NETTET ER PROPPET MED GRATIS MUSIK
Tekst / Fri Musik Foto / Fri Musik
Den 17-årige studerende, Rasmus Vestergaard Petersen, leverer links og tips til hvor man på nettet kan finde gratis, og ikke mindst lovligt musik. Hans blog indeholder musik lige fra kendte artister og pladeselskaber til undergrundskunstnere. Her åbner han op forgodteposen og serverer links til blogpapers læsere værs’go!
G
ratis compilations er et mere og mere udbredt medie, når det kommer til at sprede gratis og lovlig musik ud til fans. Denne musik er hovedsageligt leveret af mindre kendte bands, som vil skabe lidt PR om sig selv. Selvom det meste af musikken er fra dugfriske bands, så fejler kvaliteten skam ikke noget. Derudover er der jo også noget sjovt i at følge et band, mens det vokser. I det følgende kan du finde fire steder, hvor du hurtigt kan finde frem til noget af det nye i den danske spirende musikundergrund. I Århus kan man finde et par søde og rare mennesker, som inderligt ønsker at sætte fokus på den danske musikscene. Under det lidt spøjse navn WONDERS MAKE JOY kontakter de nyklækkede artister og spørger dem om de vil være med på en af deres compilations. Dette er en rigtig smart måde at skabe opmærksomhed omkring en artist eller gruppe. Indtil videre har parret udgivet fire compilations, der alle er gratis og alle fyldte med dansk musik indenfor forskellige genrer. Gennem de fire compilations har de bevæget sig hen over indie, folk, elektronisk og senest rock. Der er i gennemsnit 16 numre på hver compilation, hvor der er masser af ny musik at opdage på hver af disse fire skæringer. Blandt numrene kan man blandt andet finde When Saints Go Machine, Chimes & Bells, Rock Hard Power Spray. Hent alle fire herligheder her wondersmakejoy.dk/?page_id=1427 VUF EMPIRE er et navn, der giver udtryk for at beskæftige sig med flere ting. Blandt de mange ting, som firmaet beskæftiger sig med er det at udgive gratis compilations, der giver et indblik i den danske musikundergrund. 5 compilations er det blevet
til indtil videre. I starten var disse compilations dog hovedsageligt bestående af remixes og anden elektronisk musik fra den danske undergrund. Også her er intentionen at skabe opmærksomhed om spirende unge artister eller grupper. Hvor de første 4 compilations var stærkt præget af det elektroniske, så har den femte og seneste compilation i rækken bevæget sig over i den mere poppede-del af musik skalaen. Rundt omkring på de fem compilations kan man finde musik fra Electrojuice, Troels Abrahamsen og I Got You On Tape. Hent musikken her: www.vuf-empire.dk/vuf_comp/vuf_comp.html OH! BEHAVE er seneste skud på stammen over compilations baseret på gratis musik leveret af forskellige artister og grupper. Denne ide står 2 unge drenge bag, da de ville gøre deres for at det danske folk skulle få øjnene op for nye danske og lettere dugfriske navne. Genre-spændevidden på den første og indtil videre eneste compilation er meget bred. Her er plads til en masse forskellige genrer, lige fra elektronisk til indie/folk. Hovedsageligt bevæger artisterne og grupperne sig dog i udkanten af det lettere poppede, så det er easy-listening. Gennem de 17 numre kan man finde musik fra The Good The Bad, Jonas K. P og mange andre danske artister. Find musikken via deres hjemmeside www.ohbehave.dk PAD & PEN RECORDS er et dansk pladeselskab, der gør brug af mulighederne ved gratis compilations til at skabe opmærksomhed omkring deres signede artister. “Indie label. Like, REALLY indie” er hvad de beskriver deres pladeselskab som. Derfor er det også ren og skær indie i forskellige udtryk, der fylder ens ører, når man hører et nummer fra compilationen. Blandt de signede artister kan man finde King’s Light Infantry og Mimas. Gennem deres BandCamp kan man gratis downloade 11 numre, som gennem musikken fortæller hvilken genre pladeselskabet ønsker at ramme. www.padpensampler.bandcamp.com/album/ pad-pen-records-compilation-vol-1 Hvis du ikke kan få nok af gratis musik, så smut ind på www.frimusik.net www.frimusik.net, hvor Rasmus servicerer læserne med alt godt fra musikkens verden - og det er gratis!