Fagbladet Billedkunstneren #3 2017

Fagblad for Billedkunstnernes Forbund nr. 3 2017

Sparring: Hvornår har du sidst spurgt din kollega til råds?

Kunstpolitik: Vi giver seks bud på en ny kunst- og kulturpolitik

Billedkunstneren nr. 3

2

2017

LEDER

Af Nis Rømer, formand, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Flere kunstnere skal være ledere ‘Being safe is scary’ står der over Fridericianum i Kassel i forbindelse med Documenta 14. Værket er lavet af den tyrkiske kunstner Banu Cennetoğlu. Det indrammer præcist den indenrigspolitiske situation i Tyrkiet, men også mere generelt i Europa, hvor et vigtigt spørgsmål er, hvilken pris vi betaler for sikkerhed, og hvad vi må give køb på. Vi søger ofte tryghed, men det er et grundvilkår, at livet er skrøbeligt, og at vi som mennesker er udsatte.

Hvis vi skærmer os mod al uforudsigelighed, er det selve livet, vi sætter på spil.

Værket vandt også genklang hos mig, fordi vi i Danmark ofte skærmer os mod risiko ved at benytte den administrative logik. Der målstyres, evalueres og laves administrative rutiner. New public management. Men selv administratorerne er trætte af det og ønsker sig noget nyt. Det kan kun ske, hvis vi tør give slip på behovet for sikkerhed og forudsigelighed.

Et af de steder, hvor vi kan gøre en forskel, er ved at ansætte flere kunstnere som ledere i kulturlivet, men også bredere end det. Den næste direktør for Statens Museum for Kunst bør være en kunstner. Sæt kunstnere ind som ledere af kunsthallerne, i kommunerne, i erhvervslivet

og i staten. Det vil med sikkerhed ruske op i nogen af de rutiner, der findes. Kunstnere er ikke bange for at tage de chancer, der skal til, for at komme frem til noget nyt.

Kunstnerisk ledelse eller politik kan være der, hvor udkommet ikke er sikkert, hvor der kan være plads til flertydighed. Det er, når vi tør eksperimentere i fraværet af sikker viden. Det er at tage kvalitative beslutninger baseret på udsyn og kulturel indsigt – ikke kun på kvantitative data, der alligevel kan manipuleres til at give de resultater, man ønsker. Hvis vi skal have et samfund i bevægelse, er det nødvendigt med kunstnerisk politik.

Hen over sommeren har nogle af forbundets medlemmer givet os et særligt blik ind i deres kunstnerliv på Forbundets instagram. Det er billeder på, hvordan kunst gør en forskel hver eneste dag. Rammerne skal bare være i orden. Derfor er det så vigtigt, at vi i BKF fortsætter med at have fokus på efteruddannelse, på de studerendes vilkår, på dimittendernes muligheder og på kunstnervilkår generelt. Vi oplever, at vores arbejde vinder politisk genklang, og vi står klar til at gribe de kulturpolitiske bolde, der måtte blive sendt afsted.

God læselyst!

Billedkunstneren nr. 3

2017

3

Billedkunstneren udgives af: Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdsstræde 21, 1. th.

1070 København K. T: 33128170 Åbent mandag-torsdag kl. 10-15 bkf@bkf.dk www.bkf.dk

INDHOLD

Redaktør: Julie Elmhøj (DJ) julie@bkf.dk

KLUMMEN Kunst og folk 4

KUNSTAKADEMIERNE ‘Arbejdet med det skønne bærer lønnen i sig selv – det er forskellen på kunst og håndværk’ 20

KUNSTNERENS VÆRKSTED På besøg i Kristoffer Ørums værksted 5

TEMA: KULTURPOLITIK Hvad blev der af de kulturpolitiske tiltag?

Interview med Merete Jankowski, Bjørn Nørgaard, Gro Sarauw, Karen Grøn, Anette Flensburg og Flemming Friborg 6-13

ESSAY Min debut som kunsttyv 22

UDSMYKNING ‘Hvordan fornyer vi udsmykningsdisciplinen?’

Interview med forsker Lotte Lederballe Pedersen.

14 KUNSTNERSTAFET Maj Hasager om alternativer til de typiske produktions­vilkår 16 KUNSTNERVILKÅR I IRAN ‘Jeg ønsker at få folk til at tænke over samfundet’.

Reportage fra Iran.

18

SPARRING ‘Den tid, man bruger på at tale sit materiale igennem med andre, er vigtig’.

Interview med Pia Rönicke.

24 EFTERUDDANNELSE Portfolio-tjek, Photoshop og SketchUp-kursus er blandt de kommende medlemstilbud til BKF’ere.

26 BKF-PRISEN Årets kunstnerdrevne udstillingssteder 2017 27

Kort nyt Nyt fra BKF’s sekretariat Opslagstavlen Aktuelle ansøgningsfrister Legatboliger/residencies Nyt fra kunstscenen 28-32

På forsiden | Forsidefoto: At bygge rum der ikke findes II. Oil on canvas, 2015. Kunstner: Anette Flensburg. Foto: Anders Sune Berg.

Skribenter: Jesper Rasmussen, Nanna Muus Steffensen, Rasmus Elmelund, Julie Elmhøj, Claus Ejner BKFs redaktionsudvalg 2017: Nis Rømer Camila Nørgård Søren Martinsen Ulla Hvejsel Mille Kalsmose-Hjelmsborg Julie Sass Artikelforslag, debatindlæg mm. kan sendes til redaktøren på overnævnte adresse.

Redaktionen påtager sig ikke ansvar for materiale, der er sendt uopfordret og forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster.

Deadline, Billedkunstneren nr. 4 2017.

7. november.

Annoncer i Billed­kunstneren tegnes gennem Media Space: T: 30747742 allan@wiberg.dk Abonnement på Billedkunstneren tegnes hos BKFs sekretariat. Pris: 300 kr. for 4 årlige udgivelser.

ISSN: 1902-3618 ISSN, elektronisk publikation: tl901-7596 Tryk: BUCHS AS Layout: Åse Eg aase@hos-dg.dk

Billedkunstneren nr. 3

4

2017

KLUMMEN

af Jesper Rasmussen

Kunst og folk

Jesper Rasmussen.

Hvor står kunsten og kunstneren i den verserende konflikt mellem folk og elite?

Hvor står kunsten og kunstneren i mange. Alligevel kan kunsten godt den verserende konflikt mellem folk være elsket af de mange. Det meste og elite? af den kunst, de mange i dag hylder Overalt går populismen til angreb som vores vigtigste kulturarv, var på de traditionelle institutioner og ikke spor folkelig, da den i sin tid det elitære establishment, og der blev skabt af kunstnerne. Dengang opstilles en skarp modsætning melvar den kritisk, uforståelig og overlem folk og elite. Dansk Folkeparskridende, nu er den tilgængelig og tis kulturordfører udtalte for nylig, populær. Den ene generations oprør at kunstnerne bør fatte kærlighed er den næste generations kulturarv. til folket i stedet for at bekrige det.

Den kunst, der i sin tid spekulerede i Dansk Folkeparti er et magtfuldt parfolkelighed, har vi kasseret som følgti, der formår at flytte de statslige agtig og uinteressant, for den reproducerer blot noget, der findes i bedre kulturmidler efter behag, så vi må versioner tidligere. hellere lytte opmærksomt til, hvad Hvis kunsten skal spille en betydpartiet ønsker. ningsfuld rolle for samfundet, sætHenstillingen fra deres side er naturligvis, at kunsten ikke bør være te ting under debat og skærpe vores uforståelig og kritisk over for folket, sans for kvalitet og sammenhæng, så men at kunsten skal må kunsten være fri og tjene folket med trauafhængig af udefra »Det meste af den ditionelle fortællinkommende interesser, kunst, de mange ger, som alle kan forder forsøger at styre i dag hylder som stå. kunsten i en bestemt vores vigtigste Men hvad er ‘folretning. Den enkelte ket’ egentlig? Ifølge kunstner bør følge sin kulturarv, var ikke Dansk Folkepartis spor folkelig, da den kunstneriske overbevisning og ikke være definition, må vi fori sin tid blev skabt stå, at det er en særtro mod andet end sin af kunstnerne.« lig gruppe etniske kunst. Det er i øvrigt danskere, der kultuabsurd, at først forsørelt befinder sig et sted i fortiden og ger alle i uddannelsessystemet at tale dyrker nationalromantiske forestilén fra at blive kunstner, og når man linger. Der er dog andre versioner af så alligevel insisterer på trods af økonomisk afsavn og social deroute, så folket. Eliten, kunstnerne og indvandrerne er vel også en del af folket? har alle mulige politikere og anmeldere travlt med at diktere, hvordan Og de overvældende mange, der bekender sig til en globaliseret og ameman skal lave kunsten. rikaniseret kultur på de sociale meLigesom demokratiet behøver en dier og i det offentlige rum? Så folket fri presse, behøver demokratiet også er mange ting, og slet ikke så entyen uafhængig kunst. Så når man i digt som Dansk Folkeparti udlægger det magtfulde Dansk Folkeparti fordrer, at kunsten er i overensstemmeldet. se med folkets ønske – vel at mærke Og selvfølgelig er kunsten som sådan som partiet selv definerer det – udgangspunkt et elitært foretagende. Det kræver et usædvanligt taså er det i princippet at sammenligne lent og en nærmest excentrisk ammed autoritære magthaveres forsøg bition at lykkes med en karriere som på at indskrænke armslængden og kunstner. Det er for de få og ikke de ytringsfriheden.

Billedkunstneren nr. 3

2017

5

Kunstnerens værksted Hvordan indretter man sig som kunstner? Og hvordan ser der ud dér, hvor værkerne skabes? Kristoffer Ørum viser sit værksted frem

Foto: Kristoffer Ørum

Fotografiet Det er noget blufærdigt over at tage et billede af sit atelier.

Når man bruger meget af sin tid på at overveje, hvordan tekst, billede, objekter, og hvordan man selv bliver præsenteret, er det vigtigt med et ‘backstagerum’ uden udefrakommende blikke. Billedet er taget efter en længere sygdomsperiode, hvor jeg ikke har opholdt mig meget på mit atelier, og lige nu føles det ikke helt som mit rum. Rummet er fyldt med ting og sager, jeg endnu ikke er færdig med at tænke over. Forliste projekter, som jeg ikke er tilfreds med og ting, som burde være blevet smidt ud, men som jeg ikke kan give slip på.

Spor af vandskade Det var en ven, der bor i ejendommen overfor, der opdagede, at rummet var ledigt. Det er koldt om vinteren, og her er spor af en vandskade og uden mit elskede internet eller det sociale fællesskab, som jeg nok havde håbet på. Men der var en stemning i det lyse rum, der var så speciel, at jeg ikke kunne lade chancen glide mig af hænde.

Computer I det bagerste rum står min computer, som jeg bruger mere og mere tid med. Jeg kan godt have fornemmelsen af at være en flittig, lille kunst­bureaukrat, som er god til ansøgninger og regnskaber. Indtil for nylig har de fleste kunstnere arbejdet direkte med produktion af værker og derfor delt livserfaringer med dem, der arbejder med fremstilling i håndværksbranchen.

De seneste 10-15 år har de fleste professionelle kunstnere ændret rolle fra at være producenter til at minde om en mellemleder.

