Fagbladet Billedkunstneren #4 2015

Billed kunst neren

Fagblad for Billedkunstnernes Forbund nr. 4 december 2015

TEMA: Kunst og migration Læs bl.a. om: • Kunst giver indsigt i fordrevnes liv • Migranter i Rom beskyttes af samtidskunst • Kunstnere og asylansøgere i kreativt værksted

Billedkunstneren nr. 4

2

2015

LEDER

At være eller ikke være Den 1. oktober meddelte kulturminister Bertel Haarder (V) at Statens Værksteder for Kunst skal flyttes fra Gammel Dok Pakhus på Christianshavn til Hamlets hjem, Kronborg slot, i Helsingør. Det var en højst overraskende meddelelse, uanset at regeringens store udflytningsplan var bebudet.

For hvem havde kunnet forudse, at en lille specialiseret institution, der har en ganske særlig historie, skulle hvirvles ind i regeringens store udflytning af statens institutioner væk fra hovedstaden? Dels ligger Helsingør i hovedstadsområdet, og dels er der kun 8 ansatte i Statens Værksteder, hvoraf flere på deltid. Det giver heller ikke nogen mening i det faglige miljø, hvor man har reageret med protest og undren. Men ministeren har valgt at overhøre kritikken, som det også fremgår af flere artikler i dette blad.

Af Bjarne W. Sørensen, formand, Billedkunstnernes Forbund

Statens Værksteder åbnede i 1986, og er skabt ud fra en vision om et hus, der rummer værksteder for alle grundlæggende håndværk indenfor de kunstneriske discipliner.

Billedkunst, design, kunsthåndværk og konservering er samlet under samme tag, hvor håndværksfagligheden er i centrum. Mange af de tekniske faciliteter er gennem årene skabt særligt til stedet, og er i vid udstrækning finansieret af fondsmidler, kun muliggjort af stor indsats fra alle involverede.

»Statens Værksteder er netop ikke Stadens Værksteder«, yndede SVK’s tidligere direktør Ulf Horak at sige. Institutionen er alene sat i verden for at give skabende kunstnere fra hele Danmark, og fra udlandet, rammer til udførelse af værker, der formidles ud til hele landet.

Det er netop det samlede hus, der er dets særkende, og dét som gør det til en enestående kunstfaglig institution, endda og især i international sammenhæng. Denne vision står helt centralt som et værdigrundlag for værkstederne. Man kunne ønske, at denne forståelse blev delt af politikerne, men det tyder desværre på det modsatte. Som det fremgår af nærværende blad, er kulturministeren eksempelvis åben for at flytte keramikdelen ud af Statens Værksteder.

Det bekræfter desværre at de politiske overvejelser bag beslutningen om flytningen af Statens Værksteder, helt ser bort fra den faglige vision i huset.

Det er meget vanskeligt at forstå, hvorfor der skal anvendes så mange statslige ressourcer på en udflytning, når hele kulturlivet i øvrigt er økonomisk trængt. Vi kender ikke det endelige tal på, hvor bekostelig udflytningen bliver, og der skal også tages højde for istandsættelse af de lokaler, der tilflyttes. At regeringen vil ofre så mange midler, som det givet bliver tilfældet, på udflytningen af en institution, der producerer kunst, i stedet for eksempelvis at satse på udvikling af kunstnerisk produktion rundt om i landet, er en besynderlighed, der ikke fremstår som værdiskabende kunstpolitik.

Når begrundelserne for udflytningen ikke giver mening, åbner det direkte for spørgsmål om andre forhold, der kan være i betragtning end dem, der fremføres. Det er en kendsgerning, at naboen i ejendommen DAC, Dansk Arkitekturcenter, fraflytter ved udgangen af 2017. Og med beslutningen om at udflytte Statens Værksteder vil hele ejendommen stå tom den 1. januar 2018. Derfor er det nærliggende at antage, at der er motiver af mere spekulativ karakter omkring beslutningen. Det kan vi kun gisne om, men der bør ikke tilbageholdes oplysninger om planer for ejendommen. De planer skal vi kende.

Billedkunstneren nr. 4

2015

3

»Kunsten er blevet en paraply, der beskytter dem.

Og de beskytter til gengæld kunsten.« Kunstner Giovanni Albanese om forholdet mellem beboere og den stedspecifikke kunst i MAAM, Rom. Læs mere s. 12

Billedkunstneren udgives af: Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdstræde 21, 1. th.

1070 København K. Tlf. 33 12 81 70 Åbent mandag-torsdag Kl. 10-15 bkf@bkf.dk www.bkf.dk Redaktør: Miriam Katz (DJ) Tlf. 33 12 81 72 mk@bkf.dk

TEMA: KUNST OG MIGRATION Kunsten at blande sig

Tryk: BUCHS AS

Mange kunstnere engagerer sig

Kunsten giver migranter et hjem

Generalforsamling valgte Nis Rømer som ny formand

i flygtningespørgsmålet i en tid,

Ved at skabe stedsspecifikke

Reportage fra årets generalfor-

hvor millioner af mennesker

værker i et besat industriområde

samling i Billedkunstnernes

søger mod Europa på flugt fra

i Rom, har kunstnere skabt et

Forbund.

krig og nød.

alternativt museum for samtids-

Læs mere s. 4

kunst, der huser mange af byens romaer og migranter – og beskyt-

›Her kommenterer kunsten den uretfærdige verdensorden‹

ter dem mod myndighederne.

Om det migrantionspolitiske

PLUS

Læs mere s. 12

udstillingssted CAMP og den aktuelle udstilling af vietnamesiskamerikanske Tiffany Chung.

Læs mere s. 18.

Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst godt i gang Nyt fra kompetencecenteret, der

Læs mere s. 19

Kunst skaber nye møder i Gellerup

steder for Kunst til Helsingør

Kirsten Christensen bruger

– og overvejer desuden at flytte

kunsten som våben i kampen

Kunsten er omdrejningspunkt,

keramikafdelingen til Skælskør.

mod SKAT, der stempler hende

Trods kritik står kulturministe-

Læs mere s. 16

beboere mødes i Sigrids Stue i Gellerupparken.

Læs mere s. 10

Abonnement på Billedkunst­ neren tegnes hos BKFs sekretariat. Pris: 300 kr. for fire årlige udgivelser.

Billedkunstneren er støttet af Statens Kunstråds Billed­ kunstudvalg

og unge.

Bred protest mod flytning af Statens Værksteder

Kunstner forvandler skatteproblemer til værker

når billedkunstnere og

Annoncer i Billedkunstneren tegnes gennem Media Space: Tlf. 30 747 742 allan@wiberg.dk

skal styrke billedkunst for børn

ren fast på at flytte Statens Værk-

Læs mere s. 7

Deadline, Billedkunstneren nr. 1 2016: 10. februar

og andre modtagere af statens livsvarige hædersydelse som

›Bevar SVK på Gammel Dok – et flagskib i dansk kunstliv‹

›hobbykunstnere‹.

Uddrag af åbent brev til kultur-

Hvad kom først, kunsten eller formidlingen?

ministeren fra formanden for

Var det inspiration eller tyveri,

SVK’s værkstedsråd, Elle-Mie

da Statens Museum for Kunst

Ejdrup Hansen.

Læs mere s. 16

inviterede til et børnearrangement, der lå tæt op ad billedkunstner Karoline H. Larsens

Kunstliv: Kulturminister fører symbolpolitik

praksis? To kunstformidlere vikler trådene fri i ›Garn-gate‹.

Bertel Haarders politiske udspil ›Bedre balance i kulturlivet‹ spiller på forkert modsætning

Kort nyt

mellem hovedstad og provins,

Presseklip

lyder kritikken.

Læs mere s. 17

Nyt fra BKF’s sekretariat Opslagstavlen Aktuelle ansøgningsfrister Aktuelt på kunstscenen

På forsiden | Tiffany Chung: UNHCR: Total Syrian asylum applications in Europe (April 2011 – May 2015) and admissions (Feb. 2015) Blæk og olie på velin og papir. 30 x 21 cm.

Tiffany Chungs værker kan ses frem til 12. december i CAMP, et non­ profit udstillingssted i hjertet af det brugerstyrede medborgerhus for asylansøgere og flygtninge, Trampolinhuset. Læs mere s. 7-9.

Nyt om navne Mindeord: Tina Birk

Læs mere s. 26-32

ISSN: 1902-3618 ISSN, elektronisk publikation: t1901-7596 Artikelforslag, debatindlæg mm. kan sendes til redaktøren på ovennævnte adresse. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for materiale, der er sendt uopfordret og forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster.

BKFs redaktionsudvalg 2015 Agnete Bertram, billedkunstner Bjarne W. Sørensen, maler og grafiker Camilla Nørgård, billedkunstner Ida F. Ferdinand, maler Lise Skou, billedkunstner Pia Fonnesbech, maler Layout Åse Eg aase@hos-eg.dk

4

Billedkunstneren nr. 4

TEMA: KUNST OG MIGRATION

2015

Kunsten at blande sig Af Miriam Katz

Mange kunstnere engagerer sig i flygtningespørgsmålet i en tid, hvor millioner af mennesker søger mod Europa på flugt fra krig og nød.

»I tresserne var der store diskussioner, og folk som Poul Henet kunstnerisk udtryk, der ikke nødvendigvis består af ord og ningsen og Bjørn Nørgaard blandede sig i alt. Dengang blev retorik. At man kan aflæse og se værdien i et mere sanseligt det forventet. I dag byder hverken medier, politikere eller udtryk. Debat er ikke kun det, der kan stå i en kronik. Kunst kunstnerne selv ind i tilstrækkelig grad på kunstens vegne.« er sjældent et konkret skarptskåret debatindlæg, det er ofte Sådan lød det fra Holger K. Nielsen, kultur- og medieordføfornemmelser, der arbejdes med. Fornemmelser for forandrinrer i SF, da han kickstartede efterårets hidsige debat om kunstger – små og store forskydninger i tiden og deres betydning neres samfundsengagement – eller mangel på samme – i et for opfattelsen af mennesket og virkeligheden. Noget som vores politikere, presse og debattører synes at have opgivet at beinterview i fagbladet Artisten. skæftige sig med.« Holger Ks budskab var, at samtidens kunstnere ikke engagerer sig nok i det politiske, og at kunstnere bør tage større ansvar for samfundsdebatten.

Aktivistiske kunstnere Måske har Holger K ret i, at der ikke er så mange billedkunstParadoksalt nok kom hans kritik samtidig med, at mange nere, der blander sig i den del af den aktuelle debat, der forekunstnere rent faktisk diskuterede og kommenterede den aktuelle flygtningekrise på livet løs på Facebook, i dagspressen går i tv-studierne og i avisernes kronikspalter. Men til gengæld og på tv og radio. har netop billedkunstnere – måske mere end andre kunstnergrupper – vedvarende blandet sig konkret og aktivistisk i flygtIsær musikere og forfattere blandede sig højlydt i debatten, ninge- og migrantspørgsmålet de senere år. Og kunstnernes hvor blandt andre popstjerner som Medina, Mads Langer og engagement er om muligt blevet endnu stærkere nu, hvor proMØ samt forfattere og digtere som Anne-Lise Marstrand-Jørgensen, Henrik Nordbrandt og Carsten blematikken er rykket tættere ind på Jensen udtalte sig om politikernes hånd»Kunstnere ved, hvor vigtigt den danske hverdag: tering af flygtningekrisen.

Mange billedkunstnere donerer værdet er at bevæge sig, og ker til velgørenhedsauktioner, senest Men kunstnernes indspark i den ofde har redskaberne til at fentlige debat blev ikke budt velkomvia det nyopståede frivillignetværk Venhjælpe resten af samfun­ ment af alle. ligboerne, mens en underskov af forskelligartede kunstnerinitierede proBorgerlige politikere og debattører det med at forstå det« jekter om, for og med flygtninge, misom Naser Khader (K), Alex Ahrendtsen granter, asylansøgere og nydanskere stædigt fortsætter deres (DF) og Berlingskes blogger Anne Sophia Hermansen mente, arbejde rundt omkring i landet. Flere af dem kan man læse at kunstnernes ytringer om flygtningekrisen var overfladiske, om i denne udgave af Billedkunstneren. konforme og forudsigeligt venstreorienterede.

En af de kunstnere, der ikke kunne lade være med at blanSå måske er problemet ikke, at kunstnerne ikke blander sig de sig, da hun så mediebillederne af mennesker på flugt mod i samfundsdebatten, men at nogle politikere og debattører er Nordeuropa, er BKF’eren Hanne Linde. uenige i det, kunstnerne siger og ikke bryder sig om måden, de siger det på?

Kunstnere i asylcentret Sikkert er det i hvert fald, at mange kunstnere ikke har samme forudsætninger som de professionelle meningsdannere, Hun sluttede sig derfor til den lokale Venligbo-gruppe i København. når de træder ind på disses hjemmebane i medierne. Og måske er de rutinerede samfundsdebattører ikke opmærksomme »Men Venligboerne var allerede i fuld gang med mange praktiske og sociale tiltag. Så jeg spekulerede over, hvad jeg selv på de mere subtile og undersøgende udsagn om vores samtid, kunne bidrage med. Og så var det, ideen opstod om, at jeg måsom kunsten rent faktisk er fuld af – det være sig i litteraturen, i musikken og i billedkunsten. ske kunne bruge min billedkunstneriske faglighed i den her Som billedkunstner Peter Ravn udtrykte det for nylig på sin sammenhæng,” siger Hanne Linde, der har mange års undervisningserfaring bag sig, bl.a. som huskunstner på folkeskoler Facebookside: og som voksenunderviser i billedkunst. »Det efterlyses, at kunstnere blander sig i samfundsdebatten. Det er der efter min mening masser af kunstnere, der gør.

Hun kontaktede derfor Center Sandholm, der var positive Med deres kunst. Men det kræver, at man kan åbne sig over for overfor Hanne Lindes ide om billedkunstneriske workshops

Billedkunstneren nr. 4

2015

5

Billedkunstner Hanne Linde står sammen med en gruppe kolleger for aktiviteterne i et nyetableret kreativt værksted på Asylcenter Sandholm. Interessen er overvældende blandt asylcentrets beboere, der hver mandag aften mødes med kunstnerne og maler, tegner og skaber collager. Foto: Privat.

for centrets beboere. Ledelsen satte hende i forbindelse med en anden gruppe frivillige i centrets netværk, der allerede var i gang med at samle midler ind til at etablere et kreativt værksted i centret. »Vi fik hurtigt samlet penge og materialer ind til værkstedet.

Det viste sig, at der er mange danskere derude, som er glade for at kunne hjælpe. Bl.a. har en stor forhandler af kunstnerartikler været meget generøs og doneret en ladning pensler, maling og papir til værkstedet,« fortæller Hanne Linde, der efterfølgende lagde et opslag ud på Facebook, hvor hun efterlyste kunstnerkolleger, der ville være med til at afholde de kreative forløb i asylcentrets nye værksted.

Hun fik hurtigt svar fra flere – blandt andre kunstnerne Nina Maria Kleivan, Pernelle Maegaard og Sigrid Kollandsrud.

Kunstnerne har alle reflekteret over, deres egen rolle og personlige motivation for at gå ind i arbejdet med asylansøgerne: »Det var vigtigt for os at være bevidste om, at vi gør det her for vores egen skyld – fordi det føles meningsfuldt for os at hjælpe i en situation, hvor man ellers nemt kan føles sig afmægtig. Vi har talt meget om det store ansvar, vi har, for de mennesker vi arbejder med. Vi skal være lydhøre overfor, hvad de har brug for, og ikke trække noget ned over hovedet på dem,« fortæller Hanne Linde, der bl.a. har deltaget i Røde Kors’ frivilligkursus for at blive klædt bedst muligt på til arbejdet i asylcentret. »Det, vi vil, er at skabe rum for ro, fordybelse og kreativitet i en hverdag, som er præget af usikkerhed og for manges vedkommende traumatiske minder om flugten hertil. Vi tror på, at kunst og kreativt arbejde kan have en lægende virkning. At

udtrykke sig kunstnerisk og kreativt kan skabe mening, også i situationer, der er meget svære. Men at skabe billeder kan også bare være en pause, en mulighed for fordybelse og måske lidt fred. Vi har ingen fastlagte formål med aktiviteterne værkstedet, det er bare et åbent rum,« fortæller Hanne Linde. »Debat er ikke kun

At udtrykke sig

det, der kan stå i en kronik«

Og interessen for det åbne rum, kunsten kan tilbyde, viste sig at være overvældende stor på Center Sandholm: Den første mandag aften i oktober, hvor værkstedet åbnede, stod beboere i en lang kø langt ude foran lokalerne, der er indrettet spartant, men funktionelt, med borde og stole, papir, pensler, maling og diverse collagemateriale. Deltagerne arbejder koncentreret side om side med kunstnerne.

Værkerne hænges op, så alle kan se dem. Nogle viser flugten til Danmark, andre gestalter drømmen om det gode liv, der forhåbentlig venter dem, med danske flag, der vajer over huse, med børn, træer og blomster foran. Timerne i værkstedet er intense, også for kunstnerne selv, fortæller Nina Maria Kleivan: »Det er svært ikke at blive påvirket af de historier, vi får fortalt. Nogle af deltagerne taler engelsk, andre kommunikerer vi med via fagter. Motiverne i deres billeder er ofte krig og flugt. De viser fotos og videooptagelser af familiemedlemmer, som stadig er tilbage i hjemlandet. Natten til tirsdag, efter workshoppen, sover jeg dårligt. Asylansøgernes historier kører rundt i hovedet,« siger hun.

