Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.
Der tages forbehold for trykfejl og mangler.
BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.
PÅ VEJ MOD STJERNERNE
Et talstærkt landshold på vej mod nye stjerner til Nordisk Mesterskab 8.-11. august i Herning.
Dygtige ekvipager blev udtaget søndag 14. juli efter et vellykket DM – også i Herning – hvor medaljerne glimtede i et solskin, der til tider blev afbrudt af regnvejr.
Du kan se de mange skønne billeder fra DM i dette nummer af eMagasinet Islandsk Hest.
Du kan også læse interviewet med DI’s nye avlsformand, Eyvindur Hrannar Gunnarsson, der forklarer, hvorfor der bør komme flere heste gennem kåringssystemet.
Du finder også en artikel med toprytter Sasha Sommer, der mener fem-gang er vejen frem til at blive rigtig god til at ride. Og forklarer hvorfor hun kun kan holde to heste på stævneniveau – ved siden af sine studier.
I artiklen ”Få styr på reglerne, når du kører med din hest”, fortæller Johnny Jørgensen, der er faglærer på AMU SYD, hvad der er værd at vide, når du transporterer heste. Islænder-terapeut Stella Sørensen fortæller, hvad hestevelfærd er for hende.
Vi har også et portræt af Cecilia Nanna Rosell, der giver hestene æren for, at hun i dag – trods et svært handicap – kan bevæge sig frit rundt og dermed har mod-
bevist lægernes dom om, at hun aldrig ville komme til at gå.
Magasinet har også været på besøg hos Ivar Søeborg, der har haft en enorm betydning for hesteverdenen, men nu har måtte drosle ned på grund af svær sygdom.
Dyrlæge Peter Hjuler sætter fokus på astma hos heste, samt hvilke muligheder der er for at hjælpe heste, der er ramt.
Tidligere toprytter og FEIF-dommer Johan Häggberg har lavet en lærerig artikelserie om træning af den islandske hest. Du finder første artikel om pragmatisk hestetræning i dette nummer.
God læselyst! Vi ses til Nordisk Mesterskab i Herning 8.-11. august.
Reportagebilen vil være på pladsen, og vi vil som vanligt suse rundt og lave videointerviews og stemningsreportager.
Følg med på vores sociale platforme eller kom forbi og hils på os, hvis du også er i
God sommer og hesteglade hilsner
Skræddersy din forsikring
– så den passer til dig og din hest
Ingen ønsker at betale for dækninger de ikke har brug for. Hos Dansk Hesteforsikring tilbyder vi kun én sygeforsikring, hvor du kan tilvælge de dækninger som passer til dine behov. Mere enkelt kan det ikke være!
Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22.
INDHOLD
e MAGASINET ISLANDSK HEST
Dyrlægens vinkel - Hvad er astma hos heste?
Portræt af Ivar Søeborg
Stemning fra DM
Mød Sasha Sommer - ung seniorrytter
DI’s nye avlsformand Eyvindur Hrannar Gunnarsson
Sådan rides de forskellige klasser
Cecilia Nanna Rosell er pararytter
Hestevelfærd - Ifølge Stella Sørensen
Få styr på transportreglerne
Konfliktadfærd hos islandske heste
Ny sang om islænderen
Derfor snuser din hest til gødningen
Træn med FEIF-dommer Johan Hägberg
4-DAGES PROGRAM
Deltagerliste & oversigt over foredrag SHOWS & udstillere
Spændende artikler
Interviews & RIDETIPS med topryttere
HINGSTE LINE-UP
DYRLÆGENS VINKEL
ASTMA HOS HEST
HVAD ER ASTMA HOS HESTE?
AF DYRLÆGE PETER HJULER
Astma hos heste er en kronisk luftvejssygdom, som kan påvirke hestens vejrtrækning betydeligt. Det er en allergisk reaktion, hvor forskellige miljømæssige faktorer som støv, husstøvmider og svampesporer kan udløse sygdommen. Når en hest udsættes for disse allergener, kan det resultere i inflammation i luftvejene, hvilket får de glatte muskler omkring de små bronchieforgreninger til at trække sig sammen. Dette gør det svært for hesten at tømme lungerne for luft, hvilket ofte er mere problematisk end selve indåndingen. Symptomerne på astma kan variere fra mild til alvorlig, hvor man typisk vil kunne observere, at hesten bruger mavemuskulaturen til at hjælpe med at tømme lungerne, en proces der kan medføre, at hestens åndedrætsfrekvens normaliseres langsommere efter motion. I de mest alvorlige tilfælde kan hesten have tydelige besværligheder med vejrtrækningen, udspilede næsebor og bruge bugmuskulaturen kraftigt for at trække vejret.
Her er nogle tegn og symptomer, man kan være opmærksom på:
Åndedrætsbesvær: En hest med astma vil ofte have svært ved at trække vejret, især med at tømme lungerne. Dette kan vise sig ved, at hesten bruger mavemusklerne til at hjælpe med at trække vejret, hvilket kaldes et dobbelt flanke slag.
Heste med astma kan opleve nedsat præstationsevne, bliver hurtigere trætte og har svært ved at udføre fysiske opgaver, de tidligere kunne klare.
HVORDAN KAN MAN SE, OM HESTEN
HAR ASTMA?
At identificere astma hos heste kan være en udfordring, da symptomerne ofte udvikler sig gradvist og kan variere i sværhedsgrad.
Langsom normalisering af åndedrættet efter motion: Efterfysisk aktivitet vil en hest med astma tage længere tid om at normalisere sin åndedrætsfrekvens.
Forhøjet åndedrætsfrekvens: En hest med astma kan have en højere åndedrætsfrekvens end normalt, især under anstrengelse.
Hoste: Selvom hoste ikke altid er til stede, kan det forekomme i nogle tilfælde af astma, især i de senere stadier af sygdommen. Nogle heste kan starte med at hoste, og det kan udvikle sig til en mere alvorlig astmatisk tilstand.
Brug af mavemuskulaturen: Man kan observere, at hesten bruger mavemusklerne mere end normalt til at hjælpe med at tømme lungerne for luft. Dette er et tydeligt tegn på klinisk astma.
… rig på roe- og græsfibre, rødbede, hørfrø, hyben og gulerod
Udspilede næsebor og åben mund: I alvorlige tilfælde vil hesten have udspilede n bor trække vejret med åben mund, hvilket er tegn på kraftig besværet vejrtrækning.
Præstationsnedsættelse: Heste med astma kan opleve nedsat præstationsevne, bliver hurtigere trætte og har svært ved at udføre fysiske opgaver, de tidligere kunne klare.
Langsom restitution: En længere restitutionstid efter anstrengelse kan være et tegn på astma, især hvis hesten tager længere tid om at få normal åndedræt og puls igen.
HVORDAN STILLES DEN KORREKTE DIAGNOSE?
Diagnosen af astma hos heste kræver en systematisk tilgang og brug af flere diagnostiske metoder for at sikre nøjagtighed og effektiv behandling. Ifølge dyrlæge Peter Hjuler starter processen ofte med kliniske observationer. Symptomer som åndedrætsbesvær, brug af mavemuskler til vejrtrækning, langsom normalisering af åndedrættet efter motion, hoste og nedsat præstationsevne spiller en vigtig rolle i den initiale vurdering. En grundig gennemgang af hestens medicinske historie og eventuelle miljømæssige ændringer er også essentiel for at forstå sygdommens udvikling og mulige udløsende faktorer. Selvom stetoskopi alene ikke er tilstrækkelig til at diagnosticere lavgradig astma, kan det stadig bruges til at lytte efter abnorme lungelyde i mere fremskredne tilfælde.
Som hesteejer er der mange tiltag, man kan tage for at hjælpe en hest med astma. Korrekt management af hestens miljø er afgørende og kan have en meget stor effekt på hestens velbefindende.
En anden vigtig metode er endoskopi, hvor et fleksibelt fiberendoskop føres gennem hestens næse og ned i luftvejene. Dette giver en direkte visuel undersøgelse af de indre strukturer i svælget, struben, luftrøret og bronchierne. Gennem endoskopi kan dyrlægen identificere tegn på astma, såsom rødme, hævelse og tilstedeværelse af slim i bronchietræet, samt andre abnormiteter, der kan påvirke vejrtrækningen.
Efter endoskopi kan en re-breathing test udføres for yderligere at vurdere hestens vejrtrækning. Under denne test placeres en plastikpose over hestens mule, hvilket øger koncentrationen af kuldioxid i den luft, hesten indånder. Dette får hesten til at blive forpustet, hvilket giver dyrlægen mulighed for at observere vejrtrækningsmønstre og lytte til lungelyde. Dyrlægen vurderer, hvordan hesten bruger brystkasse og mavemuskulatur, samt hvor hurtigt vejrtrækningen normaliseres, når posen fjernes.
For yderligere at bekræfte diagnosen kan dyrlægen udføre en bronchoalveolær lavage (BAL) skylleprøve. Denne procedure involverer indsættelse af en slange med en ballon i enden ned i en af bronchierne. Ballonen pustes op, og en saltvandsopløsning skylles ned i luftvejene og suges derefter tilbage. Prøven, som indeholder celler og slim fra luftvejene, analyseres under mikroskop for at identificere typer af hvide blodlegemer og eventuelle bakterier. Dette hjælper med at skelne mellem allergisk astma og infektioner.
Trachealvask er en anden diagnostisk metode, hvor en kanyle stikkes ind i luftrøret gennem huden på den nederste tredjedel af halsen, og en skylleprøve tages. Denne metode er særligt nyttig til at dyrke bakterier og udføre følsomhedstests for at bestemme den mest effektive antibiotikabehandling, hvis der er mistanke om en sekundær infektion.
Dyrlæge Peter Hjuler understreger vigtigheden af en kombineret tilgang, hvor både avancerede diagnostiske metoder og kliniske observationer bruges til at stille en præcis diagnose. Dette sikrer, at behandlingen kan målrettes effektivt, og at hesten får den bedst mulige pleje.
Hvad kan man som hesteejer selv gøre for en hest med astma?
Som hesteejer er der mange tiltag, man kan tage for at hjælpe en hest med astma. Ifølge dyrlæge
Peter Hjuler er korrekt management af hestens miljø afgørende og kan have en meget stor effekt på hestens velbefindende.
Her er nogle konkrete handlinger og deres betydning:
1. Reducere støv i miljøet:
• Vand høet: Læg høet i vand i 20-30 minutter for at fjerne støvpartikler. Dette kan også reducere indhold et af vandopløselige sukkerstoffer, hvilket er gavnligt for overvægtige heste.
• Undgå støvede strøelse: Brug støvfrie alternativer som spåner eller snittet halm i stedet for traditionel halm.
• Fjern støv fra staldmiljøet: Sørg for, at stalden er ren og fri for støv. Undgå at have et høloft direkte over hestens boks, hvorfra der kan falde støv ned.
2. Forbedre ventilation:
• God udluftning: Sørg for, at der er god ventilation i stalden, så ammoniak og andre irriterende stoffer ikke ophober sig. Dette hjælper med at holde luftvejene fri og reducerer risikoen for irritation og infektion.
• Placering af boksen: Overvej at placere hesten tæt på døren eller et område med frisk luft. Dette kan reducere eksponeringen for støvpartikler fra andre dele af stalden.
3. Reducer eksponering for ammoniak:
• Ren stald: Fjern gødning og vådt strøelse regelmæssigt for at minimere ammoniakdampe. Ammoniak kan nedsætte ciliernes (de små fimre hår i luftvejene) evne til at transportere støv og snavs ud af luftvejene, hvilket øger risikoen for astma og infektioner.
4. Begræns brugen af potentielt allergifremkaldende foder:
• Undgå høballe på marken: Selvom det kan virke som om hesten får frisk luft, kan en rundballe hø på mark en stadig udsætte hesten for betydelige mængder støv. Det er vigt at understrege, at miljøbehandling udgør 75% af en succesfuld astmabehandling.
SAMMEN OM TRYGHED
Vores hverdag er svær at sætte pris på: Når det handler om vores heste, er det noget uvurderligt, der er på spil. Derfor tilbyder vi med vores hesteforsikring tryghed til dig på flere måder:
Når uheldet rammer, er vi klar til at hjælpe dig gennem en ellers svær situation . Som gensidigt selskab er KDHs primære formål at hjælpe hesteejeren bedst muligt.