Og jeg kan ikke lade være med at overveje, hvordan det er muligt for kunstnerstanden at opretholde solidariteten med dem, der hjælper med at producere værker og ikke mindst dem, der producerer de computere og den software, som vi skriver vores ansøgninger med og laver vores regnskaber på? I min kunst arbejder jeg selv med at outsource arbejde til folk i hele verden og mærker suget fra managementlivet. Derfor holder jeg også fast i det fysiske ateliers mulighed for privatliv, eksperiment og introspektion. På den måde tror jeg, at mit atelier repræsenterer et forsøg på at opretholde en forbindelse mellem hånden og åndens arbejde i en tid, hvor det til tider kan virke som om, det eneste, der værdisættes, er ledelse og bureaukrati, både i og uden for kunstverden.

Billedkunstneren nr. 3

6

Hvad blev der af de kunstpolitiske tiltag?

Da kulturminister Mette Bock (LA) i foråret fremlagde en liste med ti punkter, der skal reformere kulturområdet, fyldte egentlige kunstpolitiske tiltag ikke meget.

Her er derfor seks bud på en ny, visionær politik på området

Kulturminister Julius Bomholt i sit sommerhus på Fanø (årstal ukendt). Foto: Polfoto

2017

Billedkunstneren nr. 3

2017

7

Af Julie Elmhøj

»Der er mange steder en opfattelse af, at kunst er luksus.

Men vi må søge at åbne vore medborgeres øjne for den sandhed, at kunst er livsnødvendig.« Sådan sagde Julius Bomholt få år før han blev Danmarks første kulturminister i 1961, da vi som et af de første lande i verden fik et selvstændigt kulturministerium. Formålet med oprettelsen var dengang, at man gennem en styrkelse af kunstog kulturlivet ville danne og oplyse befolkningen. Samtidig ville man skabe en modvægt til den kommercielle kultur, som man anså som fordummende. Inden for få år indførte man en række love, der bød på store forandringer på kulturområdet. Blandt andet indførte man fri låneret på bibliotekerne, billigere teater- og museumsbilletter og – gennem oprettelsen af Statens Kuns�fond – økonomiske ydelser til skabende kunstnere. Siden Julius Bomholt blev udnævnt som minister har Danmark haf� 22 kulturministre. Senest som bekendt Mette Bock (LA), der i foråret ef�er 100 dage som minister præsenterede en liste med 10 punkter, som i følge hende skal reformere kulturområdet. Mette Bock vil ændre bygningsfredningsloven, privatisere TV2, slanke DR, modernisere museernes tilskudssystem, styrke antidopingindsatsen, reformere scenekunstområdet, analysere folkeuniversiteterne og de kunstneriske uddannelsers struktur og styrke orkestermusikken. På listen fylder egentlige kunstpolitiske tiltag ikke meget. Billedkunstneren har derfor nedsat et panel af kuns�folk, der skal komme med forslag til, hvordan kunst- og kulturlivet kan styrkes i Danmark.

Her er seks bud på en ny, visionær politik på området.

8

Billedkunstneren nr. 3

TEMA: KULTURPOLITIK

2017

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Bjørn Nørgaard, Kunstner Hvad er en visionær kulturpolitik for dig? »En kulturpolitik, som skaber rum og muligheder for, at den kunstneriske formdannelse og erkendelse påvirker den politiske proces, og at man styrker institutionerne og de frie kunstnere på samme tid.«

Hvad er det bedste, der er sket for kultur­ politikken de senere år? »Publikums stigende interesse for museer i hele landet, og det store antal kunstnerdrevne udstillingsteder, der er opstået.«

Hvorfor har Danmark brug for en visionær kulturpolitik? »Vi lever i en periode med store udfordringer og nye muligheder, globalt og digitalt. Skal vores idealer og det enkelte menneske kunne skrive sig ind i fremtiden, er kulturpolitik det demokratiske redskab.«

Hvad er det værste, der er sket for kultur­ politikken de senere år? »De udsigtsløse nedskæringer uden mål og med, manglen på politiske visioner for kulturen og hovedløse sammenlægninger af museer og andre institutioner.«

Hvis du måtte ændre en ting ved kulturpolitikken i dag, hvad skulle det så være? »Jeg ville stoppe nedskæringerne og i stedet øge budgetterne. Jeg ville pålægge de medier, der får public servicestøtte at bringe kulturstof ti minutter dagligt i forlængelse af nyhederne, sådan som man ser det med Sporten. Og så ville jeg indføre, at der skulle være forpligtende møder mellem Folketingets Kulturudvalg og Akademiraadet.«

Billedkunstneren nr. 3

2017

TEMA: KULTURPOLITIK

9

Foto: Lars Sidenius

Merete Jankowski, Leder, Overgaden.

Institut for Samtidskunst Hvad er en visionær kulturpolitik for dig? »En visionær kulturpolitik er for mig en kulturpolitik, der bygger på en klar vision om, hvad kulturpolitikken skal på baggrund af en reel interessere for og indsigt i, hvordan kulturlivet fungerer. Jeg har langt mere respekt for en kulturminister, der har et klart sigte med kulturpolitikken, selvom jeg måtte være uenig i prioriteterne, end for en kulturminister, som virker ligeglad og ikke har sat sig ind i sit fagområde, hvilket desværre ofte har været kutyme i Danmark. Årsagen til, at vi har et kulturministerium i Danmark, er, at Julius Bomholt havde et klart ideologisk sigte med oprettelsen af det. Dette sigte – eller hvad der er tilbage af det – kan man være enig eller uenig i, men vi skal huske på, at en visionær kulturpolitik ikke handler om ren administration af det eksisterende.« Hvis du måtte ændre en ting ved kulturpolitikken i dag, hvad skulle det så være? »Jeg ville ønske, at man kulturpolitisk set havde større blik for fødekæderne inden for kulturen. Udstillingerne på de store museer, hvad der bliver spillet på Det Kongelige Teater og de bands, der spiller på Roskilde Festival er ikke opstået ud af det blå – de er sidste led i en fødekæde, der er startet i kunstnernes værksteder og i øverum i baglokaler. I mange brancher har man blik for værdien af starts-ups, og det synes jeg ikke, vi har et særlig godt blik for i Danmark, hvor vi elsker at smide penge efter de største og bredeste kulturaktører. Men de store institutioner innoverer sjældent – de præsenterer.«

Hvad er det bedste, der er sket for kultur­ politikken de senere år? »Det er klædeligt, at mange private fonde er blevet tunge spillere på kulturområdet og i meget rigt omfang ikke alene supplerer den statslige og kommunale kulturpolitik, men ofte er mere risikovillige og interesserede i kunst og kultur, end det virker til, det offentlige er. Som kunstner og kulturinstitution har man i dag alternativer til den danske stat i forhold til finansiering, og det, synes jeg, er et kæmpe plus.« Hvad er det værste, der er sket for kultur­ politikken de senere år? »Jeg tror, at det lidt enøjede fokus, der har været på at omfordele støtte fra kunst- og kulturlivet i København til resten af Danmark de senere år, kommer til at vise sig som et selvmål. Dels har det nogle nationalistiske og provinsielle undertoner, som ikke er hensigtsmæssige, hvis vi som land vil gøre os bemærket internationalt, dels kan det retfærdigvis ikke være meningen, at der ikke er ‘fri konkurrence’ om midlerne, men at det i stedet er en offentlig hemmelighed, at det er nemmere eksempelvis at få statslig kunststøtte uden for hovedstaden. Den professionelle kunst og kultur uden for hovedstaden skal på alle måder støttes, men vi skal passe på ikke at smide barnet ud med badevandet, fordi vi vil tække lokalpolitiske hensyn. Det får vi ikke vi ikke god kunst og kultur af.«

10

Billedkunstneren nr. 3

TEMA: KULTURPOLITIK

2017

Foto: Olivia Frølich

Gro Sarauw, forkvinde, Unge Kunstnerne og Kunstformidlere (UKK) Hvad er en visionær kulturpolitik for dig? »Vi har brug for, at vores kulturarv formidles på nye måder, og det kan nyere, også yngre, kunstpraksisser helt oplagt tage del i. Det kunne mildest talt være fedt med en kulturpolitik, der investerer seriøst i vækstlagene og som følger de internationale indsatser tilsvarende andre områder – så vi kan få sat mærkbart gang i udvekslingen, og så vi kan løfte den kunstneriske branche ud af den nuværende ubæredygtige situation.« Hvorfor har Danmark brug for en visionær kulturpolitik? »Danmark har en progressiv kulturhistorie, men en mere modig og innovativ kulturpolitik vil gavne både nationalt og internationalt. Seneste undersøgelser viser, at Danmarks billedkunstscene har et uforløst potentiale sammenlignet med andre lande. Dette kan hænge sammen med de dårlige rammer, som billedkunstnere og kunstformidlere arbejder under. Derfor har vi brug for en politik, der inkluderer og forstår at nuancere, hvordan formidling og kuratering, foruden kunsten, kan være med til at skabe bedre kulturprodukter.« Hvis du måtte ændre en ting ved kulturpolitikken i dag, hvad skulle det så være? »Billedkunstnere og kunstformidlere rummer hver for sig og tilsammen en enorm iderigdom og et potentiale, der overses af den bedste af dagens politik. Det er nødvendigt med en større anerkendelse af de stærke ressourcer, der ligger hos kunstnere og kunstarbejdere, herunder i det yngre kunstnerlag og i formidlernes arbejde.

Liberaliseringen af kulturpolitikken betyder, at der spekuleres i, hvordan den enkelte borger skal betale for den kultur, den ønsker. Det rummer en dobbelt risiko, fordi det deler vores samfund op i to grupper – dem der har gode lønninger og som tager det som en selvfølge at være kulturforbruger, og dem som ikke har råd og overskud til at opleve kultur. Borgerne, kunstnerne og kunsten har brug for, at vi fastholder, at noget kunst og kultur støttes, uden at der stilles ultimative krav til en markedsværdi gennem eksempelvis brugerbetaling.« Hvad er det bedste, der er sket for kultur­ politikken de senere år? »Fornyet interesse for forskellige former for organisering og selvorganisering af arbejdslivet for kunstnerne. Dertil er den åbne og fremadskuende dialog mellem de private fonde, kunstnere og de vækstlag, der skal forme dansk kultur positiv. Og så er fastholdelsen af staten som central for udviklingen af kunsten og kulturen er også værd at fremhæve.« Hvad er det værste, der er sket for kultur­ politikken de senere år? »Det er i høj grad den offentlige mistillid til kunsten, der er blevet skabt gennem politisk propaganda og ideen om, at markedsdrevet kultur kan udvikle kunsten alene. Derudover den svækkelse af det kunstneriske vækstlag- og institutioner, herunder de kunstneriske uddannelser, som vi har set de senere år.«

Billedkunstneren nr. 3

2017

TEMA: KULTURPOLITIK

11

Foto: René Mastrup

Karen Grøn, Museumsdirektør, Trapholt Hvad er en visionær kulturpolitik for dig? »En visionær kulturpolitik tager udgangspunkt i, at kultur er nødvendig for at fastholde og udvikle et samfund.

