre, at man egentlig bliver presset ud af sin kunstneriske praksis på Krisegenerationens gevinst grund af alt det administrative arbejde, man skal igennem for Som ung akademistuderende kan det være svært at stå imod at at få mulighed for at praktisere den. Udstillingen fjerner jo simplificere sin praksis for at satse på en kommerciel gallerikarikke problemet, men den sanseliggør det, tager ophold i det.« riere, når man oplever nogle af de helt store superstars værker Kommunikation blokerer for erkendelse og mærker magten – at systemet virkelig belønner dem, mener Kommunikation er en anden problematisk magtfaktor i han. Mens hans egen generation, der blev færdige på akademikunstverdenen, som Honza Hoeck er optaget af: et midt under krisen, ikke var nødt til at tage den kamp.

TOVES:

Et bud på fremtidens kunstscene Et kunstnerdrevet udstillingssted, et kol­ laborativt arbejdsfællesskab, en kunst­ nerpersona – TOVES, som blev undfan­ get i 2010 af en snes unge københavn­ ske kunstnere, vil nødig sættes i bås. »Dybest set er vi bare TOVES,« forklarer Honza Hoeck: »Vi insisterer på retten til at formatere os selv, for det kan vi se en masse potentialer i. Derfor har vi ikke en fast profil og målsætning, og vi knytter ikke vores navne til vores fælles kunstnerpersona TOVES’ værker, ligesom du ikke kan se, hvem vi er på toves.dk: Det er meget mere produktivt, hvis du alene skal forholde dig til det, du ser. Kommer der navne med i spillet, scrambler det oplevelsen – what you see, is what you get!« TOVES holdt først til i et nedlagt butikslokale i shoppingarkaden Toves Galleri på Vesterbro i København. Siden 2013 har basen været en forladt kontorbygning i Siljangade på Amager.

TOVES ser ikke sig selv som en rekrutteringsplatform, man som kunstner kan bruge som afsæt til fx at få sig et galleri – i stedet for at føde ind til den eksisterende kunstinstitution, vil TOVES heller komme med bud på, hvordan den bør gentænkes, hvis den skal være levedygtig i fremtiden: »Til forskel fra de fleste andre kunstnerfællesskaber arbejder vi derfor ikke ud fra den traditionelle idé om at eksponere kunstneridentiteten. Det forstyrrer den erkendelse, vi gerne vil åbne op for – at vi lever i en postinstitutionel tid, hvor værket aldrig kan ses isoleret som kunstnerens værk. Formningen af det er altid influeret af en kontekst.«

Kollektive kurateringer og fælles værker i kunstnerpersonaen TOVES navn er nogle af omdrejningspunktet for kunstnerkollektivet TOVES. Foto: TOVES.

I stedet har TOVES udviklet en kollaborativ praksis, hvor Toverne – indimellem deres kuraterede udstillinger og andre aktiviteter – arbejder sammen om fællesproduktioner, som er meget forskellige fra deres egne praksisser hver især, men hvor de inkorporerer deres respektive praksisser i hinanden.

Den kollaborative arbejdsform har de udviklet, siden TOVES i 2013 blev inviteret til at udstille i Malmø Kunsthal. I den forbindelse lavede de en workshop, hvor de både kuraterede og producerede på samme tid: »Vi havde simpelthen sådan nogle 70’eragtige sidden på lårene af hinanden-sessioner, hvor vi diskuterede, hvad vi syntes, hinanden skulle bidrage med til udstillingen. Dvs. hvor rammen var, at det var ok at gribe ind i hinandens praksis og foreslå ændringer og forlænge den og gøre noget andet ved den. På den måde producerede og kuraterede vores udstilling sig selv på en organisk måde.« Det har udviklet sig til, at Toverne nu laver produktioner, hvor de indlejrer hinandens forskellige praksisser i ét

»Tværtimod – det ville have været virkelig dumt ikke at være hypereksperimenterende i kriseårene, for ingen af os kunne tjene penge i det kommercielle rum. Det er det, krisen har givet os med, min generation – en ny bevidsthed om hvordan den ekstreme politiske virkelighed, vi nu lever i, former de kunstneriske praksisser. At det ikke længere giver mening at fastholde, at kunsten skabes i et transparent og neutralt rum, fordi alt i dag er så gennemstrømmet af effekter fra kapitalisme og teknologi og alt muligt andet.«

Eksisterer samfundskunsten i 2050? »Kunstscenens største udfordring lige nu er derfor at forstå, at dens struktur ikke er en statisk størrelse. At den i virkeligheden ændrer sig konstant,« mener Honza Hoeck; »Måske eksisterer det, vi i dag forstår som samtidskunst, ikke i 2050, fordi det er en uddateret model for transmissio-

værk. Fx i den udstilling, de lige nu har haft på Four Boxes: »Vi har efterhånden lavet så mange fælles projekter, at vi kan begynde at arbejde som ét sind. Eller i hvert fald er vi nu nået dertil, hvor det ikke er vigtigt for os længere, om mine malerier er med, eller en andens stålting er med, men hvor facit er et maleri, som har noget stål i sig. Dvs. at resultatet bliver til noget tredje og andet.

TOVES har løbende fået støtte af Statens Kunstfond til enkeltproduktioner.

Højt på ønskesedlen står imidlertid driftsstøtte, for huslejen betaler de af egen lomme. »I Norge har en række kunstnerdrevne udstillingssteder fået en treårig bevilling, der både dækker drift og produktion af udstillinger. Men der er en tendens til, at støttesystemet herhjemme opfatter kunstnerdrevne steder som midlertidige, så vores udfordring er at blive accepteret som ligeværdige: Vi er lige så ambitiøse, som institutionerne er, men vi har ikke mulighed for at søge driftsstøtte, som på længere sigt vil kunne holde liv i os. Derfor lever vi på sultegrænsen. Men set med vores øjne kunne den danske kunstscene få en ekstremt dynamisk scene for meget få penge, hvis de mest ambitiøse af de kunstnerdrevne udstillingssteder fik driftsstøtte,« siger Honza Hoeck.

TOVES består af: Simon Damkjær, Anna Frost, Hannah Heilmann, Honza Hoeck, Janus Høm, Christian Jeppsson, Jacob Jessen, Rasmus Høj Mygind og Sandra Vaka Olsen.

nen af kunst: Kunstneriske praksisser kommer i høj grad til fortsat at eksistere, men bliver kunsten ved med at insistere på sin nuværende form som sin eneste forestillingsmodel, så ender den med at dømme sig selv ude af relevans.«

Honza Hoeck, billedkunstner (f. 1974): Uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 2003-2009, arbejder med formatering og transmissionsrum som kunstner, og som kurator i det kunstnerdrevne udstillingssted og kollaborative kunstnerfællesskab TOVES. Se mere: www.honzahoeck.net.

16

Tema: samtidskunsten sprænger sine rammer

Billedkunstneren nr. 2

2015

Museet som motor for samfundsudviklingen

Af Monica C. Madsen

»Verden i dag har afsindig meget brug for, at vi tager ideologisk stilling! Derfor skal museet fungere som motor fremfor som ram­ me: Samtidskunsten giver os indblik i vores mest aktuelle sam­ fundsproblematikker. Det forpligter os som museum til at kaste den neutrale kappe af os og generere processer, der får publikum til at tage stilling,« siger Birgitte Kirkhoff Eriksen, som er nyslået direktør for Museet for Samtidskunst.

en ramme – altså som en akBirgitte Kirkhoff Eriksens svar tør, der genererer processer falder prompte på spørgsmåi samfundet, og som kan pålet om, hvorvidt udviklingen virke holdninger og vaner på samtidskunstscenen siden og facilitere møder mellem 2000 udfordrer Museet for parter, der normalt ikke har Samtidskunst i Roskilde: mulighed for at mødes. Fx »Som museum har vi provia cocreation hvor man indduceret os hen i et hjørne, drager publikum i processer, hvor vi taler om kunst på en som måske er mere meningsbestemt måde, ud fra kunstfulde for dem at deltage i end historien og bestemte kunstat læse tekster på væg,« forteorier. Det er voldsomt beklarer hun. grænsende: Samtidskunsten Tværfaglighed og flerstemarbejder med nogle af de nymighed er andre centrale este ideer og viden, og det Jamboy er et entreprenørskabsprojekt, som pt. udstiller i Kunstrum Snæversti – en montré, Museet for Samtidskunst har midt i Roskildes gågadekvarter: nøgleord i hendes strategi, forpligter os på et organisaJamboy er den første socialt orienterede og ansvarsbevidste cigaretprodufor de åbner værkerne og mutorisk plan til at arbejde mucent, der donerer sit økonomiske overskud til kræftforskning, rygeforebygseet op på nye måder. sealt på en måde, som i langt gelse og medicinaludstyr. »I øjeblikket sker der en ophøjere grad stemmer overens blødning af de traditionelle kategorier blandt de yngre kunstmed det, vi rent faktisk viser. Der kan ligge så mange forskelnere, hvor du fx både kan være kunstner, kurator og drive et lige retninger og så meget ny viden i et værk, at vi som museudstillingssted. Eller du kan arbejde i kunstnerkollektiv på um kommer til at begrænse værket, hvis vi kun tager afsæt i tværs af genrer og fag. Det er en langt friere måde at arbejde vores egen traditionelle tilgang: Den tid er måske ved at være på, fordi du ophæver de vante begrænsninger i dit fag.« forbi, hvor vi som museum spiller en autoritativ rolle og forFordi samtidskunsten i dag er et felt, der har nysgerrigheden midler den sande viden via en tekst på væggen – hvem siger, og modet til at skabe nye forat vi lærer bedst ved at læse, bindelser mellem områder, uden at røre?« sektorer og fag, som traditioSiden november har Birnelt ikke er forbundne, er det gitte Kirkhoff Eriksen været også centralt, at museet selv direktør for det 25 år gamle i sin arbejdsform giver plads samtidskunstmuseum, og til mange former for viden. hun er pt. i fuld gang med Fx ved at arbejde sammen at formulere strategien for, med nye parter som humahvordan museet skal udviknitære organisationer, virkles i de kommende år: somheder og andre aktører, »Jeg meget optaget af, at der har en særlig viden eller vi ikke skal se os selv som en anderledes måde at gøre den neutrale hvide kube og tingene på, som museet kan tidsbeholder, men at vi også lære noget af, fortsætter hun: skal mene noget, så vi får en »Flerstemmighed udvider mere vedrørende rolle i samhandlerummet og rækkevidfundet: Det handler i bund Bettina Camilla Vestergaard: Andre Strejftog fra museets aktuelle udstilling KVINDER FREM!, som fejrer kvindernes ligestilling ved at stille skarpt på den rigtig meget, og det stiog grund om at se museet kvinders position i kunst og samfund i dag og for 100 år siden. mulerer folk til at tage ideosom en motor fremfor som

logisk stilling: Verden har afsindig meget brug for, at vi tager stilling, og det er vores opgave at være med til at stimulere, at det det sker.« Birgitte Kirkhoff Eriksen har selv tidligere haft et meget smalt finkulturelt begreb, men det er i skred. Hvor hun før var optaget af værket i sig selv, anskuer hun det nu i et bredere perspektiv, hvor hun har et langt mere brugsorienteret fokus på, hvad værket kan, og hvordan det konkret kan bidrage til at gøre verden til et bedre sted. »Det essentielle er, hvad vi vil have ud af de udstillinger, vi viser: Kultur handler både om den måde, vi taler og opfører os over for hinanden på, om vores værdier, vores religion osv. Og når vi er en kulturbærende institution, er vi også forpligtede til at gøre opmærksom på alle de udfordringer, verden står overfor.

