Fagbladet Billedkunstneren #2 2016

Billed kunst neren

Fagblad for Billedkunstnernes Forbund nr. 2 juni 2016

TEMA: Kunstnerøkonomi Læs bl.a. om: • Kunstnervilkår til politisk debat • Kunsten skaber værdi for hele samfundet • Tæt på kunstneres skæve arbejdsmarkedsvilkår

Billedkunstneren nr. 2

2

2016

LEDER

Af Nis Rømer, formand, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Et godt arbejdsliv hele livet Vi er i dag aktive på arbejdsmarkedet i en længere årrække, fordi vi ofte bliver tidligere færdige med uddannelsen og samtidigt lever længere. Mange kunstnere er aktive hele livet og går reelt aldrig på pension. Men den viden, vi får på kunstakademiet eller andre uddannelser, rækker ikke til et helt arbejdsliv set i lyset af hastige samfundsmæssige forandringer og den teknologiske udvikling. Der skal løbende efteruddannelse til.

Efteruddannelse er en af de sikreste veje til personlig og faglig udvikling. Det kan også være med til at sikre indtægt og nye muligheder. Vi kan lære nye metoder til undervisningen, få kendskab til nye visuelle eller sociale teknologier eller teknikker, blive opdateret på et væsentligt emne. Vi kan udvikle vores evne til at styre processer, lede andre eller formidle vores eget arbejde. Men hvad der også er vigtigt: Det føles godt at få ny viden og forfølge sin nysgerrighed. Efteruddannelse kan bidrage til en god balance mellem arbejde og fritid og sikre os godt arbejdsliv gennem hele livet.

Som billedkunstnere har vi den udfordring, at der ofte ikke er en arbejdsgiver til at betale for kurser. Det kan på sigt betyde, at efteruddannelsesniveauet blandt kunstnere ikke udvikler sig i takt med det øvrige arbejdsmarked.

Mange selvstændige prioriterer det ikke, selvom det er en god investering på sigt. Det kan have negativ effekt på vores produktivitet og arbejdsglæde, men også på fagets status og påvirkningskraft i samfundet. Samfundet har brug for kunsten. Regneark og kvantitative analyser skal styres og fortolkes af hele mennesker med kulturel indsigt, dannelse og følelse. God efteruddannelse til billedkunstnere gavner i sidste ende alle.

I BKF vil vi satse på at udvikle efteruddannelsesområdet.

Dels ved selv at tilbyde flere kurser på højt niveau, dels ved at arbejde politisk og skabe større bevidsthed om vigtigheden af efteruddannelse for kunstnere. Vores fokus vil være

på kurser der er tæt på den kunstneres praksis og som styrker den enkeltes faglighed og indtjening – eller kan understøtte kunstens eller kunstnerens rolle i samfundet. Det er min ambition, at vi i BKF i de kommende år skal mangedoble antallet af kursusdage for medlemmerne og udbuddet af efteruddannelseskurser.

Jeg vil gerne opfordre alle gode kræfter i feltet til, sammen med BKF, at arbejde for at skabe gode efteruddannelsesmuligheder for kunstnere. Vi skal rette det mod både talent og erfaring, bredde og elite, så vi får alle med. Det gælder udøvende kunstnere, men vi skal også finde ud af, hvordan vi kan give et løft til underviserne inden for billedkunst på alle niveauer fra folkeskole til kunstakademi. Residencies er en vigtig ingrediens. De kan netop skabe netværk, personlig udvikling og produktion af nye værker, men de kan ikke stå alene eller erstatte efteruddannelse. Teknologisk acceleration og globalisering giver nye grundbetingelser for at lave kunst, det kræver nye kompetencer.

Selvom efteruddannelse vil blive af de vigtigste fokusområde i BKF i årene frem, mister vi ikke opmærksomheden på de andre initiativer, vi har sat i gang. Vi er glade for at have startet BKF’s dimittendprogram, som vi vil udvide og udvikle på løbende. Vi er stolte over i den forbindelse at kunne byde velkommen til nye medlemmer og en række mentorer, kunstnere såvel som formidlere. Som du også kan læse inde i bladet, starter vi også vores fokus på kunstnerdrevne udstillingssteder, hvor du allerede nu kan nominere dine favoritsteder. Og for resten: Du kan også tage med BKF til Berlin Biennalen i september og opgradere din viden om post-internetkunst – den perfekte kombination af efteruddannelse og netværk. Vi ses måske i Berlin, eller på et af de kurser vi udbyder i efteråret. Hold øje med BKF’s hjemmeside og vores nyhedsmail, hvor vi lancerer nye kurser og tilbud i den kommende tid.

Billedkunstneren nr. 2

2016

3

»Erhvervslivet kaster mange penge ud i nye investeringer. De er bedre givet ud på at inddrage kunstnere i virksomhederne og på at forbedre vilkårene i kunstlivet« — Direktør og ejer Jørn Tækker, Tækker Group. Læs mere s. 14

Tryk: BUCHS AS

Kunst skaber værdi i hele samfundet

Deadline, Billedkunstneren nr. 3 2016: 8. august

Kunstnerne selv udgør en lavindkomstgruppe, men skaber stor samfundsøkonomisk værdi.

Erhvervsfolk og forskere er

»Hvis vi vil have kunst i sam-

enige: Kunsten er afgørende for vækst og udvikling.

Læs s. 13

fundet, må vi give kunstnere

Kunstneren på plejehjemmet Ville vi kunstnere takke ja til at udsmykke Helvede, hvis vi blev betalt for det? Billedkunstner

i dag.« Reportage fra Folketings-

»Jeg følte mig mistænkelig­ gjort, men var bare gravid«

debat om kunstneres sociale og

Billedkunstnere som Sophia

kunstneres rolle og ansvar i of-

økonomiske vilkår.

Seitz-Rasmussen, der vil på bar-

fentlige udsmykningsprojekter.

ordentlige vilkår. Det har de ikke

Læs s. 4

selsorlov, støder på forhindrin-

Søren Martinsen skriver om

Læs s. 21

ger i dagpengesystemet.

Ny undersøgelse på vej om billedkunstens økonomi

Læs s. 16

Ny BKF-pris hylder kunst­ neres egne udstillinger

»Jeg går aldrig på pension fra kunsten«

Vær med til at nominere årets

bergfondet bag ny udredning om billedkunstens økonomi.

Billedkunstner Kirsten Ernst

udstillingssteder. Vinderne

gemmer alle bilag for ikke at

modtager ny stor BKF-pris til

komme på kant med, hvad

efteråret.

Statens Kunstfond og Ny Carls-

Læs s. 5

Kunstnervilkår skiller vandene: Kulturordførerne om kunstens rolle i samfundet Læs s. 6

hun må tjene ved siden af

bedste kunstnerdrevne projekt,

Læs s. 24

folkepensionen.

Læs s. 18

Tag med kolleger i BKF til Berlin Biennale BKF arrangerer studierejse for medlemmer til Berlin Biennalen

Sådan får vi vores kunstnerøkonomi til at hænge sammen

Strid om kunstfestival på Lolland-Falster

Billedkunstnerne Asbjørn

Kritiske lokale kunstnere raser

Skou, Svend-Allan Sørensen,

mod ny samtidskunstfestival:

Kort nyt

Anette Abrahamsson, Johannes

Københavneri af værste skuffe,

Presseklip

Sivertsen, Maj Horn og Lise Skou

mener de. En stor gruppe

Nyt fra BKF’s sekretariat

fortæller.

af regionens professionelle

Aktuelle ansøgningsfrister

kunstnere bakker dog op om

Opslagstavlen

festivalen.

Nyt om navne

Læs s. 7-12

i september.

Læs s. 20

På forsiden | Lise Skou: We all suffer from capitalism, but refuse treatment. Interaktiv performance, still (2014).

Læs mere s. 12.

bkf@bkf.dk www.bkf.dk Redaktør: Miriam Katz (DJ) Tlf. 33 12 81 72 mk@bkf.dk

TEMA: KUNSTNERØKONOMI

Folketingspolitikere drøfter kunstnervilkår

Billedkunstneren udgives af: Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdstræde 21, 1. th.

1070 København K. Tlf. 33 12 81 70 Åbent mandag-torsdag Kl. 10-15

Læs s. 25

Læs mere s. 26-32

Annoncer i Billedkunstneren tegnes gennem Media Space: Tlf. 30 747 742 allan@wiberg.dk Abonnement på Billedkunst­ neren tegnes hos BKFs sekretariat. Pris: 300 kr. for fire årlige udgivelser.

ISSN: 1902-3618 ISSN, elektronisk publikation: t1901-7596 Artikelforslag, debatindlæg mm. kan sendes til redaktøren på ovennævnte adresse. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for materiale, der er sendt uopfordret og forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster.

BKFs redaktionsudvalg 2016 Nis Rømer Camilla Nørgård Søren Martinsen Pia Fonnesbech Mille Kalsmose-Hjelmborg Layout Åse Eg aase@hos-eg.dk

4

TEMA: KUNSTNERØKONOMI

Billedkunstneren nr. 2

2016

Folketings­politikere drøfter kunstnervilkår Af Miriam Katz

»Hvis vi vil have kunst i samfundet, må vi give kunstnere ordentlige vilkår. Det har de ikke i dag.« Sådan lød det fra flere partiers kulturordførere på Folketingets talerstol, da SF’s forslag om udredning af kunstneres økonomiske og sociale vilkår blev drøftet.

Forslaget viderebehandles nu i Folketingets Kulturudvalg.

Det er ikke hver dag, kunstneres arbejdsvilkår drøftes i »Det er rigtigt, at der i forlængelse af Dagpengekommissionen foregår et arbejde om freelancere og såkaldt timevis i Folketingssalen. Men det blev de en torsdag formiddag i slutningen af april måned, da SF’s forslag om udatypisk ansatte, hvor kunstnerne kommer ind under. redning af kunstneres sociale og økonomiske vilkår var til Men kunstnernes problemstillinger handler ikke kun om 1. behandling. dagpenge. De handler også om f.eks. skat, transportfradrag og om, hvordan man definerer legatstøtte i forhold »Hvis vi skal have kunst og kultur i det her land, skal vi til forskellige andre ordninger,« sagde Holger K. Nielsen også have nogle kunstnere og nogle kulturfolk, som kan efter debatten i Folketingssalen til Billedkunstneren og producere og udøve kunsten. Vi har et fælles ansvar for, tilføjede: at de har nogle rimelige økonomiske vilkår, og det er det, »Vi mener, der er brug for et samlet overblik over det vi vil have udredt,« lød det fra SF’s kulturordfører Holger her problemfelt. Det handler om kulturpolitik, ikke kun K. Nielsen, da han gik på talerstolen og præsenterede forslaget. om arbejdsmarkedspolitik. Vi er nødt til at skaffe os mere SF bakkes op af Alternativet og Enviden om kunstneres arbejdsvilkår, så hedslisten, mens Socialdemokraterne »Den gamle opfattelse af, vi politisk kan understøtte kunsten i og Det Radikale Venstre ikke støtter samfundet bedst muligt.« at man kun får god kunst, forslaget i dets nuværende form, men Samme toner lød fra Alternativets når kunstneren sidder vil drøfte det videre i kulturudvalget. kulturordfører Rasmus Nordqvist fra Kulturminister Bertel Haarder (V) og talerstolen: på et utæt loftsværelse regeringens støttepartier afviser SF’s »Det, som jeg er nervøs for i de unog er ved at sulte ihjel, dersøgelser og udredninger, der er i forslag. Blå blok begrunder det med, holder ikke nogen steder. gang i Dagpengekommissionen lige at kunstneres problemer i forhold til Kunstnere har også ret til nu, er, at man ser på små delelemendagpenge, barsel, pension etc., allerede undersøges af en arbejdsgruppe ter og ikke får set på det samlede bilet materielt liv og skal lede af danske kunstneres sociale og under Dagpengekommissionen. have smør på brødet.« økonomiske forhold,« sagde han. SøArbejdsgruppen ventes at komme — Holger K. Nielsen (SF) ren Søndergaard, Enhedslisten, bakmed en rapport næste år om vilkårene kede op: for selvstændige og såkaldt ›atypisk »Den arbejdsgruppe, der i gang nu, omhandler det geneansatte‹ – dvs. bl.a. freelancere og honorarmodtagere. relle dagpengesystem i forhold til selvstændige og freelanDerfor vil kulturministeren afvente arbejdsgruppens rapport, forklarede han i Folketingssalen: cere osv. Ikke specifikt i forhold til den målgruppe, som er »SF’s forslag om udredning af kunstnervilkår overlapkunstnere. Og både de udøvende og skabende kunstnere per det, som allerede er sat i gang. Derfor synes jeg, at har nogle særlige problematikker,« sagde han. forslaget i hvert fald bør vente et års tid, til vi ved, hvad Søren Søndergaard, Holger K. Nielsen og Rasmus Nord­ der kommer ud af de andre ting, der er sat i gang,« sagde qvist forsøgte også at få kulturminister Bertel Haar­der til Bertel Haarder. at love, at en egentlig udredning af kunstnervilkår ikke fejes fuldstændig af bordet: Det handler ikke kun om dagpenge »Vil man fra Kulturministeriets side sætte gang i at få Kulturministerens begrundelse blev dog afvist af SF, Alundersøgt det samlede billede af kunstneres økonomiske ternativet og Enhedslisten, der understregede, at en udog sociale forhold, hvis Dagpengekommissionens arbejredning om kunstnervilkår ikke kun skal handle om dagde ikke er fyldest­gørende omkring kunst­neres vilkår?«, pengesystemet. Det, udredningen skal, er at give et samlet spurgte Søren Søn­der­gaard, hvortil Bertel Haar­der replicerede: overblik over de økonomiske vilkår, kunstnere generelt har herhjemme, mener partierne:

Billedkunstneren nr. 2

2016

5

Foto: Bjarke Ørsted

»Hvis der er vitale områder for danske kunstneres dagligliv og muligheder for at arbejde, som ikke bliver behandlet og vurderet i det igangsatte udvalgsarbejde, ville jeg da være en dårlig kulturminister, hvis jeg ikke interesserede mig for det.« Det fik Holger K. Nielsen til at konkludere: »Jeg forstår ministeren på den måde, at hvis det viser sig, at vi ikke får den brede undersøgelse af både de skabende og udøvende kunstneres indkomstforhold i

Dagpengekommissionens arbejdsgruppe, vil ministeren være åben over for, at vi rent faktisk så igangsætter det på anden vis.« Rapporten fra arbejdsgruppen under Dagpengekommissionen om vilkårene for selvstændige og atypisk ansatte forventes fremlagt i foråret 2017. SF’s beslutningsforlag om udredning af kunstneres sociale og økonomiske vilkår drøftes nu i Folketingets Kulturudvalg ventes 2. behandlet inden sommerferien.

Ny udredning af billedkunstens økonomi på vej Statens Kunstfonds Projektstøtte­ udvalg for Billedkunst har netop besluttet at afsætte 500.000 kr. til en udredning af billedkunstens økonomi. Det sker i samarbejde med Ny Carlsbergfondet.

Præcis hvilket omfang og præmisser, undersøgelsen skal have, er endnu ikke afklaret, men udgangspunktet er rapporten ›Billedkunstens økonomiske rum – markedets samlede størrelse‹, (1998) der i sin tid blev udarbejdet af

blandt andre lektor, ph.d. Trine Bille, Copenhagen Business School, fortæller Gitte Ørskou, udvalgsformand og bestyrelsesformand i Statens Kunstfond. »Det giver god mening, at Statens Kunstfond medvirker til en ny undersøgelse, eftersom vi har ›hands-on‹ viden om billedkunstneres vilkår i kunststøttesystemet. For at kunne indrette kunststøtten bedst muligt, behøver vi et opdateret overblik over billedkunstneres arbejdsvilkår: Hvordan sikrer vi de bedste arbejdsvilkår for kunstnere,

så vi kan fremme og støtte kunsten bedst muligt,« siger Gitte Ørskou. Undersøgelsen fra 1998 viste, at billedkunsten omsatte for ca. 200 mio. kr. årligt.

