eMagasinet Islandsk Hest / maj 2024

eMagasinet

DYRLÆGENS

DOMMER: Om hestevelfærd og stævneridning AVLERPORTRÆT: Kvalitet og spændende farver kan godt kombineres

HESTEVELFÆRD er talk of the town • HESTENS BREVKASSE: Svar fra 7 heste

VINKEL: Når hesten snubler

Veifa Hybrid-Sadel

Stor fleksibilitet, uden at gå på kompromis med vægtfordeling og sædestøtte.

Vejl. udsalg: 16.500 kr.

Fjöður Carbon-Sadel

Enestående og let kulfiberbom, der indeholder nøje designet og styret fleksibilitet.

Vejl. udsalg: 24.900 kr.

SÅ ER STÆVNEFESTEN I FULD GANG

Icehorse Festival satte i starten af april for alvor stævnesæsonen i gang.

Nu buldrer det løs med alverdens skønne stævner, hvor vi samles om vores passion for de fantastiske islandske heste.

Aros Gait Event vender stærkt tilbage, der er Pinsestævner og så er der Nordisk Mesterskab i Herning – plus en masse andre spændende stævner.

Mesterskab - forklarer, hvordan hun forener heste- og familieliv, og hvordan vi kan forbedre hestevelfærden – uden at udskamme hinanden.

I artiklen ”Fra én drøm til en anden” fortæller Pernille Lyager om at få indfriet drømmen om sit eget hestested.

Udgiver BJ Media

Tinggårdsvej 4, Valore 4130 Viby Sjælland tlf.: +45 2789 5471 info@islandskhest.com www.islandskhest.com

Forside layout: Mette Reichstein Ejlersen

Layout / Editing: BJ Media

Annoncer: +45 2789 5471 Redaktion: info@islandskhest.com +45 2789 5471

Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.

Der tages forbehold for trykfejl og mangler.

BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.

eMagasinet Islandsk Hest fortsætter vores fokus på hestevelfærd. I denne udgave kan du blandt andet læse artiklen ”Hestevelfærd er talk of the town”, hvor to eksperter giver deres bud på konsekvenserne efter Det Dyreetiske Råds kritik af hestesporten.

FEIF-dommer Lise Galskov forholder sig til hestevelfærd og stævneridning i artiklen ”Vi bliver nødt til at blive enige om, hvad der er flot”.

Dyrlæge, kiropraktor, FEIF-instruktør, toprytter m.v. Anna Christine Ulbæk forklarer i ”Hesten er ikke skabt til at være ridehest”, hvordan vi med stadig øget viden og vilje kan optimere hestevelfærden, så vi kan bevare vores heste som rideheste.

Energibundtet Lisa la Cour Júlíusson, der er tovholder på flere store stævner – blandt andre Nordisk

I ”Flere kåringsryttere på vej frem” møder du tre unge kvinder på vej. Du får også en artikel om god og varieret træning i terræn - samt portræt af en avler, der kombinerer kvalitet og spændende farver – og en artikel om ”Det svære valg af hingst”.

Dyrlægens vinkel fortæller, hvordan man griber situationen an, når hesten snubler, samt om halthed og årsager til bagbensproblemer.

Toprytter Anne Frank Andresen fortæller i ”Ryttervelfærd er også værd at tale om” om sin rejse fra arbejdet hos Rasmus Møller i Flødal til sit nye hjem med lejet staldplads på Lykkesborg i Fredensborg.

Du får naturligvis også ”Ridetips i verdensklasse” og ”5 hurtige”.

Foråret bobler nærmest over i øjeblikket, og det skal bare nydes!

Bedste hilsener Britt Søby

Få din hest på græs uden problemer

SE DAGSPRISEN PÅ LANDOGFRITID.DK

Det er forår. Græsset begynder at gro. Og snart skal din hest på græs. Når indgræsningen starter op, er der mange ting at være opmærksom på. Dette skyldes, at din hests indgræsning skal ses som et foderskifte på grund af den høje andel af energi, protein og vand, der findes i frisk græs sammenlignet med det hø eller wrap, som hesten har spist igennem vinteren.

1. TILVÆN DIN HEST LANGSOMT til det frodige forårsgræs for at undgå ubalance i tarmfloraen.

2. LAD INDGRÆSNING SKE OVER CIRKA 4 UGER. Først herefter er din hest klar til eventuel døgnfold.

3. VÆR OPMÆRKSOM PÅ DIN HESTS GØDNING. Den kan bruges som indikator for, hvis der opstår en ubalance i tarmsystemet som følge af for meget græs.

4. NEDJUSTER TIDEN PÅ GRÆS, hvis din hests gødning bliver for våd under indgræsningen.

5. ER DIN HEST OVERVÆGTIG? Så vær ekstra forsigtig med indgræsning. Det kan være nødvendigt at begrænse græsindtaget.

6. REVURDER EVT. HESTENS FODERPLAN I GRÆSNINGSPERIODEN for at sikre tilstrækkelig tildeling af vitaminer/mineraler og få tilpasset tildelingen af energi samt protein.

Vi tager forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

DYRLÆGENS VINKEL

NÅR HESTEN SNUBLER

AF DYRLÆGE PETER HJULER

Af Peter Hjuler Foto:Privat

Nårenislandskhestsnubler, vækkerdetbekymringhosenhver hesteejer.Snublenkanværeet symptompåmangeforskellige forhold-frasimpletilmere kompleksehelbredsproblemer.

At forstå de mulige årsager og vide, hvordan man bedst griber situationen an, er afgørende for hestens velbefindende.

Uopmærksomhed og mental stimulation

Uopmærksomhed er en hyppig årsag til snublen. Islandske heste er intelligente og nysgerrige dyr, der trives med mental stimulation. Uden tilstrækkelig variation i træningen kan de blive uopmærksomme, hvilket øger risikoen for snublen. Ved at indføre nye træningselementer - som skift i terræn og forskellige øvelser - kan du hjælpe din hest med at forblive mentalt engageret og fokuseret.

Halthed og årsager til bagbensproblemer

Halthed, specielt i bagbenene, kan være en mindre åbenlys årsag til snublen. Årsagerne kan variere

fra muskelskader, slidgigt, til mere alvorlige tilstande som seneskader. Hvis du bemærker ændringer i din hests gangart eller en tendens til at snuble, er det vigtigt at få en dyrlæge til at foretage en grundig undersøgelse. Flere halthedsudløsende tilstande i bagbenene kan give rytteren en fornemmelse af, at hesten snubler.

Halthed og årsager til forbensproblemer

Halthed i forbenene kan også udløse snublen. Her kan tilstande, der enten mekanisk eller pga.smerter forhindrer hesten i at tage fuldt støtte på forbenet, udløse snublen.

Her er særligt problemer i forknæet og i gaffelbåndet kendt for at kunne medføre snublen. Selvom det kan være svært for de fleste ryttere, så bør man derfor prøve at vurdere, hvorvidt der er tale om en reel halthed, når hesten snubler. Det er her dyrlægen kommer ind i billedet.

Dyrlægens rolle

Dyrlægen vil typisk starte med en grundig klinisk undersøgelse, som kan inkludere gangartsanalyse, palpering af lemmerne for at identificere ømhed eller hævelser, og eventuelt avancerede diagnostiske

Foråret

DYRLÆGENS VINKEL

"Nerveskader eller -sygdomme, der påvirker hestens koordination og motorik, kan også resultere i snublen"

tests som røntgen eller ultralyd. Disse undersøgelser hjælper med at identificere den specifikke årsag til snublen og med at lægge en plan for behandling eller management.

Hovpleje og forebyggelse

Hovproblemer er en anden almindelig årsag til snublen. Korrekt pleje og vedligeholdelse af hovene er afgørende. Dette inkluderer regelmæssige besøg af en kvalificeret beslagsmed, der kan vurdere og sørge for, at hestens hove er i balance, samt at hesten står så korrekt på benene som muligt.

Nerveskader og koordinationsproblemer

Nerveskader eller -sygdomme, der påvirker hestens koordination og motorik, kan også resultere i snublen. Disse tilstande kræver ofte specialiseret diagnostik og behandling, som kan omfatte medicinering, fysioterapi eller ændringer i træningsregimet.

Hesteejerens rolle

Som hesteejer er der flere skridt, du kan tage for at mindske risikoen for, at din islandske hest snubler:

l Regelmæssig motion og træning: Sørg for en varieret træningsrutine, der ikke kun fokuserer på fysisk, men også mental stimulation.

l Overvåg hestens sundhed: Vær opmærksom på ændringer i hestens adfærd, gangart eller præstation og reager hurtigt ved at søge rådgivning fra en dyrlæge.

l Hovpleje: Prioriter regelmæssig pleje og vedligeholdelse af hovene for at forebygge problemer.

l Miljø: Sørg for, at hestens leveområde er sikkert og understøtter sund hovvækst.

l Uddannelse: Lær om hestens sundhed og velvære for at kunne træffe korrekte beslutninger om pleje og management.

DYRLÆGENS VINKEL

"At forstå og håndtere de forskellige årsager til, at en islandsk hest

snubler, kræver opmærksomhed og omsorg fra hesteejerens side"

At forstå og håndtere de forskellige årsager til, at en islandsk hest snubler, kræver opmærksomhed og omsorg fra hesteejerens side.

Ved at kombinere regelmæssig sundhedspleje, korrekt hovpleje og en opmærksomhed på hestens mentale og fysiske træningsbehov, kan ejere af islandske heste sikre, at deres heste forbliver sunde, glade og mest af alt sikre på deres fødder. Denne omfattende tilgang sikrer ikke kun hestens velbefindende, men styrker også båndet mellem hest og ejer, hvilket er grundlaget for et livslangt partnerskab fyldt med glæde og gensidig respekt.

Vil du blive bedre til at passe på din hest, er du velkommen til at melde dig en i facebook gruppen “Equication”, hvor blandt andet dyrlæge Peter Hjuler hver uge deler ny viden, evidensbaseret undervisning og gamle husråd - for hestens skyld.

https://www.facebook.com/ groups/equication/

FAKTA

Peter Hjuler

Hestedyrlæge gennem 30 år og stifter af Horsedoc Hestehospital og Heste-tandklinik ved Århus.

Videreuddannet indenfor hestesygdomme og haltheder ved Liverpool Universitet. Medlem af DDD, BEVA og AAEP, som er sammenslutningen af hestedyrlæger i henholdsvis Danmark, Storbritanien og USA.

FRA ÉN DRØM TIL EN ANDEN

- TAG REJSEN MED

PERNILLE LYAGER MØLLER

Af Anne Bols Zeuthen

Foto: Privat,StineSanddahlogTessa

Hansåmåskeikkeudafmeget, dennelidtspinkle,rødbrogedehest. Enanelsepjusketogminimalmed pandelok.Menhansatteetaftrykhos Pernille.Hanvarenhest,allevillefå engodturpå.

En hest med et positivt sind og en god arbejdsglæde. Let for hjælpere. Sådan en god salgsvare at have på hylden. Rokkur frá Ytra-Vallholti blev dog meget mere end det. Han førte Pernille Lyager på vejen fra én drøm til en anden. Læs med videre og bliv klogere på, hvordan den succesfulde rytter er lykkedes med at indfri drømmen om at drive sit eget sted og fortsat udvikle både sig selv, forretningen og fællesskabet omkring den islandske hest.

Island tur-retur

Selvom rejsen mod Island startede, som den gør for mange: Et sabbatår efter gymnasiet, hvor tilværelsen som heste-pige på fuldtid skal prøves af - så er det trods alt alligevel langt fra alle, der ender med 3 år på Hólar og efterfølgende en årrække med egen træningsstald i Island. Som nystartet selvstændig i Island begyndte det med naboens heste, der kom i træning og fra mund til mund, gik fortællingen om

den dygtige danske pige, der endte med at vejlede og træne heste for flere større avlere:

-Det var mest avlere, der fyldte stalden med deres heste. Så tog vi en årgang ad gangen og sorterede i, hvilke heste, der skulle ud igen, tilrides, sælges, gå stævner eller have en pause. På den måde endte jeg med at få lidt indflydelse på deres avl, fortæller Pernille begejstret om årene på vulkanøen.

Hun fortæller videre, at en virkelig fordel med træningshestene i Island var den store forståelse for, at ting tager tid - også træningen af heste frem mod eksempelvis en kåring.

-Derfor er det også fortsat en del af mine principper og mit værdisæt omkring hestene, at hver hest skal have den tid, det tager at bygge styrke og muskler op.

I stalden havde Pernille også Rokkur frá -Ytra-Vallholti - en yngre vallak, som hun havde prøvet ved en tilfældighed i en stald på den nordlige del af øen. Hun kunne ikke få ham ud af hovedet og fik lov at købe ham. I udgangspunktet som en god ridehest, som hun kunne sælge videre på et senere tidspunkt.

Efter at have prøvet kræfter som selvstændig arbejdede Pernille hos SylvíaSigurbjörnsdóttir og Árni Björn Pálsson i Oddhóli. Allerede inden hun startede

hos dem, havde hun fået meget hjælp med sine konkurrenceheste hos Sylvía: -Sylvia er uden tvivl en af de bedste undervisere, jeg har haft. Hun er en utrolig dygtig træner med en helt særlig hesteforståelse, og det var fantastisk at få lov til at arbejde med Sylvía og Árni Björn i deres stald.

Men snart var 9 år gået for Pernille i Island og hun begyndte trods alt at længtes lidt mod Danmark igen. De mange gode venskaber, et stort netværk og stærke relationer med avlere blev erstattet af en ny tid på Flødalgaard. I træningsstalden ved Svenstrup tog hun imod træningsheste i samarbejde med Rasmus Møller Jensen og Anne Frank Andresen.

Med sig til Danmark havde Pernille blandt andet Rokkur, og de to fortsatte træningen frem mod sæsonen på de danske stævnebaner. Men de første år tilbage i Danmark bød også på en fysisk nedtur med sygdom. Pernille blev ramt af en nervesygdom i 2018 (Guillain-Barrés), der satte hende ud af spil som hestetræner i en periode.

Som den sande fighter Pernille er, tog hun endnu en gang affære i takt med, at kroppen begyndte at hele, og det at komme tættere på familien i Vestjylland blev afgørende for næste træk i karrieren. Lokationen i Svenstrup blev skiftet ud med hjemstavnen i Holstebro på St. Sognstrup.

Under de rød-hvide faner

Rokkur blev sideløbende ved med at udvikle sig og blev bedre og bedre. Når Pernille ikke troede, at der var mere at hente, så leverede Rokkur lige dét ekstra, der skulle til. Mange husker formentlig ekvipagen for flotte, harmoniske præstationer.

Drømmen om en dag at kunne repræsentere Danmark under de rød-hvide faner begyndte også at fylde mere og mere for Pernille:

-Jeg kunne bare mærke, at der var mere at hente i ham. Jeg ville rigtig gerne prøve at komme på landsholdet og ride de helt store stævner. I sæsonen 2022 prøvede makkerparret

også gædingakeppni-disciplinen af. Det gik så godt, at de blev udtaget til de Nordiske Mesterskaber på Ålandsøerne i Finland. Flere gange har Pernille da også afslået tilbud om salg af Rokkur, men i efteråret 2022 får hun et bud, som hun ikke lader passere. Hvis hun en dag skulle sælge hesten, der endte med at overstige alle forventninger, så skulle det være til den helt rigtige rytter.

Timingen var god, og nye drømme ventede forude, så den unge hollandske rytter, Dromelot, får lov at overtage tøjlerne til den elastiske og dansende firgangshest. Som en del af aftalen hjælper Pernille den nye ekvipage godt på vej og faktisk så langt som hele vejen ind på banen i Oirschot i Holland til VM i sommeren 2023. Om end ikke med Pernille i sadlen, så får den brogede vallak fra Nordisland en flot entre på den allerstørste scene af dem alle.

-Det var rigtig vigtigt for mig, at Rokkur og Dromelot fik en god start. Når det er muligt, så vil jeg faktisk rigtig gerne

undervise og vejlede den nye rytter, når jeg formidler en hest videre - uanset om det er min egen eller en kundes. Jeg synes det giver god mening - både for hest og rytter. Det er vigtigt at få en god begyndelse og lære de rigtige knapper at kende fra starten.

Netop det at sende en hest godt videre og hjælpe nye ekvipager på vej bliver blandt meget andet det, der skal drive forretningen fremover for Pernille. Drømmen var at ride VM, men salget af Rokkur har banet vejen for en anden stor drøm: Muligheden for at købe egen gård med plads til at udfolde alle de gode ideer og projekter. I oktober 2023 går denne anden drøm i opfyldelse, og Pernille investerer sammen med sin kæreste Morten og køber stedet på Røverhøjvej i Rødkærsbro.

Et uddannelsessted med fokus på læring

Et ridehus og direkte adgang til at komme ud på tur har altid været et “must have”, hvis Pernille skulle ende

med at erhverve sig sit eget sted. Det lever gården i Rødkærsbro i høj grad op til - og stedet, som Pernille har overtaget, var allerede opført og indrettet til livet med islandske heste. I forbindelse med ridehuset rummer gården 20 bokse og derudover gode etablerede faciliteter inde og ude. Vigtigheden af at kunne komme i gang med det samme stod højt på listen. På den måde er der derfor også plads til at udvikle alle ideerne for fremtiden fra starten:

-Jeg kunne godt tænke mig, at stedet på sigt bliver et samlingssted for ny inspiration og uddannelse. Det er vigtigt, at vi fortsætter med at udvikle os selv som ryttere - og jeg synes, det er sjovt, når man lærer sammen. Jeg vil gerne drive et sted, hvor der er plads til at være nysgerrig, dyrke fællesskabet omkring den islandske hest og ikke mindst, hvor der er plads til at lære på forskellige måder. Jeg vil på sigt gerne afholde flere clinics, holdundervisning, oplæg og fortsætte med også at undervise - både i ridehuset og i naturen. Pernille fortæller videre, at det videns-

sted, hun ønsker at opbygge, skal have fokus på bredden i tilgangen til hestene:

-Frem for kun at kigge på den individuelle læring, synes jeg, at det kunne være interessant at dyrke holdånden og lære at kigge på heste generelt. Hvordan de bevæger sig, og hvad man kan gøre for at hjælpe træningen videre. Det skal ikke bare handle om, at man gør det, der bliver sagt, men at man som rytter selv bliver bedre til at tænke sig om og mærke efter.

Pernille er initiativrig, og der er ingen tvivl om, at hun brænder for at formidle viden og lære fra sig. Hun har de seneste år også været med i front for udbredelsen af disciplinen “Gæðingalist” i Danmark og har blandt andet afholdt nogle træningsstævner. Igen viste et nyt tiltag sig at være til glæde for hendes elever, der mærkede god effekt af træningen med fokus på de øvelser, der skal vises i et gæðingalist-program: -Lige så stille, så fandt de jo også ud af, hvad de grundlæggende øvelser

gør for hesten. De mærkede, hvordan hesten blev bedre i tølt, var blødere på tøjlen, sjovere at ride tur på og mere styrbar. Og netop den effekt gør jo, at man får lyst til at gøre mere af det. Det er virkelig en fornøjelse at få ryttere til at få de der aha-oplevelser med deres heste.