Kultur kommenterer på samtiden gennem et sprog, der er nonverbalt, og berører sanser og følsomheder, som ligger ud over ord. Kulturen skaber en bredere og dybere verden med livsglæde og sanselighed. En visionær kulturpolitik tager udgangspunkt i dette – og ikke kun i ‘mere kultur for pengene’.« Hvis du måtte ændre en ting ved kulturpolitikken i dag, hvad skulle det så være? »Jeg ville indføre kunstfag – drama, musik, billedkunst og litteratur i folkeskolen. Jeg forestiller mig, at alle skoler efter eget valg kunne have en fast kunstner tilknyttet, som kunne være med til at udvikle skolen. Der er mange fordele ved at indføre sådan en ordning i folkeskolen: Man når ud til alle dele af befolkingen, man giver selve folkeskolen en saltvandsindsprøjtning, man giver kunstnerne ejerskab og lader dem komme tættere på befolkningen, ligesom kunstnerne kan få et økonomisk råderum til at udøve deres kunst takket været det eksempelvis halve årsværk, de kunne få som skoletilknyttet kunstner. En anden ting, jeg ville indføre, er et museumspas, som giver adgang til alle museer i Danmark, og som kan imødekomme det misforhold, der er mellem markedskræfterne og kulturens indhold. Noget kultur er populært, men ikke alt er umiddelbart tilgængeligt. Når

noget både er krævende, og samtidigt er dyrt at besøge, er der et misforhold. Det er ikke nok at være nysgerrig, hvis billetprisen er for høj. Ordningen med museumspas findes med kæmpe succes i Holland og Finland, hvor man med et museumspas til omkring 500 kr. kan få adgang til alle museer. På den måde kan man styrke ‘risikovillig’ nysgerrighed over for udstillinger, man ikke umiddelbart vil betale fuld entre for. Ordningen ville kræve en startkapital på 3-4 millioner til et sekretariat, som efterfølgende kunne blive selvfinansieret.« Hvad er det bedste, der er sket for kultur­ politikken de senere år? »Jeg kommer til kort. Jeg kan kun huske en lang ørkenvandring af nedskæringer.« Hvad er det værste, der er sket for kultur­ politikken de senere år? »Den øgede fokusering på kultur ud fra et økonomisk synspunkt. Man taler eksempelvis om, at museerne skal tiltrække flere borgere fra forskellige samfundsgrupper ud fra et økonomisk argument om, at når der bruges skattekroner på kultur, så skal der også være et bredt brugerfelt, altså kundegrundlag. Jeg synes hellere, vi skal tale om, at vi skal have flere til at benytte kulturen, fordi det vil give flere borgere et rigere liv.«

12

Billedkunstneren nr. 3

TEMA: KULTURPOLITIK

2017

Foto: Morten Fog

Anette Flensburg, Kunstner Hvad er en visionær kulturpolitik for dig? »Kultur er det, der både forener os og får os til at overskride os selv. Derfor skal en visionær kulturpolitik i princippet være rummelig, inkluderende, generøs og ikke omgærdet af for mange krav om målbar nytteværdi.« Hvorfor har Danmark brug for en visionær kulturpolitik? »Fordi kultur er det, der skaber meningsfuldhed og historisk bevidsthed om det at være menneske – det er vigtigt at erkende – ­ og fordi fordelingen af ‘kultural kapital’ er alt for skæv. Desuden er Danmark for lille et område til, at markedet kan finansiere kulturen. Derfor er der behov for en offentlig støttet kulturpolitik.« Hvis du måtte ændre en ting ved kulturpolitikken i dag, hvad skulle det så være? »I enhver by, selv de mindste byer, skal der være et Kulturhus eller et moderne bibliotek, hvor folk kan mødes i et ukommercielt rum og have max adgang til relevante informationer, kunst og litteratur.«

Hvad er det bedste, der er sket for kultur­ politikken de senere år? »Det er, at mange flere er begyndt at gå på museer. Hvilket blandt andet kan tilskrives gratis adgang, men selvfølgelig primært, at de fleste har fundet ud af, at det giver dem et mentalt løft.« Hvad er det værste, der er sket for kultur­ politikken de senere år? »Det er, at der er lukket omkring 600 biblioteker. Det er en katastrofe for det moderne demokrati og menneskeheden i det hele taget. Og så selvfølgelig, at der igen er indført entré på mange museer, men det er dog heldigvis en beslutning, der hurtigt kan ændres.«

Billedkunstneren nr. 3

2017

TEMA: KULTURPOLITIK

13

Foto: Ana Cecilia Gonzalez

Flemming Friborg, Lektor, Københavns Universitet og fhv. direktør, Ny Carlsberg Glyptotek Hvad er en visionær kulturpolitik for dig? »En visionær kulturpolitik er en kulturpolitik, der tør vove noget. Visioner bør altid bunde i kvalificerede holdninger. Falske kampe som den verserende omkring “eliten” over for “almindelige mennesker” er spild af alles tid. Uanset tilsyneladende velmenende formål med at ville udbrede “kultur til alle, i øjenhøjde”, risikerer man at tale endnu mere ned til publikum end de fagfolk, man anklager for at se verden fra et elfenbenstårn. Hvis man vil noget med f.eks. museumsvæsenet, må man have modet til at starte med at forklare, hvad man vil og hvorfor.

De seneste års forsøg på revision af dette felt vil ingenting – ud over at opnå slet skjulte besparelser.« Hvorfor har Danmark brug for en visionær kulturpolitik? »Kultur i bred forstand er en barometerstand, en angivelse af et givent samfunds inderste holdninger, smag, æstetik og meninger. Det handler om værdier, og det synes alle debattører uagtet øvrige holdninger at være enige om. Tiden lige nu synes mere end nogensinde at hige efter værdier og dyb betydning, samtidig med at det postmodernes mest vulgære tolkninger har ladet os tro, at alt er lige værdifuldt. En visionær kulturpolitik stormer lige ind i hjertet af dén diskrepans – spørger, hvorfor det mon er sådan, og fornyer debatten om kulturelle værdier og deres betydning, individuelt og for hele samfundet.« Hvis du måtte ændre en ting ved kulturpolitikken i dag, hvad skulle det så være? »Forsøge at eliminere skrækken for det kunstfaglige felts kompleksitet og for eksperterne, som tidligere regeringer har dæmoniseret. Være mere villig til at lytte til folk, der ved, hvad de taler om og er uddannet af vort eget samfund til at vide det. Dreje væk fra amatørismen og

den misforståede hyldest af det “almindelige”, der synes at ligge bag nutidens messende kor af velmenende kulturentreprenører, som hævder at tale på alles vegne, men ofte promoverer uigennemtænkte syn på relationen mellem viden og underholdning.« Hvad er det bedste, der er sket for kultur­ politikken de senere år? »At danske fonde og andre private velgørere fortsat kan være sammen med statens organer om at støtte, udvikle og analysere kulturen – lidt defensivt sagt, idet dette ikke synes at være et erklæret mål for kulturpolitikken, men mere en møjsommeligt tilvejebragt dansk tilstand, der har fået lov at trives og udfolde sig.« Hvad er det værste, der er sket for kultur­ politikken de senere år? »Det er ikke kulturpolitikkens skyld alene, men udtryk for en umådelig retningsløshed i kulturen, at magien synes at blive langsomt, men sikkert nedkæmpet. Det er ikke et specielt dansk fænomen, men måske er der her i landet et sindelag, der lettere giver plads til “normalisering” af kultur? Hermed ikke sagt, at kultur er bedst i “vild” tilstand, det ville være en romantisk vildfarelse.

Men hvis man vil tæmme noget, der med nødvendighed er bedst til at stritte i alle retninger, skal man for alvor ville noget med tæmningen. Den konstante – og for så vidt velmente – stræben efter at gøre komplekse ideer eller kunstformer tilgængelige for “alle” risikerer at eliminere vigtige grundtræk i samme komplekse ideer og kunstformer. En ultimativ fare ville være reduktionen af kultur og kunst til noget, der ligner Borgerservice: man forveksler kulturtilbud med vitaminpiller, og ligesom med vitaminpiller bliver det dermed ligegyldigt, hvordan de smager. Let’s not go there.«

14

Billedkunstneren nr. 3

UDSMYKNINGSKUNST

2017

‘Hvordan fornyer vi udsmykningsdisciplinen?’

Af Julie Elmhøj

Kunstneren skal have større rum til at eksperimentere, hvis vi skal udvide forståelsen af udsmykningskunst. Det mener Lotte Lederballe Pedersen, der i en ny ph.d. undersøger rammerne for kunst i statslige byggerier

Hvad laver en afrikansk maske på væggen i et hypermoderne, digitaliseret kontroltårn i Trafiktårn Øst? Hvorfor aftegner Foucaults pendul, udformet som en kokosnød, langsomt jordens rotation i Trafiktårnets svimlende 40-meter høje atrium? Og hvorfor er gulvet beklædt med røde og gule fliser, hvis mønster giver mindelser om mellemøstlig ornamentik? Det er ph.d. Lotte Lederballe Pedersen, der på en gang gengiver og stiller spørgsmål til ‘Africa Control’. Det værk, der er skabt af Henrik Plenge Jakobsen til at udsmykke Trafiktårn Øst i København.

Det gør hun, fordi det er et værk, der »giver sten i skoen,« som hun siger. Et værk som både arbejder med og mod bygningen og dens funktion. »Det er vellykket og inspirerende, hvordan værket på den ene side blender ind i det ultramoderne, danske byggeri, som Trafiktårn Øst er, og hvordan det på den anden side minder os om andre kulturer og tider,« siger Lotte Lederballe Pedersen.

‘Africa Control’ er et af 44 udsmykningsværker, som hun blandt andet undersøger i sin netop afleverede ph.d.

I den har Lotte Lederballe Pedersen undersøgt rammerne for udsmykningskunst i det statslige byggeri. Afhandlingen tager afsæt i Kunstcirkulæret fra 1983 – hvis essens er, at staten er forpligtet til bruge penge på kunstnerisk udsmykning i større statslige byggerier. Og Lotte Lederballe Pedersen har undersøgt tre aspekter af det. For det første har hun gennemgået lovgrundlaget og de forhandlinger, der førte frem til Kunstcirkulæret, ligesom hun ved hjælp af tre cases har undersøgt, hvordan cirkulæret forvaltes i dag. For det andet har hun undersøgt begrebet ‘Kunstnerisk udsmykning’ og de forståelser, der, siden Statens Kunstfonds oprettelse, har knyttet sig til det. For det tredje har hun undersøgt 44 værker, der de seneste tre år er lavet i regi af Bygningsstyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Statens Kunstfond – de tre institutioner, der tilsammen varetager kunstnerisk udsmykning i de statslige byggerier. Og det har hun

gjort blandt andet for at finde ud af, om der er sammenhæng mellem den måde, man forvalter Kunstcirkulæret på og den kunst, der kommer ud af det?

En af pointerne i Lotte Lederballe Pedersens forskning er, at kunstneren ikke altid får »nok frit spil,« som hun kalder det. Og det manglende spillerum, der i sidste ende også får betydning for værkets udformning, skyldes den proces, der fører frem til værkets tilblivelse.

En proces, der i følge Lederballe Pedersen er kendetegnet ved, at kunstneren forholdsvis sent indgår i dialogen om kunsten. »Kunstneren træder ind i en proces, hvor der allerede er nedsat et kunstråd og påbegyndt en dialog mellem brugere, arkitekter og bygherrer. Og der opstår uvægerligt en magtrelation, fordi kunstneren ofte oplever en form for glæde eller måske taknemmelighed over at være udvalgt til opgaven. Det gør, at det kan være svært at gå radikalt imod de forventninger, som kunstrådet måske allerede har til værket.« Samtidig peger Lotte Lederballe Pedersen på, at det kan være en ulempe, at kunstneren ikke blot godkendes til opgaven på baggrund af sin generelle praksis, men først antages til opgaven ved skitsefremlæggelsen. »Jeg tror, vi vil se endnu flere spændende kunstværker, hvis kunstneren undervejs i tilblivelsesprocessen kunne få lov at slippe for at skulle forholde sig til muligheden for, at værket i sidste ende kan risikere ikke at blive godkendt. Det er ikke fordi, de værker, der er blevet til de senere år, ikke har høj kunstnerisk kvalitet, men mange af dem er konsensussøgende i deres udsagn, og det tror jeg i høj grad skyldes tilblivelsesprocessen,« siger Lotte Lederballe Pedersen.