6

TEMA: KUNST OG MIGRATION

Billedkunstneren nr. 4

2015

Kunsthistorien er en historie om migration At mange kunstnere er stærkt engagerede i flygtninge- og migrantspørgsmål er der kunsthistorisk gode grunde til, påpegede Pernille Albrethsen, dansk redaktør af webtidsskriftet Kunstkritikk.dk i en artikel i oktober med overskriften: ›Alle gode kunstnere er migranter‹.

Albrethsen skriver bl.a.: »Når mennesker flytter sig, flytter verden også på sig.

Bevægelserne ses tydeligt i kunsten. Langt størstedelen af de kunstnere, som har sat deres præg på det 20. århundredes kunsthistorie har i løbet af deres levetid krydset landegrænser en eller flere gange.

Nogle er flygtet fra krig. Andre har været forfulgte på grund af deres religion eller etnicitet. Andre har rejst over Atlanten som resultat af giftemål. Nogle har rejst over grænsen, fordi de var tiltrukket af et særligt stimulerende kunstnerisk miljø. Nogle har slet ikke krydset landegrænsen, men været i eksil i eget land i afsides liggende kunstnerkolonier udenfor metropolerne, når landet har været besat. Andre har rejst udenlands for at uddanne

sig på et kunstakademi. Nogle er økonomiske migranter. Det 20. århundredes kunsthistorie er også en historie om migration.« E t særligt ansvar Den jamaikanske kurator Nicole Smythe-Johnson, der for nylig forelæste på Kunsthøgskolen i Oslo om alternative reaktioner på flygtningekrisen, er enig. Hun mener endog, at kunstnere spiller en særlig vigtig rolle i den politiske debat om flygtninge- og migrantspørgsmål, fortalte hun Kunstkritikk.dk: »Vores måder at forholde os til flygtningekrisen er formet af bestemte tanke- og erkendelsesmønstre. Og det er, mener jeg, præcis hvad kunstnere er bedst til at undersøge: Ikke kun hvad vi ved, men også hvordan vi ved noget. Kunstnere har – i endnu højere grad end andre samfundsgrupper – en aktie i migrationsdebatten og -politikken. (…) Kunstnere ved, hvor vigtigt det er at bevæge sig, og de har redskaberne til at hjælpe resten af samfundet med at forstå det,« siger hun.

Læs mere på www.kunstkritikk.dk

Pernelle Maegaard supplerer: »De par timer, hvor vi har det lille værksted i centret, giver lidt luft til centrets beboere. Det giver mening for både os og dem. De fortæller om det, de har oplevet, tegner og maler de forfærdeligste ting, de har oplevet. Men der er også mange billeder med huse, håb og drømme.« Siri Kollandsrud: »Jeg havde længe haft en voksende frustration og sorg over flygtningenes situation, over mediestrømmen og politikernes polemik. Jeg ville gøre noget, men vidste ikke præcist hvad.

Da jeg så Hannes opfordring til at deltage, sagde jeg impulsivt ja. Det er dejligt at gøre noget sammen med kollegaer, i en gruppe.« Hun tilføjer: »Samtidig med at jeg ønsker og tror, at vi på den her måde kan give flygtningene en slags pause eller en anderledes oplevelse i en hård hverdag, gør jeg også det her for min egen skyld. Det er spændende at møde nye mennesker, og flygtningene er en stor og vigtig gruppe i vores samtid. Vi lærer af hinanden. Vi lever her sammen på denne lille klode og er nødt til at respektere hinandens forskelligheder. Tænk hvis det var os, der måtte flygte fra krig og elendighed. I stedet er vi tilfældigvis født her i frihed og velstand. Jeg har oplevet stor generøsitet i andre kulturer, nu har jeg muligheden for at give noget til andre. Det er et privilegium« Koncentration i det kreative værksted. Foto: Privat.

Brug for flere kunstnere på asylcentret Det kreative værksted på Asylcenter Sandholm søger nye frivillige kunstnere til at varetage workshops i det kreative værksted. Pt. er der værksted hver mandag fra kl. 15-17 med mulighed for at spise og være med til café-aften bagefter. Håbet er at kunne lave en aften gruppe fra kl.

19-21. Man forpligter sig til at komme minimum 1 gang pr. måned, bliver frivillig i Røde Kors og skal udfylde frivillighedsattest og børneattest.

Interesseret? Kontakt hanne@hannelinde.dk.

Billedkunstneren nr. 4

2015

Fra bjergene til dalene, fra ørkenerne til havene: rejser i historisk uvished Det er titlen på værket her og på den aktuelle udstilling af amerikansk-vietnamesiske Tiffany Chung i CAMP, udstillingssted med fokus på migrationspolitik. Tag med Billedkunstneren til CAMP på de følgende sider.

Tiffany Chung: from the mountains to the valleys…

Hånd­lavede miniatureglasdyr, træ, museumsgel, gulvfladens areal: 445 × 250 cm; dyrene variable størrelser. Foto: CAMP.

7

8

Billedkunstneren nr. 4

TEMA: KUNST OG MIGRATION

2015

›Her kommenterer kunsten den uretfær­ dige verdensorden‹ Af Sarah Piil

Det er ikke ofte, man finder en Venedig Biennale-aktuel kunstner i Københavns Nordvest-kvarter. Men det gør man nu, hvor vietnamesisk-amerikanske Tiffany Chung udstiller i CAMP, Center for Migrationspolitisk Kunst, hvis agenda er at fremme en mere retfærdig migrations- og asylpolitik.

En rotte, en giraf og en løve i transparent glas står blandt 1.120 glasdyr på et hvidt bord. Flokken er tæt stimlet sammen og deler retning, som følger bordpladens buede form. Dyrene er på vej, fornemmer man.

Værket er del af udstillingen fra bjergene til dalene, fra ørkenerne til havene: rejser i historisk uvished af vietnamesisk-amerikanske Tiffany Chung. Udstillingsrummet er CAMP, Center for Migrationspolitisk Kunst, og kurator og meddirektør i CAMP Tone Olaf Nielsen fortæller, hvordan dyreflokken er i tråd med stedets vision om at debattere migration, asyl og fordrivelse. »Med CAMP vil vi skabe et sted, hvor man via kunsten får indsigt i fordrevne menneskers liv, i flygtningeliv. Samtidig søger værkerne at forklare strukturer, der forårsager fordrivelse og migration,« siger Tone Olaf Nielsen. Sammen med Frederikke Hansen udgør hun kuratorkollektivet Kuratorisk Aktion, som står bag CAMP. Non-profit udstillingsstedet består af to små, hvide rum, som ligger inde i Trampolinhuset i Københavns Nordvest-kvarter.

Huset tilbyder flygtninge og asylansøgere i Danmark rådgivning og aktiviteter som fællesspisning og kvindecafe. Tone Olaf

Nielsen tilføjer, at CAMP’s ambition er både at tale til Trampolinhusets brugere, som har oplevet flugt og migration på egen krop, og til det mere gængse, privilegerede kunstpublikum. »CAMP er tænkt som et rum, hvor du konverserer med værket, som giver anledning til fordybelse og refleksion: Hvorfor er de mennesker her i Trampolinhuset? I CAMP bliver du mindet om, hvad der gemmer sig bag ansigterne,« siger hun og kalder CAMP et analytisk appendiks til Trampolinhuset.

Selvoplevet fordrivelse Da Tiffany Chung installerede de 1.120 glasdyr, var Trampolinhusets brugere med. Og alt imens de var i gang med at arrangere dyreflokken, sagde en mandlig asylansøger fra Afghanistan: »De er alle sammen på vej til Tyskland, er de ikke?«. Som mange andre brugere af Trampolinhuset havde han ikke før stiftet bekendtskab med samtidskunsten. Men kunstens ærinde i CAMP er netop at kommunikere på tværs af privilegier og kulturer, understreger Tone Olaf Nielsen: »CAMP tror på, at kunsten kan skabe social og politisk forandring. Vi er aktivister på den både, at vi benytter os af kunstens

Billedkunstneren nr. 4

2015

TEMA: KUNST OG MIGRATION

redskaber til at kommentere den uretfærdige verdensorden, vi er en del af,« siger hun og citerer kunsthistorikeren Mikkel Bolt for, at asylcentrene i Danmark er »arkitektoniske manifestationer af dansk statsracisme«.

For CAMP handler det i stedet om at tage imod mennesker på flugt. Hvor politikere taler om at begrænse adgangen for migranter til Danmark, prioriterer CAMP at arbejde med professionelle kunstnere med migrant- eller flygtningeerfaring.

I CAMP er ligeværd og identifikation afgørende, og desto vigtigere er det at være bevidst om sin egen position som kurator – og kunstner – i forhold til publikum, siger Tone Olaf Nielsen. Selv flygtede aktuelle Tiffany Chung fra Vietnam til USA som barn. »Tiffany Chungs baggrund gør det muligt for Trampolinhusets brugere at spejle sig i hendes værker og for det typiske kunstpublikum at identificere sig med flygtningelivet. Det er så ekstrem og traumatisk en oplevelse, at de, der selv har oplevet fordrivelsesøjeblikket, bedre kan formidle det på en måde, som får folk til at forstå og agere imod strukturer bag fordrivelsen,« forklarer kuratoren, men uddyber, at kunstnerens private traumer nødvendigvis skal fortolkes og foldes ud i et socialt sprog, som andre kan tilegne sig.

I forbindelse med udstillingen har Tiffany Chung skrevet et kunstnerstatement, og her er kritikken udtalt: »Min interesse i påtvungne politiske grænser og deres rædselsvækkende traumatiske konsekvenser for forskellige befolkningsgrupper understøtter mit engagement i at udforske og dokumentere andres historier. Projekterne fungerer som en form for protest – en protest mod politisk motiveret historisk hukommelsestab, en protest mod erindringens og glemslens politik.«

At undgå blindheder På vej til CAMP passerer man Trampolinhusets storkøkken, undervisningslokaler og et stort fællesrum med sofagrupper og farverige flag i loftet. En onsdag aften i oktober er der danskundervisning i et af to klasselokaler, reggaemusik i fællesrummets højtalere, og to spiller bordtennis, mens andre får the og kaffe i en lille bar i det ene hjørne.

9

Trampolinhuset er brugerdrevet og blev startet i 2010 af kunstnerne Morten Goll og Joachim Hamou foruden Tone Olaf Nielsen, asylansøgere og -aktivister. Og netop udstillingsstedet CAMP’s beliggenhed, i Trampolinhusets midte, er en metode til at undgå såkaldte blindspots, fortæller Tone Olaf Nielsen: »Vi er et hvidt middelklasse-kvindekuratorkollektiv, og der er risiko for, at vi er blinde overfor de minoriteter, vi ønsker at give plads til, og de uligheder, vi ønsker at udfordre. Men ved at etablere CAMP inde i Trampolinhuset tiltrækker vi både det typiske kunstpublikum og helt andre grupper, som nok ikke var kommet, hvis udstillingsstedet havde ligget i Carlsberg Byen,« siger hun.

Jude Odida kommer i Trampolinhuset flere gange om ugen.

Han er flygtet fra Uganda og kom til Danmark i august 2014.

For ham repræsenterer huset det modsatte af danske asylregler og tilværelsen i asylcentret. »CAMP giver folk udefra, som mest lytter til medier eller afhandlinger, et mere ægte billede af, hvordan det er at være flygtet fra katastrofer og undertrykkelse. For kunsten giver mulighed for at føle det,« siger Jude Odida, der har oplevet, at folk har spurgt ind til hans situation efter at have besøgt udstillingen. Samtidig sender Tiffany Chungs værker et signal om, at flugt ikke er et valg. Men en nødvendighed. »Til trods for den negative politik fra regeringen er der også dele af det danske samfund, der ser på flygtninge som mennesker med potentialer. Udstillingen åbner folks sind over for at forstå og diskutere migration,« siger Jude Odida.

Og netop i modstykket finder man CAMP’s sociale engagement og råb om politisk forandring, forklarer Tone Olaf Nielsen: »Ethvert værk enten bekræfter eller er i åbenlys strid med status quo. Men termen aktivisme er problematisk, fordi den professionaliserer et socialt engagement. Som om det kun er aktivisterne og den aktivistiske kunst, der skal tage sig af den sociale forandring. Det er det ikke. Det skal vi alle«.

Tiffany Chung er repræsenteret med 40 malerier i værkserien Syrian Project på dette års Venedig Biennale i den kuraterede hovedudstilling, All The World’s Futures. Hendes udstilling på CAMP i København kan ses til 12. december 2015. Mere info: www.campcph.org

CAMP truet af lukning Dady de Maximos kollektion If the Sea Could Talk fra 2014, som blev vist som et modeshow under åbningsfesten i CAMP. Foto: Alba Oren Fra åbningen af CAMP, 2015.

Foto: Juan Mahmoud Tiffany Chung og CAMP’s udstillingsguide Jasmine Bogner.

Foto: CAMP

Allerede i sit første leveår er CAMP truet af lukning.

Det skyldes dels, at regeringen har lukket eller skåret ned på en række af de puljer, CAMP har søgt driftsmidler fra, bl.a. hos Center for Kultur og Udvikling. Dels at der med den etableringsstøtte, som CAMP modtog af Statens Kunstråd i 2014, følger den bestemmelse, at kunstfonden ikke kan ansøges om midler til samme projekt igen før to år efter.

Derfor har CAMP nu igangsat en crowdfunding-kampagne, så udstillingsrummet kan fortsætte efter nytår.

Følg CAMP’s aktiviteter og crowdfunding-kampagnen via Facebookgruppen CAMP / Center for Art on Migration Politics.

Se også: www.trampolinhuset.dk

Kunst skaber nye møder i Gellerup

Af Solveig Kolstad

Kunsten er omdrejningspunkt, når billedkunstnere og beboere mødes i Sigrids Stue i Gellerupparken.

I en af Gellerups stuer er der en særlig kunstnerisk lugt. Ikke fordi stuen i sig selv er noget særligt, men fordi stuen har huset kunstnere – artists in residence – siden 2011.

Lyskunst, performances, street art og skulpturer er blevet skabt i Sigrids Stue med Gellerupparken som ramme. Her er de lokale beboere altid med til at forme værket. »Lige så stille er Sigrids stue blevet forankret i lokalområdet med udstillinger og happenings. Der er en målgruppe her, som ikke kommer i kunsthallerne og på museerne. Her bliver kunsten til gengæld til med udgangspunkt i deres liv og område.« Det forklarer Katrine Hee, der er projektmedarbejder i Sigrids Stue. Hun har været tilknyttet siden stedet blev etableret i august 2011 på Sigridsvej, som et satellitprojekt under Århus Kunstbygning, nu Kunsthal Aarhus.

I november 2012 blev Sigrids Stue til et selvstændigt projekt, som siden har samarbejdet med flere af de lokale kunst- og kulturinstitutioner.

Ud af rammerne Århus Kunstbygning begyndte i 2010 en række tiltag for at imødekomme nye målgrupper, som ikke kom i Kunstbygningen eller andre dele af det århusianske kunstmiljø.

Det blev til ›En dag i Kunstens tegn‹ på Skejby Sygehus’ børneafdeling, et projekt med de hjemløse i Aarhus og en happening med de handlende i Bazar Vest ved Gellerupparken.

De tre arrangementer gav i 2011 inspirationen til Sigrids Stue, et mere permanent tiltag, hvor der var mulighed for at invitere kunstnere i residence og samarbejde med beboere i et større område over længere tid.

Flere udenlandske kunstnere har boet og arbejdet i Sigrids Stue de forløbne år.

Blandt andre irske Sandra Johnston, der lavede en lyd- og performanceudstilling, der satte lyd på kontrasten mellem visionerne for Gellerupparken og det liv, der leves der. Streetkunstneren Mario Ybarra Jr. fra Los Angeles skabte graffitikunst sammen med især de unge fra Gellerup. Og kunstneren Alioum Moussa fra Cameroun byggede en kæmpe globus ud af genbrugstøj.

Senest har Anni Holm, der bor og arbejder i Chicago til dagligt, skabt værket ›Sprogtæpper‹ i Sigrids Stue.

Alle kunstnere er kommet fra udlandet, og med deres blik udefra har de arbejdet med migration og tilhørsforhold, der er gennemgående temaer i den kunst, der skabes i Sigrids Stue.

Gellerup skal vindes Katrine Hee fortæller, at når kunstnerne skal skabe kontakt til de lokale, så foregår det altid via lokale kontakter, foreninger og det personlige møde. Flyers og plakater virker ikke. Det er vigtigt, at kunstnerne går i dialog og inviterer folk ind til deres kunstprojekter, for i Gellerup opsøger de lokale ikke selv kunsten.

Men Sigrids Stue skal ikke forveksles med et socialt projekt, der har som primært mål at skabe integration eller social samvær. Det høje kunstneriske niveau kommer altid først, forklarer Katrine Hee. »Det er ikke en hyggestue eller en systue. Kunsten er altid omdrejningspunktet for Sigrids Stue,« siger hun.

I dag samarbejder Sigrids Stue blandt andet med Rum46.

Det er leder Grethe Aagaard, der står for at drive stedet, som indtil videre har støtte frem til foråret 2016.

Billedkunstneren nr. 4

2015

Sprogtæpper fletter ind­ vandrere og udvandrere sammen Kunstner undersøger indvandring og udvandring gennem Sprogtæpper. Et værk der skabes i Gellerup med bydelens beboere.

Af Solveig Kolstad

Hvordan tager man bussen i Aarhus?