Kunstværkerne er et afsæt for at tale om nogle ting, at lære om nogle ting, at blive udfordret af nogle ting, og at tænke med om nogle ting – hvordan man nu end bliver inspireret. Men også for at tage stilling til at handle anderledes: Gu’ skal museet ej stå i modsætning til samfundet, sådan som den vestlige filosofihistorie hævder: Når vi arbejder med samtidskunst, er det samtidens problematikker, vi har i fokus, og derfor skal vi gribe de nye tanker og forskningsfelter, kunsten bringer i spil, så vi bliver et samlingssted for de nye ideer, der har potentiale til at påvirke fremtiden,« pointerer hun.

Bigitte Kirkhoff Eriksen.

Foto: Léa Nielsen.

Tidligere gallerist, Christina Wilson:

Sådan kan du leve af din ikke-kommercielle praksis »Arbejder du med ikke-kommercielle formater, er de økonomiske perspekti­ ver ikke altid så slemme, som de umid­ delbart kan se ud. Mulighederne ligger bare nogle nye steder,« siger kunstråd­ giver Christina Wilson.

Efter økonomien gik ud af kunstmarkedet i 2008, er der blevet åbnet op for en meget bred palet af andre praksisformer, fordi mange kunstnere har brug for at finde nye måder at overleve på i en verden, der ikke giver penge. »Der er i øjeblikket masser af livskraft og interessante kunstnere, der arbejder i mange parallelle spor. Fx i kunstnerkollektiverne, som er en manifestation mod de kræfter, der styrer det kommercielle marked. Og selvom deres værker og projekter ikke har potentiale til at blive solgt i gallerier, kan man tit kapitalisere dem på anden vis,« siger hun og kommer med en række bud på nye forretningsmodeller: — »Kunstnere er jo generelt supergode til at bevæge sig over i områder, hvor deres anderledes praksisser kan akkumulere indtægter, selvom de måske ikke har en direkte kommerciel værdi. Og får man hjælp fra en forretningsmand til at lave en forretningsplan, vil det oftere end man tror ligge lige til højrebenet at kapitalisere på nogle af sine ideer. Selvom man i udgangspunktet ikke har det perspektiv med i spil, når man udtænker sine projekter.

Kunst som social praksis er fx en super form for værdiskabelse, hvor det er oplagt, at man som kunstner får italesat og markedsført den værditilføring, som en del af ens praksis: Grundsubstansen er sådan set til stede, og man skal ikke gøre særlig meget anderledes – man skal bare gøre mere af det, man er god til.« — »I New York har de kunstnerdrevne gallerier stor succes med en ny forretningsmodel, hvor de sælger hinandens værker: Gallerierne bytter simpelthen værker, for det er meget lettere at sælge andres ting, end sine egne. Kollektivt styrede gallerier er en anden model, som gør det tidsmæssigt muligt at have sin praksis som kunstner ved siden af.«

— »Også internationalt forsøger mange kunstnere at udvide grænserne for, hvad de kan gøre inden for markedet og bruge det i nye kunstneriske sammenhænge. Fx LA-kunstneren Alex Israel, der bruger markedskræfterne til at promovere sine egne produkter – han laver bl.a. talkshows med afblomstrede Hollywoodstjerner, hvor det egentlige formål er at sælge bagtæpperne, altså talkshowets kulisse: Sådan helt post-Koons eller post-Warhol forsøger han at arbejde eksperimentelt med markedet og clashe det sammen med nye kunstneriske udtryk, hvor han bearbejder sin samtid.« — »Mange unge kunstnere, bl.a. i de nye kollektive fælleskaber har vendt ryggen til forestillingen om den guddommeligt inspirerede kunstner og arbejder i stedet i sammenhænge, hvor den personlige identitet er mindre vigtig.

Ude på gallerierne er narrativet om det kunstneriske geni stadig i høj, høj kurs, fordi genidyrkelsen ofte er en del af et galleris salgsstrategi – som kunstner er din lykke gjort, hvis du kommer på det rigtige galleri med den rette hot shotgallerist, der taler indtrængende om dit kunstneriske geni.

Derfor kan den kollektive arbejdsproces være en sund modreaktion på kommercialiseringen af kunsten, da den eksperimenterer med en ny form for relationsopbygning, hvor man går ind og nedbryder hele historien om kunstnerens ejerskab til sit eget værk.

Men skal man leve af det, skal man udvikle en forretningsmodel, hvor man tydeligt viser, hvordan man bruger sin samarbejdspraksis til at dekonstruere hele ideen om det kunstneriske geni.

For geniet er det fikspunkt, kunstkøberne er vant til at navigere efter. Er man i stand til at kommunikere det, er vejen åben. Og det behøver ikke at være en klassisk kommerciel forretningsmodel – den kan fx være baseret på en cirkulær økonomi eller en partnerskabsøkonomi, hvor man i samarbejdsprojekter udveksler kompetencer.« Af Monica C. Madsen

Enghave Miniparks 45 meter lange bænk giver plads til både øldrikkere og caffe latte-folket. Foto: Kenneth A. Balfelt.

I kærlighedens og fælleskabets tjeneste Af Monica C. Madsen

Kenneth A. Balfelt arbejder tæt sammen med stofbrugere, øldrikkere og hjemløse om at udvikle sociale kunstprojekter, der byder ind med nye løsninger på socialpolitiske problematikker.

Samtidig har han valgt traditionelt gallerisalg fra, og kan nu leve af sin praksis. Her giver han sin opskrift på, hvordan det er lykkedes.

Privat bor Kenneth A. Balfelt i den lille landsby Bjæverskov syd for Køge, men alle hans projekter udspiller sig i rå storbymiljøer, blandt socialt udsatte på samfundets bund. Og selvom han i sit tidligere liv arbejdede 11 år med salg og marketing i internationale koncerner, valgte han som nyuddannet billedkunstner i 2001 at lægge karrierekursen i en stor bue uden om det traditionelle kunstmarked: Selvom han stadig synes, at den kapitalistiske samfundsmodel har bragt os mange goder, nægter han selv at indgå som en vare i det traditionelle økonomiske kredsløb med gallerier, samlere og auktioner.

Alligevel er det nu lykkedes ham at nå dertil, hvor han kan leve af sine sociale kunstprojekter.

Vejen til at forstå et paradigme »Du forstår først, hvad et paradigme er, når du selv har prøvet at skifte paradigme og oplevet, hvordan det er at få et radikalt nyt syn på verden og de helt anderledes dogmer og ideer, der følger med. Derfor er det efter min mening sindssygt vigtigt, at du som kunstner har prøvet at leve i andre paradigmer end kunstens. Fordi det giver dig et langt klarere blik for at gennemskue de grundlæggende strukturer, der styrer et bestemt paradigme eller en bestemt problematik,« forklarer Kenneth A. Balfelt.

Egentlig var han glad for sin marketingskarriere og sit bekvemme liv i Charlottenlund med et kryds ude til højre på

stemmesedlen, da han i 1995 lånte et par lærreder og noget maling af sin mor, der netop selv var debuteret som hobbymaler. Og efter en intens aha-oplevelse – der med hans egne ord var på højde med at have sex første gang – besluttede han sig for at tage på kunsthøjskole i ferien. Året efter tog han mod til sig, sagde sit job op, startede på Kunsthøjskole på Ærø og var pludselig nul og nix, som han udtrykker det, indtil han endte på Goldsmiths College i London i 1997.

Valgte gallerikarriere fra Mens han læste i London, spirede hans interesse for kunst som social praksis: »I starten var jeg overbevist om, at vejen frem var at få et galleri. Og mens jeg studerede, var jeg så heldig at blive inviteret med på en gruppeudstilling på Galleri Asbæk – jeg var meget beæret og brugte et halvt år på at producere en video, som min professor syntes var helt genial. Men da ferniseringen lakkede mod enden, kom en af mine venner over til mig og slog mig på skulderen med et »Fed video – vil du med på Stereobar?« … da gik det op for mig, at det var det helt forkerte sted, jeg forsøgte at trænge igennem med det, jeg havde på hjerte. At det ikke var vejen til at ændre verden.« Tilbage i London besluttede Kenneth A. Balfelt sig for, at han ville vælge en helt anden karrierekurs:

Billedkunstneren nr. 2

2015

»Anerkendelsessystemet inden for den normale kunstbranche var ikke interessant for mig, indså jeg: Jeg kunne opnå at blive omtalt i en notits i avisen indimellem og sælge via et galleri til primært hvide rige mænd – fred være med dem, men det var jo ikke dem, jeg interesserede mig for og ville nå med mine ting. I min praksisform i dag er jeg i nærkontakt med de mennesker, som er målgruppen i mine projekter – det er langt vigtigere for mig.« Derfor lavede han afgangsprojektet The Cornershop Project, hvor han om-indrettede et minimarked, han passerede forbi hver dag på vej til skole – som en parallel til den økonomiske transaktion, der foregik mellem de mennesker, der kom der, skabte han ikke-kommercielle mødepunkter til dem i butikken. Og da han vendte hjem til Danmark, fik han kort efter sit gennembrud med Fixerummet på Halmtorvet i København.

