Fagbladet Billedkunstneren #4 2018

Fagblad for BILLEDKUNSTNERNES FORBUND 2018

BILLED NR4 KUNSTNEREN

TEMA Kunstnerøkonomi — Få kunstnere kan leve af deres kunst

2

Leder

Lad det være sagt med det samme: Den store billedkunstundersøgelse, der blev lanceret i november af et forskerhold på CBS og omtales grundigt her i bladet, er ikke er opløftende læsning. Den tegner et – desværre genkendeligt – billede af billedkunstneres dårlige arbejds- og indtægtsvilkår: Trods vores høje uddannelsesniveau, stærke personlige drivkraft og de mange arbejdstimer, vi lægger i udøvelsen af det fag, vi elsker, udgør vi en absolut lavindkomstgruppe.

Det billede kan og skal ændres. Men det kræver, at både politikere og beslutningstagere i kunstlivet tænker nyt og handler på det.

Den nye undersøgelse dokumenterer først og fremmest billedkunstneres meget lave indtægtsniveau. Gennemsnitindkomsten for billedkunstnere i alle aldre er 241.000 kr. Under halvdelen af denne indkomst kommer fra arbejde med kunst. Resten kommer hovedsageligt fra lønarbejde, der ikke er direkte relateret til det kunstneriske virke. Tallene dækker desuden over en stor ulighed: De få kunstnere, der tjener meget, trækker gennemsnittet betydeligt op. Halvdelen af kunstnerne i undersøgelsen tjener under 242.000 kr. Og hele 17 procent af kunstnerne har en indkomst på under 100.000 kr. (Fattigdomsgrænsen i Danmark 2018 er 117.000 kr. efter skat.) Det er alarmerende lave indtægter. Endelig fremgår det af undersøgelsen, at mange kunstnere først får økonomisk mulighed for at dedikere sig helt til kunsten, når de bliver pensionister: Hele 71 procent af pensionsmodtagerne i undersøgelsen arbejder på fuldtid med deres kunst, og de aktive ældre billedkunstnere bidrager med 16 procent af det samlede værksalg.

Den store ulighed – og især det, at så mange kunstnere har så lav en indkomst – er ikke nyt. Men de detaljerede statistiske analyser har vi ikke haft før. Og at en del kunstnere har en indtægt langt under fattigdomsgrænsen er rystende. Det viser, hvor vigtigt det er, at billedkunstnere får

AF Nis Rømer, formand, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Styrk kunstnernes mulighed for at leve af kunsten

bedre muligheder for at skaffe sig en bæredygtig levevej i faget. De nye tal vidner åbenlyst om et stort behov for bedre løn- og honorarvilkår i en branche, hvor alt for mange opdragsgivere og udstillingsarrangører stadig forventer, at billedkunstnere arbejder gratis. Men tallene afspejler også behovet for at udvide billedkunstneres arbejdsmarked. Det kan f.eks. ske ved at udvide det statslige kunstcirkulære: Men det kan også ske ved at forbedre billedkunstneres muligheder for at bruge deres kompetencer i beslægtede erhverv. Og ved at inddrage billedkunstnere mere overalt i samfundet, f.eks. i udviklingsprojekter, i uddannelsessektoren og i ledelse.

Tab ikke næste generation Et af undersøgelsens tydeligste delresultater handler om de yngre kunstneres vilkår. Tallene viser, at den allerfattigste gruppe består af kunstnere, der er dimitteret fra et af de tre kunstakademier de seneste 15 år. Det er – og har altid været – svært at etablere sig som ung kunstner i kunstlivet. Men de nye, forstemmende tal om yngre kunstuddannede kunstneres særligt lave indtægter er så alvorlige, at ingen længere kan lukke øjnene for, at der er brug for nye tiltag, både i kunstuddannelserne og i kunstlivet. Ikke fordi, kunstnere skal blive gode skatteborgere med høje indtægter, men fordi vi som samfund ellers går glip af det kæmpe potentiale for kreativitet og kunstnerisk udvikling, som denne gruppe udgør.

Det handler dels om at klæde kunstakademiets studerende bedre på til arbejdslivet som kunstnere. Dels om at give dimittender bedre indgange til kunstlivet. Begge dele er noget, der har stået højt på BKF’s politiske dagsorden de seneste år: Vi har opfordret til udvikling på kunstakademierne og vi har indført en lang række tiltag, rettet mod dimittender.

Den nye store billedkunstundersøgelse bekræfter os i, at der er brug for flere tiltag som disse. Den er et godt redskab i arbejdet med at gøre politikere og fonde opmærksomme på, at der kan og skal skabes langt bedre rammer for billedkunstnerne herhjemme, unge som ældre. BKF udvikler løbende nye politiske forslag, der kan styrke billedkunstneres økonomi, styrke uddannelsesområdet og udvide arbejdsmarkedet for billedkunstnere. Vores arbejde understøttes nu af en solid forskningsundersøgelse, og vi igangsætter, kvalificerer og presser på. Men vi har brug for, at politikerne løfter deres del af ansvaret.

3

Indhold

6 FÅ KUNSTNERE KAN LEVE AF DERES KUNST Nyt forskningsprojekt kortlægger billedkunstneres arbejds- og levevilkår. Undersøgelsen viser, at billedkunstnere tjener mindre end andre kunstnergrupper med lave indkomster.

PÅ FORSIDE Kunst af Oscar Koliander FOTO David Stjernholm

11 MARKEDET FOR BILLEDKUNST VOKSER Markedet for billedkunst er steget med 140 mio. kr. på 20 år. Stat og kommuner køber i mindre omfang end tidligere kunst, men støtter til gengæld i højere grad kunstproduktion.

4 20 22 25 26 28 31 32

Kunstnerens Værksted Kunstnerstafet Essay Generalforsamling Ny rektor Efteruddannelse Bkf-Pris Nyt

4

Kunstnerens værksted

KUNSTNERENS VÆRKSTED

Myne Søe-Pedersen F. 1972

Hvordan indretter man sig som kunstner?

Og hvordan ser der ud dér, hvor værkerne skabes?

Mit arbejdsrum ligger på 5. sal i et baghus i København tæt ved Nationalmuseet.

Jeg har ro her på kvisten. Den eneste larm er nogle fjerne skrig fra Tivolis forlystelser.

Når jeg opholder mig her, har jeg en følelse af at være helt væk fra omverdenen. For mig er det vigtigt, at jeg har et arbejdsrum, hvor jeg kan lukke døren. Hvis jeg deler rum med andre, kommer jeg til at snakke for meget. Dog er vi flere i huset, og der er tit nogen at spise frokost.

Jeg forsøger at være her så meget, jeg kan. Jeg har to borde i mit rum. Et stationært bord, hvor min computer og min printer står og et bord, som jeg enten kan lægge mit arbejde på eller klappe sammen, hvis jeg skal bruge gulvpladsen. Jeg har et depot i et andet baghus i gården.

Det bruger jeg til værker og ting, jeg samler sammen, som jeg måske kan få brug for senere. Jeg kan godt lide at gå på opdagelse i de ting, jeg gemmer.

Min opslagstavle er vigtig. Der hænger altid print og noter, så jeg kan få et fysisk overblik over mit arbejde. Her er også et ovenvindue, som jeg er meget glad for, det giver et godt lys i rummet.

Min skærm er farvekalibreret, så den matcher printeren. Det har været ok at arbejde om aftenen, men det har været svært at se farver og nuancer på print med en arkitektlampe. Derfor arbejder jeg i øjeblikket på at få en dagslyspære op, så jeg kan kikke på billeder, når det er mørkt. Jeg kan dog bedst lide at arbejde mellem kl 9-15. Der tænker jeg klarest. Jeg er et udpræget A-menneske.

5

Kunstnerens værksted

FOTO Myne Søe-Pedersen

6

Økonomi

FÅ KUNSTNERE KAN LEVE AF DERES KUNST

7

Økonomi

Her er den gennemsnitlige danske billedkunstner: Hun tjener 241.000 kr. om året før skat, heraf kommer kun 91.000 fra det kunstneriske virke. For at kunne betale husleje har hun et lønmodtagerjob, der ikke er relateret til kunsten. Jo yngre hun er, desto mindre tjener hun, og desto mere sandsynligt er det, at hun er økonomisk afhængig af sin partner. Om hun har en formel billedkunstuddannelse eller ej har ingen betydning for, hvordan hun klarer sig økonomisk. Hun vil gerne bruge flere timer på arbejdet med kunsten, men har ikke tid, fordi hun er nødt til at passe sit ’brødjob,’ der skaffer penge til huslejen. Jo mere tid, hun bruger på kunsten, jo lavere er hendes samlede indkomst. Hun får måske først økonomisk mulighed for at dedikere sig fuldt ud til sin kunst, når hun bliver folkepensionist. For de allerfleste billedkunstnere gælder nemlig, at de er aktive langt op i alderen: 70 procent af de ældre billedkunstnere arbejder med kunsten på fuldtid og står for 16 procent af det samlede værksalg. Sådan tegner billedet sig i Billedkunstens økonomiske rum, som et forskerhold fra Copenhagen Business School (CBS) offentliggjorde 22. november under ledelse af Trine Bille. Forskningsprojektet består af to delundersøgelser: dels en undersøgelse af billedkunstneres arbejds- og levevilkår, dels en undersøgelse af kunstmarkedets samlede størrelse. Rapporterne er en opfølgning på Billedkunstens økonomiske rum fra 1998, som Trine Bille også var medforfatter af, og som i sin tid dannede grundlag for den politiske proces, der førte til vedtagelsen af Lov om Billedkunst i 2001. Den nye udgave af Billedkunstens økonomiske rum afspejler således de forandringer, billedkunstområdet har gennemgået de seneste 20 år. Den er finansieret af Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet og Bikubenfonden.

Af Miriam Katz

At være billedkunstner er ikke noget, man vælger for pengenes skyld. Og det vil også være en dårlig idé, viser forskningsprojektet ’Billedkunstens økonomiske rum,’ der dels beskriver billedkunstneres arbejdsog levevilkår, dels kortlægger kunstmarkedet.

Undersøgelsen viser, at billedkunstnere tjener mindre end andre kunstnergrupper med lave indkomster, f.eks. forfattere. Og at markedet for billedkunst kun er steget lidt de seneste 20 år.

Undersøgelsens grundlag

Udsmykning af Nyt Sygehus Sønderjylland lavet af Ane Mette Ruge (2015).

Ny undersøgelse viser dog, at regionerne, som bl.a. står for sygehusbyggerier, køber mindre kunst end amterne gjorde. FOTOS Dorte Kragh.

De 3.028 kunstnere, der indgår i undersøgelsen om billedkunstneres arbejds- og levevilkår, består af Billedkunstnernes Forbunds medlemmer, Kunstnersamfundets medlemmer, modtagere af legater fra Statens Kunstfond i årene 2006-16, dimittender fra et af de tre kunstakademier i Danmark de seneste 15 år.

Deres økonomiske vilkår er kortlagt ved at analysere tal fra Danmarks Statistik og SKAT, samt ved at sammenfatte besvarelser på en spørgeskemaundersøgelse, som forskerne udsendte til samtlige kunstnere i 2016. Desuden har forskerne foretaget 21 kvalitative interviews med udvalgte billedkunstnere. Gennemsnitsalderen blandt kunstnerne er 54 år, fremgår det af undersøgelsen. 57 procent er kvinder, og 58 procent bor i hovedstadsområdet. 36 procent af kunstnerne har en formel billedkunstuddannelse, og hele 62 procent af kunstnerne er medlemmer af Billedkunstnernes Forbund. Billedkunstneres

8

Økonomi

organiseringsgrad ligger således på samme høje niveau som andre højtuddannede faggrupper, f.eks. arkitekter.

Stor økonomisk ulighed

FIGUR 1. ANALYSEUDVALGET FORDELT PÅ DE SEKS FORSKELLIGE KUNSTERGRUPPER (PCT.) Kunstuddannede SKF/AKR billedkunstnere

Kunstuddannede

øvrige billedkunstnere Bag den lave gennemsnitsindkomst på 241.000 kr. gemmer sig en endnu mere forstemIkke-kunstuddannede mende økonomisk virkeligSKF/AKR billedkunstnere hed: Langt hovedparten af kunstnerne tjener endnu Ikke-kunstuddannede mindre. De få kunstnere, der øvrige billedkunstnere tjener meget, trækker gennemsnittet betydeligt op, skriYngre kunstuddannede ver forskerne. Således har ca. billedkunstnere en femtedel af billedkunstnerne en indkomst på under 100.000 kr. Og halvdelen af Pensionsmodtagere billedkunstnerne tjener under 200.000 kr. Langt de fleste, to 0 5 tredjedele, tjener mindre end 300.000 årligt. Billedkunstnere udgør dermed en absolut NOTE Betegnelsen SKF/AKR lavindkomstgruppe, både set betyder, at kunstnerne i denne gruppe er medlemmer af Kunstneri forhold til deres høje uddan- samfundet, udvalgt af Akademinelsesniveau og i forhold til raadet (AKR) og/eller har modtaget andre kunstnergrupper med legater fra Statens Kunstfond (SKF) i perioden 2006-16. lave indkomster. Til sammenligning tjener skønlitterære forfattere 267.000 årligt. Gennemsnitsindkomsten blandt voksne danskere generelt er på 350.000 kr. Af den i forvejen meget lave indkomst udgør indtægterne fra kunstnerisk virke kun 91.000 kr., altså under halvdelen af den samlede indkomst. Det kan de færreste leve af, og hertil kommer, at indtægterne er meget skævt fordelt blandt kunstnerne. En lille gruppe kunstnere, der kun udgør 15 procent af standen, står for en tredjedel af markedet og kan leve af deres kunst, fremgår det af undersøgelsen.

