JUL 2024
Mød KRAFTUR - hesten der gjorde FREDERIKKE mere fintfølende KVADRILLE i Roskilde • JULIE CHRISTIANSEN - Teltpælene er rykket op Dyrlægens vinkel - HALTHED • Rideferie i Grønland • HESTEVELFÆRD
KLAR - PARAT - BAG • Træn med FEIF-dommer JOHAN HÄGBERG
OG
Udgiver BJ Media
Tinggårdsvej 4, Valore 4130 Viby Sjælland tlf.: +45 2789 5471 info@islandskhest.com www.islandskhest.com
Forsidefoto: Hestefotograf Melissa Layout: Mette Reichstein Ejlersen
Annoncer: +45 2789 5471
Redaktion: info@islandskhest.com +45 2789 5471
Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.
Der tages forbehold for trykfejl og mangler.
BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.
Velkommen til en ny og inspirerende udgave af eMagasinet Islandsk Hest, hvor vi endnu engang tager jer med på en rejse gennem de mange facetter af islænderverdenen.
Denne gang byder vi på et væld af spændende artikler, der spænder fra Grønlands storslåede natur til de nordiske mesterskabers intense atmosfære.
Vi starter i det sydlige Grønland, hvor Mogens Marker deler sin oplevelse fra en ridetur blandt isbjerge og fjorde – en påmindelse om, hvor langt vores passion for heste kan tage os. Vi fortsætter med praktiske og inspirerende indslag, som Peter Hjulers råd til at opdage og håndtere halthed hos heste og Johan Hägbergs indsigt i at opbygge en uddannelsesplan for hesten fra start til slut.
Vores fokus på hestevelfærd fortsætter med Ute Shanti Lehmanns tanker om hestens grundbehov – en vigtig påmindelse om at sætte hestens velbefindende i centrum, uanset om det er i træningen, stalden eller på folden.
Denne udgave bringer også personlige historier, der rører os. Læs om Frederikke Bøgeblad Larsens rejse med Kraftur, der har gjort hende til en mere fintfølende rytter, eller om Julie Christiansens store beslutning om at flytte til Tyskland for at forfølge sine drømme i nye omgivelser.
For mange af os er islandshesten mere end en hobby – det er en livsstil, der binder os sammen på tværs af landsdele, landegrænser og generationer. Derfor er det en stor glæde at kunne præsentere jer for det fantastiske fællesskab og de mange unikke historier, der gør denne verden så særlig.
Vi håber, at denne udgave vil inspirere, oplyse og bringe smil frem, og vi glæder os til at dele endnu mere med jer i fremtiden.
Gold 3 1.
Leasing tilbud
Gold Origins Alubund & træsider 15. december
2
Cheval Libertés adventskalender 2024 – Læs mere på vores SoMe Dags tilbuddet gælder kun på de nævnte datoer i 2024 Bestilling skal sendes på info@clib.dk
e MAGASINET ISLANDSK HEST
Dyrlægens Vinkel – Halthed
Mød Frederikke Bøgeblad Larsen og Kraftur
Glædelig Islandsk jul
Rid Kvadrille på Islandsk hest
Traditionel julebagning i Island
Grønland set fra sadlen
Mangler din hest protein
Termoregulering og vinterpels
Tips til EMS heste
Julie Louise Christiansen er flyttet til Tyskland
Hestevelfærd ifølge Ute Shanti Lehmann
Frederikke Stougaards vintertanker
Træn med FEIF-dommer Johan Hägberg – del 3
Nyheder til hest og rytter
Julegaver til hest og rytter
AT OPDAGE HALTHED HOS HESTE KAN VÆRE EN UDFORDRING, ISÆR HVIS DET DREJER SIG OM MILDE TILFÆLDE. I DENNE ARTIKEL FORKLARER PETER HJULER, HVORDAN DU SOM HESTEEJER KAN SE, OM DIN HEST ER HALT, OG HVILKE SKRIDT DU KAN TAGE, HVIS DU HAR MISTANKE OM HALTHED. HUSK, AT HALTHED KAN VARIERE I SVÆRHEDSGRAD, OG IKKE ALLE HALTHEDER ER LIGE NEMME AT OPDAGE.
Hvad er halthed?
AF DYRLÆGE PETER HJULER
Halthed opstår, når en hest har smerter i et ben, og det resulterer i en usymmetrisk bevægelse. Der er forskellige grader af halthed, som dyrlæger bruger til at beskrive problemets alvorlighed:
0 grader: Hesten er rengående, hvilket betyder, at den går symmetrisk uden tegn på halthed.
1-2 grader: Let halthed, som kan være vanskelig at opdage, især hvis det kun ses på den ene volte eller i visse situationer.
3-4 grader: Meget tydelig halthed, som bør kunne ses af de fleste hesteejere.
5 grader: Hesten er så halt, at den næsten ikke kan støtte på benet og løfter det helt fra jorden. Dette kaldes ofte en "trebenet" hest.
Halthed vurderes typisk i trav, da det er den gangart, hvor problemerne er lettest at opdage.
Symptomer på halthed
1. Hovedbevægelse ved forbenshalthed Hvis hesten er halt på et forben, vil den typisk løfte hovedet, når det ømme ben rører jorden og sænke hovedet, når det raske ben rører jorden. Dette kaldes "nikken," og det ben, hesten nikker på, er det raske ben. Så hvis hesten nikker, når det ene ben er i jorden, er det det andet ben, der er påvirket.
2. Sekundær halthed
Fordi hesten går på fire ben, så er aflastningsforholdene lidt mere komplicerede end hos os mennesker eller andre to-benede dyr. Derfor kan en halthed på et ben derfor ofte resultere i en overført halthed på et andet ben. For eksempel, hvis hesten er halt på et bagben, så vil dette ikke sjældent resultere i en overført eller sekundær halthed på det samsidige forben. En primær halthed på et forben vil derimod kunne kunne resultere i en sekundær eller overført halthed på det diagonale bagben. Sekundære eller overførte haltheder vil typisk forsvinde, når det primære halthed fjernes, f.eks.ved en halthedsudredning med anlæggelse af blokader. Fra tid til anden møder jeg også heste, der lider af halthed på mere end et ben, og her vil haltheden på det ene ben ikke forsvinde ved blokade af det andet ben.
3. Halthed i galop og skridt
Halthed handler om mønster-genkendelse, og det er ofte lettere at opdage halthed i trav, hvorimod halthed i galop kan være svær at erkende. I skridt kan hesten lettere maskere/kompensere problemet og dermed skjule haltheden. Ved halthedsundersøgelse kommer den menneskelige synsevne på overarbejde, da de små ændringer i rytme og symmetri kan ske så hurtigt, at hjernen ikke kan nå at bearbejde de små synsindtryk og erkende haltheden.
Derfor anvender en del dyrlæger computerassisteret bevægelsesanalyse. Med disse systemer bliver øje-hjerne-samarbejdet ikke begrænsningen, og i mange sammenhænge er fremkomsten af disse systemer et vældigt fremskridt - både hvad angår objektivitet og kvantificering.
4. Skæv haleføring og slitage på sadlen Andre tegn på halthed kan være skæv haleføring eller asymmetrisk slitage i sadellejet. Ved bagbenshalthed vil sadlen typisk glide til siden, og medføre asymmetrisk slitage af pelsen bagtil i sadellejet. Ofte befinder haltheden sig i det samtidige bagben som den unormale slitage. Ligeledes kan en skæv haleføring hos hesten indikere en halthed, selvom det ikke altid er en pålidelig indikator. Rigtig mange heste viser varierende grad af skæv haleføring, men kun i ca.40% af tilfældende er hestene også halte, og der er ikke en simpel sammenhæng mellem hvilket bagben, hesten halter på, og til hvilken side, hesten holder sin hale.
Hvordan tjekker du for halthed?
For at opdage halthed er det bedst at lade hesten trave i en lige linje eller på volte. Her er nogle trin, du kan følge for at vurdere hestens bevægelser:
1. Lad hesten trave i lige linje frem og tilbage: I trav kan du tydeligt se, om hesten nikker med hovedet. Hvis den gør, er det et klart tegn på forbenshalthed.
2. Tjek for overført halthed: Hvis hesten halter på samsidige forben og bagben, er det ofte bagbenet, der er primært påvirket. Hvis hesten er diagonal-halt, så er det ofte forbenet, der er det primære sæde for halthed.
3. Longering på volte: Nogle haltheder ses kun, når hesten arbejder på en buet linje. Ved at longere hesten i både venstre og højre volte kan du vurdere, om den viser tegn på halthed i den ene retning, men ikke i den anden. Heste, der er halte på et bagben, vil somme tider vise tendens til at gå i krydsgalop på den ene eller begge volter i longe.
4. Lyt efter uregelmæssigheder: Når hesten traver på fast underlag, kan du lytte efter uregelmæssigheder i lyden af hovene, som kan indikere, at den er halt.
Hvad kan du gøre selv?
Hvis du opdager, din hest viser tegn på halthed, er der nogle enkle ting, du kan gøre, før du kontakter en dyrlæge:
Køl det påvirkede område ned: Hvis der er hævelse eller varme i benet, kan du køle området med koldt vand eller is i 15-20 minutter flere gange om dagen.
Giv hesten ro: Lad hesten hvile og undgå at ride på den, indtil du har vurderet omfanget af skaden.
OPSUMMERING:
Halthed kan være svært at opdage, men ved at observere hestens bevægelser i trav, lytte efter uregelmæssigheder og se efter skæv haleføring eller asymmetrisk sadelslitage, kan du få en idé om, hvorvidt din hest er halt.
Ved alvorlig halthed, eller hvis hesten ikke vil støtte på benet, bør du straks kontakte din dyrlæge.
Teknologiske værktøjer kan hjælpe med diagnosen, men erfaring er stadig afgørende for at vurdere halthed korrekt.
Vil du vide mere, så lyt til podcasten EQUICATION med dyrlæge Peter Hjuler.
Skridtmotion kan være en god måde at holde hesten i gang uden at overbelaste benene.
Tjek hoven for sten eller fremmedlegemer: Halthed kan ofte være forårsaget af en sten, der sidder fast i hoven. Sørg for at tjekke hovene grundigt for småsten eller andet, der kan forårsage smerte.
Hvornår skal du kontakte dyrlægen?