Det slog hans navn fast i offentligheden: Selvom det fixerum, han indrettede i en gammel bunker til Vesterbros stofbrugere kun var åbent i 16 udstillingsdage, medvirkede det til, at der blev indført både fixerum og stofrum for stofbrugere, da den røde regering kom til magten nogle år senere.

Siden har en af Kenneth A. Balfelts ledetråde været at bidrage til den demokratiske debat med kunstprojekter, som giver politikere og andre beslutningstagere input til en mere værdig behandling af samfundets udstødte.

Tema: samtidskunsten sprænger sine rammer

19

gang. Hans projekter er en kritik af den kapitalistiske samfundsmodel: Han anerkender, at den rummer mange goder, men han synes, at der generelt i samfundet er for ensidigt fokus på det kapitalistiske paradigme og på det mekaniske menneskesyn, som er en del af det. At andre paradigmer og et mere holistisk menneskesyn også skal i spil: »Jeg blev tidligt i min karriere klar på, at essensen i min praksis er at facilitere processer, som skaber fællesskab og kærlighed. Som ikke arbejder eksplicit med at være en kritisk modpol til kapitalismen, men som en parallel, hvor jeg inddrager andre registre som mit materiale i mit arbejde med at udvikle positive, ikke-kommercielle løsninger på samfundsproblemer. På samme måde er jeg heller ikke tilhænger af kontant kritik i mine processer – det vækker bare modstand, så al energien bruges på positionering fremfor at udvikle konstruktive alternativer.«

Nej tak til gallerisalg

Op gennem årene har han dog stædigt holdt fast i, at han ikke som kunstner vil indgå i kunstscenens merkantile kredsløb – med andre ord: Han producerer ikke værker med salg for øje, og hans værker kan ikke købes. Kun en smule har han fornylig lempet på princippet, da KØS ønskede at købe en dokumentation af Beskyttelsesrum – Fixe­ rum til stofbrugere-projektet, og da han i 2013 sagde ja til, Kenneth A Balfelt har de sidste 15 år arbejdet med at skabe positive løsninger at Statens Museum for Kunst og forandringer for samfundets udsatte. Bl.a. stofbrugere, øldrikkere, hjemMetoden som værk kunne købe hans og FOS’ løse og indvandrerdrenge, som han arbejder tæt sammen med i sine projekter »Kunsten har et særligt samcampingvogn fra Mændenes ud fra en anerkendende tilgang, med stor respekt for deres kompetencer og deres viden om deres egne behov. Foto: Simon Mertner Vind. fundsærinde, fordi den dekon­ Hjem. Salg til museer er ok, struerer, blotlægger og venfordi de har en offentlig forder vrangen ud på vores samfundsstrukturer og betragter pligtelse og ikke sælger værkerne videre, forklarer han: dem fra andre vinkler,« pointerer han: »Jeg synes, det er et megaproblem, at de færreste kunstnere, »Kunsten undersøger sammenhængskraften. Derfor er det jeg kender, laver kunst, der handler om de riges problematiken vigtig samfundsopgave at give kunsten frirum til at agere ker – men det er dem, de målretter deres kunst til, for det er kritisk og forske i andre løsninger, fx i det sociale og politide rige, der har råd til den. Der er en enorm diskrepans melske krydsfelt. Og kunsten kan bidrage med visuelle og fysisk lem det, man arbejder med og gerne vil, og så de gallerister og sanselige input til en debat, der ellers primært er mental og samlere, man er afhængig af at blive anerkendt af: Den måde sproglig, fordi den bringer nogle andre registre i spil.« galleristen forstår din kunst på, afhænger af, hvordan han Kenneth A. Balfelt karakteriserer sit værk som den metode, kan sælge den til kunstkøberen – af hvilke elementer, han han bruger i sine projekter: kan fremhæve som en god fortælling, der vækker den rige »Jeg formgiver processen – dvs. etikken, den åbne tilgang, mands interesse. Dvs. der opstår en bestemt diskurs omkring dialogen, brugerinvolveringen og eksekveringen af, at det i dit værk, som primært er rettet mod den del af overklassen, sidste ende alene er mig, der træffer de endelige beslutninger der køber kunst. Jeg mener ikke, at vi burde afskaffe kunstfor at sikre den kunstneriske kvalitet i det færdige resultat: markedet, men man skal være bevidst om, hvem man vil komLigesom et maleri bidrager med at skabe nogle andre billeder munikere med, og om at det anerkendelsessystem, man der og nogle nye erfaringer, bidrager mine projekter med nye bilskriver sig ind i, er styret af, hvad der egner sig som vare. For leder. Fx af øldrikkeren, der før bare blev opfattet som en selvopfører man sig i for høj grad som andre forventer og giver destruktiv alkoholiker, men som nu bliver anerkendt som en køb på sig selv, ophører man med at være kunstner.« ressource, der har bidraget positivt til lokalsamfundet. Det Karriereopskriften kan skabe en varig ændring i folks opfattelse af ham – ligeI dag er Kenneth A. Balfelts kalender fuld af opgaver – han er i som øldrikkerens selvværd også vokser, når han bliver inddragang med projekter i København, Odense og Vejle Kommune, get og respekteret,« siger han. han er medlem af flere tænketanke og advisory boards, han er Det er også vigtigt for ham at understrege, at han på alle med til at skrive rapporter om indsatsen overfor socialt udsatte, planer arbejder ud fra en konstruktiv, imødekommende til-

20

Tema: samtidskunsten sprænger sine rammer

han holder foredrag og er med til at løse store analytiske opgaver om udsatte boligområder for helt store spillere som Ministeriet for By, Bolig & Landdistrikter samt RealDania: »Det er superinteressant nu også at få mulighed for at arbejde på makroniveau med mere overordnede strukturelle udfordringer. Det er fint at lave konkrete projekter på mikroniveau ude i udsatte boligområder, men her får jeg mulighed for at stikke dybere ned og være med til at påvirke de grundlæggende kræfter, som skaber skæve forhold i samfundet.« De tre hovedingredienser i hans opskrift på en karriere udenom gallerimarkedet er integritet, vedholdenhed, og 10 år med alt for meget gratisarbejde og lange perioder med bijobs langt fra kunstens felt – fra at køre kaffevogn i IC3-tog og dele juiceprøver ud i supermarkeder til lagerarbejde og dataindtastning. Jobs, som ikke har lagt for stort beslag på hans kreative tænkning.

Tag etisk stilling »Jeg tog meget tidligt etisk stilling og blev bevidst om, hvordan jeg kunne bevare min integritet: Det var held i uheld, at jeg ikke var interessant for gallerier i den periode, hvor jeg var overbevist om, at det var vejen frem. Og da jeg blev afklaret om, hvilken vej, jeg skulle, skrev jeg et essay, hvor jeg tog etisk standpunkt i forhold til, hvad jeg vil med min kunst, og hvem jeg vil nå hvordan: Jeg vil ikke sælge min kunst, fordi den handler om at fremhæve andre registre i samfundet end det kapitalistiske handelsregister. Derfor vil det være en negation af det, min kunst handler om, hvis jeg begynder at sælge den, for så ville den automatisk blive værdisat og dermed ryge ind i det kapitalistiske register. Derfor kan det ikke lade sig gøre. Det er den platform, jeg har bygget min karriere op på.

Og det har fandeme været en udfordring. Men nu tjener jeg nok på mine kunstprojekter, til at jeg kan leve af dem.«

Insistér på dit projekt Forståelsen for at det er vigtigt at blive ved at insistere på sit projekt havde han med i rygsækken fra sin tid i erhvervslivet: »Det har været en stor hjælp for mig, at jeg har haft indsigt i projektkoordinering, økonomistyring, salg, forhandling, netværk og betydningen af en insisterende markedsføring – bliver du ikke ved med at tro på dit projekt og sende det ud i verden, glemmer folk dig. Det princip har jeg overført til min kunstneriske karriere – jeg er blevet ved med at lave det samme, selvom det har været fuldstændigt brødløst i mange år. Det har været afgørende for, at folk nu tager mig seriøst.

Og så har det også været afgørende, at jeg er god til at søge sponsorater og legater – det er en disciplin, man simpelthen er nødt til at lære, ellers er man fucked: Jeg kender mange virkeligt gode kunstnere, som går for lud og koldt vand, fordi de ikke kan finde ud af det,« slutter han.

Kenneth A. Balfelt (f. 1966), uddannet billedkunstner på Goldsmiths College i London 2001. Har desuden en HD i afsætningsøkonomi.

Læs mere på kennethbalfelt.org

Billedkunstneren nr. 2

2015

FOLKETS PARK (2014) Folkets Park på Nørrebro i København var tidligere præget af overfald og anden adfærd, der skabte et utrygt miljø. Formålet har derfor været at skabe nye fysiske tiltag, som gør parken til et velfungerende grønt og rekreativt område, hvor de lokale er trygge ved at færdes.

Undervejs i processen har de lokale deltaget i bl.a. interviews, idéudvikling og workshops. Spektrum Arkitekter, antropolog Simone Grytter og bysociolog Simon Mertner Vind deltog også.

Fotos: Kenneth A. Balfelt og Emilie Koefoed.

ENGHAVE MINIPARK (2012) En 45 meter lang bænk, der snor sig gennem parken og har plads til både øldrikkere i den ene ende og caffe latte-folket i den anden ende, et snegleformet pissoir, grillplads og pergola-læ for regn og vind – det er resultatet af det sociale kunstprojekt i Enghave Minipark på Enghave Plads på Vesterbro i København, som Kenneth Balfelt tog initiativ til i 2010, da metro-byggeriet rykkede ind på pladsen, og 100 øldrikkere mistede deres faste tilholdssted. Det nye område er udviklet i et tæt samarbejde med øldrikkerne, Spektrum Arkitekter, bysociolog Simon Mertner Vind og Vesterbro Lokaludvalg v/Thomas Egholm. Øldrikkerne har været med til at planlægge, beslutte og bygge, med udgangspunkt i deres ekspertviden om, hvordan pladsen bruges.

Kenneth A. Balfelt er også medforfatter til rapporten Byen som Dagligstue for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, med strategier til, hvordan man indretter byrum sammen med socialt udsatte.

Fotos: Kenneth A. Balfelt.

