Fagbladet Billedkunstneren #3 2013 by Billedkunstnernes Forbund

Billed kunst neren

Fagblad for Billedkunstnernes Forbund nr. 3 september 2013

Billedkunstens Danmarkskort Læs blandt andet om: Ny undersøgelse af billedkunstens vilkår Smarte kommuner medtænker kunst i byggeriet Sådan gør kunst en forskel i landsbyen

Billedkunstneren nr. 3

2013

Leder Af Bjarne W. Sørensen, formand, Billedkunstnernes Forbund

Kære kommuner, husk billedkunsten! Aarhus gør det. Odense gør det. Og Sorø, Ballerup, Skanderborg og Nordfyns Kommune gør det: Medtænker kunsten i deres byggeprojekter. Ikke bare som en ad hoc beslutning, truffet af kommunalbestyrelsen, hvis lejligheden byder sig. Nej, de gør det med fast etablerede ordninger, der sikrer, at kunsten indgår som et naturligt led i kommunens bygge- og anlægsarbejde. Ligesom statslige bygherrer i øvrigt er forpligtet til i det såkaldte udsmykningscirkulære. Der er forskellige måder at skrue sådanne kommunale kunstordninger sammen: Nogle kommuner afsætter 1 procent af byggesummen til kunstnerisk udsmykning, andre nøjes med fem promille. Og andre igen afsætter hele 2 procent af indtægterne fra salg af kommunale byggegrunde til kunst i lokalområdet. Fælles for disse puljer er, at de sikrer, at kunsten kommer ud til folk, der hvor de har deres daglige gang: På skolen, i børnehaven, på plejehjemmet og i boligområdet. Det øger folks livskvalitet, skaber nye fællesskaber og gør kommunerne attraktive at bo i. Og det giver alle mulighed for at møde den professionelle billedkunst, også uden for de større byer. Billedkunsten er ikke bare lidt ekstra flødeskum på kagen for disse kommuner. Den er en nødvendighed. Som Ballerups kulturudvalgsformand siger andetsteds i denne udgave af bladet:

»Mange glemmer, at billedkunst faktisk betyder lige så meget for den enkelte, som at have gode daginstitutioner, skoler og plejecentre. Man taler bare ikke på samme måde om nødvendigheden af kunst.« Men, men. Som det også fremgår af artiklerne i dette blad, så er det desværre langt fra alle kommuner, der ligesom fx Ballerup sikrer sine borgere alle de fordele, kunsten tilbyder: Kun knap en femtedel af kommunerne i den undersøgelse, vi præsenterer på de følgende sider, har ordninger, der sikrer midler til kunstnerisk udsmykning i forbindelse med kommunalt byggeri og/eller salg af kommunale byggegrunde. Det er ikke nok. Nu hvor kommunalvalget nærmer sig, kunne man ønske sig flere modige lokalpolitikere, der tør føre valgkamp på at ville styrke kunsten lokalt, fx ved at etablere kommunale puljer til kunst i byggeriet. Eller ved at etablere kommunale billedkunstråd, der kan igangsætte kunstneriske aktiviteter i kommunen. For som det også fremgår af artiklerne i dette blad: Selv forholdsvis beskedne kommunale satsninger på billedkunst skaber rigtig meget værdi i lokalområdet. For ældre, voksne, unge og børn. Så kære kommuner: Husk kunsten i den kommende valgkamp, og glem den ikke, når stemmerne er talt op.

Billedkunstneren nr. 3

2013

»Vi kunne mærke, at kunstnerne lyttede til os og respekterede os. De ville ikke bare dumpe en skulptur på torvet og køre hjem til Aarhus bagefter.« Anders Bøge, formand for Skive Kommunes Teknik- og Miljøudvalg. Læs mere s. 10

Tema: kunstens vilkår i kommunerne Billedkunstens brogede Danmarkskort

Plus

Ny undersøgelse kortlægger

— om at få kunsten ind i

billedkunstens vilkår i

uddannelserne

Skabelsens udvej

Læs mere s. 21

kommunerne. Læs mere s. 4

Her er den professionelle billedkunst med

BKF lancerer mentorordning

Se hvilke kommuner der

Smarte kommuner medtænker kunst i byggeriet

har billedkunstråd med

Odense er blandt de få

professionelle kunstnere

kommuner, der sikrer penge til

Læs mere s. 4

kunst i kommunale byggerier Læs mere s. 9

Flest kommuner i bund, få i top Billedkunstens kommunale bundskrabere og topscorere

Historien om hvordan kunst kan forvandle en landsby Læs mere s. 10

Billedskoler er topscorere

Læs mere s. 24

Et hul i virkeligheden

kunst, er det oftest billedskoler,

I Ringsted får politikerne

pengene går til

meget værdi for få penge til

udsmykningskonkurrence Læs mere s. 26

Nekrolog: Mindeord for Eli Ponsaing Læs mere s. 30,31

Læs mere s. 14

ikke mellem amatører og

Et kunstråd finder sine ben Hvidovre satser på billed-

professionelle

kunsten nu

Mange kommuner skelner

Læs mere s. 8

Læs mere s. 17

Kort nyt Presseklip Nyt fra BKFs sekretariat

Honorering af billedkunstråd er vejen frem

Opslagstavlen

Kunstneres faglighed er

Nyt om navne

værdifuld, også økonomisk

Aktuelt på udstillingsscenen

Læs mere s. 19

Redaktør: Miriam Katz (DJ) Tlf. 33 12 81 72 mk@bkf.dk Tryk: Prinfo Hobro Deadline, Billedkunstneren nr. 4 2013: 6. november Annoncer i Billedkunstneren tegnes gennem Media Space: Tlf. 47 74 27 42 info@mediaspace.dk www.mediaspace.dk Abonnement på Billedkunst neren tegnes hos BKFs sekretariat. Pris: 300 kr. for fire årlige udgivelser. Billedkunstneren er støttet af Statens Kunstråds Billed kunstudvalg

ISSN: 1902-3618 ISSN, elektronisk publikation: t1901-7596 Artikelforslag, debatindlæg mm. kan sendes til redaktøren på ovennævnte adresse. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for materiale, der er sendt uopfordret og forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster. BKFs redaktionsudvalg 2013 Anders Werdelin, billedkunstner Ida Ferdinand, maler Bjarne W. Sørensen, grafiker og maler Marianne Jørgensen, billedkunstner Signe Vad, billedkunstner

billedkunsten. Reportage fra Ringsted Galleriet

Kommunale kunstråd uden professionelle kunstnere

bkf@bkf.dk www.bkf.dk

Debat: Strid om kunstkonkurrence i Stege

Han åbnede nye billeduniverser

Når kommuner bruger penge på

Læs mere s. 6

interkulturelle kunstnere

Kritik af og replik om

Kunsten sætter Selde på landkortet

Læs mere s. 6

Ny ordning skal åbne døre for

Billedkunstneren udgives af: Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdstræde 21, 1. th. 1070 København K. Tlf. 33 12 81 70 Åbent mandag-torsdag Kl. 10-15

Aktuelle ansøgningsfrister

Læs mere s. 24-31

På forsiden | Flere kommuner kan se potentialet i at etablere kommunale billedkunstråd med professionelle billedkunstnere. I Hvidovre lancerede det nyetablerede kunstråd i juni et stort kunstprojekt i samarbejde med den internationale kunstner- og aktivistgruppe Museo Aero Solar. Sammen skabte kunstnere og Hvidovre-borgere en gigantisk ballon af genanvendte plastikposer, der blev sendt til vejrs en tidlig sommermorgen fra Hvidovre Havn. Foto: Marianne Grymer. Læs mere s. 17

Layout Åse Eg: aase@hos-eg.dk

Billedkunstneren nr. 3

2013

Billedkunstens brogede Danmarkskort Af Miriam Katz

Ny undersøgelse viser, at billedkunsten har det sværest i udkanten og i forstadskommunerne. Men også at flere kommuner nu etablerer billedkunstråd. ”Forhåbentlig er det tegn på, at kommunerne bliver mere bevidste om værdien af at satse på billedkunst,” siger BKFs formand.

Den gode nyhed er, at der bliver flere kommunale billedBjarne W. Sørensen hæfter sig dog samtidig ved, at antallet kunstråd landet over – råd, der med kunstkyndige medlemaf kommunale billedkunstråd er højt i undersøgelsen: mer i front støtter og igangsætter billedkunstneriske aktiviteI dag har 20 små og større kommuner etableret billedter i kommunerne, og som på sigt fremmer den kunstråd med repræsentation af professionelprofessionelle billedkunst lokalt. le kunstnere og andre kunstkyndige. Det sva»Politikerne Den dårlige nyhed er til gengæld, at de fleste rer til knap en tredjedel af de 69 kommuner, kunne få kommuner i Danmark hverken afsætter penge der har deltaget i undersøgelsen. (se alle until at købe kunstværker for, eller sikrer midler dersøgelsens resultater på s. 5, red.) meget værdi til kunstnerisk udsmykning, når de igangsætter »Forhåbentlig er det tegn på, at kommunalud af beskedne politikerne er ved at blive bevidste om værdien byggeri og sælger kommunale byggegrunde. Det fremgår af en stor spørgeskemaundersøaf at satse på billedkunst. Det er et langt sejt investeringer« gelse foretaget blandt landets 98 kommuner af træk at sikre den professionelle billedkunst fagbladet Billedkunstneren. bedre platforme i kommunerne. Men det her »Mange kommuner har stadig til gode at opdage, hvordan kunne tyde på, at vi er på vej i den rigtige retning,« siger Bjarbilledkunsten kan skabe liv i lokalsamfundene. Som det er ne W. Sørensen. nu, går borgere mange steder i landet desværre glip af alt det, Efter kommunalreformen, hvor de amtslige billedkunstråd som kunsten tilbyder. Her kunne politikerne få rigtig meget blev nedlagt, var der kun ca. seks kommunale billedkunstråd værdi ud af forholdsvist beskedne investeringer – både kunsti Danmark. Det fremgår af den eneste tidligere opgørelse, der nerisk, socialt og økonomisk,« siger Bjarne W. Sørensen, forfindes på området, som er omtrentlig og stammer fra 2010. mand for Billedkunstnernes Forbund med henvisning til undersøgelsens resultater: Her er den professionelle kunst 54 procent af kommunerne afsætter ikke penge til kunst20 kommuner i BKFs undersøgelse har etableret indkøb, mens hele 81 procent af kommunerne mangler ordbilledkunstråd, hvor professionelle billedkunstnere ninger, der sikrer midler til kunstnerisk udsmykning i forbiner repræsenteret. Rådenes rolle, sammensætning og budgetter er delse med kommunalt byggeri og salg af kommunale byggemeget forskellige, men alle har repræsentation af professionelle bilgrunde. ledkunstnere, oftest udpeget af Billedkunstnernes Forbund (BKF):

Seminar om kommunale billedkunstråd For at fremme de kommunale billedkunstråds udbredelse og arbejde står Billedkunstnernes Forbund bag et seminar 19. september 2013 i Kulturmaskinen i Odense. Deltagerne er medlemmer af eksisterende kommunale billedkunstråd og andre former for kunstudvalg i kom munerne, dvs. både kunstnere, embedsfolk og kommunalpolitikere, samt andre kommunale aktører med interesse for området. Mere info: www.bkf.dk

Assens Aabenraa Aarhus Ballerup Bornholm Faxe Faaborg-Midtfyn Guldborgsund Halsnæs Hvidovre

København Lemvig Middelfart Nordfyn Odense Skanderborg Syddjurs Svendborg Vejle Vordingborg

Billedkunstens vilkår i kommunerne

Billedkunstens kommunale platforme

Fagbladet Billedkunstneren har i foråret 2013 spurgt landets 98 kommuner om, hvordan de prioriterer den professionelle billedkunst. 69 af de 98 adspurgte kommuner har svaret på spørgsmålene. Dermed er undersøgelsens svarprocent ca. 70. Her er hovedresultaterne. Læs mere på www.bkf.dk

20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0

Antal kommuner med billedkunstråd Antal kommuner med andre former for kunstråd/ kunstudvalg Antal kommuner med kunstkonsulent

Så meget bruger kommunerne på at købe kunst: Kommuner der

bruger under 100.000 kr. til kunstindkøb (23%)

Kommuner der bruger mellem 100.000-300.000 kr. til kunstindkøb (16%) Kommuner der ikke afsætter penge til kunstindkøb (54%)

Sådan satser kommunerne på billedkunst

Kommuner der bruger 300.000-500.000 kr. til kunstindkøb (7%)

Mangler billedkunst

69 = det totale antal besvarelser A støtter billedskoler for børn B støtter andre udstillingssteder

50 40

C støtter andre billedkunst neriske aktiviteter for børn/unge

D har puljer til billedkunst neriske projekter/udstillinger

E støtter drift af kunstmuseer

30 20

F støtter værksteder for billedkunstnere

G har legater for billedkunstnere

Så lidt bruger kommunerne i alt på kunst

2 procent af kommunernes samlede kulturbudget gik sidste år til visuel kunst og design, mens fx idræt og fritid fik 19 procent af kommunernes kulturmidler på i alt 9,7 mia. kr.. De samlede offentlige kulturudgifter, dvs. både statens og kommunernes, er på ca. 22 mia. kr. (Danmarks Statistik, 2012)

81% Mangler ordninger, der sikrer midler til kunstnerisk udsmykning i forbindelse med kommunalt byggeri og salg af kommunale byggegrunde

54% Afsætter ikke penge til kunstindkøb

Billedkunstneren nr. 3

L 5 bundskrabere: Frederikshavn Solrød Strand Stevns Ærø Jammerbugten 5 kommuner, der ikke har billedkunstråd, ikke bruger penge på indkøb af kunst, og ikke har nogen puljer til kunst i byggeriet. Kilde: Billedkunstnerens Kommuneundersøgelse 2013

2013

Flest kommuner i bund Tre fjerdele af kommunerne i BKFs undersøgelse bruger ingen eller under 100.000 kr. årligt til køb af kunstværker. Samtidig har kun ca. en femtedel af kommunerne etableret ordninger, der sikrer kunstnerisk udsmykning i forbindelse med kommunalt byggeri og/eller salg af kommunale byggegrunde. Værst ser det ud i udkants- og forstadskommunerne.

Billedet er ikke sort-hvidt Frederikshavn Kommune svarede ›nej‹ til samtlige spørgsmål i BKFs undersøgelse om kommuners satsninger på billedkunst. Bl.a. svarede Frederikshavn nej til, om kommunen har et billedkunstråd eller andre former for kunstfaglige råd, om kommunen afsætter penge til indkøb af kunst og til udstillinger, og om kommunen har puljer til kunst i byggeriet. Alligevel afviser formanden for Frederikshavns Kulturudvalg, Mogens Brask (V), at kommunen nedprioriterer billedkunst:

»At vi ikke har et kommunalt billedkunstråd og ikke har billedkunstfaglige konsulenter ansat i kommunen, det er i min verden ikke det samme som at sige, at vi har nedprioriteret billedkunsten. Kommunal støtte kan også defineres og gives på andre måder,« siger han og henviser bl.a. til, at Frederikshavn Kunstmuseum og Skagen Museum begge er støttet med kommunale midler.