Det er vigtigt at vide, hvornår det er tid til at få professionel hjælp. Hvis du oplever følgende situationer, bør du kontakte din dyrlæge med det samme:
Hesten kan ikke støtte på benet: Hvis hesten står og løfter benet helt fra jorden og ikke vil støtte på det, skal du kontakte en dyrlæge.
Hesten er voldsomt halt: Hvis halthed opstår pludseligt, for eksempel under en ridetur, og ikke forbedres inden for en time, bør du få hesten undersøgt.
Haltheden forbedres ikke efter hvile: Hvis hesten er halt i flere dage, uden at det bliver bedre, er det en god idé at få dyrlægen til at undersøge den nærmere.
Teknologiens rolle i diagnosen I dag anvendes systemer som Lameness Locator og Sleip til bevægelsesanalyse, hvilket kan hjælpe med
at identificere halthed. Disse systemer måler hestens bevægelser i trav og kan give et objektivt billede af, om hesten er halt, og i hvilket ben problemet sidder.
Computer-assisteret bevægelsesanalyse arbejder ud fra en grundtanke at asymmetri i bevægelsen er synonymt med halthed. Så simpelt er det desværre ikke altid, og teknologien er derfor et værktøj, og den kan ikke erstatte en erfaren dyrlæges vurdering.
Hestedyrlæge gennem 30 år og stifter af Horsedoc Hestehospital og Heste-tandklinik ved Århus.
Videreuddannet indenfor hestesygdomme og haltheder ved Liverpool Universitet. Medlem af DDD, BEVA og AAEP, som er sammenslutningen af hestedyrlæger i henholdsvis Danmark, Storbritanien og USA.
EN "AMAZING" UDFORDRING
AF SHALIA ANN SIGSGAARD
Frederikke Bøgeblad Larsen deltog i de nordiske mesterskaber på Kraftur fra Yggdrasil som reserve. Frederikke har kun ejet Kraftur i lidt over 2 år, men parret har allerede oplevet en særdeles spændende udvikling. Her fortæller hun om den lærerige rejse, hvor hun ser det som den fornemmeste opgave at holde den tekniske sværeste hest, hun har haft i hænderne, glad og positiv.
-Kraftur har et hundrede procent gjort mig til en meget mere fintfølende rytter, gør Frederikke klart uden nogle betænkninger.
Historien bag Kraftur handler om et tilfældigt lykketræf, uden forventninger, for Frederikke var ikke aktiv hestesøgende.
Han rummede alt det som Frederikke havde brug for som rytter på det tidspunkt, mindes hun tilbage.
-Jeg forelskede mig på stedet i Kraftur for hans personlighed, men selvfølgelig også for hans gangartstalent. Han var så villig til at arbejde og havde så nemt ved tølt, at det var en sand fornøjelse. Ja, han lever 100% op til sit navn, når han arbejder.
-Det var egentlig ret tilfældigt, hvordan jeg fandt Kraftur. Jeg prøvede ham ganske kortvarigt og syntes han var helt og aldeles fuldstændig “amazing”
-Det var egentlig ret tilfældigt, hvordan jeg fandt Kraftur. Jeg prøvede ham ganske kortvarigt og syntes han var helt og aldeles fuldstændig “amazing”.
Frederikke har siden hun var 12 år modtaget undervisning af Julie Christiansen. Hun fortæller, at de for 2 år siden begge var til et stævne, hvor Julie havde Kraftur med. Julie spurgte Frederikke om hun ikke ville lufte ham, så han blev rørt og blev holdt i gang.
Det var denne ridetur, som blev udslagsgivende for Frederikkes fremtidige ridekarriere, for Kraftur indeholdt hele pakken af talent, men også udfordringer.
Frederikke fortæller, at hun ved flere lejligheder havde set Kraftur før, men at hun bare aldrig rigtig havde lagt mærke til ham, smiler hun. Det er underligt, for han har jo mega stor udstråling og lever 100% op til sit navn, siger Frederikke. Kraftur er dog ikke en kæmpe hest, han er omkring 138 cm, men hans energi er til gengæld kolossal, og han har sandsynligvis slet ikke vist sit fulde potentiale, pointerer Frederikke.
-Hans energi er naturligvis en kæmpe force, men jo samtidig også den, jeg i den grad har skullet lære at mestre og få det bedste ud af.
Det har jo bestemt skabt problemer for mig, at han blev meget stresset, erkender Frederikke. Der var en del situationer, hvor det var tydeligt, at vi skulle lære hinanden at kende. Men Frederikke er i dag fuldstændig overbevist om, at de den proces har været nødvendig for, at hun i dag er en langt mere fintfølende rytter.
NM var en super oplevelse for parret, som kom med til de nordiske mesterskaber som reserve.
Hold endelig ved, da resultater ofte ikke kommer med det samme. Samtidig skal man holde fast i sig selv, da bagsiden af sporten kan være de mange holdninger, der er derude - og snakken kan gå meget hurtigt.
Find en træner, du kan dele dine tanker med.
Det er vigtigt at tro på sig selv, da man vil være presset fra mange kanter.
Det var bestemt mest i starten, og måske havde det også meget at gøre med at han skulle lære at forstå Frederikkes signaler. Det er en proces, der naturligvis godt kan tage noget tid.
-Vi har jo alle forskellige kræfter vi rider med. Små piger/kvinder har måske sværere ved at bruge deres naturlige vægt på samme måde i ridningen som mange mænd teknisk formår.
Mindre piger kan derfor godt have brug for at finde andre muligheder for at kunne ride meget villige heste godt, fordi de mange gange ikke kan bruge deres vægt lige så effektivt, mener Frederikke.
Det er dog blevet meget bedre nu efter Frederikke har fået langt flere værktøjer. Hun har også modtaget meget sparring og hjælp fra både Julie og Anton ”Toni” Páll Níelsson , som begge har hjulpet hende med tekniske tiltag og nye måder at anskue udfordringen på.
Problemløsningen har været og er uvurderlig for Frederikke i træningen af Kraftur og hun lader forstå at det også er, når det ikke går godt at processen kan være givende.
-Jeg accepterer fx i dag, at det ikke går godt.
-Det har været en kæmpe læreproces for mig indtil nu med en så talentfuld hest. Det er samtidig en af de bedste, men også klart den sværeste hest, jeg har haft ridetekniskt nogensinde. Han har i den grad gjort mig til en meget mere følsom og 100 gange bedre rytter. -Halsring eller cordero er en af de redskaber, som har virket ufatteligt godt på Kraftur.
Frederikke forklarer, at de startede med at indøve det hele fra jorden, da det dermed ville være meget lettere at implementere fra sadlen. Hele vinteren blev dermed brugt på at få dette på plads, og det har gjort en kæmpe forskel for Krafturs fokus, påpeger Frederikke.
-Vi trænede stopsignal for stemme og sæde, og bare det at ride meget afslappet i overgange. Jeg brugte min stemme, når jeg brugte halsring, så jeg kunne minimere kræfterne. Halsring og sæde skal bruges på samme tid.
Godbidder er der brugt rigtig mange af, griner Frederikke, men det forstærker fokus og har virket enormt positivt på ham.
Noget af det vigtigste for Frederikke, er at holde Kraftur glad og positiv. Så det er hendes fokus i al træning og omgang med ham, lader hun forstå. Vintertræning behøver ingenlunde at betyde volter på en bane eller ridehus.
Det er bare så vigtigt, at de kommer ud. Det hele skal forblive sjovt.
- Min tidligere hest kunne godt blive træt af at ride i ridehus eller på bane, og det var her jeg fandt ud af, hvor meget det betyder at ride ude på stier, hvor de kan få luft under hovene og komme fremad. Der er bare en helt anden enorm energi derude, og man kan træne de helt samme ting - måske lige undtaget volter.
-Jeg rider som regel aldrig mere end 2 dage i streg, og Kraftur får altid en pause.
har gjort mig til en mere fintfølende rytter,
Alt gik op i en højere enhed, og Frederikke følte at Kraftur toppede, selvom hun er overbevist om, at der er langt mere kapacitet endnu.
Med den kraftfulde energi Kraftur naturligt har, er det alfa og omega at bevare og værne om den gave. Kraftur elsker at ride ud, og det er bestemt også her, han er allerbedst i passen. Det er perfekt at træne i naturen, da man “dealer” lidt med den samme energi, som der kan være til stævne, erfarer Frederikke.
-Hvis ikke ting virker i skoven, vil de med stor sandsynligvis heller ikke virke på banen.
Nordiske Mesterskaber 2024
NM var en super oplevelse for parret. De var oprindeligt udtaget som reserve, men kom i konkurrence på grund af en skade hos en af holdets heste. Det var selvfølgelig held i uheld, men en kæmpe oplevelse for den nye ekvipage. Det var så fantastisk og lærerigt at have både Toni og Julie med til NM, og Frederikke var ovenud tilfreds med resultaterne i T1.
-Det gik kanon. Alt gik op i en højere enhed, og jeg følte at Kraftur toppede, selvom jeg er overbevist om, at der er langt mere kapacitet endnu. Vi kan helt klart forbedre passen, og vores T1 kan også blive endnu bedre.
-5.1 til NM var selvfølgelig lidt skuffende, men femgang er helt klart det, vi virkelig vil satse på fremover, forsikrer Frederikke.
Bedste råd: Hold endelig ved, da resultater ofte ikke kommer med det samme. Samtidig skal man holde
fast i sig selv, da bagsiden af sporten kan være de mange holdninger, der er derude - og snakken kan gå meget hurtigt. Find en træner, du kan dele dine tanker med. Det er vigtigt at tro på sig selv, da man vil være presset fra mange kanter. Det er også vigtigt, at være åben uden at ændre retning eller metode hele tiden.
-Hvis nogen fx havde spurgt mig for 5 år siden, om jeg ville bruge en cordero i træningen, ville jeg nok have svaret nej tak, men det har været et fantastisk redskab for os.
8,25. (F: Funí frá Vindási, M: Gyðja frá Kílhrauni). Avlet af Elias Árnason.
Frederikke Bøgeblad Larsen: Stud. Cand. Polit. på afsluttende år på Københavns Universitet.
Træner: Julie Christiansen og Anton ”Toni” Páll NÍelsson.
effect
et innovativt, strukturrigt suppleringsfoder designet til at understøtte og beskytte mavesækken under træning.