Vi tilpasser forsikringen efter dine behov – og har en særlig islænderforsikring med lavere præmie og selvrisiko til de hårdføre islandske heste. Kontakt os og lad os finde ud af, hvad vi kan gøre for dig.
LUCERNEFRI FODRING?
Skånsom fodring med lavt indhold af stivelse og fokus på en sund fordøjelse
BALANCE MIX
Lucerne-, melasseog kornfrit foder. Kun 13% stivelse
ALL-IN SOUP MASH
Lucerne-, melasseog kornfri fibermash. Kun 4,5% stivelse
KVALITETSFODER
HVILKE BEHANDLINGER FINDES DER?
Behandlingen af astma hos heste kræver en kombination af de miljømæssige tiltag og medicinsk intervention. Der findes flere behandlingsmuligheder, som kan hjælpe med at lindre symptomerne og forbedre hestens livskvalitet. Her er de vigtigste behandlingsformer:
1. Medicinsk behandling:
• Binyrbarkhormon (kortikosteroider): Disse lægemidler reducerer inflammation i luftvejene og dæmper immunforsvarets reaktion. Kortikosteroider kan gives systemisk (injektioner) eller via inhalation for at målrette behandlingen direkte til lungerne.
• Bronkodilatatorer: Disse medikamenter hjælper med at udvide bronkierne, hvilket letter vejrtrækningen ved at afslappe de glatte muskler omkring de små bronchieforgreninger.
• Slimløsende midler: Disse hjælper med at løsne og fjerne slim, der kan ophobe sig i luftvejene som følge af astma.
2. Respiratory Gene Therapy (RGT):
• Biologisk behandling: RGT er en behandling, hvor hestens eget blod bruges til at fremstille en terapi, der kan modulere og dæmpe immunforsvaret. Behandlingen kan i nogle tilfælde helt normalisere immunforsvaret og reducere astmasymptomerne.
• Variabel respons: Nogle heste reagerer meget positivt på RGT og kan opleve betydelig forbedring eller helbredelse efter en enkelt behandling, mens andre kan have brug for gentagne behandlinger, eller oplever ingen effekt.
3. Allergivaccinationer:
• Allergipaneler og vacciner: Dyrlægen kan tage en blodprøve for at identificere de specifikke allergener, hesten reagerer på. Ud fra disse resultater kan der fremstilles en vaccine, som kan hjælpe med at reducere hestens allergiske reaktioner.
4. Antibiotika (sekundære infektioner):
• Behandling af infektioner: Hvis astmaen har ført til sekundære bakterielle infektioner i luftvejene, kan dyrlægen ordinere antibiotika for at behandle disse infektioner.
5. Inhalationsterapi:
• Inhalationssprays: Disse bruges til at administrere kortikosteroider og bronkodilatatorer direkte til luftvejene. Denne metode minimerer systemiske bivirkninger og leverer medicinen direkte til de berørte områder i lungerne.
HVAD ER FREMTIDSUDSIGTERNE FOR EN HEST MED ASTMA?
Fremtidsudsigterne for en hest med astma afhænger i høj grad af en tidlig diagnose, effektiv behandling og streng miljømæssig kontrol. Ifølge dyrlæge Peter Hjuler kan heste med mild til moderat astma, der behandles korrekt og hurtigt, fortsætte med at leve aktive liv og deltage i almindelige aktiviteter. Medicinske behandlinger som kortikosteroider, bronkodilatatorer og slimløsende midler kan lindre symptomerne og forbedre vejrtrækningen, mens avancerede behandlinger som Respiratory Gene Therapy (RGT) tilbyder mulighed for længerevarende lindring. Dog er det afgørende, at hesteejere også fokuserer på miljøbehandling, da 75% af en succesfuld astmabehandling ifølge Hjuler afhænger af at minimere eksponeringen for støv og andre udløsende faktorer. Ved at skabe et støvfrit miljø, forbedre ventilationen og undgå støvede strøelse og foder, kan symptomerne holdes under kontrol, og behovet for medicinsk intervention reduceres.
Selv om nogle heste kan opleve kroniske ændringer i lungerne, hvilket kan føre til permanent nedsat lungefunktion og præstationsnedsættelse, kan mange heste med astma leve tilfredsstillende liv, hvis deres tilstand håndteres omhyggeligt. Ved at samarbejde tæt med dyrlægen og være opmærksom på hestens symptomer og miljø, kan hesteejere sikre, at deres heste får den bedst mulige pleje og har gode chancer for en positiv fremtid.
Vil du mere? Så find podcasten “Equication” hvor dyrlæge Peter Hjuler fortæller om astma og meget meget mere.
PETER HJULER
Hestedyrlæge gennem 30 år og stifter af Horsedoc Hestehospital og Heste-tandklinik ved Århus.
Videreuddannet indenfor hestesygdomme og haltheder ved Liverpool Universitet. Medlem af DDD, BEVA og AAEP, som er sammenslutningen af hestedyrlæger i henholdsvis Danmark, Storbritanien og USA.
HANS HJERTE BANKER FOR DEN ISLANDSKE HEST
IVAR SØEBORG HAR HAFT ENORM BETYDNING I HESTEVERDENEN
AF HELLE SKRAM DE FRIIS
-Skal vi ikke gå udenfor? spurgte Sanne Thiemke sin mand.
Ivar Søeborg kiggede vantro på sin kone. Den forårsdag stod regnen nemlig ned i stænger hjemme hos Ivar og Sanne på Fogedgården i Tisvildeleje.
-Nå ja, men skal vi så ikke gå ud i gangen og sidde lidt der og kigge ud, lød Sannes næste forslag. -Ud i gangen? spurgte Ivar – stadig undrende. Men med erfaring fra et langt ægteskab valgte han at gøre, som konen sagde. Pludselig bankede det på døren, og Sanne insisterede på, at Ivar skulle åbne. Derude stod Katrine Langvad med en tøltende hest i bronze. Nemlig Gunnar Jonssons mindepokal.
-Jeg er ellers ikke en tudeprins, men der knækkede filmen for mig, erkender Ivar Søeborg, da eMagasinet Islandsk Hest er på besøg på Fogedgården.
Den flotte bronzefigur, der er skabt af Katrine Langvad, står og skinner lige så flot i udestuen.
-Den fortjener en fin plads, forklarer Ivar. Han er meget rørt over at have fået prisen som den fjerde person, der tildeles denne ære. Efter Gunnar Jonssons død uddeles prisen hvert år til et medlem af DI, der har gjort sig fortjent til anerkendelse for sine kvalifikationer, engagement og vedholdenhed.
Det har Ivar Søeborg i den grad! Han har gjort en kæmpe forskel i islandsheste-verdenen - og altid med hjertet. Hans indsats er intet mindre end imponerende.
I 1997 blev han formand for Dyrdilmyri og har i årevis været stævneleder ved det sjællandske pinsestævne og i tre sæsoner ved Kompedal aktivitetsuge, samt stævneleder ved flere DM i Alrid, teamleder til NM i 2010, været formand for klubkomiteen i DI m.v.
Jeg begyndte så også at ride sport – i de samme klasser som Sanne og
Ditte. Jeg tabte konstant, så blev jeg stævneleder istedet.
Herudover kender alle Ivar, som ham, der altid er der og altid har en hammer, en skruetrækker, to hjælpende hænder, åbne arme og et stort hjerte klar til at fikse alle problemer på en stævnebane. Store som små.
Nu er Ivar Søeborg ikke længere så meget på stævnebanerne. Lysten er der, men det er helbredet ikke. Lungecancer og KOL har sat tempoet voldsomt ned - meget mod Ivar Søeborgs vilje. Når kræfterne er til det, tager han stadig med ud og kigger ved stævnerne, hvor fruen Sanne og datteren Ditte er på banen.
Fogedgården, der danner ramme om Sanne og Ivars liv med hestene, er sat til salg. Gården består af tre boliger: Sanne og Ivars på 200 kvadratmeter, datteren Ditte Søeborgs på 140, samt en bolig på 120, der er lejet ud.
Ridehus er der ikke, men til gengæld en ridebane. Den passer Ivar som var det hans barn.
-Vi har haft skønne år her, men vi vil gerne finde noget mindre nu, forklarer Sanne Thiemke, der mødte Ivar, da hun efter en skilsmisse manglede et sted til sine heste. -Det fandt hun så hos mig, og en dag glemte hun at køre hjem, fortæller Ivar og griner.
I 2002 blev de gift ved et helt særligt bryllup. Det var ude i Tisvilde Hegn i Harreshøj. Ivar kom ridende i smoking fra den ene side, og Ditte, der er født i 1991, og Sanne kom ridende fra den anden side. Alle tre er dygtige ryttere – på hver deres felt. Ivar har redet en del Alrid.
-Jeg har da vundet middelklasserne. Jeg begyndte så også at ride sport – i de samme klasser som Sanne og Ditte. Jeg tabte konstant, så blev jeg stævneleder i stedet.
Ivar smiler ved tanken. Da han var midt i 30’erne, kom han i lære to-tre år som stævneleder og overtog Pinsestævnet, hvilket gik godt.
I Dyrdilmyri har han haft tæt samarbejde med blandt andre Jette Wenckheim og Ove Lorentzen, Pipper og Henrik Carlsen m.fl. -Vi har haft et godt samarbejde.
Ivar har rigtig mange års erfaring som stævneleder. Blandt andet ved to gange DM på Hedeland i DI-regi. -I starten var der ingen, der troede på det. De syntes, det var noget lort, Ivar havde gang i. -Indtil det viste sig, at det gav 80.000 i overskud, hvor halvdelen gik til DI. Det var det, der gav grundstenen til Dyrdilmyri som konkurrenceklub, fortæller Ivar og smiler.
Som team- og stævneleder har han haft mange fantastiske oplevelser. Det, der især har vægtet højt, er mentaliteten, venskabet og klubånden. -Det er vigtigt, at folk bakker op, så det ikke altid er Tordenskjolds soldater, der skal trække læsset.
Holdånden har Ivar også med sig fra teaterverdenen. Her har han nemlig også været aktiv både med revyer og musik. Hvad der måske er nyt for nogle, er Ivar Søeborg nemlig også ganske dygtig med en rytmeguitar og har spillet med bandet ”Flying Bass”.
Ægteparret elsker udsigten på Fogedgården ud over den store grund. Ivar blev meget rørt over den fine bronzehest, han fik for store engagement i islandshesteverdenen.
Sanne og Ivar kom flot ridende til deres bryllup.
Den hyggelige udestue har Ivar selv bygget.
Det er svært ikke at kunne det, jeg gerne vil, men så gør jeg det, jeg kan.
-Jeg tog også nogle gange turene. Folk blev på forhånd advaret, hvis jeg var turguide, for så gik det stærkt.
Min søster var kæreste med en musiker, og så lærte jeg at spille guitar.
I mosen i Tisvilde har Ivar arrangeret flere koncerter – blandt andet sammen med sin gode ven lægen og keyboardspilleren Willy Pedersen, der i en årrække var medlem af Shu-bi-dua. -Vi spiser sammen to gange om måneden, forklarer Ivar.
Der har altid været masser af aktiviteter omkring Ivar Søeborg, der også har arrangeret revyer med bakkesangerinder. -Rent faktisk er jeg uddannet elektriker og har været ved det samme firma i 42 år.
Hænderne er bestemt også skruet godt på. Da Sanne godt kunne tænke sig en udestue, så fik hun sådan en. Det er her vi sidder med kaffen og kigger ud i den skønne have med det fineste drivhus. Sådan et ville Sanne nemlig også gerne have – og så byggede Ivar naturligvis et drivhus. Jeg elsker det drivhus, lyder det fra Sanne.
Mens Ivar tog sig af det praktiske og passede sit elektriker-job ved siden af, har Sanne taget sig af turridningen og pensionærerne, som også er en del af Foged-gården. -Jeg tog også nogle gange turene. Folk blev på forhånd advaret, hvis jeg var turguide, for så gik det stærkt, griner Ivar. -Ja, nogle droppede at ride med, når de opdagede, at du havde turen, supplerer Sanne og ryster let på hovedet.
Ivar er vokset op med heste – nordbakker – men senere blev det den islandske hest, der vandt hans hjerte. Og han har haft mange skønne rideture på de små, seje isheste. -Sanne og jeg var på en tur i Island, hvor vi red op i fjeldet og på tværs i et område, hvor der ikke havde været mennesker før - på en rute, der kun var åben en måned. Det var en helt fantastisk tur på ti dage, hvor vi red seks-syv timer hver dag. En vild oplevelse.
