Mød JESSICA HOU GEERTSEN - Nordisk Mester i V.1 • BUESKYDNING til hest ANDREAS KJELGAARD - Sølvmedaljevinder til Nordisk Mesterskab Født med skæv mule - DA VILJA GIK VIRALT • Fra græs til grovfoder • HESTEVELFÆRD HESTENS BREVKASSE • Træn med FEIF-dommer JOHAN HÄGBERG
Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.
Der tages forbehold for trykfejl og mangler.
BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.
SENSOMMER MED VARME TEMPERATURER
Trods høje temperaturer går sommeren på hæld, og vi nærmer os efteråret med færre stævner, og pelssættende heste, der skal af græsset. Sidstnævnte kan du læse om i artiklen ”Fra græs til grov foder” med agronom Kristina Kryder, der fortæller, hvordan du finder balancen for den nøjsomme hest, som islænderen.
I Dyrlægens Vinkel får du praktiske løsninger på knæskalslåsning, som er et fænomen, mange hesteejere stifter bekendtskab med. Dyrlæge Peter Hjuler orienterer om symptomer og løsninger.
Her på slutningen af sommeren kan du også læse Mogens Markers fortælling om et dejligt ophold på Kommandørgårdens Islændercenter på Rømø, der har omkring 120 islandske heste, der alle er velredne tøltere med masser af energi.
I ”Hestens Brevkasse” får en læser svar på spørgsmålet om, hvordan man ved, om ens hest gerne vil til stævne.
Line Hummel fra ”hestekræfter” fortæller, hvordan mere kærlighed fremmer hestevelfærd og hænger uløseligt sammen med menneskevelfærd.
Du får ridetips fra Nordisk Mester Nils-Christian Larsen, der vandt guld i 5-gang på Gustur vom Kronshof.
I artikelserien med FEIF-dommer Johan Häggberg sættes der denne gang fokus på rytteren og de krav, der er nødvendige for god ridning, samt hvordan repetition er kundskabens moder, og heste er tryghedsnarkomaner.
Jessica Hou Geertsen red sit første store mesterskab ved NM – og blev guldvinder i 4-gang. Læs artiklen, hvor hun fortæller om turen på banen og om, at sige farvel til guldhesten Hagur frá Vorsabæ II.
Du kan også læse artiklen om hoppeføllet Vilja, der kom til verden med en skæv mule, men alligevel fik den chance i livet, hun fortjener.
Ligesom du får historien om, hvordan Henriette Hansen opdagede fascinationen ved bueskydning til hest.
Endelig kan du læse artiklen om Andreas Kjelgaard, der til sin egen overraskelse kom på landsholdet med sin hjemmeavlede hingst Stjörmustæll fra Hybjerg og scorede sølv i 4-gang ved NM.
God læselyst og herlig sensommer. Vi ses derude i hesteland til flere skønne oplevelser med vores snart langhårede venner.
Skræddersy din forsikring
– så den passer til dig og din hest
Ingen ønsker at betale for dækninger de ikke har brug for. Hos Dansk Hesteforsikring tilbyder vi kun én sygeforsikring, hvor du kan tilvælge de dækninger som passer til dine behov. Mere enkelt kan det ikke være!
Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22.
eMagasinet
INDHOLD
e MAGASINET ISLANDSK HEST
Dyrlægens vinkel - Knæskalslåsning
Mød Jessica Hou Geertsen - Nordisk Mester i V.1
Født med skæv mule - da Vilja gik viralt
Andreas Kjelgaard - Sølvmedaljevinder til Nordisk Mesterskab
Sommerferie til hest
Bueskydning til hest
Hestevelfærd - Ifølge Line Hummel
Fra græs til grovfoder
Ridetips fra Nils-Christian Larsen
Heste er kvikkere end tidligere antaget
Træn med FEIF-dommer Johan Hägberg - del 2
Hestens brevkasse
Produktnyheder
4-DAGES PROGRAM
Deltagerliste & oversigt over foredrag SHOWS & udstillere
Spændende artikler
Interviews & RIDETIPS med topryttere
HINGSTE LINE-UP
DYRLÆGENS VINKEL
KNÆSKALSLÅSNING: PRAKTISKE LØSNINGER
PÅ PROBLEMET
AF
DYRLÆGE PETER HJULER
Knæskalslåsning, også kendt som patella fixation, er et fænomen, som mange hesteejere kan komme til at stifte bekendtskab med.
Knæskalslåsning opstår, når knæskallen (patella) låser sig fast på sit normale leje over de store ledruller i knæleddet. Dette betyder, at hesten ikke kan bøje benet og står med et strakt bagben, som hesten ikke kan bøje eller løfte frem. I nogle tilfælde kan hesten gå i panik, mens andre heste står helt stille, når det sker.
Knæskalslåsning ses ofte hos islandske heste samt større hesteracer, især dem med perioder, hvor der er ubalance mellem muskelstyrken og senernes evne til at holde knæskallen på plads. Når musklerne ikke er stærke nok til at løfte knæskallen op fra sit leje, kan knæskallen komme til at sidde fast, hvilket resulterer i låsningen.
Symptomer på knæskalslåsning
• Hesten står med et eller begge bagben strakt bagud og kan ikke bøje det/dem.
• Hesten kan forsøge at svinge de strakte ben fremad i en stiv udadgående cirkelbevægelse.
• I mildere tilfælde kan det opleves som en forsinket bevægelse, hvor knæskallen først løftes, før benet kan bøjes. Dette giver en to-faset bagbensbevægelse.
Hvorfor rammer knæskalslåsning hestene?
Heste har en naturlig låsemekanisme i knæene, som gør det muligt for dem at stå op og sove uden at bruge kræfter. Denne mekanisme aktiveres af muskler, der løfter knæskallen, hvilket gør det muligt at bøje benet. Hvis musklerne, der skal løfte knæskallen, ikke er stærke nok, kan knæskallen blive siddende i sit leje ovenfor de store ledruller fortil i knæleddet, hvilket fører til knæskalslåsning.
Knæskalslåsning kan påvirke heste i alle aldre, men det ses hyppigst hos unge heste, der endnu ikke har udviklet tilstrækkelig muskelstyrke.
Hvilke heste er mest udsatte?
Knæskalslåsning ses ofte hos islandske heste og større varmblodsracer som Holstener. Det rammer typisk unge heste i alderen 1-2 år, hvor de endnu ikke har opnået fuld muskelstyrke. I de fleste tilfælde vil problemet aftage, når hesten når 4-5 års alderen, hvis den trænes korrekt.
Hvordan genkender du knæskalslåsning?
Knæskalslåsning kan variere i sværhedsgrad, fra en hest, der står "navlet til jorden" med et eller begge ben låst, til mildere tilfælde, hvor knæskallen kun kortvarigt sidder fast. Dette kan få hesten til at bevæge sig med en tofaset bevægelse, hvor knæskallen først løftes, og benet derefter bøjes.
SE VIDEOERNE
Bagben fremad vandret - Når du vil træne knæskalslåsning væk er det vigtigt at du har et træningsprogram med en kombination af smidighedsøvelser / udspændingsøvelser, massage og styrketræning af bagparten.
Dette er et eksempel på en god smidighedsøvelse til heste med knæskalslåsning.
Massage af yderlår - Det er vigtigt at du hjælper hesten med at blødgøre de spændte muskler. Gerne både før og efter træning. Her er et godt eksempel på massage du selv kan give hesten.
Inkluder gerne både grundridning, løsspringning og longearbejde i træningen. Dette er et eksempel på en rigtig god øvelse fra jorden.
For den uerfarne kan det ligne en halthed, men for en dyrlæge er symptomerne på knæskalslåsning genkendelige. Tilstanden kaldes også upward patella fixation på engelsk.
Gør knæskalslåsning ondt?
Der er delte meninger om, hvorvidt knæskalslåsning er smertefuldt for hesten. Min personlige vurdering er, at tilstanden ikke er direkte smertefuld, da lokalbedøvelse ikke forhindrer knæskallen i at låse. Men det kan være ubehageligt og forårsage muskelsmerter over tid, hvis hesten ikke trænes korrekt.
Hvad kan du gøre?
Førstehjælp: Hvis du oplever, at din hest står med låst knæ, kan du forsøge at bakke hesten samtidig med, at du forsigtigt skubber knæskallen opad. Det kræver dog, at du ved, hvor knæskallen sidder, så du kan hjælpe hesten korrekt.
Kirurgisk indgreb: I tidligere tider blev der ofte udført et kirurgisk indgreb, hvor man skar en af de sener over, der holder knæskallen fast til underlåget. Dette gøres ikke længere, da det kan skabe instabilitet i knæleddet og øge risikoen for slidgigt. I dag foretrækker vi en mere skånsom teknik, hvor man laver små lodrette snit i det indvendige knæbånd, hvilket forlænger og afslapper senen uden at skære den over.
Beslagsmeden kan også hjælpe din hest ved at beskære den indvendige dragt lidt mere end den udvendige, hvilket giver en lille ændring i tåaksen. Denne lille korrektion kan være tilstrækkelig til at lette spændingen i den indvendige knæbånd, og dermed lette bøjningen af knæleddet.
Knæskalslåsning kan ofte trænes væk I de fleste tilfælde kan knæskalslåsning afhjælpes gennem målrettet træning og øvelser. Træning spiller en afgørende rolle i at styrke musklerne omkring knæet og forhindre, at knæskallen låser sig fast. Øvelser og massage giver øget smidighed og bevægelighed.
Har du en hest med knæskalslåsning anbefales det, at du dagligt laver smidighedsøvelser og styrketræning af bagparten samt sikrer en varieret træning i det daglige.
Øvelser der er gode at lave med hesten for at træning knæskalslåsning væk kan være:
• At bakke med hesten 100 m hver dag
• Bomme og cavalettis i skridt
• Tempovekslinger og galop i longen
Træning som skridtmotion over cavalettis, bakkeøvelser og bevægelighedsøvelser er effektive måder at styrke hestens bagben på.
Bomme og cavalettis i skridt - Generelt når du har en hest med knæskalslåsning, der skal have styrket bagparten, er det vigtigt at du sikrer variation i din træning i ugens løb.
Har du en hest med knæskalslåsning anbefales det, at du dagligt laver smidighedsøvelser og styrketræning af bagparten samt sikrer en varieret træning i det daglige.
Der er udviklet et træningsprogram specifikt til heste med problemer med knæskalslåsning af hestefysioterapeut Rikke Riis, som kan findes på Equication.dk. Dette program er specielt designet til at øge den passive bevægelse i knæleddet og styrke de relevante muskler.
VIGTIGT: Det er afgørende at fortsætte med at træne hesten, selvom symptomerne forbedres. Hvis træningen afbrydes, kan problemet vende tilbage.
Jeg anbefaler aldrig et kirurgisk indgreb før jeg er sikker på, at problemet ikke kunne løses med en måneds daglig træning og øvelser efter dette træningsprogram.
Opsummering - Hvad er planen?
