Fagbladet Billedkunstneren #4, 2017 by Billedkunstnernes Forbund

Fagblad for Billedkunstnernes Forbund nr.""4 2017

Kunsten skal på skoleskemaet

Kamp om akademiernes fremtid

LEDER

Billedkunstneren nr. 4

2017

Af Nis Rømer, formand, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Løft kunstuddannelserne Kunsten forandrer sig, og det skal kunstens uddannelglemme, at det kræver ekstra midler svarende til de øgesesinstitutioner også. I Billedkunstnernes Forbund ser vi de omkostninger, hvis provinsakademierne skal løftes til styrker, men også forbedringsmuligheder i den nuværenMFA-niveau. de uddannelsesstruktur på billedkunstområdet. Derfor Høj faglighed er vi glade for den debat, som Kulturministeriets rapport I dag arbejder billedkunstnere med et bredt spektrum om fremtidens kunstuddannelser har igangsat. af opgaver, der ikke kun handler om selve værkprodukEn af de udfordringer, rapporten peger på, er den usikre økonomi, som kunstakademierne i Odense og Aarhus tionen. F.eks. har arbejdet med kunst i det offentlige igennem flere årtier har været underlagt. De to kunstakarum undergået grundlæggende forandringer i de senere demier er selvejende, kommunale institutioner og modår. Det skal fremtidens kunstuddannelser i højere grad tager kun et mindre statsligt tilskud. Begge er afhængige tage højde for. En øget specialisering på kunstakademierne i provinsen kunne f.eks. give studeaf kommunale bevillinger for at få deres rende mulighed for at tage Mastermodubudgetter til at hænge sammen. Hvor »Hvis vi går til det ler i arbejdet med kunst i det offentlige uholdbar situationen er, fik vi senest et med nysgerrighed rum, nye teknologier og andre relevante eksempel på i september, da Det Fynske og høj faglighed, kan specialiseringer. Kulturministeriets rapKunstakademi blev reddet på målstrekunstens uddannelses- port anbefaler at etablere en fælles forgen efter en budgetforhandling i Odense Kommunes By- og Kulturudvalg. Det institutioner udvikles, skerskole for de kunstneriske fag. Det er er ikke et bæredygtigt grundlag at drive Billedkunstnernes Forbund enig i. De enså de passer til et kelte kunstområder er hver især for små videregående kunstuddannelse på. I Bilglobaliseret samfund ledkunstnernes Forbund mener vi, at de til at have et substantielt, fagligt miljø i forandring.« to provinsakademier bør gøres til statsfor forskning og udvikling. Sammen har finansierede uddannelsesinstitutioner kunstuddannelserne den pondus, der under Kulturministeriet, ligesom Det Kongelige Danske skal til, for at kunsten som helhed kan få en større forandringskraft i samfundet og i det kulturelle liv. KunstakaKunstakademi i København. demierne skal holde den rette balance mellem historisk Indfør Master of Fine Arts bevidsthed og fornyelse. I visse tilfælde kan det være forEn anden udfordring er, at provinsakademiernes uddannyende at stå stille, mens alt andet bevæger sig. Men den nelser ikke udbyder uddannelse på det internationalt ankonstante refleksion over egen og institutionernes rolle erkendte Master of Fine Arts niveau (MFA). Det betyder, skal vi ikke undvige. Hvis vi går til det med nysgerrighed at en afgangseksamen fra akademierne i Odense og Aarog høj faglighed, kan kunstens uddannelsesinstitutioner hus ikke giver samme internationale muligheder som en udvikles, så de passer til et globaliseret samfund i forandring – uden at miste den høje faglighed, de er garant afgangseksamen fra Det Kgl. Danske Kunstakademi, hvor for. Den proces ser jeg frem til at deltage i. Fordi stærke afgangseleverne får en MFA-grad. Billedkunstnernes Forbund anbefaler, at der etableres videregående kunstudkunstuddannelser er afgørende for, at vi også fremover dannelse på MFA-niveau i provinsen. På den måde vil de har et dansk kunstliv på højt internationalt niveau. Til studerende få flere muligheder for udveksling under stugavn for os alle hver især – og for samfundet, der mere dierne og bedre muligheder for international efter- og viend nogensinde har brug for kunstens kvalificerede inddereuddannelse efterfølgende. Her må politikerne ikke spark.

Billedkunstneren nr. 4

2017

INDHOLD

På forsiden | ‘GHOST TENT’. Kunstnerisk projekt af Molly Haslund. Foto: Matilde Haaning.

Kunst på skoleskemaet Folkeskolen har meget at vinde ved at invitere kunstnere ind i skolen. Ny forskning ser på hvordan. 10

Debat om kunstakademierne Kulturministeriets rapport om kunstuddannelsernes fremtidige organisering, var knap nok udkommet, før den blev lagt i graven igen. 6

Kunstnerens værksted Hvor bliver kunsten skabt? Kunstner Molly Haslund viser sit værksted frem. 4

Når tanker bliver synlige »Vi må rejse os imod det ondes banalitet«. Billedkunstner Charlotte Brüel skriver om sit møde med documenta 14. 18

Billedkunstneren nr. 4

KUNSTNERENS VÆRKSTED

2017

Kunstnerens værksted Hvordan indretter man sig som kunstner? Hvilke ting omgiver man sig med? Og hvordan ser der i det hele taget ud dér, hvor værkerne skabes? Molly Haslund viser sit atelier frem

Hems Hemsen byggede jeg tre måneder efter jeg overtog atelieret for et halvt år siden. Den er til opbevaring af værker, rekvisitter, instrumenter, kostumer, bøger, regnskaber. Jeg har også værker liggende i et depot og lidt i min kælder, men det er rart at have hemsen. Her kan jeg stille ting fra, uden de risikerer at få fugt. Jeg bor og arbejder nu i København, efter at have været meget i udlandet nogle år, og her er det altid en god udfordring at finde plads til meget på lidt plads.

Fotos: Matilde Haaning

Papirholder Papirholderen på døren bliver brugt til at holde styr på mine notater og skabe overblik over mine igangværende udstillinger og performances. Nogle gange vil jeg gerne arbejde uafhængigt af min computer, og derfor tager jeg altid notater på A4papir. Papirholderen giver mig et overblik, som jeg ikke synes, jeg kan få på computerens skærm.

Fotografiet Fotografierne hænger på den væg, jeg kalder min gallerivæg. Jeg har lagt et ekstra lag træ og gips oven på den oprindelige væg, så jeg hurtigt kan skrue ting op, uden at der først skal sættes rawplugs i væggen. Det er vigtigt for mig at have en ren væg, hvorpå jeg kan få overblik over de forløb, jeg arbejder med. Fotografierne, som jeg går og flytter lidt rundt på for at finde ud af, hvordan de skal hænge, er til en udstilling på Vejle Kunstmuseum. Den hvide kande hører med til værket, et dokumentationsværk med udgangspunkt i en tidligere performance. Den skal fungere som højttaler, så der er boret hul i bunden af den.

Billedkunstneren nr. 4

2017

KUNSTNERENS VÆRKSTED

Trækugle på bordet Trækuglen er en del af værket ‘1000 Wooden Balls’, som jeg har udstillet i New York. Bruger den ikke til noget, den er bare flyttet med. Den kan ikke ligge uden at trille, så derfor bor den lige nu i høretelefonerne.

Hæve-sænkebord Både min stol og mit bord kan hæves og sænkes, så jeg kan stå op og arbejde – eller sidde ned. Det bruger jeg faktisk ofte, især fordi både stolen og bordet fungerer så godt. Det skal helst være let, ellers glemmer man hurtigt at bruge den slags. Jeg kan godt lide at komme tidligt herhen. Mange morgener er jeg her allerede fra kl. 7. Den stilhed, her er om morgenen, sætter jeg stor pris på.

Lampe Arbejdslampen er den eneste lyskilde, jeg har, indtil videre ud over vinduet. Rummet vender sådan, at her aldrig kommer direkte sollys ind. Jeg har ikke tidligere været opmærksom på det, men har nu fundet ud, at det er rart at slippe for at sidde i direkte sollys, under arbejde. Fra vinduet har jeg udsigt til en asfalteret fodboldbane, høje, grønne træer og en bygning, der ser meget udansk ud. Når jeg kigger ud ad vinduet, tænker jeg, at jeg lige så godt kunne sidde i Litauen eller et helt andet sted. Det kan jeg godt lide.

DEBAT OM KUNSTAKADEMIERNE

Rapporten, der blev skudt til hjørne efter 10 dage Af Julie Elmhøj

Lørdag den 14. oktober Sanne Kofod, rektor, Kunstakademiets Billedskole til Politiken »Jeg er virkelig i oprør. Scenarierne er meget vidtgående i centraliseringen af de kunstneriske uddannelser. Det virker til, at man er i gang med at ofre kernefaglighederne i effektiviseringens navn. Hvis det bliver til virkelighed, vil det få store konsekvenser for kulturog åndslivet.« Stig Jarl, lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på KU til Politiken »Når jeg sidder og ser på kommissoriet, så står der, at analysen skal gennemføres med de kunstneriske uddannelsers særlige videngrundlag og nærheden til de kunstfaglige miljøer for øje. Og så er det jo dybt besynderligt, at man så foreslår en centralisering«.