Yngre og ældre kunstnere fattigst De yngre kunstuddannede billedkunstnere er den gruppe, der tjener mindst. De har en gennemsnitsindkomst på 199.000 kr.

Pensionsmodtagerne tjener næstmindst med en gennemsnitsindkomst på 223.000 kr. Cirka en tredjedel af alle kunstnerne angiver, at de er afhængige af deres partners indkomst. For yngre kunstuddannede gælder det 21 procent af mændene og 38 procent af kvinderne. Til gengæld stifter billedkunstnere ikke gæld, viser undersøgelsen – sandsynligvis fordi de ikke har økonomi til overhovedet at få et banklån. Kun seks procent har lån med sikkerhed i fast ejendom, fremgår det af undersøgelsen.

Billedkunstnere ejer således typisk ikke deres egen bolig.

10

15

20

25

30

Patchworkøkonomi og brødjob Langt de fleste af kunstnerne i undersøgelsen, 86 procent, har solgt værker indenfor de seneste ti år. Men de færreste kan leve af deres kunst alene. De fleste sammensætter derfor deres indkomst fra mange forskellige indtægtstyper: Salg af værker, indtægter fra egen kunstneriske virksomhed og ikke mindst lønmodtagerjobs, som typisk ikke er relateret til billedkunstnererhvervet. For næsten tre fjerdedele af de kunstnere, der har et lønmodtagerjob, gælder det, at under 40 pct. af deres lønindkomst relaterer sig til deres kunstneriske virke. Kunstnerne har såkaldte brødjob i mange forskellige erhverv for at tjene til huslejen og få smør på brødet: 32 procent af de kunstnere, der har lønindkomst som hovedkilde, arbejder med undervisning, 14 procent indenfor sundhedsvæsenet, 11 procent indenfor kreative aktiviteter, kunst og kultur. 42 procent arbejder inden for andre brancher. I alt har 55 procent af kunstnerne i undersøgelsen lønindkomst i en eller anden udstrækning, mens 38 procent har egen kunstnerisk virksomhed.

Svært at leve af kunsten I gennemsnit tjener billedkunstnerne i undersøgelsen kun 91.000 kr. om året på deres kunstneriske virke. Men et mere retvisende – og endnu mere forstemmende – tal er den såkaldte median, der i dette tilfælde er på 10.000 kr.,

9

Økonomi

påpeger forskerne. Det betyder, at få billedkunstnere trækker gennemsnittet op, fordi de tjener forholdsvis meget på deres kunst, mens over halvdelen af kunstnerne kun tjener 10.000 kr. og derunder om året på deres kunstneriske virke. Forskerne skelner mellem: — Arbejde som billedkunstnere (fremstilling af kunstneriske værker, research, administration, legatansøgninger, markedsføring m.v.)

— Arbejde, hvor der er brugt kompetencer fra arbejdet som billedkunstner (som kunstnerisk konsulent, underviser, foredragsholder, kuratering, iværksætter m.v.)

FIGUR 2. BILLEDKUNSTNERGRUPPENS GENNEMSNITLIGE INDKOMSTER FRA FORSKELLIGE KILDER SAMT INDKOMST I ALT FØR SKATTER MV., 2015 (1.000 KR.)

— Arbejde uden relation til arbejdet som billedkunst.

300 –

Kunststøtten falder på et tørt sted

240 –

Undersøgelsen viser, at Statens Kunstfonds legater går til de yngre og fattigste blandt kunstnerne: Halvdelen af dem, der modtog et legat fra Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst i 2014-15, er 39 år eller derunder.

De har en gennemsnitlig indkomst på 212.000 kr., hvilket er lavere end dem, der ikke modtog legater i perioden. Det tyder på, at legaterne

180 –

Lønindkomst i alt

120 –

Nettooverskud af selvstændig virksomhed efter kapitalindtægter og udgifter Offentlige overførsler Honoraraflønning (arbejdsmarkedsbidragspligtig)

60 –

Udbetalte private pensioner Formueindkomst Restindkomst inkl. børnebidrag Pensionsindkomst i alt

Analyse udvalget

Pensionsmodtagere

Yngre kunstuddannede billedkunstnere

Ikke-kunstuddannede øvrige billedkunstnere

Ikke-kunstuddannede SKF/AKR billedkunstnere

Kunstuddannede øvrige billedkunstnere

Kunstuddannede SKF/AKR billedkunstnere

0– NOTE Figuren er baseret på 994 personer. Hver søjle i billedkunstnergrupperne angiver hver indkomstkildes gennemsnitlige bidrag til biledkunstnergruppens samlede gennemsnitlige indkomst (vist som kurve øverst).

KILDE Danmarks Statistik

10

Økonomi

udgør en væsentlig indkomstkilde for yngre kunstnere med lave indkomster. Kunststøtten gør således en væsentlig økonomisk forskel der, hvor den gives, konkluderer forskerne.

Fattige professionelle Cirka en femtedel af kunstnerne i undersøgelsen udgøres af det, forskerne kalder ’fattige professionelle,’ Deres arbejdstid er hovedsageligt dedikeret til kunstnerisk arbejde og/eller arbejde relateret til kunst, f.eks. undervisning. Men de kan ikke leve af kunsten alene og må derfor supplere med andet arbejde. De ’fattige professionelle’ findes i alle aldersgrupper (undtagen pensionsmodtagerne) og har den laveste indkomst af kunstnerne i undersøgelsen: Mere end en femtedel af dem tjener under 100.000 kr. om året, 87 procent tjener under 300.000 kr. De, der bruger mest tid på deres kunst, har lavest indkomst, viser forskernes analyse: Jo større andel af ens samlede arbejdstid man bruger på arbejdet som billedkunstner, jo lavere gennemsnitlig indkomst har man.

Uddannelse gør ingen forskel Uddannelse har ikke afgørende betydning for, hvordan kunstneres arbejdsliv former sig, fremgår det af forskernes analyser. Til gengæld ser det ud til, at medlemmer af Kunstnersamfundet samt de kunstnere, der har modtaget legater fra Statens Kunstfond, klarer sig bedst: De tjener mest på deres NOTE Figuren er baseret på 968 for hele analyseudvalget, idet 26 ikke har angivet en andel af tid, og 6 personer ikke kunst og kan bruge mest tid på arbejdet som kunstner. har indkomst i alt angivet. Indkomst i alt er baseret på Omvendt er gruppen af øvrige kunstuddannede den gruppe, registerdata Danmarks Statistik fra 2015, hvorimod andel der bruger den mindste andel af deres arbejdstid på kunst. af tid brugt på arbejdet som billedkunstner er fra 2016.

Indkomst i alt før skatter mv. er baseret på Danmarks I denne gruppe opfatter færrest sig som fuldtidskunstnere, Statistiks variabel Personindkomst i alt ekskl. beregnet og de får den laveste andel af deres indkomst lejeværdi af egen bolig og før fradrag af renteudgifter fra kunstnerisk virke.

PERINDKIALT_13. KILDE Spørgeskemaundersøgelsen og Danmarks Statistik.

Gruppen udgør 15 procent af undersøgelsens analyseudvalg og her finder man både FIGUR 3 BILLEDKUNSTNERES INDKOMST I ALT FØR SKATTER MV. FORDELT PÅ ANDEL den største andel, som har arbejde uden relaAF ARBEJDSTID BRUGT PÅ BILLEDKUNST 2015 OG 2016 (KR.) tion til kunst, og den største andel af lønmodtagere. De har fået en formel billedkunstGennemsnitlig indkomst uddannelse, men har ikke fået etableret et 400.000 Medianindkomst økonomisk bæredygtigt arbejdsliv som kunstnere og arbejder i høj grad med andre ting.

350.000

En kunstner går aldrig på pension En af rapportens tydeligste konklusioner er, at billedkunstnere er aktive højt oppe i alderen, og at mange først sent i livet får økonomisk mulighed for at dedikere sig helt til kunsten. Således er billedkunstnere over 67 år den gruppe i undersøgelsen, der bruger allermest tid på at arbejde med deres kunst: 71 procent af pensionsmodtagerne opfatter sig selv som fuldtidskunstnere, og de står for 16 procent af det samlede salg af værker i undersøgelsen. Det vidner om en usædvanlig høj aktivitet blandt ældre billedkunstnere i forhold til jævnaldrende i andre fag, påpeger forskerne.

300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 ”Intet af min arbejdstid”

1-19%

20-39%

40-59%

60-79%

80-100%

Økonomi

Markedet for billedkunst vokser

AF Miriam Katz

11

til en stigning på ca. 100 procent, hvilket er en anelse større end væksten i bruttonationalproduktet i Danmark i samme periode, vurderer forskerne. Stigningen skyldes primært, at den private del af markedet for billedkunst er vokset: I dag udgør den private del ca. 86 procent af det samlede marked for billedkunst mod ca.

70 procent i 1995/96. Kunstnerne tjener også mere på gallerisalg i dag: ca. 67 mio. kr. mere end i 1998. Køberne på det private marked er primært privatpersoner herhjemme og aftagere i udlandet.

Det offentliges kunstindkøb er til gengæld skrumpet. Stat, kommuner og amter stod i 1995/96 for ca. 29 procent af kunstindkøbene.

I dag tegner stat, kommuner og regioner sig kun for ca. 12 procent.

Færre offentlige kunstkøb

Når forskerne bag ’Billedkunstens økonomiske rum – markedets samlede størrelse opgør’ billedkunstens marked, kigger de dels på køb og salg af værker af nulevende danske kunstnere, dels på kunstnerisk udsmykning af nybyggeri. De når frem til, at det samlede køb af ny dansk billedkunst i 2016 beløb sig ca. 440 mio. kr. Når salærer og lignende til gallerier og andre mellemled er trukket fra, er kunstnernes andel ca. 315 mio. kr., svarende til ca. 72 pct. af den samlede omsætning. Trækker man kunstnernes omkostninger til f.eks. leje af atelier og køb af materialer fra, tjente kunstnerne samlet ca. 208 mio. kr. på deres kunst i 2016. I alt er der tale om en stigning på det samlede marked for billedkunst på ca. 140 mio. kr. i forhold til i 1995/96. Det svarer

Mens stat, kommuner og regioner køber mindre kunst end for 20 år siden, bruger de til gengæld flere penge på at støtte den billedkunstneriske produktion i form af legater, projektstøtte, tilskud til værksteder, residencies og anden indirekte støtte til billedkunstnere. Forskerne inddrager disse midler i analysen af billedkunstens økonomiske rum, fordi de har betydning for kunstneres arbejdsvilkår. Her viser undersøgelsen tydeligt, at Billedkunstloven, der blev indført i 2001, har haft stor betydning: Således er statens indirekte tilskud til billedkunstnere i form af projektstøtte og tilskud til bl.a. værksteder og residencies steget fra 32 mio. kr. til 48 mio. kr.

Samtidig er statens støtte til billedkunst i form af legater, stipendier og livsvarige ydelser steget fra 18,5 mio. kr. i 1995 til 30,5 mio.kr. i 2016, hvilket skyldes en ændring af lov om Statens Kunstfond som blev gennemført tilbage i 1997.

Kommunernes indirekte støtte til billedkunst er ligeledes steget i perioden: Fra 25 mio. kr. i 1995/96 til 32 mio. kr. i 2016. Generelt er der kommet mere opmærksomhed på projekter med kunst og kultur i kommunerne og i byrummene, og det har været en medvirkende faktor til at der er afsat flere puljebeløb til projektstøtte i kommunerne, vurderer forskerne.

Hos de private fonde genfindes forskydningen væk fra kunstindkøb og henimod tilskud, der understøtter billedkunstneres produktion. Fondene bruger i dag i langt højere grad end tidligere deres midler på tilskud til bl.a. udstillingsvirksomhed og værksteder. I 2016 stod private fonde således for næsten en fjerdel af den samlede indirekte støtte til billedkunsten.

Markedet for billedkunst er steget med 140 mio. kr. på 20 år, fremgår det af ’Billedkunstens økonomiske rum.’ Det er den private del af markedet, der er vokset, vurderer forskerne. Stat og kommuner køber i mindre omfang end tidligere kunst, men støtter til gengæld i højere grad kunstproduktion i form af projektmidler, værksteder og residencies.

12

Økonomi

— Hvordan stykker du din økonomi sammen? ”Den er, som de fleste andres, et patchwork. En blanding af produktionsstøtte, små jobs, udstillingshonorar, offentlig støtte, undervisning, projektjobs, værksalg og hvad jeg ellers kan få.”

— Har den måde, din økonomi hænger sammen på, nogen konsekvenser for dig? ”Ja, det er svært at navigere i et offentligt system, der ikke er indrettet til, hvordan kunstnere arbejder, særligt at være kunstner og i dagpengesystemet – uden at bryde nogen regler.”

— Hvad er den største udfordring ved at være nyuddannet kunstner, når det kommer til økonomi? ”At få løn for det arbejde man laver som kunstner. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man skal have en masse andre jobs for at kunne lave kunst.”

— Hvordan oplever du forholdet mellem det arbejdsmarkedspolitiske system og kunstnernes arbejdsvilkår? ”Det er som at prøve at presse firkantede klodser ned i runde huller.”