• Knæskalslåsning (Patella Fixation): En tilstand, hvor knæskallen låser sig fast, så hesten ikke kan bøje benet.
• Symptomer: Strakt bagben, tofaset bevægelse, forveksles ofte med halthed.
• Akut: Knæskallen skal løsnes manuelt, hvis hestens knæskal er låst.
• Behandling: Smidighedsøvelser, massage og styrketræning af bagparten og i sjældne tilfælde kirurgi.
• Forebyggelse: Styrketræning og korrekt fodpleje.
Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte mig.
OG Husk, at du kan finde træningsprogrammerne på www.equication.dk/offers/TvWxcoyq/checkout som er en god start, hvis din hest viser tegn på knæskalslåsning.
PETER HJULER
Hestedyrlæge gennem 30 år og stifter af Horsedoc Hestehospital og Heste-tandklinik ved Århus.
Videreuddannet indenfor hestesygdomme og haltheder ved Liverpool Universitet. Medlem af DDD, BEVA og AAEP, som er sammenslutningen af hestedyrlæger i henholdsvis Danmark, Storbritanien og USA.
www.equication.dk/offers/TvWxcoyq/checkout
Klar til efteråret?
Kom godt fra start på fodrings-sæsonen, boost din hest og dens immunforsvar med HorsePro!
JESSICA VANDT SIT FØRSTE STORE MESTERSKAB
DET VAR MEGET MERE
END JEG TURDE HÅBE PÅ
AF HELLE SKRAM DE FRIES
Jessica Hou Geertsen sikrede Danmark guld, da hun i Herning blev Nordisk Mester 2024 i 4.1 på Hagur frá Vorsabæ II. Efter først at vinde B-finalen lørdag og så en meget spændende A-finale søndag, hvor hun med 7,80 red lige op med Andreas Kjeldgaard på Störnustæll fra Hybjerg.
Efter de nye regler tager man så alle fem dommerkarakterer fra begge ekvipager(normalt tæller højeste og laveste karakter ikke med) – og beregner gennemsnittet af dem. Det viste så, at Jessica var vinder.
Hvor nervepirrende var det for dig?
guld, men jeg var så glad og stolt for at kunne stå som vindere sammen med en god ven, som man har fulgt igennem hele sæsonen.
Jeg kunne virkelig mærke det danske publikum, og hvor bliver man stolt, når man bliver heppet på!
-Nordisk Mesterskab 2024 i Herning var mit første store mesterskab, så inden jeg overhovedet ankom til stævnepladsen, var jeg ret stolt og taknemlig for at være blevet udtaget til at repræsentere Danmark.
At ride en finale til NM var mit helt store ønske, så da jeg kom i en B-finale, var jeg mere end glad. At vinde B-finalen og rykke op i A-finalen føltes allerede som en sejr i sig selv. Jeg havde opnået det, jeg havde ønsket - at ride en finale, og nu fik jeg to!
Da jeg opdagede, at jeg havde vundet sammen med Andreas, blev jeg meget stolt. Jeg havde svært ved at tro på det i starten, at man kunne komme til sit første store mesterskab og ride sig fra b-finale til
Det var dog meget nervepirrende at stå side om side med Andreas og vide, at en af os er nordisk mester i V1senior. Især fordi vi har fulgt hinanden så meget igennem sæsonen, at man var stolt både på egne og på Andreas´ vegne. Da jeg blev udnævnt som Nordisk mester, blev jeg så stolt og beæret over at have fået den mulighed at kunne ride for et dansk publikum på hjemmebane i Herning til et nordisk mesterskab og så vinde guld.
Hvad betyder det for dig, at du blev Nordisk Mester?
-Jeg tror der gik lang tid, før jeg havde indset, at jeg havde vundet. Det føltes helt surrealistisk og meget mere, end jeg turde håbe på. Det betyder selvfølgelig helt vildt meget, at man er blevet nordisk mester, og jeg er så taknemmelig over alt den hjælp og støtte, jeg har omkring mig for at få det hele til at blive muligt. Især alt den hjælp jeg har fået fra Rasmus Møller Jensen.
Hvordan føltes det ridt inde på banen i Herning?
Det føltes helt fantastik! Jeg kunne virkelig mærke det danske publikum, og hvor bliver man stolt, når
Det fedeste ridt var helt klart A-finalen, hvor vi var fire danskere ud af seks ryttere.
Hestefotograf Melissa
Bikar fra Flødal er det næste unge talent som Jessica skal til at arbejde med.
man bliver heppet på! Det fedeste ridt var helt klart A-finalen, hvor vi var fire danskere ud af seks ryttere. Her kunne man virkelig mærke stemningen og atmosfæren.
Du fik også stævnets feather price – hvad betyder det for dig?
Det betyder rigtig meget for mig. Jeg er meget stolt og ydmyg over at modtage sådan en pris og blive anerkendt for sin ridning. At ride og træne heste er en stor del af min hverdag, så man bliver kun ekstra taknemlig for at få en pris som denne.
Hagur er allerede solgt. Det er jo en del af dit job – i dit samarbejde med Rasmus Møller Jensen – at ride talentfulde heste op og sælge dem. Men er det alligevel svært at sige farvel til en hest som Hagur?
-Hagur var allerede solgt, inden jeg kom til de Nordiske mesterskaber, så jeg fik heldigvis lov til at nyde mit sidste stævne med ham, nu hvor jeg vidste,
at det var vores sidste sammen. Det gjorde det derfor også lidt lettere at sige farvel, især når man kunne få en afslutning som nordisk mester. Men det er selvfølgelig lidt svært.
Hagur er nok den sjoveste og mest talentfulde hest, jeg har haft. Han har både gode gangarter og en helt særlig og unik personlighed. Jeg skal lede længe for at finde en hest som ham igen. Jeg synes samtidig også det er sjovt at arbejde med flere forskellige heste, og man er derfor også nødt til at sælge sine bedste heste for at kunne få nogle nye at arbejde med. Men han er helt klart en hest jeg aldrig vil glemme.
Har du nogle nye talenter på vej?
-Jeg har er par ungheste, her iblandt Bikar fra Flødal, som jeg ejer sammen med Rasmus Møller Jensen. Han meget talentfuld 4-års hingst efter Rasmus’ avlshoppe Hel fra Flødalgård, som har givet mange gode og talentfulde heste, og faren er Vaki fra Auðsholtshjáleigu. Ham er jeg meget spændt på.
Fotograf Andreas Hejndorf
Hagur
er nok den sjoveste og mest talentfulde hest, jeg har haft.
Han har både gode gangarter og en helt særlig og unik personlighed.
Jeg skal lede længe for at finde en hest som ham igen.
Du arbejder hos Rasmus Møller Jensen på Flødal i Svenstrup i Nordjylland – prøv at beskriv, hvordan din arbejdsdag typisk ser ud?
-Vi er i alt tre piger, som arbejder i stalden sammen med Rasmus. Vi skiftes til at morgenfodre, og så starter vi dagen alle sammen klokken 8 med at lukke hest ud og muge boksene, mm.
-Efter vi har lavet det praktiske, begynder vi at ride, hvilket vi fortsætter med, indtil vi skal aftenfodre. I bedækningssæsonen har vi hopper, der skal til hingst, hvilket vi ofte gør om morgen, middag og aften. Efter vi har fodret, så underviser jeg tit på Flødal.
Hvad er din ambition som rytter?
Mine ambition som rytter er at blive så dygtig, som jeg overhovedet kan blive. Jeg vil gerne være dygtig, ride pænt og være god til at træne, videreudvikle og vise heste flot og godt. Jeg har også ambitioner om at udvikle mig til at blive en god kåringsrytter.
Påtænker du at etablere dig med dit eget sted, hvor du kan træne, avle m.v. med hestene?
Jeg har ikke planer om at købe en gård og starte mit eget op. Jeg synes, det er fedt at arbejde med heste og at kunne gøre sin hobby til sit arbejde. Men det, jeg synes er sjovt ved det hele, er at kunne gøre det sammen med nogen, som man kan få sparring og erfaringer og indgå et samarbejde med. Ligesom jeg kan det ved Rasmus.
Din søster, Cecilie, rider også. Bruger I hinanden i arbejdet med hestene?
-I øjeblikket er Cecilie på Island, hvor hun arbejder på Auðsholtshjáleigu. Vi snakker tit sammen og sparrer med hinanden over telefonen.
Og så har vi en hoppe sammen som i år er blevet ifolet med Hæmir fra Hyldsbæk, og vi glæder os sammen til at se, hvad det bliver til. Vi har helt klart brugt hinanden meget og vil stadig gøre det. Det er sjovt at have en søster med samme passion som en selv, som man kan dele sporten med.
SKÆV
MULE (WRY NOSE)
DA VILJA GIK
VIRALT
AF SHAILA ANN SIGSGAARD
Det er 4 år siden at et enestående lille hvidbroget hoppeføl kom til verden. En begivenhed som isoleret set ikke er ekstraordinær. Men hoppeføllet, som er født med en såkaldt skæv mule (wry nose) kom hurtigt til at hedde Vilja, fordi hun er enestående på flere forskellige måder. Christina Pippi Østergaard har gjort alt for at redde Vilja og give hende den chance i livet, som hun fortjener. Hør historien her:
Året var 2020 og hoppen Skák fra Limfjorden (efter F: Hnokki fra Toosholm, kåret i 1 klasse) var drægtig med Eidfaxi fra Spangshuse. Et afkom som Christina havde set uendeligt meget frem til. Avlshoppen var førstegangsfolende, og alt så ud til at gå planmæssigt. Der var lagt i kakkelovnen med hensyn til både spændende afstamning og smukke aftegn med begge forældre.
Det var jo et drømmeføl, som hun havde glædet sig enormt til samtidig med, at det så ud til, at det var dømt til ikke at skulle lykkes at se hende vokse op.
-Christina husker folingen som ganske ukompliceret. En foling som de fleste, men noget var alligevel lidt anderledes, da hoppen valgte at stå op og fole.
-Jeg tog faktisk imod føllet med åbne arme, for at det ikke skulle dumpe ned på jorden. Allerede da føllet var halvt ude, så Christina dog, at der var noget helt galt. -Føllet havde en skæv mule. Det så slet ikke rigtigt ud.
Christina vidste dog intet om den lidelse på daværende tidspunkt. De næste måneder skulle blive en af de største rutchebaneture for Christina. Det var jo et drømmeføl, som hun havde glædet sig enormt til samtidig med, at det så ud til, at det var dømt til ikke at skulle lykkes at se hende vokse op. De første turbulente udfordringer var alvorlige. Føllet kunne ikke die på grund af den skæve mule. Christina malkede troligt ud den første tid, og gav Vilja mælk i en spand.
Det er 4 år siden at et enestående lille hvidbroget hoppeføl kom til verden.
Dette føl ville bare gerne have lov til at leve, og det var egentlig det, jeg følte, at jeg skyldte hende.
-Det fandt hun lynhurtigt ud af, samtidig med at hun faktisk selv fandt ud af at drikke selv hos moren på trods af den skæve mule. Hun var yderst opfindsom, husker Christina tilbage.