Søndag den 15. oktober Mette Bock, kulturminister på Facebook »Til alle de frygtsomme: Det er da utroligt, så mange der allerede frygter det værste eller allerede tror, der er truffet beslutninger og allerede tror at vide, hvad jeg mener om Sveidahls rapport om de kunstneriske uddannelser, som ingen har læst endnu, da den først offentliggøres mandag. Prøv lige at pålægge jer selv den langsommelighed, som jeg tillader mig selv: Læs rapporten. Med åbent sind. Tænk over dens anbefalinger. Kom selv med jeres bud. Gerne bud, der rummer andet og noget mere konstruktivt end, at alt skal være som det er, og intet kan gøres bedre. Tænk med. Tak.«

Billedkunstneren nr. 4

2017

Den 16. oktober udgav Kulturministeriet en rapport, der anbefalede, at man fusionerer de kunstneriske uddannelser. Dele af rapporten var forud for offentliggørelsen blevet lækket til pressen, og allerede inden, den officielt var udgivet, mødte den skarp kritik fra det kunstfaglige miljø. Den 25. oktober meddelte Kulturminister Mette Bock (LA) i kølvandet på den kritik, der nu var blevet endnu mere massiv, at en massefusion ikke længere var på tale. Samtidig understregede hun, at diskussionen om de kunstneriske uddannelsers fremtid fortsætter. Billedkunstneren giver dig et indblik i diskussionen, der ledte frem til, at rapporten blev lagt på hylden 10 dage efter offentliggørelsen Michael Thouber, direktør, Kunsthal Charlottenborg på Facebook »Kære Mette Bock. Det vil være en katastrofe for kunstakademiet, for Kunsthal Charlottenborg og for dansk kunst generelt, hvis dette forslag om en centralisering af alle de kunstneriske uddannelser bliver til virkelighed (…) «

Mandag den 16. oktober Alex Ahrendtsen, kulturordfører, Dansk Folkeparti til Politiken »Jeg er meget uenig i de forudsætninger, rapporten lægger til grund for sine anbefalinger. Jeg bryder mig hverken om øget internationalisering, fortsatte besparelser eller Lars Løkkes (V) centraliseringsmani.« Anders Drejer, professor i økonomi og ledelse ved Aalborg Universitet til Politiken »(…) Hvis man gør det her tilstrækkelig brutalt, kan du godt spare nogle penge. På Aarhus Universitet lagde man en masse institutter og fakulteter sammen. På den måde slap man af med en masse chefer, men på minussiden betød det, at flere af de enkelte institutters særegne kvaliteter stort set blev udslettet.« Bertel Krarup, rektor, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium til Berlingske »Vi vil tabe på det i vores kernefaglighed, som jo er at uddanne klassiske musikere til det højeste niveau, hvor de kan konkurrere med de bedste i verden. Det kræver enormt meget, det er kompliceret – og dyrt. Det er hårdt nok for os nu at få de økonomiske ender til at nå sammen, og skal der tages yderligere noget fra os for at finansiere en fælles øverste ledelse, vil det udfordre vores kernefaglighed.«

Billedkunstneren nr. 4

2017

DEBAT OM KUNSTAKADEMIERNE

På Kongens Nytorv i København kunne forbipasserende se dette banner. »R.I.P. Det Kgl. Danske Kunstakademi 1754-2107. Att: Kulturministeriet«, stod der. Foto: Andreas Haubjerg

Mogens Jensen, kulturordfører, Socialdemokraterne til Politiken »For mig at se er det her et forsøg på centralisering ud fra en tro på, at alt stort automatisk er godt. Men det tror jeg ikke på, når det gælder de kunstneriske uddannelser.«

Tirsdag den 17. oktober Judith Schwarzbart, rektor, Det Jyske Kunstakademi i en pressemeddelelse »Set fra Det Jyske Kunstakademis perspektiv, kan jeg kun istemme, at en omorganisering af området er nødvendig. Det Jyske Kunstakademi er i dag en selvejende institution, som årligt modtager 1 mio. i driftstilskud fra staten og knap 2,4 mio. fra Aarhus Kommune. Akademiets status som ikke-statslig institution betyder, at de studerende på Det Jyske Kunstakademi på mange måder er ringere stillet end studerende fra akademiet i København (…) Når rapporten alligevel bekymrer, handler det først og fremmest om de skitserede fusionsscenarier.« Paul Bache, tidligere afdelingschef i Kulturministeriet på Facebook »Der er ikke tvivl om, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner i kraft af deres beskedne størrelse og pressede økonomi er i en vanskelig situation. Men der er noget galt med præmisserne for rapportens anbefalinger (...) Der kan givet være behov for et tættere samarbejde mellem institutionerne og bedre bistand til at håndtere det omfattende bureaukrati som følger med kravene til akkreditering og kvalitetsstyring. Men når skolerne samtidig forventes fortsat at skulle spare 2 procent om året, så er der først og fremmest brug for, at skolerne får mulighed for at fokusere på hovedopgaven: At uddanne kunstnere på højeste niveau uden samtidig at skulle alt muligt andet.«

Torsdag den 19. oktober Jeppe Brixvold, rektor for Forfatteskolen i en pressemeddelse »Vores erfaring er, at de studerende på Forfatterskolen først og fremmest søger et frirum til at udvikle deres personlige kunstneriske vision (…) Hvad de derimod ikke ønsker, er topledelse, “fælles retning” og “overordnet strategi” for en institution med 1700 studerende, tvungne samarbejder, den uundgåeligt øgede bureaukratisering og “kvalitetskontrol”, som en stor institution ville medføre, og de uden tvivl store økonomiske omkostninger, som selve fusioneringen ifølge erfaringer fra udlandet ville medføre.«

Fredag den 20. oktober Erklæring fra de studerende ved Det Kgl. Danske Kunstakademi »Vi anerkender hverken rapportens præmis eller konklusion, og gennem et samarbejde med studerende fra andre påvirkede institutioner, vil vi arbejde imod centraliseringen af de kunstneriske uddannelser.«

Torsdag den 26. oktober Milena Bonifacini, formand for Akademiraadet i et brev til kulturministeren »Akademiraadet oplever helt generelt, at mange af de centraliseringer, der de senere årtier er iværksat inden for kunst- og kulturområdet, har svækket både fagligheden og miljøet i de pågældende institutioner/styrelser. En fremtid, hvor alle de videregående kunstneriske uddannelser bliver sammenlagt, risikerer at blive en eller to kolosser på lerfødder og en fremtid, som hverken gavner kunstnerne, kunsten eller kulturen nationalt eller internationalt. «

‘Mann beißt Hund’, workshop, Overgaden, 2015. Foto: Stine Marie Jacobsen

Kunsten skal på skoleskemaet Samarbejdet mellem kunstnere, kulturinstitutioner og folkeskolen er igen blevet aktuelt, efter at den nye skolereform har gjort det lovpligtigt for skoler at samarbejde med lokalsamfundet. Det betyder, at skolerne er forpligtet til at række ud til lokale organisationer som for eksempel idrætsforeninger, musik- og billedskoler. Samarbejderne skal bidrage til, at eleverne lærer mere og får større kendskab til samfundet omkring dem. Tiltaget handler ikke kun om en ny organisering af undervisning, men også om et helt nyt syn på læring og kunst. Billedkunstneren har talt med forsker Tatiana Chemi og kunstnerne Mette Kit Jensen og Stine Marie Jacobsen om, hvad der er at vinde, når kunstnere og skoler samarbejder – men også om de udfordringer, der kan opstå i samarbejdet mellem skolen og kunstneren.

Billedkunstneren nr. 4

TEMA: KUNSTEN SKAL PÅ SKOLESKEMAET

2017

‘Der er et kæmpe læringspotentiale ved at få kunstneren ind i skolen’ Af Julie Elmhøj

Der er meget at vinde for både elever og lærere, når folkeskolen indgår partnerskaber med kunstnere og kulturinstitutioner. Det viser ny forskning, der også peger på en række udfordringer

Elever og lærere oplever et stort udbytte ved at samarbejde med kunstnere og kulturinstitutioner. Sådan lyder budskabet fra forsker Tatiana Chemi, der gennem et år har fulgt en række partnerskaber mellem folkeskoler, kulturinstitutioner og kunstnere på Fyn. Partnerskaber mellem folkeskole og kunstnere er igen blevet aktuelt, efter at skolereformen gjorde det lovpligtigt for skoler at samarbejde med lokalsamfundet. Det betyder, at skolerne er forpligtet til at række ud til lokale organisationer som for eksempel idrætsforeninger, musik- og billedeskoler. Samarbejderne skal bidrage til, at eleverne lærer mere og får større kendskab til samfundet omkring dem. Og netop det er, hvad partnerskaberne mellem folkeskolerne, kulturinstitutionerne og kunstnerne på Fyn har bidraget til, konkluderer Tatiana Chemi, der er lektor på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.

til at blive mødt af lærere, der har udviklet et sprog, der er tilpasset børn. Kunstnere har et helt andet sprogligt udgangspunkt, og det er både udfordrende og udviklende for eleverne,« siger Tatiana Chemi, der understreger, at eleverne virkede engagerede og gav udtryk for, at de ikke var bange for at prøve nye måder at lære på. »Eleverne var opmærksomme, de var deltagende, og de var nysgerrige i mødet med kunstneren. Det kunne vi blandt andet se ved, at de var ivrige for at række hånden op for at fortælle om deres eget liv. Og selvom det for os voksne umiddelbart kan virke ude af kontekst, at en elev rækker hånden op for at fortælle om sin onkel, så viser det, at eleven forsøger at koble den virkelighed, som han eller hun kender, sammen med den nye virkelighed, som kunstneren præsenterer dem for,« siger Tatiana Chemi.

»Vi oplevede, at eleverne blev udfordret, og det er netop pointen ved samarbejderne. Det er ikke meningen, at forløbet mellem en kunstner og en skole blot skal være underholdning. Det skal udfordre og udvikle dem,« siger Tatiana Chemi. Hun har gennem en årrække forsket i forholdet mellem pædagogik og læring. Hun fortæller, at samarbejderne mellem skolerne og kunstnerne særligt udfordrede eleverne på deres sprog. »Kunstneren taler et helt andet sprog, end børnene er vant til. Ord som ‘harmoni’, ‘rytme’ og ‘det gyldne snit’ er nye ord for mange af de yngste elever. Eleverne er vant

Det er ikke kun eleverne, der bliver udfordret af deres møde med kunstneren. Folkeskolerne bliver i høj grad også udfordret i måden at tænke læring på, når de samarbejder med kunstnere og kulturinstitutioner. Og en konsekvens af det er, at skolerne begynder at tænke læring på en mere helhedsorienteret måde, mener Tatiana Chemi. Når kunstneren træder ind i skolen, opstår der nemlig automatisk en mulighed for at tænke pædagogik på en ny måde, og det kan være med til at inspirere den pædagogiske verden.

Nye måder at lære på

Billedkunstneren nr. 4

2017

TEMA: KUNSTEN SKAL PÅ SKOLESKEMAET

Tatiana Chemi Foto: Aalborg Universitet

Fakta!Tatiana Chemi har undersøgt ni kunst- og kulturforløb på fynske skoler fra januar 2016 til juni 2017. Det er Kulturens Laboratorium under Kulturregion Fyn, der står bag partnerskaberne mellem skolerne, kulturinstitutionerne og kunstnerne. Kulturregion Fyn er et samarbejde mellem ni fynske kommuner og Kulturministeriet, hvis formål er undersøge, hvordan det fynske kulturliv kan understøtte skolerne.