Heraf halvdelen for private, halvdelen for offentlige midler. Undersøgelsen omfattede ikke kunstneres egne indtægtsforhold.

Tidligere indtægtsundersøgelser blandt medlemmer af Billedkunstnernes Forbund viser gennemsnitlige års­ind­komster for billedkunstnere på netto omkring 140.000 kr..

»Kunst og kultur af høj kvalitet er centralt og vigtigt, og det kræver, at kunstnere kan dedikere sig til deres kunst med udgangspunkt i rimelige arbejdsvilkår« Daniel Toft Jakobsen, Socialdemokratiet

»Min indstilling er, at vi i kulturudvalgsarbejdet kigger på, hvordan vi kan få det bredere perspektiv ind, og hvordan vi kan bygge videre på det udredningsarbejde, der i forvejen ligger i Dagpengekommissionen, og det, der ligger under ministerens ressort. Det er mere end en dagpengediskussion. Vi er lige så optaget af, at der bliver skabt ordentlige forhold for kunstnerne, og at det miskmask, der er lige nu, ikke er optimalt for den udøvende og skabende kunst.« Zenia Stampe, Det Radikale Venstre

»Udgangspunktet er: Hvordan får vi styrket kunsten i vores samfund? Vi vil alle sammen gerne have god kunst, god kultur. Men det kommer vi ikke til, hvis vi ikke har nogle kunstnere, der er i stand til at udøve deres kunst. Så ville det hele jo falde fra hinanden, og så bliver det helt uden mening, at vi overhovedet har en kulturpolitik i det her land. Derfor er vi nødt til at tage det her mere alvorligt.« Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti

»Selv om der er kunstnere, som tjener gode penge, så gælder det for langt de fleste, at det at være kunstner er et lavtlønsjob. Præcis hvor dårligt det står til, ved vi faktisk meget lidt om, og det er et af problemerne. Jeg har ledt efter sammenfattende statistisk materiale om indkomstforholdene for kunstnere som helhed (…) Vi mangler fakta på det her område.« Søren Søndergaard, Enhedslisten

»Selvom om vi er positive overfor SF’s forslag om udredning af kunstnervilkår, kan vi på nuværende tidspunkt ikke støtte det. Lad os vente, til arbejdsgruppen under Dagpengekommissionen kommer med sine anbefalinger. Er der områder, de ikke har med, så må vi koble dem på, og vende tilbage til det.« Naser Khader, Det Konservative Folkeparti

Kunstnervilkår skiller vandene: Kultur­ordførerne om kunstens rolle i samfundet

»Desværre ser vi for tiden, at kunstnernes situation og kunstens vilkår er under pres i vores samfund.

Kunstnere er ofte mennesker med en patchworkøkonomi. For at vi herindefra kan understøtte dem i skabelsen og udøvelsen af deres kunst, bliver vi nødt til at have viden. Det handler ikke om at lave en skabelon, der skal proppe alle ned i små kasser, men om at møde kunstnerne der, hvor deres udfordringer er. Og for at vi kan det, har vi brug for have et mere holistisk billede af deres sociale og økonomiske situation.« Rasmus Nordqvist, Alternativet

Citaterne stammer fra Folketingsdebat om udredning af kunstnervilkår, 28. april 2016

»Er det Folketinget, der skal vedtage regler om det, eller er det markedet, der egentlig sikrer, at kunstnere kan leve? Der tror vi mere på markedet, end vi tror på, at hr. Holger K. Nielsen eller andre herinde kan finde et regelsæt, der kan betyde, at vi så lægger hånden under de og de kunstnere, fordi de sikkert er værd at støtte« Leif Mikkelsen, Liberal Alliance

»Generelt værger vi os imod at anskue kunstnere som en særlig udvalgt gruppe, der skal have nogle særlige privilegier, og som der skal laves nogle særlige undersøgelser for, når der er sat et arbejde i gang i forbindelse med Dagpengekommissionen, der også skal kigge på kunstnernes problemer inden for dagpengesystemet. Skulle der så være nogle emner, der ikke er blevet belyst, så tager vi dem efterfølgende for at se, om der i skattesystemet kan arbejdes på løsninger.« Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti

»Vi kan aldrig skabe samme sikkerhed for freelancere og honorarlønnede og selvstændige, som der er for lønmodtagere med fast job og måske pension osv. Der vil altid være nogle, der tjener frygtelig mange penge, og nogle, som tjener frygtelig få penge. Sådan er den verden, og det kan vi ikke grundlæggende lave om på« Kulturminister Bertel Haarder, Venstre

Billedkunstneren nr. 2

2016

TEMA: KUNSTNERØKONOMI

7

6 kunstnere:

Sådan får vi vores økonomi til at hænge sammen

Kan man få drømmen om det frie kunstnerliv, ens kunstneriske ambitioner og familielivet til at gå op i en højere enhed – og samtidig have penge til huslejen? Billedkunstnerne Asbjørn Skou, SvendAllan Sørensen, Anette Abrahamsson, Johannes Sivertsen, Maj Horn og Lise Skou fortæller.

Af Sarah Piil

Asbjørn Skou Billedkunstner.

Uddannet i 2009 fra Kunstakademiet i Bremen, Tyskland.

31 år. www.asbjoernskou. com

Kunstner­ livet er ikke så fleksibelt, som jeg bilder mig ind Hvad overraskede dig mest ved overgangen fra at studere til at skulle leve af kunsten?

Stærkest er forskellen mellem den frie legeplads, som et fordelagtigt uddannelsessystem med SU og automatiske sparringspartnere er, og til selv at banke alt op. Aller mest har det overrasket mig, at jeg faktisk har levet af kunsten, siden jeg blev færdig fra akademiet.

Hvordan stykker du din økonomi sammen?

Det er patchwork-økonomi, hvor jeg tjener penge på blandt andet illustrationer, undervisningsforløb og salg af værker. En lidt umulig situation, hvor jeg hele tiden skifter mellem at være honorarmodtager, projektansat for en stund og freelancer. Jeg har min egen enkeltmandsvirksomhed og er ikke medlem af en a-kasse, fordi det ville være meningsløst.

Asbjørn Skou: Partikelarkitektur. Vægmaleri af støvdæmon med collager.

Misanthropologi, Kunsthal NORD (2015). Fotos: Niels Fabæk.

Hvorfor?

De første år efter akademiet optjente jeg ikke timer nok til at være dagpengeberettiget, fordi min økonomi var en mærkværdig størrelse af blandt andet legatpenge, som ikke kan oversættes fra arbejdstimer til dagpenge. I dag har jeg ikke lyst til en situation, hvor jeg risikerer at skulle lukke min virksomhed og afskrive mit atelier for at få dagpenge. Systemet er lavet til arbejdsgiver og lønmodtager, og her passer jeg ikke rigtigt ind. Det arbejdsmarkedspolitiske system regner ikke kunstneres bidrag til samfundet for rigtigt arbejde, som

»Det arbejdsmarkedspoli­ tiske system regner ikke kunstneres bidrag til sam­ fundet for rigtigt arbejde, som for andre omsættes til rettigheder som dagpenge, ferie, pension og barsel«

for andre omsættes til rettigheder som dagpenge, ferie, pension og barsel.

Hvilke konsekvenser har det?

Som småbørnsforælder siger jeg til mig selv, at det er et privilegium at kunne holde fri på en onsdag, aflevere og hente tidligt. Men de facto arbejder jeg hele tiden og langt over 37 timer om ugen.

Vi er indstillet på at leve på en sten og arbejde på underlige tidspunkter af døgnet, hvilket selvfølgelig alt sammen har familiemæssige omkostninger.

Har de økonomiske udfordringer konsekvenser rent kunstnerisk?

Jeg stræber efter at holde økonomi ude af kalkulen om, hvad et godt værk er. Jeg vil ikke tænke over, om noget er salgbart, og er derfor ikke tilknyttet et galleri.

Selvfølgelig spekulerer jeg over at omsætter min kunst til økonomi, om hvordan jeg skaffer materialerne for eksempel.

Det giver en masse papirarbejde at søge fonde og sådan, men heldigvis har jeg en revisor til at gennemskue reglerne.

8

Billedkunstneren nr. 2

TEMA: KUNSTNERØKONOMI

Maj Horn Billedkunstner.

Uddannet i 2014 fra det Det Fynske Kunstakademi.

Bestyrelsesmedlem i UKK, Unge Kunstnere og Kunstformidlere. 28 år. www.majhorn.dk

Mange ser kunsten som en hobby fremfor et reelt arbejde

Hvad har overrasket dig mest ved overgangen fra studerende til at skulle leve af sin kunst?

For mig har det ikke været så stor en overgang, fordi jeg arbejdede med en del uden for akademiet, mens jeg stadig var studerende. Samtidig var jeg den irriterende studerende,

2016

der spurgte oplægsholdere, hvordan de som kunstnere fik økonomien til at løbe rundt. Det vil nok altid være utrygt at leve af at lave kunst. Men jeg har netop modtaget et arbejdslegat fra Statens Kunstfond, hvilket giver nye muligheder og gør alting lettere den næste tid. Samtidig har jeg fået et nyt job som handicaphjælper, med vagter et par gange i måneden.

min arbejdskraft til rådgivning på et projekt. Jeg skriver kontrakter på bytteordningerne ned i en bog, som nærmest er et værk i sig selv. Det er både for ikke at sige nej til spændende muligheder, selvom det er gratis arbejde, og for at tydeligøre, at man netop ikke får penge for sit arbejde. Samtidig giver det anledning til en diskussion af, hvad arbejdskraft egentlig er.

Hvad er udfordringen?

Det handler om at jonglere med en masse ting på én gang, også selvom du måske ikke får penge for det. Siden jeg blev færdig på akademiet, har jeg levet af en blanding af dagpenge og at lave projekter gennem kunstnerkooperativet KKArt, som er lønnet. Jeg har også fået produktionsstøtte fra Statens Kunstfond og fra private fonde, og så har jeg undervist på blandt andet Københavns Universitet. På KU var det uden betaling – i stedet har jeg byttet

Hvad siger den slags bytteøkonomi om forholdet mellem det arbejdsmarkedspolitiske system og kunstneres arbejdsvilkår?

Mange opfatter kunst som en hobby fremfor et reelt arbejde, der skal betales for. Et andet problem er, at skatte- og dagpengesystemet ofte ikke har forståelse for kunstnere og andre freelanceres måde at arbejde på – nogle regler arbejder mod os frem for med os. For eksempel ville det være bedre, hvis fondsmidler ikke nødvendigvis beskattes samme år, man har modtaget dem. Som det er nu, risikerer man, at ens materialeudgifter også beskattes. Og hvis Statens Kunstfonds midler blev omstruktureret, så der kom flere puljer til proces og research fremfor til det endelige produkt.

»Det handler om at jonglere med en masse ting på én gang, også selvom du må­ ske ikke får penge for det«

Maj Horn: Mobile sculptures – circular economy. Fotoprojekt i samarbejde med kunstner Signe Rom. Arkiv for Detaljer (2015).

Billedkunstneren nr. 2

2016

TEMA: KUNSTNERØKONOMI

9

Johannes Sivertsen Billedkunster.

Uddannet i 2014 fra Det Fynske Kunstakademi.

32 år. www. johannessivertsen. com

At gennem­ skue skatte­ regler er et arbejde i sig selv

Hvad har overrasket dig mest ved overgangen fra studerende til at skulle leve af sin kunst?

Jeg er ikke den fødte optimist og forventede ikke, at jeg ville få en fast indtjening med det samme. Så faktisk er det positive ting som at have fået et arbejdslegat og solgt malerier inden for det første år, der har overrasket mig.

Hvordan stykker du din økonomi sammen?

Jeg var arbejdsløs og på dagpenge det første halve år, efter jeg blev færdig, men har siden levet af opgaver såsom bestilte malerier til en lokal, social boligforening i Frankrig, et arbejdslegat og af at undervise på blandet andet Testrup Højskole. Mit kunstneriske virke kører nu gennem kunstkooperativet KKArt, som er en rar sparringspartner om især love og regler. At gennemskue reglerne for blandt andet skat er et arbejde i sig selv, mens jeg gerne bare vil koncentrere mig om mine kunstprojekter.

Hvad er den største udfordring ved at være nyuddannet kunster, når det kommer til økonomi?

For at få et netværk er det vigtigt at være i København, som er en dyr by at leve i, når du ikke har en stabil økonomi. Så at finde et billigt sted at bo har været den største udfordring. I længere perioder har jeg været uden bolig, hvilket selvfølgelig ikke gør det nemmere at arbejde på sin kunst.

Johannes Sivertsen: Wall with canvas. Olie på lærred, 27 × 33 cm (2015).

»Problemet er, at vi skal navigere mellem speci­ fikke regler, som egentlig er lavet for andre. Man er jo heller ikke en virk­ somhed, der tjener vildt mange penge«

for kunstverdenen. Men det betragtes som arbejde inden for a-kassen, hvis jeg arbejder på et maleri, mens jeg er på dagpenge, så det må jeg ikke. Her er billedkunstnere i en gråzone. Problemet er, at vi skal navigere mellem specifikke regler, som egentlig er lavet for andre.

Man er jo heller ikke en virksomhed, der tjener vildt mange penge.

Hvordan oplever du forholdet mellem det arbejdsmarkedspolitiske system og kunstneres arbejdsvilkår?

Det er svært, når systemet mest har øje for den almindelige lønmodtager.

Når jeg maler, bruger jeg mange kræfter på at researche og få inspiration, hvilket betragtes som arbejde inden

Hvilke konsekvenser har det?

Man vil gerne ud af systemet, hvilket selvfølgelig kan være en motivation.

Men for andre kan det have den konsekvens, at de holder op med at lave kunst.

10

Billedkunstneren nr. 2

TEMA: KUNSTNERØKONOMI

2016

Anette Abrahamsson: Le Jardin du Sémioticien.

Tempera på lærred, 180 × 244 cm, (2015).

Anette Abrahams­son Billedkunstner, professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor hun blev uddannet fra i 1983. 61 år. www.anetteabrahamsson.dk

Undervisning har været min måde at løse økonomien på Hvordan sikrer du som kunstner en leve­dygtig økonomi?

Jeg har altid haft et atelier og arbejdet disciplineret, plus jeg i mere end 25 år har undervist i maleri og samtidskunst på kunstakademier i blandt andet Odense og Malmø. Siden 2008 har jeg været professor på kunstakademiet i København, hvor min arbejdstid er fordelt mellem 60 procent undervisning og 40 procent forskning.

Hvad har været den største udfordring ved at leve af kunsten?

Jamen, det er usikkerheden omkring indtægt. Undervisning, som jeg er heldig så godt at kunne lide, har været min måde at løse økonomien på, blandt andet da jeg var alene med et barn. Og så har jeg kunnet sælge værker, selvom det ikke er nemt. Til tider har jeg kunnet leve af min kunst. Hvis jeg ikke underviste, ville jeg knokle en del mere for at få solgt mine ting og jagte udstillingssteder. Om jeg ville have haft mere succes af ikke at være professor, er ikke til at sige. Inden jeg begyndte at undervise, var jeg en af De Unge Vilde 1980’erne, hvor jeg levede ret godt på et pænt salg.

Hvordan ser du forholdet mellem det arbejds­markedspolitiske system og kunst­neres arbejdsvilkår?

Undskyld, jeg bander, men det er ad helvede til, fordi systemet, herunder dagpenge- og skatteregler, ikke kan forstå, hvordan kunstnere arbejder. Det er krænkende, hvordan der mangler fleksibilitet overfor freelancere, som arbejder under ekstremt skiftende forhold.

»Undskyld, jeg bander, men det er ad helvede til, fordi systemet, herunder dagpenge- og skattereg­ ler, ikke kan forstå, hvor­ dan kunstnere arbejder« Selv har jeg en kompliceret skattesag liggende i Ankenævnet, som handler om, at SKAT og jeg er uenige om, hvorvidt jeg må trække min forskning, som jeg er forpligtet til som professor, fra af min a-indkomst.

Hvordan forbereder du som underviser studerende på den virkelighed af skatteregler, dagpenge og økonomi, som venter?