Billedskoler er topscorere

Billedkunsten har det svært i de fleste kommuner, men når kommunerne bruger penge til billedkunst går pengene oftest til billedskoler for børn. Foto: Ringsted Galleriets Billedskole.

Når kommunerne bruger penge på billedkunst, prioriterer de først og fremmest billedkunstaktiviteter for børn og unge, viser BKFs undersøgelse af billedkunstens vilkår i kommunerne: 78 procent af kommunerne i undersøgelsen støtter billedskoler for børn, og 73 procent af kommunerne støtter andre billedkunstneriske aktiviteter for børn og unge. Når så mange kommuner støtter billedkunstaktiviteter for børn og unge er det på sin vis positivt, men også udtryk for, hvor sårbare billedskolernes økonomi er, mener BKFs formand Bjarne W. Sørensen:

»Billedskolerne opfylder et stort behov for at give børn viden om og praktisk erfaring med billedkunst – et ansvar som folkeskolen slet ikke løfter godt nok i dag. Men billedskolerne er afhængige af skiftende flertal i kommunalbestyrelserne og må kæmpe sig frem fra budgetår til budgetår. Mange billedskoler overlever kun på frivillig arbejdskraft og har ikke ressourcer til at udvikle et tilstrækkeligt højt fagligt niveau. Det er på tide, at staten går ind og løfter sit ansvar overfor billedskolerne, ligesom det sker for musikskolernes vedkommende,« siger Bjarne W. Sørensen. Læs mere om billedskolernes vilkår i Billedkunstneren #3 2012 og på www.bkf.dk

Billedkunstneren nr. 3

2013

J Ballerup

Har et Kunstråd med budget på ca. 800.000 kr.. Samt en ordning der sikrer, at 2 procent af indtægter fra salg af kommunale byggegrunde går til kunst.

Få kommuner i top Billedkunsten får flest kommunale kroner i de større byer. Men også en forstadskommune som Ballerup er med på listen over kommuner, der prioriterer billedkunst ved at afsætte betydelige midler og etablere billedkunstråd med repræsentation af professionelle kunstnere.

Aarhus

Har et billedkunstudvalg med budget på ca. 500.000 kr. til indkøb og udsmykning. Har ordning, der sikrer 1 procent af byggesum i det kommunale byggeri anvendes til kunst. Har desuden tvær kunstnerisk Kunstråd.

København

Har billedkunstudvalg med budget på ca. 500.000 kr. til projekter og indkøb. Fælles for disse 3 kommuner er, at de afsætter væsentlige beløb til køb af kunst, udsmykning af kommunalt byggeri og igangsættelse af billedkunstneriske projekter. Samt at de har etableret billedkunstråd med flertal af professionelle kunstnere og kunstkyndige. Kilde: Billedkunstnerens Kommuneundersøgelse 2013

Ballerup Kommunes Kunstråd har bl.a. etableret ’Kontoret for Kunst i Byen’, der igangsgætter midlertidige kunstprojekter i byrummet. Her et væksthus fra projektet GADEN, skabt af billedkunstner Jesper Aabille og arkitekt Gitte Juul i samspil med de handlende på Ballerups Centrumgade i sommer. Foto: Gitte Juul

»Kunst er lige så nødvendigt som skoler og plejehjem« Ballerup har gennem mange år satset på, at borgerne skulle have kunst at se på og forholde sig til. Det var et tiltag som tidligere borgmester Ove E. Dalsgaard (A) tog initiativ til, og ved at være aktiv på kunstområdet er det lykkedes at få mange kunstværker til Ballerup og især til boligområderne Egebjerg, Østerhøj og Søndergård, fortæller Tom Nielsen (A), der er formand for dels Ballerup Kunstråd, dels kulturudvalget i Ballerup Kommune: »Mange glemmer, at billedkunst faktisk betyder lige så meget for den enkelte, som at have gode daginstitutioner, skoler og plejecentre. Man taler bare ikke på samme måde om nødvendighe-

den af kunst,« siger Tom Nielsen til Billedkunstneren. »For mig betyder billedkunst, at man får identitet til et bestemt område, at man føler, at man hører til. Og hvis man så samtidig er så heldig at få baggrunden for kunstværket fortalt, så giver det ofte mening, selv om man måske havde sin egen og helt anderledes opfattelse. Billedkunst giver også mulighed for debat med andre, da vi jo heldigvis mange gange opfatter kunsten forskelligt,« siger Tom Nielsen. Se Billedkunstneren #4 2010 for en indgående beskrivelse af Ballerups satsning på billedkunst.

Billedkunstneren nr. 3

K En fjerdedel af kommunerne i BKFs undersøgelse har oprettet andre former for kunstråd og -udvalg end egentlige billedkunstråd. Det kan fx være kunstudvalg bestående udelukkende af kommunalpolitikere, eller af kommunalpolitikere og frivillige fra det lokale kunstliv. Disse kommuner skelner ikke mellem professionelle billedkunstnere og fx medlemmer af lokale kunstforeninger, når de sammensætter kunstråd, der skal forvalte kommunale kunstkroner. Det sker fx i Haderslev, der har et nyetableret billedkunstråd, hvor professionelle billedkunstnere ikke er sikret repræsentation. Medlemmerne af Haderslev Kommunes Billedkunstråd udpeges derimod af lokale kunstforeninger og af Kulturelt Samråd.

2013

Kommunale kunstråd uden professionelle kunstnere Det nye billedkunstråd i Haderslev har et budget på 500.000 kr., så Haderslev hører nu til en af de kommuner i Danmark, der afsætter flest penge til kunst – men som altså ikke sikrer sig, at beslutningerne om, hvordan de kommunale kunstkroner prioriteres, foretages på et professionelt kunstfagligt grundlag. Spørger man formanden for kommunens kulturudvalg, Karl Gunnar Gregersen (A), hvorfor, kommunen har valgt at etablere et billedkunstråd uden repræsentation af professionelle kunstnere, siger han: »Billedkunstrådet er udpeget af mennesker, der til dagligt beskæftiger sig med kunst, medlemmer af kunstforeninger – teater osv.. Det har også spillet ind, at vi ikke ville bruge penge til lønninger, men udelukkende godtgøre kørselsudgif-

ter, så så stor en del af beløbet som muligt anvendes til indkøb og opstilling af kunst,« siger kulturudvalgsformanden. De fem medlemmer af det nye Haderslev Billedkunstråd arbejder ulønnet. De skal medvirke til indkøb og formidling af kunst til byrummet samt til udsmykning af kommunale bygninger. Desuden skal rådet ›rådgive og understøtte det kunstneriske vækstlag i kommunen og være bindeled mellem kunstnere, forvaltning og politikere‹, som det hedder i rådets vedtægter.

Haderslev hører til en af de kommuner i Danmark, der afsætter flest penge til kunst – men som ikke sikrer sig, at beslutningerne om, hvordan de kommunale kunstkroner prioriteres, foretages på et professionelt kunstfagligt grundlag: Kommunens nye billedkunstråd udpeges af lokale kunstforeninger og arbejder ulønnet. I en stor aktuel udsmykningsopgave har kommunen dog allieret sig med professionelle: I disse uger færdiggør kunstneren Victor Ash en udsmykning af Haderslev Havns store betonsilo, der nu fremstår som et slags transparent akvarium med fisk, luftbobler og krusninger i overfladen. Victor Ashs’ skitse er godkendt af Statens Kunstfond i samarbejde med Haderslev Kommune. Kunstprojektet er finansieret af Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum og Haderslev Kommune i fællesskab. Computermanipuleret foto: Victor Ash/Haderslev Kommune.

Billedkunstneren nr. 3

2013

Ligesom Odense Kommune har Aarhus Kommune en pulje, der sikrer, at 1 procent af byggesummen går til kunst. I Aarhus prioriteres puljen af kommunens Billedkunstudvalg, der består af 3 billedkunstnere, som støtter og igangsætter kunstnerisk udsmykning i kommunens byggeprojekter. Her ses billedkunstner Fie Tanderups udsmykning bestående af installation, fotografi, silketryk og smalfilm til Malling Skoles indskolingsafdeling. Udsmykningen former sig som en række poetiske rum, der forholder sig til natur og sted, hvor drømme, eventyr og fortællinger kan flette sig ind i hinanden. Fotos udlånt af kunstneren.

Odense medtænker kunst i byggeriet Af Miriam Katz

Odense Kommune er en af de forholdsvis få kommuner i BKFs undersøgelse – under en femtedel – der sikrer sig, at der er penge til kunstnerisk udsmykning, når kommunen bygger skoler, plejehjem og børnehaver. Her fortæller Odenses kulturrådmand Steen Møller (C), hvorfor Odense satser på billedkunst i byggeriet: »Kunst i det offentlige rum er vigtig, fordi den skærper vores sanser, og samtidig giver kunsten et aftryk af den tid, vi lever i. Flot kunst kan medvirke til at skabe stolthed hos byens borgere,« siger Steen Møller. Han mener, at kunst i offentlige bygninger kan være med til at øge kulturforbruget hos borgerne: »Mødet med kunst i børnehaven, i folkeskolen eller på vejanlæg kan motivere til, at vi vil se og opleve mere, fx på kunstmuseer og gallerier,« siger han. Odenses 1 procent-ordning giver mulighed for at integrere kunsten i selve byggeriet, så kunsten bliver en del af helheden, skabt til det sted, hvor det placeres. I stedet for blot at blive placeret som ›pynt‹, når byggeriet er færdigt. »Tidligere var det ofte noget, som blev sparet væk, og eventuel kunst var noget, som fonde eller eksterne sponsorer donerede. I de situationer ville det ofte være en skulptur eller et maleri, som blev sat op efter at byggeriet var færdigt. Nu har vi mulighed for at integrere kunsten i selve byggeriet eller i anlægsopgaven. Både som kulturpolitiker og personligt synes jeg, at kunst har en værdi i sig selv, men når vi kombinerer det med god arkitektur, så kommer kunsten til at spille

en væsentlig rolle i vores opfattelse af byggeriet,« siger kulturrådmanden. Odenses 1 procent-ordning indebærer, at 1 procent af bygge- og anlægssummen anvendes til kunst. Ordningen gælder for projekter over 2 mio. kr. – dvs. også bl.a. vejanlæg og er en udløber af Kulturaftalen mellem Kulturministeren og Kulturregion Fyn fra 2007-2010. Et af målene for de ti fynske kommuner i Kulturaftalen var at styrke billedkunsten i offentlige byggerier på Fyn. Derfor forpligtede kommunerne sig til at afsætte minimum 5 promille af byggesummen til kunstnerisk udsmykning. Siden vedtog Odense Kommune den gældende 1 procent-ordning.

Smarte kommuner sikrer kunst i byggeriet Knap en femtedel af kommunerne i BKFs undersøgelse har ordninger, der sikrer midler til kunstnerisk udsmykning i forbindelse med kommunalt byggeri og/eller salg af kommunale byggegrunde. Der er typisk tale om ordninger, der sikrer, at 1 procent af byggesummen eller en 1/2-2 procent af indtægterne fra salg af kommunale grunde bruges til kunst. På den måde bliver kunsten tænkt ind i kommunens byggerier på samme måde, som der er lovkrav om i statsligt byggeri (læs om kunstnerisk udsmykning i statsligt byggeri i Billedkunstneren #2 2012, red.).

Billedkunstneren nr. 3

2013

Bak op om kunsten Fagbladet Billedkunstnerens undersøgelse af billedkunstens vilkår i landets kommuner viser, at kunsten

har det svært mange steder, især uden for de større byer. Men bare fordi en kommune hverken har billedkunstråd eller faste puljer til kunst, betyder det ikke, at kunsten er totalt fraværende. I hvert fald ikke, hvis borgerne selv får lov at bestemme. Skive Kommune forstod at bakke op om et borgerønske om at få kunst til deres landsby. Her er historien om, hvad der skete, da billedkunsten kom til Selde.

Af Miriam Katz

Kunsten sætter Selde på landkortet Borgerne i Selde fik nok af Udkants-stemplet og tog sagen i egne hænder. Med EU-midler i ryggen til byudvikling hyrede de billedkunstnere fra Aarhus til at skabe kunst i landsbyen. ”Giv os noget, vi ikke selv kunne finde på,” lød opfordringen fra landsbybeboerne. Foreløbig har Selde fået flere utraditionelle kunstværker, positiv medieomtale i hidtil uset omfang - og anerkendelse fra Statens Kunstfond.

Billedkunstner Lene Noer husker det første fællesmøde med landsbybeboerne i Selde om det store kunstprojekt i den lille nordjyske landsby, som hun og kollegaen Birgitte Kristensen var blevet hyret til at stå i spidsen for. »En af beboerne havde siddet tavs med armene over kors i lang tid, og jeg var lidt nervøs for, hvad han tænkte. Men da han endelig tog ordet, sagde han: ›Giv os nu ikke det, vi beder jer om. Giv os noget, vi ikke selv kunne finde på!‹,« fortæller Lene Noer med latter i stemmen. Netop åbenhed og opbakning fra borgerne i Selde har præget hele processen med at skabe kunst til landsbyen, tilføjer Birgitte Kristensen: »Folk her ønsker forandring. Vi tager udgangspunkt i deres liv og erfaringer. Kunsten skal give mening for dem, der bor her. Det er utroligt givende for os som kunstnere at blive mødt med så meget tillid og engagement fra dem, der skal leve med kunsten til hverdag.« Kunstprojektet i Selde nåede en foreløbig kulmination i juni måned, da omkring 150 deltagere mødte op for at indvie Birgitte Kristensens skulptur ›Skivevej 13‹, til akkompagnement af taler, musik og duften af helstegt pattegris. Festlighederne blev fulgt til dørs af en stor artikel på forsiden af Politikens kultursektion om det usædvanlige kunstprojekt, der i løbet af et halvt års tid forvandlede et forfaldent og forladt hus i Udkantsdanmark til et konceptuelt kunstværk. Det er ikke hverdagskost for nordjyske Selde at figurere i Københavnermedierne. Og da slet ikke i et af kulturlivets absolut mest eftertragtede udstillingsvinduer, Politikens kultur-

forside. Siden kom flere fine artikler, i bl.a. Weekendavisen, og indslag i radio og tv. Dermed er en cirkel sluttet. For historien om kunstprojektet i den lille landsby ved Sallingsund handler nemlig også om mediebilledet af ›Udkantsdanmark‹. Et begreb og et billede, som beboerne i Selde er rigtig godt trætte af. Dråben, der fik bægeret til at flyde over for Selde-borgerne, var et indslag i DRs magasin PENGE, der i januar sidste år bragte et indslag om landsbydød. Over skærmen rullede billeder af nedslidte huse fra forskellige steder i Danmark, herunder det forfaldne, forladte hus på Skivevej 13, samt et gentagent billede af byskiltet ›Selde‹. Indslaget gav indtryk af, at alle de forfaldne huse lå netop her, i Selde, i Skive Kommunes udkant. Og budskabet var klart: Det kan ikke betale sig at holde liv i hensygnende landsbyer som Selde. Lad dem dø!

