Fagbladet Billedkunstneren #4 2012

Billed kunst neren

Fagblad for Billedkunstnernes Forbund nr. 4 december 2012

Kunsten trodser krisen Læs bl.a. om kunst i kapitalismens katastrofezoner, kunstneres netværksfinansiering og værdien af kunstnerisk arbejde Plus: Museer overser kvindelige kunstnere Generalforsamling i BKF Rapport fra den palæstinensiske gadekunstscene

Billedkunstneren nr. 4

2

2012

Leder Af Bjarne W. Sørensen, formand, Billedkunstnernes Forbund

Billedkunstens økonomiske rum agtige skattemæssige fradrag og afskrivning af kunstindkøb Hvordan ser markedet ud for billedkunst i dagens Danmark? for erhvervslivet.

Hvor store summer bliver der købt og solgt kunst for på det Begge anbefalinger indgik senere i ›Beretning om billedoffentlige og det private kunstmarked, og hvordan er billedkunst‹, som det såkaldte Ohrt-udvalg udarbejdede i 1999, og kunstneres notorisk lave indkomster sat sammen? Hvor mesom dannede grundlag for den nuværende Billedkunstlov. get gratis arbejde udfører kunstnere, og hvor høje indtægter Men nu er der gået over ti år, og der er brug for ny, opdateret skaber billedkunstneres arbejde på fx museer, udstillingssteviden om billedkunstens økonomiske rum. Viden, som forhåder og andre kulturinstitutioner? Det er der ingen, der i dag bentlig kan føre til nye, målrettede og konstruktive initiatihar et samlet overblik over. Og det gør det vanskeligt at skrue ver, der giver billedkunstnere mulighed for, i højere grad end lovmæssige initiativer sammen, som effektivt styrker prode kan i dag, at leve af deres kunstneriske virke. duktion og salg af danske billedkunstneres arKulturminister Uffe Elbæk (R) sagde for nylig bejde – og dermed fremmer billedkunsten som »Målet er at give til en svensk avis, at han ikke arbejder med det erhverv på linje med andre erhverv, samfundet hele billedkunst- område, man kalder ›art and business‹, men at ønsker at stimulere. han derimod mener, at ›art IS business‹. MiniI Billedkunstnernes Forbund har vi den seneområdet et sterens firkantede formulering og det syn på re tid plæderet for en handlingsplan for billedtiltrængt løft« kunstens og kunstnernes rolle i samfundet, kunsten i stil med den, musiklivet fik tidligere i som udsagnet afspejler, kan være nok så foruroår. Målet er at give hele billedkunstområdet et ligende. Men hvis man fx ser på de millioner af kroner i entiltrængt løft. Og et nødvendigt forarbejde til et sådant initiatreindtægter, kunstmuseerne i disse år får i kassen fra kunsttiv er at kortlægge de økonomiske vilkår i kunstlivet. Det aninteresserede gæster, der strømmer til udstillinger med bl.a. svar bør Kulturministeriet løfte, ligesom politikerne gjorde i dansk samtidskunst, så er det da sandt, at kunst er forretslutningen af 1990erne, da de ville skaffe sig et solidt vidensning. Det understøttes af de senere års økonomiske rapporter grundlag at udarbejde Billedkunstloven på. Dengang blev fra både Danmark og EU-landende, der alle dokumenterer, at Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut sat på opgakunst og kultur er et stærkt væksterhverv. ven, og det resulterede i den første – og hidtil eneste – underSå selvfølgelig er der ræson i at udforme en visionær kultursøgelse af omsætningen af billedkunst i Danmark. politik på billedkunstområdet, som tager udgangspunkt i bilForskerne bag rapporten vurderede dengang, at der omsætledkunsten som erhverv. Et nyligt glædeligt udslag af den tantes for ca. 225 mio. kr. på billedkunstens samlede marked – kegang, som vi efterlyser, er, at Statens Kunstråds Billedkunstdvs. både privat og offentligt. Og at stat og kommuner står for udvalg nu vil stille krav om, at billedkunstnere honoreres for ca. en tredjedel af det samlede køb af udsmykningsopgaver deres arbejde i kommunale billedkunstråd. og værker. Samtidig pegede forskerne på, at billedkunstnere i Det, kulturministeren tilsyneladende skal mindes om er, at gennemsnit har de laveste indkomster i forhold til andre fagkunststøtte ikke er almisser til kunstnere, men betaling for grupper på samme uddannelsesniveau. Rapporten anbefalede det arbejde, kunstnerne udfører til gavn for hele samfundet. derfor politikerne at styrke efterspørgselen på markedet. Fx Hvis kunst ER forretning, er det på tide, at det er normen og ved at regulere den såkaldte 1,5 procents regel om kunstneikke undtagelsen, at kunstnerne også tjener på den. risk udsmykning af statsligt byggeri, og ved at indføre fordel-

Billedkunstneren nr. 4

2012

3

»Trods al den anerkendelse, jeg har fået i mit fag, tjener jeg knap til mit levebrød på det« Tekstilkunstner Marion Henrylon. Læs mere s. 8

Billedkunstneren udgives af: Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdstræde 21, 1. th.

1070 København K. Tlf. 33 12 81 70 Åbent mandag-torsdag Kl. 10-15 bkf@bkf.dk www.bkf.dk Redaktør: Miriam Katz (DJ) Tlf. 33 12 81 72 mk@bkf.dk

Tema: kunsten trodser krisen Kunst i kapitalismens katastrofezoner

Derfor er kunstnere fattige

Plus

Den hollandske billed­kunstner,

Kunst løfter den lokale økonomi i

sociolog og økonom Hans

postindustrielle katastrofezoner.

Abbing har formuleret en

Kvindelige kunstnere kæmper stadig imod skæv­ hed i kunstverdenen

Rapport fra Detroit og Houston.

kontroversiel teori om ›kunstens

90 procent af pengene i mu-

exceptionelle økonomi‹.

seernes såkaldte Erhvervelses-

Læs mere s. 4

Læs mere s. 16

Er folket kunstens nye mæcener?

Bag kunsten står en fond

Kunstnere i USA og England

Fondene har fordoblet deres

har taget crowdfunding, eller

donationer til kunst og kultur

netværksfinansiering, til sig.

de senere år, mens staten skærer

Nu vinder modellen også frem i

i kulturstøtten.

Danmark.

kunstneres værker, viser nye

Læs mere s. 18

Læs mere s. 8

Tag magten over din økonomi

sum går til køb af mandlige beregninger.

Læs mere s. 20

Nye eksperimenter og gamle traditioner

14 procent af alle kunsthandlere

en ny mødeform og genvalgte formand Bjarne W. Sørensen.

Læs mere s. 22

Dagbog fra BKF-kurset ›Lev godt

og gallerier har måttet dreje

med og af din kunst‹.

nøglen om siden 2008, viser

Kunst i en konfliktzone

nye tal. Samtidig er mange nye

Rapport fra den spirende

kunstnerstyrede udstillingsste-

palæstinensiske gadekunstscene.

Læs mere s. 12

Værdifulde kunstnere Under titlen ›Er kunstnere rige?<‹

der åbnet.

Læs mere s. 24

Læs mere s. 11

invitererede det tyske billedkunstnerforbund EU-politikere, forskere og kunstnere til at

Kort nyt

diskutere værdien af kunstnerisk

Presseklip

arbejde.

Nyt fra BKFs sekretariat

Læs mere s. 14

Deadline, Billedkunstneren nr. 4 2012: 11. februar Annoncer i Billedkunstneren tegnes gennem Media Space: Tlf. 47 74 27 42 info@mediaspace.dk www.mediaspace.dk Abonnement på Billedkunst­ neren tegnes hos BKFs sekretariat. Pris: 300 kr. for fire årlige udgivelser.

Billedkunstneren er støttet af Statens Kunstråds Billed­ kunstudvalg

Deltagerne på årets general­ forsamling i BKF afprøvede

Kunstnerstyrede udstillings­ steder trodser krisen

Tryk: Prinfo Hobro

Opslagstavlen Aktuelle ansøgningsfrister Aktuelt på udstillingsscenen Læs mere s. 26-31

På forsiden | Art Money i kommission i showroomet på Frederiksberg, København. En Artmoney er et kunstværk på 12 × 18 cm og indeholder en original tegning. Men det er ikke bare kunst, det er også valuta: En Artmoney svarer til 200 kr. og kan bruges til hel og delvis betaling hos en række virksomheder, restauranter og hoteller herhjemme og i udlandet. Mere end 1.000 kunstnere fra 40 lande er tilknyttet Artmoney. »Jeg prøver at lede os væk fra den fasttømrede idé om, at penge har en værdi. I forhold til en almindelig 200-kroneseddel synes jeg, der er rigtig meget kærlighed i en Artmoney.« siger idémanden bag Artmoney, billedkunstner Lars Kræmmer, der i år fejrer projektets 15-års fødselsdag med udgivelse af Bogen om Artmoney.

Hvert enkelt eksemplar af bogen er signeret og nummereret og rummer sit eget lille kunstværk. I bogen kan man bl.a. læse om dengang Finanstilsynet slæbte Artmoney i retten for at bruge ordet ›bank‹. En retssag, som BKF i øvrigt støttede kunstneren i – men som desværre endte med, at Lars Kræmmer fik en bøde og ikke længere måtte bruge ordet bank i forbindelse med kunstprojektet. Bogen om Artmoney er udgivet på Forlaget Underskoven, 250 kr. og kan bestilles direkte fra forfatteren på: kraemmer@artmoney.org.

ISSN: 1902-3618 ISSN, elektronisk publikation: t1901-7596 Artikelforslag, debatindlæg mm. kan sendes til redaktøren på ovennævnte adresse. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for materiale, der er sendt uopfordret og forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster.

BKFs redaktionsudvalg 2012 Anders Werdelin, billedkunstner Ida Ferdinand, maler Bjarne W. Sørensen, grafiker og maler Marianne Jørgensen, billedkunstner Signe Vad, billedkunstner Layout Åse Eg: aase@hos-eg.dk

Billedkunstneren nr. 4

4

2012

Kunst i kapitalismens katastrofezoner Af Kalle Brolin

Kunst kan styrke fællesskaberne og samhørigheden i udsatte boligområder, og dermed bidrage til at løfte den lokale økonomi i postindustrielle katastrofezoner. Det fortæller den svenske billedkunstner og skribent Kalle Brolin, der her rapporterer fra aktuelle kunstprojekter i to kriseramte amerikanske storbyer.

I Detroit har bilindustrien forladt byen, husene står tomme »Jeg kommer selv fra Detroit,« siger Aeron Bergman. og arbejdsløsheden ligger officielt på 30 procent og fortsætter »Byen er ekstrem, der er mange ekstremt svære problemer, med at stige. Men samtidig forvandler kollektive køkkenhaver men i den anden ende af skalaen er der også mennesker med og opdyrkede jordlodder kvartererne i Detrois indre by til frofantastiske løsninger. Hver gang Detroit skildres i fx en avisardige grønne områder. tikel, løftes ekstremerne frem, men hverdagen for os, som bor Den 96-årige aktivist Grace Lee Boggs har længe arbejdet der, er faktisk fuld af pragmatiske løsninger.« med by-dyrkning som udgangspunkt for mobilisering af soAeron Bergman och Alejandra Salinas driver udvekslingsciale bevægelser. Såning, lugning, vanding og høst er en helt programmet INCA, hvor kunstnere fra hele Norden får muligbogstaveligt metafor for ansvarlige, fælles anstrengelser og hed for at arbejde en tid i Detroit. fremtidstro. I en eksperimenterende interview»Der er meget kritik af, hvordan kunstnere og film skabt af billedkunstnerne Aeron Bergman andre besøgende skildrer Detroit. Ofte handler »Hvis kunsten og Alejandra Salinas siger hun, at krisen i Dedet om, at kunstnere beskæftiger sig med ruinkun har æstetisk pornografi. Spektakulære fotos, taget af turitroit ikke bare har betydet et økonomisk kollaps: værdi, duer den ster i et katastrofeområde, formalistiske øvelser »Når I går omkring i byen, så tænk ikke på som passer ind i den fortælling om byen, som ikke i Detroit« det, I ser, som kun bygninger og fysiske ting. allerede er etableret af magthaverne. De bilTænk på mennesker som søger noget nyt, som leder fortæller ingenting om de beslutninger, behøver ny mening med livet. En lærer tænkte på sine elesom i sin tid blev taget af virksomheder og af byens ledelse, ver, som var nødt til at gå tværs over en forladt parkeringsbeslutninger som rent faktisk førte til den situation, vi står plads for at komme til skolen, en ødetomt med gamle bildæk, med i dag,« siger han. døde katte, gamle madrasser. Og hun besluttede at få folk til Forskellige kunstsyn at samarbejde om at skabe en fælles byhave, et dyrkningsom»I Detroit er man i fuld gang med at genforhandle normer og råde, præcis der. Vi forsøger at skabe en bevægelse og bygger levemønstre,« fortsætter Aeron. den op omkring børnene.« »Her er en blanding af kunst og samfundsopbygning. Hvis Kunstnerduoen SalinasBergman bor dele af året i Oslo, hvor kunsten kun har æstetisk værdi, så duer den ikke i Detroit. I Aeron Bergman er gæsteprofessor på Norges Kunstakademi, Norge gælder det modsatte, der er et had imod politisk kunst. og de har netop afsluttet en arbejdsperiode i Stockholm, hvor I Detroit forudsætter man derimod, at kunsten skal være jeg fik mulighed for at interviewe dem. funktionel, som i det tidligere Sovjetunionens konstruktivisme. Detroits kunstnere er handlingsorienterede, ikke tænkere. De bygger vindmøller, vandrensningsanlæg og solenergiINCA, Institute for Connotative Action, paneler, men er uinteresserede i at reflektere kritisk over dewww.incainstitute.org res egen praksis. Når man etablerer et udvekslingsprogram Tilbyder nordiske kunstnere, forskere og forfattere bolig, værksted som INCA, giver det mulighed for, at kunstnere fra Norden og og arbejdslegat i Detroit, Michigan, USA, oftest på to måneders Detroit kan udveksle idéer om, hvad kunst kan og er, forhåbasis. I 2013 er tre norske og to svenske kunstnere tilknyttet med bentlig til gensidig inspiration for begge parter.« tilskud fra norske og svenske kunstpuljer.

Det, som aktivisten Grace Lee Boggs bla. taler om i SalinasNæste ansøgningsfrist, se: http://uks.no/#incaer.

Bergmans film, er betydningen af ’community spirit’, som måske kan oversættes med naboånd eller lokalt sammenhold.

Project Row Houses, www.projectrowhouses.org Først når der er en sådan følelse af samhørighed og omsorg for fællesskabet, har vi en base at bygge det økonomiske syKunst- og byudviklingsprojekt, Houston, Texas, etableret af en stem ud fra, lyder devisen i mange sociale kunstprojekter. gruppe kunstnere/aktivister i 2003. Omfatter i dag udlejningsboliger, I modsætning til dette kunstsyn fokuserer skandinavisk gallerier og flere kunstner-residencies. kulturpolitik i disse år i stigende grad på, at kulturarbejdere

Billedkunstneren nr. 4

2012

Andrea Bowers: Hope In Hindsight. Renoveret hus med citat af Barack Obama på facaden, Project Row Houses.

5

Billedkunstneren nr. 4

6

2012

husene var bygget som karakteristiske små ›shot gun houses‹: De havde en indgangsdør og en bagdør lige overfor hinanden for ventilationens skyld, stor veranda ud mod gaden og en baggård til socialt samvær. Selv om mange af husene var i akut renoveringsbehov, var der også meget, som var værd at bevare i arkitekturen, mente en gruppe lokale kunstnere i slutningen af 1990erne, som i deres billeder og kunstneriske arbejde forsøgte at styrke husenes værdi.

Rick Lowe var en af seks kunstnere, som begyndte at rydde op og rense ud i nogle af de tomme huse og arrangere udstillinger i vinduer, på verandaer og facader. »Vi så alle fordelene i området,« fortæller Rick. »I menneskene, i husenes arkitektur, overalt fandtes der allerede egenskaber, vi kunne fremhæve og opmuntre. Vi ønskede, at kunsten skulle integreres i kvarteret, så vi etablerede residencies for kunstnere som kom, boede og arbejdede i hver deres hus, og som arbejde sammen med beboerne i området.« »Vi arrangerede fælles madlavning og middage, hvor man kunne udveksle historier. En del kunstnere legede med selve husenes form, mens andre startede permanente projekter, som kunne fortsætte, når de rejste derfra. Blandt kunstnerne var også danske Jens Haaning,« fortæller Rick Lowe.