Der er ingen tvivl om, at Pernille er en passioneret islandshesterytter med stor interesse for, at vi sammen bliver endnu dygtigere.

Det blev salget af Rokkur, der førte Pernille videre på sin rejse. En rejse, der ikke bare handler om egen karriere, men en drøm om også at få andre til at tage rejsen med hestene. Hvad end det gælder om at sende salgshesten godt på vej, tage træningshesten til næste niveau eller lære fra sig af al den viden og erfaring, der fortsat lagres både hos hende selv og andre.

Pernille har i løbet af de seneste år haft mange gode heste gennem hænderne - og selvom vi ikke får hende at se på Rokkur igen, så venter mange andre spændende visninger forude. Sidste år blev hingsten Lótus fra Søgård fremvist af Pernille i femgangs-futurity for 5 års heste til Icehorse Festival, og de to gjorde det så godt, at de tilmed løb med sejren i klassen. Til dette års Icehorse Festival skal vi se Pernille føre sin unge hoppe

Fiðla igennem en 4.2 og T.3. Sammen indtager de arenaen for at trække noget mere erfaring på stævnebanen. Vi ønsker ekvipagen en rigtig god tur rundt, og vi glæder os til at følge deres videre færd.

Og ikke mindst held og lykke fremover - alle besøgende, kunder og kursister får uden tvivl en varm velkomst, kyndig vejledning og undervisning i de nye rammer. Tak for at dele din og Rokkurs rejse med Icehorse Festival Magazine.

Hestene fra Hárlaugsstödum

Gården Hárlaugsstadir i Island betyder noget ganske særligt for Pernille. Familien på gården er blevet som familie for hende, hvor hun også har redet og fremvist mange heste fra. Hestene, som Pernille nu selv avler fra Island, hedder derfor også “Frá Hárlaugsstödum”.

Særlige meritter

2004: Danmarksmester som Junior i T.1 og 4.1

2013: Færdig med en BcS i Ridning og Rideinstruktion fra Hólar University (FEIF level 3)

2013: Vinder af A-flokken ved Fjordungsmót Austurlands og modtager FT prisen for “Flot ridning”.

2015: Vinder af T.1 ved Reykjavik Riders Cup

2016: Vinder af 5.1 i Vesturlandsdeildin

2022: 8.22 i T.1 finalen ved Kronshof Special (personlig rekord)

2022: Bronze i B-flokk ved DM

2022: Bronze i B-flokk ved NM

2023: Nr. 1 på den danske rangliste i GDB

Årets Icehorse Festival

Der er ikke langt fra drøm til virkelighed

Ring 86 52 56 44 og få et godt tilbud

Vi bygger til hestefolket over hele landet, så det er os du skal tale med, hvis din drøm skal blive virkelighed.

Vi giver kompetent rådgivning inden og under hele projektet, så du kan være tryg.

Hvad angår alt det praktiske med byggesagsbehandling og tilladelser kan du roligt overlade tøjlerne til os.

Foto Liga Liepina

På Instagram kan man på @ellert fra baldurshaga se billeder af de skønne farvekombinationer på Ellert og hans afkom

AVLERPORTRÆT:

KVALITET OG SPÆNDENDE FARVER KAN GODT KOMBINERES

AfStineMunkKepp

Foto:Sefotoinfo

Baldur Eiðssons har sat sit ganske særlige aftryk på avlen af islandske heste, og det er ikke kun på baggrund af hestenes gode kvaliteter. Han har også fremavlet en helt ny farve.

Baldur er 51 år, arbejder som tømrer, og så har han avlet heste fra Baldurshaga i det sydlige Island i de sidste 25 år.

I Danmark er hans avl nok mest kendt for den højtkårede 4-gænger Arthúr frá Baldurshaga, samt ikke mindst for at have avlet en helt ny farve frem ved et tilfælde, da hingsten Ellert frá Baldurshaga blev født.

Med den magiske farvekode 66Y3 på Worldfengur, som i ord er beskrevet som brunblakspeckled (W21) med stær/glasøje, vakte Ellert stor opmærksomhed i mange medier.

Genet W21 er et resultat af en genmutation, og den kan forekomme i kombination med forskellige grundfarver. Dette blev bekræftet, da Baldur lavede en DNA på hingsten.

- Vi troede, at der var sket et uheld, og at hoppen ikke var blevet bedækket med den hingst, vi troede, fortæller Baldur.

- Føllet så broget ud, og det kan ikke lade sig gøre, når begge forældre er ensfarvede. Far er Sær frá Bakkakoti, registreret som lys sortblak, og mor er Kengála frá Búlandi, registreret som brunblak, fortæller Baldur.

Men det viste sig altså at være en helt ny farve, som Baldur i samarbejde med hestefarveekspert Páll Eimsland døbte “ýruskjótt” på islandsk.

Ellert frá Baldurshaga er nu 11 år gammel og godt i gang med at sprede sine unikke gener. Han opnåede sin højeste kåring i 2020 med 8.27 i total (byg: 8.56, rid: 8.12). Rytter var Helga Una Björnsdóttir.

- Ellert har et godt sind, han er altid nysgerrig og tillidsfuld over for mennesker, og så var han hurtig til at lære og nem at tilride. Hans afkom har alle meget nemt ved tölten, siger Baldur.

Han har endnu ingen kårede afkom efter Ellert, men har kåringsplaner for de unge hoppeafkom Einsök og Ronja frá Baldurshaga.

De primære avlsmål?

Jeg synes, det er sjovt at skabe en god “gæðingur” (en rigtig god hest, red.)

Det er det, som driver mig i mit arbejde med heste. Det er selvfølgelig også sjovt at have en hest med en speciel farve, men det er først og fremmest hestens kvaliteter, som jeg går efter.

Jeg prioriterer en hest med gode, bløde bevægelser, som har en rigtig god forpart.

Ellert er det sidste afkom efter hoppen Kengála frá Búlandi, som også er mor til Arthúr frá Baldurshaga. Teitur Árnarson kårede Arthúr i Hafnarfjördur i 2020 til svimlende resultater for rideegenskaber med hele fem 9,5-taller for tølt,

"Arthúr blev for alvor kendt i Danmark i 2021, hvor han blev eksporteret hertil. I 2023 vandt han hingsteshowet til WorldTølt i Odense med Dennis Hedebo på ryggen"

Arthúr frá Baldurshaga med rytter Daníel Ingi Larsen. Arthúrs farve er jordfarvet-blak/ulsblak

Ellert frá Baldurshaga, rytter Helga Una Björnsdóttir

Foto Óðinn Örn Jóhannsson

trav, galop, ridbarhed og form under rytter. Desuden kunne man samme år se equipagen i bl.a. Gædingadressur i Meistaradeild, ligaen for de professionelle på Island.

Arthúr blev for alvor kendt i Danmark i 2021, hvor han blev eksporteret hertil. I 2023 vandt han hingsteshowet til WorldTølt i Odense med Dennis Hedebo på ryggen.

Han har givet 37 registrerede afkom i Danmark indenfor de sidste to år, og nu er han så flyttet til Holland.

- Jeg syntes, at Arthúr var fantastisk allerede fra føl af. Han havde den gode forpart, jeg godt kan lide, siger Baldur.

Hestefamilie over flere generationer

- Jeg er vokset op med heste. Mine forældre avlede heste og ejede blandt andet Sörli frá Búlandi og Stigandi fra Hesti. Jeg har redet disse heste som dreng, og de lærte mig, hvad god tølt var, fortæller Baldur.

- En anden hest, som jeg er stolt af i min karriere som avler, er Freyja frá Baldurshaga efter Ársæll frá Hemlu II og Silla frá Baldurshaga. Hun er en fantastisk hoppe, som Teitur Árnason kårede i 2015 til rideegenskaber på 8.93. Hun kommer af en hoppelinje, som stammer tilbage fra mine forældres avl. Hun ejes nu af Teitur. Det er dyrt at have

mange heste, så man må også sælge nogle af de bedste en gang imellem.

Baldur avler et sted mellem 10 og 20 føl om året, men rider ikke selv længere. Han er gift og har 5 døtre, og de tre yngste har heldigvis også fået hesteinteressen og tilrider og træner hestene på gården.

Han avler stadig med det formål at forbedre kvaliteten af sine heste og har lige indkøbt 3 unge hopper med stærke blodlinjer.

- Hvis man vil have succes som avler, skal man have nogle gode hopper at bygge fremtiden på, afslutter han.

Foto: Henk Peterse

Arthúr frá Baldurshaga og Dennis Hedebo Johansen

TILBAGEBLIK

FULD FOKUS

Sad du selv og drømte om at ride ind på ovalbanen i Herning foran hundredvis af tilskuere? Vi spurgte tre ryttere om deres tanker og forventninger før deres debut ved Icehorse Festival.

Af EmmaAlnor Foto:Privat

Stephanie Fjeldgren Thorsen

Alder: 23 år

By: Holstebro

Hest: Frami fra Hauggaard Tilmeldte klasser: T3 & 4.2

Hvad fik dig til at tilmelde dig Icehorse Festival i år?

-Jeg vil gerne deltage til Icehorse Festival, fordi jeg har hørt rigtig meget godt om det. Når man ser på sociale medier, hvilken fantastisk stemning og atmosfære der er, så bliver man bare nødt til at opleve det live.

Hvad er dit mål for stævnet?

-Jeg håber meget, vi kan få de karakterer, vi mangler for at få adgang til A-klasserne. Men mest af alt er mit mål at få en fantastisk oplevelse sammen med min hest.

Hvordan tror du, din hest vil reagere på publikum og den store indendørs arena?

-Nu har jeg haft Frami siden han var 3 år gammel, og han har .7-9-13. aldrig reageret voldsomt på noget som helst.

Det kan sagtens være, han er lidt ekstra opmærksom, da vi aldrig har prøvet sådan et stort stævne før, men jeg vil blive overrasket, hvis han springer rundt af nervøsitet.

Hvad har du haft fokus på denne vinter i din træning frem mod Icehorse Festival?

-Vi er nærmest gået helt tilbage til start. Jeg har haft fokus på grundarbejde, og arbejdet en del på traven. Frami kunne ikke trave, da jeg købte ham, så den gangart kan han stadig være lidt ustabil i.

Men hvor der er vilje, er der vej!

Er der noget, du er bekymret for?

-Jeg er nok mest bekymret for, om han overrasker mig med sin nervøsitet. Altså om han nu er lige så sej, som han er til alle mulige andre stævner. Vi har aldrig oplevet sådan et kæmpe stævne før, men som mine veninder siger: “Det skal han nok klare. Der er ingenting, der skræmmer ham”. Han er den sejeste, men man vil vel altid være lidt nervøs, tænker jeg.

Hvad glæder du dig mest til?

-Jeg glæder mig mest til at ride ind på banen og gøre det så godt, som vi kan. Og forhåbentlig få en fantastisk oplevelse.

Kathrine Eskesen

Alder: 18 år

By: Aarhus

Hest: Adam fra Tømmerby Kjær

Tilmeldte klasser: T.1 & 4.1

Hvad fik dig til at tilmelde dig Icehorse Festival i år?

-Jeg har længe haft lyst til at ride dette stævne, men jeg har de sidste par år kun redet gæðingakeppni, så det har ikke været en mulighed før nu, hvor jeg har en hest, der kan gå sportsklasserne.

Hvad er dit mål for stævnet?

-Jeg ved, der kommer rigtig mange enormt dygtige heste og ryttere, så mine mål er mest fokuseret på min egen præstation. Jeg vil gerne kunne holde hovedet koldt inde på banen – altså jeg har en ambition om, at både Adam og jeg kan holde fokus. Forhåbentlig bliver jeg ikke for nervøs til at kunne gøre mit bedste inde på banen.

Hvordan tror du, din hest vil reagere på publikum og den store indendørs arena?

-Adam har været med til Icehorse Festival før med en anden rytter, og der virkede han meget cool. Men jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan han vil reagere denne gang. Jeg har dog fuld tiltro til, at han nok skal holde fokus på mig.

Hvad har du haft fokus på denne vinter i din træning frem mod Icehorse festival?

-Jeg har haft fokus på løsgørende øvelser og forståelse for hjælperne. Adam er en meget veluddannet hest på 14 år, så han kan alt. Jeg skal bare bede ham om det på den rigtige måde. Derfor har jeg i min træning haft fokus på hjælperne.

Derudover har løsgjorthed været vigtigt i vintertræningen, da en anspændt hest aldrig vil kunne bevæge sig lige så frit og korrekt som en løsgjort hest.

Er der noget, du er bekymret for?

-Egentlig ikke. Jeg er mest bare spændt, for det er det første stævne i sæsonen og et meget stort stævne, så der er lidt pres på.

Hvad glæder du dig mest til?

-Jeg glæder mig bare til at opleve stævnet – både at ride, men også bare at være der sammen med venner og veninder. Efter en lang vinter bliver det skønt at gense alle igen.

Per Meng

Alder: 58 år

By: Addit i Midtjylland

Hest: Leikur frá Stóra-Ási

Tilmeldt klasse: T3

Hvad fik dig til at tilmelde dig Icehorse Festival i år?

-Jeg har været med til Icehorse Festival som publikum alle de gange stævnet er blevet afholdt, og jeg har ofte tænkt, at det ville jeg gerne prøve engang. Det er så endelig blevet i år.

Hvad er dit mål for stævnet?

-Mit mål er ganske enkelt at gennemføre uden de store fejl, og at

Leikur bliver hos mig. Jeg håber også, at jeg kan gøre det bedre end mit sidste udendørsstævne sidste år.

Hvordan tror du, din hest vil reagere på publikum og den store indendørs arena?

-Det bliver virkelig meget spændende, for Leikur reagerer ofte ved at blive stresset, når han kommer i nye omgivelser.

Hvad har du haft fokus på denne vinter i din træning frem mod Icehorse Festival?

-Jeg har haft fokus på at få tempoet ned, når det skal ned. Ellers

har jeg forsøgt at komme rundt en del steder med Leikur for på den måde at sænke stressniveauet hos ham.

Er der noget, du er bekymret for?

-Det hele på en måde. Men det skal selvfølgelig tages som en oplevelse, og det håber jeg på, at det bliver.

Hvad glæder du dig mest til?

-I år kommer jeg selvfølgelig til at fokusere på min egen hest og vores præstation, men jeg glæder mig også til at se en masse gode ryttere og heste. Og ikke mindst opleve den gode stemning igen.

I VERDENSKLASSE

JULIE LOUISE CHRISTIANSEN

1. Vær tålmodig i processen

Accepter alt det uperfekte og ustabile. Giv hesten tid til først at forstå - bygge muskler op og blive stærk - for til sidst som mål at opnå stabilitet, form og bæring.

2. Arbejd på dig selv

Vi er aldrig gode nok. Vær udmyg i processen - vær kritisk - få undervisning - tag video og vær fysisk og psykisk i balance, når du arbejder med din hest - så den bedre kan læse vores kropssprog.

"Giv hesten tid til først at forstå - bygge muskler op og blive stærk - for til sidst som mål at opnå stabilitet, form og bæring."

3. Udvælg dine værdier

og gå ikke på kompromis. Mine værdier er:

A. Rid altid med næsen foran lod og med lang hals

B: Rid med energi

C: Uddannelse tager tid - nyd rejsen

D: Træn 90% i skoven.

VI TROR PÅ KVALITET

Katla klæder både hest og rytter på til uforglemmelige rideture i den danske natur, årets oplevelsesrige stævner eller lige dér, hvor du allermest nyder at opholde dig med din hest.

Vi tilbyder stor ekspertise og erfaring indenfor islandske heste og udstyr, og vi rådgiver dig hjertens gerne.

FORKÆL DIG SELV ELLER DIN GUDDOMMELIGE HEST

ER TALK OF THE TOWN HESTEVELFÆRD

DetDyreetiskeRådudtaltesidsteår enkritikafhestesporten,ogdenne udtalelsestårkunskarperesetilyset afsagersomHelgstrandDressageog StutteriViegård.

Menhvilkekonsekvenserharetopgør medeksisterendepraksisogtraditioneromkringhesteholdog-sport?

Det giver FEIF Level 3 instruktør og uddannelsesansvarlig i DI Anne Soelberg og lektor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet Janne Winther Christensen deres bud på.

Det Dyreetiske Råd fastslår i ”Udtalelse om brug af heste til sport, marts 2023”, at praksis og traditioner omkring hestehold og -sport bør nytænkes. Rådet mener, at der er behov for at gøre op med synet på hesten som en atlet, og at man alene skal præmiere præstationer, som ikke kompromitterer hestens velfærd i en grad, så der kan observeres konfliktadfærd.

Hvis ikke hestebranchen reagerer inden for det næste år, sanktioneres hesteejere med lovgivning. Sagt med andre ord kan hestesportsorganisationerne enten selv igangsætte initiativer for bedre hesteliv, eller også vil deres

medlemmer blive underlagt lovgivning, som begrænser anvendelsen af heste i sport og stiller flere krav til hestehold, træning og udstyr.

Gentænkning af dyrenes trivsel berører altså alle aspekter af livet med den islandske hest.

Sporten skal tilpasses hesten og ikke omvendt

Dansk Islandshesteforening er i gang med at udvikle en række indsatser for at sikre, at medlemmerne også i fremtiden kan nyde den alsidige islandske hest.

-Hestevelfærd er ikke et nyt emne i DI, siger formand Sus Ulbæk og uddyber:

-De seneste år har vi i stigende grad fokuseret på uddannelsesområdet med ryttermærker og e-learning for at hæve det generelle vidensniveau. Lige nu ruller vi et hestevelfærdskursus ud i alle klubberne, så ryttere og avlere kan finde inspiration til at udvikle deres hestehold.

Der kommer også et e-learning-modul om emnet på hjemmesiden i løbet af foråret. Jeg kender ikke nogen, som ikke kan forbedre noget – inkl. mig selv. Nysgerrighed på egne valg kombineret med viden om hestens behov og adfærd er drivkraften i den her udvikling.

Af Liv Malskær Foto: Privat

Formanden lægger ikke skjul på, at kulturændringen også medfører en tilpasning af islandshestesporten til hestens fordel.

-Vi skal tilpasse sporten til hesten og ikke omvendt. På FEIF’s årlige møde - hvor der sidste år var skepsis omkring, hvad hestevelfærd overhovedet betyder - var der i år fuld opbakning til konkrete tiltag. Der arbejdes for eksempel med et dansk/nordisk forslag omhandlende udvikling af dommeruddannelsen, så den i langt højere grad styrker præmiering af harmonisk ridning og god kontakt frem for høje benløft.

Kriteriet ligger allerede i bedømmelsessystemet Sport Judges Guidelines, men vægtningen af hestens velbefindende skal endnu tydeligere frem i bedømmelserne, konstaterer hun.