Borgere ønskede kunst Det fik Selde-borgerne op i det røde felt. Så meget, at to tredjedele af landsbyens 354 indbyggere skrev under på et klagebrev til DR: Hvorfor fortalte tv-journalisterne ikke om byboernes vellykkede kamp for at holde liv i deres landsby? Hvorfor ikke formidle, at Selde havde fået midler til et omfattende landsbyudviklingsprojekt af henholdsvis Skive Kommune og EU? I alt otte en halv millioner kroner er det faktisk lykkedes at få til udviklingsprojektet ›Selde – fra afvikling til udvikling‹, et projekt der inddrager Seldes borgere i beslutningerne om, hvad der skal til for at standse landsbyens nedtursspiral med hensygnende butikker, skolelukning og fraflytning.

Billedkunstneren nr. 3

2013

Skivevej 13 – konceptuelt værk og proces

Billedkunstner Birgitte Kristensens værk består af nedrivningen af et tomt hus på Skivevej 13, som har skabt dårlig omtale for landsbyen Selde. I forbindelse med nedrivningen blev husets sokkel muret op på ny. Soklen består i en 70 m2 stor platform muret op i beton, som er kalket hvid. Husets oprindelige fortrappe med tre trin op er bevaret, ligesom selve soklen rejser sig i forskellige niveauer svarende til de oprin delige rum i huset; entré, stue, køkken, kammer, baggang og bade værelse. Således kan man i skulpturen aflæse husets rum og deres forløb, idet også døråbningerne er markeret med ›negative‹ dørtrin i betonen. Værket står som et samtidskunstmonument langs landevejen gennem landsbyen, og kan ved første øjekast give det indtryk, at

nogen er ved at bygge et fundament til et nyt hus – hvilket i sig selv ville være opsigtsvækkende på de kanter! Ved nærmere eftersyn vil det dog gå op for én, at der ikke er tale om en vanlig sokkel men derimod om et kunstværk, som i sin form rummer både historien om det hus, som engang stod på dette sted, og samtidig peger spørgende ind i en uvis fremtid. Det er i dette rum og på dette sted, på tærsklen mellem fortid og fremtid, værket balancerer og opretholder sit moment. ›Skivevej 13‹ er støttet af Statens Kunstfond og realiseret i samarbejde med en Master Class i Kunst i det offentlige rum på Århus Kunstakademi, ledet af billedkunstner Lene Noer. Ved indvielsen af ›Skivevej 13‹ 30. juni i år blev to relaterede projekter, skabt af studerende på Århus Kunstakademi præsenteret. Mere info på Facebooksiden Projekt Kunst i Selde. Foto: Kurt Nielsen.

Billedkunstneren nr. 3

2013

Huset på Skivevej 13 blev revet ned og gav plads til et kunstværk, der blev indviet med fest og musik af et lokalt band.

Klagebrevet til DR medførte ingen nye, nuancerede tv-indslag fra Selde, men til gengæld var landsbybeboerne allerede i gang med at tage sagen i egen hånd: Med penge fra landsbyudviklingsprojektet i ryggen tog en gruppe kunstinteresserede lokale ildsjæle kontakt til Århus Kunstakademi med deres ide: Kunne studerende fra akademiet have lyst til at udsmykke Selde kunstnerisk? Kunne kunsten bidrage til at give Selde nyt liv og nyt image? »Min kone og jeg havde været på Madeira og set, hvordan kunstnere der har udsmykket alle husdøre på en hel gade, Rua Santa Maria,« fortæller tømrermester Herman Jensen, der er en af de lokale ildsjæle bag ideen om kunstprojektet. »Det er farverigt og flot og tiltrækker en hulens masse turister. Den slags kunne vi da godt bruge i Selde, tænkte vi.« Sammen med hustruen Gunhild Juhr driver han galleri Da Winti i Selde, som i sin tid var galleri og værksted for multikunstneren Richard Winther, så det var oplagt for de to driftige kunstelskere at tænke billedkunst ind i byudviklingen: »Vi forestillede os en dekorativ udsmykning, men det udviklede sig jo til noget helt andet,« konstaterer Herman Jensen om ideen, som rektor Århus Kunstakademi, Esben Kullberg, hurtigt så potentialet i. Rektoren skruede derfor et projekt sammen, som dels rummer et uddannelsesforløb for de studerende, dels rummer en række nye værker i Selde skabt af både studerende og erfarne billedkunstnere. Derefter ansatte kunstakademiet billedkunstner Lene Noer som projektleder, mens billedkunstner Birgitte Kristensen blev hyret til at skabe projektets primære værk. Det blev til ›Skivevej 13‹, der med sin skulpturelle form og konceptuelle karakter ligger langt fra de lokales oprindelige idé om få nogle glade farver i bybilledet: »Mange var nok skeptiske i begyndelsen, men stemningen vendte undervejs,« siger Herman Jensen og tilføjer: »Jeg har hele tiden syntes, at kunstnere skal have frie hænder, ellers bliver resultatet uinteressant. Vi har fået noget helt andet end det, vi ville have, og måske er det netop derfor, at det virker.« Herman Jensen er sikker på, at billedkunsten er begyndelsen til en ny optur for landsbyen: »Hvert år kører 180.000 turister forbi Selde, vi er jo sidste stop før færgen til Fur. Nu vil kunsten forhåbentlig få dem til at standse op og blive et par timer – eller dage. Så vil de opda-

ge, at vi ikke mangler noget som helst her i Udkantsdanmark, udover optimisme. Vi har udsigt over fjorden, billige boliger, fred og ro i pragtfuld natur. Og nu også kunst!«

Kunstnere i dialog De to Aarhusbaserede kunstnere Lene Noer og Birgitte Kristensen har begge mange års erfaring med at arbejde i det offentlige rum, med at inddrage borgerne i processen og tage udgangspunkt i steders historie. Ved kunstprojektets start i efteråret 2012 inviterede de da også straks sig selv til kaffemøder hjemme hos de kunstinteresserede Selde-borgere for at lære dem og deres landsby at kende. »Jeg forstod hurtigt, at huset på Skivevej 13 var blevet et symbol på affolkningsproblematikken,« fortæller Birgitte Kristensen. »Det var blevet et billede på alt det negative, man forbinder med Udkantsdanmark. Samtidig var det et hus med en stærk historie. Tilbage i 1970erne husede det en ›Tatol‹-butik, en forretningskæde, der solgte kosmetik og damelingeri – lidt som Matasbutikkerne i dag. Siden blev det lejet ud til skiftende beboere, som ikke passede godt på det, og efterhånden blev huset forladt og forfaldent. For mig var det oplagt at bruge huset kunstnerisk til at skabe nye billeder af Selde med,« siger hun. Processen med at skabe værket ›Skivevej 13‹ – og med samtidigt at lancere ›Projekt kunst i Selde‹ – har taget det meste af vinteren 2012 og foråret 2013. Kunstnerne begyndte med en grundig sondering af det særlige terræn, en landsby som Selde udgør, for at kunne foreslå kunstneriske projekter, som passer netop her. Samtalepartnerne var ikke bare landsbybeboerne, men også lokalpolitikere, kommunale embedsfolk og teknikere. Undervejs deltog de studerende fra Århus Kunstakademi for at få indblik i de mange psykologiske, økonomiske, juridiske og politiske mekanismer, der er i spil, når kunstnere arbejder med borgerinddragelse i det offentlige rum. For Birgitte Kristensen og Lene Noer har involveringen af landsbybeboerne hele tiden været i fokus: »Vi har stor respekt for det arbejde, folk i Selde allerede har gjort med at forsøge at redde deres landsby fra at sygne hen. Der er en stærk fællesskabsfølelse her, som har været fantastisk for os som kunstnere at tage del i,« siger Lene Noer og tilføjer:

Billedkunstneren nr. 3

2013

Fotos: Birgitte Kristensen, Hanne Christensen og Elle-Mie Ejdrup Hansen.

»Alle havde selvfølgelig deres meninger og ideer, men Seldes beboere gav os frie hænder. Til gengæld gav vi dem mulighed for at sige nej, hvis de ikke kunne lide vores endelige forslag. Hvis de ikke fik lys i øjnene, var vi parate til at skrotte vores ideer og finde på noget andet.«

Håbets sokkel Og det lykkedes kunstnerne at tænde lyset i Selde-borgernes øjne, også selvom de værker, projektet foreløbig har affødt, langt fra ligner det koloristiske og folkelige, som borgerne oprindeligt havde forestillet sig. Udover det centrale værk, ›Skivevej 13‹ af Birgitte Kristensen, har de studerende fra Århus Kunstakademi, under ledelse af Lene Noer, bl.a. skabt en såkaldt ›mockumentary‹ om livet i Selde set udefra og workshoppen ›Vokseværk‹. De første af de studerendes projekter blev præsenteret 30. juni, til indvielsesfesten for værket ›Skivevej 13‹, der i sig selv er resultat af en lang proces: Efter en hel del kaffemøder med Seldes borgere fik Birgitte Kristensen i vinters grønt lys til at forvandle det tomme, forfaldne hus til et kunstværk. Derefter købte Birgitte Kristensen og ›Projekt kunst i Selde‹ huset for en skilling (60.000 kr.). Men det viste sig, at husets ejer, Eva Tved, der bor lidt udenfor landsbyen, har malet hele sit liv, og at hendes hjem var fuld af malerier med motiver fra Limfjorden og egnen omkring Selde. Derfor arrangerede Aarhus-kunstnerne en udstilling med hendes malerier, suppleret af murbrokker fra huset på Skivevej 13 – der i kunstens tjeneste blev jævnet med jorden af effektive bulldozere. Herefter blev sokkelen muret op og malet hvid med hjælp fra lokale frivillige. I dag fremstår værket ›Skivevej 13‹ som en tom, hvid sokkel – et åbent, skulpturelt mødested for landsbyens beboere, der forbinder landsbyens fortid med nutiden. Et nyt fundament for fremtidens Selde, måske? »Ja, sådan tænker jeg på det. En håbets sokkel,« siger Anders Bøge (SF), der sidder i Skives kommunalbestyrelse og holdt indvielsestalen for kunstværket d. 30. juni. Han har været engageret i ›Projekt Kunst i Selde‹ som formand for Miljø- og Teknikudvalget, der driver landsbyudviklingsprojektet. Og han er begejstret for forløbet:

»At få billedkunstnere med i et byudviklingsprojekt som det her har givet os en helt anden vinkel på, hvad der kan ske i en landsby som Selde. Før talte vi med beboerne om at anlægge naturstier og lave nye skilte. Det er også fint og nødvendigt, men kunstnerne tog hul på en helt ny diskussion, der handler om, hvordan Selde ser sig selv som landsby,« siger kommunalpolitikeren. Anders Bøge hørte til dem, der regnede med, at Aarhuskunstnerne ville give Selde nogle nye skulpturer i rundkørslerne. Han blev overrasket – både over de ›vilde ideer‹, kunstnerne kom med, og over den opbakning, de fik blandt Seldes borgere: »Det er jo ikke den slags kunst, vi normalt ser herude! Men kunstnerne var rigtig dygtige til at vise os, at der er andre måder at gribe kunst i byrummet an på. Vi kunne mærke, at de virkelig lyttede til os og respekterede os. De ville ikke bare dumpe en skulptur på torvet og køre hjem til Aarhus bagefter. De ønskede en reel og grundig dialog, og det har givet os kunst, som er værd at rejse til Selde for at opleve.«

Projekt ›Kunst i Selde‹ er: • Initieret af lokale borgere i Selde som led i byudviklingsprojektet ›Selde – fra afvikling til udvikling‹ • Finansieret af midler fra EU’s landsbyudviklingspulje samt af landsbyudviklingsmidler fra Skive Kommune • Projektet ledes af billedkunstner Lene Noer, ansat af Århus Kunstakademi, og strækker sig over 2 år • Projektet består dels af et undervisningsforløb for studerende ved Århus Kunstakademi, dels af skabelsen af en række nye værker i Selde • Projektets første værk ›Skivevej 13‹, af billedkunstner Birgitte Kristensen, blev indviet i juni 2013 • Næste værk skabes af billedkunstner Marianne Jørgensen i løbet af efteråret 2013 • Kunstværket ›Skivevej 13‹ ejes af landsbyens borgere. Det er udbudt på folkeaktier til 250 kr. stykket, som kan købes i Brugsen i Selde og via Facebookgruppen ›Projekt Kunst i Selde‹.

Billedkunstneren nr. 3

2013

Et hul i virkeligheden Af Ida Sofie Minke Anderson

Skarp udstillingsprofil, billedskole og kreative værksteder. Ringsted Galleriet er et eksempel på, hvor meget en kommune får ud af selv beskedne investeringer i billedkunst. Men det viser også, hvor sårbare steder som disse er, når lokalpolitikere ikke leverer den nødvendige økonomi.

Historien om Ringsted Galleriet tager sin begyndelse i de tidlige 1980ere, hvor en række kunstnere i lokalområdet allierede sig med den nu afdøde kunstsamler og kunstskribent, Bent Petersen. Også andre lokale kræfter spillede en vigtig rolle i tilblivelsen af Ringsted Galleriet, herunder tandlægen Mogens Åside, som ledede stedet frem til 1994. Med en ambitiøs udstillingsprofil fra starten – styret med kvalitetsblik af kunstneren Ib Tage Larsen – betragter mange i dag galleriet som en institution i dansk kunstliv. I de seneste godt 20 år har Maria Nicolaisen, der er udøvende kunstner, stået i spidsen. Og med hendes indsats er galleriet blevet det, det er i dag: et hus, hvor kunsten lever – både igennem udstilling og undervisning. Netop kombinationen af galleri og undervisning er Ringsted Galleriets særkende, som igennem årene har ført til mange frugtbare møder mellem elever og kunstnere. Og den spe-

cielle konstruktion er på flere fronter Maria Nicolaisens hjertebarn. Nu, hvor hun efterhånden nærmer sig pensionsalderen og kan se, hvordan fremtiden muligvis vil forme sig for galleriet, kan hun af og til føle en vis bekymring for, om konstruktionen fortsat vil være en realitet i årene fremover.