MÆNDENES HJEM (2007) Genindretning Mændenes hjem i Istedgade i København sammen med FOS, bl.a. med nyt indgangsparti i udskåret egetræ og hyggelig reception, indbydende fællesrum, lysekrone på badeværelset og andre elementer, der har ophævet det institutionaliserede og kontrollerede udtryk – blandt andet et hyggeligt møderum i en campingvogn, uden det institutionelle mødelokales vante magtmarkører. Campingvognen har nu fået fast plads i Statens Museum for Kunsts skulpturgade, da der i 2013 blevet indrettet fixerum, hvor den før stod.

Fotos: Dorthe Krogh og Kenneth A. Baltfelt.

Billedkunstneren nr. 2

2015

Tema: samtidskunsten sprænger sine rammer

21

Behov for flere statslige kunstakademier

Uddannelse giver bedre indtægt Af Monica C. Madsen

»Staten har både arkitektskole, flere konservatorier og skuespillerskoler i provinsen – men ingen billedkunst­akademier. Det er dybt pro­ blematisk, for en akademiuddannelse bliver mere og mere vigtig, hvis unge billedkunstnere skal skabe sig en økonomisk bæredygtig karri­ ere,« pointerer rektor Jesper Rasmussen, Det Jyske Kunstakademi.

En akademiuddannelse giver mange billedkunstnere et fundament, der kan sikre dem et mere bæredygtigt indtægtsgrundlag i deres videre karriere: Et stærkt netværk; et vigtigt forum for diskussion; refleksion og intens, mangfoldig inspiration; en målrettet udvikling af talentet med et hav af muligheder for interaktion med andre kunstnere og den internationale scene; innovative kompetencer; entreprenørskab – listen over fordele er lang og massiv, når rektor Jesper Rasmussen fra Det Jyske Kunstakademi remser de gevinster op, man får, hvis man som ung kunstner lægger grunden til sin karriere med en akademiuddannelse.

Også set i forhold til de øvrige kunstområders videregående kunstneriske uddannelser i provinsen, fx arkitektskolen, teaterskolen og musikkonservatoriet i Aarhus, er det kun kunstakademiet, der har kommunal status, mens de øvrige er statsinstitutioner.

Ikke provinsmisundelig

Og kikker vi på de øvrige lande, bliver situationen endnu mere grel, set fra rektorstolen i Mejlgade, for Norge har 4 statslige kunstakademier, og Sverige hele 5: »Det er statens ansvar at drive de videregående uddannelser. Derfor er alle Rektor Jesper Rasmussen, Det Jyske Kunstandre videregående uddannelser i Danakademi. mark statslige. Bare ikke os og Det FynAdvarer om dansk talentflugt ske Kunstakademi. Vi er de eneste to videregående kunstneriMen de kommende generationer af danske billedkunstnere er ske uddannelser i kongeriget Danmark, der er under kommudårligere stillet end fx svenske og norske unge, hvis de vil satnal styring. Selvom vores fokus ligger langt, langt udover den se på en akademiuddannelse, advarer han: kommunale horisont, og vi uddanner kunstnere, som bidra»Vi har færre antal pladser til billedkunststuderende i Danger til den danske kunstscene overalt i landet,« siger han og mark end fx Norge og Sverige, og vi oplever pt. en talentflugt, forklarer videre: hvor mange danske studerende søger direkte til vores nabolan»Det handler ikke om provinsmisundelse, eller om at vi vil de og det øvrige udland, mens vi ikke den anden vej har en tilhave lige så mange penge til vores drift som akademiet i Købesvarende stærk søgning af udenlandske unge, der vil til Danhavn. Vi vil blot gerne have råd til 3-4 værksteder med faglige mark. Det er problematisk for udviklingen af vores hjemlige assistenter, lidt bedre plads og mere rimelige ansættelsesvilkunstmiljø, at så mange talenter forsvinder ud af landet.« kår – lige nu er vi 12-15 medarbejdere, inklusive mig, der deles om vores i alt 5,4 fuldtidsstillinger.«

Er radikalt dårligere stillet

En af årsagerne til de få danske pladser er, at de tre danske kunstakademier har ulige forhold, og at de to provinsakademier ikke har råd til at udvide: Mens kunstakademiet i København er på statsbudgettet og hvert år modtager cirka 36 mio. kr. til driften, drypper der kun henholdsvis 1 og 1,4 mio. kroner til Det Jyske og Det Fynske Kunstakademi. Sådan har det været i de 50 år, der nu er gået, siden akademiet i Aarhus for første og sidste gang fik tilbudt at blive statsinstitution – beløbet er blot blevet dyrtidsreguleret undervejs. »Vi er en eklatant undtagelse: Vi uddanner elever, som fagligt er fuldt på højde med eleverne fra kunstakademiet i København, men vi er radikalt dårligere stillet rent økonomisk,« påpeger Jesper Rasmussen.

Samme svar fra 5 kulturministre De to provinsakademier har i mange år bejlet om at komme på statslige hænder, men indtil nu uden held: I de syv år, Jesper Rasmussen har siddet i rektorstolen i Mejlgade i Aarhus, har han – hver gang der er kommet en ny kulturminister – skrevet et brev med en opfordring til at sætte provinsakademierne på statsbudgettet.

For argumenterne er mange – udover at de løfter en statslig opgave, er skolerne SU-berettigede, blåstemplede og undervisningens kvalitet fuldt anerkendt på niveau med kunstakademiet i København på alle officielle planer, både herhjemme og internationalt. Blot ikke økonomisk, hvor provinsakademierne primært holder sig oven vande på kommunale midler.

22

Billedkunstneren nr. 2

Tema: samtidskunsten sprænger sine rammer

5 skiftende kulturministre har Jesper Rasmussen indtil nu fået svar fra – 5 svar med enslydende ordlyd, som i passive embedsmands-vendinger forklarer, at der for tiden ikke er planer om at øge tilskuddet til de kunstneriske uddannelser.

I februar i år påpegede den siddende kulturminister Marianne Jelved (R) desuden i en kronik i Politiken, at det jyske og det fynske akademi er med til at problematisere antallet af uddannede billedkunstnere.

Det bedste værn mod arbejdsløshed Det er en markedstænkningslogik, som spænder ben for sig selv, for flere akademiuddannede betyder færre billedkunstnere, som skal forsørges af det offentlige, pointerer den jyske rektor: »En akademiuddannelse er netop det bedste værn mod arbejdsløshed! De unge, der kommer ind hos os, VIL være kunstnere, lige meget hvad. Forskellen er, at vi hjælper dem med at skabe sig en karriere, hvor de er i stand til at klare sig selv økonomisk, fremfor at de er henvist til at producere kunst på dagpenge. Vi uddanner kort sagt ikke flere, men bedre kunstnere, fordi vi kvalificerer dem, der i forvejen har valgt en kunstnerisk karriere, til at kunne klare sig bedre. Og skulle det alligevel ikke lykkes, har vi forsynet dem med så mange værktøjer, at de kan bidrage med en masse værdifuldt på andre områder i samfundet, hvor en selvstændig, kritisk og innovativ tilgang er vigtig. De får alle de kvalifikationer, som gode iværksættere skal have ifølge managementtankegangen.«

Giver ikke op Jesper Rasmussen har ikke tænkt sig at opgive kampen om at blive fuldt statsstøttet – »det er ikke en naturlov, at vi ikke skal være statslige, det er en politisk beslutning,« understreger han.

Derfor barsler akademiet i øjeblikket med planer om at udskrive en arkitektkonkurrence til et helt nyt og større kunstakademi, der skal indgå i den nye kunstcampus omkring byens nye kulturcenter Godsbanen, sammen med Arkitektskolen Aarhus og Det Jyske Musikkonservatorium. Forarbejdet har været i gang længe, og flere private fonde er positive: »Vi vil gerne være mere attraktive at investere i, og et nyt byggeri i kunstcampussen vil både komme vores elever til gode og give os et mere solidt og fremtidssikret fundament,« siger Jesper Rasmussen.

Det Jyske Kunstakademi får årligt 2,2 mio. kr. fra Aarhus Kommune og 1 million kr. fra staten.

Det Fynske Kunstakademi får årligt 1,6 mio. kr. fra Odense Kommune, og 1,4 mio. kr. fra staten.

Den Kongelige Kunstakademi har et årligt budget på cirka 36 mio. kr., som finansieres af staten.

Jysk Kunstakademi, nu Det Jyske Kunstakademi opstod i 1959 på initiativ af en lokal erhvervsmand, der udbød betalingskurser.

Da Kulturministeriet blev oprettet, var ministeriet interesseret i at decentralisere de statslige uddannelser på kulturområdet. Derfor blev der oprettet en arkitektskole, og Jysk Kunstakademi blev i 1964 tilbudt status som statslig institution, men den daværende bestyrelse takkede nej.

Siden har Det Jyske Kunst­ akademi derfor kun modtaget et mindre årligt tilskud, som blot er blevet dyrtidsreguleret.

2015

Fra Mejlgade til Godsbanen

Det Jyske Kunstakademi har vokseværk Det Jyske Kunstakademi har taget de første konkrete skridt mod at realisere drømmen om at komme med i den nye kunstcampus omkring Godsbanen, sammen med Arkitektskolen Aarhus og Det Jyske Musikkonservatorium.

Af Monica C. Madsen

Byggeprogrammet er snart på plads, og akademiet håber efter sommer at være klar til at udskrive arkitektkonkurrence om, hvordan skolens nye bygning skal se ud, forklarer rektor Jesper Rasmussen. »Vi vil bygge en helt ny skole: Lige nu er vi i fuld gang med at formulere oplægget til den arkitektkonkurrence, vi regner med at udskrive til efteråret. Og når vi har et konkret vinderprojekt på plads, går vi i gang med at rejse de 40 mio. private fondskroner, vi behøver. Flere fonde er positive, og vi ejer jo vores nuværende ejendom i Mejlgade, så vi kan selv spytte de første 15 mio. kr. i bøssen.« Udover flere kvadratmetre, plads til 20 ekstra elever og mulighed for udstillinger, der inviterer offentligheden indenfor, vil en matrikel i kunstcampussen også være en kæmpe faglig styrkelse, forklarer han: »Det vil åbne op for et langt større dagligt samarbejde på tværs af kunstarterne, og give adgang til alverdens faciliteter fra lasercuttere og 3D-printere til lydstudier, filmstudier og alt muligt andet udstyr i en helt anden målestok, end vi har budget til på egen hånd. På den måde vil vi kunne tackle den helt centrale udfordring i de kommende år med at sikre vores elever mulighed for at arbejde med alle de mange genrer og kunstarter, som samtidskunsten nu inkluderer. For i dag er billedkunst jo også lyd, tekst, musik, performance, arkitektur, byrum, journalistik – alle tænkelige discipliner på én gang. Det er alle akademiers store udfordringer, at de ikke længere kan rumme alle ekspertiser inden for det store felt, billedkunst efterhånden er blevet til. Derfor vil vi – med vores placering i campussen og de mange daglige samarbejder på tværs af kunstarterne – være et meget attraktivt akademi for mange af de kommende unge studerende.«

Billedkunstneren nr. 2

2015

23

Kunstnerisk entreprenørskab, brobygning til erhvervslivet, flere regionale midler og etableringsstøtte – det er det norske kulturministeriums bud på, hvordan den norske stat kan bakke op om, at de norske kunstnere sikres flere kunstrelaterede indtægter.