— Har du nogle bud på, hvordan man kan sikre bedre økonomi til kunstnere? Hvad tænker du, at kunstnere skal leve af i fremtiden? ”Jeg synes, at der burde være tvang på udstillingshonorar til kunstnere på alle institutioner, der modtager støtte fra staten.

Samtidig mener jeg også, at der bør være støttemuligheder til kunsten og kunstinstitutionerne, så de får bedre mulighed for at betale honorar til kunstnere og til produktion af udstillinger. I forhold til fremtiden er jeg ret skeptisk. Det politiske klima betyder, at kunst og anden ’finkultur’ får mindre og mindre værdi og derfor kun bliver en hobby for de rigeste.”

– Har du nogensinde overvejet at droppe at leve af kunsten, fordi det er for svært at få til at hænge sammen økonomisk? ”Jeg kommer fra en baggrund som arkitekt, inden jeg begyndte at studere billedkunst, så jeg har prøvet at være i et andet kreativt arbejde, og jeg ved, at jeg aldrig kunne gøre kun det. Helt simpelt så bliver jeg dybt ulykkelig og måske skør, hvis jeg ikke får lov at lave kunst, så derfor er det at stoppe ikke et alternativ for mig. Men samtidig er det virkelig frustrerende at prøve at få nok penge ind til husleje og mad hver måned.”

OSKAR KOLIANDER Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, 2017

Kunsten går glip af midler til udsmykning af statsligt byggeri Midler til kunst i statsligt byggeri er faldet fra 14,4 til 12 mio. kr. de seneste 20 år. En forklaring er, mener forskerne, at flere offentlige byggerier i dag foretages af sel skaber med statslig andel på under 50 procent, f.eks. Københavns Lufthavn og Metrobyggeriet. Ifølge det såkaldte kunstcirkulære er kun statslige bygherrer lovmæssigt forpligtet til at bruge penge på kunst. Hvis cirkulæret blev udvidet til at omfatte selskaber som disse, ville kunsten få fem mio. kr. ekstra årligt, påpeger forskerne.

Sygehuskunst batter Regionerne køber mindre kunst end amterne gjorde, men bruger til gengæld penge på kunstnerisk udsmykning af de nye supersygehuse: Syv mio. kr. årligt. Dog reduceres disse midler ofte undervejs i byggeprocesserne, viser forskerne. Der spares på kunsten pga. ekstra byggeudgifter, f.eks. i Region Hovedstaden.

Dårlige vilkår i kunstforeningerne Kunstnerforeningernes indkøb er faldet væsentligt siden 1996: fra ca. 40 mio.kr. til 29 mio. kr. i 2016. Et fald på 11 mio.kr., fremgår det af undersøgelsen. Desuden betaler kunstforeningerne ikke de udstillende kunstnere for leje af værkerne: I 1996 fik kunstnerne ca.

1 mio. kr. i udstillingsleje, i 2016 fik de 100.000 kr. Et fald på 90 procent!

Kunstnere får mere fra gallerisalg, mindre fra sammenslutninger Kunstnernes indtjening fra galleri salg er steget fra 99 til 167 mio. kr. i perioden 1995-2016. En stigning på knap 70 procent. Kunstnernes indtjening fra salg i kunstnersammenslutninger er til gengæld faldet markant, bl.a. fordi der er blevet færre kunstnersammenslutninger i perioden.

Dyk ned i undersøgelsen På bkf.dk kan du læse de to del rapporter: ”Billedkunstens økono miske rum – danske billedkunstneres økonomiske arbejds- og levevilkår” samt ”Billedkunstens rum – markedets samlede størrelse.” De er udgivet af Copenhagen Business School november 2018 og støttet af Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet og Bikubenfonden.

13

Økonomi

tilsvarende faldet, men samtidig bruger stat og kommuner flere penge på indirekte støtte, som f.eks. projektstøtte i stedet for direkte indkøb. Det er en bevidst prioritering fra det offentliges side. Den samlede udbetaling af legater og stipendier er også steget. Det er på den måde tydeligt, at Lov om Billedkunst fra 2001 har haft betydning for området. Vi kan også se, at de private fonde har fået større betydning. Endelig er markedet tydeligvis blevet mere internationalt, og danske kunstnere sælgere mere til udlandet end tidligere.”

Spørgsmål til Trine Bille — Trine Bille, du er professor og leder af forskerholdet bag rapporterne Billedkunsternes levevilkår og Billedkunstens økonomiske rum. Hvad overrasker dig mest ved rapporternes resultater? ”Helt overordnet er resultaterne på mange måder i overensstemmelse med, hvad man ville forvente, og de er også i overensstemmelse med den internationale forskning på området. Det er velkendt, at indtægterne fra kunstnerisk virke er meget skævt fordelt på kunstnerne. Men det overraskede mig alligevel, at de er så skævt fordelt. De 5% af kunstnerne, der tjener mest fra deres kunstneriske virke, står for 47 procent af de samlede indtægter herfra. De 50 procent af kunstnerne der tjener mindst, står tilsammen for kun en procent af de samlede indtægter. Der er altså en utrolig ulige fordeling af disse indtægter. En af de ting, der har overrasket mig, at hele 28 procent af billedkunstnere i vores population er pensionsmodtagere, således forstået, at de har pension som hovedindkomstkilde. Samtidig er mange stadig aktive, og de står også for en betydelig del af den samlede omsætning.”

— Hvis du skal sammenligne resultaterne fra rapporten, der udkom for 20 år siden, med de nye resultater, hvad bider du så særligt mærke i? ”Det samlede marked er steget med ca. 150 mio. kr. i faste priser i løbet af de seneste 20 år, og det er den private del af markedet, der er steget. Den offentlige andel er

— Hvad skal man være særlig opmærksom på, når man læser resultaterne? ”Der er selvfølgelig en del usikkerhed på tallene, men vi har gjort, hvad vi kunne for at få så pålidelige tal som muligt.

Nogle tal er der selvfølgelig større usikkerhed på end andre, men fordi vi har opgjort det fra mange forskellige sider, hjælper det med at give en større sikkerhed i beregningerne. Man skal også være opmærksom på, at de billedkunstnere, der indgår i vores undersøgelse, er udvalgt efter følgende kriterier: Alle medlemmer af BKF, medlemmer af Kunstnersamfundet, modtagere af Statens Kunstfonds legater fra 2006-16 samt dimittender fra de tre kunstakademier i Danmark. Opfylder man ikke nogen af disse kriterier, indgår man ikke i vores undersøgelse. Der kan således være kunstnere, der ikke er med i undersøgelsen, fordi de ikke opfylder nogen af kriterierne.”

— Hvad vil du med resultaterne in mente anbefale, at der kommer til at ske på det billedkunstneriske område? ”Markedets størrelse er i løbet af de sidste 20 år steget med ca. 100 procent. Det er lidt mere end BNP som i samme periode er steget med ca. 90 procent. Det vil sige, at markedet for kunst er steget lidt mere end udviklingen i BNP, men ikke væsentligt mere. Det er rimeligt at antage samme stigningstakt fremover.

Det betyder også, at mange billedkunstnere ikke kan forvente at kunne leve af deres kunst men må finde andre muligheder for indkomst, som måske også kan relatere sig til deres kunstneriske virke og hvor de bruger deres kunstneriske kompetencer.

Undersøgelsen viser, at der er en del kunstnere, som har en kunstuddannelse, men som har andre typer jobs. Afhængigt af hvad det er for jobs, vil deres kunstneriske kompetencer på den måde også komme andre brancher til gode.”

— Hvordan håber du, at beslutningstagerne vil reagere på undersøgelsens resultater? ”Vores undersøgelse viser, hvor stort det økonomiske råderum samlet set er for billedkunst i Danmark – både privat og offentligt. Det må være op til beslutningstagerne at vurdere, om det offentlige bidrag til kunstområdet er passende, eller om der bør justeres på nogle af de forskellige ordninger.

Det gælder både de forskellige offentlige tilskud men også lovgivning som eksempelvis 1,5 procent-reglen, skattelovgivning og arbejdsmarkedslovgivning.”

Økonomi

Sofie Hesselholdt, kunstner

Gitte Ørskou, direktør for KUNSTEN, Museum of Modern Art, Aalborg ”Undersøgelsen er vigtigt og giver et omfattende talmateriale, der giver os mulighed for at tale om, hvordan vi kan styrke billedkunstområdet. Eksempelvis viser rapporten, at danske billedkunstnerne har et stort salg til udlandet, og det synes jeg er interessant, for det er ikke et område, det bliver prioritet i dag. Det er også interessant at diskutere, hvordan vi kan styrke kunstnernes salg til private – f.eks. om man kan lave et særligt skattefradrag, ligesom det er interessant at diskutere, hvordan vi kan udvide kunstcirkulæret, så flere statslige byggerier bliver omfattet af ordningen.

Derudover skal vi selvfølgelig diskutere, hvordan vi kan sikre højere honorarer til kunstnerne.”

”Jeg byder rapportens resultater velkommen, da det er meget værdifuldt at få sat tal på, hvor slemt det står til med kunstneres økonomiske vilkår. Det er jo på ingen måde overraskende for os i faget, men det må nu være åbenbart for enhver, at det er tid til at handle for at ændre på disse forhold.

Kunsten er så vigtig for vores samfund, at vi bør skabe de bedst mulige forudsætninger for, at den trives og udvikler sig.

Og at de kunstarbejdere, som leverer udstillinger til glæde for borgerne samt grundforskning omkring kunst, refleksioner over den samtid, vi lever i, æstetiske nyskabelser og meget mere belønnes ordentligt for den indsats de yder. Kunstens landvindinger påvirker mange andre områder af vores samfund på måder, som kan være svære at gennemskue i samtiden, men som i et længere perspektiv vil åbenbare sig. Et rigt velfærdssamfund som Danmark bør gå forrest i at anerkende kunstens vigtige rolle og bidrage til et holdbart økonomisk fundament for kunstnerne, især når det vedrører arbejde for de offentlige kunstinstitutioner. Og her skal man huske på, at vi kunstnere faktisk bliver bedt om at arbejde for disse institutioner, det er ikke noget, vi selv påtvinger samfundet.”

FOTO Sacnpix

FOTO Privat

14

Økonomi

FOTO Kulturministeret

15

FOTO Sacnpix

Mette Bock, Kulturminister

Bjørn Nørgaard, professor og billedhugger ”I 1998 kom den første udgave af ’Billedkunstnens Økonomiske Rum,’ som også er udarbejdet af Trine Bille. Det er den første egentlige forskningsrapport, der afdækkede kunstens vilkår som erhverv, der førte til blandt andet den første billedkunstlov i Danmark. Den, der kommer nu efter 20 år, er opdateret, og meget er sket de seneste 20 år. Ud af denne fremragende rapport kan faktuelle oplysninger give mulighed for en kvalificeret diskussion om, hvorledes markedet og dermed kunstens arbejdsmuligheder er i dag og dermed diskussionen: Er den nuværende situation fremmende for kunstnens udvikling, er balancen mellem det private marked, fonde og statens kunstnerisk dynamisk, eller skal der drejes på ’knapperne’? Den viser tallene bag kunstens rolle i vores samlende økonomi og hvorledes kunsten skaber værdi for mennesker, kulturen og staten.”

”Rapporten om billedkunsternes økonomi bekræfter det, vi nok vidste i forvejen, dog uden præcise tal. Mange billedkunstnere har desværre en ganske lille økonomi, og det er ganske få billedkunstnere, som alene kan leve af at sælge deres kunst. Billedkunstnere må også i dag leve af en mosaik-økonomi, hvor deres kompetencer bringes i spil på forskellige måder.

Jeg hæfter mig ved, at markedet for det samlede køb af ny dansk billedkunst er steget over de seneste 20 år, hvilket, jeg synes, er positivt. Jeg så selvfølgelig gerne, at det kom flere til gavn.

Men vi hverken kan eller skal pålægge opkøbere f.eks. at være mere risikovillige eller satse på vækstlaget. Statens Kunstfond kan støtte kunstnere og hjælpe på vej, og dermed bidrage til at sikre en bred og mangfoldig kunstproduktion i Danmark.

De kunstneriske uddannelser har imidlertid også et ansvar for at sikre, at de unge kunstnere efter endt uddannelse ikke blot er dygtige kunstnere – men også er rustet bedre til at skabe sig et livsgrundlag. Uddannelserne har i dag fået større fokus på at uddanne til en mere bred beskæftigelse i forhold til at kunne træde ud på arbejdsmarkedet, men jeg tror fortsat, at der gøres mere på dette område.

Jeg tror også, at der er store muligheder på efteruddannelsesområdet, hvor jeg mener, at akademierne og de faglige organisationer kan blive bedre til at tale med hinanden om, hvad der kan gøres for at forbedre de uddannedes beskæftigelsesmuligheder, f.eks. på det kunstpædagogiske område.”

Økonomi

Lise Skou Billedkunstner, uddannet fra Det Fynske Kunstakademi, 2004.

Når vi taler om, hvordan det er at leve af at være billedkunstner, er det her citat af Guy Standing meget rammende: ”Being precariatized is to be exposed to pressure and experiences, leading to a precarious existence, where you live in the present without a sure identity, or sense of development achieved through work or life choices.” At der ikke er en sammenhæng mellem erfaringer, udstillingsaktiviteter, engagement i øvrigt og indtjening. Det burde jo være sådan – som i alle mulige andre erhverv – at jo flere erfaringer, jo mere anciennitet, jo mere økonomisk sikkerhed fra det arbejdsmarked, du er en del af.