Huskunstnerordningen Statens Kunstfond ønsker at fremme kunsten i Danmark bl.a. ved at tilgodese formidling af kunst over for børn og unge. Huskunstnerordningen har til formål at fremme børn og unges møde med professionel kunst i dagligdagen ved, at skoler og andre institutioner i en periode kan få tilknyttet professionelle kunstnere inden for et eller flere kunstområder under Statens Kunstfond. Der kan søges om støtte til kunstnerhonorar i forbindelse med børn og unges møde med professionelle kunstnere i skoler, daginstitutioner m.m. Et huskunstnerforløb kan eksempelvis være en workshop, et arbejdende værksted eller lignende. Forløb kan enten tage udgangspunkt i en enkelt kunstart eller være tværkunstnerisk. Næste ansøgningsfrist er 06.03.18. Kilde: Statens Kunstfond

»Kunstnere kommer ind i skolen med en helt anden tilforskning ved vi, at lægestuderende, der er blevet udsat gang til læring. Lærerne er optaget af læringsmål og af at for billedanalyse, bliver bedre til at finde en diagnose, opfylde læringsplanerne, mens kunstnerne er langt mere fordi billedanalyse udvikler ens observationsevner, samt fokuserede på kunstværket og den sans for både detalje og helhed. Samti»Vi oplevede, at eleverne dig understreger Tatiana Chemi, at hun kunstneriske proces. Det er to vidt ikke taler for, at man skal dyrke billedforskellige fagligheder og kulturer, blev udfordret, og det kunst for at blive en bedre læge. der mødes, når en lærer og en kunster netop pointen ved ner samarbejder,« siger Tatiana Che»Vi skal dyrke kunst på grund af dens samarbejderne. Det er mi, der i tidligere forskningsprojekter mangfoldighed, dens rummelighed og ikke meningen, at forløbet dens kompleksitet. Når vi taler om kunhar oplevet, at lærernes og kunstnersten som blot et instrument, er vi alnes faglighed til tider kan være så formellem en kunstner og lerede i gang med at bagatalisere kunskellige, at det kan være udfordrende en skole blot skal være stens væsen og dermed også tale i mod at få lavet et vellykket samarbejde. underholdning. Det skal det, som kunsten rummer, nemlig det »Det kan både være en styrke og en udfordre og udvikle dem« mangfoldige,« siger Tatiana Chemi. svaghed, at læreren og kunstneren Det får også Tatiana Chemi til at unkommer med så forskellige baggrunderstrege, at partenerskaberne er og de. Men når samarbejderne lykkes, er skal være en måde at tage kunsten alvorligt på. der meget at vinde for alle partner«, siger Tatiana Chemi. »Kunsten kan tilføje en anden dimension til det, skoHun peger på, at diskursen i samfundet groft sagt er kenler normalt giver. Når samarbejderne mellem skole og detegnet ved, børn skal gå i skole for at lære noget – at kunstner fungerer, bliver læringen mangfoldig. Eleverne kunst derfor er noget, der skal dyrkes i skolen i mindre lærer at reflektere mangfoldigt og udvikle sin viden om, omfang eller slet ikke. Men forskningsresultaterne viser hvordan og hvorfor man reflekterer. Det rum, der opstår, netop, at børn lærer noget af at dyrke og udfolde sig ved er ikke kun logisk og rationelt, men også emotionelt, hjælpe af kunst. kropsligt og sanseligt.« »Børn adskiller ikke tingene på samme måde, som voksne har for vane at adskille ting. For børn er der ikke noget skel mellem matematiske beregninger og kunst,« siger Tatiana Chemi. Hun pointerer, at fra international

TEMA: KUNSTEN SKAL PÅ SKOLESKEMAET

Billedkunstneren nr. 4

2017

‘Når børn møder kunst, finder de ud af at normativ tænkning er selvvalgt’ Af Julie Elmhøj

Der findes ikke emner, man ikke kan arbejde med, når det kommer til børns møde med kunst, så længe man bruger en passende fremgangsmåde. Det mener Stine Marie Jacobsen, hvis praksis tager udgangspunkt i sociale uddannelsesplatformer og menneskelig kommunikation

Hvad skal man være opmærksom på, når man som kunstner laver projekter for børn? »Det er vigtigt at vægte proces og endeligt kunstobjekt lige højt. Man skal tænke over, hvad deltagerne får ud af at deltage, og hvad kunstneren får ud af det. Jeg er meget direkte omkring forhold og siger tit med sarkasme i stemme ‘nu tager jeg jeres billede og sælger det dyrt’ til mine deltagere.« Hvad giver det dig som kunstner at lave projekter med børn og unge? »Jeg har mest erfaring med at arbejde med børn over 11 år og teenagere. Jeg synes, det er en vigtig alder, fordi man er i en udviklingsfase, hvor man danner sin egen forståelse og mening om verden. Jeg oplever, at børn under 11 år ofte er så påvirkede af, hvad der bliver sagt i hjemmet, at man skal samarbejde med dem over en længere periode for at kunne komme nærmere ind på deres egen etik.« Hvad er du blevet mest overrasket over i dit møde med børn og kunst? »At der stadig findes solidaritet og tillid mellem mennesker baseret på en instinktiv følelse mennesker imellem. Det ser jeg tydeligst hos børn.« Hvordan oplever du, at børn typisk reagerer på de forløb, du har lavet? »Indimellem oplever jeg, at børn bliver forvirrede over mine abstrakte spørgsmål og over det faktum, at jeg kan virke mere barnlig end dem selv. De kan ikke finde ud af, hvordan de skal kategorisere mig og spørger nogle gange, om jeg er komiker.«

Arbejder du anderledes, når du arbejder med børn frem for voksne? »Sprogligt og adfærdsmæssigt gør jeg – ikke indholdsmæssigt. Jeg mener, at man med en fremgangsmåde, der passer til temaet og alderen, kan tale med selv helt små børn om vold. Det er lidt ligesom terapeuten, der bruger dukken eller tegningen for på indirekte vis at fremkalde nogle underbevidste udsagn eller få sat nogle billeder på nogle følelser, som deltageren ikke er klar til at sætte ord på endnu. Jeg har fået anbefalet af psykologer, at man ikke skal presse nogen til at sige noget, de ikke er klar til.« Hvornår oplever du, at dine projekter ikke lykkes? »Jeg har stået i situationer, hvor jeg ikke har haft nok produktionstid før en udstilling. Hvis jeg ikke har det, kan jeg ofte ikke nå at udvikle et deltagerbaseret projekt, der er forankret særlig dybt i deltagerne.« Dine projekter tager ofte udgangspunkt i vold og tabuer. Er der emner, som er for voldsomme til, at børn kan arbejde med dem? »Det synes jeg ikke, at der er. Så længe, at man er bevidst om at vælge en passende metode og fremgangsmåde, så mener jeg, at man kan italesætte alt. Hvis vi beskytter vores børn mod at tale om vold, udvikler de ikke en sans for, hvad virkelig vold er.« Hvad giver det børn, at de møder kunsten gennem en kunstner? »Når børn møder kunst, får de en oplevelse af og en viden om, at deres abstrakte tænkning kan forblive hos dem, selvom de bliver voksne. De finder ud af normativ tænkning er selvvalgt.«

Billedkunstneren nr. 4

2017

TEMA: KUNSTEN SKAL PÅ SKOLESKEMAET

Fotos: Malene Korsgaard Lauritsen

Stine Marie Jacobsen har mange års erfaring med at lave kunstforløb sammen med børn og unge. Med fokus på vold, lov, sprog, køn og etik iscenesætter hun menneskelig kommunikation. I sine projekter har hun bl.a. bedt deltagerne om at beskrive og spille (voldelige) billeder, skrive lovtekster og grammatiske regler ud fra deres egne forestillinger og behov. Jacobsen er interesseret i de mere psykologiske aspekter af kunsten, borger(ud)dannelse, og hvordan bestemte billeder danner bestemte tanker og fantasier hos beskueren. Stine Marie Jacobsen har blandt andet arbejdet på en række langtidssigtede deltagelses- og uddannelsesprojekter som ‘Direct Approach’, hvor folk genopretter hukommelsen til den mest voldsomme filmscene, de har set, og vælger at spille enten offer, gerningsmand eller tilhænger i en genoptagelse af filmen. Ved siden af brugen af film som et lovsystem, organiserer kunstneren sit andet projekt ‘Law Shifters’. I samarbejde med advokater laver hun skriveworkshops for borgere, flygtninge, indvandrere, hvor hun opfordrer dem til at skrive deres egne lovforslag. Jacobsen udstillede første gang et lov- og filmprojekt ‘Mann beißt Hund’ på Overga-

den i 2015 og videreudviklede det til ‘Law Shifters’, som hun i 2016 udstillede på Galerie Wedding. I samarbejde med den tyske gadeorganisation ‘Gangway’, inviterede hun unge flygtninge og unge berlinere til at skrive deres egne immigrationslove.

Ved at beskæftige unge i lovdiskussioner og gendømme virkelige retssager i et ukonventionelt juridisk rollespils-scenario, præsenterer ‘Law Shifters’ en alvorlig, humoristisk og en sokratisk dialog, der beskæftiger sig med grundlæggende demokratiske principper.

‘Law Shifters’ laves nu for børn og unge i samarbejde med formandskabet for Europarådets Ministerkomité i Strasbourg fra november 2017 til maj 2018, hvor temaerne Ligestilling, Klima, Uddannelse, Ytringsfrihed og Retten til privatliv sættes under luppen. 1 Januar er Jacobsen aktuel med en ‘Law Shifters’ soloudstilling på Kunsthal Nikolaj og på Øhavsmuseet med samarbejdspartneren Kulturens Laboratorium og Hjemly Friskole. I april-maj udstiller og samarbejder kunstneren også med Flat Time House (FTHo) i London med samme projekt. ‘Law Shifters’ projektet gør lovgivningen mere tilgængelige for offentlig og politisk proces ved hjælp af diskussioner. Den kunstneriske gennemførelse er endelig at kommunikere de nye lovforslag til offentligheden – i modsætning til de eksisterende. Og skaber et skift fra frygt for regeringens love til aktivt at medskabe dem.

Stine Marie Jacobsen bor og arbejder i København og Berlin. Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2009 og fra CalArts, California Institute of the Arts, Los Angeles, USA 2007.