Ejendomsejere i Houstons nedslidte områder sætter ild til gamle huse for at slippe for at betale for renovering og i stedet få udbetalt forsikringspenge.

Manden med saxofonen begyndte at dukke op hver gang, det skete, for at spille afskedssange til husene, og kunstnerne bag Project Row Houses har trykt plakater med motivet. Foto: Project Row Houses.

Kunstnernes strategier

Hvad gjorde I for at modvirke gentrificering? »Vi opkøbte husene lidt efter lidt, og lejede dem ud enten som gratis bolig til enlige teenagemødre eller for en lav hyre til folk med lavindkomster. Værdien i området er vokset efterhånden, ud af det sociale samvær, som er opstået mellem naboerne, og i kraft af de fællesområder, som vi har skabt.

Området har karakter af mellemstation, men de, der flytter skal blive driftige entreprenører og tilbyde samfundet de tjeder fra, gør det af naturlige årsager, ikke på grund af os. Vi nester, der efterspørges. hjælper de enlige mødre med at etablere soAlt det, man tidligere så som kunstens seciale netværk, hvilket er vigtigt for at de kan kundæreffekter, forsøger nordiske kulturpo- »De lokale narkobegynde at forsørge sig selv. Efter et-to år kan litikere nu at bruge til at løse problemer, de handlere var lidt de flytte videre til deres egne boliger, og nye selv har opgivet at finde løsninger på. sure i starten, teenagemødre flytter ind i vores huse. Vi beI dag taler nordiske kulturpolitikere således men de så også, at holder husene som vores ejendom, så vi kan ikke om offentlig finansieret kunst for kunstens egen skyld. De taler om kunst for intedet, vi gjorde, var fortsætte med at leje dem ud. De, som lejer boligerne af os, og som efter mange år er parate gration, kunst for at skabe arbejdspladser, for godt for området« til at købe og eje deres egne boliger, kan flytte at give unge meningsfuld fritid, for at fremme derfra, uden at vores huse bliver dyre. At sælge sundhed og mindske sygemeldinger, og kunst husene havde skabt gentrificering.« der går i dialog med borgerne om byplanlægningen.

Hvem er ›vi‹ og hvordan har i organiseret jer? »Nytteeffekten i kunstprojekter er efterhånden blevet et »Vi er efterhånden blevet en stor skare af forskellige speciakrav,« som en af deltagerne på et seminar om social praktik lister, fordi projektskalaen blev for stor til kun at omfatte de sagde for nylig på Tensta Konsthall i Stockholm. oprindelige seks kunstnere. Vi er organiseret som selvstændig Kunst og byfornyelse virksomhed men har endnu ikke haft nogen gevinst, alt overEn af deltagerne på seminaret i Tensta var Rick Lowe fra Houskud er geninvesteret. Huskøbene er betalt med vores egne ston. Han har de seneste 19 år drevet Project Row Houses i et private midler.« af Houstons mest nedslidte kvarterer. Projektet går ud på at Hvilken modstand er I stødt på? opruste bydelen uden at skabe gentrificering, og lader kun»De lokale narkohandlere var lidt sure i starten, men de så sten bidrage til at opbygge og styrke naboånden og fællesskaogså, at det vi gjorde, var godt for området. Det var lidt modbet i området. sætningsfuldt for dem, men de ønskede også at se deres kvarRick indleder sit oplæg med at sige undskyld til alle arkiter blive bedre.« tekter, forretningsfolk, socialarbejdere og byplanlæggere som »Byens bygherrer og byggefirmaer er ikke urolige for vores tror, at han udtaler sig som ekspert på deres fagområder. Han indflydelse på områdets udvikling endnu. Som kunstprojekt er kunstner og trænger ind på et område, hvor han ikke har ser det her måske stort ud, men ikke for byggebranchen, de kompetence, siger han. arbejder i en helt anden målestok end vi kunstnere. Men ProBydelen Project Row var i begyndelsen af 1990erne affolket, ject Row grænser op til andre områder, downtown og univeri visse kvarterer var der kun tre-fire beboere tilbage. Mange af sitetsområdet, hvor de større og dyrere huse bygges, områder

Billedkunstneren nr. 4

2012

som udvider og presser os i disse år. Vi ekspanderer også reelt for at modvirke dette, og snart kommer byggebranchen for alvor til at få øje på os. Men jeg håber, jeg kan fortsætte med at se alle problemer som muligheder – vi udvikler os ved at blive tvunget til at finde løsninger.«

Langsigtede projekter Fælles for INCA i Detroit og Project Row Houses i Houston er, at det er lykkedes at forene respekt for de lokale forhold og omsorg for de eksisterende lokale ressourcer med behovet for påvirkning udefra og input fra tilrejsende kunstnere i residencies, så projektet ikke lever i et lukket system.

Noget som også understreges generelt inden for social praktik, fortæller Rick Lowe, er vigtigheden af ›staying power‹, dvs. at man ikke arbejder i korte projekter, men arbejder langsigtet på et sted og ikke forlader det, men opbygger relationer og arbejder sig igennem den modstand, der måtte komme.

At Project Row Houses fortsat trives og udvikler sig efter 19 år er dog ret exceptionelt. »Havde vi vidst fra begyndelsen, af vi skulle bruge resten af vores liv på det her projekt, tror jeg aldrig vi var begyndt, tanken skulle have været for overvældende,« siger Rick Lowe.

Sam Durant: We are the people. Renoveret hus med lysinstallation. Nedenfor ses nybyggede huse i projektet, tegnet af arkitekter, studerende og designere med inspiration fra områdets oprindelige bygninger. Fotos: Project Row Houses.

7

Kalle Brolin, billedkunstner (f. 1968): Uddannet på Konsthögskolan, Umeå samt Valand Konsthögskola, Gøteborg. Undersøger nye po­li­ti­ske fællesskaber i kunstvideo og artikelform, er tilknyttet den alter­na­ti­ve svenske avis Fria Tidningen. Leder Sunshine Socialist Cinema, en sol­ celledreven udendørs biograf i Höja, udenfor Ängel­holm. Var oplægs­ holder på seminar om alternative økonomier under Copenhagen Art Festival på Den Frie Udstillingsbygning i efteråret. Læs mere: www.kallebrolin.com, sunshinesocialistcinema.wordpress.com

Billedkunstneren nr. 4

8

2012

Er folket kunstens nye mæcener?

Af Miriam Katz

Crowdfunding, eller netværksfinansiering, er en ny måde at skaffe penge til at realisere sine projekter, som kunstnere og kreative iværksættere har kastet sig over bl.a. i USA. De nye pengestrømme går direkte fra publikum til kunstnerne, og i billedkunstens tilfælde uden om mellemled som gallerier, kuratorer og institutioner. Modellen vinder nu også frem herhjemme - men hvad betyder det for kunsten?

»Jeg er en aktiv kunstner på 80 år, gift i 60 år, mor til fire og bedstemor til fire. Mit arbejde kan ses på museer, og i private og offentlige samlinger i hele verden, og jeg er repræsenteret på Smithsonian Institution’s Archives of American Art.« »Selvom jeg gennem livet har modtaget mange hædersbevisninger for mit kunstneriske arbejde, så er den vigtigste for mig den invitation, jeg for nylig har fået, til at udstille på den 14. Internationale Gobelin Triennale på Polens Tekstil Museum i Lodz.« »Der er bare et problem: Trods al den anerkendelse, jeg har fået I mit fag, tjener jeg knap til mit levebrød på det. Derfor beder jeg om din hjælp til at støtte min deltagelse i Triennalen.« Sådan lyder indledning på et af de aktuelle opslag på det amerikanske Kickstarter, en webplaform for såkaldt crowdfunding, eller netværksfinansiering, hvor tusinder af kunstnere og kreative iværksættere beskriver deres projekter i håb om at kunne overbevise brugerne ude foran computerskærmene om at klikke på ›GIV‹-knappen.

Tiden vil vise, om Marion Henrylon, den ældre tekstilkunstner fra New York, der står bag overskriften ›send bedstemor til Polen!‹, bliver en af dem, der kan realisere sit projekt med penge doneret af kunstinteresserede medborgere. Men udsigterne til, at bedstemor kommer til Lodz med sine gobeliner ved hjælp af netværket i Kickstarter, er tilsyneladende gode: Siden lanceringen af Kickstarter i april 2009 har over 2,5 mio. personer doneret mere end 350 mio. dollars til mere end 30.000 kreative projekter og kunstværker via hjemmesiden. Folk donerer ikke nødvendigvis store beløb – på GIV-knapperne kan man vælge mellem donationer fra fem dollars op til flere tusinde dollars. Men som bekendt: ›mange bække små, gør en stor å‹.

Vidtrækkende netværk Hvordan fungerer crowdfunding så? Jo, det er enkelt: For at oprette en profil på fx hjemmesiden Kickstarter beskriver man først sit kreative eller kunstneriske projekt. Så fastsætter man det beløb, man behøver for at realisere ideen, og vælger en dato for, hvornår beløbet skal være nået.

Profilen på Kickstarter bliver ikke kun set af folk i kunstnerens eget personlige netværk – familie, venner, kolleger, eventuelle fans – men også i kunstnerens netværks netværk, f.eks.

via sociale medier som Facebook og Twitter. For ikke at tale om alle de andre kunst- og kulturinteresserede brugere af Kickstarter og deres netværk. På den måde kommer kunstneren eller den kreative iværksætter hurtigt meget bredt ud med sin idé.

Derefter er det op til folk ude ved computerne at vælge, om de synes så godt om idéen, at de vil donere et beløb til at se den virkeliggjort.

Sker det, sender kunstneren sine sponsorer en personlig takkehilsen, en invitation eller måske et værk som tak for pengegaven. Lykkes det ikke at nå op på tilstrækkeligt mange tilsagn om det ønskede beløb ved deadline, trækkes pengene aldrig fra givernes betalingskort.

Forandrer kunstverdenen Ved hjælp af denne enkle model, der bygger på folks lyst til at se kunstneriske og kreative idéer virkeliggjort, er Kickstarter på få år blevet en uomgængelig økonomisk faktor i amerikansk kunst- og kulturliv.

Næste år ventes Kickstarter at formidle over 150 mio. dollars til kunst og kultur, og bliver dermed en større kunst- og kultursponsor end USAs nationale kulturfond, National Endowments of the Arts.

Kickstarter selv har vokset sig så stor, at 40 personer nu er ansat til at drive hjemmesiden, men i øvrigt ser forretningsmodellen ikke ud til at være tænkt som en regulær pengemaskine for dens ejere: Kickstarter tager en afgift på fem procent fra de projekter, der opnår fuld finansiering. Ellers er det gratis at lægge sit projekt ud på Kickstarter.

I første omgang har især musikere, filmfolk og computerspiludviklere været hurtige til at tage crowdfunding til sig. Men efterhånden har også langt de fleste amerikanske billedkunstnere kastet sig ud i netværksfinansiering som en naturlig del af deres økonomiske strategi, fortæller billedkunstner Karen Atkinson fra Los Angeles: »De fleste billedkunstnere her bruger crowdfunding til at finansiere deres kunstneriske virke. Især de af os, som ikke passer ind i den kommercielle og institutionelle del af kunstlivet. På den måde slipper vi for at vente på, at diverse instanser skal give os tilladelse til eller mulighed for at udstille eller skabe,« siger hun til Billedkunstneren.

Billedkunstneren nr. 4

2012

9

Nyeste portal for kunstneres netværksfinansiering er dansk-nordiske www.manymade.org, der også står fundraisingmiddage. Senest kunne fotografen Lukas Renlund (tv.) gå hjem med penge til sit projekt.

Hun har siden 1990erne været en central figur på den alternative kunstscene i Californien, har været med til at etablere flere kunstnerdrevne projekter, underviser på bl.a. California Institute of Art, Valencia og er tidligere formand for de amerikanske kunstnerorganisationers fællesråd.

I dag arbejder hun i den kunstnerdrevne organisation GYST (Get Your Sh*t Together, www.gyst-ink.org), som hun selv har grundlagt, og som tilbyder rådgivning, teknologi og IT-løsninger til kunstnere, skabt af kunstnere. Formålet med GYST er at gøre kunstnere i stand til at leve af deres kunst uden at skulle underordne sig fx gallerister og kuratorers dagsordener. Og her spiller crowdfunding en vigtig rolle, siger Karen Atkinson:

Udvider mulighederne »I USA er der så få legater og fonde for kunstnere, der ikke arbejder i den kommercielle del af kunstverdenen, at man er nødt til at finde finansiering selv, hvis man arbejder med kunst, der ikke er salgbar på markedets præmisser. Crowdfunding har vist sig at være et fantastisk godt redskab for kunstnere, der laver interessant arbejde, som ellers ikke ville blive finansieret ad traditionelle kanaler. Via crowdfunding kan gode ideer hurtigt få en masse opmærksomhed – og nogle gange også flere penge, end kunstnerne selv beder om. Samtidig får offentligheden indsigt i kunstneres arbejdsprocesser og publikum inkluderes på nye måder i kunstprojekterne, hvilket jeg kun synes er positivt,« fortæller hun.

Men kan crowdfunding ikke medvirke til en yderligere ›privatisering‹ af kunsten i og med at fonde og kunstinstitutioner slipper for at støtte den alternative kunst, som så overlades til filantropisk finansiering fra privatpersoner? »Nej, den bekymring deler jeg ikke. Efter min mening støtter de fleste fonde, kuratorer og kunstprofessionelle alligevel kun fortrinsvis konservativt kunstnerisk arbejde. Alternative

kunstnere har længe været ude i kulden. Men med crowdfunding får de kunstnere, der ikke passer ind i mainstream, en ny mulighed for at fortsætte deres kunstneriske arbejde. På den måde udvides de kreatives rum i samfundet, og jo mere de kreative kan arbejde, desto bedre. Hvis vi forbedrer kunstneres og kreative iværksætteres arbejdsmuligheder, kan det måske lykkedes dem at løse nogle af problemerne her i verdenen.

Det er da værd at håbe på, ikke?« lyder det fra Karen Atkinson.

Modellen til DK Også i Europa har crowdfunding-modellen bredt sig den seneste tid. I Norden sker det blandt andet med svenske crowdfunding-sites som FoundedByMe, GrovVC og Venture Bonsai i Finland samt Booomerang i Danmark, der omfatter kulturprojekter såvel som projekter om teknologi og miljø.

Foreløbig er det især musikere med loyale fanskarer, som har fundet sponsorer til deres projekter, typisk musikudgivelser, via crowdfunding. Men nu får også billedkunstnere i Danmark en ny mulighed for at prøve kræfter med netværksfinansiering: Det sker med www.manymade.org der gik i luften i oktober, og er etableret af den danske kunsthistoriker og projektudvikler Majken Overgaard og den svenske grafiker og billedkunstner Olof Werngren.

Manymade henvender sig ikke bare til billedkunstnere i hele Norden, men også til regionens teater- og filmfolk, musikere, dansere m.fl.

Den nye crowdfundingside drives som nonprofit projekt af de to grundlæggere, der ser et klart behov for det nye finansieringsredskab: »Mange af de kunstnere, vi kender, bruger utrolig meget tid og energi på at søge legater og fonde. Tid som kunne bruges bedre på at skabe kunst. Crowdfunding giver dem nye mulig-

Billedkunstneren nr. 4

10

2012

heder for at finde finansiering til deres projekter. Og bringer dem samtidig i kontakt med et stort interesseret publikum undervejs i arbejdsprocessen,« siger Majken Overgaard, der har en baggrund på bl.a. Syddansk Universitet og Kunsthallen Nikolaj, hvor hun har udviklet projekter i krydsfeltet mellem kunst og teknologi. Hun i dag er ansat på Danmarks Tekniske Universitet.

Olof Werngren er bosat i Malmø og arbejder som designer, kunstner og instruktør. For at styrke Manymades kunstneriske profil har de to grundlæggere tilknyttet en tværnordisk og tværfaglig kuratorgruppe, bestående af blandt andre Kunsthal Nikolaj, Small Time Giants, et succesfuldt indieband fra Grønland, og Skånes Danseteater, som kan give projekterne på Manymade ekstra medvind med på vejen i form af anbefalinger – og som i øvrigt bidrager med deres egne faglige netværk.

Seriøs eller spektakulær?

Spørgsmålet er dog, om crowdfunding især fremmer spektakulær kunst og tossede projektideer, der intet har med kunst at gøre. Simpelthen fordi internetmediet hurtigt kan give den slags opsigtsvækkende, men useriøse idéer, en enorm gennemslagskraft.