JULEN I ISLAND ER EN TID FYLDT MED MAGI, TRADITIONER OG FORTÆLLINGER, SOM GØR HØJTIDEN UNIK OG FORTRYLLENDE. FRA DE MANGE JULELYS, DER OPLYSER DE MØRKE VINTERDAGE, TIL DE ISLANDSKE JULEFIGURER, "JULEFYRENE", HAR JULEN I ISLAND EN SÆRLIG STEMNING OG HISTORIE, DER RÆKKER LANGT TILBAGE I TIDEN.
De 13 Julefyre: Islandske Julevæsener En af de mest særegne islandske juletraditioner er "julefyrene" (isl. jólasveinar). Disse 13 væsener er ikke som julemanden, vi kender i andre lande, men snarere en gruppe drillepinde, der i folketroen oprindeligt var kendt for at være noget skræmmende. Hver af de 13 julefyre har sin egen personlighed og sit eget særprægede navn, som afspejler deres specielle drillerier – f.eks. er der "Skyrgámur" (Skyrtyv), som stjæler skyr, og "Hurðaskellir" (Dørsmækker), der elsker at larme ved at smække døre. De besøger børnene én ad gangen i de 13 nætter op til jul, og de efterlader små gaver i sko, som børnene stiller i vinduet – men kun hvis de har opført sig ordentligt. Hvis ikke, risikerer de at finde en rådden kartoffel!
Grýla og Julekatten Ud over de 13 julefyre har Island også sin egen sagnskikkelse, Grýla, som er mor til julefyrene og en frygtindgydende skikkelse i islandsk folketro. Grýla er en heks, der siges at leve i bjergene, og ifølge legenden kommer hun ned til byerne i juletiden for at tage ulydige børn med sig hjem i sin sæk. Grýlas kæledyr, Julekatten (isl. Jólakötturinn), er en anden legendarisk figur – en gigantisk kat, der eftersigende spiser de mennesker, som ikke har fået nyt tøj til jul. Denne fortælling har traditionelt fået folk til at prioritere at strikke eller sy nyt tøj til familiemedlemmerne før julens ankomst!
Juleforberedelser og Festdage De islandske juleforberedelser starter allerede tidligt i december, hvor hjemmene pyntes med julede-
korationer, lys og granguirlander, som lyser op i vintermørket. Mange islændinge har også adventskranse. Julebagning er en central del af traditionen, og klassiske julekager som "laufabrauð" – sprøde, tynde brød med kunstfærdige mønstre – hører julen til. På Þorláksmessa, den 23. december, er det en tradition at spise fermenteret rokke, et kraftigt duftende måltid, som mange forbinder med julen i Island. Den 24. december fejres juleaften med en stor familiemiddag, hvor stegt lam, kartofler og traditionelle retter serveres.
De 13 Dages Jul
Islands jul varer 13 dage, og festen fortsætter frem til den 6. januar, hvor man afslutter højtiden med en fest kaldet þrettándinn. Denne dag fejres med bål, fyrværkeri og ofte med maskerader og optog, der symboliserer, at alverdens trolde, elvere og andre væsener vender tilbage til bjergene for at vente på næste jul. Det er en festlig afslutning på en lang og magisk juleperiode.
En Magisk Højtid
Julen i Island er ikke bare en højtid, men en årstid fyldt med trolddom, mystik og varme traditioner, der har overlevet generation efter generation. Fortællingerne om julefyrene, Grýla og Julekatten afspejler landets gamle folketro og giver børn og voksne en ekstra dimension til julens forventninger.
I dag kombinerer islandsk julefejring både moderne traditioner og historiske fortællinger, hvilket skaber en magisk og mindeværdig højtid for både islændinge og besøgende i landet.
DER VAR KÆMPE SMIL PÅ LÆBERNE, DA DELTAGERNE I ÅRETS FAXI-KVADRILLE
LIGE HAVDE OVERSTÅET DERES SHOW TIL STORE HESTEDAG. HER MØDTE E-MAGASINET
ISLANDSK HEST VENINDERNE LINE EMDE OG MATHILDE STEVNS LINDEMANN TIL EN SNAK OM GLÆDEN VED AT RIDE KVADRILLE.
AF STINE MUNK KEPP
Faxi-klubben på Vestsjælland har igennem rigtig mange år stillet med et kvadrillehold til det store hesteshow til Roskilde Dyrskue og Store Hestedag. Islænderkvadrillen er en publikumsfavorit, som imponerer med de mange ekvipager, der bevæger sig i flotte mønstre i hurtigt tempo tølt som én sammenhængende og levende organisme.
Der er prestige i at blive udtaget til showholdet og kunne iføre sig den røde Faxi-vest. Sæsonen for træningen starter i april, og alle Faxi-medlemmer over 17 år kan deltage. Når man melder til træningen, skal man give til kende, om man ønsker at blive udtaget til de store shows. Der trænes ca. én gang om ugen, og efter otte træninger udtages de ryttere, som får lov til at ride ind i den store ring i Roskilde. Trænerne i år var Pernille Nygaard Kirchheiner og Karin Elmquist, som begge var nye i trænerrollen, men samtidig garvede kvadrilleryttere i Faxi-klubben. Det var også dem, som havde designet årets program.
- Vi var 30, der søgte om at komme med i år, og 24 bliver udtaget, fortæller Line Emde, som har redet islænder siden 2012 og har været med i Faxi-kvadrillen to gange.
- Første gang var i 2019, inden corona. Jeg ville gerne være med igen i år, men manglede en makker at køre sammen med, og så fik jeg lokket Mathilde med.
Mathilde Stevns Lindemann er 21 år og én af de yngste ryttere i kvadrillen. Hun havde ikke redet kvadrille før, men havde straks lyst til at kaste sig ud i projektet med Line. Hun havde dog ikke den helt rigtige kvadrille-hest at deltage på.
- Der er et stort publikum, der er høj musik, og man skal kunne kontrollere sin hest fuldstændigt. Det kræver en nervefast hest, som samtidigt har vilje nok til at følge med i det høje tempo, siger Mathilde, som heldigvis fandt en hest, hun kunne låne til hele sæsonen.
Hvad skal der til for at blive udtaget til showholdet?
- Du skal kunne programmet, komme til træningerne og din hest skal kunne tølte rent, fortæller Line.
- Man skal være en god teamplayer og holde en god tone, for ud over at kunne arbejde sammen, handler det jo også om at have det sjovt.
- Under træningerne bruges der meget tid på at finde de rigtige makkerpar, og hvorhenne ekvipagerne passer bedst i rækkefølgen i forhold til de forskellige øvelser, tilføjer Mathilde.
Hvad har I fået ud af at ride kvadrille?
- Det fedeste er at komme ind i ringen. Man trækker lige vejret dybt, inden man rider ind, og undervejs bliver man faktisk helt berørt af den fantastiske stemning, siger Line.
- Til Store Hestedag-showet er vi 16 ryttere, så kvadrillen er lidt mindre her end til dyrskuet, men det har været fedt at være med til begge dele.
Det giver et adrenalinkick, at vi er et hold, der leverer noget sammen.
- Jeg får et helt andet sus, når jeg rider kvadrille, end jeg f.eks. gør, når jeg rider et stævne. Det giver et adrenalinkick og en fornemmelse af, at vi er et hold, der leverer noget sammen, siger Mathilde og fortsætter:
Line Emde og Mathilde Stevns Lindemann, to glade veninder efter endt show.
- Det fedeste er stemningen og hyggen. Under Roskilde Dyrskue og Store Hestedag har vi boet på pladsen, og mange af islænderrytterne bor tæt på hinanden. Der er rigtig mange mennesker i løbet af dagen, og det er hyggeligt, når publikum kommer rundt i staldene og klapper hesten og siger, at de glæder sig til at se os. Om aftenen skifter stemningen, der er mere roligt, når alle gæsterne er gået hjem. Så er kvadrilleridning en sport, hvor vi er meget spredt aldersmæssigt, og der er også mange mænd med på holdet. Det viser også, hvor bredt racen favner.
- Ja, det er virkelig fedt at få lov til at repræsentere racen og vise, hvad den kan, afslutter Line.
De to glade piger skal videre til Islænderhuset, som er racens samlingspunkt. Her skal et endt show fejres med en lille én. Man kan tydeligt mærke det fællesskab, der er blevet skabt i gruppen. Det er som om, at alle på holdet har vundet på én gang, og det bekræfter bare, at det er en fest at ride kvadrille på islandsk hest.
Hos Agria er vi der for dig og dit dyr gennem hele livet og tilbyder rådgivning baseret på over 130 års erfaring.
Hør mere på 70101065 eller besøg agria.dk
Et mere ubekymret liv med dyr.
KLAR • PARAT • BAG
EN TRADITIONEL JULEBAGNING I ISLAND INDEBÆRER OFTE LAUFABRAUÐ, ET SMUKT DEKORERET, TYNDT OG SPRØDT FLADBRØD, DER ER EN CENTRAL DEL AF DE ISLANDSKE JULETRADITIONER. HER FÅR DU OPSKRIFTEN PÅ LAUFABRAUÐ
500 g hvedemel
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
50 g smør eller margarine
250 ml mælk (lunken)
Olie eller fedt til friturestegning
Forbered dejen:
• Bland hvedemel, salt og bagepulver i en skål.
• Skær smørret i små stykker, og smuldr det i melblandingen.
• Tilsæt den lunkne mælk lidt ad gangen, og ælt det hele sammen til en glat og smidig dej.
• Dæk dejen med et fugtigt klæde, og lad den hvile i 30 minutter.
Udrulning og formning:
• Del dejen i mindre portioner, og rul hver del meget tyndt ud på et meldrysset bord. Diameteren på brødene bør være omkring 15-20 cm.
• Brug en kniv eller specielle udskæringsredskaber til at skære dekorative mønstre i brødene. Traditionelt laves smukke symmetriske mønstre, som kan ligne snefnug eller blomster.
Fritering:
• Varm olien eller fedtet op i en dyb gryde, indtil det når ca. 180°C.
• Friter brødene én ad gangen. De skal hurtigt blive sprøde og let gyldne. Brug en tang til at vende dem, så begge sider bliver ensartede.
• Lad dem dryppe af på køkkenrulle.
Servering: Laufabrauð serveres ofte som tilbehør til retter som hangikjöt (røget lam) eller bare som en snack. Nogle kan lide at smøre lidt smør på dem for ekstra smag.