TEMA: KUNSTEN SKAL PÅ SKOLESKEMAET

Billedkunstneren nr. 4

2017

Skolen på hovedet Af Julie Elmhøj

Kunstner Mette Kit Jensen har mange års erfaring i at samarbejde med skoler om kunstforløb til børn. Når samarbejdet med skolen går godt, er det virkelig fedt, og når det ikke gør, føler man sig lidt som en lalleglad idealist, siger hun

have i lommen, andre besluttede sig for, at de ville have Mette Kit Jensen kalder samarbejdet mellem en skole og hættetrøjer på, andre igen at de hver dag ville have tøj en kunstner for to systemer, der mødes. med en bestemt farve på. »Lidt groft kan man sige, at kunstnernes og folkeskolens måde at arbejde på er to svært forenelige størrelser. Samtidig tog projektet udgangspunkt i Mette Kit Jensens eget kunstneriske projekt ‘Flâneuse’, hvor hun perKunstnere arbejder procesorienteret og uden mål, mens sonificerer en nutidig flanøse, der i modsætning til i skolen hele tiden arbejder med specifikke læringsmål. 1800-tallet, hvor kun mænd flanerede, bevæger sig omFor kunstneren smelter arbejde og fritid sammen i modkring og indsamler objekter og fortællinger hos gadesætning til skolen. Her er der klare rammer for, hvornår handlere og loppemarkeder, som kan bruges til at forbørnene skal arbejde, og hvornår de har fri,« siger Mette tælle historier ud fra. Hver gruppe af elever fik derfor Kit Jensen. en kasse til at lægge genstande, de fandt rundt omkring De to forskellige systemer har været udgangspunkt for i, genstande, som senere blev udgangsMette Kit Jensens seneste huskunstner»Det, der springer mig i punkt for en historie, de skulle skrive og projekt, som hun har kaldt ‘Skolen på opføre. Mette Kit Jensen oplevede underhovedet’. Her har hun brugt 14 dage øjnene, hver gang jeg på en skole i Vangede i efteråret. Forløhar lavet forløb for børn vejs i forløbet at mange af børnene stillebet tog udgangspunkt i hendes tidligede spørgsmål ved projektet. i folkeskolen, er det re erfaringer med kunstner-skole-sam»Mødet mellem kunstneren og skolen kultursammenstød, der er et kulturmøde, der går begge veje. Børarbejder. nene snakkede i munden på hinanden, de »Det, der springer mig i øjnene, hver er mellem kunsten og stillede spørgsmålstegn ved de ting, jeg gang jeg har lavet forløb for børn i folskolen.« keskolen, er det kultursammenstød, gjorde, og de hørte ikke altid efter. Det er der er mellem kunsten og skolen,« siger Mette Kit Jensikkert helt normal opførsel for en femte klasse, men for sen, der inddrog fluxus-kunstneren Henning Christianmig er det nyt. Som kunstner er det lidt af et chok at sen. Han gik altid rundt i en grøn jakke for at minde møde den kultur, som børn og lærere er en del af,« siger sig selv om naturen, som var udgangspunktet for hans Mette Kit Jensen, der inden projektets start havde haft et kunstneriske praksis – for herigennem at huske sig selv møde med elevernes lærere for at tale om, hvad hun forventede af dem og omvendt. på, at han ikke måtte glemme sit kunstneriske projekt. Og på samme måde bad Mette Kit Jensen børnene, to »I tidligere forløb har jeg oplevet, at børnene sim5. klasser, om at finde en lignende strategi til at minde pelthen ikke altid forstår, hvad det er, jeg siger til dem. sig selv om, at de også skulle tænke på deres kunstneriske projekt, når de havde fri fra skole. Nogle af børnene, De er vant til, at lærerne bruger nogle helt andre ord og som var inddelt i mindre grupper, fandt en mønt, de ville en anden måde at tale på, end jeg gør. Det skaber ofte

Foto: Mette Kit Jensen

nogle problemer, og derfor havde jeg bedt dem om at være mine oversættere, når de kunne se på børnene, at de ikke forstod, hvad jeg sagde,« siger Mette Kit Jensen, der samtidig havde bedt lærerne om at tage sig af de pædagogiske opgaver i de to klasser, hun lavede forløb med. »Som kunstner kommer jeg og laver om på den orden, som børnene kender. Og ofte kan jeg blive i tvivl om, hvad jeg skal svare dem. Når et barn for eksempel rækker hånden op og spørger, om han eller hun må gå ud og tisse. Det må de da gerne for mig, men det er ikke sikkert, at læreren er enig, fordi det kan være med til at nedbryde de regler, der sædvanligvis eksisterer i klassen,« siger Mette Kit Jensen, der derfor bad lærerne om at tage stilling til alle de ting omkring eleverne, der ikke havde noget direkte med hendes kunstneriske projekt at gøre. Et andet eksempel på kulturmødet, som Mette Kit Jensen kalder samarbejdet mellem en skole og en kunstner, er børnenes sprog. For på samme måde, som hun oplevede, at eleverne ikke altid forstod hendes sprog, tog det også lidt tid for hende at forstå elevernes sprog. »Når børnene siger, at det er kedeligt, er det ikke nødvendigvis fordi, de keder sig. Måske siger de i virkeligheden, at de ikke forstår, hvad det er, de skal. I skolen er de vant til hele tiden at få forklaret, hvorfor de skal gøre det og det. Men det kunne jeg ikke på samme måde give dem et svar på, i hvert fald ikke et svar de fandt tilfredsstillende,« siger Mette Kit Jensen, der fortæller, at hun flere gange i kunstner-skole-samarbejder ikke altid har følt, at det har kørt lige godt på skinner. Det skyldes blandt andet, at det er en proces, hvor børnene langsomt lærer, at man kan arbejde på andre måder, måder hvor man selv definerer indholdet og derigennem lærer at udtrykke sig.

»Det er ikke ubetinget, at man føler, at det er en succes. En gang imellem har jeg følt mig lidt som en lalleglad idealist, og indimellem føler man sig mere som en pædagogmedhjælper end som en kunstner, fordi man er på ukendt territorium,« siger Mette Kit Jensen, der kalder de ‘problematikker’, der opstår undervejs som nødvendige og naturlige. »Jeg oplever helt overordnet, at de her processer lærer børnene at arbejde og udtrykke sig på andre måder. Billedkunsten styrker deres selvstændige tænkning.«

Tre gode råd fra Mette Kit Jensen • Aftal på forhånd med lærerne, hvad jeres forventninger er til hinanden. • Sørg for altid at vide, hvilke lokaler der er til rådighed, og undersøg om de kan bruges til formålet. • Vær klar over, at dette er et kulturmøde for både dig, børn og lærere – forskellige fagligheder, viden og erfaringer skal spille sammen.

»It is not from the benevolence of the butcher, the brewer or the baker that we expect our dinner, but from their regard to their own interest [...]« Adam Smith – Nationernes Velstand. 1779.

Adam Smith beskrev i Nationernes Velstand (1779), at alle vores handlinger stammer fra selvinteresse, og at nationernes velstand skabes ud fra tusinder af menneskers individuelle beslutninger, hvor hver især udelukkende disponerer med egen fordel for øje. Hermed bragte han ‘The Economic Man’ til live.

KUNSTNERSTAFET I Kunstnerstafetten kommenterer medlemmer af BKF aktuelle tendenser i kunstlivet. Denne gang er det kunstneren Lise Skou (1966).

‘The Economic Man’ har domineret vores tænkning lige siden og har fået indflydelse på, hvordan vi i dag handler, arbejder og dater. Vores samfundsøkonomi fokuserer på egeninteresse og udelukker alle andre motivationer. Den tilsidesætter alt ubetalt arbejde – fra pleje- og omsorgsarbejde til rengøring, madlavning, kulturelt og kunstnerisk arbejde.

Det paradoksale er, at mens Smith formulerede sin økonomiske teori, boede han hjemme hos sin mor. Hun vaskede hans tøj, strøg hans skjorter og hver aften stod middagsmaden på bordet. Ikke ud fra egeninteresse, men ud fra kærlighed til sin søn.

Billedkunstneren nr. 4

DOCUMENTA 14

Douglas Gordon. ‘I had nowhere to go’. Foto: Stathis Mamalakis

2017

Douglas Gordon. ‘I had nowhere to go’. Foto: Mathias Voelzke

Når tanker bliver synlige Af Charlotte Brüel

Billedkunstner Charlotte Brüel er tilbage på documenta, som hun første gang besøgte i 1964.

Hvad var det for en documenta, jeg tog til Kassel for at se? Da jeg som ganske ung var på documenta III i 1964 besøgte jeg modernismens documenta, kurateret af stifteren, Arnold Bode, (1900-1977), kunstner, designer og udstillingsarrangør. Siden da har documenta-udstillingerne forholdt sig kraftigt til og kommenteret sin samtid. Lidt over tyve år senere – som redaktør på Billedkunstneren – besøgte jeg documenta X i 1997 – en udstilling med Cathrine David’s markante politiske og litterære fingeraftryk. Atter tyve år er gået, men som en smutsten på vandet fortsætter dette års kurator Adam Szymczyk på en i 2017 tidssvarende måde i David’s spor. Dog med den udvidelse at documenta 14 foregik både i Athen og Kassel med en overlappende periode midt på sommeren.

“kunstnerisk frihed”, som documenta er berømt for at tilbyde “den kunstneriske leder”, siden udstillingsformatets start i 1955.« For Adam Szymczyk er documenta 14 »et projekt, drevet af det presserende behov at gentænke og ændre vores hverdagserfaring, at genforestille os rollen for kunstnerisk produktion (både materiel og immateriel) hinsides anvendelse som kunstmarkedets og kulturindustriens valuta, i en tid mærket af tilbagevendende rystelser fra finanskapitalismen.« Derfor fraværet af internationalt hypede kunstneres værker anno 2017. Documenta 14 blev af den tyske kunstkritiker Hanno Rauterberg i Dagbladet Information anklaget for at »være fordummende og kunstens død«. Det er ikke korrekt, mener jeg. Documenta i år var kompliceret.