Som The Guardians kommentator Patrich Hussey formulerede det i en klumme om crowdfunding i efteråret, da Kickstarter blev lanceret i Storbritannien: »Vil den seriøse kunst blive kørt over ende? Skal kunsten nu være skør for at blive finansieret?« Efter et par indledende overvejelser om internetbrugeres stærke forkærlighed for det skæve og skøre, svarer den engelske kommentator dog selv nej til spørgsmålet: »Selvom mange kunstnere uden tvivl vil føle en vis modvilje mod crowdfunding i begyndelsen, så tror jeg slet ikke, at det er en dårlig idé at fokusere på humor, når man søger finansiering til sit projekt. Humor, lyst og glæde er klart undervurderede faktorer, når det gælder produktionen af kunst og kultur,« mener han.

Majken Overgaard fra Manymade: »Crowdfunding bygger på folks velvillighed og lyst til at opleve kunst og kultur. Erfaringerne fra udlandet viser, at den lyst faktisk er meget stærk blandt folk, og det er da opløftende! Samtidig vil mange mennesker gerne se, hvad kunstnere

www.manymade.org er: En ny nordisk crowfundingplatform for billedkunstnere, scenefolk, musikere m.fl., der søger finansiering til deres projekter. Den fungerer sådan: På Manymade beskriver kunstnere deres idé i video og tekst.

Desuden fastsætter de beløbene, der skal til for at realisere idéen, og en deadline for at nå beløbet.

Via Manymade når historien om projektet bredt ud i kunst­ verdenen og i kunstnernes egne personlige og faglige netværk.

Ude ved computerne kan folk så vælge at donere alt fra fem kroner til flere tusinde kroner til de kunstprojekter, de ønsker at se virkeliggjort.

Som tak får giverne fx en personlig hilsen, en invitation eller evt. et værk fra kunstneren, alt efter hvor stor donationen er.

Det er gratis for kunstnere at oprette et projekt på siden.

Kun hvis projektet opnår fuld finansiering betales en afgift på fem procent til folkene bag Manymade. Opnår projektet ikke finansiering via Manymade, får giverne deres donation tilbage.

Næste år ventes Kickstarter at formidle over 150 mio. dollars til kunst og kultur, og bliver dermed en større kunst- og kultursponsor end USAs nationale kulturfond, National Endowments of the Arts. Foto: Kickstarter.com

egentlig laver. Det indblik i kunstneres arbejdsprocesser og vilkår kan de få, når de støtter et projekt via crowdfunding – fx ved som tak for donationen at modtage løbende orientering fra kunstneren om, hvordan arbejdet skrider frem. På den måde bidrager crowdfunding til at få kunsten ud til folket,« siger hun, der håber, at Manymade vil kunne være med til at forbedre kunstnernes arbejdsvilkår: »Crowdfunding er ikke kun et alternativ, men et supplement, til fx offentlig kunststøtte og kommerciel gallerivirksomhed. Forhåbentlig betyder crowdfunding, at kunstnere i højere grad kan få betaling for deres kunstneriske arbejde, så de kan bruge mindre tid på fondssøgning og brødjobs.« Men hvad med de billedkunstnere, der ikke har en klar idé om, hvad deres arbejde skal resultere i? Har de en chance på en crowdfundingside som Manymade, eller egner netværksmodellen sig mest til den kunst, der nemt og konkret lader sig beskrive? »Det er rigtigt, at crowdfunding indebærer, at du som kunstner skal kunne fortælle historien om dig selv og dit projekt. Men der er jo en interessant historie i al kunstnerisk skaben, også i de helt åbne arbejdsprocesser. Det afgørende er, at man som kunstner er engageret i at formulere og formidle sin historie. Og de fleste kunstnere er rigtig gode formidlere,« siger Majken Overgaard.

Manymade er også: Møder, workshops, fundraisingmiddage – såkaldt Manymade Meals – for kunstnere i bl.a. Aarhus, København og Malmø. Næste Manymade Meal afholdes i Nikolaj Kunsthal 17. januar i København fra kl. 17-20. Det koster 150 kr. at deltage, og pengene går dels til bespisning, dels til en fælles donationspulje. Under middagen præsenterer deltagerne deres projekter, giver og får feedback fra de øvrige middagsgæster, og til sidst stemmes der om, hvilket projekt der skal tildeles donationen i aftenens fællespulje.

Billedkunstneren nr. 4

2012

Crowdfunding åbner ikke kun nye muligheder for den enkelte kunstner, men kan også bruges til at etablere nye økonomiske partnerskaber mellem offentlige og private sponsorer – såkaldt ›matchfunding‹ – efter engelsk og amerikansk forbillede, forklarer Majken Overgaard. For tiden arbejder hun netop på at få danske kommuner og offentlige myndigheder med på matchfunding-ideen: »Har en kunstner fx en ide til et kunstprojekt i det offentlige rum, vil vi i Manymade kunne foreslå en kommune at gå ind og matche det beløb, kunstneren selv rejser gennem sin netværkskampagne. I en økonomisk krisetid, hvor der skrues ned for de offentlige puljer til kunst og kultur, er matchfunding en måde at skrue op for finansieringen af kunstproduktionen. Samtidig er det godt for både kunstneren, brugerne og nærmiljøet, at kunsten får solid lokal forankring undervejs i tilblivelsesprocessen.«

11

120 gallerier bukket under for krisen Ifølge tal fra Danmarks Statistik lukkede knap hver tiende kunsthandel mellem 2008 og 2010.

Samtidig viser en opgørelse fra Erhvervsstyrelsen, at 14 procent af alle kunsthandlere og gallerier har måttet dreje nøglen om i dag i forhold til 2008. Antallet af gallerier er dermed faldet fra i alt 875 til 754.

I Dansk Gallerisammenslutning, der har ca.

50 medlemmer, anslår man at krisen har fået ca. 10 procent af medlems­gallerierne til at dreje nøglen om de seneste år.

Kilde: Politiken, september 2012

Er crowdfunding noget for dig?

Tips til billedkunstnere fra Majken Overgaard fra det nye nordiske crowdfundingside Manymade:

Kunstnerstyrede udstillingssteder trodser krisen

• Crowdfunding kan måske virke vanskeligt for kunstnere, der ikke i forvejen har store netværk, men al begyndelse er svær. Og har man først lavet én crowdfundingkampagne, fx på Manymade.org, får man en liste over dem, der har støttet ens projekt, som man kan kontakte i næste kampagne, og så bliver det lettere næste gang.

Mens de kommercielle gallerier er hårdt ramt af den økonomiske krise, skyder flere kunstnerstyrede udstillingssteder frem, og mange af de ældre steder fortsætter mod alle odds.

• Via crowdfunding bestemmer folk selv, hvilken kunst, de vil have.

Det er på en måde det samme, der sker på et galleri, når folk vælger at købe et maleri eller en skulptur. Men her vælger folk, hvilken kunstnerisk idé de ønsker at se realiseret. Det betyder, at formidlingsprocessen er vendt på hovedet: Almindeligvis invitereres publikum først ind, når værket er helt færdigt. Som kunstner skal man derfor ønske at gå i dialog med sit publikum på et meget tidligere tidspunkt i processen, end man plejer.

Her et udpluk fra oversigten på www.bkf.dk:

• Hvis man ønsker at overbevise folk om, at de skal støtte ens projekt, må man være parat til at skabe en fortælling om det, man laver, og man skal kunne beskrive sin idé. På de fleste crowdfundingsider forudsættes det, at kunstnerne laver en kort video og tekst om sig selv og om, hvad deres projekt går ud på.

NLHspace — www.NLHspace.dk

• Som tak for donationerne leverer kunstneren modydelser, som kan være mere eller mindre symbolske og personlige. For mindre donationer kan giveren fx få en mail med ’evig god karma’ fra kunstneren, mens større donationer kan udløse en invitation til fernisering, et fyraftensmøde med kunstneren eller et eksemplar af et værk. Det er op til hver enkelt kunstner at bestemme, hvilke modydelser, der passer.

• Via crowdfunding-netværket kan kunstneren ikke bare finansiere, men også sælge sin kunst, fordi han/hun kommer i kontakt med et stort antal potentielt interesserede købere. På den måde kan kunstneren skabe sit eget alternative distributionsled uden om gallerister, kuratorer og kunstinstitutioner.

• Crowdfunding kan gøre kunstnere mindre afhængige af at søge fonde og legater, banke på dørene hos gallerier og kunstinstitutioner og skaffe penge til huslejen ved skiftende ’brødjobs’. På den måde er Crowfunding tænkt som supplement til kunstnernes eksisterende finansieringsmuligheder.

Local Heroes — www.vestjyllandskunstpavillion.dk Sydhavn Station — www.sydhavnstation.info Bureau Publik — http://bureaupublik.dk/ Green is Gold Studio — www.gigstudio.dk

ANA — Astrid Noacks Atelier — www.astrid-noack.dk ET4U — www.et4u.dk Galleri Nybro — www.galleri-nybro.dk Hygum Kunstmuseum — www.hygumkunstmuseum.dk IMO — www.imo-projects.com Koh-i-noor — www.koh-i-noor.org MODTAR projects — www.modtarprojects.com Projektrum D7 — www.publik.dk rum46 — www.rum46.dk Udstillingsstedet Spanien 19C — www.spanien19c.dk WAREHOUSE9 — www.warehouse9.dk Toves Galleri — www.tovesgalleri.net Antechamber — www.antechamber.dk Kontor Projects — www.kontorprojects.dk

»Vi har det til fælles, at vi ikke tror nok på det, vi laver, i forhold til at kræve penge af det fra omverdenen« Af billedkunstner Zven Balslev

Tag magten over din økonomi Penge er ikke alt – og alligevel kan de holde dig vågen om natten!

Sådan lød oplægget til BKF-kurset ›Lev godt med og af din kunst‹.

Otte BKFere mødtes på tre intensive kursusdage i november.

Her er en af deltagernes dagbog fra kurset, der blev ledet af økonomisk rådgiver Lone Eriksen.

Billedkunstneren nr. 4

2012

13

Dag 1 Jeg har altid haft et anstrengt forhold til penge og økonomi i forhold til kunst. Håbet er, at få nogle redskaber til styre min økonomi for på længere sigt at kunne leve af min viden, erfaring og værker. Jeg har pt. vikarjobs og lignende for at få det til at hænge sammen.

Titlen ›Lev godt af og med din kunst‹ virker tillokkende. ›Lær at sæt den rigtige pris på din kunst‹ er det, der fænger mest.

Kursets gennemgående mantra er ›fake it until you make it‹ som umiddelbart virker lidt provokerende på mig. Det giver måske god mening senere i forløbet. Men efter førstedagen er forvirringen total, og det er sikkert også en del af terapien.

Dag 2 Stemningen er god, kursisterne har mod på at vide mere og se nærmere på de ting, vi bliver bedt om i hjemmearbejdet. Kurset får mere karakter af et kognitivt psykoterapeutisk forløb.

Det virker som om, vi – kursisterne – alle har det til fælles, at vi ikke tror nok på det, vi laver, i forhold til at kræve penge af det fra omverden.

Hjemmearbejde: Sæt dig et mål for årsomsætning I 2013.

Det føles meget abstrakt at skulle forholde sig til nogle tal ude i fremtiden.

Desuden skal vi i en øvelse om målgruppeanalyse vælge en identitet og forsøge at koge de mange projekter, vi har, ned til et enkelt udsagn/ produkt. Det er svært.

Derudover handler dagens øvelser om at finde ud af, hvorfor man laver kunst, hvilken identitet man har, og hvilke værdier man står for.

Efter dagens undervisning er jeg lidt skeptisk: Jeg kan ikke mentalt forene min kunst med et trofast, tilregneligt og salgbart produkt.

Alligevel tager jeg efterfølgende på atelieret og arbejder ret inspireret og fokuseret.

Dag 3 Stemningen er god. Men efter min mening fylder snakken om sociale medier og lavpraktiske spørgsmål om Facebook lidt for meget.

Hjemmearbejdet består i at tænke over fundamentale problematikker som identitet, værdier og hvordan man handler derefter.

Det er forholdsvis let at sætte nogle mål ude i fremtiden, men angstprovokerende at handle for at nå målet. At træde ud af sin sikkerhedszone for at rykke sig er hovedfilosofien i kurset.

En af øvelserne består i at lave en marketingplan for et år frem, hvilket faktisk er nyttigt for mig. En anden øvelse går ud på at rose hinanden, hvilket jeg ikke synes virker specielt relevant. Dagen slutter dog i højt humør med cava og farvel.

Det har været interessant at behandle min kunst ud fra en økonomisk vinkel, men udfordrende at betragte det, jeg laver, udelukkende som en salgsvare.

Det meste af kurset kunne jeg bruge, især det, der konkret handler om at tage greb om alle led af sin virksomhed og tænke flere skridt fremad. Vi fik gode råd, der måske er selvfølgeligheder for mange, men som for mig var sundt at få banket i hovedet med syv-tommer søm. Andet var lidt for hysterisk optimistisk til min smag. Men alt i alt føler jeg, at jeg fik nogle solide værktøjer, og mod på at arbejde mere professionelt med kunst… og kapital.

Læs om kursusleder Lone Eriksens undervisning på www.styrpaapenge.dk Illustrationer: Zven Balslev, se mere af hans arbejde på http://www.cultpump.blogspot.se

Billedkunstneren nr. 4

14

2012

Værdifulde kunstnere Af Miriam Katz

Under titlen Er kunstnere rige? invitererede det tyske billedkunstnerforbund EU-politikere, forskere og kunstnere til at diskutere værdien af kunstnerisk arbejde.

Kunstneres tilstedeværelse i by»Vi prøver at vise beslutningserne får boligpriser til at stige, tagerne, at meget af det kunsttiltrækker turister og udgør et neriske arbejde, der udføres i samfundsøkonomisk nødvendag, ikke nødvendigvis resuldigt rum for nytænkning og terer i salgbare værker, men at eksperimenter. netop dette kunstneriske arbejMen selvom kunstnernes arde har en høj samfundsøkonobejde har høj samfundsøkomisk værdi. Det bør EU underINVITATION nomisk værdi, værdsættes det støtte både i sine projektpuljer ikke økonomisk af beslutningsog i regelværket,« siger hun. tagerne, og det mærker kunstEU og ansvaret nerne tydeligt i Berlin i disse år, Blandt deltagerne på november fortæller den tyske billedkunstmåneds IGBK-seminar var euroner Annette Hollywood, der pæiske kunstnerorganisationer, sammen med kollegaen Moira uafhængige kunstnergrupper Zoitl er projektledere på semiog forskere fra flere europæiske naret ›Er kunstnere rige?‹, som lande, samt – særligt inviteret – fandt sted i sidste måned i byen Doris Pack, formand for EU’s koKehl nær Strasbourg. mite for kultur og uddannelse, »Mange kunstnere forlader som IGBK håber at kunne fortBerlin nu og flytter til andre Parliamentary Evening 21 November 2012 sætte dialogen med fremover. byer, hvor leveomkostningerat the Portikus of the 7 pm Badische Stahlwerke er Kehlbedre for Sammen med kollegaen, ne ikke er så høje, og hvor arbejdsmulighederne »Billedkunstnere EU’s kulturkommissær Ankunstnere,« siger Annette Hollywood. bidrager til at part of the workshop Internationale Graudenzerstraße 45 droulla Vassiliou, lancerede »Politikerne i Berlins bystyre har asGesellschaft forsømt atof theanerkende der Bildenden Künste (IGBK) 77694 Kehl am Rhein kunstnernes bidrag til byens vækst. Det kunne de fx gøre ved skabe økonomisk hun i september i år en plan for, hvordan fx modedesignere, at udvide mulighederne for at søge arbejdslegater og projektvækst, men er musikere, filmmagere og forstøtte. Som det er i dag, bidrager billedkunstnerne til at skabe selv ludfattige« fattere kan få mulighed for i økonomisk vækst, men er selv ludfattige, bl.a. fordi vi ikke får endnu højere grad end i dag at betaling for det arbejde, vi udfører i forbindelse med udstilsparke gang i EU’s økonomiske hjul. linger og projektarbejde. Det er det paradoks, vi gerne ville »Europas kulturelle og kreative sektorer er ikke bare afgøskabe opmærksomhed omkring med seminaret,« siger hun. rende for den kulturelle mangfoldighed. De yder også et stort Situationen i Berlin handler ikke kun om modvillige lokalbidrag til den sociale og økonomiske udvikling,« sagde kulturpolitikere, men afspejler en generel europæisk tendens, mekommisæren bl.a. i den forbindelse. ner de to kunstnere der står bag seminaret sammen med det Ifølge EU-kommissionens tal bidrager hele den kreative sektyske billedkunstnerforbund IGBK – Internationale Geselltor allerede med op til 4,5 procent af den europæiske økonoschaft der Bildenden Künste. mi og beskæftiger op mod 8,5 millioner mennesker. Og de tal Her forklar sekretariatsleder i IGBK, Thomas Weiss: kan blive endnu højere, tror EU-kommissionen, hvis kunstne»Billedkunstneres arbejdsvilkår i Europa bestemmes ikke re og kreative iværksættere fx får lettere ved at låne penge til bare af de nationale regeringer og af lokale beslutningstaderes projekter i bankerne. gere, men fastlægges i høj grad fra EU. Det gælder fx skatteDerfor vil EU i den kommende tid lancere en række udspil regler, ophavsret, sociale sikringsordninger og arbejdsmarder skal give kunstnere bedre adgang til billige banklån. EU kedsregler. Problemet er, at både de nationale lovgivninger og har også andre forslag på vej, der skal støtte små kreative virkEU’s rammer langt hen ad vejen ikke er gearet til at undersomheder, samarbejde på tværs af brancher og den kreative støtte nutidige kunstneriske udtryks- og samarbejdsformer,« eksport. siger han med henvisning til bl.a. midlertidige kunstprojekMen det er ikke nok, mener Annette Hollywood og Moira ter i byrummet, nonprofit udstilllingsprojekter og tværfaglige Zoitl fra IGBK: samarbejdsformer, der ikke lader sig kapitalisere i traditionel »Det handler også om, at EU-politikerne selv må påtage sig forstand på kunstmarkedet. ansvar for at forbedre arbejdsvilkårene for regionens kunstProjektleder på seminaret, billedkunstner Moira Zoitl, udnere. Det kan EU fx gøre ved at tilbyde flere arbejdslegater dyber:

ARE ARTISTS RICH

?