Kunstner Anni Holm ankommer til Gellerup i Aarhus fra Chicago. Selvom hun er vokset op i det østjyske, har de seneste 17 år i Chicago gjort hende en smule fremmed i Aarhus, hvor hun skal bo i seks uger som artist-in-residence, for at skabe et kunstværk i Sigrids Stue i Gellerupparken.

Nu er hun i tvivl om, hvordan man tager bussen. Anni Holm går ind på Folkeoplysningen på Gellerup Bibliotek og spørger to mænd, den ene fra Somalia, den anden fra Libanon, der sidder bag skranken. De forklarer Anni Holm, at ja, man går ind bagerst i bussen. De griner venligt af den blonde kvinde med de jyske ord i munden – en udvandrer, der hjælpes på vej af to indvandrere.

Det er netop mødet mellem udvandreren og indvandreren, billedkunstner Anni Holm undersøger i kunstværket Sprogtæpper, der er blevet til i et samarbejde mellem kunstneren og lokale beboere i Gellerup i efteråret.

Når sproget flettes sammen Lange fletninger af gamle duge, sengelinned og overskudsstof snor sig i lige så mange farver, som der er sprog i Gellerupparken.

En fletning begyndes på stuedørens håndtag, hvor den bindes fast og flettes, til stuen ikke længere er lang nok.

Grønt, rødt og blåt stof – arabisk, dansk og engelsk – flettes sammen, for til sidst at blive syet sammen i en spiral, der danner et fladt, rundt tæppe. Et sprogtæppe er skabt.

TEMA: KUNST OG MIGRATION

»Jeg har selv oplevet, hvordan mit sprog ændrede sig, da jeg flyttede, og engelsk blev mit hverdagssprog og dansk gled i baggrunden. Der er så mange følelser og identitet forbundet med vores sprog, og det ville jeg gerne undersøge i værket,« fortæller Anni Holm.

Sprogtæpperne bliver lavet af nysgerrige beboere fra Gellerup, der med Anni Holms enkle instrukser griber til fletteriet. Hun har opsøgt beboerne på biblioteket, til bydelsmøder, sammenkomster, i Bazar West, på gaden, i opgangen og i den lokale pigeklub, global Girls.

Alle er blevet inviteret på te, kaffe, kage og fletteri i kunststuen, der ligger i en af de gamle, udskældte betonblokke.

Sigrids Stue får besøg af både underboere i opgangen og af kioskejerens søn.

Der kommer nordjyder og palæstinensere. Det lokale og internationale flettes bogstavelig talt sammen her i den kunstneriske stue. Et artist in residency, der har fungeret siden 2011, og som har som mål at skabe møder mellem mennesker på tværs af kultur.

En indfødt på udebane Anni Holm emigrerede til Chicago for snart 17 år siden, og har en bachelor of fine arts i fotografi og kunstformidling fra Columbia College.

Hun begynder projektet Sprogtæpper med at flette sit eget sprogtæppe bestående primært af rød for dansk og blå for engelsk. Efter fire ugers arbejde er der flettet 49 sprogtæpper og fortalt mange flere historier. »Sproget er en god indgang til at snakke om tilhørsforhold. Tæppernes mange farver viser, hvor blandede vi er hver især, og hvor mange associationer og følelser vi har tilknyttet de sprog, vi taler,« siger Anni Holm.

I produktionen af sprogtæpperne i Anni Holms midlertidige stue bliver betydningen af sprog foldet ud gennem anekdoter fra Pakistan, Libanon, Nordjylland.

Åbner det intime rum En mor sidder og fletter sprogene sammen, mens hendes to døtre lytter til hendes fortællinger. Hun taler både arabisk, kurdisk og dansk. Og mens fletningen bliver længere fortæller hun om årene inden, hun kom til Danmark. Først flygtede familien fra Kuwait, derefter boede de i Pakistan i et år, inden de endte i Danmark, hvor døtrene blev født og er vokset op.

11

»Det her øjeblik, hvor børnene lærer deres egen familiehistorie bedre at kende gennem refleksioner over de sprog, de taler, er meningsfuldt for mig, og for hele projektet. Folk investerer sig selv i arbejdet samtidig med, at de slapper af, når vi sidder med noget i hænderne. Det åbner op for et intimt rum,« fortæller kunstneren.

Hun og den kurdiske mor finder ud af, at de havde samme alder, da de forlod deres hjemland og emigrerede. Anni Holm fordi hun opsøgte kunsten – moderen fordi hun flygtede. Begge har de valgt at give deres modersmål videre til deres børn, og på den måde en vigtig del af deres historie og identitet.

Målet er mødet Anni Holm betragter ikke sprogtæpperne som sit eget værk, men som et fælles værk. De mange tæpper bliver givet tilbage til skaberne, og ejerne til de historier, der er flettet ind i værket efter udstillingen i det aarhusianske nonprofit udstillingssted Rum 46. »Målet var mødet og dialogen,« siger hun, og beskriver sin vigtigste opgave: At lytte.

Læs mere: www.sigridsstue.dk, www.anniholm.com

Billedkunstneren nr. 4

12

2015

Rækker af postkasser ved indgangen til besætterbyen Metropoliz, hvor MAAM har til huse. Foto: Suzanne Utzon.

Kunsten giver migranter et hjem Af Susanne Utzon, Rom

Ved at skabe stedsspecifikke værker i et besat industri­ område i Rom, har kunstnere skabt et alternativt museum for samtidskunst, der huser mange af byens romaer og migranter. Velkommen til MAAM – hvor kunsten beskytter beboerne mod rydning.

I den østlige udkant af Rom og langt væk fra Colosseum og byens andre turistmagneter ligger en gammel pølsefabrik, der er blevet til noget helt særligt. Et illegalt og uofficielt, men spillevende, alternativt museum for samtidskunst på besat område, hvor kunstnere og aktivister arbejder sammen.

MAAM, som museet hedder, ligger i et af storbyens problemkvarterer med slum, lukkede forretninger, nedkørte fabrikker og kras trafik, som tilsammen giver et ret deprimerende trøstesløst indtryk. Men på Via Prenestina nr. 913 kommer man til en anden verden: En høj og lang mur skærmer mod de officielle myndigheder, retssystemet, ultra højrefløjsbøller og de betjente fra det lokale carabinieri, der til tider stiller op udenfor. Muren hilser

velkommen med street art i giga størrelse, bl.a. et portræt af Nobel fredspristageren Malala Yousafzai, malet af brasilianske kunstner Eduardo Kobra.

Rækker af små postkasser med fremmedartede navne er sat op ved den store metalport, som er solidt lukket. Man skal ringe på for at komme ind i Metropoliz, besætter-byen, som også er et unikt museum, hvor kunsten beskytter dem, der bor der, og hvor beboerne passer på kunsten.

Virkelighedens museum Den italienske professor og performancekunstner Cesare Pietroiusti har sagt om stedet, at der næppe findes noget lignende. Han mener, at MAAM er ›et virkeligt museum‹ i

Billedkunstneren nr. 4

2015

13

modsætning til de ›uvirkelige‹, som han ser de store officielle MAXXI og MACRO, der er henholdsvis Italiens Nationalmuseum og Roms museum for samtidskunst.

En tidligere kulturborgmester i Rom, Umberto Crossi, har i følge avisen la Repubblica erklæret, at ›det paradoksale er, at det eneste dynamiske og sprudlende museum vi har, er MAAM derude på Prenestina. Det er værd at tage derud. Niveauet er højt‹.

MAAM står for Museo dell’Altro e dell’Altrove, som kan oversættes med ›det andet‹ og ›andetsteds‹. »Vi ville have et akronym, der kunne stå ved siden af MAXXI og MACRO« siger Giorgio de Finis, idémager, skaber og kunstnerisk leder af MAAM til Billedkunstneren.

Han forklarer, at ordet Altro står for den mixede befolkning i Metropoliz, og Altrove for månen. Det hele begyndte nemlig med en rejse til månen.

Men mere om det senere. Først til besættelsen af den forladte fabriksbygning, der stod for nedrivning i 2009.

Pølsefabrikken Fiorucci var lukket, og ejendommen købt op af et af de største ejendomsselskaber i Italien, ejet af familien Salini, som ville rive fabrikken ned og bygge et kompleks med boliger og forretninger.

En bz-bevægelse rykkede ind i protest mod planerne sammen med omkring 200 mennesker, primært romaer, migranter og flygtninge, der havde brug for et sted at bo.

Det var således en mixet gruppe af afrikanere, rumænere, ukrainere, peruvianere, italienere og romaer, der rykkede ind i huset og slog sig ned.

Romaer til månen I 2011 fik antropologen og filmmageren Giorgio de Finis øje på det miljø, der var opstået på det besatte fabriksområde. Han havde tidligere arbejdet i socialt udsatte og etnisk/religiøst segregerede områder i Mumbai i Indien: »Da jeg kom tilbage til Rom og udforskede de nye fronter, der er her i byen, så jeg dette sted«, forklarer han.

Metropoliz ligger i Tor Sapienza kvarteret, som har romalejre og mange immigranter. Det har været centrum for voldsomme demonstrationer, hvor højreekstremister har brændt asylcentre af og hærget. Mange andre beboere vil have romaerne og immigranterne ud.

Giorgio de Finis havde tidligere arbejdet med et projekt, som ville bygge en ny type billige huse til Italiens romaer. »Men nogen brændte vores prototype af, og projektet gik fallit. Ingen vil have noget at gøre med romaerne. Det er et stort problem i Italien,« forklarer han.

Da han så Metropoliz, hvor en stor del af beboerne er romaer, fik han en anden idé: »Jeg bankede på og sagde til dem: Hjælp mig med at lave en raket, så vi kan tage til månen.« Hvad sagde de til det? Troede de ikke, at du var…? »Skør? Jo, sikkert, som alle andre,« ler han begejstret, »men efterhånden har de forstået, at jeg ikke er skør, men passioneret.« »Verden er ikke længere generøs, og vores byer er blevet syge.

Der er ikke plads til dét, som sociologen Zygmint Bauman kalder ›wasted lives‹, siger Giorgio de Finis. »Så idéen var at starte forfra et andet sted, på månen. Lave en raket, så romaerne kunne flyve afsted, fordi ingen vil have dem.«

Tidligere brændte højreekstremister asylcentre i kvarteret, hvor MAAM ligger. Nu præger kunsten hver en krog af det tidligere industriområde.

Foto: Susanne Utzon

beboerne byggede de en raket af affald og skrald, de fandt rundt om på fabrikken, og satte en stjernekikkert op på taget.

Den står der endnu. »Og vi er nået til månen. Dette er månen,« erklærer de Finis.

Og månen er der. I form af en stor skulptur i træ, der nu hænger i et åbent rum med udsigt til himlen. La L.U.N.A. er titlen på værket, skabt af Massimo di Giovanni, som brugte træ fra fabrikkens gamle tagspær. Et af hovedværkerne på museet i dag. »Vi har et tæt forhold til månen,« som de Finis flere gange forklarer. Der kom også en film ud af det: Space Metropoliz.

Når man kommer ind gennem porten, går det op for en, hvor stort fabriksområdet er. Øverst oppe på et tårn står bogstaverne FART for Fabbrica dell’ARTe. Ved den gamle portnerbolig holder en motorcykel. Børn render rundt og leger.

I følge de Finis er det stadig de samme 200 personer, der bor på stedet i dag. »Plus de nyfødte. Der er kommet omkring 60 flere børn til.« Nogle bor ude på grunden. Sydamerikanerne på dét, de kalder Peru Pladsen, mens romaerne bor på roma-gangen deroppe, hvor der engang var kontorer.

På et rækværk oven over di Giovannis skulptur La Luna hænger en række farvestrålende tæpper til tørre og drypper. »Det er tæppe-vaskedag. Folk vasker altid de samme ting, på samme dag,« forklarer en ung arkitekt mig. Hun siger, at også arkitekterne har fået øje på MAAM nu og er blevet involveret i flere projekter på stedet.

Måneraket af skrald

Kunsten beskytter

Og det gjorde de så i løbet af 2011, byggede en raket. De Finis fik en gruppe kunstnere til at hjælpe sig, og sammen med

Der er malerier, skulpturer, installationer og graffiti alle vegne. Det første, man ser, når man går ind i bygningen, er en væg

14

Billedkunstneren nr. 4

TEMA: KUNST OG MIGRATION

2015

»Jeg bor som en franciskaner munk i et værelse her på stedet«, forklarer han, igen med latter. »Men det er et offer, som jeg gerne gør, for projektet MAAM. Det er det værd, og jeg vågner altid glad om morgenen ved udsigten til at starte dagen og lave noget godt.«

At leve med kunsten

Bogstaverne FART står for Fabbrica dell’ARTe. Foto: Suzanne Utzon.

med ›lysets krigere‹, der står vagt, skabt af Stefania Fabrizi.

Som et udtryk for en af hovedintentionerne med MAAM: At skabe en kunstbarriere til forsvar for beboerne.

For i Metropoliz lever alle konstant med frygten for, at stedet skal blive ryddet. »Men kunsten er blevet en paraply, der beskytter dem. Og de beskytter til gengæld kunsten,« som en af stedets bidragydere, Giovanni Albanese har sagt det.

Mange af kunstnerne har valgt at arbejde i den del af fabrikken, hvor svinene i sin tid blev slagtet. Et enkelt sted lugter der faktisk stadig lidt af gris.

Kunstnerne Pablo Mesa Cappella og Gonzalo Orquin har sammen malet grise, der løber og hopper på væggen. Deres kollega Vincenzo Pennacchi har lavet en spejl installation på det sted, hvor blodet løb fra dyrene. Der hænger bårer ned fra loftet, som en kommentar til krigens ofre, forklarer han.

Vincenzo Pennacchi kalder MAAM for et ›ekstraordinært eksperiment, der er vigtigt for italiensk kunst‹ – og vigtigt for kunstnerne: »Selv om vi arbejder hver for sig, opstår der venskaber mellem os, der kommer her, og vi bliver ved med at se hinanden,« fortæller han, »når vi arbejder her, er der maksimal frihed.«

Kunst skaber værdi Kunstnerne bliver inviteret til MAAM gennem mund-til-mund metoden eller henvender sig selv. Omkring 400 kunstnere har nu udstillet på museet. Mange donérer, andre låner gerne ud. »Michelangelo Pistoletto lånte os for eksempel et af sine vigtigste værker, Venere degli stracci (Klude Venus), i tre måneder. En original til to millioner euro – på det her sted,« fortæller de Finis – med et stort smil.

Alle arbejder gratis. Der er ikke penge i MAAM. »Ikke så meget som en euro. Det ville ødelægge alt,« siger de Finis.

Men han har ikke noget imod at sætte en pris på de værker, der er på museet: »Jeg vil tro, at her er for et par millioner euro. MAAM beder normalt aldrig nogen om penge, og vi betaler ikke kunstnerne, men det er vigtigt at sige, at kunsten har en pris og sætte en pengeværdi på papiret, for ellers mister den værdi.« Hvordan klarer du dig selv, uden euro?

De har samlet penge ind én gang, til det første, de lavede efter raketten: Et rum for stedets børn, Ludoteca, fortæller de Finis.

Aktivistgruppen bad kunstnere om at donere et værk, solgte kunsten og brugte pengene til at reparere hullerne i taget over ›ludoteket‹, hvor børnene nu kan lege og lave lektier. Hver eftermiddag er der lektiehjælp til romabørnene.

Rummet er udsmykket af blandt andre kunstneren Veronica Montanino. Hun har malet en ›blob‹, en stor glad strøm af tyrkisgrøn, der flyder hen over gulvet og vokser op på væggen, hvor den får selskab af andre farvestrålende cirkler. »Idéen er noget flydende, som folk godt må gå på,« forklarer hun. Det var ikke en succes hos børnene fra starten. »De reagerede faktisk lidt aggressivt, da de så det første gang. Det berørte dem virkelig. Men lidt efter lidt er de kommet til at kunne lide det. Og da jeg senere lavede et andet arbejde her på museet, kom de og hjalp mig,« fortæller hun. »Først var det her et tilflugtsted for os. Så kom kunstnerne, og nu er det blevet et godt og konstruktivt samarbejde,« som en af beboerne, Sara Bautista tidligere har formuleret det.

Fabrikkens gamle medarbejderkantine er blevet et fællesrum, hvor beboerne også laver mad, som de sælger til museets arrangementer. Den dag, Billedkunstnerens udsendte var på besøg, var der åbent hus til et møde med repræsentanter for Lenape-indianerne. Det er den stamme, der oprindeligt befolkede New York området. De kom og fortalte om deres kunst.

Tidligere på dagen havde der været fællesmøde i huset med besøg af nogle unge sociologistuderende, som vil lave en rapport om stedet.

Ingen ledere, ingen bederum Udover fællesmøder og beboerråd er der ingen officiel struktur eller organisation, hverken i Metropoliz eller på museet, og heller ingen udnævnte ledere – men nogle beboere er selvfølgelig mere aktive end andre, siger Giorgio de Finis. Han varetager selv den daglige ledelse af museet, men tager alle større beslutninger med på beboermødet. »Der var for eksempel en kunstner, som ville lave en slags bederum, og det sagde folk nej til. Her er både muslimer og kristne, og alt religiøst er privat. Og hvis nogen foreslår mig at lave en nøgen performance, som jeg er sikker på vil krænke de muslimske beboere, så opfordrer jeg kunstneren til at gå et andet sted hen.« Arrangementerne og gæsterne er med til at beskytte stedet, siger de Finis, men de hjælper også beboerne på en anden måde. »For når man bor på et besat område, så lukker du dig inde, for at forsvare dig, som i en slags fængsel. Men fordi kunsten er her, så kommer der mange mennesker, og det skaber en forbindelse mellem Metropoliz og resten af byen.« »Når man arbejder her, behøver man ikke at tænke på hverken penge eller kritik. Hvad du laver her, er ægte,« siger billedkunstneren Veronica Montanino, »og samtidig er det en nyttig kunst, som giver beboerne mulighed for at være i kontakt med omverdenen.«

Billedkunstneren nr. 4

2015

TEMA: KUNST OG MIGRATION

15

Rom vil mangle stedet, hvis det en dag lukker, siger hun.