I sit essay Gentagelsesmønstre og fremmedhed – At lære af og arbejde fra Athen i documenta’s artikelsamling, ‘The Reader’ skriver Szymczyk: »Det kræver detaljeret indsigt i organiseringen af documenta 14 for at forstå, hvor næsten umuligt det er at realisere et projekt, der ønsker at komme med et politisk statement inden for en statsstøttet organisatorisk ramme (naturligvis også støttet af private fonde). Det er meget vanskeligt at komme igennem med “eksperimenter”, der rækker ud over begrebet

Filmen ‘Two Meetings and a Funeral’ af Naeem Mohaiemen, (f. 1969 i London) opsummerer på en måde min oplevelse af, hvor hovedvægten var lagt på documenta 14. Filmen centrerede sig om, hvordan Den kolde krigs øst-vest opdeling i socialisme og kapitalisme indvirkede på de nye nationalstater, der opstod i 70’erne uden for Den kolde krigs zoner. Den måde frihedskampen fandt sted for henholdsvis Bangladesh, der løsrev sig fra Pakistan, og i Algier, der som fransk koloni kæmpede for

Verena Paravel og Lucien Castaing-Taylor. ‘Commensal’. Foto: Mathias Voelzke

Naeem Mohaimem: ‘Two Meetings and a Funeral’. Foto: Michael Nast

selvstændighed, har eksempelvis fået konsekvenser, der rækker helt ind i nutidens dilemma om islamistiske styreformer versus verdslige. Bangladesh støttede sig af nød så at sige til den muslimske, arabiske verden, der nærmest købte dem, så de kunne få flertal i FN for godkendelse af egen stat i 1973. I Algier var løsrivelsen verdsligt funderet. Men i dag lider mange af de unge stater i følge Naeem Mohaiemen under, at den vestlige, kapitalistiske verden internationalt bruger islamiske, kapitalistiske regimer til at dæmme op for socialismen på trods af, at den vestlige verden prætenderer at bekæmpe islamisk terror. En anden politisk måde at skabe samfundskritisk kunst på, så man på ‘Torwache’ af Ibrahim Mahama (f. 1987 i Ghana). To 1800-tals tårne var indpakket i sammensyede gamle jutesække, fremstillet i Asien, i Afrika senere fyldt med cacao eller majs, til slut kul, og nu brugt til at pakke et designmuseum og en administrationsbygning ind i, så bygningerne på afstand ligner gigantiske, gamle træskulpturer. Ibrahim Mahama siger selv om sit værk: »Min forkærlighed for materialets stoflighed melder sig tidligt. Frem for alt spiller det en rolle, at materialet om og om igen bliver brugt, indtil det er slidt op (…)

Med kapitalens ekspansion, lever vi i en verden med stadigt større forbrug. Vi konsumerer løbende og producerer hele tiden nyt.« Det stærkeste værk på documenta 14 var for mig filmog lydværket ‘I had Nowhere to Go’ fra 2016, skabt af Douglas Gordon (f. 1966) i samarbejde med Jonas Mekas, filmens protagonist, selv avantgarde filmkunstner og digter, (f. 1922). Baseret på frekvenser fra Jonas Mekas dagbog A portrait of a Displaced Person, fortrinsvis fra årene, hvor Jonas Mekas måtte flygte sammen med sin bror, først fra sit hjemland Litauen, og senere fra Tyskland, efter at have været interneret i arbejdslejr i blandt andet Kassel. Filmen starter med et stort nærbillede af den gamle, venlige mands ansigt, fyldt med leverpletter og spor af alderdom. Med alderdommens smukke vibrato og langsomme fortællerytme, fortæller Jonas Mekas lynende skarpt sekvenser fra sit liv. I brudt kronologi hører vi om tiden på flugt gennem Tyskland under 2. Verdenskrig, om barndomserindringer, og om rejsen til USA i 1949 sammen med 1352 andre statsløse flygtninge. »Hvis I siger, jeg svigter mit fædreland, fuck jer, det er ikke mine krige, jeg er digter.« Filmen varede 97 minutter, og lange passager med tomt, lysegråt lærred og stilhed

DOCUMENTA 14

Billedkunstneren nr. 4

2017

Ibrahim Mahama. ‘Torwache’. Foto: Mathias Voelzke

gav plads for publikums egne associationer, falden ind i sig selv, for at blive vækket med et øresønderrivende brag af lyden fra bombninger tæt på, stilhed igen – flere bombenedslag? – Ja! Vi er med i bombningen af Bremen. Et af de værker, der virkelig fyldte, var ‘Kanibalen’ , af Verena Paravel (f. 1971) og Lucien Castaing-Taylor (f. 1968), vist i en nedlagt Tofufabrik. Filmen blev fremvist i to rum, et med sort-hvid optagelser fra den senere kannibals barndom, og et med morderens egen udpenslede, tegneserieagtige fremstilling af, hvad han havde foretaget sig. Dræbt sin medstuderende, onaneret og spist legemsdele af hende. Issei Sagawa, som er navnet på kannibalen, fik kun to års straf i forvaring i Frankrig, blev udleveret til Japan og straks efter løsladt, som ældre med tvillingebroderen som værge. Ifølge WikiLeaks blev den skizofrene morder kendt som selvbiografisk forfatter, herunder kogebogsforfatter. Adam Szymzcyk skriver selv: »Der er ikke noget, der hedder ‘det godes banalitet’ – det er imod det ondes banalitet, vi må rejse os, nu og i morgen.«

Billedkunstnernes Forbund (BKF) arrangerede i samarbejde med Aarhus Billedkunstcenter en studierejse til Documenta 14 i Kassel og den store skulpturudstilling i Münster i begyndelsen af september 2017. Nis Rømer, formand for BKF, var rejseleder på turen, hvor 52 kunstnere deltog. Charlotte Brüel (1949) er billedkunstner og tidligere redaktør på Billedkunstneren, der dengang hed BKF-bladet. Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og debuterede i 1968 på Charlottenborgs Forårsudstilling. Charlotte Brüel har de seneste mange år arbejdet aktivt for at styrke billedkunstneres rettigheder og arbejdsvilkår. Hendes skildring af Documenta kan læses i en uddybet version på bkf.dk.

Billedkunstneren nr. 4

2017

GENERALFORSAMLING 2017

Nis Rømer genvalgt som formand for BKF Efteruddannelse, nye tiltag for dimittender og større kulturpolitisk indflydelse. Det er i fokus for Nis Rømer, der på årets generalforsamling blev genvalgt som formand for Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Op mod 100 medlemmer var mødt op for at bruge deres stemme og deltage i debatten, da Nis Rømer genvandt formandsposten ved fredsvalg på BKF’s generalforsamling lørdag den 4. november 2017. Nis Rømer vil sammen med BKF’s bestyrelse fortsætte forbundets udviklingsarbejde og styrke det kulturpolitiske arbejde. »Vi har de seneste to år udviklet nye tiltag for dimittender, åbnet forbundet for studerende og har styrket efteruddannelsesområdet massivt. De tiltag skal vi fortsætte og udbygge. I næste formandsperiode vil jeg sammen med bestyrelsen arbejde for at styrke forbundets indflydelse, så kunstnernes stemme altid er tydelig, og BKF bliver en endnu stærkere kulturpolitisk spiller,« sagde han på generalforsamlingen, der fandt sted på Statens Værksteder for Kunst i København. Nis Rømer lagde i sin fremlægning af bestyrelsens beretning blandt andet vægt på, at forbundet har mangedoblet efteruddannelsestilbuddene

til medlemmerne. Samtidig har forbundet lavet særlige tilbud til dimittender, der skal være med til at klæde dem bedre på til livet efter akademiet. Formanden afsluttede bestyrelsesberetning med at understrege, at det organisatoriske udviklingsarbejde har båret frugt – medlemstallet tæller i dag over 1500 medlemmer, hvilket er det højeste nogensinde »Forbundet er blevet markant større, og medlemsfremgangen skal vi bruge aktivt til at skabe bedre vilkår for kunstnere,« sagde Nis Rømer.

Debatter i centrum På generalforsamlingen blev kunstakademiernes situation også debatteret. Siden Kulturministeriet i midten af oktober udgav en rapport, der anbefalede, at de kunstneriske uddannelser, herunder de tre akademier, slås sammen til en national uddannelse har debatten i de kunstfaglige miljøer raset. Nis Rømer slog fast, at Billedkunstnernes Forbund ønsker,

at akademierne i provinsen skal styrkes. Derfor anbefaler forbundet, at det bliver muligt at uddanne sig på MFA-niveau, således at den trejdedel af de studerende, der uddannes fra akademierne uden for København får de samme muligheder som de studerende fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Udover formandsvalget var der på generalforsamlingen opstilling af kandidater til BKF’s bestyrelse, hvor fire poster er ledige. Kandidaterne har hver især beskrevet deres politiske mål i det valgmateriale, der er sendt ud til medlemmerne i midten af november. Umiddelbart efter denne udgave af Billedkunstneren er udkommet, tælles stemmerne op. Valgresultatet offentliggøres primo december på forbundets hjemmeside. Læs mere om alle generalforsamlingens debatter og beslutninger i referatet, som er sendt ud til alle medlemmer i midten af november.

Billedkunstneren nr. 4

KUINSTNER I TANZANIA

2017

‘Ytringsfrihed handler om, hvad du tænker og gør’ Af Pernille Bærendtsen, Tanzania

Kunstner Lutengani Mwakisopiles seneste udstilling tager udgangspunkt i den stribe af begivenheder, der siden valget i Tanzania i 2015 har indskrænket tanzanianernes frihed til at udtrykke sig

Maleriet indgår i den udstilling om ytringsfrihed, som Kunstneren Lute, der egentligt hedder Lutengani MwaLute sammen med kunstnergruppen 14+, der tidligekisopile, har indrettet sig i et værksted fyldt til bristepunktet. En elektrisk vifte arbejder på højtryk for at senre har udstillet i blandt andet Rwanda og Kenya, senest de den tropiske luft rundt i det lille lokale. Malerier og har været aktuel med. Temaet er ikke tilfældet. Det er et træsnit dækker væggene. Motiverne er hentet fra den emne, der i den grad optager befolkningen i Tanzania. tanzanianske hverdag med fyldige kvinder og mænd, der Før valget i 2015 vedtog regeringen nemlig fire nye medielove, der i høj grad er anvendt til at udtaler i mobiltelefon og læser avis. Ovenpå et portræt af den tidligere Præsident øve holdningskontrol. I 2016 nedjusterede »Folk er bange. Kikwete hænger Edward Lowassa, der som Freedom House, der monitorerer civile friFolk tjekker, hvem heder på verdensplan, indekset for Tanzaoppositionens præsidentkandidat tabte valderes naboer er, og nia fra 3 til 4, hvoraf 7 er dårligst. Årsagen get i 2015 til regeringspartiet, som har haft om de er medlem af hertil er blandt andet, at der er faldet flere magten siden Tanzanias uafhængighed i 1961. Den nuværende Præsident Magufuli domme til folk, der har kaldt præsidenten regeringspartiet.« har ikke fået plads på væggen i Lutes værk‘dum’ på sociale medier, at regeringen har sted. Lutes værksted er en del af kunstcentret Nasafi, der sløjfet de populære live-udsendelser fra debatter i parlamentet, samt at flere medier er blevet lukket eller har ligger i Tanzanias hovedstad Dar es Salaams industrikvarter. Stedet danner ramme for over 60 af landets marfået forbud om at udkomme i perioder. I september i år kante kunstnere, der arbejder fra værksteder indrettet i blev den markante, kritiske oppositionsleder Tundu Lissu hårdt såret, da han blev skudt uden for sit hjem på vej containere. Nafasi, som kunstcenteret hedder, er swahili til parlamentet. Gerningsmændene er endnu ukendte, og kan oversættes til både ‘potentiale’ og ‘fristed’. Lute men blandt tanzanianerne er den typiske konklusion, at er autodidakt billedkunstner, og siden 1992 har han udført bestillingsopgaver for ministerier, NGO’er og udstilkritiserer man regeringen, risikerer man straf. let på mange forskellige gallerier. »Det er ikke den her slags malerier, der skaber probleLute fortæller, at en del af kunstnerne fra kunstnergrupmer,« siger Lute og peger på et af sine malerier, hvis mopen var bekymrede for at deltage i en udstilling, der aletiv er tre kloge aber, der er iklædt jakkesæt i farvestråne på grund af temaet kan opfattes som regeringskritisk. lende afrikansk tekststil.