Det har overrasket mig, at oparbejdelsen af et vist CV med en lang række internationale og nationale udstillinger, erfaringer og forsøget på at dygtiggøre mig ikke har haft nogen umiddelbar indflydelse på min indtjening eller fjernet mig fra en prekær livssituation. Det har også overrasket mig, hvor sårbar en situation man rent faktisk er i som kunstner. Det er noget, jeg er blevet særlig bevidst om igennem de seneste 2 1/2 år, efter at min søn pludselig blev syg i foråret 2016. Igennem den periode har jeg ikke haft nogen mulighed for økonomisk kompensation i form af f.eks tabt arbejdsfortjeneste eller sygedagpenge. Samtidig har jeg ikke haft samme mængde tid og energi at lægge i min praksis, hvorfor mulighederne for legater og kunststøtte er faldet lynhurtigt og har fjernet det, der tidligere har været mit eksistensgrundlag. På den måde har jeg som kunstner været utrolig sårbar.

Da min søn blev syg forsøgte jeg at opretholde samme aktivitetsniveau og udvikle min praksis, fordi det krævedes af mig, for at jeg skulle kunne opretholde det niveau af indkomst, der var nødvendig for mig. Jeg kunne godt mærke, at det tog mange kræfter, fordi – som de fleste andre i lignende situation – havde fokus på mit barn. Det har resulteret i, at min indtjening og det, jeg har kunnet tjene som kunstner, er faldet dramatisk, og jeg er endt i et rengøringsjob 18 timer om ugen for at dække størstedelen af mine udgifter. Det resterende forsøger jeg at hente hjem ved udstillingsaktiviteter, udgive tekster og andre småjobs. Men det er svært at etablere

et indkomstgrundlag som selvstændig billedkunstner, når man har en dreng, der stadig er meget sårbar og 18 timers rengøring om ugen. Så det bider sig selv i halen. Jo mere omsorg jeg yder for mit syge barn, desto mindre indtjening. Jo mere rengøringsjob jeg tager for at kunne betale min husleje, desto mindre indtjening fra mit kunstneriske virke, jo mindre tid til at skrive en god ansøgning til et undervisningsjob på et kunstakademi, som jeg gerne vil have osv osv. Det er en ond cirkel, og jeg må indrømme, at jeg lige nu ikke ser mange muligheder for en vej ud af det. Det er begyndelsen til enden for en kunstnerisk praksis, som jeg engang troede skulle blive min levevej.

Det paradoksale er, at jeg tilbage i 2015 startede projektet Trade Test Site, netop i et forsøg på at finde en alternativ vej til indtjening. Jeg fandt det for sårbart at sætte min lid til støttekroner og (kunst)arbejdsmarkedet og besluttede derfor at etablere mit eget. Et kunstprojekt, der også kunne generere indtjening til mig såvel som de samarbejdspartnere, der var med i projektet. Jeg ønskede at undersøge, om det var muligt at etablere en butik og forretningsmodel, som også var et kunstprojekt, med lønnede stillinger til medarbejderne. Jeg søgte efter svar på, hvordan jeg som kunstner kunne opretholde mine aktiviteter? Og hvilke økonomiske modeller jeg kan og vil benytte mig af? Hvordan kunne jeg samle ressourcer eller hacke økonomiske systemer?

Nu sidder jeg her 3 år efter og må sande at utopien om lønnet arbejde som del af et kunstnerisk projekt forblev en utopi. For en tid drev jeg den butik og den café, der var basen for projektet, via mit eget ubetalte arbejde, men jeg vidste godt, at det var uholdbart i længden. De menneskelige og økonomiske ressourcer rakte ikke. Det, jeg troede, skulle sikre min økonomi, såvel som mit kunstneriske virke, blev i stedet begyndelsen til enden på min tro på det kunstneriske eksperiment som levevej. Som værdifuldt. Men den værdi jeg følte, der lå i det at producere kunst kan ikke skaffe mad på bordet eller drage omsorg for en dreng med angst. Dette omsorgsarbejde har desværre heller ikke nogen værdi i et økonomisk perspektiv. Overskuddet til at arbejde med økonomiske modeller for at løfte mig selv og andre ud af en prekær livsbane er blevet knust at selve livet.

Jeg har tidligere været heldig at få støtte fra Statens Kunstfond – Billedkunstudvalget eller et arbejdslegat. Det har desværre været for nedadgående med den støtte. Forståeligt nok på mange måder, fordi jeg ikke har fået lavet så meget de seneste to år pga massivt omsorgsarbejde. Men det er jo paradoksalt. Jeg ved godt, at det ikke kun er kunstnere, der rammes hårdt, når ens elskede bliver syge, og man må omstrukturere livet. Det er vist almenmenneskeligt. Det er bare sådan, at hvis man tilfældigvis er kunstner oveni de personlige udfordringer, rammer dette økonomisk hårdere. Fordi vi ikke har mulighed for at søge om tabt arbejdsfortjeneste, blive sygemeldt, ”gå på halv tid” eller tage orlov en periode. Så er løbet ligesom kørt.

FOTO Tor Birk Trads

16

17

Økonomi

Jeg har igennem flere år set det som en del af mit kunstneriske projekt at bevise, at man kan overleve som kvindelig billedkunstner med børn. Men jeg må sande, at jeg er blevet nedkæmpet af en så omfattende prekær livssituation, at jeg er tættere på at kaste håndklædet i ringen, end jeg nogensinde har været før.

Jeg oplever forholdet mellem det arbejdsmarkedspolitiske system og kunstnernes arbejdsvilkår som nærmest ikke-eksisterende Vi kunstnere burde organisere os bedre og simpelthen strejke, for kunstinstitutionen er også med til at fastholde os i en prekær livsbane ved meget ringe udstillingsvilkår, ingen minimumsløn hvis nogen for at udstille overhovedet, så er det ingenting sammenlignet med antallet af timer vi lægger i arbejdet. Desuden oplever jeg en stor mangel på solidaritet blandt kunstnere. Enhver gør stadig sit for at

overleve. Takker jeg nej til en udstilling, fordi jeg synes, lønnen er for ringe, så er det ganske sikkert, at der står en anden kunstner lige bag ved mig, som gerne vil gøre det uden at få løn. Der er jo noget galt et eller andet sted, når forholdene er sådan. Vi burde være solidariske, og vi burde strejke . Vi burde have en garanteret mindsteløn og overenskomstforhandlinger.

For noget tid siden var jeg med på en udstilling, og jeg bidrog med et værk, der handlede om, at jeg var gået konkurs som kunstner. Det førte til en snak med en kunstnerkollega, som sagde noget til mig, som jeg sidenhen har haft svært ved at fordøje. Jeg husker det ikke ordret, men vedkommende sagde noget i retningen af: ”Det er bedst, hvis vi som kunstnere skal kæmpe med økonomisk overlevelse for at skabe god kunst.” Med andre ord er vi altså nødt til at lide og slide lidt ekstra for at skabe god kunst! Det er det værste vrøvl, jeg nogensinde har hørt. Myten om den fattige kunstner, der sidder på sit utætte loftskammer med tuberkulose, lever åbenbart stadig derude – også blandt kunstnerne selv. Og måske netop derfor må vi kigge langt – meget langt – efter den solidaritet, som jeg efterlyser. Det gør mig faktisk virkelig vred. At det kunstneriske erhverv stadig ikke anerkendes som et erhverv på lige fod med andre erhverv. Det er jo hårdt arbejde. Det er sgu da ikke for sjov, at vi gør det. Det er fordi kunst er nødvendig for samfundsudviklingen og kulturel udvikling, og det burde vi alle få mere kredit for.

Mit højeste ønske er helt banalt og nede på jorden, at jeg får et job indenfor mit fag. Allerhelst som underviser på et af akademierne eller en fagskole, fordi jeg ved, at jeg er en god underviser, og fordi det for mig er en utrolig givende og frugtbar proces at være i. Desværre en meget lidt eksotisk drøm. Men stadig end drøm, som har vist sig at være temmelig uopnåelig. Jeg er blevet mødt af for megen virkelighed til at drømme større. Jeg vil bare gerne have en hverdag, der fungerer nogenlunde tåleligt. En hverdag; hvor jeg kan arbejde med min faglighed samtidig med, at jeg ved, at jeg kan betale min husleje; hvor jeg har økonomi og overskud til at yde omsorg for min søn, som stadig er skrøbelig; hvor jeg kan købe et buskort til min teenagesøn, så han kan komme i skole.

En måde at sikre bedre økonomi til kunstnerne kan være, at vi indfører en form for kunstnerløn. Ligesom når man efter et vist antal år i en bestemt virksomhed og et vist antal timers godt arbejde får en form for godtgørelse. Det burde være sådan for kunstnere også. Når vi for eksempel har et vist uddannelsesniveau, dygtiggjort os indenfor det og det, har et vist omfang af udstillinger bag os, så skulle man kunne få tildelt kunstnerløn.

Hvis du spørger mig, om jeg har overvejet at droppe at leve af min kunst, så er svaret ja. De seneste 2 1/2 år har jeg overvejet det hver evig eneste dag.

Økonomi

I forhold til økonomi kan man nok ikke sige, at jeg er blevet overrasket. At mange kunstnere har en dårlig økonomi, er jo næsten en historisk kendsgerning. Men jeg kan af og til blive overrasket over, at gratis arbejde og dårlig betaling foregår blandt de allermest synlige kunstnere, der udstiller i de allersynligste kunsthaller og -museer. I andre brancher arbejder man måske gratis for en stund for at få de kontakter og den erfaring, der kræves for at få et betalt job, men når jeg eksempelvis hører, at Aros af princip ikke udbetaler honorarer til kunstnerne, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at resultatet af gratis arbejde i kunstverdenen er, at man kan være heldig at få lov at lave endnu mere prestigefuldt, gratis arbejde.

Jeg har, siden jeg blev færdiguddannet, mest levet af forskelligt lønarbejde eller brødarbejde eller hvad jeg ellers giver det af ’kælenavne’ for at adskille det fra min kunstpraksis, som jeg finder vigtigst, selvom den ikke betaler min husleje. Jeg har både haft arbejde, der har relateret sig til mine kunstneriske kompetencer og arbejde, der slet ikke har haft spor med dem at gøre. Jeg har dog også suppleret med indtægter fra kunst, og jeg har i perioder forsøgt at spare sammen, så jeg har haft mulighed for at tage ’fri’ i nogle måneder, hvor jeg har kunnet fokusere på at udvikle nye værker og projekter.

Af og til har jeg også fået mulighed for at ’købe’ et par måneder med et arbejdslegat eller projektstøtte fra Statens Kunstfond. Vi kan også lige se på de pinlige facts: ved en hurtig konsultation af mit foreløbige excel-ark med årets kunstindtægter og -udgifter, kan jeg se, at jeg på nuværende tidspunkt i 2018 har lavet ni performances og været med på tre

Ulla Hvejsel Performance- og installationskunstner. Uddannet fra Det Jyske Kunstakademi og Det Kongelige Danske Kunstakademi.

udstillinger, haft indtægter på 43.989 kr. og udgifter for 32.524,47. I alt giver det et overskud på 11.464,53, hvilket svarer til 955,3 i indtægt pr. performance eller udstilling jeg har deltaget i. Jeg har ikke talt arbejdstimerne med i mit excel-ark, men den økonomiske gevinst og min arbejdstid hænger uden tvivl lidt for dårligt sammen.

FOTO Niels Fabæk

18

At jeg stykker min økonomi sammen, som jeg gør, er vel både lidt selvvalg, dårlig forretningsførelse og nødvendighed. Jeg tror, det er en blanding af ikke at føle, at jeg har lyst til at skrue og bøje mig for meget for at passe i en salgbar skabelon, at jeg er lidt for dårlig til at skabe en holdbar forretningsmodel, samt at den indkomst jeg får igennem honorarer, kunststøtte, vederlag, salg og lignende heller ikke rigtig står mål med arbejdstid og materialer.”

Jeg oplever forholdet mellem det arbejdsmarkedspoliske

Økonomi

system og kunstnernes arbejdsvilkår som besværligt. Det kan være en linedans i en regeljungle, og der er ofte en hel del uklarhed om hvornår man skal regnes som selvstændig lønmodtager eller måske endda hobbyvirksomhed. Det har f.eks. betydning for, hvordan man afregner skat og sikrer sig i tilfælde af arbejdsløshed. Og bureaukratisk set opererer jeg jo sådan set også på alle disse forskellige økonomiske planer.

I nogle tilfælde er jeg fakturaudskrivende selvstændig, i andre lønmodtager og lønarbejder, og herudover er meget af det jeg gør frivilligt, selv-igangsat og ikke afhængigt af om der er økonomi i det. Som sådan en selvorganiseret frivillig gratisarbejder har jeg ofte argumenteret for, at den kunstneriske udvikling, der bliver skabt på trods af umulige økonomiske forhold, også kan være en tilbagevisning af en udbredt forestilling om, at udvikling kun kan finde sted ved hjælpe af økonomiske incitamenter. I kunstfaget har vi i høj grad fokus på andre motivationer end økonomiske, og en kunstpraksis er nok sjældent tænkt som en forretningsplan i sit udgangspunkt.