Hun uddyber, at det blandt andet er meget svært at finde eksempler på stedkritisk udsmykningskunst, ligesom statistikken viser, at det i høj grad er etablerede kunstnere frem for unge kunstnere, der får tildelt

Coco Pendulum er en del af værket Africa Control, skabt af Henrik Plenge Jakobsen. Foto: Anders Sune Berg

udsmykningsopgaver. Og det er et paradoks, mener Lotte Lederballe Pedersen. Hun henviser til det fundament, som Kunstcirkulæret blev skabt på baggrund af i 1983.

Her var den kulturpolitiske ide at oprette en ordning, der sikrede, at den unge, og ikke nødvendigvis afprøvede kunst blev en del af det offentlige rum. »Kunstcirkulæret bygger på et fundament af risikovillighed. Man ønskede, at den eksperimenterende kunst, der ikke nødvendigvis holder i mange årtier, skulle have chancen. Tanken var, at befolkningen skulle præsenteres for samtidskunsten – den kunst, der er oppe lige nu.

Men det er ikke det, vi ser i dag. Den udsmykningskunst vi ser i dag er – groft sagt – nagelfast, monumental kunst i stor skala,« siger Lotte Lederballe Pedersen.

Den konventionelle tænkning skyldes blandt andet, at byggeriet er presset. »Vi står i en situation, hvor de statslige bygherrer ikke har råd til at eksperimentere, og det går ud over risikovilligheden over for kunsten. Men hvis vi skal forny udsmykningsdisciplinen, må vi åbne op for eksempelvis performative og socialt intervenerende strategier,« siger Lederballe Pedersen. Hun peger på, at man allerede, da man oprettede Statens Kunstfond i 1956, var opmærksom på, at begrebet “udsmykning” måske var for snævert i forhold til, hvad man ønskede at få ud af ordningen.

Derfor mener Lotte Lederballe Pedersen også, at det kan være afgørende, at man »skruer på nogle knapper og giver plads til at tænke mere radikalt,« hvis udsmykningskunsten i det offentlige byggeri skal udvikle sig.

Blandt andet mener Lederballe Pedersen, at man bør overveje, om brugerinddragelse burde fylde mindre eller gribes an på en anden måde.

– Men hvorfor er det eksempelvis nødvendigt med mere stedkritisk udsmykningskunst? »Det er det heller ikke nødvendigvis. Men hvis vi skal udvikle udsmykningsdisciplinen og bevæge os væk fra

det modernistiske paradigme, som vi på alle mulige andre fronter for længst har bevæget os væk fra, men som stadig kendetegner udsmykningskunsten, er vi nødt til at give rum for, at man gentænker rammerne. Jeg tror ikke, det er fordi, kunstnerne ikke kan levere det. Det vil jeg gerne understrege. Men det forhandlingsrum, de bliver lukket ind i, er ikke ret stort.«

Lotte Lederballe Pedersen er mag. art i Kunsthistorie. Hun har tidligere arbejdet på ARKEN og i Slots-­og Kulturstyrelsen. Efter at have afleveret sin afhandling “U/ Skrevne regler: En undersøgelse af det kulturpolitiske funda­ment, de administrative rammer og den kunstfaglige legitimitet af kunstnerisk udsmykning under Kunstcirkulæret” er Lederballe Pedersen nu tilbage i sin stilling som specialkonsulent i Slots­-og Kulturstyrelsen, hvor hun arbejder på en ny model for kunst­konsulentordningen under Kunstcirkulæret. Lederballe Pedersens ph.d. forsvar kan i løbet af efteråret opleves på KU. Mere info på bkf.dk

KUNSTNERSTAFET Maj Hasager ønsker med sin visuelle kommentar at sætte fokus på og vise alternativer til de typiske produktionsvilkår i det kunstneriske felt. Ønsker man at læse hele teksten, kan medlemmer af BKF komme forbi BKF’s sekretariat og få en kopi af originalen på stedet som en lønnet performativ handling.

18

Billedkunstneren nr. 3

KUNST I IRAN

2017

‘Jeg ønsker at få folk til at tænke over samfundet’ Af Nanna Muus Steffensen, Iran

Kunstner Hamid Pour-Azari fra Iran fortæller, hvordan det er at arbejde med kunst i et land, hvor kunst, kultur, medier og politik er reguleret ned til mindste detalje

Hamid Pour-Azari stopper en motorcykeltaxi og springer op bag chaufføren. Han er lige blevet færdig med at undervise et hold unge, håbefulde skuespillere, og nu suser han videre gennem Tehrans gader for nå til en af sine egne forestillinger: en helt ny, eksperimenterende opsætning i en af byens parker. Siden Hamid Pour-Azari i 1990’erne tog de første skridt ind i kunst- og teaterverdenen, har han sat dusinvis af forestillinger op i Iran og Europa. Ingen i hans familie var kunstnere før ham, og det lå på ingen måde i kortene, at Hamid Pour-Azari ville blive et anerkendt navn i den iranske kunstverden, men sådan blev det. Kunsten er for ham en måde at lære sig selv og samfundet bedre at kende. »Det vigtigste mål er at få en bedre forståelse af de forhold, vi som samfund lever under. Når vi har en bevidsthed om det, kan vi handle bedre. Det er ikke bare mit ansvar, det er selve kunstens ansvar at skabe en fælles bevisthed. Når man læser en bog, hører musik eller går på galleri, udvider man sit perspektiv,« siger Hamid PourAzari. »Når folk bliver bevidste om deres omgivelser, vil der også være ting, som de opdager, at de ikke længere kan tolerere. Derfor ønsker diktaturiske regimer og regeringer at kontrollere teater og fremme den kunst, de selv har gavn af,« siger Hamid Pour-Azari.

Kunst og kultur, medier og politik er reguleret og underlagt censur i Iran. For at kunne sætte en forestilling

op, holde koncert eller udgive en plade skal man først have materialet statsgodkendt. Øverst på listen over ab­ solutte no-go er enhver form for kritik af statens islamiske grundlag og den øverste religiøse leder Ayatollah Ali Khamenei samt hans forgænger Ayatollah Ruhollah Khomeini. Iranerne genvalgte i maj den, for Iran, reformvenlige præsident Hassan Rouhani til fire år mere på posten. Under ham har kunstnere fået mere rum til at udtrykke sig, og det er helt nye boller på suppen i forhold til tiden under den tidigere præsident, hardlineren Mahmoud Ahmadinejad. »Der var en omfattende censur selv ned i de mindste detaljer. Det var ‘I må ikke sige sådan og sådan’, og det gik helt ned til kostumerne, bevægelserne på scenen og manuskriptet; den slags helt lavpraktiske ting. Men sådan er det ikke længere,« siger Hamid Pour-Azari.

Hans mål er at være med til at fremme demokrati i bred forstand i Iran. »Jeg ønsker, at folk går fra at forstå ting på overfladen til at tænke dybere over ikke kun teateret, men samfundet, for det er der behov for,« siger Hamid Pour-Azari.

Det er ikke ensbetydende med, at teater skal have et politisk budskab. »Jeg tror ikke på politisk teater. Teater er grundlæggende politisk, men vi bør lave noget, som ikke kan blive misbrugt eller brugt som et redskab af politikere,« siger han.

»Jeg ønsker, at folk går fra at forstå ting på overfladen til at tænke dybere over ikke kun teateret, men samfundet, for det er der behov for,« siger Hamid Pour-Azari. Foto: Nanna Muus Steffensen

På trods af begrænsningerne har Iran et rigt kunst- og kulturliv, både i det offentlige og i det skjulte. Iranske kunstnere kender myndighedernes begrænsningerne til fingerspidserne og forstår at manøvrere, så de lige præcis ikke kommer i karambolage med systemet. Hamid PourAzari fortæller, at han aldrig har undladt at lave en opsætning af frygt for repressalier eller på grund af censur.

Alligevel svarer han nej til spørgsmålet om, han kan føre hvilke som helst ideer ud i livet. »Nej, ikke hvad som helst. Men inden for rammerne af landets love,« siger han.

Forholdene for kunst i Iran er blevet markant forbedret i de senere år, understreger han. Der er blevet løsnet på censurskruen, og detailstyringen er lettet. Kvindelige skuespillere, musikere og sangerinder bliver i højere grad accepteret, fortæller en af de kvindelige studerende på Hamid Pour-Azaris skuespilworkshop. Men fremskridtet kommer ikke kun oppefra. »Der er et nyt håb i befolkningen, og i den atmosfære kan man lave bedre teater. Derudover er der færre begrænsninger fra regeringen, og det skaber bedre rammer for at lave det, vi ønsker,« siger Hamid Pour-Azari. Efter at have arbejdet med klassiske opsætninger på Irans etablerede teaterscener skiftede Hamid Pour-Azari for omkring 10 år siden retning. Han begyndte at tage teateret ud af de faste rammer og har blandt andet holdt

forestillinger på en tennisbane og en parkeringsplads. Og denne dag altså i en park.

Da han når frem og hopper af motorcyklen, er opsætningen gået i gang. En gruppe unge mennesker i sort tøj er i tavshed ved at vikle sig ud af garn i forskellige farver.

Grænsen mellem de medvirkende og publikum, som står i en halvcirkel, er udvisket. En ung kvinde med lilla-brun maling på hænderne ser tavst tilskuere i øjnene og giver hånd, så folk står tilbage med farvede håndflader. Den eksperimenterende opsætning er en engangsforestilling, som Hamid Pour-Azari har skabt forud for det iranske præsidentvalg i maj. »Mit ønske var ikke at lave noget politisk, men kun at opfordre til at stemme. Jeg ser det som et socialt ansvar,« siger Hamid Pour-Azari. Teater har slagkraften til at ændre samfundet og fremtiden, mener han. Så har han med sin egen kunst skabt en forandring? Ja, svarer han. »Vi kan ikke trylle og gøre publikum til filosoffer efter ét teaterbesøg. Det er som et puslespil med meget små brikker. Jeg sætter mine brikker sammen, og så må andre sætte deres sammen for at fuldende billedet. Jeg har gjort mit, nu venter jeg på andre.«

N Y SERIE Hvordan er det at være kunstner i et land, der er underlagt stram censur? Det undersøger vi i denne serie.

Første stop er Iran.

20

Billedkunstneren nr. 3

KUNSTAKADEMIERNE

2017

‘Arbejdet med det skønne bærer lønnen i sig selv’ Af Rasmus Elmelund

En ny undersøgelse af beskæftigelsesforhold på de tre kunstakademier dokumenterer høj ledighed, lav beskæftigelsesgrad og lav løn.

Akademierne erkender, at tallene er for ringe, men indvender samtidig: »Vores primære formål er at uddanne dygtige kunstnere«

De fleste billedkunstnere har altid drømt om at være billedkunstnere.

Men de færreste tjener mange penge.

Det er en gammel sandhed, og Billedkunstneren har tidligere beskrevet, hvordan nyuddannede kæmper med lediggang og dårlig økonomi. Nu har Kulturministeriet fået foretaget en undersøgelse af beskæftigelsesforhold på de tre kunstakademier. Og den viser blandt andet, at 22,5 procent af de nye dimittender er ledige, og at 76 procent i perioden 2005-14 stod til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket er lavest, hvis man sammenligner erhvervsfrekvensen i 2014 for dimittender fra de øvrige videregående kunstneriske uddannelser.