-Der var også interesse for at evaluere på selve sportsformaterne, så vi sikrer, at kravene er rimelige for hesten og ikke skaber konfliktadfærd. Forskning viser for eksempel, at der er megen konfliktadfærd forbundet med opgavedelen, langsom tølt, som jo er en hård opgavedisciplin. Og så kommer vi til at se på hovenes længde igen foruden mere udstyrskontrol og registrering af skader, fortæller DI-formanden.

Vi skal turde udfordre os selv og gamle traditioner

Klubkurserne om hestevelfærd tager udgangspunkt i nyeste forskning på området og den såkaldte femdomænemodel. Femdomænemodellen er udviklet af australske professor David Mellor til at vurdere dyrs trivsel baseret på 1) ernæring, 2) miljø, 3) sundhed og 4) adfærd, der tilsammen opsummerer det sidste domæne, nemlig 5) mental tilstand. Hestevelfærdskurset er gratis for klubberne, og DI’s uddannelsesansvarlige, Anne Soelberg, har sammensat kurset, som formidles lokalt af DI’s instruktører.

Femdomænemodellen fra 1994, oversat til dansk af DI (DI, 2023).

Efter at have hørt Anne Soelbergs tankevækkende oplæg er denne artikels forfatter både selvransagende og fuld af spørgsmål. For hvordan balancerer man hestens behov inden for de fem domæner i forhold til hinanden, og i hvilken grad skal man ændre praksis til hestenes fordel, men måske større ulempe for sig selv?

Du lægger vægt på, at hesten trives i et vant miljø og med stabile relationer. Samtidig fremhæver du, at det er sundt for især 0-2-årige plage at komme på unghestefold sammen med jævnaldrende, så deres muskulatur styrkes, inden vækstzonerne i benene lukker sig omkring 2-årsalderen. Hvordan kan de to behov forenes?

Unghestefold med kuperet terræn styrker hesten fysisk og mentalt i en afgørende alder

-Det er kutyme inden for islandshesteverdenen at sende ungheste på sommerfold, fra sensommerføllene er 7-8 måneder og forårsføllene omkring 1 år. På dette tidspunkt bruger de mere tid sammen med andre ungheste end med deres mor, og de er klar til at blive vænnet fra, hvilket også er til hoppens fordel, især hvis hun er ifolet igen. På de store og ofte kuperede græsningsarealer styrkes unghestenes ben og muskulatur, men de lærer også at begå sig i en ny floksammensætning. Åringerne støtter sig til de lidt ældre plage på 2-3 år, som lærer dem en masse socialt. Heste, der er gode til at begå sig i flok, er også nemmere at træne.

-Det bedste er, at sende minimum to ungheste afsted sammen til en ny flok, så de har hinanden i tilvænningsfasen. Har man kun én plag, skal man ikke tøve med at sende den afsted, da fordelene ved unghestefold opvejer den lidt rå oplevelse, det er at være mindst, langt væk hjemmefra og uden venner. Det er trods alt en overgangsperiode. Heste er nysgerrige af natur, så passende udfordringer er sundt for deres fysiske og mentale udvikling, dvs. at miljøet er trygt, og det er sikkert for hesten at være i flokken. Heste trives godt med rutiner, og skiftet mellem sommer- og vinterfold kan sagtens være en del af en årlig rutine. Måske kan plagene også følges med en af deres sommervenner tilbage på vinterfold, så denne overgangsfase bliver så tryg for hesten som muligt.

Du fortæller, at tidlig ibrugtagning øger hestens holdbarhed, så længe den opbygges alderssvarende. Historisk set er islandske heste tilredet senere end andre racer, fordi de efter sigende er senere udviklede. Hvornår er det korrekt at påbegynde ridning?

-Generelt set lukker hestes vækstzoner sig i 3-års alderen uanset race, dvs. også hos islandske heste. Det betyder, at hesten ikke vokser mere i længden eller højden, fordi knoglerne nu er forbenede. Dog udvikles hestens muskulatur hele livet, og især fra 3-6 år sker en re-modellering af kroppen i forbindelse med ridning, leg og et tilpas udfordrende terræn. Korrekt opbygning styrker bl.a. hestens forpart,

som kan løfte sig et par cm, og hesten får mere fylde generelt. Opbygning af hesten skal ske langsomt og gradvist med udgangspunkt i dens individuelle fysik og mentale udvikling.

-Når hesten er ca. 3½ år er den derfor klar til at påbegynde arbejdet med at bære en rytter. Træningen kan med fordel starte op i form af gå- og løbeture, håndhesteture og ved at blive tilvænnet udstyr. Har hesten en stærk overlinje fra naturens hånd, kan man påbegynde let ridning med træningssessioner af kort varighed, og ellers kan man lave øvelser fra jorden, der styrker overlinjen.

Den unge hest kan kun koncentrere sig kortvarigt, og det er vigtigt at give fridage. Fra forskningen ved vi, at heste ikke lærer bedre på langt sigt af at få repeteret den samme øvelse dagligt fremfor hver tredje dag, og de lærer lige meget, om man laver 3 eller 10 gentagelser. Heste i træning lærer bedst de første uger, når de trænes hyppigt, herefter har de behov for flere pauser til at restituere. Heste, der overtrænes, lærer generelt langsommere.

Uagtet om man rider skovtur, stævne eller mod kåring, så kan det være relevant at sende hesten i træning. Hvordan vurderer man, hvorvidt det er rimeligt for hesten at blive taget ud af sit vante miljø for at indgå i en måske helt anderledes måde at blive trænet, håndteret og udstyret på?

-Er hesten sund og rask, ved godt huld, tryg og rolig i sine vante omgivelser og i øvrigt i god mental trivsel, kan man sende den i træning hos en uddannet træner. En uddannet træner kan læse hesten og se på den, hvor lang tid den har brug for til for eksempel at føle sig tilpas i det nye miljø, inden kravene til træningen øges. Når hesten håndteres og trænes korrekt under hensyntagen til alder, fysisk kapacitet og mental tilstand, så føler den sig i kontrol, og det er en positiv oplevelse for hesten.

-Den skal naturligvis også fodres korrekt, have daglig social kontakt med andre heste og så meget fri bevægelse som muligt. Mange træningsstalde holder hestene på boks og små enefolde i frygt for, at de får skader, hvis

man lukker to heste sammen. Mange konkurrenceheste og hingste lever i øvrigt størstedelen af deres liv sådan.

Social kontakt betyder imidlertid, at hestene går med én eller flere artsfæller, så de kan røre hinanden og interagere minimum flere timer om dagen på fold. Der er ingen lovgivning for det, men det er sådan, deres sociale behov opfyldes.

-Langt de fleste hopper og vallakker er nemme at sætte sammen med nye heste. Hingste kræver naturligvis andre forbehold og skal kun lukkes på fold med andre, hvis de ikke først er blevet de-socialiseret ved at gå alene.

Der findes også bokse, hvor hestene kan stå og nusse uden decideret at stå sammen. At sørge for masser af social kontakt med artsfæller virker forebyggende på sygdomme som f.eks. mavesår, der kan opstå, fordi hestene bliver stressede og triste af at være alene.

Nye sportsformater og bedømmelseskriterier

Der er nok at tage fat på, men også håndgribelige råd at hente, når vi bruger evidensbaseret viden som springbræt for udviklingen. Det kræver selvfølgelig, at vi tør udfordre os selv og gamle traditioner, hvilket den menneskelige natur har en vis iboende skepsis overfor. Vi bryder os ikke udpræget om forandring. Måske især, når det kommer til noget af dét, som hesteverdenen kredser om – nemlig sporten. Vi har en kollektiv opfattelse af den ypperste præstation inden for forskellige discipliner, men ekkoet af Det Dyreetiske Råds kritik og ny viden om hestes trivsel på stævnepladserne kommer til at ændre dette.

Vi går en brydningstid i møde, som kræver plads til, at nye perspektiver på den bedste præstation kan drøftes og i sidste ende fastlægges i nye sportsformater og bedømmelseskriterier.

Janne W. Christensen, lektor ved Aarhus Universitet, er i gang med en omfattende kortlægning af konfliktmarkører hos konkurrenceheste, herunder islandske heste.

-Jeg tror, at hestesporten på sigt kan miste sin ”social license to operate”,

altså samfundets accept af ridesporten, hvis der ikke sker ændringer. Det omgivende samfund vil sætte spørgsmålstegn ved, om det er acceptabelt at bruge heste i sport, hvis sporten ikke udvikles i en mere dyrevenlig retning. Det er netop den udvikling, forskningsprojektet skal bidrage til, siger Janne W. Christensen.

Hvilken viden om konfliktmarkører er allerede konstateret, og hvad forventer I at undersøge yderligere?

-Der er allerede en række adfærdsmarkører, som i den videnskabelige litteratur er koblet til ubehag hos hesten, for eksempel når hesten pisker med halen, åbner munden, spidser mulen, rækker tunge, lægger ørerne tilbage, bukker, stejler eller på anden måde forsøger at unddrage sig rytteren. Desuden er der lavet flere forskningsprojekter omkring det såkaldte ”smerteansigt” (pain face) hos heste. Vi inddrager både de tidligere beskrevne typer af adfærd og leder efter nye markører, som potentielt kan være med til at fortælle noget om, hvordan hesten oplever situationen – det gælder både adfærd, som kan afspejle positiv og negativ velfærd ifm. konkurrencer.

Hvad forventer du kan blive konsekvenserne af jeres forskningsresultater?

-Hvis vi ønsker at bruge heste til sport i fremtiden, er det nødvendigt i højere grad at inddrage hestens adfærd i bedømmelserne. Altså hvorvidt hesten oplever konkurrencen som en positiv eller negativ situation. Det kan være en tilretning af både sportsformaterne og bedømmelseskriterierne og/eller metoden for bedømmelser. Det er må-

ske nødvendigt med en dommer, som alene fokuserer på hestens adfærd, og som har adgang til et langsomt re-play af nogle sekvenser af ridtet. Det er meget svært at se hestens diskrete adfærdssignaler på afstand, og en ovalbane er jo stor.

Jeg tror, det bliver nødvendigt i højere grad at anse rytteren og ikke hesten som atleten inden for hestesport. Det kan ske ved at udvikle konkurrenceformer, som er svære for rytteren og mindre belastende for hesten, for eksempel ridning uden eller med minimalt udstyr. Det er op til branchen at vurdere, hvordan bedømmelserne skal tilpasses for at leve op til anbefalingerne fra Det Dyreetiske Råd, siger Janne W. Christensen.

I islandshestesporten er de fleste udtagelser og alle finaler med 3-5 heste på banen, nogle gange endnu flere i finalerne. I hvilken grad er det realistisk, at dommerne kan vurdere hestens trivsel, når der både er mange heste, men også flere aspekter at forholde sig til i forbindelse med præmiering. -Det handler om fra branchens side at beslutte, hvordan bedømmelserne skal foregå. Vi kan konstatere, at det er nødvendigt med et langsomt re-play for at se hestens adfærd i detaljer. Hvordan det skal implementeres i praksis, er branchens opgave.

Kan 100 procent udstyrskontrol hjælpe os til at sikre dyrevelfærden på stævnepladserne?

-Udstyrskontrol kan ikke stå alene. Det er hestens adfærd, der skal i fokus, for kun hesten kan fortælle os, hvordan den oplever situationen.

"Jeg tror, det bliver nødvendigt i højere grad at anse rytteren og ikke hesten som atleten inden for hestesport. Det kan ske ved at udvikle konkurrenceformer, som er svære for rytteren og mindre belastende for hesten"

Hestevelfærd defineres ved graden af opfyldelse af hestens behov, samt balancen mellem positive og negative oplevelser – jo flere positive og færre negative oplevelser desto bedre. Hvis vi kan udvikle sporten til at være en positiv oplevelse, ikke kun for rytteren, men også hesten, så er vi lykkedes.

Hørte du Anne Soelbergs oplæg om hestevelfærd til Icehorse Festivals

DI Talks? Her gav hun guidance til de refleksioner, publikum havde i forhold til deres eget hestehold. Forskningsprojektet ”Konfliktadfærd hos konkurrenceheste - udvikling af valide indikatorer til sikring af hestevelfærd i sporten” afsluttes i 2025, og resultaterne offentliggøres løbende. Se mere om Janne W. Christensens arbejde på au.dk.

FAKTA:

Nye tiltag for at fremme hestevelfærden til Icehorse Festival:

l 100 procent udstyrskontrol

– også i shows.

l Ro i staldene mellem 20-09. Besøgene opfordres til at tage hensyn og ikke røre eller forstyrre hestene i dagtimerne.

l Lydniveauet på banen holdes i henhold til FEIFs nye retningslinjer og efter aftale med hoveddommeren.

l Der rides med "bløde" bid i Futurity, det vil sige, der ikke kan rides med stangbid og pelham.

l Hingste showet er lavet om til et Line-up, – en fremvisning af hingstene uden finale, men hvor der er rig mulighed for at vise den individuelle hingsts talent og kapacitet.

Hestens overlinje trænes med øvelser fra jorden

•

•

I VERDENSKLASSE

TANIA HØJVANG JENSEN

1. Sørg altid for at træne

på dit og hestens niveau. Forestil dig at hesten er nødt til at lære bogstaverne i vores sprog, før den kan begynde at læse. Vi mennesker kommer ofte til at tage udgangspunkt i, at hesten kan regne ud, hvad vi mener, men det er ikke tilfældet. Lær den bogstaverne, lydene og så lad den læse lette tekster, som langsomt bliver sværere og sværere i takt med hestens større forståelse og rutine, samt fysiske styrke.

2. Gør alt hvad du kan

for at bringe hesten i balance. Hvad enten det er fysisk eller psykisk, så handler alt om balance. Det er vores ansvar at sørge for lige netop det. En hest, som er i balance, har det godt, den er glad og arbejdsvillig, er god at træne og ser godt ud.

3. Timing og belønning

Sørg for ikke kun at fokusere på det, I skal gøre bedre. Fokuserer man på, hvad hesten gør rigtigt nu og her, i stedet for det den ikke gør rigtigt, er

man automatisk mere afslappet og rolig og har derved mulighed for at belønne den på det rigtige tidspunkt. For hesten er det vigtigt at vores indvirkninger ophører, så snart den tænker/svarer rigtigt på vores signaler. Når presset ophører, bliver det rart at være hest.

Den finder stille og roligt ud af, hvordan den får os til at stoppe med at indvirke og på den måde lærer den “bogstaverne”. Tillid skabes på den måde, ved at hesten forstår, hvordan den får os til at stoppe med det vi gør.

Icelandic Nature

Koncentreret fiberholdigt foder til islandske heste, samt nøjsomme heste/ ponyer i vedligehold og let arbejde

Icelandic Nature er en koncentreret, fiberholdig müsliblanding udviklet til Islandske heste eller andre nøjsomme racer i vedligehold eller let arbejde. Fodret består af råvarer rige på essentielle næringsstoffer, herunder vitaminer, mineraler samt urter til understøttelse af hudens forsvar og immunsystem.

Icelandic Nature er dækkende ved en lille daglig mængde, og kan bruges, som eneste foder ved siden af græs eller hø/wrap, og er ideel til heste, som ikke tåler for mange kalorier eller som primært lever af grovfoder og kun fodres med krybbefoder få gange i døgnet.

Læs mere på www.brogaarden.eu

ekstra gode ting! 5

- Giver alle vitaminer og mineraler

- Lavt kalorieindtag

- Lav sukker og stivelse

- Immunbooster

- Ekstra urter til hår og pels

Nu i en ny genanvendelig plastiksæk

TERRÆNRIDNING

GOD TRÆNING

I VARIERET TERRÆN

Af Bettina Stecher

Foto:Guldhest.dk

Varierettræningergodt,mendet erikkeligegyldigt,hvilkeelementer træningenbliversammensataf.Nårvi talerterrænridningharbådetypenaf underlagoghældningenbetydning for,hvaddertrænespåhesten.

Mange ryttere nyder at ride en tur i naturen med deres heste. Der kan være noget terapeutisk over at ride i blødt mos eller på grusstierne mellem de høje træer, mens man kan høre fuglene synge. Den samme følelse kan man få, hvis man rider ved strandkanten og hører bølgerne bruse.

Turene i naturen giver unikke oplevelser sammen, gør båndet til din hest stærkere og giver mange glæder. Det er for længst også bevist, at ridning i varieret terræn både kan øge hestens kropsbevidsthed samt neuromuskulære og motoriske kontrol. Omvendt kan gentagen træning på det samme type underlag gøre, at hesten har risiko for lettere at blive skadet. Simpelthen fordi dens krop bliver trænet for ensidigt.

Som hesteejere kan vi påvirke, hvordan vores hests krop trænes og dermed også, hvordan den udvikler sig. Øvelser, underlag og terræn påvirker vores hests krop på forskellige måder og

kan enten styrke den eller gøre den svagere. Derfor er det afgørende, at du præcis ved, hvad det er, du træner, når du rider.

I naturen er der mulighed for at træne forskellige dele af hesten - ligesom på banen. Forskellen er, at man i naturen kan gøre brug af omgivelserne for at træne specifikke dele af hestens krop.

Bakker er lig fitness

Heste, som til daglig går på en kuperet fold har det med at have en stærkere bagpart, bedre balance og bedre proprioception (ledsans) end dem, som går på en flad fold. Samme fordele er der ved at ride i kuperet terræn.

En konsekvent træning op- og nedad bakker giver en effektiv workout, som forbedrer både overlinje, balance, koordination og styrke.

Flere fordele

Der er flere fordele ved at ride opad bakker. Her træner du hestens bagparts- og rygmuskler, hvilket blandt andet bidrager til hestens muligheder for større afskub bagfra, når den rides på fladt underlag eller skal springe.

Hvis I traver i opadgående retning, arbejder I med at åbne op omkring skulderpartiet, hvilket kan bruges som en forberedelse til fri trav. Herudover er

øvelsen god, hvis du vil arbejde med ligeudretning og ønsker at træne en symmetrisk muskelopbygning.

Galop opad bakke kræver en del styrke, men kan I gøre det, vil afsættene med bagbenene blandt andet forbedre hestens præstationsevne i galop og springning.

Vær opmærksom ved stejle bakker

Hvis I rider skråt opad en bakke, er der mulighed for at forbedre hesten koordinationsevne og selvtillid, og så får du trænet hestens brystslynge, samt de udog indadførende muskler. Balance, kontrol, proprioception og stabilitet bliver der også arbejdet med. Ud over de indlysende fordele ved det, betyder det også, at hesten kan få nemmere ved at lave sidebevægelser.

Vær dog opmærksom, hvis bakken er meget stejl. Det er nemlig knap så godt, da der kan komme meget pres på de ligamenter, som er placeret på den nederste del af hestens ben. I det hele taget bør man undgå at ride skråt op ad stejle bakker, hvis hesten har en historik med udfordrede sener og ligamenter i benene.

Når det går nedad

Der er også fordele ved at ride nedad bakker. Blandt andet bruger hesten sine muskler til at bremse farten. Herudover skal brystslyngens muskler arbejde hårdt for at kontrollere vægten af hesten selv og dens rytter og samtidig holde balancen. Hesten lægger vægten bagud og bliver lettere fortil. Herudover bliver bagbenene sat på arbejde, da de bøjer mere i leddene og kommer mere ind under kroppen end normalt.