Ivars øjne lyser ved tanken om den herlige oplevelse. Dem er der heldigvis mange af. For eksempel også, da Jóhann Skúlason en dag ringede og fortalte, at hvis Ivar ville være god ved sin kone, havde Jóhann en hest, hun burde købe til hende. Det var hingsten Dár.
- En rød Ferrari, som Ditte blev verdensmester på i T.1 i 2011 i Schweiz. Ivar drikker en tår kaffe og kigger ud over markerne. -Vi har haft ham, siden han var fire. Nu er han 24 og går dernede og nyder sit otium.
Sanne og Ivar har også avlet, men gør det ikke længere. -Jeg har et hoppeføl, som er det eneste i verden med den farve. Den er creme, maksimal-broget med blå øjne, og den kommer ikke til salg, forsikrer Sanne. Datteren Ditte, der har overtaget turridningen, avler og træner heste og har salgsstald sammen med kæresten Jon. Sanne har 35 pensionærer på Fogedgården og regner med at få af dem følger med, når de flytter til et mindre sted, hvor hun og Ivar kan geare ned.
Sygdommen har tvunget Ivar Søeborg til at sætte tempoet ned. -Jeg har ikke passet godt nok på mig selv, men jeg gør stadig de ting, jeg kan. Kører med minilæsseren og den slags, forklarer Ivar, der har det bedst med at være så aktiv som muligt. -Jeg ville jo helst bare leve, som jeg plejer.
-Det er svært ikke at kunne det, jeg gerne vil, men så gør jeg det, jeg kan. Lige nu har jeg det godt, men selvfølgelig er jeg da angst og bange. -Når jeg siger pænt farvel, holder Sanne mig i hånden, og så skal I love at passe godt på hende.
Timerne er gået. Det er tid til at takke af og takke for god kaffe, samt godt selskab hos en mand, hvis kærlighed til og engagement i de islandske heste har betydet og fyldt så meget for så mange.
Og gjort ham til en meget værdig modtager af den fine bronzehest, der står og skinner i udestuen.
Her er landsholdet 2024. Et stærkt holdt der 8.-11. august, skal forsvare Vi ønsker dem held og lykke og reportagebilen er naturligvis
DEJLIGE DAGE
• HERNING
e MAGASINET ISLANDSK HEST DA DER BLEV AFVIKLET DM I SPORT
forsvare de danske farver til Nordisk Mesterskab, der foregår i Herning.
på plads, så vi kan forsyne jer med indhold fra mesterskabet.
DAGE TIL DM
HERNING •
HEST VAR SELVFØLGELIG MED
SPORT OG GÆÐINGAKEPPNI 11.-14. JULI
eMagasinet er på pletten igen til Nordisk Mesterskab 8.-11. august
Foto: Ulrich Neddens
“HVIS
MØD SASHA SOMMER
DU SKAL BLIVE
VIRKELIG GOD TIL AT RIDE, SÅ SKAL DU LÆRE AT RIDE FEMGANG”
AF SHAILA ANN SIGSGAARD
Sasha Sommer elsker sit liv som seniorrytter nu på 5. år siden 2019. Hun har altid vidst, at hun ikke ville være professionel hestetræner. Hun takker i dag især 2 relationer for den rytter hun er blevet i dag, nemlig sin familie og Jóhann Rúnar Skúlason.
-Jeg elsker den måde jeg har det på nu, hvor der er plads til to verdener i mit liv. Der er nemlig andre ting jeg godt kan lide, som slet ikke handler om heste.
Det er også en af årsagerne til at Sasha ikke vil have heste i træning eller leve af det professionelt. Hun rider heller ikke 4 heste til stævner længere.
-Det kan jeg ikke længere overkomme, men jeg kan holde 2 heste på stævneniveau samtidig med mine studier og mit andet liv.
Hun underviser en til to gange om ugen. Det synes hun er rigtig givende og sjovt, fordi hun er meget investeret i det.
Sasha læser på Copenhagen Business School, hvor hun allerede har en Bachelor i HA (it) - erhvervsøkonomi og informationsteknologi. Kandidatoverbygningen er hun ved at færdiggøre og den hedder MSc in Business Administration and Information Systems.
-Den bedste tid for mig er at komme ud og ride, men nok mest fordi mit liv er indrettet som det er nu.
Men hvis vi skruer tiden lidt tilbage, har det ikke altid forholdt sig sådan. Sasha red snildt 3-4 konkurrenceheste til stævnerne, da hun var ungrytter. Det var hårdt arbejde at ride 4 heste, men også meget givende, da hun lærte så meget ved at ride så mange forskellige heste og discipliner.
Den første gode konkurrencehest var 7-årige Meyvant frá Fetí, som en del af os nok husker og som i dag er ejet af talentfulde Molly Emilie Ejlersen. Ifølge Sasha, har det været en af de beste læremestre sammen med Snar frá Kjartansstöðum og Kommi fra Enighed, som kom dryssende til siden.
-Vi købte Meyvant i 2013 af Jóhann Skúlason, og det var min første rigtige konkurrencehest.
Meyvant frá Fetí er efter Hnokki frá Fellskoti. Det var også, da Sasha købte sin første konkurrencehest, at hun stiftede bekendtskab med Jóhann som træner. Et årelangt makkerskab, som hendes far og hende stadig er utrolig glade for, og som har været med til at forme Sasha til at blive den rytter hun er i dag, fortæller hun med ydmyghed.
Jóhann er stadig Sashas foretrukne træner i dag og hun modtager undervisning ca. en gang månedligt.
Det står meget hurtigt klart, at Sasha har stor respekt for den enorme viden Jóhann besidder.
-Jeg kan faktisk ikke komme i tanke om ret mange andre, der er så ind til benet hestemenneske. Det er også fedt med en træner som kender en så godt, da han har været involveret i min tid som konkurrencerytter i så mange år.
Når Sasha kigger tilbage, så husker hun tydeligt, at det var en T1 hest, som hun troede hun skulle have, for det var primært T1 klasser, Meyvant havde gået indtil da.
-Men da jeg var ovre og prøve ham hos Jóhann, lod han skinne igennem, at Meyvant også var meget talentfuld i T2.
Da Sasha prøvede den talentfulde hest, kunne hun godt mærke, at han ville være lærerig for hende at bygge videre på, fordi han var så veluddannet.
Sasha rider Meyvant igennem rigtig mange stævnesæsoner, og det går rigtig godt, men det er først i 2019 og årene efter, at hun føler, at alle dele går op i en højere enhed.
- I corona-året 2020 red vi 8.00, det var virkelig tilfredsstillende.
Ifølge Sasha, viser det også, at det tager tid med heste, at det tog så mange år før hun følte, at hun både havde alt værktøjet i sin værktøjskasse - og at det samtidig fungerede. Med egne ord var det først her, at hun følte at hun kunne udnytte sine redskaber. Det var også på dette tidspunkt, at hun fornemmede, at han toppede.
Samtidig med Meyvant som stævnehest, dygtiggjorde Sasha sig også med en anden læremester, som skulle vise sig, at få lige så stor betydning.
En dag i 2015, sagde Jóhann: Sasha, hvis du skal blive virkelig god til at ride, så skal du lære at ride femgang. Jóhann mente, at Snar fra Kjartansstöðum ville være en perfekt læremester for Sasha. Snar stod i Schweitz på det tidspunkt, og han var 14 år, da familien beslutter sig for at købe ham.
- Vi havde aldrig købt den, hvis ikke Jóhann havde foreslået det, erkender Sasha ærligt, og pointerer, at Snar måske ikke var den mest flashy hest. Han var til gengæld mega-stabil og den allerbedste læremester.
Man kunne nemlig lave en masse fejl på ham, fortæller Sasha og påpeger, at Snar har været helt uvurderlig som lærehest og er årsagen til, at hun i dag er en så garvet femgangsrytter.
Der er en hest mere, som kan tilføjes til den lille gruppe af læreheste, som i den grad har formet Sasha som rytter -og det er Kommi fra Enighed, som familien køber af Susanne Larsen. Kommi kommer hjem til familien i foråret 2016. De havde kigget på ham længe, og fik omsider snakket med Susanne, mindes Sasha tilbage. -Jeg fik prøvet ham, og det var virkelig god oplevelse at prøve sådan en dejlig og godt uddannet hest.
-Han har både formet mig som rytter, men har også i høj grad været med til at dygtiggøre mig indenfor femgang. Det var nok også Kommi som gjorde, at jeg blev så bidt af femgang som jeg er i dag, hvor jeg ikke rider andet.
Kommi har både formet Sasha som rytter, men har også i høj grad været med til at dygtiggøre hende indenfor femgang.
- Jeg kan faktisk ikke komme i tanke om ret mange andre, der er så ind til benet hestemenneske. Det er også fedt med en træner som kender en så godt, da han har været involveret i min tid som konkurrencerytter i så mange år.
Sasha om Jóhann Skúlason
Sashas første gode konkurrencehest var 7-årige Meyvant frá Fetí.
Foto: Anny Huseby
Når Sasha kigger tilbage på sine ungrytterår, så var det vigtigste for hende at vinde. Men samtidig var det også en tid, som var præget af et uendeligt meget pres og nervøsitet. Måske mest fra hende selv.
-Det var meget konkurrencepræget for mig, da jeg er meget konkurrencemenneske.
- De første ungrytterår var jeg et nervevrag. Jeg var så nervøs til VM 2015 inden opvarmningen, at jeg brød grædende sammen før et stævne, husker Sasha tilbage.
I dag er det helt anderledes, og Sasha stortrives med at være seniorrytter – som hun har været siden 2019. Hun vil da stadig gerne vinde, men Sasha er langt mere afslappet i dag –”også selvom man nu slås med de store, og man skal affinde sig med, at laver man den mindste fejl, så er man ude af spillet”, som hun siger.
-Hvorfor være nervøs for at hesten ikke går i pas, når den har gået pas de sidste 55 gange, pointerer Sasha med et smil.
Sasha har en stærk konkurrencepsyke og er overbe-vist om, at det er det mentale, som skiller vandene. Hvis hun skulle beskrive sig selv, vil hun sige, at hun er meget perfektionistisk når hun træner. Det hele hjælper dog når man har en erfaren lærehest.
-Hvis man er ung rytter og man ikke kan ret meget endnu, så bliver man meget nervøs, hvis ens hest er uerfaren og pludselig gør uforudsigelige ting. Det er en kæmpe gave at kunne trække på den erfaring fra ældre konkurrenceheste.
KUNNINGI FRÁ HOFI
Sashas nuværende konkurrencehest er Kunningi frá Hofi (født i 2015 efter Spuni frá Vesturkoti), som blev købt i Island forrige år. Kunningi stod ved Viðar Ingófsson, da vi købte ham. Det var igen en fornøjelse at overtage en hest som var startet rigtig godt og allerede havde en god uddannelse.
Kunningi var tiltænkt som primær afløser for Kommi, da han med sin alder begyndte at nærme sig stævnepension, fortæller Sasha. Kommi er den dag i dag pensioneret fra stævner og nyder livet herhjemme.
Det er en kæmpe gave at kunne trække på den erfaring fra ældre konkurrenceheste.
-Kunningi er en helt speciel hest for mig - han rummer så meget kvalitet i alle gangarter og er utrolig talentfuld. Han har meget adskilte og gode gangarter, hvilket nok var det jeg faldt for i første omgang. Han har et helt fantastisk sind og er yderst samarbejdsvillig og positiv over for de opgaver jeg stiller ham - dette er noget af det vigtigste for mig.
-Stævner er blot en brøkdel af tiden med hestene. Er hesten samarbejdsvillig og positiv, er træningen 100 gange sjovere. Sidste år brugte jeg på at lære ham at kende og lære ham at være med ude i byen. Det påvirkede ham sidste år, men det blev bedre og bedre for hvert stævne i løbet af sæsonen. I år føler jeg, at jeg har en meget mere garvet stævnehest med ud til stævner på trods af hans unge alder og minimale erfaring.
-Dette er en ren fornøjelse at opleve. Starten af denne sæson har i den grad vist mig hans potentiale, og jeg er så spændt på fremtiden med ham - og hvordan han kommer til at udvikle sig.
-Han er virkelig en sjov hest at træne, og der er så mange gode oplevelser i ham.
Hvilke udfordringer synes du sporten står overfor i de kommende år?