© annette hollywood

Billedkunstneren nr. 4

2012

til kunstnere, gøre det nemmere for kunstnere at arbejde på tværs af landegrænser og arbejde for, at kunstneres beskatning lettes i medlemslandene. Samtidig er der brug for flere tilskudsmuligheder til mindre kunstneriske projekter – altså projekter, der ikke nødvendigvis er spektakulære ›blockbusters‹ eller passer ind i et på forhånd politisk bestemt tema.

I dag går alt for mange af EU’s kulturmidler til store prestigeprojekter med fastsatte emner, som fx miljø eller racisme.

Det er der ikke i sig selv noget i vejen med, men vi efterlyser, at EU og de europæiske samfund også er villige til at investere i kunstens frihed og mangfoldighed. Det gør man først og fremmest ved at give kunstnere bedre muligheder for at realisere deres egne projekter – og så i øvrigt betale os for det arbejde, vi udfører.«

15

Mere fra Er kunstnere rige?

Hvilken rolle spiller kunst i et samfund af aktionærer, brugere og occupy-bevægelser?

Hvordan er arbejdsvilkårene i kulturlivet, og hvilke aktivistiske og kunstneriske strategier kan man anvende i forhold til dem? Det gav medlemmer af Precarious Workers Brigade, fra London deres bud på, sammen med den tyske kunstnergruppe Haben und Brauchen på IGBK-seminaret Er kunstnere rige?

Se video med alle oplægsholderne på www.igbk.de

I 22 år har det kunstnerstyrede hus Tacheles fungeret som kollektive værksteder, udstillingsrum mm. for Berlins billedkunstnere. Men huset har længe været nedrivningstruet og i september i år sluttede en æra, da de sidste ca. 60 kunstnere forlod bygningen efter pres fra politi og ejer. Selvom kunstnerne er et plus for Berlins økonomi, giver byen dem ikke fair arbejdsvilkår, mener det tyske billedkunstnerforbund.

Billedkunstneren nr. 4

16

Derfor er kunstnere fattige Den hollandske billedkunstner, sociolog og økonom Hans Abbing har formuleret en teori om kunstens exceptionelle økonomi. Han mener, at den romantiske kunstnermyte spænder ben for nutidens kunstnere. Og at offentlig kunststøtte medvirker til at fastholde kunstnere i fattigdom. Teorien, der ikke falder i god jord hos alle, blev drøftet på det tyske billedkunstnerforbunds seminar om værdien af kunstnerisk arbejde.

Af Miriam Katz

Det er ikke mange, der kan bryste sig af at være uddannede i både økonomi, sociologi og billedkunst. Men det kan hollandske Hans Abbing. Han er uddannet billedkunstner ved Rietveld Kunstakademi i Amsterdam, dertil uddannet økonom og er i dag professor emeritus i kunstsociologi ved Amsterdam Universitet, hvor han underviser sideløbende med sin kunstneriske praksis.

I bogen Hvorfor er kunstnere fattige?, 2008, samler han ved hjælp af økonomiske, psykologiske, sociologiske og kunsthistoriske teorier brikkerne til det, han kalder for ›kunstens exceptionelle økonomi‹. Og ifølge Abbing er kunstens økonomi ikke kun ›exceptionel‹, men også ›grusom‹: ›Exceptionel‹ fordi kunstens økonomi ikke primært styres af markedsmekanismerne, som i andre sektorer, men af den symbolske værdi der kommer fra fagfællers anerkendelse, offentlig kunststøtte og private legater.

Og ›grusom‹ fordi netop denne stræben efter symbolsk værdi ifølge Hans Abbing står i skarp modsætning til stræben efter økonomisk værdi på kunstmarkedet.

Han mener fx, at det regnes for ›finere‹ i kunstkredse at modtage offentlig kunststøtte og legater end at sælge sin kunst til højstbydende. Og at billedkunstnere i gennem deres karriere navigerer i et strengt fagligt hierarki, hvor de konstant stræber efter anerkendelse fra kolleger og andre kunstprofessionelle i et lukket kredsløb af ligesindede, hvor kunsten anses for mindre værdifuld rent kunstnerisk, jo mere økonomisk værdifuld den bliver.

Resultatet er, mener han, at ›kunstens exceptionelle økonomi‹ systematisk producerer økonomiske tabere og fastholder flertallet af kunstnere i strukturel fattigdom.

2012

Forældet romantik Forklaringen på kunstens særlige økonomi skal ifølge Hans Abbing findes tilbage i Renæssancens forestilling om kunst som noget nærmest helligt, og kunstneren som gudsbenådet ener med et særligt kald. Disse idéer gennemsyrer stadig samfundet i dag, om end i omskrevne former og iklædt nye gevandter, mener han. Og det gør det problematisk at koble profane spørgsmål om penge og betaling til kunst og kunstnerisk arbejde. Simpelthen fordi der i dag hersker en forestilling om, at kunstens ›kunstneriskhed‹ står i modsætning til kunstens salgbarhed. Økonomens budskab er, at denne forældede kunstnerromantik spænder ben for nutidens kunstnere og forhindrer dem i at omsætte den høje symbolske værdi, de rent faktisk nyder i samfundet i form af kulturel status og prestige, til egentlig økonomisk værdi for dem selv.

Løsningen, som Hans Abbing ser den, er at kunstnere justerer selvbilledet og erkender, at sund forretningssans og kunstnerisk integritet ikke nødvendigvis udelukker hinanden. Og at der skrues ned for den offentlige kunststøtte, så kunstnere i højere grad tvinges til at orientere sig mod markedet.

Den analyse er dog ikke faldet i god jord hos Abbings kritikere, der mener, han tegner et alt for firkantet billede af forholdet mellem kunstnerisk værdi og økonomisk værdi – og at han i øvrigt mistolker kunstneres motiver for at arbejde, som de gør.

Behov for professionalisering Selv regner Hans Abbing sig paradoksalt nok ikke til gruppen af ›økonomisk rationelle‹ kunstnere, trods sin baggrund i teo­ retisk økonomi. Han er ikke bleg for at indrømme, at han er mere interesseret i at opnå anerkendelse fra sine fagfæller end i at sælge sine fotografier, malerier og kunstvideoer. Og at han derfor ikke har nogen nævneværdig indkomst fra sit kunstneriske virke.

På IGBK-seminaret om kunstens værdi i november, hvor han var inviteret til at holde oplæg, præsenterede han både sit provokerende teori om kunstens økonomi og sine forslag til, hvordan man modvirker, om end nok ikke helt afskaffer, fattigdom blandt billedkunstnere.

Løsningen, mener han, staves først og fremmest: Professionalisering. Både af kunstinstitutionerne og af billedkunstnerstanden. Fx bør kunstnernes organisationer udstede certifikater til de kunstinstitutioner, der betaler udstillende kunstnere professionelt honorar, foreslår han.

Og så opfordrer han ellers sine kolleger, billedkunstnerne, til at droppe berøringsangsten overfor penge og erkende, at også den kunst, der klarer sig godt på markedet, kan have høj kunstnerisk værdi. »Kunstnere er en almindelig faggruppe, der har samme ret som alle andre faggrupper til at få betaling for det arbejde, de udfører. Kunst bliver ikke mindre kunstnerisk værdifuld af, at man kræver sig ordentligt betalt,‹ lyder budskabet.

Kilder: Why Are Artists Poor? Amsterdam University Press, 2002 & 2008.

Læs mere på www.hansabbing.nl

Big business, no crisis? Kunstens værdi fastsættes af to indbyrdes modstridende systemer, den markedsøkonomiske og den kunstfaglige, og den værdikonflikt er med til at fastholde billedkunstnere i strukturel fattigdom, mener den hollandske billedkunstner og økonom Hans Abbing (se artiklen på modsatte side, red.).

Begreberne værdi, gæld og penge blev også drøftet på den nyligt afholdte 39. udgave af den parisiske kunstmesse FIAC ( Foire Internationale d’Art Contemporain, red.), i en paneldebat mellem filosoffer, sociologer og økonomer. Der var tilsyneladende langt imellem de fattige samtidskunstnere på messen, hvor værker af kunstens kanoniserede megastjerner var trækplastre for pengestærke messegæster: En Niki De Saint Phalle kunne fås til ca. 1,5 millioner euro, en Louise Bourgeois til ca. 2 millioner euro og et værk af Lucio Fontana til 1,3 millioner euro. I alt var 182 gallerier fra 24 lande med fokus på samtidskunst samlet i Paris på årets FIAC. Fra Danmark kom galleri Nicolai

Wallner samt det delvis kunstnerdrevne IMO ( In My Opinion), der er godt tilfreds med salget på FIAC: Ca. 80 procent af værkerne på standen blev langet over disken, oplyser IMO. På Frieze Art Fair i London, hvor der i år var en sektion for kunstnerstyrede initiativer og helt nye udstillingssteder, var der heller ingen krisestemning: I alt 175 gallerier fra 35 lande deltog i oktober i messen, der fik knap 55.000 kunstinteresserede gæster og ifølge avisrapporter et samlet salgstal på ca.

600 millioner kr.. Meldingen fra messearrangørerne i både Paris og London var klar: Ja, kunstmarkedet tabte fart, da finanskrisen brød ud i 2008, men der var blot tale om en let opbremsning. Siden er salgstallene for samtidskunst steget og er nu, som Frieze-arrangørerne formulerer det: Robuste.

Kunst er stadig en god forretning. I hvert fald for nogle. Kunstmessen FIAC, oktober 2012.

Foto fra årets kunstmesse FIAC i Paris. Gao Jing, Polfoto.

18

Bag kunsten står en fond

Mens offentlige kulturmidler beskæres, vokser de private fondes donationer til dansk kunstliv. Det bekymrer nogle, men hilses også velkommen. Især af kunstmuseerne, der har brug for hver en krone.

Af Miriam Katz

Mens de offentlige kulturkroner bliver færre, poster de private fonde flere og flere penge i kulturen. Således fordoblede de 42 største fonde deres donationer fra 2009 til 2010, og sidste år nåede donationerne til landets museer, teatre og andre kulturinstitutioner op på rekordhøjt niveau: 1,2 mia. kr. Til sammenligning udgør det offentlige kulturbudget ca. 3,6 mia. kr.

Det viser den hidtil mest omfattende kortlægning af de almennyttige fondes uddelinger, udarbejdet af konsulenthuset Kraft & Partners, som dagbladet Børsen kunne offentliggøre tidligere i år.

Og der er tilsyneladende en tæt sammenhæng mellem statens svindende støtte til kulturen og fondenes stigende kultursatsning. Som Carlsbergfondets formand Flemming Besenbacher sagde i forbindelse med avisens omtale af analysen: »Vores støtte til kultur er på konstant højt niveau, fordi vi er født med det fokus. Men i takt med at staten har skåret ned på kulturområdet, så finder mange fonde en større samfundsrolle at spille i forhold til kulturen.« Professor i statskundskab Bent Greve er enig: »Det er en klar tendens, at de private fonde spiller en langt større rolle på bl.a. kulturområdet end tidligere. Det positive er, at projekter kan realiseres, som der ellers ikke ville være råd til. Det negative er, at der kan ske en skævvridning af samfundsområder, hvor stat og kommuner hidtil har haft hovedansvaret. Fondene har jo ikke pligt til at støtte bredt, og er heller ikke på samme måde som offentlige instanser forpligtet på gennemskuelighed, så man detaljeret kan gå ind se, hvad de køber og støtter,« siger Bent Greve til Billedkunstneren.

I Organisationen Danske Museer (ODM) ser man mere pragmatisk på udviklingen: »Fondene spiller en afgørende rolle for udvikling og gennemførelse af museernes projekter,« siger ODMs formand Christine Buhl Andersen, direktør på KØS, Museum for Kunst i det Offentlige Rum. »Det gælder de meget udgiftstunge anlægsprojekter, i form af ombygninger, moderniseringer og byggerier. Og det gælder i meget høj grad også udstillinger og formidlingsprojekter. Men også i forskningsprojekter og udgivelse af kataloger spiller fondene en meget vigtig rolle i realiseringen. Derudover kan fondene være med til at give mere prestige og synlighed til områ-

Billedkunstneren nr. 4

2012

Dobbelt op fra fondene til kulturen Konsulent huset Kraft & Partners har nærstuderet de ti største kulturfonde og vurderer, at kulturen er nået op på at sluge ca. 1,0-1,2 milliarder kr. årligt. Det er ca. en fordobling i forhold til uddelingerne i 2009: • Ny Carlsbergfondet: 96 mio. kr. til kunstområdet.

• VELUX-fondene: 393 mio. kr. til bl.a. klimaprojekter, forskning og kultur.

• Augustinus Fonden: 215 mio. kr. til almenvelgørende og kunstneriske formål.

• Egmont Fonden: 45 mio. kr. bl.a. til læring ift. film/kultur.

• Bikubenfonden: 41 mio. kr. bl.a. til museer og musik.

• Carlsbergfondet: 167 mio. kr. til videnskabelig forskning inden for bl.a. kultur og museer.

• Det Obelske Familiefond: 267 mio. kr. bl.a. til forskning og kultur primært i Nordjylland.

Ti kulturfonde – uddelinger 2010. Kilde: Kraft & Partners, Dagbladet Børsen

Stat og kommuner – kulturpenge Statens kulturbudget: 2,7 mia. kr. (2011) Kommunernes samlede kulturbudget: 880 mio. kr. (2009)

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal donerede i efteråret 10 millioner kr. til Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SSK).

Dermed blev det muligt at åbne en del af Chr. D. 4. Bryghus for offentligheden med en udstilling af Nordens største samling af bevaringsværdige skulpturer.

Også udstillinger finansieres af private fonde. Fx har HEART i Herning fået 3 mio. kr. af Det Obelske Familiefond til at realisere sin fremtidige udstillingsstrategi.

HEARTfuture-programmet begynder i 2013, de første to udstillinger er med Jesper Just og John Kørner. Fotos: SSK samt Roland Halbe, HEART

det. Der udvikles på PR-siden, som helt klart er blevet stærkere og dermed giver opmærksomhed til museumsområdet.« Påvirker fondene det indhold, I tilbyder borgerne? »Ja bestemt, for uden dem var det jo ikke muligt at have det høje niveau på indholdet, som de danske museer faktisk har.