Flere jobs til norske billedkunstnere Af Monica C. Madsen

Norske billedkunstnere tjener en stigende del af deres indtægt via kunstrelaterede opgaver, viser en ny rapport, Kunstens autonomi og kunstens økonomi, som det norske Kulturdepartementet offentliggjorde i februar.

Formålet med rapporten er at komme med bud på en ny, specifik kunstpolitik, der kan sikre de norske kunstnere autonomi og et mere bæredygtigt indtægtsgrundlag.

Den norske opskrift på flere indtægter Overordnet anbefaler rapporten, at de eksisterende kunst­ støtteordninger styrkes, bl.a. med særlig vægt på etableringsstipendier, og at den norske ordning med udstillingshonorar bevares og lægges ud til de regionale billedkunstcentre.

Samtidig bør skattefradrag forbedres – både af kunstnernes egen indtægt, og ved kunstkøb, sponsoreringer mv. i den private og den offentlige sektor.

Rapporten kommer også med bud på, hvordan de visuelle kunstnere selv kan styrke deres indtægtsmulighed.

Fx ved: • Brobygning mellem kunstnere og marked.

• Stimulering af kunstneriske entreprenørskaber, som styrker kunstnerens evne til at markedsføre sig selv og udvikle nye indtægtsmuligheder.

• Løbende analyser af kunstnernes økonomiske indtægtsgrundlag og en kontinuerlig udviklingen at kunstproduktionens forudsætninger og muligheder.

Efterspørgsel efter kunstnerkompetencer At de visuelle kunstneres indtægt fra kunstrelateret arbejde er steget, tolker rapporten som et udtryk for, at der er øget efterspørgsel på kunstneriske kompetencer.

Derfor konkluderer den, at der er potentiale til at udvikle et større marked for kunstnerisk relaterede opgaver som undervisning, konsulentarbejde, kuratering, kunstfaglige vurdering mv.

Rapporten anbefaler på den baggrund, at kunstnerne generelt bør dygtiggøres i at markedsføre deres kunst og kompetencer.

Entreprenørskab er fx allerede blevet en del af flere kunstneres virke. 8 % af de visuelle kunstnere – heraf især mange yngre kunstnere – opfatter sig selv som både kunstner og entreprenør.

Mange kunstnere er imidlertid tilbageholdende, bl.a. fordi de ikke mener, at klassisk, kommercielt orienteret entreprenørskab kan forenes med et kunstnerisk fokus.

Vigtigt at udvikle kunstnerisk entreprenørskab Rapporten anbefaler derfor, at der gøres en indsats for at udvikle særlige kulturelle og kunstneriske entreprenørskaber, og for at gøre de norske kunstnere mere bevidste om fordelene ved at tænke et særligt kunstnerisk entreprenørskab ind som en del af deres kunstneriske udvikling.

Det vil styrke deres indtægtsgrundlag, da der er en stigende tendens til, at man som kunstner skal forholde sig til flere markeder, hvor det – udover at være en dygtig kunstner – er vigtigt at kunne udvikle sin kunstneriske virksomhed, og at kunne kommunikere og markedsføre den til omverdenen.

En anden fordel er, at kulturelle entreprenørskabs-kompetencer åbner op for nye indtægtsmuligheder. Fx opgaver på det offentlige og det private marked som innovativ og nytænkende konsulent.

Sådan ser de norske kunstneres økonomi ud Visuelle kunstnere i Norge (dvs. billedkunstnere, kunsthåndværkere og kunstfotografer) tjente i 2013 gennemsnit 301.000 norske kroner.

Heraf stammede • 96.000 kr. fra salg af værker og andet primært kunstnerisk arbejde • 85.000 kr. fra kunststøtte og vederlag • 70.000 kr. fra kunstnerisk relateret arbejde (kuratering, undervisning, konsulentarbejde mv.)

• 50.000 kr. fra ikke-kunstnerisk indtægt.

De visuelle kunstnere i Norge tjener kun 56 % af deres samlede indtægt via markedet (31,5 % på salg til det offentlige marked og 19,4 % på salg til det private marked), da en stor del af deres indtægt stammer fra kunststøtte.

Indtægten fra salg af værker er faldet fra 40 % i 2006 til 32 % i 2013, mens indtægten fra kunstnerisk relateret arbejde er steget – for billedkunstnerne med 17 %, for kunsthåndværkerne med 111 % og for kunstfotograferne med 269 %.

Kilde: Kunstens autonomi og kunstens økonomi, Kulturdepartementet, Oslo, 2015.

Billedkunstneren nr. 2

24

2015

Land art indtager Nordjylland Af Monica C. Madsen

LAND-SHAPE er et stort og ambitiøst nordjysk kunstprojekt, der skal gøre Nordjylland til et centralt internationalt omdrejningspunkt for land art. På programmet i 2015-16 er festivaller og en række land art-værker, der søsættes i det nordjyske landskab.

Startskuddet lyder her 4.- 6. juni med en stor festival i Hanstholm. Programmet byder på symposium, kunstrådhus, fyrtårnsbio og workshops med en lang række danske og internationale land art-kunstnere. Bl.a om 10 nye vinderprojekter, der skal placeres i de 11 nordjyske kommuner og gøre Nordjylland kendt på den internationale land art-scene.

171 værker i konkurrence »Vores ambition er at gøre Nordjylland til et internationalt foregangssted for land art,« forklarer projektleder Signe Højmark fra LAND-SHAPE. Den ambition er der stor og bred opbakning bag i det nordjyske: Udover at Nordjylland byder på en storslået og inspirerende natur, som de mange nye land art-projekter kan synliggøre på nye måder, så har LAND-SHAPE projektet også fokus på kunstens evne til at se fænomener fra nye vinkler og indfange værdier i den kontekst, de optræder i. »Derfor er kunsten en værdifuld og central medspiller, også set ud fra et bredere regionalt udviklingsperspektiv,« fremhæver Signe Højmark.

Interessen for at bidrage med et land art-værk til den nordjyske natur er stor – 171 værker fra 34 lande har deltaget i LAND-SHAPES open call-konkurrence.

En international jury har nu udvalgt de 10 vinderprojekter, som kommunerne arbejder videre på at få rejst penge til.

Blandt vinderne er de danske kunstnere Bjørn Kromann-Andersen, Helene Koch, Maja Christensen samt Pia Möller-Light & Marianne Lyngsø. »Vi satser både elitært og folkeligt,« siger Signe Højmark: »Et vellykket kunstprojekt fungerer ofte på mange forståelses- og perceptionsniveauer. Og der er generelt i befolkningen en stigende interesse for eksperimenterende, mangfoldige og inddragende naturoplevelser, som land art i høj grad kan bidrage med. I dag inddrager land art en lang række fascinerende udtryksformer som fx performance, lys, lyd og installation. Derfor har de stort potentiale til at tiltrække nye kulturbrugere, som normalt ikke kommer i kunstinstitutionerne.«

Kunstrådhus, fyrbio og åbne workshops På festivallen i Hanstholm 4.- 6. juni tager kunstnerne bag vinderprojekterne de første skridt til at realisere værkerne i samarbejde med deltagere og publikum: Gennem workshops

viser kunstnerne, hvad deres værker handler om, hvordan de skabes, og hvordan de forholder sig til Nordjyllands kulturarv, specifikke steder og fremtidspotentiale.

I festivallen deltager også andre danske og internationale land art-kunstnere og aktører med workshops og aktiviteter.

LAND-SHAPE har desuden bedt 11 nordjyske kunstnere invitere gæstekunstnere med til festivallen for at styrke netværk og synergi omkring den nye land art-scene. På programmet er også et symposium for forskere og kunstnere i samarbejde med Aalborg Universitet, kunstbio i maskinsalen på Hanstholm Fyr, og et kunstrådhus, hvor festivallens kunstnere deltager med soloudstillinger i hvert sit kontor i Hanstholms nedlagte rådhus.

Ikke tradition for land art i Danmark Om baggrunden for projektet forklarer kurator Tine Rytter Andersen fra LAND-SHAPE: »Vi har aldrig haft en egentlig land art-tradition i Danmark.

Måske fordi det danske landskab er et udpræget kulturlandskab med agerbrug uden de amerikanske ørkner og vidtstrakte naturområder, som land art-genren har rødder i. Men der findes allerede mange fine land art-værker rundt om i Danmark, og med LAND-SHAPE vil vi gerne arbejde målrettet med langsigtede strategier for at skabe en land art-scene af international karat netop i Nordjylland. For Nordjylland har særlige herligheder at byde på med sine store vidder og natur, der i høj grad er præget af naturkræfterne.«

LAND-SHAPE-festivallen åbner torsdag 4. juni kl 14 og slutter lørdag 6. juni kl. 23. Adgang til festivallen er gratis. Festivalguides hjælper gerne med at sammensætte individuelle besøg og finde frem til de mest relevante aktiviteter for de enkelte gæster. Der er også mulighed for overnatning og spisning på stedet.

LAND-SHAPE Land Art North er en del af Kulturministeriets kulturaftale med Nordjylland. Projektet tager afsæt i en aktiv og nytænkende form for borgerinddragelse på tværs af genrer, faggrænser, brugere, udøvere og professionelle.

Læs mere: land-shape.dk

Billedkunstneren nr. 2

2015

25

Bjørn Kromann Andersen: Haveforeningen Danmark

Enrico Migotto (I): Draw your future

Boris Oichermann (IL): Embodied Landscapes, Reenacted

Pia Møller Light & Marianne Lyngsø: Mother of Entangled Dreams

Ella Morton (CA): Meteor Shower

Billedkunstneren nr. 2

26

2015

KK15 på jyske kunstmuseer

Kvindelige kunstnere kortlægges 100-året for kvindernes valgret 5. juni i år markerer de jyske kunstmuseer med et pilotprojekt, hvor de kortlægger deres kvindeværker, samt en aktivitetskalender.

