KUNSTNERENS VÆRKSTED

Hvordan indretter man sig som kunstner?

Og hvordan ser der ud der, hvor værkerne skabes?

Randi & Katrine F. 1974/1976

Vores atelier ligger på Amager, Ved Amagerbanen. Vi har et stort aflangt rum på cirka 70 kvadratmeter. Værkstedet ligger i stueplan og vi kommer ind gennem en garageport. I den anden ende af rummet har vi tre høje vinduer, masser af lys og solnedgange. Vi fik værkstedet i 2006, cirka et år efter vores afgang på Kunstakademiet. Det føltes som langt ude på landet dengang, men nu er det omvendt blevet meget centralt og byen er på godt og ondt kommet tæt på. I en lang periode var vi her på lånt tid på grund af den planlagte byudvikling af Amager Øst. Finanskrisen satte byggeriet på pause, og vi kunne i den tid nyde vores store rodede baggård, hvor vi kunne stå og save og bygge vores værker. Heldigvis er vores bygning blevet fredet, og vi kan som nogle af de få blive i området. Men hele området er forandret, og vi har ikke længere adgang til vores værksted med bil/lastbil, så på den måde har vi ikke den samme glæde af vores store praktiske port. Vi har to store værker opbevaret, og det bliver lidt spændende at få dem ud herfra. Og vi vil nok ikke være så tilbøjelige til at bygge de helt store ting i værkstedet i fremtiden, men ellers laver vi stort set alt her. Det med størrelse er en fast del af vores overvejelser, da vi arbejder med skulpturer og installationer og i de sidste 10 år også mange kunstværker til offentlige rum. I vores værksted er vi omgivet af mange modeller, som vi har lavet undervejs i en proces mod at realisere større værker. Modeller er både en del af vores egne undersøgelser af størrelse, proportioner og detaljer, men også en måde at kommunikere med samarbejdspartnere, der skal bygge sammen med os. Blandt modellerne, vi har stående, kan man se ’Kofoeds Cigar’, og vi har alle huse og tårne, som blev til ’The Village’ på Sydney Biennalen i 2014. Modellerne i 1:10 sendte vi til Sydney, sådan at vores produktions hold kunne bruge dem til at bygge efter, inden vi selv ankom. Efterfølgende tog vi dem med hjem igen.

En del af vores praksis foregår efterhånden på computeren – med at skrive, tegne, billedredigere, 3D-modellere med mere. Men det er også vigtigt for os at have materialer i hænderne – muslinger, ler, stof, maling og modeller i pap og træ, som vi skaber til større og mindre værker. Lige nu har vi et syværksted, hvor vi syr en større skulptur, der også er et kostume. Vi er af praktiske årsager blevet interesseret i at sy, da vi skal lave en udstilling i Seoul, og på den måde kan vi have udstillingen med i vores kuffert. Vi syr et tårn, der skal gå gennem Seoul, og det er spændende for os at skifte fra træ/pap, der kan males og illudere bygning, til stof, der har andre referencer. Samtidig er vi i gang med at støbe en lille ny multiple af et menneskeligt tårn.

Igennem årene har vi tænkt på, om vi skulle søge andre steder hen, for eksempel hvor vi delte faciliteter og fællesskab med kollegaer, men samtidig er det her vores rum, og vi er meget knyttet til stedet.