Den anden udfordring var, at føllet havde besværet vejrtrækning som følge at den skæve mule. Det var her, at Christina for alvor overvejede, om det skulle være nu, at historien skulle ende.
-Man kunne tydeligt høre at Vilja trak vejret. Vi kunne høre hendes besværede vejrtrækning, som lød ligesom en stoppet næse, fordi passagen var forsnævret. Man kan med andre ord sige, at hun slet ikke fik ilt nok. Det gjorde også, at hun legede mindre og ikke voksede alderssvarende.
-Begge ting var voldsomt bekymrende, mindes Christina. En operation var livstruende nødvendig. Jeg indså, at enten er vi nødt til at få hende opereret nu - eller så måtte vi sige farvel til Vilja.
Men Christina var igen usikker på hendes egen kurs og mavefornemmelse. Var dette forsvarligt, og hvad kunne der gøres for dette her føl?
Hver eneste af døgnets timer blev brugt på at undersøge denne sjældne lidelse, som ingen dyrlæger kunne sige ret meget fornuftigt om. Hverken om den var arvelig eller hvordan den ville udvikle sig. Mest fordi der er så få tilfælde at bygge på. Det meste litteratur peger på, at det som regel er førstegangs-
folende - og at det sandsynligvis kan være en forkert placering i børen. Man ved ikke, om der er en arvelig komponent.
Christina lærte også hurtigt, at de fleste føl som er født med denne lidelse hurtigt bliver aflivet. Der var bare noget ved Vilja, som gjorde at hun ikke rigtig kunne lægge hende bag sig. Og det er vel og mærke på trods af at Stutteri Limfjorden avler et sted mellem 12-14 føl om året. Vilja var nemlig et utroligt venligt gemyt, fortæller Christina med stolthed.
-Vilja tog imod alt den hjælp hun fik. Jeg kunne ikke rigtig opgive hende uden først at have undersøgt alle muligheder. Dette føl ville bare gerne have lov til at leve, og det var egentlig det, jeg følte, at jeg skyldte hende.
Ingen fagfolk kunne hjælpe os på daværende tidspunkt. Vi havde løbet panden mod en mur. Vi var mutters alene, indtil jeg heldigvis kom i forbindelse med en dame, der havde erfaring med denne lidelse.
-Hun fortalte, at der var en dygtig dansk dyrlæge i Sverige som netop havde noget erfaring med operation af denne lidelse.
Christina fortæller, at hun havde forsikring på moren, og muligvis en som ville kunne dække noget af udgiften til føllets operation. Men naturligvis ville det hele også afhænge af, hvor meget, det skulle koste, tænkte Christina.
Operationen var særdeles vellykket - og Vilja kom hjem med en skinne på hver side.
Kirurgen i Malmø indvilgede i at tage føllet, men det skulle vise sig at være en meget høj pris, og da forsikringsselskaber ikke dækker udenlandske operationer, var det slet ikke realistisk for Christina.
-Den danske dyrlæge i Sverige var utrolig flink. Han forstod lynhurtigt problematikken, og ville også gerne hjælpe mig. Han indvilgede i at tale med Bo Jørgensen fra Ansager, og forklarede ham i detaljer, hvordan operationen skulle udføres. Den mindre detalje var dog, at Bo Jørgensen aldrig havde udført en wry-nose operation før, smiler Christina.
-Bo var derfor langt fra pjattet med tanken. Han endte dog med sige ja med alle de forbehold, der var i denne usædvanlige case. Det skete efter en del snak frem og tilbage. Han gjorde samtidig opmærksom på, at han ikke kunne garantere noget, hverken under operationen - efter - eller på sigt.
-Vi besluttede os for at forsøge.Vi ved godt, at nogle derhjemme måske tænker, om det ikke ville være bedre at give sådan en hest fred. Det er altid et svært spørgsmål, når man udsætter heste for en stor operation, erkender Christina.
-Vi syntes, at hun hele vejen igennem har haft en ukuelig vilje til at ville leve. Dette var bare nødvendig for, at hun fortsat ville kunne leve - og langt fra en kosmetisk operation, påpeger hun.
Christina kørte Vilja til Ansager - med nerverne uden på ridebukserne. Selve operationen indebar at hele kæben skulle brækkes op og sættes på plads igen med skinner. En voldsom operation.
-Operationen var særdeles vellykket - og Vilja kom hjem med en skinne på hver side.
Foto: Privat
Vilja skulle have de to metalskinner på i små 2 måneder. Hun blev naturligvis smertedækket i den første del. Ifølge Christina, har Vilja ikke vist nogen tegn på komplikationer efter operationen. Tværtimod husker Christina, at hun meget hurtigt begyndte at hoppe og danse rundt af energi på marken - noget, der var uhørt før operationen, fordi hun ikke fik ilt nok.
-Nu hoppede hun rundt efter de andre føl af glæde. Vilja blev taget fra hoppen kun en måned efter operationen, fortæller Christina med stor begejstring.
-Meget hurtigt efter operationen, begyndte Vilja at vokse i højden for alvor, husker Christina tilbage.
Vilja i dag- efterskrift
I dag er Vilja 4 år. Gennem de sidste 4 år har Vilja har været til rutinemæssige tjek hos dyrlæge Gunnar Yde, og indtil videre har der ikke været det store, påpeger Christina.
-Det har været en kæmpe fornøjelse at ride hende til. Hun er bare jordens rareste hest.
Hun går bidløst, men vi planlægger at træne hende med bid fremadrettet, da der er plads i munden til bid, forsikrer Christina.
-Vi vil også gerne se, om hun kan gå nogle stævner, tilføjer hun optimistisk.
Christina fortæller, at Vilja lige nu har pause fra tilridning. På grund af den skævhed, der er i mulen, har hun naturligvis også nogle skævheder i kroppen, der løbende bliver justeret - og hendes mund bliver også kontrolleret jævnligt. De bagerste tænder fejler intet, mens nogle af de forreste, der har siddet 90 grader til venstre er fjernet, for at gøre plads i munden, pointerer Christina.
-Jeg er i dag så taknemmelig for den hest, og det er noget af det bedste jeg nogensinde har gjort. Det er simpelthen så heldigt, at hun har et så fint temperament, siger Christina med stolthed i stemmen.
Jeg føler heller ikke, at der bliver taget en masse hensyn til hende eller at hun har lidt overlast. Viljas mor har i øvrigt siden fået fem føl uden problemer.
- Folk er ellevilde med Vilja. Hun er blevet lidt af en “celebrity”, fordi hun har været så meget i medierne, griner Christina.
Der er også folk fra Tyskland og Sverige, som jævnligt spørger til hende, fortæller hun.
-Jeg får mange tilbud fra folk, der gerne vil købe hende, sjovt nok. Men Vilja er ikke til salg og bliver det aldrig. Og det er selvfølgelig også, fordi jeg ikke kan sige noget om hendes fremtid med sikkerhed. Det kan man jo med de færreste heste, men her er der en særlig forhistorie.
STUTTERI LIMFJORDEN
Stutteri Limfjorden har 3 avlshingste, og laver ca. 12-15 føl om året.
Stutteriet avler stævne- såvel som skovtursheste.
www.stutterilimfjorden.dk
SKÆV MULE (WRY NOSE):
Lidelsen, som Vilja fra Stutteri Limfjorden på Mors er født med, kan forekomme hos både lamaer, heste og kører og man ved ikke præcis, hvad det skyldes. Man mener, at det måske kan skyldes en uheldig placering i livmoderen, som dermed forårsager skaden. Heste født med denne lidelse bliver ofte aflivet.
Vi bygger til hestefolket over hele landet, så det er os du skal tale med, hvis din drøm skal blive virkelighed.
Vi giver kompetent rådgivning inden og under hele projektet, så du kan være tryg.
Hvad angår alt det praktiske med byggesagsbehandling og tilladelser kan du roligt overlade tøjlerne til os. - eller se mere på bundgaardbyg.dk
Stjörnustæll er stadig en ung hest, der har rykket sig meget det seneste halve år og kun bliver bedre med alderen.
Fotograf Simone Hoppe
ANDREAS KJELGAARD RED SIG TIL TOPS TIL NORDISK MESTERSKAB
DET VAR SINDSSYGT AT STÅ DER PÅ SKAMLEN
MÅLET, SOM ANDREAS KJELGAARD NÆSTEN IKKE TURDE SÆTTE, VAR AT KOMME I EN FINALE VED NORDISK MESTERSKAB 2024.
MÅSKE BARE EN B-FINALE. DET GJORDE HAN IKKE. HAN RØG
DIREKTE I TO A-FINALER OG ENDTE MED EN SØLVMEDALJE I 4.1.
AF HELLE SKRAM DE FRIES
Andreas Kjelgaard er helt klar over, han har en god hest, men hjemmeavlede Stjörnustæll fra Hybjerg er kun ni år.
Hestens talent er dog tydeligt. Den store, brunbrogede hingst efter Álfasteinn, der blandt andet er far til Spuni frá Vesturkroti, vækker opsigt, når han kommer på banen med sine store, rummelige nærmest svævende bevægelser.
En hest man lægger mærke til. Med jysk beskedenhed turde Andreas ikke rigtig tro på, at han kunne være i spil til en plads på landsholdet.
Faktisk var det Jessica Hou Geertsen, som Andreas står i stald sammen med hos Rasmus Møller Jensen, der overtalte ham til at indgive en landsholdstilkendegivelse.
Det gode råd fulgte Andreas Kjelgaard heldigvis og fik indgivet sin tilkendegivelse en uge før DM. Her blev han nummer fire i 4.1 senior A-finalen, kom ikke i finalen i T.1, men blev udtaget til landsholdet til Nordisk Mesterskab.
Det var klogt set af udtagelsesudvalget, for Andreas og Stjörnustæll sikrede Danmark en sølvmedalje i 4.1.
Faktisk red Andreas sig direkte i A-finalen både i 4.1 og T.1. I en nervepirrende 4-gangs-finale red han med 7,80 lige op med sin staldkammerat Jessica Hou Geertsen.
Da man efter de nye regler talte alle fem karakterer sammen (uden at tage højeste og laveste karakter ud) viste det sig, at Jessica havde redet en lille tand højere, og dermed tog guldet som Nordisk Mester, mens Andreas måtte ”nøjes” med sølv.
Du kan ikke høre ham, når han bevæger sig. Han danser og er meget let på tå.
Var du ikke en lille smule skuffet, da resultatet stod klart?
-Helt ærligt nej. Selvfølgelig ville jeg gerne vinde, men det var sindssygt at stå der på skamlen sammen med Jessica. Vi står jo i stald sammen, vi har et godt venskab, og vi sparrer ofte sammen. Det var vildt, at vi begge lå nummer 1, men så fint at Jessica fik mesterskabet, forsikrer Andreas Kjelgaard, der er mere end tilfreds med sin sølvmedalje.
-Niveauet i toppen er højt, så det er svært at være med. Jeg har et almindeligt job ved siden af som betonarbejder og skal bruge selvbetalte fridage, når jeg er afsted til de store stævner.