Jeg holder ikke noget kursus, men det er noget, vi taler om. Jeg opfordrer til at skabe et netværk, da alle ikke er så heldige at gå ind i et galleri og få succes. Det er en hård verden, og mange vælger – hvilket jeg førhen ikke forstod – at gå direkte på dagpenge. Hvordan skal de ellers overleve? Det er tragisk.

I stedet burde der være en igangsætter­ ydelse.

Billedkunstneren nr. 1

2016

Svend-Allan Sørensen Billedkunster og grafiker. Uddannet i 2002 fra Det Fynske Kunstakademi. 41 år. www. svend-allan.dk

Udfordringen er ikke at miste modet

TEMA: KUNSTNERØKONOMI

Hvordan lever du af din kunst?

Jeg har ingen indkomst, der ikke har med kunst at gøre. Min økonomi består af en lap her, en lap der og en lap her.

Det er en blanding af legater, værksalg og udstillingsvirksomhed. Og så underviser jeg fast på Aarhus Kunstakademis 3-årige overbygning.

Hvad er den største udfordring i forhold til at leve af kunsten?

At få det hele til at gå op økonomisk, så man kan overleve også som familie – udfordringen er ikke at miste modet. I perioder ser det ud af helvede til, når der ikke kommer så meget ind

11

på kontoen, og i andre perioder ser det godt ud. Som kunstner stiller du dig hele tiden til rådighed og cykler rundt for at skabe et minimum af en økonomi. En tømrer skal ikke lige undervise, søge et legat og så hjem på værkstedet for at kreere. Jeg elsker friheden til at sidde på mit værksted og kukkelure lidt, men frihedens bagside er usikkerheden. En større ulempe ved friheden er, at systemet ikke har forståelse for, at jeg bygger små stykker til det her lands kultur. Dét regnes ikke for et arbejde med sikringsordninger til.

Hvordan oplever du forholdet mellem det arbejdsmarkedspolitiske system og kunstnerens arbejdsvilkår?

Der er ikke noget forhold. Som kunstner er du ikke sikret et bagland, selvom verden vil have kunst. Danmark vil godt bryste sig af de store kunstnere,

»For at få dagpenge, fik jeg besked på at nedlægge min virksomhed, sælge ud og skille mig af med mine værker« der har været, og de ganske få, som er, men den store masse er man ikke superinteresseret i. Det politiske er jeg dog holdt op med at gå ind i, fordi det er deprimerende. Jeg er medlem af en a-kasse, så jeg kan få sygedagpenge, hvis jeg skulle falde på mit arbejde og brække benet. Egentlig vil jeg helst have meget lidt med a-kassen at gøre, fordi den mest gør det besværligt at være selvstændig og dagpengeberettiget. For år tilbage søgte jeg om dagpenge, fordi der var lavvande i kassen, men for at få dem, fik jeg besked på at nedlægge min virksomhed, sælge ud og skille mig af med mine værker.

Har du nogensinde overvejet at droppe drømmen om det fri kunstnerliv?

Sommetider flirter jeg med tanken om at blive lastbil- eller taxachauffør, men kun i sorte øjeblikke. Når det kommer til stykket, er jeg en frihedselskende tumpe, som dybest set ikke kan eller har lyst til andet end kunsten.

Svend-Allan Sørensen: WRITING OF PRINTING IS LIKE SHOOTING YOU MAY HIT YOUR READERS MIND. OR MISS IT. Unika træsnit (2012) 1220 × 810 mm. Foto: Lars Bay, Museum Jorn.

12

Billedkunstneren nr. 2

TEMA: KUNSTNERØKONOMI

Lise Skou Billedkunstner. Uddannet i 2004 fra Det Fynske Kunstakademi og i 2003 fra Whitney Museum of American Art - Independent Study Program, New York. 49 år. www.liseskou.net

Det handler om hele tiden at være et skridt foran sig selv Hvordan lever du af din kunst?

De sidste seks år har jeg levet 100 procent af min kunst. Da jeg beskæftiger mig med social praksis, kan jeg ikke sælge et værk, som andre sælger et maleri for eksempel. Så min økonomi beror blandet andet på at holde foredrag om min praksis. Jeg har lige været i Warszawa og fortælle om et af mine nuværende projekter. Her fik jeg et honorar. Jeg underviser også på kursusforløb af op til to ugers varighed på

f.eks. kunsthøjskolen i Bergen, hvor jeg typisk får A-indkomst. Derudover søger jeg legater og anden kunststøtte.

Hvad er den største udfordring ved at leve af kunsten?

At man ikke ved, om man har indkomst til at forsørge sig selv og sine børn året ud. Dernæst at man sjældent får en løn, der svarer til de timer, man har arbejdet. Så man må hele tiden være et skridt foran sig selv og finde på nye kunstprojekter, så man kan skaffe midlerne til dem, mens man forsøger at koncentrere sig om igangværende projekter. Stressende. Men hellere det end dagpenge, som jeg engang var på on and off nogle år – jeg følte mig som en umyndiggjort klient, systemet konstant tjekkede op på og mistænkte for ikke at søge nok jobs. De fleste kunstnere arbejder meget periodevist, hvilket systemet slet ikke er gearet til. Vi er i en gråzone, plus vi ikke har nogen overenskomst.

I kan vel ›bare‹ organisere jer?

Selvom flere og flere samarbejder, hersker stadig, synes jeg, en forældet

»Vi burde strejke og kæmpe for en overens­ komst, der sikrer os en mindsteløn«

Lise Skou: Reading performance, Adam Smith’s mother. Still. (2013)

2016

»Selvom flere og flere samarbejder, hersker sta­ dig, synes jeg, en forældet opfattelse af det autono­ me kunstnergeni: enhver er sin egen lykkes smed« opfattelse af det autonome kunstnergeni: enhver er sin egen lykkes smed, og derfor kan solidaritet ikke opstå.

Hvis jeg f.eks. siger nej tak til en udstilling, fordi jeg ikke får en betaling, som svarer til arbejdstiden, står en anden parat, som måske er nyere på kunst­ scenen og kæmper for at etablere sig, og som derfor siger ja tak. Vi burde strejke og kæmpe for en overenskomst, der sikrer os en mindsteløn.

Har du nogensinde overvejet at droppe drømmen om at leve af kunsten?

Ja, det gør jeg stadigvæk. Selvom det kører nogenlunde rundt i dag, er det en stor udfordring, fordi jeg ikke kender min økonomi om tre måneder. Usikkerheden er en psykisk belastning. Så ind imellem kigger jeg stillingsannoncer for et ›rigtigt arbejde‹, hvor man er underlagt et system og et hierarki og arbejder fra kl. 8 til 16. Sådan et job får man løn for, fordi dets produktivitet og økonomiske gevinst er målbart.

Billedkunstneren nr. 2

2016

TEMA: KUNSTNERØKONOMI

13

Kunstnere skaber værdi for hele samfundet Af Miriam Katz

Kunstnerne selv er en lavindkomstgruppe, men bidrager afgørende til samfundsøkonomien. Forskere og erhvervsfolk er enige: Et velfungerende kunstliv er afgørende for vækst og udvikling i hele samfundet.

Kunsten er en vigtig inspiration for os, der producerer til markedet

Både min far og jeg har en interesse i samtidskunst med holdninger. Det har vi været med til at støtte – fordi det er en vigtig del af vores samfund. Derfor støtter vi også kunstinstitutioner og kunstnere uden bindinger eller krav om modydelser.

En fri og kritisk samtidskunst er vigtigt for vores samfund. Den kan forundre os og rykke vores selvopfattelse.

Både som virksomhed og som menneske bliver man mere hel af at opleve kunst.

Vi støtter ikke kunsten pga. brandingeffekt eller fordi vi vil have et ›payback‹. Vi gør det fordi, vi ikke kan lade være.

Vores kasseapparat klinger ikke pga. det her. Det er måske med til at give Montana et image og en profil, men vi arbejJoakim Lassen, administrerende der ikke bevidst på at blive opfattet på en bestemt måde. Vi direktør, Montana Møbler: er hellere de glade givere, som sørger for, at kunstnere får frie hænder. »Vi bliver inspirerede af det som kunstnerne gør, den frihed, Det er vigtigt, også for erhvervslivet, at vi har et levende de har i deres udtryk og materiale. For et par år siden arog velfungerende kunstliv, hvor kunstnerne har så frie hænrangerede vi f.eks. en udstilling i vores der som muligt. Derfor følger der heller ingen krav med vores støtte. Jo friere showroom i København, der var stærkt »Det er vigtigt, også for inspireret af den tyske kunstner Josef erhvervslivet, at vi har et kunstnerne er, jo bedre. Men det kræver jo, at de har penge til huslejen, så de kan Albers leg med kontraster, farver og levende og velfungerende skabe deres værker.« firkanter. Det var eksempel på, hvorkunstliv, hvor kunstnerne dan vi i erhvervslivet låner af kunsten og kunstnerne. Kunstnere er jo ikke har så frie hænder som bundet af realistiske produktionskrav muligt« og konservative normer, som vi er, der skal masseproducere vores produkter.

Kunsten er en vigtig inspiration for os, der producerer til markedet. Den frihed, kunstnerne har, inspirerer os andre til, hvordan vi kan bruge farver og former.

På billedkunstområdet er Montana pt. sponsor for: Kunstforeningen Når Montana støtter samtidskunsten og kunstnerne handler det grundlæggende om en kærlighed til kunsten og til Gl. Strand, Den Frie Udstillingsbygning, Ordrupgård, Overgaden – den frie udfoldelse. Uden at der er et langsigtet kommercielt Institut for Samtidskunst og Statens Museum for Kunst. Desuden er sigte med vores sponsorater. Vi kan godt lide kunsten, vi syMontana sponsor for Det Kgl. Bibliotek og Montana Litteraturpris. nes den skaberglæde og provokation, kunsten giver samfunwww.montana.com det, er væsentlig at dyrke.

14

Billedkunstneren nr. 2

TEMA: KUNSTNERØKONOMI

2016

Kunst er nødvendig for at skabe den kreativitet, samfundet har brug for

ofte er langt bedre end det, vi i det etablerede erhvervsliv selv kunne være nået frem til.

En af de kæmpestore værdier man får, når man som virksomhed arbejder sammen med kunstnere, er, at de har en særlig lydhørhed og at de tænker på tværs. De undersøger og analyserer hele projektet, vurderer hvilke signaler, man skal lytte til, og sætter nye rammer for projektet.

Hvis der er noget, jeg virkelig værdsætter, er det, når folk arbejder hårdt for en ting. Og jeg kender ingen som kunstnere, der arbejder i døgndrift og får så lidt ud af det økonomisk. Ganske få kunstnere kan leve godt af deres kunst. Alle de andre må kæmpe sig frem fra projekt til projekt.

Tækker Group får selvfølgelig ikke noget direkte ud af at Jørn Tækker, direktør og ejer, Tækker Group: stille residencies i Berlin til rådighed for kunstnere, men jeg »Kunstneres arbejdsprocesser og energier kan skabe resulhar som erhvervsmand en stærk interesse i, at kunstnere getater, du ellers ikke ville få i den kommercielle verden. Hvis nerelt har ordentlige arbejdsvilkår. man er en virksomhed, der producerer metervarer, skal man Alle kender jo værdien af at se en spændende udstilling nok holde sig langt væk, men for alle os, der skaber produkeller et værk, som rører noget ved en, som man ellers ikke ter, som konstant udvikles og indgår i nye komplekse samville være blevet bevidst om. De tanker, den værdi, de diamenhænge, er der meget at vinde ved at inddrage kunstnere loger, kunsten skaber – det er der for lidt af i erhvervslivet. direkte i virksomheden.

Der er for meget fokus på omsætning og bundlinje, alt andet Kunstnere kan tænke på tværs af de skæres fra. Samme tendens ses desværre i systemer og kasser, vi andre tænker i både folkeskole og gymnasium i disse år. »Som virksomhed får vi – de kan kombinere ting, der ikke før Men kunst er nødvendig for at skabe den stor værdi ud af, at det har været kombineret. Det, det de lakreativitet, samfundet har brug for. Vi har kunstneriske niveau i ver, er altid nyt. Hvis den kunstneriske brug for kreative elever, studerende og samfundet højnes tænkning kombineres med det kommedarbejdere, der kan skabe ny viden og mercielle, kan man få et produkt, der nye, bedre produkter. generelt«

Vi lever af vores kreativitet, derfor sam­ arbejder vi med kunstnere Camilla Christensen, Head of Product Development & Purchase, Kähler Design:

ved en mere traditionel tankegang. Det handler om at tage og bruge denne nye viden, så løsningen bliver så stærk som mulig.

For at erhvervslivet generelt kunne få mere gavn af kunstneres arbejde tror jeg, man skal forstå værdien i de to ofte modsatrettede verdener. Der er et spændingsfelt, som rummer meget læring for begge parter, hvis man tør kaste sig ud i dette grænseland.

Som virksomhed skal man turde miste fodfæstet en gang i mellem og bare reflektere, skabe rum til fordybelse, hittepåsomhed og at være i proces. Samtidig tror jeg, at man som kreativ skal turde sætte sig nogle konkrete mål og stræbe efter en struktur, der kan understøtte ens forretning.«

»Vi kan lære af kunstneri­

»Kunst er en spejling af den samtid ske arbejdsmetoder i en som vi eksisterer i lige nu og her – et øjebliksbillede. Det er vigtigt for os, at virksomhed som vores« vi tager aktiv del i denne udvikling. Vi lever af vores kreativitet og opfindsomhed, så på den måde falder et samarbejde os naturligt.

Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er en rigtig god ide at fremme den kreative tankegang. Vores fremtid i høj Kähler Design har i år indgået hovedsponsoraftale med ARoS. grad er betinget af, at vi fortsat udvikler vores kreativitet og Siden Kählers grundlæggelse i 1839 har virksomheden haft en tæt evne til at være innovative. tilknytning til kunstverdenen. Kähler har samarbejdet med mange Vi kan lære af kunstneriske arbejdsmetoder i en virksomkunstnere gennem årene, lige fra P.S. Krøyer, H.A. Brendekilde, hed som vores. Ved at anskue problematikker ud fra et nyt Thorvald Bindesbøll og L.A. Ring til nutidige kunstnere og kunstog anderledes perspektiv kommer der ofte nye og alternative håndværkere som Cecilie Manz, Anders Arhøj og Louise Campbell. løsninger frem, som måske ikke ville være kommet frem

Billedkunstneren nr. 2

2016

TEMA: KUNSTNERØKONOMI

15

opgaveløsninger og nye produkter, der Det virker som om, erhvervslivet »Hvis der er noget, jeg virke­ kan være med til at forbedre livet for endnu ikke har forstået hvor meget, vi kan få ud af at arbejde sammen med lig værdsætter, er det, når os allesammen. Erhvervslivet bør tage mere ansvar for, at vi har et velfungekunstnere. Den måde erhvervsfolk alfolk arbejder hårdt for en mindeligvis støtter kunsten på, er ved rende kunstliv – det skal ikke overlades ting. Og jeg kender ingen at købe et skulptur eller et maleri. Men til det offentlige kunststøttesystem alesom kunstnere, der arbej­ ne. Virksomhederne har ikke råd til ani virkeligheden er det langt mere interessant at få et samarbejde op og stå der i døgndrift og får så lidt det! Langt de fleste virksomheder lever med kunstnere, hvor man ikke behøjo af at videreudvikle deres produkter – ud af det økonomisk« ver at profitere direkte på det. I stedet om det så er pumper eller medicin – så får man som virksomhed stor værdi ud vi har konstant brug for ny viden, innovation og kreativitet. De nye tanker skal komme fra alle lag i af, at det kunstneriske niveau i samfundet højnes generelt. virksomheden, ikke kun fra direktøren, der køber et maleri I erhvervslivet kastes der mange penge ud i nye investeringer bare fordi, pengene skal ›ud og løbe‹. De penge er bedre til sit kontor eller er til reception på et kunstmuseum.« givet ud på at inddrage kunstnere i virksomhederne og på at forbedre vilkårene i kunstlivet. Kunstnerne skaber frirum, hvor nye ideer kan opstå. Det har vi brug for, ikke mindst i erhvervslivet.