AF MOGENS MARKER
Igennem de sidste somre har jeg arbejdet som guide i Island, og jeg har guidet utallige rideture gennem det islandske landskab for turister fra hele verden. Så i år syntes jeg, det var min tur til at komme ud og være turist.
Jeg bookede et ophold hos riding-greenland.com, som jeg i noget tid har fulgt på Facebook. De udbyder en ”Isbjergs-tur” på 8 dage/5 ridedage og en ”Fra farm til farm-tur” på 8 dage/6 ridedage.
I sommeren 2025 vil de udvide med en ”Gletsjer-tur” - så der blev arrangeret en test-tur for at se, om det kan lade sig gøre at ride turen med en gruppe.
Denne tur meldte jeg mig til, ligeledes havde Ulla fra Finland og Karen fra Seattle tilmeldt sig.
Jeg fløj direkte fra Kastrup til Narsarsuaq, hvor der var arrangeret transport ned til havnen og en kort sejltur over på den modsatte side af fjorden. Her blev vi modtaget ved båden af den danske guide Jytte, som i en buggy kørte os op til vandrehjemmet, hvor vi mødte Emily, som var guide fra Frankrig. Vi blev indkvarteret i pæne enkeltværelser med bad/toilet på gangen, og der var lækkert lokalt lam til aftensmad. Klimaet i Sydgrønland ligner meget det islandske klima, og de fleste lokale i området er fåreavlere.
Naasu og Piitaq Lund ejer vandrehjemmet og RidingGreenland, og de har også en fårefarm med 600 moderfår. De har selv importeret heste fra Island, og de har avlet en del heste også. Hestene bruges til
fåresamlingen, og Piitaq har startet rideturene op, da han ønskede at bruge hestene noget mere end blot en kort tid i efteråret. Han bruger således sine egne heste og også heste lånt af naboerne.
Første ridedag startede som de efterfølgende med morgenmad og madpakkesmøring. Vi fik fordelt heste og kom afsted på en meget flot og lang ridedag. Først red vi af grusvejen langs med fjorden, som var fyldt med flotte isbjerge. Senere blev det offroad, da vi krydsede op over bjergene i retning mod gletsjeren.
Desværre viste det sig umuligt at ride over bjergene på forsvarlig vis. Vi måtte trække noget af vejen og trak hestene igennem noget terræn, som det ikke var muligt at ride i. Men sikke en oplevelse det var! Og vi så en masse vildt dyreliv; vandrefalke, ryper, snehare og ravne.
Nede på den anden side af bjergene blev vi mødt af en buggy, som havde medbragt kaffe og kage (meget tiltrængt) og et mobilhegn til at lave en overnatningsfold til hestene. Vi blev kørt hjem til vandrehjemmet, hvor der blev serveret lokalfanget ørred til aften.
Anden ridedag var igen offroad. Vi red en flot tur ind i dalen - langs med en flod. Vi forsøgte at følge fårenes spor og nød hestene, vejret og selskabet - og fandt et flot sted at holde frokostpause, inden vi red tilbage til folden. Vi så igen vilde dyr, men denne dag så vi blandt andet omkring 15 havørne.
Tredie ridedag var den store dag vi alle havde set frem til. Vi red det sidste stykke offroad ind igennem dalen til gletsjeren. En stor del af turen foregik gennem områder med arktisk birk - op og ned ad bakke og over stok og sten. Men hvor var det flot, da vi nåede frem til isen. Vi havde en lang frokostpause, nød synet og fik taget en masse billeder. Emily satte en drone op, som hun fik lavet nogle flotte film med. Kommunen er i gang med at lave en ”traktor-vej” ud til gletsjeren, som vil gøre det lettere at ride derud. Men vi måtte tilbage over stok og sten, men det var bestemt turen værd. Hestene blev sat på fold igen, og vi kørte med buggy tilbage til vandrehjemmet.
Fjerde ridedag var sidste dag, og vi kørte igen i buggy ud til hestene og red dem hjem ad grusvejen, som gik langs floden og senere langs med fjorden. Denne dag var der ikke meget offroad, hestene var glade og på vej hjem, så der var noget mere fart på, end vi havde haft de foregående dage. Og så var det bare at nyde udsigten til isbjergene i fjorden og havørnene på himlen og i vandkanten - og hjem til vandrehjemmet til forkælelse med en 3-retters menu. Alle ridedage var vi heldige med vejret. Vi havde høj sol hver dag og kun lidt vind. Selvfølgelig blev det køligt oppe i bjergene, og jo tættere vi kom på isen, men dejligt med flot og klart vejr. Den sidste dag var der afgang med båden tilbage til lufthavnen efter frokost. Så formiddagen blev brugt til fods på sight-seeing i bygten. Der er en lille café, en lille butik og et lille fint museum om fåreavl i gamle dage.
Bygden rummer også en masse historie fra vikingetiden, da det menes at være stedet, hvor Erik den Røde bosatte sig i Grønland. Vores guide Jytte fortalte meget vidende om den tid og de fund, der er gjort. Det var bestemt også spændende.
Derfra gik min tur lidt videre i Grønland. Jeg fløj nordpå til Nuuk og senere nord for polarcirklen til Ilulissat og Oqaatsut, som også var superflotte og spændende steder.
Efter hjemkomsten bliver jeg blandt andet mødt med spørgsmål, om det er ligesom at ride tur i Island.
Til det må jeg sige, at det er det ikke...
- Hestene er islandske, og de gør et godt job på nogle flotte ture. Jeg oplevede dem sikre på benene, men til gengæld skal man ikke forvente, at tölten sidder lige i skabet. Men det er vel heller ikke rimeligt at forvente af en turhest, som går mange kilometer offroad...
- Så er der noget med prisen for sådan en tur. I år har priserne i Grønland været lidt højere end de ture, som jeg selv har været med til at udbyde i Island. Og det synes jeg er fair i forhold til, at ALT bare er dyrt i Grønland.
Man kan følge Riding-Greenland på Facebook og se priserne der.
PROTEINER ER KROPPENS BYGGESTEN. DE BRUGES TIL AT OPBYGGE BL.A. CELLER, VÆV, HORMONER, ANTISTOFFER OG ENZYMER. DETTE BETYDER, AT PROTEIN ER EN NØDVENDIGHED FOR I SÆRDELESHED HOVE, MUSKLER, PELSEN, MEN FAKTISK FOR AT ALLE PROCESSER I HESTENS KROP FUNGERER.
AF CARINA FJORDSIDE BEBLEIN, CAND.SCIENT. AGROBIOLOGI, PAVO
Protein består af en række aminosyrer bundet sammen i lange kæder. Der er 21 forskellige aminosyrer, og din hest har brug for dem alle sammen. Nogle af dem kan hesten selv danne bl.a. via mikroorganismerne i bagtarmen. Disse kaldes ikke-essentielle aminosyrer. Har du en sund og rask hest, så er der stor sandsynlighed for, at dette er i orden.
Så er der de essentielle aminosyrer. Essentielle aminosyrer skal derimod tilføres gennem foderet, fordi hesten ikke selv kan danne dem.
Begrænsende faktorer
En anden væsentlig faktor er de såkaldte ”begrænsende” aminosyrer. Dette betyder, at hvis hesten mangler denne type aminosyre, vil den ikke kunne udnytte de resterende aminosyrer i foderrationen.
Hos heste er de tre første begrænsende aminosyrer: lysin, methionin og threonin. Generelt gælder det, at når disse tre aminosyrer er til stede i foderet i tilstrækkelige mængder, vil hesten kunne udnytte resten af de tilstedeværende aminosyrer. Desuden er tilstedeværelsen af lysin, methionin og threonin også en indikation på kvaliteten af proteinkilderne i foderet.
Kilder til protein kan bl.a. være: frisk ungt græs, grovfoder, lucerne, soja, hørfrø, ærter og bælgfrugter.
Sådan ved du om din Islandske hest får nok protein? En Islandsk hest (400 kg) med et moderat trænings-
niveau har et behov for cirka 600g protein dagligt (NRC). I en foderration er det primært grovfoderet, som skal dække denne del.
Men de seneste år har tendensen været, at indholdet af protein i grovfoderet er faldende. Hos Pavo laver vi, i samarbejde med Eurofins, flere tusinde grovfoderanalyser i hele Europa.
Analyserne viser en stor spredning i proteinindholdet - fra meget lave til nogle meget høje værdier. Men tendensen er, at over 50 % af alle prøverne viser lav til meget lavt proteinindhold. Samtidig er sukkerindholdet ofte højt.
Alt grovfoder består af tørstof og vand. Alle nærringstofferne findes i tørstofdelen (TS). Det er derfor vigtigt at kende tørstofprocenten for at kunne beregne, hvor mange kilo af grovfoderet, hesten skal have.
Hvis du har et grovfoder med 80% tørstof (hø), så skal en Islandsk hest på 400 kg have minimum 7,5 kg grovfoder for at følge anbefalingerne på minimum 1,5 kg grovfodertørstof pr. 100 kg hest.
7,5 kg grovfoder med 80% tørstof giver 6 kg grovfodertørstof og 1,5 kg vand. Hvis høet med 80% TS indeholder 7 % protein, så vil din hest i denne mængde grovfoder få 420 g protein dagligt.
Det betyder, at i dette eksempel vil du mangle ca. 180 g protein dagligt, som skal findes i din kraftfodertildeling.
Kilder til protein kan bl.a. være: frisk ungt græs, grovfoder, lucerne, soja, hørfrø, ærter og bælgfrugter.
Indeholder høet derimod 10% protein, så vil hesten få ca. 600 g protein dagligt, hvilket vil være tilstrækkeligt i dette eksempel.
Det kan lyde som en simpel løsning – det er blot at få fat i et grovfoder med 10% protein i. Men det er vigtigt at holde for øje, at det er altid individuelt fra hest til hest, hvad deres behov er. Dette komme an på alder, træningsaktivitet, type, evt. udfordringer, management osv. Dette er vigtig information, når du skal på grovfoderjagt. Når først du ved, hvad hestens behov er, så begynder søgningen.