Ny onlinerådgivning hos Statens Kunstfond

»Vi vil gerne skabe en grundig statistisk oversigt over, hvem de kvindelige kunstnere er, og hvilke værker de er repræsenteret med,« forklarer museumsleder Teresa Nielsen fra Vejen Kunstmuseum.

Hun står i spidsen for projektet, som er støttet af Ny Carlsbergfondet. »Statistikken skal bl.a. sige os noget om, hvornår værkerne er anskaffet, om de er køb eller gaver, og hvor ofte kvinderne har været repræsenteret i solo- og gruppeudstillinger osv. Det har nemlig tit stor betydning for deres videre karriere. Og statistikken kan måske give os mere viden om, hvorvidt det stigende antal kvindelige museumsledere har affødt en stigning i de kvindelige kunstneres repræsentation.« Teresa Nielsen peger samtidig på, at man oplagt i 2018 – som både er 100-året for de danske kvinders første valgdeltagelse og 130-året for kvinders adgang til en uddannelse på kunstakademiet – følger op med en national statistik på tværs af landet.

KK15 laver også en kalender, hvor museernes gæster kan få overblik over alle årets aktiviteter med kvindelige kunstnere, og selve 100 års-dagen markeres med tiltaget Mælkebøtterne, hvor alle museerne fra 5. juni i deres udstilling sætter KK15s logo ved de kvindelige værker – en stiliseret mælkebøttefrøkrone, tegnet af grafikeren Helle Jensen. Den er en moderne parafrase over vartegnet for Kvindernes Udstilling i 1895 – den første markante mønstring af de danske kvindelige kunstnere.

Få overblik over museernes udstillinger og aktiviteter på www.vejenkunstmuseum.dk under Aktiviteter i kvindeåret – og snart også på www.kk15.dk.

Fra den 1. maj kan man på Statens Kunstfonds hjemmeside få onlinerådgivning om produktion af kunst i det offentlige rum på www.kunst. dk/raadgivning-om-kunst-i-offentligerum/.

Målet er at give kunstnere, bygherrer og institutioner et fælles udgangspunkt for at udvikle kunstprojekter af høj kunstnerisk kvalitet.

Bl.a. ved at inspirere med modeller for, hvordan man kan gribe processen an, projektlede osv. Man kan også få indblik i emner som stedsspecifikke værker, kunstfaglige vurdering, juridiske benspænd og økonomi, og man kan downloade skabeloner til at udarbejde et budget, en tidsplan eller en vedligeholdelsesplan.

Støt bevarelsen af Astrid Noacks atelier Køb Astrid Noacks Drengen med Flitsprøjten for 4.500 kr. og hjælp med at bevare Astrid Noacks atelier i Rådmandsgade i København, som trænger hårdt til istandsættelse.

Astrid Noack: Drengen med flitsprøjten

For at skaffe penge til at redde atelieret har Astrid Noacks Legatfond helt ekstraordinært givet tilladelse til, at der støbes 25 nummererede eksemplarer i gips af den 15 cm høje skulptur, som Astrid Noack skabte i 1938. Hver figur sælges for 4.500 kr., som går ubeskåret til istandsættelsen.

Den treårige Poul Erik Næsby, som var model for figuren, boede i forhuset sammen med sin mor. Han var en velkommen gæst i atelieret, og Astrid Noack forærede ham senere figuren. Han har nu stillet gipsskulpturen til rådighed for en afstøbning, som sit bidrag til at redde atelieret. »Drengen står med en flitsprøjte, som blev brugt til at sprøjte vand på skulptur­ erne i atelieret. På den måde er skulpturen et symbol på Astrid Noacks virke i det atelier, hvor hun skabte nogle af sine mest berømte værker, og på hendes samkvem med de mennesker, der boede omkring atelieret,« forklarer Finn Thybo Andersen, som er formand for Foreningen Astrid Noacks Atelier.

Foreningen retter en stor tak til Poul Erik Næsby, Astrid Noacks Legatfond samt Bronzestøberiet Leif Jensen ved Peter Jensen og Kunsthandel Nina J ved Finn Korzen, der har støbt og står for salget – begge vederlagsfrit. Se mere på www.ninaj.dk

Billedkunstneren nr. 2

2015

27

ju r idisk set Kunstner får godkendt Af Gitte Skouby, advokat for BKF

SKAT har gennem en årrække fastholdt, at honorarmodtagere ikke kan få beregnet fradrag for rejseudgifter efter standardsatserne. Standardsatsen gælder for lønmodtagere og selvstændige og dækker udgifter til kost og logi under rejse.

SKAT mente derfor, at kunstneren som honorarmodtager kun kunne få fradrag for sine rejseudgifter mod at fremlægge bilag som dokumentation, fordi honorarmodtagere ikke er direkte nævnt i loven om standardfradrag for rejseudgifter (ligningsloven § 9A).

SKAT har anset visse personer som honorarmodtagere, dog uden at kunne henvise til en definition af disse i skattelovgivningen. SKAT anfører i sin Juridiske Vejledning at: »Der er tale om en personkreds, som i lighed med personer, der udøver hobbyvirksomhed, ikke er omfattet af af-

standardfradrag for rejseudgifter

Landsskatteretten har netop afgjort, at en kunstner, som SKAT mente var honorarmodtager, kan få fradrag for sine rejseudgifter efter standardsatserne. grænsningen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende«, samt at personkredsen omfatter fx konsulenter, rådgivere og freelancere.

BKF mente, at SKATs praksis var forkert, og gik derfor ind og førte sagen for kunstneren for at få fastslået, at kunstnere altid kan få fradrag efter standardsatserne, når de rejser som led i virksomheden.

Afgørelsen Der var enighed om, at kunstneren ikke var lønmodtager. SKAT havde ikke anerkendt, at kunstneren var selvstændigt erhvervsdrivende, men mente som sagt, at den pågældende var honorarmodtager. Landsskatteretten skulle derfor tage

Få rabat på dine indkøb via For­brugsforeningen Ny mulighed: BKFs medlemmer kan nu melde sig ind i Forbrugsforeningen for 132 kr. om året og spare penge på indkøb i en lang række butikker, samt leje ferieboliger.

BKF er nu blevet optaget i Forbrugsforeningen, landets største indkøbsforening, som ejes af 120 af fagbevægelsens organisationer og har 200.000 medlemmer.

BKF har samtidig opsagt sin aftale med Logbuy.

Som medlem af BKF vælger du selv, om du vil melde dig ind. For medlemskontingentet på 132 kr. om året får du et betalingskort og en månedlig kredit på op til 40.000 kr. (du skal være tilmeldt betalingsservice). Kortet kan bruges i 4.500 forretninger landet over. Se alle navne og adresser på www.forbrugsforeningen.dk, hvor du også melder dig ind.

BKFs medlemmer bruger forbundet flittigt

BKFs medlemsundersøgelse fra marts 2015 viser, at BKFerne flittigt bruger deres forbund.

577 BKFere valgte at give deres besyv med om forbundets arbejde – en høj svarprocent på 44%, i forhold til medlemsundersøgelser i andre forbund.

Undersøgelsen viser bl.a., at over 4 ud af 10 BKFere har fået hjælp af BKFs jurist i sager om fx skat, honorarfastsættelse og tvister.

Halvdelen har fået hjælp mindst tre gange eller flere. Læs mere på www.bkf.dk

stilling til, om der i skatteretten findes en sådan mellemgruppe.

Landsskatteretten udtaler, at det skal vurderes, om kunstneren er lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende.

Landsskatteretten afviser hermed, at der eksisterer en mellemgruppe kaldet honorarmodtagere.

Herefter fastslår Landsskatteretten efter en vurdering af virksomhedens omsætning og overskud, at kunstneren er selvstændig.

Hermed er resultat givet, og kunstneren får sit fradrag efter standard­satserne.

Læs mere på bkf.dk og på www.skat.dk under afgørelser/SKM 2015.276.

10 treårige legater giver arbejdsro til 12 billedkunstnere 10 treårige arbejdsstipendier har Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst i år valgt at uddele til billedkunstnere. Årets modtagere er Birgitte Ejdrup Kristensen, Gudrun Hasle, Torben Ribe, Tove Storch, Sergej Jensen, Heine Klausen, Jette Hye Jin Mortensen, Mie Mørkeberg samt kunstnerduoerne Bank & Rau og AVPD. 152 af de i alt 799 ansøgere er desuden blevet tildelt stipendier og legater á 50.000-150.000 kr. fra udvalgets samlede pulje på 17.850.000 kr.

Læs mere om tildelingsbegrundelser og modtagere på bkf.dk og kunst.dk.

Billedkunstneren nr. 2

28

til 2. august (begge dage inkl.).

Vi ønsker alle en god sommer!

som kunststøttereformen har skabt i Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst, hvis udvalgsmedlemmerne ikke får mere arbejdstid, lyder det i Kunstfondens årsberetning. Læs mere på www.bkf.dk

Se alle aktuelle nyhe­ der på www.bkf.dk Presseklip Billedkunst trækker rekordmange til museerne Danske kunstmuseer fik 3,3 mio. besøg i 2014 – dvs. 3% flere end i 2013. Dertil kom 2,3 mio. besøg på kunsthaller mv. Igen i år var kunstmuseet Louisiana det mest besøgte med i alt 647.900 besøgende.

Billedkunsten står dermed fortsat stærkt i museernes besøgstals-statistik.

Læs mere på www.bkf.dk Øget arbejdspres i Kunstfondens billedkunstudvalg Nye billedkunstinitiativer sættes på standby, og udviklingen på billedkunstområdet bremses. Det kan blive konsekvensen af det øgede arbejdspres,

Kunstmuseer opfordres til at købe mere kunst af kvinder Akademiraadet opfordrede i marts kunstmuseerne til at rette op på underrepræsentationen af kvindelige kunstnere: »Der bliver uddannet lige mange mandlige og kvindelige kunstnere fra kunstakademierne. Derfor er det virkelig problematisk, at kønsfordelingen er så skæv,« sagde næstformand i Akademiraadet Milena Bonifacini til dagbladet Information.

Læs mere på www.bkf.dk

Nyt om navne Hæderslegater til BKFere Fire markante kunstnere fik i marts hæderslegater på 100.000 kr. fra Anne Marie Telmanyi, født Carl-Nielsens, Fond til støtte for kvindelige billedkunstnere over 40 år.