En effektiv måde at træne balance og core-stabilitet er at lave overgange fra trav til skridt nedad bakke. Herudover vil en langsom trav nedad bakke øge styrke i bagparten, hvilket med fordel kan bruges i samling og springning.

Ridning i vand

Træning i vand får ofte hesten til at løfte benene højere end normalt. Det er godt, hvis du gerne vil træne hestens mavemuskler og core-kontrol. Ligesom når hesten er på vandløbebånd, kan man sammenligne ridning i vand med intens bomtræning. Det er de samme

muskler, hesten træner, og det kan være hårdt for hesten, hvis den ikke er vant til det. Vær derfor opmærksom på ikke at overgøre det.

Hvis du traver i vand, træner du både udholdenhed og power. Træning i dybt vand forøger modstanden yderligere, når hesten bevæger sig. Her vil du træne muskulær styrke, især i de muskler som er ansvarlige for at føre benene fremad.

Begræns tiden på hårdt underlag

Udtørret jord eller asfalt kan ikke give efter, når hesten går på det. Hvis du rider på hårdt underlag, kan du opleve, at hesten tager kortere skridt end normalt og ikke svinger ordentligt gennem kroppen. Til gengæld kan hesten galopere hurtigere på hårdt underlag, dog med den risiko at knogler, brusk og led kan tage skade af det.

Hesten kan imidlertid med fordel skridte eller trave i korte sekvenser på hårdt underlag. Det kan forbedre knogletætheden.

Blødt underlag hårdt for muskler og sener

Ridning på blødt underlag såsom blødt strandsand vil gøre det sværere for musklerne at trække sig sammen, fordi hesten ikke har et fast underlag at sætte af fra. Det gør, at musklerne skal arbejde hårdere og bruge mere energi, hvilket kan øge risikoen for ømhed, mikroskade på musklerne, samt overstræk på ligamenter og sener.

Træning i terræn og naturen generelt har også fordele rent mentalt. Ofte vil I møde noget, som hesten ikke har set før, og det er effektiv miljøtræning. Hvis hesten bliver forskrækket eller bange for noget, så vær tålmodig. Hop eventuelt af og gå ved siden af hesten, indtil den er rolig igen. På sigt vil din hest blive mere modig, og så er der ingen grænser for, hvilke eventyr I kan tage på sammen.

Kilde: ”Posture and Performance” af Gillian Higgins

"Ridning på blødt underlag såsom blødt strandsand vil gøre det sværere for musklerne at trække sig sammen, fordi hesten ikke har et fast underlag at sætte af fra."

FEIF-DOMMER LISE GALSKOV OM HESTEVELFÆRD OG STÆVNERIDNING

VI ER NØDT TIL AT BLIVE ENIGE OM HVAD DER ER FLOT

Derer-afmangegodegrundekæmpefokuspåhestevelfærdi øjeblikket.Detgælderikkekun, menbestemtogså,iforholdtil stævneridning.

Den erfarne FEIF-dommer Lise Galskov har kalenderen fuld af dommerjobs. IcehorseFetival, Pinsestævnet på Sjælland, Passtævne på Hedeland, Aros, Norsk Mesterskab og Nordisk Mesterskab – plus det løse.

Lise Galskov, der lige har haft rund fødselsdag, har været dommer siden 1992. Hun mener helt klart, der skal kigges på hestevelfærd i forbindelse med stævner. -Måske skal vi tænke konkurrencer helt anderledes. Der skal være en god kontakt mellem hest og rytter. Et harmonisk samspil, hvor hesten er fri gennem hele kroppen. Sådan er det jo faktisk allerede, pointerer Lise Galskov og holder en tænkepause.

Emnet er ømtåleligt, og debatten kan hurtigt ende i beskyldninger og insinuationer. Det skal undgås, for det gavner ingen. Heller ikke hestene – og det er jo dem, det handler om.

-Vi er nødt til at blive enige om, hvad der er flot på en stævnebane. Er det, at hesten har kæmpehøje bevægelser og er meget sat på bagparten?

Eller skal vi i højere grad vægte godt samspil, løsgjorthed i hele kroppen, at hesten ser glad ud og er tilpas ved øvelserne.

-Det ser jo umiddelbart imponerende ud med superhøjt løft og en hest, der går up-hill. Men hvis det er på bekostning af, at den er spændt i kroppen og snæver fortil, så er det ikke det, man skal prioritere som flot. Man bør i højere grad vægte flowet og letheden – om det flyder, og om hesten er happy.

-Og se på hvilket billede vi ønsker – for eksempel af langsom tölt i T1, hvor meget samling osv. Og hvor unge må hestene være i de svære klasser, til kåring m.v.

-Det er absolut positivt, at vi debatterer ”Hvad er hestevelfærd”, mener Lise Galskov.

Der bliver jo taget mange skridt i den retning. For eksempel udstyrskontrol af alle ekvipager ved stævnerne og kig på konfliktadfærd. Ligesom man overvejer kontrol på opvarmningsbanerne, som måske skal udvides til i staldene og områderne omkring banerne. Hestevelfærd i forbindelse med stævner skal jo ikke kun praktiseres, når vi sidder på hesten.

-Personligt synes jeg, det er helt i orden, at vi rider på vores heste, og at vi rider stævner. Selvfølgelig er vi nødt til at være tydelige, når vi rider og i det hele taget omgås vores heste. Det er store dyr, og ellers er det alt for farligt.

Både i den daglige træning og til stævnerne, kan det blive nødvendigt at tale med store bogstaver for at få hesten til at høre efter. Det må bare ikke være urimeligt og slet ikke ondskabsfuldt. Det skal være et positivt makkerskab, men man er nødt til at have et lederskab. Et positivt lederskab, hvor hesten stoler på en.

Lise Galskov tror på, de fleste heste godt kan lide at komme ud og få opgaver. Det er bare vigtigt at variere sin træning, så man ikke kun rider, men også laver andre ting med sin hest. Der er jo masser af muligheder. Gå en tur med hesten, lege, lave jordarbejde, bomtræning osv.

-Det er jo ikke hestens valg at deltage i stævner – eller at vi rider på dem i det hele taget. Jeg tror på, hesten også har glæde af det, hvis vi gør det i et hesteværdigt samspil -Det skal være sjovt at gå til ridning – også for hesten. Jeg synes, der er flere stævneryttere, som er godt på vej og har hestevelfærden med sig på banerne.

Hestevelfærd gælder hele vejen rundt, altså også måden vi holder vores heste på i forhold til bokstid, foldtid, fodring, socialt samvær med andre heste, skoning, tænder osv. Jeg forstår godt dem, der sætter hestene på boks, for at undgå skader mm, det er bare vigtigt, de kommer på fold og får rørt sig i løbet af dagen, præciserer Lise Galskov, der selv har sine heste i løsdrift.

Af Helle Skram de Fries Foto: Henk Petersen

Lise Galskov nævner også, at hestevelfærd er mindst lige så aktuelt i forhold til skovtursheste som hos stævneheste.

Alle ved, at der foregår ting i hesteverdenen– også i stævneverdenen – der ikke er hestevelfærd. -Ellers havde vi jo slet ikke den her debat. Men det kan være svært at gribe ind, når man ser noget, der ikke er i orden. Måske skal der en form for ”lovgivning” til, hvor man har pligt til at reagere og eventuelt indberette det, når man ser grim adfærd. Ligesom man har pligt til det, når det gælder børn.

"På sigt er jeg overbevist om, at hestevelfærdsdebatten kommer til at få nogle konsekvenser – også for stævneridningen. Men det er en proces, der kommer til at tage tid"

Får det øgede fokus på hestevelfærd indflydelse på din måde at dømme i denne stævnesæson?

-På sigt er jeg overbevist om, at hestevelfærdsdebatten kommer til at få nogle konsekvenser – også for stævneridningen. Men det er en proces, der kommer til at tage tid.

Debatten om hestevelfærd påvirker selvfølgelig også os dommere, og vi gør alle vores bedste for at imødegå den, men vi er jo også bare mennesker.

Debatten er vigtig, men det er også vigtigt, at den ikke bliver et slagsmål, hvor vi peger fingre ad hinanden og kommer med beskyldninger.

Lise Galskov nævner ønsket om et større samarbejde mellem ryttere, dommere og trænere.

-Vi har prøvet det for nogle år siden i FEIF med eliteryttere, og det kunne være givende med et større samarbejde, hvor vi i fællesskab kan nørde med detaljerne i forbindelse med stævneridning. Vi dommere er jo ikke inde i hovedet på rytterne – og omvendt.

-Hestevelfærd bør udvikles i en dialog, hvor vi også inddrager evidensbaseret viden og erfaringer i bestræbelserne på at skabe de bedste betingelser for vores rideheste – og bedste venner.

Så de arbejder for os, fordi de har lyst til det og ikke fordi, de ikke tør andet.

HESTENS

HESTENS

HESTENS ADFÆRD

STYRES AF NERVESYSTEMET

Bettina Hvidemose Riisberg Foto: Canva Pro

Hverhestharsinindividuellepersonlighedogsitheltegettemperament. Nogleudvisermeresensitivadfærd, mensandreerenormtrolige.Altdette bestemmesaf enkombinationaf mangeforskelligefaktorer,herunder gener,ernæring,læring,træning, påvirkningfraflokken,udstyr,helbred ogmeget,megetmere.

Uanset hvad der påvirker hesten, er det et fællestræk, at disse forskellige faktorer indvirker på hestens nervesystem og hormonsystem, og at det er fysiologien i disse systemer, der styrer mange af hestens reaktioner i nuet.

Nervesystemets forskellige afdelinger

Hestens hjerne kan sammenlignes med en meget stor computer. Computeren kommer med en harddisk, hvor der medfølger en del helt fra begyndelsen. Alt dette findes i hestens gener. Generne har selvfølgelig en betydning for hestens adfærd, men ud over det, bliver fosterets hjerne også påvirket af hoppens ernæring, stressniveau, sundhed m.v.

Når føllet bliver født, starter en super sensitiv læringsperiode, som man fagligt kalder ”prægningsperioden”. I denne periode er hjernen ekstra følsom for læring, og den lagrer alle erfaringergode som dårlige.

Hvis hesten får dårlige oplevelser i sin første levetid, vil nervesystemet ofte huske disse rigtig godt, og selvom hesten får gode oplevelser senere i sit liv, kan dårlige oplevelser i livets første måneder påvirke hestens adfærd resten af livet.

Ligeledes har gode oplevelser i begyndelsen af livet også stor betydning senere. Et føl, som har fået masser af gode oplevelser med forskellige påvirkninger, vil udvikle et nervesystem, som reagerer mindre sensitivitet på nye oplevelser senere i livet. Hjernen arbejder med læring hele livet, selv gamle heste kan lære nye tricks og vaner, men læring hos den helt unge hest er svær at ændre eller aflære senere i livet.

Hestens hjerne er ansvarlig for at styre resten af hestens nervesystem og dermed også kommunikationen mellem forskellige dele af kroppen. Overordnet bliver en stor del af hestens adfærdsmæssige reaktioner udløst af den del af nervesystemet, som kaldes det ”autonome nervesystem”.

Denne del er ansvarlig for alt det, der sker automatisk i kroppen. Det er eksempelvis det, der sørger for balance i organfunktionerne, samt hvor der løbende skal skrues både op og ned for at sikre den korrekte balancering. Den del af det autonome nervesystem, som skruer op for funktioner, kalder man det ”sympatiske nervesystem”, mens den del, som skruer ned, kaldes det ”parasympatiske nervesystem”.

Af

Til sammenligning findes også det ”somatiske nervesystem”, som er den viljestyrende del af systemet. Alle de reaktioner, som hesten styrer med vilje, går gennem denne del af systemet. Dette kan eksempelvis være bevidst adfærd såsom fødesøgning eller udførelse af forskellige indlærte øvelser.

Vigtigheden af det autonome nervesystem

De sympatiske og parasympatiske dele af det autonome nervesystem påvirker i høj grad hestens adfærd. En hest med høj aktivitet i det sympatiske nervesystem er typisk en hest, som let reagerer meget sensitivt, ”overreagerer”, bliver panisk, løber løbsk eller ligefrem går til angreb.

Et kraftigt aktiveret sympatisk nervesystem er normalt et produkt af stress. Når der udløses stresshormoner i hestens blodbane, har det således automatisk en stimulerende effekt på det sympatiske nervesystem. En høj grad af aktivitet i det parasympatiske nervesystem vil omvendt afspejle en meget afslappet eller ligefrem sovende hest.

I et velfungerende og balanceret nervesystem, vil der typisk ske en konstant regulering mellem sympatiske og parasympatiske signaler. Dette indbefatter både signaler til kroppens organer, og signaler, som er styrende for adfærdsmæssige reaktioner.

Her følger en liste med eksempler på adfærd, som bliver styret ubevidst, og således er et produkt af mere eller mindre sympatisk eller parasympatisk nerveaktivitet. Øverste punkt på listen hænger sammen med mest sympatisk aktivitet, mens nederste punkt på listen hænger sammen med mest parasympatisk aktivitet:

"Hestens

hjerne er ikke udviklet på en sådan måde, at den kan snyde os, irritere eller være ugidelig"

l Aggression

l Kraftig flugt

l Flugt

l Fryser fast i statisk adfærd

l Ekstra opmærksom og/ eller anspændt

l Øget opmærksomhed

l Undersøgende

l Nærværende og rolig

l Automatiske adfærdsmønstre som at spise, græsse og drikke

l Ubevidst/sover

Balancen mellem aktivitetsniveauet i de sympatiske eller parasympatiske dele af det autonome nervesystem justeres hele tiden. Dette foregår blandt andet på baggrund af udefrakommende påvirkninger, hestens erfaringsgrundlag, genetik, ernæring og helbredstilstand.

Reaktioner i hestens autonome (ufrivillige, automatiske) nervesystem kan nogle gange overrules af reaktioner fra det somatiske (beviste, viljestyrede) nervesystem. Dette vil svare til, at mennesker, som bliver panisk bange for edderkopper, kan lære at styre deres reaktioner, selvom det er virkelig udfordrende. Ofte vil man alligevel føle sig bange indeni, men kan, med de rette redskaber, lære at opføre sig roligt. Det kræver masser af træning. Samtidig er det vigtigt, at hesten er fri for smerter og i god ernæringsmæs-

sig balance, hvis man skal træne rolige og beviste reaktioner fra det somatiske nervesystem til at overrule de ubeviste, fysiologiske impulser fra det autonome nervesystem.

Dette skyldes, at skjulte smerter automatisk øger aktiviteten i det sympatiske nervesystem, samt at ubalance i visse næringsstoffer kan øge sensitiviteten i nervesystemet. Ydermere er det læringsmæssigt nødvendigt med rigtig, rigtig mange gode erfaringer.

Hvis vi skal skabe gode erfaringer for vores heste, er det vigtigt, at det ikke foregår via brug af tvang. Desuden skal vi fastholde en bevidsthed om, at reaktionerne fra det autonome nervesystem ikke forekommer med vilje, og vi skal respektere dette. Det er et nødvendigt grundlag for at skabe positive erfaringer og reaktioner.

Vores ansvar at hjælpe bedst muligt

Det er ikke mere rigtigt eller forkert at have højere aktivitet i det sympatiske eller parasympatiske nervesystem til sammenligning med det andet. En sund adfærdsmæssig og neurologisk balance er afhængig af, at man kan regulere dette system op og ned afhængig af kontekst og ikke hænger fast i den ene eller anden ende af skalaen.

"Hesten stresser op, fordi noget presser den, og det autonome nervesystem reagerer på dette"

Hvis hesten generelt udviser mange adfærdsmønstre, der hører til i den sympatiske ende af skalaen, er det ofte et udtryk for et permanent højt stressniveau. Hvis det er tilfældet, er det altid tilrådeligt at forsøge at finde årsagen til dette og forhåbentlig afhjælpe den.

Typiske årsager til et permanent forhøjet stressniveau kan være smerter, uhensigtsmæssigt fold- eller staldmiljø, genetik, fodersammensætning, træningsmetoder, rytterindvirkning, udstyrets påvirkning eller en kombination af flere af disse muligheder.

Adfærd, som generelt ligger meget i den parasympatiske ende af skalaen, anses sjældent for at være problematisk adfærd, men det kan være mindst lige så uhensigtsmæssigt for hesten. En hest, som ikke responderer synderligt på sine omgivelser og generelt er inaktiv, er ofte et resultat af sygdom, den adfærdsmæssige tilstand, som vi kalder ”indlært hjælpeløshed” eller en depressiv, nedtrykt tilstand.

Årsagerne kan være de samme som nævnt ovenfor, men uhensigtsmæssige træningsmetoder eller smerter er dog mere almindeligt forekommende i denne kategori.

Opsummerende kan vi altså sige, at adfærd som permanent ligger i enten den ene eller den anden ende af skalaen kan være et udtryk for nedsat trivsel og altså bør tages alvorligt. Hestens hjerne er ikke udviklet på en sådan måde, at den kan snyde os, være ugidelig eller lignende, selvom det nogle gange kan føles sådan. Hvis de over- eller underreagerer, er der altid en årsag, og det er vores ansvar at lokalisere den for at hjælpe hesten bedst muligt.

Hesten kan ikke gøre for det

Vi skal huske, at de sympatiske og parasympatiske responser styres og reguleres via det autonome nervesystem, som altså styres fuldstændig ubevist og udenfor hestens kontrol.

At aktivere det sympatiske og parasympatiske nervesystem er således ikke noget hesten gør med vilje. Det er automatiske responser, som følger forskellige input - såvel fra kroppen som ude fra miljøet omkring hesten.

Dermed vil en hest ikke kunne stresse op for at irritere sin rytter – eller gøre det af manglende respekt. Hesten stresser op, fordi noget presser den, og det autonome nervesystem reagerer på dette.

Hos langt de fleste heste er der heldigvis ikke tale om en situation, hvor det parasympatiske eller sympatiske nervesystem er aktiveret permanent i den ene eller den anden ende. Derimod forløber hestens hverdag normalt med udsving i begge retninger. At hesten slapper af, når den er træt, rolig og tryg, er sundt og velafbalanceret.

Ligeledes er sympatiske reaktioner og forhøjet stressniveau en sund reaktion på en udefrakommende trussel – eller i hvert fald en potentiel trussel. Hesten

bruger dette som en overlevelsesmekanisme i naturen, og i den forbindelse er stress et fantastisk redskab. Hvis hesten ikke kunne aktivere det sympatiske nervesystem og reagere hurtigt, pludseligt og voldsomt på en trussel, så vil den ikke overleve længe i naturen.

Der skal være en sund balance

Kunsten er at skabe et miljø for hesten, hvor den har mulighed for at balancere disse reaktioner, så den hurtigt kan slappe af igen og dermed have en sund balance mellem adfærden relateret til det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.