Hos den Islandske hest er udfordringen ofte, at man skal have et godt proteinindhold, men sukker- og energiindholdet må gerne være i den lave ende. Hvis indholdet af sukker og energi er højt, så sætter det en begrænsning for hvor meget grovfoder, der kan tildeles, uden det påvirker hestens huld, når der er tale om en nøjsom type.
Derfor er det rigtig godt at finde et sted, hvor du kan købe grovfoder med analyse - eller får lavet en analyse efterfølgende. En analyse er nødvendig for at vi kender indholdet af tørstof, protein, sukker og energi.
Jeg har ikke en grovfoderanalyse, hvad gør jeg så? Med en grovfoderanalyse er det muligt at arbejde på forkant, da man kan regne ud, hvad hesten skal have, for at den ikke kommer til at mangle f.eks. protein. Uden analyse arbejdes der lidt på bagkant.
Det betyder, at det, man skal kigge efter, er symptomer på, at kroppen begynder at mangle protein. Som nævnt tidligere i artiklen, er protein afgørende for muskler, hove, pels også faktisk også hestens huld.
Det betyder også, at tegn på proteinmangel ses disse steder.
• Hove - det kan være dårlig vækst i hornet, tynde såler ,og at hornet ikke er stærkt nok.
• Muskler - det kan være at hesten har svært ved at opbygge muskelmasse, altså få fylde i muskulaturen.
• Pelsen – her er det typisk i pelskvaliteten af pelsen, man ser mangel, da ligesom hove består pelsen også af protein
• Huld – her er det den slanke hest, som har svært ved at holde vægten.
Konklusionen er derfor, at det er vigtigt at kende næringstofsindholdet i grovfoderet, så man kan regne på det og se, om din hest er dækket ind på protein, og om det passer til det behov, din hest har. Hvis ikke dette er muligt, så hold øje med tegn på mangel.
Er du i tvivl om dit grovfoder, eller om du har valgt det rigtige foder? Tøv ikke med at tage fat i Pavos foderrådgivning.
Vi vil gerne hjælpe dig og dig hest.
Referencer
1. Urshel, K.L., Lawrence, L.M. (2013): Amino acids and protein. In: Geor, R., Harris, P., Coenen, M., eds., (2013) Equine Applied and clinical nutrition. china: Saunders Elsevier, pp. 113-132. 2. Frape, D. (2010): Utilisation of the products of Dietary Energy and Protein. In: Frape D. (2010) Equine Nutrition and Feeding. Chicester: Wiley-Blackwell, pp. 21-36. 3. National Research Council of the National Academies (2008): Protein and Amino Acids. In: Nutrient Requirements of Horses, 6th Edition. Washington, DC: The National Academies Press, pp. 54-68. 4. Lewis, Lon D. (1996): Equine Nutritional Requirement Tables. In: Lewis, Lon, D (1996): Feeding and Care of the Horse. Chicester: Wiley-Blackwell, pp. 411-418.
Grovfoder er vigtigst!
Grovfoder er den primære kilde til protein hos din hest.
Protein er byggesten for hud, pels, hove, ensymer mm.
Pavo ProteinPlus
Proteiner med meget lavt sukker og stivelse - tilført lysin, threonin og methionin.
Hvordan ser du proteinmangel?
• Vægttab
• Udfordringer med hovene
• Svært ved at opbygge muskelmasse
En hest, der fryser, kan rejse hårene lidt, så de står i en skrå vinkel ud fra kroppen. Når pelsen rejser sig, dannes der en form for ekstra dyne, hvor hesten kan lade dens kropsvarme recirkulere.
Termoregulering hos heste er samspillet mellem hud, pels, blodkar og svedkirtler:
Først og fremmest har vi hestens hud. Den er opbygget af flere lag og giver ikke mindst med underhudsfedtet et isolerende lag. Derudover er huden med til at aflede kropsvarme og forhindre, at hesten bliver overophedet.
Der er talrige sensoriske nerveceller i hestens hud, som opfatter forskellige miljømæssige stimuli. Blandt dem er de såkaldte termoreceptorer, som registrerer kulde og varme, så kroppen kan sætte processer i gang, der varmer den op eller køler den ned. Hvis disse receptorer registrerer, at det for eksempel er koldt, sænkes hjerteslaget, og blodkarrene trækker sig sammen. På denne måde pumpes der mindre blod til overfladen af kroppen, så der går mindre varme tabt.
En hest, der fryser, kan rejse hårene lidt, så de står i en skrå vinkel ud fra kroppen. Når pelsen rejser sig, dannes der en form for ekstra dyne, hvor hesten kan lade dens kropsvarme recirkulere. Dermed mister hesten ikke så hurtigt varmen. Dette skaber et varmende lag, der holder hesten varm udover den pels, den allerede har.
Det fedtede ydre pelslag beskytter ved at afvise vand. Når det er meget koldt, sættes stofskiftet markant op, og der genereres mere kropsvarme. Af netop denne grund er det vigtigt, at heste har mere grovfoder til rådighed når det er koldt, fordi det holder hesten varm. Når hesten bliver for varm, køler den ned ved hjælp af dens svedkirtler og den kan desuden frigive op til 20 % af sin kropstemperatur gennem luften, den indånder.
TIPS TIL
AF SHALIA ANN SIGSGAARD
EMS-hesten bør få målt sin insulinstatus med henblik på tilpasset fodring. En foderplan til en EMShest vil oftest bestå af lavkalorieholdigt tilskud af vitaminer og mineraler samt stråfoder, som helst er under 10% i nonstrukturelle kulhydrater, som kan holde et stabilt insulinniveau hos hesten.
De fleste EMS-heste kan faktisk nøjes med en tilpasset foderplan, jordfold og/eller mundkurv. Hvis det ikke er muligt med hverken mundkurv eller jordfold, anbefales det at lukke dem på fold sent om natten eller tidligt om morgenen, da solen får sukkeret i græsset til at stige.
Stråfoder med analyse så stivelse og sukker er så lavt som muligt er vigtigt. Man kan lægge det i blød, for at fjerne en del af sukkerindholdet.
Der er også studier, der viser at man kan fodre med ½ halm og ½ hø, hvorved blodsukkeret forbliver mere stabilt. Desuden taber hesten sig hurtigere, og så længe det kun er 50% halm er risikoen for mavesår
ikke større end normalt. Slowfeeders kan være en stor hjælp udover mange små måltider spredt ud på døgnet, der kan holde blodsukkeret i ave.
Motion er selvfølgelig yderst vigtigt for alle heste, men især heste med livsstilsygdomme, da det både er med til at forbedre insulinfølsomhed samt holde vægten nede.
Studier har vist at regelmæssig motion er det bedste middel til et stabilt blodsukker, så sørg for at motionere dine heste, gerne en halv time dagligt 5 dage om ugen.
EMS er en forkortelse for Equint Metabolisk Syndrom, der kan defineres som en samling af forstyrrelser af kroppens hormonniveauer og stofskiftet, som tilsammen fører til en øget risiko for udvikling af forfangenhed.
IFOR WILLIAMS
HBX511 ISLÆNDER
Med særlig diagonal indretning til 3 stk. islændere. Indb. sadelrum, samt praktisk kombineret rampe-dør system for nem adgang.
Lasteevne: 1.715 kg
Totalvægt: 2.700 kg
Egenvægt: 985 kg
DIAGONAL
Plads til 3 stk. islændere
Indvendige mål LxBxH: 363 x 179 x 229 cm
Traileren fås i sort, sølv eller rød farve.
HESTEBIL TIL ISLANDSKE HESTE
Velkendt fransk mærke i topkvalitet med særlig indretning til islandske heste. Theault hestetransporter er bygget på slidstærkt Renault chassis, har velindrettet komfortabel kabine og hestedel opbygget til sikker transport. Fås med automatgear og et væld af tilpasninger til dine behov. Bestil en uforpligtende fremvisning og hør hvad vi kan tilbyde af løsninger. Køres på alm.
JULIE CHRISTIANSEN RYKKER TELTPÆLENE TIL TYSKLAND
AF HELLE SKRAM DE FRIIS
Hun havde nemlig i lang tid gået og tænkt på at rykke telepælene op fra Djursland, hvor hun har drevet GaJu Islandsheste v. Julie Christiansen og flyttet til Tyskland.
-Jeg var rigtig glad, da jeg boede i Tyskland, men havde egentlig tænkt at vente til Óskar var blevet lidt større, fortæller Julie Christiansen om planerne for hende og sønnen Óskar, der ligeledes er eliterytter.
-Ved det danske mesterskab i år fik jeg et bud på gården. Jeg blev kontaktet af et par som spurgte om jeg ville sælge min gård, og jeg overvejede det frem og tilbage, fortæller Julie videre.
Ved Nordisk Mesterskab i august i Herning blev Julie og det pågældende par så enige om, at realisere salget.
- De ville gerne have gården pr. 1. oktober – så vi havde meget kort tid til at pakke og flytte, men det valgte vi så at springe ud i og gøre.
Julie Christiansen er derfor nu flyttet til Gestüt Brock, hvor hun arbejdede for 25 år siden, da hun studerede økonomi i Tyskland. -Jeg har altid været enormt glad for den tid, jeg var på Gestüt Brock og ville gerne tilbage til samme område. Der er smukt, og jeg har en del venner der og arbejder rigtig meget i Tyskland de sidste mange år. Da jeg så pludselig stod uden gård, ringede jeg selvfølgelig til Anne (Anne Trappe Gestüt, red.) Der står døren altid åben, og som skæbnen ville – blev min absolut yndlings hus på gården frit for første gang i 20 år - så det er derfor, vi flyttede derned.
-Der er ikke nogen planer om, hvor lang tid vi bliver. Vi tager det, som det kommer. Det er et pragtfuldt sted, og vi har super faciliteter med tre ridehuse, ovalbane, to pasbaner og rigtig fine ridemuligheder. Så det kan simpelthen ikke være bedre.
-Vi rider selvfølgelig begge to danske mesterskaber og bliver på det danske elitehold.
Vi er stadig danske, vi bor bare lidt længere sydpå.
Om tilknytningen til Danmark, hvor Julie Christiansen i mange år – og i de senere år også sønnen Óskar –er et kendt og veletableret navn, fortæller hun:
-Vi rider selvfølgelig begge to danske mesterskaber og bliver på det danske elitehold, og vi vil altid blive ved med at ride på det danske landshold. Vi regner med at komme hjem og deltage i udtagelsesstævnerne. Vi er stadig danske, vi bor bare lidt længere sydpå.