Det er klart, at fondene vurderer, hvilke projekter de vil støtte i forhold til deres fundatser – det skal de jo. Men der er en vifte af forskellige fonde med forskellige formål, så der er gode muligheder. I modsætning til de offentlige instanser øremærker fondene også i mindre grad deres støtte ned i små detaljeformål, så længe de kan sikre sig, at der er kvalitet bag et projekt, og det giver en fantastisk god mulighed for os til at udvikle og gennemføre projekter.« Ser du ingen problemer i at fondene finansierer stadig mere af den kunst og kultur, som hidtil har været støttet af offentlige midler? »Det primære problem er jo ikke fondene, men især statens faldende tilskud til os. Gennem de senere år er de krav, staten stiller, blevet skrappere samtidig med at tilskuddene er udhulet. Og regningen sendes til kommuner og fonde. Så man kan ironisk nok sige, at fra det gamle ord om at staten vil ›støtte, men ikke styre‹, så er det nu sådan, at staten gerne vil ›styre, men ikke (kan) støtte‹. Vi er klar over, at vi befinder os i en krisetid, men det er jo altid et spørgsmål om prioritering,« siger Christine Buhl Andersen.

Men hvordan ser fondenes rolle ud fra et kunstnerperspektiv? Billedhugger og professor Morten Stræde har erfaring fra

en lang række tillidshverv i dansk kunstliv, bl.a. har han været tilknyttet Realdania Fonden, Erhvervs- og Bygningsstyrelsen og bestyrelsen for Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens Legat.

Han peger på, at fondene har en enorm betydning for kunstnerne, først og fremmest fordi de yder direkte kunststøtte ved at købe værker, sådan som fx Ny Carlsberg Fondet gør. »Men også i forbindelse med museumsbyggerier og udsmykninger i det offentlige rum spiller fondene en stigende rolle.

Uden fondene ville der i dagens Danmark ikke være meget kunst, der kunne realiseres. Samtidig er konkurrencen om de private fondsmidler blevet hårdere de senere år – der er simpelthen flere om buddet nu, hvor de offentlige midler er færre,« siger han, der ikke frygter fondenes voksende magt i dansk kunstliv: »Et stærkt privat initiativ er kun godt, så længe der også er en stærk statslig finansiering. Problemet er snarere, at staten skærer i kulturstøtten. Den prioritering kan undre, når de nyeste tal viser, at 70 procent af danskerne faktisk bruger kunst og kultur aktivt. Men kunst er – desværre – blevet en del af underholdningsindustrien, folk vil have en oplevelse, når de går ud og ser kunst. De vil ikke længere nødvendigvis købe et værk med hjem. Det, synes jeg, er det mest bekymrende krisetegn i kunstverdenen: At det brede kundeunderlag har mistet pusten.«

Skævt! På Kvindelige Kunstneres Samfunds (KKS) symposium kunne deltagerne opleve dramatiker Gritt Uldall-Jessens happening Det korte af det lange.

En happening, som iscenesatte medlemmer af KKS – samt et par potentielle medlemmer – som kurve- og cirkeldiagrammer, der illustrerede skævvridningen i museers indkøb af værker. Tallene bag happeningens diagrammer stammer dels fra Statens Museum for Kunst, dels fra kunsthistoriker og billedkunstner Susan Hinnum, der ligesom redaktionen på Billedkunstneren har undersøgt kønsfordelingen i tildelingerne fra Kulturstyrelsens Erhvervelsessum. Læs hele researchmaterialet bag Gritt Uldall-Jessens happening i bookletten Det korte af det lange på www.kks-kunst.dk Foto: Nynne Savery.

Kvindelige kunstnere kæmper stadig imod skævhed i kunstverdenen Af Miriam Katz

Trods de seneste års kritik af skævvridningen mellem kønnene i kunstverdenen, er uligheden langt fra udlignet. Det fremgår fx af tildelingerne fra Kulturstyrelsens såkaldte Erhvervelsessum, hvorfra museerne kan søge om tilskud til indkøb af væsentlige værker. Væsentlige værker er åbenbart fortrinsvist skabt af mandlige kunstnere – i hvert fald går ca. 90 procent af indkøbsmidlerne til dem.

Når museerne får tilskud fra Kulturstyrelsen til at købe et nyt væsentlig værk til samlingerne, er det mest sandsynligt, at pengene går til at købe et værk af en mandlig kunstner: Af de i alt 14 mio. statslige tilskudskroner, museerne har fået tildelt fra Kulturstyrelsens såkaldte Erhvervelsessum de seneste syv år, er kun 1,6 mio. kr. gået til at købe kvindelige kunstneres værker.

12,4 mio. kr. er derimod gået til indkøb af værker skabt af mandlige kunstnere.

Det svarer til, at ca. 90 procent af puljens statslige indkøbskroner går til at købe mandlige kunstneres værker, viser en beregning, Billedkunstneren har foretaget på baggrund af offentligt tilgængelige tal på www.kulturstyrelsen.dk Og det er tal som disse, der viser, at foreningen Kvindelige Kunstneres Samfund

(KKS) stadig har en berettigelse, mener KKS’ forkvinde, billedhugger Kit Kjærbye.

Sammen med kollegerne i KKS afholdt hun i oktober et symposium, hvor deltagerne bl.a. drøftede den skæve økonomiske fordeling mellem mænd og kvinder, der præger dele af kunstverdenen. »Vi har en lang række kunstnere her i landet, som ikke får chancen og muligheden for at byde ind, når der er forskel-

Billedkunstneren nr. 4

2012

lige kunstneriske opgaver, der skal løses.

Det gælder både i forhold til statslige museer, udsmykningsopgaver og andet kunstnerisk arbejde,« siger Kit Kjærbye, der dog ikke går ind for kønskvoter: »Men jeg appellerer kraftigt til, at vi ser på disse fakta, diskuterer dem og overvejer, hvad der ligger bag denne forskel.« Gertrud Oelsner er formand for Kulturstyrelsens Kunst­faglige Råd, der indstiller tildelingerne fra Kulturstyrelsens Erhvervelsessum. Hun peger på, at rådet ikke tildeler midlerne, men udelukkende indstiller tildelingerne til endelig afgørelse i Kulturstyrelsen på baggrund af de ansøgninger, der kommer fra landets museer: »Rådet vurderer ansøgningerne ud fra en række formelle forhold, der skal være opfyldt, samt naturligvis vigtigst af alt: Kvaliteten af de ansøgte værker og deres placering i forhold til de institutioner, der ansøger. Rådets personsammensætning er foretaget under hensyn til ligestillingsloven, men da vi alene skal vurdere kvaliteten i museernes ansøgninger, arbejdes der ikke ud fra kønskvotering i sagsbehandlingen« siger hun.

Sanne Kofod Olsen, direktør for Museet for Samtidskunst og medlem af Statens Kunstråd er overrasket over, hvor skæv fordelingen af midlerne fra Kulturstyrelsens Erhvervelsessum er: »Denne her pulje er central for især de små museers indkøb, uden den ville mange museer slet ikke kunne købe værker. Derfor er det trist at se, at der åbenbart er så massiv en slagside i tildelingen,« siger hun. »Det tyder på, at kunstverdenens kvalitetsbegreb stadig i høj grad udelukker kvindelige kunstneres værker. Måske er det forstærket af, at museerne i dag er så økonomisk trængte, at de går efter det sikre valg, når de køber kunst. Og det sikre er åbenbart stadig fortrinsvist værker af mandlige kunstnere,« siger hun.

Sanne Kofod Olsen efterlyser generelt en kritik af kvalitetsbegrebet i kunstlivet: »Det er ikke nok at bruge ›kvalitet‹ som kriterium for, hvordan man fordeler midlerne. For mener vi virkelig, at mandlige kunstneres arbejde har højere kvalitet end deres kvindelige kollegers?

Desværre er der en udbredt modvilje mod at diskutere kvoter i kunststøttesystemet, men jeg synes, de her tal endnu engang viser, at det er nødvendigt at gøre noget andet, end det vi hidtil har gjort, for at udligne skævheden.«

21

Fonde redder KKS arkiv

Alle skal kønsmainstreame

Takket være støtte fra en række fonde kan KKS’ enestående arkivmateriale, der dokumenterer en ellers overset del af kunsthistorien, nu overdrages til Det Kongelige Bibliotek. Her skal arkivets breve, dokumenter og fotos digitaliseres og registreres i en database, der bliver tilgængelig for offentligheden. Bag støtten til digitaliseringen står blandt andre Ophavsretsfonden i Billedkunstnernes Forbund.

Iflg. ligestillingsloven skal ligestilling integreres i al offentlig forvaltning – såkaldt kønsmainstreaming. For øjeblikket er Ligestillingsministeriet i gang med at revidere værktøjer, retningslinjer og gode eksempler til arbejdet med kønsmainstreaming. I løbet af december måned lanceres ny hjemmeside med info bl.a. om, hvordan offentlige myndigheder og institutioner kan arbejde med kønsopdelt data og statistik.

Kvindelige Kunstneres Samfund snart 100 år

Ti års debat om køn og kunst

Foreningen, der blev etableret i 1916 af blandt andre Anna Ancher, Anne Marie Carl-Nielsen, Marie Henriques og Helvig Kinch, kan i 2016 fejre 100 års jubilæum.

Allerede nu har KKS indledt arbejdet med at realisere forskningsprojekter, udstillinger, events og et internationalt kunstnertræf i forbindelse med jubilæet.

Læs mere på www.kks-kunst.dk

Flest penge til mandlige kunstneres værker Landets museer kan søge om tilskud til indkøb af væsentlige værker fra Kulturstyrelsens såkaldte Erhvervelsessum.

Her nedenfor ses antallet af indkøbte værker med midler fra Kulturstyrelsens erhvervelsessum 2005-2012, fordelt på køn: Erhvervede værker af nulevende kunstnere fordelt på køn: Kvindelige kunstnere 14 Mandlige kunstnere 45 Erhvervede værker af afdøde kunstnere fordelt på køn: Kvindelige kunstnere 3 Mandlige kunstnere 37 Total erhvervelse af værker af kunstnere i perioden 2005-2012: Kvindelige kunstnere 17 Mandlige kunstnere 82 Total tilskudssum — fra Erhvervelsessummen til museernes indkøb af værker af kunstnere, 2005-2012, fordelt på køn: Kvindelige kunstnere: ca. 1,6 mio. kr.

Mandlige kunstnere: ca. 12,4 mio. kr.

De senere års debat om skævheden mellem kønnene i kunstverdenen begyndte i 2003 med den dagsordensættende konference Før Usynligheden, arrangeret af billedkunstnerne Lone Højer Hansen, Dorte Jelstrup, Kirsten Justesen, Anita Jørgensen, Malene Landgren, Lisa Rosen­ meier, Katya Sander, Åsa Sonjasdotter og Elisabeth Toubro.

Udgangspunktet var en undersøgelse iværksat af daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, som viste, at kun 6,5 procent af de malerier, som de største danske kunstmuseer indkøbte i perioden 1989 til 1998, var lavet af kvindelige kunst­nere. Hvis udviklingen fortsatte, lød arrangørernes budskab, vil det om 50 år se ud, som om der kun var meget få kvindelige kunstnere i begyndelsen af det 21. århundrede.

I 2005 udgav Kulturarvsstyrelsen en rapport om indkøbspolitikken på syv udvalgte kunstmusee i perioden 1983-2003, der bekræftede det billede, Før Usynligheden tegnede: 80 pct. af museernes ind­købte værker, skabt af nulevende kunstnere, var skabt af mænd, fremgik det af rapporten.

I 2007 arrangerede Billedkunstnernes Forbund ligestillings­seminaret Den Blinde Vinkel, hvor en lang række forskere og kunstnere diskuterede problematikken.

I den forbindelse kunne fagbladet Billedkunstneren offentliggøre en undersøgelse, der viste, at der i perioden 2004-2006 stod en mandlig kunstner bag tre ud af fire nyanskaffede værker på de toneangivende kunstmuseer i Danmark, og at der var en massiv overvægt af mandlige kunstneres værker på Statens Kunstfonds indkøbsliste.

Kilde: www.kulturstyrelsen.dk, optælling foretaget af Billedkunstneren, november 2012

Læs mere på www.bkf.dk

Billedkunstneren nr. 4

22

2012

Nye eksperimenter og gamle traditioner Af Miriam Katz

På årets generalforsamling i BKF blev formand Bjarne W. Sørensen genvalgt, en ny mødeform afprøvet og gamle traditioner holdt i hævd.

»I år har bestyrelsen besluttet at prøve en ny måde at afholde generalforsamlingen på, og vi håber, at alle har lyst til at være med på eksperimentet,« indledte formand Bjarne W. Sørensen årets generalforsamling i Billedkunstnernes Forbund (BKF), der traditionen tro fandt sted i lokalerne hos Statens Værksteder for Kunst i Gl. Dok Pakhus.

Formålet med bestyrelsens eksperiment var at få en åben, bred debat om BKFs politik.

Derfor havde bestyrelsen bedt proceskonsulent Jan Nørgaard Knudsen om at lede en workshop på ca. halvanden time, hvor de omkring 70 kunstnere, der var mødt op på generalforsamlingen, kunne byde ind med forslag og ønsker til, hvad BKFs bestyrelse bør prioritere højt de næste par år.

Det blev en livlig debat i seks grupper, hvor deltagerne engageret udvekslede viden og erfaringer. Bl.a. om de dårlige vilkår for kommunale billedkunstråd, om manglende økonomisk anerkendelse af kunstneres arbejde, og om amatører, der presser professionelle kunstnere på levebrødet.

Men deltagerne nøjedes ikke kun med at pege på de områder, som de finder vigtigst. De foreslog også konkrete til-

tag, som alle ligger i forlængelse af det politiske program, BKF udarbejdede sidste år. På den måde fungerede workshoppen efter hensigten: Som en nyttig og inspirerende pejling af, hvilke emner, der optager medlemmerne mest, og som bestyrelsen derfor skal prioritere højt, sagde BKFs formand Bjarne W Sørensen efterfølgende.

Alle deltagernes forslag fra workshoppen blev skrevet ned og danner grundlag for bestyrelsens drøftelser på næste bestyrelsesseminar efter årsskiftet.

Blandt de mange holdninger og forslag, medlemmerne pegede på, var: • bestyrelsen skal arbejde for at styrke forbundets synlighed i medierne • samarbejdet med øvrige kunstnerorganisationer bør styrkes • BKF skal styrke kendskabet om kvaliteten af professionelle kunstneres arbejde • bestyrelsen bør arbejde for flere værkstedsmuligheder lokalt • bestyrelsen skal arbejde for at styrke billedkunstundervisningen for børn og unge i skole og fritid • bestyrelsen skal arbejde med at opkvalificere flere kunstnere til at kunne begå sig fagpolitisk både i forhold til kulturpolitikere og på tværs

af kunstnerorganisationerne, så forbundet kan få mere konkret politisk indflydelse og dermed mere synlighed både på landsplan og lokalt i forhold til fx kommunale billedkunstråd • BKF skal i højere grad bruge samfundsøkonomiske argumenter for at vise kunstneres nødvendighed – fx ved at hyre en økonom til at beregne værdien af kunstnerisk arbejde.

Efter debatten afvikledes generalforsamlingens formelle del, der som sædvanlig bød på valg af kandidater til diverse tillidshverv, bestyrelse mm., samt beretninger fra de forskellige kunstpolitiske råd og nævn, hvor BKF er repræsenteret.

Men først blev bestyrelsens beretning 2012 vedtaget af forsamlingen, der også under bifald genvalgte formand Bjarne W. Sørensen og fem andre bestyrelsesmedlemmer, der var på valg i år: Anders Werdelin, Signe Vad, Kit Kjærby, Lene Leveau og Marianne Jørgensen.

Reform vækker kritik Selvom bestyrelsens skriftlige beretning beskriver BKFs holdning til den reform af kunststøtten, som kulturminister Uffe Elbæk har fremsat nu i efteråret, benyttede Bjarne W Sørensen lejlighe-

Billedkunstneren nr. 4

2012

den til kort at gøre rede for de kritikpunkter, forbundet har afleveret til Kulturministeriet.

Reformen betyder, som tidligere beskrevet her i bladet, at Statens Kunstråd nedlægges og at kunststøtten samles i et nyt Statens Kunstfond med to indgange: Et legatudvalg og et projektudvalg.

Og mens BKF anerkender, at kunststøtten trænger til forenkling, er forbundet stærkt kritisk overfor for flere

23

»Det er voldsomme slag mod billedkunsten,« sagde hun bl.a. og opfordrede BKF til i den kommende tid at gå offensivt i dialog med Kulturstyrelsen om, hvad der skal ske med kunst i det offentlige rum og med det internationale arbejde på billedkunstens område, nu hvor de to selvstændige fagudvalg nedlægges: »Hvordan forestiller man sig fx i Kulturstyrelsen, at disse områder skal kunne varetages i de to nye udvalg, der får langt mere omfattende arbejdsopgaver end tidligere, og som kun skal bestå af fem personer i hvert udvalg?« spurgte hun.