Tækker Group beskæftiger sig med ejendoms-, projekt- og idé­ Erhvervslivet kunne i langt højere grad støtte udstillingslivet. Gerne kunstneres egne projektrum og mikro-udstillinudvikling. Siden 2015 har Tækker Group stillet to lejligheder i Berlin ger, ikke nødvendigvis de store museers blockbustere. Hvis til rådighed for kunstnere som artists-in-residencies – TækkerAIR virksomhederne supporterede kunstverdenen uden selv at BERLIN – i samarbejde med Aarhus Billedkunstcenter. Tækker skulle profitere af det, ville det gavne både erhvervslivet og Group inddrager kunstnere i virksomheden, pt. er billedkunstner samfundet som sådan.

Marie Marckmann ansat til arbejdet med at skabe en helt ny bære­ Kunsten burde inddrages mere overalt i samfundet. I disse dygtig by, kaldet Nye, som Tækker Group udvikler og opfører ved år står vi med en lang række store fælles samfundsopgaver, Elev nordøst for Aarhus by. Læs mere på www.taekker.dk og der skal løses, f.eks. i forhold til integration, sundhedsvæwww.nye.dk samt www.aabkc.dk sen etc.. Jeg er overbevist om, at kunsten kan give os bedre

Konference om kunst og erhverv på Godsbanen

I maj samledes over 150 deltagere på konferencen ›Når Kunst og Erhverv mødes – veje til samarbejdsprojekter i erhvervslivet‹. Konferencen var arrangeret af Aarhus Billedkunstcenter. Alle oplæg blev filmet og vil blive lagt ud på billedkunstcentrets webside: www.aabkc.dk

Kunststøtte skaber vækst

Offentlig støtte til kunst er med til at booste økonomien i Storbritannien. Det er konklusionen i en rapport fra Creative Industries Federation, en uafhængig sammenslutning, der beskæftiger sig med offentlig kunst, kultur og virksomheder i den kreative industri. Rapporten blev offentliggjort sidste år sammen med en anden rapport, bestilt af det engelske statslige kunstråd, der indeholder en detaljeret analyse af kunst og kulturs makroøkonomiske bidrag til den samlede økonomi.

Den viser, at kunst og kultur bidrager med 7,7 milliarder pund svarende til cirka 52 milliarder kroner. For hvert pund man investerer i kunst og kultur, bliver 1,06 pund genereret i den samlede økonomi.

Direktør John Kampfner sagde ved offentliggørelsen af rapporten til The Guardian, at man skal stoppe med at se kunsten som en ›blød‹ økonomisk faktor, der kun er ›rar at have‹. I stedet skal man forholde sig til kunstens, ifølge ham, afgørende rolle i opretholdelsen af et godt samfund.

Kreative erhverv er vækstdynamoer

Kreative erhverv er samfundsøkonomiske vækstdynamoer. Det har flere undersøgelser vist de senere år, bl.a. fra Kulturministeriet, Center for Oplevelsesøkonomi og EU-kommissionen.

EU-rapporten ›Frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale‹ fastslår, at den kulturelle og kreative sektor, hvori også billedkunstnerisk virksomhed indregnes, er en af de væsentligste økonomiske drivkræfter i Europa. Således har EU’s kulturelle og kreative industrier et højt vækstpotentiale og bidrager med 2,6 procent af EU’s BNP, hedder det bl.a. i EU-rapporten.

Tallene afspejler, at billedkunsten som fagdisciplin udgør fundamentet under den formgivende del af kultursektoren – dvs. bl.a. design, kunsthåndværk, arkitektur, film, tv, mode og computerspil-industrien.

Herhjemme tegner kreative erhverv sig for 6-7 pct. af den samlede omsætning og beskæftigelse i dansk erhvervsliv, svarende til ca. 85.000 beskæftigede og en årlig omsætning på ca. 200 mia. kr.. I følge Eksportrådet står de kreative erhverv og oplevelsesøkonomien netop nu for 10 procent af Danmarks samlede eksport.

Kilder bl.a.: Notat til Folketingets Erhvervs- Vækst og Eksportudvalg 2015, Center for Oplevelsesøkonomi.

16

Billedkunstneren nr. 2

TEMA: KUNSTNERØKONOMI

2016

Jeg følte mig mistænkeliggjort af systemet, men var jo bare gravid Af Sarah Piil

Billedkunstner Sophia SeitzRasmussens graviditet var stressende.

For som såkaldt ›atypisk ansat‹ er det ikke sådan at få barselsorlov. I yderste konsekvens kan det blive et valg mellem at være kunstner eller forælder, siger hun. Og det truer kunstens mangfoldighed.

Ved siden af tremmesengen ligger en elefant med snablen i det spraglede gulvtæppe. Sengen er uredt og den store reol, som fylder hele den ene væg, er proppet med bøger og legetøj. På væggen overfor hænger et stort H i mørkegrønt metal, der står for Holger. Det er hans børneværelse i en lejlighed i København.

På væggen uden for Holgers værelse hænger seks af Sophia Seitz-Rasmussens egne værker på en række. Men den tætte forbindelse mellem kunst og barneliv i dag afspejler ikke tiden under hendes graviditet: »Jeg vidste godt, at det nok ville blive svært at få barsel.

For som kunstner består din indkomst af mange forskellige dele, hvilket sjældent er forbundet med rettigheder som barsel og dagpenge. Desværre. Så jeg vidste også, at det perfekte tidspunkt i forhold til en sikker økonomi aldrig ville komme.

Men at systemet er så kompliceret, overraskede mig,« siger Sophia Seitz-Rasmussen.

Købt eller solgt?

For Sophia Seitz-Rasmussen var det nærmest ugennemskueligt, om hun som ›atypisk beskæftiget‹ var sikret barselsorlov – om hendes patchwork-økonomi opfyldte beskæftigelseskravet til at kunne få barselsdagpenge.

De seneste to år før barslen havde Sophia Seitz-Rasmussen stykket sin økonomi sammen ved at arbejde som handicaphjælper 12 timer om ugen. Det var hendes primære indkomst. Samtidig arbejdede hun ugentligt 12 timer som assistent for billedkunstner Peter Holst Henckel, hvilket var honorarlønnet. På den måde fik hun råd til at arbejde på sine egne kunstprojekter efter fyraften. »Det var både stressende at arbejde så meget for at overleve som kunstner, og stressende at være usikker på situationen omkring min barsel. Jeg vidste ikke, om jeg var købt eller solgt, og ringede mange gange til Udbetaling Danmark for at forstå mine muligheder. Her sagde en ansat til sidst til mig: ›Du spørger for meget‹. Da følte jeg mig virkelig mistænkeliggjort,« siger hun.

Patchwork-barsel De seks billeder ved siden af Holgers børneværelse har alle en hvid papirbaggrund og er omkranset af en hvid træramme.

Motiverne, ét i hver ramme, er overført til papiret ved hjælp af en kopimaskine og tæller blandt andet et sæt strikkenåle en aflang blonde og sytråd i en cirkelformet nål. Linjerne er uskarpe, men fremstår bløde, snørklede og forfinede. Snørklet var også Sophia Seitz-Rasmussens vej til barsel. Ligesom hendes patchworkøkonomi blev barslen sat sammen af forskellige lapper. »Først få uger inden jeg skulle føde, faldt det i hak. Tænk at det skulle tage så mange måneder at gennemskue alle de barrierer, som systemet opstiller for os, som ikke er almindelige lønmodtagere. Men som bidrager til samfundet med en værdi, politikerne ikke forstår,« siger hun.

Barselsdagpengene fra de 12 timers ugentlige arbejde som handicaphjælper var ikke nok til at finansiere familieforøgelsen. Det, der endte med at sikre Sophia Seitz-Rasmussens barselsorlov, var en såkaldt barselsansættelse via barselsordningen Barsel.dk, som Billedkunstnernes Forbunds jurist gjorde hende opmærksom på.

Ordningen muliggør, at arbejdsgivere kan ansætte barslende freelancere, såsom billedkunstnere, og få refunderet stort set hele lønnen. En sådan ansættelse lykkedes det Sophia Seitz-Rasmussen at få hos en af sine samarbejdspartnere, hvilket betød, at hun fik det, der svarer til fuld løn under sin barsel i et halvt år. Løsningen betød også, at hun de sidste tre måneder af barslen var berettiget til barselsdagpenge svarende til fuld tid. »Jeg var så glad, da det endelig lykkedes. Jeg har flere veninder, der er kunstnere, som må droppe at få barsel eller helt droppe at få børn, fordi systemet er indrettet på en måde, der gør det nærmest umuligt at få en ordentlig barselsordning,« siger hun og understreger, at problemet ikke alene vedrører billedkunstnere, men også andre atypisk beskæftigede som skuespillere, journalister og iværksættere, hvis arbejdsliv ikke lige passer ind i de sædvanlige bokse.

Billedkunstneren nr. 2

2016

TEMA: KUNSTNERØKONOMI

17

Hun efterlyser et mere fleksibelt sikringssystem, som passer til nutidens arbejdsstyrke med flere og flere atypisk beskæftigede. I sidste ende truer de forældede arbejdsmarkedsregler mangfoldigheden i kunstlivet, mener hun: »Spørgsmålet er, om vi som samfund vil have kunst, som har indsigt i forskellige dele af samfundet og er relevant for en bredere del af befolkningen. For så skal vi også have kunstnere fra forskellige samfundslag.« »Hvis systemet ikke i højere grad gør plads til atypisk ansatte, kommer det til at være de riges børn, som bliver kunstnere. Dem, som helt fra start kan tage penge med ind i kunstverdenen, bliver udøverne. Og så mister kunsten sin relevans,« siger hun. »Kunsten udfordrer fastgroede normer og systemers vante måder at tænke på. Som samfund skal vi leve af vores gode ideer, og derfor skal der være plads til kunsten, der tænker på tværs af boksene. Vi står overfor store udfordringer som klimakrise, krige og flygtningekrise. Så mere end nogensinde har vi brug for netop at udfordre vores vante tankegang«.

Sophia Seitz-Rasmussens arbejde kan ses i august på udstillingen KIKshh (www.scthanshave.dk/kikshh) og i september-oktober på udstillingen DIMENSION - KUNST TUR/RETUR KUNST i Rundetårn.

Se også www.seitzrasmussen.com

Barselsfond for selvstændige nedlagt

»Jeg vidste, at det perfekte tidspunkt i forhold til en sikker økonomi aldrig ville komme. Men at systemet er så kompliceret, overraskede mig,« siger Sophia Seitz-Rasmussen. Foto: Katrine Møbius.

Forældede regler ensretter kunstlivet Usikkerheden og ugennemskueligheden, som prægede Sophia Seitz-Rasmussens forløb op til barslen, peger på et misforhold mellem det arbejdsmarkedspolitiske system og kunstneres arbejdsvilkår. Et misforhold, der bunder i, at kunstnerisk arbejde ikke anerkendes som ›rigtigt arbejde‹, mener Sophia Seitz-Rasmussen.

Kunstnere i klemme i barselsregler

Hvis man som lønmodtager opfylder kravet om at have været beskæftiget i mindst 120 timer i 13 uger før barselsorlovens begyndelse, har man ret til barselsdagpenge, uanset om man er medlem af en a-kasse eller ej.

For selvstændige gælder der ligeledes et beskæftigelseskrav, samt et krav om overskud i virksomheden.

Mange kunstnere opfylder ikke beskæftigelses- og indtægtskravene til at få barselsdagpenge, fordi de arbejder som både lønmodtager og selvstændig, og indtægterne kan ikke lægges sammen. Desuden tæller legater almindeligvis ikke med i opgørelsen over de indtægter og arbejdstimer, som danner grundlag for at få barselsdagpenge.

Den barselsudligningsfond for selvstændige, der blev vedtaget under den tidligere regering, nåede knap nok at komme i gang inden den blev nedlagt sidste år. Dermed er kunstnere, der har selvstændig enkeltmandsvirksomhed og får børn, henvist til at leve af barselsdagpenge i den periode, de holder fri med den lille ny, svarende til 112 kroner i timen, hvis de vel at mærke opfylder beskæftigelses- og indtægtskravene for barselsdagpenge.

NB: For enkelmandsvirksomheder kan der dog tegnes en sygedagspengeforsikring hos Statens Administration. Forsikringen dækker bl.a. minimum 2/3 af dagpenge under barsel uanset indkomst.

Forsikring koster 1768 kr. årligt.

Barselsansættelse for kunstnere

Barselsfonden Barsel.dk blev oprettet i 2006 og sikrer, at alle lønmodtagere på det private arbejdsmarked kan få løn under barsel. Ordningen giver også mulighed for, at freelancere – heriblandt kunstnere – kan få løn under barsel i form af en såkaldt barselsansættelse.

En barselsansættelse er, hvis en arbejdsgiver er villig til at ansætte én i barselsperioden mod at få lønnen refunderet af barselsfonden Barsel.dk. Arbejdsgiverne har stort set ingen ekstra udgift ved at ansætte en kunstner på denne ordning.

De senere år har flere medlemmer af BKF været på ordningen, ligesom bl.a. et antal medlemmer af Dansk Skuespillerforbund.

Læs mere på www.bkf.dk/raadgivning

18

TEMA: KUNSTNERØKONOMI

Billedkunstneren nr. 2

2016

Jeg går aldrig på pension fra kunsten Af Sarah Piil

Den formelle titel som folkepensionist ændrer ikke ved billed­ kunstner Kirsten Ernsts skabertrang. Så hun gemmer alle bilag for ikke at komme på kant med, hvad hun må tjene ved siden af folkepensionen.

Ni keramiske billeder fylder det meste af værkstedets ene er flydende. Med sine organiske forme blender skulpturerne væg. Farveprøverne på et lille bord ved siden af vidner om, ind, mens deres skinnende overflader og pangfarver i blå, gul at de kvadratiske værker er i proces. Et abstrakt og spraglet og rød træder ud af naturen, som endnu har til gode at springe ud en eftermiddag i april. De 20 skulpturer vidner om et mønster fylder kvadraterne ud, men farven i de fleste felter langt kunstnerliv, som Kirsten Ernst primært har finansieret er endnu mat pastel. Trods sine mere end fem årtier som keramiker og billedhugger kan det øjeblik, hvor et stykke kegennem salg af værker. Ligesom arbejdsugen har økonomien ramik slipper ovnen første gang, stadig gøre 72-årige Kirsten været kendetegnet af omskiftelighed.