Der ligger en retskendelse om, at politiet skal rydde det, men måske på grund af kunsten, er det stadig ikke sket.

Har du prøvet at tale med ejeren? »Ja,« siger Giorgio de Finis med et smil, »for en af hans nevøer er kunstner og kom her. Det fortalte han hjemme i familien, og så ringede ejeren til mig, og vi havde en uformel samtale.« »Ejeren bad mig om at fortælle, hvilke muligheder, jeg ser for stedet. Og jeg svarede: Enten får I os smidt ud og får stedet igen. Eller også opgiver I det og kommer i stedet og arbejder sammen med os. Donerer det til kvarteret og offentligheden i stedet for at give penge til et hospital i Afrika. Og hvis du gør dét, så er jeg sikker på, at vi kan hente guld til dig på biennalen i Venedig. Og det vil give prestige.« Hvad svarede han? »At det måtte han tænke over.«

Ingen kunst uden beboerne Ejeren spurgte de Finis, om man kan fortsætte MAAM, hvis beboerne bliver smidt ud. »Det kan man ikke, svarede jeg, for kunstnerne har doneret deres værker til MAAM som et forsvar for folk. De er ikke givet til en multimilliardær.« Han viser mig værket Portrait no. 1, af det australske kunstnerkollektiv Illimine. Det blev lavet som en performance af et par, som i tre dage skrev til hinanden på hver deres side af et stykke glas. »De skrev og skrev sætninger, hvor de beskrev hinanden, med du er …, og du er…, og efter tre dage kunne man ikke længere se noget, og de kunne ikke se hinanden. Som i virkeligheden med fordomme. Du tror, at romaer er tyveknægte, som ikke arbejder, og så får du sådan en mur foran øjnene og ser ingenting.« Mens andre museer i Rom er i krise, og besøgstallene dykker, så bliver alternative MAAM stadigt mere populært. De har nu over 15.000 likes på Facebook, og antallet af gæster og bidragende kunstnere vokser.

Bør de andre lære noget af jer? »Helt sikkert. For eksempel at forstå, hvor vigtigt det er, at man arbejder sammen. I en tid, hvor Italien økonomisk er helt ødelagt, er MAAM en model. Alle kunstnere har mulighed for at gøre noget – også uden så meget som en euro. Det kan lade sig gøre.« Det institutionelle kunstliv skulle prøve at inddrage kunstnerne mere, siger Giorgio de Finis: »De skulle sige til dem: Værsgo›. Her har I nøglerne. Gør hvad I vil. Hvis Roms museum var styret af kunstnerne, så ville det blive et skønt sted, for enhver romersk kunstner ville føle, at det var hans sted. Men der mangler vilje og er ingen energi.« »MAAM er alternativet. Her kan vi give et bud på en fælles fremtid. Her forsvarer vi vores sted.« På min vej ud sidder en af beboerne, en ældre dame, på en stol og slikker sol lige indenfor porten.

Hvordan er det at bo med alle de kunstnere rundt om sig? spørger jeg. »Godt,« siger hun uden tøven, »Det er fine folk.« Suzanne Utzon er freelancejournalist, bosiddende i Italien.

Omkring 400 kunstnere har bidraget til det alternative museum MAAM, der med sine stedsspecifikke værker udgør så stor en værdi, at ejeren endnu ikke har ryddet området. Dermed kan de nedrivningstruede fabriksbygninger fortsat give mange af byens migranter et hjem.

Billedkunstneren nr. 4

16

Bred protest mod flytning af Statens Værksteder Trods kritik står kulturministeren fast på at flytte Statens Værksteder for Kunst til Helsingør – og overvejer desuden at flytte keramikafdelingen til Skælskør. »Stjernedumt at splitte værkstederne,« lyder det fra formanden fra SVK’s værkstedsråd.

Af Miriam Katz

Underskriftsindsamlinger og kritik fra flere sider i kunstlivet gør åbenbart ikke indtryk på kulturminister Bertil Haarder (V). Han står fast på at flytte Statens Værksteder for Kunst (SVK) til Helsingør som led i sit første politiske udspil ›Bedre balance i kulturlivet‹: »Til spørgsmålet, om beslutningen kan omgøres, må jeg sige nej. Beslutningen er truffet,« sagde Bertel Haarder til www. bkf.dk i oktober. Ved flere lejligheder har han efterfølgende bekræftet, at beslutningen om at flytte SVK står ved magt.

Ministeren vælger dermed at overhøre den kritik, der lyder fra både Billedkunstnernes Forbund, Danske Kunsthåndværkere og Designere og et kor af individuelle kunstnere. Mange har i den forløbne tid skrevet åbne breve til ministeren for at forklare ham, at en flytning af SVK til Helsingør vil forringe

2015

arbejdsvilkårene for professionelle kunstnere i provinsen – stik mod ministerens erklærede hensigt. »Det giver ingen mening, at flytte Statens Værksteder ud af København og slet ikke for provinsen!« skrev f.eks. væver Anne Mette Larsen fra Silkeborg i et åbent brev til kulturministeren.

Et andet åbent brev til Bertel Haarder kom fra billedkunstner Camilla Berner: »For såvel kunstnere bosat på Mors som i København er Statens Værksteder for Kunst en utrolig vigtig institution – netop fordi det ligger, hvor det gør,« skrev hun bl.a..

Sammen med billedkunstner Mette Kit Jensen igangsatte Camilla Berner en elektronisk underskriftsindsamling imod flytteplanen. Underskrifterne afleveres til kulturministeren 4. december, omtrent samtidig med, at denne udgave af fagbladet Billedkunstneren kommer på gaden.

Ved redaktionens afslutning havde over 2.400 skrevet under på opråbet ›Bevar SVK på Gammel Dok‹.

Keramik til Skælskør?

Sagen tog en ny drejning midt i november, da Folketingets Kulturudvalg kaldte kulturministeren i samråd for at drøfte et forslag om at flytte SVK’s keramikafdeling til Ceramic Research Center Guldagergaard ved Skælskør. Et forslag, Bertel Haarder er åben for at kigge nærmere på, fremgår det af ministerens talepapir fra det lukkede samrådsmøde: »Jeg kender ikke Guldagergaard i detaljer, men jeg er indstillet på at undersøge den mulighed, der foreslås,« hedder det i talepapiret. Ministeren fortsætter: »Derfor har jeg bedt den arbejdsgruppe, som skal komme med bud på, hvordan vi bedst muligt flytter Statens Værksteder, om også at tage disse andre muligheder i betragtning. Det kunne være at flytte keramikdelen til enten Guldagergaard eller alternativt til Tommerup Keramiske Værksted på Fyn,« sagde Bertel Haarder i sit svar til Kulturudvalget, hvor han dog også peger på, at der kan være forskellige problemer forbundet med forslaget. F.eks. at både Guldagergaard og Tommerup er private virksomheder:

Bevar SVK på Gammel Dok – et flagskib i dansk kunstliv I et brev til kulturministeren skriver Elle-Mie Ejdrup Hansen, formand for Statens Værksteder for Kunsts værkstedsråd, bl.a.: »Statens Værksteder for Kunst (SVK) spiller en særlig vigtig rolle i en tid, hvor kunstakademierne, arkitektskolerne og designskolerne har reduceret værkstedsfaciliteterne pga. besparelser og som følge af omlægning til en mere forskningsbaseret uddannelse. Det har opkvalificeret uddannelserne på mange felter, men den håndværksmæssige kunnen, den praksisbaserede undervisning og værkstedsfaciliteterne er minimeret, hvilket betyder, at de unge nyuddannede ikke har den håndværksmæssige forståelse, som tidligere. Man kan på sin vis sige, at Danmark har rationaliseret de kunstneriske værkstedsfaciliteter ned til et enkelt sted – SVK – der endnu evner at overføre den håndværksmæssige viden i kraft af værkstedsfacilliter og specialuddannede fagfolk (…)

Det ligger os meget på sinde, at du kender SVK og ser det i et større perspektiv end blot et sted, der faciliteter kunstnere og designere. SVK er en vidensinstitution, der er med til at sikre kendskabet til den danske håndværksmæssige tradition i kunsten, og som har stor betydning for den fremtidige produktion af værker, design og kunsthåndværk (…)

Fra hele verden kommer der jævnligt professorer, journalister og institutionsledere for at undersøge hvad det særlige er, som vi gør på SVK. SVK er et ‘flagskib’ der bidrager til at synliggøre dansk kunst, design og kunsthåndværk internationalt. Internationalt er der en tendens til at kunstnere og designere søger metropolerne – en tendens vi ikke tror, ændrer sig i den nærmeste tid og set i det lys, må Danmark ikke miste terræn.« Kulturministeren har ikke ønsket at mødes med brugerrepræsentanterne fra SVK’s værkstedsråd. I stedet henviser han dem til at aflevere deres input til den arbejdsgruppe, der undersøger, hvordan flytningen bedst muligt kan foregå.

Arbejdsgruppen består af SVK’s direktør, repræsentanter fra Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, som ejer bygningerne både på Gl. Dok og Kronborg samt af medarbejdere fra Kulturministeriet og Kulturstyrelsen med kompetencer indenfor HR, Økonomi, anlægsprojekter, billedkunst og kunsthåndværk.

Læs hele Elle-Mie Ejdrup Hansens åbne brev på www.bkf.dk

Billedkunstneren nr. 4

2015

»Der er også spørgsmålet om statsstøtte. Både Guldagergaard og Tommerup er private foretagender, der i et eller andet omfang er i konkurrence med hinanden. Det er derfor nødvendigt at undersøge, om og hvordan man – uden at komme i klammeri med EU’s statsstøtteregler - kan flytte en statslig funktion - med de ressourcer der knytter sig hertil - til en af dem,« hedder det i ministerens svar.

Bevar det tværkunstneriske At flytte keramisk værksted til Guldagergaard vil dog være ›stjernedumt‹, mener Elle-Mie Ejdrup Hansen, formand for SVK’s værkstedsråd, der repræsenterer SVK’s brugere: »Det er netop den tværkunstneriske og håndværksfagligt integrerede kunstneriske arbejdsproces på SVK, der i over 30 år har medvirket til at løfte udviklingen af dansk kunst og design op på et højt internationalt plan,« siger hun til Billedkunstneren.

Elle-Mie Ejdrup Hansen, der selv er bosat i Aarhus, har i en længere korrespondance med kulturministeren forsøgt at forklare, at en udflytning af SVK til Helsingør ikke alene risikerer at ødelægge et højt specialiseret fagligt miljø. Det vil også – stik mod de erklærede kulturpolitiske hensigter – svække det professionelle kunstliv i provinsen: »En af pointerne for kunstnere fra provinsen er både at få adgang til de super velfungerende værksteder på SVK, men absolut også at få muligheder for at deltage i Københavns pulserende kunstliv, at deltage i ferniseringer og møde kolleger i andre faglige sammenhænge og på den måde blive synlig som kunstner fra provinsen,« siger Elle-Mie Ejdrup Hansen, der har taget kontakt til både tidligere kulturminister Marianne Jelved (R) og til flere politikere i Folketingets Kulturudvalg om sagen. »Vores modstand handler ikke om, at vi ikke vil pendle fra København til Helsingør, sådan som kulturministeren har givet udtryk for,« understreger Elle-Mie Ejdrup Hansen. »Det handler om dansk kulturpolitik.

Vi er dybt bekymret for, at en flytning af SVK vil svække institutionen og dermed ramme det danske kulturliv på afgørende områder. Det er netop denne håndværksmæssige del af vores fælles kulturarv, SVK er med til at sikre,« siger hun.

17

Kunstliv: Kulturminister fører symbolpolitik Bertel Haarders politiske udspil ›Bedre balance i kulturlivet‹ har enkelte gode takter, men spiller på forkert modsætning mellem hovedstad og provins, lyder kritikken. »Kulturministeriet vil medvirke til at fordele kulturliv og kulturadministration mere ligeligt i hele Danmark.« Sådan lød det, da kulturminister Bertel Haarder (V) i oktober lancerede sit første politiske udspil ›Bedre balance i kulturlivet‹.

Udover den kontroversielle flytning af Statens Værksteder for Kunst til Helsingør, vil ministeren med sit udspil bl.a. sikre, at flere kulturmidler gives uden for København og Frederiksberg, at Statens Kunstfonds tilskud fordeles ligeligt i hele landet, og at ikke-københavnere udpeges til Statens Kunstfonds kunstfaglige udvalg.

Men selvom ministeren kalder sit udspil ›Bedre balance‹ er det efter Billedkunstnernes Forbunds (BKF) mening ikke særligt velafbalanceret: »Alle i kunstlivet skal være opmærksomme på at undgå københavneri, og der kan være god fornuft i at give flere af de frie midler uden for hovedstadsområdet. Men det er svært at følge ministerens bekymring for københavneri i Statens Kunstfond.

Når man ser på de reel tal, er der ingen skævvridning til fordel for København. Det er ærgerligt, at ministeren på denne måde deler kulturpolitikken op i en ›København mod provinsen‹-modsætning,« siger BKFs næstformand Camilla Nørgård.

Geografiske hensyn på plads Således vil ministeren sikre, at der er ikkekøbenhavnere i udvalgene i Statens Kunstfond. Men i selve lovværket bag Statens Kunstfond er der allerede taget højde for, at de fagfolk, der tildeler kunststøttemidler, skal dække hele landet. »Det er svært at se, hvordan kulturministeren vil gøre mere, uden at komme i karambolage med armslængdeprincippet,« siger Camilla Nørgård.

Samtidig er det svært at få øje på en reel skævvridning i det statslige kunststøttesystem til fordel for København: Ser man på den nuværende sammensætning af medlemmer i Statens Kunstfonds to udvalg på billedkunstområdet har fire af ti medlemmer postnummer uden for hovedstadsområdet.

Et blik på statistikken over tildeling af midler fra Statens Kunstfond giver heller ikke umiddelbart grund til at bekymre sig for, at Københavnere løber med for meget kunststøtte: 64 % af ansøgningerne om kunststøtte (til alle udvalg i Statens Kunstfond) kom sidste år fra København. Og 58 % af midlerne gik til København. Tallene viser altså, at det forholdsmæssigt er lidt lettere at få støtte i kunstfonden for de kunstnere, der ikke bor i hovedstaden. ›Udkantspopulisme‹ kaldte dagbladet Politiken regeringens politik i en leder, og heller ikke Gitte Ørskou, formand for Statens Kunstfond og direktør for kunstmuseet Kunsten i Aalborg, kan følge Bertel Haarders logik. I en kommentar på netavisen Altinget.dk skriver Gitte Ørskou: »Provins er godt, hovedstad er skidt, lyder tidens mantra. Landets budgetter til kunst og kultur handler for øjeblikket mere om, hvor i landet pengene fordeles, end hvad de investeres i. Hvis vi bare tager nogle af pengene fra hovedstaden – eller allerhelst, fra det internationale arbejde – og stikker dem i hånden på provinsen, så bliver verden igen god og begribelig.« Om flytningen af Statens Værksteder skriver hun: »Gestussen er alene symbolsk og nem at sætte på overskrift. Så er det mindre væsentligt, om det overhovedet giver mening – også for de jyske kunstnere.«

Regeringen lukker Center for Kultur og Udvikling (CKU) Trods fine resultater med at bruge kunst og kultur strategisk i internationalt udviklings­ arbejde, har regeringen besluttet at lukke CKU i 2016.

CKU’s Kunstpulje er lukket allerede nu som følge af finanslov 2016, der skar 20 mio. kr. i centrets bevilling. Kunstpuljen har hidtil støttet længerevarende partnerskabsprojekter mellem danske kulturinstitutioner og kunstnere, kuratorer og kulturorganisationer i de lande, Danmark via Danida samarbejder med. Lukningen rammer interkulturel dialog, kunstnerisk udveksling og videndeling mellem Danmark og udviklingslandene.

18

Billedkunstneren nr. 4

2015

Generalforsamling valgte Nis Rømer som ny formand Af Miriam Katz

Studentermedlemskab, brugerbetaling på BKF-bilen og valg af ny formand, der vil have flere yngre og nyuddannede medlemmer ind i forbundet. Det var nogle af de beslutninger, deltagerne tog på årets generalforsamling 7. november.