Stedet omfatter 20 heste, og vi har træningsheste og salgsheste. Grunden til, at vi flyttede, var også, at jeg godt kunne tænke mig at have mere tid til at ride og bruge mindre tid på at passe gård.
-Mine heste står på en gård 400 meter fra hovedgården, så de står for sig selv, og der har jeg hele stalden og markerne for mig selv. Vi har sat bokse om og der er bygget et helt nyt sadelrum. Alt er utrolig praktisk lavet - så der er minimalt staldarbejde og masser af tid til det aller vigtigste – hestene. Der er som sagt 400 m – af en lækker alle med god belægning - hen til hovedgården - som rummer 120 heste. 100 opstaldere og 20 af gårdens egne heste.
–Det kan vi bruge, så meget vi vil, så vi har virkelig fede faciliteter – med ovalbane, pasbaner, ridehuse og en udendørsdressurbane. Så der er plads til at ride, alt det man vil.
-Jeg fortsætter med en sammensætning af flere forskellige ting: Salgs- og træningsheste på gården, fremvisning af hingste for ejere, hjælper kunder med at finde deres drømmehest ud fra specifikke ønsker og undervisning i form af kurser og onlineundervisning.
-Jeg kommer stadig til Danmark og holder kurser og holder også mine Clinics både online og i Danmark, så alting fortsætter på den måde, som det var.
-Det giver også store muligheder for Óskar. Han rider mere og mere og overtager ofte træningen af salgshestene. Han er desuden én gang om måneden oppe hos sin far, hvor de også træner sammen hele dagen. Så det er fantastisk at dele alt det her sammen.
-Han er kommet ind på et rigtig godt gymnasium i Münster, som giver ham flere muligheder end der, hvor vi boede før, hvor vi boede lidt langt ude på landet. Så det bliver rigtig spændende for ham i fremtiden.
-Det går allerede rigtig godt. Vi er ved at være installeret og har fået hestene på plads og pakket de fleste flyttekasser ud i huset.
-Vi er startet op, det kører, og hestene nyder stedet, så vi ser rigtig meget frem mod de næste år, slutter Julie Louise Christiansen.
Skæbnen ville, at Julies yndlingshus på Gestüt Brock blev ledigt for første gang i 20 år.
HESTEVELFÆRD – FOR MIG…
HESTEVELFÆRD STARTER MED HESTENS GRUNDBEHOV. FOR AT KUNNE TALE OM HESTEVELFÆRD I OMGANG MED, SAMVÆR MED, ELLER TRÆNING AF HESTE, ER DET AFGØRENDE I FØRSTE OMGANG, AT HESTENS GRUNDBEHOV ER OPFYLDT.
AF UTE SHANTI LEHMANN
Naturen har skabt hesten til at leve i en stabil, velfungerende flok med uafbrudt adgang til fri bevægelse, føde og vand og selskab af flokmedlemmer.
Bliver nogle af disse grundbehov afbrudt, ofte og/ eller over længere tid, ville hestens nervesystem være delvist optaget med at affinde sig med situationen. Der er altid stor individuel forskel i, hvordan den pågældende hest reagerer, men der ville altid være en mindre eller større del af læringskapaciteten, som er beskæftiget med at håndtere det manglende grundbehov.
Det er vigtigt, hvis vi ønsker en god relation med vores hest, at vi anerkender dette som et faktum og lader tvivlen komme hesten til gode, hvis dens fokus, overskud og energi på det fysiske, mentale eller emotionelle plan er svingende.
Det er selvsagt, at hesten har behov for at være uden smerter i kroppen, og at hove og tænder er passet regelmæssigt, samt at alt udstyr er vel tilpasset og hverken påfører hesten smerter eller restriktioner - f.eks. i form af stramme næsebånd, indspændings-tøjler mm.
I Harmoni med Hesten Hestevelfærd kan skabes af ansvarsbevidste ejere og trænere, som sætter relationen først. Når jeg underviser i at ”være i dialog med hesten”, så handler det i stor udstrækning om at blive bedre til at
give hesten en stemme i træningsforløbet. De fleste heste slipper hurtigt anspændtheden i krop og sjæl, når ejeren eller rytteren lytter og gør opgaven lettere, hvis hesten er bekymret.
Hestens velfærd bliver tilgodeset ved at tilrettelægge træningen efter hestens behov og i hestens individuelle tempo, tilpasset dagsformen for både hest og rytter.
Personlig elsker jeg, at se hesten blive motiveret til samarbejdet af en god følelse i kroppen, som afspændthed, bevægelighed eller styrke og balance. Efterhånden er jeg blevet overbevist om, at følelsen af, at vi arbejder i en fælles bevægelse, med en fælles fokus og begejstring og ved at være synkron i retning og energien af denne bevægelse, kan vække eller bekræfte hestens lyst til at deltage.
Et vigtigt element i min undervisning er timing af signaler. Ofte understreger jeg at ”information fremfor korrektion” er vejen frem til effektiv træning med relationen i god behold.
Heste vil som regel gerne samarbejde, hvis de får en tilstrækkelig mængde information - i god tid og serveret på en behagelig måde. Opnår vi ikke det ønskede resultat, så må vi prøve forfra og øve os i at blive bedre til at formidle. Noget mindre heldig timing eller uklare anvisninger fra rytterens side, må ikke lægges hesten til last.
Det mest afgørende element for hesten er at føle sig i sikkerhed. Hvis hesten føler sig truet, eller er bekymret - ”det er måske for svært, kommer til at gøre ondt, eller træneren bliver sur”) eller hvis hesten bliver skræmt ( ”jeg er bange og vil gerne væk herfra”), eller den bliver forvirret (”jeg forstår ikke, hvad jeg skal gøre her”) eller irriteret (”jeg har brug for, at det her holder op”), så vil den først og fremmest forsøge at finde en måde at komme i sikkerhed på - dvs. væk fra situationen.
Her kommer DU ind i billedet, og det kræver, at du har tilegnet dig viden om, hvordan du kan aflæse din hests små signaler af en evt. begyndende bekymring.
Det vigtigste redskab, som jeg har tilegnet mig i løbet af de sidste 5-6 år, er at holde inde, når hesten har brug for en pause. Ja! – også når det er midt i en øvelse og nej! – du behøver ikke at få ”bare et enkelt skridt mere”.
Stop op og anerkend muligheden for, at det evt. var dig, der måske ville for meget, og/eller noget, som var for svært, og/eller for tidligt, og/eller i for høj hastighed og/eller i for lang tid.
Ofte bliver hestens tids-limit ganske enkelt overskredet, og der kan være tusind andre grunde til, hvorfor den kan have brug for en pause:
Sæt. Farten. Ned.
Tango med heste
Min nysgerrighed om dette emne blev vakt for 6-7 år siden:
Hvordan kan vi motivere hesten til at arbejde sammen med os - ud over den gængse ”byttehandel”, hvor vi lover enten godbid/ros, eller slip af ubehag/ pres i bytte med en given bevægelse eller adfærd, som vi ønsker at træne hesten til at udføre?
Det er gået op for mig, at der findes former for træning og samvær, ud over ‘bytterhandler’ som godbidder eller fravær af pres i bytte med et ønsket adfærd.
Det vigtigste redskab, som jeg har tilegnet mig i løbet af de sidste 5-6 år, er at holde inde, når hesten har brug for en pause.
Som ’Følger’ i dansen Argentinsk Tango, erfarede jeg, at den helt synkrone fælles bevægelse udløser en fortryllende samhørighedsfølelse i krop og sind. Som deltager i tangoundervisning blev jeg gang på gang helt paf over, hvor mange elementer, jeg kunne genkende fra min verden med heste, træning og undervisning.
Jeg havde et nyt mål med mine heste: I denne relation, hvor jeg er ’Føreren’, ville jeg gerne kunne opleve denne samhørighed med og connection til hesten. Forhåbentlig vil hesten have en så god oplevelse af det, at selve fornøjelsen kan udgør den største del af motivationen.
Som den der følger i dansen Argentinsk Tango, erfarede jeg, at den helt synkrone fælles bevægelse udløser en fortryllende samhørighedsfølelse i krop sind. Som deltager i tangoundervisning blev jeg gang på gang helt paf over, hvor mange elementer, jeg kunne genkende fra min verden med heste, træning og undervisning. Jeg havde et nyt mål med heste: I denne relation, hvor jeg er føreren, ville jeg gerne kunne opleve denne samhørighed og connection til med hesten, og forhåbentlig ville hesten kunne have en så god fornemmelse af det, at denne fornøjelse ville udgøre en stor del af motivationen.
Det blev til helt nye spørgsmål, som jeg stillede mig selv:
Det blev til helt nye spørgsmål, som jeg stillede mig selv:
Hvordan opfatter hesten mig som fører, der initierer bevægelsen?
Hvordan opfatter hesten mig som fører, der initierer bevægelsen?
Ville hesten selv vælge at være med en anden gang?
Ville hesten selv vælge at være med en anden gang?
Hvad husker hesten mig for efter denne lektion?
Hvad husker hesten mig for efter denne lektion?
Hvordan ville den beskrive vores session overfor foldkammeraterne hvis den kunne?
Hvordan ville den beskrive vores session overfor foldkammeraterne hvis den kunne?
Én af mine yndlingstangolærer, som altid kommer med mange øjneåbnende kommentarer, gjorde opmærksom på én af førerens afgørende roller i Argentinsk Tango:
Én af mine yndlingstangolærer, som altid kommer med mange øjneåbnende kommentarer, gjorde opmærksom på én af førerens afgørende roller i Argentinsk Tango:
”Jeg starter ved at mærke efter, om vi er i kontakt. Jeg initierer/forslår en bevægelse, og derefter venter jeg på, at følgeren bevæger sig, hvorefter jeg følger med hende.”
”Jeg starter ved at mærke efter, om vi er i kontakt. Jeg initierer/forslår en bevægelse, og derefter venter jeg på, at følgeren bevæger sig, hvorefter jeg følger med hende.”