Overlever samarbejdet? »Det er utrolig vigtigt for mig, at man ikke splitter det ad. Galleriet er en organisk konstruktion med de kunstnere, som udstiller, de voksne elever, som passer galleriet, og alle de børn og unge, som bliver inspirerede af det, der foregår. Det betyder meget, at man ikke ødelægger den sammenhæng,« siger Maria Nicolaisen. Indtil videre ser det ud til, at samarbejdet fortsætter, for selv om billedskolen for børn vil blive flyttet til en folkeskole i nærheden – med en ny lærer, som også er professionel kunst-

Billedkunstneren nr. 3

2013

ner, Astrid Winsløw Hammer – vil skolen beholde den umiddelbare kontakt til udstillingsstedet. Selv har Maria Nicolaisen, grundet sin alder, opsagt sit undervisningsarbejde med billedskolen, men fortsætter dog med ungdomsholdene, Billedkunstnerisk Grundkursus (BGK), samt med galleriet nogle år endnu. En af dem, der har haft glæde af Ringsted Galleriets særlige kobling af udstillinger og undervisning, er 20-årige Jonas Kjelgaard Sørensen. Som 8-årig startede han på billedskolen, siden fortsatte han på ungdomsskolens billedkunsthold, og afslutningsvist har han været en del af den første årgang på Billedkunstnerisk Grundkursus (BGK) Midt og Vest – et initiativ i regionen, som Maria Nicolaisen var en af de bærende kræfter bag. Til oktober skal han starte på det Fynske Kunstakademi, og han er ikke i tvivl om, hvilken betydning Ringsted Galleriet har haft for ham: »Når du starter på billedskolen, har du ingen idé om, hvad kunstinstitutionen er: At der er professionelle kunstnere, der lever af det, de skaber, at det er et galleri, at der er en større konstruktion. Men i kraft af at man er i galleriet, får man en forståelse for, hvad det er for et system,« fortæller han. Ringsted Galleriet udnytter det nære samfunds fællesskab og muligheden for at have alle led samlet et sted – samtidig med, at der satses på topprofessionel kunst. Og Jonas Kjel gaard Sørensen håber, at denne særlige konstruktion kan fastholdes i fremtiden. »Det er vigtigt, at man tør tænke nyt – især med billedskolen – men at man stadig holder fast i kongstanken om at have et kontinuerlig forløb fra undervisning af børn op til det professionelle niveau,« siger han.

Et enestående sted Billedkunstner Henrik M. Andersen, der er medlem af Ringsted Galleriets bestyrelse samt ansvarlig for Billedkunstnerisk Grund Kursus i Holbæk, advarer imod, at lokalpolitikerne tager galleriet for givet: »Ringsted Galleriet fylder et rum ud, som de store museer ikke kan, ved at præsentere så mange forskellige udtryksmåder i samtidskunsten. Ringsted Galleriet er enestående i provinsen. Et lille non-profit udstillingssted med tårnhøj kunstnerisk integritet,« siger han. Henrik M. Andersen peger på væsentligheden af at kunne tilbyde billedkunstundervisning på højt niveau i provinsen – også fordi, samtidskunsten nærmest ikke er til stede i folkeskolen i dag. »Galleriet spiller en altafgørende rolle ved at introducere billedkunst på højt niveau for børnene i lokalsamfundet. Disse børn, som vokser op og bliver unge og voksne, bliver ressourcer for området i forhold til samtidskunstens formidling. Samtidig har de kunstnere, som kommer ud af talentudviklingen, en tilknytning til området. Alt det ville vi ikke få uden Ringsted Galleriet,« siger han. Ser man på galleriets beliggenhed og lokalernes umiddelbare beskaffenhed, kan det overraske, at stedet har den tiltrækningskraft i kunstmiljøet, som det har. Men lokalet kan noget, er de fleste enige om. Det er slidt og råt og ikke at forglemme koldt om vinteren, men dimensionerne, lyset og de industrielle rammer giver nogle særlige muligheder. »Ringsted Galleriet er et lysende eksempel på samtidskunstens præsentation uden for København,« siger Henrik M. Andersen og uddyber:

Børn, unge og voksne har med Ringsted Galleriets særlige kombination af undervisning og udstillinger mulighed for at møde samtidskunst på højt niveau i lokalområdet. Fotos: Ringsted Galleriet.

Billedkunstneren nr. 3

2013

»Jo mindre vi dyrker det kreative og reflekterende menneske i uddannelsessystemet, des dårligere bliver vi til at skabe løsninger og udvikle vores samfund«

Billedskole, kreative værksteder og udstillinger skaber frugtbare møder mellem børn og billedkunstnere. Foto: Ringsted Galleret.

»Der er næsten ikke den betydningsfulde danske kunstner, som ikke har udstillet her – og hver gang med værker direkte til stedet. Man anstrenger sig, og man bliver målt. Det er selvfølgelig også Marias engagement, som er årsag til det. Selv folk, der har meget travlt og mange opgaver, tager sig tid til at lave ting direkte til stedet. Det er en del af det, man får med Ringsted Galleriet: Udstillinger, som ikke ses andre steder.«

Nogle gange vasker vi plastickrusene Galleriet er båret af frivillige kræfter, særligt bestyrelsesmedlemmernes, hvis indsats tæller mange praktiske opgaver og produktion af foldere og plakater i forbindelse med udstillinger. Som leder er Maria Nicolaisen den eneste, der modtager løn i forbindelse med arbejdet for galleriet. Beløbet dækker dog hovedsageligt rejseomkostninger og lignende, og for nogle år siden var det nødvendigt at nedsætte lederlønnen for at få budgettet til at løbe rundt – en beslutning Maria Nicolaisen selv var med til at træffe. »Det var enten det, eller også måtte vi lukke galleriet,« fortæller hun. Lederen og bestyrelsen opsøger selv kunstnere, men galleriet får også mange henvendelser fra kunstnere, som ønsker at udstille. Maria Nicolaisen er opmærksom på, at der skal være en vis diversitet i de udstillinger, galleriet sætter op. Det handler om at tiltrække publikum uden på nogen måde at gå på kompromis med kunstens kvalitet. »Vi prøver at lave ›varme‹ og ›kolde‹ udstillinger på skift, så vi ikke kun laver intellektuelle udstillinger. Hvis vi gør det, mister galleriet publikum. Derfor er variationen vigtig. Det skal altid være god kunst, men det skal også være sanselig, taktil kunst mellem den mere konceptuelle,« siger hun. »Jeg har den ambition, at vi viser eksklusiv kunst til et publikum, som måske ikke nødvendigvis har forudsætningerne. Derfor skal det også formidles på en måde, så alle kan være med.« Galleriet modtager omkring 175.000 kr. om året fra Ringsted Kommune. Et beløb, der lige akkurat dækker driftsomkostningerne i en gammel bygning med høje varmeomkostninger. Regnestykket er ikke altid helt nemt at få til at gå

op. Kunstnerne søger selv midler hos Kulturstyrelsens Billedkunstcenter i forbindelse med udstillingerne, mens galleriet dækker transportomkostninger og står for ferniseringen. »Men nogle gange vasker vi plastickrusene bagefter,« konstaterer Maria Nicolaisen. På spørgsmålet om, hvad Ringsted Galleriet egentlig er for et sted, er hun ikke i tvivl. Med reference til Andrej Tarkovskijs film ›Vandringsmanden‹ fra 1979 kalder hun galleriet for en zone, et særligt sted: »Hvor drømme kan blive materialiseret og få deres krop. Det er et begrænsningsløst rum – både for de kunstnere, der udstiller her, og for det publikum, der giver sig hen og mærker.« Hun sammenligner galleriet med vandringsmanden, som på en ikke ufarlig rejse fører folk hen til et sted, hvor alt er muligt, og hvor drømme kan opfyldes. »Det er sådan et hul i virkeligheden, kan man sige. Et drømmested.«

Ringsted Galleriet • Åbnede med en udstilling af Wilhelm Lundstrøm i 1982. • Siden da har galleriet lagt rum til et utal af navne, som har markeret sig på den danske samtidskunstscene. Den fulde liste kan ses på www.rigall.dk. • Drives af Ringsted Galleriets Forening • Modtager 175.000 kr. i driftsstøtte fra Ringsted Kommune • Har årligt besøgstal på ca. 1500 • Huser billedskolen, som underviser ca. 110 elever • Tilbyder kreative værksteder for børnehaver og skoler • Billedskolen drives i samarbejde med Ringsted Musiske Aftenskole, Ringsted Musik- og Kulturskole og Ringsted Ungdomsskole • Ringsted Galleriet og billedskolen har til huse på Bøllingsvej 15 i Ringsted. Mere info: www.rigall.dk

Billedkunstneren nr. 3

2013

Et kunstråd finder sine ben Af Af Miriam Katz

Det krævede års tålmodigt lobbyarbejde. Men i år fik Hvidovre et kunstråd, hvis første tiltag var et spektakulært kunstprojekt i det offentlige rum, der inddrog hundredevis af borgere. Netop kunstens evne til at etablere nye fællesskaber og skabe positive fortællinger om kommunen er noget af det, der fik lokalpolitikerne i Hvidovre overbevist om, at det er værd at satse på den professionelle billedkunst..

En lang, tynd tarm på Vestegnen, befolket af pensionister og arbejdsløse, med ry for at huse rockere og bandekriminelle. Nej vel, den historie om Hvidovre har ingen lyst til at være en del af, den er både nedladende og grim – og i øvrigt heller ikke sand. Hvidovre er nemlig også aktive ældre, trygge børnefamilier, gode skoler og børnehaver og grønne boligområder, hvor beboere med mange forskellige kulturbaggrunde trives. Men det indledende ordvalg er inspireret af det dårlige image, som den københavnske forstadskommune stadig døjer med. Og som da også har den forbindelse til virkeligheden, at Hvidovreborgernes gennemsnitsalder er høj og beskæftigelsesgraden lav. Paradoksalt nok er iagtagelser som disse faktisk positive, når man forsøger at sparke kunsten ind i kommunerne. Det fortæller billedkunstner Linda Bjørnskov og kurator Charlotte Bagger Brandt, der er henholdsvis medlem af og formand for det nyetablerede Hvidovre Kunstråd. »Det er vigtigt at aflæse det sted, kunsten skal fungere i. Det arbejder vi bevidst med i kunstrådet,« siger Charlotte Bagger Brandt, der har boet i Hvidovre i fem år. I maj tiltrådte hun som første formand for det syv mand store kunstråd, og rådets første aflæsning af stedet viser, at Hvidovre ligesom andre vestegnskommuner har mange gode grunde til at ville rette op på sit image. Der er simpelthen brug for flere positive historier og nye fællesskaber mellem borgerne. »Og det kan kunsten skabe. Så det handler om at vise politikerne, at kunsten tilbyder noget, de gerne vil have. At de får rigtig meget ud af at satse på kunsten,« siger kunstrådsformanden. Linda Bjørnskov følger op: »Kunsten kan styrke ›Hvidovreånden‹, et begreb politikerne er meget optagede af her i kommunen. Og det er også rigtigt, at der er brug for noget, der binder os, der bor her, sammen. Hvidovre er en typisk forstadskommune, hvor folk færdes i hver deres cirkler, kører ind til København på job, og hvor der ikke er mange oplagte mødesteder i kommunen. De afstande – fx mellem generationer og kulturer – kan kunsten bryde

ned. Desuden tiltrækker kunst tilflyttere med ressourcer og uddannelse, og det er vigtigt i Hvidovre, hvor man kæmper med at bryde den negative sociale arv,« siger hun.

Endelig hul igennem Linda Bjørnskov og hendes familie har boet snart ti år i Hvidovre, i et dejligt dobbelthus med have og plads til atelier, som kan betales med kunstnerindtægter. Det er som bekendt ikke nemt at finde den slags boliger i Københavnsområdet, og de forholdsvis billige boliger er en af de mange positive ting, der er at sige om kommunen. »Men der har virkelig manglet kunst og kulturtilbud her. Politikernes forklaring har hidtil været, at vi ligger så tæt på hovedstadens kulturinstitutioner, at det ikke var nødvendigt. Men det mener jeg er en dårlig undskyldning. Man går glip af meget positiv udvikling ved ikke at satse lokalt på kunsten,« siger Linda Bjørnskov. For ca. 20 år siden nedlagde kommunen sit traditionelle kunstudvalg, der stod for indkøb af værker til Hvidovres institutioner. Derefter blev billedkunsten en ›ikke-sag‹ for lokalpolitikerne, og de seneste årtier har de – som de fleste af deres kolleger rundt om i landet – primært kæmpet med at få dalende kommunale budgetter til at slå til.

Hvidovre Kunstråd • Har syv medlemmer: Tre kunstnere, to kunsthistorikere samt to repræsentanter fra lokale kunstforeninger • Har et budget på 50.000 kr., modtager desuden i år 30.000 kr. fra Statens Kunstråds Billedkunstudvalg • Har sin egen sekretær, der er ansat i kommunen som kunst konsulent • Rådets medlemmer får mødehonorar jf. BKFs takster, og lever dermed op til Statens Kunstråds nyeste kriterium for udbetaling af tilskud fra Billedkunstudvalget.

I Hvidovre KunstrĂĽds fĂ¸rste tiltag samarbejdede borgere med kunstnere fra den internationale kunstnergruppe Museo Aero Solar om at skabe en gigantisk ballon af genbrugte plasticposer. Foto: Marianne Grymer

Billedkunstneren nr. 3

2013

Billedkunstneren nr. 3

2013

Linda Bjørnskovs udfordring var altså at få overbevist kommunale beslutningstagere om, at satsninger på billedkunst er en investering, der betaler sig, og ikke en luksus, der må undværes i krisetider. I årenes løb har hun skrevet stakkevis af mails, foretaget utalige telefonopkald og siddet i møder med mere eller mindre velvillige politikere og embedsfolk og forsøgt at forklare, hvorfor kommunen skulle etablere et billedkunstråd. Uden at det førte til politisk handling. Indtil i år, altså. Så hvorfor lykkedes det lige nu? Hvordan får man hul igennem som kommunal billedkunst-lobbyist? »Jeg tror meget handler om timing – og om at være tålmodig og positiv og blive ved, indtil der viser sig en åbning politisk,« siger Linda Bjørnskov. »Det er vigtigt at få etableret brohoved ind i kommunen, og i første omgang opstod der interesse i kulturforvaltningen for tanken om et kunstråd. Så var det op til os at vise politikerne, hvad kunsten kan. Noget af det, jeg tror, har gjort mest indtryk på politikerne, har været, at vi kunne pege på andre kommuner, fx Ballerup, som virkelig satser på billedkunst, og som får meget ud af at gøre det.«

Det gode eksempels magt Ballerup kommunes seriøse satsning på billedkunst er beskrevet indgående i en artikel i Billedkunstneren #4 2010 og indbefatter bl.a. kunstråd, billedkunstudvalg og kommunal kunstkonsulent, der igangsætter kunstprojekter af høj kvalitet i kommunens institutioner og i det offentlige rum. Finansieringen kommer bl.a. fra Ballerups ›2-procentsordning‹, der sikrer, at to procent af salgssummen fra kommunale byggegrunde anvendes til kunst i lokalområdet. Ballerup kommunes erfaring er, at kunsten giver bedre trivsel, bedre beboersammensætning og gør kommunen mere attraktiv for tilflyttere. Kort sagt: At kunsten skaber værdi for hele kommunen. Linda Bjørnskov inviterede derfor Ballerups kunstkonsulent Cai Ulrich von Platen til at komme og fortælle Hvidovres kulturforvaltning om billedkunstaktiviteterne. Og netop de gode erfaringer i andre kommuner gjorde indtryk, fortæller formanden for Hvidovres kulturudvalg, Ømer Kuscu (A):

»Vi kunne se, at det gavner andre kommuner at satse på billedkunsten. Vi ville gerne fremme kunsten hos os også. Derfor syntes vi, at det var en god ide at oprette et kunstråd nu,« siger Ømer Kuscu. Han håber, Hvidovre Kunstråd vil gøre kunsten mere synlig: »Kunst kan noget særligt. Den kan fortælle historier, som måske ikke kan udtrykkes i ord, men som man skal opleve for at forstå. Jeg tror, at Hvidovre Kunstråd vil bringe en masse spændende kunst ud til borgerne i Hvidovre, og på den måde gøre kommunen til et bedre sted at bo.«

Flyvende fællesskab Det første kunstprojekt, Hvidovre Kunstråd har lanceret, opfylder da netop også kulturudvalgsformandens ønsker om synlighed og historiefortælling: Den internationale kunstner- og aktivistgruppe Museo Aero Solar blev inviteret af kunstrådet for sammen med Hvidovres borgere at skabe en gigantisk ballon af genanvendte plastikposer. Projektet er oprindeligt skabt af den argentinske kunstner Tomas Saraceno, der med denne ›gør-det-sammen-ballon‹ undersøger nye måder at tænke genbrug, fællesskab og kunst på. Museo Aero Solar-gruppen har sat balloner op i en lang række lande verden over, og medbragte et plasticposestykke fra sidste ballonopsætning på Cuba – så på den måde fortalte kunstprojektet en historie, der forbandt Hvidovre med den store verden. Og at kunst skaber nye historier og fællesskaber, oplevede Billedkunstneren en varm junidag, hvor Hvidovre Rådhus’ medborgersal genlød af snak og latter fra hundredevis af børn, unge og voksne fra kommunens fritidshjem, skoler og foreninger, der var troppet op med store mængder brugte plasticposer, for at klippe, klistre og dekorere materialet efter anvisninger fra medlemmerne af Museo Aero Solar. Til sidst blev plasticposerne samlet og monteret til en gigantisk farvestrålende ballon, som blev sendt til vejrs i Hvidovre Havn, klokken 5 om morgenen på årets længste dag, 21. juni. »Museo Aero Solars ballonprojekt var oplagt for os, fordi det er et projekt, hvor samtalen om kunsten bliver en del af kunsten,« forklarer Charlotte Bagger Brandt.