Hvis hesten ofte reagerer voldsomt, pludseligt, farligt og udadreagerende, er det vigtigt at forstå, at dette skyldes reaktioner fra det autonome nervesystem. Det er dermed ikke er et udtryk for noget hesten bevist gør mod sin ejer eller rytter. Vi skal respektere og forstå, at disse reaktioner kommer, når en hests system virkelig bliver presset. Hvis dette sker ofte, bliver hesten ofte presset – også selvom den udløsende faktor ikke nødvendigvis er let for os at forstå og identificere.

Hvordan man skaber det bedste miljø omkring hesten - og dermed forebygger en ubalance i nervesystemets reaktioner - er meget forskelligt fra hest til hest. Uanset hvad situationen er, er det dog vigtigt at fastholde bevidstheden om, at alt i hestens miljø indvirker, og at hesten aldrig bliver ”doven” eller ”hypersensitiv” med vilje. Det foregår automatisk, og der er altid en årsag!

Hvordan hjælper vi hesten?

Hvis hesten viser symptomer på ubalance i nervesystemets reaktioner, vil jeg til en hver tid anbefale at konsultere

dyrlægen først. Alt efter dyrlægens fund kan der suppleres med andre dygtige fagfolk. Herunder eksempelvis sadelmager, hesteterapeut, hestetræner -eller adfærdskonsulent, beslagsmed og/eller en dygtig og uvildig ernæringskonsulent.

Hestens helbred, udstyrets påvirkning, fysiske formåen, indlæringspsykologiske påvirkning og ernæringsmæssige balance, er nemlig alle faktorer, som har en kæmpe betydning for at regulere nervesystemets balance.

FAKTA:

Om forfatteren

Bettina Hvidemose Riisberg driver virksomheden Center for Dyreterapi, hvor hun blandt andet underviser i adfærd og fysisk terapi til heste og hunde.

Viden om dyrenes adfærd og indlæring danner grundlag for det meste af Bettinas arbejde, som også indbefatter fysiurgisk terapi, rehabilitering og osteopati til heste og hunde.

Referencer:

Evidence-BasedHorsemanship af Dr. Stephen Peters & Martin Black Horse Brain, Human Brain: The Neuroscience of Horsemanship af Janet Jones

EquineBehaviour in Mind: Applying Behavioural Science af Suzanne Rogers

Priser fra 14.700 kr. til 17.900 kr.

Skræddersy din forsikring

– så den passer til dig og din hest

Ingen ønsker at betale for dækninger de ikke har brug for. Hos Dansk Hesteforsikring tilbyder vi kun én sygeforsikring, hvor du kan tilvælge de dækninger som passer til dine behov. Mere enkelt kan det ikke være!

Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22.

I VERDENSKLASSE

RIKKE SEJLUND

1. Giv hesten lov

til at komme ud og frem. På den måde holder du hesten glad, samtidig med du giver den en god kondition.

2. Rid hesten

på det niveau, den er nu og ikke det niveau, du tænker, den en dag kan komme op på.

Dermed ikke sagt, at man skal stile lavere, men det hjælper ikke, at ride hesten på 80 procent hjemme, og så til stævne at presse den til100 procent.

3. Hvis noget ikke fungerer

prøv at lære hesten det på en anden måde. Eller tag et skridt tilbage. Oftest er det de små ting. der gør størst forskel.

"Giv hesten lov til at komme ud og frem.

På den måde holder du hesten glad, samtidig med du giver den en god kondition"

Foto NeddensTierfoto

Af Stine Munk Kepp

Foto: Se fotoinfo

FLERE KÅRINGSRYTTERE PÅ VEJ FREM

Nårmanvælgeratladeenhestkåre, vilmanselvfølgeliggernehave,at detgårsågodtsommuligt,så dommerne kan se hestens fulde potentiale.

Langt de fleste vælger derfor en professionel kåringsrytter som fremviser. I Danmark har udbuddet af kåringsryttere været forholdsvist begrænset, men inden for de sidste år er der dog kommet flere nye ryttere ind i branchen, og mange af disse er unge kvinder. e-Magasinet Islandsk Hest har talt med tre af dem.

Pernille Wulff Harslund blev i 2017 og 2018 udnævnt som årets unge kåringsrytter i DI. Sidste år kom hun hjem fra Island efter at have gennemført en 3-årig uddannelse i ridning og rideinstruktion på Hólar. Dermed kan hun kalde sig FEIF Level 3 instruktør og træner. Hun har træningsstald på Guldsmedegården ved Tikøb i Nordsjælland.

- Hele 3. år på skolen handler om kåring og avl, fortæller Pernille. Jeg havde lånt en 5-års hingst til kåringsforløbet af Mette Mannseth og Gísli Gíslason fra stutteriet Þúfur, hvor jeg også har arbejdet.

Selve eksamen er en kåring med to kåringsdommere, som giver hesten karakterer og to lærere fra skolen, som giver karakterer for, hvordan vi

fremviser som rytter. Det gik over al forventning. Jeg fik 10 for alle punkter som rytter, som er max. point. Hesten fik 8.40 i byg og 8.10 i rid, 8.45 uden pas. Jeg fik mine første 9-taller, bl.a. 9 for trav, så det var meget stort for mig.

Herhjemme nåede Pernille at vise i alt 5 heste i 2023 fordelt på fuldkåring 3 og 4. Pernille er 27 år og kommer fra Slangerup, hvor hendes forældre driver stutteriet Hårdkildegård. - Jeg blev interesseret i kåringsridning, da jeg ville have min hoppe kåret i 2012, husker Pernille. Jeg havde været på forskellige kurser, og her blev jeg skubbet i retning af, at jeg selv skulle forsøge at kåre hende.

Jeg fik hjælp og vejledning af Søren Madsen. Det var en sjov og positiv oplevelse at ride til en kåring. Der var en stemning af, at man hjælper hinanden, og jeg fik mange positive kommentarer fra dommerne og andre, som motiverede mig. Jeg håber på, at kunne være med til at undervise og vejlede andre på samme måde, så flere unge ryttere får mod på at vise heste til en kåring.

- Som kåringsrytter kan det være svært at håndtere presset fra hesteejerne. Derfor er det vigtigt for mig at prøve at skabe realistiske billeder af, hvad hesten kan. Det handler om, at hesteejere skal oplyses mere om guidelines. Jeg får ofte ros for, at mine heste er positive og glade. Det vægter jeg højt. Jeg vil gerne bygge en hest op til at være glad, stærk, stolt og have selvtillid.

Foto: Katharina K'eudell

Pernille på Dögun frá Torfunesi

Ifor Williams Trailers

Kvalitet, sikkerhed og komfort

HBX511 HESTETRAILER

DIAGONAL

Plads til 3 stk. islændere

Scan koden og se vores ONLINE KATALOG

iforwilliams.dk/hestetrailer

IFOR WILLIAMS HBX511 ISLÆNDER

Totalvægt: 2.700 kg / Lasteevne: 1.715 kg / Egenvægt: 985 kg

Indvendige mål L x B x H: 363 x 179 x 229 cm

Traileren fås i sort, sølv eller rød farve. Med diagonal indreting til 3 stk. islændere. Frontrampe, samt praktisk kombineret rampe-dør system.

For henvisning til nærmeste autoriserede forhandler: (+45) 59 50 50 35

Læs mere og se flere modeller online på vores hjemmeside: www.iforwilliams.dk

får Brogaarden pakken med i handlen, når du køber Ifor Williams hestetrailer. Pakken har en samlet værdi på 5.000,- kr.

GLAD

THEAULT HESTETRANSPORTER

THEAULT HESTEBIL TIL ISLANDSKE HESTE - ALM. B-KØREKORT

Velkendt fransk mærke i topkvalitet med særlig indretning til islandske heste.

Theault hestetransporter er bygget på slidstærkt Renault chassis, har velindrettet komfortabel kabine og hestedel opbygget til sikker transport. Bestil en uforpligtende fremvisning og hør hvad vi kan tilbyde af løsninger.

Du

HenrietteHindboer25årogdrømmerogsåomatkunnefyldestalden medkåringshesteifremtiden.I2023 vistehunialt4hestetilkåringer,to iTysklandogtoiDanmark.Højeste totalvar8.13påhoppenDagnýfra Tyrevoldsdal.

- Jeg avler heste og har altid været interesseret i at kunne gøre så mange ting som muligt selv. Tilride, sko, træne og vise dem til stævner og kåringer, fortæller Henriette.

- I 2022 deltog jeg på kåringskurser på Stald Gavnholt, og det gav mig rigtig meget nødvendig viden om guidelines.

Og så synes jeg, at det er spændende at arbejde med hestene gennem et lidt længere forløb, end man typisk får lov til med de heste, som kommer i træning for at blive tilredet.

Henriette har meget erfaring fra sportsbanerne og havde i 2022 sin debut på kåringsbanen. Hun driver egen træningsstald hos Stald Sepi ved Morud på Fyn .

- For mig er den største udfordring ved at være kåringsrytter, at hesteejeren kan have meget urealistiske forventninger til sin hest. Som kåringsrytter kan der ligge en udfordring i at forklare ejeren, hvad der bliver vægtet til en kåring. F.eks. er det ikke nok med høje benbevægelser, hvis

hesten ikke også er i bæring. Jeg underdriver gerne lidt i forhold til, hvad jeg forventer af hesten.

Mine styrker er, at jeg kan lide at ride hurtigt, men samtidig har jeg erfaringen fra sporten, hvor der jo også er stor vægt på korrekt form og bæring.

Foto:AndreasHejndorf

Henriette Hindbo på Jónína fra Hindbo

RikkeSejlundLorentzener26årog boriRanumiNordjylland,hvorhun drivertræningsstaldpåsinfarsgård Marsholm. Sidste år viste hun i alt 9 hestefordeltpåfuldkåring1,2og3 iDanmark.Højestetotalvar8.12på hoppenSunnevafraHøjgården.

- Der er mange, der har villet støtte mig i at få mere erfaring, også fordi de ved, at hvis vi unge ikke får en chance, så står vi måske om få år og mangler kåringsryttere i Danmark.

Rikkeblevi2021tildeltDIsærespræmiesomåretsungekåringsrytter. Interessenforatridekåringerfikhun, dahunarbejdedeforSørenMadsen i halvandet år.

- Her handlede alt om træning frem mod kåringer, og det syntes jeg bare var spændende og sejt, siger Rikke. - Jeg kan godt lide idéen om, at en hests kvaliteter og egenskaber bliver bedømt, så vi på den måde kan optimere avlen.

Der ligger dog et stort pres i og med, at hesten skal præstere optimalt på dagen. Det er træls, hvis hesten får nogle tal, som ikke matcher dens talent. For de kommer til at stå på nettet for altid. Man kan selvfølgelig vise den igen, men tallene vil følge hesten. Men jeg rider altid ind på banen for at præstere bedst muligt, og jeg er ikke bange for at lave fejl. Jeg skal bare ride og tænke på hesten og mig selv.

“Rikke blev i 2021 tildelt DIs ærespræmie som årets unge kåringsrytter. Interessen for at ride kåringer fik hun, da hun arbejdede for Søren Madsen i halvandet år”

Foto:StineMunkKepp

Rikke Sejlund Lorentzen på Álfadís fra Krafla

91% KORREKTE BESKEDER FØLGER HOPPEN PÅ FOLDEN

EASYFOAL

- DEN SIKRE FOLINGSALARM

Tiden nærmer sig og spændingen stiger – der er føl på vej. Med glæden og spændingen følger også bekymringen for, at alt nu går som det skal.

Med Folingsalarmen Easy Foal bliver du sikker på, at du kan være der for din hoppe uden at skulle ligge søvnløs nat efter nat.

Målet er en godt og sundt føl, der overlever, og hoppen ligeså.

Undersøgelser har vist, at 66 % af alle folinger kræver assistance.

EasyFoal er en fantastisk pålidelig folingsalarm – et rigtigt kvalitetsprodukt, baseret på nyeste teknolog

Læs mere om Easy Foal på www.jemotrading.dk

I VERDENSKLASSE

Foto NeddensTierfoto

HANS-CHRISTIAN LØWE

1: Hesten er et spejlbillede af sin rytter

Træn dig selv og din egen balance for at kunne hjælpe og ride din hest bedst muligt. Træning der bygger på viden og forståelse for hestens naturlige adfærd og reaktionsmønstre, giver bedst mulighed for at skabe et harmonisk, trygt og positivt samspil mellem hest og rytter.

2: Fundamentet

for kvalitet i gangarterne bygger på balancen i overgangene. Jo flere gode overgange, du kan lave, jo bedre bliver din hest.

3: Nyd processen og giv dig tid.

"Træning der bygger på viden og forståelse for hestens naturlige adfærd og reaktionsmønstre, giver bedst mulighed for at skabe et harmonisk, trygt og positivt samspil mellem hest og rytter"

Islandske hest Foder til din

DET SVÆRE VALG AF HINGST

Af Stine Munk Kepp

Foto:Sefotoinfo

Atavlehesteerettålmodighedskrævendearbejde.Dettagermangeår, indenmanrigtigserresultatetafsine anstrengelser.Tiltidererdetogsåret nørdetpådenfedemåde.

For når man skal planlægge sin avl og vælge hingst til sin hoppe, er der en masse informationer og tal, som man kan tage højde for og forsøge at putte ind i den ligning, som skal blive til det lille mirakel, man håber på: et levende føl på marken og måske en kommende stjerne.

(Billede1)Foto: Stine Munk Kepp

Der er efterhånden et stort udvalg af gode hingste i Danmark at vælge i mellem. En god kilde til information om hingstene er World Fengur. Alle hovedmedlemmer af DI har adgang til denne database, som er et fantastisk redskab, når man vil gå på opdagelse i afstamning, kåringer, sportsresultater, afkomsresultater, genetik og meget mere.

Det efterfølgende er idéer til, hvordan man kan bruge WorldFengur i forbindelse med valg af hingst. Der tages udgangspunkt i, at det generelle mål

er, at man gerne vil avle heste af god kvalitet, uanset om det er til skovture, konkurrenceridning eller mere avl. Hvis man ikke kender WorldFengur så godt, kan man på menuen i venstre side finde en dansk introduktion til, hvordan man bruger databasen

Hvad er målet?

Der er rigtig mange parametre, som man kan kigge på, når man skal vælge hingst. Udgangspunktet for éns avl er selvfølgelig altid den/de hopper, man har at avle på. Når man ser hingsteshows, kåringsfremvisninger eller billeder af flotte hingste, kan man nemt blive grebet af tanken: Sådan én vil jeg også gerne have! Så er det vigtigt at huske på, at afkommet ikke bliver en kopi af hingsten, hoppens gener er lige så afgørende for udfaldet. Derfor kan det være en god idé at kigge på sin hoppe og stille sig selv spørgsmålet:

Vil jeg have en kopi af hende? Og ikke mindst:

Hvilke egenskaber vil jeg gerne forbedre i hoppen?

Afstamning

I WorldFengur får man et godt overblik over stamtavlen. (Illustration1)Kilde: WorldFengur.

Man kan gå lige så langt tilbage i

forfædrene, som man vil. Det er nemt at finde hingste med berømte og højt kårede fædre. Undersøg derfor også hoppelinjen. Gode hopper i stamtræet er lige så vigtige som gode hingste.

Hvordan er mor, mormor og farmor kåret? Hvor mange afkom har de, som er blevet kåret? Er de blevet afkomskåret? Har de fået ærespræmie for afkom?

BLUP

Man kan også bruge BLUP-tallet til at gennemskue en stærk afstamning. Det giver nemlig en indikation af en høj avlsmæssig værdi. BLUP-tal er en meget omdiskuteret størrelse.

Det kan være en god idé at sætte sig ind i, hvordan BLUP er beregnet, for der er styrker og svagheder ved systemet. Men den korte version lyder, at en hests BLUP-evaluering estimeres ud fra al tilgængelig information om individet selv, forældre, søskende, afkom og slægtninge.

Informationen stammer fra kåringsresultater. Da det er en ret lav procentdel af heste, som bliver kåringsfremstillet i det hele taget, og pga. det faktum, at der foregår en stor udvælgelsesproces i forhold til, hvilke individer der bliver fremstillet, vil nogen mene, at dette billede ikke er retvisende nok.

Indavlskvotient

Under “Simuleret avl” kan man undersøge indavlskvotienten. I den medfølgende forklaring på WorldFengur anbefaler man at undgå en indavlskvotient på over 5%. Ligger den på mellem 5-7% bliver tallet farvet lilla, ligger den over 7%, bliver tallet farvet rødt. Her er et eksempel på simuleret avl på to halvsøskende:

(Illustration 2) Kilde: WorldFengur Indavlskvotienten (F) ) ligger her på 16,2%, som er langt over den anbefalet værdi. Det er dog før set, at man har krydset halvsøskende og kaldt det linjeavl.

De andre tal, som kommer frem i simuleret avl, er den beregnede BLUP-værdi for afkommets delkarakterer for bygning og rideegenskaber. Desuden kan man på samme side se sandsynligheden for, at afkommet bliver en 4- eller 5-gænger, samt de forskellige mulige udfald af pelsfarve.

4-gænger eller 5-gænger?

(Illustration 3) Kilde: WorldFengur Under “Grundoplysninger” kan man se om hestens genotype er CA = 4-gænger eller AA = 5-gænger. Nogle hingste er vist til kåring som 4-gængere og har altså fået 5 for pas, men det udelukker ikke, at de er 5-gængere af genotype.

Hvis mærket for genotypen er blåt, betyder det, at man har udført en gentest på hesten. Er det gråt/ gennemsigtigt, betyder det, at det er beregnet ud fra stamtræet og kåringsresultater.

Man skal være opmærksom på, at det kan blive et problem, hvis man får avlet A'et helt ud af sine heste, da en hest med genotype CC er beskrevet som en 3-gænger, dvs. en meget travstærk hest, som ikke har naturlige anlæg for den laterale bevægelse, som tølten kræver.

Kåringsresultat

Når man kigger på en hingsts kåringsresultater i WorldFengur, kan man se, hvornår den blev kåret og hvor mange gange. Kigger man på yngre hingste, som endnu ikke har kårede afkom, kigger man typisk på hingstens egne kåringsresultater. Men læg også mærke til, hvornår den er kåret. En kåring i en ung alder (4-5 år) er som regel et tegn på naturtalent og ikke kun en professionel rytters arbejde gennem længere tid.

De kommentarer, som dommerne har knyttet til de forskellige delkarakterer, er også værd at læse. Der kan være stor forskel på, hvordan f.eks. karakteren 8,5 for tølt ser ud i virkeligheden, og her kan kommentarerne være nyttige.

Er det en ældre hingst, man overvejer at bruge, kan man via afkomsresultater få en god indikation af, hvad hingsten giver videre i avlen.

Foto:StineMunkKepp

(Illustration 1)

Kilde: WorldFengur

(Illustration 2)

Kilde: WorldFengur

(Illustration 3)

Kilde: WorldFengur

(Illustration 4)

Den nuværende vægtning af delkarakterer for bygning og rideegenskaber.

Kilde: FEIF Breeding Rules and Regulations 2022

WorldFengur giver et godt overblik over antallet af afkom, hvor mange der er fremstillet til en kåring og resultaterne af disse.