Dermed bliver føreren momentvis til følgeren og omvendt. Wow! Det er så enkelt og smukt og respektfuldt. Der er måske materiale til en hel bog – og jeg overvejer at skrive meget mere om forbindelsen mellem tango og hestetræning, og hvad begge dele lærer os om livet i det hele taget…
Dermed bliver føreren momentvis til følgeren og omvendt. Wow! Det er så enkelt og smukt og respektfuldt. Der er måske materiale til en hel bog – og jeg overvejer at skrive meget mere om forbindelsen mellem tango og hestetræning, og hvad begge dele lærer os om livet i det hele taget…
Hestevelfærd? Sæt farten ned & lær dansen.
Hestevelfærd? Sæt farten ned & lær dansen.
Happy dances!
UTE SHANTI LEHMANN
Årgang 68
44 års erfaring med heste - heraf 28 år med fuldtid undervisning og træning af heste.
Uddannet pædagog, international certificeret coach og forfatter af to bøger.
Ejer Harmony Farm på Sydfyn, hvor vi afholder intensive kursusuger med weekstudents, weekretreats, og private sessioner.
Afholder kurser, workshops og foredrag i hele landet.
Se mere her: www.facebook.com/Horseinharmony www.horseinharmony.dk
-Alt i alt, så sætter jeg utrolig stor pris på efterårets og vinterens træning. Det giver anledning til at gøre det sjovt og nemt for hesten i en længere periode end midt i stævnesæsonen, og det udnytter jeg. Jeg rider masser af ture, så længe vejret tillader det - og forsøger at gøre træningen så varieret som overhovedet muligt.
Årstiden giver også anledning til at gå i dybden og nørde med nogle ting, med flere gentagelser, så det bliver endnu nemmere for hesten. Det giver også anledning til at åbne op for nye ting og prøve sig frem med nye teknikker og metoder, hvilket jeg synes er spændende.
Når hestene er unge, giver jeg dem ofte en del fri i sensommeren/ efteråret hvor de får skoene af og bare får lov til at komme ud på engen og være heste. Det betyder virkelig meget for mig.
De ældre stævneheste har ikke godt af at holde pauser i længere perioder af gangen. Dem holder jeg derfor igang, men jeg rider ofte ikke mere end 3 gange i ugen. De får i stedet små pauser på 1-2 uger af gangen - og det fungerer rigtig godt for mig.
Jeg nyder vintertræningen fuldt ud, men jeg glæder mig selvfølgelig også til stævnesæsonen 2025!
HER FÅR DU DEN TREDJE ARTIKEL I JOHAN HÄGBERGS FØLJETON OM HESTEN, RYTTEREN – OG HER SAMSPILLET MELLEM DE TO FRA FØRSTE GANG, HESTEN FÅR EN GRIME PÅ TIL DEN ALLERSIDSTE RIDETUR.
AF JOHAN HÄGGBERG
Der tales ofte om vigtigheden af et system. Men hvad er et system. Jeg vil kalde det noget i stil med en tankefigur om ridning, som indeholder visse grundtanker om mødet mellem hest og rytter, som henviser til en plan for hestens uddannelse fra starten af dens ridekarriere til den sidste ridetur.
Et typisk eksempel er vel det, der oftest betegnes ”den klassiske uddannelsesstige”. Jeg tilstræber på ingen måde at forsøge at erstatte den, Snarere beskrive hvad jeg tænker i forhold til den.
Jeg vil beskrive nogle vigtige holdepunkter for en frugtbar måde at tænke på, som udelukkende er min udtalelse.
Teknik går før følelser Afhængigt af hvor langt man vil er følelser eller evne eller talent – eller hvad man nu vælger at kalde det, en vigtig del og ganske enkelt nødvendigt. Men langt fra tilstrækkeligt. Jeg ved det udmærket, for det er den vej, jeg selv har gået. Lad mig fortælle en lille anekdote (undskyld til dem, der har hørt den tidligere).
1987 fik jeg en hest, som hed Manuel. Han var –for den tid – en stor, rød hest, som burde hedde Automat.
Hvilket ikke forhindrede mig i konstant at mislykkes med passen.
På det her tidspunkt kom man kun med på landsholdet, hvis man lykkedes med at ride pas i finalen til Svenske Mesterskab.
Så jeg kneb mig med til Nordisk Mesterskab 1988, hvor jeg skulle ride stilpas.
Så vi masede os vej til pas-sporet. Den fantastiske Einar Öder Magnusson forsøgte med en himmelsk tålmodighed at bringe en form for ridning i min sporadiske pas. Uden mærkbar fremgang.
Nogle år senere – under en hyggelig aften i Stockholm – berettede Atli Gudmundsson, som havde overværet det hele, mens han stod og vaskede sin NM-hest, at han ikke havde forstået så meget af, hvad der foregik, men én ting var han helt sikker på. Nemlig at den der fyr ville aldrig lære at ride pas. Men med hjælp af meget motivation, analyse og vældig meget teknik-træning, gik det aldeles udmærket. Siden da viste jeg en hest til 10 i pas og et stort antal heste med 9 og 9,5.
Karly Zingheim syntes i 5-gangsfinalen til Svensk Mesterskab i 2005, at min pas var 10 værd, og jeg tror, jeg har fået 10 i alle momenter i stilpas.
Mine sejrspoint fra VM i Herning i 2003 i stilpas på 9.08 holdt i 14 år, som det højest opnåede totalpoint.
Jeg ville ride pas, så andre også kunne ride pas på min hest og ikke skræmme livet af dem.
Pointen med dette er, at jeg tidligt indså værdien af tekniktræning. Og mens man på den tid faldt på halen for den som red pas, som var det både første og sidste gang, gled jeg i baggrunden med en helt anden målsætning: Gentagelse.
Jeg ville ride pas, så andre også kunne ride pas på min hest og ikke skræmme livet af dem. Jeg mindes stadig min fortvivlelse, da jeg via en fejl mistede en af de bedste fem-gængere, jeg har haft og blev tvunget til at være vidne til, hvordan man hensynsløst overudnyttede hestens kapacitet, til man næste år var nødt til at tilkalde en hel gruppe af mennesker for at stoppe den på ovalbanen.
Næppe et studie i gentagelighed. Siden har jeg selvfølgelig også mislykkedes. Men flest gange har jeg lykkedes. Ikke via mit talent, men udelukkende via min tekniktræning. Måske er gentagelse et lige så vigtigt værdiord i hestetræning som gennemtrængelighed. Vil man have det ene, må man også have det andet.
Det vigtigste ord i ridning
Så med teknik kommer gennemtrængelighed. I min verden det vigtigste ord i ridning.
Smag på det og forstå ordet.
I princippet er det, hvad al træning bygger på. At vi skal komme igennem.
Vi må hele tiden have det som målsætning at komme ud på den anden side af, hvad vi udfører med vores hest. I stort og småt.
Har vi stillet et spørgsmål, er det nødvendigt at vente på svaret. Men her må vi holde tungen lige i munden – så vi stiller det rigtige spørgsmål.
Vi må skelne mellem korrektion og uddannelse. Der findes naturligvis ingen klar linje mellem de to, og nogle gange kan vi korrigere én ting, mens vi uddanner i en anden.
For eksempel korrigerer vi manglende psykisk følsomhed, mens vi lærer hesten at flytte sig for schenklen. Kommer vi ikke igennem, så må vi tro på det, når vi rider for præstationen - eller det vi kan kalde ”surprice-ridning”. For eksempel en pludselig forandring eller ridning med højere krav på en måde som omhandler behovet for uddannelse.
Det er en kundskab, som er god at have, men vi bygger ingen lang stævnekarriere på det. I hvert fald ikke på den samme hest. Hestetræning handler om at skabe et mønster.
Med ingen kompromisser, mener jeg ikke hensynsløshed, men et intelligent samspil med hesten, som begynder den første gang, men sætter grimen på den og ikke slutter, før vi åbner leddet til de evige græsmarker.
Gennemtrængelighed (altså hestens evne til at være lydig og smidig, så hjælperne trænger uhindret igennem, og hesten reagerer præcist og afslappet på rytterens signaler fra bagparten gennem ryggen og frem til biddet) - er det samme som god kontakt. Uden - eller med alt for varierende gennemtrængelighed - kommer ridningen til at bygge på for stor en del af kompromisser. Så det ene afføder det andet.
Med ingen kompromisser, mener jeg ikke hensynsløshed, men et intelligent samspil med hesten, som begynder den første gang, men sætter grimen på den og ikke slutter, før vi åbner leddet til de evige græsmarker.
Min faste overbevisning er, at hvis vi ønsker at ride hesten for præstation, så betaler det sig at være så kræsen som muligt med det tekniske. Giv hesten de bedst mulige tekniske forudsætninger både i forhold til lydighed og som ridehest.
En sag jeg fortsætter med at tale om er, hvor ofte mangelfuld teknik lægges hestens karakter til last eller henvises til deres opførsel.
Vi siger, den er uvillig til at samle sig, når vi har sat dens bagben på forkert plads, til at den skal kunne samle sig.
Heste er forskelligt mentalt disponeret for at reagere forkert, men det er op til os at give dem muligheden for at reagere rigtigt. Det er helt op til os.
Mød energi med energi I min verden skaber vi løsgjorthed ved at se, hvor meget energi vi kan sætte ind i hesten, uden at der opstår spænding.
Hovedreglen er, at vi skal møde spænding – eller fejlagtig opførsel med energi, så det ikke betaler sig for hesten at spænde. Men det er naturligvis et spørgsmål om sund fornuft. Indimellem må vi slække på kravene for at komme derhen, hvor vi skal. Men hvis vi konsekvent slækker på kravene ved modstand eller spænding, så får vi en tung eller overreagerende hest.
Efter hestens disposition vækker vi dens nonchalance eller dens rædsel for berøring – og alt andet derimellem.
Det er lidt sådan, at når vores træning går godt, minimerer vi de områder, hvor vi ikke vil have hesten skal bevæge sig. Et eksempel er: Hesten vil ikke slappe af og skridte i de situationer, som lugter af præstation.
Så er det rigtig godt at lære hesten at slappe af i de situationer, som er langt fra præstation – for eksempel på en lang tur i skoven. Det er et godt sted at bygge fra, men det er sjældent tilstrækkeligt.
Det er nødvendigt at etablere et godt fundament, som hesten forbinder positivt med afslapning. Sidenhen må vi få hesten til at indse, at det ”koster” at spænde sig.
Det første opnår vi gennem altid at starte skridten med en kort, forbigående samling. Det følger en logik, jeg kan lide. At belønningen i samling altid er at få lov til at gå frem. Og at vi korter, før vi forlænger.