Billedkunstneren nr. 4

2017

Kunstner Lutengani Mwakisopile i sit værksted i Dar es Salaam. Foto: Pernille Bærendtsen

»Det, at nogle af kunstnerne var bange for at deltage, fik os til at tale om, at ytringsfrihed ikke kun handler om politik. Ytringsfrihed er også din personlige kunstneriske frihed. Ytringhedsfrihed handler ikke kun om, hvad du kan, og hvad du ikke kan sige om præsidenten eller parlamentet. Det handler også om, hvad du tænker, og hvad du gør,« siger Lute, der bruger et af malerierne fra udstillingen til at illustrere sin pointe. Maleriet forestiller en person med en plastikpose over hovedet, som langsomt bliver kvalt. Og på den måde viser det, hvordan en ellers snakkesaglig kultur med stærk tradition for at debattere politik på gadehjørnernes kaffesteder, har dæmpet sig. ‘Chinichini’ siger tanzanianerne på swahili, et hyppigt brugt udtryk, der kan oversættes til ‘ned-ned’, og som beskriver, hvordan folk i det offentlige rum holder øje med hvem, der lytter med. Tanzanianerne bruger ordet til at beskrive den form for selvcensur, der sker konstant, og hvor folk enten taler lavt eller udsætter samtaler om politisk følsomme emner til private rammer, hvor man er sikker på, at ingen kan lytte med. »Folk er bange. Folk tjekker, hvem deres naboer er, og om de er medlem af regeringspartiet. For hvis du taler dårligt om vores regeringsparti, er du nødt til at vide, hvem der lytter med, så du ikke risikerer, at der bliver ringet efter politiet,« siger Lute. Og netop på grund af den selvcensur, som tanzanianerne føler sig nødsaget til at udøve, var det nødvendigt for

Lute at lave en udstilling, der sætter fokus på retten til ens personlige frihed til at udtrykke sig – også selvom det kan være farligt. »Politik hænger sammen med hverdagen. Det kan ingen undslippe,« siger Lute.

SERIE Hvordan er det at være kunstner i et land, der er underlagt stram censur? Det undersøger vi i denne serie. Andet stop er Tanzania. Hele serien kan læses på bkf.dk

Billedkunstneren nr. 4

DIMITTEND

2017

Du dimitterende i 2014 som kunstmaler fra The Florence Academy of Art i Firenze. Hvad har været din største udfordring, efter at du blev færdig? »Det har været en udfordring at komme fra et akademi i udlandet og ikke kende så mange kunstnere herhjemme og finde min plads i kunstverdenen. Den gren af kunsten jeg ønsker at forfølge, har længe været skåret af træet herhjemme. Det er en skam, synes jeg, for der er så meget at lære og udforske og bygge videre på.«

Selvportræt af Anne Koldsø

‘For mig ville den største fejltagelse i et portrætmaleri være at blive detaljeorienteret for tidligt i processen’

Menneskers forskellighed inspirerer portrætmaler Anne Koldsø. Hun dimitterede for tre år siden fra The Florence Academy of Art i Firenze, der fører arven fra den klassiske malerkunst videre Fortalt til Julie Elmhøj

Du maler figurativt med rødder i den sydeuropæiske akademitradition. Hvad fascinerer dig ved traditionen? »Jeg er uddannet efter den franske akademitradition, som næsten var gået tabt i Europa, indtil akademier i Italien tog traditionen op igen. Det er den maleriske kvalitet i malerier, der fascinerer mig. Det er en fornøjelse at gå på opdagelse i et maleri med levende og præcise penselsstrøg, hvor former af varierende farver, valører og temperaturer set tæt på kan fremstå helt abstrakte, men set på afstand udgør en klar beskrivelse af motivet. Det fordrer stor faglighed og talent at være præcis og levende på én gang, og derfor er jeg meget fascineret af malerier, hvor jeg finder det.« Hvornår fandt du ud af, at du skulle være kunstmaler? »Jeg har altid været skabende og interesseret mig for at give liv og udtryk. Jeg tog min første uddannelse fra Danmarks Designskole og arbejdede med produkt- og møbeldesign i en årrække, inden jeg tog på et sommerkursus på ét af de klassiske kunstakademier i Europa. Her var jeg straks solgt. Med duften af oliemaling i næsen, blandt andre kunstelever og lærere og med virkeligheden som forlæg for vores arbejder, følte jeg mig fuldstændig hjemme – og året efter vendte jeg tilbage som fuldtidsstuderende.« Hvad er en god arbejdsdag for dig? »Det har været en god arbejdsdag, når jeg er tilfreds med det, jeg har fået beskrevet med mine pensler.

Billedkunstneren nr. 4

2017

DIMITTEND

Jeg arbejder med nogle af mine malerier over mange dage, nogle i flere uger, og andre maler jeg alla prima – på én dag. Ved de længerevarende arbejder går jeg grundigt til værks og arbejder med høj præcision og lighed. Alla prima malerier er mere levende i forløbet, her går jeg mere impressionistisk til værks, og de får et vibrerende malerisk udtryk. Jeg kan godt lide at veksle imellem disse to arbejdsformer for at integrere arbejdsmetoder og udtryk fra begge discipliner i hinanden. Når det lykkes at nå i mål med både lighed, præcision og et levende malerisk udtryk har det været en virkelig god arbejdsdag.«

Fotos: Anne Koldsø

Hvad inspirerer dig? »Verden omkring mig. Jeg kan lide at arbejde efter virkeligheden, studere hvordan lyset falder over objekterne og gengive min fornemmelse af det sete i malerier. Ved stillebenmalerier arbejder jeg med objekter af forskellige størrelser, former og teksturer for at skabe et dynamisk og inspirerende motiv. Ofte små køkkentableuer, fordi jeg også holder af at udfolde mig i et køkken, og samtidig finder jeg en ro i motivvalget, som jeg godt kan lide at arbejde med. I portrætmalerier bliver jeg inspireret af, hvor forskellige vi er som mennesker. Vores individuelle personligheder, karaktertræk, mimik og udtryk – alt det er særegent for os hver især, og det er en fornøjelse og evig inspirationskilde at studere mine medmennesker og indfange essensen af personlighed og udtryk i et maleri.« Hvad er den største fejltagelse en portrætmaler kan begå? Jeg kan ikke svare generelt, men for mig ville den største fejltagelse i et portrætmaleri være at blive detaljeorienteret for tidligt i processen. Jeg starter med den grundlæggende struktur, og igennem processen arbejder jeg mig hen imod de mindre former, valør- og temperaturskift, der tilsammen giver liv, dybde og lighed til maleriet. Det er også en fejl, hvis man ikke tør fejle. Jeg synes, at det er vigtigt at afprøve nye metoder, materialer eller angrebsvinkler for at udvikle mig og se, hvad det eventuelt kan bidrage

med i min arbejdsprocess. I sådanne udviklingsforløb føler jeg flere gange, at jeg fumler og fejler – men egentlig er det bare ét af skridtene op af den næste læringskurve. Hvad fascinerer dig ved portrætmaling? »Der er så meget udover ligheden, som jeg synes er interessant at få med i et portrætmaleri. Derfor synes jeg netop, at det er essentielt at arbejde med et portræt efter levende model. Når den portrætterede er tilstede i rummet, tilfører det liv og personlighed til portrættet. Det bliver ikke bare et øjebliksbillede, men en fortælling af personen over tid,

hvor forskellige stemninger, indtryk og tanker giver sig til kende som forskellige udtryk hos den portrætterede, og undervejs kan jeg fange og fastholde de sider, jeg finder mest interessante og beskrivende for personens karakter og væsen.« Hvor vil du gerne være om 10 år? I fuld gang med store portrætmalerier.

Anne Koldsø (f. 1972) er som en del af BKFs udstillingsordning for dimittender aktuel med en udstilling af udvalgte værker i BKFs sekretariat i København. Læs mere om udstillingsordningen på bkf.dk

Billedkunstneren nr. 4

ÅRETS KUNSTNERDREVNE UDSTILLINGSSTEDER 2017

2017

Ringsted Galleriet

Vermilion Sands

Bøllingsvej 15, Ringsted Drives af bestyrelsen i Ringsted Galleriets forening. Daglig leder: Agnete Bertram

Tagensvej 85, København Drives af Malene Dam, Kevin Malcolm & Nikolaj Stobbe

Juryens Motivering

Passion er én ting; at brænde igennem, med fare for at brænde ud eller for at brænde hele byen af. Passionen springer nogle gange som ild fra objekt til objekt, person til person. Det kan holde ilden ved lige, men er også nogle gange en besværlig følgesvend. Mange af os og måske især kunstnere, lever tæt med den passion i vores arbejdsliv. Men få kan sige, at de har holdt fast i den samme passion i over 30 år. Færre har gjort det med samme refleksion og dedikation som folkene bag dette udstillingssted. Det er et sted, der viser tillid til kunstnerne, tager chancer og som giver også mindre kendte kunstnere en soloudstillinger. Men som også har en forbilledlig åbenhed for kunst fra mange generationer. Ringsted Galleriet er et sted for den samlede kunstscene.

Vermilion Sands er et kunstnerdrevet sted, der virkeligt er brændt igennem i år. Der var ingen tvivl hos juryen om, at dette sted er et, vi vil komme til at følge tæt fremover. Ambitionsniveau et højt, kurateringen behændig og der er skarphed i produktionerne. I stedets korte tid har I været med til at bringe en masse nye kunstnere frem på scenen. Kunstnere, der virkeligt udfordrer både med form og indhold. Folk som vi ikke havde hørt om, eller kun kendte ganske lidt. Det vidner om stor nysgerrighed og vilje til at opsøge det ukendte fra jeres side. Det er også et sted, der for alvor tager det internationale ind og derfor peger ud i verden igen. Der er tale om iscenesættelser af kunst, som sætter sig spor med ‘ufattelig styrke inden i os’, for at parafrasere udstillingstitlen på en af jeres seneste udstillinger.

