1 minute read
VELKOMMEN TIL THY I FORÅRSSTEMNING
Thy klar med masser af oplevelser og ethandelsliv!sprudlende
I denne avis kan du glæde dig til at læse meget mere om de nye butikker, der er åbnet på Bytorvet i Hanstholm. Udviklingen i Hanstholm er resultatet af et målrettet samarbejde mellem de handlende i Hanstholm Centret samt Thy Detailforum. Projektet er først lige gået i gang, de første nye butikker er åbnet og der er flere på vej.
Det samme gør sig gældende i Hurup, hvor en målrettet indsats også har fået nye butikker i gadebilledet, og også her er der flere på vej. Hurup blev for et par år siden hjemsted for Trolden Ask, der siden da er besøgt af flere end 150.000 gæster. Et trækplaster i Sydthy af de helt store. Nu skal Hurup, der vil være Sydthy´s kulturhovedstad, være hjemsted for Danmarks Vildeste Påskeudstilling, hvor den fra bl.a. TV2 kendte Blomsterkunstner Johnny Haugaard, vil forvandle en 6.000 kvm. stor industrihal til et oplevelsessted.
Du kan også læse meget mere om, hvad der sker i hele Thy i påsken, ligesom vi præsenterer nogle af de mange butikker, du kan finde i Thy – og meget, meget anden spændende læsning.
I handelsbyerne Hurup, Vorupør, Hanstholm, Snedsted og Thisted er vi klar til at give dig og din familie det bredeste udvalg, den bedste service og de skarpeste priser. Vi glæder os over, at flere og flere butikker åbner i handelsbyerne, hvilket er med til at give et stort lokalt udbud af kvalitetsvarer “lige henne om hjørnet”.
Thy er et godt sted at bo, når der kommer til udbuddet af butikker. Vi har et bredt og sundt butiksliv, der skaber masser af liv i bymidterne i hele Thy. Det er også derfor, de store landsdækkende kæder finder vej til Thy. Noget der er er med til at trække endnu flere gæster og kunder til fra nær og fjern.
Og jo mere handel vi har lokalt, jo flere arbejdspladser skaber vi og jo mere lokal velfærd har vi råd til. Det kan kun lade sig at gøre takket være jeres fantastiske opbakning, som detailhandlen er dybt taknemmelige for.
Vi glæder os til at se dig i Thy – og du skal være så velkommen.
Med venlig hilsen
Tekst: Christian Kjeldsen