Sporten har gennem de senere år oplevet et kæmpe skridt i den rigtige retning med guidelines og mere fokus på harmoni og god kommunikation mellem rytter og hest.
Rytteren har naturligvis altid det største ansvar for at behandle sin hest korrekt og prioritere hestevelfærd som det absolut højeste, pointerer Sasha. Hun tilføjer, at det til enhver tid er rytternes samt dommernes ansvar, at vi alle følger og rider i overensstemmelse med disse guidelines.
Kunningi er en helt speciel hest for mig - han rummer så meget kvalitet i alle gangarter og er utrolig talentfuld.
Dommernes guidelines er også et effektivt middel til at styre sporten i den rigtige retning. Når guidelines bliver fulgt på hele skalaen som var de tiltænkt, vil ryttere også lettere vide, hvad der skal til for at få de gode karakterer.
-Det skal nemlig altid kunne betale sig at ride et flot program med god kommunikation mellem hest og rytter fremfor et med mange fejl.
Sasha kunne dog godt ønske sig, at skalaen blev brugt endnu mere op og ned.
-Det er nok altid lettest at ligge i det store mellemleje. Det er nok også det sværeste som dommer at dømme de klare yder-præstationer - altså de virkelig gode og i den helt anden ende.
Hvis dårlig ridning bliver dømt kraftigt ned, vil man som rytter endnu klarere vide, hvad der kan betale sig, og man vil nok også opnå mere harmoniske ridt, mener Sasha. Hun understreger igen, at det selvfølgelig altid er rytterens ansvar i sidste ende at sikre at hesten er veltilpas.
UDVALGTE RESULTATER
To bronzemedaljer ved VM2015 med Snar frá Kjartanstöðum i F1 og femgangskombination
Nordisk mester ved NM2016 med Kommi fra Enighed i F1 og femgangskombination
Sølvmedalje ved VM2017 med Kommi fra Enighed i F1
Sølvmedalje ved NM2018 med Meyvant frá Feti i T2
Sølvmedalje ved VM2019 med Meyvant frá Feti i T2 og bronzemedalje i firgangskombination
Foto: Ulrich Neddens
DANSK ISLANDSFORENINGS NYE AVLSFORMAND:
VI SKAL HAVE FLERE HESTE GENNEM KÅRINGSSYSTEMET
AF STINE MUNK KEPP
Eyvindur Hrannar Gunnarsson, i daglig tale Hrannar, blev til DIs generalforsamling i november sidste år valgt til formand for Dansk Islandsforenings avlskomité. Mange kender ham som sports- og gæðingadommer fra stævnepladserne rundt om i landet og udlandet, og sidste år var han landsholdsleder for avlen til VM i Holland.
eMagasinet Islandsk hest har mødt ham for at høre om hans tanker og visioner for avlsarbejdet i Danmark.
35-årige Hrannar bor på en landejendom i Lejre på Sjælland med sin kone Anne Clara og deres to børn. Han er vokset op på Island og er søn af Gunnar Arnarson og Kristbjörg Eyvindsdóttir, som ejer gården Auðsholtshjáleiga og firmaet Horse Export.
Gennem tiden har de avlet mange kendte heste, de har modtaget prisen for årets avler på Island hele seks gange og eksporteret mere end 20.000 heste fra Island.
Så man kan roligt sige, at Hrannar har fået interessen for heste og avl ind med modermælken. Han konkurrerede en del som ung og red blandt andet til Landsmót i børne- og teenagerflok. I en periode valgte han at fokusere mere på håndbold og spillede på højt plan, men en skade i knæet satte en stopper for den karriere. I 2012 mødte han Anne Clara, som var taget fra Danmark til Island for at arbejde med heste, og i 2018 besluttede de sig for at flytte til Danmark.
- Avlen har altid været min store interesse i mit arbejde med heste, fortæller Hrannar.
- Stævnerne var også sjove at deltage i, men der var altid noget specielt ved den stemning, der opstod om foråret, når hestene skulle til kåringer. Jeg synes også, det er spændende at udvælge avlshopper og se, hvilke hingste der passer bedst sammen med dem.
Hvad er god avl for dig?
- Der er sket meget inden for avlen de sidst 25 år. For mig er det vigtigste, at vi skal avle en hest, som kan passe til næsten alle. Det er også vigtigt, at den kan gå igennem kåringssystemet, så vi har noget målbart på hesten, uanset om den får en god eller mindre god bedømmelse.
Hesten skal være sund og rask, og den skal kunne udfylde en rolle, fordi den er brugbar. Det er ikke alle heste, som bliver topheste, men vi skal altid som avlere gå efter at avle en tophest.
De, som ikke bliver topheste, skal kunne udfylde rollen som almindelige rideheste, som folk kan få glæde af. Før i tiden var der heste, som kom igennem kåringssystemet med nogle brister i sindet, men jeg synes, at dommerne er blevet bedre til at vurdere det. I de nye guidelines fra 2020 belønner vi ikke så meget de heste, som kun kan gå hurtigt. Der er mere fokus på de langsomme gangarter. Måske endda lidt for meget, synes jeg,
for en hest kan sagtens være både villig og styrbar. Men det gode ved det nye system er, at der er flere opgaver, hvor det kræver, at hesten er lydhør og kan samle sig. Det skærer lidt de heste fra, som kun kan gå hurtigt.
Hvilke visioner arbejder I med i den nye avlskomité?
- Vores plan er at gøre mere opmærksom på, hvad avls- og kåringssystemet går ud på. Vi vil gerne have flere til at interessere sig for det. De sidste 2-3 år har udviklingen desværre været, at vi får færre og færre heste til kåringer i Danmark. Vi vil arbejde på at gøre mere ud af kåringerne og gøre dem mere synlige for vores medlemmer og avlere. Vi har bl.a. arbejdet på at få Alendis til at sende live-stream fra kåringerne, så det blev afprøvet for første gang til Fuldkåring 1 i Herning.
Jeg sidder også i avlskomitéen i FEIF, og her taler vi også om, at vi bliver nødt til at arbejde på at få flere til at finde vej til kåringspladsen. Kåringerne skal være et samlingspunkt, hvor alle, som interesserer sig for avl, kan mødes og sparre med hinanden. Vi har brug for at skabe en mere positiv stemning og fokuserer på udvikling af avlsarbejdet.
Hvordan arbejder I i avlskomitéen, og hvad er der fokus på lige nu?
- Hele gruppen mødes som udgangspunkt en gang om måneden, og så har vi kontakt efter behov. Lige nu har vi mest fokus på kåringerne. Vi er virkelig glade for den gruppe, som hedder kårings officials. Det er frivillige, som står for alt det praktiske og afvikler kåringerne.
Kåringssystemet indeholder parametre, som gør, at man
kan kigge 80-100 år tilbage på udviklingen gennem rigtig mange generationer.
Der plejer altid at være mindst én repræsentant fra avlskomitéen med til kåringerne. Desuden er vi i gang med at planlægge avlerkurser forskellige steder i landet.
Avlerkursus 1 er på tegnebrættet, så vi kan snart komme ud med datoer. Vi vil gerne have flere forskellige foredragsholdere ud, som kan give inspiration til nye såvel som gamle avlere. Målet med disse kurser er også at skabe en platform for sparring avlerne imellem.
Hvordan foregår arbejdet med det nye stambogsreglement?
- DI har nedsat et avlerudvalg bestående af medlemmer, som interesserer sig for avl og havde konkrete forslag med til generalforsamlingen. De er gået i gang med at kigge på, hvordan det nye stambogsreglement kunne se ud. De sammenligner med andre landes regler på området og ser på, om vi kan gøre det hele lidt nemmere. Jeanne Bredesen fra avlskomitéen sidder med i gruppen og holder resten af os opdaterede om, hvordan det går. Det er ikke avlskomitéens opgave at komme med idéerne. V vil have avlerudvalget til at komme med deres synspunkter og se, om vi ikke kan udarbejde et nyt reglement på den måde.
Tanken er at tage fat på de emner, som har skabt meget debat, og så skal vi finde ud af, om vi kan digitalisere stambogskontoret mere.
Her kigger vi f.eks. på Sverige for at se, om vi kan bruge nogle af de elementer, de har i deres system, som hedder hestur.sifavel.se.
Hvad synes du er vigtige elementer i et nyt stambogsreglement?
- Som avler synes jeg, at det er godt, at vi har nogle sundhedsmæssige krav til hestene. Jeg kommer fra Island, hvor avlen er mere fri. Jeg har ikke boet så længe i Danmark, og vi er lige begyndt at avle vores egne heste her. Men jeg vil altid prøve at vælge de bedste hingste, som passer til de hopper jeg har. Det er nødvendigt at have en målestok at gå ud fra, når jeg skal vurdere, hvilke elementer hingsten bidrager med. Og så skal jeg kunne sammenligne den med andre. Derfor er det vigtigt at få kåret hestene, så vi har en målestok at gå efter.
Kåringssystemet er det bedste system, vi har til at sammenligne heste. Sports- og gæðingaklasser siger også noget om hestene, men ikke lige så meget som kåringssystemet. Det indeholder parametre, som gør, at man kan kigge 80-100 år tilbage på udviklingen gennem rigtig mange generationer. Det er primært det, som jeg synes er vigtigt, så man kender sit materiale.
Hvad kunne man være bange for, hvis man satte avlen mere fri i Danmark?
- Jeg er ikke selv bange for det. Det behøver man ikke at være enig i, og jeg respekterer andres holdninger, sådan fungerer demokrati. Men når man vælger at bruge individer i avlen, som vi ikke har nogen målbare data på, så ved man bare ikke, om man avler dårligt sind, dårlig bygning eller arvelige defekter videre. Det er i hvert fald ikke grundstenene til gode, brugbare heste.
Derfor skal vi have kåret flere heste.
SÅDAN RIDES DE FORSKELLIGE KLASSER
I SPORTEN FOR ISLANDSKE HESTE ER KLASSERNE DELT OP I A, B, C OG D-KLASSER. HER FÅR DU EN OVERSIGT OVER, HVILKE DISCIPLINER, DER RIDES I A OG B-KLASSER.
A-klasser er følgende:
I A-klasserne er ekvipagen alene på banen i udtagelsen, mens der flere ryttere på banen i finalerne.
T.1: Langsomt tempo tølt (volteskift) – øgninger på langsiden og hurtigt tempo tølt.
T.2: Valgfrit tempo tølt – langsomt, jævnt og roligt tempo tølt (volte-skift) - tølt for løse tøjler.
4.1: Rytteren vælger selv rækkefølgen, men skal vise: Langsomt tempo tølt - langsom til middel tempo trav - middel tempo skridt - langsomt til middel tempo galop og hurtigt tempo tølt.
5.1: Rytteren vælger selv rækkefølgen, men skal vise: Langsomt til middel tempo tølt – langsomt til middel tempo trav – middel tempo skridt – langsomt til middel tempo galop – pas.
B-klasser er følgende: T.3 T.4 4.2 5.2
Her rides klasserne med op til tre ryttere på banen.
T.3: Langsomt tempo tølt (volteskift) – øgninger på langsiden – hurtigt tempo tølt.
T.4: Valgfrit tempo tølt – langsomt, jævnt og roligt tempo tølt (volteskift) og tølt for løse tøjler.
4.2: Langsomt tempo tølt – langsomt til middel tempo trav – middeltempo skridt – langsom til middel tempo galop – hurtigt tempo tølt.
5.2: Langsomt til middeltempo tølt – langsomt til middel tempo trav – middel tempo skridt – langsomt til middel tempo galop – pas.
Foto: Sasha Nellemose
Fibre, sundhed og velvære uden kalorier!
Nr. 5 Slim & Healthy er et koncentreret foder til nøjsomme heste og ponyer i vedligehold og let arbejde. Slim & Healthy er velegnet til udvoksede heste og ponyer i vedligehold og let arbejde, som nemt holder en tilpas foderstand. Tyggetiden er forlænget via fiberholdige piller, som også tilgodeser fordøjelsessystemet.
Nr. 6 Icelandic Power er et müslifoder, specielt udviklet til den islandske konkurrencehest og andre nøjsomme konkurrence heste og –ponyer. Icelandic Power har et lavt energiindhold (kalorieindhold), et højt indhold af vitaminer og mineraler, samtidigt med den daglige dosering er lav, hvilket medfører et lavt kalorieindtag. Icelandic Power har et højt indhold af fordøjelige fibre og olie, hvilket giver en øget udholdenhed pga. langsom frigivelse af energi.