Interessen for heste har Andreas ikke hjemmefra, men han har haft den fra barnsben.
-Fra jeg var helt lille, kunne vi ikke køre forbi en fold med heste, uden vi skulle stoppe og kigge, fortæller Andreas.
Ridekarrieren startede på en rideskole udenfor Brønderslev. Som syvårig fik han sin egen hest, en islænder. Endnu senere tog han som mange andre til Island for at arbejde med heste der.
-Jeg boede ved en familie og trænede deres heste. Jeg har også levet af det med hestene, men jeg kørte død i det. I dag rider jeg kun mine egne heste, forklarer Andreas, der er en af de få ikke-professionelle, som er med i toppen.
-Da jeg kom hjem fra Island - jeg tror det var omkring 2015 - smadrede jeg mit knæ ved et rullefald, da jeg røg ned fra en hest. Jeg landede på benene men fik ødelagt begge korsbånd.
Det fungerer fint med jobbet som betonarbejder, hvor Andreas arbejder med opsætning og kvalitets-
sikring af støbeforme til fremstilling af byggeelementer, og så det med hestene ved siden af.
-Jeg har en god leder på jobbet, der har forståelse for, at jeg nogle gange må tage fri i forbindelse med stævner.
-Andreas har to bokse på Flødal hos Rasmus Møller Jensen, hvor Stjörnustæll er opstaldet.
-Jeg avler også lidt og har i øjeblikket ti heste gående hos mine forældre, der har et lille landbrug på seks tønder land i Brønderslev.
Selv bor Andreas i en lejlighed, og forældrene passer hestene, men det er suverænt Andreas, der står for tilridning, træning og avl.
Mange vil have set Andreas’ far Rolf på stævnebanerne, hvor han altid følger sønnen med stort engagement.
-Han er en kæmpe støtte og hjælp og begynder at få mere forstand på det. Han vil så gerne, og det er dejligt. I starten vendte han hovedtøjet forkert, når han skulle hente det til mig, fortæller Andreas med et grin og tilføjer:
-Det er en stor hjælp, at hestene kan være hos mine forældre. Da jeg var til Aros Gait Event, havde jeg en unghest med en hovbyld, men så passede de den.
-De elsker at være omkring hestene. Min mor kan se, om de har flotte øjne, og min far elsker at se mig begynde at træne de nye heste, han har gået og nusset med.
Faktisk har Andreas kig på en af sine ungheste, som han skal i gang med.
- Den er efter en bror til Stjörnustæll.
Allerede da Stjörnustæll som føl kom på benene og begyndte at løbe, kunne Andreas se, at der var så meget bounce i ham. Han var en rigtig gummibold.
Hvornår vidste du, at Stjörnustæll var noget særligt?
-Da han som føl kom på benene og begyndte at løbe. Der var så meget bounce i ham – en rigtig gummibold, husker Andreas.
Og sådan er det stadig i dag, hvor hesten er ni år.
-Du kan ikke høre ham, når han bevæger sig. Han danser og er meget let på tå. Han er langbenet og målt til 1,44 ved kåring.
-Han har ikke den bedste kåring, erkender Andreas om sin hingst, der som 4-gænger er kåret lige under 1. klasse.
-Det kunne måske godt forbedres, men jeg vil ikke presse ham igennem en ny kåring.
Andreas har selv trænet Stjörnustæll hele vejen –uden decideret undervisning.
-Jeg har så stor glæde af at stå hos Rasmus og have nogle at sparre med – og Jessica til at hjælpe. Og så kigger jeg meget på andre ryttere og tager ved lære af det.
Stjörnustæll er stadig en ung hest, der har rykket sig meget det seneste halve år og kun bliver bedre med alderen.
-Han forstår opgaven bedre og bedre. I starten var han en ung gut, der havde travlt med at kigge på damer, når han var ude og svært ved at koncentrere sig om opgaven.
-Det går meget bedre. Han slapper mere af. Min søn Hjalmer på syv år kan gå med ham - og der er meget mere i ham.
Andreas træner to timer hver dag efter arbejde. -Jeg rider i hallen og i skoven, men i weekenderne holder jeg hestefri og bruger blandt andet tid med min søn.
Fotograf Gitte Bag
Andreas avler også og har i øjeblikket ti heste gående hos sine forældre i Brønderslev.
Andreas holder hestefri i weekenden og bruger tiden sammen med sin søn.
Når hoppen er færdigbedækket, går de og hygger sig på marken, hvor de har et læskur. Det giver ham så meget glæde i stedet for at stå på boks.
Mindst to måneder om året har Stjörnustæll ferie. Så kommer han hjem til Andreas´ forældre og går sammen med avlshoppen.
-Her får han bare lov til bare at være hest, og når hoppen er færdigbedækket, går de og hygger sig på marken, hvor de har et læskur. Det giver ham så meget glæde i stedet for at stå på boks. Hoppen er Andreas’ tidligere kårede stævnehoppe, der nu er i avlen. Stjörnustælls egen mor, Pórunn fra Gultentorp, der også var kåret, er her ikke længere.
Stjörnustæll var hendes sidste afkom, så derfor måtte Andreas finde en ny avlshoppe.
Navnet Stjörnustæll blev ifølge Andreas valgt, fordi det betyder noget med stjerne. Ifølge google betyder det ”Stjerne-stil”.
Man må sige, at den imponerende, brogede hingst i den grad lever op til sit navn.
Mens Andreas gerne indrømmer, at han har avlet en virkelig god hest, bryster han sig ikke meget af egne evner som rytter.
Næste år er der VM i Schweiz. Om der kommer til at stå Andreas Kjelgaards på listen over landholdstilkendegivelser, svarer han således på:
-Vi har da snakket om at holde sommerferie i Schweiz næste år.
Vi fejrer det gode hesteliv hele september.
Hele september har vi dedikeret til vores fantastiske heste, for de fortjener at få det bedst mulige hesteliv, uanset om de er unge, gamle, store eller små. Vi er gået sammen med nogle af vores bedste venner for at gøre måneden til noget helt særligt for hestene. Derfor giver vi 20% rabat på første års forsikringspræmie, holder konkurrencer og events. Vi håber, du og hesten vil være med.
Hele september 20%
rabat
PÅ BESØG HOS KOMMANDØRGÅRDENS ISLÆNDERCENTER PÅ RØMØ
SOMMERFERIE TIL HEST
AF MOGENS MARKER
Der er rige muligheder for at holde sommerferie til hest, hvad enten man foretrækker at udforske nye områder med egen hest, eller om det skal være på fremmede heste - eller om man ønsker at holde ferie i Danmark eller i det store udland.
I denne artikel vil jeg fortælle om et dejligt ophold i det vestlige Danmark, nærmere betegnet Rømø - som jeg nyligt besøgte sammen med en fotograf.
Kommandørgården har omkring 120 islandske heste. Og i disse, nok så vigtige, hestevelfærdstider havde vi naturligvis øje for, hvordan turhestenes stand var. Og vi blev ikke skuffede. Vi så kun heste som var flotte og velplejede. Dem, vi prøvede, var velredne, gode tøltere med masser af energi.
Det er heste, som arbejder og er i god fysisk form, og der var styr på, hvor meget den enkelte hest skulle gå og hvornår. Hestene går i kønsopdelte store løsdrifte med adgang til godt stråfoder, og alle blev fodret med kraftfoder efter endt ridetur. Hver enkelt hest har sit eget udstyr, som er tilpasset til den.
Vi havde fornøjelsen af en dejlig ridetur fra Mandø til Koresand den første dag. Mandø kan man kun køre til, når tidevandet har trukket sig tilbage. Så det var lidt specielt at skulle køre derud. På Mandø blev der fordelt heste, og i en gruppe med 10-12 andre erfarne gæster red vi med to guider ud til Koresand.
Koresand er en 24 km2 stor sandbanke, som også kun er tilgængelig, når det er lavvandet. Det var en helt særlig oplevelse at ride igennem vandet ud til sandbanken, som bare er strand, så langt øjet rækker.
Konklusionen efter et par dage hos Kommandørgårdens Islændercenter, er helt klart, at det er et rigtigt fint alternativ.
Turen foregik i tølt og galop med indlagte skridtpauser. Vi var så heldige, at vi så ikke færre end tre havørne og også et par sæler, som kiggede på os ude fra vandet.
Efter godt 22 kilometers ridt kom vi tilbage til gården på Mandø, hvor hestene blev fodret og lukket på græsfolde, mens vi blev bespist med hjemmelavede sandwich, sodavand og kaffe og kage. Det var dejligt og tiltrængt.
Derefter kørte vi alle til Rømø, hvor vi blev indkvarteret på et fint værelse med gode senge, eget bad/toilet, te-køkken og en stor tagterrasse.
havde sat drager op. Men hestene var alle helt med på det, og der var ikke nogen, som rykkede med et øre af den grund. Undervejs havde vi et par gode pauser både for os og for hestene. Vi blev mødt af et par af pigerne hjemme fra stalden, som var cyklet ud med frokostboller og drikkelse til os.
Vi var så heldige, at vi så ikke færre end tre havørne og også et par sæler, som kiggede på os ude fra vandet.
Dag 2 startede vi veludhvilede med stor morgenmadsbuffet, hvorefter vi alle mødtes i rytterstuen.
Her blev der fordelt heste til dagens ridt, som var en halvdags-tur rundt på Mandø. Vi kom både gennem skoven og gennem et stort hedeområde, hvor lyngen blomstrede så flot. Og selvfølgelig kom vi til stranden, det var fantastisk med en hurtig tølt og galop på det faste sand og lidt ud i vandet også. Vi var flere på turen, som blev bekymrede, da vi erfarede at vi skulle ganske tæt forbi turister, som
Til aften var der åbent for både a la carte og en stor og lækker fiskebuffet i hotellets restaurant, det havde vi set frem til.
Fotografen og jeg har begge redet en del i Island, og vi ved godt, hvad de ture, som mange af os rejser op til, koster. Vores konklusion, efter et par dage hos Kommandørgårdens Islændercenter, er helt klart, at det er et rigtigt fint alternativ. Mulighederne er nærmest ubegrænsede, da Kommandørgården udbyder et væld af forskellige ture, for ryttere på alle niveauer. Samtidig er Kommandørgården et dejligt feriecenter, hvad enten man ønsker at bo på hotellet, som vi gjorde, eller man ønsker at campere eller bo i deres campinghytter. På hotellet er der stor udendørs swimmingpool, og der er et flot wellnesscenter med blandt andet indendørs pool, saunaer og jacuzzi.
www.kommandoergaarden.dk
Oplev hvorfor Brogaarden er hestedyrlægernes foretrukne fodermærke*
For at give alle muligheden for at prøve vores produkter, sænker vi nu priserne markant.
Kontakt os eller en af vores dygtige forhandlere for at få hjælp til at vælge det bedste foder til din hest. Prøv det, og mærk forskellen!
*Prisfaldet gælder i forhold til priserne 1. april 2024 I maj faldt prisen på 5 varianter med 10 kr.