Jeg mener, at kunstarrangører må forvente, at kunst koster noget, og det betyder også, at de skal huske at skrive det ind i deres budgettering og udstillingsplanlægning. Det kan måske betyde, at der ikke bliver råd til så mange udstillinger – men måske er det en mulighed for både kunstner og producent for at få skabt nogle endnu bedre, velproducerede og økonomisk bæredygtige udstillinger. I hvert fald synes jeg ikke, det kan være rimeligt, at kunstnerne skal afholde udgiften (med gratis arbejde) for, at man producerer flere udstillinger, end man har råd til. Derudover skal vi som kunstnere måske selv turde at forestille os, at det kan lade sig gøre at udvikle en forretningsmodel, der kan være økonomisk bæredygtig uden at føles som en skruestik. Og så skal vi selvfølgelig også huske at sætte en reel pris på vores indsats, og insistere på at tale om penge, solidaritet og fælles honorarkrav og forventninger.

Min egen praksis er hovedsageligt performance, og hvis jeg skulle tage en pris, der svarer til mine reelle arbejdstimer med at udvikle en performance, så tror jeg, det ville være en urealistisk pris at betale for de fleste. Jeg vil tro, at den betaling jeg gerne får for en performance, er baseret på, hvad man forventer at betale for et foredrag. BKF’s vejledende takst er f.eks. 3600, og det passer meget godt med, hvad jeg i gennemsnit får tilbudt i honorar. Hvis det er en ny performance, eller en performance, der er udviklet til lejligheden, og hvis man skal holde en rimelig sammenhæng mellem arbejdsindsats og løn, så overstiger mit tids- og materialeforbrug dog som oftest langt en sådan foredragspris. Jeg har derfor skelet en smule til komikere, film, omrejsende teatre og foredragsholdere, der bruger lang tid på at udvikle et produkt, som de turnerer med og gentager over længere tid, og jeg forestiller mig, at man godt ville

FOTO Sara Galbiatti

19

kunne tillempe denne forretningsmodel til nogle performancepraksisser. Måske man endda kunne forestille sig, at en kunsthal, et kunstnerdrevet initiativ eller et galleri kunne slå sig ned på at have en slags producent og agentrolle, hvor de finansierede den arbejdsintensive udvikling af en performance, som de herefter kunne sende på turné og skabe en indtægt på. Jeg ville synes, at det kunne være fedt at blive inviteret til at udstille på en udstillings- og visningsplatform, der måske slog sig ned på at være et netværk af samarbejds- og visningsaftaler med f.eks. biblioteker, skoler, kunsthaller, arbejdspladser, forsamlingshuse, fredagsbarer, team-buildingkurser, medarbejderdage og meget andet, snarere end at være et sted og et udstillingsrum.

På en måde kan man godt sige, at jeg har droppet at leve af kunsten. Det, jeg lever af, er hovedsageligt urelateret brødarbejde. Af og til redder et vederlag eller et honorar dog også lige min røv. Nu har jeg jo lagt mit årsregnskab frem her, og på en måde synes jeg, at det er lidt flovt at lægge min dårlige økonomi, manglende forretningstalent og noget beskedne succes frem i tal. Jeg tror dog, at mange os måske går og har nogle urealistiske forestillinger om hinandens økonomi, og derfor er det vigtigt at have en åben snak om hvordan pokker vi gør. Både når det lykkes, og når det ikke gør. For eksempel kan vi på den måde måske undgå, at vi alle sammen går rundt og fejler med den samme forretningsmodel, der måske går ud på at arbejde gratis, indtil man når et karrieretrin, hvor man får betaling, hvis nu det faktisk viser sig, at det trin ikke findes.

Så lad os snakke om vores regnskaber og forestillinger om den gode og dårlige kunstnerøkonomi. Nu har jeg vist en lille flig af min, og jeg håber, at I også vil vise mig lidt af jeres.

”lad os snakke om vores regnskaber og forestillinger om den gode og dårlige kunstnerøkonomi”

I KUNSTNERSTAFETTEN kommenterer et BKF-medlem aktuelle tendenser i kunstlivet.

20

Viktor-Emil Dupont Billund — F 1989

Kunstnerstafetten

21

Kunstnerstafetten

22

Essay

Marie Thams, oktober 2018

Kan man tale om en kritisk masse i det billedkunstneriske felt? En masse i det faglige kollektiv og en masse, der opstår i og omkring kunsten i dens fysiske og sanselige dimension, i sit diskursive potentiale og i den udveksling, der lægges op til mellem kunstværk og publikum? Og kan en opmærksomhed på kunstens kritiske masse være med til at øge forståelsen for, hvordan felt og værk allerede agerer politisk? Den masse og det dobbeltbegreb ønsker jeg her at hejse sejl for som reaktion på den seneste diskussion om hvorvidt kunstnere er aktive nok i samfundsdebatten der blev igangsat af Kulturministeren på årets Røddingmøde. Det gør jeg for at for at påpege et stærkt aspekt af kunstens bidrag til, ja netop samfundet.

I denne tekst og tankestrøm dækker begrebet kritisk masse over to dimensioner af kunstnerisk proces. På den ene side dækker det over en mangfoldig samling af singulære væsner. Kort sagt de mennesker, der viser sig i og igennem kunsten – i produktionen og i mødet med værk og felt. Og på den anden side dækker det over det, der finder sted mellem kunstner og værk, værk og publikum. Som en på én gang luftbåren og tyktflydende masse af ikke altid synlige relationer, der er at finde i materialets resonans, i vibrerende nervesystemer, i intention og vilje. En masse, der opstår i det fællessanselige og fælleskritiske.

Til den første form, den kollektive kritiske masse af fagfæller i feltet, får jeg lyst til at inddrage det som forfatteren og teoretikeren Irit Rogoff taler om som skabelsen af et ’os’ og ikke et ’vi,’ hvilket jeg hørte hende udfolde i en talk i august, arrangeret af udstillingsstedet SixtyEight Art Institute i København. ’Os’ forstår hun som en gruppe, der dannes af mangfoldige singulariteter, der overgår nationale, sproglige, kulturelle, geopolitiske grænser, mens ’vi’ skal forstås som en enig gruppe, der samles i et ekskluderende, afgrænset fællesskab. ’Os’ må være målet, tænker jeg.

Er det muligt at se et sådan ’os’ som både er summen af feltet, men også, og mere afgørende, som den type af fællesskab som mødet med kunsten bl.a. skaber? Er det ikke også dét, som det kunstneriske møde kan? Skabe sitrende udveksling i en strøm af åbnende spørgsmål med lid til at modtageren selv fordøjer, vælger ud og tager de ting med sig, der resonerer i hendes eller hans verden?

Kritisk masse i flydende form?

Er der overhovedet tale om en kritisk masse blandt de udøvende og ytrende billedkunstnere i dagens sociale og økonomiske orden? En masse i massen, en kritisk del blandt flere i det større samfund? En masse, der samler sig som fagfæller og ikke deler sig som konkurrenter? Hvor vi ser vores virke og faglige bidrag i lyset af kollegernes

23

Essay

produktioner og bevægelser som medskabende til den nødvendige udvikling af vores fælleskritiske potentiale?

Og er denne masse kun vedkommende i sin udadvendthed? I det direkte opråb? Den direkte deltagelse i den offentlige debat og i mediebilledet?

Jeg synes, at spørgsmålet er vigtigt stille i en tid, hvor aktive, kritiske røster efterspørges. Men sker efterspørgslen ikke i et lige så stort ønske om at håndgribeliggøre kunstnerens rolle og position? Ved at omformulere kritisk, æstetisk sanselig undersøgelse til korte replikker, der kan fungere i et hurtigt bevægende medielandskab med krav på fængende overskrifter og entydige udsagn? Her føles det som om at den luft og energi, der opstår i mødet med kunsten reduceres til en logik med omsættelig værdi som omdrejningspunkt. Men tages den langsommelige proces i kunstens produktion alvorligt? (Ser vi på den

manglende aflønning af udført arbejde, så nej. Hverken i eller udenfor feltet). Og tillades den langsommelighed, som mødet med kunsten kan kræve, for at den kan gøre en forskel i en effektivitetsdreven hverdag? Se, hvordan byudviklingen også styres af sådanne logikker, nu hvor Københavns Kommune, straks efter beslutningen blev taget, river bygningerne ned omkring Astrid Noacks Atelier på Nørrebro. Medlemmerne af Astrid Noacks Atelier svarede i september igen med en 24 timers performancekoncert, Mens Murbrokkerne Falder, med 840 opførelser af Erik Saties Vexations. Massen viser karakter.

Begrebet kritisk masse vil jeg gerne dvæle mere ved – med fokus på skabelsen af relationelle, offentlige rum i bevægelse.

Her kommer filosoffen Hannah Arendts tanker om vores politiske væren og den måde vi agerer politisk qua vores eksplicitte handlinger og tale i det hun kalder ’spaces of appearance’ – de offentlige rum hvor vi viser os for hinanden (The Human Condition, 1958). For Arendt er disse potentielle rum momentære.

Men hvornår bliver vi hinanden vedkommende, og hvordan kan vi beskrive det relationelle rum, den bevægende masse, som både er plastisk materiale og samagerende subjekter og kroppe? Tager vi Arendts tanker for gode varer (se bare, selv sproget er markedsorienteret), så ér vi politiske væsner qua vores evne til at indgå i fællesskaber og derfor, vil jeg mene, er vi i gang med at skabe politisk rum, som netop er det at leve sammen. Men det er ikke nødvendigvis i aktiv deltagelse i det politiske maskinrum, at kunsten agerer politisk – nej, den gør det som reflekteret medskaber af disse relationelle rum, hvor der i mødet åbnes op for øget kritisk stillingstagen hos den enkelte i fælles sanselige oplevelser og uanet forestilling. Se dét kan man da kalde et aktivt bidrag. Men at anerkende og tro på kunstens ugennemsigtige, indviklede produktion kræver ro i maven – en fysisk tilstand, der aktuelt ikke er i høj kurs.

Så skal vi ikke tale om denne kritiske masse? Som vi udgør, skaber og inviterer ind i i kraft af vores virker (i flertal,

24

Essay

igen, det er mangfoldigheden, der skaber den mest rammende oplevelse af liv). En masse, jeg gerne så mere tydelig og i en mere kollektiv formation. Ikke ensbetydende med at alle os i feltet skal flette fingre i en indbyrdes forherligelse, men at vi ser og forholder os til den masse, vi udgør eller nærmere den kritiske masse der også findes i feltet: Et ’os.’ Især i en tid, hvor markedsorienteret praksis efterspørges i et håb om, at finde bæredygtigheden her.

Vi bør øge italesættelsen af feltets bidrag til at destabilisere, udvide og nuancere den officielle virkelighed og øge fokus på, hvordan kunsten skaber sanselig kontakt til verden. Så ikke vækstprotokoller tager pusten fra os og lykkes i at optegne livet som en statisk størrelse – og så vi ikke overser, at vi hele tiden lever livet undervejs.

Kunstner og teoretiker Brandon LaBelle skriver i sin seneste bog Sonic Agency (2018) om det han kalder ’unlikely publics’ – grupper, der samler sig i deres forskellighed, men med delt ønske om at skabe ny bevægelse i det offentlige rum. De mødes netop i en kollektiv krop i f.eks. demonstrationer, hvor der ikke kun gøres oprør, men hvor der i formeringen af fællesskaber gives bud på nye værdiparametre, som udfordrer den undertrykkende

magtklasses greb. Kan vi forestille os en masse, der ikke kun opstår i modstand, men at kunstnere og kunstarbejdere agerer i en sådan fælles, sanselig krop? Vil det styrke os at italesætte dele af feltet som en sådan masse?

Grænseløs i natur. Fællessanselig og fælleskritisk – i måden hvorpå visse praksisser arbejder med temaer og spørgsmål, der presser sig på hos flere end kunstneren. Som stiller spørgsmål til den menneskelige eksistens med ønske om at udfordre den etablerede, officielle virkelighed. Hvor det er de uudtalte, æstetiske, sanselige værdier, der (også) samler os i en insisteren på ikke at føje markedsstrømme og efterspørgslen på entydige kunstnerroller.

Som et grænseløst fællesskab, hvilket måske også er truslen: Uhåndgribelighed som trussel i et samfund, hvor formen kræver, at vi skaber ting, der er ’til at tage og føle på’ – hvad enten det er budskaber eller fysiske værker.

Vi kunstnere bliver efterspurgt i det demokratiske debatrum, mens feltet fortsat præges af manglende anerkendelse, hvilket påvirker arbejds- og produktionsvilkår. Men, til det første spørgsmål, kan vores deltagelse i debatten kun ske på nyhedsmediets præmisser? Kunstens flertydige væsen udelukker ikke nødvendigvis, at vi indgår i debatter og

diskussionsfora, men jeg oplever en manglende interesse for og mod til også at tage kompleksiteten, den krævende langsommelighed og sanselighed, der ligger i værket alvorligt – og at man ikke kun efterspørger kunstneren, der kan indgå i verbal debat. Som kunstnere står vi utvivlsomt med et ansvar for at udtrykke dele af den forskellighed, som samfundet rummer og henlede opmærksomheden på begrænsende tendenser. Hvilket vi allerede er i gang med i det kunstneriske arbejde.

Jeg efterspørger mest af alt en forståelse, internt i vores felt såvel som eksternt, for det tyktflydende kollektiv af kritiske praksisser og kritisk masse. En intern forståelse for at vi i faget står med muligheden for at stå frem og vedkende os den samlede masse og værdi som vores ’os’ udgør i samfundets sum. Og eksternt at den kritiske masse som den kunstneriske proces skaber, anerkendes fra politisk hånd og bredes ud.