Det var en enig bestyrelse i egne drømme og lytte til din BKF, der indstillede Nis Røfantasi,« som Nis Rømer sagmer til ny formand. Han blev de. valgt ved fredsvalg på geneSelv fik Nis Rømer et komralforsamlingen, hvor ompas af Bjarne W. Sørensen, kring 70 BKF’ere var mødt op der, som den afgående formand sagde, »kan være godt for at bruge deres stemme. at have ved hånden som for43-årige Nis Rømer er medmand, når man skal tage bestifter af kunstnergrupperne stik af, hvad der er op og ned Free Soil og Publik, der står i politik.« bag en lang række kunstprojekter i det offentlige rum, Valg til BKF’s bestyrelse og er til daglig ansat som unUdover formandsvalget var derviser på Holbæk Kunsthøjskole. Han indtrådte i BKF’s Den afgående og den nye formand for BKF. Foto: Tove Dehn der på generalforsamlingen bestyrelse i januar i år og kan opstilling af kandidater til ved årsskiftet sætte sig i forBKF’s bestyrelse, hvor fire pomandsstolen. ster er ledige. Kandidaterne Deltagerne på BKF’s generalforsamling 2015 Nis Rømer afløser maler og har hver især beskrevet deres vedtog følgende fælles udtalelse: grafiker Bjarne W. Sørensen, politiske mål i det valgmateGeneralforsamlingen udtaler sin store modstand riale, der er sendt ud til samtder har stået i spidsen for BKF mod flytning af Statens Værksteder for Kunst. lige medlemmer i midten af siden 2010, og dermed er den november. længst siddende formand i Frist for indsendelse af BKF’s historie. stemmeseddel var 5. december. Umiddelbart efter at denne Bjarne W. Sørensen har bl.a. været central i indgåelsen af udgave af Billedkunstneren er på gaden, tælles stemmerne op.

Den Ny Udstillingsaftale, som BKF forhandlede på plads med Valgresultatet offentliggøres 8. december på www.bkf.dk en række af kunstlivets organisationer i 2014. Han forlader Generalforsamlingen vedtog desuden bestyrelsens forslag formandsposten for at få tid til sit kunstneriske virke som maler og grafiker, men fortsætter dog som BKF’s repræsentant i om at indføre en toårig forsøgsordning med studentermedlemsskab af BKF. De nærmere regler for ordningen fastsættes i Statens Kunstfonds Repræsentantskab frem til 2017 og i Dansk den kommende tid, men vil ikke indbefatte studentermedlemKunstnerråds bestyrelse. mers lån af BKF’s stærkt efterspurgte bil og kunstnerboliger.

Nis Rømer sagde bl.a., at han vil videreføre det fine arbejde, Forsamlingen vedtog også et forslag om brugerbetaling på Bjarne W. Sørensen har gjort: BKF’s bil (100 kr. pr. dag) Provenuet skal gå til løbende drift og »Og så ligger det mig meget på sinde at gøre BKF større og til at stille erstatningsbil til rådighed i forbindelse med uforstærkere – bl.a. er jeg optaget af, at forbundet får flere yngre udsete reparationer på bilen. De nye regler for lån af BKF’s bil og nyuddannede kunstnere som medlemmer,« sagde Nis Rømer, inden han, bestyrelsen og kunstnerne i salen gav den afoffentliggøres i det nye år på www.bkf.dk og her i bladet. gående formand en lang applaus som tak for indsatsen.

Læs mere om alle generalforsamlingens debatter og beslutninger i I aftrædelsesgave gav Nis Rømer Bjarne W. Sørensen en udgave af The Dictionary of Imaginary Places af Alberto Manguel og det udførlige referat, som er sendt ud med posten til alle medlemmer Gianni Guadalupi, »fordi du nu får mere tid til at forfølge dine i midten af november.

Billedkunstneren nr. 4

2015

Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst godt i gang Af Signe Sindberg

Det nye kompetencecenter baner vejen for at børn og unge kan møde kunst og kunstnere på et højt professionelt niveau, skriver Signe Sindberg, konsulent og koordinator i centret.

At binde billedkunstområdet sammen, styrke samarbejdet mellem de forskellige billedkunstaktører og på den måde skabe mere sammenhæng og stærkere led i den billedkunstneriske fødekæde. Det er ambitionen for det Billedkunstens talenttræf 2015, Esbjerg.

Foto: Torben Meyer, Esbjerg Byhistoriske Arkiv treårige projekt Kompetencecenter for træffet blev afholdt en konference om Børn, Unge og Billedkunst, der blev søsat sidste år. Og vi er godt i gang – her et talentudvikling på billedkunstområdet udpluk af centrets aktiviteter og planer: ›Billedkunstens unge talenter‹.

I 2016 afholdes et nyt talenttræf med Spot på talentarbejde fokus på tegning og blandt meget andet I marts i år mødtes 87 unge fra talentbyder på tegnemaraton og masterclasskoler landet over i Esbjerg til det førses. Det sker den 8. til den 10. april 2016 ste landsdækkende talenttræf. Over en på Godsbanen i Aarhus – så sæt kryds i weekend deltog de unge i kunstneriske kalenderen, hvis du underviser på en talentskole, og det kunne være noget for workshops, der gav dem nye muligheder dine elever. for at udforske og udfolde sig kreativt.

Weekendens workshops tog udgangspunkt i, hvordan kunstnerfællesskaber Billedkunstens Dag 16. marts 2016 Billedkunstens Dag etableres sammen gennem tiden har påvirket samtidskunsten, og de unge talenter fik mulighed med en række af samarbejdspartnere, for fordybelse og ny inspiration. Efter der alle ønsker at få et bredt fokus på

Nye tal på landets billedskoler Den nyeste kortlægning fra 2014 af landets kommunale billedskoler viser, at der rundt omkring i landet findes 98 billedskoler fordelt på 78 kommuner. Siden 2009 har 5 kommuner valgt at nedlægge samtlige billedskoletilbud. På landsplan har billedskolerne samlet set ca. 7.000 elever. Derudover skønnes det, at i alt ca. 10.275 elever deltager i billedskolerne projekter ud over holdundervisning – det vil sige at i alt 17.275 børn og unge deltager i billedkunstaktiviteter. Det er en stigning i forhold til 2009.

Kortlægningen er foretaget af KBUB i samarbejde med Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder. Mere info: www.kbub.dk

19

billedkunst. Vi håber, at initiativet fremover vil kunne bredes ud til hele billedkunstområdet, og at professionelle kunstnere i hele landet også vil deltage.

Hvis man som professionel kunstner er interesseret i f.eks. at holde åbent værksted på Billedkunstens Dag eller vil byde ind med konkrete aktiviteter på dagen, er man velkommen til at videreformidle det gennem Kompetencecentret, som har til huse i Billedkunstnernes Forbunds (BKFs) sekretariat i København og på Godsbanen i Aarhus. Vi vil også opfordre til at bruge Billedkunstens dag som omdrejningspunkt for lokale samarbejder mellem kunstnere, skoler og kulturinstitutioner.

En fejring af kunsten Tanken med Billedkunstens Dag er først og fremmest, at børn og unge arbejder målrettet med at skabe en myriade af billedkunstaktiviteter, der kan opleves i hele landet – både inden for skolernes mure og i det offentlige rum onsdag d.

16. marts 2016. Et nyt initiativ er i samarbejde med Danmarks Billedkunstlærere at udvikle inspirationsmateriale til aktiviteter på dagen.

Ambitionen er at vise, hvordan billedkunst kan give børn og unge nye oplevelser, erfaringer og perspektiver. Og herigennem åbne de voksnes øjne for, hvilken rolle billedkunst kan spille. Billedkunstens Dag er en fejring af billedkunsten, og samtidig en brik i Kompetencecentrets arbejde med at synligøre billedkunstens betydning for børn og unge – og for samfundet som sådan.

Billedkunstens Dag bliver til i samarbejde med kompetencecenterets partnere – og støttes bl.a. af BKFs Ophavsretsfond (BKFO).

Kompetencecentret KBUB er: Med en treårig bevilling fra Statens Kunstfonds Billedkunstudvalg i ryggen blev Kompetencecenter for Børn, Unge og Billedkunst (KBUB) søsat i 2014.

Centeret er et landsdækkende projekt med det erklærede mål at skabe gode muligheder og rammer for arbejdet med børn, unge og billedkunst. Bag kompetencecenteret står billedskoleområdet, folkeskoleområdet, talentudviklingsområdet, professionelle billedkunstnere, museumsformidlere og kunstakademierne. Projektet er forankret i Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder.

Mere info: www.kbub.dk

20

Billedkunstneren nr. 4

2015

Kunstner forvandler skatteproblemer til værker Af Miriam Katz

Nogle af landets fremmeste kunstnere stemples som hobbykunstnere og sættes i dyb gæld, fordi SKAT ikke regner Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse som en indtægt i kunstnervirksomheden. Det sker, selvom intentionen med ydelsen netop er, at kunstnerne kan fortsætte deres kunstneriske virke. En af de ramte kunstnere råber nu politikerne op – med sin kunst.

»De skal ikke have lov at dø i synden!« »Min forbrydelse var, at jeg havde trukket udgifter til værksted og materialer fra, selvom jeg ikke havde overskud i min Sådan siger billedkunstner Kirsten Christensen om politikerne i Folketinget, imens hun giver BKF’s jurist Klaus Pedersåkaldte virksomhed. Jeg kunne ikke se andet, end at denne sen en omvisning i sin udstilling ›Poesi og skattegæld‹ i Claugæld ville jeg aldrig komme ud af, mens jeg var i live – dersens Kunsthandel i København. med ville jeg aldrig blive et frit menneske igen,« fortæller hun. »Jeg har lavet et lille hæfte med fotos af mine værker fra SKATs praksis er udtryk for en rigid tolkning af skattereglerne, der i sidste ende er i strid med intentionen i lovgivningen udstillingen her, og sendt det til samtlige medlemmer af Folketingets skatteudvalg. Så kan de i hvert fald ikke sige, at de bag Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse, mener BKF. Af ikke ved noget om den fuldstændig urimelige behandling, vi kunstfondsloven fremgår det tydeligt, at meningen med hædersydelsen er, at kunstneren kan fortsætte sit kunstnere får af SKAT,« siger hun. kunstneriske virke.

På udstillingen i det historiske hus ved Ny- »SKAT’s praksis havn viste hun i efteråret en serie værker i keForbundet har derfor i en årrække forsøgt at er i direkte strid ramik, oliekridt og collage, skabt på baggrund få skiftende kulturministre til at løse problemed intentionen i met, som har ramt Kirsten Christensen og manaf mange års opslidende kamp med SKAT. kunstfondsloven« ge af hendes kolleger de senere år.

På et af de keramiske billeder står disse udsagn dybt i leret: ›Hobbyskattevæsen, hobbyBKF har støttet flere medlemmer i deres skatkunstner, hvad er værst‹. På et andet: ›Fanget i en fælde som tesager, blandt andre Mogens Otto Nielsen, hvis skattesag i musen der løber rundt‹.

2013 nåede helt til Højesteret. Men Højesteret fastholdt desværre tidligere retslige afgørelser om, at den internationalt Mange af landets fremmeste kunstnere er ligesom Kirsten anerkendte billedkunstner skatteteknisk set er ›hobbykunstChristensen blevet stemplet af SKAT som hobbykunstnere. Det ner‹. sker, når SKAT’s jurister afviser at indregne statens livsvarige Netop det, at SKAT betegner professionelle, anerkendte hædersydelse som en indtægt i kunstnervirksomheder, sådan kunstnere som ›hobbykunstnere‹, fordi de ikke har overskud som den ellers var tænkt fra Statens Kunstfonds side i sin tid. i deres kunstneriske virksomheder, er Kirsten Christensen »Det er sørgeligt, at der endnu ikke har været politisk vilje særligt ked af: Der er jo tale om professionelle, anerkendte til at rette op på, at skattelovgivning og kunstfondslov direkte modarbejder hinanden på kunstnere, hvor af de fleste denne måde,« siger BKF’s juer repræsenterede på landets rist Klaus Pedersen, da han vigtigste kunstmuseer. Da Billedkunstneren og BKF’s jurist og Kirsten Christensen kigger nærmere på udstillinbesøger udstillingen ›Poesi og gens poetiske værker om noskattegæld‹, er flere af værget så upoetisk som skat. kerne da også udstyret med et rødt klistermærke, fordi BKF kritisk over for SKAT både Statens Kunstfond og For Kirsten Christensen, der Ny Carlsbergfondet har været forbi og købe Kirsten Chriblev tildelt den ærefulde livsvarige ydelse i 1989, begyndte stensens arbejde. skatteproblemerne, da hun Hun foreslår derfor, at uden varsel modtog et brev SKAT ansætter en poet »så fra SKAT, hvor der stod, at man kan finde et mere dækkende og mindre krænkende hun skyldte 350.000 kr. i skat.

Billedkunstneren nr. 4

2015

begreb end ›hobbykunstner‹ for professionelle, anerkendte kunstnere, der ikke tjener penge på vores kunstneriske virke,« som hun siger, da vi er nået til vejs ende på udstillingen.

Hun peger på, at betegnelsen ›hobbykunstner‹ også gør, at man sidder fast i skatteproblemerne: »Når man betegnes som hobbykunstner, må man ikke trække udgifter til værksted og materialer fra. Og hvordan skal man så kunne arbejde og lave nye billeder – for ikke at tale om at betale sin gæld tilbage?« spørger hun.

Sag på ny kulturministers bord

21

At modtage statens livsvarige kunstner­ ydelse er en ære – men kan give modtager­ne store skatteproblemer.

Værkudsnit, Poesi og skattegæld — keramiske udsagn og oliekridt på papir, Clausens Kunst­ handel, 2015.

Heldigvis tog Kirsten Christensens egen skattesag en uventet positiv drejning i juni i år: »Miraklet sker, at jeg sælger billeder for et stort beløb, der gør mig i stand til at betale hele min skattegæld tilbage – hvilket jeg straks gør. Men problemet er ikke løst juridisk og politisk for alle de andre billedkunstnere som er i en lignende situation,« siger hun. »Selv kan jeg være i samme situation til næste år, hvis jeg ikke sælger nok. Det er ikke nyt, at kunstnere har yderst svingende indtægter fra år til år. Det er altså et politisk og moralsk spørgsmål. Jeg håber, at min udstilling kan være med til at skabe debat og løsninger, nu hvor vi har fået en ny kulturminister.« BKF følger også problematikken nøje.

Sidste år lykkedes det BKF at få daværende kulturminister Marianne Jelved (R) til at nedsætte et samarbejdsudvalg af embedsmænd fra Skatte- og Kulturministerierne, der skulle kigge på sagen. Der er dog endnu ikke kommet resultater ud af dette udvalgsarbejde.

BKF bad på et møde med kulturminister Bertel Haarder (V) i november om at genoptage sagen politisk.

Kollegialt opråb: ›Kære kolleger, giv jer til kende offentligt, – protester overfor SKAT imod den usle lov vi alle er underkastet. Råb op, brok jer, gør noget. Lad det efter Kirsten Christensens svidende udstilling regne med protester og debatindlæg! Forsvar vores fag!‹ Sådan lyder det fra billedhugger Kirsten Lockenwitz i en mail til Billedkunstnerens redaktion. Hun har skrevet et åbent brev til kulturminister Bertel Haarder, der kan læses i sin helhed på www.bkf.dk – her et uddrag: ›Opstår der en periode på tre år med underskud, får kunstneren ifølge skatteloven status som hobbykunstner! Det gælder uanset enhver faglig og statslig anerkendelse og udmærkelse! Dette medfører, oven i al elendigheden og med tilbagevirkende kraft, – fortabelse af retten til fradrag af faglige omkostninger såsom værksted, mate-

rialer, glarmester, trykkeri, bronzestøber, stenhugger, transport af værker, etc. Kunstneren bliver reelt ruineret og afskæres fra at fortsætte sit erhverv, og vejen tilbage til igen at arbejde som kunstner kan dermed være lukket. Er det formålet med den pågældende lovbestemmelse – at fratage en kunstner sine faglige rettigheder efter en treårig periode med underskud? At afskære en kunstner fra at udøve sit erhverv? Det er indlysende nødvendigt, at denne lov ændres så hurtigt som muligt, for at undgå at flere hårdt prøvede kunstnere tvinges til at opgive deres hverv!

Kulturministeriet har ansvar for kulturen, generelt forstået som museer, teatre, etc. Men de levende kunstnere, selve grundlaget, de bærende for disse institutioner, – hvem har ansvar for dem? Jeg håber det er Kulturministeren,‹ skriver Kirsten Lockenwitz.

Kirsten Christensen (f. 1943) er billedkunstner og digter. Hun er repræsenteret på flere af landets store museer og har udført offentlige udsmykninger i hele landet. Siden 1986 har hun været medlem af Den Frie Udstilling, i 1989 blev hun tildelt hun Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Mere info: www.clausenskunsthandel.dk

Billedkunstneren nr. 4

22

Hvad kom først, kunsten eller formidlingen?

Grænsen mellem formidling og værk, inspiration og tyveri blev udfordret, da Statens Museum for Kunst inviterede til et arrangement, der lagde sig tæt op ad billedkunstner Karoline H. Larsens arbejde Collective Strings. Men hvad skete der egentlig, da medierne kastede sig over det, vittige tunger kaldte ›Garn-gate‹? Rikke Luna og Matias Albæk-Falk fra kunstplatformen I DO ART afdækker her forløbet og diskuterer institutionernes ansvar, mediernes rolle og hvornår vi betegner et værk som et værk.

Af Rikke Luna & Matias Albæk-Falk

»Hjælp!! Hvad kan jeg gøre? Er det mig, der er en selvoptaget kunstner, eller bør Statens Museum for Kunst gøre en ommer her?« Sådan skriver kunstner Karoline H. Larsen på sin Facebookvæg kort efter, at SMK har offentliggjort et arrangement, som både i materiale, metode og proces ligner hendes 11 år lange kunstprojekt Collective Strings.

Over de seneste år har brugerinddragelse og ›skabelsesorienteret‹ formidling fyldt mere og mere på de danske kunstmuseer, og mange steder tager eksempelvis børneaktiviteter afsæt i konkrete kunstneriske praksisser for at fremme en mere praktisk forståelse af kunsten.