Ernst spændt og begejstret. »Opture og nedture har præget min økonomiske situation »Man kan aldrig vide, præcis hvordan farven ender. Elog arbejdsliv gennem tiden. I perioder har jeg solgt meget, i ler om farverne fungerer sammen, før glasuren er blevet andre perioder ganske lidt. Jeg har altid været bevidst om de brændt. Den proces fascinerer mig endnu,« siger hun og forskiftende tider som et vilkår. Det har handlet om at sætte tætæller, at planen er, at de ni værker skal med på Kongegaring efter næring og ikke stifte gæld,« fortæller hun og fremardens sommerudstilling i juni. Værkstedet er en tilbygning hæver sit engagement i kunstnersammenslutningen Den Flexible i 28 år, der udstillede fast på Kunsthal Charlottenborg til et gult bindingsværkshus med stråtag, som ligger et godt frem til starten af 1990’erne, som en særligt god periode. stykke inde i skoven i midtsjællandske Stenstrup. Det er herfra, Kirsten Ernst de seneste 35 år har Kirsten Ernst har ikke sparet op til formet keramiske billeder og meterhøje pension. Nok har hun været opmærk»Selvom jeg ikke ville kun­ som på sine arbejdsvilkår som kunstner, skulpturer, som har taget del i udstillinne leve af min folkepen­ der ifølge hende har været overset fra poger i Japan, Italien og det meste af Dansion inde i København, er litisk side, og en lang karriere har lært mark. Hun bor i det gule hus sammen med sin mand. hende at navigere i komplicerede regler den jo en fast indkomst Det er syv år siden, Kirsten Ernst gik i modsætning til før. Dét om bl.a. skat. Men Kirsten Ernst besluttede for længst, at det var vigtigere at have på pension. Efter skat får hun cirka 7.200 har noget vidunderligt råd til at skabe nu og her end at sikre sig kroner udbetalt. Men det formelle stemover sig« pel som folkepensionist ændrer hverken økonomisk i en fjern fremtid. ved hendes kunstneriske virke eller ved »Materialer er dyre, og udgifterne kan selvforståelsen som kunstner. først trækkes fra, hvis der er overskud. »Titlen som folkepensionist betyder rigtignok, at samfunSå sommetider har det været småt med pengene. Der har det går op i alder. Men det rører mig ikke. Jeg er vant til som ikke været noget at lægge til side af til for eksempel pension. kunstner ikke at passe ind systemets sædvanlige kasser. Jeg Kunstnere har oftest ikke samme sikkerhedsnet som almindelige lønmodtagere, men jeg valgte ikke at gruble over ophar aldrig tænkt på at skulle holde om med at arbejde kunstnerisk, bare fordi jeg er nået en høj alder,« sige hun. sparing til min alderdom,« siger hun og tilføjer med et smil: Pensionsreglerne forhindrer ikke kunstnere som Kirsten »Selvom jeg ikke ville kunne leve af min folkepension inde i Ernst i at arbejde, men det kan ske, at de mister folkepensioKøbenhavn, er den jo en fast indkomst i modsætning til før. nen eller får den reduceret, hvis de tjener for mange penge Dét har noget vidunderligt over sig«. ved siden af. Man må tjene op til 60.000 kroner om året, før Udfordrende regler der bliver trukket i folkepensionen. Pensionens størrelse afhænger desuden af, om man er enlig eller har en samlever.

Finanskrisen har Kirsten Ernst kunne mærke på folks lyst til at købe kunst. De sidste år har hun ikke solgt så meget, hvilKunst og pragmatik ket gør det nemmere at holde styr på ikke at tjene for meget Tango, Gammel trold og Heks i flammer står på den forårsgrønne ved siden af folkepensionen. Men hun sørger alligevel for at græsplæne, som er udsigten fra Kirsten Ernsts værksted. De gemme samtlige bilag om indtægter fra og udgifter til sine tre er blandt 20 skulpturer rundt omkring i haven, der på keramiske værker, hvis hun en dag skal fremlægge regnskab en og samme tid går i ét med og skiller sig ud fra omgivelfor Skat. sernes buske, træer og skov. Grænsen mellem have og skov

Billedkunstneren nr. 2

2016

TEMA: KUNSTNERØKONOMI

19

»I virkeligheden er regnskaber og pengesystemer fremmede for mig. Men et langt arbejdsliv som kunstner har lært mig at være forsigtig, når det handler om økonomi. For eksempel har en revisor været nødvendig for at gennemskue reglerne,« siger hun og henviser til, at hun fik hjælp af en revisor, da hun benyttede sig af den såkaldte virksomhedsordning i en syvårig periode fra 2000.

Ordningen er til for selvstændige og er ifølge Skatteministeriet et alternativ til almindelig beskatning. Blandt andet giver ordningen selvstændige mulighed for at udjævne svingende indkomster, hvilket var grunden til, at Kirsten Ernst anvendte den. I de syv år solgte hun godt af sine værker og havde derfor overskud til at lægge penge til side i virksomhedsordningen, som hun så kunne leve af i trangere tider, hvilket blev tilfældet i takt med finanskrisen. Men trods umagen for at være økonomisk ansvarlig bad Skat hende om at betale 40.000 tilbage i skat, hvilket blev til en sag, Billedkunstnernes Forbund førte for hende, men som desværre blev tabt i Landsskatteretten i 2013. »Det var selvfølgelig rigtig ærgerligt, fordi jeg virkelig havde rådført mig for at være sikker på at følge de komplicerede regler og gøre det rigtige. For en som mig er 40.000 rigtig mange penge,« siger hun, men afbryder sig selv: »Jeg gider ikke at bruge mit liv på at være bitter. Det handler om at se fremad. Så jeg vil hellere glæde mig over, at vi i år har 20-års jubilæum på Kongegaarden«.

Kirsten Ernst er aktuel med Korsør Kunstforening nu i juni måned på Kongegaardens Sommerudstilling. Mere info: www.kongegaarden.dk

»I virkeligheden er regnskaber og pengesystemer fremmede for mig. Men et langt arbejdsliv som kunstner har lært mig at være forsigtig, når det handler om økonomi,” siger Kirsten Ernst. Foto: Katrine Møbius.

Kunstnere må droppe efterløn

Folkepensionister i Skats søgelys

Har man som kunstner været medlem af en akasse, der giver ret til efterløn, skal man tænke sig godt om, før man benytter sig af muligheden.

Efterlønsreglerne passer dårligt for de fleste kunstnere, bl.a. fordi a-kasserne har strenge krav til, at man kan sætte tid på og værdisætte ens kunstneriske arbejde. I flere tilfælde kontakter a-kasserne kunstnere for at kontrollere, om de medvirker i kunstprojekter eller udstillinger i efterlønsperioden, og det er derfor stort set umuligt at drive kunstnerisk virksomhed sideløbende med, at man modtager efterløn.

Flere kunstnere oplever, at de i forbindelse med overgangen til folkepensionen bliver gået efter i sømmene af Skat. Det, som Skat fokuserer på er, at vurdere om folkepensionisten driver en virksomhed i skattemæssig forstand. Hvis man ikke driver en virksomhed ’erhvervsmæssig forstand’ – dvs. ikke har tilstrækkelig indtægt – kan man ikke opnå fradrag for udgifter i forbindelse med ens kunstneriske arbejde. Vurderingen har intet at gøre med ens status som folkepensionist, men overgangen til pensionist kan være anledning til, at Skat kigger nærmere på ens virksomhed og skatteberegning.

Som folkepensionist er der ingen regler, der begrænser ens muligheder for at drive virksomhed, men afhængig af, hvor meget man tjener i virksomheden, trækkes man i folkepensionen. Man må tjene op til 60.000 kr. om året, før der bliver trukket i folkepensionen.

Konsekvensen er, at mange billedkunstnere enten må fravælge den efterlønsordning, som de har betalt til i god tro i mange år, eller vælge at neddrosle de kunstneriske aktiviteter i de år, hvor de får efterløn.

Billedkunstneren nr. 2

20

Strid om kunst­festival på Lolland-Falster

Af Miriam Katz

»Hvad med lige at stikke Kritiske kunstnere raser mod som­ fingeren i jorden. Bonite- merens internationale kunstfestival ten her er for god til den WELL COME: Bondefangeri og køben­ slags københavneri ›for små penge‹ med ›borger- havneri af værste skuffe, mener de. inddragelse‹. Kunst er en En stor gruppe lokale kunstnere bak­ specialitet og ikke et de- ker dog op om festivalen: Yderst vig­ mokratisk makværk, potigt for kulturen hernede, at ambitiøse litisk og kulturelt! Og læg så ydmygt øret til jorden. initiativer som WELL COME bliver støttet – også i fremtiden, siger de.

Og ta’ toget hjem. Basta.« Så kontant udtrykker billedhugger Jens Flensted Andersen, adskillige gange, dybere end i mange Nakskov, sig i et læserbrev til Lolland andre egne, i Land art-festivalen ›Land Falsters Folketidende, hvor han i skarpe Art Lolland‹. Denne gang forsøger Wooloo sig godt nok med en charmeoffensiv vendinger anklager sommerens sejlende overfor os lokale, men dybest set er der samtidskunstfestival WELL COME for at en dyb ego-økonomisk manipulation mangle kunstnerisk kvalitet og for at ske bag projektet, der inviterer fem udenpå bekostning af lokale professionelle landske kunstnere hertil. Så kan vi lokunstneres egne udstillingsmuligheder. kale få lov til at være lidt med som friTil Billedkunstneren fortæller han og villige kludedukker, der står og vinker hans kollega, billedhugger Palle Lindau, på kajen, når WELL COMEs skib lægger at flere kunstnere i området er rasende over festivalen, der som beskrevet i til ved kajen,« siger Palle Lindau martsudgaven af BKF’s blad, er igangsat Kolleger bakker op om WELL COME på initiativ af Lolland-Falsters og Guldborgsunds kommuners billedkunstråd, I Lolland Falsters Folketidende har debatten bølget frem og tilbage de seneste med støtte fra Statens Kunstfond. måneder, og medlemmer af festivalens Festivalen finder sted i juli-august, styregruppe og kunstfondsdirektør Githvor et skib med fem internationalt ante Ørskou har besvaret kritikken. De peerkendte samtidskunstnere besøger ni ger bl.a. på, at kunstfestivalen også indhavnebyer på ›sydhavsøerne‹ og skaber drager det lokale kunstliv, bl.a. i form værker sammen med lokale borgere, af udstillinger i byrummet, og de opforforeningslivet og regionens kunstnere. drer kritikerne til at deltage.

WELL COME kurateres af kunstnergruppen Wooloo, som også medvirkede Desuden har 25 kunstnerkolleger i samtidskunstfestivalen Tumult i samskrevet et kollektivt læserbrev til Lol­ me område tilbage i 2010. Tumult blev land Fal­ sters Folke­ tidende, hvor de i sin tid kritiseret for ikke i tilstrækkebakker helhjertet op om festivalen: lig grad at inddrage lokale borgere. Nu »Vi er mange lokale kunstnere der er samme fejl ved at ske igen, mener de personligt deltager i WELL COME’s projekter, og endnu flere der glæder os til vrede kunstnere på Lolland-Falster: at opleve festivalen og vise vores opbak»Nogle af de samme intellektuelle ning på anden vis, idet vi oplever festikunstformidlere som kørte Tumult, har valen som et intelligent, kærkomment gang i dette fuldstændigt parallelle projekt. Resultatet dengang var, at vi lokaog interessant indspark til kunsten og le kunstnere sad tilbage med en følelse os kunstnere på Lolland og Falster. Det af at være snydt og ydmyget af smarte er yderst vigtigt for kulturen hernede, at ambitiøse initiativer som WELL storbykunstnere. Ikke kun økonomisk COME bliver støttet – også i fremtiden,« – men holdt til grin og udelukket fra lyder det bl.a. i det fælles læserbrev fra et Land Art-lignende projekt, som vi jo regionens kunstnere. ellers syntes at vi selv havde findyrket

2016

Samme toner kommer fra maler og grafiker Claudio Bannwart, Stege, der er formand for Billedkunstnernes Forbunds regionale udvalg i Storstrøm og medlem af Guldborgsund Kommunes Billedkunstråd, som er initiativtager til festivalen.

Han kan ikke genkende kritikernes udlægning af situationen omkring WELL COME – selvom han medgiver, at erfaringerne fra Tumult ikke var gode: »Det er netop pga. de problematiske erfaringer med Tumult, at vi vil vise, at det er muligt at lave et ordentligt projekt af høj kunstnerisk kvalitet ud fra tankerne om social intervention og borgerinddragelse,« siger han. »De indledende debatmøder har da også vist, at der er stærk opbakning til WELL COME, både fra borgere og kunstnere. Desuden har vi fra billedkunstrådets side afsat midler til flere ’pop up’udstillinger med lokale professionelle kunstnere, netop i erkendelse af, at der er brug for at give lokale, traditionelt arbejdende kunstnere gode muligheder for at deltage i WELL COME,« fortæller han.

Kunsten mangler rum Claudio Bannwart giver dog kritikerne ret i, at der generelt mangler udstillingsmuligheder for kunstnere, der arbejder med traditionelle billedkunstneriske udtryksformer som skulptur, maleri og grafik på Lolland-Falster: »Det er rigtigt, at konceptuelle og socialt orienterede kunstprojekter har mere politisk medvind i disse år end de mere traditionelle kunstformer har,« siger han. »Flertallet af os, der bor hernede, er traditionelt arbejdende kunstnere, og jeg er enig med kritikerne af WELL COME i, at vi mangler udstillingsmuligheder. Heldigvis har herboende professionelle kunstnere for nylig etableret en forening, der netop har til formål at oprette et sådant udstillingssted. Foreningen vil nu forhandle med kommunerne om at realisere planerne. Samme fremgangsmåde har kunstnere brugt med held flere andre steder i landet. Det arbejde kunne kritikerne af WELL COME jo engagere sig i, og så glæde sig over den brede interesse for billedkunst, festivaler som WELL COME kan være med til at skabe,« siger Claudio Bannwart.

Mere info: www.lfkunstfestival.dk og Facebook: WELL COME kunstfestival.

Billedkunstneren nr. 2

ESSAY AfSøren Martinsen, billedkunstner

2016

21

Kunstneren på plejehjemmet Ville vi kunstnere takke ja til at udsmykke Helvede, hvis vi blev betalt for det? Billedkunstner Søren Martinsen om kunstneres rolle og ansvar i offentlige udsmykningsprojekter.

Jeg havde vundet en skitsekonkurrence om at skabe en totaludsmykning af dette helt nye plejecenter til 82 beboere.

Opgaven var stillet ret konkret, og gik ud på at en kunstner skulle lave malerier direkte på væggene i alle gange og opholdsstuer, i »klare farver« og med naturlandskaber som grundtema.

Jeg tror at det var udfordringen – at skulle tage kampen op imod en så titanisk opgave i sig selv – var dét, der fik lokket mig til at kaste mig ind i arbejdet. Normalt arbejder jeg med fri kunst og ikke bundne opgaver, men der var et også et budget til opgaven, der var stort nok til, at de uendelige gange i det kedelige byggeri kunne forekomme næsten indbydende.

»DET ER ANNA DER KALDER!!« Stemmen gav genlyd igennem lange gange. Igen og igen, som opkald i en lufthavn: »Det er ANNA der kalder! Jeg tisser i bukserne og det er ikke særlig behageligt! Det er ANNA, der kalder«!

Jeg stod på Plejecentret Hedevej i Risskov. Stod ude på gangen, tog en dyb indånding – og forstod, at dette miljø ville blive mine omgivelser i mindst et år: Tre bygninger med i alt fem etager, ens som var de klonede af hinanden, med hundredevis af meter gange, i et layout, der gjorde det umuligt at orientere sig. Det kunne lede tanken hen på »fingrene« i en lufthavn.

Jeg skulle til at påbegynde min første, store kunstudsmykning. Og jeg var også selv ved at tisse i bukserne – af skræk: Stedet var kæmpestort:

nemt identificere etagen via temaet og farverne, samt orientere sig i forhold til dette sted, som lå lige midt i etagen.

Med udgangspunkt i disse landskabers farver, »eksploderer« lange farvestriber endvidere ud fra malerierne og løber i diverse variationer ned ad gangene og ind og ud af opholdsrum. Derudover planlagde jeg at supplere striber og landskaber med en række mindre malerier på plader, der svæver lidt ud fra væggen og i mere fri form kunne detaljere temaerne og støtte farvesætningerne.

Idet jeg begyndte at arbejde på afdelingerne, kunne jeg se hvilken tilværelse beboerne havde. Fra min position i knækket på gangen kunne jeg følge med i alt hvad der foregik, eller rettere ikke foregik; der skete nemlig intet.

Plejeboligerne var for såvel velfungerende som for stærkt svækkede (f.eks. demente) beboere.

For mig at se var »Vi laver kunst til fængsler, hvor folk går der ingen forskel på til i ensomhed; på hospitaler, hvor folk er denne institution dødssyge. Ville vi også udsmykke kon­ og det »gammeldags« plejehjem, centrationslejre, hvis vi brugte dem, eller min farmor boede det nærmeste vi kommer dem, asylcen­ på for år tilbage. tre? Hvordan stiller det kunstneren?« Hver person har en privat bolig på størrelse med en kollegielejlighed, og maDet institutionelle præg var stærkt: den (vacuumpak) varmes i et køkken dette var opbevaring snarere end aktivt og serveres i spisestuen. liv. Man overlevede, indtil man døde.