Undersøgelsen skal skabe sammenligningsgrundlag mellem de tre akademier, og den viser, at forskellen på de tre er meget lille – til trods for at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler generelt modtager flere og større bevillinger end de to skoler i provinsen. Fagbladet Billedkunstneren har fået aktindsigt i et notat fra Kulturministeriet, der orienterer kulturminister Mette Bock (LA) om undersøgelsen samt altså selve undersøgelsen, som også de tre rektorer har set. Ingen af dem er særlig overraskede over konklusionerne. »Kulturministeriet laver en opsummering fra Danmarks Statistik, som ministeriets rektorer hvert år modtager, og som jeg har haft kendskab til, siden jeg kom til i 2014,« siger Sanne

Kofod Olsen, rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i København. »Det er en problematik, der bringes op med jævne mellemrum. Udbygningen i den her undersøgelse er, at det jyske og fynske også er taget med, og det er selvfølgelig interessant, at forskellen er så lille. Men det statistiske grundlag, undersøgelsen er baseret på, er meget begrænset,« siger hun og påpeger, at hvis Det Jyske Kunstakademi uddanner otte om året, og to går ned på a-kassen efter endt uddannelse, så medfører det en arbejdsløshed på 25 procent.

– Undersøgelsen viser, at de tre skoler klarer sig nogenlunde ens. Burde I ikke have bedre tal, eftersom I modtager flere midler? »Det er svært at sammenligne, bl.a. fordi vi er en seksårig uddannelse, men jo, vi bør da være bedre. Og det er klart, at vi gerne vil have de ledighedstal nedbragt. Men tallene er baseret på 2015. Det er et meget langstrakt strategisk arbejde, der ligger i at ændre dem.«.

Ingen opskrift Lars Bent Petersen, rektor på Det Fynske Kunstakademi i Odense, hæfter sig ligesom Kofod ved den statistiske usikkerhed. »Der skal meget lidt til; én, to succesfulde kunstnere eller ej om året vil ændre en del. Vi er nede i nogle tal, som er svære at bruge til andet

end nogle meget generelle indikatorer.« Men den generelle indikation er, at arbejdsløsheden er høj. Og Judith Schwarzbart, rektor på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus, som klarer sig bedst i undersøgelsen og har en ledighedsprocent på 18,7 procent, er opmærksom på problemstillingen. »Grundlæggende er det absurd overhovedet at tale om et arbejdsmarked for billedkunstnere,« siger hun, »for der er stort set ingen jobopslag specifikt rettet mod billedkunstnere.« Sådan har det altid været, mener hun, og det er kun blevet værre, fordi prekære stillinger bliver mere almindelige i kulturinstitutioner.

Når lønnen er lav, og arbejdsløsheden høj, skyldes det ifølge Judith Schwarzbart også, at det kræver mange års arbejde at etablere sig som et navn. At opnå kritisk respons og få værker i sin samling. »Derudover er der ingen opskrift.

Modsat andre brancher må billedkunstnere selv finde ud af det, hvis de ikke kan leve direkte af deres kunstneriske praksis. Nogle er gode til at undervise, andre er gode til grafisk design; enhver skal finde sin egen økonomiske model.«

Fokus på selvmotivation De seneste tre år har Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler arrangeret workshops bl.a. med fokus på at klargøre de

Billedkunstneren nr. 3

2017

studerendes selvstændighed, innovation og selvmotivation, fortæller Sanne Kofod Olsen. »Tidligere har vi måske ikke været gode nok til at italesætte de kompetencer, billedkunstnere har,« siger hun og tilføjer, at akademiet for tiden er ved at spidse et tilvalg til, som åbner for, at et antal studerende kan fortsætte ad et ph.d.-spor. De arbejder endvidere med at udvikle praktikophold på højskoler og internt på skolen, hvor MFA’ere får lov til at undervise BFA’ere. »For at bringe ledighedstallet ned og indtægtstallet op skal vi gøre mere,« siger hun.

Også i Aarhus fokuserer man mere på at gøre de studerende klar til arbejdslivet. »I den nærmeste fremtid kommer vi til at dyrke de studerendes pædagogiske forståelse ved at lade dem undervise,« siger Judith Schwarzbart. »Det var der ikke tradition for, da jeg trådte til, men nu laver vi for eksempel et samarbejde med forskoler og Århus Kunstakademi, som gerne vil bruge nogle af vores ældre studerende som undervisere. Men vores primære fokus er selvfølgelig, at de skal blive dygtige kunstnere.« Og bekendtgørelsens og tilskudsgrundlagets formål er da også stadig at uddanne kunstnere på højeste niveau, som Lars Bent Petersen siger: »Kant definerede kunst som båret af et interesseløst velbehag.

Arbejdet med det skønne bærer lønnen i sig selv – det er forskellen på håndværk og kunst. Sådan har det været siden 1700-tallet.

Det nye er, at man fra politisk side er interesseret i beskæftigelse. Det er vi selvfølgelig også – vi ønsker, at kunstnere har et godt, langt og produktivt liv – men kunst er stadig til en vis grad båret af kantiansk interesseløst velbehag,« siger han. »Og hvis man ønsker at fastholde en kvalitativ kunstproduktion, skal man måske politisk acceptere beskæftigelsestal, der ikke er så prangende,« siger han.

KUNSTAKADEMIERNE

21

Mette Bock: Vend jer mod omverden, akademier Billedkunstneren har spurgt kulturminister Mette Bock (LA), hvad hun mener om under­søgelsen og kunstakademiernes tilstand

Af Rasmus Elmelund

– Mette Bock, hvad er din reaktion på de høje tal, den lave erhvervsfrekvens og de generelt lave erhvervs- og personindkomster for dimittender, som undersøgelsen afslører? »Kunstskolerne har en væsentlig opgave i at uddanne til højeste kunstneriske niveau. Men de har en næsten lige så vigtig opgave i at uddanne unge mennesker, som kan gå ud og få et arbejde eller skabe sig et arbejde – altså som i kraft deres uddannelse også har fået kompetencer til at skabe sig en bæredygtig tilværelse som kunstner. I det lys er det selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at der er en så høj ledighed og en så lav indkomst for de billedkunstuddannede.« – Er det din opfattelse, at akademierne gør tilstrækkeligt for at klæde de studerende på til livet efter uddannelse? »Jeg synes, at de høje ledighedstal i sig selv viser, at kunstakademierne kan blive meget bedre til at forberede de studerende på livet efter uddannelsen. Og jeg vil da opfordre akademierne til i højere grad at vende sig mod deres omverden og gå i dialog og samarbejde med andre institutioner, organisationer og foreninger. Der er ingen – og mindst af alt de studerende – der vinder noget ved, at institutionerne lukker sig om sig selv.«

Foto: Bjarke Ørsted.

– Hvad vil du og Kulturministeriet gøre for at nedbringe ledigheden og højne erhvervsfrekvensen for de pågældende dimittender? »Konkret har vi f.eks. været i dialog med Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, hvor vi har strammet forventningerne til, hvilke tilbud de studerende får, som kan give dem noget erfaring fra verden uden for akademiet.« »Jeg vil dog sige, at det er akademierne selv, der bedst ved, hvad der skal til, for at flere af de færdiguddannede ikke kommer i ledighed.

Dog vil jeg også sige, at de høje ledighedstal selvfølgelig er noget, jeg er meget opmærksom på, og som der er al mulig grund til, at akademierne gør noget ved.«

22

Billedkunstneren nr. 3

ESSAY

Foto: Claus Ejner

KUNSTMØDER

I denne serie fortæller skiftende kunstnere om møder med kunst, der betyder noget særligt for dem. Hvilken betydning har kunstmøder, der opstår med kollegaer på tværs af tid, rum, medier og genrer?

Hvad vil det sige at forstå et værk eller et materiale? Og hvad gør kunsten ved os som kunstnere?

Min debut som kunsttyv Et essay af Claus Ejner Jeg vil mene, at jeg som kunstner ser anderledes på kunst end en almindelig beskuer til en kunstudstilling eller en kunsthistoriker. Jeg ser på kunst med et meget køligt blik og er lige så ufølsom som en sten.

For mig har det at se på kunst to dimensioner: 1) Hvilke tanker sætter kunstværket i gang hos mig? og 2) Hvad kan jeg bruge kunstværket til i forhold til min egen praksis? Derfor har jeg heller ingen passioneret beretning om et møde med et bestemt kunstværk. Og derfor vil jeg i stedet koncentrere mig om at skrive om fire kunstnere og fire værker, som jeg synes er fabelagtige, og hvorfor jeg synes, de er fabelagtige, og hvilken betydning de har haft for min praksis.

Det første værk, jeg vil fremhæve, er Rodins skulptur ‘Tænkeren’ Faktisk er den korrekte titel: ‘Grubleren’.

Men jeg foretrækker ordet ‘Tænkeren’. Det lyder mere moderne. Grubleren lyder som et tykt lag støv på pupillerne. Jeg var i begyndelsen af december 2013 en uge i Berlin i BKFs lejlighed, hvor jeg var på Hamburger

2017

Bahnhof. Her så jeg et helt vildt dårligt værk af Nam June Paik. Som jeg husker det, bestod det af en lille kopi af ‘Tænkeren’, måske en 25 cm høj, på en sokkel, der blev filmet af et kamera. Og det som kameraet filmede, blev vist på en monitor. Sådan er fortællingen i mit hoved. Om det er sandt, er ligegyldigt for historien.

Paiks værk er noget fortænkt lort, men alligevel er det ikke uinteressant. Det interessante ved Paiks værk er, at han bruger en anden kunstners værk som en aktiv del af sit eget værk. Dette greb er ikke hans opfindelse. Duchamp benytter sig af samme greb, da han tegner overskæg og skæg på Mona Lisa. Og mange andre har også gjort det. Men for mig får det den betydning, at jeg for alvor bliver bevidst om, at kunsthistorien i sig selv er et materiale, en klump ler, man kan forme, som man vil. At man kan bruge kunst til at lave kunst.

Og indrømmet: siden den opdagelse har jeg stjålet med arme og ben fra kunsthistorien (den ældre), eller samplet/refereret eller parafraseret som det også kan karakteriseres som.

Min debut som kunsttyv indledes ved, at jeg stjæler Rodins skulptur ‘Tænkeren’ – som idé. Samme aften som jeg ser Paik på Hamburger Bahnhof får jeg den ide, at 15 minutter hver dag i syv dage vil jeg sidde på forskellige bænke i Vejle i samme positur som ‘Tænkeren’. Og i de 15 minutter jeg sidder på bænken, vil jeg tænke over et eller andet, der optager mig. Tilbage i Vejle opretter jeg en begivenhed på facebook med et program for, hvilken bænk jeg vil sidde på og på hvilket tidspunkt.

Det er den 13. december. Det er dag tre i mit Tænker-projekt. Jeg sidder på en bænk i Byparken og tænker over, hvorfor jeg gerne vil have en Mont Blanc pen til 10.000 kr. På overfladen er grunden temmelig banal: Jeg er en stor beundrer af Jørgen Leth, og han skriver netop sine ord med en Mont Blanc pen. Men i et større perspektiv er det at skrive ord med en Mont Blanc pen at vælge skønheden, dvs. at fravælge den tarvelige, billige plastikkuglepen, der klatter på fingrene. Hvis samfundet, eller dem der har magten, ville

Billedkunstneren nr. 3

2017

ESSAY

følge mit eksempel, altså vælge skønheden, det skønne, frem for det fornuftige, det rentable, vil verden være et kønnere sted at leve og at se på. I hvert fald den menneskeskabte. Man ser aldrig naturen gå på kompromis med skønheden. Det er først, når naturen har været igennem menneskets fornuftsmaskine, at alt kommer til at ligne brun leverpostej i vater, kaninbuske mm. Da der er syv minutter tilbage, kommer en mand hen til mig og spørger om, jeg er ‘Tænkeren’. Jeg svarer ja, og han begynder at tage billeder af mig. Næste dag er jeg på forsiden af Vejle Amts Folkeblad med overskriften: Kunstneren tænker store tanker om skønheden.