Honorering af billedkunstråd vejen frem Vil et kommunalt billedkunstråd have statsligt tilskud til sit virke, skal rådets medlemmer nu honoreres efter BKFs tariffer. Det nye kriterium for at få del i puljen hos Statens Kunstråds Billedkunstudvalg ligger helt i tråd med BKFs politik på området, og blev hilst varmt velkomment af forbundet, da det blev offentliggjort tidligere i år. Og selvom kravet betyder øgede udgifter for kommunerne, har det ikke resulteret i masselukninger af kommunale billedkunstråd, fremgår det af fagbladet Billedkunstnerens undersøgelse. I Hvidovre Kommunes nyetablerede billedkunstråd har lokalpolitikerne så-

ledes accepteret det nye krav om honorering – selvom politikerne ikke ligefrem var begejstrede for den nye regel: »Det har været svært at forstå for nogle politikere, at vi kunstnere ikke er frivillige ildsjæle, men professionelle fagfolk,« fortæller billedkunstner Linda Bjørnskov, medlem af Hvidovre Kunstråd. »Derfor er det rigtig godt, at der nu er opbakning fra statslig side til princippet om, at man faktisk kan – og skal – værdisætte den kunstneriske faglighed økonomisk,« siger hun. Der er ikke tale om store beløb, når kunstnerne honoreres for den tid, de bruger på møder. For et typisk kommu-

nalt billedkunstudvalg med fire årlige møder og tre kunstnermedlemmer vil den ekstra udgift for kommunen beløbe sig til ca. 12.000 kr. årligt. »Honoreringen er et princip. Hvis man fastholder det, så forstår politikerne også, at vores arbejde er værdifuldt. Dér har det økonomiske parameter noget at sige,« mener Linda Bjørnskov. Når et kommunalt billedkunstråd har flertal af kunstkyndige, og når det honorerer sine kunstkyndige medlemmer efter BKFs tariffer, kan det få tilskud på op til 50.000 kr. fra Statens Kunstråds Billedkunstudvalg. Mere info om statslig pulje til kommunale billedkunstråd på www.kunst.dk

Billedkunstneren nr. 3

2013

»Vi kunne se, at det gavner andre kommuner at satse på billedkunsten. Derfor synes vi, at det var en god idé at oprette et kunstråd nu,« siger Ømer Kuscu, formand for Hvidovre Kommunes Kulturudvalg. Foto fra opsendingen af kunstballonen, som Hvidovres borgere skabte sammen med kunstnergruppen Museo Aero Solar: Marianne Grymer.

»Det er smukt, kommunikativt og fællesskabsorienteret. Der opstår en ny infrastruktur af mennesker, når vi skaber noget sammen, og det er præcis det, vi har brug for mere af i Hvidovre,« siger Bagger Brandt, der tidligere bl.a. har været kurator på DRs ›Vores Kunst‹. Hendes indtryk fra ›Vores Kunst‹ – og fra hendes øvrige opgaver som freelance kurator rundt om i landet - er, at mange kommuner egentlig gerne vil kunsten og kan se potentialet, men at de ikke rigtigt ved, hvordan de skal gribe det an. »Der kan et kunstråd spille en vigtig rolle. Vi kan med konkrete projekter vise, hvad kunsten kan. Vi kan også fungere som formidler af viden og danne netværk. Jeg oplever fx stor interesse fra lærere og pædagoger, som efterlyser mere kunst i deres institutioner, men som ikke kender til Huskunstnerordningen. Et kunstråd kan være med til at sparke billedkunsten ind overalt i kommunen,« siger hun.

Kunst gør en forskel Desværre kom Hvidovres gigantiske deltagerskabte ballon aldrig højt op og flyve på junihimlen – vinden drillede de ca. 80 borgere, der var stået tidligt op for at sende kunstværket til vejrs. Men projektet blev mødt med begejstring og høje deltagertal - en succes, som baner vej for nye lokale samarbejder. Kunstrådets næste tiltag er til gengæld uafhængigt af vejrgudernes luner: Det bliver en udstilling af international videokunst i Hvidovres indkøbscentre. »Rådet igangsætter selv projekter og har dermed en klar operationel rolle – ellers ville der ikke ske noget med de få midler, vi har til rådighed,« siger Charlotte Bagger Brandt, der sam-

men med sine kolleger søger private og offentlige fonde for at supplere de 50.000 kr., kommunen har udstyret rådet med. »Vi er stadig i opstartsfasen og er ved at finde vores egne ben at stå på. Lige nu har vi ikke meget andet end rå manpower, men det kan man også nå rigtig langt med. Vores holdning er: ›show it, don’t tell it‹. Kunsten må tale. Så vil politikerne forhåbentlig se, at hov, det gør en forskel at have et kunstråd.« Mere info: www.kunstraadet.hvidovre.dk

Etablere billedkunstråd? Her er et par gode råd: • Vis kulturforvaltningen og lokalpolitikerne gode eksempler fra andre kommuner. Find viden og inspiration via temaoversigt om kunst i kommunerne på www.bkf.dk eller kontakt BKF for vejledning • Vær opmærksom på, at et billedkunstråd bør forankres i kulturforvaltningen med egen sekretær og eget budget • Der kan søges midler i Kulturstyrelsen, hvis rådet lever op til kriterier om kunstnerisk repræsentation og honorering af kunstnermedlemmerne. Tjek www.kunst.dk • Mindre kommuner kan have svært ved at rekruttere tilstrækkeligt mange kvalificerede kunstnere til rådet. Sørg derfor for at rådets vedtægter tillader repræsentation af kunstnere udenfor kommunen • Skal I skrive vedtægter? Tjek andre kommunale billedkunstråds vedtægter og sammensætning: se kontaktinfo og oversigt over kommunale billedkunstråd på www.bkf.dk

Billedkunstneren nr. 3

2013

Kunst i skolen – siden sidst:

Juni-udgaven af Billedkunstneren med tema om kunst i skolen udkom midt i forhandlingerne om ny folkeskolereform. Nu er reformen vedtaget og status er, at billedkunstfaget har uændret timetal i forhold til før reformen: En time om ugen til 5. klasse. Til gengæld er der lagt op til at styrke samarbejdet mellem skoler, billedskoler og kunstmuseer. Desuden kan den milliard kroner til efteruddannelse af lærere, som følger med reformen, komme billedkunsten til gode, fx i form af kurser, hvor billedkunstnere underviser folkeskolelærere. Efteruddannelsesperspektivet gør det ekstra vigtigt at kunne forklare, hvad der sker i kunstneriske arbejdsprocesser, hvis man vil styrke kunst i skolen. Det mener billedkunstner Joachim Rothenborg, der i mange år har arbejdet med kunstnerisk kompetenceudvikling i erhvervslivet og i uddannelsessystemet. I sin nye bog ›U’et som praksis - kunst, kreativitet og sanselighed‹, giver Joachim Rothenborg og en række bidragsydere bud på kunstens rolle i fremtidens uddannelser. Vi bringer her et uddrag.

Skabelsens udvej Af Joachim Rothenborg

I skolen var jeg uopmærksom. Min opmærkDen afgående lærer introducerede mig til »Vi kunstnere vil somhed var flagrende og diffust springenklasserne og til undervisningsformen. Unstå stærkere over for dervisningen var baseret på at lære eleverde, fordi jeg (med lidt efterrationalisering) ubevidst søgte en sammenhæng og mening ne at tegne og male, dvs. at give dem nogle uddannelsesfolk og med, hvorfor jeg sad i et klasselokale på en værktøjer f.eks. i 5. klasse. Konkret kunne beslutningstagere, stol i mange timer dagligt. det dreje sig om, at eleverne skulle lære at Denne uopmærksomhed var nok årsagen tegne gengivelsen af et valgt foto eller en når vi bliver i stand til, at jeg befandt mig nede på bageste rækfigur, så tegningen lignede det oprindelige til at forklare på ke det meste af min skoletid. Jeg kedede mig oplæg, og samtidig blev forstørret til A2. I 7. et fagligt funderet særligt i de fag, hvor hovedvægten var lagt klasse fik eleverne en mere fri opgave, idet på udenadslære. Derfor var det velsignet at de skulle illustrere en valgt tekst malerisk, i grundlag, hvad der få stukket papir, vandfarver og pensler i hånakrylfarve på et malerlærred. sker, når vi skaber den enten i billedkunsttimerne eller hjemDen lærer, der skulle stoppe, havde unme hos min farmor. Papiret var et overskudervist i 30 år og havde styr på sin omgang kunst« eligt område, noget, jeg kunne forholde mig med eleverne. Der var en behersket ro i klastil. Jeg ved det ikke, men jeg tror, det inddæmmede min uopsen – og jeg tænkte, at det var en god idé at fortsætte undermærksomhed ved at være en udtryksmulighed for al den uro visningsformen, så jeg ikke blev kompromitteret med min og kaos, der var i mig. Her kunne jeg uindskrænket boltre mig manglende skolepædagogiske erfaring. Jeg var yderst fagligt med farver og penselstrøg. kompetent, så det skulle nok gå. Men min manglende skolepædagogiske erfaring viste sig Transfer til skolen straks at give bagslag – jeg kunne ikke styre eleverne ved at Mange år senere fik jeg muligheden for, i skolesammenhæng, efterligne den tilgang, den tidligere lærer havde brugt. Jeg at bruge mine mange års erfaring som billedkunstner og faciprøvede at nå dem med en mere generel og konsekvent form. litator i erhvervslivet. Desuden havde jeg fået mulighed for at sende dem op til viceEn skole ønskede at ansætte en billedkunstner som billedskoleinspektøren, hvis de forstyrrede, larmede eller ikke fulgkunstlærer i en tidsbegrænset stilling – et år. Jeg kom til samte med i de guldkorn, jeg serverede fra tavlen bag katederet. tale og blev tilbudt stillingen. Jeg skulle undervise grundskoMen mine billedkunstlektioner var og blev opfattet af eleverleelever i 5.-6.-7. klasse. Det var en privatskole, der havde prine som frikvarter – jeg havde ikke den gamle lærers autoritet oriteret billedkunst til og med 7. klasse, og hvor hver billedog gennemslagskraft. kunstlektion havde en varighed af to normale skolelektioner.

Billedkunstneren nr. 3

2013

Det åndehul, som de kreative praktiske fag tilbød mig i skolen, og min erfaring med at overføre skabelses- og faciliteringskompetencer til skoleregi har givet mig inspirationen og troen på, at de sanselige og kunstneriske praksisser kan bruges til kompetenceudvikling i skoler og uddannelsesinstitutioner, som et nødvendigt supplement til undervisningen. En kompetenceudvikling, der kan skabe transfer til en superkompleks virkelighed, der allerede har indfundet sig i vores og vores børns hverdag.

At sætte ord på

Jeg måtte finde en anden form – og svaret lå lige dér foran mig. Hvad hvis jeg behandlede eleverne som de voksne kompetente medarbejdere, jeg have været facilitator for i mange år i virksomhederne, og var, hvad jeg var – en engageret billedkunstner?

Elevers skabende kraft Jeg kastede mig ud i det. Fra lektionens start placerede jeg mig midt i billedkunstlokalet og spurgte, hvad de forventede af vores billedlektion i dag – der opstod en larmende tavshed. Jeg gik videre med at spørge ind til, hvad de mente, kreativitet var mv., og der begyndte at komme forskellige udsagn – deres nysgerrighed var blevet vakt. At spørge ind til deres opfattelse var noget af det, der brød isen – det at anerkende deres udsagn som gyldige svar. Jeg præsenterede derefter spillereglerne og materialerne (farver og A3-papir) til en skabelsesproces. Den første spilleregel var: at de ikke kunne begå fejl, og den anden: at de ikke måtte vurdere eller kommentere på hinandens billedudtryk. Og så et godt råd: At det, der hjalp dem igennem deres egen og den fælles proces, var åbent at tage imod det, der opstod i deres udfoldelse, som inspiration og nye muligheder. Jeg lod grupperne etablere sig ud fra en særlig præmis. Eleverne skulle danne gruppe med de elever, de ikke gik sammen med i frikvartererne eller mødtes med i fritiden. Til at ledsage processen havde jeg valgt noget lydtæppemusik, der var harmonisk og enkelt. Med få justeringer var rammen og processen identisk med min voksne version. Skabelsesprocessen blev sat i gang. Eleverne var gennem hele sessionen dybt koncentrerede, fra den individuelle proces til den fælles. Til sidst fik de færdige farvede værker titler. Efter en fernisering med opfindsomme og intense værker fik vi en snak om, hvordan det var gået. Alle grupperne var tilfredse og glade for deres færdige værk, og samtidig gav de udtryk for, at det var inspirerende og sjovt at arbejde sammen med nogen, de ikke kendte så godt i klassen. Min gode oplevelse med at overføre min voksne version til billedkunstlektionen blev startskuddet til en fremadrettet brug af den særlige ramme og proces i alle mine billedkunstklasser. Hen ad vejen justerede jeg forløbet i forhold til klassetrin og de enkelte klassers sammensætning og homogenitet.