MARIE THAMS F. 1982, BILLEDKUNSTNER Uddannet fra Goldsmiths, London (BA, 2006-2009) samt Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (MFA, 2009-2011).

25

Generalforsamling

Generalforsamling i BKF bød på kunstpolitisk debat og faglige drøftelser

Over 100 kunstnere mødte op til debat og faglige drøftelser på årets generalforsamling i Billedkunstnernes Forbund.

På mødet godkendte generalforsamlingen enstemmigt bestyrelsens beretning, budget og regnskab Øverst på dagsordenen stod kunstpolitisk debat med Peter Land, næstformand i Projektstøtteudvalget for Billedkunst i Statens Kunstfond. Han fortalte om udvalgets arbejde med at formulere vision og nye kvalitetskriterier: ”Jeg gik ind i udvalgsarbejdet for at forbedre nogle af de ting, som jeg selv som ansøger har ment, kunne gøres bedre. F.eks. formuleringen af afslag. Men det gik hurtigt op for mig, at hvis man f.eks. vil ændre formuleringerne af afslagene, er det som at trække en tråd ud af en strikket sweater: Lige pludselig har du trevlet hele trøjen op. Vi har brugt meget energi i vores første måneder i udvalget på at tænke over det grundlag, vi arbejder på, og gentænke kriterier og puljer. I sidste ende handler det om, hvordan vi i udvalget sikrer, at folk får mest mulig kunstnerisk kvalitet ud af de skattekroner, der går til kunststøtte,” sagde Peter Land på generalforsamlingen den 3. november, der igen i år fandt sted på Statens Værksteder for Kunst i København.

Flere medlemmer og politisk lydhørhed BKF’s formand Nis Rømer fremlagde bestyrelsens skriftlige beretning og lagde bl.a. vægt på den positive medlemsudvikling, forbundet ser i disse år: ”BKF har ikke kun fået mange flere medlemmer, men også mange flere dimittender og studerende i medlemsskaren. Forbundet har rundet omkring 100 studentermedlemmer. Det viser, at det har været rigtigt at åbne BKF for studerende, og at der er et behov for, hvad forbundet kan tilbyde dem,” sagde Nis Rømer, der understregede, at BKF oplever lydhørhed politisk:

”Vi har i årets løb haft møder med kulturministeren, Statens Kunstfond, lokalpolitikere, organisationer og mange andre. Vi går til det politiske arbejde med faglighed og saglighed og konstruktive input – men også med kritik, når det er nødvendigt. Vi bygger politisk kapital ved at være innovative og løsningsorienterede, men har også været kritiske overfor f.eks. to procents besparelserne, der går hårdt ud over kunst- og kulturlivet.”

MeToo og kunstuddannelserne BKF har i år arrangeret et seminar om MeToo i kunstlivet og taget initiativ til en fælles udtalelse om forebyggelse af seksuelle krænkelser, som er underskrevet af en række af kunstlivets organisationer. Formanden nævnte også en serie aktuelle artikler i Politiken, hvor en gruppe tidligere studerende og en tidligere lektor beskriver den tavshedskultur, de har oplevet i forbindelse med seksuelle krænkelser og chikane: ”Det er godt og vigtigt, de står frem og tager hul på debatten, selvom det er svært.

For BKF handler det om, hvordan vi sikrer et trygt studie- og arbejdsmiljø i kunstlivet. Retningslinjer og adfærdspolitikker er ikke nok. Vi mener, der både er behov for at se på professorskolemodellen og for at lave en reform af kunstuddannelserne generelt,” sagde han.

Debat om professorskoler Kritikken af professorskolemodellen gav anledning til debat i salen, hvor blandt andre Henrik Plenge Jakobsen, der er konstitueret professor på Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedhuggerskole, efterlyste respekt for kunstakademiets autonomi: ”Uanset om uddannelserne er organiseret efter en universitetsmodel eller en kunstskolemodel vil der desværre af og til opstå sager om enkeltpersoner, der ikke opfører sig ordentligt,” sagde han.

Nis Rømer svarede, at han ikke ønsker at smide alt i den nuværende uddannelsesstruktur ud med professorskolemodellen: ”Men jeg mener, den aktuelle sag også handler om struktur: At professorerne med den gældende studieordning i alt for høj grad har definitionsmagten over undervisningen.

Det stiller de studerende dårligt. Nogle studerende får måske for meget og forkert opmærksomhed, andre studerende får ikke tilstrækkelig opmærksomhed. Og den sag, som beskrives i medierne nu, er desværre ikke den eneste. Der har gennem tiden været flere, som ikke er kommet frem,” sagde Nis Rømer.

Opstilling og urafstemning På generalforsamlingen stillede en række kandidater op til BKF’s bestyrelse, BKF’s Optagelsesudvalg og BKF’s Ophavsretsfonds (BKFO’s) bestyrelse.

Til BKF’s bestyrelse opstiller: Jakob Borges, Vibeke Stilling Larsen, Marie Markman.

Til BKF’s bestyrelse genopstiller: Camilla Nørgård, Pia Fonnesbech, Mille Kalsmose-Hjelmsborg.

Til BKFO’s bestyrelse genopstiller: Pia Skogberg. Valgt på generalforsamlingen.

Til BKFO’s bestyrelse opstiller som suppleant: Lene Leveau. Valgt på generalforsamlingen.

Til BKF’s Optagelsesudvalg opstiller: Vibeke Stilling Larsen, Kim Grønborg, Jens Settergren.

Til BKF’s Optagelsesudvalg genopstiller: Karen Bjerresgaard.

Valgmateriale er sendt ud til alle medlemmer i løbet af november. Her kan du læse meget mere om kandidaterne, ligesom du kan se, hvordan du stemmer.

26

Kunstuddannelse

NY REKTOR Der ligger en stor opgave i at sørge for, at kunstnere får den økonomi, deres talent fortjener.

AF Julie Elmhøj

Når Kirsten Langkilde til januar overtager ansvaret for både kunstakademiets billedkunstskoler og Kunsthal Charlottenborg bliver det første gang i over 30 år, at en kunstner indtager rektorstolen på kunstakademiet. Her vil hun arbejde for, at den næste generation af kunstnere får mulighed for at blive en del af samfundet på grundlag af deres faglige kompetencer. For som hun siger: Der ligger en stor opgave for os med indflydelse i at sørge for, at kunstnere får den økonomi, deres talent fortjener – og at den kvalitet, de skaber, får den fornødne respekt.

— Hvad er dine visioner som rektor for Det Kgl. Danske Kunstakademi? ”Min vision er, at jeg får skabt et godt og åbent studie- og arbejdsklima med de studerende og medarbejderne på kunstakademiet, så alle de kvaliteter, der eksisterer på institutionen kan komme til udtryk. For mig er der en ligeværdighed mellem undervisning, forskning og laboratorier. Kunstakademiet er en del af det kunstneriske netværk i København i Danmark og en del af et globalt, udviklende netværk. Et åbent kunstakademi, der sammen med kunsthal Charlottenborg giver et betydningsfuldt bidrag til en forståelse af vores situation i en global sammenhæng, men også et kunstakademi, hvor det individuelle udtryk gennem de æstetiske praksisser har sin frihed.

Jeg ser tiltagende, hvor vigtig kunsten er for samfundet, og hvor vigtigt det er, at vi kunstnere er klar over denne betydning.”

— Du kommer fra en stilling som professor og direktør på Hochschule für Gestaltung

und Kunst FHNW i Basel og har tidligere været ansat som professor på Universität der Künste, Berlin Universität. Hvilke erfaringer derfra vil du særligt trække på som rektor for Kunstakademiet? ”De senere år har vi alle fået en større forståelse af forholdet mellem det regionale og det globale. Jeg vil arbejde naturligt videre med mine internationale kontakter, og selvfølgelig vil også tænke Kunstakademiet ind i en global kontekst med forståelse for forskellige kulturelle perspektiver. Disse kulturelle fragmenter giver mulighed for at forstå andres synspunkter i retning af en åben, inkluderende tankegang. Jeg mærkede det tydeligt i Berlin, der var genstand for stor international opmærksomhed, men samtidig var meget beskæftiget med de regionale, kulturelle udfordringer, som vi også ser i Schweiz. Her arbejder jeg også med regionalt b et i nge de ud ford r i nger.

Schweiz har fire sprog og en stærk kulturel tilknytning til Frankrig, Italien, Tyskland.

Det giver flere perspektiver.

Men min egen forankring i Danmark har altid betydet meget for mig, og jeg er meget opmærksom på de kvaliteter det danske samfund har.”

— Ledigheden blandt dimittenderne fra kunstakademiet er tårnhøj. Er der noget, du vil gøre anderledes for at klæde de studerende bedre på den virkelighed,

27

Kunstuddannelse

der møder dem, når de er færdige på akademiet? ”Den kvalitative betydning af kunst og kultur i samfundet er essentiel. Kunstens økonomiske betydning for et samfund er over de seneste år blevet undersøgt og fremlagt.

Der ligger en stor opgave hos os med indflydelse i at sørge for, at kunstnerne får den økonomi, deres talent fortjener – og at den kvalitet, de skaber, får den fornødne respekt.

Samfundet respekterer, at dets borgere skal have mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder, der giver dem mulighed for at handle i et komplekst samfund. Den mulighed skal kunstnere også have. Den næste generation af kunstnere skal have mulighed for gennem uddannelse og videre kvalificering – om det er kunstnerisk forskning eller nye former for stipendier – at blive en del af det nuværende samfund på grundlag af egne faglige kompetencer.

Kunsten tænker jeg ikke kun som værdifuld inden for sin egen sfære – jeg tænker kunsten som en nødvendighed for et kvalitativt samfund. Med det mener jeg, at det er i samfundets interesse at få gode kunstnere, der kan udtrykke sig differentieret i deres eget sprog og kan indgå i dialog med andre – på alle niveauer i samfundet.”

stort røre og blev skrinlagt, men efterfølgende har rektorerne fra de kunstneriske uddannelser under kulturministeriet udarbejdet en række målsætninger, der skal munde ud i et tættere samarbejde mellem de kunstneriske uddannelser.

Hvad mener du om at kunstuddannelserne skal arbejde tættere sammen? ”Kunstnere har en speciel evne til at danne synteser.

Alle har brug for at danne billeder til forståelse af vores menneskelige situation. De forskellige kunstneriske discipliner har det tilfælles, at de arbejder med sanserne i en æstetisk tilgang til en helhedsforståelse. Dette er fundamentalt for mennesket og for kvaliteten af et samfund.

Men kunstarterne har også meget forskellige behov, hvor man kun står i vejen for hinanden. Jeg var selv med til at ændre Hochschule der Künste i Berlin til Universität der Künste i Berlin. Det vil sige, at jeg ingen illusioner har om at de kunstneriske discipliner udvikler sig mere progressivt og får mere kvalitet, hvis de bliver lagt sammen. Men der er også mange berøringspunkter. Kunsten og de andre æstetiske praksisser er for eksempel meget begavede, når det handler om at samarbejde med nye digitale teknologier eller med humanistiske fag. Vi lever i et netværk af mennesker og viden. Ingen kan gøre det, vi har brug for alene – vi har brug for hinanden. Også i kunsten skal vi

— Kulturministeriet udsendte i 2017 en rapport, der foreslog, at de kunstneriske uddannelser i Danmark skal slås sammen. Rapporten skabte som bekendt

støtte hinanden uden at blive låst inde i et system, hvor vi kun beskæftiger os med os selv. Vi skal have frihed til at kunne udfolde vores betydning i samfundet. Men vi, der er ansvarlige, skal også kende vores udfordringer og erkende vores potentiale.”

— Der har den seneste tid været en række historier om magtmisbrug og seksuelle krænkelser på kunstakademiet og mange har i den forbindelse påpeget professorskolernes struktur som et problem. Hvad mener du? ”Jeg er meget opmærksom på de historier, der har været fremme, men jeg ønsker først at udtale mig om faktuelle forhold, når jeg er begyndt arbejdet som rektor for kunstakademiet.”

— Hvad er Kunstakademiets største udfordring? ”Lad os hellere sige muligheder. Jeg er begyndt at føre samtaler for at sætte mig ind i situationen, så jeg er godt forberedt, når jeg tager over, men internationalt sker der meget inden for kunstuddannelserne. Det vil jeg også medtænke.

Bare for at nævne et par temaer har digitaliseringen og nye samarbejdsmåder mellem kunstnere vist, at der er kommet mange flere muligheder og udfordringer. Digitaliseringen har ændret den måde, vi omgår information, kommunikation og vores forståelse af, hvordan og hvor man får viden og med hvilke teknologier, man kan skabe kunst.”

BLÅ BOG KIRSTEN LANGKILDE F. 1954 — Professor og direktør for Hochschule für Gestaltung und Kunst FHNW, Basel (2011-2018) — Professor for Ästhetische Praxis, Universität der Künste, Berlin Universität (1995-2011) og vicepræsident og dekan for Fakultät Gestaltung samme sted (2001-2009).

— Præsident for netværket af de schweiziske kunstskoler (2014-2017) — Vicepræsident for ELIA, the European League of Institutes of the Arts, bestyrelsesmedlem (2001-2008).

— Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (1986).