I 2020 kom der nye guidelines for kåringer, hvor mange ting blev ændret og vægtet anderledes. Rid tæller nu 65% og byg 35% af totalkarakteren.

Før var fordelingen 60/40. Da der er et øget fokus på at avle sportsheste, hævede man bl.a. vægtningen af form under rytter, forpart og overlinje, og som noget nyt tæller langsom galop med i den samlede karakter for rideegenskaber.

Vilje og sind, som nu hedder ridbarhed, er én af de ting, som bliver vægtet lavere end tidligere. En hests kåringsresultat bliver ikke lavet om, når der sker ændringer i kriterier og guidelines, men vil altid være resultatet af de gældende guidelines på det tidspunkt, hesten er blevet kåret.

(Illustration 4) Den nuværende vægtning af delkarakterer for bygning og rideegenskaber. Kilde: FEIF BreedingRules and Regulations 2022.

Få input flere steder fra

Ud over alle de informationer, man kan få i WorldFengur, er der selvfølgelig også mange andre ting, man skal overveje. F.eks. sind, bedækningsmetode, hvor hingsten bedækker og pris.

Hvis man vil inspireres yderligere og lære mere om avlsarbejdet, kan man holde øje med arrangementer via Sporti.dk eller Facebooksider.

Flere af lokalklubberne og private inviterer løbende til spændende kurser, som vedrører avl. Hvis man virkelig vil have fingeren på pulsen, kan det stærkt anbefales at møde op til kåringerne som tilskuer.

Det er en rigtig god måde, hvorpå man kan få en forståelse, som kan fjerne nogle af de ubekendte faktorer fra ligningen.

"Før var fordelingen 60/40. Da der er et øget fokus på at avle sportsheste, hævede man bl.a. vægtningen af form under rytter, forpart og overlinje, og som noget nyt tæller langsom galop med i den samlede karakter for rideegenskaber"

Foto: JørgenSøby

AVEVE FIBER MIX ICELANDER

Timothégræs med esparsette, tang, rosmarin og timian

Kan kombineres med AVEVE Mineral Mix Allround for komplet foderplan til nøjsomme heste

12 kg. 199,-

Velfærd 2024

HVAD ER HESTEVELFÆRD FOR DIG?

HESTEN ER IKKE SKABT

TIL

AT VÆRE RIDEHEST

Forbedret hestevelfærd handler om at optimerealleelementeromkringhesten, derpåvirkerdensfysiskeogmentale velbefindende.

Det kræver viden om hesten som væsen og dens behov. Der er de seneste år forsket meget i alt vedrørende heste, og der kommer hele tiden ny viden.

Viden omkring hestens biomekanik, adfærd, hvordan heste lærer, effekten af det udstyr vi anvender i træning af heste, hvordan hestens påvirkes af rytterens vægt og balance, hvordan hesten påvirkes fysisk i forskellige konkurrencediscipliner/ træningspas og meget mere.

Det er vigtigt, at vi som hesteejere og ryttere forholder os til evidens. Vi kan alle blive klogere, uanset om man er professionel eliterytter og har redet hele sit liv, eller om man er nybegyndt skovtursrytter og kun rider for sjov. Og bare fordi hesten

tidligere har ”overlevet”, det vi har budt den, er det ikke ensbetydende med, den skal blive ved gøre det, når vi ved bedre.

Et kritikpunkt i Dyretisk Råds rapport fra 2023 er, at træning af heste og undervisning bør foretages af uddannede trænere og instruktører. Derfor er det vigtigt at støtte op om uddannelse baseret på evidensbaseret viden om hestetræning og deltage i videreuddannelsesarrangementer. Der findes fortsat mange myter vedrørende træning af heste – myter som: ”at man skal vinde over hesten”, ”det er okay at ride hesten bag biddet”, ”centrifugering af hesten på en cirkel med indspænding er god træning”, ”hvis hesten åbner munden, strammer man bare næsebåndet”, ”som skovtursrytter behøver man ikke få rideundervisning” – listen er lang og kun gennem uddannelse og anvendelse af evidens, kan vi komme disse myter til livs. Som instruktør må man først og fremmest se sig selv som hestens ambassadør.

En anerkendt model til at vurdere hestenes velfærdstilstand er David Mellors

”Fem domæne” model. Vha. denne model kan man vurdere hestens samlede velfærdstilstand ud fra mængden af positive og negative oplevelser indenfor områderne fodring, fysiske omgivelser, sundhed og interaktion med omgivelserne, artsfæller og mennesker. Modellen er udgangspunktet for DI’s hestevelfærdskurser.

Hesten har behov for tilstrækkeligt foder til energi, den har behov for tyggetid, samt mulighed for at udføre fourageringsadfærd. Hesten har behov for plads til bevægelse, mulighed for at søge ly for vejr, samt tørt leje til hvile.

Hesten har behov for at være sund og fri for smerte, skader og sygdomme. Herunder hører også, at hesten er i korrekt huld, dens hove og dens tænder passes mm.

Hesten er ikke skabt til at være ridehest, så det er vores ansvar som ryttere at træne hesten til at bruge sin krop på en sund måde, og sørge for den ikke overbelastes. Hesten skal bygges op til at være ridehest. Det starter allerede under hestens opvækst, hvor den skal have plads til at

Af Anna Christine Ulbæk FotoPrivat

bevæge sig med artsfæller i varieret terræn. Dette er med til at udvikle hestens bevægeapparat og grundkondition. Det kræver god overlinjefunktion og stærk coremuskulatur at bære en rytter. Hesten skal kunne løfte sin brystkasse, hvælve sin overlinje og engagerer sine bagben for at kunne arbejde holdbart. Halsen og hovedets position har betydning for overlinjens funktion – både hvis hesten rides i meget høj og åben form, eller hvis halsen er overbøjet, og hesten er bag biddet vil hestens overlinje være spændt og funktionen kompromitteret. Ridning bag biddet begrænser derudover bl.a. også hestens synsfelt og vejrtrækning. Dermed begrænses hestens iltoptagelse, og den vil under træning med en vis intensitet hurtigere skifte fra aerob forbrænding til anaerob forbrænding og således ophobe mælkesyre i musklerne.

Varieret træning, således at det ikke er de samme muskler, muskel-og senetilhæftninger osv., der belastes hele tiden, er afgørende for at undgå overbelastning. Dertil kommer tilstrækkelig restitution mellem træningspas.

Træning af hestens kropsbevidsthed, koordination og balance er en vigtig del af en varieret træningsplan, da dette er med til at stimulerer hestens nervesystem og gøre hesten i stand til at navigerer mere sikkert i forskellige situationer – for eksempel på forskellige typer underlag.

Det kan gøres simpelt med en gåtur med hesten ind i underskoven -over træstammer, op og ned ad stejle bakker osv. Eller på ridebanen med diverse bomøvelser, madrasser, vippebræt – kun fantasien sætter grænser.

Træning uden rytter på ryggen bør også være en af alle hestes træningsplan, da hesten har lettere ved at arbejde med korrekt kropsfunktion uden rytterens vægt og evt. skævheder og balanceudfordringer. Hestens krop lyver ikke – hestens kropsholdning ”posture” i hvile og hestens muskelsætning afslører, hvordan hesten bruger kroppen, når den bevæger sig på folden og med rytter. En hest, der bruger sin krop hensigtsmæssigt, vil have en ”uphillposture”, de vil stå med et afslappet udtryk med halsen i mankehøjde eller lidt højere, med vægten ligeligt fordelt på alle fire ben. Hesten vil have veludviklet ryg-og bagpartsmuskulatur. Halsen skal være kraftigst ved basen og bred lige foran manken og hvælve opad i en bue og ende med at være smallest ved nakken.

Hesten har behov for at interagerer med andre artsfæller – herunder lege og udføre

"Det kan gøres simpelt med en gåtur med hesten ind i underskoven - over træstammer, op og ned ad stejle bakker osv. Eller på ridebanen med diverse bomøvelser, madrasser, vippebræt – kun fantasien sætter grænser"

groomingadfærd. Her har især mange hingste en udfordring, idet de oftest lever det meste af deres liv isoleret uden eller med begrænset kontakt til andre heste. Som hingsteejere bør man overveje mulighederne for at sikre sin hingsts kontakt med andre heste. Mest optimalt er det selvfølgelig, at hingsten har en foldkammerat det meste af året. Alternativt kan det foregå under mere kontrollerede forhold i ridehal eller stald. Man kan også overveje om hingste, der ikke anvendes til avl eller anvendes i meget begrænset omfang, skal forblive hingste især, hvis de er meget ”hingstede” – stresser omkring andre heste, svære at holde huld på, konstant urolige på folden, eller hvis de udviser andre tegn på stress og mistrivsel i omgang og træning.

Hvis vores træning og kommunikation med hesten foregår, så det giver mening for hesten, og den forstår, hvad vi beder den om, og vi også lytter til dens signaler, kan det være et positivt bidrag til hestens hverdag.

Et godt udgangspunkt for al håndtering og træning af heste er ISES 10 træningsprincipper. De burde være ophængt i alle stalde. Kort fortalt tager træningsprincipperne udgangspunkt i hestens natur som flugt-og flokdyr og steppegræsser. De beskriver, hvordan der bl.a. skal tages hensyn til hestens mentale kapacitet og følelsesmæssige tilstand. Hesten er god til at lære- især sammenhænge mellem adfærd og dens konsekvens, samt associationer mellem stimuli. De har god hukommelse. Hesten er derimod ikke i stand til som mennesker at planlægge og resonere. Heste er sansende væsener, der føler smerte, frygt, stress. Vi skal derfor tilskynde positive følelsesmæssige tilstande hos hestene i vores omgang med dem. Vi skal anvende gradvise og skånsomme metoder til desensibilisering/tilvænning af heste til alt, der ikke er naturligt for en hest at være tryg ved – for eksempel trafik, udstyr, plastik, klipper, rytteren mm. Indlæring af ønsket adfærd bør foregå ved hjælp af konsekvent forstærkning (positiv og/eller negativ) af den ønskede adfærd. Straf bør undgås. Det bør tilstræbes, at hesten svarer de mindste signaler så pres og ubehag mindskes mest muligt, og smerte

helt undgås. Fokus skal være på forsøget fra hestens side: Hvornår forsøger hesten noget i den retning, vi gerne vil, som kan belønnes enten ved at fjerne pres (negativ forstærkning) eller tilføje ros og godbid (positiv forstærkning). Det øger hestens motivation i træningen.

Tilrettelægning af træningen skal være logisk for hesten, så et signal fører til næste signal osv. Signalerne skal være tydelige for hesten, og hesten skal kunne skelne mellem signaler. Modstridende signaler - for eksempel stop og frem - må ikke anvendes samtidigt. Endelig beskriver træningsprincipperne, at hesten skal trænes til at være selvbærende dvs. fysisk være stærk nok til at holde hoved-, hals –og kropsholdning selv, samt at have nok forståelse for rytterens signaler til at holde gangart, tempo, skridtlængde og retning selv. Rytteren må ikke gennemtvinge eller fastholde hesten i en holdning.

Debatten om, hvad hestevelfærd er, og hvordan denne sikres, er for alle, der ejer en hest. Vi har alle et ansvar for, at vi kan vedblive at holde heste og ride på heste i fremtiden. Det er vigtigt se indad og optimere hestevelfærd hjemme hos os selv og på en ordentlig måde bidrage til, hvordan vi i fællesskab forbedrer hestevelfærd i alt, hvad vi bruger vores heste til: Sport, turridning, avl - eller når hestene anvendes til naturpleje.

OM ANNA:

Anna Christine Ulbæk

Uddannet dyrlæge, efterudddannet som IAVC certificeret kiropraktor for heste, FEIF level 1 instruktør.

Arbejder derudover med træning af Stald Ulbæks heste.

Brænder for at optimere træning af heste, så træning er et positivt element i hestenes hverdag, hvor de hverken overbelastes fysisk eller psykisk.

Kilder:

Let læselig litteratur om træning der tager hensyn til hestens anatomi og biomekanik. Gillian Higgins ”posture and performance – principles of training horses from the anatomicalperspective”

Equitation science af Andrew McLean, Paul McGreevy, Uta König von Borstel, Janne Winther Christensen

10 First Principles of Horse Training by The International Society for Equitation Science.

SÅDAN RIDES DE FORSKELLIGE KLASSER

I sporten for islandske heste er klasserne delt op i A, B, C og D-klasser.

Her får du en oversigt over A og B-klasserne.

A-klasser er følgende: T1, T2, 4.1 og 5.1 (hertil kommer pasklasser, som ikke rides til Icehorse Festival).

I A-klasserne er ekvipagen alene på banen i udtagelsen, mens der er flere ryttere på banen i finalerne.

I T.1 vises: Langsomt tempo tølt (volteskift) – øgninger på langsiden og hurtigt tempo tølt.

I T.2 vises: Valgfrit tempo tølt – langsomt, jævnt og roligt tempo tølt (volteskift) - tølt for løse tøjler.

I 4.1 vælger rytteren selv rækkefølgen, men skal vise: Langsomt tempo tølt - langsom til middel tempo trav - middel tempo skridt - langsomt til middel tempo galop og hurtigt tempo tølt.

5.1: I valgfri rækkefølge: Langsomt til middel tempo tølt – langsomt til middel tempo trav – middel tempo skridt – langsomt til middel tempo galop – pas.

B-klasser er følgende: T.3, T.4, 4.2 og 5.2. Her rides klasserne med op til tre ryttere på banen.

I T.3 vises: Langsomt tempo tølt (volteskift) – øgninger på langsiden – hurtigt tempo tølt.

I T.4 vises: Valgfrit tempo tølt – langsomt, jævnt og roligt tempo tølt (volteskift) og tølt for løse tøjler.

I 4.2 vises: Langsomt tempo tølt – langsomt til middel tempo trav – middeltempo skridt – langsom til middel tempo galop – hurtigt tempo tølt.

I 5.2 vises: Langsomt til middeltempo tølt – langsomt til middel tempo trav – middel tempo skridt – langsomt til middel tempo galop – pas.,

STÆVNEARRANGØR, STÆVNELEDER OG TOPRYTTER LISA LA COUR JÚLÍUSSON

HUN HAR MOTOR SOM EN TOPTUNET FEMGÆNGER

Hunerlilleafstatur,mendetskalman ikkeladesigsnydeaf.43-årigeLisala CourJúlíussoneretenergibundtuden ligeogharetstorthjerte,derblandt andetbankerfordenislandskehest.

Præcis som de små, seje heste hun elsker, er Lisa la Cour Júlíusson udstyret med et par ekstra gear. Hun har over middel vilje og absolut 10 for smil, som hun gerne deler rundhåndet ud af. Lisa overkommer det utrolige. Bare i nærmeste fremtid er hun tovholder på tre store stævner. Nori Bøgelund 3-dages stævne 25. april (med Nori Bøgelund 1-dages pointstævne 24. april), Aros Gait Event 12. juni og Nordisk Mesterskab 8. august.

Samtidig driver hun sammen med sin mand, Bøgelund Heste i Karup, hvor der fast er mellem 15-20 heste, som både tæller egen avl, stævneheste, salgs- og træningsheste. Og så har hun faktisk også et job som implementeringskonsulent i Viborg Kommune. Og en lille nebengeschäft som mor til tvillingepiger på seks år.

-Jeg gør altså ikke det hele alene, skynder Lisa sig at indskyde. Hun har nemlig sin mand BrjánnJúlíusson, der er uddannet FT (FélagTamningarmanna) unghesteberider, med hele vejen.

-Det er et familieforetagende, og det er også en familiebeslutning, at jeg i 2024 helliger mig opgaverne med at arrangere stævner.

-Og så har jeg en mand, der siger ”já, já” og tager sig af tvillingerne. Det er simpelthen far, der er basen derhjemme i forhold til skolekørsel, mad, putning om aftenen osv. i de travle perioder. Faktisk er Brjánn uddannet kok, så forplejningen er i top.

Lisa la Cour Júlíusson erkender da også gerne, at ham har hun været heldig med.

-Jeg rider ikke selv stævner i år, jeg vedligeholder kun pigernes heste. Min mand låner min skimmel, Leistur fra Holum, som han selv forærede mig i julegave. Så dem kommer vi nok til at se på stævnebanerne.

Da Lisa hørte, de søgte en tovholder til Nordisk Mesterskab, kunne hun ikke rigtig lade være med at blive fristet. For at det kan være realistisk er opgaven som tovholder et lønnet job, som kommer ud over Lisa normale stilling som konsulent. Ferie og orlov er nøje planlagt, for at opveje de timer, hvor Lisa er væk fra familien i 2024.

-Jeg skal jo også kunne forsvare det overfor min familie, og det har været en fælles beslutning. Jeg kunne ikke gøre alt det her uden et godt bagland, pointerer hun.

Og pointerer samtidig, at hun har en del erfaring i at arrangere stævner –også store stævner. Så jeg har en drejebog og nogle faste procedurer, der gør tingene nemmere. Der er også mange folk, der gerne vil hjælpe, og jeg har et kæmpe netværk. Både fra mit arbejde i klubberne og i mit privatliv. Vi er en hestefamilie med mange kontakter.

Lisa glæder sig til det hele.

-Jeg elsker det! Vi kommer til at se en masse flot ridning til Nordisk, hvor viligesom vi gør det ved Aros Gait Event - samler det hele på pladsen i Herning i modsatte ende af Hal Q.

-Men Aros og Nordisk er to helt forskellige stævner. Aros laver vi 100 procent for rytterne – og det er 100 procent båret af rytterbetaling. Rytterne får et højt serviceniveau, og der kommer glimmer og glamour – og alt skal være muligt inden for FEIF R&R’s rammer. Her har jeg nogle fantastiske mennesker, Frederikke Yde Kjærgaard Aabo og Jane Pedersen som medarrangører, og det betyder alt.

-Aros Gait Event bliver lidt en testballon på den nye indretning af pladsen. Herning er et fantastisk sted, men med den nye prioritering af arealet, får vi skabt ro om banerne og opvarmningen, som også gør sig gældende ved Nordisk Mesterskab.

-Men NM er en anden fisk. Her skal “Manual and Guidelines of Nordic Championship 2024” også følges. Der er meget i spil. Alt det har vi i styregruppen arbejdet på siden sensommeren 2023. Der er meget mere politik, traditioner og et meget større publikum end til Aros.

-Vi er en styregruppe med nogle dygtige og erfarne mennesker – Stine Sandahl på kommunikation og grafik, Trine Winther i Sekretariatet, Andreas Hejndorf som teknisk wizard og Anders K. Hansen på sponsorer og Exhibitors.

-Til Nordisk Mesterskab satser vi jo klart på så mange publikummer som muligt

At Helle Skram de Fries

Foto: Privat

og holder derfor billetpriserne meget rimelige med forskellige rabatmuligheder. -Det skal selvfølgelig ikke give underskud, og det er dyrt at holde så store stævner.

-Uden alle de fantastiske frivillige kan det nemlig slet ikke lade sig gøre. De skal selvfølgelig også have ordentlige forhold. En frivillig til Nordisk Mesterskab koster i gennemsnit 3.000 kr. De skal blandt andet have overnatning, fuld forplejning – og profiltøj. Derfor gælder det om at finde de rigtige folk til de rigtige opgaver, samt at der er forventningsafstemt og god koordinering- ellers går det galt.