Billedkunstneren nr. 4

2017

ÅRETS KUNSTNERDREVNE UDSTILLINGSSTEDER 2017

Foto: Katrine Møbius

rum46 Studsgade 46, Aarhus Drives på frivillig basis af Grete Aagaard, Barbara Katzin og Dorte Pedersen Juryens Motivering Mange kunstnerdrevne udstillingssteder er karakteriseret ved at være midlertidige, nogle så kortlivede som et åndedræt og en enkelt udstilling. Det midlertidige og ikke institutionaliserede er en udsat position, hvorfra samfundet må betragtes med tilbageholdt åndedræt. Men også privilegeret fordi både kritik og deltagelse står klarere her. Som ånde på en frostklar dag. rum46 har i over 20 år brugt den udsatte og midlertidige position til at reflektere over kunstens rolle og funktion i samfundet. Det er et kollektiv, der konstant er muteret, og hvor kræfter er blevet skiftet ud, når nogle skulle videre. Præmieringen er et hip til de mange, der gennem tiden har holdt møder, skrevet referater, lavet ansøgninger, betalt for huslejen, aflagt regnskaber og festet sammen. Men ikke mindst bragt nye diskurser til landet med publikationer og foredrag af international klasse, og givet os udstillinger, der skriver sig ind i kunsthistorien.

Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2017 Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder består af tre uddelinger på hver 25.000 kr., som i år blev uddelt den 13. oktober i Carlsberg Akademiets Pompejisal i København. I løbet af sommeren kunne alle interesserede indstille et eller flere kunstnerdrevne steder til prisen. På baggrund af de indsendte nomineringer har juryen, der i år bestod af Nis Rømer, formand for BKF, billedkunstner Kirsten Astrup og kritiker Mathias Kryger, udvalgt de tre vindere. Pengene til prisen kommer fra BKF’s andel af Copydans kollektive midler.

BKF EFTERUDDANNELSE

BKF Kurser!december 2017 – til marts 2018

PORTFOLIO og CV tjek Få vejledning, i hvordan dit dokumentationsmateriale eller CV kan forbedres. Erfarne fagpersoner giver individuel vejledning. En session er på 30 minutter, og der er kun jer to til stede. Medbring Portfolio og CV 30 min. session v/ billedkunstner Eva Koch Tid og sted: 23. januar 2018 kl. 10-16 BKFs Sekretariat / Vingårdstræde 21, 1th. / 1070 København K Egenbetaling: Gratis for BKF-medlemmer Tilmeldingsfrist: 5. januar 2018.

Kursus i lydoptagelse

v/tonemester og komponist Ask Kæreby Tid: 1. og 8. februar 2018, kl. 10-16 Sted: Det Kgl. Danske Kunstakademi Arbejder du med lyd – enten som selvstændigt medie eller til billede, video eller film og vil du gerne selv kunne lave lydoptagelser i god kvalitet? Over to dage gennemgår vi, hvad der skal til for at få en god optagelse med hjem. Vi arbejder med den videre bearbejdning af lydoptagelserne, ligesom vi ser på forskellige typer af lyd og opstillinger og digitale optagere samt andre transducere. Kurset veksler mellem teoretisk information og praktiske øvelser, ligesom der også vil være en lille hjemmeopgave. Kurset henvender sig til billedkunstnere, der arbejder med lyd, video og film. Egenbetaling: 500 kr. inkl. en let frokost. (For ikke BKF-medlemmer er prisen 1.000 kr.) Tilmeldingsfrist: 02.01.18

Inspirationsdag – Huskunstner hvordan? Tid: 6. februar 2018, kl. 9.30-16 Sted: Det Kgl. Danske Kunstakademi

Hvordan kan et huskunstnerforløb se ud? Hvad har god effekt, og hvordan stimulerer og fastholder man børnene og de unge undervejs? Hvordan skal man som billedkunstner forholde sig til Åben Skole? Og hvordan skriver man en god huskunstner-ansøgning? Dagen byder på bl.a. oplæg, workshops i grupper, med mulighed for idégennering og sparring til udvikling af egne huskunstnerforløb, og vi taler om, hvad der fungerer, så du bliver skarpere på dine ideer til et huskunstnerprojekt. Kurset henvender sig til billedkunstnere, der gerne vil i gang med at arbejde som huskunstner eller som ønsker at få inspiration til et nyt huskunstnerprojekt. Oplæg/workshops: v. billedkunstnerne Hartmut Stockter, Stine Marie Jacobsen, Lotte Tauber Lassen, Malene Nors Tardrup, Marika Seidler samt billedkunstner og kunstkonsulent, Cecilia de Jong; billedkunstner og medlem af projektstøtteudvalget for Billedkunst (20142017), Jacob Tækker; Cand. Pæd. i materiel kulturdidaktik og billedkunstner, Rikke Winther. Egenbetaling: 300 kr. inkl. en let frokost. (For ikke BKF-medlemmer: 600 kr.) Tilmeldingsfrist: 02.01.18.

Hold øje med http://www.bkf.dk/bkf-efteruddannelse/ samt med BKF’s Facebook, hvor vi løbende annoncerer nye kurser. Tilmelding foretages skriftligt via email på kmfp@bkf.dk. Kurserne gennemføres ikke ved for få tilmeldinger. Har du forslag til kurser? Kontakt BKF’s kursus- og projektleder Karen Mette Fog Pedersen på kmfp@bkf.dk

Skriv et artist statement v/ forfatter Pablo Llambias Tid: 21. og 28. februar 2018, kl. 10-16 Sted: Det Kgl. Danske Kunstakademi

Et artist statement behøver ikke lyde som en kunsthistorikers afhandling – omvendt skal det heller ikke lyde som et hoved- og haleløst sammensurium af tanker og følelser. Hvordan finder vi frem til en tekst, der passer til den enkelte, og som giver et godt, fagligt indtryk af et værk eller et œuvre eller en praksis? Hvordan skriver man, så man mærker kunstnerens personlighed og stil i teksten? Det er nogle af de ting, vi vil arbejde med. Egenbetaling: 500 kr. inkl. en let frokost. (For ikke BKF-medlemmer: 1.000 kr.) Tilmeldingsfrist: 26.01.18.

Billedkunstneren nr. 4

2017

Se alle aktuelle nyheder på www.bkf.dk

Nyt fra BKFs sekretariat: Nye medlemmer og genindmeldelser Billedkunstner Ahmad Siyar Qasimi Studerende Andreas Tang Studerende Anja Cecilie Petersen Billedkunstner Anne Elisabeth Eckersberg Studerende C. Clement Studerende Erdal Bilici Studerende Esben Weile Kjær Studerende Gustav Hooge Studerende Hannah Amalie Nielsen Billed- og lydkunstner Hannibal Andersen Studerende Hans F. Beck Studerende Helene Vestergaard Kunstner Jacob Remin Billedkunstner Johannes Sivertsen Billedkunstner Juliet Hilstrøm Studerende Kamil Dossar Franko Billedkunstner Kasper Akhøj Studerende Katrine Østergaard Billedkunstner Laila Svensgaard Studerende Maja Liisberg Poulsen Billedkunstner Maria Torp Billedhugger Marianne Skaarup Billedkunstner Marie Holm Nielsen Studerende Marie Rosenkilde Lindberg Studerende Marine Morel Studerende Mark Tholander Kunstner Markus von Platen Studerende Mathias Riis Andersen Studerende Matilde Mørk Billedkunstner/fotograf Mette Bersang Billedkunstner Mette Hersoug Billedkunstner Mikael Madsen Studerende Mikkeline Lerche Daa Natorp Studerende Nicolai Risbjerg MøllerNielsen Billedkunstner Nikolaj Callesen Billedkunstner Oscar Erik Yran Billedkunstner Oskar Jakobsen Studerende Pernille Kragh Christensen Grafiker Peter Tang Engelund Studerende Samara Sallam Studerende Sara Arenfeldt Kragh Studerende Sara Krøgholt Trier Studerende Sara Lindberg Hansen Billedkunstner Scott William Raby Billedkunstner Sebastian T.W. Kristiansen Studerende Sofie Amalie Andersen Billedhugger Sophus Ejler Jepsen Kunstner Svend Lehmann Bager Studerende Tine Adler Jørgensen Studerende Valdemar Bisgaard Thomsen

Fagbladet Billedkunstneren Julelukket i sekretariatet Kontoret i Vingårdstræde holder lukket i perioden 22. dec. til 5. januar. Vi ønsker alle en god jul og et godt nytår!

ANSØGNINGSFRISTER

18. januar •%Kunst i det offentlige rum •%Opstart af nye udstillingsplatforme •%Produktion, udstilling og formidling •%Kommunale billedkunstråd 31. januar •%Arbejdslegater (billedkunst)

Redaktør Julie Elmhøj (DJ) (julie@bkf.dk) BKFs redaktionsudvalg Nis Rømer, Camilla Nørgård, Søren Martinsen, Ulla Hvejsel, Mille Kalsmose-Hjelmsborg, Julie Sass. Deadline Billedkunstneren nr. 1 2018. 8. februar. Annoncer tegnes igennem Media Space på allan@wiberg.dk Abonnement 300 kr. for 4 årlige udgivelser ISSN: 1902-3618 ISSM, elektronisk publikation: tl901-7596 Tryk BUCHS AS Layout Åse Eg

6. marts

•%Huskunstnerordningen 21. marts

•%Lån af kunst Løbende behandling:

•%Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser •%Det internationale researchprogram •%Residency – egne aftaler www.kunst.dk/kunststoette

Nordisk Kulturkontakt 1. februar kl. 15.59 •%Mobilitetsstøtte (rejser) •%NORDBUKS Støtteprogram 15. februar kl. 15.59

•%Støtte til residenscentre 20. februar kl. 15.59 •%Netværksstøtte 26. marts kl. 15.59

•%Kultur- og kunstprogrammet www.nordiskkulturkontakt.org

Udgiver Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdsstræde 21, 1 th. 1070 Kbh K. T: 33128170 Åbent mandag-torsdag kl.10-15 Sekretariatsleder: Klaus Pedersen. Koordinator: Vibeke Rostrup Bøyesen. Kommunikationsmedarbejder: Miriam Katz. Redaktør: Julie Elmhøj. Kursus- og projektleder: Karen Mette Fog Pedersen. BKFs bestyrelse 2017 I Formand: Billedkunstner Nis Rømer. Næstformand: Billedkunstner Camilla Nørgård. Billedkunstner Birgitte Kristensen. Billedkunstner Mille Kalsmose-Hjelmborg. Maler Pia Fonnesbech. Billedkunstner Søren Martinsen. Maler Julie Sass. Billedhugger Kim Grønborg. Billedkunstner Ulla Hvejsel. BKFs regioner 2017 I Kontaktpersoner: Fyn: Billedhugger Frank Fenriz Jensen. København: Billedkunstner Lise Seier Petersen. Midtjylland: Billedkunstner Pia Möller-Light. Nordjylland: Maler Jette Wistift Noyes. Storstrøm: Maler: Claudio Bannwart. Sydjylland: Billedkunstner Anne Lidholdt Jensen. Midt- og Vestsjællland: Billedkunstner Finn Lerkenfeld. Bornholm: Billedkunstner Anne Sofie Meldgaard.