Den bog, jeg har redigeret med bidrag fra otte andre kunstnere, der har erfaring med at facilitere og undervise, tager udgangspunkt i Teori U, udviklet af amerikanske Carl Otto Scharmer fra Massachussets Institute of Technology (MIT). Scharmer peger på den kløft, der er mellem det sprog, vi bruger til at beskrive verden med, og verden, som den er i sig selv. Som den spirituelle lærer Krishnamurti sagde: »Når man lærer børn, at en fugl hedder en ›fugl‹, vil de aldrig mere se fuglen igen.« Det er i tænkningen, at vanen er indbygget. Derfor må vi supplere vores verdensforståelse i vores uddannelsessystem med en kropslig og sanselig dimension. Det gør vi ikke ved at lære eller danne en forforståelse hos eleverne af, hvad krop og sanselighed er, men ved at gøre plads til et sted, hvor eleverne selv kan erfare, bevidstgøres og i leg opdage, hvad kroppen og sanserne gemmer af livsduelige potentialer og ressourcer. De sanselige og kunstneriske discipliner besidder de praksisser og metoder, der skal til for at supplere tænkningen med det kropslige og sanselige. Med Teori U har de sanselige og kunstneriske discipliner fået en mulighed for at beskrive, hvad der sker i den daglige sanselige og kunstneriske praksis. Her er en metateori, der kan bygge bro imellem kunstens afsondrede eksistens og de kompetencer, der er nødvendige for at leve i en verden, hvor identitet, værdier, bæredygtighed mv. hele tiden er under forandring og til debat. Det har været længe undervejs med en teoridannelse, der kan supplere den sproglige, akademiske, psykologiske og pædagogiske tilgang, som præger al forskning i læring og kompetenceudvikling.

Huskunstnerordningen viser, hvor meget kunstnere kan give elever i folkeskolen. Men kunstnere har brug for at udvikle et fagsprog, der anerkendes i uddannelsessystemet, mener billedkunstner Joachim Rothenborg. Fotos: Abbas Alkhadim, Huskunstnerprojekt 2013, Rønneskolen, Bornholm.

Billedkunstneren nr. 3

2013

Først med Teori U og med toneangivende arbejder af forskere som Knud Illeris, Lotte Darsø, Hanne Stubbe Teglbjærg og Lars Qvortrup – forskere, som bogen læner sig opad – er der kommet et teoretisk afsæt, der kan understøttes af en sanselig og kropslig tilgang. Det er det teoretiske arbejde, bogen tager udgangspunkt i.

Kunsten ind i skolen

og hvordan man får synliggjort børnenes erfaringer og bevidstgjort dem under processen uden at blotte dem følelsesmæssigt. Desuden er der en hårfin grænse mellem at belaste og motivere børn, når det gælder følelsesmæssige anliggender – det kræver erfaring med processer, hvor følelser er en medfølgende faktor. Der er ingen krav om en etisk ansvarlighed under projektets gennemførelse. Ligeledes er projekter i Huskunstnerordningens regi tidsbegrænsede og får derfor ikke mulighed for, som en kontinuerlig træning, at forankre de kompetencer, de kunstneriske processer tilbyder.

Kunstens praksisser er ikke bare til for kunstens skyld – deres kvaliteter i processen med at guide og støtte kunstneren i skabelsen af sit inderste potentiale er vores fælles arv. Kunstnere kan styrke skolen Derfor må vi have de sanselige og kunstneriske praksisser i Kunstnere har meget at give underviserne i de praktisk-musispil i skoleregi, med deres sanselige og skabende tilgang, den ske fag i skoler og på ungdomsuddannelser. Men noget af det, kreative proces, legen, fordybelsen, flowet, den åbne og modder står i vejen for os, er manglen på et fagligt tagende opmærksomhed, tilpasse forstyrrelfunderet sprog, der kan forstås og anerkendes i ser, der bryder vaner, det helhedsorientere- »Kunsten har sin uddannelsessystemet. Et sådant sprog ville kunne de, der kan rumme det komplekse og komegen faglighed. ruste billedkunstnere bedre til fx at efteruddanplementære – alt det, vi kan få fra det sanseIkke den samme ne de lærere, der underviser i billedkunstfaget i lige i kunsten. som de boglige folkeskolen. Netop efteruddannelsesområdet er Som musikeren Peter Bastian har formuder i denne tid fornyet fokus pga. folkeskolereforleret det: Komplekse problemstillinger har fags, men sin men. brug for at blive håndteret i et sprog, som helt egen, der er Vi kunstnere vil stå stærkere, både over uddankan rumme og formidle denne kompleksitet. nelsesfolk og overfor beslutningstagerne, når vi Det kan kunsten. lige så gyldig« bliver i stand til at forklare på et fagligt funderet Jeg håber, at vores bog kan skabe kendskab grundlag, hvad det egentlig er, der sker, når vi skaber kunst. til, at kunsten rummer værdifulde erfaringer og praksisser, For hvorfor skal kunsten overhovedet ind i skolen, hvis vi ikke der kan understøtte og guide en kompetencegivende bevidstkan forklare, hvad den gør/kan? gørelse og udviklingsproces af børn og unge i skole og uddanDerfor må vi udvikle et sprog, der kan formidle kunstens nelsesinstitutioner. særlige kompetencer. Et sprog, der tager udgangspunkt i en Det er de potentialer og ressourcer, der kan sikre, at børn teori om kunstens særlige praksisser og sanselighed. For kunog unge kan håndtere fremtidens udfordringer, også selvom sten har sin egen faglighed. Ikke den samme som de boglige udfordringerne byder på høj kompleksitet, er uforudsete elfags, men sin helt egen, der er lige så gyldig. Forhåbentlig er ler handler om at skabe nye løsninger med knappe ressourcer. den bog, vi nu har fået på gaden, et skridt hen imod en fælles Kunstneriske praksisser kan give børn og unge nye personsprogliggørelse af de kompetencer, der udvikles ved at arbejligt funderede kompetencer samt et andet sprog, hvori de kan de med kunsten. rumme og kommunikere om det komplekse. Her kan de opleve og erfare, hvordan den tilrettelagte faciliterede skabende Joachim Rothenborg er medlem af Billedkunstnernes Forbund og træningspraksis giver dem adgang til nye indre ressourcer og har i mange år arbejdet med kunstnerisk kompetenceudvikling i erstyrker. hvervslivet og i uddannelsessystemet. Denne artikel er en bearbejdet I de projekter, vores bog beskriver, sker det i en kreativ beudgave af forord og indledning i bogen ›U’et som praksis – kunst, vidsthedsproces med udgangspunkt i Teori U, der lægger vægt kreativitet og sanselighed‹, Dansk Psykologisk Forlag 2013. på at træne sanselighed og opmærksomhed. Og igennem fordybelse at få erfaringer med, hvordan man opretholder sin åbenhed og nysgerrighed i den nonverbale og usynlige relationsskabelsesproces på trods af indre modstand.

Styrk huskunstnerne Et initiativ i skolesammenhæng, der kan sammenlignes med det, vi i bogen kalder for ›skabende praksistræning‹, er den såkaldte Huskunstnerordning, der bygger på ideen om at indføre en kunstnerisk setting i skoleregi. Huskunstnerne og deres projekter skal godkendes af det siddende kunstråd for at opnå tilskud, men der foreligger ingen formelle, faglige krav til den udøvende kunstner om at have oparbejdet kompetencer, der kan kvalificere vedkommende til facilitator i skolesammenhæng. Der er efter min mening meget at vinde ved at sikre, at de kunstnere, der bruges i ordningen, opnår sådanne kompetencer. Her kan nævnes arbejdet med den anerkendende tilgang, udfordringen med at tilpasse ›forstyrrelser‹ til målgruppen,

Ny bog: U’et som praksis – kunst, kreativtet og sanselighed Bogtitlens U henviser til Teori U, en metateori udviklet af Carl Otto Scharmer, seniorforsker ved the Massachusetts Institute of Technology (MIT). Scharmers kommunikationsteori videreudvikles i bogen til en beskrivelse af en kreativ bevidsthedsproces. Med et teoretisk fundament og ud fra erfaringer fra skole og erhvervsliv giver bogen bud på, hvad der skal til for at integrere kunstnerisk kompetenceudvikling i uddannelsessystemet. Billedkunstner Joachim Rothenborg har redigeret bogen, der har bidrag af ni kunstnere med erfaring som facilitatorer i det offentlige og private erhvervsliv og på skoler og uddannelsesinstitutioner. Bogen er udkommet på Dansk Psykologisk Forlag.

Billedkunstneren nr. 3

2013

Slå dørene op til kunstlivet! Vil du deltage i ny mentorordning for billedkunstnere?

Statens Kunstråd har udvalgt Billedkunstnernes Forbund (BKF) til at gennemføre et mentorprojekt for herboende billedkunstnere med interkulturel baggrund. Formålet er at åbne dørene til dansk kunstliv. I BKFs Mentorordning deler anerkendte, professionelle billedkunstnere deres faglige netværk med herboende kolleger, der har interkulturel baggrund. BKFs Mentorordning giver desuden deltagerne sparring og faglige oplæg om bl.a. den hjemlige udstillingsscene og om kunststøttesystemet.

Vil du være mentee?

Vil du være mentor?

Er du billedkunstner? Bor du i Danmark og har du en anden etnisk baggrund end dansk? Har du en solid billedkunstnerisk praksis og evt. en billedkunstnerisk uddannelse bag dig, men mangler ansøgnings- og udstillingserfaring, netværk og kontakter i dansk kunstliv? Så kan du ansøge om at blive optaget som mentee i BKFs mentorordning.

Er du herboende billedkunstner med lyst og tid til at hjælpe en kollega ind i dansk kunstliv? Har du en anerkendt billedkunstnerisk praksis, solid udstillingserfaring og/eller erfaring med at løse andre billedkunstneriske opgaver? Og har du et godt netværk i dansk og også gerne internationalt kunstliv? Så kan du ansøge om at blive mentor i BKFs mentorordning.

Det får du som mentee At blive mentee i BKFs mentorordning indebærer, at du bliver matchet med en mentor, der er professionel, anerkendt billedkunstner, og som har de bedst mulige faglige og personlige forudsætninger for at indgå i et samarbejde med dig. Du og din mentor får vejledning i, hvordan I sammen kan tilrettelægge et personligt skræddersyet udviklingsforløb, der strækker sig over lidt mere end et år. Formålet er, at du får et skub videre i din kunstneriske karriere og ind i dansk kunstliv. Læs mere om, hvad det vil sige at blive mentee på www.bkf.dk

Noget for dig? Skriv til bkf@bkf.dk og fortæl, hvorfor du vil være mentee eller mentor i BKFs Mentorordning. Husk fyldestgørende CV. Alle ansøgere inden for hele billedkunstfeltet hilses velkomne – foto, maleri, skulptur, installation, digital kunst, mm. Ansøgere til BKFs Mentorordning vil blive vurderet, udvalgt og matchet af et kunstfagligt udvalg bestående af medlemmer af Billedkunstnernes Forbund. BKFs Mentorordning ledes af billedkunstner Signe Vad, der kan kontaktes på: s_vad@yahoo.com Ansøgningsfrist: 2. november 2013. Ansøgere kan forvente at få svar inden jul.

Det skal du som mentor At blive mentor i BKFs mentorordning indebærer, at du bliver matchet med en mentee, der er billedkunstner, og som har brug for din hjælp og støtte til at komme ind i dansk kunstliv. Du og din mentee får vejledning i, hvordan I sammen kan tilrettelægge et personligt skræddersyet udviklingsforløb, der strækker sig over lidt mere end et år. Formålet er, at din mentee får et skub i sin kunstneriske karriere ved, at du åbner dine faglige netværk og deler din viden om kunstverdenen. Mentorstillingen er på ca. fem timer pr. måned. Stillingen er aflønnet. Læs mere om, hvad det vil sige at blive mentor på www.bkf.dk

BKFs Mentorordning ruller i gang 1. februar 2014. Skynd dig at ansøge!

Billedkunstneren nr. 3

2013

være nødt til at give afslag, skriver styrelsen i en pressemeddelelse. Læs mere på www.bkf.dk

Se alle aktuelle nyheder på www.bkf.dk Presseklip Ny pulje til børns møde med kunst Statens Kunstråds Billedkunstudvalg har afsat 3,3 mio. kr. til et eller flere treårige projekter, som skal sætte spot på børns og unges møde med billedkunsten. Formålet er at samle institutioner og organisationer med erfaring og interesse i at arbejde med billedkunst i relation til børn og unge samt at finansiere modelforsøg, som kan pege på fremtidige løsninger og initiativer for området. Ansøgningsfrist er 30. september 2013. Læs mere på www.kunst.dk Nye regler for ansøgning Kulturstyrelsen har ændret ansøgningsproceduren i forbindelse med Billedkunstudvalgets puljer. Nu skal alle ansøgninger indeholde alle de bilag, der kræves ifølge den individuelle puljebeskrivelse på kunst.dk. Kulturstyrelsen sender ikke længere brev til ansøgerne med anmodning om eftersendelse af manglende bilag. Indsendte ansøgninger bliver forelagt udvalget i den form, de er kommet ind til fristen. Hvis der mangler bilag, vil udvalget i reglen

Flere vil låne kunst Antallet af institutioner, der har søgt om at modtage kunst fra Statens Kunstfonds deponeringsordning, er steget markant siden 2012. Til den første ansøgningsfrist i 2013 var der 39 ansøgere, mens der sidste år kun var i alt 9. Det fremgår af nye tal fra Kulturstyrelsen. Den store interesse for at låne kunst kan hænge sammen med, at Statens Kunstfond i år har lanceret websitet www.voreskunst.dk, hvor potentielle lånere både kan se de kunstværker, der kan lånes, og søge om lån af bestemte værker, skriver styrelsen i en pressemeddelelse. I alt modtager 31 institutioner landet over i år 265 kunstværker fra Statens Kunstfond. Der er tale om skulptur, maleri, grafik, videokunst mm. som Statens Kunstfonds Indkøbsog Legatudvalg samt Udvalget for Design og Kunsthåndværk har købt af danske kunstnere.

Nyt fra BKFs sekretariat Nye medlemmer og genindmeldelser Billedkunstner Camilla Berner Billedkunstner Allison Barry Rosenlund Billedkunstner Anders Bang Jensen Billedkunstner Hanne Lise Thomsen Billedkunstner Jacob Tækker Billedkunstner Kit Carlsen

BKF 2013 | Billedkunstnernes Forbund er Danmarks faglige organisation for professionelle billedkunstnere med over 1300 medlemmer. Forbundets hovedformål er at varetage billedkunstneres faglige, sociale, økonomiske og juridiske interesser og at fremme en så bred anvendelse af billedkunst som muligt. Flere oplysninger på www.bkf.dk BKFs bestyrelse 2013 | Formand: Maler/grafiker Bjarne Werner Sørensen. Næstformand: Billedkunstner Tina Maria Nielsen. Kasserer: Billedhugger Kit Kjærbye. Billedkunstner Anders Werdelin, maler Ida Ferdinand, billedkunstner Marianne Jørgensen, billedkunstner Lene Leveau, billedkunstner Signe Vad, billedkunstner Tumi Magnusson.