Det andet værk jeg vil fremhæve, er ikke som sådan et værk, men tre performancekunstnere som jeg synes, er i særklasse: Chris Burden og Ulay og Marina Abramovi´c. Et fællestræk ved dem er, at de alle arbejder med udholdenhed, og at de alle uden nåde investerer sig selv i deres værk. Chris Burden får en ven til at skyde sig i den ene arm, han får et syv-tommer søm hamret i hver håndflade og bliver korsfæstet på taget af en folkevogn.

Ulay og Abramovi´c går fra hver sin side af den kinesiske mur og mødes på midten, hvorefter de bliver enige om at afslutte deres forhold. Denne karakter af risikovillighed og fysisk indsats giver værkerne en ekstra dimension. Det understreger, at der er noget væsentligt på spil. At kunst ikke blot er pynt til væggene. Denne indfaldsvinkel er jeg inspireret af i flere af mine performances, blandt andet en performance med 500 stk. printerpapir. I performancen pakker jeg en pakke med 500 stk. printerpapir ud og lægger bunken på gulvet og træder op på bunken og tæller til 10 inde i mig selv og træder så ned og tager det øverste papir i bunken og lægger det på gulvet, cirka 20 cm fra bunken, og træder så op på bunken og tæller til 10 og træder så ned på gulvet igen og tager det øverste papir og lægger det over på det andet papir. Dette bliver jeg ved med, indtil jeg har flyttet hele bunken med 500 stk. printerpapir. Det tager næsten en time. Det man selvfølgelig også kan lære af Chris Burden og

Grubleren på Glyptoteket i København. Foto: Ana Cecilia Gonzalez

Ulay og Marina Abramovi´c er, at et kunstværk kan foregå alle steder, at man kan bruge virkeligheden som et lærred, at man ikke behøver oliefarver i kunstnerkvalitet, et stor klump marmor, et atelier med ovenlys for at skabe kunst, nej, det eneste du behøver, er dig selv og viljen til at skabe kunst.

Claus Ejner (f. 1967). Uddannet fra Det Jyske Kunstakademi og cand. mag. i nordisk litteratur og Kunsthistorie.

Modtog i 2013 Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

23

24

SPARRING

Billedkunstneren nr. 3

2017

‘Den tid, man bruger på at tale sit materiale igennem med andre, er vigtig’ Af Julie Elmhøj

Selvom sparring tager tid og kan føles grænseoverskridende, er det givet godt ud.

Det mener Pia Rönicke, der fik hjælp af to mexicanske botanikere, en forfatter, en grafiker, en kurator og en kunstteoretiker ved sine seneste soloudstilling Foto: Anders Sune Berg

Pia Rönicke (f. 1974) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og California Institue of the Arts. Hun har blandt andet udstillet på Den Frie Udstillingsbygning, Museet for Samtidskunst og Nikolaj Kunsthal samt i udlandet på blandt andet Heine Onstad Kunstcenter, Oslo, Apexart, New York, Tate Modern, London og GIBCA, Göteborg.

Da Pia Rönicke sidste sommer vandrede rundt i den mexicanske tågeskov med et kamera over skulderen for at indsamle planter til sin kommende udstilling, var det med hjælp fra to mexicanske botanikere og en kunstnerkollega fra Danmark. Botanikerne var eksperter i det hårde terræn og de særlige plantearter, som Pia Rönicke var på udkig efter, og kollegaen hjalp med kamerateknik og arkivering af billedmateriale under den 14-dage lange ekspedition. »Indsamlingen af planter krævede øjne, der var langt mere trænede end mine. Og samtidig var det landskab, vi befandt os i, utilnærmeligt og svært at finde rundt i, hvis man ikke kender området. Derfor havde det slet ikke været muligt uden hjælp og sparring,« siger Pia Rönicke.

Hun sidder på sit værksted i et gammelt butikslokale på Vesterbro i København og fortæller om rejsen til Mexico, der har dannet grobund for hendes seneste udstilling ‘The Cloud Document’, som hen over sommeren har været vist på Overgaden. Institut for samtidskunst. Her følger Pia Rönicke efter den danske botaniker Frederik Liebmann, der i midten af 1800-tallet indsamlede over 50.000 plantearter i Mexico, som han bragte til Danmark. Undervejs

Foto: Anders Sune Berg

i arbejdet med udstillingen, der blandt andet består af planteark, et dobbeltprojiceret videoværk og animationer af litografier fra Liebmanns rejse, har Pia Rönicke blandt andet fået sparring fra en grafiker, en forfatter, en kurator og en kunstteoretiker i forskellige dele af den to-årige arbejdsproces. Og for Pia Rönicke har det været tilfredstillende at spørge forskellige kollegaer og eksperter til råds undervejs i arbejdet med sit materiale. »Sparring er både en tidskrævende og følsom proces, som man skal være klar til. Men det er min oplevelse, at den tid, man bruger på at tale sit materiale igennem med andre, er vigtig,« siger Pia Rönicke, der undervejs i sin proces løb ind i forskellige problemer med materialet. Problemer, som hun ikke mener, at hun ville kunne have løst lige så tilfredstillende, hvis hun havde siddet med det alene. »Der opstod en umiddelbar nødvendighed for at spørge forskellige kollegaer til råds i denne arbejdsproces.

Jeg havde brug for andre øjne til at se materialet igennem. Ikke fordi, de skulle løse min problemer, men fordi jeg igennem deres observationer kunne tage nogle andre valg,« siger Pia Rönicke.

Hun foreslår, at man som kunstner kan overveje muligheden for at lægge et punkt ind i ens tidsplan, der hedder sparring. På den måde kan sparring med kollegaer måske blive en mere naturlig del af arbejdsprocessen. Og det kan både imødekomme den følelse af ensomhed, man som kunstner indimellem kan opleve, ligesom det først og fremmest kan være med til at forbedre ens materiale. »Vi går jo alle sammen og er lidt pressede, enten på økonomi eller tid. Derfor når man måske heller ikke til det punkt, hvor man spørger sin kollega, om man ikke lige skal komme forbi og se, hvad han eller hun arbejder med,« siger Pia Rönicke, der først efter, at hun for et par år siden fik økonomisk mulighed for at stoppe med at undervise på akademiet – og dermed kunne arbejde fuldtid med sin egen kunst – fik overskud til bede kollegaer om hjælp til sparring. »Det kræver tid og overskud at få sparring. Du skal have tid til først at absorbere det, du får at vide og dernæst være parat til at ændre i dit materiale. Men hvis man har tid, er det min oplevelse, at det giver mulighed for at præcisere ens arbejde,« siger Pia Rönicke.

BKF EFTERUDDANNELSE

BKF Kurser september – november 2017 Kunst i det offentlige rum

Arbejdet med kunst i det offentlige rum har undergået grundlæggende forandringer de senere år og byder på helt andre udfordringer, end dem kunstnere normalt møder.

I løbet af efteråret afholder BKF derfor fire efteruddannelsesmoduler, der skal klæde billedkunstnere bedre på til at påtage sig sådanne opgaver.

PORTFOLIO og CV tjek Få vejledning, i hvordan dit dokumentationsmateriale eller CV kan forbedres.

Erfarne kunstnere giver individuel vej­ ledning. En session er på 30 minutter, og der er kun jer to til stede. Medbring Portfolio og CV.

Modul I: Ideudvikling og projektstyring

30 min. session v/ kurator Henriette Bretton-Meyer Tid og sted: 16. november 2017 kl. 10-16 BKFs Sekretariat / Vingårdstræde 21, 1th. / 1070 København K Egenbetaling: Gratis (For ikke BKF-medlemmer kr. 300) Tilmeldingsfrist: 10. oktober 2017.

Modul II: Arbejdsgange i bygge- og arkitektbranchen

30 min. v/ gallerist Charlotte Fogh Tid og sted: 23. november 2017 kl. 10-16 Aarhus Billedkunstcenter, Projektdækket, Godsbanen / Skovgaardsgade 3 / 8000 Aarhus C Egenbetaling: Gratis (For ikke BKF-medlemmer kr. 300) Tilmeldingsfrist: 2. november 2017.

Hold øje med http://www.bkf.dk/efteruddannelse samt med BKF’s Facebook, hvor vi løbende annoncerer nye kurser.

Tilmelding foretages via email på kmfp@bkf.dk Kurserne gennemføres ikke ved for få tilmeldinger.

Har du forslag til kurser?

Kontakt BKF’s uddannelseskoordinator Karen Mette Fog Pedersen på kmfp@bkf.dk

Tid: 20. september 2017, kl. 12-18.

Sted: Det Kgl. Danske Kunstakademi Oplæg ved: Jørgen Kreiner-Møller, arkitekt; Peter Holst Henckel, billedkunstner; Malene Landgreen, billedkunstner; Lotte S. Lederballe Pedersen, kunsthistoriker; Søren Taaning, billedkunstner og formand for Legatudvalget for Billedkunst i Statens Kunstfond.

Tilmeldingsfrist: 15. september 2017.

Tid: 12. oktober 2017, kl. 10-16 Sted: Statens Værksteder for Kunst / Strandgade 27 / 1401 København K Oplæg ved: Signe Guttormsen, billedkunstner; Christina Prip, arkitekt; Morten Stræde, billedkunstner; Jørgen Kreiner-Møller, arkitekt.

Tilmeldingsfrist: 22. september 2017.

Modul III: Konkurrencer og praktiske forhold

Tid: 26. oktober 2017, kl. 10-16 Sted: Det Kgl. Danske Kunstakademi Oplæg ved: Jane Løvschall Dolmer, kunstkonsulent; Camilla Nørgård, billedkunstner; Christina Prip, arkitekt; Klaus Pedersen, cand.jur., sekretariatsleder i Billedkunstnernes Forbund; Jørgen Kreiner-Møller, arkitekt.

Tilmeldingsfrist: 5. oktober 2017.

Modul IV: SketchUp for begyndere v/arkitekt Stefan Kaplan

Tid: 28. og 30. november 2017, kl. 17-21 Sted: Det Kgl. Danske Kunstakademi På kurset lærer du at bruge de grundlæggende redskaber i SketchUp til at visualisere dit udsmykningsforslag i 3D. Kurset gør dig i stand til at visualisere dit projekt til præsentation over for bygherrer og arkitekter.

Tilmeldingsfrist: 24. oktober 2017 Egenbetaling: 600 kr. pr. modul og 1.500 kr. for alle fire moduler. Pris er inkl. en let frokost (For ikke BKF-medlemmer: 1.200 kr. pr. modul).

Fotografer dine værker v/fotograf Anders Sune Berg

Photoshop v/billedkunstner og Adobe certificeret ekspert Bjørn Pierri Enevoldsen

Tid: 1.2. og 9. november 2017, kl. 10-16 Sted: Det Kgl. Danske Kunstakademi På kurset får du forbedret dine teknikker til at dokumentere dine værker, og der lægges særlig vægt på lyssætning.

Kurset er for billedkunstnere, der har erfaring med at tage dokumenta­tions­ billeder.

Egenbetaling: 1.000 kr.

(For ikke BKF-medlemmer: 2.000 kr.)

Tilmeldingsfrist: 6. oktober 2017.

Tid: 23.-24. november 2017, kl. 10-16 Sted: Fabrikken for Kunst og Design / Sundholmsvej 46 / 2300 København S På kurset lærer du at bruge de grundlæggende funktioner, værktøjer og indstillinger i Photoshop. Kurset henvender sig til begyndere, der har lidt eller nogen erfaring med programmet.

Egenbetaling: 500 kr.

(For ikke BKF-medlemmer: 1.000 kr.)

Tilmeldingsfrist: 27. oktober 2017.