Ris og ros

dele af reformen, sagde Bjarne W. Sørensen og uddybede: Bl.a. er det problematisk, at politikerne ikke længere skal have plads i repræsentantskabet for det nye Statens Kunstfond, at sekretariatsbetjeningen forringes, at der lægges op til offentliggørelse af afslag om tilskud, at billedkunstnere mister 21 af 93 livsvarige ydelser, at billedkunsten mister to fagudvalg (Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum samt Det Internationale Billedkunstudvalg) samt endelig, at Billedkunstloven nu skifter navn og skal hedde Lov om Billedkunst og kunstnerisk formgivning.

Af kommentarerne fra salen fremgik det, at medlemmerne bakker op om forbundets kritik: »Navneskiftet er alvorligt, fordi det inddrager et stort nyt område, ikke kun møbler og kunsthåndværk men industrielt design lige fra Lego til radioer.

Det er helt fejlplaceret i Statens Kunstfond og i Billedkunstloven, som er de frie kunstneres område,« sagde fx tidligere bestyrelsesmedlem og formand for BKFs Ophavsretsfond, Ole Sporring.

Også Nanna Gro Henningsen, BKFs repræsentant i Statens Kunstråds Repræsentantskab, er kritisk overfor reformen.

En af BKFs mest erfarne repræsentanter, Jane Balsgaard, der senest har siddet syv år i Statens Kunstfonds Repræsentantskab, fortalte, at der har været problemer med manglende fremmøde i repræsentantskabet. Flere gange har man været nødt til at udsætte afstemninger, fx om indstilling af kunstnere til livsvarige ydelser, pga. repræsentanternes fravær.

Hun forklarede, at Statens Kunstfonds Repræsentantskab nu får en ny forretningsordning, som betyder, at fondens tremandsudvalg skal indstille kunstnere til livsvarige ydelser »Aldrig har tremandsudvalgene fået så meget magt som nu. Det er uhensigtsmæssigt,« sagde Jane Balsgaard bl.a..

Fra salen var der generelt både ris og ros til BKFs arbejde: Ros til forbundet for bl.a. at sætte fokus på kunstneres problemer med gallerier, der går konkurs.

Og ris bl.a. for ikke at være synlige nok i offentligheden. Men der var også tid til mere håndfaste informationer fra medlem til medlem: Jo Møller, BKFs repræsentant i Dansk Kunstnerråds udvalg for kunstnerboliger, fortalte, at alt for få billedkunstnere søger om ophold i legatboligen Klitgården og opfordrede alle BKFs medlemmer til at søge.

Anders Werdelin, BKFs repræsentant i IAA (International Artists Asociation) fortalte, at en liste over de udstillingssteder, som IAA kortet giver gratis adgang til, er på vej fra IAA Europas sekretariat i Slovakiet. Listen vil blive offentliggjort på www.aiap-iaa.org snarest og kan være et godt redskab, når man skal planlægge sine udlandsrejser.

Og endelig blev et forslag, stillet af Jørgen Tang Holbek, vedtaget af gene-

ralforsamlingen: Det betyder, at der nu bliver indført et gebyr for at låne BKFs meget populære kunstbus. Baggrunden for forslaget er, at mange glemmer at afbooke kunstbussen, hvis de ikke får brug for den alligevel, og at en del køredage dermed går til spilde.

Og til allersidst, under den hyggelige middag, som Walter Terrazos fra Statens Værksteder stod for, kunne en årelang tradition folde sig ud, omend i år kun for de kolleger, der var så heldige at sidde bænket ved samme bord som Carsten Rütting Schweiz: Han demonstrerede – kort, men dog alligevel! – sine evner som tryllekunstner. Og fik som fortjent kollegernes klapsalver.

Læs bestyrelsens beretning 2012 og hele referatet fra BKFs generalforsamling på www.bkf.dk Dokumenterne kan også rekvireres på tryk fra BKFs sekretariat.

De blev valgt på generalforsamling 2012: Bjarne W Sørensen (genvalg, formand) Anders Werdelin, Signe Vad, Kit Kjærby, Lene Leveau, Marianne Jørgensen (genvalg, BKFs bestyrelse) Som suppleanter valgtes Pia Fonnesbech og Birgitte Kristensen.

Til Ophavsretsfonden i BKF (BKFO)s bestyrelse: Pia Fonnesbech og Erik Styrbjørn opstillede, men Pia Fonnesbech trak efterfølgende sit kandidatur.

Erik Styrbjørn anses derfor for valgt.

Til Repræsentantskabet for Statens Kunstfond: Bjarne W Sørensen, Birgitte Kristensen, Stefan Herrik og Jo Møller opstillede.

Stefan Herrik og Jo Møller trak efterfølgende deres kandidatur. Bjarne W Sørensen og Birgitte Kristensen anses derfor for valgt.

Til BKFs optagelsesudvalg: Martin Richard Olsen, Mille Kalsmose og Stefan Herrik opstiller. Mille Kalsmose trak efterfølgende sit kandidatur. Martin Richard Olsen og Stefan Herrik anses derfor for valgt.

Billedkunstneren nr. 4

24

2012

Kunst i en konfliktzone

Gadekunstneren Hamza Abu Ayyash er inspireret af danske HuskMitNavn, der besøgte Vestbredden tidligere i år. Foto: Lena Odgaard.

Af Lena Odgaard

Graffiti som kunstform med et æstetisk formål er stadig på et nyt og eksperimenterende stadie i Palæstina, fortæller Khaled Horani, leder af International Academy of Art i Ramallah. »Men det seneste halvandet års arabiske oprør har ikke blot inspireret gadekunstnere i lande som Tunesien, Syrien og Egypten, det har også haft en synlig effekt på de palæstinensiske vægge,« siger han.

Dette er også blevet bemærket af den palæstinensiske gadekunstner, Majd Abdul Hamid fra Ramallah. »På det seneste er gadekunst vokset – det er blevet ›boosted‹ af de arabiske revolutioner,« siger Majd Abdul Hamid.

Imens konflikten ulmer i Gaza, spirer gadekunsten på Vestbredden. Rapport fra den palæstinensiske gadekunstscene.

Ifølge Majd Abdul Hamid oplever kunstscenen i de arabiske lande for tiden en kunsteksplosion, der står i kontrast til mange års kunstnerisk stilstand pga. undertrykkelse af befolkningerne.

Men selvom der også kan spores en udvikling i de palæstinensiske områder, er situationen anderledes: »Det er stadig kompliceret her, for der er et krav om, at du skal være ›palæstinensisk nok‹ og et pres om, at du repræsenterer en undertrykt gruppe. Så hvis du laver graffiti, skal det helst angribe Israel,« siger han og tilføjer, at han er træt af uoriginale klicheer som ›befri Palæstina‹ eller ›sejren er nær‹.

Kunstnerisk selvcensur Emner som religion, sex og til dels intern partipolitik er stærkt tabubelagte i det palæstinensiske konservative samfund. Ifølge kunstskole-rektoren Khaled Horani er kunstnernes største forhindring derfor den selvcensur, de ligger under for.

Majd Abdul Hamid er enig: Gadekunsten vil først rykke sig, når kunstnerne begynder at tackle vigtige sociale problemstillinger i det palæstinensiske samfund, såsom æresdrab og uddannelse. Og han mener at se en langsom udvikling: »Jeg så på en væg ved hospitalet i Ramallahs centrum, at der stod skrevet ›re-

Billedkunstneren nr. 4

2012

ligion er død‹. Det er naturligvis et tabu og blev efter få dage malet over. Men den slags emner var for fem år siden utænkelige,« siger Majd Abdul Hamid.

Ifølge Khaled Horani er der rig mulighed for at palæstinensisk gadekunst kan udvikle sig, for i modsætning til i Vesten, hvor graffiti laves i ly af mørket, er de fleste palæstinensere glade for at få deres hus- eller butiksmure dekoreret, og samtidig er der ingen love, der forbyder det.

Gadekunstneren Ayyash fortæller grinende, hvordan medlemmer af den palæstinensiske efterretningstjeneste en nat stoppede ham, mens han var i færd med at tegne midt på Ramallahs hovedgade. Efter at have spurgt om han havde tilladelse fra bygningens ejer – hvilket han ikke havde – og hvad temaet for maleriet var, lod de ham fortsætte med et ›skynd dig, for måske kommer politiet snart forbi‹.

Skønhed som våben I Jerusalem er det sværere at være palæstinensisk graffitimaler. På en fortovscafé i midtbyen sidder en ung kvinde, der ikke ønsker at oplyse sit navn af frygt for at blive arresteret. Derfor kalder hun sig ›Thouri‹, der på arabisk betyder ›revolution‹. Sammen med en håndfuld andre aktivister ›tagger‹ Thouri mure i både det palæstinensisk dominerede Østjerusalem og det israelsk dominerede Vestjerusalem. På grund af faren for at blive fanget, bruger gruppen skabeloner, fordi det gør det hurtigere at spraye og komme væk. For Thouri har gadekunsten til hensigt at gøre opmærksom på palæstinensernes tilstedeværelse og den besættelse, som hun mener, mange israelere ignorerer. »Gadekunst handler om at gennemtvinge sin eksistens – men på en diskret og smuk måde og præge gaderne gennem skønhed frem for destruktion,« forklarer hun.

I en gyde rundt om hjørnet fra cafeen viser hun én af deres tegninger, som forestiller omridset af Israel og de palæstinensiske områder. I midten står skrevet på arabisk »jeg er til«. »Det drejer sig om at kræve vores identitet tilbage, der som her er blevet dækket til og skjult af butikker og cafeer,« siger Thouri og forklarer, at fællesskabet med de andre graffitiaktivister betyder, at hun føler sig mindre ensom og isoleret som palæstinenser i Jerusalem.

25

Muren splitter I 2002 begyndte Israel at bygge en såkaldt ›sikkerhedsbarriere‹ mellem Israel og Vestbredden som reaktion på en række selvmordsbomber under den anden Intifada. Størstedelen af barrieren består af hegn og pigtråd, men omkring Jerusalem er bygget en seks til otte meter høj betonmur, der skærer gennem flere af Jerusalems boligkvarterer.

Ifølge tal fra den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem er lidt over en tredjedel af Jerusalems indbyggere palæstinensere. Størstedelen har ikke israelsk statsborgerskab, men i stedet status som ›permanente indbyggere‹, der kan bo og arbejde i Israel på lige fod med udenlandske immigranter. Men mange palæstinensere føler sig bogstaveligt talt fanget mellem Israel, hvor de føler sig uønskede på grund af diskriminerende love, og Vestbredden, hvor de fra andre palæstinensere møder mistro og anklager for at være forrædere. Samtidig betyder frygten for at få problemer, når de skal igennem checkpointet, at mange undgår at tage til den anden side.

Kunstnerne og Muren Muren er for palæstinensere på begge sider ét af de mest tydelige symboler på den israelske besættelse. Det gælder også for mange udlændinge, der besøger de palæstinensiske områder, ikke mindst kunstnere der drages af dens ligheder med Berlinmuren.

Og ligesom i Tyskland i 1980’erne inspirerer den kilometerlange grå betonmur kunstnere fra hele verden til at sætte deres eget præg på den som et udtryk for solidaritet med palæstinenserne.

Især den britiske Banksys mange skabelontegninger har skabt stor international opmærksomhed. Men blandt de palæstinensiske kunstnere er mange modstandere af enhver form for forskønnelse af muren. Det gælder blandt andet gadekunstneren Ayyash. »Det er ikke min mur – jeg afviser den. Det er som en kræftsvulst – selvom du skriver på den, at det ikke er en tumor, så er den der stadig,« siger han.

For andre er det at male på muren en form for modstand. Det gælder eksempelvis Majd Abdul Hamid, der i 2007 sammen med to venner talte alle bogstaverne i den palæstinensiske frihedserklæring fra 1988 og sprayede dem hulter til bulter på muren ved landsbyen A-Ram på Vestbredden. Imens står den

kvindelige graffitimaler fra Jerusalem, Thouri, splittet i debatten. »Jeg kan godt forstå, at nogle ønsker, at den skal forblive grim og chokerende.

På den anden side er den en fantastisk plads for at sende budskaber. Banksy fik meget omtale og trængte igennem til et alternativt publikum,« siger hun og tilføjer, at det vigtigste for udenlandske kunstnere er at overveje deres begrundelse for at male på ›Muren‹ og være bevidste om debatten.

Dansk kunstner inspirerer Da organisationen Det Danske Hus i Palæstina (DHIP) i foråret inviterede den danske gadekunstner HuskMitNavn til Vestbredden, var det netop med øje for de lokale kunstneres interne debat. »Det var klart et mål at belyse og dekorere palæstinensiske vægge for palæstinensiske ›communities‹,« siger direktør af DHIP, Nathalie Khankan og understreger, at de ikke ønskede at vælge side i diskussionen om at male på ›Muren‹, men i stedet skabe mulighed for at tale om det.

Samtidig var formålet at give mulighed for ideudveksling og inspiration mellem den danske kunstner og hans palæstinensiske kolleger. Og netop Ayyash, der var blandt de palæstinensiske kunstnere, som mødtes med HuskMitNavn, blev motiveret til at finde sin egen originale stil. »Før HuskMitNavns besøg havde jeg lavet nogle få graffitimalerier, men jeg havde ingen identitet, personlighed eller fast karakter i mine værker. Efter mødet tænkte jeg, at jeg ville prøve at være professionel ligesom ham,« siger Ayyash.

Lena Odgaard er freelancejournalist, pt. bosat i Ramallah.

Kunstnerne og konflikten Mange udenlandske kunstnere rejser til Palæstina for at arbejde kunstnerisk med udgangspunkt i konflikten. Nylige projekter, skabt af danske kunstnere: Kunstnergrupperne YNKB og Parfyme i samarbejde med lokale palæstinensiske kunstnere og beboere: Peoples Museum, Birzeit, www.ynkb.dk Maj Hasager og Helen de Main: Between Here and Somewhere Else, Overgaden 2010 HuskMitNavn: Gadekunst projekt i Ramallah, 2012

Billedkunstneren nr. 4

26

15. januar 2013. Det oplyser Kulturstyrelsen. Læs mere på www.kunst.dk

Se alle aktuelle nyheder på www.bkf.dk Presseklip Kritik af kunststøttereform I to aktuelle høringssvar til Kulturministeriet peger Billedkunstnernes Forbund (BKF) på flere problematiske konsekvenser af kulturminister Uffe Elbæks forslag til reformer af kunststøttesystemet. Som omtalt i tidligere numre af Billedkunstneren kritiserer BKF bl.a., at politikere ikke længere skal have sæde i Repræsentantskabet for Statens Kunstfond, at antallet af livsvarige kunstnerydelser til billedkunstnere reduceres fra 93 til 72, og at to selvstændige fagudvalg nedlægges, nemlig Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg og Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum. Læs BKFs høringssvar på www.bkf.dk Sejr for billedkunstnere Billedkunstudvalget under Statens Kunstråd har besluttet at kræve som en forudsætning for støtte til kommunale billedkunstråd, at de rådsmedlemmer, der er professionelt arbejdende billedkunstnere, som minimum skal honoreres i overensstemmelse med BKF’s vejledende mindstepriser for mødehonorar. Kravet om honorering gælder allerede fra næste ansøgningsfrist

Ny leder på Overgaden På Overgaden Institut for Samtidskunst har en enig bestyrelse udpeget Merete Jankowski (f. 1978) som ny leder. Merete Jankowski er tidligere rektor for Det Fynske Kunstakademi.

Samtidig overtager billedkunstner Gudrun Hasle jobbet som formand for bestyrelsen, der nu foruden Gudrun Hasle består af billedkunstner Kristoffer Ørum (næstformand), kurator Charlotte Bagger Brandt, billedhugger Jytte Høy og erhvervsrådgiver Morten Lundholm.

Fornyelse på Den Frie Kunstnersammenslutningen Den Frie Udstilling har fået ny formand: Billedkunstner Signe Guttormsen har overtaget formandskabet fra Jesper Christiansen, som har siddet på posten siden efteråret 2010.