Tre daglige måltider var den eneste adspredelse for beboerne udover en flod Jeg planlagde en serie på fem kæmpemalerier, der hver havde ét af de ønaf kaffe, der blev tilbudt formiddag, skede, fortærskede landskabstemaer eftermiddag og aften, og i øvrigt hver som Stranden, Heden, Søen, Marken, gang en af de gamle var ked af det, aggressiv eller forvirret.

Engen som motiv. Disse dannede et Og det var de tit. Det var skræmcenter-punkt i »knækket« i gangene, mende at se, hvor hurtigt det gik ned det eneste punkt i bygningen, hvor ad bakke for beboerne. I løbet af de par man kunne se et billede på lang afstand. Så kunne borgerne og personalet måneder vi malede den første afdeling,

Billedkunstneren nr. 2

22

2016

Ræsonnementet må være en konsensus i samfundet om at kunsten i det offenlige rum tjener et fælles bedste, at det pr. definition er »godt«. Man forventer, at kunst gør verden til et bedre sted.

Men gør den et forfærdeligt sted mindre forfærdeligt? Eller er det ren pynt, der samvittighedsløst maskerer institutionernes fundamentale ondskab? Ville jeg foretrække Helvede med eller uden kunst, litteratur, kultur?

Jeg måtte spørge mig selv som kunstner: Tror jeg selv på at »udsmykningen« kan forbedre livskvaliteten for institutionens subjekter? så jeg damen ved navn E..., gå fra at kunne tale og hilse til at vandre hvileløst rundt uden nogen anelse om hvor hun befandt sig, grædende og bedende om hjælp, aggressiv og voldelig nogle gange, andre gange bare i afgrundsdyb lidelse, til sidst helt udslukt.

Men jeg må sige at det var noget af et chok at se så megen lidelse og nedværdigende deroute i virkeligheden. Og så var der jo døden: En dag manglede den ene, så den anden beboer, og man så tit ambulancen med de matterede ruder holde udenfor.

Mens jeg grundede over dette, tog kunstværkerne form. Væg efter væg, rum efter rum, etage efter etage blev omdannet til et helt andet sted med en ny karakter. Den ene farve føjede sig til den anden, blev spejlet og varieret på et hav af måder, der dannede et stærkt varieret visuelt kapow. Guld, kongeblå, brun, zinkgul, vildt grønt, sølv og pink snoede sig igennem afdelingerne.

Og det var opmuntrende, at jeg i mødet med beboere, personale og pårørende fik masser af positive tilkendegivelser.

En mandlig beboer blev sat i TV-stuen Ja, det var tydeligt at mærke, hvor reducerende dette sted var. Men hvorfor hver eneste dag og så de samme to afsnit af Matador (9+10) om igen, hver fokusere sådan på denne dehumanisering? eneste dag. Det betød, at jeg havde seriens højlydte musik og dialog i ørerne Fordi jeg følte, at det måske var momindst 80 gange, vanvittigt, og det ralsk suspekt at deltage i denne magjaldt jo også alle andre på afdelingen. skine, hvor institutionaliseringen af Den kører sikkert endnu i dette øjeblik.

Man ønskede fra hjemmets side at plejen automatisk skabte fremmedgøEn dame var anbragt efter et vist pres relse. Selvom jeg »kun« var der som kunstneren skulle være personligt tilfra sin søn, som syntes at det »nu var på stede for at give »liv«, en slags »unkunstner, var jeg jo medskaber af institide« at hun kom på et hjem. Hun var tutionen og blev ansvarlig for min del, derholdning« måske, krydderi på en ellers frisk og rørig, men atter så man de visuelle omgivelser. Medvirkede de stillestående tilværelse. Men dét at en forværring indtræde af kedsomheden, trivialiteten, og nid og nag i mødet ikke til denne effekt? Var det forkert arbejde midt i institutionens almindelige dagligdag stresser og slider, både med de aggressive og demente dårligere at udsmykke et sådant sted? Vi laver på kunstneren og på beboere. Efter kort tid beboerne. Jeg oplevede, var damen godt på vej »For at kunsten kan blive rigtig god skal den spil­ at der var mange af de til at blive senil og vrøvle sammen med arkitekturen på en integreret let som de andre. ældre der blev utrygmåde — billedkunst og bygningskunst skal køre ge, mistænksomme og Det var ikke fordi de kontrollerende i mødet samtidig og forløses i et ambitiøst samarbejde« gamle blev forsømt; med kunsten. Praktisk personalet arbejdede medførte arbejdet nogen hårdt, de var venlige – slet ikke ligekunst til fængsler, hvor folk går til i uro på afdelingerne i form af rod med glade eller afvisende. Der var bare ikke ensomhed; på hospitaler, hvor folk afdækning, værktøj og stiger, m.m. noget at tilbyde som modtræk til deer dødssyge. Ville vi også udsmykke Mange påpegede, hvad de opfattede sperationen – udover kaffe. koncentrationslejre, hvis vi brugte som mangler, eller ytrede “ønsker” om dem, eller det nærmeste vi kommer hvad der skulle være eller ikke være på Det burde naturligvis ikke komme som dem, asylcentre? Hvordan stiller det billederne. Der var en strøm af positive en overraskelse for mig, at virkningen kunstneren? Ville vi kunstnere takke og negative personlige bedømmelser af af en institution på dens beboere var ja til at udsmykke Helvede, hvis vi blev arbejdet; De ældre blev sat i en situation, hvor de måske følte, at de skulle sådan. Det har man hørt tusind gange: betalt for det? bedømme og kommentere det fremadhvor trist det er, at man sætter gamle skridende arbejde hver gang. mennesker på plejehjem, så de visner Hvad er egentlig tanken med denne hen i stedet for at blive plejet hjemme og alle de kunstneriske udsmykninger, vi i Danmark bruger så meget? i familien.

Billedkunstneren nr. 2

2016

Som kunstner gik jeg stadig dybere og mere indædt ind i arbejdet. Jeg lærte, fik erfaringer om visualitet i kæmpeformater, flow, farver, logistik og samarbejdet med mange assistenter.

For hvert område jeg gennemarbejdede, lærte jeg mere om hvad der virker godt, og hvad der ikke gør. Men arbejdet var hårdt og trak tænder ud.

23

silhuet der stod på gangen og arbejdede dag ud og dag ind.

Det er nok so-so med den merværdi man forestiller sig opstår i mødet imellem kunstner og bruger. Men ja; udsmykningen har forbedret kvaliteten af huset og markant præget hele institutionen. Den har også opfyldt behov for at skabe tydelige pejlemærker og differentiere afdelingerne fra hinanden.

Om det forbedrer livskvaliteten for beboerne, ved jeg ikke. Men jeg håber at de

den spille sammen med arkitekturen på en integreret måde – billedkunst og bygningskunst skal køre samtidig og forløses i et ambitiøst samarbejde.

Der er en stor værdi ved at lave udsmykninger; Kunsten i dagligdagen giver en god oplevelse for dem der ser det, uanset smag. Men kunsten har kun en begrænset kraft til at trække Samtidig blev jeg, som tiden skred vores institutioner væk fra den gamle frem, mere ufølsom overfor lidelsen. triste type.

Den blev hverdag. Når »Anna kaldte«, Institutioner, der er beregnet til venten og død, det er dem, tænkte jeg ikke længere, at det var synd »Der er en stor værdi ved at lave udsmykninger; men der er problemet. Stillestående liv uden mefor hende og håbede kunsten har kun en begrænset kraft til at trække ning æder sjæle op. Vi at personalet snart vores institutioner væk fra den gamle triste type« skal finde en ny, mere fik tid – jeg tænkte at kærlig og menneskelig hun skulle klappe i og i fremtiden får opbygget et trygt forhold måde at gøre hele livet levende og meholde op med at larme. De gamles tomme blikke mødtes af mit ligeså tomme. ningsfuldt, også for gamle og svage. til udsmykningen, når den er »vokset Jeg mærkede ubehag og irritation, når sammen« med stedet. Jeg håber at man Søren Martinsen er billedkunstner og mit kunstværk fik opmærksomhed. Jeg vil opfatte den som et positivt træk. medlem af BKF’s bestyrelse. korsede mig, når de gamle som zombier busede ind i hinanden, skændtes Hans udsmykning af Plejecenter Hedevej i Når der bygges i kommunen, og man som børn eller sad i kørestols-trafikRisskov er udført på opdrag af Aarhus Komhar en del af byggesummen til udsmykpropper. Jeg havde walkman på, så jeg ning, er det kritiske punkt, at bygninmune Sundhed og Omsorg 2013-14. Skitsegen først tegnes af arkitekten (eller en slap for at høre kommentarer. Jeg var konkurrence indkaldt af Aarhus Kommunes cheap entreprenør); kunsten kommer en robot på maraton, jeg passede mig Billedkunstudvalg. bagefter og klistres på som en hovsaselv og nægtede omgivelserne at trænSe også: www.sorenmartinsen.com ge ind. Jeg blev kynisk. De gamle var løsning. Så har kunsten kun en lille ikke længere mennesker, men noget mulighed for at skabe et godt miljø.

Fotos af Søren Martinsens udsmykning på »andet«. Og omvendt: jeg var en tavs For at kunsten kan blive rigtig god skal Plejecenter Hedevej: Morten Barker.

Billedkunstneren nr. 2

24

2016

Ny BKF-pris hylder kunstneres egne udstillingsrum Vær med til at nominere årets kunstner­ drevne udstillingssteder. Vinderne modtager ny stor BKF-pris til efteråret.

»Kunstneres egne udstillingssteder og projekter er drevet af et beundringsværdigt engagement og ofte delvist finansieret af kunstnernes egne midler. De spiller en vigtig rolle for udviklingen i hele kunstlivet, og fortjener langt mere anerkendelse og synlighed.« Sådan lyder det fra Nis Rømer, formand for Billedkunstnernes Forbund (BKF), der sammen med forbundets bestyrelse nu indfører prisen ›Årets kunstnerdrevne udstillingssteder‹. ›Årets kunstnerdrevne udstillingssteder‹ består af tre uddelinger på hver 30.000 kr., som uddeles til tre kunstnerdrevne udstillingsrum/projekter i oktober 2016.

Alle kan indstille et eller flere kunstnerdrevne steder til prisen på www.bkf.dk/kunstnerdrevne eller ved at sende en mail til bkf@bkf.dk med 10-15 linjers begrundelse for nomineringen.

Vinderne udvælges af en jury bestående af BKF’s formand, billedkunstner Nis Rømer, billedkunstner Henriette Heise, underviser ved Det Kgl. Danske Kunstakademi samt billedkunstner Ida Sønder Thorhauge, der er dimitteret fra Det Jyske Kunstakademi i år.

Medlemmer af BKF opfordres til at indstille en eller flere kollegers aktiviteter til priserne: »BKF’ere har jo fingeren på pulsen i forhold til den kunstnerdrevne scene. Vi håber, at mange vil have lyst til at give deres besyv med og på den måde være med til at synliggøre og hylde kollegers arbejde,« siger Nis Rømer og tilføjer: »Kunstnerdrevne udstillingssteder skaber faglige muligheder for andre kunstnere og bidrager med kritisk tænkning, eksperimenter og nye former for visuel kultur. Det er en særlig form for kollegiale samarbejder, der ofte eksperimenterer med rammerne og formen for, hvordan kunst kan vises. Alle bidrager de til at forny og udvikle kunstscenen. Med prisen ønsker BKF at anerkende det væsentlige kunstneriske udviklingsarbejde, der udføres i disse projekter.« Pengene til prisen ›Årets kunstnerdrevne udstillingssteder‹ kommer fra BKF’s andel af Copydans kollektive midler, der således kommer hele standen til gode.

Vær med:

Kunstnerne styrer!

Nominér et eller flere kunstnerdrevne udstillingssteder inden 15. august 2016 på: www.bkf.dk/kunstnerdrevne eller send en mail med max 10-15 linjers begrundelse for din indstilling til bkf@bkf.dk Årets kunstnerdrevne udstillingssteder kan både være permanente og midlertidige. Kriteriet er, at stedet er drevet af billedkunstnere (evt. i samarbejde med formidlere eller andre faggrupper). Individuelle kunstneres udstillinger kommer ikke i betragtning. Præmieringen er tænkt til nye initiativer og udstillinger fremover.

En jury bestående af BKF’s formand, billedkunstner Nis Rømer, billedkunstner Henriette Heise, underviser ved Det Kgl. Danske Kunstakademi samt billedkunstner Ida Sønder Thorhauge, der er dimitteret fra Det Jyske Kunstakademi i år, udvælger 3 vindere blandt de nominerede.

Vinderne, der hver modtager 30.000 kr., offentliggøres ved en festlig prisoverrækkelse i oktober 2016 — og omtales selvfølgelig efterfølgende her i bladet og på BKF’s webmedier.

Mere info på www.bkf.dk Følg også med i præmieringen på BKF’s Facebook og Instagram #billedkunstnernesforbund

Danmark har en stærk tradition for kunstnerdrevne initiativer, lige fra de over 100 år gamle kunstnersammenslutninger, til nutidens mangfoldige selvorganiserede aktiviteter, hvor professionelle billedkunstnere kontinuerligt skaber projekter, udstillinger og rum uden for det institutionelle kunstlivs rammer.

Kunstnerdrevne aktiviteter fungerer ofte som laboratorier og vejvisere for udviklingen i resten af kunstlivet, og giver samtidig publikum mulighed for at møde samtidskunsten direkte, uden forstyrrende mellemled. Det vil BKF nu hylde med en årlig pris, Årets kunstnerdrevne udstillingssteder.

Du kan være med til at bestemme, hvilke steder, der skal hyldes. Ved at nominere en eller flere kollegers initiativ er du, sammen med dit forbund, med til at skabe synlighed om kunstneres selvorganiserede aktiviteter.

Af Miriam Katz

Tag med dine kolleger i BKF til Berlin Biennalen 2016 BKF arrangerer studierejse for medlemmer til Berlin Biennalen i september. Tilmelding er åben nu!

Foto: Berlin Biennalen 2016.

Siden starten i 1998 har Berlin Biennalen været en af de vigtigste kunstbegivenheder globalt. Berlin Biennalen udforsker kunstnerisk udvikling og visioner fra kunstscenen i en af Europas vigtigste kulturelle hovedstæder og arbejder ofte eksperimentelt med at vise udstillinger i dele af byen, hvor man ellers aldrig kommer.

Den 9. Berlin Biennale kurateres af New York kunstnerkollektivet DIS, som har stået for nogle af de mest interessante udstillinger gennem de seneste år. DIS har været dagsordensættende med en slagfærdig æstetik og en tæft for at bruge den globale konsums produktion af billeder og objekter til at skabe komplekse værker om, hvor vi er i dag og refleksioner over den kultur, vi ofte tager for givet.

I år foregår biennalen fire forskellige steder i Berlin og inkluderer også en sejltur på Spree, der løber gennem byen.

Fagligt fællesskab Tag med BKF til Biennalen, sammen med dine kolleger og BKF’s formand Nis Rømer.

Der bliver rig lejlighed til at få ny viden, diskutere kunst og være i godt selskab!

Studieturen markerer starten på BKF Edu, et nyt medlemstiltag hvor forbundet sætter fokus på ny viden og efteruddannelse til billedkunstnere gennem hele livet.

Turen inkluderer: Bus København-Berlin tur og retur Afrejse København: Torsdag den 8. september 2016 kl. 08.00 Hjemkomst København: Søndag den 11. september 2016 kl. 17.00 3 overnatninger på Hotel Transit Loft, Prenzlauerberg, inklusive morgenmad.

Indkvartering på 3-6 mandsværelser (mulighed for enkelt- og dobbeltværelser mod et tillæg i prisen, men begrænset antal. Se priser nedenfor) Entré til Berlin Biennalen Guidet arkitektur-tur i Berlin Transport til og mellem de forskellige udstillingssteder Pris pr. person ved standardværelse (3-6 personers rum): 1.875 kr. pr. person Dobbeltværelse (begrænset antal): 2.575 kr. pr. person Enkeltværelse (begrænset antal): 3.075 kr. pr. person Kommer du fra Fyn/Jylland og vil du stå for transporten selv?