Nr. 10 Icelandic Nature er en koncentreret, fiberholdig müsliblanding beregnet til udvoksede Islandske heste og andre nøjsomme heste/ponyer i vedligehold eller let arbejde. Består af råvarer rige på essentielle næringsstoffer, herunder vitaminer og mineraler samt fibre, som bidrager til en god og naturlig fordøjelse. Med en særlig urteblanding, som støtter hud og pels, især om sommeren, hvor islandske heste er mere udfordret.
PARARYTTER CECILIA NANNA ROSELL:
HESTENE MOTIVERER MIG TIL AT HOLDE MIN KROP STÆRK
AF BETTINA STECHER
26-årige Cecilia Nanna Rosell startede med at ride, da hun var kun halvandet år. Hendes forældre havde fået at vide, at hun aldrig ville komme til at gå, og de ville gerne finde en aktivitet, hvor Cecilia kunne få noget effektiv træning. Ifølge Cecilia har hestene æren for, at hun i dag kan bevæge sig frit omkring.
-14 dage uden ridning betyder, at jeg ender i en kørestol, fordi selve træningen i ridningen er så vigtig for mig. Herudover er hestene også ekstremt vigtige for mig rent mentalt. De er min frihed og min motivation for at holde min krop stærk, fortæller Cecilia.
HAR BRUG FOR HJÆLPEMIDLER
Cecilia er handicappet i sådan en grad, at hun skal bruge hjælpemidler, for at kunne ride på lige fod med alle andre.
-Mine diagnoser er Cerebral Parese (spastiker), Neuromuskulær Skoliose, Fibromyalgi, ekstrem hypermobilitet, Raynauds Syndrom og ADHD, forklarer hun og tilføjer: -Jeg er hovedsageligt udfordret af nedsat muskeltonus. Takket være hestene, er jeg ret stærk, men jeg har ekstremt svært ved at holde muskelspænding.
Sådan noget som at lægge indvendige ben til er rigtig svært efter bare 20 sekunder, for så har jeg simpelthen ikke flere kræfter.
-Derudover er jeg udfordret på balancen og sidder samtidig ret skævt på grund af min skæve rygradalle ting, der gør ridning mere udfordrende. Jeg er også udfordret rent kognitivt. Især opvarmningsbaner er rigtig svære for mig at overskue, så jeg bruger ekstremt mange kræfter både fysisk og mentalt ude til stævner.
RIDER PÅ STEMMEN
Cecilia ejer Abel fra Trappehaven - en 16 års vallak efter Alfur fra Selfossi, som hun har haft i 9 år.
-Abel og jeg rider 5-gang og T4, og så er han bare min bedste ven med det mest fantastiske temperament. Han har den vildeste tænd/sluk knap.
Ud over Abel har Cecilia Spútnik fra Almindingen, en 8-års vallak efter Örn fra Efri-Gegnishólum, som hun har haft i knap tre år.
-Spútnik har et lidt mere udfordrende og usikkert sind, men han er en fantastisk gummibold, som er ekstremt velredet. På grund af det lidt usikre sind er vi gået stille og roligt fremad med stævnerne, men jeg håber, vi skal ud og ride T3 og 4.2 i år.
Begge Cecilias heste er redet 100% på stemmen, og hun kan også ride dem begge helt uden noget udstyr i alle gangarter.
14
dage uden ridning betyder, at jeg ender i en kørestol, fordi selve træningen i ridningen er så vigtig for mig.
-Det er ekstremt vigtigt for mig, for at jeg bruger mindst mulige kræfter på at ride.
Hvorfor islandske heste?
-Jeg kommer fra en baggrund som paradressurrytter og har redet store varmblodsheste i rigtig mange år. Jeg blev dog forelsket i de islandske heste, efter jeg fik lov at prøve min fasters daværende islænder. Både i deres sind men især også i tølten, som er langt mindre hård for min krop end eksempelvis trav. Det gør, at jeg kan holde til at ride meget mere.
-Derudover er deres størrelse perfekt for mig. Den gør, at jeg kan sadle op uden hjælp, og det faktum, at vi har løsdriftsheste, og dermed ingen udmugning, er også en kæmpe hjælp.
HESTENE ER MIT LIV
Der går nemt det meste af dagen med hestene, de dage Cecilia har kræfter til det.
Alt hvad jeg kan træne på banen, kan jeg også træne i skoven og på ridestierne.
CM photography
Hestene har æren for, at
jeg i dag kan bevæge mig frit omkring
-Jeg er heldig at have hestene hjemme, og at jeg arbejder hjemmefra, hvor jeg både passer vores hestefoderbutik og hestene til daglig, fortæller Cecilia.
-Mine heste betyder ALT - de giver så meget glæde, frihed og styrke. Jeg elsker, hvor meget jeg lærer af dem hver eneste dag, og jeg er så taknemlig for at have to så skønne heste.
SKOVEN ER YNDLINGSSTEDET
Cecilia elsker en god galop i skoven. Hun forklarer, hvordan det er hendes fristed, og der hvor hun og hestene bruger størstedelen af deres tid sammen.
-Jeg elsker også en god nørdet træning uden udstyr på banen, for der føler jeg virkelig, jeg er i ét med mine heste, og de lytter til mit mindste signal, siger Cecilia og fortsætter:
-Sådan helt generelt går jeg ekstremt meget op i alsidig træning, og vi er faktisk så lidt som overhovedet muligt på ridebanen. Alt hvad jeg kan træne på banen, kan jeg også træne i skoven og på ridestierne.
-Det er lidt svært for mig at træne sådan rigtig jordtræning, fordi jeg ikke ret godt kan holde til at stå op. Jeg er dog så heldig, at Sputnik har en skøn part, der træner ham fra jorden 1-2 dage om ugen. Herudover træner jeg selv Abel fra jorden, når jeg kan holde til det.
TO HELT FORSKELLIGE HESTE
Cecilias to heste er meget forskellige, og de bliver derfor også trænet forskelligt, men noget går igen i træningen.
-Mit grundprincip for begge er uden tvivl stemmetræningen. De har begge to samme signal for stop (fløjt), og så kan de også skridt, trav, galop, tølt og drej, bare ved at jeg siger det.
STÆVNER SOM PARARYTTER
At ride stævner for islandske heste er stadig nyt for Cecilia, men indtil videre har det været en fornøjelse.
-Det er jo stadig meget nyt, jeg har faktisk kun haft ét stævne som pararytter. De andre stævner jeg har været til, har været WRL, hvor para-reglementet desværre ikke gælder endnu, fordi FEIF lige skal godkende det.
-Men det ene stævne var en kæmpe fornøjelse! Især det faktum, at jeg måtte få en til at opvarme min hest for mig, var en kæmpe hjælp. Det gjorde, at jeg følte overskud, da jeg red ind på banen - i stedet for bare at skulle kæmpe mig igennem det.
-Jeg oplevede også en stor forståelse fra de andre deltagere, tilskuere og stævne-arrangører. Det var noget helt andet, end da jeg startede med paradressur. Dommerne har stadig noget at lære, for jeg fik blandt andet stadig kommentarer om, at jeg sidder skævt. Dog ville det være også mærkeligt andet, med tanke på hvor nyt det er, så jeg er sikker på det nok skal blive godt, mener Cecilia.
GODE OPLEVELSER MED HESTENE
Når vi ser ud i fremtiden, er Cecilias ønsker klare.
-Mine egne ønsker er bare flere gode oplevelser med mine heste. Rent sportsligt håber jeg at få mine A-point med begge heste. Både fordi det bare er fedt at ride A-klasser, men også fordi det ville kræve betydelig færre kræfter for mig at ride et A-klasse program, hvor man skal ride 1 runde af hver opgavedel i stedet for de andre klasser, hvor man rider rigtig mange runder.
-Sådan helt generelt ønsker jeg, at parasporten i islænderverdenen bliver meget mere udbredt. Jeg håber, vi bliver mange flere, så vores sport kommer ud og er endnu mere for alle, slutter Cecilia.
Velfærd 2024
HESTEVELFÆRD – FOR MIG…
HESTE ER PRIMÆRT FLOKDYR
AF STELLA SØRENSEN, MANUEL HESTETERAPEUT
Normalt ser man ikke lægmænd, dvs. ikke-faguddannede, udtale sig om dyrevelfærd. Typisk vil man blive kaldt aktivist, hvis man udtaler sig om dyrevelfærd som det skete i for eksempel Viegård-sagen, Molslaboratoriet, Helgstrand, etc. Som alternativ behandler har jeg dog dannet mig min helt egen mening om dyrevelfærd – her hestevelfærd – ved at tale med andre hesteejere, læse diverse litteratur om hesten, studere deres kropssprog, lære min egen islænder at kende m.v.
LØSDRIFT
At kunne nusse eller løbe og lege med en anden hest i en forhåbentlig harmonisk flok burde være en rettighed for alle heste.
Som tidligere og kommende islænder-ejer kan jeg kun dårligt forestille mig, at min hest skulle stå i boks eller alene på fold. Løsdrift i en flok må være svaret, i hvert fald for de fleste islændere.
Hesten er et flokdyr og har et udviklet sæt af sociale koder, som tydeligt ses, hvis man følger en flok i hverdagen. At kunne nusse eller løbe og lege med en anden hest i en forhåbentlig harmonisk flok burde være en rettighed for alle heste. Fungerer flokken ikke, så må ejeren eller ejerne sætte ind. Man kan selvfølgelig ikke være blind for risikoen for skader, når heste sættes sammen, men der er mange måder at gøre det på, og nogle, der måske bare kræver lidt mere tid eller penge, kan hjælpe med at minimere skader.
I min optik hører en rask islænder i godt huld til i en løsdrift med masser af plads og gerne bakker til at bevæge sig på, hyppig fodring med masser af støv- og skimmelfrit stråfoder, og allerhelst stråfoder med analyse, kontrolleret græsning, og måske endda vandrefolde. ”Paddock Paradise” er blevet til et begreb i hele hesteverdenen efter Jaime Jacksons bog, og der findes mange, lækre tilbud herhjemme til heste, der er designet efter samme princip, som beskrevet i bogen.
Så er der selve foderstationerne, vandbaljerne og løsdriften. Hestevelfærd er også, at de/den holdes rene, tørre og isfri. Løsdrifter, hvor hestene ligger i en dynge klatter og i en stank af ammoniak duer ikke på grund af hestenes sarte luftveje.
Men hvad så med muk - og mudder på folden… tja, igen må der punges ud og lægges muddermåtter, som minimum der, hvor hestene skal ligge og der, hvor de står og æder. En landmand med en grubber vil måske også kunne afhjælpe muddermængden. Man må forsøge sig frem.
Hvad så med sommereksem? Den var værre. Såvidt jeg ved har op til en tredjedel af de islændere, der er
importeret fra Island risiko for udvikling af sommereksem, og dyrlæger anbefaler, at eksemhesten kommer på boks om natten og bærer dækken om dagen. Mao. vil en løsdrift formentligt ikke kunne være løsningen, med mindre nogle af de nye regenerative behandlinger eller vacciner, der arbejdes på derude, kommer til at kunne gøre en forskel, eller hvorvidt lameller i indgangen til løsdriften er nok til at holde mitter ude.
FRIHED FRA SMERTER
En hest skal ifølge Hesteloven: https://danskelove.dk/hesteloven holdes smertefri –nøjagtigt som vi selv ville kræve det af lægen.
UDSTYR, TÆNDER OG HOVE
Et valg af en sadel, der passes med løbende check af sadelmageren i takt med hestens udvikling, er den allerbedste investering, læs: færre dyrlægeregninger med tiden. Der er desværre mange islændere derude, der går rundt med stivhed eller smerter i ryg, lænd og skuldre på grund af sadler, der ikke passer dem.
Biddet er en anden vigtig del af hestens udstyr, som kan forårsage mange smerter kombineret med rytterens tøjleføring eller manglende, regelmæssig tandpleje. Og så er der hovene... Hove skal beskæres hyppigt for at sikre en korrekt benstilling på hesten og dermed mindske slid i hofter, lænd, skuldre. Med andre ord slipper man ikke for at forholde sig til alt dette, hvis man ønsker velfærd for sin hest.
SMERTESIGNALER
Der er efterhånden udført mange videnskabelige studier af hestens adfærd og kropssprog, og udledt af disse er begrebet ”Pain Signals” opstået.
Hver hest er individuel med sin egen personlighed, men det vides jo, at koldblodsheste som islandske heste er særligt tilbageholdende med at vise tegn på smerte.