Formidlingen lader sig inspirere af kunsthistorien og samtidskunsten, men hvad sker der, når kunstneren bliver taget ud af ligningen, og hvor går grænsen fra formidling til tyveri?

Hver første søndag i måneden arrangerer Statens Museum for Kunst (SMK) en række aktiviteter, som på interagerende vis introducerer både den nære og lidt fjernere kunsthistorie for børn.

Konceptet hedder Søndage for Børn og rummer bl.a. særligt børnevenlige omvisninger, tegnekonkurrencer, spil, åbne værksteder og kreative aktiviteter, som oftest relaterer sig til museets aktuelle udstillinger eller omfattende samling.

Det er en måde at formidle kunsthistorien og samtidskunsten i børnehøjde på, og det lader til, at Søndage for Børn er

en central del af en yderst vellykket børnekunstformidling.

Trådene strammes Karoline H. Larsens opdatering, som lægges op ved middagstid, tirsdag d. 15. september, henviser til SMK’s børneaktivitet ›Trådene trækkes‹ og synliggør en forvirring over sammenfaldet mellem denne og Karolines projekt Collective Strings (eller Fælles Snorespor), som har udgjort en væsentlig del af hendes praksis de seneste 11 år, siden hun tog sin afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi.

På kort tid bliver hendes opdatering mødt med talrige opbakninger, og flere giver udtryk for, at de faktisk troede, at Karoline skulle stå bag arrangementet på SMK. »Det er ikke i orden. Da jeg så billedet for nogle timer siden, troede jeg, at det var dig!« skriver en Facebookbruger.

Flere udtrykker, at de er chokerede over SMK: »Jeg er helt målløs. Det er da ikke lige det, SMK er sat i verden for.« Mange opfordrer Karoline til at kontakte SMK, og andre informerer hende om hendes ret: »Jeg mener ikke, at man behøver have taget et ›patent‹ på en kunstnerisk idé, før der er tale om et plagiat. For år tilbage havde jeg en advokat til at kigge på noget lignende, og der var klart en sag,« skriver en kollega f.eks.. Kunstnere som

2015

blandt andre Sophie Dupont, Mie Olise, Gudrun Hasle, Julie Nord, Astrid Kruse Jensen, Sofie Hesselholdt og Vibeke Mejlvang erklærer deres opbakning til Karoline H. Larsens råb om hjælp.

Hun beslutter sig nu for at tage kontakt til Børnenes Værksted på SMK og får en snak med værkstedsansvarlig Michael Hansen, som, udover at give udtryk for, at han allerede kender til hendes praksis, vedholder, at museets inspiration kommer andetsteds fra.

I samtalen fortæller Michael om, hvordan at hans egen søn som 3-årig elskede at vikle sit værelse ind i farverige snore, og derfra skulle idéen således være opstået om at overføre aktiviteten til SMK’s børnekunstformidling. Karoline H. Larsen bliver derefter henvist til at tage direkte kontakt til museumsdirektør Mikkel Bogh.

Direktørens første svar Som svar på Karolines henvendelse henviser Mikkel Bogh bl.a. til museets officielle udmelding på Facebook og afslår hendes tilbud om samarbejde. Han forklarer, hvordan museet i sin formidling ofte ›lader sig inspirere af kunstneriske praksisformer, udviklet over de seneste 50-100 år.‹ Derudover skriver han: »Jeg kan sagtens se ud fra de links, du har sendt mig, at du har en helt særlig kunstnerisk kompetence, når det kommer til kollektive ›snoretræk‹.« Blot to uger forinden havde SMK delt Karolines arbejde på deres Instagramprofil, med teksten ›We had no hand in this, but it is just plain wonderful,‹ så det er tydeligt, at museet har kendt til hendes Collective Strings-praksis.

Dertil skal nævnes, at Karoline igennem et årti har udført Collective Strings på mange af landets større kunstinstitutioner. Senest på Randers Kunstmuseum, i forbindelse med dette års Metropolis Festival og Arkens udendørsudstilling; Kunst i Sollys. »Sådan noget får tårerne til at rende ned af mine kinder, og giver mig lyst til at lukke min kunstpraksis – og rejse ad helvede til… Jeg gør det ikke, men kors hvor er jeg ked af, og træt af det.« Sådan lyder Karoline H. Larsens respons på Facebook, efter svaret fra Mikkel Bogh.

Efter at have fulgt reaktionerne på Facebook i løbet af dagen, ringer vi til Karoline for forhåbentligt at kunne hjælpe med at vende situationen til noget

Billedkunstneren nr. 4

2015

konstruktivt. På Facebook bliver alting nemt stillet meget hårdt op, og nuancerne i debatten har meget svært ved at finde rum blandt de kortfattede meningstilkendegivelser.

En snak med kunstneren Karoline understreger, at hun ikke har patent på snoretræk, og at hun kun bliver ›glad hvis en skole i Albertslund laver snoretræk i deres billedkunsttimer,‹ men at konteksten for hende gør hele forskellen. SMK er en institution, som har et særligt ansvar for at fremme kunsten, – ikke at udnytte eller nedgøre den.

Det er svært at se, hvordan det hænger sammen, at aktiviteten i Mikkel Boghs øjne er inspireret af ›kunstneriske praksisformer udviklet over de seneste 50-100 år‹ samtidig med, at de ansvarlige på SMK’s Børneværksted udtaler, at inspirationen kommer fra børneværelset.

Karoline H. Larsen er selvfølgelig fuldt bevidst om de kunstnere, der i tidens løb har arbejdet med snor som materiale.

Under titlen Sixteen Miles of String viklede Marcel Duchamp i 1942 en udstilling ind i snor med det formål at gøre værkerne svært tilgængelige. Tomás Saraceno og kunstnergruppen Numen / For Use har arbejdet med snore som element i bærende interaktive konstruktioner, og Toshiko Horiuchi samt Ernesto Neto har lavet ›string playgrounds‹. Den afgørende forskel er dog, at Karoline H. Larsens projekt handler om samskabelsen, og det er netop SMK’s kobling af materialet og denne, der er problematisk.

En snak med SMK’s formidlingschef Onsdag formiddag tager vi kontakt til SMK for at belyse denne gråzone yderligere, og for at finde ud af, hvor de mener, at grænsen går. Vi bliver mødt af meget velvilje og får at vide, at vi vil blive ringet op, når de har fundet den rette til at udtale sig om situationen. I løbet af de par timer der går, før vi igen hører tilbage fra museet, sker der meget: Karoline skriver til os at ›Politiken også er på nu med artikel og tv,‹ og at ›SMK har indbudt til kaffesnak kl. 13.‹ Kl. 12.15, under 1 døgn efter offentliggørelsen af arrangementet på Facebook, vælger SMK at lukke snoreaktiviteten ned, med den forklaring at børneaktiviteter ikke kan ›forenes med voksne, som er frustrerede.‹ Vi får fat i SMK’s formidlingschef Berit Anne Larsen, som starter samtalen med at udtrykke, at hun er ked af, hvordan

23

situationen har udviklet sig, og at hun håber at få en mere nuanceret debat.

Hun fortæller, at valget om at aflyse arrangementet kommer i forlængelse af Facebook-kommentarer som »Hvad så med at lave en aktion på dagen?« og »Vi burde danne en antiplagiat-ring, omringe SMK, og forhindre at folk kommer ind«, og formidlingschefen mener, at ›børnene risikerer at blive taget som gidsler.‹ Hun afviser, ligesom værkstedsansvarlig Michael Hansen, at Trådene trækkes-aktiviteten er inspireret af Karoline H. Larsens projekt, og hun henviser ligeledes til Michael Hansens søn Boris, som stadig skulle være inspirationen til SMK’s arrangement. »Jeg kan godt se nu, i bagklogskabens klare lys, at Karoline H. Larsens værk og vores børneaktivitet ligger parallelt op af hinanden, men det er jo en aktivitet, som er beskrevet i vores B&U årbøger helt tilbage i 2011. Og dengang var det ikke nærliggende, at Karoline H. Larsen var i en masse offentlige sammenhænge. Men det burde vi måske have set nu, og det ville jeg også ønske, at vi havde gjort,« siger formidlingschefen.

Så ingen koblingen?

Kort efter vores samtale med formidlingschefen falder vi over en rapport med titlen ›Reach Out! – Inspiration til brugerinddragelse og innovation i kulturens verden‹, som Kulturministeriet udgav i 2008. Rapportens formål var at samle forskellige eksempler på, »hvordan forskellige kulturinstitutioner og kulturaktører har valgt at opsøge nye brugergrupper og skabe nye former for oplevelser for brugerne gennem inddragelse og/eller indsamling af viden om brugerne.« Rapporten blev udgivet i et oplag på 1.000 eksemplarer, samt lagt frit tilgængelig på nettet og målrettede sig særligt til institutioner under Kulturministeriet. Herunder naturligvis SMK. Det er vigtigt at nævne, at rapporten udkom i den brugerinddragende formidlings unge år, og at dette greb fyldte rigtig meget i den generelle debat. På hele omslaget af rapporten strækker der sig et farverigt og markant fotografi fra Karoline H. Larsens opførsel af Collective Strings i MacCarren Park, Brooklyn. Derudover optræder værket som case og er udførligt beskrevet, samt billedligt illustreret i publikationen, ovenikøbet med direkte kontaktoplysninger til kunstneren.

Dette gør også, at vi – ligesom Karoline – undrer os ekstra meget over, at man fra museets side fortsat holder fast i, at ingen lavede koblingen til hendes værk i 2011. Men en ting er, at ingen tilsyneladende så koblingen. Noget andet er, hvordan at institutionen vælger at håndtere sagen, da den er blevet gjort bekendt med de påfaldende ligheder.

Dialogen, der blev væk Imens vi researcher, begynder sagen at tage fart. Hen over eftermiddagen udgiver Politiken to artikler, hvor bl.a. Billedkunstnernes Forbunds sekretariatsleder Klaus Pedersen udtrykker sin opbakning til Karoline H. Larsen, imens Mikkel Bogh fortsat fastholder, at man fra museets side intet har gjort forkert. »Vi kalder det nu ›Garn-gate‹ internt i huset,« udtaler han, og erklærer at han godt ville turde gå i retten, hvis det skulle komme så vidt: »Det ville svare til, at der i næste uge var en kunstner, der blev vred over, at vi lavede fingermaling.« Direktørens retorik står for os at se i modsætning til SMK’s formidlingschefs ønske om en nuanceret debat og dialog.

Hun sagde til os: »Facebook er en platform, hvor det er meget, meget svært at give debatten nuancer, og næsten ligegyldigt hvad vi går ind og siger, så er vi bare den store, velsmurte institution, der står overfor nogle kunstnere, som er enkelte individer, og som ubeskyttede står ude på marken.« SMK ønsker altså at nedbryde billedet om den store imod den lille, men intentionen falder til jorden med Mikkel Boghs udtalelse til Politiken. Ligesom den forudgående Instagram-deling af billedet af Karoline H. Larsens arbejde bliver forklaret med, at SMK’s størrelse forhindrer, at alle kan vide, hvad alle laver, så virker disse udmeldinger en smule ukoordinerede.

Senere på dagen er Karoline H. Larsen gæst i Radio 24syv’s kulturprogram AK 24syv, hvor formidlingschef Berit Anne Larsen, som er igennem på telefon, udtaler at der i denne sag helt sikkert ligger en vigtig ›learning‹ for museet.

Institutionens ansvar for debatten Da vi igen taler med Karoline, er hun forundret over, hvor meget der er sket på virkelig kort tid, og hun er bekymret over den drejning, sagen har taget, siden hendes tilbud om samarbejde blev

Billedkunstneren nr. 4

24

2015

Karoline H. Larsen: Snorejunglen. Metropolis Festival, København 2015. Foto: Agnete Schlichtkrull.

afslået fra SMK’s side. Efter SMK lukkede snoretræk-aktiviteten ned på Facebook, er en del af de knapt 1.000, der nåede at klikke ›deltager‹ på event-invitationen, begyndt at udtrykke deres ærgrelse over beslutningen. Nogle mere personlige end andre.

F.eks. har én indsat Karolines ansigt på Dr. Seuss’ julehadende figur Grinch sammen med teksten: »Hvad med at trampe lidt på de smås julegaver, næste gang vi skal iføre os de HELT små sko?« En lille skare underbygger samme holdning – vi konstaterer, at det er ekstremt ærgerligt, at man fra SMK’s side ikke udviser et ansvar for at facilitere en god tone på deres sociale platforme.

Nok er direkte henvendelser blevet besvaret af museet, og enkelte stødende kommentarer blevet slettet, men er censur den bedste løsning? Vi tror, man kan nå rigtigt langt ved at indgå i en åben dialog på de sociale medier. Også selvom man er en stor institution. Faktisk har netop Statens Museum for Kunst måske netop særlig pligt til at skabe rammerne for en sådan dialog.

Juristens kommentar Torsdag bliver sagen taget op i P1 eftermiddag. Denne gang er Karoline H. Larsens bidrag til indslaget båndet flere timer i forvejen, Mikkel Bogh er til stede i studiet, og emnet inspiration vs. plagiat bliver trukket ekstra hårdt op igennem en udtalelse fra ekspert i ophavsret, advokat Johan Løje, som er med på telefon. »På den ene side har vi et fastlåst princip om, at man ikke har idébeskyttelse,

men så snart at en kunstner udnytter en idé på en særlig måde, enten ved en komposition eller har mere konkrete, detaljerede aspekter af et værk, så begynder der at materialisere sig en ret, som man kan håndhæve,« forklarer Johan Løje, og han afviser ikke, at Karoline H. Larsens værk kan indeholde tilstrækkeligt mange konkrete, detaljerede aspekter til, at det rent faktisk er beskyttet.

Mikkel Bogh affejer beskyldningen om plagiering af den grund, at SMK ikke har været opmærksomme på Karoline H. Larsens værk, og henviser derudover til en australsk teatergruppes arbejde med interaktive snoreproduktioner – og til at hverken SMK eller Karoline H. Larsen er de første i verden til at arbejde med snore i interaktive sammenhænge. »Det, som Karoline laver, er jo værker, og de har en helt anden skala, kvalitet og dimension som vores event, skabt for børn som et formidlingsarrangement, jo slet ikke kan nå.« Da vi senere på eftermiddagen snakker med Karoline fortæller hun, at hun allerede kender til den australske teatergruppe, som hedder Polyglot, men at deres produktioner hverken er kunstværker eller forholder sig til de omgivelser, de opsættes i. I vores snak bliver det tydeligt, hvilke elementer der helt konkret distancerer hendes værk fra samtlige af de eksempler på snorekunst, der er blevet nævnt i debatten: Samskabelse, stedsspecifikation og selvfølgelig materialet. Alle disse elementer går imidlertid igen i SMK’s aktivitet.

En medierådgiver til kunstneren?

Det har været uhyre interessant at følge sagen igennem dens forskellige stadier, og vi valgte derfor at gøre et forsøg på at dokumentere den udvikling, som debatten tog igennem de forskellige medier.

Simpelthen fordi mange af disse er flygtige, og fordi sagen i sin natur på mange måder er enestående og dermed rummer en hel masse læring.

De forskellige nyhedsorienterede medier, som har behandlet sagen, har gjort dette ud fra en række dogmer om appel og tidsbegrænsning, og derigennem er nuancerne tit udeblevet. På intet tidspunkt har man haft begge parter i studiet og på den måde forsøgt at facilitere en dialog. I stedet har man understøttet afstanden med telefoninterviews og båndede udtalelser, og det fremstår dermed tydeligt, at aktualitet og ›hvem-kommerførst-med-nyheden‹ for de fleste af landets største medier er vigtigere end at bidrage til positiv udvikling.

Efter et indslag på TV2 News, hvor Karoline H. Larsens udtalelse blev klippet hårdere, end hun havde forventet, skriver hun på sin Facebookvæg: »Jeg tænker, at jeg godt kunne have brugt en medierådgiver til at vende det her med. Endnu en kunstner fremstår lidt tåbelig i den brede offentlighed. Det er ikke godt for vores fag.«

Konstruktivt indspark med glimt i øjet Sideløbende med mediernes fortolkning af sagen skriver kunstner og professor ved Det Kgl. Danske Kunstakademi,

Billedkunstneren nr. 4

2015

Katya Sander, en opdatering på sin Facebookvæg, som både indkranser problematikken skarpt, kommer med et løsningsforslag og bringer nogle af sagens mest interessante aspekter i fokus.

Katya lægger ud med en advarsel: »(Advarsel: Kun en lille smule sarkastisk til at begynde med. Senere helt oprigtigt og alvorligt, og det mener jeg).« Herefter oplister hun en række idéer til SMK’s kommende formidlingstiltag: »Man kunne også installere spejle i taget, og en halvcirkel af lamper lige under, som langsomt tiltager og derefter aftager i intensitet. Så kan folk komme og lægge sig på museets gulv og føle sig som om, at de er tæt på solen, mens de ser sig selv i spejlloftet (Olafur Eliasson’s The Weather Project, red.). ELLER: man kunne tage en kopi af Frihedsgudinden i New York, i skala 1:1, lægge stumperne spredt ud over museets gulv, så kan man gå rundt mellem Frihedsgudindens fragmenter og se dér, hvor den skulle have være loddet sammen (Danh Vo’s We the people, red.)”