Billedkunstner Line Skywalker Karlström

Billedkunstner Maria Rømer Westh

Billedkunstner Line Taarnberg Billedkunstner Lise Skou

Billedkunstner Martine Sepstrup Jensen

Billedkunstner Lise Uhrskov

Billedkunstner Maya Stefania

Billedkunstner Louise Langgaard

Billedhugger Nobuo Watanabe

Billedkunstner Maria Finn

Billedkunstner Peter Christensen

BKFs Generalforsamling 2013 Generalforsamlingen afholdes i år lørdag den 2. november på Statens Værksteder for Kunst Gammel Dok Strandgade 23B 1401 København K Kl. 14 Debat Kl. 16 Generalforsamling Efter generalforsamlingen byder forbundet på middag. Dagsorden samt information om program, tilmelding mv. sendes til alle medlemmer i oktober. Forslag, der ønskes optaget på den ordinære generalforsamlings dagsorden, skal være forbundets sekretariat i hænde senest den 1. oktober.

Ansøgningsfrist for både Berlin og Fanø den 1. oktober! Vær opmærksom på at der nu er ansøgningsfrist den 1. oktober for både ophold i Fanø-huset i perioden januar-juni 2014 og Berlin-lejligheden i perioden marts-juni 2014. Yderligere info og ansøgningsskemaer (obligatoriske) findes på www.bkf.dk eller kan rekvireres ved henvendelse til sekretariatet på bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

Info til BKF-håndbog 2014-15! Husk at tjekke, om vi har de rigtige informationer om dig (tlf.nr., email mm!). Send gerne rettelser på bkf@bkf.dk eller ring til sekretariatet på 33 12 81 70.

Sekretariatsleder: Klaus Pedersen. Koordinator: Vibeke Rostrup Bøyesen. Redaktør/informationsmedarbejder: Miriam Katz. BKFs regioner 2013 | Udvalgsformænd/kontaktpersoner: Fyn: Billed hugger Lotte Olsen. København: Billedkunstner Lise Seier Petersen. Midtjylland: Billedhugger Pia Græsbøll Ottesen. Vestjylland: Maler Erik Styrbjørn Pedersen. Nordjylland: Maler Jette Wistoft Noyes. Storstrøm: Maler/grafiker Claudio Bannwart. Sønderjylland: Billedkunstner Anne Lildholdt Jensen. Midt- og Vestsjælland: Billedkunstner Finn Lerkenfeld. Frederiksborg: Grafiker/billedhugger Jørgen Willerup. Bornholm: Maler Klaus Thommesen.

Billedkunstneren nr. 3

debat

Besynderligt konkurrenceforløb

Josef Salamon, billedhugger: For nogen tid siden udskrev Vordingborg Billedkunstråd en åben og anonym konkurrence om udsmykning af en gavl i Stege på Møn. Vi blev meget glade, fordi det er år og dag siden, man har udskrevet en åben og anonym konkurrence. Vi er vant til at opgaver uddeles på mange uransagelige måder. I betingelserne blev det fremhævet, at efter bedømmelsen og præmieringen, ville man lave en udstilling af alle indsendte forslag, med mindre nogen ikke ville have sit eget forslag frem. Der indkom over 40 forslag fra hele landet. Så skete der det, at EFTER at alle havde sendt deres forslag ind, besluttede

bedømmelseskomiteen, at gavlen ikke skulle udsmykkes – men restaureres. Dog var der tre vindere, hvis navne ikke blev tilgængelige, og udstillingen af forslagene blev annulleret. Efter pres fra flere deltagere lovede arrangørerne at udsende en pressemeddelelse med vindernavnene - som dog ikke skal udsmykke gavlen. Jeg har ikke set pressemeddelelsen, da den kun blev offentliggjort i lokalpressen. Hele forløbet virker mildest talt mærkværdigt og uprofessionelt, man gjorde grin med 38 kunstnere. Det mest besynderlige ved hele sagen er, at flere i komiteen er garvede medlemmer af BKF.

r e pl i k Basis for flere kunstgavle, men ikke for udstilling Erik Pedersen og Simon J. Simonsen, billedkunstnere, Vordingborg Kommunes Billedkunstråd: For 20 år siden udførte den mønske kunstner Pia Thaulov et gavlmaleri i Stege, som en velkomsthilsen ved Storegades begyndelse. Det var en kunstnerisk fortælling om Stege og Møn, holdt i en fabulerende form. Et billede som har glædet fastboende og turister gennem årene. Imidlertid har vind og vejr slidt på maleriet, derfor besluttede Vordingborg Billedkunstråd i foråret at udskrive en konkurrence, med det formål at få ideer og forslag til hvad man kunne gøre ved gavlen. Der blev udlovet en præmie, tænkt som kunstnerhonorar og arbejdsløn for udførelsen af det vindende projekt. Der blev nedsat en jury bestående af to medlemmer fra Vordingborg kommunes Billedkunstråd og to uden lokal tilknytning: Tre billedkunstnere: Palle Lindau, Mia Sloth Møller og Simon Jørgen Simonsen, samt Ellen Tange, mag. art. i kunsthistorie og tidligere museumsdirektør. Der indkom 38 forslag. Juryen gennemgik samtlige forslag og nåede frem til følgende

beslutning: Forslaget indsendt af billedkunstneren Erik Hagens, som er et ønske om at lade Pia Thaulov renovere og genskabe det oprindelige maleri, vandt førstepræmien. Endvidere foreslog juryen at uddele en 2. og 3. pris som en påskønnelse af to af de øvrige indkomne forslag. Disse priser gik til Viktor-Emil Dupont Billund (2.000 kr.) og Nanna Riis Andersen (1.000 kr.) Baggrunden for ovennævnte beslutning var, at juryen fandt, at der var indkommet så mange kvalificerede forslag, at der var basis for at en større helhedsløsning, hvor man respekterer den eksisterende udsmykning af Pia Thaulov samtidig med, at man målrettet arbejder for at realisere flere kunstgavle i Stege. I første omgang projektet af 2. pris modtageren Viktor-Emil Dupont Billund. Da langt de fleste indsendte forslag til konkurrencen var indsendt digitalt, og derefter printet på A4 ark, fandt vi, at der ikke kunne blive en overskuelig og egnet udstilling ud af det. Og besluttede derefter at aflyse udstillingen på Møns Bibliotek.

Frister for legater og fonde BKFs medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

2013

Aktuelle ansøgningsfrister Legatboliger/ residencies Det Danske Institut i Rom Accademia di Dinamarca Via Omero 18 00197 Roma Tlf. +39-06 32 65 931 ansoegning@acdan.it www.acdan.it NB! Pga. ombygning vil instituttet være lukket i perioden 1. aug. 2014 – 1. marts 2015. Ansøgningsskema på www.acdan.it Ansøgningsfrist: 15. september (for perioden 1. februar –13. juli 2014). Statens Legatbolig i Paris – Rue de la Perle Ludvig Preetzmann-Aggerholm og Hustrus Stiftelse Den Danske Ambassade i Paris v/Marius Hansteen Tlf. (+33) 01 44 31 21 14 mhanst@um.dk Ansøgere, hvis projekt har en konkret tilknytning til Paris, vil blive givet prioritet. Huslejen er 1150 Euro pr. måned inkl. varme, lys og telefonabonnement. Ansøgningsskema på http:// frankrig.um.dk/da/om-os/ statens-legatbolig-i-frankrig/ Ansøgningsfrist: 1. oktober (for ophold i 2014) Jeckels Hotel i Gl. Skagen v/Fonden til bevarelse af Jeckels Hotel Jeckelsvej 9990 Gl. Skagen www.jeckels.dk Hvert år udlodder Fonden nogle ugers arbejdsophold i en af hotellets mindre lejligheder med eget køkken. Ugerne er 46-49 i 2013 samt 2-6 i 2014. Normalt tildeles ophold af 1-2 ugers varighed, men principielt kan man søge ubegrænset tid. Opholdene er gratis, og man får et fast beløb på kr. 500 til dækning af rejseudgifter. Man er på egen kost. I forbindelse med hotellet er for et par år siden opført et atelier. Intet ansøgningsskema, men ansøgningen skal indeholde kort redegørelse

Billedkunstneren nr. 3

2013

Runde fødselsdage

40 Billedkunstner Karen Land Hansen, 23. november | Billedkunstner Bettina Nielli Briand, 30. november

Galschiøt, 22. november | Billedhugger Mette Ussing, 23. november

50 Grafiker/Maler Ann-Lisbeth Sanvig, 25. september | Billedkunstner Hanne Bang, 9. november | Billedhugger Khaled Ramadan, 26. november

75 Maler Viggo Bentzon, 7. oktober | Maler/Tegner Bjørn Bursel, 2. december

Vi anvender den moderne shellcasting metode til en præcis gengivelses af den professionelle kunstners tanker i alle metaller. Du møder hos os et erfarent fagligt kompetent hold, der sikrer dig det bedste resultat fra ide til udførelse. Det er derfor vi tillader os at kalde os et af skandinaviens førende skulpturstøberier. Det forpligtiger! Kontakt os for uforbindende tilbud.

SKULPTUR STØBERIET www.shellcasting.dk Tel. (+45) 7022 0040

Støbning • Restaurering • Afformning • Rådgivning

for, hvad opholdet tænkes anvendt til. Ansøgningsfrist: 1. oktober. Det Danske Institut i Athen Tlf. +30 210 32 44 644 www.diathens.com Instituttet råder over to gæsteboliger med flere rum. Man kan søge om ophold alene eller ophold med stipendium. Instituttet råder ikke over noget atelier. Ansøgningsskema på www.diathens.com. Fremsendes elektronisk med bilag i en samlet pdf fil til: soren.handberg@diathens.gr Ansøgningsfrist: 15. oktober (for ophold i 1. februar - 31. juli 2014)

Institutionen San Cataldo Tlf. 99 68 70 41 www.sancataldo.dk Klostret San Cataldo ved Amalfi i Syditalien er et studiehjem for videnskabsmænd, kunstnere og andre åndsarbejdere. Stipendiet består i 1, 2 el 4 ugers ophold med fuld forplejning inden for tidsrummet 1.-28. i den pågældende måned – dog skal stipendiater skal betale 250 kr. pr. uge Ubemidlede kunstnere kan samtidig med ansøgning om ophold ansøge om en portion af Arne Meyers Legat på 3.000 kroner som tilskud til rejseudgifter.

80 Maler Viggo Strange, 25. september | Billedkunstner Jeppe Jeppesen, 12. oktober 85 Væver Ruth Malinowski, 30. september | Grafiker Ib Agger, 7. oktober | Maler Kirsten Kildegaard Høj, 17. november 90 Maler Ruth Falk, 7. september | Maler Nikolaj Nielsen, 21. oktober Døde Grafiker Helka Hautamäki Agerup, 7. maj | Billedkunstner Alexander Thieme, 20. maj | Grafiker Eli Ponsaing, 26. maj | Maler Leif Holmberg, 2. juli | Maler Frank Hammershøj, 6. juli

I 2013 er der desuden åbnet for længerevarende ophold, op til tre måneder, i en nyindrettet bolig på klostrets område med privat indgang og egen husholdning. Boligen er på 58 kvadratmeter med soveplads for to personer (plus evt. børn). Ansøgningsskema: Der skal udfyldes elektronisk ansøgningsskema på www.sancataldo.dk Ansøgere uden adgang til internettet kan kontakte Anita Møller på telefon: 99 68 70 41 Ansøgningsfrist: 30. november (for ophold april-juli 2014)

Opslagstavlen — se alle aktuelle opslag på www.bkf.dk/opslagstavle Huset i Provence December 2013, januar og februar 2014 er ledige i Huset i Provence. Læs mere på www.bkf.dk/ opslagstavle og i juniudgaven af Billedkunstneren.

Højbjerg FotoGrafiske Værksted September Kursus: Fotogravure 16.-17.-18. september daglig 10-17. Underviser Inger Lise Rasmussen Pris 1.200 kr. plus materialer 3-400 kr. Tilmelding senest 10. september Orientering ved tilmelding. Oktober Opfølgende kursus i fotografiske trykketeknikker/fotogravure 28.-29.-30. oktober daglig 10-17. Underviser Inger Lise Rasmussen Pris. 1.200 kr. plus materialer cirka 3-400 kr. afhængig af individuelt forbrug. Tilmelding senest 1.oktober Kurset henvender sig til dem, som har deltaget i tidligere kurser i fotogravure, og som gerne vil lære mere om fotografiske trykketeknikker. Orientering ved tilmelding. Foredrag 14. oktober kl. 19. Fra idé til værk er et foredrag af Iben West og Tine Werner, som fortæller om deres udsmykningsopgave på Hjørring Sygehus. Se west-werners.dk ibenwest.dk bit-work.dk

Billedkunstneren nr. 3

Foredrag 11. november kl. 19. 78 grader Nord Billedkunstnerne Hardy Brix og Anne Østergård opholder sig i august måned på Svalbard som Artists in Recidency. Se www.anne-oestergaard.dk og www.hardybrix.dk Foredrag 2. december kl. 19. Video-dialog. Katja Bjørn er en markant videokunstner, hvis værker udfolder sig i et udvidet skulpturelt felt i en dialog mellem skulpturens fysiske og videoens virtuelle verden. Se www.katjabjørn.dk Foredragene er et samarbejde mellem BKF Region Midt og HFV og gennemføres med støtte fra BKFO-Fonden. Deltagerbetaling 50 kr. og tilmelding helst dagen før. Forbehold for ændringer. Tilmelding og information Højbjerg FotoGrafiske Værksted, Oddervej 80 C, 8270 Højbjerg, Tlf. 8672 5439 hoejbjerg.foto@mkb.aarhus.dk www.aarhuskommune.dk/hfv

Ledige perioder på Hirsholmene i 2013 Er du interesseret i et arbejdsophold på Hirsholmene i år, er der stadig mulighed: Begge lejligheder er ledige i det meste af september (fra den 9.) og hele december. Den lille lejlighed er ledig i det meste af september (fra d. 9.), i oktober og i november. Læs mere i forrige udgave af Billedkunstneren (juni 2013) eller på www.kunstner.org Arbejdsophold på Hirsholmene i 2014 Det er i skrivende stund ikke afklaret om/hvornår, der vil blive ansøgningsfrist for ophold på Hirsholmene i 2014 – men normalt er der frist omkring den 1. oktober. Hold derfor øje med opslagstavlen på www.bkf.dk eller www.kunstner.org, hvis du er interesseret. En særlig bolig i Silkeborg Lejlighed tilbydes i en kortere

Alt, hvad kunst kræver.

eller længere periode (min. 3 mdr.) fra den 15. september 2013. Lejligheden er del af et gammelt hus med atmosfære, beliggende i en skovomkranset ådal, 8 km vest for Silkeborg. (Eget transportmiddel anbefales.) Her er ro til refleksion og skrivearbejde eller lignende. Rige muligheder for at gå og cykle i naturen. I huset bor to personer, hvoraf den ene benytter det keramiske værksted. Lejligheden består af en stor lys stue og et soveværelse, samt køkken og bad. Der er fælles indgangs område. Husleje: 1000 kr./mdr. Plus udgifter til lys og varme. Kontakt: K. Nyholm på tlf. 2360 2797. Ansøgningsfrist til Statens Værksteder På Statens Værksteder for Kunst kan professionelle kunstnere, designere, kunsthåndværkere og konservatorer søge et kortere eller længere arbejdsophold til at udføre et konkret projekt. Næste ansøgningsfrist er 4. november 2013. Læs mere på www.svfk.dk Fem workshops om at leve af sin kunst Nordisk Ministerråd inviterer nyuddannede kunstnere til workshops om ›kunstnerisk entrepreneurship‹ i alle de nordiske lande i septemberoktober. Se program, datoer mm. på www.bkf.dk/opslagstavle eller www.kreanord.org/ evenemang. Szpilman Award 2013 The SZPILMAN AWARD is