Udover formandsskiftet har sammenslutningen besluttet at udvide antallet af medlemmer med 11 nye kunstnere: Camilla Berner, Mikkel Carl, Maria Finn, Henriette Heise, Emil Westman Hertz, Henrik Plenge Jacobsen, Søren Jensen, Kristine Kemp, Søren Lose, Pernille With Madsen og Tove Storch.

Sammenslutningen Den Frie består nu af 50 kunstnere i alderen 36 til 86 år. De udstiller næste gang i slutningen af 2013, kort før 100-års jubilæet for Den Frie Udstillingsbygning.

Kunst gør det let at lære Hjerneforskning og forsøg i danske folkeskoler viser, at

BKF 2012 | Billedkunstnernes Forbund er Danmarks faglige organisation for professionelle billedkunstnere med ca. 1250 medlemmer. Forbundets hovedformål er at varetage billedkunstneres faglige, sociale, økonomiske og juridiske interesser og at fremme en så bred anvendelse af billedkunst som muligt. Flere oplysninger på www.bkf.dk BKFs bestyrelse 2012 | Formand: Maler/grafiker Bjarne Werner Sørensen. Næstformand: Billedkunstner Tina Maria Nielsen. Kasserer: Billedkunstner Signe Vad. Billedkunstner Anders Werdelin, maler Ida Ferdinand, billedkunstner Marianne Jørgensen, billedkunstner Lene Leveau, billedhugger Kit Kjærbye, billedkunstner Tumi Magnusson.

inddragelse af billedkunst, teater, film, og musik gør undervisningen mere effektiv – og sjov. Ny dansk forskning konkluderer, at elever lærer en masse, når de ser på kunst og skaber kunst i undervisningen. Når vi arbejder med kunst, bliver der nemlig skabt særlige forbindelser i vores hjerner. Forbindelser, der er optimale, når vi skal lære nye kundskaber, lyder forskernes konklusion på webportalen Videnskab.dk Flere bruger finkulturen Andelen af danskere, der ikke går i teatret, i operaen, til klassisk koncert eller på kunstmuseum er faldet markant. Det viser undersøgelsen Danskernes Kulturvaner 2012, som blev offentliggjort i november. Af undersøgelsen fremgår det bl.a., at 36 procent af danskerne har færre end tre årlige oplevelser med det, der her benævnes finkultur. I 1964, hvor den første kulturvane undersøgelse blev foretaget, var den andel hele 72 procent, og i den seneste undersøgelse fra 2004 var tallet 47 procent. Efterfølgende er den nye undersøgelse fra 2012 dog blevet kritiseret for ikke at tage højde for, at deltagerne kan overdrive deres finkulturelle interesse. Læs mere på www.kum.dk Hæderspris til kunstnere Kunstnerduoen Elmgreen & Dragset, samt kunstnerne Nina Saunders og Lilibeth Cuenca Rasmussen er årets modtagere af den prestigefulde pris Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat.

Hver især modtager de en

2012

check på 400.000 kroner og præsenteres med en udstilling i Den Frie Udstillingsbygning, hvor publikum kan stifte bekendtskab med både ældre og helt nye værker.

Udstillingen kan opleves fra den 1. december 2012 til den 6. januar 2013.

Kunstfestival godt fra start Copenhagen Art Festivals åbningsprogram blev afviklet i perioden 24. august – 2. september og trak et stort publikum. Udstillingerne på de fem kunsthaller, der står bag festivalen, arrangementer og foredrag fik mere end 15.000 besøgende under festivalens første 10 dage, og i det offentlige rum tog mindst 25.000 københavnere og turister del i kunstfestivalens mange oplevelser. Store dele af udstillingsprogrammet fortsætter frem til nytår, mere info på www.cph-artfestival.org

Nyt fra BKFs sekretariat Nye medlemmer og genindmeldelser Billedkunstner Birthe K. Meldgaard Billedkunstner Christian Jeppsson Tekstilkunstner Dorte Østergaard Jakobsen Tekstilkunstner Grethe Wittrock Billedkunstner Jacob Borges Billedkunstner Kirsten Schauser Billedkunstner Kristoffer Ørum Billedkunstner Maj Hasager Billedkunstner Maria Lenskjold

Forretningsfører: Klaus Pedersen. Koordinator: Vibeke Rostrup ­Bøyesen. Redaktør/informationsmedarbejder: Miriam Katz.

BKFs regioner 2012 | Udvalgsformænd/kontaktpersoner: Fyn: Billed­ hugger Lotte Olsen. København: Billedkunstner Lise Seier Petersen.

Midt­jylland: Billedhugger Pia Græsbøll Ottesen. Vestjylland: Maler Erik Styrbjørn Pedersen. Nordjylland: Maler Jette Wistoft Noyes. Storstrøm: Maler/grafiker Claudio Bannwart. Sønderjylland: Billedkunstner Anne Lildholdt Jensen. Vejle: Maler Hans Kaare. Midt- og Vestsjælland: Billedkunstner Finn Lerkenfeld. Frederiksborg: Grafiker/billedhugger Jørgen Willerup. Bornholm: Maler Klaus Thommesen.

Billedkunstneren nr. 4

2012

27

deb at

Aarhus behøver kunstnerstyret udstillingssted på Godsbanen

Jesper Rasmussen, billedkunstner, rektor ved Det Jyske Kunstakademi, Inger Lise Rasmussen, grafiker, Hanne Nielsen, billedkunstner, Trine Rytter Andersen billedkunstner og kurator, Marianne Jørgensen, billedkunstner, medlem BKFs bestyrelse, Lasse Krog Møller, billedkunstner, Katja Bjørn Jacobsen, billedkunstner: De professionelle billedkunstnere i Aarhus har ikke et sted at udstille, medmindre de er så privilegerede at blive inviteret af en af byens kuratorstyrede udstillingsinstitutioner, eller er indlemmet i et af de få kommercielle gallerier, der er i Aarhus.

Igennem næsten 20 år har billedkunstnerne i Aarhus haft Kunstnernes Hus og Aarhus Kunstbygning som mulige udstillingssteder, hvor man kunne ansøge og blive udvalgt af kolleger. Men med lukningen af Kunstnernes Hus, og med opgraderingen af Aarhus Kunstbygning til kunsthal med kunstfaglig kuratorstyring, er begge disse muligheder forsvundet.

Det rammer især vækstlaget og de kunstnere, der ikke er slået igennem endnu. Det rammer også de mere erfarne, professionelle kunstnere, der ikke følger den gældende dagsorden, der bestemmer, hvad der for tiden skal vises på de store institutioner og kommercielle gallerier.

Det er usundt for udviklingen af det kunstneriske miljø at byens udstillingsliv mainstreames, og at man går glip af den kunstneriske mangfoldighed, der findes rundt om det særligt udvalgte og højteksponerede, der ellers vises. Aarhus har mange professionelle kunstnere, der arbejder på et højt kunstnerisk niveau, og der må hele tiden gøres tiltag for at fastholde dem i byen, så den samlede kreative masse er størst mulig. Et kunstnerstyret udstillingssted kunne medvirke hertil. Det er oplagt at et sådant åbent udstillingssted skal ligge på Godsbanen!

Godsbanen, der bærer undertitlen Produktionscenter for scenekunst, bil-

Billedkunstner Mette Hedegaard Billedkunstner Mie Lund Hansen Billedkunstner Nis Rømer Billedkunstner Pia Schutzmann Billedkunstner Simone Aaberg Kærn Billedkunstner og skulptør Vibeke Nørgaard Rønsbo

BKF-kurser i forår / sommer 2013 BKF udbyder • et kursus i Selvangivelse, skat og moms i Århus • et kursus for meget øvede brugere af Photoshop i København • et Bronzestøbningskursus i samarbejde med Vestsjællands Arbejdende Værksteder (VAK) i Jyderup i de tre første weekender i april .

Se detaljer om kurserne i næste nummer af Billedkunstneren og på www.bkf.dk

BKFs Berlin-lejlighed i 2013-14 Husk at der er ansøgningsfrist den 15. januar 2013 for ophold i BKFs lejlighed i Berlin i perioden marts 2013 til marts 2014.

Ansøgningsskema (obligatorisk) findes på www.bkf.dk eller kan rekvireres ved henvendelse til sekretariatet på bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

Aktuelle ansøgnings­frister Legatboliger/residencies CPH AIR Fabrikken for Kunst og Design www.cphair.dk Artist in residence program etableret af Københavns Kommune i samarbejde med Fabrikken for Kunst og Design, der gør det muligt for kulturaktører i det københavnske kulturliv at invitere udenlandske billedkunstnere og forfattere til at opholde sig og arbejde i Danmark i kortere

ledkunst og litteratur, er fuldstændig skævt sammensat, når man kigger på de institutioner og faciliteter, der findes på stedet: Nok er der tre centre for scenekunst, billedkunst og litteratur (der blot består af enkelte skriveborde og meget få ansatte) samt værkstederne fra det gamle Huset. I disse faciliteter kan der sikkert udrettes en del for alle tre kunstarter, men ikke tilstrækkeligt!

Hvor blev billedkunsten og litteraturen af? Det nærmer sig det skandaløse, at disse to kunstarter ikke har nogen form for fast præsentation på Godsbanen! Et åbent udstillingssted vil medvirke til at rette op på denne skæve fordeling.

Et åbent udstillingssted på Godsbanen vil kunne vise udstillinger af høj kunstnerisk kvalitet, fx. også af arkitektur og design, og bidrage til at give markante oplevelser til Godsbanens publikum!

Billedkunstneren nr. 4

28

Runde fødselsdage

30 Thomas Elsted, 19. januar 40 Ebbe Stub Wittrup, 12. januar | Louise Hindsgavl, 29. januar | Linda Bjørnskov, 11. februar 50 Grethe Mariann Maurseth, 24. december | Siri Kollandsrud, 7. januar | Markus Johannes Herschbach, 17. januar | Hanne G. Grønlund, 21. januar | Jette Gejl Kristensen, 29. januar | Peter Kjær, 12. februar | Christian Yde Frostholm, 14. februar | Dorthe Bøtker, 17. februar | Milena Bonifacini, 20. februar | Kirsten Muchitsch Hesselager, 23. februar | Ib Monrad Hansen, 5. marts 60 Jens Bohr, 8. december | Stefan Bannow, 10. december | Jens-Peter kellermann, 27. december | Pia Rakel Sverrisdóttir, 10. januar | Helga Kristmundsdóttir, 12. januar | Finn Sams, 16. januar | Annette Bredstrup, 18. januar | Bruno Kjær,

eller længere perioder.

Ansøgningsfrist: 1. januar 2013.

Mere info: www.cphair.dk Det Danske Institut i Rom Accademia di Dinamarca Via Omero 18 00197 Roma Tlf. +39 06 32 65 931 www.acdan.it Instituttet råder over fem enkeltværelser, et dobbeltværelse og tre mindre to-vær. lejligheder. Der er et medierum, et professionelt fotoværksted, et professionelt grafisk værksted og to atelierer. Der kan søges om ophold alene eller ophold med stipendium. Det er en forudsætning, at man ønsker at beskæftige sig med et konkret emne, som alene eller med fordel kan stude-

res i Rom. Der kan søges om ophold alene eller om ophold med stipendium.

Ansøgningsskema: Ja Ansøgningsfrist: Opslås i februar for perioden september-december 2013 – på www.acdan.it.

En hel dag

2.500 kr.

Grafisk workshop Gå hjem med så mange tryk du kan nå på en dag.

Hele trykkeriet er til din rådighed.

Hjælp og vejledning fra erfaren trykker med dine litografier og monotypier.

Norup Litografi

Gl. Kongevej 131 1850 Frederiksberg C • Tlf.: 21650196

fabrikken

for kunst og design

Lej 1 eller 1.000 km2 til produktion Tlf. 23 48 83 47 Læs mere på ffkd.dk Sundholmsvej 46, 2300 København S

2012

20. januar | Helle Rasmussen, 27. februar | Jette Wistoft Noyes, 4. marts 70 Harvey Martin, 17. december | Pia Schjøll, 21. december | Rikke Diemer, 1. januar | Lilli Byrum, 3. januar | Bodil Brems, 4. januar | Amy Grandt-Nielsen, 8. januar | Anne-Suzette Sadolin, 10. januar | Birte Troest, 18. januar | Jytte Augustesen, 23. januar | Maria Thorsen, 24. januar | Johanne Petersen, 7. februar | Kirsten Christensen, 7. februar | Ursula Reuter Christiansen, 13. februar | Kirsten-Marie Korneliussen, 14. februar | Niels Lomholt, 17. februar | Anders Gjerding Geertsen, 28. februar | Pia Honoré Hansen, 3. marts 75 Vibeke Mencke Nielsen, 6. december | Jørgen Bjulver, 17. december | Lene Elsner, 30. december | Victoria G. Friis, 8. januar | Tove Dammand Jensen, 12. januar | Birte SeirElsasdatter Branner, 3. februar | Berta Moltke, 12. februar | Ingsi Croon, 28. februar Døde Maler/Billedhugger Ulla Ekstrand, 30. august | Maler Grete Bagge, 25. september | Biledhugger/maler Bent HagedornOlsen, 22. november

Det Danske Institut i Athen Herefondos 14 Platia Aghias Aikaterinis, Plaka 105 58 Athen Tlf. +30 210 32 44 644 www.diathens.com Instituttet råder over to gæsteboliger med flere rum. Man kan søge om ophold alene eller ophold med stipendium.

Instituttet kan hverken huse børn eller husdyr. Instituttet råder ikke over noget atelier.

Ansøgningsskema: Ja Ansøgningsfrist: i marts for ophold for september 2013 – januar 2014 (se præcis dato på www.diathens.com ) Klitgården på Skagen v/Dansk Kunstnerråd Kronprinsessegade 34 B, 2.

1306 København K

Tlf. 35 38 44 01 www.kunstner.org Klitgården er et refugium for bl.a.kunstnere. Der er tre atelierer. Tre daglige måltider bliver serveret. Se nærmere om Klitgården på www.klitgaarden.dk.

Der stilles i perioder legater til rådighed for kunstnere til arbejdsophold på Klitgården fra forskellige fonde. De dækker opholdsudgifterne på Klitgården i 2 uger, på nær en egenbetaling på 110 kr/dag.

Legaterne tildeles kun medlemmer af Dansk Kunstnerråds medlemsorganisationer (herunder BKF).

Ansøgninger med beskrivelse af intentionerne for opholdet samt CV sendes til Dansk Kunstnerråd.

Ansøgningsfrister: 15. januar og 15. maj.

Billedkunstneren nr. 4

2012

Ræveskiftet, Hornbæk v/Inga Winding Ræveskiftet 33 Havreholm 3100 Hornbæk Tlf. 49 70 25 24 5 små huse med 1 rum til 1-2 personer og 7 familiehuse med 3 soveværelser, stue og køkken til max. 6 personer.

Ophold i Ræveskiftet tildeles gratis i 3-ugers perioder fra maj til ultimo oktober efter ansøgning. Dog betales for el. De store huse tildeles i skolernes sommerferie familier med skolesøgende børn.

Ansøger skal indeholde info om ansøgers uddannelse, arbejde, antal personer og hvilken periode, der søges.

Ansøgningsskema: Nej Ansøgningsfrist: 1. marts.

Frister for legater og fonde BKFs medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på bkf@ bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

Opslagstavlen — se alle aktuelle opslag på www.bkf.dk/opslagstavle Kino der Kunst – Call for entries A new and worldwide unique combination of film festival and art exhibition invites visual artists from all over the world to submit their recent works to the International Competition. All entries must reveal an innovative approach to the various narrative forms of cinema on a high technical level.

Application deadline: December 15, 2012 More info: www.kinoderkunst.de The Gabarron Foundation: Open Call for Sculpture Proposals International sculpture competition taking place in the Spanish city of Murcia on the grounds of the future Parque de Levante-the first

29

major sculpture park to open in Spain in the twenty-first century.

Deadline: Dec 21, 2012 Info: www.gabarron.org SÍM residency – open call for applications July – December 2013 The SIM Residency welcomes visual artists of all media to Reykjavík for residencies lasting one to three months.

The artist pays a residency fee for the stay at SIM as well as his own travel expenses and all other personal living expenses during the residency.

Deadline: 10th of January.

More information on www.sim.is Art studio available in the Oslo City Hall for a Nordic/ Baltic artist From June 2013 and the beginning of 2014, three art studios in the Oslo City Hall are available for visual artists, free of charge. In line with Regulations from The Oslo City Council, one of the studios is to be granted a non-Norwegian visual artist, preferably from a Nordic or Baltic country.

Application deadline: January 11, 2013.