I dette studie fra 2021 kan man se hele 73 tegninger af hestens ’Discomfort signals’: https://www.ncbi. nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7931104 og Dr. Sue Dyson's studie fra 2022 indeholder en beskrivelse af 24 generelle ’Ridden horse pain signals’ (’Smertesignaler under rytter’): https://beva.onlinelibrary. wiley.com/doi/epdf/10.1111/eve.13468.
Begge lister har været mig personligt til hjælp, og jeg håber, at enhver hesteejer vil kigge på begge, så man straks vil kunne hjælpe sin hest ved at tilkalde dyrlæge, hvis hesten udviser et eller flere tegn på gentaget ubehag eller smerter. Her er det interessant at vide, at en note til det førstnævnte studie oplyser, at over 30% af de observerede heste holdt op med at vise smertesignaler, mens deres plejere var til stede, formentligt pga 'byttedyr'-instinktet'.
Et studie af 30 islandske heste udført af Københavns Universitet viste på baggrund af Dyson’s konklusioner i øvrigt, at størstedelen af hestene i undersøgelsen udviste større eller mindre tegn på halthed. Med andre ord havde hestene ondt et eller flere steder- og ikke altid i ben eller hove.
I mit virke som Manuel Hesteterapeut - og snart Equine Touch Practioner – hvor jeg tilbyder afspændingsbehandlinger af heste, oplever jeg, at hestene ofte reagerer ens på berøring de samme steder – nemlig nakke, lænd og skuldre. Så jeg anbefaler naturligvis regelmæssige afspændingsbehandlinger til din hest.
Foto: IstockPhoto
Hver hest er individuel
med sin egen personlighed, men det vides jo, at koldblodsheste som islandske heste er særligt tilbageholdende med at vise tegn på smerte.
BEHØVER MAN AT RIDE PÅ SIN ISLÆNDER?
Motion er mange ting, en gåtur med heste, at bakke over bomme eller ridning. Personligt hører jeg til den gruppe, der ikke nødvendigvis rider på deres islænder, men som elsker samværet og jordarbejdet sammen med hesten. I mit tilfælde gjorde en rygog hofteskade, at jeg ikke kunne ride uden smerter. Alligevel gik jeg meget op i at finde den helt rigtige sadel til min nu afdøde islænder, det rigtige bid (det lykkedes aldrig helt), den rigtige gjord, osv., så han kunne blive motioneret af sine parter uden smerter fra sit udstyr.
For hesten skal motioneres, ellers taber den - nøjagtigt som vi selv -muskelmasse og dens evne til at bære rytteren daler dermed, så motion er også hestevelfærd. Her er det vigtigt at pointere, at turridning ikke er nok, en islænder har også behov for smidiggørelse i form af dressurridning.
STABILITET
Andre studier viser, at heste kan sørge i måneder efter at være blev solgt og dermed flyttet fra sine venner. Min første islænder tabte 10 procent af sin kropsvægt, efter at jeg modtog ham, og det var ikke kun på grund af dårlig eller for lidt stråfoder.
Af den grund alene er det sørgeligt, hvor ofte heste og ponyer skifter hænder eller bliver aflivet, blot fordi interessen er dalet. Det er vigtigt at vide før køb, at en hest altså bare koster penge i drift og vedligehold. Uanset om man rider eller gider den, så er hestevelfærd for mig også at stile efter at beholde sin hest i hele dens levetid. For hesten har behov for at være tryg på sit kendte sted med sin kendte flok. Selvfølgelig er livet fuld af pludselige over¬raskelser, der kan tvinge ejeren til at skille sig af med sin hest, men det er altså bare vigtigt at vide, at heste, som vi selv, har brug for trygge, kærlige og kendte omgivelser – tilsammen indbegrebet af hestevelfærd – for mig.
Jeg hedder
STELLA SØRENSEN
og har i de sidste mange år interesseret mig for biomekanik og afspænding af heste affødt af min egen islænders problemer i kroppen.
Senest er jeg er i færd med at uddanne mig som Equine Touch Practitioner i England – en uddannelse med fokus på smidiggørelse af hestens bindevæv og afspænding af hesten – og håber at være færdiguddannet i 2025.
Herudover er jeg uddannet Manuel Hesteterapeut hos Sidsel Sommer, hvor en særlig metode (Functional Indirect Technique - FIT) anvendes til afspænding af hestens nervesystem og andet blødt væv.
Dertil har jeg taget første del af Intuitiv Hestemassage Terapeutuddannelsen hos Sarah Christiansen foruden kurser i Akupressur og Kranio-Sakral terapi hos Helen Munksø.
Landbruger med egne dyr, i egne transportmidler til eller fra egen besætning
0 til 50 km
Fra 50 km til 65 km
2 Til lange x transporter
Over 65 km og indtil x Type 1
x 8 timers transport
Over 8 timers transport x
Sæsonbetonet
græsningsskifte
2 Til lange x transporter
Landbruger: Man er landbruger når man har mere end 2 hektarer og dyrker jorden og eller har dyrehold på jorden.
Grunduddannelse: Ved transport af hvirveldyr, skal fører og ledsager og alle der håndterer dyrene under transport som minimum have en grunduddannelse.
Kompetencebevis: Ved transport af heste, kvæg, får, geder, svin og fjerkræ skal fører og evt. ledsager have kompetencebevis.
Autorisation: Søges ved Fødevarestyrelsen
Type 1 Gyldig til transporter af højst 8 timer. Type 2 Gyldig til alle transporter.
Køretøjsgodkendelse: Udstedes af Synshal
Godkendelse til korte transporter højst 8 timer, Kun ved transport af heste, kvæg, får, geder og svin over 40 kg. Godkendelse til lange transporter
Transportdokument: Dokumentet skal indeholde dyrenes oprindelse og ejer, afgangssted, afgangsdato og klokkeslæt, planlagte bestemmelsessted og forventet varighed.
Hestepas: Ved transport af heste skal der medbringes hestepas på alle hestene.
Kørekort: Gyldigt kørekort, husk udløbsdato på nye kørekort. Lastbil, vogntog og bus gyldigt 5 år. Personbil 3500 kg gyldigt 15 år.
Førerkort: Til Tacograf/kontrolapparat i lastbiler og vogntog over 3500 kg udstedes af politiet og er gyldigt i 5 år.
CUB bevis: Chauffør uddannelses bevis til chauffører der transportere gods for fremmed regning, uddannelsen foregår på AMU Centrere hver 5 år.
FÅ STYR PÅ REGLERNE NÅR DU KØRER MED DIN HEST
AF BETTINA STECHER
Så er vi ved at nå den tid af året, som mange glæder sig til. Foråret er lige på trapperne, og det samme er stævnerne. Det betyder også, at hestetrailerne skal ud på vejene. Men er du nu helt opdateret på reglerne for transport af heste?
Vi har kigget på reglerne og har talt med Johnny Jørgensen, som er faglærer hos AMU SYD.
Der er stor forskel på reglerne for transport af heste, alt efter om du er privatperson eller kører med heste i forbindelse med økonomisk virksomhed. Det er derfor vigtigt, at du er bevidst om, hvilken kategori, du hører til.
TRANSPORT AF HESTE I FORBINDELSE
MED ØKONOMISK VIRKSOMHED
Hvis du kører med heste i forbindelse med økonomisk virksomhed, er der krav om autorisation og et kursus i at køre med heste. Men hvad betyder det, når du kører med heste i forbindelse med økonomisk virksomhed?
Du er som hovedregel omfattet af reglerne hvis:
• Du er moms- eller CVR registreret
• Har et stutteri med mere end 3 følhopper
• Har hingste, der tilbydes offentligt til bedækning
• Hvis du er professionel træner/ berider
• Transport af heste i forbindelse af erhvervsmæssig handel eller opdræt
• Transport af dyr til deltagelse i udstillinger, kåringer, stævner og lignende, såfremt dyrenes handelsværdi forventes at blive øget væsentligt ved deltagelse i det konkrete arrangement, og hvor der eventuelt for ventes udbetalt store pengepræmier.
Du behøver ikke opfylde alle fire punkter, når du kører med heste i forbindelse med økonomisk virksomhed og dermed er omfattet af Transportforordningen.
Hvis du eksempelvis transporterer en hingst, der udbydes til bedækning til et show, er du omfattet af Transportforordningen.
Hvis du driver økonomisk virksomhed og transporter heste, skal du opfylde følgende krav:
• Autorisation ved transport over 65 km. (ansøges hos Fødevarestyrelsen)
• Kompetencebevis ved transport over 65 km. (kan tages hos AMU-centrene i Kolding, Ålborg og Slagelse)
• Transportmiddel godkendt til dyretransport (fås hos synshallen)
• Transport dokument
SÅDAN FÅR DU ET KOMPETENCEBEVIS
Det tager kun to dage at tage kurset i håndtering af heste i forbindelse med transport. Her får du styr på sikkerheden og lærer om gældende love og regler på området.
Undervisningen inkluderer blandt andet emner som: transporttider, hvileperioder, sikkerhed, sundhed og velfærd for heste under transport. Du får også styr på kravene til transport, autorisation og de dokumenter, der skal med under transporten.
Vær opmærksom på, at det både er føreren af transporten, samt den person, som håndterer hestene under transporten, der skal have et kompetencebevis.
SIKKERHED I FORBINDELSE MED TRANSPORT
I Transportforordningen er der opstillet en række generelle krav til, at traileren skal være indrettet på en sådan måde, at dyrene ikke kommer til skade. Gulvene skal være skridsikre, og gulvenes overflade skal begrænse udslip af gødning og urin. Herudover skal der være en passende mængde strøelse i traileren.
Fødevarestyrelsen præciserer desuden, at der skal lægges særlig vægt på følgende i transportforordningen:
• Hældningsgraden på ramper må ikke overstige en vinkel på 20 grader
• I traileren/køretøjet skal der være en indvendig længde på mindst stangmål x 1,5
• Heste skal transporteres i individuelle båse bortset fra hopper med føl
Dyrene
skal have tilpas plads omkring sig under transporten, og de skal tilbydes egnet foder, vand og hvile med passende mellemrum.
• Dyrene skal med passende mellemrum tilbydes vand og foder
• Passende mængde strøelse
• Pålæsnings- og aflæsningsfaciliteter må ikke være glatte og skal være med sidebeskyttelse
De personer, som håndterer dyrene, skal være kvalificerede til det og skal håndtere dyrene roligt, så de ikke påføres frygt, lidelser eller skader. Herudover skal transporten gennemføres uden forsinkelser, og dyrenes velbefindende skal løbende sikres.
Dyrene skal have tilpas plads omkring sig under transporten, og de skal tilbydes egnet foder, vand og hvile med passende mellemrum.
TRANSPORT AF HESTE SOM PRIVATPERSON
Hvordan ser det så ud med reglerne for privatpersoner? Som hovedregel er man undtaget fra Transportforordningen ved:
TRANSPORT AF SELSKABSDYR, SOM LEDSAGER DERES EJER PÅ EN PRIVAT REJSE.
Selskabsdyr er typisk kæledyr som hunde, katte, kaniner, hamstre, marsvin, stuefugle og lignende, men derimod ikke heste.
Mere hobbybetonet transport af dyr, såsom privatpersoners transport af dyr til dyrskuer, kåringer, udstillinger og avlsarrangementer, transport af heste til nationale ridestævner (herunder spring, dressur, ringridning, westernridning, ponytrav, handicapridning og lign.) og til skovturs- og fritidsbrug.
Vi bygger til hestefolket over hele landet, så det er os du skal tale med, hvis din drøm skal blive virkelighed.
Vi giver kompetent rådgivning inden og under hele projektet, så du kan være tryg.
Hvad angår alt det praktiske med byggesagsbehandling og tilladelser kan du roligt overlade tøjlerne til os. - eller se mere på bundgaardbyg.dk
TRANSPORT AF HESTE TIL DYREKLINIK
På Fødevarestyrelsens hjemmeside har man prøvet at svare på en række ofte stillede spørgsmål for at gøre det lidt nemmere at forstå reglerne som privatperson. Dog med forbehold for, at der altid skal foretages en konkret vurdering for hver situation.
Må jeg som privatperson køre min egen eller en anden privatpersons hest til et dyrskue eller et avlsarrangement uden at opfylde kravene i Transportforordningen?
Ja, det vil som udgangspunkt falde uden for definitionen på en transport i forbindelse med økonomisk virksomhed.