28

Efteruddannelse

BKF KURSER VÆRKSTEDSSAMTALER

MENTORFORLØB

Som medlem kan du ansøge BKF om en værkstedssamtale med en sparringspartner fra et panel, der består af 40 udvalgte billedkunstnere, kuratorer og kunstformidlere. I værkstedssamtalerne er det kunsten, udstillingen og værket, der er i centrum. Værkstedssamtalerne kan bruges i forbindelse med en kommende udstilling eller et projekt. Du bestemmer selv, hvor i processen du vil have sparring – det kan være til afprøvning af de første idéer, midt i processen eller i installations- og ophængningsfasen. Værkstedsamtalen varer to timer og afholdes løbende. Bemærk du kan højest have én årlig værkstedssamtale og ikke samtidigt med et mentorforløb eller en karrieresamtale.

Som medlem af BKF kan du få et mentorforløb med en erfaren billedkunstner eller kunstprofessionel. Du kan bruge det til at blive skarpere på kunstneriske problematikker og få feedback på dine værker, på at udvikle en karriereplan eller på at drøfte, hvordan du får et bedre arbejdsliv. Som udgangspunkt består et mentorforløb af tre møder. Du kan læse mere om ordningen påbkf.dk/medlem/bkfs-mentorordning, hvor du også tilmelder dig.

EGENBETALING 500 kr.

TILMELDINGSFRIST Løbende tilmelding

PANELDELTAGERE Anders Gaardbo Jensen, Ann Lislegaard, Anne Sofie Meldgaard, Astrid Kruse Jensen, Bodil Sohn, Cai Ulrich von Platen, Carina Jo Sivager, Christian Vind, Claus Ejner, Claus Haxholm, Elsebeth Jørgensen, Finn Reinbothe, Jacob Tækker, Jakob Jakobsen, Jeanette Ehlers, Jesper Kristiansen, Jesper Olsen, Jesper Rasmussen, Jette Gejl Kristensen, Jette Hye Jin Mortensen, Johanne Løgstrup, Kristina Ask, Lars Kærulf Møller, Lise Skou, Marianne Grønnow, Marianne Hesselbjerg, Marie Laurberg, Mette Rix, Michael Bank Christoffersen, Mikkel Larris, Milena Bonifacini, Morten Plesner, Nicolai Howalt, Pia Skogberg, René Holm, Sophie Hjerl, Susan Hinnum, Svend-Allan Sørensen, Tove Storch, Ulrich Heltoft.

EGENBETALING 200 kr for BKF-medlemmer TILMELDINGSFRIST Løbende tilmelding Send en mail til kmfp@bkf.dk

KØBENHAVN VEJLEDER Anette Harboe Flensburg TID 7. februar 2019, kl. 10-16 STED Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1. th., 1070 København K TILMELDINGSFRIST 7. januar 2019

CV- OG PORTFOLIOTJEK

KØBENHAVN VEJLEDER Elisabeth Toubro TID 28. marts 2019, kl. 10-16 STED Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1. th., 1070 København K TILMELDINGSFRIST 28. februar 2019

HOLD ØJE MED bkf.dk/bkf-efteruddannelse samt med BKF’s Facebook, hvor vi løbende annoncerer nye kurser.

TILMELDING Foretages skriftligt via mail på kmfp@bkf.dk. Kurserne gennemføres ikke ved for få tilmeldinger.

HAR DU FORSLAG TIL KURSER? Kontakt BKF’s kursus- og projektleder Karen Mette Fog Pedersen på kmfp@bkf.dk

29

Efteruddannelse

KUNST I DET OFFENTLIGE RUM TID 9. januar 2019 STED Århus Kunstakademi, Vestergade 29, 8000 Aarhus C Få styrket dine kompetencer i forbindelse med udsmykningsopgaver og få indblik i, hvordan man byder ind på offentlige udsmykningsopgaver, herunder skitseproces og udførelse af det færdige projektforslag samt præsentation af dette for opgaveudbyderen. Kurset indeholder 5 moduler fordelt over 12 dage i foråret 2019, med en række foredrag, introduktioner og workshops. Kurset er arrangeret af Århus Kunstakademi, og BKF har fået mulighed for at få fem medlemmer med til reduceret deltagerpris. Læs mere om kursets indhold, datoer, tilmelding mm. på aakakurser.dk UNDERVISERE Peter Land, Peter Lunding og Jeanette Land Schou EGENBETALING 4000 kr. (Normal pris er 5.450 kr.)

TILMELDINGSFRIST 20. december 2018

SKETCHUP FOR BEGYNDERE TID 15.-17. januar 2019, begge aftener kl. 17-21 STED VISDA, Brygger Vangen 8, 2100 København Ø Lær at bruge de grundlæggende redskaber i SketchUp til at visualisere dit udsmykningsforslag i 3D. Kurset gør dig i stand til at visualisere dit projekt til endelig præsentation over for bygherrer og arkitekter.

UNDERVISER Stefan Kaplan EGENBETALING 300 kr. inkl. en let frokost TILMELDINGSFRIST 18. december 2018

START SOM HUSKUNSTNER TID 30. januar, kl. 10-16, og 6. februar 2019, kl. 10-14 STED København Kurset henvender sig til dig, som ønsker at komme i gang som huskunstner eller allerede er i gang og ønsker sparring i de indledende faser af dit første projekt. Kurset tager udgangspunkt i kursisternes praksisser og vi taler om muligheder og konkrete ideer. Kursisterne skal i grupper udvikle nye eller videreudvikle på eksisterende ideer til huskunstnerprojekter og vil modtage feedback.

UNDERVISER Louise Haugaard Jørgensen EGENBETALING 500 kr. inkl. en let frokost.

TILMELDINGSFRIST 11. januar 2019

PHOTOSHOP FOR BEGYNDERE TID 20.-21. februar 2019, kl. 10-16 STED København På kurset lærer du at bruge de grundlæggende funktioner, værktøjer og indstillinger i Photoshop. Kurset henvender sig til begyndere, der har lidt eller nogen erfaring med programmet.

UNDERVISER Signe Vad EGENBETALING 500 kr. inkl. en let frokost.

TILMELDINGSFRIST 17. januar 2019

REGNSKABSLABORATORIET TID 25. februar 2019 STED Dansk Artist Forbund, Dronningensgade 68, 4. sal, 1420 København K Få styr på dit daglige bogholderi på dette kursus, hvor du vil blive introduceret for de grundlæggende regnskabsprincipper både i forhold til årsregnskab men også ift. større projekter. Kurset er arrangeret af Dansk Artist Forbund og BKF har fået mulighed for at få fire medlemmer med på dette kursus.

UNDERVISER Bent Malinovsky EGENBETALING 200 kr. inkl. en let frokost.

TILMELDINGSFRIST 1. februar 2019

Fortsætter på næste side

30

Efteruddannelse

SKAB ET BÆREDYGTIGT ARBEJDSLIV – MODUL I TID 4.-5. marts 2019, kl. 10-16 STED København Som professionel billedkunstner udvikler og driver man oftest selv sin egen kunstneriske virksomhed, men hvordan organiserer man sin kunstneriske virksomhed og gør den til en reel levevej? Kursets første modul henvender sig til dig, der er dimittend indenfor de seneste fem år, og som ønsker at blive klogere på, hvordan du kan udvikle, etablere og realisere din selvstændige virksomhed.

UNDERVISER Signe Sylvester EGENBETALING 500 kr. inkl. en let frokost.

TILMELDINGSFRIST 6. februar 2019

KARRIERESAMTALE TID

14. marts 2019, én times varighed i tidsrummet kl. 10-16. Opfølgende session: 4. april 2019, i tidsrummet kl. 10-16 STED Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1. th., 1070 København K Som medlem af BKF har du mulighed for at komme til en karrieresamtale, der kan hjælpe dig videre i dit arbejdsliv. Samtalen varer én time og tager udgangspunkt i din situation. Den kan f.eks. fokusere på dine styrker, muligheder, udfordringer eller mere langsigtede fremtidsperspektiver.

UNDERVISER Karen Abrahamsen EGENBETALING 200 kr.

TILMELDINGSFRIST 12. februar 2018

SKAB ET BÆREDYGTIGT ARBEJDSLIV – MODUL II TID 1.-2. april 2019, kl. 10-16 STED København Som professionel billedkunstner udvikler og driver man oftest selv sin egen kunstneriske virksomhed, men hvordan organiserer man sin kunstneriske virksomhed og gør den til en reel levevej? Kursets andet modul henvender sig til dig – enten dimittend og til etablerede kunstner – der ønsker at blive klogere på, hvordan du kan få udviklet strategier for salg og marketing uden at sælge ud samt hvordan du kan skabe en hverdag med både økonomisk frihed og tid til din praksis.

UNDERVISER Signe Sylvester EGENBETALING 500 kr. inkl. en let frokost.

TILMELDINGSFRIST 4. marts 2019

OMVISNING I FOLKETINGETS KUNSTSAMLING TID 21. maj 2019 kl. 18-20.30 STED Folketinget, Christiansborg, 1240 København H BKF inviterer sine medlemmer med på en studiedag i Folketingets kunstsamling. Kom med på en helt særlig kunstomvisning i Folketingets mange forskellige gruppeværelser og udvalgsværelser, på gangarealet og i selve Folketingssalen. Undervejs ser I en bred vifte af danske malerier lige fra 1800-tallets guldaldermalerier frem til de nyeste statsministerportrætter.

EGENBETALING 100 kr. inkl. et let måltid.

TILMELDINGSFRIST 1. maj 2019

31

BKF-prisen

FOTO BKF

I alt var 50 kunstnerdrevne steder i år nominerede til prisen af publikum, kollegaer og samarbejdspartnerne.

Her er vinderne af årets kunstnerdrevne udstillingssteder ”Tre priser er slet, slet, slet ikke nok.”

Sådan lød det fra Nis Rømer, formand for Billedkunstnernes Forbund (BKF), da han bød velkommen til årets BKF-prisfest i Carlsberg Akademis Pompejisal fredag den 26. oktober. Herefter løftede han sløret for navnene på vinderne af BKF-prisen Årets kunstnerdrevne Udstillingssteder:

Tak til alle, der mødte op til BKFs prisfest for at fejre den kunstnerdrevne scene og tak til alle kunstnere, der skaber det stærke, selvorganiserede kunstliv, vi har herhjemme.

Hospital Prison University Archive, SixtyEight Art Institute og Kunsthal ved siden af. De tre udstillingsteder, der hver får tildelt 25.000 kr, havde juryen, der bestod billedkunstnerne Anna Margrethe Pedersen, Uffo Isolott og Nis Rømer udvalgt blandt seks shortlistede udstillingssteder, der igen var udvalgt blandt de 50 kunstnerdrevne udstillingssteder, der i år var blevet indstillet til BKF-prisen. ”De udstillingssteder på shortlisten, som ikke blev præmieret i år, har et monumentalt højt niveau og overgår i min optik de fleste etablerede kunstinstitutioner herhjemme i kunstnerisk ambition, nytænkning og samfundsmæssig relevans. Og flere af de steder, der ikke er shortlistede i år, har mange af de samme kvaliteter,” sagde Nis Rømer til publikum, der var mødt op for at fejre den kunstnerdrevne scene i den smukke vinterhave i brygger

J. C. Jacobsens private villa på Carlsbergområdet. Det er velegnede rammer til en fest for kunsten og kunstnerne, påpegede Nis Rømer: ”Huset her var i en årrække æresbolig for Niels Bohr, der har gået rundt med sin pibe her, hvor vi står nu, i det der engang var et væksthus fyldt med sjældne planter.

Han kaldte det ’et gemmested for tankerne.’ Vi synes, det er et godt sted at fejre og sætte spotlys på de kunstnerdrevne steder, der i sig selv er væksthuse, hvor en masse nyt bryder frem og kultiveres,” sagde Nis Rømer og tilføjede: ”Det er et felt, der er flygtigt og foranderligt som naturen selv. Hvor kunstnerne arbejder idealistisk for sammen med deres kollegaer at skabe kunst for alle. Der, hvor man som publikum får nogle af de bedste oplevelser og opdager kunstnerne, man kommer til at følge mange år frem.”

Runde fødselsdage

25 30 40 50

60

Se alle aktuelle nyheder på bkf.dk

Nyt

Studerende Valdemar Bisgaard Thomsen, 20. december Studerende Olga Kristine Stage, 3. februar Studerende Nicolai Risbjerg Møller-Nielsen, 14. februar.

Studerende Tine Adler Jørgensen, 24. januar Studerende Kajsa Karlsson, 3. februar.

Billedkunstner Luise Sejersen, 23. december Billedhugger/Maler Martin Enggaard Pedersen, 6. januar Billedkunstner Morten Ernlund Jørgensen, 20. januar Billedkunstner Else M. Rasmussen, 19. februar.

Billedhugger Karin Lorentzen, 12. december Billedkunstner Carina Jo Sivager, 19. december Billedkunstner Vibeke Knudsen, 2. januar Billedkunstner Lars Heiberg, 20. januar Billedkunstner Marie Johannessen Engelsvold, 30. januar Billedkunstner Lisbeth Eugenie Christensen, 26. februar Billedkunstner Molly Haslund, 15. marts.

Billedkunstner Linda Weiss Drescher, 7. december Billedkunstner Karen Marie Fredslund, 30. december Billedkunstner Karina Meedom, 4. januar Billedkunstner Didder Geisler, 14. januar Billedkunstner Hanne Godtfeldt, 19. januar Maler Ingrid Kæseler, 20. januar Billedkunstner Marina Salmaso, 8. februar Billedhugger Kim T. Grønborg, 16. februar Billedkunstner Birgitte Lund, 23. februar Billedkunstner Susanne Pedersen, 24. februar

70 75 80 85 90 95

Billedkunstner Eric R. Fajardo, 4. marts Maler Per Kragh Møller, 13. marts.