Billedkunstneren nr. 4

Runde fødselsdage

Kontakt BKF’s sekretariat min. 3 måneder inden din runde fødselsdag, hvis ikke du ønsker den offentliggjort her.

25 Studerende Sofia Luna Steenholdt, 3. januar | Studerende Emilie Tarp Østensgård, 10. februar | Studerende Hannah Amalie Nielsen, 17. februar 30 Billedkunstner Ragnhild May, 13. marts 40 Lydkunstner Lars Lundehave Hansen, 19. januar | Billedkunstner Morten Espersen, 31. januar | Billedhugger/Lyskunstner Michael Christensen aka. Stoffer, 12. februar | Billedkunstner Simon Aaen, 21. februar | Billedkunstner Mia-Nelle Drøschler, 1. marts | Billedkunstner Hannah Heilmann, 11. marts 50 Tekstilkunstner Anne Louise Bang, 14. februar | Billedkunstner Johanne Randen, 22. februar | Maler Peter Evald Jensen, 6. marts 60 Maler Jens Birket-Smith, 24. december | Grafiker/Maler Thurit Sørensen, 30. december Billedkunstner Jørgen Schou, 13. februar | Keramiker Knud Kristensen, 14. februar | Maler Henrik B. Jørgensen, 9. marts | Maler Mette Tønder, 16. marts

2017

70 Grafiker Jes Fomsgaard, 5. januar | Maler Aage Arbjerg, 12. januar 75 Maler Pia Schjøll, 21. december | Billedkunstner Rikke Diemer, 1. januar | Billedhugger/Maler Lilli Byrum, 3. januar | Grafiker Bodil Brems, 4. januar | Tekstilkunstner Amy Grandt-Nielsen, 8. januar | Billedkunstner Jytte Augustesen, 23. januar | Maler Johanne Petersen, 7. februar | Tegner/Keramisk Maler Kirsten Christensen, 7. februar | Billedkunstner Kirsten-Marie Korneliussen, 14. februar | Billedkunstner Niels Lomholt, 17. februar | Billedhugger Anders Gjerding Geertsen, 28. februar | Fotograf Barry Pringle, 17. marts | Maler Margareta Linder, 18. marts 80 Maler Jørgen Bjulver, 17. december | Maler Victoria G. Friis, 8. januar | Maler Tove Dammand Jensen, 12. januar | Maler Berta Moltke, 12. februar | Grafiker Ingsi Croon, 28. februar 85 Billedkunstner Kirsten Bohn, 14. marts 90 Maler Mogens Skjøth, 18. marts Døde Grafiker Ingemann Andersen, september | Billedkunstner Therese Licht Nielsen, 19. oktober

Billedkunstnernes Forbunds Ophavsretsfond (BKFO) Ophavsrets fonden

Billedkunstnernes Forbunds Ophavsretsfond (BKFO) Vingårdstræde 21, 1.th. 1070 Kbh K www.bkf.dk Tlf. 33 12 81 70

Støtte til billedkunstnere til følgende formål: — Styrkelse af billedkunstnernes rettigheder juridisk og økonomisk. — Advokat- og revisorbistand i sager der fagligt vedrører billedkunstnere. — Støtte til aktiviteter der fremmer billedkunstneriske ophavsrettigheder. — Støtte til faglige og uddannelsesmæssige formål, som vedrører billedkunstnere. — Støtte til sociale og kulturelle formål, som vedrører billedkunstnere. — Tiltag, der fremmer og tilgodeser aktiviteter, hvori rettighedshavere er engageret og som efter BKFO’s bestyrelses skøn, bør nyde støtte Der ydes ikke støtte til enkeltpersoners udstillinger/projekter/uddannelse og studierejser. Ansøgningsskema: Nej%|%Ansøgningsfrist: 1. marts

• Støbning af skulpturer • Patinering • Restaurering • Afformning • Rådgivning Vil du have topkvalitet og samtidig være miljøbevidst? Så er vi dit naturlige valg! Vi bruger den mest moderne støbemetode, som sikrer dig den bedste kvalitet og sparer miljøet for affald og CO2 udledning. Metoden udleder 80% mindre CO2 end den gamle metode. Vi anvender cire-perdu metoden “shellcasting”, der præcist gengiver den professionelle kunstners ideer og tanker i alle metaller.

Christian Lemmertz “Adam”

SKULPTUR STØBERIET

www.shellcasting.dk Tel. (+45) 7022 0040 joern@shellcasting.dk

Billedkunstneren nr. 4

2017

Fra opslagstavlen: Residency for dansk keramiker på Victoria & Albert Museum i London Et af verdens mest velrenommerede kunst- og designmuseer, V&A i London bliver hjemsted i et halvt år for en dansk keramiker i 2018. Keramikværkstedet er placeret i hjertet af museets keramiske samling, og for den udvalgte kunstner giver det ikke alene mulighed for produktion og udstilling af arbejdet, men også for dialog med museet mange internationale besøgende, adgang til museets samlinger og kvalificeret sparring med V&A’s kunstfaglige eksperter på området. Deadline for ansøgninger 22. december. www.vam.ac.uk/blog/artistsresidence-va/new-open-callfor-danish-ceramic-artists Forfatteren Leif Hasles Fond Forfatteren Leif Hasles Fond tilbyder arbejdspladser på en firelænget gård i landsbyen Vindbyholt ved Faxe. Ophold kan vare mellem 1 og 4 uger og tildeles efter ansøgning. Det er gratis at bo på gården, men der betales 200 kr. pr. uge for vand, varme, el, internet (300 kr. for par). http://leifhaslesfond.dk

Medlemmer af BKF udstiller: BKFs Region København/ Frederiksberg holder salon Alle interesserede inviteres til salonerne, der holdes den første tirsdag hver anden måned hos BKF, Vingårdstræde 10, 1070 København K Næste møde afviger fra reglen og holdes: Tirsdag den 9. januar kl. 18 Der vil være ost, pølse og kaffe. Tilmelding ikke nødvendig. Ansøgningsfrist til Statens Værksteder På Statens Værksteder for Kunst kan professionelle kunstnere, designere, kunsthåndværkere og konservatorer søge arbejdsophold til at udføre et konkret projekt. Kombinationen af atelierer, værksteder, faguddannet personale og velindrettede gæsteboliger udgør et enestående tilbud til kunst- og kulturlivet i Danmark. Ansøgningsfrist 5.02.18 www.svfk.dk

Streg, farve – værk og vrimmel Jane Nielsen-Hansen, Lisbeth Groth-Jensen. Jens Haugen-Johansen. Jens-Peter Kellermann. Sted: Skovhuset, Ballerupvej 60, 3500 Værløse Tid: 14.10.17-17.12.17 Mellem Rum Kunstnergruppen Faktor 13 præsenterer 11 store kuber – maleri, foto, keramik, tegning og skulptur. Gruppen består af: Jette Bækgaard, Marianne Fossgreen, Mette Mailund Strong, Rigmor Bak Frederiksen, Preben Frederiksen, Karin Grünberger, Nurith LumerKlabbers, Klaus Becker, Inge Lis Jørgensen, Steen Aksel Hovmand Madsen og Lisbeth Poulsen. Sted: Kunstcentret Silkeborg Bad Tid: 06.10.18-15.04.18

MAJ93 Kunstnersammenslutningen MAJ93 udstiller i Helligåndshuset. De udstillende kunstnere er: Lena Bidstrup, Jørgen Buch, Hanne Erlandsen, Deolinda Fonseca, Buller Hermansen, Michael Ernst Pedersen, Søren Birk Pedersen, Susanne Rubin, Christine Scherfig, Marianne Schepelern og Kirsten Antonie Sørensen. Sted: Amagertorv, København. Tid: 17.01.18-28.01.18 Iceprint Hardy Brix udstiller iceprint. De er udført med akvarel på et ophold på Kunstnerhuset i Svolvær. Sted: Dome of Visions, Århus havn, Pier 2, 8000 Århus C Tid: 05.12.17-19.12.17 Skriv til julie@bkf.dk, hvis du er BKF-medlem og vil have din udstilling nævnt.

CHARVIN FARVER I OLIE OG AKRYL

Hus med atelier til salg i Aabenraa Kirkegårdsvej 5, Kliplev, 6200 Aabenraa Hus i to plan (108 kvm) indrettet med atelier på ca. 40 m2 Kontantpris: 250.000 kr. Ejerudgifter/md. 1.125 kr. Kontakt: Poul Esting, tlf. 60 66 18 09 / info@poulesting.dk

Københavns Kunstnerartikler Ryesgade 58, 2100 Kbh. Ø Tlf. 3535 4826 man-fre: 10.00–17.15 www.kunstnermaterialer.dk

www.aartdevos.dk Tlf. 86 13 55 66

Vi leverer Danmarks største udvalg af kunstnerartikler til døren! *Som BKF medlem får du 10% rabat

Klosterport 4C stuen DK - 8000 Aarhus C

Åbningstider: Ma-To: 10.00-17.30 Fr: 10.00-18.00 Lø: 10.00-14.00

Afsender: Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K

ID-nr. 46798

Aktuelle ansøgningsfrister Legatboliger / residencies 15. januar Eckerö Post- och tullhus, Åland (Finland) www.kultur.ax/gastbostader 31. januar SIM Residency, Reykjavijk www.sim.is 20. februar Det Danske Institut i Athen www.diathens.gr Medio februar (se endelig dato på hjemmesiden) Det Danske Institut i Rom www.acdan.it 1. marts Ræveskiftet, Hornbæk http://olehaslundskunstnerfond.dk/raeveskiftet/ 15. marts Nordisk Kunstnarsenter Dale www.nkdale.no

Ansøgningsfrist den 1. april: • Malerhuset i Sønderho • BKFs lejlighed i Berlin • Huset i Provence • Skandinavisk Kunstnerhus i Rom Frister for legater og fonde BKFs medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

Kunst kræver ikke meget. Kun de rigtige materialer.

Danmarks store netbutik for kunstnerartikler med mere end 12.000 artikler.