Må jeg som privatperson køre min egen eller en anden privat persons hest til et ridestævne her i landet uden at opfylde kravene i Transportforordningen?
Ja, det vil som udgangspunkt falde uden for definitionen på transport i forbindelse med økonomisk virksomhed.
Må jeg som privatperson transportere min hest til skovturs- eller fritidsbrug uden at opfylde kravene i Transportforordningen?
Ja, det vil som udgangspunkt falde uden for definitionen på transport i forbindelse med økonomisk virksomhed.
Må jeg som privatperson transportere min hest i forbindelse med, at jeg køber eller sælger den uden at opfylde kravene i Transportforordningen?
Kilder: SEGES, Fødevarestyrelsen, AMU SYD
Hvis du som privatperson har et køretøj til heste, og tager andres heste med mod betaling, så er du som hovedregel omfattet reglerne for økonomisk virksomhed.
Ja. Hvis der er tale om en privatpersons enkeltstående transport af heste i forbindelse med køb eller salg, vil det som udgangspunkt falde uden for Transportforordningens anvendelsesområde.
Vil det være en transport i forbindelse med økonomisk virksomhed, hvis jeg kører hesten i min firmabil eller låner en rideskoles bil og/eller trailer til transporten?
Nej, det vil det som udgangspunkt ikke være.
BLIV ENDNU KLOGERE
Der er meget at holde styr på, når du transporter heste. I denne artikel har vi nævnt de overordnede regler, som du bør kende. Når det er sagt, kan der opstå individuelle situationer, som er mere komplicerede.
Vidste du for eksempel, at hvis du som privatperson har et køretøj til heste, og tager andres heste med mod betaling, er du som hovedregel omfattet reglerne for økonomisk virksomhed?
Du skal også være opmærksom, hvis du eksempelvis kører med et vogntog på over 3500 kg., og det er erhvervsmæssig kørsel. Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor du kører med en hestetransporter med en trailer bagpå. Her er der et krav om, at du har en fartskriver/takograf i bilen. Det er et måleinstrument, som kontinuerligt registrerer hastigheden, samt køreog hviletiden, pauser mm.
Hvis du er i tvivl om reglerne for kørsel af heste eller bare gerne vil vide mere, er du altid velkommen til at kontakte Johnny Jørgen på AMU SYD. Du kan også altid stille spørgsmål i Johnny´s Viden om Hestetransport på facebook.
Fra det første klap til det sidste kram.
Hos Agria er vi der for dig og dit dyr gennem hele livet og tilbyder rådgivning baseret på over 130 års erfaring.
Hør mere på 70101065 eller besøg agria.dk
Et mere ubekymret liv med dyr.
Ifor Williams Trailers
Kvalitet, sikkerhed og komfort
IFOR WILLIAMS
HBX511 ISLÆNDER
Med særlig diagonal indretning til 3 stk. islændere. Indb. sadelrum, samt praktisk kombineret rampe-dør system for nem adgang.
Lasteevne: 1.715 kg
Totalvægt: 2.700 kg
Egenvægt: 985 kg
DIAGONAL
Plads til 3 stk. islændere
Indvendige mål LxBxH: 363 x 179 x 229 cm
Traileren fås i sort, sølv eller rød farve.
THEAULT HESTETRANSPORTER
HESTEBIL TIL ISLANDSKE HESTE
Velkendt fransk mærke i topkvalitet med særlig indretning til islandske heste. Theault hestetransporter er bygget på slidstærkt Renault chassis, har velindrettet komfortabel kabine og hestedel opbygget til sikker transport. Fås med automatgear og et væld af tilpasninger til dine behov. Bestil en uforpligtende fremvisning og hør hvad vi kan tilbyde af løsninger. Køres på alm.
Du får Brogaarden pakken med i handlen, når du køber Ifor Williams hestetrailer. Pakken har en samlet værdi på 5.000,- kr.
KONFLIKTADFÆRD
HOS ISLANDSKE HESTE TIL ELITEKONKURRENCER
Dressur og spring har for længst været under luppen, når det kommer til konfliktadfærd under konkurrencer. Nu er turen kommet til de islandske heste, som konkurrerer på eliteplan.
Et studie, som er udgivet i februar i år i Applied Animal Behaviour Science, har undersøgt velfærdstilstandene til stævner på eliteplan. Resultaterne viser, at de observerede islandske heste viser mange af de samme tegn på konfliktadfærd som dem i storhestekonkurrencerne.
KONFLIKTADFÆRD SKAL TAGES ALVORLIGT
Konfliktadfærd bruges ofte som en fællesbetegnelse til at beskrive forskellige typer hesteadfærd, der kan skyldes frustration, eksempelvis på grund af modstridende eller uklare signaler fra rytteren, ubehag eller smerte. Hos ridehesten kan konfliktadfærd eksempelvis komme til udtryk ved, at hesten åbner munden, kaster med hovedet, pisker med halen, pludselig skifter retning, bukker eller stejler.
En nylig rapport fra Det Dyreetiske Råd har gennemgået den aktuelle litteratur om sportshestevelfærd og har konkluderet, at hestesportsorganisationer straks bør gribe ind for at sikre hestevelfærd.
DET DYREETISKE RÅD
Det Dyreetiske Råd er nedsat i medfør af dyrevelfærdslovens § 38. Heraf fremgår det, at Rådet ud fra en etisk vurdering skal følge udviklingen inden for dyrevelfærd og rådgive fødevareministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler om dyrevelfærd og dyreetik. Ministeren kan bede Rådet tage emner op, men Rådet fungerer uafhængigt af ministeren, og medlemmerne kan derfor frit fremsætte egne anbefalinger.
Kilde: https://detdyreetiskeraad.dk/
KONFLIKTADFÆRD MEST TYDELIG
I PAS OG TÖLT
Studiet er baseret på optagelser fra et nationalt stævne på Island. Optagelserne blev set ved langsom hastig-
hed (x 0,25), hvilket muliggjorde en detaljeret registrering af hver enkelt hests adfærd under de forskellige øvelser/gangarter.
Folkene bag studiet observerede 24 deltagende heste i T2 (11 hopper, 9 hingste, 4 vallakker i alderen 7-16, som blev redet af 7 kvindelige og 17 mandlige voksne ryttere) og 25 heste i F1 (9 hopper, 14 hingste, 2 vallakker i alderen 7-13, som blev redet af 5 kvindelige og 20 mandlige voksne ryttere). Studiet viste, at den oftest sete konfliktadfærd var, at hesten åbner munden. Denne adfærd var mest vist i pas og tölt og mere udtalt i tölt med korte tøjler end med lange. Halvdelen af de deltagende heste i tölt med korte tøjler havde desuden en fremskudt, forlænget overlæbe.
PLADS TIL FORBEDRING
Folkene bag studiet konkluderer, at bevægelser omkring munden (åben mund og forlænget overlæbe) er almindelige adfærdsudtryk hos islandske heste, som konkurrerer på eliteplan. De anbefaler, at der bliver lagt mere vægt på adfærdstegn, som tyder på smerte, ubehag eller frustration til konkurrencerne. Dette mener de vil øge hestevelfærden blandt rideheste. Herudover anbefaler de, at der i bedømmelseskriterierne bør tage højde for eventuel konfliktadfærd, og at korrekt træning bør belønnes.
LIGNENDE ADFÆRD I DRESSUR PÅ
ELITENIVEAU
I tidligere undersøgelser fra 2021 rapporterede forskere Sue Dyson og Danica Pollard at dressurheste, der konkurrerede på eliteniveau, ofte åbnede munden (68 % af hestene) og piskede med halen (29 % af hestene).
I samme rapport understreges der, at det er vigtigt at erkende, at forekomsten af én type konfliktadfærd kan være det eneste synlige tegn på et underliggende velfærdsproblem, og at dette bør ikke ignoreres.
VIL DU VIDE MERE? Der er mange flere detaljer i studiet for dig som gerne vil vide mere. Du kan finde studiet her: Conflict behaviour in Icelandic horses during elite competition - ScienceDirect
AF BETTINA STECHER
Mangler du tag over hovedet
Hvis alle nærliggende hoteller er optagede, kan du altid leje en campingvogn hos Herning Camping Udlejning. Det er altid en god ide at være i god tid, når du bestiller hos os.
Når du lejer en vogn hos os, vil den stå klar på pladsen når du ankommer. Eller du kan afhente den på vores adresse efter aftale. Ring og aftal eller bestil her:
NY S NG HYLDER DEN ISLANDSKE HEST
Det startede, da Freddy Serena – sammen med en masse andre forældre – sad og så speedpas. Her fik han en idé, og den idé er i dag blevet til en sang. En sang, der hylder den islandske hest, for dens mod, udholdenhed og skønhed.
Freddy Serenas datter red for syv år siden i Aarhus Østjysk Mesterskab i fem-gang. Det var her Freddy, der i dag er 62, så den speedpas, der inspirerede ham til at lave en sangen, der har titlen ”Icehorse Tale”.
-Men så kom der corona, og alting gik i stå, lyder forklaringen på den lange produktionstid. - Men ved en koncert sidste sommer, tænkte jeg ”Nu skriver du den færdig”. Som tænkt så gjort, så 15. april i år tog Freddy Serena, også kaldet Freddy Slab, med sine musikvenner til København og fik sangen indspillet.
Til daglig bor Freddy i Bjerringbro – med skoven i baghaven og et kæmpe areal at ride i. Freddy Serena begyndte at ride, da han var bare syv-otte år gammel.
- Det var forskellige heste, men jeg havde altid noget at ride på.
Senere fik han øje på de islandske heste og så faldt kærligheden på dem.
-Jeg købte min første islandske hest Dimma ved Tølthester hos Lillijan og Jesper på Vengedalen. -Og tølt er jo bare skønt, konstaterer Freddy Serena, der nu har lavet sin helt egen hyldest til de små, seje heste.
-Det er en sang til folk, der elsker de islandske heste lige så meget, som mig. Freddy har spillet i mange år, men laver alt muligt andet ved siden af.
-Spilleriet er ren hygge, og jeg spiller ved to-tre jobs om året.
Med på ”Icehorse Tale” er: Guitar: Per Gade og Tommy Skaalum, kor: Tine Dynæs Juhl og vokal: Freddy Slab.
Du kan høre den fine sang på Youtube: https://www. youtube.com/watch?v=JQIxKX7dFqI&ab_channel=FreddySlab-Topic
DERFOR SNUSER HESTE TIL GØDNING
Vi har nok alle sammen undret os over, hvorfor mange heste snuser indgående til gødningsbunker. Hvad bruger de den info til, og hvorfor er den vigtig?
Gødning indeholder kemiske signaler, der kan give oplysninger om den hest, der har lagt den, herunder identitet, køn og reproduktionsstatus. Ved at snuse til gødning kan heste genkende og indsamle information om andre heste i deres nærhed. Det kan også hjælpe hestene med at forstå sociale strukturer og hierarkier i en gruppe, så de kan genkende dominerende artsfæller og undgå potentielle konflikter.
Heste laver også såkaldte ”stud piles”, hvor de lægger gødning på bestemte steder for at markere deres tilstedeværelse. Denne adfærd kan kommunikere territoriale grænser eller indikere, at et bestemt område ofte bruges af bestemte individer eller grupper.
Forskning - udført af Audrey EM Guyonnet og Ian Q. Whishaw ved Canadian Centre of Behavioural Neuroscience, University of Lethbridge, Alberta - har afklaret, hvordan heste bruger placering, lugt og hukommelse, når de identificerer gødning. Toogtyve heste indgik i undersøgelsen, som blev udført på i alt seks ridebaner - to indendørs og fire udendørs.
Forskerholdet tog videooptagelser af hestenes møde med gødningen, herunder hestenes reaktion, når de blev ført til de gødningsdepoter, som de fik lov til at snuse til. Mens de snusede, bevægede hestene deres hoveder hen over hestepærerne og havde en tendens til at blinke, når de stoppede med at snuse. Hestene var mindre tilbøjelige til at nærme sig og snusede i kortere tid, når de besøgte gødningsbunker, de havde set tidligere samme dag, uanset hvor de var. Forskerne mener, at dette indikerer en stærk korttidshukommelse for gødning og dens placering.
AF SHAILA ANN SIGSGAARD
Hestene udviste dog tegn på dårlig hukommelse for gødning, som de havde besøgt dagen før, hvilket tyder på, at deres hukommelse netop kun er kort, og kun varer ca. en dag således, at den er betydeligt dårligere næste dag.