Foto: Katrine Møbius

Nominerede til BKF-Prisen

Årets Kunstnerdrevne Udstillingsteder 2017 47 kunstnerdrevne steder er nominerede »Kunstnerens egne udstillingsteder og projekter er drevet af et beundringsværdigt engagement og er ofte delvist finansieret af kunstnernes egne midler. De spiller en vigtig rolle for udviklingen i hele kunstlivet og fortjener langt mere anerkendelse og synlighed.« Sådan lyder det fra Nis Rømer, formand for BKF, der sammen med forbundets bestyrelse står bag BKF-prisen. Vinderne blandt de 47 udstillingsteder udvælges af en jury, som består af billedkunstner Nis Rømer, formand for BKF, billedkunstner Kirsten Astrup, dimittend fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i år og billedkunstner, kurator, kritiker og gæsteprofessor Mathias Kryger. Pengene til prisen kommer fra BKF’s andel af Copydans kollektive midler.

Kom med til fest BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingsteder består af tre uddelinger á 25.000 kr. hver. Vinderne offentliggøres ved en festlig sammenkomst, hvor alle er velkomne.

Fredag 13. oktober 2017 kl. 15-18 i Carlsberg Akademiets Pompejisal i København.

Carlsberg Akademi Gamle Carlsberg Vej 15 1799 København V. Mere info: www.bkf.dk / bkf@bkf.dk / tlf: 33 12 81 70

Astrid Noacks Atelier BETON CAMP – Center for Art on Migration Politics Ceresbyen 1A Country Town c4 projects D7 DANSEatelier Den Nordiske Ambassade Diakron encore ET4U Forlaget Gestus Future Suburban Contemporary GrafikGalleriet i Næstved Hospital Prison University Archive Hygum Kunstmuseum Instant Herlev Institut (IHI) Jir Sandel KIKssh Koldinggade12 Kvadrat16 Kunsthal Ulys Kunsthal Ved siden af Meter Mogens Otto Nielsens udstillingscontainer OKCorral Pakhus 64 Piscine Projektrummet K19 Ringsted Galleriet rum46 RØM Silkeborg Kunsthal Sixtyeight Art Institute Skagen Kunsthal Skovsnogen Deep Forest Artland Skulpturlandsby Selde Sommerudstillingen Masnedø Fort Sorte Firkant Spanien 19C Svends Bibliotek Sydhavn Station Til vægs TONENTON Udstillingsstedet Pirpa Vermilion Sands

Billedkunstneren nr. 3

28

Studerende Kim Richard Adler Mejdahl Billedkunstner Kirsten Astrup Billedkunstner Kirstine Vaaben Tekstilformgiver Lotte Vinding Myrthue Billedkunstner Lærke Posselt

Se alle aktuelle nyheder på www.bkf.dk Nyt fra BKFs sekretariat

Studerende Maiken Stæhr Studerende Maikie Worning Billedkunstner Malte Starck Billedkunstner Mette Juul Billedkunstner Mie Mørkeberg

Nye medlemmer og genindmeldelser

Studerende Mikkel Høgh Kaldal

Studerende Anne Sofie Skjold Møller

Billedkunstner Nat Bloch Gregersen

Studerende Aske Høier Olsen

Videokunstner Nick Bruhn-Petersen

Studerende Aske Staermose Thiberg

Billedkunstner Nanna Lysholt Hansen

Studerende Patricia Petersen

Studerende Christina René

Billedkunstner Pia Boysen

Billedkunstner Clara Bro Uerkvitz

Billedkunstner Rusudan Melikishvili

Billedkunstner Dorthe Hye Jürgensen

Studerende Sarah F. Gunner-Svensson

Billedkunstner Efraim Espino

Studerende Selina Rom Andersen

Billedkunstner Ellen Susanne Baldus Studerende Emilie Iman Fog-Møller Studerende Freja Niemann Lundrup Billedkunstner Hannah Anbert

Studerende Signe Rohardt Lund Studerende Simin Stine Ramenazali Billedkunstner Stefan Bakmand Andersen

Billedkunstner Helle Thorell Studerende Ida Brockmann Billedhugger Jette Olsen Billedkunstner Johanne Rude Lindegaard Billedkunstner Kamilla Jørgensen Billedkunstner Karen Gamborg Knudsen

Aktuelle ansøgnings­ frister Legatboliger/ residencies Det Danske Institut i Rom Accademia di Dinamarca Via Omero 18. 00197 Roma Tlf. +39 06 32 65 931 www.acdan.it/stipendier.html

BKF 2017 | Billedkunstnernes Forbund er Danmarks faglige organisation for professionelle billedkunstnere med ca. 1.400 medlemmer.

Forbundets hovedformål er at varetage billedkunstneres faglige, sociale, økonomiske og juridiske interesser og at fremme en så bred anvendelse af billedkunst som muligt. Flere oplysninger på www.bkf.dk BKFs bestyrelse 2017 | Formand: Billedkunstner Nis Rømer.

Næstformand: Billedkunstner Camilla Nørgård. Billedkunstner Birgitte Kristensen, billedkunstner Mille Kalsmose-Hjelmborg, maler Pia Fonnesbech, billedkunstner Søren Martinsen, maler Julie Sass, billedhugger Kim T. Grønborg, billedkunstner Ulla Hvejsel.

Instituttet råder over fem enkeltværelser, et dobbeltværelse og tre mindre to-vær. lejligheder samt et medierum, et professionelt fotoværksted, et professionelt grafisk værksted og to atelierer. Det forudsættes, at man ønsker at beskæftige sig med et konkret emne, som alene eller med fordel kan studeres i Rom. Ansøgningsskema: Ja Ansøgningsfrist: 11. september (for perioden 1. feb. − 30. juni) Klitgården Klitgården Fonden Damstedvej 39, 9990 Skagen info@klitgaarden.dk www.klitgaarden.dk Klitgården er et refugium for bl.a. kunstnere, som er medlemmer af Dansk Kunstnerråds medlemsorganisationer − herunder BKF. Den enkelte gæst får et værelse med arbejdsbord og adgang til fælles rum. Derudover er der tre atelierer. Tre daglige måltider bliver serveret.

Klitgårdfonden kan søges om legat, der dækker opholdsudgifterne i 2 uger, på nær en egenbetaling på 110 kr/dag.

Ansøgningsskema: Nej, men ansøgningen skal indeholde beskrivelse af intentionerne med opholdet og CV. Ansøgningsfrist: 30. september Statens Legatbolig i Paris Ludvig Preetzmann-Aggerholm og Hustrus Stiftelse, Den Danske Ambassade i Paris v/Marius Hansteen Tlf. +33 (0)1 44 31 21 14 http://frankrig.um.dk/da/om-os/ statens-legatbolig-i-frankrig/ Ansøgere, hvis projekt har en konkret tilknytning til Paris, vil blive givet prioritet. Boligen

2017

m/opholdsstue, sovealkove, badeværelse og køkken i 3, Rue de la Perle, 75003 Paris, er fuldt møbleret og udstyret til 2 personer (ikke handicapvenlig). Huslejen er 1150 Euro pr. måned inkl. varme og lys. Der tildeles som regel kun ophold af én måneds varighed.

Ansøgningsskema: Ja Ansøgningsfrist: 2. oktober Jeckels Hotel, Gl. Skagen v/Fonden til bevarelse af Jeckels Hotel Jeckelsvej, 9990 Gl. Skagen info@jeckels.dk www.jeckels.dk Hvert år udlodder Fonden nogle ugers arbejdsophold i en af hotellets lejligheder med køkken. Ugerne er 46-49 i 2017 samt 2-6 i 2018. Normalt tildeles ophold af 1-2 ugers varighed, men principielt kan man søge ubegrænset tid.

Opholdene er gratis, og man får et fast beløb på kr. 500 til dækning af rejseudgifter. Man er på egen kost. I forbindelse med hotellet er der et atelier.

Ansøgningsskema: Nej, men ansøgningen skal indeholde kort redegørelse for, hvad opholdet tænkes anvendt til.

Ansøgningsfrist: 1. oktober.

Institutionen San Cataldo Tlf. 99 68 70 41 Klostret San Cataldo ved Amalfi i Syditalien er et studiehjem for videnskabsmænd, kunstnere og andre åndsarbejdere.

Stipendiet består i 2-4 ugers ophold med fuld forplejning inden for tidsrummet 1.-28. i den pågældende måned − dog skal stipendiater skal betale 35 Euro pr. uge. Ubemidlede kunstnere kan samtidig med

Sekretariatsleder: Klaus Pedersen. Koordinator: Vibeke Rostrup ­Bøyesen. Kommunikationsmedarbejder: Miriam Katz. Redaktør: Julie Elmhøj. Uddannelseskoordinator: Karen Mette Fog Pedersen.

BKFs regioner 2017 | Udvalgsformænd/kontaktpersoner: Fyn: Billed­hugger Frank Fenriz Jensen. København: Billedkunstner Lise Seier Petersen. Midt­jylland: Billedkunstner Pia Möller-Light.

Nordjylland: Maler Jette Wistoft Noyes. Storstrøm: Maler/grafiker Claudio Bannwart. Sydjylland: Billedkunstner Anne Lildholdt Jensen.

Midt- og Vestsjælland: Billedkunstner Finn Lerkenfeld.

Nordsjælland: Grafiker/billedhugger Jørgen Willerup.

Bornholm: Billedkunstner Anne Sofie Meldgaard

Billedkunstneren nr. 3

2017

ansøgning om ophold ansøge om en portion af Arne Meyers Legat på 3.000 kroner som tilskud til rejseudgifter.

Der skal udfyldes elektronisk ansøgningsskema på: www.sancataldo.dk eller kontakt Anita Møller på telefon: 99 68 70 41.

Ansøgningsfrist: 30. november (for ophold april − juli 2018) Det Danske Institut i Athen Tlf. +30 210 32 44 644 www.diathens.gr/ophold Instituttet råder over to gæsteboliger med flere rum – men ikke noget atelier. Man kan søge om ophold alene eller ophold med stipendium.

Ansøgningsskema: Ja Ansøgningsfrist: 20. september (for ophold 1. feb.-31. juli 2018) Frister for legater og fonde BKFs medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på bkf@bkf. dk eller tlf. 33 12 81 70.

Opslagstavlen — se alle aktuelle opslag på www.bkf.dk/opslagstavle Kunstnernes Efterårsudstilling 2017 Kunstnernes Efterårsudstilling af holdes den 28. oktober − 12. november 2017 i Den frie Udstillingsbygning.

Digital tilmelding og upload af billeder kan ske i perioden d.12.-22. september. Læs mere på: www.ke-udstilling.dk Höfner Skulpturensymposium 2018 − Open Call 25. mai − 3. juni 2018 Er du tysktalende, har du en chance for at komme på et 10-dages skulptursymposium i Pfäffikon i Schweiz. Symposiet søger otte professionelle billedkunstnere (over 35) og to unge (under 35), der i 10 dage udendørs skal skabe deres eget værk.

Ansøgningsfrist: 10. december Læs mere på: www.bkf.dk/opslagstavle

29

Værkstedsmulighed på Fyn Et dejligt hus på landet nær vandet med to store værksteder, det ene med grafikpresse, udlejes nov. og december 2017 − muligvis også jan. og februar 2018. Prisen er 5000 for en måned alt inkl.

Ring og hør nærmere: Birgitte Thorlacius Kærbyvej 20, 5466 Asperup Tlf. 29901356 birgitte.thorlacius@gmail.com Open Call: Artist in Residency in Austria 2018 In co-operation with KulturKontakt Austria, the Austrian Federal Chancellery makes available 50 residencies in Austria (Vienna and Salzburg) for the year 2018. The residency is designed to offer an opportunity to familiarise oneself with the Austrian art scene and cultural environment and to make contact with Austrian artists. Residents are expected to complete a project during their stay. The age limit for applicants is 40 years.