Pris ved egen transport Berlin tur-retur, men inklusive hotel m.m.: 1.425 kr.

PROGRAM (med forbehold for ændringer):

Torsdag den 8. september: Kl. 08.00: Afgang fra DGI Byen i København Kl. 15.00: Ankomst til Hotel Transit Loft, Berlin Aften: Evt. besøg i Hamburger Bahnhof

Fredag den 9. september: Kl. 10.00: Fælles afgang til Berlin Biennalen: KW Institute for Contemporary Art + Akademie der Künste Eftermiddag: 2 timers sejltur på Spree

Lørdag den 10. september: Kl. 10.00: Fælles afgang til Berlin Biennalen: ESMT European School of Management and Technology + The Feuerle Collection Eftermiddag: Arkitektur-tur i Berlin med Nis Rømer som guide

Søndag den kl. 11. september Kl. 09.00: Afgang mod København Ankomst til DGI Byen, København ca. kl. 17.00 MELD DIG TIL PÅ WWW.BKF.DK/EDU-BERLINBIENNALE Pladserne bliver fordelt efter først-til-mølle princippet!

Billedkunstneren nr. 2

26

tendens til at blive overset, og for de danske kunstnere, der ikke er så kendte herhjemme, men som har stor succes i ud­ landet,« siger han. Læs mere på www.bkf.dk/nyheder

Se alle aktuelle nyhe­ der på www.bkf.dk Presseklip Hurtigere svar om residencies i udlandet Statens Kunstfonds åbne resi­ dencypulje bliver mere fleksi­ bel. Projektstøtteudvalget for Billedkunst indfører løbende frist og fem ugers svartid. Bil­ ledkunstnere, som er optaget på et internationalt residency, får dermed hurtigere svar om støtte. Den åbne residency­ pulje yder tilskud til ophold på internationale residencies i perioder på en uge op til seks måneder. Info på www.kunst.dk/billedkunst Flere billedkunstnere får arbejdslegat I maj fik i alt 240 billedkunst­ nere et arbejdslegat fra Sta­ tens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst. Der er dels tale om legater på mellem 50.000 kr. og 150.000 kr., dels treårige arbejdsstipendier er på 855.000 kr.. Det nye Legat­ udvalg for Billedkunst har valgt at tildele flere arbejds­ legater end tidligere for at virke igangsættende i forhold til vækstlaget i dansk kunst, fortæller udvalgsformand Sø­ ren Taaning: »Vi har skærpet blikket for nogle af de prak­ sisformer, der måske har en

Kritik af genindførelse af entré på SMK I en tid, hvor økonomiske og sociale skel i samfundet øges, er det særligt vigtigt, at ad­ gang til kunst og kultur ikke er af hængig af den enkeltes pengepung. Det mener BKF, der kritiserer, at regeringen genindfører entrébetaling på Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet: »Regerin­ gen sender regningen for sin sparepolitik til publikum. Det er en forkert vej at gå. Alle danskere, også dem, der ikke har råd til at betale over 100 kr. for at komme ind på et museum, burde have bedre mulighed for at møde bil­ ledkunsten i deres hverdag,« siger formand Nis Rømer. Læs mere på www.bkf.dk/nyheder Store forskelle i offentlige kunstbudgetter Helsingør er i top, Randers havner i bund, når det gælder kunst til det offentlige rum.

Det viser en ny undersøgelse, der for første gang giver et samlet overblik over inve­ steringer på kunstområdet i kommuner, regioner og staten. Rapporten, der er ud­ arbejdet af Statens Kunstfond, er et godt redskab i arbejdet for at fremme kunsten i hele landet, sagde BKF’s formand Nis Rømer da rapporten blev offentliggjort i april. Læs rap­ porten på www.kunst.dk

BKF 2016 | Billedkunstnernes Forbund er Danmarks faglige organisation for professionelle billedkunstnere med ca. 1350 medlemmer.

Forbundets hovedformål er at varetage billedkunstneres faglige, sociale, økonomiske og juridiske interesser og at fremme en så bred anvendelse af billedkunst som muligt. Flere oplysninger på www.bkf.dk BKFs bestyrelse 2016 | Formand: Billedkunstner Nis Rømer.

Næstformand: Billedkunstner Camilla Nørgård. Kasserer: Billedkunstner Lene Leveau. Billedkunstner Birgitte Kristensen, billedkunstner Mille Kalsmose-Hjelmborg, maler Pia Fonnesbech, billedkunstner Søren Martinsen, maler Julie Sass, billedhugger Kim T. Grønborg.

BKF: Brug kunstnernes kompetencer – også i lederjob Kunstneres kompetencer skal i højere grad i spil overalt i samfundet. Også – og ikke mindst – på de institutioner, der uddanner fremtidens kunstnere. Det mener BKF. Opfordringen kommer i anledning af, at der i den kommende tid skal findes en ny rektor for Det Fynske Kunstakademi, og at der i det tidligere stillingsopslag for rektorjobbet bl.a. var opstillet kvalifikationer om ›relevant kunstfaglig baggrund som kunsthistoriker, kurator eller lign.‹ I et brev til konstitueret rektor Kristine Kemp i marts opfordrede BKF’s formand Nis Rømer derfor til, at det kommende stillingsopslag ud­ formes således, at kunstnere også kan komme i betragt­ ning til stillingen som rektor for Det Fynske Kunstakademi: »Det er ærgerligt og i BKF’s optik helt forkert, hvis ikke billedkunstneres kompeten­ cer og visioner tages i betragt­ ning til en sådan stilling,« skrev han bl.a..

Nyt fra BKFs sekretariat

2016

Billedkunstner Christina Mosegaard Billedkunstner Elisabeth Molin Émile Bijan Sadria, MFA Billedkunstner Eske Rex Billedkunstner Eric. R. Fajardo Arkitekt Gitte Juul Billedkunstner Helga Bønsvig Billedkunstner, forfatter Johanne Helga Heiberg Johansen Billedkunstner Julie Stavad Billedkunstner Katja Serber Billedkunstner Tina N. B. Kristensen Maler og billedhugger Ken André Stilling Billedkunstner Kristina Skaarup Jakobsen Billedkunstner Kristine Agergaard Maler og tegner Lars Bang Billedhugger Lisbeth Bank Nielsen Billedkunstner Louise Haugaard Jørgensen Billedkunstner Luise Sejersen Billedkunstner Maria Meinild Billedkunstner Marie Edinger Plum Billedkunstner Marie Thams

Nye medlemmer og genindmeldelser

Billedkunstner Niels Kjær Pugholm

Maler Anne Behrndt

Grafiker Poul Skov Sørensen

Billedkunstner Berit Dröse

Billedkunstner Sarah Rathje

Billedkunstner Birgitte Søvsø

Billedkunstner Sif Itona Westerberg

Maler Bodil Örs Billedkunstner Carsten Crone Caroc Billed- og videokunstner Charlotte Troldahl

Billedkunstner Simon Aaen Billedkunstner Søren Thilo Funder Billedkunstner Theis Wendt

Sekretariatsleder: Klaus Pedersen. Koordinator: Vibeke Rostrup ­Bøyesen. Redaktør/kommunikationsmedarbejder: Miriam Katz.

BKFs regioner 2016 | Udvalgsformænd/kontaktpersoner: Fyn: Billed­hugger Frank Fenriz Jensen. København: Billedkunstner Lise Seier Petersen. Midt­jylland: Billedkunstner Pia Möller-Light.

Nordjylland: Maler Jette Wistoft Noyes. Storstrøm: Maler/grafiker Claudio Bannwart. Sydjylland: Billedkunstner Anne Lildholdt Jensen.

Midt- og Vestsjælland: Billedkunstner Finn Lerkenfeld.

Nordsjælland: Grafiker/billedhugger Jørgen Willerup.

Bornholm: Billedkunstner Anne Sofie Meldgaard

Billedkunstneren nr. 2

2016

27

RUNDE FØDSELSDAGE Kontakt BKF’s sekretariat min. 3 måneder inden din runde fødselsdag, hvis ikke du ønsker den offentliggjort her.

40 Billedkunstner Orsolya Bagala, 28. juni | Billedkunstner Lene Barnkob Kaas, 21. juli | Billedkunstner Odey Curbelo Urquijo, 21. juli | Billedkunstner Heidi Hove, 26. juli | Billedhugger Katrine Malinovsky, 26. juli | Billedkunstner Anne Aarsland, 3. august 50 Billedkunstner Lars Kræmmer, 7. juni | Billedkunstner Ina A. Mance, 25. juni | Billedkunstner/Professor Jens Haaning, 30. juni | Maler Indigo Richards, 8. juli | Billedkunstner Karina Mosegård, 22. august | Billedkunstner Hansina Maria Iversen, 6. september 60 Billedkunstner Christian Skeel, 8. juni | Tekstilkunstner Birgitte Fløe, 16. juni | Billedkunstner Vidar Håkon Utvik, 25. juni | Maler Inge Dahl, 25. juni | Billedkunstner Mette GitzJohansen, 4. juli | Billedkunstner Yvonn Heilmann, 14. juli | Billedkunstner Berit Jansson, 23. juli | Billedkunstner Stine Larsen, 19. august | Animationsinstruktør Helle Harbou,

Røvkunstner Ulla Hvejsel Billedkunstner Ulrikka Mokdad Billedkunstner Vibeke Tøjner

Generalforsamling 2016 Sæt kryds i kalenderen ved lørdag den 15. november, hvor BKF holder sin årlige general­ forsamling på Statens Værkste­ der for Kunst, Gammel Dok. Mere info i næste nummer.

Sommerferie i BKF’s sekretariat Kontoret i Vingårdstræde holder lukket i hele juli måned. Vi ønsker alle en god sommer!

Aktuelle ansøgnings­ frister Legatboliger/ residencies JP-Fondens legatbolig i Berlin Jyllands-Postens Fond v/formand Sven Bedsted Grøndalsvej 3 8260 Viby J. www.jp.dk

Atelierlejlighed i Prenzlauer Berg for danske billedkunst­ nere og forfattere, der ønsker arbejdsro og nye udfordringer.

Lejligheden kan søges for en måneds frit ophold med tilskud til rejseomkostninger.

Forplejning står legatmodtage­ ren selv for. Ansøgninger skal rumme angivelse af det fore­ trukne tidsrum for et ophold i perioden november 2016 til og med oktober 2017 samt en kort beskrivelse af formål og levnedsbeskrivelse. Ansøgnin­ ger mærkes »Berlin« Ansøgningsfrist: 30. juni Call for Applications Künstlerhaus Schloss Balmoral, Ems, Germany Balmoral awards 3-month and 9-month residential scholars­ hips to international visual artists.

The focus for the residential fellowships in 2017 will be on ›ceramics‹ Læs mere på: www.balmoral.de Application deadline: 30th June 2016 (date of postmark)

26. august | Billedkunstner/Arkitekt Thomas Wiesner, 27. august | Billedkunstner Helle Vinter, 1. september | Billedhugger Anne Merete Herstal, 6. september 70 Maler Erik Styrbjørn Pedersen, 19. juni | Tekstilkunstner Anne Brodersen, 20. juni | Billedkunstner Viera Collaro, 30. juni | Billedhugger Vibeke Glarbo, 3. juli | Grafiker Bjarne Agerbo, 27. juli | Maler Jan Torstenson, 30. juli | Billedkunstner Finn Lerkenfeld, 13. august | Billedkunstner Lone Buhl Villaume, 18. august | Keramiker Merethe Bloch, 20. august | Maler Preben Frederiksen, 30. august 75 Maler Juliette Charleman, 17. juni | Maler Bente ChristensenErnst, 20. juni | Billedkunstner Tonny Hørning, 30. juni | Tekstil-/ Billedkunstner Anne Marie Egemose, 2. august | Grafiker Ove Bering, 20. august | Billedkunstner Mette Hedegaard, 26. august 80 Maler/Grafiker Finn Hjortskov Jensen, 9. juli | Tegner/Maler Ole Sylvest Jacobsen, 1. august | Maler Per J.K. Pedersen, 12. august | Maler Ib Ingversen, 13. august 85 Billedhugger/Grafiker Gudbjörg Benediktsdottir, 20. juni | Keramiker Annette From, 16. august | Billedhugger Troels Peter Lybecker, 12. september 90 Grafiker Erik Enevold, 3. juli Døde Maler Vivian Berg, 3. januar | Maler Austen Corcoran, 6 maj

SÍM Residency Reykjavik The Association of Icelandic Visual Artists (SíM) Tlf.+354 551 1346 www.sim.is The SIM Residency welcomes visual artists of all media to Reykjavík for residencies la­ sting one to three months. The artists get a living space and a studio right next to each other, with shared kitchen facilities and bathrooms.

Ansøgningsfrist: 31. juli for perioden januar-juni 2017

Opslagstavlen — se alle aktuelle opslag på www.bkf.dk/opslagstavle Ida-Merete Legatet Ida-Merete Legatet er oprettet i henhold til en testamenta­ risk bestemmelse af maleren William Fredericia og hans ægtefælle, sølvsmed og tekstil­ designer Ida-Merete Erlandsen.

Legatet uddeles til børn af bil­ ledkunstnere, der for at opnå støtte skal være fyldt 15 år,

men ikke må være over 30 år.

Den samme person kan højst modtage legatet 3 gange.

Legatet er under afvikling og uddeles for sidste gang i 2016. Ansøgningsskema kan rekvireres hos advokat Tove Dahl, Købmagergade 3, 1150 København K, tlf: 33 12 25 50 eller mail: ah@t-dahl.dk.

Ansøgningsfrist: 1. september (uddeling i oktober).

Kurser på Fyns Grafiske Værksted • Artist-Books, 24.-26. sept. v/ Estelle Lacombe (Frankrig) Max 8 deltagere. Pris 1200 kr.

Undervisning på engelsk.

• Kursus i fotogravure, d. 16.-18. sept. v/Teresa Larsen Max 5 deltagere Pris 1.200 kr.

• Farve-Træsnit 7.-10. okt. v/ Jens Bohr Max 8 deltagere. Pris 1.200 kr.

Tilmelding: fynsgrafiskevaerk sted@gmail.com Mere info: www.fynsgv.dk

Billedkunstneren nr. 2

28

Grafikkurser i traditionel japansk træsnit – i Hjørring BKF’s region Nordjylland af holder: Grafikkurser i traditionel japansk træsnit ved Keiji Shinohara. www. keijiart.com Keiji Shinohara er uddannet i traditionel japansk grafisk træsnit kunst i Japan og bor og arbejder nu i USA. Han er på nogle få ugers ophold i Europa, og tilbyder i denne forbindelse en række kurser. Dette er en enestående chance for at stifte nærmere bekendtskab med en tradition i det gamle kunsthåndværk, der går mange århundreder tilbage.

Følgende kurser udbydes: • En introlektion på Vendsys­ sel Kunstmuseum fredag d.

3. juni.

• Et 1-dags kursus,1 block, 1 color (6-7 timer) på Kirsten Kjærs Museum, søndag d.

5. juni.

• Et 1-dags kursus, 1 block ,1 color (6-7 timer) på Hjørring Grafiske Værksted lørdag d.

11. Juni.

• Et 3-dages traditionel Ukiyoe kursus (5-6 timer/ dag) på Hjørring Grafiske Værksted fredag d. 24.– søndag d. 26. juni.

Mulighed for overnatning på værkstedet i Hjørring (2-3 personer) 125,- kr./dg/pers.

Kontakt John Pedersen: jp@hgv.dk Deltagerpriser: • 1-dags kursus: 300 kr. for medlemmer af BKF, 600 kr. for ikke-medlemmer.

• 3-dages kursus: 900 kr. for medlemmer af BKF, 1800 kr. for ikke-medlem­ mer.

I prisen indgår lån af redska­ ber, materialer, forfriskninger.

Max. 8 deltagere.

Tilmelding til kursus til Karina Meedom: kmeedom@hotmail.com Angiv hvilket/hvilke af kur­ serne, du gerne vil deltage i.