Modtagerne er: Agnete Werner, Birgitte Thorlacius, Lene Rasmussen og Cathrine Raben Davidsen. Læs legatbestyrelsens motivationer på www.bkf.dk Akademi-medaljer til BKFere BKFere var også blandt modtagerne ved årets uddeling af medaljer fra Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster: Thorvaldsen Medaillen – den højeste udmærkelse, Akademiet kan tildele en billedkunstner – tilkendtes billedkunstneren Viera Collaro og fotografen Per Bak Jensen.

Eckersberg Medaillen – for indsats af høj kvalitet inden for den fri eller den bundne kunst – tilkendtes billedkunstnerne Henrik Plenge Jakobsen, Ann Lislegaard og Mette Winckelmann.

Læs mere om motivationer og årets øvrige tildelinger på www.akademiraadet.dk

BKF 2015 | Billedkunstnernes Forbund er Danmarks faglige organisation for professionelle billedkunstnere med ca. 1350 medlemmer.

Forbundets hovedformål er at varetage billedkunstneres faglige, sociale, økonomiske og juridiske interesser og at fremme en så bred anvendelse af billedkunst som muligt. Flere oplysninger på www.bkf.dk BKFs bestyrelse 2015 | Formand: Maler og grafiker Bjarne Werner Sørensen: Næstformand: Billedkunstner Camilla Nørgård. Kasserer: Maler Ida F. Ferdinand. Billedkunstner Agnete Bertram, billedkunstner Lene Leveau, billedkunstner Lise Skou, billedkunstner Mille KalsmoseHjelmborg, billedkunstner Nis Rømer, maler Pia Fonnesbech.

Nye medlemmer og genindmeldelser Billedkunstner Henrik Plenge Jakobsen Billedkunstner Ida Settergren Maler Jette Debois Maler Jørgen Buch Billedkunstner Kirsten Skov Bjerre Billedkunstner Mette Hartung Kirkegaard Billedkunstner Olga Baunbæk Reilly Billedkunstner Pernille Mejslov Billedkunstner Sif Itona Westerberg Billedkunstner Tommy Petersen

Generalforsamling 2015 Husk at sætte kryds i kalenderen ved lørdag den 7. november, hvor BKF holder sin årlige generalforsamling på Statens Værksteder for Kunst, Gammel Dok. Mere information i næste nummer.

Besøg BKF på Folkemødet 11.-14. juni taler BKF kunstens sag og diskuterer kulturpolitik med borgere, beslutningstagere og mediefolk på Folkemødet i Allinge. Igen i år står BKF og de øvrige kunstner­ organisationer bag tre dages kulturpolitiske debatarrangementer i Rosengade. BKF har også indledt et nyt samarbejde og præsenterer sammen med Foreningen af Kunsthaller i Danmark kunstperformances af og med Molly Haslund, Lilibeth Cuenca Rasmussen og Olof Olsson. BKF har desuden bedt Molly Haslund opstille sit interaktive værk Gyngen på havnen i Allinge, så billedkunsten bliver endnu mere synlig på Folkemødet. BKFs endelige program for Folkemødet offentliggøres i løbet af maj på www.bkf.dk

Sommerferie i sekretariatet Kontoret i Vingårdstræde holder lukket i perioden 26. juni

BKF på Kulturmøde Mors Aktive medlemmer af BKFs regionale afdelinger, BKF Nord

Nyt fra BKFs sekretariat

Københavns Kunstnerartikler Ryesgade 58, 2100 Kbh. Ø Tlf. 3535 4826 man-fre: 10.00–17.30 www.kunstnermaterialer.dk

2015

Sekretariatsleder: Klaus Pedersen. Koordinator: Vibeke Rostrup ­Bøyesen. Redaktør/informationsmedarbejder: Miriam Katz.

BKFs regioner 2015 | Udvalgsformænd/kontaktpersoner: Fyn: Billed­hugger Frank Fenriz Jensen. København: Billedkunstner Lise Seier Petersen. Midt­jylland: Billedhugger Pia Græsbøll Ottesen.

Nordjylland: Maler Jette Wistoft Noyes. Storstrøm: Maler/grafiker Claudio Bannwart. Sydjylland: Billedkunstner Anne Lildholdt Jensen.

Midt- og Vestsjælland: Billedkunstner Finn Lerkenfeld. Nordsjæl­ land: Grafiker/billedhugger Jørgen Willerup. Bornholm: Billedkunstner Anne Sofie Meldgaard

Billedkunstneren nr. 2

2015

29

RUNDE FØDSELSDAGE

Kontakt BKFs sekretariat min. 3 måneder inden din runde fødselsdag, hvis ikke du ønsker den offentliggjort her.

30 Billedkunstner MFA Stense Andrea Lind-Valdan, 31. august

70 Væver Annette Jersild, 16. juni | Maler/Grafiker Karin A. Lesniak, 11. juli | Billedkunstner Leif Kath, 27. juli | Billedkunstner Morten Flyverbom, 3. august | Billedhugger/Grafiker Lis Nogel, 8. august | Billedkunstner Britt Smelvær, 10. august | Maler Per Børge Maltesen, 13. august | Billedkunstner Anette Kræn, 27. august | Maler Lone Plaetner, 29. august

40 Billedkunstner Birgitte Kristensen, 17. juni | Billedkunstner Cecilie Gravesen, 19. juni | Maler Karin Kaster, 21. juni | Billedkunstner Astrid Kruse Jensen, 18. juli | Billedkunstner Tommy Petersen, 17. august 50 Guldsmed IFÆ Gitte Bjørn, 13. juni | Billedhugger og scenograf Malene Bjelke, 30. juni | Grafiker Lisbeth Thingholm, 15. juli | Billedkunstner Ina Rosing, 26. juli | Billedkunstner Annette Skov, 21. august | Billedkunstner Camilla Nørgård, 29. august | Skulptør Helle Bovbjerg, 31. august 60 Glasmager Karen Lise Krabbe, 9. juni | Billedkunstner Bo Karberg, 16. juni | Billedkunstner Jonni Gejl Knudsen, 9. juli | Maler/Grafiker Birthe Reinau, 11. juli | Billedkunstner Cai Ulrich von Platen, 6. august | Billedkunstner Nurith Lumer-Klabbers, 10. august | Maler Jeffrey J. Mages, 11. august | Billedkunstner Lars Falkenberg, 20. august

og BKF Midt, repræsenterer kunsten på Kulturmøde Mors 20.-22. august. Bl.a. med en paneldebat om billedkunstens vilkår, så kom og vær med, når billedkunsten kommer i fokus på kulturmødet. BKFs endelige program for Kulturmøde Mors offentliggøres i den kommende tid på www.bkf.dk og på www.kulturmoedet.dk

aktuelle ansøgnings­ frister Legatboliger/ residencies JP-Fondens legatbolig i Berlin www.jp.dk Ansøgninger mærkes »Berlin« Ansøgningsfrist: 15. juni for ophold nov. 2015 til okt. 2016

• • • • •

Call for Applications Künstlerhaus Schloss Balmoral, Ems, Germany www.balmoral.de Balmoral awards 3-month and 9-month residential scholarships to international visual artists.

Application deadline: 30th June 2015 (date of postmark) SÍM Residency Reykjavik The Association of Icelandic Visual Artists (SíM) www.sim.is The SIM Residency welcomes visual artists of all media to Reykjavík for residencies lasting one to three months.

Ansøgningsfrist: 31. juli for perioden januar-juni 2016

75 Maler Bent Katzeff, 8. juni | Maler Gorm Eriksen, 21. juni | Maler Merete Hansen, 23. juni | Billedhugger Monika Heide Poulsen, 11. juli | Billedkunstner Pia Schutzmann, 6. august | Maler Leif Dræby, 24. august 80 Maler Leif Lemmiche, 5. juni | Maler Anne-Lise Rathsach, 19. juni | Billedhugger Hein Heinsen, 23. juli 85 Grafiker og videokunstner Torben Søborg, 4. august Døde Maler Kirsten Lundsgaardvig, 28. november | Billedhugger Pipin Henderson, 19. april

Klitgården Refugium info@klitgaarden.dk www.klitgaarden.dk Klitgården er et refugium for videnskabsmænd, forskningsmedarbejdere og kunstnere, som har brug for at kunne koncentrere sig om et projekt eller et værk. Ansøgningen skal indeholde en grundig beskrivelse af det projekt, som man vil arbejde med, og CV skal være vedlagt.

Ansøgningsfrist: 15. august

Frister for legater og fonde BKFs medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

Det største af sin art i Skandinavien.

Cire-perdue støbning af op til 800 kg bronce svarende til 16m2 overflade på én gang.

Specialist i direkte støbning af mere eller mindre brændbare materialer.

Restaurering/løbende vedligeholdelse af kulturarv.

To kranbiler med fuldt udstyrede mobilværksteder.

BRONCESTØBERIET LEIF JENSEN ApS v/Peter Jensen · Vadstrupvej 67 · DK-2880 Bagsværd · Tlf. 44 44 99 87 · pj@ljbronce.dk · www.ljbronce.dk

bw Broncestøberiet - RED- Billedkunstneren 94x65.indd 1

02/09/14 13.26

Fra opslagstavlen — se alle aktuelle opslag på www.bkf.dk/opslagstavle Ida-Merete Legatet Ida-Merete Legatet er oprettet i henhold til en testamentarisk bestemmelse af maleren William Fredericia og hans ægtefælle, sølvsmed og tekstildesigner Ida-Merete Erlandsen.

Legatet uddeles til børn af billedkunstnere, der for at opnå støtte skal være fyldt 15 år, men ikke må være over 30 år. Den samme person kan højst modtage legatet 3 gange.

Ansøgningsskema kan rekvireres hos advokat Tove Dahl, Købmagergade 3, 1150 København K, tlf: 33 12 25 50 eller ah@t-dahl.dk.

Ansøgningsfrist: 1. september (uddeling i oktober).

Nye kurser på Skulpturskolen Billedkunstner Thomas Andersson / Skulpturskolen, Mesingvej 4, 8660 Skanderborg udbyder nye kurser i bronzestøbning, ler / gips / silikone og skulptur i efteråret i samarbejde med AOF-Skanderborg.

Læs mere om kurserne på skulpturskolen.dk.