Application deadline: September 18, 2017 More info: www.kulturkontakt.or.at Det Jyske Kunstakademi søger to nye lektorer (deltid) Det Jyske Kunstakademi søger to billedkunstnere til stilling som lektor i kunstnerisk praksis til besættelse hhv. pr.

1. januar 2018 og 1. august 2018. Begge lektorater svarer timetalsmæssigt til 50% af fuldtidsstilling og er en fire-

årig åremålsansættelse med mulighed for en forhandling af 2 års forlængelse.

Stillingen ønskes besat af en skabende billedkunstner, som har en markant og kvalificerende kunstnerisk produktion, og som desuden kan fremvise erfaring med undervisning, især inden for kunstuddannelse på videregående niveau.

Lektoren skal være indstillet på at indgå i eksisterende netværk og på at etablere nye netværk og samarbejder i forbindelse med arbejdet på Det Jyske Kunstakademi.

Ansøgere som kan fremvise

erfaring med nationale og/ eller internationale samarbejder vil blive foretrukket.

Læs mere på: www.djk.nu Ansøgningsfrist tirsdag den 10. oktober 2017 Samtaler 25. og 26. oktober Ansøgningsfrist til Statens Værksteder den 6. november På Statens Værksteder for Kunst kan professionelle kunstnere, designere, kunsthåndværkere og konservatorer søge et kortere eller længere arbejdsophold til at udføre et konkret projekt.

Læs mere på: www.svf k.dk

BKF’s Generalforsamling 2017 Generalforsamlingen afholdes i år lørdag den 4. november på Statens Værksteder for Kunst Gammel Dok Strandgade 23B 1401 København K Kl. 14 Debat Kl. 16 Generalforsamling Efter generalforsamlingen byder forbundet på middag.

Dagsorden samt information om program, tilmelding mv. sendes til alle medlemmer i oktober.

Forslag, der ønskes optaget på den ordinære generalforsamlings dagsorden, skal være forbundets sekretariat i hænde senest den 1. oktober.

ANSØGNINGSFRIST FOR BERLIN, FANØ OG LILLE SKIVEREN 1. OKTOBER! Der er ansøgningsfrist den 1. oktober for ophold i BKF’s lejlighed i Berlin – januar-juni 2018 Malerhuset på Fanø - januar-juni 2018.

Lille Skiveren - i uge 8 (16.-23. februar) 2018 Yderligere info og obligatoriske ansøgningsskemaer (gælder ikke Lille Skiveren) findes på www.bkf.dk/boliger eller kan rekvireres ved henvendelse til sekretariatet på bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

Billedkunstneren nr. 3

30

2017

RUNDE FØDSELSDAGE Kontakt BKF’s sekretariat min. 3 måneder inden din runde fødselsdag, hvis ikke du ønsker den offentliggjort her.

25 Studerende Anna Kristine Hvid Petersen, 26. september | Studerende Bjarke Jepsen, 21. oktober | Billedkunstner Clara Bro Uerkvitz, 5. november 30 Billedkunstner Kirsten Skov Bjerre, 14. oktober | Billedkunstner Jóhan Martin Christiansen, 19. oktober | Studerende Ida Brottmann Hansen, 22. oktober | Billedkunstner Julie Stavad, 1. december 40 Billedkunstner Ann Louise Andersen, 5. oktober | Billedhugger Nanna Drewes Brøndum, 1. november | Billedkunstner Jacob Tækker, 1. november 50 Billedhugger Christina Bredahl Duelund, 5. september | Billedkunstner Cecilia Westerberg, 25. september | Billedhugger Pia Græsbøll Ottesen, 30. september | Billedkunstner claus ejner, 10. oktober | Billedkunstner Henrik Plenge Jakobsen, 22. oktober | Billedkunstner Katja Bjørn, 1. december 60 Maler/Grafiker Bodil Nielsen, 6. september | Billedhugger Olaf Manske Andersen, 21. september | Billedkunstner Karen Bjerresgaard, 27. oktober | Billedkunstner Herdis Jensen, 6. november | Maler/Grafiker Helene Søiberg, 8. november Maler Pia Enøe, 9. november | Maler Jette Koefoed Jørgensen, 19. november

70 Maler Morten Tøgern, 17. september | Billedkunstner Winnie Meisler, 21. september | Billedkunstner Hanne Stochholm, 3. oktober | Billedkunstner Maria Nicolaisen, 14. oktober | Billedkunstner Niels Jakobsen, 19. oktober | Maler/Grafiker Bo Halbirk, 10. november | Tekstilkunstner Grethe Sørensen, 25. november 75 Gobelinvæver Anet Brusgaard, 28. september | Billedkunstner Finn Andersen, 30. september | Billedkunstner Bodil Damgaard, 30. oktober | Billedkunstner Malone Dietrich, 5. november | Billedhugger Poul Frederiksen, 15. november | Lak-kunstner Else-Marie Storgaard Fog, 24. november | Billedhugger Anita Jørgensen, 26. november | Maler Pia Schjøll, 21. december 80 Grafiker Britta Kjærulff, 17. september | Maler Freddie A. Lerche, 2. oktober | Grafiker Jan Holger Jerichau, 3. oktober | Fotograf Nanna Bisp Büchert, 18. november | Maler Jørgen Bjulver, 17. december 85 Billedkunstner Dorte Øckenholt, 4. september | Keramiker Birte Minor Vedel Howard, 30. september 90 Maler P.O. Hansen, 17. oktober | Maler Eva Pontoppidan, 9. november 95 Maler Bente Linnemann, 21. september Døde Maler Josée Gaardsvig, juli | Maler John Løth, 19. juli

• Støbning af skulpturer • Patinering • Restaurering • Afformning • Rådgivning

CHARVIN FARVER I OLIE OG AKRYL

Vil du have topkvalitet og samtidig være miljøbevidst? Så er vi dit naturlige valg!

Vi bruger den mest moderne støbemetode, som sikrer dig den bedste kvalitet og sparer miljøet for affald og CO2 udledning.

Metoden udleder 80% mindre CO2 end den gamle metode.

Vi anvender cire-perdu metoden “shellcasting”, der præcist gengiver den professionelle kunstners ideer og tanker i alle metaller.

Christian Lemmertz “Adam”

SKULPTUR STØBERIET

www.shellcasting.dk Tel. (+45) 7022 0040 joern@shellcasting.dk

BKF-Saloner i København Husk at BKFs Region København/Frederiksberg stadig holder saloner for alle interesserede kl. 18 den første tirsdag hver anden måned hos: BKF, Vingårdstræde 10, 1.th., 1070 København K Førstkommende møder er: Tirsdag den 5. september kl. 18 Tirsdag den 7. november kl. 18 Der vil være ost, pølse og kaffe, og tilmelding er ikke nødvendig.

Københavns Kunstnerartikler Ryesgade 58, 2100 Kbh. Ø Tlf. 3535 4826 man-fre: 10.00–17.15 www.kunstnermaterialer.dk

Medlem af BKF? Send et par linjer og foto til julie@bkf.dk, så kan din udstilling gratis annonceres her.

Billedkunstneren nr. 3

2017

31

Aktuelt på kunstscenen

50 års jubilæumsudstilling Agnete Brittasius fejrer, at det er 50 år siden, at hun havde sin debut på ›Den Frie‹ i København.

Sted: Bangsbo Botaniske Have, Frederikshavn Tid: 17.08.17−10.09.17

Hjemmesko Som en kæmpe har forladt eventyrernes ø − står nu kun et par hjemmesko størrelse 250 tilbage med snuderne mod Storebælt Sted: Plænen ved Skræddergyden, Nyborg Strand Tid: 08.09.17−17.09.17

Farvevandringer Kunstnergruppen ›4 med en farve‹, som består af Johanne Foss, Egon Bjerg Nielsen, Hanne Sejrbo og Morten Skovmand viser, hvilket aktiv farven er i deres billeder. De tager alle afsæt i naturen, men transformerer på hver deres måde oplevelser og iagttagelser til olie, akvarel, tegninger, farveraderinger og collager.

Sted: Skovhuset ved Søndersø, Ballerupvej 60, Værløse Tid: 12.08.17−08.10.17

Ein Gruss nach Hause – Soloudstilling Rene Holm på Galleri Franz Pedersen Sted: Carolinelundsvej 47, Horsens Tid: 09.09.17−07.10.17

Images Mona Askær udstiller ekspressionistiske malerier.

Sted: Remisen, Brande Tid: 04.08.17−29.10.17 www.mona-askaer.dk

Holkahesten – udstilling Udstillende medlemmer den bornholmske kunstnergruppe Holkahesten: Martin Berge, Vibeke Glarbo, Emil Westman Hertz, Hanne Mailand, Anne Sofie Meldgaard, Gerd Hiort Petersen, Tonning Rasmussen, Margit Rosenmeier, Lars Serena, Per Suntum, Maria Thorsen, Charlotte Thorup, Inge Lise Westman. Gæster: Kaori Juzu, Heidi Henze, Camilla Howalt, Hans E. Madsen, Jens Thegler.

Sted: Gudhjem Museum, Stationsvej 1, 3760 Gudhjem Tid: 06.08.17−24.09.17

BKF Nord Fællesudstilling NOVUS Sted: Frederikshavn Kunstmuseum Tid: 26.08.17−21.10.2017

Anne Nielsen udstiller keramik og Brita Jeppesen grafik.

Sted: Birkerød gl. Præstegård, Stationsvej 32, 3460 Birkerød.

Tid: 14.10.17−5.11.17

Afsender: Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K

ID-nr. 46798

ANSØGNINGSFRISTER

15. september • Tidsskriftstøtte 3. oktober • Huskunstnerordningen 10. oktober • Lån af kunst • Kunst i det offentlige rum 12. oktober • Opstart af nye udstillingsplatforme • Produktion, udstilling og formidling • Udstillingsprogram • Kommunale billedkunstråd • Børn og unges billedkompetencer 7. november • Refusion af udgifter til visningsvederlagsordningen Løbende behandling: • Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser • Det internationale researchprogram • Residency aftaler – egne aftaler Mere info på www.kunst.dk/kunststoette eller tlf. 33 95 42 00.

Nordisk Kulturfond 2. oktober

Nordisk Kulturkontakt 20. september • Kultur- og kunstprogrammet 28. september • Netværksstøtte 9. oktober • NORDBUK Støtteprogram 23. oktober • Mobilitetsstøtte (rejser) Mere info på www.kulturkontaktnord.org eller mail: program@nordiskkulturkontakt.org og tlf. +358 (0)10 583 1029.

Bliv medlem: BKF Studerende Nu kan du blive medlem af Billedkunstnernes Forbund, allerede mens du er under uddannelse. Som medlem af BKF Studerende får du — for kun 50 kr. i kvartalet: • Danmarks bedste fagblad for billedkunstnere sendt med posten fire gange om året • Adgang til gratis juridisk vejledning hos BKF’s jurist • Fri adgang til de fleste museer og kunsthaller med BKF medlemskort • Adgang til BKF kurser • Fagligt fællesskab – også på tværs af kunstakademierne • Mulighed for at præge alle BKF Studerendes fagpolitiske tiltag Med BKF Studerende får du et stærkt fagligt netværk og en god indgang til livet som professionel kunstner. Samtidig er du med til at sikre, at BKF kan styrke arbejdet med at tale kunstens sag overfor politikere og beslutningstagere.

Meld dig ind i dag på: www.bkf.dk/studerende