** 45% vurderer Brogaarden som det bedste mærke på det danske marked, hvilket er den højeste andel blandt fodermærkerne (Rostra Research, undersøgelse 2021).
ND Foto-Danmark
INDIANEREN FRA BARNSBEN VAKT TIL LIVE IGEN
AF SHAILA ANN SIGSGAARD
Islandske heste kan alt. Henriette Hansen har ligesom mange andre ryttere været vidt omkring de mere traditionelle hestediscipliner. Henriette opdagede ved lidt af en tilfældighed HorseBack Archery (HBA) via en artikel på nettet for 4 år siden.
Hun fortæller her til eMagasinet Islandsk Hest historien, hvorfor bueskydning til hest har været en “gamechanger” og hendes oplevelser til DM.
-Indianeren fra barnsben blev straks vakt til live igen, griner hun, og forklarer, at sporten har sin oprindelse i fortidens historie, hvor buen blev brugt til at gå til jagt, ved kamp og aristokratisk sport.
I sporten mærkes det historiske vingesus i de såkaldte “tracks” (klasser) som udspringer af fortiden, fortæller hun. Træfsikkerhed, god horsemanship, kommunikation mellem hest og rytter er bærende elementer. Det var udslagsgivende for Henriettes valg af netop denne sportsgren. Hun så muligheden i, at bueskydning ville styrke koordination, præcision og samarbejde med hesten.
-Jeg har nok også altid haft et stort ønske om så vidt muligt at være fri af udstyr. Jo bedre jeg er til at kontrollere min egen krop og være i balance på hesten, des mere hjælp får jeg tilbage fra hesten. En dialog, der er spændende at fordybe sig i.
-Det er en befrielse at slippe tøjlerne og lade hesten få friheden til at galopere lige ud. Hesten går for løs tøjle, mens der skydes, med ørerne fremme og motiveret for opgaven. Kun det absolut nødvendige udstyr er på hesten - og dette ud fra de sikkerhedsmæssige krav i sporten, tilføjer hun.
DM i bueskydning
Henriette havde et mål om at ride DM i bueskydning. Det blev afholdt for en måneds tid siden, og det var en super fed oplevelse at være med til, fortæller hun. -Mit mål var bare at sende 4 pile afsted på 14 sek - og så selvfølgelig ramme skiverne. Jeg havde ikke et mål om en bestemt placering.
Henriette Hansen (tv) og Frami frá Þoreyjarnùpi og
Pia Langhoff Møllnitz på Moõi fra Hedemosen (th) repræsenterede de islandske heste til DM i bueskydning til hest.
-Vi var i alt 12 tilmeldte til DM 2024 og “de gamle over 50 år” kaldes for MasterClass var slået sammen med de yngre. Så alle kæmpede mod alle.
DM på Klimagaarden i Sakskøbing forløb over to dage og blev afgjort ud fra to forskellige klasser med i alt 10 runs i alt.
Henriette Hansen på Frami fra Poreyjarnùpi og Pia Langhoff Møllnitz på Moõi fra Hedemosen repræsenterede de islandske heste på imponerende vis. De kunne begge bryste sig af flotte placeringer med en samlet tredjeplads i DM til Henriette Hansen og Frami fra Poreyjarnùpi. Pia og Moõi opnåede en flot tredjeplads i den første afdeling og samlet nummer 8.
Østeuropa, forklarer Henriette. Det bredte sig til resten af verden og har mange udøvere verden over. I nogle lande er HBA lige så udbredt som spring og dressur. I Danmark blev HorseBack Archery Denmark (HBADK) stiftet i 2017 og er gennem årene vokset i medlemstal. IHAA er medlem af FEI.
Bueskydning til hest er dermed en anerkendt international sportsgren. Man kan også ride online-klasser internationalt, så man ved hjælp af en godkendt dommer kan ride mod hinanden uden at skulle på farten. Men der er naturligvis også internationale stævner, hvor man mødes, og hvor man har egen hest med eller låner en hest, gør Henriette klart.
Hesten går for løs tøjle, mens der skydes, med ørerne fremme og motiveret for opgaven.
-Meget spiller ind, vind, vejr, nerver og koncentration. Kan rytteren holde fokus, så kan hesten også. Jeg havde trænet en del hjemme fra jorden, men havde ikke fået trænet så meget skydning fra hesteryg, pointerer Henriette.
HorseBack Archery (HBA) er i årevis kun dyrket sporadisk i de lande, hvor det var en del af kulturen. Men i 1980´erne (gen)opstod HBA som en sport i
Krav til sporten
Der findes en del forskellige klasser, man kan tilmelde sig i. De sværeste klasser foregår altid i galop. Men der findes også klasser i skridt og trav.
-Det spor(bane) vi rider på er en 90 meter bane med ca. 10 meter i begge ender før start og efter mål. Man har 2 “prøve-runs” pr. klasse inden det tæller. Taggets (80x80) eller (40x40) står ude på banen - og det er fastlagt, hvad der skydes på, - alt efter sværhedsgraden i klassen.
Bueskydning til hest er en international sport og foregår til DM i galop.
Der skydes f.eks front, side, back og offside. Der er klasser, hvor man må skyde to pile og andre, hvor man skyder 5 eller flere. Der er en minimumstid, max-tid og bonuspoint muligheder samt point også efter hvilken farvecirkel, man rammer på tagget 5-43-2-1. I galopklasserne står man op i bøjlerne i fuld balance og skyder i flere retninger samt på forskellige afstande, gør Henriette klart.
-Det kræver smidighed og hurtighed at kunne “nogge” sine pile hurtigt uden at se ned. I træningen skydes der en del fra jorden, så hesten skånes for diverse ups’er.
Ifølge Henriette, findes der udstyr i alle prisklasser, og jo dygtigere man er, des mere specialiseret bliver rytterens udstyr ofte - som i alle andre sportsgrene.
-Man rider uden at have fat i tøjlen. Hesten styres udelukkende via stemmen og er tryg ved, at du som rytter har en bue med, som laver smældelyde, når pilen går af. Det er hesten naturligvis vænnet og trænet til. Hun tilføjer, at det er vigtigt, at hesten også kan holde en jævn og selvgående galop. Det er derfor noget man særligt træner med sin hest. -Det interessante ved sporten er, at alle hesteracer kan være med. Det findes mig bekendt ikke i nogen anden disciplin.
ND Foto-Danmark
Kravet hviler særligt på rytterens formåen og samarbejdet med hesten. Man starter altid med at træne fra jorden, hvor en anden holder hesten i skridt. Så kan man træne i at skyde lige så længe man har behov, indtil man er sikker. Dernæst afprøves det samme i trav og senere galop. Tølt er også en mulighed, hvis der er nok til en klasse, men der findes (endnu) ikke internationale klasser i tølt.
Sikkerheden er selvfølgelig altid yderst vigtig, og der er strenge krav til sikkerhedsafstand, påpeger Henriette. Ulykker er heldigvis sjældne, men det sker af og til, at nogen falder af.
Hvor kan man gå til træning?
Der findes træningsmuligheder i Jylland, på Fyn ved Tåsinge og Sakskøbing på Lolland på Klimagaarden. Henriette fortæller, at der også er lokale tiltag og diverse kurser rundt om i landet.
-Hvis nogen derude er interesserede i sporten og har lyst til mere viden, så kontakt foreningen HBA for at blive guidet videre. Man kan også finde foreningen på Facebook samt info om website.
Der er plads til flere medlemmer i klubben og husk at man også kan være med, hvis man ikke har hest, pointerer hun. Der er klasser, hvor man skyder fra en træhest eller klasser, hvor man går og skyder fra jorden. Begge køn er talstærkt præsenteret.
Krav til rytter og hest Yoga, åndedræt og styrketræning er delelementer som rytteren med fordel bør træne, anbefaler Henriette.
Henriette har brugt meget tid på rytteryoga. Hun træner også sin hest Frami frá Þoreyjarnùpi, som er en vallak på 12 år ved at ride uden sadel og kun siddende på et løst rensdyrskind, fortæller hun. Det har været uden bid eller blot ridende i en let kapsun.
-Jo mere “frit” og balanceret du kan sidde, des bedre kan du fornemme hesten under dig, hvilket er afgørende for træfsikkerheden, når der skydes med bue og pil til hest. Min inspiration og fundament i træningen er naturens muligheder for at træne op og ned af bakker i skridt. Galop trænes naturligvis også, og jeg bruger en del tid fra jorden, så min hest er helt sikker på mine bevægelser og stemme.
www.bueskydningtilhest.dk
BUESKYDNING TIL HEST er en international sport og foregår til DM i galop.
Ovalbaner eller passpor egner sig godt til dette. Sporet, der rides på, er 90 meter lige ud med ca. 10 meter i begge ender før start og efter mål. Man har 2 “prøve-runs” pr. klasse inden det tæller.
Taggets (80x80) eller (40x40) står ude på banen og det er fastlagt, hvad der skydes på, alt efter sværhedsgraden i klassen. Der skydes f.eks front, side, back og offside. Der er klasser, hvor man må skyde to pile og andre, hvor man skyder 5. Der er en minimumstid, max-tid og bonuspoint-muligheder. Der er også point efter hvilken farvecirkel, man rammer på tagget 5-4-3-2-1. Man står op i bøjler i fuld balance og skyder, mens nogle ryttere foretrækker at sidde ned.
Man har 2 “prøve-runs” pr. klasse inden det tæller.
2024
HESTEVELFÆRD – FOR
MIG…
MERE KÆRLIGHED FREMMER HESTEVELFÆRD
Hestevelfærd hænger uløseligt sammen med velfærden hos menneskene. I de lande hvor der er stor fattigdom, er der dårlig dyrevelfærd og i de stalde hvor der er dårlig stemning imellem menneskene og et hierarki man skal slås med, er der ofte ringere hestevelfærd, end i de stalde hvor der er en god tone og en kærlighed imellem rytterne og hesteejerne.
Had avler had og kærlighed, fremmer kærlighed.
Så derfor kan vi ikke forbedre hestevelfærden ved at hænge hinanden ud på nettet, eller beskylde hinanden for at være hestemishandlere. Dermed ikke sagt at sløret for god og dårlig træning ikke skal løftes, for det skal og må det.
Tingene ændrer sig med tiden
Hestevelfærden har ændret sig til det bedre de seneste år. Det må vi huske. Dengang jeg havde min lille pony, var tandlæge noget jeg slet ikke kendte til. Jeg fik frikøbt hende fra en mand der fodrede sine ponyer med gammelt wienerbrød, hun var lusebefængt og i dårlig stand. Dengang syntes jeg at jeg havde en høj standard inden for hestevelfærd, når jeg passede og red min pony, men hvis jeg spejlede det op i mod sådan som jeg har heste i dag og træner heste i dag, så var der mange fejl og mangler. Men jeg gjorde det bedste jeg havde lært og min lille pony fik skinnene pels, var glad og veltilpas. Men jeg kendte intet til calming signals, intet til hestens stressniveau og følelsesmæssige trivsel. Min ridelærer opfordrede mig til at sætte hende på plads engang imellem. Når jeg gjorde det, så var der ofte kontant afregning, hun kørte min ben fladt i barrieren eller smed mig af, ved at løbe igennem træer og buskads, hvor grenene kørte mig af ryggen. Så allerede dengang havde jeg faktisk den bedste ridelærer i min pony. Hun lærte mig om respekt og vi havde de bedste ture uden sadel, bare i grime.