Grafiker Ole Ahlberg, 3. januar Maler Kirsten Juvik, 4. januar Billedkunstner/Væver Anette Blæsbjerg Ørom, 13. januar Maler Ruth Justesen, 16. februar Billedkunstner Lis Gundlach-Sell, 16. februar Tekstilkunstner Birgit Daa Birkkjær, 26. februar.

Billedkunstner Mikael Hansen, 18. december Billedhugger Kirsten Justesen, 25. december Maler Lene Adler Petersen, 13. januar Maler Ingrid Villesen, 25. februar Billedhugger Henning Andersen, 3. marts Maler Sys Hindsbo, 12. marts Tekstilkunstner/Væver Lene Helmer Nielsen, 12. marts.

Maler Tove Hummel, 22. februar Billedkunstner Eigil Bokelund, 23. februar Maler Erik Pedersen, 10. marts.

Maler Ole Halskov Hansen, 7. januar.

Maler Carsten Rütting Schweitz, 13. januar Billedkunstner Buster Bruun, 14. januar Keramiker og maler Jørgen Østergaard, 25. februar.

Maler Else Korn, 22. december Maler Marie Torp, 19. februar.

DØDE Maler og grafiker Poul Winther, 9. juni Maler Eva Weis Bentzon, 28. August Billedkunstner og bogbinder Ernst Anders Rasmussen, 26. oktober.

Kontakt BKFs sekretariat min. tre måneder inden din runde fødselsdag, hvis du ikke ønsker den offentliggjort her.

32

NYE MEDLEMMER OG GENINDMELDELSER Billedkunstner Anne Maria Udsen Billedkunstner Astrid Espenhain Billedkunstner Astrid Myntekær Studerende Benjamin A. Harder Harpsøe Billedkunstner Carsten Dahl Studerende Cecilie Bøcher Carlsen Billedkunstner Christian BrettonMeyer Studerende Christian Vindelev Studerende Christina KaltoftSørensen Studerende Christina König Køhrsen Billedkunstner Coline Marotta Studerende Esben Ingemann Larsen Studerende Fatema Eliyah Mesayer Rashed Kunstner Gitte Villesen Maler Hanne Nielsen Kjærsgaard MFA Ida Retz Wessberg Studerende Isis Amelie Hjorth Studerende Isaac Nissen Billedkunstner Ivan Andersen Billedkunstner Jakob Jakobsen Billedkunstner Jane Jin Kaisen Billedkunstner Janne Secher Frausing Fotograf/Billedkunstner Jens Brink Billedkunstner Jette Dalsgaard Billedkunstner Johan Rosenmunthe Studerende Kajsa Karlsson Billedkunstner Karen Bohøj Studerende Katja Crevar Billedkunstner Katrine Stensgard Jensen Billedhugger Kirsten Ortwed Studerende Kristian Jonatan Krabbe Studerende Lina Brogaard Ottosen Studerende Lou Raphael Mouw Billedkunstner Louise Sparre Studerende Mai Northcote Sørensen Billedhugger, cand.hort.arc. Marie Markman Fotokunstner Mazja Hillestrøm Billedkunstner Mette Winckelmann Billedkunstner Morten Steen Hebsgaard Videokunstner Noelia Mora Solvez Billedkunstner Per Morten Abrahamsen Studerende Sidsel Winther Studerende Siri Viola Nysom Sandhagen Studerende Sofia Olsson Studerende Sofie Friis Burgaard Billedkunstner Søren Assenholt Billedkunstner Søren Petersen Billedkunstner Tina Helen Billedkunstner Uffe Isolotto Studerende Wenjie Zhou Studerende William Kudahl Studerende Wael Toubaji

33

Ansøgninsgfrister

1 MARTS BILLEDKUNSTNERNES FORBUNDS OPHAVSRETSFOND (BKFO) Vingårdstræde 21, 1.th.

1070 København K Tlf. 33 12 81 70 bkf@bkf.dk bkf.dk

15. JANUAR ECKERÖ POST- OCH TULLHUS, ÅLAND (FINLAND)

MEDIO FEBRUAR (SE ENDELIG DATO PÅ HJEMMESIDEN) DET DANSKE INSTITUT I ROM

kultur.ax/gastbostader

acdan.it

31. JANUAR SIM RESIDENCY, REYKJAVIJK

1. MARTS RÆVESKIFTET, HORNBÆK

sim.is Støtte til billedkunstnere til flg. formål: — Styrkelse af billedkunstnernes rettigheder juridisk og økonomisk.

— Advokat- og revisorbistand i sager der fagligt vedrører billedkunstnere.

— Støtte til aktiviteter der fremmer billedkunstneriske ophavsrettigheder.

— Støtte til faglige og uddannelsesmæssige formål, som vedrører billedkunstnere.

— Støtte til sociale og kulturelle formål, som vedrører billedkunstnere.

— Tiltag, der fremmer og tilgodeser aktiviteter, hvori rettighedshavere er engageret og som efter BKFO’s bestyrelses skøn, bør nyde støtte Der ydes ikke støtte til enkeltpersoners udstillinger/projekter/uddannelse og studierejser.

olehaslundskunstnerfond.dk/raeveskiftet

20. FEBRUAR DET DANSKE INSTITUT I ATHEN diathens.gr

HUSK OGSÅ ANSØGNINGSFRIST DEN 1. APRIL: Malerhuset i Sønderho BKFs lejlighed i Berlin Huset i Provence Skandinavisk Kunstnerhus i Rom Nordisk Kunstnarsenter Dale

• Støbning af skulpturer • Patinering • Restaurering • Afformning • Rådgivning Vil du have topkvalitet og samtidig være miljøbevidst? Så er vi dit naturlige valg!

Vi bruger den mest moderne støbemetode, som sikrer dig den bedste kvalitet og sparer miljøet for affald og CO2 udledning.

Metoden udleder 80% mindre CO2 end den gamle metode.

Der anvendes ikke ansøgningsskema, men ansøgningen skal sendes elektronisk til bkf@bkf.dk.

Vi anvender cire-perdu metoden “shellcasting”, der præcist gengiver den professionelle kunstners ideer og tanker i alle metaller.

Christian Lemmertz “Adam”

SKULPTUR STØBERIET

www.shellcasting.dk Tel. (+45) 7022 0040 joern@shellcasting.dk

CHARVIN FARVER I OLIE OG AKRYL

www.aartdevos.dk Tlf. 86 13 55 66

Vi leverer Danmarks største udvalg af kunstnerartikler til døren!

Københavns Kunstnerartikler Ryesgade 58, 2100 Kbh. Ø Tlf. 3535 4826 man-fre: 10.00–17.15 kunstnermaterialer.dk

*Som BKF medlem får du 10% rabat

Klosterport 4C stuen DK - 8000 Aarhus C

Åbningstider: Ma-To: 10.00-17.30 Fr: 10.00-18.00 Lø: 10.00-14.00

34

Ansøgningsfrister/Opslagstavle

STATENS KUNSTFOND 23. JANUAR Kunst i det offentlige rum

24. JANUAR Viden, dialog og debat — Opstart af nye udstillingsplatforme — Produktion, udstilling og formidling — Kommunale billedkunstråd

1. FEBRUAR Arbejdslegater (billedkunst)

5. MARTS

NOVO NORDISK FONDEN

Novo Nordisk Fonden har fire ansøgningsrunder inden for kunstområdet: — Mads Øvlisen ph.d.-stipendier (5 stipendier) — Mads Øvlisen postdoc-stipendier (4 stipendier) — Investigator Grant i kunsthistorisk forskning (2 bevillinger) — Projektstøtte til forskning i kunsthistorie (pulje på DKK 2 mio.)

Se alle opslag og ansøgningsvejledninger på fondens hjemmeside: novonordiskfonden.dk/da/ content/kunstforskning Ansøgningsfrist den 16. januar 2019 kl. 14.00

Huskunstnerordningen

LØBENDE BEHANDLING: — Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser — Det internationale researchprogram — Residency – egne aftaler Mere info på kunst.dk/kunststoette eller kontakt Slots- og Kulturstyrelsen (Billedkunstenheden) på tlf. 33 95 42 00.

NORDISK KULTURKONTAKT 1. FEBRUAR KL. 15.59 NORDBUKS Støtteprogram

4. FEBRUAR KL. 15.59

PORTRÆT NU! 2019

Det Nationalhistoriske Museum indbyder alle kunstnere i Norden til at deltage i den nordiske portrætkonkurrence PORTRÆT NU! Carlsbergfondets Portrætpris.

Konkurrencen har til hensigt at stimulere interessen for portrættet blandt kunstnere og i offentligheden og henvender sig til henvender sig til alle nordiske kunstnere. Ved portræt forstås en gengivelse af en bestemt person. Det behøver ikke at være naturalistisk, men skal søge at karakterisere personen som individ. Midlerne til denne gengivelse er kunstnernes frie valg. Værket skal være baseret på mindst én session ansigt til ansigt med den portrætterede.

Tilmeldingen er åben på portraitnow.org/da og udløber den 31. december 2018.

Mobilitetsstøtte (rejser)

7. FEBRUAR KL. 15.59 — Støtte til residenscentre

18. FEBRUAR KL. 15.59 — Netværksstøtte (kortvarig og langvarig)

4. MARTS KL. 15.59 Kultur- og kunstprogrammet Mere info på nordiskkulturkontakt.org eller kontakt Nordisk Kulturkontakt på mail: program@nordiskkulturkontakt.org eller tlf. +358 (0)10 583 1029.

STATENS VÆRKSTEDER

På Statens Værksteder for Kunst kan professionelle kunstnere, designere, kunsthåndværkere og konservatorer søge et kortere eller længere arbejdsophold til at udføre et konkret projekt. Kombinationen af atelierer, værksteder, faguddannet personale og velindrettede gæsteboliger udgør et enestående tilbud til kunst- og kulturlivet i Danmark.

Du kan finde info om værksteder, ansøgningsskema mm. på svfk.dk Ansøgningsfrist: 4. februar 2019

FRISTER FOR LEGATER OG FONDE BKFs medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

OPEN CALL KULTURMØDE MORS

BKF inviterer billedkunstnere til at indsende idéer til en udsmykning af BKFs Camp på Kulturmødet Mors d. 22.-24. august 2019. Du kan læse om honorarstørrelse, detaljer angående produktion m.m. på vores hjemmeside, hvor du også kan læse mere om BKFs camp i år, som billedkunstner Maya Bille Johansen udsmykkede. Deadline for indsendelse af idé er: 07.01.2019. Se mere på: bkf.dk

35

Kolofon

REDAKTØR Julie Elmhøj julie@bkf.dk JULELUKKET I SEKRETARIATET Kontoret i Vingårdstræde holder lukket i perioden 21. december — 4. januar.

Vi ønsker alle en god jul og et godt nytår!

BKFs REDAKTIONSUDVALG Nis Rømer, Camilla Nørgård, Søren Martinsen, Ulla Hvejsel, Hannibal Andersen, Julie Sass DEADLINE Billedkunstneren nr. 1, 2019 4. februar, 2019 ANNONCER Tegnes igennem Media Space allan.wiberg.dk ABONNEMENT 300 kr. for 4 årlige udgivelser ISSN 1902-3618 ISSM elektronisk publikation TL901-7596 TRYK BUCHS AS LAYOUT Mai Boline Bjerre og Laura Silke

BKFS BESTYRELSE 2018 FORMAND/BILLEDKUNSTNER Nis Rømer NÆSTFORMAND/BILLEDKUNSTNER Camilla Nørgård BILLEDKUNSTNER Hannibal Andersen BILLEDKUNSTNER Mille Kalsmose-Hjelmborg MALER Pia Fonnesbech BILLEDKUNSTNER Søren Martinsen MALER Julie Sass BILLEDHUGGER Kim Grønborg BILLEDKUNSTNER Ulla Hvejsel BKFS REGIONER 2018 KONTAKTPERSONER BORNHOLM/BILLEDKUNSTNER Anne Sofie Meldgaard FYN/BILLEDHUGGER Frank Fenriz Jensen, KØBENHAVN/BILLEDKUNSTNER Lise Seier Petersen MIDTJYLLAND/BILLEDKUNSTNER Mette Skriver MIDT- OG VESTSJÆLLLAND/BILLEDKUNSTNER Finn Lerkenfeld NORDJYLLAND/MALER Jette Wistift Noyes NORDSJÆLLAND/BILLEDKUNSTNER Jørgen Willerup STORSTRØM/MALER Claudio Bannwart SYDJYLLAND/BILLEDKUNSTNER Søren Møller

UDGIVER Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdsstræde 21, 1 th., 1070 Kbh K. T 33 12 81 70 Åbent man-tors kl. 10-15 SEKRETARIATSLEDER Klaus Pedersen KOORDINATOR Vibeke Rostrup Bøyesen KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER Miriam Katz KURSUS- OG PROJEKTLEDER Karen Mette Fog Pedersen

AFSENDER Billedkunstnernes Forbund Vingårdstræde 21, 1.th.

1070 København K ID-NR. 46798

Kunst kræver ikke meget.

Kun de rigtige materialer.

Danmarks store netbutik for kunstnermaterialer med mere end 12.000 artikler.

www.boesner.dk