Billedkunstneren nr. 2

30

Kurser på Fyns Grafiske Værksted • Farvelitografi (stentryk) v.

Marianne Lindberg Jepsen 13.- 15. juni, max 4 deltagere.

Pris 825,• Collografi med Line Eskestad 25.- 28. september, max 8 deltagere. Pris 1.100,• Fotogravure med Teresa Larsen 20.-22. november, max 5 deltagere. Pris: 1.100,• Koldnål og Mezzotinte med Agustin Rolando Rojas Leyva.

11.- 14. september, max 8 deltagere. Pris 1.100,• Farve-træsnit med Jens Bohr 4.- 7. december, max 8 deltagere. Pris: 1.100,Alle kurserne foregår på Fyns Grafiske Værksted i Hans Jensens Stræde 18, 5000 Odense.

Tilmelding på fynsgrafiske vaerksted@gmail.com Læs mere: fynsgv.dk ELLEN Efterlysning: Svends Bibliotek – det lille udstillingssted i Kunstnerhuset på Classensgade 7 på Østerbro, som drives af Anne Marie Ploug, Hjördis Haack, Svend Danielsen og Nina Maria Kleivan, vil gerne lave en udstilling i efteråret 2015 med titlen ELLEN. Har du eller andre, du kender, tegnet, malet eller lavet anden kunst med Ellen Rosell som model? Ellen var model på Kunstakademiet i København i en årrække og stod også model for bl.a.

Vilhelm Lundstrøm og Anna Klindt Sørensen. Til vores udstilling efterlyser vi værker og alt tænkeligt materiale om hende. Henvendelse til info@svendsbibliotek.dk eller tlf. 2840 0966 (Anne Marie Ploug).

Ophold på Dutrupgaard Billedkunstnere kan tage ophold på Dutrupgaard for at færdiggøre et arbejde, lave research eller for at give sig i kast med et nyt projekt.

En uges ophold med fuld forplejning koster fra kr. 3.500 – mere info på www.dutrupgaard.dk

2015

Sommerlejlighed i indre København – byt med din bil!

Har du en god bil med plads til min. tre personer, du vil låne os 17. juli-2. august 2015, så har vi en stor herskabslejlighed på 105 m2 midt i København, samt et kælder­atelier på 40 m2 på Østerbro. Vi har også to elcykler med cykelanhængervogn, som du/I kan låne.

Se fotos og læs mere på www. bkf.dk/opslagstavle. Eller kontakt Sissel Bergfjord på: sisselbergfjord@yahoo.dk Nordisk Kulturfond lancerer ny »hurtigstøtte«: OPSTART Med OPSTART bliver det nemt at komme i gang med at udvikle en nordisk projekt­ idé. Her støttes den første idéudviklings- og netværksfase inden for kunst- og kulturprojekter. Det er enkelt at lave ansøgningen, der er ingen ansøgningsfrister, man får svar om fondens beslutning inden for to uger og der kræves ingen medfinansiering af dit projekt. Samtidig skal projektet blot rumme et samarbejde mellem to nordiske lande med en ambition om at samarbejde med flere nordiske lande.

Man kan søge op til 25.000 kr.

(35.000 kr. for grønlandske ansøgere).

Læs mere på https://opstart. nordiskkulturfond.org/ Kvindelige modeller søges!

Kvindelige modeller søges til fotoprojekt, der er svar på reklamen for plastikkirurgi med sloganet »nye bryster«.

Jeg ønsker at vise mange forskellige kroppe, så jeg søger kvinder i alle aldre, med og uden brystoperationer og i alle størrelser. Hvis du har lyst til at deltage, så bliv medlem af facebook-gruppen www. facebook.com/groups/gamlebryster eller på fairly.traded. art@gmail.com.

Anne Kathrine Sørup: Billedkunstner, født i 1985. www.annekathrinesoerup.com

Billedkunstnernes Forbunds Ophavsretsfond (BKFO) Yder støtte til billedkunstnere til flg. formål: — Styrkelse af billedkunstnernes rettigheder juridisk og økonomisk.

— Advokat- og revisorbistand i sager, der fagligt vedrører billedkunstnere.

— Støtte til aktiviteter, der fremmer billedkunstneriske ophavsrettigheder.

— Støtte til faglige og uddannelsesmæssige formål, som vedrører billedkunstnere.

— Støtte til sociale og kulturelle formål, som vedrører billedkunstnere.

— Tiltag, der fremmer og tilgodeser aktiviteter, hvori rettighedshavere er engageret, og som efter BKFOs bestyrelses skøn bør nyde støtte NB! Der ydes ikke støtte til enkeltpersoners udstillinger/ projekter/uddannelse og studierejser.

Ansøgningsfrister: 1. september og 1. marts – intet ansøgningsskema Billedkunstnernes Forbunds Ophavsretsfond (BKFO) Vingårdstræde 21, 1.th. / 1070 København K Tlf. 33 12 81 70 / www.bkf.dk

Billedkunstneren nr. 2

2015

Cph AIR på Fabrikken for Kunst og Design Cph AIR giver mulighed for, at man som aktør på den københavnske kunstscene kan invitere en udenlandsk kunstner på ophold i 1-3 måneder. Kunstneren får tildelt en lejlighed samt et værksted på FABRIKKEN, modtager et månedligt arbejdslegat på 10.000 DKK og får stillet en cykel til rådighed.

Der er tre årlige ansøgnings­ frister: 1. september, 1. januar og 1. maj. Yderligere info om ansøgningsprocedure mv.: www.cphair.dk

Kavalet til salg Pris: 1.500 kr.

Plade 40 × 40 cm. Højde kan indstilles, fra 91 til 127 cm.

Kavaletten står i Valby.

Henvendelse til: Gudbjörg Benediktsdottir Tlf. 32 55 93 37 Sommerhus udlejes på Orø Huset ligger i gå- eller cykelafstand fra Orøs badestrand og dyrepark. Pris i sommerferien kr. 3.000,- per uge minus 15% kunstnerrabat (+ kr. 2.500,00 pr. uge i sammenhængende uger) Læs mere og se billeder på www.artbag.dk/OROE/ eller kontakt Henrik Bøegh 2332 0751 / Åse Højer 4141 3907

31

Aktuelt på kunstscenen Medlem af BKF? Send et par linjer og foto, så kan din udstilling gratis annonceres her.

Joseph Salamon: Sejl Indgangen til Haldor Topsøe, Heimdalsvej, Frederikssund.

Joseph Salamon har skabt skulpturen Sejl til katalysatorvirksomheden Haldor Topsøe i anledningen af virksomhedens 75 års fødselsdag i april.

Sejl er udført i rustfrit stål, og kleinsmed Tom Gertz Skarvig fra Haldor Topsøe har bistået i processen med at realisere værket.

Hanne Mailand: Soloudstilling Bornholms Kunstmuseum 9. august - 11. november.

Hanne Mailand udstiller malerier og oliekridttegninger med fokus på den bornholmske naturs lys, rytme og struktur.

Se mere på hannemailand.dk

Børge Meibom: Bispene Assistenskirkegården, Falen 40, Odense.

Børge Meiboms værk Bispene står nu permanent på Assistenskirkegården i Odense, hvor de 16 træskulpturer våger over de afdøde og deres efterladte. Figurerne er udskåret med motorsav. Syv af dem indgik i Nyborg Slots udstilling om Christian 2. i 2010-11.

Billedhugger Jan Holger Jerichau og maleren Harald Jerichau Fuglsanghus Hørsholm, 8. august - 6. september.

Gl. Hovedgade 2, Hørsholm, fredag-søndag kl. 12-17.

Hørsholm Kunstforening har inviteret billedhugger Jan Holger Jerichau til at udstille skulpturer og grafik sammen med ikke tidligere viste tegninger af maleren Harald Jerichau (1857-1878). Fernisering 8. august kl. 14.

Mona Askær: ARTEXPO2015 Milano 2. juli - 30. september.

Mona Askær er inviteret til at udstille sine værker på ARTEXPO2015 Milano i Italien.

Læs mere på Mona-askaer.dk

M.R. Olsen: Keramisk stentøjssøjle Spurvelundskolen, Spurve­ lundsvej 16, Odense N. Spurvelundsskolen i Odense har fået et nyt kunstværk, da 1 % af udgifterne til skolens nybygning er øremærket til kunst. M.R. Olsen har skabt en 2,85 meter høj, keramisk stentøjssøjle ved elevernes indgangen til skolen. Den står i et traktordæk, så børnene kan sidde rundt om den. De enkelte dele har forskellige farver og svarer hver til et af bogstaverne i skolens navn.

Nyt ikke-kommercielt Artists’ Books-website BKF-medlem Torben Søborg har oprettet et ikke-kommercielt website for og om Artists’ Books, artists-books.eu med billeder og info om mere end 700 Artist’s Books. Du kan gratis blive præsenteret på sitet, hvis du arbejder med Artist’s Books. Gå ind på artist-books. eu og klik på About Website for flere info, eller skriv til torben.soeborg@pc.dk www.torben-soeborg.dk

Afsender: Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K

ID-nr. 46798

Modtager du BKFs elektroniske nyhedsbrev?

Hvis ikke, så er det nok fordi du ikke har opgivet din aktuelle email-adresse til os. Send en mail til sekretariatet på bkf@bkf.dk med den rigtige adresse.

Ansøgningsfrister

Inspiration Inspiration fi findes ndes overalt. overalt.

11. august

• Den åbne residencypulje • Produktion, udstilling og formidling • Udstillingsprogram • DIVA– Danish International Visiting Artists Programme • Kommunale billedkunstråd 1. september

• Huskunstnerordningen 15. september

• Lån af kunst Løbende behandling

Alt, Alt, hvad hvad kunst kunst kræver. kræver.

Danmarks store netbutik Danmarks store netbutik for kunstnerartikler med for kunstnerartikler med mere end 12.000 artikler. mere end 12.000 artikler.

www.boesner.dk www.boesner.dk

• Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser • Det internationale researchprogram • Billedkunstneres egne hjemmesider Mere info på www.kunst.dk/kunststoette eller kontakt Kulturstyrelsen (Billedkunst) på tlf. 33 73 33 73

Kulturkontakt Nord 20. august

• Mobilitetsstøtte (rejser) 17. september

• Kompetanceudvikling • Produktionsrettet virksomhed Mere info på www.kknord.org eller kontakt Kulturkontakt Nord på mail: program@kulturkontaktnord.org eller tlf. +358 10 583 1023