De ture lærte mig noget om samarbejde og kærlighed imellem mig og min hest og det er den samhørighed jeg søger igen og igen, både med mine egne heste og hjælper andre ryttere med at finde den. Så betyder det ikke så meget hvilken type ridning I ellers træner, om det er spring, dressur, western, skovtursridning eller jordarbejde. Hestevelfærd er når der er gensidig respekt mellem hest og rytter. Det er, når der er en aftale om at du ikke slår mig, jeg sparker ikke dig eller hvad man nu kan finde på af konfliktoptrapning.
Hesten mærker alle vores følelser I mit arbejde som underviser og adfærdstræner, kommer jeg nogle gange ud til ryttere der ikke trives i den stald de har hesten opstaldet. Det har store konsekvenser for hesten, fordi rytterens temperament og mistrivsel kan komme til at gå ud over hesten. Rytterne kan stille for store krav til hesten for at bevise at de også er en værdig rytter, de kan have en kortere lunte og blive hurtigere vred på deres hest. Hesten fornemmer og mærker alle de følelser der er i os, så dem skal vi kunne håndtere. Andre gange kommer jeg ud til heste, med det vi kalder adfærdsproblemer, hvor opstaldningsstedet har stemplet hesten som farlig at håndtere. Når en hest bliver stemplet farlig, bliver den håndteret mere hårdhændet, fordi man er bange for den og så er det den onde spiral går i gang. I sådan et tilfælde tilbyder jeg den rytter der er i et forløb hos mig at holde oplæg i stalden, for både personale og opstalderene, så vi sammen kan ændre hestevelfærden for den enkelte hest. For hestene vil i sidste ende gerne være i fred med hele flokken, alle dem der håndterer dem. Hesten er et byttedyr og et flokdyr, så derfor er den kodet til at opnår fred og harmoni. Det er dens bedste våben til overlevelse. Det er os mennesker der skaber konflikter, stiller for store krav eller holder hesten i et management den ikke trives i.
AF LINE HUMMEL - INDEHAVER AF HESTEKRÆFTER
HESTEKRÆFTER
Line er indehaver af HESTEKRÆFTER hvor hun underviser i APPEALmethod – en metode, der fokuserer på både rytteren og hesten, samt deres samspil.
Som adfærdstræner lægger hun vægt på den nyeste forskning inden for hestevelfærd samt biomekanik og bevægelse, hvilket kan bidrage til sundere, stærkere og mere velafbalancerede heste, uanset disciplin.
Line tilbyder clinics i horsemanship, liberty dressur, cordeo, "Leg med din trailer", scent-work, miljøtræning og management og undervisning i afbalanceret ridning med et minimum af pres.
www.hestekraefter.com
Så hestevelfærd er for mig, når vi sætter hestens behov lige så højt som vores egen. Det kunne for eksempel være at jeg havde et behov for at starte en masse stævner og min hest har behov for at lege med en masse venner på folden. Jeg møder mange heste der får taget det behov fra sig, fordi ejeren har et behov for at hesten er stævneklar og ikke lige er vrikket om i en vild leg på folden. For det er jo det der sker en gang imellem.
Det kan også være at mit behov er at ride hver dag, men hesten har behov for at blive trænet uden vægt på ryggen en gang imellem. Min Frieser Karo,er højtstillet, som islænderne. Hun løfter knæene højt og skyder brystet frem. At få hende til at træne sin Thoraxslynge ind og op, har været en kæmpe udfordring. Derfor har jeg fundet ud af, at 50 % af vores tid sammen foregår uden rytter på ryggen, for ellers bliver hun en hængekøje over ryggen. Jeg er så heldig at have flere heste at ride på, så jeg kan tage hensyn til min hests biomekaniske formåen så både mit og Karo behov bliver opfyldt.
Hestevelfærd er
• Når vi tør kikke på hver enkelt hest, opsøge viden omkring hestens natur, hestens fysiologi. Den fortæller os en masse i sit kropssprog og i muskelsætningen.
• Når vi bruger vores fornuft i stedet for at køre videre på en rutine for hvordan man træner sin hest.
• Når vi lytter til kontakten og relationen imellem dig og din hest. Den skal vi respektere, i stedet for at lytte til hvad naboens hest har brug for.
• Når vi tør være uvidende og nysgerrige overfor hinanden og derigennem udvikler os til et mere kærligt sted at være sammen.
Hvis vi skal fremme hestevelfærden, er vi nødt til også at fremme velfærden for os og måden vi taler sammen på.
Dengang jeg gik selvstændigt for alvor indenfor hestetræning lavede jeg følgende kodeks, fordi jeg vidste jeg ville blive presset både økonomisk, presset af at skulle bevise noget, presset for at anerkendes, presset for at skulle lykkes med mine heste:
Jeg vil ikke bruge straf eller irettesættelse med pisk, spore eller bid. Jeg vil finde en vej, hvor disse ubehageligheder er unødvendige.
Jeg vil have at vi begge skal syntes, det er sjovt og dejligt.
Jeg vil træne mine heste sunde, stærke og smukke, i den krop de nu har fået.
Jeg vil have, at hesten har lyst til at samarbejde med mig.
Jeg vil lære at stille de rigtige opgaver op for min hest, så den forstår det.
Jeg ved at shows og stævner er mit behov og jeg vil gøre det, så min hest også kan finde det dejligt at tage afsted med mig.
Foto: Ulrich Neddens
SÅDAN FINDER DU BALANCEN FOR DEN NØJSOMME HEST
FRA GRÆS TIL GROVFODER
AF BETTINA STECHER
Samtidig med at græsset på foldene svinder ind, har man i den seneste tid kunne se årets grovfoderhøst komme i hus. Et skifte fra græs til grovfoder nærmer sig, og det betyder et foderskifte for hesten, der potentielt kan resultere i en række udfordringer.
Vi har taget en snak med cand. agro Christina Kryder om, hvad du med fordel kan være opmærksom på ved et foderskifte og om, der er særlige forhold, som ejere af islandske heste skal være opmærksomme på.
-Et foderskifte kan påvirke en hestemave og forårsage diarré eller andre fordøjelsesforstyrrelser, samt kolik. Hvorfor nogle heste reagerer, og andre ikke gør, findes der stadig ikke nogen videnskabelig forklaring på, men årsagen er nærmere individuelle omstændigheder, siger Christina Kryder.
Hun forklarer, at græs har et højt vandindhold på ca. 80 procent, mens hø og wrap har et noget lavere vandindhold på mellem 10-35 procent. Dette kan give udfordringer i forhold til hestens mave- og tarmsystem, ligesom det øger hestens vandbehov, fordi hø og wrap har et større tørstofindhold.
-Overgangen fra græs til hø og/eller wrap sker optimalt ved en langsom tilvænning eller ved at sørge for, at hesten fortsat har adgang til græs og tørt kvalitetshø, forklarer agronomen Christina Kryder.
Skiller sig ud fra mængden
De islandske heste adskiller sig fra andre typer heste på forskellige måder, både når vi taler gangarter, temperament og bygning. Men hvordan forholder det sig, når vi taler fodring?
-De undersøgelser, der er lavet, hvor den islandske hest sammenlignes med andre racer, viser ikke en særlig forskel på evnen til at fordøje foderet. Derimod var der et forsøg som viste, at den islandske hests insulinniveau lå højere end andre racer på samme foder.
Hestens grovfoder er den vigtigste del af den daglige fodring, og derfor er det ikke ligegyldigt, hvad det indeholder.
-Det kan have den betydning, at den islandske hest rent hormonelt reagerer anderledes på de næringsstoffer, der er i grovfoderet og højst sandsynligt har en højere udnyttelse af den energi, der er i grovfoderet. -I praksis betyder det, at en islandsk hest kan tage på af det samme foder, som en anden type hest taber sig på. Denne opdagelse er med til at placere den islandske hest i boksen som en nøjsom hesterace, fortæller Christina.
Nøjsomme heste udnytter generelt energien i foderet bedre og behøver derfor mindre energi til at arbejde. At fodre en nøjsom hest stiller derfor også, ifølge Christina, krav til kreativiteten og til at finde råvarer, som er fiberholdige med mindre energi uden at gå på kompromis med diversitet og alsidighed til hestens fordøjelse og tarmflora.
Er mindre mængder løsningen?
Ofte bliver nøjsomme heste fodret meget restriktivt, eller med lange perioder uden adgang til foder for at undgå overvægt. Dette kan dog medføre andre problemer så som kolik, mavesår eller fordøjelsesmæssige problemer, fordi hesten i stedet æder sand, træværk eller andet, den kan finde.
-Nøjsomme heste har brug for præcis lige så mange fibre til fordøjelsen, som ikke nøjsomme heste, og derfor skal de fortsat have minimum 1,5 kg tørstof pr. 100 kg. hest pr. dag, pointerer Christina.
Hestens grovfoder er den vigtigste del af den daglige fodring, og derfor er det ikke ligegyldigt, hvad det indeholder.
-At vide, hvad grovfoderet indeholder, er basis for at kunne optimere hestens foderplan korrekt. Kort sagt skal kraftfoderet indeholde det, som grovfoderet ikke indeholder. Hvis grovfoderet eksempelvis ikke indeholder tilstrækkeligt protein, så bør der vælges et kraftfoder, som indeholder ekstra protein og på den måde justere foderplanen. Hvis grovfoderets indhold ikke er kendt, er det ikke muligt at optimere foderplanen på denne måde, og den egentlige fodring kendes derfor ikke,” forklarer Christina.
Fire tal du skal holde øje med
For at kunne bruge de informationer, en grovfoderanalyse giver, er det især nødvendigt at vide, hvad analysen oplyser i forhold til tørstof, energi, protein og fibre.
TØRSTOF
Tørstoffet fortæller, hvor stor en procent vand, der er i høet eller wrappen, hvilket kan have betydning for, hvor mange kilo hesten skal have. En hest har et minimumsbehov på 1,5 kg tørstof pr. 100 kg hest, så her skal der tages hensyn til et evt. vandindhold i grovfoderet, når det beregnes, hvor meget hesten skal have dagligt.
ENERGI OG FODERENHEDER-HEST (FEH)
I Danmark og Norge anvendes FEh til at beskrive, hvor meget energi en hest skal have. Hvor mange FEh, en hest har brug for, afhænger primært af dens vægt, og hvor hårdt den trænes.
PROTEIN
Råprotein er defineret som den totale proteinmængde i et foder, mens fordøjeligt råprotein er den del af proteinet, som hesten kan fordøje og udnytte i sin krop. Det er derfor vigtigt at kende den fordøjelige del af proteinet, da et foder godt kan have høj råprotein med en lav fordøjelighed.