Tonen drejes fra den sarkasme, som Katya Sander lagde ud med at advare imod, til en mere alvorlig: »Hvad med at købe et værk af hende dér Karoline H. Larsen? Hun laver sådan nogle ret fede snore-events, hvor det hele bliver viklet ind i hinanden, rummene skifter fuldkommen karakter, og besøgende inviteres med, både børn og voksne – man laver det ligesom sammen, over tid. I kunne f.eks. betale 250.000 kr. for værket. Hvis I er heldige, får I det til spotpris. Det er ikke så dyrt at arkivere, eftersom det nok mest består af en kontrakt med instrukser i. Så kunne i folde det ud og aktivere det, når I havde lyst, eller når der var noget I skulle fejre, og hver gang ville det se anderledes og fascinerende ud. Og hvis andre museer i DK eller udlandet ville lave det, skulle de først låne værket af jer. Det kunne være et rigtigt signature-piece for SMK, ligesom ham den siddende dreng (Ron Muecks Boy, red.) er for ARoS. Det ville også være meget fedt om 100 år at kunne se, at lokale kunstnere, (oven i købet kvindelige – bonus points til jer!) faktisk fandtes dengang i det 21. århundrede, og at de blev taget alvorligt.«

Venskabelig direktør Fredag skriver Mikkel Bogh en kommentar direkte til Katya Sanders Facebookopslag, hvor han både takker for det konstruktive bidrag til debatten og skriver,

25

at »der er en masse at tage fat på, ikke mindst i forhold til museal repræsentation af kunstnere, som ikke bliver synliggjort gennem gallerier.« Dertil forklarer han, at det er mere end oplagt at inddrage Karoline i fremtidige tråde-events: »Dialogen er i gang.« Mikkel Bogh kommenterer desuden på Katya Sanders bemærkning om den kønslige skævhed i museets udstillings-

»Sagen har rejst spænden­ de spørgsmål, som ellers ikke får lov at fylde i mediebilledet« program og samlinger, og medgiver at han hellere end gerne vil fortsætte en konstruktiv dialog omkring disse emner. »Men kom, Katya, lad os lave et seminar, jeg lægger gerne hus til. Det er ikke gjort med det – men det er et sted at starte. Og et sted at være sammen.« Samme venskabelige tone udviser direktøren nu overfor Karoline H. Larsen, som skriver til os: »Nå, nu er der hul igennem. Mikkel Bogh har bedt om en venneanmodning.«

Efterspil – kunstfagligt og mediemæssigt Sagen har rejst spændende spørgsmål, som ellers ikke får lov til at fylde ret meget i mediebilledet, f.eks. gråzonen mellem inspiration og tyveri, spørgsmålet om hvordan man vurderer konceptuelle kunstværkers ophavsret, og hvem der ejer en idé.

Det ser ud til, at Karoline H. Larsens værk rent faktisk er beskyttet af ophavsretten (jvf. Johan Løjes kommentar i P1 tidligere) på grund af de konkrete elementer, som hendes værk rummer. Men muligvis mistes denne ret, fordi SMK ikke kendte til Karoline H. Larsens praksis, da idéen opstod. Men har en stor, statslig institution som SMK ikke et ansvar for at holde sig opdaterede på, hvad der sker på samtidskunstscenen? Og hvilket ansvar har en stor, statslig institution som SMK, når det kommer til det kunstfaglige indhold i formidlingen?

Derudover er det interessant at se på den retning, som sagen har udviklet sig i, og på hvilke konsekvenser SMK’s udmeldinger og ageren både i de sociale medier og i mainstream-medierne har haft.

Mikkel Boghs fingermaling-udtalelse, som helt sikkert også skal ses som resultatet af en frustration over at føle sig misforstået (som kommunikationschef Lise Korsgaard bemærkede i et interview til TV2 News), har f.eks. hængt ved i mediernes fortsatte omtale og dermed givet diskussionen en bestemt drejning.

Samtidig affødte aflysningen af aktiviteten på Facebook voldsomme negative kommentarer rettet mod kunstnerens person. Hvilket ansvar har en stor, statslig institution som SMK, når det kommer til at facilitere en konstruktiv dialog, også når bølgerne går højt?

En vigtig stemme i debatten var Katya Sanders, der formåede at dreje fokus over på skævheden i størstedelen af de museale samlinger, hvad angår repræsentation af både kvindelige kunstnere og af de mindre håndgribelige kunstneriske udtryk. Måske dette kunne være en anledning til en fortsat offentlig samtale om museernes rolle i forhold til at anerkende hjemlige samtidskunstnere og det faktum, at værkbegreberne konstant er i fluks. Hvilket ansvar har en stor, statslig institution som SMK, når det kommer til at repræsentere kunstneriske praksisser, som ikke materialiserer sig i håndgribelige værker, og som dermed heller ikke lader sig indgå i gallerisammenhænge?

Det er i hvert fald tydeligt for os, at begge parter i sagen ønskede en god dialog, og at dialogen kan afføde en positiv og konstruktiv læring. I en Facebooktråd skriver Mikkel Bogh direkte henvendt til Karoline H. Larsen: »Jeg vil gerne fortsætte dialogen med dig, men synes ikke fb er det rette medium. Ring til mig og/eller kom ind forbi i næste uge – så tager vi den videre derfra.

Du er meget velkommen!« Lad dialogen få plads nu, hvor mediestormen har lagt sig.

Forfatterne er kunstformidlere og grund­ læggere af kunstplatformen I DO ART, www.idoart.dk, hvor denne artikel oprindeligt er bragt i en længere version.

Epilog: Karoline H. Larsen er ikke blevet inviteret af SMK til konkrete samarbejder efterfølgende. Hun har modtaget flere tilbud fra kunstfestivaler i udlandet. Dem har hun dog valgt at takke nej til – eller udsætte – da hun går på barsel i begyndelsen af 2016. Læs mere om hendes arbejde på: www.creativeactions.com

Billedkunstneren nr. 4

26

Se alle aktuelle nyhe­ der på www.bkf.dk Presseklip To akademirektorer går af Kunstakademierne i Aarhus og Odense kæmper med dårlig økonomi og uklar fremtid.

Og nu skal både Det Jyske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi finde nye rektorer til at føre kampene, efter henholdsvis Jesper Rasmussen og Stine Hebert i november har valgt at fratræde deres stillinger.

Billedkunstner Jesper Rasmussen har været rektor for Det Jyske Kunstakademi akademi i otte år. Han stopper efter det blev klart, at han ikke har opbakning til at bygge nyt kunstakademi på Godsbanen.

Stine Hebert, Det Fynske Kunstakademis rektor gennem de seneste små tre år, har opsagt sin stilling som konsekvens af det, akademiet i en pressemeddelelse beskriver som ›manglende klarhed over de politiske ambitioner for akademiets fremtid‹.

BKF satte fokus på kunst i kommunerne Hvordan styrker vi sammen kunstens vilkår i kommunerne? Det var overskriften på BKF’s seminar om kunstens vilkår i kommunerne, som løb af stablen 17. september i

Odense. Lidt over 60 kunstnere fra kommunale billedkunstråd, kulturkonsulenter og enkelte kommunalpolitikere mødtes for at dele erfaringer, få inspiration og udvikle nye strategier.

Læs mere om seminaret på www.bkf.dk og gå evt. med i BKF’s nyoprettede Facebookgruppe for medlemmer af kommunale billedkunstråd, tværkunstneriske udvalg, kunstkonsulenter og andre, der arbejder for at styrke den professionelle billedkunst i kommunerne.

Anonym protest over ›pikkede‹ Charlottenborg ›Mere pik på museerne – har vi ikke nok af det Michael Thouber?‹ Sådan lød det på flyveblade fra anonyme studerende på Det Kgl. Danske Kunstakademi i begyndelsen af november.

De udstyrede også Kunsthal Charlottenborgs indgang med nyt banner med budskabet ›Vi elsker pik‹.

Protesten kom, efter Charlottenborgs nye direktør Michael Thouber havde offentliggjort de kommende måneders program i kunsthallen, og der ikke var et eneste kvindenavn blandt soloudstillerne.

Michael Thouber lovede efterfølgende at være opmærksom på skævheden, men mente, at de studerendes påstand var unøjagtig, eftersom værker af tre kvindelige kunstnere indgår i udstillingen med og om amerikanske William Forsyth.

Kunstnere donerer værker for at udstille på museum Ikke alene forventes mange kunstnere at arbejde gratis i

BKF 2015 | Billedkunstnernes Forbund er Danmarks faglige organisation for professionelle billedkunstnere med ca. 1350 medlemmer.

Forbundets hovedformål er at varetage billedkunstneres faglige, sociale, økonomiske og juridiske interesser og at fremme en så bred anvendelse af billedkunst som muligt. Flere oplysninger på www.bkf.dk BKFs bestyrelse 2015 | Formand: Maler og grafiker Bjarne Werner Sørensen: Næstformand: Billedkunstner Camilla Nørgård. Kasserer: Maler Ida F. Ferdinand. Billedkunstner Agnete Bertram, billedkunstner Lene Leveau, billedkunstner Lise Skou, billedkunstner Mille KalsmoseHjelmborg, billedkunstner Nis Rømer, maler Pia Fonnesbech.

forbindelse med udstillinger.

Nu har kunstmuseet HEART bedt en række kunstnere om at donere værker til velgørenhedsauktion for at sikre fremtidige udstillinger i museets såkaldte Future-program.

Tiltaget er udtryk for, hvor pressede danske kunstinstitutioner er i disse år. BKF er dog kritisk overfor, at det er kunstnerne, der på denne måde kommer til at betale for, at udstillingslivet kan opretholdes, lyder det i en kommentar fra forbundet.

Finanslov hård ved kunsten Færre midler til samtidskunsten, flere til kulturarven.

Det fremgår af den aftale om næste års Finanslov, som regeringen indgik 19. november med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Der omprioriteres 2 pct. af bevillingerne til Statens Kunstfond, svarende til 9 mio. kr. årligt, i perioden 2016-2019 til ›en række udvalgte initiativer‹, der skal styrke kulturarven.

Det kommer til at gøre ondt i et i forvejen hårdt presset kulturliv. Samtidig afskaffer regeringen særregler for fonde. Det vil mindske fondenes incitament til at uddele gaver – noget som langt de fleste offentlige kunstinstitutioner i dag er helt afhængige af for at kunne drive deres udstillingsvirksomhed.

Læs mere på: www.bkf.dk

2015

Nyt fra BKFs sekretariat Nye medlemmer og genindmeldelser Billedkunstner Ana Maria Galmez Kunstner Brian Kure Billedkunstner Eduardo Soza Billedkunstner Helena Denhart Billedkunstner Jakob Hunosøe Fotograf Janne Klerk Billedkunstner Jenny Bilberg Billedkunstner Jesper Aabille Billedkunstner Jona Borrut Billedkunstner Julie Clifforth Billedkunstner Karen Marie Fredslund Billedkunstner Karla Castillo Ovando Maler Lis Walther Billedkunstner Lilybeth Sebaldus Billedkunstner Malte Sølvsten Velin Billedkunstner Morten Plesner Leck Billedkunstner Nalini Printz Grafiker Pernille Bejer Billedhugger Peter Nansen Scherfig Billedkunstner Susanne Schmidt-Nielsen Billedkunstner Søren Lose Billedkunstner Thomas Poulsen/ FOS Billedkunstner Ulrik Heltoft

Frister for legater og fonde BKFs medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på: bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

Sekretariatsleder: Klaus Pedersen. Koordinator: Vibeke Rostrup ­Bøyesen. Redaktør/informationsmedarbejder: Miriam Katz.

BKFs regioner 2015 | Udvalgsformænd/kontaktpersoner: Fyn: Billed­hugger Frank Fenriz Jensen. København: Billedkunstner Lise Seier Petersen. Midt­jylland: Billedhugger Pia Græsbøll Ottesen.

Nordjylland: Maler Jette Wistoft Noyes. Storstrøm: Maler/grafiker Claudio Bannwart. Sydjylland: Billedkunstner Anne Lildholdt Jensen.

Midt- og Vestsjælland: Billedkunstner Finn Lerkenfeld. Nordsjæl­ land: Grafiker/billedhugger Jørgen Willerup. Bornholm: Billedkunstner Anne Sofie Meldgaard

Billedkunstneren nr. 4

2015

27

RUNDE FØDSELSDAGE

Kontakt BKFs sekretariat min. 3 måneder inden din runde fødselsdag, hvis ikke du ønsker den offentliggjort her.

30 Billedkunstner Oskar Sølvsten Sørensen – 28. december | Billedkunstner Kirstine Aarkrog Henriksen – 31. januar

70 Maler Nanna Hartman – 9. december | Væver Annette Graae – 30. december | Billedkunstner Karin Birgitte Lund – 20. januar | Billedkunstner Pernille Kløvedal Helweg – 26. januar | Maler Anders Kirkegaard – 28. januar | Billedkunstner Henny Schrijver – 10. februar | Maler Inge Reusch – 26. februar | Billedkunstner Lotte Frederiksen – 5. marts

40 Billedkunstner Charlotte Thrane – 9. december | Billedkunstner Anne-Mette Cortsen – 6. januar | Billedkunstner Marie Irmgard – 8. januar | Billedkunstner Jacob Hoff – 15. januar | Billedkunstner Julie Boserup – 27. januar | Billedkunstner Jimi Holstebro – 8. februar | Billedkunstner Christina Reenberg Jensen – 5. marts 50 Grafiker Hanne Ida Helstrup Knudsen – 3. december | Grafiker Ann-Kerstina Nielsen – 8. december | Billedhugger Trine Maria Høy – 31. december | Maler Søren Kastalje – 30. januar | Billedkunstner Lotte Kjøller – 30. januar | Billedkunstner Peter Land – 14. februar | Billedkunstner Peter Holst Henckel – 21. februar | Billedkunstner Søren Martinsen – 4. marts 60 Billedkunstner Toni Larsen – 5. december | Billedkunstner Dorte Dahlin – 13. december | Billedkunstner Peter Ravn – 19. december | Maler Jette Debois – 18. januar | Billedkunstner Wieslaw Dabrowski – 30. januar | Billedhugger/Maler Erling Janum – 23. februar | Billedhugger Bendt Ulrich B. Sørensen – 25. februar

Aktuelle ansøgnings­ frister Legatboliger/ residencies Eckerö Post- och tullhus, Åland www.kultur.ax/gaestbostaeder Ålands landskapsregering stiller en gæstebolig på ca. 50 m2 i Eckerö Post- och tullhus til rådighed for kunstnere fra hele Norden. Ophold af en måneds varighed i perioden maj-sept.

Ansøgningsfrist: 15. januar kl.

16.15.

SIM Residency, Reykjavijk www.sim.is SIM Residency råder over to boliger i Reykjavik, hvor man kan søge ophold i 1-3 mdr.

Man betaler selv et residencygebyr for opholdet samt egne rejse og opholdsudgifter.

Mere info på www.sim.is Ansøgningsfrist: 31. januar (for perioden juli-december 2016) Det Danske Institut i Athen www.diathens.gr Man kan søge om ophold alene eller ophold med stipen-

dium. Ansøgningsskema på hjemmesiden.

Ansøgningsfrist: 4. marts (for ophold i perioden september 2016 - januar 2017.)

Villa Bergshyddan, Stockholm www.stockholm.se Stockholm Bys Kulturforvaltning tilbyder skabende kulturarbejdere fra de andre nordiske hovedstæder gratis ophold i gæsteboligen Villa Bergshyddan på bjerget Fåfängan i Stockholm i sommermånederne. Mere info på: www.stockholm.se.

Ansøgningsfrist: 14. februar Det Danske Institut i Rom www.acdan.it Der kan søges om ophold alene eller ophold med stipendium. Det er en forudsætning, at man ønsker at beskæftige sig med et konkret emne, som alene eller med fordel kan studeres i Rom. Ansøgningsskema på hjemmesiden.

Ansøgningsfrist: formentlig medio februar.

Tjek hjemmesiden for endelig dato.

75 Maler/Billedhugger Ole Schjører-Hansen – 20. december | Maler Lene Palm Larsen – 2. januar | Fotograf Torben Huss – 6. januar | Maler Jeff Ibbo – 4. februar | Billedhugger Flemming Knudsen – 9. februar | Maler Morten Skovmand – 22. februar | Billedkunstner Kirsten Dufour – 23. februar 80 Multi-mediekunstner Fritse Rinds – 12. december | Billedkunstner Lis Burchardt – 21. december | Væver Nanna Hertoft – 17. januar 85 Maler Aage Schmidt – 31. januar 90 Maler Andreas Christensen – 24. januar Døde Maler Edward Phillip Jørgensen – 24. juni | Billedhugger Jane Grundahl Christensen – 19. oktober | Maler Frithioff Johansen – 13. november

Ræveskiftet, Hornbæk www.olehaslundskunstnerfond.dk/raeveskiftet/ Ophold tildeles gratis i 3-ugers perioder fra maj til ultimo oktober. Dog betales for el og vand. De store huse tildeles i skolernes sommerferie familier med skolesøgende børn. Ansøgningsskema på hjemmesiden.

Ansøgningsfrist: 1. marts.

BKF’s kunstnerboliger Husk at der er ansøgningsfrist den 1. april 2016 for: • Malerhuset i Sønderho • BKFs lejlighed i Berlin • Huset i Provence • Skandinavisk Kunstnerhus i Rom Info og ansøgningsskemaer på www.bkf.dk/boliger

ring eller anden kunstfaglig person med relevant erfaring.

Ansøgeren skal have et bredt netværk i de kunstneriske og kulturelle miljøer samt besidde evne til at skabe resultater gennem fortsat initiativ.

Der vil blive lagt vægt på, at ansøgeren har såvel den nødvendige kunstfaglige forankring og indsigt som gode leder- og samarbejdsevner.