Siden er det vigtigt med konsekvens og ihærdighed også at møde spændingen i skridt med energi.
En effektiv måde er at sætte hesten i en intens ”hindquarters out”, hvor vi altid lader hesten gå frem, så snart den viser tegn på afslapning. Som med al korrektion kræver det, at vi læser hestens signaler, men så er det også yderst effektivt.
Målet er, at vi bare skal kunne antyde med inderschenklen, når hesten gør tegn til at spænde op. Spændingen skabes oftest for at skubbe frem, når vi forbereder at skifte til samling for at flytte bagdelen for blødere bagben og en følelse af at afvæbne dem. At få bløde bagben er ofte en forudsætning for samling. I særdeleshed i tölt.
Den farlige myte Hvor mange gange har I hørt forskellige sager retfærdiggøres med: Det spiller ingen rolle, for de har samme mål. For eksempel at man som rytter hyppigt skifter underviser.
Det sker nemlig let, at resultaterne daler eller bliver mere uforudsigelige i den periode, hvor man arbejder med at overføre den nye ridning fra at være bevidst til automatiseret. Der er to serier af automatiserede reflekser, som skal forandres, og det der sker ved nervøsitet er, at gamle vaner dukker op i fuldt flor.
Derfor har man brug for oprigtige repetitioner i træningen. Det er derfor, jeg er lidt imod, at man afbryder i belønningstrang, hver gang hesten gør noget rigtigt. Det er tilstrækkeligt, at man viser hesten vejen ved at gøre kontakten mildere og nyde den nye tilstand.
Vores kære heste er vanedyr – på grænsen til tryghedsnarkomaner.
Men det spiller virkelig en rolle. For hvor ofte er vi ved målet? I ridning er vejen, målet og midlet. Og vores kære heste er vanedyr – på grænsen til tryghedsnarkomaner. De har ikke brug for afveksling. De har brug for gentagelse og klare, tydelige spilleregler. Og kernen i hvert fungerende system er HVORDAN og ikke HVAD. En volte er ikke bare en volte. Det er udtryk for et system.
Hvilken energi arbejder vi fra og mod. Hvilken højde og længde efterstræber vi? Rider vi fra indvendig schenkel eller udvendig? Volten er hvad? Hvordan vi rider den er systemet.
For eksempel: At ride en volte gør ikke en til rytter. Det er, hvordan vi bruger volten. Jeg ejer en hammer. Det gør mig næppe til snedker.
Det kan forsinke en ekvipages udvikling at blande undervisere med nuanceforskelle. Og også det modsatte gælder. Det gælder at som underviser (og i særdeleshed som coach) at forsøge at kende en rytters system (hvis de er kommet så langt, så de har et system) og se hvad fordelene er, hvad man kan bygge på, og hvad der bremser.
Det kan ofte være relativt let som dygtig underviser at motivere til forandring i træningen. Man kan hele tiden supportere rytteren og hjælpe og rette til. Det svære er ofte at motivere til ægte forandring i konkurrencesituationer.
På den måde kan man konsolidere det nye via automatisering. Belønningen kan være at gøre det arbejdsomme bekvemt og tæmmet.
I hvilket stadie skal man sætte mest energi i hesten? Man ser ofte det, jeg vil kalde lavenergitræning – både som hjemmetræning og som stævneforberedelse.
Lad mig kalde det tvivlsomt. Antag at du helt igennem, har en hest som er indstillet på at arbejde, så kan det fungere supergodt med at sætte energi sent i opvarmningen.
Efter min mening skal man sætte mere energi i hesten i træningen end ved stævnet. Ikke bare instrumentalt i sådan en energi, form og tempo som ligner stævneform. Også i andre tilstande – og som sagt selv når der korrigeres.
På den måde bliver hesten fortrolig med energien, og den bygger sin koordination og selvsikkerhed op. Samt den absolut nødvendige styrke.
Afslutningsvis vil jeg understrege, hvad jeg vil kalde det cirkulære moment i træning. Vi henter styrke og præcision i træningen ved altid at vende tilbage til det, som er velkendt og etableret.
Hvis vi er grundige fra starten og har indlært de rigtige kommandoer og reflekser i vores hest, kan vi finde stabilitet i dette fundament.
Vejen er målet!
Vi bygger til hestefolket over hele landet, så det er os du skal tale med, hvis din drøm skal blive virkelighed.
Ring 86 52 56 44 og få et godt tilbud
Kontakt
Henrik B. Lund
Tel. 23 99 94 19 hl@bundgaardbyg.dk
Carsten H. Rasmussen
Tel. 87 88 53 17 cr@bundgaardbyg.dk
bundgaardbyg.dk
Nu har Agria lavet Hestens bog til dig, der skal sælge din hest
Hestens bog er en hjælp til den nye ejer af hesten, hvor hestens baggrund, temperament, træning, sundhed, fodring, udstyr og meget mere bliver beskrevet.
Den udfyldes af dig, der skal sælge din hest til en ny ejer. Ved at videregive alle relevante oplysninger om hesten hjælper du både hesten og den nye ejer med at få en god og tryg start på deres nye liv sammen.
Hent den her: www.agria.dk
HorsePro Easy Daily Balance 20 kg. 189,-
HorsePro Easy Daly Balance er et kornfrit pillefoder, lavt på sukker og stivelse samt højt koncentreret på vitaminer/mineraler så hesten er dækket ind ved kun en lille mængde foder.
Blandingen er sojafri, lucernefri og tilsat naturlig E-vitamin som virker som en kraftig antioxidant.
HorsePro Easy Daily Balance er et foder der egner sig godt til easykeepers, heste i vedligehold, let og moderat træning samt til blandede hestehold hvor økonomi og bæredygtighed er i fokus.
www.horsepro.dk
Fiber Mix Icelander 12 kg. 199,-
AVEVE Fiber Mix Icelander er et unikt fiberprodukt, specielt udviklet til den islandske hest.
Fiber Mix Icelander består af Timothegræs og Esparsette, tilsat hørfrøolie, tang & timian.
www.aveve.dk
Hartog Haycobs 15 kg. 199,-
NYHED: Hartog Haycobs er en nem måde at give din hest ekstra grovfoder og fibre på. Grovfoder mashen kan med fordel bruges til ældre heste eller heste med tandproblemer, der kan have svært ved at tygge nok mængder grovfoder
i løbet af en dag. Hartog Haycobs skal altid opblødes i vand inden udfodring: 1 del Haycobs til 4 dele vand.
Haycobs kan med fordel bruges til:
• Heste med nedsat tyggeevne
• Heste i nedsat arbejde eller boksro
• Ældre heste
• Heste der har brug for flere fibre
• Heste der er sensitive over for sukker og stivelse
• Undervægtige heste
www.brogaarden.eu
Oplev friheden med Karlslund Smart Boots, hvor vægten nemt kan justeres fra 160 g til 240 g ved hjælp af udskiftelige vægtklodser.
Med en perfekt pasform og en robust spændemekanisme sikrer de både stabilitet og komfort – ideelle til både træning og konkurrence. Pris 895 kr.
www.karlslundriding.com
En lækker trøje til rideturen, stalden eller en afslappet søndag i sofaen. Pris: 475 kr. www.karlslundriding.com
Lækre vandafvisende og vindtætte vinterbukser, der holder dig varm og tør hele vinteren. Pris: 1095 kr. www.karlslundriding.com
GÅ NED PÅ UDSTYR !!
IDEER DU ENTEN SELV KAN ØNSKE DIG
STØTTER DU VORES TROFASTE SAMARBEJDSPARTNERE. GRATIS E-MAGASIN.
Årets absolut sødeste julegaveidé - til dig selv eller din ridebuddy. Fåes i tre farver: Sort, brun og cognac. 99,- plus levering www.steinequest.dk
Robust jodhpur støvle i oilskind med uldfoer. Skridsikker sål. Foret med 100 % uld, hvilket gør den dejlig varm, åndbar og regulerer temperaturen. Perfekt til både stald og ridning. www.katlaudstyr.dk
Handsker af det blødeste ruskind med læderforstærkning på de meget slidfølsomme flader. Små huller ventilerer hænderne under
NY PAD med nyt batterisystem. Stadigvæk 2 års ombytningsgaranti. Et optimalt supplement til restitution og skader. Julepris kr. 1.595,www.lumenlighthorse.dk
3W TOPS din sikkerhed i den mørke tid. Bliv set fra lang afstand. Nem at monterer på støvlen og vejer under 100 g. Julepris kr. 299,www.lumenlighthorse.dk
CADDY 15W kraftfuld PEN. Et kraftfuldt supplement til behandling af de steder, som er svære at nå. Behandlingstiden er kun 3 minutter. Julepris kr. 649,www.lumenlighthorse.dk
Katla Komfort trenser er en byg-selv trense udviklet med hestens komfort som det vigtigste. Nakkeremmene er polstret og anatomisk formet og ingen spænder er i kontakt med hesten. Vælg mellem mange designs både med og uden bling.
www.katlaudstyr.dk
Med en Eques Deluxe heldragt kan du holde varmen både i stalden og på rideturen.
Den er både varm, vandtæt og åndbar.
Full grip gør at den er ideel til ridning. Reflekspiping så du også ses i vintermørket.
www.katlaudstyr.dk
H for hest. Økologisk vitaminindsprøjtning til både dig og din bedste ven.
www.aarstiderne.com
Hestagallery KULA Lang Parka jakke er en super lækker lang jakke, som er vind- og vandtæt samt åndbar. Parka jakken er med et isolerende mellemlag og holder dig dejlig varm. Fås til både kvinder og mænd. www.hestagallery.com
Vægtboots uden bly. Til beskyttelse af hoven. Til både stævner og træning. Master Boots fås i 10 forskellige vægte og er produceret uden indsatte blystykker. Dermed bliver vægten mere ligeligt fordelt. www.hestagallery.com
Hestagallery har lavet en Teddy med 2 lag. Det betyder den er ulden inden i og udenpå. Beige og sort og fås til både kvinder og mænd www.hestagallery.com
Ingen ønsker at betale for dækninger de ikke har brug for. Hos Dansk Hesteforsikring tilbyder vi kun én sygeforsikring, hvor du kan tilvælge de dækninger som passer til dine behov. Mere enkelt kan det ikke være!
Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22.