FIBRE
Neutral Detergent Fiber (NDF) er andelen af fibre i grovfoderet, som ofte vil ligge mellem 500-700 g/kg ts afhængigt af, hvor meget struktur, der er i grovfoderet.
Frøgræs skal være af god kvalitet
Ideen om at have et foder til tidsfordriv, som ikke feder, kan friste ejere af nøjsomme heste til at købe frøgræs. Ifølge Christina kan det være en god idé, men kun, hvis frøgræsset er af god kvalitet.
-Desværre kan dårligt produceret frøgræs være meget skadeligt for hesten, da det høje indhold af skimmelsvampe og mykotoksiner kan forårsage varige skader på hestens tarm og nervesystem. Det kan også føre til forgiftninger. Det er selvfølgelig ikke alt frøgræs, der er skadeligt, men det kan være svært at skelne mellem godt og dårligt produceret frøgræs. Igen kan det være en rigtig god idé at få lavet en analyse for at vide mere præcist, hvad det indeholder, men også for at sikre sig, at frøgræsset er så lavt på kalorier og sukker som forventet, lyder Christinas råd.
Fibre er vejen frem
Fibre har et lavere energiindhold end stivelse og sukker. Det er ikke muligt helt at fjerne sukker og stivelse
fra hestens diæt, men det er muligt at erstatte korn og melasse med fiberholdige råvarer. Ifølge Christina bør fibre være hestens primære energikilde.
-Fibrene sikrer en bedre mæthedsfornemmelse, samt reducerer risikoen for kolik, mavesår, diarré og nogle stereotypiske adfærdsmønstre. Forskellige fibertyper har også forskellige fordøjelighed, hvilket betyder, at fibre med en lavere fordøjelighed også leverer mindre energi til hesten.
På den måde kan hesten opnå længere tyggetid, mæthed og en mere velfungerende fordøjelse. Alt sammen noget, der er positivt for de nøjsomme heste, er det bedste råd fra agronom Christina Kryder.
Islandske hest Foder til din
Kronholt & Pavo
Ridetips fra
EN NORDISK MESTER
Nils-Christian Larsen blev Nordisk Mester 2024 i 5-gang på Gustur vom Kronshof
Jeg vil starte med at fortælle, at jeg lever min drøm hver eneste dag. Mit arbejde med heste, ER virkelig drømmen.
Med det som grundlag følger det gode humør og glæden, som er essentielle brikker i hverdagen og den målrettede træning. Jeg træner dedikeret, har øje for detaljer i alt mit arbejde, og er big time inspireret af det gode motto:
Disciplin vil føre dig derhen, hvor motivationen ikke kan.
Målrettet arbejde giver mig tryghed og en mestringsfølelse, som kan give succes i min træning og til sidst succes på konkurrencebanerne.
Mit tip er at være den bedste version af mig selv –hver eneste dag.
Fotograf
Sabina Sveningsson
LUCERNEFRI FODRING?
Skånsom fodring med lavt indhold af stivelse og fokus på en sund fordøjelse
BALANCE MIX
Lucerne-, melasseog kornfrit foder. Kun 13% stivelse
ALL-IN SOUP MASH
Lucerne-, melasseog kornfri fibermash. Kun 4,5% stivelse
KVALITETSFODER
HESTE ER KVIKKERE END TIDLIGERE ANTAGET
HESTE KAN SKAM BÅDE TÆNKE OG PLANLÆGGE
STRATEGISK, IFØLGE NY FORSKNING.
Britiske forskere fra Nottingham Trent University har testet, hvordan 20 heste klarede sig i en belønningsbaseret intelligenstest i tre trin. Under første fase blev hestene fodret med en godbid, hvis blot de rørte et stykke lamineret papir med mulen.
Da hestene havde 100% styr på denne udfordring, hvilket ikke tog særlig lang tid, gik forskerne videre med næste opgave: Her fik hestene introduceret et stopsignal i form af en cykellygte. Denne lygte var sat fast på en hestetræner, som hestene kunne se under øvelsen. Hestene fik nu kun en belønning, hvis de rørte ved papiret, når cykellygten IKKE var tændt. Denne tilføjelse gjorde tilsyneladende ikke det store indtryk på hestene, der blev ved med at presse mulen mod papiret, uanset om lyset var tændt eller ej – også selvom de ikke længere fik en belønning hver gang.
Men under studiets tredje og sidste fase blev der indført en straf på 10 sekunders karantæne eller timeout for at røre kortet, mens lyset var tændt. Forskerne noterede en hurtig tilpasning af hestenes adfærd. Hestene justerede simpelthen deres tilgang til forsøget og fulgte nu reglerne, så de undgik en timeout.
-Vi forventede, at hestenes præstationer ville blive bedre, da vi introducerede time-out'en, men vi blev overrasket over, hvor øjeblikkelig og betydelig forbedringen var, siger forsker Louis Evans.
Forskerne er enige om, at den hurtige tilpasning, hvor heste er i stand til at ræsonnere på et højere niveau end hidtil antaget, netop peger på, at hesten kan planlægge strategisk. Således peger resultaterne på, at heste kan tænke både langsigtet og strategisk.
TIDLIGERE TOPRYTTER OG NUVÆRENDE FEIF-DOMMER JOHAN HÄGGBERG
HAR LAVET EN ARTIKELSERIE OM TRÆNING AF ISLANDSKE HESTE MED FOKUS
PÅ BÅDE HEST OG RYTTER HVER FOR SIG – OG SAMLET SOM EKVIPAGE.
I SIDSTE NUMMER HANDLEDE DET OM HESTEN, HER ER NUMMER TO ARTIKEL ”TJEKLISTE TIL RYTTEREN” I DEN LÆRERIGE SERIE.
AF JOHAN HÄGGBERG
I denne artikel kommer jeg til at veksle mellem instruktørens og rytterens rolle. Enkelt set kan man opdele især præstationsryttere i fire kategorier:
Teknisk kompetence, tekniske kundskaber, følelse og forståelse for hesten som dyr og mindset for konkurrence.
Men hvad så med rytterfølelser og talent? Jovist, men jeg værdsætter vilje højere.
Man er naturligvis nødt til at have tilstrækkeligt talent, men uden vilje og udholdenhed, kommer man ingen vegne. Det er nødvendigt.
Man kan aldrig øve sig for meget på teknik. Nu vil mange synes, at jeg bander som en børstebinder i kirken, men jeg synes, der bliver talt alt for meget om, at hest og rytter skal have det så forbandet sjovt hele tiden.
Repetition er kundskabens moder, og heste er tryghedsnarkomaner.
Hvis man som rytter har behov for variation for at holde motivationen oppe, er man ilde stedt.
Ridning er ikke repetitivt på samme måde, som jeg forestiller mig det med for eksempel pistol- eller
bueskytte er. Som levende væsen stiller hesten sig i vejen for det. Men for eksempel overgange bør trænes, så de sidder som et mantra.
Inden man kan spille på sin hest som et instrument, må man terpe sine skalaer. Jeg mindes Peter Markne udtrykte det nogenlunde således: ”Når følelsen forsvinder, skal teknikken stadig være der.”
Hvis man vil blive en rigtig dygtig rytter, er det vigtigt at vende spejlet mod sig selv. Man behøver ikke være en raffineret psykolog, men man bør have nogenlunde styr på, hvad der får ens verden til at dreje rundt.
Det, jeg synes er sværest i forhold til præstation, er, hvorvidt man som personlighed har brug for energi. Det er lettere at installere en bremse på den, der vil for meget. Vær opmærksom på, at dette intet har at gøre med ridefærdigheder. Men vil man meget, så må det ikke gå ud over hesten og heller ikke over ridningen. Det gælder om at beholde sin målretning, samtidig med at man tilføjer instrument og metoder, som mildner et eventuelt stærkt kravbillede og forbedrer kommunikationen med hesten.
Mere almindeligt er problemet med svaghed i forhold til sin hest og et alt for svingende, inkonsekvent kravbillede.
Stævneresultater afhænger af rygmarvsreflekser, og ved nervøsitet kommer gamle vaner ofte til udtryk. Så i forandringsperioden er det endnu mere nødvendigt at ride med hovedet.
Kan man ikke forandre sin hest, må man forandre sig selv. Man må turde være ubehagelig mod sig selv. Mens man forandrer sig, og måske har brug for en tur i ”tørretumbleren” for at korrigere sin ridning, kommer ens resultater sandsynligvis til at gå ned ad.
Stævneresultater afhænger af rygmarvsreflekser, og ved nervøsitet kommer gamle vaner ofte til udtryk. Så i forandringsperioden er det endnu mere nødvendigt at ride med hovedet.
Endnu en ting, som nervøsiteten påvirker, er beslutsomheden. Så ved stævner er det vigtigt, at man følger de lagte planer, holder procesorientering og ikke bliver taget som gidsel af sine nerver.
Man skal heller ikke lægge skylden der, hvor den ikke hører hjemme – hos hesten. Heste er individer og – afhængigt af, hvad vi udsætter dem for –reagerer de ikke ens.
Det er altid pilotens ansvar – ikke passagerens. Så længe vi giver hesten korrekte mønstre at arbejde efter, de rigtige tekniske forudsætninger, bygger hesten styrke op gradvist og tager hånd om løsgjortheden osv., får vi med størst sandsynlighed en tilfreds og arbejdsom hest.
Skal vi ride, så skal vi vise hesten den respekt, at vi giver den tilstrækkeligt gode redskabet til at være ridehest. Uafhængigt af hestens kapacitet skal den gå løsgjort og med ren takt. Det er min faste overbevisning, at hvis vi fokuserer på teknik, så gør vi både rytteren og hesten en tjeneste. Og ikke gennem at projicere eventuelle mangler overpå hesten.
Teknikken kommer fra rytterens sæde og den indøvede, intuitive forståelse for, hvordan man indvirker på hesten. Rytterens sæde og position i forhold til hesten, følsomhed og følelse for gangartens rytme er helt grundlæggende for islandshesteryttere.
Den tekniske forståelse og applicering af, hvordan hjælperne fungerer, er ikke let, men lettere at tillære sig end følelsen for gangartens individuelle rytme og balance.
Betragteren udenfor kan hjælpe rytteren med at finde den korrekte position og se, hvordan hesten reagerer på rytteren. Men samspillet må rytteren lære sig selv.
Det er muligt at fortælle nogen, hvordan de skal tænke, og hvordan man forventer, hesten reagerer, men i sidste ende må rytteren selv lære samspillet med hesten.
Endnu en ting, som nervøsiteten påvirker, er beslutsomheden. Så ved stævner er det vigtigt, at man følger de lagte planer, holder procesorientering og ikke bliver taget som gidsel af sine nerver.
Og her kommer vigtigheden af at have en hest, som lærer en, hvordan tingene skal føles. Her må man som rytter skaffe sig en oplevelse at stræbe imod.