Se det fulde stillingsopslag på www.bkf.dk/opslagstavle eller www.djk.nu Ansøgningsfrist: 17. december 2015 kl. 12.

— se alle aktuelle opslag på www.bkf.dk/opslagstavle

Diplomuddannelser i kunstnerisk ledelse og formidling Den Danske Scenekunstskole i Odsherred tilbyder diplomuddannelser i Ledelse, kunst og kultur og i Formidling af kunst og kultur for børn og unge. Læs mere på www.nyscenekunst.dk.

Ansøgningsfrist 15.12.15.

Rektor for Det Jyske Kunstakademi søges Til rektorstillingen ønskes en udøvende billedkunstner med markant ledelseserfa-

Call for Mini Print of Kazanlak 2016 International artists are invited to submit both traditional and digital/experimental

Opslagstavlen

Billedkunstneren nr. 4

28

works addressing the diversity and open-ended nature of the creative process of printmaking. The deadline to apply is April 20th, 2016, but the ‘Early Bird’ discounted registration period ends on December 31st, 2015. Please review the rules of entry and registration guidelines on www.miniprintkazanlak.org International Exhibition NordArt 2016 Call for applications to participate in the international exhibition 04.06.–09.10.2016.

Each year one artist is awarded the NordArt-Prize, worth 10.000 Euro.

More info and online application: www.nordart.de Deadline: 15 December 2015 – no application fee.

Short and Long Term Artist Residencies in Cyprus Low Cost Living Accommodation and Art Studio Space for Winter and Spring 2015 - 2016 Single room accommodation and art studio space from €60 a week.

More info www.artcyprus.org Kunstnertræf i Berlin: GROSSES TREFFEN Open call: portfolio review og database.

En årlig netværks-event for nordiske kunstnere og Berlinbaserede tyske kuratorer organiseret af den nordiske ambassade i Berlin. Ansøgningsfrist: 15. januar, 2016.

Portfolio review for nordiske kunstnere: 16.april, 2016

Nordic Embassies Berlin Rauchstr. 1, 10787 Berlin www.grossestreffen.org Kunstakademiet i Wien søger to professorer – en billedhugger og en maler.

Læs mere på www.akbild.ac.at Ansøgningsfrist den 21. december 2015.

BKF søger bolig i Allinge til Folkemødet 2016 Billedkunstnernes Forbund planlægger også i 2016 at deltage i Folkemødet på Bornholm. Derfor søger vi et sommerhus el. anden bolig med min. fire sovepladser i Allinge eller nærmeste omegn, som vi kan leje i perioden 16.-19. juni 2016. Har du - eller kender du til - sådan et, hører BKF’s sekretariat meget gerne fra dig på bkf@bkf.dk eller tlf.

33 12 81 70.

Kom til foredrag på Højbjerg FotoGrafiske Værksted Tre foredrag om kunstnerdrevne udstillingssteder: Mandag den 25. januar kl. 19: Foredrag om Hygum Kunstmuseum ved Lisbeth Hermansen.

Mandag den 15. februar kl.19: Foredrag om Udstillingsstedet Spanien 19 C ved Kim Grønborg.

Mandag den 7. marts kl. 19: Foredrag om Sydhavn Station ved Sonja Lillebæk Christensen.

Alle foredrag er et samarbejdsprojekt mellem Højbjerg FotoGrafiske Værksted og BKF Region Midt støttet af BKFOFonden.

Værktøj til granit sælges Hårdmetal mejsler, forsk. hamre, el-værktøj, vinkelslibere, diamantskæreskiver, borehammer m.m. udendørs forlængerledning. Billigt til salg.

Ring og hør. Tlf. 2699 5711.

Leif Kvistgaard Olsen, Holbæk Glasslumpeovn / fusingovn sælges På grund af flytning sælges: En brugt glasslumpeovn/ fusingovn med styretavle og ovnplade. Nye rør lagt i for 2 år siden. Som ny. Fungerer perfekt. Cerama, IR/60/90.

Afhentes i København.

Henvendelse til: Pia Rakel Sverrisdottir på piarakel.s@ gmail.com el. tlf: 40385832 Exportkasse sælges Dejlig solid exportkasse til malerier sælges. Målene er 110×140×50 og prisen er kr.

500. Afhentes på Østerbro.

Kontakt Åse Højer på: tlf. 4141 3907 eller aase.hojer@gmail.com

Kunstnerbolig sælges ved Maribosøerne Grundet sygdom, sælges uhørt billigt, en attraktiv og unik KUNSTNERBOLIG ved Maribosøerne. Separat atelierbygning på 90m2, ovenlys.

Indtægter ved galleri, kurser, B&B, evt. kunstnerkollektiv,

2015

kontakt Kis Nellemann.

Læs mere her: http://www.realmaeglerne.dk/privat/emnevisning.aspx?sag=600401

Kongsgård i Frodba på Færøerne udlejes Gammel færøsk bondegård på Suderø, bygget 1916 udlejes året rundt. Huset ligger 75 m over havet, med enestående udsigt over indsejlingen til fjorden. Tilbud til BKF medlemmer 6.000 kr. pr måned inklusive el, varme, internet og slutrengøring. Tilbuddet gælder frem til 31.5.2016.

Flere oplysninger om huset på www.frodba.net eller kontakt bjarne@frodba.net

Kurser for kunstnere BKF-FYN afholder tre kurser primo 2016 Med støtte fra Billedkunstnernes Forbunds Opretshavsfond (BKFO) afholder BKF FYN følgende tre kurser i januar, februar og marts 2016: • 3D Skulpturer v/ billedkunstner Frank Fenriz, d. 30. & 31. januar 2016, begge dage kl. 10-17. Gæsteatelier Hollufgård. Tilmelding senest 15. januar 2016 (max. 8 deltagere) til: mail@gah.dk • Billedbehandling og præsentation v/ billedkunstnerne Ole Lejbach og Frank Fenriz.

Kurset er på to moduler og bliver afholdt i 2 weekender, d. 27. & 28. februar 2016, samt d. 5. & 6. marts 2016, begge dage kl. 10-17 på Gæsteatelier Hollufgård.

Tilmelding senest 15. februar 2016 (max. 9 deltagere) til: mail@gah.dk • Fotogravure v/ billedkunstner Ingrid Duch, d. 12. marts & søndag d. 13. marts 2016, begge dage kl.

Billedkunstneren nr. 4

2015

29

MINDEORD for billedkunstner Tina Birk (1960-2015) Med bien som personlig signatur på sine ›skæve kopper‹ og porcelænshvide lysskåle, knyttede Tina an til fortællinger ladet med betydning i keramik, maleri og tegning.

Hendes motivverden havde afsæt i nære sanseoplevelser: den omgivende natur, kvinde- og kunstnerliv. Syner benævnte hun på et tidspunkt sin inspiration.

Tina Birk blev uddannet Cand. Phil. i Kunstpædagogik på Det Kgl. Danske Kunstakademi, 1984-90 og etablerede sig som nyuddannet i Odsherred sammen med billedhugger Jan Christensen. Hun var yderst aktiv i områdets traditionsrige kunstliv.

Tina var medlem af Billedkunstnernes Forbund, samt medlem af og gennem en årrække formand for Kunstnergruppen Cromisterne, og medlem af Huset i Asnæs.

Hun var aktiv som repræsentant i Billedkunstrådet i region Midt og Vestsjælland og

i Nykøbing Sjællands Kulturhus Pakhusets udstillingsudvalg.

I Nykøbing Sjælland udsmykkede Tina byens svømmehal med keramiske vandbærer-figurer. Hun skabte den keramiske udsmykning Naturen i kunsten i samarbejde med elever på Egebjerg skole og udsmykkede botilbudet Grønnehaven i samarbejde med Jan Christensen. På byens billedskole underviste hun børn i billedkunst.

Tina fik den 15. august 2015 en smuk bisættelse i Nykøbing Sjællands Kirke omgivet af familie, venner og kollegaer. En bi jagtede mig dagen efter gennem skoven og i biens symbol for arbejdsomhed og udødelighed, var det som en hilsen fra Tina om at fortsætte livets flid og fortællinger.

Savnet som kunstnerkollega og ven. Æret være hendes minde.

– Billedkunstner Eva Carstensen, Roskilde Tina Birk. Privatfoto

10-16, Fyns Grafiske Værksted.

Der må påregnes materialeudgifter til polymerplade, trykpapir og sværte, som findes på værkstedet.

Tilmelding senest 1. marts 2016 (max. 7 deltagere) til fynsgrafiskevaerksted@gmail.com NB: Læs BKF FYN’s detaljerede kursusbeskrivelser med beskrivelser af de færdigheder, du får på kurserne, deres mange anvendelsesmuligheder, samt priser på de enkelte kurser, på: www.bkf.dk/opslagstavle Kurser på Fyns Grafiske Værksted primo 2016 Læs de detaljerede kursus­ beskrivelser på www.fynsgv.dk og på www.bkf.dk/opslagstavle.

Tilmelding på fynsgrafiskevaerksted@gmail.com Fyns Grafisk Værksted afholder kurser i: • Grundlæggende ætse­ teknikker 22.-25.januar 2016 (4 dage) ved Inge Marie Mørcke • Kursus i litografi 26.-29. februar (4 dage) ved Helge Larsen • Serigrafi-kursus på Hollufgaard, april 2016

(tilmelding til kurset på Hollufgård Tlf: 65 93 23 13 eller mail@gah.dk) • Kursus i fotogravure 6.-8. maj (3 dage) ved Teresa Larsen.

Kurser på Højbjerg FotoGrafiske Værksted Kortere kurser i fotogravureteknikken annonceres løbende på værkstedets hjemmeside og sendes også ud med nyhedsmails. Tilmelding og information: Højbjerg FotoGrafiske Værksted, Oddervej 80 C, 8270 Højbjerg.

Tlf.: 86 72 54 39 mail: hoejbjerg.foto@mkb.aarhus.dk www.aarhuskommune.dk/hfv

Nyt om navne Sophia Kalkau hædret med livsvarig ydelse Billedhugger Sophia Kalkau er i oktober tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse. Hædersydelsen tildeles kunstnere, der ›har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at vedkommende har pla-

ceret sig afgørende som kunstner.‹ Læs motivationen for tildelingen til Sophie Kalkau på www.kunst.dk Louise Hindsgavl tildelt Prins Eugens Medalje Kunstneren Louise Hindsgavl fik i november hædersbeviset, som uddeles af det svenske kongehus.

Sophie Dupont modtager Elna og C.T. Hollesens legat Performancekunstneren Sophie Dupont er årets modtager af Elna og C.T. Hollesens legat på 30.000. Legatet administreres af Kunstforeningen GL STRAND. Pylle Søndergård tildelt Gelsted-Kirk-Scherfig-fondens pris. Prisen er på 20.000 kr. og tildeles billedkunstner Pylle Søndergård for hendes store indsats for synliggørelsen af kvindelige kunstneres historie.

HØRLÆRRED I RULLER SPECTRUM – FARVER

Københavns Kunstnerartikler Ryesgade 58, 2100 Kbh. Ø Tlf. 3535 4826 man-fre: 10.00–17.30 www.kunstnermaterialer.dk

Billedkunstneren nr. 4

30

Ti kunstnere hyldes for deres indsats Ophavsretsfonden i BKF (BKFO) har uddelt påskønnelseslegater til 10 kunstnere.

Legaterne á 15.000 kr. går til billedkunstnere, som har ydet en ulønnet og frivillig indsat til almen gavn for billedkunsten. Årets modtagere er: Anders Werdelin, Astrid Winsløw Hammer, Bjarke Regn Svendsen, Hans Chr. Rylander, Jan Kiowsky, Jørgen Svenstrup, Kate Skjerning, Michael Mørk, Pia Græsbøll Ottesen og Torben Heron.

Nye navne i Statens Kunstfonds Legatudvalg Billedhugger Ane Mette Ruge, billedkunstner Eva Steen Christensen og billedhugger Søren Taaning er udpeget til Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst. Legatudvalget tiltræder 1. januar 2016.

Læs mere på www.bkf.dk

Aktuelt på kunstscenen Medlem af BKF? Send et par linjer og foto, så kan din udstilling gratis annonceres her.

Salon BKF København/ Frederiksberg: Udstilling i Galleri North Tema: Vækst. Små billeder, højst 30x40 cm.

Fernisering 2. marts 2016 kl.

15. Udstillingen vises hele marts måned. Åbningstider: Onsdag-fredag: 12-16. Lørdag: 11-14. Mere info www.northart.dk Galleri North Nørregade 7 C, 1165 København K

Pia Fonnesbech: Uden titel. Olie på lærred, 2015

Pia Fonnesbech: Malerier og skulpturer. Galleri North, Nørregade 7C, kælderen, 1165 Kbh. K. Udstillingen varer til d. 23. december. Åbent onsdag fredag 12-16 og lørdag 11-14.

Mere info: www.piafonnesbech.dk

Forberedelse til konferencen på China Academy of Art. Foto: Bodil Sohn.

Kunstnere fortæller: Kina tur-retur På Højbjerg FotoGrafiske Værksted kan man komme til foredrag den 7. januar kl.

19, hvor fire billedkunstnere fortæller om deres deltagelse på den internationale grafikkonference IMPACT9 på China Academy of Fine Art i Hangzhou, Kina.

2015

Pernille Andersen, Vibeke Jerichau, Bodil Sohn og Inger Lise Rasmussen vil i et powerpoint foredrag gå i clinch med konferencens tema; Printmaking in the Post-Print Age, og komme med deres indtryk af konferencen, som omfattede en lang række internationale udstillinger, en biennale, talks og workshops og meget

mere. Selv præsenterede de værker udført som fotogravure udviklet i samarbejde i og omkring Højbjerg FotoGrafiske Værksted.

Følgende fonde har støttet deres deltagelse, rejse og ophold i Kina; Kulturudviklingspuljen i Aarhus Kommune, Knud Højgaards Fond og S.C. Van Fonden.

Mogens Gissel: Soloudstilling Udstillingsstedet Sydhavn Station har inviteret Mogens Gissel til en soloudstilling som består af en række nye malerier på lærred, et udvalg af papirarbejder, transformeret til plakatform, samt ældre værker malet på træplader, her i blandt klassikeren Flasketørrestativ fra 1996.

Vises til 20. december 2015, åben torsdag til søndag klokken 13.00 – 17.00 www.sydhavnstation.info Preben Winther: Af intet og altet. En monografi om kunstneren Jørgen Svenstrup.

Bogen udgives i anledning af Jørgen Svenstrups 75 årsdag og 50 års jubilæum som professionel kunstner. Jørgen Svenstrup er ved siden af sit kunstneriske virke formand for Assens Kunstråd. Han er bl.a. en af drivkræfterne bag ’Internationalt Skulptursymposium 2015 Assens’. Bogen er på 140 sider og rigt illustreret med kunstnerens værker.

Bogladepris: 250,- kr. Forlaget Ravnerock.

Billedkunstneren nr. 4

2015

MAJ93 i Helligåndshuset Udstillende kunstnere: Lena Bidstrup, Lea Boruszek, Jørgen Buch, Hanne Erlandsen, Evelyn Mittmann, Amariel Nordoy, Michael Ernst Pedersen, Søren Birk Pedersen, Marianne Schepelern, Christine Scherfig,

31

Kirsten Antonie Sørensen.

Helligåndshuset, Amagertorv, København. 20.-31. januar 2016, hver dag kl. 10 - 18.

Musik og lodtrækning lørdag d. 23. januar kl. 15.

Mere info: www.maj93.dk

Birgitta Hallberg, Kit Kjærby og Nanna Bisp Büchert Udstiller i Galleri North anledning af Kvindelige Kunstneres Samfunds 100-års jubilæum i 2016. Galleri North, Nørregade 7, Kbh.K 1.-29. februar 2016.

Nanna Bisp Büchert: En særlig dag. 2010.

Kathrine Ærtebjerg: Tegning m. pastelkridt og blyant. 2015.

Ulla Eriksen: Tryk på spraymalet papir. 2015.

Ulla Eriksen og Kathrine Ærtebjerg Hånden Ånder, Ånden Leger.

Akvareller, fotos, tryk og objekter. Vises frem til den

19. december 2015. Format Artspace, Nansensgade 35, København K. Mere info på: www.formatartspace.dk

Afsender: Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K

ID-nr. 46798

Julelukket i BKF Sekretariatet i Vingårdsstræde holder lukket fra d. 21. december. Åbner igen mandag d. 4. januar 2016.

God jul og godt nytår!

ANSØGNINGSFRISTER

8. december • Kunst i det offentlige rum

Kunst kræver ikke meget.

Kun de rigtige materialer.

Danmarks store netbutik for kunstnerartikler med mere end 12.000 artikler.

www.boesner.dk

21. januar Den åbne residencypulje Produktion, udstilling og formidling Udstillingsprogram Kommunale billedkunstråd

• • • •

9. februar • Lån af kunst 1. marts • Huskunstnerordningen Løbende behandling: • Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser • Det internationale researchprogram • Billedkunstneres egne hjemmesider Mere info på www.kunst.dk/kunststoette eller kontakt Kulturstyrelsen (Billedkunst) på tlf. 33 73 33 73

Kulturkontakt Nord 1.februar • Støtte til residenscentre • NORDBUK Støtteprogram 3. februar • Mobilitetsstøtte (rejser) 22. februar • Netværksstøtte 7. marts • Kompetenceudvikling • Produktionsrettet virksomhed Mere info på www.kulturkontaktnord.org eller kontakt Kulturkontakt Nord tlf. +358 10 583 1023