Selv synes Lisa, det er sjovt og spændende at arrangere store stævner, og sådan skal det helst være for alle involverede.

-Værdibaseret ledelse med fokus på den fælles opgaveløsning giver en god teamspirit. Det er bare så fedt, når det lykkes, og man kan være glade sammen. Det at skabe noget – særlig for sporten, jeg elsker det! Det er min primære motivation.

Det superaktuelle og vigtige emne ”hestevelfærd” er naturligvis også tænkt ind i sæsonens stævner.

-Hestevelfærd har næsten fyldt hele min verden de seneste to år, og jeg har en masse holdninger til det, lyder det fra Lisa la Cour.

-Der kom jo massivt fokus efter Dyreetisk Råds rapport og dokumentaren om Andreas Helgstrand.

-Vi er nødt til at udvikle os og ændre vores perspektiv på hesten – det handler om licens to operate.

Lisa la Cour Júlíusson trækker lige vejret, inden hun ivrigt fortsætter.

-Vi skal væk fra at synes dit og dat og i stedet over til evidensbaseret viden og data. Og så skal vi klæde dommerne bedre på, så viden om hestevelfærd baseret på evidens også afspejler sig i de karakterer, der bliver givet.

-Men vi må begynde stille og roligt. Vi får ikke tingene ændret radikalt på én stævnesæson.

-Det er en udvikling og en forandring, der tager tid og kræver et ”change of mindset” – en helt anden måde at se hesten/ekvipagen på i sporten. Et nyt idealbillede af den perfekte ekvipage. En superspændende proces at følge.

Lisa nævner, at der er mange ryttere og dommer, der er bange for at blive udskammet. Det skal vi væk fra. Det er et fælles ansvar, at vi sammen får fundet en vej i dette, hvor vi bygger vejen på et evidensbaseret fundament. Lisa nævner samtidig, at vi er nødt til at forholde os til det billede, vi udadtil giver af vores sport.

-Hestevelfærd er jo også så meget mere end syv minutter på en ovalbane. Det er hele vores maintenance og træningen af hesten - uanset niveau. Vi bør alle kigge ind ad som hestefolk. Vi bør fokusere på at dygtiggøre os ud fra den nyeste viden om vores heste, så vi skaber de bedste forudsætninger for vores hestes trivsel. Vi skal have en strategi for velfærd for heste – også til stævner. Det tænker vi ind i de kommende stævner – blandt andet ved at sikre bedre forhold for hestene - også uden for banen. Ro i staldene, ro omkring banerne, foldtid, maintenancen, opvarmning og 100 % udstyrskontrol.

For Lisa handler det også om at kigge på de ting, vi er gode til.

-Der er jo mange ting, vi gør godt – og det skal vi udvikle og gøre mere af. Og så er det bare så vigtigt med viden fremfor syns-ninger. ”jeg synes…”.

-Vi skal væk fra skyld og skam og fra

”barriereryttere”, der sidder klar med -deres mobiler for at tage billeder eller video af en grim situation, de kan poste på sociale medier. Det er så øv!

-Vi skal hjælpe og støtte hinanden fremfor at nedgøre og udstille.

Som stævnearrangører har vi også et ansvar for at skabe rammerne for bedre forhold for både heste og ryttere.

-Selvfølgelig skal der være muligheder for restriktioner i tilfælde af mishandling. Det skal og må ikke være tilladt.

-Men vejen frem mod generelt bedre velfærd for heste i sporten – og i det hele taget – den skal vi gå sammen. Og sammen bygge videre på den del af vejen, der ikke er færdig endnu.

-Vi skal hjælpe hinanden med at udvikle vores sport og søge evidensbaseret viden og oplysning om, hvordan vi gør det bedst muligt. Alt dårlig behandling af heste handler ikke om ondskab.

Det kan blandt andet også handle om uerfaren eller ikke opdateret viden om ridning.

-Vi skal være gode ved hinanden – så vi sammen kan være gode ved vores heste.

Vi skal også kigge på avlen og se på, hvordan vi kan understøtte hestevelfærden her, så vi sikrer, at vi kan nå idealmålet med løsgjorte tilpassede heste, der ikke er pressede.

-Jeg elskede at se Mette Mannseth på Hannibal frá Þúfum i Meistaradeild KS 2024 for nylig. Hun rider så blødt, fint, løsgjort og imponerende på hestens præmisser. Og det var fedt, at hun vandt stort. Så er vi på rette vej.

Lige så højt som Lisa la Cour Júlíusson elsker at arrangere stævner, elsker hun naturligvis sin familie.

-Jeg forsøger så vidt muligt at holde weekender fri for arbejde – og så har vi lige været to uger på Tenerife. De der oaser, hvor jeg er sammen med familien, er livsnødvendige. Ellers knækker jeg.

Det må ikke ske, så menneskevelfærden husker Lisa la Cour Júlíussen også at prioritere.

Tryghed i alle livets faser

Få op til 10% Medlemsrabat

Få vores brede, livslange sygedækning til en skarp pris

Vores Safe Sygeforsikring inkluderer bl.a.:

-Ingen begrænsning på receptpligtig medicin.

-Ingen nedskrivning af forsikringssummen, selvom hesten bliver ældre.

-Dækker halthed, mavesår, kolik, forfangenhed, luftvejssygdomme og meget mere.

Vil du vide mere? Ring på 70101065 eller beregn din pris på agria.dk.

TOPRYTTER ANNE FRANK ANDRESEN

RYTTERVELFÆRD

ER OGSÅ VÆRD AT TALE OM

Af ShailaAnn Sigsgaard

Foto:PrivatogPhotohestur/SabinaSvenningsson

eMagasinetIslandskHest fangedeAnneFrankAndreseni hendesnyehjemiFredensborg påLykkesborg,hvorhunharlejet sigindmedsinegentræningsstald.Herharhunselvfølgeligsin kære13-årigeVökullogtoandre afsineegnehestestående. Derudoverharhunca.7-8 træningsheste.

-Jeg flyttede først til Fredensborg i september, så det hele stadig er ret nyt, smiler Anne, der igennem mange år har holdt til ved Rasmus Møller Jensen, Flødal Træningsstald.

Her har hun i mange år været en fast bestanddel af det nordjyske etablissement. Desuden har hun også arbejdet i Island på Rauðalækur og har haft træningsstald hos Stald Sepi og senest ved Stald Gavnholt i Silkeborg.

Der er nu en helt særlig anledning til, at Anne rykkede teltpælene op for at drage østover til det Nordsjællandske. Anne afslører, at hun blev optaget på en videregående uddannelse - nemlig Animal Science i København. Et springbræt, der på flere måder er beslægtet med det eftertragtede dyrlægestudie, som hun håber at komme ind på ved en senere

lejlighed. Det enorme spring fra fuldtids praktisk hestetræning til et krævende bogligt studie har på flere fronter krævet sin kvinde.

-Jo, det har været noget af en tilpasning at få hele ”hesteriet” til at gå op med studie ved siden af, gør Anne klart og indskyder, at studiet suger rigtig meget af hendes tid.

At Anne har rygende travlt, vidner hendes ugentlige arbejdsskema også om, da hun udover at have fuld træningsstald også underviser 5-10 lektioner ugentligt - samtidig med, at hun afholder 1-2 weekendkurser om måneden i både Jylland og på Sjælland. Derudover valfarter hun også jævnligt til Færøerne og Norge.

-Men nu er jeg heldigvis ved at finde en langt bedre balancetakket være min lillesøster Maja, som har hest hos mig og hjælper mig rigtig meget med den daglige gang i stalden.

Anne er også heldig at have andre gode folk omkring sig, som er behjælpelige med de praktiske daglige gøremål, fortæller hun.

-Min søster hjælper mig rigtig meget på alle fronter – ellers ville det hele nok ikke kunne lade sig gøre, også nu hvor stævnesæsonen står for døren. Icehorse Festival er det første

stævne, Anne og Vökull deltager i. Hun regner indtil videre med at skulle ride 3-4 stævner i år, men planen er ikke helt fasttømret endnu, forklarer hun.

-Jeg ved ikke, hvor mange stævner det bliver, men mit håb er selvfølgelig at klare mig godt til DM og meget gerne en top-3 placering. Det ville da være helt fantastisk.

Anne lader skinne igennem, at det heller ikke er nogen hemmelighed, at hun arbejder hårdt på en adgangsbillet til Nordisk Mesterskab sammen med Vökull, som hun har haft, siden han var 5 år.

Hun fortæller, at hun fandt hesten, da hun var i Island med Sölvi Sigurðarson for at kigge på et fremtidigt konkurrenceprospekt.

-Det var slet ikke meningen, at jeg skulle have så ung en hest, husker hun tilbage.

Men da Sölvis bror Siggi Sig viste Vökull frem – endda efter, hingsten havde gået i stod over sensommeren og bare hurtigt havde fået sat sko på - var Anne solgt på stedet. Der var noget helt unikt ved ham.

-Jeg tænkte, da jeg så prøvede ham, at med det gangartspotentiale og lethed, var han helt klart værd at bruge lidt mere tid på.

Hingsten havde været vist til kåring på Island i 2016, hvor han blev den femte højest kårede 5-års hingst på Island. Det var så også nær den eneste erfaring, han havde. Han havde stadig ikke gået stævner og manglede nok også noget mere uddannelse, pointerer Anne.

Som nævnt ville Anne egentlig hellere have haft en ældre hest, som havde gået konkurrence og kunne lære hende en masse. Men ironisk nok, endte det så med at blive lige omvendt, smiler hun. Anne har selv uddannet Vökull med masser af god hjælp udefra, blandt andre fra Sys Pilegaard, som hun også har tæt med på sidelinjen i dag.

-Det betyder uendelig meget at have en, som man ved, kender både mig og hesten rigtig godt.

Det er vigtigt, at man har nogle, der kan hjælpe en, også selvom man rider på højt niveau, anbefaler Anne Frank Andresen.

Hestevelfærd –

hvad betyder det for dig?

Mange spørgsmål, som bliver stillet rigtigt ofte i øjeblikket i alle grene af hestesporten, omhandler hestevelfærd. Et emne der fremover vil have stor bevågenhed i medierne, og en debat Anne Frank Andresen naturligvis også er berørt af.

-Jeg tror bare også, det er vigtigt, at vi også får tænkt ryttervelfærd ind, påpeger Anne, og nævner, at det helst skal være trygt for ryttere at tage til stævne i dag uden, at man er nervøs for negative reaktioner. Eller at man er bange for, at der er nogen, som leder efter den mindste

anledning til at få hængt en rytter ud på de sociale medier.

I dag tænker Anne i hvert fald lige en ekstra gang over, hvilke heste hun vælger at tage i træning, gør hun klart:

-Jeg overvejer nok lidt mere, om det er værd at tage en hest ind, hvis den for eksempel udviser tegn på modstand eller konfliktadfærd. Det kan der naturligvis altid være flere årsager til. Men uanset årsag, er det jo bare ikke længere en hest, man ønsker at have i stalden.

-Det kan i hvert fald let komme til at se forkert ud, når sådan en type hest skal i træning, supplerer Anne.

Vi er på forkant

FEIF har i vores del af islændersporten for adskillige år siden implementeret retningslinjer, herunder harmonisk

"Det er klart, det er et positivt skridt i den rigtige retning for hestevelfærd, at der bliver ryddet ud i dårligog endnu værre - skadelig ridning. Debatten er meget nødvendig"

ridning, og der er et stadig stigende fokus på udstyrskontrol. Indbygget i vores guidelines med firewalls med belønning for harmonisk ridning– og fratræk for dårlig ridning, er vi allerede på rette spor i vores sport, udover et øget fokus på udstyrskontrol.

-Vi er langt fremme i islænderverdenen, mener Anne.

Det er klart, det er et positivt skridt i den rigtige retning for hestevelfærd, at der bliver ryddet ud i dårlig -og endnu værre- skadelig ridning. Debatten er meget nødvendig. Hvis en rytter behandler sin hest unfair eller rider dårligt, på trods af at hesten viser konfliktadfærd, så skal der jo gribes ind.

-Hvis, der for eksempel vises episoder af konfliktadfærd eller grove hjælpere, træder de indbyggede firewalls jo ind og gør, at man ikke kan opnå de høje karakterer på trods af god takt og flotte bevægelser, påpeger Anne.

Ifølge Anne, måtte dommerne dog gerne håndhæve systemet endnu mere, og gerne slå hårdere ned via guidelines.

Anne kunne godt ønske sig, at endnu flere dommere brugte systemet som det var tiltænkt- altså fuld brug af ska-

laen. Der kan stadig være meget store udsving i karaktererne, hvilket gør, at man bliver usikker på, hvad det er dommerne gerne vil se, påpeger hun.

Ligesom hun mener, det kan være frustrerende, når der er for stort et spring mellem karaktererne, for hvad er det, dommerne bedømmer, og hvad er det, de gerne vil se?

Pointen er, ifølge Anne, at hvis guidelines bliver håndhævet, så vil rytterne jo også optimere deres gode ridning. Det kunne også godt være, man skulle lægge flere bedømmelser ind. For eksempel selvstændige karakter for overgange, samt rytterens indvirkning, så god ridning - med lette, fine hjælpere og minimal konfliktadfærd - nemmere kan belønnes. Ligesom i Gæðingakeppni, hvor der er flere karakterer.

- Jeg tænker, at det automatisk vil føre til bedre ridning. Jeg er også sikker på, at flere seminarer om emnet, vil kunne styrke brugen af guidelines, så der er fælles fodslag.

Alle ryttere og heste er selvfølgelig forskellige, og det er dommere også, og det skal der være plads til, mener Anne og påpeger, at det er et fælles ansvar at fortsætte med at implemen-

tere tiltag, der kan øge hestevelfærden i vores sport.

-Jeg håber bare. at vi stadig kan få lov til bevare vores sport og ride på vores heste i fremtiden, slutter hun.

Bedste træningstip: Hvis man gerne vil forbedre sig selv og sine heste, er det vigtigt, at man er bevidst om sine egne styrker og svagheder. Træn varieret og hold hesten motiveret. Det er også vigtigt, at man tør give hesten tid og stoler på processen.

FAKTA:

Vökull frá Leirubakka, 13 år. Sølvmedalje i 5-gangskombination og 5. plads i F1 til VM 2023.

Sølv i F1 og 5-gangskombination NM 2022.

Anne Frank Andresen er regerende Danmarksmester i F1 og 5-gangskombination samt bronzemedalje i stilpas DM 2023.

Herudover modtog Anne prisen `Årets sports rytter 2023´ skænket af Dansk Islandshesteforening.

Hingste kollektion 2024 Hingste kollektion 2024

IS2016187053

Árvakur frá

Auðsholtshjáleigu

Byg 8.44

Rid 8.42

Total 8.42

IS2013125434

Laxnes frá Ekru

Byg 8.13

Rid 8.33

Total 8.26

Vandt i 2022 DM i PP1 og GDA

IS2018187981

Kjarkur frá Vorsabæ II

Byg 8.52

Rid 7.86

Total 8.09 uden pas

Vandt i 2014 DM i alrid, i 2019 DM i GDY og i 2020 T1 ungrytter til worldtølt

IS2005188471

Silfurgeisli frá Fellskoti

Byg 7.99

Rid 8

total 8 uden pas

Bedækningsbetingelser 2024 Vil levere sæd/håndbedække fra 1. maj til 1. september. Kontakt Birgitte Lykou fra Stutteri Von Blinkenberg for bedækningskontrakt.

Stutteri Von Blinkenberg - www.vonblinkenberg.com - Tlf: 22916823 - Bd@rbhg.eu

5 HURTIGE

TIL ICEHORSE FESTIVALDELTAGER ANNE STINE HAUGEN

1. Hvordan træner du op til et stævne?

Lige op til et stævne er det mere finpuds på de små detaljer som i program, tempo, overgange, om hesten skal være mere eller mindre rejst, eller hvordan vi bedst kan balancere hesten i forhold til vægt osv. Ellers lægger jeg altid stor vægt på, at have mine heste løsgjorte, og at de svarer ordentligt for hjælperne - uanset om det er op til et stævne eller i dagligdagen. Det er meget vigtigt for mig at være realistisk i forhold til mine forventninger, alt efter hvor langt hesten er i sin uddannelse, og hvilken erfaring den har på stævnebanerne, og derfra prøve at skabe den bedste oplevelse for os begge.

2. Hvem hjælper dig med at blive en endnu bedre rytter?

Jeg sparrer meget med Agnar, min mand. Han er ret genial, når det kommer til heste og ridning. Han er god til at motivere mig, pushe mig, og er irriterende ærlig. Nogle gange

skal jeg lige have et par minutter til at fordøje hans input, men hvis man vil være bedst i verden, findes der ingen smutveje, og jeg vil være en bedre rytter og gøre mit arbejde ordentligt. Det er utrolig vigtigt at have et godt team omkring sig, som kan løfte en op, og som også ser hesten fra et andet perspektiv.

3. Hvilket ridt husker du som dit bedste?

Det er et vanskelig spørgsmål. Det var ret vildt at ride A-finale til VM med Muni i 2011, hvor vi blev verdensmestre. Den sidste runde i hurtig tølt, glemmer jeg i hvertfald aldrig. Min V1 udtagelse på IcehorseFestival 2023 med Hæmir fra Hyldsbæk var også magisk for mig.

4. Hvad kendetegner en god stævnehest?

Den skal have udstråling, gode stabile gangarter og være god til at tænde og slukke. Det kan ikke siges kortere,

men vi kunne også skrive en bog om emnet.

5. Hvad er dit mål som rytter for 2024?

-

Jeg vil fokusere på min egen træning for at blive stærkere, både fysisk og mentalt. Rent sportslig har jeg en ny hest denne sæson, som jeg håber bliver klar til at gå Nordiske mesterskaber. Ellers glæder jeg mig til at komme ud og få flere gode ridt og oplevelser sammen med mine heste og min familie. Mit største mål er at gøre mig og Hæmir klar til VM 2025.

FAKTA:

Alder: 38

Hvor bor du: Silkeborg, Stald Gavnholt Uddannelse/arbejde: Gymnasie

Resultater: verdensmester V1 2011, i øjeblikket nr. 2 V1 på WRL, flere gange norgesmester, danmarksmester og mange, mange flere.

SAMMEN OM TRYGHED

Vores hverdag er svær at sætte pris på: Når det handler om vores heste, er det noget uvurderligt, der er på spil. Derfor tilbyder vi med vores hesteforsikring tryghed til dig på flere måder:

Når uheldet rammer, er vi klar til at hjælpe dig gennem en ellers svær situation . Som gensidigt selskab er KDHs primære formål at hjælpe hesteejeren bedst muligt.

Vi tilpasser forsikringen efter dine behov – og har en særlig islænderforsikring med lavere præmie og selvrisiko til de hårdføre islandske heste. Kontakt os og lad os finde ud af, hvad vi kan gøre for dig.