• Støbning i alle metaller • Patinering • Restaurering • Afformning • Rådgivning

Kunstner: Maria Torp

Vi har i 25 år haft fornøjelsen af, at skulle levere præcise gengivelser af professionelle kunstneres ideer, ved hjælp af den moderne støbemetode shellcasting, som vi er ene om i DK. Det har været en spændende rejse, og vi ser frem til et forsat godt og konstruktivt samarbejde om nye opgaver.

Du møder hos os et støberi med et erfarent, fagligt kompetent hold, der sikrer dig det bedste resultat til tiden.

SKULPTUR STØBERIET www.shellcasting.dk Tel. (+45) 7022 0040 joern@shellcasting.dk

Miniseminar om Børn og Billeddannelse på Højbjerg FotoGrafiske Værksted Lørdag den 18. juni kl.

10-16.30: Børn – Billeddan­ nelse – Barnet i den voksne kunstner.

Miniseminaret involverer bil­ ledkunstnere og kunsthistori­ kere, som med deres forskel­ lige udgangspunkter vinkler og perspektiverer emnet.

Foredragsholdere: • Lis Wuisman Jørgensen, billedkunstner, leder af Billedskolen i Viborg • Pia Græsbøll Ottesen, billedkunstner/huskunstner • Sidse Tronhjem Lauritsen, kunsthistoriker med speciale i kunstformidling til børn og unge. Kunstformidler på ARoS • Teresa Østergaard Pedersen, mag.art. og tidl. museums­ inspektør på Museum Jorn, Silkeborg.

Deltagerbetaling; 100 kr.

Der betales kontant »i døren«.

Bemærk begrænset antal deltagere og hurtig tilmelding anbefales. Sidste frist 12. juni.

Tag madpakken med!

I frokostpausen byder BKF på vand, øl, kaffe og te ligesom der også vil være et par kaffe­ pauser i løbet af dagen. Detal­ jeret dagsprogram følger efter tilmelding på mail. Værkste­ det holder åbnet det meste af sommeren og giver brugerne mulighed for at arbejde med individuelle projekter.

Information og tilmelding til kurser og foredrag: Højbjerg FotoGrafiske Værksted Oddervej 80 C, 8270 Højbjerg Tlf.: 86 72 54 39 / hoejbjerg. foto@mkb.aarhus.dk / www.aarhuskommune.dk/hfv Lysavis til salg for 4000 kr.

Eurolite, ESN Moving Message – 224 × 23 × 12 cm. Kun brugt 1 måned til et indendørs kunstprojekt. Kan af hentes i Aarhus. Tlf.: 60 89 30 60.

Elektrisk emaljeovn med tilbehør til salg Scandia ovn, tilhørende emalje­kunstner Maria Viktor, er til salg.

Kammermål: bredde 50 cm.

2016

højde 35 cm. dybde 58 cm. med tilhørende stativ og ind­ føringsvogn.

Dertil et bredt sortiment af emaljefarver egnet til kobber og sølv.

Henvendelse tlf. 26 24 74 16.

Portræt Nu – Brygger Jacobsens Portrætpris – 2017 I 2017 af holdes den sjette udgave af PORTRÆT NU! BRYGGER JACOBSENS POR­ TRÆTPRIS på Det Nationalhi­ storiske Museum på Frede­ riksborg Slot. Konkurrencens betingelser: • Størrelsen på kunstvær­ ket må for todimensio­ nelle værker ikke overstige 2,0 × 2,0 × 0,25 meter og for tredimensionelle værker 1,0 × 1,0 × 1,75 meter.

• Værker med en vægt på over 50 kg eller fremstillet af organisk materiale, vil ikke blive accepteret • Værket skal være fremstillet I perioden fra 1. januar 2014 frem til tilmeldingen Mere info: www.portraet.nu

Kunstkursus i Udaipur, Indien Fra 4.-14. november 2016 har du mulighed for at komme paa kursus i Rajasthan, Indien for at studere Indiens kunst og håndværk. Kurset foregår i Udaipur, ogsaa kaldet Østens Venedig, med base i billed­ kunstneren Anne Vilsbølls hus, Makanne.

Pris for kost, logi i dobbelt­ værelser, udflugter og kursus er kr. 9.000 for 10 dage + rejse ca. kr. 6000 samt visa ca. 400 kr og evt. vacciner. Min. 8 deltagere.

Læs mere om kurset på www. bkf.dk/opslagstavle eller skriv til annevilsboll@gmail.com

Billedkunstneren nr. 2

2016

29

Aktuelt på kunstscenen Medlem af BKF? Send et par linjer og foto, så kan din ud­ stilling gratis annonceres her.

Refugium Søllested Villaen ligger i den lille sta­ tionsby Søllested på Vestlol­ land. Første sal er indrettet med stort atelier/værksted med staffeli, to soveværel­ ser og et badeværelse. Der er en skøn have med høns, bærbuske og æbletræer og en stor træterrasse, som også er en god arbejdsplads. Jeg bor nedenunder (som du også kan benytte frit), og vi deler køk­ ken. Dit opholds varighed er op til dig.

Prisen er 3100 kr. per måned inklusiv morgenmad (overve­ jende økologisk), hvis du vil have hele første sal for dig selv.

2200 kr. hvis du kan nøjes med et værelse. En uges ophold koster henholdsvis 850 kr./650 kr.. Se mere info på hjemmesi­ den eller ring til mig: Jaan Henrik Grønvald Jensen, Højrebygade 11, 4920 Søl­ lested. Tlf. 50 43 63 66 / mail@agriturismo-lolland.dk / www.agriturismo-lolland.dk

3 CORNER GRAFIKERE

Elisabeth Bergsøe Anne Marie Mejlholm Morten Skovmand »3 Corner Grafikere« hos GrafikGalleriet 7. maj – 3. juli (torsdag - søndag kl. 12-17) Gratis adgang

GRAFIKGALLERIET

Vivi Linnemann: Vivi Linnemann: Gæstekunstner på Skulp­ turpark Steinmaur Schweiz, www.skulpturenpark-stein­ maur.ch Installation og skulptur i offentligt rum: IN&OUT 11. juni–18. september, Zürich, Gallery Jedlitschka, i for­ bindelse med Manifesta11. Europæisk Designpris-udstilling for Træbilledhuggere 2016: Regierungspräsidium Karlsruhe, til 26. juni. Se alle aktuelle udstillingsaktiviteter på www.vivilinnemann.dk

GRØNNEGADES KASERNE KULTURCENTER, GRØNNEGADE 10, 4700 NÆSTVED

Inger Lise Rasmussen: Troms. Separatudstilling. 3. juni–21. august 2016. Alle dage 10-17. Johannes Larsen Museet, Kerteminde. I forbindelse med udstillingen udkommer en leporellobog med samme titel. Fernisering den 3. juni kl.

14, åbningstale ved Finn Thrane.

Kunstnerbolig på Ærø til salg Skøn landejendom på 196 m2 beliggende på den vestlige del af Ærø, direkte ud til det fredede område Vitsø Nor, sælges. Der er bl.a. et atelier på 44 m2 og gode lysforhold.

Læs mere på www.obolig. dk/sag/B15003 eller kontakt: lomholt@newmail.dk

Kirsten Brøndum: Ny grafik (ET) inspireret af hendes stilleben­ malerier. Frederikshavn Kunst­ museum & Exlibrissamling, ved Sommerudstillingen 2016.

Fra 25. juni til 13. august. www.kirsten-brondum.dk

Helga Bugge, Gitte Harslev, Susanne Helweg, Åse Højer, Marianne Tümmler: På forlænget weekend. Gruppeudstil­ ling, Kulhuse Kultur-og medborgerhus, Gl. Kulhusvej 149, 3630 Jægerspris. 11. og 12. juni 2016 kl. 11-16. Fernisering lørdag d. 11/6 kl. 11. www.kulhuse.org / bogcafe@kulhuse.org Udstilling arrange­ ret af medlemmer af Kvindelige kunstne­ res Samfund (KKS) i forbindelse med KKS’ 100 års jubilæum.

Billedkunstneren nr. 2

30

2016

Frister for legater og fonde BKFs medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på: bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

Billedkunstnernes Forbunds Ophavsretsfond (BKFO)

Tune Andersen: Sine Missione – fra den inkarnerede ondskab til en korsfæstet råge. Separatudstilling, Museum Krydsfelt Skive. Udstillingen består af mere end 50 nye taxidermiske skulpturer og fotografiske værker. Mere info: www.tuneandersen.dk

Gitte Harslev: Indtryk fra rejser udtrykt i papir. 20.­31. juli, Cobrarummet ved Sophie­ nholm, Nybrovej 401, 2800 Kgs. Lyngby. Tirsdag­søndag 11­17, torsdag 11­19, mandag lukket. Gratis entre.

Yder støtte til billedkunstnere til flg. formål: — Styrkelse af billedkunstnernes rettigheder juridisk og økonomisk.

— Advokat- og revisorbistand i sager der fagligt vedrører billedkunstnere.

— Støtte til aktiviteter der fremmer billedkunstneriske ophavsrettigheder.

— Støtte til faglige og uddannelsesmæssige formål, som vedrører billedkunstnere.

— Støtte til sociale og kulturelle formål, som vedrører billedkunstnere.

— Tiltag, der fremmer og tilgodeser aktiviteter, hvori rettighedshavere er engageret og som efter BKFOs bestyrelses skøn, bør nyde støtte NB! Der ydes ikke støtte til enkeltpersoners udstillinger/ projekter/uddannelse og studierejser.

Ansøgningsfrister: 1. september og 1. marts – intet ansøgningsskema

PERNILLE MAEGAARD Vandrehallen, Hillerød Bibliotek Christiansgade 1, 3400 Hillerød

Jacob Juhl: In the Presence of Ab­ sence. 20. maj­25. juni. Galerie Pi, Borgergade 15 D, København.

Det drejer sig om fraværet af nærvær – nærværet med de næsten usynlige ting i vores hver­ dag, der kan give os den største fryd. www.jacobjuhl.dk

Billedkunstnernes Forbunds Ophavsretsfond (BKFO) Vingårdstræde 21, 1.th. | 1070 København K Tlf. 33 12 81 70 | www.bkf.dk

F LY T N

ING

Pr. 1. maj 2016 er vi flyttet til Industrivej 51B, 4000 Roskilde Her er højere til loftet, bedre lys, mere arbejdsplads – vi er glade.

Vi skal rydde det gamle sted. Derfor beder vi alle, der har forme eller modeller på Broncestøberiet, om at kontakte os inden 15. juni 2016.

Uafhentede forme og modeller bliver vi nødt til at bortskaffe.

BRONCESTØBERIET Peter Jensen Aps · Industrivej 51B · DK-4000 Roskilde Tlf. 44 44 99 87 · pj@ljbronce.dk · www.ljbronce.dk

2016.05 Billedkunstneren 94x65_v2.indd 1

28/04/16 13.28

Billedkunstneren nr. 2

2016

31

Nyt om navne

Årets legatmodtagere fra venstre: Milena Bonifacini, Martha Kramær, Helle Frøsig og Hjørdis Haack. Foto: Steen Møller Rasmussen.

Fire markante kunstnere hædret Milena Bonifacini, Martha Kramær, Helle Frøsig og Hjør­ dis Haack er årets modtagere af hæderslegater fra Anne Marie Telmanyi født CarlNielsens Fond. Legaterne er på hver 100.000 kr. og gives til kvindelige kunstnere over 40 år, der har ydet en markant, prisværdig indsats.

Læs juryens motiveringer på www.bkf.dk/nyheder

Dansk kurator til samtidskunstbiennale Den niende udgave af nor­ diske samtidskunstbiennale Momentum har offentliggjort sit kuratoriske team. Danske Jacob Lillemose, der også er medlem af BKF’s nye mentor­ korps for dimittender, er blandt de udvalgte kuratorer.

Det er den norske kunstinsti­ tution Punkt Ø, som arran­ gerer Momentum Biennalen, der i år finder sted fra 17. juni til 27. september. www.momentum.no

signer Henrik Vibskov, grafisk designer Åse Eg samt arkitekt og designer Teit Weylandt.

Læs motiveringer for de enkelte medaljetildelinger og se fotos af udvalgte værker på www.akademiraadet.dk/ medaljer

Akademiets medaljer 2016 – kunstnere hædret Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster har i marts uddelt hædersmedaljer til 12 kunstnere, kunsthåndværke­ re, arkitekter og designere: C.F. Hansen Medaillen – den højeste udmærkelse, Akade­ miet kan tildele en kunstner inden for den bunde kunst – tilkendtes keramiker Ursula Munch-Petersen.

Thorvaldsen Medaillen – den højeste udmærkelse, Akade­

miet kan tildele en kunstner inden for den frie kunst – tilkendtes billedkunstnerne Jesper Christiansen, Erik A. Frandsen og Jytte Høy.

Eckersberg Medaillen – for indsats af høj kvalitet inden for den fri eller den bundne kunst – tilkendtes arkitekt Dan Stubbergaard og bil­ ledkunstnerne Peter Land og Joachim Koester.

Thorvald Bindesbøll Medaljen – for indsats af høj kvalitet inden for brugskunst og indu­ striel grafik – tilkendtes de­

Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendier 2016 De treårige arbejdsstipendier fra Det Billedkunstneriske Legatudvalg blev i år tildelt tre kunstnere og to kunstner­ grupper: Kunstnergruppen A Kassen (Christian Bretton-Meyer, Mor­ ten Steen Hebsgaard, Søren Petersen og Tommy Peter­ sen), Kerstin Bergendal, Tue Greenfort, Tamar Guimarães samt kunstnerduoen Randi og Katrine (Randi Jørgensen og Katrine Malinovsky). Læs Legatudvalgets motiveringer på www.bkf.dk/nyheder

Nye medlemstilbud for nyuddannede kunstnere Skatteregnskab, PR, fondssøgning og netværksarbejde — i dag skal man kunne meget andet end at være en dygtig kunstner, hvis man vil leve af sin kunst. Mange mærker det især i de første år efter afgang fra kunstakademiet, hvor kampen for at etablere sig i kunstlivet kan være hård. Derfor lancerer BKF nu en række nye medlemstiltag for kunstnere, der har taget afgang fra et kunstakademi inden for de seneste par år. Bl.a. mentorordning, udstillingsordning og netværksmøder.

Hensigten er at dele viden mellem generationer, skabe synlighed og netværk — og sammen få et velfungerende kunstliv.

Læs mere om BKF’s dimittendordning på www.bkf.dk/dimittend Se BKF’s mentorkorps: www.bkf.dk/mentor Tjek BKF’s udstillingsordning for dimittender: www.bkf.dk/udstil-hos-bkf

Foto: Katrine Møbius

BKF’s første netværksmøde for dimittender løb af stablen 26. maj på Statens Værksteder for Kunst.

Følg BKF på Facebook og Instagram #billedkunstnernesforbund #kunstnervilkår

CHARVIN OLIEFARVER I SUPERKVALITET

Københavns Kunstnerartikler Ryesgade 58, 2100 Kbh. Ø Tlf. 3535 4826 man-fre: 10.00–17.15 www.kunstnermaterialer.dk

Afsender: Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K

ID-nr. 46798

Så er det første danske boesnerkatalog på gaden!

Kataloget fås fra i dag på www.boesner.dk

ANSØGNINGSFRISTER

16. august • Produktion, udstilling og formidling • Udstillingsprogram • Kommunale billedkunstråd 6. september

• Huskunstnerordningen 13. september • Kunst i det offentlige rum • Lån af kunst Løbende behandling: • Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser • Det internationale researchprogram • Den åbne residencypulje • Billedkunstneres egne hjemmesider

Danmarks store netbutik for kunstnerartikler med mere end 12.000 artikler.

www.boesner.dk

Mere info på www.kunst.dk/kunststoette eller kontakt Slots- og Kulturstyrelsen (Billedkunst), tlf. 33 95 42 00.

Kulturkontakt Nord 22. august • Mobilitetsstøtte (rejser) 19. september • Kompetenceudvikling • Produktionsrettet virksomhed Mere info på www.kknord.org eller program@ kulturkontaktnord.org eller tlf. +358 (0)10 583 1029.