Danmarks store netbutik for kunstnerartikler med mere end 12.000 artikler.

www.boesner.dk

2013

awarded to works that exist only for a moment or a short period of time. The purpose of the award is to promote such works whose forms consist of ephemeral situations. Everyone can apply. Worldwide! There is no participation fee. Closing date: September 30, 2013 (postmark) Find information and application form at www.award.szpilman.de Välkommen att ansöka till Höstsalongen 2013 på Edsvik Konsthall, Stockholm! Höstsalongen är en konstutställning som har funnits sedan 2006 och har blivit en av Sveriges största jurybaserade samlingsutställningar för konstnärer. Utställningen äger rum på Edsvik Konsthall, Sollentuna. I Ansökningsfrist 22. september 2013. Ansökningsavgiften är 300 kronor – inbetalning med Plusgiro. Enkelt att ansöka: Ladda upp dina bilder på vår FTP-server eller skicka dem med ett fysisk brev där dina bilder är utskrivna på papper. Vi tar även emot din ansökan digitalt USB, CD. All information och ansökningsblankett finns här: www.edsvik.com Kortfilm Har du brug for et kunstnerportræt, en dokumentarfilm af et projekt eller lignende, bedes du henvende dig til Külli Suitso Tel 21247505 mail@kylli.dk www.kylli.dk

Billedkunstneren nr. 3

2013

Ny informationsportal for kunstnere – der arbejder i Tyskland og internationalt. www.touring-artists.info Aktuelle ansøgningsfrister i Kulturkontakt Nord 11. september • Mobilitetsstøtte (rejser) 18. september • Kompetenceudvikling • Produktionsrettet virksomhed 2. oktober • Netværksstøtte Find flere oplysninger på www.kknord.org eller kontakt Kulturkontakt Nord på mail: info@kulturkontaktnord.org eller tlf. + 358 (0)9 686 43 107

Aktuelt på kunstscenen

Christine Swane, Olivia HolmMøller, Else Alfelt, Lene Adler Petersen, Inge Ellegaard, Trine Boesen og Doris Bloom. Udstillingen varer frem til 16. marts 2014. Mere info: www.vejlekunstmuseum.dk

BKFere udstiller hos North Salon København udstiller i galleri North, Nørregade 7 c kælderen: ›Pas På Hovedet‹ Deltagere: 12 kunstnere fra BKF København. 3.–30. november 2013. ons.–fre. kl. 12-16, lør. kl. 11-14, eller efter aftale

SAK Kunstbygning i Svendborg Udstillingsperiode: 18. aug. – 15. sept. 2013. www.sak.dk suburbSATELLITE 10 nutidskunstnere har skabt stedspecifikke værker, der går i dialog med den konkrete villahave, dens betydning og arkitektur. De udstillende kunstnere er: Malene Bach, Stig Brøgger, Svend Danielsen, Ida F. Ferdinand, Anja Franke, Leif Kath, Jon Erik Nyholm, Camilla Nørgaard, Lise Nørholm, Aurélie Salavert (Frankrig). Udstillingen er åben fra d.18. august til 29. september 2013, hver dag kl. 10-19 Aldershvilevej 128, 2880 Bagsværd

Medlem af BKF? Send et par linjer og foto, så kan din udstilling gratis annonceres her.

Ouroboros 2013, marmor af billedhugger Søren Koefoed

OUROBOROS – min slutning er min begyndelse SØREN KOEFOED, INGE-LISE KOEFOED. Udstiller stenskulpturer i KAPELSALEN, Holmens Kirke: 8. september til 20. oktober 2013. Vejle Kunstmuseum: PowerKvinder! 5 inviterede kunstnere går i dialog med museets samling af kvindelige kunstnere. De 5 er: Kirsten Justesen, Randi & Katrine, Simone Aaberg Kærn og Lilibeth Cuenca Rasmussen. Fra museets egen samling udstilles værker af bl.a. Anna Ancher,

Steen Rasmussen: Grafisk Metamorfose Billedkunstner Steen Rasmussen viser grafiske værker i to og tre dimensioner i sin udstilling »Grafisk Metamorfose« på KunstCentret Silkeborg Bad. Udstillingen vises 24. august – 1. december 2013

Cai Ulrich von Platen: K APITLER

Skulptur 2013 Extra: Greve Museums have 2. juni – 20. oktober 2013 Greve Museum i samarbejde med Kunstforeningen Køge Bugt og 15 kunstnere præsenterer en skulpturudstilling med værker af: Pontus Kjerrman, Tine Hecht-Pedersen, Kit Kjærbye, Per-René Larsen, Andrzej Lemiszewski, Vibeke Glarbo, Hans Pauli Olsen, Bent Sørensen, Sigrid Lütken, Till Junkel, Karen Land Hansen, Cai-Ulrich von Platen, Hanne Varming, Klaus Petersen og Geert Daae Funder. Kurator Geert Daae Funder. Mere info: www.kunstbugt.dk

Jette Nevers: Skovsgaard Gods Udstillingen ›Et Tekstilværksted‹ på Skovsgaard Gods, Langeland, er forlænget. Sidste dag d. 29 september.

Gitte Harslev: Hundested kunstforening 21. sept. – søndag 20. oktober. Fernisering lørdag d. 21. september kl. 13-16. Udstillingen er åben torsdag-søndag kl. 13-16. www.hundestedkunstforening.dk

Kate Skjerning: Kunst ved Oxbøllejren Kunstprojekt i Ål Klitplantage ved Oksbøl. 175 menneskestore portrætter i skoven symboliserer de 35.000 tyske flygtninge, som levede i Oksbøllejren i 1946. Mere info: www.kateskjerning.dk

Billedkunstneren nr. 3

2013

Modtager du BKFs elektroniske nyhedsbrev? Hvis ikke, så er det nok fordi du ikke har opgivet din aktuelle email-adresse til os. Send en mail til sekretariatet på bkf@bkf.dk med den rigtige adresse.

Mindeord for Eli Ponsaing

Han åbnede nye billeduniverser Af Inger Lise Rasmussen, kunstfaglig leder af Højbjerg FotoGrafiske Værksted: Sjældent har et enkelt menneske haft så stor betydning for revitalisering af en fotografisk teknik, som Eli Ponsaing fik. Hans store fortjeneste var, da han som lektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi gjorde den lille, men genuine opdagelse, at fotopolymerplader beregnet til den grafiske industri, kunne bruges til fotogravure, der er en gammel ædeltryksteknik, hvormed man kan trykke et fotografi som et originalt dybtryk. Generøst sendte han sin opdagelse ud som kompendium til nordiske akademier og kunstskoler. Herefter accelererede metoden hurtigt og blev formidlet i det store fælles nordiske projekt Højlys & Dybtryk Fotogravure i Norden, som bestod af seminar på Museet for Fotokunst, Brandts; nordisk workshop på Statens Værksteder for Kunst og Håndværk, Gammel Dok i København, udstilling på Museet for Fotokunst og efterfølgende vandreudstilling i de nordiske lande og USA (den

internationale fotofest i Houston, Texas) og ledsaget af bogværket Højlys & Dybtryk Fotogravure i Norden (Highlights in Nordic Photogravure). Fotografer og grafikere tog metoden til sig, og den fik en renæssance, som kan kaldes ›world wide‹. I dag anvendes den fortrinsvis på digital basis og spænder dermed over digital billedbehandling til det klassiske grafiske dybtryk indenfor samme billede. Fotogravure er nu en integreret del af undervisningen på akademier, kunstskoler og indgår som fast bestanddel i de fleste kobbertryksværksteder og i kunstnernes egne atelierer. Tidligt i processen udgav Eli Ponsaing sin gedigne håndbog på dansk og engelsk Fotogravure En ny metode. Som kunstner bidrog han bl.a. med de smukke og særegne krystallogrammer plus mange andre serier i forskellige trykketeknikker, der viser hans spændvidde som kunstner og som trykker. Eli var et generøst menneske og en guldgrube af faglig viden, som han rundhåndet delte ud af. Aldrig henvendte man sig med spørgsmål eller konkrete problemer uden at få et grundigt svar, og ofte blev samtalen fulgt op af refleksioner omkring kunsten. Samarbejdet med Eli har været lærerig for mange danske og nordiske kunstnere. Fotogravuren er mere end blot en teknik, den er også en metode, der åbner op for erobringer af nye billeduniverser. Eli Ponsaings genuine opdagelse af fotogravurens mulighed i fotopolymerpladerne har fået en uvurderlig betydning for både fotografiet og grafikken, og hans navn vil altid være knyttet til metoden. Han nød stor respekt i fagkredse og var ved sin død æresmedlem af foreningen Danske Grafikere.

Billedkunstneren nr. 3

2013

BKFs kurser i efterår/vinter 2013 • Kursus i fundraising (Århus) 1-dags kursus v/Nanna Gro Henningsen

Kurset giver en introduktion til, hvordan man fundraiser hos de private fonde og offentlige puljer, der er relevante for billedkunstnere – samt andre muligheder for sponsorstøtte. Der vil blive gennemgået principper for udarbejdelse af en god ansøgning. Underviser: Billedkunstner Nanna Gro Henningsen (www.bkf.dk/nannagro-henningsen) Egenbetaling: kr. 150 inkl. en let frokost. (For ikke BKF-medlemmer er prisen kr. 300) Tid og sted: 11. oktober kl. 10-16 Godsbanen Aarhus Billedkunstcenter Skovgaardsgade 3, 1. sal (Salonen) 8000 Aarhus C Tilmeldingsfrist: 30. september

Tilmelding mm (for begge kurser) Tilmelding foretages skriftligt pr. brev eller e-mail til BKF (bkf@bkf.dk) Kurserne vil kun blive gennemført, hvis der er min. 10 tilmeldinger! NB! Vær opmærksom på muligheden for eventuel kursusstøtte fra dit Jobcenter.

• Kreativitetens Psykologi (København) — om visioner, teknikker og følelser i kreativt arbejde og hvordan du bruger dem konstruktivt 2-dages kursus v/cand.psyk.& cand.mag. Thea Mikkelsen Kurset vil give deltagerne viden om, hvilke psykiske ressourcer vi trækker på, når vi arbejder kreativt og hvordan vi bedst navigerer privat og socialt, hvis vi ønsker at udvikle vores kreativitet. Herunder også: — Hvordan bruger vi vores visioner, vores faglige færdigheder og vores lyst, så processen bliver dynamisk og spændende? — Hvordan kommunikerer man mest produktivt omkring kreativt arbejde? — Hvad kan man gøre, hvis man føler sig blokeret? Underviser: Thea Mikkelsen er privatpraktiserende psykolog og underviser i kreativitetens psykologi inden for de kreative brancher og er ekstern lektor på Masteruddannelsen i Organisationspsykologi på Roskilde Universitet (www.trac.dk) Tid og sted:

23.-24. november 2013 kl. 10-16 (begge dage) Dansk Kunstnerråd Kronprinsessegade 34 B, 2. sal 1306 København K

Egenbetaling: 300 kr. inkl. let frokost (for ikke BKF-medlemmer er prisen 600 kr.) Tilmeldingsfrist: 20. oktober

Mindeord for Eli Ponsaing

Fotografiets troldmand Af Finn Thrane, tidl. leder af Museet for Fotokunst, Brandts: Søndag morgen den 26. maj 2013 døde fotografen, litografen og inspiratoren, Eli Ponsaing, 90 år gammel. Ponsaing var igennem et kvart århundrede lektor på Det Kgl. Kunstakademi i København og havde i den sammenhæng en betydningsfuld rolle som den, der igennem mange år var sparringspartner og teknisk fødselshjælper for de grafiske professorer, Palle Nielsen og Dan Sterup Hansen. Af samme grund tyede Ponsaing til fotografiet som medie for sit personlige udtryksbehov. Hvor meget han kunne på det felt, fik publikum at se i 1977, da Kunstindustrimuseet forærede ham en slagkraftig debut med udstillingen, Nedrivningen af Østre Gasværk. Men grafikken og dens mangfoldighed af muligheder trak stadig i ham, og med udviklingen af den rasterløse offset som basis for tonerige optagelser af skulpturerne i Den Kongelige Afstøbningssamling stod han for første gang frem som troldmanden, der med sikre intuitive greb kunne det hele. Denne rolle blev bekræftet, da han o. 1990 gav sig til at opforstørre og fastholde indtørrede kemikalier som formskønne dybtryk, der ubesværet associerede til dyr eller fugle eller undersøiske tangskove, og derpå rundsendte kompendier med sin nye forenk-

lede tryktekniske opfindelse til alle de nordiske kunstakademier. Det satte en hel bevægelse i gang, som Museet for Fotokunst i 1997 samlede op i Højlys & Dybtryk Fotogravure i Norden – en udstilling, der siden turnerede og bl.a. kom til USA – fotogravurens hjemland – hvor Ponsaing stilfærdigt blev hyldet som Stieglitz’ og Steichens moderne nordiske efterkommer. Men Ponsaing var langtfra færdig med at udforske og valgte i det ny årtusind pc’en som sit foretrukne arbejdsredskab. Med computeren og maskinen til de store pigment-tryk ved sin side i hjemmet i Gilleleje kunne han kombinere pasningen af sin stadig mere syge hustru – væveren Olga Tesch, der døde for et år siden – med sin usvækkede trang til at tænke og skabe nye billedverdener. Blandt den lange række af bøger, han nåede at udgive, var 90-års-publikationen INDE & UDE fra sidste efterår nok hans ejendommeligste. Her tager han et sent opgør med sine forældres religiøse indoktrinering, som videreføres i en passioneret filosofisk diskurs, krydret med en billedside, hvor han løfter sig selv op i elektronikkens frit fabulerende virtuelle univers. Helt til det sidste legede han og citerede gerne Picasso for ordene: Jeg leder ikke, jeg finder.

Afsender: Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K

Ansøgningsfrister

For vejledning se www.kunst.dk/billedkunst »Søg tilskud« eller kontakt Kulturstyrelsens Center for Kunststøtte på tlf. 33 73 33 73

30. september:

• Børn, unge og billedkunst 15. oktober:

• Udstilling og formidling • Danish International Visiting Artists Programme (DIVA) • Udstillingsprogram • Billedkunstnere og kuratorers deltagelse i konferencer o.l. • Igangsættelse af udstillingssteder og -platforme • Udstillinger af dansk kunst i udlandet • Udstillinger af udenlandsk kunst i Danmark • Kommunale billedkunstråd • Den åbne residencypulje • Produktion af værker 1. november

• Refusion af udgifter til visningsvederlagsordningen Løbende ansøgning:

• Galleriers deltagelse på internationale kunstmesser • Visningsvederlag • Billedkunstneres egne hjemmesider • Det internationale researchprogram • Kunst i det offentlige rum (Statens Kunstfond)