TILBAGEBLIK

DERFOR ER ICEHORSE NOGET SÆRLIGT

Vi spurgte et udpluk af de deltagende ryttere, hvad der gør det specielt at ride til Icehorse Festival?

FotoAndreasHejndorf

Amalie Haubo-San Pedro

FotoNeddens FilippaMontan

ChristinaLøweJohansen

Jeg elsker, at vi kan nyde vores islandske heste på denne ellers ret regnfulde årstid. Indendørs. Der er en helt unik stemning til IcehorseFestival. Folk er bare top glade, og det summer af forventninger til sæsonen. Både for publikum og for ryttere. … og vigtigst for mig, så er der jo plads til talenterne.

Jeg har så mange Talent Team deltagere, hvis største ønske og mål har været at ride Icehorse Festival. At få lov at være med der, hvor profferne rider. At få den kæmpe oplevelse og erfaring sammen med deres hest.

Indendørs, med stemning, publikum og musik. For mange af dem er det et kæmpe øjeblik, som de har trænet op til i mange år. For mig er IcehorseFestival en kæmpe hestefest. Jeg elsker at møde folk efter en lang vinterpause. Jeg elsker at få vasket min hest og tage slipset på.

Det giver mig kuldegysninger, når jeg rider ind i arenaen. Og en kæmpe følelse af, at jeg føler mig heldig. Når jeg igen får chancen til at vise en af mine heste. I år skal jeg have en ny hest med, igen. Det bliver vores første stævne sammen, og jeg glæder mig helt vildt. Det er den fjerde hest, jeg tager med til IcehorseFestival. Og jeg bliver så stolt af dem, når de går ind på banen med tillid til, at det nok skal gå, trods det kaos det må opleves som for vores heste.

Jeg glæder mig til nogle fantastiske dage.

Christina Løwe Johansen

IcehorseFestival er specielt, da det er en stor begivenhed, som samler mange mennesker omkring den islandske hest og sporten. Stemningen er unik, og det giver en fantastisk følelse at ride foran et stort publikum.

Herudover giver det mulighed for at mødes med ryttere fra ind og udland, elever, venner og andre hesteinteresserede i gode rammer med super faciliteter for heste og rytterens publikum.

Filippa Montan

Det specielle ved IcehorseFestival for mig er, at det er en rigtig hestefest med alt under ét tag. Der er klasser på alle niveauer og ungheste, hingsteshow og shopping. Det er en utrolig god stemning både på og uden for banen. En perfekt og sjov start på konkurrencesæsonen.

Amalie Haubo-San Pedro

FotoAnjaMogensen

Mads Borg

Icehorse Festival er klart årets højdepunkt. Vi nyder gensynet med de andre ryttere og venner og bekendte efter vinterens pause fra stævnerne.

Og så er det jo bare megafedt at indtage arenaen med masser af stemning fra tribunerne, proffe dommere, speakere - ingen blæst og regnvejr- what’s not to like!

Simone Rosenkranz

Det specielle er helt klart, at fra man sidder klar i køen til tilmelding, fyldes ens mave med sommerfugle og forventninger. -Atmosfæren, at det er indendørs, og at det er det stævne, der markerer en ny sæson start, skaber bare den der helt særlige følelse helt nede i maven - som man har savnet hele vinteren og glædet sig til.

Smilla Beyer

Icehorse Festival skiller sig ud fra sæsonens stævner grundet den intense stemning, der særligt er ved indendørsstævner.

Det er tydeligt at mærke, hvor meget arbejde, der er lagt i dette skønne event, hele vejen rundt.

Jeg synes selv, det er sjovt at ride og teste formen af under denne intense stemning, men jeg synes også, det er inspirerende at se mange gamle, samt nye ekvipager for første gang, efter en lang vintersæson.

Søs Neergaard Andersen

Det særlige ved Icehorse Festival er, at det er et stort samlingspunkt for både sporten og hestefolket. Det er forbundet med stor forventningsglæde og begejstring blandt publikum og rytterne - som særligt kan mærkes, når man rider ind i den store arena.

Til Icehorse Festival kan man altid forvente at komme til et velarrangeret stævne, hvor rammerne er helt i top og optimale for, at både heste og ryttere kan præstere i startskuddet på stævnesæsonen.

SimoneRosenkranz

SmillaBeyer

SøsNeergaardAndersen

FotoSashArts

FotoAndreasHejndorf

HESTENS BREVKASSE

Af Mathilde Denning, dyretelepatør med firmaet ”Animal Listening”.

I denne brevkasse er det hestene,derbevarerspørgsmålene. Detforgårpådennemåde.

Du kan sende dit spørgsmål til mathilde.denning@hotmail.com med emnet ”Brevkasse”.

Det kan eksempelvis være spørgsmål som ”Hvordan har den ældre hest det, og hvornår er det tid til at sige farvel?”, ”Kan heste godt lide at være til stævner?”, ”Hvordan oplever hesten det at få en ny ejer”.

Jeg vælger hver gang et spørgsmål, som jeg så stiller til en hest, der er relevant for spørgsmålet. Jeg interviewer hestene telepatisk, og deler svarene direkte med jer.

Som telepatør har jeg specialiseret mig i at træne min intuition til at oversætte de beskeder og energier, hestene hele tiden udsender, når de tænker eller føler noget. Dem modtager jeg inde i min egen krop i form af følelser, tanker, visuelle billeder og kropslige fornemmelser.Disse energetiske indtryk fra dyrene

oversætter jeg så til vores menneskesprog. Det er det, du kan læse i denne brevkasse.

Denne gang er der en læser, der har spurgt:

Hvorfor vælger heste overhovedet at være sammen med os mennesker, med alt det mærkelige, vi beder dem om, og alt det, vi udsætter dem for?

Jeg tror, at der er et individuelt svar for hver eneste hest, og derfor har jeg besluttet at spørge flere forskellige heste, med forskellig baggrund, hvad de tænker om det.

Jessie – tidligere distance- og dressurhest. Nu vælger hun selv, hvad hun har lyst til og er ejers bedste ven.

-Mit menneske gør det bedste, hun kan. Hun prøver at lytte til mig, og hun prøver at forstå. Tidligere var livet hårdere, og jeg skulle arbejde meget. Det skal jeg ikke mere. Nu må jeg slappe af og være den, jeg er. Det er dejligt. Mennesker er sjove, og når de er kreative, kan vi lave mange spændende ting sammen og se ting, som jeg ikke ellers ville se. Jeg elsker også at blive ordnet og forkælet, det er mit menneske god til. Jeg elsker fred og ro i min boks, god mad, nus og at få at vide, hvor smuk og klog, jeg er.

Jeg mærker, at hun vil mig, hun elsker mig, og det føles rigtig rart og trygt. Fordi hun respekterer mig og lytter til mig, så vil jeg også gerne respektere hende og lytte til hendes ønsker. Vi finder på sjove ting, som vi begge to kan lide at lave, og hun er god til at møde mig på mine præmisser og være en del af min verden.

Jeg føler ikke kun, jeg skal tilpasse mig, men hun kommer også og sidder med mig eller bruger tid med mig på folden. Vi deler ligeligt, vi giver begge to til venskabet. Det værdsætter jeg.

HESTENS BREVKASSE

RacingTai – startede som konkurrencehest, men kunne ikke leve op til forventningerne og blev parkeret på en rideskole, hvor han mistrivedes, blev solgt og er nu i blivende hjem.

Han sender først enorm kærlighed, loyalitet og taknemmelighed til sin nuværende ejer. -Vi har det så sjovt sammen. Mit menneske er vild, ligesom mig, hun elsker fart, ballade og at have det sjovt. Hun stoler blindt på mig (ser et billede af at ride rundt uden sadel i højt tempo), og derfor vil jeg gerne vise hende, at hun kan stole på mig!

Vi laver sjov og ballade, leger og har en fest. Vi har det altid sjovt sammen, og jeg elsker de udfordringer, hun giver mig. Fordi vi gør det sammen som et team, vi hjælpes ad, og vi stoler på hinanden. Det er en smuk oplevelse.

Jeg ser dem ride rundt i højt tempo, rundt om nogle kegler/ tønder, og han lytter og er helt fokuseret på det, rytteren beder om. Vil gerne være den hurtigste, vil gerne vinde det sammen med sin rytter. Der er en ro i ham, en taknemmelighed over at få lov til at udfolde sig i trygge rammermed en ven i stedet for med et pres hængende over sig.

Dagný – har boet det meste af sit liv på Island og kun været hos få mennesker, inden hun ankom til nuværende ejer som ridehest.

Det første jeg mærker er en omsorg for mennesker.

-Ikke alle mennesker har det let. Det er ikke let at være menneske, tror jeg. I lader til at bekymre jer meget, have mange overvældende følelser, være kede af det og have svært ved at mærke jer selv. Jeg har stor empati for det. Det må være svært at være til i verden på den måde.

Hun viser mig hende, der står på Island, i naturen, fri, vind i håret, føler sig i live, selvsikker, stærk, nyttig for flokken. Hun følte sig i sit es.

-Jeg ved først nu, hvor svært det er, når man mister kontakten til sig selv, og jeg har stor empati for jer, der lever sådan hele livet, siger hun, med kærlighed.

At flytte fra Island var en stor, svær mundfuld for hende.

-Det kræver mod at åbne op for sig selv igen og mærke sig selv og sine følelser. Den rejse er jeg på med mit menneske, vi hjælpes ad, vi åbner os sammen, og vi fordyber os sammen.

Esprit – kun haft én tidligere ejer og har ellers været ridehest hos nuværende ejer i over 10 år.

-Jeg elsker at komme på eventyr, jeg elsker at opleve noget nyt og jeg elsker at bruge mine sanser. Det får jeg lov til sammen med mit menneske.

Han viser mig, at han også får lov til at bestemme, hvilken vej der skal rides og byde ind med tempo og pauser. Det er sjovt!

-Jeg er eventyrlysten, jeg elsker at se, hvad verden har at byde på, og sammen med mit menneske, er det helt trygt at komme ud og prøve kræfter og opleve!

Det er både følelsen af at komme på tur nye steder, men også at komme til stævner eller events nye steder. Han elsker at udforske verden og er slet ikke færdig med det.

-Vi kender hinanden ud og ind. Jeg kan se, hendes dårlige dage på lang afstand, og jeg ved lige, hvordan jeg skal muntre hende op. Hun har været ved min side i svære tider, får følelsen af en sygdom eller skade, som er svær at komme sig over.

-Vi er altid ved hinandens side, og vi skaber sjove minder sammen. Han fokuserer på det positive, nægter at lade sig slå ud, og han er slet ikke færdig med at komme på eventyr. Sammen. Så skal de nok klare de tunge tider også.

Fjolle – intentionelt tiltænkt at blive brugt til avl. Siden brugt til dressurhest på højt plan og bruges nu primært til tur og tricks.

-Det er ikke alle mennesker, der er værd at være sammen med, siger han, og det smager af bitre erfaringer.

-Nogle mennesker vil os det ikke godt, de vil presse os, tvinge os og mase os ind i noget, vi ikke kan. Det er frygteligt. siger han, og igen mærker jeg en følelse af dårlige minder.

-Men det er ikke alle mennesker, der er sådan, mange har godhed i hjertet, siger han. ” -Mit menneske er venligt, kærligt og sætter altid alle andre før sig selv. Hun så et potentiale i mig, andre ikke kunne se. Hun reddede mig fra de rammer, jeg ikke fungerede i. Hun viste også mig alt det, jeg kunne og lærte mig at beherske min krop og min energi. Jeg har lært meget om mig selv, sammen med mit menneske, som lærte mig at tro på mig selv og lærte mig at turde vise, hvem jeg virkelig er.

Der er stolthed i hvert et ord. -Det havde jeg ikke lært uden mit menneske, og for det er jeg evigt taknemmelig.

-Jeg er taknemmelig for at gøre dette med en ven og ikke at skulle stå alene i det. Sammen skal vi nok finde ind til kernen af, hvem vi virkelig er.

– har tidligere været voksen kørepony, trav skole pony og er nu børne hygge pony.

-Jeg elsker at få lov til at bruge mine kræfter og vise, hvad jeg kan. Jeg rummer så mange talenter, jeg er meget dygtig, og jeg er meget stærk. Det er dejligt at bruge min krop, og det er sjovt at vise, hvad jeg kan. Jeg kan lide at vinde, og jeg kan lide at lære fra mig. Jeg er meget tålmodig og klog, og derfor er jeg en god lærer, siger han.

Han er lige dele drillesyg og omsorgsfuld lærer - afhængig af, hvad der lige er brug for. Han viser mig, han er tålmodig samtidig med, at han kan lide at drille, når der er plads til det.

-I mennesker har godt af at blive holdt i gang, I har godt af frisk vind i hovedet og at gøre noget med hænderne. Jeg elsker at give den pause, og det fristed til dem, der er sammen med mig, og jeg elsker at vise, hvor meget jeg kan, og hvor klog jeg er.

Jeg får følelsen af, at han altid er blevet set som en klog og intelligent hest, og det betyder meget for ham at vise det, samtidig med at han nyder at kunne glæde mennesker på sin vej.

HESTENS BREVKASSE

"Som telepatør har jeg specialiseret mig i at træne min intuition til at oversætte de beskeder og energier, hestene hele tiden udsender, når de tænker eller føler noget.

Dem modtager jeg inde i min egen krop i form af følelser, tanker, visuelle billeder og kropslige fornemmelser.

Disse energetiske indtryk fra dyrene oversætter jeg så til vores menneskesprog.

Det er det, du kan læse i denne brevkasse"

Palle

HESTENS BREVKASSE

Fjödur sadlen

Fjödur sadlen er lavet med en revolutionerende ny kulfiberbom, som sikrer både en lav vægt på ca. 5 kg., samt enestående anatomisk korrekt fleksibilitet.

www.karlslundriding.com

Nu 100 %

Fibermash uden lucerne, korn eller melasse, udelukkende spækket med sunde fibre for en velfungerende fordøjelse. 20 kg. 319 kr.

www.aveve.dk

Energi booster til før og efter hård træning eller transport. Velegnet mellem stævneklasser. Indeholder organisk bundne sporstoffer og antioxidanter, samt druesukker. Pris: 119 kr.

www.nag.dk

Lad Din

Hest

Skinne

i farverne fra det islandske nordlys med Hrimnir nakkerem med pandebånd Heritage Aurora.

Se mere på www.katla.dk

TIL HEST OG RYTTER

Køb Kvalitets

Bord/Bænke-sæt:

Mere end 150 forskellige slags bordbænkesæt. www.bordbænke-sæt.dk

Tjek vores kvalitets solsejlsystemer ud på www.solsejl.shop

PavoSandClear

Støtter fjernelsen af sand fra tarmen

Ophobning af sand i tarmene er ikke behageligt, men desværre meget almindeligt hos heste. Sammensætningen af ingredienser i PavoSandClear hjælper ikke alene med at fjerne sandet, men giver også yderligere støtte til tarmene.

Køb den på www.pavo.dk

Til Føl og Hopper

Lædergrime med blød foring og funklende sten.

Med de nye smukke lædergrimer kan du nu sammensætte et komplet sæt med matchende trense. Find din favorit her www.nordic-horse.com

5 HURTIGE

TIL ICEHORSE FESTIVALDELTAGER

SUSANNE

LARSEN

1. Hvordan træner du op til et stævne?

Det væsentligste for mig er at arbejde med grundridningen, udvikle hestens overlinje, balance, smidighed og styrke, samt sørge for at hesten trives med træningen. Således hesten synes, det er et sjovt samarbejde/ samspil mellem hest og rytter. Jeg forsøger at variere træningen. Ved også at arbejde med hesten fra jorden, samt longearbejde, ride i skoven, samt ridehal og ovalbane. I ugen op til et stævne forsøger jeg at lette lidt på deres træning, så de er bedst muligt restitueret, når vi når frem til stævnet.

2. Hvem hjælper dig med at blive en endnu bedre rytter?

Min mest kontinuerlige hjælp gennem de seneste 15 år er Julio Borba. Han har været min største inspiration, i sin evige nørden i at arbejde med så fine hjælpere som muligt:”Lightness through energy” er hans motto. Derudover har Agnar hjulpet mig gennem mange år. Samt sparring med flere andre eliteryttere.

3. Hvilket ridt husker du som dit bedste?

Mit bedste ridt er helt sikkert i 2017, hvor jeg bliver dansk mester på Brusi fra Helledige med stævnets højeste finalepoint: 8.34 totalt.

4. Hvad kendetegner en god stævnehest?

For mig er en god stævnehest en hest, der trives med at samarbejde. En hest der er følsom, smidig, positiv og glad.

5. Hvad er dit mål som rytter for 2024?

Mit mål for 2024 er at gøre mit bedste. Det vil bl.a. sige at udføre mit bedste ridt til dags dato i 5.1, T.1 og PP1 med Völsungur fra Skeiðvöllum.

Med et mål om at forbedre mig løbende gennem hele sæsonen, blive udtaget til de nordiske mesterskaber og gerne toppe til de nordiske mesterskaber i Herning.

Hvor bor du?

Jeg har mine heste hjemme på vores egen gård: Helledige Islandsheste, som ligger i det østjyske 15 km. fra Århus C.

På Helledige har vi stutteri med avl og opdræt af heste (5-6 føl årligt), hingstestation, træningsheste og salg, samt undervisning og opstaldning. Her er altid mellem 30-40 heste på stedet.

Uddannelse: Jeg har en uddannelse som lærer og efterfølgende en mastergrad i psykologi.

Arbejde: De sidste 20 år har jeg været selvstændig og haft heste som mit fuldtidserhverv. Med undervisning, træning, salg og opdræt. Derudover arbejder jeg sideløbende med trivsel hos børn og unge. Særligt skolevægring.

Er også certificeret mental træner hos Rasmus Bagger.

Resultater: Jeg har redet hele mit liv. Min mor plejer at sige, at jeg kunne ride, før jeg kunne gå. Jeg er opvokset i en hestefamilie, hvor vi alle red. Det vil sige, der har været mange resultater gennem tiden. De mest mindeværdige resultater gennem tiden er: Da jeg vandt den lokale ringridning, hvor jeg var 6 år gammel. Finale plads til mit første Landsstævne/DM som ca. 11-årig i Hesselrød/Karlebo.

Fra mit voksne liv er det mest mindeværdige helt sikkert:

2014: Nordisk Mester i T.2 og sølvmedaljevinder i 4 gang kombination. Med Brusi fra Helledige, en hest af egen avl.

2017: Dansk Mester i T.2 med 8.34 totalt på Brusi fra Helledige.

2022: Bronzemedalje i 5.1 ved de nordiske mesterskaber.

2023: Vinder af A-flok ved paschampionatet i Zachow med 8.94, samt vinder af 5.1 ved samme stævne.

/ 2023 Velfærd 2024

Find os på nettet på www.islandskhest.com, hvor du kan melde dig til.

Modtag nye magasiner og info til alle med Islandsk hest, direkte i din inbox.

Du kan også kontakte os direkte på : bs@bjmedia.dk eller på tlf. +45 2789 5471 Du finder os også på Facebook / Instagram.