Dette mønster afspejler adaptiv glemsel, som giver hestene mulighed for at fokusere på aktuelle miljøsignaler. ("Adaptiv glemsel" henviser til hjernens mekanisme til bevidst at glemme visse oplysninger for at optimere hukommelsesfunktionen og den kognitive effektivitet. Dette hjælper blandt andet mennesker med at prioritere relevant og vigtig information, mens de kasserer forældede, irrelevante eller overflødigt info.
Denne proces menes at forbedre indlæring, beslutningstagning og den overordnede kognitive præstation).
Forskerne foreslår, at dette fænomen med adaptiv glemsel, hvor hukommelsen for gødning, der er besøgt den foregående dag, forsvinder, kan være gavnligt for heste. Det opterer risikovurderingen ved at forhindre unødvendge afbrydelser i fødesøgningen forårsaget af artsfæller og sikrer, at deres opmærksomhed forbliver fokuseret på aktuelle og potentielt mere relevante emner.
PRAGMATISK HESTETRÆNING
DET STARTER PÅ MARKEN
TIDLIGERE TOPRYTTER OG NUVÆRENDE FEIF-DOMMER JOHAN HÄGGBERG
HAR LAVET EN ARTIKELSERIE OM TRÆNING AF ISLANDSKE HESTE – MED FOKUS
PÅ BÅDE HEST OG RYTTER HVER FOR SIG – OG SAMLET SOM EKVIPAGE.
HER ER FÅR DU FØRSTE ARTIKEL I DEN LÆRERIGE SERIE.
AF JOHAN HÄGGBERG
I denne lille artikelserie, vil jeg forsøge at tegne et billede af, det jeg vil kalde pragmatisk hestetræning –så ærligt som jeg kan.
Jeg synes, at alt for meget teori og teoretisk undervisning i nogen forstand er forskønnet og tilbageholdende og baserer sig på et grundlag, hvor der ikke opstår problemer, hvor rytter og hest ikke skal blive svedige, og hvor man starter forfra, hvis det bliver for svært.
Jeg anser for muligt at gå ind i en ekvipage fra det punkt, hvor den befinder sig og herfra rense fortiden og bygge fremad.
Det er nødvendigt at arbejde konkret, turde være tydeligt og have tålmodighed.
Jeg vælger at begynde med analysen: Anamnese (oplysninger der kommer fra den syge) før lægekundskab.
Følg med mig op på ryggen af hesten – eller egentlig ikke. Jeg begynder gerne på marken.
Det fortæller mange vigtige ting. Til at begynde med om hestens temperament. Det anslår tonen for hele arbejdet. Er den spændt, tung, dominant, følsom etc.
Hvordan hesten agerer på marken, fortæller ikke kun noget om dens grad af opmærksomhed. Det siger også noget om, hvordan den reagerer for hjælperne – og særlig vigtigt: hvordan den er skæv. 90 procent af alle heste har et langsommere venstre bag-ben og skyder højre skulder ud. Hvorfor? Ingen anelse, men virker som om, det svarer til, at vi mennesker primært er højrehåndede.
Mange gange har vi en tendens til det, jeg vil kalde et noget ufrugtbart detektivarbejde. Hvorfor er ikke altid det vigtige. Det vigtige er, hvad vi har at arbejde med på dagen.
Vi bør, som en klog mand sagde, ride den hest, vi har i dag. Ikke den vi havde i går - eller den vi tror, vi har.
Visse ting er selvfølgelig vigtige, som for eksempel alder. Men om hesten er bange for noget udefinerbart, der er sket i fortiden? Nej. Men at vide, at hesten har et synligt stærkt minde om ubehageligheder? Ja!
Jeg har et tydeligt eksempel. Jeg havde en virkelig fin konkurrencehest, som hed Steini. Han var meget følsom og nervøs omkring sine ører.
Ved den første konkurrence i foråret, stod jeg og ventede på min start. Med propper i ørerne på hesten.
Vi bør have styr på, hvilke ubehageligheder, vi udsætter vores kære dyr for.
Ridning er ikke enkelt, men bør holdes ukompliceret. Det handler om at tænke i relativt enkle kategorier.
Hvor mobil er hesten? Fremad, i vendinger, sidebevægelser? Hvilke ben er lettest at flytte. Ofte falder det sammen med, hvordan hesten er på marken.
Men man kan ikke separere mobiliteten fra, hvordan hesten reagerer for schenklen. Lige så vigtigt det er, at hesten flytter sig hurtigt, er det, at den reagerer elastisk.
Jeg begynder ofte med at kontrollere, hvordan hesten flytter sig, når jeg begynder at ride. Kan jeg overhovedet flytte den? Hvis jeg begynder med at flytte den på volten, får jeg samtidig styr på vendbarheden. Samt på den vigtige kontrol over hestens kropsdele. Kan jeg vælge, hvilken del af hestens krop, jeg lægger fokus på, og hvilken jeg flytter?
For at styre hestens hoved, må vi kunne styre dens krop. Mange gange ser man forsøg på det omvendte. En rytter, der rider rundt og venter på en mental kontakt, som aldrig kommer.
Jeg ser ganske ofte, at man flytter et problem til det mentale område, når det i stedet er et spørgsmål om hestens tekniske kompetence.
Hvordan hesten agerer på marken, fortæller ikke kun noget om dens grad af opmærksomhed. Det siger også noget om, hvordan den reagerer for hjælperne – og særlig vigtigt: hvordan den er skæv.
Man ser hesten som mentalt kompliceret eller ulydig, når den efter sin mentale disposition reagerer med for eksempel modstand, spændthed eller stædighed, når man stiller den et krav, som er svært for den at gennemføre på grund af fejlagtig form, manglende ligeudretning eller en anden teknisk fejlkalibrering.
Mange gange forsvinder eller mindskes problemet, når man retter søgelyset på det tekniske i stedet for at stemple hesten mentalt.
Hesten går bedre frem, når den bliver løsgjort. Heste, som får bagdel og forpart i harmoni, samler sig med lethed og stopper med at gå imod.
Det siger meget om det, jeg betegner som mikrolydighed. Som er præcis den handling, som er så vigtig for kontrollen over hesten krop – og også styrer den mentale kontrol.
Så kommer vi til næste kategori: Gas og bremse. Hvilket fører til det fænomen, som er den egentlige ridning:
KONTAKT
Fra vores kontrol med hestens ben, skal vi kunne kontrollere deres rytme
og flytte dem ubesværet. Alle fire hjul skal rulle lige let.
Kontakten er et fortløbende spil mellem hest og rytter, som indledes med indlæring til bid og schenkler og først afsluttes ved hestens sidste ridetur.
Uanset at vi ofte taler om at forbedre hjælperne med korrigering og indlæring, er det ved analyse af hesten vigtigt at se på, hvordan hjælperne fungerer i samspillet. En hurtig reaktion fremad uden balance sætter hesten ud af bæring og imod hånden. En for hurtig reaktion fra hånden får hesten til at holde på sig og efterfølgende komme ud af balance.
At prøve en hest indebærer at mærke, hvordan hesten reagerer på samspillet mellem hjælperne. Jeg har for eksempel haft svært ved at forstå begrebet mund. Hvordan hesten opleves at sidde på, er et spørgsmål om en totalitet af reaktioner.
Selvom reaktionen fra hånden er central – når vi lukker hånden, skal hesten med lethed give efter, og når vi åbner fingrene, skal hesten strække sig frem og ned og roligt søge biddet. Så hesten bevarer sin blødhed i bagbenenes placering, vi kontrollerer skuldrene, og hesten bærer sin brystkasse.
Fra vores kontrol med hestens ben, skal vi kunne kontrollere deres rytme og flytte dem ubesværet. Alle fire hjul skal rulle lige let. Og et eller andet sted – når vi lægger alt dette sammen, opstår summen af kontakt. Og hvad jeg ser som hestens skønhed under rytter.
Jeg tænker, at alt skal føles varmt og elastisk. Personligt værdsætter jeg elasticitet fremfor lethed og tænker, det er vigtigere, at reaktionerne er direkte end lette.
Alle heste har deres individuelle kontakt, og ridningens kvalitet er ikke kvantificerbar i gram og kilo, men i hvor funktionelt hesten bevæger sig under rytter. Jeg synes, den misforståede ide om lethed i hånden er en af de mere hindrende myter i ridning. I særdeleshed når man befinder sig i arbejdet fra det,
at hesten går for højt og arbejder mod hjælperne, hvor mange ryttere giver op i stedet for at lukke hånden og skabe den nødvendige eftergivenhed i nakken, via runding for schenklerne og kontrol af hestens bagpart. Jeg synes også, at selvom vi skal holde ridning ukompliceret, så er det mere frugtbart at tænke i synergieffekter end i enkelte dualiteter.
På samme måde tænker jeg, at uddannelse af en hest ikke er som en trappestige, men som en serie af cirkler, hvor hver cirkel henter kraft for de forudgående.
Uddannelse af en hest er friske råvarer, men stigen og trapperne kan føre til den misforståelse, at man kan gøre sig færdig med nogle af tingene undervejs. Men ridning er en evigt pågående skabelse, hvor vi ofte sletter lige så meget, som vi skaber.
Hvad vi ikke kan slette er hestens genetiske forudsætninger, hvad angår eksteriør og gangarter.
Men det er vældigt påvirkeligt af ridningen. Så et af de mest ”friske råvarer-betonede” fænomener i ridning er takt og balance i gangarterne.
Set over en lidt længere periode er det vigtigt at afgøre en hests kapacitet. En vurdering, som udgangspunkt for krav og forventninger ved træningen. Både for hesten og for rytterens skyld. At forsøge at smede en hest af jern til guld risikerer i længden at blive dybt uretfærdigt.
Kortsigtet er den tekniske kompetence er helt afgørende for arbejdets gang – og i korthed er der altså grundlæggende faktorer, som vi skal have styr på: Temperament, tekniske kompetencer, mikrolydighed, fremadsøgning, venten, uddannelsesniveau m.v. Mere langsigtet handler det også om styrke og kapacitet. Men som man altid siger: Hesten er rytterens spejl.
I næste artikel i denne serie skal vi fokusere en del på sund analyse af rytteren.
TIL HEST RYTTER
COOL SPORT
Ny og forbedret udgave! Til heste med sart mavesæk eller fordøjelse samt opmærksomme/ sensitive heste. Lav på sukker og stivelse og høj på fibre og kalorier. www.brogaarden.dk
SADELUNDERLAG FRA KARLSLUND
Her finder du almindelige sadelunderlag, justerbare sadelunderlag og sadelunderlag med lomme. Alle underlag er i bomuld.
Se de mange muligheder her: https://karlslundriding.com/ search?query=sadelunderlag
HORSEPRO
VITAL OMEGA
HorsePro Vital Omega tilfører essentielle omega-3fedtsyrer fra hørfrøolie. Omega-3-fedtsyrer støtter led, hud og pels. Produktet er stabiliseret med calciumhydroxid, der lægger en buffer på pH-værdien i hestens mavesæk. www.nag.dk
VIND STORE FEDE PRÆMIER
Køb 2 Pavo-produkter efter eget valg hos din lokale forhandler eller online, og få chancen for at vinde flotte præmier. Vi trækker vindere til flotte små præmier hvert kvartal og store hovedpræmier hvert halve år.
AVEVE FIBER MIX
ICELANDER
AVEVE Fiber Mix Icelander er en lucernefri græs- og urteblanding uden melasse, med et lavt indhold af sukker og stivelse. Fiber Mix Icelander er en kombination af både Timothegræs og urten Esparsette. Tilsat rosmarin, timian og norsk tang, som beriger med naturlige og letoptagelige sporstoffer Fiber Mix Icelander gavner både fordøjelse, hud og pels. www.aveve.dk
Næste lodtrækning finder sted den 1. august 2024, hvor du kan være med i konkurrencen om Pavo-tæpper, Pavo-foderskåle, webshop-kuponer og meget mere! Så snart du tilmelder dig konkurrencen, er du automatisk med i den lille konkurrence for det igangværende kvartal og den store konkurrence for det indeværende halve år.
Så du har automatisk chancen for at vinde flotte præmier såsom en pink Knegt-traktor, en Prestige-sadel og GRATIS PAVO FODER I ET ÅR.
Deltag nu og upload blot din kvittering! Læs vilkår og betingelser her www.pavo