More info:www.radhusetsforvaltningstjeneste.oslo. kommune.no/ca tegory. php?categoryID=62251 Norderlicht International Photofestival 2013 – Call for submissions Theme: To have and have not.

(Can the roots of our current economic and financial crisis be made tangible through photography?)

Application deadline: January 11th, 2013 Info: www.noorderlicht.com Call for applications – NordArt 2013 Call for applications to participate in the international exhibition 08.06.–06.10.2013.

Deadline: 31 January 2013 Info: www.kunstwerk-carls huette.de

Ansøgningsfrister

For vejledning se www.kunst.dk/billedkunst »Søg tilskud« eller kontakt Kulturstyrelsens Center for Kunststøtte på tlf. 33 73 33 73

15. januar:

• • • • • • •

Kommunale billedkunstråd Udstillingsprogram Igangsættelse af udstillingsplatforme og -steder Udstilling og formidling Produktion af værker Udstillinger af dansk kunst i udlandet Billedkunstnere og kuratorers deltagelse i konferencer o.l.

• Udstillinger af udenlandsk kunst i Danmark

1. februar:

• Rejselegater (Statens Kunstfond) • Arbejdslegater og -stipendier (Statens Kunstfond) 5. februar:

• Huskunstnerordningen 15. februar:

• Deponering af kunstværker 1. marts:

• DIVA - Danish International Visiting Artists Exchange Programme Løbende ansøgning:

• Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser • Kunst i det offentlige rum (Statens Kunstfond) • Det internationale researchprogram • Billedkunstneres egne hjemmesider

Billedkunstneren nr. 4

30

Brandts søger sansekunstner 2014 Kunsthallen Brandts søger nu sansekunstner 2014 til at lave en kunstudstilling specielt tilrettelagt for børn og hvor det er tilladt at se, lytte, grine, smage, hoppe og røre.

Udstillingen bliver opbygget i samarbejde med Kunsthallen Brandts’ værkstedspersonale, og kunstneren vil modtage et honorar.

Ansøgningsfrist: 1. februar 2013.

Læs mere på www.brandts.dk Ledige perioder på Tranum Strandgård: Der er ledige perioder i december 2012 og februar og marts 2013.

Tranum Strandgård ligger 300 m. fra havet ved Tranum Strand i Jammerbugten – ca.

10 km syd for Blokhus. Der er en kunstnerbolig på 45 m2, der indeholder soveværelse (2 pers.), badeværelse med vaskemaskine og stue med køkken/atelier. Der er staffeli, TV og musikanlæg.

Særpris for BKFs medlemmer: I 2012: 1.000 kr. pr. uge plus forbrug 300 kr./ I 2013: 1.200 kr. pr. uge plus forbrug 300 kr. For evt. ophold af længere varighed i vinterhalvåret, kan der aftales særlig pris.

Booking og information: Birthe Holmgaard Tlf: 86872333 / 23867502 vagnogbirthe1@live.dk www.tranumstrandgaard.dk Kunstnerboligen Gammel Have ledig jan-april 2013 Huset er beliggende i lands-

byen Sødinge på Midtfyn og indeholder arbejdsværelse, stor stue og to soveværelser med ialt fire senge. Der er en anneksbygning med atelier på 40 m2. Opholds varighed er typisk en måned, evt. flere.

Pris pr. måned i vinterhalvåret er 2.700 kr. pr. måned + det forbrug, der ligger ud over 1.000 kr.

Læs mere på www.gammelhave.dk Palet (Pizza) bord på hjul sælges for 500,- kr Kan afhentes i Nødebo Morten Ulf Bøll morten@artmachine.dk Mobil: 30 30 66 13 Aktuelle ansøgningsfrister i Kulturkontakt Nord 6. februar • Mobilitetsstøtte (rejser) 27. februar • Kortvarig netværksstøtte 6. marts • Produktionsrettet virksomhed • Kompetenceudvikling Søg støtte og læs mere på www.kulturkontaktnord.org eller kontakt Kulturkontakt Nord på mail: info@kulturkontaktnord.org eller tlf. +358 (0)9 686 43 107

Har du fået ny email?

Send adressen til bkf@bkf.dk

Aktuelt på kunstscenen

Glæden ved håndværket – 8 tekstilkunstnere udstiller I Skovhuset fra 19.januar til 3. marts 2013.

Anette Bendixen – Anette Blæsbjerg Ørom – Berit Dahl Nielsen – Ingrid Bramsen – Jette Nevers – Lene Helmer Nielsen – Lise Pedersen Rosenkrantz – Ville Clemmensen Skovhuset, Ballerupvej 60, 3500 Værløse. Åbent onsdag, lørdag, søndag og helligdage kl. 11-17 www.skovhus-kunst.dk

2012

Egen avl – en juleudstilling På GrafikGalleriet på Grønnegades Kaserne, Grønnegade 10, Næstved vises et udvalg af grafiske arbejder fra 13 af Grafisk Værksteds medlemmer. Åben til 16. december 2012, torsdag til søndag kl. 12-17.

Finn Have: Malerisk Gensyn Kunstudstilling på Odder Museum 3. november – 29. december 2012. Samt Cafe’ Galleriet, Odder, 3. november 2012 – 31. januar 2013.

Dorte Østergaard Jakobsen: Solo udstilling, Stavanger Kunstmuseum ›MAPS – rum til fordypelse‹ 2 / ›MAPS – room for immersion‹ 2.

Stavanger Kunstmuseum, Henrik Ibsensgate 55, 4021 Stavanger Norge.

12. oktober 2012 til 16. januar 2013. Udstillingen er bl.a. støttet af Danish Crafts, Statens Kunstfond, Statens Kunstråd, Nationalbankens Jubilæumsfond, og Lf Foghts fond.

Billedkunstneren nr. 4

2012

31

Mindeord Farvel til en af kunstverdenens stærke entreprenører næsten familiært stærke bånd og oprigtig veneration for huset og kollegerne. Det sociale kit, som kunstverden også består af, blev bl.a. rørt sammen af Ulfs sans for miljøet og for at skabe samhørighed gennem lige dele respekt og festlighed.

Ulf Horak, tidligere direktør ved Statens Værksteder for Kunst, er død. Igennem 20 år opbyggede og ledede Ulf Horak Statens Værksteder for Kunst.

Ulf havde et sjældent talent for formgivning, indretning og arkitektur. Med sin åbenhed overfor dygtige kunstnere og arkitekter havde han udviklet en faglig bevidsthed, som han forstod at omsætte til vellykkede, funktionelle og æstetiske løsninger. Kompromisløs kvalitetssans kendetegnede hans arbejde på Statens Værksteder for Kunst. En stor del af hans driftige liv blev brugt på børn og unge og en anden lige så stor del på at skabe ideelle rammer for kunstnere, designere og kunsthåndværkere. Fælles for alle hans virkeområder var et kæmpe engagement og imponerende resultater. Statens Værksteder for Kunst er en gennemtænkt og unik værkstedsinstitution, planlagt i detaljer af Ulf Horak og udført i tæt samarbejde med dygtige håndværkere. Stik mod al ledelseslærdom formåede han med helt egne principper at opbygge en medarbejderkultur, der havde

Kunst skabes med hjertet.

Der var også et par vindmøller, han kæmpede mod. Kampe som han ikke vandt. Som leder af en statsinstitution var det ikke al udvikling han kunne bestemme selv. Men Gammel Dok stod for alle som en eksemplarisk drevet kunstinstitution, der både blandt kunstnerne selv og blandt embedsmænd i ministeriet nød respekt og anerkendelse.

Selv i tiden før den megen fokus på målbarhed og resultatstyring, var der næsten tale om overperformance på Gammel Dok. I sin omgang med andre ragede Ulf op over gængs konformitet og almindelighed.

Han insisterede på at være direkte overfor folk. Han var bevidst om prædikaterne på ham selv som bramfri, kontroversiel og udfordrende. Ikke hver gang rimelig, men altid med holdning – og aldrig ligegyldig. Ulf Horak blev 72 og satte sig markante spor. Fysisk i form af æstetiske og smukke ombygninger og indretninger af blandt andet Statens Værksteder i Gammel Dok Pakhus. Men menneskeligt satte han sig mindst lige så store spor, som et kærligt og vidende menneske opsat på at gøre det godt for andre og at videregive en sans for kunst og kvalitet. Anekdoterne om Ulf er mange. Og historierne fortælles med smil og kærlighed. Også her efter hans død, vil minderne bringe ham tilbage og indgive os en følelse af, at livet er stærkt og meningsfuldt. Omend langt fra uden omkostninger.

Frederik Hardvendel, direktør, Statens Værksteder for Kunst og Håndværk

TOMMERUP KERAMISKE VÆRKSTED Specialværksted for keramisk kunst og udsmykning

• Esben Lyngsaa Madsen modtager Thorvald Bindesbøll Medaljen 2010 • Modtager af Inga og Ejvind Kold Christensens Fonds hæderspris 2009 • Har udført mere end 1200 keramiske projekter over 30 år • Bruges af førende danske og internationale kunstnere

www.keramos.dk

Vi ønsker dig en smuk jul og et kreativt 2013!

Danmarks store netbutik for kunstnerartikler med mere end 12.000 artikler. www.boesner.dk

Eske Kath 2008

Simon Grimm 2008

Tommerup Keramiske Værksted • Postboks 6 • Skovstrupvej 57 • DK-5690 Tommerup Tlf. +45 6476 1909 • Fax +45 6476 1019 • tkv@keramos.dk • www.keramos.dk

Afsender: Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K

Gode lærreder dyre. behøver ikke at være dyre.

gt opspændte lærreder som Detjohar undret mig, hvorfor færdigt opspændte lærreder som n kunstner kan værealtid netop rlig lærred eller uhyrlige regel entenpriser. var dyre eller dårlige. Ingen kunstner kan jo være netop

tjent hverken ustabile rammer, dårlig lærred eller uhyrlige priser. danske Viking.

Demed er nemlig et er lamineret, nordeuropæisk, Derfor sælger vi Dania Pro lærreder fra danske Viking. De er nemlig miljøvenligt lærred grundet

lavet af de helt rigtige materialer, hvilket er lamineret, nordeuropæisk, ovntørret fyrretræ i kombination med miljøvenligt lærred grundet dygtige fagfolk i store med 3 lag naturhvid mat gesso.

forklaringen på, at vi kan som begynder fra 31,for lærrederne produceres af dygtige fagfolk i store Viking Dania dybde. Naturligvis medog i mange størrelser. Det er forklaringen på, at vi kan mængder med trækiler.

Gode lærreder levere topkvalitet til en meget fair pris, som begynder fra 31,- for m dybde er beskeden, og som lærred på 13x18cm i 2cm dybde. Naturligvis med vores mindste behøver ikke at være dyre. e store lærreder direkte fra lærredet hæftet på bagsiden og leveret med trækiler.

0cm bomuldslærred til kun Det har altid undret mig, hvorfor færdigt opspændte lærreder som

Merprisen for kraftige 3D rammer i 4cm dybde regel enten var dyre eller dårlige. Ingen kunstner kan jo være netoper

beskeden, og som

tjent med hverken ustabile rammer, dårlig lærredganske eller uhyrlige noget særligt kan vi også levere storepriser. lærreder direkte fra minerede blindrammer i 2 og Derfor sælger vi Pro lærreder fra danske De er nemlig er rigeligt med stivere og flot lager – Dania hvad siger du f.eks. til etViking.

150x150cm bomuldslærred til kun de helt rigtige hvilket er lamineret, nordeuropæisk, blive lavet ved, af men jegklar vil hellere 749,til materialer, afsendelse? ovntørret fyrretræ i kombination med miljøvenligt lærred grundet fo@creas.com, så kvitterer vi 3 lag naturhvid mat gesso.har ekstra kraftige Viking lærrederne laminerede blindrammer i 2 og , sommed demonstrerer kvaliteten.

Gode lærreder

4cm lærrederne dybde, bredden erafaltid 5cm, deri er rigeligt med stivere og flot Viking Dania produceres dygtige fagfolk store ores hjemmeside behøver ikke at være dyre. mængder og i mange størrelser.

Det er forklaringen på, atblive vi kanved, men jeg vil hellere færdiggjorte hjørner.

Sådan kunne jeg å velkommen på telefonen.

levere topkvalitet til en meget fair pris, som begynder fraaltid 31,- undret for mig, hvorfor færdigt opspændte lærreder som bede dig om at sende din adresseDet tilhar info@creas.com, så kvitterer vi vores mindste lærred på 13x18cm i 2cm dybde. Naturligvis med regel enten var dyre eller dårlige. Ingen kunstner kan jo være netop med et 30x40x2cm gratis prøvelærred, som demonstrerer kvaliteten. lærredet hæftet på bagsiden og leveret med trækiler. tjent med hverken ustabile rammer, dårlig lærred eller uhyrlige priser.

Merprisen kraftige 3D rammer i 4cm er Derfor beskeden, oghjemmeside Dufor kan se alle størrelser ogdybde priser på vores sælger visom Dania Pro lærreder fra danske Viking. De er nemlig noget særligt kan vi også levere ganske store lærreder direkte frarigtige materialer, hvilket er lamineret, nordeuropæisk, lavet af de helt www.creas.com/dania, men du er også velkommen på telefonen. lager – hvad siger du f.eks. til et 150x150cm bomuldslærred til kun i kombination med miljøvenligt lærred grundet ovntørret fyrretræ 749,- klar til afsendelse? med 3 lag naturhvid mat gesso.

Viking Dania lærrederne produceres af dygtige fagfolk i store Viking lærrederne har ekstra kraftige laminerede blindrammer i 2 og Medbredden venligerhilsen. mængder 4cm dybde, altid 5cm, der er rigeligt med stivereogogi mange flot størrelser. Det er forklaringen på, at vi kan leverejeg topkvalitet til en meget fair pris, som begynder fra 31,- for færdiggjorte hjørner. Sådan kunne jeg blive ved, men vil hellere Creas A/S vores mindste lærred bede dig om at sende din adresse til info@creas.com, så kvitterer vi på 13x18cm i 2cm dybde. Naturligvis med Tidligerepå TEGNECENTER A/S, spar med op tilet33% lærredet hæftet bagsiden og leveret med trækiler.

30x40x2cm gratis prøvelærred, som demonstrerer kvaliteten. imageclub.dk og fa. JM THOMSEN

Merprisen Tfor70 kraftige lligsteDu lærred når du og priser på vores hjemmeside 25 55 553D rammer i 4cm dybde er beskeden, og som kan segratis, alle størrelser noget særligt kan vi også levere ganske store lærreder direkte fra Jens Myhren men Thomsen 3%, afh ængig af prisforskellen E info@creas.com www.creas.com/dania, du er også velkommen på telefonen.

Ejer af Creas (tidl. Tegnecenter)

Med venlig hilsen.

lager – hvad siger du f.eks. til et 150x150cm bomuldslærred til kun W www.creas.com 749,- klar til afsendelse?

Viking lærrederne har ekstra kraftige laminerede blindrammer i 2 og bredden er altid 5cm, der er rigeligt med stivere og flot Dania lærreder – sparhjørner. op tilSådan 33%kunne jeg blive ved, men jeg vil hellere færdiggjorte bede dig om at sende din adresse til info@creas.com, så kvitterer vi hvor du får det lærred når som du demonstrerer kvaliteten. med billigste et 30x40x2cm gratis gratis, prøvelærred,

everingsomkostninger. Der tages forbehold for trykfejl samt pris- og specifikationsændringer.

4cm dybde,

P.S. 3 for 2 på Viking Lige nu har vi tilbud,

Jens Myhren Thomsen køber 3. På den måde Ejer af Creas (tidl. Tegnecenter)

sparer du op ængigogaf prisforskellen Du til kan33%, se alleafh størrelser priser på vores hjemmeside www.creas.com/dania, men du er også velkommen på telefonen. på de lærreder du vælger.

P.S. 3 for 2 på Viking Dania lærreder – spar op til 33%

Med venlig hilsen.

Creas A/S Tidligere TEGNECENTER A/S, imageclub.dk og fa. JM THOMSEN

Alle priser er med mindre andet er angivet inkl. moms og ekskl. leveringsomkostninger. Der tages forbehold for trykfejl samt pris- og specifikationsændringer.

Lige nu har vi tilbud, hvor du får det billigste lærred gratis, når du køber 3. På den måde sparer du op til 33%, afhængig af prisforskellen

T 70 25 55 55 E info@creas.com

Creas A/S Tidligere TEGNECENTER A/S, imageclub.dk og fa. JM THOMSEN

T 70 25 55 55 E info@creas.com W www.creas.com