At rytter og hest skal lære sammen, er ikke det bedste koncept, selv om det er en populær tanke. En foreteelse som er alt for almindelig er, at rytteren skal lære at tølte sammen med sin hest. Det giver instruktøren en ”vidunderlig” udfordring. Hesten kan ikke tølte, rytteren kan ikke tølte. Det tager ofte for lang tid.
Vi har nogle almindelige misforståelser omkring, hvordan et sæde fungerer. Stabilitet og følsomhed er det vigtigste. Samt at man kan påvirke hesten gennem flydende hjælpere uden ”hak i skiven”.
En rytters måske vigtigste opgave er, som en klog, nær ven plejer at sige, at være hestens balance-coach. Det, som fungerer dårligere, end man skulle tro, er et stærkt drivende sæde – altså at læne sig tilbage med strakt ryg for at forstærke sædet og hestens balance.
Ridning er fyldt med kræfter og modkræfter – og lige så vel som hesten må vente, også når den går frem, må rytteren strække sig ret op, også når man rider fremad, og derigennem aktivere sin core. Så man hjælper hesten med at bevare sin op-ad-bakke formåen – også når den øger tempoet.
Med sin core bremser man, regulerer hesten tempo og bevarer og forbedrer hestens balance.
Derfor er det især vigtigt, at man udgår stolesæde, da det bringer hesten ud af balance.
Også det populære lette stolesæde har effekt på balancen. Mange falder bagover i det tredje tempo i T. 2, hvilket virkelig ikke er det rigtige. Med en svag core følger ofte en hyper mobil for hurtig hofte. Da man gennem hoften påvirker hestens overrulning, bliver det svært at stabilisere hesten i tempo, og det giver hesten tendens til at rulle. Det vi har brug for er at kontrollere hestens rytme og balance gennem enten at følge med i hestens bevægelser eller til at sidde imod med.
Den bløde hofte med stabil core giver øget tølt, mens vi er mere stabile, når vi rider pas. Evnen til at mærke og styre hestens rytme er, som sagt, virkelig vigtig, hvis man skal komme nogen vegne som rytter. Særligt i en tid hvor løsgjorthed bliver alt afgørende.
På samme måde som jeg synes, at mytologiseringen af hestens vilje skaber unødige problemer, findes modsvarende problem med rytterens hånd.
God kontakt med en hest er, som sagt, en totalitet og den afspændte fine form hænger absolut sammen med stabile, elastiske hænder, men i lige så høj grad med korrekt anvendelse af schenkler, følelse og velafbalanceret sæde.
Blødhed og runding af hesten skærpes af sæde og schenkler og kontrol over med, i hvilken hastighed, hesten sætter hovene ned. Det skabes ikke mellem albuen og hestens mund.
Det komplekse ved ridning understøttes af, at man anstrenger sig for at gøre det svære ukompliceret –ikke af misvisende truismer.
HESTENS BREVKASSE
AF MATHILDE DENNING, DYRETELEPATØR MED FIRMAET ”ANIMAL LISTENING"
I denne brevkasse er det hestene, der bevarer spørgsmålene. Det forgår på denne måde:
Du kan sende dit spørgsmål til mathilde.denning@hotmail.com med emnet ”Brevkasse”.
Det kan eksempelvis være spørgsmål som ”Hvordan har den ældre hest det, og hvornår er det tid til at sige farvel?”, ”Kan heste godt lide at være til stævner?”, ”Hvordan oplever hesten det at få en ny ejer”.
Jeg vælger hver gang et spørgsmål ud, som jeg så stiller til en hest, der er relevant for spørgsmålet. Jeg interviewer hesten telepatisk og deler svaret direkte med jer.
Denne gang er der en læser, der har spurgt: ”Hvordan ved man, om ens hest gerne vil til stævne?”
Jeg tror, at der er et individuelt svar for hver eneste hest, og derfor har jeg besluttet at spørge flere forskellige heste, med forskellig baggrund, hvad de tænker om det.
Som telepatør har jeg specialiseret mig i at træne min intuition til at oversætte de beskeder og energier, hestene hele tiden udsender, når de tænker eller føler noget. Dem modtager jeg inde i min egen krop i form af følelser, tanker, visuelle billeder og kropslige fornemmelser. Disse energetiske indtryk fra dyrene oversætter jeg så til vores menneskesprog. Det er det, du kan læse i denne brevkasse.
MILLIE
Millie har en stolthed over sig, og hun har et vinderinstinkt på en særlig måde. Hun ved godt, hun er god til ting, og hun er god til at forstå opgaven. Hun vil helst, at rytter ikke blander sig for meget, men at hun får meget frihed til at gøre tingene på sin måde. Hun synes selv, hun er intelligent og god, og det sjove ved at konkurrere er at vise det, hun kan – men hun vil gerne selv være med til at få resultatet og ikke bare blive guidet hele vejen. Hun kan meget selv.
Hun kan godt lide forskellige udfordringer, og det må gerne være varierede opgaver, hun stilles overfor. Hun kan godt lide at kaste sig ud i nye ting og prøve kræfter med ting, hun ikke ellers er erfaren i. Hun synes selv, hun er udholdende, stærk, har et godt overblik og er god til at gøre det rigtige. Hun får energi af at konkurrere, det løfter ligesom energien hos hende, og hun kan godt lide følelsen af, at nu gælder det virkelig. Hun mener selv, hun har mange talenter, og det er sjovt at prøve kræfter med lidt af hvert – så længe hun er medbestemmende og må løse opgaverne på egen hånd.
Hvordan viser du, at du gerne vil til stævne?
”Ved at gøre mit bedste”, siger hun. Hun føler selv, hun lige opper sig lidt og præsterer lidt bedre, end hun gør derhjemme. Ikke at hun vil til konkurrence hele tiden, hun kan nemlig også godt lide at have frihed derhjemme og bare lige gøre det, der falder hende ind. Men når hun er afsted, ser hun det lidt som et eventyr. Hun kan som sagt godt lide, at der er variation, og at hun ikke altid skal det samme. Hun viser, at hun vil afsted, ved at have godt med fremgang i sine bevægelser. Hvis der er noget, hun ikke gider, så er hun tydelig i at stoppe eller simpelthen gøre noget andet. Gå en anden retning. Hun føler ikke, hun skylder nogen noget.
Hvordan ville du vise, hvis du en dag ikke ville afsted?
Ser nærmest et billede af ’et æsel’, hvor hun går i baglås og ikke gider at gå frem. Ikke gider at gå i trailer, man skal nærmest slæbe hende afsted efter sig, meget ulig hendes ellers gode fremaddrevne energi. For hende er det mest, hvis hun føler, man bestemmer for meget over hende og siger, hvad hun skal. Så lukker hun af og mister interessen for at deltage. Så længe man varierer det, og så længe man giver hende plads til at være med, så gider hun godt.
SPÚTNIK
En følsom fyr, men også en meget loyal og dybt investeret hest. Han viser mig, at stævner godt kan være lidt voldsomme, og at der sker meget. Det kan være overvældende for ham. Han kan dog godt lide følelsen af at samarbejde med sin rytter, og han føler, det giver ham mod og selvværd, når han løser opgaven. Det er meget vigtigt for ham at gøre det godt, og at gøre sin rytter stolt. Men det er noget, der fortsat kræver meget af ham mentalt.
Han viser mig, at han gør sig umage, og at han øver sig i at trække vejret, ikke at tage sig af alting, men bare at koncentrere sig om det han skal. Udfordringen for ham er, hvis der sker noget uventet, hvis der er noget, som er anderledes end det plejer – kan blot være vejret eller underlaget. Det er han følsom overfor. Men han mærker det som stor kærlighed, når hans rytter er bevidst om det og hjælper ham igennem det. ”Jeg er blevet bedre”, siger han, og han er stolt. Han forstår bedre, hvad han skal, og han læner sig op ad en anden hest, der også kan støtte ham i det.
Hvordan viser du, at du gerne vil til stævne?
For ham er det en kærlighedserklæring til hans rytter, at han følger hende, stoler på hende og klarer opgaven. Han elsker at mærke, når hun er stolt, når hun er tilfreds, og det har været et godt ridt. Det gør ham virkelig glad. Han gør sig umage, både til træning og til stævner. Han viser, at han gerne vil det, fordi han skal samle sig og berolige sig selv og gøre sig meget umage, for at være i det, og det viser, hvor meget han gerne vil det.
Hvordan ville du vise, hvis du en dag ikke ville afsted?
Hvis han er overvældet, eller træt indvendigt, så vil han helst ikke afsted. Så siger han, at han bliver mere skræmt og nervøs for ting, end han plejer, fordi han har svært ved at overskue det. At han gerne vil gemme sig mere bag rytter, ikke er så sikker på tingene og føler sig mere usikker og ved siden af sig selv. At han bliver lidt mere indelukket, trækker sig ind i sig selv, og bliver mere stille, men også mere reaktiv.
HESTENS BREVKASSE
fySioterapi til heSt oG rytter
l Equipagefys er Sisse Dupont og Thomas Macon. Begge er autoriserede fysioterapeuter og hestefysioterapeuter.
l Vi retter de skævheder i din hest, som medfører kompensationer andre steder i kroppen for at bevare balancen.
l Behandling og evt. træning af din hest tilrettelægges ud fra en kombination af viden om hestens anatomi, fysiologi, patologi og biomekanik.
Priser:
l 1.500 kr. pr. hest for bevægeanalyse under ridning, longering og mønstring, og til sidst fysioterapeutisk behandling / skræddersyet øvelsesprogram.
l 1.000 kr. for opfølgende behandling.
Korrespondance:
Fysioterapi til hest og rytter
En behandling består af:
l
Målrettet behandling til hest og rytter
l Fysioterapeutisk undersøgelse og behandling
Træning og øvelsesprogram sendes via App, og der vil vi løbende holde kontakt for opfølgning mm. Dette er inkluderet i prisen.
annonce / andet
l Snak om træning ift. niveau og mål.
Test, træning og behandling på testudstyr
l Skræddersyede øvelser til din hest ift. eventuel problematik i kroppen.
l l l Bedre balance Specielt tilrettelagte træningsprogrammer
Præcis måling af tøjletrykket
Forbedre performance
l l l
Du er altid velkommen til at kontakte os på 2889 7070 eller info@equipagefys.dk for booking eller mere info.
Understøtter mavensækkens slimhinde. Den giver en buffereffekt mod mavesyre og indeholder præ-og probiotika.
Derved er dette det optimale tilskud til heste med sensitive maver.
Læs mere her: www.pavo.dk
HorsePro Safe Before Work 20 kg 249,-
Et innovativt, strukturrigt, lucernefrit suppleringsfoder der udfodres tørt 30 min FØR træning!
Dosering 100 g/100 kg hest.
Foderet er designet til at støtte mavesækken under træning, hvor mavesækken er særligt udsat for syrebelastninger!
Foderet bidrager til god tyggetid og dannelse af flydelag, og er ydermere tilsat additivet Acid Buf, der lægger en dæmper på mavesyren og fungerer som buffer i flere timer.
